RISIKOBASERET DIMENSIONERING AF BRAND- OG REDNINGSBEREDSKABET INDHOLDSFORTEGNELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RISIKOBASERET DIMENSIONERING AF BRAND- OG REDNINGSBEREDSKABET INDHOLDSFORTEGNELSE"

Transkript

1 RISIKOBASERET DIMENSIONERING AF BRAND- OG REDNINGSBEREDSKABET INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 1 Indledning Om rapporten Sammenfatning og konklusion Risikoanalyse Identifikation af risikoobjekter og hændelser Hyppighed af hændelser Konsekvenser af hændelser Analyse af risikoobjekter og -hændelser Hyppighedsbillede Risikobillede Sårbarhedsanalyse Beskrivelse af beredskabsmodeller Model Model Model Bemandingsanalyse Uændret responstid Forøget responstid Dækningsanalyse Uændret responstid Forøget responstid Økonomiske konsekvenser Forudsætninger Økonomi i de tre modeller...30 Bilag 1 - Risikoidentifikation Bilag 2 - Hyppighedsanalyse Bilag 3 Konsekvensanalyse...51 Bilag 4 - Risikoanalyse Bilag 5 - Beredskabsmodeller Bilag 6 - Bemandingsanalyse Bilag 7 Dækningsanalyse... 79

2 INDLEDNING Denne analyserapport indeholder det beredskabsfaglige grundlag for indstilling til Århus Byråd om dimensionering af kommunens akutte brand- og redningsberedskab efter Analyserapporten er anden del af det arbejde, der blev iværksat med henblik på fastsættelse af Århus Kommunes beredskab som følge af ændret lovgivning på området. Første del er beskrevet i rapporten Indledende analyse, april I rapporten Indledende analyse blev der fokuseret på hverdagshændelserne, idet 4 års udrykninger blev gennemgået, og indsatstaktikken ved typiske hændelser/opgaver blev analyseret. Denne rapport tager afsæt i den indledende analyserapport, hvor der blev fokuseret på beredskabets indsatstaktik ved typiske hændelser. Der blev ligeledes i den indledende analyserapport foretaget en opsummering af hændelserne over en 4 års periode. I denne analyserapport betragtes hyppighed og konsekvens af sådanne hændelser. Formålet med denne analyse er at redegøre for de objekter/hændelser, der udgør en risiko i Århus Kommune i relation til brand. Dette sammenholdes med en sårbarhedsanalyse, der redegør for konsekvenserne for en ændret beredskabsdimensionering. 1.1 OM RAPPORTEN For at kunne vurdere konsekvenserne ved en ændring i beredskabets dimensionering analyseres to områder: Hyppigheder og konsekvenser af givne hændelser i kommunen Beredskabets sårbarhed Hyppigheder og konsekvenser af givne hændelser i kommunen er uafhængig af beredskabets dimensionering, men giver et indtryk af, hvor ofte beredskabet må forvente at afsende en udrykning til et givet område, samt give et indtryk af, hvor i kommunen, der er objekter, hvor en hændelse kan være forbundet med store konsekvenser. Beredskabets sårbarhed er et udtryk for, hvor godt et givet beredskab dækker kommunen. Resultatet af denne analyse er en synliggørelse af de områder, der vil være udenfor beredskabsmæssig dækning indenfor en responstid på henholdsvis 10 og 15 minutter. Responstiden er tiden fra alarmen indløber til beredskabets køretøjer holder på skadestedet. Når en eller flere hændelser indtræffer i kommunen, hvor beredskabet skal foretage en afhjælpende indsats, vil der være områder af kommunen, der vil være uden normal beredskabsmæssig dækning. Sårbarhedsanalysen redegør for hvilke områder, der vil være sårbare altså uden normal beredskabsmæssig dækning ved øvrige hændelser i kommunen. Ved at sammenholde hyppigheder og konsekvenser med beredskabets sårbarhed, vil det være muligt at vurdere, om der er udækkede områder, hvortil beredskabet ofte må rykke ud eller hvor der må forventes store konsekvenser. Fastlæggelse af hyppigheder og konsekvenser I den indledende analyse blev indsatstaktikken beskrevet for hændelser i bl.a. lejligheder, evakueringstunge objekter samt industri. Fastlæggelse af placering og forekomst af bl.a. lejligheder, evakueringstunge objekter samt industri i Århus Kommune er foretaget ved hjælp af Århus Kommunes databaser. Dette er beskrevet i afsnittet om risikoidentifikation, se afsnit

3 Hyppigheden for hændelser er fastlagt ved at gennemgå statistik, dels fra Århus Brandvæsen, dels fra Københavns Brandvæsen. Se endvidere Bilag 2 - Hyppighedsanalyse. Konsekvenserne ved en given hændelse er fastlagt ved en vurdering af, om hændelsen kan udsætte andre mennesker for fare, give brandspredning til andre bygninger, udgøre en fare for miljøet og/eller kræve en stor beredskabsmæssig indsats. Se endvidere Bilag 3 Konsekvensanalyse. Hyppighederne og konsekvenserne behandles under ét i afsnittet om risikoanalyse, se kapitel 3. Århus Kommune opdeles i felter af 1x1 km, for indenfor hvert felt at vurdere den samlede hyppighed, konsekvens samt risiko. Fastlæggelse af sårbarhed Sårbarhedsanalysen opdeles i: Bemandingsanalyse Dækningsanalyse Som udgangspunkt betragtes tre beredskabsmodeller, der er nærmere beskrevet i afsnit 4.1. I bemandingsanalysen, afsnit 4.2, analyseres beredskabets bemanding ved uændret og forøget responstid. I dækningsanalysen, afsnit 4.3, beskrives beredskabsmodellernes evne til at dække kommunen ved uændret og forøget responstid. Der tages i forbindelse med sårbarhedsanalysen udgangspunkt i brandstationer, der i dag dækker Århus Kommune. Hver station har et dækningsområde, der i denne rapport er defineret som en køreafstand fra stationen. Tiden, som den enkelte station har til rådighed til kørsel afhænger af, om stationen er deltids- eller fuldtidsbemandet. De nuværende krav jf. gældende lovgivning til responstid er 10 minutter i tæt bebygget område og 15 minutter i spredt bebygget område. Dette betyder, at fuldtidsstationerne, der har en afgangstid på 1 minut, har 9 henholdsvis 14 minutter til rådighed til kørsel, mens deltidsstationerne, der har en afgangstid på 5 minutter, har 5 henholdsvis 10 minutter til rådighed. Det forventes, at kravene til responstiderne bortfalder i den fremtidige lovgivning i forbindelse med fuld implementering af kravene til risikobaseret dimensionering af beredskaberne. 3

4 2 SAMMENFATNING OG KONKLUSION Denne analyserapport er udarbejdet som grundlag for indstilling til Århus Byråd om dimensionering af kommunens akutte brand- og redningsberedskab pr. 1. januar Ny lovgivning på beredskabsområdet lægger op til, at kommunalbestyrelserne selv skal gennemføre en risikobaseret dimensionering af kommunens beredskab. Analyserapporten udgør sammen med rapporten Indledende analyse risikobaseret dimensionering af Århus Kommunes brand- og redningsberedskab den samlede risikoanalyse, der redegør for konsekvenserne ved en ændring af den nuværende dimensionering af beredskabet i Århus Kommune. Den indledende analyse beskrev konsekvenserne ved at reducere førsteudrykningens bemanding fra 1+7 til 1+5. Ved en nøje gennemgang af beredskabets indsatstaktik ved visse typer af hændelser kunne det konkluderes, at en reduktion af førsteudrykningens bemanding er ensbetydende med at enten kan personredning og slukning ikke foregå samtidigt, eller der ingen umiddelbare assistancemuligheder er til 1. røgdykkerhold. Endvidere kan en mindre bemanding af førsteudrykningen give forøgede materielle skader. Blandt andet på den baggrund kan det ikke anbefales, at beredskabets indsatstaktik og dermed førsteudrykningens bemanding til visse typer af hændelser, f.eks. melding om brand i lejlighed, brand i industri eller brand på evakueringstungt objekt reduceres. Denne analyserapport beskriver, med udgangspunkt i en risikovurdering af Århus Kommune, konsekvenserne ved at reducere bemandingen på de enkelte brandstationer, og samtidigt fastholde indsatstaktikken. Risikovurderingen viser som udgangspunkt, at de beredskabsmæssige ressourcer er placeret fornuftigt i kommunen i forhold til placeringen af risikoobjekter. Den største koncentration af risici i Århus er beliggende indenfor Ringgaden og på havnen, mens der er et forøget risikoniveau i Århus C samt i forstæderne hertil. Beredskabet afsender i dag en normaludrykning (1+7) ca gange om året, når meldingen lyder på bl.a. ild i bygning, røg på trappe, tagbrand etc. Såfremt det ville være muligt at nuancere disse meldinger ville det ligeledes være muligt at nuancere udrykningssammensætningen. Dette er ikke muligt i dag, hvorfor det ikke umiddelbart vil være muligt at reducere antallet af gange, hvor beredskabet afsender en normaludrykning. Der er opstillet tre modeller bemandingen på de enkelte brandstationer med udgangspunkt i, at der fortsat afsendes en normaludrykning gange om året. Bemandingen i model 1 er tilpasset den ændrede lovgivning medfører og betyder, at bemandingen på alle stationer reduceres til vagthold á 1+5. Model 2 er en delvis tilpasning, idet et fuldtidsbemandet vagthold reduceres til 1+5, mens de øvrige vagthold fastholdes som 1+7. Model 3 svarer til nuværende beredskab. Såfremt nuværende responstid på 10 og 15 minutter i henholdsvis i tæt og spredt bebyggelse skal fastholdes, så skal det være muligt øjeblikkeligt at bemande to normaludrykninger med 1+7 samtidigt. I model 3 kan der indenfor 1 minut afsendes to normaludrykninger på 1+7. For model 1 og 2 vil det være nødvendigt at indkalde deltidsbrandmænd som supplering til de resterende fuldtidsbrandmænd, for at kunne afgå med normaludrykning nr. 2. Model 1 med uændret responstid vil medføre, at deltidsberedskabet i midtbyen skal udvides med 95 deltidsbrandmænd i forhold til nuværende antal deltidsbrandmænd, hvilket vil indebære en årlig merudgift på ca kr. i forhold til nuværende udgifter. Etableringsudgifterne til 4

5 udvidelse af deltidsstyrken på 95 mand vil være ca. 4,4 mio. kr. Model 1 betragtes dog som praktisk urealistisk, da det ikke vil være muligt at rekruttere yderligere 95 deltidsbrandmænd i midtbyen. Model 2 med uændret responstid vil medføre, at deltidsberedskabet i midtbyen skal udvides med 36 deltidsbrandmænd i forhold til nuværende antal deltidsbrandmænd, hvilket vil enten medføre en merudgift på ca kr. eller en besparelse på ca kr. i forhold til nuværende udgifter, afhængig af, hvor mandskabsreduktionen fortages. Etableringsudgifterne til udvidelse af deltidsstyrken på 36 mand vil være ca. 1,7 mio. kr. For at opnå en besparelse i relation til bloktilskudsreguleringen, kan et alternativ til nuværende beredskab der være, at det kun er muligt at bemande én øjeblikkelig førsteudrykning, mens anden førsteudrykning først bemandes, når der opstår en konkret hændelse, der kræver en bemanding med 1+7. Dette vil betyde, at responstiden af anden førsteudrykning i forbindelse med en samtidig hændelse og ved hændelser, hvor der er brug for mindst 2 fulde slukningstog - generelt vil blive mindst 4 minutter længere. Hertil kommer, at dele af kommunen ikke kan nås indenfor en responstid på 15 minutter. En længere responstid vil medføre øget risiko for personer og brandspredning. En forøget responstid på mindst 4 minutter vil kunne betyde, at en brand vil være 2,5 til 3,5 gange større ved normaludrykningens ankomst i forhold til nuværende responstid. Model 1 med forøget responstid, hvor supplerende mandskab først indkaldes ved alarmering, vil medføre at ca. 130 udrykninger om året, der kræver 1+7 ifølge indsatstaktikken, vil have længere responstid. Heraf vil der være ca. 91 brande, hvor beredskabets indsats med 1+7 er påkrævet. Model 1 med forøget responstid vil give en årlig besparelse på 4,4 mio. kr. Model 2 med forøget responstid, hvor supplerende mandskab først indkaldes ved alarmering, vil medføre, at ca. 63 udrykninger om året, der kræver 1+7 ifølge indsatstaktikken, vil have længere responstid. Heraf vil der være ca. 44 brande, hvor beredskabets indsats med 1+7 er påkrævet. Model 2 med forøget responstid vil give en årlig besparelse på ca. 2,4 mio. kr. En løsning med forøget responstid vil betyde, at den samlede styrke af beredskabet vil være formindsket. For at fastholde det nuværende beredskabs samlede styrke i forbindelse med f.eks. storbrand eller flere samtidige hændelser, så bør der etableres ekstra deltidsberedskab på 6 og 2 deltidsbrandmænd for henholdsvis model 1 og 2. Den nuværende responstid betyder, at beredskabets responstid til ca. 83 % af det bebyggede areal samt 86 % af alle indbyggere er maksimal 10 minutter. Med en forøget responstid vil kun ca. 45 % af det bebyggede areal samt ca. 47 % af alle indbyggere være dækket indenfor 10 minutter. Ved forøget responstid vil normaludrykningens ankomst dækkes kun 57 % af alle større industribygninger indenfor 10 minutter. Til sammenligning, så dækkes 92 % af alle større industribygninger i dag indenfor 10 minutter, og beredskabet vil ankomme til disse bygninger mindst 4 minutter før et beredskab med forøget responstid. For døgninstitutioner, herunder plejehjem, så dækkes i dag 89 % indenfor 10 minutter mod 52 % med forøget responstid. For daginstitutioner er dækningsgraden henholdsvis 87 % og 61 %. Århus Sygehuse vil være dækket indenfor 10 minutter med forøget responstid, dog vil beredskabets ankomst være forsinket mindst 4 minutter. Model 1+2 vil medføre øget samkørsel af de enkelte stationer. Såfremt samkørsel skal ske mest effektiv, så vil det være nødvendigt at have ensartede køretøjer, materiel, kommunikationsudstyr samt disponering. 5

6 Nedenstående tabel sammenligner de forskellige modeller. Forøgelse af responstid på hændelse nr. 2 Antal reelle bygningsbrande, der må vente Dækning indenfor 10 minutter ved hændelse nr. 2 Reduktion af fuldtidsstillinger Udvidelse af deltidsstyrke Øget samkørsel Besparelser i forhold til nuværende niveau Model 1 uændret responstid Model 1 forøget responstid Model 2 uændret responstid Model 2 forøget [minutter] [stk.] [%] [antal] [antal] [mio. kr.] Uændret 0 Bebyggelse: 83 % Ja* -0,382 Indbyggere: 86 % + minimum 4 minutter 91 Bebyggelse: 45 % Indbyggere: 47 % Uændret 0 Bebyggelse: 83 % Indbyggere: 86 % + minimum 4 minutter 44 Bebyggelse: 45 % Indbyggere: 47 % responstid Model 3 Uændret 0 Bebyggelse: 83 % Indbyggere: 86 % Tabel 2.1: Sammenligning af beredskabsmodeller Ja* 4,57 9 / 8 36 Ja* -0,108 el. 0,506 9 /8 6 Ja* 1,857 el. 2, Nej 0 * Samkørsel kan forøge responstiden for normaludrykningen, idet automobilsprøjte og drejestige nødvendigvis ikke kommer fra samme station. 6

7 3 RISIKOANALYSE I en kommune som Århus vil der grundet kommunens bygningsmasse, erhvervsliv, befolkning etc., være hændelser, som beredskabet skal kunne afhjælpe. Der tages i forbindelse med risikoanalysen udgangspunkt i den indledende analyse, hvor etageejendomme, industri og evakueringstunge objekter blev fremhævet som objekter, hvor hændelser vil kræve en normaludrykning, såfremt beredskabets indsatstaktik skal være tilfredsstillende. Risikoanalysen omhandler udelukkende hændelser i etageejendomme, industri og evakueringstunge objekter, idet øvrige hændelser ikke umiddelbart kan analyseres på grund af manglende statistisk grundlag. Øvrige hændelser vil dog have indflydelse på belastningen af beredskabet. 3.1 IDENTIFIKATION AF RISIKOOBJEKTER OG HÆNDELSER For at kunne vurdere risikoniveauet i Århus Kommune er det nødvendigt at identificere hændelser, hvor beredskabet må påregnes aktiveret. Den indledende analyse beskrev indsatstaktikken ved en række hændelser. Analysen konkluderede, at der vil være visse typer af hændelser, der kan håndteres med en mindre bemanding i førsteudrykningen end 1+7. Disse hændelser er ikke medtaget i denne analyse, hvorfor der her kun vil optræde hændelser, hvor det anbefales at afsende en førsteudrykning på 1+7 jf. den indledende analyse. Hændelser, der umiddelbart kan analyseres er: Brand i lejlighed Brand på evakueringstungt objekt, hotel, plejehjem, hospital, forsamlingslokale etc. Brand i industri mv. For at kunne analysere disse hændelser nærmere, er det vigtigt at få et overblik over, hvor disse hændelser kan indtræffe. Derfor opdeles Århus Kommune i felter af 1x1 km. Inden for hvert felt opgøres antallet af f.eks. etageboligareal, industriareal, antallet af forsamlingslokaler, hospitaler etc. Herved kan de enkelte felter sammenlignes og det bliver muligt at vurdere, hvor ofte beredskabet vil blive afsendt til et bestemt felt. Øvrige hændelser, hvor der anbefales en førsteudrykning på minimum 1+7, men ikke umiddelbart kan analyseres pga. manglende statistisk materiale, fremgår af afsnit Hyppighed af hændelser Etageejendomme For at vurdere hyppigheden af alarmering til brand i lejlighed indenfor for et givet felt, så betragtes summen af etageboligarealer i feltet. Hvis man betragter det totale antal alarmeringer, så vil det være muligt at fastlægge, hvor stor en andel af alarmeringerne der vil gå til et givet felt. 7

8 Århus er sammen med København de kommuner, der har flest etageejendomme. De umiddelbare konsekvenser ved en brand i en lejlighed er beskrevet i den indledende analyse og kort gengivet i Bilag 3 Konsekvensanalyse. Etagebolig Etageboligareal total [m²] Udrykninger total pr. år [udrykninger] Hyppighed [pr. år] Århus Kommune m² alarm/ m² Københavns Kommune m² alarm/ m² Tabel 3.1: Hyppighed af alarmeringer til etageboliger. Som det fremgår af nedenstående figurer, der viser koncentrationen af henholdsvis etageejendomme under 3 etager, etageejendomme fra 3 etager til 8 etager og etageejendomme over 8 etager, er der etageejendomme under 3 etager, hvor der er tættere bebyggelse i kommunen, mens etageejendomme over 3 etager primært er centreret i Århus City. Signaturen for koncentration varierer fra mørk grøn til rød og viser hvor mange etagekvadratmeter, der er i de enkelte felter. Figur 3.1: Koncentration af etageejendomme under 3 etager i Århus Kommune Figur 3.2: Koncentration af etageejendomme fra 3 etager til 8 etager i Århus Kommune Figur 3.3: Koncentration af etageejendomme over 8 etager i Århus Kommune Ved etageejendomme under 3 etager kan redningsåbninger nås af beredskabets håndstiger, mens der skal anvendes drejestige ved etageejendomme over 3 etager. Over 8 etager kan drejestigen ikke nå, og der stilles her krav til såkaldte sikkerhedstrapper, hvor folk selv skal flygte ned ad. Nedenstående tabel viser det totale etageboligareal fordelt på bygningshøjde. Etageejendomme under 3 etager fra 3 etager til 8 etager over 8 etager Areal m² m² m² Tabel 3.2:Fordeling af etageboligareal på bygningshøjder. Som det fremgår af skemaet, er langt den største del af etageboligerne i Århus Kommune placeret i ejendomme mellem 3 og 8 etager, dvs. ejendomme af den type, hvor der skal benyttes drejestige ved en redningsindsats. 8

9 Evakueringstunge objekter Der er mange forskellige typer af objekter i kategorien evakueringstunge objekter. Med evakueringstungt objekt menes plejehjem, hospitaler, hoteller, kollegier, institutioner etc., hvor evakueringen af beboere/gæster/patienter vil være besværliggjort, dels af bygningsindretningen, dels af antallet af evakuenter og/eller deres mobilitet. Uanset størrelse af et evakueringstungt objekt, så bør indsatstaktikken i førsteudrykningen som minimum være som beskrevet i den indledende analyse. Enkelte objekter bør dog underkastes en nærmere analyse for fastlæggelse af bestemt mødeplan. Følgende evakueringstunge objekter medtages i denne analyse, se endvidere Bilag 2 - Hyppighedsanalyse for nærmere oplysninger: Hoteller mv. Døgninstitutioner mv. Hospitaler mv. Daginstitutioner Kollegier Forsamlingslokaler Kategorien hoteller mv. indeholder ligeledes restauranter og lignende, der rettelig burde henhøre under kategorien forsamlingslokaler. Døgninstitutioner mv. indeholder plejehjem, alderdomshjem, institutioner for fysisk og psykisk handikappede etc. hospitaler mv. indeholder ligeledes sygehjem, lægehuse, fødeklinikker etc. Det er ikke muligt at opdele kategorierne yderligere pga. registreringen i BBR-registret. Nedenstående tabel viser det samlede areal af evakueringstunge objekter ifølge BBR-registret sammenlignet med det årlige antal udrykninger (2002) hertil. Evakueringstunge objekter Areal total [m²] Udrykninger total [udrykninger] Hyppighed Århus Kommune m² alarm/4.840 m² Tabel 3.3: Hyppighed for alarmeringer til evakueringstunge objekter. Som det fremgår af nedenstående figur, der viser koncentrationen af evakueringstunge objekter i Århus Kommune, så er en vis spredning af disse objekter til lokalområderne, dog med størst koncentration i Århus City. Signaturen for koncentration varierer fra mørk grøn til rød og viser hvor mange etagekvadratmeter, der er i de enkelte felter. 9

10 Figur 3.4: Koncentration af hoteller og restauranter mv. i Århus Kommune Figur 3.5: Koncentration af døgninstitutioner mv. i Århus Kommune Figur 3.6: Koncentration af hospitaler, lægehuse mv. i Århus Kommune Figur 3.7: Koncentration af daginstitutioner i Århus Kommune Figur 3.8: Koncentration af kollegier i Århus Kommune Figur 3.9: Koncentration af forsamlingslokaler i Århus Kommune Nedenstående tabel viser arealet af evakueringstunge objekter opdelt på bygninger i de forskellige kategorier. Areal Antal bygninger Andel af samlede areal Hoteller mv m² % Døgninstitutioner mv m² % Hospitaler mv m² % Daginstitutioner m² % Kollegier m² % Forsamlingslokaler m² % Tabel 3.4: Fordeling af areal på typer af evakueringstunge objekter. Industri mv. 1 0

11 Der findes mange forskellige typer af industri, hvor risikoen i relation til brand og ulykker vil variere. Det er ikke muligt i denne analyse at skelne mellem de enkelte industrier, hvorfor alle industrier må antages at samme forholdsmæssige risiko for brand og ulykker. Der kan dermed ikke umiddelbart tages hensyn til, at virksomheder med brandfarlig produktion eller lager kan have større konsekvenser i tilfælde af brand. I kategorien Industri mv. medtages i denne analyse kun industribygninger på mere end 200 m². Under 200 m² vurderes en førsteindsats med 1+5 at være tilstrækkelig. Det samlede areal af industriobjekter mv. jf. BBR-registret er: Industri Areal total [m²] Udrykninger total [udrykninger] Hyppighed Århus Kommune m² alarm/7.000 m² Tabel 3.5: Hyppighed af alarmeringer til industri i Århus Kommune Af Figur 3.10, der viser koncentrationen af industri mv. i Århus Kommune, fremgår det, at der foruden i Århus City, så er der store koncentrationer af industri i Hasselager, Tilst og Brabrand. Endvidere optræder der større bygninger i forbindelse med landbrug, hvorfor der ligeledes udenfor tæt/spredt bebyggede områder er forekomster af industri. Signaturen for koncentration varierer fra mørk grøn til rød og viser hvor mange etagekvadratmeter, der er i de enkelte felter. Figur 3.10: Koncentration af industribygninger over 200 m² og under 1000 m² i Århus Kommune. Figur 3.11: Koncentration af industribygninger over 1000 m² i Århus Kommune. Areal Andel af samlede areal Industri under 1000 m² m² 21 % Industri over 1000 m² m² 79 % Tabel 3.6: Fordeling af areal på størrelse af industribygninger. Specielle hændelser 1 1

12 Med specielle hændelser menes hændelser, der ikke umiddelbart kan identificeres med nødvendigt statistisk grundlag. Hændelserne vil dog have en betydning for beredskabets dimensionering, og bør gøres til genstand for efterfølgende nærmere analyse. Af specielle hændelser kan bl.a. nævnes: Terrorhændelser Olieforureninger mv. Uheld med vej- og jernbanetransport af farligt gods Uheld med radioaktivitet Sammenstyrtningsulykker Deciderede redningsindsatser Skibsbrande Brand i industri indeholdende brandfarlig produktion eller lager Brand/udslip i industri indeholdende miljøfarlig produktion eller lager Brand i bevaringsværdige objekter, såsom Marselisborg Slot, Rådhuset og lignende Der er ikke i denne analyse taget stilling til ovennævnte hændelser. Konsekvenserne af ovennævnte hændelser kan forventes alvorlige og beredskabet må forvente at afsende flere udrykninger for at afhjælpe konsekvenserne Konsekvenser af hændelser Alt efter, hvilket objekt, der bliver ramt af en given hændelse - f.eks. en brand - er der forskel på, hvor alvorlige konsekvenser hændelsen kan føre til. Herunder redegøres for, hvorledes konsekvenserne er kategoriseret i denne analyse. Der ses bort fra de konsekvenser, som hændelsen vil have for de personer, der umiddelbart er berørt af en brand. Hermed menes de personer, der måtte opholde sig i den brandcelle, hvor branden opstår. Konsekvenserne af en given hændelse opdeles som nedenstående: Konsekvenser Fare for andre mennesker Stor indsats Store materielle skader Ingen Mindre X Nogen X X Alvorlige X X X (X) Meget alvorlige XX XX XX X Tabel 3.7: Opdeling af konsekvenser i kategorier. Udslip af farlige stoffer Ovenstående tabel viser, hvorledes konsekvenserne kategoriseres. Ved fastlæggelse af konsekvenser for en given hændelse, så vurderes det, om hændelsen kan medføre fare for andre mennesker, medføre en stor beredskabsmæssig indsats, medføre store materielle skader og/eller medføre udslip af farlige stoffer. Såfremt en hændelse kan medføre fare for andre mennesker og kan medføre, at det er nødvendigt at tilkalde assistance for at løse opgaven, så vil konsekvenserne af denne hændelse kategoriseres som nogen konsekvenser. 1 2

13 Eksempel Røgen og ilden fra en lejlighedsbrand kan sprede sig til overliggende lejligheder eller til trapperummet, og dermed bl.a. blokere flugtvejen for de øvrige beboere. Der betragtes en lejlighedsbrand, som en hændelse, der kan udsætte andre mennesker, end dem der opholder sig i lejligheden, for fare. En lejlighedsbrand kategoriseres derfor til at have mindre konsekvenser. Konsekvenserne for hændelser på de objekttyper, der indgår i denne analyse er beskrevet i nedenstående tabel. For nærmere beskrivelse af konsekvenserne, se Bilag 3 Konsekvensanalyse. Typer Etageejendomme under 8 etager Etageejendomme over 8 etager Hoteller Hospitaler Plejehjem Daginstitutioner Kollegier Forsamlingslokaler Industribygninger under 1000 m² Industribygninger over 1000 m² Konsekvens Mindre Nogen Nogen Alvorlige Alvorlige Alvorlige Nogen Nogen Mindre Nogen Tabel 3.8: Mulig konsekvens ved brand på de i tabellen nævnte typer. 3.2 ANALYSE AF RISIKOOBJEKTER OG -HÆNDELSER For at kunne vurdere risici i Århus Kommune i relation til beredskabet er det nødvendigt at betragte begrebet risiko. En risiko defineres som muligheden for at en uønsket hændelse medfører tab. Normalt knyttes to områder til risiko, nemlig: hyppighed konsekvens Beredskabet tilkaldes når en given hændelse er indtruffet med henblik på at reducere konsekvenserne. Ved beredskabsdimensionering betragtes, hvor ofte beredskabet skal afhjælpe en given hændelse (hyppighed for hændelse) samt hvilke konsekvenser, der skal afhjælpes (konsekvens af hændelse). Risikoniveauet udtrykker sammenhæng mellem hyppighed og konsekvens, og defineres som: Risikoniveau = hyppighed x konsekvens. Hyppigheden beskriver, hvor ofte hændelsen indtræffer - eller hvor sandsynlig den er; mens konsekvensen er de uønskede følger af hændelsen, eksempelvis påvirkning af mennesker, miljø, værdier m.m. Det betyder således, at hændelser med stor hyppighed men med begrænset konsekvens, kan have samme risikoniveau som en hændelse med lille hyppighed, men med stor konsekvens Hyppigheden og konsekvensen er i denne analyse rangordnet for at dels at kunne illustrere et risikoniveau for Århus Kommune, dels for at kunne sammenligne de enkelte områder i Århus Kommune med hinanden. 1 3

14 Det samlede risikobillede kan ikke umiddelbart benyttes til sammenligning med andre kommuner, med mindre der er anvendt samme rangordning. Rangordningen af hyppighed og konsekvens fremgår af tallene i parentes i nedenstående tabel. Hyppighed Konsekvens Ofte (10) Moderat (5) Sjældent (2) Meget sjældent (1) Ekstrem sjældent (0,5) Ingen eller negligerbare konsekvenser (0,5) Acceptabelt Mindre konsekvenser (1) Acceptabelt Nogen konsekvenser (2,5) Acceptabelt Alvorlige konsekvenser (5) Acceptabelt Meget alvorlige konsekvenser (10) Acceptabelt Tabel 3.9: Rangordning af hyppighed og konsekvens. Eksempel En hændelse med sjælden hyppighed og nogen konsekvenser betragtes i denne analyse som acceptabelt. Det vil sige, at multipliceres hyppighed x konsekvens, så er resultatet lig 5. Eksempel Gellerup er et eksempel på et område i Århus Kommune, der har mange høje etageejendomme. En brand i en etageejendom over 8 etager kan give nogen konsekvenser. Hvis området har en hyppighed på alarmeringer til lejlighedsbrande, der er oftere end sjældent, så vil området ligge i det røde område. Dette betyder, at beredskabet skal have fokus på det område, enten ved at beredskabet skal kunne håndtere de hændelser, der indtræffer i området eller ved at lave en aktiv og målrettet forebyggende indsats. Analysen af risikoobjekter kan hvis udbygget anvendes til at målrette en forebyggende indsats i relation til nedbringelse af antallet af brande og/eller konsekvenser. Se Bilag 2 - Hyppighedsanalyse og Bilag 3 Konsekvensanalyse for opdelingen af frekvensen og konsekvenserne i kategorier Hyppighedsbillede Nedenstående figur viser, hvor mange gange, beredskabet skal rykke ud til et givet område i Århus Kommune med minimum en normaludrykning jf. indsatstaktikken. 1 4

15 Bliver større Figur 3.12: Hyppighedsbillede af Århus Kommune. Antal udrykninger, der kræver min. 1+7 jf. indsatstaktikken. Hyppighedsbilledet viser, at praktisk talt alle felter i Århus City har et sandsynligt antal udrykninger på mere end 10 pr. år. Mens de øvrige felter i tæt bebyggede områder i Århus Kommune har en hyppighed på 1 til 10 gange om året. Skødstrup, Sabro, Harlev, Solbjerg og Beder har enkelte felter, hvor beredskabet må forvente at rykke ud 1-10 gange om året. Den øvrige kommune har en hyppighed pr. felt, der ligger under 1 gang om året Risikobillede Risikobilledet for Århus Kommune knytter hyppigheden af hændelserne til konsekvenserne af en given hændelse. Værdien i hvert felt viser et gennemsnitligt risikobillede for feltet. Værdien er et udtryk for, hvor ofte det må forventes at indtræffe hændelser, der skal give anledning til forøget beredskabsmæssig fokus. De grønne felter betyder, at der i disse felter gennemsnitligt ikke har hændelser, der giver anledning til beredskabsmæssig forøget fokus. Røde felter betyder f.eks. at beredskabet ved visse hændelser i et givet felt oftere må have assistance for at bringe konsekvenserne ned på et tilfredsstillende niveau eller at der oftere optræder hændelser, hvor andre mennesker bringes i fare. Et forøget risikoområde er ikke ensbetydende med, at f.eks. den enkelte beboer i området vil opleve, at sandsynligheden for at det begynder at brænde i dennes lejlighed er større end i andre dele af kommunen. Derimod betyder til, at der i hele området oftere vil være en lejlighedsbrand 1 5

16 på grund af de mange etageejendomme i området. Et område med m² etagebolig vil opleve, at der oftere opstår brand i en lejlighed, end et område med kun m² Risikobilledet giver derfor et indtryk af, hvor beredskabet bør koncentreres, for at få så kort responstid som muligt med henblik på at nedbringe konsekvenserne. Figur 3.13: Gennemsnitlig fordeling af risici i Århus Kommune fordelt på felter. De meget røde felter viser, at der i dette område findes objekter, hvor hyppigheden samt konsekvenserne er forøget i forhold til resten af kommunen. Dette drejer sig om området inden for Ringgaden, havneområdet, Gellerup m.fl. Plejehjem og daginstitutioner vil ligeledes give anledning til forøget risikoområder i yderområderne. I Bilag 4 - Risikoanalyse er risikobilledet for de enkelte objekttyper vist. 1 6

17 4 SÅRBARHEDSANALYSE Sårbarhedsanalysen har til formål at redegøre for, hvilken betydning en ændring i beredskabets dimensionering vil have for beredskabets evne til at afhjælpe hændelser i Århus Kommune. For at kunne vurdere beredskabets sårbarhed betragtes: Beredskabets sammensætning Beredskabets dækningsevne Ved beredskabets sammensætning menes, hvorledes stationerne er bemandet om stationerne er bemandet med fuldtids- eller deltidsbrandmænd. Ved beredskabets dækningsevne menes, beredskabets evne til at nå ud til et givent skadested indenfor lovens krav. De nuværende krav til responstid er i dag 10 minutter i tæt bebygget område, og 15 minutter i spredt bebygget område. Til områder uden bebyggelse er der ingen krav. Responstiden regnes som den tid, der går fra anmeldelsen modtages og til brand- og redningskøretøjerne er på adressen. Der opstilles 3 forskellige beredskabsmodeller med henblik på at redegøre for konsekvenserne ved en ændring af bemandingen. De forskellige modeller er beskrevet i afsnit 4.1 Beskrivelse af beredskabsmodeller. Endvidere skelnes mellem uændret responstid og forøget responstid. Ved uændret responstid forstås, at der til hændelser, som beskrevet i den indledende analyse, afsendes en førsteudrykning på 1+7, samt at der indkaldes deltidsmandskab til standby, når fuldtidsmandskabet ikke er i stand til at formere en normal-udrykning. Ved forøget responstid forstås enten en reduktion af førsteudrykning fra 1+7 til 1+5 eller, at der ikke indkaldes deltidsmandskab til standby. 4.1 BESKRIVELSE AF BEREDSKABSMODELLER Der analyseres 3 beredskabsmodeller, hvor model 3 beskriver den nuværende struktur og bemanding. Model 1 beskriver de minimumskrav for bemanding, som er angivet i bekendtgørelse nr af 11. december 2002, svarende til 1+5 på alle vagthold. Model 2 er en delvis implementering af bekendtgørelsens minimumskrav, hvor et fuldtidsbemandet vagthold reduceres til 1+5, mens de øvrige fastholdes på 1+7. Model 3 er den nuværende bemanding. I de tre beskrevne modeller er beredskabets placering benævnt, nord-, midt- og sydkommunen. Nordkommunen dækkes i dag fra Århus Brandvæsens brandstation på Sønderskovvej i Lystrup, mens sydkommunen dækkes fra brandstationen i Odder. Odder Kommune er underentreprenør til Århus Kommune så vidt angår slukningsdækning i den sydlige del af Århus Kommune. Midtkommunen dækkes af Falck-gården på Trindsøvej samt af Århus Brandvæsens Hovedbrandstation i Ny Munkegade. Som udgangspunkt fastholdes vagtholdenes størrelse som 1+5 eller 1+7. Disse holdstørrelser er sammensat med baggrund i betragtningerne omkring indsatstaktik. En normaludrykning (1+7= 1 7

18 er i bymæssig bebyggelse sammensat af en automobilsprøjte (1+5) med 1 pumpepasser/chauffør, 1 holdleder, 4 røgdykkere samt en drejestige med 2 mand. Dette betyder, at ved automobilsprøjtens ankomst påbegyndes slangeudlægning og indtrængning i bygningen, mens drejestige rejses for personredning. Dette betyder, at de to enheder (automobilsprøjte og drejestige) kan arbejde uafhængigt af hinanden i den indledende fase. En anden sammensætning af vagtholdenes størrelse f.eks. 1+6 muliggør ikke denne arbejdsform. En holdsammensætning på 1+6 kan være aktuelt at bruge, hvor der f.eks. er tale om en reduceret udrykning til ild i et-plans villa i et område, hvor brandhanenettet ikke er udbygget, således at der skal medbringes egen vandforsyning i form af tankvogn. Herved afsendes automobilsprøjten fortsat med 1+5, mens tankvogn afgår med 1 mand. Dette vil ikke umiddelbart være aktuelt i Århus Kommune pga. veludbygget brandhanenet i størstedelen af den tættere bebyggelse. Det udbyggede brandhanenet samt brugen af tankvogne udenfor bygrænsen betyder ligeledes, at behovet for det nuværende antal af slangetendere på tre kan reduceres til en slangetender. I alt indgår altså foruden indsatslederen 1+7 brandfolk i normaludrykningen. Som det fremgår af Bilag 5 - Beredskabsmodeller, vurderes det for en stor del af Århus Brandvæsens udrykninger ikke, at der kan foretages reduktioner i normaludrykningens bemanding, uden at det får konsekvenser i form af øget brandudvikling og personrisici. I det følgende redegøres for modeller, hvor fuldtidsberedskabet er reduceret helt eller delvist i overensstemmelse med de gældende minimumsregler. I modellerne er det forudsat, at indsatstaktikken holdes uændret i forhold til i dag. For hver af modellerne kan responstiden varieres, alt efter om supplerende deltidsfolk indkaldes øjeblikkeligt i stand by, når førsteudrykningen afgår, eller om anden udrykning, delvist bemandet med deltidsfolk, først indkaldes, når alarm nr. 2 indtræffer Model 1 Model 1 indebærer, at fuldtidsstyrken reduceres til to hold af 1+5 brandfolk, svarende til lovens minimumskrav. De deltidsbemandede slukningstog i nord- og sydkommunen reduceres ligeledes til 1+5. Dækningsområde Fuldtidsbemanding Deltidsbemanding Nordkommunen 1+5 Midtkommunen 1+5, , 1+5 Sydkommunen 1+5 En normal-udrykning (1+7) i nordkommunen skal sammensættes af 1+5 fra beredskabet i nordkommunen samt 2 mand fra fuldtidsberedskabet i midtkommunen. Tilsvarende i sydkommunen. En normal-udrykning i midtkommunen sammensættes af fra midtkommunens fuldtidsberedskab Model 2 Model 2 indebærer, at bemandingen på det ene slukningstog i midtbyen reduceres til 5+1 brandfolk, mens bemandingen på det andet slukningstog fastholdes på det nuværende niveau. Endvidere fastholdes bemanding på 7+1 deltidsbrandfolk i hhv. syd- og nordkommunen Dækningsområde Fuldtidsbemanding Deltidsbemanding Nordkommunen 1+7 Midtkommunen 1+5, ,

19 Sydkommunen 1+7 En normal-udrykning (1+7) i nordkommunen klares alene af beredskabet i nordkommunen, tilsvarende i sydkommunen. I midtkommunen afsendes 1+7 eller fra fuldtidsberedskabet Model 3 I model 3 fastholdes dimensioneringen af beredskabet på det nuværende niveau Dækningsområde Fuldtidsbemanding Deltidsbemanding Nordkommunen 1+7 Midtkommunen 1+7, , 1+5 Sydkommunen 1+7 En normal-udrykning (1+7) klares af de enkelte stationer i deres eget udrykningsområde. 4.2 BEMANDINGSANALYSE I 2002 forekom 977 udrykninger med normaludrykning (1+7). jf. den indledende analyse. Dette udgør ca. 60 % af alle udrykninger. Heraf fandt ca. 70 sted i nordkommunen, og 24 i sydkommunen. Udgangspunktet er således, at der er ca. 883 alarmeringer årligt, der kræver en normaludrykning i midtkommunen. Der er i gennemsnit ca. 130 hændelser pr. år, hvor 2 eller flere slukningstog var aktiveret samtidigt. Skønsmæssigt svarer det til, at i 15 tilfælde er 3 eller flere normale slukningstog aktiveret, heraf 2 hændelser i nord eller syd 25 tilfælde er 2 normale og 1 reduceret slukningstog aktiveret, heraf 2 i nord eller syd 30 tilfælde er 2 normale slukningstog aktiveret, heraf 3 i nord eller syd 60 tilfælde er 1 normalt og 1 reduceret slukningstog aktiveret, heraf 6 i nord eller syd Uændret responstid Det nuværende beredskab fungerer således, at hvis det ikke er muligt at formere en udrykning på 1+7 med fuldtidsmandskabet i midtkommunen, så indkaldes deltidsvagthold. Eksempel Det ene fuldtidsvagthold afsendes til meldingen om ild i bygning i Højbjerg. Ved ankomsten konstateres det, at branden er meget voldsom, og at der er behov for yderligere 1+7. Som assistance afsendes det andet fuldtidsvagthold. Som følge af, at begge fuldtidsvagthold er optaget indkaldes deltidsvagthold til stationen som standby, hvis der skulle indtræffe en anden hændelse i midtkommunen, eller hvis der er behov for yderligere assistance. 1 9

20 Dette betyder, at for at fastholde responstiden i model 1 og 2 i forhold til model 3, så skal der indkaldes deltidsmandskab i midtkommunen, for at supplere den resterende del af fuldtidsmandskabet, der ikke kan danne en normaludrykning. Hvis der i model 1 afsendes en normaludrykning bestående af 1+5 fra det ene fuldtidsbemandede vagthold, og 2 mand fra det andet fuldtidsbemandede vagthold, i alt 1+7, så vil det ikke være muligt med de resterende 1+3 at formere en normaludrykning. Derfor skal der indkaldes 4 deltidsbrandmænd for at supplere den resterende fuldtidsstyrke. I bilag ** er der nærmere redegjort for sammensætningen af udrykningerne fordelt på nord-, midt- og sydkommunen samt ved forskellige udrykningsstørrelser. Nedenstående tabel viser, hvor ofte og hvor mange deltidsbrandmænd i midtkommunen, der skal indkaldes til brandstationen i forbindelse med forskellige udrykningsstørrelser for at fastholde nuværende responstid. Aktiverede slukningstog Antal gange Model 1 Nord Midt Syd Model 2 Model 3 Antal gange Model 1 ½ ½ ½ Model 2 Model 3 Antal gange Model 1 Model 2 Model 3 I model 1 er det en forudsætning for uændret responstid, at der i forhold til i dag møder 4 deltidsbrandmænd rettidigt i 891 tilfælde mere årligt, og at der møder 2 deltidsbrandmænd rettidigt i 609 tilfælde mere årligt. I model 2 er det en forudsætning for uændret responstid, at der i forhold til i dag møder 2 deltidsbrandmænd rettidigt i 888 tilfælde mere årligt. Den praktiske implementering af model 1 og model 2 fremgår af bilag 5 beredskabsmodeller. I dag indkaldes deltidsberedskabet i midtkommunen ca. 120 gange om året. En forøgelse i antallet af indkald nødvendiggør en forøgelse af antallet af deltidsbrandmænd tilknyttet midtkommunen. Deltidsbrandmænd har jobbet som brandmænd som sekundært erhverv. Dette betyder, at deltidsbrandmændene skal kunne forlade deres primære arbejdsplads eller hjemmet for at kunne møde på brandstationen indenfor 4 minutter. Derfor er der grænser for, hvor ofte man kan indkalde deltidsbrandmænd, idet der skal tages hensyn til den primære arbejdsplads samt privatliv. Erfaringen fra Århus Brandvæsens deltidsbemandede brandstation i Lystrup er, at en dimensionerende belastning på ca. 50 indkald pr. deltidsbrandmand pr. år er passende. I forbindelse med tilkald af deltidsbrandfolk viser erfaringen, at 2/3 når frem inden for de foreskrevne 4 minutter. Det betyder, at der er behov for at indkalde 1,5 gange det antal deltidsbrandfolk, der er brug for at kunne råde over inden 4 minutter, når holdet indkaldes. Hvis der 891 gange om året hver gang, der er behov for 4 deltidsbrandmænd, skal indkaldes 6 deltidsbrandmænd, så betyder dette, at det, at skal bruges omkring 70 deltidsbrandmænd. Hvis der skal indkaldes 3 deltidsbrandmænd 609 gange om året, hvor der er behov for 2 deltidsbrandmænd, vil det kræve yderligere 25 mand. Se endvidere Bilag 6 - Bemandingsanalyse. Dette giver en indkaldsfrekvens på ca. 75 indkald pr. mand pr. år. 2 0

21 Den følgende tabel viser, hvilken udvidelse af deltidsberedskabet, der på baggrund af ovenstående forudsætninger er nødvendig i hver af de tre modeller, hvis beredskabets responstid skal holdes uændret i forhold til i dag. Udvidelse af deltidsstyrke i midtkommunen med x deltidsbrandmænd Model 1 95 Model 2 36 Model 3 0 Tabel 4.1: Udvidelse af deltidsberedskabet med x deltidsbrandmænd for fastholdelse af uændret responstid. Model 1 med uændret responstid vil medføre en årlig merudgift på kr. Etableringsudgiften vil være ca. 4,4 mio. kr. Det vurderes ikke som realistisk at kunne hverve yderligere 95 deltidsbrandmænd i Århus C, der kan møde på brandstationen indenfor 4 minutter. Model 2 med uændret responstid vil medføre en årlig merudgift på ca kr. såfremt der opretholdes fuld bemanding på Hovedbrandstationen i Ny Munkegade, og en besparelse på ca kr., såfremt der opretholdes fuld bemanding på brandstationen på Trindsøvej. Se endvidere afsnit 5 økonomiske konsekvenser Forøget responstid Et alternativ til at kalde deltidsbrandmænd ind som standby er, at deltidsbrandmændene først indkaldes, når der er en aktuel hændelse. Ved forøget responstid forstås, at der i model 1 og 2 ikke indkaldes deltidsbrandmænd som standby, når fuldtidsvagtholdene ikke kan formere en normaludrykning (1+7), men først når der er behov for en sådan. Dette betyder, at responstiden i visse tilfælde vil blive forlænget med 4 minutter i forhold til uændret responstid. Ved et beredskab som model 1 med forøget responstid vil dette betyde en forsinkelse af normaludrykningens ankomst ca. 130 gange om året. Ved et beredskab som model 2 med forøget responstid vil dette betyde en forsinkelse af normaludrykningens ankomst ca. 63 gange om året. Foruden de 130 gange i model 1 og 63 gange i model 2, så vil der ligeledes være tilfælde i forbindelse med øvelser og lignende, hvor udrykningen vil blive forsinket. En implementering af model 1 vil beredskabet i midtkommunen blive blotlagt hver gang, der er øvelse. Dette betyder jf. bilag 6 - bemandingsanalyse, at der skal indkaldes 2 deltidsbrandmand, hvis der sker en alarmering i øvelsestiden, der kræver en normaludrykning. Dette vil ske ca. 150 gange om året. Et alternativ er, at der forlods indkaldes 2 mand til at supplere fuldtidsberedskabet i forbindelse med øvelser og lignende. Ved implementering af model 2 vil beredskabet i midtkommunen blive blotlagt hver gang, der er øvelse med vagtholdet bestående af 1+7. Dette betyder, at der skal indkaldes 2 deltidsbrandmænd ca. 75 gange om året, svarende til det antal udrykninger, der må forventes at ske i øvelsesperioden. Alternativt at der indkaldes 2 brandmænd forlods i forbindelse med øvelser. Hvis der ikke indkaldes brandmand skab forlods i forbindelse med øvelser, vil det samlede antal af udrykninger om året, hvor responstiden vil være forlænget med 4 minutter i forhold til i dag, være: Skønnet antal forsinkede udrykninger pr. år grundet udrykning grundet øvelse Samlet antal Pr. uge Model ,5 2 1

22 Model ,2 Tabel 4.2: Antal udrykninger, der bliver forsinket ved forøget responstid. Konsekvenserne ved implementering af forøget responstid fremgår ligeledes af afsnit Model 1 med forøget responstid vil vil indebære besparelser på ca. 4,57 mio. kr., mens model 2 med forøget responstid vil indebære besparelser på mellem 1,86 2,47 mio. kr. jf. afsnit 5 økonomiske konsekvenser. De øgede økonomiske udgifter ved forlods at indkalde to deltidsbrandmænd i forbindelse med lovpligtige øvelser er indregnet i ovennævnte besparelser, og vil for model 1 være ca kr., mens udgiften er ca kr. i model 2 Ved en forøgede responstid vil der ikke ske en udvidelse af deltidsberedskabet for at supplere fuldtidsvagtholdene. Dette betyder ligeledes, at beredskabets samlede styrke vil være reduceret, idet der ved nuværende beredskab er 36 fuldtids- og deltidsbrandmænd på vagt i Århus Kommune, mens model 1 og 2 har henholdsvis 30 og 34 mand på vagt. For at fastholde beredskabets samlede styrke, så skal model 1 udvides med 6 mand, mens model 2 skal udvides med 2 mand. 4.3 DÆKNINGSANALYSE Dækningsanalysen beskriver, hvor stor en del af kommunen, der indenfor for lovens krav vil være dækket af beredskabet. Dækningsanalysen omhandler dels beredskabets dækning i en udgangssituation, hvor ingen vagthold er optaget pga. udrykning, dels beredskabets dækning ved implementering af de forskellige beredskabsmodeller Uændret responstid Med det nuværende beredskab er der i dag 100 % dækning af Århus Kommune indenfor lovens krav på henholdsvis 10 og 15 minutter. Ved uændret responstid forstås, at der indkaldes deltidsvagthold til midtbyen således at det er muligt at formere en normaludrykning, såfremt fuldtidsvagtholdene er optaget pga. indsats. Nedenstående tabel viser, hvor mange deltidsbrandmænd, der skal indkaldes i midtkommunen for at kunne fastholde samme responstid som i dag. Aktiverede slukningstog Antal gange Model 1 Nord Midt Syd Model 2 Model 3 Antal gange Model 1 Model 2 Model 3 Antal gange Model 1 Model 2 Model 3 ½ / /0 2/ ½ 4 4/ /2 8/0 6/0 2 4/ /0 2/ /4 14/2 12/0 1 12/0 2/0 0 2½ 1 12/6 12/0 6/ /10 14/8 12/6 1 12/6 12/0 6/ /6 14/2 12/ /12 14/10 12/8 1 16/6 14/2 12/12 Tabel 4.3: Antallet af indkaldte deltidsbrandmænd i midtkommunen sammenlignet med hvor mange af de indkaldte deltidsbrandmænd, der vil blive optaget af indsats (f.eks. 12/8 = 12 indkaldt, hvoraf 8 i indsats). 2 2

23 Nuværende responstid betyder, at der fortsat er 100 % dækning af kommunen ved aktivering af 2 normaludrykninger. I model 1 og 2 suppleres fuldtidsvagtholdene med deltidsbrandmænd til varetagelse af anden normaludrykning, mens de to første normal udrykninger i midtkommunen varetages af fuldtidsvagthold i model 3. Der vil dog være en kortvarig forøgelse af responstiden ved valg af model 1 og 2 frem for model 3, idet der i model 1 vil være 1375 gange á 4 minutter, hvor beredskabet blotlægges indtil de tilkaldte deltidsbrandmænd er på plads på stationen. Det samme vil være tilfældet ca. 766 gange 4 minutter i model 2. Det forekommer dog sjældent, at udrykning nr. 2 forekommer inden 4 minutter efter afsendelsen af udrykning nr. 1. Nedenstående eksempel viser, hvorledes responstiden vil være til to hændelser, der indtræffer med 15 minutters mellemrum. Model 1 med uændret responstid Alarm 1: Tidspunkt: 23:50 Melding: Ild i bygning Trøjborgvej 10 Der samkøres med de to fuldtidsvagthold med automobilsprøjte og drejestige bemandet med i alt 1+7. Der indkaldes 4 deltidsbrandmænd til standby på stationen. Responstid: 5 minutter Alarm 2: Tidspunkt: 00:05 Melding: Røg fra trappe Janesvej 12 Den resterende fuldtidsstyrke samkøres med de indkaldte deltidsbrandmænd. Responstid: 7 minutter Model 2 med uændret responstid Alarm 1: Tidspunkt: 23:50 Melding Ild i bygning Trøjborgvej 10 Fra fuldtidsstationerne afsendes nærmeste automobilsprøjte og drejestige bemandet med 1+7. Der indkaldes 2 deltidsbrandmænd til stationen. Responstid: 3 minutter Alarm 2: Tidspunkt: 00:05 Melding: Røg fra trappe Janesvej 12 Der indkaldes 2 deltidsbrandmænd, og der afsendes en normaludrykning. Responstid: 7 minutter Model 3 Alarm 1: Tidspunkt: 23:50 Melding Ild i bygning Trøjborgvej 10 Fra fuldtidsstationerne afsendes nærmeste automobilsprøjte og drejestige bemandet med 1+7. Responstid: 3 minutter Alarm 2: Tidspunkt: 00:05 Melding: Røg fra trappe Janesvej 12 Der afsendes fra fuldtidsstationerne nærmeste automobilsprøjte og drejestige bemandet med 1+7. Responstid: 5 minutter Der vil, til trods for fastholdelse af responstiden via indkald af deltidsberedskab til supplering af fuldtidsvagtholdene, være forskelle i responstiderne, hvis man sammenligner model 1 og 2 med model 3. Denne forskel skyldes forskellige køreafstande ved samkøring i model 1 og 2. Automobilsprøjte og stige kommer ikke nødvendigvis fra samme station Forøget responstid Ved forøget responstid forstås, at der i model 1 og 2 ikke indkaldes deltidsbrandmænd som standby, når fuldtidsvagtholdene ikke kan formere en normaludrykning (1+7). Dette betyder, at hvis fuldtidsvagtholdene afgår med en normaludrykning (1+7), så indkaldes der først deltidsbrandmænd til stationen, når der optræder en anden hændelse, eller der er behov for 2 3

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Faxe Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. september 2012 Faxe Kommune har den 2. august

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

Mål og Midler Beredskabskommissionen

Mål og Midler Beredskabskommissionen Budget Beredskabskommissionen har i 2013 et samlet nettodriftsbudget på 17,3 mio. kr. Budgettet udgør 0,34 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Vision Viborg Kommunes vision Viborg Kommune Vilje,

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010

Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010 BilagKB_110426_pkt.18_02 Tillæg af december 2010 til notat vedrørende Beregning og afdækning af besparelsesforslag samt redegørelse vedrørende vagtcentral Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010 Udarbejdet

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Referat fra rådgivningsmøde mellem Greve og Solrød Kommuner samt Beredskabsstyrelsen

Referat fra rådgivningsmøde mellem Greve og Solrød Kommuner samt Beredskabsstyrelsen Referat fra rådgivningsmøde mellem Greve og Solrød Kommuner samt Beredskabsstyrelsen Om Beredskabsstyrelsens vurdering af konsekvenser ved et samarbejde mellem Greve og Solrød kommuner om det afhjælpende

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Vordingborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 6. august 2013 Vordingborg Kommune

Læs mere

Optioner til serviceniveau

Optioner til serviceniveau I forbindelse med udarbejdelse af supplerende materiale til beskrivelse af konsekvenserne ved model A, er eventuelle alternative besparelsesmuligheder, som kan medvirke til at modificere modellen afdækket

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Skanderborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 25. september 2013 Skanderborg Kommune

Læs mere

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse I Retningslinjer for indsatsledelse fra januar 2009 er foretaget en række ændringer. De indførte ændringer er oplistet nedenfor og udformet i et format,

Læs mere

Delrapport 2 Risikoanalyse

Delrapport 2 Risikoanalyse Vestsjællands Brandvæsen Vestsjællands Brandvæsen Delrapport 2 Risikoanalyse Plan for risikobaseret dimensionering Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø december 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Delrapport 2 - Risikoanalyse

Delrapport 2 - Risikoanalyse Plan for risikobaseret redningsberedskab i Nordsjællands Brandvæsen Delrapport 2 - Risikoanalyse April 2015 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED RISIKOANALYN... 2 2. FORLØB FOR ARBEJDET MED RISIKOANALYN...

Læs mere

Forslag til disposition for plan for det kommunale redningsberedskab

Forslag til disposition for plan for det kommunale redningsberedskab 1 BEREDSKABSSTYRELSEN April 2010 Center for Samfundssikkerhed og Beredskab Forslag til disposition for plan for det kommunale redningsberedskab (risikobaseret dimensionering) Dette forslag til disposition

Læs mere

Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning

Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning Hoved overskrift Beløb Konsekvens 1. Nedlæggelse af hjælpebrandstation i Feldborg Stationen har ca. 8-13 udrykninger om året 6. Længere kørervej til Haderup

Læs mere

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer:

Læs mere

Stations dimensionering på Djursland anno 2013.

Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Version 1.0 Denne dimensionering bygger på kommentar, henvisninger og anbefalinger fra den dimensionering Anders Enggaard har analyseret sig frem til. Analyse

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen

Dagsorden Beredskabskommissionen Dagsorden Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer: Deltagere:

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Haderslev Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 16. april 2013 Haderslev Kommune indsendte

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Middelfart Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. august 2013 Middelfart Kommune

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Dagsorden torsdag den 7. april 2011 Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Til orientering...2 3. Kvartalrapport 4 kv 2010...4

Læs mere

DRIFTSRAPPORT 1. Kvartal 2014

DRIFTSRAPPORT 1. Kvartal 2014 Kilde: ODIN, GIS kort, Beredskabsstyrelsen Januar-Marts 70 opgaver kørt af Falck. 8 indsatsledereftersyn og udkald af det frivillige beredskab 1/7 Varde Kommune 1. kvartal. 2014 Opgave- og stationsfordeling:

Læs mere

Delrapport Ishøj Kommune. Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune

Delrapport Ishøj Kommune. Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune Delrapport Ishøj Kommune Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune December 2011 Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune Delrapport December 2011 Side 2 af 13 Behandling

Læs mere

DRIFTSRAPPORT 2. Kvartal 2014

DRIFTSRAPPORT 2. Kvartal 2014 Kilde: ODIN, GIS kort, Beredskabsstyrelsen April - juni 82 opgaver kørt af Falck. 7 indsatsledereftersyn og udkald af det frivillige beredskab 1/10 Varde Kommune 2. kvartal. 2014 Opgave- og stationsfordeling:

Læs mere

Notat om operativt beredskab.

Notat om operativt beredskab. Notat om operativt beredskab. Resume Regeringen og KL indgik i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 en aftale om, at de kommunale beredskaber skulle samordnes, således at der pr. 1.

Læs mere

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende Til Beredskabsstyrelsen Center for Beredskabstilsyn og Rådgivning Datavej 16 3460 Birkerød Att.: Elsebeth Grinvalds Bent Jørgensen Beredskabsstyrelses sag nr.: 2010/018610 Risikobaseret Dimensionering

Læs mere

Placering af vandtankvogne i slukningsområdet.

Placering af vandtankvogne i slukningsområdet. 21. februar 2011 Placering af vandtankvogne i slukningsområdet. På Beredskabskommissionsmødet den 11. februar blev det drøftet om flytningen af den ekstra vandtankvogn fra Allingåbro til Rønde var en beredskabsfaglig

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Københavns Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Københavns Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Københavns Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Københavns Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 14. november 2011 Københavns Kommune

Læs mere

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse DOKUMENTATION OG VEJLEDNING Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN Denne definitionsvejledning er en hjælp til at sikre ensartet indtastning i de enkelte felter i ODIN.

Læs mere

Bornholms Regionskommune. 7. oktober 2014

Bornholms Regionskommune. 7. oktober 2014 Bornholms Regionskommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Bornholms Regionskommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. oktober 2014 Bornholms

Læs mere

Scenarier for effektivisering. katalog

Scenarier for effektivisering. katalog Fremtidens Beredskab katalog Dette katalog er udarbejdet af den administrative styregruppe på baggrund af de i projektgruppen og tilhørende arbejdsgrupper fremstillede sagsforberedende dokumenter. Katalogetkataloget

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 9:30 i Mødelokale 4, Allerslev

Referat Beredskabskommissionen onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 9:30 i Mødelokale 4, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 9:30 i Mødelokale 4, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Orientering oktober 2013... 2 3. Kommunens generelle beredskabsplan 2013...

Læs mere

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning:

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning: NOTAT April 2011 Sagsnr.: Sagsbehandler: JP Baggrund Der har gennem årene været anvendt forskellige definitioner af begreberne blinde og falske alarmer, og der har været en række forespørgsler

Læs mere

Resultatet af risikoidentifikation (RI) og risikoanalyse (RA)

Resultatet af risikoidentifikation (RI) og risikoanalyse (RA) (9-04-202) Jane Borchersen Hansen - Resultatet af RI - SA - KA - 20-03-07.doc Side Resultatet af risikoidentifikation (RI) og risikoanalyse (RA). Resultatet af risikoidentifikation kan dokumenteres i form

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Risikodimensionering af beredskabet. Bilag 1 Beskrivelse af det eksisterende beredskab 1/15

Risikodimensionering af beredskabet. Bilag 1 Beskrivelse af det eksisterende beredskab 1/15 Bilag 1 Beskrivelse af det eksisterende beredskab 1/15 1 Beskrivelse af Redningsberedskaberne Det samordnede beredskab i Norddjurs- og Syddjurs Kommuner, fungerer på nuværende tidspunkt som separate beredskaber,

Læs mere

Indhold. Risikobaseret dimensionering

Indhold. Risikobaseret dimensionering Indhold Indledning... 2 1. Kommunens risikoprofil... 3 1.1 Beskrivelse af Furesø Kommune... 3 1.2 Udrykningsstatistikker... 7 1.3 Risikoidentifikation... 12 1.4 Risikoanalyse... 15 1.5 Vandforsyning...

Læs mere

Delrapport 1: Risikoidentifikation

Delrapport 1: Risikoidentifikation Delrapport 1: Risikoidentifikation Faxe Kommune 2012 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED RISIKOIDENTIFIKATION... 2 2. FORLØB FOR ARBEJDET MED RISIKOIDENTIFIKATION... 2 3. STRUKTURERING OG IDENTIFIKATION

Læs mere

Organisering af indsatsområde

Organisering af indsatsområde Organisering af indsatsområde Generelt Et indsatsområde er afgrænset af en ydre afspærring, inden for hvilken skadestedet findes afgrænset af en indre afspærring. Det er indsatsleder-redningsberedskab,

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Bemærkninger til budgetforslag 2014

Bemærkninger til budgetforslag 2014 Bemærkninger til budgetforslag er opstillet på følgende grundlag: Budget ekskl. abonnementsbetaling 27.223.114 + pris- og lønfremskrivning 145.942 - korrektioner -543.739 I alt 26.825.317 Korrektionerne

Læs mere

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...

Læs mere

EKSTERN BEREDSKABSPLAN

EKSTERN BEREDSKABSPLAN NORDALIM A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling ved iværksættelse

Læs mere

Primo seminar d. 8. oktober 2014 Redningsberedskabets Strukturudvalg

Primo seminar d. 8. oktober 2014 Redningsberedskabets Strukturudvalg REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG Primo seminar d. 8. oktober 2014 Redningsberedskabets Strukturudvalg Baggrund Deloittes budgetanalyse af redningsberedskabet fra 2012 Aftalen om redningsberedskabet

Læs mere

Delrapport 2: Risikoanalyse

Delrapport 2: Risikoanalyse Delrapport 2: Risikoanalyse Faxe Kommune marts 2012 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED RISIKOANALYN... 2 2. FORLØB FOR ARBEJDET MED RISIKOANALYN... 2 3. UDVÆLGEL AF SCENARIER... 2 4. BESKRIVEL OG KAPACITETSANALY

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Serviceniveau Indhold

Serviceniveau Indhold Indhold Side 12 Nuværende og fremtidigt vagtsystem Side 1 Indholdsfortegnelse Side 13 Vandforsyning Side 2 Forord Side 14 Uddannelse/øvelser Side 3 Risikoprofil Geografisk placering Side 15 Krigsmæssige

Læs mere

Retningslinjer for brandvagter

Retningslinjer for brandvagter Retningslinjer for brandvagter Baggrund Når Haderslev Brand og Redning giver tilladelse til et arrangement, kan der, som vilkår for tilladelsen stilles krav om, at der under arrangementet skal være en

Læs mere

Bilag 1.2: Udrykningsanalyse i form af statistik og GIS-kort. Faxe Kommune 2012

Bilag 1.2: Udrykningsanalyse i form af statistik og GIS-kort. Faxe Kommune 2012 Bilag 1.2: Udrykningsanalyse i form af statistik og GIS-kort Faxe Kommune 2012 Indholdsfortegnelse 1. FREMGANGSMÅDE TIL UDARBEJDELSE AF UDRYKNINGSANALYSE... 2 1.1 DATAGRUNDLAGET FOR UDRYKNINGSANALYSEN...

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en kommune

Statsforvaltningens brev til en kommune Statsforvaltningens brev til en kommune 03-09- 2010 Esbjerg Kommune har den 16. august 2010 søgt statsforvaltningen om dispensation fra reglerne om offentligt udbud vedrørende salg af del af ejendommen

Læs mere

Beredskab. Overordnede mål. Beredskabskommissionen. Redningsberedskab. Opdeling i delvirksomheder

Beredskab. Overordnede mål. Beredskabskommissionen. Redningsberedskab. Opdeling i delvirksomheder Overordnede mål Aktivitetsområdet Beredskab er en del af Fredericia Kommunes By- og Landsbypolitik. By- og Landsbypolitikken er en sektorpolitik, og angiver kommunalbestyrelsens holdning og retning for

Læs mere

De bedste hilsner. Stine Johansen (Kommunaldirektør) Helsingør Kommune. Tlf: 49 28 20 20 Mobil: 25 31 20 20. Kære Stine

De bedste hilsner. Stine Johansen (Kommunaldirektør) Helsingør Kommune. Tlf: 49 28 20 20 Mobil: 25 31 20 20. Kære Stine From: Stine Johansen (Kommunaldirektør) Sent: 23 Nov 2015 15:24:55 +0100 To: Louise Amkær;Vivi Moseholm Subject: VS: Økonomiudvalgsmøde Helsingør Kommune 231115 Attachments: Notat om sekundære enheder,

Læs mere

ÆRØ KOMMUNES REDNINGSBEREDSKAB Rev. 28.2.2014

ÆRØ KOMMUNES REDNINGSBEREDSKAB Rev. 28.2.2014 ÆRØ KOMMUNES REDNINGSBEREDSKAB Rev. 8..014 Risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet 013 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Procesmodellen 4 Bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering 5 Nuværende

Læs mere

Referat fra møde i Beredskabskommissionen mandag den 27. april 2009

Referat fra møde i Beredskabskommissionen mandag den 27. april 2009 Referat fra møde i mandag den 27. april 2009 Mødet startede kl. 08:00 på Beredskabsstationen, Vintapperbuen 2, 4070 Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 3 2. Orientering...

Læs mere

Grundsalg i 2014-2015 samt salgspriser i 2016

Grundsalg i 2014-2015 samt salgspriser i 2016 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Til Aarhus Byråd via Magistraten fra MTM Dato 18. november 2015 Grundsalg i 2014-2015 samt salgspriser i 2016 Redegørelse for kommunens grundsalg i 2014

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september 2014. Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september 2014. Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge Referat tirsdag den 2. september 2014 Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - 2. september 2014... 2 3. ODIN rapporter 2. kvartal

Læs mere

Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008

Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008 Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Oplag: 1000 (august 2009) Tryk: Schultz Grafisk

Læs mere

STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE

STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE 22-07-2015 STATUSRAPPORT BRAND OG REDNING 2. KVARTAL 2015 Distortion, Experimentarium-brand

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DANPO A/S ÅGADE 2, FARRE, 7323 GIVE Revideret 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse

Læs mere

Din brandmand vores tryghed!

Din brandmand vores tryghed! TEKNIK-SERVICE Brand og Redning Din brandmand vores tryghed! Rammerne for fremtidens nye redningsberedskaber Indhold Danmarks redningsberedskab det handler om vores tryghed! 3 FOAs 10 anbefalinger 4 Besparelser

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord...

Læs mere

Referat af åbent møde for Beredskabskommissions møde den 08. juni 2009 kl. 17:00 i Torvehallerne i Vejle

Referat af åbent møde for Beredskabskommissions møde den 08. juni 2009 kl. 17:00 i Torvehallerne i Vejle Referat af åbent møde for Beredskabskommissions møde den 08. juni 2009 kl. 17:00 i Torvehallerne i Vejle Indholdsfortegnelse 009. Revidering af den risikobaserede dimensionering og redningsberedskabets

Læs mere

Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab 2010-2013

Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab 2010-2013 Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab 2010-2013 April 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning...4 2 Regler for dimensioneringsprocessen...5 3 Sammenfattende

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN AIR LIQUIDE DANMARK A/S HEDENSTED OXYGEN FABRIK FREJASVEJ 4, 8722 HEDENSTED Revideret 20.01.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Virksomheden

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Greve Kommune Solrød Kommune Delplan for kommunernes beredskab i et fælles slukningsområde fra 2013-2016 Revideret august 2012 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 Beredskab & Sikkerhed Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 I forbindelse med stormøderne for medarbejdere og frivillige blev der rejst en række gode spørgsmål. Nedenfor

Læs mere

Scenarie-/kapacitetsanalyse: Bygningsbrand - gård

Scenarie-/kapacitetsanalyse: Bygningsbrand - gård Scenarie-/kapacitetsanalyse: Bygningsbrand - gård Hændelsestitel: Brand Tidspunkt: Mandag den. september, kl.6.0 Beliggenhed: Drejergårdsvej, Kjellerup Afstand fra brandstation: 9,8 Meteorologiske forhold:

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN KD INDUSTRIBEJDSNING SYD A/S HESSELLY 12, 6000 KOLDING

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN KD INDUSTRIBEJDSNING SYD A/S HESSELLY 12, 6000 KOLDING SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN KD INDUSTRIBEJDSNING SYD A/S HESSELLY 12, 6000 KOLDING Revideret 24.01.2012 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse om

Læs mere

Deltidsberedskabet i en brydningstid

Deltidsberedskabet i en brydningstid Deltidsberedskabet i en brydningstid En undersøgelse af barrierer og muligheder Samarbejdsprojektet såvel som dette sammendrag er tilrettelagt og udarbejdet af Mikkel Bøhm for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SHELL RAFFINADERIET EGESKOVVEJ 265, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Næstved Kommune

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Næstved Kommune Plan for risikobaseret redningsberedskab i Næstved Kommune December 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG BAGGRUND... 3 1.1 OPBYGNING AF OPLÆG TIL SERVICENIVEAU... 3 2. RISIKOPROFIL AF NÆSTVED KOMMUNE...

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Samtank A/S Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 4 3. Anmeldelse

Læs mere

Ekstern beredskabsplan. Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) Lager J-4 Vestergade 60, 8990 Fårup

Ekstern beredskabsplan. Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) Lager J-4 Vestergade 60, 8990 Fårup Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) Lager J-4 Vestergade 60, 8990 Fårup Indholdsfortegnelse 1 Forord...3 2 Planens mål...3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver...3 4 Indsatsleder redningsberedskab

Læs mere

Delrapport 1 - Risikoidentifikation

Delrapport 1 - Risikoidentifikation Plan for risikobaseret redningsberedskab i Nordsjællands Brandvæsen Delrapport 1 - Risikoidentifikation Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED RISIKOIDENTIFIKATION... 3 2. FORLØB FOR ARBEJDET MED RISIKOIDENTIFIKATION...

Læs mere

Brandinstruktion og evakueringsplan for Tallerupskolen.

Brandinstruktion og evakueringsplan for Tallerupskolen. Brandinstruktion og evakueringsplan for Tallerupskolen. Formålet med denne plan er, at sikre skolens elever og personales evakuering i tilfælde af brand eller anden ulykke. At leve op til de stedlige brandmyndigheders

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri TILLÆG 1 TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Til side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end

Læs mere

EKSTERN BEREDSKABSPLAN

EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan Indhold... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

2) Bekæmp om muligt branden uden at forsinke evakuering af børn og giv nødvendig førstehjælp.

2) Bekæmp om muligt branden uden at forsinke evakuering af børn og giv nødvendig førstehjælp. Den 9. september 2009 Brand- og evakueringsplan for Byens Skole Alle medarbejdere skal læse hele planen i gennem Medarbejderopgaver 1) Enhver, som opdager brand eller overhængende fare herfor, skal straks

Læs mere

Dimensionering af. redningsberedskabet i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre og Rødovre

Dimensionering af. redningsberedskabet i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre og Rødovre Dimensionering af redningsberedskabet i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre og Rødovre Dimensioneringsplan for det operative beredskab på Vestegnen marts 2012 Version 2.3 Risikoprofil Udrykningsstatistik

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010

Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010 Beregning og afdækning af besparelsesforslag samt redegørelse vedrørende vagtcentral Vestegnens Brandvæsen Udarbejdet i samarbejde med Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Analysens hovedresultater 3 3

Læs mere

Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i. Nordsjællands Brandvæsen. 13. august 2015

Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i. Nordsjællands Brandvæsen. 13. august 2015 Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Nordsjællands Brandvæsen 13. august 2015 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND FOR UDARBEJDELSE AF OPLÆG TIL SERVICENIVEAU... 3 2 FORLØB FOR ARBEJDET...

Læs mere

Bright Star Fireworks A/S. Fruerlundvej 1, Tirstrup 8410 Rønde EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Bright Star Fireworks A/S. Fruerlundvej 1, Tirstrup 8410 Rønde EKSTERN BEREDSKABSPLAN Bright Star Fireworks A/S Fruerlundvej 1, Tirstrup 8410 Rønde EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB)

Læs mere

Dan-Foam Aps. EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Dan-Foam Aps. EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan Indhold Dan-Foan Aps.... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan... 2 1 Forord... 2 2 Planens mål... 2 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver...

Læs mere

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Faxe Kommune

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Faxe Kommune Plan for risikobaseret redningsberedskab i Faxe Kommune August 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG BAGGRUND... 3 1.1 OPBYGNING AF OPLÆG TIL SERVICENIVEAU... 3 2. RISIKOPROFIL AF FAXE KOMMUNE... 4 2.1

Læs mere

Notat om indsatsledelse

Notat om indsatsledelse Vestsjællands Brandvæsen Notat om indsatsledelse Indsatslederes opgaver - og indsatsledelsens organisering i de 6 kommuner der indgår i Vestsjællands Brandvæsen, herunder oplæg til proces for at finde

Læs mere

Risikobaseret Dimensionering. Risikoanalyse Indledning

Risikobaseret Dimensionering. Risikoanalyse Indledning Risikoanalyse Indledning Afsnit : 0 Side : Dato : -0-00 Risikoanalyse. Risikoanalysen er udført å baggrund i risikoidentifikationen og den består af hændelsesanalyse og kaacitetsanalyse. Hændelsesanalyse

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej 55 4340 Tølløse

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej 55 4340 Tølløse Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej 55 4340 Tølløse Version 1.0 2012 Beredskabet Holbæk, Kanalstræde 2, 4300 Holbæk Tlf. 72 36 36 30 e-mail beredskab@holb.dk

Læs mere

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Små enheder er ikke noget nyt men de bliver større med årene Standardsprøjte 1975 Typisk sprøjte 2005 Forudsætning

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2014

Redningsberedskabets Statistik 2014 Redningsberedskabets Statistik 2014 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2014/032563 Juni 2014 ISBN: 978-87-91590-74-0

Læs mere

Budgetforslag 2013. Budgetforslag 2013 er opstillet på følgende grundlag:

Budgetforslag 2013. Budgetforslag 2013 er opstillet på følgende grundlag: er opstillet på følgende grundlag: Budget 2012 ekskl. abonnementsbetaling 26.596.091 + pris- og lønfremskrivning 316.916 - korrektioner -648.094 + overskudsopsparing 958.203 I alt 27.223.116 Korrektionerne

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 27. september 2012

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 27. september 2012 Referat torsdag den 27. september 2012 Kl. 8:30 i Mødelokale 2, Allerslev Laila Torp Madsen (V) Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. 2 q 2012... 2 3. Anskaffelse af to nye vandtankvogne

Læs mere

Solae Denmark A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Solae Denmark A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Forord... 3 Planens mål... 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 Ansvarsfordeling ved iværksættelse af

Læs mere

Afrapportering på budgetanalyse af redningsberedskabet

Afrapportering på budgetanalyse af redningsberedskabet Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Afrapportering på budgetanalyse af redningsberedskabet 30. oktober 2012 Baggrund I Aftale om Redningsberedskabet 2012 mellem regeringen, V, DF og

Læs mere

DAGSORDEN. Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner

DAGSORDEN. Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner DAGSORDEN Møde nr. : 02/2008 Sted : Brandstationen, Kirkegade 30, 8400 Ebeltoft Dato : 29. februar 2008 Start kl. : 10.00 Slut kl. : 12.00 Medlemmer

Læs mere

Budgetanalyse af redningsberedskabet

Budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Budgetanalyse af redningsberedskabet Afrapportering fra Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 1 Titel: Budgetanalyse af redningsberedskabet

Læs mere

Kvik guide til Høje-Taastrup Kommunes beredskabsplan

Kvik guide til Høje-Taastrup Kommunes beredskabsplan Kvik guide til Høje-Taastrup Kommunes beredskabsplan http://beredskab.htk.dk November 2010 1 Beredskab Alle myndigheder skal kunne opretholde og videreføre deres daglige funktioner i tilfælde af ulykker,

Læs mere

Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S.

Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S. Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S. 1 Forord 2 Planens mål 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver 5 Indsatsleder sundhedsberedskabs

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22 TAULOV 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22 TAULOV 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22 TAULOV 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Skærbækværket Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

NYHEDSBREV MARTS 2016

NYHEDSBREV MARTS 2016 NYHEDSBREV MARTS 2016 Hermed modtager I nyhedsbrevet fra Beredskab & Sikkerhed. Nyhedsbrevet udkommer på mail så ofte, som der er nyhedsstof til det. Hvis du har input eller idéer til indhold i nyhedsbrevet,

Læs mere