Analyse baseret på telefoninterview

Transkript

1 Analyse baseret på telefoninterview Pejling af røg, mad og drikke i ler og idrætsklubber Interviewperiode: April 00 Projektnr.: 90 Kunde: Center for Forebyggelse Rapporteringsmåned: Sundhedsstyrelsen April 00 Islands Brygge Kbh. S

2 INDHOLD 1 Indledning 1.1 Baggrund for analysen 1. Metodiske bemærkninger Opsummering af resultater 4.1 Rygning 4. Salg af forfriskninger. Alkohol.4 Hjælpeforanstaltninger Rygning på indendørs arealer 6 4 Salg af forfriskninger 1 Alkohol på indendørs arealer 17 6 Præferencer i forhold til hjælpeforanstaltninger

3 1 Indledning Under indledningen redegøres i første omgang kort for analysens baggrund og indhold. Dernæst beskrives de metodiske forhold og overvejelser der ligger til grund for undersøgelsen. 1.1 Baggrund for analysen Sundhedsstyrelsen har sammen med Kræftens Bekæmpelse ønsket at lave en undersøgelse blandt medarbejdere i ler og idrætsklubber. Formålet er at kortlægge forholdene omkring rygning, alkohol og udbuddet af mad og drikke. Undersøgelsen skal bruges i forbindelse med en indsats hvor ler og idrætsklubber får tilbudt information og materiale - i første omgang om hvordan de kan udarbejde eller stramme deres rygeregler. Som grundlag for indsatsen er det meget vigtigt at få et dækkende indblik i hvordan medarbejderne i lerne og idrætsklubberne oplever forholdene vedrørende rygning, alkohol, mad og drikke. 1. Metodiske bemærkninger Målgruppen er overordnet set personer med praktisk tilknytning til ler og klubhuse i et sådant omfang at de kan formodes at have viden om forholdene omkring rygning, alkohol og udbud af spise- og drikkevarer. For lernes vedkommende er vi primært gået efter at få halinspektøren/- bestyreren i tale. Alternativt en anden halmedarbejder (f.eks. en pedel eller kontormedarbejder) eller et medlem af hallens bestyrelse. I idrætsklubberne har vi ønsket at interviewe forretningsføreren, en anden medarbejder i klubben eller et medlem af klubbestyrelsen. Undersøgelsen er baseret på telefoniske interview med repræsentanter fra 100 klubhuse, 14 ler og 6 lokaliteter der kan indgå i begge målgrupper ( kombilokaliteter ). Alt i alt indgår således 06 personers besvarelser i undersøgelsens grundlag. På forhånd har der været fastlagt en kvote på minimum 100 klubhuse og minimum 00 ler (inklusiv kombi-lokaliteter). Inden for disse to strata er alle lokaliteter udvalgt tilfældigt. Da undersøgelsen er baseret på en stikprøve, er resultaterne selvsagt forbundet med en stikprøveusikkerhed. Denne usikkerheds størrelse afhænger dels af hvor mange respondenter der ligger til grund for den konkrete svarfordeling, og dels hvor store svarandele der er tale om. Drejer det sig om alle 06 personer i stikprøven (ud af en samlet population på f.eks ler og klubber) vil den maksimale stikprøveusikkerhed (ved en svarandel på 0%) med 9% sandsynlighed være på,7 procentpoint (+/-). Udtaler vi os om ca. halvdelen af stikprøven vil den maksimale usikkerhed være på omkring procentpoint (+/-).

4 Sikkerhedsgrænser for såkaldte store universer - som der her er tale om - beregnes ved hjælp af nedenstående formel: 196, procent( 100 procent) stikprøvestørrelse Data er indsamlet gennem telefoniske interview i perioden uge Sundhedsstyrelsen har selv været pennefører på udarbejdelsen af spørgeskemaets indhold. Gallup har stået for opsætning af det endelige spørgeskema samt sparring af både teknisk og indholdsmæssig karakter. Spørgeskemaet indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. Der arbejdes kun med lukkede svarkategorier. Spørgeskemaet er vedlagt som bilag til rapporten. I henhold til Gallups kvalitetsforskrifter er der skabt sikkerhed for at deltagerne er fuldstændigt anonyme i forhold til Sundhedsstyrelsen. Rapporten præsenterer udvalgte svarfordelinger illustreret med grafik og kortfattede beskrivende kommentarer. Besvarelserne er analyseret systematisk fordelt på målgrupper, dvs. henholdsvis, klubhus og kombi-lokalitet (klubhus og ), da denne dimension vurderes at være langt den vigtigste adskillelsesparameter i både analytisk sammenhæng og i forhold til den kommende oplysningsindsats. Analysen er baseret på frekvens- og krydstabeller. signifikanstests er foretaget ved et 9% konfidensniveau. Kun forskelle og afvigelser der er signifikante ved dette sikkerhedsniveau, omtales i fremstillingen med mindre der tages eksplicitte forbehold. Rent grafisk tager signifikanstestene sig ud ved at de indrammede søjler symboliserer at den procentvise andel er signifikant forskellig fra gennemsnittet (). Dette gælder generelt gennem hele rapporten. Rådata fra spørgeskemaundersøgelsen er videregivet til Sundhedsstyrelsen i anonymiseret form.

5 Opsummering af resultater I dette afsnit opsummeres resultaterne i bullit-form..1 Rygning lerne har generelt mere restriktive rygeregler end klubhusene. 4% af klubhusene har slet ingen rygeregler, mens det tilsvarende gælder for kun % af lerne. Især når det gælder omklædningsrummene er det i højere grad tilladt at ryge i klubhuse end ler. Cafeteriaet og indgangspartiet er de indendørs områder, hvor det oftest er tilladt at ryge. Samlet set har ca. hver femte lokalitet et rygerum. Kun omkring 1 ud af 10 har rygeforbud for unge under 1 år. Når det gælder alkohol har 9 ud af 10 et tilsvarende forbud. Det er også i langt flere tilfælde forbudt for trænere at drikke alkohol end at ryge, når vedkommende er sammen med børn og unge. Rygereglerne bliver i overvejende grad efterlevet og kun få har besvær med at håndhæve reglerne. Vurderingen er desuden, at langt de fleste brugere finder reglerne passende. Rygning giver kun i mindre grad anledning til gener i forbindelse med rengøring, udluftning og fri gangpassage. Ud af samtlige svarer 6%, at man helt eller næsten kan bevæge i hallen/klubhuset uden at blive udsat for passiv røg. Passiv røg er mest udbredt i klubhusene. Under 0% har aktuelle planer om at ændre rygereglerne, mens næsten 40% synes reglerne bør ændres. Og langt de fleste af de 40% er for en strammere rygepolitik. På spørgsmålet om hvem der har ansvar for at tage initiativ til eventuelle regelændringer, peges der mest typisk på klubledelsen, hal-inspektøren og bestyrelsen. 4

6 . Salg af forfriskninger Cafeteria er det mest typiske udsalgssted. Dernæst kommer automat. Sodavand, chokolade/slik, øl og is er de mest typisk udbudte varetyper i cafeteriaer, restauranter og kiosker. Ca. 0% vurderer, at brugerne er tilfredse eller meget tilfredse med vareudbuddet i cafeteriaet/restauranten/kiosken. Hver femte har aktuelle planer om at ændre vareudbuddet i cafeteriaet/restauranten/kiosken. Der kan købes sodavand i 96% af automaterne, og sodavand er således suverænt den mest udbudte varetype i automater. Ca. 70% vurderer, at brugerne er tilfredse eller meget tilfredse med automaternes vareudbud. Forpagteren (af cafeteria m.v.) og hal-inspektøren er dem har ansvar for at tage initiativet, hvis vareudbuddet skal ændres.. Alkohol Indtagelse af alkohol er mest typisk tilladt i cafeteria/restaurant og møderum. Ligesom med rygning tillader klubhusene i større omfang end lerne, at der drikkes alkohol i omklædningsrummene. Langt de fleste (op mod 90%) mener, at alkoholreglerne (næsten) altid bliver overholdt. Tilsvarende er der få, som oplever besvær med at håndhæve reglerne. Indtagelse af alkohol giver kun i ringe grad anledning til gener i forbindelse med rengøring, forstyrrende opførsel og fri gangpassage. Kun omkring hver 10. mener alkoholpolitikken bør ændres, og ud af de personer efterspørger langt de fleste en opstramning. Der peges på hal-inspektøren og klubledelsen når det gælder ansvaret for at håndhæve reglerne såvel som ansvaret for eventuelt at initiere ændringer i regelsættet..4 Hjælpeforanstaltninger Konsulentbistand fra amtet anbefales kun af ca. en tredjedel af de interviewede, og kvalitetscertificering anbefales af ca. 40%. De øvrige hjælpeforanstaltninger har opbakning fra -60%.

7 Rygning på indendørs arealer I dette afsnit afdækkes forholdene omkring rygning på indendørs arealer. Herunder: Hvor der må ryges. Hvilke rygeregler der er, og hvorvidt disse overholdes. Eventuelle gener af rygningen. Brugernes tilfredshed med rygereglerne. Hvorvidt der er aktuelle planer om at ændre rygereglerne, og hvem der har ansvar for at tage sådanne initiativer. Søjlediagrammerne i figur.1 (næste side) viser i hvilket omfang der må ryges på udvalgte områder i henholdsvis ler, klubhuse og kombi-lokaliteter. For alle tre typer af lokaliteter er det typisk tilladt at ryge i indgangspartiet og i cafeteria-området. Det bemærkes også at klubhusene i langt højere grad tillader rygning i omklædningsrummene. 6

8 Figur.1 Må der ryges på følgende områder?, fordelt på målgrupper INDGANGSPARTI GANGAREALER og og Ja, på en del heraf Ja, på en del heraf CAFETERIA OMRÅDE OMKLÆDNINGSRUM og 7 19 og Ja, på en del heraf Ja, på en del heraf TILSKUERPLADSER BANEN og 14 og Ja, på en del heraf Ja, på en del heraf BEMÆRK: Da der er tale om indendørs arealer, er klubhuse ikke aktuelle hvad angår tilskuerpladser og banen da langt de fleste i denne kategori udelukkende fungerer i tilknytning til udendørs idrætsanlæg. 7

9 0% af alle i undersøgelsesfeltet har en form for egentlig rygerumsfacilitet hvor der må ryges over det hele. Som det ses af figur. er sådanne faciliteter mindre udbredte i kombi-lokaliteterne end i såvel klubhuse som ler. Figur. Rygerum, fordelt på målgrupper og Procentvis andel Af figur. ses hvor stor en andel der har de konkret angivne rygeregler. ene skiller sig kraftigt ud når det gælder rygeforbud i forbindelse med indendørs arrangementer og kampe. Meget få har rygeforbud i den forbindelse. Med hensyn til kampe hænger det i høj grad sammen med at langt de fleste lokaliteter i klubhus-gruppen udelukkende fungerer som klubhus i forbindelse med udendørsbaner og således i sagens natur ikke afholder indendørs kampe. Figur. JA til specifikke rygeregler, fordelt på målgrupper Forbudt for deltagere at ryge til indendørs børne- og ungearrangementer Rygeregler Forbudt for tilskuere at ryge til indendørs børne- og ungdomskampe Forbudt for trænere at ryge når de er sammen med børn og unge Forbudt at ryge for unge under 1 år og Procentvis andel "JA"

10 4% af klubhusene har ingen rygeregler overhovedet. Dette gælder kun for % af lerne. Forskellen, der er vist i figur.4, understreger tendensen fra tidligere om at lerne generelt har en mere restriktiv rygepolitik end klubhusene. Figur.4 Har ingen rygeregler, fordelt på målgrupper og Procentvis andel ene har tilsyneladende nemmere ved at håndhæve deres rygeregler end lerne og kombi-lokaliteterne. Dette er næppe overraskende da de foregående figurer viser at netop klubhusene har færre rygerestriktioner end de øvrige. Svarfrekvenserne fordelt på målgrupper ses af figur.. Figur. Bliver rygereglerne overholdt?, fordelt på målgrupper og Ja, altid Ja, næsten altid 9

11 Svarpersonernes indtryk af brugernes holdning til de eksisterende rygeregler fremgår af figur.6. Det altovervejende indtryk er at brugerne finder reglerne passende, dvs. hverken for strenge eller for milde. Ingen af målgrupperne skiller sig signifikant ud på dette punkt. Figur.6 Brugerne finder rygereglerne eller mangel på samme, fordelt på målgrupper og For milde Passende For strenge Ved ikke Procentvis andel Figur.7 viser at det er klart de færreste som kan nikke genkendende til de konkrete gener ved rygning der er stillet op. Samlet set skiller klubhusene sig ud ved i højere grad end de øvrige at tilkendegive ikke at opleve nogen af de potentielle rygegener. Figur.7 Rygning giver anledning til følgende gener (andel JA ), fordelt på målgrupper Besvær med rengøring 19 1 Besvær med at håndhæve reglerne Rygegener Besvær med udluftning Gangpassager blokeres af mennesker der ryger Ingen af disse Procentvis andel "JA" og 10

12 Som det fremgår af figur., giver klubhusenes mere lempelige rygepolitik sig bl.a. udslag i at det i mindre grad er muligt at færdes i lokalerne uden at blive udsat for passiv røg. Det er dog lidt over halvdelen der mener at man kan færdes hos dem uden helt eller næsten helt at blive udsat for passiv røg. Figur. Kan man bevæge sig i hallen/klubben uden at blive udsat for passiv røg?, fordelt på målgrupper og Ja, fuldstæ ndigt Ja, næsten Kun de færreste har aktuelle planer om at ændre de gældende rygeregler. Som det ses af figur.9, gælder det for alle målgrupper at det er under hver femte. Figur.9 Har aktuelle planer om at ændre rygereglerne, fordelt på målgrupper og Procentvis andel ("JA") 11

13 Af figur.10 fremgår at selvom kun få har aktuelle planer om at ændre rygereglerne (jf. figur.9), er der betydeligt flere som synes reglerne bør ændres. Og figur.11 viser at langt hovedparten blandt disse går ind for strammere rygeregler. Figur.10 Synes du reglerne bør ændres?, fordelt på målgrupper og 44 7 Procentvis andel ("JA") Figur.11 Hvilke ændringer bør foretages?, fordelt på målgrupper og Procentvis andel Reglerne bør begrænse rygning yderligere Reglerne bør tillade rygning i højere grad Reglerne bør håndhæves hårdere Andet Tabel.1 viser de tre hyppigst nævnte bud på hvem der har ansvaret for at tage initiativ til eventuelle ændringer af rygereglerne. Tabel.1 Hvis reglerne skulle ændres, hvem har da ansvar for at tage initiativet?, de tre hyppigst nævnte, fordelt på målgrupper og Ansvarlig Andel (%) Ansvarlig Andel (%) Ansvarlig Andel (%) 1. Hal-inspektøren 6 1. Klubledelsen 7 1. Bestyrelsen 40. Bestyrelsen 4. Bestyrelsen 7. Hal-inspektøren 1. Klubledelsen 1. De besøgende selv 10. Klubledelsen 7 1

14 4 Salg af forfriskninger Afsnittet om salg af forfriskninger dækker udsalgssteder, varesortiment, brugertilfredshed samt eventuelle planer om nyt vareudbud. Figur 4.1 viser at cafeteria er den mest forekomne form for udsalgssted i både klubhuse, ler og kombi-lokaliteter. Især i de to sidstnævnte forefindes ofte et cafeteria. Figur 4.1 Hvilke af følgende udsalgssteder findes i hallen/klubben?, fordelt på målgrupper Restaurant 1 9 Udsalgssted Cafeteria Kiosk Automat Andet Procentvis andel og 1

15 lernes og klubhusenes varesortiment i cafeteria/restaurant/kiosk fremgår af tabel 4.1. Sodavand, chokolade, slik, øl og is er de varetyper som typisk udbydes. Dette gælder såvel samlet som for de tre målgrupper hver for sig. Tabel 4.1 Varetyper til salg i restaurant/cafeteria/kiosk (andel JA ), fordelt på målgrupper Varetype (%) (%) (%) og (%) Slik Is Chokolade Frugt Snacks Opvarmet færdigfremstillet mad Varm mad tillavet på stedet Kold mad Sodavand Juice Saftevand/slush ice Øl Andre drikke med alkohol Cigaretter Bemærk: De understregede andele adskiller sig signifikant fra andelen blandt den samlede målgruppe. De medvirkende repræsentanter for ler og klubhuse mener generelt at deres brugere er godt tilfredse med vareudbuddet i restauranten/cafeteriet/kiosken. Samlet mener 1% at deres brugere er enten meget tilfredse (9%) eller tilfredse (%). Figur 4. viser også at ingen af de tre målgrupper afviger signifikant fra det samlede resultat, og at ingen mener deres brugere er meget utilfredse med vareudbuddet. Figur 4. Hvad mener brugerne om vareudbuddet? (restaurant/cafeteria/kiosk), fordelt på målgrupper og Procentvis andel Meget tilfredse Tilfredse Hverken eller Utilfredse Meget utilfredse Ved ikke 14

16 Som det fremgår af figur 4. har kun de færreste aktuelle planer om at ændre restaurantens/cafeteriaets/kioskens vareudbud. Tabel 4. viser desuden at der mest typisk peges på forpagteren af udsalgsstedet når der skal findes en ansvarlig for at tage initiativ til at ændre vareudbuddet. Figur 4. Er der aktuelle planer om at ændre på vareudbuddet?, fordelt på målgrupper og Procentvis andel ("JA") Tabel 4. Hvis vareudbuddet skulle ændres, hvem har da efter din mening ansvaret for at tage initiativet? (restaurant/cafeteria/kiosk), de tre hyppigst nævnte, fordelt på målgrupper og Ansvarlig Andel (%) Ansvarlig Andel (%) Ansvarlig Andel (%) 1. Forpagteren 4 1. Forpagteren Forpagteren 41. Andre 6. Klubledelsen 6 1. Hal-inspektøren 41. Bestyrelsen 17. Bestyrelsen 14. Bestyrelsen 14 Tabel 4. opregner forekomsten af udvalgte varetyper i lernes og klubhusenes udsalgsautomater. Sodavand er den klare topscorer i alle tre målgrupper, og øl forekommer også meget hyppigt i klubhusenes automater. Tabel 4. Varetyper til salg i automat (andel JA ), fordelt på målgrupper Varetype (%) (%) (%) og (%) Slik 6 7 Is 6 9 Chokolade Frugt Snacks Kold mad 6 9 Sodavand Juice Saftevand/slush ice 7 1 Øl Andre drikke med alkohol Cigaretter Bemærk: De understregede andele adskiller sig signifikant fra andelen blandt den samlede målgruppe. 1

17 Figur 4.4. illustrerer brugernes formodede tilfredshed med automaternes vareudbud. Repræsentanterne for ler og klubhuse er knap så optimistiske, som når der spørges til udbuddet i restaurant/cafeteria/kiosk (jf. figur 4.). Samlet og inden for alle tre målgrupper er det dog stadig klart de fleste der mener brugerne er tilfredse, og ingen tror brugerne er meget utilfredse. Figur 4.4 Hvad mener brugerne om vareudbuddet? (automat), fordelt på målgrupper og Procentvis andel Meget tilfredse Tilfredse Hverken eller Utilfredse Meget utilfredse Ved ikke Tabel 4.4 viser at der igen typisk peges på forpagteren som den mest oplagte til at tage initiativ til at ændre vareudbuddet i automaten. Tabel 4.4 Hvis vareudbuddet skulle ændres, hvem har da efter din mening ansvaret for at tage initiativet? (automat), de tre hyppigst nævnte, fordelt på målgrupper og Ansvarlig Andel (%) Ansvarlig Andel (%) Ansvarlig Andel (%) 1. Forpagteren Forpagteren 4 1. Forpagteren. Hal-inspektøren 6. Klubledelsen. Hal-inspektøren 1. Den person der er ansvarlig for den daglige drift af automaten 0. Bestyrelsen 17. Bestyrelsen 16

18 Alkohol på indendørs arealer Dette afsnit vedrørende forholdene omkring alkohol på indendørs arealer er struktureret på næsten samme måde som afsnit om rygning. Det afdækkes således: Hvor der må drikkes alkohol. Hvilke regler for indtagelse af alkohol der er, og hvorvidt disse overholdes. Om der indtagelse af alkohol på de indendørs arealer afstedkommer gener. Hvorvidt der er aktuelle planer om at ændre disse regler, og hvem der har ansvar for at tage sådanne initiativer. Af figur.1 fremgår det i hvilket omfang der må drikkes alkohol på udvalgte indendørs områder i henholdsvis klubhuse, ler og kombi-lokaliteter. Figur.1 Må der drikkes alkohol på følgende områder?, fordelt på målgrupper INDGANGSPARTI GANGAREALER og og Ja, på en del heraf Ja, på en del heraf CAFETERIA/RESTAURANT OMKLÆDNINGSRUM og 9 og Ja, på en del heraf Ja, på en del heraf 17

19 TILSKUERPLADSER BANEN og 11 og Ja på en del heraf Ja på en del heraf BEMÆRK: Da der er tale om indendørs arealer, er klubhuse ikke aktuelle hvad angår tilskuerpladser og banen da langt de fleste i denne kategori udelukkende fungerer i tilknytning til udendørs idrætsanlæg. MØDERUM og Ja, på en del heraf 1

20 Som med rygereglerne gælder det overordnet at også alkoholreglerne overholdes. Især har klubhusene tilsyneladende succes på dette punkt. Tre ud af fire i denne målgruppe tilkendegiver at reglerne altid bliver overholdt jf. figur.. Figur. Bliver alkoholreglerne overholdt?, fordelt på målgrupper og Ja, altid Ja, næsten altid Figur. viser at besvær med rengøring er den af de opstillede gener i forbindelse med alkohol der oftest opleves i klubhuse og ler. Samlet set er det dog kun ca. hver femte der har angivet dette og blandt klubhusene er det mindre end hver 10. Et flertal inden for alle tre målgrupper oplever ingen af de potentielle gener. Figur. Indtagelse af alkohol på indendørs arealer giver anledning til følgende gener (andel JA ), fordelt på målgrupper Gener i forbindelse med indtagelse af alkohol Besvær med rengøring Besvær med at håndhæve reglerne Besvær med forstyrrende opførsel Gangpassager blokeres af mennesker der drikker Ingen af disse Procentvis andel "JA" og 19

21 Af figur.4 fremgår det at det i næsten alle klubhuse og ler er forbudt for unge under 1 år at drikke alkohol. Det bemærkes også at især klubhusene er opmærksomme på trænerens rolle i den forbindelse. I to ud af tre klubhuse må træneren således ikke drikke alkohol når vedkommende er sammen med børn og unge. Figur.4 JA til specifikke regler for indtagelse af alkohol, fordelt på målgrupper Regler for indtagelse af alkohol Forbudt for deltagere at drikke alkohol til børneog ungearrangementer Forbudt for tilskuere at drikke alkohol til børneog ungdomskampe Forbudt for trænere at drikke alkohol når de er sammen med børn og unge Forbudt for unge under 1 år at drikke alkohol Procentvis andel "JA" og Som det fremgår af figur., er det yderst få der mener at reglerne omkring alkohol bør ændres. I alt drejer det sig om personer ud af de 06. Langt de fleste af disse personer mener at reglerne bør strammes. Figur. Synes du reglerne bør ændres?, fordelt på målgrupper og 10 9 Procentvis andel ("JA") 0

22 Tabel.1 viser hvem der menes at have ansvaret for at håndhæve alkoholreglerne. De fleste hælder til at dette ansvar påhviler hal-inspektøren (ler og kombilokaliteter) eller klubledelsen (klubhuse). Samme mønster ses af tabel. der fokuserer på hvem der er ansvarlig for at tage initiativ til at ændre alkoholpolitikken hvis det skulle blive relevant. Tabel.1 Hvem har ansvaret for at håndhæve reglerne?, de tre hyppigst nævnte, fordelt på målgrupper og Ansvarlig Andel (%) Ansvarlig Andel (%) Ansvarlig Andel (%) 1. Hal-inspektøren Klubledelsen Hal-inspektøren 60. Andet. Andet. Bestyrelsen. Bestyrelsen 1. Bestyrelsen 19. Klubledelsen 17 Tabel. Hvis reglerne omkring alkohol skulle ændres, hvem har da ansvar for at tage initiativet?, de tre hyppigst nævnte, fordelt på målgrupper og Ansvarlig Andel (%) Ansvarlig Andel (%) Ansvarlig Andel (%) 1. Hal-inspektøren 1. Klubledelsen 6 1. Hal-inspektøren 1. Bestyrelsen 41. Bestyrelsen 1. Bestyrelsen. Klubledelsen 1. Andre 10. Klubledelsen 0 1

23 6 Præferencer i forhold til hjælpeforanstaltninger Til sidst i interviewet er de medvirkende blevet bedt om at tage stilling til hvilke af de nævnte hjælpeforanstaltninger de vil anbefale som led i Sundhedsstyrelsens kampagne. Det bemærkes at konsulentbistand fra amtet er klart den mindst populære hjælpeforanstaltning. Dette gælder for alle tre målgrupper. Figur 6.1 Hvilke af følgende hjælpeforanstaltninger vil du anbefale at der indgår i kampagnen?, fordelt på målgrupper Konsulentbistand fra amtet 7 1 Konsulentbistand fra idrætsorganisationerne Hjælpeforanstaltning Skilte til ophængning Informationsfoldere til brugerne Vejledning i hvad god rygepolitik er Kvalitetscertificering af haller og klubber Andet Procentvis andel og