normer som indsnævrer rammerne for hvad rigtige drenge og rigtige piger er for nogle størrelser.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "normer som indsnævrer rammerne for hvad rigtige drenge og rigtige piger er for nogle størrelser."

Transkript

1 KØN OG UDDANNELSE UDGIVET AF DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT (EVA) 10 Er nogle drenge og piger mere rigtige end andre? Den lille forskel er mere end en kliché. Den lever i bedste velgående, er både forskere, lærere og pædagoger enige om. Men hvordan man skal forstå den, hvad den har af betydning for børns udviklingsmuligheder, og hvordan man skal arbejde med den i praksis, deler vandene, viser EVA s litteraturstudie Blik for Køn der konkluderer at pædagoger og lærere bør være bevidste om hvordan de arbejder med kønnet, og reflektere over deres egen og børnenes tilgange til hvad der gør en rigtig dreng og en rigtig pige. AF DIREKTØR AGI CSONKA Kan rigtige piger stå på skateboard og rigtige drenge gå til dans? Kan en rigtig pige ønske at blive elektriker og en rigtig dreng søge ind på sygeplejerskeuddannelsen? Normerne for hvad der er rigtigt og forkert som køn, ligger dybt i os. Og de kommer til udtryk i vores handlinger, vores tale og vores omgang med hinanden, også når vi ikke er bevidste om det ikke mindst i daginstitutioner og skoler. Når den mandlige pædagog råber kom drenge, lad os løbe ud og spille fodbold, sætter han en norm for hvad der er det rigtige at gøre for børnehavens drenge og risikerer dermed at begrænse både de drenge som hellere ville sidde og lave perleplader indendørs, og de piger som godt kunne tænke sig at være med til løbe rundt på græsset og score mål. Og når den kvindelige dramalærer sætter pigerne til at sy kostumer og drengene til at bygge scene, er hun på samme måde med til at sætte nogle normer som indsnævrer rammerne for hvad rigtige drenge og rigtige piger er for nogle størrelser. To tilgange til køn Kønnet er en synlig forskel som det er nemt at forholde sig til. Og de seneste år er stadig flere daginstitutioner og skoler begyndt at fokusere på kønsforskelle i tilrettelæggelsen af de pædagogiske aktiviteter. Blandt både forskere og praktikere er der dog stor uenighed om hvordan man skal forstå disse kønsforskelle og i forlængelse heraf hvordan man bør arbejde med dem. Danmarks Evalueringsinstitut har kigget på forskellige tilgange til at forstå kønnet og kønnets betydning. Og groft skitseret går skillelinjen mellem de der ser køn som noget helt grundlæggende og afgørende for de adfærdsmønstre og interesser børn udvikler, og de der BLIK FOR KØN, DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 ser kønsforskellene som noget der primært er resultat af en bestemt opdragelsesmæssig og pædagogisk praksis. Med andre ord går den mellem de der har en biologiserende tilgang og en sociokulturel tilgang. Hvor de første ser kønnet som årsagen til at drenge og piger udvikler sig forskelligt og har forskellige interesser, ser de sidste forskellene primært som et resultat af den måde børnene er blevet formet på. Så når statistikkerne år efter år fortæller at piger vælger at uddanne sig inden for bløde humanistiske fag og drenge inden for teknik og naturvidenskab, vil de biologiserende forklare det med pigernes bløde og omsorgsfulde natur, mens de sociokulturelle vil forklare det som et resultat af de muligheder børnene i deres skoletid og øvrige liv er blevet præsenteret for og påvirket af. Stor opmærksomhed om den biologiske tilgang De seneste år har især den biologiserende tilgang fået meget opmærksomhed. Fremtrædende forskere som Ann-Elisabeth Knudsen og børnepsykiateren Gideon Zlotnik har i en række debatbøger fokuseret på hvorledes de to køns hjerner udvikler sig forskelligt, og hvordan man følgelig skal behandle kønnene i overensstemmelse med deres natur og deres udviklingsstadie. Begge mener at skolens rammer i dag ikke er hensigtsmæssige. Ann Elisabeth Knudsen peger blandt andet på at når lærerne bruger meget tid på at tage sig af de vilde og utilpassede drenge, bliver pigerne overset eller brugt som små hjælpelærere. Dermed bliver der ikke sat fokus på deres udviklingsbehov eller potentialer. Zlotnik beskriver i sin bog De stakkels drenge hvordan drenge diskrimineres i skoler og daginstitutioner der ikke er indrettet til at rumme deres behov. En af årsagerne til det påpeger han, er overvægten af kvindelige lærere og pædagoger der med deres feminine normsæt dominerer børnenes institutioner. Ifølge Zlotnik har drengene altså et dobbelt problem fordi de både mangler rollemodeller og skal tilbringe deres skole- og institutionstid i et feminiseret miljø som ikke kan rumme dem. Sociokulturelle: Man kan være mand og kvinde på forskellige måder Den sociokulturelle tilgang er især båret frem af en række nyere danske og nordiske forskere. De ser køn som en social og kulturel konstruktion der udvikles og vedligeholdes gennem normer, forestillinger og adfærd. Ifølge den sociokulturelle tilgang er det ikke så vigtigt om drengene i folkeskole og institutioner har mandlige rollemodeller. Vigtigere er det at de lærere og pædagoger der er, repræsenterer forskellige måder at være kvinder og mænd på, at de er opmærksomme på hvordan de selv bidrager til kønsstereotype forestillinger, og hele tiden åbner op for at der er mange måder at være dreng/pige på. Hvis man i skoler og institutioner taler om pigers og drenges forskellige behov, er man ifølge den sociokulturelle tilgang i realiteten med til at fastlåse børnene i bestemte roller og handlemønstre som langtfra er dækkende for alle piger og drenge. For at give børnene de bedste muligheder for at træffe deres egne valg og udfolde deres eget potentiale bør man som lærer og pædagog arbejde for at bryde disse mønstre ved både selv at reflektere over dem og lade børnene gøre det. Kønsopdelt undervisning Men hvad betyder forskellen i tilgang så for det konkrete pædagogiske arbejde? Forskere med en biologiserende tilgang anbefaler typisk kønsopdelt undervisning. Det giver nemlig plads til at møde det enkelte køn på dets egne betingelser og udviklingstrin. Et eksempel på det er situationen hvor pædagogerne hiver drengene ud på sportspladsen for at løbe krudtet af, mens pigerne sidder og laver perleplader. Eller hvor hjemkundskabslæreren lader drengene stå for at regne mængden af ingredienser ud, mens pigerne står for at dekorere kagen. Her lærer børnene at der er forskellige roller og normer for kønnene, og de traditionelle kønsrollemønstre bliver forstærket. Kønsopdelt undervisning eller pædagogik kan dog også have den modsatte effekt. Således beskriver den svenske pædagog Kajsa Wahlstrøm i sin undersøgelse af to børnehaver hvordan kønsopdeling kan være med til at udvide børnenes forståelse af hvad køn og kønsroller er. KORT OM BLIK FOR KØN Artiklen er skrevet på baggrund af EVAs litteraturstudie Blik for køn der stiller skarpt på forskellige tilgange til at arbejde pædagogisk og didaktisk med køn i skoler og daginstitutioner, kvalificerer forskningen bag og henviser til materiale til det videre arbejde. Download undersøgelsen på BLIK FOR KØN, DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

3 Hun observerer at mens pædagogerne ubevidst behandler børnene forskelligt afhængigt af deres køn når de er sammen typisk giver de drengene lederroller og opdrager pigerne til at være hjælpsomme og pligtopfyldende løsner stereotyperne sig når børnene er kønsopdelt. Det betyder at drengene opfører sig mere hensynsfuldt, og pigerne lærer også at tage lederrollen. En lignende betragtning finder man hos Inge Frimodt- Møller og Linda Sendup. De skriver i deres bog om kønsopdelt undervisning på gymnasieniveau at pigerne er langt mere aktive når kønnene undervises adskilt i fx fysik, således: Deres spørgelyst steg kraftigt, og gennemgangen var i højere grad en dialog og en diskussion end en egentlig gennemgang. Kønsopdeling kan udvide handlerummet Man kan altså arbejde med kønsopdelt undervisning både på en måde der bekræfter og forstærker kønsstereotyperne, og på en måde der udvider kønnets handlemuligheder. Og ser man på de pædagogiske handlemuligheder med sociokulturelle briller, kan kønsopdelt undervisning også være en konstruktiv måde at arbejde med køn på. I Sverige har man ansat såkaldte Genuspædagoger der har til opgave at styrke refleksionen over køn hos pædagoger, lærere og andre professionelle for at sikre at stereotype tankegange og forestillinger ikke bremser realiseringen af børnenes potentiale men at de får lige muligheder uanset køn. I bogen Genuspædagogik stiller forfatteren Kajsa Svaleryd skarpt på hvordan pædagoger og lærere kan arbejde med køn i deres pædagogiske praksis. Hun bruger blandt andet et eksempel fra kønsopdelt undervisning i hjemkundskab. Opgaven er at bage fastelavnsboller. I drengegruppen skal de regne ud hvor mange fastelavnsboller der skal til for at der er nok til klassen. Bagningen går i gang med hovedvægt på hvordan ingredienserne føles og smager, siden skal de anrettes så det ser indbydende ud. Pigerne skal derimod først lave en kæmpebolle og beregne hævetiden for den. Derefter skal regne ud hvor meget de skal bruge af de enkelte ingredienser hvis de kun skulle lave en enkelt lille fastelavnsbolle. Endelig skal de dekorere den på en utraditionel måde. Alle i klassen bager altså, men har forskellige opgaver. Baggrunden for kønsopdelingen, pointerer Kajsa Svaleryd, er at pædagogerne har observeret at pigerne har behov for at udøve praktisk matematik og at eksperimentere for at øge deres selvværd. Drengene derimod har behov for at udvikle deres sprog, samarbejdsevner og omsorgsgen. Men opgaven bliver tilrettelagt, så det er et tydeligt signal at alle er lige meget værd og kan de samme ting, men bare har forskellige arbejdsmetoder og tilgange. Vend heltinden på hovedet Der findes dog også mange andre måder at bringe køn ind i undervisningen på. Lærebogsforfatterne Cecilie Nørgaard og Bonnie Vittrup giver i deres bog Skolens bog om ligestilling en række gode eksempler på hvordan man kan arbejde med at nedbryde kønslige stereotyper i sit valg af tekster eller tilgange til temaer. Et oplagt eksempel er i at skifte helten ud med en heltinde når man arbejder med eventyr og enten klassevis eller i grupper diskutere hvad det har af konsekvenser for handlingen. Ville heltinden handle på samme måde? Hvordan ville hun klare prøverne? Ville hun være lige så målrettet i forhold til at vinde det halve kongerige? Hvordan ser en heltinde i det hele taget ud? Forskningsmæssigt belæg Kønsopdelingen og den biologiserende tilgang har som nævnt de seneste år haft stor gennemslagskraft. Og EVA s undersøgelse viser at fortalerne for denne observans har været gode til at kommunikere præcist og klart omkring nogle fænomener vi alle sammen kender. Ser man nærmere på deres forskningsmæssige belæg for de skarpe pointer, kommer de dog lidt til kort. Selv om der er forskel på pigers og drenges hjerner, er der faktisk ikke forskningsmæssigt belæg for at de har den betydning for børns adfærd som forfatterne tillægger dem. Den sociokulturelle tilgang har sværere kår i offentligheden, men har til gengæld et solidt forskningsmæssigt belæg for sine konklusioner. Således er det blandt andet veldokumenteret at pædagoger og lærere i deres adfærd bidrager til at fastlægge hvilke identifikations- og handlemuligheder drenge og piger har. Og at de får vanskeligt ved at få øje på en række andre vigtige forskelle mellem børn hvis de fokuserer for entydigt på forskellen mellem drenge og piger. Den sociokulturelle vinkel er dog sværere at kommunikere da den foregår på et højt akademisk niveau, og med en sprogbrug hvor køn gøres eller konstrueres. Refleksion styrker børns muligheder Konklusionen må være hvad end man vælger for en tilgang, at lærere og pædagoger har et ansvar for at give børn så gode muligheder som muligt for ikke bare at være rigtige piger og drenge men at blive sig selv uanset køn. Og en vej er at forholde sig aktivt til hvordan man selv agerer i sin pædagogiske praksis. På den måde BLIK FOR KØN, DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

