Lige skal behandles lige - samfund og natur af Mogens Lilleør, 1994
|
|
- Svend Sørensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lige skal behandles lige - samfund og natur af Mogens Lilleør, 1994 Jeg antager, at lige siden de tidligste mennesker levede deres liv på jorden i små fællesskaber, har menneskene været optaget af, hvem der havde hvad, hvem der fik hvad, hvem der havde ret til hvad, hvem der havde pligt til hvad osv. Siden vore dyriske forfædre rettede ryggen og blev mennesker, hvilket ikke er særligt længe siden set i jordens og universets perspektiv - har det været afgørende for mennesket, for dets sociale liv, at ingen blev tildelt hæder, ære, belønning, sanktion eller straf med mindre de havde fortjent det; at ingen blev pålagt opgaver de ikke magtede, ingen havde pligter de ikke kunne opfylde, og ingen havde privilegier de ikke var berettiget til. Menneskenes ånds- og filosofihistorie er for en pæn dels vedkommende historien om de argumenter og kriterier, der er blevet anvendt som begrundelse for de privilegier, enkelte mennesker har taget sig i forhold til andre mennesker, og mennesket som sådan har taget sig i forhold til den øvrige natur. De konkrete bud på det rette forhold mellem menneskene og mellem menneskene og naturen synes alle dage at være blevet skåret til over den mere grundlæggende model eller retfærdighedsformel at 'lige skal behandles lige' relativt forstået. Tankegangen er den simple, at dem der er i samme båd, skal behandles ens, og det uanset om der er mange eller få i samme båd. Dem der ikke er i samme båd, skal så selvfølgelig behandles forskelligt, dvs. dem der ikke er lige skal heller ikke behandles lige. Normen at 'lige skal behandles lige' medfører således, at forskellige skal behandles forskelligt. Jeg antager, med belæg både hos Aristoteles og Alf Ross, at denne norm er central for den rationalitet, der regulerer menneskelige samværsformer. De vigtige spørgsmål bliver selvfølgelig dels, hvem der er lige og altså i samme båd og derfor skal nyde det samme, dels hvad det er der skal nydes - goder, byrder eller pligter, hæder og ære eller sanktion og straf? Den konkrete afgørelse af spørgsmålet om, hvem der er lige og altså skal være i samme båd, bestemmes ud fra gældende kriterier; historisk har disse været mangfoldige: herkomst, formue eller ejendom, køn, hudfarve, alder, trang eller behov og intelligens er blot nogle af mange 'prøvestene' på, hvorvidt et individ er retmæssigt medlem af en klasse eller gruppe med samme status. Kriterier De fleste af os i dagens Danmark anerkender ikke, at herkomst Mogens Lilleør
2 skal spille nogen særlig rolle for, hvilken andel af de kollektive goder man skal have, dog gør mange en undtagelse i forhold til Kongehuset. Herkomst skal heller ikke bestemme den indflydelse, man skal have på statens og samfundets udvikling, derfor har vi tvungen skolegang og SU til de uddannelsessøgende. Herkomst betragtes i dag som irrelevant, men sådan har det ikke altid været. I oldtidens Athen f.eks. var det kun de mænd, som havde to indfødte forældre, der havde politiske rettigheder og dermed indflydelse på bystatens styrelse. Mænd med kun en indfødt forældre, kvinder, indvandrere, slaver og børn, dvs. langt de fleste indbyggere i bystaten Athen, havde ingen formaliseret indflydelse. I forhold til statens styrelse, dvs. politiske rettigheder og pligter, finder de fleste i dag nok også, at formue og ejendom er irrelevant. Danmarks nuværende folkestyre indebærer jo blandt andet en ligestilling af alle borgere, der er fyldt 18 år. De er efter et alderskriterium i samme båd med hensyn til byrder og goder i forhold til det demokratiske styre uanset formue. Opnår en opstillet person valg til Folketinget opfyldes et andet kriterium, som bringer den valgte person ind i en kreds af folketingsmedlemmer, som alle nyder visse privilegier alene i kraft af deres valg til forskel fra alle andre grupper i samfundet, f.eks. immunitet i forhold til straffeloven. Igen er der særlige grupper inden for folketingsmedlemmerne, som adskiller sig fra hinanden i kraft af deres forskellige ansvarsområder og den kompetence, der følger med. En udvalgsformand har større ansvar og kompetence end de menige medlemmer. Kriteriet er helt banalt udnævnelsen til formand. Den nævnte aldersbestemte ligestilling er ikke nogen selvfølge. Med Grundloven i 1849 fulgte visse regler eller kriterier for, hvem der var berettiget medlem af Rigsdagen, der bestod af to kamre henholdsvis Landsting og Folketing. Til Landstinget havde kun mænd over 40 år med en årsindtægt på mindst 1200 rigsdaler eller som betalte en årlig skat på 200 rigsdaler ret til at vælge og blive valgt. Disse krav eller kriterier benævnes ofte census valgretten. Reelt betød det, at kun ca godsejere, forretningsdrivende og embedsmænd havde politiske rettigheder. Til Folketinget gjaldt den almindelige valgret for alle uberygtede mænd over 30 år med egen husstand og rådighed over eget bo, dvs. herunder også husmænd og arbejdere. Men 'fruentimmer, folkehold (tjenestefolk), fattige, fallenter (skyldnere) og fjollede (evnesvage)' havde ingen politiske rettigheder. Mogens Lilleør
3 Et andet meget anvendt kriterium gennem tiden er kønnet, altså om man er kvinde eller mand,- historisk har man helst skullet være det sidste. I den vestlige verden har dette kriterium været genstand for intens beskydning næsten alle steder i løbet af det tyvende århundrede, i Danmark især fra 1915 med kvindernes valgret og valgbarhed. Dog er kriteriet kommet tilbage, men nu i en positivt ladet udgave rettet mod mænd alt sammen i ligestillingens navn ofte kaldet positiv særbehandling: Hvis to ansøgere af forskellig køn er fagligt lige kvalificerede, skal kvinden have jobbet. Ordet 'positiv særbehandling' antyder, at særbehandling er negativt, jeg tænker underforstået, fordi det bryder med princippet om at 'lige skal behandles lige'. Særbehandling finder derimod ikke sted, hvis to veldefinerede grupper behandles forskelligt i overensstemmelse med gruppernes veldefinerede og accepterede status. Særbehandling er kun, når medlemmer af en og samme gruppe behandles forskelligt på en måde, der strider mod kriteriet på medlemskab af gruppen. Hudfarve anerkender vesten ikke som rimeligt kriterium, fordi farve ganske enkelt anses for at være irrelevant, når spørgsmålet drejer sig om politisk indflydelse, socialstatus osv. Bruger nogen hudfarve som begrundelse for forskelsbehandling, stempler vi det som racisme. Trang og behov er derimod meget anvendte kriterier på, hvorvidt man har krav på en andel af de goder, staten fordeler. Hvorvidt man lever op til et trangskriterium er i perioder blevet afgjort via det personlige skøn, f.eks. af socialrådgiveren, men i takt med at statens ansvarsområde er vokset, er mindre og mindre blevet overladt til det personlige skøn, skønnet er forsøgt automatiseret, mekaniseret eller rationaliseret, dvs. oversat til regler; skønnets skjulte kriterier er formuleret som regler for, hvornår folk f.eks. var berettiget til varmehjælp, vådelæggertilskud osv. Skal varmehjælpen f.eks. være afhængig af boligens størrelse, tidligere forbrug, alder, pensionens størrelse, anden indtægt osv. Trangskriteriet, må man derfor sige, består i dag af mange delkriterier, der tilsammen udgør lovgivningen på området. Andre væsentlige kriterier, vi anvender i det daglige, når vi tager hensyn til hinanden, er venskab og familieskab. Man behandler sine venner bedre end sin fjender og bekendte; at have en ven er det samme som at forpligte sig, man svigter ikke en ven. Man behandler sin familie anderledes end sine bekendte; det er en anden slags hensyn, man tager til sin familie end til andre mennesker. Normalt. Mogens Lilleør
4 Hvem eller hvad bestemmer gældende kriterier? Det afgørende spørgsmål om, hvem der er lige, beror på hvilke kriterier der er gældende, men hvem afgør kriterierne og dermed også hvad der skal fordeles? For mig er der ingen tvivl om, at udover traditionen, som måske er den vigtigste kilde, er der i dag mange, som er med til denne afgørelse. Når det gælder privatsfæren er det selvfølgelig i høj grad den enkelte person, der bestemmer. Når det gælder statens styrelse og fordelingen af goder og byrder, er det i sidste instans folketingsmedlemmerne, der træffer afgørelsen, men forud for denne går der en som oftest lang proces præget af græsrodsbevægelser, fagbevægelsen, de politiske partier, videnskaben, det tunge erhvervsliv, landbruget og pressen med dens toneangivende skribenter. Disse har alle en stor andel i, hvad der er på den dagsorden, som politikerne skal forholde sig til og træffe beslutninger efter. Dertil kommer så EU. I mange tilfælde er det folketingspolitikerne, der har de sidste ord, men det er velkendt, at dette ikke er det samme som, at de også har magten i udelt forstand. Faktisk er der folketingspolitikere - nok de fleste - der oplever sig selv som den afmægtige mægtige, der er nødt til at tage hensyn til mange grupperinger og interesser. Men kriterierne bestemmes ikke kun på grundlag af magt. Etiske værdier spiller en rolle, selvom den næppe altid er klar, f.eks. er menneskesyn, samfundssyn og natursyn medbestemmende for, hvad man anser for at være et problem og hvad der ikke er et problem. Den, der har magten, kan ikke handle uafhængigt af en forståelse af situationen, dvs. hvem og hvad han har foran sig, hvad han kan gøre, hvad han burde gøre, hvordan det skal gøres osv. Alt sammen noget der henter sit indhold fra et etisk verdensbillede. Når f.eks. forsøgsdyr og visse husdyr anses for at have krav på særligt hensyn, og en mængde andre dyr og den øvrige natur ikke anses for at have krav på særligt hensyn, så hænger det sammen med det syn på dyrene og naturen som mennesket har, menneskets etik, og dermed det syn som mennesket har på sig selv og dets placering i denne verden i forhold til dyrene og den øvrige natur. Etikken tilsiger at visse dyr og den øvrige natur skal betragtes som værende i en anden båd end menneskene. Naturen og dyrene Mange mennesker mener givetvis, at vi ikke har nogen særlig pligt overfor dyrene og naturen måske bortset fra de højerestående dyr, hvordan man så end afgør, hvem der er medlem af den gruppe. Dyrene og naturen har ikke nogen ret i sig selv til at Mogens Lilleør
5 forvente, at der tages hensyn til dem, sådan som mennesket f.eks. mener at have det qua menneskerettighederne. Hvis vi skal behandle dyrene og naturen ordentlig, dvs. tage hensyn til dem, så er det primært for menneskets egen skyld. Vi har altså en indirekte pligt til at behandle dyrene og naturen godt. Dog er der mange, der umiddelbart mener, at en stor del af naturen har man absolut ingen pligt overfor overhovedet, f.eks. græsset, stenene, stubmarken eller bakterier, vira, edderkopper, ørentvister osv. Det er organismer som umiddelbart betragtes som enten død eller i hvert fald som ufølsom materie. Bag begge synspunkter ligger opfattelsen, at mennesket er enestående i denne verden, fordi det som det eneste væsen, måske bortset fra Gud, er udstyret med fornuft eller intelligens og dermed samvittighed, fri vilje og værdighed. Qua fornuftsvæsen eksisterer mennesket som det, der har ubetinget værdi i forhold til alt andet, der kun har betinget værdi. Verden består så at sige af to dimensioner henholdsvis det åndelige, fornuften eller intelligensens verden og det materielle, den fysisk-mekaniske verden, som er rent middel for fornuftens formål. Alt af værdi er placeret i fornuftens verden. Dyrene og naturen er uden fornuft og derfor blot middel eller værktøj for fornuftens formål. Det er denne rationalisme eller oplysningstankegang, der ligger bag de grundlæggende menneskerettigheder, som de blev formuleret i 1789 og senere i Nogle mener dog, at dyrene og naturen har krav på, at der tages hensyn til dem. Og det er vel at mærke krav, som er begrundet ud fra dyrene selv, som derfor betragtes som havende ubetinget værdi eller værdi i sig selv. De mest radikale hævder, at dyrene og naturen som helhed har rettigheder på tilsvarende måde, som mennesket hævder at have det, altså alene i og med at noget er til, har det en ret til at leve eller fortsætte med at være til. Andre er mindre vidtgående og mener, at udgangspunktet for al etik er at fremme en så høj grad af livskvalitet for alle individer, for hvem det gør en forskel, hvordan det bliver behandlet, dvs. individer der kan føle smerte eller lide og omvendt opleve glæden ved fraværet af smerten og lidelsen. Målet for al moral er at begrænse lidelsen og smerten i denne verden for alle væsener, der har den. Det er derfor, der er moral i denne verden. Med dette kriterium - smerte og lidelse - får man en gruppe af mennesker og dyr, som er ligestillet i etisk henseende, dvs. en gruppe hvis medlemmer alle har et ligeberettiget krav på, at der tages hensyn til deres livskvalitet. Begrundelsen er alene, at de er sansende eller oplevende væsener, for hvem det gør en Mogens Lilleør
6 forskel, hvordan de bliver behandlet. Dette betyder ikke, at de skal behandles ens, eftersom mange dyr er forskellige fra hinanden, ligesom mennesker er det, og mange mennesker og dyr adskiller sig fra hinanden på en række vigtige områder. Men det betyder, at der skal tages lige hensyn til alle individer i gruppen. Ligesom vi har en direkte pligt overfor vore medmennesker, fordi de kan lide og føle smerte, har vi altså en direkte pligt overfor alle væsener, der kan lide og føle smerte. Det afgørende er, om det gør en forskel for individet, hvordan det bliver behandlet. Accepterer vi denne tankegang, så tvinges vi til at overveje spørgsmål såsom: Er en flue ligeglad med om dens vinger rykkes af; er en fisk ligeglad med hvor i dens krop, krogen borer sig ind; er edderkoppen ligeglad med, hvor mange ben den har osv.,- altså kan fluen, fisken og edderkoppen lide eller føle smerte? Vores praktiske problem er selvfølgelig, at det er yderst vanskeligt at afgøre disse og lignende spørgsmål, blandt andet fordi vi ikke forstår dyrenes sprog, hvis de da overhovedet har et, det er vi også i tvivl om i forhold til en del dyr. Eller vi kan ikke rigtig leve os ind i hvad det vil sige at være en flue. Men når det gælder husdyrene, hvalerne og fuglene er vi mindre i tvivl, fordi deres adfærd minder om vores, vi kan ikke uden videre forstå deres sprog, men vi kan lettere fortolke deres adfærd som en, der svarer til vores egen, dvs. som en der er udtryk for et individs oplevelse af den verden, det færdes i, f.eks. hvalmoderen, der beskytter sin unge mod hvalfangerens skib og måske selv bliver dræbt. Bag dette syn på mennesket, dyrene og naturen ligger et kriterium vi kunne kalde bevidsthed eller evnen til at opleve, og operationaliseret lyder, at det afgørende for om et væsen er medlem af det etiske ansvarsområde er om det gør en forskel for individet, hvordan det behandles. Et væsen for hvem det ikke gør nogen forskel, hvordan det behandles, kan ikke selv være begrundelse for et krav om hensyn. Der kan højst være tale om et indirekte hensyn afledt af hensyn til den gruppe, for hvem det betyder noget hvordan det væsen behandles. Dette betyder ikke, at de alle skal behandles ens, eftersom der er relevante forskelle mellem mange dyr, mellem mennesker indbyrdes, og mellem mennesker og dyr. Men det betyder, at alle individer i gruppen har krav på, at der tages hensyn til dem. Selvom mennesket har magten, kan det ikke tillade sig at ignorere andre medlemmer af gruppen. Men hvad er konsekvensen af dette synspunkt? Ja, den er kontroversiel: dels en udvidelse af det etiske ansvarsområde, som Mogens Lilleør
7 udover mennesket må omfatte visse dyr, hvilket har vidtrækkende følger for behandlingen af f.eks. visse forsøgsdyr, vilde dyr og husdyr; dels en indskrænkning af det etiske ansvarsområde i forhold til mennesket, idet visse mennesker må antages at rangere lavere end visse dyr. Og dette sidste er kontroversielt. Lad mig prøve bare at antyde problemet: Når det f.eks. gælder smertevoldende forsøg på dyr, så accepterer de fleste disse uden videre, hvis formålet er vigtigt for mennesker, samtidig med at man afviser forsøg med befrugtede menneskeæg, aborterede menneskefostre samt voksne mennesker med mindre disse har givet deres velinformerede samtykke. Men hvis smertekriteriet gælder, så synes det vanskeligt at opretholde denne skelnen mellem det menneskelige og dyrene. Et æg eller foster uden bevidsthed synes nemlig at have lige så lidt krav på hensyn som bakterien eller græsset. Vi synes ligefrem at have pligt til at anvende ægget til forsøg frem for at anvende de mange mus, rotter, katte, svin osv. for hvem det faktisk betyder noget, hvordan livet leves. Videre synes det generelt at være vores pligt altid at anvende et menneske til forsøg, der hvor man må antage, at forsøget betyder mindre for hendes livskvalitet end for de relevante dyrs livskvalitet. Dette kunne f.eks. gælde mentalt svært handicappede spædbørn og dybt evnesvage eller åndsvage voksne. Eller også må man helt opgive forsøget. Disse konsekvenser kan man som menneske nok have svært ved at acceptere, selvom man måske egentlig billiger smertekriteriet. En lille trøst kan måske være, at i praksis vil konsekvenserne næppe række helt så langt, som her antydet. For smertekriteriet indebærer også, at man skal tage den smerte og lidelse i betragtning, som de pårørende påføres i de nævnte situationer. Dette betyder, at i den konkrete situation kan der meget vel vise sig en vigtig forskel mellem mennesket og visse dyr, som beror på omfanget og dybden af det sociale tilhørsforhold, og som begrunder en forskelsbehandling. Men uanset denne opblødning, så er der tale om et definitivt brud med den humanistiske, absolutte skelnen mellem menneske og dyr. Visse dyr er i samme båd som mennesket. Mogens Lilleør
Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereEtik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør
Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-
Læs mereMin ret eller mit medansvar? af Mogens Lilleør
1 Min ret eller mit medansvar? af Mogens Lilleør Jeg så engang for efterhånden længe siden en film af instruktøren Elia Kazan, jeg tror den hed 'Den vilde flod'. Jeg husker ikke alle detaljer, men nok
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereIntegration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Læs mereBRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8
SIDE 1/8 DISKUTER TEMAETS OVERSKRIFT: ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- OPFIND FOKUSOMRÅDER TIL ET TEENAGEMINISTERIUM.
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereDen nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen
Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.
Læs mereDe røde apparater - eller De røde lejesvende
De røde apparater - eller De røde lejesvende Grundloven af 1849 på Christiansborg. Vestres frontløbere. Husmændenes vilkår. Kvindernes stemmeret i 1915. 88 Torben Olsen Kapitel 27 De røde apparater Typografer
Læs mereStatsretlig vurdering af muligheden for nedsættelse af alderen for valgret til folketinget til 16 år m.v.
Kommunaludvalget 2008-09 B 13 Bilag 1 Offentligt Statsretlig vurdering af muligheden for nedsættelse af alderen for valgret til folketinget til 16 år m.v. 20-11-2008 Af professor, dr.jur. Michael H. Jensen
Læs mereAdfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?
Hvad forstår vi ved selvværd på Funder Skole? Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Selvværd Et menneske med selvværd - har lyst
Læs mereOmskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet
Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed
Læs mereEmpowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen
Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal
Læs mereRosa Lund (Enhedslisten MF) 2014
Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor
Læs mereHvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).
Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop
Læs mereGrundloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=45902
Til rette kompetente myndigheder pr mail 9/7 2013 Grundloven og straffeloven mv. Om Inger Støjbergs kronik mv. Jeg tillader mig hermed, som dansk statsborger, at bede om, at Danmarks riges Grundlov overholdes
Læs mereTekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30
Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding
Læs merePrædiken pinsedag. Salmer:
Prædiken pinsedag Salmer: DDS 290: I al sin glans nu stråler solen DDS 300: Kom, sandheds Ånd DDS 282: Apostlene sad i Jerusalem // DDS 287: Kraften fra det høje DDS 446: O, lad din Ånd DDS 291: Du som
Læs mereETIK. Undervisningsvejledning til lærere på skoler
ETIK Undervisningsvejledning til lærere på skoler Formål At forberede eleverne på forløbet Dyrenes anatomi i Zoologisk Have, samt at give eleverne en forståelse for begreberne etik og moral i forbindelse
Læs mereEmpowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen.
Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal
Læs mereLandets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P
PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til
Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om
Læs mereDet eksistentielle perspektiv
Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs mereByrådet Byrådets opgaver og kompetencer, og administrationens opgaver og kodeks
Byrådet 2018-2021 Byrådets opgaver og kompetencer, og administrationens opgaver og kodeks Hvad er byrådets opgave? Kommune betyder fælles, og demokrati betyder folkestyre. Silkeborg Kommune er et demokratisk
Læs mereBilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening
Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Oktober 2010 Forslag til Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra
Læs mere22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig.
22.s.e.trin.B. 2016 Matt 18,1-14 Salmer: 750-289-593 52-423-31 Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. Havde de ikke forstået noget som helst. Men det er jo såre
Læs mereOmsorgstvang omsorg omsorgssvigt
Omsorgstvang omsorg omsorgssvigt Torsdag den 4. september 2008 Ditte Sørensen Socialfaglig konsulent, socialpædagog og cand.pæd.pæd., Socialpædagogernes Landsforbund Målet med den professionelle indsats
Læs mereSocial- og Indenrigsudvalget B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Sagsnr. 2016-2422 Doknr. 338100 Dato 12-04-2016 Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Læs mereDu har mistet en af dine kære!
Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,
Læs merevelkommen Dag 3 omsorg og magt Maria Pedersen
velkommen Dag 3 omsorg og magt Maria Pedersen Dagens program Opsamling op i går Skemaer til indberetning handleplaner Frokost Sprog som magtfaktor handleplaner forsat Hvilke tanker har du gjort dig siden
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereEtisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger
Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen
Læs mereHvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe
02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06
Læs mereTekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51
Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist
Læs mereINDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?
INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,
Læs mereRedegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser
Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser Landstingets Formandskab har på sit møde den 25. april 2007 anmodet om en retlig vurdering af spørgsmålet, hvorvidt
Læs mere21.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod /
Når man får børn, vil man gerne give noget godt videre til dem. Man kan drømme om at give dem selvværd, gåpåmod og et lyst sind. Man kan forestille sig hvordan man vil lære sit barn at spille fodbold eller
Læs mereMennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.
Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker
Læs merePåstand: Et foster er ikke et menneske
Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde
Læs mereEtik som udgangspunkt for demensomsorg. Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog
Etik som udgangspunkt for demensomsorg Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Tom Kitwood Tom Kitwood formulerede i 1997 grunden for moderne demensomsorg Han taler om to slags omsorg - Ondartet socialpsykologi
Læs mereKildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849
Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme
Læs mere1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7
I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet
Læs mereEtikken og etiske dilemmaer ved livets slutning
Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken er i spil Euthanasi Aktiv dødshjælp Passiv dødshjælp Aktiv hjælp til døende Kærlig pleje Palliativ sedering Lindrende behandling Palliativ pleje
Læs mereSamarbejdsbaseret problemløsning
Samarbejdsbaseret problemløsning Hvem Ross W. Greene Ph.d., tidl. tilknyttet afdelingen for psykiatri på Harvard Medical School Grundlægger af Lives in The Balance; institut for Collaborate and Proactive
Læs mereNettobidrag fordelt på oprindelse 1
Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette
Læs mere4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722
4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?
Læs mereDanmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug
grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark
Læs mereReferat fra møde i 17.4 udvalget vedrørende den aktive borger skaber det gode fællesskab
Referat fra møde i 17.4 udvalget vedrørende den aktive borger skaber det gode fællesskab Mødet den 11. marts kl. 18.30-20.30. Følgende deltog på mødet: Udvalget: Frank Heidemann (formand) Birthe Sørensen
Læs merePrædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262
Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,
Læs mereDemokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne
100-året for kvinders valgret og 1915-grundloven: http://www.100aaret.dk/front-page samt en facebookside. Andersen, Lene (f. 1968-05-15) Demokratihåndbog / forfatter: Lene Andersen. - 1. udgave. - Kbh.
Læs mereFilmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven
Filmprojekt - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Indvandringsprøven Folketinget vedtog i april 2007, at der skal etableres en indvandringsprøve for udlændinge, der søger ægtefællesammenføring til
Læs mereKommentar til Anne-Marie
Kommentar til Anne-Marie Eiríkur Smári Sigurðarson Jeg vil begynde med at takke Anne-Marie for hendes forsvar for Platons politiske filosofi. Det må være vores opgave at fortsætte Platons stræben på at
Læs mereEtik i biologien Undervisningsvejledning til lærere på skoler
Formål At give eleverne en forståelse for begreberne etik og moral i forbindelse med anvendelse og hold af dyr. Målgruppe Materialer Mål 7-9 klasse. Arbejdsark 1 og 2 samt fakta-ark Det er hensigten at
Læs mereDen simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:
Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide
Læs mereGhettoer hvad er problemet
Ghettoer hvad er problemet Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi Konferencen: Sundhedsplejen Udsatte boligområder DPU 12.5.2015 Ord med betydning Ghetto Udsatte boligområder Ghetto Får indhold fra historiske
Læs mere- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?
Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold
Læs mereFag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål. Link til undervisningsministeriet Fælles mål trinmål for historie
Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål Samfunds fag 7. 8. klasse I skoleåret 2011/2012 har vi, som en forsøgs ordning, valgt at læse faget ind i følgende sammenhænge. Teamfortælling fagdag Formålet
Læs mereJesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil
Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske
Læs mereI sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han
Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og
Læs mereHvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.
Læreplaner For børn fra 26 uger til 6 år. August 2017. De seks læreplanstemaer. 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener
Læs mereSygdom, velfærd og etik
Sygdom, velfærd og etik Mickey Gjerris FØI, SCIENCE, KU Oversigt Etikkens bidrag Hammer eller lygte Sygdom Årsager og virkninger Velfærd Hvornår har dyr det godt? Ideal og kompromis Hvad er vigtigt og
Læs mere*** UDKAST TIL HENSTILLING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 2011/0431(APP) 3.9.2012 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om flerårig ramme for EU's
Læs mereJeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi
Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272
Læs mereSektion H/i. Version B
Sektion H/i Version B 1 Filter: Hvis IP er en mand... 1 Gå til spm. HF1 Hvis IP er en kvinde... 2 Gå til spm. HF2 HF1 KORT A. Nu vil jeg kort beskrive nogle forskellige personer. Lyt til hver beskrivelse
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereFadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?
Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger
Læs mereETISKE PRINCIPPER - FOR VELFÆRDSLISTENS VALGTE
ETISKE PRINCIPPER - FOR VELFÆRDSLISTENS VALGTE 1 af 8 FORORD Demokratiet i Randers Kommune har det ikke godt. Velfærdslisten vil erstatte det voksne demokratiske underskud med et virkeligt demokrati, der
Læs mereDiskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren
Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereHøring af medborgerskabspolitik
Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til
Læs mereNydelse og afhængighed i hjernen
ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 10.4.2013 B7-000/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B7-000/2013 og B7-000/2013 jf. forretningsordenens artikel 115,
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereH Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M
Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E
Læs mereAt vi skal blive som børn betyder, at vi skal erkende vores behov og afhængighed af Gud. Vi skal erkende, at vi kun kan
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 12. januar 2014 Kirkedag: 1.s.e.H3K/B Tekst: Mark 10,13-16 Salmer: SK: 16 * 20 * 57 * 69 * 117,3 * 54 LL: 16 * 57 * 69 * 117,3 * 54 Når man bliver far,
Læs mereSamrådsspørgsmål L 125, A:
Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009
Læs mereFrihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler
Læs mereJeg kan ikke, vel? Jeg kan ikke
Jeg kan ikke, vel? Vi er nødt til at stemple de mennesker der skiller sig lidt ud som sociale afvigere for at fastholde hvad der er normalt og hvad der ikke er normalt. Vi stempler dem for at vi selv kan
Læs mereAt give og modtage konstruktiv feedback
At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke
Læs mereDen sene Wittgenstein
Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus
Læs mereHvordan hjælper trøster vi hinanden, når livet er svært?
Hvordan hjælper trøster vi hinanden, når livet er svært? - at være magtesløs med den magtesløse Dansk Myelomatoseforening Fredag den 10. marts kl. 15.45-17.30 Comwell, Kolding Ole Raakjær, præst ved KamillianerGaardens
Læs mereSektion H/i Version A
+ 1 Sektion H/i Version A + 1 + 2 Filter: Hvis IP er en mand... 1 Gå til spm. HF1 Hvis IP er en kvinde... 2 Gå til spm. HF2 HF1 KORT A. Nu vil jeg kort beskrive nogle forskellige personer. Lyt til hver
Læs mereGribskov Kommunes Handicappolitik
Gribskov Kommunes Handicappolitik Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed UDKAST Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Indledning til politikken...4 Grundlag...5 Kompensationsprincippet...5
Læs meredansk ungdoms fællesråd hvad er meningen? et hæfte om 16 års valgret
dansk ungdoms fællesråd hvad er meningen? et hæfte om 16 års valgret 16 års valgret kan det lade sig gøre? Selvfølgelig kan det lade sig gøre at sænke valgretsalderen. Det er godt nok 25 år siden sidst.
Læs mereDet er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.
Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for
Læs merepågældende personer står til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed har ret til kontanthjælp?
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 354 Offentligt Talepapir Arrangement: Ministerens tale til samråd om beskæftigelse Hvornår: den 27. april 2016 DET TALTE ORD GÆLDER
Læs mereRetten til et liv før døden
Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed
Læs mereTromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk
Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der
Læs mereLindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10
Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David
Læs mereDen Indre mand og kvinde
Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,
Læs mereMaria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning
Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte
Læs mereForslag til Fremtidens DUF
Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets
Læs mereBOO-Nyhedsbrev. Behandl os ordentligt - er folkets organisation - er dit talerør - er non profit - er ikke parti politisk. November 2016 nr.
November 2016 nr. 11 BOO-Nyhedsbrev Behandl os ordentligt - er folkets organisation - er dit talerør - er non profit - er ikke parti politisk Alle rettigheder tilhører Behandl os ordentligt Hvor mange
Læs mereEn dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen
En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren
Læs mereSamfund og Demokrati. Opgaver til historie
Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det
Læs merePartnerselskaber er deltagerne selvstændig erhvervsdrivende
- 1 Partnerselskaber er deltagerne selvstændig erhvervsdrivende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Partnerselskabet er hyppigt anvendt i de liberale erhverv. Selskabsformen forener på mange
Læs mere