Biofag. Nr.1 Februar 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biofag. Nr.1 Februar 2009"

Transkript

1 Biofag Nr.1 Februar 2009

2 Biofag Medlemsblad for Foreningen af Danske Biologer FaDB Udkommer 5 gange årligt Deadlines: 20/1, 20/3, 20/6, 20/8, 20/10 Redaktion: Jesper Ruggaard Mebus (ansv.) Erik Frausing Svend Erik Nielsen Forsidefoto: Rådyr i vinterkulden. Jesper Ruggaard Mebus, 2009 Grafisk tilrettelæggelse: Indtryk, ISSN Oplag eksemplarer Biofag trykkes på Cyclus 100 % dansk genbrugspapir Det er tilladt at citere Biofag med tydelig kildeangivelse. Meninger, der kommer til udtryk i Biofag, deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller foreningens bestyrelser. Redaktionen afsluttet 30/ Adresse: Biofag Lundingsgade Aarhus C Tlf Annoncer Annoncer sendes elektronisk både til redaktionen og trykkeren Annoncepriser 1/1 side (22 x 15 cm) kr /2 side (11 x 15 cm) kr /4 side kr Særlig pris aftales for annonce på bagsiden eller indlagt løst annoncemateriale. Det skal ske efter aftale med redaktionen senest 14 dage før deadline. Alle priser er ekskl. moms. Indlæg Redaktionen modtager gerne indlæg til Biofag. Indlæg sendes til Den anvendte tekstbehandling skal være umiddelbar kompatibel til Word. Fotos leveres som tiff- eller jpg-filer med god opløsning f.eks. 300 dpi. Illustrationer skal være tegnet med sort streg. Husk figurtekster og kildeangivelser. Redaktionen forbeholder sig ret til at afkorte indlæg og at læse korrektur på indlæg. Adresseændringer Ændringsformularen på foreningens hjemmeside på EMU en anvendes. Ændringer kan evt. fremsendes via til FaDBsekretaritatet: Foreningen af Danske Biologer Fællesbestyrelsen Kirsten Hede Kasserer Lisbeth Bødker Nielsen Øvrige bestyrelsesmedlemmer Lene Beck Mikkelsen Jesper Ruggaard Mebus Revisor Benny Silvert

3 Biofags indhold: 4 Nyt fra bestyrelsen 6 Nyt fra fagkonsulenten 8 Årsberetning FaDB 2. fraktion 12 Ref. generalfors. FaDB 2. fraktion 14 Biologi hvor skal vi hen, du? 18 Anmeldelse: Økotoksikologi 19 Anmeldelse: BIOS Anmeldelse: Naturligvis 22 Anmeldelse: I den arktiske vind Debatindlæg: Adgangskrav 28 Mekong kursus 30 Kursus i psykologi og biologi 3

4 Nyt fra bestyrelsen Af Jesper Ruggaard Mebus Formand FaDB Fraktionerne Som det fremgår af anden fraktions (seminarielærernes) beretning og generalforsamlingsreferat inde i bladet er situationen således, at biologilærerne på seminarerne nu er så få (bl.a. på grund af at så få lærere tager en linjefagseksamen i biologi), at man ønsker at indtræde i en ny forening for naturvidenskabelige seminarielærere. Det kommer til at betyde, at anden fraktion udtræder af Foreningen af Danske Biologer, og der således kun bliver 1. og 3. fraktion tilbage i foreningen. Tredje fraktion, der består af universitetsansatte og privatansatte biologer er en så lille fraktion, at de, så vidt vi kan se, ikke har holdt generalforsamling de sidste mange år. Derfor er tiden nu moden til at ændre vedtægterne, således at fraktionerne ikke længere er virksomme, og derved har udlevet deres oprindelige formål. Vi vil nu op til næste generalforsamling arbejde med at få lavet nye vedtægter for foreningen, således at vi stadigvæk organiserer biologilærere ved ungdomsuddannelserne, og også har plads til, at interesserede biologer, som ikke er ansat eller har haft et ansættelsesforhold i ungdomsuddannelserne, kan optages som medlemmer. I denne nye vedtægtsstruktur skal der tages hensyn til forlaget Nucleus. Nucleus vedtægter er sammentænkt med vores vedtægter, da man, da forlaget blev etableret, havde foreningens vedtægter som det fælles arbejdsgrundlag. Derfor skal Nucleus vedtægter laves om når FaDB s vedtægter er ændret. Dette arbejde har bestyrelsen nedsat en gruppe, der skal fremlægge nye vedtægter, som vi regner med kan offentliggøres i Biofag før sommerferien, så de kan vedtages ved foreningens ordinære generalforsamling i slutningen af Idet 2. fraktion forlader foreningen, forlader de også forlaget Nucleus. For at forlaget skal have det bedst mulige udgangspunkt for at klare sig, er det vigtigt at flere grupper end gymnasielærere bliver repræsenteret i forlagets bestyrelse. Dette afklaringsarbejde har FaDB s bestyrelse tænkt skal foregå i tæt samarbejde med Nucleus bestyrelse og med direktøren for Nucleus. Bioteknologi Nu er bekendtgørelsen for forsøget med bioteknologi endelig udkommet. I den forbindelse vil jeg gerne rose arbejdsgruppen der har arbejdet med denne bekendtgørelse for at have lavet et sobert arbejde, der fuldstændigt lever op til de kriterier og rammer der på forhånd var sat for faget. Bioteknologi som fag er udtænkt som delelementer fra biologi og kemi, med en teknisk vinkel, og set ud fra et biologisk synspunkt er det netop det der er sket. Det er meget svært at få øje på biologisk 4

5 kernestof i bioteknologibekendtgørelsen, som ikke indgår i biologi på A-niveau. Derfor kan det selvfølgelig undre fagfolk, at man ikke vil anerkende biologi som adgangsgivende, men gerne bioteknologi. Bioteknologi er nu en del af en studieretning med matematik A og fysik B. Bioteknologi er derfor ikke et fag man kan bruge i studieretninger som man finder det fornuftigt. Det er nok bindingen til matematik A og fysik B der er noget man skal lægge mærke til i denne studieretning. Det kan virke som at bioteknologi skal få elever til at vælge fysik og matematik. Studieretningen skal lokke nye elever til fra andre studieretninger end de naturvidenskabelige studieretninger. De eksempler vi har hørt om, bekræfter dog ikke disse oprindelige intentioner. Tværtimod er der i hvert fald 2 eksempler på, at det går ud over biologi på A-niveau. På Frederiksberg Gymnasium har man fra næste år nedlagt biologi-kemi-studieretningen for at oprette matematik-bioteknologi, og på Espergærde Gymnasium er man begyndt allerede nu med en studieretning med matematik-bioteknologi, og det har betydet, at man har nedlagt biologi A/kemi B som eleverne oprindeligt var optaget på. Disse to historier er eksempler på, det vi har frygtet, nemlig at biologi på A- niveau er truet af bioteknologi. Man kan også konstatere, at man har fået lavet en teknisk orienteret studieretning med mindre eksperimentelt indhold end man skal have, hvis man har biologi (20 % på bioteknologilinjen og 25 % på biologi). Adgangsbekendtgørelse Der er sket små justeringer i adgangsbekendtgørelsen, men ikke i forhold til biologi, selvom både Rektorforeningen og AC i deres høringssvar til adgangsbekendtgørelsen netop har nævnt, at biologi bør være adgangsgivende til biologistudiet og til relaterede fag med biologisk indhold, ligesom engelsk på A-niveau kvalificerer til engelskstudiet på universitetet. Det er som om man ikke vil (for jeg tror ikke længere på, at man ikke kan) se, at biologi er et fag der kvalificerer bredt inden for naturvidenskab. Specielt er det underligt, at mere og mere naturvidenskab og tekniske og sundhedsvidenskabelige uddannelser får et større og større indhold af biologiske emner samtidig med, at biologi i gymnasieskolen nærmest diskvalificerer disse kommende studerende. De eneste spørgsmål man kan stille sig er, hvem har glæde af, at forholdene er således og hvorfor. Jeg kan ikke forstå det. 5

6 Nyt fra fagkonsulenten Af Anne Krarup Bioteknologi A Umiddelbart før juleferien blev forsøgslæreplanen for Bioteknologi A sendt ud til alle skoler. Bioteknologi A indgår på stx i studieretning med matematik A og fysik B, og på htx med matematik A (på htx er fysik B obligatorisk). Strukturelt kan Bioteknologi A tilrettelægges enten ved at bygge ovenpå biologi C og/eller kemi C eller gennemføres som et samlet forløb, hvori biologi og kemi på C- niveau indgår. På baggrund af de strukturelle forhold og arbejdsgruppens kommissorium har læreplangruppens retningslinjer blandt andet været at udarbejde en læreplan, der indeholder emner inden for bioteknologi og omfatter stofområder og arbejdsmetoder, som universiteter, forskningsinstitutioner og sundhedsorienterede dele af industrien forventes at efterspørge i fremtiden indeholder læreplanerne for biologi og kemi på C-niveau kan sidestilles med biologi B og kemi B i forbindelse med adgangskrav til videregående uddannelser opbygning og funktion af fordøjelsessystemet menneskets forplantning, herunder forplantningsteknologier Oversigt over menneskets organsystemer står i læreplanen for biologi C stx. I læreplanen for Bioteknologi A er der ikke tale om et udvalgt, men her skal fordøjelsessystemet inddrages. Menneskets forplantning står i læreplanen for biologi C htx, og forplantningsteknologier indgår som nyt fagligt indhold. Der er i skrivende stund 10 skoler, der har meddelt Undervisningsministeriet, at de har oprettet en studieretning med Bioteknologi A her fra januar, og lidt over 50 skoler har meddelt, at de udbyder studieretningen fra næste skoleår. Tallene kan vise sig at blive højere. I løbet af foråret kommer en kort vejledning, og der udarbejdes en FAQ, der kommer til at ligge på EMU både for bioteknologi, biologi og kemi. Til efteråret afholdes konference om Bioteknologi A, og der nedsættes en opgavekommission, der udarbejder to vejledende opgavesæt. Der vil derfor genfindes fagligt indhold fra biologi og kemi på C-niveau og udvalgte dele af fagligt indhold fra både biologi og kemi på B- og A-niveau i læreplanen for Bioteknologi A. I afsnit 2.2 Kernestof i læreplanen for Bioteknologi A står fx menneskets fysiologi oversigt over menneskets organsystemer NF - forsøgslæreplan Som nævnt i sidste nummer af Biofag blev der afholdt konference om forsøgslæreplanen for nf. I den forbindelse blev der udarbejdet en opsamling af anbefalinger og kommentarer fra konferencedeltagerne og af spørgsmål til og svar fra fagkonsulenterne. Denne opsamling er sendt ud til alle institutioner med hf og lagt 6

7 Jesper Mebus 2009 på Undervisningsministeriets hjemmeside. Her er et direkte link Gymnasiale%20uddannelser/Om%20gymna siale%20uddannelser/politiske%20oplaeg%2 0og%20aftaler/Gymnasiereformen/Konferen cer/naturvidenskabelige%20faggruppe.aspx Studieretningsprojektet I forbindelse med dette års studieretningsprojekter bliver der i år gennemført censorevaluering på både htx og stx. Evalueringen forventes afsluttet inden afslutningen af skoleåret og vil både blive bragt i Biofag og lagt på EMU. 7

8 Årsberetning FaDB s 2. fraktion Af Lene Beck Mikkelsen Møder: der er afholdt 5 møder, heraf fire på scype. Scype d. 7. jan., ordinært møde d. 5. april, scype d. 4. juni, scype d. 27. aug. og scype d. 8. okt. Derudover har der været møder med fællesbestyrelsen, samt løbende scype møder med de øvrige naturfaglige foreninger. Vedr. bestyrelsen Bestyrelsen for 2008 er som følger: Lene Mikkelsen Nicolai Munksby Steffen Elmose Ulla Linderoth Niels Anders Illemann Petersen Suppleant Anders Thomsen Indledning I referatet fra generalforsamlingen den 13. november 2007 kan læses følgende: Bestyrelsen gives mandat til at intensivere samarbejdet med de øvrige faglige foreninger, herunder samarbejde om et forslag til et mere formelt samarbejdsorgan, som kan drøftes ved næste generalforsamling. Årets arbejde i bestyrelsen har været præget af dette. Der er blevet afholdt en række møder med de øvrige foreningers formænd og gennemført en del aktiviteter, herunder politiske tiltag og etablering af konferencen den 10. og 11. november. Der har desuden været møder i fællesbestyrelsen med fraktion 1. Diskussionen er ligeledes blevet forelagt Nucleus bestyrelse for at afklare konsekvenserne her. Fællesbestyrelsen Der er afholdt tre møder. Der blev afholdt møde i Nyborg 27. februar. Der er indført nyt biokemifag på gymnasiet (aug. 2008), som varetages af kemikere!!!, hvilket biologerne er lettere fortørnet over. Årsagen ligger hos forskningsministeren (Helge Sander). Biologerne er end ikke blevet hørt eller indgået i arbejdsgruppe. Begge fraktioner enedes om at det må anses som en voldsom degradering af faget biologi. Biologerne fra gymnasiet er derfor ekstra interesserede i et samarbejde med os i den faglige henseende. Begrundelser for faget som adgangsgivende skal styrkes. Biologi er ikke adgangsgivende til noget universitetsfag. DTU har dog været positive overfor biologi som adgangsgivende. Foreningen ser gerne, at vi (FaDB2) er mere aktive med at skrive i Biofag. Der blev afholdt møde i Århus den 16. maj. Nucleus har et årligt møde med 1. fraktions bestyrelse. I år afholdt vi et fælles møde den 16. maj med fraktion 1 i denne anledning. Vi 8

9 diskuterede tanker om at fraktion 2 fusionerede med de øvrige naturfaglige foreninger i seminarieregi og diskuterede konsekvenserne for FaDBs nuværende konstitution samt FaDB2 s relation til Nucleus. Der blev afholdt møde i Nyborg den 8. september. Diskussionen blev fortsat i et møde den 8. september i Nyborg. Fraktion 1 ser forstående på vores overvejelser og forskellige modeller for fortsat samarbejde og netværk blev diskuteret. En endelig model kommer til at afhænge af mere overordnede strukturovervejelser, idet forskellige modeller blev diskuteret: En model hvor fraktion 2 nedlægges og der etableres et uformelt netværk. En model, hvor fraktion 2 bibeholdes i reduceret form, hvor medlemskab ikke indeholder bladet mv., men prisen til gengæld er lavere og evt. betales kollektivt? En model, hvor fraktion 2 nedlægges, men der er et formelt bånd mellem den nye forening og fraktion. For eksempel ved at biologerne i bestyrelsen fra den nye forening får betalt medlemskab af FaDB Nucleus Det går godt. De sidste udgivelser har været en succes. Konsekvensen for Nucleus struktur ved nedlægning af fraktion 1 er blevet diskuteret i bestyrelsen. Generelt ser bestyrelsen for- Model for naturfagene i ny læreruddannelse Vi modtog sammen med de øvrige naturfaglige foreninger i begyndelsen af januar et brev fra Bertel Haarder (vedlagt). Som respons på dette udarbejdede vi sammen med de øvrige foreninger et forslag til en alternativ model for naturfagene i den nye læreruddannelse. Modellen blev sendt til følgegruppen samt Undervisningsminister Bertel Haarder. Modellen kom ikke igennem. Anbefalet model: Forslag til obligatorisk naturfagligt grundmodul i læreruddannelsen tænkes placeret indenfor de første to år af studiet. Baggrund Lærerstuderende har typisk en humanistisk baggrund. Man kræver i bekendtgørelsen for den nye læreruddannelse at Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at der i linjefagene indgår overvejelser om stimulering af skoleelevers systematiske arbejde med idéudvikling og iværksætteri i et tværfagligt samspil blandt skolefagene. Desuden er der et politisk ønske om mere konkret og kvalificeret vejledning af elever i relation til fremtidig uddannelse samt øget tilgang til de naturfaglige fag. 9

10 Mål At kvalificere lærerne i grundskolen til at yde et kvalificeret input i forbindelse med stimulering af elevernes interesse for naturfagene i relation til erhvervsvejledning og den daglige undervisning At sikre de studerende en basal indsigt i naturvidenskabens historiske og aktuelle betydning i relation til naturforståelse, naturudvikling, traditionel og moderne teknologi samt naturvidenskabelig forskning i relation til sundhed, miljø og moderne teknologi At tilgodese i trinmålene efter 6. klasser for det timeløse fag Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, hvor elever skal kunne vurdere erfaringer med iværksætteri gennem undervisningsforløb Indhold Faget bygger på tre dimensioner: Den kulturbærende dimension i naturfagene som har betydning for forståelsen af udviklingen af dansk landbrug og industri, lokal og global naturforståelse, samt naturområders og livets udvikling Den erhvervsrettede/praksisrettede naturfaglige dimension som kan relateres til erhvervsstrukturen lokalt og globalt samt forskning og udvikling indenfor naturfaglige områder relateret til produktion, miljøproblemer, sundhedsproblemer og lignende Den eksperimenterende og undersøgende dimension, der lægger op til en undervisningspraksis rettet mod idéudvikling og iværksætteri Det obligatoriske fag følges op af linjefagsvalg mellem ligestillede linjefag. stående på vores overvejelser og er åbne overfor en fortsat tilknytning til seminarieverden. Møde mellem de faglige foreninger og Birgitte Pontoppidan, medlem af følgegruppen den 28. januar. Ulla Linderoth deltog på vegne af bestyrelsen. Det blev i forbindelse med mødet noteret at følgegruppen vil varetage seminariernes interesse. Mødedeltagerne fra de naturfaglige foreninger lagde op til, at de løbende meget gerne vil orienteres og komme med input, så de kan bidrage bredt fra seminariernes side. Birgitte Pontoppidan lovede at følge op. Det blev i øvrigt noteret at Dekanen i Ålborg, Niels Georg Lundberg også er medlem af følgegruppen (tidligere medlem af rektorforsamlingen). Musikfaget i den nye læreruddannelse Foreningen har modtaget et brev fra Jesper Juellund Jensen vedr. musikfaget i den nye læreruddannelse. Fagligt forum møde den 14. september Der har ikke været møde. Tre møder planlagt, men ikke gennemført. Vi modtager ikke 10

11 nogen invitation, hvilket jeg har kommenteret på fællesbestyrelsens konference. Globaliseringsmidlerne - information Ny pulje hvert år - to år frem. Seminarierne skal skrive til ministeriet og redegøre for, hvordan de vil bruge midlerne. Der er flere kreative løsninger på, hvordan man kan bruge dem i forhold til udviklingsarbejder. En mulighed kunne være at komme rundt og undervise hinanden på seminarierne på konstruktiv vis opkvalificering af hinanden. F.eks. en Kompetence karavane. Et fokus kunne være den nye læreruddannelse. Ålborg vil f.eks. gerne vise deres nye naturfagsområde frem med laboratorieø og omkringliggende faglokaler. Medlemsliste Ulla Linderoth opdaterede medlemslisten i foråret. Nye medlemmer En ny pjece er planlagt af fraktion1. Vi har sat vores deltagelse i bero. Konference i samarbejde med cand. og de øvrige faglige foreninger. Vi har etableret samarbejde med cand. og de øvrige foreninger vedr. en fælles konference, hvor vi også afholder generalforsamling. Der er udsendt en pressemeddelelse i forbindelse med konferencen. (vedlagt). påtaget sig at være initiativtager til et nordisk netværk. Der findes nogle midler i Norge til netværksdannelse. Initiativet har foreløbig ført til at Jørn Nyberg, Høgskolen i Vestfold, Norge er inviteret til vores fælles konference, hvor han holder et oplæg om: Orientering om nasjonale nettverk for Naturfagutdannere i Norge. Kommende kurser: Foråret 2009 arbejder vi på, at der kommer et marint feltkursus (John Andersson fra Vordingborg er på som planlægger og samarbejder med Nicolai Munksby). Nanoteknologi i samarbejde med fysik/kemi er så småt i støbeskeen. Lene og Steffen er tovholdere. Møde med undervisningsminister Bertel Haarder Formændene fra de faglige foreninger er inviteret til kaffemøde hos Bertel Haarder dato endnu ikke udmeldt. Grønt kontaktudvalg Intet Ny fælles forening? Der er udarbejdet udkast til vedtægter for en kommende fælles faglig forening for naturfag på landets læreruddannelser samt oplæg til debat om ny organisering af de naturfaglige foreninger ved læreruddannelserne. Nordisk samarbejde Lisbeth Bering fra Zahle har nogle kontakter til en lignende biologiforening i Norge, hvor de er væsentlig større end os. Lisbeth har 11

12 Referat af generalforsamling FaDB s 2. fraktion Kastrup d. 2. november Valg af dirigent Birgitte S. 2. Valg af referent Nicolai M. 3. Fraktionsbestyrelsens beretning Årsberetningen blev godkendt. Hermed et uddrag af de områder der også er omtalt i årsberetningen: Gennemgang af årets aktiviteter i bestyrelsen, samt hovedfokusområdet, nemlig planen om en sammenlægning af de seminarienaturfaglige foreninger og betydning heraf for tilknytningen til fraktion 1. Forskellige modeller blev her diskuteret. En af de væsentlige implikationer ved en evt. nedlægning af fraktion 2 vil være tilknytning til Nucleus bestyrelse. Begge parter er dog interesserede i et fortsat samarbejde og tilknytning, altså hhv. Nucleus bestyrelse og fraktion 2. Se også under pkt. 6. Takket være Lisbeth Berings kontakt i Norge, har vi nu fået etableret en mulighed for et samarbejde vedr. vidensdeling og formentlig på sigt også udveksling af studerende. Begge parter er interesseret i at også Sverige kommer med i samarbejdet. Ca. 25 repræsentanter fra de naturfaglige foreninger i DK er inviteret til Norge i slutningen af april 2009, hvor udsigterne til det foreløbige program er info om Norges/DK s uddannelsesstruktur, evalueringskulturer og strategier på forskellige niveauer. Rapporter som Et fælles løft, kunne også på sigt danne omdrejningspunkt for faglige diskussioner landene i mellem. Lisbeth har foreløbigt primærkontakten og vi har aftalt at Lene Mikkelsen og Lisbeth begge opfordrer Bertel H. til at allokere økonomiske ressourcer til formålet. 4. Regnskab udgår 5. Budget udgår 6. Forslag fra bestyrelsen Bestyrelsen foreslår at de naturfaglige foreninger i seminarieregi laver en fælles naturfaglig forening, der erstatter de nuværende foreninger for biologi, fysik/kemi, geografi og natur/teknik. Generalforsamlingen bedes tage stilling til om bestyrelsen skal bemyndiges til at arbejde frem mod en ny naturfaglig forening, og dermed indlede proceduren med at opløse den nuværende forening. Bilag med forslag til vedtægter for den nye forening er vedlagt. I forhold til sammenlægningen af de seminariefaglige foreninger problematiserede Birgitte vores forenings integritet. Men det blev fremført at der jo ikke er noget til hinder for at danne undergrupper der kan arbejde med mere specifikke monofaglige problemstillinger hvorfor der blev voteret enstemmigt positivt for den nye organisationsform. Den præcise udmeldingsform og nedlæggelse af fraktion 2, blev ikke entydigt 12

13 bestemt, og indtil videre fungerer fraktionen som tidligere frem til den nye bestyrelse konstitueres. 7. Kommende kurser Til efteråret vil der være marinkursus med John og Nicolai, nærmere dato følger. Lene og Steffen planlægger kursus om nanoteknologi til foråret Indkomne forslag ingen 9. Valg til fraktionsbestyrelsen Bestyrelsen består af flg: Lene Mikkelsen Nicolai Munksby Steffen Elmose Ulla Linderoth Niels Anders Illemann Petersen Suppleant Anders Thomsen Bestyrelsen er genvalgt og består af følgende personer: Lene Mikkelsen, Nicolai Munksby, Steffen Elmose, Niels Anders Illemann Petersen, Ulla Linderoth, Anders Thomsen I forhold til konstituering af en ny fællesbestyrelse, blev der peget på Steffen og Lene, mens både Ulla og Nicolai vender tilbage, da de er meget interesseret i bestyrelsesmæssigt arbejde, men ikke pt. har mulighed for at deltage. 10. Eventuelt intet Jesper Mebus

14 Biologi hvor skal vi hen, du? Af Marianne Johansson biolog og Ph.d. Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Biologi er mit fag! Det har det været i næsten hele mit liv - og jeg deler heldigvis og meget gerne denne passion med andre. Men et eller andet sted måske især i det politiske system synes jeg, at der er grund til, at vi samlet gør opmærksom på, hvad faget biologi har at byde på. Jeg har i den senere tid været i dialog med Bertel Haarder, Helge Sander, Dansk Industri, følgegruppemedlemmer og en lang række af kontakter i universitets- og uddannelsesmiljøet og gjort dem opmærksom på: At vi har et moderne, meget velfungerende og populært gymnasiefag som giver rigtig mange elever naturvidenskabelige kompetencer og naturvidenskabelig interesse, som bør kunne bruges som en del af en adgangsgivende platform i en videre uddannelse. Dette er min hjertesag! Biologi er en ældgammel og respekteret disciplin. Og jeg er sikker på, at biologien også fremover vil være højaktuel og ikke mindst - fantastisk spændende. I biologien beskæftiger vi os med det levende og naturen, de biologiske processer og vekselvirkninger samt forudsætninger for liv. De klassiske forsøg og eksperimenter, ekskursioner og ture i naturen bliver hermed vigtige eksempler. Biologi omfatter viden, erkendelse og tænkemåder indenfor et bredt spektrum af fagområder herunder genetik, bioteknologi, mikrobiologi, biokemi, fysiologi og økologi. I det daglige tager biologiundervisningen udgangspunkt i aktuelle temaer og debatemner dermed er biologien både motivationsfremmende og interesseskabende. Biologerne har således i mange år undervist i f.eks. bioteknologi. I forbindelse med produktudvikling i Novozymes finder man enestående eksempler på vekselvirkning mellem biologiens områder. Foderenzymet fytase er en af de seneste salgssucceser. Produktionen af netop dette enzym tager sit fulde afsæt i den klassiske biologi nemlig kendskabet til naturens organismer, deres økologi og biologi. Det var nemlig i en svamp at generne til produktionen blev fundet! Og det var gummistøvlebiologer der indsamlede svampen i naturen! Umiddelbart er det vanskeligt at se bioteknologien som en isoleret del af biologien. Biologi betragtes ofte som det bløde af de naturvidenskabelige fag det gør bestemt ingenting, for det tiltrækker tilsyneladende også pigerne. Og netop pigerne er efterspurgte i de naturvidenskabelige uddannelser. Biologien er for mange elever en direkte inspirationskilde til videre studier i naturvidenskabeligt regi. Dagligt bombarderes vores elever med sidste nyt indenfor f.eks. bioteknologisk designet medicin, advarsler om fedmeepidemier, biobrændsel og ikke mindst dramatiske ændringer i den globale, økologiske balance. Den brede vifte af biologisk integrerede problemstillinger har direkte indflydelse på elevernes liv og da de skal agere i en kompleks globaliseret fremtid kræver dette kvalificerede 14

15 Biologi er et fag med tradition for åbne grænseflader her opstår f.eks. bioteknologien, biokemien og biofysikken og måske det mest eksemplariske af dem alle nemlig det nanoteknologiske forskningsområde. valg baseret på viden. Biologien og naturvidenskab generelt kan betragtes som en erkendelsesmåde med anvendelse af en fælles argumentationsform i dette globale forum. Det er en fantastisk styrke og et privilegium for de elever, der opnår disse naturvidenskabelige kompetencer. I denne proces er biologifaget et vigtigt element. Biologi er komplekst og kræver en høj grad af abstraktion der ofte er grundlaget for den klassiske naturerkendelse, men mestres kun af de få. Abstraktionsniveauet kan via biologien gøres tilgængeligt for eleverne, så også fremtidens borgere kan være helt i front f.eks. i forhold til klimadebatten og bioteknologien. Sidste nye skud på denne stamme er forskningsfelterne makroøkologi og systembiologi og det er bl.a. her at den nye udvikling for alvor vil tage fart! Så netop derfor er der i disse år stort fokus på uddannelser med biologisk indhold. Elever med et bredt biologisk fundament vil have gode forudsætninger for netop sådanne studier. Og for uddannelsesinstitutionerne er der et stort og uudnyttet potentiale i elever der har biologien med sig i gymnasiebagagen. åbne grænseflader her opstår f.eks. bioteknologien, biokemien og biofysikken og måske det mest eksemplariske af dem alle nemlig det nanoteknologiske forskningsområde. Dette giver helt nye muligheder for dynamik men også en bevidsthed om, hvor vigtigt faget biologi er. En naturlig konsekvens af disse overvejelser vil være at vore politikere viser vilje til for alvor at give faget biologi status som adgangsgivende fag på de videregående uddannelser! Så hvor skal vi hen, du? Marianne Johansson, har i flere år forsket på Københavns Universitet og undervist i biologi i gymnasiet og nogle år også i Natur og teknik og Fysik/kemi i grundskolen. Gymnasiereformen har for biologifaget betydet en yderligere synliggørelse og bevidsthed omkring faget. Biologerne har været rigtig gode til at arbejde sammen med de andre fag, de andre fags metoder og erkendelsesmåder. Biologi er nemlig et fag med tradition for 15

16 BØGER TIL B- OG A-NIVEAU Natursyn, 2. udgave. Økologibog med vand som gennemgående tema. På findes supplerende materiale om Plantebeskyttelse og økotoksikologi og et kapitel om Havet og natursyn. 152 sider, kr Genetikbogen. Genetisk viden, genteknologi og evolution. Bogen er tildelt Undervisningsministeriets undervisningsmiddelpris som et undervisningsmateriale af bemærkelsesværdig høj kvalitet. 136 sider, kr Tilmelding til Bogservice og Nyhedsbrev på 16

17 FIGURER PÅ NUCLEUS.DK Fysiologibogen. Traditionen ligger i bogens kapitelopbygning... Fornyelsen ligger i en lang række fremragende figurer og valg af nye synsvinkler og delemner i de enkelte afsnit. (Vagn Rasmussen i Biofag). 238 sider, kr Biokemibogen. Det er en flot og fremragende bog til B-niveau. (Jesper Ruggaard Mebus i Biofag). Udvalgt blandt årets bedste bogarbejder 2007 af Forening for Boghåndværk. På findes animationer, supplerende materialer om bioinformatik og uddybende figurer til A-niveau. 204 sider, kr NUCLEUS FORLAG Lundingsgade Århus C

18 ANMELDELSE ØkOtOkSIkOLOGI Af Anne-Birgitte Bruskin Rosborg Gymnasium Bogen er inddelt i 4 kapitler: Frugtbarhed, kønsdifferentiering og kønsforvirring PCB ender i isbjørne og modermælk Bromerede flammehæmmere Klorerede opløsningsmidler Med sine 82 sider er det en relativt lille, men fremragende bog, der har et højt fagligt niveau og i hvert fald for mig mange nye oplysninger. Bogen er gennemillustreret, og illustrationerne kan findes på nettet. ØKOTOKSIKOLOGI biologitema ØKOTOKSIKOLOGI Om PCB, bromerede flammehæmmere og klorerede opløsningsmidler Carsten Bagge Jensen Titel: Økotoksikologi Forfatter: Carsten Bagge Jensen Forlag: Nucleus forlag Antal sider: 82 Pris: 120 kr ekskl. moms. Temabogen er meget velegnet til tværfagligt samarbejde med kemi, geografi og samfundsfag. Økotoksikologi Om PCB, bromerede flammehæmmere og klorerede opløsningsmidler, er inddelt i fire kapitler: Jeg har selv afprøvet en del af figurerne fra bogen i forbindelse med en gennemgang af forplantningen med mit biologi A-hold. Det gav eleverne meget nyt at tænke på sjældent har der været så stor spørgelyst og debat. Der var noget til såvel drengene som pigerne: figurer over faldende sædkvalitet og østrogenlignende stoffers påvirkning af den mandlige kønsudvikling til drengene og til pigerne modermælkens stigende indhold af bromerede flammehæmmere siden Størst debat skabte dog et par sider om kunstige østrogener i renseanlæg og i miljøet. Nu var selv p-piller til diskussion! Som tidligere underviser i biologi i Grønland glæder det mig at se, at det arktiske dilemma er beskrevet og ligeledes PCB i det arktiske miljø. Der er også blevet plads til en dristig hypotese: Sammenhæng mellem bromerede flammehæmmere og fedme. Læs selv! Også sidste kapitel om klorerede opløsningsmidler er af høj kvalitet, og synes især oplagt til et samarbejde mellem biologi og kemi. Til det nye fag bioteknologi vil denne bog være oplagt, og ligeledes vil den være fin til studieretningsprojekter, studieretningsopgaver og i forløb i almen studieforberedelse. Også klasser med biologi og kemi på mindst B- niveau vil kunne have meget glæde af denne bog. - 18

19 ANMELDELSE BIOS 1 og BIOS 2 Af Anne-Birgitte Bruskin Rosborg Gymnasium BIOS 1 er tiltænkt forløb i biologi på C- niveau og BIOS 2 B- niveau. Der forventes senere en tilsvarende BIOS 3, der skal dække A- niveauet. BIOS 1 er opdelt i 8 kapitler, der tilsammen dækker alt inden for C- niveauet og mere til. Overskrifterne til de 8 kapitler er: 1. Hvad er biologi? 2. Evolutionslære 3. Ernæring 4. Kredsløbet og kondition 5. Forplantning 6. Molekylær genetik 7. Klassisk genetik 8. Økologi BIOS 2 er opdelt i 11 kapitler med følgende overskrifter, der dækker alt inden for B- niveauet og mere til: 1. Genetik og evolutionslære 2. Samfundsøkologi 3. Natursyn 4. Overblik over stofskiftet 5. Den arbejdende krop 6. Bioteknologi i produktionen 7. Hormoner og regulering 8. Nerver 9. Immunforsvaret 10. Kredsløbsøkologi 11. Opsamling: Sundhed og Sygdom For begge bøger gælder det, at hvert lille emne er beskrevet på 2 sider således, at læseren hele tiden har overblikket over siderne og dermed Titel: Gymnasie BIOS, grundbog 1 Forfatter: Kim Bruun Faglige redaktører: Christina Lindeskov og Per Godsk Petersen Forlag: Gyldendal Udgivelsesår: 2007 Pris: 259 kr. ekskl. moms Antal sider: 215 Titel: Gymnasie BIOS, grundbog 2 Forfattere: Kim Bruun og Per Godsk Petersen Faglige redaktører: Christina Lindeskov og Per Godsk Petersen Forlag: Gyldendal Udgivelsesår: 2008 Pris: 279 kr. ekskl. moms Antal sider:

20 emnet. Hvert enkelt emne er rigt illustreret og informationsmængden er høj. Efter hvert kapitel er der opgaver, hvor et symbol angiver, om en opgave er let eller svær, informationssøgende eller manuel, til et højere niveau eller tæt på et andet gymnasiefag. På samme måde er der ved symboler vist, om det pågældende emne hører hjemme på A, B eller C-niveau, om det er kernestof eller supplerende, angivet for hver enkelt ungdomsuddannelse. Begge bøger er ambitiøse produkter og hvert enkelt emne er omhyggeligt behandlet. Der er ingen tvivl om, at eleverne med disse bøger vil få en meget solid faglig viden. Jeg bliver nødt til også at dryppe lidt malurt i bægeret: I BIOS 1 mangler figuren over kvindens kønsorganer en klitoris, og i BIOS 2 er tabellerne over populationer fra tallet til Det virker unægtelig noget antikveret. Alt i alt kunne jeg godt tænke mig at benytte bøgerne til naturvidenskabeligt stærke elever. Her tænker jeg på elever med matematik, fysik og kemi på mindst B-niveau. Så er vores nye website gået i luften! Ny hjemmeside med WEBSHOP Klik ind på siden (eller ring) og bestil et brugerlogin til webshoppen, så du hurtigt og let kan bestille varer. Gundlach A/S Silkeborgvej Brabrand Tlf Fax

21 ANMELDELSE naturligvis Af Anne-Birgitte Bruskin Rosborg Gymnasium "NATURLIGVIS til gymnasiet" af Finn Hansen og Hans Svankjær Jacobsen Bogen er tværfaglig og indeholder følgende 5 kapitler: Drikkevand Spildevand og rensningsanlæg Bølger Kulstofkredsløbet Kometer, asteroider og meteorer Af de 5 kapitler kan biologi kun byde ind på de 2: Spildevand og rensningsanlæg og kulstofkredsløbet. Kapitlet med spildevand og rensningsanlæg har en del, der lægger op til biologi i et naturvidenskabeligt grundforløb. Men denne bog kan ikke stå alene. Således skriver forfatterne om det biologiske rensningsanlæg: De levende bakterier i luftningstankene er en videnskab for sig. Det kan diskuteres, om kvælstofs kredsløb er velegnet til naturvidenskabeligt grundforløb, men efter min bedste overbevisning kan man ikke spise eleverne af med dette. Til dette kapitel er der knyttet et par øvelser. Det ene forsøg skal vise biologisk rensning, hvor man som bakterier bruger gær(!), og hvor der tilsættes sæbe i en eller anden form for at vise en reduceret effekt. Det andet forsøg er undersøgelse af en recipient. Dette forsøg er dog meget kortfattet beskrevet, således klares Bestemmelse af forureningsgrad på godt 2 linier! I kapitlet med kulstofkredsløbet er der en figur af kulstofkredsløbet, der medtager Titel: NATURLIGVIS til gymnasiet (Se Forfattere: indholdsfortegnelsen Finn her) Hansen og (Se et kort uddrag af kapitlet "Drikkevand") Hans Svankjær Jacobsen (Se et kort uddrag af kapitlet "Bølger") Forlag: Andrico Udgivelsesår: 2007 er Antal rettet her sider: og på CD'en. 128 s Pris: 139 kr. findes følgende: Ekstra: CD til 169 kr må kun anvendes af én lærer. fotosyntese og respirations processerne. Dog kunne jeg godt have ønsket, at også mikrobiel respiration var angivet. Forsøget i biologi til dette kapitel er det særdeles velkendte forsøg med vandpest og BTB. Der er ikke nok biologi i denne bog til at jeg kan anbefale den, men muligvis vil mine kolleger i naturgeografi og muligvis også fysik være betydeligt mere positive. Med gymnasiereformen er blevet en vigtig del af enh uddannelsesforløb. Denne omfattende undervisningsm opgaver, cases og øvelser aktuelle naturvidenskabelig samtidig er spændende for Bogen er skrevet til fagene Naturvidenskabeligt gru Biologi, Fysik, Kemi og N Indeholder fem kapitler: Drikkevand Spildevand og rensningsa Bølger Kulstofkredsløbet (CO 2 ) Kometer, asteroider og m Hvert enkelt kapitel behan aktuelle i den offentlige de både indsigt og stillingtage studerende. Kapitlerne run række cases samt flere øv skolens laboratorium eller (Se et kort uddrag af kapitlet "Spildevand og rensningsanlæg" (Se et kort uddrag af kapitlet "Kulstofkredsløbet (CO 2 )") (Se et kort uddrag af kapitlet "Kometer, asteroider og meteor NB: I den trykte bog er der et par trykfejl i figur 8, figur 22 o Som tilbehør kan man købe en "Læreren 1) 100 repetitionsspørgsmål (20 spørgsmå kapitler) til fremvisning i Power Point. 2) Samme 100 repetitionsspørgsmål med (Se 6 af spørgsmålene her. Vælg "Åbn" og dias for at se PowerPoint fremvisningen. D PowerPoint installeret på din computer). 3) Samme 100 repetitonsspørgsmål i en R 21

22 ANMELDELSE I den arktiske vind Af Svend Erik Nielsen Frederiksborg Gymnasium og HF Forestil dig en klump af en hvalros liggende i sandet et eller andet sted i Arktis med venstre luffe anbragt på venstre tand og med næsten lukkede øjne. Så har du fat i bogens stemning, når den er på sit højeste. De to svenske kanonfotografer, Magnus Elander og Staffan Widstrand har skabt en kunstnerisk fotobog om arktiske egne. Bogen er tilegnet Det Internationale Polarår, IPY og alle jer som på forskellige måde arbejder for at øge forståelsen for, hvad advarselssignalerne fra Arktis betyder for resten af vores planet. I udgangspunktet er det som sagt en fotobog eller måske snarere en kunstfotobog. Det der gør den interessant for læserne af BioFag er imidlertid kombinationen af naturbilleder og tekstanekdoter og faktabokse om naturmæssighederne. Bogen er struktureret omkring otte kapitler som tilsammen giver en godt view over de problematikker som rører sig i Arktis, hvis man har forskningskikkerten for øje. Dog er den botaniske lup for sjældent i sving på siderne og i objektivets fokus. En skam. De to første kapitler sætter fokus på kongen af Arktis isbjørnen og de sabeltandede sværvægtere hvalrosserne. At starte bogen med isbjørnen er oplagt, den er indbegrebet af Arktis, og så er den desuden blevet et symbol på klimaforandringerne, men som bogen siger: Det ved den ikke. Indtil videre jager den sæler, som den plejer. At havisen er bjørnens jagtmarker, har man kendt til længe, men i slutningen af 1990erne blev man via satellitsendere klar over størrelsen af disse jagtmarker. En bjørn viste sig at have et jagtområde i Grønlandshavet på størrelse med Sverige! Derfor er havisens udbredelse en helt central element i bjørnenes liv. I Hudson Bay i Canada lægger vinterisen sig stadig senere på efteråret, hvilket betyder at bjørnene er mere magre og i dårligere form, så de føder færre unger. Hvalrosser ligger gerne tæt sammen som i en bunke. Store fedtbjerge i tusindkilos-klassen der vælter sig rundt så spækket dirrer. Kønne kan man ikke sige de ser ud når de ligger dovne og pruttende på stranden, men i vandet er det et helt anderledes aktivt og effektivt dyr. Og effektivitet skal der til for at holde den enorme krop i gang. Hver dag skal der fortæres mellem 4- og 6000 muslinger. Den danske hvalros forsker Erik Born har vist, at hvalrossen under et dyk på seks minutter kunne nå at finde og suge indholdet ud af 53 muslinger. Det betyder en musling hvert syvende sekund. Det kan man da kalde spidskompetence. Og så skal man for resten lige huske på at, når hvalrosserne roder efter muslingerne i havbunden så hvirvles bundmateriale op og sigtbarheden forsvinder. Derfor er hvalrosserne nødt til at føle sig frem til muslingerne. Det gøres ved hjælp af hvalrosoverskægget og læberne. 22

23 Et hav af is er tredje kapitel og handler om livet og de fysiske forhold ved Nordpolen og i Polhavet. Her regerer den kridhvide ismåge. Vidste du i øvrigt, at Polhavet både har et indløb fra Golfstrømmen og et udløb gennem den Østgrønlandske strøm. Det er hovedsagelig flotte billeder som besmykker Permafrostens land, bogens fjerde kapitel. I dybfrosne ørkner sætter nogle af verdens mest specialiserede dyr og planter dagsordenen. Polarulve, sneharer, polarræve, fjeldryper og moskusokser bebor dette ugæstfrie land sammen med purpurstenbrækken. Tegn i sol og måne er kapitel nr. 6, hvori Ilulissat Isbræ spiller hovedrollen. Det handler om klimaændringerne, og hvad disse betyder for de lokale fangstsamfund. Spørgsmålet er om klimaændringerne vil give størst tab kulturelt eller økonomisk. Eller vil de betyde økonomiske fordele og kun indebære tab rent følelsesmæssigt? Det syvende kapitel har overskriften Med egne øjne. Her bliver vi transporteret rundt i Arktis på bomstærke isbrydere, elegante lydløse hundeslæder og med zodiaks og snescootere til de naturmæssige highlights som vi som turister søger. Antallet af turister i de arktiske egne er de sidste 15 år steget og steget. Spørgsmålet er imidlertid hvor meget de påvirker ud over udslippet af drivhusgasser. Bogen afsluttes med et lillebitte kapitel, hvor konkrete historier fra deres opgaver på mere end 50 ekspeditioner viser, at det flere gange har været tæt ved at gå galt. Bogens billedside er flot, virkelig flot, men alt i alt kommer der for mange steder til at mangle liv. Smukke billeder af is i alle afskygninger og symmetriske landskabsformer gør det ikke i sig selv i længden. Jeg ved godt, at det lyder mærkeligt, at en bog om livet i Arktis kan Titel: I den arktiske vind Forfattere: Magnus Elander og StaffanWidstrand Forlag: Gyldendal Antal sider: 208 sider Pris: 299 kr. komme til at mangle liv, men sådan er det, også selvom bogens små tekstbokse orienterer læseren om en række fakta på udmærket vis. Konkret savner jeg anekdoter om billederne, som kunne gøre en forskel, så man ville huske historien bag billedet. Derfor kommer billederne ikke rigtig under huden. Når jeg alligevel vil anbefale bogen, hænger det sammen med, at den er en brik i det puslespil som i disse år er ved at blive lagt om forskning i Arktis og i særdeleshed i Nationalparken i Nordøstgrønland. Bogen er faktisk også vigtig, fordi den ikke bare ukritisk maler et dommedags billede af klimaproblemet. Men direkte anvendelig i undervisningen er bogen ikke, dertil er mængden af informationer om dyrene og deres liv i Arktis ikke stor nok. 23

24 orientering Redaktionen har modtaget følgende henvendelse fra Kære gymnasie-/hf-/htx-lærer Medio juni 2008 udsendte vi et brev til dit gymnasium / HF / HTX, hvori vi fortalte om mulighederne for at inddrage videnskab.dk i undervisningen. Vi håber, du har modtaget brevet. Kort fortalt er videnskab.dk en ny, webbaseret indholdstjeneste med daglige forskningsnyheder, tværgående temaer, interaktive tiltag, underholdende indslag, debat samt lyd og levende billeder. En uafhængig redaktion leverer indholdet og producerer blandt andet nyhedsbreve, som man kan modtage dagligt eller efter emnevalg. Flere forskningsråd er med i kredsen bag videnskab.dk, som udspringer af Tænketanken vedrørende forståelse for forskning. Du kan også få løbende nyheder fra videnskab.dk til din/skolens egen hjemmeside. Se den enkle vejledning her: I det udsendte brev gav vi inspiration til forskellige artikler, der kunne inddrages i undervisningen - inddelt i fagområder. Nedenfor er denne liste blevet udbygget, da der er kommet meget nyt stof til i løbet af sommeren. Klik på en overskrift på listen nedenfor eller gå selv på opdagelse på De bedste hilsner Vibeke Hjortlund, chefredaktør Mail: Tlf.: Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på: Eksempler på stof til brug i undervisningen der vedrører biologi: Evolutionsteorien fejrer 150 års jubilæum Nye våben mod bakterieresistens kan findes i havet Eksotiske sygdomme dræber padder på rekordtid Krybdyr er snedige nok til at overleve global opvarmning Tema om HIV / AIDS Tema om mennesket udvikling Unge bliver lettere afhængige af stoffer Den er levende når man synes den er sød 24

25 Kunne du/i tænke jer at være redaktører på Biofag fra og med nr. 3/2009, kan man henvende sig til den gamle redaktør på mail: ny redaktion til Biofag 25

26 Debatindlæg bragt i Jyllandsposten 10 / Adgangskrav til de videregående uddannelser rigidt og absurd Jens Borum, lektor på Biologisk Institut, Københavns Universitet Vi er midt i en massefyring på Biologisk Institut på Københavns Universitet. Én af grundene er et 40% mindre studenteroptag i 2008, som primært skyldes Videnskabsministeriets indførelse af unødvendigt rigide optagelseskrav til universiteterne. For at blive optaget på naturvidenskab, lægevidenskab og ingeniørstudierne skal den studerende have taget matematik på A-niveau samt kemi og fysik på B-niveau, det såkaldte ABB krav. Derimod kan særligt studierelevante fag, som for eksempel biologi på A-niveau, der er væsentligste disciplin for biologi, sundhedsvidenskab, jordbrugsvidenskab, veterinærvidenskab og mange andre studier, ikke anvendes til noget som helst. En elev kan, som det skete sidste år, havne i toppen af dansk biologi-olympiade for gymnasieelever uden at kunne blive optaget på biologistudiet. Man skal ikke være det hurtigste dyr i skoven for at kunne se det absurde og uacceptable i den situation. Men skoven er fuld af endog meget langsomme dyr. De nye krav er fortrinsvist fastlagt af personer, der kun har en historisk eller perifer erfaring med undervisning af unge studerende i de relevante fagområder. Og trods protester fra både gymnasie- og universitetslærere, kan der tilsyneladende kun ske minimale justeringer af de gældende regler. Det er dybt frustrerende for os, der rent faktisk kender forholdene i skoven. Det fornuftige argument for at opstille ABBkravet er, at gymnasieelever møder et ensartet krav for optagelse, så de kan vælge en generelt adgangsgivende fagkombination i gymnasiet. Fint nok! Men selv om kravet er indført, så er der alligevel ikke ensartede krav, idet studerende i dag kan møde både højere og lavere krav på visse tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Det ensartede krav er altså stadig en illusion. Et mindre fornuftigt argument er, at elever, der har taget matematik på A-niveau bliver bedre studerende og gennemfører studiet hurtigere. Min egen erfaring er i overensstemmelse hermed, at studerende med matematik på A-niveau ofte har en større abstraktionsevne, talfornemmelse og en mere stringent logik. Men er det fordi eleven har taget matematik på A-niveau, eller er det fordi eleven har mere flair for tal, besidder et læringsmæssigt overskud og derfor har valgt matematik på A-niveau? Personligt tror jeg på det sidste. Men under alle omstændigheder er det Holbergsk logik at påstå, at hvis elever tvinges til at tage A-niveau matematik, så bliver de ligeså egnede som de elever, der før valgte det frivilligt. De personer, der fastholder kravet om matematik på A-niveau, er typisk ortodokse matematikere, fysikere eller personer fra de tekniske videnskaber samt en blandet gruppe 26

27 En elev kan, som det skete sidste år, havne i toppen af dansk biologi-olympiade for gymnasieelever uden at kunne blive optaget på biologi-studiet. Man skal ikke være det hurtigste dyr i skoven for at kunne se det absurde og uacceptable i den situation af medløbere, der bare per definition synes, at skrappere krav til matematik, fysik og kemi er godt. Og især er matematik, som én har udtrykt det, blevet vore dages latin alle synes det er godt, men ingen kan helt forklare hvorfor. Det er utvivlsomt vanskeligt at læse til civilingeniør uden at have haft matematik på A-niveau, så for ingeniørfagene er kravet rigtigt og nødvendigt. Men hvor meget matematik har en læge, dyrlæge, eller mikrobiolog i industrien brug for? Reelt meget lidt. De skal have abstraktionsevne og talfornemmelse, og så skal de have simple regnefærdigheder, men meget avancerede matematiske metoder får de aldrig nogensinde brug for. Det vil gælde for langt hovedparten af kandidaterne indenfor det, man kalder life sciences, som i parentes bemærket udgør en overordentlig stor andel af de samlede tekniske og naturvidenskabelige uddannelser og af de akademiske stillinger i samfundet. fysik på C-niveau. Det kan synes at være en lille justering, men den vil betyde, at mange elever slipper for at skulle tage meningsløse, studieforlængende suppleringskurser, før de kan optages. I tilgift tildeles institutionerne samtidig en lille smule af den selvstændighed, som de med den nye universitetslov blev lovet men aldrig fik. Tilsvarende ordninger kan indføres på samfundsvidenskab og humaniora. Forslaget er enkelt, let gennemskueligt for gymnasieeleverne og i langt bedre harmoni med gymnasiereformens etablering af studieretninger. For samfundet vil gevinsten være større søgning til naturvidenskab og kortere uddannelsestider. De eneste tabere er de ortodokse, der ud fra en ubegrundet opfattelse af egne fags suverænitet samt fordomme om andre fags tilsvarende underlegenhed, klamrer sig til et åbenlyst rigidt og absurd adgangskrav. Mit forslag til justering af adgangskravene til de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser er følgende. Institutterne skal selv kunne beslutte, at et særligt relevant fag på A-niveau i mit tilfælde biologi kan kompensere for et manglende niveau på matematik, kemi eller fysik. Biologisk Institut på Københavns Universitet skal altså kunne beslutte, at elever med biologi på A-niveau kan optages på studiet, selv om de kun har matematik på B-niveau eller enten kemi eller 27

28 Rejsekursus til Mekong, Laos og Cambodia Laos og Cambodia er to af verdens fattigste lande, som efter afslutningen på mange års krig og konflikt har udsigt til at opleve en kraftig økonomisk vækst de kommende år. Landene er rige på naturressourcer, og væksten sker til dels på naturens og lokalbefolkningernes bekostning. Kurset vil bevæge sig i krydsfeltet mellem reduktion af fattigdommen og udnyttelsen af naturressourcerne. Mekong floden I Mekongflodens bassin sker der i disse år en voldsom ekspansion af dæmningsbyggeriet. Uafhængige NGOer forudser, at det vil få katastrofale følger for naturen, fiskeriet og dermed de folk, der lever af flodens ressourcer. Vi besøger flere interessenter og følger floden på et par mindre stykker af dens mere end km lange løb. Med lidt held får vi set nogle af verden sidste floddelfiner i deres reservat i det nordlige Cambodia. Kysten På Cambodias kyst ligger et af Asiens større, sammenhængende mangroveområder. En del af mangroven er udpeget som Ramsarområde. Flere landsbyer har deltaget i pilotprojekter med lokal, bæredygtig forvaltning af kystens naturressourcer. Projekterne har blandt andet været finansieret af et 10 år langt Danida-støttet kystzoneforvaltningsprojekt, som også har bidraget til at oprette institutioner og kapacitet i Cambodias miljøsektor. Vi sejler rundt i mangroven, besøger landsbyerne og taler med landsbyrepræsentanterne. 28

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium: Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde

Læs mere

Udviklingsprojekter 2009/2010

Udviklingsprojekter 2009/2010 5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi

Læs mere

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår?

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår? GYMNASIET SORØ AKADEMI 2015 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

NGG Studieretning X: MA-FY-KE

NGG Studieretning X: MA-FY-KE Studieretning NGG Studieretning X: MA-FY-KE Matematik A - Fysik B - Kemi B Disse sider indeholder en række links til uddannelsessteder og bekendtgørelser etc. Derfor ligger de også på skolens hjemmeside.

Læs mere

Slutrapport til Region Hovedstaden

Slutrapport til Region Hovedstaden 14. februar 2013 Slutrapport til 1. Fakta om projektet Projektets navn: Bioteknologi i gymnasiet i Projektperiode: 1. januar 2009 til 31. december 2012 Projektets finansiering: Tilskud fra : 9,65 mio.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2011 Institution Sukkertoppen, KTS Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack

Læs mere

Biologi A stx, juni 2010

Biologi A stx, juni 2010 Biologi A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere

Studieretninger 2013-2016

Studieretninger 2013-2016 Studieretninger 2013-2016 Studieretninger 2013 2016 Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A Fysik B Kemi B.. side 2-3 Biologi A Idræt B Kemi B Matematik B.side 4-5 Samfundsvidenskabelig studieretning:

Læs mere

Kære lærerstuderende!

Kære lærerstuderende! I anledning af studiestart tilbyder vi lige nu fordel agtige bograbatter til nye studerende, der melder sig ind i Geografforbundet. Læs videre og se, hvordan du kan få fantastiske fagbøger uden at sprænge

Læs mere

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium 94 KOMMENTARER Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium Torben Christoffersen, fhv. kontorchef i Gymnasieafdelingen i Undervisningsministeriet Om morgenen kl. 4.45 den 28. maj

Læs mere

Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF

Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF Kravene til de unge er store 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse Ungdomsarbejdsløshed Den globale verden STX & HF Fester Kreative

Læs mere

5. Bio A, Idræt B, Mat B

5. Bio A, Idræt B, Mat B Studieretningsbeskrivelse for 5. Bio A, Idræt B, Mat B I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om et

Læs mere

4. Bio A, Mat B, Psykologi C

4. Bio A, Mat B, Psykologi C Studieretningsbeskrivelse for 4. Bio A, Mat B, Psykologi C I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om

Læs mere

Hurtigt overblik Strækker sig fra biokemi og cellelære til sundhed og økologi.

Hurtigt overblik Strækker sig fra biokemi og cellelære til sundhed og økologi. Bioteknologi BioAktivator 1. udgave, 2014 ISBN 13 9788761635846 Forfatter(e) Troels Wolf, Henrik Falkenberg, Peder K. Gasbjerg, Henning Troelsen, Annette Balle Sørensen, Chris Østergaard, Bodil Junker

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi B

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform

Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform DANSK INDUSTRI Den 3. oktober 2007 Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform 1. Status for gymnasiereformen efter 3 år I dette notat gives en status over DI's overvejelser om konsekvenserne

Læs mere

København 4. marts 2008. Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse

København 4. marts 2008. Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse København 4. marts 2008 Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse Af: Jesper Juellund Jensen (ph.d., seminarielektor, formand for Seminariernes Musiklærerforening) Steen Lembcke

Læs mere

Studieretninger 2014-2017

Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014 2017 Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A Fysik B Kemi B.. side 2-3 Biologi A Idræt B Kemi B Matematik B... side 4-5 Samfundsvidenskabelig studieretning:

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2014. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2014. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2014 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Til kommende elever 2013

Til kommende elever 2013 Til kommende elever 2013 Velkommen til Roskilde Gymnasium Faglighed Forskellighed Fællesskab STX Gymnasiet er en 3-årig gymnasial uddannelse, der er studieforberedende og giver adgang til alle videregående

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalg og videregående uddannelse Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium og HF Cand.mag.

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Biologi B Elisabeth

Læs mere

Februar 2011. Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen

Februar 2011. Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen Februar 2011 REFERAT AF GENERALFORSAMLING I FORBINDELSE MED SELSKABETS ÅRSKURSUS Fredag den 28. januar 2011, kl. 16.30 Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Referat af generalforsamling 25. februar 2014 i Foreningen af Danske Vinimportører

Referat af generalforsamling 25. februar 2014 i Foreningen af Danske Vinimportører Vedbæk, 14. januar 2015/bbr Nyhedsbrev Februar 2014 Kære medlem af Foreningen af Danske Vinimportører, Referat af generalforsamling 25. februar 2014 i Foreningen af Danske Vinimportører 12 medlemmer af

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Medarbejderen. Til din Life Science virksomhed:

Medarbejderen. Til din Life Science virksomhed: Til din Life Science virksomhed: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste, potentielle medarbejder, der gennem hele sin uddannelse har haft skarp fokus på det bioteknologiske arbejdsmarked:

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal

Læs mere

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium 2. fremmedsprog: fransk fortsætter B, tysk fortsætter B, japansk begynder A, spansk begynder A, kinesisk begynder A Kunstnerisk fag: Inden gymnasiet skal du

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

NORDIC MARINE THINK-TANK

NORDIC MARINE THINK-TANK Vedtægter 1 1. Navn, sammensætning og hjemsted 1. Tænketankens navn er Nordic Marine Think-Tank. 2. Tænketanken er et netværk af personer i de nordiske lande med erfaring i hav- og fiskerispørgsmål og

Læs mere

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Lærke Bang Jacobsen Institut for Naturfagenes Didaktik De deltagende skoler/universiteter N. Zahles Gymnasieskole (runde 2) Johannesskolen (runde

Læs mere

Møde afholdt: tirsdag den 9. november 2010 kl. 13 14.30

Møde afholdt: tirsdag den 9. november 2010 kl. 13 14.30 DET FARMACEUTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET MØDEREFERAT 10. NOVEMBER 2010 Forum: FSU FAKULTETSSEKRETARIATET LEDELSESSEKRETARIAT Møde afholdt: tirsdag den 9. november 2010 kl. 13 14.30 Sted: Referent:

Læs mere

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag 1 STUDENTEREKSAMEN STX Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag Hvad giver en studentereksamen (STX) dig? 2 Den bredest mulige adgang til videregående uddannelser Studiekompetence - så

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN:

REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN: REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE GENERALFORSAMLING I DANSK TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent og referent 2. Godkendelse af dagsorden

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017

Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017 Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017 Kunstnerisk MUSIK A ENGELSK A DRAMA C ELLER BILLEDKUNST C ELLER MEDIEFAG C Hvis du brænder for musik, både det praktiske, men også det teoretiske, så

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Science in Action. en studieretning med Matematik A, Kemi A, Fysik B

Science in Action. en studieretning med Matematik A, Kemi A, Fysik B Science in Action en studieretning med Matematik A, Kemi A, Fysik B Hvem er Science in Action for? Science in Action er for alle med interesse for naturvidenskab, teknik, teknologi og innovation Man behøver

Læs mere

Rensning af spildevand

Rensning af spildevand Problemstilling: Miljø og bæredygtig udvikling. Rensning af spildevand Indledning: Opgaven omhandler et undervisningsforløb om Rensning af spildevand til en 8. klasse, løbende over 4 uger. Emneforløb skal

Læs mere

Gymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

Gymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Side 1/5 Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Før selve referatet

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus Dyr i bevægelse Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018 Naturhistorisk Museum Århus 2 Indhold Dyr i bevægelse...4 Udvikling og sammenhæng...5 Lige ind i fællesmål og de fire naturlige delkompetencer...5

Læs mere

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Htx kort og kontant Htx er en af de tre muligheder, du har for at tage en studentereksamen. De to andre hedder hhx og stx. Htx giver adgang til alle videregående uddannelser

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

Referat for bestyrelsesmøde nr.13

Referat for bestyrelsesmøde nr.13 Referat for bestyrelsesmøde nr.13 Torsdag den 29 marts 2012 kl. 15.00-18.00 med efterfølgende spisning. Mærsk Mc- Kinney Møller videncenter, Akademigrunden 18, 4180 Sorø Deltagere Harald E Mikkelsen, Brian

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

3 årig STX uddannelse

3 årig STX uddannelse 3 årig STX uddannelse Forår 2010 Efter 9. klasse afgangsprøve i: OPTAGELSESKRAV til gymnasiet Fem bundne prøver dansk (mundtlig og skriftlig) matematik (skriftlig) engelsk (mundtlig) fysik (mundtlig) To

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 13/14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campusvejle/VUC Vejle Hf Biologi B (stx)

Læs mere

Vordingborg Gymnasium & HF

Vordingborg Gymnasium & HF Orientering om uddannelser 2008-2009 Vordingborg Gymnasium & HF Det almene Gymnasium (STX) * Højere Forberedelseskursus (HF) Åbent Hus Mandag den 28. januar 2008 kl. 19.00 indbyder Vordingborg Gymnasium

Læs mere

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet Biokemi 1 kemi bioteknologi bioinformatik laboratoriearbejde

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14 GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer

Læs mere

Studieretninger 2016-2019

Studieretninger 2016-2019 Studieretninger 2016-2019 Studieretninger 2016 2019 Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A Fysik B Kemi B..side 2-3 Biologi A Idræt B Kemi B Matematik B... side 4-5 Samfundsvidenskabelig studieretning:

Læs mere

A C? B Studieretninger 2015

A C? B Studieretninger 2015 A C? B tudieretninger 2015 Velkommen til kanderborg Gymnasium På de næste sider kan du se noget om de mange fag og de forskellige studieretninger som vi tilbyder på kanderborg Gymnasium. Du kan også se

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven)

Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) LBK nr 766 af 09/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 152.68M.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Læreplan for faget biologi

Læreplan for faget biologi Læreplan for faget biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om

Læs mere

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM Din REgnskov Undervisningsforløb BIO / NATGEO / FYS Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt den kulturelle og

Læs mere

Vedtægter for TalentCampDK

Vedtægter for TalentCampDK Bestyrelsen stiller forslag om følgende vedtægtsændringer. TalentcampDK er en ny og dynamisk organisation som er inde i en god udvikling, hvor der er behov for nogle justeringer af vedtægterne. Vedtægter

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

aalborg katedralskole uddannelsestilbud

aalborg katedralskole uddannelsestilbud aalborg katedralskole uddannelsestilbud 2013 AALBORG KATEDRALSKOLE ER LAnDSDELEnS ÆLDSTE GYMnASiuM Det præcise årstal for skolens start kender vi ikke, men historiske dokumenter viser, at Frederik den

Læs mere

Referat for bestyrelsesmøde nr. 9,

Referat for bestyrelsesmøde nr. 9, Referat for bestyrelsesmøde nr. 9, Tirsdag den 15. februar 2011 kl. 15.00-18.00 på Hilton, København Deltagere: Brian Krog Christensen, Randi Brinckmann, Nils O. Andersen, Wenche Erlien. Lene Beck Mikkelsen

Læs mere

Referat fra mødet i GJUK s bestyrelse MANDAG DEN 26. JANUAR 2015 KL. 19,00 Afbud: Peter Munk-Pedersen og Irvin Beckovic

Referat fra mødet i GJUK s bestyrelse MANDAG DEN 26. JANUAR 2015 KL. 19,00 Afbud: Peter Munk-Pedersen og Irvin Beckovic Referat fra mødet i GJUK s bestyrelse MANDAG DEN 26. JANUAR 2015 KL. 19,00 Afbud: Peter Munk-Pedersen og Irvin Beckovic 1.Referat fra møderne: a) Fællesmødet den 25.11.2014 b)bestyrelsesmødet den 20.10.2014

Læs mere

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Henrik Nørregaard (red.) Jens Bak Rasmussen Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse Henrik Nørregaard

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx bic Hans Jørgen Madsen Hold 2.s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012/2013 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi C Skjalm A. Biba/

Læs mere

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj/juni 2011 Institution VUC Sønderjylland Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Vedtægter for Student Association at the Department of Information Studies, University of Aarhus

Vedtægter for Student Association at the Department of Information Studies, University of Aarhus Vedtægter for Student Association at the Department of Information Studies, University of Aarhus Revideret: 3. november 2010 1 Foreningen Foreningen Student Association at the Department of Information

Læs mere

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog A, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser

Læs mere