Fakta om biologiske lægemidler og biosimilars
|
|
- Kurt Johansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fakta om biologiske lægemidler og biosimilars Indhold e lægemidler og biosimilars Biosimilars giver samfundet besparelser Sådan godkendes biosimilars Sundhedsstyrelsen anerkender biosimilars Kvalitetskontrol gennem alle led Biosimilars er vigtige for fremtidens sundhedsvæsen Fakta om biologiske lægemidler og biosimilars Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Denne brochure er godkendt af Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien
2 e lægemidler og biosimilars e lægemidler giver en målrettet terapi mod bestemte sygdomsprocesser. De fremstilles ved hjælp af bioteknologi og benyttes især på hospitalernes højt specialiserede afdelinger til behandling af gigtsygdomme, kræft, sklerose og blodsygdomme. e lægemidler udgør en stadigt vigtigere del af sygehussektorens behandlingstilbud til fremme af borgernes sundhed og livskvalitet. Samtidig er biologiske lægemidler omkostningstunge behandlinger, som ifølge Medstat.dk har medført, at sygehussektorens medicinudgifter er mere end tredoblede mellem 2000 og 2011 (2013). Biosimilars skaber konkurrence mellem lige gode lægemidler Biosimilære lægemidler i daglig tale biosimilars er ligeværdige behandlinger til de etablerede biologiske lægemidler, hvis patentbeskyttelse er udløbet. Biosimilars har samme kvalitet, sikkerhed og terapeutisk virkning som det originale biologiske og øger derfor udbuddet af behandlingstilbud. Et større udbud af lige gode behandlinger øger konkurrencen mellem producenterne. For patienterne betyder det, at flere kan komme i behandling inden for den samme økonomiske ramme. Desuden bliver nye og forbedrede behandlinger mere tilgængelige, når de etablerede behandlinger bliver billigere. Fordele ved biosimilars For samfundet betyder det besparelser på medicinudgifterne. For medicinalvirksomhederne giver det incitament til at forske og udvikle nye, forbedrede behandlinger. Desuden betyder flere valgmuligheder større forsyningssikkerhed. Biosimilars kommer med en udvidet dokumentationspakke Det er mere omfattende at dokumentere biosimilaritet mellem biologiske lægemidler end at dokumentere bioækvivalens mellem kemiske lægemidler, som det er praksis for generika. Derfor kræver Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) en udvidet dokumentationspakke, før et biologisk kan blive godkendt som biosimilar. Der fastsættes individuelle dokumentationskrav til hvert biologisk for at sikre, at biosimilars svarer fuldstændig til det originale, som der sammenlignes med, i forhold til terapeutisk virkning, kvalitet og sikkerhed. Figur 1: Prisudviklingen på de 10 lægemidler med størst omsætning i sygehussektoren. I modsætning til tidligere er der i dag udelukkende biologiske lægemidler på listen. Kilde: Amgros (2013). Konkurrence mellem lægemidler giver samfundet lavere medicinudgifter. Billigere behandlinger med biologiske lægemidler betyder, at flere patienter kan komme i behandling inden for den samme økonomiske ramme. Lavere priser på velkendte lægemidler gør brugen af nye behandlinger mere økonomisk tilgængelig. Figur 2: Prisindeks for medicinudgifter i sygehussektoren og primærsektoren. Indeks 100 svarer til udgiften i Kilde: Medstat.dk (2013). Lavere priser på velkendte lægemidler øger incitamentet til at udvikle nye lægemidler. 2 Forsyningssikkerheden forbedres, når lige gode lægemidler fremstilles af flere forskellige producenter.
3 Biosimilars giver samfundet besparelser Biosimilars sammenlignes ofte med generika, fordi begge dele er alternativer til eksisterende behandlinger, som konkurrerer på prisen. I Danmark er vi førende i udnyttelsen af fordelene ved generika. Således viser analyser fra Apotekerforeningen (2013), at de danske priser på generika er blandt de laveste i Europa. Eksempelvis sparer danskerne ca. 1 mia. kroner ved at købe receptpligtig generika i Danmark frem for i Norge. Analysevirksomheden MedicaConsult (2011) har beregnet, at samfundet sparer ca. 5 mia. kroner årligt takket være generika. Biosimilære lægemidler svarer i princippet til generika, fordi de i forhold til kvalitet, sikkerhed og terapeutisk virkning er lige så gode som et andet biologisk. På samme måde som generika kan biosimilars yde et værdifuldt bidrag til et sundhedsvæsen i balance. Mellem 2000 og 2012 er medicinudgifterne i sygehussektoren ifølge Medstat.dk (2013) steget med mere end 350 %, hvilket er en stigning, der er mere end ti gange så høj som i primærsektoren, hvor udgiften kun er steget med 32 %. Forklaringen er bl.a., at biologiske lægemidler anvendes i et stadigt større omfang i sygehussektoren, hvorimod der i primærsektoren kun bruges et fåtal. Figur 1: Figur 2: Lægemiddel Behandlingsområde 2010 (kr.) 2011 (kr.) 2012 (kr.) Gigt Gigt Øjenbehandling Gigt Brystkræft Lymfeknudekræft og svær leddegigt Sygehussektor Primærsektor Sklerose Kræft Behandling med antistoffer Sklerose
4 Sådan godkendes biosimilars Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) er den myndighed, som overordnet udformer og kontrollerer standarderne for lægemidlers virkning og sikkerhed inden for EU. EMA har et omfattende evalueringsprogram for biosimilars, som vurderer alle tegn på afvigelser i forhold til det originale referenceprodukt. Hvis et biosimilar ikke har de samme egenskaber som referenceproduktet, bliver det ikke godkendt af EMA. Til brug for godkendelsen af et biosimilar udarbejdes en omfattende dokumentationspakke indeholdende prækliniske og kliniske studier, analytiske data og funktionelle forsøgsresultater. De prækliniske studier inkluderer farmakokinetiske og farmakodynamiske forsøg in vitro og in vivo eventuelt suppleret med dyreforsøg. De kliniske forsøg (fase 1 og 3) involverer typisk hundredvis af patienter og raske frivillige, hvor lægemidlets sikkerhed og virkning testes farmakokinetisk og farmakodynamisk. Selv om biosimilars i princippet kan sammenlignes med generika, er dokumentationskravene til biosimilars således langt skrappere. e lægemidler er relativt store molekyler her erytropoetin. Samme undersøgelser af originaler og biosimilars Formålet med dokumentationen for et biosimilar er ikke at fastslå en terapeutisk virkning, da den terapeutiske virkning allerede er velkendt fra det originale reference. Det ville hverken være videnskabeligt eller etisk forsvarligt at gentage de kliniske undersøgelser, som allerede er gennemført for det originale reference. Formålet med godkendelsesproceduren er at fastslå, om det biosimilære har samme egenskaber som referencelægemidlet. De nødvendige undersøgelser til formålet er identiske med de undersøgelser, der kræves af originale biologiske lægemidler, når deres produktionsprocesser ændres. Kravene til dokumentationspakken fastsættes af EMA ud fra det konkrete reference. Den individuelle procedure sikrer, at alle aspekter er blevet grundigt vurderet og godkendt, før et biosimilars kan komme på markedet. Godkendelse af indikationer Når Det Europæiske Lægemiddelagentur godkender indikationer for et biosimilar, foregår det altid på baggrund af en vurdering af hver indikation. Der ekstrapoleres ikke automatisk indikationer for biosimilars, som det er tilfældet for traditionel generika. Derimod undersøges en lang række forhold i forbindelse med hver indikation enkeltvis. Godkendelsesproceduren i EMA er så udførlig og fintmasket, at biosimilars utvivlsomt kan betragtes som terapeutiske alternativer til deres respektive referencelægemidler for alle de godkendte indikationer. 4
5 Sundhedsstyrelsen anerkender biosimilars Christian K. Schneider er afdelingslæge i Sundhedsstyrelsens afdeling for udvikling og evaluering. Inden for Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har han siden 2007 rådgivet Committee for Human Medicinal Products som formand for ekspertudvalget om biosimilars, Biosimilar Medicinal Products Working Party. Desuden har han siden 2009 været formand for Committee for Advanced Therapies. Bør der være medicinske grunde til at skifte fra et originalt til et biosimilar? Jeg vil som læge holde på, at individets og samfundets bedste skal ses som et hele. Vi kan sammenligne med poliovaccinen risikoen for at få polio er i udgangspunktet ekstremt lav, men vi vaccinerer alle børn for at beskytte samfundet imod fremtidige udbrud af polio. På samme måde er biosimilars med til at beskytte samfundet mod et stigende udgiftspres, så vi kan give flere patienter adgang til nye og innovative behandlinger, som ofte er meget dyre. Oplever du fordomme om biosimilars? Vi skal nok være bedre til at informere lægerne om godkendelsesprocessen og komme deres forbehold til livs. Det er fx en misforståelse, at biosimilars burde gennemgå de samme kliniske studier som originale lægemidler. Det ville være forkert at behandle patienter med placebo i forsøg, hvor de terapeutiske sammenhænge allerede er veldokumenterede. For at blive godkendt skal biosimilars derimod dokumentere konsistens med referencelægemidlet på alle vigtige egenskaber. Ekstrapoleres indikationer anderledes for biosimilars end for originale lægemidler? Nej, ekstrapolation foregår efter de samme principper, som når fremstillingsprocessen ændres for et originalt, hvilket sker jævnligt. Her ekstrapoleres ligeledes på baggrund af analyser og den samlede dokumentation, og der foretages normalt ikke nye kliniske studier. For biosimilars vurderes alle indikationer grundigt, og der foretages et klinisk studie af den mest følsomme indikation, så der ekstrapoleres bestemt ikke automatisk. Har et biosimilar altid samme kvalitet som det originale reference? I forhold til kvalitet og sikkerhed kan vi sige helt utvetydigt, at biosimilars er lige så gode som originale lægemidler ellers bliver de ikke godkendt af EMA. Vi ser hverken færre eller flere eksempler på bivirkninger fra biosimilars end for andre biologiske lægemidler. Eventuelle bivirkninger ved at skifte mellem dem kan også skyldes skiftet i sig selv. EMA s krav til kvalitet og sikkerhed er identiske for biosimilars og originale biologiske lægemidler. Oplever du fordomme om biosimilars? Christian K. Schneider, dr.med., er formand for ekspertudvalget Biosimilar Medicinal Products Working Party i Det Europæiske Lægemiddelagentur og Sundhedsstyrelsens afdelingslæge for udvikling og evaluering. 5
6 Kvalitetskontrol gennem alle led Biosimilars produceres dels af medicinalvirksomheder med speciale i fremstilling af lægemidler uden patentbeskyttelse, dels af medicinalvirksomheder, der både fremstiller biosimilars og lægemidler, som de ejer et gældende patent på. Der er nemlig ingen praktiske hindringer for, at en konkurrerende medicinalvirksomhed kan producere et ligeværdigt biologisk, når patentbeskyttelsen på et originalt udløber. Fælles for alle producenter af biosimilars er, at de er underlagt streng kvalitetskontrol. Fremstillingen kontrolleres af myndighederne Producenter af biosimilars er underlagt den samme kontrol, som andre medicinproducenter i EU, hvilket betyder, at de nationale agenturer aflægger både rutinemæssige og uanmeldte besøg for at kontrollere, om reglerne for god fremstillingspraksis (Good Manufacturing Practice) overholdes. Produktionen af biosimilars er omkostningstung og tager mellem 6 og 9 år. Da de forudgående analyser af referencemedicinen og myndighedernes krav til dokumentation og overvågning af medicinen efter markedsintroduktion desuden er meget ressourcekrævende, kræver det en velkonsolideret medicinalvirksomhed at sende biosimilars på markedet. Overvågning af biosimilars i brug Ligesom for andre biologiske lægemidler består en del af godkendelsen af et biosimilar i en vurdering af, om producentens såkaldte pharmacovigilance-systemer på plads. Her er tale om beredskaber, der kan opdage, vurdere og informere om uønskede effekter og andre pro-blemer med lægemidlet efter dets markedsintroduktion. Når medicinen er på markedet, fortsætter overvågningen (Post- Marketing Surveillance). Uønskede virkninger eller tegn derpå indberettes til EMA og offentliggøres i EudraVigilance-databasen, ligesom der udarbejdes regelmæssige rapporter om sikkerhedssituationen (Periodic Safety Update Reports). Der udføres eventuelt yderligere sikkerhedsstudier (Post-Authorisation Safety Studies) også kendt som fase 4-forsøg. For hvert foreligger desuden en risikostyringsplan (Risk Management Plan) om lægemidlets sikkerhed. Planen skal godkendes af Det Europæiske Lægemiddelagentur og er offentligt tilgængelig. Så længe medicinen er på markedet, bliver planen løbende ajourført. Et biosimilar starter enten som en klonet cellelinje med det rette gen eller dyrkningsklare cellekulturer, som producenten af biosimilars har fremstillet eller indkøbt. Cellekulturerne opdyrkes, cellerne høstes og forarbejdes, hvorefter den aktive ingrediens oprenses og forbindes med hjælpestoffer. 6
7 Biosimilars er vigtige for fremtidens sundhedsvæsen Fordelene ved biosimilars er mange konkurrencen mellem lige gode lægemidler giver besparelser for sundhedsvæsenet, flere patienter kan behandles inden for den samme økonomiske ramme, nye og forbedrede behandlinger bliver mere økonomisk tilgængelige, forsyningssikkerheden forbedres, og medicinalvirksomhederne får et større incitament til at forske og udvikle nye behandlinger. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at anvendelsen af biosimilars i Danmark kun udvikler sig langsomt. Da generika blev introduceret i Danmark, blev det mødt med modstand, der kan sammenlignes med modstanden mod biosimilars i dag. Siden har generika vist sig som et af de mest effektive redskaber til at prioritere sundhedsvæsenets medicinudgifter og dermed skabt luft i sundhedsvæsenets medicinudgifter til at udbrede etablerede behandlinger og tilbyde nye typer lægemidler og nye behandlinger til flere patienter. Enighed om sikkerhed for virkning og kvalitet Både europæiske og nationale myndigheder informerer om fordelene ved biosimilars. I maj 2013 udgav Europa-Kommissionen eksempelvis en konsensusrapport med titlen What you Need to Know about Biosimilar Medicinal Products, der er udarbejdet af en bredt funderet ekspertgruppe med deltagelse af læger, forskere, medicinalindustrien, patientorganisationer og europæiske sundhedsmyndigheder. Rapporten informerer læger, patienter og beslutningstagere om, hvordan Det Europæiske Lægemiddelagenturs godkendelse giver sikkerhed for, at et biosimilar er ligeværdigt med det originale referenceprodukt. At der ikke kan lægges videnskabelige argumenter til grund for en forventning om, at et biosimilar skulle virke anderledes i klinisk praksis end referencelægemidlet, var ligeledes konklusionen, da det anerkendte videnskabelige tidsskift Blood i december 2012 bragte en artikel (kvalitetssikret med peer review), hvor 19 eksperter gennemgår argumenter for og imod biosimilars. De konkluderer, at der skal demonstreres samme virkning, kvalitet og sikkerhed for at opnå myndighedernes godkendelse, og at modstanden mod biosimilars i dag typisk bunder i manglende indsigt i de principper og procedurer, som ligger bag myndighedernes godkendelse. Fremtidens sundhedsvæsen har brug for biosimilars I lighed med generika er brugen af biosimilars et værdifuldt redskab for et offentligt sundhedsvæsen, der skal fungere inden for et begrænset budget. Det offentlige sundhedsvæsen kæmper allerede i dag med voldsomt stigende udgifter til hospitalsmedicin i takt med en højere gennemsnitlig levealder, flere tilfælde af livsstilssygdomme og en voksende palet af behandlingsmuligheder. Alt tyder på, at denne udvikling vil fortsætte i fremtiden. Derfor har det offentlige sundhedsvæsen brug for biosimilars. Kilder: Europa-Kommissionen (2013): What you Need to Know about Biosimilar Medicinal Products. A Consensus Information Document. Process on Corporate Responsibility in the Field of Pharmaceuticals: Access to Medicines in Europe. Generaldirektoratet for Erhvervspolitik. Blood (2012): Biosimilars: what clinicians should know. Weise M, Bielsky MC, De Smet K, et al. Blood. 2012;120(26):
8 Fakta om biologiske lægemidler og biosimilars e lægemidler er specialiserede lægemidler, som giver en målrettet terapi mod bestemte sygdomsprocesser. e lægemidler er et af medicinalindustriens hurtigst voksende områder, og de udfylder en stadigt vigtigere rolle i sygehussektorens behandlingstilbud, hvilket har medført stærkt stigende medicinudgifter i sygehussektoren. Ifølge tal fra Amgros (2013) og Medstat.dk (2013) lagde blot 10 biologiske lægemidler beslag på mere end 30 % af sygehussektorens samlede medicinudgifter i Biosimilære lægemidler biosimilars er ligeværdige behandlinger til biologiske lægemidler, hvis patentbeskyttelse er udløbet. De har samme kvalitet, sikkerhed og terapeutisk virkning som det originale biologiske, hvilket øger konkurrencen på markedet. Brochuren er vurderet af Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien uden at give anledning til forbehold: Det er granskningsmandspanelets opfattelse, at brochuren er af rent oplysende karakter for biosimilars som en type, og at dette sker uden direkte nævnelse eller anprisning af specifikke lægemidler. Forskelle og ligheder Molekylernes størrelse og struktur Små med enkel struktur Store med kompleks struktur Produktion Kemisk Syntese i levende celler (biologisk variation) Stabilitet Stabil Instabil (opbevares på køl) Store med kompleks struktur Syntese i levende celler (biologisk variation) Instabil (opbevares på køl) Udviklingstid Ca. 3 år Ca. 6-9 år Ca år Krav om kliniske studier Registrering Traditionelle lægemidler Generika Biosimilars Referencemedicin Bioækvivalensstudier National eller europæisk procedure e lægemidler Kliniske studier, fase 1 og 3 Central procedure (EMA) Risikostyringsplan Nej Ja Ja Investering efter registrering Lav Middel Høj Besparelsespotentiale Stort Stort - Substituerbart Ja Nej Nej Kliniske studier, fase 1, 2 og 3 Central procedure (EMA) I denne folder kan du læse flere fakta om biosimilars. Find mere information her: Industriforeningen for Generiske Lægemidler
Danmarks Apotekerforening. Danmark har Europas billigste kopimedicin i 2018
Danmarks Apotekerforening Analyse 15. november 2018 Danmark har Europas billigste kopimedicin i 2018 Danske apoteker har Europas laveste priser på medicin udsat for generisk konkurrence såkaldt kopimedicin
Læs mereLægemidler: Godkendelse, ibrugtagning, betaling. Hvem bestemmer -?
Lægemidler: Godkendelse, ibrugtagning, betaling Hvem bestemmer -? Lægemidler EU: Politisk ønske om rettidig (hurtig) og lige adgang til nye lægemidler til sygdomme med stort behov for ny behandling Ved
Læs mereBiosimilære lægemidler Q&A s
Biosimilære lægemidler Q&A s 01. juli 2015 Dok.no. 195296 Version 1.0 Dette informationsmateriale henvender sig til patienter og patientforeninger. Fremstillingsprocessen af biologiske lægemidler (originale
Læs mereHvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen?
Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Lone Ekstrøm Ragn, RA/QA Konsulent Tirsdag den 17. juni 2014, 17.10 17.30 Ragn Regulatory Consulting Børn som forsøgsdeltagere
Læs mereLægemiddelstyrelsens perspektiv på pædiatriske studier
Lægemiddelstyrelsens perspektiv på pædiatriske studier DanPedMed 3.3.2017 Marianne Orholm EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1901/2006 af 12. december 2006 om lægemidler til pædiatrisk brug
Læs mereKliniske aspekter og udfordringer ved brug af originale og biosimilære monoklonale antistoffer
Kliniske aspekter og udfordringer ved brug af originale og biosimilære monoklonale antistoffer Ledende overlæge, adj. professor Hanne Rolighed Christensen Klinisk farmakologisk afdeling, Bispebjerg og
Læs mereOfte stillede spørgsmål
4. november 2011 EMA/527628/2011 Direktionen Dette dokument giver svar på de oftest stillede spørgsmål til Det Europæiske Lægemiddelagentur. Hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål her, bedes du sende
Læs mere1. Indledning Danske Regioner har iværksat en række initiativer på medicinområdet for at sikre en effektiv anvendelse af især sygehusmedicin.
N O T A T Model for vurdering af lægemidler 04-04-2016 Sag nr. 16/551 Dokumentnr. 13982/16 Thomas Birk Andersen Ann Vilhelmsen 1. Indledning Danske Regioner har iværksat en række initiativer på medicinområdet
Læs mereOfte stillede spørgsmål
13. februar 2017 EMA/527628/2011 Rev. 1 Direktionen Dette dokument giver svar på de oftest stillede spørgsmål til Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). Hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål her,
Læs mereSpørgsmål og svar om biologiske og biosimilære lægemidler. Generelle spørgsmål om biologiske og biosimilære lægemidler
1. oktober 2015 Opdateret 5. april 2016 Spørgsmål og svar om biologiske og biosimilære lægemidler Generelle spørgsmål om biologiske og biosimilære lægemidler Hvad er et biologisk lægemiddel? Et biologisk
Læs mereGodkendelse af medicinsk udstyr
Godkendelse af medicinsk udstyr 2 Hvad er medicinsk udstyr? Medicoprodukter eller medicinsk udstyr er populært sagt alt det udstyr, der omgiver os hos lægen, på hospitalet eller som hjælpemidler i hjemmeplejen.
Læs merePrioritering af medicin i Region Hovedstaden
Center for Sundhed Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B Telefon 38665000 Direkte 38665318 Web www.regionh.dk Journal-nr.: 19048757 Ref.: ABAR0067 Dato: 20. september Spørgsmål nr.:
Læs mereSundhedssektorens økonomi, udgiftsudvikling, hvad driver udviklingen? NETØK seminaret den 4. marts 2016 Netværk for Økonomisk Politisk Debat (NETØK)
Sundhedssektorens økonomi, udgiftsudvikling, hvad driver udviklingen? NETØK seminaret den 4. marts 2016 Netværk for Økonomisk Politisk Debat (NETØK) Jørgen Clausen, cheføkonom Lif (Lægemiddelindustriforeningen)
Læs mereLÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr
LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,
Læs mereFIND VEJ GENNEM EMA SÅDAN BEHANDLER EMA OG HORIZON SCANNING I AMGROS ANSØGNINGER VEDRØRENDE MARKEDSFØRINGSTILLADELSER FOR LÆGEMIDLER
FIND VEJ GENNEM EMA SÅDAN BEHANDLER EMA OG HORIZON SCANNING I AMGROS ANSØGNINGER VEDRØRENDE MARKEDSFØRINGSTILLADELSER FOR LÆGEMIDLER FORORD I Amgros har vi en meget vigtig opgave i at skabe bedre beslutningsgrundlag
Læs mereOm GCP. Birgitte Vilsbøll Hansen GCP-koordinator Leder af GCP-enheden i København
Om GCP Birgitte Vilsbøll Hansen GCP-koordinator Leder af GCP-enheden i København Hvad står GCP for? GCP = Good Clinical Practice (Good Clinical Trial Practice) Lidt historie... 1964 World Medical Association
Læs mere27-04-2011. Disposition. Markedsfordelingen, AIP 16.000. - Fratagelse af tilskud økonomi på bekostning af kvalitet?
- Fratagelse af tilskud økonomi på bekostning af kvalitet? Disposition Lidt om pengene Sektor overgange Prioritering eller optimering? Steffen Thirstrup Institutchef, PhD IRF Revurdering af tilskud Sektor
Læs mereLægemidlerne anvendes til behandling af moderat til svær depression ( major depression ) hos voksne.
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 207 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelser med betingelser for lægemidlerne
Læs mereFakta om skift mellem biologiske lægemidler med samme virkningsmekanisme
NOTAT September 2010 Fakta om skift mellem biologiske lægemidler med samme virkningsmekanisme og indikationer Introduktion: Dette dokument er baseret på publicerede fakta vedrørende biosimilære lægemidler
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt. Patienten i kliniske lægemiddelforsøg
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Side Forord Formålet med denne pjece er at give dig og
Læs mereVejledning til ansøgning om generelt tilskud. Lovgrundlag
Vejledning til ansøgning om generelt tilskud Lovgrundlag Lægemiddelstyrelsen træffer i henhold til sundhedslovens 144, stk. 1-3, samt sundhedslovens 152, stk. 2 og 4, afgørelse om, hvorvidt Regionsrådet
Læs mereEuropaudvalget EUU alm. del - Bilag 421 Offentligt
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 421 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet INCRELEX til sjældne
Læs mereBilag Journalnummer Kontor C.2-0 EUK 2. marts 2005
Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 43 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 2. marts 2005 KOMITÉSAG Til underretning
Læs mereAmgros udbud og effekt. Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014
Amgros udbud og effekt Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014 Hvilke variable har betydning for prognosticering af lægemiddeløkonomi? Nye lægemidler Hvad er i pipeline ift.
Læs mereFortrolighedserklæring for Pharmacovigilancedata
Fortrolighedserklæring for Pharmacovigilancedata Bayer tager produktsikkerhed og dit privatliv alvorligt. Bayer A / S, Arne Jacobsens Allé 13, 6. sal, 2300 København, (herefter "Bayer", "os", "vores" og
Læs mereReager på alvorlige og uventede bivirkninger. www.meldenbivirkning.dk
Reager på alvorlige og uventede bivirkninger www.meldenbivirkning.dk Hvad sker der, når jeg melder en bivirkning? Hvordan melder jeg bivirkninger? Hvilke bivirkninger skal jeg melde? Hvorfor skal jeg melde
Læs mereRegeringen kan støtte forslaget.
Europaudvalget, Sundhedsudvalget EUU alm. del - Bilag 7,SUU alm. del - Bilag 8 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 4.
Læs mereSundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 243 Offentligt. Resumé
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 243 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 30. januar 2009 Kontor: Lægemiddelkontoret J.nr.: 2009-1307-398 Sagsbeh.: kfh Fil-navn: Grundnotat Intanza
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0046/291. Ændringsforslag. Mireille D'Ornano for ENF-Gruppen
7.3.2016 A8-0046/291 Ændringsforslag 291 Mireille D'Ornano for ENF-Gruppen Betænkning Françoise Grossetête om veterinærlægemidler COM(2014)0558 C8-0164/2014 2014/0257(COD) A8-0046/2016 Forslag til forordning
Læs mereLægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse
Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 3: Lovkundskab Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 3: Lovkundskab MED svar Tjek, at eksamensnummeret
Læs mereEuropaudvalget EUU alm. del - Bilag 156 Offentligt
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 156 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse med betingelser for lægemidlet
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ***I UDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2008/0045(COD) 26.6.2008 ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af
Læs mereSøgevejledning til brug ved interesse i at deltage i et klinisk lægemiddelforsøg
Søgevejledning til brug ved interesse i at deltage i et klinisk lægemiddelforsøg Denne søgevejledning er udarbejdet af AbbVie A/S med inspiration og hjælp fra patientforeningerne; FNUG, LYLE, CCF, DPF
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II 9.2 A Medicinsk behandling, herunder indførelse af nye lægemidler Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen Vurderinger af lægemidler i Kræftstyregruppen
Læs mereÅrsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen
Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet 1. Årsrapporten er tænkt
Læs mereReferat af 15. møde i Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) afholdt torsdag den 30. januar 2014
17-02-2014 Sag nr. 14/488 Dokumentnr. 6013/14 Thomas Birk Andersen Tel. 35 29 82 70 Referat af 15. møde i Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) afholdt torsdag den 30. januar 2014 E-mail: tad@regioner.dk
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. februar 2005
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 138 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. februar 2005 KOMITÉSAG Til underretning
Læs mereEuropaudvalget 2000 KOM (2000) 0737 Offentligt
Europaudvalget 2000 KOM (2000) 0737 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.11.2000 KOM(2000) 737 endelig om ketamin i henhold til den fælles aktion vedrørende nye former
Læs mereRegisterdata til håndtering af nye lægemidler. Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig
Registerdata til håndtering af nye lægemidler Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig Sektionens organisation Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr/v Henrik G
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/0257(COD) 6.1.2010 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Udvalget om Miljø,
Læs mereHvordan bruger vi sikkerhedsdata i et lægemiddelfirma? Ebbe Englev, læge Medicinsk direktør Abbott Laboratories A/S
Hvordan bruger vi sikkerhedsdata i et lægemiddelfirma? Ebbe Englev, læge Medicinsk direktør Abbott Laboratories A/S Forsknings-/udviklingsprocessen 10-15 år fra idé til færdigt produkt Vurdering af sikkerhed
Læs mereEuropaudvalget EUU alm. del - Bilag 143 Offentligt. Resumé
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 143 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse med betingelser for lægemidlet
Læs mereGrundnotat til Folketingets Europaudvalg om udstedelse af markedsføringstilladelse under særlige omstændigheder for lægemidlet Celvapan
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 261 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om udstedelse af markedsføringstilladelse under særlige omstændigheder for lægemidlet Celvapan Resumé En vedtagelse
Læs mereTør du indrømme, du elsker den?
Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd
Læs mereNOTAT. Lægemiddeludgifter. Dato: 4. december 2015
NOTAT Dato: 4. december 2015 Lægemiddeludgifter Danske Regioner har den 2. december 2015 rundsendt notat, der indeholder en række bemærkninger til udgiftsudviklingen på lægemiddelområdet. Lif redegør nedenfor
Læs mereEr lægemiddelindustrien syndebuk i prioriteringsdebatten? Sundhedspolitisk chefkonsulent, Louise Broe, 7. Marts 2018
Er lægemiddelindustrien syndebuk i prioriteringsdebatten? Sundhedspolitisk chefkonsulent, Louise Broe, 7. Marts 2018 Lif Medicinindustriens stemme i Danmark Lif repræsenterer den forskningsbaserede lægemiddelindustri
Læs mere2. Medicinrådets formål Medicinrådets formål kan opsummeres som følgende tre punkter:
N O T A T Modelbeskrivelse for ny medicinorganisation 1. Indledning Dette notat beskriver modellen for en ny medicinorganisation, som bygger videre på erfaringerne fra regionernes to eksisterende medicinråd,
Læs mereSPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning
Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret
Læs mereBekendtgørelse om fremstilling, indførsel og distribution af aktive stoffer til fremstilling af lægemidler 1)
BEK nr 1360 af 18/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1211494 Senere ændringer til
Læs mereThe Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark
The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne
Læs mereHvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?
Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set
Læs mereÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012
ÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012 2013 Årsrapport for indberetninger af produktfejl og tilbagekaldelser af lægemidler i 2012 Sundhedsstyrelsen, 2013 Sundhedsstyrelsen
Læs mereEUPATI. Europæisk Patient Akademi
EUPATI Europæisk Patient Akademi EUPATIS formål At bidrage til paradigmeskift for patientinvolvering og partnerskaber At udvikle videnskabelig korrekt, troværdig og opdateret information om medicinsk forskning
Læs mereSøgevejledning til brug ved interesse i at deltage i et klinisk lægemiddelforsøg
Søgevejledning til brug ved interesse i at deltage i et klinisk lægemiddelforsøg Denne søgevejledning er udarbejdet af AbbVie A/S med inspiration og hjælp fra patientforeningerne; FNUG, LYLE, CCF, DPF
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af
Læs mereDiagnostisk radiologi.
Diagnostisk radiologi. Radiologi omfatter aspekter af medicinsk billeddannelse, som giver information om organismens anatomi, funktion og sygdomsenheder, og de dele af interventionel radiologi samt invasiv
Læs mereEuropaudvalget EUU alm. del - Bilag 105 Offentligt
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 105 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet Tandemact pioglitazon
Læs mereFakta om skift mellem biologiske lægemidler med samme virkningsmekanisme
NOTAT Maj 2014 Fakta om skift mellem biologiske lægemidler med samme virkningsmekanisme og indikationer Introduktion Dette dokument er baseret på publicerede fakta vedrørende biosimilære lægemidler samt
Læs mereBoksord. Fra patent til patient. Forskning og udvikling. Patentering. Præklinisk udvikling. Formulering. Produktion
Boksord fra patent til patient Fra patent til patient Forskning og udvikling Patentering Præklinisk udvikling Formulering Produktion Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Registrering Pharmacovigilance Kvalitetssikring
Læs mereSundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 702 Offentligt
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 702 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse på særlige vilkår for lægemidlet
Læs mereBiomarkører (Biomarkers)
https://www.eupati.eu Biomarkører (Biomarkers) Introduktion En biologisk markør er et pålideligt målepunkt, der kan sige noget om en persons helbred eller udviklingen i en sygdom. For eksempel om der er
Læs mereSundhedsprofil: Forhøjet stofskifte
Hvad er - Forhøjet stofskifte? 2014 Sundhedsprofil: Forhøjet stofskifte Brug den medicinske mulighed til reel helbredelse Dialog & Opgave Forhøjet stofskifte er en af de sygdomme, der er kategoriseret
Læs mere38% Forsikringspatienter
Notat Privathospitalerne i tal Til: Fra: BPK MMM Dansk Erhverv har i en medlemsundersøgelse undersøgt de privathospitaler og klinikker, der hører under Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.
Læs mereAfgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid).
København, den 23. marts 2016 AFGØRELSE Afgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid). Granskningsmandspanelet har dags dato truffet følgende afgørelse i klagesagen imellem
Læs mereBoksord. Fra patent til patient. Forskning og udvikling. Patentering. Præklinisk udvikling. Formulering. Produktion
Boksord fra patent til patient Fra patent til patient Forskning og udvikling Patentering Præklinisk udvikling Formulering Produktion Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Registrering Pharmacovigilance Kvalitetssikring
Læs mereTovholdere giver overblik
Boksord fra patent til patient Af Anne Cathrine Schjøtt Tovholdere giver overblik En regulatorisk afdeling holder trådene sammen og guider afdelinger i en medicinal virksomhed, så virksomheden overholder
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked FORELØBIG 2003/0151(CNS) 22. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked
Læs mereBilag Journalnummer Kontor C.2-0 EUK 27. juni 2005
Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 204 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 27. juni 2005 KOMITÉSAG Til underretning
Læs mereNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 69 Offentligt 08.11.2006 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens forordning for principper for god fremstillingspraksis for materialer og genstande bestemt
Læs mereGrundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 339 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 9. marts 2009 Sags.nr.: 0902140 Sagsbeh.: SUMTSP / Lægemiddelkontoret Dok nr: 14612 Grundnotat til Folketingets
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk
Læs mere1. Baggrund Danske Regioners bestyrelse har den 4. februar 2016 besluttet en ny medicinmodel. Hovedprincipperne beskrives nedenfor.
N O T A T 05-02-2015 Sagsnr. 15/1370 Dok.nr. 7114/16 Ny model for vurdering af lægemidler 1. Baggrund Danske Regioners bestyrelse har den 4. februar 2016 besluttet en ny medicinmodel. Hovedprincipperne
Læs mereMedicinal- og medicomarkedet er enormt prisbevidst. Er et lægemiddel eller medicinsk
Boksord fra patent til patient Af Anne Cathrine Schjøtt Overbevis beslutningstagerne om bedre og billigere medicinalprodukt Det er ikke nok bare at sige, at et nyt medicinalprodukt er bedre. Hvis det skal
Læs mereFlemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S 7. Oktober 2015 Rebild 1
Hvordan har udviklingen været i lægemiddeludgifter de seneste par år, på hvilke områder, og hvad forventer vi for de kommende år? Kan noget mindske stigningen? Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S
Læs mereHvad mener industrien om off-label brug og hvorfor? Ved Ida Sofie Jensen, Lif
Hvad mener industrien om off-label brug og hvorfor? Ved Ida Sofie Jensen, Lif Ida Sofie Jensen Background: University degree in Political Science & Economy Executive Management Programme at INSEAD and
Læs merePaneldebat NETØK seminar om Sundhed, Sygdom og Økonomi d. 4. marts 2016
Opgang Blok A Afsnit 1. sal Center for Økonomi Budget og Byggestyring Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 59 17 Mail oekonomi@regionh.dk Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 30113721
Læs mereHospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling
Hospitaler Én indgang til sundhedssystemet I dag har sundhedssystemet nogle grundlæggende strukturelle udfordringer, da opgaverne er fordelt på henholdsvis regionerne og kommuner. Det er et problem for
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold
Læs mereParkinson Café 3400 Hillerød. 15. Oktober 2018
Parkinson Café 3400 Hillerød 15. Oktober 2018 Agenda Velkomst / Navneskilte Kaffe og kage Sang fra Højskolesangbogen Hvad Grønnegade centret tilbyder (Bendt Pedersen) Opfølgning på balancevest (Anders)
Læs mereStigende regionale udgifter til medicintilskud i 2014
På baggrund af data fra Lægemiddelstatistikregisteret følger Statens Serum Institut løbende det tilskudsberettigede salg af lægemidler til enkeltpersoner. MedicinØkonomi - Indblik bliver offentliggjort
Læs mereSundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 457 Offentligt
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 457 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse under særlige omstændigheder
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 2. marts 2005
Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 36 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 2. marts 2005 KOMITÉSAG Til underretning
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0188 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0188 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 28.3.2014 COM(2014) 188 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET i henhold til artikel 25 i Europa-Parlamentets
Læs mereS T A T U S R A P P O R T
Jour.nr. 1121-989 S T A T U S R A P P O R T om bivirkninger og forbrug af Ritalin og Eltroxin Lægemiddelstyrelsen Afdeling for Forbrugersikkerhed August 20 Indhold INTRODUKTION... 2 OVERVÅGNING AF LÆGEMIDDELSIKKERHED...
Læs mereBesvarelse af spørgsmål nr. 265 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 16.
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 265 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 18. april 2006 Kontor: Lægemiddelkontoret J.nr.: 2006-13009-331 Sagsbeh.: TBA Fil-navn: Dokument
Læs mereTilskudspriser til medicin Når (lidt) mere egenbetaling skaber (meget) mere konkurrence. Ulrich Kaiser Susan J. Mendez Thomas Rønde Hannes Ullrich
Tilskudspriser til medicin Når (lidt) mere egenbetaling skaber (meget) mere konkurrence Ulrich Kaiser Susan J. Mendez Thomas Rønde Hannes Ullrich Introduktion Store og stigende medicinudgifter i DK: 4
Læs mereFagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase
Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Trombose og Hæmostase Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle
Læs mereÅrsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereCAMSS analysen vurderer standarder inden for følgende 4 kategorier og et antal subkategorier.
Bilag 4a CAMSS 1 vurdering af GS1-standarder til implantatregisteret 1. Baggrund Det er aftalt i økonomiaftalen for 2016 mellem Regeringen og Danske Regioner, at der skal etableres et nationalt implantatregister.
Læs mereHVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER?
HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER? Cheftoksikolog Karl-Heinz Cohr Dansk Toksikologi Center ATV MØDE MILJØDEBAT GRÆNSEVÆRDIER - RISIKOASPEKTER SCHÆFFERGÅRDEN 16. juni 2004 HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER?
Læs mereÅrsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereProteinfoldning og chaperoner
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,
Læs mereEUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/24/EF. af 31. marts 2004
30.4.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 136/85 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/24/EF af 31. marts 2004 om ændring af direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske
Læs mereEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/24/EF
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/24/EF af 31. marts 2004 om ændring af direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler for så vidt angår traditionelle
Læs mereHjælp til opfindere. 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent
Hjælp til opfindere 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent 01 Beskyttelse af dine idéer Hvis du har en idé til et nyt produkt
Læs mereSpørgsmål og svar om biocidforordningen Temamøde for producenter/importører 13. marts 2013
Spørgsmål og svar om biocidforordningen Temamøde for producenter/importører 13. marts 2013 Miljøstyrelsen inviterede den 13. marts 2013 importører, og producenter af biocidmidler til et temamøde om EU's
Læs mereRisikobaseret kvalitetsstyring hvordan?
Risikobaseret kvalitetsstyring hvordan? Risikobaseret kvalitetsstyring er en metode som anvendes indenfor mange brancher. Det er også et krav (ICH-GCP pkt. 5.0), at sponsor anvender denne metode i lægemiddelforsøg
Læs mere2014-2015. Politisk Program
2014-2015 Politisk Program FNUG arbejder for, at alle unge med gigt kan leve et godt liv. Det forsøger vi gennemført ved at: FNUG arbejder for at øge livskvaliteten for unge med gigt, fjerne social isolation
Læs mereVedr.: Høring over Medicinrådets faglige metoder og metode for Amgros omkostningsanalyse
Danske Regioner Att.: Tommy Kjelsgaard, Thomas Birk Andersen - Fremsendt pr. e-mail: tad@regioner.dk Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Telefon 33 14 00 10 mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk
Læs mereApoteket må sælge medicin med cannabis til personer med en recept på medicinen fra lægen.
1. Hvad er cannabis? Cannabis, også kaldet hash, pot, marihuana mv. - kommer ofte fra planten Cannabis sativa. Cannabis indeholder mange forskellige aktive stoffer(cannabinoider). De to stoffer man typisk
Læs mere