ÅRSNYT 2010 med regnskab for 2009

Transkript

1 ÅRSNYT 2010 med regnskab for 2009

2 ÅRSNYT 2010 udgives af Agro Food Park 15 Skejby DK 8200 Århus N T F W vfl.dk

3 Indhold Ny profil uforandret fokus 2 Hovedleverandør af viden 4 Daglig ledelse og organisation 5 Planteproduktion 6 GartneriRådgivningen 10 Kvæg 12 Videncenter for Svineproduktion 16 Økonomi 20 Plan & Miljø 24 Heste 28 Fjerkræ 30 Pelsdyr 32 International 34 Udvikling 36 Web & IT 40 Økologi 42 Datterselskaber og tilknyttede aktiviteter 45 DLBR Advice 46 4H og LandboUngdom 48 Resultatopgørelse Økonomi Folkevalgt ledelse 54 Bestyrelse 55

4 Ny profil i uforandret fokus Videncentret for Landbrug blev 20. april 2010 officielt taget i brug som Landscentrets nye navn. Navneskiftet til Videncentret for Landbrug sker som et led i opfyldelsen af Strategi 2013 for Landscentret, der har som målsætning, at vores virksomhed skal have en tydeligere profil i forhold til det omgivende samfund. Vi er sikre på, at det nye navn, der præcist formulerer, hvem vi er understøttet af vores nye logo vil sikre, at den ambition bliver opfyldt. Vores fokus og arbejdsopgaver er dog uændrede: Som en integreret del af Dansk Landbrugsrådgivning understøtter vi arbejdet hos landmænd og andre kunder i størst muligt omfang. En opgave der særligt i denne tid er vigtig at løse optimalt. Den økonomiske storm er formentlig ved at løje af, men vi mangler endnu at mærke effekten heraf i landbrugserhvervet. I krisetid bliver man kortsigtet og fokuserer på det, man her og nu har indflydelse på. Men under en krise er det særligt vigtigt også at se fremad og tænke langsigtet ud over krisen og det sorte hul for at man er bedst muligt forberedt til de gode tider, der kommer. Innovation er nøglen til fremtiden Vi har i Strategi 2013 formuleret en mission, der siger, at Videncentret for Landbrug skal være en afgørende drivkraft i udviklingen af et mangfoldigt og konkurrencedygtigt landbrug. Men hvordan opfylder vi den mission? En stor del af svaret handler om innovation. Det drejer sig om at bruge det danske talent på en ny måde og udnytte det store potentiale, der ligger i den danske landbrugs- og fødevarebranche til at sikre fortsat fremgang og udvikling i primærlandbruget. Det er blandt andet i det lys, man skal se etableringen af videnparken og virksomhedsklyngen Agro Food Park, som Videncentret for Landbrug er initiativtager til sammen med Århus Kommune og AgroTech. Ambitionen er at samle virksomheder, innovationsafdelinger og videninstitutioner og udnytte synergien til at etablere et europæisk kraftcenter for landbrugs- og fødevareinnovation med medarbejdere i Agro Food Park er blevet særdeles godt modtaget af erhvervsliv og de offentlige institutioner, som vi samarbejder med, og de første nye virk- 4

5 Introduktion somheder flytter ind i et nybygget innovationshus i efteråret Etableringen betyder også, at Videncentret for Landbrug har fået ny adresse. Udkærsvej er omdøbt til Agro Food Park. Stærkt fællesskab I partnerskabet Dansk Landbrugsrådgivning er der grund til at glæde sig over et stærkt og forpligtende samarbejde, hvilket netop er et af målene i vores fælles strategi for Dansk Landbrugsrådgivning. Partnerrådet, der udarbejder strategier og planer for det fælles arbejde, har taget en række initiativer, som vi er overbevist om vil sikre udvikling af attraktive og tidssvarende rådgivningstilbud til vores forskellige kundegrupper. Videncentret for Landbrug har en central rolle i det udviklingsarbejde. I Årsnyt 2010 kan du læse om en række af de spændende nye projekter og indsatsområder, vi nu og i fremtiden arbejder med i Videncentret for Landbrug. Videncentret for Landbrug er en del af den nye videnklynge Agro Food Park. Her ses formand for bestyrelsen Jens Ejner Christensen og administrerende direktør Frank Bennetzen foran stedet, hvor Agro Food Parks nye innovationshus skal ligge. Venlig hilsen Frank Bennetzen administrerende direktør Jens Ejner Christensen formand for bestyrelsen 5

6 Hovedleverandør af viden Videncentret for Landbrug sikrer, at den nyeste viden kommer ud at virke i dansk landbrug. Danske landmænd er blandt de hurtigste til at tage ny teknologi og nye produktionsmetoder i brug. Den vilje og initiativrigdom har ført dem frem til en position som nogle af verdens absolut dygtigste. Det placerer Videncentret for Landbrug i en central position, da vores opgave er at være landbrugets hovedleverandør af faglig viden. Vi indsamler, genererer, bearbejder og formidler den nyeste viden inden for alle driftsgrene, samt om miljø, regnskab, økonomi, jura og en række andre områder. Formidlingen sker gennem en række kanaler, blandt andet vores store landbrugsfaglige videndatabase LandbrugsInfo. Aftagerne er primært de 32 rådgivningscentre, som vi er nært knyttet til i partnerskabet Dansk Landbrugsrådgivning. Rådgivningscentrene har den direkte kontakt til landmændene og øvrige kunder på de fleste områder. Det tolagede rådgivningssystem er unikt på verdensplan. Videncentret for Landbrug formidler også viden til virksomheder, myndigheder, landbrugsskoler og på enkelte fagområder direkte til jordbrugerne. Videncentret beskæftiger godt 500 medarbejdere, hvoraf de 375 har en videregående uddannelse på universitetsniveau. Vi beskæftiger os med følgende hovedopgaver: Vi udvikler redskaber Videncentret for Landbrug udvikler og vedligeholder en lang række redskaber og værktøjer, der støtter landmanden i hans arbejde. Andre udviklingsområder er inden for fødevarekvalitet og avlsarbejde. Videncentret for Landbrug er også central aktør i en række danske og internationale udviklings- og miljøprojekter. Vi genererer viden Vi udfører hvert år, alene eller i partnerskab med andre institutioner, en lang række forsøg. Blandt disse kan nævnes de flere hundrede markforsøg under Landsforsøgene, der gennem mange år har sikret danske planteproducenter opdateret viden. Vi uddanner DLBR Akademiet, der er en del af Videncentret for Landbrug, er Dansk Landbrugsrådgivnings fælles uddannelsesinstitution. Her udvikles og afholdes kortere og længerevarende forløb dedikeret de behov, som medarbejderne i Dansk Landbrugsrådgivning har for ajourført viden. Landbrugsforlaget, der ligeledes er en del af Videncentret for Landbrug, udgiver hvert år en række lærebøger, som bruges på landbrugsskolerne og i jordbrugets øvrige uddannelser. Vi servicerer For Dansk Landbrugsrådgivning varetager vi administration af fælles projekter, for eksempel styring af en række databaser. Videncentret for Landbrug har også ansvaret for eksempelvis Dyreregistrering og ydelseskontrol. 6

7 Daglig ledelse og organisation Videncentrets ledelse varetages af direktionen, som består af den administrerende direktør, den viceadministrerende direktør og direktørerne for Planteproduktion, Kvæg, Udvikling, Økonomi og Videncenter for Svineproduktion. Koordinering af projekter, faglige opgaver og daglig ledelse varetages af chefgruppen, der ledes af viceadministrerende direktør Ejnar Schultz. I chefgruppen indgår: souscheferne fra hovedafdelinger, som ledes af en direktør cheferne for øvrige hovedafdelinger cheferne for afdelinger med direkte rådgivning cheferne for stabsafdelingerne Stabsfunktionerne ledes af: Intern økonomi: økonomidirektør Peter Bay Personale & HR: personalechef Niels-Henrik Buch Direktionssekretariat & Forskning: sekretariatschef Jytte Lauridsen og direktionssekretær Hanne Smedegaard Kommunikation: kommunikationschef Birte Kennedy CenterIT: afdelingsleder Ivan Munk Viceadministrerende direktør Ejnar Schultz De otte hovedafdelinger i den grønne blok indgår i et integreret samarbejde med de 32 rådgivningscentre i Dansk Landbrugsrådgivning. Afdelingerne i den blå blok yder direkte rådgivning og service til landmænd, gartnere og andre kunder. I den gule blok er vist de datterselskaber, der hører under Videncentret for Landbrug. Desuden er der her en oversigt over de tilknyttede aktiviteter, herunder Koldkærgård Konferencecenter, der drives på almindelige markedsvilkår som en division under Videncentret for Landbrug (se også side 45). Hovedafdelinger Udvikling Planteproduktion Kvæg Økologi Plan & Miljø Økonomi Web & IT VSP Afdeling* Direktion Fjerkræ Pelsdyr Heste International Gartneri- Rådgivningen Direkte rådgivning Divisioner, datterselskaber og tilknyttede forretningsområder Koldkærgård Konferencecenter AgroTech A/S Agro Food Park LC-Skejby Holding ApS LC-International ApS LC-Finans & Formue ApS Grøn Plantebeskyttelse ApS Grøn Marketing ApS AC Latvia S. C. Agro Advice, Rumænien DLBR Forsikringsmægler A/S Landbogruppen A/S BPI ApS, Blue Planet Innovation NAV, Nordisk Avlsværdivurdering NORFOR, Nordic Feed Evaluation System KFC, Kvægbrugets forsøgscenter RYK, Registrering og ydelseskontrol Risikofonden DLBR Certification DLBR Advice DLBR Akademiet LandboUngdom & 4H Direktionssekretariat & Forskning Personale & HR Kommunikation Intern Økonomi CenterIT Stabsfunktioner * Afdeling under Videncenter for Svineproduktion 7

8 Planteproduktion Den vigtigste opgave for Videncentret for Landbrug, Planteproduktion er at fremskaffe og formidle den viden, der skal til for at danske landmænd opnår det bedst mulige økonomiske resultat af markdriften. Forsøgene gennemføres i samarbejde med de lokale konsulenter. Forsøgsresultaterne formidles bredt ud via artikler i fagblade, på LandbrugsInfo, ved møder og kongresser for såvel konsulenter som landmænd. Det er de lokale konsulenter, der bistår landmanden med at få denne viden taget i brug, straks den er fremkommet. Det er ikke kun faglig og driftsøkonomisk viden, vi formidler til konsulenter og landmænd. Vi forsyner dem endvidere med opdaterede oversigter over de love og regler, der danner rammebetingelserne for at dyrke landbrugsjorden. I praksis betyder det, at vi: producerer ny viden gennem Landsforsøgene, FarmTest og i samspil med forskningen formidler viden, fortrinsvis gennem LandbrugsInfo og Landmand.dk udvikler og tilbyder it-løsninger til datahåndtering og optimering af landbrugsbedrifter yder specialrådgivning til landbrugsbedrifterne, primært via landbrugscentrenes konsulenter. Direktør Carl Åge Pedersen Plantechef Kirsten Klitgaard En stor del af vores aktiviteter er koordineret med andre afdelinger på Videncentret for Landbrug og med landbrugscentrene over hele landet. Målet er resultater, der er kunde- og helhedsorienterede. Rådgiverne hjælper landmændene med at leve op til de miljøkrav, de er underlagt, og med at få udarbejdet fejlfrie ansøgninger om støtte fra EU s landbrugsordninger. FAKTA & FOKUS Bæredygtig udbyttefremgang i korn, raps og bælgsæd Optimering af en bæredygtig foderforsyning Jorden som dyrkningsmedie Behovsbestemte bekæmpelsesstrategier for skadegørere i planteproduktionen Udvikling af planteavlsrådgivningen Produktionsøkonomi It en integreret del af planteavlerens hverdag FarmTest Bioenergiafgrøder og energiteknik Reduktion af landbrugets klimapåvirkning Plantekongres Forskningskoordinering og -strategi på markområdet På vej mod mere målrettet sprøjtning Videncentret for Landbrug skal finde metoder til at opfylde EU-krav om bæredygtig brug af pesticider i planteproduktionen. Integrated Pest Management, IPM, eller på dansk integreret plantebeskyttelse er en udfordring til danske planteproducenter. Kort fortalt handler integreret plantebeskyttelse om at målrette forbruget af sprøjtemidler og gerne også at benytte alternative metoder. Det skal eksempelvis ske gennem varsling, brug af skadetærskler, nedsatte doseringer og resistensforebyggelse. Integreret plantebeskyttelse er et led i EU s strategi for bæredygtig anvendelse af pesticider og er skrevet ind i regeringens Grøn Vækst-plan. Landskonsulent Poul Henning Petersen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion siger om begrebet integreret plantebeskyttelse: 8

9 - At tænke alternativt og helhedsorienteret med fokus på at bruge så få pesticider som muligt er jo slet ikke nye tanker. Det nye er, at det nu er skrevet ind i EU-lovgivningen. Videncentret er central aktør Senest sommeren 2013 skal alle EU-lande indberette, hvad de har gjort for at fremme integreret plantebeskyttelse, og fra 2014 er planteproducenterne forpligtet til at følge principperne. I Videncentret for Landbrug, Planteproduktion er man klar til at løfte en god del af opgaven med at finde de metoder, der kombinerer opfyldelse af strategien med de bedst mulige produktionsbetingelser. - Videncentret bliver en central aktør i arbejdet med at kortlægge, hvordan integreret plantebeskyttelse bedst udmøntes i Danmark. Kortlægningen tager blandt andet udgangspunkt i de mange markforsøg, vi hvert år laver i regi af Landsforsøgene. En række forsøg bliver i de kommende år dedikeret til at omsætte de overordnede principper i tiltag, der kan anvendes i praksis, siger Poul Henning Petersen. - Vi afprøver blandt andet forskellige varslingssystemer og metoder til mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Yderligere viden forventer vi at få gennem deltagelse i to Grøn Vækst-projekter. Det ene handler om at styrke rådgivningen om integreret plantebeskyttelse. Det andet er et demonstrationsprojekt, hvor man på syv bedrifter skal føre principper om integreret plantebeskyttelse ud i livet for at vurdere effekterne af forskellige tiltag. Jeg håber, at Videncentret sammen med vores kollegaer i Dansk Landbrugsrådgivning får en nøglerolle i projekterne, siger Poul Henning Petersen, der i den forbindelse peger på, at det tolagede rådgivningssystem er ideelt til at sikre implementering af nye metoder i produktionen. Handler om godt landmandskab Landskonsulenten forventer, at højteknologi på længere sigt bliver en vigtig del af den danske løsning. Det handler om sensor- og kamerateknologi, som er ved at nå et niveau, hvor man forsøgsmæssigt kan undersøge, om de kan erstatte en visuel inspektion gennemført af kyndige landmandsøjne. - Det er et godt gammelt princip, at landmanden går ud i marken og ser, hvad der egentlig er behov for af sprøjtning. Med hektar er den metode meget ressourcekrævende, men her kan sensor- og kamerateknologi altså hjælpe. Jeg tror, vi kan komme langt ad den vej, lyder vurderingen fra Poul Henning Petersen, der ikke nødvendigvis ser integreret plantebeskyttelse som en belastning af planteproduktionen. - Man kan umiddelbart frygte en kaskade af krav til landbruget, men principperne lægger egentlig op til det, som vi plejer at definere som godt landmandskab. Langt hen ad vejen handler det om at tænke sig godt om med hensyn til sædskifte og sortsvalg og at bruge sprøjtemidlerne med sund fornuft. Planteproduktion Planteproduktion At tænke alternativt og helhedsorienteret med fokus på at bruge så få pesticider som muligt er jo slet ikke nye tanker. Det nye er, at det nu er skrevet ind i EUlovgivningen. Registrering af ukrudt og skadevoldere for at afgøre, om der er behov for bekæmpelse, er en del af integreret plantebeskyttelse. 9

10 Landbruget kan modvirke global opvarmning Erhvervet kan spille en væsentlig rolle i fremtidens energiproduktion. Samtidig er der klimaudfordringer til den almindelige landbrugsproduktion. Landmand og rådgiver skal i fællesskab finde den produktionsform, der både tilgodeser produktions- og klimahensyn. Landbruget kan blive storleverandør af bioenergi, der kan fortrænge brug af fossile energikilder. Erhvervet kan dermed blive en helt central aktør i bestræbelserne på at modvirke global opvarmning. Men landbrugsproduktion medfører også udledning af drivhusgasser, der bidrager til global opvarmning. Ud over indsatsen for produktion af mere bioenergi er det derfor væsentligt at sætte fokus på, hvordan den almindelige landbrugsproduktion kan gøres mere klimavenlig. Det er meget forskelligt, hvor store mængder drivhusgasser der udledes ved forskellige måder at drive landbrug på. Valg af afgrøder, gødskning, jordbearbejdningsteknikker og staldsystemer er bare nogle af de faktorer, der afgør udledningen. Der er i øjeblikket ingen specifikke krav til landbruget om at reducere udledningen, men det er i erhvervets og samfundets fælles interesse at arbejde på at sikre en produktion, hvor udledningerne minimeres. Og det skal også gælde for produktionen af energiafgrøder. - For at nå målet er det afgørende, at landmændene og deres rådgivere tænker problematikken ind i planlægningen af produktionen. Det kræver en viden om sammenhængen mellem produktionsform og udledninger, som ikke har været tilgængelig før, siger specialkonsulent Søren Kolind Hvid. Lige nu arbejder Videncentret for Landbrug derfor med at afdække og formidle de præcise sammenhænge mellem forskellige typer produktion og udledning af drivhusgasser. Skaber bedste overblik I projektets første fase indhentes og genereres viden. Der skal indsamles forskningsresultater fra 10

11 Ud over indsatsen for produktion af mere bioenergi er det væsentligt at sætte fokus på, hvordan den almindelige landbrugsproduktion kan gøres mere klimavenlig. Reduceret jordbehandling, for eksempel i form af pløjefri dyrkning, er en af metoderne til at få en mere klimavenlig landbrugsproduktion. ind- og udland, der trækkes på Videncentrets eget forsøgs- og forskningsarbejde, og der eksperimenteres på udvalgte demonstrationslandbrug. - Vores opgave i den fase er at skabe det bedst mulige overblik over forskellige produktionsformer og afgrøders klimabelastning. En del af den nødvendige viden eksisterer allerede, men skal struktureres. Andre fakta skal vi selv finde gennem forsøg og eksperimenter, siger Søren Kolind Hvid, der peger på at de mange hundrede markforsøg under Landsforsøgene kan tilføjes en klimavinkel og dermed bidrage med stor viden om forholdene inden for planteproduktion. Næste skridt er at gøre den nyfundne viden tilgængelig for landmændene og deres rådgivere. Det sker blandt andet i form af et webbaseret virkemiddelkatalog. Her kan landmændene og deres rådgivere finde information om, hvordan man tilrettelægger en klimavenlig produktion. - Det bliver praksisnært med fokus på, hvad man konkret kan gøre på den enkelte bedrift. Vi beskriver de forskellige tiltags potentiale for reduktion af drivhusgasser, hvordan de virker i forhold til at binde CO 2 i afgrøderne og selvfølgelig ikke mindst de produktionsmæssige og økonomiske konsekvenser, siger Søren Kolind Hvid. 11

12 GartneriRådgivningen GartneriRådgivningen har som sin vigtigste opgave at rådgive Danmarks godt gartnerier, frugtplantager, grønsagsbedrifter og planteskoler. Det gør vi ved direkte rådgivning i marken eller i væksthuset og via nyhedsbreve, artikler, erfagrupper, studieture med videre. Vi tilbyder kritisk og uvildig rådgivning både individuelt og kollektivt om produktion, økonomi, ledelse, teknik og tilskudsordninger, så producenterne får det bedste beslutningsgrundlag for udvikling af virksomheden. Vi udveksler hver uge betydelige mængder af viden med udenlandske konsulenter, der også inddrages i rådgivningsarbejdet i Danmark. Det er en effektiv form for internationalisering, der udvikler både avlere og konsulenter. Nemt og nyttigt. Vores mission: GartneriRådgivningen til gavn for gartnere Vores vision: Vi vil være gartnerens første valg Først med troværdig og nyttig viden Anerkendt som gartnernes rådgivere også i udlandet Resultater gennem arbejdsglæde og samarbejde. Gartnerichef Jan Jensen Hass FAKTA & FOKUS GartneriRådgivningen yder direkte rådgivning til alle producenter i hele gartnerierhvervet. GartneriRådgivningen har 35 medarbejdere, hvoraf de fleste er placeret på tre kontorer i Skejby, Odense og Skælskør. GartneriRådgivningen udgiver: Gartner Tidende Frugt & Grønt Håndbog for Frugt- og Bæravlere Nyhedsbrevet Industrifrugt Nyt Nyhedsbrevet Æble/Pære Nyt Nyhedsbrevet Jordbær Nyt Nyhedsbrevet Grønsags Nyt Nyhedsbrevet Planteværns Nyt GartneriRådgivningens multikunstnere Alsidighed er nøgleordet for konsulenterne, der servicerer de danske planteskoler med en række ydelser. Danske planteskoler producerer hvert år 130 millioner planter. Fra skovplanter til store træer og fra blomstrende buske til stauder. 70 af planteskolerne, der svarer til cirka to tredjedele af alle, er medlem af Dansk Planteskoleejerforening (DPF), der med rødder tilbage til 1898 har en lang historie som samlende faktor for erhvervet. Møder alsidige udfordringer Foreningen har gennem mange år haft et tæt forhold til GartneriRådgivningen, hvor to konsulenter arbejder med rådgivningsopgaver inden for planteskoler. Den ene er planteavlskonsulent Marianne Jepsen, der med base på GartneriRådgivningens Odense-kontor løser en meget bred vifte af opgaver. Modsat mange andre planteavlskonsulenter skal hun nemlig ikke blot rådgive om, hvordan man skaber de bedste og flotteste planter. - Min kollega Bent Leonhard og jeg skal være en slags multikunstnere. Rådgivning om produktion for den enkelte planteskoleejer er kun én del af jobbet. Samarbejdet med DPF medfører, at vi også skal lave forsøgsarbejde, rådgive om afsætning, arbejde med den årlige Odense Blomster Festival, forberede og afvikle møder og lave en god del sekretariatsarbejde for foreningen og de ni forskellige kulturklubber, som den er 12

13 inddelt i, fortæller Marianne Jepsen, der også i det klassiske rådgivningsarbejde møder alsidige udfordringer. - Der er mange måder at drive planteskole på, så vi kan sjældent ty til en standardløsning fra skuffen. Det betyder, at vi hele tiden bliver udfordret og tvunget til at tænke kreativt for at kunne give ordentlig rådgivning, hvilket selvfølgelig er krævende, men også meget fagligt tilfredsstillende og udviklende. Vores udgangspunkt er det samme som i alle andre enheder i Dansk Landbrugsrådgivning, at vi leverer uvildig rådgivning, hvor kundens behov er den eneste rettesnor, siger Marianne Jepsen. Organisationen får et løft De mange sekretariatsopgaver betyder nær kontakt og samarbejde med DPF s ledelse. Bestyrelsesmedlem Kim Nielsen er en af dem, der både som erhvervs- og organisationsmand er glad for samarbejdet med GartneriRådgivningen. - Jeg får kompetent rådgivning, der nytter, hvilket selvfølgelig er meget vigtigt. Fik jeg ikke det, så ville jeg søge råd andre steder. Men samarbejdet med GartneriRådgivningen er også til meget stor gavn for branchen som helhed, lyder det fra Kim Nielsen, der driver Staudegården nær Ringe på Midtfyn. - Som brancheorganisation får vi nemlig et stort løft gennem samarbejdet. GartneriRådgivningens medarbejdere er faglige garanter for, at vi holder et konstant højt niveau i foreningens arbejde. Deres medvirken sikrer, at vi er en effektiv forening, hvor der er noget at hente for medlemmerne. Samtidig betyder konsulenternes nære tilknytning til foreningen, at vi får formidlet resultaterne fra forsøgsarbejdet effektivt, så den nye viden hurtigt kommer ud at gøre gavn hos medlemmerne, slår Kim Nielsen fast. Dansk Planteskoleejerforening (DPF) er stiftet i Foreningen organiserer de danske planteskoler, der producerer planter til haver, anlæg, parker og skove. Der er mange måder at drive planteskole på, så vi kan sjældent ty til en standardløsning fra skuffen. Ingen planteskoler drives ens. Et selvudviklet skinnesystem sikrer effektiv transport af planter på Staudegården ved Ringe på Fyn. Marianne Jepsen samarbejder tæt med de omkring 70 planteskoler, der er medlem af Dansk Planteskoleejerforening. Her sammen med Kim Nielsen. 13

14 Kvæg Videncentret for Landbrug, Kvæg arbejder for at sikre danske kvægbrugere international konkurrencekraft og samfundsaccept. Kvægbruget i Danmark står over for nogle centrale udfordringer, hvor det er vanskeligt at fastholde og udvikle en rentabel, effektiv og bæredygtig mælke- og kødproduktion under globale markedsvilkår. Vi arbejder for, at kvægbruget fortsat skal være konkurrencedygtigt. Vi samler kvægbrugets kompetencer, aktiviteter og interesser inden for rådgivning, udvikling, erhvervsøkonomi og politik. Og mange af vores aktiviteter har i særlig grad fokus på, hvad der kan give nytteværdi ude på bedrifterne på kort sigt. Videncentret for Landbrug, Kvæg bidrager med viden, udvikling og rådgivning, der matcher kvægbruget i alle discipliner. Vi indhenter ideer og behov fra virkeligheden ude på bedrifterne og samarbejder med kvægbrugere, rådgivere, forskningsinstitutioner, virksomheder og myndigheder både i ind- og udland. Den viden, der er hos de mange rådgivere, kvægbrugere, forskere og firmaer, sætter vi til at spille sammen, så resultatet bliver nye løsninger. Direktør Gitte Grønbæk Rådgivningschef Henrik Nygaard FAKTA & FOKUS Indsatsområder: Økonomisk robust mælkeproduktion Effektiv kødproduktion Konkurrencedygtige produktionssystemer Sunde og sikre fødevarer Professionel virksomhedsledelse på kvægbedrifter Effektiv service til fremtidens kvægbrugere Effektivt veterinært beredskab De mest kompetente Kommunikation og synlighed Fælles procedurer skaber gode resultater Systematik i opgaveløsningen er den direkte vej til bedre produktionsresultater på kvægbedriften. Et nyt værktøj gør det let at sikre rigtige procedurer. Hvor ren er en ren skål? Er der syv medarbejdere på bedriften, så er der sikkert lige så mange svar på spørgsmålet. Og for gårdejeren kan det være svært at kommunikere, hvad der er gårdens officielle definition af ren. Resultatet er ofte en usystematisk og ineffektiv udførelse af de daglige opgaver med ringere produktionsresultater og dårligere økonomi til følge. Den erkendelse er baggrunden for Videncentret for Landbrug, Kvægs udvikling af materialet SOP arbejdsprocedurer til det bedste resultat. SOP er en forkortelse for begrebet Standard Operational Procedures, frit oversat: Måden vi gør det på. SOP-konceptet skal gøre det let at indarbejde fælles normer for, hvordan de forskellige opgaver på bedriften løses, så der sikres en ensartet og høj kvalitet. Det gavner nemlig produktionen og skaber hurtigere indkøring af nye medarbejdere, fortæller konsulent Ulrik Toftegaard Jensen, der er projektleder bag konceptet. Indarbejder fælles normer SOP-materialet omfatter blandt andet let tilgængelige planchebeskrivelser af opgaverne på bedriften lige til at hænge op, hvor opgaven skal udføres, og med beskrivelse af den rigtige måde at løse den på, både på dansk og engelsk. Den engelske version er specielt til de mange udenlandske medarbejdere, der arbejder i danske kvægbedrifter, og som kommer med meget forskellige faglige baggrunde og erfaringer. 14

15 Vores SOP-pakke indeholder foreløbig materiale omkring seks emner, nemlig kalvepasning, kælvning, goldning, reproduktion, fodring og malkning. Hver SOP består af en generel tekst med plads til, at man kan rette mængder, tidspunkter samt en billedrække. Billedrækken er det nye, som gør, at man får lyst til at kigge i SOP en. Det er muligt at individualisere SOP en med sine egne billeder og en anden tekst, da wordfilerne følger med på en cd, siger Ulrik Toftegaard Jensen. Handler om kommunikation - SOP handler dybest set om ledelse og kommunikation, og mange landmænd har i forvejen set behovet og er selv gået i gang med at løse opgaven. Men det er et stort arbejde, som man nemt løber sur i. At vi er lykkedes med at skabe et nyttigt produkt er heldigvis bekræftet af ni landmænd, der som et forsøg har afprøvet konceptet gennem et halvt år. Tilbagemeldingerne lyder på, at SOP er et værktøj, der ikke alene sikrer ensartede arbejdsprocedurer, men som også letter indkøring af nyansatte og giver mere selvstændige medarbejdere. Samtidig er der klare forbedringer i produktionsresultaterne, for eksempel i form af lavere kalvedødelighed. En del af landmændene fik tilbudt hjælp fra en rådgiver til at implementere SOP, og de vurderede alle, at rådgiveren var til stor nytte. Vi har derfor valgt at lægge halvanden times rådgivning ind som en fast del af SOP-pakken, siger Ulrik Toftegaard Jensen, der ud over de gode anmeldelser glæder sig over, at næste generation af landmænd helt sikkert introduceres til SOP-universet. Alle landbrugsskoler har nemlig købt systemet til undervisningsbrug. Skolerne bruger det både på grunduddannelsen og de videregående forløb og kalder det en god brobygger mellem teori og praksis. Vi er selvfølgelig glade for, at fremtidens landmænd tidligt introduceres til tanken om, at klare arbejdsbeskrivelser er en genvej til gode resultater, siger Ulrik Toftegaard Jensen. Kvæg SOP handler dybest set ledelse og kommunikation. Udenlandske medarbejdere får med SOP lettere lært at udføre opgaverne rigtigt. 15

16 Dansk Kvæg Der er penge i sunde klove Haltende køer og dårlige klove koster dyrt i stalden. Med to nye elektroniske værktøjer fra Videncentret for Landbrug, Kvæg kan problemet minimeres. Systematisk tilgang og dataopsamling er nødvendig for at kunne give en kvalificeret hjælp til kvægbrugerne, når det gælder klovlidelser. De to nye værktøjer, Klov-Risk og Sund Klov, fra Videncentret for Landbrug, Kvæg giver med deres brugbarhed og enkelhed et godt grundlag for en målrettet rådgivning for bedre klovsundhed. - Det er der hårdt brug for. Klovlidelser er ubetinget et af de mest belastende sygdomskomplekser i dagens kvægproduktion, siger Kamilla Bertelsen, Kvæg. Klovvask er et effektivt værktøj til at sikre bedre sundhed hos kvæg. Det forhindrer for eksempel den smertefulde sygdom digital dermatis, der er en smitsom betændelse i huden omkring klovene. - Hidtil har registreringerne kun været foretaget sporadisk. Det betyder, at det har været vanskeligt at skaffe sig et klart overblik over årsagen til klovlidelser. Systematisk gennemgang Og årsagerne kan være mange. Klov-Risk programmet er derfor med sine 90 spørgsmål en systematisk gennemgang af både staldforhold og management på hele bedriften. Blandt andet vurderes, hvor i stalden eller arbejdsgangen risikoen for klovlidelser kan ligge, ligesom Klov-Risk beskriver, om der er få væsentlige årsager til problemet, eller om det skyldes mange små faktorer. Klov-Risk er primært tænkt som et rådgivningsværktøj, testet af dyrlæger og konsulenter. Men gennemgangen foretages af landmand og rådgiver i fællesskab, og det er også i fællesskab, de beslutter, hvor der skal sættes ind for at komme lidelserne til livs. Er det gulvet, der er årsagen, forkert indrettede sengebåse, eller er nye rutiner svaret? - Klov-Risk er et rigtig godt værktøj, fordi det skaber bevidsthed om, hvorfor der er problemer med klovsundheden i en besætning. Dermed bliver det også lettere at finde de bedste løsninger, fastslår dyrlæge Henrik Læssøe Martin, Videncentret for Landbrug, Kvæg. I generne Der er en vis arvelig disponering for udvikling af klovlidelser. Med en systematisk registrering af klovlidelser vil det på lidt længere sigt være muligt at fremavle dyr med bedre klovsundhed, Klovregistreringsprogrammet, SundKlov, blev færdigudviklet og afprøvet i I forbindelse med klovbeskæring registrerer klovbeskærer eller landmanden, om den enkelte ko har problemer i klovene, og hvordan en syg klov er behandlet. Dermed får landmanden en aktuel status på besætningens klovsundhed, og hvilke lidelser der skal fokuseres på. - På den måde giver klovregistreringen et godt grundlag for at sætte gang i forbyggende tiltag, siger Henrik Læssøe Martin. - Men lige så er det vigtigt, at landmanden fra beskæring til beskæring kan sammenligne udviklingen og se om de tiltag, der er sat i værk, nu også virker. 16

