Da ældrechecken kom på finansloven

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Da ældrechecken kom på finansloven"

Transkript

1 Da ældrechecken kom på finansloven Partier og finansloven Lone Sewerin Seminaropgave, efterår 2003 Seminar: Den autoritative allokering af værdier i Danmark - Finansloven Emne: Partiers rolle i forhold til finansloven /1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side Indledning 1.2 Opgavens opbygning 1.3 Opgavens tema og formål 1.4 Begrundelser for til- og fravalg 1.5 Definitioner 1.6 Hypotese 1.7 Analysemodel 2. Partier og Finansloven Side Finanslovens tilblivelse 2.2 Aktørerne 2.3 Partierne 2.4 Parlamentsteorien og mærkesagerne 2.5 Opsummering: Partiernes rolle i forhold til Finansloven 3. Historien om ældrechecken Side Dansk Folkepartis position i Dansk Folkepartis mærkesager 3.3 Fra mærkesag til Finansloven 4. Budgetteori Side Inkrementalismen 4.2 Demokratisk budgetteori 4.3 Sammenligning og opsummering 5. Analyse Side Inkrementalismen i forhold til ældrechecken 5.2 Demokratisk budgetteori i forhold til ældrechecken 5.3 Opsummering 6. Diskussion Side Inkrementalismens forklaringskraft 6.2 Demokratisk budgetteoris forklaringskraft 7. Konklusion og perspektivering Side Besvarelse af problemstilling 7.2 Af- eller bekræftelse af hypotese 7.3 Perspektivering Litteraturliste Omfang eksklusive indholdsfortegnelse, figurer, noter og litteraturliste: 6398 ord /2

3 1. Indledning 1.1 Indledning Hvert år skal Danmarks husholdningsbudget - Finansloven - lægges på ny. Det står i Grundloven 1. På den måde sikres løbende, at regeringen har flertal for sin økonomiske politik 2. I praksis kan Folketingets partier let blive enige om, hvad de fleste af statens "husholdningspenge" skal bruges til. Størstedelen af budgetrammen anvendes nemlig til lovbundne bevillinger 3, f.eks. overførselsindkomster, som ikke lader sig ændre med et pennestrøg under natlige forhandlinger i Finansministeriet 4. Resten af budgetrammen - de rammebelagte eller budgetstyrede udgiftsområder - er til gengæld genstand for forhandling. Det er her, partierne kan få indflydelse på, hvad staten skal have lov at bruge penge på i det kommende finansår. Partierne går til finanslovsforhandlingerne med hver deres dagsorden 5. Hver dagsorden indeholder nogle overordnede mærkesager, som de pågældende partier vil forsøge at skaffe bevillinger til. Og det er disse mærkesagers skæbne, mediernes dækning af finanslovsforløbet koncentreres om 6. Målt i kroner og ører er partiernes mærkesager altså ikke dét, der fylder mest i den endelige finanslov. Men målt i spaltemillimeter, prime time-minutter og partiernes egen arbejdsindsats, er det mærkesagerne, der får størst opmærksomhed i finanslovsprocessen. Med denne opgave vil jeg undersøge, om mærkesagernes rolle ved finanslovsforhandlingerne passer ind i en budgetteoretisk ramme. Min problemstilling lyder: Hvordan kan generel budgetteori forklare parti-mærkesagers rolle i finanslovsprocessen? 1.2 Opgavens opbygning Opgaven tager afsæt i en kort karakteristik af finanslovsforløbet, dens aktører i almindelighed og partierne i særdeleshed (kapitel 2). Herefter gives et konkret eksempel på, hvordan en mærkesag, den såkaldte ældrecheck, blev en del af finansloven for 2003 (kapitel 3). Kapitel 4 er teoriafsnittet, hvor hovedtrækkene i henholdsvis inkrementalismen og demokratisk budgetteori ridses op. Kapitel 5 er analysen, hvor de to 1 Danmarks Riges Grundlov, 45. Jævnfør HAMMER, Erik (2000): Det statslige budget- og bevillingssystem. København: Danmarks Forvaltningshøjskoles Forlag. Side 14: "Det er baggrunden for, at der i selve grundloven ". 2 Ibid., side 14: " Disse regler skal sikre.de udgør et helt centralt element i vores politiske system". 3 Ibid., side 55, skelner mellem lovbundne og bevillingsstyrede udgiftsområder og konstaterer at "lovbundne udgifter har i de senere år udgjort hovedparten af statsbudgettets udgifter". 4 Det ville nemlig krænke ydelsesmodtagernes retskrav på at modtage ydelserne - et retskrav, der kun kan ændres, hvis Folketinget går mere drastisk til værks og ændrer den grundlæggende lovgivning for det pågældende ydelsesområde, jf. ibid. side Nogle af dagsordnerne er egentlige alternativer til regeringspartiernes finanslovsforslag. Socialdemokratiet har således udarbejdet oplægget Vi vil investere i fremtiden - Socialdemokraternes forslag til finanslov Internetadresse (26/ ): 6 Se f.eks. tema om finansloven 2004 ((26/ ): hvor de fleste artikler handler om partiers mærkesager. /3

4 teoriretninger sættes i forhold til ældrecheck-eksemplet. Analysens resultater diskuteres i kapitel 6, hvorefter der konkluderes. Kapitel 7 giver nogle bud på, hvordan opgavens tema kan videreudvikles. 1.3 Opgavens tema og formål Finansloven er opgavens overordnede tema. Opgaven skal fokusere på en enkelt aktør i finanslovsforhandlingerne, partierne, med generel budgetteori som teoretisk omdrejningspunkt. Partiers ageren er et centralt analyseområde indenfor statskundskaben 7, ofte med organisationsteori, demokratiteori eller magtteori som tilgang. Forhold angående finansloven vil derimod typisk blive analyseret ved hjælp af budgetteori(er). Jeg finder det derfor oplagt at foretage en kobling og undersøge, om generel budgetteori kan forklare partiernes opførsel, konkretiseret gennem eksemplet mærkesager, under finanslovsforhandlingerne. Målet med opgaven er altså ikke at undersøge hvilken rolle mærkesagerne spiller, idet jeg som udgangspunkt antager, at mærkesagerne får stor opmærksomhed sammenholdt med, hvor meget de "fylder" i kroner og øre på finansloven. I stedet ønsker jeg at lægge op til en teoretisk diskussion om, hvorvidt generel budgetteori kan dække også dette aspekt af budgetlægningen. 1.4 Begrundelser for til- og fravalg Finanslovsforløbet foregår i et samspil mellem en række aktører 8. I den sammenhæng er partierne særligt interessante, fordi det er parti-interesser, der går igen hos hovedaktører som regering, finansudvalg og folketing 9. En fokusering på partiernes særlige karakteristika kan dermed også øge forståelsen for, hvorfor finanslovsforhandlingernes øvrige aktører agerer, som de gør. Partiteori er et bredt og komplekst forskningsfelt, så jeg afgrænser mig til at beskæftige mig med et enkelt af partiernes fællestræk: at de har mærkesager. Denne afgrænsning sker for at undgå, at partiteorien kommer til at skygge for budgetteorien, som denne opgave ifølge sin problemformulering skal bygge på. Jeg gør mærkesager til genstand for min analyse, fordi netop dette partikendetegn har tydelige paralleller til finansloven. Partiernes mærkesager formuleres punkt for punkt i partiprogrammer o.lign., mens finanslovens paragraffer ligeledes udgør en politisk prioritering i punktform. For at gøre analysen mere kontant, belyser jeg mærkesagernes rolle i finanslovsprocessen ved hjælp af et konkret eksempel: den såkaldte ældrecheck, som Dansk Folkeparti fik forhandlet ind i finansloven for Denne case er dels valgt, fordi den nøje svarer til min definition på en mærkesag, jf. afsnit 1.4, og dels på grund af sin aktualitet - ældrechecken er også i spil ved de aktuelle forhandlinger om finansloven for Blandt de generelle budgetteorier har jeg valgt at anvende inkrementalismen, idet denne teoriretning med sit syn på budgetlægning som en årligt tilbagevendende proces med minimale forandringer fra gang til gang må 7 Det konstateres f.eks. i KNUDSEN, Tim (red.)(2000): Kernebegreber i statskundskab. København: Forlaget Thomson GadJura. Side 114: "Studiet af politiske partier og deres funktionsmåder befinder sig således i politologiens kerne". 8 Jeg har opstillet finanslovsforhandlingernes hovedaktører i afsnit Jævnfør JENSEN, Henrik (2002): Partigrupperne i Folketinget. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Jensen argumenterer for, at Folketingets partigrupper optræder som enhedsaktører (side 43: " Folketingets ti partigrupper er i stand til at opretholde en relativt permanent arbejdsdeling, optræde som enhedsaktører og gensidigt repræsentere hinanden "), hvor hyppig koordinering af synspunkter gør samtlige gruppemedlemmer i stand til at agere på partiets vegne i forskellige sammenhænge. Dette må så også gælde, når partirepræsentanter forhandler i f.eks. finansudvalget. /4

5 antages at have en god forklaringskraft i forhold til de danske finanslovsforhandlinger. For at skærpe mit fokus på partier, inddrager jeg desuden demokratisk budgetteori, som den præsenteres af Anthony Downs i artiklen "Why the Government Budget Is Too Small in a Democracy". 10 Opgaven skrives primært på baggrund af den litteratur, der udgør fælles pensum på seminaret Den autoritative allokering af værdier i Danmark - Finansloven, som udbydes på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet i efteråret Som supplerende litteratur anvendes en række avisartikler og websites, som leverer faktuelle oplysninger om opgavens case. 1.5 Definitioner Partier: I denne opgave sætter jeg lighedstegn mellem parti og folketingsgruppe, idet jeg antager, at folketingsgruppen opfører sig i overensstemmelse med sit partiprogram. Jeg opfatter altså - i forlængelse af Jensen (2002) - folketingsgruppen og partiet som enhedsaktør. Mærkesag: En enkeltsag, som er en af yderste vigtighed for partiet. Mærkesagen kan ses som en konkretisering af partiets program. Partiet bruger mærkesagen til profilering. Finanslovsproces: Forløbet før, under og efter et konkret finansår, jf. figur 1. I denne opgave bruges begrebet især om forhandlingerne, der finder sted i tidsrummet omkring og 3. fremlæggelserne af finanslovsforslaget. 1.6 Hypotese Jeg inddrager to forskellige budgetteorier - inkrementalismen og demokratisk budgetteori - fordi jeg antager, at ingen af dem i sig selv kan give et fyldestgørende svar på min problemstilling: Hvordan kan generel budgetteori forklare parti-mærkesagers rolle i finanslovsprocessen? Min hypotese er derfor: Inkrementalismen og den demokratiske budgetteori kan med fordel supplere hinanden i at forklare parti-mærkesagers rolle i finanslovsprocessen. 1.7 Analysemodel Formålet med min analyse er at vise, hvordan henholdsvis inkrementalismen og demokratisk budgetteori kan forklare parti-mærkesagers rolle i finanslovsforhandlingerne. Analysen skal altså sammenligne og forsøge at sammenkæde de to teoriers syn på aktører (her: partier), budgettet (her: mærkesagers relevans) og processen (her: finanslovsforhandlingerne), hvorefter jeg skal teste teoriernes forklaringskraft på en konkret case. Min analysemodel får derfor tre trin: 1: Redegørelse for teoriernes aktørsyn, budgetsyn og processyn. 10 DOWNS, Anthony (1991): "Why the Government Budget Is Too Small in a Democracy". Artikel i HYDE, Albert C. (1991): Government Budgeting Theory, Process, Politics. Belmont, Californien: Wadsworth Publishing Company. Side /5

6 2: Test af, hvordan teoriernes aktørsyn, budgetsyn og processyn passer på mit eksempel: ældrecheckens vej til finansloven for : Vurdering af teoriernes forklaringskraft i forhold til casen. Hypotesen bekræftes, hvis de to teorier har overvejende forskellige, men dog case-relevante, syn på aktør, budget og proces. Har teorierne helt ensartet syn på aktør, budget og proces, må hypotesen afkræftes, idet det da ikke er nødvendigt at lade dem supplere hinanden. Hypotesen må ligeledes afkræftes, hvis det viser sig, at én eller begge teorier savner forklaringskraft i forhold til ældrecheck-sagen. 2. Partier og Finansloven 2.1 Finanslovens tilblivelse Reglerne for Finansloven findes i Grundlovens Her fastsættes, at statens budget er etårigt. at Folketinget skal se forslaget til finanslov senest 4 måneder før finansårets begyndelse, og at statsregnskabet skal fremlægges for Folketinget senest 6 måneder efter finansårets afslutning. Grundloven sikrer dermed, at statsbudgettet jævnligt godkendes af et folketingsflertal. Folketinget får god tid til at sætte sig ind i forslaget til finansloven, og. at det efterfølgende kontrolleres, om finansloven er blevet overholdt. Selvom den enkelte finanslov er etårig, er finanslovsprocessen altså af væsentlig længere varighed, jævnfør figur 1. Inden finansloven træder i kraft ligger ca. et års forberedelse med budgetudarbejdelse, forhandlinger, fremsættelser samt vedtagelse i Folketinget. Når finansåret er til ende, begynder kontrolfasen med regnskab og revision. Figur 1: Finanslovsprocessen 12 År 1 År 2 År 3 Oplæg Udarbejdelse 1., 2. og 3. behandling i Folketinget Vedtagelse Finansåret Regnskab og revision 11 Jævnfør HAMMER (2000), kapitel 1.4, side Figuren er fremstillet udfra ibid., figur 1, side 13. /6

7 2.2 Aktørerne Grundloven sikrer, at der er folketingsflertal bag den gældende finanslov. Men Folketinget er blot én af flere hovedaktører i finanslovsforløbet. Andre hovedaktører er: Regeringen - udstikker hovedlinjerne til den kommende finanslov. Finansministeriet - fremstiller regeringens forslag til finanslov. Folketingets finansudvalg - er ramme for forhandlinger om finansloven. Partierne - har forskellige alternative forslag til finanslov. "Udefra" - kommer diverse interesseorganisationer, kommunernes landsforening mv. Massemedierne - følger forløbet 13. I det følgende sætter jeg fokus på partiernes rolle i finanslovsforhandlingerne. 2.3 Partierne Forslaget til finansloven er regeringens udspil til, hvad den danske stat skal bruge skattekronerne på i det kommende år. Finanslovsforslaget er dermed udtryk for regeringspartiernes politiske prioriteringer. Forslaget fremsættes skriftligt i august. På samme tid offentliggør Folketingets øvrige partier også deres ønsker til den kommende finanslov. Der er dermed lagt op til forhandling i efterårsmånederne, hvor finanslovsforslaget behandles tre gange i Folketinget med mellemliggende behandling i finansudvalget 14. For regeringspartierne gælder det om at få finjusteret finanslovsforslaget, så det kan opnå flertal i Folketinget. For de øvrige partier gælder det om at få størst mulig indflydelse på finansloven. Indflydelsen afhænger af partiernes styrkeforhold: En flertalsregering behøver således ikke rette finanslovsforslaget ind efter oppositionens ønsker, med mindre andre hensyn gør sig gældende. Omvendt kan et lille parti stå i en stærk forhandlingsposition, hvis det kan levere de afgørende stemmer til vedtagelsen af finansloven. 2.4 Parlamentsteorien og mærkesagerne Prioritering og forhandling er altså nøgleordene for partiernes rolle i forhold til finansloven. Indenfor international parlamentsteori genfindes denne rolle i rational choice-tilgangen: Politikeren er en beslutningstager, der agerer taktisk og nyttemaksimerende ud fra ønsket om at blive genvalgt. En del af de politiske prioriteringer, der kommer frem i partiernes oplæg til finanslovsforhandlingerne, bliver i dén optik til mærkesager, som partiet er nødt til at kæmpe for, hvis det vil bevare sin vælgeropbakning. Rational choice-tilgangen præger især amerikansk parlamentsforskning 15, mens komparativ analyse er dominerende indenfor parlamentsforskningen i Europa 16. Den komparative tilgang har de politiske partier i centrum og søger via systematiske sammenligninger at forklare forskelle og ligheder mellem dem. Et eksempel på den komparative tilgang er Henrik Jensens Partigrupperne i Folketinget 17, som samtidig udgør noget af den nyeste danske forskning på området. Jensens analyse tager afsæt i en idealmodel, der 13 Jævnfør KOCK, Christian: "Nyheder og gammelheder". Artikel i fagbladet Journalisten nr. 14, 2003 Internetadresse (15/9 2003): 14 JENSEN (2002), kapitel 4.1., side Den afspejler til dels også det parlamentariske system i USA, jævnfør ibid., side Ibid., side 23: " den internationale parlamentsforskning " /7

8 bygger på "nogle formodet centrale og hidtil stabile institutionelle træk ved de danske partigrupper" 18. Partigrupperne i Jensens model har tre træk: De karakteriseres af permanent arbejdsdeling, gensidig repræsentation og en optræden som enhedsaktør 19. Jensens analyse viser herefter, at virkelighedens folketingsgrupper faktisk følger denne model. Partigruppens medlemmer indgår - på gruppens vegne - i forskellige sammenhænge, men intern koordination sikrer, at der handles i overensstemmelse med gruppens ønsker. Partigruppen kan dermed opfattes som en enhedsaktør, hvor det enkelte gruppemedlem i forskellige sammenhænge taler med gruppens stemme. Ud fra Jensens model, er det altså partiernes overordnede ønsker, der kommer til udtryk under finanslovsforhandlingerne - uanset om vi befinder os i Folketinget, finansudvalget eller regeringen. I forlængelse af Jensen (2002) kan Folketingets partigrupper og deres respektive moderpartier opfattes som enhedsaktører. Det er således dybest set moderpartiets grundholdninger og mærkesager, som de udtrykkes i partiprogrammerne, der føres videre i finanslovsforhandlingerne. Denne sammenhæng er vist i figur 2. Figur 2: Partiet som enhedsaktør Partiets grundholdninger/mærkesager/ partiprogram = Folketingsgruppens grundholdninger/mærkesager/ partiprogram = Forhandlernes dagsorden 2.5 Opsummering: Partiernes rolle i forhold til Finansloven Partiernes rolle i finanslovsforhandlingerne kan beskrives ved hjælp af de dominerende retninger indenfor international parlamentsforskning: Rational choice og komparativ politik. Rational choice-perspektivet forklarer partiernes handlinger i finanslovsforløbet: Partierne agerer i en række sammenhænge taktisk og nyttemaksimerende for at få indflydelse på finansloven. For at opnå genvalg, skal partiet kunne vise sine vælgere nogle resultater - i denne sammenhæng: at vælgernes mærkesager er "kommet på finansloven". Det komparative perspektiv forklarer partiernes position i forhold til andre aktør-typer: Partierne er en afgørende aktør i finanslovsforhandlingerne, idet de - i forlængelse af Jensen (2002) - kan opfattes som en enhedsaktør, der deltager på flere fronter (Finansudvalget, Folketinget mv.). 17 Jensen (2002). 18 Ibid., side Ibid., side 31: "På modelplanet har jeg karakteriseret en partigruppe ved tre træk ". /8

9 3. Historien om ældrechecken 3.1 Dansk Folkepartis position i 2002 Dansk Folkeparti stiftedes i 1995 som udbryderparti fra Fremskridtspartiet med det erklærede mål at opnå indflydelse. Som det formuleres i partiets principprogram: "Dansk Folkeparti vil spille en aktiv rolle i folkestyret: I folketing og i kommunale råd vil vi gerne gennem samarbejde med andre partier samvittighedsfuldt arbejde for at få gennemført så meget af vor politik som muligt" 20. Partiet havde fra starten fire medlemmer af folketinget, som oprindeligt var indvalgt for Fremskridtspartiet. Ved folketingsvalget den 11. marts 1998 fik Dansk Folkeparti 13 mandater i folketinget. Men partiet havde svært ved at opnå indflydelse under den socialdemokratiske regering. Dansk Folkeparti var ikke stuerene, erklærede daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), fra Folketingets talerstol. Men billedet vendte ved næste folketingsvalg, 20. november Dansk Folkeparti blev Danmarks tredjestørste parti med 22 mandater i Folketinget. Venstre og Konservative dannede mindretalsregering med Dansk Folkeparti som støtteparti. Denne stærke forhandlingsposition (jf. afsnit 2.3)førte i starten af 2002 til, at Dansk Folkeparti "for første gang i partiets historie indgår i et finanslovsforlig og dermed får afgørende indflydelse på landets økonomi" 21. Da regeringen i august samme år præsenterede sit forslag til finansloven for 2003, var der derfor lagt op til et nyt forlig med Dansk Folkeparti. 3.2 Dansk Folkepartis mærkesager Dansk Folkepartis principprogram går overordnet ud på at "værne om landet, folket og den danske arv" 22. I praksis profilerer partiet sig bl.a. på følgende områder: Kritisk syn på indvandring 23 EU-modstand 24 Sikring af svage grupper: syge og ældre 25 Hård kurs mod kriminalitet Link til Dansk Folkepartis principprogram (fundet 20/9 2003): Dansk Folkepartis principprogram. (20/9 2003). 23 Ibid.: "Danmark er ikke et indvandrerland og har aldrig været det. Vi vil derfor ikke acceptere en multi-etnisk forvandling af landet" 24 Ibid.:"vi vil ikke acceptere, at Danmark afgiver suverænitet" 25 Ibid.: "Pleje og omsorg af ældre og handicappede er en offentlig opgave. Det skal sikres, at disse grupper af borgere får et værdigt og trygt liv med ens vilkår overalt i landet. Sundhedspleje og sygehusvæsen skal være på højeste niveau og som udgangspunkt være offentligt og finansieret over skatterne. Forebyggende sundhedspleje skal prioriteres højt." 26 Ibid.:"Opretholdelse af lov og orden er af stor betydning i et retssamfund". /9

10 Det er disse politiske synspunkter, der har fået et stadig stigende antal danskere til at stemme på Dansk Folkeparti. Hvis partiet vil fastholde sine vælgere, må partiet dels holde fast i sit principprogram og dels sørge for, at dele af det - mærkesagerne - bliver ført ud i virkeligheden. 3.3 Fra mærkesag til Finansloven Dansk Folkeparti har altså brug for noget konkret at slås for. Noget som vækker genklang hos partiets vælgere. Og noget, som kan blive omsat til realiteter, som Dansk Folkeparti bagefter kan tage æren for. En sådan mærkesag er de svage ældre. "Skiftende regeringer har imidlertid i en årrække negligeret den ældre generations problemer og har derfor ikke interesseret sig for at finde nye løsninger endsige været villige til at afsætte de nødvendige ressourcer. De ældre er i vidt omfang beskedne mennesker, og der har ikke hidtil været prestige i at tage hånd om de ældres levevilkår. Dansk Folkeparti vil arbejde for en positiv holdning til vore ældre og for en omfattende forbedring af indsatsen for de svageste ældre," hedder det i dansk Folkepartis arbejdsprogram 27. I foråret 2002 går Dansk Folkeparti så til kamp for sin mærkesag. Partiet gør et forslag fra interesseorganisationen Ældre Sagen, om at give de dårligst stillede pensionister et ekstra skattefrit beløb, til sit eget. Socialministeren bliver bedt om at undersøge, hvorvidt en sådan ældrecheck kan realiseres, og Dansk Folkeparti erklærer, at ældrechecken - til en pris af op mod 2 milliarder årligt - vil indgå i partiets krav til finanslovsforhandlingerne senere på året. Regeringspartierne er dog på forhånd skeptiske: "Man kan da altid ønske sig bedre forhold for pensionisterne, men jeg synes nu ikke lige, det er måden at gøre det på ved at sende en check, lyder det således fra Det Konservative Folkepartis socialordfører 28. I juli er ældrechecken blevet til et direkte krav fra Dansk Folkeparti op til finanslovsforhandlingerne. "Jeg forestiller mig kun, at vi kan lave en finanslov med regeringen, hvis vi får forbedringer igennem for de svageste pensionister. Regeringen har jo spillet ud med at sige, at finansloven skal være ungdommens og forskningens finanslov. Dermed kan de ældre meget let blive glemt. Og vi er meget bevidste om, at hvis de ældre skal have bedre vilkår, så skal det ske ved et pres fra vores side," siger gruppeformand Kristian Thulesen Dahl til Berlingske Tidende 29. På ny er regeringen - denne gang i form af Venstres politiske ordfører - skeptisk august skærper Dansk Folkeparti tonen. Ældrechecken er et ultimativt krav, hvis partiet skal indgå i et bredt parti om finansloven. Og ryger det brede forlig, mister regeringen også Dansk Folkepartis loyalitet i det hele taget. "Hvis vi kun kommer med i en række mindre delforlig, kan jeg sagtens forestille mig, at vi i nogle spørgsmål finder sammen med Socialdemokratiet og SF," truer gruppeformand Thulesen Dahl november indgår regeringen så forlig med Dansk Folkeparti om finansloven. Dansk Folkeparti har fået sin mærkesag trumfet igennem, om end i beskåret form: 420 millioner kroner er afsat som engangsbeløb til landets fattigste pensionister (20/9 2003). 28 Forløbet og citatet stammer fra artiklen "Dansk Folkeparti vil sende check til ældre", Berlingske Tidende 16/ "DF-krav: Kvartals-check til ældre på pension". Artikel i Berlingske Tidende 29/ Ibid. 31 "DF-stemmer koster milliarder". Artikel i Berlingske Tidende 28/ "Forlig: Flere penge til pensionister". Artikel i Berlingske Tidende 4/ /10

11 4. Budgetteori 4.1 Inkrementalismen Den inkrementalistiske budgetteori er en beslutningsteori om budgetlægning som politisk-administrativ proces, udviklet i efterkrigstidens USA af bl.a. Aaron Wildawsky 33. Teoriens hovedpointe er, at budgettet kun ændres marginalt fra år til år. Wildawsky sammenligner budgettet med et isbjerg 34 : Størstedelen er skjult under havoverfladen og ude af kontrol. Kun den lille, synlige top kan forandres. Den inkrementalistiske model bygges op omkring fire antagelser: Budgetlægningen foregår i et afgrænset socialt system. Systemets aktører har klart definerede roller som enten kravstillere eller bevillingsgivere. Budgetter ses som allokering af værdier. Budgetprocessen er ikke rationel men inkremental 35. Inkrementalismen går ud fra, at budgetlægningens aktører har begrænset rationalitet 36. Ingen aktør har det fulde overblik over budgetlægningen - de kender ikke samtlige budgetposter til bunds, så der forhandles reelt kun om løsrevne dele af budgettet. Dette betyder, at budgetforhandlingerne får et strategisk præg med gentagne spil, hvor aktørerne agerer snævert ud fra deres egne interesser som kravstillere eller bevillingsgivere. Budgetprocessen som helhed bliver derfor ikke rationel, men inkremental. Budgettets kompleksitet, aktørernes mangel på fuld information og tidsbegrænsning i budgetforhandlingerne fører til, at budgettet i store træk står uforandret fra år til år 37. Budgettet består ifølge inkrementalisternes model af en base og en forandringstakt i forhold til året før. Basen udgør størstedelen af budgettet og ligger fast. De årlige forandringer ligger, konstaterer inkrementalisterne, stabilt på ca %. Et statsbudget er altså - set i inkrementalistisk optik - en stabil og forudsigelig størrelse. De årlige forandringer kan forudsiges ved hjælp af sidste års budget 38. Inkrementalismen var frem til 1980'erne den dominerende budgetteori. Den er imidlertid blevet kritiseret, bl.a. af Lance LeLoup 39, som angriber inkrementalismen på tre områder: Budgetmæssigt analyseniveau 40, tidsperspektiv og valg af variable 41 : Analyseniveau: Inkrementalisterne ser på de store linjer i statsbudgettet. Men dermed udviskes mange små budgetudsving, så statsbudgettet kommer til at fremstå som en mere stabil størrelse, end det reelt er, anfører LeLoup 42. Analyseniveauet gør altså, sat på spidsen, inkrementalisternes tese om budgetternes store og stabile base til et selvopfyldende profeti. 33 LANE, Jan-Erik og Stefan BACK (1989): Den svenska statsbudgeten. Stockholm: SNS Förlag. Side 175 ff. 34 WILDAWSKY, Aaron og Naomi CAIDEN (2001): The New Politics of the Budgetary Process. New York: Addison Wesley Longman. Side 47: "The budget may be conceived of as an iceberg ". 35 LANE og BACK (1989), side Ibid., side 173: "Budgetens inkrementella inriktning förklaras med en beslutningsteori om begränsad rationalitet". 37 WILDAWSKY og CAIDEN (2001), kapitel 3, sammenfatter inkrementalismens syn på aktører, budget og proces. 38 Ibid., side 47: "The largest determining factor of this year's budget is last year's. Most of each budget is a product of previous decisions". 39 LELOUP, Lance (1978): "The Myth of Incrementalism: Analytical Choices in Budgetary Theory". Artikel i Polity, vol. 10 (summer 1978), side Ibid. bruger udtrykket "level of aggregation". 41 Ibid., afsnit IV, s. 496 ff. 42 Ibid., side 498: "variation is often masked it has a tendency to bias results towards incremental interpretations". /11

12 Tidsperspektiv: Inkrementalismen analyserer finansloven for et givet år og sammenligner med året før eller året efter. Tidsperspektivet er altså etårigt, mens f.eks. det danske finanslovsforløb varer flere år (jævnfør figur 1). Inkrementalismens tidsperspektiv er således forsimplet i forhold til virkeligheden, og inkrementalismen overser bl.a. udgiftstunge beslutninger, som fordeles over flere budgetår. Valg af variable: Som følge af det etårige tidsperspektiv anvender inkrementalismen "bundlinjetallene" fra den foregående finanslov som forklarende variabel. Inkrementalismen overser, at politiske, sociale og økonomiske faktorer også kan forklare udsving i statsbudgettet Demokratisk budgetteori 44 Den demokratiske budgetteori er en efterspørgselsorienteret teori, som tager udgangspunkt i rationalitet og forholdet mellem politikere og vælgere: Partierne er rationelle aktører, der forsøger at sikre sig genvalg, og vælgerne er rationelle aktører, der stemmer på det parti, som giver dem flest fordele. Vælgerne bestemmer dermed reelt, hvordan samfundets goder skal fordeles. Downs' hovedpointe er, at budgetterne i et demokratisk samfund har tendens til at blive for små, fordi politikerne forsøger at imødekomme vælgerne, der tænker på deres egeninteresser i stedet for overordnede helheder. Den demokratiske budgetteori tager udgangspunkt i en idealforestilling om det korrekte budget. I det korrekte budget svarer udgifterne og deres fordeling på budgetposterne til samfundets overordnede behov. Det korrekte budget forudsætter, ifølge Downs, perfekt information hos vælgerne: Hvis vælgerne kender samtlige detaljer i forbindelse med budgettet, bliver de i stand til at tænke i helheder, og de indser, at budgettet bør afspejle overordnede interesser i stedet for snævre egeninteresser. Regeringens budget baseres på borgernes ønsker, idet partierne herved satser på at opnå genvalg. Regeringens rolle indenfor demokratisk budgetteori er altså ikke at skabe det korrekte budget, men derimod at tækkes vælgerne 45. Tilsvarende ønsker vælgerne heller ikke det korrekte budget, men derimod det budget, der gavner dem selv mest. Uvidenhed hos borgerne medfører, at budgettet bliver enten for lille eller for stort i forhold til det korrekte budget. Downs skelner her mellem delvis uvidenhed og udstrakt uvidenhed. Ved delvis uvidenhed overfokuserer vælgerne på udgiftssiden. De har svært ved at se fordelene ved de såkaldt fjerne udgifter (ulandshjælp, fremtidssikrende investeringer i f.eks. miljø etc.) 46 og forventer, at budgettet bruges på mere borgernære områder. Konsekvensen er, at politikerne skærer ned på de "fjerne" udgifter. Dette gør det aktuelle budget for lille i forhold til det korrekte budget. Ved udstrakt uvidenhed overfokuserer vælgerne på indtægtssiden. Vælgeren tænker som lønmodtager, ikke som forbruger, mener Downs 47. Vælgeren stort set ligeglad med, hvordan budgettet er sammensat - blot det ikke fører til skattestigninger. Derfor kan partierne fastholde deres vælgere ved at holde indkomstskatterne i ro, og skaffe nye vælgere ved at tilføje budgetpunkter, som tilgodeser særlige grupper 48. Dermed bliver budgettet skævt sat sammen i forhold til det korrekte budget - posternes indbyrdes størrelsesforhold svarer 43 LELOUP (1978), side 501: " the potential impact of political, social and economic factors " 44 Kapitlet er en sammenfatning af DOWNS (1991), som bygger på Downs' bog An Economic Theory of Democracy fra Ibid., side 219: " the government gives voters what they want, not necessarily what they need". 46 Ibid., side 222, afsnittet "Remoteness". 47 Ibid., side 224: "he is much more aware of government policies that affect him as an income-earner than he is of policies that affect him as a consumer". 48 Ibid., side 224: " in the process of winning votes, the government spent money to benefit minorities ". /12

13 ikke til vælgerkorpsets overordnede behov. Budgettet er altså på nogle områder for stort i forhold til det korrekte budget. Øgede udgifter kan politikerne for eksempel finansiere ved at forhøje skatter på varer og tjenesteydelser. De uvidende vælgere vil nemlig gerne have ekstra goder, og de kan ikke gennemskue, at disse goder kan betales på andre måder, end via skatten. Downs påpeger, at uvidenhed i sig selv kan være rationelt for vælgerne 49. Derimod kan følgen af vælgernes uvidenhed - de kunstigt små budgetter - være et demokratisk problem: Vælgerne føres bag lyset. Reelt betaler de mere i skat end politikerne/finansloven illuderer, fordi en del af de udeladte udgifter betales via skjulte skatter (brugerbetaling mv.) Når minoriteter begunstiges, sker det på bekostning af andre skatteborgere. Denne fordeling er ikke nødvendigvis til fællesskabets bedste. Som det fremgår, er demokratisk budgetteori bygget op omkring nogle idealforestillinger om budget ("det korrekte budget") og aktører (begrænset rationalitet). En kritik af teorien vil derfor gælde disse forudsætningers holdbarhed: Er det realistisk eller rimeligt at vurdere budgetstørrelser i forhold til et fiktivt "korrekt budget"? Og holder antagelsen om vælgernes begrænsede rationalitet? Der findes formentlig vælgere, som udmærket kan se det fornuftige i, at der afsættes penge til såkaldt "fjerne udgifter" - og politikere, der satser på at tilgodese netop denne vælgergruppe. Hvis det er tilfældet, bliver budgettet ikke "for småt", som Downs ellers forventer. 4.3 Sammenligning og opsummering Inkrementalismen og den demokratiske budgetteori har mange fælles træk. Begge teorier sætter fokus på information og kompleksitet: Aktøropfattelsen er rationelt nyttemaksimerende, men graden af rationalitet afhænger af aktørens vidensniveau og af de komplekse omgivelser, der ageres i. Der lægges altså op til strategiske handlinger med henblik på nyttemaksimering indenfor begge teorier - en forudsætning, som deles af rational choice-tilgangen, jævnfør afsnit 2.4. Fra dette fælles udgangspunkt går inkrementalismen og den demokratiske budgetteori imidlertid videre i hver sin retning: Inkrementalismen fokuserer snævert på selve budgetlægningen. Aktørerne er enten bevillingstagere eller bevillingsgivere - i praksis politikere og embedsmænd. Borgerne/vælgerne optræder kun indirekte i modellen, hvis man opfatter politikerne som "vælgernes forlængede arm". Det komplekse budget udgør aktørernes omgivelser, så budgettet/budgetlægningen er den eneste handlingsramme, inkrementalismen forholder sig til. Aktørernes handlinger ved budgetlægningen betinges af manglende information. Det er umuligt at få overblik over hele budget-isbjerget, og derfor koncentreres aktørernes strategiske handlinger om få, overskuelige sager. På denne måde bliver budgetlægningen til en forudsigelig proces med små udsving. Downs' demokratiske budgetteori breder budgetprocessen ud, så den bliver til et anliggende mellem vælger og politiker. Både vælgeren og politikeren er begrænset rationelle: Vælgeren vil gerne tilgodeses på det årlige budget uden at skulle betale mere i skat, og politikeren vil gerne genvælges. Derfor er det reelt vælgeren der afgør, hvordan budgettet skal sættes sammen. Vælgerens beslutning afgøres af graden af information. Jo bedre informeret, vælgeren er, jo mere korrekt bliver budgettet. Vælgeren befinder sig i en kompleks omverden, og budgettet er i sig selv komplekst. Derfor er det, mener Downs, rationelt for vælgeren 49 DOWNS (1991), side 218: Afsnittet "Rational Political Ignorance". /13

14 at være delvist uvidende. Denne delvise uvidenhed fører til en uheldig kædereaktion: Vælgerne tænker på deres snævre egeninteresser, mens overordnede interesser skubbes i baggrunden. Politikerne holder indkomstskatterne i ro, for at gøre vælgerne tilfredse. Dermed bliver budgettet for lille i forhold til "det korrekte budget". Samtidig sætter politikerne budgettet skævt sammen, så enkelte vælgergrupper får særfordele. Alt i alt tegner Downs et billede af budgetlægningen som en proces, der er ude af kontrol. Vælgerne kender ikke deres sande behov, og politikerne snyder vælgerne ved at gøre budgettet kunstigt lavt. Inkrementalismen og demokratisk demokratiteori har altså samme aktørsyn, men teoriernes budgetsyn og processyn er vidt forskellige. Forskellene og lighederne er samlet i figur 3. I min analyse vil jeg undersøge, om disse karakteristika for henholdsvis inkrementalismen og demokratisk budgetteori kan genfindes i min case, historien om ældrechecken. I så fald kan min hypotese bekræftes, idet de to teorier da har forskellige, men dog overvejende case-relevante, syn på aktør, budget og proces (jf. analysemodellen i afsnit 1.7). Figur 3: Sammenligning af Inkrementalismen og demokratisk budgetteori Inkrementalismen Demokratisk budgetteori Aktørsyn Begrænset rationalitet. Aktører opdeles i bevillingsgivere og bevillingstagere. Begrænset rationalitet. Aktører opdeles i politikere og vælgere. Budgetsyn Forudsigeligt, præget af få forandringer i forhold til året før. Uhensigtsmæssigt. For småt: Udgifter, som burde være en del af budgettet, udelades eller optræder "skjult" i andre sammenhænge. Skævt: Minoriteter tilgodeses på flertallets bekostning. Processyn Strategi, gentagne spil. Forudsigelige handlinger. Ingen har overblik over hele processen - der forhandles kun om en lille del. Strategi præget af snæversynede interesser. Ingen har interesse i at få fuldt overblik over processen, som derfor løber løbsk i forhold til "det korrekte budget". /14

15 5. Analyse 5.1 Inkrementalismen i forhold til ældrechecken Inkrementalismen skelner mellem to typer aktører: bevillingsgivere og bevillingstager. I historien om ældrechecken kan regeringspartierne ses som bevillingsgiver, idet det er regeringen, der udarbejder første udkast til finansloven. Dansk Folkeparti er bevillingstageren, som får ældrechecken med på finansloven. I et bredere perspektiv er det Folketinget, der er bevillingsgiver, idet finansloven i sidste ende skal godkendes af et folketingsflertal, men forhandlingerne om ældrechecken foregår snævert mellem regeringspartier og Dansk Folkeparti. Både regeringspartier og Dansk Folkeparti er begrænset rationelle aktører, som handler strategisk: Regeringen har brug for Dansk Folkepartis stemmer for at få flertal for Finansloven. Alternativet er et "kludetæppeforlig", hvor finansloven forhandles hjem i småbidder med oppositionen. Dansk Folkeparti står altså i en stærk forhandlingsposition men er også bevidst om, at regeringen kan vælge at forhandle med andre partier, hvis det viser sig umuligt at nå til enighed med Dansk Folkeparti. Det forudsigelige forløb af forhandlingerne mellem regeringen og Dansk Folkeparti er derfor, at der forhandles om en lille del af finansloven: regeringen giver Dansk Folkeparti indrømmelser på udvalgte punkter, mens Dansk Folkeparti til gengæld støtter regeringens finanslovsforslag som helhed. En af Dansk Folkepartis mærkesager er at støtte de svageste ældre. Det politiske styrkeforhold gør det rationelt for Dansk Folkeparti at kæmpe for denne mærkesag netop under finanslovsforhandlingerne. Dansk Folkepartis taktik er da også klar fra starten. Ældrechecken præsenteres som et ultimativt krav, hvis partiet skal støtte finansloven. Begge regeringspartier er skeptiske, men Dansk Folkeparti holder fast. Sagen ender som et kompromis, hvor Dansk Folkeparti får en beskåret ældrecheck igennem. Til gengæld stemmer Dansk Folkeparti for finansloven som helhed, hvorved det parlamentariske flertal for finansloven sikres. Ældrechecken vedtages kun for et enkelt år. Såvel regering som Dansk Folkeparti er derfor bevidste om, at der er tale om et gentagent spil, hvor ældrechecken kan genforhandles året efter. Det fremgår ikke af historien om ældrechecken, om - og i hvilken grad - aktørerne har overblik over hele finanslovsprocessen. Man må dog gå ud fra, at regeringen har et informationsmæssigt forspring, idet den kan trække på embedsværket, og et taktisk forspring, idet den har initiativretten i form af førstefremlæggelsen af finanslovsforslaget. Det fremgår heller ikke af ældrecheckseksemplet, om finansloven for 2003 som helhed var forudsigelig og præget af få forandringer i forhold til året før. 5.2 Demokratisk budgetteori i forhold til ældrechecken Den demokratiske budgetteori sætter fokus på to typer aktører: politikere og vælgere. I historien om ældrechecken er politikerne Dansk Folkeparti og vælgerne den gruppe borgere, som Dansk Folkeparti henvender sig til. Både politikere og vælgere er begrænset rationelle: Dansk Folkeparti har som hovedformål at opnå genvalg. Derfor har partiet - som alle andre partier - en tendens til at favorisere enkelte vælgergrupper i stedet for at tænke i helheder. Vælgerne tænker først og fremmest på sig selv som lønmodtagere. De kan lettere overskue indtægtssiden end udgiftssiden. Et synligt, kontant udbytte af finansloven gør derfor vælgerne tilfredse, mens de sjældent vil kunne overskue situationen og protestere, hvis sideløbende udgiftsstigninger udhuler stigningen på indtægtssiden. /15

16 Dansk Folkeparti vælger allerede tidligt i finanslovsprocessen en strategi præget af snæversynede interesser: at profilere sig på pensionisterne. Partiet lancerede sig selv som de eneste, der tager sig af de svageste ældre - en profilering, der skærpes til en direkte mærkesag: ældrechecken til de fattigste pensionister. Op til forhandlingerne indvender regeringspartier, at pensionisterne slet ikke har det så ringe, sammenlignet med andre befolkningsgrupper. Men de gamle har det stadig ikke godt nok, svarer dansk Folkeparti, som gør ældrechecken til et ultimativt krav ved forhandlingerne om finansloven. Resultatet bliver, at de fattigste pensionister bliver tilgodeset med en skattefri check. Budgettet bliver altså skævt, idet minoritetsgruppen pensionister tilgodeses på flertallets bekostning. Om budgettet så også er for småt, set i forhold til "det korrekte budget", og om nødvendige udgifter optræder "skjult" i andre sammenhænge, kan man ikke umiddelbart udlede af historien om ældrechecken. Det står dog klart, at regeringspartierne efter en kortvarig insisteren på at tænke i bredere helheder - at pensionisterne ikke er de eneste, der kunne have brug for en ekstra check med venlig hilsen fra staten - giver efter med det rationelle formål at få Dansk Folkeparti til at stemme for finansloven som helhed. 5.3 Opsummering Både inkrementalismen og den demokratiske budgetteori kan til dels forklare forløbet omkring ældrechecken. Men de to teorier fokuserer på hver sin del af budgetprocessen. Den inkrementalistiske aktøranalyse går helt tæt på forhandlingsforløbet mellem regeringspartierne og Dansk Folkeparti. Sagen om ældrechecken bliver altså til en sag mellem partier, der hver især agerer taktisk og begrænset rationelt. Oppositionspartiet Dansk Folkeparti spiller højt spil og kræver ældrechecken på finansloven vel vidende, at regeringen er nødt til at give synlige indrømmelser for at få Dansk Folkeparti til at støtte finansloven som helhed. Ved hjælp af inkrementalismen kan ældrechecken desuden placeres som et -trods alt - lille udsving på en finanslov, der ellers minder om dén fra året før. Demokratisk budgetteori forklarer, hvorfor ældrechecken er så vigtig en sag for Dansk Folkeparti: Partiet har brug for at profilere sig for at opnå genvalg. Samtidig lægger demokratisk budgetteori op til debat om, hvorvidt forløbet omkring ældrechecken kan kaldes udemokratisk, fordi en enkelt vælgergruppe - alt andet lige - tilgodeses på bekostning af andre. De to teorier supplerer altså hinanden, så analysemodellens succeskriterium (afsnit 1.7) opfyldes. Til sammen dækker inkrementalismen og demokratisk budgetteori budgetprocessen i et forløb, der starter helt tæt på forhandlingsparterne (inkrementalismen) og derefter bredes ud til også at inddrage forholdet mellem politikere og vælgere (demokratisk budgetteori). 6. Diskussion 6.1 Inkrementalismens forklaringskraft En af inkrementalismens hovedbudskaber er, at (stats-)budgettet stort set ligner sig selv fra år til år 50. Udsvingene - som ældrechecken i denne sammenhæng repræsenterer - udgør kun 5-10% af budgetrammen, konstaterer inkrementalisterne med henvisning til de konkrete tal. 50 LANE og BACK (1989), side 173: "de årliga förandringarna är marginella samt at förandringstakten tenderar att vara stabil eller densamma år fråm år". /16

17 En inkrementalistisk analyse vil lægge vægt på at fremdrage de beslutningsregler, som styrer budgettets marginelle udsving. Teorien har altså som udgangspunkt fokus på budgettets stabile base - ikke på udsvingene. Men inkrementalismen kan, som det fremgår af analysen i kapitel 5, alligevel anvendes til at forklare, hvorfor partiernes mærkesager får stor opmærksomhed under finanslovsforhandlingerne. Ifølge inkrementalismen tages beslutningerne under budgetlægningen af aktører, som handler ud fra begrænset rationalitet. Aktørerne kan groft deles op i kravstillere og bevillingsgivere. I ældrecheck-eksemplet er Dansk Folkeparti kravstiller, mens regeringspartierne må opfattes som bevillingsgiverne. Dansk Folkeparti er en begrænset rationel aktør, som koncentrerer sig om at få sin mærkesag på finansloven, mens den ikke har overblik over den samlede budgetlægning. På den måde reduceres den komplekse budgetlægning for Dansk Folkeparti til et spørgsmål om, hvorvidt ældrechecken kommer på finansloven eller ej. Denne opfattelse videregives til andre aktører, og er den store opmærksomhed til mærkesagen hjemme. Inkrementalismen kan altså udmærket benyttes som forklaringsmodel for, hvorfor mærkesager får så stor bevågenhed selvom de kun "koster" en lille del af den samlede budgetramme. Men spørgsmålet er så, om inkrementalismen er en holdbar teori. Inkrementalismen kan således kritiseres for at være for snæver i sine analytiske valg (LeLoup 1978). Derved overser teorien de mange små budgetmæssige bevægelser, som set i et længere tidsperspektiv kunne give et andet billede end dén stabilitet, som inkrementalismen både forudsiger og finder. Inkrementalismens (fra-)valg af variable fører til en yderligere forsimpling, når budgetudsving skal forklares. I forhold til min konkrete analyse, har LeLoups kritikpunkter, opsummeret i afsnit 4.1, dog ikke den store betydning, idet min analyse især gør brug af inkrementalismens aktørsyn. Inkrementalismens aktørsyn - de begrænset rationelle kravstillere og bevilligere - kan ligeledes kritiseres for at være for snævert. I virkelighedens finanslovsforhandlinger flyder rollerne som kravstillere og bevilligere sammen. Nogle aktører har større overblik over finanslovsforløbet end andre. Det gælder både aktører i betydningen partier 51 og i betydningen personer 52. Rationalitet er samtidig et vidt begreb. Dét, der er rationelt for en oppositionsparti-aktør som Dansk Folkeparti, er ikke nødvendigvis rationelt for Socialdemokratiet. Hvis man vil bruge inkrementalismen til at forklare, hvorfor partiernes mærkesager får så stor opmærksomhed i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, må man altså gøre sig klart, at der er tale om en teori, der har så stramt et fokus, at den risikerer at overse væsentlige sammenhænge og forklarende faktorer, som kunne være relevante. Dette betyder ikke, at inkrementalismen er uanvendelig 53, men en inkrementalistisk inspireret analyse kan med fordel suppleres med andre teoriretninger, som kan opveje disse svagheder. 6.2 Demokratisk budgetteoris forklaringskraft Downs' demokratiske budgetteori er klart modelleret efter et neoliberalt mikroøkonomisk forbillede: Rationelle aktører (dvs. deltagerne i finanslovsprocessen) kan sammen skabe et idealbudget, men på grund af markedsfejl ("rational ignorance") bliver budgetrammen for lille. De rationelle aktører har hver især objektive og dermed forudsigelige grunde til at handle, som de gør: Partierne vil tækkes vælgerne for at blive genvalgt. Vælgerne stemmer først og fremmest med pengepungen: de belønner partier, som giver dem flere penge mellem hænderne. 51 Regeringspartierne kan trække på oplysninger fra det ministerielle embedsværk. 52 Således er Dansk Folkepartis finansordfører, formanden for Finansudvalget, Kristian Thulesen Dahl formentlig mere velorienteret om finanslovens detaljer end de fleste af sine partifæller. 53 Det mener LeLoup trods alt heller ikke! /17

18 Eksemplet med ældrechecken passer perfekt ind i Downs' teoriverden. Vi har et parti, Dansk Folkeparti, med objektiv interesse i at blive genvalgt. Og vi har en gruppe vælgere, de fattige pensionister, som må formodes at stemme på det parti, som skaffer dem en større indkomst. Ergo gør Dansk Folkeparti ældrechecken til sin mærkesag under finanslovsforhandlingerne. Downs' teori kan også anvendes til at perspektivere et forløb som ældrecheck-sagen. For, siger Downs, når mærkesager tramper ind i budgetterne, begunstiges enkeltgrupper på bekostning af flertallet. Budgetrammen er altså ikke alene for lille - posterne er også skævt forkert, hvilket, ifølge Downs, er et demokratisk problem. Med Downs som teoretisk afsæt, kan ældrecheck-sagen altså tilføjes en kritisk-demokratisk dimension: Hvilke vælgergrupper måtte betale for ældrechecken? Er det rimeligt at vælgergrupper med velargumenterende interessegrupper (I dette tilfælde Ældre Sagen) tilgodeses på bekostning af andre "svage" grupper? Er det rimeligt at prioritere kortsigtede investeringer, som gavner de få, fremfor langsigtede, store investeringer, som flere kan få nytte af? Som det fremgår, har Downs' demokratiske budgetteori umiddelbart en overbevisende forklaringskraft i forhold til min problemstilling. Men også denne teori har sine svagheder. Downs' aktørsyn er - mildt sagt - temmelig karikeret. Partier agerer jo ikke kun ud fra interessen i at blive genvalgt. Partier har bl.a. også taktiske hensyn og hensynet til allerede indgåede aftaler som pejlemærker 54. Vælgerne er heller ikke nødvendigvis så endimensionale, som Downs antager. Nogle vælgere vil faktisk gerne betale mere i skat for at sikre fælles velfærdsgoder. Og nogle vælgere væmmes ved partier, der forsøger at "købe" stemmer ved hjælp af ellers populære mærkesager. Downs' teori byger kort sagt på nogle forudsætninger om rationalitet, som langt fra altid kan genfindes blandt virkelighedens partier og vælgere. Det forbehold - som har står relevans for min problemstilling - skal naturligvis med, når den demokratiske budgetteoris forklaringskraft skal vurderes. 7. Konklusion og perspektivering. 7.1 Besvarelse af problemstilling På baggrund af teorigennemgang (kapitel 4), analyse (kapitel 5) og diskussion (kapitel 6), kan jeg nu besvare min problemstilling: Hvordan kan generel budgetteori forklare parti-mærkesagers rolle i finanslovsprocessen? Jeg har undersøgt to budgetteorier, inkrementalismen og demokratisk budgetteori. Begge har en vis forklaringskraft i forhold til finanslovsprocessen. Inkrementalismen sætter mærkesagerne i relief: Reelt er de kun små udsving på et ellers stabilt budget, der ligner budgettet fra året før og året før. Når mærkesagerne alligevel får så stor bevågenhed, skyldes det, at finanslovsforløbets aktører handler udfra begrænset rationalitet. Et parti som Dansk Folkeparti kan umuligt have overblik over alle finanslovens detaljer. Dansk Folkeparti reducerer derfor den uoverskuelige finanslov til ét kardinalpunkt: ældrechecken. Hvis ældrechecken kommer på finansloven, lover partiet at stemme for resten af regeringens finanslovsforslag. Med den demokratiske budgetteori bringes vælgerne med ind i analysen. Mærkesagen er partiets måde at profilere sig på, så der bliver basis for genvalg. Vælgerne er primært interesserede i at få lavere skatter/flere 54 Jævnfør JENSEN, Torben K (1993): Politik i praxis. Århus: Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. På s opregnes net af relationer, hensyn og dilemmaer, som politikere agerer ud fra. /18

19 penge til forbrug. De stemmer derfor på partier, der kan skaffe dem flere penge mellem hænderne. Samtidig kan demokratisk budgetteori anvendes til at bringe analysen et kritisk skridt videre ved at spørge: er det rimeligt, hvis denne mærkesag gennemføres på bekostning af andre vælgergrupper/en helhedsbetragtning. For begge teorier gælder, at de har nogle iboende svagheder, som der skal tages højde for i analysen. Inkrementalismens betragtninger om budgettets stabilitet dækker over en række småudsving, som blot udjævnes på bundlinjen. Inkrementalismen ser budgettet i et snævert tidsperspektiv, mens det i forhold til den danske finanslov kan give bedre mening at anskue budgetlægningen som flerårige forløb, der griber ind i hinanden. Endelig er såvel inkrementalismens som den demokratiske budgetteoris aktørsyn groft forsimplet. Begge teorier opfatter aktører som rationelle, nyttemaksimerende individer, som agerer selvisk og kortsigtet uden blik for helheder - et aktørsyn som også ses indenfor parlamentsteorien/rational choice, jf. afsnit 2.4..Virkelighedens partier og vælgere agerer naturligvis mere sofistikeret end dette aktørsyn lægger op til. 7.2 Af- eller bekræftelse af hypotese Problemstillingen blev i afsnit 1.5 videreført til hypotesen: Inkrementalismen og den demokratiske budgetteori kan med fordel supplere hinanden i at forklare parti-mærkesagers rolle i finanslovsprocessen. På baggrund af min teorigennemgang i kapitel 4, analyse i kapitel 5 og diskussion i kapitel 6 kan denne hypotese bekræftes: Som det fremgår af afsnit 4.1 og 5.1, kan inkrementalismen levere en del af forklaringen på den store opmærksomhed, som mærkesager får under finanslovsforhandlingerne: En begrænset rationel aktør må nødvendigvis koncentrere sig om en mindre bid af finanslovskomplekset. Partierne koncentrerer sig om mærkesager, som derfor får større opmærksomhed end de sager, som partierne umiddelbart kan enes om. Men inkrementalismen "glemmer" at partierne ikke er aktører i egen ret, men at de agerer på vegne af og i forhold til vælgerne. Dette aspekt af finanslovsprocessen belyses til gengæld af demokratisk budgetteori, jf. afsnit 4.2 og 5.2, som anfører, at partierne forsøger at sikre sig genvalg ved at favorisere enkelte vælgergrupper. De to budgetteorier modarbejder ikke hinanden - de har bl.a. samme aktørsyn - men de belyser forskellige aspekter af finanslovsprocessen. De kan derfor med fordel supplere hinanden, så man får en bredere analyse af finanslovsprocessen, der både inddrager den snævre forhandlingssituation (inkrementalismen) og forholdet mellem partier og vælgere (demokratisk budgetteori) og som lægger op til debat om det rimelige i, at enkelte vælgergrupper forkæles på bekostning af andre (demokratisk budgetteori), jf. afsnit Perspektivering Jeg har i denne opgave kun beskæftiget mig med to budgetteorier, inkrementalismen og demokratisk budgetteori. Hvis der inddrages flere teorier/tekster opnås selvsagt en bredere forståelse af budgetteoriers relevans på parlamentsforskningens "territorium". Det kunne således være interessant at inddrage Ole P. Kristensen (1987) 55, fordi han behandler brugere og ydelsestyper i sin model, eller Niskanen (1971) 56, der i modsætning til Downs mener, at de offentlige budgetter er for store.. 55 KRISTENSEN, Ole P (1987): Væksten i den offentlige sektor - Institutioner og politik. København: Jurist- og Økonomforbundet. 56 NISKANEN, W.A. (1971): Bureaucracy and Representative Government. Chicago/New York: Aldine Atherton. /19

20 I forlængelse heraf, kan opgavens diskussionsafsnit videreudvikles i en mere kritisk retning: Hvorfor overhovedet anvende budgetteori på problemfeltet "partimærkesager i finanslovsprocessen"? Hvad kan budgetteorierne i forhold til dette specifikke problemfelt, som f.eks. rational choice-teorien, diverse spilteorier eller magtteorier ikke kan? Er de teorier, man "plejer" at bruge indenfor parlamentsforskningen trods alt ikke mere dækkende i forhold til denne opgaves problemfelt end budgetteorierne er? /20

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Udarbejdet af Vibeke Langer og Jesper Rasmussen, maj 2003 Baggrund... 2 Formål... 2 Afgrænsning...

Læs mere

Lovgivningsprocessen i praksis

Lovgivningsprocessen i praksis Color profile: Generic CMYK printer profile Composite 150 lpi at 45 degrees Aage Frandsen Cand. mag. i samfundsfag og historie, tidligere studielektor, medlem af Folketinget 1971-75, 1987-90 og 1994-2005

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Statsligt råderum og politisk studehandel Af Mogens Lilleør

Statsligt råderum og politisk studehandel Af Mogens Lilleør Statsligt råderum og politisk studehandel Af Mogens Lilleør Statens råderum vokser, men skal denne udvikling standses, er der kun én løsning: Begræns udbudet af statslige tjenesteydelser! Men dette lader

Læs mere

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Christiansborg, den 2. marts 2005/kk Dansk Folkepartis kommunalordfører, Poul Nødgaard, formand for Folketingets Kommunalvalg

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren Kommunaludvalget B 119 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 23. maj 2007 Kontor: Kommunaljuridisk kt. J.nr.: 2007-41061-2 Sagsbeh.: ABP Besvarelse af spørgsmål nr. 3

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Nye standpunkter og 2020-forlig

Nye standpunkter og 2020-forlig En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver

Læs mere

Betænkning afgivet af Finansudvalget den 26. november Betænkning. over

Betænkning afgivet af Finansudvalget den 26. november Betænkning. over Til lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Finansudvalget den 26. november 2015 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afdækning af de økonomiske konsekvenser forbundet med indvandringen

Forslag til folketingsbeslutning om afdækning af de økonomiske konsekvenser forbundet med indvandringen 2012/1 BSF 72 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. februar 2013 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Parti og vælgeradfærd - synopsis

Parti og vælgeradfærd - synopsis Parti og vælgeradfærd synopsis Indledning: Siden januar 2015 har Socialdemokratiet ført en kapagne-offensiv under titlen Det Danmark du kender, der er blevet beskyldt for at være nationalpopulistisk og

Læs mere

Aage Frandsen. Politik i praksis. UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KiirL -ZENTRALBIBLIOTWEKm. 1 Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Aage Frandsen. Politik i praksis. UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KiirL -ZENTRALBIBLIOTWEKm. 1 Jurist- og Økonomforbundets Forlag Aage Frandsen Politik i praksis y UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KiirL -ZENTRALBIBLIOTWEKm S 1 Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006 Forord 11 Indledning 13 Kapitel 1. Politik i teori og praksis 19 Hvad er politik?

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Dagens program er delt op i en udviklingspolitisk del og en erhvervspolitisk del. Jeg håber ikke, at der heri ligger en antagel-

Dagens program er delt op i en udviklingspolitisk del og en erhvervspolitisk del. Jeg håber ikke, at der heri ligger en antagel- Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 641 Offentligt Tale 20. april 2015 J.nr. 15-1268014 Skatteministerens oplæg - Tale til skatteudvalgets høring om indgåelse af DBO er Indledning

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Aktstykke nr. 128 Folketinget 2010-11. Afgjort den 1. juli 2011. Skatteministeriet. København, den 12. maj 2011.

Aktstykke nr. 128 Folketinget 2010-11. Afgjort den 1. juli 2011. Skatteministeriet. København, den 12. maj 2011. Aktstykke nr. 128 Folketinget 2010-11 Afgjort den 1. juli 2011 128 Skatteministeriet. København, den 12. maj 2011. a. Som følge af Aftale om permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) af den

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

folketingets statsrevisorer en præsentation

folketingets statsrevisorer en præsentation folketingets statsrevisorer en præsentation 1 Indhold Forord 3 Præsentation af Statsrevisorerne 4 Statsrevisorernes Sekretariat 7 Statsrevisorerne lovgrundlag og opgaver 8 Lovgrundlag 8 Valg af Statsrevisorerne

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Jeg er rigtig glad for her på samrådet at få mulighed for igen at tilkendegive min holdning til vakuumpakket mad til ældre.

Jeg er rigtig glad for her på samrådet at få mulighed for igen at tilkendegive min holdning til vakuumpakket mad til ældre. Socialudvalget 2014-15 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 59 Offentligt Samrådstale om ældremad og ældremilliarden Den 4. november 2014 Jeg er rigtig glad for her på samrådet at få mulighed for igen

Læs mere

6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver

6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver Med denne blækregning afrunder vi mini AT forløbet om kommunalvalg 2009 som blev afholdt tirsdag den 24. november. Øvelse 1 Redegør KORT for Største Brøks og d Hondts metode til mandatfordeling med udgangspunkt

Læs mere

Der har udviklet sig en tradition for at fremsætte politiske erklæringer ved 1.behandlingen af budgettet her i kommunen.

Der har udviklet sig en tradition for at fremsætte politiske erklæringer ved 1.behandlingen af budgettet her i kommunen. 1 Der har udviklet sig en tradition for at fremsætte politiske erklæringer ved 1.behandlingen af budgettet her i kommunen. Budgettet i Gentofte er på mere end 3 milliarder kroner. Dette til trods for at

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

MARKEDSFØRING I POLITIK: MEGET MERE END SPINDOCTORS LEKTOR ROBERT P. ORMROD, INSTITUT FOR ØKONOMI, AARHUS UNIVERSITET

MARKEDSFØRING I POLITIK: MEGET MERE END SPINDOCTORS LEKTOR ROBERT P. ORMROD, INSTITUT FOR ØKONOMI, AARHUS UNIVERSITET 1 MARKEDSFØRING I POLITIK: MEGET MERE END SPINDOCTORS LEKTOR ROBERT P. ORMROD, INSTITUT FOR ØKONOMI, AARHUS UNIVERSITET AGENDA Hvem er jeg? Markedsføring og politisk markedsføring Politisk markedsorientering

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Harald Børsting 1. maj 2014

Harald Børsting 1. maj 2014 Harald Børsting 1. maj 2014 Lokale taler: Helsingør, København, Køge og Roskilde I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik.

Læs mere

Mit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen

Mit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen Tidligere justitsminister og MF, Frank Jensen (S), klagede 22. juli 2008 til seernes redaktør over et efter hans opfattelse misvisende indslag i TV 2 NYHEDERNE kl. 22.00 dagen før, hvor han selv var interviewet

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET Regeringen fremlagde d. 27. august 2013 sit forslag til finansloven for 2014. Det er på mange måder en finanslov, der særligt

Læs mere

Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget

Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget Århus Seminar 2010: Spor 1, Workshop 3 Helene Helboe Pedersen DAGSORDEN 1. Hvorfor er emnet spændende? 2. Hvorfor kan partiinterne

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsordenen for Folketinget

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsordenen for Folketinget Beslutningsforslag nr. B 20 Folketinget 2014-15 Fremsat den 7. november 2014 af Mogens Lykketoft (S), Bertel Haarder (V), Pia Kjærsgaard (DF), Lone Loklindt (RV), Per Clausen (EL), Kristian Jensen (V),

Læs mere

Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER

Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER Der findes mange forskellige ambitioner i denne verden. Nogen ambitioner er gode, andre

Læs mere

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Af: Susanne Teglkamp, Teglkamp & Co. Fra Susanne Teglkamps helt nye bog: Ledergruppen i udvikling bring potentialet frem, bringes her 2. del af et

Læs mere

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev Nyt fra Borgen Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005 Kære læser af mit nyhedsbrev Efterårsferien kom på et meget tiltrængt tidspunkt efter en kanonhård periode

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Spillet om lovforslag. til rollespil. METH LOGH scal land byggies

Spillet om lovforslag. til rollespil. METH LOGH scal land byggies Spillet om lovforslag introduk t ion til rollespil ETH LOGH nd byggies METH LOGH scal land byggies 2 Spillet om lovforslag Tag eleverne med ind i den politiske verden, hvor meninger mødes, hvor forhandlingsevner

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Rammesætningen: De overordnede betragtninger:

Rammesætningen: De overordnede betragtninger: Rammesætningen: Der findes et sted, hvor vi prioriterer bevidst og ansvarligt. Det er overskriften på Lejre Kommunes budgetaftale 2016-2019, og jeg er glad og stolt over i aften at stå med en følelse af,

Læs mere

Budgettale 2016 Dansk Folkeparti Århus

Budgettale 2016 Dansk Folkeparti Århus 1. Budgettale 2016 Dansk Folkeparti Århus Kære Byråd, kære Borgmester Jeg vil prøve at redegøre for hvad Dansk Folkeparti, mener om de budgetforhandlinger vi nu er startet på. At få udstukket et råderum

Læs mere

Grænsen mellem økonomi og politik. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk

Grænsen mellem økonomi og politik. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk Grænsen mellem økonomi og politik Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk Problemstilling I Den største indvending synes at være utilfredshed med kapitlets

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben

Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben marts 2011 TR og klubben indgår aftaler Siden 1. juli 2002 har aftale- og forhandlingsretten været uddelegeret til klubberne. Med decentraliseringen

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kristian Kreiner Februar 2008 Det fleste af os ønsker os et værelse med udsigt, men jeg kender en, som har købt en udsigt med værelse i Brighton.

Læs mere

Rudersdal Kommune Spørgsmål om lovligheden af spørgeskema vedrørende borgertilfredshedsundersøgelse

Rudersdal Kommune Spørgsmål om lovligheden af spørgeskema vedrørende borgertilfredshedsundersøgelse Rudersdal Kommune Spørgsmål om lovligheden af spørgeskema vedrørende borgertilfredshedsundersøgelse Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Rudersdal Kommune ikke i forbindelse med spørgeskemaets

Læs mere

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne Sociale investeringer betaler sig for individet, samfundet og investorerne Fremtidens udfordringer kræver nye løsninger Det danske velfærdssamfund står over for en række store udfordringer ikke mindst

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri

Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri På trods af VK-regeringens hjælpepakke til peger kun hver 11. vestjyde på Venstre som partiet, der vil løse udkantsdanmarks problemer. Kan koste venstre sejren

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

danmark på rette kurs

danmark på rette kurs grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere