Afdækning af kommunernes aktiviteter i forhold til energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afdækning af kommunernes aktiviteter i forhold til energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder"

Transkript

1 Afdækning af kommunernes aktiviteter i forhold til energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder Ingen aktivitet 37% Mellem aktivitetsniveau 27% Lavt aktivitetsniveau 18% Højt aktivitetsniveau 18%

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning/baggrund Sammenfatning... 3 Motivation for at iværksætte aktiviteter... 3 Fokus i aktiviteterne... 4 Type aktiviteter... 4 Målbarhed af aktiviteter... 5 Organisering af aktiviteter Beskrivelse af undersøgelsesmetode Kvantitative resultater Kvalitative resultater Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Ideer til det videre arbejde Bilag

3 1. Indledning/baggrund I forbindelse med opstart af Energisparesekretariatet for energibesparelser i erhvervslivet er Energistyrelsen i gang med at afdække snitflader og interessenter i forhold til energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder. Energistyrelsen har i denne forbindelse bedt Det Økologiske Råd om at afdække hvilke og hvor mange aktiviteter kommunerne har i forhold til energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder. Rapporten beskriver undersøgelsesmetoden, undersøgelsens resultater og giver til slut nogle ideer til, hvilke aktiviteter eller tiltag, som det nye Energisparesekretariat kunne iværksætte til at understøtte realiseringen af energibesparelser i erhvervsvirksomheder. 2. Sammenfatning Af landets 98 kommuner har 62 kommuner energispareaktiviteter, der retter sig mod erhvervslivet, men der er store forskelle på, hvilke og hvor mange aktiviteter, der gennemføres. Det er positivt, at så mange kommuner har fokus på energieffektivisering i erhvervsvirksomhederne og over halvdelen af de kommuner, der har aktiviteter, forventer stigende aktivitetsniveau fremover. Vi har på baggrund af de gennemførte telefoninterviews kategoriseret kommunerne i høj aktivitet, mellem aktivitet eller lav/ingen aktivitet. Denne kategorisering skal ses som en hjælp til Energistyrelsen i forbindelse med det videre arbejde i Energisparesekretariatet og ikke som en gabestok. Af de 98 kommuner har 18 kommuner et højt aktivitetsniveau, 26 har et mellem aktivitetsniveau og 54 har ingen/lavt aktivitetsniveau. Aktivitetsniveauet er højest i hovedstadsområdet og de store kommuner. I det følgende skitseres de væsentligste hovedtræk af undersøgelsens resultater. Rapportens konklusioner må dog tages med det forbehold, at der er tale om en mundtlig interviewundersøgelse, hvor der fx kan være forhold, som ikke er blevet talt om i interviewene, eller der kan være formuleringer, der er blevet misforstået. Motivation for at iværksætte aktiviteter Klima- /energimålsætninger er den drivende motivation for størstedelen af de kommuner, som har aktivitet på området. Målsætningerne giver politisk mandat til arbejdet. Ofte har kommunerne mere fokus på energieffektivisering af egen drift og bygninger eller i private boliger, da de oplever, at det ikke er noget erhvervsvirksomhederne efterspørger. Der kan dog spores en tendens til, at fokus gradvis flyttes fra energibesparelser i egne bygninger, til husejerne i kommunen og derefter - 3 -

4 erhvervsvirksomhederne. Flere kommuner har erkendt, at det er nødvendigt at fokusere mere på erhvervsvirksomheder, hvis de kommunale klimamål skal nås. Erhvervsvirksomhederne står typisk for mellem 30 og 60% af CO2-udledningen i den enkelte kommune. I Syddanmark og Midtjylland bliver vækstdagsordenen også ofte fremhævet som en vigtig motivationsfaktor for at igangsætte og drive aktiviteter. Fokus i aktiviteterne Det varierer en del, hvor bredt kommunerne fokuserer i deres indsats. Nogle kommuner beskriver, at deres aktiviteter i princippet er rettet mod samtlige virksomheder i kommunen. Andre kommuner vurderer, at de får mere ud af en snæver målrettet indsats mod en lille gruppe virksomheder, frem for at skyde med spredehagl. De kommuner som skeler til størrelsen af virksomheder, har generelt mest fokus på små- og mellemstore virksomheder (SMV er), fordi de vurderer, at de store virksomheder allerede er godt i gang på egen hånd eller samarbejder med energiselskaberne. Derfor vurderer disse kommuner, at der er mest grund til at hjælpe SMV erne i gang med energieffektiviseringer. En del af de mindre kommuner har meget få store virksomheder deraf følger også et naturligt fokus på SMV erne. Det er gennemgående, at de brancher, kommunerne vælger at fokusere på, afhænger af kommunens generelle erhvervsbillede. Fx har landdistriktskommuner ofte meget fokus på landbrugsvirksomheder osv. Type aktiviteter En del kommuner har arbejdet med grønne butikker, grønne kontorer mm men har stoppet det igen grundet manglende tilslutning fra erhvervslivet eller manglende kommunale ressourcer. Det vurderes generelt af kommunerne som en administrationstung ordning og en ordning, hvor det er vanskeligt at udarbejde objektive kriterier, virksomhederne skal leve op til. En del af de kommuner, som på nuværende tidspunkt (ca. 15) har en grøn virksomhedsordning, forventer ikke at videreføre den. Grøn virksomhed som koncept er tilsyneladende mest udbredt i Syddanmark, hvor den findes i flere forskellige udgaver Grøn Butik, Grønne kontorer, Klimakomet og Zerobutik. Omtrent en tredjedel af landets kommuner (eller ca. halvdelen af de aktive kommuner) bruger de lovpligtige miljøtilsyn som afsæt til at få erhvervsvirksomhederne til at interessere sig for energieffektivisering. Hos mange kommuner er dette den eneste aktivitet, kommunen har på området. I forbindelse med miljøtilsyn har cirka 13 kommuner tilbud om, at virksomheden kan få energiscreening/energirådgivning udført af energiselskab eller privat rådgiver. Flere kommuner har planer om at lade energieffektiviseringer indgå som en del af deres miljøtilsyn i fremtiden, men er i tvivl om, hvordan de i praksis skal gribe opgaven an. Det er en type aktivitet, som er mest udbredt i Hovedstaden, hvor det er - 4 -

