TEKNISK RAPPORT VEJLEDNING RISIKOANALYSE MILJØANSVAR REPORT NO ENEDK REVISION NO 2 DET NORSKE VERITAS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEKNISK RAPPORT VEJLEDNING RISIKOANALYSE MILJØANSVAR REPORT NO ENEDK-200808421 REVISION NO 2 DET NORSKE VERITAS"

Transkript

1 VEJLEDNING RISIKOANALYSE MILJØANSVAR REPORT NO ENEDK REVISION NO 2 DET NORSKE VERITAS

2

3 Indholdsfortegnelse Side 1 INDLEDNING SIKKERHED SOM ØKONOMISK FAKTOR EKSEMPLER PÅ UHELD MED MILJØSKADE SIKKERHEDSSTYRING Sikkerhedsstyringens opgaver Strategier for risikostyring Materialernes livscyklus i virksomheder RISIKOSCREENING Uheldets elementer Det miljøskadelige stof Konsekvensestimering (kun for udslip til overfladevand) Screening ved hjælp af tærskelmængder for overfladevand De følsomme objekter (omgivelser) Initierende hændelser Risikovurdering Risikoforstærkende forhold RISIKOANALYSE OG RISIKOVURDERING Fareidentifikation Scenarioanalyse Sikkerhedsbarrierer Sandsynlighed og konsekvens Risiko Eksisterende værktøjer for risikoberegning af udslip til overfladevand FOREBYGGENDE OG AFVÆRGENDE FORANSTALTNINGER REFERENCES BEGREBSFORKLARING Page i

4 1 INDLEDNING I forbindelse med gennemførelse af et nyt EU direktiv vedr. miljøansvar er der blevet sat fokus på den enkelte virksomheds parathed til at kunne styre sine risikoforhold, når der er tale om større skader på beskyttede naturområder, vand og jord. Implementering af Miljøansvarsdirektivet udvider begrebet objektivt (ubetinget) ansvar, som i Danmark har eksisteret mht. jordforurening, miljøskade på vand, beskyttede arter og internationale naturbeskyttelsesområder. Økonomisk interesse Hensigten med Miljøansvarsdirektivet er at gøre virksomhederne mere bevidste om risiko for miljøskade pga. uheld eller hændelser i virksomheden. Virksomheder bliver nu direkte økonomisk ramt ved miljøskader, som gør, at virksomhederne har en forretningsmæssig interesse i at optimere balancen mellem miljøskaderisici og omkostninger for skadeforebyggelse og bekæmpelse, for at sikre virksomhedens eksistens på lang sigt. Eksempel på et miljøuheld Et typisk eksempel på et miljøuheld, som denne vejledning tager fat i, er følgende: En medarbejder, som lige har taget en prøve fra en tank fyldt med natriumhypochloritopløsning, lukker den forkerte ventil. Dermed løber indholdet af tanken ned i en laverestående mindre tank. Bassinet under tanken løber over, og kemikaliet forurener to floder over en samlet længde på ca. 2 km. Konsekvenserne kunne være undgået, hvis en ventil i regnvandsafløbet havde været lukket. Det er meget ofte muligt at forebygge uheld og mindske konsekvenserne med enkle indgreb, bare man er opmærksom på muligheden for fejl og uønskede hændelser. Hvad er risiko? Risiko er en kombination af to begreber: Sandsynligheden for at et uheld opstår, og omfanget af uheldets skade, som vi kalder konsekvensen. Risiko udtrykkes ofte som det forventede tab, dvs. sandsynligheden ganget med tabets størrelse. Når tabet kan udtrykkes i et pengebeløb, kan det forventede tab indgå i de økonomiske overvejelser. Risikostyring DI ønsker at spille ind på denne fornyede interesse for risikostyring ved at præsentere og demonstrere metoder for risikostyring med fokus på risiko for miljøskader. Virksomheder, som er omfattet af Risikobekendtgørelsen (BEK nr af 14/12/2006), er forpligtet til at anvende og dokumentere systematisk risikostyring, som inkluderer håndtering af risici for miljøskader. Denne vejledning er rettet mod virksomheder, som ikke er omfattet af Risikobekendtgørelsen, men som pga. deres håndtering af bestemte stoffer (eller mængde af stoffer) og deres beliggenhed i nærhed af områder, som er følsomme for miljøskader, bør tage hensyn til risiko for miljøskader som omtalt i Miljøskadeloven. Vejledningen skelner i sine metoder ikke mellem forskellige former for miljøskade, dvs. at fx risici for jordforurening, hvor Danmark allerede anvender objektivt ansvar, kan identificeres og håndteres ved hjælp af de samme metoder og principper. Uheld på en virksomhed påvirker ofte medarbejdernes helbred, de omkringboende og miljøet. Forebyggelse af uheld i almindelighed vil påvirke både risiko for miljøskader, personskader og driftsforstyrrelser. En tidligere rundspørge hos nogle større Page 1

5 europæiske virksomheder har vist /1/, at fokus på uheldsforebyggelse ofte har en positiv virkning på det økonomiske resultat. Læsevejledning Vejledningen er opbygget på følgende måde: Kernen i denne vejledning er risikoscreeningsmetoden, som er beskrevet i kapitel 5. For en forståelse af miljørisiko og hvorfor miljørisiko bør have ledelsens opmærksomhed, anbefales det, først at læse kapitel 2 om hvordan miljørisici og styring af disse kan indgå i virksomhedens økonomiske betragtninger og kapitel 4 om principper for risikostyring. Kapitel 3 beskriver eksempler på industrielle uheld med miljøkonsekvenser med henblik på at få en forståelse for typiske miljøuheld og hvordan disse uheld opstår, og hvilke skader de kan medføre. Kapitel 6 beskriver principperne for en systematisk risikoanalyse, som er relevant i tilfælde af at virksomhedens aktiviteter er for komplekse til at kunne håndteres ved hjælp af screeningsmetoden. Den giver også mere indblik i risikobegreber og nyttige værktøjer, så som sikkerhedsbarrierer, risikomatricer og konsekvensanalysemodeller. Kapitel 7 henviser til viden om bedst tilgængelig teknik, som kan bruges som risikoreducerende foranstaltninger og indeholder nogle eksempler af disse. Efter referencerne er der tilføjet en begrebsforklaring (kapitel 9). Ekstra materiale Som løst bilag kan fra en liste med udvalgte uheldsbeskrivelser fra MARS databasen downloades. Fra samme hjemmeside kan downloades tomme skemaer, som kan anvendes til risikoscreeningen. Page 2

6 2 SIKKERHED SOM ØKONOMISK FAKTOR Risikohåndtering bør betragtes fra to vinkler. Begge vinkler er vigtige for virksomheden. Den første vinkel er, at risikohåndtering drejer sig om at minimere de totale økonomiske omkostninger, dvs. summen af udgifter til risikoreducerende tiltag og det forventede tab medført af den resterende risiko for uheld. Den anden vinkel er, at samfundet stiller krav til den maksimale uheldsrisiko, som virksomhedernes primære aktiviteter må medføre, dvs. at god risikohåndtering er en betingelse for virksomhedernes drift. Virksomhedens primære opgave er konkurrencedygtig drift. Sikkerhed og miljø er ikke virksomhedens primære opgaver. Men disse faktorer er randbetingelser for, at virksomheden kan drive forretning, og disse randbetingelser skal overholde kriterier, som følger samfundets holdninger. Sikkerhed kan og bør dog også opfattes som en driftsparameter. Det drejer sig om at minimere det forventede tab med minimale omkostninger. Miljøansvarsdirektivets formål er, at omkostningerne ved genoprettelse af skader pga. uheld inddrages i virksomhedens driftsomkostninger. I enkel form drejer sig det om at minimere følgende omkostninger over en periode af T år: I( M ) + C( M ) T + f ( M ) L( M ) T Heri er 1 : I(M): investeringsomkostningerne for risikoreducerende tiltag M; C(M): de årlige omkostninger for drift og vedligehold af de risikoreducerende tiltag M; T: vurderingsperiode (år); f(m): Forventet frekvens (sandsynlighed per år) for at et uheld indtræffer, mens risikoreducerende tiltag M er implementeret; L(M): Forventede omkostninger for håndtering af og oprydning efter et uheld, mens risikoreducerende tiltag M er implementeret. Produktet f L T er det forventede tab pga. uheld over perioden T. Dette matematiske udtryk siger, at det er en økonomisk fornuftig beslutning at implementere risikoreducerende tiltag, hvis de totale omkostninger af disse tiltag er mindre end reduktionen af det forventede tab som følge af disse tiltag. I praksis er det ofte meget svært at vurdere det forventede tab i kroner og ører. Det er svært at estimere uheldsfrekvensen f: Miljøuheld er heldigvis sjældne hændelser. Der findes ikke pålidelige statistikker og forhold, som påvirker uheldsfrekvensen, som er forskellig på forskellige virksomheder. Der er heller ikke stor erfaring i vurdering af omkostningerne L som følge af miljøuheld Disse er også meget afhængige af lokale forhold. Det skal dog nævnes, at mange uheld medfører yderlige omkostninger for virksomheden som følge af produktionstab, tab af offentligt omdømme, skærpede krav og tilsyn fra myndigheder, m.fl. Hvis omkostningerne L overgår virksomhedens betalingsevne, må den dertilhørende uheldsfrekvens f opfattes som sandsynligheden for, at virksomheden går konkurs! 1 For rigtige beregninger bør man inkludere renter (discounting) for at vægte nutidige omkostninger højere end fremtidige omkostninger. Dette gør at resultatet bliver mindre afhængigt af længden af perioden (T). Page 3

7 3 EKSEMPLER PÅ UHELD MED MILJØSKADE Dette kapitel beskriver en gennemgang af et stort antal europæiske uheld med miljøskader. Uheldsbeskrivelserne gør det muligt at finde ud af, hvad de hyppigste årsager for uheld er. Nogle få uheldseksempler er kort beskrevet for at give en fornemmelse af, hvilke typer af hændelser og hvilke konsekvenser der kan opstå. Europakommisionen samler indberetninger om større industrielle uheld i MARS -databasen 2. Disse uheld medfører ofte miljøskader. Databasens offentligt tilgængelige korte uheldsbeskrivelser ( short reports ) er gennemgået med henblik på at få et indtryk af, hvilke hændelser og omstændigheder der spiller en rolle i uheld, som medfører (eller har stort potentiale for) miljøskader. Resultatet vises i Figur 1. 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Forurenet brandslukningsvand Hul på rør eller tank Losning/lastning med komplikationer Run-away, selfantændelse, inkompatible materi... Operationsfejl Udslip via kloak eller afløb Fejl i procesudstyr Eksplosion eller farlig brandrøg Vejr, vind eller oversvømmelse Manglende eller fejlbehæftet vedligehold Bevidst hændelse Sammenstød eller ekstern påvirkning Overfyldning Udslip gennem sikkerhedsventil eller sprængplade Figur 1. Faktorer og omstændigheder som bidrog til (potentiale for) miljøskader for 113 uheld fra MARS databasen. Flere faktorer kan være gældende for samme uheld. Overfyldning af tanke er vist alene og som del af losning/lastning. I de fleste uheld spiller flere faktorer en afgørende rolle. Det viser sig, at forurenet brandslukningsvand oftest er årsag til miljøskader. Et dansk eksempel er uheldet i Næstved s Maglemølle Papirfabrik i 1991 (uheld nr. 202 i MARS databasen). Uheldet opstod ved en hurtig reaktion mellem formamidinesvovlsyre (FAS) og alkaliske produkter i fabrikkens oplag. Reaktionen forårsagede en stor sky af 2 Major Accident Reporting System (MARS) Page 4

8 svovldioxid, som skadede 31 personer. Brandvæsenet oversprøjtede lageret med vand, og reaktionsprodukterne løb med slukningsvandet ned i havnen. Et andet eksempel af problemer med slukningsvand er uheldet i august 2000 i Marly-la-Ville (Val d Oise, Frankrig, uheld nr. 382 i MARS databasen). Cellerne i en lagerhal var udlejet til fire forskellige firmaer I nogle celler blev der opbevaret sæbe og i andre alkaliske produkter, mens der i andre celler var dyrefoder, herbicider, pesticider, fungicider og arsentrioxide. Reparationsarbejde på taget antændte en celle med sæbeprodukter, og indenfor 20 minutter havde branden spredt sig til to andre celler. Slukningsvandet løb ned i et regnvandsbassin, som ikke var helt tæt. Det forurenede vand truede med at forurene drikkevandsbassiner, og vandet blev derfor transporteret af et specialfirma til lagringstanke til videre behandling. Af 1550 m 3 slukningsvand forsvandt ca m 3 til drikkevandsbassiner som forsyner borgere, og tre drikkevandsbrønde måtte lukkes. Grundet langvarige juridiske procedurer tog det 11 måneder før alt vand og jord fra det forurenede regnvandsbassin var renset. Afhjælpning af skaderne kostede 2,3 millioner Euro. Miljøskader kræver ikke, at der er kemiske stoffer involveret, som følgende eksempler viser. o Ved overpumpning af hvidvin mellem to tanke fejlede forbindelsen. Da der ikke var overvågning, spildtes i nattens løb liter hvidvin, som forurenede 4 floder over en strækning på i alt 80 km og omtrent 7 til 9 ton fisk døde (uheld nr. 312 i MARS databasen). o Ved fejl i rensningsanlæg på et slagteri løb affaldet direkte i en flod. Først efter at døde fisk blev samlet op 4 dage senere, blev operatøren opmærksom på problemet og standsede affaldsstrømmen. Der er miljøskader over en strækning på 20 km af floden, og ca. 7 ton fisk døde. Situationen forværredes af de rådnende fisk (uheld nr. 373 i MARS databasen). o Endnu flere fisk, ca. 60 ton, blev samlet op efter resterne fra vinproduktion, der ved en fejl var kommet i en flod. Mere end 80 brandfolk og 30 militærfolk arbejdede i 2 dage for at fjerne de døde fisk (uheld nr. 374 i MARS databasen). Ved miljøskader tænkes først og fremmest på udslip til vandløb. Databasen viser, at der er enkelte tilfælde, hvor miljøforurening foregår gennem luften. Dette er dog begrænset til følgende situationer: o Voldsomme udslip fra tanke og reaktorer, fx ved eksplosioner eller run-away reaktioner, som spreder faste eller flydende reaktionsprodukter over omgivelser. MARS databasen indeholder mindst to eksempler, hvor der efterfølgende skulle foretages en omfangsrig rensning af huse, fjernelse af jordlag, udskiftning af bygningsdele eller opkøb af forurenede ejendomme (fx uheld nr. 92 i MARS databasen). o Brand i materialer, hvor der dannes dioxiner og lignende, meget toksiske stoffer, som deponeres på jord og andre ejendomme (fx uheld nr. 392 i MARS databasen - brand i en transformator, og nr brand i et affaldsdeponi). o Brand eller eksplosioner, som bevirker, at der deponeres asbestpartikler på jord og andre ejendomme (fx uheld nr. 553 i MARS databasen brand i kunststoflager, hvor tagene med asbest kollapsede). Et udpluk af korte uheldsbeskrivelser, som demonstrerer de forskellige uheldsfaktorer, er vedlagt i et bilag til denne vejledning. Alle 113 uheldsbeskrivelser er tilgængelige på Page 5

9 4 SIKKERHEDSSTYRING Uheld og udslip af miljøskadelige stoffer bør ikke betragtes som hændelige hændelser. Man kan som ledelse have indflydelse på de faktorer, som påvirker muligheder for uheld. Dette kaldes for sikkerhedsstyring. Alle aktiviteter, som sigter mod en forståelse for og håndtering af muligheder for uheld, forankres i sikkerhedsstyring. 4.1 Sikkerhedsstyringens opgaver Sikkerhedsstyring omfatter alle ledelsesaktiviteter, som sikrer, at mulige risici identificeres, forstås og minimeres mest muligt. Sikkerhedsstyring omfatter dermed mindst følgende ledelsesaktiviteter: o Ledelsen skal have en klar holdning med hensyn til prioritering af miljø og sikkerhed i forhold til virksomhedens primære opgaver (konkurrencedygtig drift). Denne holdning kan udtrykkes eksplicit i en (kort) miljø- og sikkerhedspolitik, som skal være konkret nok for at kunne være en synlig ledetråd for virksomhedens strategi overfor medarbejderne og andre interessenter. o Ledelsen skal sikre, at organisationen og medarbejderne er bevidste om, hvilke farer og uheldsmuligheder der er til stede. Dette kræver, at man udfører og med jævne mellemrum opdaterer en mere eller mindre udførlig risikovurdering, og at resultaterne formidles i virksomheden. o Ledelsen skal sikre, at de risikobegrænsende tiltag, som man ved hjælp af risikovurderingen har fundet nødvendige for virksomheden, bliver implementeret og vedligeholdt. I afsnittet om risikoanalyse introduceres begreberne sikkerhedsbarriere og initierende hændelse. For at mindske sandsynligheden for initierende hændelser og fejl i sikkerhedsbarrierer, skal ledelsen sikre, at der udvikles og overholdes god praksis mht.: o Design og installation (specifikationer og egnethed), o Inspektion og vedligehold, o Procedurer og instrukser for sikker drift, o Udvikling og vedligehold af medarbejdernes kompetencer, o Overensstemmelse mellem virksomhedens miljø- og sikkerhedspolitik og medarbejdernes (inklusiv ledelsens!) holdninger (kultur) mht. miljø og sikkerhed ( vi gør hvad vi siger ). o Ledelsen skal sikre, at medarbejderne er forberedt til at håndtere uheld med henblik på at mindske uheldets konsekvenser mest muligt. Dette kan være i form af en enkel alarminstruks eller en mere udførlig beredskabsplan. Medarbejdernes kendskab skal jævnligt genopfriskes, fx ved små øvelser eller hvad gør du hvis diskussioner i forlængelse af det normale, lovpligtige sikkerhedsarbejde. Det anbefales, at de lokale beredskabsmyndigheder informeres om virksomheden og virksomhedens risici. 4.2 Strategier for risikostyring Det er bedre at forebygge end at bekæmpe uheld. Sikkerhedsstyringens formål er dermed at: o Forebygge uheld; o Afbryde uheld; o Begrænse skaderne efter et uheld. Page 6

10 Haddock [1] har formuleret en strategi for sikkerhedsstyring ved ti principper i prioriteret rækkefølge, som i forbindelse med miljøskadelige stoffer kan formuleres på følgende måde: 1) Undgå at opbevare eller anvende miljøskadelige stoffer, eller under farlige forhold (under højt tryk eller høj temperatur). Dette princip ligger til grund for substitutionsprincippet, dvs. at man skal overveje, om et stof kan skiftes ud med et mindre farligt stof. 2) Mindske mængder af det miljøskadelige stof, og/eller mængderne af stof under farlige forhold. 3) Forebygge udslip af det miljøskadelige stof. 4) Nedsætte udslipsraten, nedsætte den hastighed, hvormed det miljøskadelige stof spredes i miljøet. 5) Forhøje afstanden mellem oplag, anvendelse osv. af det miljøskadelige stof og det følsomme miljø. 6) Adskille det miljøskadelige stof og det følsomme miljø ved en fysisk barriere (bygning, mur, gulv, tæt membran, dige). 7) Udforme objekter således, at muligheder for skade mindskes, fx undgå skarpe objekter og værktøjer, som kan forvolde skade på beholdere m.fl. som ved gaffeltrucks. 8) Forbedre miljøets styrke og robusthed overfor uheld (fx ved at sprede forekomst af plante- og dyrearter). 9) Tidlig alarmering og effektivt beredskab for at afbryde uheldsforløb og for at mindske skader. 10) Oprydning og genoprettelse efter uheldene. 4.3 Materialernes livscyklus i virksomheder Uheld med miljøskadelige stoffer kan forekomme under alle mulige forskellige håndteringer af stofferne. Stoffernes gang gennem virksomheden skal gennemgås, for at finde ud af, hvor og hvornår der er mulighed for uheld. Stoffernes livscyklus er skitseret i Figur 2. Følgende livscyklusfaser findes: o Stoffet kommer ind i virksomheden ved indkøb eller produktion/syntese (dette kan også være som biprodukt). o Stoffet transporteres internt eller eksternt (dvs. over offentlige veje). o Stoffet opbevares. o Stoffet anvendes og/eller o Stoffet sælges og/eller o Stoffet bortskaffes. o Imellem faserne håndteres stoffet ved losning, lastning, emballering, m.fl. Faserne forekommer ikke nødvendigvis på virksomhedens eget område. Virksomhedens aktiviteter kan medføre, at uheld eller uønsket udslip kan opstå på andre områder, fx i forbindelse med transport og anvendelse af stoffer (fx rengøringsmaterialer) hos kunder. Page 7

11 Figur 2. Cyklus af stoffer og materialer i en virksomhed. Mellem faserne er der en form for lastning/losning. Page 8

12 5 RISIKOSCREENING I dette kapitel beskrives en enkel metode for at identificere muligheder for miljøuheld. Der identificeres kun mulige uheldsforløb, metoden vil ikke kunne vurdere hyppigheder. Resultatet skal kunne bruges til en videre vurdering af mulige skader og identifikation af mulige forebyggende eller begrænsende tiltag. Screeningen er baseret på en opsamling af erfaringer fra tidligere uheld. Screeningen må ikke betragtes som en fyldestgørende risikoanalyse. Hvis der foregår aktiviteter på virksomheden under komplekse forhold, kan det være hensigtsmæssigt at udføre en rigtig risikoanalyse for hele eller dele af virksomheden. Sidst i kapitlet findes en liste, som kan bruges til at vurdere, om der findes komplicerende forhold ( Tabel 6). Den rigtige risikoanalyse metode introduceres i næste kapitel det vil i de fleste tilfælde kræve, at der inddrages en risikoekspert. Skemaerne, som bliver præsenteret i dette kapitel kan i et større format, downloades fra 5.1 Uheldets elementer For at et miljøuheld kan indtræffe, skal der være opfyldt følgende forhold, som kan vises som en uheldstrekant (Figur 3): o Der er et miljøskadeligt stof til stede. o Der er et objekt (omgivelse), som kan blive skadet af det miljøskadelige stof. o Det er mulighed for udslip af det miljøskadelige stof. Screeningen går ud på at finde ud af, hvornår disse forhold kan være opfyldt. Hvis de første to forhold er til stede, er det svært helt at udelukke, at det tredje forhold (udslip) kan opstå, men for forholdsvis enkle systemer kan udslipsscenarier og dermed mulige afværgeforanstaltninger identificeres. Miljøfarligt stof Ukontrolleret udslip Følsom objekt Figur 3. Nødvendige forhold for et miljøuheld 5.2 Det miljøskadelige stof For at en virksomhed kan være udsat for risiko for miljøuheld, kræves det, at der findes miljøskadelige stoffer på virksomheden eller, at der findes stoffer på virksomheden, som i tilfælde af uheld (typisk brand, men også run-away reaktioner) kan producere miljøskadelige stoffer (i luft eller slukningsvand). Page 9

13 DET NORSKE VERITAS Første skridt er derfor at finde ud af, om disse stoffer findes, og om de findes i så store mængder, at de kan føre til omfangsrig, uacceptabel skade på miljø eller andre offentlige værdier. Dertil angives i Skema 1 hvilke stoffer og i hvilke maksimale mængder stofferne kan forekomme, samt den lokalitet, hvor de vil forekomme, dvs. kun på virksomhedens egne arealer, på offentlige veje eller på andre steder (fx hos kunder). Stoffets fare for miljøet fremgår af stoffets mærkning og sikkerhedsdatablade. For en vurdering af stoffets miljøfare findes der flere lister med farlige stoffer, se Bekendtgørelse om listen over farlige stoffer (nr. 923 af ) og fx EU Kommissionens database på og/eller Miljøstyrelsens lister på Tabel 3 giver også et overblik over, hvilke stoffer der kan betragtes som miljøskadelige. Ud fra stoffets toksicitet og den mængde, som kan slippe ud, kan man vurdere, om et uheld vil medføre væsentlige konsekvenser. For udslip til overfladevand er det muligt at lave nogle enkle beregninger, som beskrevet i afsnit. eller bruge tærskelmængder som beskrevet i afsnit For udslip til andre recipienter, må konsekvensvurdering afhænge af en subjektiv vurdering. Hvis der kun svares Nej i skema 1, er der ikke risiko for miljøuheld og der er ikke behov for yderlige analyse. Skema 1 Identifikation af farlige stoffer i virksomhedens materiale livscyklus Livscyklus faser Nej Stof Maksimale mængde Lokalitet Produktion Findes der miljøskadelige stoffer i virksomheden eller kan der dannes miljøskadelige stoffer i virksomheden (ved run-away reaktioner eller brand)? Transport Håndtering ved losning, lastning, fyldning, emballering Oplag Anvendelse Bortskaffelse Konsekvensestimering (kun for udslip til overfladevand) Hvis man kender stoffets miljøtoksicitet i form af én eller flere toksicitetsværdier for organismer i vand, er det muligt, at få et groft estimat af skadesomfanget (konsekvensen). Toksicitetsværdier er ofte Page 10

14 udformet som den koncentration i vand, hvor der ikke er observeret effekt (NOEC: No Effect Concentration) eller hvor halvdelen af de udsatte forsøgsdyr viser påvirkning (EC50: Effect Concentration 50%) eller dør (LC50: Lethal Concentration 50%). Disse værdier kan fx findes via (Søg efter stoffets IUCLID Chemical Data Sheet eller Assessment report ) Med disse værdier kan man estimere, hvor stor en volumen af vand vil blive forurenet til et niveau, hvor skade kan opstå. For at være på den forsigtige side, anvendes fortrinsvis NOEC værdier. For akutte miljøskader anvendes fortrinsvis oplysninger for højere dyr (fisk), hvis disse er tilgængelige. Den kritisk forurenede mængde vand V beregnes fra den undslupne mængde Q og Q toksicitetskoncentrationen C som: V = C V For udslip til en lavvandet sø eller fjord estimeres den påvirkede overflade A som A =, hvori d er d vandets gennemsnitlige dybde. For vandløb med strømning er den påvirkede længde den afstand fra udslipstedet indtil vandløbet har nået en dybde d og bredde b således, at b d >. ( 3 ) 10 Disse arealer og længder er sammenlignelige med kriterier for uheldsstørrelse som anvendt i Seveso-II direktivet ( Tabel 6 i næste kapitel giver forslag til, hvordan uheldsstørrelser kan beskrives med fokus på miljøskader). 2 V Eksempel Hvis der udslipper 200 kg af et bestemt stof, som har en NOEC for fisk på 0,4 mg/l., forurenes 200 kg/0,04 mg/l= m 3 vand. Hvis dette udslip finder sted i en stor sø med en gennemsnitlig dybde på 2 m, forurenes et areal på 25 ha, som vil svare til en katastrofe ifølge Tabel 2. Hvis dette udslip finder sted i et forholdsvis lille vandløb, påvirkes vandløbet indtil det har udviklet sig til en ordentlig flod med en dybde på 5 m og en bredde på 100 m. Dvs. at selv for de største danske vandløb i hele deres længde påvirkes, samt en del af kystområdet, hvor vandløbet løber ud i havet. Disse estimater er meget grove, men de indikerer, om der er mulighed for store miljøskader, eller om skaderne vil være begrænsede. Der findes mange avancerede metoder til at forudsige, hvor store konsekvenserne vil være i tilfælde af udslip i hav, sø eller vandløb Screening ved hjælp af tærskelmængder for overfladevand Staterne omkring Rhinfloden har implementeret aftaler om sikkerhedsstyring af virksomheder, som har potentiale for at forurene floden. Holland har udvidet implementeringen til at omfatte alt overfladevand. Virksomheder, som har potentiale til at forurene overfladevand, skal udarbejde en kvalitativ risikovurdering. Kriterierne om en virksomhed er omfattet af denne forpligtelse er afhængig af såkaldte tærskelmængder af farlige stoffer, som er til stede på virksomheden. Disse mængder kan også bruges som screeningsværktøj om en virksomhed skal opfattes som potentielt miljøskadelig. 3 Faktor 10 er baseret på forudsætningen at den longitudinale spredning i vandløbet er mindst en faktor 10 højere end den laterale spredning det vil stadig give en forsigtig vurdering af længden. Page 11

15 Uheld med tærskelmængderne har potentiale til at kunne føre til alvorlige uheld med konsekvenser for miljøet, når beskrivelserne fra Tabel 6 anvendes. Disse tærskelmængder aflæses i Tabel 1, og korrigeres med vægtfaktorerne i Tabel 2. Tærskelmængderne i Tabel 1 er nemlig baseret å store overfladevandsreservoirer med betydelig fortynding. I tilfælde af udslip til mindre reservoirer, skal der håndteres mindre tærskelmængder. Disse tærskelmængder beregnes ved at dividere mængderne fra Tabel 1 med vægtfaktorer fra Tabel 2. Tabel 1. Tærskelmængder som medfører miljøfare for store vandreservoirer /3/. Effektparameteren bruges som fører til den mindste tærskelmængde. Effektparameter Tærskelmængde (kg) Akut toksicitet Biokemisk iltforbrug (BOD, go 2 /g) Dannelse af drivende lag R50 4 > 1, R51 < 1,5 men > 0, R52 < 0,15 Specifik vægt < 1000 kg/m 3 og opløselighed i vand < 100 mg/l 100 < LC50 < 1000 mg/l R Tabel 2. Vægtfaktorer til korrektion af tærskelmængder fra Tabel 1 for mindre vandoverflader. Hollandske eksempler fra /3/ er erstattet af lignende danske eksempler, så vidt disse findes. Kvantitative kriterier (vandgennemstrømning og tværsnit) findes ikke i det oprindelige skema og er tilnærmet baseret på de hollandske eksempler. Kategorier for havkyst og fjorde findes ikke i det oprindelige skema, og er oprettet ud fra en sammenligning med kategorien Estuarium (flodmunding med tidevand) 5. Overfladevand Vægtfaktor Type Eksempel Flod/å Kanal Stor (gennemsnitlig vandføring > 300 m 3 /s) Middel (gennemsnitlig vandføring mellem 30 og 300 m 3 /s) Lille (gennemsnitlig vandføring mellem 3 og 30 m 3 /s) Meget lille (gennemsnitlig vandføring mindre end 3 m 3 /s) Rhin (findes ikke i Danmark) (findes ikke i Danmark) 10 Gudenå øst for Randers, Skjern Å Andre åer i Danmark 1000 Stor (tværsnit >300 m 2 ) 1 Middel (tværsnit > 30 m 2 men <300 m 2 ) 10 4 R50 - R53 risikosætninger ifølge direktiv 67/548/EC og Klassificeringsbekendtgørelsen nr. 329 af 16/05/2002. Page 12

16 Overfladevand Vægtfaktor Lille (tværsnit <30 m 2 ) Afvandingskanaler 10 Schelde, Ems-Dollard estuarium Estuarium (lignende findes ikke i 10 Danmark) Åben havkyst, sunde og bælte Øresund 1 Med lille vandskifte Mariager fjord, Randers Fjord, Skive Fjord, sydlige Roskilde 1000 Fjord Med middel vandskifte fjord 5 Åbne dele af Limfjord og Isefjord Stor havn (industrihavn) København (nord for Inderhavnen), Århus havn 1 Sø (uden nævneværdig gennemstrømning) Arresø 1000 Hvis virksomheden har afløb til det offentlige kloaksystem, gælder tærskelmængder for de stoffer, som ved et uheld kan udledes til kloakken, afhængig af rensningsanlæggets designkapacitet (i personekvivalenter) som i Tabel 3. Tabel 3. Tærskelmængder for afløb til det offentlige kloaksystem og rensningsanlæg Designkapacitet (PE, Tærskelmængde (kg) Person Ekvivalenter) IC50 6 < 10 mg/l eller Biokemisk iltforbrug (BOD) >1,5 go 2 /g 10 < IC50 < 100 mg/l eller 0,15 < BOD < 1,5 go 2 /g 100 < IC50 < 1000 mg/l eller BOD < 0,15 go 2 /g < > De følsomme objekter (omgivelser) For hver livscyklusfase og lokalitet skal der identificeres, hvilke objekter (omgivelser) kan blive påvirket af udslip af det farlige stof. Dertil skal der tænkes på, at udslippet afhængig af 5 Der kan gøres brug af beregnede fortyndingsfaktorer langs danske kyster, se /4/. En vægtfaktor 1000 anvendes for (dele af) fjorde, hvor minimumsfraktilen (5%) af fortyndingen er mindre end 1000 (beregnet for en kildestyrke på 0,1 l/s og på en afstand af 50 m fra kilden, som vist i Figur 4.3 i rapport /4/). En vægtfaktor 100 anvendes hvor fortyndingen er mellem 1000 og , og en vægtfaktor 10 anvendes hvor fortyndingen er større end IC50 er stoffets immobilitetskoncentrationen (in mg/l), dvs. koncentrationen hvor 50% af forsøgsorganismerne (Dafnier eller alger) bliver immobil (efter forsøgsperioden, typisk 48 til 72 timer). Page 13

17 udslipsscenariet spredes som væske, ved overfladevand, gennem afløbssystemer inklusive kloak, eller gennem luften (ved brand eller eksplosion). Afhængigt af den måde, det miljøskadelige stof er tilstede på i virksomheden (eller under anvendelse eller ved transport), kan Skema 2 bruges til at identificere, hvilke lokaliteter kan påvirkes og på hvilke måder. På dette tidspunkt skal det helst vurderes, om de maksimale mængder, som kan slippes ud (se Skema 1), kan forårsage væsentlige miljøskader i overensstemmelse med definitionen i Miljøskadeloven, dvs.: Miljøskader på beskyttede arter eller internationale naturbeskyttelsesområder er skader, som medfører en betydelig negativ påvirkning af opnåelse eller opretholdelse af en gunstig bevaringsstatus for sådanne arter og områder. For Danmarks vedkommende er disse områder udpeget som Natura 2000 områder, se By- og Landskabsstyrelsens side Miljøskader på vandmiljøet er skader, som medfører en betydelig negativ påvirkning af den økologiske, kemiske eller kvantitative tilstand eller det økologiske potentiale for vandforekomster, der er omfattet af miljømålsloven. Miljøskader på jord er jordforurening, som er en følge af en direkte eller indirekte tilførsel af stoffer, organismer eller mikroorganismer til jord eller undergrund, og som medfører en betydelig risiko for, at menneskers sundhed påvirkes negativt. I Skema 2 henvises til miljøskadebegreber i Miljøskadeloven. Det vil sige, at der må tages hensyn til, om vandløb m.fl. er omfattet af miljømålsloven: der vil ikke følge ubetinget ansvar ved forurening af vandløb, som ikke er omfattet af miljømålsloven. Page 14

18 Skema 2. Tjekliste med følsomme objekter. Type af miljøskader (Miljøskadelovens Skadebegreb, Vejledning nr 9439 af 02/07/2008) Miljøskade på beskyttede arter eller internationale naturbeskyttelsesområder Objekt på lokalitet Natura 2000 områder Åbent land inkl. landbrugsområder Til stede? Påvirkes ved væskeudslip Påvirkes medført med vand (inkl. regnvand, slukningsvand) Påvirkes ved spredning gennem luften Miljøskader på jord Beboelsesområder Grundvand Miljøskader på vandmiljøet kun for vandforekomster, der er omfattet af miljømålsloven Vandløb Sø eller dam Rensningsanlæg 5.4 Initierende hændelser Skema 3 viser mulige initierende hændelser, dvs. hændelser, som kan føre til (eller er medvirkende til) udslip. Skemaet følger hyppighederne, som observeret i uheldsdata, dvs. at de hændelser i toppen af listen forekommer hyppigst (er mest sandsynlige). Skemaet kan bruges til at identificere, hvilke hændelser der muligvis kan forekomme på virksomheden, og dette er i høj grad afhængige af indretning af virksomheden, og hvilket udstyr der er til stede. Skemaet skal gennemgås for hver livscyklusfase markeret i Skema 1. Bag hver mulig hændelse indikeres, hvilken skadetype (objekt og udslipsform) der vil opstå ved hjælp af Skema 2. I den 3. kolonne samles de forebyggende eller afværgende foranstaltninger, som enten findes eller skal initieres (se næste afsnit), for at minimere risikoen for den pågældende hændelse. I den sidste kolonne indsættes en vurdering af sandsynligheden for hændelsen. At vurdere sandsynligheder er ofte vanskeligt. Et forslag til en mulig kvalitativ vurdering præsenteres i Skema 3. Alle hændelser i Skema 3 er observeret i praksis, og sandsynlighedsvurderingen er derfor afhængig af den lokale situation. Vurderingen inkluderer de forebyggende foranstaltninger. Page 15

19 Skema 3. Gennemgang af initierende hændelser Hændelse Skadetype (Skema 2) Forebyggende eller afværgende foranstaltninger Sandsynlighedskategori Lækager på rør og tanke o Korrosion o.l. nedbrud af materialer o Brud pga. overbelastning, vibrationer, varme/kulde o Inspektion og vedligehold (manglende eller fejlbehæftet) Brand o Brandfare, brandfare i nærheden o Antændelse pga. vedligehold (svejsning) o Hvilke stoffer dannes i røgen (dioxin!) o Håndtering af slukningsvand Run-away og selvantændelse o Proceskontrol o Doseringsfejl o Blanding af forkerte stoffer (ved levering, dosering, opbevaring, bortskaffelse) Losning/læsning/fyldning o Overfyldning o Brud på slanger o.l. o Utætte tilslutninger o Ventiler (efterladt) i forkert position o Blanding af forkerte stoffer o Overbelastning (pumpetryk > tankens design) o Statisk elektricitet o Tankgrav fyldt med vand Page 16

20 Hændelse Skadetype (Skema 2) Forebyggende eller afværgende foranstaltninger Sandsynlighedskategori Operationsfejl o Forkert dosering eller procesindstilling o Manuel fejlbetjening: forkert udstyr, forkert betjening eller betjening på forkert tidspunkt o Fejl ved/efter prøveudtagning Kloak og afløb o Bortskaffelse af miljøtoksisk stof gennem kloak o Bortskaffelse af for store mængder organisk affald gennem kloak/afløb o Uhindret afløb til offentlig kloak (med skade på rensningsanlæg som følge) o Regnvand blandet med kemikalier o Tilstopning af afløb o Ventiler (efterladt) i forkert position o Utætheder i kloak eller afløb Eksplosion o Spredning af kemikalier ved eksplosion o Antændelse af brandbare stoffer/gasser o Støveksplosion o Statisk elektricitet o Antændelse pga. vedligehold (svejsning) Fejl i procesudstyr o Lækager i varmeveksler o Fejl på pumper Page 17

21 Hændelse Skadetype (Skema 2) Forebyggende eller afværgende foranstaltninger Sandsynlighedskategori Manglende eller fejlbehæftet vedligehold o Degradering af udstyr o Fejlmonteret eller ikkefærdigmonteret udstyr o Manglende eller forkert isolering af anlæg under vedligehold o Anlæg efterladt i forkert tilstand (spader) o Uforudsete konsekvenser af installationsændringer Vejr, vind, oversvømmelse o Tilstopning/brud i rør pga. frosset produkt eller vand o Fastfrosne ventiler eller andet betjeningsudstyr o Tilstopning af (udtag til) måleudstyr pga. frosset produkt eller vand o Overophedning fra sol o Stormskade (fx havneanlæg) o Oversvømmelse (fra hav/sø/flod eller regnskyl) Sikkerhedsventiler og sprængplader o Urenset udslip fra sikkerhedsventiler eller sprængplader o Blokering af sikkerhedsventil pga. størknet produkt. Fysisk påvirkning o Påkørsel ved bil eller tog af tanke og rør o Påsejling af havneanlæg o Uheld ved vej- eller jernbanetransport. 5.5 Risikovurdering Skema 3 indeholder nu en liste med mulige hændelser (1. kolonne), konsekvenser (2. kolonne), forebyggende eller afværgende foranstaltninger (3. kolonne) og en sandsynlighedsvurdering (4. kolonne). Dette kan opfattes som en overordnet oversigt af uheldsscenarier. Hver hændelse bør Page 18

22 vurderes med hensyn til den totale risiko, dvs. kombinationen af konsekvenser og sandsynlighed. På dette punkt vurderes, at alle skader vil være lige omkostningsfulde, dvs. at en risikoprioritering med fordel kan baseres på sandsynlighedsvurderingen i den sidste kolonne. Hvis det vurderes, at risikoen for en hændelse er for stor, bør man initiere ekstra forebyggende eller afværgende foranstaltninger, som kan indføres i skemaet. Man kan også med fordel forsøge at anvende en risikomatrix, som bliver beskrevet i næste kapitel ( Tabel 5). Ved hjælp af en risikomatrix kan man vurdere, om der er behov for ekstra forebyggende eller afværgende foranstaltninger. 5.6 Risikoforstærkende forhold For ikke alt for komplekse virksomheder vil en risikoscreening, som beskrevet i de foregående afsnit, give et rimelig korrekt billede af risikoniveauet. Men under mere komplekse forhold anbefales at gennemføre en systematisk risikoanalyse ved hjælp af en risikoekspert. I Tabel 4 er nævnt en række forhold, som vil have en risikoforstærkende virkning. Hvis flere af disse forhold er til stede, bør det overvejes, om der for hele eller dele af virksomheden skal gennemføres en systematisk risikoanalyse, som beskrevet i det næste kapitel Tabel 4. Risikoforstærkende forhold som fører til anbefaling om en systematisk fare- og risikoanalyse. Risikoforstærkende forhold Ja Nej Foregår der kemiske processer på virksomheden som genererer varme (reaktionsvarme >200 J/g)? Findes der på virksomheden stoffer, som ved blanding kan føre til spontan reaktion med varmeudvikling, gasudvikling, brand eller eksplosion som følge? Oplagres eller anvendes på virksomheden mere end 500 kg brandfarlige stoffer (klasse F og F+)? Oplagres eller anvendes på virksomheden mere end 100 kg korrosive stoffer (som kræver anvendelse af rustfrit stål eller andre særlig bestandige materialer)? Er der processer eller oplagring ved temperaturer <0 C 7 eller >70 C? Er der processer eller oplagring 8 ved tryk <0,5 bar (vakuum) eller >5 bar? Findes der på anlægget risikabelt procesudstyr som: (destillations-)tårne, kompressorer, kedler, ovne, brandere, fakler, blow-down systemer? 7 Køle/fryserum som anvendes til almindelig opbevaring af fødevarer regnes ikke som risikoforstærkende forhold. 8 Almindelige trykflasker regnes ikke som risikoforstærkende forhold Page 19

23 6 RISIKOANALYSE OG RISIKOVURDERING Dette kapitel indeholder en kort beskrivelse af en systematisk risikoanalyse og hvilke begreber og værktøjer der anvendes ved risikoanalyser. Risikoanalyse er en systematisk gennemgang af en aktivitet eller virksomhed med henblik på at kunne identificere, klassificere og bestemme de risici, der er knyttet til aktiviteten eller virksomheden. Risikovurdering består af en risikoanalyse efterfulgt af en sammenligning af resultaterne (fx det forventede tab) med acceptkriterier eller andre beslutningsparametre. Risikovurderingsprocessen er vist skematisk i Figur 4. Dette kapitel gennemgår risikovurderingsprocessen kort på et overordnet niveau. Der anvendes ofte ret specielle metoder i risikoanalyser, som der er henvisninger til uden en udtømmende beskrivelse. I de næste kapitler beskrives en screeningsmetode, som kan anvendes for forholdsvis enkle systemer. Risikovurdering Risikoanalyse Fareidentifikation Fare & Scenario Analyse Sandsynlighed Konsekvenser Risiko forventede tab Risiko acceptabel? Ja Driv forretning Nej Implementer risiko reduktion (Sikkerhedsstyring) Figur 4. Skema som viser risikoanalyse- og risikovurderingsprocessen 6.1 Fareidentifikation Risikoanalysen starter men en fareidentifikation. Fareidentifikationen skal føre til en udførlig liste over, hvilke potentialer for uheld der findes i virksomheden. Fareidentifikationen er grundlaget for det videre arbejde, og det er derfor vigtigt, at denne identifikation udføres grundigt og systematisk. Der findes forskellige systematiske metoder for fareidentifikation. For relativ simple systemer kan der anvendes tjeklister i denne vejledning præsenteres en tjekliste baseret på uheldsbeskrivelser i MARS databasen. For komplekse systemer anbefales systematiske What if tjeklister (fx SWIFT: Structured Page 20

24 What-IF-checklist Technique) eller HazOp analyse (Hazard and Operability Analysis). Ved anvendelse af disse teknikker anbefales inddragelse af en risikoanalysespecialist. 6.2 Scenarioanalyse Når farerne er beskrevet (meget ofte i form af en liste med information om, hvor og under hvilke betingelser der er mulighed for uheld), udvikles denne information i beskrivelser af mulige uheldsforløb (scenarier). Uheldsforløb starter med en initierende hændelse, som fejl i en teknisk komponent (rør, tank, pumpe), fejl i en driftsoperation (som normalt er en rutineoperation), eller en udefrakommende påvirkning (oversvømmelse, sabotage). Efter en initierende hændelser er der ofte mange muligheder at afværge uheldet ved hjælp af tekniske systemer eller menneskeligt indgreb (uheld skyldes sjældent en enkelt fejl). Planlagte tekniske eller menneskelige indgreb kaldes ofte for sikkerhedsbarrierer. Uheldsscenarier kan derfor med fordel beskrives ved hjælp af et grafisk sikkerhedsbarrierediagram, som i Figur 5. Alternative metoder til fare- eller scenarioanalyse er fejl- og hændelsestræer. Figur 5. Eksempel af et sikkerhedsbarrierediagram for fyldning af en tank. 6.3 Sikkerhedsbarrierer Sikkerhedsbarriererne består af konkrete aktioner af mennesker (operatører) eller tekniske systemer (fx en aflastningsventil). Det skal se efter, om sikkerhedsbarrierer er fuldstændige, dvs. at de er i stand til at udføre en afværgende handling. Aktive sikkerhedsbarrierer skal kunne udføre tre funktioner: detektering (af afvigelsen fra en sikker situation) diagnose (forstår situationen) aktion (gennemføre korrektion i overensstemmelse med diagnosen). En alarm (detektering) er ikke i sig selv en sikkerhedsbarriere, hvis der ikke er en operatør til stede, som kan interpretere alarmen (diagnose) og udføre den korrigerende handling (at standse fyldningen i Figur 5). Sikkerhedsbarrieren består dermed af både alarm og operatørindgreb. Det er sikkerhedsstyringens (dvs. ledelsens) opgave at sikre, at de tekniske og menneskelige elementer i sikkerhedsbarrierer virker som planlagt, dvs. (se sektion 4.1) at sørge for: o Korrekt design og installation. o Korrekt inspektion og vedligehold. o At der findes instrukser i håndtering af afvigelser, såsom alarmer. o At medarbejderne er parate til at udføre korrigerende handlinger (kompetence og holdning) o At der altid er ressourcer til stede for at udføre korrigerende handlinger. Page 21

25 Menneskelige handlinger som led i en sikkerhedsbarriere er sjældent rutinemæssige handlinger som ved almindelig drift. Derfor er instruks og træning vigtig, og det må forventes, at sandsynlighed for fejl er større end for rutinemæssige handlinger. 6.4 Sandsynlighed og konsekvens Scenarioanalysen udføres bl.a. for at kunne få indtryk af sandsynligheden for, at et uheld vil indtræffe, og hvad konsekvenserne ved uheldet vil være. Dertil kan sikkerhedsbarrierediagrammet bruges eller alternativt fejl- og hændelsestræer. Konsekvenserne er skaderne, som optræder ved de hændelser i højre side af barrierediagrammet (Figur 4). I dette tilfælde har scenariet to mulige uønskede situationer: en mindre alvorlig situation, hvor tankgraven om tanken er fyldt med væske, og den alvorlige situation, hvor væsken løber ud i det fri. Det afhænger af omgivelserne, hvor stor skade denne væske vil forårsage det afhænger af den aktuelle situation. I analysen skal der vurderes, hvor stor skaden kan være. Skadesbeskrivelsen skal både tage højde for økologiske skader (beskrivelse af effekter på planter, dyr og eventuelt mennesker) og økonomiske skader (oprydning og genoprettelse). Skader kan være så alvorlige, at de er uoprettelige (fx (lokal) udryddelse af en plante- eller dyreart). I afsnit 6.2 beskrives typer af omgivelser, som er af interesse for miljøskader. Sandsynligheder kan afledes af barrierediagrammet ved at se på sandsynlighed for den initierende hændelse (blok i venstre side af diagrammet, se Figur 5) og sandsynligheden for svigt af de følgende sikkerhedsbarrierer. Sandsynlighed for sluthændelsen (uheldet) til højre i det simple tilfælde af Figur 5 (ukontrolleret væskeudslip) er produktet af sandsynligheder af initierende hændelse og svigt af barriererne. Jo flere barrierer, jo lavere sandsynlighed for uheldet: en effektiv barriere med svigt sandsynlighed 1 ud af 100 vil nedsætte uheldssandsynligheden med faktor hundrede. Det er ikke altid muligt eller nødvendigt at kvantificere sandsynligheder. Man kan også stille krav til antal af sikkerhedsbarrierer ved konsekvenser af en vis størrelse, eventuelt ved at vægte typen af barrierer (passive barrierer som tankgrave og brandmure - er mere pålidelige end aktive tekniske barrierer, som igen er mere pålidelige end menneskelig aktion). 6.5 Risiko Risiko kan udtrykkes ved det forventede tab. Dette kan bruges for den økonomiske skade, men det vil ofte være meget svært at estimere troværdige informationer vedr. hyppighed og konsekvens af mulige uheld. Alternativt beskrives konsekvenserne og hyppigheden kvalitativt, og resultatet præsenteres ved hjælp af en risikomatrix som i Tabel 5. De røde felter indikerer uacceptable risici, og de gule felter risici som man bør minimere. Tabel 6 viser, hvordan man kan kæde uheldskategorier sammen med mere konkrete oplysninger vedr. konsekvensernes omfang. Et alvorligt uheld forventes at blive vurderet som en miljøskade i Miljøansvarsdirektivets forstand. En langt mere detaljeret beskrivelse og definition af miljøskader findes i Miljøstyrelsens Vejledning /5/. Page 22

26 Tabel 5 Eksempel af en risikomatrix Uheldsstørrelse Hyppighedsklasse A Hyppigt Uønsket hændelse Lille uheld Alvorligt uheld Stort uheld Katastrofe Vil ske flere gange under installationens levetid, hhv. er sket flere gange i virksomheden. B Sandsynligt Vil sandsynligvis ske, men ikke nødvendigvis, hhv. er sket før i virksomheden C Ikke sandsynligt Kan muligvis ske, hhv. er ikke sket før i virksomheden, men er sket i lignende virksomheder D Meget usandsynligt Næsten utænkeligt Page 23

27 Tabel 6 Mulige beskrivelser af uheldsstørrelser med fokus på miljøskade. Konsekvenskategori Beskrivelse af miljøskade Alvorligt uheld Stort uheld Katastrofe Uoprettelig eller langvarig skade på naturområder: >0,2 naturfredede områder; >3 ha af det åbne land, inklusive landbrugsområder. Væsentlig eller langvarig skade på overfladevand: >3 km flod eller kanal; >0,3 ha sø eller dam; Vandrammedirektivets klassificering af tilstand forværres med ca. 1 klasse Væsentlig skade på grundvandsreservoir >0,3 ha eller 3000 m 3 Uoprettelig eller langvarig skade på naturområder: >0,5 ha naturfredede områder; >10 ha af det åbne land, inklusive landbrugsområder. Væsentlig eller langvarig skade på overfladevand: >10 km flod eller kanal; >1 ha sø eller dam; Vandrammedirektivets klassificering af tilstand forværres med ca. 1-2 klasser Væsentlig skade på grundvandsreservoir >1 ha eller m 3 Uoprettelig eller langvarig skade på naturområder: >1,5 ha naturfredede områder; >30 ha af det åbne land, inklusive landbrugsområder. Væsentlig eller langvarig skade på overfladevand: >30 km flod eller kanal; >3 ha sø eller dam; Vandrammedirektivets klassificering af tilstand forværres med mere end 2 klasser Væsentlig skade på grundvandsreservoir >3 ha eller m 3 Page 24

28 6.6 Eksisterende værktøjer for risikoberegning af udslip til overfladevand De hollandske miljømyndigheder har udviklet et softwareværktøj Proteus, som kan anvendes til beregning af risiko for forurening af overfladevand ved uheld. BREF dokumentet vedr. oplag af bulk og farlige stoffer /8/, se kapitel 7, refererer til dette hollandske værktøj. Programmet og dokumentation kan hentes fra Programmet og dokumentationen er på hollandsk, men DNV Danmark kan hjælpe med anvendelse af programmet. Modellen indeholder generiske fejlfrekvenser for diverse typer udstyr (tanke, reaktorer, osv.), som tilpasses lokale forhold på baggrund af besvarelse af spørgsmål om sikkerhedsstyringssystemet. Modellen beregner også mængde af udslip og forurening af overfladevand. Page 25

29 7 FOREBYGGENDE OG AFVÆRGENDE FORANSTALTNINGER I de foregående afsnit har der været tale om sikkerhedsbarrierer eller forebyggende og afværgende foranstaltninger. Som regel vil myndigheder kun udstede en miljøgodkendelse, hvis installationerne opfylder nogle elementære krav til beskyttelse mod fejl og svigt. I alle tilfælde skal lovkrav overholdes de mest relevante krav om emballering og krav findes i Klassificeringsbekendtgørelsen (nr. 329 af ). Generelle retningslinjer for state-of-the-art udformning af udstyr findes i BREF dokumenter ( Best Available Techniques Reference Documents, se +bedst+tilgaengelige+teknik/ ). Tre generiske BREF dokumenter er tilgængelige for: o Industrielle kølesystemer /6/, o Rensning af spildevand og afgas /7/. o Oplag af bulk og farlige stoffer /8/ Derudover er der (eller udvikles der) BREF dokumenter for forskellige brancher. BREF dokumenterne beskriver i almindelighed bedst tilgængelig teknik med fokus på minimering af miljøpåvirkning af den daglige drift, men ovennævnte generiske dokumenter indeholder alle afsnit om risiko for utilsigtet udslip. Når der eksisterer reelle risici for miljøskade, bør som et minimum anbefalingerne fra disse dokumenter overholdes: o BREF om industrielle kølesystemer /4/ indeholder overvejelser om risiko af udslip fra systemerne i afsnit og anbefalede Best Practice i afsnit 4.9. o Kapitel 5 i BREF vedr. oplag af bulk og farlige stoffer /6/ beskriver i næsten alle afsnit Best Practice i forhold til utilsigtet udslip, med udgangspunkt i tilgangen fra Seveso-II direktivet (risikobekendtgørelsen) med hensyn til sikkerhedsstyring. o BREF om rensning af spildevand og afgas /5/ indeholder afsnit om risikostyring. Det anbefales, at ved ændring eller nybygning af udstyr, tanke, lagerplads osv., gennemgås disse dokumenter med henblik på at konstruere efter moderne standarder. For eksempel anbefales i /8/ at bedst tilgængelig teknologi mht. oplag indeholder: At sikre sikker og ansvarlig drift af installationer gennem organisatoriske rutiner og ved at sikre, at medarbejderne har modtaget tilstrækkelig træning og instruktion; At forebygge fejl i udstyr pga. korrosion ved at: o Anvende konstruktionsmaterialer, som kan modstå de oplagrede produkter; o Anvende korrekte konstruktionsmetoder; o Forebygge, at regn- eller grundvand kommer i udstyret eller sikre at dette vand fjernes rutinemæssigt; o Sikre, at regnvand drænes fra tankgrave i overensstemmelse med sikre rutiner; o Anvende forebyggende vedligeholdelse; o Eventuelt, at tilføje korrosionshæmmende tilsætningsstoffer (inhibitors) eller anvende katodisk beskyttelse. Page 26

Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1.

Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1. Frederikshavn Kommune Dato 15.05.2013 Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen vedr. Totals skifergasprøveboring, fase 1. Den 27. februar 2013 besluttede byrådet

Læs mere

EKSTERN BEREDSKABSPLAN

EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan Indhold... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00979 Ref. kalar Dato: 03. november 2015

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00979 Ref. kalar Dato: 03. november 2015 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00979 Ref. kalar Dato: 03. november 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 31080258 Virksomhedstype Tidspunkt

Læs mere

Hver af myndighederne meddeler afgørelse om accept af sikkerhedsniveauet inden for hver deres kompetenceområde.

Hver af myndighederne meddeler afgørelse om accept af sikkerhedsniveauet inden for hver deres kompetenceområde. Vattenfall A/S Generation Nordic, Thermal Power Fynsværket Havnegade 120 5100 Odense C Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-430-00066 Ref. Klhou/rukso 27. november 2007 Sikkerhedsvurdering og afgørelse

Læs mere

Forskrift om opbevaring af olie og kemikalier i Mariagerfjord Kommune

Forskrift om opbevaring af olie og kemikalier i Mariagerfjord Kommune Forskrift om opbevaring af olie og kemikalier i Mariagerfjord Kommune Januar 2013 Indledning Disse regler skal sikre en miljømæssig forsvarlig opbevaring af olie og kemikalier. Dermed kan risikoen for

Læs mere

StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk

StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk 12475 StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk Indånding Deb Extra Soft Lotion Wash Mindre sandsynlig eksponeringsvej, da produktet ikke indeholder flygtige

Læs mere

Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner 4. udgave, juli 2013 Grafisk produktion: Kommunikation, Esbjerg Kommune Teknik & Miljø. Industrimiljø Torvegade 74. 6700 Esbjerg

Læs mere

Forskrift for opbevaring af olier og kemikalier i Frederikssund Kommune

Forskrift for opbevaring af olier og kemikalier i Frederikssund Kommune Forskrift for opbevaring af olier og kemikalier i Frederikssund Kommune Forskrift for opbevaring af olier og kemikalier i Frederikssund Kommune 1. Baggrund og lovgrundlag Uhensigtsmæssig opbevaring og

Læs mere

Citronbasens metalprojekt

Citronbasens metalprojekt BILAG 5 Citronbasens metalprojekt MPL - 001 Utilsigtede hændelser med spild/udslip (= LOC) og nødberedskabsplan April 2012 1 Dokumenttitel: Utilsigtede hændelser med spild og udslip (= LOC) og nødberedskabsplan

Læs mere

Når miljøet udgør et særligt ansvarsområde. Juni 2012

Når miljøet udgør et særligt ansvarsområde. Juni 2012 Når miljøet udgør et særligt ansvarsområde Juni 2012 O v e r s i g t Oiltanking Miljømæssige skrækscenarier Aktive og passive barrierer Spørgsmål Miljø og træning OTC 2012 Page 2 Oiltanking Privat tyskejet

Læs mere

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008 ANSØGNING OM SPILDEVANDSTILLADELSE TIL VIRKSOMHEDER Baggrund Kommunalbestyrelsen skal ifølge Miljøbeskyttelsesloven 1 og Spildevandsbekendtgørelsen 2 give tilladelse til tilslutning til offentlige spildevandsanlæg.

Læs mere

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift for opbevaring af farlige stoffer 1. Baggrund og Lovgrundlag Uhensigtsmæssig opbevaring og håndtering

Læs mere

Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang

Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang Oktober 2015 Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang Oktober 2015 Denne

Læs mere

Skema til risikoanalyse i forbindelse med ny-anlæg og ændringer, MAKS instruktionen I 15-01

Skema til risikoanalyse i forbindelse med ny-anlæg og ændringer, MAKS instruktionen I 15-01 Skema til risikoanalyse i forbindelse med ny-anlæg og ændringer, MAKS instruktionen I 15-01 Beskrivelse af påtænkt ændring: Placering af 50m 3 letolietank vest for Blok 2. Dato: 09/09-2013 Opgaveansvarlig:

Læs mere

C Model til konsekvensberegninger

C Model til konsekvensberegninger C Model til konsekvensberegninger C MODEL TIL KONSEKVENSBEREGNINGER FORMÅL C. INPUT C.. Væskeudslip 2 C..2 Gasudslip 3 C..3 Vurdering af omgivelsen 4 C.2 BEREGNINGSMETODEN 6 C.3 VÆSKEUDSLIP 6 C.3. Effektiv

Læs mere

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Forskrift om opbevaring og håndtering af olie og kemikalier

Forskrift om opbevaring og håndtering af olie og kemikalier Forskrift om opbevaring og håndtering af olie og kemikalier BAGGRUND OG FORMÅL Håndtering og opbevaring af olie og kemikalier skal foregå miljømæssigt forsvarligt for at undgå forurening af jord, grundvand,

Læs mere

S P Ø R G E S K E M A

S P Ø R G E S K E M A S P Ø R G E S K E M A MILJØANSVARSFORSIKRING NB. Udfyld venligst med blokbogstaver PRAKTISKE OPLYSNINGER 1. Virksomheden, der ønskes forsikret. (Ét skema pr. forsikringssted) Navn: Adresse : Post. nr.:

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD i henhold til EU-Direktiv 2001/58/EF RTV 1473 - cartg (310ml - 330g)

SIKKERHEDSDATABLAD i henhold til EU-Direktiv 2001/58/EF RTV 1473 - cartg (310ml - 330g) 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/PRÆPARATET OG AF VIRKSOMHEDEN Handelsnavn : Anvendelse : Silikone Elastomer Firma : Momentive Performance Materials GmbH Chempark Leverkusen Gebaeude V7 DE - 51368 Leverkusen

Læs mere

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...

Læs mere

Regler for opbevaring af olie og kemikalier

Regler for opbevaring af olie og kemikalier Indledning Dette er en forskrift til dig, der opbevarer olie og kemikalier på din virksomhed eller dit landbrug. En forskrift er et regelsæt, der håndhæves af kommunen, hvis reglerne ikke overholdes. Uheld

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner Produkter, affald m.v. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner Produkter, affald m.v. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner Produkter, affald m.v. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Denne case henvender sig til kommunale miljømedarbejdere, der arbejder med godkendelse af og tilsyn med virksomheder.

Denne case henvender sig til kommunale miljømedarbejdere, der arbejder med godkendelse af og tilsyn med virksomheder. Case med Kommunerne Denne case henvender sig til kommunale miljømedarbejdere, der arbejder med godkendelse af og tilsyn med virksomheder. Målet med casen er at illustrere følgende for de tilsynsførende

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Opbevaring af farligt affald og kemikalier i Haderslev Kommune

Opbevaring af farligt affald og kemikalier i Haderslev Kommune Opbevaring af farligt affald og kemikalier i Haderslev Kommune Forskrift Forskrift for opbevaring af farligt affald og kemikalier i Haderslev Kommune Formål og administration 1. Formålet med denne forskrift

Læs mere

VÆG OG FACADERENS. S-sætninger: 2- Opbevares utilgængeligt for børn 26- Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktes

VÆG OG FACADERENS. S-sætninger: 2- Opbevares utilgængeligt for børn 26- Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktes Udstedelsesdato: 29.08.2007 Revisionsdato: 29.04.2012 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: Produktidentifikator: Væg og facaderens PR-nr.: Under anmeldelse Relevante identificerede

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden Indholdsfortegnelse Særskilt hæfte - del 1 Introduktion til egenkontrol Ordliste og definitioner Gældende program - del 2 Egenkontrol

Læs mere

Forskrift. håndtering og opbevaring. olie og kemikalier

Forskrift. håndtering og opbevaring. olie og kemikalier Forskrift om håndtering og opbevaring af olie og kemikalier BAGGRUND Olie og kemikalier skal opbevares og håndteres forsvarligt for at undgå forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og for at eventuelt

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land

Spildevandsrensning i det åbne land Spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have en lovlig og godkendt spildevandsløsning. Kan du svare ja til et eller flere

Læs mere

Revision: 22 Oktober 2015 SIKKERHEDSDATABLAD

Revision: 22 Oktober 2015 SIKKERHEDSDATABLAD Revision: 22 Oktober 2015 SIKKERHEDSDATABLAD PUNKT 1 Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1 Produktidentifikator - Produktnavn: Vibe Textilfarve Sort - PR-nummer: 1152322

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Hvad er en miljøtilsynsplan I 2013 træder en ny tilsynsbekendtgørelse på miljøområdet i kraft. Kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder

Læs mere

Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler

Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler Anbefalingerne er udarbejdet i LIFE-projektet TOPPS, som har til formål at forebygge punktkildeforurening med pesticider. Transport 1. Transporter bekæmpelsesmidler

Læs mere

BARDAHL KOBBERPASTA (uden bly)

BARDAHL KOBBERPASTA (uden bly) Udfærdigelsesdato: 18.12.2010 Revisionsdato: 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: Produktidentifikator: Produktkode: 72301/305 PR-nr.: 934541 Relevante identificerede anvendelser

Læs mere

LEVERANDØRBRUGSANVISNING

LEVERANDØRBRUGSANVISNING 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/PRÆPARATET OG AF VIRKSOMHEDEN HANDELSNAVN ANVENDELSESOMRÅDE DB Castor oil Smøremiddel National importør Virksomhed Cycle Service Nordic ApS Adresse Datavej 12 Postnr. / sted

Læs mere

Vejledning om opbevaring og håndtering af kemikalier, olie og farligt affald

Vejledning om opbevaring og håndtering af kemikalier, olie og farligt affald Vejledning om opbevaring og håndtering af kemikalier, olie og farligt affald Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00 Juni 2012 Forord Denne vejledning henvender

Læs mere

Med henvisning til ovenstående ansøges hermed om tilladelse til opstilling af 28 m 3 tank i tankgården, se bilag 1.

Med henvisning til ovenstående ansøges hermed om tilladelse til opstilling af 28 m 3 tank i tankgården, se bilag 1. Side 1 af 7 Doense den 21. juni 2010 Til Miljøministeriet Miljøcenter Århus Plan- og Virksomhedsområdet Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Ansøgning om opstilling og brug af 30 m 3 kaliumhydroxid tank. Sagens

Læs mere

farligt affald forskrift for opbevaring og håndtering af farligt affald og kemikalier

farligt affald forskrift for opbevaring og håndtering af farligt affald og kemikalier farligt affald forskrift for opbevaring og håndtering af farligt affald og kemikalier 1 1. Forskriftens område 1.1 Forskriften er gældende for alle virksomheder og landbrug i Guldborgsund Kommune, der

Læs mere

Struer Kommune Teknisk Forvaltning. Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier m.m.

Struer Kommune Teknisk Forvaltning. Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier m.m. Struer Kommune Teknisk Forvaltning Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier m.m. 10.10.2000 Formål 1. Formålet med denne forskrift er at sikre en forsvarlig opbevaring af olier og kemikalier m.m.

Læs mere

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet?

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Tage V. Bote, specialist, Jordforurening og EDD 1 Baggrund for min indlæg to delprojekter udført for

Læs mere

DAFA s. HACCP-guidelines. I henhold til DS 3027. DAFA Side 1 af 9

DAFA s. HACCP-guidelines. I henhold til DS 3027. DAFA Side 1 af 9 s HA-guidelines I henhold til DS 3027 Side 1 af 9 s HA guidelines for Operatører. Afsnit 1 1.1. Hvad er HA? Side 3 1.2. HA-processen Side 4 1.3. Flowdiagram for HA-systemet Side 5 1.4. Kontrol og rapportering

Læs mere

Hvorfor risikostyring i VD?

Hvorfor risikostyring i VD? Risikostyring i Vejdirektoratet RISK, Ingeniørforeningen i Århus 20. november 2009 Trine Holst Veicherts Risk manager thv@vd.dk Hvorfor risikostyring i VD? Vi ønsker løbende at kende, have fokus på og

Læs mere

CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å)

CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å) CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å) VandCamp 2. og 3. december 2013 Morten Ejsing, Center for Miljø, Københavns Kommune Generel lovgivning Miljøbeskyttelsesloven ( 28) Spildevandsbekendtgørelsens

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

LEVERANDØRBRUGSANVISNING

LEVERANDØRBRUGSANVISNING 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/PRÆPARATET OG AF VIRKSOMHEDEN HANDELSNAVN ANVENDELSESOMRÅDE Kædesmøring National importør Virksomhed Cycle Service Nordic ApS Adresse Datavej 12 Postnr. / sted 5220 Odense

Læs mere

TANACO Artikler mod skadedyr og ukrudt

TANACO Artikler mod skadedyr og ukrudt 1. Identifikation af stof/kemisk produkt og af selskab/virksomhed Varenavn: K-Othrine Insektpudder Reg. Nr.: 18-421 Leverandør: Tanaco Danmark A/S, Glentevej 11 DK 6705 Esbjerg Ø, Tlf.: 75 144800 Fax:

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:

Læs mere

Fellowes UK Yorkshire Way, West Moor Park Doncaster, South Yorkshire DN3 3FB UK Telefon: + 44 (0) 1302 836800 Fax: + 44 (0) 1302 836899

Fellowes UK Yorkshire Way, West Moor Park Doncaster, South Yorkshire DN3 3FB UK Telefon: + 44 (0) 1302 836800 Fax: + 44 (0) 1302 836899 AFSNIT 1: FIRMA- OG PRODUKTBESKRIVELSE Fellowes UK Yorkshire Way, West Moor Park Doncaster, South Yorkshire DN3 3FB UK Telefon: + 44 (0) 1302 836800 Fax: + 44 (0) 1302 836899 Produktnavn: 99779 Rensesæt

Læs mere

LEVERANDØRBRUGSANVISNING

LEVERANDØRBRUGSANVISNING Produktnavn: IPS Polyester Cleaner 100x Side: 1 / 5 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN Produktnavn: IPS Polyester Cleaner 100x Emballage: (liter) 25 og 200 l Leverandør: IPS-Group

Læs mere

MILJØTILSYNSPLAN 2013

MILJØTILSYNSPLAN 2013 MILJØTILSYNSPLAN 2013 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Mette Fjellerad D 4646 4945 E mefj@lejre.dk Dato: 31. juli 2013 J.nr.: 13/9845 Hvad er en miljøtilsynsplan

Læs mere

Ekstern beredskabsplan. Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) Lager J-4 Vestergade 60, 8990 Fårup

Ekstern beredskabsplan. Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) Lager J-4 Vestergade 60, 8990 Fårup Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) Lager J-4 Vestergade 60, 8990 Fårup Indholdsfortegnelse 1 Forord...3 2 Planens mål...3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver...3 4 Indsatsleder redningsberedskab

Læs mere

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik Faxe Kommune informationssikkerhedspolitik 10-10-2013 1 Overordnet informationssikkerhedspolitik Dette dokument beskriver Faxe Kommunes overordnede informationssikkerhedspolitik og skaber, sammen med en

Læs mere

LEVERANDØRBRUGSANVISNING

LEVERANDØRBRUGSANVISNING 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/PRÆPARATET OG AF VIRKSOMHEDEN HANDELSNAVN ANVENDELSESOMRÅD E BIKE ATTITUDE KÆDESPRAY Smøremiddel Se særligt eksponeringsscenarie Internt vare-nr. Betegnelse 0232,5258 Kædespray

Læs mere

Sikkerhedsdatablad Husholdningssprit 93 % 1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren

Sikkerhedsdatablad Husholdningssprit 93 % 1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren Sikkerhedsdatablad Husholdningssprit 93 % 1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren PR-nummer: 1074096 Leverandør: Revideret den: 13-10-2003 Cab-Dan ApS Mådevej 80 6705 Esbjerg Ø Anvendelse:

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Badevandsprofil Hotel Fakkelgården

Badevandsprofil Hotel Fakkelgården Badevandsprofil Hotel Fakkelgården Version 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Generelt... 3 Datablad... 3 Klassifikation... 5 Fysiske forhold... 5 Geografiske forhold... 5 Hydrologiske forhold...

Læs mere

Opbevaring af farlige stoffer

Opbevaring af farlige stoffer Opbevaring af farlige stoffer Undgå uheld og forureninger Virksomheden bør altid ved opbevaring af farlige stoffer forsøge at reducere risikoen for uheld med efterfølgende forureninger. Ved at følge de

Læs mere

Badevandsprofil Dyrhave

Badevandsprofil Dyrhave Badevandsprofil Dyrhave Version 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Generelt... 3 Datablad... 3 Klassifikation... 5 Fysiske forhold... 5 Geografiske forhold... 5 Hydrologiske forhold... 5

Læs mere

BARDAHL AUTO SHAMPOO

BARDAHL AUTO SHAMPOO Udfærdigelsesdato: 18.12.2010 Revisionsdato: 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: Produktidentifikator: Produktkode: 61500 PR-nr.: Ikke anmeldepligtig Relevante identificerede

Læs mere

Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S.

Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S. Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S. 1 Forord 2 Planens mål 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver 5 Indsatsleder sundhedsberedskabs

Læs mere

Giver en vedvarende luftforbedring og hygiejne og er med til at sikre et rent og frisk miljø. Frisk Luft koncentrat til brug i sanitære områder

Giver en vedvarende luftforbedring og hygiejne og er med til at sikre et rent og frisk miljø. Frisk Luft koncentrat til brug i sanitære områder Annavej 21 2740 Skovlunde DK Denmark Tlf. +45 44 666 333 Fax. +45 44 946 582 PRODUKT-INFORMATION Produkt og sikkerhedsdata: Se bagsiden NAVN Giver en vedvarende luftforbedring og hygiejne og er med til

Læs mere

1 Plan for miljøtilsyn 2013-2016

1 Plan for miljøtilsyn 2013-2016 Udkast til Hørsholm Kommunes Miljøtilsynsplan for 203-206 Plan for miljøtilsyn 203-206 Hvad er en tilsynsplan Tilsynsplanen fortæller virksomheder, borgere og andre myndigheder, hvordan Hørsholm Kommune

Læs mere

LINOLIEBASERET VÆGMALING, udendørs

LINOLIEBASERET VÆGMALING, udendørs Udstedelsesdato: 31.07.2009 Revisionsdato: 23.08.2010 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: Produktidentifikator: Linoliebaseret vægmaling, udendørs PR-nr.: Ikke anmeldepligtig

Læs mere

Sikkerhedsdatablad i henhold til EC 1907/2006

Sikkerhedsdatablad i henhold til EC 1907/2006 Side 1/5 1 Produkt- og virksomhedsidentifikation Produktanvendelse: Produkt til rengøring af tæpper Fabrikant/Leverandør: Hagerty SA Promenade-Noire CH-2000 Neuchâtel Schweiz Tlf. +41 32 724 44 64 Web:

Læs mere

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Akut forurening Ring 112 Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning 1. Formål 3 2. Gyldighedsområde 3 Kapitel 2: Opbevaring 3. Generelle regler

Læs mere

Handlingsplan for hospitalsspildevand

Handlingsplan for hospitalsspildevand Handlingsplan for hospitalsspildevand Handlingsplan for hospitalsspildevand Nationalt og international er hospitalsspildevand et nyt område, som langsomt er ved at få en øget opmærksomhed. Der er imidlertid

Læs mere

Stalosan A 2014-11-24 SIKKERHEDSDATABLAD. 1. Identifikation af stoffet/præparatet og af virksomheden

Stalosan A 2014-11-24 SIKKERHEDSDATABLAD. 1. Identifikation af stoffet/præparatet og af virksomheden 20141124 SIKKERHEDSDATABLAD 1. Identifikation af stoffet/præparatet og af virksomheden 1.1. Produktidentifikator Stalosan A 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser,

Læs mere

LINOLIEFERNIS M/TØRRELSE

LINOLIEFERNIS M/TØRRELSE Udstedelsesdato: 30.08.2007 Revisionsdato: 28.04.2012 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: Produktidentifikator: Linoliefernis m/tørrelse PR-nr.: Ikke anmeldepligtig Relevante

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant TJEKLISTE Arbejdssted Adresse Arbejdsleder/kontaktperson Evt. arbejdsmiljørepræsentant Øvrige deltagere/ansatte Dato Sammenfatning af gennemgangen (beskriv selv hovedtrækkene) Årshjul Har I udarbejdet

Læs mere

Solvarmeanlæg - Miljø og myndighedsbehandling

Solvarmeanlæg - Miljø og myndighedsbehandling Solvarmeanlæg - Miljø og myndighedsbehandling Solvarmeanlægget og miljøet Hvis man vil opføre et solvarmeanlæg dialog med kommunen Peter Erfurt, miljømedarbejder, Haderslev Kommune Solvarmeanlæg og miljøet

Læs mere

Sikkerhedsdatablad Stokolan sensitive

Sikkerhedsdatablad Stokolan sensitive Sikkerhedsdatablad PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Produktnavn Produktnummer 99037944,99037945,99037946,99037947,99037948,99042895,99037949,99037950

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Indkaldelse af idéer og forslag FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Oktober 2011 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på

Læs mere

Sikkerhedsdatablad FREJA VÄGGFÄRG

Sikkerhedsdatablad FREJA VÄGGFÄRG Sikkerhedsdatablad PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Produktnavn 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6 Arbejde med brandfarlige væsker Vejledning om forebyggelse af brandfare ved arbejde med organiske opløsningsmidler og andre brandfarlige væsker August 2005 Erstatter

Læs mere

SNEHOLT & NILSEN A/S

SNEHOLT & NILSEN A/S EU Sikkerheds Data Blad Dato/Reference 20.11.2008 Erstatter version af 10.06.2008 Blad nr. 2089 Version 1 Selskab Felco SA, CH-2206 Les Geneveys-sur-Coffrane 1 Kommercielt produkt navn og leverandør 1.1

Læs mere

CHECKLISTE FOR ARBEJDSMILJØCERTIFICERING

CHECKLISTE FOR ARBEJDSMILJØCERTIFICERING CHECKLISTE FOR ARBEJDSMILJØCERTIFICERING DS/OHSAS 18001:2008 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 87 af 31. januar 2005 Nr. Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal have

Læs mere

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Identificering og imødegåelse af farer og risici dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.

Læs mere

LEVERANDØRBRUGSANVISNING

LEVERANDØRBRUGSANVISNING 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/PRÆPARATET OG AF VIRKSOMHEDEN HANDELSNAVN. ANVENDELSESOMRÅDE Smøremiddel National importør Virksomhed Cycle Service Nordic ApS Adresse Datavej 12 Postnr. / sted 5220 Odense

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. i henhold til forordning (EF) nr. 1907/2006. LCX 057 ECO Leitfähigkeitsstandard/Conductivity Standard 12.

Sikkerhedsdatablad. i henhold til forordning (EF) nr. 1907/2006. LCX 057 ECO Leitfähigkeitsstandard/Conductivity Standard 12. Side 1 af 5 PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser,

Læs mere

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold: 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling

Læs mere

Kemi %koncentration Klassificering CAS EINECS Isopropanol, 70% F, R11 67-63-0 200-661-7 (CH3)2CHOH

Kemi %koncentration Klassificering CAS EINECS Isopropanol, 70% F, R11 67-63-0 200-661-7 (CH3)2CHOH Page : 1 of 6 1. PRODUKTINFORMATION Varenr: 520213 Navn: med 70% isopropanol. Anvendelser: Desinficerende serviet til huden. Leveres af: Vitrex Medical A/S Vasekær 6-8 2730 Herlev Danmark Tlf.: +45 44947011

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden Indholdsfortegnelse Gældende program - del 1 1. Egenkontrol for rejekoger 2. Egenkontrol for frysefartøjer Vejledende program - del 2 1. Egenkontrol

Læs mere

H. Jessen Jürgensen A/S

H. Jessen Jürgensen A/S H. Jessen Jürgensen A/S - alt til klima- og køleanlæg Sikkerhedsdatatblad 1907/2006/EC Bitzer olie type BSE 60K 1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren Produktnavn: Bitzer Olie type BSE

Læs mere

Dansk Passiv Brandsikring 2008-03-25. DS Certificering A/S

Dansk Passiv Brandsikring 2008-03-25. DS Certificering A/S Dansk Passiv Brandsikring 2008-03-25 Thomas Bruun DS Certificering A/S Program Certificering hvad er det Certificering Værdien af certificering Elementer i en certificeringsordning Hvordan foregår certificering

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der frarådes

SIKKERHEDSDATABLAD. 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der frarådes Side: 1 Kompileringsdato: 28/05/2014 Version: 1 Punkt 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Produktnavn: 1.2. Relevante identificerede anvendelser

Læs mere

Forskrift for opbevaring af flydende farligt affald og råvarer

Forskrift for opbevaring af flydende farligt affald og råvarer Forskrift for opbevaring af flydende farligt affald og råvarer Lemvig K o mm u n e Natur & Miljø Januar 2012 Baggrund Flydende farligt affald, færdigvarer og råvarer skal opbevares miljømæssig forsvarligt

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Humidity Standard 0 %rh I henhold til (EC) 1907/2006 Dato: 22.03.2012 Side 1 af 8

Humidity Standard 0 %rh I henhold til (EC) 1907/2006 Dato: 22.03.2012 Side 1 af 8 Dato: 22.03.2012 Side 1 af 8 1 Identifikation af stoffet/materialet og fremstiller, leverandør eller importør 1.1 Identifikation af produktet PR-nr.: EA00-SCS Produkt navn: HumidityNormal 0,5% rh CAS-nr.:

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Risikoanalysens udvikling Risikoanalyse og risikostyring

Risikoanalysens udvikling Risikoanalyse og risikostyring IDA 6. oktober 2005 Introduktion til risikoanalyse Risikoanalysens udvikling Risikoanalyse og risikostyring Lene Schepper lsc@cowi.dk 1 Katastofer 1979 1984 http://slp.icheme.org/incidents.html 1984 1976

Læs mere

Sikkerhedsdatablad ifølge regulativ (EU) Nr. 1907/2006 (REACH) DETABINOX VASKETABLETTER Udskrevet 25/06/13 Side 1

Sikkerhedsdatablad ifølge regulativ (EU) Nr. 1907/2006 (REACH) DETABINOX VASKETABLETTER Udskrevet 25/06/13 Side 1 Udskrevet 25/06/13 Side 1 1. SUBSTANS/SAMMENSÆTNING OG FIRMAIDENTIFIKATION 1.1 Produktnavn : Detabinox vasketablet 1.2 Anvendelse: affedtningstablet til ovne 1.3 Firma data : 1.3.1 Navn : MAJOR S.r.l.

Læs mere

November 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX

November 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX INFO om ATEX 1 2 HVAD ER ATEX? 4 DEFINITIONER: 5 TEORIEN: 5 STØV: 6 KLASSIFICERING AF EKSPLOSIONSFARLIGE OMRÅDER I ZONER 6 GAS: 7 ZONE 0: 7 ZONE 1: 7 ZONE 2: 7 STØV: 7 ZONE 20: 7 ZONE 21: 8 ZONE 22: 8

Læs mere