2 Velfærds- og sundhedsproblemer i økologisk sohold: forekomst, risikofaktorer og kontrolmuligheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2 Velfærds- og sundhedsproblemer i økologisk sohold: forekomst, risikofaktorer og kontrolmuligheder"

Transkript

1 2 Velfærds- og sundhedsproblemer i økologisk sohold: forekomst, risikofaktorer og kontrolmuligheder Marianne Kjær Bonde og Jan Tind Sørensen Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd Danmarks JordbrugsForskning 2.1 Introduktion Mange problemer med sygdomme, zoonoser og dyrevelfærd i husdyrbruget afhænger i høj grad af produktionssystem og management. Økologisk svineproduktion adskiller sig fra det konventionelle svinebrug blandt andet hvad angår dyrenes fodring, adgang til udendørs arealer, fravænningsalder og brug af forebyggende medicinering, og man må derfor forvente, at forekomsten af forskellige sygdoms- og velfærdsproblemer kan være forskellig fra anden svineproduktion. Inden for det enkelte produktionssystem kan problemer ofte reduceres gennem forbedret management i besætningen, og for at sikre et højt niveau af sundhed og produktsikkerhed er det således nødvendigt at kunne måle og vurdere de konkrete risici, der er i den enkelte besætning. Dette er ikke mindst væsentligt for økologiske besætninger, eftersom de økologiske regler tilstræber at bekæmpe sygdomme og velfærdsproblemer gennem forebyggelse i stedet for veterinærmedicinsk behandling. Formålet med denne del af MANORPIG projektet er derfor at udvikle managementstrategier til forebyggelse og håndtering af Salmonella og udvalgte sygdoms- og velfærdsproblemer i økologisk svineproduktion. Dette kan gøres ved hjælp af en metode til risikoanalyse, der kaldes HACCP. Denne metode indebærer, at risikofaktorer identificeres og deres betydning estimeres for udvalgte sygdoms- og velfærdsproblemer. Derefter opstilles praktisk målbare kontrolpunkter, der kan afsløre, om der er risiko for problemer. Ved rutinemæssig måling af kontrolpunkterne i den enkelte besætning kan overskridelse af et fastsat alarmniveau medføre hurtig indgriben og korrektion af fejl og dermed nedsætte eller forebygge problemer. 2.2 HACCP konceptet HACCP konceptet er oprindeligt blevet udviklet til kvalitetssikring i levnedsmiddelindustrien, specielt hvad angår fødevaresikkerhed (NACMCF, 1997). HACCP giver en systematisk indgangsvinkel til forebyggelse af levnedsmiddelforgiftninger, og i de senere år er den potentielle værdi for sundhedsovervågningsprogrammer i husdyrbruget blevet beskrevet af for eksempel Cullor (1997), Noordhuizen & Welpelo (1996) og Noordhuizen & Frankena (1999). Elementer i HACCP: 1. Identifikation og kvantificering af risikofaktorer for de enkelte problemer 2. Identifikation af kritiske kontrolpunkter (CCP) for risikofaktorer 3. Fastlæggelse af alarmværdier for de individuelle kritiske kontrolpunkter 4. Beskrivelse af monitoreringssystemer for CCP til brug i den enkelte besætning 5. Udarbejdelse af handlingsplan ved overskridelse af alarmværdier 6. Udarbejdelse af effektivt og brugervenligt dokumentationssystem for HACCP-programmet HACCP bygger principielt på forebyggelse af sygdom gennem identifikation og kvantificering af risikofaktorer, og det kan således beskrives som et proaktivt styringsværktøj, der sigter mod at kontrollere risikofaktorer frem for sygdom (Mousing, 2000). Den relative risiko eller odds ratio forbundet med den 7

2 enkelte risikofaktor bør kvantificeres, men hvis dette ikke er muligt, kan en analyse gennemføres baseret på eksperters viden (Noordhuizen & Welpelo, 1996). HACCP integrerer epidemiologisk risikovurdering og kvalitative kontrolprocedurer for risici og kan bestå af både proceskontrolelementer rettet mod management og produktkontrol i form af prøver på dyrene. Kontrol af risikofaktorerne sker gennem overvågning af identificerede kritiske kontrolpunkter (CCP) eller kritiske managementpunkter i produktionen (figur 1). Figur 1 HACCP konceptet HACCP Konceptet HACCP-koncept: Risikoanalyse og kontrol af problemer gennem overvågning af indikatorer for risikofaktorer Problem Risikofaktor Risikofaktor Risikofaktor CCP CCP CCP CCP CCP CCP CCP CCP De kritiske kontrolpunkter (CCP) skal være relevante for den pågældende risikofaktor, de skal være målbare i praksis, hvad angår såvel pris, tidsforbrug som gentagelighed af målinger, og der skal kunne fastlægges et kritisk niveau. I tilfælde af overskridelse af det kritiske niveau for et CCP skal HACCP anvise klare kontrolprocedurer til nedbringelse af aktuel risiko, og disse skal kunne dokumenteres. 2.3 Ekspertpanelanalyser Som foreslået af Noordhuizen & Welpelo (1996) kan en risikoanalyse gennemføres ved hjælp af epidemiologiske data eller alternativt gennem en kvantificering af eksperters viden om området, såfremt der ikke foreligger tilstrækkelige mængder af litteratur. Ekspertpanelanalyser er således blevet anvendt i veterinært regi - eksempelvis til identifikation og kvantificering af risikofaktorer og evaluering af kontrolstrategier for luftvejsinfektioner hos kvæg (van der Fels-Klerx, 2001), mælkefeber (Sørensen et al., 2002), og Salmonella hos svin (Stärk et al., 2002). 8

