Kom og Se Kristendommens tilstand vores opgave. »Kom og se!« Statistik»Følg mig!« »Kom og se!«

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kom og Se Kristendommens tilstand vores opgave. »Kom og se!« Statistik»Følg mig!« »Kom og se!«"

Transkript

1 Kom og Se Kristendommens tilstand vores opgave. Gud elsker Nexø og han elsker Bornholm og han længes efter at flere mennesker vil gengælde denne kærlighed ved at tro og følge ham. Stenen blev rullet væk fra graven ikke for at Jesus kunne komme ud, men for at vi kan komme ind der er en guddommelig in- vitation for alle mennesker til at komme og se. Men samfundet har forandret sig de sidste 100 år og det kunne se ud som om, kirken er blevet kørt ud på et sidespor. - Nogen kirker har forsøgt sig med en strategi, der hedder: Vi tilpasser os så vi ikke støder mennesker i samfundet. Vi stopper med at prædike dom og retfærdiggørelse, overnaturlige ting som fx jomfrufødsel og helbredelser. Vi reducerer bibelen til et lille hæfte, hvor Jesus siger: Vær søde og rare ved hinanden. Men kristendommen mister sin relevans, sin kant og sin troværdighed. - Et andet problem kan være, at vi fastholder sprog, udtryk og traditioner, som er så fremmed for folk, at mennesker ikke længere kan identificere sig med det. ( er du forløst ved lammets blod, broder? ) - Et tredje problem kan være, at vi tror at strategien skal være at skræmme folk ind i Guds rige ved at prædike helvedes ild og dom, hvilket sjældent fungerer. (selvom synd og dom er en afgørende del af det fulde billede) Statistik: Medlemstallet i folkekirken falder med ca om året. Frikirkerne tilsammen udgør i dag kun små medlemmer, hvilket er ca. en halv procent af DK befolkning. Vi har verdens bedste budskab, men lad os være ærlige og indrømme at vi generelt ikke har været gode til at formidle det i et moderne samfund. Det betyder dog ikke at mennesker afviser Gud! Et voksende antal mennesker i dagens Danmark vil nemlig kalde sig selv åndelige men tage afstand fra betegnelsen religiøs og kristen. De ønsker ikke tilknytning til kirken. En anden befolkningsgruppe også mere eller mindre irreligiøse. De passer deres dagligdag og har meget lidt plads til Gud i deres liv. Men i denne lidt grå prognose for Danmark, spirer noget nyt frem. Nogle etablerede kirker vil finde måder at navigere og vokse på. Nye kirker vil blive plantet med nye måder at leve Guds Rige ud i samfundet. Jeg tror at Nexø Frikirke er en af de kirker, som meget vel kan blive pionerer for en ny vækst og en ny åndelighed i Guds Rige. Store ord, ja, men jeg synes at historien giver mig grundlag for at påstå det. Men vi har brug for at lære mere om, hvordan vi møder mennesker, som endnu ikke har fundet ind i vores fællesskab og vi har brug for en større tillid, forventning og afhængighed af ham, der kalder sig selv høstens Herre. Og Bibelen giver os faktisk mange af de svar, vi leder efter også når det kommer til hvordan vi skal række ud med evangeliet til den moderne dansker. Når vi kommer med invitationen; Kom og Se Joh.ev. 1:35-51 Næste dag stod Johannes der igen med to af sine disciple. Han ser Jesus komme gående og siger:»se, dér er Guds lam.«de to disciple hørte, hvad han sagde, og fulgte efter Jesus. Da Jesus vendte sig om og så dem følge efter, sagde han:»hvad vil I?«De svarede:»rabbi, hvor bor du?«rabbi betyder Mester. Han sagde til dem:»kom og se!«de gik med og så, hvor han boede, og blev hos ham den dag; det var ved den tiende time. Andreas, Simon Peters bror, var den ene af de to, som havde hørt, hvad Johannes sagde, og var fulgt efter Jesus. Først møder han sin bror Simon og siger til ham:»vi har mødt Messias«det betyder Kristus. Han tog ham med hen til Jesus. Da Jesus så ham, sagde han:»du er Simon, Johannes' søn; du skal kaldes Kefas«det er det samme som Peter. Næste dag ville han tage til Galilæa og møder Filip. Jesus siger til ham:»følg mig!«filip var fra Betsajda, fra samme by som Andreas og Peter. Filip møder Nathanael og siger til ham:»ham, som Moses har skrevet om i loven, og ligeså profeterne, ham har vi mødt, Jesus, Josefs søn, fra Nazaret.«Nathanael spurgte:»kan noget godt komme fra Nazaret?«Filip sagde til ham:»kom og se!«jesus så Nathanael komme hen imod sig og sagde om ham:»se, dér er sandelig en israelit, som er uden svig.«nathanael spurgte ham:»hvor kender du mig fra?«jesus svarede ham:»jeg så dig, før Filip kaldte på dig, mens du var under figentræet.«nathanael udbrød:»rabbi, du er Guds søn, du er Israels

2 konge!«jesus sagde til ham:»tror du, fordi jeg sagde til dig, at jeg så dig under figentræet? Du skal få større ting at se end det.«og han sagde til ham:»sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal se himlen åben og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.«Kom og se = kom og tænk Disciplene er spændte og nysgerrige. Johannes har fortalt dem, at Jesus er denne fantastiske person og de er naturligvis interesseret i at finde ud af, om det er sandt. Jesus afkræver dem ikke tro med det samme. I stedet siger han: Kom og se. Ordet kom og se, har flere betydninger i grundteksten. Jesus siger egentlig; Kom og vurder selv, gør dig din egen opfattelse, og døm selv. Han inviterer disciplene hjem, for at se, hvor han bor, se hvad han laver og lære ham at kende. Kom og se bliver igen sagt af Fillip. Han kommer til Nathanael og siger: Vi har fundet Messias. Og Nathanael svarer: Kan noget godt komme fra Nazaret? Det er naturligvis højst relevant, for alle ved jo at Messias skal komme fra Betlehem. Hvad svarer Fillip? hvor vover du at stille spørgsmålstegn ved Messias!? Nej, han siger: Lad os finde ud af det, kom og se Det kan godt være at Nexøs Nathanael i 2015 ikke stiller lige det spørgsmål til Fillip (os), men i stedet vil man måske sige: Kristen- dommen giver jo ikke mening, hvordan kan der være en kærlig Gud med så meget vold og uretfærdighed Det er den type spørgsmål der bliver stillet i dag. Hvad siger Jesus til dig? Han siger ikke som den ny spiritualitet; Det betyder ikke så meget hvad du tror, find ud af, hvad der fungerer for dig På den anden side, siger han heller ikke hvad kristendommen måske har haft en tendens til at sige: Shhh, stil ikke den slags spørgsmål du skal bare tro på, hvad vi siger til dig! Han siger: Kom og se, vurder, iagttag, døm selv Øjenvidne beretningen Det er vigtigt at huske på, at datidens læsere var i præcis samme båd som vi. Vi læser en beretning, som vi ikke selv har bevidnet. Om du levede tyve eller to tusind år efter Jesus, kan du ikke tage med ham hjem. Så hvad kan vi udlede af teksten? Hvad er forskellen på denne beretning og samtidige skønlitterære værker, som digte, sagaer, sagn og legender? Forskellen er, at den er ekstremt konkret. (ny skønlitteratur kan også være konkret, men ikke dengang) Johannes siger Se. Jesus siger Kom og se. Beretningen er fyldt med navne, tidspunkter, konkrete handlinger. Det er en øjenvidne beretning ikke et sagn eller et eventyr. Der står ting som den tiende time og den næste dag ikke der var engang. Alle evangelierne er fyldt med disse øjenvidne beretninger disse vidnesbyrd om Jesus. Enten er alle disciplene, opvokset med et verdensbillede af, at Gud aldrig kunne blive menneske, blevet enige om at fabrikere denne kæmpe løgnehistorie, for derefter at dø for deres løgn og prædike den med en sådan troværdighed at hele det romerske rige med tiden blev omvendt til kristendommen. Eller også fortæller evangelierne sandheden; At Jesus var Gud selv, der kom for at frelse os. Husk at det er svært for mennesker måske også for dig at tro på denne beretning, og det er ok. Men lad være med at affeje det som en blanding af myter, løgn og sandhed. Enten er Jesus den, han siger at han er og disciplene taler sandt, eller også er det hele en stor løgn. Det er troen - ikke en udvanding af evangeliet, hvor alt kan være ligegodt. Du og jeg må forholde os til evangeliet. Øjenvidne beretningen kan vi læse. Det afkræver os et rendyrket ja eller nej. Det er vores valg. Kom og se = Kom og følg Ordet kom betyder jo at bevæge sig fra et sted til et andet. Jesus siger kom fordi han vil følges ikke kun tros på. Da Johannes Døberen tidligere i vers 29 sagde Se, der er Guds lam, som bærer verdens synd er disciplene ganske givet blevet begejstret. De har meldt sig i Messias fan- klubben, men de fulgte ikke Jesus. Først i vers 35, hvor han gentager sin proklamation, opsøger og følger de Jesus. Der er forskel på at se Jesus og anerkende ham som frelser og Herre og på at følge ham. Når du tillader Jesus at komme tæt på når du følger ham i hverdagen, så holder du intet tilbage, men giver plads til en ufiltreret relation. Hans overnaturlige liv kan påvirke dig og forvandle dig. Et livslangt følgeskab vil betyde en livslang proces, hvor Jesus til stadighed bliver mere herre over vores handlinger, prioriteringer, attitude, følelser, temperament. Vi forandrer os i vandringen med Jesus og det er meningen det skal fortsætte hele livet. Hvis du ender dine dage som en gammelt, negativt, kynisk, sur citron, så har du måske nok

