Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 2006"

Transkript

1 Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 26

2 Kolofon Titel: Udarbejdet og udgivet af: Udgivelsesår: Tekst: Redaktion: Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 26 Frederiksborg Amt, Københavns Amt, Roskilde Amt, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune 26 Frederiksborg Amt, Københavns Amt, Roskilde Amt, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune Projektledergruppen (Bodil A. Jacobsen, Poul Vang Nielsen, Tenna Jespersen, Jan Rasmussen, Camilla Kjær) samt Gitte Holm Ditlevsen GIS-koordinator: Gitte Jensen Oplag: 55 ISBN: ISBN Kan downloades som PDF-fil fra:

3 Indholdsfortegnelse Side Indledning Myndighed Forudsætninger og påvirkning Forudsætninger Påvirkninger spildevand og miljøfarlige stoffer Risikoanalyse for vandområderne Vandløb Målsætninger og kvalitetskrav Datagrundlag og forudsætninger Forventede udviklingstendenser i påvirkninger Risikovurdering Sammenfatning for vandløb Søer Målsætninger og kvalitetskrav Datagrundlag og forudsætninger Risikovurdering Marine områder Kystvande - Regionplanmålsætninger Kystvande - Påvirkninger af næringsstoffer i Kystvande - Påvirkninger i vandfasen i Kystvande - Påvirkninger ved bunden i Kystvande - Miljøfarlige stoffer i Kystvande - Risikovurdering Grundvand Den kvantitative tilstand for grundvandsforekomsterne Den kvalitative tilstand for grundvandsforekomsterne Sammenfatning og konklusion Det videre arbejde i henhold til Lov om Miljømål Referencer Bilag Bilag 1 Vandløb Bilag 2 Kystvande... 7 Side 3

4 Side 4

5 Indledning Denne rapport omfatter en analyse af risikoen for, at vandløb, søer og marine områder i Vanddistrikt HUR (hovedstadsområdet) ikke senest den 22. december 215 kan opfylde de eksisterende målsætninger for vandområderne fastsat i regionplan 25 for Hovedstadsregionen. For grundvand vurderes, om grundvandet er i risiko for ikke at kunne opfylde god kvantitativ og god kemisk tilstand. Risikoanalysen er i den foreliggende form en grovsortering af vandforekomsterne i to hovedkategorier de vandforekomster, der vurderes at kunne opfylde målsætningerne ved udgangen af 215 og de, der sikkert eller med en vis sandsynlighed ikke vil kunne opfylde de nuværende målsætninger i 215. For sidstnævnte kategori er vurderet, hvilke typer af påvirkninger, der i 215 antages at være årsagen til den manglende målopfyldelse. Resultaterne af analysen er præsenteret på kort og i tabeller. De forudsætninger, som ligger til grund for vurderingerne, er forklaret i teksten. I og med at nærværende risikoanalyse tager afsæt i regionplanernes målsætninger, er den en indledende aktivitet, som er adskilt fra den egentlige klassificering af vandområdernes økologiske tilstand. Denne klassificering vil finde sted i forbindelse med vandplanen i 29. Formålet med nærværende risikoanalyse er at få et overblik over omfanget af vandområder, som er i risiko for ikke at opfylde målsætningen i 215. Resultaterne vil identificere de områder, hvor der skal ske en videregående karakterisering som grundlag for tilrettelæggelse af en målrettet overvågning og efterfølgende vand- og indsatsplanlægning. Nærværende rapport, Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2, er sidste del af den første basisanalyse under Vandrammedirektivet. Vandrammedirektivet blev vedtaget i EU i december 2 og efterfølgende udmøntet i dansk lovgivning med miljømålsloven i december 23. Basisanalyse del 1 omfattede en overordnet karakterisering og typeinddeling af vandløb, søer og kystvande samt en overordnet karakteristik af grundvandet. Derudover omfattede analysen en opgørelse af eksisterende påvirkninger af overfladevand og grundvand. Basisanalyse del 1 blev afleveret til Miljøstyrelsen december 24 /4/. Basisanalyse del 2 er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse nr. 967 /1/ og tilhørende vejledning /2/, som blev udsendt i oktober 25. Analysen er politisk behandlet i de respektive amter og kommuner i HUR inden aflevering fra vanddistriktsmyndigheden ultimo marts 26 til Miljøstyrelsen. Opdeling af landet i vanddistrikter er defineret i miljømålsloven /3/. I hovedstadsområdet er Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) udpeget som vanddistriktsmyndighed. Basisanalysen er derfor udarbejdet i et samarbejde mellem København, Frederiksborg og Roskilde amter samt København og Frederiksberg kommuner. Organisering Samarbejdet om udarbejdelse af basisanalyse del 2 er gennemført i en projektorganisation bestående af: Styregruppen en chef fra hver af de deltagende amter/kommuner. Projektledergruppen en medarbejder fra hver af de fem deltagende amter/kommuner. Projektledergruppens medlemmer var samtidig tovholder for hver sin faglige arbejdsgruppe. Faglige arbejdsgrupper en gruppe for hvert af områderne vandløb, søer, marine områder og grundvand. Endvidere etableredes en satellitgruppe vedrørende påvirkninger. Side 5

6 Datagrundlaget for basisanalyse del 2. Risikoanalysen er gennemført på basis af tilgængelige data og viden i enhederne, som ligger til grund for regionplan 25. De anvendte data er genererede via de nationale overvågningsprogrammer, NOVANA med flere, samt den i enhederne udførte regionale overvågning. Resultatet af basisanalyse 2 præsenteres i den foreliggende rapport. Kortene samt de data, der ligger til grund for kortlægningen findes desuden på en CD-ROM. Korttabellerne indeholder de data, der har været relevante for at levere de krævede kort til basisanalysen. I nogle tilfælde indeholder tabellerne tillige data, der forventes at skulle indgå i det videre arbejde med Vandrammedirektivet, men som ikke er inddraget i arbejdet med basisanalyse 2. Som baggrundskort er der i flere tilfælde anvendt uddrag af Øresundskort 1:2. fra Kortog Matrikelstyrelsen. Side 6

7 1. Myndighed Vanddistriktets navn Vanddistriktets adresse Vanddistrikt HUR HUR Hovedstadens udviklingsråd Gammel Køge Landevej 3 25 Valby telefon: Side 7

8 Kort 1.1 Vanddistriktets geografiske dækning Side 8

9 1.1 Vanddistriktets geografiske dækning Vanddistrikt HUR (vanddistrikt 2) dækker geografisk København og Frederiksberg kommuner, Københavns Amt, størstedelen af Frederiksborg og Roskilde amter samt en mindre del af Vestsjællands Amt. De dele af Frederiksborg og Roskilde Amter, der ikke er omfattet, indgår i henholdsvis Vanddistrikt 3 og 35. Vanddistriktet omfatter tillige dele af de marine områder Kattegat og Øresund samt hele Roskilde Fjord. Det samlede areal for vanddistriktet er km 2, hvoraf km 2 er marine områder. Distriktsgrænsen er tegnet ud fra figur 1.1 i Miljøstyrelsens vejledning til basisanalyse 1, amternes vandskels- og oplandskort, AIS oplandskort samt marine søkort. Side 9

10 Side 1

11 2. Forudsætninger og påvirkning 2.1 Forudsætninger Risikovurderingen bygger på henholdsvis målsætningerne for overfladevandets kvalitet og retningslinierne for grundvandets forhold i den netop vedtagne regionplan 25. Vurderingen bygger udelukkende på eksisterende viden. Der er således allerede i regionplan 25 angivet hvilke faktorer, der i dag er årsag til en eventuel manglende målopfyldelse. Risikoanalysen er baseret på: Gældende miljømål (Regionplan 25) Tilgængelig viden om miljøtilstanden i vandforekomsterne via overvågningen Tilgængelig viden om belastningen med næringsstoffer og miljøfarlige stoffer fra gældende administrationsgrundlag (udledningstilladelser) En fremskrivning af belastningen til år 215 En vurdering af vandforekomstens respons på belastningsændringer Fremskrivning af belastningen kan foretages på forskellige måder, og det er derfor nødvendigt at knytte nogle kommentarer til dette. Ifølge vejledningen fra Miljøstyrelsen /2/ skal de belastningsreduktioner, der vil finde sted som følge af en rensning af spildevandet fra den spredte bebyggelse i det åbne land, medtages i en fremskrivning. Miljøstyrelsen har dog efterfølgende præciseret, at der kun skal medtages de indgreb, som er vedtaget og finansieret. Dette medfører, at det kun er meget få reduktioner, der kan medtages i fremskrivningen, idet spildevandsrensningen fra det åbne land generelt ikke er gennemført. Der er ikke grundlag for konkret at vurdere effekten af de forskellige tiltag i Vandmiljøplan II og III. Derfor er der til fremskrivning i reduktionen i kvælstofbelastning, som følge af Vandmiljøplan III og som er beskrevet i tabel 2.6 i vejledningen /1/ benyttet et landsgennemsnit. Den forventede kvælstofreduktion på landsplan er sat i forhold til arealbelastningen for hele Danmark som gennemsnit af årene 23 og 24. Den forventede reduktion i arealbelastningen med kvælstof er vurderet til 15 % på landsplan. Der er kun i begrænset omfang benyttet modelberegninger i risikoanalysen. Ofte er analysens resultater baseret på en ekspertvurdering ; det vil sige en vurdering foretaget af de fagmedarbejdere, der har viden om mål og tilstand samt har erfaring med de naturlige tilstandsvariationer. 2.2 Påvirkninger spildevand og miljøfarlige stoffer Med hensyn til punktkildepåvirkninger er der foretaget en generel fremskrivning for følgende kilder: Kommunale og private renseanlæg samt separate regnvandsudledninger. Der er ikke foretaget en generel fremskrivning af industri- og afværgeudledninger, overløb fra fælleskloakerede områder samt belastning fra spredt bebyggelse. Der er i basisanalyse del 1 sket en fejl i opgørelserne over belastningerne fra renseanlæg i Frederiksborg Amt. Ved alle beregninger mv. skal tal fra basisanalyse del 2 derfor anvendes. Opgørelserne er foretaget på de samme vandløbsstationer og vandområder som i basisanalyse, del 1 hvilket stort set svarer til NOVANA-oplande. I enkelte tilfælde er der i forbindelse med nærmere vurderinger af specifikke vandløbsstrækninger og søer blevet foretaget opgørelser på NOVANA-deloplande, hvor også bedste bud Side 11

12 på fremskrivninger af bl.a. spredt bebyggelse og overløb indgår. Disse mere detaljerede opgørelser er dog kun anvendt direkte i forbindelse med de nævnte konkrete vurderinger. Der er foretaget opgørelser af belastningen med næringsstoffer og organisk stof (NPobelastningen), mens der på grund af utilstrækkelig viden på området ikke er foretaget opgørelser af belastningen med miljøfarlige stoffer og tungmetaller (for statusopgørelse for disse henvises til basisanalyse, del 1). Fremskrivningen er sket på baggrund af en statusopgørelse for 24. For renseanlæggenes vedkommende er status dog baseret på en gennemsnitsberegning for 22, 23 og 24. Ved at bruge et gennemsnit af et vådt, et tørt og et middel år fås den bedste status for belastningen. De regnbetingede udløb er fremskrevet på baggrund af NOVANA normalår, idet belastningen her udelukkende bygger på beregninger og ikke på konkrete målinger. Som basis for fremskrivningerne anvendes den forventede befolkningstilvækst i HURområdet, som er 2,55 % frem til 215. Det svarer til at belastningstallene ganges med 1,255. Kun få udbygninger er på nuværende tidspunkt budgetlagt i kommunerne, og det vurderes derfor, at en generel fremskrivning for alle oplande er det mest rimelige. Fremskrivningen af belastningstal for 215 er foretaget på følgende måde: Renseanlæg: Gennemsnit af tal er ganget med 1,255. Hvis der er kendskab til forestående konkrete ændringer (afskæringer, nedlæggelser, udbygninger m.v.) er disse indarbejdet i fremskrivningen. Industrier: Hvis der er kendskab til forestående konkrete ændringer (nedlæggelser, udvidelse, produktionsændringer m.v.) er disse indarbejdet i fremskrivningen - ellers er 24-tal overført uden fremskrivning. Afværgeprojekter: Hvis der er kendskab til forestående konkrete ændringer (nedlæggelser, udvidelse, m.v.) er disse indarbejdet i fremskrivningen - ellers er 24-tal overført uden fremskrivning. Regnudløb: 24-tal (normalår) er ganget med 1,255. Overløb: 24-tal (normalår) er overført uden fremskrivning - med mindre der er kendskab til forestående konkrete ændringer, som er inde i budgettet i kommunerne. I givet fald er disse indarbejdet. Spredt bebyggelse: 24-tal er overført uden fremskrivning. Opgørelse af punktkildebelastningen på hovedafstrømningsområderne, status og generel fremskrivning, fremgår af GIS-tabel, der ligger til grund for punktkildekortet (kort 2.1). For hele HUR-området viser opgørelsen følgende fordeling af udledninger på de enkelte punktkilder: Side 12

13 Tabel 2.1: Udledning punktkilder - status (24) / fremskrivning (215). Q 1m 3 /år Tot-N t/år Tot-P t/år BOD t/år COD t/år Renseanlæg / / / / / 7.23 Industrier 7.2 / / 45 2 / 2 88 / / 769 Afværge / / 12,5 /,5,5,5 21 / 21 Regnudløb / / / / / 2.66 Overløb 8.58 / / / / / Spredt bebyg. 47 / / 36 1 / / / 32 Som nævnt er der ikke foretaget fremskrivning af belastningen for spredt bebyggelse bl.a. på grund af usikkerhed omkring fremdriften i gennemførelsen af forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Som eksempel er der for oplandet til Roskilde Fjord Syd foretaget en forsøgsmæssig beregning af, hvad en gennemførelse af regionplanens retningslinier for forbedret spildevandsrensning i det åbne land ville få af betydning for det fremtidige belastningsbidrag til de ferske vandområder. Disse beregninger viser følgende reduktioner: Tabel 2.2: Eksempel på reduktioner af belastningsbidraget i oplandet til Roskilde Fjord Syd ved gennemførelse af forbedret spildevandsrensning i det åbne land i henhold til regionplanen. Spredt bebyggelse Punktkilder i alt forskel forskel N kg/år P kg/år BOD kg/år Side 13

14 Kort 2.1 Påvirkninger. Kilder til forurening af overfladevand punktkilder Side 14

15 Miljøfarlige stoffer og tungmetaller En lang række miljøfarlige stoffer, som naturligt enten ikke findes eller kun findes i meget små koncentrationer i vandmiljøet, tilføres vandløb, søer eller marine områder i et omfang, som kan påvirke eller have direkte toksiske effekter på dyr og planter. Tungmetaller, pesticider og tjærestoffer er nogle af disse miljøfarlige stoffer. Stoffernes påvirkning af plante- og dyrelivet er ikke kendt til bunds. Der er dog generelt tale om giftige stoffer, der kan være dødelige eller forvolde skade på enkeltindivider eller på den biologiske struktur afhængig af stoffernes koncentration og påvirkningstid. For mange af de miljøfarlige stoffer er der fastsat vandkvalitetskrav til de højest tilladelige koncentrationer. Administrationsgrundlaget er bekendtgørelse nr. 921./8/ Sprøjtemidler fra bl.a. landbruget, udstødning fra køretøjer, fossil afbrænding, industriel forarbejdning og emission samt afløb til spildevandssystemer er væsentlige kilder til miljøfarlige stoffer. Tilførslen til vandmiljøet sker f. eks. ved atmosfærisk deposition, afstrømning og udsivning fra oplandet og fra spildevandsudledninger. I Vanddistrikt HUR regnes nogle af de væsentligste kilder at være udstødning fra køretøjer, fra fossil afbrænding og emission fra industri. Der kan derved ske en afledning af vand til vandområderne via separat systemer. Desuden er der pesticidanvendelse i private haver og på offentlige arealer, som kan være en væsentlig kilde. Med hensyn til renseanlæggene stilles der normalt ikke krav til udledning af miljøfarlige stoffer og tungmetaller, idet den forventes at kunne overholde de nationale vandkvalitetskrav. For den andel af slammet, der spredes på landbrugsjord, er der krav til indholdet af miljøfarlige stoffer og tungmetaller. Der er relativt få målinger af belastningen med miljøfarlige stoffer og tungmetaller fra de fleste punktkilder og der er stor spredning på værdierne, så den reelle belastning af vandmiljøet med miljøfarlige stoffer og tungmetaller er vanskelig at bestemme. Dog findes der en del målinger på de direkte udledninger fra industrierne og renseanlæggene. Miljøstyrelsen opsummerede i rapporten Punktkilder 23 de foregående 5 års målinger af tungmetaller udledt fra renseanlæg. De målte koncentrationer var i denne periode af samme størrelsesorden som ved en lignende undersøgelse foretaget i Dog er der en meget stor variation i målingerne. Der kan altså ikke konstateres en udvikling i belastningen med tungmetaller fra renseanlæg. Det vurderes derfor at belastningen med tungmetaller fra renseanlæggene fremover vil være på det nuværende niveau, dog med en vækst der svarer til befolkningsudviklingen. Udledningen fra industrier og afværgeanlæg forventes også at forblive på samme niveau som det nuværende. Antallet af industrier med direkte udledning forventes at være uændret. Udløb fra kommunale og private renseanlæg, industrier og afværgeanlæg indenfor Vanddistrikt HUR, status 24 (overlap af punkter kan forekomme). Kortet viser desuden de oplande indenfor hvilke, der i bagvedliggende GIS-tabel er opgørelser på for øvrige punktkilder: regnudløb, overløb og spredt bebyggelse. Tabellen indeholder udover status (24) også fremskrivning af belastningen (215). Side 15

16 Der forventes en øget udledning af miljøfarlige stoffer og tungmetaller fra separatkloakerede arealer, idet det befæstede areal vil vokse. Modsvarende forventes et mindre fald i belastningen fra overløb i fælleskloakerede områder, som følge af bassinudbygning i kommunerne. Ændringer kan dog ikke kvantificeres og vurderes overvejende at have lokal betydning. Samlet set forventes udledningen fra enkeltejendomme at blive mindre. Den indsats der gennemføres med fokus på NPo vil også betyde en mindre belastning med miljøfarlige stoffer og tungmetaller. Ændringen kan dog ikke kvantificeres og forventes hovedsaglig at have lokal betydning. Udsivningen af miljøfarlige stoffer fra forurenede jordarealer er meget vanskelige at vurdere mængden og sammensætningen af. Derfor indgår denne påvirkningsfaktor ikke i beregningsforudsætningerne. Der er ikke et tilstrækkeligt datagrundlag i Vanddistrikt HUR til at gennemføre en generel vurdering af de miljøfarlige stoffers nuværende påvirkning af vandløbskvaliteten eller en fremskrivning til år 215. I basisanalyse del 2 er der derfor gjort den antagelse, at der er en risiko for en væsentlig påvirkning fra miljøfarlige stoffer i vandløb og søer, der modtager større mængder regnvandsbetingede udledninger fra vejarealer og/eller fra større bysamfund. I det omfang, der ikke forventes tilstrækkelige indgreb over for disse udløb, vil kvalitetskravene i bekendtgørelse nr. 921 /8/ ikke være overholdt, og målsætningen for vandområderne kan derfor ikke påregnes opfyldt i år 215. Side 16

17 3. Risikoanalyse for vandområderne 3.1 Vandløb Målsætninger og kvalitetskrav De naturgivne og menneskeskabte forhold, som påvirker vandløbene, bevirker at de mål, som kan sættes for vandløbenes miljøtilstand, er forskellige for de enkelte vandløb. Målene fastsættes efter et system, der muliggør en sammenlignelig vurdering af tilstand og udvikling i miljøet i vandløbene. Målsætningssystemet bygger på 3 hovedmålsætninger: skærpet, generel og lempet. Som udgangspunkt skal vandløbene leve op til den generelle målsætning, der skal sikre et upåvirket/svagt påvirket plante- og dyreliv og gode hygiejniske forhold. Hvor særlige interesser, som f.eks. naturvidenskabelige skal sikres, målsættes vandløbet med skærpet målsætning. I visse vandløb er det nødvendigt at acceptere så betydelige påvirkninger fra f.eks. spildevand og vandindvinding, at en generel målsætning ikke kan opfyldes. Disse vandløb målsættes med lempet målsætning. Til målsætningerne er der blandt andet knyttet et krav til den biologiske vandløbskvalitet bedømt efter smådyrsfaunaen på faste stationer efter Dansk Vandløbsfaunaindeks DVFI. Skalaen i indekset går fra det uforurenede vandløb med faunaklasse 7 til det meget forurenede vandløb med faunaklasse 1. I tabel fremgår de respektive mindstekrav til faunaklasse (kaldet målsætningsklassen), der er knyttet til de enkelte målsætninger. Tabel Målsætning Målsætningsklasse Skærpet A: Naturvidenskabeligt interesseområde 6 (evt. 5 eller7) Generel B1: Gyde- og opvækstvand for ørreder 5 (evt. 6) B2: Ørredfiskevand 5 B3: Karpefiskevand 5 (evt. 4) B: Ikke krav om fiskebestand 5 (evt. 4) Lempet C: Påvirket af vandafledning 4 (evt. 3) D: Påvirket af spildevand 4 (evt. 3) E: Påvirket af grundvandsindvinding 4 (evt. 3) F: Påvirket af okker Datagrundlag og forudsætninger Til vurdering af hvorvidt vandløbene i 215 vil opfylde målsætningerne anført i Regionplan 25 for HUR området, er der taget udgangspunkt i vandløbenes nuværende tilstand. I henhold til Vejledning nr. x 25 /2/ baseres vurderingen af om målsætningen kan opfyldes på de vurderingsmetoder, som amterne tidligere har anvendt ved udarbejdelse af regionplanen. Vanddistrikt HUR anvender i henhold hertil udelukkende biologisk bedømmelse af vandløbskvaliteten efter Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI). Side 17

18 Kort Vandløb - Regionplanmålsætninger Side 18

19 Der anvendes data fra perioden 2-25, som sammenlignes med de faunaklassekrav, der er sat til de enkelte vandløbsstrækninger i Regionplan 25. Vurderingen af om faunaklasser er opfyldt er som udgangspunkt foretaget i henhold til bilag 1, efter antal tilgængelige faunaprøver fra de enkelte vandløbsstrækninger. Til denne vurdering er der i alt anvendt 2.17 faunabedømmelser fra 721 faunastationer i vanddistriktet. Den samlede målsatte vandløbslængde i vanddistriktet er 1.5 km. Heraf er 959 km bedømt efter DVFI. Enkelte målsatte strækninger uden repræsentativ faunastation og målsatte rørlagte strækninger er ikke blevet bedømt. I gennemsnit repræsenterer hver faunastation således ca. 1,3 km vandløb. Bedømmelsen af de enkelte strækninger er derudover i visse tilfælde suppleret med ekspert-vurderinger baseret på lokalt kendskab til den pågældende strækning og dens trusler, påvirkninger og robusthed. I HUR s Regionplan 25 er de væsentligste nuværende påvirkninger, der hindrer målsætningsopfyldelse i de enkelte vandløb beskrevet. Desuden er de nødvendige forbedringstiltag beskrevet. I basisanalysen er påvirkningerne for de enkelte strækninger fremskrevet til 215, og det er vurderet, hvorvidt de også til den tid vil forhindre målsætningsopfyldelse. Ved fremskrivningen er alene medtaget de forbedringstiltag, som i dag er enten udført eller vedtaget og derfor med stor sandsynlighed gennemføres senest i 212. De i regionplanen benyttede påvirkninger er oversat til typer af direkte påvirkninger i hh. til Miljøstyrelsens vejledning nr. x 25 /2/. Oversættelsen er vist i tabel Tabel Oversættelse mellem påvirkninger. B: Biologiske forhold, FM: Fysiske forandringer, KH: Kvantitative hydrologiske forandringer, MFS: Miljøfarlige stoffer N: Næringsstoffer herunder også BI5. RP 25 Vejledning nr. x 25 /2/ A: Regulering FM B: Hårdhændet vedligeholdelse B + FM C: Sandvandring B + FM D: Rørlægning B + FM E: Faunaspærring B + FM F: Reduceret sommervandføring B + KH G: Spildevand fra renseanlæg N + KH H: Spildevand fra regnbetingede udløb N + KH + MFS I: Spildevand fra enkeltejendomme N J: Okker B K: Andre årsager MFS X: Ukendte årsager B I Regionplan 25 er 1.5 km vandløb målsat i 3 hovedgrupper, hhv. skærpet (A): 39 km, generel (B): 723 km og lempet (C+D+E+F): 288 km. Udover disse vandløb er yderligere 526 km vandløb omfattet af Vandrammedirektivet jævnfør basisanalysens del 1. Disse vandløb indgår ikke i nærværende risikoanalyse. Side 19

20 Kort Vandløb der er påvirket af biologiske forhold (B) Side 2

21 3.1.3 Forventede udviklingstendenser i påvirkninger Udgangspunktet for vurdering af udviklingstendenser i påvirkninger frem til 215 er de 12 påvirkningstyper (A-K og X jf. tabel 3.1.2), der er anvendt i Regionplan 25. I det følgende er vurderingen af udviklingstendensen for påvirkningstyperne beskrevet gruppevis i de tilfælde, hvor de er vurderet efter de samme kriterier. Sidst i dette afsnit er udviklingstendenserne i påvirkninger vist i tabel som km påvirkede strækninger nu og i 215. Regulering (A), sandvandring (C), rørlægning (D) og faunaspærringer (E) Stort set alle vandløb i distriktet er i større eller mindre grad påvirket af regulering. Sandvandring, rørlægninger og faunaspærringer er påvirkninger af mere lokal karakter. I Regionplan 25 er det for en stor del af de generelt og skærpet målsatte vandløb foreslået at modvirke disse påvirkninger ved restaurering (udlægning af sten/gydegrus, udplantning af træer/buske), etablering af sandfang, frilægning af rørlægninger samt etablering af faunapassager. Disse tiltag bliver normalt planlagt og udført af vandløbsmyndighederne (kommunerne og amterne). I alle tilfælde er det vurderet, at påvirkningstyperne er fjernet senest i 212 alene på de vandløbsstrækninger, hvor de relevante tiltag allerede er udført eller en budgetlagt plan for udførelse er politisk vedtaget. Hårdhændet vedligeholdelse (B) En række strækninger i distriktet er påvirket af hårdhændet vedligeholdelse (B) i form af opgravning af sten, gydegrus og vandplanter. I de tilfælde hvor den hårdhændede vedligeholdelse antages at være lovlig, dvs. udført indenfor bestemmelserne i et godkendt vandløbsregulativ og derfor betragtes som almindelig vedligeholdelse efter naturbeskyttelsesloven, forventes vedligeholdelsen at forblive uændret frem til 215. Er vedligeholdelsen mere hårdhændet end regulativet tillader forventes en mere skånsom vedligeholdelse senest 212. Reduceret sommervandføring (F) En lang række vandløb i distriktet er påvirket af en mangeårig intens indvinding af grundvand til dækning af hovedstadsområdets vandbehov. Indvindingen medfører, at den oprindelige grundvandsstand er sænket så meget, at den grundvandsbaserede sommervandføring i vandløbene er reduceret eller manglende med en forringelse af de fysiske forhold til følge. Visse strækninger udtørrer helt i kortere eller længere perioder. Der er for nærværende ingen konkrete planer om markante omlægninger af vandindvindingen i distriktet af hensyn til vandløb og andre ferske vandområder. For at afhjælpe den reducerede/ manglende sommervandføring er der for udvalgte generelt og skærpet målsatte vandløb i Regionplan 25 foreslået etablering af tekniske anlæg til udpumpning af grundvand eller udledning af opmagasineret overfladevand i sommerperioden. Disse tiltag er hidtil planlagt og udført af amterne. Det er vurderet, at påvirkningstypen reduceret sommervandføring er fjernet senest i 212 alene på de vandløbsstrækninger, hvor tiltagene allerede er udført eller en budgetlagt plan for udførelse er politisk vedtaget. Faktorer som har direkte indflydelse på de biologiske forhold i vandløbene omfatter bl.a. rørlægninger, hårdhændet vedligeholdelse, sandvandring og faunaspærringer (B) jvf. tabel Der gøres opmærksom på, at der er overlap med faktorer, der har indflydelse på andre forhold. Det vurderes at 532 km vandløb i distriktet vil være påvirket af disse forhold i 215. Side 21

22 Kort Vandløb der er påvirket af hydromorfologiske forhold (FM+KH) Side 22

23 Spildevand fra renseanlæg (G), regnbetingede udløb (H) og ukloakerede enkeltejendomme (I) Udviklingstendensen for disse påvirkningstyper er vurderet efter de generelle kriterier, der er beskrevet for samtlige typer af vandområder i afsnit 2.2. I vurderingen for vandløbene er amternes lokalkendskab til de enkelte påvirkningstypers nuværende effekt på de enkelte vandløb dog også inddraget. For påvirkningen med spildevand fra regnbetingede udløb i 215 er det generelt antaget, at der er risiko for en væsentlig påvirkning fra miljøfarlige stoffer i de vandløb, der fortsat skal modtage eller planlægges at modtage større mængder regnvandsbetingede udledninger fra vejarealer og/eller fra større bysamfund. Det drejer sig dels om en række mindre vandløb med udløb til sydlige Øresund (Køge Bugt), dels om store vandløb som Værebro Å, der afvander meget betydelige dele af Storkøbenhavn. Okker (J) For denne ret sjældne påvirkningstype i vanddistriktet er det vurderet, at der ikke sker ændringer frem til 215. Andre årsager (K) Denne påvirkningstype er i Regionplan 25 anvendt for uklare, eutrofierede søer/moser i vandløbssystemet, hvor den nedstrømsliggende vandløbsstrækning i sommerperioden påvirkes negativt af letomsætteligt organisk stof fra søen (planteplankton). Kun i de tilfælde hvor det er vurderet, at den pågældende sø med sikkerhed bliver klarvandet senest i 212, er denne påvirkningstype fjernet fra de nedstrømsliggende vandløbstrækninger. Endvidere er påvirkningstypen anvendt i de tilfælde hvor vandløbet er påvirket af opstuvning og saltvandindtrængning. Denne påvirkning vurderes ikke at blive fjernet. Nyetablerede søer i vandløbssystemer introducerer yderligere en negativ påvirkning af de nedstrømsliggende strækninger i form af forhøjede vandtemperaturer om sommeren. I de tilfælde forventes påvirkningen bibeholdt frem til 215. Årsag ukendt (X) Kun i de tilfælde hvor denne påvirkningstype er blevet identificeret efter udarbejdelsen af Regionplan 25, er denne påvirkningstype fjernet i 215. Faktorer, der har direkte indflydelse på de hydromorfologiske forhold er fysiske forandringer (FM) og kvantitative hydrologiske forandringer (KH). Der gøres opmærksom på, at der er overlap med faktorer, der har indflydelse på andre forhold. Det vurderes at 869 km vandløb i distriktet vil være påvirket af disse forhold i 215. Side 23

24 Kort Vandløb der er påvirket af fysisk-kemiske forhold (MFS+N) Side 24

25 Tabel Udviklingstendenser for påvirkningstyper for vandløb i distrikt HUR Påvirkningstype Km vandløb påvirket nu Km vandløb påvirket i 215 %-ændring Regulering (A) % Hårdhændet vedligeholdelse (B) % Sandvandring (C) % Rørlægning (D) % Faunaspærringer (E) % Reduceret sommervandføring (F) % Spildevand fra renseanlæg (G) % Spildevand fra regnbetingede udløb (H) % Spildevand fra ukloakerede enkeltejendomme (I) % Okker (J) % Andre årsager (K) % Årsag ukendt (X) % Risikovurdering Kort 3.1.2, 3.1.3, og viser de strækninger, der forventes at være påvirkede af henholdsvis biologiske-, hydromorfologiske- og fysisk/kemiske forhold i 215. Ud fra påvirkningerne og den nuværende vandløbskvalitet bedømt efter DFVI (bilag 1) er det vurderet, om regionplanens målsætningskrav for de enkelte strækninger, vil være opfyldt i 215 (kategori I) eller ikke (kategori II). De to kategorier er underinddelt i henhold til følgende kriterier jf. tabel Faktorer som har direkte indflydelse på de fysisk-kemiske forhold i vandløbene er miljøfarlige stoffer (MFS) og næringsstoffer (N) herunder BI 5 jvf. tabel Der gøres opmærksom på, at der er overlap med faktorer, der har indflydelse på andre forhold. Det vurderes at 729 km vandløb i distriktet vil være påvirket af disse forhold i 215. Side 25

26 Kort Risikovurdering af vandløb i distriktet Side 26

27 Tabel I a Opfylder allerede nu målsætningen og nuværende datagrundlag for vandløbet er tilstrækkeligt til at vurdere, at tilstanden er stabil og der er ingen umiddelbare nye trusler mod tilstanden eller Alle forbedringstiltag ifølge RP 25 forventes udført senest i 212 og forbedringstiltagene vurderes at afhjælpe alle væsentlige årsager til den nuværende dårlige tilstand og nuværende datagrundlag for vandløbet er tilstrækkeligt til at vurdere, at målsætningen bliver nået I b Opfylder tilsyneladende allerede nu målsætningen og nuværende datagrundlag for vandløbet er ikke tilstrækkeligt til at vurdere, om tilstanden er stabil og der er ingen umiddelbare nye trusler mod tilstanden eller Alle forbedringstiltag ifølge RP 25 forventes udført senest i 212 og forbedringstiltagene vurderes at afhjælpe alle væsentlige årsager til den nuværende dårlige tilstand og der er behov for flere data fra vandløbet for sikkert at vurdere, om tiltagene har den tiltænkte effekt og målsætningen dermed bliver nået II a Opfylder ikke målsætningen og kun nogle af forbedringstiltagene ifølge RP 25 forventes udført senest i 212 og der er behov for flere data fra vandløbet for sikkert at vurdere, at målsætningen ikke bliver nået II b Opfylder ikke målsætningen og kun nogle af forbedringstiltagene ifølge RP 25 forventes udført senest i 212 og det er usikkert om RP 25 angiver alle væsentlige årsager til den nuværende dårlige tilstand, hvorfor der er behov for mere viden herom. Det drejer sig specifikt om de stationer, hvor man ifølge RP 25 ikke kender alle årsagerne eller Opfylder allerede målsætningen, men planlagte tiltag i oplandet (f. eks. kommende byudvikling eller ændret arealanvendelse) vil med stor sandsynlighed medføre at målsætningen ikke kan opfyldes. II c Opfylder ikke målsætningen og RP 25 angiver alle væsentlige årsager til den nuværende dårlige tilstand, og alle de tilhørende forbedringstiltag, men en utilstrækkelig del eller ingen af forbedringstiltagene forventes udført senest i 212 eller RP 25 angiver alle væsentlige årsager til den nuværende dårlige tilstand, men ikke alle de tilhørende forbedringstiltag Sammenfatning for vandløb Kort viser såvel de vandløbsstrækninger, som i 215 forventes at kunne opfylde regionplanens målsætningskrav (kategori I) som de strækninger hvor kravet ikke kan opfyldes (kategori II). Tabel viser længden af vandløb i kategori I og II, opdelt efter de forhold der forventes at påvirke vandløbene i 215. Da flere af vandløbsstrækningerne er påvirkede af mere end én Den gennemførte risikovurdering er baseret på de gældende regionplanmålsætninger samt de påvirkninger, der i analysen er identificerede som væsentlige for målopfyldelse i 215. Af de i alt 959 km vurderede målsatte vandløb er det vurderet at 169 km vil opfylde deres gældende regionplanmålsætning i 215 (kategori Ia og Ib), mens 79 km vandløb ikke vurderes at ville gøre det (IIa, IIb og IIc) Side 27

28 faktor er summen af de påvirkede (og ikke påvirkede) strækninger længere end den samlede vandløbslængde. Selvom vandløb i denne analyse er vurderet til at opfylde regionplanens målsætninger i 215, kan de, som det fremgår af tabel 3.1.5, godt være udsat for påvirkninger. Dette gælder de vandløbsstrækninger, hvor kravet til faunaklassen er sat lavt på grund af kendte og accepterede påvirkninger. Lempet målsatte strækninger har således typisk krav til faunaklassen på 4. I alt udgør de lempede vandløb således 11 km af de samlede 169 km vandløb, som udgør kategori I-vandløbene. I øvrigt er de angivne længder af de vandløb, der er påvirkede af miljøfarlige stoffer (MFS) sandsynligvis undervurderede. Dette skyldes utilstrækkelig konkret viden om udledningerne af disse stoffer og deres specifikke påvirkning af miljøtilstanden i vandløbene. Tabel Fordeling af vandløb i km inden for de enkelte påvirkningstyper. B: Biologiske forhold, FM: Fysiske forandringer, KH: Kvantitative hydrologiske forandringer, MFS: Miljøfarlige stoffer N: Næringsstoffer herunder også BI5.U: Upåvirket Vandløb (km). Samlet længde af vurderede strækninger: 959 km B FM KH MFS N U Kategori I Ia Ib Kategori II IIa IIb IIc Denne risikovurdering viser, at 169 km ud af de i alt 1.5 km målsatte vandløbsstrækninger i Vanddistrikt HUR forventes at ville opfylde deres målsætning i 215. Det svarer til 16 %. I dag opfylder 126 km målsætningen. Dette svarer til 12 %. Det skal bemærkes at risikovurderingen kun omfatter de vandløb, der er målsatte i HUR s Regionplan 25. Udover disse vandløb er yderligere 526 km vandløb omfattet af Vandrammedirektivet, jf. Basisanalyse del 1, HUR 24 /4/. Side 28

29 Side 29

30 Kort Søer - regionplanmålsætninger Side 3

31 3.2 Søer Målsætninger og kvalitetskrav I Vanddistrikt HUR findes omkring 11. søer over 1 m², der alle er omfattet af Miljømålsloven. Søerne dækker til sammen et areal på over 1. hektar svarende til 4 % af hele vanddistriktets areal. Langt de fleste af søerne er imidlertid småsøer, hvor den eksisterende viden er meget begrænset. Som følge heraf er det besluttet på landsplan, at der i den første basisanalyse kun medtages søer, der er specifikt målsat i regionplanerne. I alt er 128 specifikt målsatte søer medtaget i Regionplan 25. Det er alene disse søer, der indgår i den første basisanalyse. De 128 søer fordeler sig størrelsesmæssigt mellem,1 hektar og ca. 4 hektar, hvoraf langt hovedparten (17) er over 3 hektar. Søerne har et samlet areal på ca. 89 hektar svarende til ca. 3,5 % af vanddistriktets areal. Målsætningssystemet bygger på 3 hovedmålsætninger: skærpet (A), generel (B) og lempet (C). Som udgangspunkt skal søerne leve op til den generelle målsætning, der skal sikre et upåvirket/svagt påvirket plante- og dyreliv og gode hygiejniske forhold. Hvor særlige interesser, som for eksempel naturvidenskabelige skal sikres, målsættes søerne med skærpet målsætning. I visse søer er det nødvendigt at acceptere så betydelige påvirkninger fra for eksempel spildevand, at en generel målsætning ikke kan opfyldes. Disse søer målsættes med lempet målsætning. De 128 søer i Vanddistrikt HUR fordeler sig med 19 skærpet, 13, generelt og 6 lempet målsatte. De enkelte søers geografiske placering samt målsætning er vist på kort Det anvendte målsætningssystem er vist i tabel Tabel Målsætning for søer. (Regionplan 25 for Hovedstadsregionen /6/). Målsætning Beskrivelse A1: Særligt naturvidenskabeligt interesseområde A2: Badevand A3: Drikke/råvandsforsyning Søer, hvor særlige naturelementer ønskes beskyttet Søer, der skal kunne anvendes til badevand Søer, der skal kunne anvendes som råvand til drikkevandsforsyning B: Naturligt og alsidigt plante og dyreliv Søer, hvor udledning af forurenende stoffer og andre kulturbetingede påvirkninger ikke eller kun svagt påvirker det naturlige dyre- og planteliv C: Påvirket af spildevand Søer, der tillades påvirket af spildevandstilførsel E: Påvirket af vandindvinding Søer, der tillades påvirket af vandindvinding Kortet viser målsætningerne for de128 søer i Vanddistrikt HUR, der er målsat i Regionplan 25. For fuldstændighedens skyld er samtlige kortlagte søer over 1 m² vist på kortet, da disse alle er omfattet af Vandrammedirektivet. Det er dog kun de søer, der er specifikt målsat i regionplanen, der er medtaget i risikoanalysen. For at tydeliggøre de mindre søer er alle søernes arealer gjort en anelse større. Side 31

32 Kort Søer der er påvirket af biologiske forhold (B) Side 32

33 I regionplanen er der opstillet kvalitetskrav for de enkelte søer. Det drejer sig typisk om krav til fosfor og sigtdybde, men også andre krav som f.eks. krav til kvælstofkoncentration og til undervandsplanternes udbredelse og artssammensætning indgår for nogle af søerne. Overholdelsen af disse kvalitetskrav samt udviklingstendenser, hvor disse kendes, danner baggrund for vurderingen af, om den enkelte sø opfylder målsætningen Datagrundlag og forudsætninger Datagrundlaget for risikoanalysen er den viden, der allerede eksisterer via den nationale og regionale søovervågning. Da vidensniveauet for de enkelte søer er varierende, indeholder risikoanalysen en vis usikkerhed, der naturligvis er størst for de søer, hvor kendskabet er mindst. Analysen bygger på såvel tilsynsdata af ældre dato som nyere tilsynsdata, med hovedvægten lagt på de nyeste data. I tabel er vist de overordnede principper for søernes placering i risikokategorierne Ia, Ib, IIa, IIb og IIc (venstre kolonne) med angivelse af de kriterier, der er anvendt i Vanddistrikt HUR til placering af de enkelte søer i kategorierne (højre kolonne). I kategori Ia og Ib er medtaget de kendte påvirkninger, selv om de ikke umiddelbart vurderes at være til hinder for målopfyldelsen. I kategori II a c er det derimod kun de påvirkninger, der vurderes at være til hinder for målopfyldelsen, der er medtaget. Søer, hvor der vurderes at være en direkte påvirkning af biologien, eller hvor biologisk ubalance vurderes at være den eneste årsag til manglende målopfyldelse. Faktorer der påvirker søernes biologi direkte er vandstandssvingninger, råstofgravning, vandskisport og fiskeudsætninger. I Vanddistrikt HUR er det vurderet at biologien er påvirket direkte i 13 søer samt at en enkelt sø, Gurre Sø, har biologisk ubalance som den eneste årsag til manglende målsætningsopfyldelse. Vidensgrundlaget vedrørende denne type påvirkninger og deres betydning er varierende og billedet kan derfor være ufuldstændigt. For at tydeliggøre de mindre søer, er alle søernes arealer gjort en anelse større. Side 33

34 Kort Søer der er påvirket af hydromorfologiske forhold (FM+KH) Side 34

35 Tabel Miljøstyrelsens definitioner af risikokategorirne Ia, Ib, IIa, IIb og IIc /2/ sammenholdt med de valgte kriterier for placeringen af søerne i grupperne. Ia Søer, der opfylder målsætningen stabilt, ikke viser tegn på negativ Det er allerede klart, uden udvikling, og hvor der ikke er kendte trusler yderligere karakterisering eller overvågning, at gældende Søer, der opfylder målsætningen ved det seneste tilsyn, og som viser regionplanmål nås en positiv udvikling Ib Tilgængelige data indikerer ikke risiko for at gældende regionplanmål ikke nås, men kvaliteten og anvendeligheden af de tilgængelige data kan forbedres IIa Det er muligt at gældende regionplanmål ikke nås, men der mangler data til at vurdere dette tilstrækkeligt sikkert IIb Det er sandsynligt at gældende regionplanmål ikke nås, men hvor yderligere karakterisering og /eller overvågning er nødvendig for at iværksætte foranstaltninger IIc Det er allerede klart, uden yderligere karakterisering eller overvågning, at gældende regionplanmål ikke kan nås Lempet målsatte søer, der opfylder målsætningskravene Søer, der opfylder målsætningen ved det seneste tilsyn, men hvor der er behov for supplerende data Søer, der er tæt på at opfylde målsætningen (f.eks. 2 ud af 3 parametre), hvor alle indsatser er gennemført, og hvor indsvingningen til målet vurderes at kunne nås inden 216 Søer, der ikke opfylder målsætningen ved det seneste tilsyn, og hvor der er behov for flere data fordi: datagrundlaget er spinkelt og eller forældet udviklingstendensen er uklar der er foretaget indgreb i søen eller oplandet der ikke er effektvurderet påvirkningerne ikke kendes eller er dårligt belyst Søer, der opfylder målsætningen ved det seneste tilsyn, men viser en ustabil tilstand eller en negativ udvikling Søer, der opfylder målsætningen, men for nylig er blevet biomanipulerede, og derfor kan være ustabile Søer, der ikke opfylder målsætningen ved det seneste tilsyn, og hvor der er et rimeligt datagrundlag for miljøtilstanden, men hvor sammenhængen mellem søens tilstand og påvirkningerne ikke er tilstrækkeligt belyst Søer, hvor det er veldokumenteret, at de ikke opfylder målsætningen ved det seneste tilsyn, og hvor årsagerne er velkendte Søer, hvor de nødvendige tiltag vurderes at være gennemført, men som på grund af lang opholdstid ikke kan opnå målet inden 216 I Regionplan 25 er de væsentligste nuværende årsager til manglende målopfyldelse beskrevet. I risikoanalysen er påvirkningerne fremskrevet til 215, som beskrevet i afsnit 2. Søer påvirket af hydromorfologiske forhold. De forhold, der er medtaget er vandstandssvingninger, kanalisering, råstofindvinding samt unaturlig lav vandgennemstrømning som følge af vandindvinding og urbanisering, hvis det skønnes at være en væsentlig årsag til manglende målopfyldelse. Opstemninger i søafløb er ikke medtaget, da disse ikke vurderes at hindre opfyldelse af regionplanens målsætninger. I Vanddistrikt HUR er det vurderet, at 25 søer er udsat for de nævnte påvirkninger. Vidensgrundlaget vedrørende denne type påvirkninger og deres betydning er svingende og billedet kan derfor være ufuldstændigt. For at tydeliggøre de mindre søer, er alle søernes arealer gjort en anelse større. Side 35

36 Kort Søer der er påvirket af fysisk-kemiske forhold (MFS+N) Side 36

37 I fremskrivningen er kun medtaget tiltag, som allerede er vedtaget. Ved inddragelse af den nyeste viden kan der forekomme vurderinger, der afviger i forhold til vurderingen i Regionplan 25, da denne bygger på data til og med 24. Konkret er de påvirkninger, der jf. Miljøstyrelsens vejledning /2/ skal vurderes i risikoanalysen, opdelt i kategorierne: biologiske forhold, hydromorfologiske forhold, kvantitative hydrologiske forandringer og fysisk-kemiske forhold. De angivne årsager til manglende målopfyldelse i Regionplan 25 er i risikoanalysen opdelt i nævnte kategorier. I Regionplan 25 er der ved enkelte søer angivet, at årsagen til manglende målopfyldelse er ukendt. I denne basisanalyse findes kategorien årsag ukendt ikke, hvilket betyder, at der i disse tilfælde er foretaget et foreløbigt skøn over årsagen til manglende målopfyldelse. Søer, der belastes med næringsstoffer, vil ofte udvikle en ubalance mellem de forskellige biologiske elementer som fredfisk/rovfisk og planteplankton/dyreplankton. Efter en belastningsreduktion vil den opståede ubalance kunne fastholde søens dårlige tilstand i meget lang tid, således at søernes indsvingningstid mod en god tilstand forlænges. I nogle af disse søer kan det være relevant med indgreb, der medvirker til at genoprette den naturlige balance i søens biologi som for eksempel opfiskning af fredfisk. Biologisk ubalance er udbredt i de næringsbelastede søer i Vanddistrikt HUR, jf. Regionplan 25. I risikoanalysen er biologisk ubalance medtaget under biologisk påvirkning for en enkelt sø, Gurre Sø, hvor ubalance er den eneste tilbageværende årsag til manglende målsætningsopfyldelse. Det skal fremhæves, at der foreligger meget få undersøgelser af miljøfarlige stoffer, selv om såvel tungmetaller som pesticider må forventes at forekomme i mange vandområder. Derfor mangler der generelt vurderinger af miljøfarlige stoffers indvirkning på søernes målopfyldelse. Undersøgelser af miljøfarlige stoffer er i Vanddistrikt HUR begrænset til fire søer, hvor der i forbindelse med den nationale overvågning er blevet analyseret for miljøfarlige stoffer i vandfasen, samt til enkelte undersøgelser af tungmetaller i fisk og i sediment i Københavns Kommune og Frederiksborg Amt. Opgørelsen af det antal søer, der er påvirket af miljøfarlige stoffer, må derfor forventes at være undervurderet. Ud over de påvirkninger, der er medtaget i basisanalysen, kan andre påvirkninger som for eksempel humusindhold og saltvandspåvirkning medvirke til, at søerne ikke kan opfylde målsætningen Risikovurdering I det følgende er vist resultatet af risikoanalysen, dels i form af kort og dels i form af tabeller. Det skal bemærkes, at da samme sø kan have flere forskellige påvirkninger, kan tallene ikke umiddelbart summeres. Det samme gør sig gældende for de tabeller, hvor påvirkningerne er opgjort på søareal. Søer påvirket af næringsstofbelastning fra punktkilder, diffuse kilder og/eller atmosfærisk deposition samt evt. miljøfarlige stoffer. Næringsstofbelastning er den væsentligste årsag til at søerne i Vanddistrikt HUR ikke opfylder målsætningen. I Vanddistrikt HUR er der således 11 søer, der er påvirket af næringsstoffer. Påvirkningen af miljøfarlige stoffer i søer er dårligt undersøgt, men vurderes at være udbredt. For at tydeliggøre de mindre søer, er alle søernes arealer gjort en anelse større. Side 37

38 Kort Risikovurdering af søer Side 38

39 I tabel er angivet antal søer inden for hver risikokategori, der er påvirket af de forskellige påvirkningstyper. Den geografiske placering af søerne samt påvirkningen er ligeledes vist på kortene til 3.2.4, der samtidig indeholder en uddybende forklaring til påvirkningstyperne. Hovedårsagen til at så mange af søerne er i risiko for ikke at kunne opfylde målsætningen er, at tilførslen af næringsstoffer stadig er for stor. Dertil kommer, at tidligere næringsstoftilførsler i mange af søerne har medført en ophobning af især fosfor i søbunden, hvilket giver anledning til en intern belastning. 11 af de 128 søer er således påvirket af et for højt næringsstofniveau i søvandet. Andre væsentlige påvirkninger er hydrologiske forandringer - typisk som følge af vandindvinding i oplandet - og biologiske påvirkninger eksempelvis udsætning af fisk, der kan påvirke den biologiske balance i en negativ retning. Kun 16 søer er vurderet som upåvirkede. Tabel Fordelingen af søerne i antal inden for de enkelte påvirkningstyper. B: Biologiske forhold, FM: Hydromorfologiske forhold, KH: Kvantitative hydrologiske forandringer, MFS: Miljøfarlige stoffer, N: Næringssalte og U: Upåvirkede. Risikokategori B FM KH MFS N U Ia Ib IIa IIb IIc I alt Næringsstofferne tilføres primært søerne fra dyrkede arealer og via spildevandsudledninger, renseanlæg, regnbetingede udløb samt ukloakerede enkeltejendomme i det åbne land. For de større søer kan den atmosfæriske deposition også være af betydning. Specielt i Københavnsområdet er spildevandstilførslen fra regnbetingede udløb en væsentlig årsag til manglende målopfyldelse. I tabel er søerne grupperet på samme måde som i foregående tabel, men her er søernes overfladeareal inden for hver påvirkningsgruppe summeret. Også for det samlede søareal er påvirkningen med næringsstoffer den væsentligste årsag til, at målopfyldelsen er i risiko for ikke at kunne nås inden udgangen af 215. Tabel Fordelingen af søerne i areal (ha) inden for de enkelte påvirkningstyper. B: Biologiske forhold, FM: Hydromorfologiske forhold, KH: Kvantitative hydrologiske forandringer, MFS: Miljøfarlige stoffer, N: Næringssalte og U: Upåvirkede. Risikokategori B FM KH MFS N U Ia Ib IIa IIb IIc I alt Kortet viser resultatet af risikoanalysen for de 128 specifikt målsatte søer i Vanddistrikt HUR. Søer i kategori I (grøn) vurderes at kunne opfylde målsætningen inden udgangen af 215, hvorimod søer i kategori II (rød) vurderes at være i risiko for ikke at kunne opfylde målsætningen inden udgangen af søer i Vanddistrikt HUR blev i denne første grovsortering placeret i kategori I og 91 søer blev placeret i kategori II. Side 39

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Vandrammedirektivets. Basisanalyse del II

Vandrammedirektivets. Basisanalyse del II Vandrammedirektivets Basisanalyse del II Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsterne ikke kan opfylde regionplanmålene senest 22. december 2015 for Oplandet

Læs mere

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Vanddistrikt Fyn. Basisanalyse del II Risikovurdering. Sammenfatning

Vanddistrikt Fyn. Basisanalyse del II Risikovurdering. Sammenfatning V Fyn kt dis and tri Vanddistrikt Fyn asisanalyse del II Risikovurdering Sammenfatning asisanalyse del II - Risikovurdering - Sammenfatning 1. aggrund Lovgrundlag Folketinget vedtog Miljømålsloven den

Læs mere

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2.

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2. rebro : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte områder

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Basisanalyse II for vanddistrikt Bornholm

Basisanalyse II for vanddistrikt Bornholm Basisanalyse II for vanddistrikt Bornholm Vanddistrikt Bornholm Bornholms Regionskommune, Natur & Miljø, marts 2006 Indledning Dette notat er Bornholms Regionskommunes afrapportering af Basisanalyse II

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2. Ll. Vejle Å: Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Præsentation af en vandplan

Præsentation af en vandplan Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1

TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1 2 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND Spildevandsrensning i det åbne land hjælper! Spildevandsrensning i det åbne land er dyrt, men hjælper på tilstanden i vandløb og søer. Det

Læs mere

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1) (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet

Læs mere

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Miljø- og Fødevareministeriet Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Bo Skovmark og Thomas Rützou Naturstyrelsen Punktkilder Renseanlæg (938) Regnbetingede udledninger (ca. 19.000)

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Vand- og naturforvaltning i Danmark Staten fastlægger mål Statslige og Internationale interesser

Læs mere

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 1 Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 2 Kort præsentation Danmarks Naturfredningsforening 102 år gammel 130.000 medlemmer. Danmarks største grønne

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Vandhandleplan for Ballerup Kommune - HVIDBOG over Høringssvar

Vandhandleplan for Ballerup Kommune - HVIDBOG over Høringssvar Sagsbehandler: Rasmus P V Christiansen: 30-9-2015 Vandhandleplan for Ballerup Kommune - HVIDBOG over Høringssvar Nr. Organisation Resumé Svar/vurdering Ændring i 1 Naturstyrelsen Naturstyrelsen (NST) bemærker

Læs mere

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1 Anlægsidentifikation Kommune Anlægsnavn og nr. Jægerspris Tørslev 225-19 Adresse Strandvej 2 Gerlev 3630 Jægerspris Matr.nr. Anlægstype 4ah Tørslev MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl. indsivning

Læs mere

1.3 Indsatsprogram og prioriteringer

1.3 Indsatsprogram og prioriteringer 1.3 Indsatsprogram og prioriteringer Med udgangspunkt i de i vandplanen fastlagte miljømål (jf. afsnit 1.2) og opgørelse af indsatsbehovet for de enkelte vandområder er kravene til reduktion af påvirkningerne

Læs mere

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Fra faunaspærring til Faunapassage En guide til bedre tilstand af vores vandløb Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Du kan læse om: Styrt Rørunderføringer Stryg Omløbsstryg

Læs mere

Implementering af vandplanerne

Implementering af vandplanerne Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og

Læs mere

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst

Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

Hillerød Kommune. Februar 2013. SPILDEVANDSPLAN 2013-2016 Miljøvurdering

Hillerød Kommune. Februar 2013. SPILDEVANDSPLAN 2013-2016 Miljøvurdering Hillerød Kommune Februar 2013 SPILDEVANDSPLAN 2013-2016 Miljøvurdering PROJEKT Miljøvurdering Hillerød Kommune Projekt nr. 207424 Dokument nr. 126299615 Version 1 Forslag til spildevandsplan og miljøvurderingen

Læs mere

mejep@nst.dk nst@nst.dk

mejep@nst.dk nst@nst.dk Dato: 19. august 2015 Til: Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen mejep@nst.dk nst@nst.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Høringssvar til 4 ændringsbekendtgørelser

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Sønderborg Kommunes vejledning for behandling af tilladelser til udledning af overfladevand til recipient

Sønderborg Kommunes vejledning for behandling af tilladelser til udledning af overfladevand til recipient Sønderborg Kommunes vejledning for behandling af tilladelser til udledning af overfladevand til recipient Version 1.4-31.03.2011. Sønderborg Kommune svni/msnl Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Lovgrundlag...3

Læs mere

Matr.nr. Anlægstype. 2.050 m 3 /d BI 5 780 kg/d H01, H02, P01, P02, P06-P10, P12-P14, R01-R04, R09. R10.

Matr.nr. Anlægstype. 2.050 m 3 /d BI 5 780 kg/d H01, H02, P01, P02, P06-P10, P12-P14, R01-R04, R09. R10. Anlægsidentifikation Kommune Græsted-Gilleleje Anlægsnavn og nr. Udsholt Renseanlæg 213-27 Adresse Udsholt Strandvej 181 3230 Græsted Matr.nr. Anlægstype MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl.

Læs mere

Myndighedsbehandling for spildevand fra røgvasker. - Udtrædelse af kloakopland - Udledning til vandområder - Kravvrærder for Cadmium

Myndighedsbehandling for spildevand fra røgvasker. - Udtrædelse af kloakopland - Udledning til vandområder - Kravvrærder for Cadmium Myndighedsbehandling for spildevand fra røgvasker - Udtrædelse af kloakopland - Udledning til vandområder - Kravvrærder for Cadmium Bo Skovmark, Naturstyrelsen 17. marts 2015 PAGE 1 Mulige løsninger for

Læs mere

Dato: 22. juni 2016. qweqwe

Dato: 22. juni 2016. qweqwe Dato: 22. juni 2016 qweqwe 7.1.16) Vandet i vandløbene skal være så rent som muligt og have en temperatur, der sikrer, at de fastlagte miljømål for vandløb kan opfyldes. 7.1.17) Direkte indvinding af overfladevand

Læs mere

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus - Lokale 049 Fraværende: 06.00.05-P16-2-14

Læs mere

Høringsudgave. Miljøvurdering og miljørapport Spildevandsplan 2012-2019 Kolding Kommune

Høringsudgave. Miljøvurdering og miljørapport Spildevandsplan 2012-2019 Kolding Kommune Høringsudgave Miljøvurdering og miljørapport Spildevandsplan 2012-2019 Kolding Kommune September 2011 1 Indholdsfortegnelse side 1. Baggrund 3 2. Resumé 3 3. Lov om miljøvurdering 3 4. Screening og afgrænsning

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1) (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00028 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om fastlæggelse

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark & kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal

Læs mere

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015.

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015. Vejen kommune JYSK MARK OG MILJØ Center: Esbjerg e-mail: ah1@jlbr.dk Direkte tlf: 76602193 Mobil: Esbjerg, den 9. juni 2015 Høringssvar til Vandhandleplan 2009-2015 for Vejen Kommune På vegne af Jørn Petersen,

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Viborg Kommune. Hvor kan der etableres rensedamme ved Viborg søerne?

Viborg Kommune. Hvor kan der etableres rensedamme ved Viborg søerne? Viborg Kommune Hvor kan der etableres rensedamme ved Viborg søerne? Kunde Rådgiver Viborg Kommune Hedeselskabet Teknisk Forvaltning Miljø og Energi A/S Sct. Mogens Gade 3 Klostermarken 12 8800 Viborg 8800

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen

Læs mere

Bedre vandmiljø. - hvorfor vandområdeplaner? Bedre vandmiljø

Bedre vandmiljø. - hvorfor vandområdeplaner? Bedre vandmiljø Bedre vandmiljø - hvorfor vandområdeplaner? Bedre vandmiljø 2 Bedre vandmiljø Bedre vandmiljø - hvorfor vandområdeplaner? Bedre vandmiljø 3 4 Bedre vandmiljø Indhold Forord 7 Indledning 8 Kvælstof 9 Fosfor

Læs mere

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan. Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.

Læs mere

Tilladelse til udledning af overfladevand fra spildevandsoplandene

Tilladelse til udledning af overfladevand fra spildevandsoplandene Sagsnr.: 13/42617 KS: thgr Sønderborg Spildevandsforsyning A/S Ellegårdvej 8 6400 Sønderborg Tilladelse til udledning af overfladevand fra spildevandsoplandene 11006 og 11037 versionsnr.: 1.5 09-03-2013,

Læs mere

Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt

Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.2.2006 KOM(2006) 50 endelig 20003/0210 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

Retningslinjer fra de statslige vandplaner

Retningslinjer fra de statslige vandplaner Retningslinjer fra de statslige vandplaner Myndighedernes administration af miljølovgivningen Ved meddelelse af tilladelser og godkendelser samt andre aktiviteter, der påvirker vandets tilstand i Hovedvandopland

Læs mere

Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015

Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015 Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015 1 1. Planens indhold Denne vandhandleplan indeholder en beskrivelse af Høje-Taastrup Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogrammer.

Læs mere

3 - Overfladevand og grundvand

3 - Overfladevand og grundvand 3 - Overfladevand og grundvand Byrådet ønsker, at overflade- og grundvand skal beskyttes mod påvirkning af menneskelig aktivitet. Dette gælder både mængde og kvalitet. Byrådet ønsker, at vandkvaliteten

Læs mere

Vandhandleplanen bliver sendt i offentlig høring fra den 20. april 2015 til den 15. juni 2015.

Vandhandleplanen bliver sendt i offentlig høring fra den 20. april 2015 til den 15. juni 2015. Egedal Kommune - forslag til vandhandleplan 2010-2015 1 Kolofon Titel: Egedal Kommune forslag til vandhandleplan 2010-2015. Udgiver: Egedal Kommune. Udgivelsesår: 2015 Copyright: Gengivelse tilladt med

Læs mere

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

Notat. Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som septiktanke mv. : Odsherred Forsyning A/S

Notat. Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som septiktanke mv. : Odsherred Forsyning A/S Notat Dusager 12 8200 Århus N Danmark T +45 82 10 51 00 F +45 8210 5165 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som

Læs mere

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Vandområdeplaner 2015-2021 indhold og hovedudfordringer

Vandområdeplaner 2015-2021 indhold og hovedudfordringer Vandområdeplaner 2015-2021 indhold og hovedudfordringer Indhold Vandrammedirektivet i dansk lovgivning: Fra miljømålsloven til Lov om vandplanlægning... 1 Vandløb... 4 Søer... 7 Markvanding... 9 Kystvande...

Læs mere

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 Afstrømningsmæssige forhold...

Læs mere

Vandhandleplan for Bornholms Regionskommune

Vandhandleplan for Bornholms Regionskommune Vandhandleplan for Bornholms Regionskommune Planperiode 2009-2015 Indholdsfortegnelse 1 Planens indhold... 3 2 Resumé af den statslige vandplan 2009-2015 for Bornholm... 4 3 Forord... 7 4 Baggrund... 9

Læs mere

Regnvand på taget og hvad så?

Regnvand på taget og hvad så? Regnvand på taget og hvad så? v/ Ove Johansen og Gunilla D. Ørbech, Assens Kommune Envina landbrugs årsmøde 2015 Indledning Assens Kommune 511 km 2 Ca. 41.000 indbyggere Ca. 3100 ansatte, heraf ca. 310

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Bilag 1 Klima og Miljøudvalget NOTAT: Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Spørgsmål om forurening af grundvand og drikkevand varetages

Læs mere

Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke. Restaureringsprojekt - Damvad Å.

Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke. Restaureringsprojekt - Damvad Å. Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Restaureringsprojekt - Damvad Å. Station 5695 6383 INDLEDNING... 3 BAGGRUND... 3 NUVÆRENDE OG FREMTIDIG SKIKKELSE.... 3

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm

Vandplan 2009-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm Vandplan 2009-2015 Bornholm Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm Vandplan Hovedopland Bornholm Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Svendborg Kommune, Screening for vandløb der kan nedklassificeres. vandløb. Rekvirent. Rådgiver

Svendborg Kommune, Screening for vandløb der kan nedklassificeres. vandløb. Rekvirent. Rådgiver Rekvirent Svendborg Kommune Miljø og Natur Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Claes Levin Pedersen Telefon 62 23 34 22 E-mail claes.pedersen@svendborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Sivlandvænget 29 5260

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Mariager Fjord. Hovedvandopland 1.3 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Mariager Fjord. Hovedvandopland 1.3 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Mariager Fjord Hovedvandopland 1.3 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009 2015. Mariager Fjord. Hovedvandopland nr. 1.3 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2010-2015 Nissum Fjord Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

3 Påvirkninger. 3.1 Punkt-forureninger. Første basisanalyse. Vanddistrikt HUR

3 Påvirkninger. 3.1 Punkt-forureninger. Første basisanalyse. Vanddistrikt HUR 3 Påvirkninger 3.1 Punkt-forureninger Formålet med basisanalysen af påvirkninger for overfladevand og grundvand er at skabe grundlag for at vurdere risikoen for, at miljømålene ikke vil være opfyldt i

Læs mere

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord. Høring, oktober 2010

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord. Høring, oktober 2010 Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til Vandplan. Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord. Emneord: Vandrammedirektivet, Miljømålsloven, miljømål,

Læs mere

Bidrag til Statens Vandplan

Bidrag til Statens Vandplan Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Frederiksberg Kommune Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 1.1 Eksisterende planer for området 1 1.1.1 Bæredygtighedsstrategi

Læs mere

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune.

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune Juni 2012 Kolofon Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Udgiver: Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Offentliggjort

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND Side 1 af 14 Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø Juni 2011 Side 2 af 14 Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø Juni 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grundvandsstrategi 2016

Grundvandsstrategi 2016 Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse 2013-16 Maj 2013 2 Titel: Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

søerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde.

søerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde. Søerne 5 målsatte søer i vanddistriktet afvander til Køge Bugt: Gjorslev Møllesø og Dybsø har afløb via Møllerenden og Sigerslev Mose, Ejlemade Sø samt Ulse Sø indgår i Tryggevælde Å-systemet. Tabel 2.9.3

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune

Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune 22. juni 2012 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Nordfyns Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogrammer.

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Øresund. Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland

Vandplan 2009-2015. Øresund. Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland Vandplan 2009-2015 Øresund Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Øresund. Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven,

Læs mere

Udkast til Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn. December 2014

Udkast til Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn. December 2014 Udkast til Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn December 2014 Titel: Udkast til Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade

Læs mere

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug Program Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug Genfremsættelsen af vandplaner Historisk gennemgang af forløb Nye vandplaner nye muligheder for indsigelse v. Erik Blegmand Erhvervspolitisk

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Lillebælt/Jylland. Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Lillebælt/Jylland. Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Lillebælt/Jylland Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Lillebælt/Jylland. Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm Forhøring, maj 2013 Vandplan Hovedopland Bornholm Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm - forslag Emneord:

Læs mere

Overskrift. Nye indvindingstilladelser, nye virkemidler hænger det sammen? Indsæt billeder som fylder hele dias.

Overskrift. Nye indvindingstilladelser, nye virkemidler hænger det sammen? Indsæt billeder som fylder hele dias. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 29. januar 2013 Civilingeniør Dani Mikkelsen, Plan og Miljø Evt. sted/arrangement, 2. maj

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Køge Bugt. Hovedvandopland 2.4 Vanddistrikt Sjælland

Vandplan 2009-2015. Køge Bugt. Hovedvandopland 2.4 Vanddistrikt Sjælland Vandplan 2009-2015 Køge Bugt Hovedvandopland 2.4 Vanddistrikt Sjælland Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Køge Bugt. Hovedvandopland 2.4 Vanddistrikt: Sjælland Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven,

Læs mere