normer som indsnævrer rammerne for hvad rigtige drenge og rigtige piger er for nogle størrelser.
|
|
- Andrea Iversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KØN OG UDDANNELSE UDGIVET AF DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT (EVA) 10 Er nogle drenge og piger mere rigtige end andre? Den lille forskel er mere end en kliché. Den lever i bedste velgående, er både forskere, lærere og pædagoger enige om. Men hvordan man skal forstå den, hvad den har af betydning for børns udviklingsmuligheder, og hvordan man skal arbejde med den i praksis, deler vandene, viser EVA s litteraturstudie Blik for Køn der konkluderer at pædagoger og lærere bør være bevidste om hvordan de arbejder med kønnet, og reflektere over deres egen og børnenes tilgange til hvad der gør en rigtig dreng og en rigtig pige. AF DIREKTØR AGI CSONKA Kan rigtige piger stå på skateboard og rigtige drenge gå til dans? Kan en rigtig pige ønske at blive elektriker og en rigtig dreng søge ind på sygeplejerskeuddannelsen? Normerne for hvad der er rigtigt og forkert som køn, ligger dybt i os. Og de kommer til udtryk i vores handlinger, vores tale og vores omgang med hinanden, også når vi ikke er bevidste om det ikke mindst i daginstitutioner og skoler. Når den mandlige pædagog råber kom drenge, lad os løbe ud og spille fodbold, sætter han en norm for hvad der er det rigtige at gøre for børnehavens drenge og risikerer dermed at begrænse både de drenge som hellere ville sidde og lave perleplader indendørs, og de piger som godt kunne tænke sig at være med til løbe rundt på græsset og score mål. Og når den kvindelige dramalærer sætter pigerne til at sy kostumer og drengene til at bygge scene, er hun på samme måde med til at sætte nogle normer som indsnævrer rammerne for hvad rigtige drenge og rigtige piger er for nogle størrelser. To tilgange til køn Kønnet er en synlig forskel som det er nemt at forholde sig til. Og de seneste år er stadig flere daginstitutioner og skoler begyndt at fokusere på kønsforskelle i tilrettelæggelsen af de pædagogiske aktiviteter. Blandt både forskere og praktikere er der dog stor uenighed om hvordan man skal forstå disse kønsforskelle og i forlængelse heraf hvordan man bør arbejde med dem. Danmarks Evalueringsinstitut har kigget på forskellige tilgange til at forstå kønnet og kønnets betydning. Og groft skitseret går skillelinjen mellem de der ser køn som noget helt grundlæggende og afgørende for de adfærdsmønstre og interesser børn udvikler, og de der BLIK FOR KØN, DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
2 ser kønsforskellene som noget der primært er resultat af en bestemt opdragelsesmæssig og pædagogisk praksis. Med andre ord går den mellem de der har en biologiserende tilgang og en sociokulturel tilgang. Hvor de første ser kønnet som årsagen til at drenge og piger udvikler sig forskelligt og har forskellige interesser, ser de sidste forskellene primært som et resultat af den måde børnene er blevet formet på. Så når statistikkerne år efter år fortæller at piger vælger at uddanne sig inden for bløde humanistiske fag og drenge inden for teknik og naturvidenskab, vil de biologiserende forklare det med pigernes bløde og omsorgsfulde natur, mens de sociokulturelle vil forklare det som et resultat af de muligheder børnene i deres skoletid og øvrige liv er blevet præsenteret for og påvirket af. Stor opmærksomhed om den biologiske tilgang De seneste år har især den biologiserende tilgang fået meget opmærksomhed. Fremtrædende forskere som Ann-Elisabeth Knudsen og børnepsykiateren Gideon Zlotnik har i en række debatbøger fokuseret på hvorledes de to køns hjerner udvikler sig forskelligt, og hvordan man følgelig skal behandle kønnene i overensstemmelse med deres natur og deres udviklingsstadie. Begge mener at skolens rammer i dag ikke er hensigtsmæssige. Ann Elisabeth Knudsen peger blandt andet på at når lærerne bruger meget tid på at tage sig af de vilde og utilpassede drenge, bliver pigerne overset eller brugt som små hjælpelærere. Dermed bliver der ikke sat fokus på deres udviklingsbehov eller potentialer. Zlotnik beskriver i sin bog De stakkels drenge hvordan drenge diskrimineres i skoler og daginstitutioner der ikke er indrettet til at rumme deres behov. En af årsagerne til det påpeger han, er overvægten af kvindelige lærere og pædagoger der med deres feminine normsæt dominerer børnenes institutioner. Ifølge Zlotnik har drengene altså et dobbelt problem fordi de både mangler rollemodeller og skal tilbringe deres skole- og institutionstid i et feminiseret miljø som ikke kan rumme dem. Sociokulturelle: Man kan være mand og kvinde på forskellige måder Den sociokulturelle tilgang er især båret frem af en række nyere danske og nordiske forskere. De ser køn som en social og kulturel konstruktion der udvikles og vedligeholdes gennem normer, forestillinger og adfærd. Ifølge den sociokulturelle tilgang er det ikke så vigtigt om drengene i folkeskole og institutioner har mandlige rollemodeller. Vigtigere er det at de lærere og pædagoger der er, repræsenterer forskellige måder at være kvinder og mænd på, at de er opmærksomme på hvordan de selv bidrager til kønsstereotype forestillinger, og hele tiden åbner op for at der er mange måder at være dreng/pige på. Hvis man i skoler og institutioner taler om pigers og drenges forskellige behov, er man ifølge den sociokulturelle tilgang i realiteten med til at fastlåse børnene i bestemte roller og handlemønstre som langtfra er dækkende for alle piger og drenge. For at give børnene de bedste muligheder for at træffe deres egne valg og udfolde deres eget potentiale bør man som lærer og pædagog arbejde for at bryde disse mønstre ved både selv at reflektere over dem og lade børnene gøre det. Kønsopdelt undervisning Men hvad betyder forskellen i tilgang så for det konkrete pædagogiske arbejde? Forskere med en biologiserende tilgang anbefaler typisk kønsopdelt undervisning. Det giver nemlig plads til at møde det enkelte køn på dets egne betingelser og udviklingstrin. Et eksempel på det er situationen hvor pædagogerne hiver drengene ud på sportspladsen for at løbe krudtet af, mens pigerne sidder og laver perleplader. Eller hvor hjemkundskabslæreren lader drengene stå for at regne mængden af ingredienser ud, mens pigerne står for at dekorere kagen. Her lærer børnene at der er forskellige roller og normer for kønnene, og de traditionelle kønsrollemønstre bliver forstærket. Kønsopdelt undervisning eller pædagogik kan dog også have den modsatte effekt. Således beskriver den svenske pædagog Kajsa Wahlstrøm i sin undersøgelse af to børnehaver hvordan kønsopdeling kan være med til at udvide børnenes forståelse af hvad køn og kønsroller er. KORT OM BLIK FOR KØN Artiklen er skrevet på baggrund af EVAs litteraturstudie Blik for køn der stiller skarpt på forskellige tilgange til at arbejde pædagogisk og didaktisk med køn i skoler og daginstitutioner, kvalificerer forskningen bag og henviser til materiale til det videre arbejde. Download undersøgelsen på BLIK FOR KØN, DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
3 Hun observerer at mens pædagogerne ubevidst behandler børnene forskelligt afhængigt af deres køn når de er sammen typisk giver de drengene lederroller og opdrager pigerne til at være hjælpsomme og pligtopfyldende løsner stereotyperne sig når børnene er kønsopdelt. Det betyder at drengene opfører sig mere hensynsfuldt, og pigerne lærer også at tage lederrollen. En lignende betragtning finder man hos Inge Frimodt- Møller og Linda Sendup. De skriver i deres bog om kønsopdelt undervisning på gymnasieniveau at pigerne er langt mere aktive når kønnene undervises adskilt i fx fysik, således: Deres spørgelyst steg kraftigt, og gennemgangen var i højere grad en dialog og en diskussion end en egentlig gennemgang. Kønsopdeling kan udvide handlerummet Man kan altså arbejde med kønsopdelt undervisning både på en måde der bekræfter og forstærker kønsstereotyperne, og på en måde der udvider kønnets handlemuligheder. Og ser man på de pædagogiske handlemuligheder med sociokulturelle briller, kan kønsopdelt undervisning også være en konstruktiv måde at arbejde med køn på. I Sverige har man ansat såkaldte Genuspædagoger der har til opgave at styrke refleksionen over køn hos pædagoger, lærere og andre professionelle for at sikre at stereotype tankegange og forestillinger ikke bremser realiseringen af børnenes potentiale men at de får lige muligheder uanset køn. I bogen Genuspædagogik stiller forfatteren Kajsa Svaleryd skarpt på hvordan pædagoger og lærere kan arbejde med køn i deres pædagogiske praksis. Hun bruger blandt andet et eksempel fra kønsopdelt undervisning i hjemkundskab. Opgaven er at bage fastelavnsboller. I drengegruppen skal de regne ud hvor mange fastelavnsboller der skal til for at der er nok til klassen. Bagningen går i gang med hovedvægt på hvordan ingredienserne føles og smager, siden skal de anrettes så det ser indbydende ud. Pigerne skal derimod først lave en kæmpebolle og beregne hævetiden for den. Derefter skal regne ud hvor meget de skal bruge af de enkelte ingredienser hvis de kun skulle lave en enkelt lille fastelavnsbolle. Endelig skal de dekorere den på en utraditionel måde. Alle i klassen bager altså, men har forskellige opgaver. Baggrunden for kønsopdelingen, pointerer Kajsa Svaleryd, er at pædagogerne har observeret at pigerne har behov for at udøve praktisk matematik og at eksperimentere for at øge deres selvværd. Drengene derimod har behov for at udvikle deres sprog, samarbejdsevner og omsorgsgen. Men opgaven bliver tilrettelagt, så det er et tydeligt signal at alle er lige meget værd og kan de samme ting, men bare har forskellige arbejdsmetoder og tilgange. Vend heltinden på hovedet Der findes dog også mange andre måder at bringe køn ind i undervisningen på. Lærebogsforfatterne Cecilie Nørgaard og Bonnie Vittrup giver i deres bog Skolens bog om ligestilling en række gode eksempler på hvordan man kan arbejde med at nedbryde kønslige stereotyper i sit valg af tekster eller tilgange til temaer. Et oplagt eksempel er i at skifte helten ud med en heltinde når man arbejder med eventyr og enten klassevis eller i grupper diskutere hvad det har af konsekvenser for handlingen. Ville heltinden handle på samme måde? Hvordan ville hun klare prøverne? Ville hun være lige så målrettet i forhold til at vinde det halve kongerige? Hvordan ser en heltinde i det hele taget ud? Forskningsmæssigt belæg Kønsopdelingen og den biologiserende tilgang har som nævnt de seneste år haft stor gennemslagskraft. Og EVA s undersøgelse viser at fortalerne for denne observans har været gode til at kommunikere præcist og klart omkring nogle fænomener vi alle sammen kender. Ser man nærmere på deres forskningsmæssige belæg for de skarpe pointer, kommer de dog lidt til kort. Selv om der er forskel på pigers og drenges hjerner, er der faktisk ikke forskningsmæssigt belæg for at de har den betydning for børns adfærd som forfatterne tillægger dem. Den sociokulturelle tilgang har sværere kår i offentligheden, men har til gengæld et solidt forskningsmæssigt belæg for sine konklusioner. Således er det blandt andet veldokumenteret at pædagoger og lærere i deres adfærd bidrager til at fastlægge hvilke identifikations- og handlemuligheder drenge og piger har. Og at de får vanskeligt ved at få øje på en række andre vigtige forskelle mellem børn hvis de fokuserer for entydigt på forskellen mellem drenge og piger. Den sociokulturelle vinkel er dog sværere at kommunikere da den foregår på et højt akademisk niveau, og med en sprogbrug hvor køn gøres eller konstrueres. Refleksion styrker børns muligheder Konklusionen må være hvad end man vælger for en tilgang, at lærere og pædagoger har et ansvar for at give børn så gode muligheder som muligt for ikke bare at være rigtige piger og drenge men at blive sig selv uanset køn. Og en vej er at forholde sig aktivt til hvordan man selv agerer i sin pædagogiske praksis. På den måde BLIK FOR KØN, DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
4 baner man vej for de børn der i dag drømmer om at blive fremtidens kvindelige ingeniører eller mandlige sygeplejersker. INSPIRATION TIL DET VIDERE ARBEJDE MED KØN GENERELT Genuspædagogik af Kajsa Svaleryd Om de svenske erfaringer med at bruge særlige genuspædagoger til at sætte fokus på at bryde de kønslige stereotyper i skoler og daginstitutioner. En refleksions- og handlingsbog. FOR DAGINSTITUTIONER Flere end to slags børn, en rapport, udgivet af Ligestillingsministeriet og udarbejdet af forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Rapporten består blandt andet af et review af nyere nordisk litteratur om køn i børnehaven og en mindre kvalitativ undersøgelse. SPØRGSMÅL TIL REFLEKSION - Får både drenge og piger mulighed for at opleve sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab? - Inddrages og opmuntres drenge og piger i lige høj grad til at være aktive og deltage i fællesskabet på varierende måder, eller sætter kønnet normer for måderne hvorpå hhv. drenge og piger kan deltage? - Hvordan udfordrer, opfordrer, støtter og anerkender vi både drenge og piger til at udvise sproglig kreativitet? - Giver vi både drenge og piger gode muligheder for at opleve glæde ved at bevæge sig? - Hvad laver vi når vi er i naturen? Udfordrer vi både pigernes og drengenes nysgerrighed og videbegær? Kilde: Flere end to slags børn. En rapport om køn og ligestilling i børnehaven, Ligestillingsministeriet, 2008 Rapporten følges op af to børnebøger Den dag da Rikke var Rasmus og Den dag da Frederik var Frida, der følger to børn der en dag vågner op med det modsatte køn, og beskriver hvilke forventninger og krav det efterfølgende udløser i både børnehaven og hjemmet. Endelig er der lavet en inspirationsguide til det pædagogiske arbejde med køn i daginstitutioner Børnehaver med Plads til PippiPrinser og PiratPrinsesser. Find det hele på FOR GRUNDSKOLEN Skolens bog om køn og ligestilling af Cecilie Nørgaard og Bonnie Vittrup Et undervisningsmateriale til brug på alle folkeskolens klassetrin. Temaerne er opdelt, så de passer til indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Bogen indeholder rollespil, forsøg, opgaver og forskellige eksempler på køn i populærkulturen, historien, kunsten og litteraturen. Brug din stemme af Cecilie Nørgaard og Bonnie Vittrup Et undervisningsmateriale, lavet i forbindelse med 100- årsfejringen af kvinders valgret i materialet er inddelt i tre niveauer, der passer til indskoling, mellemtrinnet og udskoling BLIK FOR KØN, DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
5 BLIK FOR KØN, DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
En bedre skole for drenge
En bedre skole for drenge Niels Egelund Mens kønsdebatten siden midten af 1800-tallet næsten udelukkende har drejet sig om pigers og kvinders dårligere stilling end mænds, har den gennem de sidste 30-40
Læs mereBlik for køn i pædagogisk praksis. Notat
Blik for køn i pædagogisk praksis Notat Blik for køn i pædagogisk praksis Notat 2009 Blik for køn i pædagogisk praksis 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA
Læs mereEn rigtig dreng kan også være en pige
En rigtig dreng kan også være en pige tema køn 30 BAKSPEJLET 09 Der er snævre rammer for hvordan drenge kan være drenge og piger kan være piger i de danske børnehaver. Det betyder at de børn der står lidt
Læs mereBørn, køn & identitet
Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om
Læs mereVelkommen til temadrøftelse om kønsligestilling på børne- og ungeområdet
Velkommen til temadrøftelse om kønsligestilling på børne- og ungeområdet Velkommen og rammesætning v/ Maria Sloth Hvilke fælles udfordringer har vi, og hvad gøres der allerede v/ Stinne Skammelsen Debat
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereIndholdsfortegnelse Indledning... 5. Problemformulering... 6. Metode... 7. Den biologiserende tilgang... 7. Den sociokulturelle tilgang...
Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Problemformulering... 6 Metode... 7 Den biologiserende tilgang... 7 Den sociokulturelle tilgang... 7 De fiktive figurer kategoriseringer... 8 Inklusion- og eksklusionsprocesser...
Læs mereVejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og
Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Forfattere: Lumi Zuleta og Zia Krohn. Redaktion:
Læs mereSKAL VI TALE OM KØN?
SKAL VI TALE OM KØN? Bogbind med blomster Det år jeg fyldte syv, begyndte jeg i første klasse. Det var også det år, jeg var klædt ud som cowboy til fastelavn. Jeg havde en rigtig cowboyhat på, en vest,
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereHånd og hoved i skolen
PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................
Læs mereLigestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt
Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til
Læs merePerspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013
Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning
Læs merePædagogfaglighed i fritid og skole
Pædagogfaglighed i fritid og skole Et inspirationshæfte til pædagoger, lærere, SFO- og skoleledere Pædagogfaglighed i fritid og skole // 1 Indhold Refleksionsredskab I samarbejdet med dine: Refleksionsredskab...2
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereAf sociolog og specialkonsulent Kenn Warming Institut for Menneskerettigheder
MANDEARBEJDE I KVINDEFAG Mænd finder deres egne veje i omsorgsfag Fredag den 8. juni 2018 Mænd er gode til at finde deres egen måde at være i traditionelle kvindejob som sygeplejersker og sosu'er. Det
Læs mereGuide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre
Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.
Læs mereInklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereArtikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC
Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med
Læs mereDansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder
1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og
Læs mereTale til samråd i Folketingets Ligestillingsudvalg om kvote 2 og drenge i uddannelsessystemet
Ligestillingsudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 26 Offentligt Tale til samråd i Folketingets Ligestillingsudvalg om kvote 2 og drenge i uddannelsessystemet Spørgsmål A stillet af Fatma Øktem (V) Vil ministrene
Læs mereBLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE
5.12.2013 BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE TALENTUDVIKLING SOSU - LUU KONFERENCE HVAD VIL I GIVE DE UNGE MED? INDTRYK FRA SKILLS 2013 Det rykkede! Engagement Søgende Åbenhed Mod Reflekterede Personlig udvikling
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereSkønt ligeløn oftest opfattes som et kvindekamp-sag, så går vejen til mere ligestilling i nogle tilfælde gennem en mand.
SKÆVT Det kræver en mand at få ligeløn Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Fredag den 9. marts 2018 Den mandlige tillidsrepræsentant er bedre end den kvindelige til at forhandle lokalaftaler om ligeløn med
Læs mereMålene for praktikken og hjælp til vejledning
Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der
Læs mereLærervejledning til tema om ensomhed
Lærervejledning til tema om ensomhed 1 ensomhed Lærervejledning til tema om ensomhed DR Skoles undervisningsmateriale om ensomhed er målrettet undervisningen i fagene dansk og klassens tid, 6.-9. klasse.
Læs mereIndholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Læs mereKomplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17
INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED
Læs merePædagogisk læreplan Hyllinge
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 EMA Personlige kompetencer / alsidig
Læs mereUddannelsesplan for PAU elever 2014
Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereLæreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.
1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt
Læs mereKL s dagtilbudskonference Onsdag d. 17. maj 2017
KL s dagtilbudskonference Onsdag d. 17. maj 2017 Rikke Voergård-Olesen Cand.mag. Pædagogik- og kulturstudier, Konsulent, normrefleksion i pædagogisk praksis Mail: voergaard@hotmail.com Tel: 6144 6144 Hvorfor
Læs mereRedaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris
Replique, 2. årgang 2012 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris Skriftet er sat med Book Antiqua, Myriad Pro Udgives af forlaget Munch & Lorenzen www.critique.ksaa.dk/replique
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereKønsidentitet i et psykologisk perspektiv. Temadag om køn og identitet
Kønsidentitet i et psykologisk perspektiv Temadag om køn og identitet Bio-psyko-social forståelses tilgang Dvs indvirkning af biologiske, psykologiske og sociale faktorer og samspil og gensidig påvirkning
Læs mereGRUNDLAG. for det fritids- og ungdomspædagogiske arbejde. Grundlaget indeholder konkrete mål, midler og metoder for det fritidsog ungdomspædagogiske
Grundlaget indeholder konkrete mål, midler og metoder for det fritidsog ungdomspædagogiske arbejde i Fredericia kommune 2017 GRUNDLAG for det fritids- og ungdomspædagogiske arbejde www.fredericia.dk 2
Læs mereTil underviseren. Formålet med Sex er Guds idé
Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne
Læs mereaugust 2009 Sygeplejerskeuddannelsen
Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem
Læs mereHøringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereAnbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet
Anbefalinger fra DSR og SLS Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning
Læs mereTrivselstimer 2015/2016:
0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs mereTemaer i de pædagogiske læreplaner
Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets
Læs mereINDSKOLING MED FOKUS PÅ TRIVSEL
INDSKOLING MED FOKUS PÅ TRIVSEL OM SKOLEN OG VORES VÆRDIER Om skolen Roskilde private Realskole rummer 350 elever, som undervises i et trygt og anerkendende miljø. Vi prioriterer først og fremmest elevernes
Læs mereDet ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen
Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren
Læs mereResume af 3 evalueringsrapporter
!1 Resume af 3 evalueringsrapporter - En forskningsbaseret evaluering af programaktiviteter i det landsdækkende projekt Ta fat om dansen, der er projektstyret af Dansehallerne og støttet af Nordea-fonden.
Læs mereFremtidens skole: Alle elever skal udfordres
Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereMænd, arbejdsmiljø og sikkerhed
Mænd, arbejdsmiljø og sikkerhed Claus D. Hansen, sociolog Center for Maskulinitetsforskning, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet Oplæg v. Ergonomiseminar 2016 Middelfart LIDT
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereDET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet
DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet Kortlægningens hovedresultater og anbefalinger Sex & Samfund præsenterer her resultaterne
Læs mereMotivation, værdier og optimisme
Motivation, værdier og optimisme AS3 2 Man kan definere ordet motivation som den mentale proces, der aktiverer vores handlinger, og som derfor har direkte indflydelse på vores resultater. Med andre ord
Læs mereVidenskab & Teknologi
Fremtiden tilhører de kreative LEGO Education Videnskab & Teknologi NYHED MAKER aktiviteter Her får du et undervisningsmateriale, der giver dine elever indsigt i, hvordan maskiner og mekanik fungerer.
Læs mere12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES AAU ALUMNIS MENTORPROGRAM AAU ALUMNI 1
12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES S MENTORPROGRAM 1 INDHOLD INDLEDNING... 3 KAPITEL 1: FORBEREDELSES.... 4 1.1 ROLLEN SOM MENTOR.... 5 1.2 ROLLEN SOM MENTEE... 6
Læs mereDANS, BEVÆGELSE OG KOREOGRAFI PÅ MELLEMTRINET
DE 7 K ER: Læringsdimensioner i, OG PÅ MELLEMTRINET En uge sammen med en professionel danser fra teatret Aaben Dans, hvor fokus er på at skabe og medskabe og finde glæde i den man er. Danseforløbet trækker
Læs mereForedrag. Fra Rollespilsakademiet. om Rollespil. Foto: Christian Frostholm, Christina Molbech
Foredrag om Rollespil Foto: Christian Frostholm, Christina Molbech Fra Rollespilsakademiet Lidt om OS Vores primære foredragsholder er Claus Raasted, der siden 2002 har holdt mere end 50 foredrag om rollespil
Læs mereAlle forældre og ansatte fra en institution, som er medlem af FOLA, deltager til medlemspris.
v/ann Elisabeth Knudsen, cand. mag i dansk og psykologi, hjerneforsker og forfatter. Esbjerg d. 7. marts 2012 kl. 19.00 til 21.00 Syddansk Universitet, Niels Bohrsvej 9-10, 6700 Esbjerg Hjerner udvikler
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereHøringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereTema Mål Metoder Handleplan
Pædagogisk læreplan for Skejby Vorrevang Dagtilbud På vej mod 6 år Tema Mål Metoder Handleplan Sociale kompetencer At etablere og fastholde venskaber. At indgå i samspil med andre. At handle i sociale
Læs mereElla og Hans Ehrenreich
Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs merePædagogisk læreplan Rollingen
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 TEMA LÆRINGSMÅL Hvad vil vi opnå ift.
Læs mereAPPROACHING INCLUSION
FORMÅL OG FOKUS Udforske lærere, interne- og eksterne ressourcepersoners arbejde og samarbejde og betydningen heraf for elevers mulige former for deltagelse i skolens læringsmiljøer Udvikle nye forståelser
Læs mereOpmærksomhedsbegrebets
Opmærksomhedsbegrebets historie Anders Kruse Ljungdalh Aarhus Universitetsforlag 1. Opmærksomhedsarbejdets ustyrlige genstand Det vanskeligste i verden er at styre sin opmærksomhed. Når man forsøger at
Læs merePersonlig udvikling: Er du Offer Olga eller Proaktive Pia?
Personlig udvikling: Er du Offer Olga eller Proaktive Pia? Tror du som de fleste andre, at det vil kræve 'helt vildt meget' at få mere overskud i dit liv? Det er ikke tilfældet, det er faktisk enkelt.
Læs mereOmrådet retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.
Uddannelsesplan for Modul 13 - Praktikperiode 3 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Palmeallé Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereØje for børnefællesskaber
Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs merePædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus
Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske
Læs mereSE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER
SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie
Læs mereWorkshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner
Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen
Læs mereFormål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Læs merePlan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole
Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereKVINDELIGE LEDERE ANNO 2016
KVINDELIGE LEDERE ANNO 2016 Forskelle og ligheder mellem kvindelige og mandlige lederes personlighed og adfærd Statisticsstudy Februar 2016 Udarbejdet af Nanna Bak Skytte og Helene Hoppe Revald Kvindelige
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereVELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE
Side 2 VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Børn er forskellige og de skal udfordres på forskellig måde. Det gør vi i s indskoling. Her er plads til alle, både når det gælder læring, og når det handler om at have
Læs merePædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.
Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål
Læs mereEn refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.
1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der
Læs mereDialogkort om skolens forældresamarbejde
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Dialogkort om skolens forældresamarbejde Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen
Læs mereVelkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Læs mereDER SKELNES MELLEM BIOLOGISK OG KULTURELT KØN LIDT OM KØN OG INKLUSION
DER SKELNES MELLEM BIOLOGISK OG KULTURELT KØN LIDT OM KØN OG INKLUSION HVORFOR ER DET VIGTIGT AT FÅ BÅDE MÆND OG KVINDER TIL AT VÆLGE AT STUDERE OG ARBEJDE INDENFOR STEM? I takt med udviklingen af nye
Læs mereIntroduktion til Sprogpakken
Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mere