KØBMANDSPROJEKTET. - analyse af vilkårene for dagligvarehandelen i landdistrikter i Lemvig Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KØBMANDSPROJEKTET. - analyse af vilkårene for dagligvarehandelen i landdistrikter i Lemvig Kommune"

Transkript

1 Baggrund for projektet Baggrunden er et ønske fra tre sogne i Lemvig Kommune om overvejelser og vurdering af mulighederne for, at dagligvarehandelen kan bevares i lokalområderne. Da mulighederne for at kunne handle lokalt betragtes som meget vigtig, har bestyrelsen for valgt at gå ind i at udarbejde en analyse af emnet. På baggrund af henvendelsen og senere drøftelse i bestyrelsen for, blev det besluttet at sætte fokus på emnet m.h.p. at afdække muligheder og erfaringer inden for området og dermed igangsætte dette projekt. I rapporten forsøges at give fremadrettede forslag til tiltag, som kan tages i lokalområderne for at bevare de lokale butikker, f.eks. i forhold til: Ejerforhold Sortiment Andre funktioner, som butikkerne kan varetage Endvidere er der i rapporten medtaget kort beskrivelse vedr. de involverede butikker, og eksempler fra andre områder. Rapporten er delt op i flg. afsnit: Overordnet vedr. dagligvarehandelen De enkelte områder: Fjaltring Fabjerg Gudum Hvad kan man gøre? Konklusioner

2 Dagligvarehandel Dagligvarehandel, generelt Udviklingen i handelen med dagligvarer har de seneste år haft nøje sammenhæng med priserne. Dette betyder, at discountbutikkerne vinder frem. En tendens, som kan konstateres i stort set alt, hvad der bliver skrevet om emnet. Allerede i en tidligere betænkning om landdistrikternes udvikling 1 har Indenrigsministeriet opgjort, at faldet i antallet af detailforretninger er startet for flere år siden. Faldet var således på 40 % i perioden , med hovedvægten på butikker inden for dagligvarehandelen. Allerede på dette tidspunkt konstateres, at nedlæggelse af butikker sker i landdistrikterne, medens udvidelsen skete i de større byområder. Udviklingen er fortsat efter IM s betænkning. Magasinet FoodCulture har opgjort, at der er sket et yderligere fald på 20 % (fra ca til ca ) i den efterfølgende 10 års periode frem til I alle analyser er konklusionen den samme: Udviklingen sker til fordel for discount butikkerne og specialbutikkerne på bekostning af de mindre dagligvarebutikker. Chefkonsulent i Landbrugsrådet, Klaus Jørgensen har udtrykt det således i forbindelse med en analyse af, at discountsektoren er i vækst: Det er midtersegmentet, som f.eks. de små lokale købmænd, der taber terræn. Danskerne køber de gode højprestige kvalitetsprodukter i de små specialbutikker og henter så resten i den lokale discountbutik 3. Landbrugsrådet forventer i en rapport vedr. dagligvareområdet 4, at forretningskoncepter som e- handel, convenience og discount vil være i vækst på bekostning af bl.a. købmandshandel. Udviklingen er fortsat efter de færdige analyser på området. I en artikel i JyllandsPosten 5 fremgår det således, at lavprisvarehusene kunne fremvise markant fremgang fra 2008 til Årsagerne til disse tendenser er, at den gennemsnitlige forbruger af dagligvarer typisk har fokus på tre elementer: 1. Pris. Det mest afgørende parameter i forbindelse med beslutningen af, hvor forbrugeren køber sine dagligvarer. Iflg. analyserne bag Landbrugsrådets rapport (se note 4 ) er forbrugeren bevidst om dette valg, og at fokus på pris kan betyde, at man går på kompromis med kvalitet. 2. Bredt varesortiment. 3. Kvalitet. Lidt overraskende kan bemærkes, at en større kvalitetstest på fødevarer fra 17 forskellige butikskæder placerede discountbutikker som Aldi og Netto sig på 3. pladsen foran f.eks. Føtex, DagligBrugsen, Kvickly og Bilka. 1 Landdistrikternes Udviklingsmuligheder, Betænkning nr. 1333, Indenrigsministeriet Magasinet FoodCulture, side 5, 10/07 3 Magasinet FoodCulture, side 5, 09/08 4 Det effektive marked for dagligvarer, Landbrugsrådet Morgenavisen JyllandsPosten, Erhverv og Økonomi,

3 Med udgangspunkt i ovennævnte parametre er det derfor ikke overraskende, at købmandsforretningerne ofte bliver taberne, idet disse primært har beliggenhed og høj service som største aktiv altså ikke afgørende parametre i forhold til den fremherskende trend. Den økonomiske krise, som har været de seneste par år, vil formentlig kun betyde, at der er et yderligere fokus på prisen på varen, og der er derfor ikke sandsynlighed for, at udviklingen vil vende. Dertil kommer, at en liberalisering af Lukkeloven i 2005 har givet discountbutikkerne yderligere vind i sejlene, og mange eksperter forventer, at en yderligere liberalisering (eller helt afskaffelse) af lukkeloven reelt vil give de sidste købmandsbutikker dødsstødet 6. Man kan således sige, at nedlæggelse af de små købmandsforretninger ikke er et nyt fænomen og ikke et fænomen, som specielt kendetegner landdistrikterne. Det er en generel tendens over en længere årrække, at disse butikker lukker primært til fordel for discountsektoren. Dagligvarehandel i landdistrikter Alle, som har beskæftiget sig bare lidt med landdistriktsudvikling, vil kende forholdene med, at den lokale købmand ofte som den sidste service i landdistrikterne lukker. Købmanden følger derved efter slagteren, bageren og de øvrige specialiserede dagligvareforretninger i landområderne. Og oftest nedlægges den private service i takt med, at også den offentlige service reduceres (plejehjem, skoler o.a. offentlig service). Årsagerne skal naturligvis søges i ovennævnte generelle tendenser, men disse forstærkes ofte i landdistrikterne yderligere af f.eks.: Affolkning af landområderne Ændret erhvervsfrekvens og ændrede familiemønstre Da købmanden ofte er den sidste tilbageværende forretning i landdistriktet har lukningen derfor ofte mere fatale konsekvenser for landdistrikterne, end de vil have i et byområde. Personer, som har svært ved at komme omkring (f.eks. ældre medborgere) vil have svært ved at få klaret de daglige indkøb, og lokalområdet mister måske det sidste samlingspunkt og den sidste servicemulighed. Lukningen af købmanden kan derfor have betydning for bosætningsmulighederne i lokalområdet. Miljøministeriet har i en undersøgelse sat fokus på, hvilke faktorer, der kan forklare positiv udvikling i befolkningstallet i yderområders landsbyer 7. I rapporten konkluderes bl.a. Dagligvarehandelen indgik i samtlige besøgte landsbyer som det vel nok mest betydningsfulde kriterium for et velfungerende landsbyliv, ligesom det konkluderes, at man på basis af de afholdte interviews kan sætte lighedstegn mellem landsbyens evne til økonomisk at opretholde den lokale butik og dens succes som bosætningssted. 6 Se f.eks. metroxpress, : Discount slår den lille købmand ud landsbyer i yderområder med befolkningstilvækst , Miljøministeriet, By- og Landsskabsstyrelsen, 2007

4 Betragtningerne i rapporten er også genkendelig fra forskellige sammenhænge bl.a. de tre lokalområder i Lemvig Kommune, som indgår i denne rapport hvor man i lokalområder oplever, at der bliver gjort en stor indsats for at bevare den lokale købmand/dagligvareforretning. Betydningen for et lokalområde af nedlæggelse af købmanden kan vurderes at være på højde med nedlæggelse af skolen. Nedlæggelse af købmandsforretningen kan således have større betydning for lokalområdet end nedlæggelse af købmandsforretningen i et byområde. Betydningen for lokalområdet er derfor ikke blot af betydning for den daglige vareforsyning, men kan have sammenhæng med sammenhængskraften og den sociale kapital for området. Ser man på de sparsomme undersøgelser, som i øvrigt er vedr. emnet, er tendensen, at betydningen af dagligvarebutikken nok er mest udtalt i områder, hvor der er en butik, medens områder, som igennem længere tid ikke har haft en butik måske ikke vægter det så højt. I Lemvig Kommune opleves iflg. befolkningsprognoserne tilbagegang i alle sognene, og der kan nok ikke stilles et objektivt argument op for, hvordan det går de lokale områder i forhold til, hvorvidt dagligvarebutikken er der. F.eks. kan nævnes et område som Lomborg, hvor man har måttet opgive at holde købmandsforretningen kørende, men hvor der er mange aktiviteter i gang. Der er derfor formentlig individuelle forhold, som gør hvorvidt man kan (og bør) holde den lokale købmandsforretning i gang. For butikkerne i lokalområderne i Lemvig gør sig gældende, at konkurrencen til den lokale købmand jo i væsentlig grad kommer fra discountbutikker mv. i Lemvig by, men også oplandsbyerne tiltrækker kunder fra Lemvig Kommune. Bl.a. kan nævnes, at Holstebro er en meget stærk handelsby. I rapporten Handelsbalancen 2008 kan man læse, at Holstebro som handelsby tiltrækker op mod dobbelt så mange kunder, som befolkningstallet tilsiger 8. Dagligvarehandel, konklusion Det kan konkluderes, at dagligvarebutikkerne og udpræget dagligvarebutikkerne i landdistrikterne overordnet set er under stærkt pres og har været det over længere tid. Der er ikke noget, der tyder på, at denne udvikling vil ændre sig i de kommende år. Det kan ligeledes konkluderes, at købmandsforretningen er af betydning for lokalområdet, og at de visse steder oven i købet er af vital betydning herfor, men at der nok ikke er håndfaste beviser for, at et lokalsamfund fungerer bedre, når man bevarer dagligvareforretningen. Som i alt andet væsentligt vedr. dette emne, er vurderingen, at det er de lokale forhold, som afgør dette. Dog er tendensen, at i de lokalsamfund, som fortsat har den lokale købmand, har købmandsforretningen mere betydning for lokalsamfundet end blot funktionen som lokal dagligvareforsyning. 8 Handelsbalancen 2008, Retail Institute Scandinavia A/S 2008.

5 De tre lokale butikker i Lemvig Kommune De tre områder, som har haft fokus i denne opgave, er udvalgt på grund af to forhold: Den lokale dagligvarebutik er den eneste butik i sognet. Butikken er eller har for nylig været truet af lukning Der gives i det følgende en kort karakteristik af de tre områder, hvor man grundlæggende kæmper med de samme problemer for den lokale dagligvareforretning, men hvor der trods alt gælder forskellige vilkår. Fjaltring Fjaltring Købmandsgård drives som en Kwik Spar. Forretningen drives som privat virksomhed af et købmandspar. I butikken findes et alsidigt udbud af dagligvarer, ligesom man i butikken har en del specialprodukter: økologiske varer og specialiteter, Øl fra Thisted Bryghus, stort udbud i oste og et varieret udbud af irsk whisky. Butikken har stort set åbent hele døgnet, og der er taget alle mulige tiltag i retning af supplerende indtægter, f.eks.: tips og lotto, posthus, apoteksudsalg, lokal opslagstavle, ligesom stedet er det naturlige midtpunkt for området, når der skal foretages indsamlinger, arrangeres tiltag o.s.v. Som et kuriosum kan nævnes, at man hvert år arrangerer open by night i Fjaltring, til trods for at butikken er områdets eneste. Problemerne for butikken er rentabiliteten. Der har over den seneste tid været faldende omsætning, og købmanden har valgt at melde åbent ud i lokalområdet, at der skal ske ændringer, og at alternativet er, at butikken må lukke på grund af den dårlige økonomi. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, som skulle arbejde med modeller for videreførelse af butikken, der blev iværksat en spørgeskemaundersøgelse, som skulle afdække de lokale borgeres forventninger til købmandsbutikken (spørgeskema er med som bilag 1 til rapporten), ligesom der blev taget kontakt til samarbejdspartnere og netværk i øvrigt. For Fjaltring området gør sig gældende, at der er et forholdsvis lille befolkningsgrundlag. De to sogne Fjaltring og Trans har tilsammen ca. 180 husstande med ca. 300 borgere. Dette indikerer i sig selv et lille grundlag for butikken, men dels formår man at trække handel til udefra og dels (væsentligt) er der om sommeren mange turister og gæster i området. Man kan sige, at områdets aktivitet har væsentlig sammenhæng med de mange turister og andre gæster, hvorfor det er naturligt, at der bevares muligheden for at handle i området.

6 Efter et par høringer blandt borgerne i Fjaltring, er det besluttet, at man vil bevare købmandsbutikken i Fjaltring. Man har valgt en model, hvor bygningerne overtages af Vandrerhjemmet, som derefter lejer bygningerne ud til købmanden. Desuden har en meget stor del af de lokale borgere skudt penge i bevarelse af forretningen. Forretningen skal fremover også tjene som servicebygning (reception mv.) for vandrerhjemmet. Det ser dermed ud som om den videre drift af butikken i dette område er sikret. Hvad kan vi lære af Fjaltring: For det første kan man lære af Fjaltring boerne, at det allervigtigste, hvis man vil bevare sin lokale dagligvareforretning, er den lokale opbakning. Opbakningen til butikken er næsten 100 % blandt de lokale. Der er en stor andel af den lokale dagligvare handel, som foregår via butikken. Dertil kommer, at lokalbefolkningen som anført bidrager økonomisk til bevarelse af butikken. For det andet rummer Fjaltring løsningen et eksempel på, at man kan justere på forskellige parametre i forbindelse med økonomien i driften af købmandsforretningen, og et af de parametre er bygningsudgiften, hvor man har valgt at lette denne for forretningen med en mere rentabel forretningsdrift til følge. Det tredje oplagte læringspunkt af modellen vil først vise sig efter nogle års drift. Nemlig om en model, som hviler på et spinkelt grundlag befolkningsmæssigt i længden kan køre. For det fjerde viser modellen fra Fjaltring, at hvis driften ikke udelukkende er afhængig af forretningsindtægten, er der bedre muligheder for overlevelse. Der tænkes her på sammenhængen mellem forretningen, vandrerhjemmet og diverse andre driftsaktiviteter i området. Fabjerg Også butikken i Fabjerg drives som Kwik Spar. Forretningen er organiseret som et AMBA med bestyrelse og købmand, som er ansat som bestyrer. Forretningen har tidligere været Brugs, men man har valgt Spar konceptet som mest velegnet. Forhistorien ligner meget andre dagligvarebutikker i området, der har været kriser også i nærheden af lukninger men p.t. er der en fornuftig drift. Driften ligner meget modellen i Fjaltring med et godt sortiment i dagligvarer, og dertil tips og lotto, udbringning af apotekervarer, ligesom stedet også er samlingssted ved indsamlinger o.s.v. I Fabjerg har man ikke specielle produkter, man går efter at dække et almindeligt behov for dagligvarer. En del af de ansatte i butikken er unge, ufaglærte. Bygningsmæssigt er man begunstiget ved ikke at have gæld, og driften kan bære almindelig vedligehold, dog således at der udføres en del frivilligt arbejde i den forbindelse. De bygningsmæssige udgifter er således begrænsede.

7 Fabjerg har godt 200 husstande med ca. 550 borgere. Der er ikke turisme i området. Bestyrelsen har ikke nogen umiddelbar forklaring på, hvorfor driften går godt p.t. Men en af forklaringerne er, at man nyder meget stor lokal opbakning. Der er gode parkerings- og adgangsforhold, og tilkendegivelser går bl.a. på, at det er meget nemmere at handle i den lokale end f.eks. at køre til Lemvig. Dertil kommer, at der er mange ildsjæle i Fabjerg, hvor man har formået at etablere friskole og børnepasning, og bestyrelsen vurderer, at disse succeser har gjort, at der er skabt en god lokal stemning. Desuden er der i Fabjerg en del børnefamilier, hvilket giver flere indkøb. Der er ikke gjort specielle tiltag for at analysere på driften i form af spørgeskemaer eller andet, men bestyrelsen og købmanden ser optimistisk på fremtiden. Hvad kan vi lære af Fabjerg: For det første har man i Fabjerg, hvad der også er i Fjaltring: Meget stor lokal opbakning i lokalbefolkningen. Det er let at mobilisere frivillig arbejdskraft, hvis der skal laves bygningsforbedringer e.a. For det andet kan det konstateres, at minimale udgifter til bygninger er et godt udgangspunkt for en rimelig drift. Der er et ret lille dækningsbidrag i denne type forretninger, og at have få omkostninger er alfa og omega. For det tredje har man i Fabjerg satset på et enkelt varekoncept, som gør, at man ikke har andre varer, end dem der bliver solgt. Der sker derfor en rimelig hurtig varegennemstrømning. For det fjerde er der fokus på personaleforbruget. Det er muligt at have forholdsvis billig arbejdskraft i form af unge, ufaglærte i perioder, hvor der er to eller flere i butikken, samt i perioder, hvor der ikke er så travlt. For det femte har man i Fabjerg valgt en driftskonstruktion (AMBA), som gør, at der er en bestyrelse, som kan aflaste købmanden i forhold til den overordnede drift og give sparring i det daglige. Endeligt er det vurderingen det kan ikke bevises objektivt men vurderet i sammenhæng med de andre aktiviteter (friskole, privat børnehave mv.) virker det oplagt, at der er nøje sammenhæng med tilstedeværelsen af rigelige mængder af social kapital 9 i området. Et fænomen, som i udpræget grad også gælder i Fjaltring området. 9 Social kapital. Sammenhængskraften i et samfund. Tilstedeværelsen af tillid, fælles normer, sociale relationer og netværk.

8 Gudum Gudum er det sogn som har flest indbyggere (godt 800 borgere) af de tre områder, som er med i den lokale mini analyse. Brugsen i Gudum var i forbindelse med opstarten af denne opgave en af de dagligvarebutikker, som skulle indgå i analysen, men efter en række år med dårlige resultater blev det i løbet af 2009 besluttet 10 at lukke den sidste dagligvareforretning i området. Det er derfor valgt ikke at gennemføre nogen gennemgang af driften af butikken. Iflg. formanden for bestyrelsen bag Lokalbrugsen i Gudum blev beslutningen truffet p.g.a. faldende omsætning og dårlige regnskabstal. Under færdiggørelsen af denne rapport foregår der fortsat lokalt arbejde for at genetablere en dagligvareforretning eller en dagligvareforsyning i området. Det er i skrivende stund usikkert, om det vil lykkes. Hvad kan vi lære af Gudum: Selv om det formentlig ikke lykkes at retablere dagligvareforretningen i Gudum, er der alligevel lærdom at hente, hvis man tænker i etablering af dagligvarebutik i landdistrikter, og de ting, som umiddelbart kan uddrages, synes i vid udstrækning at bekræfte nogle af konklusionerne vedr. de andre to områder: Den lokale opbakning er vigtig. Trods det største befolkningsgrundlag af de tre områder har Lokalbrugsen i Gudum oplevet omsætningstilbagegang. Dette tyder på, at den lokale opbakning i området ikke svarer til de andre to områder. Bygningsudgifter. Bygningerne til butikken har en pris, som er for høj til, at man i sammenhæng med behovet for væsentlige forbedringer kan skabe tidssvarende butiksfaciliteter til en overkommelig pris. Den sociale kapital. Vurderet ud fra udtalelser fra sogneforening mv. er der formentlig ikke i Gudum p.t. muligt at etablere det samme lokale engagement som i de andre områder. Endeligt er det også en vigtig pointe, at dagligvarehandel i det hele taget er et svært anliggende set i lyset af den generelle udvikling, som er omtalt i det første afsnit af denne rapport. Det betyder, at nogle butikker vil holde op med at eksistere alene på grund af markedskræfterne. Og endeligt må jo også erkendes, at ikke alle områder har et fælles ønske om at bevare den. I anden sammenhæng (ikke Gudum området) har en borger udtalt, at det kunne føles som en hel befrielse, at man ikke skal have dårlig samvittighed for ikke at ønske at handle lokalt. Det er således vigtigt at have for øje, at man ikke nødvendigvis hverken kan eller skal arbejde for at redde den lokale butik, hvis der ikke er et tilstrækkeligt lokalt ønske herom. 10 Beslutning truffet af COOP, Danmark, jf. Lemvig Folkeblad

9 Hvad kan man gøre? Der er udvist utrolig stor opfindsomhed rundt omkring i landet for at få den lokale købmandsforretning til at forblive og være et aktiv i lokalsamfundet. Når man læser og hører om de forskellige ordninger rundt omkring i landet, er det slående, at der nok ikke er to løsninger, som er fuldstændigt ens. De lokale forhold er forskellige, forventninger og muligheder er forskellige, og det er derfor umuligt at stille en færdig køreplan op for, hvordan man kan bevare sin lokale dagligvarebutik og måske endda få en forretning ud af det. Dermed er det naturligvis ikke sagt, at man ikke kan have fornøjelse af at lære af hinanden og de erfaringer, som man har draget rundt omkring. Dette afsnit skal derfor ikke tjene som facitliste, men tværtimod som inspiration for købmænd, bestyrelser, projektgrupper, sogneforeninger og andre, som måtte sidde med problemstillinger omkring den lokale købmandsforretning. Overordnede overvejelser For det første er det vigtigt at have det første afsnit i denne rapport i erindring. Der er meget svære vilkår for de små dagligvarebutikker i landdistrikterne, og der er ikke noget, der tyder på, at de bliver bedre. Det er derfor meget vigtigt, at købmanden og den bestyrelsen e.a., som skal støtte op om butikken, gør sig klart, at drift af dagligvarebutikker i landdistrikter er lidt som humlebiens flyvning: Det burde ofte ikke kunne lade sig gøre ud fra almindelige forretningsovervejelser, men det er omvendt vigtigt at huske, at humlebierne jo da flyver fint omkring. Men stadig er det vigtigt, at man har udviklingen i dagligvaremarkedet i baghovedet, når man gør sig sine overvejelser, om man vil forsøge at drive butikken videre eller måske etablere en forfra. Dernæst er det vigtigt, at man overvejer, om butikken skal sikre den daglige vareforsyning, eller om det er ønsket om at have selve butikken med de goder, som det nu giver at have den. Sikring af vareforsyning kan jo ske på mange måder: Via samarbejde med butikker i naboområder. Via etablering af en indkøbsforening. Kontakt til netbutikker. Etablering af et sted, hvor man indleverer indkøbsseddel og indkøb er sat i system. Ved ansættelse af landsbypedeller, som koordinerer indkøb for borgerne i lokalområdet. Det er meget vigtigt, at der er stor lokal opbakning til den lokale butik. Det kan jo også være, at en lokal butiks vanskeligheder med omsætningen simpelthen skyldes, at der ikke er basis for at drive butikken videre af den simple grund, at de lokale borgere ikke ønsker at handle lokalt.

10 I forbindelse med research til denne opgave er der som tidligere nævnt kommet tilkendegivelse fra borgere i område, hvor den lokale butik er nedlagt, og hvor synspunktet er, at det føltes som en lettelse, at man stod frit med hensyn til at foretage de daglige indkøb, og at man ikke skulle have dårlig samvittighed, hvis man var kommet til at købe ind i Netto på vejen hjem fra arbejde. Borgermøder og skemaundersøgelser er velegnede til at lave små undersøgelser lokalt for, hvorvidt der er basis for etablering eller videredrift af den lokale dagligvarebutik. Hvis man gennemfører disse er det igen vigtigt, at man får tolket godt på resultaterne. Forbrugere er et flygtigt folkefærd og indkøbsvaner kan hurtigt ændre sig. Og et område med få indbyggere er et sårbart område at skaffe sine kunder fra, få fraflytninger eller ændringer i forbrugsmønstre kan hurtigt ændre omsætningsforholdene. I bund og grund er der blot tale om, at man skal gøre sig grundige overvejelser om kundegrundlag og omkostninger o.s.v. som i forbindelse med anden virksomhedsdrift. Organisation af butikken Et af de spørgsmål, som naturligt rejser sig ved butikker, som kommer i knibe, er, om det er muligt at organisere butikken anderledes. Typisk går overvejelserne på, om lokale i et eller andet omfang kan gå ind og støtte op omkring deres butik. Ser man på nogle af de løsninger, som er foretaget forskellige steder, kan disse deles i to hovedgrupper: Butikker, som er organiseret på forretningsmæssig basis. Butikker, som er organiseret på non-profit basis typisk som forening. Butikker, som er forretningsmæssigt drevet Disse butikker drives af en købmand eller butiksbestyrer på normale erhvervsmæssige vilkår. Som det er skitseret nedenfor, er der i flere tilfælde gjort tiltag, som skal lette den forretningsmæssige drift, men fælles for denne type af forretninger er, at købmand/bestyrer driver butikken på normale erhvervsvilkår med overskud for øje. Butikkerne er ofte organiseret i selskabsform eller tilsvarende og har dermed en bestyrelse bag. Butikker, som drives non-profit Disse butikker drives ofte i sammenhæng med andre aktiviteter (sognehus, bibliotek, café e.a.). Oftest varetages driften af frivillige og ofte er der ikke åbent alle ugens dage. Formålet med disse er oftest at sikre vareforsyningen i områder, hvor det ikke er rentabelt at drive forretningen på forretningsmæssige vilkår.

11 Der findes eksempler på butikker, som drives som et miks af de to butikstyper enten hvor købmandsbutikken deler lokaler med andre funktioner, eller hvor en del af butiksdriften varetages af frivilligt, ulønnet arbejdskraft. Indsamlingen af data til denne opgave er ikke tilstrækkeligt til at vurdere, hvilken driftsform der er at foretrække. Også her er der stor variation i forhold til de lokale løsninger, men tendensen er nok, at jo mindre et område er, jo mere sandsynligt er det, at butikken ikke drives på fuldt forretningsmæssige vilkår. På baggrund af samtaler og anden research i forbindelse med rapporten samt med baggrund i erfaring fra andre brancher er anbefalingen herfra, at man driver købmandsforretningen på fuldt forretningsmæssige vilkår gerne i forbindelse med, at lokalbefolkningen eller andre letter omkostningsbyrden, evt. ved at indgå i ejerforhold omkring bygninger. De forhold, som gør sig gældende for denne anbefaling er: Forholdet for købmand/bestyrer. Det er et krævende ikke mindst tidsmæssigt at drive dagligvarebutikker i landdistrikter. Det er vurderingen, at man får de bedste løsninger, hvis den ansvarlige indehaver også har muligheden for at profitere af de mange timer og en veldreven forretning via et evt. overskud. At drive en veldrevet og rentabel butik er ofte også den motivation, som giver den bedste butik set med kundens øjne. Reelle ansættelsesforhold. Det er svært at administrere en drift og en ledelsesopgave, hvor nogle ansatte arbejder for løn og andre arbejder gratis. En sådan løsning kan ikke anbefales og virker uholdbar i længden. Forholdet udadtil. En forretning, som drives på markedsvilkår, sender det bedste signal til omverdenen. Et signal om, at man vil det, og at man satser helhjertet. Under alle omstændigheder er det formålstjenligt at stifte forretningen i selskabsform, idet dette er med til at begrænse den økonomiske risiko. Organisering f.eks. i form af et A.M.B.A. vil være formålstjenligt. Det er også anbefalelsesværdigt at vælge en bestyrelse eller måske bare en støttegruppe bag butikken. Bestyrelsen kan hjælpe købmanden og virke som sparringsforum for denne. Ligesom bestyrelsen kan være med til at sikre en stabil drift og være kontakten til det omliggende samfund. Det er atter engang vigtigt at påpege, at alle råd altid kun kan være råd. Det er vigtigt igen at pointere, at lokale forhold gør, at situationerne i detaljer ikke ligner hinanden, og de muligheder, man har lokalt, er meget forskellige. Medlem af en kæde Uanset, at det at drive forretning i et mindre lokal område, må opfattes som et meget frit erhverv, er indtrykket, at deltagelse i en kædesammenhæng er nødvendig.

12 Det er næsten umuligt at foretage relevante indkøb uden tilknytning til en indkøbskæde. Nogle af de interviewede købmænd tilkendegav også stor tilfredshed med den støtte og de værktøjer, som stilles til rådighed for butiksdriften fra kæderne. Omkostningerne er vigtige Som i al anden virksomhedsdrift er det i butikker på landdistrikterne meget vigtigt at have styr på omkostningerne. Når man gør sig sine overvejelser om videreførelse eller start af en butik, er det vigtigt at have et for øje: Det er svært at gøre noget for indtægterne. Det er elementært, at i et område, som kæmper for at bevare den lokale købmandsforretning, er afhængig af, at den lokale dagligvarehandel foregår lokalt. Det er svært for en lille lokal dagligvareforretning at trække ret meget handel til, og man må derfor ofte slå sig til tåls med, at det er meget svært at påvirke omsætningen i positiv retning: Der er nogenlunde det kundegrundlag, man kender, i form af den lokale opbakning. I forbindelse med rapporten tilkendegives fra flere steder, at man bør regne med, at en husstand bruger ca om året på dagligvarer. Det er svært at trække handel fra nabo områder. Der handler man jo også lokalt eller i en større by. Det er svært at hæve priserne, uden at dette vil gå ud over handelen. Selv om en del tyder på, at lokale borgere er rede til at betale en lille overpris for at kunne handle lokalt, vil dette helt klart have en øvre grænse. Da, det er svært at gøre noget ved at øge omsætningen, er der naturligt kun udgiftssiden at se på, og det vil for det meste være her, der er mulighed for justeringer for at tilvejebringe en rentabel butiksdrift. Man kan anskue omkostningerne i tre hovedgrupper: Vareindkøb Lokaleomkostninger Lønomkostninger En stram styring på alle tre områder er nødvendig, men mulighederne for at påvirke er forskellig. Vareindkøb Deltager man i en kæde har man formentlig ikke mange muligheder for at påvirke indkøbspriserne, men der er alligevel god hjælp at hente i kædesamarbejdet, hvor det ofte er muligt at få hjælp til at analysere sit vareforbrug og sin vareomsætningshastighed o.s.v. Mange gange har man måske en fornemmelse af det, men ofte vil det være godt at bruge de værktøjer, som stilles til rådighed. Et skarpt fokus på miks af varer kan være lige det element, som gør, at forretningen er rentabel. Omvendt kan man hurtigt binde kapital i et svært omsætteligt varelager.

13 Man kan evt. supplere med en årlig spørgeskemaundersøgelse blandt kunderne omkring vareudbud og ønsker hertil. Dette kan sikre, at man fører de varer, kunderne ønsker at købe, og en undersøgelse kan også være med til at give et godt indtryk af, at man ønsker at være kundernes butik og dermed øge og vedligeholde velvilligheden i lokalområdet. Lokaleomkostninger Omkostningerne vedr. lokalerne til den lokale butik varierer i områderne. Det ligger dog fast, at det er de færreste steder, hvor driften tillader, at der bruges ret meget på denne post. Dertil kommer, at det kan være svært at skaffe finansiering til butikker af denne type via traditionel finansiering. Man risikerer at få afslag på normal realkreditfinansiering, idet denne form for virksomhed betragtes som særlig risikofyldt. Landdistrikternes Fællesråd har berettet om et konkret tilfælde, hvor en købmand i et landdistrikt har fået afslag på et kreditforeningslån til sin i øvrigt tilsyneladende veldrevne forretning med begrundelse af, at der er tale om en investering, som er forbundet med for stor risiko 11. Der er dog også tale om en type omkostning, hvor man i lokalområdet har mulighed for at deltage i driften af den lokale dagligvarebutik, og der findes mange forskellige modeller for, hvordan dette kan lade sig gøre. Én mulighed kan være, at man lokalt går ind og køber bygningerne og udlejer dem til købmanden på vilkår, som gør det muligt at drive rentabel forretning. Igen er der her flere forskellige muligheder for at konstruere dette etablering af andelsselskab, kontant engangsindskud, etablering af forening med et fast årligt kontingent, en eller flere lokale investorer o.s.v. En anden mulighed kan være, at man lokalt via fælles arbejdsdage eller andet, hjælper med at holde bygningerne ved lige og dermed aflaster i forhold til den løbende drift. Lokalesituationen er det typiske parameter, som lokalsamfundet kan anvende, hvis man ønsker at gøre opgaven med driften lidt lettere for den lokale købmand. De varierende lokale forhold gør, at det er umuligt at stille et konkret forslag op for, hvordan dette kan løses, men under alle omstændigheder bør der søges juridisk bistand i forbindelse med løsningen, således at det sikres, at man ikke risikerer løsninger, som ikke er fremtids holdbare, eller som sætter enkelt personer i uforudsete økonomiske problemer. Lønomkostninger Som i enhver anden servicevirksomhed er lønomkostningerne en tungtvejende del af budgettet. Ofte vil man i de små lokale butikker have begrænsede midler til rådighed, og det er derfor nærliggende, at man ser meget nøje på personaleforbruget. 11 Se f.eks.: Landdistrikternes Hus, Nyhedsbrev, september 2009: Købmand uden kredit

14 Der er flere forskellige vinkler, man kan anlægge i forbindelse hermed. Anvendelse af frivillig, ulønnet arbejdskraft er en mulighed, men kan som tidligere nævnt ikke anbefales. En kombination af medarbejdere, som får løn, og medarbejdere, som ikke får løn, er ikke umiddelbart anbefalelsesværdig, idet der vil være konfliktmuligheder indbygget. Dertil kommer, at en butik drevet på kommercielle vilkår bør kunne dække egne omkostninger, hvis butikken skal være bæredygtig på sigt. Dermed naturligvis ikke sagt, at kombinationen aldrig kan lade sig gøre, som nævnt er der mange forskellige lokale løsninger, og der vil givetvis også kunne findes løsninger, hvor dette fungerer. Styring af personaleforbruget er en nødvendig øvelse, hvis butikken skal drives rentabelt. Man skal overveje elementer som åbningstid, personalenormering i løbet af dagen, butikkens serviceniveau, personalets sammensætning mv.: Åbningstid. Hvis man gennemfører en skemaundersøgelse blandt kunderne kan man måske finde ud af, om butikken kan holde lukket på nogle tidspunkter i løbet af ugen og derved spare personale (middagslukning, senere åbning på visse dage e.a.). De forskellige butikskæder tilbyder også diverse værktøjer, hvor man kan analysere den daglige handel over en periode og se, hvornår der måske er basis for at holde lukket. Personalenormering og personalesammensætning. Det er vigtigt, at man i analysen af arbejdskraftbehovet i løbet af dagen vurderer på, hvor stor arbejdskraftbehovet er. Det er herunder også vigtigt, at man overvejer, om skoleelever og anden arbejdskraft, som ikke er så løntung, kan benyttes i perioder i løbet af dagen. Serviceniveau. Man skal overveje nøje, hvilket niveau butikken kan bære. Det er også vigtigt, at man ikke overvurderer kunders ønske om service. Kunderne ved f.eks. godt, at de risikerer at skulle stå i kø, når de handler (det skal de jo også i discountbutikken og varehuset, når der er spidsbelastning), det vil derfor til en vis grad være tilladt med ventetid, når man f.eks. skal betale for sine varer. Købmanden skal overveje, hvor meget han/hun selv ønsker at være i butikken. Der er jo ofte ikke andre til at dække den ekstra åbningstid, afløsning under ferier og sygdom o.s.v. Men med lønningerne som en væsentlig omkostning, er det naturligvis også her, købmanden kan hente den sidste del af fortjenesten ved selv at være på. Andre elementer til overvejelse Købmanden er meget vigtig At drive dagligvare i et lokalområde er en livsstil. Købmandens hverdag er lang og ofte er man alene om opgaverne og ikke mindst beslutningerne. Det kræver selvsagt en del personlig råstyrke og vilje at drive købmandsforretning i et lokalområde. Det er dog også vigtigt at have for øje, at købmanden også i forhold til kunderne er meget central. De få interviews, som er lavet i denne forbindelse, efterlader det klarer indtryk, at købmanden både kan skræmme kunder væk og trække dem til via personlighed og engagement.

15 Foruden de mere elementære egenskaber som den personlige råstyrke og talent for godt købmandskab, er det også vigtigt, at købmanden kan mobilisere engagement i lokalsamfundet, og at han/hun er på bølgelængde med sine kunder. Meget mere end traditionelle dagligvarer Et fælles træk ved de dagligvareforretninger, som indgår i denne opgave, er, at de udviser stor opfindsomhed i forhold til at supplere de egentlige forretningsaktiviteter. Listen over disse tillægsaktiviteter er lang og varierer noget fra sted til sted, men typiske gengangere er: Forhandling af tips og lotto. Udsalgssted/udleveringssted for apoteket. Lokalt posthus. Områdets opslagstavle. Stedet, hvor de lokale indsamlinger og tilmeldinger til arrangementer foregår. Andre initiativer, som mere lokalt kan observeres sammen med lokale dagligvareforretninger, kan i øvrigt f.eks. være: Café. Internetcafé. Landsbykontor. Biblioteksfilial. Alle supplerende initiativer har naturligvis mindst tre formål i forhold til købmandsforretningen, nemlig: 1. At øge omsætningen. 2. At sikre, at flest mulige kunder, kommer i butikken. 3. At dagligvareforretningen sikres mest mulig plads i kundernes bevidsthed og bevarer sin status som lokalt omdrejningspunkt. Og uanset om man har en butik, som er i drift, eller man påtænker at opstarte en, er det meget vigtigt, at overveje alle mulige elementer, som kan indgå til at supplere såvel omsætning som kundegrundlag. Det kan være hensigtsmæssigt at gennemføre et borgermøde eller en spørgeskemaundersøgelse engang imellem for at vurdere, om der er behov og mulighed for at tage nye supplerende aktiviteter op. Andre supplerende initiativer Det er vigtigt, at man ser på de trends, som præger dagligvaremarkedet. Disse er omtalt i det første afsnit af denne rapport. Ved at se på tendenser og sammenholde dem med mulighederne i sin egen butik, kan der måske skabes en niche til virksomheden, som kan være med til at gøre driften mere rentabel. Oftest vil den lokale dagligvarebutik være uden mulighed for at konkurrere på prisen, men der vil i forskellige andre sammenhænge være mulighed for initiativer.

16 Convenience 12. Et af de begreber, som er i fremmarch. Alle tiltag, som vil kunne lette forbrugerens hverdag kan være interessante. Det kan være alt fra muligheder for færdigretter til udbringning af varer. Salg af kvalitetsprodukter. Der kan være mulighed for at trække kunder til fra et lidt større opland, hvis man kan konkurrere med specialbutikkerne om mærkevarer, økologiske produkter, specialprodukter mv. Turisme. Mulighederne for salg til turister kan være en meget væsentlig del af en butiks forretningsgrundlag. De Samvirkende Købmænd peger i forbindelse med emnet på betydningen af, at man styrker turismen i landdistrikterne, hvis de lokale dagligvarebutikker skal overleve. 13 Internethandel. Varekøb over internettet spiller en større og større rolle i indkøbsmønstret. Der vil givetvis være et potentiale her, hvis man formår og har mulighed og basis for at udnytte det. Netværkssamarbejder. Inden for andre brancher skabes vækst og innovation ved at indgå i mere eller mindre forpligtende samarbejder. Dagligvareforretningers netværkssamarbejde kan være både lokalt, hvor man samarbejder med andre virksomheder, eller netværkssamarbejde med andre butikker, som ligger andre steder i landet. Man kan også tænke sig samarbejde med offentlige myndigheder og institutioner om at løse offentlige serviceopgaver. 12 Engelsk udtryk som bruges i forbindelse med travle og bevidste forbrugere, som for at spare tid erhverver sig blandt andet færdigproducerede fødevarer (Convenience Food). 13 DSK. Undersøgelse om turisme. Januar 2006.

17 Støtte fra LAG De lokale aktionsgrupper, som er etableret som et led i landdistriktsprogrammet, har mulighed for at støtte forskellige projekter i landdistrikterne, hvor formålet er Forbedrede levevilkår, eller Flere arbejdspladser. Det vil derfor også være muligt for betrængte dagligvareforretninger i landdistrikter at søge støtte hos den lokale LAG bestyrelse. En betingelse for at søge støtten vil være, at projektet kan rummes under den lokale strategi, som den enkelte LAG arbejder under. I forbindelse med rapporten er der registreret enkelte projekter inden for dette emne, som har fået støtte via LAG midlerne. Der er en rød tråd gennem de tre sager, nemlig at der ikke er støttet rene butiksprojekter, men at der i alle tilfælde er tale om koncepter, som rummer andre elementer af betydning for landdistrikterne end blot egentlig købmandsforretning. Fiskeri LAG Vestjylland Har støttet to projekter, som involverer dagligvarebutikker i landdistrikter (fiskerirelaterede områder): 1. Bevaring af købmandsbutik i Thorsminde. Der er givet støtte til ombygning og udvidelse af den eneste købmandsbutik i Thorsminde. Projektet indebærer foruden modernisering af selve butikken, at forretningen også kommer til at fungere som turistservice med internetopkobling og andre interaktive muligheder. 2. Fjaltring Købmandsgård. Støtte til ombygning af købmandsgården i forbindelse med, at forretningen som nævnt tidligere overtages af vandrerhjemmet. Projektet dækker foruden en gennemgribende restaurering af selve forretningen også, at forretningen kommer til at fungere som service for brugerne af vandrerhjemmet, bl.a. som reception, internetcafé, café mv. LAG Vordingborg Har støttet genåbning af en nedlagt købmandsforretning i den vestmønske by Hårbølle. LAG har støttet istandsættelsen af butikken, som nu drives som dagligvareforretning efter et økologisk koncept. I lokalerne ved siden af forretningen huses også forskellige kulturelle arrangementer som foredrag, kunstudstillinger mv.

18 Konklusioner Tilgangen til denne rapport er ikke systematisk. Foruden de lokale input er den baseret på, hvad der er beskrevet om emnet, og på eksempler og erfaringer fra andre steder i landet. Formålet er derfor også primært at inspirere til, hvad der kan gøres for at bevare lokale dagligvarebutikker. Overordnet set er tendenserne klare. Dagligvarebutikkerne i lokalområderne har svære odds imod sig bl.a. af de årsager, som er nævnt ovenfor. Blot under skrivningen af denne rapport har der i diverse medier været historier om butikker, som er lukningstruede eller som er lukket. Der er dog også historier om det modsatte - nye butikker og koncepter, som dukker op. Grundige overvejelser Er man i overvejelser om at ville starte en dagligvarebutik i landdistrikter, eller er man i overvejelser om, hvorvidt en etableret butik kan videredrives, kan følgende overvejelser måske være til gavn: Første overvejelse: butik eller vareforsyning. Er formålet udelukkende at sikre vareforsyningen til et lokalområde kan overvejelserne gå på, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at have en butik i området. Vareforsyningen kan måske etableres via et samarbejde med andre butikker udbringning e.a. Er der ikke stor lokal opbakning til en butik, er det meget svært at drive butikken, og anstrengelserne bør måske så ske i retning af at sikre vareforsyningen til de befolkningsgrupper, som har svært ved at handle længere p.g.a. transportvanskeligheder e.a. Med andre ord: er der basis for en egentlig butik, eller er det en anden løsning, man skal gå efter. Anden overvejelse: organisering. Beslutter man sig for at videreføre eller etablere en butik i landdistriktet, er det vigtigt, at man sikrer, at købmanden ikke bliver alene om opgaven. En bestyrelse eller en støttegruppe kan være vigtig for driften. Endvidere overvejes, hvilken butikskæde e.a., man hensigtsmæssigt kan tilknytte sin butik til. Anbefalingen i denne forbindelse er, at en egentlig butik bør drives på almindelige kommercielle vilkår. Tredje overvejelse: økonomien. For at sikre en rentabel drift er det vigtigt, at man gør sig overvejelser om optimal drift, bl.a. er der muligheder for, at lokalsamfundet på forskellig vis går ind og ejer butikken (bygningerne). Det er meget vigtigt, at man ser kritisk på sine omkostninger.

19 Der vil også være mulighed for at søge eksterne midler (f.eks. fra landdistriktsprogrammerne) til at foretage forbedringer, omlægninger e.a. Fjerde overvejelse: butiks-mix. Overvejelser om, hvilke tilbud, man kan have i butikken foruden selve den egentlige butiksdrift. Det er vigtigt, at der er mulighed for at supplere den egentlige butiksdrift. Det er vigtigt, at man samler alle de lokale funktioner, der er mulighed for f.eks. tips og lotto, posthus, apotek o.s.v. Desuden skal man gøre sig grundige overvejelser om, hvilke andre funktioner og ydelser, man hensigtsmæssigt kan have sammen med sin butik. Den lokale opbakning Som anført et par gange i denne rapport, er den lokale opbakning til butikken fundamental. Uanset alle gode intentioner og initiativer vil dagligvarebutikken i lokalområdet ikke kunne drives uden meget stor lokal opbakning. Det er ikke muligt at sige noget konkret om, hvor stort et befolkningsgrundlag, der skal til for at drive en dagligvarebutik, idet det er set, at butikker trives i meget små samfund, medens butikkerne lukkes i lidt større områder, hvor man egentlig burde forvente bedre basis for butikken. Individuelle forhold gælder Ved afslutningen af opgaven står det klart, at symptomerne vedr. forholdene for dagligvarebutikker i lokalsamfundene ofte er de samme: butikkerne kæmper med at holde omsætningen og indtjeningen. Løsningen på problemerne er imidlertid vidt forskellige og sjældent er to løsninger ens. Nogle steder er butikkerne blevet lukket relativt hurtigt, og andre steder er det lykkedes at finde en løsning på udfordringerne, og butikkerne kører videre. Og i andre tilfælde er en butik blevet genåbnet efter at have været lukket. Det er således ikke muligt at opstille en konkret facitliste for, hvordan man skal gribe situationen an, hvis man ønsker at etablere en dagligvarebutik i et yderområde, eller hvis man ønsker at bevare en, som er lukningstruet. Forhåbentlig kan dette notat være med til at inspirere, hvis man kommer til at skulle arbejde med området.

20 Afrunding af projektet vil som afrunding af projektet afholde en temadag, hvor arbejdet kan lægges frem for bestyrelser og købmænd i lokalområdet. Der vil også blive inviteret købmænd og bestyrelser fra andre LAG-områder. Til temadagen vil endvidere blive lagt op til netværksdannelse mellem forskellige butikker m.h.p. erfaringsudveksling mv. Denne rapport og referat mv. fra temadagen vil blive lagt på s hjemmeside, hvor det er meningen, at vi vil følge op på emnet, når der er relevante nyheder. Er man interesseret i uddybning af materialet, er man altid velkommen til at kontakte 14 for yderligere oplysning., december 2009, rev. april Mail: eller telefon:

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP. Delprojekt Alken Købmandshandel

ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP. Delprojekt Alken Købmandshandel UDKAST FORENINGEN LIV I LANDSBYEN - et socialøkonomisk projekt - ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP Delprojekt Alken Købmandshandel Foreningen Liv i Landsbyen Foreningen Alken Mejeri Alken,

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget

Læs mere

Herefter traf Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den påklagede afgørelse af 18. december 1998, der lyder således:

Herefter traf Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den påklagede afgørelse af 18. december 1998, der lyder således: Kendelse af 20. august 1999. 99-8.479 Nærmere bestemt virksomhed ikke omfattet af lov om hjemmeservicevirksomhed. Ikke tilbagebetaling af modtagne tilskud. Spørgsmålet om fortsat registrering hjemvist.

Læs mere

Sammenskrevet referat fra borgermødet 18. juni 2014

Sammenskrevet referat fra borgermødet 18. juni 2014 Sammenskrevet referat fra borgermødet 18. juni 2014 Dagsorden: 1. Fremtidige indkøbsmuligheder 2. Lokalplaner og udvikling 3. Lokaldemokratiets fremtid Velkomst ved Søren Knudsen. På borgermødet var ca.

Læs mere

Landsbypedel. Landdistrikternes Fællesråd. Landdistrikterne.dk

Landsbypedel. Landdistrikternes Fællesråd. Landdistrikterne.dk Idé Landsbyerne har i disse år store udfordringer i forhold til at fastholde serviceniveauet på en række centrale områder. En udfordring der er basal og af stor vigtighed for lokalsamfundets funktion og

Læs mere

Økonomi. ECCO Sko A/S 2. Store tal i koncernregnskabet 3. Butiksregnskabet 4. Butiksdriften 5. Ejerforhold i detailledet 6.

Økonomi. ECCO Sko A/S 2. Store tal i koncernregnskabet 3. Butiksregnskabet 4. Butiksdriften 5. Ejerforhold i detailledet 6. Økonomi ECCO Sko A/S 2 Store tal i koncernregnskabet 3 Butiksregnskabet 4 Butiksdriften 5 Ejerforhold i detailledet 6 Fra ko til sko 7 damkjær & vesterager 1 ECCO Sko A/S ECCO er en familieejet virksomhed

Læs mere

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik REMA 1000 ved Strib Landevej 75 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik September 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket.

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket. Af Malene Kofod Nielsen Cowi A/S mkni@cowi.dk Carsten Krogh Aalborg Kommune ckj-teknik@aalborg.dk Nye turrater i Aalborg Kommune Kommuner, projektudviklere og andre, der planlægger ny- eller ombygning

Læs mere

en landsby i stærk udvikling

en landsby i stærk udvikling Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Uddannelsesudvalget behandlede den 3. marts 2014 en sag om organisering af fritidstilbuddene i forlængelse af folkeskolereformen.

Uddannelsesudvalget behandlede den 3. marts 2014 en sag om organisering af fritidstilbuddene i forlængelse af folkeskolereformen. NOTAT Oplæg til videreudvikling af samarbejde mellem skoler og fritidstilbud i Sørbymagle, Slots Bjergby, Flakkebjerg og Dalmose Center for Dagtilbud Maj-Britt Thy mathy@slagelse.dk 12. april 2015 Baggrund

Læs mere

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP

Læs mere

Klageren svarede ved skrivelse modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 2. oktober 1998, at varerne

Klageren svarede ved skrivelse modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 2. oktober 1998, at varerne Kendelse af 20. august 1999. 99-51.390. Nærmere bestemt virksomhed ikke omfattet af lov om hjemmeservice. Ikke tilbagebetaling af modtagne tilskud. Spørgsmålet om fortsat registrering hjemvist. Lov om

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Kære Jacob. Tak for din henvendelse.

Kære Jacob. Tak for din henvendelse. Kære Jacob Tak for din henvendelse. Hvordan forklarer I, at de ældre og handicappede, som er nødsaget til at benytte den kommunale dagligvarelevering, skal betale overpriser ift. almindelige kunder? Det

Læs mere

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Application Management Service

Application Management Service Application Management Service I dette Whitepaper vil vi beskrive nogle af vores erfaringer med Application Management. De fleste virksomheder har på et tidspunkt lavet, eller fået lavet, en mindre applikation,

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Interviewundersøgelse i Faaborg

Interviewundersøgelse i Faaborg Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012

Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012 Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012 1 Livet som brand er ikke altid lige let Stigende private label andel Stigende discount andel Økonomisk krise Nye afgifter Øget prispres, hvis volumen

Læs mere

Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år

Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år Tirsdag den 31. juli 2012 Resumé: UNGNU i Middelfart Kommune træner psykisk og socialt sårbare unge mellem 16 og 30 år til

Læs mere

Vores rejse med ServiceNow

Vores rejse med ServiceNow Vores rejse med ServiceNow Lisbeth Smed Lisbeth.Smed@Coop.dk SIDE 1 Indhold Om Coop Vores rejse med ServiceNow Lessons learned Om Coop Coop er Danmarks største detailvirksomhed og er ejet af medlemmerne.

Læs mere

Markedsføring af dansk oksekød kan producenten tjene flere penge" v. Karsten Borrisholt, Varechef i Irma

Markedsføring af dansk oksekød kan producenten tjene flere penge v. Karsten Borrisholt, Varechef i Irma Markedsføring af dansk oksekød kan producenten tjene flere penge" v. Karsten Borrisholt, Varechef i Irma Naturligvis kan producenten det!!! Hvis han har det til salg, som kunden efterspørger Har han det?????

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune Holmsland, den 10. november 2014 Byrådet Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing

Ringkøbing-Skjern Kommune Holmsland, den 10. november 2014 Byrådet Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing Ringkøbing-Skjern Kommune Holmsland, den 10. november 2014 Byrådet Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing Påtænkt lukning af Holmbohjemmet i Kloster. Holmsland Sogneforenings bestyrelse har holdt møde om Byrådets/Social-

Læs mere

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 236 Offentligt Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Jeg blev i januar bedt om at kommentere en artikel i

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Da Faaborg-Midtfyn kommune skal spare penge i fremtiden, er der blevet udarbejdet et sparekatalog, som blev offentliggjort i maj måned. Af sparekataloget

Læs mere

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig Vil ledere være e? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå Ledernes Hovedorganisation September 2007 Indledning I august 2007 lancerede regeringen programmet Mod nye mål Danmark 2015. Det

Læs mere

Ledighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100)

Ledighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100) Beskæftigelse og erhverv Antallet af beskæftigede i hele landet er markant forbedret indenfor de seneste 15 år. Ny Kommune har en bemærkelsesværdig placering med klart færre ledige end både landet som

Læs mere

Vi skaber overskud... - fagligt, økonomisk og personligt

Vi skaber overskud... - fagligt, økonomisk og personligt Vi skaber overskud... - fagligt, økonomisk og personligt Når ildsjæle mødes... Idéen til TANDLÆGENET blev som alle andre rigtigt gode idéer skabt, fordi to visionære mennesker pludselig fandt ud af, at

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Hvordan bruger vi Skovlunde Centret?

Hvordan bruger vi Skovlunde Centret? Hvordan bruger vi Centret? Præsentation af brugerundersøgelse 12. juni 213 Baggrund for undersøgelsen Centret er en vigtig del af s sjæl Før i tiden var spændende at købe ind i centeret, og man kunne få

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

Borgerservice og dagligvarebutik i landsbyen Oddense

Borgerservice og dagligvarebutik i landsbyen Oddense Projektbeskrivelse (billede af brugsen udefra) Etablering af Borger Invest Oddense ApS til investering, renovering og drift af ejendom til brug for Borgerservice og dagligvarebutik i landsbyen Oddense

Læs mere

Turismepolitik 2009-2013 for Lemvig Kommune

Turismepolitik 2009-2013 for Lemvig Kommune Turismepolitik 2009-2013 for Lemvig Kommune "Turismen i Lemvig kommune er et vigtigt indsatsområde for kommunen og dens udvikling indenfor erhvervsudvikling, bosætning, kultur og uddannelse" Lemvig Kommune

Læs mere

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE Detailhandlen i byerne Tal, Tendenser og Erfaringer Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 1 1. Bymidterne er udfordet Detailhandlens udvikling 130 Siden 2007 er omsætningen i detailhandlen

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG

FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I For- og bagside: Panorama af hjørnet ved Søndersøvej og Middelfartvej. 2 Indhold OMRÅDE TIL LOKALCENTER VED DUEDALEN I INDHOLD Oversigtskort........................................................................................

Læs mere

Kommunens indsats? Din indsats?

Kommunens indsats? Din indsats? FÆLLESSKAB / SAMMENHOLD / SAMLINGSSTEDER Tilskud til forsamlingssteder/ landsbypuljer/ LAG landsbypuljen +forsamlingshuspuljen forsamlingshuspuljen Skab rammer opbakning på nye ideer fra foreninger Bevarelse

Læs mere

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Sorgenfri bymidte Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL På vej mod en samarbejdsmodel SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL INDLEDNING Fællesskabet er vigtigt for at skabe vækst. Når vi står sammen er vi stærkere og kan formå mere. Det

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

Landbrugspolitiske redegørelse 2007 Visioner for det Grønlandske Landbrug (Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug)

Landbrugspolitiske redegørelse 2007 Visioner for det Grønlandske Landbrug (Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug) ATASSUT Postboks 399 3900 Nuuk +299323366 Fax: +299325840 Atassut@greennet.gl www.atassut.gl ATASSUT FM2007/38 Augusta Salling 24.04.2007 Landbrugspolitiske redegørelse 2007 Visioner for det Grønlandske

Læs mere

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledelsesstil Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation Maj 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer, og alene

Læs mere

Red i Andst Af Viggo Kaspersen.

Red i Andst Af Viggo Kaspersen. Red i Andst Af Viggo Kaspersen. Efter Borgermøde 2 d. 15. dec. er der 115 Andst borgere, der har tilkendegivet et ja til projektet, tusind tak for jeres opbakning. Desværre udgør dette antal tilkendegivelser

Læs mere

Lokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008.

Lokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008. Lokal udviklingsstrategi for LAG Billund under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008 Pixiudgave Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Formalia... 3 Strategi...

Læs mere

Udviklingspolitik for Odder Kommune

Udviklingspolitik for Odder Kommune Udviklingspolitik for Odder Kommune Hovedmålet for Udviklingspolitikken for Odder Kommune er at styrke udviklingen i Kommunen i bred forstand. Men visse delområder skal have højere prioritet end andre.

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

Ansøgning om midler til markedsføring for 2. halvår 2015

Ansøgning om midler til markedsføring for 2. halvår 2015 Tønder Kommune Kongevej 57 Att.: Økonomiudvalget Tønder d. 11/8 2015 nder, den 10. august 2015 Ansøgning om midler til markedsføring for 2. halvår 2015 Tønder Handelsstandsforening ansøger om økonomiske

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

LAG Struer beretning 2011

LAG Struer beretning 2011 LAG Struer beretning 2011 a. Overordnet redegørelse for aktionsgruppens og bestyrelsens virke i det foregående år med hensyn til udviklingsstrategien, inddragelse af det lokale liv/offentlige myndigheder

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Der søges forsat fonde og andre samarbejdspartnere for nye initiativer og tilskud til eksisterende

Der søges forsat fonde og andre samarbejdspartnere for nye initiativer og tilskud til eksisterende Landsmøde 2015 Bilag 2: Regnskab 2014, forventet regnskab 2015 og budget 2016 Bemærkninger til regnskab og budgetter Af Christina Kvist Rydahl, regnskabschef i Cyklistforbundet Regnskabet for 2014 udviste

Læs mere

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning Amtstue Allé Detailhandelsmæssig betydning Oktober 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Betydningen af en åbning af Amtstue Allé 3 2. Detailhandelen i Ringsted bymidte 7 Betydningen af en åbning af Amtstue Allé

Læs mere

Der er ofte flere formål med at deltage på en vinmesse. Det er først og fremmest ønsket om at opnå mersalg på kort såvel som på langt sigt.

Der er ofte flere formål med at deltage på en vinmesse. Det er først og fremmest ønsket om at opnå mersalg på kort såvel som på langt sigt. Vedbæk, 14. januar 2015/bbr Messedeltagelse Et led i salgs- og marketingstrategien Indledning Deltagelse i vinmesser er et spørgsmål om strategi og follow-up for at tage nogle af yderpunkterne. Hvis salgs-

Læs mere

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød

Læs mere

Referat for: Lemvig Provstiudvalg. PU møde 8. december 2015. Kl. 10.00 Mødested: Provstikontoret. Fraværende: Bettina Reese Tonnesen

Referat for: Lemvig Provstiudvalg. PU møde 8. december 2015. Kl. 10.00 Mødested: Provstikontoret. Fraværende: Bettina Reese Tonnesen Referat for: Lemvig Provstiudvalg PU møde 8. december 2015. Kl. 10.00 Mødested: Provstikontoret Fraværende: Bettina Reese Tonnesen Mødepunkt Beslutning 1 Godkendelse af protokol Godkendt. 2 Besigtelse

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1.

De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1. De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1. 82 % af de danske virksomheder bruger penge på deres ansatte og forretningsforbindelser til julegaver

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Pkt.nr. 5. Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365. Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at

Pkt.nr. 5. Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365. Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at Pkt.nr. 5 Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365 Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at 1. Opgavefordelingen i hjemmesygeplejen mellem sygeplejersker og

Læs mere

MEDLEMSKAB VIDEN TIL VÆKST RETAIL VIDEN RETAIL UPDATES RETAIL SPARRING

MEDLEMSKAB VIDEN TIL VÆKST RETAIL VIDEN RETAIL UPDATES RETAIL SPARRING MEDLEMSKAB VIDEN TIL VÆKST RETAIL VIDEN RETAIL UPDATES RETAIL SPARRING Om medlemskabet EBELTOFT GROUP Retail Institute Scandinavia er en del af det globale netværk af videns- og konsulenthuse med speciale

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Tryghed i din økonomi

Tryghed i din økonomi Tryghed i din økonomi Velkommen i Sparekassen Faaborg Sparekassen Faaborg er en bank med rødderne solidt plantet i den fynske muld. Lige siden stiftelsen i 1846, hvor 24 borgere i Faaborg hver indskød,

Læs mere

Forlængelse af overenskomst med Fonden Egå Marina

Forlængelse af overenskomst med Fonden Egå Marina Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Dato for fremsendelse til MBA Fonden Fonden om drift af lystbådehavnen, herunder bemyndigelse til Fonden til at forlænge areallejeaftaler

Læs mere

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,

Læs mere

FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE

FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE 3 DETAILHANDLEN I STRUER KOMMUNE ER UNDERSØGT I EFTERÅRET 2011 HVAD ER STATUS OG UDFORDRINGER FOR DETAILHANDLEN? HVORDAN KAN DETAILHANDLEN I STRUER STYRKES?

Læs mere

Lokalrådet Hashøj Nordvest. Vennelandsbyer. - Landsbyæstetik og lokal ansvarlighed

Lokalrådet Hashøj Nordvest. Vennelandsbyer. - Landsbyæstetik og lokal ansvarlighed Lokalrådet Hashøj Nordvest Vennelandsbyer - Landsbyæstetik og lokal ansvarlighed Udgiver Lokalrådet Hashøj Nordvest Bidragsydere Lokalrådet Hashøj Nordvest; Troels Brandt, Per Madsen. Hejninge/Stillige

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2 REMA 1000 NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2

Læs mere

Forretningsplan for. [Specialbutik]

Forretningsplan for. [Specialbutik] Forretningsplan for [Specialbutik] Nærværende skabelon for Forretningsplan for [Specialbutik] har været anvendt i praksis i forbindelse med ansøgning om banklån og kassekredit på i alt kr. 550.000 Enhver

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

ASE ANALYSE September 2012

ASE ANALYSE September 2012 Dagpengereglerne fungerer i dag i vidt omfang som en spand koldt vand på de ildsjæle, der vil være iværksættere. Dermed er reglerne og ikke mindst de offentlige myndighederes fortolkning af dem i voldsom

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere