Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt i eftera rssemesteret 2014

Transkript

1 Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt i eftera rssemesteret 2014 Studieordningsteksten for specialiseringsmodulerne vil gennemgå en mindre redigering i juni 2014 Tværfaglige specialiseringsmoduler... 2 Specialiseringsmodul: Design af digitale læremidler... 2 Specialiseringsmodul: Udeskole... 4 Specialiseringsmodul: IT og læring... 8 Specialiseringsmodul: Innovationslaboratoriet Specialiseringsmodul: Didactics of dialogue and reconciliation Specialiseringsmodul: Naturfag på tværs i udskolingen Specialiseringsmodul: Undervisning for Bæredygtig Udvikling (UBU) Specialiseringsmodul: Krop, leg og læring i indskolingen Specialiseringsmodul: Ny lærer, leder og samarbejdspartner i demokratiets skole Monofaglige specialiseringsmoduler Specialiseringsmodul: Inklusion, vejledning og konsultativt arbejde i skolen Specialiseringsmodul: Læring, kontakt og trivsel i en situeret professionel praksis Specialiseringsmodul: Dansk som andetsprog, undervisning af tosprogede elever Specialiseringsmodul: Udvikling af faget natur/teknik Specialiseringsmodul: Kom i dybden med litteratur Specialiseringsmodul: Kom i dybden med sprog Specialiseringsmodul: Begynderundervisning i engelsk Specialiseringsmodul: English in 7th-10th grade Specialiseringsmodul: Talentfulde elever og særlige anvendelser i optimeringsmatematikken Specialiseringsmodul: Inklusion og undervisningsdifferentiering i matematik Specialiseringsmodul: Hvad er meningen med galskaben? Friluftslivets mangfoldighed mellem oplevelse og overlevelse Specialiseringsmodul: Svømmelæreruddannelsen. Førstehjælp - Aktiviteter i og på vand og sikkerhed heri Tværprofessionelle specialiseringsmodulet Specialiseringsmodul: Summer School i Canada - minoritets- og majoritetsproblematikker, kulturspørgsmål og identitetsdiskussioner Side 1 af 68

2 Tværfaglige specialiseringsmoduler Specialiseringsmodul: Design af digitale læremidler Modultype, -omfang og sprog Tværfagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Undervisningsfag: 5 ECTS Pædagogik og lærerfaglighed: 5 ECTS Kort beskrivelse af modulet Hensigten med modulet er at styrke lærerens professionalisme i form af at udvikle, afprøve og evaluere et didaktisk begrundet digitalt læremiddel. Modulet former sig som et samarbejde mellem læreruddannelsens undervisningsfag og PL, hvor de studerende skal arbejde helt fra grunden med at konstruere et læremiddel. Konkret skal de studerende designe og producere et digitalt læremiddel i form af en i-bog, som udvikles i samarbejde med udvalgte aftagere (herunder skoletjenester, praktikskoler, forlag, kommunale it-vejledere, AKT-vejledere og læsevejledere). Indholdet i i-bogen skal i overvejende grad være selvproduceret både hvad angår tekst, billeder, lyd m.m. De studerende erhverver sig kompetence i at anvende udvalgte softwareprogrammer på semiprofessionelt niveau. De studerende skal indgå en kontrakt med en konkret aftager. Aftageren skal vejlede i og afprøve den færdige i-bog. Centrale begreber: innovation, entreprenørskab, kreativitet, kritisk analyse, digital dannelse. Modulets vidensgrundlag Viden om almen didaktik. Viden om undervisningsfagenes didaktikker. Viden om innovation. Viden om eleven som didaktisk designer. Viden om multimediedesign. Modulet knytter sig til folkeskolens Fælles Mål It- og mediekompetencer i Folkeskolen ( Kompetenceområder, som indgår i modulet Relevante kompetencemål fra de undervisningsfag, de studerende på holdet læser, knyttes til de konkrete i-bogs-kontrakter senest en måned inde i modulet, hvorefter der tilknyttes vejledere fra de studerendes valgte undervisningsfag. Kompetencemål, som indgår i modulet Undervisningsfag samt dansk, PL1 og PL2 (Kompetencemålene vil blive indføjet) Vidensmål: Den studerende har viden om kreativitet, innovation og entreprenørskab i relation til elevens dannelse og lærerens professionelle udvikling forskellige former for evaluering for læring, af læring og undervisning, deres muligheder og begrænsninger samt betydningen af feedbackprocesser elevers læring om virksomme faktorer i læringsmiljøet Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrker deres lyst til at lære og motivation for at handle evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning udvikle læringsrum for elever og grupper under hensyntagen til samspillet med elevernes Side 2 af 68

3 Undervisningsdifferentiering Læseforståelse didaktisk design forudsætninger og de virksomme faktorer i læringsmiljøet differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever møder, når de læser tekster fra forskellige genrer og tidsaldre med henblik på fremadrettet vejledning kritisk vurdere designprocesser og produkter Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, Primære arbejdsformer i alt 275 timer Kategori 1 60 Forelæsninger, oplæg og holdundervisning, gruppevejledning Kategori Designe og producere digitalt læremiddel, møder med aftager Kategori 3 65 Selvstændig forberedelse, litteraturlæsning m.m. Kategori 4 10 Gensidig undervisning initieret af de studerende selv Evaluering i modulet Den studerende udarbejder i grupper et foreløbigt produkt, som godkendes af aftager og underviser midtvejs i modulet. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af følgende produkter: Et digitalt læremiddel i form af en foreløbig skitse til en i-bog udarbejdet i grupper Et digitalt læremiddel i form af en i-bog udarbejdet i grupper Aftager og underviser vurderer det færdige produkt som bestået/ikke bestået. Det indgår i vurderingen, om den studerende har udnyttet alle de muligheder, der ligger i at anvende en i-bog som læremiddel. De studerendes studieprodukter godkendes individuelt også selvom de arbejder i grupper. Modulet godkendes til følgende fag PL og undervisningsfagene Forudsætninger for at læse modulet Det anbefales, at den studerende har læst 3 basismoduler i det undervisningsfag, som han/hun vil udvikle det digitale læremiddel i tilknytning til. Side 3 af 68

4 Specialiseringsmodul: Udeskole Modultype, -omfang og -sprog Tværfagligt specialiseringsmodul. Lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Undervisningsfag: 5 ECTS Pædagogik og lærerfaglighed: 5 ECTS Kort beskrivelse af modulet Formålet med modulet er, at den studerende udvikler kompetence til at varetage undervisning, hvor flere fagligheder bringes i spil i uderummet. Modulet sætter fokus på udeskolens muligheder og begrænsninger i forhold til elevers læring. Modulet er opbygget omkring eksemplariske temaer og forløb. Faglighederne, som modulet bygger på, er hentet fra: Naturfagene (natur/teknik, biologi, geografi, fysik/kemi), matematik, dansk, idræt samt pædagogik og lærerfaglighed. Undervisningseksemplerne tager udgangspunkt i fagenes modulbeskrivelser og de studerendes undervisningsfag. I modulet arbejdes der teoretisk og praktisk med: 1. Udeskole som begreb og pædagogisk metode samt konkrete eksempler på udeundervisning med udgangspunkt i de ovennævnte fagligheder 2. Arbejdsmetoder, lærerroller, samværsformer og andre didaktiske forhold som karakteriserer udeundervisning i forhold til læring 3. Uderummet som læringsrum i skolens nærmiljø som ramme for flerfaglige aktiviteter 4. Planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af konkrete undervisningsforløb for medstuderende og elever 5. Samspillet mellem undervisning i uderum og klasserum 6. Teknologiske og digitale lærermidlers potentialer i udeskolesammenhæng 7. Praktiske, håndværksmæssige og sikkerhedsmæssige aktiviteter og færdigheder i forbindelse med udeskole 8. Ture og ekskursioner med fokus på oplevelse, fordybelse og aktivitet. Modulets vidensgrundlag Udviklings-og forskningsresultater omhandlende uderummets og det fysiske læringsrums betydning for undervisningens indhold, samværsformer og arbejdsmetoder vil løbende blive inddraget i undervisningen. Vidensgrundlaget danner bl.a. baggrund for de studerendes overvejelser i forhold til at udnytte uderummets potentialer for læring. Derudover forventes det, at de studerende bruger vidensgrundlaget som et planlægnings- og analyseredskab til udvikling og evaluering af egen praksis. Kompetenceområder, som indgår i modulet Udeundervisning i et flerfagligt samarbejde (nyt for dette modul) Planlægning, gennemførelse og udvikling undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer med anvendelse af et bredt repertoire af undervisningsmetoder og relevante læremidler (PL1) Elevers læring og virksomme faktorer i læringsmiljøet (PL2) Elevers kropslige alsidighed samt udvikling og læring i, om og gennem krop og bevægelse (ID) Værdier og kultur forbundet med læring i, om og gennem krop og bevægelse (ID) Sprog og kommunikation (DA) Tekster, læsning og skrivning i undervisning (DA) Naturfagsundervisningens faglige og didaktiske kerneområder i skolens flerfaglige samarbejde (NA) Naturvidenskabernes perspektiv i udeskoleundervisningen (NA) Side 4 af 68

5 Matematiske arbejds- og tænkemåder, der omhandler undersøgende arbejde med matematiske problemstillinger (MA) Matematikdidaktisk teori, der omhandler det videnskabelige arbejdsfelt, som omfatter studiet af matematikundervisning og -læring i praksis MA) Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende relevant viden og færdigheder fra deres undervisningsfag og PL til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i uderummet. Vidensmål: Den studerende har viden om Udeskole udeskole som koncept og de arbejdsmetoder, samværsformer og andre didaktiske forhold som karakteriserer udeundervisning herunder lærerroller, og kropslige erfaringer i forhold til læring samt de problemstillinger som knytter sig til samspillet mellem undervisning i uderummet og klasseværelset fysiske omgivelser herunder organisatoriske, sikkerhedsmæssige og praktiske forholdsregler Idræt bevægelse som kulturskabende faktor, bevægelseskulturer og subkulturer elevforudsætninger i indskoling, på mellemtrin og i udskoling undervisning forbundet med det kropslige, det fysiske og det kognitive Naturfagene betydning af elevernes egne spørgsmål og undersøgelser i uderummet og faglokalet i forhold til elevernes motivation og læring forskellige undervisningsressourcer såsom uderum, it og teknologi elevers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle, gennemføre og evaluere en begrundet og kvalificeret uderumsundervisning for elever i samspil med klasseværelset indenfor med udgangspunkt i eget undervisningsfag eller tværfaglige temaer udnytte de pædagogiske, didaktiske og faglige potentialer, som uderummet giver for læring i samspil med klasseværelset indenfor orientere sig, færdes og opholde sig sikkert med en gruppe elever i uderummet hele året rundt også i og på vand udvikle bevægelsesformer, bevægelsessammenhænge og bevægelseskulturer, der knytter an til at planlægge, gennemføre og evaluere praktisk undersøgende arbejde og undervisning, der udvikler elevernes læring og evne til at undre sig begrundet planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning med bevægelse og krop, der tager hensyn til den enkelte elevs læring og medbestemmelse i fællesskabet samt analysere elevers læring med begreber fra krops og bevægelsesteori udvikle alsidig krops- og bevægelsesundervisning samt beherske alsidige bevægelsesmønstre og kropsudtryk planlægge og gennemføre praktisk undersøgende arbejde i forskellige fysiske læringsmiljøer, der udvikler elevernes evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser anvende forskellige undervisningsressourcer der udvikler elevernes begreber fx vedrørende naturfaglige fænomener, som eleverne møder i hverdagen planlægge og gennemføre fagsprogudviklende undervisning med særlig opmærksomhed på progressionen fra det konkrete, nære og enkle til det fjerne, abstrakte og komplekse Side 5 af 68

6 tværfaglige perspektiver indenfor skolens naturfag og naturfagenes samspil med skolens andre fag faglige potentialer i udvalgte alternative læringsmiljøer Dansk Sprogdidaktik tekstproduktion i forskellige medier Matematik undervisningsmetoder og - principper, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for klassetrin/ klassetrin Pædagogik og Lærerfaglighed kreativitet, innovation og entreprenørskab i relation til elevens dannelse og lærerens professionelle udvikling elevers læring om virksomme faktorer i læringsmiljøet planlægge og gennemføre naturfagsundervisning med tværfaglige perspektiver fx inden for bæredygtighed, sundhed, natursyn, strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen vælge fysiske omgivelser i forhold til undervisningens mål og indhold planlægge gennemføre og evaluere differenitierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige teknologier planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrker deres lyst til at lære og motivation for at handle udvikle læringsrum for elever og grupper under hensyntagen til samspillet med elevernes forudsætninger og de virksomme faktorer i læringsmiljøet Arbejdsformer i modulet En vekselvirkning mellem praktiske og teoretiske aktiviteter i uderummet og indendørs i klasselokalerne, selvstudier alene og i studiegrupper, teoretiske oplæg, småprojekter, aktiviteter i forbindelse med lejrliv, spil, digitale medier, arbejde med elevprodukter og undervisningsmaterialer, udarbejdelse af konkrete undervisningsaktiviteter og undervisning af elever. En stor del af modulet vil foregå udendørs, og det forventes at de studerende deltager i et aktivt og forpligtende samarbejde med underviserne og medstuderende. Ture og ekskursioner er en naturlig del af modulet. Kategori Arbejdstimer, Primære arbejdsformer i alt 275 timer Kategori 1 60 En vekselvirkning mellem holdbaseret praktiske og teoretiske aktiviteter i uderummet og indendørs i klasselokalerne, vejledning, ekskursioner til fx parker, by nære naturlokaliteter, byens torve og pladser mm. Side 6 af 68

7 Fremlæggelse af obligatoriske forhold for hold med respons. Kategori Gruppebaseret eller individuelt selvstændigt arbejde med studieprodukter, selvstændigt arbejde med udarbejdelse og afprøvning af elevaktiviteter til skolen og respons på elevprodukter samt forberedelse til holdundervisning. Kategori 3 75 Individuel forberedelse til undervisning (litteratursøgning, læsning af faglige tekster, undervisningsmaterialer til skolen m.m.), selvstændigt igangsatte aktiviteter i studiegrupper fx afprøvning af praktiske aktiviteter og besøg til alternative læringsmiljøer. Kategori 4 20 Præsentation af faglige og undervisningsfaglige interesseområder for hold og underviser. Evaluering i modulet Den studerende afleverer 3 obligatoriske studieprodukter. Studieprodukt 1: De studerende udvikler, planlægger, afprøver og evaluerer i grupper et undervisningsforløb i udeskole med afvikling med elever i skolens nærmiljø om muligt. Der skal udarbejdes en undervisningsplan for forløbet, som både skal indeholde elementer, som foregår ude og i klasseværelset. Studieproduktet skal desuden indeholde pædagogisk dokumentation til evalueringen (fx elevprodukter, lyd/billede optagelser, undervisningsmateriale). Den skriftligt begrundede undervisningsplan af omfang 3-5 sider skal godkendes inden en evt. afvikling. Derudover skal de studerende producere 2 mindre studieprodukter, hvoraf mindst et skal være it-baseret og et andet skal være gennemførelse af konkret uderumsundervisning for medstuderende. Den studerende samler sine studieprodukter og pædagogiske dokumentation i en arbejdsportfolio undervejs i modulet. Ved evalueringen fremlægger den studerende en præsentationsportfolio, hvor elementer fra alle 3 studieprodukter indgår. Kriterier for gennemført modul Godkendt undervisningsforløb med skriftlig undervisningsplan og 2 mindre studieprodukter. Fremlæggelse på holdet af præsentationsportfolio, hvor elementer fra alle 3 studieprodukter indgår. Præsentationsportfolioen lægges desuden elektronisk i Hjemmeopgaver. Fremlæggelse bedømmes bestået/ikke bestået og er individuel. Den studerende har tre prøveforsøg. Modulet godkendes til følgende fag Pædagogik og Lærerfaglighed, Natur/Teknik, Biologi, Geografi, Fysik/Kemi, Matematik, Idræt og Dansk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har dansk eller matematik som et af sine undervisningsfag. Det anbefales desuden, at den studerende har gennemført PL1 og PL2. Side 7 af 68

8 Specialiseringsmodul: IT og læring Modultype, -omfang og -sprog Tværfagligt specialiseringsmodul på 10 ECTS-point, lokalt udarbejdet. Modulsproget er dansk. Undervisningsfag: 5 ECTS Pædagogik og lærerfaglighed: 5 ECTS Kort beskrivelse af modulet Modulet har form af et projekt, hvor den studerende tilrettelægger et læringsforløb, hvor it spiller en central rolle. Der arbejdes i teori og praksis med: Analyse, produktion og anvendelse af digitale læremidler i et didaktisk perspektiv Hvordan læreprocesser kan understøttes af it, fx. screencast, video, apps og Web 2.0 Didaktisk kobling mellem fag, læring og it-didaktik. Etik og adfærd på internettet, især i relation til web 2.0 Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på didaktisk og tværdisciplinær viden om it, undervisning og læring, og på viden om hvordan funktionelle og didaktiske, digitale læremidler kan indgå i skolens undervisning. Modulet inddrager erfaringer fra udviklingsarbejder. Desuden indgår viden om udvalgte it-redskaber. Kompetenceområder, som indgår i modulet Undervisningskendskab (PL1): Undervisningskendskab omhandler rammerne for skolens undervisning, inkluderende læringsmiljøer og undervisningsdifferentiering, klasseledelse, læremidlers didaktiske potentialer, samarbejde mellem kolleger, ressourcepersoner, skole og hjem samt forskningsmetodiske forudsætninger for vurdering og anvendelse af forskningsresultater. Specialpædagogik (PL3): Specialpædagogik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse og evaluering af særligt tilrettelagt undervisning af elever, der befinder sig i komplicerede læringssituationer Desuden indgår relevante kompetenceområder fra den studerendes undervisningsfag. Kompetencemål, som indgår i modulet I modulet indgår kompetencemål fra lærens grundfaglighed og praktik, som vedrører modulets faglige område. Der arbejdes med de sider af målene, som har at gøre med it, undervisning og læring. Desuden indgår udvalgte, relevante kompetencemål fra et eller flere af de undervisningsfag, som den enkelte studerende arbejder med i modulet. Den studerende nævner disse mål i sin projektbeskrivelse. De nedenstående citererede videns- og færdighedsmål er underpunkter under følgende kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. (PL1) Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre samt evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer. (PL3) Side 8 af 68

9 Vidensmål: Den studerende har viden om undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål og indhold (fra PL1) Færdighedsmål: Den studerende kan anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder og relevante læremidler (PL1) forskellige former for evaluering for læring, af læring og undervisning, deres muligheder og begrænsninger samt betydningen af feedbackprocesser (PL1) kreativitet, innovation og entreprenørskab i relation til elevens dannelse og lærerens professionelle udvikling (PL1) Evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning (PL1) planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrker deres lyst til at lære og motivation for at handle (PL1) Metoder til udarbejdelse af elev- og handlingsplaner, forebyggende og indgribende indsatser samt brug af IT og andre læremidler i den daglige undervisning. (PL3) Udarbejde elev- og handlingsplaner, vælge specialpædagogiske, inkluderende og digitale indsatser. (PL3) Arbejdsformer i modulet Modulet vil arbejde med blended learning og projektarbejdsformen. Den teoretiske fordybelse vil ske ved at der delvist arbejdes med netbaseret undervisning i form af eksempelvis screencast/tutorials, webbaserede læringsværktøjer, wiki, blogs, netbaserede forelæsninger o.a, som grundlag for at mødes i den fælles undervisning på læreruddannelsen. De studerende arbejder alene eller i grupper med et projekt, der inddrager IT og læringsprocesser, og som kan bestå af flere delprojekter eller have flere fokusområder. Det er hensigtsmæssigt, om end ikke altid muligt, at den studerende kan arbejde med praktik eller praksistilknytning i det undervisningsfag, projektet omhandler. Den studerende vedligeholder en arbejdsportfolio, som rummer de vigtigste arbejder og overvejelser. Den danner grundlag for den præsentationsportfolio, som bedømmes ved den afsluttende evaluering. Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Primære arbejdsformer Kategori 1 60 Forelæsninger, oplæg og holdundervisning, gruppevejledning Kategori Designe og producere digitalt læremiddel, møder med aftager Kategori 3 85 Selvstændig forberedelse, litteraturlæsning m.m. Kategori 4 15 Gensidig undervisning initieret af de studerende selv Side 9 af 68

10 Evaluering i modulet Undervejs i modulet arbejdes med en arbejdsportfolio. To gange i løbet af modulet præsenteres et digitalt produkt med ledsagende kommentarer for holdet. Grupperne består af højst tre personer. Dette kan fraviges efter aftale med underviseren, hvis karakteren eller omfanget af det digitale produkt berettiger det. Sidst på forløbet afleveres en præsentationsportfolio, som indeholder nogle nærmere definerede digitale produkter med ledsagende didaktiske overvejelser (se under beskrivelsen af modulet). Overvejelserne kan bestå af forskellige modaliteter, eksempelvis skrift, lyd, video, animationer og billede De digitale produkter, som indgår i præsentationsportfolioen, skal have et omfang svarende til 37 arbejdstimer pr. person. De didaktiske overvejelser skal have et omfang på 5 normalsider eller 15 arbejdstimer pr. person. Portfolien vurderes på den faglige kvalitet af de digitale produkter, kvaliteten af didaktiske overvejelser og den innovative brug af digitale medier. Præsentationsportfolien baseres på de praksistilknytningsopgaver modulet har indeholdt og kan præsenteres som et digitalt multimodalt produkt. Kriterier for gennemført modul Den studerende skal afvikle ovenstående obligatoriske studieprodukter. Den studerendes projekt bedømmes bestået/ikke bestået. Afleveres projektet som gruppeprojekt, skal det fremgå hvilke dele af projektet der er udarbejdet af den enkelte studerende i gruppen. Dette danner grundlag for af kunne give en individuel vurdering af projektet. Modulet godkendes til følgende fag I modulet indgår kompetencemål fra lærens grundfaglighed og praktik, som vedrører modulets faglige område. Der arbejdes med de mål, som har at gøre med it, undervisning og læring. Desuden indgår udvalgte, relevante kompetencemål fra et eller flere af de undervisningsfag, som den enkelte studerende arbejder med i modulet. Den studerende nævner disse kompetencemål i sin projektbeskrivelse, og det aftales således mellem studerende og underviser, hvilke fag modulet kvalificerer til. Forudsætninger for at læse modulet Den studerende besidder almene brugerfærdigheder indenfor arbejdet med IT og digitale lærermidler. Side 10 af 68

11 Specialiseringsmodul: Innovationslaboratoriet Modultype, -omfang og sprog Tværfagligt, internationalt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Modulet kan også udbydes på engelsk. Undervisningsfag: 5 ECTS Pædagogik og lærerfaglighed: 5 ECTS Kort beskrivelse af modulet At blive professionel lærer betyder, at man kan løse konkrete problemstillinger og være med til at udvikle undervisning i samarbejde med andre. Læreren skal altså i sin praksis selv være innovativ. Desuden skal læreren kunne give eleverne mulighed for at blive innovative samfundsborgere, og det kræver, at læreren ikke bare selv er innovativ i sin undervisning, men også forstår innovationsdidaktik og kan lede innovative læreprocesser. Modulet arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er innovation i en undervisnings- og velfærdssammenhæng? Hvordan og hvorfor skal elever udvikle innovative kompetencer? Hvordan måler man innovative kompetencer? Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på: Forskningsbaseret viden og teori om kreativitet, innovation og entreprenørskab. Viden om problembaseret læring, kreative læreprocesser og innovationsdidaktik. Viden om tilgange og metoder til udvikling og evaluering af innovative og entreprenante kompetencer. Kompetenceområder, som indgår i modulet Modulet sigter mod innovationskompetence og innovationsdidaktisk kompetence og bygger på relevante kompetenceområder fra de deltagende studerendes undervisningsfag og fra pædagogik og lærerfaglighed. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen med fokus på innovation og entreprenørskab. Udover nedenstående videns- og færdighedsmål indgår relevante mål fra deltagende studerendes undervisningsfag. Vidensmål: Den studerende har viden om kreativitet, innovation og entreprenørskab i relation til elevens dannelse og lærerens professionelle udvikling Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrker deres lyst til at lære og motivation for at handle udviklingsstøttende relationer facilitere udviklingssstøttende relationer med særlig vægt på egen position som lærer Side 11 af 68

12 Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Primære arbejdsformer Kategori 1 60 (75 lektioner) Undervisning lærerinitieret Oplæg om teori og metode Workshop Arbejde med projekter Kategori 2 Kategori 3 Kategori Lærerinitieret vejledning - projektarbejde med henblik på innovation til en uddannelsesaktør - projektarbejde om et innovationsdidaktisk forløbe - feltarbejde Selvstændige studieaktiviteter - arbejde i forbindelse med egen innovation - arbejde i forbindelse med innovationsdidaktisk forløb Evaluering initieret af studerende - erfaringsopsamling og refleksion, f.eks. i portfolio, blog, mm. Evaluering i modulet De studerende skal udvikle en innovativ løsning til og/eller med en uddannelsesaktør. De studerende skal afprøve et innovationsdidaktisk forløb, hvor de selv tager kontakt til samarbejdsinstitutionen. Ovenstående dokumenteres gennem en individuel blog (eller et andet online produkt), som også indeholder en annoteret liste over relevant viden. Desuden organiserer de studerende en open lab vidensdelingskonference på 6 timer til indbudt relevant gruppe, hvor løsninger, afprøvning og viden fremlægges og diskuteres. Kriterier for gennemført modul Den studerendes blog bedømmes individuelt med ECTS-karakter i forhold til den studerendes: - teoretisk baserede refleksion over eget innovations- og innovationsdidaktiske forløb samt deltagelse i open lab konference - opfyldelse af videns- og færdighedsmål for modulet Modulet godkendes til følgende fag Modulet godkendes til pædagogik og lærerfaglighed samt til de undervisningsfag, hvorfra der hentes kompetenceområder og kompetence-, videns- og færdighedsmål. Forudsætninger for at læse modulet Der stilles ikke krav om særlige forudsætninger, men det anbefales at den studerende har læst mindst 2 moduler i det undervisningsfag, hvorfra der hentes kompetencemål. Side 12 af 68

13 Specialiseringsmodul: Didactics of dialogue and reconciliation. Modultype, -omfang og sprog Tværfaglig, internationalt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er engelsk. Undervisningsfag: 5 ECTS Lærernes grundfaglighed (PL og KLM): 5 ECTS Kort beskrivelse af modulet Formålet med modulet er at skabe en dialogisk platform, hvor både internationale studerende og UCCstuderende kan behandle konfliktfyldte temaer og disses indflydelse på skolegang og undervisning. Modulet omfatter udveksling og partnerskab med studerende (primært lærerstuderende) fra lande i Mellemøsten / Nordafrika (MENA landene), hvor skolen dagligt må forholde sig til konflikt, dialog og forsoning (fx Libanon, Egypten, Tunesien). Målet er at udvikle nye didaktiske metoder og læremidler ved at forbinde praksiserfaringer med relevante teoretiske tilgange til dialog og konflikthåndtering på skoleniveau. I modulet arbejdes med flg. indholdsområder: Hvad skaber konflikter? Psykologiske og konfliktteoretiske perspektiver Udforskning af forskellige kulturbegreber og øvelser i perspektivskifte bevidsthed om iagttagelsens blinde plet Konflikthåndtering i internationalt perspektiv både de mindre konflikter, der udspringer af mangel på interkulturel kompetence (fordomme og forforståelser m.m.) og de store, der kan skabe spændinger mellem folkeslag. Hvordan skal man forholde sig til sådanne konflikter i en skolesammenhæng? Hvilke tilgange til undervisning og samarbejde kan understøtte dialog, forsoning og gensidig respekt? Skolens rolle i samfundet både i forhold til optrapning af konflikt og løsning af konflikt. Skolen som national kulturinstitution kulturbærer og kulturgiver - skolen som bærer af definitionsretten Religionsdialog, tolerance og mangfoldighedstræning Citizenship education demokratisk dannelse og menneskerettigheder i praksis Konflikthåndtering forsoning hvordan? Eksempler fra f.eks. Sydafrika og Nordirland I modulet indgår et intensivt forløb på en uge om konflikthåndtering og religionsdialog i et skoleperspektiv. Her vil relevante internationale aktører deltage som gæstelærere. Modulets vidensgrundlag Modulet vil trække på teori og litteratur af følgende teoretikere: Zygmunt Baumann, Samuel Huntington, Martha Nussbaum, Seyla Benhabib, Edvard Said, Edvard Hall, Bhikhu Parek. Desuden vil følgende teorier indgå: Teori om iagttagelse. Globaliseringsteori Kultur- og kulturmødeteori Undervisning i, til og gennem menneskerettigheder (i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder) Side 13 af 68

14 Kompetenceområder, som indgår i modulet Modulets kompetenceområder hentes fra lærerens grundfaglighed (elevens faglige, sociale og personlige læring og udvikling, undervisningskendskab, almen dannelse (KLM)), historie, kristendomskundskab/religion og samfundsfag. Kompetencemål, som indgår i modulet De studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i historie, kristendomskundskab/religion og samfundsfag med fokus på konfliktløsning. Vidensmål: Den studerende har viden om (KLM) menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati (KLM) livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund (LG elevens læring og udvikling i intromodulet) samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører (PL2) attribuering- herunder viden om sociale problemer, konflikthåndtering og mobning (historie) historiekultur og historiebrug i forskellige former for erindringsfællesskaber (historie) samspil mellem historie, identitet og kulturer (historie) sociale kategorier som klasse, køn, nationalitet, etnicitet og religiøsitet (religion) religion og livsanskuelser som dynamiske kulturelle udtryk (religion) religioner i mødet med andre religioner og tilværelsesopfattelser (religion) religioner og religiøse strømninger i det virtuelle rum (religion, historie m.fl.) entreprenørskab, kreativitet og innovation (samfundsfag) demokrati, demokratiopfattelser og demokratiske processer (samfundsfag) sociologiske og kulturelle sammenhænge mellem normer, værdier, levevis og deltagelsesformer (samfundsfag) sammenhænge mellem lokale, nationale, regionale, europæiske og globale Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse anvende forskellige typer af etisk argumentation selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed anvende kommunikative rammesætninger og metoder, så konflikter, sociale problemer og mobning bliver udgangspunkt for positive reformuleringer inddrage eksempler og perspektiver på historiekulturer, erindringspolitik og historiebrug fra fortid og nutid i historieundervisningen inddrage flerkulturelle perspektiver og forskellige identitetsbærende erindringsfællesskaber i historieundervisningen inddrage sociale kategoriers betydning i historiske begivenheder og forløb vurdere religion og livsanskuelsers forskellige betydninger afhængig af kulturel og historisk kontekst beskrive, hvordan mennesker med forskellige religioner forholder sig til udfordringer i nutiden formulere menneskers brug af virtuelle rum til kommunikation og mission med udgangspunkt i en religiøs verdens- og tilværelsesopfattelse planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi inddrage elevers demokratiske handle- og deltagelsesmuligheder i samfundsfagsundervisning inddrage elevers hverdagsliv i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv styrke elevers evner til at analysere sammenhænge mellem lokale kulturelle og etniske udtryk og Side 14 af 68

15 begivenheder og udviklingsforløb og sociologiske teorier om migration regionale, europæiske, samt globale processer Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, Primære arbejdsformer i alt 275 timer Kategori 1 60 (75 lektione Undervisning rammesat af underviser kan blandt andet bestå af holdundervisning, ekskursioner, vejledning, fremlæggelser ved de studerende samt evaluering af undervisning og læring. r) Kategori Den studerende skal deltage regelmæssigt og aktivt i studiegruppearbejde, der kan anvendes til at diskutere den læste baggrundslitteratur, udarbejde handouts, arbejdsspørgsmål og forberede mundtlige oplæg samt gensidig respons mellem studiegrupper. Kategori 3 85 I den individuelle forberedelse forventes den studerende at læse den litteratur, der er udmeldt som forberedelse til den enkelte undervisningsgang, samt anden baggrundslitteratur til fagets videnområder og på eget initiativ at opsøge viden, som vil være nødvendig for at kunne leve op til modulets kompetencemål. Kategori 4 10 Evaluering i modulet Modulet afsluttes med udarbejdelse af en synopse på op til 5 sider med efterfølgende fremlæggelse på holdet individuelt eller i grupper på max 4 studerende. Synopsen skal behandle en problemstilling af relevans for et eller flere af modulets videns.- og færdighedsmål. Kriterier for gennemført modul Ovenstående fremlæggelse bedømmes med ECTS-karakter. Bedømmelsen er individuel. Der er 80 % mødepligt i modulet. Såfremt den studerende ikke opfylder mødepligten skal han/hun udarbejde en opgave på 10 sider stillet af underviser. Modulet godkendes til følgende fag Modulet integrerer kompetenceområder fra lærernes grundfaglighed (PL og KLM), historie, kristendomskundskab/religion og samfundsfag. Forudsætninger for at læse modulet Det anbefales, at den studerende har gennemført PL1, PL2, KLM og intromodulet. Den studerende skal have historie, kristendomskundskab/religion eller samfundsfag som et af sine undervisningsfag. Side 15 af 68

16 Specialiseringsmodul: Naturfag på tværs i udskolingen Modultype, -omfang og sprog Tværfagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk, men der kan også indgå materiale på andre sprog især norsk, svensk og engelsk. Undervisningsfag: 10 ECTS Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler de mål i fagene biologi, geografi og fysik/kemi, som har en indholdsmæssig sammenhæng, og det samarbejde naturfagsunderviserne i de tre fag har om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Der er herudover specielt fokus på fælles naturfagsdidaktiske områder som: Årsplaner i naturfagene herunder fælles planlægning på tværs af naturfagene i udskolingen Målsætning og evaluering Elevers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse Faglig læsning og skrivning i naturfag Elevernes praktiske arbejde i undervisningen, herunder undersøgelsesbaseret naturfagsundervisningen Udvikling af elevernes kompetencer, herunder modelleringskompetence, repræsentations- og perspektiveringskompetence It Flersprogede elever Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på naturfaglig og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som international) samt grundskolepraksis indenfor undervisning i naturfagsdidaktik/ fælles indholdsområder for undervisningsfagene biologi, fysik/kemi og geografi i udskolingen. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på biolog-, fysik/kemi- og geografi-undervisning. Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi, fysik/kemi og geografi Kompetenceområde 3: Biologi, fysik/kemi og geografi i tværfagligt samarbejde Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet - anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i biologi, fysik/kemi og geografi - planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologi-, fysik/kemi- og geografi-undervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse - planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologi-, fysik/kemi og geografi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag Vidensmål: Den studerende har viden om betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen, naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge og gennemføre undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser, planlægge og gennemføre differentieret Side 16 af 68

17 undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression, læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene og formidling gennem digitale medier, formativ og summativ evaluering i biologiundervisning og elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene. hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi, naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen, handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi, tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen, tværfaglige perspektiver på energiformer, - strømme, -kilder og -udnyttelse, tværfaglige perspektiver på stofkredsløb tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget. biologiundervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression, planlægge og gennemføre undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer, begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere biologiundervisning og fremme den enkelte elevs udbytte og planlægge og gennemføre fagsprogsudviklende undervisning. planlægge og gennemføre biologiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben, planlægge og gennemføre biologiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende, planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi, planlægge og gennemføre biologiundervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen, planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, -strømme, -kilder og -udnyttelse, planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, Primære arbejdsformer i alt 275 timer Kategori 1 56 Holdundervisning (herunder læreroplæg, studenteroplæg, gruppe- og parsamarbejde og fremlæggelser). Ekskursioner Praktisk arbejde i form af øvelser i faglokalet/laboratoriet/naturen. Vejledning af enkeltstuderende og studerende i grupper. Fremlæggelse af obligatoriske forhold for hold med respons. Kategori Gruppebaseret eller individuelt selvstændigt arbejde med studieprodukter, fx Side 17 af 68

18 årsplaner. Selvstændigt arbejde med laboratorieøvelser. Selvstændigt arbejde med afprøvning af elevaktiviteter til skolen. Udarbejdelse af elevaktiviteter. Udarbejdelse af undervisningsforløb og evt. afprøvning i skoleklasser. Forberedelse til holdundervisning. Kategori Individuel forberedelse til undervisning (litteratursøgning, læsning af faglige tekster, undervisningsmaterialer til skolen m.m.). Egne undersøgelser, selvstændigt igangsat i fx studiegrupper Individuelt arbejde med obligatoriske produkter. Arbejde med obligatoriske produkter i studiegrupper. Individuel forberedelse til eksamen Kategori 4 4 Præsentationer af faglige og undervisningsfaglige interesseområder for hold og underviser. Evaluering i modulet Studieprodukt 1: Læseguide til brug i naturfagsundervisning (2-3 normalsider). Læseguiden udarbejdes på baggrund af analyse og vurdering af en tekst til naturfagsundervisning i 7., 8. eller 9. klasse. I analysen er der særligt fokus på faglig læsning og materialets brug af varierede mundtlige og skriftlige arbejdsformer. Læseguiden afleveres i elektronisk form til underviseren og medstuderende. Læseguide samt analyse og vurdering af den valgte naturfaglige tekst fremlægges for hold og underviser. Fremlæggelse og læseguide skal godkendes af underviseren. Studieprodukt 2: Skriftlig rapport på 7-10 normalsider. Indhold: Årsplan (7., 8. eller 9. klassetrin) for undervisning i et af naturfagene biologi, fysik/kemi eller geografi med overvejelser over arbejdet med og samarbejdet om fælles indhold i naturfagene. Der udarbejdes en fælles undervisningsplan (for undervisningen i biologi, fysik/kemi og geografi) for ét emne fra årsplanen. Rapporten afleveres og fremlægges for hold og underviser. Hvis udarbejdelse af rapport og fremlæggelse foregår i gruppe, skal det fremgå, hvilke sider den enkelte studerende er ansvarlig for i rapporten. Fremlæggelse og rapport vurderes kvalitativt for hver enkelt studerende. Produkterne 1 og 2 kan skrives og fremlægges i grupper på maks. 3 studerende. Kriterier for gennemført modul Studieprodukt 1 med fremlæggelse skal være godkendt af underviseren. Studieprodukt 2 bedømmes bestået/ikke bestået. Der er tale om en samlet bedømmelse af rapport og fremlæggelse. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfagene biologi, fysik/kemi og geografi. Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har biologi, fysik/kemi eller geografi som et af sine undervisningsfag. Side 18 af 68

19 Specialiseringsmodul: Undervisning for Bæredygtig Udvikling (UBU) Modultype, -omfang og sprog Tværfagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point, modulsproget er dansk Undervisningsfag: 10 ECTS Kort beskrivelse af modulet I dette modul, som inddrager viden fra mange fag, er emnet undervisning for bæredygtighed. Bæredygtighed er ikke bundet til et fag, men er at betragte som en dimension, der kan være i alle fag. Ud fra den synsvinkel vil modulet bearbejde forskellige aspekter af det at undervise for bæredygtighed. Modulet er udviklet i samarbejde mellem UCC og Københavns Kommunes kontor for bæredygtighed. Det giver mulighed for at inddrage konkrete undervisningsprojekter om bæredygtighed på nogle af kommunens skoler, og der er mulighed for at tage på ekskursioner til kommunens relevante uformelle læringsmiljøer og anlæg mm. I forbindelse med undervisning for bæredygtighed trænger der sig en hel de grundlæggende spørgsmål på, fx: Hvem har magten og retten til at bestemme, hvad der er godt og hvad der er skidt? Er det lærerens opgave at definere "det gode"? Hvorfor skal vi overhovedet være bæredygtige for hvis skyld? En væsentlig del af undervisningen foregår andre steder end på læreruddannelsen. Københavns kommune har en række eksterne undervisningsfaciliteter, hvor en del af skolernes undervisning i miljø og bæredygtighed kan foregå. De studerende får således mulighed for at møde og samarbejde med de eksterne medarbejdere og udvalgte lærere i de specielt udviklede rammer. De studerende har medindflydelse på indholdet og mulighed for samarbejde med praksis. Centrale indholdsområder er: Bæredygtighed i relation til elevernes læring Glokalisering det globale i det lokale og det lokale i det globale -, fordeling af verdens goder Trendspotting når en trend er/bliver mainstream Koblinger mellem naturen og samfundsmæssige beslutninger, samt vores egne handlinger i dette rum. Lokalpolitiske initiativer, beslutninger og handlinger slagsmål mellem politikere og embedsmænd og borgere Bæredygtighed og etik Natur- og kultursyn i religionerne Den åbne skole skolen i sin nærmeste omverden Skolen som organisation læringstænkning - forandringsagent Tilrettelæggelse af et undervisningsforløb i bæredygtighed Modulets vidensgrundlag Modulet henter sit vidensgrundlag fra følgende fag: samfundsfag, biologi, kristendomskundskab/religion, historie, geografi og natur/teknik, derudover indgår følgende arbejdsformer: Problemorientering som princip og metode Kvantitative og kvalitative metoder Fag- og almendidaktisk teori om undervisningsplanlægning og læring Side 19 af 68

20 Kompetenceområder, som indgår i modulet Fra samfundsfag: Kompetenceområde 1: Demokrati, deltagelse og medbestemmelse Kompetenceområde 2: Globalisering Kompetenceområde 3: Økonomisk adfærd Fra geografi: Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder Fra historie: Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse Kompetenceområde 4: Fortolkning og formidling Modulet bygger videre på og perspektiverer fagenes kompetenceområder. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i bæredygtighed i folkeskolen med indsigt - i sammenhængen mellem naturgrundlag, bearbejdning og konsekvenser for os og vores efterkommere - i demokrati og magt med borgeren som aktør i folkeskolen bl.a. via arbejdet med handlekompetence - i projektarbejdsform og i brug af empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger i folkeskolen Vidensmål: Den studerende har viden om Fra samfundsfag: 1. demokrati, demokratiopfattelser og demokratiske processer 2. politiske systemer, magtformer, ideologier, interesser, ressourcer og indflydelse 3. samfundsfilosofiske og sociologiske perspektiver på forholdet mellem menneske og natur i tid og rum 4. sociologiske og kulturelle sammenhænge mellem normer, værdier, levevis og deltagelsesformer 5. sammenhænge mellem forbrug, miljøpåvirkning og bæredygtig udvikling 6. sammenhænge mellem forbrug, segment, livsstil og status Fra geografi 1. naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen 2. naturfagenes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster Færdighedsmål: Den studerende kan Fra samfundsfag: 1. inddrage elevers demokratiske handle- og deltagelsesmuligheder i samfundsfagsundervisning 2. motivere elever til deltagelse i det danske folkestyre gennem samfundsfagsundervisning 3. styrke elevernes forståelse for forskellige samfundssyns indvirkning på hverdagsliv 4. inddrage elevers hverdagsliv i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv 5. inddrage elevers forbrug i arbejdet med ressource og energiforbrug 6. inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner Fra geografi: 1. planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende 2. inddrage eksempler på naturvidenskabens og Side 20 af 68

21 samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen 3. handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi 4. argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger 5. geografididaktikkens tværfaglige identitet, forståelse af levevilkår ud fra naturfaglige og samfundsfaglige forklaringer 6. verdens befolkning, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold, samt økonomiske og politiske forhold 7. globaliseringen og dens indflydelse på kultur, natur, levevilkår og relationer mellem verdens stater og folkeslag Fra biologi: 1. lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører 2. betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen 3. naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen 4. tværfaglige perspektiver på stofkredsløb 5. opbygning og omsætning af organisk stof, væsentlige stofkredsløb og energistrømme i terrestriske og akvatiske økosystemer samt viden om, hvordan komplekse biologiske sammenhænge kan formidles gennem modeller og repræsenta-tioner 6. naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen 7. handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi 8. argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger 9. tværfaglige perspektiver på menneskets teknologiens anvendelse i samfundet i geografiundervisningen 3. planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi 4. planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning vedrørende faglige diskussion af politiske og økonomiske interessekonflikter 5. planlægge, gennemføre og evaluere differentieret geografiundervisning med inddragelse af naturfaglige og samfundsfaglige forklaringer og analyser 6. anvende kort, modeller, statistik, film og skriftlige kilder, der kan give eleverne overblik over og forståelse for ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder 7. planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der sætter eleverne i stand til at forstå årsager til og konsekvenser af globalisering, herunder inddragelse af elevernes roller som verdensborgere Fra biologi: 1. sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling 2. planlægge og gennemføre undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser 3. planlægge og gennemføre biologiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende 4. planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb 5. planlægge og gennemføre en vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk-eksperimentelt arbejde, så elever kan tilegne sig viden om og indsigt i opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme 6. inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i biologiundervisningen 7. planlægge, gennemføre og evaluere biologiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets Side 21 af 68