NYE MEDIER NYE LÆRINGSSTRATEGIER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYE MEDIER NYE LÆRINGSSTRATEGIER"

Transkript

1 NYE MEDIER NYE LÆRINGSSTRATEGIER Roland Hachmann UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK UDVIKLING OG FORSKNING

2 Nye medier - nye læringsstrategier August Roland Hachmann University College Syddanmark Udvikling og Forskning

3 Indhold Indledning... 3 Formål og rammer for rapporten... 4 Rapportens vidensgrundlag... 4 Organisering og kommunikation i projektet... 5 Indsatsområder i projektperioden... 7 Anbefalinger... 9 Det pædagogiske læringscenter som et team af skolens ressourcepersoner... 9 Det pædagogiske læringscenterteam som tovholder og designer af handleplaner samt læringsstrategier i lokal skoleudvikling Det pædagogiske læringscenter som bindeled til eksterne samarbejdspartnere En strategisk udviklingsmodel Konkretisering af aktørroller i den konkrete strategi Afdækning af brugertyper og niveauer i forhold til den konkrete strategi Bruger Superbruger Didaktisk bruger Didaktisk superbruger Tiltag og indsatser i forhold til den konkrete strategi Fokus på brugeren Fokus på teknologier og læremidler Kulturopbygning ud fra den konkrete strategi Afslutning Litteratur

4 Indledning Læringscenteret har mange vigtige funktioner og skal mere end blot følge med; pædagogisk læringscenter må være på forkant, være opsøgende og udviklingsorienteret. Pædagogisk læringscenter skal have det store overblik og med fagmålene for de enkelte fag som udgangspunkt kunne motivere og inspirere. Gennem kollegavejledning skal læringscenteret kunne give lærerne overblik og inspirerende pædagogiske indspark i dagligdagen, og læringscenteret har ubestridt en helt central rolle i skolernes fremtidige itudvikling. Læringscenterteamet bør være fleksibelt sammensat og skal kunne inddrage de ressoursepersoner, der i forhold til skolens udvikling er brug for. (Christine Antorini om pædagogisk læringscenter, Andersen, 2011) På både lokalt og nationalt plan står folkeskolerne i en tid med store forandringer. Skolereformer, en national it-strategi og øget fokus på investering og brug af nye digitale læremidler udfordrer måden, hvorpå skolen tænker organisation, udvikling, læremiddelkultur, læring, kompetenceudvikling og undervisning. Der er brug for klare digitale strategier for, hvordan skolerne tager teknologierne til sig og får dem inddraget aktivt som en del af skolens undervisningsmiljø og læremiddelkultur. Det er denne centrale udfordring med at få skabt, implementeret og fastholdt udviklingskoncepter og strategier i folkeskolen, der er omdrejningspunktet i projektet Nye medier Nye læringsstrategier (NMNL). Projektet har til hensigt at gøre læringscenteret til en løftestang i forhold til skolens transformation fra den analoge til den digitale skole. Dette betyder, at læringscenteret placeres centralt i denne skoleudvikling og medvirker til udvikling af læringsstrategier i forhold til mediepædagogisk og didaktisk praksis, der skal formidles til skolens lærere. Projektet sigter mod at lave en national model for skoleudvikling, der løfter skolerne fra det analoge til det digitale, ved at arbejde med følgende udvalgte områder: 3 Ibøger og e-bøger Digitale læremidler Den interaktive tavle Sociale medier og videndeling Digital formidling og dialog Computeren som penalhus Projektet bygger oven på erfaringer fra projektet Fremtidens skolebibliotek og den dertilhørende evalueringsrapport Veje til fremtidens skolebibliotek (Hansen & Hachmann, 2011). Fremtidens skolebibliotek fokuserede især på læringscenterets interne udvikling med fokus på internt kompetenceløft ud fra arbejdet med Faghæfte 48 og arbejdet med en læringscenterdidaktik, der ser læringscenteret som værested, lærested og værksted i det analoge, såvel som i det digitale. Projektet fremkom med følgende anbefalinger: De nationale indsatser, fx arbejdet med den nye bekendtgørelse for skolebiblioteker og igangværende projekter støttet af Styrelsen for Bibiliotek og Medier 1 peger på, at læringscentrene i fremtiden skal bruges til andet og mere end formidling af bøger, film og andre læremidler. Læringscentrene skal undergå en transformation, så de i højere grad inddrages som et omdrejningspunkt for og udvikling og implementering af nye pædagogiske 1

5 praksisser, hvor nye digitale medier, nye undervisningsformer og digitale udviklingsstrategier står øverst på dagsordenen. Formål og rammer for rapporten Formålet med denne rapport er, med baggrund i opsamling af de erfaringer projektet NMNL har tilvejebragt, at formidle anbefalinger og en strategi, der kan bruges til inspiration af folkeskoleledere, læringscenterteams og andre, der har interesse i udvikling af praksisser med digitale medier som omdrejningspunkt i folkeskolen. Det betyder, at rapporten dels giver et overblik over projektets organisering og forløb, som et eksemplarisk eksempel på en måde at strukturere et udviklingsforløb på og dels at bidrage med et anslag til en samlet strategi for udvikling af praksisser med digitale medier for øje. Som procesevaluator på projektet har det været min opgave at observere forløbet og den udvikling, den enkelte skole har været igennem med deres projekter. Hvad er gjort? Hvad har haft positiv effekt? Hvilke udfordringer har der været? Hvad kunne med fordel været gjort anderledes? At beskrive processerne for hver enkelt deltagende skole rækker ud over denne rapports rammer, idet der til evalueringsarbejdet har været afsat 30 arbejdstimer, der ud over rapportskrivning også inkluderede observationer, deltagelse i webinars og bearbejdning af datamaterialet. 4 Derfor vil rapporten abstrahere fra underordnede detaljer og gennem formidling af en række anbefalinger og en strategisk udviklingsmodel, udlede de generelle ligheder og erfaringer, der er set i projektet. Det skal her understreges at nærværende projektrapport kan og bør indgå i den forståelsesramme, at den er det andet skridt i et trefaset projektforløb hvor: Første fase var projektet Fremtidens skolebibliotek Den tredje og afsluttende fase er projektet Vejledningskultur 2.0, der bliver afviklet og vil fokusere på at skabe en national vejledningsmodel Rapportens vidensgrundlag Sammen med erfaringer fra det tidligere projekt bygges indholdet i rapporten på komparative analyser af forskellige observationer, videodokumentationer og et større skriftligt empirisk materiale. Den ene del af observationerne er foretaget ved face-to-face seminarer, hvor alle implicerede projektdeltagere har været fysisk til stede. Den anden del af observationerne er foretaget som deltager i webinars, hvor medarbejdere fra CFU og læringscentermedarbejdere fra projektskolerne har haft virtuelle møder via konferencesystemet Adobe Connect. Projektet har derved affødt et omfattende datamateriale i form af videooptagelser (fra Adobe Connect webinars), skriftlige tekster, tekstbaserede dialoger. Disse materialer er omhyggeligt og fortløbende lagret, systematiseret og gjort tilgængelig via et lukket konferencesystem i First Class (SkoleKom).

6 Figur 1: Eksempel på projektets konference på First Class Organisering og kommunikation i projektet I nedenstående oversigt dannes et overblik over de folkeskoler og konsulenter der deltog i projektet. Skolerne blev primært repræsenteret af skolebibliotekarer, men også it-vejledere deltog i projektet. Deltagende skoler 5 Brundlundskolen, Aabenraa Nydamskolen, Sønderborg Broager Skole, Broager Hørup Centralskole, Sydals Tønder Grundskole, Tønder Skærbæk Distriktsskole, Skærbæk Sønder Otting Skole, Haderslev Skolen ved Stadion, Haderslev Østerbyskolen, Vejen Gredstedbro Skole, Gredstedbro Sønderrisskolen, Esbjerg Nordre Skole, Bramming Valdemarskolen, Ribe Center for undervisningsmidler, UC Syddanmark Jan Brauer, Projektkoordinatior Kenneth Reimer, konsulent Claudia Jans, konsulent Dorthe Eriksen, konsulent Figur 2. Oversigt over deltagere i projektet Projektet var ramme om forskellige aktiviteter, herunder to faglige seminarer, fire faglige webinarer og en afsluttende konference. Mellem hver mødeaktivitet lå praksisperioder, hvor de deltagende læringscentre arbejdede med forskellige strategier og projekter, der knyttede sig til deres skole og ikke mindst deres praksis i læringscentereret. Strategierne blev udtænkt af deltagerne selv, med input og vejledning fra projektets konsulenter.

7 Følgende oversigt skitserer projektforløbet: Opstartsseminar (august 2012) Faglige input vedr.: Læringsstrategier og den nationale it-strategi I- og e-bøger Den interaktive tavle i skolen Digitale læremidler begrebsafklaring Webinar #1 (oktober 2012) Opsamling, vejledning og videndeling på første periode i arbejdet med det udvalgte tema Webinar #2 (december 2012) Opsamling, vejledning og videndeling på anden periode i arbejdet med det udvalgte tema Midtvejsseminar (januar 2013) Læringsstrategier i forhold til den interaktive tavle samt sociale medier og videndeling digital formidling og dialog computeren som penalhus Webinar #3 (marts 2013) Opsamling, vejledning og videndeling på tredje periode i arbejdet med det udvalgte tema Webinar #4 (maj 2013) Opsamling, vejledning og videndeling på fjerde periode i arbejdet med det udvalgte tema og forberedelse til den afsluttende konference Afsluttende Konference (juni 2013) Alle projektets deltagende skoler fremlægger deres projekter for eksterne aktører på området Figur 3. Oversigt over projektforløbet 6 Som det fremgår af figur 3 indeholdt seminarerne primært fagligt input med relevante oplægsholdere og workshops, hvor deltagerne stiftede bekendtskab med nye teknologier og digitale læremidler. Derudover blev der på seminarerne skabt mulighed for face-to-face videndeling mellem deltagerne, gennem statusbeskrivelser og præsentationer af resultater fra deres praksis. Desuden var seminarerne omdrejningspunkt for udvikling af handleplaner og aftaler for de efterfølgende afprøvningsperioder ude på skolerne. For en mere detaljeret oversigt se bilag 1 og 2. Webinarerne, der var onlinemøder via konferencesystemet Adobe Connect, blev brugt til statusbeskrivelser for det igangværende arbejde og vejledning i forhold til pædagogiske udfordringer. Møderne blev holdt korte og fokus var progression i læringsstrategierne, som den enkelte skole arbejdede med. Webinarerne blev optaget og senere lagt på projektets fælles kommunikationsplatform First Class og kunne derfor bruges til at sprede og videndele erfaringerne fra den enkelte skole til resten af de deltagende læringscentre i projektet.

8 Figur 4: Eksempel på et webinarmøde i Adobe Connect En ekstern webportal blev af CFU brugt som kanal til spredning af erfaringer, informationer og faglig input til eksterne interessenter og kan findes på De, i projektet deltagende læringscentre, var forpligtet på at deltage med to ugentlige timer til afprøvningsdelen inklusiv deltagelse i webinarerne. Indsatsområder i projektperioden 7 På baggrund af de to seminarer valgte de enkelte projektskoler forskellige områder, der særligt kunne være interessante for dem at arbejde med ud fra de udvalgte områder på side 3. På seminarerne var der god mulighed for faglig sparring med kollegaer og de tilknyttede mediekonsulenter, der var til stede. De forskellige arbejdsområder medførte, at deltagerne skulle have fokus på forskellige kategorier inden for udviklingen af strategier. Nogle havde fokus på kompetenceudvikling af kollegaer, andre på undersøgelse eller udvikling af skolens kultur. For at skabe overblik opdeles de strategiske områder, skolerne har arbejdet på gennem forløbet, i fire overordnede kategorier: Kompetenceudvikling, kvalificering og implementering af ikke-didaktiske læremidler Kompetenceudvikling, kvalificering og implementering af didaktiske læremidler IWB i undervisningen Ipads og arbejdsrum potentialer i matematikundervisningen E-bogen i litteraturundervisningen ipads til læseudfordrede elever CLIO online som læremiddel i udskolingen Dansk.gyldendal.dk potentialer i undervisningen Integrering af Mingoville i engelskundervisningen Integrering af Matematikfessor.dk i matematikundervisningen

9 Afdækning og undersøgelser af skolens læremiddelkultur Skoleudvikling og intern udvikling af læringscenteret Undersøgelse vedr. brugen af Skoletube.dk som del af skolens læremiddelkultur i fagene Afdækning af skolens brug og kultur omkring online portaler og programmer Ibogens potentialer og brug Skoleblogs som læringscenterets portal Den digitale sti - QR-koder med inspiration til lærerne som en del af den fysiske indretning i læringscenteret Iscenesættelse af læringscenteret som omdrejningspunkt for pædagogisk udvikling Digtalpatrulje.dk Elever som superbrugere Figur 5: Oversigt over indsatsområder på skolerne Det er ikke alle skoler, der har beskæftiget sig med alle fire kategorier, men har derimod haft særligt fokus på et eller to områder. De fleste projekter har taget udgangspunkt i et konkret læremiddel. Læringscenteret har som konsekvens af det valgte læremiddel haft brug for at afdække og undersøge den eksisterende praksis, samt analysere læremidlet for at kunne udtænke og udarbejde en strategi for implementeringen. Projektet har bygget på en forestilling om at læringscenteret er en enhed af ressourcepersoner, der på pædagogiske, didaktiske og teknologiske niveauer kan formidle brugen af digitale medier og læremidler. Denne forestilling funderes blandt andet på Fælles Mål for Dansk, (UVM, 2009), hvor skolebiblioteket beskrives som et videnscenter, der dels har overblik over alle typer af læremidler og kan inspirere og vejlede elever og lærere i forhold omsætning af Fælles Mål, herunder også Faghæfte 48 (UVM, 2010), til praksis. 8 Jens Jørgen Hansen synliggør ovenstående forestilling om læringcenterets nye rolle ved at opstille en model for læringscenterets fire formidlingsopgaver (Hansen, 2010): Læremidler i praksis Kursusformidling Hvad er læremidlets potentiale i praksis? Vejledning Hvordan løser brugeren sit problem? Læremiddeldesign Pædagogiske opgaver Info-formidling Hvilke læremidler findes, hvordan kan de systematiseres og hvordan gives adgang til dem? Best-practice-formidling Hvilke erfaringer har brugere med læremidler til løsning af pædagogiske opgaver? Læremidler i teori Figur 6: Model for læringscentrets formidlingsopgaver

10 Ydermere karakteriseres skolebibliotekaren som en medarbejder, der typisk står uden for praksis, men har et innovativt blik på læremidlers pædagogiske potentialer og har et fagsprog og en viden om læremidlers funktioner i undervisning, læring og skoleudvikling. Projektet har vist, at deltagerne i høj grad udfylder disse funktioner (Hansen, 2010, s ). Projektet har i praksis vist, at det ikke alene er nok at have viden om læremidlets funktioner i forhold til i undervisning, læring og skolekultur, men at læringscentermedarbejdere også må besidde kompetencer inden for undersøgelser af skolekulturen på et organisatorisk niveau. Fx afdækning af brugere, værdier, procedure, fagkultur og ledelsesstrategier. Anbefalinger Læringscenteret er skolens hjerte, der kitter leg, læring og undervisning sammen både for elever, lærere, pædagoger og andre fagpersoner i børnenes hverdag og som et sted hvor man hele tiden udvikler ny viden om læringsmetoder. (Antorini, 2013) Følgende anbefalinger er opstået på baggrund af en samlet vurdering af projektets resultater og observerede samtaler via webinarsessionerne mellem projektets konsulenter og læringscentermedarbejderne, samt formelle og uformelle samtaler med deltagerne til seminarerne. Som nævnt, i afsnittet Rapportens vidensgrundlag (s. 4), er der tale om abstraktion og derfor ikke udtryk for en enkelt case eller observation og den detaljerigdom, der præger et sådant forløb. Det pædagogiske læringscenter som et team af skolens ressourcepersoner Det pædagogiske læringscenter skal imødekomme mange behov og udfordringer fra såvel kollegaer, elever, ledelsen og eksterne samarbejdspartnere. Områder som faglig læsning, digitale læremidler i undervisningen, implementering af nye teknologier, nye arbejdsformer og kulturformidling kræver en bred vifte af viden, færdigheder og kompetencer. Den traditionelle skolebibliotekarfunktion er ikke tilstrækkelig til at dække disse behov. Derfor bør det pædagogiske læringscenter ses som en enhed af ressourcepersoner, der kan byde ind på forskellige opgaver med netop deres faglige ekspertviden. Disse ressourcepersoner kan ud over skolebibliotekaren fx være it-vejlederen, læsevejlederen, matematikvejlederen, specialpædagogisk vejleder, fagudvalgsrepræsentanter og ledelse. 9 Disse ressourcepersoner kan med deres ekspertviden indgå i ad hoc-grupper, der løbende varetager de opgaver, skolen står overfor. Desuden er der potentiale for at skolens interne videndeling fremmes, idet ressourcepersonerne tager nøgleviden og inspiration med tilbage til deres fagkollegaer. Der vil således være tale om at læringscenteret har en koordinerende vidensfunktion, med overblik over, hvem der ved hvad. Ressourcepersonerne har, ud over deres fag-faglige ekspertviden, også et didaktisk overskud. Dette gør dem til didaktiske superbrugere, der, ud over formidling af ressourcer og lærermidler, også kan virke som kreativ inspiration på den didaktiske dimension.

11 Det pædagogiske læringscenterteam som tovholder og designer af handleplaner samt læringsstrategier i lokal skoleudvikling Det pædagogiske læringscenter bør i højere grad ses som sparringspartner og som ledelsesunderstøttende funktion i den pædagogiske skoleudvikling. Fremtidens pædagogiske læringscenter rummer kompetencer, der ud over afprøvning, support og faglig vejledning, også rummer undersøgelseskompetencer og udviklingskompetencer. Dette gør det pædagogiske læringscenter til en metafunktion på skolen, der dels spotter områder, hvor der er brug for udvikling og dels udvikler og gennemfører tiltag, der løfter disse områder på skolen. Det kan være implementering af nye digitale læremidler til bestemte elevgrupper, kompetenceudvikling af lærerne eller opbygningen af it- og mediestrategier for hele skolen. Læringscenteret bør derfor ses som en sparringspartner og tovholder på udviklingsprojekter, der gennem dialog med ledelse og kollegaer ønskes gennemført. Hertil hører designs af læringsstrategier, handleplaner og udviklingsmodeller, der danner rammerne om sådanne processer. Det pædagogiske læringscenter som bindeled til eksterne samarbejdspartnere Fremtidens pædagogiske læringscenter bør, udover sin lokale forankring i skolen, også ses som skolens repræsentant i samarbejde med eksterne institutioner og i samarbejde med nationale tiltag. Læringscenteret vil dermed ikke være bundet til at være et fysisk eller virtuelt rum, tilknyttet den enkelte skole, men vil også være tilbud og læringskontekster, der ligger uden for skolen fx museer, folkebiblioteker, andre uddannelsesinstitutioner og kulturcentre. 10 Derudover kan læringscenteret være omdrejningspunkt for lokale og nationale tiltag, der skaber rammer omkring elevernes læring. Tiltag som digitale patruljer 2, 3, 4, kan med udgangspunkt i læringscenteret som organiserings- og bindeled gennemføres på skolerne. En strategisk udviklingsmodel Læringscentrenes arbejde med de fire kategorier i ovenstående figur 5, har gennem projektforløbet affødt nogle generelle betragtninger, der her samles til en strategisk udviklingsmodel, Figur 7 (s. 11). Den strategiske udviklingsodel er dermed både resultatet af de strategier, det enkelte læringscenter har arbejdet ud fra, de erfaringer deltagerne har gjort undervejs i processen og et organisationsteoretisk perspektiv på udvikling. Den strategiske udviklingsmodel er inddelt i fire faser, hvor den enkelte fase afspejler en eller flere processer. Nogle af faserne indeholder undersøgelses- og designprocesser og andre er rettet mod tiltag og gennemførelse. Skolerne arbejder med forskellige områder og er forskellige steder i deres udvikling. Modellens faser kan derfor både ses i en progression med en bestemt rækkefølge, men man kan også 2 Ministeriet for Børn og Undervisning støtter Danske Skolelever med kroner til at oprette digitale patruljer med it-superbrugerelever i folkeskolen i BUSTER er Danmarks største filmfestival for børn og unge mellem 3-16 år. 4 Avisen i undervisningen er danske avisers fælles tilbud til undervisningsverdenen, der afholdes hvert år med bl.a Nyhedsugen i uge

12 bruge faserne individuelt som særlige fokusområder. Dette afhænger af, om der på skolen allerede ligger et forarbejde i form af brugerundersøgelser, tiltag osv. eller om man starter på helt nye tiltag, hvor der ikke ligger noget forarbejde. Konkretisering af aktørroller Afdækning af brugertyper og - niveauer Opbygning af kultur Tiltag og indsatser Figur 7. Model for skoleudvikling og læringsstrategier I det følgende vil de enkelte faser blive uddybet. I beskrivelsen af faserne vil der bl.a. indgå nogle værktøjsmodeller som læringscenteret kan bruge i det konkrete arbejde ude på skolerne. 11 Modellen er en arbejdsmodel, der tager afsæt i, at der er formuleret et ønske eller et behov for udvikling. Sådanne ønsker eller behov kan være store eller små. Det kunne fx være implementeringen af ipads på skolen, øget brug af den interaktive tavle i undervisningen, udarbejdelse af mediehandleplaner, brug af mobiltelefoner i naturfagsundervisningen, ibogen som afløser for den fysiske bog osv. Modellen er ikke rettet mod en specifik teknologi eller udvikling, men er overordnede retningslinjer, der bør tilpasses lokalt på den enkelte skole.

13 Konkretisering af aktørroller i den konkrete strategi Figur 8: Model for aktørroller i en strategisk udviklingsmodel I den første fase af modellen skal der udarbejdes en oversigt over, hvilke ressourcepersoner skolen har til rådighed og som kan inddrages i strategien. Det kan være engagerede elever og lærere, der kan skubbe processen frem, fagpersoner der kan bidrage med særlige kompetencer, ledelsen osv.det gælder i denne fase altså om at afdække ressourcer i forhold til den konkrete udvikling, der ønskes. Ledelsen kan sammen med medarbejderne på skolen stille spørgsmålet: 12 I den bedste af alle verdener, hvor vil vi så gerne hen og hvem kan hjælpe os med dette? På samme tid er arbejdet i denne fase med til at få afgrænset de enkelte personers arbejdsopgaver og ansvarsområder i forhold til hinanden. Således er der helt klare linjer for, hvem der gør hvad, hvem der kommunikerer med hvem og hvem der har ansvar for de enkelte tiltag og faser i processen. Erfaringer fra projektet viser, at det er vigtigt, at få dette konkretiseret og skriftliggjort. Nedenstående tabel er et eksempel på, hvordan ressourcer og opgaver kunne fastholdes skriftligt. Udviklingsprojektets titel Ønske/ behov Profil/ ressourceperson Opgave/ resultat/ansvar Samarbejdsflader Deadlines/tidsramme Ressourcer Profil/ ressourceperson Opgave/ resultat/ansvar Samarbejdsflader Deadlines/tidsramme Ressourcer Figur 9: Skema tilkonkretisering af aktørroller og afgrænsning af arbejdsområder

14 Det kan virke som en banal øvelse, men udviklingsprojekter kan blive uigennemskuelige, hvis der ikke er klare aftaler om ansvarsfordeling, gennemsigtige mål og en struktur, der kan styres efter. Afdækning af brugertyper og niveauer i forhold til den konkrete strategi Alle skoler, lærere, klasser og elever er forskellige fra hinanden, og derfor vil one fits all løsninger ofte medføre dårlige resultater. Lige som det gælder om at differentiere i undervisningen, bør udviklingsprocesser og strategier også tilpasses og differentieres, således at den nærmeste udviklingszone for den enkelte brugergruppe defineres og udfordres. Anden fase i modellen lægger derfor op til, at læringscenteret afdækker hvilke typer af brugere de har på skolen og hvor (fx hvilket teknisk eller didaktisk niveau) disse befinder sig på i forhold til den konkrete strategi eller nye tiltag på skolen. Resultaterne af en sådan brugerundersøgelse skal lægge op til, at der udarbejdes differentierede forløb for grupper af brugere og i enkelte tilfælde også individuelle forløb for brugere, der enten har brug for ekstra hjælp eller kan udfordres til at være frontløbere for deres kollegaer. Når læringscenteret fx har fokus på lærerne, kan en brugertype og niveau inddeles i fire grundlæggende typer (Binderup, 2013): 13 Figur 10. Afdækning af brugere I den følgende beskrivelse er ipaden brugt som et eksempel på en teknologi, da den har været i spil i en del af de involverede udviklingsprojekter. Bruger På dette niveau er læreren i stand til at udøve de mest basale funktioner i en ipad, som fx: tænde og slukke gesture-funktioner (fx pinch og swipe med forskellige fingere)

15 åbning og lukning af apps opdateringer af apps Læreren er dermed i stand til at betjene teknologien på et basisniveau, der biddrager med nogle smarte værktøjer til i undervisningen. Superbruger På dette niveau er læreren i stand til at bruge de mere avancerede funktioner i en ipad. Det kunne fx være: screenshot funktionen opsplitning af keyboardet oplæsefunktion På dette niveau vil læreren også være kreativ i brugen og kombinationen af de apps, der bruges. Fx måder at få indhold fra en app over i en anden eller kombinere indhold i en helt tredje app. De mest almindelige tekniske løsninger kan løses og læreren er på dette niveau ikke afhængig af hjælp på den tekniske front. Didaktisk bruger Den didaktiske bruger har fokus på, hvordan fx en ipad og apps kan understøtte den planlagte undervisningsaktivitet med elevernes læring som formål. Hvor brugeren eller superbrugeren har fokus på teknikken, er der her fokus på den pædagogiske anvendelse. Hvilke funktioner og apps kan bruges i forhold til bestemte faglige undervisningsaktiviteter og læringsmål? Det kunne fx være brug af ibøger og e-bøger i undervisningen eller videodokumentationer i naturfagsundervisningen. Den didaktiske bruger er dog ofte karakteriseret ved at omsætte læremidlets tiltænkte intention direkte, således som det foreskrives fra forfatterene eller producentens side. Dette kunne fx være formuleret i en lærervejledning eller produktbeskrivelse. Der er dermed ikke en kritisk stillingtagen til opgaver, aktiviteter eller pædagogiske intentioner og heller ikke nogen form for redidaktisering af læremidlet. 14 Didaktisk superbruger Den didaktiske superbruger har den tekniske kunnen som superbrugeren, men er også i stand til at være didaktisk kreativ med teknologierne. Den didaktiske superbruger er dermed kendetegnet ved at redidaktisere og designe egne forløb og læringsmål i stedet for udelukkendeat gøre det, der fx var tilsigtet fra producenten af et læremiddel. Et eksempel kunne være en lærer, der i natur/teknik laver et QRkode-løb i skoven. Eleverne har deres ipads eller mobiler med og kan scanne koderne. Bag koderne gemmer sig det læringsindhold de skal bruge, for at kunne løse deres opgave. Det kunne fx være, at lave en faglig e-bog om dyrelivet på skovbunden, med billeder og video som dokumentation. Der er således designet et læringsforløb, hvor eleverne bevæger sig ud i et autentisk læringsmiljø, bruger teknologien som middel til videnstilegnelse og undersøgelser. Ligeledes producerer eleverne, ved hjælp af teknologien, et kreativt fagligt produkt, der efterfølgende kan evalueres i forhold til læringsmål. Den didaktiske superbruger er karakteriseret ved ikke at lade konventioner styre den pædagogiske praksis, men opstiller mål og tilpasser egnede teknologier og ressourcer, der

16 imødekommer disse bedst muligt. Den didaktiske superbruger går dermed fra at sige: Her har vi en ipad, hvad kan vi så nu? til at sige Jeg vil gerne, hvilken teknologi/læremiddel egner sig bedst..? De fire brugertyper er ikke statiske og beskriver kun overordnede karakteristika. Man kan som lærer eller som medarbejder i læringscenteret have forskellige niveauer i forhold til forskellige læremidler og teknologier. Derfor bør læreren heller ikke fastholdes i en af typologierne, men derimod skal disse bruges som retningslinjer for, hvilke tiltag og indsatser der skal gøres for, at hjælpe brugeren videre i processen. Læringscentermedarbejdere vil ofte blive anset som didaktiske superbrugere, idet der er en forventning om, at de i kraft af uddannelse og funktion både ser på lærermidler og teknologierne som redskaber og samtidig har det didaktiske overskud til at udvikle praksis. Tiltag og indsatser i forhold til den konkrete strategi Der er forskellige typer af tiltag, der skal gøres i forhold til forskellige processer og strategier. I projektet Nye medier nye læringsstrategier var fokus især på kompetenceudvikling og læringspotentialer i forskellige læremidler og teknologier, hvilket vil afspejle det fokus, der er på tiltag og indsatser i det følgende. Når der er fokus på kompetenceudvikling med henblik på implementering af teknologier og læremidler, giver det god mening dels at se på brugeren, hvilke tiltag der skal gøres her og hvilke potentialer teknologien rummer i forhold til læreprocesser og læringsaktiviteter. Fokus på brugeren 15 Ud fra brugerundersøgelsen anvendes denne fase til at planlægge de tiltag, der skal gøres i forhold til den overordnede strategi. Til dette kan nedenstående model (figur 11) anvendes. Modellen er inspireret af TPACK modellen (Mishra & Köhler, 2006), der i sin oprindelige form fokuserer på de former for viden, der kræves af en lærer for effektivt at inddrage teknologier i et pædagogisk læringsmiljø. Modellen kan her bruges som udgangspunkt for en didaktisk planlægning af tiltag, der imødekommer brugergruppen eller brugeren på et individuelt niveau og som ikke alene har fokus på viden, men i lige så høj grad brugen af denne viden i praksis. Teknisk viden Læremiddelfaglig viden mediedidaktisk viden Faglig viden Pædagogisk viden Fagdidaktisk viden Figur 11: Vidensdomæner inspireret af TPACK

17 Modellen er bygget op med seks vidensdomæner. Tre af vidensdomænerne rummer en almen og grundlæggende viden inden for det faglige, det pædagogiske og det tekniske. De sidste tre domæner, læremiddelfaglig viden, fagdidaktisk viden og mediedidaktisk viden er krydsfelter, der blander de grundlæggende vidensdomæner med undervisningen og læringen som fokus. Alle seks domæner bør være til stede, når læreren planlægger og gennemfører it- og mediebaseret undervisning og gennem brugen af modellen vil der, i kombination med brugerundersøgelsen, kunne laves handleplaner for kompetenceudvikling, der er specielt tilrettelagte og differentierede efter brugernes behov. Der vil kunne spørges didaktisk ind til det enkelte domæne i forhold til brugerne og gennem forskellige tiltag sikres at viden og kompetencer er på plads i forhold til implementeringen af den nye strategi. Grafisk kunne processen se således ud: BRUGER- TYPE VIDENS- DOMÆNE BEHOV TILTAG RESULTAT NY BRUGER- TYPE Figur 12: Handlingsplan for kompetenceløft Ofte vil brugertypen også sige noget om, hvilke vidensdomæner, der er dækket tilstrækkeligt ind hos den pågældende bruger. Fx vil superbrugeren have en solid viden om det tekniske og der vil ikke her skulle gøres særlige tiltag. Derimod kan der være behov for at tilrettelægge bestemte tiltag for den pågældende lærer(gruppe), der underbygger en mediedidaktik, med fokus på læringsprocesserne hos eleverne. Tiltag kunne i denne sammenhæng være vejledning, spotkurser, tilrettelæggelse af selvstudieforløb osv. Resultaterne kan efterfølgende evalueres og enten munde ud i yderligere tiltag eller at brugeren har nået det ønskede mål i forhold til strategien. I nogle tilfælde vil brugeren efter en sådan proces også befinde sig på et nyt brugerniveau i forhold til det ønskede mål og en handleplan er derfor altid dynamisk og skal tilrettes undervejs i processen. 16 Fokus på teknologier og læremidler Som en del af projektet blev der sat fokus på SAMR-modellen (Puentedura, 2013). SAMRmodellen er bl.a. tænkt som en refleksionsmodel til undervisere, der bruger forskellige teknologier i undervisningen. Modellen skal støtte læreren i at vurdere, i hvor høj grad brugen af teknologien lever op til lærerens mål med undervisningen og elevernes læring: Sættes der blot strøm til den eksisterende undervisning (substitution), eller transformerer teknologien den eksisterende undervisningspraksis (redefinering)? Modellen synliggør teknologiernes potentielle brug og afspejler hvorledes praksis og læringsprocesser ændres, når teknologien sættes i spil.

18 Figur 13: SAMR-modellen egen tilvirkning 17 Substitution (erstatning) Denne kategorisering kan bedst betegnes som det at sætte strøm til undervisningen. Grundlæggende forandres intet ved praksis. Hvor der før blev skrevet i kladdehæftet, skrives der nu på pc. Hvor vi før læste i en lærebog, er bogen nu en e-bog på en tablet, men den bliver brugt, som vi ville bruge en bog i papirform. Teknologien har altså ikke nogen betydning for læringen eller aktiviteter. Augmentation (udvidelse) Denne kategori kan bedst betegnes som at arbejde smartere. Når teknologierne har nogle funktioner, der gør tingene nemmere, kan de betegnes som udvidende i forhold til den eksisterende praksis. For eksempel kan annoteringsfunktioner, copy/paste, hurtigsøgning og formateringsfunktioner bidrage til, at vi gør noget hurtigere og måske mere fleksibelt. Men heller ikke dette forandrer grundlæggende undervisningen. Modificering (ændring) Denne kategori kan beskrives ved, at den ændrer dele af den eksisterende praksis. Det kunne være i forbindelse med et blended learning-forløb, hvor dele af undervisningsaktiviteterne er baseret på digitale platforme, og dele af undervisningen baseres på fysisk tilstedeværelsesundervisning. Det kunne for eksempel være, at der i undervisningen inddrages en online undervisningsportal eller et onlineværktøj, som en del af undervisningsaktiviteterne.

19 For eksempel, at boganmeldelsen laves som en online-tegneserie eller som en lydfil, der sendes til læreren. Der tilføres altså nye aktiviteter og teknologier i undervisningen, der ved at veksle mellem det virtuelle og det fysiske ændrer ved den eksisterende praksis. Herigennem kan tilgangen, bearbejdningen og vidensproduktionen gøres mere fleksibel og differentieret. Redefinering (omskabelse) Denne kategori kan beskrives som ud af boksen. Den ændrer grundlæggende den eksisterende læringsproces ved at gøre den afhængig af teknologien. Med andre ord forandrer teknologien praksis så grundlæggende, at den ikke lader sig gennemføre uden. Det kunne for eksempel være inddragelsen af virtuelle verdener som Second Life, brugen af QR-koder som poster i et fagligt orienteringsløb, synkron kollaboration i GoogleDocs, videokonferencer/webinars via Skype eller livestreaming på internettet via Bambuser. Aktiviteterne er afhængige af teknologien, men på samme tid åbner teknologien også for muligheder og læringstilgange, der ikke før var til stede. Derfor medfører redefinering også, at opnåelsen af de faglige læringsmål bør gentænkes ud fra de nye muligheder (Carlsen & Hachmann, 2013). Selv om ipaden er gennemgående eksempel i modellen, henvender denne sig ikke mod en bestemt type af teknologi, men favner alle typer af teknologier og medier. Det væsentlige er, at teknologien ikke isoleret set rummer potentialer, men derimod den didaktiske brug af teknologien, der forandrer praksis. Dette afspejles ved, at mange teknologier har potentialer, der placerer dem flere steder i modellen alt efter brug og iscenesættelse i læringsaktiviteterne. 18 Kulturopbygning ud fra den konkrete strategi Som den sidste del af processen gælder det for skolens ledelse, ansatte og læringscentermedarbejderne at holde gryden i kog. Der er behov for, at der opbygges en kultur omkring den nye strategi, der gør brugerne trygge, motiverede og kreative samt på en synlig måde fastholder indholdet og målet med strategien. Der er mange forskellige måder og tilgange at opdyrke en sådan kultur på, en af dem er at få etableret en vejledningskultur, der gør det legitimt at søge hjælp og vejledning hos fx læringscenteret. Erfaringer viser også, at ledelsen bør være meget tydelige og sørge for, at strategien ikke glider ud på et sidespor med tiden. En måde at undgå dette på er, langsigtet, at følge op med begivenheder, der lader lærerne fremlægge for hindanden, videndele praksiserfaringer, uddannelse og ikke mindst rutiner i hverdagen, således at strategien ikke bliver noget eksplicit der gøres engang imellem. I det afsluttende projekt Vejledningskultur 2.0, placeres læringscenteret i en central rolle i skolens transformation fra den analoge til den digitale skole. Projektet har fokus på at skabe en national vejledningsmodel, som baserer sig på en vejledningskultur, der har sit afsæt i en bred mediebaseret kulturforståelse. Netop en vejledningskultur kan være et element i en kulturopbygning omkring en strategi, da der herigennem skabes grobund for kontinuerlig opkvalificering, vidensspredning og supervision. Det er en lang og sej proces at opbygge en vejledningskultur og i projektet har

20 flere deltagere berettet om udfordringer med at få kollegaerne til at komme til dem for at få sparring og vejledning. Projektet har dog også vist, at der gradvist fremkommer en accept og interesse for faglig sparring mellem undervisere og læringscenter, i takt med en målrettet indsats på området. Afslutning Målet med projektet NMNL var at skabe en national model for skoleudvikling, der fokuserer på overgangen fra den analoge til den digitale skole. Overgangen fra den analoge til den digitale skole kan bl.a. beskrives som konsekvens af en teknologisk udvikling, der medfører muligheder for nye læringsmiljøer og læringsformer (Hansen, 2010). Overgangen kræver, at skolerne omstiller og udvikler sig på flere områder. Det gælder fx brugen og implementeringen af digitale enheder, nye praksisformer der udnytter de hurtige og dynamiske tilgange til informationer og indhold og ikke mindst udviklingen af innovative læringsmiljøer, der stimulerer eleverne og afspejler de mekanismer, der er på spil i det 21. århundredes samfund. På den ene side må skolerne udvikle en didaktik, der bl.a. kendetegnes ved at inddrage både lærer- og elevgenererede designs en didaktik 2.0 (Christiansen & Gynther, 2010) og på den anden side må skolerne også udvikle strategier, der skaber rammer og miljøer for, at eleverne udvikler de kompetencer, de får brug for i det 21. århundrede (Ananiadou & Claro, 2009). Der findes ingen entydige løsninger på disse udfordringer og skolerne er ikke lige langt i forhold til udvikling og implementering af it-startegier, mediehandleplaner og digitale læringsstrategier. Det kræver villighed, vedholdenhed og kreativ tænkning at få udarbejdet strategier, der holder til den konstante forandring, der er blevet et grundvilkår i samfundet og undervisningssektoren. 19 Projektet Nye Medier Nye Læringsstrategier har for de deltagende skoler virket som katalysator for at tænke strategisk og udviklingsorienteret og har bragt mange gode processer og resultater med sig. Projektet har understreget vigtigheden i og fordele ved, at lade læringscenteret agere som en udviklingsorienteret enhed af tekniske, faglige og didaktiske ressourcepersoner. Projektets resultater har antydet, at det på lang sigt kan vise sig som en god investering for skolernes ledelser, at tænke kreativt i ressourcetildelingen til de varetagende funktioner i hverdagen Fx forestillingen om at samle en række ressourcer som læsevejledningsfunktion, it-vejledning, fagudvalgsarbejde, matematikvejledningsfunktion, skolebibliotekarfunktion, specialpædagogiske ressourcer til et læringscenterteam, der tildeles ressourcer og opgaver som skal løses? Det ville derefter være op til læringscenterteamet af fordele opgaver og ressourcer efter kompetencer og faglig viden. Eller ville man, for at synliggøre læringscenterets ledelsesunderstøttende funktion, kunne forestille sig en repræsentant fra ledelsen som en del af læringscenterteamet eller omvendt? Der er ingen tvivl om at læringscenteret for en større betydning for skolens pædagogiske udvikling i fremtiden. Med en ny skolebibliotekar uddannelse på vej, der iscenesætter skolebibliotekaren som læringsvejleder (Rasmussen, 2012), der på et didaktisk grundlag skal

Citation for pulished version (APA): Hachmann, R. (2013). Nye medier nye læringsstrategier. Haderslev: University College Syddanmark.

Citation for pulished version (APA): Hachmann, R. (2013). Nye medier nye læringsstrategier. Haderslev: University College Syddanmark. University Colleges Nye medier nye læringsstrategier Hachmann, Roland Publication date: 2013 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication Citation for pulished version (APA):

Læs mere

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision

Læs mere

Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision

Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn Vision Læringscentret skal være løftestang for skolens faglige, pædagogiske og didaktiske udvikling. Læringscentret skal være med til at skabe passende forstyrrelser,

Læs mere

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 , 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. http://specialcentertapsskole.skoleblogs.dk/ RAMMESÆTNING Der er mange opgaver under PLC. På vores skole drejer det sig

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Lyshøjskolen, 2014 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! 1 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Status Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April

Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April ET SAMARBEJDE IMELLEM PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTRE OG FOLKEBIBLIOTEKER Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTER/ FOLKEBIBLIOTEK FRA LÆRINGSVEJLEDER TIL BIBLIOTEKAR Oplæg

Læs mere

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende

Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende Ny skolestruktur Udviklingsspor: Fredericia PLUC 17.aug. 2012 Ny skolestruktur Udviklingsspor: PLUC Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC)

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM NY BEKENDTGØRELSE

FOLKESKOLEREFORM NY BEKENDTGØRELSE FOLKESKOLEREFORM NY BEKENDTGØRELSE LÆRINGSCENTERET - HVORHEN NU? ET BESKEDENT BUD FRA EN SKOLEBIBLIOTEKAR Skanderborg 1.april 2014 Karen Fransen Næstformand i Danmarks Skolebibliotekarer Koordinator for

Læs mere

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

DIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle

DIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-20 Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle 2 FORORD Denne strategi er blevet til i et samarbejde mellem Center for Specialundervisning

Læs mere

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring)

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Kolding 16.09 2011 It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed i en skole i bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Mads Bo-Kristensen (Specialkonsulent Videnscenter

Læs mere

Til de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH Modul 1: Læring og læringsressourcer

Til de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH Modul 1: Læring og læringsressourcer Bilag 6a Til de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH06-13611 Modul 1: Læring og læringsressourcer Efteråret 2013 Læringsmål Den studerende har kendskab til evalueringsteori, metoder

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Bedre udbytte af it i skolen

Bedre udbytte af it i skolen Bedre udbytte af it i skolen En guide til selvevaluering for lærere, ledere og kommuner DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Guiden til selvevaluering er udviklet som en del af EVA s og Undervisningsministeriets

Læs mere

Læringscentre i Faxe kommune

Læringscentre i Faxe kommune Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.

Læs mere

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt 15. december 2010 forbindelse Som Skolebiblioteksforening bidrag med til arbejdet Skive Kommunes med dette at oplæg, fremme handleplan som læsning

Læs mere

Hvad er læringsplatforme?

Hvad er læringsplatforme? Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/ Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte

Læs mere

- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet

- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet Spørgeskemaundersøgelse - II del - i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet Anden del sætter fokus på: Din arbejdsuge Din kompetenceudvikling Din skole Hensigten med denne

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Læremiddelformidling - en introduktion. Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk

Læremiddelformidling - en introduktion. Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk Læremiddelformidling - en introduktion Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk Læremiddelformidling faglig kommunikationsform styrke anvendelse af læremidler i praksis institutionel afsender faglig og professionel

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Leadusere på Parkvejens Skole

Leadusere på Parkvejens Skole 1 Leadusere på Parkvejens Skole Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Målet leadusere på Parkvejens Skole... 2 Målet... 2 Gevinst for leaduserne og skolen... 2 Eleven... 2 Skolen... 2 Organisering... 2 Parkvejens

Læs mere

Kompetenceplan for LC-netværket

Kompetenceplan for LC-netværket Kompetenceplan for LC-netværket År 2012-13 Dato: 13. juli 2012 Kompetenceplan for LC-netværket 2012-13 Oversigten på næste side indeholder datoer, tidspunkter og kort information om indhold/tema for netværksmøderne

Læs mere

Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre

Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre Rammerne for udvikling af PLC Indholdet Åbne spørgsmål/ kommentarer Lovgrundlaget: bekendtgøreselen (vejledning fra UVM) Faglig ledelse Bekendtgørelsen

Læs mere

Digitale kompetencer til undervisere

Digitale kompetencer til undervisere Digitale kompetencer til undervisere Målsætningerne Fra Børne- og Ungepolitik i Varde Kommune At børn og unge opbygger kompetencer, så de kan udnytte mulighederne i et digitaliseret og globaliseret samfund.

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen Skolebiblioteket Et kvalitetsløft i folkeskolen Kommunernes Skolebiblioteksforening 2011 Skolebiblioteket er en del af folkeskoleloven, og i Bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen hedder det:

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse

Læs mere

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater 6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater Når lærerne udarbejder didaktiske rammer hvor eleverne arbejder selvstændigt i inden for

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

I projektet skal hver klasse have stillet bl.a. mindst 12 computere til rådighed, som deres personlige digitale penalhus.

I projektet skal hver klasse have stillet bl.a. mindst 12 computere til rådighed, som deres personlige digitale penalhus. Læringprojekt multimodalitet, 4.årgang - et samarbejde mellem Hatting skole, Torsted skole og Pædagogiske UdviklingsCenter BØRN OG UNGE Pædagogisk Udviklingscenter, Horsens Jyllandsgade 16 8700 Horsens

Læs mere

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad

Læs mere

Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune

Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune 2015-2018 1. Strategiens formål og baggrund Digitaliserings- og IT-strategien skal udgøre rammen og skabe fælles retning for anvendelsen

Læs mere

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013 Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således

Læs mere

IT-vejledning. 1. Overordnet formål. Teknisk

IT-vejledning. 1. Overordnet formål. Teknisk 1. Overordnet formål Med projektet ønsker vi at fastholde og styrke Vestergårdsskolens position som den førende folkeskole i Aarhus Kommune på det pædagogiske IT-område og undersøge tabletcomputerens potentiale

Læs mere

ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm

ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm INITIATIVETS TITEL: Cloudcomputing på Mårslet Skole 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Inge Pedersen

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 ½ Forslag til It-strategi på skoleområdet Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 It-strategi Bornholms Regionskommunes skolevæsen Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Pejlemærker... 4 Infrastruktur

Læs mere

It. Strategi og handlingsplan 2008-10

It. Strategi og handlingsplan 2008-10 Fredericia Gymnasium 2008-10 Side 1/5 It. Strategi og handlingsplan 2008-10 1. Indledning 2. Elevernes it-kompetencer og it-færdigheder 3. Kommunikationssystemer mv. 4. Netværk, hardware, software - investeringsplan

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Tillæg til IT strategi 2011-13 April 2012

Tillæg til IT strategi 2011-13 April 2012 Tillæg til IT strategi 2011-13 April 2012 Indledning Formål med tillægget Dette tillæg anbefaler veje til at bringe skolerne videre frem mod de mål, der blev opstillet i "IT strategi 2011-13". Tillægget

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

It i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011

It i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011 It i skolen Mere it i skolen. Men hvorfor og hvordan? Oplægget sætter spot på it som en del af skolens hverdag som en udfordring og som et potentiale og kaster et blik dels på de it-baserede læremidler

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne

Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne Punkt 8. Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne 2015-058535 Skoleforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter , 2013 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse

Læs mere

PLC som reformbryder. Læringsvejlederens rolle i den nye folkeskole. Oplæg - KL - It i undervisning og læring - 26.08.2015

PLC som reformbryder. Læringsvejlederens rolle i den nye folkeskole. Oplæg - KL - It i undervisning og læring - 26.08.2015 PLC som reformbryder Læringsvejlederens rolle i den nye folkeskole Oplæg - KL - It i undervisning og læring - 26.08.2015 Roland Hachmann Videnscenter for Almen Pædagogik og Formidling Rhac@ucsyd.dk Det

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Projektkatalog for SMIL(E) projekter

Projektkatalog for SMIL(E) projekter KOMPETENCECENTRET FOR NATURFAG Projektkatalog for SMIL(E) projekter 2011-2013 Innovative læringsmiljøer i Natur/Teknik Baggrund for projektet Formålet med dette projekt er at udvikle modeller for hvordan

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

BIBIT. Læringscenteret som skoleudviklingspartner

BIBIT. Læringscenteret som skoleudviklingspartner BIBIT Læringscenteret som skoleudviklingspartner - eller skolebiblioteket som afviklingspartner? Lærer nød nøgen kvinde at spinde? 1959 1980 Hvordan kan vi fremme det? Høj grad af elevindflydelse på

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere