Svar fra regeringen og KL på forslag fra Virksomhedsforum ang. kommunal implementering og offentlig sagsbehandling

Transkript

1 fra regeringen og KL på forslag fra Virksomhedsforum ang. kommunal implementering og offentlig sagsbehandling der gennemføres helt Kommunale servicemål for erhvervslivet Virksomhedernes kontakt med kommunen omfatter en række forskellige områder, eksempelvis sagsbehandling på miljø- og byggeområdet, jobcentrene, byudvikling og konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver. Den brede kontaktflade betyder i mange tilfælde, at virksomhederne har kontakt til mange forskellige medarbejdere på rådhuset, og da visse sager berører flere ressortområder, er det oplevelsen, at det kan være meget vanskeligt at få sagerne hurtigt og smidigt behandlet i kommunen. Virksomhederne bliver således ofte henvist til forkerte sagsbehandlere og oplever, at de skal opsøge flere forskellige parter for at få deres sag behandlet. I andre tilfælde forsvinder sagerne, og virksomhederne kan begynde forfra efter en lang ventetid. Dertil kommer, at kommunernes sagsbehandlingstid på flere erhvervsområder ofte er meget langvarig. Et konkret eksempel fra en sjællandsk kommune handler om en virksomhed, der ønskede at fjerne en septi-tank fra matriklen pga. en forestående udbygning af virksomheden. Virksomheden anmodede skriftligt om den nødvendige tilladelse, hvilket henover ét år gentog sig seks gange. Virksomheden fik ikke noget svar, før ledelsen henvendte sig direkte til borgmesteren og beklagede sig. Herefter løste sagen sig på et par dage. Henvendelserne til kommunen har naturligvis betydning for virksomhedernes drift og udvikling, og de usmidige og lange sagsbehandlingstider hæmmer derfor virksomhederne. Dybest set handler det om at gennemføre en kulturændring i den kommunale forvaltning, som skal opfatte sig selv som en vigtig partner, der kan understøtte udviklingen af det lokale erhvervsliv og dermed væksten. Til brug herfor er det nødvendigt at opstille konkrete servicemål, så både den kommunale topledelse og medarbejdere kan måle, om kommunens service er god nok. Det foreslås, at kommunerne opstiller konkrete servicemål for erhvervslivet. Disse kunne eksempelvis være at fastsætte en maksimal grænse på 24 timer for besvarelse, maksimal sagsbehandlingstid, antal besøg på virksomheder af topledelsen, antal besøg på nye virksomheder fra jobcenteret, opfølgning på indgåede partnerskaber med erhvervslivet, udveksling af best practice eller sammenligning af kommunernes service og kontakt med erhvervslivet. Konkret bør der som minimum arbejdes for at etablere servicemål vedrørende: - maksimale sagsbehandlingstider,

2 Side 2 af 54 - maksimale tidsfrister for besvarelse af henvendelser til kommunerne. Opstilling af kommunale servicemål for erhvervslivet kan løftes i regi af den årlige aftale om kommunernes økonomi mellem Regeringen og KL. Udkast til svar et gennemføres. I forlængelse af regeringens vækstudspil er regeringen og KL med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 enige om at nedbringe sagsbehandlingstiderne for erhvervsrettede myndighedsopgaver i kommunerne med en tredjedel i Reduktionen skal bl.a. opnås ved at indføre servicemål for følgende sagsbehandlingsområder: Miljøgodkendelser Godkendelser af husdyrbrug Byggesager Servicemålene skal understøtte digitaliseringen i den kommunale forvaltning og sikre, at såvel kommuner og ansøgere har incitament til at medvirke til en effektiv og hurtig sagsbehandling. Regeringen og KL er enige om at udarbejde en model med konkrete servicemål for sagsbehandlingstiderne på de pågældende områder. Servicemålene fastsættes med afsæt i, at sagsbehandlingstiden regnes fra ansøgningen er fuldt oplyst, til der er truffet afgørelse i sagen. Regeringen og KL er enige om, at det skal stå klart for virksomheder og borgere, hvad der udgør en fuldt oplyst ansøgning, herunder via vejlednings- og ansøgningsmateriale samt eventuelle selvbetjeningsløsninger. Med henblik på at lette kommunernes sagsbehandling og bidrage til lavere sagsbehandlingstid, er regeringen og KL enige om, at gennemføre regelforenklinger på miljøområdet og byggeområdet. Der lægges op til, at en række sagstyper omlægges til anmeldeordninger for miljøgodkendelser, sager om godkendelse af husdyrbrug samt byggesager. Med henblik på at styrke den kommunale erhvervsfremmeindsats har regeringen og KL i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 aftalt, at der gennemføres en række initiativer jf. rapporten om kommunal erhvervsfremme fra det fælles udvalgsarbejde. I rapporten om kommunal erhvervsfremme fra det fælles udvalgsarbejde fremgår det bl.a., at det anbefales, at kommunerne opstiller klare mål herunder for tidsfrister for besvarelse af henvendelser til kommunen. Regeringen og KL er enige om at gøre status på initiativerne i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2016.

3 Side 3 af 54 Én indgang for erhvervslivet i alle kommuner Mange virksomheder oplever, at de bliver sendt rundt i den kommunale forvaltning, når de henvender sig med erhvervsrelaterede spørgsmål. Virksomhedernes kontakt med kommunen omfatter en række forskellige områder, eksempelvis sagsbehandling på miljø- og byggeområdet, jobcentrene, byudvikling og konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver. Den brede kontaktflade betyder i mange tilfælde, at virksomhederne har kontakt til mange forskellige medarbejdere på rådhuset, og da visse sager berører flere ressortområder er det oplevelsen, at det kan være meget vanskeligt at få sagerne hurtigt og smidigt behandlet i kommunen. Virksomhederne bliver således ofte henvist til forkerte sagsbehandlere og oplever, at de skal opsøge flere forskellige parter for at få deres sag behandlet. Set med virksomhedens øjne er det en ressourcekrævende og administrativ byrde i en travl hverdag, hvor virksomheden bør bruge sin tid til det, den er bedst til at skabe aktivitet, indtjening og arbejdspladser. Problemet er erkendt i mange kommuner, som igennem nogen tid har arbejdet med at etablere forskellige former for én indgang for erhvervslivet. Det betyder, at virksomhederne ofte blot skal henvende sig til én konkret person, som herefter sørger for at tage hånd om henvendelsen og følge den helt til dørs. En indgang kan manifestere sig rent fysisk og med en 24 timers hotline, men kan også fungere med udpegede key account managers eller som en erhvervs-task force bestående af nøglemedarbejdere i kommunen. Der bør derfor i alle kommuner etableres én erhvervsindgang til hver enkelt kommune, som både tager hånd om virksomhedernes fysiske og digitale henvendelser. Denne skal fungere som samlet informationsindgang, bindeled mellem offentlige og private partnerskaber og brobygger mellem virksomheden og alle erhvervsrelaterede områder i kommunen. Virksomhederne skal kunne henvende sig her, så der ikke opstår tvivl om, hvem de skal kontakte for at få svar på deres spørgsmål til den konkrete sagsbehandling. et vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser, men det afhænger dog af hvordan den enkelte kommune tilrettelægger og implementerer konceptet. For eksempel blev udgifterne til etablering og drift af ErhvervsKontakten i Odense i etableringsåret 2009 finansieret inden for eksisterende driftsbudgetter. Det gode eksempel - ErhvervsKontakten i Odense: Odense Kommunes erhvervsservicecenter, ErhvervsKontakten, blev etableret i 2009 og har været frontløber for konceptet med én indgang til kommunens erhvervsservice, hvor virksomhederne både skal henvende sig om virksomheds- og iværksætterrådgivning, oplysninger om erhvervsgrunde m.m. og om erhvervsfremmeinitiativer, der udspringer af erhvervs- og vækstpolitikken.

4 Side 4 af 54 ErhvervsKontaktens koncept har været inspirationskilde for flere andre kommuner som f.eks. Helsingør Kommunes One Stop Erhvervsservice, som startede op 1. september 2011 både i forhold til organisering (task force og organisatoriske placering), funktion (koordinerende enhed og én indgang) og aktiviteter (f.eks. netværk med erhvervsmæglere og byggerådgivere, opstartspakker m.v.) Andre tiltag er: Stjernemøder - I Randers kommune er det fast kultur, at enhver henvendelse fra en virksomhed tages op på et møde med deltagelse af sagsbehandlere frarelevante kontorer i kommunen, typisk Plan, Miljø, Byg og Spildevand. På de såkaldte stjernemøder drøftes og koordineres sagerne og det videre forløb, således at alle er opdaterede, og sagen behandles hurtigst muligt. Key Account - I Skive har kommunen udvalgt én eller flere personer i topledelsen til at fungere som kontaktperson for lokale virksomheder. Det drejer sig især om de større virksomheder, som nyder godt af denne ordning, fordi det letter sagsgangen betydeligt. Ordningen kan dog ikke stå alene, da det er væsentligt samtidig at sikre et højt serviceniveau for de mindre og mellemstore virksomheder. et gennemføres. Med henblik på at styrke den kommunale erhvervsfremmeindsats har regeringen og KL i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 aftalt, at der gennemføres en række initiativer jf. rapporten om kommunal erhvervsfremme fra det fælles udvalgsarbejde. Det drejer sig blandt andet om etablering af én indgang for virksomheder. Regeringen og KL er enige om at gøre status på initiativerne i forbindelse med økonomiforhandlingerne for Regeringen og KL lægger vægt på at understøtte videndeling og information imellem kommunerne og på den måde udbrede de gode løsninger, som de enkelte kommuner udvikler til andre kommuner med henblik på opnå mest mulig effekt angående fx administrative forenklinger. I rapporten om kommunal erhvervsfremme er der samlet en række eksempler på god praksis bl.a. inden for etablering af én indgang for virksomhederne til kommunen. Rapporten formidles til kommunerne og øvrige interessenter af KL. Kommunale sagsbehandlingstider ved ansøgning om miljøgodkendelse Det er den enkelte kommune eller Miljøstyrelsen, der udsteder miljøgodkendelserne, og det varierer meget fra myndighed til myndighed, hvor hurtig sagsbehandlingen er, og hvor detaljeret kravene til ansøgningen skal være. Godkendelsespligtige virksomheder, der eksempelvis har produktionssteder i flere kommuner, oplever ofte en stor variation i de enkelte kommuners fortolkning af de samme regler. F.eks. kan det i en kommune tage 4 uger at få en miljøgodkendelse, mens det i en anden kommune kan tage op til 1 år at gennemføre en ansøg-

5 Side 5 af 54 ningsproces, hvor der reelt ikke er forskel på produktionsstederne andet end den geografiske beliggenhed. En analyse fra Landbrug & Fødevarer viser ligeledes, at 6 måneders forsinket sagsbehandling af miljøgodkendelser på svinebrug i gennemsnit giver en reduktion i beskæftigelsen på 1300 personer (alene i kødbranchen) og en nedgang i eksporten på godt 0,6 mia. kr. Det er et billede, der også er genkendeligt inden for andre industriområder. Udfordringen med myndighedernes sagsbehandlingstider ved miljøgodkendelser er således generel, selvom der siden juli 2006 har været krav om kvalitetsstyringssystemer i kommunerne, der skulle sikre faglig kvalitet, effektivitet og ensartethed i den kommunale sagsbehandling på natur- og miljøområdet, for at sikre såvel borgernes som virksomhedernes tillid og tilfredshed med sagsbehandlingen. Miljøreguleringens betydelige kompleksitet og omfang med brede hjemler og heraf følgende usikkerheder er en af årsagerne til de lange sagsbehandlingstider og den betydelige variation fra myndighed til myndighed. Det er nødvendigt, at der sker en modernisering og effektivisering af miljølovgivningen for at opnå en gennemsigtighed, der sikrer retsbeskyttelse og gør det administrativt lettere for virksomheder og husdyrbrug. Det kan være vanskeligt for de kommunale sagsbehandlere at forvalte det komplekse område og ud over en modernisering af lovgivningen, bør der gives nogle værktøjer til sagsbehandlerne. De virksomheder, der er miljøcertificerede og derfor gennemgår audits af et certificeringsorgan, oplever ofte, at de metoder, der anvendes her, er systematiske og har udgangspunkt i de væsentlige miljøpåvirkninger. Med udgangspunkt i disse erfaringer anbefalede Virksomhedsudvalg II, at der udvikles en vejledning til primært de kommunale sagsbehandlere i sådanne auditmetoder. Som udgangspunkt skal det være frivilligt om sagsbehandlerne uddannes i at anvende disse metoder, men det kan overvejes at gøre det obligatorisk for at opnå en højere kvalitet. Det bør overvejes at fastsætte maksimale sagsbehandlingstider på miljøområdet, så der sikres en fremdrift i sagsbehandlingen. et gennemføres. Miljøministeriet har som led i Vækstplan for Fødevarer taget initiativ til forenklinger for hovedparten af de godkendelsespligtige virksomheder. Der er i første omgang iværksat et for-projekt, som skal vurdere sammenhængen mellem VVMscreening og miljøgodkendelser mhp. at lave en digital anmeldeordning for hovedparten af de godkendelsespligtige virksomheder. Der vil desuden blive udarbejdet egentlige branchebekendtgørelser med standardiserede miljøkrav til specifikke brancher, således at de berørte virksomheder kan nøjes med at sende en an-

6 Side 6 af 54 meldelse i stedet for en ansøgning om godkendelse. Der udarbejdes i første omgang branchebekendtgørelser for biogasanlæg og for korn- og foderstofvirksomheder. Miljøministeriet har derudover som led i Vækstplan for Fødevarer iværksat et initiativ, der har til hensigt at fremme anvendelsen af rummelige miljøgodkendelser, som reguleres på fastsatte emissionsgrænser og ikke produktionslofter. Sigtet hermed er bl.a. at give virksomhederne vejledning i, hvordan de kan udnytte muligheden for rummelige miljøgodkendelser, således at der kan foretages ændringer og udvidelser i produktionen indenfor en miljøgodkendelse uden at gå på kompromis med de danske miljøstandarder. For yderligere at fremme en effektiv sagsbehandling på miljøområdet har regeringen og KL i forlængelse af regeringens udspil til Vækstpakken og i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 aftalt at nedbringe sagsbehandlingstiderne for erhvervsrettede myndighedsopgaver i kommunerne med en tredjedel i Reduktionen skal bl.a. opnås ved at indføre servicemål på en række områder, herunder miljøgodkendelser. Regeringen og KL er enige om at udarbejde en model med konkrete servicemål for sagsbehandlingstiderne, som skal drøftes af parterne inden udgangen af september Regeringen og KL er ligeledes enige om at gennemføre regelforenklinger på miljøområdet med henblik på at lette kommunernes sagsbehandling og bidrage til lavere sagsbehandlingstid. Der lægges op til, at en række sagstyper omlægges til anmeldeordninger for miljøgodkendelser og sager om godkendelse af husdyrbrug. Der udarbejdes en konkret model, der drøftes af parterne efter sommerferien Flere baggrundsoplysninger tilgængelige i kommuneplaner efter planloven Virksomheder og brugere i øvrigt har i dag ikke mulighed for at se i kommuneplanerne, hvilke miljøkrav de vil blive mødt med på forhånd på en given lokalitet (miljøkriterier, lokaliseringskrav, støjkrav m.v.) som konsekvens af den arealudpegning, kommunalbestyrelsen foretager. Det betyder lange sagsgange med udfordringer for at omlægge eller udvide virksomheden for at tiltrække ordrer til virksomhederne. Problemet skyldes, at danske myndigheder ikke reelt følger EU s direktiv om miljøvurdering af planer og programmer. Der fremlægges ikke dokumentation og konsekvensberegninger for de foretagne arealudpegninger. Kommuner og staten skal udføre en reel Strategisk MiljøVurdering (SMV) af de planer og programmer, de vedtager, så planernes datagrundlag fremlægges og miljøkvalitetskriterier som konsekvens af planerne formuleres. Dette følger af EU s direktiv om strategisk miljøvurdering af planer og programmer. Der er tale om, at EU direktivet om SMV anvendes efter sin hensigt og ikke behandles ufuldstændigt af offentlige myndigheder. (Bekendtgørelsen om strategisk miljøvurdering af planer og programmer).

7 Side 7 af 54 et er gennemført. Direktivet er implementeret i lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunerne har herefter pligt til at foretage en SMV af en kommuneplan inden planens vedtagelse og pligt til at offentliggøre SMV en, fx som en del kommuneplanens redegørelse. Regeringen og KL anser det for en selvfølge, at offentlige myndigheder lever op til de EU-retlige og nationale regler. Hverken regeringen eller KL har konkret kendskab til, at praksis i kommunerne i visse henseender ikke skulle følge reguleringen på området. For at kunne imødegå de udfordringer, som virksomhederne oplever med at finde relevante informationer om miljøkrav, vil KL forestå en undersøgelse af, om der eksisterer et reelt problem med kommunernes SMV arbejde, herunder evt. om oplysningerne kan offentliggøres på en mere hensigtsmæssig måde. Undersøgelsen bør også tydeliggøre SMV-redskabets muligheder og begrænsninger med henblik på en forventningsafstemning med virksomhederne. Flytning af kalve internt på bedriften skal betragtes som en bagatelagtig ændring De rette pasningsrutiner hos småkalve er helt afgørende for kalvens muligheder for at overleve de første uger, hvor kalvene er særlig modtagelige for smitsomme sygdomme. Landets mælkeproducenter har i de senere år gjort meget for at højne dyrevelfærden hos småkalvene. I forbindelse med sygdomsudbrud med f.eks. diarré, kan der periodevis med kort varsel være behov for at flytte kalvene til en anden fysisk lokalitet på bedriften, hvorefter det er muligt at udføre en grundig rengøring, desinfektion og udtørring af kalveboksene. Dette er helt afgørende, hvis smittevejene skal brydes. En ændring i opstaldningsforholdene for kalvene har ikke betydning for landskabelige eller forureningsmæssige forhold. Der er ikke tale om en udvidelse af dyreholdet, og alle lovpligtige afstandskrav til naboer mv. forudsættes overholdt. Det er udelukkende et spørgsmål om flytning af dyr indenfor samme ejendom til eksisterende lovlige driftsbygninger og anlæg. Imidlertid kræver flere kommuner en fornyet miljøgodkendelse ved enhver ændring i opstaldningsforholdene for småkalve. Dermed bliver landmanden frataget hans mulighed for at udvise rettidig omsorg og foretage den nødvendige flytning af akut syge kalve til et nyt staldmiljø og efterfølgende rengøring af de staldafsnit, hvor kalvene holder til. Det stiller landmanden i en situation, hvor han sammen med besætningsdyrlægen ikke har mulighed for at udvise ansvarlig driftsledelse, herunder varetage sine kalves velfærd på tilfredsstillende vis. Miljøstyrelsen er blevet spurgt, om en sådan flytning af kalvene indenfor bedriften ikke bør betragtes som en bagatelagtig ændring. Hertil svarer Miljøstyrelsen, at det

8 Side 8 af 54 er op til kommunens konkrete vurdering, hvorvidt en ændret placering af kalvene falder under bagatelgrænsen for en ny miljøgodkendelse, og at det ikke er muligt generelt at sætte placering af småkalve på Miljøstyrelsens bagatelliste. Virksomhedsforum mener ikke, at det er hensigtsmæssigt, at Miljøstyrelsen lægger denne problemstilling over på kommunerne, hvor der kan konstateres lange sagsbehandlingstider og varierende praksis ift. håndtering af problemstillingen. En miljøgodkendelse er en langvarig og bekostelig affære for landmanden. Skal hensynet til de små kalve vægtes højt af hensyn til dyrevelfærd og fødevaresikkerheden, er der ikke tid til at afvente en kommunal sagsbehandling og afgørelse på, om denne ændring kan godkendes. Virksomhedsforum finder det urimeligt, at hensynet til dyrevelfærden kommer i anden række i en situation, hvor der ikke ændres på udledningen til det omgivende miljø. Miljøstyrelsen bør udvide listen med bagatelagtige ændringer, så det tydeligt fremgår, at opstaldning af småkalve på andre lokaliteter end beskrevet i miljøgodkendelsen i forbindelse med fx håndtering af problemer med diarré hos småkalve, falder under bagatelgrænsen. Landbrug & Fødevarer har skrevet til miljøministeren ultimo april 2013 og anmodet om få reglerne ændret/præciseret. Miljøministeriet er ansvarlig ressortmyndighed. et gennemføres Miljøstyrelsen har i oktober 2013 ændret teksten i Miljøstyrelsens vejledning, hvor listen med bagatelagtige ændringer findes, så det nu eksplicit fremgår, at f.eks. kan flytning af kalve være en bagatel. Natur- og Miljøklagenævnet har opstillet betingelser for bagateller. Da det nu eksplicit fremgår af vejledningen, at flytning af kalve kan være en bagatel, kræver flytningen, når Natur- og Miljøklagenævnets generelle kriterier for bagateller er opfyldt, hverken tilladelse eller godkendelse fra kommunalbestyrelsen. Miljøstyrelsen har således imødekommet forslaget. Ensartet myndighedsbehandling af brandgodkendelser Mange virksomheder oplever, at kravene til at få brandgodkendelse af et byggeri varierer meget fra kommune til kommune. Det medfører, at ensartede byggerier mødes med forskellige krav. Det medfører fordyrelse og nedsætter produktiviteten i hele byggeprocessen. Den brandtekniske sagsbehandling ligger hos kommunerne og i større sager inddrages brandinspektør, hvis sagsbehandleren ikke selv er brandinspektør.

9 Side 9 af 54 De eksisterende regler er baseret på såkaldte funktionsbaserede krav. Det betyder, at fortolkning og håndhævelse ofte vil være baseret på skøn. Derfor er der udarbejdet en brandteknisk vejledning, der tager højde for mange men ikke alle forhold. Problemerne opstår, når der projekteres i henhold til de funktionsbaserede krav og ikke inden for den brandtekniske vejledning. De funktionsbaserede brandkrav bør opretholdes, men administrationen og håndhævelsen baseres på et mere ensartet grundlag. Der kan uden tab af brandsikkerhed opnås en mere ensartet myndighedshåndtering ved, at opgaven flyttes til færre enheder på linje med de potentialer for bedre og mere ensartet byggesagsbehandling, der ligger i at samle denne i eksempelvis et center pr. region. Samling i færre enheder vil give flere større sager i samme enhed, og det vil i sig selv øge ensartetheden i håndhævelsen af kravene vedr. brandgodkendelse. Brandgodkendelse er en stor og vigtig del af anden lovgivning, som behandles i forbindelse med ansøgninger om byggetilladelse. Brandgodkendelse bør derfor anses som en integreret del af byggesagsbehandlingen, og myndighedsbehandlingen bør tilpasses i overensstemmelse hermed. et gennemføres. Bygningsreglementets brandkrav er funktionsbaserede og understøtter således anvendelsen af nye løsninger. Konkret er der tale om, at bygningerne skal opføres, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og brandspredning til andre bygninger på egen grund og omkringliggende grunde. Der stilles ikke krav til brug af bestemte materialer eller udførelsesteknikker, men i stedet til bygningens funktion, hvilket giver bygherrerne en vis valgfrihed i valg af materialer m.v. Der er til de funktionsbaserede brandkrav udarbejdet en række eksempler på, hvordan bygninger i praksis kan udarbejdes, så de opfylder funktionskravet. Bygninger kan også udføres på andre måder end de, der fremgår af eksempelsamlingen, hvis det kan påvises, at den valgte løsning opfylder kravene. Der er dog forskelle fra kommune til kommune med hensyn til i hvilket omfang andre løsninger end eksempelsamlingens godkendes, særligt i de mindre kommuner, som ikke har de fornødne tekniske kompetencer til at vurdere andre løsningers lovlighed. Produktivitetskommissionen har peget på, at mange kommuner ikke har kompetencer til at håndtere og godkende innovativt byggeri, fordi de ikke altid har de fornødne kompetencer til at vurdere nye løsninger på brandområdet. Regeringen har i regi af den kommende byggepolitiske strategi nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på ændret organisering af byggesagsbehandlingen, herunder også med hensyn til den brandtekniske del af byggesagsbehandlingen, f.eks. at den samles i større enheder, som vil have de fornødne kompetencer til at sagsbehandle efter de funktionsbaserede brandkrav. Det fremgår ligeledes af regeringens vækstpakke Danmark helt ud af krisen, at regeringen ønsker at igangsætte en række initiativer til forbedring af produktiviteten i bygge- og anlægsbranchen. Regeringen vil bl.a. professionalisere den tekniske byggesagsbehandling, herunder undersøge fordele og ulemper ved, at sagsbehandlingen varetages i større enheder, lige-

10 Side 10 af 54 som regeringen vil harmonisere de danske brandkrav med brandkravene i vores nabolande. Byggepolitisk strategi offentliggøres i Herefter vil regeringen orientere Virksomhedsforum om den konkrete løsning, der er valgt for at samle kompetencerne i sagsbehandlingen og sikre en mere ensartet myndighedsbehandling af sagerne. Byggesagsgebyrer skal afhænge af tidsforbrug Det opleves, at der er stor utilfredshed på området for kommunernes opkrævning af byggesagsgebyrer. Der er betydelig variation i, hvordan reglerne implementeres og håndhæves. Bl.a. varierer det, hvordan kommunerne beregner gebyret, ligesom der er betydelig variation i, hvor lang tid kommunerne bruger på sagsbehandlingen. Kommunerne skal i dag opdele byggesagerne i 5 bygningskategorier, og gebyret kan i disse kategorier beregnes på baggrund af faste priser, på baggrund af kvadratmeter/kubikmeter, eller efter medgået tid. Et nyt lovforslag (L 150) har til formål at give hjemmel til, at der kan fastsættes nærmere regler om, at der kun skal betales for det reelle antal timer, kommunen bruger på behandlingen af byggesagen. Det skal således være afgørende, hvor mange ressourcer kommunen bruger på den enkelte sag. Regelsættet vedrører hele erhvervslivet. Udover medgået tid ved beregningen af byggesagsgebyrer foreslås det, at det kommer til at fremgå af bekendtgørelserne, at kommunen efter sagens modtagelse skal give en tilbagemelding på, hvor lang tid de forventer, sagsbehandlingen vil tage. Dette estimat skal være ret præcist eller ligge indenfor et konkret, afgrænset interval, så ansøgeren ved, hvor store omkostningerne ved sagsbehandlingen bliver. Herudover skal en opgørelse over medgået tid vedlægges gebyropkrævningen. Kommunerne skal offentliggøre estimerede sagsbehandlingstider for de enkelte sagstyper på deres hjemmeside. Dette gør eksempelvis Fakse Kommune allerede. Herudover foreslås det, at Energistyrelsen udarbejder en deltaljeret vejledning, der redegør for, hvilke elementer der må gebyrbelægges i forbindelse med behandlingen af en byggesag. Det gode eksempel: Der er pt. 5 kommuner, der opkræver byggesagsgebyr efter medgået tid. Tønder Kommune har tilkendegivet positive erfaringer med overgangen til timebaserede gebyrer, både mht. brugertilfredshed og reducerede gebyromkostninger samt hurtigere sagsbehandling. Faxe Kommune har på sin hjemmeside meldt vejledende forventede byggesagsbehandlingstider ud for de 5 bygningskategorier. Regelsættet er Klima- og Energiministeriets ressort.

11 Side 11 af 54 et gennemføres. Regeringen og KL lægger stor vægt på ikke at belaste virksomheder unødigt, bl.a. ved at sikre, at byggesagsbehandling er så effektiv og gennemsigtig som muligt. I medfør af lov nr. 640 af 12. juni 2013 har klima-, energi- og bygningsministeren fastsat regler om, at kommunerne skal opkræve gebyr for byggesagsbehandlingen efter tidsforbrug. Reglerne træder i kraft den 1. januar Ikrafttrædelsestidspunktet er fastsat efter anmodning fra kommunerne, som har ønsket at få ekstra tid til at indrette systemer m.v. på de nye regler. Med henblik på yderligere at fremme en effektiv sagsbehandling på byggesagsområdet og gennemsigtighed for virksomhederne har regeringen og KL i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 i forlængelse af regeringens vækstudspil aftalt at nedbringe sagsbehandlingstiderne for erhvervsrettede myndighedsopgaver i kommunerne med en tredjedel i Reduktionen skal bl.a. opnås ved at indføre servicemål på en række områder, herunder byggesager. Regeringen og KL er enige om at udarbejde en model med konkrete servicemål for sagsbehandlingstiderne, der skal drøftes af parterne inden udgangen af september 2014 med henblik på fremsættelse af eventuel følgelovgivning vedr. byggesagsbehandling inden udgangen af Servicemålene fastsættes med afsæt i, at sagsbehandlingstiden regnes fra ansøgningen er fuldt oplyst, til der er truffet afgørelse i sagen. Regeringen og KL er enige om, at det skal stå klart for virksomheder og borgere, hvad der udgør en fuldt oplyst ansøgning, herunder via vejlednings- og ansøgningsmateriale samt eventuelle selvbetjeningsløsninger. Dette ændrer ikke ved, at byggesagsgebyrer fra 1. januar 2015 skal beregnes efter en timepris og medgået tid, dog med undtagelse af småhusbyggeri, som enten kan fastsættes som et fast gebyr eller timepris som øvrigt byggeri. Regeringen og KL er ligeledes enige om at gennemføre regelforenklinger på byggeområdet med henblik på at lette kommunernes sagsbehandling og bidrage til lavere sagsbehandlingstid. Der lægges op til, at en række sagstyper omlægges til anmeldeordninger. Der udarbejdes en konkret model, som drøftes af parterne efter sommerferien med henblik på fremsættelse af den nødvendige lovgivning i efteråret Endelig er regeringen og KL enige om at gennemføre en ensartet gebyrmodel for byggesager på tværs af alle kommuner. Der udarbejdes en konkret model, der drøftes af parterne efter sommerferien med henblik på fremsættelse af den eventuelle nødvendige lovgivning vedr. byggesagsbehandling i efteråret et om at kommunerne skal offentliggøre estimerede sagsbehandlingstider på deres hjemmesider er allerede imødekommet ved ændring af byggeloven i For så vidt angår forslaget om, at kommunerne skal oplyse estimeret tidsforbrug i forbindelse med den konkrete sag, har Energistyrelsen udarbejdet en vejledning til kommunerne om gebyropkrævning, der blev offentliggjort i januar 2014, hvori det fremgår, at kommunerne med fordel kan oplyse ansøgeren om, hvor stort et tidsforbrug der forventes til den enkelte sag, når kommunen modtager ansøgningen. Det er regeringens og KL s forventning, at kommunerne i vidt

12 Side 12 af 54 omfang vil anvende vejledningen, og den vurderes derfor at imødekomme Virksomhedsforums forslag. Vejledningen angiver også, hvad der må indgå i beregningen af gebyret. Udbredelse af best practise eksempler Der findes mange gode eksempler i kommunerne på erhvervsvenlige løsninger og service. Der er imidlertid et stort potentiale for større grad af udveksling af Best Practice mellem kommunerne, så gode eksempler udbredes og mindre gode elimineres. Regeringen / kommunerne bør arbejde aktivt for udbredelse af de gode eksempler på erhvervsrettede løsninger og service, så de implementeres på tværs af kommunerne. Virksomhedsforum foreslår, at regeringen og KL påtager sig en større rolle i en systematisk udbredelse af de mange gode eksempler på effektive og gode erhvervsrettede løsninger i kommunerne. Det kan fx ske via tværkommunale udvalg, som sætter fokus på best practice løsninger inden for afgrænsede sagsområder fx miljøgodkendelser, byggesagsbehandling, affaldshåndtering mv. Som eksempler på best practice kan nævnes: Maksimal svarfrist på 24 timer for kommunernes bekræftelse af virksomhedernes ansøgning og beskrivelse af næste skridt i sagsbehandlingen (Odense kommune) Maksimal sagsbehandlingstid for miljø- og byggesager afhængig af sagens kompleksitet (Silkeborg kommune) Key account medarbejdere, der fungerer som virksomhedens tovholder og sikrer fremdrift og koordination i virksomhedernes ansøgning til kommunen (Skive kommune) Track-and-trace system, der giver virksomhederne mulighed for at følge fremdriften i den kommunale sagsbehandling elektronisk (Københavns kommune). et gennemføres. Regeringen og KL lægger vægt på at understøtte videndeling og information imellem kommunerne og på den måde udbrede de gode løsninger, som de enkelte kommuner udvikler til andre kommuner med henblik på opnå mest mulig effekt angående fx administrative forenklinger. Derfor har regeringen og KL etableret en arbejdsgruppe om kommunale rammer for vækst og erhvervsfremme, der har samlet en række eksempler på god praksis bl.a. inden for etablering af én indgang for virksomhederne til kommunen, vejled-

13 Side 13 af 54 ning af virksomheder, opstilling af servicemål og mål for sagsbehandlingstid, brugerundersøgelser, kompetenceniveau hos erhvervsmedarbejdere, tværkommunalt samarbejde om erhvervsservice og flere andre centrale emner. Eksemplerne er samlet i en rapport, som formidles til kommunerne og øvrige interessenter af KL. Regeringen og KL vil i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2016 følge op på anvendelsen af bedste praksis og i den forbindelse tage stilling til eventuelle yderligere initiativer. Fælles kommunale standardblanketter Virksomhederne oplever store administrative byrder ved, at kommunerne har bemyndigelse til at udfærdige egne blanketter. Det er især udbredt på beskæftigelsesområdet fx i forhold til jobrotationsordningen. Når alle kommuner udvikler deres egne blanketter, og i den forbindelse stiller krav om forskellige oplysninger og forskellige måder fx at opgøre og indberette oplysninger på, giver det administrative byrder for virksomheder, der har kontakt til mange kommuner. Der burde også være i kommunernes interesse, at hver enkelt kommune ikke skal udvikle egne blanketter, men i stedet kan anvende en centralt udviklet blanket. Det foreslås, at de respektive ressortministerier sikrer, at der evt. i samarbejde med KL udarbejdes kommunale standardblanketter, som er obligatorisk for kommunerne at anvende. et gennemføres. Regeringen og KL støtter øget digitalisering af både erhvervslivets ansøgningsprocesser og kommunernes myndighedsbehandling. KL og staten er således også i gang med at digitalisere på en række områder, jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi og den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. For så vidt angår fælles blanketter, bemærkes det, at der allerede er igangsat et arbejde for at sikre standardblanketter. KL udvikler og vedligeholder således fælleskommunale standardblanketter på ca. 32 forvaltningsområder. Blanketterne er frivillige for kommunerne at bruge, og der kan derfor være lokale variationer. Regeringen og KL vurderer, at det er nødvendigt at fastholde et system, der er baseret på frivillighed, da det kan være forskelle på bruger- og forretningsbehov på det enkelte sagsområde, samt i den digitale infrastruktur i de enkelte kommuner, som blanketterne skal integreres med. I forhold til det konkrete eksempel med, at de eksisterende standarder for etablering af jobrotationsordninger og udbetaling af refusion udstilles som pdf-

14 Side 14 af 54 blanketter, er standarden begrænset af pdf ens funktionalitetsmuligheder og A4- formatet. Overordnet set så er pdf-blanketten ikke anvendelig, når der er tale om store, længerevarende jobrotationsaftaler. KL har ikke fundet det muligt at løse de store jobrotationsaftaler inden for pdf-blankettens rammer. Derfor har KL lavet en blanket der: 1. Kan anvendes som blanket til de mindre jobrotationsaftaler, hvor der ofte er kort tid mellem ansøgning, bevilling og udbetaling, og derfor er det samlet i samme blanket, og 2. Udstiller forretningsviden om ansøgning, bevilling og anmodning om udbetaling, som en fælleskommunal standard. KL har iværksat et projekt (LetBlanket), der bl.a. skal gøre KL s blanketstandard mere digitaliserbar. I den sammenhæng kan de store jobrotationsaftaler formodentligt løses. Der er altså fra KL s side allerede er i værksat et initiativ, der skal kunne løse dette.. For yderligere at styrke brugen af fælles standardblanketter, vil Erhvervs- og Vækstministeriet og KL forpligte sig til at gennemføre en indsats for at standardisere yderligere blanketter, der anvendes i kommunerne. Blanketterne vil blive udviklet i overensstemmelse med den fællesoffentlige designmanual for erhvervsrettede løsninger, hvormed der sikres brugervenlige løsninger og ensartethed i de erhvervsrettede løsninger, og i det omfang det vurderes at være hensigtsmæssigt i overensstemmelse med den fællesoffentlige udviklingsvejledning for god selvbetjening. I forbindelse med dette arbejde modtager KL og regeringen gerne yderligere input fra fx erhvervsorganisationerne om, på hvilke områder man særligt ser et behov for standardisering af blanketter. der gennemføres delvist Faste og jævnlige brugerundersøgelser af de kommunale tilsyn Nogle kommuner gennemfører undersøgelser af tilfredsheden med de kommunale tilsyn hos virksomheder og landbrug. Sådanne undersøgelser giver bedre mulighed for at højne niveauet og brugervenligheden af tilsynene, og bør derfor anvendes i større omfang. Det er dog ikke alle kommuner, der gennemfører sådanne undersøgelser, hvilket kan medvirke til, at kommunen ikke opnår kendskab til områder, hvor der er behov for ændringer. Virksomhedsforum foreslår, at alle kommuner med jævne mellemrum skal gennemføre tilfredshedsundersøgelser med henblik på at højne niveauet og brugervenligheden af de kommunale tilsyn. Det bør være frivilligt, om virksomhederne vil deltage i tilfredshedsundersøgelserne. Kommunerne er relevante myndigheder.

15 Side 15 af 54 et gennemføres delvist. På baggrund af anbefaling fra arbejdsgruppen om kommunale rammer for vækst og erhvervsfremme, der er nedsat af regeringen og KL, kan regeringen og KL bakke op om at arbejde for at udbrede praksis med faste brugerundersøgelser. Med henblik på at styrke den kommunale erhvervsfremmeindsats har regeringen og KL i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 aftalt, at der gennemføres en række initiativer jf. rapporten om kommunal erhvervsfremme fra det fælles udvalgsarbejde. I rapporten fremgår det bl.a. at det anbefales, at kommunerne gennemfører lokale brugerundersøgelser, fx af kommunernes erhvervsservicetilbud, den kommunale sagsbehandling eller de kommunale tilsyn. Herudover fremgår det af aftalen om kommunernes økonomi for 2015, at regeringen og KL er enige om at gøre status på initiativerne i forbindelse med økonomiforhandlingerne for Der har tidligere været et lovkrav om brugerundersøgelser i forbindelse med kommunernes sagsbehandling på miljø- og naturområdet. Dette lovkrav blev afskaffet i Der er ikke ønske om at genindføre et lovkrav om brugerundersøgelser. Fastlæggelsen af kommunernes serviceniveau for så vidt angår anvendelse af brugerundersøgelser henhører til kommunalbestyrelsernes ansvar. Øget kommunal digitalisering track-and-trace af alle virksomhedshenvendelser Øget digitalisering og mulighed for at kunne tilgå en opdateret oversigt over status på behandlingen af virksomhedshenvendelser i kommunen giver virksomhederne bedre mulighed for at tilrettelægge driften, idet kommunernes sagsbehandling bliver mere gennemsigtig. Det må samtidig forventes, at antallet af henvendelser til kommunen om status på sagsbehandling reduceres væsentligt. Inden for byggesagsbehandlingen vil en løbende opdatering på sagsbehandlingens status give virksomhederne bedre mulighed for at planlægge byggeriet og løbende indhente eventuelle yderligere oplysninger til brug for ansøgningen. Den øgede gennemsigtighed må forventes at have den yderligere fordel, at det bliver mere synligt for kommunerne og virksomhederne, hvor ansvaret for sagsbehandlingstiden på en henvendelse ligger. Det kan altså blive muligt at se, om en lang sagsbehandlingstid fx skyldes, at en virksomhed ikke har leveret nødvendige oplysninger, eller om kommunen har været lang tid om at behandle oplysningerne. Når virksomhederne henvender sig hos kommunerne vil de oprette en sag i deres elektroniske dokument- og sagshåndteringssystem. Dette unikke sagsnummer kunne skabe grundlag for en direkte sporing af den konkrete sags fremdrift og status.

16 Side 16 af 54 : Indfør et track-and-trace system i alle kommuner, så virksomhederne nemt og hurtigt kan følge sagsbehandlingen af deres sag. Undersøg mulighederne for at købe et eksisterende it-system eller udvikle en ny fælles it-infrastruktur, så kommunerne kan trække på ét fælles standardiseret it-system til at imødekomme virksomhedernes behov for øget transparens i den kommunale sagsbehandling. Uanset hvilken forvaltning eller kommune, der er tale om, bør hver enkelt sag for virksomhedshenvendelser have én digital reference, så den opfattes som unik blandt alle kommunale myndigheder. I forbindelse med indførelsen indtænkes muligheden for indførelse af track- and trace på borgerhenvendelser/sager. Det er en forudsætning for forslaget, at der kan laves en positiv business case for ovennævnte forslag. et gennemføres delvist. Regeringen og KL støtter øget digitalisering af både erhvervslivets ansøgningsprocesser og kommunernes myndighedsbehandling. KL og staten er således også i gang med at digitalisere på en række områder, jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi og den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Den 1. april 2014 var Byg og Miljø klar til åbning i 97 kommuner. Byg og Miljø gør det muligt via et enkelt system at søge om byggetilladelser og en række sager på miljøområdet, fx vandindvending og jordvarme. I Byg og Miljø vil hver ansøger få en digital sagsmappe, hvor ansøgeren til hver en tid kan tilgå og se status for ansøgningen. Ansøgeren kan desuden bede om en status over sagsbehandlingen tilsendt på mail eller sms. Byg og Miljø er konkret planlagt udvidet til miljøgodkendelser og hertil knyttede spildevandstilladelser i Derudover vil der i den videre udvikling af Byg og Miljø blive analyseret, hvilke andre relevante myndighedsrelaterede ansøgningsmuligheder, der kan indgå i Byg og Miljø. Det kunne eksempelvis være olie- og benzinudskillere og store tanke på virksomheder, der ikke kræver miljøgodkendelse. Forbedring af kvalitet og hastighed i Fødevareministeriets Klagecenters sagsbehandling Fødevareministeriets Klagecenter behandler klager over afgørelser truffet af institutioner under Fødevareministeriet i første instans, f.eks. fødevaresager, enkeltbetalingssager, krydsoverensstemmelsessager (KO), landdistriktssager m.m. Der foregår i øjeblikket ikke en fuld prøvelse af klagesagerne, ligesom begrundelserne i afgørelserne ikke altid i tilstrækkelig grad afspejler, hvilket grundlag afgørelsen er truffet på. Hertil kommer, at sagsbehandlingstiderne er meget lange. Klagecenteret arbejder selv med en målsætning på højst 6 måneders sagsbehandlingstid, hvilket ikke i sig selv kan betragtes som synderligt ambitiøst. I 2012 var de reelle sagsbehandlingstider imidlertid: Fødevarer, dyr, fiskeri og planter: 6,5 måneder

17 Side 17 af 54 Enkeltbetaling: 8,2 måneder Krydsoverensstemmelse (KO): 14,8 måneder Landdistrikter: 13,6 måneder Støtteområdet samlet: 11,7 måneder Kilde: fvm.dk For den enkelte landmand og fødevarevirksomhed vil den faktiske sagsbehandlingstid endda være endnu længere, da klageprocessen går via den ansvarlige styrelse, før den videresendes til Klagecenteret. For fødevaresager var den faktiske gennemsnitlige sagsbehandlingstid således 8,4 mdr. fra For KO sager var den faktiske gennemsnitlige sagsbehandlingstid således 21,6 måneder i november Det er en helt uacceptabel ventetid og ligger langt over sagsbehandlingstider i andre offentlige klageinstanser. Herudover ender uforholdsmæssigt mange sager i Klagecenteret, da mange kontrolbesøg har karakter af en fejlfindingsøvelse. Hvis kontrolbesøgene var vejledningsbesøg, kunne småfejl og forseelser rettes på stedet, og det ville ikke være nødvendigt at træffe afgørelser, der skal indbringes for Klagecenteret. Dette ville mindske sagstrykket i Klagecenteret, og dermed bringe sagsbehandlingstiden ned. Den utilfredsstillende praksis berører både primære producenter og fødevarevirksomheder Der er behov for en betydelig indsats for at nedbringe sagsbehandlingstiden i Fødevareministeriets Klagecenter til minimum de udmeldte målsætninger. Der er behov for, at Fødevareministeriet arbejder på at sikre, at flere sager løses bedre inden en afgørelse træffes i 1. instans, således at antallet af klagesager minimeres. Derudover bør det overvejes at løse skønssager, f.eks. med rengøring, hygiejne og antal håndvaske andre steder end i Klagecentret. et gennemføres delvist. et om at nedbringe sagsbehandlingstiden følges. Fødevareministeriet har allerede lagt en indsats i at nedbringe sagsbehandlingstiderne i Klagecenteret, herunder er de igangværende sager i Klagecenteret i løbet af perioden fra 1. januar 2012 til 1. april 2014 nedbragt fra sager til 352 sager, hvilket har medført kortere sagsbehandlingstider på gennemsnitlig under 6 måneder fra klagen er modtaget i Klagecentret til klager får en afgørelse i overensstemmelse med Klagecentrets mål. For så vidt angår håndteringen af klagesagerne i styrelserne, har Fødevareministeriet interne frister for, hvor lang tid styrelserne må være om at sende klagesagerne til Klagecentret. For Enkeltbetaling og Krydsoverensstemmelse er det 2 måneder og for alle andre områder i NaturErhvervstyrelsen og Fødevarestyrelsen er fristen 4 uger. På områderne fødevarer, dyr, fisk og planter efterleves tidsfristerne. På de resterende områder har NaturErhvervstyrelsen iværksat en handlingsplan med henblik på fremadrettet at reducere sagsbehandlingstiden i styrelsen. Klagerne

18 Side 18 af 54 skulle derfor være begyndt at opleve kortere sagsbehandlingstider. Efter 1. kvartal 2014 var samtlige gennemsnitlige sagsbehandlingstider reduceret i forhold til resultatet for et om i højere grad at anvende vejledningsbesøg frem for kontrolbesøg følges delvist, da NaturErhvervstyrelsen i 2014 som led i styrelsens kontrolstrategi overordnet vil undersøge mulighederne for at anvende vejledning yderligere. Det bemærkes dog, at en væsentlig del af kontrolarbejdet, primært på tilskudsområdet, er underlagt EU-regler, der kun i meget begrænset omfang eller slet ikke giver mulighed for vejledning som alternativ til sanktion i forbindelse med kontrolbesøget. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der foregår en fuld prøvelse af klagerne, bemærkes det, at Klagecentret laver en fuld prøvelse af 1. instansens afgørelse, idet der foretages både en legalitetsprøvelse og en prøvelse af skønnet. Klagecentrets karakter giver imidlertid ikke mulighed for inddragelse af eksterne faglige eksperter, som det er tilfældet i f.eks. et nævn. Klagecentrets prøvelse svarer til den juridiske og faglige prøvelse, som normalt foretages i et departement. Med hensyn til begrundelserne i afgørelserne tager Klagecentret stilling til de klagepunkter, som er relevante for sagens udfald. Af hensyn til en effektiv klagesagsbehandling kommenterer Klagecentret kun summarisk på klagepunkter, som ikke er relevante for sagen. Som regel har klager fået oplyst, hvorfor klagepunkterne ikke er relevante med høringsbrevet fra Klagecentret, som er vedlagt styrelsens kommentarer til klagen og en sagsfremstilling. Grundlaget for afgørelsen vil altid fremgå af afgørelsen. For så vidt angår forslaget om, at Fødevareministeriet arbejder på at sikre, at flere sager løses bedre inden en afgørelse træffes i 1. instans, således at antallet af klagesager minimeres, vurderes det, at dette forslag allerede følges: Fødevarestyrelsen arbejder kontinuerligt på at forbedre kvaliteten af styrelsens afgørelser, både inden en afgørelse meddeles virksomheden, og inden virksomhedens eventuelle klage oversendes til Fødevareministeriets Klagecenter. Således kvalitetssikres hovedparten af de skriftlige afgørelser af Fødevarestyrelsens jurister, og af at der gennemføres løbende kompetenceudvikling af de tilsynsførende. Inden en klage oversendes til Klagecenteret gennemgår både den enkelte kontrolenhed og Fødevarestyrelsens jurister alle klagesager med henblik på at vurdere, om klager har helt eller delvist ret, og afgørelsen derfor skal genoptages og ændres. På forsøgsbasis kører endvidere et projekt inden for et afgrænset område, hvor Fødevarestyrelsen kontakter klager med henblik på at afklare, om en dialog kan afhjælpe grundlaget for klagen, eller om klager ønsker klagen videresendt til klagecentret. Disse tiltag medfører, at færre klager end tidligere ender i klagecentret. NaturErhvervstyrelsen arbejder løbende på at forbedre sagsbehandlingen i 1. instans, bl.a. gennem løbende fokus på regelforenkling, bedre begrundelser af afgørelserne og højere grad af undervisning af nye medarbejdere. Styrelsen har også igangsat et kvalitetsprojekt, hvis mål er at sikre, at den grundlæggende sagsbehandling vedrørende ansøgernes oplysninger om fx arealers beliggenhed og beskaffenhed er korrekte første gang en ansøgning behandles. Det medfører færre interne

19 Side 19 af 54 retursager, færre klager fra ansøgere og færre genoptagelser. Styrelsen har også stort fokus på optimering og effektivisering af klagesagsbehandlingen og arbejder målrettet på nedbringelse af både antallet af klager og sagsbehandlingstiden. Det bemærkes, at der i 2018 blev truffet ca afgørelser i styrelsen, hvor ansøger ikke fik fuldt medhold. Ud af dem blev der klager over ca. 1,7 pct. For så vidt angår forlaget om, at det bør overvejes at løse skønssager, f.eks. med rengøring, hygiejne og antal håndvaske andre steder end i Klagecentret, er det Fødevareministeriets opfattelse, at der foregår en tilstrækkelig retsikkerhedsmæssig klagesagsbehandling i Fødevareministeriets klagecenter, jf. Ombudsmandens rapport af 24/ Herudover bemærkes det, at det ikke virker hensigtsmæssigt at løse klager over skønssager andre steder end i Klagecenteret, da det ellers vil være domstolene, der skal tage stilling til dette. Fødevarestyrelsen vil ikke være habil, da de træffer den første afgørelse. Én indgang for virksomheder i sygedagpengesager Sygedagpenge er et af de områder, hvor der direkte er lovgivet om en påkrævet kontakt mellem kommune og virksomhed. Der skal senest tages kontakt til den sygemeldte og virksomheden efter 8 ugers sygdom, og virksomhederne skal sammen med andre parter inddrages i den videre sagsbehandling. Virksomheden orienteres i tilfælde af, at medarbejderen med løn under sygemelding er i risiko for at miste sygedagpengerefusionen. Det er i dag den sygemeldtes bopælskommune, der har ansvaret for behandlingen af sygedagpengesagen, og som virksomheden dermed har kontakt til, når en medarbejder er sygemeldt. Virksomheder med medarbejdere, der er bosat i forskellige kommuner, skal i forbindelse med sygemeldinger have kontakt med de forskellige kommuner, som medarbejderne er bosat i. Især for større virksomheder kan det betyde, at virksomhederne kommunikerer med mange forskellige kommuner. Dette er administrativt tungt i form af, at det er komplekst for virksomhederne at holde styr på, hvor man kan skal henvende sig de forskellige steder, og da virksomheden i hver kommune skal starte forfra med at forklare om virksomheden. Virksomheder og kommuner kan vanskeligt opbygge et egentlig samarbejde. Virksomhederne oplever samtidigt, at der kan være forskellige tolkninger af regler på tværs af kommuner, som kan medvirke til at gøre et samarbejde med flere kommuner administrativt tungt. Sygedagpengeområdet adskiller sig fra andre områder, hvor virksomheden har kontakt til kommunen. En virksomhed vælger fx selv på beskæftigelsesområdet, hvilken kommune man ønsker at anvende.