Kortlægning af fare og risiko for oversvømmelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af fare og risiko for oversvømmelse"

Transkript

1 Kortlægning af fare og risiko for oversvømmelse Metoderapport Udkast Direktiv 2007/60/EF om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser, plantrin 2 Oktober 2013

2 Kolofon Titel Kortlægning af fare og risiko for oversvømmelse Metoderapport Emneord Oversvømmelsesdirektiv, oversvømmelsesrisiko, risikoanalyse, sårbarhedsanalyse, kortlægning, risikokort, farekort Udgiver Kystdirektoratet, Transportministeriet Ansvarlig institution Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Indhold og redaktion: Thorsten Piontkowitz, Marianne Skov, Martin Jebens & Carlo Sørensen Layout og tilrettelægning: Birgit Byskov Kloster Copyright Kystdirektoratet, Transportministeriet Sprog Dansk År Oktober 2013 Resume Rapporten redegør for den metodiske gennemførelse af risikoanalysen og kortlægningen af faren for oversvømmelse og risikoen for oversvømmelse i de 10 udpegede risikoområder i Danmark (EU s oversvømmelsesdirektiv, plantrin 2). Må citeres med kildeangivelse [Kystdirektoratet, 2013: Kortlægning af fare og risiko for oversvømmelse. Metoderapport. EU s oversvømmelsesdirektiv (2007/60/EF), plantrin 2. Kystdirektoratet, Transportministeriet. 52 s.] Rapport og grafisk materiale er tilgængeligt på Gr

3 Indhold Resumé Indledning Generelt om oversvømmelsesdirektivet Første plantrin Andet plantrin Tredje plantrin Analyse af oversvømmelsesfaren og oversvømmelsesrisikoen Metode for implementering af direktivets anden fase Implementering i syv trin GIS-database (Trin 1) Hydrodynamiske forhold (Trin 2) Styrkevurdering (Trin 3) Modellering af oversvømmelser (Trin 4) Opsætning af den numeriske model Resultater af den numeriske modellering Håndgribelige og uhåndgribelige skader (Trin 5 & 6) Sårbarhedsanalysens omfang Sårbarhedsanalysens indhold Sårbarhedsanalysen i risikoområderne Risiko for oversvømmelse (Trin 7) Resultatdata og kortlægning Litteraturhenvisninger Bilag Bilag

4 Resumé Rapporten redegør for den anvendte metode og tekniske baggrund til implementering af EU s oversvømmelsesdirektiv, plantrin 2. EU s oversvømmelsesdirektiv forpligter alle medlemslande at vurdere og styre risikoen for ekstreme oversvømmelser enten i nationalt regi eller, i tilfælde af grænseoverskridende ekstreme oversvømmelser, ved at samarbejde på tværs af landegrænser. Når hvert EU-medlemsland foretager en vurdering af risikoen for sådanne ekstreme oversvømmelser, skal det give anledning til at reducere risikoen for negative følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomisk aktivitet. Implementering af EU s oversvømmelsesdirektiv gennemføres i tre plantrin. I det første plantrin ( ) blev der foretaget en udpegning af 10 risikoområder, hvor der må anses at være en potentiel væsentlig risiko for oversvømmelser fra vandløb, søer, havet og fjord. Andet plantrin ( ) omfatter gennemførelsen af en risikoanalyse og udarbejdelsen af fare- og risikokort i de 10 risikoområder. Risikoanalysen indeholder en nærmere kortlægning af, hvordan en oversvømmelse vil forløbe, samt hvilke konsekvenser dette vil have. Plantrin 2 har således til formål at undersøge og analysere faren for oversvømmelse og risikoen for oversvømmelse mere grundigt, hvorefter resultaterne skal afbildes på kort. I plantrin 3 ( ) skal de berørte kommuner udarbejde risikostyringsplaner med udgangspunkt i kortlægningen under andet plantrin. Afgørende for gennemførelsen af risikoanalysen er, at den overordnende metode er opbygget og struktureret til at kunne anvendes som udgangspunkt i alle 10 risikoområder uden tilpasninger. Endvidere er det vigtigt, at metoden er forståelig og lettilgængeligt opbygget, og at de valgte antagelser har gyldighed i alle områder. Metoden resulterer i den samme type resultater i hvert risikoområde, og danner grundlaget for at risikoanalysen og kortlægningen har kunnet gennemføres indenfor den 2-årige tidsramme, som direktivet fastlægger. Den anvendte metode er udarbejdet af Kystdirektoratet i samarbejde med Leichtweiß Instituttet ved det Tekniske Universitet i Braunschweig, Tyskland, der har stor erfaring i gennemførelse af risikoanalyser for kystnære oversvømmelser og er meget aktiv i udvikling af tilhørende modeller og metoder. Metoden består af syv trin, som muliggør kortlægning af oversvømmelsesrisikoen via fare - og sårbarhedsanalyser. I fareanalysen er oversvømmelsesudbredelse og strømhastigheder modelleret for tre nutidsscenarier med stor, middelstor og ringe sandsynlighed, og for tre klimascenarier, der tager højde for en stigning i middel havniveau. Sårbarhedsanalysen er udført for håndgribelige og uhåndgribelige skader, og på baggrund af skadesfunktioner mv. er den totale økonomiske skade samt risikoen opgjort til de valgte scenarier i alle risikoområderne. Analyseresultater og kort for oversvømmelsesfaren og oversvømmelsesrisikoen er udleveret til alle berørte kommuner den 30. september 2013 og offentliggøres senest den 22. december Resultaterne og kortene danner grundlag for direktivets tredje plantrin, som omfatter udarbejdelsen af risikostyringsplaner for hvert risikoområde i perioden I Danmark skal udarbejdelsen af risikostyringsplanerne varetages af de berørte kommuner. 4

5 1. Indledning Denne rapport udgør en del af implementeringen af EU s oversvømmelsesdirektivs andet plantrin, som gennemføres i perioden Den bygger på udpegningen af 10 risikoområder i Danmark i 2011 (Miljøministeriet og Transportministeriet, 2011) under direktivets første plantrin. EU s oversvømmelsesdirektiv pålægger medlemslandene at planlægge for ekstreme oversvømmelser fra vandløb, søer, havet og fjorde, som medfører væsentlige negative følger for sundhed, miljø, kulturarv eller økonomi. Implementering af EU s oversvømmelsesdirektiv i medlemslandene gennemføres i tre plantrin. I det første plantrin ( ) blev der foretaget en udpegning af risikoområder, hvor der må anses at være en potentiel væsentlig risiko for oversvømmelser fra vandløb, søer, havet og fjorde. Udpegningen skete på baggrund af en vurdering af f.eks. områder, hvor tidligere oversvømmelser har forårsaget omfattende skader, og hvor der ikke efterfølgende er foretaget forebyggende foranstaltninger for at modvirke en lignende oversvømmelse. Andre tilfælde kan være risikoområder, hvor der har været større oversvømmelser, og hvor en efterfølgende ændring af arealanvendelse (f.eks. landbrugsjord til byområde) sandsynliggør, at en lignende oversvømmelse medfører omfattende skader. I forbindelse med direktivets anden plantrin skal medlemsstaterne for hvert risikoområde, der er udpeget i henhold til direktivets første plantrin udarbejde kort over faren for oversvømmelse og kort over risikoen for oversvømmelse i en passende skala. Plantrin 2 tager således afsæt i de 10 danske risikoområder, som blev udpeget i forbindelse med første plantrin, og der er ikke ændret på antal eller udstrækning af risikoområderne. Plantrin 2 har til formål at undersøge og analysere faren for oversvømmelse og risikoen for oversvømmelse mere grundigt, hvorefter resultaterne skal afbildes på kort. Disse kort danner efterfølgende grundlag for direktivets tredje plantrin, som omfatter udarbejdelsen af risikostyringsplaner for hvert risikoområde i perioden I Danmark skal udarbejdelsen af risikostyringsplanerne varetages af de berørte kommuner. Den foreliggende metoderapport beskriver den metodiske og tekniske tilgang til og baggrund for analyserne af faren for oversvømmelse og risikoen for oversvømmelse. Endvidere forklarer rapporten grundlaget og opbygningen af kortlægningen og beskriver det tilgrundliggende datamateriale. Opbygningen og fastlæggelsen af kortenes layout er beskrevet i Bilag 2. Rapporten er opbygget som følger: Kapitel 2 giver en kort beskrivelse af oversvømmelsesdirektivets formål og lovmæssige implementering i Danmark. Kapitel 3 giver en kort definition af en oversvømmelse og beskriver de grundlæggende elementer af en risikoanalyse. Kapitel 4 beskriver den overordnede metode for implementering af direktivets andet plantrin, mens Kapitel 5 indeholder en detaljeret beskrivelse af de anvendte metoder og modeller til udarbejdelsen af fare- og risikokortene. Kapitel 6 beskriver resultatdata og kortlægningen. OVERSVØMMELSESDIREKTIVET Direktiv 2007/60/EF om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser 8:0027:0034:DA:PDF Bekendtgørelse nr. 121 af 2. februar 2010 om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Lov nr af 27. december 2009 om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Bekendtgørelse nr af 1. september 2010 om samarbejde mellem Danmark og Tyskland om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer i det internationale vanddistrikt https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=

6 2. Generelt om oversvømmelsesdirektivet Oversvømmelsesdirektivet (direktiv 2007/60/EF om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser) trådte i kraft den 27. oktober Baggrunden for direktivet er, at der i årene indtraf mere end 100 ekstreme oversvømmelser i Centraleuropa. Oversvømmelserne forårsagede ca. 700 dødsfald, evakuering af en halv million mennesker og forsikrede økonomiske tab på mindst 25 mia. EUR. Med oversvømmelsesdirektivet er EU-medlemslandene blevet enige om at vurdere og styre risikoen for ekstreme oversvømmelser enten i nationalt regi eller, i tilfælde af grænseoverskridende ekstreme oversvømmelser, ved at samarbejde på tværs af landegrænser. Når hvert EU-medlemsland foretager en vurdering af risikoen for sådanne ekstreme oversvømmelser, giver det mulighed for at reducere risikoen for negative følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomisk aktivitet. Direktivet er i Danmark gennemført ved lov nr af 27. december 2009 om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer, bekendtgørelse nr. 121 af 2. februar 2010 om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet, og bekendtgørelse nr af 1. september 2010 om samarbejde mellem Danmark og Tyskland om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer i det internationale vanddistrikt. Transportministeriet (Kystdirektoratet) og Miljøministeriet (Naturstyrelsen) har nedsat en arbejdsgruppe, der koordinerer implementeringen af direktivet. De to første plantrin varetages af Transportministeriet og Miljøministeriet. Det tredje plantrin varetages af de berørte kommuner. De tre plantrin er en del af en 6-årig planperiode. Det betyder, at de ansvarlige myndigheder hvert sjette år skal revurdere og ajourføre henholdsvis vurdering, udpegning, kort og planer. Figur 2.1. EU parlament: Oversvømmelsesdirektiv 2007/60/EF 23. okt Lov nr 1505: Om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer 27. dec Bekendtgørelse nr. 121: Om vurdering og risikostyring fra oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 2. feb Plantrin 1 Vurdering og udpegning af risikoområder 1. planperiode 2. pl År Figur 2.1 Tidsplan for implementering af EU s oversvømmelsesdirektiv. Direktivet forpligter Danmark til inden udgangen af 2011 at foretage en udpegning af risikoområder på grundlag af en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb, søer, havet og fjorde (første plantrin). Inden udgangen af 2013 skal fare- og risikokort (andet plantrin) være udarbejdet for de udpegede risikoområder. Som tredje og sidste trin i første planperiode skal der senest med udgangen af 2015 udarbejdes risikostyringsplaner for risikoområderne. Udpegning af potentielle risikoområder senest 22. dec Kort over oversvømmelsesfaren og -risikoen senest 22. dec Plantrin 2 Kort over oversvømmelsesfaren og -risikoen Plantrin 3 Risikostyringsplaner Risikostyringsplaner senest 22. dec Pla.. 6

7 2.1. Første plantrin Direktivets første plantrin omfattede en vurdering af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb, søer, havet og fjorde for hele Danmark. Plantrin 1 blev afsluttet den 22. december 2011 med udpegning af 10 risikoområder: Holstebro, Randers Fjord, Juelsminde, Vejle, Fredericia, Aabenraa, Odense Fjord, Køge Bugt, Korsør og Nakskov, jf. Figur 2.2. De 10 områder blev udpeget ud fra en overordnet screening af risikoen for oversvømmelser fra udvalgte vandløb, søer, havet og fjorde men omfatter ikke oversvømmelser fra spildevandssystemer. Screeningen blev bl.a. foretaget ud fra historiske oplysninger om tidligere oversvømmelser samt en vurdering af, hvilke konsekvenser potentielle oversvømmelseshændelser må forventes at have i fremtiden (Kystdirektoratet, 2011). Holstebro Randers Fjord Udpegningen af de 10 risikoområder berører i alt 22 kommuner fordelt over hele landet. 7 kommuner i Jylland, 3 kommuner på Fyn og 12 kommuner på Sjælland og Lolland/Falster er berørt af udpegningen. Udpegning af 9 af de 10 områder bunder enten i en vurderet oversvøm- Vejle Juelsminde melsesrisiko fra havet eller en kombineret oversvømmelsesrisiko fra havet og vandløb. Kun et område, Holstebro, er udpeget som følge af en oversvømmelsesrisiko udelukkende fra vandløb. Tabel 2.1 giver en oversigt over Fredericia Odense Fjord Korsør Køge Bugt berørte kommuner i de enkelte risikoområder såvel som kilden til oversvømmelse, der ligger til grund for udpegningen. Aabenraa Nakskov Figur 2.2 Oversigtskort over de udpegede risikoområder. 7

8 Tabel 2.1 Berørte kommuner og kilden til oversvømmelse i de enkelte risikoområder. Risikoområde Kommune Kilde Randers Fjord Randers Kommune Hav & vandløb Norddjurs Kommune Juelsminde Hedensted Kommune Hav Vejle Vejle Kommune Hav & vandløb Fredericia Fredericia Kommune Hav Aabenraa Aabenraa Kommune Hav & vandløb Odense Fjord Odense Kommune Hav & vandløb Nordfyns Kommune Kerteminde Kommune Korsør Slagelse Kommune Hav Nakskov Lolland Kommune Hav Køge Bugt Dragør Kommune Hav & vandløb Tårnby Kommune Hvidovre Kommune Brøndby Kommune Vallensbæk Kommune Ishøj Kommune Greve Kommune Solrød Kommune Køge Kommune Københavns Kommune Holstebro Holstebro Kommune Vandløb 2.2. Andet plantrin I andet plantrin udarbejdes der kort over faren for oversvømmelse og over risikoen for oversvømmelse i de 10 risikoområder udpeget i plantrin 1. Kortlægningen af oversvømmelsesfaren og oversvømmelsesrisikoen baserer på resultaterne af en risikoanalyse, som gennemføres i hvert område, og som analyserer, hvordan en oversvømmelse vil forløbe, samt hvilke konsekvenser dette vil have. Kortene over oversvømmelsesfaren og oversvømmelsesrisikoen skal udarbejdes i en passende skala og dække den geografiske udstrækning af risikoområderne. Kortene over faren for oversvømmelse og risikoen for oversvømmelse skal udarbejdes efter følgende tre scenarier: a) ringe sandsynlighed for oversvømmelse eller ekstreme hændelser, b) middelstor sandsynlighed for oversvømmelse (sandsynligvis højst en gang hvert 100. år), c) stor sandsynlighed for oversvømmelse, hvor det er relevant. For hvert scenarie skal følgende oplysninger som minimum fremgå af farekortene: I relation til kortene over oversvømmelsesrisikoen skal de negative følger i forbindelse med oversvømmelser udtrykkes for hvert scenarie i forhold til: anslået antal indbyggere, der potentielt vil blive berørt, arten af økonomisk aktivitet i det område, der potentielt vil blive berørt, anlæg, der vil kunne forårsage forureningsuheld i tilfælde af oversvømmelse, og potentielt berørte beskyttede områder, andre oplysninger, som anses for at være nyttige, såsom angivelse af områder hvor der kan forekomme oversvømmelser med et stort indhold af sediment og debris, og oplysninger om andre vigtige forureningskilder. Plantrin 2 skal være afsluttet senest den 22. december oversvømmelsesgrad, vanddybde eller vandstand, alt efter hvad der er relevant, strømhastighed eller relevante vandmængder, hvor det er relevant. 8

9 2.3 Tredje plantrin Med udgangs punkt i risikoanalysen og fare- og risikokortene udarbejdet under dette 2. plantrin, skal de berørte kommuner senest ved udgangen af 2015 vedtage risikostyringsplaner for udpegede risikoområder. Disse planer gennem fører direktivets 3. plantrin og afslutter hver planperiode. Planerne skal i høj grad bygge på de planer for det kommunale beredskab, som kommunerne allerede har. Risikostyringsplanerne skal indeholde en beskrivelse af planens gennemførelse, dvs. en beskrivelse af prioriteringer og af, hvordan fremskridt vil blive moniteret, oversigt over offentlige høringer, oplysninger om planen og en fortegnelse over ansvarlige myndigheder. Risikostyringsplanerne skal omfatte alle aspekter af risikostyring med særlig vægt på forebyggelse, sikring og beredskab. Forebyggelse kan eksempelvis være, at eventuelle fremtidige oversvømmelsesskader undgås ved ikke at opføre beboelse og industrianlæg i områder, der har været eller kan blive udsat for oversvømmelser. Sikring indebærer, at der træffes foranstaltninger, både anlægsmæssigt og af anden art, for at formindske sandsynligheden/risikoen for oversvømmelser og/eller oversvømmelsernes følger i bestemte områder. Beredskab vil sige, at borgere oplyses om oversvømmelsesrisikoen, og om hvad de skal gøre i tilfælde af oversvømmelse, f.eks. ved at gældende beredskabsplaner tager højde for oversvømmelsesrisikoen. Endvidere kan der ske en koordinering mellem risikostyringsplaner, kommunale klimatilpasningsplaner og kommunens generelle beredskabsplan. Derudover skal risikostyringsplanen indeholde en oversigt over de foranstaltninger og prioriteringer heraf, der tager sigte på at nå relevante mål for oversvømmelsesrisikostyringen og de oversvømmelsesrelaterede tiltag, der er truffet i henhold til gældende lovgivning, herunder planloven, miljøbeskyttelsesloven, miljømålsloven og lov om miljøvurdering af planer og programmer. Indholdet af en risikostyringsplan fremgår af bilag 2 i både Miljøministeriets lov nr af 27. december 2009 om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer, og Kystdirektoratets bekendtgørelse nr. 121 af 2. februar 2010 om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet.flere af aspekterne af forebyggelse og beredskab er allerede indarbejdet i de kommunale spildevandsplaner og planer for det kommunale beredskab, eller de vil blive det i forbindelse med kommunernes vedtagelse af klimatilpasningsplaner. 9

