13. august Plan for risikobaseret redningsberedskab

Transkript

1

2 13. august 2013 Plan fr risikbaseret redningsberedskab 1

3 Indhld 1. Frmål g baggrund Risikprfil af Slagelse Kmmune Generelle plysninger m kmmunen Risikprfil ud fra risikidentifikatin g risikanalyse Fremtidigt serviceniveau fr Slagelse Brand g Redning Prcessen bag fastlæggelse af serviceniveau Bemandingsniveau Køretøjssammensætning statins-/slukningsmråder g med egen slukning i hele kmmunen Mdel fr det fremtidige serviceniveau fr Slagelse Brand g Redning Organisatin g virksmhed Beredskabets rganisatin Beredskabets pgaver Dimensinering g materiel Det daglige beredskabsniveau Indsatsledelse Vagthld g udrykningssammensætninger Udrykningstider Køretøjer g materiel Vandfrsyning Udvidet beredskab ved ekstrardinære hændelser Indkvartering g frplejning Strebæltsberedskabet Frebyggelsestiltag Øvelser, uddannelse g kmpetenceudvikling Øvelses- g uddannelsesniveau Styring g pfølgning på den risikbaserede dimensinering Prcedure fr styring g pfølgning Målsætninger g målparametre Implementering af risikbaseret dimensinering Samarbejde i øvrigt

4 Bilag: A: Falck aftale m perativt beredskab i Krsør g Skælskør B: Udrykningssammensætninger C: Slukningsmråder i Slagelse kmmune D: Aftale m førsteudrykning i nabkmmune jf. beredskabslvens 13, stk. 1. E: Aftale m vederlagsfri assistance jf. beredskabslvens 18, stk. 3 F: Samarbejdsaftale med bygningsmyndigheden G: Uddannelsesplaner Tillæg 1) Oplæg til serviceniveau 2) Delrapprt 1: Risikidentifikatin 3) Delrapprt 2: Risikanalyse 4) Delrapprt 3: Vandfrsyning 3

5 1. Frmål g baggrund Denne plan har til frmål at beskrive redningsberedskabet i Slagelse Kmmune, sm det kmmer til at se ud efter den risikbaserede dimensinering. Planen tager udgangspunkt i arbejdet med risikbaseret dimensinering af Slagelse Brand g Redning, sm blev påbegyndt i juli Knkret blev arbejdet gennemført i følgende faser: 1. Risikidentifikatin, dvs. krtlægning, dkumentatin g strukturering af risici i Slagelse Kmmune. Bl.a. er der indsamlet infrmatin m risici gennem udrykningsstatistikker, brandsynsregister, virksmhedsregister, miljøregister, kmmuneplan, inddraget faglig viden fra persnalet i beredskabets rganisatin g fastlagt en række hvedkategrier af risici (maj juli 2012). 2. Risikanalyse, dvs. analyse af de risici, der er identificeret i risikidentifikatinen med henblik på at fastlægge mfanget af kmmunens risici (hyppighed x knsekvens) samt efterfølgende at fastlægge relevante udrykningssammensætninger g beredskabsniveauer g udpege relevante frebyggelsestiltag (august september 2012). 3. Oplæg til serviceniveau, sm blev behandlet af beredskabskmmissinen. december 2012 (september december 2012). 4. Planudkast (januar - juni 2013). Efter udtalelse hs Beredskabsstyrelsen, g eventuelle justeringer, kan kmmunalbestyrelsen fastlægge serviceniveauet fr beredskabet i Slagelse Kmmune ultim Frarbejdet g prcessen, der har ført til denne plan fr risikbaseret dimensinering af Slagelse Brand g Redning har været mfattende g er dkumenteret i de vedlagte delrapprter g tilhørende bilag, hvr interesserede kan få yderligere indblik i den bagvedliggende prces. 2. Risikprfil af Slagelse Kmmune 2.1 Generelle plysninger m kmmunen Slagelse kmmune er beliggende i Regin Sjælland, md vest grænsende til Strebælt g mgivet af kmmunerne Kalundbrg, Srø g Næstved. Grænsen til Nybrg er ved Sprgø, sm er en del af Slagelse kmmune. Kmmunen rummer ca indbyggere frdelt på 567 km 2 (med største afstande af ca. 25 km fra øst til vest g ca. 35 km fra nrd til syd). Slagelse kmmune har en relativ høj beflkningstæthed (den højeste i regin Sjælland). Størstedelen af indbyggerne - ca br i de 3 største byer; Slagelse, Krsør g Skælskør - en mindre del br i Dalmse g i den øvrige del af kmmunen. Til kmmunen hører 3 mindre øer; Agersø g Omø sm er bebede, samt Sprgø. Bebyggelsen spænder ver relativt gamle bygninger til relativt nyt byggeri. Der er frhldsvis meget bebelse under 4 etager. I byerne er der en del butikker g indkøbscentre, cafeer g spisesteder, samt andre frsamlingssteder herunder en del idrætshaller. Der findes flere større uddannelsesinstitutiner, plejecentre g sygehuse i kmmunen. Kmmunen har en del kulturværdier bl.a. flere kirker, fæstningsværker g sltte. Kmmunen har stre landmråder men relativt få skvmråder. Kmmunen har ver 100 km. kyststrækning g har flere lystbådehavne samt 2 industrihavne. 4

6 Kyststrækningen er præget af flere større smmerhusmråder. Der er stre mråde med varieret industri både i byerne g i udkantsmråderne, f.eks. Stignæs ved Skælskør. Der er en del militære etablissementer med tilhørende faciliteter g depter i kmmunen. Kmmunen har ver 1000 km vejnet g gennemskæres af vigtige hvedfærdselsårer. I øst- /vestgående retning af vestmtrvejen g i nrd-/sydgående retning af hvedvej rute 22, der er en betydende indfaldsvej fra Kalundbrg g Næstved-mrådet. Jernbanestrækningen er en af de mest trafikerede strækninger i Danmark. Strebæltsfrbindelsens Østbr g tunnelanlæg er placeret mellem Krsør (Halsskv) g Sprgø. Figur 1: Grundkrt af Slagelse Kmmune 5

7 2.2 Risikprfil ud fra risikidentifikatin g risikanalyse Risikidentifikatinen g risikanalysen tegner følgende risikprfil af Slagelse Kmmune: Der er i snit 1,88 alarm pr. døgn (baseret på periden , i alt 6 år), heraf 1,42 reel hændelse g 0,46 blind alarm De hændelser, der sker flest af er brand i etageejendm/lejlighed, villa/rækkehus, cntainerbrande g bilbrande er blandt de hyppigste meldinger. Nedenstående figur viser helt verrdnet frdelingen af hændelserne ver 6 år ( ): Figur 2: Udrykningsstatistik ver 6 år fra alle kmmuner der nu udgør Slagelse Kmmune I frhld til landsgennemsnittet er Slagelse Kmmunes andel af reelle alarmer en smule lavere. Der er flest brandhændelser. Melding fra autmatiske brandalarmer er den hyppigste meldingstype. Sammen med de nævnte brandhændelser er meldinger til indsatslederen (ISLeftersyn) g mindre frurening blandt de hyppigste meldinger. Der er en frøgelse af brandhændelser i april, juni samt december måned. Der er et fald af blinde/falske alarmer i februar g april måned. 6

8 Der kan knstateres en stigning i brande p til jul, men ellers ikke ngen særlige udsving i frbindelse med højtider. Der er en svag stigning i hændelser m lørdagen. Der er et fald i antallet af hændelser fra klkken Der er stigning i antallet af hændelser mellem klkken Ud fra den eksisterende dataindsamling, kan der ikke knkluderes nget entydigt i frhld til branddøde g tilskadekmne ved hændelser. Strålerørsstatistikken er lidt højere pr indbyggere end de gennemsnitlige tal gældende på landsplan. Der er flest hændelser i de tre købstæder, men dg med en jævn frdeling i øvrigt i kmmunen. Figur 3: Placering af hændelser Der er ikke mange brande på brandsynsbjekter, men der er mange blinde alarmer på brandsynsbjekter fra autmatiske brandalarmeringsanlæg. Det er typisk virksmheder der grundet virksmhedskarakteren, har et myndighedskrævet autmatisk brandalarmeringsanlæg 7

9 Der er ikke entydigt ngen særlige risikmråder ud ver bykernerne samt enkelte industrimråder g trafikknudepunkter Der er ca. 51 samtidige hændelser årligt i hele kmmunen. Inden fr hvert slukningsmråde er der kun få samtidige hændelser, med flest i Slagelse-mrådet, hvr der gennemsnitligt har været ca. 13 samtidige hændelser årligt Sammenfattende kan det knkluderes, at der ikke er væsentlige ændringer i kmmunens risikprfil i frhld til de analyser, der bl.a. danner grundlag fr den hidtidige risikbaserede dimensinering. 3. Fremtidigt serviceniveau fr Slagelse Brand g Redning 3.1 Prcessen bag fastlæggelse af serviceniveau På basis af risikidentifikatinen g risikanalysen, samt egne g andres erfaringer, fik Slagelse Kmmunes beredskabskmmissinen frelagt en række mdeller g kmbinatinsmuligheder fr det fremtidige beredskab i Slagelse Kmmune 1. Efter plitiske drøftelser valgte plitikerne i Slagelse Kmmune en mdel, der grundlæggende er uændret g sm bygger på: Bemandingsniveau Uændret bemanding: 2+8 mand på Statin Slagelse 1+6 mand på henhldsvis Statin Krsør g Statin Skælskør Sm mtivatin fr valg af denne mdel bemærkes særligt: - at der fra Statin Slagelse vil kunne fretages flere samtidige indsatser i selvstændige taktiske enheder i hele kmmunen - at der fra Statin Slagelse vil kunne afgå 2 mand med specialmateriel g assistance til alle slukningsmråder en ekstra fleksibel enhed til gavn fr hele kmmunen - at mdellen sikrer en hurtig g frsvarlig førsteindsats i alle udrykningsmråderne - at størstedelen af alle hændelser kan håndteres ptimalt med denne mdel Køretøjssammensætning Uændret vgnpark: Statin Slagelse med 1 autmbilsprøjte, 1 drejestige, 1 tankvgn, 1 tanksprøjte, 1 slangetender, 1 redningsvgn (frigørelse tung), 1 miljøenhed (land med 4 kemikalieindsatsdragter) Statin Krsør med 1 autmbilsprøjte, 1 tankvgn, 1 18 meter stige, frigørelsesværktøj (let), 1 miljøenhed (land med 2 kemikalieindsatsdragter), 1 "større" redningsbåd Statin Skælskør med 1 autmbilsprøjte, 1 tankvgn, 1 18 meter stige, frigørelsesværktøj (let), 1 miljøenhed (land med 2 kemikalieindsatsdragter), 1 "mindre" redningsbåd Det frivillige beredskab med en nyere autmbilsprøjte g tankvgn. Sm mtivatin fr valg af denne mdel bemærkes særligt: 1 De frskellige mdeller g kmbinatiner kan ses i Oplæg til serviceniveau. 8

10 - at 1 autsprøjte g 1 vandtankvgn (suppleret med let miljø- g redningsudstyr, samt efterløberstige) i hhv. Krsør g Skælskør kan iværksætte indsats verfr alle frekmne pgaver - at bådberedskaberne i Krsør g Skælskør kan dække hele Slagelse kmmunes kyststrækning, havne, nr, vandløb g åer samt, at erfaringer har dkumenteret dette - at 1 autsprøjte, 1 vandtankvgn g 1 tanksprøjte i Slagelse kan iværksætte indsats verfr alle frekmne pgaver, g samtidig indsats verfr 2 mindre pgaver - at mere specialiserede køretøjer i Slagelse stigevgn, slangetender kemivgn g redningsvgn, hensigtsmæssigt kan betjene alle slukningsmråder i kmmunen, g skal afgå enten i primærudrykning eller sm intern assistance, hvrved beredskabet kan løse både større g/eller mere kmplekse pgaver i hele kmmunen - at der frsat er en ekstra - g mere fleksibel slukningsenhed (tanksprøjte), sm kan supplere i hele kmmunen, g sm er placeret i mrådet med flest hændelser. - At erfaringer har vist, at sammensætningen af køretøjer, giver grundlag fr at håndtere de almindeligt frekmmende g repræsentative hændelser i Slagelse kmmune, evt. suppleret med assistance udefra i ganske få tilfælde (3 årligt, sm gså kan skyldes mandskabsbehv) - at mdellen passer gdt sammen med mandskabsmdel 2 - at mdellen passer gdt sammen med Plan fr vandfrsyning statins-/slukningsmråder g med egen slukning i hele kmmunen Statinsstrukturen frsættes uændret, sm beskrevet under afsnittet m Beredskabets Organisatin g virksmhed. Sm mtivatin fr dette valg bemærkes særligt: - at hele kmmunen strt set kan dækkes indenfr 10 minutter i bymæssig bebyggelse g 15 minutter udenfr bymæssig bebyggelse (i alt ver 98 %) - at det fr få kritiske mråder bemærkes: at der kun er meget få udrykninger til mråderne (1-5 årligt) at der kun er få risikbjekter i mråderne. De valgte mdeller vil kunne håndtere langt den vervejende del af de daglige hændelser til g med hændelser sm f.eks. diskteksbrand, brand på autværksted, lejlighedsbrand ver 3. sal med samtidig slukning g persnredning samt kemikalieuheld, sm udgør 97 % af hændelserne i kmmunen, på en effektiv g tidssvarende måde. Den valgte mdel, sm udgør rammerne fr det fremtidige beredskab i Slagelse Kmmune, beskrives mere uddybende i det følgende. 3.2 Mdel fr det fremtidige serviceniveau fr Slagelse Brand g Redning Mdellen fr serviceniveau udmøntes i praksis i følgende elementer, sm beskrives hver fr sig i det følgende: a. Organisatin g virksmhed b. Dimensinering (indsatsledelse, vagthld, udrykningssammensætninger g udrykningstider) g materiel 9

11 c. Frebyggelsestiltag Organisatin g virksmhed Beredskabets rganisatin Beredskabets ledelse g administratin er kmmunalt frankret. Der er kmmunal brandstatin i Slagelse g entreprise mkring det perative beredskab med Falck i Krsør g Skælskør. Kntrakt fremgår af bilag A. Det samlede kmmunale beredskab består af 21 fuldtidsansatte, ca. 25 deltidsansatte g ca. 60 frivillige. Der er ca. 55 brandmænd tilknyttet beredskabet via Falck. De relevante persnalegruppers (ledere, inspektører g brandmandskab) kmpetencer beskrives i frbindelse med punkt Dimensinering g materiel g punkt Frebyggelsestiltag samt i punkt 4 Uddannelse. Der henvises til data indtastet i ODIN vedrørende de enkelte medarbejderes uddannelse. Beredskabets rganisatin fremgår af nedenstående diagram. Figur 4: Organisatinsdiagram fr Slagelse Brand g Redning Beredskabets pgaver Udver de pgaver, sm ligger i beredskabet primære pgavesæt med brandsyn, brandteknisk byggesagsbehandling g det perative beredskab med udrykning til brand, miljø g redning, løser Slagelse Brand g Redning gså en række servicepgaver, bl.a.: åbne/lukke havnebr 10

12 eftersyn af brandmateriel ubemandet vagtcentral (udkald af mandskab samt vervågning af autmatiske brandalarmeringsanlæg). Vagtcentral fr hjemmeplejen, herunder bagvagt ved ubesvarede pkald fra brgere Dimensinering g materiel Det daglige beredskabsniveau Slagelse Brand g Redning råder ver flere statiner: 1) Statin Slagelse (kmmunal brandstatin), Rytterstaldstræde 8 i Slagelse 2) Statin Krsør (Falck statin), Reskavej 11 i Krsør 3) Statin Skælskør (Falck statin), Kajgade 10 i Skælskør Derudver er der kmmunale ø-beredskaber med stedlige beredskabsstyrker på øerne Agersø g Omø. Beredskabet råder endvidere ver bygninger i Krsør, Slagelse Landevej 3, hvr beredskabets ledelse g administratin er samlet sammen med RESC (Brand- g Redningssklen). Stedet er tillige base fr det frivillige beredskab i kmmunen Indsatsledelse Indsatsledervagten varetages på skift blandt det fuldtidsansatte persnale. Vagthavende indsatsleder skal befinde sig i kmmunen g med bpæl indenfr en af byznerne, dvs. bpæl i visse yderkanter accepteres ikke. Der indgår i alt 6 mand fast i indsatsledervagten. Herudver kan 2 mand indgå sm chefvagt eller bagvagt. Det er målet, at alle persner, sm indgår i indsatsledervagten, skal deltage i den brandtekniske byggesagsbehandling/varetage brandsyn. Tilsvarende tilstræbes det, at persnalet indgår i undervisning på RESC g dermed får yderligere erfaring sm supplement til skarpe indsatser. Viden m på den ene side knkrete hændelser i kmmunen g på den anden side brandsyn g undervisning bliver således verført mellem mråderne g er med til at styrke sammenhængen i den frebyggende g den perative del af beredskabet. Der er mulighed fr at indkalde ekstra indsatsledere ved længerevarende eller kmplekse hændelser. Herudver er der altid en indsatsleder på bagvagt i frbindelse med Strebæltsberedskabet, sm gså kan bruges ved andre større, kmplekse eller sammenfaldende hændelser i kmmunen. Hldledere skal have gennemgået kurset Hldleder sm teknisk leder Vagthld g udrykningssammensætninger Vagthldene er sammensat af hldledere g brandflk. Der er en stående styrke på deltidsvagt, sm sikrer, at det besluttede bemandingsniveau til en hver tid kan efterkmmes. Mandskabsstyrken på de enkelte statiner, herunder deres uddannelsesmæssige kmpetence, fremgår af ODIN. Udrykningssammensætningen afhænger af meldingstypen, g fremgår af bilag B. Udver udrykningssammensætningerne er der en række særlige bjekter eller hændelsestyper, hvrtil der er lavet særlige aktinslister, prcedurer eller knkrete mødeplaner. Disse planer 11

13 revurderes særskilt i frbindelse med implementering af den risikbaserede dimensinering. Derudver er beredskabet i løbende dialg med Sydsjællands g Llland-Falster Pliti i frbindelse med særlige arrangementer, sm kræver særlig bevågenhed. Det kan f.eks. være sprtsarrangementer, festuger eller nytår. I frbindelse med disse arrangementer vervejes den knkrete udrykningssammensætning. Sammensætningerne vil løbende blive taget p til revisin ud fra de erfaringer, der bliver gjrt med den risikbaserede dimensinering Udrykningstider Udrykningsmråderne er fastlagt således, at nærmeste statin med det relevante materiel tilkaldes. Inddelingen af slukningsmråder i Slagelse kmmune fremgår af bilag C. Udrykningstidsznerne er sm vist nedenfr: Ankmst inden fr 10 min. Ankmst inden fr 15 min. Ankmst inden fr 20 min. Det er frudsat at køretøjerne afgår inden fr 5 min. Afgang fra brandstatinen i Slagelse Afgang fra Falck statinen i Skælskør Afgang fra Falck statinen i Krsør Samlet dækningsmråde fra 3 statiner Det kan bl.a. knstateres: Figur 5: Udrykningstidszner at alle bykerner kan dækkes indenfr 10 minutter fra statinsplaceringerne 12

14 at et køretøj afsendt fra anden statin i kmmunen vil være fremme indenfr i alt minutter, det vil sige ca minutter efter den lkale statin (nærmeste) er fremme at næsten hele kmmunen, inkl. ydermråder - ver 98 % - kan dækkes indenfr 15 minutter at der er ngle mråder mkring Dalmse/Gimlinge i kmmunens østlige del g Bisserup i sydøst, hvr udrykningstiden i ngle tilfælde kan verstige 15 minutter, men ikke verstiger 18 minutter, hvilket vurderes acceptabelt i relatin til risici. Der er indgået aftale med Srø Redningsberedskab m dækning af vestgående spr af mtrvej E20 fra kmmunegrænsen g frem til afkørsel 39 i Slagelse kmmune. Tilsvarende dækker Slagelse kmmune i østgående retning frem til afkørsel i 38 i Srø kmmune (bilag D) Køretøjer g materiel Udrykningssammensætningerne bygger på følgende køretøjer: Slagelse Krsør Skælskør Autmbilsprøjte 1 Tanksprøjte Tankvgn 1 (ny i 2013) Drejestige g springpude Slangetender Frigørelsesværktøj (tung) på pinervgn Miljøenhed land (tung) på pinervgn Autmbilsprøjte 1 Tankvgn 1 18 meter stige g springpude Frigørelsesværktøj (let+) på pinervgn Miljøenhed land (let) på trailer + 2 kemikaliedragter Herudver særligt udstyr til Strebæltsfrbindelsen Autmbilsprøjte 1 Tankvgn 1 18 meter stige g springpude Frigørelsesværktøj (let) på autmbilsprøjte 1 Miljøenhed land (let) på trailer + 2 kemikaliedragter Pakningerne tager langt hen af vejen udgangspunkt i traditinelle pakninger. Generelt fr køretøjer g pakninger er dg, at det består af nyt g mderne materiel. Det kan f.eks. nævnes at der er termiske kameraer på alle slukningsenheder, særdeles mderne frigørelsesmateriel samt tidssvarende rednings- g miljømateriel. Pakningerne vil dynamisk blive ændret i frhld til indhøstede erfaringer g ændringer af risici g anvendte indsatstaktikker. Omkring materiel sker en pjustering i frhld til følgende pgaver/hændelser: Afstivningsmateriel, Indsats ved sammenstyrtningsfare. Fastklemning i løst plag Dybderedning Skærepgaver Belysning af skadested Indkvarterings- g frplejningstjeneste Vandfrsyning Kmmunalbestyrelsen skal sikre en tilstrækkelig vandfrsyning til brandslukning, jf. beredskabslvens g dimensineringsbekendtgørelsen. Det at sikre tilstrækkelig vandfrsyning til brandslukning er således en del af kmmunes risikbaserede dimensinering. På den baggrund er der udarbejdet en selvstændig plan fr vandfrsyning. 13

15 Oplægget til serviceniveauet fr vandfrsyning til brandslukning er, at der i by g bynære mråder kan etableres en kntinuerlig vandfrsyning på 800(1600)L/min g i landmråder 600L/min. Dette pnås bl.a. ved at have et tilstrækkeligt antal vandfrsyningsenheder i beredskab (f.eks. 3 vandtankvgne). Ved dette serviceniveau kmmunens eget beredskab levere vand til brandslukning i 99,2 % af alle udrykninger. Frhld mkring vandfrsyning er nærmere beskrevet i delrapprt Udvidet beredskab ved ekstrardinære hændelser Udver det daglige beredskab har Slagelse Kmmune mulighed fr at trække på ressurcer fra andre nabberedskaber, beredskabscentre m.fl. I første mgang er der mulighed fr, at der internt i kmmunen assisteres på tværs af slukningsmråderne. Herudver kan der tilkaldes assistance fra nabkmmuner g andre relevante kmmuner, idet kmmuner har pligt til at stille persnel g materiel fra kmmunens redningsberedskab til rådighed fr en anden kmmunes redningsberedskab, jf. bekendtgørelse m risikbaseret kmmunalt redningsberedskab, kap. 3, 10. Der er aftale mellem disse kmmuner m, at der ydes vederlagsfri assistance kmmunerne imellem. Der er indgået knkrete aftaler med Srø, Næstved g Kalundbrg kmmuner m vederlagsfri assistance (bilag E). Samarbejdsaftalen med Nybrg er en del af særskilt aftale med A/S Strebæltsfrbindelsen, sm sikrer tilsvarende muligheder. Udver assistance fra andre kmmuner har Slagelse Kmmune gså mulighed fr at tilkalde assistance fra det statslige redningsberedskab, der bl.a. kan stille med mandskab g specialmateriel (se beredskabsstyrelsens ressurcekatalg på Beredskabet i Slagelse Kmmune skal således ses i lyset af, at der er mulighed fr at trække på andre ressurcer end dem, der er til rådighed i kmmunen. Med et betydeligt antal indsatsledere, statiner g materiel, herunder lgistisk persnale g frivillige - evt. kmbineret med udefrakmmende statslig eller mellemkmmunal assistance - er det således gså vurderingen, at Slagelse kmmune kan gennemføre en både større, længerevarende g kmpleks indsats, samt flere mindre samtidige indsatser i øvrigt Indkvartering g frplejning Den risik, der indebærer indkvartering af flest mennesker i Slagelse kmmune vil givetvis være nødstedte mennesker i frbindelse med snestrm, sm afføder en lukning af Strebæltsbren (pgaven tilfalder kun kmmunen, såfremt persnerne er nødstedte, hvrfr en "almindelig lukning af bren ikke autmatisk medfører en sådan pgave"). Analysen viser, at kmmunen med brug af den stre frivillige styrke g kmmunale lkaliteter er i stand til at løse denne pgave, hvrfr der vil være mulighed fr at kunne indkvartere g frpleje p til persner. Beredskabet råder endvidere ver stre depter til brug fr indkvartering af nødstedte, bl.a svepser. Herudver vil kmmunen i en ekstrem situatin kunne trække på yderligere mandskab, materiel g faciliteter til brug fr løsning af pgaven. I frhld til den mængde frivillige, sm kmmunen råder ver skal der frsat g fremadrettet fkuseres på uddannelsen af persnel til mråderne Indkvartering g Frplejning. Dette kan ske gennem den eksisterende persnalegruppe eller ved målrettet hvervning af nye persner til denne pgave. Der planlægges g udarbejdes yderligere instrukser fr pgaverne, sm gså krdineres i frhld til kmmunens samlede beredskabsplan. 14

16 Strebæltsberedskabet Slagelse Kmmune har i samarbejde med anlægsejerne (Sund&Bælt) g de øvrige ansvarlige beredskabskmpnenter g virksmheder etableret et særligt beredskab - Strebæltberedskabet - der dækker hele Strebæltsfrbindelsen. Beredskabet er beskrevet i en særlig udarbejdet beredskabsplan herunder med beskrivelse af det samlede anlæg. Hver myndighed har inden fr hvert sektrmråde herudver udarbejdet særlige møde- g indsatsplaner. Der er etableret et frmelt frum - Kntaktgruppen fr beredskabet på Strebæltsfrbindelsen - hvr de ansvarlige løbende drøfter frhld af beredskabsmæssig karakter herunder evt. ændringer i de driftsmæssige frudsætninger i relatin til beredskabsknceptet. Kmmunens daglige beredskab stilles til rådighed fr en indsats på Strebæltsfrbindelsen. Mandskab, materiel, uddannelse g øvelser udver det serviceniveau, der er fastsat i kmmunen, er således et ekstra beredskab, der er finansieret af anlægsejerne - i princippet et "bedriftværn". Indeværende plan beskriver således ikke frslag til nye serviceniveauer på Strebæltsfrbindelsen eller ændrede principper fr at fastlægge dette udvidede beredskab Frebyggelsestiltag Et vigtigt aspekt af det risikbaserede beredskab i Slagelse Kmmune er frebyggelse af de frskellige typer af hændelser g frøgelse af sikkerheden g trygheden fr kmmunens brgere. På nuværende tidspunkt sker den beredskabsmæssige frebyggelse i Slagelse Kmmune bl.a. gennem lvpligtige aktiviteter sm: Brandsyn: Der er ca. 640 brandsynsbjekter i kmmunen, sm rummer ca. 400 brandsyn m året. Brandteknisk byggesagsbehandling af nye byggerier g udbygninger: Der er stigende tendens i antallet af byggesager, sm ftere behandles efter de funktinsbaserede brandkrav sm fte er mere kmplekse end tidligere. Hertil kmmer et større antal telefnsamtaler, besigtigelser g mødeaktiviteter i frbindelse med byggesagsbehandlingen. Der er udarbejdet en aftale med kmmunens byggemyndighed sm afgrænser samarbejdet på mrådet (bilag F). Behandling af sæsnbetingede aktiviteter sm affaldsafbrænding g fyrværkerisalg/-affyring g særlige arrangementer sm teaterfrestillinger, udstillinger m.v. samt brgerservice g rådgivning i frbindelse med disse g andre sager med brandteknisk islæt. Til dette afsættes ca. 3 årsværk (3 medarbejdere i en frebyggende specialiseret afdeling 90 % af tiden) ligesm øvrige bidrager til gennemførelse af brandsyn, hvilket anslås til yderligere ca. 1/2 årsværk. Brandsyn varetages af 6-8 mand (inspektører), sm alle har den frnødne uddannelse. Flere har en verbyggende uddannelse. Brandteknisk byggesagsbehandling varetages primært af den frebyggende afdeling sm har et højt erfarings- g uddannelsesniveau. Risikanalyserne sætter fkus på en række typer af bjekter, sm den frebyggende indsats kan/skal rettes md. Disse, sm med frdel kan analyseres yderligere, er skitseret i nedenstående. Beredskabskmmissinen træffer mindst 1 gang årligt beslutning m særlige fkusmråder herunder evt. ekstrardinær ressurcetildeling. Herudver drøfter afdelingen g ledelsen løbende ressurcefrbrug g pririteringer på mrådet, således den frebyggende indsats giver det størst mulige udbytte. 15

17 Privat bebelse Fkusmråder Prblemstilling Skrstensbran de g brande frårsaget af madlavning Fkus fr frebyggelsestiltag Igangværende Ideer til nye Oplysning m fyringsteknik, evt. i samarbejde med skrstensfejer Eftersyn af knstruktiner (krav/adgang ifht. skrstensfejer) Kampagne i lkale medier Skler g uddannelsesinstitutiner Evakueringsøvelser på skler Børn g unge i øvrigt Uddannelsesniveau g hldninger til brand mv. Temadage i daginstitutiner g skler m brandsikkerhed i hjemmet g førstehjælp. Yderligere fkus Bemandede plejeinstitutiner Udsatte grupper Kurser i elementær brandbekæmpelse fr institutinspersnale Yderligere fkus Beredskabsplaner Målrettet rådgivning i frbindelse med brandsyn Ældremrådet i øvrigt Industri, prduktin g lager Udsatte grupper Blinde alarmer Tilbud m rådgivende hjemmebesøg samt infrmatinsmateriale m brandsikkerhed i hjemmet. Salg / evt. gratis udlevering g psætning af røgalarmer. Særlig indsats verfr blinde alarmer Særligt tilrettelagte udviklingsfrløb fr de pågældende virksmheder med elementer sm: Beredskabsplanlægning Intrduktin til brandbekæmpelse fr medarbejderne Uddannelse af hjælperøgdykkere. Steder med mange dyr Rideskler Infrmatin målrettet brugere af rideskler Kulturværdier Museumssamlinger med str værdi fr kmmunen, der er svære at genprette Målrettet rådgivning i frbindelse med brandsyn Naturmråder Skve Evt. afbrændingsfrbud Oplysning på skilte g materiale vedr. åben ild 16

18 Lystbåde g havnemråder Infrmatin g kurser målrettet lystbådejere m frebyggelse af ild i båd g mindre lieudslip Bil- g bustrafik Småspild g færdselsuheld Oplysning m vigtighed af brandslukningsudstyr i bil Tilbud m øvelse, slukning af bilbrand Knkrete samarbejdsaftaler g mødefra internt g eksternt. Bygherre g byggemyndighed Indsatspersnale i eget beredskab Der udarbejdes indsatsplaner fr alle virksmheder, samt ejendmme der har særlig betydning, særlige risici g/eller vanskelige indsatsfrhld. Yderligere fkus Figur 6: Typer af bjekter, sm er relevante sm fkusmråde fr frebyggelsestiltag 4. Øvelser, uddannelse g kmpetenceudvikling 4.1 Øvelses- g uddannelsesniveau Øvelses- g uddannelsesniveauet, herunder kmpetenceudvikling er pdelt i frhld til de krav sm stilles fra Beredskabsstyrelsen fr at kunne bestride funktinerne på manuelt, mellemleder g leder niveau ved indsættelse af kmmunens beredskab ved hændelser sm er mfattet af Beredskabslven. Hertil kmmer uddannelse sm er aftalt med leverandør af en given ydelse, men sm ikke er beskrevet i Beredskabsstyrelsens krav til uddannelse, herunder vedligehldelsesuddannelse. Eksempler herpå er bådberedskab g højderedningsberedskab. I frbindelse med det særlige beredskab på Strebæltsfrbindelsen, stiller kmmunens beredskab til kravene fr såvel uddannelse sm vedligehldelsesuddannelse fr det mandskab sm indsættes ved uheld i Strebæltstunnelen. Herudver erhverves en række yderligere kmpetencer ved deltagelse i temadage, arbejds- g erfagrupper, samt diverse fra fr uddannelse g erfaringsudveksling, både på det perative g det frebyggende mråde. Herudver tilpasses uddannelse g øvelser løbende i frhld den udvikling sm fregår. Eksempler herpå er: Jrding af kørestrøm på jernbane. Indsats ved El-biler. Indsats ved slcelle-anlæg Vedligehldelse af faglige kmpetencer (f.eks. vergangsuddannelse fr indsatsledere) Øget uddannelse af frivillige til Frplejnings- g Indkvarteringspgaver. Uddannelse af persnel til løsning af pgaver med nyt/specialmateriel 17

19 Uddannelse af frivillige i frbindelse med Havmiljøplanen (f.eks. SKTM-meldinger g strandrensning). Uddannelse af kmmunens højdereddere til mere kmplekse pgaver i frbindelse med dybderedning. Omkring uddannelse m.v. henvises til planer i bilag G: Uddannelsesplan fr brandmandskab ved statin Slagelse Uddannelsesplan fr det frivillige beredskab Uddannelsesplan fr Strebæltsberedskabet udarbejdet af Kntaktgruppen. Uddannelsesplan fr Strebæltsberedskabet, 1. udrykning g assisterende enheder 5. Styring g pfølgning på den risikbaserede dimensinering 5.1 Prcedure fr styring g pfølgning Beredskabet vil hvert år i frbindelse med udarbejdelse af virksmhedsplanen gennemføre en evaluering af den risikbaserede dimensinering, da denne anses sm en dynamisk prces. Evalueringen vil bl.a. kmme ind på: Antal alarmer g karakteren af disse Ændringer i risikniveau (hyppighed g knsekvens af hændelser) Eventuelle nye risikbjekter g nye scenarier der skal tages hensyn til Egen redningsevne, dvs. i hvilket mfang brandvæsnet selv har kunnet klare hændelserne i kmmunen i frhld til i hvilket mfang tilkald af assistance har været nødvendigt. Gennemgang af mødeplaner med eksterne samarbejdspartnere, dvs. kntrl g evt. pdatering samt resultat af eventuelle afprøvninger samt Effekt af eller erfaringer fra igangsatte frebyggelsestiltag indenfr den frgangne peride. 5.2 Målsætninger g målparametre Der er allerede i dag indarbejdet en række plitiske målsætninger, sm Slagelse Brand g Redning styrer efter g sammen med en mere knkret virksmhedsplan. Derudver vil der blive styret efter at pfylde følgende målsætninger, sm specifikt er målrettet den risikbaserede dimensinering. Område Målsætninger Målparametre Frebyggelse Gennemførelse af tiltag vist i figur 7. Risikniveauet indenfr de udvalgte fkusmråder skal være faldende i hyppighed g knsekvens. Måles i hyppighed g knsekvens. Afhjælpende indsats Det daglige beredskabsniveau skal kunne håndtere 97 % af hændelserne i kmmunen. Måles på antal tilkaldte assistancer internt g eksternt. Evaluering af knkrete indsatser. 18

20 5.3 Implementering af risikbaseret dimensinering Implementeringen af den risikbaserede dimensinering kræver en række tiltag, bl.a. indenfr følgende mråder: Materielanskaffelser i frm af: Køretøjer (ny vandtankvgn) Afstivningsudstyr Materiel til håndtering af uheld i løst plag Skæremateriel Belysningsmateriel Dybderedningsmateriel Indkvarterings- g frplejningsmateriel mflytning af eksisterende materiel Uddannelse af: Indsatsledere (vergangsuddannelse) Hldledere (BRS g internt kursus) Brandmandskab Frivillige Indkvartering g frplejning Opdatering af plansæt g instrukser Udrykningssammensætning / pick-liste Opdatering af vagtcentral Vandfrsyningsplan Knkret udarbejdelse af detailplan, herunder ansvar, pgaver g øknmi frbundet med vandfrsyningen Frebyggelsestiltag Udfrmning af knkrete frebyggelsestiltag Plitisk priritering. 6. Samarbejde i øvrigt Det er en kendsgerning, at samfundsudviklingen på flere mråder peger i retning af flere samarbejder på tværs af gegrafiske g faglige grænser Også inden fr beredskabsmrådet. I tilknytning til den risikbaserede dimensinering er det derfr gså naturligt, at der sideløbende fkuseres på relevante samarbejdsmråder med mulige g relevante samarbejdspartnere, g inden fr rammerne af den risikbaserede dimensinering. I nedenstående gives frslag til mråder, sm evt. har ptientale i relatin til bredere samarbejder (listen er ikke udtømmende): Frebyggelsesmrådet, f.eks. supprt g deling indenfr specialist-mråder Operatin, f.eks. mellemkmmunale aftaler mkring særligt materiel g kmpetencer, både 19

21 sm primær udrykning g sm assistance Frivillige, f.eks. aftaler m assistance ved længerevarende indsatser g diverse arrangementer Vagtcentral, f.eks. aftaler m fælles vagtcentraler Uddannelse, f.eks. aftaler m fælles uddannelsessteder Indkøb, f.eks. fællesindkøb af køretøjer, materiel Administratin, f.eks. behandling af ikke lvpligtige pgaver Andet 20