Entreprenørskab og innovation - nye fag og nye læringsmål kræver nye undervisningskompetencer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Entreprenørskab og innovation - nye fag og nye læringsmål kræver nye undervisningskompetencer"

Transkript

1 Entreprenørskab og innovation - nye fag og nye læringsmål kræver nye undervisningskompetencer - en belysning af behovet for kompetenceudvikling af undervisere Cecilia Krill Musiker og musikpædagog Stud. mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Udviklingsmæssige og uddannelsespolitiske strømninger peger på, at kreativitet, innovation og entreprenelle kompetencer er det, vi som samfund skal leve af i fremtiden. Som en konsekvens af dette har uddannelsesinstitutioner på alle niveauer sat entreprenørskab og innovation på dagsordenen. Men nye fag på skemaet virker ikke som innovationsfremmende medicin, der i den rette dosis kan forandre tænke- og handlemåder. Der må skabes nye undervisnings- og vejledningspraksisser, der kan kultivere nytænkning og iværksætteri i bred forstand. Artiklen belyser underviseres faglige udfordringer i forhold til at mestre nye undervisningsformer baseret på udvikling af kompetencer, frem for indlæring. Innovationskompetence er det ny sort Interessen for innovation som en menneskelig ressource og som løsningen på samfundets økonomiske, sociale og klimamæssige udfordringer har bidraget til en øget uddannelsespolitisk opmærksomhed på mulighederne for, gennem en tidlig indsats, at kultivere kreativitet og innovationskompetence i kommercielt øjemed (Nordisk Ministerråd 2011: 7). Den politiske diskurs sætter således den pædagogiske dagsorden, hvilket reelt betyder, at kultivering af kreativitet og innovationsevne på samme tid er blevet et samfundsmæssigt og et pædagogisk anliggende (Lund 2009: 110). Undervisning i nytænkning og kommerciel handlekraft - innovation og entreprenørskab - har på den baggrund vundet indpas, som en undervisningsramme for innovation forstået som nytænkning, der kan skabe værdi på den ene side og iværksætteri (opstart af egen virksomhed eller projekter) på den anden. So ein Ding müssen wir auch haben Uddannelsesinstitutioner på alle niveauer følger tilsyneladende de udviklingsmæssige strømninger i retning af, at hele samfundet skal gennemsyres af nytænkning og virkelyst (Globaliseringsrådet 2006: 5). På det grundlag har et støt stigende antal uddannelsesinstitutioner, folkeskoler, erhvervsuddannelser, gymnasier og universiteter, fulgt op på tendenserne og har nu innovation og entreprenørskab på skemaet som enten faste eller valgfrie fag (Vestergård 2010). Mange steder er innovations- og entreprenørskabsundervisning således blevet indført som en reaktion på såvel uddannelsespolitiske- som arbejdsmarkedsrelatererede krav og strømninger. Men der skabes grundlag for en ureflekteret og ukritisk undervisningspraksis, når udviklingen på den måde overhaler uddannelsesinstitutionernes og undervisernes egne idéer indenom - og svar og løsninger 1

2 dermed kommer før spørgsmål og behov. Dette kommer blandt andet til udtryk i undervisningsforløb med en tilsyneladende hovedløs adaptation af undervisningsteknikker og smarte koncepter til fremme af kreativitet, innovationsevne og entreprenørielle kompetencer. Der opstår med andre ord didaktisk inkongruens, når metoder og teknikker på den måde tager fokus frem for en didaktisk helhedstænkning. Et paradigmeskifte i læringsforståelse Meget tyder på, at der indenfor såvel uddannelsespolitik som uddannelsespraksis og -forskning, overordnet set er enighed om målet udvikling af kreativitet og innovationskompetence - men at der tilsyneladende hersker uenighed om metoden. Jeg vil derfor kort opridse det paradigmeskifte i læringsforståelse, som gennem det sidste halve århundrede i stigende grad har sat behavioristiske læringsteorier og årsags-virknings tænkning på sidelinjen til fordel for en konstruktivistisk tilgang til læring. Konstruktivistiske læringsteorier peger på, at mennesker gennem læring og erkendelse, selv konstruerer deres forståelse af omverden. Dette betyder reelt, at to mennesker ikke oplever og lærer det samme, sat i den samme undervisningssituation. Læring beror og bygger videre på den enkeltes erfaringer og erfaringsdannelse, hvorved den gamle tanke om at læring kan foregå som påfyldning af viden, kan afvises. Undervisning kan på det grundlag forstås som en intentionel aktivitet, der ikke indeholder nogen garanti for udfaldet, men blot kan have til hensigt at fremme for eksempel kreativitet og innovationskompetence. Indlæringsbegrebet er blevet afløst af læring. Forskellen på læring og indlæring er netop, at eleven ved indlæring betragtes som passiv modtager af undervisning, hvor læring er en aktiv og reflekterende proces (Illeris 2006). På det grundlag har projektarbejdsformer, tværfaglighed og betoning af medbestemmelse og elevens sociale kompetencer vundet indpas og rodfæstet sig, omend den grundlæggende indretning af uddannelsessystemet i store træk tilsyneladende ikke har ændret sig radikalt. Det konstruktivistiske læringsparadigme burde altså udelukke tanken om, at læringsmæssige udfordringer kan løses gennem indføring af nye fag, teknikker og undervisningskoncepter. Innovations- og entreprenørskabspædagogik Undervisning i innovation og entreprenørskab er forholdsvis nye områder i det pædagogiske landskab, om end der med rimelighed kan drages paralleller til reformpædagogikkens problembaserede og projektorienterede læringsrammer, der netop satte eleven i centrum for egen læring og argumenterede for en aktivitetspræget undervisningsform (Dewey 2009; Hiim & Hippe 1997: 65). Grundlæggende kan man sige, at innovationspædagogik handler om at udvikle innovationskompetence, altså evnen til at anvende viden og erfaringer på nye og kreative måder. Entreprenørskabsundervisning, der kobler nytænkning og iværksætteri, søger at udvikle tænke- og handlekompetence gennem en balance mellem det erfaringsbaserede - at kunne - på den ene side og det faglige - at vide - på den anden. Altså en fagdidaktik, der på samme tid styrker den studerendes faglige kompetencer og evnen til innovativ anvendelse af fagligheden (Undervisningsministeriet 2006). 2

3 Det er dermed en hovedpointe, at der er tale om undervisning i frem for undervisning om innovation og entreprenørskab med kreativitet og nytænkning som fundament. Det vil sige en ny undervisningsform med sigte på kompetenceudvikling frem for påfyldning af viden. Hvad er kreativitetskultiverende læringsrammer? Fokus på innovationskompetence og entreprenørskab har som nævnt affødt en voksende interesse for udvikling af undervisningsmæssige og pædagogiske læringsrammer, der kan kultivere eller fremelske kreativitet og nytænkning som fundamentet for entreprenørielle kompetencer. Der findes konkrete bud på innovationsfremmende undervisningskoncepter og på effektiv entreprenørskabspædagogik (se fx Tanggaard 2008; Darsø 2011). Og der findes uddannelsesforskning, der peger på at stimulering af kreativitet blandt andet kan ske gennem en styrkelse og forøgelse af de praktisk musiske fag (Nordisk Ministerråd 2011). Med afsæt i det socialkonstruktivistiske læringsparadigme, hvor læring som sagt ikke tænkes som påfyldningsprocesser eller faglig medicinering, men snarere som aktiv tilegnelse gennem deltagelse i praksis, giver det dog ikke mening at tænke i årsags- virkningsstrategier. Vi kan ikke blot ændre på skemaet og indføre nye fag. Det centrale er ikke, hvad vi lærer - faget - men i højere grad, hvordan vi lærer - læreprocessen - der afgør undervisningens kompetenceudviklende potentialer. Dermed må kreativitetskultiverende og kompetenceudviklende læringsrammer række langt ud over alene at tænke i undervisningskoncepter, indhold og såkaldt kreative eller praktisk-musiske fag. Undervisning i innovation og entreprenørskab må derimod tage afsæt i en helhedsorienteret fagdidaktik, der sandsynligvis kan hente inspiration i innovative og praktisk-musiske metoder. Metoder hvor det undersøgende og afprøvende er læringsramme for kreativ tænkning. Hvor de rigtige svar ikke er givne på forhånd, og hvor elever og undervisere således kan undres sammen i en dialogisk pædagogik (Kupferberg 2009: 47). En innovativ undervisningskultur der smitter Lærings- og kreativitetsteorier har i stigende grad fokus på, at læring tilsyneladende er situeret. Det vil sige, at den individuelle læring skal forstås i et dynamisk samspil med omgivelserne. Dermed kommer de sociale og kulturelle aspekter af undervisning i fokus, som en afgørende faktor for, hvad der læres og hvordan. Dette sociokulturelle perspektiv lægger afstand til før omtalte medicinerings-undervisning, idet samspillet mellem den lærende, stoffet og omverden danner en kompleks og dynamisk relation, der til gengæld kan siges at smitte. Dette flytter fokus fra egentlig didaktik og undervisningstænkning til det sociale og kulturelles afgørende betydning for mulighederne for kreativitetskultivering og udvikling af entreprenørielle kompetencer. Læring forstået som medieringen af kultur gennem artefakter og sprog - redskaber og aktiviteter giver ny betydning til, hvordan og i hvilken form, vi lærer at være innovative og entreprenante, som rækker langt ud over, hvad der står på skemaet, og hvad vi tror, vi lærer (Dysthe 2003: 52). Man kan således fristes til at spørge, hvor - frem for hvad - er kreativitetskultiverende læringsrammer? Meget peger altså på, at kreativitetskultiverende og innovationsfremmende læringsrammer i høj grad handler om tilgangen til faget snarere end faget i sig selv, de læringsmæssige rammer snarere end indholdet, og det sociale samspil - kulturen - frem for individuel tilegnelse af specifik viden. 3

4 Det er med andre ord mulighederne for, at læring kan finde sted gennem erfaringsdannelse og som mediering af en kreativ, innovativ og entreprenant lærings- og undervisningskultur, der bliver centrale for udvikling af innovationskompetence og virkelyst. Nye læringsmål kræver nye undervisningsformer Den uddannelsesmæssige udvikling mod kultivering af kreativitet og innovationsevne som nye kernekompetencer og læringsmål foregår i et hastigt tempo. Traditionel curriculumundervisning med vægt på teoretisk og faglig viden, som vi har lænet os op af i årtier, slår altså ikke længere til, når det gælder udvikling af nytænkning og entreprenørielle kompetencer. Det gamle må give plads for nye undervisningsformer og -kulturer, der har fokus på udvikling af kompetencer gennem elevaktiverende og udfordrende arbejdsopgaver, projektarbejde og erfaringsbaserede læreprocesser på den ene side, og fokus på udviklingen af kreative og innovative undervisningskulturer, som medierende læringsrammer på den anden side. Dette fordrer dels udvikling af nye undervisnings- og vejledningsformer, der kan kultivere og fremelske kreativitet i bred forstand, dels etablering af læringsrammer som kan rumme, ja, måske endda fremelske det anderledes og uforudsigelige. Det vil sige undervisningskulturer, der kan fremelske selve nytænkningen, som jo er omdrejningspunktet for innovation og entreprenørskab. Læreren som erfaren og støttende vejleder I et konstruktivistisk og sociokulturelt læringsperspektiv, indenfor hvilket man teoretisk kan placere innovations- og entreprenørskabspædagogik, må lærerens vigtigste rolle således være at tilrettelægge situationer og skabe rammer for en elevcentreret aktiverende undervisningsform. Dette kræver bevidsthed omkring de sociokulturelle faktorers afgørende betydning for, hvilke former for kreativitet og nytænkning der egentlig læres. Underviserens rolle er i højeste grad også at være facilitator, dialogpartner og vejleder i processen, men skal på ingen måde forveksles med en tilbagetrukket tilrettelæggerrolle, der alene handler om at udstikke rammer, øvelser og opgaver. Dermed forandres lærerrollen radikalt fra at være indpisker eller påfylder af viden og kundskab, til at være den mere erfarne og støttende vejleder for og tilrettelægger af læreprocessen. Denne redefinition af lærerrollen, leder tankerne til den russiske psykolog og tænker Lev Vygotsky ( ) der udviklede begrebet den nærmeste udviklingszone, som er blevet et vigtigt teoretisk redskab indenfor den sociokulturelle læringsforståelse (Dysthe 2003: 56). Teorien henviser til, at udvikling foregår socialt med støtte fra en mere kompetent person, for eksempel en lærer eller med-lærende. Grundtanken er, at eleven i samspil med et andet menneske, er i stand til at udføre opgaver, det ikke ville være i stand til at udføre alene. Det vil sige, at potentialet for udvikling findes mellem det, individet kan alene og det, individet kan med støtte fra en anden, hvilket Vygotsky betegner som nærmeste udviklingszone. Vygotskys tænkning bliver også betegnet som stilladsbygning eller stilladsering og indeholder to processer. På den ene side aktivt konstrueret læring, støttet ved hjælp af problemløsning, vejledning, opmuntring og feedback. På den anden side internalisering, forstået som at eleven tilegner sig og indoptager socialt medierede kundskaber (Dysthe 2003: 57). 4

5 Vygotskys sociokulturelle tilgang til læring og undervisning lægger som nævnt afstand til traditionel curriculumundervisning og vil dermed være krævende - eller i hvert fald udfordrende - for de fleste lærere, eftersom den ikke alene fordrer sans for tilrettelæggelse og proces, men også kræver, at underviseren sætter sig ind i og ved noget om både eleven, stoffet og samfundet: Den lærer som er løst fra tvangen til at undervise, [må] vide væsentligt meget mere end tidligere. Når alt kommer til alt, behøver man blot at kunne yderst lidt for at kunne undervise, men for at lede eleven til egen kundskab må man kunne langt, langt mere (Vygotsky, citeret i Dysthe 1997: 90). Ovenstående citat er skrevet for mere end 70 år siden, som et modspil til de udpræget lærerstyrede og elev-deaktiverende undervisningsformer, der dominerede datidens skoler. Men meget tyder på, at der stadig er et stykke vej, hvis vi skal sige farvel til den undervisningsform som kreativitetsforsker Feiwel Kupferberg så rammende beskriver som de rigtige svars pædagogik (Kupferberg 2009: 29). Med erkendelsen af, at nye undervisningsformer og læringsmål kalder på nye undervisningsmæssige kompetencer, får Vygotskys tankegods fornyet aktualitet. Nye kompetencer og viljen til at undres Det kan næppe diskuteres, at undervisning og uddannelse skal nytænkes, hvis vi for alvor vil skabe et samfund gennemsyret af nytænkning og virkelyst. Men blot at sætte nye fag på skemaet er meningsløst, hvis ikke den didaktiske helhed medtænkes, og lærernes undervisningsmæssige kompetencer samtidig og løbende opkvalificeres. Det vil, lidt populært sagt, være som at hælde gammel vin på nye flasker. Udvikling af nytænkning og innovationskompetence handler grundlæggende om mere end fag og indhold - nemlig måden at lære på. Dermed bliver spørgsmålet om lærerrollen og mulighederne for didaktisk tilrettelæggelse af kreativitetskultiverende læringsrammer centralt i uddannelsesdebatten. Undervisere i innovation og entreprenørskab må således rustes til en anderledes - og for mange uvant - lærerrolle, hvilket kræver udvikling af nye kompetencer. En undervisningsform, der skal styrke elevernes kreative- og innovative kompetencer gennem elevcentreret undervisning og vejledning, rummer ud fra en konstruktivistisk læringsforståelse - mere og andet end traditionel curriculumundervisning. Den (ud-)fordrer lærerens nysgerrighed og åbenhed, indlevelsesevne, nærvær, sociale- og didaktiske kompetencer; og ikke mindst modet til at lede eleven til selvledelse. Den beror på viljen til som lærer at lade sig undre sammen med den lærende, fremfor at ligge inde med de rigtige svar. Og sidst men ikke mindst - kompetencerne til at undervise i, frem for at undervise om innovation og entreprenørskab med fokus på kompetenceudvikling i et innovativ og kreativitetskultiverende læringsmiljø. Spørgsmålet, vi står tilbage med, er således ikke, hvorvidt der er behov for kompetenceudvikling og efter- eller videreuddannelse af undervisere eller ej. Spørgsmålet er snarere, hvordan underviserne skal lære? Hvordan de skal tilegne sig disse kompetencer? Referencer Darsø, L. (2011). Innovationspædagogik. Kunsten at fremelske innovationskompetence (1. udgave). Samfundslitteratur, Frederiksberg. Dewey, J. (2009 [1933]). Hvordan vi tænker. Forlaget Klim, Århus 5

6 Dysthe, O. (2003). Dialog, samspil & læring (1. Udgave). Forlaget Klim, Århus. Hiim, H. & Hippe, E. (1997). Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. En studiebog i didaktik (2. udgave). Gyldendal. Illeris, K. (2006). Læring (2. udgave). Roskilde Universitetsforlag. Kupferberg, F. (2008). Farvel til de rigtige svars pædagogik. I: L. Tanggaard & S. Brinkmann (red.). Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen (1. udgave, s ). Dafolo. Lund, B. (2009). The enterpricing self innovationsevne og entreprenørskab i et dannelsesperspektiv. I: M. Etemadi et al., Læring og erkendelse (1. udgave). Aalborg Universitetsforlag. Nordisk Ministerråd (2011). Praktisk-musiske fag i utdanningssystemene i Norden. Nordisk Ministerråd, København. Tanggaard, L. (2008). Kreativitet skal læres! Når talent bliver til innovation (1. Udgave). Aalborg Universitetsforlag. Vestergård, L. (red.) (2011). Entreprenørskab fra ABC til ph.d. - Effektmåling af entreprenørskabsundervisning i Danmark. Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise. Danmark. Websites: Globaliseringsrådet (2006, 20. april). Fremgang, fornyelse og tryghed. Strategi for Danmark i den globale økonomi de vigtigste initiativer. Lokaliseret d. 31. januar 2012 på World Wide Web: Undervisningsministeriet. (2006, marts). Entreprenørskabsundervisning. Lokaliseret d. 31. januar 2012 på World Wide Web: Denne artikel er publiceret i Reflexen (vol. 7, nr. 2, 2012) under temaet Vejledning, refleksion og forandringer. 6

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA Hvorfor afholder vi Danish Entrepreneurship Award - DNA Med Danish Entrepreneurship Award vil vi skabe inspiration og motivation til

Læs mere

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015 10 hands-on til talentudvikling En global økonomi øger konkurrencen Virksomheder skal forbedre og forny sig SMV er udgør 99,6 % af det samlede antal virksomheder

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Formål: Inspiration til fornyelse Hvad er innovationskompetence? Hvorfor

Læs mere

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid

Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid - når erhvervsuddannelserne både skal tage højde for samfundets og elevernes udvikling Anette Bisgaard-Frantzen Petersen, Henrik Hastrup, Rene Holm Andersen & Sanne

Læs mere

Innovationspædagogik og kreativitet

Innovationspædagogik og kreativitet Innovationspædagogik og kreativitet Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller EPOS Augustseminar 2012 17. august 2012 i Nyborg Mette Vase chefkonsulent i ARGO mette@argo.dk 2616 0032 Tilmeld dig ARGOs Nyhedsbrev Navnet ARGO ARGO

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb.

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp til selvhjælp. Alt materiale på hjemmesiden

Læs mere

Praktiske og kreative fag

Praktiske og kreative fag Elevernes udbytte af undervisningen Praktiske og kreative fag Bent Mortensen Institut for læring Indhold Hvilket udbytte giver de praktiske og musiske / kreative fag / argumenter: -Læring (æstetisk læring)

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@edu.au.dk

Læs mere

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage KLIISK VEJLEDERUDDAELSE HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 19.03 C1.05 9.15-11.00 11.15 12.00 12.00-12.30 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål,

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole Innovation i praksis Indhold Kort præsentation Business Class på Rørkjær skole Edison og camp-tanken Den innovative skole Afrunding Præsentation Læreruddannet fra Ribe Seminarium Lærer på Rørkjær skole

Læs mere

Hvad er meningen med (innovation i) gymnasiet?

Hvad er meningen med (innovation i) gymnasiet? Hvad er meningen med (innovation i) Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk #innovation Agenda Hvilke krav om innovation er der i Hvad betyder

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12.

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. september 2013 Disposition Hvad er innovation? begreb, didaktik og faglige dimensioner

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING

BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING Velux-fondens seminar 19. August 2014 Jeppe Læssøe Aarhus Universitet i Emdrup Uddannelse for bæredygtig udvikling Et verdensomspændende årti Ikke kun om miljø

Læs mere

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 8 København K Telefon 9 - Fax 6 65 Dato:. januar 6 Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship og ID-modellen Innovationsagenter der rykker! 1. kursusdag den 15. april 2013 Lizzie Mærsk Nielsen KIE-modellen Et pædagogisk-didaktisk værktøj

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Psykologi & Innovation

Psykologi & Innovation Psykologi & Innovation Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvorfor er innovation

Læs mere

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Mads Hovgaard, Enheden for Uddannelsesudvikling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet; Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. DUN Konference

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Lykke Kudsk Design kontaktlærer Bramdrup Skole 2010-2011

Lykke Kudsk Design kontaktlærer Bramdrup Skole 2010-2011 Designplan for Bramdrup skole Kolding Kommunes definition af design: Det engelske ord design betyder at udtænke eller planlægge. I daglig tale anvendes ordet på dansk i betydningen udformning af menneskeskabte

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Den kreative skole! Lene Tanggaard, Ph.d., Professor

Den kreative skole! Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Den kreative skole! Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Hovedpointer 1) Fællesgør ansvar 2) Du behøver ikke at kunne forme det i ler! 3) Bevæg jer på kanten I et forskningsmæssigt perspektiv At beskrive og

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

De videregående uddannelser Institut for læring

De videregående uddannelser Institut for læring De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Nyt gratis tilbud til skoler

Nyt gratis tilbud til skoler Vær så god: Her er der inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. om kreativitet, innovation, selvstædighed og fællesskab f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Nyt gratis tilbud til skoler Skøn

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Ved/ Lektor, Jesper Kvist Mølgaard Parterskabskonsulent Cand. Pæd.pæd.psyk VIA University College Pædagogik, børn og unge Hedeager 2, Aarhus N

Ved/ Lektor, Jesper Kvist Mølgaard Parterskabskonsulent Cand. Pæd.pæd.psyk VIA University College Pædagogik, børn og unge Hedeager 2, Aarhus N Ved/ Lektor, Jesper Kvist Mølgaard Parterskabskonsulent Cand. Pæd.pæd.psyk VIA University College Pædagogik, børn og unge Hedeager 2, Aarhus N jemo@viauc.dk / 87551973 Opdrag..! Lær mere om-læring. TEKST-KONTEKST

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015 Master i Pædagogisk Ledelse Studiestart forår 2015 En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Nyt gratis tilbud til skoler

Nyt gratis tilbud til skoler Vær så god: Her er der inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. om kreativitet, innovation, selvstædighed og fællesskab f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp

Læs mere

Rend mig i traditionerne

Rend mig i traditionerne Rend mig i traditionerne Om undervisningens innovative grundstof Traditionerne der skal brydes Essensen af Den Innovative pædagogik Det innovative grundstof Hvordan vinder underviseren prinsessen og dethalve

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog Program 15-2 for Praktikvejlederuddannelsen for Social- og sundhedsassistenter - Trin 1. Modul 1, modul 2 og modul 3. Alle dage fra 8.30 til 15.55 Modul 1 Mandag d. 21/9 Underviser Helene Hillersdal -

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

(Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole

(Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole (Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ Danske elevers

Læs mere

Innovative elever. Undervisning i FIRE faser

Innovative elever. Undervisning i FIRE faser Akademisk Forlag Lilian Rohde og Anja Lea Olsen Innovative elever Undervisning i FIRE faser Akademisk forlag Lilian Rohde og Anja Lea Olsen Innovative elever Undervisning i FIRE faser Indhold Forord 6

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Systemisk valgfagspakke på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU - henvender sig til alle, der arbejder med mennesker og sociale processer.

Læs mere

Pædagogisk innovation og didaktisk entreprenørskab Ved Lasse Skånstrøm & Ebbe Kromann Frederiksberg Seminarium

Pædagogisk innovation og didaktisk entreprenørskab Ved Lasse Skånstrøm & Ebbe Kromann Frederiksberg Seminarium Pædagogisk innovation og didaktisk entreprenørskab Ved Lasse Skånstrøm & Ebbe Kromann Frederiksberg Seminarium Indledning Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at:

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Mentoruddannelse af Lærerstuderende

Mentoruddannelse af Lærerstuderende Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet (ISSN 1901-5992), vol. 8, nr. 1, 2013. Mentoruddannelse af Lærerstuderende Janne Holt, Sofie Qvortrup, Mille

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i

Læs mere

Kreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology

Kreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Kreativitet på kanten Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Aktuelle krav Uddannelse og skolen skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv

Læs mere

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Eksperimenter og udviklingslaboratorier

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse

Læs mere