ULYKKESLAST PÅ NYE BROER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ULYKKESLAST PÅ NYE BROER"

Transkript

1 OKTOBER 2014 VEJDIREKTORATET, BANEDANMARK ULYKKESLAST PÅ NYE BROER RISIKOACCEPTKRITERIER

2

3 OKTOBER 2014 VEJDIREKTORATET, BANEDANMARK ULYKKESLAST PÅ NYE BROER RISIKOACCEPTKRITERIER PROJEKTNR. A / DOKUMENTNR. A / R-01-G VERSION G UDGIVELSESDATO UDARBEJDET SAT/JK/IBK KONTROLLERET IBK/JK/SAT GODKENDT SAT/IBK

4

5 ULYKKESLAST PÅ NYE BROER RISIKOACCEPTKRITERIER 5 INDHOLD 1 Indledning 6 2 Tekst til nationalt anneks 7 3 Anvendelsesområder 9 4 Baggrund for forslag til nationalt anneks Generelt Baggrund for minimumskrav ved metode II Sammenligning med international praksis 16 5 Risikoanalyse - skibskollisioner 18 6 Referencer 20

6 6 ULYKKESLAST PÅ NYE BROER RISIKOACCEPTKRITERIER 1 Indledning I forbindelse med vurdering af nye broers sikkerhed mod skibsstød har Vejdirektoratet og Banedanmark ønsket, at de i Eurocodes, ref. [1] og [2], angivne generelle retningslinier for krav til strukturel sikkerhed blev beskrevet mere operationelt, således at det for design af nye danske broer blev tydeliggjort, hvorledes ulykkeslaster herunder skibsstød skal behandles. Det fremgår ikke klart af Eurocodes, om de generelle krav til strukturel sikkerhed som er gældende for sædvanlige laster også skal anvendes for ulykkeslaster, eller om man grundet den sjældne forekomst af ulykkeslaster kan opstille yderligere eller andre krav. Vejdirektoratet og Banedanmark har derfor nedsat en arbejdsgruppe med det formål at få udformet nogle retningslinjer for, hvorledes fornøden sikkerhed mod ulykkeslaster skal indbygges i design af nye broer. Arbejdsgruppen har haft følgende sammensætning: Søren Randrup-Thomsen, Civilingeniør, Ph.D., Rambøll Inger Birgitte Kroon, Civilingeniør, Ph.D., COWI Jørgen Kampmann, Civilingeniør, COWI Der er i nærværende notat givet et forslag til tekst til et dansk anneks til eurocode. Teksten omfatter en tabel med krav til årlige svigtsandsynligheder for ulykkeslaster samt note for anvendelse. I de efterfølgende afsnit er baggrundsdokumentationen for etablering af skemaet beskrevet.

7 ULYKKESLAST PÅ NYE BROER RISIKOACCEPTKRITERIER 7 2 Tekst til nationalt anneks I 'EN ', ref. [2] angives i afsnit 3.2, at niveauer af acceptabel risiko kan anføres i det nationale anneks. Følgende tekst foreslås anvendt som grundlag for en endelig normtekst implementeret i et sådant nationalt anneks. (1) Den strukturelle sikkerhed mod ulykkeslaster (undtaget brand) for broer i konsekvensklasse CC3 skal eftervises ved anvendelse af enten Metode I eller Metode II. (2) Metode I indebærer, at det for de svigtmæssigt mest kritiske snit skal eftervises, at et svigt med fare for tab af menneskeliv *) og/eller meget store økonomiske **), sociale eller miljømæssige konsekvenser vil forekomme med en årlig svigtsandsynlighed p f på mindre end 10-7 pr. år. For eksisterende broer kan anvendes p f = 10-6 pr. år. Ved eftervisning af kravet til p f må der ikke tages hensyn til effekten af samtidighed af personer på broen ved ulykkeslastens forekomst. (3) Metode II indebærer, at den strukturelle sikkerhed mod ulykkeslaster fastlægges ud fra ALARPprincippet, hvor foranstaltninger til reduktion af risikoen for svigt med fare for tab af menneskeliv *) samt økonomiske **), sociale eller miljømæssige tab identificeres og vurderes. (4) Ved anvendelse af Metode II skal det for de svigtmæssigt mest kritiske snit under alle omstændigheder eftervises, at et svigt med fare for tab af menneskeliv *) ikke overstiger følgende sandsynligheder: Vejbroer: 10-5 pr. år for hændelser, hvor et eller flere køretøjer styrter ned fra broen. Sporbærende broer: 10-6 pr. år for hændelser, hvor et tog styrter ned fra broen eller vælter på broen. Ved eftervisning af dette kriterium må der ikke regnes med mindre end 10 passagertog pr. gennemsnitsdøgn. (5) Ved anvendelse af Metode II tillades det at medtage effekten af samtidighed af køretøjer og tog på broen ved ulykkeslastens forekomst eller umiddelbart derefter samt sikkerhedsforanstaltninger til reduktion af konsekvenserne af ulykkeslastens optræden. * ) Svigt med fare for tab af menneskeliv defineres som strukturelt svigt, der medfører umiddelbar fare for tab af menneskeliv, eksempelvis nedstyrtning af brofag. For sporbærende broer henregnes til strukturelt svigt også permanente deformationer og et elastisk dynamisk respons, som kan foranledige, at et tog afsporer og styrter ned fra broen eller vælter. Grænseværdier for permanente deformationer og elastisk dynamisk respons skal fastlægges i samarbejde med Infrastrukturforvalteren for det specifikke projekt.

8 8 ULYKKESLAST PÅ NYE BROER RISIKOACCEPTKRITERIER ** ) Regularitet indgår i de økonomiske konsekvenser i form af trafikantgeneomkostninger. Eventuelle krav til regularitet vurderes og fastlægges i samarbejde med Infrastrukturforvalteren for det specifikke projekt. NOTE 1 Følgende procedure anvendes til eftervisning af den strukturelle sikkerhed ved anvendelse af Metode II: 1. Mulige risikoreducerende tiltag identificeres. For hvert tiltag estimeres; 1.1 Hvilken reduktion tiltaget vil have på svigtsandsynligheden p f. 1.2 Hvilken reduktion tiltaget vil have på: a) de personsikkerhedsmæssige konsekvenser for brugere af broen. b) de økonomiske konsekvenser af en afbrydelse af broforbindelsen. 1.3 Omkostninger til etablering (og drift) af tiltaget. 2. Ud fra en ALARP betragtning vurderes for hvert enkelt tiltag, om det skal implementeres. 3. Der beregnes endelige sandsynligheder for forskellige typer af svigt efter implementering af tiltag, herunder svigt med tab af menneskeliv for sammenligning med de anførte maksimumsværdier 10-5 pr. år og 10-6 pr. år for henholdsvis vejbroer og jernbanebroer. NOTE 2 ALARP (As Low As Reasonable Practicable) er en metodik, der har som formål at afgøre, om et risikoreducerende tiltag bør indføres. Dette vil indebære gennemførelsen af en cost-benefit analyse, hvor følgende udføres: 1. Fastlæggelse af de økonomiske omkostninger til etablering og drift af tiltaget. 2. Beregning af reduktionen af den prissatte risiko efter at tiltaget er etableret omfattende såvel personrisiko som risiko for samfundsmæssige tab på grund af afbrydelse af broforbindelsen og sociale og miljømæssige tab. 3. Fastlæggelse af omkostninger til oprydning og forureningsbekæmpelse samt til reparation / genopførelse. Tiltag skal indføres medmindre cost-benefit analysen viser, at værdien af risikoreduktionen er mindre end omkostningerne.

9 ULYKKESLAST PÅ NYE BROER RISIKOACCEPTKRITERIER 9 3 Anvendelsesområder Proceduren givet i normteksten kan udelukkende tages i anvendelse i forbindelse med design relateret til ulykkeslaster for broer i konsekvensklasse CC3. I forbindelse med design af sædvanlige lasttilfælde (ULS) henvises til normgrundlaget som specificeret i EN 1990 og EN 1991, ref. [1] og [2]. Ulykkeslaster omfatter i denne sammenhæng skibskollisioner, påkørsel og andre typer uheld med indflydelse på broens strukturelle sikkerhed, herunder eksplosioner. Brand samt jordskælv er ikke omfattet, eftersom der er separate regler for disse. Det påhviler brugeren af proceduren ved design af nye broer at overveje, om der for den pågældende bro er særlige forhold, som kunne betyde, at en skærpelse i forhold til kravene i proceduren er nødvendig. En tilsvarende procedure til eftervisning af fornøden sikkerhed for skibsstød mod eksisterende vejbroer er beskrevet i 'Skibsstød mod eksisterende vejbroer, Risikoacceptkriterier', ref. [3].

10 10 ULYKKESLAST PÅ NYE BROER RISIKOACCEPTKRITERIER 4 Baggrund for forslag til nationalt anneks 4.1 Generelt Baggrunden for forslaget om at revidere det danske nationale anneks til eurocode DK NA er et behov for fastsættelse af risikoacceptkriterier for ulykkeslaster, undtaget er dog brand og jordskælv, for hvilke ikke er gældende, se ref. [2]. Risikoacceptkriterierne er opstillet som et alternativt valg mellem to forskellige metoder til risikoevaluering. Den ene metode Metode I er opstillet som et almindeligt absolut krav til sikkerhed for svigtmekanismer under ulykkeslast. Kravet til svigtsandsynligheden svarer til det krav som i EN 1990 stilles til RC3 konstruktioner, se ref. [1]. Dermed skulle risikoen fra ulykkeslaster være sikret på samme niveau som for øvrige laster uanset, at man grundet ulykkeslasternes særlige karakteristika (i.e. at sandsynlighedseftervisningen er domineret af sandsynligheden for at lasten ikke opstår) kunne mene, at man generelt kan acceptere større risiko fra disse lasttilfælde. Den anden metode Metode II er opstillet som en samfundsmæssig cost-benefit betragtning, hvor det acceptable risikoniveau styres af balancen mellem den samfundsmæssige gevinst ved risikoreduktion og omkostningerne til risikoreduktion. Den samfundsmæssige gevinst måles her som reduktionen i sandsynligheden for svigt kombineret med konsekvenser af svigt. Dette princip for risikoevaluering er også kendt som en variant af ALARP princippet (As Low As Reasonably Practicable), hvor risikoen reduceres til det laveste rimelige niveau set i forhold til de omkostninger der er ved risikoreduktion. For at sikre, at det resulterende sikkerhedsniveau for ulykkeslaster står i rimelig forhold til de krav, vi i øvrigt stiller til sikkerheden for tab af menneskeliv, og man på den måde ikke groft overskrider krav til individuel risiko, nationale referenceværdier for jernbanesikkerhed (CSM safety targets) etc., så er det valgt at formulere en sidebetingelse, som alene stiller krav til sandsynligheden for tab af menneskeliv, se også afsnit 4.2. Da det grundlæggende princip for Metode II er ALARP, er minimumskravene til sikkerhed dog formuleret sådan, at der stadig er rum for at finde det samfundsmæssigt optimale sikkerhedsniveau for det enkelte design.

11 ULYKKESLAST PÅ NYE BROER RISIKOACCEPTKRITERIER 11 Generelt vurderes det, at eftervisning ved Metode I formentlig leder til et dyrere design end ved Metode II, hvilket er rimeligt, idet man ved Metode II går ind i en mere detaljeret analyse af samfundets risiko ved tab af broen og en detaljeret gennemgang af mulige risikoreducerende foranstaltninger. Er ulykkeslasten ikke kritisk for konstruktionen, vil en eftervisning ved Metode I være tilstrækkelig, uden dette vil lede til væsentlige meromkostninger. Ved metode II er der indført en note (**) om regularitetskriterier. Dette er gjort, fordi Infrastrukturforvalteren kan vælge at have absolutte regularitetskriterier, f.eks. i form af maksimalt tilladte sandsynligheder per år for afbrydelser af trafikken over broen af forskellige varigheder. I ALARP-princippet vil hensynet til regulariteten under alle omstændigheder indgå på rationel vis, idet de samfundsøkonomiske tab ved afbrydelse af forbindelsen vil indgå i beregningen af den økonomiske gevinst ved et risikoreducerende tiltag. 4.2 Baggrund for minimumskrav ved Metode II Generelt Der er ved Metode II indført et minimumskrav i form af en maksimal tilladelig sandsynlighed per år for svigt med tab af menneskeliv, som skal overholdes uanset resultatet af cost-benefit analysen. Formålet med disse minimumskrav er at sikre, at risikoen for den enkelte vejtrafikant eller person i tog ikke bliver ude af proportioner med den risiko, som i gennemsnit opleves ved at rejse på vej eller med bane. Kriteriet er formuleret som en maksimal sandsynlighed for svigt med omkomne til følge. Denne formulering er primært anvendt af hensyn til jernbanebroer, hvor sandsynligheden for, at et tog vil blive impliceret i et svigt i konstruktionen sædvanligvis er lille. Fordelen ved denne formulering i forhold til et krav om en maksimal svigtsandsynlighed per år for jernbanebroer er, at indførelse af foranstaltninger, der reducerer sandsynligheden for, at et tog bliver impliceret i et svigt, vil kunne medføre besparelser i konstruktionen, idet en højere sandsynlighed per år for svigt ville kunne accepteres givet disse foranstaltninger implementeres. Fordelen er endvidere, at den samme værdi, 10-6 per år, kan anvendes for følgende to situationer for jernbanebroer: Skibskollision, som medfører kollaps af en del af broen. I dette tilfælde vil et tog styrte ned fra broen, hvis det befinder sig på den kollapsede del af broen eller indenfor en afstand lig standsningslængden (kørsel i reaktionstiden + bremselængde). Skibskollision, som medfører så store rystelser af broen, at det kan føre til afsporing af et tog, hvilket vil kunne lede til, at toget styrter ned fra broen. I dette tilfælde vil et tog kun være i fare, hvis det er inden for en kort afstand fra den ramte del af broen, og selvom toget skulle afspore kan det meget vi forblive på broen.

12 12 ULYKKESLAST PÅ NYE BROER RISIKOACCEPTKRITERIER Skibskollision der medfører deformationer så store, at de vil føre til væltning eller afsporing af toget, hvilket vil kunne lede til, at toget styrter ned fra broen. Hvis broen er konstrueret, så den netop opfylder minimumskravene for de tre situationer, så bliver bidraget til passagerenes risiko fra de tre situationer det samme, selvom sandsynligheden for, at et tog styrter ned fra broen givet svigt af broen er meget større i den første situation end i den anden og også større end i den tredje. I afsnit og nedenfor er det for henholdsvis vejbroer og jernbanebroer vist, at man med de foreslåede værdier for minimumskravene opnår det ønskede formål, at risikoen for den enkelte vejtrafikant eller person i tog ikke bliver ude af proportioner med den risiko, som i gennemsnit opleves ved at rejse på vej eller med bane. Som det fremgår af afsnit 4.2.3, kan der være problemer med at opfylde formålet, hvis der er en meget ringe trafik på en jernbanebro. Det er baggrunden for, at der er stillet et krav om, at man ikke må regne med mindre end 10 passagertog per gennemsnitsdøgn. Dette krav sikrer også et vist minimumsniveau af konstruktionssikkerhed og dermed robusthed overfor fremtidige ændringer af forudsætningerne Vejbroer For vejbroer er der i forbindelse med udarbejdelse af retningslinjer for eksisterende vejbroer udført beregninger til dokumentation af risikoniveauet for skibskollisioner for forskellige typer af vejbroer motorvejsbroer, klapbroer etc. Dette er teoretiske beregninger med den lidt fortænkte forudsætning, at de eksisterende broer var bygget, så minimumskravet i (4) i afsnit 2 netop var opfyldt. Beregningerne refererer altså ikke til de eksisterende broers faktiske sikkerhed. Resultatet af disse beregninger er som følger: For Lillebæltsbroen bliver risikoen for trafikanterne fra skibskollisioner ca. 3 % af den risiko de normalt oplever i dag på en motorvej af samme længde som Lillebæltsbroen. Forudsætningen er, at begge de to pyloner har en sandsynlighed på 10-5 per år for kollaps. For Aggersundbroen, som er en klapbro, hvor bilerne ved skibspassage holder bag bomme ude på broen på broelementer, som vil kunne kollapse i tilfælde af skibskollision, bliver risikoen for trafikanterne ca. 25 % af den risiko som trafikanterne normalt oplever i dag på en landevej af samme længde som Aggersundbroen. Forudsætninger er, at to piller og to brodragere har en sandsynlighed på 10-5 per år for kollaps. For Svendborgsundbroen og for Sallingsundbroen er det vist, at et minimumskrav på 10-4 per år ville være tilstrækkeligt. Det synes således rimeligt at konkludere, at minimumskravet på 10-5 per år sikrer, at risikoen for den enkelte vejtrafikant ikke bliver ude af proportioner med den risiko, som i gennemsnit opleves ved at rejse på vej. Dette vil også gælde, hvis risi-

13 ULYKKESLAST PÅ NYE BROER RISIKOACCEPTKRITERIER 13 koen på vejen falder i fremtiden, jf. at der er sket et fald i risikoen på veje i de senere år, og at der arbejdes målrettet på en yderligere reduktion. Der henvises til ref. [3] for detaljer. Det bemærkes, at der i ref. [3] er set på svigtsandsynligheder per år, uden betragtninger om, hvorvidt køretøjer på broen bliver impliceret. Dette spiller dog i de betragtede eksempler ikke nogen rolle af betydning, idet der meget ofte vil være mindst et køretøj impliceret Jernbanebroer Risikoen på jernbaner i Danmark EU har udsendt et dokument, ref. [8], med angivelse af nationale referenceværdier (NRV) for jernbanesikkerhed. Alle NRV arbejder med enheden antal dræbte og vægtede alvorlige personskader beregnet som: Antal dræbte plus 0,1 gange antal alvorlige personskader. For dette begreb anvendes ofte den engelske forkortelse FWSI (= Fatalities and weighted serious injuries). Der er NRV for 6 typer af risiko (risiko for passagerer, risiko for personale, risiko for brugere af jernbaneoverskæringer, risiko for "andre", risiko for personer, der uretmæssigt befinder sig på jernbanearealer, og risiko for samfundet). Det relevante for en jernbanebro vil være førstnævnte risiko (risiko for passagerer), hvor der for Danmark er anført følgende: NRV 1 for passagerrisiko: NRV 1.1: FWSI hos passagerer per passagertogkm: 9, NRV 1.2: FWSI hos passagerer per passagerkm: 0, Andre kriterier vil være mindre strenge, f.eks. NRV 2: FWSI hos personale per togkm: 9, NRV 6: Total FWSI per togkm: Eftervisning af, at 10-6 per år er en rimelig værdi For tre jernbanebroer er beregnet FWSI hos passagerer per passagertogkm og FWSI per passagerkm forudsat, at broen var dimensioneret, så minimumkravet på 10-6 per år kun lige er opfyldt. De tre broer er den eksisterende Øresundsbro, den eksisterende Vestbro i Storebæltsforbindelsen og projektet for den kommende Storstrømsbro. Dette er teoretiske beregninger med den lidt tænkte forudsætning, at de eksisterende broer var bygget, så minimumskravet i (4) i afsnit 2 netop var opfyldt. Beregningerne refererer altså ikke til de eksisterende broers faktiske sikkerhed. Resultatet af beregningerne er vist i Tabel 4-1. Beregningerne bygger på følgende forudsætninger:

14 14 ULYKKESLAST PÅ NYE BROER RISIKOACCEPTKRITERIER Passagertogtrafik i overensstemmelse med de seneste risikoanalyser for Øresundsbroen og Vestbroen (for Øresundsbroen er risikoanalysen fra 1998, for Vestbroen fra 2004) og i overensstemmelse med design basis for Storstrømsbroen. Uanset broens længde er risikoen fordelt over en 10 km lang strækning. Dette er i overensstemmelse med, hvad der tidligere er gjort for Banedanmark, ref. [9]. Man kunne argumentere for at anvende en større længde, idet passagererne, som rejser over de pågældende broer, i det fleste tilfælde vil rejse væsentligt længere end 10 km. Der er gjort antagelser om antallet af kritiske elementer ud fra udformningen af de pågældende broer, se Tabel 4-1. Disse antagelser er væsentlige, idet risikoen for passagererne er proportional med antallet af kritiske elementer. For hvert af de tre broprojekter svarer antallet af kritiske elementer til, hvad der formodes at være et realistisk antal, hvis broen var bygget, så minimumskravet netop var opfyldt for de elementer, hvor ulykkeslasten er kritisk. Antallet er mindre end det totale antal elementer for broerne, idet der typisk vil være mange elementer, som på grund af andre laster end ulykkeslasten får væsentligt større kapacitet end svarende til minimumskravet. Der er regnet med, at alle passagerer i toget omkommer ved hændelsen. Dette er forventeligt, hvis toget styrter i havet, hvilket vil være tilfældet, hvis det styrter ned fra broen i de valgte eksempler, men på den sikre side, hvis toget vælter på broen. Det vil også være på den sikre side, hvis toget styrter ned fra en bro over land. For Vestbroen forløber beregningen af FWSI per passagerkm som følger: FWSI per år = 40 kritiske elementer gange 10-6 per år gange 174 passagerer = per år Passagerkm per år = 10 km gange tog/år gange 174 passagerer = passagerkm per år FWSI per passagerkm = per år / passagerkm per år = 0, FWSI per passagerkm

15 ULYKKESLAST PÅ NYE BROER RISIKOACCEPTKRITERIER 15 Øresundsbroen Vestbroen Storstrømsbroen Passagertog per døgn Passagerer per tog Antal kritiske elementer FWSI per passagertogkm FWSI per passagerkm 0, , , Tabel 4-1 Passagerrisiko for tre broer, hvis de var bygget, så de netop opfyldte minimumskravet i (4) i afsnit 2. Tallene er resultat af teoretiske beregninger, som ikke refererer til broernes faktiske sikkerhed Det ses af Tabel 4-1, at FWSI per passagertogkm for de tre broer er omtrent det samme som NRV 1.1 = 9, , medens FWSI per passagerkm for de tre broer er mellem knap halvdelen og ca. ¾ af NRV 1.2 = 0, For disse tre eksempler gælder det således som ønsket, at risikoen som følge af ulykkespåvirkningen ikke er ude af proportioner med den risiko, som fremgår af de nationale referenceværdier. Risikoen er ikke ubetydelig, men det er acceptabelt, idet der vil være udført analyser, der dokumenterer, at der ikke findes risikoreducerende foranstaltninger, der på en omkostningseffektiv måde kan reducere risikoen yderligere. Det bemærkes, at fra passagerernes synspunkt er FWSI per passagerkm mere relevant end FWSI per passagertogkm. Krav om, at antallet af passagertog skal være mindst 10 per døgn For en bro, som er bygget, så den netop opfylder minimumskravet i (4) i afsnit 2, bliver de beregnede FWSI per passagertogkm og FWSI per passagerkm omvendt proportional med antallet af passagertog per døgn. Dette kan illustreres med beregningen for Vestbroen ovenfor. Antallet af FWSI per år bliver ikke påvirket af at antallet af tog reduceres med en faktor 10, idet minimumsandsynligheden på 10-6 per år gælder givet, at der er et tog. Derimod vil antallet af passagerkm per år blive reduceret med en faktor 10, hvis antallet af tog per år bliver reduceret med en faktor 10. Dvs. hvis antallet af passagertog var en 1/10 af de i tabellen anførte, ville de beregnede risikotal blive 10 gange højere end anført i tabellen. Dvs. FWSI per passagerkm ville blive mellem knap 5 og ca. 7 gange større end den risiko, som fremgår af de nationale referenceværdier. Dette kunne måske stadig accepteres, idet man som anført ovenfor kunne vælge at sammenligne med en længere strækning end 10 km. Det bemærkes også, at man næppe vil bygge broer, der er så lange, at der vil være så mange kritiske elementer som antaget i Tabel 4-1, hvis der på broen kun skal køre så få tog, som 1/10 af de i tabellen anførte. For at undgå, at der efter Metode II projekteres jernbanebroer med meget beskeden togtrafik og deraf følgende stor risiko per passagerkm, er det foreskrevet, at man ved eftervisning af, at minimumskravet på 10-6 per år er overholdt, ikke må forud-

16 16 ULYKKESLAST PÅ NYE BROER RISIKOACCEPTKRITERIER sættes en passagetogstrafik på mindre end 10 tog per gennemsnitsdøgn. Hvis denne togtrafik anvendes i beregningen for Storstrømsbroen i Tabel 4-1 fås FWSI per passagerkm på 0, , hvilket er godt det dobbelte af den risiko, som fremgår af de nationale referenceværdier. Dette er ikke ude af proportioner med denne risiko. 4.3 Sammenligning med international praksis Amerikanske AASHTO, ref. [4], har for kritiske vejbroer, som er broer, der er vigtige i nødsituationer, et krav om, at kollapssandsynligheden totalt for broen højst må være 10-4 per år. For broer, som ikke er kritiske, er kravet 10-3 per år. Da kravene referer til anvendelsen af broerne i nødssituationer, er det muligt, at man med kravene referer til sandsynligheden for afbrydelse af forbindelsen, selvom ordet kollaps anvendes. Kravene i AASHTO synes at være i rimelig overensstemmelse med Metode II kriterierne for vejbroer i afsnit 2, idet AASHTOs krav vedrører broen som helhed, medens kravene i afsnit 2 er per svigtmekanisme. Den nordiske komité for bygningsbestemmelser har i Appendix A3 til ref. [6] også anført 10-4 per år som grænse: "I praxis kan det vara nödvändigt att se bort från de mest osannolika påverkningarna. Sannolikheten för olyckspåverkningar, som kan negligeras i analysen, bör dock inte, efter bästa uppskattning, överstiga 10-4 per år för en given konstruktion." Den norske håndbog for broprojektering, HB 185, ref. [7], angiver en svigtsandsynlighed på 10-4 per år som grænse for, hvornår der skal tages højde for ulykkeslaster: "Karakteristiske ulykkeslaster er i hovedsak nominelle verdier fastsatt ut fra et skjønn og kan vanligvis ikke knyttes til et definert sannsynlighetsnivå. I den utstrekning ulykkkeslasten kan bestemmes ved hjelp av sannsynlighetsberegninger bør sannsynligheten for hendelser som en ser bort fra i analysen, ikke overstige 10-4 per år." Det bemærkes, at de ovenfor anførte sandsynligheder på 10-4 per år er for hele konstruktionen, medens de 10-6 per år og 10-7 per år er per svigtmekanisme. I Sverige er der gjort et national valg vedrørende niveaet af acceptabel risiko fra ulykkeslaster (Punkt 3.2, NOTE 3 i EN , ref. [2]). Valget er beskrevet på side 63 i ref. [10] og lyder: "Risknivån får inte vara högre än vad som svarar mot säkerhetsindex β = 3,1 för olyckslaster och β = 2,3 för fortskridande ras för referenstiden 1 år". Β = 3,1 svarer til en sandsynlighed på 10-3 og Β = 2,3 svarer til en sandsynlighed på Da der er nævnt referencetiden 1 år, kunne dette forstås som, at en svigtsandsynlighed på 10-3 per år for ulykkeslaster er acceptabel. Fra en person, som har arbejdet med implementering af Eurocodes i Sverige har vi imidlertid fået oplyst, at disse sandsynligheder skal forstås som betingede sandsyn-

17 ULYKKESLAST PÅ NYE BROER RISIKOACCEPTKRITERIER 17 ligheder, dvs. svigtsandsynligheder givet, at henholdsvis en ulykkeslast forekommer og at et lokalt brud indtræffer. Måske kan de 10-3 forklares ved, at hvis ulykkeslasten forekommer med en sandsynlighed på 10-4 per år, jævnfør omtalen af Appendix A3 til ref. [6] ovenfor, så bliver svigtsandsynligheden 10-4 per år gange 10-3 = 10-7 per år. Det bemærkes, at der i de svenske tekniske krav til broer, TRVK Bro 11, ref. [11], som dækker både jernbanebroer og vejbroer, findes bestemmelser om skibskollisionslaster, men der er ikke noget om et acceptabelt risikoniveau.

18 18 ULYKKESLAST PÅ NYE BROER RISIKOACCEPTKRITERIER 5 Risikoanalyse - skibskollisioner Som eksempel på, hvordan risikoanalyse skal udføres i Metode II gives her en beskrivelse af risikoanalyse for skibskollisioner. I forbindelse med fastlæggelse af årlige svigtsandsynligheder, skal der udføres beregninger af skibskollisionssandsynligheder for broens strukturelle elementer samt beregninger af konsekvenserne af en skibskollision. Beregningerne er grundlaget i risikoanalyserne og bør som minimum indeholde: Dataindsamling mm Skibstrafik opgørelse over antal årlige passager fordelt på skibstyper og størrelser og på ruter, opstilling af prognose for fremtidig trafik, hvis der forventes væsentlige ændringer Ruter geometrisk fastlæggelse af ruter, inklusive knækpunkter, afmærkning etc. eksempelvis udarbejdet på basis af AIS (Automatic Identification System) registreringer af skibe i området. Brodesign bropiller og brodragere Bathymetri vanddybder langs ruter, begrænsninger, obstacles etc. Frekvensmodellering Geometrisk modellering af skibes placering på de enkelte ruter Fejlscenarier menneskelige fejl, tekniske fejl Beregning af frekvens for relevante uheldstyper HOB, sideways pr. element, både kritisk svigt og hændelser, der kun medfører afbrydelse af forbindelsen Konsekvensmodellering

19 ULYKKESLAST PÅ NYE BROER RISIKOACCEPTKRITERIER 19 Beregning af kritiske svigt hvor stor andel af aktuelle kollisioner medfører kritisk svigt Antal personer på bro ved kollision Vurdering af kollisionens effekt på personerne Vurdering af varighed af afbrydelse og omkostningerne herved for samfundet samt omkostninger til oprydning, forureningsbekæmpelse og reparation / genopførelse Risikoanalyse Beregning af risiko frekvens x konsekvens for de inkluderede fejlscenarier Identifikation af risikoreducerende tiltag ALARP overvejelser overvejelser over mulige tiltag til at reducere risikoen yderligere. Dette skal omfatte analyser som beskrevet tidligere.

20 20 ULYKKESLAST PÅ NYE BROER RISIKOACCEPTKRITERIER 6 Referencer [1] DS/EN 1990; Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner [2] DS/EN ; Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-7: Generelle laster Ulykkeslast [3] Skibsstød mod eksisterende vejbroer, Risikoacceptkriterier, COWI/Rambøll for Vejdirektoratet, Maj 2014 [4] AASHTO Guide Specifications and Commentary for Vessel Collision Design of Highway Bridges, Rev. 2nd Edition, Interim Revision. [5] Banedanmark og Vejdirektoratet: DS/EN 1990 DK NA:2009, Nationalt anneks til Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner, Annex A2 Application for bridges, 31. jan [6] Den nordiske komité for bygningsbestemmelser: Retninglinier for Last- og sikkerhedsbestemmelser for Bærende konstruktioner. NKB-skrift nr. 55. Juni [7] Håndbok 185, Bruprosjektering, Eurokodeutgave, Statens Vegvesen, 2011 [8] Europakommissionen: Kommissionens gennemførelsesafgørelse af om ændring af Kommissionens afgørelse 2012/226/EU om det andet sæt af fælles sikkerhedsmål for jernbanesystemet. [9] Banestyrelsen, Acceptkriterier for personsikkerhed ved Jernbanetransport, August 2002 [10] Boverkets författningssamling: BFS 2013:10 EKS 9. Boverkets föreskrifter om ändring i verket föreskrifter om allmänna råd (2011:10) om tillämpning av europeiska konstruktionsstandarder (eurokoder), 18 juni 2013.

21 ULYKKESLAST PÅ NYE BROER RISIKOACCEPTKRITERIER 21 [11] Trafikverket: TRVK Bro 11. Trafikverkets tekniska krav Bro. TRV publ nr 2011: dec. 2011

EN 1991-1-7 DK NA:2013 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-7: Generelle laster Ulykkeslast

EN 1991-1-7 DK NA:2013 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-7: Generelle laster Ulykkeslast Tillæg broer:2015 Afsnit 4 Stødpåvirkning EN 1991-1-7 DK NA:2013 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-7: Generelle laster Ulykkeslast Forord I forbindelse med implementeringen

Læs mere

Driftsrisikoanalyse. Fagnotat, Fase 1. Ny forbindelse Storstrømmen

Driftsrisikoanalyse. Fagnotat, Fase 1. Ny forbindelse Storstrømmen Fagnotat, Fase 1 Ny forbindelse Storstrømmen PROJEKTNR. A023755 DOKUMENTNR. A02375512003 VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO 27.03.2012 UDARBEJDET LSC KONTROLLERET MES, JGIM GODKENDT LHE Ny forbindelse Storstrømmen

Læs mere

VVM for vindmøller nord for Sprogø Analyse af sejladsforhold

VVM for vindmøller nord for Sprogø Analyse af sejladsforhold Sund & Bælt Holding A/S VVM for vindmøller nord for Sprogø Analyse af sejladsforhold September 2008 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Sund & Bælt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Risikovurdering. - Fagnotat, screening Ny forbindelse - Storstrømmen

Risikovurdering. - Fagnotat, screening Ny forbindelse - Storstrømmen Risikovurdering - Fagnotat, screening Ny forbindelse - Storstrømmen PROJEKTNR. A023755 DOKUMENTNR. A023755-12-001 VERSION 0.2 UDGIVELSESDATO 24.01.2012 Ny forbindelse - Storstrømmen ISBN: 978-87-7126-100-4

Læs mere

EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling

EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes er der udarbejdet: Nationale Annekser til de brospecifikke

Læs mere

EC2 Erfaringer med projektering af anlægskonstruktioner

EC2 Erfaringer med projektering af anlægskonstruktioner 1 Præsentation Michael Birk Jensen Senior Fagspecialist COWI, Afd. 1701 Bridges Projektering af brokonstruktioner Udbud og beskrivelser Tilsynsarbejde 1 Indgang til Eurocode Arbejdsgruppe vedr. udarbejdelse

Læs mere

Bilag 3 Sejladssikkerhed

Bilag 3 Sejladssikkerhed Bilag 3 Sejladssikkerhed 1. Indledning Femern A/S har gennemført et omfattende program af sejladsstudier med henblik på at kortlægge effekterne for sejladsen i Femern Bælt, såfremt der bygges en bro. Dette

Læs mere

Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro

Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro 24. nov 2014 Link: http://ing.dk/artikel/storstroemsbro-kan-blive-opfoert-som-falsk-skraastagsbro-172459 Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro Arkitektfirmaet Dissing+Weitlings illustration

Læs mere

DS/EN 1993-1-1 DK NA:2010

DS/EN 1993-1-1 DK NA:2010 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en sammenskrivning af EN 1993-1-1 DK NA:2007 og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Konsekvensklasser for bygningskonstruktioner

Konsekvensklasser for bygningskonstruktioner DS-information DS/INF 1990 1. udgave 2012-04-24 Konsekvensklasser for bygningskonstruktioner Consequences classes for building constructions DS/INF 1990 København DS projekt: M258329 ICS: 91.070.10; 91.080.01

Læs mere

Nedennævnte beskrivelse er en artikel, der er bragt i Dansk Vejtidsskrift, januar 2001

Nedennævnte beskrivelse er en artikel, der er bragt i Dansk Vejtidsskrift, januar 2001 Nedennævnte beskrivelse er en artikel, der er bragt i Dansk Vejtidsskrift, januar 2001 Nye Vejregler for broer og tunneler Af Jørn Lauridsen Vejdirektoratet Broafdelingen Formand, Projektgruppe 4 jl@vd.dk

Læs mere

Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer

Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Trafikplanlægger Jane Ildensborg-Hansen, TetraPlan A/S, København (jih@tetraplan.dk) Indledning Banedanmark arbejder pt. på at tilvejebringe

Læs mere

Risikoanalysens udvikling Risikoanalyse og risikostyring

Risikoanalysens udvikling Risikoanalyse og risikostyring IDA 6. oktober 2005 Introduktion til risikoanalyse Risikoanalysens udvikling Risikoanalyse og risikostyring Lene Schepper lsc@cowi.dk 1 Katastofer 1979 1984 http://slp.icheme.org/incidents.html 1984 1976

Læs mere

DS/EN 15512 DK NA:2011

DS/EN 15512 DK NA:2011 DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. juni 2013 12/05059-12 Ulrik Winther Blindum ub@vd.dk 7244 3457

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. juni 2013 12/05059-12 Ulrik Winther Blindum ub@vd.dk 7244 3457 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. juni 2013 12/05059-12 Ulrik Winther Blindum ub@vd.dk 7244 3457 REFERAT EMNE NORTEK-vejarbejde TIDSPUNKT 15-16. maj 2013 STED Vejdirektoratet, København mødelokale

Læs mere

Implementering af Eurocode 2 i Danmark

Implementering af Eurocode 2 i Danmark Implementering af Eurocode 2 i Danmark Bjarne Chr. Jensen ingeniørdocent, lic. techn. Syddansk Universitet Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: 1 1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner

Læs mere

Fælles sikkerhedsmetode til risikoevaluering og -vurdering

Fælles sikkerhedsmetode til risikoevaluering og -vurdering Fælles sikkerhedsmetode til risikoevaluering og -vurdering Thierry BREYNE, Dragan JOVICIC Det Europæiske Jernbaneagentur - Sikkerhedsenhed Sektor for sikkerhedsvurdering Adresse 120 Rue Marc LEFRANCQ -

Læs mere

Forkortet udgave af Eurocode 0 Projekteringsgrundlag for konstruktioner

Forkortet udgave af Eurocode 0 Projekteringsgrundlag for konstruktioner Forkortet udgave af Eurocode 0 Projekteringsgrundlag for konstruktioner Forkortet udgave af Eurocode 0 - Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner DANSK STANDARD 2010 Projektnummer M243326 Grafisk

Læs mere

Bilag 1C: Brostatistik

Bilag 1C: Brostatistik Vejdirektoratet Side 1 Bilag 1C: Brostatistik Bilag 1C: Brostatistik 1. Bro statistik for Storebæltsbroen I midtvejsrapporten fra foråret 2010, var der i det daværende bilag 1B vist de tal, som Storebælt

Læs mere

Tidsplan og anlægsoverslag. -Fagnotat, screening. Ny forbindelse - Storstrømmen

Tidsplan og anlægsoverslag. -Fagnotat, screening. Ny forbindelse - Storstrømmen Tidsplan og anlægsoverslag -Fagnotat, screening Ny forbindelse - Storstrømmen PROJEKTNR. A023755 DOKUMENTNR. A023755-8-001 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO 30.01.2012 Ny forbindelse - Storstrømmen ISBN: 978-87-7126-102-8

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af assessorer og sagkyndige på jernbaneområdet 1

Bekendtgørelse om godkendelse af assessorer og sagkyndige på jernbaneområdet 1 Bekendtgørelse om godkendelse af assessorer og sagkyndige på jernbaneområdet 1 I medfør af 21 h, stk. 1, 21 k, stk. 5, og 26, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1249

Læs mere

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1 Version 2.0. Dokumentationsrapport 2009-03-20 ALECTIA A/S

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1 Version 2.0. Dokumentationsrapport 2009-03-20 ALECTIA A/S U D V I K L I N G K O N S T R U K T I O N E R Version.0 Dokumentationsrapport 009-03-0 Teknikerbyen 34 830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 7 89 16 www.alectia.com U D V

Læs mere

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 NOTAT Sagsnavn: Ejby Å-projektet Sag nr.: 14-0330. Emne: Hydraulisk beregning_mike URBAN Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 Baggrund og formål I forbindelse med gennemførelse af

Læs mere

Rapport 2003-10-13. Acceptkurve - Kvantitative Kriterier for Risikoaccept. Introduktion

Rapport 2003-10-13. Acceptkurve - Kvantitative Kriterier for Risikoaccept. Introduktion Rapport 2003-10-13 Jour.: DSTANDARD Sag: DX15260 DW/GRA/af Acceptkurve - Kvantitative Kriterier for Risikoaccept Introduktion En risikoanalyse for et givet scenarium, hvor konsekvensen kan være tab af

Læs mere

DS/EN 1996 FU:2010 1. UDGAVE 2010. Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner DANSK STANDARD DESEUROCODESEUROCODESEURCOD

DS/EN 1996 FU:2010 1. UDGAVE 2010. Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner DANSK STANDARD DESEUROCODESEUROCODESEURCOD DANSK STANDARD DS/EN 1996 FU:2010 1. UDGAVE 2010 Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner EUROCODESEUROCODESEUROCODESCODESE DESEUROCODESEUROCODESEURCOD Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner

Læs mere

Storstrømsbroen. Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen

Storstrømsbroen. Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen Storstrømsbroen Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen Indhold Baggrund Udfordringer med balancen mellem æstetik og teknik samt placering af trafikken Forslag til design Fastlæggelse

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Sektionsleder, civilingeniør Henning Jensen Vejplanafdelingen, Århus Amt E-mail: hej@ag.aaa.dk Ph.d.-studerende, civilingeniør Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: cc: Fra: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium Irene Edelgaard, Miljøstyrelsen Ulla Lund Dato: 21. september

Læs mere

JFJ tonelementbyggeri.

JFJ tonelementbyggeri. Notat Sag Udvikling Konstruktioner Projektnr.. 17681 Projekt BEF-PCSTATIK Dato 2009-03-03 Emne Krav til duktilitet fremtidig praksis for be- Initialer JFJ tonelementbyggeri. Indledning Overordnet set omfatter

Læs mere

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet Støj København-Ringsted projektet 21. september 2008 3 Støj Forord Forord Dette fagnotat omhandler støj for på strækningerne Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde, Kværkeby-Ringsted Station og et vendesporsanlæg

Læs mere

Forkortet udgave af Eurocode 1 Last på bærende konstruktioner

Forkortet udgave af Eurocode 1 Last på bærende konstruktioner Forkortet udgave af Eurocode 1 Last på bærende konstruktioner Forkortet udgave af Eurocode 1 Last på bærende konstruktioner DANSK STANDARD 2010 Projektnummer M243332 Grafisk tilrettelæggelse: Dansk Standard

Læs mere

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ændringer i støjbelastningerne er herefter beregnet.

Indholdsfortegnelse. Ændringer i støjbelastningerne er herefter beregnet. Hørsholm Kommune Forlægning af Lågegyde Beregning af trafikstøj Miljømåling - ekstern støj Rapport Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk

Læs mere

Prøveløsladelse efter straffelovens 38, stk. 1

Prøveløsladelse efter straffelovens 38, stk. 1 Uddrag af Kapitel 12 i 2. del om prøveløsladelse i betænkning 1099 om strafferammer og prøveløsladelse afgivet af Straffelovrådet i 1987 Prøveløsladelse efter straffelovens 38, stk. 1 12.3. Praksis med

Læs mere

STORSTRØMSFORBINDELSEN ARBEJDSAREALER NY BRO

STORSTRØMSFORBINDELSEN ARBEJDSAREALER NY BRO DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 21. marts 2014 13/18231 STORSTRØMSFORBINDELSEN ARBEJDSAREALER NY BRO 1. BAGGRUND OG TIDSPLAN I forbindelse med anlægsarbejderne af en ny Storstrømsbro bliver der

Læs mere

Svendborgsundbroen. Skibsstødssikring af Svendborgsundbroen Informationsmøde, september 2015

Svendborgsundbroen. Skibsstødssikring af Svendborgsundbroen Informationsmøde, september 2015 Svendborgsundbroen Skibsstødssikring af Svendborgsundbroen Informationsmøde, september 2015 Hvad er skibsstødssikring? Vejdirektoratet er i gang med at at sikre Svendborgsundbroen mod skibsstød. Hvad er

Læs mere

KØRELEDNINGSANLÆG SYSTEMVALG

KØRELEDNINGSANLÆG SYSTEMVALG Til Femern Landanlæg Nord Dokumenttype Teknisk notat Dato Maj, 2011 KØRELEDNINGSANLÆG SYSTEMVALG KØRELEDNINGSANLÆG SYSTEMVALG Revision 0 Dato 2011-05-10 Udarbejdet af Jacob Misfeldt (JCM) Kontrolleret

Læs mere

BROERNE OVER LILLEBÆLT

BROERNE OVER LILLEBÆLT Indhold DEN FØRSTE BRO - den gamle Lillebæltsbro 5 Udfordring af dimensioner... 6 Indvielse... 6 Den gamle Lillebæltsbro i dag... 7 Bridgewalking på konstruktionen af den gamle Lillebæltsbro 9 DEN ANDEN

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger Region Midtjylland Følsomhedsberegninger - og rejseafstand Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund

Læs mere

Nærføring mellem banen Nykøbing F-Rødby og 132 kv kabelanlægget Radsted-Rødsand 2

Nærføring mellem banen Nykøbing F-Rødby og 132 kv kabelanlægget Radsted-Rødsand 2 Dette dokument beskriver en nærføringssag med de forskellige aktiviteter, der er foretaget. En dyberegående teori omkring formler og tilnærmelser, som er anvendt kan studeres i Nærføringsudvalgets håndbog

Læs mere

En strategi for sikkerhed og interoperabilitet på jernbanen i Danmark

En strategi for sikkerhed og interoperabilitet på jernbanen i Danmark En strategi for sikkerhed og interoperabilitet på jernbanen i Danmark Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Jesper Rasmussen, Sikkerhedsdirektør Trafikstyrelsen Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

Ulykker og nærved hændelser på jernbanen. Trafikstyrelsens Sikkerhedskonference, den 5. oktober 2010

Ulykker og nærved hændelser på jernbanen. Trafikstyrelsens Sikkerhedskonference, den 5. oktober 2010 Ulykker og nærved hændelser på jernbanen Trafikstyrelsens Sikkerhedskonference, den 5. oktober 2010 Program - Virksomhedernes sikkerhedsrapporter - Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport - Sikkerhedsmål -

Læs mere

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Memo Titel Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Dato 5 august 2011 Til Trafikstyrelsen COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Cykel- og gangsti på Jernbanebroen - status.

Cykel- og gangsti på Jernbanebroen - status. Punkt 11. Cykel- og gangsti på Jernbanebroen - status. 2012-1180. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering en status på projektet for en cykel- og gangsti påhængt

Læs mere

Krav til og tilsyn af stillads- og formarbejder. Dansk Brodag 2015 Erik Stoklund Larsen

Krav til og tilsyn af stillads- og formarbejder. Dansk Brodag 2015 Erik Stoklund Larsen Krav til og tilsyn af stillads- og formarbejder Dansk Brodag 2015 Erik Stoklund Larsen Disposition 1. Udvalgte gældende krav til stillads, form, kompetencer mv 2. Kollapset på Egebæksvej 3. Fokus kontrol

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

TECHNICAL REPORT DONG ENERGY REPORT NO. 646046-HAZ01 REVISION NO. B DET NORSKE VERITAS

TECHNICAL REPORT DONG ENERGY REPORT NO. 646046-HAZ01 REVISION NO. B DET NORSKE VERITAS DONG ENERGY HAZARD IDENTIFIKATION OG KVALITATIV RISIKO EVALUERING AF SEJLADSSIKKERHEDEN FOR 6 VINDMØLLER VED FREDERIKSHAVN REPORT NO. 646046-HAZ01 REVISION NO. B DET NORSKE VERITAS Date of first issue:

Læs mere

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 210 Offentligt GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Side 1/6 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

September 2012 DELAFTALE 2 SÆRTRANSPORTER YDELSESBESKRIVELSE. Driftsudbud Administration af Særtransporter

September 2012 DELAFTALE 2 SÆRTRANSPORTER YDELSESBESKRIVELSE. Driftsudbud Administration af Særtransporter September 2012 DELAFTALE 2 SÆRTRANSPORTER YDELSESBESKRIVELSE Driftsudbud Administration af Særtransporter 1. Oversigt I dette bilag gives en samlet fremstilling af de væsentligste regler i forbindelse

Læs mere

Storstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014

Storstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014 Storstrømsbroen Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse Teknisk beskrivelse - 2014 SEPTEMBER 2014 VEJDIREKTORATET STORSTRØMSBROEN, VVM - UNDERSØGELSE VEJTRAFIKALE VURDERINGER, 2014 ADRESSE COWI A/S Parallelvej

Læs mere

Faste forbindelser. Borgermøde, Fåborg Gymnasium. Erik Yding Andersen, Als-Fyn Broen 31. marts 2016 Borgermøde, Fåborg Gymnasium. 31.

Faste forbindelser. Borgermøde, Fåborg Gymnasium. Erik Yding Andersen, Als-Fyn Broen 31. marts 2016 Borgermøde, Fåborg Gymnasium. 31. 1 Faste forbindelser 31. mars 2016 Erik Yding Andersen 1 Foreningen inviterer alle interesserede til borgermøde om Bro eller tunnel? torsdag 31. februar 2016 kl. 20.00 på Faaborg Gymnasium, Sundagervej

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade KONSTRUKTIONER Bærende konstruktioner Byggeblad om dimensionering af træåse som gerberdragere Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 102.09-18 Udgivet Januar 1989 Revideret 19.08.2015 Side

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger.

Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger. Aalborg Kommune, VIKING Fremkommelighed på vejnettet - Aktivitet ATI 7 Analyse af trafik på Vesterbro mm. Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk

Læs mere

NOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København

NOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København NOTAT DOK 32(A) Dato J. nr. Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København Ingeniør- og rådgivningsfirmaet Atkins har for en række Østjyske kommuner og Region

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen. Chefkonsulent Charlotte Micheelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen. Chefkonsulent Charlotte Micheelsen Snekollaps Danske erfaringer Erhvervs- og Byggestyrelsen Chefkonsulent Charlotte Micheelsen Vinterens tagkollaps Rigtigt godt Godt Rigtigt skidt! Hvad var situationen i Danmark 5000 skadede bygninger 740

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2002 SEK(2002) 1202 endelig 2001/0033 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til EF-traktatens artikel 251,

Læs mere

Skibstrafik ved Masnedsund

Skibstrafik ved Masnedsund Skibstrafik ved Masnedsund Høringsrapport vedrørende lukning for gennemsejling Januar 2015 Ringsted-Femern Banen E3005 Ny Masnedsund Bro Banedanmark Ringsted-Femern Banen Amerika Plads 15 2100 København

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

Notat: Udvidet gratis transport i Tønder Kommune

Notat: Udvidet gratis transport i Tønder Kommune Notat: Udvidet gratis transport i Tønder Kommune Dato: 11. juni 2014 Journal nr.: 50-50-01-1-09 Kontaktperson: Andreas Hårde Baggrund Tønder Kommune har bedt om en redegørelse for mulighederne for at gennemføre

Læs mere

Sagsbehandling af støjforhold på fiskeskibe

Sagsbehandling af støjforhold på fiskeskibe Sagsbehandling af støjforhold på fiskeskibe Regelværk: Meddelelse A, Kapitel III B(1) Udarbejdet af: IFN (CFS) Filnavn: Støjforhold i fiskeskibe-6 Version 4,0 af 12-12-2007 (MMO) Synsservice interne vejledninger

Læs mere

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Bærende konstruktion Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Jens Sørensen 28-05-2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 BAGGRUND... 4 DET GENNEMGÅENDE EKSEMPEL...

Læs mere

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev. 1 Generelle forudsætninger for skitseprojektet. Skitseprojektet omfatter følgende ydelser:

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev. 1 Generelle forudsætninger for skitseprojektet. Skitseprojektet omfatter følgende ydelser: Memo Titel Forudsætningsnotat Dato 9 marts 2009 Til Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Peter Raaschou COWI A/S Nørretorv 14 DK-4100 Ringsted Denmark Tel +45 45 97 19 00 Fax +45 45 97

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation

Læs mere

Banebranchen Konference 2014

Banebranchen Konference 2014 Banebranchen Konference 2014 Tema: Lillebæltsbroen Room 5 Ved Niels Mortensen, nmgeo, & Søren Boysen, Banedanmark Søren Boysen: Forstærkning af Lillebæltsbroens fundering Niels Mortensen: Plastisk ler

Læs mere

Åbent brev til Trafikminister Flemming Hansen og Folketingets Trafikudvalg

Åbent brev til Trafikminister Flemming Hansen og Folketingets Trafikudvalg Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N Tlf. 35361212 Fax. 35361217 noah@noah.dk www.noah.dk København den 20. februar 2007. Åbent brev til Trafikminister Flemming Hansen og Folketingets

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

BEF Bulletin No 2 August 2013

BEF Bulletin No 2 August 2013 Betonelement- Foreningen BEF Bulletin No 2 August 2013 Wirebokse i elementsamlinger Rev. B, 2013-08-22 Udarbejdet af Civilingeniør Ph.D. Lars Z. Hansen ALECTIA A/S i samarbejde med Betonelement- Foreningen

Læs mere

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Til Hærvejskomiteen Dokumenttype Rapport Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Revision 1 Dato 2013-09-18 Udarbejdet af APO

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

NOTAT. Vindmøller nord for stilleområde ved Randbøl Hede

NOTAT. Vindmøller nord for stilleområde ved Randbøl Hede NOTAT Projekt Vindmøller på Flyveplads Vandel Kunde Telos Energy ApS Notat nr. 1 Dato 18-04-2012 Til Vejle Kommune, Marianne Bjerre Fra Albert Ernest Coutant og Allan Jensen Kopi til Anders Dolmer Vindmøller

Læs mere

Revisionen er udført i overensstemmelse med procedurerne i Vejdirektoratets håndbog i Trafiksikkerhedsrevision og inspektion, 2008.

Revisionen er udført i overensstemmelse med procedurerne i Vejdirektoratets håndbog i Trafiksikkerhedsrevision og inspektion, 2008. Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Ishøj Kommune MODULVOGNTOG Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Trafiksikkerhedsrevision 29. maj 2009 1.

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Notat. lempelse af sanktionerne for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne

Notat. lempelse af sanktionerne for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne FÆRDSELSAFDELINGEN 22. februar 2007 Sagsbehandler: Kirsten Søndergaard Munck j.nr. 2006-9080-33 Sekretariatet Ellebjergvej 52, 2. 2450 København SV Telefon: 3314 8888 Lokal: 7464 Telefax: 3343 0004 E-mail:

Læs mere

Limfjordstunnelen - risikoanalyser

Limfjordstunnelen - risikoanalyser Limfjordstunnelen - risikoanalyser EU direktiv 2004/54/EF Minimumssikkerhedskrav for vejtunneler Status for Limfjordstunnelen Agenda EU-direktivets krav Overordnet fremgangsmåde for risikoanalyser Acceptkriterier

Læs mere

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...

Læs mere

Erfaringer fra det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland 2003-10. - Trafikdage på AAU 2012

Erfaringer fra det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland 2003-10. - Trafikdage på AAU 2012 Erfaringer fra det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland 2003-10 - Trafikdage på AAU 2012 Hvordan gik det med Arriva kontrakten? - Det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland har, på

Læs mere

Oversvømmelser fra terræn Nyt skrift fra spildevandskomiteen

Oversvømmelser fra terræn Nyt skrift fra spildevandskomiteen Oversvømmelser fra terræn Nyt skrift fra spildevandskomiteen Gitte Godsk Dalgaard EVA møde - fra plan til projekt 1 Agenda Hvem er jeg og hvorfor står jeg her i dag? Baggrund og tilbageblik Organisation,

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Bærende konstruktion Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Jens Sørensen 21-05-2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 BAGGRUND... 4 DET GENNEMGÅENDE EKSEMPEL...

Læs mere

Vedligeholdelse og generhvervelse af operatørcertifikat som sikkerhedsoperatør

Vedligeholdelse og generhvervelse af operatørcertifikat som sikkerhedsoperatør DSB Risk Management Uddannelsesstandard Sølvgade 40 Ustd nr. 9-02 1349 Kbh. K Vedligeholdelse og generhvervelse af operatørcertifikat som sikkerhedsoperatør 1. Indledning Denne standard er udarbejdet som

Læs mere

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Erik Stener Jørgensen Telefon: 3945 3088 Mobil: 4089

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

GMR 2016-06-14. Forsyningssikkerhed for det danske og svenske gasmarked. Christian Meiniche Andersen. Klassificering: 1

GMR 2016-06-14. Forsyningssikkerhed for det danske og svenske gasmarked. Christian Meiniche Andersen. Klassificering: 1 GMR 2016-06-14 Forsyningssikkerhed for det danske og svenske gasmarked Christian Meiniche Andersen Klassificering: 1 Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2015 Torben Brabo, Direktør for Gas, er meget

Læs mere

Effektivisering af kollektiv trafik i Sankt Petersborg

Effektivisering af kollektiv trafik i Sankt Petersborg Effektivisering af kollektiv trafik i Sankt Petersborg Jan Kragerup, civ. ing., Ph.D., NIRAS Indledning NIRAS med franske Systra som underrådgiver løser for Udenrigsministeriet (Naboskabsprogrammet) en

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2015 COM(2015) 334 final 2015/0147 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg

Læs mere