3 Der kan opstilles en række krav til eksperter, der medvirker i en sådan analyse (van der Fels-Klerx 2001): De skal have godt kendskab til området De skal være uafhængige af analyseresultatet, så de bør ikke være involveret i forskningen på anden måde De skal være indbyrdes uafhængige (evt. gennem rekruttering af eksperter med forskellig faglig baggrund eller fra forskellige lande) Ved ekspertpanelundersøgelser efter Delphi metoden er de enkelte eksperter anonyme. Undersøgelsen består af flere spørgeskemaer, hvor eksperterne skal nå til konsensus om et spørgeskema, før det næstfølgende skema konstrueres på baggrund af ekspertpanelets hidtidige besvarelser (van der Fels-Klerx, 2001). Detaljeringsgrad og kompleksitet af problemstillingen kan således øges, efterhånden som der nås konsensus om mere generelle forhold. 2.4 Materiale og metode Udpegning af væsentlige sygdoms- og velfærdsproblemer i økologisk svineproduktion med identifikation af risikofaktorer og kontrolpunkter er foretaget med assistance fra et ekspertpanel bestående af danske og svenske rådgivere, der har erfaring med økologisk svineproduktion. 19 danske og svenske svinekonsulenter og dyrlæger blev kontaktet pr. brev og/eller om deltagelse i ekspertpanelet. En serie på 5 spørgeskemaer blev dernæst i perioden fra februar til april 2003 udfyldt af 5 danske og svenske konsulenter. Hvert spørgeskema blev sendt til deltagerne elektronisk eller med post efter en forud fremsendt tidsplan; for hvert spørgeskema var der kalkuleret med 6 dages svarfrist. Undersøgelsen var designet efter en modificeret Delphi metode: Hvert af spørgeskemaerne 2-5 tog udgangspunkt i de anonyme besvarelser fra panelet i de foregående spørgeskemaer, men der var ikke krav om konsensus i panelet. Spørgeskema 1: Identifikation af sundheds- og velfærdsproblemer hos økologiske søer, pattegrise og fravænnede grise. Spørgeskema 2: Vurdering af forekomst i økologiske besætninger af de problemer, der blev foreslået af panelet i spørgeskema 1 Spørgeskema 3: Identifikation af risikofaktorer for udvalgte problemer jf. spørgeskema 2 Spørgeskema 4: Vurdering af den relative betydning af risikofaktorerne foreslået af panelet i spørgeskema 3 Spørgeskema 5: Identifikation af "kontrol-punkter" der kan give oplysninger om tilstedeværelse af de i spørgeskema 4 udvalgte risikofaktorer i besætningen 2.5 Resultater Identificerede sundheds- og velfærdsproblemer i økologisk sohold Rådgiverne i ekspertpanelet identificerede i spørgeskema 1 og 2 sygdoms- og velfærdsproblemer som angivet i tabel 1-5 for henholdsvis søer i løbeafdeling, drægtige søer, diegivende søer, pattegrise og fravænnede grise. Andelen af besætninger og dyr, der skønnes at lide under det enkelte problem (median værdi for eksperterne) er angivet i tabellerne. 9

4 Tabel 1 Velfærdsproblemer hos søer i løbeafdeling Velfærdsproblem % af besætninger % af søer i problembesætninger Dårlig vandforsyning >50 Dårlig renholdelse af vandkar >50 Dårlige sølebade Huldproblemer <10/10-50 Klovproblemer < Benproblemer <25 <10 Hudlæsioner og skader <25 <10 Aggression og opspring <25 <10 Tabel 2 Velfærdsproblemer hos drægtige søer Velfærdsproblem % af besætninger % af søer i problembesætninger Dårlig vandforsyning >50 Dårlig renholdelse af vandkar >50 Dårlige sølebade Aborter og reproduktion >50/25-50 <10 Stentygning <10/10-50 Huldproblemer <25/25-50 <10/10-50 Klovproblemer <25 <10 Benproblemer <25 <10 Aggression ved fodring <25 <10 Tabel 3 Velfærdsproblemer hos diegivende søer Velfærdsproblem % af besætninger % af søer i problembesætninger Dårlig vandforsyning >50 Dårlige sølebade >50 Dårlig renholdelse af vandkar >50/10-50 Huldproblemer <25/ Ringe tilsyn omkring faring <25 >50 For lidt strøelse <25 <10 Farefeber <25 <10 Sammenblanding af søer <25 <10 Resultaterne indikerer, at der for søerne (tabel 1-3) ofte ses problemer med vand- og sølebadsfaciliteterne; en del besætninger har problemer med aborter og reproduktion, ligesom der relativt ofte optræder huldproblemer. Ben- og klovlidelser blev derimod ikke anset for at være et stort problem i økologisk sohold. 10

5 Tabel 4 Velfærdsproblemer hos pattegrise Velfærdsproblem % af besætninger % af grise i problembesætninger Ihjellægning af grise >50 <10/10-50 Grise bliver trådt på >50 <10 Grise kravler under hegn >50/25-50 >50/10-50 Ringe tilsyn og behandling Manglende tilvænning til foder Rovdyr <25/ Forstyrret diegivning <25/25-50 <10 Dårlig foderkvalitet < Ledbetændelse <25 <10 Diarre <25 <10 Sodeksem <25 <10 Utrivelighed <25 <10 Sammenblanding af kuld <25 <10 Tabel 5 Velfærdsproblemer hos fravænnede grise Velfærdsproblem % af besætninger % af grise i problembesætninger Dårlig foderkvalitet >50 >50 Mangel på sølebade >50 Diarre Ledbetændelse <25 <10 Hjernebetændelse <25 <10 Luftvejsproblemer <25 <10 Halebid <25 <10 Hvad angår pattegrise (tabel 4) synes der i mange besætninger hyppigt at være problemer med ihjellægning og traumer på grisene - andre potentielle problemer kunne desuden være ringe tilsyn og behandling, rovdyr og forstyrrelser i diegivning. For de fravænnede grise blev der peget på diarre som et hyppigt sundhedsproblem (tabel 5) Risikofaktorer identificeret for udvalgte problemer Huldproblemer og reproduktionsproblemer hos søerne samt ihjellægning af pattegrise og diarre hos fravænnede grise blev på baggrund af spørgeskema 1 og 2 udvalgt som væsentlige sundheds- og velfærdsproblemer i økologiske besætninger. Derudover blev benproblemer hos søerne inkluderet efter diskussion på workshoppen. I spørgeskema 3 og 4 blev risikofaktorer for disse problemer identificeret, og deres betydning blev vurderet på en skala fra 1 til 5 (se resultat i tabel 6-10): 1. Ikke praktisk betydning for forekomst af problemet 2. Synes ikke at udløse problemet, men kan medvirke til at forværre situationen hvis andre faktorer er til stede 3. Ofte en medvirkende årsag til forekomst af problemet 4. til forekomst af problemet 5. Hyppigt hovedårsag til forekomst af problemet 11

6 Tabel 6 Risikofaktorer for huldproblemer hos søer Risikofaktor Betydning (median vurdering) Dårligt udformede foderautomater Begrænset fodermængde Konkurrence om foder For lav foderstyrke til diegivende og drægtige søer Størrelsesforskel mellem søer i gruppen Fællesfolde til diegivende søer Dårlig foderkvalitet Fede søer pga. høj foderstyrke Manglende græsdække - foderspild ved fodring på jord For stor andel grovfoder Dårlig hygiejnisk kvalitet af vand Vandmangel Diegivningens længde - Risikofaktorer for huldproblemer synes ifølge tabel 6 hovedsageligt at være elementer vedrørende fodringsmetode samt foder- og vandkvalitet. Tabel 7 Risikofaktorer for aborter og reproduktionsproblemer hos søer Risikofaktor Betydning (median vurdering) Manglende brunst- og drægtighedskontrol Dårlig synkronisering af sohold m.h.t. brunst Dårligt huld Manglende eller utilstrækkeligt vaccineprogram - rødsyge, virusinf., Leptospira, Brucella Dårlig sædkvalitet Ikke overvågning af bedækninger Dårlig hygiejne ved bedækning/inseminering Libido, orne Evt. medvirkende årsag kan forværre Forkert håndtering og bogføring af vaccinationer Forkert opbevaring af sæd Toksiner i foder Dårlig hygiejnisk kvalitet af foder Dårlig hygiejnisk kvalitet af vand Vandmangel Parasitter Oesophagostomum spp. - Aggression i implantationsperioden - Som risikofaktorer for reproduktionsproblemer peges i tabel 7 på dårlig management omkring løbning samt infektioner/utilstrækkelig vaccination. Endvidere kan dårlig foder- og vandkvalitet forværre problemerne. 12

7 Tabel 8 Risikofaktorer for benproblemer hos søer Risikofaktor Betydning (median vurdering) Benstilling Klovsundhed Ledbetændelse Længde af klove Aggression og opspring ved sammenblanding i løbeafsnit Vådt og mudret udendørsareal Ujævnt eller stenet udendørsareal Store eller fede søer Evt. medvirkende årsag kan forværre Foderkvalitet - mineralindhold - fordøjelighed I tabel 8 ses, at de væsentligste risikofaktorer for benproblemer hos søerne synes at være genetiske forhold med hensyn til dyrenes benstyrke, sygdomstilstande i ben og klove samt uhensigtsmæssigt underlag, der kan give anledning til traumer generelt på udendørsarealet og specielt i løbeafsnittet, hvor søerne er mere socialt aktive. Tabel 9 Risikofaktorer for ihjellægning og traumer på pattegrise Risikofaktor Flere gylte i samme hytte Forkert hyttedesign For små hytter Forstyrrelse fra rovdyr dårlig hegning Type og form for strøelse Varmelampe Urolige søer Dårlig mælkeydelse Kuldstørrelse Træk i hytten Benproblemer hos so Store eller fede søer For lidt strøelse Betydning (median vurdering) Medvirkende væsentlig årsag Medvirkende væsentlig årsag Medvirkende væsentlig årsag Evt. medvirkende årsag kan forværre Evt. medvirkende årsag kan forværre Evt. medvirkende årsag kan forværre Risikofaktorer for ihjellægning (tabel 9) vedrører a) farehytten: design, dimensionering og klimaforhold (temperatur/varmelampe, træk); b) strøelsen: type, form og mængde; c) omgivelserne: forstyrrelse og uro som følge af rovdyr eller andre dyr og d) egenskaber hos soen: huld, kuldstørrelse, mælkeydelse og benproblemer. 13

8 Tabel 10 Risikofaktorer for diarre hos fravænnede grise Risikofaktor Dårlig rengøring og udmugning af udeareal Utilstrækkelig daglig rengøring i stald Manglende rengøring før nye grise i sti Fælles rensegang mellem grupper Åbne stiskillerum Dårlig hygiejne af sølebade Forkert næringsstofsammensætning i foder Manglende mulighed for restriktiv fodring Dårlig hygiejnisk kvalitet af foder Dårlig vandkvalitet For mange grise pr. vandkop Betydning (median vurdering) Hovedårsag evt. hovedårsag evt. hovedårsag evt. hovedårsag Medvirkende væsentlig årsag Evt. medvirkende årsag - kan forværre De foreslåede risikofaktorer for diarre (tabel 10) grupperer sig inden for hygiejne og foderkvalitet Kritiske kontrolpunkter Et overvågningsredskab til kontrol af de udvalgte sygdoms- og velfærdsproblemer: ihjellægning af pattegrise, diarre hos fravænnede grise samt huldproblemer, benlidelser og reproduktionsproblemer hos søer skal støtte sig til måling af kontrolpunkter, der er relateret til vigtige risikofaktorer for de pågældende problemer. Risikofaktorerne er udvalgt efter deres betydning for problemerne, estimeret af konsulenterne i spørgeskema 4. Derudover skal de pågældende faktorer kunne påvirkes i den operationelle styring af besætningen. Der er således valgt risikofaktorer, der er relateret til management og dyr, mens faktorer relateret til selve produktionssystemet (f.eks. design af farehytter) ikke er inddraget. I tabel er angivet risikofaktorer med tilhørende kontrolpunkter foreslået af eksperterne i spørgeskema 5 for henholdsvis huldproblemer, reproduktionsproblemer og benlidelser hos søer, ihjellægning af pattegrise og diarre hos fravænnede grise. Tabel 11 Kontrolpunkter for huldproblemer hos søer Risikofaktorer for huldproblemer For lav foderstyrke til diegivende og drægtige søer Konkurrence om foder Begrænset fodermængde Mulige kontrolpunkter Korrekt blanding af fodermidler (energi, protein, vit+min) Kontrol af blander/kværn Kuldstørrelse små kuld Dårlig mælkeproduktion - huld smågrise Omløbere Aggression mellem søer ved fodring Søer der æder "uden for fodringstid" (ad lib) Plads ved foderbord - udfodringsmetode Gruppesammensætning Stor variation i søernes huld Udfodringssystem, -teknik og -data Veje fodermængde i skovl (ved manuel fodring) Plads ved foderbord Reel fri adgang til godt grovfoder eller frisk græs 14

9 Tabel 12 Kontrolpunkter for reproduktionsproblemer hos søer Risikofaktorer for aborter og reproduktionsproblemer Utilstrækkelig brunst- og drægtighedskontrol Dårlig synkronisering af sohold m.h.t. brunst Utilstrækkelig overvågning af bedækninger Utilstrækkeligt vaccineprogram Dårlig hygiejne ved bedækning/inseminering Mulige kontrolpunkter Journalføring Udtræk over spildfoderdage, faringsprocent, diegivningstid Størrelsesvariation af sohold Spredning på faringer i sohold Faste rutiner for brunstkontrol (også i diegivningsperiode) Fravænningsgrises variation i vægt og alder Soens huld Diegivningsfrekvens Journalføring Løbningsperiode i et sohold Journalføring Kontrol af program/ vaccineringsregistreringer Kontrol af vaccinetype Kontrol af vaccinealder Ledbetændelse hos pattegrise Høj dødelighed blandt pattegrise Store udsving i kuldstørrelse Omløbere og kastninger Udbrud af rødsyge Faste rutiner for rengøring og hygiejne Tilsvining af bagpart golde søer sammenholdt med tørhed af mark/hvileareal Omløbere og tomme søer Blærebetændelse Tabel 13 Kontrolpunkter for benproblemer hos søer Risikofaktorer for benproblemer Mulige kontrolpunkter Benstilling og genetik Eksteriørbedømmelse + bevægelsesvurdering (Danavl)Søernes fordeling på racer/krydsninger Klovsundhed Undersøgelse af klovene for trykninger, blødninger, sår, revner, forrådnelser mv. Klovskader/klovbylder Klinisk halthed Ledbetændelse Sygdomsbehandlinger Kødkontrol-fund Klinisk halthed Længde af klove Årlig vurdering af behov for klovbeskæring Naturlig benstilling og klovslid Vådt, mudret, ujævnt eller stenet Vurdering af udearealet udendørsareal Flytning af foderpladser Aggression og opspring i løbeafsnit Rifter og sår Observation af aggressiv adfærd Areal pr. so, flokstørrelse Indretning (foder, vand, hvile- og gødeområde) Underlagets skridsikkerhed Alder og vægt ved indsættelse 15

