Kapitel 4 Finansiel Risiko
|
|
- Eva Lauritzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitel 4 Finansiel Risiko Finansiel risiko berører alle virksomheder, der har betalingsstrømme og finansielle aktiver og passiver. Banker er som virksomheder rendyrkede eksempler, hvor den finansielle risiko er knyttet til indlån og udlån, der kan have forskellig renterisiko. Virksomheder involveret i international handel påvirkes af valutakursbevægelser, der kan påvirke den samlede indtjeningsevne. Finansstyring er det redskab, der kan anvendes til at reducere risiko eller til at opnå præcis den risiko som man ønsker. Risiko defineres ofte som den usikkerhed, der er knyttet til risikoen målt ved volatiliteten for mulige udfald. Men lad os indledningsvis kaste et blik på de meget overordnede risikotyper, som en virksomhed har. Figur 4-1. Væsentlige risikotyper i en virksomhed Driftsrisiko Forretningsmæssig risiko Valutakursrisiko Finansiel risiko Likviditetsrisiko Markedskursrisiko Renterisiko Strategisk risiko Kreditrisiko Børskursrisiko Juridisk risiko Råvarerisiko Kilde: Egen tilvirkning og Hjorth (1998).
2 Generelt eksisterer der to typer af risiko: forretningsmæssig risiko og finansiel risiko. I den følgende fremstilling er hovedvægten lagt på de områder, der på figuren er markeret med gul farve, selv om ingen kan stå alene. 4.1 Forretningsmæssig risiko Den forretningsmæssige risiko kender vi også som virksomhedens primære drift, der beskæftiger sig med produktion og salg af produkter, og de risici, der er knyttet til markeder, teknologi og udvikling. Den forretningsmæssige risiko giver også en risikoeksponering, og det er den der, håndteret effektivt, kan give en virksomhed varige konkurrencedygtige fordele. En forfatter som Jorion (1996) anfører som et underpunkt strategiske risici, men i denne sammenhæng ses de som en del af virksomhedens samlede forretningsmæssige risiko. Wetsel og Perregaux (1998) anfører i en artikel, at amerikanske virksomheders generelle forsikringspræmier i gennem de seneste år er faldet betydeligt, og at de i dag udgør mellem 1 og 3% af en virksomheds indtægter. Forfatterne argumenterer for, at det i princippet kun er nødvendigt for en virksomhed at løbe kalkulerede risici. Man kan ganske enkelt forsikre sig ud af de risici man ikke ønsker, og det er uanset om det drejer sig om nye produkter, egenkapitalafkast til aktionærer, miljøforhold, ulovlig dealing m.v. Pointen er, at topledelsen skal involveres, og skal være med til at bestemme hvilke risici der skal forsikres og hvilke risici der skal beholdes. 4.2 Finansiel risiko Den finansielle risiko er knyttet til de finansielle variable, og den kan i modsætning til den forretningsmæssige fuldstændig elimineres. Det er en af de helt klassiske diskussioner, og der findes virksomheder, der foretager fuld risikominimering ved at eliminere alle former for finansielle risici, og der findes virksomheder, der absolut ikke anvender finansielle instrumenter, og der findes virksomheder der foretager en afvejning af begge dele. Der er ingen rigtig løsning. Det er udelukkende en beslutning, der kan træffes af virksomhedens øverste ledelse afhængig af virksomhedens finanspolitik. Faktum er i midlertid at alle virksomheder er underlagt betydelige finansielle risici fra de finansielle markeder. Denne risiko kan risikoafdækkes/hedges ud fra mange bevæggrunde: en bank kan ønske at reducere volatiliteten på sin obligationsbeholdning.
3 En erhvervsvirksomhed kan ønske at reducere risikoen for en uønsket valutakursbevægelse. Den væsentligste årsag er ofte et ønske om stabilitet uanset hvad der foretages kan det også kaldes for spekulation. 4.3 Hvor er de væsentligste risici i virksomhederne Tabel 4-1.Finansielle risikotyper i MD-Koncernen Risikotyper Risikodimensioner Hovedområde Værdifastsættelse og risikomål Valutakursrisici Transaktions -og translationsrisici Eksportindtægter, varestrømme Mark-to-market Value at Risk Alle valutaposter i balance Renterisici Renteændringer i balance Finansielle aktiver og gæld Mark-to-mark Varighed/konveksitet, Value at risk Likviditetsrisici Graden af likviditet/ illikviditet Finansielle aktiver og gæld Kapitalstruktur Finansiel mobilitet Børskursrisici Markedsmæssig Aktier og Mark-to-market risiko for tab obligationer Value at Risk Kreditrisici Betalingsrisici Debitorer og udlån Kreditvurdering Rating Kilde: Egen tilvirkning. Som det ses af ovenstående tabel eksisterer der en række forskellige finansielle risikotyper i MD-Koncernen, der er af mere generel karakter. Risiciene kan opdeles i fem risikotyper, der behandles nedenfor. Som det ses af tabellen er risiciene drevet ud fra cashflow fra resultatopgørelsen, hvor varesalg og varekøb er de største påvirkninger. Herudover stammer risiciene fra virksomhedens balance. Risikomål er de styringsmuligheder som virksomheden har til de forskellige risikotyper. Dette behandles i kapitel 8 omkring finansiel styring af virksomheder.
4 4.4 Fem hovedområder for finansielle risici Indenfor de fem hovedområder redegøres der traditionelt for flere former for risici : Markedsrisici Markedsrisici findes indenfor fire områder, der er knyttet til valuta- og renterisici, børskursrisici og råvarerisici. De to sidstnævnte er ofte nedprioriteret i erhvervsvirksomheder. Dels fordi, at det kun er de mest solide virksomheder, der har en betydelige beholdning af obligationer og aktier, og dels fordi at anvendelsen af instrumenter til råvaresikring anvendes i meget begrænset udstrækning. Hvorimod, at en finansiel institution vil være betydelig mere udsat for finansielle risici. Den væsentligste markedsrisiko for finansielle instrumenter er den prisændring der sker når markedspriserne ændres. Det er derfor væsentlig at forstå de komponenter af markedsrisiko som virksomhederne er udsat for og interaktionen mellem de finansielle instrumenter og den risikoafdækning som virksomheden har valgt Valutarisici Valutakursrisiciene er de risici virksomheden udsættes for som følge af valutakursændringer. I en international eksportvirksomhed som MD Foods koncernen er den overvejende valutakursrisiko fra virksomhedens eksport. Da virksomhedens primære omkostninger er råvarekøb af mælk fra danske landmænd, er der kun en begrænset risikopåvirkning fra varekøbet og fra køb af maskiner i udlandet. Dette er ret atypisk. Det normale er, at en virksomhed også har et betydeligt køb af råvarer i fremmed valuta. Herudover kommer valutarisiciene fra aktiver og passiver i fremmed valuta. Det kan være obligationer og aktier i fremmede valutaer, lån i fremmede valutaer og egenkapital i datterselskaber i udlandet Renterisici Renterisikoen er den følsomhed der er knyttet til virksomhedens balance når der sker ændringer i renteniveauet.
5 Børskursrisici Børskursrisikoen er den risiko der er knyttet til virksomhedens børsnoterede aktiver i form af obligationer og aktier. Det kan også være visse typer af finansielle instrumenter der prisfastsættes på en børs, det være sig en valutabørs eller en rente- og råvarebørs Råvarerisici Råvarerisici er den risiko der er knyttet til prisændringer på de råvarer som virksomheden enten køber eller sælger i. For mange danske erhvervsvirksomheder handles der kun i begrænset omfang i råvarer, men dermed være ikke sagt at risikoen løbende afdækkes. Alle erhvervsvirksomheder har en betydelig risiko på energi enten direkte via olie og naturgasforbrug eller ved brug af elektricitet. Derfor er stort set alle virksomheder underlagt risici fra energiforbrug, hvor det underliggende er prisen på olie Likviditetsrisici Likviditetsrisikoen ved finansielle instrumenter er den risiko der er knyttet til omsætningen af det finansielle instrument. Likviditetsrisikoen er en væsentlig risiko i en virksomheds finansstyring. Uden likviditet er der ingen markedspriser, og hvad er prisen for at sælge sin fordring. Under den finanskrise der florerede i oktober 1998 har mange finansielle institutioner måtte sande, at likviditetsrisikoen har været der. Et væsentligt problem, er at den er blevet negligeret, idet det både for statsobligationer og andre finansielle instrumenter er antaget, at man altid kan sælge sine obligationer. På enkel vis kunne man opstille den samlede risiko efter følgende formel: σ = F hvor σ = L risiko F = ændringen i værdien af det finansielle instrument (4.1) L = den afviklingsperiode, det kræver at afvikle instrumentet. Normalt er den en til to dage. I eksemplerne med de amerikanske hedgefunde kan det være et væsentligt argument for at forstå, hvorfor de måtte konstatere betydelige tab. Det tager ganske enkelt længere tid at afvikle sine positioner, hvilket betyder en forøget risiko.
6 For de fleste virksomheder er det nok sjældent at man vil blive udsat for at der ikke er likviditet i de finansielle instrumenter, som virksomheden ønsker at anvende. Under valutakriser er der dog set eksempler på, at der ikke er likviditet i valutamarkedet til at kunne foretage en risikoafdækning. Et andet forhold der har samme effekt er, at manglen på likviditet presser volatiliteten op, således at det reelt ikke er muligt at foretage afdækning. Under valutakrisen i september 1992 var der stort set ingen priser på valutaoptioner, der blot tilnærmelsesvis kunne forklares. For visse typer af papirer kan der være manglende likviditet. En virksomhed der ønsker at indfri et realkreditlån i en meget lille serie kan risikere, at den manglende likviditet gør prisen til sælgers marked. Visse aktier er meget svært omsættelige, og der er set eksempler på børsnoteringer af virksomheder, der er slettet på grund af manglende handel og likviditet Driftsmæssige risici Den driftsmæssige risiko relaterer sig til den type af risici, der er knyttet til utilstrækkelige ledelsesinformationssystemer, ledelsesfokus på den finansielle problemstilling, kontrolsystemer, besvigelser og muligheder for menneskelige fejl. Begrebet rogue trader 46 er meget dækkende for denne type af risici. Det er derfor at der stilles krav til topledelsens involvering, politikker for anvendelse af finansielle instrumenter, kontrolforanstaltninger Kreditrisici Kreditrisiko for finansielle instrumenter går på, at en bank løber en kreditrisiko på sine samarbejdspartnere. Man kalder det for modpartsrisiko. Hvis to banker har henholdsvis købt og solgt et finansielt instrument, og en af bankerne går konkurs, kan modparten komme i en ubehagelig situation. Specielt hvis det finansielle instrument har en værdi eller der vil være tale om betydelige omkostninger ved at erstatte det finansielle 46 Begrebet dækker over en hensynløs dealer, der ikke tager hensyn til virksomhedens situation. En person, der bringer hele virksomheden i fare ved hensynløs handel. Ikke nødvendligvis for egen vindings skyld, men i en form for misforstået loyalitet. Eks. Nick Leasson fra Barings Bank eller Robert Citron fra Orange County.
7 instrument hos en anden bank. Mellem finansielle institutioner anvender man derfor ofte en såkaldt masteraftale, der er en aftale om at alle forretninger skal ses under et. De skal ses som en nettoposition i modsætning til en bruttoposition Juridiske risici Juridiske risiko gælder typisk de juridiske forhold der kan være tilknyttet brugen af finansielle instrumenter. Hvem er tegningsberettigede i virksomheden for brug af juridiske instrumenter?. Hvem underskriver på masteraftaler og lignende aftaler?. 4.5 Måling af finansiel risiko Når der findes alle disse typer af finansiel risiko er det interessant at se hvordan man måler risiko. Når man ser de finansielle risici som globale eksisterer der forskellige måleenheder, der er gældende. Risiko måles normalt som standardafvigelse/volatilitet og kaldes sigma og betegnes σ. For renterisici kender vi varighed. I aktiemarkeder kaldes risikoen det for betarisiko (β. I de afledede finansielle instrumenter/derivater benævnes ændringer ofte for delta (δ). Andre begreber er gamma og konveksitet i henholdsvis valutamarked og rentemarked. Den væsentligste årsag til at der er sket en betydelig vækst i de finansielle markeder og i anvendelsen af de finansielle instrumenter kan henføres til flere begivenheder, der tog sit udgangspunkt i starten af 1970 erne. De væsentligste begivenheder, der absolut ikke er udtømmende er: Sammenbruddet af de faste valutakurser Olieprischokene efterfulgt af høj inflation, og høje renter i De store gældskriser i Latinamerika og udviklingslandene Den økonomiske og monetære union i Europa fra EMS-samarbejde i 1979 til Maastricht traktaten fra 1989 Berlinmurens fald og etablering af markedsøkonomier i Østeuropa. Aktie- og ejendomsmarkeds kollaps i Japan i I det følgende vil den uro blive illustreret ved de større bevægelser, der er sket i de
8 seneste år, og som viser behovet for risikostyring i alle virksomheder. Figur 4-2 USD s værdi mod hovedvalutaerne Logaritmisk skala Japan (USD/JPY) Tyskland (USD/DEM) England (USD/GBP) Kilde: Ecowin. Egen tilvirkning Figur 4.2. viser udviklingen i USD mod hovedvalutaerne DEM, GBP og JPY. Som det fremgår har USD tabt betydeligt i værdi overfor alle tre valutaer, og generelt er USD værdi faldet dramatisk siden ophævelsen af guldindløseligheden i Størst er faldet overfor JPY på mere end 60%. Det ses også at der har været betydelige svingninger. Uden den såkaldte Reaganomics 47 steg USD betydeligt, og mange danske virksomheder mindes kulminationen i midten af 1985, da USD/DKK var i Også det engelske GBP viser betydelige variationer. De allerseneste år har været påvirket af en stærk USD specielt mod JPY. Mange virksomheder og nationer har derfor måtte opleve betydelige konkurrencemæssige forskydninger og påvirkninger til råvarepriser, og dermed også inflation- og rentedannelse. 47 Opkaldt efter præsident Ronald Reagan præsident fra , der førte en meget løs finanspolitik og som reducerede skatterne betydeligt.
9 Figur 4-3 Udviklingen i udvalgte 10 års renter Percent Tysk 10 års rente Amerikansk gns. 10 års rente Engelsk 10 års rente Japansk 10 års rente Kilde: Ecowin, Egen tilvirkning Figur 4.3. viser udviklingen i udvalgte 10 års renter for de større økonomier. Som det ses betød de to oliekriser i halvfjerdserne betydelige inflation, og dermed stigende renter (jvf figur 4.5) over olieprisen. Der ses en betydelig samvariation mellem de større landes rentesatser. Undtagelsen er måske England, der ofte har ført en meget stram inflationskamp med rentevåbnet, der også har påvirket de lange renter. I de seneste år har rentemarkederne været præget af faldende renter og den såkaldte NewEconomics Som navnet antyder henvises der til at der måske er behov for en ny økonomisk forståelse. Der henvises til at lande med høj vækst samtidig har kunnet observere inflationen falde, og at en høj beskæftigelse ikke har betydet et lønpres (det gælder primært USA). De store devalueringer i en række lande i midten af halvfemserne betød ingen nævneværdig inflation. Der er er således en del uforklarlige fænomener i international økonomi i forhold til den traditionelle opfattelse.
10 Figur 4-4 Udviklingen i de større aktiemarkeder Logaritmisk skala (1957=100) England FT-indeks [index 1957] USA SP-500 indeks [index 1957] Tyskland [index 1957] Japan Nikkei-indeks [index 1957] Kilde: Ecowin, Egen tilvirkning. Som det fremgår af figuren, der viser de større aktiemarkeder indekseret med basis i år Det japanske aktiekrak i 1989 ses tydelig, og det nu berømte aktiekrak i 1987 i USA ses kun som et blip i en stor lang stigning siden 1983.
11 Figur 4-5 Udvalgte råvarepriser USD/ton Kobberpris (venstre skala) Blypris (venstre skala) Brent olie (højre skala) Pris pr. tønde Kilde: Ecowin. Egen tilvirkning. Som det fremgår er der også betydelig risici i råvarer, der her er illustreret ved bevægelserne på kobber og bly på venstreaksen i USD pr. tons og på højreaksen ved olie i pris pr. tønde. Sidstnævnte er yderst risikofyldt, og som det ses er bevægelserne til tider ganske voldsomme. Som det fremgår af indledningen omkring definitioner udtrykker volatiliteten det statiske mål for standardafvigelsen, der i procent måler risikoen på en valgt tidsperiode. I det følgende vil volatiliteten blive brugt som et risikomål for de brede risici som en virksomhed har.
12 Figur 4-6 Volatilitet som risikomåler for et valutakryds Volatilitet i procent USD/JPY Volatilitet på USD/JPY USD/JPY 50 Kilde: Ecowin. Egen tilvirkning Som det ses er volatiliteten steget betydeligt siden 1973 og en årlig volatilitet på som nu 10% er en betydelig risiko for en virksomhed. Før 1973 var volatiliteten nærmest illusorisk.
13 Figur 4-7 Volatilitet som risikomåler for en 10 års rente Volatilitet i procent års rente Volatilitet på amerikansk 10 års rente Amerikansk 10 års rente Kilde: Ecowin. Egen tilvirkning Risikoen målt ved volatiliteten er her vist ved en 10 årig amerikansk rente. Som det ses ligger volatiliteten omkring 11%, men har både været på ca. 5% og på ca. 20%. Når den amerikanske rente samtidig påvirker andre rentemarkeder, har der været betydelige risici på de internationale rentemarkeder i de seneste 25 år.
14 Figur 4-8 Volatilitet som risikomåler for et aktieindeks Volatilitet i procent SP500 (log.skala) Volatilitet på SP500 USA SP500 aktieindeks 50 Kilde: Ecowin. Egen tilvirkning Aktier antages ofte som værende mere risikofyldte end obligationer. Målt ved volatiliteten kan det ikke siges at være tilfældet. I oktober 1974 steg amerikanske aktier mere end 17% og volatiliteten steg til ca. 17%. Under minikrakket i oktober 1987, hvor aktierne faldt med mere end 20%, steg volatiliteten betydeligt.
15 Figur 4-9 Volatilitet som risikomåler for en råvare Volatilitet (log.skala) Brent olie Volatilitet på brent olie Brent olie 0 Kilde: Ecowin. Egen tilvirkning Også volatiliteten på råvarer er betydelig. Her er den illustreret ved olie. Under den første oliekrise så vi en volatilitet på ca. 150% mod det mere normale 20-40%. Volatiliteten stiger når der sker store uforudsete ændringer i priserne uanset om der er tale om stigninger eller fald. Det virker logisk at risikoen stiger uanset om der er tale om en stigning eller et fald Delkonklusion De finansielle risici findes indenfor valuta, renter, aktier og råvarer, hvor de to største udgør langt hovedparten. Likviditets-og basisrisiciene er centrale risikoforhold. Kreditrisici er undervurderet og behovet for modpartstyring accentueres af de globaliseringtendendser i varehandelen, og som følge af øget brug af finansielle instrumenter. 49 For optioner er den ikke helt identisk jvf. optionsafsnittet om put-call pariteten.
16 4.7 Litteraturhenvisninger Eibeholm, Lars og Jørgensen, Lars B. (1996). Repoforretninger- en håndbog. Nykredit Bank Elverdal, Steen (1991). Syntetiske værdipapirer. Jurist og Økonomforbundets Forlag. Christensen, Michael (1997). Obligationsinvestering. Jurist og Økonomforbundets Forlag. Greene, Stephen. (1994). Fighting fire with facts. An empirical analysis of the public policy case against increased regulation of the OTC derivatives markets, Risk Magazine. Jensen, Bjarne Astrup og Nielsen, Jørgen Aase (1989). Optioner og deres prisdannelse, Jurist og Økonomforbundets Forlag. Jorion, Philippe og Khoury, Sarkis Joseph (1996). Financial Risk Management. Domestic and International Dimensions. Blackwell. Krugman, Paul (1998a). There ll Always be a Soros. Fortune Krugman, Paul (1998b). Istiden ligger lige om hjørnet.. Børsen 12.juni Patrick Wetsel og Olivier de Perregaux. (1998). Must it always be Risky Business, McKinsey Quarterly no. 1, Soros, George (1995). Staying ahead of the Curve, Wiley.
Kapitel 6 De finansielle markeder
Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen
Læs mereTEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 8. UDGAVE
MICHAEL CHRISTENSEN OBLIGATIONS INVESTERING TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 8. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Obligationsinvestering Michael Christensen Obligationsinvestering Teori og praktisk
Læs mereInformation om finansielle instrumenter og risiko
1 Aktier regulerede markeder Aktiemarkederne bliver påvirket af, hvordan det går med økonomien globalt og lokalt. Hvis der er økonomisk vækst, vil virksomhedernes indtjeninger vokse, og investorerne vil
Læs mereHalvårsregnskab. Sparekassen Thy Store Torv Thisted
Halvårsregnskab Sparekassen Thy Store Torv 1 7700 Thisted www.sparthy.dk 2011 2 Indhold: Ledelsesberetning...side 3-6 5 års hoved- og nøgletal... side 7 Ledelsesberetning HOVEDAKTIVITET Sparekassen Thy
Læs mereHVAD ER AKTIEOPTION? OPTIONSTYPER AN OTC TRANSACTION WITH DANSKE BANK AS COUNTERPARTY.
Information om Aktieoptioner Her kan du læse om aktieoptioner, der kan handles i Danske Bank. Aktieoptioner kan handles på et reguleret marked eller OTC med Danske Bank som modpart. AN OTC TRANSACTION
Læs mereHvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte
Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat
Læs mereInformationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest
Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering
Læs mereKonjunkturNYT - uge 44
KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv
Læs mereUdsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015
Udsigterne for 2015 Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Indhold Konklusion Basis scenarie Baggrund Lidt banaliteter 0-rente miljø Hvad siger det noget om? Konsekvens 2015 Basis scenarie Risici 08-04-2015
Læs mereHalvårsregnskab. Sparekassen Thy Store Torv Thisted
Halvårsregnskab Sparekassen Thy Store Torv 1 7700 Thisted www.sparthy.dk 2010 2 Indhold: Ledelsesberetning...side 3-6 5 års hoved- og nøgletal... side 7 Ledelsesberetning Hovedaktivitet Sparekassen Thy
Læs mereProdukter i Alm. Brand Bank
Alm Brand Bank Produkter i Alm. Brand Bank De nye regler om investorbeskyttelse træder i kraft d. 1. november 2007. Ifølge disse er Alm. Brand Bank forpligtet til at informere vore kunder om de risici,
Læs mereMarkedsdynamik ved lave renter
69 Markedsdynamik ved lave renter Louise Mogensen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING I perioder med lave obligationsrenter, fx i efteråret 2001, forekommer der selvforstærkende effekter i rentebevægelserne.
Læs mereValutarisiko eksempel 1
MARTS 2010 Bank og FINANS derivater Et risikost yringsredskab Finanskrisen har sat fokus på pengeinstitutters og virksomheders behov for at fjerne finansielle risici. Særligt ses en interesse for justering
Læs mereEmerging Markets Debt eller High Yield?
Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere
Læs mereAnvendelse af Value-at-Risk som mål for Nationalbankens markedsrisiko
35 Anvendelse af Value-at-Risk som mål for Nationalbankens markedsrisiko Morten Malle Høyer, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING I løbet af de seneste 0 år er der sket en kolossal udvikling med hensyn
Læs mereKonjunkturNYT - uge 42
KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion
Læs mereGlobal 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002
Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en
Læs mereKonjunkturNYT - uge 18
KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning
Læs mereOptimér lånesammensætningen i forhold til din strategi
Optimér lånesammensætningen i forhold til din strategi Tema 12 Dansk Kvægs Kongres 2005 Specialkonsulent Jeanette Brogaard Økonomi og Jura Disposition Hvorfor rentestyring aktiv gældspleje? Sammensætning
Læs mereLovtidende A 2010 Udgivet den 23. september 2010
Lovtidende A 2010 Udgivet den 23. september 2010 21. september 2010. Nr. 1092. Bekendtgørelse for Færøerne om investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte finansielle instrumenter
Læs mereBig Picture 3. kvartal 2015
Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?
Læs mereHedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån
Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Ny attraktiv investeringsmulighed for danske investorer Hedgeforeningen Sydinvest kan som den første i Danmark tilbyde sine medlemmer adgang til markedet
Læs mereTEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 4. UDGAVE
MICHAEL CHRISTENSEN AKTIE INVESTERING TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 4. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Aktieinvestering Teori og praktisk anvendelse Michael Christensen Aktieinvestering Teori
Læs mereKurssikringsinstrumenter i årsrapporten
VIDEN OM Kurssikringsinstrumenter i årsrapporten Med en voksende globalisering og større samhandel med udenlandske kunder har mange virksomheder behov for og ønske om at sikre virksomheden mod fremtidige
Læs mereKurssikringsinstrumenter i årsrapporten
Kurssikringsinstrumenter i årsrapporten Med en voksende globalisering og større samhandel med udenlandske kunder har mange virksomheder behov for og ønske om at sikre virksomheden mod fremtidige udsving
Læs mereÅrets investeringsforening 2017
Bilag 1 Årets investeringsforening Nykredit Invest blev i december af Jyllands-Posten og Dansk Aktie Analyse kåret som Årets investeringsforening 2017 Dette var andet år i træk og 4. gang på 5 år 02.05.2018
Læs mere1.1. Introduktion. Investments-faget. til
Introduktion til Investments-faget 1.1 Dagens plan Goddag! Bogen & fagbeskrivelse. Hvem er jeg/hvem er I? Hold øje med fagets hjemmeside! (www.econ.au.dk/vip_htm/lochte/inv2003) Forelæsningsplan,slides,
Læs mereR E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T
R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T Gælder fra den 1. juli 2018 Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København 1. Generelt Vi
Læs mereOp eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker
Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker arr@danskebank.dk +45 4512 8532 September 2016 Det kan være svært at få øje på væksten i Dansk BNP Kilde: Macrobond 1 Beskæftigelsen stiger
Læs mereKonjunkturNYT - uge 42
KonjunkturNYT - uge 13. oktober 17. oktober 1 Danmark Stort set uændret byggebeskæftigelse i 3. kvartal 1 Producent- og importpriserne steg i september Internationalt USA: Fald i detailhandlen og stigning
Læs mereTilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 1. Beskrivelser af solvensbehovsmodel 3 2. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier 5 3. Kommentarer
Læs mereI n f o r m a t i o n o m v a l u t a o p t i o n s f o r r e t n i n g e r
I n f o r m a t i o n o m v a l u t a o p t i o n s f o r r e t n i n g e r Her kan du finde generelle oplysninger om valutaoptionsforretninger, der kan handles i Danske Bank. Valutaoptioner kan indgås
Læs mereNOTAT OM GEARING OG RISIKO I FORMUEPLEJE PENTA A/S
NOTAT OM GEARING OG RISIKO I FORMUEPLEJE PENTA A/S Dette notat er skrevet på opfordring af Formuepleje A/S. Baggrunden er at Formupleje A/S er uenige i konklusionerne i to artikler i Børsen den 1. april
Læs mere21.08.2014 10042. Risikorapport
21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.
Læs mereAfrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012
ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal
Læs mereKonjunkturNYT - uge 20
KonkturNYT - uge. maj. maj Dank Lille fald i beskæftigelsen blandt lønmodtagere i. kvartal Fald i AKU-ledigheden i. kvartal Lavere lønstigningstakter på DA-området i Lille stigning i prisen på engrosvarer
Læs mereTilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014
Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget
Læs mereTilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 31.12.2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 1. Beskrivelse af solvensbehovsmodel 3 2. Opdeling af tilstrækkeligt kapitalgrundlag / solvensbehovet på
Læs merevestjyskbank Tillæg til Risikorapport
2. kvartal 2015 vestjyskbank Tillæg til Risikorapport Indledning Denne risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag
Læs mereBig Picture 1. kvartal 2015
Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive
Læs mereA Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at
A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land
Læs mereR E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T
R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T Gælder fra den 1. juli 2016 1. Generelt Vi investerer efter vores eget skøn i aktiver (værdipapirer
Læs mereRisk & Cash Management. 9. januar Rudersdal Kommune. Finansiel strategi. - rapportering pr. 1. januar 2012
9. januar 2012 Rudersdal Kommune Finansiel strategi - rapportering pr. 1. januar 2012 Indhold Nøgletal til risikostyring -side 3- Kommentarer til risikooverblik -side 4- Låneporteføljen -side 5- Placeringsporteføljen
Læs mereInformation om finansielle instrumenter og risiko. Opdateret December 2015
Information om finansielle instrumenter og risiko Opdateret December 2015 Aktier regulerede markeder Aktiemarkederne bliver påvirket af, hvordan det går med økonomien globalt og lokalt. Hvis der er økonomisk
Læs mereMarkedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder
Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede
Læs mereBekendtgørelse om opgørelse af solvenskapitalkravet ved anvendelse af standardformlen for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v. 1)
BEK nr 1164 af 31/10/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 2. november 2017 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 162-0007 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mere16. august 2012. Rudersdal Kommune. Finansiel strategi. - Rapportering med prognose 15. august
16. august 2012 Rudersdal Kommune Finansiel strategi - Rapportering med prognose 15. august Indhold Nøgletal til risikostyring -side 3- Kommentarer til risikooverblik -side 4- Låneporteføljen -side 5-
Læs mereKapitel 12 Regnskabslovning international best practise
Kapitel 12. Regnskabslovgivning international best practise 1 Kapitel 12 Regnskabslovning international best practise 12.1 Lovmæssigt grundlag Der findes i dansk lovgivning ingen specifik lovgivning angående
Læs mereRisikorapport. 1. halvår 2015
Risikorapport 1. halvår 2015 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.
Læs mereKvartalsrapport pr for Nordjyske Bank
Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 17 København K Dato: 23.11.24 Side: Vor ref.: Direktionen 1 Telefon: 9633 5 Fondsbørsmeddelelse nr. 14.24 Kvartalsrapport pr. 3.9.24 for Nordjyske Bank Nordjyske Banks
Læs mereVestjysk Bank Tillæg til Risikorapport
3. kvartal 2016 Vestjysk Bank Tillæg til Risikorapport Indledning Denne risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag
Læs mereUdsigt til fortsat stærk global vækst ifølge ny prognose fra IMF
KonjunkturNYT uge 16 16.-. april 18 Udsigt til fortsat stærk global vækst ifølge ny prognose fra IMF 3,9 pct. 3,9 pct. 1 16 17 18 19 Danmark Mindre fald i forbrugertilliden i april Renter, oliepriser,
Læs mereTilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q3 2018
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q3 2018 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget
Læs mereBørsnoterede certifikater Bull & Bear
Børsnoterede certifikater Bull & Bear Bull & Bear-certifikater passer til dig, der har en fast tro på, hvilken vej markedet vil gå, uanset om du tror på en stigning eller et fald. Bull & Bear-certifikater
Læs mereKvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr.
Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015 GER-nr. 80050410 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag
Læs mereTilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013
Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget
Læs mereOM RISIKO. Kender du muligheder og risici ved investering?
OM RISIKO Kender du muligheder og risici ved investering? Hvad sker der, når du investerer? Formålet med investeringer er at opnå et positivt afkast. Hvis du har forventning om et højt afkast, skal du
Læs mereRisikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov pr
Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og Risikooplysninger pr. 30.06.2013 for A/S Nørresundby Bank. Indhold Side Indledning 2 1-4. Offentliggøres pt. kun ultimo året 3 5. Beskrivelse
Læs mereRisikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.
Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen
Læs mereÅret der gik 2007. Valuta i 2007
Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden
Læs mereIndhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden
Indhold Baggrund for børsnoteringen Organisation Målsætning Investeringsstrategien Risikofaktorer Forventninger til fremtiden Fordele ved Spar Nord FormueInvest A/S Aftaler, beskatning, udbyttepolitik,
Læs mereRisk & Cash Management. 6. august Finansiel strategi. - rapportering pr. 31. juli 2010
6. august 2010 Finansiel strategi - rapportering pr. 31. juli 2010 Indhold Nøgletal til risikostyring -side 3- Kommentarer til risikooverblik -side 4- Låneporteføljen -side 5- Placeringsporteføljen -side
Læs mereØDF-ÅRSMØDE 2010. Workshop Handel med finansielle instrumenter
ØDF-ÅRSMØDE 2010 Workshop Handel med finansielle instrumenter Dagsorden 1. Styrelsesloven og Lånebekendtgørelsen 2. Hvad er risici ved finansielle instrumenter? 3. Dekomponering af renteswaps og valutaswaps
Læs mereTILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8
TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q2 2018 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse
Læs mereTILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q CVR-nr /8
TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q1 2019 CVR-nr. 80050410 1/8 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse
Læs mereKapitalforeninger (rød risikomærkning)
Kapitalforeninger (rød risikomærkning) En kapitalforening er en alternativ investeringsfond, som kan investere i mange forskellige typer af aktiver. Med en kapitalforening kan du som et supplement til
Læs mereI n f o r m a t i o n o m a k t i e o p t i o n e r
I n f o r m a t i o n o m a k t i e o p t i o n e r Her kan du læse om aktieoptioner, og hvordan de kan bruges. Du finder også eksempler på investeringsstrategier. Aktieoptioner kan være optaget til handel
Læs mereKorte eller lange obligationer?
Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,
Læs mereRETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST
RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST Gælder fra den 1. november 2014 Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København 1. Generelt Banken investerer efter eget skøn i aktiver (værdipapirer
Læs mereHD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider
1 af 1 sider Opgave 1.: Generelt må det siges at ud fra opgaveteksten er der ingen overordnet plan for koncernens likviditetsstyring. Især de tilkøbte selskaber arbejder med en høj grad af selvstændighed,
Læs mereInformation om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014
Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet...3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag
Læs mereInvesteringsinstitutforeningen Fionia Invest. Halvårsrapport 2007
Investeringsinstitutforeningen Fionia Invest Halvårsrapport 2007 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning - generel................................ 3 Anvendt regnskabspraksis..................................
Læs mereKonjunkturNYT - uge 43
KonjunkturNYT - uge. oktober 6. oktober Danmark Stigning i detailomsætningsindekset i september Fald i forbrugertilliden i oktober Fald i pengeinstitutternes udlån til erhverv i september Uændret ledighed
Læs mereRisikostyring. Pr. 30. juni 2014. Side 1 af 5
Risikostyring Pr. 3. juni 214 Side 1 af 5 Baggrund I overensstemmelse med bilag 2 i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov nr. 295 af den 27. marts 214 gives
Læs mereDet peger op for renten
Det peger op for renten Renterekorderne lever på lånt tid. Siden finanskrisen har den europæiske centralbank, ECB, holdt de europæiske renter, herunder danske boligrenter, rekordlave. Formålet har været
Læs mereKonjunkturNYT uge 43. Omtrent uændret forbrugertillid i oktober oktober Internationalt. Danmark
KonjunkturNYT uge 43 3.- 7. oktober 7 Omtrent uændret forbrugertillid i oktober Nettottal 7, 3 4 6 7 8 9 3 4 6 7 Danmark Omtrent uændret forbrugertillid i oktober Lille stigning i udlånet fra MFI-sektoren
Læs mere1. halvår Risikorapport
1. halvår 2012 Risikorapport Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken. Denne
Læs mereDokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning.
Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Beslutning om størrelsen af Andelskassen Oikos nødvendige kapital og solvensbehov er truffet med baggrund i nedenstående beregning
Læs mereKonjunkturNYT - uge 10
KonjunkturNYT - uge 1 3. marts 7. marts 214 Danmark Lille stigning i industriproduktionen i januar, større stigning i omsætningen Stigende priser på enfamiliehuse i 213 Stort fald i antallet af konkurser
Læs mereAlternative og Illikvide Investeringer. Lasse Heje Pedersen
Alternative og Illikvide Investeringer Børsmæglerforeningen 2015 Lasse Heje Pedersen Copenhagen Business School and AQR Capital Management Oversigt over Foredrag: Alternative og Illikvide Investeringer
Læs mereTilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov H1 2015
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov H1 2015 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget
Læs mereMarkedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!
Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme
Læs merekan fremgangen fortsætte?
De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep
Læs mereResultat bedre end forrige år - og på niveau med forventningerne
Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K Dato: 24.11. 24.11. Side: 1 Vor ref.: Direktionen Telefon: 9633 5000 Kvartalsrapport pr. 30.09. for Nordjyske Bank Nordjyske Banks bestyrelse har i
Læs mereRapportering gældspleje Gribskov Kommune pr
Rapportering gældspleje Gribskov Kommune pr. 30.06.2017 Nøgletal i kr. Restgæld pr. 30.06.2017 676.442.495 Kursværdi af gæld pr. medio 807.124.274 2017 Vægtet rente 2,51% Vægtet varighed 7,3 Følsomhed
Læs mereNotat: Danske banker tjener fedt på spekulation
Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet
Læs mereHalvårsrapport Nykredit Bank A/S og Nykredit Bank koncernen
Til Københavns Fondsbørs og Pressen den 15. august 1 Halvårsrapport 1 (1. januar til. juni 1) Nykredit Bank A/S og Nykredit Bank koncernen Side 1 af 8 Nykredit Bank A/S Kalvebod Brygge 1 18 København V
Læs merevestjyskbank Tillæg til Risikorapport
2. kvartal 2014 vestjyskbank Tillæg til Risikorapport Indledning Denne risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag
Læs mereRisikooplysninger for Kreditbanken Kvartalsvis redegørelse om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 30.
1. Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag, CRR artikel 438, litra a Bankens metode til vurdering af, hvorvidt den interne kapital er tilstrækkelig til at understøtte nuværende og kommende
Læs mereRisk & Cash Management. 6. januar Finansiel strategi. - rapportering pr. 31. december 2009
6. januar 2010 Finansiel strategi - rapportering pr. 31. december 2009 Indhold Nøgletal til risikostyring -side 3- Kommentarer til risikooverblik -side 4- Låneporteføljen -side 5- Placeringsporteføljen
Læs mereSkadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009
Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009 Konklusioner De danske skadeforsikringsselskaber fastholder fremgangen fra 2008. Det samlede resultat før skat i 1. halvår 2009 blev på 4,4 mia. kr..
Læs mereTilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q1 2017
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q1 2017 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget
Læs mereRisikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015
Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1 risiko redegørelse 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 2 indhold 1. Indledning... 3 2. Anvendelsesområde... 3 3. Kapitalgrundlag... 3 4. Kapitalkrav...
Læs mereNYHEDSBREV. Denne måned kan du læse om, hvordan den banebrydende journalist Charles Dow kan lære os en basal lektie.
NYHEDSBREV Denne måned kan du læse om, hvordan den banebrydende journalist Charles Dow kan lære os en basal lektie. Charles Dow (1851-1902) udviklede ideen om aktieindeks. Han startede i 1884 med bl.a.
Læs mereTil OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007
Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,
Læs mereIndividuelt solvensbehov 30. juni 2016
Individuelt solvensbehov 30. juni 2016 Side 1/8 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Solvenskrav og det tilstrækkelige kapitalgrundlag... 3 Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav for virksomheder
Læs mereInvestor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015
3. KVARTAL JULI 2015 Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 Udsigt til global væ kst og positive afkastmuligheder. Græ kenland vil fortsat skabe usikkerhed. Udsigt til amerikansk renteforhøjelse Europæ
Læs mere1. Årsregnskaber. Tabel 1: Uddrag af resultatopgørelser og balancer, 2000-2005 (mio. kr.)
Markedsudvikling 2005 for firmapensionskasser Konklusioner Firmapensionskasserne præsterede samlet betragtet et resultat efter skat på 287 mio. kr. i 2005 svarende til 5 pct. af egenkapitalens størrelse.
Læs mereInvesteringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008
Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen
Læs mereRisikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov
Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 5. august 2015) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget
Læs mere