4 baner man vej for de børn der i dag drømmer om at blive fremtidens kvindelige ingeniører eller mandlige sygeplejersker. INSPIRATION TIL DET VIDERE ARBEJDE MED KØN GENERELT Genuspædagogik af Kajsa Svaleryd Om de svenske erfaringer med at bruge særlige genuspædagoger til at sætte fokus på at bryde de kønslige stereotyper i skoler og daginstitutioner. En refleksions- og handlingsbog. FOR DAGINSTITUTIONER Flere end to slags børn, en rapport, udgivet af Ligestillingsministeriet og udarbejdet af forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Rapporten består blandt andet af et review af nyere nordisk litteratur om køn i børnehaven og en mindre kvalitativ undersøgelse. SPØRGSMÅL TIL REFLEKSION - Får både drenge og piger mulighed for at opleve sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab? - Inddrages og opmuntres drenge og piger i lige høj grad til at være aktive og deltage i fællesskabet på varierende måder, eller sætter kønnet normer for måderne hvorpå hhv. drenge og piger kan deltage? - Hvordan udfordrer, opfordrer, støtter og anerkender vi både drenge og piger til at udvise sproglig kreativitet? - Giver vi både drenge og piger gode muligheder for at opleve glæde ved at bevæge sig? - Hvad laver vi når vi er i naturen? Udfordrer vi både pigernes og drengenes nysgerrighed og videbegær? Kilde: Flere end to slags børn. En rapport om køn og ligestilling i børnehaven, Ligestillingsministeriet, 2008 Rapporten følges op af to børnebøger Den dag da Rikke var Rasmus og Den dag da Frederik var Frida, der følger to børn der en dag vågner op med det modsatte køn, og beskriver hvilke forventninger og krav det efterfølgende udløser i både børnehaven og hjemmet. Endelig er der lavet en inspirationsguide til det pædagogiske arbejde med køn i daginstitutioner Børnehaver med Plads til PippiPrinser og PiratPrinsesser. Find det hele på FOR GRUNDSKOLEN Skolens bog om køn og ligestilling af Cecilie Nørgaard og Bonnie Vittrup Et undervisningsmateriale til brug på alle folkeskolens klassetrin. Temaerne er opdelt, så de passer til indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Bogen indeholder rollespil, forsøg, opgaver og forskellige eksempler på køn i populærkulturen, historien, kunsten og litteraturen. Brug din stemme af Cecilie Nørgaard og Bonnie Vittrup Et undervisningsmateriale, lavet i forbindelse med 100- årsfejringen af kvinders valgret i materialet er inddelt i tre niveauer, der passer til indskoling, mellemtrinnet og udskoling BLIK FOR KØN, DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

5 BLIK FOR KØN, DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

En bedre skole for drenge

En bedre skole for drenge En bedre skole for drenge Niels Egelund Mens kønsdebatten siden midten af 1800-tallet næsten udelukkende har drejet sig om pigers og kvinders dårligere stilling end mænds, har den gennem de sidste 30-40

Læs mere

Blik for køn i pædagogisk praksis. Notat

Blik for køn i pædagogisk praksis. Notat Blik for køn i pædagogisk praksis Notat Blik for køn i pædagogisk praksis Notat 2009 Blik for køn i pædagogisk praksis 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA

Læs mere

En rigtig dreng kan også være en pige

En rigtig dreng kan også være en pige En rigtig dreng kan også være en pige tema køn 30 BAKSPEJLET 09 Der er snævre rammer for hvordan drenge kan være drenge og piger kan være piger i de danske børnehaver. Det betyder at de børn der står lidt

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Velkommen til temadrøftelse om kønsligestilling på børne- og ungeområdet

Velkommen til temadrøftelse om kønsligestilling på børne- og ungeområdet Velkommen til temadrøftelse om kønsligestilling på børne- og ungeområdet Velkommen og rammesætning v/ Maria Sloth Hvilke fælles udfordringer har vi, og hvad gøres der allerede v/ Stinne Skammelsen Debat

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Indholdsfortegnelse Indledning... 5. Problemformulering... 6. Metode... 7. Den biologiserende tilgang... 7. Den sociokulturelle tilgang...

Indholdsfortegnelse Indledning... 5. Problemformulering... 6. Metode... 7. Den biologiserende tilgang... 7. Den sociokulturelle tilgang... Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Problemformulering... 6 Metode... 7 Den biologiserende tilgang... 7 Den sociokulturelle tilgang... 7 De fiktive figurer kategoriseringer... 8 Inklusion- og eksklusionsprocesser...

Læs mere

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Forfattere: Lumi Zuleta og Zia Krohn. Redaktion:

Læs mere

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Tale til samråd i Folketingets Ligestillingsudvalg om kvote 2 og drenge i uddannelsessystemet

Tale til samråd i Folketingets Ligestillingsudvalg om kvote 2 og drenge i uddannelsessystemet Ligestillingsudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 26 Offentligt Tale til samråd i Folketingets Ligestillingsudvalg om kvote 2 og drenge i uddannelsessystemet Spørgsmål A stillet af Fatma Øktem (V) Vil ministrene

Læs mere

Lærervejledning til tema om ensomhed

Lærervejledning til tema om ensomhed Lærervejledning til tema om ensomhed 1 ensomhed Lærervejledning til tema om ensomhed DR Skoles undervisningsmateriale om ensomhed er målrettet undervisningen i fagene dansk og klassens tid, 6.-9. klasse.

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris

Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris Replique, 2. årgang 2012 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris Skriftet er sat med Book Antiqua, Myriad Pro Udgives af forlaget Munch & Lorenzen www.critique.ksaa.dk/replique

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse Om dette materiale Velkommen til Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse som udover dette hæfte og CD, består af et manuskript med tilhørende ekstra materiale. Materialet er lavet med

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE

BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE 5.12.2013 BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE TALENTUDVIKLING SOSU - LUU KONFERENCE HVAD VIL I GIVE DE UNGE MED? INDTRYK FRA SKILLS 2013 Det rykkede! Engagement Søgende Åbenhed Mod Reflekterede Personlig udvikling

Læs mere

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Uddannelsesplan for PAU elever 2014 Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048

Læs mere

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen?

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Workshop i Undervisningsministeriet 24. juni 2010 Formål med workshop Workshopdeltagerne skulle sammen se

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

KL s dagtilbudskonference Onsdag d. 17. maj 2017

KL s dagtilbudskonference Onsdag d. 17. maj 2017 KL s dagtilbudskonference Onsdag d. 17. maj 2017 Rikke Voergård-Olesen Cand.mag. Pædagogik- og kulturstudier, Konsulent, normrefleksion i pædagogisk praksis Mail: voergaard@hotmail.com Tel: 6144 6144 Hvorfor

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Tilsynsplan Ørestad Friskole

Tilsynsplan Ørestad Friskole Tilsynsplan Ørestad Friskole Hvert år: Danskundervisning alle trin Matematikundervisning alle trin Engelskundervisning mellemtrin og udskoling Det samlede timetal og fagrækken oversigt over fag og timetal

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Alle forældre og ansatte fra en institution, som er medlem af FOLA, deltager til medlemspris.

Alle forældre og ansatte fra en institution, som er medlem af FOLA, deltager til medlemspris. v/ann Elisabeth Knudsen, cand. mag i dansk og psykologi, hjerneforsker og forfatter. Esbjerg d. 7. marts 2012 kl. 19.00 til 21.00 Syddansk Universitet, Niels Bohrsvej 9-10, 6700 Esbjerg Hjerner udvikler

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES AAU ALUMNIS MENTORPROGRAM AAU ALUMNI 1

12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES AAU ALUMNIS MENTORPROGRAM AAU ALUMNI 1 12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES S MENTORPROGRAM 1 INDHOLD INDLEDNING... 3 KAPITEL 1: FORBEREDELSES.... 4 1.1 ROLLEN SOM MENTOR.... 5 1.2 ROLLEN SOM MENTEE... 6

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogisk læreplan Rollingen Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 TEMA LÆRINGSMÅL Hvad vil vi opnå ift.

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR 5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Tilrettelagt leg med børnemøder

Tilrettelagt leg med børnemøder 98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER Indhold 3 Indledning 4 Naturfænomener i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Tal og mængder 8 Læringsområde Mønstre og former 10 Læringsområde

Læs mere

TILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB

TILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB TILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB 1 KÆRE SKOLECHEFER, SKOLELEDERE, UU-VEJLEDERE Hver fjerde elev i 8. klasse er ikke uddannelsesparat. Disse elever har derfor dårligere forudsætninger for at afslutte

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Præsentation Roskilde Kommune 27.maj 2014

Præsentation Roskilde Kommune 27.maj 2014 Betydningen af skole-hjem-relationen for børns trivsel, udvikling, læring Muligheder og udfordringer i den nye skolelov Hvad kan forskningen bidrage med? Niels Kryger, lektor Institut for Uddannelse og

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever

Læs mere

Børnehaven Grønnegården

Børnehaven Grønnegården Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for

Læs mere

Det pædagogiske arbejde med køn og kønsidentitet i institution. med særlig fokus på børn i alderen 4-8 år

Det pædagogiske arbejde med køn og kønsidentitet i institution. med særlig fokus på børn i alderen 4-8 år Det pædagogiske arbejde med køn og kønsidentitet i institution med særlig fokus på børn i alderen 4-8 år VIA University College Pædagoguddannelsen Jydsk Grenaa Studerendes navne: Karin Adzersen 167747/11TG

Læs mere

Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner

Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner Ved Rikke Christine Stobbe og Jeppe Hald Projektledere, Sex & Samfund Program for workshoppen

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Foredrag. Fra Rollespilsakademiet. om Rollespil. Foto: Christian Frostholm, Christina Molbech

Foredrag. Fra Rollespilsakademiet. om Rollespil. Foto: Christian Frostholm, Christina Molbech Foredrag om Rollespil Foto: Christian Frostholm, Christina Molbech Fra Rollespilsakademiet Lidt om OS Vores primære foredragsholder er Claus Raasted, der siden 2002 har holdt mere end 50 foredrag om rollespil

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start

Læs mere

Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1

Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Ole Henrik Hansen, lektor Nationalt Center for Skoleforskning (dagtilbud og skole) Aarhus Universitet Når vi sammen med kommunerne og dagtilbuddene,

Læs mere

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd. Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Mænd og. daginstitutionsarbejdets modernisering

Mænd og. daginstitutionsarbejdets modernisering Mænd og Drengenes identificeringer i og skolekultur k lt - den oplagte vej til marginalisering? daginstitutionsarbejdets modernisering Steen Baagøe Nielsen Steen Baagøe Lektor, PhDNielsen Forskerskolen

Læs mere

DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet

DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet Kortlægningens hovedresultater og anbefalinger Sex & Samfund præsenterer her resultaterne

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere