Sammen ad nye veje En samlet udviklingsstrategi for Skive Kommune baseret på de nyeste prognoser og tendenser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammen ad nye veje En samlet udviklingsstrategi for Skive Kommune baseret på de nyeste prognoser og tendenser"

Transkript

1 Sammen ad nye veje En samlet udviklingsstrategi for Skive Kommune baseret på de nyeste prognoser og tendenser

2 2

3 Indhold Indledning... 4 En ny dagsorden Økonomi Mål Service og velfærd Mål Indsatsområder Erhverv, turisme og bosætning Mål Indsatsområder Organisation og medarbejdere Mål Indsatsområder Sammen ad nye veje

4 Indledning Vi har høje ambitioner og mål for Skive Kommune. Vi vil på én gang skabe vækst og udvikling på vores egn, levere den bedst mulige service til borgerne og have gode og attraktive kommunale arbejdspladser. Samtidig har vi en del store udfordringer, som vi skal forholde os til. Befolkningstallet falder, og vores økonomi bliver stadig strammere. Verden omkring os udvikler sig hurtigt og stiller krav om omstilling og fornyelse. Ikke alt er nyt, og vi er på mange områder på forkant med udviklingen, men vi oplever, at situationen skærpes, og at konkurrencen vokser på mange områder. Konkurrencen om borgerne, virksomhederne, medarbejderne, ressourcerne, indflydelsen og opmærksomheden. For fortsat at være på forkant har vi derfor behov for, at formulere en ny dagsorden for vores organisation. Vi har en lang række unikke styrker både på vores egn og i vores organisation som vi skal udnytte i bestræbelserne på at nå vores mål. På egnen har vi mange engagerede borgere, som skaber aktivitet og udvikling, bl.a. i det blomstrende foreningsliv. Vi har også styrker indenfor musik og kultur, vi har gode boliger og nogle boligområder og lokalsamfund, hvor vores børn kan vokse op i trygge rammer. Og som en smuk og befordrende ramme for det hele har vi den fantastiske natur og fjorden. Så på mange andre måder er Skive Kommune et attraktivt sted at bo, arbejde og drive virksomhed. Vi har også en stærk organisation til at løfte udfordringerne. Vi er effektive og billige i drift, vi har styr på økonomien, vi har lavt sygefravær og generelt høj trivsel. Denne styrke kommer bl.a. fra en særlig skiveånd som ses i de fælles grundlæggende værdier Skive Kommune bygger på. Samarbejdet i kommunen er præget af tillid og åbenhed, gode uformelle omgangsformer og et fokus på at arbejde sammen om at løse opgaverne bedst muligt i fællesskab. Samtidig har vi en meget decentral struktur, som gør vores organisation meget fleksibel og robust. De sunde værdier og den effektive praksis findes overalt, på de enkelte arbejdspladser, i hele kommunen. Målet med denne strategi er at give en klar retning på, hvordan vi vil håndtere de udfordringer, vi står overfor, og hvordan vi bedst muligt udnytter vores muligheder og de styrker, vi har på egnen og i organisationen til at arbejde for opfyldelse af vores mål. Det er bestemt ikke noget, der kommer af sig selv. Vi ønsker selv at sætte dagsordenen og formulere vores egen mission. Derfor har vi udarbejdet denne strategi. Baggrund Der blev i starten af 2010 gennemført en introduktionsproces for det nye byråd. Byrådet vedtog i den forbindelse en række mål og indsatsområder for kommunens og byrådets arbejde. Vi er nu inde i det sidste år i byrådsperioden, og det er derfor et godt tidspunkt at gøre status og forholde sig til udviklingen de kommende år. Hvad har vi arbejdet med indtil nu? Hvor langt er vi kommet? Hvilke udfordringer står vi overfor i dag? Hvad er det, vi skal fokusere på i 2013 og årene frem? Denne strategi udgør, sammen med bl.a. erhvervspolitikken, planstrategien og kommuneplanen, og en hel række lokale og sektorspecifikke strategier og planer, et sammenhængende fundament for udvikling af Skive Kommune. Strategien har et meget bredt perspektiv, som dækker både kommunens økonomiske fundament og kommunens roller som service- og velfærdsproducent, som egnens centrale udviklingskraft og som egnens største organisation og arbejdsplads. Målet med Skive Kommunes udviklingsstrategi er at beskrive nogle afgørende udviklingstendenser og angive en klar retning på, hvordan vi vil håndtere de udfordringer, vi står overfor, og hvordan vi bedst muligt aktiverer de styrker, vi har på egnen og i organisationen, til at arbejde for opfyldelse af vores mål. 4

5 Strategiprocessen I starten af året holdt kommunaldirektør Per Mathiasen en række møder med forvaltningernes chefgrupper for at få et klart billede af, hvilke udfordringer og udviklingsmuligheder man ser på de forskellige sektorområder, og dermed hvilke temaer det vil være relevant at behandle i en fælles strategi. På baggrund af disse møder blev der udarbejdet et oplæg til drøftelse i Byrådet. I starten af 2013 holdt byrådet temamøde og drøftede de overordnede resultater, udfordringer og forslag til fremtidige indsatsområder. Kort tid der efter var alle direktører og chefer samlet til seminar, til en drøftelse af hvordan der skal arbejdes videre med de pejlemærker, som blev slået an ved byrådets temamøde. På baggrund af drøftelserne i chefgrupperne og i byrådet blev der udarbejdet et oplæg til en strategi, som har været behandlet i direktionen og i Hoved-MED, hvorefter den endelige strategi er godkendt i byrådet. Strategiens opbygning Den årlige virksomhedsstrategi har hidtil koncentreret sig meget om de interne forhold i Skive Kommunes organisation vedr. effektivitet, attraktive arbejdspladser, god ledelse og kommunikation. Denne gang har strategien et bredere sigte som inddrager målsætninger og temaer vedr. 1. kommunens økonomi, 2. velfærd og service, 3. udvikling af egnen, samt 4. virksomhedsdriften. Disse fire temaer udgør strategiens hovedafsnit. Opfølgning og evaluering Det er hensigten, at strategien både skal være retningsgivende for fælles udviklingstiltag og inspiration til lokal strategiudvikling på alle niveauer i organisationen. Det er med andre ord en strategi, som direktionen og Hoved-MED vil anvende i sit arbejde, men også en strategi som man på sektorniveau og på de enkelte arbejdspladser bør forholde sig aktivt til, med henblik på at målrette sin egen indsats efter kommunens fælles mål. Det forventes, at der skal ske en løbende evaluering og opfølgning på strategien med henblik på fortsat målrettet strategisk udvikling. Denne evaluering og opfølgning er forankret i direktionen. 5

6 En ny dagsorden Strategien baserer sig på en forståelse af kommunens vilkår og aktuelle udviklingstendenser. En række dagsordensættende, eksterne vilkår, som kommer til at få betydning for Skive Kommune i fremtiden, og som strategien derfor må forholde sig til, er kort skitseret i dette afsnit. Mere uddybende beskrivelser af flere af temaerne findes bl.a. i kommunens økonomiske politik, planstrategi og erhvervspolitik. De interne forhold er beskrevet nærmere i de følgende hovedafsnit. I beskrivelsen af den nye dagsorden er der taget en række temaer op, dels temaer som traditionelt indgår i beskrivelsen af Skive Kommunes vilkår og udfordringer, dels temaer som tværkommunalt er med til at sætte den aktuelle dagsorden for kommunerne. Data baserer sig på forskellige kilder, og der er derfor forskellige tidsintervaller. Der er lagt vægt på at belyse udviklingen de kommende 4-5 år, men flere prognoser rækker længere ud i fremtiden. Befolkningsudvikling Befolkningsudviklingen viser en klart faldende tendens, som forventes at fortsætte de kommende år. Udviklingen dækker over store forskelle indenfor kommunen. Befolkningstallet i Skive by er nogenlunde stabilt de seneste år, mens der i andre dele af kommunen er en markant nedgang i befolkningstallet Udviklingen i befolkningstallet i Skive Kommune er en afspejling af en overordnet tendens på landsplan, som det ses i Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning frem til 2023, der tydeligt viser, at befolkningsudviklingen sker omkring de store byer, Ålborg, Århus, København og deres pendlingsoplande. 6

7 Befolkningsprognoser viser, at der i de kommende år kan forventes en voksende skævhed i aldersfordelingen. Der vil være en faldende andel af børn og unge, samt voksne i den erhvervsaktive alder. Andelen af borgere over 65 år, og især borgere over 80 år, vil derimod være stigende. Den erhvervsaktive del af befolkningen, de årige, forventes at stige med 1 % på landsplan og i Region Midtjylland fra 2013 til 2023, men forventes at falde med 8 % i Skive Kommune i samme periode. Der vil med andre ord være stadig færre erhvervsaktive borgere i Skive Kommune til at forsørge den voksende gruppe af ældre borgere. Arbejdspladser og pendling Antallet af arbejdspladser i Skive Kommune har været faldende fra 2009 til 2011 i størrelsesordenen 10 %, mens der er en mindre stigning fra 2011 til Befolkningens pendlingsmønstre er under forandring. Der er større mobilitet, folk pendler generelt længere, og pendlingsoplandene bliver større. Tendensen i Skive Kommune er, at færre pendler ind i kommunen og flere pendler ud. I 2009 var der en lille nettoindpendling, men udviklingen har betydet, at der i dag er en nettoudpendling fra kommunen til arbejdspladser i de omkringliggende kommuner. Dermed er situationen vedr. arbejdspladser, bosætning og pendling ændret. Rekruttering Undersøgelser af rekrutteringssituationen har vist, at der ikke på nuværende tidspunkt opleves generelle problemer med at rekruttere den nødvendige arbejdskraft til den kommunale organisation. Det kan bl.a. være en konsekvens af den lave økonomiske vækst i samfundet og reduktioner i kommunens aktiviteter. Medarbejdernes alderssammensætning er dog sådan i den offentlige sektor generelt, at en stor gruppe medarbejdere må forventes at forlade arbejdsmarkedet i løbet af få år. Der vil således, i løbet af 5-10 år, skulle håndteres en større personaleomsætning, som måske bedst kan beskrives som et generationsskifte. 7

8 Teknologi En fortløbende teknologisk udvikling og en kraftig udvikling i IT-anvendelsen og i den digitale kommunikation på en række nye digitale medier, giver den offentlige sektor mulighed for at løse opgaverne på nye måder. Øget digitalisering og selvbetjening er kommet endnu højere på dagsordenen, og bl.a. gennem lovgivning, fællesoffentlig og fælleskommunal digitaliseringsstrategi, edag osv. er der nu forventning om og krav til digital selvbetjening og kommunikation i en langt højere grad end tidligere. Som figuren nedenfor viser, understøttes disse målsætninger af, at en stigende del af befolkningen er fortrolige med de digitale medier også i forbindelse med offentlig service. Digitaliseringen stiller samtidig en række krav til organisationens kompetencer, arbejdsgange, effektivitet osv. Ud over udfordringen med at mestre nye teknologier stiller udviklingen altså også store krav til ledelse, medarbejdere og organisering. På områder som rengøring og personlig pleje og hjælpemidler er der en hastig teknologisk udvikling, som kommunen må forholde sig til. Også på dette område er den teknologiske udvikling fulgt af en række konsekvenser af ledelsesmæssig og organisatoriske art, samt en række etiske og holdningsmæssige spørgsmål. Styrings- og organiseringsformer Der arbejdes på mange fronter med nye styrings- og organiseringsformer, som på forskellig vis har til formål at imødekomme behovet for fortsat effektivisering og kvalitetsudvikling. Forskellige temaer som f.eks. frivillighed og egenomsorg sætter nye dagsordener for hvordan arbejdet organiseres og udføres og påvirker dermed den kommunale organisation. Der arbejdes med organisering med færre forvaltninger, færre ledelsesniveauer, delt ledelse, selvstyrende teams og anden teamorganisering, selvledelse osv. Nye organisationsformer kræver omstilling og nye måder at lede på og arbejde sammen på. Nye organiseringsformer som omfatter former for markedsmekanismer og samarbejde mellem private og offentlige virksomheder, udskilning af kommunale opgaver i mere eller mindre private selskaber, udlicitering, udbud osv. er også et aspekt, som stiller nye krav til styring og ledelse af den kommunale organisation og opgaveportefølje. Indsatsens fire hovedområder De forskellige udviklingstendenser viser, at der i og omkring Skive Kommune sker nogle ting, som har konsekvenser for kommunens situation. Indtægtsgrundlaget er vigende, der er færre ressourcer og et kraftigt fokus på ressourceanvendelsen. Der er samtidig høje ambitioner i kommunen og en klar forventning om, at kommunen leverer en solid og effektiv indsats for sundhed, velfærd, omsorg, undervisning, infrastruktur, vækst og udvikling osv. Produktivitet bliver dermed et nøglebegreb i bestræbelserne på at få ressourcer og forventninger til at mødes. 8

9 Det samlede billede af situationen er med andre ord, at tingene spidser til. Samtidig stiger tempoet, og situationen er præget af elementer af uforudsigelighed. Konkurrencesituationen skærpes, og kampen om borgere, virksomheder, medarbejdere, ressourcer, indflydelse og opmærksomhed intensiveres. Der bliver større opmærksomhed på omstillingsevne, innovativ kraft og kompetencer. Det bliver nødvendigt at løse opgaverne på nye måder og i endnu højere grad, at bruge de nyeste teknologiske muligheder. Der kræves mod til gå foran og til at gå nye veje. Det er derfor målet med denne strategi at give et offensivt bud på, hvordan Skive Kommune i de kommende år proaktivt vil håndtere disse udfordringer og forandringer. Strategien og indsatsen tager afsæt i, at vi faktisk har et godt udgangspunkt og en række styrker på egnen og i organisationen, som vi vil bruge bedst muligt, til fordel for borgerne og erhvervslivet. Strategien er nærmere beskrevet på fire hovedområder, som tilsammen belyser alle relevante aspekter af kommunens virke 1. kommunens økonomi, 2. kommunens drift og produktion indenfor velfærd og service, 3. udvikling af egnen, erhverv, turisme og bosætning samt 4. virksomhedsdrift, organisation og medarbejdere. Strategiens fire hovedtemaer Økonomi Service og velfærd Erhverv, turisme og bosætning Organisation og medarbejdere 9

10 1. Økonomi En række eksterne vilkår udfordrer kommunens økonomi. Udgangspunktet er dog også præget af en høj effektivitet og en ansvarlig økonomisk politik, som sikrer, at der er styr på kommunens økonomi. Kommunen har således hele tiden været i stand til at håndtere udfordringen rettidigt, så der har kunnet opretholdes en sund økonomi. Det har således over årene været muligt at styre økonomien, serviceproduktionen og anlægsinvesteringerne på en sikker og kontinuerlig måde. Det er målet at kunne fortsætte denne økonomiske politik og praksis i årene fremover som et solidt grundlag for en fortsat udvikling, en sikker drift og en velfungerende kommunal organisation, som er økonomisk rustet til at møde udfordringerne. En god økonomi er ikke et mål i sig selv, men et helt nødvendigt fundament for den service vi skal yde, og for de tiltag vi ønsker at gennemføre. Derfor er økonomien det første af de fire hovedtemaer, som strategien bygger på. Udgifter og indtægter En række forhold i kommunens omgivelser medfører en risiko for økonomisk ubalance. Samlet set er der udsigt til forringelse af indtægtsgrundlaget og stigende udgifter med en stigende ubalance til følge. Sammen med målene om et højt serviceniveau må det forventes at medføre udfordringer på det økonomiske område. Grafen nedenfor viser udgifter og indtægter for Skive Kommune i årene 2013 til 2023, når disse fremskrives på baggrund af de aktuelle økonomiske og demografiske data. Udgifterne indeholder skattefinansieret drift, anlæg, renter og afdrag. Indtægter omfatter skatter, tilskud og låneoptagelse. Prognosen bygger på beregninger af de økonomiske konsekvenser af det faldende befolkningstal, faldende børnetal, stigende antal ældre mv. som beskrevet ovenfor. Dykket i indtægter hænger bl.a. sammen med et fald i indtægter fra tilskud og skatter som følge af faldende indbyggertal. Udgifterne falder fra 2013 til 2016 som følge af lavere udgifter til drift. Der er fra 2014 og fremefter forudsat et anlægsniveau på 40 mio. kr. årligt, svarende til det forventede realistiske niveau. I henhold til den økonomiske politik er der forudsat et årligt anlægsniveau på 40 mio. kr. Hertil kommer eventuelle udgifter til borgernær anlæg. Da der, jf. aftalen fra juni 2013 mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2014, ikke længere er nogen forpligtelse til at afholde udgifter til borgernær anlæg, svarer de 40 mio. kr. årligt endvidere til den økonomiske politik. Også de foregående år har vi stået overfor denne udfordring og erfaringen er at det gennem en aktiv, løbende indsats overalt i organisationen, faktisk er muligt at sikre balance i økonomien, så gabet mellem udgifter og indtægter ikke udvikler sig. 10

11 Mio. kr Udgifter Indtægter Likviditet Skive Kommune havde en likviditet på gennemsnitlig 251 mio. kr. i Det faldende driftsoverskud, som prognosen viser, vil dog få konsekvenser for likviditeten. Nedenstående prognose for den gennemsnitlige likviditet i Skive Kommune i perioden viser den forventede udvikling under forudsætning af et nettoanlægsniveau fra 2018 og frem på 57 mio. kr. årligt og en låneoptagelse på 10 mio. kr. årligt. At prognosen viser en stærkt faldende likviditet fra 2017 og frem hænger sammen med det stigende gab mellem indtægter og udgifter som prognosen også viser. Der skal således, ligesom i de foregående år, gøres en aktiv indsats for at sikre, at dette scenarie ikke bliver til realitet, således at der fastholdes en passende kassebeholdning og dermed et økonomisk råderum. Mio. kr

12 Økonomistyring En række indikatorer i kommunens økonomi peger på, at der er en høj grad af påpasselighed og økonomisk ansvarlighed i organisationen og en god og sikker økonomistyring. Den høje grad af budgetoverholdelse og den pt. passende likviditet hænger i høj grad sammen med en fornuftig økonomistyring på alle niveauer i organisationen. Det betyder bl.a., at der er faste rammer på serviceområderne, at institutionerne har dispositions- og opsparingsret og at der foretages månedsvis budgetopfølgning på alle niveauer. Disse principper er helt centrale og udgør en styrke for organisationen, som skal videreføres i Skive Kommune de kommende år. Effektivisering Der er siden kommunesammenlægningen arbejdet med effektivisering og reduktioner, dels på det administrative område, og dels på serviceområderne. På det administrative område er der vedtaget reduktioner, som indfases i perioden , så budgettet i 2016 vil være reduceret med 32,2 mio. kr. i forhold til På serviceudgifterne er der i 2013 reduceret med 180,7 mio. kr. i kraft af generel effektivisering og servicereduktioner. Reduktionen vokser til 217,1 mio. kr. om året i Statslig styring af udgifter og indtægter Fra statens side oplever kommunerne i disse år en kraftig stramning af økonomien, både ved at der sættes loft over den økonomiske udvikling og samtidig indføres forskellige former for statslig styring. Der er i forbindelse med finansloven for 2014 indført en budgetlov, som pålægger kommunerne 4-årige bindende udgiftslofter for de kommunale serviceudgifter. I henhold til regeringens vækstplan er målet, at der fortsat er plads til balanceret vækst i det samlede offentlige forbrug. Den offentlige forbrugsvækst holdes på et lavt niveau i de kommende år ved fastlæggelsen af udgiftslofter i perioden Regeringen vil indenfor denne samlede ramme for den offentlige sektor prioritere uddannelse, sundhed og forskning. Da store dele af disse områder ligger udenfor den kommunale sektor, kan det betyde 0-vækst eller negativ vækst i kommunerne. Den statslige styring af kommunens udgifter sker gennem den nye sanktionslov som betyder, at kommunerne reduceres med indtil 4 mia. kr. i bloktilskuddet, hvis de aftalte udgiftsrammer ikke overholdes. Der er således et meget stærkt incitament til, at budgetterne skal holdes. MÅL Med baggrund i kommunens økonomiske politik fastlægges de økonomiske mål årligt i budgettet, som der løbende følges op på overalt i organisationen. De overordnede mål for kommunens økonomi er, at have: Effektiv og billig drift Stram og sikker økonomistyring Budgetter der holder, så bl.a. den af Regeringen og KL udmeldte driftsramme overholdes Overskud på den ordinære drift, så der kan holdes et passende anlægsniveau og afdrages på gælden Passende likviditet som sikrer den økonomiske handlefrihed. 12

13 2. Service og velfærd En helt central rolle for kommunen er rollen som leverandør af service og velfærd til borgerne. Langt den største del af kommunens ressourcer anvendes til undervisning, pasning, pleje og behandling af kommunens borgere indenfor dagtilbud, skole, sundhedspleje, ældrepleje, sociale institutioner, arbejdsmarkedsordninger, kultur, veje, naturbeskyttelse osv. Det er helt afgørende for kommunen, at der på disse områder leveres en effektiv og målrettet service. Det kræver fortsat udvikling og tilpasning på alle områder at leve op til de ændrede krav og forventninger, hvilket bl.a. hænger sammen med nye typer af borgere og brugere, der har flere ressourcer og som også stiller krav og har forventninger til den kommunale service. Der er således en række muligheder for at udvikle den kommunale service og velfærd på baggrund af udviklingen og de styrker, der findes i organisationen. Derfor er service og velfærd strategiens andet hovedtema. Relativt lavt ressourceforbrug Udgangspunktet er, at Skive Kommune har et relativt lavt ressourceforbrug på mange områder. Fælleskommunale nøgletal viser, at Skive Kommunes faktiske udgiftsniveau i 2013 lå på 97,3 % af det beregnede udgiftsbehov. Det beregnede udgiftsbehov pr. indbygger var kr., mens nettodriftsudgifterne reelt var kr. pr. indbygger. Det svarer samlet til en mindreudgift i budget 2013 på 75 mio. kr. Strukturtilpasninger Siden kommunesammenlægningen har forandringer og strukturtilpasninger af forskellig art været fast på kommunens dagsorden. Der er på flere områder, bl.a. skoleområdet og ældreområdet, arbejdet med at etablere fælles ledelse for grupper af institutioner. På flere områder, f.eks. socialområdet, er der sket sammenlægning af enheder, og i forbindelse med Struktur 2012 er der ændret på strukturen for afdelinger og forvaltninger i administrationen på rådhuset. På børneområdet er der et stort arbejde i gang med grænserne mellem specialområdet og normalområdet gennem udvikling af normalområdet. På sundheds- og ældreområdet arbejdes der med etablering og udvikling af det nære sundhedsvæsen. På flere områder giver frivillighedsindsatsen behov for nye måder at organisere og styre indsatsen på. Også på service og institutionsniveau er der sket strukturændringer, f.eks. i forbindelse med ændringer i skolestrukturen som fortsat er relevante temaer i forbindelse med drøftelser af kommunens demografiske udvikling og de strukturmæssige konsekvenser. Effektivitet og kvalitet Effektivisering og reduktioner har stået høj på dagsordenen gennem de seneste år. Der har samtidig været fokus på udvikling af kvaliteten. Filosofien er, at nye metoder og arbejdsformer godt kan give bedre kvalitet for borgere og mere effektivitet på én gang. På dagtilbudsområdet er der sket en udvikling, hvor et fokus på pasning er blevet erstattet med et fokus på det udviklende dagtilbud. Der er, som eksempel, også fokus på udvikling af normalområdet (inklusion) og omlægning af den specialpædagogiske bistand. Der er en udviklingstendens i retning af mere fokus på forebyggelse og egenomsorg, som bl.a. har fået konkret udtryk gennem etablering af Sundhedscenteret og en række kronikertilbud. Der er fokus på indførelse af velfærdsteknologi og IT, f.eks. selvbetjeningsløsninger og digitalisering af planer, arkiver ol. og udvikling og anvendelse af f.eks. nye typer hjælpemidler i ældreplejen. 13

14 Miljø- og energiområdet er endnu et eksempel på at mere ideelle målsætninger sagtens kan kombineres med mere økonomiske mål. Der bygges i Skive Kommune på en lang tradition på området, og under Energibyen Skive er der kommet fornyet kraft bag en lang række initiativer, som både har et miljømæssigt perspektiv og et økonomisk og forretningsmæssigt potentiale, herunder bl.a. grøn gas til transport og energirenovering af bygninger. MÅL De overordnede mål på området for service og velfærd er, at Skive Kommunes er: En kommune som tilstræber et højt serviceniveau, hvor målrettede og innovative løsninger sikrer kvalitet og optimal udnyttelse af kommunens ressourcer. En veldrevet og velfungerende kommune, hvor der er fokus på sikker forvaltning af kommunens både finansielle og menneskelige ressourcer, gennem god ledelse og styring. En kommune med sikker og effektiv drift gennem et højt fagligt niveau, veltilrettelagte arbejdsgange og motiverede og engagerede medarbejdere. De overordnede mål for Skive Kommunes service og velfærd udmøntes og præciseres på de forskellige serviceområder i særligt vigtige indsatsområder, så de i den konkrete sammenhæng understøtter de overordnede mål. INDSATSOMRÅDER 2.1 Borgeren og virksomheden i centrum Principper om én indgang og fast kontaktperson, som det f.eks. er udviklet i forbindelse med byggesagsbehandling, stafetlog og kontaktpersoner for de store virksomheder, bør overvejes og udvikles på flere områder, sådan at kommunen samler de professionelle kompetencer omkring borgeren og mindsker borgerens oplevelse af at møde kommunen som et stort og kompliceret system. Kendskabet til borgerens og brugerens ønsker og behov bør fortsat øges gennem forskellige former for inddragelse og brugertilfredshedsundersøgelser. Der skal arbejdes med tilrettelæggelse af den kommunale service i fleksible løsninger rettet mod konkrete behov, f.eks. i form af fleksibel tilrettelæggelse af dagtilbuddenes åbningstider, hvor der opstår aktuelt behov. 14

15 2.2 Effektivitet og kvalitet Der skal fortsat være fokus på udvikling af nye måder at løse opgaverne på, så borgerne fortsat kan ydes den bedst mulige service med de ressourcer, der er til rådighed. Det kræver lydhørhed overfor borgerenes ønsker og behov, kendskab til nye metoder og en klar vilje til at tænke nyt og modet til at afprøve nye tilbud og arbejdsformer. Produktivitetsforbedringer kræver dels udvikling af stadig enklere og mere strømlinede arbejdsgange, dels indførelse og anvendelse af ny teknologi. Utraditionelle løsninger vil ofte skulle findes på tværs af organisationen i nye sammenhænge og nye samarbejdsrelationer. Der vil også fremover være behov for løbende tilpasning af organisation og økonomi. Der skal anlægges en proaktiv tilgang til disse forandringer, så de kan ske på baggrund af analyser, inddragelse og gode beslutningsprocesser. Der skal fortsat fokus på afbureaukratisering og arbejdet for at forenkle og digitalisere arbejdsgange. 2.3 Mestring og egenomsorg Det aktuelle fokus på aktivering af borgerens egne ressourcer og aktive bidrag til sin egen sundhedstilstand og inddragelse i behandlingen skal fortsættes. Mestring skal som begreb og praksis udvikles som en del af fagligheden, så det ikke hverken af borgeren, eller den fagprofessionelle opleves som mindre service eller ringere tilbud, men som en professionel hjælp til selvhjælp. Det primære formål er, at give borgeren livskvalitet ved i højere grad at kunne klare sig selv og gennem en bedre sundhedstilstand, men begrebet kan også bidrage til at kommunen samlet set bedre kan håndtere de økonomiske og demografiske udfordringer. Egenomsorg stiller nye krav til borgeren, og kommunen skal derfor understøtte borgeren med de nødvendige kompetencer, viden og færdigheder, typisk gennem undervisning og rådgivning, og således være med til at fremme borgernes handlemuligheder i relation til sundhed og sygdom. Kommunen spiller en væsentlig rolle i forhold til at skabe de rammer og samarbejdsrelationer med borgerne, som gør det muligt for dem at handle hensigtsmæssigt i relation til deres sundhed og sygdom. Begrebet anvendes ofte på ældre- og sundhedsområdet, hvor der bl.a. arbejdes konkret med at støtte hjemmeplejens arbejde med at tilbyde træningsforløb ol., men også på en række helt andre områder kan tankegangen, om i højere grad at inddrage og aktivere borgeren i et samarbejdet mellem kommune og borger, være en relevant ramme for udvikling af tilbud og arbejdsformer. 2.4 Struktur og demografi Der skal tages hånd om de store udfordringer, som bl.a. faldende børnetal og det stigende antal ældre borgere, afstedkommer. Det sker på baggrund af en analytisk og politisk vurdering af den demografiske udvikling i forhold til strukturen på skoler, dagtilbud, ældrecentre og sociale institutioner. Der vil således være behov for en strategi for, hvordan kapaciteten udvides eller indskrænkes på områder, hvor behovet er henholdsvis stigende eller faldende. Der er tidligere gennemført store strukturændringer på det sociale område, hvor større enheder har bidraget til en bedre driftsøkonomi. Emnet vil give anledning til drøftelse af den ønskede kvalitet og løsningsmulighederne, både i forhold til det økonomiske aspekt, det faglige aspekt og det geografiske aspekt. Der arbejdes konkret i en politisk og administrativ proces om temaet, som fører til mere konkrete beslutninger og indsatsområder i andet halvår Der vil i processen skulle opsættes kriterier for, hvad der kendetegner gode bæredygtige og faglige servicetilbud i en decentral kommune eksempelvis optimering af samarbejdsstrukturer, ledelsesstrukturer, økonomiske effektiviseringsgevinster samt en højere grad af bygningsmæssig ressourceudnyttelse. Der er igangsat en proces, hvor interessenter, foreninger, bestyrelser og lokalområder inddrages i drøftelserne. 15

16 2.5 Frivillighed Der skal arbejdes med en yderligere inddragelse af frivillige, foreninger mv. med henblik på det bedst mulige samspil mellem de kommunale tilbud på den ene side, og på den anden side de frivillige, foreningerne, organisationerne og erhvervsliv, fx idræts- og spejderorganisationer, venneforeninger osv. Den frivillige indsats skal således udbygges i et samarbejde med de berørte personalegrupper. Frivillighed har forskellig relevans indenfor to områder, nemlig frivilligt socialt arbejde og den frivillige indsats indenfor kultur- og fritidsområdet. På det sociale område er der ansat en frivillighedsguide, og der er truffet beslutning om etablering af et frivillighedscenter, som har til formål at støtte frivilligt socialt arbejde overalt i kommunen. I forhold til kultur- og fritidsområdet er uddannelse af frivillige et centralt aspekt, ligesom det at understøtte og anerkende den frivillige indsats, f.eks. gennem frivillighedsfest ol. indgår i understøttelse og udviklingen af frivillighedsindsatsen. Der er bl.a. vedtaget en folkeoplysnings- og idrætspolitik, som danner baggrund for konkrete indsatser vedr. etablering af sportscollege og idrætsakademi i samarbejde med en række eksterne parter. Disse nye initiativer skal understøtte egnens frivillige idrætsledere og foreningsledere og indgår også i et positivt samspil med egnens øvrige uddannelsesinstitutioner, sådan at der er mulighed for, på Skive-egnen, at dyrke idræt på højt niveau, samtidig med at man er under uddannelse. 16

17 3. Erhverv, turisme og bosætning Udvikling af egnen er en forudsætning for, at Skive Kommune fortsat kan være et attraktivt sted at bo, arbejde og drive virksomhed. Erhvervsmæssig og bosætningsmæssig aktivitet og udvikling er desuden en forudsætning for kommunens indtægtsgrundlag og dermed kommunens service til borgerne. Gennem formulering af en erhvervspolitik, en kommuneplanstrategi og en markedsføringsstrategi sætter Skive Kommune en aktiv dagsorden for, hvordan kommunen skal udvikle sig de kommende år. Den lokale udvikling er en væsentlig målsætning, hvor ambitionerne er, gennem en række målrettede og markante initiativer, at give de lokale virksomheder den bedst mulige service, så egnens styrker udnyttes bedst muligt. Tabet af arbejdspladser og faldet i indbyggertallet er helt centrale udfordringer. Udvikling af egnen, med hensyn til erhverv, turisme og bosætning, er derfor strategiens tredje hovedtema. Udfordringer og styrkepositioner Indenfor temaet erhverv, turisme og bosætning er der er række udfordringer: Faldende befolkningstal, skæv aldersfordeling, lavt uddannelsesniveau, faldende antal arbejdspladser og fald i antal af ovenattende tyske turister. Dette kan i høj grad forklares ved den geografiske placering, kommunen har, og den demografiske udvikling, der ses på landsplan. Samtidig er der også en lang række positive udviklingstendenser og resultater af arbejdet med udvikling af erhverv, bosætning og turisme gennem de seneste år. Skive Kommune ligger godt i undersøgelser fra erhvervslivet, hvilket blandt andet ses ved at Skive Kommune gennem en årrække har forbedret sig og opnået gode placeringer i undersøgelser fra f.eks. DI og Dansk Byggeri. På trods af et faldende antal arbejdspladser har kommunen det største fald i langtidsledigheden i Danmark, ledigheden er under landsgennemsnittet. 94 % af en årgang får en ungdomsuddannelse. Der er vækst i antallet af nye virksomheder. Rødding blev kåret til Årets landsby i Der en stigning i antallet af overnatninger af danske turister. Indenfor temaet er der herudover et rigtig godt udgangspunkt i forhold til de styrker, som området har: Kommunen er præget af en flot natur med 190 km kyststrækning. Der er udvikling på mange områder båret af lokale ildsjæle, bl.a. i et aktivt forenings- og kulturliv. Der er gode lokale miljøer og gode muligheder for børn og unge. Rådighedsbeløbet i kommunen er relativt stort og kvadratmeterprisen på boliger lav samtidig med, at der er muligheder for boliger med en naturskøn beliggenhed. Der er en stærk iværksætterkultur, og kommunen er stærk på energiområdet. Indsats Der er implementeret brandingstrategien RENT LIV for hele kommunen. Strategien har fire styrkepositioner: Det aktive liv, den bæredygtige energi, de gode fødevareoplevelser og fjorden. Målet med strategien er at fastholde og tiltrække borgere, turister og virksomheder. I forbindelse med strategien er der udviklet en række konkrete medier så som RENT LIV-bogen, logo, Facebook-gruppe, merchandise og RENT LIV-ambassadører. Der er ligeledes igangsat en række udviklingsaktiviteter, der understøtter strategien indenfor de konkrete styrkepositioner så som Danmarks første kommercielle gasfyldestation, Implement (udvikling af biogas/bioenergi), uddannelse med speciale i biogas, tiltrækning af arbejdskraft sammen med egnens virksomheder, velkomstbrev, tilflytterarrangementer og velkomstpakker mm. Som eksempel på en målrettet indsats for tilflyttere kan nævnes de tilbagevendende arrangementer i samarbejde med kasernen, hvor nye medarbejdere og værnepligtige modtages og introduceres til mulighederne for at leve og bosætte sig på Skive-egnen. 17

18 Der har gennem de senere år været gennemført en række aktiviteter, som skal være med til at gøre Skive Kommune til en endnu bedre kommune at drive virksomhed i. Der er arbejdet målrettet med at opnå en kort behandlingstid på byggesager, tiltrækning af akademisk arbejdskraft, etablering af virksomhedsnetværk, kompetenceudvikling og jobrotation samt at udbygge dialogen med kommunens virksomheder. Der er udviklet tilbud til de ca. 40 af kommunens største virksomheder om én indgang til kommunen ved at udpege en kontaktperson på direktørniveau til virksomhederne. Virksomheden kan så kontakte denne person, som vil lede virksomheden videre til den eller de rette personer, der kan hjælpe i den konkrete sag. Der arbejdes med at sikre kobling mellem relevante politikker og strategier så som erhvervspolitikken, klima- og energistrategien, planstrategien og regions erhvervsudviklingsstrategier. Sammen med Region Midtjylland er der nedsat en væksttaskforce, hvor der er udviklet en række konkrete initiativer: Der er oprettet et energisekretariat, Energi i Væksten, på Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter, der er sat fokus på at få flere vækstiværksættere, jobrotation og kompetenceudvikling samt at udvikle turisterhvervet. Der er udarbejdet en turisme- og oplevelsespolitik med fokus på oplevelsesklyngerne Fur, Glyngøre, Spøttrup og Skive. I den forbindelse er der udviklet en række konkrete tiltag så som Salling Sport, Limfjordsbusser, der arbejdes på at få moleret på Unescos verdensarvsliste, Skive deltog ved Østersugen. Ligeledes har Skive stor fokus på Limfjordens og dens potentialer og deltager bl.a. i Netværk Limfjord og Grøn Vækst Limfjord, der har fokus på mersalg og markedsføring overfor turister. MÅL Gennem både fastholdelse og tiltrækning af borgere skal der arbejdes for en mere positiv udvikling i indbyggertallet, hvilket er en af kommunens grundlæggende udfordringer. En helt central faktor i den forbindelse er at der skal skabes nye, attraktive arbejdspladser på egnen. Gode jobs er helt afgørende i borgernes valg af hvor de skal bosætte sig. Bosætning og erhvervsudvikling er derfor tæt knyttet sammen og bosætningen skal således også fremmes gennem udvikling af egnens virksomheder, samt etablering og tiltrækning af nye. Målene for området er mere præcist formuleret i bl.a. erhvervspolitikken, men det kan overordnet siges, at det, med fokus på fortsat udvikling og vækst i Skive Kommune, er målet, at gennemføre en samlet og prioriteret indsats for at tiltrække og fastholde borgere, turister og virksomheder. Indsatsområderne i det følgende er særligt prioriterede områder, som understøtter disse mål, og som har kommunens bevågenhed de kommende år. INDSATSOMRÅDER 3.1 Bosætning I arbejdet med at modvirke det faldende befolkningstal fokuseres både på potentielle nye borgere og på at skabe gode betingelser for nuværende borgere. Skive Kommunes borgere skal have lyst til at blive boende på egnen, være gode ambassadører for egnen og unge og andre, som rejser bort fra egnen, skal have gode oplevelser og minder med fra egnen, så de på et tidspunkt får lyst til at vende tilbage. For at tiltrække og fastholde borgere udarbejdes en bosætningsstrategi. Bosætningsstrategien vil blandt andet have fokus på den attraktive geografiske beliggenhed kommunen har, samt de attraktive byggegrunde og således bygge på en række styrkepositioner, som bl.a. handler om det trygge nærmiljø og naturen. Samtidig skal der skabes en attraktiv bydel tæt ved centrum gennem blandt andet å-planen og slagterigrunden, som nye elementer i bestræbelserne på at skabe et aktivt og tiltrækkende bymiljø med mange kulturelle og rekreative muligheder og oplevelser. 18

19 Der vil ske en oprydning i nuværende byggegrunde, nedrivning af dårlige boliger, etablering af nye attraktive grunde i områder, hvor potentialet for tiltrækning af nye borgere er størst, samt forbedring af adgangsforhold til blandt andet fjorden. 3.2 Erhverv, viden og uddannelse Erhvervslivet i Skive Kommune er præget af mange små og mellemstore virksomheder. Der skal arbejdes yderligere med det potentiale der ligger i at udvikle virksomheder fra håndværk til industri for, gennem øget vidensintensitet, kompetence og innovation, at skabe nye arbejdspladser med udgangspunkt i egnens eksisterende virksomheder. I forhold til erhvervsudviklingen skal Skive Kommune fortsat arbejde for at sikre gode rammebetingelser og en god erhvervsservice, men skal samtidig påtage sig en stadig mere aktiv rolle på egnen for at skabe udvikling ved bl.a., at bringe virksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, myndigheder mv. tættere sammen for at skabe synergi og vidensoverførsel. Der arbejdes aktuelt med udformning af en erhvervspolitik gældende for perioden Målet med politikken er at fokusere og prioritere Skive Kommunes indsats på det erhvervspolitiske område samt at skabe grobund for mere vækst og udvikling på Skiveegnen. I erhvervspolitikken er der seks indsatsområder og to tværgående temaer. De seks indsatsområder er bæredygtig energi, uddannelse og opkvalificering, forretningsudvikling og innovation, iværksætteri, tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft, samt infrastruktur. Serviceleverandør, samt branding og kommunikation er de to tværgående temaer. Til erhvervspolitikken skal der udarbejdes en handlingsplan, som justeres årligt. Af konkrete tiltag i handlingsplanen kan nævnes udvidelse af konceptet Én indgang for virksomhederne, så flere mindre og mellemstore virksomheder kommer med, kursusrække for virksomheder i forbindelse med udbud, initiering af nye eksportmarkeder bl.a. Norge, udvikling af Energiens Hus i Skive, forbedring af de trafikale og digitale infrastrukturer, samt branding og udvikling af andre konkrete tiltag. I forbindelse med f.eks. indkøbspolitik, planstrategi og andre af kommunens politikområder skal der i højere grad indtænkes erhvervsmæssige hensyn i udviklingsaktiviteter og politikformulering. Der skal arbejdes videre med etablering af tættere samarbejder med universiteter og andre forskningsog uddannelsesinstitutioner, bl.a. Aalborg Universitet, med henblik på udvikling af egnens virksomheder og tiltrækning af viden og højuddannet arbejdskraft. 3.3 Klima og energi Klima og energi har ekstra stor fokus i erhvervspolitikken og gøres til grundlag for erhvervsudvikling, vidensmiljø, uddannelse og skabelse af nye arbejdspladser. Klima og energi tænkes ind i udvikling af egn og by og er med til at markedsføre egnen. Der skal udvikles en række konkrete tiltag så som Green Lab Skive, der er et test- og demonstrationscenter indenfor bæredygtig energi, Innovation Fur videreudvikles, gennemførelse af Energy Day, der etables erhvervsklynge Grøn Vækst Skive, og der udvikles en forretningsmodel for nedbrydning af gamle huse med fokus på cirkulær økonomi. 3.4 Turisme Der arbejdes videre med de fire oplevelsesklynger, der er beskrevet i turisme- og oplevelsespolitikken. Der er fortsat fokus på at videreudvikle tiltag og markedsføre egnens gode oplevelser. Dette dels i Skive Kommune, men også i samarbejde med øvrige kommuner eksempelvis Limfjordskommunerne. Af konkret tiltag kan nævnes Grøn Vækst Limfjord, Salling Aqua Park, Maritime drømme 2 og udvidelse af antallet af trinbræt i forbindelse med Limfjordsbusserne. 19

20 Der igangsættes ligeledes tiltag i forbindelse med udvikling i turismeerhvervet blandt andet gennem projektet Vækst i turisme- og oplevelsesøkonomi. 3.5 Markedsføring Skiveegnen har som nævnt en række styrkepositioner som danner det indholdsmæssige grundlag for en offensiv markedsføring. Basis for markedsføringen er bl.a. de nære og aktive lokalsamfund, det aktive foreningsliv, drevet af egnens engagerede borgere og ildsjæle. Der er trygge rammer for familien, gode erhvervsforhold og en god kommunal service til egnens borgere og virksomheder. Der er allerede udarbejdet en overordnet markedsføringsstrategi under sloganet Skive det er RENT LIV. Her er egnens markedsføringsmæssige profil og styrker er samlet i et fælles brand for Skiveegnen. Der er fokus på PR-aktiviteter, som skal være med til at sikre formidling af de gode historier, der er i Skive Kommune. Det skal i den forbindelse overvejes om det vil være hensigtsmæssigt at formulere en overordnet PR-strategi. Det skal i strategiarbejdet tilstræbes, at indsatsen baserer sig på viden om hvilke faktorer der har reel betydning for tiltrækning af borgere, turister mv. Der skal desuden arbejdes med at mobilisere og understøtte hele organisationen som ambassadører for Skive Kommune og at indtænke markedsføring flere steder i den kommunale virksomhed. Der skal gennemføres flere målrettede kampagner for tiltrækning af udvalgte målgrupper eksempelvis i forbindelse med nyansættelser ved kommunens virksomheder. Der skal udarbejdes en fælles profilavis sammen med egnenes virksomheder, der laves velkomstbrev til nye virksomheder og iværksættere i kommunen, og der udvikles tiltag, der er med til at markedsføre egnen. 20

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Kvalitetskonferencen. Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder

Kvalitetskonferencen. Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder Kvalitetskonferencen Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder Attraktive arbejdspladser Attraktive arbejdspladser Attraktive arbejdspladser Dødens gab i Århus Kommune i 2015: SOSU-hjælpere: 1093 Sygeplejersker:

Læs mere

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r 8. 2012 Fremtidens kommune med nytænkning, tværfaglighed og godt arbejdsmiljø Kære ledere Et solidt budget og en velfungerende organisation er vores udgangspunkt,

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Direktionens strategiplan 2014-2017

Direktionens strategiplan 2014-2017 Direktionens strategiplan 2014-2017 27. november 2014 1 Direktionens strategiplan 2014 2017 I følgende notat forelægger direktionen i Syddjurs Kommune sin strategiplan for den kommende 4-årige periode.

Læs mere

En stærk medspiller Forslag til ny organisation, september 2014

En stærk medspiller Forslag til ny organisation, september 2014 En stærk medspiller Forslag til ny organisation, september 2014 En stærk medspiller Indledning Med Holbæk i Fællesskab har Byrådet sat retning på udvikling af fremtidens kommune. En kommune, hvor vi skaber

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Sundheds og Kulturforvaltningen

Sundheds og Kulturforvaltningen Sundheds og Kulturvaltningen Implementering af Ny organisation i Vesthimmerlands Kommune pr. 2015 Vesthimmerlands Kommunes Byråd har på seminar i marts 2014 besluttet sig strategisk at holde sig til kommunens

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

at medarbejdere og ledere yder Øgede forventninger hos kommunens borgere til bedre og

at medarbejdere og ledere yder Øgede forventninger hos kommunens borgere til bedre og Formålet med HR-strategien er at understøtte kommunens vision HR-VISION om Hvidovre Kommune som en attraktiv arbejdsplads, hvis gode Vi er kendt omdømme tiltrækker dygtige medarbejdere, der kan håndtere,

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Ishøj Kommunes personalepolitik

Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommune 1 Vi skal spille hinanden gode Der er mange forskellige arbejdspladser og medarbejdere i Ishøj Kommune. Derfor er det vigtigt med en fælles opfattelse af,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-31103 Dokumentnr.: 480-2014-43672 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Version 02, den 04.10. 2011

Version 02, den 04.10. 2011 Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Business Case Områdeledelse for Børnebakkehus, Toftegårdens børnehave, Saugstedvang, Sundbrinken og Ringgården Alternativt Børnebakkehus, Toftegårdens

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Rekrutteringsstrategi

Rekrutteringsstrategi den Rekrutteringsstrategi Vi ved, at vi kommer til at mangle hænder og hjerner i Næstved Kommune i løbet af få år det illustrerer tal over alderssammensætningen i personalet med al tydelighed. Det er derfor

Læs mere

JOBPROFIL. Direktør, Halsnæs Kommune

JOBPROFIL. Direktør, Halsnæs Kommune JOBPROFIL Direktør, Halsnæs Kommune 1. Indledning Halsnæs Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en ny direktør. Jobprofilen er udarbejdet af Genitor ApS, og den

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune

Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune Den værdimæssige ramme for det kommunale tilsyn I Skive Kommune arbejder alle ud fra et værdigrundlag om trivsel, ordentlighed og udvikling.

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 08.07.14 Sagsbeh. tlj11 Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Læs mere

Direktionens Strategi 2012-2014

Direktionens Strategi 2012-2014 Direktionens Strategi 2012-2014 2. udgave September 2012 Direktionens Strategi 2012-2014 1. Baggrund for Direktionens Strategi 2012-2014 Direktionen i Aabenraa Kommune ønsker at arbejde strategisk, og

Læs mere

HR- afdelingens strategi

HR- afdelingens strategi HR- afdelingens strategi 2011-2015 1 HR-afdelingens strategi 2011-15 HR-afdelingens strategi er et resultat af en løbende dialog med hovedområderne og drøftelser i afdelingen, og skal ses som en operationalisering

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 De overordnede strategier Personaleafdelingens virke skal understøtte direktionens strategier. Kommunaldirektøren har peget på følgende strategiske udfordringer

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Kvalitetsreformen & Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt

Kvalitetsreformen & Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Kvalitetsreformen & Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Oplæg den 19. marts 2009 Anders Brøndum, KL Dagsorden Regeringens kvalitetsreform Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Afbryd og stil spørgsmål!

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 Strategi og Ledelse Chsk 16. december 2008 Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 I. Formålet med Leanstrategien Fredensborg Kommune bliver med Lean en organisation, hvor medarbejdere og ledelse via

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Udviklings- og driftsmål

Udviklings- og driftsmål Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Indsatsområde/ Arbejdspladser Der skal skabes flere arbejdspladser. Bosætning Der skal tiltrækkes flere bosættere i Slagelse Kommune. Flere arbejdspladser i h.t.

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Budgetforlig 2016. Indledning. Herning Kommune og anlæg:

Budgetforlig 2016. Indledning. Herning Kommune og anlæg: Budgetforlig 2016 Indledning Med denne aftale bekræfter budgetforligspartierne, at Herning Kommunes økonomi grundlæggende er sund og robust. Vedtagelsen af mulighedskataloget i foråret 2015 har skabt et

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

JOBPROFIL. Ældre- og Sundhedschef Hillerød Kommune

JOBPROFIL. Ældre- og Sundhedschef Hillerød Kommune JOBPROFIL Ældre- og Sundhedschef Hillerød Kommune 1. Indledning Hillerød Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en ny Ældre- og Sundhedschef. Jobprofilen er udarbejdet

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

JOBPROFIL. Skolechef, Roskilde Kommune

JOBPROFIL. Skolechef, Roskilde Kommune JOBPROFIL Skolechef, Roskilde Kommune 1. Indledning Roskilde Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en ny skolechef. Jobprofilen er udarbejdet af Genitor ApS,

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling hvilken rolle og organisering kan give den bedste effekt? FINN DISSING Afdelingschef 1 Energibesparende foranstaltninger kommunale bygninger i 30 år 2 Udnævnelse

Læs mere

Fredericia Erhvervsforenings høringssvar til Budgetforslag 2015-18

Fredericia Erhvervsforenings høringssvar til Budgetforslag 2015-18 Fredericia Byråd Gothersgade 7000 Fredericia att.: Borgmester Jacob Bjerregaard 15. sep. 2014 Fredericia Erhvervsforenings høringssvar til Budgetforslag 2015-18 Fredericia Erhvervsforening skal hermed

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Råd til udvikling. Økonomisk strategi 2015-2018

Råd til udvikling. Økonomisk strategi 2015-2018 Råd til udvikling Økonomisk strategi 2015-2018 1 1. Indledning Den økonomiske strategi, Råd til udvikling, har til formål at skabe et økonomisk grundlag for en positiv udvikling i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde

Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde initierede temaer Eget mål Klima og miljø Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde Direktionen sikrer, at de politisk vedtagne handleplaner iværksættes.

Læs mere