Da ældrechecken kom på finansloven

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Da ældrechecken kom på finansloven"

Transkript

1 Da ældrechecken kom på finansloven Partier og finansloven Lone Sewerin Seminaropgave, efterår 2003 Seminar: Den autoritative allokering af værdier i Danmark - Finansloven Emne: Partiers rolle i forhold til finansloven /1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side Indledning 1.2 Opgavens opbygning 1.3 Opgavens tema og formål 1.4 Begrundelser for til- og fravalg 1.5 Definitioner 1.6 Hypotese 1.7 Analysemodel 2. Partier og Finansloven Side Finanslovens tilblivelse 2.2 Aktørerne 2.3 Partierne 2.4 Parlamentsteorien og mærkesagerne 2.5 Opsummering: Partiernes rolle i forhold til Finansloven 3. Historien om ældrechecken Side Dansk Folkepartis position i Dansk Folkepartis mærkesager 3.3 Fra mærkesag til Finansloven 4. Budgetteori Side Inkrementalismen 4.2 Demokratisk budgetteori 4.3 Sammenligning og opsummering 5. Analyse Side Inkrementalismen i forhold til ældrechecken 5.2 Demokratisk budgetteori i forhold til ældrechecken 5.3 Opsummering 6. Diskussion Side Inkrementalismens forklaringskraft 6.2 Demokratisk budgetteoris forklaringskraft 7. Konklusion og perspektivering Side Besvarelse af problemstilling 7.2 Af- eller bekræftelse af hypotese 7.3 Perspektivering Litteraturliste Omfang eksklusive indholdsfortegnelse, figurer, noter og litteraturliste: 6398 ord /2

3 1. Indledning 1.1 Indledning Hvert år skal Danmarks husholdningsbudget - Finansloven - lægges på ny. Det står i Grundloven 1. På den måde sikres løbende, at regeringen har flertal for sin økonomiske politik 2. I praksis kan Folketingets partier let blive enige om, hvad de fleste af statens "husholdningspenge" skal bruges til. Størstedelen af budgetrammen anvendes nemlig til lovbundne bevillinger 3, f.eks. overførselsindkomster, som ikke lader sig ændre med et pennestrøg under natlige forhandlinger i Finansministeriet 4. Resten af budgetrammen - de rammebelagte eller budgetstyrede udgiftsområder - er til gengæld genstand for forhandling. Det er her, partierne kan få indflydelse på, hvad staten skal have lov at bruge penge på i det kommende finansår. Partierne går til finanslovsforhandlingerne med hver deres dagsorden 5. Hver dagsorden indeholder nogle overordnede mærkesager, som de pågældende partier vil forsøge at skaffe bevillinger til. Og det er disse mærkesagers skæbne, mediernes dækning af finanslovsforløbet koncentreres om 6. Målt i kroner og ører er partiernes mærkesager altså ikke dét, der fylder mest i den endelige finanslov. Men målt i spaltemillimeter, prime time-minutter og partiernes egen arbejdsindsats, er det mærkesagerne, der får størst opmærksomhed i finanslovsprocessen. Med denne opgave vil jeg undersøge, om mærkesagernes rolle ved finanslovsforhandlingerne passer ind i en budgetteoretisk ramme. Min problemstilling lyder: Hvordan kan generel budgetteori forklare parti-mærkesagers rolle i finanslovsprocessen? 1.2 Opgavens opbygning Opgaven tager afsæt i en kort karakteristik af finanslovsforløbet, dens aktører i almindelighed og partierne i særdeleshed (kapitel 2). Herefter gives et konkret eksempel på, hvordan en mærkesag, den såkaldte ældrecheck, blev en del af finansloven for 2003 (kapitel 3). Kapitel 4 er teoriafsnittet, hvor hovedtrækkene i henholdsvis inkrementalismen og demokratisk budgetteori ridses op. Kapitel 5 er analysen, hvor de to 1 Danmarks Riges Grundlov, 45. Jævnfør HAMMER, Erik (2000): Det statslige budget- og bevillingssystem. København: Danmarks Forvaltningshøjskoles Forlag. Side 14: "Det er baggrunden for, at der i selve grundloven ". 2 Ibid., side 14: " Disse regler skal sikre.de udgør et helt centralt element i vores politiske system". 3 Ibid., side 55, skelner mellem lovbundne og bevillingsstyrede udgiftsområder og konstaterer at "lovbundne udgifter har i de senere år udgjort hovedparten af statsbudgettets udgifter". 4 Det ville nemlig krænke ydelsesmodtagernes retskrav på at modtage ydelserne - et retskrav, der kun kan ændres, hvis Folketinget går mere drastisk til værks og ændrer den grundlæggende lovgivning for det pågældende ydelsesområde, jf. ibid. side Nogle af dagsordnerne er egentlige alternativer til regeringspartiernes finanslovsforslag. Socialdemokratiet har således udarbejdet oplægget Vi vil investere i fremtiden - Socialdemokraternes forslag til finanslov Internetadresse (26/ ): 6 Se f.eks. tema om finansloven 2004 ((26/ ): hvor de fleste artikler handler om partiers mærkesager. /3

4 teoriretninger sættes i forhold til ældrecheck-eksemplet. Analysens resultater diskuteres i kapitel 6, hvorefter der konkluderes. Kapitel 7 giver nogle bud på, hvordan opgavens tema kan videreudvikles. 1.3 Opgavens tema og formål Finansloven er opgavens overordnede tema. Opgaven skal fokusere på en enkelt aktør i finanslovsforhandlingerne, partierne, med generel budgetteori som teoretisk omdrejningspunkt. Partiers ageren er et centralt analyseområde indenfor statskundskaben 7, ofte med organisationsteori, demokratiteori eller magtteori som tilgang. Forhold angående finansloven vil derimod typisk blive analyseret ved hjælp af budgetteori(er). Jeg finder det derfor oplagt at foretage en kobling og undersøge, om generel budgetteori kan forklare partiernes opførsel, konkretiseret gennem eksemplet mærkesager, under finanslovsforhandlingerne. Målet med opgaven er altså ikke at undersøge hvilken rolle mærkesagerne spiller, idet jeg som udgangspunkt antager, at mærkesagerne får stor opmærksomhed sammenholdt med, hvor meget de "fylder" i kroner og øre på finansloven. I stedet ønsker jeg at lægge op til en teoretisk diskussion om, hvorvidt generel budgetteori kan dække også dette aspekt af budgetlægningen. 1.4 Begrundelser for til- og fravalg Finanslovsforløbet foregår i et samspil mellem en række aktører 8. I den sammenhæng er partierne særligt interessante, fordi det er parti-interesser, der går igen hos hovedaktører som regering, finansudvalg og folketing 9. En fokusering på partiernes særlige karakteristika kan dermed også øge forståelsen for, hvorfor finanslovsforhandlingernes øvrige aktører agerer, som de gør. Partiteori er et bredt og komplekst forskningsfelt, så jeg afgrænser mig til at beskæftige mig med et enkelt af partiernes fællestræk: at de har mærkesager. Denne afgrænsning sker for at undgå, at partiteorien kommer til at skygge for budgetteorien, som denne opgave ifølge sin problemformulering skal bygge på. Jeg gør mærkesager til genstand for min analyse, fordi netop dette partikendetegn har tydelige paralleller til finansloven. Partiernes mærkesager formuleres punkt for punkt i partiprogrammer o.lign., mens finanslovens paragraffer ligeledes udgør en politisk prioritering i punktform. For at gøre analysen mere kontant, belyser jeg mærkesagernes rolle i finanslovsprocessen ved hjælp af et konkret eksempel: den såkaldte ældrecheck, som Dansk Folkeparti fik forhandlet ind i finansloven for Denne case er dels valgt, fordi den nøje svarer til min definition på en mærkesag, jf. afsnit 1.4, og dels på grund af sin aktualitet - ældrechecken er også i spil ved de aktuelle forhandlinger om finansloven for Blandt de generelle budgetteorier har jeg valgt at anvende inkrementalismen, idet denne teoriretning med sit syn på budgetlægning som en årligt tilbagevendende proces med minimale forandringer fra gang til gang må 7 Det konstateres f.eks. i KNUDSEN, Tim (red.)(2000): Kernebegreber i statskundskab. København: Forlaget Thomson GadJura. Side 114: "Studiet af politiske partier og deres funktionsmåder befinder sig således i politologiens kerne". 8 Jeg har opstillet finanslovsforhandlingernes hovedaktører i afsnit Jævnfør JENSEN, Henrik (2002): Partigrupperne i Folketinget. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Jensen argumenterer for, at Folketingets partigrupper optræder som enhedsaktører (side 43: " Folketingets ti partigrupper er i stand til at opretholde en relativt permanent arbejdsdeling, optræde som enhedsaktører og gensidigt repræsentere hinanden "), hvor hyppig koordinering af synspunkter gør samtlige gruppemedlemmer i stand til at agere på partiets vegne i forskellige sammenhænge. Dette må så også gælde, når partirepræsentanter forhandler i f.eks. finansudvalget. /4

5 antages at have en god forklaringskraft i forhold til de danske finanslovsforhandlinger. For at skærpe mit fokus på partier, inddrager jeg desuden demokratisk budgetteori, som den præsenteres af Anthony Downs i artiklen "Why the Government Budget Is Too Small in a Democracy". 10 Opgaven skrives primært på baggrund af den litteratur, der udgør fælles pensum på seminaret Den autoritative allokering af værdier i Danmark - Finansloven, som udbydes på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet i efteråret Som supplerende litteratur anvendes en række avisartikler og websites, som leverer faktuelle oplysninger om opgavens case. 1.5 Definitioner Partier: I denne opgave sætter jeg lighedstegn mellem parti og folketingsgruppe, idet jeg antager, at folketingsgruppen opfører sig i overensstemmelse med sit partiprogram. Jeg opfatter altså - i forlængelse af Jensen (2002) - folketingsgruppen og partiet som enhedsaktør. Mærkesag: En enkeltsag, som er en af yderste vigtighed for partiet. Mærkesagen kan ses som en konkretisering af partiets program. Partiet bruger mærkesagen til profilering. Finanslovsproces: Forløbet før, under og efter et konkret finansår, jf. figur 1. I denne opgave bruges begrebet især om forhandlingerne, der finder sted i tidsrummet omkring og 3. fremlæggelserne af finanslovsforslaget. 1.6 Hypotese Jeg inddrager to forskellige budgetteorier - inkrementalismen og demokratisk budgetteori - fordi jeg antager, at ingen af dem i sig selv kan give et fyldestgørende svar på min problemstilling: Hvordan kan generel budgetteori forklare parti-mærkesagers rolle i finanslovsprocessen? Min hypotese er derfor: Inkrementalismen og den demokratiske budgetteori kan med fordel supplere hinanden i at forklare parti-mærkesagers rolle i finanslovsprocessen. 1.7 Analysemodel Formålet med min analyse er at vise, hvordan henholdsvis inkrementalismen og demokratisk budgetteori kan forklare parti-mærkesagers rolle i finanslovsforhandlingerne. Analysen skal altså sammenligne og forsøge at sammenkæde de to teoriers syn på aktører (her: partier), budgettet (her: mærkesagers relevans) og processen (her: finanslovsforhandlingerne), hvorefter jeg skal teste teoriernes forklaringskraft på en konkret case. Min analysemodel får derfor tre trin: 1: Redegørelse for teoriernes aktørsyn, budgetsyn og processyn. 10 DOWNS, Anthony (1991): "Why the Government Budget Is Too Small in a Democracy". Artikel i HYDE, Albert C. (1991): Government Budgeting Theory, Process, Politics. Belmont, Californien: Wadsworth Publishing Company. Side /5

6 2: Test af, hvordan teoriernes aktørsyn, budgetsyn og processyn passer på mit eksempel: ældrecheckens vej til finansloven for : Vurdering af teoriernes forklaringskraft i forhold til casen. Hypotesen bekræftes, hvis de to teorier har overvejende forskellige, men dog case-relevante, syn på aktør, budget og proces. Har teorierne helt ensartet syn på aktør, budget og proces, må hypotesen afkræftes, idet det da ikke er nødvendigt at lade dem supplere hinanden. Hypotesen må ligeledes afkræftes, hvis det viser sig, at én eller begge teorier savner forklaringskraft i forhold til ældrecheck-sagen. 2. Partier og Finansloven 2.1 Finanslovens tilblivelse Reglerne for Finansloven findes i Grundlovens Her fastsættes, at statens budget er etårigt. at Folketinget skal se forslaget til finanslov senest 4 måneder før finansårets begyndelse, og at statsregnskabet skal fremlægges for Folketinget senest 6 måneder efter finansårets afslutning. Grundloven sikrer dermed, at statsbudgettet jævnligt godkendes af et folketingsflertal. Folketinget får god tid til at sætte sig ind i forslaget til finansloven, og. at det efterfølgende kontrolleres, om finansloven er blevet overholdt. Selvom den enkelte finanslov er etårig, er finanslovsprocessen altså af væsentlig længere varighed, jævnfør figur 1. Inden finansloven træder i kraft ligger ca. et års forberedelse med budgetudarbejdelse, forhandlinger, fremsættelser samt vedtagelse i Folketinget. Når finansåret er til ende, begynder kontrolfasen med regnskab og revision. Figur 1: Finanslovsprocessen 12 År 1 År 2 År 3 Oplæg Udarbejdelse 1., 2. og 3. behandling i Folketinget Vedtagelse Finansåret Regnskab og revision 11 Jævnfør HAMMER (2000), kapitel 1.4, side Figuren er fremstillet udfra ibid., figur 1, side 13. /6

7 2.2 Aktørerne Grundloven sikrer, at der er folketingsflertal bag den gældende finanslov. Men Folketinget er blot én af flere hovedaktører i finanslovsforløbet. Andre hovedaktører er: Regeringen - udstikker hovedlinjerne til den kommende finanslov. Finansministeriet - fremstiller regeringens forslag til finanslov. Folketingets finansudvalg - er ramme for forhandlinger om finansloven. Partierne - har forskellige alternative forslag til finanslov. "Udefra" - kommer diverse interesseorganisationer, kommunernes landsforening mv. Massemedierne - følger forløbet 13. I det følgende sætter jeg fokus på partiernes rolle i finanslovsforhandlingerne. 2.3 Partierne Forslaget til finansloven er regeringens udspil til, hvad den danske stat skal bruge skattekronerne på i det kommende år. Finanslovsforslaget er dermed udtryk for regeringspartiernes politiske prioriteringer. Forslaget fremsættes skriftligt i august. På samme tid offentliggør Folketingets øvrige partier også deres ønsker til den kommende finanslov. Der er dermed lagt op til forhandling i efterårsmånederne, hvor finanslovsforslaget behandles tre gange i Folketinget med mellemliggende behandling i finansudvalget 14. For regeringspartierne gælder det om at få finjusteret finanslovsforslaget, så det kan opnå flertal i Folketinget. For de øvrige partier gælder det om at få størst mulig indflydelse på finansloven. Indflydelsen afhænger af partiernes styrkeforhold: En flertalsregering behøver således ikke rette finanslovsforslaget ind efter oppositionens ønsker, med mindre andre hensyn gør sig gældende. Omvendt kan et lille parti stå i en stærk forhandlingsposition, hvis det kan levere de afgørende stemmer til vedtagelsen af finansloven. 2.4 Parlamentsteorien og mærkesagerne Prioritering og forhandling er altså nøgleordene for partiernes rolle i forhold til finansloven. Indenfor international parlamentsteori genfindes denne rolle i rational choice-tilgangen: Politikeren er en beslutningstager, der agerer taktisk og nyttemaksimerende ud fra ønsket om at blive genvalgt. En del af de politiske prioriteringer, der kommer frem i partiernes oplæg til finanslovsforhandlingerne, bliver i dén optik til mærkesager, som partiet er nødt til at kæmpe for, hvis det vil bevare sin vælgeropbakning. Rational choice-tilgangen præger især amerikansk parlamentsforskning 15, mens komparativ analyse er dominerende indenfor parlamentsforskningen i Europa 16. Den komparative tilgang har de politiske partier i centrum og søger via systematiske sammenligninger at forklare forskelle og ligheder mellem dem. Et eksempel på den komparative tilgang er Henrik Jensens Partigrupperne i Folketinget 17, som samtidig udgør noget af den nyeste danske forskning på området. Jensens analyse tager afsæt i en idealmodel, der 13 Jævnfør KOCK, Christian: "Nyheder og gammelheder". Artikel i fagbladet Journalisten nr. 14, 2003 Internetadresse (15/9 2003): 14 JENSEN (2002), kapitel 4.1., side Den afspejler til dels også det parlamentariske system i USA, jævnfør ibid., side Ibid., side 23: " den internationale parlamentsforskning " /7

8 bygger på "nogle formodet centrale og hidtil stabile institutionelle træk ved de danske partigrupper" 18. Partigrupperne i Jensens model har tre træk: De karakteriseres af permanent arbejdsdeling, gensidig repræsentation og en optræden som enhedsaktør 19. Jensens analyse viser herefter, at virkelighedens folketingsgrupper faktisk følger denne model. Partigruppens medlemmer indgår - på gruppens vegne - i forskellige sammenhænge, men intern koordination sikrer, at der handles i overensstemmelse med gruppens ønsker. Partigruppen kan dermed opfattes som en enhedsaktør, hvor det enkelte gruppemedlem i forskellige sammenhænge taler med gruppens stemme. Ud fra Jensens model, er det altså partiernes overordnede ønsker, der kommer til udtryk under finanslovsforhandlingerne - uanset om vi befinder os i Folketinget, finansudvalget eller regeringen. I forlængelse af Jensen (2002) kan Folketingets partigrupper og deres respektive moderpartier opfattes som enhedsaktører. Det er således dybest set moderpartiets grundholdninger og mærkesager, som de udtrykkes i partiprogrammerne, der føres videre i finanslovsforhandlingerne. Denne sammenhæng er vist i figur 2. Figur 2: Partiet som enhedsaktør Partiets grundholdninger/mærkesager/ partiprogram = Folketingsgruppens grundholdninger/mærkesager/ partiprogram = Forhandlernes dagsorden 2.5 Opsummering: Partiernes rolle i forhold til Finansloven Partiernes rolle i finanslovsforhandlingerne kan beskrives ved hjælp af de dominerende retninger indenfor international parlamentsforskning: Rational choice og komparativ politik. Rational choice-perspektivet forklarer partiernes handlinger i finanslovsforløbet: Partierne agerer i en række sammenhænge taktisk og nyttemaksimerende for at få indflydelse på finansloven. For at opnå genvalg, skal partiet kunne vise sine vælgere nogle resultater - i denne sammenhæng: at vælgernes mærkesager er "kommet på finansloven". Det komparative perspektiv forklarer partiernes position i forhold til andre aktør-typer: Partierne er en afgørende aktør i finanslovsforhandlingerne, idet de - i forlængelse af Jensen (2002) - kan opfattes som en enhedsaktør, der deltager på flere fronter (Finansudvalget, Folketinget mv.). 17 Jensen (2002). 18 Ibid., side Ibid., side 31: "På modelplanet har jeg karakteriseret en partigruppe ved tre træk ". /8

9 3. Historien om ældrechecken 3.1 Dansk Folkepartis position i 2002 Dansk Folkeparti stiftedes i 1995 som udbryderparti fra Fremskridtspartiet med det erklærede mål at opnå indflydelse. Som det formuleres i partiets principprogram: "Dansk Folkeparti vil spille en aktiv rolle i folkestyret: I folketing og i kommunale råd vil vi gerne gennem samarbejde med andre partier samvittighedsfuldt arbejde for at få gennemført så meget af vor politik som muligt" 20. Partiet havde fra starten fire medlemmer af folketinget, som oprindeligt var indvalgt for Fremskridtspartiet. Ved folketingsvalget den 11. marts 1998 fik Dansk Folkeparti 13 mandater i folketinget. Men partiet havde svært ved at opnå indflydelse under den socialdemokratiske regering. Dansk Folkeparti var ikke stuerene, erklærede daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), fra Folketingets talerstol. Men billedet vendte ved næste folketingsvalg, 20. november Dansk Folkeparti blev Danmarks tredjestørste parti med 22 mandater i Folketinget. Venstre og Konservative dannede mindretalsregering med Dansk Folkeparti som støtteparti. Denne stærke forhandlingsposition (jf. afsnit 2.3)førte i starten af 2002 til, at Dansk Folkeparti "for første gang i partiets historie indgår i et finanslovsforlig og dermed får afgørende indflydelse på landets økonomi" 21. Da regeringen i august samme år præsenterede sit forslag til finansloven for 2003, var der derfor lagt op til et nyt forlig med Dansk Folkeparti. 3.2 Dansk Folkepartis mærkesager Dansk Folkepartis principprogram går overordnet ud på at "værne om landet, folket og den danske arv" 22. I praksis profilerer partiet sig bl.a. på følgende områder: Kritisk syn på indvandring 23 EU-modstand 24 Sikring af svage grupper: syge og ældre 25 Hård kurs mod kriminalitet Link til Dansk Folkepartis principprogram (fundet 20/9 2003): Dansk Folkepartis principprogram. (20/9 2003). 23 Ibid.: "Danmark er ikke et indvandrerland og har aldrig været det. Vi vil derfor ikke acceptere en multi-etnisk forvandling af landet" 24 Ibid.:"vi vil ikke acceptere, at Danmark afgiver suverænitet" 25 Ibid.: "Pleje og omsorg af ældre og handicappede er en offentlig opgave. Det skal sikres, at disse grupper af borgere får et værdigt og trygt liv med ens vilkår overalt i landet. Sundhedspleje og sygehusvæsen skal være på højeste niveau og som udgangspunkt være offentligt og finansieret over skatterne. Forebyggende sundhedspleje skal prioriteres højt." 26 Ibid.:"Opretholdelse af lov og orden er af stor betydning i et retssamfund". /9

10 Det er disse politiske synspunkter, der har fået et stadig stigende antal danskere til at stemme på Dansk Folkeparti. Hvis partiet vil fastholde sine vælgere, må partiet dels holde fast i sit principprogram og dels sørge for, at dele af det - mærkesagerne - bliver ført ud i virkeligheden. 3.3 Fra mærkesag til Finansloven Dansk Folkeparti har altså brug for noget konkret at slås for. Noget som vækker genklang hos partiets vælgere. Og noget, som kan blive omsat til realiteter, som Dansk Folkeparti bagefter kan tage æren for. En sådan mærkesag er de svage ældre. "Skiftende regeringer har imidlertid i en årrække negligeret den ældre generations problemer og har derfor ikke interesseret sig for at finde nye løsninger endsige været villige til at afsætte de nødvendige ressourcer. De ældre er i vidt omfang beskedne mennesker, og der har ikke hidtil været prestige i at tage hånd om de ældres levevilkår. Dansk Folkeparti vil arbejde for en positiv holdning til vore ældre og for en omfattende forbedring af indsatsen for de svageste ældre," hedder det i dansk Folkepartis arbejdsprogram 27. I foråret 2002 går Dansk Folkeparti så til kamp for sin mærkesag. Partiet gør et forslag fra interesseorganisationen Ældre Sagen, om at give de dårligst stillede pensionister et ekstra skattefrit beløb, til sit eget. Socialministeren bliver bedt om at undersøge, hvorvidt en sådan ældrecheck kan realiseres, og Dansk Folkeparti erklærer, at ældrechecken - til en pris af op mod 2 milliarder årligt - vil indgå i partiets krav til finanslovsforhandlingerne senere på året. Regeringspartierne er dog på forhånd skeptiske: "Man kan da altid ønske sig bedre forhold for pensionisterne, men jeg synes nu ikke lige, det er måden at gøre det på ved at sende en check, lyder det således fra Det Konservative Folkepartis socialordfører 28. I juli er ældrechecken blevet til et direkte krav fra Dansk Folkeparti op til finanslovsforhandlingerne. "Jeg forestiller mig kun, at vi kan lave en finanslov med regeringen, hvis vi får forbedringer igennem for de svageste pensionister. Regeringen har jo spillet ud med at sige, at finansloven skal være ungdommens og forskningens finanslov. Dermed kan de ældre meget let blive glemt. Og vi er meget bevidste om, at hvis de ældre skal have bedre vilkår, så skal det ske ved et pres fra vores side," siger gruppeformand Kristian Thulesen Dahl til Berlingske Tidende 29. På ny er regeringen - denne gang i form af Venstres politiske ordfører - skeptisk august skærper Dansk Folkeparti tonen. Ældrechecken er et ultimativt krav, hvis partiet skal indgå i et bredt parti om finansloven. Og ryger det brede forlig, mister regeringen også Dansk Folkepartis loyalitet i det hele taget. "Hvis vi kun kommer med i en række mindre delforlig, kan jeg sagtens forestille mig, at vi i nogle spørgsmål finder sammen med Socialdemokratiet og SF," truer gruppeformand Thulesen Dahl november indgår regeringen så forlig med Dansk Folkeparti om finansloven. Dansk Folkeparti har fået sin mærkesag trumfet igennem, om end i beskåret form: 420 millioner kroner er afsat som engangsbeløb til landets fattigste pensionister (20/9 2003). 28 Forløbet og citatet stammer fra artiklen "Dansk Folkeparti vil sende check til ældre", Berlingske Tidende 16/ "DF-krav: Kvartals-check til ældre på pension". Artikel i Berlingske Tidende 29/ Ibid. 31 "DF-stemmer koster milliarder". Artikel i Berlingske Tidende 28/ "Forlig: Flere penge til pensionister". Artikel i Berlingske Tidende 4/ /10

11 4. Budgetteori 4.1 Inkrementalismen Den inkrementalistiske budgetteori er en beslutningsteori om budgetlægning som politisk-administrativ proces, udviklet i efterkrigstidens USA af bl.a. Aaron Wildawsky 33. Teoriens hovedpointe er, at budgettet kun ændres marginalt fra år til år. Wildawsky sammenligner budgettet med et isbjerg 34 : Størstedelen er skjult under havoverfladen og ude af kontrol. Kun den lille, synlige top kan forandres. Den inkrementalistiske model bygges op omkring fire antagelser: Budgetlægningen foregår i et afgrænset socialt system. Systemets aktører har klart definerede roller som enten kravstillere eller bevillingsgivere. Budgetter ses som allokering af værdier. Budgetprocessen er ikke rationel men inkremental 35. Inkrementalismen går ud fra, at budgetlægningens aktører har begrænset rationalitet 36. Ingen aktør har det fulde overblik over budgetlægningen - de kender ikke samtlige budgetposter til bunds, så der forhandles reelt kun om løsrevne dele af budgettet. Dette betyder, at budgetforhandlingerne får et strategisk præg med gentagne spil, hvor aktørerne agerer snævert ud fra deres egne interesser som kravstillere eller bevillingsgivere. Budgetprocessen som helhed bliver derfor ikke rationel, men inkremental. Budgettets kompleksitet, aktørernes mangel på fuld information og tidsbegrænsning i budgetforhandlingerne fører til, at budgettet i store træk står uforandret fra år til år 37. Budgettet består ifølge inkrementalisternes model af en base og en forandringstakt i forhold til året før. Basen udgør størstedelen af budgettet og ligger fast. De årlige forandringer ligger, konstaterer inkrementalisterne, stabilt på ca %. Et statsbudget er altså - set i inkrementalistisk optik - en stabil og forudsigelig størrelse. De årlige forandringer kan forudsiges ved hjælp af sidste års budget 38. Inkrementalismen var frem til 1980'erne den dominerende budgetteori. Den er imidlertid blevet kritiseret, bl.a. af Lance LeLoup 39, som angriber inkrementalismen på tre områder: Budgetmæssigt analyseniveau 40, tidsperspektiv og valg af variable 41 : Analyseniveau: Inkrementalisterne ser på de store linjer i statsbudgettet. Men dermed udviskes mange små budgetudsving, så statsbudgettet kommer til at fremstå som en mere stabil størrelse, end det reelt er, anfører LeLoup 42. Analyseniveauet gør altså, sat på spidsen, inkrementalisternes tese om budgetternes store og stabile base til et selvopfyldende profeti. 33 LANE, Jan-Erik og Stefan BACK (1989): Den svenska statsbudgeten. Stockholm: SNS Förlag. Side 175 ff. 34 WILDAWSKY, Aaron og Naomi CAIDEN (2001): The New Politics of the Budgetary Process. New York: Addison Wesley Longman. Side 47: "The budget may be conceived of as an iceberg ". 35 LANE og BACK (1989), side Ibid., side 173: "Budgetens inkrementella inriktning förklaras med en beslutningsteori om begränsad rationalitet". 37 WILDAWSKY og CAIDEN (2001), kapitel 3, sammenfatter inkrementalismens syn på aktører, budget og proces. 38 Ibid., side 47: "The largest determining factor of this year's budget is last year's. Most of each budget is a product of previous decisions". 39 LELOUP, Lance (1978): "The Myth of Incrementalism: Analytical Choices in Budgetary Theory". Artikel i Polity, vol. 10 (summer 1978), side Ibid. bruger udtrykket "level of aggregation". 41 Ibid., afsnit IV, s. 496 ff. 42 Ibid., side 498: "variation is often masked it has a tendency to bias results towards incremental interpretations". /11

12 Tidsperspektiv: Inkrementalismen analyserer finansloven for et givet år og sammenligner med året før eller året efter. Tidsperspektivet er altså etårigt, mens f.eks. det danske finanslovsforløb varer flere år (jævnfør figur 1). Inkrementalismens tidsperspektiv er således forsimplet i forhold til virkeligheden, og inkrementalismen overser bl.a. udgiftstunge beslutninger, som fordeles over flere budgetår. Valg af variable: Som følge af det etårige tidsperspektiv anvender inkrementalismen "bundlinjetallene" fra den foregående finanslov som forklarende variabel. Inkrementalismen overser, at politiske, sociale og økonomiske faktorer også kan forklare udsving i statsbudgettet Demokratisk budgetteori 44 Den demokratiske budgetteori er en efterspørgselsorienteret teori, som tager udgangspunkt i rationalitet og forholdet mellem politikere og vælgere: Partierne er rationelle aktører, der forsøger at sikre sig genvalg, og vælgerne er rationelle aktører, der stemmer på det parti, som giver dem flest fordele. Vælgerne bestemmer dermed reelt, hvordan samfundets goder skal fordeles. Downs' hovedpointe er, at budgetterne i et demokratisk samfund har tendens til at blive for små, fordi politikerne forsøger at imødekomme vælgerne, der tænker på deres egeninteresser i stedet for overordnede helheder. Den demokratiske budgetteori tager udgangspunkt i en idealforestilling om det korrekte budget. I det korrekte budget svarer udgifterne og deres fordeling på budgetposterne til samfundets overordnede behov. Det korrekte budget forudsætter, ifølge Downs, perfekt information hos vælgerne: Hvis vælgerne kender samtlige detaljer i forbindelse med budgettet, bliver de i stand til at tænke i helheder, og de indser, at budgettet bør afspejle overordnede interesser i stedet for snævre egeninteresser. Regeringens budget baseres på borgernes ønsker, idet partierne herved satser på at opnå genvalg. Regeringens rolle indenfor demokratisk budgetteori er altså ikke at skabe det korrekte budget, men derimod at tækkes vælgerne 45. Tilsvarende ønsker vælgerne heller ikke det korrekte budget, men derimod det budget, der gavner dem selv mest. Uvidenhed hos borgerne medfører, at budgettet bliver enten for lille eller for stort i forhold til det korrekte budget. Downs skelner her mellem delvis uvidenhed og udstrakt uvidenhed. Ved delvis uvidenhed overfokuserer vælgerne på udgiftssiden. De har svært ved at se fordelene ved de såkaldt fjerne udgifter (ulandshjælp, fremtidssikrende investeringer i f.eks. miljø etc.) 46 og forventer, at budgettet bruges på mere borgernære områder. Konsekvensen er, at politikerne skærer ned på de "fjerne" udgifter. Dette gør det aktuelle budget for lille i forhold til det korrekte budget. Ved udstrakt uvidenhed overfokuserer vælgerne på indtægtssiden. Vælgeren tænker som lønmodtager, ikke som forbruger, mener Downs 47. Vælgeren stort set ligeglad med, hvordan budgettet er sammensat - blot det ikke fører til skattestigninger. Derfor kan partierne fastholde deres vælgere ved at holde indkomstskatterne i ro, og skaffe nye vælgere ved at tilføje budgetpunkter, som tilgodeser særlige grupper 48. Dermed bliver budgettet skævt sat sammen i forhold til det korrekte budget - posternes indbyrdes størrelsesforhold svarer 43 LELOUP (1978), side 501: " the potential impact of political, social and economic factors " 44 Kapitlet er en sammenfatning af DOWNS (1991), som bygger på Downs' bog An Economic Theory of Democracy fra Ibid., side 219: " the government gives voters what they want, not necessarily what they need". 46 Ibid., side 222, afsnittet "Remoteness". 47 Ibid., side 224: "he is much more aware of government policies that affect him as an income-earner than he is of policies that affect him as a consumer". 48 Ibid., side 224: " in the process of winning votes, the government spent money to benefit minorities ". /12

13 ikke til vælgerkorpsets overordnede behov. Budgettet er altså på nogle områder for stort i forhold til det korrekte budget. Øgede udgifter kan politikerne for eksempel finansiere ved at forhøje skatter på varer og tjenesteydelser. De uvidende vælgere vil nemlig gerne have ekstra goder, og de kan ikke gennemskue, at disse goder kan betales på andre måder, end via skatten. Downs påpeger, at uvidenhed i sig selv kan være rationelt for vælgerne 49. Derimod kan følgen af vælgernes uvidenhed - de kunstigt små budgetter - være et demokratisk problem: Vælgerne føres bag lyset. Reelt betaler de mere i skat end politikerne/finansloven illuderer, fordi en del af de udeladte udgifter betales via skjulte skatter (brugerbetaling mv.) Når minoriteter begunstiges, sker det på bekostning af andre skatteborgere. Denne fordeling er ikke nødvendigvis til fællesskabets bedste. Som det fremgår, er demokratisk budgetteori bygget op omkring nogle idealforestillinger om budget ("det korrekte budget") og aktører (begrænset rationalitet). En kritik af teorien vil derfor gælde disse forudsætningers holdbarhed: Er det realistisk eller rimeligt at vurdere budgetstørrelser i forhold til et fiktivt "korrekt budget"? Og holder antagelsen om vælgernes begrænsede rationalitet? Der findes formentlig vælgere, som udmærket kan se det fornuftige i, at der afsættes penge til såkaldt "fjerne udgifter" - og politikere, der satser på at tilgodese netop denne vælgergruppe. Hvis det er tilfældet, bliver budgettet ikke "for småt", som Downs ellers forventer. 4.3 Sammenligning og opsummering Inkrementalismen og den demokratiske budgetteori har mange fælles træk. Begge teorier sætter fokus på information og kompleksitet: Aktøropfattelsen er rationelt nyttemaksimerende, men graden af rationalitet afhænger af aktørens vidensniveau og af de komplekse omgivelser, der ageres i. Der lægges altså op til strategiske handlinger med henblik på nyttemaksimering indenfor begge teorier - en forudsætning, som deles af rational choice-tilgangen, jævnfør afsnit 2.4. Fra dette fælles udgangspunkt går inkrementalismen og den demokratiske budgetteori imidlertid videre i hver sin retning: Inkrementalismen fokuserer snævert på selve budgetlægningen. Aktørerne er enten bevillingstagere eller bevillingsgivere - i praksis politikere og embedsmænd. Borgerne/vælgerne optræder kun indirekte i modellen, hvis man opfatter politikerne som "vælgernes forlængede arm". Det komplekse budget udgør aktørernes omgivelser, så budgettet/budgetlægningen er den eneste handlingsramme, inkrementalismen forholder sig til. Aktørernes handlinger ved budgetlægningen betinges af manglende information. Det er umuligt at få overblik over hele budget-isbjerget, og derfor koncentreres aktørernes strategiske handlinger om få, overskuelige sager. På denne måde bliver budgetlægningen til en forudsigelig proces med små udsving. Downs' demokratiske budgetteori breder budgetprocessen ud, så den bliver til et anliggende mellem vælger og politiker. Både vælgeren og politikeren er begrænset rationelle: Vælgeren vil gerne tilgodeses på det årlige budget uden at skulle betale mere i skat, og politikeren vil gerne genvælges. Derfor er det reelt vælgeren der afgør, hvordan budgettet skal sættes sammen. Vælgerens beslutning afgøres af graden af information. Jo bedre informeret, vælgeren er, jo mere korrekt bliver budgettet. Vælgeren befinder sig i en kompleks omverden, og budgettet er i sig selv komplekst. Derfor er det, mener Downs, rationelt for vælgeren 49 DOWNS (1991), side 218: Afsnittet "Rational Political Ignorance". /13

14 at være delvist uvidende. Denne delvise uvidenhed fører til en uheldig kædereaktion: Vælgerne tænker på deres snævre egeninteresser, mens overordnede interesser skubbes i baggrunden. Politikerne holder indkomstskatterne i ro, for at gøre vælgerne tilfredse. Dermed bliver budgettet for lille i forhold til "det korrekte budget". Samtidig sætter politikerne budgettet skævt sammen, så enkelte vælgergrupper får særfordele. Alt i alt tegner Downs et billede af budgetlægningen som en proces, der er ude af kontrol. Vælgerne kender ikke deres sande behov, og politikerne snyder vælgerne ved at gøre budgettet kunstigt lavt. Inkrementalismen og demokratisk demokratiteori har altså samme aktørsyn, men teoriernes budgetsyn og processyn er vidt forskellige. Forskellene og lighederne er samlet i figur 3. I min analyse vil jeg undersøge, om disse karakteristika for henholdsvis inkrementalismen og demokratisk budgetteori kan genfindes i min case, historien om ældrechecken. I så fald kan min hypotese bekræftes, idet de to teorier da har forskellige, men dog overvejende case-relevante, syn på aktør, budget og proces (jf. analysemodellen i afsnit 1.7). Figur 3: Sammenligning af Inkrementalismen og demokratisk budgetteori Inkrementalismen Demokratisk budgetteori Aktørsyn Begrænset rationalitet. Aktører opdeles i bevillingsgivere og bevillingstagere. Begrænset rationalitet. Aktører opdeles i politikere og vælgere. Budgetsyn Forudsigeligt, præget af få forandringer i forhold til året før. Uhensigtsmæssigt. For småt: Udgifter, som burde være en del af budgettet, udelades eller optræder "skjult" i andre sammenhænge. Skævt: Minoriteter tilgodeses på flertallets bekostning. Processyn Strategi, gentagne spil. Forudsigelige handlinger. Ingen har overblik over hele processen - der forhandles kun om en lille del. Strategi præget af snæversynede interesser. Ingen har interesse i at få fuldt overblik over processen, som derfor løber løbsk i forhold til "det korrekte budget". /14

