Den åbne skole. En ny folkeskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den åbne skole. En ny folkeskole"

Transkript

1 Den åbne skole En ny folkeskole

2 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og at de trives i skolen. Det betyder, at alle elever skal møde en motiverende og varieret skoledag, hvor de er glade for at lære, hvor deres potentialer bliver passende udfordret, og hvor der bliver fulgt op på, om de når deres læringsmål. Reformen understøtter intentionen gennem nye lovpligtige indsatser: Understøttende undervisning Den åbne skole Bevægelse i skolen I kommunernes arbejde med at omstille og udvikle folkeskolen vil kommunerne blandt andet skulle drøfte og arbejde med, hvordan de lovpligtige indsatser blandt andet kan understøttes af: Nye fritidstilbud Digitale undervisnings- og læringsforløb Fysiske rammer Opfølgning på skolernes resultater Dette inspirationsmateriale er udarbejdet i september 2013 på baggrund af arbejdet i de kommunale arbejdsgrupper, der er nedsat af KL i forbindelse med folkeskolereformen. Lovforslaget er endnu ikke vedtaget, hvorfor der kan forekomme ændringer, når Folketinget vedtager loven. Materialet anvendes blandt andet på KL s skoleledelseskurser i efteråret Der er udarbejdet materialer om den åbne skole, understøttende undervisning, nye fritidsbud mv. jf. ovenfor, og de skal ses i sammenhæng. Men for overskuelighedens skyld har KL valgt at folde de enkelte temaer ud hver for sig. Kommunalbestyrelsen skal sætte skolepolitiske mål og forholde sig til mål og indsatser inden for de nævnte temaer. Der vil være en variation fra kommune til kommune afhængigt af lokale politiske ønsker og vilkår.

3 Den åbne skole 3 1. Om den åbne skole Intentionen med den åbne skole er, at skolen og lokalsamfundet, herunder ungdoms- og musikskolen, foreninger, kulturinstitutioner og virksomheder, skal samarbejde om, at eleverne i folkeskolen bliver så dygtige, som de kan, og at de trives. Det er et nyt kapitel i folkeskolens historie, at lovgiver pålægger den lokale folkeskole at åbne sig mod omverden og inddrage lokalsamfundet i sin virksomhed. At motivere alle elever til at lære er en mangesidig opgave. Forskning viser, hvad der skal til, for at elever lærer og trives. Eleverne skal kunne relatere de faglige problemstillinger i skolen til deres hverdag og virkeligheden uden for skolen. Derfor skal skoledagen blandt andet indeholde mange praktiske aktiviteter, digitale medier i undervisning og læring, og eleverne skal bevæge sig fysisk. Elevernes hverdagsliv skal bringes ind i skolen og omvendt. Eleverne skal også lære at samarbejde, være kreative, skabe produkter til gavn for andre, håndtere svære problemstillinger og være åbne over for og forstå nye og ofte fremmede sammenhænge. Kravet om at åbne skolen giver skolen nye muligheder. Skolen skal løfte ansvaret for alle elevers læring og udvikling i samarbejde med lokalsamfundets virksomheder, foreninger og kulturinstitutioner. Folkeskolens opgave er i højere grad blevet et fælles ansvar i lokalsamfundet. 2. Lovgivning om samarbejdet mellem folkeskolen og lokalsamfundet Af 1, stk. 4 i Lov om ændring af folkeskoleloven fremgår, at Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts og foreningsliv, kunst og kulturskoler og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen kan fastsætte principper for samarbejdet Bestemmelsen understøttes af ny lovgivning om understøttende undervisning og en længere obligatorisk skoledag. Loven pålægger kommunens folkeskoler at indgå i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, kunst- og kulturskoler og med de kommunale ungdoms- og musikskoler, der kan bidrage til at opfylde folkeskolens formål for fag og emner. Med denne bestemmelse forpligtes folkeskolerne til at indgå i ovennævnte samarbejder. Institutionerne mv. udgøres typisk af selvejende institutioner, private foreninger og organisationer. Politiske og religiøse foreninger kan også indgå i samarbejdet. Kommunens folkeskoler forpligtes ligeledes til at indgå i samarbejder, herunder i form af partnerskaber med kommunale og kommunalt støttede musik- og ungdomsskoler. Samtidig forpligtes de kommunale og kommunalt støttede musik- og ungdomsskoler til at indgå i samarbejder med de lokale folkeskoler inden for rammerne af den lovgivning, der gælder for dem. Der fastsættes ikke regler om forpligtelse til at samarbejde for så vidt angår foreninger og organisationer. I det omfang de modtager kommunale tilskud har kommunalbestyrelsen dog mulighed for at forpligte disse til samarbejde ved at stille krav om samarbejde som forudsætning for opnåelse af kommunale tilskud. Det præciseres, at kommunalbestyrelsen skal fastlægge mål og rammer for skolernes samarbejder med kultur- og foreningslivet samt for samarbejder med musik- og ungdomsskoler, og at skolebestyrelsen kan fastsætte principper herfor. Med den foreslåede bestemmelse præciseres det, at kommunalbestyrelsen specifikt skal fastsætte mål og rammer for samarbejdet på tværs af skoler, musik- og ungdomsskoler samt foreninger i kommunen.

4 4 Den åbne skole Inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer og de af skolebestyrelsen fastsatte principper er det den enkelte skoles leder, der beslutter, under hvilke nærmere omstændigheder skolen skal indgå samarbejder eller partnerskaber. Denne beslutning træffes under hensyn til skolelederens ansvar for kvaliteten af undervisningen i henhold til folkeskolens formål. Tilsvarende er det ledelsen af andre skoler, som folkeskolen samarbejder med, der under de for dem fastsatte kompetenceforhold beslutter omfanget og omstændighederne omkring samarbejdet med folkeskolen. Samarbejde mellem folkeskolen og musikskolen I Musikloven anføres det, at kommunale og kommunalt støttede musikskoler skal indgå i gensidige samarbejder, herunder partnerskaber, med kommunens folkeskoler, der kan bidrage til at opfylde såvel musikskolens som folkeskolens formål og folkeskolens mål for fag og obligatoriske emner, herunder musikfaget. I bemærkninger til lov om ændringer i folkeskoleloven mv. står der, at samarbejdet mellem folkeskolen og musikskolen fx kan ske ved, at musikskolens undervisning, tilbud og lærerkræfter anvendes som inspiration og supplement til folkeskolens egen musikundervisning og herigennem støtter op om målet for faget og obligatoriske emner. Der kan være tale om tilbud, der henvender sig generelt til eleverne i folkeskolen, og tilbud der henvender sig til specifikke elevgrupper. Tilsvarende kan der være tale om korte eller længerevarende forløb inden for folkeskolens musikfag. Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at både musikskolens og folkeskolens undervisning af eleverne kan gennemføres. Med indførelsen af den forlængede skoledag er der behov for, at folkeskole og musikskole samarbejder om elevernes fortsatte mulighed for at modtage musikskoleundervisning, herunder drøfter skemaer, lokaler og andre praktiske forhold i den sammenhæng. Det er skolelederen, der konkret bestemmer, om det er fagligt forsvarligt, at en elev i begrænset omfang ikke deltager i den almindelige undervisning, og hvornår det mest hensigtsmæssigt kan finde sted. Lovens bemærkninger præciserer, at det er op til den enkelte musikskoles leder, inden for de af kommunalbestyrelsen eller musikskolebestyrelsens fastsatte vedtægter, at beslutte omfanget og under hvilke nærmere omstændigheder musikskolen skal indgå samarbejder med kommunens folkeskoler. Denne beslutning træffes under hensyn til musikskolelederens administrative og pædagogiske ansvar i forhold til musikskolens virksomhed. Tilsvarende er det den enkelte folkeskoles leder, der inden for de af kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsens fastsatte rammer beslutter, under hvilke nærmere omstændigheder og i hvilket omfang folkeskolen skal indgå samarbejder med musikskolen. Samarbejdet mellem folkeskolen og ungdomsskolen I lov om ungdomsskoler fremgår som noget nyt, at ungdomsskolen indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med kommunens folkeskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for fag og obligatoriske emner. Mål og rammer for samarbejderne skal indgå i kommunalbestyrelsens plan for kommunens ungdomsskolevirksomhed. Herved præciseres det, at denne del af ungdomsskolens virksomhed indgår i kommunalbestyrelsens plan for ungdomsskolen, som også danner grundlag for ungdomsskolebestyrelsens fastlæggelse af ungdomsskolens indhold og omfang. Inden for de af kommunalbestyrelsen og ungdomsskolebestyrelsen fastsatte rammer er det den enkelte ungdomsskoles leder, der beslutter, med hvilke folkeskoler og under hvilke nærmere omstændigheder ungdomsskolen skal indgå samarbejder eller partnerskaber med kommunens folkeskoler. Denne beslutning træffes under hensyn til ungdomsskoleinspektørens administrative og pædagogiske ansvar i forhold til ungdomsskolens virksomhed.

