Hornbæk Kirke & Sogn. Nyt fra GUDSTJENESTER I HORNBÆK KIRKE

Transkript

1 Nyt fra Hornbæk Kirke & Sogn GUDSTJENESTER I HORNBÆK KIRKE NOVEMBER: 3. November Spagettigudstjeneste kl November Gudstjeneste, Bøgehøjgård, kl. 14 Camilla Eriksen 7. November Alle Helgens dag, kl. 10 Dorte Beltoft 14. November 24.s.e.trini., kl. 10 Dorte Beltoft 21. November Sidste søndag i kirkeåret, kl. 10 Camilla Eriksen 28. November 1. søndag i advent, kl. 10 Dorte Beltoft Kl Børnegudstjeneste, efterfulgt af optog til torvet. Dorte Beltoft 16. Januar 2.s.e. Helligtrekonger, kl Januar 3.s.e. Helligtrekonger, kl Januar 4.s.e. Helligtrekonger, kl. 10 FEBRUAR: 3. Februar Gudstjeneste, Bøgehøjgård, kl. 14 Camilla Eriksen 6. Februar 5.s.e. Helligtrekonger, kl.10 Camilla Eriksen 13. Februar Sidste s. e. Helligtrekonger, kl. 10 DECEMBER: 5. December 2. søndag i advent, kl December Kl Julemøde for sognets ældre, kirken, samt sognehuset 12. December 3. søndag i advent, kl. 10 Bodil Olesen 19. December 4. søndag i advent, kl. 10 Camilla Eriksen 24. December bøgehøjgård Kl Kl Kl Camilla Eriksen Kl December Juledag, kl December 2. Juledag, kl. 10 JANUAR: 1. Januar Nytårsdag kl. 14 Camilla Eriksen 2. Januar Helligtrekongers søndag, kl. 10 Camilla Eriksen 9. Januar 1.s.e. Helligtrekonger, kl. 10 Hornbæk Idrætsforening Oktober

2 Boganmeldelse: Sorg Den dybeste ære glæden kan få man som sørgende hungrer efter. For som hun skriver: det er svært at stå ved siden af dem, der har mistet en, de elskede, og vedkende sig sin magtesløshed. Så længe man kan handle, gøre noget, er det måske til at holde ud, men bare at være der og vide, at man ingenting, absolut ingenting kan gøre for at mindske den andens smerte og ulykke, er noget at det sværeste at holde ud. Lise Trap Forlaget ALFA, 100 sider Lise Trap blev ikke forfatter til en bog om sorg på baggrund af 21 år som sognepræst og de heraf mange, mange samtaler med mennesker om døden, om livet og om livet efter et dødsfald. Forfatterskabet trænger sig på, efter at hendes egen store søn i 2007 dør pludseligt og uden varsel. Samspillet mellem hendes egen fortælling, samt hendes erfaringer som sognepræst, er bogens styrke. Erfaringer fra det direkte involverede menneske på den ene side, og teologen/præsten på den anden side, der jo så ofte har stået tæt ved mennesker i sorg, balancerer meget vellykket. I det hele taget skriver Lise Trap, så ingen er i tvivl om, hvad sagen drejer sig om. Hun skriver som mor, som menneske og af og til som præst; hun skriver om, hvad hun troede hun vidste om døden, og hvad hun nu ved. Hun afdækker mange af sorgens ansigter for læseren, giver konkret eksempler på sider at sorgen og byder helt konkret og uden omsvøb ind med, hvad Bogens fastholder da også, at omgivelserne kan gøre noget, og skal gøre noget. Men Lise Trap peger på, at magtesløshed og misforståelser opstår, fordi omgivelserne, af misforstået hensyn og god vilje, ofte søger tilbage til hverdagen, som den var før ulykken indtraf, i håb om, at det vil reducere smerten. Det er imidlertid ikke de sørgendes virkelighed. De har mistet, og deres tab er uerstatteligt. At ville reducere sorgen og forsøge at komme over den, vil for Lise Trap være det samme som at sige, at den døde intet betød, og dén tanke kan intet sørgende menneske acceptere. Den sørgende skal ikke af med sorgen, men have støtte og trøst, så den bliver til at leve med. Alle kan have glæde af at læse denne bog måske har vi ikke selv oplevet sorgen tage livtag med os, men alle kender vi nogle der har og alle kender vi til den situation, at vi ikke helt ved, hvad vi skal stille op eller sige, når vi møder en, som har mistet. Det gør man imidlertid efter at have læst denne bog. /Camilla Eriksen Årets optakt til julen Syng min julesalme finder i år sted tirsdag d. 30. november 2010, kl Syng min julesalme vil Hornbækkoret, som de forrige år, synge lidt fra deres julerepertoire. Seks personer, som vi kender fra bybilledet, har givet lovning på en kort præsentation af netop deres yndlingssalme. Vi vil herefter, med hjælp fra Hornbækkoret, synge salmen sammen. Ligeledes Vi håber, at I vil finde vej til Hornbæk kirke denne aften, og være med til at synge adventstiden ind. VEL MØDT 2 Hornbæk Idrætsforening Oktober 2010

3 Magten på hovedet Af konstitueret sognepræst Dorte Fabrin Beltoft Magt korrumperer, siger man, men magt er mange slags. Der er afmagten, der gør hjælpeløs, og der er overmagten, der kan undertrykke og misbruges. Og så er der den magt, der er stor nok til, at den kan give afkald på at bruge magt. Den sidste form for magt er Guds almagt. Det er den særlige magt, som Jesus udfolder i ord og gerninger, når han i evangeliernes fortællinger sætter Guds rige i værk på jorden. Guds magt er skabermagten, magten til at skabe liv af intet og lys i mørke. Men det er også magten til at tilgive, til at helbrede og frelse. Det er magten til at hele det brudte og skabe håb, hvor alt håb synes ude. Derfor kan man sige, at skabermagten er Guds måde at åbenbare sig på. Den store fortælling i Det Nye Testamente er fortællingen om, hvordan Gud besluttede at frelse den jordiske verden og alle, der bebor den, fra mørke, død og uretfærdighed. Gud sendte sin søn til jorden for at stifte et himmelsk rige på jorden. Et rige, hvor Guds ånd hersker og fremmer liv, vækst og retfærdighed. Gud sendte altså sin søn til jorden på en måde, der vender op og ned på vore vante forestillinger om, at magt altid korrumperer. Som det første udtryk for, hvad Guds magt betyder, lod Gud sin søn føde som et uskadeligt menneskebarn, lagt i en krybbe i en stald i en fjern landsby. Sådan åbenbarer skabermagten sig som magt til at give afkald på alle magtens demonstrative symboler. Med Guds søn i en stald vendes vore begreber om magt på hovedet. Og selvom mange ville Jesus til livs, holdt Gud hånden over ham lige indtil, han som voksen mand i menneskeskikkelse skulle træde offentligt frem og vise sin guddommelige magt i forhold til både venner og fjender. I Det Gamle Testamente fortælles det, hvordan Israels profeter havde forudsagt, at Gud ville gribe ind over for jordiske magthavere, som udfoldes i uretfærdighed og magtmisbrug. Derfor havde profeterne længe råbt op på torve og pladser og fra tårne og tage, at Gud ville gribe ind, og at der var håb om frelse. Profeten Zakarias havde i guddommeligt klarsyn set, hvordan det nye Guds rige ville komme. Ikke som en prægtig hersker til hest og med stridsvogne og våben til undertrykkelse. Tværtimod. Gud ville komme helt uden den sædvanlige ydre symbolik på magt og pragt. Og profeten Zakarias havde råbt til Jerusalems borgere: Bryd ud i Jubel, råb af fryd, Jerusalems datter! Se, din konge kommer til dig, retfærdig og sejrrig, sagtmodig, ridende på et æsel (Zak 9,9). Sådan skulle Gud kendes, som en fredskonge, der gør sit indtog ridende på et æsel. Derfor har vi den sære fortælling om, hvordan Jesus ankommer til Jerusalem på æselryg for at krones med en tornekrone og for at dø på korset. Jesus på æslet er symbolet på det totale magtafkald. Med indtoget i Jerusalem fortælles det, at han bevidst iscenesætter sig selv som den fredskonge, der er profeteret om, og rider ind i magtens højborg for at udfordre de jordiske magthavere. Jesus indtager Jerusalem som en konge. Som David var den første fredskonge indtager Jesus, Davids søn, Davids by. Men først og fremmest som Guds søn rider han ind for at overgive sig til den død, der venter ham på korset. At døden er den opgave, der venter ham, kommer til udtryk, når han bliver salvet af kvinden med alabasterkrukken, som det sker i huset i Betania, hvor han og disciplene spiser sammen. På det tidspunkt er Hosianna-råbene forstummet, og de viftende palmegrene har for længst lagt sig. Jesus salves af Hornbæk Idrætsforening Oktober

4 kvinden som konge, men han forklarer salvingen som en forberedelse til død og begravelse. I den store fortælling i Det Nye Testamente mødes og brydes på denne måde to former for magt. I skildringen af Jesus modsiges den jordiske magt af den himmelske, og når kongen som fredsfyrsten indtager residensbyen på æselryg, salves til død og begravelse og korsfæstes som den tornekronede, viser det ikke den magt, der korrumperer, men tværtimod den magt, almagten, der kendes på at kunne give afkald på magt. Dermed er magten, som korrumperer, ikke længere enerådende. Sådan hænger påske og jul sammen. Grunden til, at vi kan holde jul med fredsbudskabet, som englene synger for hyrderne på marken udenfor Bethlehem, er, at Jesus døde på korset som den tornekronede konge. Det er det ultimative afkald på magt, og det viser os magten ikke til at herske eller beherske, men i tjeneste for andre. God og fredfyldt jul! Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land. Du gør jubelen stærk, du gør glæden stor; de glæder sig for dit ansigt, som man glæder sig over høsten, som man jubler, når man deler byttet. For det tyngende åg, stangen over deres skulder, og slavefogedens kæp brækker du som på Midjans dag. Hver støvle, der tramper i larmen, og kappen, der er sølet i blod, skal brændes og fortæres af ild. For et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre. Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste. Stort er herredømmet, freden uden ophør over Davids trone og over hans rige, så han kan grundfæste det og understøtte det med ret og retfærdighed Es 9,1-6 4 Hornbæk Idrætsforening Oktober 2010

5 Fredagstræfs program Møderne holdes i Sognehuset, Kirkestien 1C, kl Udflugt og afslutningsfest begynder dog kl Dato 12. november 2010 Program Peer Faurskov Lund fortæller om Tyrkiet og adskillige steder i dette land, der har haft stor betydning for den tidlige kristendom. Foredraget er ledsaget af lysbilleder. Læs eventuelt mere om Peer Faurskov s foredrag på: november 2010 Overstyrmand Michael Hagen Olesen fortæller om sit arbejde om bord og om nogle af de havne, han har anløbet. 10. december 2010 Juleafslutning. Vi får en bid mad og lidt at drikke. Vi skal synge julesalmer, høre julemusik og måske have en julehistorie. Og vi skal lege vores traditionelle juleleg, hvortil vi hver især medbringer en gave til en værdi af højst 35,- kr. 7. januar 2011 Aase Kjær Rald vil fortælle om P.S. Krøyer, der var en af Skagensmalerne. 21. januar 2011 Peter Sandholt, Hellebæk, fortæller om Hellebækgaard og andre lokaliteter i Hellebæk og viser billeder derfra. Det Scimmelmandske Fideikomi, Det Kongelige Opforstringshus, Skorpeskolen, Bøssemagergade, Kronborg Geværfabrik, Hellebæk Klædefabrik er begreber, vi vil høre om i denne forbindelse. Program for resten af foråret 2011 oplyses i næste nummer af kirkebladet. Vi ses! Lene Persson, Tlf Ruth Svensson, Tlf Hornbæk Idrætsforening Oktober

6 Menighedsrådet arbejder Præstegården bliver løbende vedligeholdt. Således er præsteværelset netop sat i stand, vinduer er blevet malet og ny flisebelægning er etableret i gårdhaven. Klitten langs Søhusvej har gennemgået en stor forandring, mange træer er fældet, og det helt ugennemtrængelige krat er fjernet. Menighedsrådet i Hornbæk holder møder ca. 10 gange om året. Disse møder har fast dagsorden og alle udvalg fremkommer med bidrag til diskussion. Ved et tilbageblik på de mange sager vi har behandlet kan jeg nævne: Søhusvej har vi brugt meget tid på, både møder med vejens beboer og diskussioner i menighedsrådet. Vejen er nu igen farbar efter ny belægning er færdiggjort. Sognehuset har også været på dagsordenen idet vi måtte bekoste en slibning af det smukke gulv. Kirken: Her har vi fået malet alle kirkebænke og vi har fået nye knæfaldshynder. Vi har sat arbejdet med en ny alterdug i gang. Kirkeuret kom tilbage efter en langvarig renovering på Nationalmuseets værksted. En nødvendig renovering af kirkespiret er netop færdiggjort. På kirkegården har vi bl.a. fået kalket muren ud til Strandvejen og ind mod skoven og vi har fået repareret stensætningen ved urnegravene. På den Gamle Kirkegård har vi fået renoveret toiletterne bag kapellet. Den tradition menighedsrådet var med til at skabe sidste år ved at være arrangør af friluftsgudstjeneste på Østre Stejleplads i Hornbæk, blev i år videreført af menighedsrådet fra Hellebæk, som havde valgt at afholde friluftsgudstjenesten bag Det Kgl. Opfostringshus. Også her var der fin tilslutning, og traditionen De 4 Sogne imellem blev cementeret. Højmessen i kirken er blevet en smule anderledes: Medlemmer af menighedsrådet har flere søndage læst ind-og udgangsbøn - et resultat af rådets ønske om at spare på vikarkontoen. Medlemmer af menigheden er meget velkommen til at melde sig under fanerne og få tildelt en søndag. Vi har i 2010 brugt meget tid på at få de nye over- 6 Hornbæk Idrætsforening Oktober 2010

7 enskomster for personalet implementeret. Der har været afholdt flere møder dels i PU regi om samarbejde på tværs af sognene, og dels møder med De 4 Sogne om et mere lokalt samarbejde. Kirkebladet bliver varetaget af vort redaktionsudvalg, som et indlæg i Hornbæk Idrætsforenings blad, hjemmesiden bliver vedligeholdt af vores organist og begge publikationer oplyser om aktiviteter i kirke og sognehus, samt telefonliste. Udover de mange kirkelige handlinger, afholder vi fredagstræf hver2. fredag forår og efterår, et antal spaghettigudstjenester, samt familiegudstjenester og som altid 2 børnegudstjenester, ved fastelavn og høst. Som mange brugere af sognehuset har bemærket bliver der afholdt løbende udstillinger af forskellige kunstnere. Visioner & Mål Det er svært at spå om fremtiden, og uden inspiration fra vore 2 præster gik det slet ikke. De mange diskussioner på Menighedsråds-møderne omhandler livet omkring kirken hele vejen rundt. Bl.a. kan jeg nævne, at vi i efteråret 2010 har skullet fremkomme med vores mening om et fælleskrematorium - en debat der allerede har kørt et års tid. Vi skal også vende debatten om vielse af homoseksuelle, så vi er forberedte og kan svare, når Kirkeministeriet sandsynligvis vil spørge om rådets holdning. Vi vil hele tiden være parate til at imødekomme forslag til større samarbejde sognene imellem, men dog indenfor eget provsti. Vi har tanker om at St. Bededag i Hornbæk Kirke skal være den dag hvor vi vil skabe en tradition mere. I år havde vi besøg af Sigurd Barrett med forestillingen Sigurd fortæller bibelshistorie det var en stor succes, kirken var fyldt op af forventningsfulde børn i alderen 3-9 år som alle kendte Sigurd i forvejen fra børneudsendelserne i TV og hans mageløse musikalitet. Flere af biblens kendte fortællinger var sat i musik og sang, og fadervor havde han også sat musik til. Denne oplevelse vil vi i Hornbæk Menighedsråd følge op på, og fremover arrangere en event for netop denne aldersgruppe. Sidst men ikke mindst vil vi i Menighedsrådet bestræbe os på at vedligeholde den smukke gamle kirke, udenoms arealerne og vores dejlige sognehus. Også vores præstegård er naturligvis med i planerne om at bevare for eftertiden. Jytte Bertelsen Formand for Hornbæk Menighedsråd

8 PRAKTISK INFORMATION Sognepræst Dorte Fabrin Beltoft, Vodroffslund 3, 3.tv., 1914 Frederiksberg C. Træffes pr. telefon: Dorte er afløser for Sognepræst under dennes studieorlov. Sognepræst Camilla Eriksen, Orøvej 24, 3140 Ålsgårde. Træffes pr. telefon Tirsdag, Onsdag og Fredag kl samt torsdag kl Tlf: Kirkekontoret Kordegn Jannie Høeg, Kirkestien 1, 3100 Hornbæk. Træffes tirsdag-fredag kl. 9-12, torsdag tillige kl Mandag lukket. Tlf: Mail: Organist Jan Reich, Saunte Bygade 32, 3100 Hornbæk Tlf: Kirkesanger Jannie Høeg, Marienlyst Allé 17 C, 3000 Helsingør. Tlf: Kirketjener Lone Bregning Solhøj 1, 3100 Hornbæk Tlf: Mobil: Kirkegårdsleder Lars Christensen, Kirkegårdskontoret, Ndr. Strandvej 337, 3100 Hornbæk. Træffes mandag til fredag kl Tlf: Sogneassistent Lene Persson, Museumsvej 19, 3120 Dr. Mølle Tlf: Kirkeværge Henrik J. Kert Jensen, Hornebyvej 70, 3100 Hornbæk Tlf: / Menighedsrådsformand Jytte Berthelsen, Bøgevej 56, 3100 Hornbæk Tlf: Fødsler Fødsler skal registreres i det sogn, hvor moderen bor. Forældreanmeldelsen, som er et dokument, der bliver udleveret af jordemoderen, skal udfyldes og afleveres til sognets kordegn senest 14 hverdage efter at fødslen har fundet sted. Vielsesattest eller ansvars- og omsorgs-erklæring medbringes. Navngivning ved dåb Træf aftale med en af præsterne. Oplysning om navne og adresser på 2 5 dåbsvidner (faddere), afleveres eller sendes til kordegnen. Navngivning uden dåb De/den, som har forældremyndigheden, retter henvendelse til kordegnen og udfylder en navngivningsformular. Ifølge navneloven skal et barn navngives inden seks måneder efter fødslen. Vielse Der træffes aftale med præsten om dato for vielsen. Derefter kontaktes vielseskontoret i brudens bopælskommune, hvor man får udstedt en prøvelsesattest. Denne udfyldes og returneres til vielseskontoret. Begravelse Tidspunkt for begravelse aftales med præsten. Dødsfald i Hornbæk Sogn skal altid anmeldes til kordegnen, også selvom begravelsen skal foregå andetsteds. Derefter aftales detaljer med Bedemand/Begravelses-forretning. Formularer Alle relevante formularer kan hentes på hjemmesiden: Kirkebladet/Hjemmesiden Ansvarshavende redaktør: Jytte Berthelsen Webmaster: Jan Reich, Tlf.: Redaktionsudvalg Kirkebladet Peter Anderskou, Tlf: / Mail: planderskou@city.dk, Tlf: , Mail: boo@km.dk Camilla Eriksen, Tlf.: , Mail: cer@km.dk Næste nummer udkommer 5/ Materiale hertil senest 9/ til Kirke-kontoret eller redaktionsudvalget. 8 Hornbæk Idrætsforening Oktober 2010