10 Tabel 14 Kontrolpunkter for ihjellægning af pattegrise Risikofaktorer for ihjellægning Mulige kontrolpunkter Flere gylte i samme hytte Antal dyr pr. hytte ved faring Halmtype Kontrol af halmtype Passende mængde strøelse Snittet eller langhalm Passende strøelseskvalitet Urolige søer - forstyrrelse fra rovdyr eller andre søer Kuldstørrelse - moderegenskaber Antal grise i kuldet Trivelighed af grise Benproblemer hos so Store eller fede søer Udseende af halmmåtte i hytte Tegn på uro ved tilsyn Kvalitet af hegning Foder- og vandadgang Hytteplacering i fold Faring ved forskellige tidspunkter i samme fold Tidspunkt for introduktion til farefold Ihjellagte grise i tidligere kuld Dårlig benstilling Klovsundhed Tidligere sygdomsbehandling Halthed Kontrol af mineraler i foderblanding Huldvurdering Fodring i drægtighedsperioden Tabel 15 Kontrolpunkter for diarre hos fravænnede grise Risikofaktorer for diarre Dårlig rengøring og udmugning af udearealer Manglende rengøring mellem hold af grise i stalden Utilstrækkelig daglig udmugning og rengøring i stalden Dårlig hygiejne af sølebade Dårlig næringsstofsammensætning af foder, specielt hvad angår protein Mulige kontrolpunkter Skrabning mellem løbegårde Vurdering af udeareal Kontrol af sti før/ved indsætning af grise Udført rengøring mellem hold Skrabning mellem stier Tørhed af halm i hvileareal Flytning af sølebad Beskidte grise Grisenes brug af sølebad Optimere foderblanding / Kontrol af indlægsseddel Kontrol af proteinkvalitet i foderblanding Kontrollere blander og teknisk udstyr Vurdere gødning Underforsyning af aminosyre tilvækst, kødpct., ben- og klovproblemer 16

11 2.6 Diskussion Ifølge eksperterne i denne undersøgelse synes der at være problemer med ihjellægning og traumer på pattegrisene i mange besætninger andre potentielle problemer synes at være ringe tilsyn og behandling, rovdyr, og forstyrrelser i diegivning. I litteraturen peges i lighed med dette på dødelighed som følge af ihjellægning eller kulde som et væsentligt velfærdsproblem for pattegrise i økologiske besætninger (Anon, 2001, Kongsted & Larsen, 1999). Endvidere angiver Anon. (2001) problemer i forbindelse med kastration samt at soens adfærd over for grisene kan være uhensigtsmæssig. Derudover peger ekspertpanelet på problemer med diarre hos fravænnede grise, og det samme problem rettes der fokus på i Anon. (2001). Hvad angår søerne indikerede undersøgelsen, at der ofte ses problemer med vand- og sølebadsfaciliteterne; en del besætninger har problemer med aborter og reproduktion, ligesom der relativt ofte optræder huldproblemer. I Anon. (2001) angives ligeledes, at huldproblemer kan være påvirket af den længere laktationsperiode hos økologiske søer, mens reproduktionsproblemer ikke ses som et velfærdsproblem. Derudover forventer Anon. (2001) velfærdsproblemer i relation til tryneringning, aggression hos søer i grupper med deraf følgende hudlæsioner samt benlidelser. Sidstnævnte er i modstrid med resultatet fra denne undersøgelse, hvor ben- og klovlidelser ikke blev anset for et stort problem i økologisk sohold. Vanskelighed ved diagnosticering af kliniske sygdomstilstande hos udegående søer kan muligvis medføre, at forekomsten af benlidelser og andre sygdomme generelt bliver undervurderet af besætningsrådgiverne. 2.7 Det videre arbejde og forventninger Udvælgelse af egnede kontrolpunkter til måling og efterfølgende kontrol af risiko for velfærdsproblemer skal ske efter en vurdering af aktuelle risikofaktorer i den individuelle besætning. Optimalt skal betydningen af de enkelte risikofaktorer være kendt med hensyn til den kvantitative forøgelse af risikoen for et problem. Sådanne oplysninger foreligger ikke i dette tilfælde, men risikofaktorerne er blevet gradueret efter rådgivernes vurdering af faktorernes kvalitative betydning for problemets optræden. Da både huld- og reproduktionsproblemer hos søer, benlidelser hos søer, ihjellægning af pattegrise og diarre hos fravænnede grise typisk er multifaktorielle, kan man ikke forvente en fuldstændig elimination af problemet ved kontrol af enkelte risikofaktorer gennem for eksempel et HACCP-program, men gennem en systematisk kontrol af væsentlige risikofaktorer i besætningen bør en reduktion af problemet være at forvente. HACCP-systemet bliver aktuelt tilpasset som et muligt styringsredskab i økologiske sobesætninger. Kontrolpunkterne, der er blevet foreslået af rådgiverne, bliver vurderet for deres værdi som elementer i et styringsværktøj, og dette er bl.a. ensbetydende med, at tilhørende alarmværdier defineres sammen med handlingsplaner til brug i produktionsstyringen. Derefter vil programmet gennem en spørgeskemaundersøgelse rettet mod økologiske svineproducenter blive evalueret med hensyn til tidsforbrug, praktisk anvendelighed og muligheder som styringsredskab. 2.8 Referencer Anonymous, Scientists assessment of the impact of housing and management on animal welfare. Journal of Applied Animal Welfare Science 4, Cullor, J.S HACCP (hazard analysis critical control points): is it coming to the dairy. Journal of Dairy Science 80, Kongsted, A.G. & Larsen, V.A Pattegrisedødelighed i frilandssohold. DJF rapport Husdyrbrug nr. 11, Danmarks JordbrugsForskning, Tjele, Danmark. 56 pp. 17

12 Mousing, J The feasibility of HACCP programmes applied in primary animal production. Book of abstracts of the 51st annual meeting of EAAP. Book of abstracts no 6. The Hague, The Netherlands, August 2000, p National Advisory Committee on Microbiological Criteria for Foods (NACMCF) Hazard analysis and critical control point principles and application guidelines. U.S. Department of Agriculture. Noordhuizen, J.P.T.M. & Frankena, K Epidemiology and quality assurance: applications at farm level. Preventive Veterinary Medicine 39, Noordhuizen, J.P.T.M. & Welpelo, H.J Sustainable improvement of animal health care by systematic quality risk management according to the HACCP concept. Veterinary Quarterly 18, Stärk, K.D.C., Wingstrand, A., Dahl, J., Møgelmose, V. & Lo Fo Wong, D.M.A Differences and similarities among experts opinions on Salmonella enterica dynamics in swine pre-harvest. Preventive Veterinary Medicine 53: 7-20 Sørensen, J.T., Østergaard, S., Houe, H. & Hindhede, J Expert opinions of strategies for milk fever control. Preventive Veterinary Medicine 55: Van der Fels-Klerx, H.J Modelling epidemiological and economic consequences of bovine respiratory disease in dairy heifers. PhD thesis, Department of Social Sciences, Farm Management Group, Wageningen University, Wageningen, The Netherlands, 167 pp. 18

FØJO. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug. Produktionsstyring med fokus på husdyrsundhed og fødevaresikkerhed i økologiske svinebesætninger

FØJO. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug. Produktionsstyring med fokus på husdyrsundhed og fødevaresikkerhed i økologiske svinebesætninger Produktionsstyring med fokus på husdyrsundhed og fødevaresikkerhed i økologiske svinebesætninger Intern rapport nr. 54 Jan Tind Sørensen (red.) Rapport fra workshop afholdt på Hotel Bygholm Park 23. april

Læs mere

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE?

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE? HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE? Thomas Sønderby Bruun, Seniorprojektleder Team Fodereffektivitet, Videncenter for Svineproduktion Minikonference Comwell Middelfart 21.september 2015 ET KIG PÅ DATA BAG LANDSGENNEMSNITTET

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende

Læs mere

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SVINEKONGRESSEN 2015 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ TLF. 2031 5768 KJV@SRAAD.DK PERSONLIG PRÆSENTATION Kristian Juul Volshøj Cand.agro. 2009 Ansat i SvineRådgivningen siden

Læs mere

Kvalitetssikring af økologisk svinekød information om fodring og management

Kvalitetssikring af økologisk svinekød information om fodring og management Kvalitetssikring af økologisk svinekød information om fodring og management Resumé vedr. Sodødelighed, parasitter, hygiejne og miljø Tove Serup Specialkonsulent Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge HACCP trin for trin Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge Hvad er HACCP Hazard Analysis of Critical Control Points Eller på dansk: Risikoanalyse af Kritiske Styringspunkter HACCP er en metode

Læs mere

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt? Faringsovervågning og min deltagelse Faringsovervågning Sådan reducerer du antallet af dødfødte grise! Projektleder Sønke Møller, Afd. Ernæring og Reproduktion, VSP Sønke Møller - Ansat ved Svinerådgivning

Læs mere

Skuldersår En gave i en grim indpakning?

Skuldersår En gave i en grim indpakning? Skuldersår En gave i en grim indpakning? Hvis indsatsen mod skuldersår fejler? Driftsleder Lars Hermann, Flengegaard, Tørring Projektleder og fagdyrlæge Marianne Kaiser, Dansk Svineproduktion, Kjellerup

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,

Læs mere

Pattegrisedødelighed i DK

Pattegrisedødelighed i DK Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring

Læs mere

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER ERFARING NR. 1209 I et demonstrationsprojekt blev der i fire besætninger sat fokus på rådgivning og implementering af tilgængelig viden, hvilket

Læs mere

FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE

FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE STATUS, ÅRSAGER OG UDFORDRINGER I FORHOLD TIL LØSNING AF FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE JAN TIND SØRENSEN OG LENE JUUL PEDERSEN DCA RAPPORT NR. 021 JUNI 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA -

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Økologisk svineproduktion I den økologiske svineproduktion er dyrevelfærd i centrum. Dyrene skal have mulighed for at udøve deres naturlige adfærd. Derfor tilstræber man, at opdrætsmetoder og staldforhold

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Syddansk Svinerådgivning/LandboSyd den 6. juni 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Målene er De store spørgsmål

Læs mere

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH

Læs mere

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Målet Finde søer, som er i brunst, og inseminere på det rigtige tidspunkt Udføre brunstkontrol

Læs mere

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Henning Good Projektsælger Jyden Bur Dagsorden Jyden Bur Firmaet Jyden Bur præsentation Innovation og udvikling. Erfaringer med farestier

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN KONGRES 2009 WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN Erik Bach og Anja Kibsgaard Olesen Videnscenter for Svineproduktion DAGSORDEN Faringsprocent

Læs mere

Soen længe leve - det betaler sig

Soen længe leve - det betaler sig Soen længe leve - det betaler sig Svinekongres 2012 Tove Goldbeck Jensen, Ledelsesrådgiver, Gefion Ida Friis Overgaard, Svinefagdyrlæge, LVK Thomas Olesen, Soholder, i/s Pilegård Foto: Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste

Læs mere

DLG's fodersortiment til søer 2012-13

DLG's fodersortiment til søer 2012-13 DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil

Læs mere

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring af søer, gylte og polte Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte

Læs mere

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Topresultater i soholdet Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Risgårdens Svineproduktion isgaard købt i 1963 af Jens Jensen 0 malkekøer og 135 slagtesvin. øer sættes ud og der etableres

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015 DM I SVINEPRODUKTION - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015 DELTAGERE Landbrugsskolen Sjælland Mads Boman Jensen Simone Mikkelsen Gråsten Landbrugsskole Nicki Kristensen

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

- så den kan passe 15 grise

- så den kan passe 15 grise Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende

Læs mere

Smertebehandling til store og små

Smertebehandling til store og små Smertebehandling til store og små WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Erika Busch, dyrlæge Signe Hvidt-Nielsen, dyrlæge Erika Busch 1993 1993-94 Dyrlæge Universitet i Edinburgh, Dyreadfærd

Læs mere

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE 1995 2002-2013 88 KLAMYDIA, LEPTOSPIROSE OG REPRODUKTIONSPROBLEMER FLEMMING THORUP, DYRLÆGE, VSP Reproduktionsseminar, Billund, 12. marts 2015 Faringsprocent

Læs mere

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK Foredraget omhandler Farefeber (Margit) Beskrivelse Landmandens diagnose Forebyggelse

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen Evaluering af staldteknologiers indflydelse

Læs mere

SEGES P/S seges.dk 1

SEGES P/S seges.dk 1 FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN

>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN >16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN OKTOBER 2013 800 søer, ugedrift, 205 pl. i løbe/kontrol. Biofix & Boks/so. Polte: Indkøbt 12 ugers interval mellem 14-24 uger. Karantæne: 6 stier Rørfodring - Fuld drænet

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både

Læs mere

Antal blandinger til fremtidens sohold

Antal blandinger til fremtidens sohold Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 16 NOVEMBER 2011 PROPIG TINE ROUSING & JAN TIND SØRENSEN INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AU

AARHUS UNIVERSITET 16 NOVEMBER 2011 PROPIG TINE ROUSING & JAN TIND SØRENSEN INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AU 16 NOVEMBER 2011 PROPIG TINE ROUSING & JAN TIND SØRENSEN INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AU præsen TATION 1 ERA-NET CORE ORGANIC II PROPIG (2011-2014) 9 Partnere i 8 Lande (AT, CH, CZ, DE, DK, FR, IT, UK)

Læs mere

Kursusforløb for dyrlæger. som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI

Kursusforløb for dyrlæger. som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI Kursusforløb for dyrlæger som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI OM KURSET BAGGRUND I samarbejde mellem Ø-Vet A/S og Danish Farmers Abroad etableres et kursusforløb

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Du passer soen og soen passer grisene

Du passer soen og soen passer grisene Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende

Læs mere

Vejledning om kvalitetsstyring og HACCP ved brug af tilsætningsstoffer og forblandinger på landbrug (HACCP-landbrug)

Vejledning om kvalitetsstyring og HACCP ved brug af tilsætningsstoffer og forblandinger på landbrug (HACCP-landbrug) Vejledning om kvalitetsstyring og HACCP ved brug af tilsætningsstoffer og forblandinger på landbrug (HACCP-landbrug) Indhold 1. Indledning... 1 2. Kvalitetsstyring... 1 3. Risikoanalyse - HACCP-analyse...

Læs mere

Faremarksmanualen omhandler konventionelt sohold på friland og økologisk sohold på friland

Faremarksmanualen omhandler konventionelt sohold på friland og økologisk sohold på friland FAREMARKSMANUAL FAREMARKSMANUAL Faremarksmanualen omhandler konventionelt sohold på friland og økologisk sohold på friland Faremarksmanual, august 2014 Heidi M. Andersen, Merete Studnitz og Tove Serup

Læs mere

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE MEDDELELSE NR. 608 INSTITUTION: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE

Læs mere

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Faringsprocent Udviklingen i faringsprocent i E-kontrollerne 88 87 86 85 84 83 82 81 94-95 95-96 96-97 97-98 98-99 99-2000 2000-01 01-02 02-03

Læs mere

Gør dine polte klar til livet som produktiv so. Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm

Gør dine polte klar til livet som produktiv so. Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm Gør dine polte klar til livet som produktiv so Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm Bevar forspringet Dannelse af rangorden Ved sammenblanding

Læs mere

Faktaark til Faremarksmanual

Faktaark til Faremarksmanual Faktaark til Faremarksmanual 1. Vedligeholdelse af omfangshegn 2. Indretning af farefold 3. Klargøring af hytte istandsættelse og halmtildeling 4. Flytning af søer til faremarken og tjek af søerne ved

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden Indholdsfortegnelse Gældende program - del 1 1. Egenkontrol for rejekoger 2. Egenkontrol for frysefartøjer Vejledende program - del 2 1. Egenkontrol

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden Indholdsfortegnelse Særskilt hæfte - del 1 Introduktion til egenkontrol Ordliste og definitioner Gældende program - del 2 Egenkontrol

Læs mere

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE (1995 2002 2013) VI HAR FÅET NYE PROBLEMER Der er flere aborter

Læs mere

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Best practice i drægtighedstalden

Best practice i drægtighedstalden Best practice i drægtighedstalden Kaj Vestergaard, VSP Årsmøde i Vet -Team 12. november 2013 Indhold Målet Dagligt tilsyn Socialisering Brug af sygesti Gruppering - indretning Huld og klove Strøelse FVST

Læs mere

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218 Brunstmanagement Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 9188 / 1818 Udfordringer med polte Antal løbeklare og brugbare polte svinger Svingende antal søer i holdene Poltene løbes ved varierende alder Udskiftningsklare

Læs mere

Kvalitetshåndbog i hjemmeblanding. Kongres for svineproducenter d. 26. oktober 2011 ved projektchef Else Vils, VSP

Kvalitetshåndbog i hjemmeblanding. Kongres for svineproducenter d. 26. oktober 2011 ved projektchef Else Vils, VSP Kvalitetshåndbog i hjemmeblanding Kongres for svineproducenter d. 26. oktober 2011 ved projektchef Else Vils, VSP Påstande Foto: Øgendahl Maskinfabrik Fordele ved hjemmeblanding Billigere foder Frisk foder

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Minigrisen. Udgivet Juni 2007. Dansk Landbrugsrådgivning. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

Kom godt i gang med DLBR Minigrisen. Udgivet Juni 2007. Dansk Landbrugsrådgivning. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Kom godt i gang med DLBR Minigrisen Udgivet Juni 2007 Redaktør Tryk Udgiver Dansk Landbrugsrådgivning Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, SvineIT Support Se

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 BAGGRUND OG FORMÅL Aarhus universitet har i 2010 & 2011 gennemført

Læs mere

Effektiv løbning af polte og søer. Seniorprojektleder Claus Hansen, VSP

Effektiv løbning af polte og søer. Seniorprojektleder Claus Hansen, VSP Effektiv løbning af polte og søer Seniorprojektleder Claus Hansen, VSP 1 Effektiv løbning Søer Polte Stimulering Brunstkontrol Inseminering Side 2 Stimulering Stående brunst Sædtransport Side 3 Stimulering

Læs mere

BoPil transponder-system (ESF)

BoPil transponder-system (ESF) BoPil transponder-system (ESF) BoPil transpondere - optimal foderkontrol og management af drægtige søer. Velafprøvet * Brugervenligt * Yderst driftssikkert Egenskaber ved BoPil s transpondere Foder: Fodring

Læs mere

Input fra workshops Styr på soholdet

Input fra workshops Styr på soholdet Input fra workshops Styr på soholdet VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Kongres for svineproducenter 27. Oktober 2010. GRUPPE 1 Fra polt til gylt med succes. Hvad kunne I bruge fra oplægget? Sodødelighed ikke reduceret

Læs mere

Medicinsk sanering i frilandsbesætninger. Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink.

Medicinsk sanering i frilandsbesætninger. Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink. Medicinsk sanering i frilandsbesætninger Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink. Hvorfor sanering Dyrevelfærd. Mindre diarre. Lungesyge. Bedre drift resultater

Læs mere

Hvad kan vi gøre ved det?

Hvad kan vi gøre ved det? Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

> > Thomas Sønderby Bruun, Videncenter for Svineproduktion > > Jens Strathe, HyoVet

> > Thomas Sønderby Bruun, Videncenter for Svineproduktion > > Jens Strathe, HyoVet Udsving i holdstørrelser må ikke spænde ben for produktivitet og økonomi Med den rette planlægning skal løbeholdets størrelse tilpasses det ønskede antal faringer i hvert hold. Tema > > Thomas Sønderby

Læs mere