17 Registreringen kan ske direkte via en touchskærm, som klovbeskæreren eller landmanden kan tage med i stalden. Alternativt kan landmanden vælge at registrere klovbeskæringen i programmet Dyreregistrering, der kan hentes gratis via sundklov.dk. For at opnå den størst mulige avlsmæssige fremgang inden for klovsundhed er det vigtigt, at så mange landmænd som muligt får registreret i forbindelse med klovbeskæring. Avlsforeningen Viking har derfor valgt at give tilskud til de klovbeskærere, der vil investere i touchskærmen. Kvæg Klovbeskæreren får en vigtig rolle med at registrere data om besætningens klovsundhed. Klov-Risk er et rigtig godt værktøj, fordi det skaber bevidsthed om, hvorfor der er problemer med klovsundheden i en besætning. 17

18 Videncenter for Svineproduktion Afdeling for Rådgivningsaktiviteter på Videncentret for Landbrug er en af otte afdelinger under Videncenter for Svineproduktion (VSP). De øvrige afdelinger er placeret på Axelborg i København, i Kjellerup og i Vejen. En del af VSP s mission er at omsætte viden til praksis, så de danske svineproducenter har international konkurrencekraft. Afdeling for Rådgivningsaktiviteter er en vigtig brik i dette arbejde med blandt andet specialrådgivning og udvikling af rådgivningsværktøjer til landets svineproduktionsrådgivere. Afdeling for Rådgivningsaktiviteter deltager endvidere i tværfaglige projekter, som f.eks. Helhedsorienteret Risikostyring. Hertil kommer en række faste opgaver som miljørådgivning, specialrådgivning om foder, produktionsøkonomi, karrierestart og efteruddannelse. Vi arbejder konstant på at fastholde og udbygge vores position som rådgiverens naturlige valg til koordinering, udvikling og formidling af viden og værktøjer, som skaber værdi hos svineproducenten. Direktør Nicolaj Nørgaard Afdelingschef Anders Hedegaard FAKTA & FOKUS Hvad er meningen Videncenter for Svineproduktion (VSP) skal udvikle, afprøve og anbefale de bedste teknologier til at producere svin i Danmark. Vores viden skal omsættes til praksis, så de danske svineproducenter har international konkurrencekraft. VSP skal arbejde for at sikre producenterne de bedst mulige rammebetingelser og arbejde for øget samfundsaccept af erhvervet. Vision VSP er en førende og international anerkendt vidensvirksomhed, der er kendt for sine evner til at udvikle og anvise nye produktionsteknologier, der giver stigende nytte og samtidig forbedrer grisenes velfærd og reducerer miljøbelastningen. Fokusområder Afdeling for Rådgivningsaktiviteter Udviklingssamarbejdet med svinerådgiverne Kompetenceudvikling af svinerådgivere Specialrådgivning foder Specialrådgivning miljø Produktionsøkonomisk rådgivning Karrierestart Specialrådgivere skaber resultater Det er en succeshistorie, at landbruget udleder langt mindre fosfor til vandmiljøet. Men har succesen en bagside? For at få mindre fosfor i gødningen og dermed spare vandmiljøet tilsættes svinefoderet fytase. Fytasen gør det lettere for grisene at fordøje fosfor. Nu har dyrlæger og andre rådgivere i nogle besætninger observeret problemer med benstyrken hos grise, ændret adfærd med for eksempel halebid og de tilskriver det brugen af fytase. I de meget store forsøg, vi har lavet med fytase, har vi imidlertid ikke set tilsvarende problemer selv ved 30 procent underforsyning med fordøjelig fosfor. Det siger seniorkonsulent Else Vils, Videncenter for Svineproduktion, (VSP). - Men når vi får sådanne meldinger, er der kun en ting at gøre: at få det undersøgt, fastslår hun. 18

19 Videncenter for Svineproduktion Fytase er et enzym, der tilsættes foderet for at øge fordøjeligheden af fosfor. Målet er at mindske udledningen af fosfor. Samarbejder med lokale Sammen med tre andre rådgivere i VSP s afdeling på Videncentret for Landbrug i Skejby udgør Else Vils en særlig specialrådgivning inden for foder og miljø. De har derfor taget initiativ til et projekt, som skal afklare, om der er fosfor nok i foderet hos de berørte besætninger. Projektet afsluttes i løbet af i år. Eksemplet viser meget godt den måde, specialrådgiverne arbejder på. - Når de lokale rådgivere henvender sig, så trækker vi dels på vores egen viden, dels på de kontakter og store netværk af fagfolk vi har nationalt som internationalt. Vi kan også inddrage Den rullende afprøvning og andre forskningsinstitutioner, siger Else Vils. - Som specialrådgivere sidder vi midt mellem praksis og forskning. De resultater, som forskerne kommer frem til, omsætter vi til anvendelig viden for konsulenter og landmænd i stalden, siger hun. Men teamworket går begge veje. For undervejs dukker også områder op, hvor der er brug for mere viden eller hjælp til implementering af viden. Her involverer specialrådgiverne så landmanden og de lokale rådgivere. - Der er en god vekselvirkning, fastslår Else Vils. Foder og spækkvalitet Et af de emner, der også har givet anledning til nøjere granskning, er brugen af kernemajs i svinefoder. Det varmere danske vejrlig gør, at afgrøden nu kan dyrkes til modenhed. Fordelen er, at det er en tørketålende plante, der på let og lun sandjord kan opnå et udbytte, der er procent højere end byg. Det har naturligt nok fået svineproducenter og rådgivere til at efterspørge viden om emnet. Specialrådgivningen satte derfor forskellige initiativer i gang og fortsætter nu et egentligt fodringsforsøg med vådkonserveret kernemajs. Majs indeholder mere fedt end andre kornarter, og det kan give blødt spæk. Hidtil har man sat grænsen til maksimalt 40 procent majs i slagtesvinefoder, men da hverken USA eller Tyskland har en grænse, har VSP lavet et nyt dosis-respons-forsøg, der tydeligt viser sammenhængen mellem indholdet af majs i foder og blødt spæk i grisen. - Kernemajs er en ny afgrøde og et nyt fodermiddel til svin, så der har været spørgsmål lige fra sortsvalg til spækkvalitet. Afklaringen er selvfølgelig sket i et samarbejde på tværs af fagområder, blandt andet planteproduktion. For vi går hele kæden igennem, fastslår Else Vils. Det mildere vejr betyder, at majs kan dyrkes til modenhed herhjemme. Det kan gøre den interessant som svinefoder. 19

20 Landmanden skal tjene penge på rådgivningen Information viden handling virkning er den værdikæde, som Videncenter for Svineproduktion sætter i værk sammen med de lokale rådgivere. Den nyeste manual fra Udviklingssamarbejdet rummer den samlede viden om Best Practice i løbestalden. To grise mere pr. årsso kan på en bedrift med 800 søer betyde kr. ekstra på bundlinjen. Projektchef Heidi Hundrup Ramussen, Videncenter for Svineproduktion, bruger regnestykket som eksempel på, hvordan samarbejdet mellem Videncentret og rådgivere gerne skal klinge ud på landmandens bundlinje. Samarbejdet har eksisteret i seks år, og gennem årene er der udviklet en række manualer, hvoraf den nyeste handler om løbemanagement. Manualen er et ringbind med mål og handlingsplaner for besætningen, tjeklister, arbejdsplaner, håndbogsblade m.v. Altså et overskueligt opslagsværk med den samlede viden om løbeafdelingen. En tilsvarende manuel om Best Practice i farestalden blev udarbejdet i Manualer der virker Man kunne tro, at løbning af søer hørte til en svineproducents selvfølgelige styrker, men det er ikke altid tilfældet. Heidi Hundrup Rasmussen har eksempler på faringsprocenter helt ned til 70, og med henvisning til ovenstående regnestykke er lav faringsprocent lig med dårlig indtjening i stalden, understreger hun. - Måske er det arbejdsgangen i løbeafdelingen, der er forkert, så der mangler søer i farestalden. 20

21 Videncenter for Svineproduktion Det nære samarbejde mellem Videncenter for Svineproduktion og rådgiverne kan være med til at sikre flere grise pr. årsso og dermed en bedre bundlinje for landmanden. Men uanset årsagen er det vigtigt at få en rådgivning, som virker, siger hun og tilføjer med stor vished i stemmen, at manualerne netop virker hvis de bruges, som de er tænkt. Visheden skyldes det arbejde, der går forud for en ny manuals tilblivelse. Dels etableres en ekspertgruppe af rådgivere, som har specialiseret sig inden for det pågældende område, som for eksempel løbemanagement, dels sørger ekspertgruppen for at videreudvikle og vedligeholde manualen. Dermed bliver manualen en kombination af anvendt viden og praktiske erfaringer Rådgiveren med hele vejen Men manualen kan ikke stå alene, fastslår Heidi Hundrup Rasmussen. Den skal suppleres med opfølgende rådgivningsforløb, hvor ejer, medarbejdere og rådgiver stiller skarpt på de relevante problemstillinger og opsætter handlingsplaner for en løsning. - Det gælder om at finde den løsning, der passer i den givne situation. Derfor får landmanden heller ikke hele manualen, men kun de håndbogsblade og skemaer, som er relevante her og nu. Til gengæld er de meget konkrete, fastslår Heidi Hundrup Rasmussen. Man er nemlig i samarbejdet mellem Videncenter og rådgivere meget bevidste om nødvendigheden af god kommunikation. Rådgiveren skal ud over sin høje faglighed også kunne omsætte sin viden til svineproducenten, der på sin side skal være parat til at tage imod. - Han skal kunne føle ejerskab til løsningen, siger Heidi Hundrup Rasmussen. - Hvis informationen er relevant og tilpasset landmandens behov, kan han omdanne den til viden og derefter handling, som resulterer i en stabil produktion på et højt niveau. Når landmanden køber rådgivning, forventer han også, at den virker. At han får noget for de penge, han giver ud. Rådgiveren skal ud over sin høje faglighed også kunne omsætte sin viden til svineproducenten, der på sin side skal være parat til at tage imod. 21

22 Økonomi Videncentret for Landbrug, Økonomi er Dansk Landbrugsrådgivnings fælles videnog innovationsmotor, når det drejer sig om: skat selskaber regnskaber og budgetter virksomhedsøkonomi virksomhedsstrategi og -ledelse personale- og familiejura it-værktøjer til økonomistyring Viden i centrum Økonomis væsentligste opgave er at udvikle, opsamle og formidle den nyeste viden til landbrugscentrenes økonomi- og skatteafdelinger. Det har højeste prioritet, at udviklingen og implementeringen af idéer og produkter sker i tæt samarbejde med alle relevante samarbejdspartnere i og uden for Dansk Landbrugsrådgivning. Direktør Hans Peter Bay Afdelingsleder Stine Hjarnø Jørgensen FAKTA & FOKUS Økonomi har cirka 70 medarbejdere fordelt i tre underafdelinger og i en stabsafdeling. Økonomi indgår samtidig i to tværgående teams, der har fokus på ejerskifte og selskaber. Du finder mere info om Økonomi samt en oversigt over medarbejderne på vfl.dk/oekonomi Økonomi har i øjeblikket særligt fokus på: landbrugets økonomiske situation risikostyring selskabsrådgivning nyt regnskab finansiering rådgivning til kriseramte landmænd Rundt om alle risici Videncentret for Landbrug har sammen med fire rådgivningscentre udviklet en model til helhedsorienteret risikostyring. Den giver landmændene en ny tilgang til strategiarbejdet. Få kortlagt bedriftens risici, og find ud af, hvordan du vil håndtere dem. Sådan lyder i korthed det tilbud, folkene bag Helhedsorienteret Risikostyring har til deres kunder. Konceptet, der byder på en systematisk måde at tackle risici på, er udviklet i nært samarbejde mellem Videncentret for Landbrug og fire regionale rådgivningscentre. - Risikostyring har traditionelt været noget, som man dyrkede på enkelte områder. Men der er stor nytte forbundet med at anlægge en helhedsbetragtning, vurdere alle risici på én Helhedsorienteret Risikostyring er udviklet i samarbejde mellem Østdansk Landbrugsrådgivning, LRØ, LandboSyd, Agrovi og Videncentret for Landbrug. gang og tage aktivt stilling til deres betydning, fortæller specialkonsulent Torben Ulf Larsen. Hvad truer bedriften Risici defineres som de faktorer, der kan true bedriftens strategiske mål. I Helhedsorienteret Risikostyring er de opdelt i fem kategorier i form af produktionsmæssige, menneskelige, finansielle, handelsmæssige og institutionelle risici. - I første led af processen vurderer kunden de enkelte risicis betydning og foretager en grovvurdering af sandsynligheden for, at de forekommer. Det sker i regi af et møde på maksimalt to timer. Den vurdering skriver vi sammen i en præsentationsmodel, som landmanden får, og som danner udgangspunkt for næste møde, siger Torben Ulf Larsen. 22

23 Risikostyring skal fokusere på usikkerhed, ikke på illusionen af forudsigelighed Økonomi Hvilke risici er der? Marked - afsætning og indkøb Finansiering - rente og valuta Produktion Humane Institutionelle Hvad kan vi gøre ved risici? Acceptere Undgå Dele, sprede, forsikre Reducere Kortlægning af risikofaktorer Vurdering og prioritering Håndtering Implemtering og opfølgning Hvor sandsynligt er det? Hvor væsentligt er det? Ved det andet møde tages der fat på de væsentlige risici. Landmanden skal nu tage stilling til, hvordan han vil tackle dem. - Der er flere måder at tilgå risici på. Man kan forsøge at eliminere dem ved at tilpasse driften, så forekomsten bliver usandsynlig. Man kan reducere risikoen, for eksempel ved at sælge ud af sine aktier og købe flere obligationer, man kan også dele risikoen med andre, for eksempel som man gør, når man forsikrer sig mod brand, eller man kan sige: Den risiko er en del af livet som selvstændig landmand og altså acceptere risikoen, som den er, siger Torben Ulf Larsen. - For de risici, hvor der skal ske en hel eller delvis afdækning, etableres der så handlingsplaner for, hvordan det kan og skal ske. Udgangspunkt for strategi Erfaringerne fra den praktiske brug af Helhedsorienteret Risikostyring er positive. - Kollegerne på rådgivningscentrene melder om tilfredse kunder, der fortæller, at de har fået et nyt overblik over bedriften, og at processen har sat nye tanker i gang hos dem. Det gælder også, selv om det viser sig, at de væsentligste risici faktisk er godt afdækket i forhold til deres ønsker. - Forløbet virker i høj grad som en øjenåbner i forhold til at tænke og tale om strategi for bedriften. Strategibegrebet er blevet mere nærværende og konkret for landmanden, efter at han har gennemgået risikostyringsforløbet, siger Torben Ulf Larsen, der ser et godt markedspotentiale for Helhedsorienteret Risikostyring. - Bankerne er meget opmærksomme på risikomomentet. Efter at have gennemgået Helhedsorienteret Risikostyring kan landmanden dokumentere sine risici, og hvordan han afdækker dem, hvilket stiller ham væsentligt stærkere ved en kreditvurdering, siger Torben Ulf Larsen. Bankerne er meget opmærksomme på risikomomentet. Stort ønske om risikostyring For at måle behovet for Helhedsorienteret Risikostyring har Videncentret for Landbrug foretaget en undersøgelse, som blev besvaret af mere end 500 af Dansk Landbrugsrådgivnings kunder: landmænd af forskellig størrelse og andre erhvervsdrivende for at sikre, at konklusionerne er generaliserbare. Karsten Bove, der er markedschef for vækstlandbrug, varetog undersøgelsen. - Den bekræfter helt generelt, at der er et stort behov for værktøjer, der kan skabe overblik over risikofaktorer og forbinde strategi og handlingsplaner med risici, især på områder som finansiering, køb og salg, produktion og familieforhold, siger Karsten Bove. Nogle af konklusionerne i undersøgelsen er: Generelt prioriterer kunder med fuldtidslandbrug helhedsorienteret risikostyring lidt højere end kunder fra andre erhverv og deltidslandbrug. Udviklingsområder i forhold til risikostyring hos fuldtidslandbrug er især: - Risikoprofil, overblik vedrørende helhedsorienteret risikostyring, finansiel risikostyring - Optimering på risiko vedr. fagområder og koblingen til økonomi - Risikostyring i forhold til eksterne trusler som f.eks. Grøn Vækst-initiativet 40 procent af produktionslandmændene i undersøgelsen bruger mere end kr. på rådgivning om året, og de er derfor også mulige kunder for helhedsorienteret risikostyring. 23

24 Økonomi Videncentret for Landbrug tager ny disciplin i brug Makroøkonomi hedder det nye redskab i Videncentret for Landbrugs værktøjskasse. Og hvad har makroøkonomi så lige med landmand Hansen at gøre? - Faktisk ikke så lidt, fastslår cheføkonom Klaus Kaiser, der tiltrådte 1. juni 2009 med det formål netop at sætte landbrugserhvervet ind i en makroøkonomisk sammenhæng. - For når prisen på råolie stiger, eller den globale høst slår alle rekorder, påvirker det dansk landbrug. Men det er faktorer, vi har uendelig lidt indflydelse på. Derfor gælder det om, dels at være meget opmærksom på de forhold, der kan udløse den slags begivenheder. Dels at finde ud af, hvordan det rammer landbruget, og hvad vi kan gøre for at afbøde følgerne, siger Klaus Kaiser. Normalt forbindes makroøkonomi med nationaløkonomi, men begrebet skal bredes mere ud, forklarer Klaus Kaiser. - Nemlig til verdens- eller samfundsøkonomi med alle de økonomiske facetter, der er i et samfund, som for eksempel miljø-, forbruger- og landbrugsøkonomi. De forskellige økonomiske områder påvirker hinanden og hænger gensidigt sammen. Landbrug og samfund påvirker gensidigt hinanden. Derfor skal erhvervet længere frem på banen i den offentlige debat, mener Videncentrets cheføkonom. 24

25 Klaus Kaiser mener, landbrugserhvervet har et stort behov for at præge den samfundsmæssige debat, men han understreger, at der ikke skal gives køb på uvildigheden. Derfor er det fornuftig at anskue og analysere økonomierne ud fra en helhedsbetragtning. Lige linje til regnskabet Selv om makroøkonomi ikke drejer sig om økonomien på virksomheds- eller driftsniveau, går der en lige linje fra makroøkonomi til landmandens driftsregnskab. Eksempelvis giver det store op- og nedture i landmandens indtjening, når udbud og efterspørgsel flytter priserne. Udbud og efterspørgsel er imidlertid kun to elementer i makroøkonomisk sammenhæng. Andre som den globale handel, et ophedet finansmarked, renteudsving og politiske forhold med mere har også betydning for bedriftens bundlinje. Men sammenhængen gælder også den anden vej. Faktisk er makroøkonomi et resultat af summen af alle de beslutninger virksomhederne, familierne og politikerne træffer. Den gensidige påvirkning mellem samfund og landbrug ser Klaus Kaiser som det bedste argument for, at erhvervet i højere grad blander sig i den samfundsmæssige debat. Faktisk deler han Landbrug & Fødevarers ambition om, at erhvervet skal være blandt de tre store aktører på den erhvervspolitiske bane sammen med Dansk Industri og Dansk Erhverv. Der lyttes til de andre to, uanset om det handler om det danske uddannelsesniveau, eksport eller vurdering af krisens varighed. Det er en udtalt ambition, at Landbrug & Fødevarer og Videncentret for Landbrug skal være med til at sætte dagsordenen. - Alt for ofte optræder landbruget kun i medierne, hvis en landmand vanrøgter sine dyr og lignende negative historier, og det selv om Landbrug & Fødevarer er lige så bred en organisation og med lige så vidtfavnende interesser som de to andre, siger Klaus Kaiser. Med den nye fusion, Landbrug & Fødevarer, der har skabt en slagkraftig organisation, bliver der nu lavet om på det. Kommunikationen er på vej til at blive mere positiv og samarbejdende. Vi er ved at opbygge ekspertisen til at lave dybtgående analyser af samfundsøkonomien, og de faktuelle indspil kommer fra Videncentret, påpeger han. Selv om Klaus Kaiser mener, at landbrugserhvervet har et stort behov for at præge den samfundsmæssige debat, understreger han, at der ikke skal gives køb på uvildigheden. Prognoserne fra Videncentret for Landbrug skal fortsat være objektive og baseret på fakta. Men de skal bruges som et led i en branding, der skaber større forståelse for landbrugserhvervets vilkår, klæder rådgiverne på og dermed hjælper landmanden. Vi er ved at opbygge ekspertisen til at lave dybtgående analyser af samfundsøkonomien, og de faktuelle indspil kommer fra Videncentret. Økonomi 25

26 Plan & Miljø Videncentret for Landbrug, Plan & Miljø stiller skarpt på udvikling af landbruget og landdistrikterne. Vi går forrest og er med, hvor ideerne spirer frem, og hvor landmænd, lokalsamfund og virksomheder er proaktive og fremtidsorienterede. Vi håndterer dagligt de mange udfordringer, som danske landmænd, deres samarbejdspartnere og leverandører står overfor. Deres hverdag rejser mange overordnede spørgsmål såsom: Hvordan udnytter vi bedst de eksisterende muligheder og rammer i vores bestræbelser for at udvikle virksomheden bedst muligt? Hvordan får vi skabt forretning og sammenhæng med det samfund, vi er en del af? Afdelingschef Kjeld Bagh Vi bidrager med viden og rådgivning inden for bioenergi, erhvervsjura, miljøret, miljøforvaltning, miljøteknologi, naturforvaltning, landskab og planlægning, byggeri og arkitektur, landdistriktsudvikling samt arbejdsmiljø. På alle disse områder samarbejder vi med trendsættende landmænd, virksomheder, forskningsinstitutioner og myndigheder. Vi samarbejder i vores opgaveløsning med vores partnere, både i Danmark og i udlandet. Derudover har vi et nært samarbejde med vores kolleger i Dansk Landbrugsrådgivning, som i vid udstrækning gør brug af vores specialrådgivning. FAKTA & FOKUS Antal medarbejdere: 37 Indtjeningen fordeler sig på: - Promilleafgiftsfonden: 9,3 mio. kr. - Andre fonde: 8,0 mio. kr. - Kurser: 2,1 mio. kr. - Serviceydelser: 1,1 mio. kr. - Salg af konsulentydelser: 9,8 mio. kr. Landmændenes arbejdsmiljø Specialistrådgivning inden for erhvervsjuridiske emner Planlægning af det åbne land Miljø- og arealforvaltning blandt andet Vandrammedirektivet, Natura 2000 og miljøgodkendelser Bo- og levevilkårene for erhvervsdrivende på landet Miljø- og gylleteknologi i samarbejde med AgroTech Fødevarekvalitet og certificering Landbrugsbyggeri Den gode afsked med gården Ejer- og generationsskifte af en landbrugsbedrift kræver nøje planlægning for at blive et vellykket forløb. Nyt projekt baner vejen for bedre rådgivning på området. Hvad skal der ske med gården, når jeg ikke længere har alder eller lyst til at være selvstændig landmand længere? Eller måske slet ikke har mulighed for at være det. Det er overvejelser, der fylder meget i mange landmandsliv, for salg eller overdragelse af gården er en proces, der både juridisk, økonomisk og følelsesmæssigt rummer en række vanskelige beslutninger. Optimal viden om konsekvenserne og god rådgivning er betingelser for at træffe de valg, der samlet set giver den bedste afsked med gården. Det er baggrunden for projekt Ejer- og generationsskifte i fremtidens landbrug, som Videncentret for Landbrug, Plan & Miljø står bag. 26

27 Værdi i ejerskifte - Moderne landbrugsbedrifter er virksomheder med værdier for mange millioner. Om ejerskiftet er vellykket og skaber værdi og vækst er derfor af stor betydning, og det gælder ikke kun for landmandsfamilien, men for hele landbrugserhvervet og samfundet, siger Bettina Nielsen, der er jurist og leder af projektet. - Det handler ikke kun om økonomi. Et godt ejerskifte er også karakteriseret ved, at Det handler ikke kun om økonomi. Et godt ejerskifte er også karakteriseret ved, at landmanden og dennes familie har en god personlig oplevelse. landmanden og dennes familie har en god personlig oplevelse. Der er emotionelt at skulle afstå en gård, der ofte er et livsværk også selv om det er i et generationsskifte, hvor man kan glæde sig over, at gården bliver i slægten. En del af det indledende arbejde i projektet handler om afdækning af, hvordan generationsskifter og andre ejerskifter typisk forløber. Forskning fra andre brancher viser, at ejerledede virksomheder taber værdi, når der sker generationsskifte inden for familien. - Vi skal finde ud af, om det også gælder i landbruget, hvor der jo er en lang tradition for, at gården går videre til næste generation, enten i form af et direkte salg eller som et glidende generationsskifte, hvor senior gradvis trækker sig ud af engagementet i bedriften. I det hele taget skal vi i projektet indsamle viden og erfaringer om generationsskifte både i landbrug og andre erhverv, siger Bettina Nielsen. Tovholder og kontakt Endemålet med projektet er at skabe et koncept, så kunderne i Dansk Landbrugsrådgivning kan få den helt rigtige støtte og rådgivning. Både når de skal træffe beslutning om, hvordan ejerskiftet skal ske og i gennemførelsen af det. - Kompleksiteten af opgaven med at rådgive om generations- og ejerskifte er så stor, at det er helt umuligt for én rådgiver at dække alle fagområderne. Vores fokus vil blandt andet være på at skabe rammer for uddannelse af projektledere, der kan fungere som tovholder og primær kontaktperson for landmanden. Tovholderen skal sikre, at processen forløber ordentligt, og at landmanden får de relevante rådgivere på banen i den rigtige rækkefølge og det handler altså også om rådgivning om de ting, der ikke kan gøres op i kroner og øre, siger Bettina Nielsen. Det vellykkede generationsskifte er karakteriseret ved god planlægning. Projekt Ejer- og generationsskifte skal sikre kunderne i Dansk Landbrugsrådgivning den bedst mulige rådgivning gennem hele processen. 27

28 Plan & Miljø Plan & Miljø Nye biogasanlæg skal planlægges Grøn Vækst betyder mange nye biogasanlæg. Plan & Miljø udvikler rådgivningstilbud om alle faser af et planlægnings og etableringsforløb. Beplantning og valg af afdæmpede, mørke farvenuancer bidrager til at gøre anlægget visuelt mindre. Ifølge regeringens Grøn Vækst plan skal halvdelen af husdyrgødningen i Danmark i 2020 bruges til produktion af vedvarende energi. Det vil primært sige biogas, og ambitionen er, at produktionen af biogas skal tredobles fra det nuværende niveau. Vi kommer derfor til at se mange nye anlæg rundt om i landet, såvel store anlæg som gårdanlæg eller måske kommer vi netop ikke til at se dem. Videncentret for Landbrug, Plan & Miljø har nemlig nedsat en tværfaglig projektgruppe, der skal være med til at sikre, at anlæggene bliver funktionelle, rentable og miljørigtige, men også at de føjer sig bedst muligt ind i omgivelserne. Projektgruppens arbejde skal udmønte sig i en række værktøjer, der vil lette hele processen med etablering af biogasanlæg. Mange faktorer i spil Økonomien i biogasanlæg er anstrengt lige nu, og i gruppen har vi udviklet et værktøj, så biogasinteresserede landmænd og andre hurtigt og nemt kan få en forhåndsvurdering af rentabiliteten ved etablering og drift af et anlæg. Selve anlæggets funktionalitet og produktionskapacitet er naturligvis også essentiel. Vi har eksperter inden for det område i DLBR Biogas og Gylleseparering. Men ud over økonomi og teknik, er der mange andre faktorer, der er afgørende for, om et biogasprojekt bliver en succes, siger Søren Lehn Petersen, der er Plan & Miljøs projektleder inden for bioenergi. Succes med biogas kræver nemlig helhedsorientering. Der er mange interessenter i spil, myndigheder, naboer, leverandører af gylle og aftagere af gassen og afgasset biomasse. Det er derfor en lang række aspekter om dialog, logistik samt placering af anlægget at tænke på, siger Søren Lehn Petersen, der i projektgruppen blandt andet har selskab af Plan & Miljøs arkitektgruppe. De udvikler redskaber til rådgivning om, hvor og hvordan anlæg bedst kan placeres i det åbne land. Og der er mange hensyn at tage, fortæller arkitekterne Trine Eide og Kræn Ole Birkkjær. Det handler selvfølgelig om at finde en placering, der giver basis for at drive et rentabelt anlæg. Tilgængeligheden skal være god, og der skal være et opland, der gør det muligt at få leveret den nødvendige mængde gylle uden en alt for lang og besværlig transport, lige som det skal være muligt at komme af med den energi, der produceres, siger Trine Eide. 28

29 Biogasanlægget skal føjes bedst muligt ind i landskabet. Sænkning af terrænet er for eksempel med til at nedtone siloernes højde. Tænker bløde værdier ind Men ligeså vigtigt er det at tænke de såkaldt bløde værdier ind i planlægningen af anlægget. Forventninger om lugtgener og udsigt til et eventuelt ucharmerende anlæg gør, at de færreste naboer hilser planer om biogasanlæg velkommen. Vi vil også rådgive med udgangspunkt i at finde en placering og fremtræden, der betyder, at anlægget fremtræder som et positivt element i landskabet. Det kan ske gennem bevidsthed om materialevalg og byggeriets udtryk, samt gennem beplantning og formgivning af terrænet, så anlægget eventuelt bliver mindre markant. En pænt anlæg anlagt i harmoni med omgivelserne er utrolig vigtigt i forhold til at bane vej for accept hos naboer. Samtidig forbedrer det landbrugets image i befolkningen generelt, fastslår Kræn Ole Birkkjær. I den forbindelse er det vigtigt at fremhæve dialogen, som vi også arbejder med i projektet. At inddrage lokalsamfundet og informere om etableringen af anlægget er klogt og rigtigt. Det kan aflive myter at arbejde målrettet med at etablere en åben og fordomsfri dialog. Et af vores produkter bliver da også en vejledning i, hvordan man systematisk benyttet dialogen som værktøj, siger Søren Lehn Petersen. Planlægning af biogasanlæggets placering og fysiske fremtræden er ét af rådgivningstilbuddene fra Videncentret for Landbrug, Plan & Miljø. 29

30 Heste Videncentret for Landbrug, Heste leverer direkte rådgivning til landmænd og avlere. Samtidig koordinerer vi den faglige viden inden for dansk hesteavl. Videncentret fungerer som sekretariat for Landsudvalget for Heste, der er paraplyorganisation for 30 avlsforbund. Blandt de serviceydelser, vi varetager, er stambogsføring, mærkning og udstedelse af hestepas. Ydermere rådgiver vi om fodring, staldindretning, forebyggelse af sygdomme, avl, økonomi og håndtering af heste. Vores rådgivning, dokumentation og information bliver i vid udstrækning formidlet i samarbejde med avlsforbundene. Vi udgiver endvidere faglige rapporter, artikler i fagpressen, forskellige pjecer og informationsserien Faglige Råd. På vores internetadresse landbrugsinfo.dk/heste er det især HesteData med stamdata, bedømmelser og stævneresultater, der bliver besøgt. Chef Videncentret for Landbrug, Heste Jørgen Kold FAKTA & FOKUS Lovgivningsrammerne for hold af heste Transport af heste Analyse af hestesektorens betydning Nye krav om pas til alle heste Sundhedsregistrering HesteData Nu skal heste tælles i mandtal Med udgangen af 2011 skal alle heste være forsynet med et pas af hensyn til fødevaresikkerheden. Et registreringsarbejde, der formentlig omfatter cirka dyr. Der skønnes at være omkring heste i Danmark, men hidtil er kun halvdelen, nemlig race- og konkurrenceheste, blevet registreret. Nu er Videncentret for Landbrug, Heste gået i gang med at registrere de resterende. - Vi formoder, der er omkring heste, som ingen papirer har, og det er dem, vi skal have fat i, siger konsulent Maiken Holm. - Det vanskelige ved opgaven er, at vi ikke rigtig kan tilrettelægge den på forhånd. Det afhænger helt af, hvornår ejeren henvender sig for at få hesten registreret. Til gengæld har vi mobiliseret et korps af mærkere, der kan chipmærke hestene, og her på centret har vi fået nye kolleger, så vi kan tilstræbe at overholde vores normale garanti for, at sagen behandles inden for 14 dage. Hestekød er yndet spise Det er Fødevarestyrelsen, der har beordret hestepassene i Danmark, men kravet kommer egentlig fra EU og skyldes hensynet til fødevaresikkerheden. Ganske vist spiser danskerne ikke meget hestekød, men især i det sydlige Europa er det en yndet spise, og en del heste sendes over grænsen med henblik på slagtning. Hestepasset er et hæfte på flere sider, der beskriver dyrets alder og udseende, sygdomme og behandlinger samt ejerskifte. Hesten og papirerne skal altid følges ad, dvs. at en hest ikke kan sælges, uden passet følger med, ligesom den ikke kan slagtes, uden dyrlægen står med dens papirer i hånden, så han/hun kan se, hvilken medicin den har fået hvornår. Maiken Holm mener, at registreringen med chip og hestepas er en spændende og nyttig opgave. - Det vil give et helt andet overblik over hestesektoren. Når det ikke lige gælder race- og konkurrenceheste, har vi i dag ingen sikker viden om bestanden eller dens sammensætning, og hverken handler eller dødsfald registreres konsekvent, siger hun. 30

