VIND PRÆMIER TILMELD BREVET XL Flere medlemstilbud Flere konkurrencer Hjemmeside med spændende indhold XL-historier med lyd, video og multimedia

Transkript

1 TEMA SLAGET OM LØNNEN NR JANUAR 07 FAGBLADET3F VIND PRÆMIER TILMELD DIG NYHEDSwww.fagbladet.dk BREVET XL Flere medlemstilbud Flere konkurrencer Hjemmeside med spændende indhold XL-historier med lyd, video og multimedia FYRET FIK KRONER SPARKET PÅ EFTERLØN AF SKRANKEPAVER MEGET MERE FAGBLAD og meget mere for medlemmerne. Fagbladet går nu på internettet i en extra large version, hvor der er gjort ekstra meget ud af det mest populære indhold for hele 3F-familien. VÆRKFØRER: SÆT DIG PÅ MIT LÅR 3F ERE ER GODE KOLLEGER 3F Info: NYE REGLER FOR EFTERLØN Arbejdspladsen: RENGØRING UD AF HUSET Digitalt: UDSALGSKUP TOPJOB PÅ STILLADSET 4LÆS ALT OM DE NYE TIDER OG FAGBLADET XL KIRKS KEBAB I VARMESTUEN,

2 DTF travel har 15 års jubilæum! Foto: Thomas Nykrog Det fejrer vi med masser af kør-selv-tilbud København 3 dage på Ascot Hotel hotel i Studiestræde 2 overnatninger 2 morgenbuffeter 3 DAGE KR. 999,- pr. person i dobbeltværelse SPAR KR. 291,- Det populære Ascot Hotel ligger helt centralt ved Rådhuspladsen - midt i København. Hvad enten I vil shoppe på Strøget og i de små sidegader eller måske i Københavns nye, gigantiske indkøbsmekka, Fields, tage til koncerter, på museer, besøge berømte gallerier, gå i teatret - eller måske bare gøre spontane stop rundt om i byen, så har I her et ideelt udgangspunkt for en miniferie i hjertet af København. Ankomst: fredage, lørdage og søndage frem til Desuden valgfri ankomst , og Ankomst i perioden pristillæg kr 100,- pr. person. Den tyske ferieø Rügen 4 dage på 4-stjernet hotel i Bergen på øen Rügen, Mecklenburg-Vorpommern 3 overnatninger 3 morgenbuffeter 3 to-retters middage/buffeter Rügen er en af Tysklands smukkeste ferieøer, og her krydres ferien med en hel særlig østemning. I bor centralt på det 4-stjernede Ramada Hotel Rügen. På hotellet kan I forkæle jer selv med fitness, dampbad, sauna, solarium eller med behandlinger i hotellets kosmetikafdeling. Om aftenen nyder I en god middag i hotellets restaurant. Besøg øens hyggelige småbyer og nyd den friske øluft på lange ture ved stranden - eller lej en båd. I nærheden af hotellet findes også en forlystelsespark, hvor I kan tilbringe nogle sjove timer. Ankomst: valgfri i perioden frem til DAGE KR. 1299,- pr. person i dobbeltværelse SPAR KR. 422,- Spar op til 90 % på rejser! Bliv medlem af DTF Club PLUS NU! Idyl ved Limfjorden 3 dage på Hotel Limfjorden ved Thisted 2 overnatninger 2 morgenbuffeter 2 to-retters middage/buffeter 3 DAGE KR. 699,- pr. person i dobbeltværelse SPAR KR. 301,- Velkommen til en rigtig lille oase ved Thisted! I bor på det flotte Hotel Limfjorden, hvorfra I har en enestående udsigt over Limfjordens blå - og lige neden for hotellet venter stranden. Hotel Limfjorden er det perfekte udgangspunkt, hvis I vil opleve et af Danmarks bedste fiskeområder. I bor i det hele taget helt perfekt, hvis I vil opleve noget af Danmarks mest uberørte natur. Tag på vandre- eller cykeltur ved fjordens bred eller hvad med en sejltur på Limfjorden? Gå også en tur i Thisted og mærk købstadsidyllen, besøg Thisted Bryghus og se kanonstillingerne ved Hanstholm. Ankomst: mandage, tirsdage og onsdage i perioden frem til Heide i Nordtyskland 4 dage på Hotel Berlin i Heide, Schleswig- Holstein 3 overnatninger 3 morgenbuffeter Her er dømt ferie af den slags, der kan gøre jer til nye mennesker igen. Tæt på den tyske nordvestkyst, mindre end en times kørsel fra den danske grænse, ligger denne rene fornøjelse for ægte feinschmeckere. På det 4- stjernede wellnesshotel Hotel Berlin Heide i Heide, kan I forkæle jer selv i wellnessafdelingen med dampbad, spa, solarium, sauna, udendørs swimmingpool, skønhedsbehandlinger og massage mod gebyr. Hotellet ligger i udkanten af Heide, Ditmarskens hovedstad. Dette historiske område er fyldt med maleriske byer, lange sandstrande og oplagte udflugtsmål. Ankomst: valgfri i perioden frem til DAGE KR. 799,- pr. person i dobbeltværelse SPAR KR. 199,- GODE BØRNERABATTER ring og hør nærmere! Ekspeditionsgebyr kr. 59,-. Inkl. slutrengøring. Ekskl. miljøtillæg. Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl. Besparelsen er i forhold til hotellets vejledende normalpris med forbehold for specialtilbud. Børnerabatter gælder ved 2 betalende voksne. Kan bestilles hos DTF travel på tlf eller på Indtast annoncekoden Fagbladet i tekstfeltet til venstre på hjemmesiden og få rejsen + mange andre gode tilbud til specialpris!!

3 Indhold 34 Ofret for en krænker 27-årige Marianne Hansen måtte forlade sin arbejdsplads på grund af værkførerens slibrige tilnærmelser. Han slap med en advarsel. 38 Ud af huset Rengøringsassistenterne på LEO Pharma havde mus i maven i et halvt år, inden de skulle have ny arbejdsgiver. 44 Skrankepaveri Kommunens stejle holdning til en forglemmelse har kostet Johannes Bendtsen en kvart million. 32 XL: Højt oppe Stilladsarbejderne går naturligvis meget op i sikkerhed se hvordan Tema Slaget om lønnen Flere kroner tak, lyder første bud til lønmodtagernes forhandlere, der skal skaffe nye overenskomster til lønmodtagere. 28 En underfrankeret bonderøv Fængselsbetjenten Bo i Clausens nye film er endnu en af de skæve roller, skuespilleren Jesper Asholt udforsker. 2 Ring Fagforening 24 timer til 3F døgnet rundt på Nordsøen er frihed Peter Holleufer skal bæres væk fra sit job, selv om det betyder lange afsavn fra børn og kæreste. 50 XL: Ærlig, kærlig og stabil... Knap ni ud af ti 3F ere mener, at de er gode kolleger. 54 3F Info: Nyt om efterløn Hvornår du kan få efterløn, og hvor længe du skal betale til den, er blandt de nye regler for efterløn. 56 Nyt om dagpenge Ledige mellem 55 og 65 år får nye regler om dagpenge. 70 XL: Kok på job Se hvordan buschaufførerne blev overrasket med Kirks kebab til frokost. 72 XL: Digitalt: Udsalg på nettet Du kan finde flere slagtilbud på nettet, der slår butikkernes udsalgspriser. 74 XL: Arbejdsliv: Redningsplanke Gitte Brønd havde ikke kunnet holde til at være buschauffør, hvis hun ikke havde haft sin tillidspost., FAGBLADET3F 12. JANUAR 2007 Udgives af Fagligt Fælles Forbund, Kampmannsgade 4, 1790 København V. Telefon Telefax f@3f.dk Hjemmeside: Ansv. og adm. redaktør: Palle Smed Redaktør: Brian Pabst Redaktion: Toril Steffensen, Jesper Berg og Henrik Lilholt Layout: Lars Juelsgaard Thomsen Teknik: Fagbladet 3F Tryk: Stibo Graphic Miljøcertifi ceret efter ISO og EMAS. Fagbladet 3F trykkes på miljøvenligt papir Kontrolleret oplag: i perioden 1. juli juni 2006 ISSN Annoncer: DG Media Telefax: Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter, der indsendes uopfordret. Forsidefoto: Kennet Havgaard FAGBLADET NR

4 Leder HVIS DER ER RÅD TIL SKATTELETTELSER I TOPPEN, ER DER VEL OGSÅ SÅ GANSKE RIGELIGT RÅD TIL LØNSTIGNINGER I BUNDEN! ELLER HVAD? KONSERVATIVE DUMHEDER 1 Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves, siges det. Og mod konservative dumheder kæmper selv en statsminister forgæves, kunne vi passende tilføje. For der går snart ikke en dag, uden at frustrerede konservative ministre eller toppolitikere vader rundt i spinatbedet uden nogen form for politisk gehør i øvrigt. Tag nu den konservative finansordfører Christian Wedell- Neergaard, som dårligt nok kan glæde sig over nyheden om, at der pludselig er 26 milliarder kroner - altså seksogtyvetusind millioner - mere i statskassen end forventet, før han trækker forslaget om skattelettelser til landets rigeste frem af skrivebordsskuffen. En Gallup-undersøgelse viste for nylig, at danskerne hellere vil have velfærd end skattelettelser, og selv om statsminister Anders Fogh Rasmussen benytter enhver lejlighed til at mane rygterne om snarlige skattelettelser i jorden, lykkes det gang på gang trofaste konservative ildsjæle at genoplive drømmen. I en tid, hvor især de højestlønnede har nydt godt af fremgang og friværdi, og hvor tårnhøje direktørlønninger forståeligt er en torn i øjet på de lønmodtagere, der netop har sat sig til forhandlingsbordet for at forny overenskomsterne - ja, i den situation må det kræve en helt særlig borgerlig logik at foreslå skattelettelser til de rige. Men de konservative skal da have tak for den klare udmelding. For hvis der er råd til skattelettelser i toppen, er der vel også så ganske rigeligt råd til lønstigninger i bunden! Eller hvad? DE KONSERVATIVE VIL SKÆRE I DAGPENGENE TIL DE LANGTIDSLEDIGE, MEN SÆTTE DAGPENGENIVEAUET OP FOR DE HØJEST LØNNEDE. FORMENTLIG GOD BORGERLIG LATIN, MEN UNÆGTELIG USMAGELIGT. KONSERVATIVE DUMHEDER 2 Den konservative arbejdsmarkedsordfører Lars Barfoed har knap nok forladt ministertaburetten og den skandaløse kødkontrol, før han på ny bringer sig i søgelyset. Denne gang har han, ligesom som sin ordførerkollega, Christian Wedell-Neergaard, trukket en gammel konservativ drøm op a f sk u f fe n: D e le d ige sk a l pr esses i arbejde ved gradvist at skære deres dagpenge ned. I praksis ønsker de konservative den såkaldte årsindkomstmodel indført. Her beregnes dagpengene af indtægten i det foregående år, men i realiteten betyder det, at dagpengene bliver mindre år for år. Besparelsen vil Lars Barfoed så bruge til at sætte dagpengeniveauet op for de højest lønnede. Formentlig god borgerlig latin, men unægtelig usmageligt i et land, hvor det altid har været de lavest lønnede, der har trukket det tungeste læs. Og argumentet om, at lavere dagpenge får flere i arbejde, køber vi ikke. Det er efterhånden en kendsgerning - for de fleste - at ledige først og fremmest kommer i arbejde, når der er job, der matcher deres kvalifikationer. Og skulle de ledige mangle den nødvendige uddannelse, så hviler der et tungt, tungt ansvar på netop regeringen. De ufaglærtes efteruddannelse er blevet dyrere, og AMU-systemet udsultes i en sådan grad, at kurser aflyses, og lærere fyres. Det skandaløse forfald burde regeringen bekymre sig om i stedet for at stramme dagpengene. Forslaget fra den konservative regeringspartner vil blot medføre større ulighed i samfundet mellem de, der er i arbejde, og de, der mangler et arbejde. Og selv om øget ulighed således fortsat står højt på den borgerlige ønskeseddel, vil forarmelse blot skubbe de ledige endnu længere væk fra arbejdsmarkedet. I stedet for at få dem i arbejde. Så enkelt er det! 4 FAGBLADET NR

5 Citater DE STREJKENDES TÆNDER Strejkekassen er vores tænder, vi kan vise, så vi bliver taget alvorligt i forhandlingen. Hvis vi ikke havde strejkekassen, er jeg sikker på, at vi ville få et ringere overenskomstresultat. Økonomichef i HK, Christian Brønnum. SPAM PÅ PAPIR Hvis det drejede sig om en computer, ville man kalde gratisaviser for spam. Simon Emil Ammitzbøll, medieordfører for Det Radikale Venstre. VORES LILLE PLET Det er absurd at tro, at vi er en lille enklave, der ikke kan røres. Det vil være næsten det samme, som dengang man sagde, at vi skulle stå uden for EF, for man skulle ikke begynde at ødelægge vores lille plet. Forfatter Johannes Møllehave. I DET NYE ÅR VIL DE KRIGSFØRENDE BEGYNDE EN GRADVIS TILBAGETRÆKNING FRA IRAK 4 meninger? Hvad regner du med at få ud af den nye overenskomst? AF: BJØRK HASAGER SØRENSEN bjoerk. soerensen@3f.dk Foto: Harry Nielsen RIGMANDENS HYGGE Aktier er et fuldtidsjob, som jeg kan lide og synes er spændende. Lige som folk læser bøger om haver, læser jeg bøger om firmaer. Jeg synes, det er hyggeligt. Åge Leerhøy, gartner: - Jeg regner med, at der kommer flere penge på bordet. Men jeg ville hellere have noget mere fritid, for det har jeg mere brug for. Mette Hansen, gartner: - Det kunne være fedt, hvis der kom mere efteruddannelse, for hvis man kun kan det samme, løber man hurtigt træt i det. Per Jensen, buschauffør: - Med den regering vi har nu, tror jeg ikke, at de forbedringer, der måske kommer med den nye overenskomst, kan gøre den store forskel. Lars Nielsen, buschauffør: - Mere i løn. Vi mangler folk, og reallønnen for buschauffører er faldet de sidste par år, så det er på tide. Forlægger og playboy Peter Asschenfeldt FAGBLADET NR

6 Kære læser Her får du meget mere af det hele Velkommen til 2007 og et helt nyt fagblad. I år får du lidt færre numre af det trykte fagblad, du kender, men til gengæld vil du kunne få fagbladet på nettet - hver eneste uge i en udvidet version. Derfor kalder vi det nye medlem af familien for Fagbladet XL. Her gør vi ekstra meget ud af det mest populære stof - eller kort sagt: mere medlem og lidt mindre traditionel fagforening. Dermed har jeg også understreget det helt centrale i Fagbladet XL. At du som medlem og bruger af vores internetudgave selv kan bidrage, hvad enten du vil give din mening til kende i bloggen eller vil skrive om dit arbejdsliv. Rent journalistisk vil vi også være at finde ude blandt medlemmerne. I dette nummer af bladet kan du på side 32 læse om stilladsarbejderne, mens vi på udvider med fortællingen om stilladsarbejdernes hverdag i lyd og levende billeder. Kokken Nikolaj Kirk besøger en række arbejdspladser, for en kok i et fagblad skal da ud og møde medlemmerne dér, hvor de er. Vi kalder serien Kok på job, og første stop er varmestuen for buschauffører på Nordhavn Station. Den gode kollega bliver et af de nye temaer i Fagbladet XL. Du kan hjælpe os med at fortælle, hvad en god kollega er, og du kan skrive dit indlæg direkte på Du kan tilmelde dig Fagbladet XL på og de første, der tilmelder sig, deltager i lodtrækningen om et fladskærms-tv eller et digitalkamera. Men også det blad, du nu sidder med i hånden, har ændret design og indhold. Vi håber, du tager godt imod de nye tiltag, og du er altid velkommen til at skrive direkte til mig. På mail, i min nye blog på eller med et gammeldags brev. Velkommen. God Læselyst Palle Smed Ansv. Redaktør smed@3f.dk?! Blpg med chefredaktøren på Fagbladet XL på Overblik se mere på Saltbjerget i Mariager Mild vinter uden sne og frost har gjort bjerget af vejsalt hos Skandinaviens største producent af salt, Akzo Nobel Salt ved Mariager, så stort, at man snart kan stå på ski ned ad det. Kommunerne har stort set ikke har haft brug for salt til veje og fortove, og over ton har hobet sig op. 3F tillidsrepræsentant Jørgen Baadsgaard krydser fingre for godt vintervejr. - Jobbet er ikke i fare, men det giver ekstra omkostninger at køre salt på lager. Hver uge kører vi 130 lastbillæs på hver 30 ton på lager, og noget skal køres 30 kilometer væk, siger han. Men de 170 ansatte fortsætter produktionen, for sidste år løb Akzo Nobel Salt tør og måtte importere salt fra Holland og rationere det, da vinteren endelig kom. Hvis vinteren kommer for alvor i år, bliver det ikke noget problem at få skudt lageret af, for det kræver ton at salte landets veje, oplyser Jørgen Baadsgaard. AF ASGER HAVSTEIN ERIKSEN asger.havstein@3f.dk Foto: Henning Bagger 3F FORLÆNGER MED LANDSHOLD Det danske kvindelandshold i fodbold har siden august 2004 haft SiD og efterfølgende 3F s logo bag på deres træningstrøjer. Et sponsorat, der i første omgang løb frem til august 2008, men nu er DBU og 3F blevet enige om at forlænge aftalen med yderligere fire år til Det sker på et tidspunkt, hvor kvindelandsholdet netop har kvalificeret sig til VM i Kina i september i år. HMR AALBORG PORTLAND FIK BØDE Byretten i Aalborg har dømt cementfabrikken Aalborg Portland til at betale erstatning på kroner til to tidligere medarbejdere, der i foråret blev flyttet til andet arbejde, efter de havde meldt sig ud af 3F. Udmeldelserne resulterede i, at 400 kolleger nedlagde arbejdet, og for at stoppe strejken valgte virksomheden at flytte de to procesoperatører til rengøringsarbejde. PAN GØR FOR LIDT MOD ULIGHED Regeringen gør det ikke godt nok, når det handler om at mindske den økonomiske forskel på direktøren og kontanthjælpsmodtageren. Ifølge en meningsmåling, som Vilstrup har lavet for Nyhedsbrevet 3F, mener 48 procent af danskerne, at regeringen gør for lidt for at dæmpe den sociale ulighed. Kun 28 procent er uenige. TS HOTLINE OM ASBEST Den seneste tids voldsomme omtale i medierne af asbest og kræft fik kort før jul 3F til at oprette en hotline, hvor bekymrede medlemmer kan ringe ind og få rådgivning. Det er 3F s lægekonsulent Thora Brendstrup, der sidder i den anden ende af telefonen. 3F s asbest-hotline har telefonnummer JHN 6 FAGBLADET NR

7 , BANK: FORTRYD NEJ TIL EFTERLØN Fortryd, hvis du kan, og begynd at betale til efterlønnen i Sådan lyder opfordringen til hovedparten af de danskere, som fra årsskiftet kan fortryde, at de sagde nej tak til efterløn. - Hvis man overvejer at gå på pension, før man bliver 67 år, og man har mulighed for at fortryde, skal man tilmelde sig efterløn, siger Anne Buchardt, cheføkonom i BG Bank til Berlingske. NET STRESS GIVER IKKE KRÆFT Selvom man har en stresset hverdag eller ryger ud i en personlig krise efter for eksempel en skilsmisse eller en fyring, har man ikke større risiko for at udvikle kræft. Det viser en stor, ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse. Undersøgelsen er offentliggjort i decemberudgaven af det velansete tidsskrift British Journal of Cancer og omfatter danskere. MÆND BEDST TIL FRYNS Mændene sætter sig på 80 procent af personalegoderne som fri bil, telefon og hjemmepc, viser en ny statistik fra SKAT. Samtidig får stadig flere frynsegoder. Sidste år optrådte der skattepligtige personalegoder hos lønmodtagere, men kun hver femte af dem er altså en kvinde. Det skønnes, at skatteværdien forbundet med personalegoder udgør 1,35 milliarder kroner. NET ØSTEUROPÆERE STRØMMER IND Danmark har modtaget omkring indvandrere fra lande uden for Norden i år. Det er det største antal, der nogensinde er kommet til landet for at arbejde. Indvandrerne kommer især fra de nye østeuropæiske medlemmer af EU. Omkring er polakker, som er den største gruppe, viser tal fra Danmarks Statistik. NET FAGBLADET NR

8 Nyheder SE FLERE NYHEDER PÅ Chefforhandlerne fra CO-industri Børge Frederiksen og Thorkild E. Jensen, DI-direktør Hans Skov Christensen samt direktør Kim Graugaard har givet sig selv en frist til 13. februar til at nå et resultat. Forlig i industrien eller kaos DI S TOPCHEF UDELUKKER, AT ANDRE KAN KOMME TIL FADET, HVIS DET GLIPPER MED ET FORLIG PÅ DET STORE INDUSTRIOMRÅDE. OK07: Som sædvanlig var det Dansk Industri og CO-industri, der førte an, da overenskomstforhandlingerne gik i gang i sidste uge. Og uden et forlig på det store industriområde, ender det med en konflikt. Sådan lød det reelle budskab fra DI s topchef, Hans Skov Christensen, på et pressemøde inden forhandlingsstarten. Også i år har arbejdsgiverne blandet blod på, at eksportsektoren - læs: Industriens Overenskomst - skal lægge linjen. Her aftales kun en mindstesats - selve lønnen forhandles på arbejdspladserne. Det står i modsætning til normallønsområdet, som for eksempel omfatter transportsektoren. Her står lønnen direkte at læse i overenskomsten. I modsætning til tidligere er Dansk Industri også blevet stor på normalløn - blandt andet har slagterierne og en virksomhed som ISS meldt sig ind. Og på pressemødet blev Hans Skov Christensen spurgt, om DI derfor også har planer 8 FAGBLADET NR om at skulle lægge linjen for normallønsområdet. - Vi tager en ting ad gangen, og i første omgang går vi efter et forlig på det store industriområde. Lykkes det ikke, er spørgsmålet irrelevant, lød DI-direktørens svar. Dermed udelukker han reelt, at for eksempel transportområdet kan komme til, hvis det ikke lykkes DI og CO-industri at blive enige. Og uden et forlig i industrien, vil det ikke være muligt at fremsætte det nødvendige mæglingsforslag. På pressemødet gjorde topforhandlerne fra DI og COindustri deres til at skabe et sundt forhandlingsklima. De var enige om, at der for alt i FAKTA verden ikke måtte pustes yderligere til de bål af lønforventninger, der er blevet tændt de senere uger. De rejste krav blev nævnt, men kun som temaer, og Hans Skov Christensen og COindustris formand, Thorkild E. Jensen, lød næsten ens, når de sagde, at resultatet skal balancere, så det både tager hensyn til reallønnen og konkurrenceevnen. DI og CO-industri har givet sig selv frist til 13. februar til at nå et resultat. LÆS TEMA SIDE AF PETER ANDERSEN peter.andersen@3f.dk OVERENSKOMSTER FOR DI og CO-Industri forhandler på vegne af virksomheder og ansatte. I alt skal op mod lønmodtagere have ny overenskomst her i starten af FØLG OK07 PÅ NETTET Følg med i overenskomstforhandlingerne på HOTEL OG RESTAURATION I GANG 3F s hotel- og restaurationsansatte mødtes tirsdag første gang med arbejdsgiverne i HORESTA-A. Ud over klassikere som løn, tillæg, pension og bedre muligheder for videreuddannelse ønsker hotel- og restaurationsansatte at få kigget på arbejdstid, oplyser forhandlingsleder John Frederiksen. Branchen har svært ved at holde på folk, når de får familie. Så et vigtigt afsnit i overenskomstkravene handler om mere menneskelige arbejdstider - eksempelvis bedre mulighed for weekendfrihed. - Det er et vigtigt signal, hvis der kommer noget ud af det, vi i dagligdagen går og siger om, at arbejds- og familieliv skal hænge bedre sammen, siger John Frederiksen. 3F ønsker også, at vikarer på hoteller og restauranter - ligesom i industrien - skal have samme løn- og arbejdsvilkår som de faste folk. k-r

9 JAN S1 Størrelse: Vare nr.: SUNNY S1 Størrelse: Vare nr.: LEN S3 Størrelse: Vare nr.: LINDA S3 Størrelse: Vare nr.: DUSTIN S3 Størrelse: Vare nr.: LEXA S1 Størrelse: Vare nr.: STANLEY S2 Størrelse: Vare nr.: LUKAS ESD S1 Størrelse: Vare nr.: ADAM S1 Størrelse: Vare nr.: ROGER S3 Størrelse: Vare nr.: GARY S1 Størrelse: Vare nr.: Nørgaard-holdet i stærkeste opstilling I kvalifikationsåret 2007 stiller C. Nørgaard og Elten et stærkt hold af kendte, prøvede kræfter og lovende debutanter. Vi venter os især meget af de 11 ny, som bare brænder efter at komme i aktion. Vi er ikke i sikkerhedsbranchen for ingenting, og derfor satser vi hårdt på et forsvar, der ikke lader noget som helst slippe igennem. Måske skal ét af vore talenter spille forsvar for dig? Se hele bruttotruppen på vores hjemmeside, eller ring til os på for at høre mere om de individuelle kandidater. Du kan også skrive en mail til info@cnsafety.dk Wichmandsgade Odense C Telefon

10 NYE TIDER FOR FAGBLADET MED MERE NET OG FÆRRE BLADE. VELKOMMEN TIL FAGBLADET AF JESPER BERG Meget mere fagblad, mere medlem og mindre traditionel fagforening. Det er nogle af slagordene for Fagbladet XL, som allerede er på gaden - eller rettere i cyberspace med dette nummer. Her får du Fagbladet i en extra large version, hvor der er gjort ekstra meget ud af det mest populære indhold. Det betyder for eksempel, at der vil være tilhørende video, lyd og billeder på nettet til nogle af de historier, der kommer i den trykte udgave af Fagbladet. Men det betyder også, at der kommer flere historier i et ugentligt nyhedsbrev. Fagbladet XL er til medlemmerne, og derfor vil vi gerne bede læserne om at hjælpe os. Konkret ved at tilmelde sig Fagbladet XL på og bidrage med indlæg og idéer. Der er præmier at vinde - se boks. Den gode kollega Lige nu kan du hjælpe os med at fortælle, hvad en god kollega er. Måske er du selv en god kollega, måske kender du nogen - eller måske har du dårlige kolleger. Det vil vi og de andre læsere gerne høre om. Du kan skrive dit indlæg direkte på Fagbladet XL. Læs mere om det på side 50. Multimedie-stilladsarbejdere I dette nummer af Fagbladet kan du for eksempel se meget mere på Fagbladet XL om stilladsarbejderne som du finder på side 32 her i bladet. Der er lyd og billeder, med stilladsarbejdernes hverdag. Glæd dig til at se det - du finder det på 8e r t u i Kok på job Den populære kok Nikolaj Kirk har taget kødgryderne med ud til en varmestue for buschauffører på Nordhavn Station. En kok i et fagblad skal da ud at møde medlemmerne dér, hvor de er - nemlig på job. Det kalder vi kok på job, og du kan se videofilmen på nettet, hvor Nikolaj overrasker chaufførerne med kebab. Og du kan samtidig læse mere om Nikolaj Kirks syn på mad med mere på hans nye blog, der også ligger på IT-hjælp til dig IT-ekspert Steven Snedker har fået endnu mere plads på Han har hjemmebane på internettet, og her kan du få hjælp med eventuelle tekniske problemer, eller blot få et godt råd. Men du kan naturligvis stadig møde ham i Fagbladet 3F, hvor han fortæller om alt det, du har brug for, når det gælder IT, spil og alt det nye. Steven har også fået sin egen blog, hvor du kan skrive direkte til ham. o p a FORDELE VED XL Du får hele fagbladet i elektronisk udgave - en dag før alle andre. Du får et nyhedsbrev hver uge. Flere medlemstilbud. Flere konkurrencer. Du kan selv være med - skrive din mening i vores blogs eller skrive om dit arbejdsliv. Nikolaj Kirk på video. En hel hjemmeside med spændende indhold. Flere XL-historier med lyd, video og multimedia. 10 FAGBLADET NR

11 VIND XL-PRÆMIER Alle der tilmelder sig nyhedsbrevet XL på www. fagbladet.dk deltager i lodtrækningen om: Et fladskærms-tv Ti digitale kameraer Vi trækker lod 23. januar Valgte og ansatte i 3F kan ikke deltage - vinderne får direkte besked. XL I DETTE NUMMER: I dette nummer af Fagbladet 3F kan du finde mere XLindhold på Side 32: Stilladsarbejderne Side 50: Den gode kollega Side 70: Kok på job Side 72: It-eksperten. OM FAGBLADET XL Hvad betyder XL? X-tra large - altså ekstra stor. Her betyder det, at Fagbladet XL er større end det trykte blad, da det indeholder flere historier, konkurrencer og multimedia. Hvor finder jeg XL? Du finder XL på Hvordan bliver jeg tilmeldt Fagbladet XL? Du melder dig til det elektroniske nyhedsbrev med navn og adresse på Hvor tit udkommer Fagbladet XL? Nyhedsbrevet udkommer hver torsdag. Du kan finde alt om fagbladet XL på Hjælp - jeg har ikke internet? Gå på det lokale bibliotek eller andre steder, hvor der er adgang til internet. FAGBLADET NR

12 Nyheder SE FLERE NYHEDER PÅ KOMMENTAR Hvorfor er det lige, at de mennesker, der tjener mindst, også skal være mest tilbageholdende, når det gælder lønnen, mens andre bliver belønnet med store gevinster? EN REFORM MED KVALITET, TAK! Nu er julen overstået, men gavernes tid er ikke forbi. Regeringen har bebudet, at den til foråret vil komme med et udspil til en kvalitetsreform i den offentlige sektor. Jeg glæder mig virkelig til gaven. For jeg er ikke i tvivl om, at den vil få en flot indpakning i form af store ord dyppet i en tyk sirup af hensigtserklæringer, der skal få det hele til at glide bedre ned. Men ligesom med gaver er indpakningen kun interessant et kort øjeblik. Det er indholdet, der virkelig tæller. Og jeg kan have min store tvivl om indholdet af Foghs gave. Derfor vil jeg sende en ønskeliste. Ikke til julemanden, som nu er gået på ferie, men til regeringen. Øverst på min ønskeliste skal der stå respekt. Og hvorfor nu det? Jo, fordi det er altafgørende for alle mennesker, at de er respekteret. Og jeg synes ærlig talt, at respekten er meget lille for de mange, som slider og slæber med de kommunale opgaver for vores fælles bedste. Respekten handler både om en generel anerkendelse af ind - satsen, og om ordentlige arbejdsforhold uden nedslidning. Det er mangel på respekt, når man tror, at man hele tiden kan kræve mere af folk uden at give noget igen. Bedre lønninger, tak! Jeg er træt af at høre om overophedning, mådehold og truende økonomisk kollaps. Hvorfor er det lige, at de mennesker, der tjener mindst, også skal være mest tilbageholdende, når det gælder lønnen, mens andre bliver belønnet med store gevinster? Kommunerne har brug for gode medarbejdere, og vi må kunne tilbyde en attraktiv løn. Kommunalt ansatte har krav på at få den efteruddannelse, som kan sikre, at de til stadighed er kvalificeret til at udføre jobbene. Ingen kan vedblive at være dygtig til sit job, hvis man ikke løbende uddannes i takt med, at nye teknologier og arbejdsmetoder vinder indpas. Det vil svare til, at man aldrig opdaterer sine programmer på computeren. Endelig ønsker jeg mig inddragelse, fleksibilitet og nytænkning. Hvis man tror, at effektivitet kommer ved at putte folk ind i firkantede kasser med skemaer og afmålt tid, så blokerer man for udvikling. De enkelte medarbejdere skal inddrages i planlægningen af arbejdet, de skal have fleksibilitet, så de selv kan afgøre, hvad den optimale opgaveløsning er, og så skal vanetænkningen nedbrydes, blandt andet i forhold til det kønsopdelte arbejdsmarked. Har regeringen ikke forstået det endnu, må det gentages: Vi ønsker alle at levere arbejde af høj kvalitet, uanset hvor vi arbejder, og hvad vi laver. Sådan er menneskets natur. Til gengæld ønsker vi respekt og anerkendelse samt ordentlige arbejdsvilkår og en anstændig løn. Tager Foghs kvalitetsudspil dette udgangspunkt, er fundamentet i orden, og så kan det være, at kvalitetsreformens indhold vil blive af en vis kvalitet. Lad os håbe det, ellers er det en om er! AF POUL ERIK SKOV CHRISTENSEN, FORBUNDSFORMAND FOR 3F LANDSKLUB FOR HOTEL OG RESTAURATION De hotel- og restaurationsansatte 3F ere har indledt det nye år med at stifte en landsklub for området. Landsklubben Hotel & Restauration hedder den nye klub, der har fået Kurt Jensen, tjener i Aalborg-Hallen, som formand. Kok Jim Marvig fra København valgtes som næstformand. Den nye landsklubs vigtigste formål vil være at synliggøre branchen - både i 3F og i verden udenfor. Og så har en sådan landsklub jo også det sociale formål, at de gamle RBF ere får et forum, hvor de kan mødes, forklarer Kurt Jensen til Fagbladet 3F. Den nyvalgte bestyrelse har endnu ikke holdt møde, og antallet af årlige arrangementer er ikke fastlagt, men Kurt Jensen vurderer, at det nok bliver en gang i kvartalet eller deromkring. k-r FÆRRE I PRAKTIKKØ ER INDVANDRERE Den nyeste statistik fra Undervisningsministeriet viser, at unge indvandrere og efterkommere er kommet godt med på praktikpladsområdet. 1. november 2005 var der indvandrerunge, som arbejdsgiverne ikke ville lukke døren op for, men praktikpladskøen er faldet med godt 35 procent til 925 indvandrerunge 1. november Det er glædeligt, at der nu omsider er arbejdsgivere, der lukker døren op, siger uddannelseskonsulent i 3F Poul Christensen. Der er samlet stadigvæk er unge, der ikke kan finde en praktikplads. AHE 12 FAGBLADET NR

13 Et taxi-overfald om ugen i 2006 MERE END 50 TAXI-CHAUFFØRER BLEV UDSAT FOR GROV VOLD ELLER RØVERIER I DANSK FOLKEPARTI HAR FREMSAT LOVFORSLAG OM TVUNGEN VIDEOOVERVÅGNING I HYREVOGNE. - Videoovervågning vil give større sikkerhed, mener Jens Laursen, næstformand i Taxichaufførernes Landsklub. VOLD: Geværer, knive, sakse og knytnæver er populære våben, når taxi-chauffører bliver overfaldet, og det sker mindst en gang om ugen. Mere end 50 taxi-chauffører blev udsat for grov vold eller røverier i Det viser en opgørelse fra Taxichaufførernes Landsklub og Fagbladet 3F. Tallene viser også en stigning i volden fra 2005 til 2006, men det kan skyldes øget fokus på problemet og flere indberetninger. Kort før jul fremsatte Dansk Folkeparti et forslag uden om regeringen om tvungen videoovervågning i hyrevogne. I Folketinget er der tæt løb om lovforslagets skæbne. Venstre og Konservative er imod, men Dansk Folkeparti får støtte fra Socialdemokraterne. Det betyder, at enten De Radikale eller SF skal støtte forslaget for at sikre flertal, men de to partier er i tvivl. På den baggrund skal Taxichaufførernes Landsklub om få dage på besøg på Christiansborg og give politikerne klar besked om, hvad chaufførerne mener. Jens Laursen er næstformand i landsklubben og chauffør hos Randers Taxa, og han slår blandt andet på, at overvågningsudstyr kun koster mellem og kroner pr. vogn. - Udover sikkerheden for chaufførerne er det også til gavn for kunderne. Også blandt taxichauffører er der rådne æbler, der kan finde på at ty til vold. Så alt i alt er videoovervågning til gavn for alle parter, påpeger næstformanden. FAKTA AF HANS CHRISTIAN GRAVERSEN graversen@3f.dk Foto: Henrik Bjerregrav 51 OVERFALD Mindst 51 gange er en taxi-chauffør blevet overfaldet i Taxi-chaufførernes Landsklub og Fagbladet 3F har blandt andet kunnet tælle: 21 overfald med knytnæveslag og spark. Ni tilfælde af trusler med knive, geværer eller andre våben Fire tilfælde af stik med knive, sakse eller flasker. Listen viser hvor overfaldene har fundet sted og indeholder korte beskrivelser med type overfald og tidspunkt. Du kan se listen over overfald på RUSSERE IND I 3F En flere uger lang konflikt på en byggeplads ved Sluseholmen i det københavnske sydvestkvarter fandt sin løsning kort før jul. Stridens omdrejningspunkt, seks russiske gulvlæggere med tysk pas, blev meldt ind i 3F, der nu kører en faglig sag om efterbetaling af løn. - Dermed får vi sikkerhed for, at også de udenlandske kolleger får dansk løn. Det er det, det hele har drejet sig om. Vi betragter det derfor som en faglig sejr, lød det fra talsmanden for håndværkerne på byggepladsen Viggo Toften-Jørgensen. De russiske gulvlæggere er ansat i det tyske EBB Fussboden, som er underentreprenør for den danske entreprenør Composit, som igen er underentreprenør for hovedentreprenøren E. Pihl & Søn. Det tyske firma blev i november meldt ind i Dansk Byggeri, men det overbeviste ikke de danske bygningsarbejdere på pladsen om, at deres lønforhold var i orden. Konflikten gav anledning til flere overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, faglige møder og uro på pladsen. -tk FARVEL TIL 3F-RADIO I 14 år har først SiD og siden 3F produceret radioprogrammet Dagens Akkord til lokalstationer landet over, men i december blev programmet sendt for sidste gang. På grund af besparelser i forbundet er radioprogrammet lukket. FAGBLADET NR

14 Nyheder SE FLERE NYHEDER PÅ 3F øger hjælp til ofre for sexchikane AKUT KRISEHJÆLP OG EN DREJEBOG OM HÅNDTERING AF SEKSUEL CHIKANE SKAL FORBEDRE 3F S HJÆLP TIL OFRENE. 27-årige Marianne Hansen var udsat for sexchikane fra en værkfører. SEKSUEL CHIKANE: Medlemmer af 3F, der udsættes for seksuel chikane på arbejdspladsen, vil fremover få tilbudt psykologisk krisehjælp. Desuden har forbundet nedsat en arbejdsgruppe, der på baggrund af opsamlede erfaringer med sexchikanesager, skal udvikle vejledninger, håndbøger og lignende. En samlet drejebog, der kan medvirke til en bedre sagsbehandling i afdelingerne og på virksomhederne. Fagbladet 3F beskriver i dette nummer en sag fra Glud & Marstrand, hvor en 27-årig kvinde har været udsat for seksuel chikane, og hvor både virksomhed og 3F-afdeling føler, de har gjort, hvad de kunne for at komme problemet til livs. - Eksemplet fra Glud & Marstrand viser, at sager om sexchikane på mange måder er helt anderledes end normale faglige sager, siger konsulent i 3F Henrik Hansen, der har mange års erfaring med området fra hotel- og restaurationsbranchen. - Sagerne handler om folks oplevelser og om deres følelser - ikke om objektive love og aftaler. Henvendelser om sexchikane er heldigvis ikke hverdagskost i 3F-afdelinger, og mange kan derfor synes, de er svære at gå til, siger Henrik Hansen, der understreger, at der er to vigtige punkter i henvendelser om sexchikane. Det første er at tage pigernes klage alvorligt og ikke selv som sagsbehandler at gøre sig til dommer. - Det andet er, at der skal handles hurtigt. Det er svært at erkende, at man er blevet krænket og endnu sværere at gå til sin fagforening med sagen. Det er derfor afgørende, at den klagende straks skal opleve, at organisationen bakker hende op og stiller kompetent rådgivning til rådighed så hurtigt som overhovedet muligt, siger Henrik Hansen. I forbindelse med 3F s oprustning ligger ansvaret for enkeltsager fortsat i de lokale afdelinger og de respektive branchegrupper i 3F. Men grupperne kan bede om eksperthjælp i arbejdsgruppen til enkeltsager, og her er det netop konsulent Henrik Hansen, der skal drages ind. LÆS SIDE AF HELENE OLESEN helene.olesen@3f.dk 3 meninger om udvisning af irakiske asylansøgere INTEGRATIONSMINISTER RIKKE HVILSHØJ (V): Jeg kan ikke anbefale en særlov. Det undergraver systemet, når du tager en gruppe ud og giver dem en særlig status på grund af deres nationalitet. Jeg har ansvar for at sikre, at alle uanset nationalitet får en lige og saglig behandling. SF-FORMAND VILLY SØVNDAL: Regeringen bør stille udvisningerne i bero ud fra en konstatering af, at der er krig i Irak, flere millioner irakere er på flugt, og at FN er kommet med en opfordring til ikke at sende dem tilbage. Det er alt sammen rigeligt til, at regeringen kan gøre det. LOTTE BUNDSGAARD, INTEGRATIONSORDFØRER (S). Min vurdering er, at sagerne skal genoptages, og ministeren skal have en meget god begrundelse for ikke at gøre det. De skal have genoptaget deres sager. 14 FAGBLADET NR

15 DET VAR IKKE ILLOYALT, DA TILLIDSREPRÆSENTANT KATE NIELSEN SØGTE RÅD HOS EN KOLLEGA. FYRINGEN VAR USAGLIG OG HAR KOSTET HENDES ARBEJDSGIVER KRONER FOR USAGLIG FYRING Tillidsrepræsentant for 3F erne på Odense Kommunes kirkegårde Kate Nielsen har selv kaldt det slagtemødet, da hun i efteråret 2005 blev kaldt ind på chefens kontor og bedt om at undskylde, at hun havde søgt oplysninger hos en, hun betragtede som sin kollega. Det mente deres fælles arbejdsgiver InfraService I/S dog var en illoyal handling. Den pågældende kollega var nemlig en del af InfraServices bestillerenhed, mens hun selv hørte under udførerenheden, lød begrundelsen for næste skridt: Fyringen. Men 41-årige Kate Nielsen og 3F har nu fået fagrettens ord for, at det var en usaglig afskedigelse. Og en erstatning på kroner. - Jeg er glad for, at vi har fået sat en fuldstændig stopper for, at folk, der kommer fra to afdelinger i en konstruktion inden for samme firma, ikke må tale sammen. Det ville skabe skrækkelige konsekvenser, hvis det var illoyalt at søge oplysninger hos én fra sit eget firma, siger næstformand i 3F s Offentlige Gruppe Kaj Lynge. Kate Møbjerg Nielsen: - Sagen har fået mig langt ned psykisk, for hvad med økonomien med mand, hus og to teenagebørn? Men man skal ikke finde sig i hvad som helst, og jeg nægtede at gå ned på knæ og sige be-be, for jeg havde blot søgt oplysninger, jeg som tillidsrepræsentant havde pligt til at få fra min leder. Da han ikke gav mig dem, fik jeg dem fra anden side. Men det kan betale sig at kæmpe og ikke give op på halvvejen, siger Kate Nielsen. AF HELENE OLESEN helene.olesen@3f.dk Foto: Lars Skaaning En fyring var helt ude i hampen, siger Kate Nielsen, der nu prøver på at komme i revalidering på grund af bøvl med ryggen. FAGBLADET NR

16 Nyheder SE FLERE NYHEDER PÅ FOR&IMOD SAGEN KORT: Faderhuset, der ejer Ungdomshuset på Jagtvej 69, vil have brugerne ud, mens de unge vil blive. Der er pr. 9. januar endnu ikke kommet en endelig afklaring på bygningens eller de unges fremtid. UNGDOMSHUSET: GEERTSEN MOD KABELL Hvad mener du skal være løsningen på konflikten omkring Ungdomshuset? Martin Geertsen (V), kulturog fritidsborgmester i København: - At de mennesker forlader et hus, der ikke er deres eget. Så kort og kontant kan det siges. Der er ikke så meget hokus pokus. En domstol har truffet en afgørelse om, at de skal ud, og man skal holde sig til de regler. Ejeren ønsker, at de unge forlader huset, og jeg anser det for sandsynligt, at politiet fører domstolens afgørelse ud i livet. Men hvordan og hvornår det skal gøres, er op til politiet. Det er ikke kun de unge, der har problemer. Jeg får bunker af s fra folk, der mangler fysiske faciliteter, men de går ikke på gaden og kaster med brosten, hvis de ikke får deres vilje. - Jeg er vant til kant i den politiske debat, og folk må gerne kalde mig for et eller andet. Men jeg står af, når nogen begynder med at kaste med brosten for at få deres vilje. AF: BJØRK HASAGER SØRENSEN bjoerk.soerensen@3f.dk Morten Kabell, Enhedslisten i Københavns ordfører for Ungdomshuset: - Allerhelst så jeg, at man fandt et alternativt hus til Faderhuset og ikke de unge. Men da det nok er umuligt, må man finde et alternativ til de unge. Det kunne for eksempel være den nedlagte brandstation, der har været på tale. De skal have det nye hus efter nøgle for nøgle-princippet, og det vil sige, at de får en nøgle til et nyt hus samtidig med, at de giver nøglen til Jagtvej 69 til Faderhuset. Men for at det bliver muligt, kræver det et konkret tilbud fra kommunen. Det er den, der i første omgang har skabt problemet ved at sælge huset, så det er også dens ansvar med Ritt Bjerregård for bordenden at være med til at løse konflikten. Vil de nuværende brugere af ungdomshuset ty til vold for at forhindre Faderhuset i at benytte bygningen? - Det ville undre mig meget. De vil ganske givet forsvare Ungdomshuset, hvis politiet forsøger at rydde det. Men når det er overstået, vil de ikke gøre noget for at ødelægge bygningen. De har jo selv talt om dens store historiske værdi. Blandt andet var det her, at kvindernes internationale kampdag den ottende marts blev startet i Så det vil være forrykt, hvis de unge skader huset, for slet ikke at tale om, hvis Faderhuset river det ned. AMU-LÆRERE FYRES Ti til 15 ansatte på AMU SYD i Kolding fik tidligere på ugen fyringsvarsler, og dermed er over 100 AMU-lærere på AMUcentre og tekniske skoler blevet afskediget i den senere tid. Både AMU-forstanderne, Dansk Teknisk Lærerforening og 3F advarer nu undervisningsminister Bertel Haarder (V): AMU-systemet er i fare, og når der igen kommer gang i efteruddannelsen, er skolernes beredskab væk. Direktør på AMU SYD Mogens Jørgensen forklarer, at de seneste fyringer sker, fordi statstilskuddet er blevet så lavt, at det koster skolerne penge at køre en række AMUkurser, hvor tilskuddet tidligere dækkede omkostningerne. AHE PORTØRER I STREJKE Cirka 300 portører på Rigshospitalet i København har i flere dage i januar nedlagt arbejdet. Det er sket, fordi deres nye arbejdsgiver, Danske Regioner, vil have dem på en overenskomst under Fag og Arbejde, FOA. I dag er portørerne organiseret i 3F og underlagt en overenskomst med Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund, som de ønsker at beholde. Portørerne strejker, fordi de føler, regionspolitikerne og Danske Regioner har truffet beslutningen hen over hovedet på dem, ligesom en overenskomst under FOA efter deres mening vil bringe dem for langt væk fra forhandlingsbordet. Ved redaktionens slutning var der fortsat strejke. hko 16 FAGBLADET NR

17 Sikkerheden halter i landbruget 90 PROCENT AF DE LANDBRUG, 3F HAR BESØGT I KAMPAGNE, HAR IKKE SIKKERHEDEN I ORDEN. Kampagnen med Sikkerhedsbussen ruller videre indtil september i år. ARBEJDSMILJØ: Navnet er Sikkerhedsbussen, og missionen er samarbejde. 3F har siden september 2006 kørt rundt til landmændene og tjekket arbejdsmiljø og sikkerhed på gårdene. Bussen har lagt vejen forbi 28 landbrug, og næsten alle steder viste der sig problemer. Gert Jakobsen er ikke i tvivl om, at behovet for oplysning er stort i branchen. Han er faglig sekretær i 3F Midtfjord og er en af dem, der har været med bussen rundt. - Jeg er hovedsageligt stødt på problemer, når det gælder brug af udstyr som sikkerhedsfodtøj og støvmasker. Vi ser alt fra det gode eksempel til de virkelige rystende, som når man finder sprøjtemidler og udgåede kemikalier, der har været forbudt i over tyve år, fortæller han. Det er frivilligt, om landmændene vil deltage. De ringer selv, hvis de ønsker besøg, og så rykker enten 3F eller Dansk Landbrug ud med Sikkerhedsbussen, som de skiftes til at stå for. Carsten Jensen er uddannelsespolitisk konsulent hos Dansk Landbrug og sidder i styregruppen for bussen. Han tilslutter sig 3F s begejstring. - Bussen er kendt i miljøet, og evalueringerne fra landmændene er positive. Bussen er med til at sikre bedre samarbejde på arbejdsmiljøområdet i fremtiden, siger han. Dan Jacobsen, faglig sekretær i 3F Rymarken i Århus, har været på tur med bussen, og han bekræfter, at alliancen med arbejdsgivere gør livet lettere i begge lejre. - Vi har fået et andet forhold til landmændene, og de har ikke haft paraderne oppe, siger han. Jesper Lund-Larsen, der er arbejdsmiljøkonsulent i 3F, er tilfreds. - Vi har lige evalueret projektet, og det er gået rigtig godt. De 3F-afdelinger, der har deltaget, er endda interesseret i at få udvidet den periode, de har bussen i, fra en uge og helt op til tre uger, siger han. Landbruget er en af de brancher, hvor der sker flest alvorlige ulykker. Alene i 2006 har der været 25 dødsulykker, hvoraf de 15 har fundet sted i selve landbruget, og resten er sket i trafikken. AF MARIA KOHINOOR LARSEN Maria.kohinoor.larsen@3f.dk LEDIGHED RAMMER HALV MILLION DANSKERE På trods af rekordlav ledighed er der stadig op imod en halv million danskere om året, der bliver ramt af ledighed i kortere eller længere tid. Hver femte af dem er 3F er, viser tal fra Danmarks Statistikbank. Ifølge Danmarks Statistik faldt ledigheden fra oktober til november med personer, så den sæsonkorrigerede ledighed nu er nede på godt personer, svarende til fire procent af arbejdsstyrken. Men antallet af personer, der inden for det sidste år var berørt af ledighed i kortere eller længere tid, ligger stadig højt, nemlig på cirka Heraf er medlemmer af 3F, viser tal fra Danmarks Statistikbank for tredje kvartal af Vores medlemmer bærer en stor del af omkostningerne ved det fleksible arbejdsmarked, vi har, hvor virksomhederne kan hyre og fyre efter behov. Det skurrer i mine ører, når arbejdsgiverne på den ene side siger, de mangler arbejdskraft og samtidig fyrer vores medlemmer, siger lederen af 3F s Akasse - 3FA - Morten Kaspersen. LP FAGBLADET NR

18 Nyheder SE FLERE NYHEDER PÅ Dansk atomsejlads har stået på i ti år DANSK REDERI HAR SEJLET MED ATOMAFFALD I TI ÅR. DET OPLYSER DANMARKS REDERIFORENING EFTER KRITIK AF ATOMSEJLADSER MED DANSKE SKIBE. ATOMSEJLADS: Det danske skib Seabird er involveret i sejlads med atomaffald fra australske atomkraftværker til USA. Skibet ejes af Korsør-rederiet J. Poulsen Shipping, der blev kendt i 2003, da rederiet mistede skibet Karin Cat, da det sank i forbindelse med en våbentransport i Middelhavet. Danmarks Rederiforening afviser, at det er problematisk, når danske skibe sejler med atomaffald, og rederne oplyser, at atomtransporterne har stået på i snart ti år: Atomskibet Seabird er indregistreret under Dansk Internationalt Skibsregister - og ombord er en dansk-ukrainsk ledelse og en menig besætning fra Filippinerne. - Australierne lader et almindeligt dansk fragtskib med en ekstra brandpumpe og en besætning uden faglige rettigheder fra lavtlønslande stå for transporten. Det er i strid med al god moral, siger Henrik Berlau, der er forhandlingssekretær i 3F s Transportgruppe. En filippinsk sømand kan højst tjene kroner om måneden for at arbejde på danske fartøjer som Seabird. Men det kræver mere end 100 timers overarbejde om måneden oven i den normale arbejdsuge på 40 timer. De lave lønninger skyldes muligheden for at lade danske skibe indregistrere i Dansk Internationalt Skibsregister uden om danske fagforeninger og faglige rettigheder. Ifølge Søfartsstyrelsen er der to danskregistrerede skibe, der sejler med atomaffald. AF HANS CHRISTIAN GRAVERSEN graversen@3f.dk får brev i sag om feriepenge EFTERLØNNERE I 3F ORIENTERES OM FERIEPENGESAGEN 2. januar har 3F s Akasse sendt et brev til efterlønsmodtagere og orienteret om sagen om fradrag for feriepenge i efterlønnen. Sagen drejer sig om de tusinder af efterlønnere, der i 2004, 2005 og begyndelsen af 2006 fik modregnet deres feriepenge i efterlønnen, selvom et hul i loven gjorde det muligt at lade være med at holde ferie og få feriepengene udbetalt uden modregning. Hullet er siden lukket. I september 2006 afgjorde Arbejdsmarkedets Ankenævn, at efterlønnerne skal have mulighed for at få udbetalt den efterløn, der var modregnet. Da der var udsigt til årelang sagsbehandling, besluttede 3F s Akasse at lægge pengene ud. Men så lagde Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen sag an mod sit eget ankenævn for at få ændret afgørelsen. - Det skaber en alvorlig tvivl om retsgrundlaget, og derfor kan vi desværre ikke lave den forhåndsudbetaling, som vi ellers var parate til, siger formand for 3F og 3FA Poul Erik Skov Christensen. - Men vi følger sagen meget nøje og har sat advokater på for at modarbejde ministerens forsøg på at ændre afgørelsen, siger han. AF LENE PETERSEN 18 FAGBLADET NR

19 EFTER 19 ÅRS ANSÆTTELSE FÅR EN PEDEL EN FYRESEDDEL EFTER BLOT FEM UGERS SYGDOM. 3F HAR NU SKAFFET HAM EN ERSTATNING PÅ KRONER, FORDI ARBEJDSGIVEREN VAR FOR HURTIGT UDE. FYRET EFTER FEM UGERS SYGDOM Arbejdsgivere kan også være for hurtige på aftrækkeren, når en ansat bliver syg, og man gerne vil af med vedkommende. Det viser en faglig voldgift, som netop har tildelt en 61-årig pedel kroner i erstatning, fordi han blev fyret efter blot fem ugers sygdom, og inden han overhovedet havde fået stillet en egentlig diagnose. Pedellen havde arbejdet hos Københavns Dag- og Aftenseminarium i 19 år, da han meldte sig syg 26. oktober 2005 på grund af gangbesvær. Få dage efter sendte han sin arbejdsgiver en lægeerklæring, hvori sygdommens varighed var angivet til måneder. Fire uger efter afholdt arbejdsgiveren en sygesamtale med pedellen, der nu var kommet i intensiv undersøgelse for at finde frem til årsagen til de dårlige ben. Samme dag skrev arbejdsgiveren dog et brev til pedellen om, at den manglende afklaring af sygefraværets årsag og varighed stiller institutionen i en vanskelig situation, og at man derfor havde i sinde at afskedige ham. Men det var ikke rimeligt allerede en måned efter sygemeldingen, fastslår den faglige voldgift. Slet ikke, når han havde været ansat i 19 år og ikke nogensinde før havde haft nævneværdigt sygefravær. - Dommen viser, at en arbejdsgiver skal tænke sig utroligt godt om, inden de skrider til afskedigelse. Det er sjældent, at fyringer sker blot fem uger efter en sygemelding, men man kunne godt frygte, at det fremover ville være at se oftere inden for det offentlige, simpelthen for at spare penge. Det sætter den her dom så heldigvis en stopper for, siger Finn Petersen, forhandlingssekretær i 3F s Offentlige Gruppe. Pedellen er nu gået på efterløn og er fortsat meget syg. AF HELENE OLESEN helene.olesen@3f.dk Illustration: Bob Katzenelson FAGBLADET NR

20 Tema Anne Marie Thodsen Mindstelønnen skal op SÅKALDT ALMINDELIGE LØNMODTAGERE, DER HAR HOLDT IGEN DE SENERE ÅR, VIL HAVE DEL I DEN ØKONOMISKE FREMGANG. MEN DET ER IKKE NØDVENDIGVIS LET AT FORHANDLE OVERENSKOMST, NÅR DET GÅR GODT. FAGBLADET 3F HAR SET NÆRMERE PÅ LØNSLAGET. SLAGET OM LØNNEN - Op med mindstelønnen, siger Anne Marie Thodsen fra højttalerfabrikken Tymphany. MINDSTELØNNEN ER DET første ord, der ryger fra Anne Marie Thodsens indre harddisk og ud ad munden. - Mindstelønnen skal sættes noget op. Ikke af hensyn til mig, for vi tjener mere her, men af hensyn til andre. Hun arbejder på Tymphany i Videbæk, et par og tyve kilometer øst for Ringkøbing. Virksomheden er amerikansk ejet, og sammen med 80 kolleger producerer Anne Marie Thodsen højttalere, både i virksomhedens eget navn og som underleverandør til mere kendte mærker som B&O. I industrien aftales lønnen for det meste på arbejdspladsen, og som hun ser det, er overenskomstforhandlingerne en mulighed for at hjælpe dem, der har de dårligste arbejdsvilkår. Men der bør være plads til generelle lønstigninger denne gang. - De sidste gange har der været fokuseret meget på særlige ting som barsel og ferie. En mulighed for at gøre noget, der vil komme alle til gode, er at hæve satsen for arbejde på søgnehelligdage. Den trænger til et kraftigt løft. De høje lønstigninger, nogle direktører har fået, påvirker ikke Anne Marie Thodsens indstilling. Men selvom hun er på daghold, kan det gøre hende gal, når arbejdsgiverne snakker om at fjerne tillæggene for aften- og natarbejde. - Det er ikke en naturlig rytme at arbejde på de tidspunkter, og der er mange ting, man er forhindret i at deltage i, så det er kun rimeligt, at man får en kompensation. Der må vores forhandlere ikke gå på kompromis. P FØLG MED PÅ 3F.DK Bliv løbende opdateret med udviklingen i overenskomstforhandlingerne og få nyheder og kommentarer på 20 FAGBLADET NR AF PETER ANDERSEN peter.andersen@3f.dk Foto: Palle Peter Skov Når det gælder overenskomstkrav, tænker Anne Marie Thodsen på andre end sig selv. Men denne gang bør der være plads til et generelt løft.