KØBMANDSPROJEKTET. - analyse af vilkårene for dagligvarehandelen i landdistrikter i Lemvig Kommune

Transkript

1 Baggrund for projektet Baggrunden er et ønske fra tre sogne i Lemvig Kommune om overvejelser og vurdering af mulighederne for, at dagligvarehandelen kan bevares i lokalområderne. Da mulighederne for at kunne handle lokalt betragtes som meget vigtig, har bestyrelsen for valgt at gå ind i at udarbejde en analyse af emnet. På baggrund af henvendelsen og senere drøftelse i bestyrelsen for, blev det besluttet at sætte fokus på emnet m.h.p. at afdække muligheder og erfaringer inden for området og dermed igangsætte dette projekt. I rapporten forsøges at give fremadrettede forslag til tiltag, som kan tages i lokalområderne for at bevare de lokale butikker, f.eks. i forhold til: Ejerforhold Sortiment Andre funktioner, som butikkerne kan varetage Endvidere er der i rapporten medtaget kort beskrivelse vedr. de involverede butikker, og eksempler fra andre områder. Rapporten er delt op i flg. afsnit: Overordnet vedr. dagligvarehandelen De enkelte områder: Fjaltring Fabjerg Gudum Hvad kan man gøre? Konklusioner

2 Dagligvarehandel Dagligvarehandel, generelt Udviklingen i handelen med dagligvarer har de seneste år haft nøje sammenhæng med priserne. Dette betyder, at discountbutikkerne vinder frem. En tendens, som kan konstateres i stort set alt, hvad der bliver skrevet om emnet. Allerede i en tidligere betænkning om landdistrikternes udvikling 1 har Indenrigsministeriet opgjort, at faldet i antallet af detailforretninger er startet for flere år siden. Faldet var således på 40 % i perioden , med hovedvægten på butikker inden for dagligvarehandelen. Allerede på dette tidspunkt konstateres, at nedlæggelse af butikker sker i landdistrikterne, medens udvidelsen skete i de større byområder. Udviklingen er fortsat efter IM s betænkning. Magasinet FoodCulture har opgjort, at der er sket et yderligere fald på 20 % (fra ca til ca ) i den efterfølgende 10 års periode frem til I alle analyser er konklusionen den samme: Udviklingen sker til fordel for discount butikkerne og specialbutikkerne på bekostning af de mindre dagligvarebutikker. Chefkonsulent i Landbrugsrådet, Klaus Jørgensen har udtrykt det således i forbindelse med en analyse af, at discountsektoren er i vækst: Det er midtersegmentet, som f.eks. de små lokale købmænd, der taber terræn. Danskerne køber de gode højprestige kvalitetsprodukter i de små specialbutikker og henter så resten i den lokale discountbutik 3. Landbrugsrådet forventer i en rapport vedr. dagligvareområdet 4, at forretningskoncepter som e- handel, convenience og discount vil være i vækst på bekostning af bl.a. købmandshandel. Udviklingen er fortsat efter de færdige analyser på området. I en artikel i JyllandsPosten 5 fremgår det således, at lavprisvarehusene kunne fremvise markant fremgang fra 2008 til Årsagerne til disse tendenser er, at den gennemsnitlige forbruger af dagligvarer typisk har fokus på tre elementer: 1. Pris. Det mest afgørende parameter i forbindelse med beslutningen af, hvor forbrugeren køber sine dagligvarer. Iflg. analyserne bag Landbrugsrådets rapport (se note 4 ) er forbrugeren bevidst om dette valg, og at fokus på pris kan betyde, at man går på kompromis med kvalitet. 2. Bredt varesortiment. 3. Kvalitet. Lidt overraskende kan bemærkes, at en større kvalitetstest på fødevarer fra 17 forskellige butikskæder placerede discountbutikker som Aldi og Netto sig på 3. pladsen foran f.eks. Føtex, DagligBrugsen, Kvickly og Bilka. 1 Landdistrikternes Udviklingsmuligheder, Betænkning nr. 1333, Indenrigsministeriet Magasinet FoodCulture, side 5, 10/07 3 Magasinet FoodCulture, side 5, 09/08 4 Det effektive marked for dagligvarer, Landbrugsrådet Morgenavisen JyllandsPosten, Erhverv og Økonomi,

3 Med udgangspunkt i ovennævnte parametre er det derfor ikke overraskende, at købmandsforretningerne ofte bliver taberne, idet disse primært har beliggenhed og høj service som største aktiv altså ikke afgørende parametre i forhold til den fremherskende trend. Den økonomiske krise, som har været de seneste par år, vil formentlig kun betyde, at der er et yderligere fokus på prisen på varen, og der er derfor ikke sandsynlighed for, at udviklingen vil vende. Dertil kommer, at en liberalisering af Lukkeloven i 2005 har givet discountbutikkerne yderligere vind i sejlene, og mange eksperter forventer, at en yderligere liberalisering (eller helt afskaffelse) af lukkeloven reelt vil give de sidste købmandsbutikker dødsstødet 6. Man kan således sige, at nedlæggelse af de små købmandsforretninger ikke er et nyt fænomen og ikke et fænomen, som specielt kendetegner landdistrikterne. Det er en generel tendens over en længere årrække, at disse butikker lukker primært til fordel for discountsektoren. Dagligvarehandel i landdistrikter Alle, som har beskæftiget sig bare lidt med landdistriktsudvikling, vil kende forholdene med, at den lokale købmand ofte som den sidste service i landdistrikterne lukker. Købmanden følger derved efter slagteren, bageren og de øvrige specialiserede dagligvareforretninger i landområderne. Og oftest nedlægges den private service i takt med, at også den offentlige service reduceres (plejehjem, skoler o.a. offentlig service). Årsagerne skal naturligvis søges i ovennævnte generelle tendenser, men disse forstærkes ofte i landdistrikterne yderligere af f.eks.: Affolkning af landområderne Ændret erhvervsfrekvens og ændrede familiemønstre Da købmanden ofte er den sidste tilbageværende forretning i landdistriktet har lukningen derfor ofte mere fatale konsekvenser for landdistrikterne, end de vil have i et byområde. Personer, som har svært ved at komme omkring (f.eks. ældre medborgere) vil have svært ved at få klaret de daglige indkøb, og lokalområdet mister måske det sidste samlingspunkt og den sidste servicemulighed. Lukningen af købmanden kan derfor have betydning for bosætningsmulighederne i lokalområdet. Miljøministeriet har i en undersøgelse sat fokus på, hvilke faktorer, der kan forklare positiv udvikling i befolkningstallet i yderområders landsbyer 7. I rapporten konkluderes bl.a. Dagligvarehandelen indgik i samtlige besøgte landsbyer som det vel nok mest betydningsfulde kriterium for et velfungerende landsbyliv, ligesom det konkluderes, at man på basis af de afholdte interviews kan sætte lighedstegn mellem landsbyens evne til økonomisk at opretholde den lokale butik og dens succes som bosætningssted. 6 Se f.eks. metroxpress, : Discount slår den lille købmand ud landsbyer i yderområder med befolkningstilvækst , Miljøministeriet, By- og Landsskabsstyrelsen, 2007

4 Betragtningerne i rapporten er også genkendelig fra forskellige sammenhænge bl.a. de tre lokalområder i Lemvig Kommune, som indgår i denne rapport hvor man i lokalområder oplever, at der bliver gjort en stor indsats for at bevare den lokale købmand/dagligvareforretning. Betydningen for et lokalområde af nedlæggelse af købmanden kan vurderes at være på højde med nedlæggelse af skolen. Nedlæggelse af købmandsforretningen kan således have større betydning for lokalområdet end nedlæggelse af købmandsforretningen i et byområde. Betydningen for lokalområdet er derfor ikke blot af betydning for den daglige vareforsyning, men kan have sammenhæng med sammenhængskraften og den sociale kapital for området. Ser man på de sparsomme undersøgelser, som i øvrigt er vedr. emnet, er tendensen, at betydningen af dagligvarebutikken nok er mest udtalt i områder, hvor der er en butik, medens områder, som igennem længere tid ikke har haft en butik måske ikke vægter det så højt. I Lemvig Kommune opleves iflg. befolkningsprognoserne tilbagegang i alle sognene, og der kan nok ikke stilles et objektivt argument op for, hvordan det går de lokale områder i forhold til, hvorvidt dagligvarebutikken er der. F.eks. kan nævnes et område som Lomborg, hvor man har måttet opgive at holde købmandsforretningen kørende, men hvor der er mange aktiviteter i gang. Der er derfor formentlig individuelle forhold, som gør hvorvidt man kan (og bør) holde den lokale købmandsforretning i gang. For butikkerne i lokalområderne i Lemvig gør sig gældende, at konkurrencen til den lokale købmand jo i væsentlig grad kommer fra discountbutikker mv. i Lemvig by, men også oplandsbyerne tiltrækker kunder fra Lemvig Kommune. Bl.a. kan nævnes, at Holstebro er en meget stærk handelsby. I rapporten Handelsbalancen 2008 kan man læse, at Holstebro som handelsby tiltrækker op mod dobbelt så mange kunder, som befolkningstallet tilsiger 8. Dagligvarehandel, konklusion Det kan konkluderes, at dagligvarebutikkerne og udpræget dagligvarebutikkerne i landdistrikterne overordnet set er under stærkt pres og har været det over længere tid. Der er ikke noget, der tyder på, at denne udvikling vil ændre sig i de kommende år. Det kan ligeledes konkluderes, at købmandsforretningen er af betydning for lokalområdet, og at de visse steder oven i købet er af vital betydning herfor, men at der nok ikke er håndfaste beviser for, at et lokalsamfund fungerer bedre, når man bevarer dagligvareforretningen. Som i alt andet væsentligt vedr. dette emne, er vurderingen, at det er de lokale forhold, som afgør dette. Dog er tendensen, at i de lokalsamfund, som fortsat har den lokale købmand, har købmandsforretningen mere betydning for lokalsamfundet end blot funktionen som lokal dagligvareforsyning. 8 Handelsbalancen 2008, Retail Institute Scandinavia A/S 2008.

5 De tre lokale butikker i Lemvig Kommune De tre områder, som har haft fokus i denne opgave, er udvalgt på grund af to forhold: Den lokale dagligvarebutik er den eneste butik i sognet. Butikken er eller har for nylig været truet af lukning Der gives i det følgende en kort karakteristik af de tre områder, hvor man grundlæggende kæmper med de samme problemer for den lokale dagligvareforretning, men hvor der trods alt gælder forskellige vilkår. Fjaltring Fjaltring Købmandsgård drives som en Kwik Spar. Forretningen drives som privat virksomhed af et købmandspar. I butikken findes et alsidigt udbud af dagligvarer, ligesom man i butikken har en del specialprodukter: økologiske varer og specialiteter, Øl fra Thisted Bryghus, stort udbud i oste og et varieret udbud af irsk whisky. Butikken har stort set åbent hele døgnet, og der er taget alle mulige tiltag i retning af supplerende indtægter, f.eks.: tips og lotto, posthus, apoteksudsalg, lokal opslagstavle, ligesom stedet er det naturlige midtpunkt for området, når der skal foretages indsamlinger, arrangeres tiltag o.s.v. Som et kuriosum kan nævnes, at man hvert år arrangerer open by night i Fjaltring, til trods for at butikken er områdets eneste. Problemerne for butikken er rentabiliteten. Der har over den seneste tid været faldende omsætning, og købmanden har valgt at melde åbent ud i lokalområdet, at der skal ske ændringer, og at alternativet er, at butikken må lukke på grund af den dårlige økonomi. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, som skulle arbejde med modeller for videreførelse af butikken, der blev iværksat en spørgeskemaundersøgelse, som skulle afdække de lokale borgeres forventninger til købmandsbutikken (spørgeskema er med som bilag 1 til rapporten), ligesom der blev taget kontakt til samarbejdspartnere og netværk i øvrigt. For Fjaltring området gør sig gældende, at der er et forholdsvis lille befolkningsgrundlag. De to sogne Fjaltring og Trans har tilsammen ca. 180 husstande med ca. 300 borgere. Dette indikerer i sig selv et lille grundlag for butikken, men dels formår man at trække handel til udefra og dels (væsentligt) er der om sommeren mange turister og gæster i området. Man kan sige, at områdets aktivitet har væsentlig sammenhæng med de mange turister og andre gæster, hvorfor det er naturligt, at der bevares muligheden for at handle i området.

6 Efter et par høringer blandt borgerne i Fjaltring, er det besluttet, at man vil bevare købmandsbutikken i Fjaltring. Man har valgt en model, hvor bygningerne overtages af Vandrerhjemmet, som derefter lejer bygningerne ud til købmanden. Desuden har en meget stor del af de lokale borgere skudt penge i bevarelse af forretningen. Forretningen skal fremover også tjene som servicebygning (reception mv.) for vandrerhjemmet. Det ser dermed ud som om den videre drift af butikken i dette område er sikret. Hvad kan vi lære af Fjaltring: For det første kan man lære af Fjaltring boerne, at det allervigtigste, hvis man vil bevare sin lokale dagligvareforretning, er den lokale opbakning. Opbakningen til butikken er næsten 100 % blandt de lokale. Der er en stor andel af den lokale dagligvare handel, som foregår via butikken. Dertil kommer, at lokalbefolkningen som anført bidrager økonomisk til bevarelse af butikken. For det andet rummer Fjaltring løsningen et eksempel på, at man kan justere på forskellige parametre i forbindelse med økonomien i driften af købmandsforretningen, og et af de parametre er bygningsudgiften, hvor man har valgt at lette denne for forretningen med en mere rentabel forretningsdrift til følge. Det tredje oplagte læringspunkt af modellen vil først vise sig efter nogle års drift. Nemlig om en model, som hviler på et spinkelt grundlag befolkningsmæssigt i længden kan køre. For det fjerde viser modellen fra Fjaltring, at hvis driften ikke udelukkende er afhængig af forretningsindtægten, er der bedre muligheder for overlevelse. Der tænkes her på sammenhængen mellem forretningen, vandrerhjemmet og diverse andre driftsaktiviteter i området. Fabjerg Også butikken i Fabjerg drives som Kwik Spar. Forretningen er organiseret som et AMBA med bestyrelse og købmand, som er ansat som bestyrer. Forretningen har tidligere været Brugs, men man har valgt Spar konceptet som mest velegnet. Forhistorien ligner meget andre dagligvarebutikker i området, der har været kriser også i nærheden af lukninger men p.t. er der en fornuftig drift. Driften ligner meget modellen i Fjaltring med et godt sortiment i dagligvarer, og dertil tips og lotto, udbringning af apotekervarer, ligesom stedet også er samlingssted ved indsamlinger o.s.v. I Fabjerg har man ikke specielle produkter, man går efter at dække et almindeligt behov for dagligvarer. En del af de ansatte i butikken er unge, ufaglærte. Bygningsmæssigt er man begunstiget ved ikke at have gæld, og driften kan bære almindelig vedligehold, dog således at der udføres en del frivilligt arbejde i den forbindelse. De bygningsmæssige udgifter er således begrænsede.

7 Fabjerg har godt 200 husstande med ca. 550 borgere. Der er ikke turisme i området. Bestyrelsen har ikke nogen umiddelbar forklaring på, hvorfor driften går godt p.t. Men en af forklaringerne er, at man nyder meget stor lokal opbakning. Der er gode parkerings- og adgangsforhold, og tilkendegivelser går bl.a. på, at det er meget nemmere at handle i den lokale end f.eks. at køre til Lemvig. Dertil kommer, at der er mange ildsjæle i Fabjerg, hvor man har formået at etablere friskole og børnepasning, og bestyrelsen vurderer, at disse succeser har gjort, at der er skabt en god lokal stemning. Desuden er der i Fabjerg en del børnefamilier, hvilket giver flere indkøb. Der er ikke gjort specielle tiltag for at analysere på driften i form af spørgeskemaer eller andet, men bestyrelsen og købmanden ser optimistisk på fremtiden. Hvad kan vi lære af Fabjerg: For det første har man i Fabjerg, hvad der også er i Fjaltring: Meget stor lokal opbakning i lokalbefolkningen. Det er let at mobilisere frivillig arbejdskraft, hvis der skal laves bygningsforbedringer e.a. For det andet kan det konstateres, at minimale udgifter til bygninger er et godt udgangspunkt for en rimelig drift. Der er et ret lille dækningsbidrag i denne type forretninger, og at have få omkostninger er alfa og omega. For det tredje har man i Fabjerg satset på et enkelt varekoncept, som gør, at man ikke har andre varer, end dem der bliver solgt. Der sker derfor en rimelig hurtig varegennemstrømning. For det fjerde er der fokus på personaleforbruget. Det er muligt at have forholdsvis billig arbejdskraft i form af unge, ufaglærte i perioder, hvor der er to eller flere i butikken, samt i perioder, hvor der ikke er så travlt. For det femte har man i Fabjerg valgt en driftskonstruktion (AMBA), som gør, at der er en bestyrelse, som kan aflaste købmanden i forhold til den overordnede drift og give sparring i det daglige. Endeligt er det vurderingen det kan ikke bevises objektivt men vurderet i sammenhæng med de andre aktiviteter (friskole, privat børnehave mv.) virker det oplagt, at der er nøje sammenhæng med tilstedeværelsen af rigelige mængder af social kapital 9 i området. Et fænomen, som i udpræget grad også gælder i Fjaltring området. 9 Social kapital. Sammenhængskraften i et samfund. Tilstedeværelsen af tillid, fælles normer, sociale relationer og netværk.

8 Gudum Gudum er det sogn som har flest indbyggere (godt 800 borgere) af de tre områder, som er med i den lokale mini analyse. Brugsen i Gudum var i forbindelse med opstarten af denne opgave en af de dagligvarebutikker, som skulle indgå i analysen, men efter en række år med dårlige resultater blev det i løbet af 2009 besluttet 10 at lukke den sidste dagligvareforretning i området. Det er derfor valgt ikke at gennemføre nogen gennemgang af driften af butikken. Iflg. formanden for bestyrelsen bag Lokalbrugsen i Gudum blev beslutningen truffet p.g.a. faldende omsætning og dårlige regnskabstal. Under færdiggørelsen af denne rapport foregår der fortsat lokalt arbejde for at genetablere en dagligvareforretning eller en dagligvareforsyning i området. Det er i skrivende stund usikkert, om det vil lykkes. Hvad kan vi lære af Gudum: Selv om det formentlig ikke lykkes at retablere dagligvareforretningen i Gudum, er der alligevel lærdom at hente, hvis man tænker i etablering af dagligvarebutik i landdistrikter, og de ting, som umiddelbart kan uddrages, synes i vid udstrækning at bekræfte nogle af konklusionerne vedr. de andre to områder: Den lokale opbakning er vigtig. Trods det største befolkningsgrundlag af de tre områder har Lokalbrugsen i Gudum oplevet omsætningstilbagegang. Dette tyder på, at den lokale opbakning i området ikke svarer til de andre to områder. Bygningsudgifter. Bygningerne til butikken har en pris, som er for høj til, at man i sammenhæng med behovet for væsentlige forbedringer kan skabe tidssvarende butiksfaciliteter til en overkommelig pris. Den sociale kapital. Vurderet ud fra udtalelser fra sogneforening mv. er der formentlig ikke i Gudum p.t. muligt at etablere det samme lokale engagement som i de andre områder. Endeligt er det også en vigtig pointe, at dagligvarehandel i det hele taget er et svært anliggende set i lyset af den generelle udvikling, som er omtalt i det første afsnit af denne rapport. Det betyder, at nogle butikker vil holde op med at eksistere alene på grund af markedskræfterne. Og endeligt må jo også erkendes, at ikke alle områder har et fælles ønske om at bevare den. I anden sammenhæng (ikke Gudum området) har en borger udtalt, at det kunne føles som en hel befrielse, at man ikke skal have dårlig samvittighed for ikke at ønske at handle lokalt. Det er således vigtigt at have for øje, at man ikke nødvendigvis hverken kan eller skal arbejde for at redde den lokale butik, hvis der ikke er et tilstrækkeligt lokalt ønske herom. 10 Beslutning truffet af COOP, Danmark, jf. Lemvig Folkeblad

9 Hvad kan man gøre? Der er udvist utrolig stor opfindsomhed rundt omkring i landet for at få den lokale købmandsforretning til at forblive og være et aktiv i lokalsamfundet. Når man læser og hører om de forskellige ordninger rundt omkring i landet, er det slående, at der nok ikke er to løsninger, som er fuldstændigt ens. De lokale forhold er forskellige, forventninger og muligheder er forskellige, og det er derfor umuligt at stille en færdig køreplan op for, hvordan man kan bevare sin lokale dagligvarebutik og måske endda få en forretning ud af det. Dermed er det naturligvis ikke sagt, at man ikke kan have fornøjelse af at lære af hinanden og de erfaringer, som man har draget rundt omkring. Dette afsnit skal derfor ikke tjene som facitliste, men tværtimod som inspiration for købmænd, bestyrelser, projektgrupper, sogneforeninger og andre, som måtte sidde med problemstillinger omkring den lokale købmandsforretning. Overordnede overvejelser For det første er det vigtigt at have det første afsnit i denne rapport i erindring. Der er meget svære vilkår for de små dagligvarebutikker i landdistrikterne, og der er ikke noget, der tyder på, at de bliver bedre. Det er derfor meget vigtigt, at købmanden og den bestyrelsen e.a., som skal støtte op om butikken, gør sig klart, at drift af dagligvarebutikker i landdistrikter er lidt som humlebiens flyvning: Det burde ofte ikke kunne lade sig gøre ud fra almindelige forretningsovervejelser, men det er omvendt vigtigt at huske, at humlebierne jo da flyver fint omkring. Men stadig er det vigtigt, at man har udviklingen i dagligvaremarkedet i baghovedet, når man gør sig sine overvejelser, om man vil forsøge at drive butikken videre eller måske etablere en forfra. Dernæst er det vigtigt, at man overvejer, om butikken skal sikre den daglige vareforsyning, eller om det er ønsket om at have selve butikken med de goder, som det nu giver at have den. Sikring af vareforsyning kan jo ske på mange måder: Via samarbejde med butikker i naboområder. Via etablering af en indkøbsforening. Kontakt til netbutikker. Etablering af et sted, hvor man indleverer indkøbsseddel og indkøb er sat i system. Ved ansættelse af landsbypedeller, som koordinerer indkøb for borgerne i lokalområdet. Det er meget vigtigt, at der er stor lokal opbakning til den lokale butik. Det kan jo også være, at en lokal butiks vanskeligheder med omsætningen simpelthen skyldes, at der ikke er basis for at drive butikken videre af den simple grund, at de lokale borgere ikke ønsker at handle lokalt.

10 I forbindelse med research til denne opgave er der som tidligere nævnt kommet tilkendegivelse fra borgere i område, hvor den lokale butik er nedlagt, og hvor synspunktet er, at det føltes som en lettelse, at man stod frit med hensyn til at foretage de daglige indkøb, og at man ikke skulle have dårlig samvittighed, hvis man var kommet til at købe ind i Netto på vejen hjem fra arbejde. Borgermøder og skemaundersøgelser er velegnede til at lave små undersøgelser lokalt for, hvorvidt der er basis for etablering eller videredrift af den lokale dagligvarebutik. Hvis man gennemfører disse er det igen vigtigt, at man får tolket godt på resultaterne. Forbrugere er et flygtigt folkefærd og indkøbsvaner kan hurtigt ændre sig. Og et område med få indbyggere er et sårbart område at skaffe sine kunder fra, få fraflytninger eller ændringer i forbrugsmønstre kan hurtigt ændre omsætningsforholdene. I bund og grund er der blot tale om, at man skal gøre sig grundige overvejelser om kundegrundlag og omkostninger o.s.v. som i forbindelse med anden virksomhedsdrift. Organisation af butikken Et af de spørgsmål, som naturligt rejser sig ved butikker, som kommer i knibe, er, om det er muligt at organisere butikken anderledes. Typisk går overvejelserne på, om lokale i et eller andet omfang kan gå ind og støtte op omkring deres butik. Ser man på nogle af de løsninger, som er foretaget forskellige steder, kan disse deles i to hovedgrupper: Butikker, som er organiseret på forretningsmæssig basis. Butikker, som er organiseret på non-profit basis typisk som forening. Butikker, som er forretningsmæssigt drevet Disse butikker drives af en købmand eller butiksbestyrer på normale erhvervsmæssige vilkår. Som det er skitseret nedenfor, er der i flere tilfælde gjort tiltag, som skal lette den forretningsmæssige drift, men fælles for denne type af forretninger er, at købmand/bestyrer driver butikken på normale erhvervsvilkår med overskud for øje. Butikkerne er ofte organiseret i selskabsform eller tilsvarende og har dermed en bestyrelse bag. Butikker, som drives non-profit Disse butikker drives ofte i sammenhæng med andre aktiviteter (sognehus, bibliotek, café e.a.). Oftest varetages driften af frivillige og ofte er der ikke åbent alle ugens dage. Formålet med disse er oftest at sikre vareforsyningen i områder, hvor det ikke er rentabelt at drive forretningen på forretningsmæssige vilkår.

11 Der findes eksempler på butikker, som drives som et miks af de to butikstyper enten hvor købmandsbutikken deler lokaler med andre funktioner, eller hvor en del af butiksdriften varetages af frivilligt, ulønnet arbejdskraft. Indsamlingen af data til denne opgave er ikke tilstrækkeligt til at vurdere, hvilken driftsform der er at foretrække. Også her er der stor variation i forhold til de lokale løsninger, men tendensen er nok, at jo mindre et område er, jo mere sandsynligt er det, at butikken ikke drives på fuldt forretningsmæssige vilkår. På baggrund af samtaler og anden research i forbindelse med rapporten samt med baggrund i erfaring fra andre brancher er anbefalingen herfra, at man driver købmandsforretningen på fuldt forretningsmæssige vilkår gerne i forbindelse med, at lokalbefolkningen eller andre letter omkostningsbyrden, evt. ved at indgå i ejerforhold omkring bygninger. De forhold, som gør sig gældende for denne anbefaling er: Forholdet for købmand/bestyrer. Det er et krævende ikke mindst tidsmæssigt at drive dagligvarebutikker i landdistrikter. Det er vurderingen, at man får de bedste løsninger, hvis den ansvarlige indehaver også har muligheden for at profitere af de mange timer og en veldreven forretning via et evt. overskud. At drive en veldrevet og rentabel butik er ofte også den motivation, som giver den bedste butik set med kundens øjne. Reelle ansættelsesforhold. Det er svært at administrere en drift og en ledelsesopgave, hvor nogle ansatte arbejder for løn og andre arbejder gratis. En sådan løsning kan ikke anbefales og virker uholdbar i længden. Forholdet udadtil. En forretning, som drives på markedsvilkår, sender det bedste signal til omverdenen. Et signal om, at man vil det, og at man satser helhjertet. Under alle omstændigheder er det formålstjenligt at stifte forretningen i selskabsform, idet dette er med til at begrænse den økonomiske risiko. Organisering f.eks. i form af et A.M.B.A. vil være formålstjenligt. Det er også anbefalelsesværdigt at vælge en bestyrelse eller måske bare en støttegruppe bag butikken. Bestyrelsen kan hjælpe købmanden og virke som sparringsforum for denne. Ligesom bestyrelsen kan være med til at sikre en stabil drift og være kontakten til det omliggende samfund. Det er atter engang vigtigt at påpege, at alle råd altid kun kan være råd. Det er vigtigt igen at pointere, at lokale forhold gør, at situationerne i detaljer ikke ligner hinanden, og de muligheder, man har lokalt, er meget forskellige. Medlem af en kæde Uanset, at det at drive forretning i et mindre lokal område, må opfattes som et meget frit erhverv, er indtrykket, at deltagelse i en kædesammenhæng er nødvendig.

12 Det er næsten umuligt at foretage relevante indkøb uden tilknytning til en indkøbskæde. Nogle af de interviewede købmænd tilkendegav også stor tilfredshed med den støtte og de værktøjer, som stilles til rådighed for butiksdriften fra kæderne. Omkostningerne er vigtige Som i al anden virksomhedsdrift er det i butikker på landdistrikterne meget vigtigt at have styr på omkostningerne. Når man gør sig sine overvejelser om videreførelse eller start af en butik, er det vigtigt at have et for øje: Det er svært at gøre noget for indtægterne. Det er elementært, at i et område, som kæmper for at bevare den lokale købmandsforretning, er afhængig af, at den lokale dagligvarehandel foregår lokalt. Det er svært for en lille lokal dagligvareforretning at trække ret meget handel til, og man må derfor ofte slå sig til tåls med, at det er meget svært at påvirke omsætningen i positiv retning: Der er nogenlunde det kundegrundlag, man kender, i form af den lokale opbakning. I forbindelse med rapporten tilkendegives fra flere steder, at man bør regne med, at en husstand bruger ca om året på dagligvarer. Det er svært at trække handel fra nabo områder. Der handler man jo også lokalt eller i en større by. Det er svært at hæve priserne, uden at dette vil gå ud over handelen. Selv om en del tyder på, at lokale borgere er rede til at betale en lille overpris for at kunne handle lokalt, vil dette helt klart have en øvre grænse. Da, det er svært at gøre noget ved at øge omsætningen, er der naturligt kun udgiftssiden at se på, og det vil for det meste være her, der er mulighed for justeringer for at tilvejebringe en rentabel butiksdrift. Man kan anskue omkostningerne i tre hovedgrupper: Vareindkøb Lokaleomkostninger Lønomkostninger En stram styring på alle tre områder er nødvendig, men mulighederne for at påvirke er forskellig. Vareindkøb Deltager man i en kæde har man formentlig ikke mange muligheder for at påvirke indkøbspriserne, men der er alligevel god hjælp at hente i kædesamarbejdet, hvor det ofte er muligt at få hjælp til at analysere sit vareforbrug og sin vareomsætningshastighed o.s.v. Mange gange har man måske en fornemmelse af det, men ofte vil det være godt at bruge de værktøjer, som stilles til rådighed. Et skarpt fokus på miks af varer kan være lige det element, som gør, at forretningen er rentabel. Omvendt kan man hurtigt binde kapital i et svært omsætteligt varelager.

13 Man kan evt. supplere med en årlig spørgeskemaundersøgelse blandt kunderne omkring vareudbud og ønsker hertil. Dette kan sikre, at man fører de varer, kunderne ønsker at købe, og en undersøgelse kan også være med til at give et godt indtryk af, at man ønsker at være kundernes butik og dermed øge og vedligeholde velvilligheden i lokalområdet. Lokaleomkostninger Omkostningerne vedr. lokalerne til den lokale butik varierer i områderne. Det ligger dog fast, at det er de færreste steder, hvor driften tillader, at der bruges ret meget på denne post. Dertil kommer, at det kan være svært at skaffe finansiering til butikker af denne type via traditionel finansiering. Man risikerer at få afslag på normal realkreditfinansiering, idet denne form for virksomhed betragtes som særlig risikofyldt. Landdistrikternes Fællesråd har berettet om et konkret tilfælde, hvor en købmand i et landdistrikt har fået afslag på et kreditforeningslån til sin i øvrigt tilsyneladende veldrevne forretning med begrundelse af, at der er tale om en investering, som er forbundet med for stor risiko 11. Der er dog også tale om en type omkostning, hvor man i lokalområdet har mulighed for at deltage i driften af den lokale dagligvarebutik, og der findes mange forskellige modeller for, hvordan dette kan lade sig gøre. Én mulighed kan være, at man lokalt går ind og køber bygningerne og udlejer dem til købmanden på vilkår, som gør det muligt at drive rentabel forretning. Igen er der her flere forskellige muligheder for at konstruere dette etablering af andelsselskab, kontant engangsindskud, etablering af forening med et fast årligt kontingent, en eller flere lokale investorer o.s.v. En anden mulighed kan være, at man lokalt via fælles arbejdsdage eller andet, hjælper med at holde bygningerne ved lige og dermed aflaster i forhold til den løbende drift. Lokalesituationen er det typiske parameter, som lokalsamfundet kan anvende, hvis man ønsker at gøre opgaven med driften lidt lettere for den lokale købmand. De varierende lokale forhold gør, at det er umuligt at stille et konkret forslag op for, hvordan dette kan løses, men under alle omstændigheder bør der søges juridisk bistand i forbindelse med løsningen, således at det sikres, at man ikke risikerer løsninger, som ikke er fremtids holdbare, eller som sætter enkelt personer i uforudsete økonomiske problemer. Lønomkostninger Som i enhver anden servicevirksomhed er lønomkostningerne en tungtvejende del af budgettet. Ofte vil man i de små lokale butikker have begrænsede midler til rådighed, og det er derfor nærliggende, at man ser meget nøje på personaleforbruget. 11 Se f.eks.: Landdistrikternes Hus, Nyhedsbrev, september 2009: Købmand uden kredit

14 Der er flere forskellige vinkler, man kan anlægge i forbindelse hermed. Anvendelse af frivillig, ulønnet arbejdskraft er en mulighed, men kan som tidligere nævnt ikke anbefales. En kombination af medarbejdere, som får løn, og medarbejdere, som ikke får løn, er ikke umiddelbart anbefalelsesværdig, idet der vil være konfliktmuligheder indbygget. Dertil kommer, at en butik drevet på kommercielle vilkår bør kunne dække egne omkostninger, hvis butikken skal være bæredygtig på sigt. Dermed naturligvis ikke sagt, at kombinationen aldrig kan lade sig gøre, som nævnt er der mange forskellige lokale løsninger, og der vil givetvis også kunne findes løsninger, hvor dette fungerer. Styring af personaleforbruget er en nødvendig øvelse, hvis butikken skal drives rentabelt. Man skal overveje elementer som åbningstid, personalenormering i løbet af dagen, butikkens serviceniveau, personalets sammensætning mv.: Åbningstid. Hvis man gennemfører en skemaundersøgelse blandt kunderne kan man måske finde ud af, om butikken kan holde lukket på nogle tidspunkter i løbet af ugen og derved spare personale (middagslukning, senere åbning på visse dage e.a.). De forskellige butikskæder tilbyder også diverse værktøjer, hvor man kan analysere den daglige handel over en periode og se, hvornår der måske er basis for at holde lukket. Personalenormering og personalesammensætning. Det er vigtigt, at man i analysen af arbejdskraftbehovet i løbet af dagen vurderer på, hvor stor arbejdskraftbehovet er. Det er herunder også vigtigt, at man overvejer, om skoleelever og anden arbejdskraft, som ikke er så løntung, kan benyttes i perioder i løbet af dagen. Serviceniveau. Man skal overveje nøje, hvilket niveau butikken kan bære. Det er også vigtigt, at man ikke overvurderer kunders ønske om service. Kunderne ved f.eks. godt, at de risikerer at skulle stå i kø, når de handler (det skal de jo også i discountbutikken og varehuset, når der er spidsbelastning), det vil derfor til en vis grad være tilladt med ventetid, når man f.eks. skal betale for sine varer. Købmanden skal overveje, hvor meget han/hun selv ønsker at være i butikken. Der er jo ofte ikke andre til at dække den ekstra åbningstid, afløsning under ferier og sygdom o.s.v. Men med lønningerne som en væsentlig omkostning, er det naturligvis også her, købmanden kan hente den sidste del af fortjenesten ved selv at være på. Andre elementer til overvejelse Købmanden er meget vigtig At drive dagligvare i et lokalområde er en livsstil. Købmandens hverdag er lang og ofte er man alene om opgaverne og ikke mindst beslutningerne. Det kræver selvsagt en del personlig råstyrke og vilje at drive købmandsforretning i et lokalområde. Det er dog også vigtigt at have for øje, at købmanden også i forhold til kunderne er meget central. De få interviews, som er lavet i denne forbindelse, efterlader det klarer indtryk, at købmanden både kan skræmme kunder væk og trække dem til via personlighed og engagement.

15 Foruden de mere elementære egenskaber som den personlige råstyrke og talent for godt købmandskab, er det også vigtigt, at købmanden kan mobilisere engagement i lokalsamfundet, og at han/hun er på bølgelængde med sine kunder. Meget mere end traditionelle dagligvarer Et fælles træk ved de dagligvareforretninger, som indgår i denne opgave, er, at de udviser stor opfindsomhed i forhold til at supplere de egentlige forretningsaktiviteter. Listen over disse tillægsaktiviteter er lang og varierer noget fra sted til sted, men typiske gengangere er: Forhandling af tips og lotto. Udsalgssted/udleveringssted for apoteket. Lokalt posthus. Områdets opslagstavle. Stedet, hvor de lokale indsamlinger og tilmeldinger til arrangementer foregår. Andre initiativer, som mere lokalt kan observeres sammen med lokale dagligvareforretninger, kan i øvrigt f.eks. være: Café. Internetcafé. Landsbykontor. Biblioteksfilial. Alle supplerende initiativer har naturligvis mindst tre formål i forhold til købmandsforretningen, nemlig: 1. At øge omsætningen. 2. At sikre, at flest mulige kunder, kommer i butikken. 3. At dagligvareforretningen sikres mest mulig plads i kundernes bevidsthed og bevarer sin status som lokalt omdrejningspunkt. Og uanset om man har en butik, som er i drift, eller man påtænker at opstarte en, er det meget vigtigt, at overveje alle mulige elementer, som kan indgå til at supplere såvel omsætning som kundegrundlag. Det kan være hensigtsmæssigt at gennemføre et borgermøde eller en spørgeskemaundersøgelse engang imellem for at vurdere, om der er behov og mulighed for at tage nye supplerende aktiviteter op. Andre supplerende initiativer Det er vigtigt, at man ser på de trends, som præger dagligvaremarkedet. Disse er omtalt i det første afsnit af denne rapport. Ved at se på tendenser og sammenholde dem med mulighederne i sin egen butik, kan der måske skabes en niche til virksomheden, som kan være med til at gøre driften mere rentabel. Oftest vil den lokale dagligvarebutik være uden mulighed for at konkurrere på prisen, men der vil i forskellige andre sammenhænge være mulighed for initiativer.

16 Convenience 12. Et af de begreber, som er i fremmarch. Alle tiltag, som vil kunne lette forbrugerens hverdag kan være interessante. Det kan være alt fra muligheder for færdigretter til udbringning af varer. Salg af kvalitetsprodukter. Der kan være mulighed for at trække kunder til fra et lidt større opland, hvis man kan konkurrere med specialbutikkerne om mærkevarer, økologiske produkter, specialprodukter mv. Turisme. Mulighederne for salg til turister kan være en meget væsentlig del af en butiks forretningsgrundlag. De Samvirkende Købmænd peger i forbindelse med emnet på betydningen af, at man styrker turismen i landdistrikterne, hvis de lokale dagligvarebutikker skal overleve. 13 Internethandel. Varekøb over internettet spiller en større og større rolle i indkøbsmønstret. Der vil givetvis være et potentiale her, hvis man formår og har mulighed og basis for at udnytte det. Netværkssamarbejder. Inden for andre brancher skabes vækst og innovation ved at indgå i mere eller mindre forpligtende samarbejder. Dagligvareforretningers netværkssamarbejde kan være både lokalt, hvor man samarbejder med andre virksomheder, eller netværkssamarbejde med andre butikker, som ligger andre steder i landet. Man kan også tænke sig samarbejde med offentlige myndigheder og institutioner om at løse offentlige serviceopgaver. 12 Engelsk udtryk som bruges i forbindelse med travle og bevidste forbrugere, som for at spare tid erhverver sig blandt andet færdigproducerede fødevarer (Convenience Food). 13 DSK. Undersøgelse om turisme. Januar 2006.

17 Støtte fra LAG De lokale aktionsgrupper, som er etableret som et led i landdistriktsprogrammet, har mulighed for at støtte forskellige projekter i landdistrikterne, hvor formålet er Forbedrede levevilkår, eller Flere arbejdspladser. Det vil derfor også være muligt for betrængte dagligvareforretninger i landdistrikter at søge støtte hos den lokale LAG bestyrelse. En betingelse for at søge støtten vil være, at projektet kan rummes under den lokale strategi, som den enkelte LAG arbejder under. I forbindelse med rapporten er der registreret enkelte projekter inden for dette emne, som har fået støtte via LAG midlerne. Der er en rød tråd gennem de tre sager, nemlig at der ikke er støttet rene butiksprojekter, men at der i alle tilfælde er tale om koncepter, som rummer andre elementer af betydning for landdistrikterne end blot egentlig købmandsforretning. Fiskeri LAG Vestjylland Har støttet to projekter, som involverer dagligvarebutikker i landdistrikter (fiskerirelaterede områder): 1. Bevaring af købmandsbutik i Thorsminde. Der er givet støtte til ombygning og udvidelse af den eneste købmandsbutik i Thorsminde. Projektet indebærer foruden modernisering af selve butikken, at forretningen også kommer til at fungere som turistservice med internetopkobling og andre interaktive muligheder. 2. Fjaltring Købmandsgård. Støtte til ombygning af købmandsgården i forbindelse med, at forretningen som nævnt tidligere overtages af vandrerhjemmet. Projektet dækker foruden en gennemgribende restaurering af selve forretningen også, at forretningen kommer til at fungere som service for brugerne af vandrerhjemmet, bl.a. som reception, internetcafé, café mv. LAG Vordingborg Har støttet genåbning af en nedlagt købmandsforretning i den vestmønske by Hårbølle. LAG har støttet istandsættelsen af butikken, som nu drives som dagligvareforretning efter et økologisk koncept. I lokalerne ved siden af forretningen huses også forskellige kulturelle arrangementer som foredrag, kunstudstillinger mv.

18 Konklusioner Tilgangen til denne rapport er ikke systematisk. Foruden de lokale input er den baseret på, hvad der er beskrevet om emnet, og på eksempler og erfaringer fra andre steder i landet. Formålet er derfor også primært at inspirere til, hvad der kan gøres for at bevare lokale dagligvarebutikker. Overordnet set er tendenserne klare. Dagligvarebutikkerne i lokalområderne har svære odds imod sig bl.a. af de årsager, som er nævnt ovenfor. Blot under skrivningen af denne rapport har der i diverse medier været historier om butikker, som er lukningstruede eller som er lukket. Der er dog også historier om det modsatte - nye butikker og koncepter, som dukker op. Grundige overvejelser Er man i overvejelser om at ville starte en dagligvarebutik i landdistrikter, eller er man i overvejelser om, hvorvidt en etableret butik kan videredrives, kan følgende overvejelser måske være til gavn: Første overvejelse: butik eller vareforsyning. Er formålet udelukkende at sikre vareforsyningen til et lokalområde kan overvejelserne gå på, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at have en butik i området. Vareforsyningen kan måske etableres via et samarbejde med andre butikker udbringning e.a. Er der ikke stor lokal opbakning til en butik, er det meget svært at drive butikken, og anstrengelserne bør måske så ske i retning af at sikre vareforsyningen til de befolkningsgrupper, som har svært ved at handle længere p.g.a. transportvanskeligheder e.a. Med andre ord: er der basis for en egentlig butik, eller er det en anden løsning, man skal gå efter. Anden overvejelse: organisering. Beslutter man sig for at videreføre eller etablere en butik i landdistriktet, er det vigtigt, at man sikrer, at købmanden ikke bliver alene om opgaven. En bestyrelse eller en støttegruppe kan være vigtig for driften. Endvidere overvejes, hvilken butikskæde e.a., man hensigtsmæssigt kan tilknytte sin butik til. Anbefalingen i denne forbindelse er, at en egentlig butik bør drives på almindelige kommercielle vilkår. Tredje overvejelse: økonomien. For at sikre en rentabel drift er det vigtigt, at man gør sig overvejelser om optimal drift, bl.a. er der muligheder for, at lokalsamfundet på forskellig vis går ind og ejer butikken (bygningerne). Det er meget vigtigt, at man ser kritisk på sine omkostninger.

19 Der vil også være mulighed for at søge eksterne midler (f.eks. fra landdistriktsprogrammerne) til at foretage forbedringer, omlægninger e.a. Fjerde overvejelse: butiks-mix. Overvejelser om, hvilke tilbud, man kan have i butikken foruden selve den egentlige butiksdrift. Det er vigtigt, at der er mulighed for at supplere den egentlige butiksdrift. Det er vigtigt, at man samler alle de lokale funktioner, der er mulighed for f.eks. tips og lotto, posthus, apotek o.s.v. Desuden skal man gøre sig grundige overvejelser om, hvilke andre funktioner og ydelser, man hensigtsmæssigt kan have sammen med sin butik. Den lokale opbakning Som anført et par gange i denne rapport, er den lokale opbakning til butikken fundamental. Uanset alle gode intentioner og initiativer vil dagligvarebutikken i lokalområdet ikke kunne drives uden meget stor lokal opbakning. Det er ikke muligt at sige noget konkret om, hvor stort et befolkningsgrundlag, der skal til for at drive en dagligvarebutik, idet det er set, at butikker trives i meget små samfund, medens butikkerne lukkes i lidt større områder, hvor man egentlig burde forvente bedre basis for butikken. Individuelle forhold gælder Ved afslutningen af opgaven står det klart, at symptomerne vedr. forholdene for dagligvarebutikker i lokalsamfundene ofte er de samme: butikkerne kæmper med at holde omsætningen og indtjeningen. Løsningen på problemerne er imidlertid vidt forskellige og sjældent er to løsninger ens. Nogle steder er butikkerne blevet lukket relativt hurtigt, og andre steder er det lykkedes at finde en løsning på udfordringerne, og butikkerne kører videre. Og i andre tilfælde er en butik blevet genåbnet efter at have været lukket. Det er således ikke muligt at opstille en konkret facitliste for, hvordan man skal gribe situationen an, hvis man ønsker at etablere en dagligvarebutik i et yderområde, eller hvis man ønsker at bevare en, som er lukningstruet. Forhåbentlig kan dette notat være med til at inspirere, hvis man kommer til at skulle arbejde med området.

20 Afrunding af projektet vil som afrunding af projektet afholde en temadag, hvor arbejdet kan lægges frem for bestyrelser og købmænd i lokalområdet. Der vil også blive inviteret købmænd og bestyrelser fra andre LAG-områder. Til temadagen vil endvidere blive lagt op til netværksdannelse mellem forskellige butikker m.h.p. erfaringsudveksling mv. Denne rapport og referat mv. fra temadagen vil blive lagt på s hjemmeside, hvor det er meningen, at vi vil følge op på emnet, når der er relevante nyheder. Er man interesseret i uddybning af materialet, er man altid velkommen til at kontakte 14 for yderligere oplysning., december 2009, rev. april Mail: kontakt@lag-lemvig.dk, eller telefon: