Mikrobiologisk risikovurdering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mikrobiologisk risikovurdering"

Transkript

1 Mikrobiologisk risikovurdering Af Jørgen Schlundt, Veterinær- og Fødevaredirektoratet Risikovurdering betragtes typisk som det første led i Risikoanalysen, som i alt består af tre led: Risikovurdering, Risikohåndtering og Risikokommunikation. Disse fire ord er oversættelser fra de noget mere præcise engelske betegnelser: Risk analysis - Risk assessment - Risk management Risk communication. På det mikrobiologiske område er principper for risikoanalyse under udvikling i forskellige internationale sammenhænge. Dette sker på baggrund af et erkendt behov for en videnskabeligt baseret vurdering af mikroorganismer, der forekommer i miljøet, herunder i fødevarer. Der kan her være tale om såvel naturligt forekommende mikroorganismer som mikroorganismer, der er aktivt tilsat eller anvendes industrielt. Endvidere har der længe været et erkendt behov for en videnskabeligt baseret vurdering af mikroorganismer på forskellige regulatoriske områder, som f.eks. genteknologisk modificerede mikroorganismer, mikrobielle bekæmpelsesmidler og mikroorganismer til brug i produktionen. Nyligt vedtagne internationale retningslinier for levnedsmiddelsikkerhed i relation til handel bygger primært på videnskabelig og fuldt dokumenteret risikovurdering. Bl.a. den forøgede handel med levnedsmidler og andre varer over grænser har altså medvirket til en større betydning af mikrobiologisk risikovurdering. I EU indgår principielle beskrivelser af risikovurdering nu i forskellige initiativer, bl.a. med henblik på at vurdere mikrobiologiske grænseværdier (kriterier) i relation til såvel levnedsmidler som miljø. Den mikrobiologiske risikovurderings formål Formålet med risikovurdering af nye mikroorganismer, som f.eks. genetisk modificerede mikroorganismer (gmm er), er: at undersøge risikoområder for nye mikroorganismer, at foreslå metoder til estimering af en sådan risiko, samt at vurdere risikoen ud fra opnåede eksperimentelle eller komparative data. For eksisterende mikroorganismer er formålet: at estimere risiko for eksisterende mikrobiologisk sundhedsfare samt at tilvejebringe grundlag for at fastsætte realistiske og opnåelige risikoniveauer for mikrobiologisk sundhedsfare. I fortsættelse heraf kan formålet med risikohåndtering siges at være a) at fastsætte acceptable risikoniveauer for sundhedsfare, b) at basere og implementere en evt. regulering på aktuelt fastlagte risikoniveauer samt c) at evaluere en evt. regulering m.h.p. effektivitet. Risikohåndteringen forudsætter således direkte input fra risikovurderingen til såvel trin a) som b). Generelle principper for mikrobiologisk risikovurdering De principper, som man internationalt forsøger at implementere for den mikrobiologiske risikovurdering, bygger primært på principperne for risikovurdering af nye og eksisterende kemiske stoffer, som defineret op gennem 70érne af især OECD og WHO. Risikovurderingen baseres på en gennemskuelig indsamling, bearbejdning og præsentation af videnskabelige data samt en konklusion, der inkluderer en vurdering af usikkerhed. Såvel indholdet af dette arbejde, som den form, det bør foregå under, forudsætter videnskabelighed. Risikovurderingen består af fire formaliserede trin: 1. Identifikation af sundhedsfare. 12

2 2. Vurdering af eksponering, som omfatter beskrivelse af forekomst i relevante medier (levnedsmidler, vand, omgivelser) samt data om overlevelse/opformering og endelig en vurdering af befolkningens eller bestemte gruppers indtag af eller kontakt med det pågældende medie. 3. Karakterisering af sundhedsfare, herunder evt. mulig dose-respons beskrivelse for den generelle befolkning samt beskrivelse af specielt sårbare grupper. 4. Karakterisering af risiko, der bør munde ud i et egentligt risiko-estimat (f.eks. antal syge/ /år), der inkluderer alvorlighed af sygdom samt en nøje beskrivelse af usikkerheder ved estimatet. Risikovurdering beskrives som kvantitativ, når ethvert trin munder ud i en kvantitativ beskrivelse. Dette er dog indtil videre yderst problematisk at gennemføre fuldstændigt, og man opererer da også ofte med kvalitativ risikovurdering. Enhver risikovurdering vil indeholde en række trin, hvor den tilgængelige information ikke er tilstrækkelig. I sådanne tilfælde bruges evt. ekstrapolering fra tilgængelige data eller ekspert videnfremdragelse ( expert elicitation ). I alle led af risikovurderingen skal der foreligge åben dokumentation samt, hvis muligt, angivelse af usikkerhed. Hele risikovurderingen skal dokumenteres, f.eks. efter retningslinier som for peer-review artikler. De fleste lande har indtil nu kun produceret meget få (om nogen) risikovurderinger efter ovennævnte kriterier. Derimod har alle lande naturligvis vurderet og håndteret levnedsmiddel- og miljøhygiejniske risici i mange år. De fleste lande er enige i, at risikovurdering skal følge principper om videnskabelighed og gennemskuelighed ( transparency ). SMF møde Mikrobiologisk risikovurdering har været diskuteret på en række internationale og nu også danske møder inden for de seneste år. I oktober 1997 afholdt Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter, i samarbejde med Arbejdsmiljøinstituttet, Miljøstyrelsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Statens Seruminstitut og Veterinær- og Fødevaredirektoratet, et endags møde, hvor en række eksperter på forskellige relevante mikrobiologiske områder udvekslede erfaringer. Disse områder omfattede det eksterne miljø, indemiljø, arbejdsmiljø, fødevarer samt hospitalsmiljø. Formiddagens program bestod af indlæg ved inviterede foredragsholdere, der beskrev state of the art for hvert enkelt af de anførte miljøer (se abstracts af disse indlæg side 14). Om eftermiddagen var der arrangeret 3 workshops, hvor deltagerne udvekslede erfaringer på tværs af miljøerne i relation til de tre initiale dele af risikovurderingen: hvordan identificerer vi en sundhedsfare, hvor stor er den relevante eksponering og hvordan er sundhedsfaren karakteriseret (herunder dose-response). På mødet viste det sig hurtigt, at selv om de aktuelle miljøer og herunder de mikroorganismer, der er relevante i det enkelte miljø, er yderst forskellige, så kan visse generelle dele af risikovurderinger sandsynligvis med fordel overføres/ sammenlignes mellem miljøerne. Specielt blev det på mødet fremhævet, at en væsentlig forudsætning for fornuftige/videnskabelige risikovurderinger er data af en vis kvalitet. Dette forudsætter såvel tilgængelige midler som metodik på det aktuelle område, en forudsætning, der langt fra altid kan opfyldes. Men desuden lå det klart, at samarbejdet over de usynlige faglige grænser ofte også kunne være besværligt. Det blev således generelt fremhævet, at samarbejdet mellem miljø- (og herunder fødevare-) siden og den human-medicinske side ofte fungerer noget trægt, specielt set i lyset af, at disse nye tanker om risikovurdering jo netop søger at anvende bindeledet mellem forekomst i miljøet og sandsynligheden for effekt i mennesket (=Risiko). Mødet sluttede med en plenumdiskussion, baseret på resultaterne af eftermiddagens diskussioner i arbejdsgrupperne. 13

3 Hovedkonklusionerne var følgende: Den formaliserede Risikoanalyse, og herunder Risikovurderingen, er noget ganske nyt inden for dette område, og adskillige spørgsmål m.h.t. den praktiske udførelse og anvendelse af sådanne vurderinger er endnu ubesvarede. Der er behov for at lære hinandens områder at kende bedre, således at erfaringer kan udbredes til hele den miljømedicinske sektor. Samarbejde mellem forskellige områder i bredeste forstand vil føre til et højere niveau af erkendelse, specielt vil en styrkelse af samarbejdet fra miljøsiden til humansiden kunne forøge kvaliteten af dette arbejde væsentligt. Abstracts fra mødet Betydning af og håndtering af mikrobielle problemer i relation til det ydre miljø. Af Holger Pedersen, Miljøstyrelsen. I indlægget gennemgås de områder, hvor der skal tages stilling til mikrobiologiske problemer. Arbejdet udføres af Miljøstyrelsen i henhold til Miljøloven og Vandforsyningsloven samt lov om kemiske stoffer og produkter og lov om miljø og genteknologi. 1. Miljøloven 2 (udsendelse af mikroorganismer) og 7 (bioteknologi) Badevandsbekendtgørelsen Svømmebadsbekendtgørelsen Fra lovens vedtagelse i 1973 og indtil lovrevisionen i 1991 var mikroorganismer kun en forureningsparameter. I dag er medtaget udsætning af mikroorganismer og anvendelse i bioteknologiske processer. Det drejer sig om caseby-case problemer, som det er vanskeligt at sige noget generelt sundhedsmæssigt eller miljømæssigt om. Badevandsbekendtgørelsen indeholder sundhedsmæssigt betingede mikrobiologiske kravværdier (1000 thermotolerant coli per 100 ml). I henhold til Svømmebadsbekendtgørelsen undersøges for Pseudomonas aeruginosa, hvis simple bakteriologiske krav er overskredet. 2. Vandforsyningsloven Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier Vandkvalitetsbekendtgørelsen indeholder krav om fravær af thermotolerante coli og coliforme bakterier. Præstationsprøvninger viser omkring et par procent fund af fæcal coli i prøver, som ikke indeholder disse bakterier. Analysen er god og følsom, men man skal kende til usikkerheden på resultatet, og det kræver mikrobiologisk forståelse at tolke resultater og tilrettelægge reaktion herpå. Derfor er der udsendt en bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger. 3. Lov om kemiske stoffer og produkter 5, stk. 1: Biologiske bekæmpelsesmidler 5, stk. 2: Andre anvendelser af organismer i stedet for kemiske stoffer. 14

4 Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler inddeles i 3 grupper: 1. På markedet før den 26. juli 1993 og anmeldt før den 26. juli I Danmark er der anmeldt 9 forskellige mikroorganismer, som må anvendes indtil der foreligger en afgørelse fra Miljøstyrelsen. 2. Anmeldt til europæisk godkendelse De enkelte medlemsstater er udpeget til at foretage risikovurderinger i form af monografier, der rundsendes til alle medlemslandene. Efter fælles godkendelse af mikroorganismen skal de enkelte produkter anmeldes og godkendes i medlemslandene, før de må anvendes. Der er p.t. anmeldt 5 mikroorganismer til godkendelse i EU. 3. Mikroorganismer, der må anvendes i de andre medlemsstater. Aktuelt drejer det sig om 8 mikroorganismer, som er anmeldt i andre medlemslande, men ikke i Danmark. Bekæmpelsesmidler er under revurdering i EU, men for tiden revurderes kun kemiske midler. Der kan således gå mange år, før de mikrobiologiske midler skal revurderes. Risikovurdering af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler er en relativt ny disciplin, hvor der endnu ikke er udarbejdet ensartede principper for vurdering inden for EU. I 1993 udgav Miljøstyrelsen Vejledning nr. 8: Mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler (vejledning om oplysninger m.h.p. godkendelse) og i 1994 Arbejdsrapport nr. 23: Health Assessment of Microbial Plant Protection Products (metoder til risikovurdering). 4. Lov om miljø og genteknologi Indesluttet anvendelse af genetisk modificerede organismer Udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer I henhold til nuværende principper for risikovurdering i relation til indesluttet anvendelse inddeles organismerne i gruppe 1 organismer, også kaldet GILSP organismer eller gruppe 2 organismer, som er alle de andre, og indeslutningsforanstaltningerne afhænger af, om det er den ene eller anden gruppe. Der er nu ved at blive indført et system, som indplacerer aktiviteten i 4 risikoklasser med tilsvarende indeslutningsforanstaltninger på grundlag af en samlet vurdering af organismens egenskaber, f.eks. også muligheden for etablering i omgivelserne, spredning af genetisk materiale, muligheder for profylakse og behandling o.s.v. For udsætninger i miljøet skelnes der mellem forsøgsudsætninger, der hovedsageligt er nationale anliggender og markedsføringer, som er fælles for hele EU. Indtil dato har der i Danmark været en markedsføring, men endnu ingen anmeldelse af mikroorganismer til forsøgsudsætning. Eventuelle danske forsøgsudsætninger skal gennem en fuldstændig risikovurdering, høring af 46 institutioner, organisationer og myndigheder, forelæggelse for FMPU og endelig godkendelse af Miljø- og Energiministeren. Betydning og håndtering af skimmelsvampeproblemer i vandskadede bygninger. Af Suzanne Gravesen, Statens Byggeforskningsinstitut. Gennem de seneste år er der rapporteret så mange kasuistiske meddelelser om gener og sygelighed i forbindelse med ophold i vandskadede og langvarigt inficerede bygninger, at der har været grund til at intervenere. Sådanne in- 15

5 terventioner er i realiteten blevet foretaget efter bedste skøn udfra det kendskab, der har været til de helbredsmæssige risici, der er forbundet med ophold i disse bygninger vel vidende, at der rådgives på et utilstrækkeligt grundlag. Da der bl.a. er registreret overfølsomhedssymptomer, har det medført betydelig usikkerhed med hensyn til omfanget af renovering, udskiftning af inficeret materiale i bygningen og desinfektionsmetoder. Det har længe været antaget, at udsættelsen for svampeallergener var den eneste patogenetiske mekanisme ved skimmeleksposition. Selv efter at data, publiceret af Dales et al i 1991, viste, at allergi næppe var hovedårsagen til luftvejsproblemer i fugtige huse, har man været meget lidt opmærksompå, at sundhedsproblemer i forbindelse med fugtige huse kunne skyldes andet end allergener. Imidlertid er der i indeklimaforskningen sket et gennembrud gennem erkendelsen af, at svampe, foruden at indeholde allergener (proteinstoffer), er i stand til på byggematerialer at producere andre biologisk aktive stoffer, f..eks. mykotoksiner med cancerogene og immunsupprimerende effekter. Derfor er der i de allerseneste år kommet helt nye indfaldsvinkler på studiet af skimmelsvampe i det indendørs miljø. Ved mikrobiologisk analyse af 72 byggematerialer udtaget fra 23 danske bygninger, overvejende skoler (SBI-rapport 282, 1997), fandtes følgende 12 at være de hyppigst forekommende: Penicillium (68%), Aspergillus (56%), Chaetomium (22%), Ulocladium (21%), Stachybotrys (19%), Cladosporium (15%), Acremonium (14%), Mucor (14%), Paecilomyces (10%), Alternaria (8%), Verticillium (8%), og Trichoderma (7%). Disse er alle kendt for at kunne give anledning til inhalationsallergi. De tre hyppigst registrerede arter var: Stachybotrys chartarum, Penicillium chrysogenum og Aspergillus versicolor. Set i lyset af de immunologiske og mulige toksiske effekter er der grund til at skærpe sundhedsvinklen i forhold til disse mikroorganismer, som traditionelt betragtes som apatogene, men som ved massiv forekomst og human eksponering kan udgøre en sundhedsrisiko. Betydning og håndtering af mikrobielle problemer i relation til arbejdsmiljøet. Af Birgitte Herbert Nielsen, Arbejdsmiljøinstituttet. Arbejdsbetingede lidelser forårsaget af mikrobielle agenser, f.eks. tærskerstøvlunge, svampedyrkerlunge og luftfugterfeber, har været kendt i mange år, men de relevante biologisk aktive stoffer er sjældent blevet identificeret. Kun i særlige tilfælde, f.eks. ved legionellainfektioner, og i forbindelse med diagnosticering af allergiske lidelser, er de aktuelle mikrobielle agenser blevet påvist. Mange mikrobielle problemer indenfor arbejdsmiljøet er dog ikke af infektiøs eller allergisk karakter, og de etiologiske forhold er sandsynligvis meget komplekse. Der fokuseres især på biologisk aktive stoffer, som er indeholdt i cellevægsbestanddele fra større grupper af mikroorganismer: endotoksiner (Lipid A) fra Gramnegative bakterier, peptidoglykan fra Grampositive bakterier og β-1-3-d-glukan fra svampesporer. Disse forbindelser kan alle aktivere immunsystemets fagocyterende celler og medføre såvel lokale inflammatoriske reaktioner som systemiske effekter via frigørelse af cytokiner og andre inflammatoriske mediatorer. Endotoksiners toksiske egenskaber er bedst kendt indenfor bomuldsindustrien, hvor der for lidelsen byssinose er påvist dosis-respons sam- 16

6 menhænge mellem symptomer og eksponering for luftbårne endotoksiner. Sygdomskomplekset organic dust toxic syndrome (ODTS) er indenfor landbruget kædet sammen med eksponering for både endotoksin og β-1-3-d-glukan fra svampesporer. Indenfor affald- og spildevandsbehandling formodes disse agenser også at være medvirkende til udløsning af akutte mave-tarmlidelser muligvis ved en samtidig eksponering for gasser, volatile organic compounds (VOCs). Indeklimaproblemer som følge af mikrobiel vækst i fugtskadede bygningsmaterialer og lidelsen sick building syndrome (SBS) forbindes også med eksponering for mikrobielle agenser, herunder forskellige sekundære metabolitter produceret af mikroorganismerne. Udsættelse for luftbårne mikroorganismer på forskellige arbejdspladser foregår som omtalt både ved indendørs og udendørs arbejdsprocesser, og eksponeringsmålinger udføres ved opsamling af repræsentative luftprøver, der fortrinsvis analyseres kvantitativt for større grupper af mikroorganismer. Afhængigt af formålet med luftmålingerne er det væsentligt at designe undersøgelsen under hensyntagen til såvel opsamlingsudstyr som prøvetagningsstrategi og parametervalg. En del opsamlingsudstyr er kun beregnet til stationære målinger, mens andet udstyr også kan anvendes personbårent. Meget af det eksisterende udstyr er dog mangelfuldt valideret med hensyn til opsamlingseffektivitet og beskyttelseseffektivitet for mikroorganismerne. Det sidste er af stor betydning for overlevelsen, idet viabiliteten for mange mikroorganismer nedsættes på aerosolform. For indeværende findes der ingen standard for mikrobiologiske luftmålinger, men på AMI opsamles luftprøverne efter samme retningslinier, der anvendes ved standardiserede målinger af aerosoler i luft (personbårne støvmålinger). Bioaerosolerne opsamles på filtre, og efter udvaskning analyseres der eksempelvis for endotoksiner (LAL-test), totalantal mikroorganismer (epifluorescensmikroskopi) samt kimtal af bakterier, actinomyceter og svampe. I forhold til kemiske og fysiske påvirkninger i arbejdsmiljøet er betydningen af eksponering for luftbårne mikrobielle agenser kun undersøgt i et meget lille omfang, hvorfor det er vanskeligt at vurdere resultater fra mikrobiologiske luftmålinger. For indeværende findes der ingen grænseværdier for luftbårne mikrobielle agenser, men der er fremsat enkelte forslag. En vedtagelse af grænseværdier har dog kun mening, såfremt der er etableret standarder for målingerne, og der er fundet sammenhæng mellem arbejdsmiljøproblemerne og de parametre, der analyseres for. Håndtering af mikrobielle problemer i et givent arbejdsmiljø foregår fortrinsvis ved kortlægning af eksponeringen for større grupper af mikroorganismer. Ved personbårne målinger af særlige arbejdsprocesser vurderes den relative eksponering og mulige forbedringer anbefales. På nuværende tidspunkt er det kun i tilfælde af overskridelse af grænseværdien for organisk støv (3 mg/m 3 ) og gasser, at der er egentlig hjemmel for påbud om regulering fra Arbejdstilsynets side. Betydning og håndtering af mikrobielle problemer i relation til levnedsmidler. Af Birgit Nørrung, Veterinær- og Fødevaredirektoratet. Mikrobielle problemer i relation til levnedsmidler omfatter både bakterier, svampe, virus, prioner samt parasitter. De væsentligste mikrobielle tarmpatogener, som overføres via levnedsmidler i Danmark, er de zoonotiske bakterier Salmonella, Campylobacter samt Yersinia enterocolitica. Campylobacter er sandsynligvis i al væsentlighed knyttet til fjerkræ, Yersinia entero-colitica har udelukkende svin som reservoir, medens Salmonella er knyttet til både fjerkræ, æg og svin samt i mindre grad kreaturer. E.coli 0157 registreres i stigende grad som årsag til levnedsmiddelbårne sygdomsudbrud i udlandet, og de fleste udbrud er knyttet til levnedsmidler af bovin oprindelse. Levnedsmiddelbårne sygdomsudbrud forårsaget af E. coli 0157 er endnu ikke konstateret i Danmark. 17

7 Bekæmpelse af forureningen af levnedsmidler med bakterielle tarmpatogener og dermed forebyggelse af humane tarminfektioner skal ske i alle led fra jord til bord.: I primærproduktionen, på slagteriet, i levnedsmiddelvirksomheder, i detailhandelen og hos forbrugerne. Data, der belyser bakteriernes økologi og forekomst i alle led fra farm til tarm er nødvendige for at kunne foretage en målrettet forebyggelse af levnedsmiddelbårne infektioner, herunder måle effekten af forskellige tiltag. I indlægget gives eksempler på, hvorledes de enkelte patogener håndteres og agtes håndteret af myndighederne. Listeria monocytogenes, endnu en levnedsmiddelbåren patogen, kan forårsage alvorlig infektion hos mennesker i form af septikæmi, meningitis eller encephalitis. Sygdommen registreres hos danskere årligt. Håndteringen af forekomsten af L. monocyotgenes i levnedsmidler adskiller sig væsentligt fra tarmbakterierne, idet indsatsen her koncentreres omkring hygiejnen i levnedsmiddelvirksomhederne og ikke omkring primærproduktionen, hvor bakterien har et naturligt habitat. Staphylococcus aureus, Bacillus cereus og Clostridium perfringens er eksempler på bakterier, der ofte giver anledning til levnedsmiddelforgiftning af mindre alvorlig karakter, og hvor forebyggelsen primært koncentreres omkring tilberedning og opbevaring af varme madretter. Forekomsten og betydningen af levnedsmiddelbårne virusinfektioner i Danmark er mangelfuldt belyst. Levnedsmiddelbårne gastroenteritis virus er, i modsætning til de fleste bakterielle tarmpatogener, ikke zoonoser. Når levnedsmidler indeholder humanpatogene virus, er dette således altid som følge af en human fækal forurening, og kontrollen og forebyggelsen må rettes herefter. Betydning af og håndtering af mikrobielle problemer i hospitalsmiljøet. Af Elsebeth Tvenstrup Jensen, Statens Seruminstitut. På et hospital har mikroorganismer stor betydning i hverdagen - både i organiseringen af pleje og behandling, og i relation til den enkelte patient. Der er dels patienter, der indlægges med infektionssygdomme, dels patienter, der kan pådrage sig en infektion under indlæggelsen. Der er desuden risiko for, at personale kan smittes via patienterne. Derfor indgår i den daglige rutine forholdsregler, der skal sikre, at smitte undgås i videst muligt omfang. Kendskab til mikroorganismerne og deres virulens og patogenicitet i forbindelse med konkrete sygdomme, smitteveje og viden om patienters modtagelighed er led i risikovurderingen omkring hver enkelt patient eller indgreb. Risikoen håndteres bl.a. ved hjælp af procedure- og diagnoserelaterede forholdsregler, som kort kan skitseres i nedenstående skema: Smittevej Kontakt (direkte/indirekte) Luftbåren Vehikelbåren 1. Alimentær/ Vandbåren 2. Inokulation (stik,transfusion) Eksempler på mikroorganismer og forekomst S. aureus (inficeret sår) Herpes simplex (forkølelsessår) Mycobacterium tuberculosis (TB) Varicella zoster (skoldkopper) Salmonella (æg) Legionella (vand) Hepatitis B og C (leverbetændelse) Human immundefekt virus(hiv/aids) Afbrydelse af smitteveje (eksempler) Isolationsstue, handsker, overtrækskittel, desinfektion eller sterilisering af instrumenter Maske, isolationsstue med undertryksventilation Levnedsmiddelkontrol i hospitalskøkkener, regler for brug og rengøring af isterningemaskiner Regler for brug og bortskaffelse af kanyler, kontrol af donorblod 18

8 I daglig praksis skulle risiko for smitte af patienter eller personale således være minimeret. Når smitte alligevel forekommer, kan det f.eks. skyldes en ikke-erkendt smittekilde (eksempelvis Legionella-holdigt vand), travlhed hos personalet med følgende hygiejnebrist, eller komplicerede behandlingsformer, hvor infektionsrisiko vanskeligt kan elimineres helt. Nogle eksempler på risikovurdering inden for hospitalsmiljøet skal fremhæves: HIV/AIDS: Risiko for personalesmitte er tilstede ved blodkontakt, særligt som perkutan smitte (stik) eller mucocutant (slimhindekontakt). Da smitten potentielt kan findes hos enhver patient, anvendes procedurerelaterede forholdsregler: Handsker, beskyttelsesbriller, maske ved mulighed for stænk og sprøjt af blod, og konsekvent forsigtig håndtering af brugte kanyler og skarpe instrumenter. Klinisk risikoaffald (tidligere kaldet specielt sygehusaffald): Der er sket stikuheld med risiko for HIV- eller hepatitis-transmission under selve produktionen af affaldet - i nær relation til patienten f.eks. ved at beskyttelseshætten er sat på den brugte kanyle. Derimod er der ikke kendte tilfælde af infektionssygdomme i forbindelse med intern og ekstern transport eller forbrænding af affaldet. Generelt berettiger patogene mikroorganismer i patientaffald ikke til speciel emballering og bortskaffelse, hvis man sammenligner med almindeligt husholdningsaffald eller forekomsten af patogener i det eksterne miljø eller f.eks. i levnedsmidler. Sørger man således for særskilt emballering og bortskaffelse af stikkende og skærende genstande, pus- og blodgennemvædede forbindinger og afdækninger samt vævsaffald, vil den resterende del af det patient-relaterede affald uden risiko kunne bortskaffes som almindelig dagrenovation. Får man ny viden om en sygdoms smitteveje, epidemiologi, dødelighed m. m. kan det give anledning til en ny risikovurdering og iværksættelse af færre eller skærpede forholdsregler. 19

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge HACCP trin for trin Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge Hvad er HACCP Hazard Analysis of Critical Control Points Eller på dansk: Risikoanalyse af Kritiske Styringspunkter HACCP er en metode

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor

Læs mere

11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 15. august 2014 437198_FFM14_1121 11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år.

Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år. 1 Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år. 1. Lovgivning Lovgrundlaget for drikkevandskvalitet på enkeltanlæg:

Læs mere

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut HOSPITALSINFEKTIONER EKSISTERER dr.dk, mandag 28. okt 2013

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviter m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviter m.v. 1) BEK nr 1342 af 27/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20159000211 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget 7. KONTOR 5. december 2014 Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget Baggrund 1. Mange års stigende forbrug af antibiotika i landbruget, særligt i svineproduktionen,

Læs mere

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse?

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Anne Mette Madsen a, Anne Winding b, Vinni Mona Hansen a,c, Jørgen Eilenberg c, Nicolai Vitt Meyling c,, Kira Tendal a og

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende

Læs mere

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv Rapport dato 1. september 2015 Vurdering Analysen viser unormale forekomster af skimmelsvamp, hvilket indikerer tegn på fugtskadede bygningsdele i lejligheden. Der

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 437198_FFM12_101 Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 17. december 2012 427198_FFM12_061 Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Drikkevandsforureninger 2010. Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne

Drikkevandsforureninger 2010. Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne Drikkevandsforureninger 2010 Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne Organisation Embedslægerne arbejder i Sundhedsstyrelsens lokalkontorer i regionerne Der er lokalkontorer i følgende byer: Embedslægerne

Læs mere

12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 19. september 2014 437198_FFM14_1131 12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder.

Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder. Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder. Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler (MBM) baseret på udvalgte mikroskopiske svampe har stort potentiale til forebyggelse af plantesygdomme.

Læs mere

Muligheder for egenkontrol af bakterieforekomster og rengøringsniveau. Katrine Nørrelund Produktchef Mikrobiologi Food Diagnostics ApS

Muligheder for egenkontrol af bakterieforekomster og rengøringsniveau. Katrine Nørrelund Produktchef Mikrobiologi Food Diagnostics ApS Muligheder for egenkontrol af bakterieforekomster og rengøringsniveau Katrine Nørrelund Produktchef Mikrobiologi Food Diagnostics ApS Fakta Skandinavisk virksomhed der arbejder i Danmark, Færøerne, Grønland

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud om skærpet kontrol på Bøjdenvejen 108, 5750 Ringe

AFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud om skærpet kontrol på Bøjdenvejen 108, 5750 Ringe Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 24. maj 2012 J.nr.: NMK-42-00296 (tidl. NMK-42-00225) Ref.: trmas/gom AFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud

Læs mere

Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse

Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse Landbrug & Fødevarer/DMRI 21. januar 2014 MOL/HCH Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse Nedenstående oversigt er en opsummering af en overordnet hazard analyse med udgangspunkt

Læs mere

Mikrobiologi Hånden på hjertet

Mikrobiologi Hånden på hjertet Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz

Læs mere

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt REDEGØRELSE Smitterisici mv. i forbindelse med piercing Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har anmodet om bidrag til opfølgning på beslutningsforslag

Læs mere

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme

Læs mere

Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer?

Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Det er et åbent spørgsmål, om nogle af de mikrobiologiske bekæmpelsesmidler kan give sygdomme. Det er derfor nødvendigt at have eksperimentelle

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS)

Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) Alkylphenoler & alkylphenolethoxylater: Der skal laves nogle udtræk i Produktregisteret,

Læs mere

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Eva Høy Engelund, ph. d. (food science) Miljø og Toksikologi, DHI ehe@dhigroup.com 4516 9096 18. Marts 2015, Odense Indhold Hvor findes reglerne,

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring Hygiejne Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Hygiejne

Læs mere

Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser

Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser At-meddelelse Nr. 4.01.9 Januar 1999 Baggrund Lov om arbejdsmiljø. Arbejdsministeriets bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Arbejdsministeriets

Læs mere

Brug af analyser i tilsynet - Er det umagen værd?

Brug af analyser i tilsynet - Er det umagen værd? Brug af analyser i tilsynet - Er det umagen værd? Niels L. Nielsen Fødevarestyrelsen Kontoret for kontrolstyring Kontoret for kontrolstyring 1 Emner: Prøveudtagning hvorfor? Hvor sikre er beslutninger

Læs mere

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer Risikofaktorer Udfordringerne 40 virksomheder står til listeria-bøde 21. august 2014 Fødevarestyrelsens tilbagetrækningskontrol

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 627 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 627 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 627 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMPBR Sags nr.: 1405230 Dok. Nr.:

Læs mere

Desinfektion - overordnet set

Desinfektion - overordnet set Desinfektion - overordnet set Temadag for Hygiejnekontaktpersoner 31. marts 2014 Bodil Forman Hygiejnesplejerske Stigende antibiotikaforbrug til mennesker og dyr her i landet har bevirket en stigende forekomst

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Præsentation af værktøjer fødevaresikkerhed-risikoanalyse

Præsentation af værktøjer fødevaresikkerhed-risikoanalyse Præsentation af værktøjer fødevaresikkerhed-risikoanalyse VIFFOS: Heidi Friis Hansen, Birgitte Sterup Hansen, Anette Kamuk DTU Food: Tina Beck Hansen Konference 10.-11. marts 2010 v/ Anette Kamuk VIFFOS;

Læs mere

INDEKLIMA. Ramsherred 25. Rudkøbing. OBH Ingeniørservice A/S Indeklima Agerhatten 25 5220 Odense SØ

INDEKLIMA. Ramsherred 25. Rudkøbing. OBH Ingeniørservice A/S Indeklima Agerhatten 25 5220 Odense SØ INDEKLIMA OBH Ingeniørservice A/S Indeklima Agerhatten 25 5220 Odense SØ CVR: DK 7016 9916 KONTAKT Claus Ellegaard Mobil 2726 4681 cel@obh-gruppen.dk Ramsherred 25 Rudkøbing Juli 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ. for. Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209. 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural

18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ. for. Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209. 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural 18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ for Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 g suspension indeholder: Aktive stoffer:

Læs mere

KLINISK RISIKOAFFALD ORDNING FOR INDSAMLING I RANDERS KOMMUNE

KLINISK RISIKOAFFALD ORDNING FOR INDSAMLING I RANDERS KOMMUNE KLINISK RISIKOAFFALD ORDNING FOR INDSAMLING I RANDERS KOMMUNE INDHOLD HVORFOR SKAL KLINISK RISKOAFFALD INDSAMLES?... 3 HVEM ER OMFATTET?... 4 ANMELDELSE TIL KOMMUNEN... 4 HVAD ER KLINISK RISIKOAFFALD?...

Læs mere

Styrensagens betydning for kompositvirksomhederne?

Styrensagens betydning for kompositvirksomhederne? Styrensagens betydning for kompositvirksomhederne? Styrenreguleringen Ministerens initiativer Hvad kan vi lære Reguleringen af styren Styren koncentratio n 'rer tekst 0.1 24 og 25 Alle materialer, færdighærdet

Læs mere

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge

Læs mere

Administrationsgrundlag for Badevand

Administrationsgrundlag for Badevand Administrationsgrundlag for Badevand Godkendt Udvalget for Klima og Miljø 22. februar 2011 1 INDHOLD I ADMINISTRATIONSGRUNDLAGET... 2 2 LOVGRUNDLAG... 2 3 MYNDIGHEDENS ROLLE... 2 3.1 Det politiske råderum...

Læs mere

Status på Handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger

Status på Handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB alm. del Bilag 71 Offentligt Status på Handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger Baggrund PCB er en miljøgift, der i perioden 1950-1977 har været anvendt

Læs mere

Uddannelse i fødevarehygiejne

Uddannelse i fødevarehygiejne Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser JULI 2004 i redningsberedskabet Uddannelse i fødevarehygiejne Formål Formålet med uddannelsen er at give deltageren en sådan viden og sådanne færdigheder,

Læs mere

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Fasthold den glade begivenhed Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Indhold Hvorfor denne vejledning...3 Kemikalier...4 Arbejde med radioaktive stoffer...5 Arbejde med forsøgsdyr...6 Arbejde

Læs mere

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Produkter til forebyggelse af MRSA spredning Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Den meticillin resistente bakterie MRSA står for Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus. Navnet dækker

Læs mere

Risikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer.

Risikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer. 13-12-2010 14:11 Arbejdspladsvurdering Procedure Definitioner Arbejdspladsvurdering (APV) er en systematisk vurdering af arbejdsmiljøet med henblik på at identificere og fjerne, reducere eller informere

Læs mere

Mikroorganismer og hygiejne

Mikroorganismer og hygiejne Mikroorganismer og hygiejne Læringsmål: Viden om hvad mikroorganismer er. Viden om hvor mikroorganismer findes. Viden om hvordan kroppen bekæmper mikroorganismer. Viden om man undgår at blive smittet med

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.14. AIDS og forebyggelse af HIV-infektion

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.14. AIDS og forebyggelse af HIV-infektion At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.14 AIDS og forebyggelse af HIV-infektion December 2004 Erstatter At-anvisning nr. 4.9.1.1 af juni 1988 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan

Læs mere

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden Indholdsfortegnelse Særskilt hæfte - del 1 Introduktion til egenkontrol Ordliste og definitioner Gældende program - del 2 Egenkontrol

Læs mere

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 171 Offentligt LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Robert Skov, overlæge Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne Statens Serum

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

Indstilling. Kortlægning og håndtering af PCB i kommunens bygninger. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 8.

Indstilling. Kortlægning og håndtering af PCB i kommunens bygninger. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 8. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 8. oktober 2015 Kortlægning og håndtering af PCB i kommunens bygninger Strategi for kortlægning og håndtering af PCB i kommunens bygninger.

Læs mere

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet

Læs mere

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer God personlig hygiejne er altid vigtig, og det er særlig vigtigt for medarbejdere

Læs mere

Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet. Senior forsker Anne Mette Madsen

Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet. Senior forsker Anne Mette Madsen Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet Senior forsker Anne Mette Madsen Undersøgelser Metoder til at sample prøver til kvantificering af mikroorganismer. Faktorer der påvirker eksponering

Læs mere

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) KAPITEL VIII Personlig hygiejne 1. Alle, der arbejder på steder, hvor der håndteres

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Ejendomsservice. APV-spørgeskema

Ejendomsservice. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 12-05-2011 14:08 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperaturer (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

Vejledning til sortering af klinisk risikoaffald

Vejledning til sortering af klinisk risikoaffald Vejledning til sortering af klinisk risikoaffald Denne vejledning giver retningslinier for sortering af det affald, der typisk opstår i forbindelse med undersøgelse, behandling og pleje af patienter. Alt

Læs mere

Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring. Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent.

Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring. Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent. Daglig erhvervsrengøring Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Lone Thingholm Lauridsen, AMU Fyn Rinna Mølgaard, AMU

Læs mere

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Stafylokokker Stafylokokker findes hos ca 50% af befolkningen 25% er permanent bærer

Læs mere

Susanne Mansdal Teamleder Mikrobiologisk laboratorium

Susanne Mansdal Teamleder Mikrobiologisk laboratorium Årsrapport 2012 31. marts 2013 Proj.nr. 2000207 SUM/JUSS Mikrobiologisk beredskab Sammendrag I projektet Mikrobiologisk beredskab sikres opdateret viden om mikrobiologiske analysemetoder. Virksomhederne

Læs mere

DI SÅDAN. Hygiejne. Amu-kurser

DI SÅDAN. Hygiejne. Amu-kurser > Hygiejne Amu-kurser Uddannelsestilbud til med arbejdere, der beskæftiger sig med fødevareproduktion, forarbejdning af råvarer, rengøring og kantinedrift. Hygiejne AMU-kurser Uddannelsestilbud til med

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Nye regler for spirevirksomheder 1 Indledning Europa Kommissionen har i marts 2013 vedtaget fire nye forordninger, som skal

Læs mere

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om udstedelse af markedsføringstilladelse under særlige omstændigheder for lægemidlet Celvapan

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om udstedelse af markedsføringstilladelse under særlige omstændigheder for lægemidlet Celvapan Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 261 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om udstedelse af markedsføringstilladelse under særlige omstændigheder for lægemidlet Celvapan Resumé En vedtagelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 juni 2011 Institution Gymnasiet HTX - Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Proces, levnedsmiddel

Læs mere

SBi-anvisninger om afhjælpning af PCB i bygninger

SBi-anvisninger om afhjælpning af PCB i bygninger SBi-anvisninger om afhjælpning af PCB i bygninger Helle Vibeke Andersen (hva@sbi.aau.dk) Tak til alle bidragsydere Anvisning 1 Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger Anvisning 2 Renovering af bygninger

Læs mere

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen Evaluering af staldteknologiers indflydelse

Læs mere

2014 Ejendomsservice. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Ejendomsservice. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 13:18 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 9. juni 2005 Med henblik på

Læs mere

Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie

Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie Deltagerinformation til forældre I er netop blevet spurgt om jeres barn må deltage i studiet: Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret,

Læs mere

BYGNINGSRELATEREDE GENER

BYGNINGSRELATEREDE GENER BYGNINGSRELATEREDE GENER Hvad ved vi om indeklima, svampe og bygningsrelaterede gener RISIKOFAKTORER TEMPERATUR 20-22 o Støv tobaksrøg, jord, husstøvmider oa. Mikroorganismer skimmelsvampe Fugt Flygtige

Læs mere

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler Bilag 1 Infektionshygiejniske : Hospitaler Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave 2012. En mere

Læs mere

Sundhedsaspekter ved anvendelse af regnvand som rekreativt element i byen eller i hushold

Sundhedsaspekter ved anvendelse af regnvand som rekreativt element i byen eller i hushold Sundhedsaspekter ved anvendelse af regnvand som rekreativt element i byen eller i hushold Dansk Vand Konference Århus oktober 2010 13. okt. 10 Dansk Vand Konference Potzdammer Platz 4. mar..10 Følgegruppemøde

Læs mere

Allergi en udfordring for indeklimaforskningen

Allergi en udfordring for indeklimaforskningen Allergi en udfordring for indeklimaforskningen Seniorforsker Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Professor Torben Sigsgaard Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin, Institut

Læs mere

Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider

Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider Hvad er pcb? Pcb er en gruppe af svært nedbrydelige organiske stoffer. I alt findes pcb i 209 forskellige varianter. Pcb kan i et vist omfang afdampe

Læs mere

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

10. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

10. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 30. januar 2014 437198_FFM12_151 10. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret

Læs mere

Hygiejne - håndhygiejne.

Hygiejne - håndhygiejne. Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 9 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

DIAGNOSTISKE TEST, infektioner og krybdyr.

DIAGNOSTISKE TEST, infektioner og krybdyr. DIAGNOSTISKE TEST, infektioner og krybdyr. Oprindelsen af ordet diagnose er svær at finde, men på græsk betyder det igennem kundskab. Dia = gennem og gnosis = kundskab. Deler man ordet di agnose kan det

Læs mere

Varsel om påbud om forbedret vandkvalitet

Varsel om påbud om forbedret vandkvalitet Marienborg Gods Vandværk Godskontoret Marienborg Allé 3 A 4780 Stege Sendt pr. e-mail til: Birgitte.natorp@marienborg.dk Lars.haugaard@marienborg.dk Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg Tlf.

Læs mere

Henrik Johnsen NOVADAN

Henrik Johnsen NOVADAN René Larsen NOVADAN Henrik Johnsen NOVADAN Kan den halvårlige kontrol af indholdet af Bacillus cereus i nyvaskede hospitals tekstiler bruges som en indikation for at vaskeprocessen effektivt desinficerer

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU

Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU Dorte Lau Baggesen, DVM, Ph.D. Afdeling for Produktion og Mikrobiologi DTU Fødevareinstituttet

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 69 Offentligt 08.11.2006 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens forordning for principper for god fremstillingspraksis for materialer og genstande bestemt

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15. Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE)

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15. Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15 Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) Januar 2005 Erstatter At-cirkulæreskrivelse nr. 8, 1995

Læs mere

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne i daginstitutionerne Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være

Læs mere