15 5. Analyse 5.1 Inkrementalismen i forhold til ældrechecken Inkrementalismen skelner mellem to typer aktører: bevillingsgivere og bevillingstager. I historien om ældrechecken kan regeringspartierne ses som bevillingsgiver, idet det er regeringen, der udarbejder første udkast til finansloven. Dansk Folkeparti er bevillingstageren, som får ældrechecken med på finansloven. I et bredere perspektiv er det Folketinget, der er bevillingsgiver, idet finansloven i sidste ende skal godkendes af et folketingsflertal, men forhandlingerne om ældrechecken foregår snævert mellem regeringspartier og Dansk Folkeparti. Både regeringspartier og Dansk Folkeparti er begrænset rationelle aktører, som handler strategisk: Regeringen har brug for Dansk Folkepartis stemmer for at få flertal for Finansloven. Alternativet er et "kludetæppeforlig", hvor finansloven forhandles hjem i småbidder med oppositionen. Dansk Folkeparti står altså i en stærk forhandlingsposition men er også bevidst om, at regeringen kan vælge at forhandle med andre partier, hvis det viser sig umuligt at nå til enighed med Dansk Folkeparti. Det forudsigelige forløb af forhandlingerne mellem regeringen og Dansk Folkeparti er derfor, at der forhandles om en lille del af finansloven: regeringen giver Dansk Folkeparti indrømmelser på udvalgte punkter, mens Dansk Folkeparti til gengæld støtter regeringens finanslovsforslag som helhed. En af Dansk Folkepartis mærkesager er at støtte de svageste ældre. Det politiske styrkeforhold gør det rationelt for Dansk Folkeparti at kæmpe for denne mærkesag netop under finanslovsforhandlingerne. Dansk Folkepartis taktik er da også klar fra starten. Ældrechecken præsenteres som et ultimativt krav, hvis partiet skal støtte finansloven. Begge regeringspartier er skeptiske, men Dansk Folkeparti holder fast. Sagen ender som et kompromis, hvor Dansk Folkeparti får en beskåret ældrecheck igennem. Til gengæld stemmer Dansk Folkeparti for finansloven som helhed, hvorved det parlamentariske flertal for finansloven sikres. Ældrechecken vedtages kun for et enkelt år. Såvel regering som Dansk Folkeparti er derfor bevidste om, at der er tale om et gentagent spil, hvor ældrechecken kan genforhandles året efter. Det fremgår ikke af historien om ældrechecken, om - og i hvilken grad - aktørerne har overblik over hele finanslovsprocessen. Man må dog gå ud fra, at regeringen har et informationsmæssigt forspring, idet den kan trække på embedsværket, og et taktisk forspring, idet den har initiativretten i form af førstefremlæggelsen af finanslovsforslaget. Det fremgår heller ikke af ældrecheckseksemplet, om finansloven for 2003 som helhed var forudsigelig og præget af få forandringer i forhold til året før. 5.2 Demokratisk budgetteori i forhold til ældrechecken Den demokratiske budgetteori sætter fokus på to typer aktører: politikere og vælgere. I historien om ældrechecken er politikerne Dansk Folkeparti og vælgerne den gruppe borgere, som Dansk Folkeparti henvender sig til. Både politikere og vælgere er begrænset rationelle: Dansk Folkeparti har som hovedformål at opnå genvalg. Derfor har partiet - som alle andre partier - en tendens til at favorisere enkelte vælgergrupper i stedet for at tænke i helheder. Vælgerne tænker først og fremmest på sig selv som lønmodtagere. De kan lettere overskue indtægtssiden end udgiftssiden. Et synligt, kontant udbytte af finansloven gør derfor vælgerne tilfredse, mens de sjældent vil kunne overskue situationen og protestere, hvis sideløbende udgiftsstigninger udhuler stigningen på indtægtssiden. /15

16 Dansk Folkeparti vælger allerede tidligt i finanslovsprocessen en strategi præget af snæversynede interesser: at profilere sig på pensionisterne. Partiet lancerede sig selv som de eneste, der tager sig af de svageste ældre - en profilering, der skærpes til en direkte mærkesag: ældrechecken til de fattigste pensionister. Op til forhandlingerne indvender regeringspartier, at pensionisterne slet ikke har det så ringe, sammenlignet med andre befolkningsgrupper. Men de gamle har det stadig ikke godt nok, svarer dansk Folkeparti, som gør ældrechecken til et ultimativt krav ved forhandlingerne om finansloven. Resultatet bliver, at de fattigste pensionister bliver tilgodeset med en skattefri check. Budgettet bliver altså skævt, idet minoritetsgruppen pensionister tilgodeses på flertallets bekostning. Om budgettet så også er for småt, set i forhold til "det korrekte budget", og om nødvendige udgifter optræder "skjult" i andre sammenhænge, kan man ikke umiddelbart udlede af historien om ældrechecken. Det står dog klart, at regeringspartierne efter en kortvarig insisteren på at tænke i bredere helheder - at pensionisterne ikke er de eneste, der kunne have brug for en ekstra check med venlig hilsen fra staten - giver efter med det rationelle formål at få Dansk Folkeparti til at stemme for finansloven som helhed. 5.3 Opsummering Både inkrementalismen og den demokratiske budgetteori kan til dels forklare forløbet omkring ældrechecken. Men de to teorier fokuserer på hver sin del af budgetprocessen. Den inkrementalistiske aktøranalyse går helt tæt på forhandlingsforløbet mellem regeringspartierne og Dansk Folkeparti. Sagen om ældrechecken bliver altså til en sag mellem partier, der hver især agerer taktisk og begrænset rationelt. Oppositionspartiet Dansk Folkeparti spiller højt spil og kræver ældrechecken på finansloven vel vidende, at regeringen er nødt til at give synlige indrømmelser for at få Dansk Folkeparti til at støtte finansloven som helhed. Ved hjælp af inkrementalismen kan ældrechecken desuden placeres som et -trods alt - lille udsving på en finanslov, der ellers minder om dén fra året før. Demokratisk budgetteori forklarer, hvorfor ældrechecken er så vigtig en sag for Dansk Folkeparti: Partiet har brug for at profilere sig for at opnå genvalg. Samtidig lægger demokratisk budgetteori op til debat om, hvorvidt forløbet omkring ældrechecken kan kaldes udemokratisk, fordi en enkelt vælgergruppe - alt andet lige - tilgodeses på bekostning af andre. De to teorier supplerer altså hinanden, så analysemodellens succeskriterium (afsnit 1.7) opfyldes. Til sammen dækker inkrementalismen og demokratisk budgetteori budgetprocessen i et forløb, der starter helt tæt på forhandlingsparterne (inkrementalismen) og derefter bredes ud til også at inddrage forholdet mellem politikere og vælgere (demokratisk budgetteori). 6. Diskussion 6.1 Inkrementalismens forklaringskraft En af inkrementalismens hovedbudskaber er, at (stats-)budgettet stort set ligner sig selv fra år til år 50. Udsvingene - som ældrechecken i denne sammenhæng repræsenterer - udgør kun 5-10% af budgetrammen, konstaterer inkrementalisterne med henvisning til de konkrete tal. 50 LANE og BACK (1989), side 173: "de årliga förandringarna är marginella samt at förandringstakten tenderar att vara stabil eller densamma år fråm år". /16

17 En inkrementalistisk analyse vil lægge vægt på at fremdrage de beslutningsregler, som styrer budgettets marginelle udsving. Teorien har altså som udgangspunkt fokus på budgettets stabile base - ikke på udsvingene. Men inkrementalismen kan, som det fremgår af analysen i kapitel 5, alligevel anvendes til at forklare, hvorfor partiernes mærkesager får stor opmærksomhed under finanslovsforhandlingerne. Ifølge inkrementalismen tages beslutningerne under budgetlægningen af aktører, som handler ud fra begrænset rationalitet. Aktørerne kan groft deles op i kravstillere og bevillingsgivere. I ældrecheck-eksemplet er Dansk Folkeparti kravstiller, mens regeringspartierne må opfattes som bevillingsgiverne. Dansk Folkeparti er en begrænset rationel aktør, som koncentrerer sig om at få sin mærkesag på finansloven, mens den ikke har overblik over den samlede budgetlægning. På den måde reduceres den komplekse budgetlægning for Dansk Folkeparti til et spørgsmål om, hvorvidt ældrechecken kommer på finansloven eller ej. Denne opfattelse videregives til andre aktører, og er den store opmærksomhed til mærkesagen hjemme. Inkrementalismen kan altså udmærket benyttes som forklaringsmodel for, hvorfor mærkesager får så stor bevågenhed selvom de kun "koster" en lille del af den samlede budgetramme. Men spørgsmålet er så, om inkrementalismen er en holdbar teori. Inkrementalismen kan således kritiseres for at være for snæver i sine analytiske valg (LeLoup 1978). Derved overser teorien de mange små budgetmæssige bevægelser, som set i et længere tidsperspektiv kunne give et andet billede end dén stabilitet, som inkrementalismen både forudsiger og finder. Inkrementalismens (fra-)valg af variable fører til en yderligere forsimpling, når budgetudsving skal forklares. I forhold til min konkrete analyse, har LeLoups kritikpunkter, opsummeret i afsnit 4.1, dog ikke den store betydning, idet min analyse især gør brug af inkrementalismens aktørsyn. Inkrementalismens aktørsyn - de begrænset rationelle kravstillere og bevilligere - kan ligeledes kritiseres for at være for snævert. I virkelighedens finanslovsforhandlinger flyder rollerne som kravstillere og bevilligere sammen. Nogle aktører har større overblik over finanslovsforløbet end andre. Det gælder både aktører i betydningen partier 51 og i betydningen personer 52. Rationalitet er samtidig et vidt begreb. Dét, der er rationelt for en oppositionsparti-aktør som Dansk Folkeparti, er ikke nødvendigvis rationelt for Socialdemokratiet. Hvis man vil bruge inkrementalismen til at forklare, hvorfor partiernes mærkesager får så stor opmærksomhed i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, må man altså gøre sig klart, at der er tale om en teori, der har så stramt et fokus, at den risikerer at overse væsentlige sammenhænge og forklarende faktorer, som kunne være relevante. Dette betyder ikke, at inkrementalismen er uanvendelig 53, men en inkrementalistisk inspireret analyse kan med fordel suppleres med andre teoriretninger, som kan opveje disse svagheder. 6.2 Demokratisk budgetteoris forklaringskraft Downs' demokratiske budgetteori er klart modelleret efter et neoliberalt mikroøkonomisk forbillede: Rationelle aktører (dvs. deltagerne i finanslovsprocessen) kan sammen skabe et idealbudget, men på grund af markedsfejl ("rational ignorance") bliver budgetrammen for lille. De rationelle aktører har hver især objektive og dermed forudsigelige grunde til at handle, som de gør: Partierne vil tækkes vælgerne for at blive genvalgt. Vælgerne stemmer først og fremmest med pengepungen: de belønner partier, som giver dem flere penge mellem hænderne. 51 Regeringspartierne kan trække på oplysninger fra det ministerielle embedsværk. 52 Således er Dansk Folkepartis finansordfører, formanden for Finansudvalget, Kristian Thulesen Dahl formentlig mere velorienteret om finanslovens detaljer end de fleste af sine partifæller. 53 Det mener LeLoup trods alt heller ikke! /17

18 Eksemplet med ældrechecken passer perfekt ind i Downs' teoriverden. Vi har et parti, Dansk Folkeparti, med objektiv interesse i at blive genvalgt. Og vi har en gruppe vælgere, de fattige pensionister, som må formodes at stemme på det parti, som skaffer dem en større indkomst. Ergo gør Dansk Folkeparti ældrechecken til sin mærkesag under finanslovsforhandlingerne. Downs' teori kan også anvendes til at perspektivere et forløb som ældrecheck-sagen. For, siger Downs, når mærkesager tramper ind i budgetterne, begunstiges enkeltgrupper på bekostning af flertallet. Budgetrammen er altså ikke alene for lille - posterne er også skævt forkert, hvilket, ifølge Downs, er et demokratisk problem. Med Downs som teoretisk afsæt, kan ældrecheck-sagen altså tilføjes en kritisk-demokratisk dimension: Hvilke vælgergrupper måtte betale for ældrechecken? Er det rimeligt at vælgergrupper med velargumenterende interessegrupper (I dette tilfælde Ældre Sagen) tilgodeses på bekostning af andre "svage" grupper? Er det rimeligt at prioritere kortsigtede investeringer, som gavner de få, fremfor langsigtede, store investeringer, som flere kan få nytte af? Som det fremgår, har Downs' demokratiske budgetteori umiddelbart en overbevisende forklaringskraft i forhold til min problemstilling. Men også denne teori har sine svagheder. Downs' aktørsyn er - mildt sagt - temmelig karikeret. Partier agerer jo ikke kun ud fra interessen i at blive genvalgt. Partier har bl.a. også taktiske hensyn og hensynet til allerede indgåede aftaler som pejlemærker 54. Vælgerne er heller ikke nødvendigvis så endimensionale, som Downs antager. Nogle vælgere vil faktisk gerne betale mere i skat for at sikre fælles velfærdsgoder. Og nogle vælgere væmmes ved partier, der forsøger at "købe" stemmer ved hjælp af ellers populære mærkesager. Downs' teori byger kort sagt på nogle forudsætninger om rationalitet, som langt fra altid kan genfindes blandt virkelighedens partier og vælgere. Det forbehold - som har står relevans for min problemstilling - skal naturligvis med, når den demokratiske budgetteoris forklaringskraft skal vurderes. 7. Konklusion og perspektivering. 7.1 Besvarelse af problemstilling På baggrund af teorigennemgang (kapitel 4), analyse (kapitel 5) og diskussion (kapitel 6), kan jeg nu besvare min problemstilling: Hvordan kan generel budgetteori forklare parti-mærkesagers rolle i finanslovsprocessen? Jeg har undersøgt to budgetteorier, inkrementalismen og demokratisk budgetteori. Begge har en vis forklaringskraft i forhold til finanslovsprocessen. Inkrementalismen sætter mærkesagerne i relief: Reelt er de kun små udsving på et ellers stabilt budget, der ligner budgettet fra året før og året før. Når mærkesagerne alligevel får så stor bevågenhed, skyldes det, at finanslovsforløbets aktører handler udfra begrænset rationalitet. Et parti som Dansk Folkeparti kan umuligt have overblik over alle finanslovens detaljer. Dansk Folkeparti reducerer derfor den uoverskuelige finanslov til ét kardinalpunkt: ældrechecken. Hvis ældrechecken kommer på finansloven, lover partiet at stemme for resten af regeringens finanslovsforslag. Med den demokratiske budgetteori bringes vælgerne med ind i analysen. Mærkesagen er partiets måde at profilere sig på, så der bliver basis for genvalg. Vælgerne er primært interesserede i at få lavere skatter/flere 54 Jævnfør JENSEN, Torben K (1993): Politik i praxis. Århus: Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. På s opregnes net af relationer, hensyn og dilemmaer, som politikere agerer ud fra. /18

19 penge til forbrug. De stemmer derfor på partier, der kan skaffe dem flere penge mellem hænderne. Samtidig kan demokratisk budgetteori anvendes til at bringe analysen et kritisk skridt videre ved at spørge: er det rimeligt, hvis denne mærkesag gennemføres på bekostning af andre vælgergrupper/en helhedsbetragtning. For begge teorier gælder, at de har nogle iboende svagheder, som der skal tages højde for i analysen. Inkrementalismens betragtninger om budgettets stabilitet dækker over en række småudsving, som blot udjævnes på bundlinjen. Inkrementalismen ser budgettet i et snævert tidsperspektiv, mens det i forhold til den danske finanslov kan give bedre mening at anskue budgetlægningen som flerårige forløb, der griber ind i hinanden. Endelig er såvel inkrementalismens som den demokratiske budgetteoris aktørsyn groft forsimplet. Begge teorier opfatter aktører som rationelle, nyttemaksimerende individer, som agerer selvisk og kortsigtet uden blik for helheder - et aktørsyn som også ses indenfor parlamentsteorien/rational choice, jf. afsnit 2.4..Virkelighedens partier og vælgere agerer naturligvis mere sofistikeret end dette aktørsyn lægger op til. 7.2 Af- eller bekræftelse af hypotese Problemstillingen blev i afsnit 1.5 videreført til hypotesen: Inkrementalismen og den demokratiske budgetteori kan med fordel supplere hinanden i at forklare parti-mærkesagers rolle i finanslovsprocessen. På baggrund af min teorigennemgang i kapitel 4, analyse i kapitel 5 og diskussion i kapitel 6 kan denne hypotese bekræftes: Som det fremgår af afsnit 4.1 og 5.1, kan inkrementalismen levere en del af forklaringen på den store opmærksomhed, som mærkesager får under finanslovsforhandlingerne: En begrænset rationel aktør må nødvendigvis koncentrere sig om en mindre bid af finanslovskomplekset. Partierne koncentrerer sig om mærkesager, som derfor får større opmærksomhed end de sager, som partierne umiddelbart kan enes om. Men inkrementalismen "glemmer" at partierne ikke er aktører i egen ret, men at de agerer på vegne af og i forhold til vælgerne. Dette aspekt af finanslovsprocessen belyses til gengæld af demokratisk budgetteori, jf. afsnit 4.2 og 5.2, som anfører, at partierne forsøger at sikre sig genvalg ved at favorisere enkelte vælgergrupper. De to budgetteorier modarbejder ikke hinanden - de har bl.a. samme aktørsyn - men de belyser forskellige aspekter af finanslovsprocessen. De kan derfor med fordel supplere hinanden, så man får en bredere analyse af finanslovsprocessen, der både inddrager den snævre forhandlingssituation (inkrementalismen) og forholdet mellem partier og vælgere (demokratisk budgetteori) og som lægger op til debat om det rimelige i, at enkelte vælgergrupper forkæles på bekostning af andre (demokratisk budgetteori), jf. afsnit Perspektivering Jeg har i denne opgave kun beskæftiget mig med to budgetteorier, inkrementalismen og demokratisk budgetteori. Hvis der inddrages flere teorier/tekster opnås selvsagt en bredere forståelse af budgetteoriers relevans på parlamentsforskningens "territorium". Det kunne således være interessant at inddrage Ole P. Kristensen (1987) 55, fordi han behandler brugere og ydelsestyper i sin model, eller Niskanen (1971) 56, der i modsætning til Downs mener, at de offentlige budgetter er for store.. 55 KRISTENSEN, Ole P (1987): Væksten i den offentlige sektor - Institutioner og politik. København: Jurist- og Økonomforbundet. 56 NISKANEN, W.A. (1971): Bureaucracy and Representative Government. Chicago/New York: Aldine Atherton. /19

20 I forlængelse heraf, kan opgavens diskussionsafsnit videreudvikles i en mere kritisk retning: Hvorfor overhovedet anvende budgetteori på problemfeltet "partimærkesager i finanslovsprocessen"? Hvad kan budgetteorierne i forhold til dette specifikke problemfelt, som f.eks. rational choice-teorien, diverse spilteorier eller magtteorier ikke kan? Er de teorier, man "plejer" at bruge indenfor parlamentsforskningen trods alt ikke mere dækkende i forhold til denne opgaves problemfelt end budgetteorierne er? /20

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben

Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben marts 2011 TR og klubben indgår aftaler Siden 1. juli 2002 har aftale- og forhandlingsretten været uddelegeret til klubberne. Med decentraliseringen

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2009

Tillægsbetænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2009 Finansudvalget L 2-7 Bilag 12 Offentligt Til lovforslag nr. L 2 Folketinget 2008-09 Tillægsbetænkning afgivet af Finansudvalget den 4. december 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til finanslov for finansåret

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

GAMEMASTER Gamemasterens første opgave er at inddele deltagerne i forskellige partier. Det kan med fordel gøres dagen før der spillet.

GAMEMASTER Gamemasterens første opgave er at inddele deltagerne i forskellige partier. Det kan med fordel gøres dagen før der spillet. NEDSKÆRING Varighed: 6 lektioner Klassetrin: 8.- gymnasiale uddannelser Kan med fordel spilles på tværs af klasser SYNOPSIS er et rollespil, hvor spillerne udgør et byråd. Kommunens budget er overskredet,

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Efterlønnen springer top 10-liste over politiske problemer i 99

Efterlønnen springer top 10-liste over politiske problemer i 99 LO S NYHEDSBREV 1 1999 LOholdningsanalyse I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Efterløn springer Top10 liste over politiske problemer i 1999.... 1 En ny holdningsundersøgelse afslører, at 38 pct. af samtlige

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Den 24. maj i Århus samt d. 11. juni i Missionshuset i Allinge på Bornholm.

Den 24. maj i Århus samt d. 11. juni i Missionshuset i Allinge på Bornholm. INDKALDELSE TIL ÅRSMØDE I ALTERNATIVET Den 24. maj i Århus samt d. 11. juni i Missionshuset i Allinge på Bornholm. Først og fremmest: tak, tak, tak! Vi kan ikke understrege nok, hvor glade vi er for, at

Læs mere

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest.

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Denne weekend har bekræftet, hvad vi allerede vidste: Det er dejligt at være liberal! Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Men det vigtigste ved dette landsmøde er

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til Lovforslag nr. L 71 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine - så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine Din guide til overlevelse, når du møder en kopimaskinesælger... Kopimaskine. Printer. Man er nærmest ved at falde i søvn allerede. Næstefter

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Investoranalysen 2014

Investoranalysen 2014 Danske investorers syn på rådgivning og information i forbindelse med investeringsbeviser. 1 Indhold Introduktion 3 Investorprofil.4 Investortyper.5 Information.6 Rådgivning..9 Sådan blev undersøgelsen

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Velkommen til undersøgelse af kommunernes budgetlægningsproces

Velkommen til undersøgelse af kommunernes budgetlægningsproces Page 1 of 14 RSET-JFNJ-GY36 Velkommen til undersøgelse af kommunernes budgetlægningsproces Budgetlægningen er et centralt element i kommunernes økonomistyring. KREVI ønsker med denne undersøgelse at kortlægge

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde

Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde Den sociale diplomuddannelse børn og unge, modul 4, Hold 10 8. maj 2014 Phd. studerende på CBS / Det Samfundsfaglige og

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

NÅR LOVENE SKRIVES KAPITEL 1

NÅR LOVENE SKRIVES KAPITEL 1 KAPITEL 1 NÅR LOVENE SKRIVES Jens Kampmann har travlt. Siden 11. oktober 1971 nyudnævnt minister for forureningsbekæmpelse, i det daglige lidt uheldigt kaldet forureningsministeren. Socialdemokratiet har

Læs mere

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130 Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 34 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven (Kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Projektets titel : Projektperiode : Jan 2013 dec 2013 Social mentor for unge ledige i Svendborg

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 55,8 % har besvaret skemaet om dette tilvalg. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 1. Strategi- og handlingsplan

STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 1. Strategi- og handlingsplan STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 1 Strategi- og handlingsplan 2010-2014 STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 2 Forord Bestyrelsen for Forsikring & Pension vedtog i september 2009 en revideret

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Sag 9: Aftale med boligorganisationerne om frikøb af tilbagekøbsklausuler

Sag 9: Aftale med boligorganisationerne om frikøb af tilbagekøbsklausuler Sag 9: Aftale med boligorganisationerne om frikøb af tilbagekøbsklausuler Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift. Den næste sag på dagsordenen er sag nummer 9, aftale med

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Faglige faner i front

Faglige faner i front 14.09.09 Faglige faner i front Side 1 af 8 Notat fra Cevea, 11/9-2009 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk Mere end et forsikringsselskab. Folket ønsker

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social service

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social service Socialudvalget 2009-10 L 113 Bilag 4 Offentligt Til lovforslag nr. L 113 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 24. december 2010 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere