Suðuroyar Sparikassi P/F

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Suðuroyar Sparikassi P/F"

Transkript

1 il Suðuroyar Sparikassi P/F Skrás.nr. / Reg.no 4122 Ársfrásøgn fyri 2011 / Årsrapport for 2011 Ársfrásøgnn er góðkend á aðalfundi tann / Årsrapporten er godkendt på generalforsamlingen den / Fundarstjóri / Dirigent: Avrit / kopi P/F nr P/F nr Hoyvíksvegur 5 Hoyvíksvegur 5 P.O.Box 30 P.O.Box Tórshavn 110-Tórshavn Faroe Islands Faroe Phone Islands (+298) Phone (+298) Fax (+298) Fax (+298)

2 Innihaldsyvirlit / Indholdsfortegnelse Upplýsingar um felagið / Oplysninger om selskabet 2 Bræv frá stjórn / Brev fra direktion 3-5 Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning 6-13 Váðastýring / Risikostyring Leiðslustørv / Ledelseshverv 19 Leiðsluátekning / Ledelsespåtegning 20 Átekning frá óheftum grannskoðara / Uafhængig revisors påtegning Rakstrarroknskapur / Resultatopgørelse 23 Fíggjarstøða / Balance Frágreiðing um eginogn / Egenkapitalopgørelse 26 Solvensur og kapitalkrav / Solvens og kapitalkrav 27 Notur / Noter

3 Upplýsingar um felagið / Oplysninger om selskabet Felagið / Selskabet P/F Suðuroyar Sparikassi Vágsvegur 60 FO-900 Vágur Skrásetingar nr. / Selskabsregistrerings nr V-tal / Skatteregistrerings nr Heimstaðarkommuna / Hjemstedskommune: Vágur Telefon / Telefon Heimasíða / Hjemmeside 6. roknskaparár / 6. regnskabsår Høvuðsdeild og deildir / Hovedkontor og filialer Høvuðsdeild / Hovedkontor Vágsvegur 60 Postboks 2 FO-910 Vágur Deildir / Filialer Niels Finsensgøta 31 Postboks 374 FO-110 Tórshavn Tvørávegur 21 FO-800 Tvøroyri Nevnd / Bestyrelsen Lars Djurhuus, nevndarformaður / bestyrelsesformand Malfriður Danberg, næstformaður / næstformand Gudfinn Olsen Óli Holm Mannbjørn Tausen Hans Petur Joensen Stjórn / Direktion Søren L. Bruhn, stjóri / direktør Grannskoðan / Revision NOTA Løggilt grannskoðanarvirki P/F / Statsautoriseret revisionsvirksomhed P/F 2

4 Bræv frá stjórn / Brev fra direktion Søren L. Bruhn, stjóri / direktør Bræv frá stjórnini Árið 2011, tá bankahúsagangur í Danmark gjørdist ein partur av gerandisdegnum Í 2011 er heimurin framvegis ikki komin úr kreppuni. Kreppan er ikki longur ein spurningur um fíggjarligu styrkjuna hjá fyritøkum, men ein spurningur um framtíðina hjá teimum fíggjarliga veikaru londunum í Euro-samstarvinum. Tað er ein kollveltandi tíð. Ein tíð, har vent verður upp og niður við tí, sum onkuntíð varð tikið sum givið í sambandi við t.d. almenna fíggjarstýring. Lond kunnu ikki longur bert fíggja teirra hall við lántøku uttan tamarhald. Ein neyv fíggjarstýring er altavgerandi, fyri at fíggjarmarknaðurin skal hava álit á einum, og hvussu hvørt einstakt land sær seg ført fyri at bera seg at í kreppuni. Stats lánsbrøv hjá evropeisku londunum kunnu ikki longur roknast at vera eitt virði uttan váða. Bati er í føroyska búskapinum, við tað at arbeiðsloysi minkar, útflutningurin økist, talið á skrásettum bilum økist, men enn er eitt lutfalsliga stórt hall í almenna geiranum. Allir føroysku flokkarnir virka fyri, at hallið er burtur í Landsstýrið hevur sett í verk eina minni progressiva skattaskipan, sum minkar munandi um marginalskattin. Vánirnar eru, at skipanin økir um útboðið av arbeiðsmegini. Landsstýrið umskipaði samstundis skatting av eftirløn við inngjald. Hendan broyting flytir skattainntøkurnar til í dag, ístaðin fyri um 30 ár. Framtíðarvánirnar fyri Suðuroynna eru sera jaligar við ársbyrjan Nýggj verksmiðja til uppsjóvarfisk verður sett upp á Tvøroyri til arbeiðspláss. Vágur hevur fingið trolara at fiska uppsjóvarfisk. Saltsilolætlanin byrjar til várs, og møguliga eisini kollegiubygging í Hovi, eins og langbanasvimjihylur við vælferðarmøguleikum verður í Brev fra direktionen Året 2011 Hvor bankkrak i Danmark blev en del af hverdagen I år 2011 er verden stadigvæk ikke kommet ud af krisen. Krisen har flyttet sig fra at være et spørgsmål om de finansielle virksomheders styrke til at blive et spørgsmål om de svagere europæiske lands styrke og Euro samarbejdets fremtid. Det er en skælsættende tid. En tid, hvor der bliver vendt op og ned på det, som man nogle gange tager for givet fx offentlig budgetstyring. Lande kan ikke længere blot finansiere deres underskud med uhæmmet låntagning. En stram budgetstyring er blevet vital for at få de finansielle markeds tillid og for de enkeltes landes evne til at manøvre muligheder i krisen. Europæiske landes statsobligationer er ikke længere pr automatik et risikofrit aktiv. Den færøske økonomi er i bedring, idet arbejdsløsheden er faldet, eksporten er steget, antallet af registrerede biler er steget, men der er stadigvæk et forholdsvist stort underskud i den offentlige sektor. Samtlige færøske partier arbejder frem mod at underskuddet er væk i Landsstyret har indført en mindre progressiv skatteskala, som markant sænker marginalbeskatningen. Forventningen er, at sænkningen øger arbejdsudbuddet. Landsstyret indførte samtidig beskatning af pension ved indbetaling. Denne ændring fremrykker skatteindtægter på den korte bane på bekostning af fremtidige generationer. Udsigterne for Suderø er yderst positive ved indgangen til Der skal bygges en ny pelagisk fiskefabrik på Tværø med nye arbejdspladser. Våg har fået en ny pelagisk trawler. Saltsilo projektet begynder i løbet af foråret og muligvis også kollegiebyggeriet i Hovi samt langbanen med wellness faciliteter i Våg. Det er mange 3

5 Bræv frá stjórn / Brev fra direktion Vági. Tað eru mong ár síðani, at útlitini fyri oynna hava verið so jalig og bjørt, sum tey eru nú. Roknskapur sparikassans ber tíverri tekin av neiligu ávirkanini av fíggjarligu kreppuni. Vit hava tó megnað at bøta um okkara grundleggjandi rakstur seinastu árini. Tað ber boð um góða framtíð. Úrslitið gjørdist 1,1 mió. kr. í halli í mun til 2,6 mió. kr. í halli í Roknskapur sparikassans ber tí boð um munagóðan bata. Okkara niðurskrivingar batna eisini, tí niðurskrivingarnar lækkaðar við 3 prosentum í mun til Støðið í niðurskrivingunum er kortini framvegis stórt, men vit síggja tó ljós fyri framman. Árið 2011 hevur harafturat sermerkt stórar broytingar í virksemi sparikassans. Í apríl tillagaðu vit upplatingartíðirnar við kassan til bert at vera frá kl. 13 til 16. Viðskiftafólkini vórðu víst til sjálvtøkurnar, um tey vildu taka pengar út. Orsøkirnar til broytingarnar eru, at okkara viðskiftasfólk í størri mun nýta ymiskar sjálvgreiðslur. Talið av netbankum er seinastu trý árini meira enn fýrfaldað, samstundis sum avgreiðslur við bankaskivuna eru munandi færri. Vit vóru í 2011 tíverri noydd at rationalisera orsakað av minni virksemi í sparikassanum. Sparikassin rationaliseraði 10 prosent av arbeiðsmegini. Tað er alt annað enn hugaligt at rationalisera, tá hetta hevur við sær, at vit skulu siga farvæl við góð starvsfólk, sum trúliga hava tænt okkum í mong ár. Heimsfevnandi broytingar hava við sær, at vit alla tíðina mugu vera vakin fyri smærri broytingum í gerandisdegnum og vera til reiðar at tillaga okkum og broyta kós fyri at stevna trygt gjøgnum vandasjógv. Vágastýring, at skáka undan vandum, vandamál og tilbúgvingarætlanir eru vorðin amboð, sum vit gáa neyvt um fyri at koma væl frá tí. Hvussu vit kunnu skáka okkum undan vandum og hava neyðugar tilbúgvingarætlanir, eru natúrligir liðir í okkara politikki. Somuleiðis altíð at hava eitt vakið eyga við møguligum vandum. Vandin fyri tapi er fastur táttur á okkara nevndarfundum, og hvør eind sparikassans heldur alla tíðina eyga við, hvar vandi kann vera á ferð. Millum tær meira jaligu upplivingarnar í 2011 fluttu vit í nýggja høvuðssætið í Vági. Mong fólk komu á gátt, tá vit lótu upp, og Evi Tommysdóttir og Suðuroyar Manskór settu sín dám á. Við hesum nýggja høvuðssæti er ein gamal dreymur hjá sparikassanum rokkin. år siden at udsigterne for øen har været så positive og lyse, som de er i øjeblikket. Sparekassens regnskab er desværre påvirket negativt af den økonomiske krise. Vi har dog evnet at forbedre vores basisindtjening gennem det seneste år. Det tegner godt for fremtiden. Resultatet blev et underskud på 1,1 mio. kr. mod et underskud i 2010 på 2,6 mio. kr. Sparekassens regnskab udviser dermed en kraftig forbedring. Vores nedskrivninger er også i bedring, idet nedskrivningerne er faldet med 3 % i forhold til Niveauet for nedskrivninger er dog stadigvæk forholdsvis stort, men vi begynder at kunne se lyset for enden af tunnelen. Året 2011 har desuden været kendetegnet ved store forandringer i sparekassens virke. I april tilpassede vi åbningstiderne ved kassen til blot at være fra Kunderne blev desuden henvist til automaten, hvis de ønskede at hæve kontanter. Ændringerne er et resultat af, at kunderne i dag i større grad bruger selvbetjeningsprodukter. Antallet af Netbanker er gennem de seneste tre år mere end firedoblet, mens antallet af kassetransaktioner er markant dykket. Vi måtte desværre i 2011 gennem en rationaliseringsrunde, som en følge af den mindre aktivitet i sparekassen. Sparekassen rationaliserede i september måned ti procent af sine arbejdsressourcer. Rationaliseringer er en barsk ting, når man må skille sig af med gode ansatte, som har tjent sparekassen trofast i mange år. Forandringerne i verden medfører, at vi hele tiden må være opmærksom på de små forandringer i hverdagen og være klar til at tilpasse og justere vores kurs for at navigere sikkert gennem den urolige sø. Risikostyring, risikoafdækning, risikofaktorer og beredskabsplaner er blevet redskaber, som vi har et meget kraftigt fokus på for at styre trygt gennem den urolige sø. Risikoafdækning og beredskabsplaner er indbygget i vores politikker, som den største selvfølgelighed. Risikovurderinger indgår pr refleks i vores virke. Risiko er et fast punkt på bestyrelsesmøderne og hvert aktivitetsområde i sparekassen vurderer løbende sin egen risiko. Af mere positive ting i 2011 flyttede vi ind i vores nye hovedkvarter i Våg. Åbningen af den nye bygning var velbesøgt og Evi Tommysdóttir og Suðuroyar Mannskór optrådte. Med det nye hovedkvarter er en gammel drøm i sparekassen endelig blevet opfyldt. 4

6 Bræv frá stjórn / Brev fra direktion Nýggja høvuðssætið bar tó við sær, at sparikassin avskrivaði í sambandi við bygningar kr tkr. Í Í november hevði sparikassin partaeigarafund í Havn og í Vági fyri at fáa samtykki frá partaeigarunum í sambandi við møguliga broyting av ognar- og atkvøðuavmarking í viðtøkunum. Sparikassin hevði eftir hetta ein eykaaðalfund 8. desember, har atkvøðuavmarkingin í viðtøkunum varð tikin burtur. Broytingin hevur givið sparikassanum fleiri strategiskar møguleikar. Teir møguleikar, sum í veruleikanum lógu í broytingini frá sparikassa til banka í Sparikassin virkar fyri at fáa styrkt sín kapital í Sparikassin hevur harafturat í 2011 sett tveir bankalærlingar. Hetta er fyrstu ferð í sjey ár, at sparikassin hevur næmingar. Sparikassin heldur, at tað er sera týdningarmikið, at sparikassin tekur ábyrgd og útbúgvir fólk, hóast tíðirnar ikki eru tær bestu. Í 2011 nýtti sparikassin harafturat samanlagt 0,6 mió. kr. í sambandi við, at Amagerbanken, Fjordbank Mors og Maxbank fóru av knóranum. Ein av teimum størstu vandamálunum hjá Suðuroyar Sparikassa er nú vorðið útreiðslurnar av, at aðrir bankar eru farnir á húsagang. Vit halda, at ársúrslitið fyri 2012 fer at vera positivt, av tí at grundleggjandi inntøkan hjá sparikassanum er góð. Fleiri tiltøk eru sett í verk, og árið 2011 var merkt av fleiri stakútreiðslum, t.d. bankahúsagangir og eyka niðurskrivingar í sambandi við nýggja høvuðssætið. Við ynski um framhaldandi gott samstarv. Søren L. Bruhn bankastjóri Det nye hovedkvarter krævede dog, at sparekassen foretog en ekstraordinær afskrivning på sine bygninger på tkr. i I november måned afholdt sparekassen aktionærmøder i Havn og Våg for at få en tilkendegivelse fra aktionærerne med hensyn til en mulig ændring af ejerog stemmebegrænsningen i vedtægterne. Sparekassen afholdt herefter en ekstraordinær generalforsamling den 8.december, hvor stemmebegrænsningen i vedtægterne blev ophævet. Ændringen har givet sparekassen en række nye strategiske muligheder. De muligheder, som egentlig lå bagved omdannelsen fra sparekasse til bank i Sparekassen arbejder på at få styrket sin aktiekapital i løbet af Sparekassen har desuden i 2011 ansat to bankelever. Det er første gang i syv år, at sparekassen har elever. Sparekassen vurderer, at det er yderst vigtigt, at sparekassen tager sit ansvar og uddanner folk, selv om tiderne er svære. I 2011 brugte sparekassen desuden samlet 0,6 mio. kr. på bankkrak i Amagerbanken, Fjordbank Mors og MaxBank. En af de største risikofaktorer for Suðuroyar Sparikassi er efterhånden udgiften til at dække andre bankers krak. Vi vurderer, at årets resultat for 2012 bliver positivt, idet sparekassen har en god basisindtjening, flere tiltag er sat i værk og året 2011 var påvirket af mange engangsudgifter fx bankkrak og ekstraordinær nedskrivning på det nye hovedkvarter. Med ønsket om et forsat godt samarbejde. Søren L. Bruhn, bankdirektør 5

7 Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning Høvuðsvirksemi Høvuðsvirksemið hjá Suðuroyar Sparikassa er at bjóða fíggjarligar tænastur mest til privatkundar. Sparikassans miðdepil eru Føroyar. Suðuroyar Sparikassi bjóðar sínum kundum eitt breitt úrval av fíggjarligum tænastum saman við fíggjarligari ráðgeving. Gongdin í búskaparligu viðurskiftunum Ársúrslitið er eitt hall á t.kr í mun til eitt hall á t.kr. í Úrslitið er enn ávirkað av gjøldum til InnskjótaraGrunnin og einari eyka niðurskriving av nýggja høvuðssætinum á kr. tkr Umroknað til ársverk eru 17 starvsfólk í Suðuroyar Sparikassa, tað sama sum í Útlán og innlán Mynd 1: Út- og innlán í mió. kr. Hovedaktivitet Suðuroyar Sparikassis hovedaktivitet er at udbyde finansielle produkter primært til privatkunder. Sparekassens fokusområde er Færøerne. Suðuroyar Sparikassi tilbyder sine kunder et bredt sortiment af finansielle ydelser kombineret med finansiel rådgivning. Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold Årets resultat er underskud på t.kr. mod et underskud på t.kr. i Resultatet er stadig påvirket af udgifter til Indskydergarantifonden og en extra nedskrivning på vores nye hovedsæde. Omregnet til årsværk er antallet af ansatte i Suðuroyar Sparikassi 17 det samme som i Udlån og indlån Figur 1: Ud- og indlån i mio. kr. Mynd 2: Gongdin í út- og innlánum, index. 2007=100 Figur 2: Udvikling i ud- og indlån, index. 2007=100 Innlánini eru lækkað frá 672 mió. kr. í 2010 til 648 mió. kr. í Hetta svarar til eina lækking á 3 %. Útlánini eru økt við 4 % frá 457 mió. kr. í 2010 til 478 mió. kr. í Tann avmarkaði vøksturin í útlánunum er mest lántur til verandi kundar í Sparikassanum. Sparekassens indlån er reduceret fra 672 mio. kr. i 2010 til 648 mio. kr. i Dette svarer til et fald på 3 %. Sparekassens udlån er steget fra 457 mio. kr. i 2010 til 478 mio. kr. i 2011, hvilket svarer til en stigning på 4 %. Den begrænsede vækst i udlånene er primært sket til eksisterende kunder. 6

8 Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning Solvensur og eginogn Mynd 3: Solvensur í prosentum Solvens og egenkapital Figur 3: Solvens i procent Mynd 4: Eginognin í mió. kr. Figur 4: Egenkapital i mio. kr. Solvensurin ultimo 2011 var 12,4 %. Lógarmarkið er 8 %, so Sparikassin hevur ein sterkan solvens. Eftir ársúrslitið uppá t.kr. er eginognin nú t.kr. Lovens krav til pengeinstitutternes solvens er 8 %. Suðuroyar Spairkassi har en solvens på 12,4 %, hvorved Sparekassen har en solid solvens. Efter årets resultat på t.kr. udgør Sparekassens egenkapital nu t.kr. Væntanin til 2012 Árið 2012 verður væntandi eitt væl betri ár, tí vit meta, at avsetingar verða væl minni, eins og útreiðslur til hjálparpakkar minka munandi. Somuleiðis minka edv útreiðslurnar eisini munandi, nú umskifti frá P/F Elektron til SDC er av. Vit meta eisini, at gongdin í 2012 annars verður væl jaligari. Úrslitið í 2011 var tíverri negativt, men Suðuroyar Sparikassi væntar eitt munandi betri úrslit í Tað væntaða ársúrlitið fyri 2012 liggur millum 3 til 4 mió. kr. Vinningsbýti Sparikassin er limur í Det Private Beredskab og er harvið fevndur av Garantiordninginum undir Bankapakka I. Tí kemur Sparikassin undir kravið um ikki at rinda vinningsbýti inntil tann 30. september Harumframt er Sparikassin avmarkaður at gjalda vinningsbýti orsakað av hallinum í Forventninger til er forventet at blive et meget bedre år, idet vi regner meget lavere hensættelser, samt udgifter til hjælpepakker vil blive meget lavere. Også vores edb udgifter vil falde, nu konverteringen fra P/F Elektron til SDC er overstået. Desuden mener vi, at konjukturforløbet vil være mere positivt i Årsresultatet for 2011 viste desværre et negativt resultat, men Suðuroyar Sparikassi forventer et markant bedre resultat for Årets resultat forventes at blive 3 til 4 mio. kr. Udbytte Sparekassen er medlem af Det Private Beredskab og er dermed omfattet af Garantiordningen under Bankpakke I. Som følge heraf er banken underlagt krav om ikke at udbetale udbytte indtil den 30. september Derudover er Sparekassen begrænset fra at udlodde udbytte årsaget underskuddet i

9 Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning Corporate Governance Nevndin í Suðuroyar Sparikassa ynskir eitt neyvt samstarv við partaeigararnar, har teir kunnu leggja fram síni sjónarmið, og gjøgnum hetta hava sína ávirkan á síni íløgu. Hetta verður m.a. tryggjað við beinleiðis vali í nevndina á aðalfundinum. Á aðalfundinum hava partaeigararnir eisini møguleika at seta fram spurningar og fáa ymisk uppskot til viðgerðar. Góð upplýsing er eisini tryggjað við, at Sparikassin hevur eina dagførda heimasíðu við viðkomandi upplýsingum og tíðindum. Sparikassin strembar eisini eftir at hava partaeigarafundir, so partaeigararnir altíð verða kunnaðir um fíggjarstøðuna og gongdina hjá Sparikassanum. Suðuroyar Sparikassi hevur í tráð við tilráðing frá Finansráðnum valt at almannakunngera ymiskar Corporate Governance-upplýsingar, sum eru knýttar at tilráðing um punktini IV, V, VI sambært Punktini snúgva seg um nevndarinnar uppgávu og ábyrgd, hvussu nevndin er samansett og samsýning hjá nevnd og stjórn, og harumframt ein sjálvstøðug tilráðing frá Finansráðnum um uttanhýsis grannskoðan. Í samsvar við tilráðingina skal Suðuroyar Sparikassi, í sambandi við fráboðan til aðalfund, halda seg til tilráðingarnar frá Finansráðnum um góða felagsleiðslu og uttanhýsis grannskoðan. Okkara støða til báðar tilráðingarnar er í høvuðsheitum jalig fyri peningastovnin og okkara lutaeigarar í felagnum (starvsfólk, viðskiftafólk, veitarar og nærsamfelagið) og samanspælið millum hesi er ein treyt fyri eini framhaldandi jaligari menning av peningastovninum. Sum lokalur peningastovnur gera vit okkum ómak at hava eitt gott persónligt samband við viðskiftafólkið, og tá vit jú liva av at veita viðskiftafólkunum álit og trygd, er neyðugt, at vit, umframt ábyrgd og fyrilit til partaeigararnar, eisini taka fyrilit til ynski frá øðrum áhugaðum. Partaeigarar og onnur áhugað kunnu lesa meira um peningastovnsins støðu til tilmælini. Vit liva upp til so at siga øll tey tilmælini. Í sambandi við tey tilmæli, sum vit ikki fylgja, er nærri frágreiðing um hví vit ikki gera tað. Hetta eftir meginregluni: Fylgið ella greiðið frámeginregluni. Vit fylgja tilráðingunum hjá Finansráðnum eftir fylgið ella greiðið frá-meginregluni, tí at vit niðanfyri greiða frá teimum ymisku punktunum, har vit hava valt at víkja frá tilráðingunum. Corporate Governance Sparekassens bestyrelse ønsker en tæt dialog med sine aktionærer, hvor aktionærerne har let ved at yde indflydelse på sin investering. Dette sikres f.eks. ved direkte valg på generalforsamlingen til bestyrelsen. På generalforsamlingen har aktionærerne også mulighed for at stille spørgsmål og få forslag med til behandling. Tæt information sikres også ved, at Sparekassen har en opdateret hjemmeside med relevante informationer og nyheder. Sparekassen tilstræber desuden at afholde aktionærmøder, så aktionærerne løbende bliver informeret omkring status og udvikling i Sparekassen. Suðuroyar Sparikassi har i tråd med Finansrådets anbefalinger valgt at offentliggøre forskellige Corporate Governance oplysninger, som er knyttet til anbefalingerne om punkterne IV, V, VI, jf. Punkterne handler om bestyrelsens opgaver og ansvar, bestyrelsens sammensætning og bestyrelsens og direktionens vederlag, og indeholder endvidere en selvstændig anbefaling fra Finansrådet om ekstern revision. I henhold til anbefalingerne skal Suðuroyar Sparikassi i forbindelse med indkaldelsen til generalforsamling forholde sig til Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision. Vores holdning til begge sæt anbefalinger er generelt positiv, for pengeinstituttet og vores interessenter (medarbejdere, kunder, leverandører og lokalsamfund) og samspillet disse imellem er en forudsætning for pengeinstituttets fortsatte positive udvikling. Som lokalt pengeinstitut satser vi særligt på den personlige kundekontakt, og da vi lever af at leve op til kundernes tillid og tryghed, er det vigtigt, at der udover skyldig hensyntagen til aktionærerne også tages hensyn til ønsker hos vores øvrige interessenter. Aktionærer og andre interessenter kan i det følgende læse mere om pengeinstituttets holdning til anbefalingerne. Vi lever op til langt de fleste af anbefalingerne, og for de anbefalinger, som vi ikke lever op til, er der redegjort nærmere om baggrunden herfor i overensstemmelse med et følg eller forklar princip. Finansrådets anbefalinger lever vi op til efter et følg eller forklar princip, idet vi neden for redegør for de enkelte punkter, hvor vi har valgt at fravige anbefalingerne. 8

10 Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning Corporate Governance tilmælini eru býtt upp í 8 fylgjandi høvuðspartar: I Partaeigaranna leiklutur og viðspæl við leiðslu felagsins II Íognarleiklutur og týdningur fyri felagið III Opinleiki og gjøgnumskygni IV Nevndarinnar uppgávur og ábyrgd V Samanseting av nevndini VI Samsýning til nevnd og stjórn VII Váðastýring VIII Grannskoðan Corporate Governance anbefalingerne er opdelt i følgende 8 hovedafsnit: I Aktionærernes rolle og samspil med selskabsledelsen II Interessenternes rolle og betydning for selskabet III Åbenhed og gennemsigtighed IV Bestyrelsens opgaver og ansvar V Bestyrelsens sammensætning VI Bestyrelsens og direktionens vederlag VII Risikostyring VIII Revision Tilmælini frá Finansráðnum útgreina nøkur viðurskifti í sambandi við Corporate Governance. Tilmælini pkt. IV, V og VI um nevndarinnar uppgávur og ábyrgd, samanseting av nevndini og samsýning til nevnd og stjórn. Harumframt er sjálvstøðugt tilmæli um uttanhýsis grannskoðan. Corporate Governance-tilmælini og tilmælini frá Fíggjarráðnum koma afturat teimum reglum, sum eru í lóggávuni fyri felagið um leiðsluna, umframt fíggjarligu lóggávuna hjá peningastovninum. Tilmælini frá Corporate Governance kunnu lesast á og tilráðingin frá Finansráðnum kann lesast á Um tilmælini, sum peningastovnurin ikki fylgir, skal serliga gevast gætur: Tilrátt verður, at nevndin á hvørjum ári samtykkir yvirskipaðar almennar karmar fyri tað grannskoðarin letur av ikki-grannskoðaraveitingum við tí fyri eyga at tryggja grannskoðarans gegni v.m. Peningastovnurin fylgir ikki tilmælinum, tá uttanhýsis grannskoðarans veitingar í fyrsta lagi viðvíkja rakstrar-, skatta- og roknskaparviðurskiftum. Tilrátt verður, at upplýsingar um høvuðsinnihaldið í fráfaringarskipanini verða alment fráboðaðar í ársfrásøgnini. Peningastovnurin fylgir ikki tilmælinum, tí skipaninar eru mettar ikki at vera av slíkum slag, at upplýsingar um hetta eru neyðugar fyri eina meting av peningastovnsins skyldum, og tá upplýsingar um lønarviðurskiftini hjá teimum einstøku ikki verða mettar at hava týdning fyri almenningin. Tilrátt verður, at leiðslan og nevndin áseta eina mannagongd at eftirmeta samstarvið millum nevnd og leiðslu eina ferð um árið. Tað verður gjørt við formligari samrøðu millum stjóran og nevndarformannin. Úrslitið av samrøðuni verður lagt fyri samlaðu nevndina. Tilráðingin verður ikki fylgd. Finansrådets anbefalinger uddyber en række forhold i relation til Corporate Governance anbefalingernes punkt IV, V og VI om bestyrelsens opgaver og ansvar, bestyrelsens sammensætning og bestyrelsens og direktionens vederlag og indeholder endvidere en selvstændig anbefaling om ekstern revision. Corporate Governance anbefalingerne og Finansrådets supplerende anbefalinger supplerer de regler, der findes i selskabslovgivningen om ledelsen, samt for pengeinstitutterne den finansielle lovgivning. Corporate Governance anbefalingerne kan ses på og Finansrådets anbefalinger kan ses på Om anbefalingerne som pengeinstituttet ikke følger skal særligt bemærkes: Det anbefales, at bestyrelsen årligt vedtager overordnede, generelle rammer for revisors levering af ikke-revisionsydelser med henblik på at sikre revisors uafhængighed mv. Pengeinstituttet følger ikke anbefalingen, idet ekstern revisors ydelser primært relaterer sig til drifts-, skatte- og regnskabsmæssige forhold. Det anbefales, at oplysninger om fratrædelsesordningers væsentligste indhold offentliggøres i selskabets årsrapport. Pengeinstituttet følger ikke anbefalingen, idet ordningerne ikke findes at være af en sådan karakter, at oplysninger herom er væsentlige for en vurdering af pengeinstituttets forpligtelser, og idet oplysninger omenkeltpersoners aflønningsforhold ikke findes at være relevante for offentligheden. Det anbefales, at direktionen og bestyrelsen fastlægger en procedure, hvorved samarbejdet mellem bestyrelsen og direktionen én gang årligt evalueres ved en formaliseret dialog mellem den administrerende direktør og bestyrelsesformanden. Resultatet af evalueringen forelægges for den samlede bestyrelse. Anbefalingen følges ikke. 9

11 Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning Nevndin heldur, at hon, við teimum mongu fundum og neyva samstarvi millum nevnd og stjóra, hevur neyðuga samskiftið um náddu úrslitini. Tilrátt verður, at nevndin ásetir eina tilgongd í sambandi við eftirmeting av úrslitum av arbeiðinum hjá formanni og hinum nevndarlimunum. Eftirmetingin verður regluliga og við jøvnum millumbilum skipað við tí fyri eyga at bøta um nevndararbeiðið og at áseta greið krøv fyri eftirmetingina. Tilrátt verður, at eftirmetingin av nevndini verður gjørd eina ferð um árið, og at nevndarformaðurin stendur fyri eftirmetingini við møguligari hjálp uttaneftir, og at øll nevndin umrøður úrslitið, og at mannagongdin fyri eftirmetingina verður lýst í ársfrásøgnini. Tilráðingin verður ikki fylgd. Sum er, heldur nevndin ikki, at tað í høvuðsheitum er neyðugt formliga at eftirmeta arbeiðið hjá nevndini. Tilrátt verður, at nevndin, eina ferð um árið, eftirmetir arbeiðið og úrslitið hjá leiðsluni eftir frammanundan gjørdum mannagongdum. Tilráðingin verður ikki fylgd. Nevndin eftirmetir javnan úrslit og arbeiði hjá leiðsluni, men ikki eftir føstum mannagongdum. Bestyrelsen finder, at den med hyppige møder og det tætte samarbejde mellem bestyrelse og direktionen faciliteter den nødvendige dialog omkring de opnåede resultater. Det anbefales, at bestyrelsen fastlægger en evalueringsprocedure, hvor bestyrelsens og de individuelle medlemmers, herunder bestyrelsesformandens arbejde, resultater og sammensætning løbende og systematisk evalueres med henblik på at forberede bestyrelsesarbejdet og at der fastsættes klare kriterier for evalueringen. Det anbefales, at evalueringen af bestyrelsen foretages en gang årligt, at den forestås af bestyrelsesformanden eventuelt med inddragelse af ekstern bistand, at resultatet drøftes i den samlede bestyrelse, og at der i årsrapporten oplyses om fremgangsmåde ved bestyrelsens selvevaluering. Anbefalingen følges ikke. Bestyrelsen finder ikke pt. behov for skematiske evalueringer af bestyrelsen. Det anbefales, at bestyrelsen én gang årligt evaluerer direktionens arbejde og resultater efter i forvejen fastsatte klare kriterier. Anbefalingen følges ikke. Bestyrelsen evaluerer løbende direktionens resultater og arbejde, men ikke efter klare fastsatte kriterier. Tilrátt verður, at nevndarlimur, sum eisini er limur í leiðsluni í øðrum vinnufelag, ikki er vanligur limur í fleiri enn trimum nevndum ella í einum føri formaður og hevur einstakan vanligan nevndarsess í feløgum, sum ikki eru ein partur av konsernini, uttan so, at serlig viðurskifti gera seg galdandi. Peningastovnurin fylgir ikki tilráðingini. Nevndin heldur tað vera týdningarmikið, at allir nevndarlimir hava alla ta orku, sum neyðug er, fyri at gera sítt besta í nevndararbeiðinum. Nevndin heldur kortini ikki, at tað er talið á nevndarsessum, men heldur arbeiðsbyrðan, sum fylgir við teimum, sum er viðkomandi. Javnan verður mett um onnur leiðslustørv og tíðarnýtslu hjá nevndarlimum. Suðuroyar Sparikassi hevur tann vanliga ársaðalfundin 30. apríl Á aðalfundinum í 2012 stendur Gudfinn Olsen og Lars Djurhuus fyri vali. Lars Djurhhus tekur ikki við afturvali Nevndin tilmælir at GudfinnOlsen verður afturvaldur. Det anbefales, at et bestyrelsesmedlem, der samtidig indgår i en direktion i et aktivt selskab, ikke beklæder mere end tre menige bestyrelsesposter eller én formandspost og én menig bestyrelsespost i selskaber, der ikke er en del af koncernen, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Pengeinstituttet følger ikke anbefalingen. Bestyrelsen finder det vigtigt, at alle bestyrelsesmedlemmer har de nødvendige ressourcer til at kunne yde en aktiv indsats i bestyrelsen. Bestyrelsen finder imidlertid ikke, at det er antallet af poster, men derimod den dermed forbundne arbejdsmængde, der er relevant. Medlemmernes øvrige ledelseshverv og tidsforbruget hertil vurderes løbende. Suðuroyar Sparikassi afholder ordinær generalforsamling den 30. april På generalforsamlingen 2012 er Gudfinn Olsen og Lars Djurhuus på valg. Lars Djurhuus ønsker ikke genvalg. Bestyrelsen genindstiller Gudfinn Olsen til bestyrelsen. 10

12 Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning Tá nevndin tilmælir eitt valevni til nevndina, byggir tilmælið á fakligan førleika og áhuga, ið viðkomandi leggur á arbeiðið í Sparikassanum. Førleikin hjá nevndarlimunum: Lars Djurhuus er eftirløntur yvirlærari og skrivari í Porkeris kommunu. Malfriður Danberg er bókhaldari og hevur áður arbeitt sum bankakvinna. Når bestyrelsen indstiller en kandidat til bestyrelsen, er kandidaten udpeget ud fra vedkommendes faglige kvalifikationer og ud fra en stor interesse i Sparekassen. Bestyrelsens kvalifikationer: Lars Djurhuus er pensioneret overlærer og sekretær for Porkeris kommune. Malfriður Danberg er bogholder og tidligere bankansat. Óli Holm er eftirløntur varaskúlastjóri, fyrrverandi landsstýrismaður, og hevur harumframt eisini havt mong álitisstørv. Gudfinn Olsen er studentaskúlalærari og hevur áður verið stjóri í einum byggifelagi. Mannbjørn Tausen er fyrisitingarleiðari í Sparikassanum, og fyrrverandi borgarstjóri í Vági, og hevur harumframt havt fleiri álitisstørv. Hans Petur Joensen er fíggjarstjóri hjá Strandfaraskip Landsins. Nevndin hevur havt 18 nevndarfundir í Nevndin hevur sett sær sum mál at hava í minsta lagi ein fund hvørt fjórðingsár. Nevndarlimir kunnu sita í nevnd Sparikassans til komandi aðalfund eftir at teir hava fylt 70 ár. Nevndarlimir fáa eina árliga løn fyri at sita í nevnd Sparikassans. Formaðurin fær dupulta løn, og næstformaðurin fær 1½ løn samanborið við lønina hjá einum vanligum nevndarlimi. Nevndin fær kr um árið at býta. Sparikassin hevur onga bonusskipan við stjórnina, men er lønin grundløn umframt eftirløn. Í nevndini í Suðuroyar Sparikassa eru flestu limir heftir. Einastu óftu limirnir eru Gudfinn Olsen og Hans Petur Joensen Hvør nevndarlimur eigur hesi partabrøv í Sparikassanum í krónum: Lars Djurhuus, formaður kr Malfriður Danberg, næstformaður kr Óli Holm kr Gudfinn Olsen kr Mannbjørn Tausen kr Hans Petur Joensen kr Hvør nevndarlimur stendur fyri vali triðja hvørt ár upp á skift. Óli Holm er pensioneret skoleinspektør, tidligere minister, og har bestridt et utal af forskellige tillidsposter. Gudfinn Olsen er gymnasielærer og tidligere direktør i en entreprenørvirksomhed. Mannbjørn Tausen er administrationschef i Sparekassen og tidligere borgmester i Våg, samt har haft flere tillidsposter. Hans Peter Joensen er økonomichef hos Strandfaraskip Landsins. Bestyrelsen har gennem 2011 afholdt 18 bestyrelsesmøder. Bestyrelsen tilstræber at afholde mindst et møde i hvert kvartal. Bestyrelsesmedlemmer kan sidde i Sparekassens bestyrelse til kommende generalforsamling efter de er fyldt 70 år. Bestyrelsesmedlemmerne får en årlig aflønning for at sidde i Sparekassens bestyrelse. Formanden får dobbelt aflønning, mens næstformanden får 1½ aflønning sammenlignet med et ordinært bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen får årligt kr til deling for deres arbejde. Sparekassen har ingen bonusaflønning af sin direktion, hvis løn består af grundløn + pension. Suðuroyar Sparikassis bestyrelse består overvejende af afhængige medlemmer. De eneste to ufhængige medlemmer er Gudfinn Olsen og Hans Petur Joensen. Hvert bestyrelsesmedlem ejer følgende aktier i Sparekassen i kroner: Lars Djurhuus, formand kr Malfriður Danberg, næstformand kr Óli Holm kr Gudfinn Olsen kr Mannbjørn Tausen kr Hans Peter Joensen kr Hvert bestyrelsesmedlem er på valg hvert tredje år på skift. 11

13 Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning Tænastualdurin hjá verandi nevnd er: Lars Djurhuus, formaður Malfriður Danberg, næstformaður Óli Holm Gudfinn Olsen Mannbjørn Tausen Hans Petur Joensen 35 ár 8 ár 16 ár 9 ár 5 ár 2 ár Den nuværende bestyrelses anciennitet er: Lars Djurhuus(formand) Malfriður Danberg Óli Holm Gudfinn Olsen Mannbjørn Tausen Hans Petur Joensen 35 år 8 år 16 år 9 år 5 år 2 år Upplýsingar um leiðslustørv hjá stjórn og nevndarlimum eru at finna á aftastu síðuni í ársfrásøgnini. Grannskoðanarbólkur Í feløgum við kompleksum roknskapar- og grannskoðanarviðurskiftum verður tilmælt, at nevndin umhugsar, um ein grannskoðanarbólkur skal setast til at fyrireika viðgerðina hjá nevndini av grannskoðanar- og roknskaparviðurskiftum. Sparikassin fylgir partvíst tilráðingini, í tí at nevndin hevur umhugsað grannskoðarnarbólkin, men valt við atliti til støddina á Sparikassanum ikki at stovnseta hann enn. Vitanar tilfeingi Týðandi vitanar tilfeingi av serligum týdningi fyri framtíðar inntøkum stendst einamest av okkara dugnaligu starvsfólkum og teimum tænastum sum nýttar verða í samband við ráðgevingina. Solvensur og solvenstørvur Sparikassans solvensprosent er 12,40 % í mun til eitt lógarkrav á 8%. Sparikassin skal gera sín individuella solvenstørv upp. Solvenstørvurin vísir metingina hjá leiðsluni av Sparikassans váðum. Sparikassans individuelli solvenstørvur er gjørdur upp eftir útrokningarmyndlinum hjá Lokale Pengeinstitutter og stresstestinum hjá Finanstilsynet. Sparikassans individuelli solvenstørvur er gjørdur upp til 10,45 prosent av váðavektaðu ognunum. Solvensmálið hjá Sparikassanum liggur í intervallinum %. Tað kann vera torført at samanbera individuella solvenstørvin við aðrar peningastovnar, tí hann er grundaður á tann váða, sum leiðslan í hvørjum peningastovni sær metir um við atliti til, hvar peningastovnurin virkar, kreditt- og marknaðarváða, umdømi og KT-skipanartrygd. Oplysninger om direktionens og bestyrelsesmedlemmernes ledelseserhverv findes i årsrapportens bagerste side. Revisionsudvalg I selskaber med komplekse regnskabs- og revisionsmæssige forhold anbefales det, at bestyrelsen overvejer, hvorvidt der skal etableres et revisionsudvalg til forberedelse af bestyrelsens behandling af revisions- og regnskabsmæssige forhold. Sparekassen følger delvis anbefalingen, idet bestyrelsen har overvejet udvalget, men valgt på grund af Sparekassens størrelse ikke at implementere det endnu. Vidensressourcer Væsentlige vidensressourcer af særlig betydning for den fremtidige indtjening består hovedsageligt af vores engagerede medarbejdere samt de produkter, der anvendes i forbindelse med rådgivning. Solvens og solvensbehov Sparekassens solvensprocent er opgjort til 12,40 % i forhold til et lovkrav på 8%. Sparekassen skal opgøre sit individuelle solvensbehov. Solvensbehovet udtrykker ledelsens vurdering af Sparekassens risiko. Sparekassens individuelle solvensbehov er opgjort ud fra Lokale Pengeinstitutters beregningsmodel og Finanstilsynets stresstest. Sparekassens individuelle solvensbehov er opgjort til 10,45% af Sparekassens risikovægtede aktiver. Sparekassens solvensmål ligger i intervallet på %. De individuelle solvensbehov kan være svære at sammenligne på tværs af pengeinstitutter, idet de afspejler den risiko, som hver ledelse i et pengeinstut vurderer, at pengeinstituttet er udsat for mht. fx geografisk koncentration, kreditrisiko, markedsrisiko, operationelle risici som risiko forbundet til omdømme, IT systemnedbrud. Eftirlitsdiamanturin Fíggjareftirlitið gjørdi í 2010 ein eftirlitsdiamant við 5 Tilsynsdiamanten Finanstilsynet lavede i 2010 en tilsynsdiamant med fem 12

14 Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning ýtum, sum mælt varð peningastovnunum at halda seg innanfyri áðrenn árslok Hesi ýti knýta seg at markvirðum viðvíkjandi markvirði fyri stórar kundar, fíggjarútfalli, gjaldføri, útlánsvøkstur og útlán til fastognir. Sparikassin liggur innanfyri øll hesi 5 ýti við árslok Mynd 5: Eftirlitsdiamanturin peglemærker, som pengeinstitutter skal overholde inden udgangen af De fem peglemærker knytter sig til summen af støre engagementer, funding-ratio, likviditetsdækning, udlånsvækst og ejendomseksponering. Ved udgangen af 2011 opfylder Sparekassen diamantens grænser. Figur 5: Tilsynsdiamanten Óvissa við innrokning og máting Tann mest týðandi óvissan við innrokning og máting knýtir seg til útlánini. Suðuroyar Sparikassi arbeiðir alla tíðina við at betra háttin at meta um váðan og metir at óvissan er á einum støði, sum ikki hevur serligan týðning fyri ársfrásøgnina. Hendingar eftir roknskaparlok Frá degnum fyri fíggjarstøðuni til í dag er einki hent, sum hevur týðandi ávirkan á ársfrásøgnina. Usikkerheder ved indregning og måling Den væsentligste usikkerhed ved indregning og måling knytter sig til udlån. Suðuroyar Sparikassi arbejder løbende med at forbedre metoder til indregning og måling heraf, men vurderer at usikkerheden er på et niveau, der er af uvæsentlig betydning i forhold til årsrapporten. Begivenheder efter regnskabsårets afslutning Der er fra balancedagen og frem til i dag ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten. 13

15 Váðastýring / Risikostyring Váðar og váðastýring Váðar og at stýra undan váðum er ein sera týdningarmikil partur av virkisætlan Sparikassans. Í visiónini hjá Sparikassanum verður beinleiðis sagt, at Sparikassin skal vera Føroya tryggi, virkisføri og hugnaligasti privatkundabanki. Orðið tryggur er nevnt í visiónini fyri at leggja dent á, at Sparikassin altíð leggur seg eftir góðari og tryggari váðastýring. Nevnd Sparikassans ásannar, at ein góð og trygg stýring av váða minkar um tapsvanda, og sleppur Sparikassanum undan at nýta óneyðuga orku um vandi veruliga skuldi verið á ferð. Ein vánalig og ófullfíggja váðastýring kann seta Sparikassans grundarlag undir trýst. Nevndin í Suðuroyar Sparikassa ásetur við jøvnum millumbilum yvirskipaðu karmar og meginreglur fyri váðaog kapitalstýring. Nevndin fær javnan frágreiðingar um hvørjir vandar kunnu vera á ferð, og hvussu leiðslan virkar eftir ásettu karmum í sambandi við váðar. Leiðslan letur partar av sínum heimildum víðari til starvsfólkini, sum taka sær av dagligu uppgávunum. Leiðslan í Sparikassanum hevur ábyrgdina av øllum viðurskiftum í sambandi við tann dagliga raksturin av Sparikassanum, meðan compliance ábyrgdarin í Sparikassanum fylgir upp uppá MiFID og hevur eftirlitið við, at innanhýsis reglur og mannagongdir verða hildnar. Sparikassin nýtir dúgliga sínar dátukeldur at útvega sær kunning um fíggjarligu gongdina. Tað er av alstórum týdningi fyri avgerðir og menning Sparikassans, at væl verður fylgt við øllum viðkomandi upplýsingum, leiðbeiningum og forsøgnum, og at allar størri avgerðir byggja á eitt væl grundað dátugrundarlag og skikkaðar greiningar. Leiðararnir av deildum Sparikassans hava ofta innanhýsis fundir við ráðgevar, og fylgja gongdini saman við teimum. Eitt neyvt eftirlit, við at Sparikassin fylgir mannagongdum og reglum, er av alstórum týdningi. Á heimasíðu Sparikassans ber til at lesa meira um Sparikassans váðastýring í frágreiðingunum: Risikorapport og Tillægsrapport til risikostyring. Kredittváði Nevndin hevur yvirskipaðu ábyrgdina av størsta handilsøki Sparikassans, sum er at lata kredittir. Nevndin hevur latið leiðsluni ein part av heimildini. Leiðslan hevur so aftur latið deildarleiðarunum og starvsfólkum ein part av hesum heimildum. Risiko og risikostyring Risiko og styring af risici er en utrolig central del af Suðuroyar Sparikassis forretningsplan. I Sparekassens vision er det direkte nævnt, at Sparekassen skal være Færøernes trygge, kompetente og hyggeligste privatkundebank. Ordet tryg er med i visionen for at sikre, at Sparekassen altid har fokus på en god og forsikring risikostyring. Sparekassens bestyrelse anerkender, at en god og sikker styring af risici reducerer tab og sparer Sparekassen for en unødvendig ressourceanvendelse på brandslukning. En dårlig og mangelfuld risikostyring kan sætte Sparekassens eksistens under pres. Suðuroyar Sparikassis bestyrelse fastlægger løbende de overordnede rammer og principper for risiko- og kapitalstyring. Bestyrelsen modtager jævnlig rapporteringer om udviklingen i risici og udnyttelse af de tildelte risikorammer fra direktionen. Direktionen delegerer dele af sine beføjelser videre til medarbejdere, som varetager den daglige aktivitet. Sparekassens direktion er den risikoansvarlige i forhold til den daglige styring af Sparekassen, mens Sparekassens compliance ansvarlige internt følger op på MiFID, God- Skik og overholdelse af interne regler og politikker. Sparekassen bruger aktivt sine datakilder til at skaffe sig information omkring udviklingen. Styring og beslutninger grundet på analyser af valide data og løbende overvågning er en vigtig parameter i Sparekassens udvikling, idet alle større beslutninger bør bygge på et velfunderet datagrundlag og kvalificerede analyser. Lederne af filialerne har ofte interne møder med rådgiverne for at sparre og for at følge op på udviklingen. Det er utrolig vigtigt med en stærk og effektiv kontrol af, at Sparekassen arbejder efter sine politikker og regler. På Sparekassens hjemmeside er det muligt at læse nærmere om Sparekassens risikostyring i rapporten: Risikorapport og Tillægsrapport til risikostyring. Kreditrisiko Bestyrelsen har det overordnede ansvar inden for Sparekassens største forretningsområde, som er kreditformidling. Bestyrelsen har delegeret en del af sin hjemmel til direktionen. Direktionen har igen videredelegeret en del af sin hjemmel til filialdirektørerne og de ansatte. 14

16 Váðastýring / Risikostyring Sparikassans váðapolitikkur er skipaður fyri at tryggja, at viðskiftini við kundar og kredittfeløg alla tíðina halda seg innanfyri karmar og trygdir, sum nevndin hevur samtykt. Harafturat eftirkannar nevnd Sparikassans eina ferð um árið Sparikassans virksemi við serligum atliti til størstu kundaavtalurnar fyri at meta um møguligan váða. Ein peningastovnur er altíð í vanda fyri at missa í sambandi við sítt virksemi, av tí at ein peningastovnur virkar undir teimum viðurskiftum, at stovnurin, í besta føri, fær sítt útlán aftur uttan miss, og í ringasta føri við missi. Nevndin í Suðuroyar Sparikassa, hevur við sínum kredittpolitikki, gjørt av, at kredittváðin skal vera lutfalsliga lítil, og at í øllum útlánsviðurskiftum skal tapsváði roknast við, men kortini ikki óneyðugu stórur. Høvuðsevnini í kredittpolitikki Sparikassans er: 1. Evni og møguleiki hjá viðskiftafólkunum at rinda lán aftur, eins og møguligar trygdir fyri handlinum. 2. Viðskiftafólk skulu hava góðan økonomi og tryggan tiltakspening. 3. Lánsavtalan skal í rímiligan mun standa til kundans viðkomandi dygd og kapital- ella ognarfæ. 4. Har møguleiki er fyri at fáa trygd, skal hon eisini fáast til vega. Tó medvirkar Sparikassin ikki við til at fíggja tiltøk, sum bert eru grundað á kautión frá triðjapersóni. So vítt sum gjørligt skal sleppast undan at taka ímóti kautón frá privatfólki, um serlig viðurskifti ikki tala fyri tí. 5. Tá ræður um vinnukundar, fylgir Sparikassin neyvt við gongdini. Sparikassin miðar ímóti, at ein og hvør vinnulig lánsavtala verður í mesta lagi 1,6 % av grundkapitalinum, av tí at Sparikassin er ein privatkundabanki. Sparikassin nýtir altíð varnar virðismetingar av settum trygdum, soleiðis at samlaði tapsváði Sparikassans verður minst møguligur. Sparikassin fer ikki upp í lánsavtalur við stórum tapsvanda, hóast útlit kunnu vera fyri stórum vinningi, tí tað er ikki í trá við visiónina um at vera tryggur. Ein neyv stýring av kredittváðanum er við til at tryggja, at umdømi Sparikassans ikki kemur í ringt ljós, og at framtíð Sparikassans ikki verður hótt av váðafullum útlánum. Drívmegin handan Sparikassans lánspolitikki er, at starvsfólk Sparikassans kenna síni viðskiftafólk væl og virðiliga, og at tey eru dugnalig í sambandi við lánsveitingar, og eru før fyri at meta hvørjari støðu viðskiftafólk eru í og teirra møguleikar at afturgjalda lán. Sparekassens risikostyringspolitik er tilrettelagt med henblik på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinstitutter til stadighed ligger inden for de af bestyrelsen vedtagne rammer og forventet sikkerhed. Endvidere foretager Sparekassens bestyrelse en gang årligt en gennemgang af Sparekassens engagementer med særlig fokus på de største engagementer med henblik på vurdering af eventuelle risici. Et pengeinstitut vil altid være udsat for en kreditrisiko, idet et pengeinstitut lever under det forhold, at det i bedste fald får sit udlån tilbage uden tab og i værste fald med tab. Suðuroyar Sparikassis bestyrelse har gennem Sparekassens kreditpolitik fastsat, at Sparekassens kreditrisiko skal være relativ lav, at i et hvert kreditengagement skal tabsrisikoen være kalkuleret og ikke unødvendig stor. Hovedelementerne i Sparekassens kreditpolitik er: 1. Kundernes vilje og evne til at tilbagebetale lån, samt mulige sikkerheder for engagementet 2. Kunder skal have en sund økonomi og et solidt rådighedsbeløb. 3. Engagementet skal stå i et rimeligt forhold til kundens bonitet og kapital- eller formue-forhold. 4. Hvor der er mulighed for at tage sikkerhed, skal dette ske. Dog medvirker Sparekassen ikke til finansiering af engagementer, der alene baserer sig på kaution af tredjemand. Og modtagelse af kaution fra private personer skal så vidt muligt undgås, med mindre særlige forhold tilsiger det. 5. Når det gælder erhvervsengagementer, følger Sparekassen kunderne tæt. Sparekassen arbejder frem mod, at ethvert erhvervsengagement maksimalt udgør 1,6 % af basiskapitalen, idet Sparekassen er en privatkundebank. Sparekassen bruger altid forsigtige værdiansættelser af stillede sikkerhed, så Sparekassen samlede beregnede tabsrisiko er konservativ vurderet. Sparekassen afstår fra at være involveret i højt risikofyldte engagementer, selvom den forventede indtjening er høj, idet dette ikke er i tråd med visionen om at være tryg. En stærk styring af kreditrisikoen er med til at sikre, at Sparekassens omdømme, som et trygt sted ikke kommer under anfægtning, og at Sparekassens eksistens aldrig bliver truet af dårlig kreditgivning. Drivkraften bag Sparekassens kreditgivning er, at Sparekassens ansatte kender deres kunder godt, og at de er dygtige og kompetente kredithåndværkere, som er i stand til at analysere kundernes situation og lave gode grundige vurderinger af kundens vilje og evne til at tilbagebetale sit lån. 15

17 Váðastýring / Risikostyring Evni og møguleikar hjá viðskiftafólkunum at afturgjalda lán eru størstu fortreytirnar fyri lánsveitan Sparikassans. Harafturat koma tær trygdir, Sparikassin krevur fyri at Sparikassin stendur enn tryggari. Trygdir eru serliga ætlaðar til at avmarka váðar, sum standast av viðurskiftum, sum viðskiftafólk ikki eru harrar yvir. Eitt gott innlit og góður kunnleiki til viðskiftafólk, eins og neyvar útgreiningar, avmarka tap Sparikassans. Tað hevur við sær at tryggja Sparikassanum góðar møguleikar fyri vinningi og góðum sambandi og samstarvi við viðskiftafólk. Lánsrenta skal altíð standa í mun til mettan váða. Ivast Sparikassin í, um viðskiftafólk eru før fyri at afturrinda lán, verður eingin lánsavtala gjørd heldur enn at vera við í ivasomum handlum. Vánaligir handlar hava altíð við sær øktan tapsvanda, óneyðuga arbeiðsorku og vanda fyri vánaligum umdømi. At fylgja væl við í øllum lánsviðurskiftum, er lyklaorðið til færri tap og størri inntøku. At fylgja væl við viðskiftafólkunum merkir eisini, at Sparikassin miðar eftir einki at missa við ikki at taka óneyðugum váða. Sparikassin fylgir væl við sínum viðskiftafólkum fyri at bøta um sína váðastýring. Sparikassin kennir síni viðskiftafólk væl og virðiliga. Sparikassin nýtir kunda ogváðaprofilar fyri at lýsa sínar kundar. Hesir profilar verða loypandi dagførdir. Endamálið er at spjaða váðan mest møguligt og at hava ein stóran og góðan hóp av viðskiftafólki. Marknaðarváði Suðuroyar Sparikassi hevur nøkur ávis mørk at halda seg til í sambandi við hvat hann kann loyva sær av váða. Avlopið av tøkum peningi verður sett í partabræva-, lánsbræva- og valutamarknaðin, fyri at hesin peningur gevur mest møguligt av sær. Nevnd og leiðsla Sparikassans hevur sett greiðar reglur fyri hvørjar váðar Sparikassan kann átaka sær í sambandi við partabrøv, lánsbrøv, valuta, rentu v.m. Nevndin í Suðuroyar Sparikassa hevur ásett, at marknaðarváðin skal vera lítil. Hetta hevur við sær, at Sparikassin ikki skal vera við í sonevndum high-risk íløgum. Virðisskjøl Sparikassans verða sett í lutfalsliga trygg støð, hóast vinningurin harvið eisini verður avmarkaður. Málsetningur Sparikassans, við sínum íløgum er, at Sparikassin fær eitt trygt positivt avkast. Kundernes vilje og evne til at kunne tilbagebetale lånet er den vigtigste forudsætning bag Sparekassens kreditbevilling. Dernæst kommer sikkerheder til at begrænse Sparekassens tabsrisiko yderligere. Sikkerheder skal primært bruges til at reducere risikoen forbundet med andre udefra kommende forhold, som kunden ikke er herre over. Et godt og grundigt kendskab til kunderne samt gode analytiske kompetencer begrænser Sparekassens tab. Dette medvirker til at sikre Sparekassen en solid indtjening og en stærk relation til sine kunder. Sparekassens betaling i form af renter for et kreditengagement skal altid afspejle den forventede risiko involveret i engagementet. Sparekassen skal dog i et engagement, hvor Sparekassen ikke føler sig helt sikker på, at kunden kan klare sine forpligtelser, hellere afstå fra en forretning end at lave en potentiel dårlig forretning. Dårlige forretninger medfører altid en forhøjet tabsrisiko, unødvendig ressourceanvendelse, samt en potentiel risiko for dårlig omtale. Opfølgningen er en af nøglerne til færre tab og mere indtjening. En stærk opfølgning på kunderne medfører også, at Sparekassen tilstræber en nultabsstrategi ved ikke at tage unødvendige risici. Sparekassen følger kunderne tæt for at forbedre sin risikostyring. Sparekassen har et stort og godt kendskab til sine kunder. Sparekassen bruger kundeprofiler og risikoprofiler til at beskrive kunderne. Profiler, som løbende opdateres. Målet er at sprede risikoen mest muligt og have en stor sund kundebase. Markedsrisiko Suðuroyar Sparikassi markedsrisiko styres dagligt via fastsatte limits for en lang række risikomål. Styring af Sparekassens overskudslikviditet indebærer placering af Sparekassens midler i aktie-, obligations- og valutamarkedet for at optimere afkastet af Sparekassens likvide beholdninger. Sparekassens bestyrelse og direktion har fastlagt klare retningslinjer for, hvilke risici Sparekassen ønsker at acceptere på aktier, obligationer, valuta, rente m.v. Suðuroyar Sparikassis bestyrelse har fastsat, at Sparekassens markedsrisiko skal være lav. Det følger heraf, at Sparekassen ikke skal være involverede i high-risk investeringer. Sparekassens portefølje skal investeres i relative sikre fordringer, selvom det forventede afkast dermed også bliver lavere. Suðuroyar Sparikassis målsætning med sine investeringer er, at Sparekassen sikres et stabilt positivt afkast. 16

18 Váðastýring / Risikostyring Sambært Sparikassans visión er týdningarmikið, at viðskiftafólk kenna seg tryggan við Sparikassan. Tað merkir, at ársúrslit Sparikassans ikki má vera alt ov viðbrekið í mun til eitt negativt úrslit av íløgunum. Grundleggjandi hugsanin í sambandi við íløgur er at spjaða váðan á fleiri vinnugreinar og á fleiri fyritøkur, soleiðis at Sparikassin ikki hevur øll síni egg í somu tægu. Gjaldførisváði Gjaldføris-/likviditetsváðin er váðin fyri ikki at megna at hava nóg mikið av tøkum peningi til dagliga útlánsvirksemi. Lógin um fíggjarligt virksemi 152 krevur, at ein peningastovnur hevur ein ráðiligan likviditet. Nevnd Sparikassans hevur ásett mørk fyri likviditetsstýring í sínum likviditetspolitikki. Likviditetspolitikkurin skal tryggja, at viðskiftafólkini trygt kunnu hava sínar pengar standandi í Suðuroyar Sparikassa. Stýringin av Sparikassans likviditeti er í trá við Sparikassans visión at vera Føroya tryggi, virkisføri og hugnaligasti peningastovnur. Grundhugsjónin í likviditetspolitikkinum er, at ein neyv stýring av likviditetinum er positivt við til at tryggja, at Suðuroyar Sparikassi er ein tryggur peningastovnur. Likviditetspolitikkurin hevur bæði eitt styttri og longri sikti. Styttra sikti snýr seg um at hava nóg mikið av tøkum peningi, at klára eina neyðstøðu, eins og eftirlit og at fylgja øllum málum upp. Longri siktaða málið snýr seg um altíð at hava eina trygga og varandi nøgd av tøkum peningi, sum er nógmikið til at tryggja Sparikassanum vøkstur. Málsetningur Sparikassans er, við sínum likviditetspolitikki, at tryggja, at Sparikassin er eitt trygt og haldgott stað at hava sínar pengar, samstundis sum Sparikassin hevur nóg mikið av tøkum peningi at greiða sínar dagligu uppgávur. Ein góð likviditetsstýring er ein fortreyt fyri at vera ein væl rikin og støðufastur peningastovnur. Ein málsetningur hjá Sparikassanum er at útlánsprosent Sparikassans altíð er minni enn 100. Váðin við ikki at vera førur fyri at lúka sínar likviditetsskyldur, skal vera á lágum støði. Sparikassin vil heldur hava minni í vinningi við einum góðum likviditetsavlopi, enn at vandi skal vera fyri at koma í likviditetstrupulleikar. Det er ifølge Suðuroyar Sparikassis vision vigtigt, at kunderne kan føle sig trygge ved Sparekassen. Dette betyder, at Sparekassens årsresultat ikke må være alt for følsomt i forhold til et negativt resultat fra investeringerne. Grundideen i risikospredningen på investeringerne er portefølje-teorien. Det vil sige, at investeringerne skal spredes på flere brancher og flere virksomheder for at modvirke, at Sparekassen lægger alle sine æg i en kurv. Likviditetsrisiko Likviditetsrisiko udtrykker risikoen for ikke at kunne skaffe tilstrækkelig kapital i markedet til Sparekassens løbende udlånsvirksomhed. Lov om finansiel virksomhed 152 kræver, at et pengeinstitut har en forsvarlig likviditet. Sparekassens bestyrelse har fastsat grænser for likviditetsstyringen i sin likviditetspolitik. Likviditetspolitikken skal sikre, at kunderne trygt kan have indestående stående i Suðuroyar Sparikassi. Suðuroyar Sparikassis styring af sin likviditet er i tråd med Sparekassens vision om at være Færøernes trygge, kompetente og hyggeligste privatkundebank. Likviditetspolitikkens grundide er, at en effektiv styring af likviditeten bidrager positivt til at sikre, at Suðuroyar Sparikassi er et trygt pengeinstitut. Likviditetspolitikken har et kort og et langt sigte. Det korte sigte dækker fremskaffelse af likviditet, nødberedskab samt kontrol og opfølgning. Det lange sigte dækker fremskaffelse af en solid permanent likviditetsbase, som er tilstrækkelig til at sikre Sparekassens vækst. Suðuroyar Sparikassis målsætning med sin likviditetspolitik er at sikre, at Sparekassen er et sikkert og trygt sted at have sine penge placeret, samt at Sparekassen har likviditet nok til at klare sine daglige forretninger. En god likviditetsstyring er en forudsætning for at være et veldrevet og stabilt pengeinstitut. Sparekassen har en målsætning om, at Sparekassens udlånsprocent altid er under 100. Risikoen ved ikke at kunne overholde sine likviditetsforpligtelser skal være på et lavt niveau. Sparekassen vil hellere have en lidt mindre indtjening ved at holde en god likviditetsreserve, end at skulle risikere at komme i likviditetsproblemer. 17

19 Váðastýring / Risikostyring Rakstrarváði Í sínum dagliga virksemi kann, eins og hjá so mongum øðrum, vandi vera fyri t.d. eldsbruna, innbroti, ráni, bumbuhóttan, streymsliti, dálking, eins og breki á tøkniligar skipanir. Nevnd Sparikassans hevur ásett fleiri mannagongdir fyri at tryggja seg best møguligt. Í tí sambandi hevur Sparikassin orðað ymisk vandamál og hvussu berast skal at, um tað ringasta hendir. Nevndin hevur orðað eitt váðastøði í mun til ymiskar váðar, soleiðis at Sparikassin er á einum miðalstøði í sambandi við tilbúgving í mun til flest møguligar hugsandi hendingar við støði í eini COST/BENEFIT hugsan. Operationel risiko Sparekassen er også udsat for en generel risiko for sin drift gennem sin daglige virke ved, fx risikoen for ildebrand, tyveri, røveri, bombetrusler, strømsvigt, forurening og systemnedbrud. Sparekassens bestyrelse har fastlagt en række politikker og retningslinjer for at opnå et sikkert procesmiljø. I denne forbindelse har Sparekassen udarbejdet risikoanalyser og beredskabsplaner for at kunne imødegå de værste tænkelige hændelser. Bestyrelsen har fastsat et risikoniveau i forhold til operationel risiko, så Sparekassens beredskab og tiltag er på et middel niveau i forhold til flest tænkelige hændelser ud fra en COST/BENEFIT betragtning. 18

20 Leiðslustørv / Ledelseshverv Leiðslustørv / Ledelseserhverv Leiðslustørv - stjórnin Stjóri Søren L. Bruhn Nevndarlimur í: Ongum Onnur størv: Ongi Ledelseshverv - direktion Direktør Søren L. Bruhn Bestyrelsesmedlem i: Ingen Øvrige hverv: Ingen Leiðslustørv - nevndin Formaður Lars Djurhuus Nevndarlimur í: Suðuroyargrunnurin Onnur størv: Ongi Næstformaður Malfriður Danberg Nevndarlimur í: Suðuroyargrunnurin Onnur størv: Ongi Nevndarlimur Mannbjørn Tausen Nevndarlimur í: Suðuroyargrunnurin Onnur størv: Ongi Nevndarlimur Gudfinn Olsen Nevndarlimur í: Suðuroyargrunnurin Onnur størv: Ongi Nevndarlimur Hans Petur Joensen Nevndarlimur í: Suðuroyargrunnurin Onnur størv: Ongi Nevndarlimur Óli Holm Nevndarlimur í: Suðuroyargrunnurin, formaður Onnur størv: Stjóri í Sp/f Gjógvará Stjóri í P/F 21. juli 2009 Stjóri í Sp/f Suður Farmur Ledelseshverv - bestyrelse Formand Lars Djurhuus Bestyrelsesmedlem i: Suðuroyargrunnurin Øvrige hverv: Ingen Næstformand Malfriður Danberg Bestyrelsesmedlem i: Suðuroyargrunnurin Øvrige hverv: Ingen Bestyrelsesmedlem Mannbjørn Tausen Bestyrelsesmedlem i: Suðuroyargrunnurin Øvrige hverv: Ingen Bestyrelsesmedlem Gudfinn Olsen Bestyrelsesmedlem i: Suðuroyargrunnurin Øvrige hverv: Ingen Bestyrelsesmedlem Hans Petur Joensen Bestyrelsesmedlem i: Suðuroyargrunnurin Øvrige hverv: Ingen Bestyrelsesmedlem Óli Holm Bestyrelsesmedlem i: Suðuroyargrunnurin Øvrige hverv: Direktør i Sp/f Gjógvará Direktør i P/F 21. juli 2009 Direktør i Sp/f Suður Farmur 19

Suðuroyar Sparikassi P/F

Suðuroyar Sparikassi P/F Fundarstjóri / Dirigent: / Årsrapporten er godkendt på generalforsamlingen den Ársfrásøgnin er góðkend á aðalfundi tann Skrás.nr. / Reg.no 4122 Ársfrásøgn fyri 2014 Innihaldsyvirlit / Indholdsfortegnelse

Læs mere

Suðuroyar Sparikassi P/F Skrás.nr./Reg.no 4122

Suðuroyar Sparikassi P/F Skrás.nr./Reg.no 4122 Skrás.nr./Reg.no 4122 Ársfrásøgn fyri 2012 Årsrapport for 2012 Avrit / Kopi Ársfrásøgnin er góðkend á aðalfundi tann Årsrapporten er godkendt på generalforsamlingen den Fundarstjóri / Dirigent: / Innihaldsyvirlit

Læs mere

Suðuroyar Sparikassi P/F Skrás.nr. / Reg.no 4122

Suðuroyar Sparikassi P/F Skrás.nr. / Reg.no 4122 Skrás.nr. / Reg.no 4122 Ársfrásøgn fyri 2013 Årsrapport for 2013 Avrit / Kopi Ársfrásøgnin er góðkend á aðalfundi tann Årsrapporten er godkendt på generalforsamlingen den Fundarstjóri / Dirigent: / Innihaldsyvirlit

Læs mere

forbindelse med både ansættelse, ændring i ansættelsesforhold og ved afslutning af ansættelsen.

forbindelse med både ansættelse, ændring i ansættelsesforhold og ved afslutning af ansættelsen. Retningslinie Uppgávu- og ábyrgdarbýtið ímillum og eindir/leiðarar á LS, tá ið byrjar í starvi, broytir starv innanhýsis ella fer úr starvi / Opgave og ansvarsfordeling mellem medarbejdere og afdelinger

Læs mere

Sagsøgeren har påstået sagsøgte dømt til at betale 42.400 kr. med procesrente fra den 26. juni 2003, subsidiært procesrente fra den 22. april 2008.

Sagsøgeren har påstået sagsøgte dømt til at betale 42.400 kr. med procesrente fra den 26. juni 2003, subsidiært procesrente fra den 22. april 2008. DOM Afsagt af retten på Færøeme den 22. december 2009 IBS-sagnr. 619/2008 Skatteyderi mod TAKS Samandráttur: Málið snýr seg partvís um saksøkjarin, skattagjaldari, skal rinda mvg av skrásetingaravgjaldinum

Læs mere

Tryggingartreytir fyri Bólkalívstrygging

Tryggingartreytir fyri Bólkalívstrygging Tryggingartreytir fyri Bólkalívstrygging Galdandi frá 1. januar 2016 1. Tryggingaravtalan Stk. 1. Tryggingaravtalan fevnir um bólkalívsavtaluna og niðanfyristandandi tryggingartreytir. Stk. 2. Frávik til

Læs mere

Corporate Governance god selskabsledelse

Corporate Governance god selskabsledelse Corporate Governance god selskabsledelse Indledning Danske, børsnoterede selskaber skal i deres årsrapport for 2006 og fremefter give en redegørelse for, hvordan de forholder sig til Komiteen for god selskabsledelses

Læs mere

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision.

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision. Sparekassen skal i forbindelse med indkaldelsen til repræsentantskabet forholde sig til Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision, der knytter sig til dele af Corporate Governance

Læs mere

Færøerne for så vidt angår danskerne Kanning um hvat danir vita og halda um Føroyar og føroyingar

Færøerne for så vidt angår danskerne Kanning um hvat danir vita og halda um Føroyar og føroyingar Færøerne for så vidt angår danskerne Kanning um hvat danir vita og halda um Føroyar og føroyingar OLE WICH 2013 Javnaðarflokkurin á Fólkatingi Færøerne for så vidt angår danskerne Kanning um hvat danir

Læs mere

- Webundersøgelse, Fólkaskúlaráðið, oktober 2013. Fólkaskúlaráðið. Undersøgelse om læreres og skolelederes syn på

- Webundersøgelse, Fólkaskúlaráðið, oktober 2013. Fólkaskúlaráðið. Undersøgelse om læreres og skolelederes syn på Fólkaskúlaráðið Undersøgelse om læreres og skolelederes syn på og erfaringer med ressourcentre på skolerne 2013 Udarbejdet af Scharling Research for bestyrelsen i Fólkaskúlaráðið, oktober 2013 Scharling.dk

Læs mere

Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv.m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland

Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv.m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv.m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland I medfør af 41, stk. 6, 53, stk. 8, og 95 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Corporate Governance god selskabsledelse

Corporate Governance god selskabsledelse Corporate Governance god selskabsledelse Indledning Danske, børsnoterede selskaber skal i deres årsrapport for 2006 og fremefter give en redegørelse for, hvordan de forholder sig til Komiteen for god selskabsledelses

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 2. februar 2012 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen for

Læs mere

Ársfundur hjá Landsneti

Ársfundur hjá Landsneti Fundarfrásøgn frá ársfundi hjá Landsneti á Hotel Føroyum, fríggjadagin 14. februar 2014 kl. 12.55 15.45 Ársfundur hjá Landsneti 1 ÁRSFUNDUR 2014 Hilmar Høgenni, formaður: Eg skal sum formaður í brúkararáðnum

Læs mere

Kanning av Eik Grunninum og grunnaeftirlitinum

Kanning av Eik Grunninum og grunnaeftirlitinum Kanning av Eik Grunninum og grunnaeftirlitinum LØGTINGIÐ 19 nevndin Kanning av Eik Grunninum og grunnaeftirlitinum 19 nevndin: Joen Magnus Rasmussen, formaður Kristina Háfoss, næstforkvinna Helgi Abrahamsen

Læs mere

Gamlar myndir úr Norðuroyggjum

Gamlar myndir úr Norðuroyggjum Nr. 289 Hósdagur 20. mars 2003 10,- Síða 20 Símun Johan Wolles 70 ár Løgtingsmál viðvíkjandi fiskivinnu og -monnum Vit greiða frá teimum framløgdu tingmálunum, sum viðvíkja fiskimonnum. Síða 6-9 FF hevur

Læs mere

DOM. Under denne sag, der er anlagt den 16. august 2010, har sagsøgerne, A, B, C, D, E, F, H, I, J og K, nedlagt påstand om:

DOM. Under denne sag, der er anlagt den 16. august 2010, har sagsøgerne, A, B, C, D, E, F, H, I, J og K, nedlagt påstand om: DOM Afsagt den 14. juni 2011 i sag nr. BS 1270/2010: A, B, C, D, E, F, G, H, I, J og K mod TAKS Under denne sag, der er anlagt den 16. august 2010, har sagsøgerne, A, B, C, D, E, F, H, I, J og K, nedlagt

Læs mere

21.08.2014 10042. Risikorapport

21.08.2014 10042. Risikorapport 21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

periodemeddelelse 3. kvartal 2011 for Spar LoLLand

periodemeddelelse 3. kvartal 2011 for Spar LoLLand PERIODEMEDDELELSE 3. kvartal 2011 for Spar Lolland Indhold Indholdsfortegnelse Periodemeddelelse 30. september 2011 side 3 Resultatopgørelse for perioden 1. januar - 30. september 2011 side 7 Balance pr.

Læs mere

Innihald / Indhold. Suðuroyar Sparikassi P/F Skrás.nr. / Reg.nr. 4122

Innihald / Indhold. Suðuroyar Sparikassi P/F Skrás.nr. / Reg.nr. 4122 Innihald / Indhold Suðuroyar Sparikassi P/F Skrás.nr. / Reg.nr. 4122 Hálvársfrásøgn 1. hálvár 2014 / Halvårsrapport 1. halvår 2014 1 Innihald / Indhold Leiðsluátekning / Ledelsespåtegning 3 Leiðslufrágreiðing

Læs mere

Dronninglund Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks

Dronninglund Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Dronninglund Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Indledning Vores garanter, kunder og andre interesserede kan i det følgende læse mere om, hvorledes Dronninglund Sparekasse forholder

Læs mere

Mikudagin TANN 15. apríl verður ráðstevna á Hotel Føroyum um multiresistentar bakteriur og antibiotikaresistens

Mikudagin TANN 15. apríl verður ráðstevna á Hotel Føroyum um multiresistentar bakteriur og antibiotikaresistens Mikudagin TANN 15. apríl verður ráðstevna á Hotel Føroyum um multiresistentar bakteriur og antibiotikaresistens Átøkini, ið verða framd til tess at fyribyrgja spjaðing av MRSA (Methicillin resistente Staphylococcus

Læs mere

Dronninglund Sparekasse

Dronninglund Sparekasse Halvårsrapport pr. 30.06.2015 Dronninglund Sparekasse CVR: 5894 3010 www.dronspar.dk Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning 2 Ledelsesberetning 3 Anvendt regnskabspraksis 8 Resultat- og totalindkomstopgørelse

Læs mere

Sparekassen Bredebros efterlevelse af Finansrådets Anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision

Sparekassen Bredebros efterlevelse af Finansrådets Anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision Sparekassen Bredebros efterlevelse af Finansrådets Anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision Indledning Sparekassen Bredebro skal forholde sig til Finansrådets Anbefalinger om god selskabsledelse,

Læs mere

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill.

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill. Anbefalinger for god selskabsledelse Land & Leisure A/S følger i al væsentlighed Nasdaq OMX Copenhagen A/S s anbefalinger for god selskabsledelse. Land & Leisure A/S ledelse forholder sig således løbende

Læs mere

Ledelseskodeks for god selskabsledelse

Ledelseskodeks for god selskabsledelse Ledelseskodeks for god selskabsledelse Denne redegørelse er udarbejdet med udgangspunkt i Finansrådets anbefalinger, som anført i direktionsskrivelse af 22. november 2013. Denne redegørelse er en bestanddel

Læs mere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale

Læs mere

VIRKISÆTLAN. Frágreiðing og tilmæli um framtíðar elorkuskipanina í Føroyum

VIRKISÆTLAN. Frágreiðing og tilmæli um framtíðar elorkuskipanina í Føroyum VIRKISÆTLAN Frágreiðing og tilmæli um framtíðar elorkuskipanina í Føroyum Vinnumálaráðið januar 2015 Arbeiðssetningur og arbeiðsbólkur Vinnumálaráðið setti í 2012 ein arbeiðsbólk at gera virkisætlan og

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2013

Risikorapport pr. 30. juni 2013 pr. 30. juni 2013 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2013 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

Forklaring. følger/følger ikke. Generelle anbefalinger

Forklaring. følger/følger ikke. Generelle anbefalinger Alm. Brand Bank A/S Skema til redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks af 22. november 2013 1 Indledning: Redegørelsen vedrører regnskabsåret 2014 Alm. Brand Bank er landsdækkende med godt 50.000

Læs mere

Klagan til TV2. Hvat kann gerast. Upplivdi illveðrið í 1932, ið beindi fyri formanni í FF. Livravirkið á Eiði. Frásøgn hjá Andrew Godtfred:

Klagan til TV2. Hvat kann gerast. Upplivdi illveðrið í 1932, ið beindi fyri formanni í FF. Livravirkið á Eiði. Frásøgn hjá Andrew Godtfred: Nr. 323 Hósdagur 5. august 2004 12,- Síða 13 Livravirkið á Eiði Nýggj roynd at gagnnýta livrina og aðrar úrdráttir. Vit hava verið á Eiði og hitt virkisleiðaran Onnu Katrin Matras. Síða 9 Frásøgn hjá Andrew

Læs mere

Álit um stýrisskipanarviðurskifti Føroya

Álit um stýrisskipanarviðurskifti Føroya Álit um stýrisskipanarviðurskifti Føroya Álit um stýrisskipanarviðurskifti Føroya Álit frá nevndini, landsstýrið setti 1. apríl 1993, at kanna stýrisskipanarviðurskifti Føroya. Sjúrður Rasmussen, adv.

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret november 2012 Indhold Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse for aktionærer

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

Søgan um "Vesturhavið Blíða"

Søgan um Vesturhavið Blíða Síða 28 Nr. 284 Hósdagur 9. januar 2003 10,- Føroysk kirkjufólk á Filippinunum Grønlandstíðindi frá Kára við Stein Síða 23 Gamlar Havnarmyndir Carolina Heinesen greiðir m.a. frá, tá gamli Rubek, f. 1816,

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende - Finansrådets Ledelseskodeks 2014 - Udarbejdet 2. januar 2015

Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende - Finansrådets Ledelseskodeks 2014 - Udarbejdet 2. januar 2015 Frørup Andelskasse Redegørelse vedrørende - Finansrådets Ledelseskodeks 2014 - Udarbejdet 2. januar 2015 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frørup Andelskasse forholder sig til Finansrådets

Læs mere

OVERENSKOMST FÍGGJARMÁLARÁÐIÐ FARMAKONOMFORENINGEN MELLEM

OVERENSKOMST FÍGGJARMÁLARÁÐIÐ FARMAKONOMFORENINGEN MELLEM 2010 OVERENSKOMST MELLEM FÍGGJARMÁLARÁÐIÐ og FARMAKONOMFORENINGEN 1 Ansættelse... 3 2 Løn... 3 Farmakonomer og defektricer... 3 Mellemledere... 3 Ledende farmakonom/souschef... 3 Systemansvarlige og undervisere...

Læs mere

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Pressemeddelelse Årsrapport 2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Negativ kursregulering af egenbeholdning medvirker til et utilfredsstillende resultat

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Vedtægter for PenSam Bank A/S

Vedtægter for PenSam Bank A/S Vedtægter for PenSam Bank A/S 2 Vedtægter for PenSam Bank A/S Kapitel I Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er PenSam Bank A/S. 2 Selskabets hjemsted er Furesø kommune. 3 Selskabets formål er at

Læs mere

Revisionsudvalg. Kommissorium. Skjern Bank

Revisionsudvalg. Kommissorium. Skjern Bank Revisionsudvalg Kommissorium i Skjern Bank 1 Indledning 1.1 Udvalgets arbejde, ansvar og kompetencer fastlægges i nærværende kommissorium. 1.2 Dette kommissorium gennemgås, ajourføres og godkendes årligt

Læs mere

Brøndbyernes IF Fodbold A/S

Brøndbyernes IF Fodbold A/S Brøndbyernes IF Fodbold A/S Vurdering af, at Brøndby IF s stillingtagen til retningslinier for corporate governance er i overensstemmelse med Københavns Fondsbørs retningslinier herfor. Vejledning fra

Læs mere

OVERENSKOMST 2011 til 2015

OVERENSKOMST 2011 til 2015 OVERENSKOMST 2011 til 2015 MELLEM FÍGGJARMÁLARÁÐIÐ og FARMAKONOMFORENINGEN 1 Ansættelse... 3 2 Løn... 3 Farmakonomer og defektricer... 3 Mellemledere... 3 Ledende farmakonom/souschef... 3 Systemansvarlige

Læs mere

OVERSIGT OVER FORHOLD, SOM KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE ANBEFALER ADRESSERES I ÅRSRAPPORTEN OG/ELLER PÅ SELSKABETS HJEMMESIDE

OVERSIGT OVER FORHOLD, SOM KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE ANBEFALER ADRESSERES I ÅRSRAPPORTEN OG/ELLER PÅ SELSKABETS HJEMMESIDE OVERSIGT OVER FORHOLD, SOM KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE ANBEFALER ADRESSERES I ÅRSRAPPORTEN OG/ELLER PÅ SELSKABETS HJEMMESIDE Oversigt over forhold, som Komitéen for god Selskabsledelse anbefaler adresseres

Læs mere

SÁTTMÁLI MILLUM FARMAKONOMFORENINGEN OG FÍGGJARMÁLARÁÐIÐ

SÁTTMÁLI MILLUM FARMAKONOMFORENINGEN OG FÍGGJARMÁLARÁÐIÐ SÁTTMÁLI MILLUM FARMAKONOMFORENINGEN OG FÍGGJARMÁLARÁÐIÐ 1 Ansættelse Stk. 1. Denne overenskomst omfatter farmakonomer og defektricer ansat i det færøske apotekervæsen. Stk. 2. Apoteket er forpligtet til

Læs mere

4. Det øverste og det centrale ledelsesorgans opgaver og ansvar. 4.1. Overordnede opgaver og ansvar

4. Det øverste og det centrale ledelsesorgans opgaver og ansvar. 4.1. Overordnede opgaver og ansvar 4. Det øverste og det centrale ledelsesorgans opgaver og ansvar 4.1. Overordnede opgaver og ansvar 4.1.1. Det anbefales, at det centrale ledelsesorgan mindst en gang årligt fastlægger selskabets overordnede

Læs mere

Sigurd fekk medalju fyri sigling í krígstíð í Íslandi

Sigurd fekk medalju fyri sigling í krígstíð í Íslandi Síða 4 Ættarliðsskifti í Realinum Nr. 344 Hósdagur 9. juni 2005 12,- Mynd: Kristian M. Petersen Síða 9 Sigurd fekk medalju fyri sigling í krígstíð í Íslandi Sigurd Joensen sum umboðar FF við Johannu, fekk

Læs mere

ATLANTIC AIRWAYS KAPPINGIN H71 - NEISTIN. Sunnudagin 28. september kl. 16.00 Hoyvíkshøllin

ATLANTIC AIRWAYS KAPPINGIN H71 - NEISTIN. Sunnudagin 28. september kl. 16.00 Hoyvíkshøllin KAPPINGARÁRIÐ 2014-15 HEIMA Í HOYVÍK ATLANTIC AIRWAYS KAPPINGIN H71 - NEISTIN Sunnudagin 28. september kl. 16.00 Hoyvíkshøllin Pensjón Betri at hava gott í væntu 1. januar 2014 kemur nýggja pensjónslógin

Læs mere

1. Bestyrelsens honorering Trygs bestyrelse honoreres med et fast honorar og er ikke omfattet af nogen form for incitamentsordning.

1. Bestyrelsens honorering Trygs bestyrelse honoreres med et fast honorar og er ikke omfattet af nogen form for incitamentsordning. Lønpolitik for Tryg Forsikring A/S Lønpolitikken for Tryg Forsikring A/S (herefter Tryg ) er udarbejdet på grundlag af reglerne om aflønning i lov om finansiel virksomhed ( FIL ) 71, stk. 1, nr. 9 og 77a-d

Læs mere

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Pressemeddelelse Årsrapport 2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Stabil udvikling i 2010 ramt af faldende obligationskurser i fjerde kvartal Alligevel

Læs mere

Aflønningsrapport for Realkredit Danmark koncernen 2014

Aflønningsrapport for Realkredit Danmark koncernen 2014 Aflønningsrapport 2014 Aflønningsrapport for Realkredit Danmark koncernen 2014 Realkredit Danmark koncernens aflønningspolitik og praksis afspejler koncernens målsætning om en ordentlig governanceproces

Læs mere

Frøs Herreds Sparekasse

Frøs Herreds Sparekasse Frøs Herreds Sparekasse Risikorapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Basiskapital 4 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital 5 Solvensbehov og solvenskrav 9 2 Indledning Oplysningerne

Læs mere

Maj Invest Equity A/S

Maj Invest Equity A/S Maj Invest Equity A/S 27. marts 2015 MS/MAS Lønpolitik med retningslinjer for tildeling af variabel løn, retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelse og pensionspolitik 1. Baggrund Denne lønpolitik er udarbejdet

Læs mere

Skema for Anbefalinger for God Fondsledelse

Skema for Anbefalinger for God Fondsledelse Skema for Anbefalinger for God Fondsledelse Anbefaling 1. Åbenhed og kommunikation 1.1. Det anbefales, at bestyrelsen vedtager retningslinjer for ekstern kommunikation, herunder hvem, der kan, og skal

Læs mere

Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S Maj Invest Holding A/S

Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S Maj Invest Holding A/S Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S Maj Invest Holding A/S Lønpolitik Opdateret pr. 27. marts 2015 MS/MAS med retningslinjer for tildeling af variabel løn, retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelse og

Læs mere

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner.

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner. God selskabsledelse Industriens Pensions har arbejdet systematisk med anbefalingerne og har redegjort herfor i årsrapporterne. Vi har neden for i skematisk form oplyst, om vi følger anbefalingen, om vi

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2013 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 2 Resultat på 27,5 mio. kr. efter skat i Middelfart Sparekasse Middelfart Sparekasse leverer et

Læs mere

Aftaná eitt misálit Tað hjálpir einki bert at seta nýggjan landsstýrismann. Tað, sum ræður um, er ein fullkomilig umskipan av fiskimálaráðnum.

Aftaná eitt misálit Tað hjálpir einki bert at seta nýggjan landsstýrismann. Tað, sum ræður um, er ein fullkomilig umskipan av fiskimálaráðnum. Nr. 285 Hósdagur 23. januar 2003 10,- Grønlandstíðindi frá Kára við Stein Síða 23 Síða 21 Aftaná eitt misálit Tað hjálpir einki bert at seta nýggjan landsstýrismann. Tað, sum ræður um, er ein fullkomilig

Læs mere

Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010

Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010 Selskabsmeddelelse nr. 07/2010 11. maj 2010 Kontaktperson: bankdirektør Flemming Jensen tlf. 55 86 15 36 Side 1 af 8 Hovedpunkter Regnskabet for perioden 1. januar

Læs mere

Baggrund Danske Færøske skadesforsikringsselskaber stilles i disse år overfor en række udfordringer.

Baggrund Danske Færøske skadesforsikringsselskaber stilles i disse år overfor en række udfordringer. Tórshavn 19. desember 2013 Journalnr.: 13/00270-3 Vegleiðing um at eftirmeta vitan og royndir hjá nevndini í skaðatryggingarfeløgumvejledning til evaluering af bestyrelsens viden og erfaring i skadesforsikringsselskaber

Læs mere

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Indledning Den interne proces for vurdering og opgørelse af solvensbehovet ( ICAAP Internal Capital Adequacy Assessment Proces) er udgangspunktet

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.-3. kvartal 2012

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.-3. kvartal 2012 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

Baggrund Danske Færøske livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser stilles i disse år over for en række udfordringer.

Baggrund Danske Færøske livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser stilles i disse år over for en række udfordringer. Tórshavn 19. desember 2013 Journalnr.: 13/00270-5 Vegleiðing um at eftirmeta vitan og royndir hjá nevndini í lívstryggingarfeløgum og tvørgangandi eftirlønargrunnumvejledning til evaluering af bestyrelsens

Læs mere

Selskabets CFO, Vice President for Group Accounts, samt udvalgets sekretær deltager normalt i disse møder. Ingen af disse er medlem af udvalget.

Selskabets CFO, Vice President for Group Accounts, samt udvalgets sekretær deltager normalt i disse møder. Ingen af disse er medlem af udvalget. DFDS A/S Bestyrelsesudvalg 1. Revisionsudvalg Formålet med Revisionsudvalget ( Udvalget ) er at bistå bestyrelsen med at opfylde sine forpligtelser i forbindelse med kontrol af kvaliteten og rigtigheden

Læs mere

Skrá. Vælkomin Malan Johansen, orðstýrari. Talgildar Tænastur Durita Tausen, varastjóri á Gjaldstovuni

Skrá. Vælkomin Malan Johansen, orðstýrari. Talgildar Tænastur Durita Tausen, varastjóri á Gjaldstovuni Skrá Vælkomin Malan Johansen, orðstýrari Um talgilding í Føroyum higartil, tørvin á eini strategi og Talgildu Føroyar Leif Abrahamsen, stjóri á Gjaldstovuni Talgilding og e-governance í einum altjóða høpi

Læs mere

Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015

Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 Indholdsfortegnelse: Side: 2. Ledelsespåtegning 3. Ledelsesberetning 4. Resultat- og totalindkomstopgørelse 1. halvår 2015 5.

Læs mere

Vedtægter for PenSam A/S

Vedtægter for PenSam A/S Vedtægter for PenSam A/S 2 Vedtægter for PenSam A/S Kapitel I Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er PenSam A/S. 2 Selskabets hjemsted er Furesø kommune. 3 Selskabets formål er at levere services

Læs mere

Kommissorium for Revisionsudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28

Kommissorium for Revisionsudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 Kommissorium for Revisionsudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 1 Anvendelsesområde og formål 1.1 I dette kommissorium fastsættes Danske Banks Revisionsudvalgs opgaver og beføjelser. 1.2 Revisionsudvalget

Læs mere

SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014

SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014 SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014 MERKUR, DEN ALMENNYTTIGE ANDELSKASSE Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag I henhold til bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen skal bestyrelsen og direktionen

Læs mere

Út á Fagranes, har 7 fiskimenn mistu lívið í 1927

Út á Fagranes, har 7 fiskimenn mistu lívið í 1927 Nr. 300 Hósdagur 28. august 2003 10,- Síða 10 Umboð fyri Tony Blair á fund við FF Tony Blair hevur sovæl Irak sum føroysku fiskidagaskipanina í huganum. Seinasti partur av Onnu Evensen Út á Fagranes, har

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

AFLØNNINGSPOLITIK I SEB PENSION Vedrørende indkomståret 2013

AFLØNNINGSPOLITIK I SEB PENSION Vedrørende indkomståret 2013 AFLØNNINGSPOLITIK I SEB PENSION Vedrørende indkomståret 2013 I overensstemmelse med Bekendtgørelse om lønpolitik samt oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder

Læs mere

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Udgivet 22. marts 2013 Beskrivelse af solvensbehovsmodel mv. Den interne proces Sparekassens bestyrelse

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 11. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 5/2015 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2013. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 30. april 2015) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces for

Læs mere

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014.

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 14. august 2014) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

Periodemeddelelse 3. kvartal 2015

Periodemeddelelse 3. kvartal 2015 Periodemeddelelse 3. kvartal 2015 CVR-nr. 65746018 Møns Bank vil åbne filial i Vordingborg hvor Allan Andersen, Mette Frank og Jan Nielsen allerede betjener kunder. Fondsbørsmeddelelse nr. 07/2015 RESUME,

Læs mere

Vedtægter for PenSam Bank A/S

Vedtægter for PenSam Bank A/S Vedtægter for PenSam Bank A/S 2 Vedtægter for PenSam Bank A/S Kapitel I Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er PenSam Bank A/S. 2 Selskabets hjemsted er Furesø kommune. 3 Selskabets formål er at

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Kommissorium for Aflønningsudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28

Kommissorium for Aflønningsudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 Kommissorium for Aflønningsudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 1 Anvendelsesområde og formål 1.1 I dette kommissorium fastsættes Danske Banks Aflønningsudvalgs opgaver og beføjelser. 1.2 Aflønningsudvalget

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2015

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2015 Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København

Læs mere

Kommissorium for Kredit- og risikoudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28

Kommissorium for Kredit- og risikoudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 Kommissorium for Kredit- og risikoudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 1 Anvendelsesområde og formål 1.1 I dette kommissorium fastsættes Danske Banks Kredit- og risikoudvalgs opgaver og beføjelser.

Læs mere

Vedtægter for PenSam Holding A/S

Vedtægter for PenSam Holding A/S Vedtægter for PenSam Holding A/S 2 Vedtægter for PenSam Holding A/S Kapitel I - Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er PenSam Holding A/S. 2 Selskabets hjemsted er Furesø kommune. 3 Selskabets formål

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret 29. februar 2012 Indhold Kære aktionær Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse

Læs mere

Riisfort Fonden. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. April 2015

Riisfort Fonden. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. April 2015 Riisfort Fonden Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a April 2015 1 Anbefalinger for god Fondsledelse Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse,

Læs mere

3.1 Bankens formål er at drive bankvirksomhed samt andre aktiviteter i henhold til lov om finansiel virksomhed.

3.1 Bankens formål er at drive bankvirksomhed samt andre aktiviteter i henhold til lov om finansiel virksomhed. [Oversættelse] Vedtægter for P/F BankNordik 1.0 Navn 1.1 Bankens navn er Partafelagið BankNordik. 1.2 Banken driver tillige virksomhed under følgende binavne: Norðoya Banki, Sjóvinnubankin, Føroya Banki,

Læs mere

Derudover skal pengeinstitutter forholde sig til Finansrådets Anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision.

Derudover skal pengeinstitutter forholde sig til Finansrådets Anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision. Selskabsledelse i GrønlandsBANKEN God selskabsledelse er et naturligt og væsentligt element i GrønlandsBANKENs arbejde med bankens målsætninger. Vi mener at god selskabsledelse naturligt handler om hele

Læs mere

Hvilken betydning har en virksomheds bestyrelse for Nordea? 5. april 2011 Erhvervskundedirektør Freddy Skov

Hvilken betydning har en virksomheds bestyrelse for Nordea? 5. april 2011 Erhvervskundedirektør Freddy Skov Hvilken betydning har en virksomheds bestyrelse for Nordea? 5. april 2011 Erhvervskundedirektør Freddy Skov g Corporate Governance hvad er god selskabsledelse? Udvidet perspektiv Basis perspektiv Ledelsesniveauerne

Læs mere

Individuelt solvensbehov 30. september 2012

Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Solvensbehov og den tilstrækkelige basiskapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte BankNordik s Individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

Marius smíðar bát í Íslandi. ALS 10 ár. Stór frásøgn frá hátíðarhaldinum. Bjarni Djurholm má steðgast og fiskimonnum má vera tryggjað rættindi.

Marius smíðar bát í Íslandi. ALS 10 ár. Stór frásøgn frá hátíðarhaldinum. Bjarni Djurholm má steðgast og fiskimonnum má vera tryggjað rættindi. Síða 13 Nr. 282 Hósdagur 5. desember 2002 10,- Marius smíðar bát í Íslandi Sigurd Simonsen, seinasti partur. Síða 25 Fiskivunnuráðið: Noktað er fiskimanni sjúkraviðbót hóast lógarheimild Rættarstøðan hjá

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 9. november 2015 Selskabsmeddelelse nr. 8/2015 Periodemeddelelse 1. januar 30. september 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014

Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014 Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014 1 Selskabets kommunikation og samspil med selskabets investorer og øvrige interessenter 1.1 Dialog mellem selskab, aktionærer

Læs mere

Fulnaður fyri ávísar bráðsjúkur til børn sum ískoyti til bólkalívsavtalur og tryggingartreytir hjá NordikLív

Fulnaður fyri ávísar bráðsjúkur til børn sum ískoyti til bólkalívsavtalur og tryggingartreytir hjá NordikLív Fulnaður fyri ávísar bráðsjúkur til børn sum ískoyti til bólkalívsavtalur og tryggingartreytir hjá NordikLív Galdandi frá 1. oktober 2015 1. Tryggingin fevnir um tær sjúkur/sjúkuavgerðir, ið eru nevndar

Læs mere