Plan09 projekt om Detailhandel og bymidtestrategier. 1. Baggrund. 2. april Plan09 projektplan Vordingborg Kommune
|
|
- Mathias Hald
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Plan09 projekt om Detailhandel og bymidtestrategier 2. april 2008 Plan09 projektplan Vordingborg Kommune 1. Baggrund Vordingborg og Faaborg-Midtfyn Kommuner er udvalgt af styregruppen i Plan09 til at deltage i et fælles projekt om nye, enkle analysemetoder samt nye strategier for de mindre byers detailhandel, herunder nye oplevelsesrum og indpasning af butikker i historiske bymidter. Begge kommuner rummer mindre byer, som udfordres i konkurrencen med de store handelsbyer. Vordingborg Kommune skal som en del af kommuneplanarbejdet planlægge for udviklingsmuligheder og fastlægge rammer for detailhandelen. De nyskabende dele af eksempelprojektet, som støttes af Plan09, er således integreret med kommunernes almindelige arbejde med detailhandelsanalyser og planlægning. Kommunalbestyrelsen har den 27. marts 2008 vedtaget den overordnede strategi for kommunens planlægning og udvikling - planstrategien, med titlen Plan21. Strategien indeholder visioner og politiske målsætninger for en lang række temaer af betydning for kommunens udvikling, bl.a. bosætning, turisme, byer og landsbyer, miljø, sundhed mv. Det er kommunalbestyrelsens vision, at Vordingborg by er lokomotivet i den fremtidige udvikling på uddannelses- erhvervs- og infrastrukturområdet. Byen skal være et regionalt kraftcenter og styrke sin position i det overordnede centerhierarki i Sjællandsregionen. Vordingborg by skal på én gang være omdrejningspunktet for udviklingen af et moderne, levende handels-, uddannelses- og kulturcentrum i kommunen, der trækker på byens historiske og landskabelige værdier først og fremmest i form af gåsetårnet og de øvrige rester af Vordingborg slot med tilhørende voldanlæg og eng-området, som i dag giver byen den særlige karakter. Vordingborg By skal dog ikke styrkes på bekostning af de fine handels- og købstadsmiljøer i Præstø og Stege. Udviklingen i centrene Præstø og Stege, skal ifølge Plan21, fastholdes og styrkes med vægt på lokale potentialer, herunder bosætning og turisme. I lokalcentrene, landsbyerne og de tyndt befolkede områder skal eksisterende kvaliteter understøttes for at sikre et levende liv på landet. Nye tiltag i landdistrikterne sker ud fra de særlige udviklingspotentialer, som lokalcenterbyerne og landsbyerne rummer. De overordnede rammer for byernes indbyrdes roller er altså givet. Men hvad betyder det for fordelingen og udbuddet af funktioner i byerne - særligt for Vordingborg, Stege og Præstø? Og hvilken strategi for bymidten i de tre byer skal vi forfølge for at opfylde visionerne for byerne. 1
2 Vordingborg Kommune, der er lagt sammen af tidligere Vordingborg, Præstø, Langebæk og Møn kommuner, har tre større købstæder; Vordingborg, Stege og Præstø, som også har udgjort tre af de tidligere kommuners kommunecentre. Vordingborg by har desuden haft status af region- og egnscenter i regionplanen. Møn har i samme regionplan været betegnet som en by med egnscenterlignende funktioner pga. af dens afsides beliggenhed som selvstændig ø med deraf følgende meget lokalorienterede handelsopland samt pga. af dens betydning som turistby. Alle tre byer er gamle købstadsbyer med væsentlige og historiske, bygningsmæssige og landskabelige værdier og værdifulde og - især for Stege og Præstøs vedkommende - velbevarede købstadsmiljøer, havne, kystlandskab og større grønne områder med enge, voldanlæg centralt i bymidten, som rummer store oplevelsesværdier og udviklingspotentialer. Imidlertid udgør de ovenstående værdier sammen med konkurrencen fra de større handelsbyer samtidig en stor udfordring - ikke mindst i detailhandelsplanlægningen. Vordingborg handelsopland omfatter i dagligdags-sammenhænge de tidligere Vordingborg, Langebæk og Møn Kommuner, mens borgere i Præstø-området primært er orienteret mod Næstveds by. Vordingborg kommune er dog generelt handelsmæssigt under stærkt pres fra Næstved by pga. af dennes væsentligt større antal butikker og vareudbud ikke mindst pga. storcentret i byens nordøstlige udkant, som trækker kommunens borgere i forbindelse med særlige udvalgsvarer og højtider. Der er ingen tvivl om, at butiks- og vareudbuddet har en væsentlig betydning for borgerens valg af handelssted, men ikke nødvendigvis den eneste - eller afgørende. Ofte foretages den almindelige dagligdagshandel i forbindelse med andre gøremål i byen fx lægebesøg, kulturtilbud eller at borgeren arbejder i eller tæt på byen og handler i forbindelse hermed. Der er derfor brug for en analyse af byernes aktuelle funktioner og rolle som kultur- og handelsbyer for oplandet, herunder en analyse af sammenhængen mellem handelen og øvrige bylivsfunktioner og denne sammenhængs betydning for de enkelte byers kvalitet og potentiale. På den baggrund kan vi lægge en strategi for bymidterne og en centerstruktur, der bygger på en helhedsvurdering af de enkelte byers samlede kvalitet og attraktion som handels- og kulturcentrum, herunder sammenhængen mellem bylivsfunktioner og handelen. 2. Formål og effektmål Formålet med projektet er overordnet at skabe et grundlag for en helhedsorienteret og bæredygtig bymidtestrategi, der bygger på en de enkelte byers samlede kvalitet og attraktion som handels- og kulturcentrum med henblik at fastlægge udviklingsmuligheder og rammer i kommuneplanen, herunder for erhvervsudvikling, kultur, boligområder og ikke mindst for detailhandelsplanlægningen. Endvidere skal projektet forbedre det politiske beslutningsgrundlag. Projektet skal derudover udvikle metoder til at følge detailhandelsudviklingen med henblik på at opnå et til stadighed kvalificeret politisk beslutningsgrundlag samt at få en bedre kontakt til og inddragelse af de handlende i relation til kommuneplanlægningen og senere politiske og administrative afgørelser. Projektet fokuserer derfor især på at udvikle metoder til detailhandelsanalyser, og opnå ny viden om sammenhængen mellem detailhandel, funktionelle sammenhænge andre bylivsfunktioner og borgeres indkøbsadfærd og anden brug af byen. For at opfylde dette gennemfører Vordingborg Kommune en række analyser og planprocesser, som led i den almindelige kommuneplanlægning: 2
3 Analyse af detailhandelen og udviklingstendenser, herunder analyse af butiks- og vareudbud, omsætning, indkøbsmønster og handelsopland. Hvilke udviklingsmuligheder har detailhandelen i de forskellige dele af kommunen (herunder Vordingborg, Stege og Præstø) og i de øvrige dele af kommunen? Er der basis for nye butikstyper eller centerdannelser og i så fald hvor? Er der muligheder for at forbedre lokalforsyningen med dagligvarerbutikker? Grundlag for en centerstruktur, der mere detaljeret beskriver byernes indbyrdes roller og fordeler funktioner i henhold til ovenstående vision. Vurdering af hvorvidt den nye metode til bycenterafgrænsning giver nye muligheder eller begrænsninger i forhold til nuværende centerafgrænsninger og eventuelle vurderede behov for styrkelse af handelen og øvrige centerfunktioner i bymidterne. Hvad betyder den reviderede planlov for detailhandelen i Vordingborg? Mål og rammer for detailhandelsplanlægningen og grundlag for helhedsorienteret byplanlægning i kommuneplanen. Bedre kontakt med og løbende, opdateret viden om detailhandelsudviklingen som grundlag for politiske og administrative beslutninger. For at kvalificere og udvikle detailhandelsplanlægningen suppleres analyserne og planarbejdet med følgende aktiviteter støttet af Plan09: En udvidelse af detailhandelsanalysen, hvor der udover butikker også registreres andre bylivsfunktioner som fx restauranter, cafeer og kulturtilbud. Analyse af sammenhængen mellem indkøb og andre bylivsfunktioner og oplevelser og dennes betydning for byens attraktion som grundlag for en bymidtestrategi Bedre kontakt med og løbende, opdateret viden om detailhandelsudviklingen som grundlag for politiske og administrative beslutninger (etablering af et detailhandelsbarometer). Udarbejdelsen af analysearbejdet indgår i det igangværende arbejde med kommuneplanen vedr. detailhandelsplanlægningen, primært i forbindelse med bycenterafgrænsning og rammebestemmelser, hvor bl.a. analyserne af sammenhængen mellem detailhandel, anden service og andre oplevelser vil få betydning for rammebestemmelserne. Derudover skal projektet indgå i et aktivt og fortsat udviklende samarbejde mellem kommunen, befolkningen og de handlende. 3. Projektfaser Det samlede projekt består af 5 faser, hvoraf fase 1 indeholder en udvidet detailhandelsanalyse, fase 2 interviewrunde, fase 3 et handelsbarometer, fase 4 detailhandelsplanlægning og endelig afsluttende med evaluering af projektet (5. fase). Dele af projektet tænkes gennemført af kommunen, mens andre gennemføres af eller i samarbejde med konsulent. Fasernes rækkefølge er vigtig, da data fra forudgående moduler indgår i løsningen af de efterfølgende opgaver. Fase 1 Udvidet detailhandelsanalyse Konsulenter gennemfører en udvidet detailhandelsanalyse, hvor andre bylivsfunktioner også registreres som grundlag for en helhedsvurdering af byens samlede kvalitet. Konsulenter fra ICP foretager en rekognoscering af butikkerne i Vordingborg kommune fordelt på hovedbranchegrupper (dagligvarer, beklædning, boligudstyr samt øvrige udvalgsvarer), herunder hvilke brancher, der er repræsenteret og hvorledes kædeprofilen er blandt butikkerne (frivillige / kapitalkæder og uafhængige). Alle butikker bliver geokodet, således at alle resultater vil kunne vises geografisk på kort (GIS). 3
4 ICP foretager en vurdering af butikkernes attraktion på en skala fra 1-5. I vurderingen tages der bl.a. hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment samt butikkens fremtoning og disponering af arealerne og handicapvenlighed. Til brug for en yderligere beskrivelse af udviklingen af butiksudbuddet i Vordingborg Kommune indsamles oplysninger omkring bruttoareal i de enkelte butikker og omsætning fordelt på hovedbranchegrupperne dagligvarer, beklædning, boligudstyr samt øvrige udvalgsvarer vil for året Opgørelsen sker på grundlag af en henvendelse direkte til de enkelte butikker. Resultaterne fra denne analyse vil fremstå i samlede tal for hovedbranchegrupperne, således at de enkelte butikkers anonymitet tilsikres. Metoden er overvejet og valgt, fordi der stadig ikke findes tilstrækkeligt valide, offentligt tilgængelige oplysninger på området. ICP belyser størrelsen og udviklingen af forbruget inden for hovedvaregrupperne på baggrund af kommunens befolknings indkomst og forbrug. Ved forbrugsberegningerne anvendes ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse. ICP beregner et estimeret udtryk for kommunens handelsbalance på baggrund af ovenstående analyse af butikkernes omsætning og borgernes forbrug. Udviklingen i handelsbalancen kan således belyse, om kommunen vinder eller taber terræn i forhold til konkurrencen i regionen. På baggrund af ICP s løbende indsamling af oplysninger om detailhandelsforhold i Danmark og i resten af verden samt den generelle erfaring karakteriseres den igangværende udvikling i detailhandelen ved angivelse af en række udviklingstræk for forskellige brancheområder. For at kvalificere og nytænke den traditionelle detailhandelsanalyser foretager ICP en rekognoscering af erhverv og oplevelsestilbud i Vordingborg kommune, inden for grupperne overnatningstilbud, restauranter, cafeer og barer, underholdning, kulturtilbud (udbud og efterspørgsmål), offentlig og privat service, kontor- og videnserhverv og ledige lokaler (bruttoareal). Der udarbejdes en oversigt over permanente og eventsprægede kultur- og handelstilbud, der bidrager til tiltrækning af kunder af kunder. Der foretages en vurdering af attraktionen af permanente og eventsbaserede tilbudd på en skala fra 1-5 ud fra kvaliteten, tiltrækningseffekten, koordineringen og synergieffekten med øvrige tilbud. Kriterier og metode for kvalitetsvurdering udarbejdes i samarbejde med ICP. Fase 2 Interviews om indkøbsvaner For at beskrive kundernes brug af og holdning til hhv. Vordingborg, Stege og Præstø bymidter foretages en stopinterviewanalyse af kunderne i de tre udbudspunkter (200 interviews i hver af de tre bymidter). Interviews gennemføres af ICP. Det undersøges også om man har kombineret besøget i bymidten med eksempelvis kulturelle tilbud, ligesom det forsøges belyst om kultur i sig selv er styrende for besøg i bymidten. Desuden spørges nærmere ind til kundernes kendskab og brug af det lokale udbudspunkt samt Næstved. Hvad kan man nævne af godt og dårligt? Hvordan opleves trafikkens afvikling og parkeringsforholdene? Hvor finder kunderne deres information om tilbud mv. i Vordingborg? Analysen vil klarlægge de grundlæggende forhold om kunderne som f.eks. geografi (postdistrikt), demografi (alder), indkøbsadfærd (hvor man køber ind) og besøgsfrekvens (hvor ofte man kommer til bymidten og forskellige konkurrerende udbudspunkter). Desuden vil analysen afdække hvilke faktorer, der er styrende i forbrugernes valg af indkøbssted, om det er detailhandelen eller det er andre ærinder eller erhvervs-arbejde, hvor mange butikker og andre funktioner de har besøgt, hvor længe man har opholdt sig i bymidten m.v. Endelig belyses oplandseffekten for hvert af de tre udbudspunkter. Henvender de sig til de samme kunder i oplandsområdet? 4
5 På baggrund af resultaterne i stopinterviewanalysen i Vordingborg, Stege og Præstø udvælges dele af oplandet, hvor Vordingborg eksempelvis har relativt ringe tiltrækningskraft eller hvor andre problemstillinger viser, at man er nødt til at kende mere til kundernes indkøbsvaner og holdninger. I disse områder gennemføres en telefoninterviewanalyse. Der udvælges ved simpel tilfældig udtrækning et antal private husstande, som interviewes per telefon. Samlet forventes gennemført i alt ca. 500 interviews. Disse husstandes indkøbsadfærd kortlægges. Det undersøges, hvor forskellige udvalgsvarer indkøbes. Endvidere udspørges husstandene bl.a. om deres holdninger til detailhandelen i Vordingborg og de konkurrerende indkøbssteder. Telefoninterviewanalysen vil både give et billede af holdningen til detailhandelen i Vordingborg hos de forbrugere, der benytter de tre udbudspunkter og de, der har fravalgt disse og handler andre steder. Bl.a. vil man kunne undersøge grunden til, at Vordingborg bliver valgt eller fravalgt som indkøbssted og at eksempelvis Næstved bliver tilvalgt. Herudover vil telefoninterviewanalysen give et bedre kendskab til indkøbsmønstret i Vordingborg kommune i øvrigt. Udvidet shopping-index Med henblik på direkte at kunne sammenligne Vordingborg, Præstø og Steges styrkeposition i forhold til andre udbudspunkter, eksempelvis Nykøbing Falster, Næstved Storcenter og Næstved Bymidte udarbejdes der på baggrund af rekognosceringen af bymidten og en rekognoscering af ovennævnte koncentrationer samt interviews et udvidet ICP Shopping Index for alle byer. Der arbejdes med en videre-udvikling af ICP Shopping Index således, at indexet giver et samlet billede på de tre byers attraktion, ud fra alle byens funktioner som analyseret i de tidligere faser, fx indgår forhold som kædepenetration, antal butikker, gennemsnitlig attraktion, tilgængelighed, antal p-pladser, udsmykning og gademiljø samt eksistensen af og viden om indkøbsvanernes kobling med andre bylivsfunktioner såsom privat service, kulturtilbud, events (på baggrund af interviews) mv. Som resultat fås et kvalificeret helhedsbillede af bymidtens status i forhold til de konkurrerende udbudspunkter på 5 områder; detailhandel, kundeorienteret service, øvrige bylivsfunktioner, parkering og miljø og sammenhængen mellem alle disse faktorer. Derved kan de tre byers attraktion sammenlignes direkte, og det giver samtidig et fingerpeg om bymidtens stærke og svage sider i forhold til konkurrenterne. Statistisk bymidteafgrænsning. ICP gennemfører bymidteafgrænsning for Vordingborg, Stege og Præstø ved hjælp af den statistiske metode med henblik på at vurdere, i hvilket omfang modellen giver muligheder eller begrænsninger i forhold til den eksisterende centerafgrænsning. Fase 3 Handelsbarometer Med henblik på løbende at kunne følge omsætningen i kommunen udvælges butikker fordelt på de tre byer, der indvilger i at afgive omsætningsoplysninger årligt, således at udviklingen i omsætningen i bymidtens butikker eksempelvis kan sammenlignes med udviklingen på landsplan. Butikkerne udvælges, så der sikres en rimelig repræsentation i forhold til branche, beliggenhed, kædetilknytning og størrelse. På baggrund af tilgangen til den samlede datamængde relativt præcist kunne give et niveau for den årlige omsætningsudvikling samt den samlede omsætning fordelt på branchegrupperne; dagligvarer og udvalgsvarer. 5
6 Handelsbarometeret kan være en måde at sikre, at detailhandelen på en anden måde end tidligere inddrages løbende, og at der dermed sikres en bedre kontakt med kommunen. Fase 4 Detailhandelsplan På baggrund af den viden og de erfaringer vi har fået fra egne og Faaborg-Midtfyn Kommunes analyser og på netværksmøde og ny viden om udenlandske erfaringer kan vi lægge en strategi for bymidterne og en centerstruktur, der bygger på en helhedsvurdering af de enkelte byers samlede kvalitet og attraktion som handels- og kulturcentrum, herunder sammenhængen mellem bylivsfunktioner og handelen. Der udarbejdes mål, rammer og bymidteafgrænsning for detailhandel i hele kommunen til brug for forslag til detailhandelsplan (del af kommuneplanen). I løbet af denne del af arbejdet inviterer Vordingborg Kommune interessenter til et debatmøde omkring detailhandelsrammerne, bymidteafgrænsning mv. Forslag til kommuneplan forventes politisk godkendt omkring årsskiftet 2008/09. Evaluering af resultaterne Resultaterne af analyserne evalueres efter afslutning af hver fase. Fase 1-2 vurderes i forhold til deres anvendelighed som grundlag for detailhandelsplanlægningen, og bymidtestrategien og som grundlag for fremtidige politiske og administrative afgørelse. Derudover evalueres i forhold til analyseværktøjernes anvendelighed ved egen-indsats ved fremtidig detailhandelsplanlægning og bymidtestrategier og i forhold analyseresultaternes anvendelighed og generaliserbarhed i forhold til andre kommuner. Fase 3 evalueres i forhold til handelsstandens villighed til at indgå i en omsætningsdatabase og i forhold til databasens vedligeholdelseskvalitet samt i forhold til hvorvidt der opnås et øget samarbejde og kontaktnet mellem kommunen og handelstanden. Fase 4 evalueres i forhold til interessenters (handelsstandsforeninger, berørte private virksomheder og lokalråd) tilbagemelding på udkast og forslag til detailhandelsplan. Sidst evalueres hele projektet i forhold til om projektets redskaber og resultater samlet set viser sig anvendelige samt om resultater på tilfredsstillende vis formidles videre til andre kommuner og interessenter og endelig om de finder anvendelse i andre kommuner. 4. Samarbejdet med rådgivere/konsulenter: ICP Projektet gennemføres i samarbejde mellem Vordingborg Kommune og konsulentfirmaet ICP, der har et mangeårigt kendskab til detailhandelsanalyser og -planlægning og er en stor kapacitet på området. ICP står for at gennemføre de fleste af analyserne, som er gennemgået i ovenstående moduler. Resultaterne af den grundlæggende analyse gengives i en skriftlig rapport og i en powerpoint-præsentation. Herudover leveres oplysninger om butikkerne i en GIS database. Vordingborg Kommune har projektlederansvaret og står for afholdelse af arbejdsmøder, netværksmøder og debatmøder mv. Projektgruppen står endvidere for enkelte analyser. Projektgruppen står endvidere for bearbejdning og anvendelse af resultaterne i kommuneplanen, herunder i detailhandelsplanen. 6
7 5. Formidling lokalt, erfaringsudveksling og videndeling med andre kommuner Formidling internt i kommunen om projektforløb og del-resultater foregår ved orientering af styregruppen ved opstart af hver fase. Orienteringen omhandler orientering om den afsluttede fase og væsentlige konklusioner samt orientering om den kommende faser samt eventuelle beslutninger i forbindelse hermed. Formidling eksternt til interessenter i kommunen sker ved nyhedsbreve til handelsstandsforeningerne i de tre byer og kommunens 17 lokalråd ved opstart af hver fase. Orienteringen omhandler den afsluttede fase og væsentlige konklusioner samt orientering om den kommende faser. Der afholdes 1 debatmøder med nævnte parter i forbindelse med fase 4. For formidling af projektets metode og resultater til plan09 og andre kommuner sker i samarbejde med Faaborg- Midtfyn på netværksmøde i plan09-regi i oktober Derudover formidles resultater af debatmøder med interessenter samt løbende evalueringer i forbindelse med afslutning af hver fase på kommunens hjemmeside og ved casebeskrivelse, artikler mv. på Plan09-sekretariaters hjemmeside. Det sker efter følgende faseinddeling: Fase 1 og 2: Afrapportering efter 2. kvartal 2008 (dvs. august 2008). Fase 3: Afrapportering efter 3. kvartal 2008 (oktober 2008). Fase 4 og 5: Afrapportering efter 4. kvartal 2008 (januar 2009). Vordingborg Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune planlægger i samarbejde med Plan09 og Byplanlaboratoriet en studietur til europæiske byer, der er sammenlignelige med Faaborg og Vordingborg, og som kan give spændende inspiration til planudarbejdelsen i Faaborg og Vordingborg. Ideen er at planlægge en åben studietur, hvor andre interesserede kan komme med. Der afsættes ressourcer til valg af byer og udarbejdelse af program, materiale mv., men det er forudsat at f.eks. Dansk Byplanlaboratorium vil udbyde studieturen og tage sig af det praktiske vedrørende annoncering, tilmelding, rejse mv. Endelig forventer Vordingborg Kommune at udbrede projektets resultater i regi af Dansk Byplanlaboratorium, Netværk for Yngre Planlæggere, KTC. I disse og lignende fora bidrager projektgruppen med oplæg, interviews, artikler og lignende. 8. Organisation På den kommunale side er projektet organiseret ved en tværgående projektgruppe (2 repræsentanter fra udviklingsafdelingen, 2 fra plan (gis og plan) og 1 fra kultur og fritid) og en administrativ styregruppe (direktionen). Projektet er politisk forankret i Økonomiudvalget. Projektledelsesansvaret er placeret i udviklingsafdelingen ved Anja Valhøj. 9. Tidsplan Arbejdet igangsættes i april 2008 og forventes afsluttet december 2008 med færdiggørelse af kommuneplan - og dermed også detailhandelsplan. Projektgruppen mødes ca. 8 gange i alt i hele forløbet, fordelt på 3 gange i 2. kvartal, 3 gange i 3. kvartal og 2 gange i 4. kvartal (i forbindelse med evalueringen). 7
Landsplanafdelingen, Miljøministeriet
Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Synergieffekter mellem bymidter og eksterne centre December 2005 1. Interviewanalyser For at belyse i hvor stort et omfang, der er synergieffekter imellem større
Læs mereDagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav
Detailhandel Dagens indhold Status De politiske intentioner Den nye formålsbestemmelse Planlovsændringerne: Størrelse og placering Afgrænsning af bymidter og bydelscentre Showrooms og pladskrævende varer
Læs mereFaglig evaluering af eksempelprojektet: Detailhandel- og bymidtestrategier i Faaborg
Ringe d. 06.11.2009 Faglig evaluering af eksempelprojektet: Detailhandel- og bymidtestrategier i Faaborg Projektet er udarbejdet i samarbejde mellem Faaborg-Midtfyn Kommune, Cowi og Task Force Faaborg.
Læs mereVVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17
VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP
Læs mereDebatmøde i Erhvervsforum. Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen
Debatmøde i Erhvervsforum Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen Indhold Modernisering af planloven Ændring af detailhandelsreglerne: Baggrund Den nye formålsbestemmelse Størrelse og placering
Læs mereAmtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning
Amtstue Allé Detailhandelsmæssig betydning Oktober 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Betydningen af en åbning af Amtstue Allé 3 2. Detailhandelen i Ringsted bymidte 7 Betydningen af en åbning af Amtstue Allé
Læs mereSolrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik
Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød
Læs mereIndholdsfortegnelse. Danmarks Bedste Handelsby Kundeinterviews 5. Resultater Top 5 (ifølge kunderne) 20. Juryens bedømmelser 26.
Danmarks Bedste Handelsby 2018 Indholdsfortegnelse Danmarks Bedste Handelsby 2018 2 Kundeinterviews 5 Resultater Top 5 (ifølge kunderne) 20 Juryens bedømmelser 26 Kåringer 33 1 Danmarks Bedste Handelsby
Læs mere1. Kommunens udfordringer, muligheder og mål med strategiplanen
Forhave på forkant Ansøgning fra Vordingborg Kommune til kampagnen Yderområder på forkant UDKAST d. 7. januar Vordingborg Kommune har siden kommunesammenlægningen haft fokus på, at der ikke opstår for
Læs mereHørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten. Februar 2019
Hørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten Februar 2019 Hørsholm bymidte Vurdering af konsekvenserne ved etablering af et urbant knudepunkt med butikker i krydset Usserød Kongevej
Læs mereAnalyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune
Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende
Læs mereHvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG
Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG 2 Kommuneplanens rammer for detailhandel skal revideres Kommuneplanen er byrådets redskab til at tænke udviklingen
Læs mereVedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby
Rødovre, den 10. marts 2017 Vedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt
Læs mereKonsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø
Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken
Læs mereLandsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016
Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det
Læs mereKommuneplantillæg nr. 4
Kommuneplantillæg nr. 4 Bydelscenter Tåstrup Møllevej Status: Kladde Høringsperiode start: 13. september 2018 Høringsperiode slut: 7. november 2018 Vedtagelsesdato: Ikrafttrædelsesdato: Bydelscenter Tåstrup
Læs mereDanmarks bedste handelsby
Danmarks bedste handelsby 2006 Indholdsfortegnelse Danmarks bedste handelsby 2006 1 Kundeinterviews 2 Resultater - Top 5 17 Danmarks bedste handelsby 2006 I et samarbejde mellem og MMM-Klubben gennemføres
Læs mereGladsaxe Kommune 4. september 2014
Jens Chr. Petersen Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Udviklingstendenser Udviklingen i antal butikker i DK 1969 til 2010 Mængdemæssig udvikling i udvalgsvareomsætningen i DK E-handel mangler i denne statistik
Læs mereNotat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit
PLAN OG ÅBEN LAND Notat Dato: 31. januar 2017 Sagsb.: Rasmus Rasmussen Sagsnr.: Dir.tlf.: 72364361 E-mail: raras@holb.dk Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit Notatet beskriver,
Læs mereSchaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted
Schaumann Development A/S Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger 3 2. Konkurrencesituationen 8 3. Befolknings- og forbrugsforhold 14 Vurderinger 3 Vurderinger
Læs mereDETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted
DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.
Læs mereTilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009
Tilgange til kommuneplanarbejdet Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilfredse politikere (?) 88% af politikerne synes planlæggerne er gode eller meget gode til at afdække de vigtigste politiske
Læs mereNETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg
NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,
Læs mereLouise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012
Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement
Læs mereBilag. Prioritering af ansøgning om plan for Udvidelse af dagligvarebutik HOLBÆK KOMMUNE
HOLBÆK KOMMUNE Dato: 19. marts 2018 Sagsb.: Lasse Emil Stougaard Sagsnr.: 18/12327 Dir.tlf.: 72364846 E-mail: lasse@holb.dk Bilag Prioritering af ansøgning om plan for Udvidelse af dagligvarebutik Foto
Læs mereMindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.
Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed
Læs mereSkal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?
Rødovre, den 2. september 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Reitan Ejendomsudvikling A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at uddybe Notat af 24. juli 2013
Læs mereKommuneplan 2017. Projektnavn Kommuneplan 2017. Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen. Baggrund
Kommuneplan 2017 Projektnavn Kommuneplan 2017 Projektejer Peer M. Rexen Direktørområde Ole Slot Projektleder Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen Baggrund - Formål Baggrund Vejen Kommune skal jf. Planloven
Læs mereLandsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt
Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt 999- Marts Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt I nærværende afsnit vil detailhandelen i Fyns Amt blive beskrevet. Afsnittet
Læs mereNyborg kommune. Detailhandelsanalyse
Nyborg kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Nyborg kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 29 4. Indkøbsmønsteret
Læs mereBrøndby Kommune. Analyse af detailhandelen
Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune 2013 18 3. Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009
Læs mereDetailhandel. 2 byer 2 strategier
Detailhandel 2 byer 2 strategier Faaborg og Ringe Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg Gl. købstad i den sydlige del af kommunen Beliggende i naturskønne områder med rigt turistliv Rigt kulturliv Ringe Ringe
Læs mereDanmarks Bedste Handelsby
Danmarks Bedste Handelsby 2012 Indholdsfortegnelse Danmarks Bedste Handelsby 2012 2 Kundeinterviews 3 Resultater - Top 5 18 Juryens bedømmelse 24 Resultater - Danmarks Bedste Handelsby 2012 26 Danmarks
Læs mereDanmarks Bedste Handelsby
Danmarks Bedste Handelsby 2014 Indholdsfortegnelse Danmarks Bedste Handelsby 2014 3 Kundeinterviews 4 Resultater - Top 5 (i følge kunderne) 19 Juryens bedømmelse 25 Kundernes vs. juryens bedømmelser 27
Læs mereNye tider nye roller
Nye tider nye roller - Mellembyernes udfordinger Et pilotprojekt med Landdistrikernes Fællesråd og byerne Egtved, Glamsbjerg, Gram, Holsted, Løgumkloster, Ølgod og Ørbæk. PROJEKTBESKRIVELSE FORÅRET 2012
Læs mereLejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø
Lejre Kommune Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø 24. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og arealudlæg 3 2. Detailhandel i Hvalsø bymidte 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mere4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper
4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af
Læs mereOdsherred 24. januar 2017
Jens Chr. Petersen Odsherred 24. januar 2017 Detailhandelsanalyse i Odsherred kommune 2016 Hovedresultater Hovedresultater Antal butikker Dagligvarer Udvalgsvarer i alt I alt 2013 2016 2013 2016 2013 2016
Læs mereTillæg nr. 35. til Kommuneplan Rin.BE.1 og Rin.R.1. forslag. Tillæg nr. 35
til Kommuneplan 2013 Rin.BE.1 og Rin.R.1 forslag Offentlighedsperiode Tillægget er i 4 ugers offentlig høring fra den 11. september til 21. oktober 2018 Indsigelser, ændringsforslag eller bemærkninger
Læs mereByernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland
Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført
Læs mereAREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.
HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger
Læs mereOdense 12. juni 2015
Louise Tarp Odense 12. juni 2015 Eksempler kommuner og ministerier Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rødovre Kommune Brøndby Kommune Aalborg Kommune Aarhus Kommune Odense
Læs mereFuresø Kommune. Analyse af detailhandelen
Furesø Kommune Analyse af detailhandelen Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Furesø kommune 2013 12 3. Udviklingen i detailhandelen i Furesø kommune 22 4.
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Silkeborgs centrale butiksområde Mål Silkeborg Kommune vil: Sikre en positiv udvikling i handelslivet med en varieret og dynamisk butiksstruktur,
Læs mereArbejds- og Tidsplan Helhedsplaner for Præstø og Stege
Arbejds- og Tidsplan Helhedsplaner for Præstø og Stege FORMÅL: Med baggrund i Kommuneplan 2013 s mål om at Vordingborg, Stege og Præstø skal styrke deres position som kommunens tre hjørnestene for handel,
Læs mereDrejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013
Oplæg til Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Det videre arbejde med byrådets visioner for Syddjurs Kommune med udgangspunkt i Planstrategi 2012 Udviklingsafdelingen, maj 2012 Indledning Syddjurs Kommune
Læs mereUdvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet
Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune Mere liv på landet Mere liv på landet Haderslev Kommune ønsker en helhedsorienteret sammenhæng mellem visioner og strategier, kommuneplan, politikker,
Læs mereStrategi for Viborg Midtby
Strategi for Viborg Midtby Erhvervs- og Udviklingsudvalget havde følgende sag til behandling på mødet den 15. november 2006: Økonomiudvalget i har d. 27/9 2006 sendt nedenstående sag vedr. strategi for
Læs mereNOTAT. Etablering af nyt bydelscenter på Nordens areal. Projektet. Bydelscenter. Befolkningsgrundlag
1 Etablering af nyt bydelscenter på Nordens areal Projektet I nærværende notat undersøges mulighederne for at etablere et bydelscenter til detailhandel på maskinfabrikken Nordens areal nord for Mølholmvej
Læs mereINDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG
INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG 29. januar 2018 Har du idéer eller forslag til detailhandelsplanlægningen? Næstved Kommune skal i gang med at udarbejde en detailhandelsplan, som er et tillæg til Kommuneplan
Læs mereKommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune
Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske
Læs mereDetailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller
Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på
Læs mereCenterstruktur og detailhandel
Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.
Læs mereFredericia Kommune - detailhandelstendenser mv. Opstartsmøde 14/5 2014. Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI
Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv Opstartsmøde 14/5 2014 Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI 1 Detailhandelstendenser Nethandel på vej frem Storcentre på vej frem (vinder fortsat markedsandele
Læs mereStevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014
1 Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: 22.000 aktører, 10 styrker, 4 handlinger - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 Baggrund Stevns Kommunes Kommunalbestyrelse afholdt den 17.
Læs mereNotat om kommuneplanens bestemmelser om detailhandel
N O T A T Til Kopi Fra Emne Afdeling Telefon 99741288 E-post torben.jakobsen@rksk.dk Dato 23. juli 2018 Sagsnummer 18-025372 Notat om kommuneplanens bestemmelser om detailhandel Detailhandlen har strategisk
Læs mereHandleplan for detailhandelen i Fredensborg Kommune 2015
Handleplan for detailhandelen i Fredensborg Kommune 2015 Høringsforslag oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Status for detailhandlen i Fredensborg Kommune... 3 Tendenser i detailhandlen
Læs merePolitik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Læs mereRema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereDetailhandelsanalyse Billund Kommune. Oktober 2018
Detailhandelsanalyse Billund Kommune Oktober 2018 Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner Analysen viser, at detailhandelen har stor strategisk betydning for Billund Kommune. Generelt er detailhandelen
Læs mereArkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden
Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator
Læs mereDetailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller
Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg
Læs mereVurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby
Rødovre, den 16. januar 2017 Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca. 1.000 m 2 i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt ICP gennemføre en vurdering af hvilke konsekvenser
Læs mereSkal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013
Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms
Læs merePLAN 21 Detailhandelsanalyse Bilag til Forslag til kommuneplan 2009-2021
PLAN 21 Detailhandelsanalyse Bilag til Forslag til kommuneplan 2009-2021 Indholdsfortegnelse 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger.................. 4 2. Detailhandelen i Vordingborg kommune..................
Læs mereIkast-Brande kommune. Analyse af detailhandelen
Ikast-Brande kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ikast-Brande kommune 14 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereDetailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring
Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Odense Kommune har fremlagt forslag til temaplantillæg om detailhandel i offentlig høring i perioden
Læs merePlan09 og den nye planstrategi! Svend Erik Rolandsen Sekretariatsleder, Plan09. Temamøde i Fredensborg Kommune 18. juni 2007
Plan09 og den nye planstrategi! Svend Erik Rolandsen Sekretariatsleder, Plan09 Temamøde i Fredensborg Kommune 18. juni 2007 Plan09: Fornyelse af plankulturen Vision - at udvikle plankulturen fokus på værdifulde
Læs mereSagsnr. xx.xx.xx-p20-xx-xx Godkendt dato xx-xx-xxxx Dato xx-xx-xxxx Revideret dato Sagsbehandler Xxxx Xxxxxxx
Sagsnr. xx.xx.xx-p20-xx-xx Godkendt dato xx-xx-xxxx Dato xx-xx-xxxx Revideret dato Sagsbehandler Xxxx Xxxxxxx Projektaftale Projekt Udvikling af Næstved Bymidte 2025 Ansvarlig enhed Projektejer Projektleder
Læs mere4. april 2014 Teknik & Miljø /es
4. april 2014 Teknik & Miljø /es NOTAT ICP s notat om bymidteafgrænsning i Aakirkeby vurderes ikke at kunne danne grundlag for kommunens detailhandelsplanlægning Bornholms Regionskommune har den 26. marts
Læs merePer Nyborg Vordingborg, den 23. oktober 2008
Per Nyborg Vordingborg, den 23. oktober 2008 ICP A/S Eksempler på p investorerer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement
Læs mereUdvidelse af Skagen bymidte
Debatoplæg Udvidelse af Skagen bymidte Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og synspunkter 09.09.2016-23.09.2016 Baggrund Ét af Frederikshavn Kommunes fire vækstspor er Oplevelser & Turisme. Hvert
Læs mereSkal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?
Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms
Læs mereINDSIGELSER MOD FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 29 OG FORSLAG TIL LOKAL- PLAN DAGLIGVAREBUTIK I MØRKØV
Holbæk Kommune Vækst og bæredygtighed Plan og Åben Land Kanalstræde 2 4300 Holbæk Alene sendt pr. mail til: plan@holb.dk Sagsnr.: 58480 vbw@lundgrens.dk Tlf.: 3525 2922 2. maj 2017 INDSIGELSER MOD FORSLAG
Læs mereRY ØST AMBITIØS MARKEDSRETTET UDVIKLINGSPLAN. Udviklingsplan - Ry Øst for Ry-Hallerne Ellemosen, Industrivej 7 og Parallelvej
RY ØST AMBITIØS MARKEDSRETTET UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplan - Ry Øst for Ry-Hallerne Ellemosen, Industrivej 7 og Parallelvej INITIATIVGRUPPEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING AF RY Ry Øst Forslag til ændret proces
Læs mereNærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd
Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune Dialogudvalg og Lokalråd Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 26. november 2009 Indhold UFormål med nærdemokratimodellenu 3 UDet politiske niveauu 3 UDet lokale
Læs mereJens Christian Petersen
Jens Christian Petersen Næstved den 29. august 2013 Agenda 1. Fakta om detailhandelen Næstved kommune 2. Detailhandelsudviklingen i DK 3. Næstved bymidte Næstved kommune Status for detailhandelen Antal
Læs mereBallerup kommune. Analyse af detailhandelen
Ballerup kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance
Læs mereRedegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009
Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 - på et sundt og bæredygtigt grundlag 1 H - Detailhandel Kort H.1 - Ebeltoft Ifølge planlovens 11e stk. 4 skal der redegøres for den del af kommuneplanen, der
Læs mereRedegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm
Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af 10 19.11.2018 Sag nr.: 118.7059 Indhold 1. Baggrund og formål... 1 2. Læsevejledning... 2 3. Sammenfatning... 3 4. Gældende planforhold... 5 5. Redegørelse
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs mereVelkommen til borgermøde om Planstrategi 2015
Velkommen til borgermøde om 27. oktober 2015 Formål Først og fremmest sige tak for jeres bidrag Fortælle om Byrådets Fremhæve det væsentlige i strategien Mulighed for høringssvar Opfølgning på Planstrategi
Læs mereTønder kommune. Analyse af detailhandelen
Tønder kommune Analyse af detailhandelen Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Tønder kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance
Læs mereRoskildevej 340, Rødovre. Vurderinger af og konsekvenser ved etablering af dagligvarebutik
Roskildevej 340, Rødovre Vurderinger af og konsekvenser ved etablering af dagligvarebutik 23. januar 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 9 3. Befolknings-
Læs mereBæredygtig erhvervsudvikling
Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles
Læs mereProces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst
0 Fællesforvaltning Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 29. januar 2017 Sagsid Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst Notatet er et oplæg til drøftelse af processen mod en ny Vision 2025 for velfærd
Læs mereNotat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning
Notat 28. februar 2018 Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning Planloven fastlægger de overordnede rammer for kommunens detailhandelsplanlægning. Loven rummer tre ligeværdige
Læs mereKOMMISSORIUM rev :
KOMMISSORIUM rev. 03.12.2012: 1. Titel Esbjerg Byplan 2. Politisk beslutning om Esbjerg Byplans igangsætning. Baggrund Arbejdet med Esbjerg Byplan er igangsat af Byrådet i forbindelsen med vedtagelse af
Læs mereStrategi for Lokal Udvikling Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted
Strategi for Lokal Udvikling 2018-2020 Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted 99171717 - lese@thisted.dk - www.thisted.dk - CVR 2918 9560 Indhold Forord... 3 Sammenhængskraft...4 Strategi for Thisted
Læs mereCHEFGRUPPENS MÅLAFTALE
TVÆRPOLITISK MÅL Tværpolitisk mål At Nykøbing er en stærk hovedby Indikator Antal besøgende i midtbyen Antal studerende Borgertilfredshed med: o Uddannelsesmuligheder o Byliv o Butikker og shopping Slutmål
Læs mereERHVERVSPOLITIKS RAMME
ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt
Læs mereNy drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag
Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter
Læs mereRudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse
Rudersdal Kommune Detailhandelsanalyse August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Rudersdal kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance
Læs mereIDÉhøring Kommuneplan
IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal
Læs mereBrandingproces kombineret med Vision 2021:
Vedrørende: branding proces version 3 Sagsnavn: Branding.Randers.2014 Sagsnummer: 00.13.02-G01-3-14 Skrevet af: Karen Balling Radmer E-mail: karen.balling.radmer@randers.dk Forvaltning: Kommunikation Dato:
Læs mereKommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen
Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og
Læs mereLandsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2
Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over
Læs mereHaderslev kommune. Analyse af detailhandelen
Haderslev kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Haderslev Kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 26
Læs mereKommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden
Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,
Læs mereProjektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Læs mere