Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling"

Transkript

1 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares ved rumtemperatur. Varerne er indkøbt emballerede. I virksomheder uden produktion opbevares fødevarerne i ubrudt emballage ved rumtemperatur. F.eks. mel, gryn og pasta. Skriv hvad du laver her: Opbevaring, anvendelse og udlevering af kaffe, te, kiks, småkager, fiberrige produkter, krydderier, salt, sukker, kaffeflødepulver 6 TRIN 1 Sæt kryds ud for de relevante råvaregrupper ved ovenstående aktivitet i virksomheden. Husk herefter at trykke på OK: RÅVAREGRUPPE Bemærkning Sæt X 1. Råt kød og rå æg 2. Frugt, grønt, kartofler, svampe, krydderurter, bønner og bær 3. Rå fisk og skaldyr 4. Varmebehandlet kød og pålæg 5. Krydderier (tørrede), korn, ris, pasta og bønner (tørrede) 6. Brød og morgenmadsprodukter 7. Pasteuriserede mælkeprodukter, ost 8. Fedt, olier og smør Ikke smør TRIN 2 Rubrik A. Relevante mikrobiologiske sundhedsfarer. Bakterier, virus, parasitter og skimmel der kan udgøre en risiko. I. Bakterier der overlever opvarmning over 75 II. Bakterier der ikke overlever opvarmning over 75 III. Andre mikroorganismer der ikke overlever 75 C, bortset fra norovirus Rubrik B. Relevante fysiske sundhedsfarer. Fysiske forhold der kan udgøre en risiko. Glas/Metal/hård plastik fra: Rubrik C. Relevante kemiske sundhedsfarer. X OK A. Bakterierne vokser også under 5 C x B. Bakterierne vokser kun over 5 C x A. Bakterierne vokser også under 5 C B. Bakterierne vokser kun over 5 C x A. Virus og parasitter B. Skimmel (vokser også under 5 C) x Ødelagt emballage x Udstyr og inventar

2 Kemiske forbindelser der kan udgøre en risiko. giftstoffer Tungmetaller Stoffer dannet under opbevaring Kræftfremkaldende stoffer dannet under opvarmning Hvis du modtager frugt, grønt bønner. Hvis du modtager krydderier bønner. x Hvis du modtager fisk (også escolar, smørmakrel og oliefisk). Hvis du modtager råvarer der kan indeholde blyhagl som f.eks. vildt. Hvis du modtager råvarer der kan indeholde solsikkekerner og hørfrø. Histamin PAH Acrylamid Afsmitning fra Fra udstyr emballage og udstyr (fødevarekontaktm Fra emballage at.) Allergener x Rengøringsmidler Forkert håndtering opbevaring Tilsætningsstoffer Mærknings- og modtagekontrol x TRIN 3 På baggrund af aktiviteten og dine valgte råvaregrupper er der i skemaerne nedenfor beskrevet de forhold der kan udgøre en sundhedsrisiko. Mikroorganismer (fra rubrik A) I.A. I.B. II.B. III.B. III.B. II.B. Her kan du læse hvilke mikroorganismer, der kan være i dine råvarer kan blive tilført i din virksomhed, og hvad du skal gøre for at undgå, at dine kunder bliver syge af at spise din mad. Når frostvarer bliver opbevaret modtaget sikrer virksomheden, at produkterne er frosne. Fødevarer må ikke være sundhedsskadelige uegnet til at spise, når virksomheden sælger anvender dem. De fleste fødevarer er mærket med en dato for mindst holdbar til, som kan hjælpe virksomheden til at vurdere, hvor længe fødevarerne er holdbare. Fødevarer med mugpletter er uønskede, da der kan være svampegifte og/ svampemycelium i fødevaren. Selv om der kun er en lille mugplet på fx en fersken, kan der godt være spredt langt ind i ferskenen. Virksomheden er klar over, at mad med mug bør smides ud. Virksomheden sikrer, at fødevarerne opbevares korrekt, da dette nedsætter risikoen for at få mugpletter. For eksempel at tørvarer ikke opbevares fugtigt. En god personlig hygiejne er vigtig i en fødevarevirksomhed. Sygdomsfremkaldende bakterier og virus fra personalet f.eks. penge, kan gøre kunderne syge, hvis de spredes til fødevarerne. For at undgå det, sikrer virksomheden, at især personale, der håndterer uemballerede fødevarer, vasker hænder før de kommer til fødevarerne. Virksomheden sikrer også, at personalet vasker hænder efter toiletbesøg, hvis de har hostet, rørt ved sår el. lign. Der kan nemlig komme tarmbakterier bakterier fra svælg og sår over på maden. for gruppe 1. Er datomærkede. Fødevarer med mug kasseres, se egenkontrolprogrammet side 7. Personalet oplæres i håndtering af fødevarer, se egenkontrolprogram side 10. Fysiske forhold (fra rubrik B) Her kan du læse hvad du kan gøre for at undgå at der kommer fysiske genstande i din mad. Glas/metal/hård plastik fra ødelagt emballage Der er risiko for, at materiale fra ødelagt emballage kan ende i det færdige produkt, og det kan være farligt for kunderne. Derfor sikrer virksomheden, at emballagen på de varer, virksomheden modtager anvender, ikke er gået i stykker. Varen kasseres ved defekt emballage, se egenkontrolprogram side 7.

3 Kemiske forbindelser (fra rubrik C) Her kan du læse hvilke kemiske forbindelser, der kan være i kan dannes tilføres i din mad, og hvordan du kan styre niveauet, helt undgå uønskede kemiske forbindelser i din mad. Allergener Der kan være allergene ingredienser i virksomhedens fødevarer. Hvis personer med allergi spiser disse fødevarer, kan de blive alvorligt syge. Virksomheden sikrer, at der kan gives oplysning om indhold af allergene ingredienser i uemballerede produkter. Færdigvarer skal være mærket med oplysning om allergene ingredienser. Når virksomheden modtager fødevarer, sikrer virksomheden at den har kendskab til hvilke allergener der er i fødevarerne, samt at disse tydeligt fremgår af mærkningen på de færdigpakkede fødevarer. Produktionskøkkenet kender indholdet. Ved allergiske patienter kan dette oplyses, se egenkontrolprogram side 9. Tilsætningsstoffer Fødevarer skal være mærket med oplysning om tilsatte tilsætningsstoffer. Virksomheden sikrer, at de tilsætningsstoffer, der står på mærkningen, er tilladt at anvende i den pågældende fødevare. Produktionskøkkenet kender indholdet. Ved allergiske patienter kan dette oplyses, se egenkontrolprogram side 9. : De styringsmuligheder som har afgørende betydning for fødevaresikkerheden betegnes. I dit skriftlige egenkontrolprogram skal du beskrive hvad du gør for at kontrollere det enkelte. I egenkontrolprogrammet skal det også fremgå hvordan og hvor ofte du dokumenterer, at du har kontrolleret det enkelte. : De forhold du kan styre ved hjælp af gode Gode ArbejdsGange kaldes. Det er væsentligt at du sikrer dig at du har gode arbejdsgange i din virksomhed, men du behøver ikke at skrive dine gode arbejdsgange ned i dit egenkontrolprogram.

4

5 Rubrik C. Relevante kemiske sundhedsfarer. Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kræver kold opbevaring. Varerne er indkøbt emballerede. I virksomheder uden produktion opbevares fødevarerne på køl frost i ubrudt emballage f.eks. kød, fisk og mælkeprodukter. Skriv hvad du laver her: Mælkeprodukter, saft, energidrikke 6 TRIN 1 Sæt kryds ud for de relevante råvaregrupper ved ovenstående aktivitet i virksomheden. Husk herefter at trykke på OK: RÅVAREGRUPPE Bemærkning Sæt X 1. Råt kød og rå æg 2. Frugt, grønt, kartofler, svampe, krydderurter, bønner og bær 3. Rå fisk og skaldyr 4. Varmebehandlet kød og pålæg F.eks. kogt skinke, rejer, fiske- og vegetarpålæg 5. Krydderier (tørrede), korn, ris, pasta og bønner (tørrede) 6. Brød og morgenmadsprodukter 7. Pasteuriserede mælkeprodukter, ost X 8. Fedt, olier og smør TRIN 2 Rubrik A. Relevante mikrobiologiske sundhedsfarer. Bakterier, virus, parasitter og skimmel der kan udgøre en risiko. I. Bakterier der overlever opvarmning over 75 II. Bakterier der ikke overlever opvarmning over 75 III. Andre mikroorganismer der ikke overlever 75 C, bortset fra norovirus Rubrik B. Relevante fysiske sundhedsfarer. Fysiske forhold der kan udgøre en risiko. Glas/Metal/hård plastik fra: OK A. Bakterierne vokser også under 5 C x B. Bakterierne vokser kun over 5 C A. Bakterierne vokser også under 5 C x B. Bakterierne vokser kun over 5 C x A. Virus og parasitter B. Skimmel (vokser også under 5 C) Ødelagt emballage x Udstyr og inventar

6 Kemiske forbindelser der kan udgøre en risiko. giftstoffer Tungmetaller Stoffer dannet under opbevaring Kræftfremkaldende stoffer dannet under opvarmning Hvis du modtager frugt, grønt bønner. Hvis du modtager krydderier bønner. Hvis du modtager fisk (også escolar, smørmakrel og oliefisk). Hvis du modtager råvarer der kan indeholde blyhagl som f.eks. vildt. Hvis du modtager råvarer der kan indeholde solsikkekerner og hørfrø. Histamin PAH Acrylamid Afsmitning fra Fra udstyr emballage og udstyr (fødevarekontaktm Fra emballage at.) Allergener x Rengøringsmidler Forkert håndtering opbevaring Tilsætningsstoffer Mærknings- og modtagekontrol x TRIN 3 På baggrund af aktiviteten og dine valgte råvaregrupper er der i skemaerne nedenfor beskrevet de forhold der kan udgøre en sundhedsrisiko. Mikroorganismer (fra rubrik A) I.A. II.A. II.B. I.A. II.A. II.B. I.A. II.A. II.B. I.A. II.A. II.B. Her kan du læse hvilke mikroorganismer, der kan være i dine råvarer kan blive tilført i din virksomhed, og hvad du skal gøre for at undgå, at dine kunder bliver syge af at spise din mad. Når fødevarer bliver opbevaret koldt, hæmmes bakteriers vækst i maden. I virksomhedens køleenheder må der højst være den temperatur, der er oplyst i fødevarens mærkning, som gælder i fødevarelovgivningen. Som udgangspunkt skal kølekrævende fødevarer opbevares ved maksimalt 5 C (med mindre lavere temperaturer er angivet i fødevarens mærkning). Temperaturkravet for fersk fisk er maksimalt 2 C. Enkelte sygdomsfremkaldende bakterier kan forekomme i et ufarligt antal i produkter med lang holdbarhedstid, hvor der ikke er konkurrence fra andre bakterier fx pålægsprodukter samt i ikke-varmebehandlede fiskevarer, for eksempel røget og gravede produkter. Hvis disse produkter opbevares ved for høj temperatur, kan bakterieantallet blive så stort, at bakterierne kan forårsage sygdom. Virksomheden sikrer, at fødevarernes temperaturkrav bliver overholdt. Varemodtagelse: Ved modtagelse af fødevarer skal det sikres, at kølekæden ikke bliver brudt, så temperaturen i varerne stiger.som udgangspunkt skal kølekrævende fødevarer opbevares ved maksimalt 5 C (med mindre lavere temperaturer er angivet i fødevarens mærkning). Temperaturkravet for fersk fisk er maksimalt 2 C. Enkelte sygdomsfremkaldende bakterier kan forekomme i et ufarligt antal i produkter med lang holdbarhedstid, hvor der ikke er konkurrence fra andre bakterier fx pålægsprodukter samt i ikke-varmebehandlede fiskevarer, for eksempel røget og gravede produkter. Hvis disse produkter opbevares ved for høj temperatur, kan bakterieantallet blive så stort, at bakterierne kan forårsage sygdom. Virksomheden sikrer, at kølekrævende fødevarers temperaturkrav bliver overholdt ved vare. Når frostvarer bliver opbevaret modtaget sikrer virksomheden, at produkterne er frosne. Når virksomheden opbevarer køle- frostkrævende fødevarer i køle- frostenheder, sikrer virksomheden, at der altid Køleskabenes temperatur bliver løbende kontrolleret, se egenkontrolprogram side 4. Kølede fødevarer udbringes af Prokuktions- /etagekøkkenets personale og anbringes straks i afsnitskøkkenets køleskab. En gang årligt måles temperatunen på medbragte mælkekartoner. for gruppe 2. Sikres ved indkøb af skabe.

7 II.A. II.B. er god luftcirkulation, og at virksomheden ikke overfylder køle- frostenheden. En god personlig hygiejne er vigtig i en fødevarevirksomhed. Sygdomsfremkaldende bakterier og virus fra personalet f.eks. penge, kan gøre kunderne syge, hvis de spredes til fødevarerne. For at undgå det, sikrer virksomheden, at især personale, der håndterer uemballerede fødevarer, vasker hænder før de kommer til fødevarerne. Virksomheden sikrer også, at personalet vasker hænder efter toiletbesøg, hvis de har hostet, rørt ved sår el. lign. Der kan nemlig komme tarmbakterier bakterier fra svælg og sår over på maden. Personalet oplæres i håndtering af fødevarer, se egenkontrolprogram side 10. Fysiske forhold (fra rubrik B) Her kan du læse hvad du kan gøre for at undgå at der kommer fysiske genstande i din mad. Glas/metal/hård plastik fra ødelagt emballage Der er risiko for, at materiale fra ødelagt emballage kan ende i det færdige produkt, og det kan være farligt for kunderne. Derfor sikrer virksomheden, at emballagen på de varer, virksomheden modtager anvender, ikke er gået i stykker. Varen kasseres ved defekt emballage, se egenkontrolprogram side 7. Glas/metal/hård plastik fra udstyr inventar Der er risiko for, at materiale fra ødelagt udstyr inventar kan ende i den færdige fødevare, og det kan være farligt for kunderne. Derfor sikrer virksomheden, at virksomheden er hensigtsmæssigt indrettet, og at inventar og udstyr bliver vedligeholdt løbende. Det sikres, at udstyr og inventar ikke er defekt, se egenkontrolprogram side 8. Kemiske forbindelser (fra rubrik C) Her kan du læse hvilke kemiske forbindelser, der kan være i kan dannes tilføres i din mad, og hvordan du kan styre niveauet, helt undgå uønskede kemiske forbindelser i din mad. Allergener Der kan være allergene ingredienser i virksomhedens fødevarer. Hvis personer med allergi spiser disse fødevarer, kan de blive alvorligt syge. Virksomheden sikrer, at der kan gives oplysning om indhold af allergene ingredienser i uemballerede produkter. Færdigvarer skal være mærket med oplysning om allergene ingredienser. Når virksomheden modtager fødevarer, sikrer virksomheden at den har kendskab til hvilke allergener der er i fødevarerne, samt at disse tydeligt fremgår af mærkningen på de færdigpakkede fødevarer. Produktionskøkkenet kender indholdet. Ved allergiske patienter kan dette oplyses, se egenkontrolprogram side 9. Tilsætningsstoffer Fødevarer skal være mærket med oplysning om tilsatte tilsætningsstoffer. Virksomheden sikrer, at de tilsætningsstoffer, der står på mærkningen, er tilladt at anvende i den pågældende fødevare. Produktionskøkkenet kender indholdet. Ved allergiske patienter kan dette oplyses, se egenkontrolprogram side 9. : De styringsmuligheder som har afgørende betydning for fødevaresikkerheden betegnes. I dit skriftlige egenkontrolprogram skal du beskrive hvad du gør for at kontrollere det enkelte. I egenkontrolprogrammet skal det også fremgå hvordan og hvor ofte du dokumenterer, at du har kontrolleret det enkelte. : De forhold du kan styre ved hjælp af gode Gode ArbejdsGange kaldes. Det er væsentligt at du sikrer dig at du har gode arbejdsgange i din virksomhed, men du behøver ikke at skrive dine gode arbejdsgange ned i dit egenkontrolprogram.

8

9 Rubrik C. Relevante kemiske sundhedsfarer. Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kræver kold opbevaring. Varerne er indkøbt emballerede. I virksomheder uden produktion opbevares fødevarerne på køl frost i ubrudt emballage f.eks. kød, fisk og mælkeprodukter. Skriv hvad du laver her: Mælkeprodukter, saft, energidrikke 6 TRIN 1 Sæt kryds ud for de relevante råvaregrupper ved ovenstående aktivitet i virksomheden. Husk herefter at trykke på OK: RÅVAREGRUPPE Bemærkning Sæt X 1. Råt kød og rå æg 2. Frugt, grønt, kartofler, svampe, krydderurter, bønner og bær 3. Rå fisk og skaldyr 4. Varmebehandlet kød og pålæg F.eks. kogt skinke, rejer, fiske- og vegetarpålæg 5. Krydderier (tørrede), korn, ris, pasta og bønner (tørrede) 6. Brød og morgenmadsprodukter 7. Pasteuriserede mælkeprodukter, ost X 8. Fedt, olier og smør TRIN 2 Rubrik A. Relevante mikrobiologiske sundhedsfarer. Bakterier, virus, parasitter og skimmel der kan udgøre en risiko. I. Bakterier der overlever opvarmning over 75 II. Bakterier der ikke overlever opvarmning over 75 III. Andre mikroorganismer der ikke overlever 75 C, bortset fra norovirus Rubrik B. Relevante fysiske sundhedsfarer. Fysiske forhold der kan udgøre en risiko. Glas/Metal/hård plastik fra: OK A. Bakterierne vokser også under 5 C x B. Bakterierne vokser kun over 5 C A. Bakterierne vokser også under 5 C x B. Bakterierne vokser kun over 5 C x A. Virus og parasitter B. Skimmel (vokser også under 5 C) Ødelagt emballage x Udstyr og inventar

10 Kemiske forbindelser der kan udgøre en risiko. giftstoffer Tungmetaller Stoffer dannet under opbevaring Kræftfremkaldende stoffer dannet under opvarmning Hvis du modtager frugt, grønt bønner. Hvis du modtager krydderier bønner. Hvis du modtager fisk (også escolar, smørmakrel og oliefisk). Hvis du modtager råvarer der kan indeholde blyhagl som f.eks. vildt. Hvis du modtager råvarer der kan indeholde solsikkekerner og hørfrø. Histamin PAH Acrylamid Afsmitning fra Fra udstyr emballage og udstyr (fødevarekontaktm Fra emballage at.) Allergener x Rengøringsmidler Forkert håndtering opbevaring Tilsætningsstoffer Mærknings- og modtagekontrol x TRIN 3 På baggrund af aktiviteten og dine valgte råvaregrupper er der i skemaerne nedenfor beskrevet de forhold der kan udgøre en sundhedsrisiko. Mikroorganismer (fra rubrik A) I.A. II.A. II.B. I.A. II.A. II.B. I.A. II.A. II.B. I.A. II.A. II.B. Her kan du læse hvilke mikroorganismer, der kan være i dine råvarer kan blive tilført i din virksomhed, og hvad du skal gøre for at undgå, at dine kunder bliver syge af at spise din mad. Når fødevarer bliver opbevaret koldt, hæmmes bakteriers vækst i maden. I virksomhedens køleenheder må der højst være den temperatur, der er oplyst i fødevarens mærkning, som gælder i fødevarelovgivningen. Som udgangspunkt skal kølekrævende fødevarer opbevares ved maksimalt 5 C (med mindre lavere temperaturer er angivet i fødevarens mærkning). Temperaturkravet for fersk fisk er maksimalt 2 C. Enkelte sygdomsfremkaldende bakterier kan forekomme i et ufarligt antal i produkter med lang holdbarhedstid, hvor der ikke er konkurrence fra andre bakterier fx pålægsprodukter samt i ikke-varmebehandlede fiskevarer, for eksempel røget og gravede produkter. Hvis disse produkter opbevares ved for høj temperatur, kan bakterieantallet blive så stort, at bakterierne kan forårsage sygdom. Virksomheden sikrer, at fødevarernes temperaturkrav bliver overholdt. Varemodtagelse: Ved modtagelse af fødevarer skal det sikres, at kølekæden ikke bliver brudt, så temperaturen i varerne stiger.som udgangspunkt skal kølekrævende fødevarer opbevares ved maksimalt 5 C (med mindre lavere temperaturer er angivet i fødevarens mærkning). Temperaturkravet for fersk fisk er maksimalt 2 C. Enkelte sygdomsfremkaldende bakterier kan forekomme i et ufarligt antal i produkter med lang holdbarhedstid, hvor der ikke er konkurrence fra andre bakterier fx pålægsprodukter samt i ikke-varmebehandlede fiskevarer, for eksempel røget og gravede produkter. Hvis disse produkter opbevares ved for høj temperatur, kan bakterieantallet blive så stort, at bakterierne kan forårsage sygdom. Virksomheden sikrer, at kølekrævende fødevarers temperaturkrav bliver overholdt ved vare. Når frostvarer bliver opbevaret modtaget sikrer virksomheden, at produkterne er frosne. Når virksomheden opbevarer køle- frostkrævende fødevarer i køle- frostenheder, sikrer virksomheden, at der altid Køleskabenes temperatur bliver løbende kontrolleret, se egenkontrolprogram side 4. Kølede fødevarer udbringes af Prokuktions- /etagekøkkenets personale og anbringes straks i afsnitskøkkenets køleskab. En gang årligt måles temperatunen på medbragte mælkekartoner. for gruppe 2. Sikres ved indkøb af skabe.

11 II.A. II.B. er god luftcirkulation, og at virksomheden ikke overfylder køle- frostenheden. En god personlig hygiejne er vigtig i en fødevarevirksomhed. Sygdomsfremkaldende bakterier og virus fra personalet f.eks. penge, kan gøre kunderne syge, hvis de spredes til fødevarerne. For at undgå det, sikrer virksomheden, at især personale, der håndterer uemballerede fødevarer, vasker hænder før de kommer til fødevarerne. Virksomheden sikrer også, at personalet vasker hænder efter toiletbesøg, hvis de har hostet, rørt ved sår el. lign. Der kan nemlig komme tarmbakterier bakterier fra svælg og sår over på maden. Personalet oplæres i håndtering af fødevarer, se egenkontrolprogram side 10. Fysiske forhold (fra rubrik B) Her kan du læse hvad du kan gøre for at undgå at der kommer fysiske genstande i din mad. Glas/metal/hård plastik fra ødelagt emballage Der er risiko for, at materiale fra ødelagt emballage kan ende i det færdige produkt, og det kan være farligt for kunderne. Derfor sikrer virksomheden, at emballagen på de varer, virksomheden modtager anvender, ikke er gået i stykker. Varen kasseres ved defekt emballage, se egenkontrolprogram side 7. Glas/metal/hård plastik fra udstyr inventar Der er risiko for, at materiale fra ødelagt udstyr inventar kan ende i den færdige fødevare, og det kan være farligt for kunderne. Derfor sikrer virksomheden, at virksomheden er hensigtsmæssigt indrettet, og at inventar og udstyr bliver vedligeholdt løbende. Det sikres, at udstyr og inventar ikke er defekt, se egenkontrolprogram side 8. Kemiske forbindelser (fra rubrik C) Her kan du læse hvilke kemiske forbindelser, der kan være i kan dannes tilføres i din mad, og hvordan du kan styre niveauet, helt undgå uønskede kemiske forbindelser i din mad. Allergener Der kan være allergene ingredienser i virksomhedens fødevarer. Hvis personer med allergi spiser disse fødevarer, kan de blive alvorligt syge. Virksomheden sikrer, at der kan gives oplysning om indhold af allergene ingredienser i uemballerede produkter. Færdigvarer skal være mærket med oplysning om allergene ingredienser. Når virksomheden modtager fødevarer, sikrer virksomheden at den har kendskab til hvilke allergener der er i fødevarerne, samt at disse tydeligt fremgår af mærkningen på de færdigpakkede fødevarer. Produktionskøkkenet kender indholdet. Ved allergiske patienter kan dette oplyses, se egenkontrolprogram side 9. Tilsætningsstoffer Fødevarer skal være mærket med oplysning om tilsatte tilsætningsstoffer. Virksomheden sikrer, at de tilsætningsstoffer, der står på mærkningen, er tilladt at anvende i den pågældende fødevare. Produktionskøkkenet kender indholdet. Ved allergiske patienter kan dette oplyses, se egenkontrolprogram side 9. : De styringsmuligheder som har afgørende betydning for fødevaresikkerheden betegnes. I dit skriftlige egenkontrolprogram skal du beskrive hvad du gør for at kontrollere det enkelte. I egenkontrolprogrammet skal det også fremgå hvordan og hvor ofte du dokumenterer, at du har kontrolleret det enkelte. : De forhold du kan styre ved hjælp af gode Gode ArbejdsGange kaldes. Det er væsentligt at du sikrer dig at du har gode arbejdsgange i din virksomhed, men du behøver ikke at skrive dine gode arbejdsgange ned i dit egenkontrolprogram.

12

13 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 4 Virksomheder der modtager færdigtilberedt kold mad kort tid før servering. F.eks. sandwich og smørrebrød til servering. Skriv hvad du laver her: Kold mad, sandwich, smørrebrød modtages kort før servering 6 TRIN 1 Sæt kryds ud for de relevante råvaregrupper ved ovenstående aktivitet i virksomheden. Husk herefter at trykke på OK: RÅVAREGRUPPE Bemærkning Sæt X 1. Råt kød og rå æg 2. Frugt, grønt, kartofler, svampe, krydderurter, bønner og bær 3. Rå fisk og skaldyr 4. Varmebehandlet kød og pålæg F.eks. kogt skinke, rejer, fiske- og X vegetarpålæg 5. Krydderier (tørrede), korn, ris, pasta og bønner (tørrede) 6. Brød og morgenmadsprodukter X 7. Pasteuriserede mælkeprodukter, ost 8. Fedt, olier og smør X TRIN 2 Rubrik A. Relevante mikrobiologiske sundhedsfarer. Bakterier, virus, parasitter og skimmel der kan udgøre en risiko. I. Bakterier der overlever opvarmning over 75 II. Bakterier der ikke overlever opvarmning over 75 III. Andre mikroorganismer der ikke overlever 75 C, bortset fra norovirus Rubrik B. Relevante fysiske sundhedsfarer. Fysiske forhold der kan udgøre en risiko. Glas/Metal/hård plastik fra: Rubrik C. Relevante kemiske sundhedsfarer. OK A. Bakterierne vokser også under 5 C x B. Bakterierne vokser kun over 5 C x A. Bakterierne vokser også under 5 C x x B. Bakterierne vokser kun over 5 C A. Virus og parasitter B. Skimmel (vokser også under 5 C) x x Ødelagt emballage x x Udstyr og inventar x

14 Kemiske forbindelser der kan udgøre en risiko. giftstoffer Tungmetaller Stoffer dannet under opbevaring Kræftfremkaldende stoffer dannet under opvarmning Hvis du modtager frugt, grønt bønner. Hvis du modtager krydderier bønner. Hvis du modtager fisk (også escolar, smørmakrel og oliefisk). Hvis du modtager råvarer der kan indeholde blyhagl som f.eks. vildt. Hvis du modtager råvarer der kan indeholde solsikkekerner og hørfrø. Histamin PAH Acrylamid Afsmitning fra Fra udstyr x emballage og udstyr (fødevarekontaktm Fra emballage x at.) Allergener x Rengøringsmidler Forkert håndtering opbevaring Tilsætningsstoffer Mærknings- og modtagekontrol x TRIN 3 På baggrund af aktiviteten og dine valgte råvaregrupper er der i skemaerne nedenfor beskrevet de forhold der kan udgøre en sundhedsrisiko. Mikroorganismer (fra rubrik A) I.A. I.B. II.A. III.B. I.A. I.B. II.A. I.A. I.B. II.A. II.A. Her kan du læse hvilke mikroorganismer, der kan være i dine råvarer kan blive tilført i din virksomhed, og hvad du skal gøre for at undgå, at dine kunder bliver syge af at spise din mad. Når fødevarer bliver opbevaret koldt, hæmmes bakteriers vækst i maden. Når virksomheden i forbindelse med servering opbevarer kølekrævende fødevarer uden for køl, er der risiko for øget vækst af bakterier og skimmel. Virksomheden sikrer at kølekrævende fødevarer til servering, som virksomheden opbevarer udenfor køl, er serveret indenfor 3 timer. Varemodtagelse: Ved modtagelse af fødevarer skal det sikres, at kølekæden ikke bliver brudt, så temperaturen i varerne stiger.som udgangspunkt skal kølekrævende fødevarer opbevares ved maksimalt 5 C (med mindre lavere temperaturer er angivet i fødevarens mærkning). Temperaturkravet for fersk fisk er maksimalt 2 C. Enkelte sygdomsfremkaldende bakterier kan forekomme i et ufarligt antal i produkter med lang holdbarhedstid, hvor der ikke er konkurrence fra andre bakterier fx pålægsprodukter samt i ikke-varmebehandlede fiskevarer, for eksempel røget og gravede produkter. Hvis disse produkter opbevares ved for høj temperatur, kan bakterieantallet blive så stort, at bakterierne kan forårsage sygdom. Virksomheden sikrer, at kølekrævende fødevarers temperaturkrav bliver overholdt ved vare. Når frostvarer bliver opbevaret modtaget sikrer virksomheden, at produkterne er frosne. Fødevarer kan blive forurenet med bakterier på flere måder, fx. fra råvare til råvare og mellem rå og færdiglavet mad. Virksomheden sikrer derfor, at der ikke sker krydsforurening fra rå fødevarer til spiseklare produkter. Virksomheden undgår at sprede bakterier ved at tilberede og behandle råt kød, fisk, æg og grøntsager hver for sig, og holde dem adskilt fra spiseklare produkter. Virksomheden placerer fødevarer på en sådan måde i køleenheden, at råvarer ikke kommer i kontakt med spiseklar mad. Virksomheden mindsker risikoen for krydsforurening ved at holde fødevarer tildækkede. Virksomheden sikrer at Buffetservering må maksimalt vare 1½ time, se egenkontrolprogram side 6. Buffetvognen er overvåget, se egenkontrolprogram side 6. Andre kølevarer udbringes af Prokuktions- /etagekøkkenets personale og anbringes straks i afsnitskøkkenets køleskab. Frostvarer udbringes af Prokuktions- /etagekøkkenets personale og anbringes straks i afsnitskøkkenets fryseskab. Personalet oplæres i håndtering af fødevarer, se egenkontrolprogram side 10. Der er procedurer for rengøring, se egenkontrolprogram side 8.

15 II.A. knive, maskiner og skærebrætter altid er rene og bliver gjort grundigt rene efter brug. Karklude, viskestykker, forklæder og lignende kan sprede bakterier. Derfor sikrer virksomheden, at de er rene og skiftes hyppigt. En god personlig hygiejne er vigtig, når virksomheden laver mad. Både sygdomsfremkaldende bakterier og virus kan spredes til andre, hvis personalets personlige hygiejne ikke er god nok. Det er vigtigt at vaske hænder mellem håndtering af forskellige råvarer, fx kød, æg og den færdige mad. Derfor sikrer virksomheden, at personalet vasker hænder både før - og imens - de laver mad. Virksomheden sikrer også, at personalet vasker hænder efter toiletbesøg, hvis de har hostet, rørt ved sår el. lign. Der kan nemlig komme tarmbakterier bakterier fra svælg og sår over på maden. Det kan være nødvendigt helt at holde sig væk fra madlavning, hvis man har sår på fingre og arme - hvis man fx har diarré, som kan smitte andre mennesker via maden. Virksomheden har kendskab til, at Statens Serum Institut anbefaler, at køkkenpersonale med mavetarm-infektion skal sygemeldes indtil 48 timer efter, at symptomerne er stoppet. For køkkenpersonale, der passer syge børn andre personer med maveinfektioner, anbefales det, at man er særlig omhyggelig med hygiejnen. Personalet oplæres i håndtering af fødevarer, se egenkontrolprogram side 10. II.A. Virksomhedens kunder kan ved et uheld komme til at forurene spiseklare uemballerede fødevarer i forbindelse med selvbetjening, fx. hvis kunden ikke har rene hænder. Virksomheden sikrer derfor, at der er rene tænger, skeer, gafler o.lign. ved de uemballerede fødevarer, som kunderne selv kan tage. Virksomheden sikrer også, at selvbetjeningen overvåges, så virksomheden er sikker på, at gæsterne anvender udstyret til at tage fødevarerne med. Hvis der kun er tale om salg af uemballeret hele frugter og grøntsager, er det dog ikke nødvendigt med særligt udstyr overvågning. Der stilles krav til buffetservering, egenkontrolprogram side 6. III.B. Fødevarer må ikke være sundhedsskadelige uegnet til at spise, når virksomheden sælger anvender dem. De fleste fødevarer er mærket med en dato for mindst holdbar til, som kan hjælpe virksomheden til at vurdere, hvor længe fødevarerne er holdbare. Er datomærkede. III.B. Fødevarer med mugpletter er uønskede, da der kan være svampegifte og/ svampemycelium i fødevaren. Selv om der kun er en lille mugplet på fx en fersken, kan der godt være spredt langt ind i ferskenen. Virksomheden er klar over, at mad med mug bør smides ud. Virksomheden sikrer, at fødevarerne opbevares korrekt, da dette nedsætter risikoen for at få mugpletter. For eksempel at tørvarer ikke opbevares fugtigt. Fødevarer med mug kasseres, se egenkontrolprogram side 7. Rent produktionsudstyr minimerer risikoen for forurening af virksomhedens fødevarer. Virksomheden sikrer, at udstyret bliver vasket af efter brug og om nødvendigt bliver desinficeret. Virksomheden skyller desinfektionsmidlet af med rent vand. Virksomheden er derfor opmærksom på også at få gjort rent på de steder i virksomheden, der er svært tilgængelige. Der er procedurer for rengøring og desinfektion af udstyr, se egenkontrolprogram side 8. Fysiske forhold (fra rubrik B) Her kan du læse hvad du kan gøre for at undgå at der kommer fysiske genstande i din mad. Glas/metal/hård plastik fra ødelagt emballage Der er risiko for, at materiale fra ødelagt emballage kan ende i det færdige produkt, og det kan være farligt for kunderne. Derfor sikrer virksomheden, at emballagen på de varer, virksomheden modtager anvender, ikke er gået i stykker. Varen kasseres ved defekt emballage, se egenkontrolprogram side 7. Glas/metal/hård plastik fra udstyr inventar Der er risiko for, at materiale fra ødelagt udstyr inventar kan ende i den færdige fødevare, og det kan være farligt for kunderne. Derfor sikrer virksomheden, at Det sikres, at udstyr og inventar ikke er defekt, se egenkontrolprogram side 8.

16 virksomheden er hensigtsmæssigt indrettet, og at inventar og udstyr bliver vedligeholdt løbende. Kemiske forbindelser (fra rubrik C) Her kan du læse hvilke kemiske forbindelser, der kan være i kan dannes tilføres i din mad, og hvordan du kan styre niveauet, helt undgå uønskede kemiske forbindelser i din mad. Rengøringsmidler Stoffer fra virksomhedens rengørings- og desinfektionsmidler kan overføres til virksomhedens fødevarer. Virksomheden sikrer, at der kun anvendes rengørings- og desinfektionsmidler, der er beregnet til brug i fødevarevirksomheder, og at de opbevares korrekt i de originale emballager, dunke lignende. Virksomheden sikrer korrekt brug af rengørings- og desinfektionsmidlerne, herunder også at der sker en grundig afskylning af rengørings- og desinfektionsmidlerne. Der anvendes kun rengørings- og desinfektionsmidler, der er beregnet til brug i forbindelse med fødevarer, se egenkontrolprogram side 8. Allergener Der kan være allergene ingredienser i virksomhedens fødevarer. Hvis personer med allergi spiser disse fødevarer, kan de blive alvorligt syge. Virksomheden sikrer, at der kan gives oplysning om indhold af allergene ingredienser i uemballerede produkter. Færdigvarer skal være mærket med oplysning om allergene ingredienser. Når virksomheden modtager fødevarer, sikrer virksomheden at den har kendskab til hvilke allergener der er i fødevarerne, samt at disse tydeligt fremgår af mærkningen på de færdigpakkede fødevarer. Produktionskøkkenet kender indholdet. Ved allergiske patienter kan dette oplyses, se egenkontrolprogram side 9. Tilsætningsstoffer Fødevarer skal være mærket med oplysning om tilsatte tilsætningsstoffer. Virksomheden sikrer, at de tilsætningsstoffer, der står på mærkningen, er tilladt at anvende i den pågældende fødevare. Produktionskøkkenet kender indholdet. Ved allergiske patienter kan dette oplyses, se egenkontrolprogram side 9. : De styringsmuligheder som har afgørende betydning for fødevaresikkerheden betegnes. I dit skriftlige egenkontrolprogram skal du beskrive hvad du gør for at kontrollere det enkelte. I egenkontrolprogrammet skal det også fremgå hvordan og hvor ofte du dokumenterer, at du har kontrolleret det enkelte. : De forhold du kan styre ved hjælp af gode Gode ArbejdsGange kaldes. Det er væsentligt at du sikrer dig at du har gode arbejdsgange i din virksomhed, men du behøver ikke at skrive dine gode arbejdsgange ned i dit egenkontrolprogram.

17 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 4 Virksomheder der modtager færdigtilberedt kold mad kort tid før servering. F.eks. sandwich og smørrebrød til servering. Skriv hvad du laver her: Kold mad, sandwich, smørrebrød modtages kort før servering 6 TRIN 1 Sæt kryds ud for de relevante råvaregrupper ved ovenstående aktivitet i virksomheden. Husk herefter at trykke på OK: RÅVAREGRUPPE Bemærkning Sæt X 1. Råt kød og rå æg 2. Frugt, grønt, kartofler, svampe, krydderurter, bønner og bær 3. Rå fisk og skaldyr 4. Varmebehandlet kød og pålæg F.eks. kogt skinke, rejer, fiske- og X vegetarpålæg 5. Krydderier (tørrede), korn, ris, pasta og bønner (tørrede) 6. Brød og morgenmadsprodukter X 7. Pasteuriserede mælkeprodukter, ost 8. Fedt, olier og smør X TRIN 2 Rubrik A. Relevante mikrobiologiske sundhedsfarer. Bakterier, virus, parasitter og skimmel der kan udgøre en risiko. I. Bakterier der overlever opvarmning over 75 II. Bakterier der ikke overlever opvarmning over 75 III. Andre mikroorganismer der ikke overlever 75 C, bortset fra norovirus Rubrik B. Relevante fysiske sundhedsfarer. Fysiske forhold der kan udgøre en risiko. Glas/Metal/hård plastik fra: Rubrik C. Relevante kemiske sundhedsfarer. OK A. Bakterierne vokser også under 5 C x B. Bakterierne vokser kun over 5 C x A. Bakterierne vokser også under 5 C x x B. Bakterierne vokser kun over 5 C A. Virus og parasitter B. Skimmel (vokser også under 5 C) x x Ødelagt emballage x x Udstyr og inventar x

18 Kemiske forbindelser der kan udgøre en risiko. giftstoffer Tungmetaller Stoffer dannet under opbevaring Kræftfremkaldende stoffer dannet under opvarmning Hvis du modtager frugt, grønt bønner. Hvis du modtager krydderier bønner. Hvis du modtager fisk (også escolar, smørmakrel og oliefisk). Hvis du modtager råvarer der kan indeholde blyhagl som f.eks. vildt. Hvis du modtager råvarer der kan indeholde solsikkekerner og hørfrø. Histamin PAH Acrylamid Afsmitning fra Fra udstyr x emballage og udstyr (fødevarekontaktm Fra emballage x at.) Allergener x Rengøringsmidler Forkert håndtering opbevaring Tilsætningsstoffer Mærknings- og modtagekontrol x TRIN 3 På baggrund af aktiviteten og dine valgte råvaregrupper er der i skemaerne nedenfor beskrevet de forhold der kan udgøre en sundhedsrisiko. Mikroorganismer (fra rubrik A) I.A. I.B. II.A. III.B. I.A. I.B. II.A. I.A. I.B. II.A. II.A. Her kan du læse hvilke mikroorganismer, der kan være i dine råvarer kan blive tilført i din virksomhed, og hvad du skal gøre for at undgå, at dine kunder bliver syge af at spise din mad. Når fødevarer bliver opbevaret koldt, hæmmes bakteriers vækst i maden. Når virksomheden i forbindelse med servering opbevarer kølekrævende fødevarer uden for køl, er der risiko for øget vækst af bakterier og skimmel. Virksomheden sikrer at kølekrævende fødevarer til servering, som virksomheden opbevarer udenfor køl, er serveret indenfor 3 timer. Varemodtagelse: Ved modtagelse af fødevarer skal det sikres, at kølekæden ikke bliver brudt, så temperaturen i varerne stiger.som udgangspunkt skal kølekrævende fødevarer opbevares ved maksimalt 5 C (med mindre lavere temperaturer er angivet i fødevarens mærkning). Temperaturkravet for fersk fisk er maksimalt 2 C. Enkelte sygdomsfremkaldende bakterier kan forekomme i et ufarligt antal i produkter med lang holdbarhedstid, hvor der ikke er konkurrence fra andre bakterier fx pålægsprodukter samt i ikke-varmebehandlede fiskevarer, for eksempel røget og gravede produkter. Hvis disse produkter opbevares ved for høj temperatur, kan bakterieantallet blive så stort, at bakterierne kan forårsage sygdom. Virksomheden sikrer, at kølekrævende fødevarers temperaturkrav bliver overholdt ved vare. Når frostvarer bliver opbevaret modtaget sikrer virksomheden, at produkterne er frosne. Fødevarer kan blive forurenet med bakterier på flere måder, fx. fra råvare til råvare og mellem rå og færdiglavet mad. Virksomheden sikrer derfor, at der ikke sker krydsforurening fra rå fødevarer til spiseklare produkter. Virksomheden undgår at sprede bakterier ved at tilberede og behandle råt kød, fisk, æg og grøntsager hver for sig, og holde dem adskilt fra spiseklare produkter. Virksomheden placerer fødevarer på en sådan måde i køleenheden, at råvarer ikke kommer i kontakt med spiseklar mad. Virksomheden mindsker risikoen for krydsforurening ved at holde fødevarer tildækkede. Virksomheden sikrer at Buffetservering må maksimalt vare 1½ time, se egenkontrolprogram side 6. Buffetvognen er overvåget, se egenkontrolprogram side 6. Andre kølevarer udbringes af Prokuktions- /etagekøkkenets personale og anbringes straks i afsnitskøkkenets køleskab. Frostvarer udbringes af Prokuktions- /etagekøkkenets personale og anbringes straks i afsnitskøkkenets fryseskab. Personalet oplæres i håndtering af fødevarer, se egenkontrolprogram side 10. Der er procedurer for rengøring, se egenkontrolprogram side 8.

19 II.A. knive, maskiner og skærebrætter altid er rene og bliver gjort grundigt rene efter brug. Karklude, viskestykker, forklæder og lignende kan sprede bakterier. Derfor sikrer virksomheden, at de er rene og skiftes hyppigt. En god personlig hygiejne er vigtig, når virksomheden laver mad. Både sygdomsfremkaldende bakterier og virus kan spredes til andre, hvis personalets personlige hygiejne ikke er god nok. Det er vigtigt at vaske hænder mellem håndtering af forskellige råvarer, fx kød, æg og den færdige mad. Derfor sikrer virksomheden, at personalet vasker hænder både før - og imens - de laver mad. Virksomheden sikrer også, at personalet vasker hænder efter toiletbesøg, hvis de har hostet, rørt ved sår el. lign. Der kan nemlig komme tarmbakterier bakterier fra svælg og sår over på maden. Det kan være nødvendigt helt at holde sig væk fra madlavning, hvis man har sår på fingre og arme - hvis man fx har diarré, som kan smitte andre mennesker via maden. Virksomheden har kendskab til, at Statens Serum Institut anbefaler, at køkkenpersonale med mavetarm-infektion skal sygemeldes indtil 48 timer efter, at symptomerne er stoppet. For køkkenpersonale, der passer syge børn andre personer med maveinfektioner, anbefales det, at man er særlig omhyggelig med hygiejnen. Personalet oplæres i håndtering af fødevarer, se egenkontrolprogram side 10. II.A. Virksomhedens kunder kan ved et uheld komme til at forurene spiseklare uemballerede fødevarer i forbindelse med selvbetjening, fx. hvis kunden ikke har rene hænder. Virksomheden sikrer derfor, at der er rene tænger, skeer, gafler o.lign. ved de uemballerede fødevarer, som kunderne selv kan tage. Virksomheden sikrer også, at selvbetjeningen overvåges, så virksomheden er sikker på, at gæsterne anvender udstyret til at tage fødevarerne med. Hvis der kun er tale om salg af uemballeret hele frugter og grøntsager, er det dog ikke nødvendigt med særligt udstyr overvågning. Der stilles krav til buffetservering, egenkontrolprogram side 6. III.B. Fødevarer må ikke være sundhedsskadelige uegnet til at spise, når virksomheden sælger anvender dem. De fleste fødevarer er mærket med en dato for mindst holdbar til, som kan hjælpe virksomheden til at vurdere, hvor længe fødevarerne er holdbare. Er datomærkede. III.B. Fødevarer med mugpletter er uønskede, da der kan være svampegifte og/ svampemycelium i fødevaren. Selv om der kun er en lille mugplet på fx en fersken, kan der godt være spredt langt ind i ferskenen. Virksomheden er klar over, at mad med mug bør smides ud. Virksomheden sikrer, at fødevarerne opbevares korrekt, da dette nedsætter risikoen for at få mugpletter. For eksempel at tørvarer ikke opbevares fugtigt. Fødevarer med mug kasseres, se egenkontrolprogram side 7. Rent produktionsudstyr minimerer risikoen for forurening af virksomhedens fødevarer. Virksomheden sikrer, at udstyret bliver vasket af efter brug og om nødvendigt bliver desinficeret. Virksomheden skyller desinfektionsmidlet af med rent vand. Virksomheden er derfor opmærksom på også at få gjort rent på de steder i virksomheden, der er svært tilgængelige. Der er procedurer for rengøring og desinfektion af udstyr, se egenkontrolprogram side 8. Fysiske forhold (fra rubrik B) Her kan du læse hvad du kan gøre for at undgå at der kommer fysiske genstande i din mad. Glas/metal/hård plastik fra ødelagt emballage Der er risiko for, at materiale fra ødelagt emballage kan ende i det færdige produkt, og det kan være farligt for kunderne. Derfor sikrer virksomheden, at emballagen på de varer, virksomheden modtager anvender, ikke er gået i stykker. Varen kasseres ved defekt emballage, se egenkontrolprogram side 7. Glas/metal/hård plastik fra udstyr inventar Der er risiko for, at materiale fra ødelagt udstyr inventar kan ende i den færdige fødevare, og det kan være farligt for kunderne. Derfor sikrer virksomheden, at Det sikres, at udstyr og inventar ikke er defekt, se egenkontrolprogram side 8.

20 virksomheden er hensigtsmæssigt indrettet, og at inventar og udstyr bliver vedligeholdt løbende. Kemiske forbindelser (fra rubrik C) Her kan du læse hvilke kemiske forbindelser, der kan være i kan dannes tilføres i din mad, og hvordan du kan styre niveauet, helt undgå uønskede kemiske forbindelser i din mad. Rengøringsmidler Stoffer fra virksomhedens rengørings- og desinfektionsmidler kan overføres til virksomhedens fødevarer. Virksomheden sikrer, at der kun anvendes rengørings- og desinfektionsmidler, der er beregnet til brug i fødevarevirksomheder, og at de opbevares korrekt i de originale emballager, dunke lignende. Virksomheden sikrer korrekt brug af rengørings- og desinfektionsmidlerne, herunder også at der sker en grundig afskylning af rengørings- og desinfektionsmidlerne. Der anvendes kun rengørings- og desinfektionsmidler, der er beregnet til brug i forbindelse med fødevarer, se egenkontrolprogram side 8. Allergener Der kan være allergene ingredienser i virksomhedens fødevarer. Hvis personer med allergi spiser disse fødevarer, kan de blive alvorligt syge. Virksomheden sikrer, at der kan gives oplysning om indhold af allergene ingredienser i uemballerede produkter. Færdigvarer skal være mærket med oplysning om allergene ingredienser. Når virksomheden modtager fødevarer, sikrer virksomheden at den har kendskab til hvilke allergener der er i fødevarerne, samt at disse tydeligt fremgår af mærkningen på de færdigpakkede fødevarer. Produktionskøkkenet kender indholdet. Ved allergiske patienter kan dette oplyses, se egenkontrolprogram side 9. Tilsætningsstoffer Fødevarer skal være mærket med oplysning om tilsatte tilsætningsstoffer. Virksomheden sikrer, at de tilsætningsstoffer, der står på mærkningen, er tilladt at anvende i den pågældende fødevare. Produktionskøkkenet kender indholdet. Ved allergiske patienter kan dette oplyses, se egenkontrolprogram side 9. : De styringsmuligheder som har afgørende betydning for fødevaresikkerheden betegnes. I dit skriftlige egenkontrolprogram skal du beskrive hvad du gør for at kontrollere det enkelte. I egenkontrolprogrammet skal det også fremgå hvordan og hvor ofte du dokumenterer, at du har kontrolleret det enkelte. : De forhold du kan styre ved hjælp af gode Gode ArbejdsGange kaldes. Det er væsentligt at du sikrer dig at du har gode arbejdsgange i din virksomhed, men du behøver ikke at skrive dine gode arbejdsgange ned i dit egenkontrolprogram.

21 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 6 Virksomheder der varmebehandler fødevarer og sælger /serverer dem hurtigt herefter. F.eks. pizza, skinketoast, burgere, pasta, pommes frites, friturestegte fødevarer. Også fødevarer der sælges optil 3 timer efter varmebehandlingen. (To-go produkter). Skriv hvad du laver her: Frostsupper modtages og opbevares ved frost, varmebehandles før udlevering 6 TRIN 1 Sæt kryds ud for de relevante råvaregrupper ved ovenstående aktivitet i virksomheden. Husk herefter at trykke på OK: RÅVAREGRUPPE Bemærkning Sæt X 1. Råt kød og rå æg 2. Frugt, grønt, kartofler, svampe, krydderurter, bønner og bær 3. Rå fisk og skaldyr 4. Varmebehandlet kød og pålæg F.eks. kogt skinke, rejer, fiske- og vegetarpålæg 5. Krydderier (tørrede), korn, ris, pasta og bønner (tørrede) 6. Brød og morgenmadsprodukter 7. Pasteuriserede mælkeprodukter, ost 8. Fedt, olier og smør TRIN 2 Rubrik A. Relevante mikrobiologiske sundhedsfarer. Bakterier, virus, parasitter og skimmel der kan udgøre en risiko. I. Bakterier der overlever opvarmning over 75 II. Bakterier der ikke overlever opvarmning over 75 III. Andre mikroorganismer der ikke overlever 75 C, bortset fra norovirus OK A. Bakterierne vokser også under 5 C B. Bakterierne vokser kun over 5 C A. Bakterierne vokser også under 5 C B. Bakterierne vokser kun over 5 C A. Virus og parasitter B. Skimmel (vokser også under 5 C) Rubrik B. Relevante fysiske sundhedsfarer. Fysiske forhold der kan udgøre en risiko. Glas/Metal/hård plastik fra: Ødelagt emballage Udstyr og inventar Rubrik C. Relevante kemiske sundhedsfarer.

22 Kemiske forbindelser der kan udgøre en risiko. giftstoffer Tungmetaller Stoffer dannet under opbevaring Kræftfremkaldende stoffer dannet under opvarmning Afsmitning fra emballage og udstyr (fødevarekontaktm at.) Allergener Hvis du modtager frugt, grønt bønner. Hvis du modtager krydderier bønner. Hvis du modtager fisk (også escolar, smørmakrel og oliefisk). Hvis du modtager råvarer der kan indeholde blyhagl som f.eks. vildt. Hvis du modtager råvarer der kan indeholde solsikkekerner og hørfrø. Histamin PAH Acrylamid Fra udstyr Fra emballage Rengøringsmidler Forkert håndtering opbevaring Tilsætningsstoffer Mærknings- og modtagekontrol TRIN 3 På baggrund af aktiviteten og dine valgte råvaregrupper er der i skemaerne nedenfor beskrevet de forhold der kan udgøre en sundhedsrisiko. Mikroorganismer (fra rubrik A) I.A. I.B. II.A. II.B. III.A. I.A. I.B. II.A. II.B. III.B. I.A. I.B. II.A. II.B. III.A. II.A. II.B. III.A. Her kan du læse hvilke mikroorganismer, der kan være i dine råvarer kan blive tilført i din virksomhed, og hvad du skal gøre for at undgå, at dine kunder bliver syge af at spise din mad. Virksomheden bruger råvarer, som kan indeholde forskellige typer bakterier. Bakterierne skal begrænses mest muligt. Bakterierne bliver enten dræbt begrænset mest muligt ved at opvarme maden til minimum 75 C. Virksomheden sikrer derfor, at maden ved opvarmning opnår en kernetemperatur på minimum 75 C. Undtagelsen er stege som fx roastbeef og svinekam, da hele kødstykker ikke behøver at blive gennemstegt. Det er fordi hele kødstykker normalt kun har bakterier på overfladen af kødet. Hele kødstykker fra fjerkræ skal dog også opvarmes til minimum 75 C. Når fødevarer bliver opbevaret koldt, hæmmes bakteriers vækst i maden. Når virksomheden i forbindelse med servering opbevarer kølekrævende fødevarer uden for køl, er der risiko for øget vækst af bakterier og skimmel. Virksomheden sikrer at kølekrævende fødevarer til servering, som virksomheden opbevarer udenfor køl, er serveret indenfor 3 timer. Når frostvarer bliver opbevaret modtaget sikrer virksomheden, at produkterne er frosne. Der kan være bakterier og virus på overfladen af frugt og grønt. Derfor skyller virksomheden alle frugt og grøntsager, også salat, spirer og krydderurter. Virksomheden har kendskab til at fødevarestyrelsen anbefaler, at babymajs og sukkerærter skal have et kort opkog, og at frosne bær koges i minimum et minut før servering. Fødevarer kan blive forurenet med bakterier på flere måder, fx. fra råvare til råvare og mellem rå og færdiglavet mad. Virksomheden sikrer derfor, at der ikke sker krydsforurening fra rå fødevarer til spiseklare produkter. Virksomheden undgår at sprede bakterier ved at tilberede og behandle råt kød, fisk, æg og Temperaturen i opvarmede portioner kontrolleres, se egenkontrolprogram side 5-6. Fryseskabenes temperatur bliver løbende kontrolleret, se egenkontrolprogram side 5. Frostvarer udbringes af produktions- /etagekøkkenets personale og anbringes straks i fryseskab. Fryseskabenes temperatur bliverløbende kontrolleret, se egenkontrolprogram side 5. for denne gruppe. Personalet oplæres i håndtering af fødevarer, se egenkontrolprogram side 10. Der er procedurer for rengøring, se egenkontrolprogram side 8.

23 II.A. II.B. III.A. grøntsager hver for sig, og holde dem adskilt fra spiseklare produkter. Virksomheden placerer fødevarer på en sådan måde i køleenheden, at råvarer ikke kommer i kontakt med spiseklar mad. Virksomheden mindsker risikoen for krydsforurening ved at holde fødevarer tildækkede. Virksomheden sikrer at knive, maskiner og skærebrætter altid er rene og bliver gjort grundigt rene efter brug. Karklude, viskestykker, forklæder og lignende kan sprede bakterier. Derfor sikrer virksomheden, at de er rene og skiftes hyppigt. En god personlig hygiejne er vigtig, når virksomheden laver mad. Både sygdomsfremkaldende bakterier og virus kan spredes til andre, hvis personalets personlige hygiejne ikke er god nok. Det er vigtigt at vaske hænder mellem håndtering af forskellige råvarer, fx kød, æg og den færdige mad. Derfor sikrer virksomheden, at personalet vasker hænder både før - og imens - de laver mad. Virksomheden sikrer også, at personalet vasker hænder efter toiletbesøg, hvis de har hostet, rørt ved sår el. lign. Der kan nemlig komme tarmbakterier bakterier fra svælg og sår over på maden. Det kan være nødvendigt helt at holde sig væk fra madlavning, hvis man har sår på fingre og arme - hvis man fx har diarré, som kan smitte andre mennesker via maden. Virksomheden har kendskab til, at Statens Serum Institut anbefaler, at køkkenpersonale med mavetarm-infektion skal sygemeldes indtil 48 timer efter, at symptomerne er stoppet. For køkkenpersonale, der passer syge børn andre personer med maveinfektioner, anbefales det, at man er særlig omhyggelig med hygiejnen. Personalet oplæres i håndtering af fødevarer, se egenkontrolprogram side 10. II.A. II.B. III.A. Virksomhedens kunder kan ved et uheld komme til at forurene spiseklare uemballerede fødevarer i forbindelse med selvbetjening, fx. hvis kunden ikke har rene hænder. Virksomheden sikrer derfor, at der er rene tænger, skeer, gafler o.lign. ved de uemballerede fødevarer, som kunderne selv kan tage. Virksomheden sikrer også, at selvbetjeningen overvåges, så virksomheden er sikker på, at gæsterne anvender udstyret til at tage fødevarerne med. Hvis der kun er tale om salg af uemballeret hele frugter og grøntsager, er det dog ikke nødvendigt med særligt udstyr overvågning. Der stilles krav til buffetservering, egenkontrolprogram side 6. III.B. Fødevarer må ikke være sundhedsskadelige uegnet til at spise, når virksomheden sælger anvender dem. De fleste fødevarer er mærket med en dato for mindst holdbar til, som kan hjælpe virksomheden til at vurdere, hvor længe fødevarerne er holdbare. Er datomærkede. III.B. Fødevarer med mugpletter er uønskede, da der kan være svampegifte og/ svampemycelium i fødevaren. Selv om der kun er en lille mugplet på fx en fersken, kan der godt være spredt langt ind i ferskenen. Virksomheden er klar over, at mad med mug bør smides ud. Virksomheden sikrer, at fødevarerne opbevares korrekt, da dette nedsætter risikoen for at få mugpletter. For eksempel at tørvarer ikke opbevares fugtigt. Fødevarer med mug kasseres, se egenkontrolprogram side 7. Rent produktionsudstyr minimerer risikoen for forurening af virksomhedens fødevarer. Virksomheden sikrer, at udstyret bliver vasket af efter brug og om nødvendigt bliver desinficeret. Virksomheden skyller desinfektionsmidlet af med rent vand. Virksomheden er derfor opmærksom på også at få gjort rent på de steder i virksomheden, der er svært tilgængelige. Der er procedurer for rengøring og desinfektion af udstyr, se egenkontrolprogram side 8. Fysiske forhold (fra rubrik B) Her kan du læse hvad du kan gøre for at undgå at der kommer fysiske genstande i din mad. Glas/metal/hård plastik fra ødelagt emballage Der er risiko for, at materiale fra ødelagt emballage kan ende i det færdige produkt, og det kan være farligt for kunderne. Derfor sikrer Varen kasseres ved defekt emballage, se egenkontrolprogram side 7.

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 9 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 12 6 Virksomheder der tilbereder fødevarer uden opvarmning og opbevarer dem på køl/frost indtil servering/salg. F.eks.

Læs mere

Side 1 af 15 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 5 Virksomheder der modtager færdigtilberedt varm mad kort tid før Skriv hvad du laver her: Modtager

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 8 Virksomheder der bager brød og kager og lignende der efter varmebehandling kan opbevares ved rumtemperatur i mere

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 25 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 9 Virksomheder der varmebehandler fødevarer som nedkøles eller fryses Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling Rubrik C. Relevante kemiske sundhedsfarer. Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 9 Virksomheder der varmebehandler fødevarer som nedkøles fryses med henblik

Læs mere

Side 1 af 21 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 8 Virksomheder der bager brød og kager og lignende der efter Skriv hvad du laver her: Sunde trøfler

Læs mere

Side 1 af 23 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 6 Virksomheder der varmebehandler fødevarer og sælger /serverer dem Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares ved rumtemperatur.

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 7 Virksomheder der varmebehandler fødevarer og holder dem varme indtil salg eller servering. F.eks. sovse, varme retter

Læs mere

Risikoværktøjet Hvordan det startede. Nordisk Tilsynskonference BERGEN NORGE Om Fødevarestyrelsens risikoværktøj fredag d. 8.

Risikoværktøjet Hvordan det startede. Nordisk Tilsynskonference BERGEN NORGE Om Fødevarestyrelsens risikoværktøj fredag d. 8. Nordisk Tilsynskonference BERGEN NORGE Om Fødevarestyrelsens risikoværktøj fredag d. 8. februar 2013 1 Mejeriingeniør Per R. Hansen pha@fvst.dk Fødevarestyrelsen DANMARK KONTROLSTYRING 2 Risikoværktøjet

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP Hygiejne 4 Mandag d. 3/11 Program Opsamling KP og KKP Opgave Kritiske punkter og kritiske kontrolpunkter Oplæg om egenkontrol Opgave Temperaturer og levnedsmidler Opsamling Kan i huske hvad i havde om

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere

Branchekode for konditorer, bagere og chokolademagere

Branchekode for konditorer, bagere og chokolademagere Risikoanalyse, side 1 af 6 Område / Proces Risici Styring / Indkøb af varer Alle varer skal komme fra autoriserede eller registrerede virksomheder. Det kontrolleres, at leverandører er registreret eller

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed. - kom godt i gang! For detailvirksomheder

Ny fødevarevirksomhed. - kom godt i gang! For detailvirksomheder Ny fødevarevirksomhed - kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed Når Fødevarestyrelsen kommer på besøg i din restaurant, supermarked, kiosk eller lignende, kontrollerer

Læs mere

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse

Læs mere

HYGIEJNE INSTRUKS. v/anna Høgberg. Onsdag d. 17/6 2009

HYGIEJNE INSTRUKS. v/anna Høgberg. Onsdag d. 17/6 2009 HYGIEJNE INSTRUKS v/anna Høgberg Onsdag d. 17/6 2009 Dagens Program Instruks og videre formidling Forureningsformer Mikroorganismer Hygiejne Sygdom Egenkontrolprogram Viden Den ansvarlige for et midlertidigt/lejlighedsvis

Læs mere

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse

Læs mere

EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL

EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL 1 Dette eksempel kan bruges i forbindelse med indførsel af egenkontrol i mindre fødevarevirksomheder med begrænset behandling af fødevarer. Eksemplet er vejledende og skal tilrettes

Læs mere

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) Uddrag af lovstof EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) Kapitel II Artikel 5 Egenkontrol Risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter

Læs mere

Huskeregler for god køkkenhygiejne

Huskeregler for god køkkenhygiejne Huskeregler for god køkkenhygiejne 10 huskeregler 1) Tag ringe, ur og armbånd af ved madlavning. 2) Bær forklæde. 3) Vask dine hænder, gerne helt op til albuerne, i 15 sek. 4) Vask hænder ved hvert nyt

Læs mere

EGENKONTROL BØRNE-OG UNGDOMSPSYKIATRI ODENSE SDR. BOULEVARD 29 PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK

EGENKONTROL BØRNE-OG UNGDOMSPSYKIATRI ODENSE SDR. BOULEVARD 29 PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK Bilag 1, Støttedokumentet til 1.2.3.03 Egenkontrol i køkkenfunktionen, Egenkontrolprogram, revision 2018 EGENKONTROL BØRNE-OG UNGDOMSPSYKIATRI ODENSE SDR. BOULEVARD 29 PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK 1

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer Publikationsliste Forside. Komplet printvenlig version Om fødevarer ved midlertidige og lejlighedsvise arrangementer Denne folder handler om tilberedning og salg af mad i forbindelse med midlertidige og

Læs mere

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) KAPITEL VIII Personlig hygiejne 1. Alle, der arbejder på steder, hvor der håndteres

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

HYGIEJNE REGLER I samarbejde med Coop Kvalitet, september 2016

HYGIEJNE REGLER I samarbejde med Coop Kvalitet, september 2016 Høj fødevaresikkerhed er meget vigtigt for Coop. I dette dokument beskrives derfor, hvilke forventninger og krav, der stilles til aktørerne, som håndterer eller tilvirker/fremstiller fødevarer under aktiviteten.

Læs mere

Egenkontrolprogram for mælkekøkkenet i Mor / barn center

Egenkontrolprogram for mælkekøkkenet i Mor / barn center Egenkontrolprogram for mælkekøkkenet i Mor / barn center Sydvestjysk Sygehus INFEKTIONSHYGIEJNISK ENHED Indholdsfortegnelse Egenkontrol... 3 Ansvarsplacering... 3 Eksternt tilsyn... 3 Fødevarestyrelsens

Læs mere

EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL

EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL 1 Dette eksempel kan bruges i forbindelse med indførsel af egenkontrol i mindre fødevarevirksomheder. Virksomheder, hvis aktiviteter er dækket af eksemplet, kan bruge dette som

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med mere

Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med mere Fødevarestyrelsen - Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med m... Side 1 af 11 Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med mere publikationsliste forside forside

Læs mere

Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter)

Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter) Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter) Som frivillig er du forpligtet til at lytte og rette dig efter alle henstillinger og påbud, der kommer fra enten: Den vagtansvarlige i boden. Roskilde Festivals

Læs mere

Egenkontrolprogram. DGI Landsstævne 2009. inco Danmark A.m.b.a. Flæsketorvet 84 A 1711 København V T +45 3321 1421 F +45 3321 1431 E inco@inco.

Egenkontrolprogram. DGI Landsstævne 2009. inco Danmark A.m.b.a. Flæsketorvet 84 A 1711 København V T +45 3321 1421 F +45 3321 1431 E inco@inco. Egenkontrolprogram DGI Landsstævne 2009 Indhold Rengøring og desinfektion side 2 Personlig hygiejne side 3 Rengøringsplan side 4 Opbevaring side 5 Varmholdt mad side 5 Produktion, adskillelse side 6 Produktion,

Læs mere

FAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2

FAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2 Personlig hygiejne og rengøring FAKTA 4:1 Personlig hygiejne og rengøring Det er nødvendigt med en god personlig hygiejne og en god hygiejne i køkkenet, når du laver mad. Det er især vigtigt at vaske hænder

Læs mere

Butikkens individuelle egenkontrolprogram

Butikkens individuelle egenkontrolprogram Butikkens individuelle egenkontrolprogram 1 Tilpasset egenkontrol Egenkontrolprogrammet er udarbejdet ud fra DSM Branchekode. Indhold Virksomhedsbeskrivelse side 3 Køle- og frostfaciliteter side 4 Frekvensskema

Læs mere

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Louise Bødker Lindkvist

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Louise Bødker Lindkvist 1 Varighed: 8-10 lektioner Kompetenceområde: Mad og sundhed - Hygiejne Færdigheds- og vidensmål: Niveau 1 Eleven kan anvende almindelige hygiejneprincipper i madlavningen/ Eleven har viden om hygiejne-,

Læs mere

bilag håndbog til fælleskøkkener i fritidslivet

bilag håndbog til fælleskøkkener i fritidslivet bilag håndbog til fælleskøkkener i fritidslivet Bilag 1 Egenkontrolsprogram for FLEXkøkkenet Indhold: 1. Overordnet beskrivelse af delekøkkenet 2. Virksomhedens aktiviteter 3. Varemodtagelse 4. Opbevaring

Læs mere

Miniguide: Undgå mavepine i julen

Miniguide: Undgå mavepine i julen Miniguide: Undgå mavepine i julen Lækker mad og dejlig stemning. Det er hvad julen handler om. Desværre kan julestemningen blive afbrudt af mavepine, fordi vi spiser for meget. Det kan også være, at mavepinen

Læs mere

Hygiejne 5. Program. Opsamling Fredag 14/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. Opgave Korrekt køleopbevaring

Hygiejne 5. Program. Opsamling Fredag 14/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. Opgave Korrekt køleopbevaring Hygiejne 5 Fredag 14/11 Program Opsamling Opgave Korrekt køleopbevaring Film En farlig mundfuld Opgave til En farlig mundfuld Nedkøling Varmholdelse Anretning og servering Vedligeholdelse Opgaver Opsamling

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Opbevaring og holdbarhed

Opbevaring og holdbarhed Opbevaring og holdbarhed Forskellige madvarer skal opbevares forskelligt. Maden kan holde sig længere og smager meget bedre hvis du opbevarer den rigtigt. Det står ofte på emballagen, hvor længe maden

Læs mere

Næs café, Næshøjskolen EGENKONTROL

Næs café, Næshøjskolen EGENKONTROL EGENKONTROL For kantinen på Næshøjskolen 2008 Side 1 2. september 2013 FORORD... 4 REVISION & UNDERSKRIFTER... 5 DAGLIG ARBEJDSGANG I KANTINEN.... 6 PRODUKTION... 7 VARM PRODUKTION... 7 KOLD PRODUKTION...

Læs mere

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer God personlig hygiejne er altid vigtig, og det er særlig vigtigt for medarbejdere

Læs mere

Sikre fisk - om fødevarehygiejne og egenkontrol

Sikre fisk - om fødevarehygiejne og egenkontrol Kapitel 4 side 37 Sikre fisk - om fødevarehygiejne og egenkontrol Fødevaresikkerhed handler om, at maden ikke må være sundhedsskadelig eller sygdomsfremkaldende. Fisk og skaldyr bør ligesom andre fødevarer

Læs mere

MADKLASSEN 6 Dig og din mad HUSK GOD KØKKEN- HYGIEJNE

MADKLASSEN 6 Dig og din mad HUSK GOD KØKKEN- HYGIEJNE 6 N SE S A KL in mad D Dig og d A M N E K K Ø K D O G K S HU HYGIEJNE LÆS PÅ MÆRKERNE BAKTERIER OG VIRUS I MADEN HUSK GOD KØKKEN- HYGIEJNE MADKLASSEN 6 God hygiejne i køkkenet er vigtig, hvis du ikke vil

Læs mere

Kontrolskema 1 Varemodtagelse

Kontrolskema 1 Varemodtagelse Kontrolskema 1 Varemodtagelse Dato Leverandørnavn & varetyper F.eks. køle-, frost- og kolonialvarer Temperatur/produkt/emballage v/modtagelse Signatur Sæt hvis det ikke er OK (brug fejlskema) 1 Kontrolskema

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

EKSEMPEL PÅ PRØVEPLAN FOR KONTROL AF LISTERIA I STORKØKKEN

EKSEMPEL PÅ PRØVEPLAN FOR KONTROL AF LISTERIA I STORKØKKEN EKSEMPEL PÅ PRØVEPLAN FOR KONTROL AF LISTERIA I STORKØKKEN STORKØKKEN DER PRODUCERER OG LEVERER FÆRDIGRETTER TIL ÆLDRE Når et storkøkken laver en prøveplan, skal planen blandt andet beskrive, hvor, hvor

Læs mere

Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare

Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare Spar penge Spar tid Skån miljøet Spis dine madrester Af Beate Mulvana Grandahl 1. udgave, maj 2012 Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare Redaktør: Beate Mulvana Grandahl Dtp:

Læs mere

Hvornår bliver den kolde produktion kritisk? Birgitte Sterup Hansen Cand. Brom. VIFFOS/EASJ Campus Roskilde e-mail: biha@easj.dk

Hvornår bliver den kolde produktion kritisk? Birgitte Sterup Hansen Cand. Brom. VIFFOS/EASJ Campus Roskilde e-mail: biha@easj.dk Hvornår bliver den kolde produktion kritisk? Birgitte Sterup Hansen Cand. Brom. VIFFOS/EASJ Campus Roskilde e-mail: biha@easj.dk Konference 30. maj 2013 Forudsætninger for vurdering af kritisk produktion

Læs mere

Egenkontrolprogram. for afsnitskøkkener og ismaskiner

Egenkontrolprogram. for afsnitskøkkener og ismaskiner Egenkontrolprogram for afsnitskøkkener og ismaskiner Sydvestjysk Sygehus INFEKTIONSHYGIEJNISK ENHED December 2013 Indholdsfortegnelse Formål og baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Egenkontrol... 3 Ansvarsplacering...

Læs mere

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Risiko Ikke sporedannende bakterier Campylobacter Forekomst Infektion/forgiftning Typisk årsag Sygdomsforløb Forekommer først og

Læs mere

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne

Læs mere

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) Uddrag af lovstof EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) Kapitel II Artikel 5 Egenkontrol Risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter

Læs mere

Kontrolskema 1 Varemodtagelse

Kontrolskema 1 Varemodtagelse Kontrolskema 1 Varemodtagelse Dato Leverandørnavn & varetyper F. eks. køle-, frost- eller kolonialvarer Temperatur v/modtagelse Sæt hvis det ikke er OK (brug fejlskema) Signatur Danske Slagtermestres branchekode

Læs mere

Indhold. Forbeholdt fødevareregionen: Egenkontrolprogrammet er godkendt. Den: 11.april 2005 AF:

Indhold. Forbeholdt fødevareregionen: Egenkontrolprogrammet er godkendt. Den: 11.april 2005 AF: Indhold 1. Beskrivelse af Børnehuset 2. Varemodtagelse. 3. Opbevaring. 4. Produktion. 5. Rengøringsplan. 6. Personlig hygiejne. 7. Diverse skemaer. 8. Skemaer over mikroorganismer. 8. Skemaer med sygdomsfremkaldende

Læs mere

Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen

Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen Forudsætninger for mikrobiologiske forudsigelser Risikoen ved smørrebrød og sandwich Resultater fra projektet Redskabets ide

Læs mere

EGENKONTROL AFDELINGSKØKKEN PLEJECENTER

EGENKONTROL AFDELINGSKØKKEN PLEJECENTER EGENKONTROL AFDELINGSKØKKEN PLEJECENTER Indhold 1. Beskrivelse af virksomheden side 1 2. Varemodtagelse / Indkøb side 1 3. Produktion side 2 4. Opbevaring side 2 5. Rengøringsplan side 3 6. Personlig hygiejne

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning Køkkenkørekort/ 2 Eleven kan anvende Kend dit køkken almindelig hygiejne principper i madlavning Eleven har viden om hygiejne- og opbevarings- og konserveringsprincipper Eleven kan lave mad efter en Eleven

Læs mere

EKSEMPEL PÅ PRØVEPLAN FOR KONTROL AF LISTERIA

EKSEMPEL PÅ PRØVEPLAN FOR KONTROL AF LISTERIA EKSEMPEL PÅ PRØVEPLAN FOR KONTROL AF LISTERIA FISKEVIRKSOMHED DER PRODUCERER KOLDRØGET OG GRAVAD FISK Når en fiskevirksomhed laver en prøveplan, skal planen blandt andet beskrive hvor, hvor mange og hvor

Læs mere

Egenkontrolprogram. for afsnitskøkkener og ismaskiner

Egenkontrolprogram. for afsnitskøkkener og ismaskiner Egenkontrolprogram for afsnitskøkkener og ismaskiner Sydvestjysk Sygehus SYGEHUSKØKKENET OG INFEKTIONSHYGIEJNISK ENHED Indholdsfortegnelse Egenkontrol... 3 Ansvarsplacering... 3 Eksternt tilsyn... 3 Fødevarestyrelsens

Læs mere

Mad og drikke i Gl. Brabrand Dagtilbud

Mad og drikke i Gl. Brabrand Dagtilbud Mad og drikke i Gl. Brabrand Dagtilbud - 1 - Med henblik på, at alle børn i dagtilbuddet skal have en god opvækst med mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt, vil vi udvikle mål og handlingsplaner

Læs mere

Leverandør Rederi. Gode råd når du provianterer tørvarer og ferske råvarer til skibet

Leverandør Rederi. Gode råd når du provianterer tørvarer og ferske råvarer til skibet Leverandør Rederi Gode råd når du provianterer tørvarer og ferske råvarer til skibet Opmærksomhedspunkter, når rederiet indgår et samarbejde med en fødevareleverandør eller når du selv bestiller proviant

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden Indholdsfortegnelse Særskilt hæfte - del 1 Introduktion til egenkontrol Ordliste og definitioner Gældende program - del 2 Egenkontrol

Læs mere

EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL

EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL Dette eksempel kan bruges i forbindelse med indførslen af egenkontrol i daginstitutionen, der får leveret mad af Fru Hansen Kælder. Den risikovurdering og hygiejnepraksis, der ligger

Læs mere

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold

Læs mere

EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL

EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL Dette eksempel kan bruges i forbindelse med indførslen af egenkontrol i daginstitutionen, der får leveret mad af Fru Hansen Kælder. Den risikovurdering og hygiejnepraksis, der ligger

Læs mere

Lyngallup. Fødevarer bakterier i frugt og grønt. Lyngallup. TNS Dato: 26. september 2012 Projekt: 58783

Lyngallup. Fødevarer bakterier i frugt og grønt. Lyngallup. TNS Dato: 26. september 2012 Projekt: 58783 Fødevarer bakterier i frugt og grønt Feltperiode: Den 21.26. september 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Kød tilberedning og tilbehør SLAGTERBOGEN. Smørrebrødstyper

Kød tilberedning og tilbehør SLAGTERBOGEN. Smørrebrødstyper Hygiejne Smørrebrød kan hurtigt blive til rene bakteriebomber. Man blander nemlig en masse råvaregrupper. Jordbakterier fra persillen kan hurtigt formere sig i mayonnaisen osv. Skift redskaber og gør arbejdspladsen

Læs mere

Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter)

Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter) roskilde festival Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter) Som medarbejder er du forpligtet til at lytte og rette dig efter alle henstillinger og påbud, der kommer fra enten: Den vagtansvarlige i boden

Læs mere

MEDARBEJDER I EN MADBOD... - HVA' SÅ?

MEDARBEJDER I EN MADBOD... - HVA' SÅ? MEDARBEJDER I EN MADBOD... - HVA' SÅ? Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter) Som medarbejder er du forpligtet til at lytte og rette dig efter alle henstillinger og påbud, der kommer fra enten: Den

Læs mere

Varemodtagelse. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2. Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren.

Varemodtagelse. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2. Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren. Forslag til praktikmål for ernæringsassistentuddannelsen revision 2012. Praktikmål og arbejdsfunktioner alle hovedområder. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2 Varemodtagelse Eleven kan modtage

Læs mere

Egenkontrolprogram. For Dagtilbud i Svendborg Kommune

Egenkontrolprogram. For Dagtilbud i Svendborg Kommune Egenkontrolprogram For Dagtilbud i Svendborg Kommune 1 2 Udarbejdet efter fødevarestyrelsens materiale af arbejdsgruppen: Susanne Altenburg Jørgensen Inge Margrethe Møller Annette Vejbæk Anette Skov Christensen

Læs mere

Medarbejder i en madbod... - hva' så?

Medarbejder i en madbod... - hva' så? Medarbejder i en madbod... - hva' så? Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter) Som medarbejder er du forpligtet til at lytte og rette dig efter alle henstillinger og påbud, der kommer fra enten: Den

Læs mere

KOLONIMAD. Ida List Larsen og Ole Poulsen

KOLONIMAD. Ida List Larsen og Ole Poulsen KOLONIMAD Ida List Larsen og Ole Poulsen 1 Københavns Lærerforenings Kolonier Kære alle kolonibrugere Her er den længe ventede nye kolonikogebog: KOLONIMAD. Vi har sammen med Ida og Ole bestræbt os på

Læs mere

FREMSTILLING OG HOLDBARHED AF MASKINSEPARERET FISKEKØD, HAKKET FISKEKØD OG FISKEFARS

FREMSTILLING OG HOLDBARHED AF MASKINSEPARERET FISKEKØD, HAKKET FISKEKØD OG FISKEFARS Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: 280, Foder- og Fødevaresikkerhed / CSF/HE Sagsnr.: 2014-28-33-00002 Dato: 10-04-2014 UDKAST FREMSTILLING OG

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Kolde facts for friskere fødevarer.

Kolde facts for friskere fødevarer. 2012 BSH Hvidevarer A/S Ret til ændringer forbeholdes. Forbehold for trykfejl. R16 194 372 0 4/2012 BSH Hvidevarer A/S Telegrafvej 4 2750 Ballerup Telefon: 44 89 85 25 siemens-home.dk Kolde facts for friskere

Læs mere

Bakterier og virus i fisk og skaldyr

Bakterier og virus i fisk og skaldyr Kapitel 12 side 99 Bakterier og virus i fisk og skaldyr Bakterier findes overalt på kloden. Og derfor også på og i fisk og skaldyr. De fleste er uskadelige for mennesker, men nogle typer af bakterier kan

Læs mere

Holdbarhed på fødevarer

Holdbarhed på fødevarer 17. september 2013 Holdbarhed på fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning sidste

Læs mere

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrollen Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrolområdet Lovgivning (ændringer) Nuværende krav Eksempler på hvad ændringerne betyder i praksis

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

CASE 1: Nikolajs lasagne

CASE 1: Nikolajs lasagne CASE 1: Nikolajs lasagne Nikolaj vil gerne imponere sin veninde Stine. Han har derfor inviteret hende på hjemmelavet lasagne. Først skal Nikolaj i supermarkedet og købe ind til lasagnen og du skal hjælpe

Læs mere

Medarbejder i en madbod... -hva' så?

Medarbejder i en madbod... -hva' så? Medarbejder i en madbod... -hva' så? Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter) Som medarbejder er du forpligtet til at lytte og rette dig efter alle henstillinger og påbud, der kommer fra enten: Den

Læs mere

Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud

Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud - 1 - Forord Lemvig Kommune vil gerne sætte fokus på sund levevis for alle børn og unge. Allerede i 1999 blev der udarbejdet en overordnet kostpolitik

Læs mere

Kontrollens udførelse

Kontrollens udførelse Ikke ækvivalente bestemmelser, jf. bilag 2 Bilag 3 Bestemmelser i Foderhygiejneforordningen, som ikke er ækvivalente med bestemmelser i Fødevarehygiejneforordningerne og som altid skal kontrolleres, når

Læs mere

Rizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen

Rizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Side: 1/11 Rizza Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madens æstetik, Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: En kvart agurk,

Læs mere

Indledning side 2, 3. Virksomhedsbeskrivelse side 4. Varemodtagelse side 5. Køle- og frostskabe/rum side 6. Opvarmning, varmholdt side 9

Indledning side 2, 3. Virksomhedsbeskrivelse side 4. Varemodtagelse side 5. Køle- og frostskabe/rum side 6. Opvarmning, varmholdt side 9 Indhold Indledning side 2, 3 Virksomhedsbeskrivelse side 4 Varemodtagelse side 5 Køle- og frostskabe/rum side 6 Adskillelsesplan, opbevaring side 7 Adskillelsesplan, produktion side 8 Opvarmning, varmholdt

Læs mere

IDA/Levnedsmiddelselskabet om Myndighedernes rolle egenkontrol/risikoværktøj. tirsdag d. 27. januar 2015 v/per Rathmann Hansen Fødevarestyrelsen

IDA/Levnedsmiddelselskabet om Myndighedernes rolle egenkontrol/risikoværktøj. tirsdag d. 27. januar 2015 v/per Rathmann Hansen Fødevarestyrelsen IDA/Levnedsmiddelselskabet om Myndighedernes rolle egenkontrol/risikoværktøj tirsdag d. 27. januar 2015 v/per Rathmann Hansen Fødevarestyrelsen 1 Meget kort historie 80 erne og 90 erne HACCP De første

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

guide Har du farlige GOD HYGIEJNE ER DIN MAD FOR GAMMEL? sider Se flere guider på bt.dk/plus

guide Har du farlige GOD HYGIEJNE ER DIN MAD FOR GAMMEL? sider Se flere guider på bt.dk/plus guide MARTS 2012 Se flere guider på bt.dk/plus Har du farlige køkkenvaner? TEST DIG SELV HÅNDTERING AF MADVARER GOD HYGIEJNE ER DIN MAD FOR GAMMEL? 16 sider Denne guide er lavet i samarbejde med Morten

Læs mere