5 næsten halvdelen af kommunerne, som benytter sig af denne metode. Anderledes ser det ud for Sjælland og Nordjylland, hvor mindre end en fjerdedel af kommunerne har gjort energieffektiviseringer til en del af miljøtilsynet. Der er meget forskellige holdninger blandt de interviewede til, hvorvidt energieffektivisering hører ind under miljøtilsyn eller ej. Dels mener nogle, at det kræver viden, som de nuværende tilsynsfolk ikke har, dels mener nogle, at det ikke ligger inden for det arbejdsområde, miljøtilsyn skal dække jf. bekendtgørelsen. Andre igen påpeger, at det er svært for kommunerne at presse indsatser igennem, så længe kommunerne ikke har myndighed på området. Ud over miljøtilsyn gennemfører de mest aktive af kommunerne også ofte mere kampagnerettede aktiviteter. De mest typiske former for kampagner er tilbud om energirådgivning / energiscreening, formidlingsaktiviteter (fx informationsmøder) og etablering af erfa-netværk. I Sjælland er symbiose-dannelse også et højt prioriteret aktivitetsområde. Målbarhed af aktiviteter De færreste kommuner måler på - eller i øvrigt evaluerer - indsatserne. Det må dog siges, at aktiviteterne er forholdsvis nye for de fleste kommuner eller indgår i kommende klimaplaner. De har således ikke så megen erfaring endnu med erhvervsaktiviteterne, eller de har ikke løbet så længe, at det giver mening at evaluere. I forbindelse med Carbon20 projektet (afsluttet projekt under Gate 21) målte man hvilken reduktion af CO2-udledningen, der blev opnået. Århus Kommune skiller sig ud fra de øvrige, ved at de laver systematisk effektopgørelse og evaluering på alle deres tiltag. Derudover laver kommunen tilbagebetalingsanalyser og gennemfører landsdækkende benchmarking. Organisering af aktiviteter 26 af kommunerne har svaret, at aktiviteterne er helt eller delvist placeret i et erhvervsnetværk fx et erhvervsråd. Stort set alle landets kommuner har et erhvervsråd, men det er under en tredjedel som samarbejder med dem om energieffektiviseringer eller klima- og energiområdet generelt. Mange kommuner, især i Syddanmark, har lagt større eller mindre dele af deres aktiviteter ud i relevante netværk eller deltager i samarbejdsnetværk. I forbindelse med interviewene er disse netværk fundet de primære: Gate 21 i Hovedstaden, STEPS Erhverv og symbiosenetværk i Sjælland, Miljøforum Fyn og Greenet i Syddanmark. Borgmesterpagten og Miljøforum Midtjylland i Midtjylland NBE NordDanmark i Nordjylland - 5 -

6 Derudover er Strategisk Energiplanlægning og KL s energinetværk også vigtige samarbejdsfora. Kommunerne samarbejder desuden ofte med deres nabokommuner på en mere eller mindre formaliseret måde. Af konkrete samarbejdsprojekter på boligområdet, er de mest gennemgående; BedreBolig-ordningen og Energitjenestens For enden af vejen møder. Mange kommuner arbejder i øvrigt tæt sammen med energiselskaber, og har ofte især i Nordjylland - en klar arbejdsdeling med det lokale energiselskab. 3. Beskrivelse af undersøgelsesmetode Undersøgelsen er gennemført som telefoninterview 1 jf. interviewskemaet i bilag 1., idet den skulle gennemføres på kort tid. Der er i perioden 27. november januar 2015 gennemført interviews med samtlige danske kommuner. Svarprocenten på undersøgelsen er således 100 %. Selve interviewet tog mellem 15 og 30 minutter, men det var ofte vanskeligt at spore i kommunen, hvem der kender til, om kommunen har aktiviteter i forhold til energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder og i givet fald hvilke. Aktiviteterne i forhold til energibesparelser i erhvervsvirksomheder er forankret forskellige steder i de kommunale organisationer. Der skulle ofte tales med flere personer, før der blev fundet en person, der havde overblikket eller synes, at de kunne udtale sig på kommunens vegne. I de fleste tilfælde var hjælpsomheden meget stor, og der blev fortalt beredvilligt om kommunens aktiviteter. Dette gjaldt særligt kommuner, hvor der var flere aktiviteter i forhold til erhvervsvirksomheder. Rapportens konklusioner må dog tages med det forbehold, at der er tale om en mundtlig interviewundersøgelse, hvor der fx kan være forhold, som ikke er blevet talt om i interviewene, eller der kan være formuleringer, der er blevet misforstået. En række af de stillede spørgsmål var nemme at få kvantificeret, men en del spørgsmål kunne kommunerne ikke svare specifikt på fx hvis aktiviteterne var meget nye eller med i kommende planer. Vi har derfor delt rapporteringen i en kvantitativ del og en kvalitativ del, hvor sidstnævnte del er baseret på de indtryk og udsagn, som blev givet under samtalerne. I forlængelse af interviewene har vi givet kommunerne en samlet vurdering af deres aktivitet i forhold til at opnå energibesparelser i erhverv: Høj Mellem Lav/ingen 1 Enkelte kommuner har valgt at svare skriftligt på spørgsmålene i interviewguiden - 6 -

7 Denne kategorisering skal ses som en hjælp til Energistyrelsen i forbindelse med det videre arbejde i Energisparesekretariatet og ikke som en gabestok. I forbindelse med indplaceringen i ovennævnte kategorier har vi anvendt følgende kriterier: Høj: Kommunen arbejder målrettet med at få erhvervsvirksomhederne til at energieffektivisere og gennemfører flere forskellige typer initiativer Mellem: Kommunen arbejder systematisk med udvalgte aktiviteter fx drøfter energieffektivisering eller tilbyder energiscreening i forbindelse med miljøtilsyn Lav/ingen: Kommunen har ingen eller kun sporadiske aktiviteter i forhold til energieffektivisering i erhvervsvirksomhederne 4. Kvantitative resultater Den kvantitative analyse omfatter spørgsmålene: a. Antal kommuner med energieffektiviseringsaktiviteter ift. erhvervsvirksomheder b. Hvor er disse aktiviteter placeret? c. Hvem udfører disse aktiviteter? d. Hvilken type aktiviteter gennemføres? e. Hvordan vurderes det fremtidige aktivitetsniveau for disse aktiviteter? Resultaterne af den kvantitative analyse fremgår af nedenstående tabeller. Tabel 5.1: Samlet vurdering af kommuners energispareindsats ift. erhverv Aktivitetsniveau / % af kommuner i region (Antal) Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt Højt Mellem Lavt Ingen 10 (35%) 3 (18%) 3 (14%) 2 (11%) 0 (0%) 18 (18%) 2 (7%) 5 (29%) 7 (32%) 5 (26%) 7 (64%) 26 (27%) 7 (24%) 1 (6%) 6 (27%) 4 (21%) 0 (0%) 18 (18%) 10 (34%) 8 (47%) 6 (27%) 8 (42%) 4 (36%) 36 (37%) Antal kommuner i alt (100%) Anm.: I alt har 62 kommuner aktiviteter og 36 kommuner har ingen aktiviteter. Af tabel 5.1 fremgår det, at særligt i Hovedstaden er der mange kommuner med et højt aktivitetsniveau, hvorimod der ikke er kommuner med højt aktivitetsniveau i Nordjylland. Derimod er Nordjylland den region, som har den største andel af aktive kommuner i alt (64%). Aktive kommuner skal her forstås som kommuner med højt eller mellem aktivitetsniveau

8 Tabel 5.2: Hvor er disse placeret? Placering / Antal Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt I kommunen I erhvervsnetværk Andet Ingen aktivitet/ikke besvaret Anm.: Resultat for kommuner med aktivitet (i alt 62), fordelt således: Hovedstaden 19 ud af 29 kommuner. Sjælland 9 ud af 17 kommuner. Syddanmark 16 ud af 22 kommuner. Midtjylland 11 ud af 19 kommuner. Nordjylland 7 ud af 11 kommuner. Da flere kommuner har aktivitet i både kommunen og erhvervsnetværk eller i alle tre kategorier summer i alt ikke til 62. Af tabel 5.2. fremgår, hvor aktiviteterne er placeret. I enkelte kommuner er der både aktiviteter i kommunen og i erhvervsnetværk. I Hovedstaden har de fleste kommuner placeret aktiviteterne hos kommunen selv, hvorimod flertallet af kommuner i Syddanmark har placeret aktiviteterne enten helt eller delvist i erhvervsnetværk (Miljøforum Fyn, Green Network, Greenet, Grøn Erhvervsvækst og Go2Green). Kategorien Andet omfatter forsyningsselskaber, STEPS Erhverv samt lokale foreninger og råd

9 Tabel 5.3: Hvem udfører disse aktiviteter? Aktør / Antal Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt % af i alt 62 Kommunens egne ansatte fx miljøtilsynsførende Energiselskab EnergiTjenesten Private rådgivere Håndværksvirksomheder % % % % % Andre % Ingen aktivitet/ikke besvaret Anm.: Resultat af i alt 62 kommuner med aktivitet. Hos flere kommuner er der mellem 2 og 5 aktører. Af tabel 5.3 ses, at 47 ud af de 62 kommuner, der har aktiviteter på området, udfører aktiviteter enten helt eller delvist selv - svarende til godt 75%. 18 af de 62 kommuner har svaret, at aktiviteterne udelukkende udføres af kommunens egne ansatte. 29 kommuner har svaret, at aktiviteterne udføres både af kommunens egne ansatte og af eksterne aktører (energiselskaber, private rådgivere mm). 12 kommuner 2 har svaret, at aktiviteterne kun udføres af eksterne aktører. Det vil sige, at i alt 41 kommuner ud af de 62 kommuner med aktiviteter på området, samarbejder med én eller flere eksterne aktører om at udføre aktiviteterne. Der er nogenlunde lige mange kommuner, der samarbejder med et energiselskab som kommuner, der samarbejder med private rådgivere. Der kan ses en vis tendens til, at enten samarbejder man med et energiselskab (fx den lokale varmeforsyning eller DONG klimapartnerskab), eller også har man valgt at samarbejde med private rådgivere / lokale håndværkere. Kategorien Andre omfatter en bred skare af forskellige aktører fra både erhvervslivet, uddannelses- og videns-institutioner samt netværk. Især i Syddanmark er en del af aktiviteterne lagt ud i netværk (Miljøforum Fyn, Green Network, Greenet mv.). 2 3 ud af de aktive kommuner har ikke svaret på spørgsmålet. Summen af de tre kategorier ( ) giver således 59, ikke

10 Tabel 5.4: Hvilken type aktivitet gennemføres? Type aktivitet / Antal Tilbud om energirådgivning/ energiscreening Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt % af i alt % Informationsmøder % Etablering af erfanetværk % Andet % Ingen aktivitet/ikke besvaret Anm.: Resultat af i alt 62 kommuner med aktivitet. Hos flere kommuner er der mellem 2 og 5 aktiviteter. Af tabel 5.4 ses, at godt 60% af de kommuner, der har aktiviteter i forhold til energibesparelser i erhvervsvirksomheder, tilbyder energirådgivning eller energiscreening. Dette bliver typisk udført enten af et energiselskab eller af en privat rådgiver. Derudover afholder ca. 30% af de kommuner, der har aktiviteter, informationsmøder og knapt 40% har etableret netværk for erhvervsvirksomheder. Kategorien Andet omfatter: - Formidlingsaktiviter: Generel rådgivning og uddeling af pjecer ved virksomhedsbesøg, udsendelse af nyhedsbreve, etablering af debatforum, afholdelse af inspirationsarrangementer, konferencer og messer. - Uddannelse/certificering: Kursus i energiledelse, efteruddannelse af håndværkere, efteruddannelse af miljøtilsynsførende, uddannelse i energirigtig kørsel for buschauffører, miljøcertificering af virksomheder. - Aktiviteter med fokus på symbiosedannelse og udnyttelse af overskudsvarme: Vurdering af potentiale, rejsehold, netværk, kampagner, projekter. - Udvikling af værktøjer: Grønne kontrakter, leasing af energibesparende udstyr, databasesystem over virksomheders energiforbrug, screeningsværktøjer, tilbudsbørs, best practice løsninger. - Aktiviteter rettet mod interne processer i kommunen: Kortlægning af kommunens virksomheder, skabe politisk interesse i egen organisation, udarbejde strategier for bæredygtighed, klima og energi. - Generel projekt- og kampagnevirksomhed

11 Tabel 5.5: Vurdering af det fremtidige aktivitetsniveau Aktivitetsniveau Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt % af i alt 62 Flere aktiviteter Uændret aktiviteter Færre aktiviteter % % % I alt % Ingen aktivitet/ikke besvaret Anm.: Resultat af i alt 62 kommuner med aktivitet. Af tabel 5.5 fremgår bl.a., at over halvdelen af de kommuner, der har aktiviteter, forventer stigende aktivitetsniveau fremover, og godt 40% forventer uændret aktivitetsniveau. Kun én kommune forventer lavere aktivitetsniveau. Blandt de kommuner, som forventer uændret aktivitetsniveau forklarede en del, at det skyldes usikkerhed om fremtidige ressourcer og tilslutning til aktiviteterne. 5. Kvalitative resultater Den kvalitative analyse omfatter nedenstående spørgsmål: a. Er der fokus på bestemte typer virksomheder eller erhverv? b. Hvor omfattende er aktiviteterne og opgør de effekten? c. Hvad er kommunens motiv for disse indsatser? d. Arbejder kommunen sammen med andre kommuner i forhold til energi, klima eller miljø? e. Har kommunen aktiviteter om klima/grøn virksomhed i forhold til virksomheder? Fx Grøn Butik (detailhandlens miljøordning). f. Har kommunen for nyligt haft samarbejde med andre aktører relateret til energieffektivisering, fx i forbindelse med at opnå energibesparelser i private boliger? g. Har kommunen et erhvervsråd? h. Andet Den kvalitative analyse er opdelt i de 5 regioner, idet der typisk var gennemgående indsatser, samarbejder eller måder at organisere arbejdet på i de enkelte regioner. Den kvalitative analyse indeholder ud over en vurdering af ovennævnte forhold også forhold, som blev nævnt under samtalerne i forbindelse med de kvantitative spørgsmål

12 Hovedstaden Hovedstaden omfatter 29 kommuner, hvoraf 17 kommuner ikke har eller kun i begrænset omfang har aktiviteter (Lav/ingen aktivitet), 2 har få aktiviteter (Mellem aktivitet) og 10 kommuner har flere/mange aktiviteter (Høj aktivitet). a. Er der fokus på bestemte typer virksomheder eller erhverv? Næsten halvdelen af kommunerne i regionen taler om energi i forlængelse af deres miljøtilsyn, som har fokus primært på miljøtunge virksomheder som autoværksteder, maskinværksteder mm. Der er dog stor forskel på, hvorledes denne indsats er organiseret. Hos nogle kommuner er energieffektiviseringsvejledning en fast del af alle miljøtilsyn. Hos andre bærer det mere præg af at være sporadisk - at de miljøtilsynsførende informerer om energieffektiviseringsmuligheder, hvor det skønnes at give mening. De mest aktive af kommunerne i regionen har stort set alle fokus på SMV-segmentet, idet de enten ikke har så mange store virksomheder i kommunen eller siger, at energiselskaberne har kontakt til de store virksomheder fx i forbindelse med DONGs klimapartnerskaber. Hovedstadskommunerne Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har qua deres mange handels- og servicevirksomheder forskellige programmer for disse og samarbejder om det. Her er fokus primært på detailhandel, restauranter og storkøkkener. Kommunerne Allerød, Ballerup, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe og Høje-Taastrup deltager i Styr Energien samarbejdet under Gate Styr Energien henvender sig i første omgang til autoværksteder, maskinværksteder og detailhandelsbutikker. Kommunerne har samlet forpligtet sig til at engagere mindst 50 små virksomheder til at arbejde målrettet med energibesparelser. Målet er, at de deltagende virksomheder nedbringer energiforbruget med 20 procent inden b. Hvor omfattende er aktiviteterne og opgør de effekten? Det er forholdsvis gennemgående, at de aktive kommuner bruger miljøtilsynene som afsæt til at få erhvervsvirksomhederne til at interessere sig for energieffektivisering og derudover gennemfører andre mere kampagnerettede aktiviteter. 10 kommuner tilbyder deres virksomheder energiscreening/energirådgivning, enten med helt eller delvist tilskud, og yderligere 3 kommuner fortæller, at de har planer om at påbegynde noget tilsvarende i Hos halvdelen af de 10 kommuner, tilbydes 3 Se

13 energiscreeningen som led i konkrete projekter - hyppigst som led i Styr Energien. Hos den anden halvdel er tilbuddet enten åbent for alle kommunens virksomheder eller indgår som led i miljøtilsynet. Hvor det indgår som en del af miljøtilsynene har kommunerne tilbud om, at virksomheden kan få en gratis energiscreening/energirådgivning udført af energiselskabet eller en privat rådgiver, hvis der ser ud til at være et potentiale. Det er primært de mest aktive af kommunerne som tilbyder energiscreeninger til virksomhederne. Hos de kommuner hvor energieffektivisering indgår i miljøtilsynet, er indsatsen naturligt afgrænset til de virksomheder som er omfattet af tilsyn. På de mere kampagnerettede aktiviteter, er der typisk sat måltal på antal deltagende virksomheder - hvilket varierer fra 9 virksomheder i nogle af de mindre kommuner og helt op til virksomheder i Københavns Kommune. De kampagnerettede aktiviteter sker ofte i samarbejde med DONG Energy eller i forbindelse med Styr Energien. Kun meget få af kommunerne har sat egentlige måltal på, hvor mange virksomheder, der skal besøges eller på anden måde påvirkes til at spare på energien. Aktiviteterne er typisk helt nye, eller man har ikke så megen erfaring endnu. Derfor er der heller ikke fortaget evalueringer af effekten mm. Lyngby-Taarbæk har eksempelvis et samarbejde med DONG, hvor DONG telefonisk screener virksomheder, som får tilbudt besøg af en energirådgiver, hvis der ser ud til at være et potentiale. Denne kampagne vil blive evalueret til foråret Tilsvarende forventer Københavns Kommune at evaluere deres indsatser i c. Hvad er kommunens motiv for disse indsatser? Den typiske motivation for at gå ind i disse aktiviteter er, at kommunen har en klimamålsætning, fx reduktion af CO2-udslippet med 20% eller at være CO2-neutrale inden en vis dato. Men de fleste kommuner nævner også ønsket om lokal vækst, grøn profil mm. En del kommuner har i forbindelse med målsætningen om at reducere deres CO2- udslip erfaret, at erhvervsvirksomhederne står for en relativ stor CO2 udledning (typisk mellem 30 og 60% af kommunens samlede udledning). d. Arbejder kommunen sammen med andre kommuner i forhold til energi, klima eller miljø? Kommunerne indgår typisk i Gate 21 samarbejdet, Hovedstadens klimanetværk og har dialog med nabokommunerne

14 e. Har kommunen aktiviteter om klima/grøn virksomhed i forhold til virksomheder? Fx Grøn Butik (detailhandlens miljøordning). Kun Københavns Kommune og Albertslund Kommune har engageret sig i Grøn Butik, men denne aktivitet videreføres, så vidt vi har forstået, ikke. Københavns Kommune driver pt. Grønne frisører, men konceptet videreudvikles ikke. De fleste kommuner har ikke overvejet, om de skal gå ind i dette, men dem, der har mener, det kræver for mange ressourcer, og at det er for vanskeligt at udarbejde objektive kriterier, som butikkerne skal leve op til. f. Har kommunen for nyligt haft samarbejde med andre aktører relateret til energieffektivisering, fx i forbindelse med at opnå energibesparelser i private boliger? 8 kommuner har haft aktiviteter i forbindelse med BedreBolig-ordningen eller lignende ordninger og har i den forbindelse bl.a. afholdt informationsmøder for håndværkervirksomhederne. 9 af kommunerne samarbejder også med EnergiTjenesten - hyppigst om For enden af vejen møder, som henvender sig til borgerne. g. Har kommunen et erhvervsråd? 26 ud af regionens 29 kommuner har et erhvervsråd, men det er de færreste kommuner, som samarbejder med erhvervsrådene på klima- og energiområdet. 2 kommuner fortæller, at de bruger erhvervsrådet som en kanal til at få udbredt viden og opfordringer til kommunens virksomheder. Derudover har Lyngby-Taarbæk, Helsingør og Furesø kommuner et mere formaliseret samarbejde på området. I Lyngby-Taarbæk han man etableret Lyngby Videns by, som er et samarbejde mellem kommunen, DTU, virksomheder mm om at udtænke projektideer vedr. byudvikling, innovation, grøn teknologi mm. I Helsingør samarbejdes med Erhvervs- & Industriforeningen. Furesø Kommune har taget initiativ til et erhvervsnetværk, Kurveknækker Furesø Erhverv, nu kaldet Energi & Erhverv Furesø, hvor der særligt i perioden var stor aktivitet. h. Andet Fredensborg har for nyligt lanceret en meget ambitiøs indsats, med bl.a. etablering af Fredensborg Energicenter som en selvstændig organisation (opstart omkring april 2015). Kommunen ønsker på sigt, at det skal blive til Nordsjælland Energicenter, og en ambition om, at de i princippet skal ud og påvirke alle kommunens virksomheder for at nå deres meget ambitiøse klimamål

15 Sjælland Sjælland omfatter 17 kommuner, hvoraf 9 kommuner ikke har eller kun i begrænset omfang har aktiviteter (Lav/ingen aktivitet), 5 har få aktiviteter (Mellem aktivitet) og 3 kommuner har flere/mange aktiviteter (Høj aktivitet). Der ses en geografisk skillelinje i Sjælland, idet alle dem, der oplyser, at de ikke har aktiviteter i forhold til erhverv, eller har meget få, ligger i den østlige del af Sjælland mens dem, der har flere aktiviteter ligger i Midt- eller Vestsjælland. a. Er der fokus på bestemte typer virksomheder eller erhverv? Enkelte kommuner (Slagelse, Odsherred, Næstved) nævner specifikt detailhandel, men ellers fokuseres der generelt på SMV-segmentet og de helt store virksomheder, der kan indgå i symbioseprojekter (vi vurderer det er Kalundborg Symbiosis, der inspirerer). Kun 3 af regionens kommuner bruger miljøtilsyn til at drøfte energieffektiviseringer med erhvervsvirksomhederne. Et par kommuner argumenterer imod, at energieffektivisering ligger i miljøtilsynet. Dels mener nogle, at det kræver viden, som de nuværende tilsynsfolk ikke har, dels mener nogle helt kategorisk, at det ikke ligger inden for det arbejdsområde, miljøtilsyn skal dække jf. bekendtgørelsen. Andre igen påpeger, at det er svært for kommunerne at presse indsatser igennem, så længe kommunerne kun må vejlede og inspirere. b. Hvor omfattende er aktiviteterne og opgør de effekten? Bortset fra Roskilde, hvor ambitionen er at nå 50 virksomheder i projekt Grøn Puls, ligger ambitionsniveauet typisk på virksomheder i de kommuner, hvor der er aktiviteter på området. c. Hvad er kommunens motiv for disse indsatser? Kommunerne er helt klart drevet af deres klima- og energimålsætninger. De giver det politiske mandat til at igangsætte aktiviteter. Langt de fleste kommuner begrænser dog deres aktiviteter til egen drift og boliger. Enkelte kommuner, fx Slagelse, fortæller om et ønske om at yde service til virksomhederne, så de får energioptimeret og dermed bliver mere konkurrencedygtige. Slagelse Kommune oplever dog, at virksomhederne ikke selv ser denne pointe i samme grad. Mange kommuner er tøvende overfor at igangsætte energieffektiviseringsaktiviteter målrettet erhverv, da de oplever, at det ikke er noget, der efterspørges af erhvervsvirksomhederne. Virksomhedernes økonomiske motivation for energieffektivisering er ikke særlig stor, og de er fokuseret på den daglige drift af kerneforretningen, hvilket ikke involverer energioptimering

16 Enkelte kommuner ønsker at videreuddanne håndværkere, der har taget energivejlederuddannelsen, så de også kan få beskæftigelse ud af at lave energieffektivisering i erhvervsvirksomheder (fx Roskilde). d. Arbejder kommunen sammen med andre kommuner i forhold til energi, klima eller miljø? Sjælland driver netværk, hvor de fleste kommuner deltager, og hvor der er erfaringsudveksling og sparring men ikke konkrete projektsamarbejder. På samme måde fortæller de fleste kommuner, at de erfaringsudveksler med nabokommunerne. Derudover deltager 8 kommuner i regionen i STEPS Erhverv, og har derigennem forskellige indsatser rettet mod energieffektivisering i erhvervsvirksomheder 4. Kalundborg Kommunes erfaringer med symbiosenetværk har smittet en del af på de omkringliggende kommuner. Nogle af dem deltager i netværk med Kalundborg Kommune, andre forsøger sig med egne symbiosenetværk. Energieffektiviseringsdelen i symbiosenetværkene handler primært om udnyttelse af overskudsvarme. e. Har kommunen aktiviteter om klima/grøn virksomhed i forhold til virksomheder? Fx Grøn Butik (detailhandelens miljøordning) I Sjælland fortæller kun Køge Kommune om engagement i Grøn Butik. f. Har kommunen for nyligt haft samarbejde med andre aktører relateret til energieffektivisering, fx i forbindelse med at opnå energibesparelser i private boliger? De fleste samarbejder med de lokale energiselskaber, bl.a. i regi af STEPS Erhverv, men også i andre projekter. Næsten alle kender til EnergiTjenesten, hvor især "For enden af vejen møder" er et samarbejde, der går igen. Flere af kommunerne har også haft aktiviteter i forbindelse med BedreBolig-ordningen. g. Har kommunen et erhvervsråd? Alle kommunerne har et erhvervsråd, men det er meget blandet hvor tæt samarbejdet er med erhvervsrådet på klima- og energiområdet. De fleste fremhæver, at det er en god kanal, hvis man vil have informationer om nye tiltag, arrangementer o. lign ud til mange virksomheder. 7 af kommunerne har et bredt samarbejde med erhvervsrådet på området. I enkelte af disse kommuner er erhvervsrådet selv drivende i netværksaktiviteter og projekter dette er primært i Roskilde og Næstved. h. Andet Holbæk Kommune ser en stor udfordring ift. afgiftsstrukturer, der modarbejder anvendelsen af overskudsvarme. 4 Se

17 Syddanmark Syddanmark omfatter 22 kommuner, hvoraf 12 kommuner ikke har eller kun i begrænset omfang har aktiviteter (Lav/ingen aktivitet), 7 har få aktiviteter (Mellem aktivitet) og 3 kommuner har flere/mange aktiviteter (Høj aktivitet). 2 af kommunerne med Lav/ingen aktivitet har ingen aktiviteter p.t., men har aktiviteter med forventet start i a. Er der fokus på bestemte typer virksomheder eller erhverv? I Syddanmark er de fleste kommuner partnere eller medlemmer af miljø- /erhvervsnetværk; Miljøforum Fyn, Green Network, Greenet, etc. Dette gør, at fokus er bredere, eftersom at disse netværk er åbne for virksomheder af alle størrelser og typer. Derved rapporterer mange kommuner (Esbjerg, Middelfart, Odense, Svendborg, Varde, Vejle), at fokus både er på store virksomheder samt SMV er. Middelfart nævnte også, at indledningsvis var fokus på SMV er, især under krisen for at give dem et godt salgs- og handelsgrundlag, men efterhånden gælder det alle virksomheder. 8 af regionens kommuner drøfter energieffektiviseringer i forbindelse med miljøtilsyn, og har derfor et naturligt fokus på virksomheder, der er med under tilsynsforpligtigelser (som visse miljøtunge industrivirksomheder og værksteder). Nogle af de mindre kommuner er ikke særlig industritunge, og fokus ligger derved automatisk på handel og service og andre mindre erhverv. På samme måde er holdningen i flere kommuner, at de store virksomheder allerede har gang i mange aktiviteter (da de har mange penge at spare) mht. energieffektiviseringer, så fra kommunens side fokuseres på SMV-segmentet. I de helt små kommuner fx Ærø, er mentaliteten at alle kender alle, så der bliver talt meget om det internt i kommunen, og der gøres allerede meget i de fleste virksomheder. Sønderborg Kommune har henlagt aktiviteterne i det såkaldte ProjectZero. Her er fokus bredt fra SMV er til store virksomheder. b. Hvor omfattende er aktiviteterne og opgør de effekten? De fleste kommuner har ingen opgørelser over, hvor mange virksomheder, der er omfattet af aktiviteterne specielt ikke for de kommuner, hvor alle aktiviteter foregår gennem netværk. Derudover er heller ikke effekten af disse tiltag opgjort (på kommuneplan). Ifølge Miljø Forum Fyn er der samlet på Fyn nået 80 virksomhedsscreeninger i 2014, og netværket har i alt 100 medlemmer. De større kommuner (Esbjerg, Odense) har op til 200 virksomheder omfattet af miljøtilsyn, men det er ikke blevet registreret i hvor mange tilfælde, der er blevet drøftet energieffektivisering. Odense har derudover omkring 100 medlemmer i deres Klimaværket

18 Sønderborg Kommune favner vidt med ca. 400 butikker, virksomheder og 500 mikrovirksomheder. Kommunen er i tæt dialog med de store virksomheder, bl.a. gennem strategisk energiplanlægning og ProjectZero-partnerskabet. Et lokalt pengeinstitut er i gang med at udvikle ZEROerhvervslån til virksomheders omstillingsaktiviteter (der kan lånes op til 2 mio. kr.). Derudover måles årligt på gas, el og fjernvarme, og 55 virksomheder har demonstreret evne og vilje til at reducere deres CO2-udledning med mindst 10%. Erfaringerne fra Sønderborg viser, at de mest engagerede reducerer helt op til 45% og flere har udviklet en klimaforretning gennem nye teknologiske energi- og klimaløsninger. 90 af områdets butikker deltager allerede i ZERObutik programmet og har modtaget en gratis energiscreening. De har reduceret deres CO2-udledning med op til 45 % samtidig med, at de som ZERObutik signalerer deres fortsatte engagement og aktive deltagelse. Pt. er der i Sønderborg et butiksspor (ZERObutik), hvor bl.a. lokale installatørvirksomheder er involveret. Også områdets store virksomheder har man god kontakt til (Danfoss, Slagteri, LINAK mm). Både kommunen og SONFOR deltager aktivt som kommunale rollemodeller med deres egne indsatser for reduceret CO2- udledning. Der er også gennemført markante energibesparende tiltag i 14 sportshaller. Dette sker i regi af ZEROsport-programmet, som også handler om lokal VE-produktion samt involvering af brugerne - med koblinger til husholdninger og virksomhederne. I Sønderborg-området er der endvidere ca. 300 produktionslandbrug, men der menes, at indsatsen over for landbruget er svær - der savnes gode cases samt finansiering. c. Hvad er kommunens motiv for disse indsatser? En del kommuner (Billund, Faaborg-Midtfyn, Middelfart) mener, at lokal vækst er det vigtigste. Det er vigtigt, at virksomhederne bliver understøttet således, at de kan opretholde konkurrenceevnen. Ydermere er vækst et motiv, da der er jobs i at energirenovere. Varde Kommune mente også, at da man ikke kan vide, hvad fremtiden bringer, giver energieffektiviseringer robuste virksomheder. Et forbedret klima og energibesparelser er en ekstra bonus en win-win-situation. Det andet typiske motiv er klimamålsætninger. Nogle kommuner er klimakommuner (Esbjerg, EnergiMetropol) og skal derved leve op til en klima- og bæredygtighedsprofil. Ofte er klimamålsætninger styrende for opstarten af aktiviteterne, men vækstmotivet holder aktiviteterne kørende. d. Arbejder kommunen sammen med andre kommuner i forhold til energi, klima eller miljø? Kommunerne i Syddanmark bruger hinanden meget til erfaringsudveksling (Det fynske ERFA-samarbejde samt Strategisk Energiplanlægning). Kommunerne er typisk samlet i miljønetværk: Green Network (Fredericia), Miljøforum Fyn (Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Svendborg), Grøn

19 Erhvervsvækst (Middelfart, Kolding), Greenet (Esbjerg, Billund, Fanø, Varde og Vejen), Borgmesterforum Fyn og Green Cities. Derudover har ProjectZero (Sønderborg) mange besøgende borgmestre m.v. fra hele verden, der vil komme og lære af projektets erfaringer, og Ærø har et specielt tæt samarbejde med Sønderborg med ProjectZero, hvor Ærø følger med på sidelinjen. e. Har kommunen aktiviteter om klima/grøn virksomhed i forhold til virksomheder? Fx Grøn Butik (detailhandlens miljøordning). Størstedelen af kommunerne har ikke Grøn Butik eller Grønne kontorer. Faaborg- Midtfyn har grønne kontorer. Billund, Vejle, Ærø og Kolding kører projektet med Grøn Butik specielt Kolding har haft stor succes med ordningen (80 butikker). Odense og Sønderborg har også grønne virksomhedsordninger kaldet Klimakomet og Zerobutik henholdsvis. f. Har kommunen for nyligt haft samarbejde med andre aktører relateret til energieffektivisering, fx i forbindelse med at opnå energibesparelser i private boliger? På nær 5 kommuner, har alle regionens kommuner en eller anden form for aktivitet relateret til energieffektivisering i private boliger. 6 af kommunerne har, eller har haft, aktiviteter i forhold til BedreBolig-ordningen. 8 kommuner udbyder energiefteruddannelse til håndværkere enten i eget kommunalt regi eller som partner i Grøn Erhvervsvækst. Derudover samarbejder 5 kommuner med EnergiTjenesten hyppigst drejer samarbejdet sig om "For enden af vejen møder". I Varde ligger fokus specielt på at energieffektivisere ferieboliger, da kommunen har omkring 8000 ferieboliger. g. Har kommunen et erhvervsråd? 20 ud af regionens 22 kommuner har et erhvervsråd, men de færreste samarbejder med dette på klima- og energiområdet. h. Andet Middelfart Kommune opfordrer til at Energispareudvalget skruer op for målsætningerne, da meget af kommunens aktivitet er stimuleret af spare mål. Mange af kommunerne i regionen udtrykker usikkerhed i forhold til at kunne få mobiliseret omverdenen i forhold til at øge indsatsen, selvom ambitionen er der

20 Midtjylland Midtjylland omfatter 19 kommuner, hvoraf 12 ikke har eller kun i begrænset omfang har aktiviteter (Lav/ingen aktivitet), 5 har få aktiviteter (Mellem aktivitet) og 2 har flere/mange aktiviteter (Høj aktivitet). a. Er der fokus på bestemte typer virksomheder eller erhverv? I de 7 af regionens kommuner hvor energieffektiviseringsindsatsen også er en del af miljøtilsynet, er der et naturligt fokus på produktions- /industrivirksomheder. I forbindelse med miljøtilsynet har enkelte kommuner særligt fokus på udvalgte brancher (håndværkere, landbrug, metalindustri og automobilbranche) og laver en mere fokuseret indsats over for netop disse brancher. Derudover følger fokus ofte det generelle erhvervsbillede i kommunen. Det vil sige, at en kommune hvis erhvervsliv er domineret af landbrugsvirksomheder har mere fokus på dem end på øvrige brancher. Ligeledes har kommuner med mange SMV er mere fokus på dem end på de store virksomheder. Det følger også, at indsatsen over for erhvervslivet til en vis grad udspringer af kommunens overordnede strategier. Har kommunen fx et fokus på at udnytte spildvarme fra erhverv til fjernvarme som led i energiplanlægning, er der særligt fokus på de virksomheder, som producerer meget spildvarme. Det er forskelligt, om kommunerne primært målretter indsatsen efter de store virksomheder eller SMV erne. Nogle kommuner satser mest på de store virksomheder, da man her potentielt kan få størst udbytte pr. anvendt time i indsatsen. Men andre kommuner går specifikt efter SMV erne, da de vurderer at de store virksomheder allerede er godt i gang med energibesparelser på egen hånd. b. Hvor omfattende er aktiviteterne og opgør de effekten? I de kommuner hvor energieffektiviseringsindsatsen indgår i miljøtilsynet, er der sjældent lavet målsætninger for antal af virksomheder, som indsatsen rettes mod. Der er ikke tale om en systematisk, målbar indsats derfor evalueres der heller ikke på effekten af indsatsen. Nogle kommuner har projekter/kampagner på området. I disse tilfælde er det alt lige fra 2 til 32 virksomheder som omfattes af indsatsen, og i denne forbindelse opgøres effekten af indsatsen typisk, når projektet/kampagnen afsluttes. I nogle tilfælde opgøres effekten samlet andre gange opgøres den individuelt for den enkelte virksomhed. Det er også forskelligt, hvad der måles på. Der måles på både energibesparelser, CO2-besparelser og på investeringer (i kroner) alt afhængig af hvad det overordnede motiv for indsatsen har været. Cirka halvdelen af kommunerne i regionen tilbyder, eller planlægger at tilbyde, deres erhvervsvirksomheder energiscreeninger / energirådgivning. Hos to af kommunerne

21 sker dette som led i miljøtilsynet. Hos de resterende er det en del af projekter/kampagner. Det er forskelligt, om kommunerne tilbyder screeningen med fuldt eller delvist tilskud, eller om de blot faciliterer kontakt til energiselskaber/energirådgivere og således ikke er økonomisk involveret i processen. Hos et par af kommunerne er der opstillet den klausul, at tilskud til screening er betinget af påviselige efterfølgende energiinvesteringer. Århus Kommune skiller sig ud fra de øvrige, ved at de laver systematisk effektopgørelse og evaluering på alle deres tiltag. Tiltagene dokumenteres og indberettes til Energistyrelsen. Derudover laver kommunen tilbagebetalingsanalyser og gennemfører landsdækkende benchmarking. c. Hvad er kommunens motiv for disse indsatser? Størstedelen af kommunerne motiverer deres indsats i et kombineret ønske om at indfri overordnede VE- og CO2-målsætninger og samtidig skabe vækst i kommunen. Klima- /energimålsætningerne varierer. Nogle kommuner har egne målsætninger, andre har tiltrådt Borgmesterpagten eller er blevet DN Klimakommune. Fælles er, at uanset hvad målsætningen lyder på, ses energieffektivisering i erhvervslivet som et vigtigt led i at opnå målsætningerne. Vækstdagsordenen dækker primært over ønsket om at skabe mere beskæftigelse i kommunen, hvilket vil betyde et øget skatteprovenu. Kun enkelte kommuner motiverer indsatsen i et ønske om at skabe en grøn profil, og det er sjældent den bærende motivationsfaktor. d. Arbejder kommunen sammen med andre kommuner i forhold til energi, klima eller miljø? De midtjyske kommuner deltager i MIDT-Energistrategi, som er projektnavnet for den strategiske energiplanlægning i Midtjylland. Projektet (og de deltagende kommuner) er delt op i tre forskellige undergrupper, som har hvert sit fokus. Nogle af undergrupperne har, mere eller mindre eksplicit, fokus på energieffektivisering i erhvervsvirksomheder. Godt halvdelen af kommunerne angiver, at de ikke deltager i samarbejdsnetværk med fokus på klima/energi, ud over det som foregår i Midtjylland. Den resterende halvdel er derimod med i flere forskellige samarbejdsnetværk på samme tid. De netværk som er blevet fremhævet af kommunerne er: KL s Energinetværk, Borgmesterpagten (12 kommuner), Vækstforum Midtjylland (6 kommuner), Miljøforum Midtjylland (5 kommuner), Business Århus (1 kommune), Gate 21 (1 kommune) og Green Cities (1 kommune). De samarbejdsnetværk kommunerne deltager i, afføder også konkrete projekter. Især bliver MIDT-Energistrategi, KL s Energinetværk, Gate 21 og Green Cities fremhævet,

22 som netværk, der har medført konkrete samarbejdsprojekter. Under Gate 21 har der kørt et Carbon20 projekt, som specifikt har været målrettet energieffektiviseringer i virksomheder. De øvrige projekter har ikke omhandlet dette. Andre konkrete kommunale samarbejdsprojekter på klima- og energiområdet, der fremhæves af kommunerne, er: Climate Circle, Rethink Business, IMPLEMENT og ELENA. Derudover deltager en håndfuld kommuner i projekter med nabokommuner på områderne; bioenergi, elbiler, varme-grid/varmeplan og energiturisme. e. Har kommunen aktiviteter om klima/grøn virksomhed i forhold til virksomheder? Fx Grøn Butik (detailhandlens miljøordning). Flere kommuner giver udtryk for, at det er for ressourcekrævende at drive en indsats som fx Grøn Butik og Grønne kontorer, dels fordi det er svært at sparke dørene ind hos virksomhederne, dels fordi en sådan ordning opleves dyr og administrationstung. Mange af kommunerne har tidligere forsøgt sig med denne type aktiviteter, men har måttet kaste håndklædet i ringen enten på grund af manglende tilslutning eller manglende ressourcer. I forhold til detailhandlen er der ligeledes en lejer-ejer problematik, som kan spænde ben for processen. Kun to kommuner har derfor p.t. en indsats på området, hvoraf den ene indsats bærer mest præg af at være en markedsføringskampagne (markedsføring af virksomheder med grøn profil). f. Har kommunen for nyligt haft samarbejde med andre aktører relateret til energieffektivisering, fx i forbindelse med at opnå energibesparelser i private boliger? Størstedelen af kommunerne samarbejder, eller overvejer at starte samarbejde, med energiselskaberne. En stor del af samarbejdet drejer sig om energieffektivisering af private boliger og samarbejde vedrørende strategisk energiplanlægning. Men en del af kommunerne anvender ligeledes energiselskabernes konsulenttjenester til at tilbyde energiscreening/energirådgivning til virksomheder. Derudover har en del kommuner samarbejde med lokale håndværkere. Da det er håndværkerne, som udfører energirenoveringer, vurderer kommunerne det er vigtigt, dels at klæde dem på til arbejdet (via uddannelse, klyngedannelse, erfa-netværk), og dels at indhente data fra håndværkerne, som kommunerne kan bruge til deres videre indsatser. Ud over energiselskaberne og håndværkerne, nævner kommunerne en lang række øvrige samarbejdspartnere. Midtjylland, Energistyrelsen, Energinet.dk, EnergiTjenesten, Husets Energi, Aura Energi, Universiteter og uddannelsesinstitutioner, lokale rådgivere, lokale virksomheder og Business Parks er de mest hyppige

23 g. Har kommunen et erhvervsråd? 16 af regionens kommuner har et erhvervsråd, som der også samarbejdes med. Samarbejdet begrænser sig dog ofte til erhvervsudvikling og har således kun i 6 af kommunerne at gøre med klima- og energiområdet. I de 6 kommuner hvor samarbejdet også indbefatter klima/energi, er det meget forskelligt, hvordan samarbejdet er organiseret. I ét eksempel faciliterer erhvervsrådet kontakter til virksomhederne, som kommunen kan bruge i sine indsatser. I et andet eksempel er det erhvervsrådet som driver indsatserne selv, med kommunen som sparringspartner. I andre tilfælde er erhvervsrådet og kommunen med i fælles samarbejdsfora (energiråd, energinetværk, miljønetværk). h. Andet Mange af kommunerne i regionen opfatter indsatser for energieffektivisering i erhvervsvirksomheder som kan-opgaver. Kan-opgaverne bliver ifølge kommunerne nedprioriteret i disse tider, hvor kommunerne er ressourcemæssigt presset. Derudover udtrykker flere kommuner usikkerhed i forhold til at kunne mobilisere deres omverden i tilstrækkelig grad til at indfri ambitionerne. Så selv om ambitionsniveauet er højt, og mange kommuner gerne vil være aktive på dette område, må de erkende at det ikke altid kan realiseres i praksis

24 Nordjylland Nordjylland omfatter 11 kommuner, hvoraf 4 kommuner ikke har eller kun i begrænset omfang har aktiviteter (Lav/ingen aktivitet), 7 har få aktiviteter (Mellem aktivitet) og ingen kommuner har flere/mange aktiviteter (Høj aktivitet). a. Er der fokus på bestemte typer virksomheder eller erhverv? I de syv Mellem aktivitet kommuner Hjørring og Thisted, Mariager Fjord, Aalborg, Morsø, Rebild og Frederikshavn er det meget forskelligt, hvordan aktiviteterne foregår. Hjørring og Thisted har det tilfælles, at de ikke har fokus på bestemte typer virksomhed eller erhverv. Hjørring Kommune drøfter energi og forbrug i forlængelse af deres miljøtilsyn, men tilbyder også udvalgte virksomheder en bæredygtighedsscreening. Mens Thisted laver energiscreeninger via private rådgivere og lokale håndværkere. Aalborg Kommune overlader en hel del af deres rådgivning til det lokale energiselskab EnergiNord, mens nogle af aktiviteterne sker via det lovpligtige miljøtilsyn. Mariagerfjord Kommune har et samarbejde med lokale håndværkere via et energiforum. Morsø Kommune har et samarbejde med det lokale DI, som tager udgangspunkt i kommunens miljøtilsyn, og det udføres af kommunens egne folk. Rebild Kommune er ved at planlægge en større klimakonference for kommunens erhvervsvirksomheder, mens Frederikshavn Kommune henviser til Frederikshavn Forsyning, som står for energiscreeningen. 3 af regionens kommuner bruger miljøtilsynet som afsæt for at snakke med virksomhederne om energieffektiviseringer. I Aalborg Kommune faciliterer de miljøtilsynsførende endvidere kontakt til en energirådgiver, hvis det vurderes, at der er potentiale for energibesparelser. De fire Lav/ingen aktivitet kommuner har som udgangspunkt ikke nogle aktiviteter. Dog skiller Brønderslev Kommune sig ud, idet der rent faktisk foregår en stor indsats inden for kommunens grænser. Bag indsatsen står det lokale energiselskab Nyfors, men da kommunen ikke selv har forankret nogle indsatser, er den blevet karakteriseret Lav/ingen aktivitet. b. Hvor omfattende er aktiviteterne og opgør de effekten? Det er meget svært at vurdere, hvor omfattende aktiviteterne er. Nogle kommuner tager det lidt hen af vejen, og indsatsen virker lidt tilfældig. Kun meget få af kommunerne har sat egentlige måltal på, hvor mange virksomheder, der skal besøges eller på anden måde påvirkes til at spare på energien. Aktiviteterne er typisk helt nye, eller man har ikke så megen erfaring endnu. Derfor er der heller ikke fortaget evalueringer af effekten mm. En del kommuner har ikke nogen eller meget få aktiviteter i 2014, men har planlagt opstart af aktiviteter i

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister.

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister. FVU-plan På baggrund af Region Syddanmarks oplæg til indhold og form til FVU-planerne, og den efterfølgende drøftelse heraf med voksenuddannelsescentrene og deres uddannelsesudvalg den 27. november 2007,

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister.

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister. FVU-plan På baggrund af Region Syddanmarks oplæg til indhold og form til FVU-planerne, og den efterfølgende drøftelse heraf med voksenuddannelsescentrene og deres uddannelsesudvalg den 27. november 2007,

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt Ministeren Finansudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Finansudvalget har den 25. oktober 2016 stillet følgende

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

P R E S S E M E D D E L E L S E

P R E S S E M E D D E L E L S E P R E S S E M E D D E L E L S E Boligmarkedet: Fremgang i langt de fleste kommuner I 76 kommuner er både priser og antallet af handler steget. Det er ret usædvanligt, og kun i tre kommuner er hverken priser

Læs mere

Fraflytninger i den almene boligsektor

Fraflytninger i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2016:6 Fraflytninger i den almene boligsektor 2011-2015 Antallet af eksterne fraflytninger i den almene boligsektor i 2015 udgør knap 74.000, og er næsten 2 % lavere sammenlignet med 2011.

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Tove Have. Hermed udmeldes fordelingen af tilskud til modtagelse og integration af flygtninge for 2016. Direkte tlf. 41 85 14 48 Mail: bs@sim.

Tove Have. Hermed udmeldes fordelingen af tilskud til modtagelse og integration af flygtninge for 2016. Direkte tlf. 41 85 14 48 Mail: bs@sim. Tove Have Fra: Bjarne Simonsen Sendt: 6. oktober 2015 10:48 Til: borgerservice@kk.dk; albertslund@albertslund.dk; kommunen@alleroed.dk; assens@assens.dk; balkom@balk.dk; kommunen@billund.dk;

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

Iværksætterate Sorø den 3. januar Fremgangsmåde for beregning af iværksætterrate for Kolonne 1 Angivelse af det geografiske område

Iværksætterate Sorø den 3. januar Fremgangsmåde for beregning af iværksætterrate for Kolonne 1 Angivelse af det geografiske område Iværksætterate 2011 Sorø den 3. januar 2011 Fremgangsmåde for beregning af iværksætterrate for 2011 Kolonne 1 Angivelse af det geografiske område Kolonne 2: Det samlede antal CVR numre der er, inden for

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark Danskerne vil til hovedstaden! Analysen bygger på knap 160.000 boligsøgninger fra Danmarks største boligportaler Boligdeal.dk og Boligønsker.dk. Søgningerne er foretaget i tidsrummet fra d. 01/10 2015

Læs mere

Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning

Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning 17. september 2014 Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning Indledning Denne analyse indeholder et overblik over, hvor stor en andel af det samlede turismeforbrug i Danmark der

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Undervisningsudvalget UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt

Undervisningsudvalget UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20453044

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49...

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49... Page 1 of 2 From: Vivian Grønvall Petersen Sent: 12-02-2014 13:01:11 To: Vivian Grønvall Petersen Subject: VS: Om kommuners borgmesterkørsel. Attachments: kommuner borgmesterkørsel.xls Fra: KBS@frederiksberg.dk

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato: 10. februar 2017 Sagsnr. 2017-451 Aktid. 396716 PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder Hovedbudskaber De praktiserende læger er i gennemsnit blevet yngre

Læs mere

Den 30. marts 2013 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2014, var 3000.

Den 30. marts 2013 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2014, var 3000. 2. Asylkontor db UDLÆNDINGESTYRELSEN Kommunernes Landsforening Kommune Kontaktrådene Dato: 12. december 2013 Sagsnummer: 13/013100 Sagsbehandler: pep Forhøjelse af landstallet for 2014 Det følger af Integrationslovens

Læs mere

Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen

Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen Til styrkelse af efteruddannelsesindsatsen for praktikvejledere til pædagoguddannelsen er der i perioden 2010-12 afsat 36 mio. kr. (12 mio. kr. pr.

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg lov@ft.dk Kirsten Normann Andersen Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet 1 - Borgmesterbrev om nyeste nøgletal på skoleområdet. Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-31-16 Til borgmesteren Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse

Læs mere

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Hver tiende ung under 30 år er hverken i job eller under uddannelse og har været uden for mindst 6 måneder. Der er meget stor variation mellem kommunerne.

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Energibesparelser: Hvad er status, og hvor er vi på vej hen? 01. dec. 15. Energibesparelser. Hvad er status, og hvor er vi på vej hen?

Energibesparelser: Hvad er status, og hvor er vi på vej hen? 01. dec. 15. Energibesparelser. Hvad er status, og hvor er vi på vej hen? Energibesparelser Hvad Dagsorden 2 Velkomst og introduktion til de nyeste energispareordninger Konsulent Anne Lund Andersen, DI Energi Energiforbruget i industrien er faldet fra 1980-2014 Endeligt energiforbrug

Læs mere