10 3. Analyse af oversvømmelsesfaren og oversvømmelsesrisikoen Som anført i Kapitel 2 skal der i forbindelse med direktivets andet plantrin udarbejdes kort over faren for oversvømmelse og kort over risikoen for oversvømmelse for hvert risikoområde. Der er således tale om to sæt af kort, som henholdsvis viser faren for oversvømmelse og risikoen for oversvømmelse. For at skabe en bedre forståelse af forskellen imellem og sammenfletningen af begreberne fare og risiko uddybes i dette kapitel (a) processer, der forekommer under en oversvømmelse; (b) definitioner og metoder for gennemførelsen af en analyse, der har til formål at sætte tal på faren og risikoen for oversvømmelse og; (c) den overordnede sammenhæng, som gennemførelsen af en risikoanalyse indgår i. lever i oversvømmelsesområderne. En fare opstår, når en fysisk hændelse, et fænomen eller en aktivitet kan påføre mennesker skade. Oversvømmelsesfaren udgør derfor en oversvømmelseshændelse, som kan have skadelige virkninger for mennesker og værdier, se Figur 3.1. Oversvømmelsesfaren må derfor ses i spændingsfeltet mellem (naturlige) oversvømmelser og menneskelige aktiviteter i et bestemt område. En oversvømmelse betegnes som en midlertidig vanddækning af landarealer, der normalt ikke er dækket af vand hidrørende fra havet, fjorde, søer eller vandløb. Det vil sige, at der er tale om oversvømmelser, når landområder bliver dækket af vand i en tidsbegrænset periode. Fra et naturrelateret synspunkt er en forbigående oversvømmelse en naturlig proces: Enhver å eller flod går over sine bredder i forbindelse med en længere nedbørsperiode, og lavtliggende kystområder er gennem århundreder blevet oversvømmet i forbindelse med stormfloder. Oversvømmelser af normale eller ekstreme dimensioner er derfor naturlige hændelser i områder med vandløb, floder, søer, flodmundinger og kyster. Men selvom oversvømmelser er naturlige, kan de udgøre en fare for de mennesker, der Figur 3.1: Område med menneskelige aktiviteter og værdier, som kan udsættes for oversvømmelse som følge af f.eks. kraftig nedbør eller stormfloder. 10

11 Fra et fagteknisk og hydraulisk synspunkt kan oversvømmelser opdeles i kategorier ud fra følgende kriterier (FLOODsite, 2009): Oversvømmelsens kilde, Geografisk udstrækning af det oversvømmede område, Årsag til oversvømmelsen, Oversvømmelsens hastighed. Med oversvømmelsens kilde henvises til, hvor vandet i oversvømmelsen stammer fra, dvs. om der er tale om vand fra havet (kystoversvømmelse), vand fra åer og floder (åoversvømmelse), vand fra oven (oversvømmelse som følge af regnvand) eller vand fra neden (oversvømmelse som følge af grundvand eller fra opstuvede kloakker). Oversvømmelsens oprindelse er tæt forbundet med oversvømmelsens geografiske udstrækning: Oversvømmelser i kystzonen og i flodmundinger, hvor havet trænger ind i lavtliggende kystnære områder. Oversvømmelser af områder langs åer og floder, hvor åerne/floderne går over deres bredder. Oversvømmelser af opland, bymæssige områder eller koge, hvor kapaciteten af afvandingssystemet er utilstrækkelig i forhold til kraftige nedbørshændelser. Årsager til oversvømmelser kan være kraftig nedbør, stormfloder, jordskælv (tsunami) eller oversvømmelser som følge af brud på menneskeskabt oversvømmelsesbeskyttelse (f. eks. diger). Oversvømmelsens hastighed henviser til tidsperspektivet i forbindelse med oversvømmelsers opståen, og strækker sig fra kraftige og pludselige oversvømmelser til langsomt opstående oversvømmelser. Pludselige, kraftige oversvømmelser opstår normalt i kuperet terræn i forbindelse med en kraftig nedbørshændelse (minutter timer). Hurtige oversvømmelser kan forekomme i forbindelse med brud på f.eks. et dige eller en dæmning, hvor en høj ydre vandstand presser store mængder vand gennem bruddet og oversvømmer baglandet (timer). Langsomme oversvømmelser opstår normalt ved, at vandet opstuves over dage eller uger i oplandet til store vandløb, eller i byområder hvor underdimensionerede afvandingssystemer fører til, at vandet fra selv mindre nedbørshændelser ikke kan ledes væk gennem kloakkerne. Oversvømmelser er endvidere kendetegnet af: forskellige sandsynligheder og grader af potentielt skadesomfang. Oversvømmelser af lavtliggende kystområder kan have store konsekvenser i form af dødsofre og økonomisk skade. Sandsynligheden for oversvømmelseskatastrofer i kystzonen er lav, og oversvømmelserne kan ofte varsles en til flere dage i forvejen. De kan dog ramme et stort geografisk område, hvor der opholder sig mange mennesker, hvis evakuering vanskeliggøres på grund af de ekstreme vejrforhold under stormfloden. Oversvømmelser fra floder og åer berører normalt store områder af det nedre opland og kan forudses flere dage før, hændelsen opstår. Oversvømmelsernes hastighed er lav men kan dog alligevel medføre meget store skader. Antallet af dødsofre er normalt lavt. Oversvømmelser i det øvre opland, bymæssige områder eller koge opstår normalt lokalt efter kraftige nedbørshændelser. Er vejrsituationen præget af et stort lavtryksområde, kan denne type oversvømmelse udbrede sig over en hel region. I tæt beboede områder kan oversvømmelserne have en voldsom effekt, som primært omfatter materielle skader. Geografisk område Årsag/kilde Hændelse Opland Flodmundinger og ådale Kystzone Ekstrem nedbør pludselig og voldsom tilføjelse af vand til vandløb Kraftig nedbør opstuvning af vand i åer, grundvandsreservoirer og kloakker Storm stormflod med forhøjet vandstand og høje bølger Jordskælv flodbølge Styrtflod Tsunami Oversvømmelse pga. regn- og grundvand Åoversvømmelse Oversvømmelse af kystnært bagland Figur 3.2 Oversvømmelseskategorier. Hastighed timer dage uger 11

12 Pludselig kraftig oversvømmelse, som normalt forekommer i bjergrigt terræn, opstår meget lokalt og er den type oversvømmelse, som hyppigst opstår i Europa. På grund af oversvømmelsens høje hastighed (flodbølge) og den store mængde af drivgods er konsekvenserne af denne type oversvømmelse tit katastrofale, og kan bl.a. omfatte et stort antal dødsofre og store materielle skader. Kategorisering af oversvømmelser er vist i Figur 3.2. Kilde Source Storm Rute Pathway Højvandsbeskyttelse Figur 3.3 Systematisk tilgang til at følge vandet : S-P-R modellen. Modtager Receptor Risikoområde For at belyse hyppigheden, udstrækningen og konsekvenserne af oversvømmelser anvendes der normalt en simpel tilgang ved at følge vandet. S-P-R (Source Pathway Receptor) modellen er en simpel model, der anskueliggør systemer og processer, som er årsag til specifikke konsekvensers opståen. For at disse specifikke konsekvenser opstår for mennesker, må der være en fare, som er forårsaget af en kilde (source) eller initialhændelse (f.eks. storm, kraftig nedbør), se Figur 3.3. Endvidere kræver fremkomsten af de specifikke konsekvenser en modtager (receptor), som bliver udsat for den føromtalte fare (f. eks. mennesker, genstande, dyr, naturen). For at opnå et mere detaljeret billede af konsekvensernes omfang, er det også vigtigt at kende ruten (pathway) fra kilden til modtagerne (f.eks. digebrud og efterfølgende oversvømmelsesforløb, eller størrelsen af vandløbene og deres opland). På den ene side handler det således om at belyse de specifikke konsekvenser, som en oversvømmelse har for modtagerne. På den anden side forudsætter dette kendskab til kilderne eller initialhændelserne for en oversvømmelse og vandets rute fra kilden til modtagerne. Kilden til oversvømmelser er normalt ekstreme naturhændelser (stormflod, ekstrem nedbør), der på basis af for eksempel historiske data kan tildeles en statistisk sandsynlighed for at indtræffe. Ekstreme naturhændelser kan dog ikke forudsiges frem i tiden, idet vi ikke kender naturens gang om en uge, om en måned eller om et år. I områder ved kysten eller langs med vandløb kan der være etableret en højvandsbeskyttelse, som skal beskytte baglandet mod oversvømmelse. Baglandet bliver således ikke oversvømmet, med mindre beskyttelsen svigter, enten i form af at den fysisk går i stykker, eller fordi beskyttelsen ikke formår at holde vandet tilbage, idet den ikke er høj nok. For at et højvandsbeskyttet område kan blive oversvømmet, kræver det derfor, at der (1) er en ekstrem naturhændelse af en størrelsesorden, der gør, (2) at højvandsbeskyttelsen svigter. Sandsynligheden for oversvømmelse af et beskyttet bagland er derfor en funktion af begge sandsynligheder; sandsynlighed for en ekstrem naturhændelse og dens påvirkninger i form af vandstanden og bølger (1) og sandsynlighed for at højvandsbeskyttelsen svigter (2). Ved at undersøge sandsynligheden for en konstruktions svigt, når man til næste led i S-P-R modellen, som er ruten. Her skal der undersøges, hvilken styrke og sikkerhed der ligger i konstruktionen, hvor konstruktionen muligvis svigter, og hvordan oversvømmelsens udbredelse kan være i baglandet. Beregning af sandsynligheden for oversvømmelse, som omfatter analysen af kilden og af oversvømmelsens rute, betegnes normalt som en fareanalyse, jf. Figur 3.4. Ved siden af en fareanalyse findes selve risikoanalysen. Når man taler om en analyse af oversvømmelsesrisikoen, er det vigtigt at holde sig for øje, at der er en faktor mere: De potentielle konsekvenser af oversvømmelse for mennesket og dets værdier. Begge faktorer sandsynligheden for oversvømmelse og de potentielle konsekvenser skal således være til stede, før der kan tales om en oversvømmelsesrisiko. Det betyder, at der sagtens kan forekomme oversvømmelser, uden at der opstår en oversvømmelsesrisiko, hvis blot oversvømmelsesområdet er affolket og fri 12

