Kendelse af 17. april

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kendelse af 17. april 1996. 96-32.131."

Transkript

1 Kendelse af 17. april Hjemmel til fusion af to sparekasser, hvor en selvejende sparekasse var den fortsættende sparekasse, således at det ophørende sparekasseaktieselskab kunne opløses uden likvidation. Spørgsmålet om partsstilling. Aktieselskabslovens 134 h. Bank- og sparekasselovens 48 og 52. (Mads Bryde Andersen, Eskil Trolle og Niels Larsen) Advokat A har i skrivelse af 1. marts 1996 på vegne Sparekassen K klaget over Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse af 22. februar 1996 (j.nr ), hvor styrelsen udtalte, at sparekassen ikke vil kunne fusionere med B Sparekasse A/S således, at B Sparekasse A/S kan anses for opløst uden likvidation efter aktieselskabslovens 134 h. I. Sagens omstændigheder: Det fremgår af sagen, at der mellem Sparekassen K og B Holding A/S er indgået en principaftale om, at Sparekassen K skal erhverve samtlige aktier i B Sparekasse A/S med henblik på, at de to sparekasser, Sparekassen K og B Sparekasse A/S, skal fusionere med Sparekassen K (selvejende sparekasse) som fortsættende sparekasse. I anledning heraf rettede klagerens advokat, advokat A, henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 1., 5. og 14. december 1995 og 15. februar 1996 med henblik på at få bekræftet klagerens opfattelse af, at aktieselskabslovens regler om fusion, eventuelt i sammenhæng med bank- og sparekasselovens 48, kan finde anvendelse direkte eller analogt på et tilfælde, som det foreliggende, hvor en sparekasse organiseret som en selvejende sparekasse (Sparekassen K) fusionerer med et aktieselskab (B Sparekasse A/S), således at den ophørende sparekasse, i dette tilfælde B Sparekasse A/S, kan anses for opløst uden likvidation, når betingelserne i aktieselskabslovens 134 h er opfyldt. Til støtte herfor henviste advokat A til forskelligt materiale, herunder til udtalelser af 25. oktober 1972 og 2. november 1972 fra henholdsvis Aktieselskabs-registeret og Handelsministeriet om fusion i et lignende konkret tilfælde, hvor Aktieselskabsregisteret og ministeriet udtalte, at den daværende regel i aktieselskabslovens 70, stk. 3, kunne anvendes analogt, således at likvidation af en bank kunne undgås. Endvidere henviste advokat A til et responsum om sagen fra professor, dr. jur. N. II. Sagens forløb i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen svarede den 7. februar Skrivelsen har følgende indhold: "... Ved et senere brev af 5. december 1995 har De præciseret anmodningen derhen, at De beder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bekræfte, - enten at bank- og sparekasselovens 48 alene indeholder hjemmel til at gennemføre en fusion mellem en sparekasse og et sparekasseaktieselskab med sparekassen som den fortsættende enhed,

2 - eller at bank- og sparekasselovens 48 i sammenhæng med enten en direkte anvendelse eller en analogi af aktieselskabslovens kapitel 15 indeholder denne hjemmel, således at der er tale om en egentlig fusion, hvorfor sparekasseaktieselskabet ophører uden formelig likvidation, således at sparekasseaktieselskabet anses for opløst, når de i aktieselskabslovens 134 h anførte betingelser er opfyldt. Endvidere har De anmodet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om at tage stilling til kompetencespørgsmålet; om godkendelsesmyndigheden er Finanstilsynet alene, eller om det er Finanstilsynet for så vidt angår sparekassen, og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for så vidt angår sparekasseaktieselskabet. Til brug for styrelsens overvejelser har De indsendt et responsum af 13. december 1995 fra professor, dr.jur. N, ligesom styrelsen fra Finansrådet har modtaget et notat af 12. december Efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse er der ikke hjemmel til at gennemføre en fusion som beskrevet, således at sparekasseaktieselskabet ophører uden likvidation. Det er endvidere Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse, at Finanstilsynet har kompetencen til at godkende en fusion efter bank- og sparekasselovens 48, men at spørgsmålet om sparekasseaktieselskabets ophør ved eller uden likvidation henhører under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Opmærksomheden henledes på, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens udtalelse kun er en vejledende udtalelse, og at spørgsmålets endelige afgørelse henhører under domstolene. 3. Efter aktieselskabsloven er det hovedreglen, at opløsning af et aktieselskab gennemføres ved likvidation, tvangsopløsning eller konkurs, jf. aktieselskabslovens kapitel 14. Hertil gælder efter aktieselskabslovens kapitel 15 den udtrykkelige modifikation, at et aktieselskab kan opløses uden likvidation ved sammensmeltning med/overdragelse af samtlige aktiver og gæld til et andet aktieselskab eller et anpartsselskab, jf. 134 og 134 j, eller til staten eller en kommune, jf. 134 k. Opmærksomheden henledes på, at anvendelsesområdet - aktie- og anpartsselskaber - netop præciseres i det den 1. februar 1996 fremsatte lovforslag nr. L 198 om ændring af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. og forskellige andre love 2, nr. 27, hvor det i bemærkningerne anføres: "Den foreslåede bestemmelse indebærer en præcisering af, at et aktieselskab kan opløses uden likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og gæld som helhed til et andet aktie- eller anpartsselskab. Det samme gælder, når to eller flere aktie- eller anpartsselskaber sammensmeltes til et nyt aktie- eller anpartsselskab".

3 Efter dansk rets almindelige regler kan debitorskifte ikke ske uden samtykke fra kreditor, hvilket principielt gælder, uanset kreditors stilling ikke forringes. Med hjemmel i lov kan der dog foretages debitorskifte uden samtykke fra kreditor. Aktieselskabslovens regler om fusion indeholder sådan lovhjemmel til overførelse af aktieselskabets forpligtelser uden kreditors samtykke, når visse nærmere i loven angivne betingelser er opfyldt. Aktieselskabslovens regler om fusion indeholder således ikke blot en modifikation til hovedreglen om, at opløsning af et aktieselskab gennemføres ved likvidation m.v., men tillige den nødvendige lovhjemmel til universalsuccession og dermed fravigelse af dansk rets almindelige regler om debitorskifte. Det er på denne baggrund Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse, at eventuel fravigelse af aktieselskabslovens system, for så vidt angår aktieselskabers opløsning uden likvidation, forudsætter en klar lovhjemmel. 4. Såvel advokat A som professor, dr. jur. N har, til støtte for at aktieselskabslovens kapitel 15 kan anvendes analogt i det foreliggende tilfælde, bl.a. henvist til, at Handelsministeriet i en udtalelse af 2. november 1972 (j.nr ) tilkendegav som sin opfattelse, at den dagældende bestemmelse i aktieselskabslovens 70, stk. 3, kunne anvendes analogt på en sparekasses påtænkte overtagelse af aktiver og passiver i et bankaktiselskab, således at likvidation af bankaktieselskabet kunne undgås. Det bemærkes hertil, at hverken aktieselskabsloven af 1930 eller af 1973 forud for den nedenfor omtalte lovændring i 1982 indeholdte lovhjemmel til debitorskifte. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen finder, at retstilstanden ved indførelsen af de eksisterende regler om universalsuccession i forbindelse med fusion på afgørende måde blev ændret, således at aktieselskabsloven i hvert fald ikke i den henseende har kunnet anvendes analogt siden gennemførelsen af ændringerne af aktieselskabsloven ved L 282 af 9. juni Det er ligeledes Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse, at bestemmelsen i bankog sparekasselovens 48 ikke i sig selv hjemler adgang til fusion med universalsuccession og heller ikke hjemler adgang til anvendelse af aktieselskabslovens kapitel 15 i den foreliggende situation. Styrelsen skal i den forbindelse henvise til den nyeste kommentar til bank- og sparekasseloven af Christen Boye Jacobsen, Peter Sylvest Larsen, Thomas Kjøller og Tine Roed, Juristog Økonomforbundets forlag, 1996, s. 334, hvor det i kommentaren til 48 bl.a. anføres: "En væsentlig praktisk forskel mellem transaktioner, der omfattes af AL kapitel 15, og de øvrige fusioner, spaltninger og overtagelser af filialer vedrører skyldnerskifte. For fusioner m.v., der falder uden for AL, medfører transaktionen skyldnerskifte med den konsekvens, at al gæld i ophørende pengeinstitutter eller

4 overtagne filialer forfalder til betaling. Dette kan skabe et likviditetsproblem, der må indgå i tilsynets vurdering efter 48". 5. Finansrådet har i et notat af 12/ henvist til en udvidende fortolkning af 52 d i bank- og sparekasseloven som den fornødne lovhjemmel til anvendelsen af regelsættet i aktieselskabslovens kapitel 15. Bank og sparekasselovens kapitel 12 b finder efter sit indhold kun anvendelse på sparekassers omdannelse til aktieselskaber og indeholder dermed ikke lovhjemmel til en fusion som den omhandlede. Under hensyn til det ovenfor anførte om aktieselskabslovens system vedrørende aktieselskabers opløsning, herunder at aktieselskabslovens fusionsregler er en modifikation til såvel aktieselskabslovens hovedregel om opløsning af aktieselskaber som dansk rets almindelige regel om debitorskifte, finder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen heller ikke, at bank og sparekasselovens 52 d kan anvendes analogt på en fusion som den her omhandlede." Ved skrivelse af 5. februar 1996 anmodede advokat A styrelsen om at træffe en egentlig afgørelse. Advokat As skrivelse har følgende indhold: "... Ad 1. Begrundelsen for at anmode om en afgørelse frem for at indlede en anerkendelsessag er tidsfaktoren. Der foreligger således en principaftale mellem Sparekassen K og B Spar Holding A/S om sparekassens erhvervelse af samtlige aktier i B Sparekasse A/S med henblik på fusion med Sparekassen K som den fortsættende enhed. Principaftalen er naturligvis betinget af de relevante myndigheders godkendelse. Jeg skal hermed under konkret henvisning til de navngivne parters principaftale anmode Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om snarest muligt at fremkomme med en afgørelse fremfor blot en vejledende udtalelse. Ad 2. Den hovedtese styrelsens udtalelse er baseret på, er at det er hovedreglen, at opløsning af et aktieselskab gennemføres ved likvidation, tvangsopløsning eller konkurs på grundlag af lovens kapitel 14, at modifikationen i lovens kapitel 15 om fusion er udtryk for en adgang til debitorskifte uden at kreditors godkendelse er fornøden, og at en universalsuccession uden kreditors samtykke kræver udtrykkelig lovhjemmel. Jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved denne tese, selvom det ikke er en undtagelsesfri regel, at skyldnerskifte uden kreditorsamtykke forudsætter lovhjemmel, jf. eksempelvis for så vidt angår lejeforhold; Halfdan Krag Jespersen, Lejeret 1 (1989) pg. 87f.

5 Forinden jeg knytter detailkommentarer til styrelsens argumentation med grundlag i betragtninger omkring debitorskifte og universalsuccession, skal jeg bemærke, at henvisningen midt på side 2 til bemærkningerne til et lovforslag vedrørende visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. efter min opfattelse ikke har relevans for det foreliggende spørgsmål. Som det fremgår af bemærkningerne s. 34 til 134 er der alene tale om en præcisering af, at et aktieselskab kan opløses uden likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og gæld som helhed til et andet aktie- eller anpartsselskab; men ikke om nogen egentlige indholdsmæssige ændringer. Styrelsens argumentation for konklusionen i udtalelsen er hovedsageligt baseret på, at tvungent debitorskifte fordrer udtrykkelig lovhjemmel som en fravigelse af dansk rets almindelige regler om debitorskifte. I tilknytning hertil er det anført, at der forud for lovændringen i 1982 ikke var hjemmel til debitorskifte, hverken i Aktieselskabsloven af 1930 eller af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen finder endvidere, "at retstilstanden ved indførelse af de eksisterende regler om universalsuccession i forbindelse med fusion på afgørende måde blev ændret, således at aktieselskabsloven i hvert fald ikke i denne henseende har kunnet anvendes analogt siden gennemførelsen af ændringerne af aktieselskabslovgivningen ved L 282 af 9. juni 1982.". Jeg skal i det følgende knytte en række bemærkninger til de efter min mening forkerte præmisser, styrelsen har lagt til grund, idet jeg indledningsvis vil redegøre for de tre elementer, som en fusion efter min opfattelse består af. For det første er der tale om et selskabs samlede overdragelse af samtlige dets aktiver og passiver til en anden juridisk person. Det er alene et terminologispørgsmål og uden materiel betydning, om man benytter forskellige udtryk såsom "formue som helhed " eller "aktiver og gæld som helhed". Det er ej heller afgørende om den erhvervende juridiske person allerede eksisterer eller opstår ved fusionen. For det andet indtræder det fortsættende selskab under nærmere angivne betingelser i samtlige det ophørende selskabs rettigheder og forpligtelser. Der sker med andre ord blandt andet et skifte af debitor i forhold til det ophørende selskabs kreditorer. Endelig og for det tredie kan det ophørende selskab opløses uden likvidation. At formelig likvidation er ufornøden beror på, at det ophørende selskab herefter er uden nogen form for rettigheder og forpligtelser såvel som aktiver og passiver. De tre elementer; overdragelsen, indtræden i og ophør uden likvidation er indbefattet i begrebet universalsuccession. Ved lov 282 af 9. juni 1982 blev Aktieselskabslovens kapitel 15 om fusion omstruktureret på baggrund af EF's 3. selskabsdirektiv (fusionsdirektivet). Direktivets formål var at samordne medlemsstaternes lovgivning for at sikre især aktionærer og kreditorer ved gennemførelse af fusioner og visse andre lignende retlige fremgangsmåder ved sammenlægning af selskaber. Definitionen af en fusion i Aktieselskabslovens 134 tilsigtede ikke nogen ændring i den hidtil gældende

6 definition af fusion, jf. bemærkningerne til lovforslagets 134, sp Det fremgår videre af lovbemærkningernes sp og 2888 under "almindelige bemærkninger": "Under lovforslagets forberedelse blev der i selskabsretspanelet udarbejdet et udkast til kapitel 15 om fusion. Udkastet, der blev tiltrådt af alle panelets medlemmer, fastlagde en fremgangsmåde, der med iagttagelse af direktivets grundlæggende principper gav fusionen karakter af en universalsuccession. Dette vil sige, at aktiver og gæld vedrørende et ophørende selskab overgår som helhed til det fortsættende selskab. Fusionen vil derfor efter udkastet finde sted uafhængigt af opgøret med kreditorerne. Da udkastet ikke harmonerede med den almindelige regel i dansk ret, hvorefter kreditors samtykke kræves til debitorskiftet, har justitsministeriets lovafdeling fremsat principielle bemærkninger til reglernes udformning. Kapitlet er herefter omredigeret således, at i tilfælde af, at de særlige vurderingsmænd anser kreditorernes mulighed for fyldestgørelse for at være forringet, skal der gives kreditorerne adgang til at kræve betaling eller sikkerhed...." Det fremgår videre af bemærkningerne til 134 g, sp og 2901: "Direktivets art. 13 tillader indførelse af regler efter en model, som kendes i flere medlemsstater, og hvorefter fusioner gennemføres uafhængigt af opgøret med kreditorer og eventuelle mindretalsaktionærer i ophørende selskaber. Disse regler bygger på et princip om universalsuccession, og går ud på, at alle kreditorer må rette deres krav mod det selskab, der fortsætter efter fusionen. Sådanne regler har været overvejet i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget. Efter henstilling fra justitsministeriet har man som sagt udformet forslagets regler om kreditorbeskyttelse således, at fusionens gennemførelse ganske vist ikke kræver aftale med kreditorer, men at visse kreditorer skal være fyldestgjort som betingelse for, at fusionen kan træde i kraft.". Det kan således konstateres, at der ikke ved ændringerne i Aktieselskabslovens kapitel 15 i 1982 er indført regler om ubetinget succession, idet det tvungne debitorskifte - hvis vurderingsmændene antager, at kreditorernes retsstilling forringes - er betinget af, at anmeldte forfaldne fordringer er indfriet, og at der for uforfaldne anmeldte fordringer er stillet betryggende sikkerhed, jf. 134 g og 134 h. Jeg vil herefter redegøre for, hvorfor de successionsregler, der blev indført med loven i 1982, ikke repræsenterer nogen i denne relation afgørende ændringer i forhold til de ældre aktieselskabslove af 1930 og 1973, således at Aktieselskabsloven

7 ikke i denne henseende har kunnet anvendes analogt siden 1982, som hævdet af styrelsen. Aktieselskabsloven af 15. april 1930 (hvorpå udtalelsen fra 1972 om analog anvendelse er baseret) anfører om sammensmeltning af aktieselskaber i 70: "Beslutning om overdragelse af et aktieselskabs formue som helhed eller om dets sammensmeltning med et andet aktieselskab kan kun fattes af generalforsamlingen... Sker overdragelsen til et andet aktieselskab, kan likvidation undlades, men det overtagne selskabs formue skal da forvaltes særskilt, indtil 6 måneder er forløbet fra registreringen af den i 1ste stykke nævnte anmeldelse, medmindre samtlige kreditorer enten samtykker i, at dette kan undlades, eller de fyldestgøres, eller der stilles dem betryggende sikkerhed; om en tilbudt sikkerhed må anses for betryggende afgøres på en af parternes begæring af Overregistrator..." Også i 1930-loven var der altså hjemmel til at undlade likvidation af det ophørende selskab i forbindelse men en sammensmeltning, under den forudsætning at det overtagne selskabs formue blev forvaltet særskilt i en 6 måneders periode. Denne 6 måneders periode kunne afkortes ved aftale med kreditorerne, fyldestgørelse af disse eller ved sikkerhedsstillelse. At fordringer, der var forfaldne på anmeldelsestidspunktet inden udløbet af 6 måneders fristen kunne søges fyldestgjort, adskiller sig ikke fra situationen i dag, jf. bemærkningerne til 1982-loven, sp. 2901, eftersom fusionen/ sammensmeltningen endnu ikke er trådt i kraft på dette tidspunkt. Tilsvarende kunne kreditorer med uforfaldne fordringer efter 1930-loven kræve betryggende sikkerhed. I lov nr. 370 af 13. juni 1973 anføres i 134. "Beslutning om opløsning af et aktieselskab uden likvidation ved overdragelse som helhed af selskabets aktiver og gæld til et andet aktieselskab eller til et anpartsselskab kan - bortset fra de i 139 omhandlede fusioner - kun træffes af generalforsamlingen..." Også i 1973-loven var der således hjemmel til at overdrage et selskabs aktiver og gæld som helhed uden likvidation. Bent Græsvænge m.fl. udtaler i Lovkommentaren (1973) side 318 i note 5 "Mens 1930-loven taler om selskabets "formue som helhed", anvender loven udtrykket "aktiver og gæld". Dette er kun en redaktionel ændring. Der foreligger fremdeles en universalsuccession.". (Min fremhævelse). Græsvænges synspunkt er overensstemmende med det i betænkning nr. 540, 1969 side 166 anførte " 134.

8 (AL 70, stk, udkastets 115, stk. 1, og 117). Stk. 1. Den i 134, stk. 1, 1. pkt., givne beskrivelse af fusionen som en opløsning af et aktieselskab uden likvidation ved overdragelse som helhed af selskabets aktiver og gæld til et andet aktieselskab er helt overensstemmende med den traditionelle opfattelse af aktieselskabsfusion. Det er således alene en tydeliggørelse, der tilsigtes, når udkastet i modsætning til AL 70, stk. 1, og 1964 udkastets 115, stk. 1, fremhæver fusionens karakter af en opløsningsmåde for aktieselskaber ved siden af likvidation. At likvidationsreglerne ikke skal iagttages ved opløsning gennem fusion, står i forbindelse med fusionens dobbelte formål: Opløsning af det overtagne selskab som selvstændigt retssubjekt og samtidig videreførelse af dets hele virksomhed indenfor rammerne af det overtagende selskabs juridiske og økonomiske organisation. Endvidere er det alene en redaktionel afvigelse, når udkastet som genstand for overdragelsen taler om selskabets aktiver og gæld som helhed, medens såvel AL 70 som 1964 udkastets 115 taler om selskabets formue som helhed. Også efter udkastet er der tale om universalsuccession.". (min fremhævelse). Af 138 i 1973-loven fremgår det, at universalsuccessionen - på lige fod med den nugældende lovgivning og 1930-loven - var betinget af iagttagelse af visse kreditorbeskyttende forholdsregler. Selskabets aktiver skulle således forvaltes særskilt indtil udløbet af den i Statstidende bekendtgjorte frist på 3 måneder med opfordring til selskabets kreditorer til at anmelde deres krav. Særskilt forvaltning kunne dog undlades, når samtlige kreditorer samtykkede heri, eller der stilledes dem betryggende sikkerhed. De kreditorer, der ikke havde anmeldt deres krav i overensstemmelse hermed efter udløbet af fristen, måtte således acceptere det fortsættende selskab som ny kreditor. Fusionens gennemførelse krævede - ligesom i dag - ganske vist ikke aftale med kreditorerne, men visse kreditorer skulle være fyldestgjort som betingelse for, at fusionen kunne træde i kraft. Jeg må på denne baggrund konkludere, at der i samtlige de omhandlede aktieselskabslove - med de samme tre karakteristika - har været hjemmel til fusion uden likvidation af det ophørende selskab, at samtlige love indeholder hjemmel til debitorskifte, og at universalsuccessionen ikke i nogen af lovene er ubetinget, idet der generelt skal iagttages særlige kreditorbeskyttende forholdsregler, som betingelse for at fusionen kan træde i kraft. I 1982-loven har man indført instituttet om vurderingsmændenes erklæring og kreditorernes adgang til at forlange indfrielse henholdsvis sikkerhedsstillelse på baggrund af vurderingsmændenes udtalelse, mens der i de ældre love var foreskrevet regler om særskilt forvaltning af det overtagne selskabs formue i 6 måneder efter 1930-loven og 3 måneder efter 1973-loven og med tilsvarende adgang som gældende i dag for kreditorerne til at forlange fyldestgørelse og sikkerhedsstillelse. Det er næppe muligt at sige, om kreditorernes retsstilling er bedre sikret efter de nugældende regler end ved de tidligere regler om særskilt forvaltning.

9 På denne baggrund ses der ikke, som hævdet af styrelsen, ved 1982-loven at være indført regler om universalsuccession som på relevant afgørende måde er ændret i forhold til 1930-loven og 1973-loven. Hjemmelskravet til debitorskifte er således uændret i forhold til retsstillingen i 1972, hvor Handelsministeriet og Aktieselskabsregisteret begge konkluderede, at den dagældende Aktieselskabslovs 70, stk. 3, kunne finde analog anvendelse på en fusion netop som den her omhandlede mellem et aktieselskab og en sparekasse, med sparekassen som den fortsættende enhed. Bent Græsvænge lægger i sin skrivelse af 25. oktober 1972 til Handelsministeriet i relation til kreditorernes stilling stor vægt på den kendsgerning, at sikringen af kreditorerne er væsentligt større, da erhververen er underkastet offentlig kontrol gennem Tilsynet med banker og sparekasser sammenlignet med overdragelse til et andet aktieselskab. Der ses ikke at være reale holdepunkter for, hvorfor aktieselskabslovens fusionsregler ikke i dag skulle kunne anvendes analogt på den samme situation som forelå i Jeg mener derfor, at de fundamentale præmisser, hvorpå styrelsens vejledende udtalelse - specielt punkt 4 - er baseret, er ukorrekte. Ad 3. Såfremt det ikke er lykkedes mig med ovenstående argumentation at ændre Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse, og afgørelsen således får samme konklusion som udtalelsen, kan spørgsmålet naturligvis forelægges Erhvervsankenævnet. Herudover foreligger imidlertid den mulighed at få korrigeret retstilstanden, således at der ikke er behov for en analogislutning. Dette kan finde sted enten ved ændring i Aktieselskabsloven eller en ændring i lov om Banker og Sparekasser. Der er aktuelt verserende lovforslag til begge love." Den påklagede afgørelse af 22. februar 1996 har følgende indhold: "... Ved brev af 15. februar 1995 er De fremkommet med supplerende argumenter til støtte for, at der er adgang til at foretage en egentlig fusion mellem en sparekasse organiseret som en selvejende institution og et sparekasseaktieselskab, således at sparekasseaktieselskabet ophører uden formelig likvidation og anses for opløst, når de i aktieselskabslovens 134 h anførte betingelser er opfyldt.

10 De har endvidere anmodet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om at træffe en egentlig afgørelse om dette spørgsmål, idet De har oplyst, at der foreligger en principaftale mellem Sparekassen K og B Spar Holding A/S om sparekassens erhvervelse af samtlige aktier i B Sparekasse A/S med henblik på fusion med Sparekassen K som den fortsættende enhed. På denne baggrund skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hermed meddele, at det i Deres brev af 15. februar 1996 anførte ikke ændrer styrelsens opfattelse, hvorefter der af de i styrelsens udtalelse af 7. februar 1996 nævnte grunde ikke ses at være hjemmel til en fusion som den omhandlede, hvorfor en sådan ikke vil kunne registreres. Nærværende afgørelse kan inden 4 uger... Det kan til Deres orientering oplyses, at det Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bekendt overvejes at skabe lovhjemmel til en fusion som den omhandlede." III. Sagens forløb i Erhvervsankenævnet. I en over sagen af Erhvervsankenævnet indhentet redegørelse af 19. marts 1996 har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastholdt afgørelsen og udtalt: "Udtalelse Hverken aktieselskabsloven eller bank- og sparekasseloven indeholder udtrykkelig hjemmel til en fusion som den omhandlede. Gennemførelse af fusionen forudsætter derfor, at enten aktieselskabslovens fusionsregler eller bank- og sparekasselovens kapitel 12 b, som henviser til aktieselskabslovens fusionsregler, kan anvendes analogt. Aktieselskabslovens regler om opløsning af aktieselskaber ved fusion udgør dels en undtagelse til aktieselskabslovens hovedregel om opløsning ved likvidation, tvangsopløsning eller konkurs, dels en undtagelse til dansk rets almindelige obligationsretlige grundsætning om debitorskifte. Det er på denne baggrund Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse, at eventuel afvigelse fra aktieselskabslovens system, for så vidt angår aktieselskabers opløsning uden likvidation, forudsætter klar lovhjemmel. Det følger heraf, at aktieselskabslovens regler om fusion ikke efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse kan anvendes analogt på en fusion som den påtænkte. På denne baggrund fastholdes Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse af 22. februar 1996.

11 ... Sagens retlige omstændigheder 3.1. Sparekasseaktieselskabet er et aktieselskab, som har overtaget en sparekasses aktiviteter efter reglerne i bank- og sparekasselovens kapitel 12 b om omdannelse af sparekasser til aktieselskaber. I henhold til bank- og sparekasselovens 52 g, stk. 2, finder reglerne for banker i øvrigt anvendelse på aktieselskabet. I de konkrete bemærkninger til lovforslaget (L 27 af 5. oktober 1988) anføres til bestemmelsen: "Stk. 2 fastslår, at de for banker gældende regler, dvs. bank- og sparekasseloven og aktieselskabsloven, fremtidig skal finde anvendelse på de her omhandlede sparekasseaktieselskaber". Aktieselskabslovens regler gælder således for sparekasseaktieselskaber i den udstrækning, disse regler ikke er blevet fraveget i bank- og sparekasseloven. Bank- og sparekasseloven indeholder efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse ikke efter sin ordlyd selvstændig hjemmel til gennemførelse af en fusion som den omhandlede. Særligt f.s.v.a bank- og sparekasselovens 48 skal det bemærkes, at reglen efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse er en præliminær regel, hvorefter Finanstilsynets tilladelse er en nødvendig betingelse for at gennemføre en fusion mellem pengeinstitutter, men at bestemmelsen ikke selvstændigt indeholder hjemmel til at gennemføre en fusion som den omhandlede med den virkning, at et aktieselskab kan ophøre uden formelig likvidation Efter aktieselskabsloven er det hovedreglen, at opløsning af et aktieselskab gennemføres ved likvidation, tvangsopløsning eller konkurs, jf. aktieselskabslovens kapitel 14. Hertil gælder efter aktieselskabslovens kapitel 15 bl.a. den udtrykkelige modifikation, at et aktieselskab kan opløses uden likvidation ved sammensmeltning med/overdragelse af samtlige aktiver og gæld til et andet aktieselskab eller et anpartsselskab, jf. 134 og 134 j, eller til staten eller en kommune, jf. 134 k. Aktieselskabsloven indeholder efter sin ordlyd ikke hjemmel til fusion med andre retsdannelser end de netop nævnte. I særlovgivningen er der dog fastsat regler, der udtrykkeligt hjemler adgang til, at et aktieselskab kan fusionere med andre retsdannelser end de i ASL kapitel 15 nævnte. Eksempler herpå er realkreditlovens kapitel 12 og lov om forsikringsvirksomhed kapitel 18. Bank- og sparekasseloven indeholder også en sådan hjemmel i kapitel 12 b om sparekassers omdannelse til aktieselskaber og i kapitel 12 c om andelskassers omdannelse til aktieselskaber. Det karakteristiske for disse regler er, at de giver egentlig lovhjemmel til debitorskifte uden kreditorernes samtykke, og f.s.v.a. reglerne i bank- og sparekasseloven at de ikke hjemler adgang til, at aktieselskabet er den ophørende enhed.

12 En hjemmel til fusion som den omhandlede består således alene, såfremt et eller flere af de eksisterende regelsæt i bank- og sparekasseloven eller i aktieselskabsloven om aktieselskabers opløsning ved fusion kan anvendes analogt Efter dansk rets almindelige obligationsretlige grundsætninger medfører debitorskifte, at debitors forpligtelse forfalder, medmindre indsættelse af en ny debitor er sket med kreditors samtykke. Dette gælder principielt, uanset kreditors stilling i økonomisk henseende ikke forringes. Denne regel er modificeret i aktieselskabslovens fusionsregler, som under visse betingelser hjemler adgang til tvungent debitorskifte. Efter aktieselskabslovens 134 h, stk. 1, anses et ophørende selskab således for opløst, og dets rettigheder og forpligtelser anses for overgået som helhed til det fortsættende selskab, når visse betingelser er opfyldt. Hvor kreditorernes mulighed for fyldestgørelse i følge vurderingsmændenes erklæring efter aktieselskabslovens 134 c, stk. 1, ikke forringes, kan fusionen gennemføres uden samtykke fra kreditorerne, jf. 134 h, stk. 1, nr. 3, smh. 134 g, e.c. Hvor kreditorernes mulighed for fyldestgørelse i følge vurderingsmændenes erklæring efter aktieselskabslovens 134 c, stk. 4, forringes, kan kreditorer derimod forlange forfaldne fordringer indfriet, og for uforfaldne fordringer forlange betryggende sikkerhed. Fusionen vil i sådanne tilfælde ikke kunne gennemføres, før sådanne krav er opfyldt, jf. aktieselskabslovens 134 h, stk. 1, nr. 3, jf. 134 g. Aktieselskabslovens regler om opløsning af aktieselskaber ved fusion udgør således dels en undtagelse til aktieselskabslovens hovedregel om opløsning ved likvidation, tvangsopløsning eller konkurs, dels en undtagelse til dansk rets almindelige obligationsretlige grundsætning om debitorskifte. Det er på denne baggrund Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse, at eventuel afvigelse fra aktieselskabslovens system, for så vidt angår aktieselskabers opløsning uden likvidation, forudsætter klar lovhjemmel. Det følger heraf, at aktieselskabslovens regler om fusion ikke efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse kan anvendes analogt på en fusion som den påtænkte. På tilsvarende vis finder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke, at bank- og sparekasselovens 52 d kan anvendes analogt på en fusion som den påtænkte Klageren har gjort gældende, at aktieselskabslovens kapitel 15 kan anvendes analogt på en fusion som den foreliggende. Til støtte herfor har klageren bl.a. henvist til Handelsministeriets udtalelse af 2. november hvor Handelsministeriet tilkendegav som sin opfattelse, at den dagældende bestemmelse i 70, stk. 3, i aktieselskabsloven af 1930 kunne anvendes analogt på en påtænkt fusion mellem to pengeinstitutter, hvoraf det overtagende var en sparekasse organiseret som en selvejende institution, og det overtagne var en bank organiseret som et aktieselskab, således at likvidation af banken kunne undgås.

13 Klageren har endvidere henvist til, at der såvel i aktieselskabsloven af 1930 som i aktieselskabsloven af 1973, herunder efter ændringerne ved L 282 af 9/6 1982, har været hjemmel til fusion uden likvidation af det ophørende selskab, at samtlige love indeholder hjemmel til debitorskifte, og at universalsuccession ikke i nogen af lovene er ubetinget. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan tilslutte sig, at der såvel i aktieselskabsloven af 1930 som i aktieselskabsloven af 1973, herunder efter ændringerne ved L 282 af 9. juni 1982, har været hjemmel til fusion uden likvidation af det ophørende aktieselskab, og at universalsuccession ikke i nogen af lovene er eller har været ubetinget. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er derimod ikke enig med klageren med hensyn til, at samtlige love har indeholdt hjemmel til debitorskifte, forstået som tvunget debitorskifte, men finder, at dette først har været tilfældet efter gennemførelsen af L 282 af 9. juni Der er således efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse væsentlig forskel på betingelserne for at gennemføre universalsuccession efter aktieselskabsloven af henholdsvis 1930 og 1973 på den ene side og aktieselskabsloven af 1973 som ændret i 1982 på den anden side. Umiddelbart forinden gennemførelsen af aktieselskabsloven af 1973 var fusionsreglerne indeholdt i aktieselskabslovens 70 sålydende: " 70. Beslutning om overdragelse af et aktieselskabs formue som helhed eller om dets sammensmeltning med et andet aktieselskab kan kun fattes af generalforsamlingen. Om den af generalforsamlingen trufne beslutning skal der ske anmeldelse til aktieselskabs-registeret inden otte dage. Sker overdragelse til den danske stat eller til en dansk kommune, kan det straks anmeldes, at selskabet er opløst. Sker overdragelse til et andet aktieselskab, kan likvidation undlades, men det overtagne selskabs formue skal da forvaltes særskilt, indtil seks måneder er forløbet fra registreringen af den i 1ste stykke nævnte anmeldelse, medmindre samtlige kreditorer enten samtykker i, at dette undlades, eller de fyldestgøres, eller der stilles dem betryggende sikkerhed; om en tilbudt sikkerhed må anses for betryggende, afgøres på en af parternes begæring af overregistrator. Når endelig overdragelse har fundet sted, skal det overtagne selskabs bestyrelse foretage anmeldelse til aktieselskabs-registeret. (...) (...) Bestemmelsen i denne paragrafs 3die-5te stykke finder tilsvarende anvendelse ved sammensmeltning af aktieselskaber.

14 Med anmeldelsen til aktieselskabs-registeret om overdragelse af et aktieselskabs formue som helhed eller om sammensmeltning af aktieselskaber skal følge bevis for, at de foreskrevne regler er iagttaget". Aktieselskabsloven af 1973 (L 370 af 13. juni 1973) indeholdt f.s.v.a. forholdet til kreditorerne en tilsvarende regel: " 138. Bestyrelsen for det overtagne selskab skal ved bekendtgørelse i statstidende med en frist af mindst tre måneder opfordre selskabets kreditorer til at anmelde deres krav. Selskabets aktiver skal forvaltes særskilt, indtil fristen er udløbet og de anmeldte kreditorer er fyldestgjort. Særskilt forvaltning kan dog undlades, når samtlige kreditorer samtykker heri, eller der stilles dem betryggende sikkerhed. Overregistrator afgør på en af parternes begæring, om en tilbudt sikkerhed må anses for betryggende. (...) Stk. 3. Når betingelserne for ophør af den særskilte forvaltning af det overtagne selskabs aktiver er opfyldt og aktionærerne eller deltagerne i det overtagne selskab er fyldestgjort, skal der inden fjorten dage indgives anmeldelse om selskabets slettelse af aktieselskabsregisteret. Anmeldelsen skal underskrives af bestyrelserne for såvel det overtagne som det overtagende selskab". I de konkrete bemærkninger til bestemmelsen anførtes bl.a. følgende: "Forslagets 138 indeholder bestemmelserne om gennemførelsen af fusionsbeslutningen og opløsning af selskabet, herunder de regler, der skal yde det overtagne selskabs kreditorer beskyttelse imod, at selskabets formue overdrages, uden at de forinden har haft rimelig lejlighed til at varetage deres interesser. Efter AL , stk. 3, skal det overtagne selskabs formue forvaltes særskilt indtil 6 måneder er forløbet fra registreringen af fusionsbeslutningen, med mindre samtlige kreditorer enten samtykker i, at dette undlades, eller de fyldestgøres, eller der stilles dem betryggende sikkerhed. Denne bestemmelse - der underforstår den almindelige obligationsretlige grundsætning om, at skyldnerskifte medfører, at debitors forpligtelser forfalder, med mindre indsættelse af en ny debitor er sket med kreditors samtykke - anviser to måder at gennemføre fusionsbeslutningen på: Ønskes fusionen gennemført straks efter beslutningen, må det overtagne selskabs bestyrelse samtidig træffe en ordning med samtlige selskabers kreditorer. Vil eller kan man ikke det, må bestyrelsen gennem særskilt forvaltning i 6 måneder efter anmeldelsen af selskabets formue give kreditorerne

15 mulighed for at søge sig fyldestgjort i formuen uden konkurrence med det overtagende selskabs fordringshavere. Med visse redaktionelle ændringer er denne ordning af kreditorbeskyttelsen bibeholdt i forslagets 138, der dog vil give kreditorerne en videregående beskyttelse. (...)". Der kan endvidere henvises til Justitsministeriets udtalelse af 12. oktober 1983, der vedlægges... I Udtalelsen anføres bl.a. følgende: "Efter aktieselskabslovens 134 h, der blev gennemført ved lov nr. 282 af 9. juni 1982, anses et ophørende selskab for opløst og dets rettigheder og forpligtelser anses for overgået til det fortsættende selskab, når visse nærmere angivne betingelser er opfyldte. Med hensyn til kreditorer stilles der betingelser om fyldestgørelse eller sikkerhedsstillelse, hvis det af den erklæring, der afgives efter 134 c, stk. 4, fremgår, at fusionen forringer adgangen til fyldestgørelse. Indebærer fusionen derimod ikke, at muligheden for fyldestgørelse forringes, kan fusionen gennemføres, uden at loven stiller krav om, at der tilvejebringes en ordning med kreditorerne. Efter de regler om fusion af aktieselskaber, der gjaldt før gennemførelse af loven fra 1982, skulle kreditorer i det ophørende selskab efter 138 indkaldes, og det ophørende selskabs aktiver skulle forvaltes særskilt, indtil anmeldte kreditorer var fyldestgjort. Særskilt forvaltning kunne dog undlades, hvis samtlige kreditorer samtykkede heri, eller der blev stillet dem betryggende sikkerhed. I bemærkningerne til lovforslaget fra 1982 (Folketinget (2. samling) blad nr. 194 side 42 f) anførtes det, at den daværende aktieselskabslovs 138 var udtryk for den obligationsretlige grundsætning om, at skyldnerskifte medfører, at debitors forpligtelse forfalder, medmindre indsættelse af en ny debitor er sket med kreditors samtykke. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at 138 blev ophævet, for at loven kunne tilgodese det formål at åbne adgang til at gennemføre fusionen uden en ubetinget forpligtelse til at tilvejebringe ordninger med alle kreditorer i ophørende selskaber. Aktieselskabsloven har ingen udtrykkelige regler om, hvorvidt debitors forpligtelse forfalder, fordi debitor indgår i en fusion. Efter lovændringen i 1982 må det imidlertid antages, at den ovenfor nævnte almindelige obligationsretlige grundsætning ikke længere finder anvendelse ved fusion efter aktieselskabslovens regler (...)".

16 Der kan endvidere henvises til industriministerens svar af 6. maj 1982 på Folketingets erhvervsudvalgs spørgsmål 43 (L119/120 - bilag 35), jf.... I svaret anførtes bl.a. følgende: "Som det er normal fremgangsmåde ved fremsættelse af lovforslag har L 119 og L 120 været forelagt justitsministeriets lovafdeling. Denne forelæggelse fandt sted medio november 1981 straks efter afgivelsen af panelets udtalelse. Som anført i bemærkningerne til L , nr. 64, var justitsministeriet betænkelig ved at fravige dansk rets almindelige obligationsretlige grundsætninger om debitorskifte, og for at imødekomme nogle af disse betænkeligheder, blev panelets forslag til kap. 15 ændret umiddelbart inden forslagets fremsættelse (...)". Der kan herved også henvises til N, Aktie- og Anpartsselskaber, 2. udg., 1992, s. 361: "Det debitorskifte, der sker ved fusion antoges under Aktieselskabsloven af 1930 at have den virkning, at det ophørende selskabs gæld straks forfaldt til betaling, jfr. N; Aktieselskabsret, 1970, s Dette ændredes måske allerede ved selskabslovene af 1973, men ændringen til, at fusion er en universalsuccession, er i hvert fald gennemført ved lovene af 9. juni 1982, der begge følger 3. direktiv art. 19". Erhvervs- og Selskabsstyrelsen finder således, at aktieselskabslovens fusionsregler ved gennemførelse af de eksisterende regler ved L 282 af 9. juni 1982 om adgang til at gennemføre fusionen uden samtykke fra kreditorerne, er ændret væsentligt, således at det i hvert fald fra dette tidspunkt ikke har været muligt at anvende aktieselskabslovens regler analogt Det forhold, at tvungent debitorskifte må kræve udtrykkelig lovhjemmel, har støtte i en række nyere lovgivningsinitiativer, der netop hjemler fusion mellem aktieselskaber og andre retsdannelser end de i aktieselskabslovens kapitel 15 nævnte Bank- og sparekasselovens kapitel 12b og 12c. Bank- og sparekasselovens kapitel 12b om sparekassers omdannelse til aktieselskaber blev indsat ved L 816 af 21. december Det fremgår af forarbejderne (lovforslag nr. 27 af 5. oktober , nr. 3), at man som led i den principielle ligestilling mellem pengeinstitutter ønskede at lette overgangen til aktieselskab, hvorved tilførelse af kapital ville blive lettere.

17 Det fremgår forudsætningsvist af forarbejderne, at der ikke ville være hjemmel til tvungent debitorskifte, hvis der ikke i bank- og sparekasseloven henvistes til aktieselskabslovens kapitel 15. Af de konkrete bemærkninger til 52 c fremgår således bl.a.: "Omdannelsen foreslås at ske på den måde, at sparekassen fusionerer med et aktieselskab efter reglerne i aktieselskabslovens kapitel 15. Dette sikres i lovens 52 d. Ved at anvende aktieselskabslovens fusionsregler, hvorefter sparekassens aktiver og gæld som helhed overdrages til et aktieselskab, opnås, at omdannelsen kan ske uden likvidation, og at sparekassevirksomheden videreføres inden for rammerne af aktieselskabet med ophør af den selvejende institution. Fusion efter aktieselskabslovens regler indebærer videre den fordel, at omdannelsen ikke medfører et debitorskifte, men at aktieselskabet indtræder i alle sparekassens rettigheder og forpligtelser". Bank- og sparekasselovens 52 d indeholder bl.a. følgende bestemmelser: " 52 d. Aktieselskabslovens i finder med de nødvendige ændringer anvendelse på fusionen mellem aktieselskabet som det fortsættende selskab og sparekassen som det ophørende selskab. (...) Stk. 5. Tilsynet skal godkende fusionen i henhold til 48". Af de konkrete bemærkninger til 52 d fremgår bl.a.: "Aktieselskabslovens fusionsregler i kapitel 15 omfatter alene fusion mellem aktieselskaber. Ved udtrykkeligt at gøre disse regler anvendelige med de fornødne ændringer på fusion mellem en selvejende institution og et aktieselskab fastslås samtidig princippet om universalsuccession, dvs. at aktieselskabet indtræder i sparekassens rettigheder og forpligtelser uden debitorskifte. (...) Stk. 5 fastslår, hvad der allerede fremgår af 48, at Finanstilsynet skal godkende fusionen". Bank- og sparekasselovens kapitel 12c om andelskassers omdannelse til aktieselskaber indeholder tilsvarende regler og konkrete bemærkninger til lovforslaget (L 59 af 23. november 1994).

18 Realkreditloven Ved vedtagelse af hovedloven i 1989 blev der i kapitel 12 åbnet mulighed for ændring af den retlige organisationsform (realkreditforening) til aktieselskab. I 72, 2. pkt., fastsattes udtrykkeligt, at overdragelserne efter 68 (af aktiver og gæld som helhed) kan gennemføres uden kreditorernes samtykke. Af lovforslagets (L 26 af 11. oktober 1989) konkrete bemærkninger til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende: "Omdannelsen til aktieselskab kan siges at have karakter af et debitorskifte i relation til instituttets kreditorer, herunder først og fremmest obligationsejerne. Med hensyn til debitorskifte gælder det almindelige obligationsretlige princip om, at dette normalt ikke kan ske uden samtykke fra kreditorerne. Med hjemmel i lov kan der dog foretages debitorskifte uden samtykke fra kreditorerne. Det fastsættes derfor i 2. pkt., at omdannelsen kan ske uden kreditorernes samtykke" Lov om forsikringsvirksomhed. I betænkning nr. 1229/1992 om forenkling og fremtidstilpasning af selskabslovene anføres om omdannelse af bl.a. forsikringsselskaber til aktieselskaber på s. 74f. bl. a. følgende: Side 79 anføres videre: "For de gensidige forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser er der en positiv lovhjemmel til omdannelsen. Forsikringsvirksomhedslovens 168a, der gælder generelt for alle former for forsikringsselskaber, giver Finanstilsynet mulighed for at tillade en omdannelse af forsikringsselskaber, der ikke længere driver forsikringsvirksomhed. Omdannelsen sker ved en af Finanstilsynet kontrolleret procedure, og tilsynet fastsætter de nærmere vilkår, der måtte være behov for i de konkrete tilfælde. Der kan for eksempel stilles krav om, at omdannelsen vedtages med samme flertal, som i vedtægterne kræves til opløsning af selskabet. Endvidere er det en forudsætning for at tillade omdannelsen, at Finanstilsynet kan afgive erklæring om, at kreditorerne er tilstrækkeligt sikrede. Det er panelets opfattelse, at den forsikringsretlige regulering af omdannelsesspørgsmålet på hensigtsmæssig vis tager stilling til de fleste spørgsmål om forsikringsdeltagernes forhold i en omdannelsessituation og tager højde for en varetagelse af kreditorernes interesser, bortset fra spørgsmålet om universalsuccession".

19 "En lovhjemlet adgang til universalsuccession i forbindelse med en omdannelse til aktieselskab vil også for gensidige forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser betyde lettelse af gennemførelsen af omdannelse til aktieselskab. Universalsuccession er her ubetænkelig, da omdannelsen efter de gældende regler kun kan gennemføres, dersom Finanstilsynet finder, at fordringshaverne efter omdannelsen er tilstrækkelig sikrede". På denne baggrund indstillede panelet, at der som et nyt stykke 2 i 168a i lov om forsikringsvirksomhed optoges følgende bestemmelse: "Ved omdannelse af et forsikringsselskab i medfør af stk. 1, 2. pkt., indtræder det overtagende forsikringsselskab i det overdragende forsikringsselskabs rettigheder og forpligtelser uden debitorskifte". I panelets bemærkninger til bestemmelsen (side 182) anføres følgende: "Bestemmelsen fastslår princippet om universalsuccession. Kreditorernes retsstilling i anledning af omdannelsen er således den samme, hvad enten fordringen haves mod det overdragende forsikringsselskab eller det overtagende forsikringsselskab. En forudsætning herfor vil være, at fusionsreglerne i aktieselskabsloven og lov om forsikringsvirksomhed indgår som en del af den af Finanstilsynet kontrollerede procedure for omdannelsen. Ved at anvende betegnelsen forsikringsselskab er der mulighed for at anvende bestemmelsen på såvel forsikringsaktieselskaber, gensidige forsikringsselskaber, som tværgående pensionskasser". Såvel bestemmelsens formulering som bemærkningerne hertil blev optaget i lovforslaget (L 63 af 28. oktober 1992) og i den vedtagne ændringslov ( 1, nr. 130, i L 1062 af 23. december 1992)." Finanstilsynet har i en udtalelse om sagen af 19. marts 1996 udtalt: "... at tilsynet er enig med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i, at spørgsmålet om sparekasseaktieselskabets ophør ved eller uden likvidation henhører under Erhvervsog Selskabsstyrelsen, og at bestemmelsen i bank- og sparekasselovens 48, stk. 1, ikke i sig selv hjemler adgang til fusion med universalsuccession eller til anvendelse af aktieselskabslovens kapitel 15 i den foreliggende situation. Ifølge bank- og sparekasselovens 48, stk. 1, må et pengeinstitut ikke uden Erhvervsministerens tilladelse overtage et pengeinstitut eller en forretningsafdeling af et sådant eller sammensmeltes med et andet pengeinstitut. Adgangen til at give tilladelse efter 48 er delegeret til Finanstilsynet for de mindre fusioner, mens tilladelse til de større fusioner gives af Erhvervsministeren, jf. bekendtgørelse nr. 436 af 19. juli 1988.

20 Tilladelse i henhold til 48 er en yderligere gyldighedsbetingelse ud over det, der kræves til fusion efter aktieselskabsloven, andelsretten eller fondslovgivningen, men bestemmelsen indeholder ikke en selvstændig selskabsretlig hjemmel til at gennemføre fusioner af pengeinstitutter. Baggrunden for tilladelsessystemet er varetagelse af tilsynsmæssige hensyn, herunder særligt at indskydernes stilling ikke forringes. Ministeren/Finanstilsynet påser således i forbindelse med tilladelse efter 48, at det fortsættende pengeinstituts likviditet og ansvarlige kapital er forsvarlig, og at pengeinstituttet ledelses- og driftmæssigt kan "magte" opgaven. Finanstilsynet kan iøvrigt bekræfte... at det overvejes at skabe lovhjemmel til en fusion som den omhandlede." Advokat A har i et supplerende indlæg af 27. marts 1996 kommenteret Erhvervs- og Selskabsstyrelsens udtalelse således: "Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anfører, at aktieselskabslovens fusionsregler udgør "dels en undtagelse til aktieselskabslovens hovedregler om opløsning ved likvidation, tvangsopløsning eller konkurs, dels en undtagelse til dansk rets almindelige obligationsretlige grundsætning om debitorskifte." Erhvervs- og Selskabsstyrelsen finder på denne baggrund, "at eventuel afvigelse fra aktieselskabslovens system, for så vidt angår aktieselskabers opløsning uden likvidation, forudsætter klar lovhjemmel. Det følger heraf, at aktieselskabslovens regler om fusion ikke efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse kan anvendes analogt på en fusion som den påtænkte." Det fremgår videre, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mener, "at aktieselskabslovens fusionsregler ved gennemførelse af de eksisterende regler ved L 282 af 9. juni 1982 om adgang til at gennemføre fusionen uden samtykke fra kreditorerne, er ændret væsentligt, således at det i hvert fald fra dette tidspunkt ikke har været muligt at anvende aktieselskabslovens regler analogt." Efter vor opfattelse har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke godtgjort, hvorfor aktieselskabslovens fusionsregler ikke skulle kunne anvendes analogt, hvis i øvrigt de almindelige betingelser for analogislutninger er til stede, ligesom der ikke er dokumenteret reale grunde til, at en analogisering til aktieselskabslovens fusionsregler skulle være særligt udelukket efter gennemførelsen af de eksisterende regler i aktieselskabsloven. Som anført i Aktieselskabsregisterets skrivelse af 25. oktober 1972 til Handelsministeriet... er anvendelse af en retsregel på tilfælde, der ikke direkte omfattes af retsreglens ord, betinget af:

Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning

Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning Side 2 Fusion og spaltning Reglerne om nationale fusioner og spaltninger er ændret indenfor følgende områder: Fusions- og spaltningsplan

Læs mere

Et A/S under likvidation kan omdannes til et ApS ved indbetaling af mindsteanpartskapitalen ( 121, stk. 1, og 126) EAK 97-39.145

Et A/S under likvidation kan omdannes til et ApS ved indbetaling af mindsteanpartskapitalen ( 121, stk. 1, og 126) EAK 97-39.145 Et A/S under likvidation kan omdannes til et ApS ved indbetaling af mindsteanpartskapitalen ( 121, stk. 1, og 126) EAK 97-39.145 Kendelse af 12. maj 1998 (97-39.145) K A/S i Likvidation mod Erhvervs- og

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 19.3.2010 GKJ Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven 1. Indledning Mange af bestemmelserne i den nye selskabslov (nr. 470

Læs mere

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290.

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Finanstilsynets udtalelse til advokat til brug under verserende retssag om, hvorvidt bestemte dokumenter var fortrolige, jf. bank- og sparekasselovens 54, stk. 2,

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Vejledning om institutionelle forandringer af visse uddannelsesinstitutioner ved sammenlægning, spaltning og virksomhedsoverdragelse

Vejledning om institutionelle forandringer af visse uddannelsesinstitutioner ved sammenlægning, spaltning og virksomhedsoverdragelse Vejledning om institutionelle forandringer af visse uddannelsesinstitutioner ved sammenlægning, spaltning og virksomhedsoverdragelse Institutionel forandring kan ske ved sammenlægning, spaltning eller

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 3. februar 2012 (J.nr. 2011-0024717) Styrelsens

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling.

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Kendelse af 10. august 1995. 95-1.650. En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Aktieselskabslovens

Læs mere

Gl. kongevej 74A 1850 Frederiksberg C tlf. 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00

Gl. kongevej 74A 1850 Frederiksberg C tlf. 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00 Finanstilsynets vejledning af 12. april 2008 om afvikling af investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger og afdelinger heraf efter

Læs mere

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed.

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed. Kendelse af 18. oktober 2004. (j.nr. 03-242.069) Påtænkt ændring af selskabs formålsbestemmelse ville indebære erhvervsmæssig sikkerhedsstillelse, som kun må udøves af pengeinstitutter og skades-forsikringsselskaber,

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen reagerede på anmeldelsen den 23. marts 1998 således:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen reagerede på anmeldelsen den 23. marts 1998 således: Kendelse af 14. december 1998. 98-122.531. Anmeldelse af stiftelse af aktieselskab, der tidligere var registreringsnægtet på grund af manglende indbetaling af kapital inden anmeldelsen, registreringsnægtet.

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 5. august 2013 (J.nr. 2012-0032331). Pengeinstituts

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2011-0025937) Anmeldelse

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang

Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang Side 2 Kapitalafgang Reglerne om kapitalafgang er ændret indenfor følgendeområder: Præcisering af ledelsens ansvar ved kapitalafgang Vurderingsberetning

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 6. juli 2012 (J.nr. 2011-0025760). Styrelsen

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

Kendelse af 1. december 1993. 93-9.201.

Kendelse af 1. december 1993. 93-9.201. Kendelse af 1. december 1993. 93-9.201. En aktionær klagede over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde nægtet at indkalde til ekstraordinær generalforsamling, afvist at tage stilling til klagers anmodning

Læs mere

Klageren svarede ved skrivelse modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 2. oktober 1998, at varerne

Klageren svarede ved skrivelse modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 2. oktober 1998, at varerne Kendelse af 20. august 1999. 99-51.390. Nærmere bestemt virksomhed ikke omfattet af lov om hjemmeservice. Ikke tilbagebetaling af modtagne tilskud. Spørgsmålet om fortsat registrering hjemvist. Lov om

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune ikke har haft hjemmel til at give afslag på aktindsigt i det mellem kommunen og Agens International indgåede forlig efter offentlighedslovens 10, nr.

Læs mere

Finanstilsynet afgørelse kan i medfør af 53 i lov om forsikringsformidling indbringes for Erhvervsankenævnet

Finanstilsynet afgørelse kan i medfør af 53 i lov om forsikringsformidling indbringes for Erhvervsankenævnet Kendelse af 10. september 2007 (J.nr. 2006-0010133). Ansøgning om at blive omfattet af overgangsordningen om forsikringsrådgivere afslået. Lov om forsikringsformidling 56 a, 4. (Lise Høgh, Holger Dock

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser

Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser Side 2 Kapitalforhøjelser Reglerne om kapitalforhøjelser er ændret indenfor følgende områder: Beslutning Bemyndigelse Procedurekrav Beslutningens

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. juli 2005. (j.nr. 04-231.071) Tiltrådt, at fremgangsmåden i 11, stk. 1, i bekendtgørelse om registrering mv. af fondsaktiver i en værdipapircentral ikke kunne benyttes. Værdipapirhandelslovens

Læs mere

VEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Januar 2013 Opløsning af aktie- og anpartsselskaber (kapitalselskaber) og virksomheder med begrænset

Læs mere

VEJLEDNING OM. likvidation

VEJLEDNING OM. likvidation VEJLEDNING OM likvidation UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 Indhold 1. Indledning... 1 2. Beslutning om at træde i likvidation... 1 3. Valg af likvidator... 2 4. Anmeldelse og registrering...

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation) Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Sendt til: om2@evm.dk Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk

Læs mere

Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse.

Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse. Kendelse af 22. februar 1996. 95-68.864. Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse. Lov om registrerede revisorer 1, stk. 2, nr. 5 og stk. 4. (Mads

Læs mere

VEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen VEJLEDNING OM Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Maj 2011 Opløsning af aktie- og anpartsselskaber (kapitalselskaber) og virksomheder

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet 2012-11 Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet En advokat klagede over, at Aarhus Kommune opkrævede et gebyr på 70 kr. pr. kopi af ejendomsskattebilletten med henvisning

Læs mere

Kendelse af 30. juni 1993. 92-57.152

Kendelse af 30. juni 1993. 92-57.152 Kendelse af 30. juni 1993. 92-57.152 1. Registrering af aktieselskab nægtet, da vurderingsforretningen ikke var foretaget umiddelbart før den stiftende generalforsamling. Aktieselskabslovens 6 a. 2. Klage

Læs mere

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer:

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer: Page 1 of 5 DANSK METAL Tele Afdeling 12 tele12.dk LIND & CADOVIUS Afdeling 12 kommentar: Notat af advokat Nicolai Westergaard af 27. maj 1999. Notatet er anerkendt af Dansk Industri i forbindelse med

Læs mere

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion 2-x. Forvaltningsret 1113.1 114.3 115.1 123.1. Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion En friskole glemte at søge Økonomistyrelsen om fleksjobrefusion inden ansøgningsfristen udløb.

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. marts 1997. J.nr. 96-86.232. Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab. Lov om værdipapirhandel 4, stk. 2. Lov om fondsmæglerselskaber 1. Bekendtgørelse nr. 721

Læs mere

Bindende svar nye oplysninger afvisning af klage over bindende svar Landsskatterettens kendelse af 18/7 2014, jr. nr. 13-6765209.

Bindende svar nye oplysninger afvisning af klage over bindende svar Landsskatterettens kendelse af 18/7 2014, jr. nr. 13-6765209. - 1 06.11.2014-33 Klage over bindende svar nye oplysninger 20140812 TC/BD Bindende svar nye oplysninger afvisning af klage over bindende svar Landsskatterettens kendelse af 18/7 2014, jr. nr. 13-6765209.

Læs mere

24. I 244 indsættes som stk. 3:»Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere

24. I 244 indsættes som stk. 3:»Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere Lovforslag nr. L 55 Folketinget 2010-11 Fremsat den 10. november 2010 af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven)

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har den 11. august 1997 afgivet en redegørelse, hvori bl.a. er anført:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har den 11. august 1997 afgivet en redegørelse, hvori bl.a. er anført: Kendelse af 12. maj 1998. 97-129.334. Låneforenings virksomhed omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder. Låntagere ikke anset for virksomhedsdeltagere. Spørgsmål om hæftelse. Lov om erhvervsdrivende

Læs mere

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Det praktiske anvendelsesområde for virksomhedsformen... 2

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Den 13. december 2007 Statsforvaltningen Sjælland, det kommunale Tilsyn, har via Beskæftigelsesnævnet, modtaget Deres mail af 26. august 2007,

Læs mere

Finanstilsynet har modtaget K s brev af 2. juni 2003, vedrørende stillingen som udsteder i henhold til lov om udstedere af elektroniske penge 1.

Finanstilsynet har modtaget K s brev af 2. juni 2003, vedrørende stillingen som udsteder i henhold til lov om udstedere af elektroniske penge 1. Kendelse af 7. oktober 2004. J.nr. 03-176.255. Tiltrådt, at elektroniske penge kun kan udstedes af pengeinstitutter eller af virksomheder, der har tilladelse i henhold til lov om elektroniske penge. Lov

Læs mere

På klagerens ekstraordinære generalforsamling den 29. juli 1997 forelå bl.a. følgende forslag fra bestyrelsen:

På klagerens ekstraordinære generalforsamling den 29. juli 1997 forelå bl.a. følgende forslag fra bestyrelsen: Kendelse af 9. oktober 1998. 98-51.826. Krav om revisorerklæring som dokumentation for, at underskuddet på datoen for kapitalnedsættelse mindst svarede til nedsættelsesbeløbet. Krav om korrigering af anmeldelse.

Læs mere

VEDTÆGTER NRW II A/S

VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er NRW II A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Gentofte Kommune. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT - 1 Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har ved en meddelelse

Læs mere

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft. Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

4. at have foretaget forkerte konteringer, herunder rentekonteringer, med det formål at udsulte klagers økonomi,

4. at have foretaget forkerte konteringer, herunder rentekonteringer, med det formål at udsulte klagers økonomi, Kendelse af 14. maj 1998. 97-178.108. Klage over pengeinstitut afvist. Bank- og sparekasselovens 50 b, stk. 6. (Ellen Andersen, Merete Cordes og Niels Larsen) K har i skrivelse af 25. og 29. april 1997

Læs mere

Sagens omstændigheder: I skrivelsen af 22. oktober 2003 udtalte Finanstilsynet:

Sagens omstændigheder: I skrivelsen af 22. oktober 2003 udtalte Finanstilsynet: Kendelse af 18. oktober 2004. (j.nr. 03-237.271) Pengeinstitut kan ikke vægte aktiver i Arbejdsmarkedets Tillægspension med 0,2 ved opgørelsen. Bank- og sparekasselovens 21 samt bekendtgørelse om kapitaldækning

Læs mere

Vojens Fjernvarme a.m.b.a. over Energitilsynet af 1. marts 2006 ændring af vedtægterne for Vojens Fjernvarme a.m.b.a.

Vojens Fjernvarme a.m.b.a. over Energitilsynet af 1. marts 2006 ændring af vedtægterne for Vojens Fjernvarme a.m.b.a. (Varmeforsyning) Vojens Fjernvarme a.m.b.a. over Energitilsynet af 1. marts 2006 ændring af vedtægterne for Vojens Fjernvarme a.m.b.a. Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Næstformand, professor, dr. polit.

Læs mere

Finanstilsynet Att.: Marianne Majbrink Rosenbeck E-mail: mmr@ftnet.dk. Høringssvar til bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

Finanstilsynet Att.: Marianne Majbrink Rosenbeck E-mail: mmr@ftnet.dk. Høringssvar til bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Finanstilsynet Att.: Marianne Majbrink Rosenbeck E-mail: mmr@ftnet.dk Høringssvar til bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Overordnede bemærkninger takker for muligheden for igen

Læs mere

c. at udøve anden virksomhed, herunder erhvervsvirksomhed, der efter fondsbestyrelsens skøn står i naturlig forbindelse hermed."

c. at udøve anden virksomhed, herunder erhvervsvirksomhed, der efter fondsbestyrelsens skøn står i naturlig forbindelse hermed. Kendelse af 23. oktober 1995. 94-8.392. Nægtet samtykke til vedtægtsændring i en fond, der var oprettet af et forsikringsselskab, da ændringen ville medføre, at forsikringsselskabet fik en bestemmende

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 28. juli 2014 (J.nr. 2014-0036519) Ændring af vedtægter

Læs mere

VEJLEDNING ANMELDELSE EUROPÆISKE SELSKABER (SE-SELSKABER) TIL ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN

VEJLEDNING ANMELDELSE EUROPÆISKE SELSKABER (SE-SELSKABER) TIL ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN VEJLEDNING OM ANMELDELSE AF EUROPÆISKE SELSKABER (SE-SELSKABER) TIL ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN UDGIVET AF Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2005 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Vejledningens

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 26. juni 2013 (J.nr. 2012-0032269). Omgørelse af

Læs mere

Praksis for brug af undervisere, der ikke opfylder folkeskolelovens kvalifikationskrav, fremgik ikke af loven

Praksis for brug af undervisere, der ikke opfylder folkeskolelovens kvalifikationskrav, fremgik ikke af loven 2015-54 Praksis for brug af undervisere, der ikke opfylder folkeskolelovens kvalifikationskrav, fremgik ikke af loven Et forældrepar klagede til ombudsmanden over, at deres søn blev undervist i en folkeskole

Læs mere

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven.

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion Nye regler om rekonstruktion Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Når de vedtagne ændringer træder i kraft, ophører de i dag

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Ifølge mine notater fra Juli 2004 kan jeg se mit navn figurerer i - - -.

Ifølge mine notater fra Juli 2004 kan jeg se mit navn figurerer i - - -. Kendelse af 27. september 2006 (J.nr. 2005-0002979) Sletning af registreringer i styrelsens IT-system af, at vedkommende tidligere skulle have været bestyrelsesmedlem i en række selskaber nægtet. Aktieselskabslovens

Læs mere

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 28. september 2004 hedder det:

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 28. september 2004 hedder det: Kendelse af 21. november 2005. (j.nr. 04-249.605) Anmeldte binavne registreringsnægtet, da de var egnede til at fremkalde det indtryk, at der er tale om pengeinstitutter henholdsvis realkreditinstitutter

Læs mere

Keops Kollegiet Bispebjerg A/S Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling

Keops Kollegiet Bispebjerg A/S Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling 7 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling 1 Indberettet til den 12. juli 2006: Hermed indkaldes på bestyrelsens vegne til ekstraordinær generalforsamling i Keops Kollegiet Bispebjerg A/S, der afholdes:

Læs mere

Ny vejledning om bekendtgørelse om overtagelsestilbud

Ny vejledning om bekendtgørelse om overtagelsestilbud 17. oktober 2012 Nyhedsbrev M&A/ Ny vejledning om bekendtgørelse om overtagelsestilbud Den 2. oktober 2012 offentliggjorde Finanstilsynet vejledning nr. 9475 om bekendtgørelse om overtagelsestilbud ( Vejledningen

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

D et Priva te Beredskab. til afvikling af nødlidende banker, sparekasser og andelskasser. Vedtægter

D et Priva te Beredskab. til afvikling af nødlidende banker, sparekasser og andelskasser. Vedtægter D et Priva te Beredskab til afvikling af nødlidende banker, sparekasser og andelskasser Vedtægter Indholdsfortegnelse 1 Navn 4 2 Hjemsted 4 3 Formål 4 4 Medlemmer 5 5 Ikke-medlemmers deltagelse i afvikling

Læs mere

VEDTÆGTER FOR Rubjerg Vandværk A.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR Rubjerg Vandværk A.m.b.a. VEDTÆGTER FOR Rubjerg Vandværk A.m.b.a. 1 Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Rubjerg Vandværk A.m.b.a. Selskabet har hjemsted i Hjørring Kommune. formål 2 Selskabets formål

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab (CVR nr. 24 25 61 46) ----ooooo----

VEDTÆGTER. for. Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab (CVR nr. 24 25 61 46) ----ooooo---- VEDTÆGTER for Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab (CVR nr. 24 25 61 46) ----ooooo---- 1.1. Selskabets navn er Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

Familiestyrelsens afvisning af at behandle sent indkomne klager (2)

Familiestyrelsens afvisning af at behandle sent indkomne klager (2) 9-4 b. Familieret 3.4. Forvaltningsret 12.1 12.4 13.1. Familiestyrelsens afvisning af at behandle sent indkomne klager (2) (Se også sag 9-4 a foran denne sag) I to tilfælde har ombudsmanden taget stilling

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD

Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD og VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH TRANSPORTSTANDARD 1.0 Kompetence 1.1 Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret

Læs mere

VEJLEDNING OM. grænseoverskridende flytning af hjemsted UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. grænseoverskridende flytning af hjemsted UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM grænseoverskridende flytning af hjemsted UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen december 2013 Indhold INDLEDNING... 3 FLYTNING UD AF DANMARK... 3 Flytteplan... 3 Flytteredegørelse... 4 Kreditorerklæring...

Læs mere

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet 1 af 6 2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 16. maj 2000 i sag 99-193.956, Viborg Asfaltfabrik I/S (advokat Karen Dyekjær-Hansen)

Læs mere

Fonden skal derfor, uanset børsnoteringen, forsat bogføre investeringen i A under kvoten efter 6, stk. 8, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Fonden skal derfor, uanset børsnoteringen, forsat bogføre investeringen i A under kvoten efter 6, stk. 8, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Kendelse af 13. maj 1998. 97-36.837. Dyrtidsfondens aktier i et nu børsnoteret selskab var fortsat omfattet af 1% investeringsloftet for aktiviteter vedrørende forskning og udvikling.lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 23. februar 2010 hedder det:

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 23. februar 2010 hedder det: Kendelse af 5. november 2010 (J.nr. 2010-0021307) Sag hjemvist til Finanstilsynets stillingtagen til om retten til aktiindsigt skal begrænses efter forvaltningslovens 15, stk. 1, nr. 3. Værdipapirhandelslovens

Læs mere

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

..." Ved skrivelse af 2. juli 1996 meddelte Finanstilsynet bl.a. følgende: "...

... Ved skrivelse af 2. juli 1996 meddelte Finanstilsynet bl.a. følgende: ... Kendelse af 18. april 1997. 96-105.241 Medarbejderrepræsentant, der var udnævnt til økonomichef i realkreditinstitut, afskåret fra at forblive i bestyrelsen for instituttets moderfond. Realkreditlovens

Læs mere

Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing. Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune.

Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing. Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune. Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing 23-02- 2009 TILSYNET STATSFORVALTNINGEN MIDTJYLLAND Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune. Du har ved brev af 27. august 2007 rettet henvendelse

Læs mere

Herefter traf Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den påklagede afgørelse af 18. december 1998, der lyder således:

Herefter traf Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den påklagede afgørelse af 18. december 1998, der lyder således: Kendelse af 20. august 1999. 99-8.479 Nærmere bestemt virksomhed ikke omfattet af lov om hjemmeservicevirksomhed. Ikke tilbagebetaling af modtagne tilskud. Spørgsmålet om fortsat registrering hjemvist.

Læs mere

Klagen har efter anmodning fra klageren og med Finanstilsynets samtykke været tillagt opsættende virkning under ankenævnets behandling af sagen.

Klagen har efter anmodning fra klageren og med Finanstilsynets samtykke været tillagt opsættende virkning under ankenævnets behandling af sagen. Kendelse af 3. maj 2001. 00-189.505. Klagerens virksomhed var omfattet af lov om forsikringsmæglervirksomhed. 1 i lov om forsikringsmæglervirksomhed. (Suzanne Helsteen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat

Læs mere

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att.: Kontorchef Signe Schmidt E-mail: rzn@kfst.dk

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att.: Kontorchef Signe Schmidt E-mail: rzn@kfst.dk Klagenævnet for Udbud Adresse: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø. Telefon: 35 29 10 00 - mail: klfu@erst.dk - Internet-adresse: www.klfu.dk Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE

VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE Navn, hjemsted og formål 1. Andelskassens navn er KØBENHAVNS ANDELSKASSE. Dens hjemsted er Storkøbenhavn. Andelskassen driver tillige virksomhed under navnet Andelskassen

Læs mere

Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed.

Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed. Kendelse af 27. november 1996. 96-89.925. Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed. Lov om forsikringsvirksomhed

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ANDELSVANDVÆRKET HELLE VEST A.M.B.A. - 1 -

VEDTÆGTER FOR ANDELSVANDVÆRKET HELLE VEST A.M.B.A. - 1 - VEDTÆGTER FOR ANDELSVANDVÆRKET HELLE VEST A.M.B.A. - 1 - navn og hjemsted 1 Selskabets navn er Andelsvandværket Helle Vest A.m.b.a. Selskabet er stiftet den 22. februar 2011 ved omdannelse af Andelsvandværket

Læs mere

Kommunernes Landsforening KL@KL.dk. Vedrørende spørgsmålet om kommunale selvstyrehavne er omfattet af 68 i den kommunale styrelseslov

Kommunernes Landsforening KL@KL.dk. Vedrørende spørgsmålet om kommunale selvstyrehavne er omfattet af 68 i den kommunale styrelseslov Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W www.sum.dk Kommunernes Landsforening KL@KL.dk Dato: 4. juni 2010 Enhed: Kommunaljura Sagsbeh.: HAE J.nr.: 2008-3908

Læs mere

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a.

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Vedtægter for Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1 Selskabets navn er Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Selskabet driver endvidere

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 Sagsbehandlingstiden i straffesager. Klager fra sigtede over lang sagsbehandlingstid

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 8. januar 1997. 95-135.321 Spørgsmål om teoretisk uddannelse (regnskabslære/driftsøkonomi) for optagelse i revisorregistret. Bekendtgørelse nr. 493 af 21. september 1978 1, nr. 5 og 2. (Morten

Læs mere

KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012

KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012 KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012 Klager Henrik Danielsens påstand: Klubben pålægges at optage Henrik Danielsen i overensstemmelse med ansøgning af 17.

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 1

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 1 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 L 175 Bilag 6 Offentligt Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Af erhvervs- og vækstministeren

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 79 Offentligt 27. november 2008 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovforslagets enkelte kapitler

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 7. april 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: JOK41561 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. august 2008 har Revisortilsynet klaget over J. Revision v/ Jan Rasmussen og registreret revisor Jan Rasmussen.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. august 2008 har Revisortilsynet klaget over J. Revision v/ Jan Rasmussen og registreret revisor Jan Rasmussen. Den 19. april 2010 blev der i sag nr. 61/2008-R Revisortilsynet mod J. Revision v/ Jan Rasmussen CVR-nr. 21 17 24 48 og registreret revisor Jan Rasmussen afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved skrivelse

Læs mere