Fakultetssekretariatet, Tagensvej 16, 2200 København N Mødelokale K09 (Kælder)

Transkript

1 D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Til Akademisk Råd MØDEINDKALDELSE 14. OKTOBER 2009 Forum Akademisk Råd Mødedato: Tirsdag d. 20. oktober 2009, kl Sted: Forslag til dagsorden 1. Godkendelse af dagsordenen Fakultetssekretariatet, Tagensvej 16, 2200 København N Mødelokale K09 (Kælder) 2. Uddannelsesledelse på fakultetet 3. Fakultetets budget for 2010 og fremover 4. Udredning af samarbejds- og synergimuligheder mellem FARMA, LIFE og SCIENCE 5. SCIENCE Campusplan (Fortætning og nybyggeri) 6. Akademisk Råds forretningsorden evt. revision 7. Orienteringer 8. Mødedatoer for Eventuelt FAKULTETSSEKRETARIATET TAGENSVEJ KØBENHAVN N TLF DIR natdekan@science.ku.dk REF: NOA SAG: / Sagsnr. oplyses ved henv. Med venlig hilsen Nils O. Andersen Dekan

2 D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Akademisk Råd, d. 20. oktober 2009 pkt. 2 Punkt 2 Akademisk Råd 20. oktober 2009 S A G S F R E M S T I L L I N G 13. OKTOBER 2009 Uddannelsesledelse på fakultetet Sagstype FAKULTETSSEKRETARIATET X Beslutning/ godkendelse Orientering Strategisk drøftelse TAGENSVEJ KØBENHAVN N TLF DIR Orienteringer Indstilling Akademisk Råd orienteres om processen vedr. opfølgning ved SCIENCE på KUs evaluering af bestyrelsens principper og giver input til evt. opfølgende justeringer i 2010 vedr. organisering, fordeling af arbejdsopgaver og procedurer. (Der vedlægges 5 bilag. Bilag 2.1 vedlægges kun som link. Det centrale bilag f.s.v.a. opfølgningen på studienævnsevalueringen er bilag 2.5.) stla@science.ku.dk REF: STLA SAG: / Sagsnr. oplyses ved henv. Baggrund SCIENCE har som opfølgning på KUs evaluering af studienævnsstrukturen i foråret 2009 iværksat en fælles proces mellem dekanat, studienævn og NATråd med formålet at udarbejde en fælles analyse og opfølgningsplan vedr. studienævnsstrukturen ved SCIENCE og SCIENCE forvaltning af denne. Arbejdet skal konkret lede frem til (1) en fælles redegørelse til rektor; primo november 2009 (2) Konkrete forslag til implementering i 2009/2010. Dekanatet repræsenterer ledelsesstrengen, herunder studieledere og institutledelser. Dekanat, studienævn og NATråd har iværksat arbejdet i enighed om, at justeringer vedr. struktur mv. skal ske inden for (i) gældende lovgivning, (ii)

3 KUs vedtægter, (iii) bestyrelsens formulerede principper for studienævnsstrukturer ved KU, samt (iv) KUs regelgrundlag for samspil og kompetencefordeling mellem studienævn og studieledelse. Endvidere er fastholdelsen i den kommende studienævnsperiode af et fakultetsbaseret studienævn for bacheloruddannelser og et fakultetsbaseret studienævn for kandidatuddannelser et fælles udgangspunkt. SIDE 2 AF 2 Bilag: 2.1 Evaluering af studienævnsstruktur på Københavns Universitet, samlet rapport. (Rapporten vedlægges ikke. Den kan læses/downloades her: vnsstruktur_endelig_ pdf/ ) 2.2 Evaluering af studienævnsstruktur på Københavns Universitet, fakultetsrapport: Det Naturvidenskabelige Fakultet 2.3 Redegørelse fra fakultetsledelsen ved SCIENCE i forbindelse med evalueringen af studienævnsstruktur på Københavns Universitet 2.4 Regelgrundlag for samspil og kompetencefordeling mellem studienævn og studieledelse, notat fra Uddannelsesstrategisk Sekretariat 2.5 Beskrivelse af arbejdsgruppe vedr. SCIENCE opfølgning på evalueringen af studienævnsstruktur på Københavns Universitet

4 Evaluering af studienævnsstruktur på Københavns Universitet Capacent Epinion for Københavns Universitet Marts 2009

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Opbygning Sammenfatning Modeller for studienævnsstruktur Fakulteternes organisering af studienævnene Relevante aktørers opfattelse af eksisterende struktur fordelt på fakulteter De 5 principper Princip 1: Organisatoriske niveauer Princip 2: Deltidsuddannelser Princip 3: Uddannelser der udbydes på tværs af fakulteter Princip 4: Uddannelser der udbydes på tværs af institutioner Princip 5: Administrativ backup Målsætning for Københavns Universitet Bilag 1: Metoden Bilag 2: Spørgeskema Bilag 3: Redegørelsesskabelon Side 2 af 59

6 1. Indledning Nærværende rapport tager udgangspunkt i en undersøgelse foretaget af Capacent Epinion fra december 2008 til marts 2009 på vegne af Københavns Universitet. Undersøgelsen har overordnet haft til formål at belyse de fem principper bestyrelsen på Københavns Universitet vedtog på møde nr. 18 den 11. oktober 2006 i forhold til blandt andet: Implementeringsgrad Barrierer for implementering Styrker og svagheder Udviklingspotentialer Således er der vedtaget et princip om, at studienævnsstrukturen bør afspejle det enkelte fakultet og dets uddannelsesstruktur/portefølje samt følgende 5 overordnede principper for studienævnsstrukturen: 1. Der kan ikke etableres studienævn på flere organisatoriske niveauer med delt kompetence og opgaveportefølje. Al kompetencen og hele porteføljen skal være samlet i et studienævn for en enkelt uddannelse eller for dele af en uddannelse eller fælles for flere uddannelser. 2. For deltidsuddannelse (herunder masteruddannelse) anbefales det, at der som udgangspunkt for koordinering, synergi og erfaringsopsamling kun etableres ét studienævn hertil pr. fakultet. Fakulteterne kan dog vælge at lade de almindelige studienævn varetage studi e- nævnsfunktioner vedrørende deltidsuddannelse. 3. Uddannelser som er organiseret på tværs af fakulteter, forankres studienævnsmæssigt på det fakultet, der udbyder størstedelen af undervisningen. Det skal dog sikres, at det eller de andre fakulteter der også bidrager til uddannelsen bliver repræsenteret i eller på anden vis tilknyttet studienævnet. 4. For uddannelser som er organiseret tværinstitutionelt mellem KU og et andet universitet organiseres studienævnet efter konkret aftale mellem parterne. 5. Hvert fakultet sikrer den fornødne administrative back up til studienævnene. Samtidig besluttede bestyrelsen, at strukturen skulle evalueres to år efter implementering, og at evalueringsgrundlaget skulle fastlægges i 2007, hvilket udmønter sig i denne undersøgelse. Side 3 af 59

7 Der er gennemført følgende aktiviteter til belysning af evalueringens formål: Afholdt etableringsworkshop med repræsentanter fra de enkelte fakulteters studienævn. Gennemført spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige medlemmer af studienævn og studieledere på Københavns Universitet. Indhentet skriftlig redegørelse fra de otte fakultetsledelser og de fem studenterorganisationer. Herunder har de studerendes fakultetsråd under studenterrådet haft mulighed for at indgive redegørelse. Det metodiske setup for denne undersøgelse består altså af to spor; en spørgeskemaundersøgelse og et redegørelsesspor. Spørgeskemaundersøgelsen har været udsendt som et internetbaseret spørgeskema. Alle medlemmer af studienævn samt alle studieledere fik tilsendt en med beskrivelse af og link til undersøgelsen. Der blev i dette spørgeskema spurgt ind til vurderingen af opfyldelsen af målene for KU, samt de fem principper. Spørgeskemaundersøgelsen gav en svarprocent på i alt 51%, hvilket må anses for tilfredsstillende. Der skal gøres opmærksom på, at der ikke er fundet nævneværdige forskelle på de holdninger som studieledere medlemmer/ikkemedlemmer af studienævn og studerende har til spørgeskemaundersøgelsens temaer. Derfor vil der ikke blive afrapporteret på dette separat. Redegørelsesdelen har bestået af en selvevalueringsguide med åbne spørgsmål hovedsageligt omkring fakultetets opfyldelse af de fem principper og er blevet udsendt til alle fakultetsledelser, samt studenterorganisationer. Alle fakultetsledelser og fire ud af fem studenterorganisationer har bidraget med redegørelser. Herunder har de studerendes fakultetsråd under studenterrådet bidraget med redegørelser - fem af otte fakultetsråd har bidraget. Undersøgelserne er afrapporteret i nærværende rapport og i separate rapporter for de enkelte fakulteter. Således vil denne rapport belyse forskelle og ligheder på tværs af fakulteterne. Herunder eventuelle forklaringer på forskellene mellem den valgte organisering og udmøntning af de 5 princi p- per. De 8 fakultetsrapporter indeholder mere detaljerede undersøgelsesresultater relevante for det enkelte fakultet. Alle dele af evalueringsprocessen er gennemført af Capacent Epinion, som under processen har været i løbende dialog med den nedsatte styregruppe fra Københavns Universitet. 1.1 Opbygning Nærværende rapport er foruden dette indledende kapitel overordnet bygget op i fire dele. Rapporten indledes med en sammenfatning af undersøgelsens Side 4 af 59

8 resultater i kapitel 2. Dernæst fokuseres der i kapitel 3 på mulige modeller for fakulteternes udmøntning af de fem principper. Der vil her være fokus på de dominerende modeller for organiseringen på tværs af fakulteterne. Kapitel 4 beskæftiger sig med, hvordan fakulteterne gennem den pågældende studienævnsstruktur opfylder de fem principper igen med fokus på de dominerende modeller for organiseringen. Kapitel 5 zoomer ind på, hvordan målsætningen for Københavns Universitet opfyldes af fakulteterne. Der vil løbende i rapporten blive inddraget resultater fra henholdsvis spørgeskemaundersøgelsen og redegørelsesdelen, hvor det har relevans. Side 5 af 59

9 2. Sammenfatning Nærværende tekst er en sammenfatning af resultater og konklusioner fra evalueringen af studienævnsstrukturen på Københavns Universitet. Evalueringen er blevet gennemført af Capacent Epinion i perioden december 2008 til marts Evalueringen har overordnet haft til formål at: undersøge, hvordan de fem overordnede principper er blevet implementeret. identificere konsekvenserne af de valgte modeller med henblik på udvikling af best practice på området. identificere problemer, der er afledt af studienævnsstrukturen og som giver anledning til ændringer. Undersøgelsen har bestået af to overordnede dele; 1) en spørgeskemaundersøgelse, hvor samtlige studienævnsmedlemmer og studieledere ved Københavns Universitet har fået tilsendt et webbaseret spørgeskema, samt 2) en redegørelsesdel, hvor samtlige fakultetsledelser og studenterorganisationer har fået tilsendt et selvudfyldningsskema med åbne spørgsmål. Evalueringen viser overordnet, at strukturen for studienævnene på de otte fakulteter overvejende er differentieret. Det gælder for opfyldelsen af alle de fem principper, som Københavns Universitet har opstillet for organiseringen af studienævnene. Det vanskeliggør muligheden for skarpt at skelne mellem mere eller mindre succesfulde måder at organisere studienævnsarbejdet på. Studienævnets kompetenceområde (Princip 1) Der findes overordnet 5 måder at tilrettelægge kompetencefordelingen for studienævnet på. Den mest dominerende form (gælder på det Samfundsvidenskabelige, det Sundhedsvidenskabelige, det Teologiske og det Juridiske Fakultet) er, hvor der er tilknyttet et studienævn til hver uddannelsesretning. Dette studienævn varetager således både bachelor- og kandidatuddannelsen ved uddannelsesretningen. De øvrige fire fakulteter har mere differentierede former for organisering. Denne dominerende form, hvor der findes et studienævn for hver udannelsesretning, opleves generelt at skabe stor værdi for uddannelserne. Det skyldes primært, at der med den tætte tilknytning til én enkelt uddannelsesretning skabes en høj faglighed i studienævnet, hvilket øger kompetencegrundlaget for at træffe de rigtige beslutninger for uddannelserne. Da denne form(der i praksis er integreret og fungerer på halvdelen af fakulteterne) opfattes meget positivt, må den siges at være, hvad respondenterne opfatter som best practice. Side 6 af 59

10 Håndtering af masteruddannelser (Princip 2) I forhold til varetagelsen af masteruddannelser findes der et endnu mere differentieret billede af organiseringen sammenlignet med princip 1. Varetagelsen af masteruddannelser kan enten være tilknyttet et ordinært studienævn, blive varetaget af separate studienævn, som varetager en eller flere masteruddannelser eller blive varetaget af et studienævn, fælles for alle masteruddannelser på fakultetet. En organisering, hvor et separat studienævn varetager en eller flere masteruddannelser, opleves generelt at kunne skabe problemer i form af manglende faglig indsigt og kompetence i studienævnet, samt i form af manglende evne til at rekruttere masterstuderende til studienævnet. Imidlertid er masteruddannelserne netop kendetegnet ved en markant anderl e- des faglig profil, studentergrundlag m.v. end, hvad der gælder for bachelorog kandidatuddannelser. Håndtering af tværfakultære uddannelser (Princip 3) Organiseringen af studienævn for tværfakultære uddannelser på de otte fakulteter ved Københavns Universitet er særdeles forskelligartet. Resultaterne viser, at fakulteternes organisering opfylder princippet i forhold til at give alle fakulteter, som bidrager til uddannelsen, en eller anden form for stemme i forhold til uddannelsen. Om end måden hvorpå og graden af den indflydelse de ikke-dominerende fakulteter får er forskellig for så godt som alle fakulteter. Enkelte fakulteter påpeger, at det netop kan være et problem, at der ikke er klare retningslinjer for, hvilket ansvar og hvilken indflydelse de mindre dominerende fakulteter bør have. Det formodes, at den forskelligartede organisering skyldes en uklarhed hos fakulteterne omkring, hvordan organiseringen bør være. Der er i forhold til dette princip altså stor frihed for fakulteterne til at organisere samarbejdet, som man finder bedst. Det kan overvejes, om der skal udstikkes mere klare retningslinjer for, hvordan organisering og fordelingen af ansvar og indflydelse mellem fakulteterne skal være. Håndtering af tværinstitutionelle uddannelser (Princip 4) Konklusionerne for dette princip omkring organiseringen af studienævn for tværinstitutionelle uddannelser er i tråd med konklusionerne for princip 3. Der ses en differentieret organisering på de tre fakulteter, for hvem dette princip er relevant, som kan skyldes en manglende best practice på området. Det kan derfor overvejes, om der i forhold til princip 4 skal være mere klare retningslinjer for selve organiseringen og fordelingen af ansvar og indflydelse. Side 7 af 59

11 Håndtering af administrativ back up (Princip 5) Den administrative back up til studienævnene håndteres generelt fra to niveauer; centralt (på fakultetsniveau) eller decentralt (på institutniveau). Der udtrykkes på tværs af alle fakulteterne overordnet tilfredshed med måden, hvorpå den administrative back up er organiseret også på tværs af de to typiske organiseringsformer. Det er dog gældende for seks ud af otte fakulteter, at den administrative back up er centralt organiseret hos fakulteterne. Der kan på baggrund af undersøgelsen ikke skelnes mellem mere eller mindre gode måder at organisere det administrative område på. Flere steder udtrykkes der dog utilfredshed med omfanget af den administrative støtte. Side 8 af 59

12 3. Modeller for studienævnsstruktur Dette kapitel har til formål at give et overblik over organiseringen af studienævn på de enkelte fakulteter på Københavns Universitet, samt behandle områdets centrale aktørers perspektiver på de fordele og ulemper, de oplever i relation til den valgte studienævnsstruktur. De centrale aktører er fakultetsledelserne, medlemmerne af studienævn og studieledere samt studenterorganisationerne, herunder de studerendes fakultetsråd på de enkelte fakulteter. Resultaterne baserer sig på de skriftlige redegørelser, såvel som tendenser fra spørgeskemaundersøgelsen. Der er på de enkelte fakulteter på Københavns Universitet stor forskel på, hvordan man har valgt at organisere studienævnsstrukturen. Delafsnit 3.1 søger at give et overblik over denne organisering på tværs af de enkelte fakulteter og de fem styrende principper. Delafsnit 3.2 behandler, hvorledes fakultetsledelsen, studieledere og studienævnsmedlemmer samt medlemmer af de studerendes fakultetsråd ser på fordele og ulemper ved den eksisterende struktur Fakulteternes organisering af studienævnene I figur 1 illustreres de forskellige strukturelle karakteristika ved de enkelte studienævn på Københavns Universitet. Gennemgangen tager udgangspunkt i de fem organiserende principper for Københavns Universitet og betragter hvert af de otte fakulteter på Københavns Universitet Der sondres mellem ordinære uddannelser og deltids-, eller masteruddannelser 2 Anvendte forkortelser: BA: Bacheloruddannelse, KA: Kandidatuddannelser, MA: Masteruddannelser Side 9 af 59

13 Figur 1: Oversigt over de otte fakulteters organiseringen på tværs af de fem organiserende principper for Københavns Universitet. Side 10 af 59

14 Af figur 1 kan det ses, at organiseringen af studienævn i forhold til de fem organiserende principper er meget forskellig på tværs af fakulteterne på Københavns Universitet. Der kan dog identificeres visse fællestræk. De fællestræk, der kan identificeres, vedrører imidlertid som oftest kun ét af pri n- cipperne, mens der ses forskellighed i forhold til de øvrige principper. De af figur 1 identificerede fællestræk og forskelligheder i forhold til de fem organiserende principper kommenteres herunder. Studienævnets kompetenceområde(princip 1) Der tegner sig overordnet fem måder, som fakulteterne har tilrettelagt kompetencefordelingen for dets studienævn på. Det Samfundsvidenskabelig, det Teologiske, det Sundhedsvidenskabelig og det Juridiske Fakultet har tilrettelagt studienævnene således, at der er et studienævn fælles for bachelor- og kandidatuddannelser, der udbydes på fakultetet. Disse fire fakulteter har således en struktur, som tæt forbinder den enkelte uddannelse og studienævnet. Det Naturvidenskabelige Fakultet har to studienævn, som varetager henholdsvis samtlige ordinære bacheloruddannelser og samtlige ordinære kandidatuddannelser på fakultetet. Det Farmaceutiske Fakultet har et studienævn, som varetager samtlige ordinære uddannelser. På det Biovidenskabelige Fakultet er der tre studienævn, som hver varetager forskellige faggrupper. Studienævnene går på tværs af institutterne og varetager således flere uddannelser. På det Humanistiske Fakultet er der et studienævn for hvert institut disse varetager således også flere uddannelser. De fire sidste fakulteter har langt mere forskelligartede strukturer end de førstnævnte fire, hvor den enkelte uddannelse synes at være omdrejningspunktet for organiseringen. Håndtering af masteruddannelser(princip 2) Masteruddannelsernes tilhørssted i forhold til studienævn er ligeledes meget forskelligt på tværs af de enkelte fakulteter. På det Humanistiske og det Teologiske Fakultet varetager de ordinære studienævn også de tilknyttede masteruddannelser. På det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er der et studienævn for hver masteruddannelse. På det Naturvidenskabelige, det Biovidenskabelige og det Juridiske Fakultet er der ét studienævn, som varetager samtlige masteruddannelser. På det Farmaceutiske Fakultet varetager to studienævn tre masteruddannelser. Der er således til det ene studienævn knyttet en masteruddannelse, til det andet studienævn er der knyttet to masteruddannelser. Side 11 af 59

15 Tværfakultære samarbejder(princip 3) På det Juridiske og det Teologiske Fakultet er der intet tværfakultært samarbejde. På de øvrige fakulteter er der enten repræsentation fra begge fakulteter eller et klart etableret samarbejde. Det Farmaceutiske Fakultet nævner, at de har problemer med den tværinstitutionelle forankring, men at der er taget initiativ til en ændring af dette. Tværinstitutionelt samarbejde(princip 4) På det Farmaceutiske, det Naturvidenskabelige, det Juridiske og det Teologiske Fakultet er der ikke forankret en tværinstitutionel uddannelse, og dermed en studienævnsunderstøttet ved det pågældende fakultet. På det Biovidenskabelige, det Sundhedsvidenskabelige og det Humanistiske Fakultet er der klare retningslinjer for de tværinstitutionelle uddannelser. Administrativ Backup(princip 5) På det Teologiske, det Sundhedsvidenskabelige, det Naturvidenskabelige, det Biovidenskabelige, det Juridiske og det Farmaceutiske Fakultet er der fra Fakultetet tilknyttet administrativ backup til de enkelte studienævn. På det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet fordeler institutterne selv administrativ bistand til studienævnene. Opsummering Som det fremgår af ovenstående gennemgang, er der stor forskellighed i, hvordan de enkelte fakulteter har tilrettelagt organiseringen af studienævnene i forhold til de fem principper. I forhold til de enkelte principper er der delvis ensartethed på tværs af de enkelte fakulteter, mens de samme fakulteter på andre principper er helt forskellige. På denne baggrund er det ikke meningsfyldt at opstille idealtypiske modeller over fakulteternes organisering, da ingen fakulteter synes at have ens karakteristika på tværs af flere principper. Side 12 af 59

16 3.2. Relevante aktørers opfattelse af eksisterende struktur fordelt på fakulteter. I dette delafsnit vil det blive behandlet, hvorledes fakultetsledelsen, studieledere og studienævnsmedlemmer samt medlemmer af de studerendes fakultetsråd ser på fordele og ulemper ved den eksisterende struktur på deres fakultet. I det omfang der er specifikt tilknyttede studenterorganisationer inddrages disse løbende. Det Teologiske Fakultet På det Teologiske Fakultet er der et fælles studienævn for henholdsvis bachelor-, kandidat- og masteruddannelsen i Teologi og kandidatuddannelsen i Studiet af Europas religiøse rødder. Afrikastudiet har eget studienævn for kandidat- og masteruddannelsen. Fakultetsledelsen på det Teologiske Fakultet ser, Hurtig informationsudveksling, korte beslutningsveje, høj grad af handlekraft, som en konsekvens af strukturen. Fakultetsledelsen anfører ingen direkte svagheder ved strukturen. Der opleves dog [e]n vis vanskelighed med at synliggøre og støtte de deltidsstuderende som studentergruppe. Af studienævnenes besvarelser fremgår det, at en af styrkerne ved studienævnet i dets nuværende form er samspillet mellem VIP er og studerende, en stor inddragelse af de studerende i uddannelsesplanlægning/-udvikling samt en faglig forankring af uddannelsesledelse. På spørgsmålet om svaghederne ved den nuværende struktur anføres det, at der af og til sker sammenstød mellem det politiske niveau (studienævnet) og det strategiske niveau (uddannelsesledelsen). Som det fremgår af figur 2, svarer 75%, at de er tilfredse med studienævnets mulighed for at opfylde gældende lovgivning og 25% har svaret ved ikke. Figur 2: Studienævnets mulighed for at opfylde gældende lovgivning Side 13 af 59

17 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet På det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er der et studienævn for hver uddannelsesretning, som fakultetet udbyder. Studienævnene varetager på disse uddannelser både kandidat- og bacheloruddannelsen. Der er ligeledes et studienævn for hver af de udbudte masteruddannelser. Fakultetsledelsen anfører, at en ulempe ved den eksisterende struktur er: stor administration, sekretariatsbetjening, alt for detaljeret stillingtagen til enkelte kursusforløb, hvilket burde ligge på institutniveau (=udbyderne af kurserne) i samarbejde med studieleder. I relation hertil anføres det ligeledes, at alt for mange småsager skal behandles i studienævnet, og at økonomiske sager skal diskuteres og behandles, selvom studienævnet ikke har noget økonomisk ansvar. Af studienævnenes besvarelser fremgår det, at en stor styrke ved den nuværende struktur er, at studienævnet er meget tæt på fagligheden, og at der er et studienævn for hver uddannelsesretning. I forhold til svaghederne ved den nuværende struktur anføres det, at beslutninger ofte gennemføres af dekanatet uden, at studienævnet involveres. På spørgsmålet om studienævnets mulighed for at opfylde gældende lovgivning svarer 8%, at de er meget tilfredse, 58% svarer, at de er tilfredse, 17% svarer, at de er mindre tilfredse, 3% svarer, at de er utilfredse og 14 % svarer ved ikke. Figur 3: Studienævnets mulighed for at opfylde gældende lovgivning Af redegørelsen fra SUNDRÅDET, de studerendes fakultetsråd, fremgår det, at det faktum, at der er et studienævn pr. uddannelse, er meget positivt, idet det sikrer de nødvendige faglige kvalifikationer hos medlemmerne til at kunne varetage de opgaver, studienævnet har, samt giver den fornødne Side 14 af 59

18 indsigt i studiets opbygning, problemer og udvikling. Et problem ved strukturen er, at der kan være modstridende interesser fra dekanatets side, hvilket reducerer studienævnets reelle kompetencer. SUNDRÅDET argumenterer på baggrund heraf for, at opgaveporteføljen reelt er delt på flere niveauer; et fagligt niveau og et ledelses/administrativt niveau, hvorfor opfyldelsen af princip 1 er tvivlsom på fakultetet. SUNDRÅDET betragter den administrative backup fra fakultetet som velfungerende og meget tilfredsstillende. I forhold til det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har Demokratiske Medicinere ligeledes udarbejdet en redegørelse med relation til medicinstudiet. Demokratiske Medicinere anfører, at der er store problemer i samarbejdet med dekanatet. Frit Forum er, som den eneste studenterorganisation udover Studenterrådet, i princippet forankret bredt på tværs af alle 8 fakulteter ved Københavns Universitet. Studenterorganisationen er dog på nuværende tidspunkt kun indvalgt i studienævnene på statskundskab og medicinstudiet. Frit Forum oplever, at deltagelsen i studienævnene giver stor indsigt i, hvordan studienævnene arbejder, samt hvordan uddannelserne administreres. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Studienævnsstrukturen på det Samfundsvidenskabelige Fakultet er opbygget således, at der er et studienævn for hver uddannelsesretning, som fakultetet udbyder. Det vil sige, at der er et studienævn pr. institut. Studienævnet varetager på det Samfundsvidenskabelige Fakultet både kandidatog bacheloruddannelsen. Fakultetsledelsen på det Samfundsvidenskabelige Fakultet anfører, at strukturen med udgangspunkt i de enkelte uddannelser fungerer godt. Det anføres at givet fagenes natur, så ville alle andre modeller være upraktiske/umulige. Af studienævnenes besvarelser fremgår det, at det betragtes som en stor styrke, at studienævnet er funderet lokalt i det enkelte fag, hvilket giver en stærk faglig fundering. Af svagheder ved den nuværende struktur fremgår, at der er en høj grad af detailstyring fra dekanatet. Derudover betragtes det som problematisk, at studienævnet er underlagt institutlederens beslutninger. I forhold til spørgsmålet om studienævnets mulighed for at opfylde gældende lovgivning svarer 19%, at de er meget tilfredse, 51% svarer, at de er tilfredse, 15% svarer, at de er mindre tilfredse og 15% svarer ved ikke. Side 15 af 59

19 Figur 4: Studienævnets mulighed for at opfylde gældende lovgivning SAMFRÅDET, de studerendes fakultetsråd, anfører i sin redegørelse, at studienævnenes tilknytning til de enkelte uddannelser er meget positivt i forhold til at sikre den faglige forankring samt at rekruttere medlemmer. En ulempe ved strukturen er dog, at ved at man ved at knytte studienævnene til et enkelt fag/institut ikke indtænker studienævnet som helhed I fakultetet, hvorfor man er dårlig til at inddrage studienævnene I den generelle udvikling på fakultetet. I forhold til administrativ backup er situationen tilfredsstillende, men ressourcerne betragtes dog som værende knappe. Informationsniveauet fra fakultetet betragtes som problematisk, da studienævnene ofte ikke i tilstrækkelig grad informeres om fx dekanatets beslutninger. Reformklubben har ligeledes udarbejdet en redegørelse i relation til det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Reformklubben er primært knyttet til Institut for Statskundskab og anfører, at det er en stor styrke at studienævnet udelukkende henvender sig til et institut, fordi det sikrer faglig kvalitet i trufne beslutninger. For Frit Forums besvarelse henvises til ovenstående beskrivelse af det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Det Naturvidenskabelige Fakultet Et studienævn på det Naturvidenskabelige Fakultet varetager samtlige bacheloruddannelser, et varetager samtlige kandidatuddannelser og et varetager samtlige masteruddannelser. Ifølge fakultetsledelsen på det Naturvidenskabelige Fakultet er der flere styrker ved den nuværende struktur; nemlig, at fordi ansvaret er placeret hos dekanen, placeres udvikling af uddannelsesporteføljen og kvalitetssi k- ring af uddannelserne hensigtsmæssigt på fakultetsniveau. Dette øger muligheden for at optimere uddannelsesporteføljen samlet set. Det nævnes, at det systematiske arbejde der har været gjort i de forløbne to år med afklaring af sagsgange, processer og administrativ backup har været en forud- Side 16 af 59

20 sætning for en succesfuld implementering. Det fremføres ligeledes, at oprettelse af et særskilt studienævn for deltidsuddannelser fremmer dennes udvikling, da deltidsuddannelsernes karakter er markant anderledes end de ordinære uddannelsers. En svaghed i forhold til samarbejdet på tværs af fakulteter er i den nuværende konstruktion hænger sammen med den ikketilstrækkelige formalisering, opgaveafklaring og administrative understøttelse til det tværfakultære samarbejde centreret om studielederen. Af studienævnets besvarelse fremgår det, at der er flere styrker ved den nuværende struktur såsom, at der er gode muligheder for at udnytte best practice på tværs af forskellige bacheloruddannelser på fakultetet, samt at der er mulighed for ensretning af studienævnsafgørelser. Strukturen sikrer ligeledes et bedre overblik over fakultetsuddannelser og gør det nemmere at implementere fakultetets politik og principper. Der nævnes også en del svagheder i forhold til den nuværende struktur. Det faktum, at studienævnene skal favne over mange uddannelser har medført et fald i studienævnets faglighed, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved, at det er svært at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle det faglige indhold af uddannelserne. Det brede fokus har ligeledes medført rekrutteringsproblemer blandt studerende. Det anføres derudover, at der er en manglende dialog mellem dekanatet og studienævnet, hvilket kommer til udtryk i en følelse af manglende uafhængighed i studienævnet. I forhold hertil vurderes en uklar ansvarsfordeling mellem studienævn, studieledere og viceinstitutledere for undervisningen også som værende problematisk. Flere opfatter den øgede centralisering som begrænsende i forhold til at sikre individuelle løsninger på enkelte uddannelser. Det opfattes ligeledes som problematisk, at der er fag, som ikke er repræsenteret i studienævnet. På spørgsmålet om studienævnets muligheder for at opfylde gældende lovgivning svarer 10%, at de er meget tilfredse, 38% svarer, at de er tilfredse, 24% svarer, at de er mindre tilfredse, 14% svarer, at de er utilfredse og 14 % svarer ved ikke. Side 17 af 59

21 Figur 5: Studienævnets mulighed for at opfylde gældende lovgivning Af NATRÅDETs (de studerendes fakultetsråd) redegørelse fremgår det, at flere og flere centrale beslutninger tages på fakultetsniveau. NATRÅDETs inddragelse af de enkelte studerendes fakultetsråd er problematisk, da der er [ ] problemer med sager med korte tidsfrister, da det umuliggør, at NATRÅDET kan nå at indhente svar fra de studerendes fakultetsråd. Det fremgår ligeledes, at der er flere problematikker ved den nuværende struktur på det Naturvidenskabelige Fakultet; nemlig, at der opleves meget stor afstand mellem de enkelte uddannelser og studienævnet, at ingen studier er sikret studenterrepræsentation samt mangel på høring af faglige miljøer. Det anføres ligeledes, at rekruttering til masterstudienævn er problematisk, da masterstuderende kun i kort tid er tilknyttet studiet. I forhold til tværfakultære uddannelser mangler der formel sikring af indflydelse. Der opleves en del problemer med sagsbehandling. Dette er skyldes dels, at sagsbehandlingen i høj grad er afkoblet studienævnet, samt at denne er flyttet op på fakultetsniveau. Det Biovidenskabelige Fakultet Det Biovidenskabelige Fakultet har tre tilknyttede studienævn. Det er studienævnene for Levnedsmiddelstudiet og Veterinærstudiet, som varetager de dertil knyttede bachelor- og kandidatuddannelser, samt Naturvidenskabsstudienævnet som varetager de øvrige uddannelser. Derudover varetager et separat studienævn samtlige masteruddannelser. Fakultetsledelsen anfører, at fordelen ved den nuværende struktur er ekspliciteringen af ansvaret for dele af uddannelserne. Derudover anføres det, at samlingen af forskellige uddannelser indenfor samme område sikrer koordineringen. Studienævnets bredde giver dog også både en stor arbejdsbyrde for studienævnet og de administrative ressourcer. Af besvarelserne fra studienævnene fremgår det, at der med et fælles studienævn sikres sammenhæng i uddannelsernes opbygning, således at der Side 18 af 59

22 kan gennemføres tværgående initiativer. Det nævnes også, at studienævnet er et godt forum for udvikling af kvalitet i uddannelserne. Der anføres ligeledes svagheder ved den nuværende struktur. Det nævnes, at studienævnet generelt ikke har megen substantiel indflydelse. Ofte tages de endelige beslutninger af dekanatet og ikke af studienævnet, som ellers repræsenterer den faglige indsigt. Det anføres også, at studienævnet skal dække mange enkelte uddannelser, hvilket fører dels til en begrænset faglig indsigt, dels til at problemer fanges for sent, samt fører til en meget stor arbejdsbyrde for studienævnets medlemmer. I forhold til spørgsmålet om studienævnets mulighed for at opfylde gældende lovgivning svarer 11%, at de er meget tilfredse, 50% svarer, at de er tilfredse, 11% svarer, at de er mindre tilfredse, 7% svarer, at de er utilfredse og 21% svarer ved ikke. Figur 6: Studienævnets mulighed for at opfylde gældende lovgivning Af LIFERÅDETs (de studerendes fakultetsråd) besvarelse fremgår det, at opdelingen, hvor man har lagt de små fag sammen er rigtig. I forhold til masteruddannelser mener LIFERÅDET, at disse bør høre under fagstudienævnene, da dette vil sikre sammenhæng og rekruttering til studienævnene. Tværfakultært og tværinstitutionel samarbejde vurderes som velfungerende på det Biovidenskabelige Fakultet. Den administrative backup vurderes ligeledes som velfungerende, dog kunne der bruges flere ressourcer. Det Juridiske Fakultet På det Juridiske Fakultet er der et studienævn som varetager både kandidat- og bacheloruddannelsen. Derudover er der oprettet et studienævn, som varetager alle deltidsuddannelser. På det Juridiske Fakultet er studiel e- deren formand for begge tilknyttede studienævn. Side 19 af 59

23 Fakultetsledelsen anfører, at en fordel ved den nuværende struktur er: Tæt og løbende kontakt med mulighed for at samordne strategiske mål og handleplaner. Muliggør større grad af enstrenget ledelse. Fakultetsledelsen mener ikke, at der er deciderede svagheder ved den nuværende struktur. Af studienævnenes besvarelser fremgår det, at styrkerne ved studienævnet i dets nuværende form skyldes, at der skabt er et godt samarbejde mellem studienævnenes forskellige grupper. I forhold til svaghederne ved den nuværende struktur fremhæves, at det til tider kan være vanskeligt at få tid til drøftelser af mere strategiske beslutninger. Derudover anføres det, at det opfattes som udemokratisk, at studielederens stemme er udslagsgivende. På spørgsmålet om studienævnets mulighed for at overholde gældende lovgivning svarer 25%, at de er meget tilfredse og 75% svarer, at de er tilfredse. Figur 7: Studienævnets mulighed for at opfylde gældende lovgivning Det Humanistiske Fakultet Studienævnsstrukturen på det Humanistiske Fakultet er organiseret sål e- des, at der et studienævn for hvert institut, som varetager både tilknyttede bachelor-, kandidat-, og masteruddannelser. Ifølge fakultetsledelsen på det Humanistiske Fakultet er styrkerne ved den valgte struktur, at der skabes en vis grad af ensretning af de uddannelser, der er samlet under hvert studienævn. Fakultetsledelsen nævner dog også, at strukturen har medført, at de uddannelser, der er samlet under hvert studienævn har mistet deres faglige forum. Det anføres ligeledes, at det betragtes som problematisk, at der ikke er instruktionsbeføjelse fra prodekan til studieleder. Af studienævnenes besvarelser fremgår det, at en fordel ved denne struktur er, at den har medført en større sammenhæng og samarbejde mellem de forskellige uddannelser. Derudover løses de opgaver centralt, som bør løses her, og alle uddannelser har i forhold hertil mulighed for at komme til orde. Derudover har studienævnenes nedsættelse af underudvalg gjort det muligt Side 20 af 59

24 at behandle tværfaglige og strategiske tiltag. Der nævnes også en del svagheder ved den nuværende struktur. Det anføres, at der er sket en markant svækkelse af fagligheden, da det enkelte studienævn skal favne om mange uddannelser. Det nævnes ligeledes, at studienævnets overordnede karakter, og dermed fokus på administrative forhold, har svækket studenterrepræsentanternes motivation og engagement, at små uddannelser nedprioriteres i studienævnene, og at der er store problemer i samarbejdet med fakultetsledelsen. På spørgsmålet om studienævnets mulighed for at overholde gældende lovgivning svarer 7%, at de er meget tilfredse, 41% svarer, at de er tilfredse, 46% svarer, at de er mindre tilfredse, 3% svarer, at de er utilfredse og 3% svarer ved ikke. Figur 8: Studienævnets mulighed for at opfylde gældende lovgivning HUMRÅDET, de studerendes fakultetsråd, anfører i sin redegørelse, at der i en hvis grad mangler faglig repræsentation i studienævnet. Det anføres, at man med fordel kunne lempe reglerne således, at det blev muligt at nedsætte fagspecifikke studienævn, der kunne sortere under de nuværende institutstudienævn. Dette ville være en formalisering af den nuværende struktur, hvor underudvalg i stor udstrækning anvendes. Derudover anbefales det, at de nuværende institutter opdeles, således at disse kommer til at dække over færre fag. Det betragtes som problematisk, at dekanatet ofte tager beslutninger udover deres lovfæstede kompetencer: [ ] Dermed er såvel universitetsloven som princip 1 reelt brudt, da dekanatet ikke skal optræde som et ekstra beslutningstagende over-studienævn, men holde sig til sine lovfæstede kompetencer. I forhold til masteruddannelser bemærkes det, at den nuværende struktur med, at disse uddannelser varetages i de ordinære studienævn, overordnet fungerer godt, da det sikrer rekruttering og høj faglighed. I forhold til administrativ backup til studienæv- Side 21 af 59

25 nene anføres, at den institutbaserede administration sikrer en vis kontinuitet omkring studienævnet. Det Farmaceutiske Fakultet Det Farmaceutiske Fakultet har et studienævn, som er fælles for fakultetets bachelor- og kandidatuddannelser. Derudover er der to studienævn, som hver varetager fakultetets tre masteruddannelser. Ifølge fakultetsledelsen er fordelen ved strukturen en hyppig og formaliseret kontakt mellem fakultetsledelsen og en stor ledelsesbevågenhed på studienævnenes arbejde. En svaghed ved strukturen er, at der er mindre fokus på det tværgående samarbejde. Der er på det Farmaceutiske Fakultet taget initiativ til at løse dette. Af studienævnenes besvarelser fremgår det, at en af styrkerne ved studienævnsstrukturen i dens nuværende form er den meget begrænsede størrelse, hvilket har medført et godt samarbejde mellem VIP er og studerende, hvormed der sikres stor indflydelse. Derudover fremhæves brugen af et advisory board med arbejdsgiverrepræsentanter som værende positivt. Der fremhæves ingen svagheder ved studienævnet, der er betinget af strukturen. I forhold til spørgsmålet om studienævnets mulighed for at overholde gældende lovgivning svarer 43%, at de er meget tilfredse, 43% svarer, at de er tilfredse og 14% svarer ved ikke. Figur 9: Studienævnets mulighed for at opfylde gældende lovgivning Side 22 af 59

26 4. De 5 principper Dette kapitel har til formål at gennemgå de 5 overordnede principper for studienævnsstrukturen, som Københavns Universitet har opsat. Spørgsmål knyttet til de 5 overordnede principper indgår i alle undersøgelserne. I de kommende fem afsnit vil resultaterne af undersøgelserne blive præsenteret et princip ad gangen. Afsnittene er struktureret sådan, at der for hvert princip først vurderes, i hvilken grad princippet samlet set opfyldes, hvorefter fakultetsledelsernes, studenterorganisationer, studieledere medlemmer/ikke medlemmer af studienævn og studerende holdninger til princippet præsenteres. 4.1 Princip 1: Organisatoriske niveauer Der kan ikke etableres studienævn på flere organisatoriske niveauer med delt kompetence og opgaveportefølje. Al kompetencen og hele porteføljen skal være samlet i et studienævn for en enkelt uddannelse eller for dele af en uddannelse eller fælles for flere uddannelser. Princip 1 er gennemgående opfyldt ifølge undersøgelsens målgrupper. Kun SUNDRÅDET mener ikke, at princippet er opfyldt, da fakultetsledelsen reelt er besluttende organ, hvilket skaber usikkerhed om studienævnets kompetence. Fakultetsledelsen Af fakultetsledelsernes besvarelser på spørgsmålet om, hvordan princip 1 opfyldes på deres fakultetet, svarer samtlige, at dette fuldt ud udfyldes. Det anføres, at dette enten opfyldes ved, at et studienævn repræsenterer én uddannelse eller ved, at ansvaret for givne uddannelser er entydigt pl a- ceret ved ét studienævn. På spørgsmålet om styrkerne ved dette krav til strukturen, fremføres det, at hvis der er en uddannelse pr. studienævn sikres et højt fagligt niveau. Det anføres endvidere, at der sker en vis ensretning af de uddannelser, som er samlet under hvert studienævn, hvilket betragtes som positivt. Der sker ligeledes en samordning af strategiske mål og handleplaner. Herudover gør et rationalitetshensyn sig gældende, nemlig at samme kursusudbud i højere grad kan udbydes på tværs af flere uddannelser og dermed sikre et bredere udbud. Der er også flere svagheder i forhold til den nuværende struktur. Dels anføres det, at de uddannelser, som nu ligger under fælles studienævn, har mistet deres faglige forum. Ligeledes er der sket en væsentlig forøgelse af arbejdet i de enkelte studienævn, hvilket både påvirker medlemmerne af studienævnet og stiller store krav til den administrative tilrettelæggelse af arbejdet. Side 23 af 59

27 Studienævnsmedlemmer og studieledere På spørgsmålet om, hvorvidt princip 1 opfyldes, svarer 88%, at princippet opfyldes. 4% svarer, at princippet ikke opfyldes, og 8% svarer ved ikke. På det Humanistiske Fakultet og det Juridiske Fakultet svarer henholdsvis 76% og 75%, at princippet opfyldes. På alle øvrige fakulteter svarer over 85%, at princippet opfyldes. Figur 10: Opfyldelse af Princip 1 Studenterorganisationerne Studenterorganisationernes tilbagemelding er meget i tråd med fakultetsledelsen i forhold til styrkerne og svaghederne med hensyn til faglighed. Samtidig er tilbagemeldingen fra det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, at princip 1 ikke opfyldes på grund af en uheldig kompetencefordeling mellem fakultetsledelsen og studienævnet. Side 24 af 59

28 4.2 Princip 2: Deltidsuddannelser For deltidsuddannelse (herunder masteruddannelse) anbefales det, at der som udgangspunkt for koordinering, synergi og erfaringsopsamling kun etableres et studienævn hertil pr. fakultet. Fakulteterne kan dog vælge at lade de almindelige studienævn varetage studienævnsfunktioner vedrørende deltidsuddannelse. Princip 2 er opfyldt for seks af otte fakulteter. Tre fakulteter følger anbefalingen om at have et selvstændigt studienævn for deltidsuddannelser. Tre fakulteter lader de almindelige studienævn varetage deltidsuddannelser. På det Sundhedsvidenskabelige og det Farmaceutiske Fakultet opfyldes princip 2 ikke, idet det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har et studienævn pr. masteruddannelse, mens det Farmaceutiske Fakultet har to studienævn til tre masteruddannelser. Fakultetsledelsen På det Humanistiske, det Samfundsvidenskabelige og det Teologiske Fakultet varetager de almindelige studienævn også deltidsuddannelserne. Det er her styrken, at fagene har overblik over udbuddet af deltidsuddannelser, og at denne struktur sikrer et fagligt miljø. Det er på den anden side svagheden, at deltidsuddannelserne kan stå i skyggen af de ordinære uddannelser og ikke få tilstrækkelig fokus i studienævnene og få skabt et fagligt miljø for de studerende. På det Biovidenskabelige, det Juridiske og det Naturvidenskabelige er der et samlet masterstudienævn. Det fremhæves, at den strategiske udvikling af området behandles samlet og som langsigtet strategisk mål, hvorved udvikling af nye uddannelser sker ud fra en helhedsvurdering, ligesom der kan opnås tværgående udbud af kurser. Særlige krav til kvalitetssikring af masteruddannelser behandles også under ét. Det Biovidenskabelige Fakultet har vanskeligt ved at rekruttere studerende til studienævnet, mens det Naturvidenskabelige Fakultet på grund af kun en masteruddannelse har svært ved at opretholde et tilstrækkeligt grundlag i forhold til kvalitetsmål, procedurer etc. Det Farmaceutiske Fakultet har to studienævn til tre masteruddannelser og samtidig et mastersekretariat, som sikrer koordinering etc. Det er styrken, at masteruddannelserne, som i faglig substans er specialiseret i forhold til det Farmaceutiske Fakultets ordinære uddannelser, får særlig vægt og opmærksomhed med de selvstændige studienævn. På den anden side giver to studienævn udfordringer i forhold til fælles regelsæt, brug af sekretariatsressourcer, samt at to studienævnsformænd strategisk står svagere i forhold til fakultetet end én studienævnsformand ville gøre. Side 25 af 59

29 Studienævnsmedlemmer og studieledere Ikke alle studienævnsmedlemmer og studieledere er enige i, at princip 2 opfyldes. Således mener over 25% på det Teologiske, det Farmaceutiske og det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ikke, at princippet opfyldes, mens 19% på det Samfundsvidenskabelige Fakultet har samme holdning. Samtidig er der for alle repræsentanter for fakulteterne en stor gruppe, som ikke ved, hvorvidt princippet opfyldes. Figur 11: Opfyldelse af Princip 2 Generelt er erfaringerne med at håndtere deltids- og heltidsuddannelser sammen gode med undtagelse af det Farmaceutiske Fakultet, hvor de 50%, som havde en holdning til spørgsmålet (50% svarede ved ikke) mener, at erfaringerne er dårlige eller meget dårlige. Figur 12: Erfaringer med at håndtere deltids- og heltidsuddannelser sammen Side 26 af 59

30 Studenterorganisationerne De studerendes fakultetsråd for henholdsvis det Naturvidenskabelige og det Biovidenskabelige Fakultet mener, at deres nuværende struktur med masterstudienævn vanskeliggør rekrutteringen af studenterrepræsentanter. LIFERÅDET ønsker studienævnet lagt ind under det ordinære studienævn. De studerendes fakultetsråd for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet mener, at flere masterstudienævn svækker overblikket over masteruddannelsernes rentabilitet, men sikrer faglighed. Side 27 af 59

31 4.3 Princip 3: Uddannelser der udbydes på tværs af fakulteter Uddannelser som er organiseret på tværs af fakulteter, forankres studienævnsmæssigt på det fakultet, der udbyder størstedelen af undervisningen. Det skal dog sikres, at det eller de andre fakulteter der også bidrager til uddannelsen bliver repræsenteret i eller på anden vis tilknyttet studienævnet. Princip 3 er opfyldt for alle fakulteter. Fakultetsledelsen På spørgsmålet om, hvorvidt princip 3 opfyldes på fakulteterne, svares der fra fakulteterne samstemmende, at princippet opfyldes for alle uddannelser, som deles mellem flere fakulteter. Praksis for, hvordan denne deling foregår, er dog mere differentieret. På det Sundhedsvidenskabelig Fakultet har man i forbindelse med uddannelser udbudt på tværs af fakulteter repræsentanter i det pågældende studienævn, hvilket opleves som den eneste mulige måde at organisere det på. Samtidig oplever man dog, at ulempen ved denne organisering kan være, at der mangler forankring til de fakulteter, som kun udbyder en lille del af uddannelsen. Det Naturvidenskabelige Fakultetet udbyder to uddannelser i tæt samarbejde med andre fakulteter. Der er etableret en tilknytning til søsterfakultetet via studielederen, der har en medstudieleder, som er tilknyttet det rel e- vante fagmiljø på søsterfakultetet. Medstudielederen har ikke formelle studielederbeføjelser, men er i løbende dialog med studielederen om uddannelsens udviklingsbehov. I forbindelse med studieordningsrevisioner indstiller studielederen de faglige profiler til studienævnet og via medstudielederen inddrages søsterfakultetet i denne fase. Studieordningsforslag skal desuden sendes i høring hos søsterfakultetet. Styrken er, at der kan fastholdes studienævn på ét organisatorisk niveau; jfr. princip 1. Svagheden i den nuværende konstruktion hænger sammen med den ikketilstrækkelige formalisering, opgaveafklaring og administrative understøttelse til det tværfakultære samarbejde centreret om studielederen. Der udvikles i øjeblikket i forbindelse med nye tværfakultære uddannelser modeller for denne form for styregrupper; der ikke får delegeret studienævnskompetence, men som mere systematisk sikrer den nødvendige koordination. På det Biovidenskabelige Fakultet har man allerede denne form. Styregruppen virker her også som rådgivende for studienævnet. For arbejdet omkring og organiseringen af uddannelsen er der udarbejdet et aftaledokument omkring koordinering, opgavefordeling og fordeling af økonomiske midler, som er underskrevet af fakulteternes dekanater. Det opleves som en styrke ved denne form, at der er en gennemsigtighed i beslutningsprocessen. Samtidig opleves det dog som en svaghed, at fakulteter som udbyder en mindre del af uddannelsen kan opleve afstand og manglende medejerskab. Det opleves Side 28 af 59

32 endvidere som en svaghed, at strukturen er afhængig af det enkelte VIPmedlems inddragelse af sit fakultet. Studienævnsmedlemmer og studieledere Halvdelen (50%) af alle studienævnsmedlemmer og studieledere udtrykker, at princip 3 opfyldes på deres fakultet. 26% er i tvivl om, om princippet opfyldes, og 24% mener ikke, at det opfyldes. I forhold til de fire andre principper, er det princip altså topscorer i andel som er i tvivl eller ikke mener, at princippet opfyldes på fakultetet. På fakultetsniveau ses det, at alle på det Samfundsvidenskabelige Fakultet og det Sundhedsvidenskabelige Fakultet mener, at princippet opfyldes. Henholdsvis 44% og 40% af det Biovidenskabelige og det Humanistiske Fakultet siger ja til, at princippet opfyldes. Det gælder for 33% på det Farmaceutiske Fakultet og 27% på det Naturvidenskabelige Fakultet. Figur 13: Opfyldelse af Princip 3 I forhold til at sikre de andre fakulteters indflydelse er erfaringerne blandede. I alt 42% har meget gode eller gode erfaringer med dette. 22% har mindre gode eller dårlige erfaringer med at sikre opfyldelsen af dette princip. 36% ved ikke, hvordan erfaringer med opfyldelsen er. På det Biovidenskabelige, det Farmaceutiske, det Humanistiske og det Naturvidenskabelige Fakultet har 20-33% svaret, at de har gode erfaringer hermed. Side 29 af 59

33 Figur 14: Erfaringer med at sikre fakulteters indflydelse Studenterorganisationerne De studerendes fakultetsråd under studenterrådet udtrykker, at princippet er opfyldt. På det Naturvidenskabelige Fakultet fremhæves det dog, at der ikke er andre fakulteter repræsenteret i studienævnene for de uddannelser, som fakultetet udbyder på tværs. De mindre studenterorganisationer udtrykker generelt i redegørelserne manglende kendskab til organiseringen af uddannelser på tværs af fakulteter og har derfor ikke holdninger til, hvorvidt princip 3 opfyldes. Reformklubben, som er den eneste studenterorganisation der udtrykker kendskab til princippet, oplever, at princippet generelt opfyldes. Styrkerne ved pri n- cippet opleves at være, at der skabes tværfaglig vidensdeling og sociale netværk. Side 30 af 59

34 4.4 Princip 4: Uddannelser der udbydes på tværs af institutioner For uddannelser som er organiseret tværinstitutionelt mellem KU og et andet universitet organiseres studienævnet efter konkret aftale mellem parterne. Fakultetsledelsen Det Juridiske, det Naturvidenskabelige og det Farmaceutiske Fakultet har ikke kommenteret princip 4. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, som har tværinstitutionelle uddannelse, vurderer, at det fungerer godt, og at uddannelserne er underlagt moderuddannelsen. Det Humanistiske Fakultet har også en tilfredsstillende organisering, men nævner, at ansvaret for administrative byrder følger den faktiske placering af disse. Det Teologiske Fakultet har en nordisk fællesuddannelse, hvor der, jf. lovgivningen ikke kan etableres et nordisk studienævn. Det Biovidenskabelige Fakultet har som part i kandidatuddannelsen i Miljøkemi og Sundhed en fællesuddannelse med DTU, som inddrages på lige fod med de enkelte fakulteter på KU. Styrken er ifølge det Biovidenskabelige Fakultet, at universiteter i Danmark er underlagt samme eksterne vilkår og økonomiske retningslinjer, hvorfor principperne bag det Indre Marked uden videre bør kunne anvendes. Det er muligvis en svaghed, at modellen ikke kan anvendes på internationalt uddannelsessamarbejde. Studienævnsmedlemmer og studieledere Af de 37 respondenter som har besvaret spørgsmålet, oplever 67%, at erfaringerne er gode. Kun på det Biovidenskabelige Fakultet udtrykker, at erfaringerne er mindre gode, idet 50% svarer, at erfaringerne er mindre gode eller dårlige, mens 43% svarer ved ikke. Side 31 af 59

35 Figur 15: Opfyldelse af Princip 4 Studenterorganisationerne Studenterorganisationerne havde ingen tilføjende bemærkninger til princip Princip 5: Administrativ backup Hvert fakultet sikrer den fornødne administrative back up til studienævnene. Princip 5 er opfyldt for alle fakulteter. Fakultetsledelsen På spørgsmålet om, hvorvidt princip 5 opfyldes, er der bred enighed blandt fakultetsledelserne om, at det gør det. For de fleste fakulteter gælder det, at den administrative back up varetages af et studienævnssekretariat, som er tilknyttet hvert studienævn. Studienævnssekretariaterne er under fakulteternes centrale studieadministration. Det gælder for det Farmaceutiske, det Sundhedsvidenskabelige, Det Naturvidenskabelige og det Biovidenskabelige Fakultet. På det Teologiske Fakultet har man i princippet den samme organisering, om end de to studienævn deler om ét studienævnssekretariat. Derudover deltager lederen af studieadministrationen på dette fakultet fast på studienævnsmøderne og har et tæt samarbejde med studienævnssekretærerne. Styrkerne ved denne struktur opleves at være, at der er korte kommunikationsveje mellem studienævnssekretariatet og studienævnet eller studienævnssekretariatet og de øvrige funktioner på uddannelsen, hvilket medfører kortere beslutnings- Side 32 af 59

36 veje til handling. Desuden påpeges det, at der for flere fakulteter er et stort sagsbehandlingsarbejde i studienævnet, som studienævnssekretariaterne med fordel kan aflaste studienævnsformanden i. Problemerne ved den administrative support til studienævnene opleves generelt på tværs af fakulteterne at være forbundet med det store ressourcepres medført af igangsætningen af Indre Marked og kravene til universiteternes administration generelt. På det Humanistiske Fakultet varetages den administrative support til studienævnene lokalt på institutterne. På det Juridiske Fakultet serviceres studienævnene af uddannelsesservice, som er den største administrative enhed på fakultetet. På det Naturvidenskabelige Fakultet er den administrative back up af bachelor- og kandidatstudienævnene, samt masterstudienævnet forankret i fakultetssekretariatet og uddannelsesservice. Selve administrationen af fakultetets ene masteruddannelse foregår på instituttet, som udbyder uddannelsen. Den administrative medarbejder, som varetager denne arbejdsopgave, deltager desuden i et administrativt netværk med masteradministratorer fra fakulteter og KU s Fællesadministration. Fordelen ved denne ordning er, at der sikres erfarings- og vidensudveksling. Fakultetsledelserne har generelt ikke indblik i det økonomiske estimat for de administrative omkostninger, da denne funktion typisk ligger under fakulteternes centrale studieadministration. Studienævnsmedlemmer og studieledere Over halvdelen af studienævnsmedlemmer og studielederne (57%) mener, at fakultetet opfylder princippet om den administrative support til studienævnene. 30% mener ikke, at fakultetet opfylder dette, og 13% ved ikke svaret på dette spørgsmål. På fakultetsniveau har alle fra det Teologiske og det Juridiske Fakultet svaret, at de opfylder princippet. 86% af det Farmaceutiske Fakultet har svaret ja til dette. Henholdsvis 64% og 68% af det Sundhedsvidenskabelige og det Biovidenskabelige Fakultet har svaret ja. 52% af det Samfundsvidenskabelige mener, at fakultet opfylder princippet. Det gælder også for 38% af det Naturvidenskabelige og det Humanistiske Fakultet. Side 33 af 59

37 Figur 16: Opfyldelse af Princip 5 58% føler, at de i høj grad eller i nogen grad får tilstrækkelig med ressourcer til administrativ back up. 24% mener, at de i mindre grad får den tilstrækkelige support. 6% oplever, at de slet ikke får de tilstrækkelige ressourcer til administrativ support. Og 12% ved det ikke. Alle fra det Teologiske og det Juridiske Fakultet oplever, at de i høj grad eller i nogen grad får tilstrækkelig administrativ back up. Det samme gælder for 86% fra det Farmaceutiske Fakultet, 58% fra det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, 48% fra det Humanistiske og det Samfundsvidenskabelige Fakultet og 43% fra det Naturvidenskabelige Fakultet. Figur 17: Oplevelse af den administrative back up I forhold til hvilke typer af administrativ support studienævnene har muli g- hed for at få svarer 85%, at de kan få fast sekretærbistand. 56% udtrykker, at studienævnene kan få hjælp til forberedelse af sager. 38% svarer, at studienævnene kan få support til hjælp til behandling i underudvalg, og 26% udtrykker, at studienævnene kan få back up til andre typer af opga- Side 34 af 59