13 for infrastruktur og andre værdier. Det vil sige, at en fare ikke nødvendigvis fører til skadelige konsekvenser, og at faren blot betyder, at der kan opstå skadelige konsekvenser afhængigt af eksponeringen og karakteregenskaberne ved modtageren. Undersøgelsen af konsekvenserne som følge af en oversvømmelse betegnes normalt som en sårbarhedsanalyse. Risikoanalysen består således af en fareanalyse og en sårbarhedsanalyse. Ved bedømmelse af oversvømmelsesrisikoen indgår de to faktorer på lige fod, og oversvømmelsesrisikoen defineres derfor som produktet af de to faktorer, se også Figur 3.4: Ud fra definitionen af oversvømmelsesrisikoen kan man se, at oversvømmelsesrisikoen kan være stor, hvis der er en stor sandsynlighed for, at et bestemt sted med kun et begrænset antal værdier bliver oversvømmet, f.eks. fordi højvandsbeskyttelse mangler eller er utilstrækkelig. Risikoen kan tilsvarende være stor, hvis sandsynligheden for oversvømmelse er meget lille, mens konsekvenserne er meget store, f.eks. hvis en storby rammes af en oversvømmelse. Fareanalyse Sårbarhedsanalyse Risiko [Rf] 1 = sandsynlighed [Pf] x konsekvenser [E(D)] Sandsynligheden opgøres i procent og viser, hvor stor sandsynligheden er for, at en oversvømmelseshændelse af en bestemt størrelse sker på et bestemt sted indenfor et bestemt tidsrum. Konsekvenserne opgøres kvantita- Kilde Storm Ekstremvandstand Bølger Rute Højvandsbeskyttelse Konstruktionens styrke Brud/svigt Baglandets topografi Modtager Mennesker Bygninger + indbo Infrastruktur Drift- og produktionstab tivt som tabet ved en oversvømmelse målt i økonomiske måleenheder, dvs. i kroner og øre. Sandsynligheden for ekstremhændelser Sandsynligheden for oversvømmelse Sårbarhed 1 (R f = risk of flooding, P f = probability of flooding, E(D) = expected damage) Sandsynlighed for oversvømmelse (P f ) Potentiel skade D Risiko for oversvømmelse R f = P f * D Figur 3.4 Koncept og definition af risikoanalysen bestående af en fareanalyse og en sårbarhedsanalyse. 13

14 4. Metode for implementering af direktivets anden fase Som beskrevet i Kapitel 2.2 omfatter direktivets andet plantrin udarbejdelsen af kort over fare for oversvømmelse og kort over risikoen for oversvømmelse i de 10 risikoområder udpeget i plantrin 1. Kortlægningen af oversvømmelsesfaren og oversvømmelsesrisikoen baserer på resultaterne af en risikoanalyse, som gennemføres i hvert område, og som analyserer, hvordan en oversvømmelse vil forløbe, samt hvilke konsekvenser dette vil have. Direktivets artikel 6 beskriver kortlægningen af oversvømmelsesfaren og oversvømmelsesrisikoen. Artikel 6, stk. 1: Medlemsstaterne udarbejder for hvert vandområdedistrikt eller hver forvaltningsenhed, jf. artikel 3, stk. 2, litra b), der er udpeget i henhold til artikel 5, stk. 1, kort over faren for oversvømmelse og kort over risikoen for oversvømmelse i en passende skala. Der lægges 3 scenarier til grund for kortlægningen. Artikel 6, stk. 3: Kort over oversvømmelsesfaren skal dække de geografiske områder, der vil kunne blive oversvømmet, efter følgende scenarier: a) ringe sandsynlighed for oversvømmelse eller ekstreme hændelser, b) middelstor sandsynlighed for oversvømmelse (sandsynligvis højst en gang hvert 100. år), og c) stor sandsynlighed for oversvømmelse, hvor det er relevant. I Artikel 6, stk. 4 og stk. 5 defineres de oplysninger, som skal fremgå af farekortene og risikokortene. For farekortene stilles der krav om at (a) oversvømmelsesgraden, (b) vanddybde eller vandstand, og (c) strømhastighed eller relevante vandmængder fremgår af kortene. Kortene over oversvømmelsesrisikoen skal vise de negative følger i forbindelse med oversvømmelser iht. de 3 scenarier. De negative følger af en oversvømmelse skal være udtrykt i: a) anslået antal indbyggere, der potentielt vil blive berørt, b) arten af økonomisk aktivitet i det område, der potentielt vil blive berørt, c) anlæg der vil kunne forårsage forureningsuheld i tilfælde af oversvømmelse, og potentielt berørte beskyttede områder, og d) andre oplysninger, som medlemsstaterne finder nyttige, såsom angivelse af områder, hvor der kan forekomme oversvømmelser med et stort indhold af sediment og debris, og oplysninger om andre vigtige forureningskilder. Endelig kræver direktivet i Artikel 6, stk. 8, at medlemsstaterne sørger for, at kortene over faren for oversvømmelse og kortene over risikoen for oversvømmelse er færdige senest den 22. december Den overordnede metode for kortlægningen af oversvømmelsesfaren og oversvømmelsesrisikoen tager udgangspunkt i konceptet og definitionen af en risikoanalyse, jf. Figur 3.4. Der skal således gennemføres en fareanalyse og sårbarhedsanalyse i hvert risikoområde for at kunne beregne oversvømmelsesrisikoen. Afgørende for gennemførelsen af risikoanalysen i de 10 områder er, at den valgte metode er opbygget og struktureret på en sådan måde, at metoden kan anvendes som udgangspunkt i alle 10 områder uden tilpasninger. Metoden skal resultere i den samme type resultater i hvert risikoområde og danner grundlaget for, at risikoanalysen og kortlægningen kan gennemføres indenfor den 2-årige tidsramme, som direktivet fastlægger. Der er derfor i starten af plantrin 2 (2012) brugt ressourcer på at udvikle og teste en overordnet metode, som opfylder de førnævnte betingelser. Kystdirektoratet har i den forbindelse taget kontakt til Leichtweiss Instituttet ved den Tekniske Universitet i Braunschweig, Tyskland (https://www.tu-braunschweig.de/lwi/hyku). Leichtweiss Instituttet har de senere år arbejdet intensivt med gennemførelse af risikoanalyser for kystnære oversvømmelser og er meget aktive i udviklingen af tilhørende modeller og metoder. 14

15 Senest har Leichtweiss Instituttet ledet et 4-årigt forskningsprojekt ved navn XtremRisk (http://www.xtremrisk. de), som samlede forskere fra forskellige tyske universiteter (Braunschweig, Siegen, Hamburg) samt fra myndigheder i Hamburg (Oumeraci et al., 2012). Det overordnede formål med projektet var at forbedre forståelsen af og den grundlæggende viden om metoder og modeller indenfor risikoanalysen. På baggrund af erfaringerne fra XtremRisk-projektet blev der i samarbejde med Leichtweiss Instituttet udviklet en metode til gennemførelsen af oversvømmelsesdirektivets plantrin 2 i Danmark. Metoden er opbygget af syv trin. Som vist i Figur 4.1 er trin 2 til 4 bestanddelene i en fareanalyse. Trin 5 og 6 omfatter sårbarhedsanalysen, og endelig omhandler trin 7 selve risikovurderingen. Metodetrinene beskrives nærmere i det følgende. Fareanalyse Sårbarhedsanalyse Risikovurdering GIS - database Hydrodynamiske forhold Styrkevurdering Modellering af oversvømmelser Håndgribelige skader Uhåndgribelige skader Risiko for oversvømmelse Figur 4.1 Overordnet metode for implementering af direktivets 2. plantrin. Trin 1: GIS database Grundlaget for udarbejdelsen af en risikoanalyse er opsætningen af en GIS database, som indeholder alle nødvendige data og informationer for de efterfølgende trin. For hvert risikoområde bliver der indsamlet topografiske, hydrodynamiske og hydrologiske data såvel som søkortdata og informationer om bygninger, infrastruktur og andre værdier. Opsætningen af GIS-databasen og de indsamlede data beskrives nærmere i Kapitel 5.1. Trin 2: Hydrodynamiske forhold Undersøgelsen af de hydrodynamiske forhold for hvert risikoområde er en central del af en fareanalyse. Analysen omfatter undersøgelse af de ekstreme vandstande og bølgeforholdene under storm- og højvandshændelser. Stormfloder og historiske målinger analyseres, og via statistiske fordelinger opnås de nødvendige scenarier, der bruges som input til næste trin i risikoanalysen. Undersøgelsen af de hydrodynamiske forhold beskrives nærmere i Kapitel 5.2. Trin 3: Styrkevurdering I kystområder med højvandsbeskyttelse kan analysen af oversvømmelsesfaren ikke kun basere på undersøgelsen af de hydrodynamiske forhold. Her er sandsynligheden for oversvømmelse tillige afhængig af beskyttelsens styrke og sikkerhedsniveau. En potentiel oversvømmelse er i beskyttede områder afhængig af, om konstruktions formår at bevare sin funktion, dvs. at forhindre vandet i at trænge ind i baglandet, eller om højvandsbeskyttelsen taber sin funktion ved enten at gå i stykker eller ved, at beskyttelsen overløbes med store mængder vand. Metoden for styrkevurderingen i risikoområderne beskrives nærmere i Kapitel 5.3. Trin 4: Modellering af oversvømmelser Afhængig af resultaterne af trin 2 og 3 undersøges i trin 4 selve oversvømmelsesprocessen i baglandet. Ved en simulering af oversvømmelse af baglandet skabes der et detaljeret indblik i, hvor vandet strømmer hen og med hvilken hastighed, om der findes tærskler, som kan tilbageholde vandet, eller om der omvendt er vandløb og kanaler, som kan transportere vandet langt ind i lan- 15

16 det. Oversvømmelsens udbredelse, dybde og tilhørende strømhastigheder indgår sammen med sandsynligheden for oversvømmelsen i resultaterne af en fareanalyse. Disse resultater præsenteres i form af et farekort, som giver et overblik over f.eks. oversvømmelsesdybderne i det oversvømmede område. Resultaterne danner endvidere grundlag for sårbarhedsanalysen (trin 5 og 6). Gennemførelsen af oversvømmelsesmodelleringen beskrives nærmere i Kapitel 5.4. Trin 5 & 6: Håndgribelige skader (økonomiske skader) og uhåndgribelige skader Undersøgelsen af konsekvenserne som følge af en oversvømmelse betegnes som en sårbarhedsanalyse. Sårbarhedsanalysen undersøger hvem og/eller hvad, der bliver ramt af oversvømmelsen og i hvilket omfang, dvs. sårbarheden af hvert skadesobjekt kvantificeres. Dette foretages ved at opstille såkaldte skadesfunktioner, som angiver skadesandelen eller den absolutte økonomiske skade for et bestemt skadesobjekt i forhold til oversvømmelsesparametrene (f.eks. oversvømmelsesdybde eller strømhastighed). Trin 7: Risikovurdering Sidste trin omfatter selve risikovurderingen. Risikovurderingen foretages ved at multiplicere sandsynligheden for oversvømmelse og det potentielle skadesbeløb for hvert oversvømmelsesscenarie. Resultatet præsenteres som et beløb per år (kr./år) og benævnes forventet årlig skade (FÅS). Oversvømmelsesrisikoen præsenteres i form af et risikokort, som giver et overblik over risikoen i det pågældende område differentieret på delområder. Den beregnede risiko er geo-kodet og summeres over prædefinerede geometriske felter (grid). Størrelsen af disse felter vælges afhængigt af den ønskede detaljeringsgrad. Risikovurderingen beskrives nærmere i Kapitel 5.6. Ved siden af de håndgribelige skader findes der også uhåndgribelige skader. For de håndgribelige skader gælder, at værdien kan prissættes i økonomiske termer, mens de uhåndgribelige skader ikke umiddelbart kan opgøres efter en fælles målestok, idet de ikke har en markedsværdi i første omgang. De potentielle konsekvenser af en oversvømmelse kan derfor kvantificeres som økonomiske tab og uhåndgribelige skader. Sårbarhedsanalysen for de 10 risikoområder og de undersøgte håndgribelige og uhåndgribelige skader beskrives nærmere i Kapitel

17 5. Implementering i syv trin Som nævnt i Kapitel 4 er metoden for kortlægningen af oversvømmelsesfaren og oversvømmelsesrisikoen opbygget af syv trin, jf. Figur 4.1. I det følgende gennemgås disse syv trin, hvor relevant information om de anvendte metoder og modeller i hvert enkelt trin beskrives. Gennemgangen af trinene har til hensigt at beskrive det metodiske grundlag til produktion af de endelige farekort og risikokort på en forståelig måde GIS-database (Trin 1) Indsamling og tilrettelæggelse af alle nødvendige data og informationer er første afgørende trin i, og en forudsætning for, gennemførelsen af en risikoanalyse. Alle relevante data for gennemførelsen af en risikoanalyse i hvert af de 10 områder er lagt ind i en GIS database. Datatyper og deres oprindelse er listet i Tabel 5.1 og er yderligere beskrevet nedenfor. Tabel 5.1 Oversigt over datagrupper, datatyper og oprindelsen af data. Datagruppe Datatype Oprindelse Søkortdata Søkortdata i 25 m x 25 m grid, Modtaget fra Geodatastyrelsen Topografi ske data Danmarks Højdemodel i 1,6 m x 1,6 m grid Modtaget fra Geodatastyrelsen og Naturstyrelsen Hydrodynamiske data Vandstandsscenarier Udarbejdet af Kystdirektoratet Standardstormfl odskurver Udarbejdet af Kystdirektoratet Bølgedata Udarbejdet af DHI (numerisk hindcast og forecast model) Hydrologiske data Vandløbsdata, geometri Modtaget fra kommuner eller Orbicon Vandløbsdata, vandføring Modtaget fra kommuner eller Orbicon Vandløbsmodellering (MIKE 11) Modtaget fra NIRAS Værdier Diger, lokalmålinger Modtaget fra kommunerne eller afl æst i højdemodellen Bygninger BBR/OIS-databasen Kulturarv Modtaget fra Kulturstyrelsen Landbrug Modtaget fra NaturErhvervsstyrelsen Husdyr Modtaget fra Geodatastyrelsen Beskyttede naturområder (EF-habitater) MiljøGIS og Arealinfo Risikovirksomheder Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen Indbyggere i 100 m x 100 m grid Modtaget fra Naturstyrelsen Veje & jernbaner Top10 DK, FOT Energiforsyning Udtræk fra BBR (modtaget fra Geodatastyrelsen) Øvrig Kritisk Infrastruktur Udtræk fra BBR (modtaget fra Geodatastyrelsen) Grundvandsboringer GEUS 17

18 Søkortdata Søkortdata nedstammer fra digitalisering af søkort, lokale målinger eller søopmåling og er stillet til rådighed af Geodatastyrelsen for brug udelukkende i indeværende projekt. Datatæthed og datakvalitet varierer indenfor hvert enkelt risikoområde. Topografiske data Danmarks Højdemodel (DHM/Terræn), opmålt i årene med tilhørende hydrauliske tilretninger fra 2011, er anvendt til oversvømmelsesmodellering i alle risikoområder. Alle objekter over terræn såsom træer, huse, halmballer, biler m.m. er fjernet. Viadukter og tunneller mv. er åbnet op, så vandet kan strømme igennem (se Figur 5.1). Højdemodellens vertikale nøjagtighed angives af Geodatastyrelsen (National Survey and Cadastre, 2011) som RMSE (root mean square error). Middelværdien for RMSE angives til 5,9 cm. Standardafvigelsen angives til 3,44 cm. Højdemodellen er leveret med horisontal reference i UTM zone 32N/ETRS89 og med vertikal reference i DVR90 i en 1,6 m * 1,6 m grid opløsning. Topografisk grundkort TOP10DK, et digitalt vektorgrundkort, benyttes til at få et indtryk at risikoområderne i henhold til arealanvendelse og placering af vigtige services (f.eks. politistationer og døgninstitutioner), samt til at udpege vigtige og strategiske tærskler i områderne. Nedbør og vandføring i vandløbene Nedbørsdata kan leveres til en række vandløbsoplande, som er involveret i risikoområderne. Afgørende for fare- og risikokortlægningen er vandføringen i de større vandløb i risikoområderne, hvor en forøget vandføring direkte kan bidrage til enhver potentiel oversvømmelse. Lange tidsserier er foretrukket, fordi vandføringen kan kobles sammen med en række stormflodshændelser, og sandsynligheden for deres tidsmæssige sammenfald kan beregnes. Lange tidsserier for vandføring i vandløbene er dog sjældne og skal da erstattes af enten numeriske modelberegninger eller empiriske relationer mellem nedbør og vandføring. Bølgedata Længerevarende tidsserier af bølgedata er normalt ikke tilgængelige. Til brug for vurdering af bølgeforhold (højder og perioder) er anvendt numeriske hindcast beregninger for 40 lokaliteter på dybt vand fordelt i de danske farvande, Figur 5.2. Beregningerne er foretaget af DHI for Kystdirektoratet (Kystdirektoratet, 2012) ved hjælp af DHIs MIKE 21 SW numeriske bølgeberegningsmodel for en periode på 18 år, Figur 5.1: DHM/Terræn (til venstre) og samme område med den tilhørende hydrauliske tilretning (National Survey and Cadastre, 2011). Figur 5.2 Kort med placeringen af de 40 bølgedatastationer i de danske farvande. 18

19 Kystbeskyttelse Der findes relativt sparsomme oplysninger om eksisterende højvandsbeskyttelse langs kysterne i risikoområderne. Naturlige tærskler og eksisterende diger er, i det omfang digerne kan ses i højdemodellen, inddraget. Oplysninger indsendt af kommuner eller andre myndigheder er inddraget. OIS/BBR Ejendomsdata kommer fra flere forskellige registre som fx Bygnings- og Boligregisteret (BBR), Statens Salgs- og Vurderingsregister (SVUR) og Matrikelregisteret. Den statslige database, Offentlige informationsserver (OIS), samler disse registre for ejendomsdata. Bygnings- og Boligregistret (BBR) er et landsdækkende register med data om samtlige landets bygninger og boliger. Det betyder, at registret også omfatter bygninger som fx kirker, hospitaler og skoler. Oplysningerne i BBR dækker bl.a. areal, beliggenhed, anvendelse, installationer, vandog afløbsforhold, køkkenforhold, ydervægs- og tagdækningsmaterialer, årlig leje m.v. Oplysningerne i BBR skal afspejle de faktiske, fysiske forhold altså også forhold, der eventuelt ikke er godkendte Hydrodynamiske forhold (Trin 2) Undersøgelsen af de hydrodynamiske forhold i hvert risikoområde tager udgangspunkt i alle registrerede hændelser med ekstrem vandstand på en bestemt lokalitet. Spektret af højvandshændelser skal være så bredt som muligt, dvs. fra moderate og hyppige til ekstreme og sjældne. Konkret betyder det, at højvande analyseres efter deres sandsynlighed og højde. Højvande er normalt forårsaget som følge af tidevand og en opstuvning af vandet ved kysten. Opstuvningen kan skyldes tre overordnede processer, som også kan optræde i kombination: (i) den barometriske effekt skabt som følge af et aftagende atmosfærisk lufttryk (lavtryk), (ii) opstuvning af vandet som følge af kraftig pålandsvind og (iii) den dynamiske effekt med en forstærkning af opstuvningsdynamikken pga. landets facon; f.eks. seiching (stående bølger i et lukket eller delvis lukket vandområde) eller funnelling (et kystlandskab, f.eks. en fjord, med form af en tragt, kan medføre ekstra opstuvning af vandet), jf. også Sørensen et al (2013). På grundlag af historiske højvandshændelser undersøges følgende: Sandsynlighedsfordelingen af højvandshændelserne fra stormfloder med forskellig styrke, Stormflodernes geografiske udstrækning, Stormflodernes varighed. Datagrundlaget for historiske stormfloder og deres ekstreme vandstande er ofte begrænset, og beregninger af sandsynligheden af højvande baserer sig ofte på nogle få hændelser (f.eks. 5-10). Indsamling af vandstandsdata og deres kvalitetskontrol er derfor også en vigtig fremtidig opgave. Stormflodens påvirkning på kysterne og eksisterende kyst- og højvandsbeskyttelse beskrives normalt ved hjælp af den maksimale vandstand, som indstillede sig under stormen. Opstår der flere stormfloder over en længere tidsrum ( år) ved et bestemt lokalitet, vil alle de registrerede maksimale vandstande danne en dataserie af uafhængige ekstreme vandstande, fordi disse vandstande indstillede sig under enkelte ekstreme hændelser, og de repræsenterer derfor ikke de daglige vandstandsforhold på stedet. På grundlag af dataserien for ekstreme vandstande og statistiske beregninger kan sandsynligheden for en bestemt ekstrem vandstand beregnes. Sandsynligheden for en ekstrem vandstand angives som en middeltidshændelse. En middeltidshændelse er den vandstand, der statistisk set forventes at indtræffe eller blive overgået indenfor en vis tidsperiode (f.eks. hvert 20. eller 100. år). Tidsperioden for, at en given vandstand nås eller overskrides, betegnes tilsvarende som middeltidsafstanden (MT). Angivelsen VS 100 = +4,95 m DVR90 betyder således en vandstand, der i gennemsnit opstår 1 gang hvert 100. år (middeltidsafstand) beregnet på basis af en lokal vandstandsstatistik. Sandsynligheden for, at vandstanden under en stormsituation når eller overskrider en højde på +4,95 m DVR90, er således statistisk set 1 gang på 100 år eller 1 % per år. En moderat stormflod med en lavere vandstand (f.eks. +4,03 m DVR90) vil således, statistisk 19

20 set, have en større sandsynlighed på 10 % per år og derved indtræffe eller blive overgået 1 gang per 10. år. Som anført i Kapitel 2.2, kræver oversvømmelsesdirektivet at der udarbejdes farekort og risikokort for alle risikoområder efter følgende tre scenarier: a) ringe sandsynlighed for oversvømmelse eller ekstreme hændelser, b) middelstor sandsynlighed for oversvømmelse (sandsynligvis højst en gang hvert 100. år), c) stor sandsynlighed for oversvømmelse, hvor det er relevant. Ved betragtning af scenarie b) angives i direktivet et konkret tal for scenariets sandsynlighed; nemlig 1 gang hvert 100. år. For de to andre scenarier angiver direktivet ikke en konkret sandsynlighed, hvilket betyder, at scenariernes sandsynlighed kan vælges i relation til de lokale forhold. For scenariet med en ringe sandsynlighed for oversvømmelse er udpegningskriteriet fra implementering af direktivets først plantrin videreført. Her er valgt, at sandsynligheden for de mest ekstreme vandstande skal være mindst 1 gang i 1000 år, dvs. MT Ekstrem 1/1000. For scenariet med en stor sandsynlighed for oversvømmelse er der valgt en vandstand, som indtræffer mindst 1 gang hver 20. år. Vandstandene for en 20 års og 100 års hændelse er vurderet ud fra Kystdirektoratets højvandsstatistik for hvert risikoområde (Sørensen et al., 2013). Vandstandene for scenariet med ringe sandsynlighed for oversvømmelse refererer til Kystdirektoratets historiske stormflodsanalyse, som er gennemført i forbindelse med første plantrin af oversvømmelsesdirektivet (Kystdirektoratet, 2011). Konkret betyder det, at de tilhørende S2-vandstande i det pågældende risikoområde med den tilhørende sandsynlighed er overtaget fra første plantrin og anvendt som input til ekstremscenariet i andet plantrin af direktivet. Denne tilgang til ekstremscenariet har betydet, at sandsynligheden for ekstremvandstanden i risikoområderne ikke er ens, og at der for nogle af områderne er anvendt en statistisk vandstand, hvorimod ekstremscenariet i andre risikoområder er repræsenteret af stormfloden i Dette hænger tillige sammen med, at statistikkerne har svært ved at repræsentere de meget sjældne, ekstreme hændelser, og der er derfor også nogen usikkerhed tilknyttet vandstandenes sandsynlighed for at indtræffe. Alle førnævnte scenarier refererer til i dag og har reference i år Ved siden af de tre scenarier for i dag, er der endvidere defineret tre klimascenarier. To klimascenarier refererer til år 2050, som derved er samme tidsperspektiv som i kommunernes klimatilpasningsplaner. Det tredje klimascenarie refererer til år 2100, svarende til en typisk levetid af større infrastrukturinvesteringer på omkring 100 år klimascenarierne repræsenterer henholdsvis en 20 års og en 100 års middeltidshændelse med et tillæg på 30 cm for havspejlsstigning. Disse to klimascenarier repræsenterer således scenarier med middelstor sandsynlighed (1/100) og med stor sandsynlighed (1/20) i klimascenariet repræsenterer en middelstor sandsynlighed (1/100) med et tillæg i ekstremvandstanden svarende til en havspejlsstigning på 80 cm. Havspejlsstigningen på 30 henholdsvis 80 cm i 2050 og 2100 er valgt for alle risikoområder. Ekstremvandstandene i 2050 og 2100 er derefter korrigeret for den overordnede landbevægelse i det pågældende risikoområde. Landbevægelsen kan opdeles i en generel landhævning og i lokale sætninger, som kan spille en stor rolle for potentielle fremtidige oversvømmelser. Mens landhævningen mindsker effekten af havspejlsstigningen, vil lokale sætninger forstærke effekten af et stigende havniveau. Set over hele Danmark sker der hovedsaglig en landhævning, der er størst mod nord (ca. 2,0 mm/år) og mindst mod sydvest (ca. 0,5 mm/år). Den korrigerede havspejlsstigning for henholdsvis 2050 og 2100 er således ikke ens for risikoområderne. I undersøgelsen af de hydrodynamiske forhold er risikoområderne inddelt i to grupper. Den ene gruppe omfatter risikoområder placeret ved en åben kyst, mens den anden er risikoområder i et fjordområde. I fjordområder med større vandløb, der munder i fjorden, kan vurderingen af de hydrodynamiske forhold ikke baseres på beregning af middeltidsafstanden for ekstreme vandstande som den eneste variable parameter. Her kan sammenfald mellem forøget vandføring i vandløbet og en forhøjet vandstand i fjorden føre til ekstreme vandstande lokalt i mundingsområdet. Ekstremvandstanden opstår fordi de to vandvolumener, som bevæger sig imod hinanden, løber sammen i mundingen og her kan medføre vandstande, som er højere end ved en af de to hændelser isoleret set; en forøget vandføring i vandløbet eller ved en forhøjet vandstand i fjorden som følge af stormvejr. Konsekvensen af en sådan kombineret ekstremhændelse kan være alvorlig, idet der normalt ligger større byområder i mundingsområdet. Udfordringen ved en kombineret ekstremhændelse er at beregne sandsynligheden for denne. Beregningen af en kombineret sandsynlighed kræver længere tidsserier af 20

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1 Forslag til Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1 I medfør af 1, stk. 2 i lov om kystbeskyttelse jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Oversvømmelsesdirektivet

Oversvømmelsesdirektivet Oversvømmelsesdirektivet Kirsten Flemming Hansen By- og Landskabsstyrelsen Oversvømmelsesdirektivet Europa-parlamentets og rådets direktiv om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser Trådte

Læs mere

Teknisk baggrundsrapport (udkast) April 2011. Direktiv 2007/60/EF om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser

Teknisk baggrundsrapport (udkast) April 2011. Direktiv 2007/60/EF om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser Forslag til udpegning af risikoområder på baggrund af en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet Teknisk baggrundsrapport (udkast) April 2011 Direktiv

Læs mere

Kommunikation og samarbejde med kommunerne ifm. EU s oversvømmelsesdirektiv

Kommunikation og samarbejde med kommunerne ifm. EU s oversvømmelsesdirektiv Kommunikation og samarbejde med kommunerne ifm. EU s oversvømmelsesdirektiv Viborg, 14. september 2016 Laura Storm Henriksen Kilde: dresden.de Kilde: dresden.de Kilde: Archiv Harald Weber Kilde: Archiv

Læs mere

Endelig udpegning af risikoområder for oversvømmelse fra vandløb, søer, havet og fjorde

Endelig udpegning af risikoområder for oversvømmelse fra vandløb, søer, havet og fjorde Endelig udpegning af risikoområder for oversvømmelse fra vandløb, søer, havet og fjorde December 2011 Direktiv 2007/60/EF om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser Lov nr. 1505 af 27. december

Læs mere

Forslag. Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer 1) Til lovforslag nr. L 46 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer 1) Til lovforslag nr. L 46 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 46 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 15. december 2009 Forslag til Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer 1) Kapitel

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse Vejledning Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse 2014 Titel: Vejledning Redaktion: Kystdirektoratet og Naturstyrelsen Udgiver: Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K www.mim.dk

Læs mere

Forslaget til udpegning af risikoområder blev sendt i ekstern høring den 25. marts 2011 med frist for at afgive høringssvar den 25. juni 2011.

Forslaget til udpegning af risikoområder blev sendt i ekstern høring den 25. marts 2011 med frist for at afgive høringssvar den 25. juni 2011. Høringsnotat vedrørende Forslag til udpegning af risikoområder på baggrund af en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb, søer, havet og fjorde Bemærkninger til hovedbudskaberne i høringssvarene

Læs mere

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Natur & Park Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 7994 6800 Varde Kommunes høringssvar i forbindelse med Statens Forslag til udpegning

Læs mere

Referat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Referat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Referat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Tirsdag den 13. januar 2015 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 15:00-18:00 Medlemmer:

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer

En tolkning af EU's Oversvømmelsesdirektiv med fokus på oversvømmelser i byer En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer Århus Kommune Notat November 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...1 1.1 Baggrund...1 2 INDHOLDET AF OVERSVØMMELSESDIREKTIVET...1

Læs mere

Forslag til udpegning af risikoområder på baggrund af en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb, søer, havet og fjorde

Forslag til udpegning af risikoområder på baggrund af en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb, søer, havet og fjorde Udkast Forslag til udpegning af risikoområder på baggrund af en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb, søer, havet og fjorde Januar 2011 Direktiv 2007/60/EF om vurdering og styring

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0015 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0015 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0015 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europa-Kommissionens forslag til EUROPA-PARLEMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om vurdering og forvaltning af oversvømmelser

Læs mere

»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte?

»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte? »Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte? ATV-vintermøde 2015 10-11 marts 2015 Ulla Ladekarl, ALECTIA Aabenraa, Køge og Solrød kommuner »Udfordring: » Hvornår kan det betale

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Køge, 9. juni 2016

Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Køge, 9. juni 2016 Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Køge, 9. juni 2016 Kystdirektoratets ansvarsområder Statslige myndighed angående: Strand- og klitfredningslinjen Konstruktioner

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Teknisk notat. EU Oversvømmelsesdirektiv plantrin 2. 1. Data beskrivelse

Teknisk notat. EU Oversvømmelsesdirektiv plantrin 2. 1. Data beskrivelse Teknisk notat EU Oversvømmelsesdirektiv plantrin 2 Dette korte tekniske notat skal give et overblik over resultatdata og kortene udarbejdet af Kystdirektoratet og Naturstyrelsen i forbindelse med EU oversvømmelsesdirektivets

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Vej & Park - Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København

Vej & Park - Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 6. juni 2011 Sags id 2011 8150 Sagsbehandler Dorrit

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Den Europæiske Unions Tidende L 288/27 DIREKTIVER

Den Europæiske Unions Tidende L 288/27 DIREKTIVER 6.11.2007 Den Europæiske Unions Tidende L 288/27 DIREKTIVER EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser (EØS-relevant tekst)

Læs mere

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra

Læs mere

Forvaltning i kystzonen klimatilpasning og planlægning

Forvaltning i kystzonen klimatilpasning og planlægning Forvaltning i kystzonen klimatilpasning og planlægning Kåre Svarre Jakobsen og Rolf Bach Hoelgaard Naturstyrelsen Foto: Tegnestuen Jens V. Nielsen Forventede klimaændringer Ændret nedbør og temperatur

Læs mere

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen

Læs mere

Hydrologisk Højdemodel og kortservices. Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser

Hydrologisk Højdemodel og kortservices. Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser Hydrologisk Højdemodel og kortservices Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser Agenda Hydrologiske højdemodel &Tilpasningslaget Hvilke analysemetoder bruger man

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse Vejledning Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse 2014 Titel: Vejledning til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse Redaktion: Kystdirektoratet og Naturstyrelsen Udgiver:

Læs mere

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse Vejledning Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse 2014 Titel: Vejledning til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse Redaktion: Kystdirektoratet og Naturstyrelsen Udgiver:

Læs mere

Sammenfatning og kommentering af høringssvarene

Sammenfatning og kommentering af høringssvarene Høringsnotat vedrørende Forslag til udpegning af risikoområder på baggrund af en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb, søer, havet og fjorde Sammenfatning og kommentering af høringssvarene

Læs mere

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering

Læs mere

Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse

Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse Lemvig Kommune Klimatilpasningsplan Temakort Teknisk beskrivelse Rekvirent Rådgiver Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Orbicon A/S Klostermarken 12

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Fremtidens landbevægelser og havstigning

Fremtidens landbevægelser og havstigning Geodatastyrelsen Fremtidens landbevægelser og havstigning v/niels Henrik Broge, Specialkonsulent, Geodatastyrelsen Disposition Hvad er vertikal landbevægelse? Hvorfor interessere sig for vertikal landbevægelse?

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Annette Brink-Kjær, Vandcenter Syd Jens Jørgen Linde, PH-Consult Nanna Høegh Nielsen, PH-Consult Lina Nybo Jensen, Lina Nybo

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt?

Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt? Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt? 1 Indhold Udfordringen Hvad er det lige med det vand, og hvorfor er det så stort et problem? Hvordan

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

Klimaændringernes udfordringer til den fysiske planlægning. Lars Bodum Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet

Klimaændringernes udfordringer til den fysiske planlægning. Lars Bodum Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet Klimaændringernes udfordringer til den fysiske planlægning Lars Bodum Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet Hvad skal man med et hus, hvis man ikke har en anstændig planet at

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

-Vand i byer risikovurderinger

-Vand i byer risikovurderinger Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?

Læs mere

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Klimatilpasningsplanen Baggrund Der er i Næstved Kommune udarbejdet en klimatilpasningsplan som indeholder oversvømmelseskort for hele kommunen i forbindelse

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE OKTOBER 2013 AALBORG KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OKTOBER 2013 AALBORG KOMMUNE

Læs mere

RISIKOSTYRINGSPLAN FOR ISHØJ KOMMUNE - KØGE BUGT 2

RISIKOSTYRINGSPLAN FOR ISHØJ KOMMUNE - KØGE BUGT 2 December 2014 RISIKOSTYRINGSPLAN FOR ISHØJ KOMMUNE - KØGE BUGT 2 PROJEKT Projekt nr. 218688 Version 2 Dokument nr. 1214173068 Version 1 3. December 2014 Udarbejdet af MTL Kontrolleret af PFKL, JCR Godkendt

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for

Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for Miljøstyrelsen den 14. december 2015 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for 2008-2015 Baggrund Nitratdirektivet 1 EU s medlemsstater

Læs mere

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje

Læs mere

Brand & Redning Køge Kommune vil i tilfælde af oversvømmelse kunne få assistance og materiel fra Energiforsyningen og entreprenørvirksomheden ETK..

Brand & Redning Køge Kommune vil i tilfælde af oversvømmelse kunne få assistance og materiel fra Energiforsyningen og entreprenørvirksomheden ETK.. I Køge Kommune varetages beredskabet af Brand & Redning, som udover at assistere ved ekstreme klimahændelser også varetager brandslukning og redningsopgaver, som navnet antyder. Dette notat har til formål

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kommunalbestyrelsen Mødedato: Tirsdag den 27. oktober 2015 Mødetidspunkt: 18:30 Mødelokale: Medlemmer: Kommunalbestyrelsens mødesal Henrik Zimino, Allan S. Andersen, Anders

Læs mere

Workshop om teknologier til beredskab - Introduktion til beredskabsmetodik og beredskabserfaringer fra Greve

Workshop om teknologier til beredskab - Introduktion til beredskabsmetodik og beredskabserfaringer fra Greve Workshop om teknologier til beredskab - Introduktion til beredskabsmetodik og beredskabserfaringer fra Greve Birgit Krogh Paludan Greve Solrød orsyning Højintens nedbør Tegning fra oversvømmelsesdirektivet

Læs mere

Referat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Referat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Miljø- og Energiudvalget, 13-01-2015 Referat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Tirsdag den 13. januar 2015 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Læs mere

DANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S. Vejle som resilient city

DANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S. Vejle som resilient city DANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S Vejle som resilient city FACTS OM VEJLE 112.000 indbyggere Vækst på 1.000 indbyggere årligt 6.

Læs mere

Køge Kommune Forslag til Risikostyringsplan for kystzonen i forhold til stormflod. 2016-2021

Køge Kommune Forslag til Risikostyringsplan for kystzonen i forhold til stormflod. 2016-2021 2 Forord Kære borger Køge Kommune har 11 km kystlinje direkte ud til Køge Bugt. Det betyder direkte adgang til stranden og til havet. I tidens løb har revle efter revle lagt sig til rette i strandkanten

Læs mere

Risikostyringsplan for Vanddistrikt Jylland og Fyn. EU Oversvømmelsesdirektiv

Risikostyringsplan for Vanddistrikt Jylland og Fyn. EU Oversvømmelsesdirektiv Risikostyringsplan for Vanddistrikt Jylland og Fyn EU Oversvømmelsesdirektiv 2015 Titel: Risikostyringsplan for Vanddistrikt Jylland og Fyn Udgiver: Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig www.kyst.dk

Læs mere

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring

Læs mere

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan Den klimatilpassede kommuneplan Et Plan09-projekt December 07 Projektplan PROJEKTPLAN I projektplanen redegøres for selve projektets indhold og realisering i en række trin. I projektplanen er tilføjet

Læs mere

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

Solrød Kommune. Risikostyringsplan for oversvømmelse af kystzonen

Solrød Kommune. Risikostyringsplan for oversvømmelse af kystzonen Solrød Kommune Risikostyringsplan for oversvømmelse af kystzonen Indholdsfortegnelse 1\ Indledning 3 2\ Risikokortlægning og scenarier 6 2.1 Sammendrag af risikokortlægningen 6 2.1.1 Statens kort 6 2.1.2

Læs mere

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland Region Midtjylland Klimatilpasning Skybrudskort fra Region Midtjylland Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Procesforløb og resultat Kortgrundlag Oversvømmelsessimuleringer Begrænsninger Eksempler på anvendelse

Læs mere

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Baggrund Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2013 indebærer, at alle kommuner inden udgangen af 2013 skal udarbejde en klimatilpasningsplan,

Læs mere

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014 v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Hvem er NIRAS og jeg? Multi-diciplinær rådgivende virksomhed 1.400 ansatte Årlig omsætning: 1.000 mio.kr

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014. Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder 7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder Redegørelse BOKS: Hvad er et lavbundsområde? Lavbundsområder er typisk tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og fjordarme, som nu

Læs mere

Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Kaija Jumppanen Andersen, Kystdirektoratet Kerteminde, 11. juni 2016

Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Kaija Jumppanen Andersen, Kystdirektoratet Kerteminde, 11. juni 2016 Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Kaija Jumppanen Andersen, Kystdirektoratet Kerteminde, 11. juni 2016 Kystdirektoratets ansvarsområder Statslige myndighed angående: Strand- og klitfredningslinjen Konstruktioner

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Marie Louise Mikkelsen Naturgeografiskspeciale - Københavns Universitet Et samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Forslag til Solrød Kommunes Risikostyringsplan. for oversvømmelse af kystzonen

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Forslag til Solrød Kommunes Risikostyringsplan. for oversvømmelse af kystzonen SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Forslag til Solrød Kommunes Risikostyringsplan for oversvømmelse af kystzonen Indhold 1. Indledning 3 2. Risikokortlægning og scenarier 7 2.1 Sammendrag af risikokortlægningen

Læs mere

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras. Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:

Læs mere

»Hvor truer klimaet og hvordan handler vi? ATV Vintermøde marts 2014 Chefkonsulent, Phd, Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA

»Hvor truer klimaet og hvordan handler vi? ATV Vintermøde marts 2014 Chefkonsulent, Phd, Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA »Hvor truer klimaet og hvordan handler vi? ATV Vintermøde 11-12 marts 2014 Chefkonsulent, Phd, Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA Hvor truer klimaet? Oversvømmelsesdirektivet/klimatilpasningsplan »Plan-områder

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE FORSLAG TIL RISIKOSTYRINGSPLAN 2014 RISIKOOMRÅDE KØGE BUGT I TÅRNBY KOMMUNE

TÅRNBY KOMMUNE FORSLAG TIL RISIKOSTYRINGSPLAN 2014 RISIKOOMRÅDE KØGE BUGT I TÅRNBY KOMMUNE TÅRNBY KOMMUNE FORSLAG TIL RISIKOSTYRINGSPLAN 2014 RISIKOOMRÅDE KØGE BUGT I TÅRNBY KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund for risikostyringsplanen 3 Hvad er en risikostyringsplan? 5 Grundlaget for risikostyringsplanen

Læs mere

SPILDEVANDSPLAN. Tillæg 6 til Spildevandsplan Alminde FRA 22. OKTOBER 2016 TIL 19. DECEMBER 2016 FORSLAG I HØRING

SPILDEVANDSPLAN. Tillæg 6 til Spildevandsplan Alminde FRA 22. OKTOBER 2016 TIL 19. DECEMBER 2016 FORSLAG I HØRING SPILDEVANDSPLAN Tillæg 6 til Spildevandsplan 2012- Alminde FORSLAG I HØRING FRA 22. OKTOBER TIL 19. DECEMBER Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 1.1 Eksisterende plangrundlag...3 1.2 Tillæg 6 i forhold

Læs mere

Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013

Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013 Klimaplaner og vand Rammer og muligheder for samarbejde Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013 Tværfaglig klimatilpasning i oversvømmelsestruede Aabenraa

Læs mere

Forslag til Risikostyringsplan for Odense Fjord

Forslag til Risikostyringsplan for Odense Fjord Forslag til Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015 2021 1 Vi ser Odense Fjord som en ressource og en vigtig del af udviklingen for kommunerne omkring fjorden. Tidlige investeringer i klimatilpasningsløsninger

Læs mere

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1) (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Hans Odgaard, Aabenraa Kommune ATV Vintermøde, 6. marts 2013 Tværfaglig klimatilpasning I overvømmelsestruede

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021

Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Resumé Denne miljørapport er en overordnet vurdering af miljøkonsekvenserne for gennemførelsen af risikostyringsplanen. Det vurderes at flere

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013

Læs mere

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m. NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Fortynding i søer og fjorde

Fortynding i søer og fjorde Fortynding i søer og fjorde Møde i ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand - 27. nov. 2013 Jørgen Krogsgaard Jensen To projekter: Fortynding i søer og fjorde til screening af effekter af

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Dagsorden åben Mødedato 14. august 2014 Mødetidspunkt 17.02 Mødelokale Udvalgsværelse D Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget

Læs mere

RISIKOSTYRINGSPLAN FOR KØGE BUGT KALVEBODERNE

RISIKOSTYRINGSPLAN FOR KØGE BUGT KALVEBODERNE AUGUST 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE RISIKOSTYRINGSPLAN FOR KØGE BUGT KALVEBODERNE RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk AUGUST 2014

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder.

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013 Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen Sandsynlighedskort Risikoområder Forslag til indsatsområder Nr. 1. Stampmøllebæk Nr. 21. Assedrup

Læs mere

Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014

Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014 Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014 Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud for Fløjelsgræsset

Læs mere