5 Den åbne skole 5 Samarbejdet med ungdomsskolen kan bestå i alle de tilbud, som ungdomsskolen efter ungdomsskoleloven skal omfatte. Der kan således både være tale om tilbud, der henvender sig generelt til eleverne i folkeskolen, og tilbud der henvender sig til specifikke elevgrupper. Det bemærkes, at ungdomsskoleloven som udgangspunkt omfatter elever i aldersgruppen år, hvorfor samarbejder med ungdomsskolen vil være mest oplagt i forhold til udskolingselever. Men som noget nyt for samtlige dele af adgangen til samarbejde mellem de to skoleformer anføres det udtrykkeligt i loven, at samarbejdet kan finde sted for klasse. Efter anmodning fra forældrene kan folkeskolens leder tillade, at en elev fra klassetrin delvist opfylder sin undervisningspligt uden for skolen ved deltagelse i undervisning i fag inden for folkeskolens fagrække i den kommunale ungdomsskole. Bestemmelsen vedrører ikke 10. klasse, da der ikke er undervisningspligt hertil. Reformens skal og kan i forhold til den åbne skole Reformen indeholder elementer, som kommunalbestyrelsen og skolelederne skal håndtere. Derudover kan begge parter vælge at beslutte indsatser i relation til området. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte mål og rammer for samarbejdet på tværs af skoler og foreninger i kommunen fastlægge mål og rammer for skolernes samarbejder med kultur- og foreningslivet fastlægge mål og rammer for samarbejder med musik- og ungdomsskoler udarbejde en plan for ungdomsskolens virksomhed, som også danner grundlag for ungdomsskolebestyrelsens fastlæggelse af ungdomsskolens indhold og omfang Kommunalbestyrelsen kan i det omfang foreninger og organisationer modtager kommunale tilskud forpligte disse til samarbejde ved at stille krav om samarbejde som forudsætning for opnåelse af kommunale tilskud

6 6 Den åbne skole Forvaltningen/skolelederen skal Kommunens folkeskoler skal indgå i samarbejder, herunder i form af partnerskaber med kommunale og kommunalt støttede musik- og ungdomsskoler De kommunale og kommunalt støttede musik- og ungdomsskoler skal indgå samarbejder med de lokale folkeskoler inden for den lovgivning, der gælder for dem Den enkelte skoles leder skal beslutte, under hvilke nærmere omstændigheder skolen skal indgå samarbejder eller partnerskaber. Beslutningen skal træffes inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer og de af skolebestyrelsen fastsatte principper Skolelederen skal træffe beslutningen under ansvar for kvaliteten af undervisningen i henhold til folkeskolens formål Ledelsen af musik- og ungdomsskolen, som folkeskolen samarbejder med, skal beslutte omfanget og omstændighederne omkring samarbejdet med folkeskolen under de for dem fastsatte kompetenceforhold Skolelederen bestemmer konkret, om det er fagligt forsvarligt, at en elev i begrænset omfang ikke deltager i den almindelige undervisning, hvis eleven skal have mulighed for at modtage musikskoleundervisning i løbet af den forlængede skoledag Den enkelte musikskoles leder beslutter inden for de af kommunalbestyrelsen eller musikskolebestyrelsens fastsatte vedtægter omfanget og under hvilke nærmere omstændigheder musikskolen skal indgå samarbejder med kommunens folkeskoler. Beslutningen træffes under hensyn til musikskolelederens administrative og pædagogiske ansvar i forhold til musikskolens virksomhed Den enkelte ungdomsskoles leder beslutter inden for de af kommunalbestyrelsen og ungdomsskolebestyrelsen fastsatte rammer hvilke folkeskoler og under hvilke nærmere omstændigheder ungdomsskolen skal indgå samarbejder eller partnerskaber med kommunens folkeskoler. Beslutningen træffes under hensyn til ungdomsskoleinspektørens administrative og pædagogiske ansvar i forhold til ungdomsskolens virksomhed Forvaltningen/skoleledelsen kan beslutte, at samarbejdet mellem folkeskolen og musikskolen fx kan ske ved, at musikskolens undervisning, tilbud og lærerkræfter anvendes som inspiration og supplement til folkeskolens egen musikundervisning og herigennem støtter op om målet for faget og obligatoriske emner beslutte, om der skal være tale om tilbud, der henvender sig generelt til eleverne i folkeskolen, og/eller om tilbud, der henvender sig til specifikke elevgrupper beslutte, om det skal være korte eller længerevarende forløb inden for folkeskolens musikfag Forvaltningen/ungdomsskolens ledelse kan beslutte, at samarbejdet omfatter tilbud, der henvender sig generelt til eleverne i folkeskolen, og tilbud, der henvender sig til specifikke elevgrupper Forvaltningen/ungdomsskolens ledelse kan beslutte, at samarbejdet omfatter elever i aldersgruppen år, dvs. mest oplagt i forhold til udskolingselever Forvaltningen/ungdomsskolens ledelse kan beslutte, at samarbejdet kan finde sted for klasse Folkeskolens leder kan efter anmodning fra forældrene tillade, at en elev fra klassetrin delvist opfylder sin undervisningspligt uden for skolen ved deltagelse i undervisning i fag inden for folkeskolens fagrække i den kommunale ungdomsskole

7 Den åbne skole 7 Skolebestyrelsen kan fastsætte principper for skolens samarbejder, herunder partnerskaber med kultur- og foreningslivet samt med musik- og ungdomsskoler 3. Muligheder i den åbne skole I den åbne skole bliver det nu ikke bare en opgave for folkeskolen, at eleverne når deres læringsmål. Der ligger en gensidig forpligtelse for folkeskolen og musik- og ungdomsskolen samt lokalsamfundets fritids-, kultur-, idræts-, forenings- og erhvervsliv at samarbejde om dette. Når samarbejdet skal lykkes, skal alle parter profitere af det i deres egen virksomhed. I den kommende tid skal kommunerne drøfte mål, rammer og organisering af den åbne skole. Kommunerne har vidt forskellige vilkår i by og på land, men alle har gode muligheder i deres lokalsamfund. Både hvad angår historiske og kulturelle institutioner, interessante uderum osv. I Thisted er fx 60% af kommunens uderum en nationalpark. I mange kommuner er der stor politisk interesse for den åbne skole. Det gælder fx samarbejdet med lokale erhvervsvirksomheder, hvor kommunen senere ønsker gode praktik- og arbejdspladser til de unge. Nogle kommuner har erhvervsstrategier, andre har eliteidrætsstrategier, strategier for science, projekter om Fra jord til bord, Fra haver til maver osv. Nogle kommunalbestyrelser lægger klausuler ind, når de bevilliger tilskud til organisationer og foreninger. Fx har en kommune klausul i forhold til hallerne i kommunen. De kan kun få tilskud, hvis de sikrer, at hallerne står gratis til rådighed for kommunen, herunder for folkeskolens elever, et bestemt tidsrum hver dag. Andre kommuner tænker i netværk på alle fronter, mellem erhvervsliv, frivilligt arbejde og andre aktiviteter for at styrke fx medborgerskab. Nogle kommuner tænker konkret i læring i partnerskaber, hvor parterne bliver enige om, hvad undervisningen/læringen skal indeholde, og hvad alle parter får ud af det. Andre kommuner tænker på at udarbejde deciderede skabeloner for mål, indhold, aktiviteter, proces og opfølgning for partnerskaber. Det falder ikke lige let for alle at åbne skolen mod omverden. Mange er nødt til at bryde op i den generelle forståelse af den traditionelle skole og dens virksomhed. Man får brug for at være nysgerrig, og mange skoler er nået meget langt. En vej til målet er god sparring med forvaltningen og hjælp til at få defineret, hvilket partnerskab skolen kan indgå i. Her kan en skabelon være en god støtte. Udfordringer Samarbejdet mellem folkeskolen og lokalsamfundets institutioner og organisationer skal leve op til folkeskolens formål og mål for fagene (Fælles Mål). Folkeskolens leder er ansvarlig for, at dette sker. Samtidig skal musik- og ungdomsskolens ledere leve op til den lovgivning og de mål, der er fastsat for deres respektive virksomheder. Denne udfordring skal håndteres fx gennem aftaler eller partnerskaber, hvor det er tydeligt beskrevet, hvilke mål og ressourceanvendelser, samarbejdsparterne er enige om.

8 8 Den åbne skole 4. Konkrete eksempler Fredensborg Kommune Skolen i virkeligheden I Fredensborg Kommune har man etableret projektet Skolen i virkeligheden. Et projekt hvor bevægelse, læring og didaktik går hånd i hånd, og samarbejder på tværs af fag og faggrupper. Skolen i virkeligheden er et virtuelt klasselokale, der netværksbaseret skaber udeskoleundervisning, der hvor det giver bedst mening. Til lands, til vands og i luften. Kommunen har etableret partnerskaber med private og offentlige virksomheder samt lokale foreninger. Alt fra det grønne klasserum på Krogerup Avlsgård, finansiel forståelse hos Nordea, betydningen af skattepligtigt arbejde hos Skat og kunstnerforløb på Louisiana. Kontaktperson: Chefkonsulent Jesper Ahlstrøm, Vejle Kommune Partnerskaber med erhvervslivet På Kirkebakkeskolen i Vejle Kommune har man bevidst udarbejdet en plan for at åbne skolen mod samfundet. Det har mundet ud i samarbejder med partnerskaber uden for skolen. Udgangspunktet for samarbejdet har været Fra traditionel til entreprenøriel læring. Skolens ledelse har udarbejdet de overordnede mål og rammer for projektet, og man har henvendt sig til forældrene og orienteret dem om, at skolen aktivt byder omverdenen indenfor. Et samarbejde der som udgangspunkt skal have en gensidig værdi for alle involverede parter. Formålet med projektet har været at gennemføre aktiviteten fra traditionel til entreprenøriel læring den innovative vej til afgangsprøve i mundtlig dansk. KL november Produktion: Kommuneforlaget A/S. Foto: Rie Neuchs. Produktionsnr Partnerskaberne tager afsæt i aftaler med det omkringliggende erhvervsliv og er understøttet af Fonden for entreprenørskab Young Enterprise. Kontaktperson: Skoleleder Anette Leonhard.

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen - En vejledning i, hvordan læringsreformen kan blive til virkelighed på Hillerødsholmskolen 2. udgave oktober 2014 1 Indledning På de følgende sider kan du læse om,

Læs mere

Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre.

Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre. Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen 7. juni 2013 1. Indledning Danmark har en god folkeskole,

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Børn og Unge. De 9 strategier

Børn og Unge. De 9 strategier Børn og Unge Børn og Unge De 9 strategier Århus Kommune Senest revideret februar 2010 Børn og Unge DE NI STRATEGIER Børn og Unge har opstillet ni strategier, der tilsammen skal sikre, at vi arbejder målrettet

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Sammen gør vi en god skole bedre

Sammen gør vi en god skole bedre Sammen gør vi en god skole bedre 3 1 Danmark ligger i top i en international undersøgelse af, hvordan skolesystemer, skoler og lærere i hele verden forbereder eleverne på deres fremtidige liv som samfundsborgere.

Læs mere

Børne- og Unge politik

Børne- og Unge politik Sammenhængende Børne- og Unge politik 2013-2017 1 Indhold Forord 3 Vision 4 Værdier 4 Tema 1 Læring og kompetencer 5 Tema 2 Fritid og kultur 7 Tema 3 Inklusion og fællesskab 8 Tema 4 Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 58 Offentligt Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven) 1. Denne vejledning erstatter Vejledning om særlig

Læs mere

Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen December 2012 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 5 Indhold En endnu bedre

Læs mere

IDÉKATALOG DIT ENGAGEMENT GØR EN FORSKEL STYRKELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE SAMT ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE

IDÉKATALOG DIT ENGAGEMENT GØR EN FORSKEL STYRKELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE SAMT ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE IDÉKATALOG DIT ENGAGEMENT GØR EN FORSKEL STYRKELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE SAMT ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE FORORD Idékataloget er til dig, som sidder i en bestyrelse eller et råd eller arbejder med at inddrage

Læs mere

Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen

Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen 2 ffe-ye.dk Innovation og entreprenørskab Innovation og entreprenørskab (I&E) er gennem de seneste år blevet en større del af det samlede danske

Læs mere

Ledelse af den nye folkeskole

Ledelse af den nye folkeskole Ledelse af den nye folkeskole Syv ledelsesfelter til skoleledelser og forvaltninger Ledelse af den nye folkeskole 1 2 Ledelse af den nye folkeskole Ledelse af den nye folkeskole Syv ledelsesfelter til

Læs mere

den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed

den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed forord Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige og

Læs mere

Den gode skole. Brikker til en god skole

Den gode skole. Brikker til en god skole Den gode skole Brikker til en god skole 1 Grafisk tilrettelægning og illustrationer: PUNKT og PRIKKE a:s - www.prikke.dk En model for arbejdet med kvaliteten i folkeskolerne i Rudersdal Kommune 2009 Indhold

Læs mere

Lokal forebyggelse af kriminalitet

Lokal forebyggelse af kriminalitet Januar 2008 Lokal forebyggelse af kriminalitet Idékatalog til det lokale kriminalpræventive samarbejde Idékatalog til det lokale kriminalpræventive samarbejde, navnlig i kreds- og lokalråd Indhold 1. Indledning

Læs mere

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN Til Formandskabet for Rådet for Børns Læring Dokumenttype Rapport Dato Februar 2015 RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

Læs mere

Skole for alle. Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22

Skole for alle. Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Skole for alle Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Skole for alle Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Tekst: Marianne Klöcker sammen med Lene Zacharias,

Læs mere

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Arbejdspapir udarbejdet i forbindelse med Fremfærd Peter Hasle, Ole Henning Sørensen, Eva Thoft, Hans Hvenegaard, Christian Uhrenholdt Madsen Teamarbejdsliv

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Veje til et godt liv i egen bolig

Veje til et godt liv i egen bolig Veje til et godt liv i egen bolig Fokus på etik, værdigrundlag og kompetenceudvikling i botilbud for mennesker med handicap og sindslidelser m.fl. Man er ikke hjemme der, hvor man har sin bolig, men der,

Læs mere

August 2010. Handicapråd. Den gode praksis

August 2010. Handicapråd. Den gode praksis August 2010 Handicapråd Den gode praksis Handicapråd Den gode praksis Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Handicaprådets sammensætning og samarbejde... 4 Handicaprådets formål og opgaver... 4 Sektoransvar

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Børne- og Ungepolitikken i Aalborg Kommune 2011-2013

Børne- og Ungepolitikken i Aalborg Kommune 2011-2013 Børne- og Ungepolitikken i Aalborg Kommune 2011-2013 FORORD Aalborg Kommune vil i hele sin virksomhed arbejde for at give alle børn og unge lige mulighed for at udvikle sig til ansvarlige, sociale og selvstændige

Læs mere

Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven

Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 24. juni 2014 Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven Vejledning nr. 2 til serviceloven Afsnit I Indledning Kapitel 1 Indledning

Læs mere

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003.

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. Indledning. * SAMMENFATNING, KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER.

Læs mere

KORTLÆGNING AF ELEVFRAVÆR I DE NORDISKE LANDE

KORTLÆGNING AF ELEVFRAVÆR I DE NORDISKE LANDE Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 KORTLÆGNING AF ELEVFRAVÆR I DE NORDISKE LANDE KORTLÆGNING AF ELEVFRAVÆR I DE NORDISKE LANDE INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Formål, afgrænsninger

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side

Læs mere