31 Gevinst for køberne Maiken Holm kalder hestepassene en hel klar gevinst for fremtidige købere, fordi de dermed får sikker viden om hestens alder og sundhed. Derimod skønner hun, at ikke alle sælgere vil være lige henrykte. Mange ejere får frivilligt hesten registreret, men der findes markeder, hvor en hest handles flere gange i løbet af dagen, og hvor der ikke nødvendigvis lægges større vægt på papirerne. Den proces bliver fremover mere problematisk, når det er et krav, at der følger papirer med i enhver handel, og når en hest uden pas hverken kan slagtes eller behandles, uden dyrlægen griber ind. I første omgang tager Videncentret for Landbrug, Heste fat på de 0-4 årige heste, men inden udgangen af 2011 skal alle heste være forsynet med pas. Heste, der allerede har pas eller er brændemærkede, behøver ikke chippen, men siden 1. januar 2010 får alle nyregistrerede en chip lagt ind ved halsmusklen. Ordningen gælder i øvrigt alle enhovede dyr, altså også æsler og muldyr. De vil dog udgøre en mindre del af den samlede bestand. For at hjælpe hesteejerne lettest gennem de nye krav har Videncentret oprettet en hjemmeside med oplysninger om ordningen, startside.aspx Heste Hestepasset er et hæfte på flere sider med information om dyrets alder og udseende, sygdomme og behandlinger samt ejerskifte. Ordningen bliver en stor gevinst for kommende købere af heste, vurderer man i Videncentrets afdeling for heste. Foto: Lars Bahl/Fødevarestyrelsen. 31

32 Fjerkræ Under mottoet; Stærk, Sund og CO 2 -venlig fjerkræproduktion yder Videncentret for Landbrug, Fjerkræ uvildig rådgivning til landets fjerkræproducenter og øvrige aktører i branchen. Det er afgørende for fjerkræafdelingen at medvirke i udviklingen af en mangfoldig og konkurrencedygtig fjerkræproduktion. Fjerkræafdelingen består af eksperter fra forskellige discipliner, som gerne i fællesskab effektivt løser både enkle og komplekse opgaver. Vi dækker alle områder af faget: slagtekyllinger, æglæggende høner, opdræt såvel økologiske som konventionelle samt kalkuner, vildtfugle, duer, miljø og klima, byggeri, inventar, sundhed, hygiejnekontrol og sygdomsbehandling. Fra Fjerkræklinikken på Koldkærgård yder dyrlægerne veterinær konsultation med en naturlig kobling til afdelingens øvrige rådgivning. Videncentret for Landbrug, Fjerkræ udvikler og formidler fjerkræfaglig viden. Videnudviklingen sker gennem forsøg og afprøvninger, som foregår dels i eget forsøgsanlæg eller hos udvalgte producenter. I samarbejde med virksomheder og brancheorganisationer udfører vi udviklings og projektopgaver. Afdelingschef Jette Søholm Petersen FAKTA & FOKUS Klimavenlig fjerkræproduktion. Der er bevilliget projektmidler til at kortlægge fjerkræproduktionens klimapåvirkning og udpege muligheder for at gøre produktionen endnu mere klimavenlig. Kvalitet og effektivitet i produktionen af hønekyllinger og konsumæg. Viden fra Opdrætsprojektet samles, analyseres og formidles til producenterne.. I 2010 skal slagtekyllingeproducenterne løfte bundlinjen. Til dem, som er parate til at forandre produktionen, har vi et intenst, målrettet rådgivningsforløb. Fjerkræøkonomi på hjemmesiden med driftsøkonomiske nøgletal, regnskabsanalyser, prognoser og mulighed for netværksdannelse via erfamøder mellem driftsøkonomer og produktionsrådgivere. Miljø-, bygnings- og produktionsrådgiverne arbejder tæt sammen om faglig udvikling af nye BAT-beskrivelser. Derudover sikrer vi, at fjerkræproducenterne kender de udviklingsmuligheder, som regeringens Grøn Vækst-program indeholder. Miljø- og byggerådgivningen tilbyder strategirådgivningsforløb med fokus på ejendommens ydre rammer og udviklingsmuligheder. Skræddersyede sundhedsrådgivningsaftaler fra Fjerkræklinikken, som passer til den enkelte producent/kunde. Fjerkræklinkken udvider forretningsområdet med nye fuglearter og styrker samarbejdet med universiteter, speciallaboratorier og andre praktiserende dyrlæger. På tema/kursusdage kan producenterne blive ajour med for eksempel fodermarkedet og biogasbranchen m.m. FjerkræNyt er Fjerkræafdelingens nyhedsbrev, som udkommer fire gange årligt med ny viden, nye tiltag og aktuelle opdateringer. Kyllinger og æg skal være klimavenlige Danske kyllinge- og ægproduktioner analyseres for at finde besparelser i udledningen af drivhusgasser. Produktion af animalske fødevarer som kød, mælk og æg medfører en udledning af drivhusgasser, der på verdensplan svarer til cirka en femtedel af den samlede menneskeskabte udledning. Det er mere, end den samlede transportsektor udleder. Markant i dette billede står kyllingekød og ægproduktion, der skiller sig ud med en forholdsvis beskeden udledning og dermed formodet mindre klimapåvirkning. Hvordan de specifikke danske produktionsforhold påvirker udslippet af drivhusgasser, eksisterer der dog kun ringe viden om. Det er baggrunden for et nyt forskningsprojekt, som også skal vise veje til at producere på en mere klimavenlig facon. Det er Videncentret for Landbrugs afdeling for fjerkræ, der står bag pro- 32

33 jektet, sammen med en række organisationer og virksomheder fra branchen. Projektet er støttet af Fjerkræafgiftsfonden og af midler fra Innovationsloven. Adgang til markedet Klimavenligt kød? Livscyklusanalyse og optimering af klimavenlig fjerkræproduktion er navnet på projektet, og konsulent Simon Bahrndorff ser stor nødvendighed af at få en langt klarere viden om de danske forhold. Det handler blandt andet om noget så basalt som fremtidig adgang til en række af de vigtigste eksportmarkeder. Set fra et producentsynspunkt er det meget væsentligt at vide, hvor klimavenlig ens produktion er. Tendensen går mod, at aftagere og forbrugere stiller krav om dokumentation af klimapåvirkningen. Det ser man i Sverige, Frankrig og Storbritannien, hvor eksempelvis supermarkedskoncernen Tesco, der har en tredjedel af markedet for dagligvarer, forlanger klimamærkning af produkterne, fortæller Simon Bahrndorff, der mærker stor opmærksomhed om problematikken i de danske fjerkrækredse. Hele branchen erkender vigtigheden, og vi har mødt stor imødekommenhed fra de producenter, der skal hjælpe os med projektet. Hjælpen består blandt andet i at stille deres produktion til rådighed som observationsobjekt. 10 slagtekyllingeproducenter og fem ægproducenter får kortlagt udslippet af drivhusgasser fra hele produktionskæden. Vi foretager et omfattende feltarbejde i form af en uhyre grundig gennemgang af alle processer i produktionen. Det giver os en meget stor mængde data at analysere på, som vi supplerer med viden om logistik, forarbejdning med videre. Derigennem får vi et samlet billede af, hvor meget produktionen af en enhed kyllingekød eller æg bidrager til udledningen, siger Simon Bahrndorff. Hvad kan ændres Undersøgelsernes resultater danner grundlag for en videre analyse af, hvilke knapper der kan skrues på for at reducere udledningen af drivhusgasser. Her vil man for eksempel se på foder, foderudnyttelse, race, genetik, opvarmning og ventilation. Det kan være indførelse af nye teknikker eller optimering af arbejdsprocesser. Vi ved allerede nu, at en ganske stor del af slagtekyllingeproducenterne har forældede ventilationssystemer, og at man ved at bruge de nyeste systemer kunne spare op mod 50 procent af strømforbruget, så her er der i hvert fald noget at hente for erhvervet, siger Simon Bahrndorff, der dog forudser naturlige begrænsninger af, hvor meget der kan reduceres i drivhusgasserne. En stor del af udslippene relaterer til foderet, og det er svært at ændre på biologien, men jo mere viden vi får, desto bedre er erhvervet alt andet lige til at udvikle sig under fremtidens klimaudfordringer. Hele branchen erkender vigtigheden, og vi har mødt stor imødekommenhed fra de producenter, der skal hjælpe os med projektet. Fjerkræ Videncentret for Landbrug analyserer æg- og kyllingeproduktionens klimavenlighed sammen med resten af fjerkræbranchen. 33

34 Pelsdyr Videncentret for Landbrug, Pelsdyr har som sin vigtigste opgave at rådgive de danske minkfarme plus 14 fodercentraler, der dagligt leverer frisk foder til farmene. Det gør vi både ved direkte rådgivning ude på farmene og fodercentralerne og gennem formidling via mailservice, artikler og medlemsmøder. Afdelingen er sekretariat for de fire landsdelsforeninger inden for dansk pelsdyravl. Derudover har vi et tæt samarbejde med branchen via Kopenhagen Fur og Dansk Pelsdyr Foder. På Videncentret arbejder vi sammen med flere andre afdelinger om miljø, retslige forhold og økonomi. Rådgivningschef Hans Henrik Møller FAKTA & FOKUS Direkte rådgivning Avlere Fodercentraler Udenlandske avlere og fodercentraler Leverandører Formidling Mailservice Artikler Foredrag Udvikling Rådgivning til avlere Avlsprogram Fra biprodukt til pelsdyrfoder Besøg på alle pelsdyrfarme De slider vejene tynde konsulenterne fra Videncentret for Landbrug, Pelsdyr. De har nemlig startet en besøgsrunde til landets cirka farme. Det ambitiøse besøgsprojekt kom i stand, efter at en massiv kampagne imod pelsdyrerhvervet i efteråret havde stemplet hele pelsdyrbranchen som et område med misrøgt og manglende dyrevelfærd. Kampagnen tog udgangspunkt i besøg på nogle enkelte farme og levnede ikke plads til nuancer eller forbehold. Alle avlere gode som dårlige blev kæmmet over en kam. Dyreværnsorganisationer og enkelte politikere har rumlet med et forbud mod pelsdyravl i Danmark, så branchen er sårbar over for den offentlige mening. Derfor besluttede Dansk Pelsdyravlerforening og Kopenhagen Fur at gennemføre besøg på samtlige pelsdyrfarme i landet. Man ville sikre, at alle farme kom gennem besøgene i Velfærdskontrollen uden anmærkninger i Landsdækkende kampagne Beslutningen resulterede i iværksættelse af kampagnen Tjek på farmen, hvor pelsdyrkonsulenterne fra Videncentret i Skejby spiller en fremtrædende rolle, fortæller rådgivningschef Hans Henrik Møller. Kampagnen indeholder en række elementer, hvoraf besøgene hos landets cirka avlere, er den væsentligste del. Andre aktiviteter er avlermøder i alle landsdele og lokalfor- 34

35 eninger samt informationsstande i forbindelse med pelsauktionerne og deltagelse på Landsudstillingen. Tjeklisten Farmene gennemgås ved besøgene efter en omfattende tjekliste, der er første skridt mod en manual over god farmpraksis. Tjeklisten rummer foreløbig 51 punkter inddelt i følgende hovedkategorier: Burindretning Indhusning, Fravænning Tilsyn Pasning og pleje Aflivning Hegning Registrering og administration Miljø. Med andre ord sikrer tjeklisten, at konsulent og avler kommer rundt i alle hjørner af farmen og lovgivningen. Det gælder også papirarbejdet og burberigelse som rør og hylder hos minkene, hvor myndighederne gav de fleste anmærkninger under kontrolbesøgene i Godt modtaget Konsulenternes besøg på farmene tager mellem en og tre timer. Der skal være tid til, at avlerne kan stille spørgsmål om love, krav og de hyppige regelændringer på området. Konsulenten skal på sin side have tid til at pege på eventuelle fejl og mangler og drøfte nødvendige ændringer med avleren. - Vi kigger i høj grad på, hvordan dyrene bliver passet, burenes størrelse og deres indretning, siger Hans Henrik Møller. - Men vi ser også på miljø, håndtering af receptpligtig medicin og eventuelt forskønnelse af farmen. Og konsulenterne bliver godt modtaget. De avlere, der har styr på tingene, ser kampagnen som en nødvendig melding til omverdenen, om at branchen vil have orden i rækkerne. De avlere, der er usikre på, om der er noget at komme efter, er glade for, at de med konsulentens hjælp kan få rettet ind, så alle regler overholdes. Tommestokken er ikke kun til pynt. Konsulenterne tjekker også burstørrelse i forbindelse med kampagnen Tjek på farmen. 35

36 International Gennem eksport af viden og metoder bidrager Videncentret for Landbrug, International til at udvide Dansk Landbrugsrådgivnings internationale markeds- og kompetenceområder. I samarbejde med partnere skaber og koordinerer afdelingen projekter i udlandet, der både giver merværdi i Dansk Landbrugsrådgivning og mulighed for at øge medarbejdernes internationale kompetencer. International anvender Dansk Landbrugsrådgivnings faglige og organisatoriske kompetencer inden for landbrugsrelateret bistandsarbejde og skaber netværk til brug for internationalisering. Danske konsulenter får flere kompetencer og større netværk, når de også arbejder på projekter i udlandet. I øjeblikket har International projekter i Rumænien, Ukraine samt en række lande på Balkan, i Sub-Saharan Afrika, Mellemøsten og Asien. I de fleste af de lande, hvor afdelingen løser opgaver, har udvikling af landbruget en afgørende betydning. Størstedelen af befolkningerne bor på landet, og landenes økonomi er dybt afhængig af landbrugsproduktion. Afdelingschef Torben Huus-Bruun FAKTA & FOKUS International løser opgaver i udlandet primært for institutioner og organisationer, eksempelvis ministerier, bistandsorganisationer, rådgivningstjenester, NGO er og landboorganisationer. Projekterne er typisk finansieret af Danida, det danske udenrigsministerium, EU, Verdensbanken og andre internationale donorer. Eksempler på aktiviteter: Ukraine: Program for udvikling af to værdikæder: Det Danske Naboskabs Program. Jordan: Reform af Landbrugsrådgivningen og -forskningen, Danida. FAO (FN s Landbrugs- og Fødevare Organisation): Konsulent-assistance til Investment Assessment Study on extension and advisory services in developing countries. Rumænien: Standarder for landbrugsbyggeri (Farm Standards), World Bank. Serbien: Etablering af regional landbrugsrådgivning i Nis, Serbien, LEDIB, Det Danske Naboskabs Program. Tyrkiet: Konsulent -assistance til en kommunikationskampagne vedr. mund- og klovsyge, EU Zimbabwe: Evaluering af Zimbabwe Developing Communities Programme. EuropeAid Kenya: Opbygning af landbrugsrådgiveruddannelse, Danidas Fellowship Center. Danidas Fellowship Centre: Privatsektor-kurser vedrørende Food Safety og Innovation Et udsnit af verden Mange nationer og mange sprog mødes, når Videncentret for Landbrug, International holder kurser med Danida som parthaver. Samarbejdet med Danida er ikke nyt for International afdeling, men det er nyt, at afdelingen holder kurser direkte henvendt til privatsektor-programmet i Danidas partnerlande. Kurserne er blevet til i samarbejde mellem International afdeling og Videncentrets udviklingsafdeling. Baggrunden for nyskabelsen er et udtalt behov for træning og læring i Danidas privatsektor-initiativer og blandt samarbejdspartnere i modtagerlande. Både når det gælder de mere traditionelle landbrugsrådgivere, men også af folk, der vil starte egen virksomhed, eller som landbrugere satser på salg af egne produkter. - Vi har tidligere haft rådgivere heroppe, som så efterfølgende skulle hjem og rådgive andre rådgivere, siger specialkonsulent Birgitte W. Larsen og virksomhedskonsulent Jesper Fuglsang. - Men vi har hele tiden påpeget over for Danida Fellowship Centre (DFC), at vi kunne andet og mere end det. Kurser i tre emner DFC har til formål at forvalte og implementere Danidas stipendieprogram. Stipendievirksomheden foregår primært i Dan- 36

37 mark. Sidste år bad DFC så Videncentrets internationale afdeling om at beskrive seks-syv områder, hvor Videncentret havde særlige kompetencer, og DFC s svar var ønsket om kurser inden for tre områder: Fødevaresikkerhed og sporbarhed, entreprenørship og innovation. Fra 2010 suppleres med et kursus i økologi. Derfor sad der sidste år i alt 36 deltagere fra 10 forskellige nationer på skolebænken på Bygholm Landbrugsskole, og derfor vil der i juni og august/ september i år sidde andre 55-60, hovedsageligt afrikanere, asiater og folk fra Mellemøsten, og deltage i undervisningen. Der er primært tale om deltagere, som selv er i gang med at sælge eller videreforarbejde deres landbrugsproduktion. Altså deltagere fra små og mellemstore private virksomheder. Et godt miks Deltagerne har naturligt nok mange spørgsmål, hvor nogle af de vigtigste er: Hvordan implementerer jeg fødevaresikkerhed i min virksomhed, hvordan kommer jeg fra ide til forretningsdel, hvordan får jeg fat i aftagerne, fortæller Jesper Fuglsang og Birgitte W. Larsen. - Kurserne bliver dermed en blanding af teori og praktiske cases, virksomhedsbesøg, opgaver og deltagernes fortælling om egne erfaringer, siger de. - Det giver et fint miks blandet med den viden, vi besidder, og som naturligvis skal omplantes til deltagernes behov, så de får noget brugbart med sig hjem. Blandt andet har kursisterne besøgt den lille danske virksomhed Fru Møllers Mølleri, hvor håndtering og maling af de forskellige kornprodukter giver slutproduktet en høj værditilførsel, ting som naturligt nok også interesserer. På trods af forskel i geografi og uddannelse, så har sproget ikke vist sig som en barriere. Udvælgelsesprocessen på de lokale ambassader screener for sprogkundskaber hos ansøgerne. Både Birgitte W. Larsen og Jesper Fuglesang er imponeret over deltagernes engagement. De er meget innovative og utrolig energirige næsten mere end vi oplever hos os selv herhjemme, påpeger de. Hvert kursusforløb er på tre uger og giver deltagerne en vis hjemmevanthed. En af sidste års deltagere fastslog, at hvis det var for den viden, han kunne få sig, blev han her gerne. Men vejret... På trods af forskel i geografi og uddannelse, har sproget ikke vist sig som en barriere. Udvælgelsesprocessen på de lokale ambassader screener for sprogkundskaber hos ansøgerne. International International Sådan gør vi i Danmark. Virksomhedsbesøg er vigtige elementer i læringen. 37

38 Udvikling Videncentret for Landbrug, Udvikling er både sekretariat og fælles udviklingsafdeling for hele Dansk Landbrugsrådgivning rådgivningscentrene såvel som Videncentret. Vi løser en lang række opgaver inden for forretnings- og kompetenceudvikling og er organiseret efter kunde- og opgavefokus i følgende enheder; DLBR Akademiet, DLBR Management, Salg & Marketing, Landbrugsforlaget samt Support & Service. Udvikling er derudover sekretariat for Partnerrådet. Rådet er valgt af samtlige centerledere og direktører og beslutter retning og fokusområder for det forretningsmæssige samarbejde i Dansk Landbrugsrådgivning. Partnerskabet er et forpligtende, strategisk samarbejde, der øger vores samlede konkurrencedygtighed og innovationskraft i markedet. Et væsentligt element i det arbejde er den fælles strategi for samarbejdet DLBR Strategi 2013, som starter i Med strategien er der skabt et grundlag for samarbejde og fremtidig udvikling af partnerskabet. Værdierne Først, Troværdig og Resultatorienteret udfordrer os til de forandringer, strategien kræver. I arbejdet med indsatsområderne i strategien fokuseres på væsentlige forretningsmæssige og strategiske tiltag, som kan omsættes til konkrete tiltag og aktiviteter. En hovedopgave for Udvikling er med udgangspunkt i kundernes behov at tilskynde til innovation i alle dele af Dansk Landbrugsrådgivning. Dermed skabes der grobund for udvikling af nye rådgivnings- og serviceydelser så tæt på kunderne som muligt. Forretningsfokus for både slutkunder og centre er pejlemærket for Udvikling. Det betyder, at vi stræber mod at gøre rådgivningen resultatorienteret ved at udvikle og fremme produkter, som skaber en reel merværdi for kunden. På den måde præsenterer vi løsninger, der tager højde for alle forhold af betydning for landmandens bedrift og samtidig bidrager til rådgivning som forretning. Udviklingsdirektør Ivar Ravn Marketingchef Malene Høj Jabcke FAKTA & FOKUS Fokusområderne for Udvikling er: Optimering af servicekoncepter, forretningsprocesser og sortiment Strategi og forretningsudvikling på landbrugscentre Kompetenceudvikling for ledere, rådgivere og assistenter Kundedrevet innovation og produktudvikling Salg og marketing Forlagsvirksomhed Brands: Landbrugsforlaget DLBR Akademiet Danråd & Regnskab Landmænd skal lede ikke administrere Virksomhedssekretær er et nyt begreb, der sikrer kunden branchekyndig, effektiv og fleksibel administrativ assistance og er et værdifuldt bindeled til rådgivningen. Med større bedriftsstørrelser følger en stigende mængde administrative opgaver, som optager stadig mere af landmandens tid. Tid, der i stedet med fordel kunne være brugt på de ledelsesopgaver, som også bliver flere og mere komplekse med voksende bedrifter. - Stadig flere af vores kunder oplever, at de administrative opgaver fylder rigtig meget. En af dem udtrykte det sådan: Jeg har ikke bare brug for en til at sætte ting i mapper, jeg har også brug for en til at lave mapperne. Det siger meget om behovet for at få etableret en struktur omkring hele det admi- 38

39 nistrative arbejde i en landbrugsvirksomhed. Landmanden skal bruge sin tid på at lede driften, ikke på administration, fortæller udviklingschef Jakob Lave fra Videncentrets udviklingsafdeling. Ansætter sekretær Nogle landmænd vælger at ansætte en sekretær til at tage sig af de administrative opgaver, men det er sjældent den bedste løsning, mener man i udviklingsafdelingen. Her vurderer man, at risikoen for at tørre fagligt ud er stor, når man sidder uden kollegaer at sparre med og lære af. - Det bliver lynhurtigt et problem at være alene. Hvordan holder man sig for eksempel ajour med udviklingen i Ø90-regnsskabssystemet og de andre specifikke programmer og værktøjer, som de fleste landmænd bruger, spørger Karen Tegllund, uddannelseskonsulent i DLBR Akademiet. Videncentret for Landbrug har samarbejdet med Sønderjysk Landboforening om et koncept kaldet Virksomhedssekretær Din sekretær. Her lejer landmanden en administrativ medarbejder hos sit rådgivningscenter et antal dage om måneden. Det sikrer ham en effektiv og branchekyndig medarbejder med et stort fagligt netværk. - En virksomhedssekretær kender landmandens hverdag og udfordringer. Han eller typisk hun ved i forvejen en masse om opgaverne og får gennem sit daglige arbejde hele tiden opdateret sin viden, så kunden får den optimale assistance til alle sine administrative opgaver, siger Karen Tegllund. - Men han får meget mere end det. Den ideelle virksomhedssekretær har fingerspidsfornemmelse og bider mærke i, hvis for eksempel dødeligheden blandt smågrisene er højere end normalt. For det bør der selvfølgelig følges op på fra fagkonsulenten, så kunden ikke mister indtjening. Virksomhedssekretæren er simpelthen landmandens første og meget vigtige bindeled til Dansk Landbrugsrådgivning, supplerer Jakob Lave. Minimerer omkostninger Ud over en stærk faglighed og forbindelse til resten af rådgivningen, så byder virksomhedssekretæren også på fordele af helt praktisk og økonomisk karakter. Fleksibilitet og omkostningsminimering er nogle af nøgleordene. - Kunden betaler kun for det, som han får. Det er effektiv og kompetent tid, der købes. Holder virksomhedssekretæren fri eller er syg, ja så kommer der selvfølgelig bare en anden, der kan det samme, eller arbejdet bliver lavet senere uden meromkostning for kunden. - Og al faglig ajourføring og efteruddannelse tager rådgivningscentret sig af, så det er en helt ren omkostning for landmanden, der med en virksomhedssekretær på alle måder får value for money, siger Jakob Lave. Danske landmænd bruger stadig mere tid foran pc en med at løse administrative opgaver. En virksomhedssekretær frigør tid til at fokusere på ledelsesopgaver i stedet. Kunden betaler kun for det, som han får. Det er effektiv og kompetent tid, der købes. 39

40 Landbruget har et godt tilbud til erhvervslivet Har køreskoler, blomsterforretninger og mange andre brancher noget til fælles med landbruget? Ja, i hvert fald på tre punkter, nemlig regnskab, revision og rådgivning ud fra regnskab. Ikke mindre end kunder fra så forskellige grene af erhvervslivet som damefrisører, håndværkere, handelsvirksomheder og lægehuse trækker på den ekspertise, som landbrugets rådgivere har inden for regnskab til landmænd. Det vil sige en ekspertise primært rettet til virksomheder, der er personlig ejet eller selskaber ledet af ejeren selv. Tilbuddet til erhverv uden for landbruget er forankret i DanRåd & Regnskab på Videncentret for Landbrug. I dag har seks rådgivningscentre rundt om i landet et selvstændigt revisionsfirma og 12 rådgivningscentre et Team DanRåd & Regnskab, men flere arbejder med at brede tilbuddet ud til erhvervslivet. - Naturligvis har vi ikke en dybtgående viden om hoteldrift eller blomsterbinding, men mange af de produkter, centrene tilbyder landbruget ud fra det aflagte regnskab eksempelvis bogføring, moms, fakturering, revision og rådgivning er stort set det samme, uanset hvilken branche vi taler om, siger markedschef Ivan Damgaard. 360 graders rådgivning Regnskab i traditionel forstand, som et slutprodukt med en bundlinje, er imidlertid en alt for snæver betragtning at lægge på en moderne virksomhed, mener Ivan Damgaard. Ganske vist viser regnskabet, om omsætningen kan dække udgifterne og en personlig aflønning. Men regnskabet alene kan ikke fortælle, hvad der skal gøres, hvis kunden har underskud eller vil udvide. Derfor foretrækker Ivan Damgaard at udvikle DanRåd & Regnskab til en 360 graders helhedsrådgivning, hvor bl.a. strategier for virksomheden, vækst, finansiering, og risikostyring indgår. En helhedsrådgivning, som også landmænd har gavn af. - Udgangspunktet er at spørge, hvad kunden vil med sin virksomhed, fortsætter han. - Derefter kan vi sammensætte en pakke målrettet virksomhedens og ejerens fremtid, og samtidig hjælpe ham eller hende hele vejen rundt. Måske er løsningen for tømreren med den dårlige ryg, at han får job i sin virksomhed i stedet for at sælge. Modelcenter Erhverv I dag tæller Danråd og Regnskab kunder inden for 300 forskellige brancher. Kendskabet er skabt via brancheorganisationerne, men i høj grad også via de kunder, som Dansk Landbrugsrådgivning i dag har i sin kundeporteføjle. SERVICE Bogføring Moms Fakturering Lønadministration Firmasekretær Elektroniske overførsler Skat REVISION Erklæringer Kvalitetssikring Regnskabs opgørelser RÅDGIVNING Driftsøkonomi VirksomhedsRådgivning Vækststrategi Skattestrategi Selskabsdannelse Generationsskifte Socialøkonomi Familiejura Risikostyring Budget Finansieringsstrategi HR Juridisk rådgivning Dødsbo Software til regnskabsproduktion og hjælpeværktøjer Fra service til rådgivning. Regnskabet bruges i dag primært som udgangspunkt for en række servicefunktioner af bogholderimæssig art. I fremtiden bør fokus udvides, så regnskabet er grundlag for en 360 graders rådgivning af virksomheden. 40

41 Udvikling Dansk Landbrugsrådgivnings kompetencer inden for regnskab og revision er skræddersyede til ejerledede og personligt ejede selskaber også i andre brancher end landbrug. - Vi har i disse kunder nogle perfekte ambassadører, som kan fortælle om vore produkter til de kunder, der ikke kender os, understreger Ivan Damgaard. - Men det er de enkelte rådgivningscentre, der selv tager initiativ til at kontakte den lokale vognmand eller frisør. Vi servicerer derefter centrene med det, de skal bruge, så de kan være på forkant med kundens behov. Kundegruppen i DanRåd & Regnskab er vokset fra til inden for bare det seneste år, men det er markedschefens ambition at have kunder fra erhverv uden for landbruget i Sammen med Heden & Fjorden, LandboNord, LRØ og DLS på Lolland-Falster er DanRåd & Regnskab i gang med projektet Modelcenter Erhverv. Projektet sigter på, at det pågældende rådgivningscenter får opbygget et fremtidssikret forretningsområde i en tid, hvor antallet af kernekunder inden for heltidslandbrug falder. - Landbrugserhvervet som helhed kan også meget om management, salg og markedsføring, siger Ivan Damgaard. - Denne kunnen vil vi i Modelcenter Erhverv omsætte, så andre erhvervskunder oplever en merværdi og forbedret konkurrenceevne i kraft af samarbejdet med centrene. 41

42 Web & IT Videncentret for Landbrug, Web & IT har ansvaret for at koordinere Videncentrets samlede udvikling, markedsføring og salg af it-værktøjer til landmænd, deres rådgivere og andre i branchen. Det drejer sig både om it-produkterne under brandet DLBR IT og de landbrugsfaglige portaler Landmand.dk og LandbrugsInfo, som er kanaler for Videncentrets formidling af faglige informationer. Afdelingschef Peter Enevoldsen FAKTA & FOKUS Web & IT har 38 medarbejdere Vi er Videncentrets datalogiske kompetencecenter og står for den interne softwareudvikling Web & IT arbejder med softwareudvikling og elektronisk formidling af viden til landbruget Vi administrerer it-systemerne og yder kundesupport Vi optimerer genbrug af data og integration mellem Dansk Landbrugsrådgivnings mange it-systemer Landmand.dk har nu mere end aktive brugere Alle Dansk Landbrugsrådgivnings it-løsninger har et fælles hotline nummer, vi er der for at hjælpe! Landbrugets hjemmesidemagere En lang række af landbrugets virksomheder og organisationer har valgt at lave hjemmeside i samarbejde med Videncentret for Landbrugs webeksperter. Når en af de daglige besøgende klikker ind på LandbrugsAvisen.dk, så er teknikken, der får hjemmesiden til at fungere, leveret af Videncentret for Landbrugs afdeling for Web & IT. LandbrugsAvisen har i alt 1,2 millioner sidevisninger om måneden og er dermed den mest besøgte hjemmeside blandt dem, der bruger Web & IT s CMS-system til styring af hjemmesider. Men den er langt fra den eneste. I alt 74 er udviklet og drives via CMS-systemet. CMS står for Content Management System og er et redskab til at oprette og organisere den tekst og de billeder, der tilsammen udgør en hjemmeside. Web & IT lancerede sit CMSsystem i slutningen af Baggrunden var blandt andet et ønske om at gøre det lettere og billigere for centrene i Dansk Landbrugsrådgivning at få gode og brugervenlige hjemmesider. Én adgangskode er nok - Det er da også primært organisationer og virksomheder med relation til landbruget, der bruger os. Ud over LandbrugsAvisen er det blandt andet 19 af centrene i Dansk Landbrugsrådgivning, arbejdsgiverforeningen GLS-A, Agro Food Park, Agro- Markets, Videncentret for Landbrugs egen hjemmeside og det fælles DLBR-site, fortæller webchef Nicolai Fog Hansen. Dertil kommer en række ad hoc-hjemmesider, primært for projekter, som Videncentret for Landbrug arbejder med. Baggrunden for at CMS-systemet er blevet så udbredt i landbrugets organisationer skal ifølge Nicolai Fog Hansen blandt andet findes i, at brugerne på de forskellige hjemmesider kan tilgå en række af de populære tjenester og services, som findes i Videncentrets webunivers, blot med én adgangskode. - Single-sign-on, som det kaldes, gør det lettere for landmanden. Han får samme brugernavn og adgangskode til både sit lokale rådgivningscenter og en stribe af de tjenester, som ligger på andre af de sites, som Videncentret administrerer. Det gælder LandbrugsInfo, Landmand.dk, PlanteInfo og AgroMarkets for blot at nævne nogle få, siger Nicolai Fog Hansen, der også peger på, at det er muligt at dele indhold mellem de enkelte sites, så man for eksempel hele tiden har de nyeste artikler fra LandbrugsInfo i en blok på forsiden af sin hjemmeside. 42

43 Fokus på udvikling Det er webkoordinatorerne Dorthe Høg Geday og Ann Karina Høgh Robson, der har ansvaret for at oprette og yde support på de mange sites. De har begge været med fra de første tanker blev gjort om CMS-systemet. - Vi er naturligvis glade for, at så mange af landbrugets organisationer kan se fordelene og vælger at bruges vores system, men der er faktisk mange af dem, som ikke udnytter systemets muligheder fuldt ud. Derfor bruger vi meget tid og energi på at være udadvendte og forklare om mulighederne, så vores kunder kan få en endnu bedre hjemmeside, siger Dorthe Høg Geday. Det sker gennem afholdelse af kurser, hvor CMS-systemets spændvidde demonstreres. De to webkoordinatorer besøger også ofte kunderne og hjælper med opsætning af funktioner, ligesom der holdes en årlig erfa-dag, hvor administratorerne af de forskellige hjemmesider inviteres til udveksling af tips og ideer. - Mange af vores kunder, specielt rådgivningscentrene, har de samme ønsker om, hvad deres hjemmeside skal kunne bruges til. For dem er det vigtigt at kunne lære af hinandens erfaringer, siger Ann Karina Høgh Robson. - Vi ser bestemt også forretningsmuligheder i at sælge systemet til virksomheder og organisationer uden for landbruget. Lige nu har vi dog nok at gøre med landbrugsrelaterede kunder og med at give support på de 74 eksisterende sites, siger Dorthe Høg Geday og Ann Karina Høgh Robson. Web & IT Web & IT har leveret hjemmesideløsninger til en lang række rådgivningscentre og andre landbrugsorganisationer. 43

44 Økologi Videncentret for Landbrug, Økologi er en afgørende drivkraft i udviklingen af et mangfoldigt og konkurrencedygtigt, økologisk landbrug. Vi arbejder ud fra et fagligt og uvildigt grundlag, hvor vi udvikler, samler og nyttiggør den nyeste viden om økologi i tæt samspil med rådgivningscentrene. Vi er en spændende og værdiskabende økologisk udviklings- og vidensafdeling for Dansk Landbrugsrådgivning. Afdelingen har 14 medarbejdere, der sammen med økologikonsulenter på landbrugscentrene rådgiver og servicerer næsten økologiske landmænd. Økologichef Ole Bloch Engellyst FAKTA & FOKUS Faglig økokongres I november blev der arrangeret Økologi-Kongres i Odense Congress Center. Det var en succes med 450 deltagere, som i evalueringen udtrykte stor tilfredshed med det faglige program og udstillingen. Økologiske landsforsøg Dansk Landbrugsrådgivning gennemfører hvert år omkring landsforsøg, heraf 89 økologiske forsøg. Efter en omlægning af de økologiske sortsforsøg er der øget interesse for at få afprøvet sorter under økologiske dyrkningsforhold. Velbesøgte markvandringer om rodukrudt I demonstrationsprojektetet Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning blev holdt inspirerende Effektdage (markvandringer) i juli i tæt samarbejde med de lokale økorådgivere. Hamp og quinoa Projektet Økologisk majs og hampeprotein til svin og fjerkræ satte fokus på at igangsætte produktion af økologiske fodermidler med højt indhold af methionin ha offentligt ejet økolandbrugsjord Projekt hos Videncentret for Landbrug, Økologi kastede lys på omfanget af det offentligt ejede økoareal. Stat, kommuner og menighedsråd ejer tilsammen ca ha landbrugsjord, og godt af disse drives økologisk. Økovision for svineproduktion De økologiske svineproducenter er ved at fastlægge vision og strategi for deres produktion. Videncentret for Landbrug, Økologi arrangerede møder blandt økosvineproducenter henover sommeren. Økologi-Tour 2009 i Sydvestjylland Økologi-Tour 2009 gik til Sydvestjylland. 50 landmænd, konsulenter, administratorer, forskere og undervisere besøgte spændende økologiske landbrug og aktiviteter. Økologi tager fat om den varme klimakartoffel Økologisk produktion rummer store muligheder for produktion af sunde fødevarer med minimal belastning af klimaet, men der er udfordringer på vejen. - Lige nu er der ikke den store forskel på den samlede klimavenlighed af økologisk og konventionel produktion, når man ser på den producerede mængde. Økologisk produktion giver mindre udslip af drivhusgasser pr. hektar, men har også ringere udbytter. Til gengæld er der muligheder for at udvikle økologien og gøre den væsentlig mere klimavenlig, og den viden skal landmændene naturligvis have, siger Erik Fog, landskonsulent i Videncentret for Landbrug, Økologi. Han er tovholder i et stort projekt med titlen: Økologisk jordbrug som klimaindsats, som Videncentret gennemfører i samarbejde med blandt andet Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer. Projektet har udgivet pjecer og foldere til land- og lægmænd, lanceret hjemmesiden okoklima.dk samt været repræsenteret ved diverse arrangementer, herunder klimamessen Copenhagen Climate Exchange i forbindelse med klimatopmødet i efteråret. - Og interessen er stor for at blive klogere på klimavenlig øko-produktion. Vi fik over 1000 svar på vores spørgeskema ved klimamessen og tilbagemeldingerne fra konsulenterne ude på rådgivningscentrene lyder på, at materialet har gjort 44

45 stor gavn ved at sætte nogle ting på plads, siger Erik Fog. økologiske og konventionelt producerende landmænd de samme. Økologi Må reducere maskinbrug Landbruget påvirker især klimaet gennem udslip af lattergas. Mængden af lattergas hænger nøje sammen med mængden af kvælstof, der bringes ud med gødningen på markerne. - I økologisk planteproduktion er der mindre kvælstof til rådighed, så man skal være ekstra omhyggelig med at bruge kvælstoffet effektivt, så det ikke går tabt og bliver til lattergas. En af metoderne er at opsuge det overskydende kvælstof ved at dyrke efterafgrøder, fortæller Erik Fog. For CO 2 gælder, at økologiske dyrkningsmetoder gør jordens indhold af muld større. Det fjerner CO 2 fra atmosfæren, fordi det er en byggesten i den proces, der danner muld. Til gengæld har den økologiske landmand større behov for at bruge maskiner til at styre ukrudtet, og den påvirkning af jorden frigiver CO 2. - Han kan reducere behovet for at behandle jorden ved at have færre etårige afgrøder, som for eksempel korn, og flere flerårige afgrøder, eksempelvis kløvergræs, siger Erik Fog. Ved dyrehold er det udslip af metan, der er problemet. Metan dannes i køernes vom, og når gylle opbevares i gylletanke. Her er udfordringerne for Biogas er vejen frem Den allerbedste vej til en både effektiv og klimavenlig økologisk produktion går, ifølge Erik Fog, gennem et biogasanlæg, der omdanner husdyrgødning og grøngødningsafgrøder til energi. - Biogasanlæg er simpelthen et columbusæg i klimasammenhæng. Der produceres klimavenlig energi. Landmanden får en rigtig god gødning, der giver ham større udbytter, og samtidig er der mindre udledning af drivhusgasser fra marken, siger Erik Fog, der da også har biogas som et af fokusområderne i det videre arbejde. - Biogas er en stor investering, og der er mange ting at overveje. For eksempel skal man afgøre, om man vil have et gårdanlæg eller gå med i et større fællesanlæg. Der er fordele og ulemper ved begge dele, og vi skal samle og formidle viden om emnet, så landmændene er klædt på til at vælge den bedste løsning. - Derudover skal vi i 2010 også i gang med gårdstudier, hvor vi gennemgår en række bedrifter og analyserer, hvor der kan sætte ind for at skabe en mere klimavenlig produktion, siger Erik Fog. Biogasanlæg er simpelthen et columbusæg i klimasammenhæng. Biogasanlæg er columbusægget, når effektiv økologisk produktion skal kombineres med klimahensyn. 45

46 Videncentret for Landbrug fik sit nye navn i april Samtidig blev adressen omdøbt fra Udkærsvej til Agro Food Park. Det er også navnet på den videnpark for landbrugs- og fødevareinnovation, som Videncentret er initiativtager til. 46

47 Datterselskaber og tilknyttede aktiviteter AgroTech A/S AgroTech A/S er godkendt af Videnskabsministeriet som GTSinstitut (Godkendt Teknologisk Service). AgroTech arbejder med jordbrugs- og fødevareinnovation, blandt andet ved at løse opgaver for fødevarevirksomheder og virksomheder, der leverer tekniske løsninger til landbruget. Agro Food Park Agro Food Park er en nyetableret viden- og virksomhedspark for landbrugs- og fødevareinnovation. Videncentret for Landbrug er initiativtager til Agro Food Park sammen med AgroTech og Århus Kommune. Koldkærgård Konferencecenter Koldkærgård Konferencecenter drives på markedsvilkår som en division under Videncentret. Konferencecentret blev i 2007 udbygget, så den største sal nu kan rumme op til 300 gæster. LC Skejby Holding ApS LC Skejby Holding ApS er et nyt selskab, der samler ejerandelene i de danske selskaber, som er helt eller delvis ejet af Videncentret. LC International Holding ApS LC International Holding ApS er et selskab, der samler ejerandelene i de internationale selskaber, som er helt eller delvis ejet af Videncentret. Grøn Plantebeskyttelse ApS Grøn Plantebeskyttelse ApS er ejet af Videncentret. Grøn Plantebeskyttelse skal sikre gartnerierhvervet de nødvendige plantebeskyttelsesmidler bl.a. ved at få registreret plantebeskyttelsesmidler til små kulturer, som kemikaliefirmaerne ikke har en kommerciel interesse i at dække. AC Latvia AC Latvia er et lettisk aktieselskab, hvor Videncentret ejer 50 procent og Nordsjællands Landboforening ejer de resterende 50 procent. Selskabet driver rådgivningsvirksomhed med hovedkvarter i Riga. S.C. Agro Advice S.C. Agro Advice er et rumænsk aktieselskab, hvor Videncentret for Landbrug ejer 50 procent og en rumænsk partner ejer de resterende 50 procent. Selskabet driver rådgivningsvirksomhed med hovedkvarter i Bukarest. DLBR Forsikringsmægler A/S DLBR Forsikringsmægler A/S ejes af Videncentret og fire rådgivningscentre samt en privat forsikringsrådgiver. Videncentrets ejerandel er 16,7 procent. DLBR Forsikringsmægler A/S yder forsikringsrådgivning og -mægling til danske landmænd. Landbogruppen A/S Landbogruppen A/S ejes i fællesskab af Videncentret og fem rådgivningscentre. Videncentrets ejerandel er 16,7 procent. Formålet med Landbogruppen A/S er at servicere de lokale ejendomsmæglerselskaber, der er ejet af et rådgivningscenter, med markedsføring, it-support mv. Blue Planet Innovation ApS Blue Planet Innovation ApS (BPI) er etableret af Videncentret ultimo 2008 i fællesskab med direktør Kim Skaue. Selskabet er etableret med henblik på at styrke vores indgangsvinkler til nye forretningsområder inden for alternative energiformer. LC Finans & Formue ApS LC Finans & Formue ApS er oprettet for at opfylde kravene i Lov om finansiel virksomhed til investeringsrådgivere. Grøn Marketing ApS Grøn Marketing ApS er et selskab, der er 100 procent ejet af Videncentret. Selskabet blev overtaget fra Dansk Erhvervsgartnerforening i forbindelse med overtagelse af deres rådgivningsaktiviteter. Selskabet er hvilende. Kvægbrugets Forsøgscenter, KFC Kvægbrugets Forsøgscenter er en selvejende institution, der er etableret af kvægbruget på Forskningscenter Foulum nu en del af Aarhus Universitet. Kvægbrugets Forsøgscenter drives i tilknytning til Videncentret for Landbrug, Kvæg. Registrering og ydelseskontrol, RYK RYK er en erhvervsdrivende fond, der står for registrering og ydelseskontrol af kvæg og andre husdyr i Danmark. RYK drives i tilknytning til Videncentret for Landbrug, Kvæg. Nordisk Avlsværdivurdering, NAV NAV er en forening, der arbejder med avlsværdivurdering for kvæg i de nordiske lande. Nordic Feed Evaluation System, NORFOR NORFOR er en forening, hvor vi samarbejder med de nordiske lande om et system til foderværdivurdering til kvæg. Risikofonden Risikofonden er en forening til dækning af det civilretslige erstatningsansvar for rådgiverne i Dansk Landbrugsrådgivning. DLBR Certification DLBR Certification en forretningsenhed, der er godkendt til at bistå landmænd med dokumentation af forskellige forhold i kontraktproduktion. DLBR Advice DLBR Advice er en forretningsenhed, der bistår danske landmænd med at etablere landbrug i udlandet. DLBR Akademiet DLBR Akademiet arbejder med efteruddannelse for primært medarbejdere i Dansk Landbrugsrådgivning. Det gælder uddannelse af både rådgivere, assistenter og ledere. 4H og LandboUngdom De to ungdomsorganisationer LandboUngdom og 4H får deres landsdækkende aktiviteter løst af et sekretariat på Videncentret, styret af den folkevalgte ledelse for de to organisationer. 47

48 Nye muligheder i Afrika Kontinentet er blevet interessant for danske investorer, og DLBR Advice er med i første bølge. Direktør Torben Rifbjerg Advice DLBR Advices primære opgave er at hjælpe danske landmænd med at etablere gode forretninger i udlandet. Østeuropa har gennem en årrække været det foretrukne område til investeringer i landbrug uden for landets grænser. Men der er også potentiale andre steder, for eksempel i Afrika, der er et nyt fokusområde for DLBR Advice. Afrika er blandt andet interessant, fordi man i regi af Udenrigsministeriets Business-to-Business (B2B) program kan opnå tilskud til forundersøgelser samt etablering og opstart af produktion i samarbejde med lokale partnere. Den mulighed er mange danske landmænd blevet interesseret i og det er med rette, for Afrika rummer mulighed for fornuftige investeringer, vurderer Torben Rifbjerg, direktør for DLBR Advice. Der er et stort fremtidigt marked i Afrika, som danske virksomheder gennem B2B-programmet kan få adgang til, hvis de til gengæld medvirker til at skabe lokal vækst ved at overføre teknologi og know-how. Vi har i DLBR Advice identificeret seks gode projekter i henholdsvis Ghana, Zambia, Tanzania, Mozambique og Egypten. De rummer alle et fint potentiale og vi oplever en betragtelig interesse fra mange landmænd for at investere i projekterne, siger Torben Rifbjerg. Samarbejde inspirerer Et andet område, der fylder meget hos DLBR Advice, er arbejdet for foreningen Danish Farmers Abroad (DFA). Foreningen organiserer over 75 landmænd og selskaber med investeringer eller andre interesser i udlandet. DLBR Advice fungerer som sekretariat for DFA, der blev stiftet i 2007 og har oplevet kontinuerlig vækst. DFA fylder mere og mere i hverdagen. Det er en meget interessant opgave, som samtidig er med til at sikre os viden om, hvad der rører sig ude hos de landmænd, som vi er sat i verden for at hjælpe bedst muligt. Samspillet med DFA giver os et uvurderligt netværk og inspiration til, hvor vi skal sætte kræfterne ind, siger Torben Rifbjerg, der konstaterer, at mantraet hos investorerne lige nu hedder: Return to real economy. Det betyder, at investorerne i denne tid udeluk- 48

49 Udenrigsministeriets Business-to-Business program har åbnet nye muligheder i Afrika for danske landmænd. kende ser på projekternes driftsmæssige muligheder. Konjunkturgevinster er en helt sekundær mulig bonus. - Dermed er finansiering af projekter og kapitalforhøjelser naturligvis vanskeligere. Kravene til ledel se og selskab er skærpede, men vores erfaring er, at det fortsat er muligt for de gode og sunde projekter at finde kapital. Assistance i forbindelse med finansiering og kapitalforhøjelser er stadig et af vores hovedområder, fortæller Torben Rifbjerg, der glæder sig over, at der også er bud efter DLBR Advices kompetencer fra andre end landmænd. Interesse fra nye kunder Vi oplever i stigende omfang interesse fra landbrugsrelaterede virksomheder for at samarbejde med os om løsning af opgaver, hvor vores netværk og indgående kendskab til landbruget i en række lande kan være til nytte. Vi har senest løst opgaver for producenter af landbrugsmaskiner i Østeuropa og Afrika. Det er en anerkendelse af vores kompetencer, og vi tager gerne opgaverne. Vores hovedopgave vil dog fortsat være at facilitere danske landmænds etablering i udlandet hvilke udfordringer, de end må stå over for. 49

50 4H og LandboUngdom Landssekretariatet for landbrugets børne- og ungdomsorganisationer, 4H og LandboUngdom, ligger på Videncentret for Landbrug. Her er vi ni medarbejdere, der løser de arbejdsopgaver, som er forbundet med at være sekretariat for 4Hs landsledelse og landsmøde samt LandboUngdoms landsledelse og årsmøde. Vi uddanner foreningsledere, skriver medlemsblade, udvikler og opdaterer foreningernes hjemmesider, rådgiver i foreningsspørgsmål og administrerer tilskudsordninger. Derudover driver 4Hs landsorganisation lejr- og kursusejendommen Skovly ved Ribe. Afdelingsleder Jette Riis FAKTA & FOKUS Læs om 4H på: Læs om LandboUngdom på: H H H H Madskoler med gennemslagskraft Knapt børn i alderen 8-12 år brugte en uge af sommerferien på at lære madlavningens kunst og nu står de oftere i køkkenet derhjemme. Tre ud af fire børn laver mere mad sammen med far og mor derhjemme efter at have været på en af 4H s madskoler. Næsten lige så mange har fået smag på nye fødevarer, som de har prøvet på madskolen, og næsten hver tredje har formået at påvirke familiens madvaner. Tallene tegner en succes af den ide, der blev fostret i 2004 af organisationen 4H en organisation, der tilbyder børn og unge i land og by aktiviteter med udgangspunkt i natur, dyr, jord og mad. 300 frivillige Madskolernes succes bæres i høj grad af den store stab af frivillige, der bruger en uge af deres som- Madskolerne grundlægger sunde spisevaner og så er det sjovt. 50

51 merferie på at lære børnene om sund ernæring, gode råvarer og madens tilberedning. Ud over 4H konsulenter og andre madkyndige medvirker en broget skare af andre i alt hjælper 300 frivillige med at få madskolerne afviklet. - Det kræver lidt knofedt at få fat i så mange, men heldigvis har vi god kontakt til de studerende inden for sundhedsuddannelser og ernæring, som gerne vil ud og prøve kræfter i praksis. Men vi har også andre uddannelser lige fra pædagoger til juristen, der er blevet arbejdsløs og har fået lidt tid. Aldersmæssigt spreder vi os fra bedstemoderen på Als til tidligere madskole-elever, der fungerer som unge hjælpere, når madskolerne kører, siger projektkoordinator Line Damgaard. Succesen med madskoler har givet 4H mange nye medlemmer. Ungdomsmadskoler Det første år madskolerne blev udbudt, var bare seks skoler involveret. Men i løbet af de næste fem år eksploderede antallet, så der i 2009 var 87 skoler landet over. Med det stigende antal madskoler følger også et voksende medlemstal i 4H, idet børnene skal være medlem af organisationen for at deltage. Medlemstallet steg fra i 2008 til i 2009, heri er inkluderet voksne 4H ere under 30 år. En del af medlemsstigningen kan skyldes et nyt tiltag: Ungdomsmadskoler målrettet de unge, som inden for nogle år flytter hjemmefra uden at have den dybe indsigt i mad og madlavning. Ungdomsmadskolerne kører foreløbig kun i København og på Bornholm. For det kræver mere end de traditionelle madskoler for 8-12 årige, forklarer Line Damgaard. De unge har så mange andre ting at bruge ti- 51

52 den på, at et sommerkursus over kødgryderne ikke står øverst på listen. Men tilbuddet til de unge er udtryk for, at folkene bag madskolerne hele tiden søger at tilføre konceptet noget nyt. Ganske som det er sket med de succesfulde etniske madskoler, der støttes af Integrationsministeriet, og hvor stadig flere kommuner ønsker at deltage. Også indholdsmæssigt trædes nye veje, for eksempel med temaer som økologi, sundhed, sunde smoothies m.m. - De frivillige skal også synes, der er ny inspiration af hente i madskolerne, understreger Line Damgaard. Men hvorfor er madskolerne en succes? Konsulent Stefan Nüchel giver sin vurdering: - Det er langt mere overskueligt, at børnene bruger fem koncentrerede dage i en sommerferie på en madskole end det lange seje træk på et kursusforløb, der skal passes vinteren igennem, siger han. - Når hverdagen kører på fulde omdrejninger, er der ikke plads til meget andet end det, der skal gøres. Klædt på til miljø-kvaler Efter en intens konferencedag kunne 250 vordende landmænd gå hjem noget klogere på de gener og fordele, det giver at etablere sig, når der er skærpet opmærksomhed på natur og miljø. Der var nogle af deltagerne, som primært havde forventet en indføring i den mest hensigtsmæssige finansiering, da LandboUngdom i efteråret inviterede til Etableringskonference 2009 fortæller konsulent Lene Mouritsen Møller. Men konferencen havde undertitlen Natur og miljø, og hensigten var netop at gøre de unge landmænd klogere på, hvordan de kunne drage fordel af naturindholdet på ejendommen, leve med de mange miljøregler og ikke mindst offentlighedens årvågne interesse for emnet. Natur- og tv-manden Sebastian Klein var sammen med blandt andre Lone Sondrup oplægsholder på LandboUngdoms konference. 52

53 LandboUngdom Næste gang LandboUngdom kalder til konference, handler det om bioenergi. Afgrøden industrihamp er en af de afgrøder, der er aktuelle for landmænd, der satser på den produktion. Til det formål havde LandboUngdom til konferencen allieret sig med en stribe oplægsholdere, som havde hver deres syn på tingene. Det gjaldt de grønne organisationer, som Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Jægerforbund, politikere samt etablerede landmænd, der var eller havde været en del af miljødebatten. Blandt andet kunne viceformand i Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse Niels Jørgen Pedersen berette om, hvordan det er at være landmand i Nationalpark Thy, og landmand Lone Sondrup fortalte, at familien til sin egen overraskelse så naturen på en hel anden måde, da de fik lavet naturplaner på deres kvægejendom. Hvad gemmer udsigten - Formålet med vores konferencer er at klæde vores medlemmer bedst muligt på til den virkelighed, de skal ud i, og der er altså meget opmærksomhed på natur og miljø, siger Lene Mouritsen Møller. - Derfor var et af emnerne på konferencen også, hvordan landmanden får styr på natur- og miljøudfordringen inden han køber! Hvad ligger der under den flotte udsigt og de gode driftsbygninger af krav og muligheder? Det er vel sent at gøre opdagelsen, den dag man vil bygge eller udvide. Deltagerne fik desuden det råd med hjem, at dialogen med naboerne er vigtig. Det kan forhindre, at en fjer bliver til fem høns, og at et tv-hold står på dørtærsklen med en politiker i kølvandet, som straks vil tage initiativ til - Det gælder om at finde en gensidig forståelse, og så er de slemme måske slet ikke så slemme endda, lød meldingen. Næste gang: Bioenergi Med den planlagte konference i foråret 2010 går LandboUngdom atter direkte ombord i et brandvarmt emne, nemlig grøn energi. Bioenergi fremtidens landbrugsproduktion? er konferencens titel. Det er naturbeskyttelse på en anden måde, påpeger Lene Mouritsen Møller og et område, som regeringens plan for Grøn Vækst og klimakonferencen i København har sat fuld fokus på. - Normalt sender vi invitationerne til LandboUngdoms konferencer ud til alle landbrugsskoler. Denne gang bliver det dog med særlig vægt på agrarøkonomerne, som slutter deres uddannelse i foråret, og dermed bør tage stilling til bioenergi som en mulig landbrugsproduktion, når de i nær fremtid skal etablere sig, siger Lene Mouritsen Møller. Konferencerne bruges ofte af skolerne som et led i undervisningen og er gratis for eleverne. Det gør det lettere for de vordende landmænd at deltage, og dermed opnår LandboUngdom sit ønskemål: At uddanne og netværke. 53

54 Resultatopgørelse 2009 Indtægter mio. kr mio. kr Udgifter mio. kr Foranstående regnskab er et sammendrag af Videncentret for Landbrugs årsregnskab, som er revideret af Deloitte, Statsautoriseret Revisionsselskab ved Karsten Mumm og Mogens Henriksen og forsynet med revisionspåtegning uden forbehold. mio. kr Landbrug & Fødevarer 13,9 13,9 Gager og pensionsbidrag 248,3 232,2 Promilleafgiftsfonden 96,8 89,6 Personale- og kontorudgifter 28,0 30,0 Projektmidler 104,1 92,0 Aktivitetsudgifter 263,9 243,0 Brugerbetaling og salg 330,1 315,3 I alt udgifter 540,2 505,2 Resultat datterselskaber - 0,2 1,3 I alt indtægter 544,9 510,8 Resultat 4,4 6,9 Balance pr Aktiver mio. kr mio. kr Passiver mio. kr mio. kr Anlægsaktiver 162,9 157,2 Egenkapital 60,4 56,0 Tilgodehavender 198,3 194,4 Langfristet gæld 105,1 98,5 Andre omsætningsaktiver 9,4 4,7 Kortfristet gæld 205,1 201,7 Omsætningsaktiver i alt 207,7 199,1 Gæld i alt 310,2 300,2 Aktiver i alt 370,6 356,2 Passiver i alt 370,6 356,2 Udvikling i nøgletal Omsætning mio. kr. 382,8 421, ,3 420,1 477, ,8 544,9 Resultat, mio. kr. 3,9 7,8 2,7 1,6 6,3-1,8 1,5 6,9 4,4 Antal ansatte

55 Økonomi 2009 Omsætningen i 2009 blev på 545 mio. kr. Det er en stigning på 35 mio. kr. i forhold til Stigningen er blandt andet et resultat af, at Videncentret for Landbrug pr. 1. juli 2009 fik virksomhedsoverdraget en række medarbejdere og aktiviteter fra Mejeriforeningen. Stigningen i omsætning fordeler sig over såvel øgede indtægter fra salg og brugerbetaling som større projektfinansiering. Udgifterne blev i alt på 540,2 mio. kr. Det efterlader et resultat på 4,6 mio. kr. Hertil kommer 0,2 mio. i negativt resultat fra datterselskaber. Resultatet er tilfredsstillende og opnået på grund af en proaktiv tilpasning af ressourcerne, der blandt andet har medført nedlæggelse af stillinger. Videncentrets økonomi planlægges ud fra, at hovedparten af overskuddet anvendes til udvikling og forskningsaktiviteter. Målet er, at der for det enkelte år skal være balance mellem indtægter og omkostninger, eller et mindre overskud. Viden til alle På områder, hvor Videncentret løser opgaver for en hel produktionsgren eller hele landbruget, er det ikke muligt at operere med markedsbestemte priser. Her fastsættes priserne efter aftale med den folkevalgte ledelse ud fra omkostningerne. Den direkte indtjening fra brugerbetaling, salg og projektmidler udgør cirka fire femtedele af Videncentrets samlede omsætning (se figuren). En del af Videncentrets indtægter stammer fra bevillinger fra Landbrug & Fødevarer og Promilleafgiftsfonden. Sidstnævnte bevillinger er projektbaseret og bruges blandt andet til forskning og forsøg, udvikling af rådgivning, uddannelse og information. Projekterne skal enten være til gavn for en hel produktionsgren eller for alle landmænd, og projekterne er tilrettelagt, så resultaterne stilles til rådighed for alle. Promilleafgiftsfondens midler stammer fra pesticidafgifter, som føres tilbage til landbruget og kan anvendes til et grundlæggende arbejde til gavn for alle. Promilleafgiftsfonden har også bevilget penge til, at Videncentret for Landbrug kan fastholde et videnberedskab og videreudvikle en aktuel videnbase. Det danner grundlag for, at de beslutninger, der træffes, baserer sig på den nyeste viden. I praksis sker det ved, at landskonsulenter, specialkonsulenter og andre specialister på Videncentret bearbejder og formidler den nyeste viden fra forskning og andre videnkilder verden over så hurtigt som muligt. På den måde når den nyeste relevante viden landmændene enten gennem rådgiveren eller direkte via internettet. Det giver landmændene mulighed for at træffe beslutninger, der tager hensyn til både økonomien, produktionsbetingelserne, produktionsdyrene, omgivelserne og miljøet. Til det generelle forsknings- og videnarbejde kan der således søges projektfinansiering fra Promilleafgiftsfonden. Mange af forskningsprojekterne gennemføres i tæt samarbejde med universiteterne. Kunderne betaler for direkte ydelser. Opgaver der løses for den enkelte, uanset om det er landmænd, andre kunder eller konsulenter på rådgivningscentrene, betales direkte af modtageren. Rådgivningscentrenes køb af efteruddannelse, konsulenttimer, it-programmer og specialrådgivning beløb sig i 2009 til 69 mio. kr. Omvendt købte Videncentret i 2009 ydelser hos rådgivningscentrene for ca. 31 mio. kr. Det drejer sig om konsulenttimer i udviklingsprojekter, indberetning til databaser, deltagelse i forsøgsarbejde med videre. Betalingsbalancen mellem rådgivningscentrene til Videncentret for Landbrug var således 38 mio. kr. i Indtægtsfordeling Landbrug & Fødevarer 2% 18% Promilleafgiftsfonden Brugerbetaling 61% 19% Projektmidler 55

56 Folkevalgt ledelse Landbrug & Fødevarer, som er danske landmænds hovedorganisation, ejer og driver Videncentret for Landbrug. Landmænd er derfor centralt placeret i Videncentrets bestyrelse og i den folkevalgte ledelse i øvrigt. Landmænd og ansatte ledere på landbrugscentrene er med til at lægge strategien for udvikling af Videncentret. Ligeledes er det landmænd, der prioriterer, hvilke opgaver der skal løses for de tilskud og bevillinger, Videncentret får til sit arbejde. Medlemmerne af Videncentrets bestyrelse og folkevalgte ledelse er repræsentanter fra lokale og regionale foreninger, Landbrug & Fødevarer, brancheorganisationerne og i enkelte tilfælde andre foreninger. Medlemmerne af den folkevalgte ledelse for den enkelte hovedafdeling har en række opgaver. De er brugernes repræsentanter ved valg af strategi og indsatsområder. De diskuterer og fastlægger produktionsforhold og fagpolitiske emner. Og for Landbrug & Fødevarer, Kvægs vedkommende har medlemmerne af ledelsen også ansvar for økonomiske og politiske forhold omkring kvægproduktion. Formændene for de faglige bestyrelser og udvalg samt næstformændene for de produktionsrettede fagudvalg for planteproduktion, kvæg- og svineproduktion samles to gange om året i Koordinationsrådet. Dette organ rådgiver Videncentret for Landbrugs bestyrelse. På møderne diskuteres prioritering og koordinering af opgaverne, så muligheder for tværfagligt samarbejde bliver udnyttet med fokus på landmændenes behov, samtidig med at dobbeltarbejde undgås. Linjerne for udvikling af samarbejdet mellem Videncentret og rådgivningscentrene i Dansk Landbrugsrådgivning lægges i Partnerrådet. Dette råd består af otte direktører og centerledere samt to direktører fra Videncentret. Herudover har formand og næstformand i Videncentrets bestyrelse møderet i rådet. Ideen med den folkevalgte ledelse, bestående af ejere og brugere, er at gøre Videncentret som en integreret del af Dansk Landbrugsrådgivning så markeds- og kundeorienteret som muligt. Udvalg og råd diskuterer og beslutter, hvilke opgaver der er størst behov for at få løst. Desuden tager de stilling til prioritering og finansiering af opgaverne. Bestyrelsen for Videncentret for Landbrug Formand Jens Ejner Christensen Næstformand Sven-Aage Steenholdt Koordinationsrådet Landbrug & Fødevarer, Kvæg Formand Peder Philipp Næstformand Christian Lund Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion Formand Lindhart B. Nielsen Næstformand Erik Larsen Landsudvalget for Pelsdyrrådgivning Formand Karsten Beltoft Jensen Det Danske Fjerkræraad Formand Ole Høgh Sørensen Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Formand Torben Hansen Næstformand Sven-Aage Steenholdt To brugerudvalg for GartneriRådgivningen Formand Kaj Jørgensen Formand Søren Olesen Partnerrådet Består af otte lokale direktører/centerledere, direktøren for Videncentret for Landbrug, Økonomi samt Frank Bennetzen (fmd.) Landsudvalget for Heste Formand Hans Marius Jørgensen Landbrug & Fødevarer, Økologi Formand Uffe Bie Samarbejdsudvalget for LandboUngdom og 4H Formand Jeppe Bomann 56

57 Bestyrelse Formand Gårdejer Jens Ejner Christensen Landbrug & Fødevarer Næstformand Gårdejer Sven-Aage Steenholdt Landbrug & Fødevarer Familielandbrugssektionen Gårdejer Torben Hansen Landbrug & Fødevarer Planteproduktion Gårdejer Ole Høgh Sørensen Det Danske Fjerkræraad Gårdejer Niels Jørgen Pedersen Landbrug & Fødevarer Gårdejer Lindhart Nielsen Landbrug & Fødevarer Svineproduktion Gårdejer Peder Philipp Landbrug & Fødevarer Kvæg Husmand Lone Andersen Landbrug & Fødevarer Husmand Henrik Bertelsen Landbrug & Fødevarer Familielandbrugssektionen Adm. direktør Carl Aage Dahl Landbrug & Fødevarer Direktør Johannes Elbæk Dansk Landbrugsrådgivning Partnerrådet Centerleder Jacob Brinkmann Dansk Landbrugsrådgivning Partnerrådet Specialkonsulent Morten Haahr Jensen Medarbejderrepræsentant Videncentret for Landbrug Sekretær Lene Sørig Medarbejderrepræsentant Videncentret for Landbrug 57

58 58

59 Årsnyt er produceret i Videncentret for Landbrug, Kommunikation REDAKTION Birte Kennedy (ansvarshavende) Thyge Hansen, redaktør GRAFISK TILRETTELÆGGELSE Vagn Brostrup Jensen & Hilmer Grafik Marianne Kalriis FOTO Uggi Kaldan Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Torkild Søndergaard Birkmose Bodil Pedersen Søren Ugilt Larsen Lene Mouritsen Jakob Lerche Colourbox Tryk: Scanprint A/S, Viby J. Redaktionen er sluttet maj 2010