Afdækning af kommunernes aktiviteter i forhold til energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afdækning af kommunernes aktiviteter i forhold til energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder"

Transkript

1 Afdækning af kommunernes aktiviteter i forhold til energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder Ingen aktivitet 37% Mellem aktivitetsniveau 27% Lavt aktivitetsniveau 18% Højt aktivitetsniveau 18%

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning/baggrund Sammenfatning... 3 Motivation for at iværksætte aktiviteter... 3 Fokus i aktiviteterne... 4 Type aktiviteter... 4 Målbarhed af aktiviteter... 5 Organisering af aktiviteter Beskrivelse af undersøgelsesmetode Kvantitative resultater Kvalitative resultater Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Ideer til det videre arbejde Bilag

3 1. Indledning/baggrund I forbindelse med opstart af Energisparesekretariatet for energibesparelser i erhvervslivet er Energistyrelsen i gang med at afdække snitflader og interessenter i forhold til energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder. Energistyrelsen har i denne forbindelse bedt Det Økologiske Råd om at afdække hvilke og hvor mange aktiviteter kommunerne har i forhold til energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder. Rapporten beskriver undersøgelsesmetoden, undersøgelsens resultater og giver til slut nogle ideer til, hvilke aktiviteter eller tiltag, som det nye Energisparesekretariat kunne iværksætte til at understøtte realiseringen af energibesparelser i erhvervsvirksomheder. 2. Sammenfatning Af landets 98 kommuner har 62 kommuner energispareaktiviteter, der retter sig mod erhvervslivet, men der er store forskelle på, hvilke og hvor mange aktiviteter, der gennemføres. Det er positivt, at så mange kommuner har fokus på energieffektivisering i erhvervsvirksomhederne og over halvdelen af de kommuner, der har aktiviteter, forventer stigende aktivitetsniveau fremover. Vi har på baggrund af de gennemførte telefoninterviews kategoriseret kommunerne i høj aktivitet, mellem aktivitet eller lav/ingen aktivitet. Denne kategorisering skal ses som en hjælp til Energistyrelsen i forbindelse med det videre arbejde i Energisparesekretariatet og ikke som en gabestok. Af de 98 kommuner har 18 kommuner et højt aktivitetsniveau, 26 har et mellem aktivitetsniveau og 54 har ingen/lavt aktivitetsniveau. Aktivitetsniveauet er højest i hovedstadsområdet og de store kommuner. I det følgende skitseres de væsentligste hovedtræk af undersøgelsens resultater. Rapportens konklusioner må dog tages med det forbehold, at der er tale om en mundtlig interviewundersøgelse, hvor der fx kan være forhold, som ikke er blevet talt om i interviewene, eller der kan være formuleringer, der er blevet misforstået. Motivation for at iværksætte aktiviteter Klima- /energimålsætninger er den drivende motivation for størstedelen af de kommuner, som har aktivitet på området. Målsætningerne giver politisk mandat til arbejdet. Ofte har kommunerne mere fokus på energieffektivisering af egen drift og bygninger eller i private boliger, da de oplever, at det ikke er noget erhvervsvirksomhederne efterspørger. Der kan dog spores en tendens til, at fokus gradvis flyttes fra energibesparelser i egne bygninger, til husejerne i kommunen og derefter - 3 -

4 erhvervsvirksomhederne. Flere kommuner har erkendt, at det er nødvendigt at fokusere mere på erhvervsvirksomheder, hvis de kommunale klimamål skal nås. Erhvervsvirksomhederne står typisk for mellem 30 og 60% af CO2-udledningen i den enkelte kommune. I Syddanmark og Midtjylland bliver vækstdagsordenen også ofte fremhævet som en vigtig motivationsfaktor for at igangsætte og drive aktiviteter. Fokus i aktiviteterne Det varierer en del, hvor bredt kommunerne fokuserer i deres indsats. Nogle kommuner beskriver, at deres aktiviteter i princippet er rettet mod samtlige virksomheder i kommunen. Andre kommuner vurderer, at de får mere ud af en snæver målrettet indsats mod en lille gruppe virksomheder, frem for at skyde med spredehagl. De kommuner som skeler til størrelsen af virksomheder, har generelt mest fokus på små- og mellemstore virksomheder (SMV er), fordi de vurderer, at de store virksomheder allerede er godt i gang på egen hånd eller samarbejder med energiselskaberne. Derfor vurderer disse kommuner, at der er mest grund til at hjælpe SMV erne i gang med energieffektiviseringer. En del af de mindre kommuner har meget få store virksomheder deraf følger også et naturligt fokus på SMV erne. Det er gennemgående, at de brancher, kommunerne vælger at fokusere på, afhænger af kommunens generelle erhvervsbillede. Fx har landdistriktskommuner ofte meget fokus på landbrugsvirksomheder osv. Type aktiviteter En del kommuner har arbejdet med grønne butikker, grønne kontorer mm men har stoppet det igen grundet manglende tilslutning fra erhvervslivet eller manglende kommunale ressourcer. Det vurderes generelt af kommunerne som en administrationstung ordning og en ordning, hvor det er vanskeligt at udarbejde objektive kriterier, virksomhederne skal leve op til. En del af de kommuner, som på nuværende tidspunkt (ca. 15) har en grøn virksomhedsordning, forventer ikke at videreføre den. Grøn virksomhed som koncept er tilsyneladende mest udbredt i Syddanmark, hvor den findes i flere forskellige udgaver Grøn Butik, Grønne kontorer, Klimakomet og Zerobutik. Omtrent en tredjedel af landets kommuner (eller ca. halvdelen af de aktive kommuner) bruger de lovpligtige miljøtilsyn som afsæt til at få erhvervsvirksomhederne til at interessere sig for energieffektivisering. Hos mange kommuner er dette den eneste aktivitet, kommunen har på området. I forbindelse med miljøtilsyn har cirka 13 kommuner tilbud om, at virksomheden kan få energiscreening/energirådgivning udført af energiselskab eller privat rådgiver. Flere kommuner har planer om at lade energieffektiviseringer indgå som en del af deres miljøtilsyn i fremtiden, men er i tvivl om, hvordan de i praksis skal gribe opgaven an. Det er en type aktivitet, som er mest udbredt i Hovedstaden, hvor det er - 4 -

5 næsten halvdelen af kommunerne, som benytter sig af denne metode. Anderledes ser det ud for Sjælland og Nordjylland, hvor mindre end en fjerdedel af kommunerne har gjort energieffektiviseringer til en del af miljøtilsynet. Der er meget forskellige holdninger blandt de interviewede til, hvorvidt energieffektivisering hører ind under miljøtilsyn eller ej. Dels mener nogle, at det kræver viden, som de nuværende tilsynsfolk ikke har, dels mener nogle, at det ikke ligger inden for det arbejdsområde, miljøtilsyn skal dække jf. bekendtgørelsen. Andre igen påpeger, at det er svært for kommunerne at presse indsatser igennem, så længe kommunerne ikke har myndighed på området. Ud over miljøtilsyn gennemfører de mest aktive af kommunerne også ofte mere kampagnerettede aktiviteter. De mest typiske former for kampagner er tilbud om energirådgivning / energiscreening, formidlingsaktiviteter (fx informationsmøder) og etablering af erfa-netværk. I Sjælland er symbiose-dannelse også et højt prioriteret aktivitetsområde. Målbarhed af aktiviteter De færreste kommuner måler på - eller i øvrigt evaluerer - indsatserne. Det må dog siges, at aktiviteterne er forholdsvis nye for de fleste kommuner eller indgår i kommende klimaplaner. De har således ikke så megen erfaring endnu med erhvervsaktiviteterne, eller de har ikke løbet så længe, at det giver mening at evaluere. I forbindelse med Carbon20 projektet (afsluttet projekt under Gate 21) målte man hvilken reduktion af CO2-udledningen, der blev opnået. Århus Kommune skiller sig ud fra de øvrige, ved at de laver systematisk effektopgørelse og evaluering på alle deres tiltag. Derudover laver kommunen tilbagebetalingsanalyser og gennemfører landsdækkende benchmarking. Organisering af aktiviteter 26 af kommunerne har svaret, at aktiviteterne er helt eller delvist placeret i et erhvervsnetværk fx et erhvervsråd. Stort set alle landets kommuner har et erhvervsråd, men det er under en tredjedel som samarbejder med dem om energieffektiviseringer eller klima- og energiområdet generelt. Mange kommuner, især i Syddanmark, har lagt større eller mindre dele af deres aktiviteter ud i relevante netværk eller deltager i samarbejdsnetværk. I forbindelse med interviewene er disse netværk fundet de primære: Gate 21 i Hovedstaden, STEPS Erhverv og symbiosenetværk i Sjælland, Miljøforum Fyn og Greenet i Syddanmark. Borgmesterpagten og Miljøforum Midtjylland i Midtjylland NBE NordDanmark i Nordjylland - 5 -

6 Derudover er Strategisk Energiplanlægning og KL s energinetværk også vigtige samarbejdsfora. Kommunerne samarbejder desuden ofte med deres nabokommuner på en mere eller mindre formaliseret måde. Af konkrete samarbejdsprojekter på boligområdet, er de mest gennemgående; BedreBolig-ordningen og Energitjenestens For enden af vejen møder. Mange kommuner arbejder i øvrigt tæt sammen med energiselskaber, og har ofte især i Nordjylland - en klar arbejdsdeling med det lokale energiselskab. 3. Beskrivelse af undersøgelsesmetode Undersøgelsen er gennemført som telefoninterview 1 jf. interviewskemaet i bilag 1., idet den skulle gennemføres på kort tid. Der er i perioden 27. november januar 2015 gennemført interviews med samtlige danske kommuner. Svarprocenten på undersøgelsen er således 100 %. Selve interviewet tog mellem 15 og 30 minutter, men det var ofte vanskeligt at spore i kommunen, hvem der kender til, om kommunen har aktiviteter i forhold til energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder og i givet fald hvilke. Aktiviteterne i forhold til energibesparelser i erhvervsvirksomheder er forankret forskellige steder i de kommunale organisationer. Der skulle ofte tales med flere personer, før der blev fundet en person, der havde overblikket eller synes, at de kunne udtale sig på kommunens vegne. I de fleste tilfælde var hjælpsomheden meget stor, og der blev fortalt beredvilligt om kommunens aktiviteter. Dette gjaldt særligt kommuner, hvor der var flere aktiviteter i forhold til erhvervsvirksomheder. Rapportens konklusioner må dog tages med det forbehold, at der er tale om en mundtlig interviewundersøgelse, hvor der fx kan være forhold, som ikke er blevet talt om i interviewene, eller der kan være formuleringer, der er blevet misforstået. En række af de stillede spørgsmål var nemme at få kvantificeret, men en del spørgsmål kunne kommunerne ikke svare specifikt på fx hvis aktiviteterne var meget nye eller med i kommende planer. Vi har derfor delt rapporteringen i en kvantitativ del og en kvalitativ del, hvor sidstnævnte del er baseret på de indtryk og udsagn, som blev givet under samtalerne. I forlængelse af interviewene har vi givet kommunerne en samlet vurdering af deres aktivitet i forhold til at opnå energibesparelser i erhverv: Høj Mellem Lav/ingen 1 Enkelte kommuner har valgt at svare skriftligt på spørgsmålene i interviewguiden - 6 -

7 Denne kategorisering skal ses som en hjælp til Energistyrelsen i forbindelse med det videre arbejde i Energisparesekretariatet og ikke som en gabestok. I forbindelse med indplaceringen i ovennævnte kategorier har vi anvendt følgende kriterier: Høj: Kommunen arbejder målrettet med at få erhvervsvirksomhederne til at energieffektivisere og gennemfører flere forskellige typer initiativer Mellem: Kommunen arbejder systematisk med udvalgte aktiviteter fx drøfter energieffektivisering eller tilbyder energiscreening i forbindelse med miljøtilsyn Lav/ingen: Kommunen har ingen eller kun sporadiske aktiviteter i forhold til energieffektivisering i erhvervsvirksomhederne 4. Kvantitative resultater Den kvantitative analyse omfatter spørgsmålene: a. Antal kommuner med energieffektiviseringsaktiviteter ift. erhvervsvirksomheder b. Hvor er disse aktiviteter placeret? c. Hvem udfører disse aktiviteter? d. Hvilken type aktiviteter gennemføres? e. Hvordan vurderes det fremtidige aktivitetsniveau for disse aktiviteter? Resultaterne af den kvantitative analyse fremgår af nedenstående tabeller. Tabel 5.1: Samlet vurdering af kommuners energispareindsats ift. erhverv Aktivitetsniveau / % af kommuner i region (Antal) Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt Højt Mellem Lavt Ingen 10 (35%) 3 (18%) 3 (14%) 2 (11%) 0 (0%) 18 (18%) 2 (7%) 5 (29%) 7 (32%) 5 (26%) 7 (64%) 26 (27%) 7 (24%) 1 (6%) 6 (27%) 4 (21%) 0 (0%) 18 (18%) 10 (34%) 8 (47%) 6 (27%) 8 (42%) 4 (36%) 36 (37%) Antal kommuner i alt (100%) Anm.: I alt har 62 kommuner aktiviteter og 36 kommuner har ingen aktiviteter. Af tabel 5.1 fremgår det, at særligt i Hovedstaden er der mange kommuner med et højt aktivitetsniveau, hvorimod der ikke er kommuner med højt aktivitetsniveau i Nordjylland. Derimod er Nordjylland den region, som har den største andel af aktive kommuner i alt (64%). Aktive kommuner skal her forstås som kommuner med højt eller mellem aktivitetsniveau

8 Tabel 5.2: Hvor er disse placeret? Placering / Antal Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt I kommunen I erhvervsnetværk Andet Ingen aktivitet/ikke besvaret Anm.: Resultat for kommuner med aktivitet (i alt 62), fordelt således: Hovedstaden 19 ud af 29 kommuner. Sjælland 9 ud af 17 kommuner. Syddanmark 16 ud af 22 kommuner. Midtjylland 11 ud af 19 kommuner. Nordjylland 7 ud af 11 kommuner. Da flere kommuner har aktivitet i både kommunen og erhvervsnetværk eller i alle tre kategorier summer i alt ikke til 62. Af tabel 5.2. fremgår, hvor aktiviteterne er placeret. I enkelte kommuner er der både aktiviteter i kommunen og i erhvervsnetværk. I Hovedstaden har de fleste kommuner placeret aktiviteterne hos kommunen selv, hvorimod flertallet af kommuner i Syddanmark har placeret aktiviteterne enten helt eller delvist i erhvervsnetværk (Miljøforum Fyn, Green Network, Greenet, Grøn Erhvervsvækst og Go2Green). Kategorien Andet omfatter forsyningsselskaber, STEPS Erhverv samt lokale foreninger og råd

9 Tabel 5.3: Hvem udfører disse aktiviteter? Aktør / Antal Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt % af i alt 62 Kommunens egne ansatte fx miljøtilsynsførende Energiselskab EnergiTjenesten Private rådgivere Håndværksvirksomheder % % % % % Andre % Ingen aktivitet/ikke besvaret Anm.: Resultat af i alt 62 kommuner med aktivitet. Hos flere kommuner er der mellem 2 og 5 aktører. Af tabel 5.3 ses, at 47 ud af de 62 kommuner, der har aktiviteter på området, udfører aktiviteter enten helt eller delvist selv - svarende til godt 75%. 18 af de 62 kommuner har svaret, at aktiviteterne udelukkende udføres af kommunens egne ansatte. 29 kommuner har svaret, at aktiviteterne udføres både af kommunens egne ansatte og af eksterne aktører (energiselskaber, private rådgivere mm). 12 kommuner 2 har svaret, at aktiviteterne kun udføres af eksterne aktører. Det vil sige, at i alt 41 kommuner ud af de 62 kommuner med aktiviteter på området, samarbejder med én eller flere eksterne aktører om at udføre aktiviteterne. Der er nogenlunde lige mange kommuner, der samarbejder med et energiselskab som kommuner, der samarbejder med private rådgivere. Der kan ses en vis tendens til, at enten samarbejder man med et energiselskab (fx den lokale varmeforsyning eller DONG klimapartnerskab), eller også har man valgt at samarbejde med private rådgivere / lokale håndværkere. Kategorien Andre omfatter en bred skare af forskellige aktører fra både erhvervslivet, uddannelses- og videns-institutioner samt netværk. Især i Syddanmark er en del af aktiviteterne lagt ud i netværk (Miljøforum Fyn, Green Network, Greenet mv.). 2 3 ud af de aktive kommuner har ikke svaret på spørgsmålet. Summen af de tre kategorier ( ) giver således 59, ikke

10 Tabel 5.4: Hvilken type aktivitet gennemføres? Type aktivitet / Antal Tilbud om energirådgivning/ energiscreening Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt % af i alt % Informationsmøder % Etablering af erfanetværk % Andet % Ingen aktivitet/ikke besvaret Anm.: Resultat af i alt 62 kommuner med aktivitet. Hos flere kommuner er der mellem 2 og 5 aktiviteter. Af tabel 5.4 ses, at godt 60% af de kommuner, der har aktiviteter i forhold til energibesparelser i erhvervsvirksomheder, tilbyder energirådgivning eller energiscreening. Dette bliver typisk udført enten af et energiselskab eller af en privat rådgiver. Derudover afholder ca. 30% af de kommuner, der har aktiviteter, informationsmøder og knapt 40% har etableret netværk for erhvervsvirksomheder. Kategorien Andet omfatter: - Formidlingsaktiviter: Generel rådgivning og uddeling af pjecer ved virksomhedsbesøg, udsendelse af nyhedsbreve, etablering af debatforum, afholdelse af inspirationsarrangementer, konferencer og messer. - Uddannelse/certificering: Kursus i energiledelse, efteruddannelse af håndværkere, efteruddannelse af miljøtilsynsførende, uddannelse i energirigtig kørsel for buschauffører, miljøcertificering af virksomheder. - Aktiviteter med fokus på symbiosedannelse og udnyttelse af overskudsvarme: Vurdering af potentiale, rejsehold, netværk, kampagner, projekter. - Udvikling af værktøjer: Grønne kontrakter, leasing af energibesparende udstyr, databasesystem over virksomheders energiforbrug, screeningsværktøjer, tilbudsbørs, best practice løsninger. - Aktiviteter rettet mod interne processer i kommunen: Kortlægning af kommunens virksomheder, skabe politisk interesse i egen organisation, udarbejde strategier for bæredygtighed, klima og energi. - Generel projekt- og kampagnevirksomhed

11 Tabel 5.5: Vurdering af det fremtidige aktivitetsniveau Aktivitetsniveau Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt % af i alt 62 Flere aktiviteter Uændret aktiviteter Færre aktiviteter % % % I alt % Ingen aktivitet/ikke besvaret Anm.: Resultat af i alt 62 kommuner med aktivitet. Af tabel 5.5 fremgår bl.a., at over halvdelen af de kommuner, der har aktiviteter, forventer stigende aktivitetsniveau fremover, og godt 40% forventer uændret aktivitetsniveau. Kun én kommune forventer lavere aktivitetsniveau. Blandt de kommuner, som forventer uændret aktivitetsniveau forklarede en del, at det skyldes usikkerhed om fremtidige ressourcer og tilslutning til aktiviteterne. 5. Kvalitative resultater Den kvalitative analyse omfatter nedenstående spørgsmål: a. Er der fokus på bestemte typer virksomheder eller erhverv? b. Hvor omfattende er aktiviteterne og opgør de effekten? c. Hvad er kommunens motiv for disse indsatser? d. Arbejder kommunen sammen med andre kommuner i forhold til energi, klima eller miljø? e. Har kommunen aktiviteter om klima/grøn virksomhed i forhold til virksomheder? Fx Grøn Butik (detailhandlens miljøordning). f. Har kommunen for nyligt haft samarbejde med andre aktører relateret til energieffektivisering, fx i forbindelse med at opnå energibesparelser i private boliger? g. Har kommunen et erhvervsråd? h. Andet Den kvalitative analyse er opdelt i de 5 regioner, idet der typisk var gennemgående indsatser, samarbejder eller måder at organisere arbejdet på i de enkelte regioner. Den kvalitative analyse indeholder ud over en vurdering af ovennævnte forhold også forhold, som blev nævnt under samtalerne i forbindelse med de kvantitative spørgsmål

12 Hovedstaden Hovedstaden omfatter 29 kommuner, hvoraf 17 kommuner ikke har eller kun i begrænset omfang har aktiviteter (Lav/ingen aktivitet), 2 har få aktiviteter (Mellem aktivitet) og 10 kommuner har flere/mange aktiviteter (Høj aktivitet). a. Er der fokus på bestemte typer virksomheder eller erhverv? Næsten halvdelen af kommunerne i regionen taler om energi i forlængelse af deres miljøtilsyn, som har fokus primært på miljøtunge virksomheder som autoværksteder, maskinværksteder mm. Der er dog stor forskel på, hvorledes denne indsats er organiseret. Hos nogle kommuner er energieffektiviseringsvejledning en fast del af alle miljøtilsyn. Hos andre bærer det mere præg af at være sporadisk - at de miljøtilsynsførende informerer om energieffektiviseringsmuligheder, hvor det skønnes at give mening. De mest aktive af kommunerne i regionen har stort set alle fokus på SMV-segmentet, idet de enten ikke har så mange store virksomheder i kommunen eller siger, at energiselskaberne har kontakt til de store virksomheder fx i forbindelse med DONGs klimapartnerskaber. Hovedstadskommunerne Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har qua deres mange handels- og servicevirksomheder forskellige programmer for disse og samarbejder om det. Her er fokus primært på detailhandel, restauranter og storkøkkener. Kommunerne Allerød, Ballerup, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe og Høje-Taastrup deltager i Styr Energien samarbejdet under Gate Styr Energien henvender sig i første omgang til autoværksteder, maskinværksteder og detailhandelsbutikker. Kommunerne har samlet forpligtet sig til at engagere mindst 50 små virksomheder til at arbejde målrettet med energibesparelser. Målet er, at de deltagende virksomheder nedbringer energiforbruget med 20 procent inden b. Hvor omfattende er aktiviteterne og opgør de effekten? Det er forholdsvis gennemgående, at de aktive kommuner bruger miljøtilsynene som afsæt til at få erhvervsvirksomhederne til at interessere sig for energieffektivisering og derudover gennemfører andre mere kampagnerettede aktiviteter. 10 kommuner tilbyder deres virksomheder energiscreening/energirådgivning, enten med helt eller delvist tilskud, og yderligere 3 kommuner fortæller, at de har planer om at påbegynde noget tilsvarende i Hos halvdelen af de 10 kommuner, tilbydes 3 Se

13 energiscreeningen som led i konkrete projekter - hyppigst som led i Styr Energien. Hos den anden halvdel er tilbuddet enten åbent for alle kommunens virksomheder eller indgår som led i miljøtilsynet. Hvor det indgår som en del af miljøtilsynene har kommunerne tilbud om, at virksomheden kan få en gratis energiscreening/energirådgivning udført af energiselskabet eller en privat rådgiver, hvis der ser ud til at være et potentiale. Det er primært de mest aktive af kommunerne som tilbyder energiscreeninger til virksomhederne. Hos de kommuner hvor energieffektivisering indgår i miljøtilsynet, er indsatsen naturligt afgrænset til de virksomheder som er omfattet af tilsyn. På de mere kampagnerettede aktiviteter, er der typisk sat måltal på antal deltagende virksomheder - hvilket varierer fra 9 virksomheder i nogle af de mindre kommuner og helt op til virksomheder i Københavns Kommune. De kampagnerettede aktiviteter sker ofte i samarbejde med DONG Energy eller i forbindelse med Styr Energien. Kun meget få af kommunerne har sat egentlige måltal på, hvor mange virksomheder, der skal besøges eller på anden måde påvirkes til at spare på energien. Aktiviteterne er typisk helt nye, eller man har ikke så megen erfaring endnu. Derfor er der heller ikke fortaget evalueringer af effekten mm. Lyngby-Taarbæk har eksempelvis et samarbejde med DONG, hvor DONG telefonisk screener virksomheder, som får tilbudt besøg af en energirådgiver, hvis der ser ud til at være et potentiale. Denne kampagne vil blive evalueret til foråret Tilsvarende forventer Københavns Kommune at evaluere deres indsatser i c. Hvad er kommunens motiv for disse indsatser? Den typiske motivation for at gå ind i disse aktiviteter er, at kommunen har en klimamålsætning, fx reduktion af CO2-udslippet med 20% eller at være CO2-neutrale inden en vis dato. Men de fleste kommuner nævner også ønsket om lokal vækst, grøn profil mm. En del kommuner har i forbindelse med målsætningen om at reducere deres CO2- udslip erfaret, at erhvervsvirksomhederne står for en relativ stor CO2 udledning (typisk mellem 30 og 60% af kommunens samlede udledning). d. Arbejder kommunen sammen med andre kommuner i forhold til energi, klima eller miljø? Kommunerne indgår typisk i Gate 21 samarbejdet, Hovedstadens klimanetværk og har dialog med nabokommunerne

14 e. Har kommunen aktiviteter om klima/grøn virksomhed i forhold til virksomheder? Fx Grøn Butik (detailhandlens miljøordning). Kun Københavns Kommune og Albertslund Kommune har engageret sig i Grøn Butik, men denne aktivitet videreføres, så vidt vi har forstået, ikke. Københavns Kommune driver pt. Grønne frisører, men konceptet videreudvikles ikke. De fleste kommuner har ikke overvejet, om de skal gå ind i dette, men dem, der har mener, det kræver for mange ressourcer, og at det er for vanskeligt at udarbejde objektive kriterier, som butikkerne skal leve op til. f. Har kommunen for nyligt haft samarbejde med andre aktører relateret til energieffektivisering, fx i forbindelse med at opnå energibesparelser i private boliger? 8 kommuner har haft aktiviteter i forbindelse med BedreBolig-ordningen eller lignende ordninger og har i den forbindelse bl.a. afholdt informationsmøder for håndværkervirksomhederne. 9 af kommunerne samarbejder også med EnergiTjenesten - hyppigst om For enden af vejen møder, som henvender sig til borgerne. g. Har kommunen et erhvervsråd? 26 ud af regionens 29 kommuner har et erhvervsråd, men det er de færreste kommuner, som samarbejder med erhvervsrådene på klima- og energiområdet. 2 kommuner fortæller, at de bruger erhvervsrådet som en kanal til at få udbredt viden og opfordringer til kommunens virksomheder. Derudover har Lyngby-Taarbæk, Helsingør og Furesø kommuner et mere formaliseret samarbejde på området. I Lyngby-Taarbæk han man etableret Lyngby Videns by, som er et samarbejde mellem kommunen, DTU, virksomheder mm om at udtænke projektideer vedr. byudvikling, innovation, grøn teknologi mm. I Helsingør samarbejdes med Erhvervs- & Industriforeningen. Furesø Kommune har taget initiativ til et erhvervsnetværk, Kurveknækker Furesø Erhverv, nu kaldet Energi & Erhverv Furesø, hvor der særligt i perioden var stor aktivitet. h. Andet Fredensborg har for nyligt lanceret en meget ambitiøs indsats, med bl.a. etablering af Fredensborg Energicenter som en selvstændig organisation (opstart omkring april 2015). Kommunen ønsker på sigt, at det skal blive til Nordsjælland Energicenter, og en ambition om, at de i princippet skal ud og påvirke alle kommunens virksomheder for at nå deres meget ambitiøse klimamål

15 Sjælland Sjælland omfatter 17 kommuner, hvoraf 9 kommuner ikke har eller kun i begrænset omfang har aktiviteter (Lav/ingen aktivitet), 5 har få aktiviteter (Mellem aktivitet) og 3 kommuner har flere/mange aktiviteter (Høj aktivitet). Der ses en geografisk skillelinje i Sjælland, idet alle dem, der oplyser, at de ikke har aktiviteter i forhold til erhverv, eller har meget få, ligger i den østlige del af Sjælland mens dem, der har flere aktiviteter ligger i Midt- eller Vestsjælland. a. Er der fokus på bestemte typer virksomheder eller erhverv? Enkelte kommuner (Slagelse, Odsherred, Næstved) nævner specifikt detailhandel, men ellers fokuseres der generelt på SMV-segmentet og de helt store virksomheder, der kan indgå i symbioseprojekter (vi vurderer det er Kalundborg Symbiosis, der inspirerer). Kun 3 af regionens kommuner bruger miljøtilsyn til at drøfte energieffektiviseringer med erhvervsvirksomhederne. Et par kommuner argumenterer imod, at energieffektivisering ligger i miljøtilsynet. Dels mener nogle, at det kræver viden, som de nuværende tilsynsfolk ikke har, dels mener nogle helt kategorisk, at det ikke ligger inden for det arbejdsområde, miljøtilsyn skal dække jf. bekendtgørelsen. Andre igen påpeger, at det er svært for kommunerne at presse indsatser igennem, så længe kommunerne kun må vejlede og inspirere. b. Hvor omfattende er aktiviteterne og opgør de effekten? Bortset fra Roskilde, hvor ambitionen er at nå 50 virksomheder i projekt Grøn Puls, ligger ambitionsniveauet typisk på virksomheder i de kommuner, hvor der er aktiviteter på området. c. Hvad er kommunens motiv for disse indsatser? Kommunerne er helt klart drevet af deres klima- og energimålsætninger. De giver det politiske mandat til at igangsætte aktiviteter. Langt de fleste kommuner begrænser dog deres aktiviteter til egen drift og boliger. Enkelte kommuner, fx Slagelse, fortæller om et ønske om at yde service til virksomhederne, så de får energioptimeret og dermed bliver mere konkurrencedygtige. Slagelse Kommune oplever dog, at virksomhederne ikke selv ser denne pointe i samme grad. Mange kommuner er tøvende overfor at igangsætte energieffektiviseringsaktiviteter målrettet erhverv, da de oplever, at det ikke er noget, der efterspørges af erhvervsvirksomhederne. Virksomhedernes økonomiske motivation for energieffektivisering er ikke særlig stor, og de er fokuseret på den daglige drift af kerneforretningen, hvilket ikke involverer energioptimering

16 Enkelte kommuner ønsker at videreuddanne håndværkere, der har taget energivejlederuddannelsen, så de også kan få beskæftigelse ud af at lave energieffektivisering i erhvervsvirksomheder (fx Roskilde). d. Arbejder kommunen sammen med andre kommuner i forhold til energi, klima eller miljø? Sjælland driver netværk, hvor de fleste kommuner deltager, og hvor der er erfaringsudveksling og sparring men ikke konkrete projektsamarbejder. På samme måde fortæller de fleste kommuner, at de erfaringsudveksler med nabokommunerne. Derudover deltager 8 kommuner i regionen i STEPS Erhverv, og har derigennem forskellige indsatser rettet mod energieffektivisering i erhvervsvirksomheder 4. Kalundborg Kommunes erfaringer med symbiosenetværk har smittet en del af på de omkringliggende kommuner. Nogle af dem deltager i netværk med Kalundborg Kommune, andre forsøger sig med egne symbiosenetværk. Energieffektiviseringsdelen i symbiosenetværkene handler primært om udnyttelse af overskudsvarme. e. Har kommunen aktiviteter om klima/grøn virksomhed i forhold til virksomheder? Fx Grøn Butik (detailhandelens miljøordning) I Sjælland fortæller kun Køge Kommune om engagement i Grøn Butik. f. Har kommunen for nyligt haft samarbejde med andre aktører relateret til energieffektivisering, fx i forbindelse med at opnå energibesparelser i private boliger? De fleste samarbejder med de lokale energiselskaber, bl.a. i regi af STEPS Erhverv, men også i andre projekter. Næsten alle kender til EnergiTjenesten, hvor især "For enden af vejen møder" er et samarbejde, der går igen. Flere af kommunerne har også haft aktiviteter i forbindelse med BedreBolig-ordningen. g. Har kommunen et erhvervsråd? Alle kommunerne har et erhvervsråd, men det er meget blandet hvor tæt samarbejdet er med erhvervsrådet på klima- og energiområdet. De fleste fremhæver, at det er en god kanal, hvis man vil have informationer om nye tiltag, arrangementer o. lign ud til mange virksomheder. 7 af kommunerne har et bredt samarbejde med erhvervsrådet på området. I enkelte af disse kommuner er erhvervsrådet selv drivende i netværksaktiviteter og projekter dette er primært i Roskilde og Næstved. h. Andet Holbæk Kommune ser en stor udfordring ift. afgiftsstrukturer, der modarbejder anvendelsen af overskudsvarme. 4 Se

17 Syddanmark Syddanmark omfatter 22 kommuner, hvoraf 12 kommuner ikke har eller kun i begrænset omfang har aktiviteter (Lav/ingen aktivitet), 7 har få aktiviteter (Mellem aktivitet) og 3 kommuner har flere/mange aktiviteter (Høj aktivitet). 2 af kommunerne med Lav/ingen aktivitet har ingen aktiviteter p.t., men har aktiviteter med forventet start i a. Er der fokus på bestemte typer virksomheder eller erhverv? I Syddanmark er de fleste kommuner partnere eller medlemmer af miljø- /erhvervsnetværk; Miljøforum Fyn, Green Network, Greenet, etc. Dette gør, at fokus er bredere, eftersom at disse netværk er åbne for virksomheder af alle størrelser og typer. Derved rapporterer mange kommuner (Esbjerg, Middelfart, Odense, Svendborg, Varde, Vejle), at fokus både er på store virksomheder samt SMV er. Middelfart nævnte også, at indledningsvis var fokus på SMV er, især under krisen for at give dem et godt salgs- og handelsgrundlag, men efterhånden gælder det alle virksomheder. 8 af regionens kommuner drøfter energieffektiviseringer i forbindelse med miljøtilsyn, og har derfor et naturligt fokus på virksomheder, der er med under tilsynsforpligtigelser (som visse miljøtunge industrivirksomheder og værksteder). Nogle af de mindre kommuner er ikke særlig industritunge, og fokus ligger derved automatisk på handel og service og andre mindre erhverv. På samme måde er holdningen i flere kommuner, at de store virksomheder allerede har gang i mange aktiviteter (da de har mange penge at spare) mht. energieffektiviseringer, så fra kommunens side fokuseres på SMV-segmentet. I de helt små kommuner fx Ærø, er mentaliteten at alle kender alle, så der bliver talt meget om det internt i kommunen, og der gøres allerede meget i de fleste virksomheder. Sønderborg Kommune har henlagt aktiviteterne i det såkaldte ProjectZero. Her er fokus bredt fra SMV er til store virksomheder. b. Hvor omfattende er aktiviteterne og opgør de effekten? De fleste kommuner har ingen opgørelser over, hvor mange virksomheder, der er omfattet af aktiviteterne specielt ikke for de kommuner, hvor alle aktiviteter foregår gennem netværk. Derudover er heller ikke effekten af disse tiltag opgjort (på kommuneplan). Ifølge Miljø Forum Fyn er der samlet på Fyn nået 80 virksomhedsscreeninger i 2014, og netværket har i alt 100 medlemmer. De større kommuner (Esbjerg, Odense) har op til 200 virksomheder omfattet af miljøtilsyn, men det er ikke blevet registreret i hvor mange tilfælde, der er blevet drøftet energieffektivisering. Odense har derudover omkring 100 medlemmer i deres Klimaværket

18 Sønderborg Kommune favner vidt med ca. 400 butikker, virksomheder og 500 mikrovirksomheder. Kommunen er i tæt dialog med de store virksomheder, bl.a. gennem strategisk energiplanlægning og ProjectZero-partnerskabet. Et lokalt pengeinstitut er i gang med at udvikle ZEROerhvervslån til virksomheders omstillingsaktiviteter (der kan lånes op til 2 mio. kr.). Derudover måles årligt på gas, el og fjernvarme, og 55 virksomheder har demonstreret evne og vilje til at reducere deres CO2-udledning med mindst 10%. Erfaringerne fra Sønderborg viser, at de mest engagerede reducerer helt op til 45% og flere har udviklet en klimaforretning gennem nye teknologiske energi- og klimaløsninger. 90 af områdets butikker deltager allerede i ZERObutik programmet og har modtaget en gratis energiscreening. De har reduceret deres CO2-udledning med op til 45 % samtidig med, at de som ZERObutik signalerer deres fortsatte engagement og aktive deltagelse. Pt. er der i Sønderborg et butiksspor (ZERObutik), hvor bl.a. lokale installatørvirksomheder er involveret. Også områdets store virksomheder har man god kontakt til (Danfoss, Slagteri, LINAK mm). Både kommunen og SONFOR deltager aktivt som kommunale rollemodeller med deres egne indsatser for reduceret CO2- udledning. Der er også gennemført markante energibesparende tiltag i 14 sportshaller. Dette sker i regi af ZEROsport-programmet, som også handler om lokal VE-produktion samt involvering af brugerne - med koblinger til husholdninger og virksomhederne. I Sønderborg-området er der endvidere ca. 300 produktionslandbrug, men der menes, at indsatsen over for landbruget er svær - der savnes gode cases samt finansiering. c. Hvad er kommunens motiv for disse indsatser? En del kommuner (Billund, Faaborg-Midtfyn, Middelfart) mener, at lokal vækst er det vigtigste. Det er vigtigt, at virksomhederne bliver understøttet således, at de kan opretholde konkurrenceevnen. Ydermere er vækst et motiv, da der er jobs i at energirenovere. Varde Kommune mente også, at da man ikke kan vide, hvad fremtiden bringer, giver energieffektiviseringer robuste virksomheder. Et forbedret klima og energibesparelser er en ekstra bonus en win-win-situation. Det andet typiske motiv er klimamålsætninger. Nogle kommuner er klimakommuner (Esbjerg, EnergiMetropol) og skal derved leve op til en klima- og bæredygtighedsprofil. Ofte er klimamålsætninger styrende for opstarten af aktiviteterne, men vækstmotivet holder aktiviteterne kørende. d. Arbejder kommunen sammen med andre kommuner i forhold til energi, klima eller miljø? Kommunerne i Syddanmark bruger hinanden meget til erfaringsudveksling (Det fynske ERFA-samarbejde samt Strategisk Energiplanlægning). Kommunerne er typisk samlet i miljønetværk: Green Network (Fredericia), Miljøforum Fyn (Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Svendborg), Grøn

19 Erhvervsvækst (Middelfart, Kolding), Greenet (Esbjerg, Billund, Fanø, Varde og Vejen), Borgmesterforum Fyn og Green Cities. Derudover har ProjectZero (Sønderborg) mange besøgende borgmestre m.v. fra hele verden, der vil komme og lære af projektets erfaringer, og Ærø har et specielt tæt samarbejde med Sønderborg med ProjectZero, hvor Ærø følger med på sidelinjen. e. Har kommunen aktiviteter om klima/grøn virksomhed i forhold til virksomheder? Fx Grøn Butik (detailhandlens miljøordning). Størstedelen af kommunerne har ikke Grøn Butik eller Grønne kontorer. Faaborg- Midtfyn har grønne kontorer. Billund, Vejle, Ærø og Kolding kører projektet med Grøn Butik specielt Kolding har haft stor succes med ordningen (80 butikker). Odense og Sønderborg har også grønne virksomhedsordninger kaldet Klimakomet og Zerobutik henholdsvis. f. Har kommunen for nyligt haft samarbejde med andre aktører relateret til energieffektivisering, fx i forbindelse med at opnå energibesparelser i private boliger? På nær 5 kommuner, har alle regionens kommuner en eller anden form for aktivitet relateret til energieffektivisering i private boliger. 6 af kommunerne har, eller har haft, aktiviteter i forhold til BedreBolig-ordningen. 8 kommuner udbyder energiefteruddannelse til håndværkere enten i eget kommunalt regi eller som partner i Grøn Erhvervsvækst. Derudover samarbejder 5 kommuner med EnergiTjenesten hyppigst drejer samarbejdet sig om "For enden af vejen møder". I Varde ligger fokus specielt på at energieffektivisere ferieboliger, da kommunen har omkring 8000 ferieboliger. g. Har kommunen et erhvervsråd? 20 ud af regionens 22 kommuner har et erhvervsråd, men de færreste samarbejder med dette på klima- og energiområdet. h. Andet Middelfart Kommune opfordrer til at Energispareudvalget skruer op for målsætningerne, da meget af kommunens aktivitet er stimuleret af spare mål. Mange af kommunerne i regionen udtrykker usikkerhed i forhold til at kunne få mobiliseret omverdenen i forhold til at øge indsatsen, selvom ambitionen er der

20 Midtjylland Midtjylland omfatter 19 kommuner, hvoraf 12 ikke har eller kun i begrænset omfang har aktiviteter (Lav/ingen aktivitet), 5 har få aktiviteter (Mellem aktivitet) og 2 har flere/mange aktiviteter (Høj aktivitet). a. Er der fokus på bestemte typer virksomheder eller erhverv? I de 7 af regionens kommuner hvor energieffektiviseringsindsatsen også er en del af miljøtilsynet, er der et naturligt fokus på produktions- /industrivirksomheder. I forbindelse med miljøtilsynet har enkelte kommuner særligt fokus på udvalgte brancher (håndværkere, landbrug, metalindustri og automobilbranche) og laver en mere fokuseret indsats over for netop disse brancher. Derudover følger fokus ofte det generelle erhvervsbillede i kommunen. Det vil sige, at en kommune hvis erhvervsliv er domineret af landbrugsvirksomheder har mere fokus på dem end på øvrige brancher. Ligeledes har kommuner med mange SMV er mere fokus på dem end på de store virksomheder. Det følger også, at indsatsen over for erhvervslivet til en vis grad udspringer af kommunens overordnede strategier. Har kommunen fx et fokus på at udnytte spildvarme fra erhverv til fjernvarme som led i energiplanlægning, er der særligt fokus på de virksomheder, som producerer meget spildvarme. Det er forskelligt, om kommunerne primært målretter indsatsen efter de store virksomheder eller SMV erne. Nogle kommuner satser mest på de store virksomheder, da man her potentielt kan få størst udbytte pr. anvendt time i indsatsen. Men andre kommuner går specifikt efter SMV erne, da de vurderer at de store virksomheder allerede er godt i gang med energibesparelser på egen hånd. b. Hvor omfattende er aktiviteterne og opgør de effekten? I de kommuner hvor energieffektiviseringsindsatsen indgår i miljøtilsynet, er der sjældent lavet målsætninger for antal af virksomheder, som indsatsen rettes mod. Der er ikke tale om en systematisk, målbar indsats derfor evalueres der heller ikke på effekten af indsatsen. Nogle kommuner har projekter/kampagner på området. I disse tilfælde er det alt lige fra 2 til 32 virksomheder som omfattes af indsatsen, og i denne forbindelse opgøres effekten af indsatsen typisk, når projektet/kampagnen afsluttes. I nogle tilfælde opgøres effekten samlet andre gange opgøres den individuelt for den enkelte virksomhed. Det er også forskelligt, hvad der måles på. Der måles på både energibesparelser, CO2-besparelser og på investeringer (i kroner) alt afhængig af hvad det overordnede motiv for indsatsen har været. Cirka halvdelen af kommunerne i regionen tilbyder, eller planlægger at tilbyde, deres erhvervsvirksomheder energiscreeninger / energirådgivning. Hos to af kommunerne

21 sker dette som led i miljøtilsynet. Hos de resterende er det en del af projekter/kampagner. Det er forskelligt, om kommunerne tilbyder screeningen med fuldt eller delvist tilskud, eller om de blot faciliterer kontakt til energiselskaber/energirådgivere og således ikke er økonomisk involveret i processen. Hos et par af kommunerne er der opstillet den klausul, at tilskud til screening er betinget af påviselige efterfølgende energiinvesteringer. Århus Kommune skiller sig ud fra de øvrige, ved at de laver systematisk effektopgørelse og evaluering på alle deres tiltag. Tiltagene dokumenteres og indberettes til Energistyrelsen. Derudover laver kommunen tilbagebetalingsanalyser og gennemfører landsdækkende benchmarking. c. Hvad er kommunens motiv for disse indsatser? Størstedelen af kommunerne motiverer deres indsats i et kombineret ønske om at indfri overordnede VE- og CO2-målsætninger og samtidig skabe vækst i kommunen. Klima- /energimålsætningerne varierer. Nogle kommuner har egne målsætninger, andre har tiltrådt Borgmesterpagten eller er blevet DN Klimakommune. Fælles er, at uanset hvad målsætningen lyder på, ses energieffektivisering i erhvervslivet som et vigtigt led i at opnå målsætningerne. Vækstdagsordenen dækker primært over ønsket om at skabe mere beskæftigelse i kommunen, hvilket vil betyde et øget skatteprovenu. Kun enkelte kommuner motiverer indsatsen i et ønske om at skabe en grøn profil, og det er sjældent den bærende motivationsfaktor. d. Arbejder kommunen sammen med andre kommuner i forhold til energi, klima eller miljø? De midtjyske kommuner deltager i MIDT-Energistrategi, som er projektnavnet for den strategiske energiplanlægning i Midtjylland. Projektet (og de deltagende kommuner) er delt op i tre forskellige undergrupper, som har hvert sit fokus. Nogle af undergrupperne har, mere eller mindre eksplicit, fokus på energieffektivisering i erhvervsvirksomheder. Godt halvdelen af kommunerne angiver, at de ikke deltager i samarbejdsnetværk med fokus på klima/energi, ud over det som foregår i Midtjylland. Den resterende halvdel er derimod med i flere forskellige samarbejdsnetværk på samme tid. De netværk som er blevet fremhævet af kommunerne er: KL s Energinetværk, Borgmesterpagten (12 kommuner), Vækstforum Midtjylland (6 kommuner), Miljøforum Midtjylland (5 kommuner), Business Århus (1 kommune), Gate 21 (1 kommune) og Green Cities (1 kommune). De samarbejdsnetværk kommunerne deltager i, afføder også konkrete projekter. Især bliver MIDT-Energistrategi, KL s Energinetværk, Gate 21 og Green Cities fremhævet,

22 som netværk, der har medført konkrete samarbejdsprojekter. Under Gate 21 har der kørt et Carbon20 projekt, som specifikt har været målrettet energieffektiviseringer i virksomheder. De øvrige projekter har ikke omhandlet dette. Andre konkrete kommunale samarbejdsprojekter på klima- og energiområdet, der fremhæves af kommunerne, er: Climate Circle, Rethink Business, IMPLEMENT og ELENA. Derudover deltager en håndfuld kommuner i projekter med nabokommuner på områderne; bioenergi, elbiler, varme-grid/varmeplan og energiturisme. e. Har kommunen aktiviteter om klima/grøn virksomhed i forhold til virksomheder? Fx Grøn Butik (detailhandlens miljøordning). Flere kommuner giver udtryk for, at det er for ressourcekrævende at drive en indsats som fx Grøn Butik og Grønne kontorer, dels fordi det er svært at sparke dørene ind hos virksomhederne, dels fordi en sådan ordning opleves dyr og administrationstung. Mange af kommunerne har tidligere forsøgt sig med denne type aktiviteter, men har måttet kaste håndklædet i ringen enten på grund af manglende tilslutning eller manglende ressourcer. I forhold til detailhandlen er der ligeledes en lejer-ejer problematik, som kan spænde ben for processen. Kun to kommuner har derfor p.t. en indsats på området, hvoraf den ene indsats bærer mest præg af at være en markedsføringskampagne (markedsføring af virksomheder med grøn profil). f. Har kommunen for nyligt haft samarbejde med andre aktører relateret til energieffektivisering, fx i forbindelse med at opnå energibesparelser i private boliger? Størstedelen af kommunerne samarbejder, eller overvejer at starte samarbejde, med energiselskaberne. En stor del af samarbejdet drejer sig om energieffektivisering af private boliger og samarbejde vedrørende strategisk energiplanlægning. Men en del af kommunerne anvender ligeledes energiselskabernes konsulenttjenester til at tilbyde energiscreening/energirådgivning til virksomheder. Derudover har en del kommuner samarbejde med lokale håndværkere. Da det er håndværkerne, som udfører energirenoveringer, vurderer kommunerne det er vigtigt, dels at klæde dem på til arbejdet (via uddannelse, klyngedannelse, erfa-netværk), og dels at indhente data fra håndværkerne, som kommunerne kan bruge til deres videre indsatser. Ud over energiselskaberne og håndværkerne, nævner kommunerne en lang række øvrige samarbejdspartnere. Midtjylland, Energistyrelsen, Energinet.dk, EnergiTjenesten, Husets Energi, Aura Energi, Universiteter og uddannelsesinstitutioner, lokale rådgivere, lokale virksomheder og Business Parks er de mest hyppige

23 g. Har kommunen et erhvervsråd? 16 af regionens kommuner har et erhvervsråd, som der også samarbejdes med. Samarbejdet begrænser sig dog ofte til erhvervsudvikling og har således kun i 6 af kommunerne at gøre med klima- og energiområdet. I de 6 kommuner hvor samarbejdet også indbefatter klima/energi, er det meget forskelligt, hvordan samarbejdet er organiseret. I ét eksempel faciliterer erhvervsrådet kontakter til virksomhederne, som kommunen kan bruge i sine indsatser. I et andet eksempel er det erhvervsrådet som driver indsatserne selv, med kommunen som sparringspartner. I andre tilfælde er erhvervsrådet og kommunen med i fælles samarbejdsfora (energiråd, energinetværk, miljønetværk). h. Andet Mange af kommunerne i regionen opfatter indsatser for energieffektivisering i erhvervsvirksomheder som kan-opgaver. Kan-opgaverne bliver ifølge kommunerne nedprioriteret i disse tider, hvor kommunerne er ressourcemæssigt presset. Derudover udtrykker flere kommuner usikkerhed i forhold til at kunne mobilisere deres omverden i tilstrækkelig grad til at indfri ambitionerne. Så selv om ambitionsniveauet er højt, og mange kommuner gerne vil være aktive på dette område, må de erkende at det ikke altid kan realiseres i praksis

24 Nordjylland Nordjylland omfatter 11 kommuner, hvoraf 4 kommuner ikke har eller kun i begrænset omfang har aktiviteter (Lav/ingen aktivitet), 7 har få aktiviteter (Mellem aktivitet) og ingen kommuner har flere/mange aktiviteter (Høj aktivitet). a. Er der fokus på bestemte typer virksomheder eller erhverv? I de syv Mellem aktivitet kommuner Hjørring og Thisted, Mariager Fjord, Aalborg, Morsø, Rebild og Frederikshavn er det meget forskelligt, hvordan aktiviteterne foregår. Hjørring og Thisted har det tilfælles, at de ikke har fokus på bestemte typer virksomhed eller erhverv. Hjørring Kommune drøfter energi og forbrug i forlængelse af deres miljøtilsyn, men tilbyder også udvalgte virksomheder en bæredygtighedsscreening. Mens Thisted laver energiscreeninger via private rådgivere og lokale håndværkere. Aalborg Kommune overlader en hel del af deres rådgivning til det lokale energiselskab EnergiNord, mens nogle af aktiviteterne sker via det lovpligtige miljøtilsyn. Mariagerfjord Kommune har et samarbejde med lokale håndværkere via et energiforum. Morsø Kommune har et samarbejde med det lokale DI, som tager udgangspunkt i kommunens miljøtilsyn, og det udføres af kommunens egne folk. Rebild Kommune er ved at planlægge en større klimakonference for kommunens erhvervsvirksomheder, mens Frederikshavn Kommune henviser til Frederikshavn Forsyning, som står for energiscreeningen. 3 af regionens kommuner bruger miljøtilsynet som afsæt for at snakke med virksomhederne om energieffektiviseringer. I Aalborg Kommune faciliterer de miljøtilsynsførende endvidere kontakt til en energirådgiver, hvis det vurderes, at der er potentiale for energibesparelser. De fire Lav/ingen aktivitet kommuner har som udgangspunkt ikke nogle aktiviteter. Dog skiller Brønderslev Kommune sig ud, idet der rent faktisk foregår en stor indsats inden for kommunens grænser. Bag indsatsen står det lokale energiselskab Nyfors, men da kommunen ikke selv har forankret nogle indsatser, er den blevet karakteriseret Lav/ingen aktivitet. b. Hvor omfattende er aktiviteterne og opgør de effekten? Det er meget svært at vurdere, hvor omfattende aktiviteterne er. Nogle kommuner tager det lidt hen af vejen, og indsatsen virker lidt tilfældig. Kun meget få af kommunerne har sat egentlige måltal på, hvor mange virksomheder, der skal besøges eller på anden måde påvirkes til at spare på energien. Aktiviteterne er typisk helt nye, eller man har ikke så megen erfaring endnu. Derfor er der heller ikke fortaget evalueringer af effekten mm. En del kommuner har ikke nogen eller meget få aktiviteter i 2014, men har planlagt opstart af aktiviteter i

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen

Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen Til styrkelse af efteruddannelsesindsatsen for praktikvejledere til pædagoguddannelsen er der i perioden 2010-12 afsat 36 mio. kr. (12 mio. kr. pr.

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Tove Have. Hermed udmeldes fordelingen af tilskud til modtagelse og integration af flygtninge for 2016. Direkte tlf. 41 85 14 48 Mail: bs@sim.

Tove Have. Hermed udmeldes fordelingen af tilskud til modtagelse og integration af flygtninge for 2016. Direkte tlf. 41 85 14 48 Mail: bs@sim. Tove Have Fra: Bjarne Simonsen Sendt: 6. oktober 2015 10:48 Til: borgerservice@kk.dk; albertslund@albertslund.dk; kommunen@alleroed.dk; assens@assens.dk; balkom@balk.dk; kommunen@billund.dk;

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning

Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning 17. september 2014 Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning Indledning Denne analyse indeholder et overblik over, hvor stor en andel af det samlede turismeforbrug i Danmark der

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49...

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49... Page 1 of 2 From: Vivian Grønvall Petersen Sent: 12-02-2014 13:01:11 To: Vivian Grønvall Petersen Subject: VS: Om kommuners borgmesterkørsel. Attachments: kommuner borgmesterkørsel.xls Fra: KBS@frederiksberg.dk

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Januar 2014 Kortlægning af kommunernes arbejde med strategisk energiplanlægning

Januar 2014 Kortlægning af kommunernes arbejde med strategisk energiplanlægning Januar 2014 Kortlægning af kommunernes arbejde med strategisk energiplanlægning Energiforum Danmark, Paul Bergsøes Vej 6, 2600 Glostrup www.energiforumdanmark.dk ENERGIFORUM DANMARKS KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Møde i følgegruppen for BedreBolig. Mandag d. 8. september 2014

Møde i følgegruppen for BedreBolig. Mandag d. 8. september 2014 Møde i følgegruppen for BedreBolig Mandag d. 8. september 2014 Agenda 13.00 13.15 Velkomst og præsentation af deltagere 13.15 13.30 Sidste nyt om BedreBolig 13.30 14.30 Lancering og markedsføring - Hvad

Læs mere

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Hver tiende ung under 30 år er hverken i job eller under uddannelse og har været uden for mindst 6 måneder. Der er meget stor variation mellem kommunerne.

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Månedlig opgørelse af antal ledige boliger

Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 475 1. september 2009 Dato: 27. august 2009 BRK/KA/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger 1. Ledige lejligheder Til brug for næste måneds undersøgelse

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Overblik over det delte boligmarked

Overblik over det delte boligmarked NR. 4 APRIL 2015 Overblik over det delte boligmarked Boligmarkedet i Danmark ser stadig mere opdelt ud. Den lidt mere positive økonomiske udvikling og den meget lave rente, ses nu meget tydeligt på boligmarkedet

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

INDGÅET 2 h APR. 2014

INDGÅET 2 h APR. 2014 24-04-2014 08:4:5 Rebild Kommune Peter Foged Rådhuset, Hobrovej 88 530 Støvring B-post INDGÅET 2 h APR. 2014 Rebild Kommune RÅDET FOR SIKKER TRAFIK Rådet for Sikker Trafik Lerse Parkallé 111 21D0 København

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Kommunernes udgifter til idræt

Kommunernes udgifter til idræt Kommunernes udgifter til idræt Februar 2013 Introduktion Det lokale foreningsliv udgør livsnerven i dansk idræt, og foreningerne er helt afhængige af kommunernes velvilje til at støtte foreningerne økonomisk

Læs mere

Fondsfinansierede projekter

Fondsfinansierede projekter 1 of 8 Fondsfinansierede projekter Projektnavn Projektresumé Kategori Projektsu m* Finansiering Pulje Statu s Partnere Klimavenlig sommerhusturis me Analyseprojekt til afdækning af vækst og beskæftigelsesmuligh

Læs mere

Analyse 23. september 2013

Analyse 23. september 2013 23. september 2013 Børns muligheder for at bryde negativ social arv varierer på tværs kommuner Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, om mulighederne for at bryde den økonomiske arv blandt

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation Silkeborg Kommune 26,02 I idrift Randers Kommune 21

Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation Silkeborg Kommune 26,02 I idrift Randers Kommune 21 Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation 1 31-03-2014 29189641 Silkeborg Kommune 26,02 I idrift 2 2014-03-31 29189668 Randers Kommune 21 Ikke idriftsat 3 2014-03-31 29189900 Vejle Kommune 6

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune

Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune I perioden 2011 til 2012 er antallet af økonomisk fattige faldet fra 45.400 til 44.100. Det er det første fald i en periode på over 10

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Nedenstående oversigt viser resultatet af en forespørgsel i de kommunale byggesagsafdelinger, hvor der er spurgt ind til kommunernes overvejelser og forventninger

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Uligheden er størst på Sjælland

Uligheden er størst på Sjælland Målt ved Gini-koefficienten er uligheden vokset med ca. 22 pct. over de seneste 10 år. Geografisk er uligheden i Danmark dog ikke ligeligt fordelt. Uligheden er markant højere på Sjælland end i Jylland

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Campingturismen 2013 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning

Campingturismen 2013 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning 7. juli 2015 Campingturismen 2013 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning Indledning Denne analyse indeholder et overblik over, hvor stor en andel af det samlede turismeforbrug i Danmark der kan

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Klik og vælg dato J.nr. 5-304906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 39 af 23. oktober 205 (alm.

Læs mere

Notat - Forsørgertrykket.

Notat - Forsørgertrykket. SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Notat - Forsørgertrykket. Indledning. BSK Sekretariat Rådhuset, Torvet 7400 Tlf.: 9628 2828 bskps@herning.dk www.herning.dk Kontaktperson: Peter Sønderby Dato: 10. februar

Læs mere

Gate 21 Poul Erik Lauridsen Direktør 29. april, 2014

Gate 21 Poul Erik Lauridsen Direktør 29. april, 2014 Gate 21 Poul Erik Lauridsen Direktør 29. april, 2014 Borgmesterforum 2014 Gate 21 porten til grøn omstilling og vækst Gate 21 er en non-profit partnerorganisation, som gennemfører tværkommunale projekter

Læs mere

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter antal sager honorar formand (2010/20) Honorar medlem (2010/20) Honorar Honorar Bemærkninger suppleant suppleant formand medlem (2010/20) (2010/20) 2010 20 Fast vederlag Møde Andet Fast vederlag Møde Andet

Læs mere

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI

Læs mere

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen Hvor i landet bor de unge, som ikke er i job eller under uddannelse? Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen I kommunerne Lolland, Odsherred og Langeland er det omkring 19-20 pct. af de unge,

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Fattigdommens Danmarkskort

Fattigdommens Danmarkskort 16. april 2009 af Sigrid Dahl, Jarl Quitzau og senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 Fattigdommens Danmarkskort Antallet af fattige i Danmark stiger, og stadigt flere hænger fast i

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

De fynske byråd ligger lavt placeret når det drejer sig om at lytte til erhvervslivet og at skabe mere privat beskæftigelse

De fynske byråd ligger lavt placeret når det drejer sig om at lytte til erhvervslivet og at skabe mere privat beskæftigelse September 2013 De fynske byråd ligger lavt placeret når det drejer sig om at lytte til erhvervslivet og at skabe mere privat beskæftigelse Hver tredje virksomhed på Fyn mener, at byrådet har været gode

Læs mere

Voksende fattigdom deler Danmark

Voksende fattigdom deler Danmark Voksende fattigdom deler Danmark yderkanter og hovedstaden hårdest ramt Flere og flere mennesker lever et liv i fattigdom i Danmark. Fattigdommens danmarkskort viser, at der er markante forskelle i andelen

Læs mere

fs10 1 Folkeskoler og privatskoler 2 Undervisningsudgifter 3 En skoles idrætsområde 4 Et fysikforsøg 5 En rosette 6 Figurer af kugler og magneter

fs10 1 Folkeskoler og privatskoler 2 Undervisningsudgifter 3 En skoles idrætsområde 4 Et fysikforsøg 5 En rosette 6 Figurer af kugler og magneter fs10 10.-klasseprøven Matematik December 2013 Et svarark er vedlagt som bilag til dette opgavesæt 1 Folkeskoler og privatskoler 2 Undervisningsudgifter 3 En skoles idrætsområde 4 Et fysikforsøg 5 En rosette

Læs mere

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011 Kommuner rangeret efter undervisningseffekten i ne, Ærø 0,500 1 Lyngby-Taarbæk 0,442 8 Jammerbugt 0,364 7 Hørsholm 0,352 4 Holstebro 0,328 8 Mariagerfjord 0,309 8 Allerød 0,309 6 Skanderborg 0,307 12 Dragør

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER BILAG 1 FIGURER OG TABELLER Projekt Undersøgelse af årsager til lav kompetencedækning i historiefaget Kunde Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Bilag nr. 1 Dato August 215 1. Introduktion

Læs mere