3 responderet på ordet kom og se men du har ikke forstået betydningen af ordet kom og følg. Jesus kalder Gideon en mægtig kriger. Han kalder Abrahams kone Sara for en kvinde med stor tro. Er vi tilfredse med at have set og sagt ja? Eller længes vi efter at leve og vokse i vandringen sammen med vores Herre. Længes vi efter mere af hans Ånds kraft i vores liv? Løftet til Natanael er også løftet til os: Du skal få større ting at se! Kom og se = kom og hav fællesskab Johannes Døber, leder Andreas og andre til Jesus. Andreas leder sin bror Simon Peter til Jesus. Fillip leder Natanael til Jesus. Når Fillip siger Kom og se siger han lad os gå derhen sammen lad os undersøge det sammen. Den generelle regel er, at måden at finde Jesus og måden at følge Jesus er næsten altid gennem eller sammen med en ven. Du bliver fundet af Jesus ved at blive fundet af en ven, der har fundet Jesus. Det er måske en af de helt store styrker her i Nexø Frikirke. Vi er ikke en pendler kirke, men et fællesskab. Derfor har vi fællesskabsgrupper, fællesspisning, GT, lejre, osv. Vi er ikke bare en gruppe mennesker der mødes for at blive inspireret om søndagen. Vi er et fællesskab af mennesker, der lever sammen. Kommer du som gæst for at lade dig inspirere? Du er velkommen! Længes du efter, at det skal omsættes til et kraftfyldt hverdagsliv i følgeskab med Jesus? Det vil ofte være en hjælp at involvere sig i fællesskab også selvom du er privat anlagt. Hvis Kristendom var en livsfilosofi, kunne den virkeliggøres i dine egne ensomme tanker, men eftersom kristendommen er en personlig relation, sker væksten oftest i følgeskab med venner! Husk på hvad Fillip gør. Han tager Natanael seriøst selvom han er skeptisk. Han håner ham ikke, han er ikke bedrevidende. Han siger blot: lad os undersøge det sammen Kom og se = Han ser dig! Når Jesus siger om Natanael, at han er en israelit uden svig, betyder det egentlig at være ægte og gennemsigtig. En man kan stole på, som mener hvad han siger og siger hvad han mener. Når Natanael siger: hvor kender du mig fra giver han jo indirekte Jesus ret. Og noget ret privat og betydningsfuldt må have sket under det figentræ, siden at det forandrer Natanaels liv, at Jesus så ham under figentræet. Der er noget overnaturligt over hele denne samtale. Jesus roser faktisk Natanael og taler profetisk om hans vidunderlige fremtid. Han ser ham som den discipel, han skal blive. Jesus ser dig, kender dig og glæder sig over dig. I hans øjne er du vidunderlig, fyldt med potentiale og har en spændende fremtid hvor du skal opleve Guds forvandlende kraft i dit liv! Jesu profetiske ord til dig og om dig skaber det, det nævner. Han er den perfekte ægtemand, den perfekte ven, den perfekte læremester. Løfterne er for i dag og for evigheden. Vi har løfterne om et evigt liv med Jesus, omsluttet af vores himmelske Fars kærlighed og med Helligåndens kraft til rådighed. Det liv starter i dag. Kom og se. Jesu refererer sidst i teksten til Jakobs mystiske drøm i GT om en stige med engle der stiger op og ned. Jakobs konklusion var, at der er sket en overnaturlig åbning mellem jord og himmel. Han kaldte stedet Bethel himmelens port. Lige siden har menneskeheden ledt efter denne stige, denne port fra Jakobs drøm og nu kommer Jesus og siger: Jeg er stigen jeg er porten. Det var ikke bare en drøm det var et løfte! Når Johannes Døberen siger Se, Guds Lam refererer det til Israels folk,der smurte blodet fra et lam på dørstolperne så de kunne blive frelst fra ødelæggeren. Johannes Døber afslører for os, at det alt sammen er et billede på det sande Guds Lam, den sande stige til himlen. Vi elsker eventyrerne om prinsen på den vide hest, skønheden og udyret, den selvopofrende og forvandlende kærlighed, prinsessen der ikke sover men er under en midlertidig fortryllelse. Jeg vil påstå, at det er fordi alle frelses historier dybest set handler om Jesus. Det er alt sammen det dybe i os, der råber til det dybe i Ham, som bibelen siger. Menneskeheden er skabt med et dybt råb om frelse og forløsning og Jesu komme til jorden, er ikke endnu en legende, men det er den virkelighed, som alle legender peger hen imod! Og du er inviteret ind i Hans historie og får fuld adgang til hans kærlighed og kraft i dit liv i dag. Tag imod hans tilgivelse, frelse, nærvær og liv en gang for alle for derefter at tage imod den hver eneste dag indtil han kommer tilbage og gør alting ret og gør alting nyt! Spørgsmål: Hvordan og hvornår oplevede du selv i dit liv at høre Jesus sige kom og se? Er der mennesker omkring dig, som du er i gang med at give invitationen videre til?

4 Hvad kan vi som kirke gøre for at blive endnu bedre til at invitere mennesker med på rejsen? (Aktiviteter, tid, sprogbrug, værdier, etc.) Kom og Se II - Evangeliet til de søgende og dem der er bundne. Kristendommen blev født ind I en kultur der var ligeså uforstående og afvisende overfor troen, som vores kultur er det I dag. I ørene på datidens mennesker, lød kristendommen farlig, umulig, vanvittig. Ligesom I dag. Men kristendommen blev hos de kristne udlevet med så stor overbevisning, kærlighed og kraft, at det forandrede samfundet og I sidste ende hele den daværende verden. Disciplene forstod, med Jesus som forbillede, at de var inviteret til både at komme og se og at komme og følge. Som følge heraf, var de selv relationelle I deres måde at invitere andre mennesker med til både at se og opleve Kristendommen og Jesus selv. Vi har samme kald I dag og samme udfordring som de første disciple. Derfor er det afgørende, at vi tager ved lære og lader os inspirere af, hvad der forvandlede den daværende verden og også kan forandre Nexø I år 2015! Helligånden åbenbarede I en drøm for Paulus, at han skulle rejse til Makedonien, til byen Fillippi. Det gjorde han sammen med Silas og resultatet blev den menighed, som Paulus bl.a. skriver til I brevet til Fillipperne. I apostlenes Gerninger 16 læser vi historien om dette og ser også en skildring af de tre første personer der så vidt vides, kom til tro I Fillippi gennem Paulus og Silas tjeneste. Disse nye kristne repræsenterer vidt forskellige samfundslag og bliver omvendt på vidt forskellige måder. Lukas har nøje udvalgt disse tre, for at vise os, hvor forskellige omvendelser kan være. Ap.gerninger kap. 16: Purpurhandleren Lydia i Filippi Da vi var sejlet ud fra Troas, styrede vi lige mod Samothrake og den følgende dag mod Neapolis. Derfra kom vi til Filippi, en koloni, som er en by i Makedoniens første distrikt. I den by boede vi nogle dage. På sabbatten gik vi ud gennem byporten og langs med en flod, hvor vi mente, der var et bedehus. Dér satte vi os og talte med de kvinder, der var forsamlet. Og en gudfrygtig kvinde ved navn Lydia, en purpurhandler fra byen Thyatira, lyttede til alle Paulus' ord, og Herren åbnede hendes hjerte, så hun tog dem til sig. Da hun og hendes husstand var blevet døbt, indbød hun os:»hvis I anser mig for at være tro mod Herren, så kom ind i mit hus og bliv dér.«hun nødte os til det. Slavinden med en spådomsånd Og det skete, da vi var på vej ud til bedehuset, at vi mødte en pige, som havde en spådomsånd; hun skaffede sine herrer store indtægter ved at spå. Hun fulgte efter Paulus og os, mens hun råbte:»de mennesker er den højeste Guds tjenere, de forkynder jer vejen til frelse.«det gjorde hun mange dage i træk. Så blev Paulus vred, han vendte sig om og sagde til ånden:»i Jesu Kristi navn byder jeg dig at forlade hende!«og ånden forlod hende øjeblikkelig. Paulus og Silas i fængsel i Filippi Men da hendes herrer forstod, at det var ude med deres håb om indtægt, greb de fat i Paulus og Silas og slæbte dem hen på torvet til myndighederne. De førte dem frem for byens embedsmænd og sagde:»disse mennesker skaber uro i vores by. De er jøder, og de forkynder skikke, som det ikke er tilladt os romere at antage eller følge. Folkeskaren gik også løs på Paulus og Silas, og embedsmændene lod tøjet rive af dem og befalede, at de skulle piskes. Lydia Lydia er velhavende. En forretningskvinde. Hun handlede med purpur og eftersom dette farvestof var ekstremt dyrt, betyder det, at det var en luksusbutik. Hun ejede sit eget hjem. Hun drev sin egen virksomhed. I dag = Villa I Hellerup og et sommerhus I første række ved Hornbæk på Nordsjælland. Hun var også en gudfrygtig kvinde, står der. Hun var ikke jøde, men læste I den hebraiske bibel og søgte sandheden om Gud. Det bedehus, som Paulus opsøger og hvor han møder Lydia, må være en form for åndeligt mødested. En form for tempel. Hvordan kommer Lydia til tro på Jesus? Svaret er, gennem en rationel fremlægning af budskabet. Paulus og Silas sætter sig ned og taler med kvinderne der var til stede. De fremlægger evangeliet for dem I samtale. Ingen lovsang. Ingen prædike- stol, mikrofon, eller forbøn. Der står blot at Herren åbnede hendes hjerte, så hun tog Paulus ord til sig. Baseret på hvad Paulus ellers gjorde og sagde, kan vi gætte på, at følgende samtale kan have fundet sted: Paulus: Fortæl mig hvad I ved om den hebraiske Gud Lydia: Vi har lært, at han gav Abraham et løfte, at gennem Abraham, ville han velsigne alle jordens folk. Vi ved også at han kom til Moses med Guds lov en

5 vidunderlig lov, som dog er umulig at overholde og derfor fik Moses også hele offersystemet. Tabernaklet og offersystemet viser os, at der er en måde at få tillgivelse for vores synder gennem et offer, når vi kommer til kort overfor loven. Paulus: Lad mig give jer nøglen til hele bibelen. Lad mig få det hele til at give mening for jer. Jesus er opfyldelsen af loven. Han er den, gennem hvilken alle jordens folk kan blive velsignet. Jesus er det eneste menneske der rent faktisk overholdt loven til punkt og prikke. Men han er også selve offeret Guds Lam. Han overholdt loven til punkt og prikke, men tog alligevel straffen, som vi skulle have taget. Min forbandelse faldt på ham og hans velsignelse faldt på mig. Alle ledere, alle profeter, alle konger I Toraen peger mod det samme: Jesus Kristus, Guds søn, frelseren. Det gav mening for Lydia. Hun var en oprigtigt søger I det åndelige, men med Jesus blev hendes søgen vendt på hovedet. Religion er frelse ved egne gerninger. Kristendom er frelse ved Jesu gerninger. Frelsen stimulerer og motiverer gode gerninger, men kan aldrig blive på grund af dem. Vi tilbeder og tjener altså ikke Jesus fordi vi dermed fortjener frelse vi gør det fordi vi elsker ham. Lydia forandrede ikke sit liv drastisk efter sin frelse. Hun var allerede et godt menneske, der overholdt loven om fx ikke at slå ihjel og levede med en god moral. Det må vi gå ud fra. Gjorde det så nogen forskel?? Ja, det gjorde alverden til forskel! Nu søgte hun ikke længere Gud for at opnå frelse. Hun tilbad Jesus fordi han er alt hvad vi behøver. Han ér vejen, sandheden og livet. Vi møder mange åndelige og religiøse mennesker I dag. Vi skal ikke overbevise dem om det guddommeliges eksistens. De bliver ikke imponeret over profetiske evner måske heller ikke guddommelig helbredelse. Det tror de fuldt og fast på og måske også oplevet gennem clairvoiance, healing og andre ting. Men åndelige mennesker, mangler at finde svaret på deres søgen - Jesus Kristus. Vejen til Gud går gennem Jesu frelsende nåde. Det sætter dem I frihed, ligesom det satte Lydia I frihed. Dette er min egen vej ind I troen. Da jeg som 19 årig begyndte at tvivle på Guds eksistens, var det et logisk, rationelt ræssonnement, der bragte mig tilbage til korset. Jeg forstod (med HÅ åbenbaring, naturligvis) at Jesus Kristus var den, jeg ville følge resten af mit liv. Jeg havde set mirakler, men det var ikke det, der overbeviste mig I sidste ende. Det var historien om korset. Den dæmonbesatte slavepige Slavepigen er velvalgt af Lukas, fordi hun er den diamentrale modsætning til Lydia. Hvis Lydia var en succesfuld karriere kvinde fra Hellerup, så var slavepigen en fattig, handlet narkoluder på halmtorvet. Hun var uden indflydelse på sit eget liv, udnyttet af mennesker og ånder. Hun var ikke styret af sin moral eller sin åndelige søgen. Hun var styret af kontrollerende mennesker og onde ånder. Længe kan du vel ikke komme fra åndelig og menneskelighed frihed! Denne pige forfulgte Paulus og Silas og sagde: disse mænd er den højeste Guds tjenere de forkynder jer vejen til frelse!. Hun kendte faktisk sandheden langt mere end Lydia men var på ingen måde sat fri. I skal kende sandheden og sandheden skal sætte jer fri (joh.ev. 8:32) to skridt - ikke det samme! Paulus og Silas gennemskuede også hendes sande tilstand. Om det har været tydeligt for enhver, at hun var dæmonbesat eller om det var noget HÅ åbenbarede for Paulus og Silas I løbet af nogle dage, fremgår ikke, men konfronteret blev hun til sidst og dæmonen blev kastet ud! Lydia blev nået gennem en rationel forklaring af evangeliet. Slavepigen blev mødt med et åndeligt kraft sammenstød der sætter hende fri på flere niveauer. Bemærk, at hun ikke kun har dæmoniske herrer, men også menneskelige herrer. Hun er åndeligt og psykisk bundet af dæmoner og socialt bundet og undertrykt af dem, der ejer hende. Og evangeliets kraft sætter hende fri på begge niveauer! Når dæmonerne er kastet ud, passer hun ikke længere med hendes herrers behov. Før da hun var dæmonbesat, havde hun clairvoiante evner og kunne forudsige og profetere om ting ikke under indflydelse af Helligånden, men under indflydelse af dæmoner. Hvor mange ved at Satan er mester I plagiater? Han åbenbarer sig som lysets engel. Det er ikke tema for denne prædiken, men lad dig ikke imponere over kopier vi har originalen Jesus selv og Helligåndens kraft I vores liv! Men slavepigen blev sat fri ved Helligåndens kraft og dæmonerne blev drevet ud af hende. Men dermed forsvandt hendes clairvoiante evner også og hendes herrer var rasende på Paulus og Silas.

6 Hvorfor? Blev de provokerede over at se Helligåndens kraft I funktion? Nej de var rasende over at have mistet indtægten. De var rasende over at Paulus og Silas gik ind og pillede ved den sociale struktur ved at fjerne deres indtægtsgrundlag. Derfor fik de tæsk og endte med at ryge I fængsel. Fordi pigen ikke kun blev sat fri åndeligt men hun blev sat fri fra den funktion hun havde som slave. Guds Rige brød igennem og ændrede både den åndelige, økonomiske og den sociale struktur. Vi må forvente, at hvis vi arbejder med at sætte mennesker fri åndeligt, så følger der ofte en social side med. Vi kan ikke bare bede for folk. Vi må hjælpe mennesker fri på alle niveauer af livet. Når mennesker med behov kommer til os, er det ikke nok bare at bede til frelse med dem og så er den hellige grav velforvaret. Nej hvis vi sætter mennesker fri åndeligt, så efterlader vi dem I et menneskeligt vakum og det er kirkens opgave at udfylde det vakum, hvad enten det vakum er fravær af dæmoner, som I dette tilfælde eller det er fravær af stoffer, en undertrykkende partner, fravær af en detruktiv omgangskreds. Der skal noget ind I stedet, og vi kan ikke bare sige du må holde dig til Gud. Mennesker har brug for at du og jeg bliver deres ven og hjælper. Bær hinandens byrder, sådan opfylder I Herrens lov står der I de berømte vers fra Galaterne 6.2. Vi involverer os I mennesker liv og kæmper for et retfærdigt samfund, hvor ingen skal opleve sig undertrykket af andre. Nexø Frikirke må have en aktiv agenda til at konfrontere åndsmagterne når de viser sig, men også til at konfrontere social uretfærdighed, overgreb, misbrug, fattigdom, ensomhed, osv! Når vi beder for vækkelse, beder vi også for social frihed til mennesker der er bundet af alt muligt. Tilfældigt? Gud og I hvert fald Lukas har haft et bevidst sigte med at fortælle disse tre troshistorier. Evangeliet er for alle. Kirken ikke bare I Fillipi, men Nexø Frikirke er for alle. Også dem, vi måske kunne finde på at se ned på. Jeg siger nogle gange, at for at behandle mine børn ens, må jeg behandle dem forskelligt. Det er sådan noget pædagogsnak, men det er lige præcis det, vi er kaldet til I kirken. Invitationen fra Nexø Frikirke skal runge ud over byen og området: Kom og se, kom og hør, kom og smag! Vores opgave er ikke først og fremmest at få mennesker til at tilpasse sig og lære vores sprog, skikke og måder at gøre tingene på. Mennesker kommer fra alle mulige baggrunde, samfundslag. Der er folk her I kirken, som du aldrig ville have haft en relation til, hvis det ikke havde været for troen og du ved det! Det er klart, at hvis du har været kristen I 10 år og stadig bander som en gammel sømand, så knækker filmen lidt for mig. Har du været kristen I mange år og stadig havner I overfladiske uforpligtende forhold, eller konstant kommer I konflikt med mennesker omkring dig, så har fællesskabet med Jesus og med os andre ikke haft den effekt, som det var tiltænkt, at det skulle have. Men ting tager tid og det gør forandring også. Men start med dig selv og giv andre tid og plads til først at komme og se, og dernæst tage imod invitationen til at følge Jesus, med alt hvad det indebærer. Evangeliet er for alle. Nexø Frikirke er for alle. Det er din og min opgave at omsætte det udsagn til virkelighed. Evangeliet skal ikke tilpasses korset vil altid være en udfordring. Det er indpakningen der skal tilpasses og det ser vi her fra Paulus og næste gang jeg prædiker vil jeg gå endnu mere I dybden med både Paulus og Jesus måde at relatere til mennesker og tale deres sprog. Kom og se! I menigheden må ingen være udelukket eller isoleret som sociale tabere. I fælleskabet er vi ligeværdige mennesker, frie, værdifulde og respekterede. En sådan ligeværdighed sætter folk fri I et socialt perspektiv og det er ligeså kraftfuldt som at de sættes fri åndeligt fra dæmonisering. Begge dele kan folk opleve I Nexø Frikirke amen!! Evangeliet til alle Ironisk nok beder en rettroende jøde denne bøn om morgenen, som Paulus utvivlsomt har kendt til: Kære Gud, tak at du ikke har født mig som en kvinde, en træl eller en hedning De tre første kristne beskrevet I Fillippi var netop en kvinde, en træl og en hedning! Spørgsmål: Hvem i din omgangskreds er åndeligt søgende? Hvem er bundet af åndelige og/eller fysiske problemer? Hvad kan du gøre for at hjælpe? Kom og se III Evangeliet til dem, der er ligeglade. Sidst: Evangeliet til de åndelige og de bundne. I dag: Evangeliet til de ligeglade. Ap.gerninger kap. 16: 24-34

7 Efter at de havde givet dem mange piskeslag, satte de dem i fængsel og gav fangevogteren ordre til at bevogte dem sikkert. Da han havde fået den ordre, satte han dem i det inderste fangehul og spændte deres fødder fast i blokken. Fangevogteren Ved midnatstid sad Paulus og Silas og bad og sang lovsange til Gud, og fangerne lyttede. Pludselig kom der et kraftigt jordskælv, så fængslets grundmure rystedes; i det samme sprang alle døre op, og alles lænker faldt af. Fangevogteren blev vækket af sin søvn og så fængselsdørene stå åbne. Han greb et sværd og ville dræbe sig selv, for han troede, at fangerne var flygtet. Men Paulus råbte højt:»gør ikke en ulykke på dig selv, for vi er her alle sammen.«fangevogteren forlangte at få fakler, og han løb ind og faldt skælvende på knæ for Paulus og Silas. Så førte han dem udenfor og spurgte dem:»i gode herrer, hvad skal jeg gøre for at blive frelst?«de svarede:»tro på Herren Jesus, så skal du og dit hus blive frelst.«de forkyndte nu Herrens ord for ham og hele hans hus. I denne sene nattetime tog han dem med og vaskede deres sår, og umiddelbart efter blev han selv og alle i hans hus døbt. Så tog han dem op i sit hus og dækkede op for dem, og han og hele hans husstand jublede over at være kommet til tro på Gud. Hedningen fangevogteren Endelig en mand. Alle - selv mænd kan altså blive kristen! Fangevogteren var en pensioneret romersk soldat. Det ved vi fordi alle disse offentlige embeder blev givet til tidligere romerske soldater. Det var gode jobs og kunne vel sammenlignes med nutidens tjeneste- mands stillinger. Hans liv er ikke en succeshistorie som Lydias, men heller ikke en tragedie som den dæmonbesatte slavepiges. Vi kan være næsten sikker på, at han ikke søgte en, intellektuel samtale som Lydia, men heller ikke et voldsomt kraftsammenstød som slavepigen. Han er en tidligere soldat og nu en helt almindelig tjenestemand i det offentliges tjeneste. Ud af de tre eksempler fra Ap.g. 16 er der intet der tyder på, at fangevogteren på nogen måde er åndeligt søgende eller i kontakt med det åndelige som de andre to. Det her er Keld, han bor på Balka og arbejder for Fugato (så é denj klârad!). Intet mystisk eller åndeligt over ham. Det interesserer ham ikke. Kender du nogen som ham? Så vidt jeg kan vurdere, repræsenterer han de fleste af mine naboer, jeg ved ikke med dine. Han er vel dybest set lidt ligeglad med kristendommen vil jeg tro. Det har han ikke brug for! Paulus bringer evangeliet til Lydia, Helligåndens kraft til slavepigen, men fangevogteren må selv komme til Paulus. Hvorfor? Fordi du kan ikke besvare et spørgsmål, der ikke bliver stillet. Hvis folk ikke ønsker at høre om Jesus, så må du og jeg vise Jesus til dem gennem vores livsførelse. Da fangevogteren modtager Paulus og Silas er de fuldstændig forslåede. De er iflg. grundteksten ikke pisket, men gennembanket med kæppe. Uanset har de været meget forslået og blødende. Vi læser at helt til sidst vasker han deres sår. Det burde han have gjort fra starten af. I stedet blev de blødende spændt fast i blokken, hvilket var en form for mild tortur, da du får benene trukket langt ud til siden for at blive spændt fast i disse blokke. Han viser med andre ord ingen omsorg men er forhærdet overfor deres lidelser sikkert en erhvervsskade fra mange år som soldat og fangevogter. På en eller anden måde kunne fangevogteren distancere sig fra Paulus og Silas lidelser. Tænk på fangevogtere i koncentrationslejrene i Nazityskland. De var vidner til de værste grusomheder og bagefter gik de hjem og legede med deres egne børn. Der var en distancering overfor ondskaben og overfor disse mennesker. Hvordan reagerer Paulus og Silas? De gør to ting, som ryster fangevogteren og som fuldstændig forandrer hans liv! Denne indiffernte hedning bliver pludselig åben for evangeliet. Hvorfor??! Lovsang For det første så læser vi at de beder og synger lovsange til Gud og de andre fanger lytter. Midt i deres smerte lovpriser de Gud. De havde en glæde der var så dyb, at selvom deres frihed blev taget og de blev pisket, ydmyget og frygtede for deres liv, var glæden der stadig. De tilbad og oplevede Guds nærvær, midt i håbløse omstændigheder. Når vi lovsynger midt i smerten, forandres vores opfattelse af virkeligheden og vi åbner os for Guds mirakler. Fangevogteren har næppe nogensinde før oplevet fanger der har jublet og tilbedt som Paulus og Silas og det ryster hans verden. Ingen flugt For det andet er der et jordskælv. Fangevogteren ser at dørene står åbne og på den tid sagde loven, at hvis fanger flygtede blev fangevogteren henrettet. Han er en rå fyr - tidligere romersk soldat. Hans verden handler om ære. Hvis fangerne er undsluppet, vil han hellere kaste sig ned over sit sværd end at blive ydmyget ved en offentlig henrettelse.

8 Paulus og Silas vidste at de kunne flygte og de fortjente jo ikke at være der, vel? Men de vidste også at det ville blive på bekostning af fangevogterens liv. Hvis en eneste fange flygtede ud i friheden, ville det blive på bekostning af hans liv. De valgte at gengælde ondt med godt. Hvordan det lykkedes Paulus og Silas at overtale hver eneste fange til ikke at flygte kan jeg ikke forklare, men jeg kan ikke forestille mig, at det har været gode talegaver alene, der gjordet det. Jeg tror at stedet var så fyldt af Guds nærvær pga. deres tilbedelse, at ikke en eneste fange gjorde det åbenlyse løb ud af de åbne fængselsceller og ud i friheden og fangevogteren har aldrig set noget lignende. Paulus og Silas lovsang Jesus mit i egen smerte og det bragte Guds kraft til fængslet! Fangevogterens forvandling Paulus og Silas viser her hvad det vil sige at leve et Kristus- forvandlet liv. Deres forbillede med at gengælde ondt med godt, er naturligvis Jesus Kristus selv der døde på et kors selvom han ikke fortjente det. Som valgte at blive hængende, bedende for de mennesker, der slog ham ihjæld. Med andre ord: Grunden til at de ikke tog deres frihed på bekostning af fangevogterens liv, var fordi de allerede havde fået deres frihed på bekostning af en andens liv. At de så endte med at få en langt bedre behandling i fængslet pga. fangevogterens forvandlede sind, var et biprodukt af deres tilbedelse og lydighed. Når vi sætter Jesus Kristus først, forandres først vores opfattelse af virkeligheden og som biprodukt forandres ofte også vores virkelighed. Guds nærvær og kærlighed forandrer tingene! Da fangevogteren denne praktiske mand så denne livsstil, så gjorde det noget ved ham. En teologisk refleksion ville have været spildt. Et tilbud om forbøn havde nok også være forgæves. Men ved synet af dette, falder han på knæ og siger: I har noget, jeg ikke har hvad skal jeg gøre for at få det? Lydia fik en teologisk, åndelig samtale. Slavepigen fik et kraftsammenstød og blev sat i frihed. Fangevogteren fik lov at se en forvandlet livsstil, der åbnede hans øjne for hvad han selv manglede. Han fik et glimt af en verden, hvor karakter og hjerte bliver forvandlet. Venner, vi lever i en verden der er fyldt med smerte, lidelser og uretfærdighed. Hvordan vi møder denne verden og dens udfordringer betyder alt ikke bare for os, men for de mennesker omkring os, som vi lever sammen med. Vi er den Jesus, mennesker i Nexø ser. Vi kan også tilbede midt i smerten. Vi kan opleve Guds kraft der sætter i frihed og det kan forvandle os og mennesker omkring os. Kirken, når den er bedst, fortæller en ny historie om liv og død, lidelser og tro, håb og kærlighed midt i mørket. Jesus giver os håb Konklusion 1 Evangeliet er for alle Det er ikke kun en bestemt type mennesker, som er modtagelige for Jesus. Evangeliet er for alle. Kristendommen er for enhver race. Udover de forskelle, vi har beskrevet, var Lydia formentlig fra mellemøsten eller Indien. Slavepigen kunne have været fra Afrika. Fangevogteren var romer, altså europæer. Sig aldrig: Den person kan bare aldrig blive en kristen! Det er for alle. 2 Kristendommen skaber enhed En rettroende jøde beder som nævnt sidst denne bøn om morgenen: Kære Gud, tak at du ikke har født mig som en kvinde, en træl eller en hedning De tre første kristne I Fillippi var jo netop en kvinde, en slave og en hedning! Mennesker, som Paulus før takkede Gud for ikke at ligne, er nu hans brødre og søstre i Kristus. Er du blevet venner med nogen her, som du ikke havde valgt, hvis ikke du var blevet kristen? 3 Jesus er vores forbillede. (Joh.ev. 11) Martha: Hvis du havde været her, var min bror ikke død Jesus: Jeg er opstandelsen Maria: Hvis du havde været her, var min bror ikke død - Jesus: græder. Jesus møder det enkelte menneske på den måde, som du forstår og har brug for. Han vil tæt på dig. Han vil udfordre os til at komme tæt- tere på ham i vores tanker, handlinger, i vort hjerte og vores måde at relatere til mennesker omkring os. Jesus taler kender din kultur og taler dig sprog! Spørgsmål: Hvem i din omgangskreds/nabolag er dybest set uinteresseret i/uden behov for evangeliet? Hvad kan du gøre for at række ud til dem? Har du oplevet at svære ting i dit liv har bragt velsignelse? Har du oplevet mirakler i dit liv?

slutningen af 50 erne var der stadig 14 baptistkirker alene på Bornholm)

slutningen af 50 erne var der stadig 14 baptistkirker alene på Bornholm) slutningen af 50 erne var der stadig 14 baptistkirker alene på Bornholm) Kom og Se Kristendommens tilstand vores opgave. Gud elsker Nexø og han elsker Bornholm og han længes efter at flere mennesker skal

Læs mere

19 s e Trin. 26.oktober 2014. Hinge kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30.

19 s e Trin. 26.oktober 2014. Hinge kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30. 19 s e Trin. 26.oktober 2014. Hinge kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 332-347/ 348-62 Vinderslev kl.10.30: 332-347- 337/ 348-477- 62 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Fyldt af glæde Salmer: 250, 259, 252; 257, 251 Evangelium: Luk. 24,46-53 Da verdens første astronaut, russeren Jurij Gagarin, i 1961 blev den første mand i rummet i Vostok

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Døm os. o Gud, men gør os fri i dommen. I din tilgivelse bli r frihed til. AMEN

Døm os. o Gud, men gør os fri i dommen. I din tilgivelse bli r frihed til. AMEN 3. søndag i advent 2016, Hurup og Gettrup Mattæus 11, 2-10 Døm os. o Gud, men gør os fri i dommen. I din tilgivelse bli r frihed til. AMEN Jeg kan ikke gå på vandet, synger Bamse i en kendt sang. men jeg

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Hvem er Jesus. Så hvem var ham Jesus egentlig?

Hvem er Jesus. Så hvem var ham Jesus egentlig? Hvem er Jesus Præster tror ikke på, at Jesus genopstod Flere præster tror hverken på en skabende Gud eller Jesu genopstandelse. Københavns biskop vil gå ind i sagen. En række af landets præster afviser

Læs mere

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Troens lydighed MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Fordi vores kulturs forståelse af ordet tro er anderledes end Bibelens forståelse af ordet tro, er mange der misforstår hvad det vil sige at

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER Helligåndens dåb er ikke kun en lille del af

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap Kom og se! Det bliver sagt flere gange i dagens evangelium. Kom og se! Der er gået vilde rygter om Jesus, og rygterne får folk til at ville se, om der er noget om snakken. Man kan sige, at vi i dag hører

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23. 12-2015 side 1 Prædiken til julesøndag 2015. Tekst. Matt. 2,13-23. Verdens skæve gang. Det gør ondt i sjælen at læse og høre denne tekst om barnemordene i Betlehem. Betlehem som vi har forbundet med julens

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Gudstjeneste 141214 10.30 Brændkjærkirken 3 sia Prædiken ved Ole Pihl, sognepræst. Tekster: Es 35; Matt 11,2-10; Salmer: Velkomst og tema: GT-læsning:

Gudstjeneste 141214 10.30 Brændkjærkirken 3 sia Prædiken ved Ole Pihl, sognepræst. Tekster: Es 35; Matt 11,2-10; Salmer: Velkomst og tema: GT-læsning: Gudstjeneste 141214 10.30 Brændkjærkirken 3 sia Prædiken ved Ole Pihl, sognepræst Tekster: Es 35; Matt 11,2-10; Salmer: DDS 84 Gør døren høj DDS 87 - Det første lys DDS 81 Fryd dig du Kristi brud DDS 77

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

studie Døden & opstandelsen

studie Døden & opstandelsen studie 13 Døden & opstandelsen 75 Åbningshistorie En dreng og hans far var ude at køre bil, da en bi fløj ind ad det åbne vindue. Drengen var så ekstremt allergisk over for bistik, at både han og faren

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421

19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 1 19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl. 10.00. Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4, 06-12-2015 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2015. Tekst. Lukas 4, 16-30. Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden

Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden efter kilder fra Ribe Domkirke Påskefesten er givet os mennesker både til trøst og glæde. Jesu opstandelse, hans død på korset og hans komme til jord tydeliggør,

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26..

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Det var sådan lidt underligt at vælge første salme til gudstjenesten i dag. Jeg skulle måske have

Læs mere

Menigheden svarer: Gud være lovet for sit glædelige budskab.

Menigheden svarer: Gud være lovet for sit glædelige budskab. Skriftlæsning Præsten: Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes. Menigheden svarer: Gud være lovet for sit glædelige budskab. Præsten fortsætter: Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa,

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Bibelstudie: Kvinder i Bibelen

Bibelstudie: Kvinder i Bibelen Læs 1 Joh. 4,4 Maria Magdalene havde fået hjælp af Jesus, og nu levede hun med ham, som Herre i sit liv. Hvorfor bliver man nødt til at vælge mellem Jesus eller djævelen? Læs Matt 6,24 Hvad betyder det

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Prædiken til 20. søndag efter trinitatis, Matt. 22,1-14. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 13. oktober 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til 20. søndag efter trinitatis, Matt. 22,1-14. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 13. oktober 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Grindsted Kirke Søndag d. 13. oktober 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 20. søndag efter trinitatis, Matt. 22,1-14. 1. tekstrække Salmer DDS 745: Vågn op og slå på dine strenge Dåb: DDS

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født?

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? MENNESKESØNNEN Kapitel 1 Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? Hvad viste sig på himlen, da Jesus blev født? Hvem kom for at fejre hans fødsel? Hvordan

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Julesøndag 28. december 2014

Julesøndag 28. december 2014 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Opfyldt forventning Salmer: 108, 115, 103; 132, 117 Evangelium: Luk. 2,25-40 Fra alteret hørte vi juleevangeliet ifølge apostelen Paulus. I brevet til galaterne fortæller Paulus

Læs mere

2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30.

2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30. 2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 234-219/ 244-240 Hinge kl.10.30: 234-219- 238/ 244-232- 240 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/5-2008 Slotskirken kl. 10 Ida Secher 725 313 449 364 363 318 1 Ida Secher I den treenige, den trefoldige, Gud, i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vi

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus

Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus Prædiken til 5. april 2014 ved Brian Christensen. Lemvig Bykirke 10.30 Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus v1

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

Prædiken til sidste søndag efter Hellig tre konger, Vor Frue Kirke, d. 17. januar 2016

Prædiken til sidste søndag efter Hellig tre konger, Vor Frue Kirke, d. 17. januar 2016 1 Prædiken til sidste søndag efter Hellig tre konger, Vor Frue Kirke, d. 17. januar 2016 Stine Munch Et hvedekorn fylder kun ganske lidt, og sådan i sig selv synes jeg faktisk heller ikke det smager særligt

Læs mere

PÅLIDELIGE MENNESKER

PÅLIDELIGE MENNESKER 1 PÅLIDELIGE MENNESKER Kim Torp, søndag d. 14. juni 2015 HVEM ER DE PÅLIDELIGE MENNESKER? 2. Timotheus 2:1 7 Og du, mit barn, vær stærk ved nåden i Kristus Jesus! Hvad du har hørt af mig i mange vidners

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59.

Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59. 1 Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59. Åbningshilsen Med denne søndag er vi kommet til den sidste søndag efter helligtrekonger.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). 1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

1. Juledag. Salmevalg

1. Juledag. Salmevalg 1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere