Entreprenørskab og innovation - nye fag og nye læringsmål kræver nye undervisningskompetencer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Entreprenørskab og innovation - nye fag og nye læringsmål kræver nye undervisningskompetencer"

Transkript

1 Entreprenørskab og innovation - nye fag og nye læringsmål kræver nye undervisningskompetencer - en belysning af behovet for kompetenceudvikling af undervisere Cecilia Krill Musiker og musikpædagog Stud. mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Udviklingsmæssige og uddannelsespolitiske strømninger peger på, at kreativitet, innovation og entreprenelle kompetencer er det, vi som samfund skal leve af i fremtiden. Som en konsekvens af dette har uddannelsesinstitutioner på alle niveauer sat entreprenørskab og innovation på dagsordenen. Men nye fag på skemaet virker ikke som innovationsfremmende medicin, der i den rette dosis kan forandre tænke- og handlemåder. Der må skabes nye undervisnings- og vejledningspraksisser, der kan kultivere nytænkning og iværksætteri i bred forstand. Artiklen belyser underviseres faglige udfordringer i forhold til at mestre nye undervisningsformer baseret på udvikling af kompetencer, frem for indlæring. Innovationskompetence er det ny sort Interessen for innovation som en menneskelig ressource og som løsningen på samfundets økonomiske, sociale og klimamæssige udfordringer har bidraget til en øget uddannelsespolitisk opmærksomhed på mulighederne for, gennem en tidlig indsats, at kultivere kreativitet og innovationskompetence i kommercielt øjemed (Nordisk Ministerråd 2011: 7). Den politiske diskurs sætter således den pædagogiske dagsorden, hvilket reelt betyder, at kultivering af kreativitet og innovationsevne på samme tid er blevet et samfundsmæssigt og et pædagogisk anliggende (Lund 2009: 110). Undervisning i nytænkning og kommerciel handlekraft - innovation og entreprenørskab - har på den baggrund vundet indpas, som en undervisningsramme for innovation forstået som nytænkning, der kan skabe værdi på den ene side og iværksætteri (opstart af egen virksomhed eller projekter) på den anden. So ein Ding müssen wir auch haben Uddannelsesinstitutioner på alle niveauer følger tilsyneladende de udviklingsmæssige strømninger i retning af, at hele samfundet skal gennemsyres af nytænkning og virkelyst (Globaliseringsrådet 2006: 5). På det grundlag har et støt stigende antal uddannelsesinstitutioner, folkeskoler, erhvervsuddannelser, gymnasier og universiteter, fulgt op på tendenserne og har nu innovation og entreprenørskab på skemaet som enten faste eller valgfrie fag (Vestergård 2010). Mange steder er innovations- og entreprenørskabsundervisning således blevet indført som en reaktion på såvel uddannelsespolitiske- som arbejdsmarkedsrelatererede krav og strømninger. Men der skabes grundlag for en ureflekteret og ukritisk undervisningspraksis, når udviklingen på den måde overhaler uddannelsesinstitutionernes og undervisernes egne idéer indenom - og svar og løsninger 1

2 dermed kommer før spørgsmål og behov. Dette kommer blandt andet til udtryk i undervisningsforløb med en tilsyneladende hovedløs adaptation af undervisningsteknikker og smarte koncepter til fremme af kreativitet, innovationsevne og entreprenørielle kompetencer. Der opstår med andre ord didaktisk inkongruens, når metoder og teknikker på den måde tager fokus frem for en didaktisk helhedstænkning. Et paradigmeskifte i læringsforståelse Meget tyder på, at der indenfor såvel uddannelsespolitik som uddannelsespraksis og -forskning, overordnet set er enighed om målet udvikling af kreativitet og innovationskompetence - men at der tilsyneladende hersker uenighed om metoden. Jeg vil derfor kort opridse det paradigmeskifte i læringsforståelse, som gennem det sidste halve århundrede i stigende grad har sat behavioristiske læringsteorier og årsags-virknings tænkning på sidelinjen til fordel for en konstruktivistisk tilgang til læring. Konstruktivistiske læringsteorier peger på, at mennesker gennem læring og erkendelse, selv konstruerer deres forståelse af omverden. Dette betyder reelt, at to mennesker ikke oplever og lærer det samme, sat i den samme undervisningssituation. Læring beror og bygger videre på den enkeltes erfaringer og erfaringsdannelse, hvorved den gamle tanke om at læring kan foregå som påfyldning af viden, kan afvises. Undervisning kan på det grundlag forstås som en intentionel aktivitet, der ikke indeholder nogen garanti for udfaldet, men blot kan have til hensigt at fremme for eksempel kreativitet og innovationskompetence. Indlæringsbegrebet er blevet afløst af læring. Forskellen på læring og indlæring er netop, at eleven ved indlæring betragtes som passiv modtager af undervisning, hvor læring er en aktiv og reflekterende proces (Illeris 2006). På det grundlag har projektarbejdsformer, tværfaglighed og betoning af medbestemmelse og elevens sociale kompetencer vundet indpas og rodfæstet sig, omend den grundlæggende indretning af uddannelsessystemet i store træk tilsyneladende ikke har ændret sig radikalt. Det konstruktivistiske læringsparadigme burde altså udelukke tanken om, at læringsmæssige udfordringer kan løses gennem indføring af nye fag, teknikker og undervisningskoncepter. Innovations- og entreprenørskabspædagogik Undervisning i innovation og entreprenørskab er forholdsvis nye områder i det pædagogiske landskab, om end der med rimelighed kan drages paralleller til reformpædagogikkens problembaserede og projektorienterede læringsrammer, der netop satte eleven i centrum for egen læring og argumenterede for en aktivitetspræget undervisningsform (Dewey 2009; Hiim & Hippe 1997: 65). Grundlæggende kan man sige, at innovationspædagogik handler om at udvikle innovationskompetence, altså evnen til at anvende viden og erfaringer på nye og kreative måder. Entreprenørskabsundervisning, der kobler nytænkning og iværksætteri, søger at udvikle tænke- og handlekompetence gennem en balance mellem det erfaringsbaserede - at kunne - på den ene side og det faglige - at vide - på den anden. Altså en fagdidaktik, der på samme tid styrker den studerendes faglige kompetencer og evnen til innovativ anvendelse af fagligheden (Undervisningsministeriet 2006). 2

3 Det er dermed en hovedpointe, at der er tale om undervisning i frem for undervisning om innovation og entreprenørskab med kreativitet og nytænkning som fundament. Det vil sige en ny undervisningsform med sigte på kompetenceudvikling frem for påfyldning af viden. Hvad er kreativitetskultiverende læringsrammer? Fokus på innovationskompetence og entreprenørskab har som nævnt affødt en voksende interesse for udvikling af undervisningsmæssige og pædagogiske læringsrammer, der kan kultivere eller fremelske kreativitet og nytænkning som fundamentet for entreprenørielle kompetencer. Der findes konkrete bud på innovationsfremmende undervisningskoncepter og på effektiv entreprenørskabspædagogik (se fx Tanggaard 2008; Darsø 2011). Og der findes uddannelsesforskning, der peger på at stimulering af kreativitet blandt andet kan ske gennem en styrkelse og forøgelse af de praktisk musiske fag (Nordisk Ministerråd 2011). Med afsæt i det socialkonstruktivistiske læringsparadigme, hvor læring som sagt ikke tænkes som påfyldningsprocesser eller faglig medicinering, men snarere som aktiv tilegnelse gennem deltagelse i praksis, giver det dog ikke mening at tænke i årsags- virkningsstrategier. Vi kan ikke blot ændre på skemaet og indføre nye fag. Det centrale er ikke, hvad vi lærer - faget - men i højere grad, hvordan vi lærer - læreprocessen - der afgør undervisningens kompetenceudviklende potentialer. Dermed må kreativitetskultiverende og kompetenceudviklende læringsrammer række langt ud over alene at tænke i undervisningskoncepter, indhold og såkaldt kreative eller praktisk-musiske fag. Undervisning i innovation og entreprenørskab må derimod tage afsæt i en helhedsorienteret fagdidaktik, der sandsynligvis kan hente inspiration i innovative og praktisk-musiske metoder. Metoder hvor det undersøgende og afprøvende er læringsramme for kreativ tænkning. Hvor de rigtige svar ikke er givne på forhånd, og hvor elever og undervisere således kan undres sammen i en dialogisk pædagogik (Kupferberg 2009: 47). En innovativ undervisningskultur der smitter Lærings- og kreativitetsteorier har i stigende grad fokus på, at læring tilsyneladende er situeret. Det vil sige, at den individuelle læring skal forstås i et dynamisk samspil med omgivelserne. Dermed kommer de sociale og kulturelle aspekter af undervisning i fokus, som en afgørende faktor for, hvad der læres og hvordan. Dette sociokulturelle perspektiv lægger afstand til før omtalte medicinerings-undervisning, idet samspillet mellem den lærende, stoffet og omverden danner en kompleks og dynamisk relation, der til gengæld kan siges at smitte. Dette flytter fokus fra egentlig didaktik og undervisningstænkning til det sociale og kulturelles afgørende betydning for mulighederne for kreativitetskultivering og udvikling af entreprenørielle kompetencer. Læring forstået som medieringen af kultur gennem artefakter og sprog - redskaber og aktiviteter giver ny betydning til, hvordan og i hvilken form, vi lærer at være innovative og entreprenante, som rækker langt ud over, hvad der står på skemaet, og hvad vi tror, vi lærer (Dysthe 2003: 52). Man kan således fristes til at spørge, hvor - frem for hvad - er kreativitetskultiverende læringsrammer? Meget peger altså på, at kreativitetskultiverende og innovationsfremmende læringsrammer i høj grad handler om tilgangen til faget snarere end faget i sig selv, de læringsmæssige rammer snarere end indholdet, og det sociale samspil - kulturen - frem for individuel tilegnelse af specifik viden. 3

4 Det er med andre ord mulighederne for, at læring kan finde sted gennem erfaringsdannelse og som mediering af en kreativ, innovativ og entreprenant lærings- og undervisningskultur, der bliver centrale for udvikling af innovationskompetence og virkelyst. Nye læringsmål kræver nye undervisningsformer Den uddannelsesmæssige udvikling mod kultivering af kreativitet og innovationsevne som nye kernekompetencer og læringsmål foregår i et hastigt tempo. Traditionel curriculumundervisning med vægt på teoretisk og faglig viden, som vi har lænet os op af i årtier, slår altså ikke længere til, når det gælder udvikling af nytænkning og entreprenørielle kompetencer. Det gamle må give plads for nye undervisningsformer og -kulturer, der har fokus på udvikling af kompetencer gennem elevaktiverende og udfordrende arbejdsopgaver, projektarbejde og erfaringsbaserede læreprocesser på den ene side, og fokus på udviklingen af kreative og innovative undervisningskulturer, som medierende læringsrammer på den anden side. Dette fordrer dels udvikling af nye undervisnings- og vejledningsformer, der kan kultivere og fremelske kreativitet i bred forstand, dels etablering af læringsrammer som kan rumme, ja, måske endda fremelske det anderledes og uforudsigelige. Det vil sige undervisningskulturer, der kan fremelske selve nytænkningen, som jo er omdrejningspunktet for innovation og entreprenørskab. Læreren som erfaren og støttende vejleder I et konstruktivistisk og sociokulturelt læringsperspektiv, indenfor hvilket man teoretisk kan placere innovations- og entreprenørskabspædagogik, må lærerens vigtigste rolle således være at tilrettelægge situationer og skabe rammer for en elevcentreret aktiverende undervisningsform. Dette kræver bevidsthed omkring de sociokulturelle faktorers afgørende betydning for, hvilke former for kreativitet og nytænkning der egentlig læres. Underviserens rolle er i højeste grad også at være facilitator, dialogpartner og vejleder i processen, men skal på ingen måde forveksles med en tilbagetrukket tilrettelæggerrolle, der alene handler om at udstikke rammer, øvelser og opgaver. Dermed forandres lærerrollen radikalt fra at være indpisker eller påfylder af viden og kundskab, til at være den mere erfarne og støttende vejleder for og tilrettelægger af læreprocessen. Denne redefinition af lærerrollen, leder tankerne til den russiske psykolog og tænker Lev Vygotsky ( ) der udviklede begrebet den nærmeste udviklingszone, som er blevet et vigtigt teoretisk redskab indenfor den sociokulturelle læringsforståelse (Dysthe 2003: 56). Teorien henviser til, at udvikling foregår socialt med støtte fra en mere kompetent person, for eksempel en lærer eller med-lærende. Grundtanken er, at eleven i samspil med et andet menneske, er i stand til at udføre opgaver, det ikke ville være i stand til at udføre alene. Det vil sige, at potentialet for udvikling findes mellem det, individet kan alene og det, individet kan med støtte fra en anden, hvilket Vygotsky betegner som nærmeste udviklingszone. Vygotskys tænkning bliver også betegnet som stilladsbygning eller stilladsering og indeholder to processer. På den ene side aktivt konstrueret læring, støttet ved hjælp af problemløsning, vejledning, opmuntring og feedback. På den anden side internalisering, forstået som at eleven tilegner sig og indoptager socialt medierede kundskaber (Dysthe 2003: 57). 4

5 Vygotskys sociokulturelle tilgang til læring og undervisning lægger som nævnt afstand til traditionel curriculumundervisning og vil dermed være krævende - eller i hvert fald udfordrende - for de fleste lærere, eftersom den ikke alene fordrer sans for tilrettelæggelse og proces, men også kræver, at underviseren sætter sig ind i og ved noget om både eleven, stoffet og samfundet: Den lærer som er løst fra tvangen til at undervise, [må] vide væsentligt meget mere end tidligere. Når alt kommer til alt, behøver man blot at kunne yderst lidt for at kunne undervise, men for at lede eleven til egen kundskab må man kunne langt, langt mere (Vygotsky, citeret i Dysthe 1997: 90). Ovenstående citat er skrevet for mere end 70 år siden, som et modspil til de udpræget lærerstyrede og elev-deaktiverende undervisningsformer, der dominerede datidens skoler. Men meget tyder på, at der stadig er et stykke vej, hvis vi skal sige farvel til den undervisningsform som kreativitetsforsker Feiwel Kupferberg så rammende beskriver som de rigtige svars pædagogik (Kupferberg 2009: 29). Med erkendelsen af, at nye undervisningsformer og læringsmål kalder på nye undervisningsmæssige kompetencer, får Vygotskys tankegods fornyet aktualitet. Nye kompetencer og viljen til at undres Det kan næppe diskuteres, at undervisning og uddannelse skal nytænkes, hvis vi for alvor vil skabe et samfund gennemsyret af nytænkning og virkelyst. Men blot at sætte nye fag på skemaet er meningsløst, hvis ikke den didaktiske helhed medtænkes, og lærernes undervisningsmæssige kompetencer samtidig og løbende opkvalificeres. Det vil, lidt populært sagt, være som at hælde gammel vin på nye flasker. Udvikling af nytænkning og innovationskompetence handler grundlæggende om mere end fag og indhold - nemlig måden at lære på. Dermed bliver spørgsmålet om lærerrollen og mulighederne for didaktisk tilrettelæggelse af kreativitetskultiverende læringsrammer centralt i uddannelsesdebatten. Undervisere i innovation og entreprenørskab må således rustes til en anderledes - og for mange uvant - lærerrolle, hvilket kræver udvikling af nye kompetencer. En undervisningsform, der skal styrke elevernes kreative- og innovative kompetencer gennem elevcentreret undervisning og vejledning, rummer ud fra en konstruktivistisk læringsforståelse - mere og andet end traditionel curriculumundervisning. Den (ud-)fordrer lærerens nysgerrighed og åbenhed, indlevelsesevne, nærvær, sociale- og didaktiske kompetencer; og ikke mindst modet til at lede eleven til selvledelse. Den beror på viljen til som lærer at lade sig undre sammen med den lærende, fremfor at ligge inde med de rigtige svar. Og sidst men ikke mindst - kompetencerne til at undervise i, frem for at undervise om innovation og entreprenørskab med fokus på kompetenceudvikling i et innovativ og kreativitetskultiverende læringsmiljø. Spørgsmålet, vi står tilbage med, er således ikke, hvorvidt der er behov for kompetenceudvikling og efter- eller videreuddannelse af undervisere eller ej. Spørgsmålet er snarere, hvordan underviserne skal lære? Hvordan de skal tilegne sig disse kompetencer? Referencer Darsø, L. (2011). Innovationspædagogik. Kunsten at fremelske innovationskompetence (1. udgave). Samfundslitteratur, Frederiksberg. Dewey, J. (2009 [1933]). Hvordan vi tænker. Forlaget Klim, Århus 5

6 Dysthe, O. (2003). Dialog, samspil & læring (1. Udgave). Forlaget Klim, Århus. Hiim, H. & Hippe, E. (1997). Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. En studiebog i didaktik (2. udgave). Gyldendal. Illeris, K. (2006). Læring (2. udgave). Roskilde Universitetsforlag. Kupferberg, F. (2008). Farvel til de rigtige svars pædagogik. I: L. Tanggaard & S. Brinkmann (red.). Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen (1. udgave, s ). Dafolo. Lund, B. (2009). The enterpricing self innovationsevne og entreprenørskab i et dannelsesperspektiv. I: M. Etemadi et al., Læring og erkendelse (1. udgave). Aalborg Universitetsforlag. Nordisk Ministerråd (2011). Praktisk-musiske fag i utdanningssystemene i Norden. Nordisk Ministerråd, København. Tanggaard, L. (2008). Kreativitet skal læres! Når talent bliver til innovation (1. Udgave). Aalborg Universitetsforlag. Vestergård, L. (red.) (2011). Entreprenørskab fra ABC til ph.d. - Effektmåling af entreprenørskabsundervisning i Danmark. Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise. Danmark. Websites: Globaliseringsrådet (2006, 20. april). Fremgang, fornyelse og tryghed. Strategi for Danmark i den globale økonomi de vigtigste initiativer. Lokaliseret d. 31. januar 2012 på World Wide Web: Undervisningsministeriet. (2006, marts). Entreprenørskabsundervisning. Lokaliseret d. 31. januar 2012 på World Wide Web: Denne artikel er publiceret i Reflexen (vol. 7, nr. 2, 2012) under temaet Vejledning, refleksion og forandringer. 6

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Et innovationsfremmende redesign af læringsrummet på Next Step, UCN Aalborg

Et innovationsfremmende redesign af læringsrummet på Next Step, UCN Aalborg Et innovationsfremmende redesign af læringsrummet på Next Step, UCN Aalborg Anne Natalie Westergaard Jensen & Janni Dorf Kristensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11 Innovation Metropol Dorrit Sørensen Tilgang Hvis eleverne skal lære at være innovative, skal vi nytænke hele vores måde at tænke viden,

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Formål: Inspiration til fornyelse Hvad er innovationskompetence? Hvorfor

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

Erhvervsrettet innovation

Erhvervsrettet innovation Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Steen Beck Lærerroller, arbejdsformer, Tværfaglighed. Workshop i Nuuk

Steen Beck Lærerroller, arbejdsformer, Tværfaglighed. Workshop i Nuuk Steen Beck Lærerroller, arbejdsformer, Tværfaglighed Workshop i Nuuk Uddannelse og videnssamfund MERE og BEDRE: Faglige kundskaber: Viden om og indsigt i faglige områder Kompetence: Anvendelse i simple

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Institut for Naturfagenes Didaktik. Program. Aktivitet. Oplæg. Diskussion

Institut for Naturfagenes Didaktik. Program. Aktivitet. Oplæg. Diskussion Program Aktivitet Oplæg Diskussion Hvad er innovation? Brug jeres smartphone, tablet eller computer: m.socrative.com Room: 510552 Skriv hvad du forstår ved innovation Vurdering af innovationskompetence

Læs mere

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag BRUUNBIZ idérig kommunikation 2016 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag sosusilkeborg.dk Billedunivers i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er skabt af fotograf Lisbeth Barfoed Skolens pædagogiske

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- uddannelse, der henvender sig til dig, der går med en underviser i maven, måske du allerede er kastet ud i undervisnings-, vejlednings- eller formidlingsopgaver.

Læs mere

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

LEVENDE CASES SOM UNDERVISNINGSFORM

LEVENDE CASES SOM UNDERVISNINGSFORM LEVENDE CASES SOM UNDERVISNINGSFORM AF MORTEN PAUSTIAN Levende cases som undervisningsform af Morten Paustian Copyright Videncenter for Innovation, Iværksætteri og Inkubation 2009 Videncenter for Innovation,

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Entreprenørskab fra ABC til ph.d.

Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Introduktion til Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2009/ 2010 Med udgivelsen af Entreprenørskab fra ABC til ph.d. er det første

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015 10 hands-on til talentudvikling En global økonomi øger konkurrencen Virksomheder skal forbedre og forny sig SMV er udgør 99,6 % af det samlede antal virksomheder

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Læringsteoretiske begrundelser for portfolien som pædagogisk redskab i en skandinavisk tradition Af Birthe Lund

Læringsteoretiske begrundelser for portfolien som pædagogisk redskab i en skandinavisk tradition Af Birthe Lund Indholdsfortegnelse Indledning Læringsteoretiske begrundelser for portfolien som pædagogisk redskab i en skandinavisk tradition Af Birthe Lund 5 11 Portfolioevaluering og nye eksamensformer Af Lone Krogh,

Læs mere

Film - 7 gode argumenter for at arbejde med film

Film - 7 gode argumenter for at arbejde med film Film - 7 gode argumenter for at arbejde med film Film er så stor en del af børns hverdag, at det er vigtigt at arbejde pædagogisk med film helt ned til børnehavealderen og i hele skoleforløbet. Der er

Læs mere

Pædagogisk og didaktisk grundlag for undervisning og læring

Pædagogisk og didaktisk grundlag for undervisning og læring Pædagogisk og didaktisk grundlag for undervisning og læring 2014 Pædagogisk og didaktisk grundlag for Teknisk Skole Silkeborg Bemærk: Oplæg til drøftelse Indledning Målet for vores uddannelser på TSS er

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta UDDANNELSESCENTER Marjatta-moduler Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta Strandvejen 11, DK 47 3 University College Sjælland (UCSJ) og Uddannelsescenter Marjatta (UCM) har

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Innovationspædagogik og kreativitet

Innovationspædagogik og kreativitet Innovationspædagogik og kreativitet Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er

Læs mere

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1 Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Gult kort til elevplanen

Gult kort til elevplanen Gult kort til elevplanen Af Anja Madsen Kvols, projektkoordinator, og Conny Hvidberg, pædagogisk konsulent I min elevplan har jeg evalueret alle mål fra Fælles Mål i dansk, som jeg underviser i, fordi

Læs mere

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens

Læs mere

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 På LOOP arbejder vi med ledelse og konsultation ud fra psykologiske og læringsteoretiske perspektiver. Det er en humanistisk orienteret

Læs mere

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@edu.au.dk

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Læringsmål 1. praktikperiode

Læringsmål 1. praktikperiode Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle

Læs mere

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole Innovation i praksis Indhold Kort præsentation Business Class på Rørkjær skole Edison og camp-tanken Den innovative skole Afrunding Præsentation Læreruddannet fra Ribe Seminarium Lærer på Rørkjær skole

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA Hvorfor afholder vi Danish Entrepreneurship Award - DNA Med Danish Entrepreneurship Award vil vi skabe inspiration og motivation til

Læs mere

Fonden Overskrift for Entreprenørskab dfgdffghfg. Young Enterprise

Fonden Overskrift for Entreprenørskab dfgdffghfg. Young Enterprise Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise April 2012 Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Støttet af Større danske erhvervsvirksomheder og organisationer

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12.

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. september 2013 Disposition Hvad er innovation? begreb, didaktik og faglige dimensioner

Læs mere

Workshop om Innovation og Entrepenørskab

Workshop om Innovation og Entrepenørskab Rom og cola er en innovation; To kendte ting kombineres og skaber noget nyt Workshop om Innovation og Entrepenørskab v/ Per Bak Christensen og Torben 1 Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder

Læs mere

Praktiske og kreative fag

Praktiske og kreative fag Elevernes udbytte af undervisningen Praktiske og kreative fag Bent Mortensen Institut for læring Indhold Hvilket udbytte giver de praktiske og musiske / kreative fag / argumenter: -Læring (æstetisk læring)

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY Definition af begreber Opfindsomhed Kreativitet Innovation Evnen til at respondere på nye

Læs mere

Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik

Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik Dannelsesidealer, kompetencekrav og læringsmål Diplomdidaktikken udvikles ud fra dannelsesidealer for og kompetencekrav til velfærdsorganisationernes professionelle

Læs mere

Hvorfor skal innovation struktureres?

Hvorfor skal innovation struktureres? Hvorfor skal innovation struktureres? BLIV PRÆSENTERET FOR EN DIDAKTISK METODE TIL UDVIKLING AF INNOVATIVE KOMPETENCER I ALLE FAG SAMT PROCESSER OG STRUKTURER, DER BIDRAGER TIL ØGET KREATIVITET KONFERENCE

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/ Anslag Digitale teknologier giver mulighed for forandring (transformation) af undervisning og læring,

Læs mere

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen, sygeplejerske, cand.mag. ph.d.-stipendiat,aalborg Universitet Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi 1 Oversigt Fortælling fra et konkret kursus som eksempel

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Psykologi & Innovation

Psykologi & Innovation Psykologi & Innovation Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvorfor er innovation

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.

o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o Han har været lektor (hjerneforsker) ved Århus Universitet, seminarierektor ved Skive Seminarium,

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 1 Pædagogisk Strategi Mercantec Læsevejledning Mercantec vil med den pædagogiske strategi beskrive skolens overordnede pædagogiske

Læs mere

Nytænkning: Talent rejser diskussion om pædagogiske ståsteder

Nytænkning: Talent rejser diskussion om pædagogiske ståsteder Nytænkning: Talent rejser diskussion om pædagogiske ståsteder Talent som reformtiltag lektor Nationalt Center for Erhvervspædagogik 16. januar 2017 Nationalt Center for Erhvervspædagogik Baggrund: Antropologi

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb.

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp til selvhjælp. Alt materiale på hjemmesiden

Læs mere

Pædagogisk udviklingsforum. Berit Ryhammer Udviklingskonsulent cand.cur., MLP -

Pædagogisk udviklingsforum. Berit Ryhammer Udviklingskonsulent cand.cur., MLP - Pædagogisk udviklingsforum 28 01 2014 Berit Ryhammer Udviklingskonsulent cand.cur., MLP - ber@ucn.dk 1 Dagen i dag Fokus på innovation, kreativitet, leg og udvikling Hvordan tilrettelægger vi innovative

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Undervisere: Professor Mie Buhl, adjunkt Stine Ejsing-Duun Kursusperiode: 24.1. 2013 14.6.2013 ECTS-point: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Dato Uge 34. Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur. Inge Rasmussen

Dato Uge 34. Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur. Inge Rasmussen KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 567 Efteråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato Uge 34 Lokale Tidspunkt Emne Underviser

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere