fremstiller forskellige maskinkomponenter, som bygger speciallastbiler til blandt andet dyretransport.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "fremstiller forskellige maskinkomponenter, som bygger speciallastbiler til blandt andet dyretransport."

Transkript

1 Bonnet Maskinfabrik - portræt af en vestjysk virksomhed Af Mette Lund Andersen Søren Emtkjærs maskinværksted blev opført omkring 1915 på det sted, hvor den tidligere Bonnet Mølle lå. Stuehuset er en udbygning af det tidligere stuehus, og skønt nybyggeriet er foregået cirka 25 år efter, familien Emtkjær erhvervede møllen, har de alligevel fundet indflytningsåret 1890 værd at markere. Foto: Mette Lund Andersen. Vestjyske virksomhedsportrætter Hvad er en vestjysk virksomhed? Spørger man folk på Lemvigegnen, kunne svaret være et lille solidt firma startet op af en enkelt mand, der med opfinderevner og arbejdsomhed har udviklet et særpræget produkt, som sælges til kunder i hele landet. Opfindsomhed, flid, handelstalent, selvbevidsthed og ønsket om selvbestemmelse er nogle af nøglebegreberne i den vestjyske selvforståelse og disse værdier er ofte kendetegnende for egnens små virksomheder. 1 Flere virksomheder i Lemvig Kommune er netop opstået med en enkelt iværksætter, som er begyndt hjemme i garagen og så efterhånden har oparbejdet en levedygtig virksomhed ved hele tiden at følge op på enkeltkunders forslag og krav. På Lemvig Museum har vi i foråret 2004 lavet en undersøgelse af fem mindre virksomheder, hvis historie og virksomhedsprofil svarer nogenlunde til den her skitserede. Formålet med undersøgelsen har været at belyse arbejdsliv, produktion og virksomhedskultur på en række vestjyske virksomheder i nutiden samt at indsamle materiale om virksomhedernes opstart og historie på Lemvigegnen. Det indsamlede materiale bidrager til fortællingen om arbejdsliv på egnen anno 2004 og kan samtidig illustrere nogle af de særlige egenskaber, som ofte forbindes med en vestjysk virksomhed. De medvirkende virksomheder i undersøgelsen er: fremstiller forskellige maskinkomponenter, særligt tandhjul. som bygger speciallastbiler til blandt andet dyretransport. producerer en særlig feje/ suge-maskine til renholdelse af offentlige arealer, parker, kirkegårde og boligblokområder. som i tråd med den lokale tradition fremstiller brugskunstvarer af importeret oksehorn fra Afrika. ABRIK

2 sig af rednings- og kranopgaver i lokalområdet og alarmopgaver i hele landet. I denne artikel tegnes et portræt af Bonnet Maskinfabrik, som er den ældste af de undersøgte virksomheder. Emtkjær i Bonnet Bonnet Maskinfabrik er uløseligt forbundet med navnet Emtkjær. Når man omtaler fabrikken for folk i lokalområdet, ser de spørgende på én og siger så straks: Nå ude hos Emtkjær? Maskinfabrikken i Bonnet blev startet af en Emtkjær i 1890 og drives i dag af efterkommere i fjerde og femte generation. Så det er ikke så mærkeligt, at navnet og virksomheden passer sammen i lokalbefolkningens bevidsthed. Tandhjul i mange forskellige udformninger har siden 1930 erne været Bonnet Maskinfabriks speciale. I dag fremstilles tandhjul i metal eller i plast afhængig af kravene til styrke og anvendelse. Foto: Erik Ring. Familien Emtkjær stammer fra Trans Sogn, hvor grundlæggeren af Bonnet Maskinfabrik, Jens Jensen Emtkjær, var født i 1836 på gården Roldborg, hvorfor han også bar tilnavnet Jens Roldborg. Han bosatte sig i begyndelsen af 1870 erne på gården Nørre Højland i Hove Sogn og forsørgede sig der i en årrække som landmand og smed. I 1879 kom jern- strækningen opstod der hurtigt en række stationsbymiljøer med butikker og håndværksforretninger af forskellig art, da jernbanen bragte nye muligheder for handel og kontakt med omverdenen ud til landdistrikterne. En af de nye stationsbyer var Bonnet, seks km sydvest for Lemvig. Måske var det på grund af jernbanen, at Jens Jensen Emtkjær i 1890 valgte at flytte fra Nørre Højland og i stedet slå sig ned i Bonnet Mølle sammen med sin familie. Jens Jensen Emtkjær havde på dette tidspunkt tre halvvoksne sønner, hvoraf den ældste var uddannet murer og smed, den næstældste blev møllersvend i Bonnet, mens den yngste søn Søren Emtkjær lærte smedehåndværket af sin far og blev den, der senere kom til at føre smedeværkstedet videre som Bonnet Maskinfabrik. Da Jens Roldborg flyttede til Bonnet, opgav han tilværelsen som landmand og gik i stedet i gang med mølledrift. Møllen, som var en slags hollandsk mølle, stod Til sin fars gravsten fremstillede Charles Emtkjær et bronzerelief, der forestiller det konisk spiralskårne hjul, Søren Emtkjær producerede på maskinfabrikken som en af de første i Danmark. Foto: Mette Lund Andersen. indtil cirka 1915 på det sted på Hjulmagervej, hvor det senere maskinværksted kom til at ligge. Med sin baggrund som smed og med tre hjemmeboende sønner i den arbejdsdygtige alder har Jens Roldborg nok haft gang i både mølle og smedeforretning på stedet. Nogen større smedeproduktion har der dog næppe været, før Søren Emtkjær overtog forretningen ved faderens død i 1912, men herefter tog tingene fart. Møllen blev revet ned, smedeværkstedet bygget op og

3 stuehuset bygget ud, alt sammen noget den mureruddannede bror Jens Christian Emtkjær tog sig af. Både Søren og Jens Christian var optaget af at lave opfindelser, som kunne lette dagliglivet for folk. Jens Christian Emtkjær var således den første på Lemvigegnen, som fik elektrisk lys, da han allerede omkring 1900 på smedeværkstedet fremstillede en mølledrevet dynamo, som kunne lave elektricitet. 2 Søren Emtkjær gjorde andre opfindelser, som han satte i produktion i maskinværkstedet, blandt andet en rugbrødsæltemaskine til bagerforretninger og en sirupspumpe, som blev brugt i købmandsforretninger til at pumpe sirup fra tønder til detailsalg i mindre portioner. Sirupspumpen blev en sællert for maskinfabrikken, som fremstillede den helt frem til 1960 erne. Men ellers var det især tandhjulene, som blev Bonnet Maskinfabriks speciale, og som virksomheden stadig er kendt for i dag. Allerede i 1930 erne begyndte maskinfabrikken at producere reservedele til biler og var for eksempel blandt de første i landet, som fremstillede det konisk spiralskårne tandhjul, der sidder i biler, hvor det fordeler kraften fra motoren ud til hjulakslerne. kronhjul, spidshjul og tandhjul til gearkasser og var så dygtig til det, at folk fra hele Jylland sendte bud til Emtkjær i Bonnet, når der var Luftfoto af det gamle maskinværksted på Hjulmagervej i Bonnet (cirka 1945). Bag værkstedet ses vindmøllen, som producerede strøm til dele af produktionen. Charles Emtkjær var meget interesseret i vindkraft og var en af de første på egnen, der lavede sin egen elektricitet ved hjælp af en mølle. Foto: Bonnet Maskinfabrik. nogle reservedele, de skulle have fremstillet efter specialmål. Også i andre henseender skilte Emtkjær erne sig ud. Både Søren og Jens Christian Emtkjær havde meldt sig ud af folkekirken, hvilket var temmelig usædvanligt i begyndelsen af 1900-tallet. Jens Christian var ligefrem kendt for at indlade sig på diskussioner om religion. Han havde lært skriftsteder fra bibelen udenad og brugte dem som argument imod kristendommen. Emtkjær erne var optaget af politik og sociale forhold, og de politiske diskussioner i hjemmet har sikkert smittet af på Søren Emtkjærs søn Charles, som siden hen blev både kommunist og radikal. Opfinderen Charles Emtkjær Hvis ikke Emtkjær i Bonnet kan lave det, så er der ingen der kan. Sådan sagde man om Charles Emtkjær, der var ejer af Bonnet Maskinfabrik og tredje generation i familievirksomheden. Og det var ikke uden grund: Maskinfabrikken var kendt for at kunne fremstille specielle maskindele og komponenter, som ingen andre ville binde an med. Der var derfor mange, der lagde vejen

4 forbi Bonnet, når de havde brug for særlige reservedele, som ikke kunne fås andre steder. Charles Emtkjær var en dygtig opfinder og så en udfordring i at løse de komplicerede opgaver på bedste vis, også selv om det ikke altid var nogen god forretning, hvis man regnede i arbejdstimer. Opfinderevnerne havde Charles Emtkjær fra sin far og farfar, lysten til at udtænke tekniske og mekaniske løsninger på dagligdags problemer lå så at sige i generne, og de mange opfindelser blev til virkelighed takket være Emtkjær enes gode håndelag og evner indenfor smedefaget. Charles Emtkjærs opfindertrang strakte sig også over i hans sparsomme fritidsliv. Han ville ikke have ting mage til dem, alle andre havde, det skulle altid være lidt specielt, som for Lærling Eigil Nielsen ved maskinen som Søren Emtkjær selv udviklede i 1920 erne til at fremstille tandhjul på. Maskinen kunne indstilles efter beregning til at lave et bestemt antal tænder i tandhjulene. Foto: Bonnet Maskinfabrik. eksempel da han fremstillede en slæbeanordning til sin fiskerbåd, så han kunne få fisk med hjem fra fjorden med det samme i stedet for at skulle ud og røgte garnene dagen efter. En karakteristisk historie, som stadig fortælles om Charles Emtkjærs maskinfabrik, stod at læse i Politiken den 25. september 1949: En østjysk turist var på kø- flotte amerikanerbil, da bilen pludselig kørte i stykker i nærheden af Lemvig. En lokal beboer rådede den uheldige bilejer til at få bilen ud til Charles Emtkjær i Bonnet, så han kunne se på den, men ejeren ville ikke høre tale om at få en lokal smed til at reparere på hans kostbare vogn. I stedet betalte han dyrt for at få bilen transporteret til et specialværksted i Randers, hvor han fik den meddelelse, at de godt kunne reparere bilen, de skulle bare lige have fremstillet nogle reservedele hos Charles Emtkjær i Bonnet. Om fortællingen virkelig er sand, eller om det er en vandrehistorie, der er kommet på tryk, er svært at afgøre, og det er måske heller ikke så interessant. Historien om den opfindsomme vestjydes sejr over den dumme østjyde bliver stadig fortalt også udenfor virksomheden, sikkert fordi fortællingen sætter ord på den vestjyske selvbevidsthed visheden om at vestjyderne er de bedste i al deres larmende beskedenhed! Lærlingeliv på maskinfabrikken I Charles Emtkjærs tid bestod arbejdskraften af mester selv og fire lærlinge. Det tog fire år at uddanne sig til maskinarbejder, og da der kom en ny lærling til hvert år, var det de ældre lærlinges opgave at lære de yngre op. Mester deltog også i oplæringen i det omfang, det var nødvendigt, men Charles Emtkjær havde det princip, at lærlingene i høj grad de i tvivl om noget, måtte de dog gerne spørge, for det kunne være en dyr affære at lave fejl. Det skete dog af og til, at en lærling lavede Ved faldhammeren i det gamle maskinværksted ses Charles Emtkjær og lærlingen Christian Overgaard. Når lærlingen havde varmet jernet op i essen, skulle han kalde på Charles Emtkjær, som så selv kom og drejede jernskiven, mens lærlingen betjente faldhammeren. På den måde kunne man hamre jernet ud til den ønskede diameter. Hammeren lavede et stort spektakel, så når den var i gang, kunne det høres over det meste af Bonnet By. Foto: Bonnet Maskinfabrik.

5 I den tidlige industrialismes fabrikssamfund blev fabriksklokken brugt til at markere arbejdsdagens begyndelse og ophør. På Bonnet Maskinfabrik hang klokken tidligere i det gamle værksted, hvor Ella Emtkjær brugte den til at meddele, når maden var klar. Fabriksklokken flyttede med over i den nye fabrikshal efter ønske fra medarbejderne, som syntes, at klokken hører med til fabrikken. Hver dag klokken 9.30 ringer Lene Emtkjær med klokken og kalder medarbejderne sammen til formiddagskaffe. Foto: Erik Ring. en brok, det vil sige ødelagde et næsten færdigt tandhjul eller en maskindel, hvilket der kunne ligge en hel uges arbejde i. Når det kom mester for øre, blev han ikke god at være i nærheden af! Lærlingene boede på lærepladsen og havde fri kost og logi som en del af aflønningen. De havde deres værelser ovenover maskinværkstedet, hvor der som regel var lunt og godt på grund af varmen fra essen og hærdeovnen nede i værkstedet. Arbejdsugen på maskinfabrikken gik fra mandag til lørdag med arbejdsdage fra klokken 7 om morgenen til klokken 18 om aftenen, men det var ikke arbejde det hele. Formiddag og eftermiddag var der kaffepauser, og middagspausen tilbragte lærlingene ofte nede hos Bonnets købmand sammen med resten af byens ungdom. Der var seks daglige måltider på maskinfabrikken, som Charles Emtkjærs hustru Ella stod for. Lærlingene spiste måltiderne i familiens køkken, og når de var færdige, spiste familien selv bagefter. Om vinteren havde lærlingene ekstra travlt med at få aftensmaden ned, de skulle nemlig med toget til Lemvig, hvor de gik på Teknisk Skole. På sommeraftener var der mere tid til socialt samvær. De unge i Bonnet mødtes til sport, gik til film eller foredrag i forsamlingshuset eller tog til stranden. Blandt Emtkjærs lærlinge var der også ind i mellem nogle, som kunne spille et instrument, og der blev derfor spillet en del musik udenfor arbejdstiden. Lærlingene måtte også gerne bruge maskinværkstedet i deres fritid til private projekter, og der blev ofte lavet biler eller motorcykler på værkstedet til langt ud på aftenen. Da lærlingene boede på maskinfabrikken og var en del af husholdet der, havde de også af og til pligter, som rakte lidt ud over det rent smedefaglige. Den yngste lærling havde en daglig tjans med at hente mælk, og de øvrige lærlinge kunne blive sat til at hugge brænde og fodre høns. En anden opgave, som lærlingene jævnligt skulle klare, var at smøre vindmøllen, som stod bag maskinfabrikken og lavede strøm til elektrisk lys og til fabrikkens hærdeovn. Når møllen skulle smøres, måtte man kravle helt op i toppen af den med olie og en lang kost. Deroppe fra havde man en flot udsigt over egnen, og på en sommerdag var det et eftertragtet arbejde blandt lærlingene at komme til at smøre møllen. Det Førhen boede lærlingene hos familien Emtkjær og spiste alle måltider i huset. Efter at denne ordning ophørte, fortsatte Ella Emtkjær med at servere formiddagskaffe med brød for de ansatte, og denne tradition har Lene Emtkjær videreført. Foto: Erik Ring.

6 var dog ikke altid, man blev populær hos nabokonen, hvis hun havde vasketøjet ude, og møllen dryppede olie ned på det! En lærling, der begyndte på Emtkjærs Maskinfabrik i 1950 erne, skulle have sin egen spand med sig, når han flyttede ind. Arbejdet på maskinværkstedet svinede temmelig meget, og når en arbejdsdag på fabrikken var til ende, skulle lærlingene derfor vaske sig rene for olie og snavs. Det foregik på den måde, at lærlingene i passende tid skulle lægge nogle jernstykker i essen og varme dem op. Efter fyraften dumpede hver lærling så et stykke varmt jern ned i sin spand med vand i og fik på den måde varmt vand til den personlige hygiejne. På maskinfabrikken fik lærlingene en god uddannelse og lærte at lave mange specielle ting. En maskinarbejder, der var udlært på Bonnet Maskinfabrik, havde let ved senere at finde arbejde andre steder. Når de fortalte, at de havde været hos Emtkjær, var der mange døre, som åbnede sig for de udlærte svende. Flere af lærlingene har også bevaret en tilknytning til fabrikken og kommer stadigvæk af og til på besøg på det gamle lærested. En pige i front Charles Emtkjær drev Bonnet Maskinfabrik fra 1937 til 1973, hvor sønnen Ejvind Emtkjær overtog firmaet. Ejvind Emtkjær blev imidlertid alvorligt syg og døde få år efter, og der var ingen brødre til at tage over på fabrikken. Hans søster Lene Emtkjær var uddannet teknisk assistent og i gang med sin egen karriere, da ulykken ramte, men hun besluttede sig alligevel for at springe til og føre familievirksomheden videre. Siden 1978 har Lene Emtkjær således stået i spidsen for maskinfabrikken. Lene Emtkjær kendte virksomheden og dens kunder, fordi hun var vokset op der og havde fulgt med i arbejdet fra barnsben, men det smedefaglige samt kunsten at lave tandhjul måtte hun lære sig selv i de første år. Det var ikke et helt almindeligt fag for en pige at begive sig ind i, men Lene Emtkjær har aldrig været i tvivl om, at det hårdt arbejde og med hjælp fra gode medarbejdere og sin mor, som passede børn og telefon, lykkedes det for hende at føre virksomheden videre og samtidig udvide maskinparken med nye moderne maskiner, til der til sidst ikke kunne klemmes mere ind i det gamle værksted. Som leder af en mindre virksomhed kan man ikke nøjes med at sidde i chefstolen og udstikke instrukser om arbejdet. På billedet ses Lars Bo Emtkjær i maskinhallen i færd med at lave beregninger på et nyt produkt. Foto: Erik Ring. Arven I 1998 stod det klart, at Lene Emtkjærs søn ville komme tilbage til Bonnet for at gå ind i virksomhedens ledelse. Lars Bo Emtkjær har stået i lære på fabrikken og siden læst til maskiningeniør og arbejdet forskellige steder, inden han bestemte sig for at vende hjem og løfte arven. At være femte generation i en familievirksomhed føltes for ham lidt på samme måde som at være kronprins: Der er ingen, som har spurgt, om han vil, men det har altid ligget i luften, at han skal. Kunsten for ham har så været at finde ud af at ville, det han skulle, og for Lars Bo Emtkjær har det ikke været noget stort offer, da han befinder sig glimrende ved at have foden under eget bord og selv kunne bestemme og disponere sit arbejde. Lars Bo Emtkjær deler i dag ledelsen af virksomheden med sin mor på den måde, at han står for indkøb og produktion, mens hun står for regnskab, fakturering, løn med videre. Endvidere samarbejder de om mange

7 af de daglige opgaver på maskinfabrikken. Da arvefølgen så at sige var sikret for virksomheden, gik de i gang med at bygge en ny fabrikshal til erstatning for den gamle værkstedsbygning, som med tiden var blevet for trang. I forbindelse med nybyggeriet havde Lene Emtkjær overvejelser om at flytte fabrikken til Lemvig eller endnu længere østpå til Struer eller Holstebro, men valgte alligevel at blive i Bonnet dels på grund af fabrikkens historiske tilknytning til stedet, og dels fordi hun selv og flere medarbejdere bor i lokalområdet. Den ny fabrik kom derfor til at ligge i den sydlige del af Bonnet med udsigt over hedens fysiske placering bidrager dermed til den decentrale struktur, som har været og stadig i vid udstrækning er karakteristisk for industri- og erhvervsudviklingen på Lemvigegnen og i resten af ne ligger spredt i kommunerne og kun i begrænset omfang er samlet i deciderede industrikvarterer. Den ny maskinfabrik et stemningsbillede Den ny Bonnet Maskinfabrik er en stor hal fyldt med forskellige store og små maskiner, nogle af dem blev flyttet med fra det gamle værksted, og andre er nyindkøbt, efter at hallen blev bygget. I fabrikshallen står maskinerne forholdsvis tæt. Hele vejen rundt langs væggene står der mindre maskiner, og der er skabe, borde og stativer med værktøj. På gulvet er der er nogle få meter mellem hver maskine, og foran de fleste maskiner ligger et stykke gammel papkasse til at opsuge olie og snavs. I tilknytning til de arbejdende maskiner står små containere og opsamler metalaffald. De lange bugtede spiraler og metalspåner frembringer en svag ringlende lyd, når de falder ned i containeren. Støjniveauet i produktionshallen er højt. Maskinerne larmer med skiftende Maskinen Mazak er den nyeste, største og dyreste maskine på Bonnet Maskinfabrik. Maskinen kan både dreje og fræse, og den kan være i gang med flere opgaver samtidig. Foto: Bonnet Maskinfabrik. intensitet og hele tiden fra skiftende områder i hallen, når de går i gang, standser eller begynder på en ny del af forarbejdningen. Desuden er der baggrundsstøj fra to-tre forskellige radioer, som er sat op rundt om i hallen, og som spiller populærmusik på P3, Skyradio og lignende programmer. De store maskiner betjenes af medarbejdere klædt i blå overalls og grønne firma-sweatshirts. Hver mand har sin faste maskine(r) at passe på fabrikken, der er ikke meget rotation mellem maskinerne, og variationen i arbejdet ligger derfor mere i de forskellige produkter, maskinerne frembringer end i de forskellige arbejdsopgaver. De fleste maskiner i hallen er computerstyrede maskiner, som programmeres til at dreje eller fræse de enkelte produkter efter de ønskede mål. Bonnet Maskinfabrik fremstiller både tandhjul med indvendige, udvendige, skrå og lige tænder samt mindre maskindele i forskellige udformninger. Materialerne spænder fra messing, aluminium og en række forskellige slags stål til nylon og plast. Det er medarbejdernes opgave at programmere maskinerne, fodre dem med råemner og sørge for, at det er det rigtige produkt, der kommer ud. Herefter skal de aftørre og eventuelt finslibe produkterne og pakke dem på paller, så de kan køres ud til vognmanden, der transporterer varerne ud til kun-

8 Per Paakjær er specialist i at lave de små ordrer på et og to eksemplarer af en maskindel, som Bonnet Maskinfabrik blev kendt for at kunne fremstille, og som stadig udgør en del af fabrikkens produktion. Når Per går i gang ved de manuelt betjente maskiner, fornemmer man lidt af den opfinderiver, som var med til at gøre Charles Emtkjærs maskinfabrik kendt. Foto: Erik Ring. derne. Et par af medarbejderne har særlige opgaver på fabrikken. En mand passer lageret og sørger for, at de materialer, som bestilles hjem, kommer på deres rette plads. Det er også ham, der saver metallet ud i råformater til den videre forarbejdning på fabrikken. En af de erfarne medarbejdere tager sig af fabrikkens mindre specialopgaver. Det kan være maskindele, der er gået i stykker og skal repareres, eller hvor der skal laves en tilsvarende del, og det kan være reparationer og forbedringer af fabrikkens egne maskiner og andre mere manuelt orienterede opgaver. De ansatte er generelt godt tilfreds med arbejdet på maskinfabrikken. Nogle medarbejdere ser en udfordring i de meget forskelligartede opgaver, der kræver selvstændighed og initiativ, mens andre sætter pris på at få en god løn for at møde op og passe maskinerne uden at have et stort ansvar for produktionen. De ældste medarbejdere kan dog bevidne, at arbejdet på fabrikken er blevet lidt mere ensformigt i de seneste år, fordi produktionen er gået i retning af færre små specialordrer og flere store ordrer, hvilket kan få arbejdet til at føles lidt monotont. Fabrikkens ledelse lægger vægt på, at de ansatte tænker selv og selvstændigt kan løse opgaverne. Når man selv skal udtænke løsninger, får man mere ansvar for tingene, lærer mere, og arbejdet bliver mere varieret. Der er således en parallel tilbage til Charles Emtkjærs måde at opdrage sine lærlinge på, hvor selvstændighed i arbejdet var en dyd. I dag forsøger ledelsen også at få medarbejderne til at føle mere ansvar for fabrikken ved for eksempel at registrere de fejl, der bliver lavet på månedens brokliste, hvor det fremgår hvor mange penge, der bliver spildt på fejlproduktion. virksomhedens drift har ledelsen et håb om at gøre virksomheden mere dynamisk og få alle til at arbejde mod samme mål. Tidligere var det materialerne, som bar de store omkostninger i produktionen, mens arbejdskraften var billig. Det var derfor vigtigt, at lærlingene hos Charles Emtkjær gjorde sig umage med produktionen, så der ikke gik for meget metal til spilde. I dag er materialerne det billigste i produktionen, og det betyder derfor mindre, at der går noget metal til spilde, hvis der kan spares arbejdstid ved at bruge noget nyt. Foto: Bonnet Maskinfabrik. Rationalitet og kvalitet Bonnet Maskinfabrik har i dag ligsom tidligere en lang række kunder fra hele Jylland. De fleste kunder er større og mindre virksomheder, som får fremstillet nogle faste produkter i Bonnet. Derudover har fabrikken stadig kunder, der kommer til Bonnet med specialopgaver og

9 De fintfølende måleredskaber bruges flittigt af medarbejderne i produktionshallen på Bonnet Maskinfabrik. Fabrikkens computerstyrede maskiner kan programmeres med nøjagtigheder helt ned til 1/1000 millimeter. Foto: Bonnet Maskinfabrik. ordrer i små serier. Som mange andre danske virksomheder har Bonnet Maskinfabrik gennem de seneste år oplevet, at en del af den produktion, de tidligere havde kunder til, nu bliver lavet billigere i Østeuropa og Østen. Det har betydet, at konkurrencen er blevet hårdere, og at man som leder af en maskinfabrik skal være mere opfindsom for at finde nye markeder og for at holde fast i de nicheproduktioner, ens fabrik kan matche. Det gælder om at gøre produktionen så rationel som muligt og samtidig gøre produktet så godt som muligt, og både rationalitet og kvalitet er nøgleord for virksomheden i Bonnet. Lene og Lars Bo Emtkjær har gjort meget ud af at købe nye maskiner, så de hele tiden kan følge med til at fremstille kvalitetsprodukter til den rigtige pris. Samtidig prøver ledelsen i samarbejde med medarbejderne at rationalisere arbejdsgangen ved at finde ud af, hvordan der kan spares arbejdstid ved den enkelte maskine, og hvordan denne tid kan bruges andre steder. De store poster i virksomhedens faste udgifter er arbejdsløn og for-

10 rentning af maskinerne, så kan man udnytte maskinerne og den menneskelige arbejdskraft bedre, kan man lave produktet til en billigere pris og dermed være med i konkurrencen. På samme måde er kvalitet og præcision centrale værdier for Bonnet Maskinfabrik. Til hvert produkt, maskinfabrikken fremstiller, hører der en arbejdstegning med specifikke mål, og medarbejderne bruger en del tid på at måle efter, om det færdige produkt svarer til tegningen. Det kan være uhyre vigtig, at målene er korrekte, hvis den færdige del skal passe sammen med andre dele i for eksempel en maskine. Svarer et produkt ikke til målene, kan det være nødvendigt at lave det hele om, og den slags spild af materialer og arbejdstid er kostbar for virksomheden. I fabrikshallen ser man derfor hele tiden medarbejdere stå og tage mål af de tandhjul og dele, maskinerne spytter ud, og nøjagtigheden på nogle af produkterne går helt ned til 1/1000 millimeter. Det er ved de helt små marginalers nøjagtighed, at virksomheden henter sit overskud og således tjener millioner på my. 3 En vestjysk virksomhed? Bonnet Maskinfabrik må selvfølgelig på grund af sin beliggenhed vestjysk virksomhed. Fabrikkens placering i Bonnet gør den ligeledes typisk i relation til den decentrale vestjyske erhvervsstruktur, og som maskinfabrik er virksomhedens produkter karakteristiske for den smedeindustri, der har sidste 150 år. Men også på det mere abstrakte plan er Bonnet Maskinfabrik en vestjysk virksomhed, idet den med sin historie og nutidige virkelighed passer ind i fortællingen om det særligt vestjyske. Bonnet Maskinfabrik blev startet i det små af en mand, som havde hænderne skruet ordentligt på, og som forstod at drive en virksomhed. Med flid, arbejdsomhed og en god portion opfinderiver har de skiftende fabriksejere i familien Emtkjær arbejdet for at få virksomheden til at køre, dels for at kunne forsørge familien, men i de senere år også fordi det er blevet et mål i sig selv at holde en gammel familievirksomhed i live. Når Lene og Lars Bo Emtkjær i dag lægger op mod 60 timers ugentligt arbejde i virksomheden, er det ikke den personlige fortjeneste, der er det primære formål med den store indsats. Selv om det selvfølgelig er en væsentlig del af sagen, er Lene og Lars Bos største mål at holde gang i virksomheden og få den til at overleve med succes som den har gjort nu siden Noter 1 Ellen Damgaard Lemvig Folkeblad Udtrykket millioner og my er hentet fra Eva Fägerborg Litteratur Damgaard, Ellen 2002: I kuling fra Hals til Harboøre. Et studie af regional identitet i Fortid og Nutid. Tidsskrift for kulturhistorie og lokalhistorie. Nr. 4. december Fägerborg, Eva 1996: Miljoner och my: kunskapssyn och tänkande på en verkstadsindustri. Nordiska Museet, Stockholm.

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Kirstine og Jens Peters efterkommere 29. sept. 2015

Kirstine og Jens Peters efterkommere 29. sept. 2015 Første Generation 1. Kirstine 1 Jensen, * 28 jul 1892 i Brændgaard i Vandborg sogn (datter af Christen Jensen og Nielsine Nielsen), hjemmedøbt i Vandborg, fremstillet i kirken den 11. september, 11 dec

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

En opfinder bliver til.

En opfinder bliver til. En opfinder bliver til. Hvad er en opfinder, hvem er opfindere, hvordan bliver man opfinder, hvordan ser en opfinder ud? Det er nogle af de spørgsmål mange går og tænker på igennem livet. Der er ikke et

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

Simon Anders T & Mikkel 1.5

Simon Anders T & Mikkel 1.5 Affladsprojekt af Simon Anders T & Mikkel 1.5 Teknologi B - 2011 Inholdsfortegnelse 1 Indledning. Projektbeskrivelse. Problemafgrænsning. Livcyklus. Materialebeskrivelse. Værksted. Logbog. Indledning 2

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Jens Veggerby i sit galleri foran et billede af Adam Saks

Jens Veggerby i sit galleri foran et billede af Adam Saks Jens Veggerby i sit galleri foran et billede af Adam Saks 15 Jens veggerby Galleriejer med passion for ure Af Henriette møller. Foto: per gudmann, 2 x hobby På Ny Østergade i den mere fashionable del af

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Klubnyt efterår 2014.

Klubnyt efterår 2014. Sommeren er forsvundet og vi er godt i gang med den sidste del af året, vi er sidst i oktober og der er kun 2 måneder til jul, så er vi igen på vej til sommer og nyt campingsæson. Det har været en forrygende

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

+ Fysisk aktivitet i dag 27

+ Fysisk aktivitet i dag 27 + Fysisk aktivitet i dag 27 5 Fysisk aktivitet i dag Aktivitetsskemaet handler om den tid, du har brugt på alle former for fysisk aktivitet i dag, dvs. den tid du har bevæget dig. Desuden den tid du har

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

INTELLIGENT BELYSNING

INTELLIGENT BELYSNING Alberte Maria Lodahl & Alberte Emma Ahrensbøll Antvorskovskole 7. a Vores projekt indeholder: INTELLIGENT BELYSNING - En rapport - En model af en vej med intelligent belysning - To plakater - En model

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Rejsebrev 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Changzhou Vi er to piger, som har valgt at tage vores 3 praktikperiode i Kina i byen Changzhou, som

Læs mere

Spilguide. Tre dele. En runde. Minetæller. Resurser og Ulemper. Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. 10-11.

Spilguide. Tre dele. En runde. Minetæller. Resurser og Ulemper. Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. 10-11. Spilguide Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. -. Lav en eller to grupper spillere - højest 5 spillere i hver. Fortæl spillerne at de skal arbejde sammen om at vælge, hvad en landsby i

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Fra vindmøller tandlægebor

Fra vindmøller tandlægebor Fra vindmøller tandlægebor Det kan godt lade sig gøre at tjene gode penge som elektromekaniker beviset findes i Skjern Af Jørgen Jensen bliver mere servicearbejde hos dem, der outsourcer. Skjern Elektro

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ)

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Skrevet af Helle Heidi Jensen Jeg har lige været på lavinehundekursus med min hund Vanilla på 8½ år. Jeg ville helst have deltaget min hund Ginger,

Læs mere

VEJRUP NÆRKØB Æ` DØGNER

VEJRUP NÆRKØB Æ` DØGNER VEJRUP NÆRKØB Æ` DØGNER OMBYGGET 2006 VEJRUP SOGNEARKIV PRÆSENTERER Lidt om æ`døgner i Vejrup - - som her i 2006 har gennemgået en omfattende restaurering af butikken. Der blev for trangt og besværligt

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Et sundt firma med god udvikling til glæde for kunder og medarbejdere

Et sundt firma med god udvikling til glæde for kunder og medarbejdere Når ting skal løftes, flyttes, vendes og drejes... Et sundt firma med god udvikling til glæde for kunder og medarbejdere Christian Jensen fik sin uddannelse som landbrugsmaskinmekaniker i 1993 og fik i

Læs mere

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune.

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. PÅ VEJ TIL 1 Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. Jeg håber, hæftet i sin nuværende form vil vække interesse for møllens historiske betydning.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Fabrikken. En historie fra Tidløse. I Tidløselandet ligger Tidløse by. Den er bygget af bløde materialer fra billedkunst og rummer

Fabrikken. En historie fra Tidløse. I Tidløselandet ligger Tidløse by. Den er bygget af bløde materialer fra billedkunst og rummer Fabrikken En historie fra Tidløse 7 Tidløse-historierne bearbejdes i elevernes logbøger, på intranet og som små forløb med brug af multimedie og video. Ideen har bredt sig, og der er ved at opstå nye byer

Læs mere

At være pårørende til en dement

At være pårørende til en dement At være pårørende til en dement Fortalt af Erik Hansen Erik Hansen, pårørende til en dement ægtefælle fortæller: Min kone Elly Elly, min kone gennem 55 år, fik konstateret Alzheimers Demens i 2003. Hun

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Min første plads Oustrupgaard 1914

Min første plads Oustrupgaard 1914 Min første plads Oustrupgaard 1914 Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller Min første plads Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller. Den første plads, jeg havde som tjenestekarl eller dreng, var på Oustrup Møllegaard.

Læs mere

Andelen af thailandske kvinder der arbejder med erhvervsrengøring har været stærkt stigende i de sidste 10 år, og tendensen ser ud til at fortsætte.

Andelen af thailandske kvinder der arbejder med erhvervsrengøring har været stærkt stigende i de sidste 10 år, og tendensen ser ud til at fortsætte. 10. januar 2012 Danmark. Toni Schacksborg har i forbindelse med sit speciale 'Kompetencer indenfor rengøringsfaget Et antropologisk inspireret feltstudie af, hvordan thailandske kvindelige rengøringsassistenter

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13.

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Omkring 30 biavlere var mødt frem til SDE s indtil videre sidste møde i 2006, og de fik en spændende tur gennem virksomheden hos Knud

Læs mere

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne?

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. Da Ribe diget blev opført i 1911 14, var det både skovarbejdere fra Polen og enkelte lokale arbejdere, der var

Læs mere

Motortræf og 150 års fødselsdag

Motortræf og 150 års fødselsdag Motortræf og 150 års fødselsdag Af Jørgen Kjær Medarbejderne på Dansk Motor- og Maskinsamling på Norddjursland har travlt de skal have gjort klar til forårets store motortræf lørdag den 26. april, og samtidig

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Et langt liv med tæpper. Tekst og fotos: JAN ANDERSEN. Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år.

Et langt liv med tæpper. Tekst og fotos: JAN ANDERSEN. Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år. Et langt liv med tæpper Tekst og fotos: JAN ANDERSEN Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år. Erling Wiinstedt, 94, er æresmedlem af Selskabet for Orientalsk Tæppekunst og han driver trods sine høje

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN?

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN? The Tale of the Three Brothers Punkt 1 Se filmen i gruppen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Se dokumentaren Døden er som at køre på cykel (følg linket) og læs artiklen Vi har ikke lært at dø (lidt

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Ribe VikingeCenter VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Skoletjenesten Ribe VikingeCenter Tag dette undervisningsmateriale med, når I går rundt på Ribe VikingeCenter. I skal arbejde sammen i grupper

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Kend din by Sørvad. Udarbejdet af: Magnus Horshauqe, Mie Poulsen, Oliver Green og Anna Lund. Fortællersti på 4,8 km

Kend din by Sørvad. Udarbejdet af: Magnus Horshauqe, Mie Poulsen, Oliver Green og Anna Lund. Fortællersti på 4,8 km Kend din by Sørvad Fortællersti på 4,8 km (.:-. j -1'" \ l) -;.r.;;- (1 I :.:, ~,.,',. ri' di g Sko le I -, (f ~'V ~ I tp. Sø rvad KI.Jlll.ll~- Og Idrætscenter '..

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

GULDBORGSUND SÆT- TER FOKUS PÅ MILJØET Energiavisen Oktober 2015

GULDBORGSUND SÆT- TER FOKUS PÅ MILJØET Energiavisen Oktober 2015 GULDBORGSUND SÆT- TER FOKUS PÅ MILJØET Energiavisen Oktober 2015 Børn og unge har i denne uge påbegyndt et forløb om miljø. I skolerne er der startet et forløb om miljø, da Guldborgsund Kommune sætter

Læs mere

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN E ELEVHÆFT Johannes Larsen Johannes Larsen blev født i Kerteminde i 1867. Hans forældre havde en stor køb- mands-forretning, og de var ret rige. Forældrene havde

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Tryk på Strandbygaard

Tryk på Strandbygaard Tryk på Strandbygaard Strandbygaard Grafisk Indhold Historie... 4 Ledelse... 5 Prepress... 6 Bogbinderi... 7 Trykkeri... 8 Papir & Kvalitet... 10 Tryk med omtanke... 11 Historie Strandbygaard Grafisk A/S

Læs mere

Mellemtrin. Job i lokalsamfundet

Mellemtrin. Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Vores lokalsamfund Vores lokalsamfund Portræt af en virksomhed Klassens jobbog Job i andre lokalområder 1. modul

Læs mere

Passion for tømmerhandel

Passion for tømmerhandel år med byggeri Passion for tømmerhandel Det hele startede i 1974. Drivkraften var en passion for tømmerhandel for medejer Vagn Hansen. Stedet var Øster Jølby midt på Mors, og det blev begyndelsen på den

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen Anne-Sophie Rasmussen P.S. Krøyer - Lysets maler Portræt af P.S. Krøyer, Valdemar Poulsen, ca. 1901, Danmarks Kunstbibliotek. 2 P.S. Krøyer Peder Severin Krøyer er en berømt dansk/norsk kunstner, som

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Jobsnuseren 2013-2014. - et kursus for 7. klasser i Gladsaxe Kommune. Gladsaxe Ungdomsskole

Jobsnuseren 2013-2014. - et kursus for 7. klasser i Gladsaxe Kommune. Gladsaxe Ungdomsskole Jobsnuseren - et kursus for 7. klasser i Gladsaxe Kommune 2013-2014 Gladsaxe Ungdomsskole Velkommen til Hvad er Jobsnuseren? Som en del af din uddannelsesvejledning kan du sammen med dine klassekammerater,

Læs mere

Lørdag eftermiddag. Søndag morgen

Lørdag eftermiddag. Søndag morgen Drømmekommunen Der var engang en familie, der ville tage på ferie langt væk fra København. De valgte en by, der hed Halsnæs, fordi de havde hørt hvor fantastisk og fortryllet den var blevet. De tog af

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

VORES NET ER KOMPLET!

VORES NET ER KOMPLET! D A N M A R K VORES NET ER KOMPLET! Med 18 veluddannede service- og salgspartnere i Danmark, er PALFINGER tæt på kunderne i hele landet. PALFINGER tilbyder således den bedste service, kvalitet og teknologi

Læs mere

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner?

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? For unge under 25 Om tirsdagen For grupper Om fredagen X 1. Hvad koster telefon + fri sms om måneden?

Læs mere