Prøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab Maj-juni 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab Maj-juni 2008"

Transkript

1 Prøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Niels Lysholm

2 Indhold Forord 2 Evalueringen 3 Hovedkonklusioner 9 Afrunding 10 Forord Det er blevet en fast tradition, at der udarbejdes PEU-hæfter for de fag, som afsluttes med en prøve. Evalueringen sker ud fra et ønske om at tegne et samlet billede af årets prøve i faget. Herved kan de erfaringer, der er indhentet gennem prøveafholdelsen, benyttes i forbindelse med tilrettelæggelsen af de fremtidige mundtlige prøver og måske også være en hjælp i planlægningen af undervisningen. I skoleåret 2006/2007 var prøven som udgangspunkt skriftlig. Fra januar 2007 blev det dog muligt at afholde mundtlig prøve i faget. Det sene udmeldingstidspunkt var formentlig årsag til, at kun relativt få benyttede sig af tilbuddet. I alt var 319 elever til mundtlig prøve i kristendomskundskab i skoleåret 2006/2007. Ved slutningen af skoleåret 2006/2007 besluttede ministeren sammen med forligskredsen, at afgangsprøven i kristendomskundskab fra skoleåret 2007/2008 alene skulle være mundtlig. Det imødekom blandt andet fagets tradition, de mange ønsker om mundtlig prøve, samt den indgåede aftale mellem KL og DLF. Det er derfor første gang, der nu skal evalueres på den mundtlige prøveform. Ifølge principperne for prøvefag til udtræk deltog cirka en femtedel af landets 9. klasser i FSA i kristendomskundskab. Mere præcist deltog skoleelever i de mundtlige prøver. Skolestyrelsen og fagkonsulenten vil samtidig benytte lejligheden til at sige mange tak for samarbejdet til de beskikkede censorer. De har ydet en meget stor indsats, hvad angår uddybende tilbagemeldinger, faglige vurderinger og ikke mindst vejledning af kollegaer. Des- 2

3 uden vil vi gerne sige tak til de mange, der har bidraget med gode overvejelser, kommentarer og afklarende spørgsmål. Evalueringen Sidste år byggede evalueringen ligeledes på de beskikkede censorers iagttagelse og erfaringer. De beskikkede censorer rettede da hver især besvarelser. Derfor baserede konklusionerne sig på et relativt stort statistisk materiale. Evalueringen af dette års mundtlige prøver bygger ligeledes på de beskikkede censorers besvarelser; men denne gang er det statistiske materiale betydeligt mindre. Det er en konsekvens af overgangen fra skriftlig til mundtlig censur. De beskikkede censorer har hver i skoleåret 2007/2008 udøvet mundtlig censur på tre-fire skoler (klasser). Sidste år rettede de derimod opgaver for 6 til 12 klasser. Da antallet af beskikkede censorer grundet den mundtlige prøveform er reduceret, medfører det, at det statistiske materiale nu er væsentligt mindre omfattende. Konklusionerne bør derfor læses i dette perspektiv. De beskikkede censorer fik udleveret evalueringsskemaer. Evalueringsskemaet rettede konkrete spørgsmål til tre hovedområder: Opgivelserne Prøveoplæggene Prøveafholdelsen. Desuden havde de beskikkede censorer mulighed for at komme med kommentarer, der knyttede sig direkte til de enkelte spørgsmål, samt udtrykke sig mere generelt om hele prøvesituationen. Samtidig havde de beskikkede censorer mulighed for at uddybe de enkelte problemstillinger per mail og telefon. Opgivelserne Til den mundtlige prøve skal der opgives et alsidigt sammensat stof, der dækker fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne skal organiseres i emner og omfatte tekst og andre udtryksformer, som eleven har arbejdet med på 7.,8. og 9. klassetrin. Opgivelserne danner udgangspunktet for prøveoplæggene. Det er derfor væsentligt, at opgivelserne er dækkende for samtlige trinmål efter 9. klasse. Opgivelserne skal være på dansk. 3

4 Det fremgår ikke tydeligt af alle læreres opgivelser, hvilke emner der er arbejdet med i undervisningen. Nogle lærere opgiver ganske enkelt grundbogen uden videre bemærkninger. Enkelte lærere virker også forvirrede over, at der ikke skal opgives et bestemt antal sider. De fleste lærere har opgivet et nogenlunde bredt udvalg af tekster, for eksempel myter og fortællinger, avisartikler og sangtekster. Derimod kniber det mere, når der er tale om andre materialer og udtryksformer. Her tænkes for eksempel på dokumentarfilm, film, musikvideoer og billeder. Et påfaldende træk er dog, at film og musikvideoer tilsyneladende anvendes i rimelig udstrækning i undervisningen og også indgår i opgivelserne, men kun i mindre grad findes i prøveoplæggene. For musikvideoernes vedkommende kan det til en vis grad hænge sammen med, at det sproglige udtryk skal være på dansk. Salmer, romaner og digte indgår ligeledes kun i mindre omfang i opgivelserne. Enkelte censorer bemærkede, at ikke-kristne religioner fylder meget i forhold til opgivelserne i kristendom. Det kan godt undre, da kristendommen er fagets centrale kundskabsområde ifølge folkeskolelovens 6, stk. 1. På baggrund af materialets beskedne størrelse er det vanskeligt at svare entydigt på, om opgivelserne har været dækkende for samtlige trinmål efter 9. klasse. Skal materialet strækkes til det yderste, er svaret, at opgivelserne ikke i tilfredsstillende grad har været dækkende for alle trinmål efter 9. klasse. Det synes især at gøre sig gældende, at det centrale kundskabs- og færdighedsområde Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng ikke i tilstrækkelig grad er repræsenteret i opgivelserne. Dette kan måske hænge sammen med, at dette område nok er svagest repræsenteret i grundbøgerne for de ældste klassetrin. De materialer, der har dannet grundlag for prøven, har været tilgængelige for eleverne i perioden op til prøveaflæggelsen. Det har givet eleverne mulighed for at forberede sig til prøven. 4

5 Prøveoplæggene Oplæggene til den mundtlige prøve skal alsidigt repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof. Prøveoplæggene baserer sig på kilder med tilhørende spørgsmål. Prøveoplægget skal have sammenhæng med opgivelserne og være ukendt for eleven. En kildetype, der indgår i et oplæg, skal også indgå i opgivelserne. Oplæggene skal være på dansk. Der er udpræget tilfredshed med prøveoplæggene. De har givet eleven mulighed for at uddrage det væsentlige af en etisk, livsfilosofisk eller religiøs fremstilling. Herunder vurdere, hvilke spørgsmål, svar og værdier fremstillingen kan ses som udtryk for, samt skelne mellem fakta og tolkning. Oplæggene har desuden givet gode muligheder for, at eleven kunne anvende sine overvejelser i perspektiverende sammenhæng. Prøveoplæggene indeholder generelt ikke andre udtryksformer end de skriftlige samt billeder. Flere beskikkede censorer fremhæver, at film, lyd, pressefoto eller lignende slet ikke indgår i prøveoplæggene. Dette synes underligt, da flere af disse udtryksformer har været genstand for undervisning og findes i opgivelserne. Især film falder inden for denne kategori. Forklaringen kan være, at arbejdspresset i forvejen har været meget stort, og at der har hersket tvivl omkring rettigheder m.v. til for eksempel filmklip. De beskikkede censorer har i flere tilfælde måttet vejlede omkring udformningen af prøveoplæggene. Enkelte fremhæver, at prøveoplæggene var ledsaget af for mange spørgsmål. Måske har de pågældende lærere villet sikre sig, at der var stof nok til at fylde tiden ud? For mange spørgsmål har i enkelte tilfælde fået prøveafholdelsen til at virke mekanisk, da eleverne naturligvis har følt sig bundet af disse. I forbindelse med ikke-kristne religioner påpeger en enkelt censor, at oplæggene om islam bevægede sig i retning af det samfundsfaglige. Det har i enkelte tilfælde ført til, at den religionsfaglige del har veget til fordel for samfundsfaglige diskussioner, for eksempel dansk integrationspolitik. Mange prøveoplæg var fremstillet af andre enten fundet på SkoleKom eller udarbejdet af forlagene. Det fremhæves et par steder, at de fortrykte prøver for det meste var af god kvalitet, hvilket betød, at eleven havde et godt udgangspunkt for at redegøre, analysere, per- 5

6 spektivere samt vurdere. Ulempen var, at nogle prøveoplæg ikke havde direkte forbindelse til opgivelserne. Det gjorde det vanskeligt for eleverne at relatere til opgivelserne. Prøveoplæggene har vekslet meget i kvalitet også inden for den enkelte klasse. Men der hersker ikke tvivl om, at mange lærere har anvendt store kræfter og meget tid i forbindelse med udarbejdelsen af prøveoplæggene. Prøveafholdelsen Der prøves i at: forholde sig til et eller flere udtryk, som knytter an til religiøse, etiske og/eller livsfilosofiske spørgsmål samt spørgsmål vedrørende forhold mellem religion og samfund relatere prøveoplægget til elevens hverdag og/eller til en større sammenhæng anvende det faglige stof. Der er en meget høj grad af tilfredshed med selve prøveafholdelsen. Det er i høj grad lykkedes at gennemføre prøverne planmæssigt og i overensstemmelse med gældende regler. Dette på trods af stor usikkerhed og nervøsitet flere steder for den nye prøvesituation. Prøveafholdelsen viste, at der var en tydelig sammenhæng mellem opgivelserne, prøveoplæggene og elevernes præstationer. Der var generel tilfredshed med elevpræstationerne., men mange kunne alligevel ønske sig, at eleverne var bedre til at anvende fagets terminologi. Dette forhold kan blandt andet være en afspejling af, at undervisningen er blevet gennemført af undervisere, der ikke er linjefagsuddannede, og/eller at der har manglet undervisningsmaterialer på skolerne. Der herskede nogen usikkerhed om, hvilke hjælpemidler der måtte benyttes under forberedelsen. Det blev samtidig bemærket, at mange elever ikke medbragte egne notater. Karaktererne Karakterfordeling for kristendomskundskab på 9. klassetrin sommeren Karakterer 6

7 0,1 % 3,3 % 11,9 % 20,0 % 26,9 % 21,8 % 16,0 % 100 % Den 1. august 2006 indførtes 7-trins-skalaen på de gymnasiale uddannelser. Fra skoleåret 2007/2008 anvendes den nye skala på alle de uddannelser, hvor 13-skalaen har været benyttet. Det er første gang, at elevernes resultater bedømmes efter 7-trins-skalaen. Det er derfor interessant at se, hvorledes karakterfordelingen er i forhold til ECTS-skalaen. I den europæiske ECTS-skala er det hensigten, at de beståede præstationer overordnet set skal fordele sig som angivet i skemaet. Karakter E D C B A Procent Selvom grundskolen ikke har et bestå-/ikke-bestå-kriterium er det hensigten, at den nye 7- trins-skala inden for området skal have en lignende fordeling. Karakterskalaen skal for grundskolens vedkommende være kompatibel med ECTS-skalaen. Skalaen skal udtrykke graden af målopfyldelse og er således en absolut skala. ECTS-skalaen er imidlertid en relativ skala, hvorfor der skal være sammenhæng mellem den relative og absolutte karaktergivning. For at dette kan lykkes, er det vigtigt, at målene for faget, prøven og populationen over tid tilpasses ovennævnte krav til prøven i det pågældende fag. Karaktererne er på grund af den ændrede karakterskala ikke umiddelbart sammenlignelige med karaktererne fra Dette beror blandt andet på, at den nye skala benytter et mindre antal trin, nye karakterbeskrivelser, og at de enkelte talværdier repræsenterer et andet fagligt niveau for eksempel er karakteren 7 i henholdsvis 7-trins-skalaen og 13-skalaen ikke identiske. Ligeledes har det betydning for sammenligning mellem 2007 og 2008, at der er tale om forskellige prøveformer. Alligevel kan en sammenligning måske pege på særlige forhold som lærere, eksaminatorer og censorer bør være opmærksomme på. Umiddelbart springer det i øjnene, at 16 % af eleverne opnår karakteren 12. Det er væsentligt flere end det målsatte procenttal. Det kan skyldes eksaminator og censors usikkerhed omkring netop denne karakter. På de mange kurser i 7-trins-skalaen, som Undervisningsministeriet har afholdt i det forløbne skoleår, er 7

8 det blevet understreget, at karakteren 12 skal anvendes, og at denne karakter i modsætning til det gamle 13-tal ikke er en undtagelseskarakter. Dette forhold kan have indvirket på bedømmelsen. Det kan naturligvis også skyldes tilfældighed, eller at de mange gode præstationer har overrasket positivt og måske derfor har udløst en mildere bedømmelse. Det må dog undre, at så mange elever får karakteren 12, da de fleste af underviserne ikke er linjefagsuddannede og i lyset af, at der er tale om et relativt nyt prøvefag. Det bliver interessant at følge udviklingen de kommende år, herunder om karakterfordelingen finder et leje, der yderligere nærmer sig ECTS-skalaens idealfordeling. 3,4 % af eleverne fik karaktererne -3 og 0. Det betyder, at deres præstationer er direkte uacceptable eller utilstrækkelige. Karakteren -3 er dog kun anvendt i yderst beskedent omfang. Mens man målsætter fordelingen af de beståede karakterer, er der ingen målsætning for karaktererne -3 og 0. Det må dog betegnes som et flot resultat, at 96,6 % af eleverne bestod prøven, når man tager alle forhold omkring faget i betragtning. Karaktergennemsnittet for samtlige karakterer i skoleåret 2007/2008 blev 7,00. Andet Udarbejdelse af opgivelser, prøveoplæg og gennemførelse af prøven synes særlig vanskelig for de lærere, som har overtaget klassen ved skoleårets begyndelse eller senere. Særligt udfordrende har det været for de lærere, der ikke er linjefagsuddannede. Mange af fagets undervisere har ikke faget som linjefag. Det påvirker ofte kvaliteten i den daglige undervisning. På det personlige plan kan det desuden betyde mange frustrationer og ekstra arbejde for de pågældende lærere. I forbindelse med prøveafholdelsen kan konsekvensen være, at enkelte lærere mangler den faglige ballast til at stille relevante spørgsmål til oplæggene. Det kan tillige gøre det vanskeligt for censor at fastholde censorrollen, når der implicit ligger et krav om at deltage mere aktivt i eksaminationen (jf. 29 i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser). Derfor kan skoleledelserne med fordel prioritere uddannelse/efteruddannelse af lærere højt samt tilstræbe, at der i videst muligt omfang anvendes linjefagsuddannede lærere i kristendomskundskab. 8

9 Mange fremhæver, at det er yderst vanskeligt at nå samtlige trinmål efter 9. klasse med en ugentlig time i faget. I denne sammenhæng bør det imidlertid bemærkes, at Fælles Mål netop tager udgangspunkt i det vejledende timetal. Det betyder, at samtlige trinmål efter 9. klasse kan indfries på baggrund af det vejledende timetal. Der er dog ikke tvivl om, at det bør tilstræbes, at læreren er linjefagsuddannet og har haft klassen i de sidste to-tre år inden prøveafholdelsen. Hovedkonklusioner Opgivelserne Det fremgår ikke tydeligt af alle læreres opgivelser, hvilke emner der er arbejdet med i undervisningen. Tilsyneladende er det centrale kundskabs- og færdighedsområde Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng ikke i tilstrækkelig grad repræsenteret i opgivelserne. De materialer, der har dannet grundlag for prøven, har været tilgængelige for eleverne i perioden op til prøveaflæggelsen. Prøveoplæggene Der har været generel tilfredshed med prøveoplæggenes kvalitet. Prøveoplæggene har generelt kun indeholdt skriftlige udtryksformer og billeder. Mange prøveoplæg var fremstillet af andre. Mange lærere har anvendt meget tid på at udarbejde prøveoplæg. Prøveafholdelsen Udpræget grad af tilfredshed med prøveafholdelsen. Generel tilfredshed med elevpræstationerne. Eleverne anvendte ikke i særlig høj grad fagets terminologi. Karaktererne 16 % af eleverne opnåede karakteren 12. 3,4 % af eleverne fik karaktererne -3 og 0. 9

10 Karaktergennemsnittet for samtlige karakterer blev i skoleåret 2007/2008 7,0. Afrunding Der er ikke tvivl om, at kristendomskundskab som prøvefag har været en stor udfordring for mange lærere. Alligevel har adskillige lærere udtrykt optimisme på fagets vegne. De påpeger, at fagets nye status som prøvefag vil styrke fagligheden. Samtidig forventer de, at arbejdsbyrden bliver mindre, næste gang kristendomskundskab udtrækkes. De nyvundne erfaringer vil desuden bevirke, at mange vil foretage justeringer af indhold og metode. Det vil formentlig føre til ændringer i undervisningen. Således peger enkelte på, at de fremover vil arbejde mere intensivt og målrettet med for eksempel kilder. Der hersker ingen tvivl om, at mange lærere har brugt utroligt meget energi og tid på at føre eleverne til prøve i kristendomskundskab. Det har sikret, at eleverne har oplevet en positiv gennemførelse af prøverne. Forhåbentlig bevirker anstrengelserne også, at lærerne får en mindre arbejdsbyrde ved næste prøveafholdelse og at deres erfaringer og viden letter arbejdet for kollegaer. 10

Samfundsfag. Maj-juni 2008

Samfundsfag. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Samfundsfag Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Indhold Forord 2 Evalueringen 3 Hovedkonklusioner 8 Afrunding 9 Forord Det er blevet en fast tradition, at der udarbejdes

Læs mere

Historie. Maj-juni 2008

Historie. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Historie Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Indhold Forord 2 Evalueringen 3 Hovedkonklusioner 9 Afrunding 10 Forord Det er blevet en fast tradition, at der udarbejdes

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Forord 3 Evalueringen

Læs mere

Prøver Evaluering UndervisningSamfundsfag maj-juni 2009

Prøver Evaluering UndervisningSamfundsfag maj-juni 2009 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold FORORD... 3 EVALUERINGEN... 3 OPGIVELSERNE... 4 PRØVEOPLÆGGENE...

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Historie maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning Historie maj-juni 2009 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold FORORD... 3 EVALUERINGEN... 3 OPGIVELSERNE... 4 PRØVEOPLÆGGENE...

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7

Læs mere

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning Afsluttende evaluering i folkeskolen Religion og filosofi 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indledning Denne rapport omhandler kun den mundtlig prøve, da der i foråret 2017

Læs mere

Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab

Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab maj-juni 2009 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold FORORD... 3 EVALUERINGEN... 3 OPGIVELSERNE... 4 PRØVEOPLÆGGENE...

Læs mere

Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab

Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab Indledning Hensigten med denne vejledning er at orientere om de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng,

Læs mere

med selvvalgt problemstilling.

med selvvalgt problemstilling. Kristendomskundskab med selvvalgt problemstilling. I dette hæfte finder du: En beskrivelse af prøvens forløb Nyttige links Idéer til årsplanens temaer Folkekirkens Skoletjeneste i Aalborg Folkekirkens

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009 Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING...3 PRØVEOPLÆGGENE...4 UNDERVISNINGSBESKRIVELSERNE...4

Læs mere

Prøver - Evaluering Undervisning

Prøver - Evaluering Undervisning Prøver - Evaluering Undervisning Kristendomskundskab Maj-juni 2007 Forord Det er blevet en fast tradition, at der udarbejdes PEU-hæfter for de fag, som afsluttes med en prøve. Dette gælder med skoleåret

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2012 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning Indholdsfortegnelse Indledning...3 De formelle

Læs mere

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab.

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Prøven er enkelfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Læs mere

Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning

Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Samfundsfag 2015 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring De afsluttende prøver i samfundsfag Ifølge folkeskoleloven skal der undervises i samfundsfag i

Læs mere

Onsdag d. 7. maj 2014, kl på CFU i Aalborg 1

Onsdag d. 7. maj 2014, kl på CFU i Aalborg 1 Onsdag d. 7. maj 2014, kl. 13.00-16.00 på CFU i Aalborg 1 Fælles: 13.00-13.45 Kaffe: 13.45-14.00 Fagene enkeltvis 14.00-16.00 Fælles: - Afklaring af prøveformer den gamle og de nye. - Fælles formalia om

Læs mere

Karakterrapport 2011. Afgangsprøverne maj juni 2011. Ishøj Kommune

Karakterrapport 2011. Afgangsprøverne maj juni 2011. Ishøj Kommune Karakterrapport Afgangsprøverne maj juni Ishøj Kommune Indhold Forord... Skoleledernes refleksion over karakterrapport... Rapportens forudsætninger... Det fælleskommunale gennemsnit ved Folkeskolens afgangsprøve

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Indledning 3 De formelle krav til tekstopgivelser

Læs mere

Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning

Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning Afsluttende evaluering i folkeskolen Samfundsfag 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indledning Prøvebekendtgørelsen udgør grundlaget for evalueringsrapporten for folkeskolens

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Samfundsfag Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Forord 3 Evalueringen 3 Opgivelserne

Læs mere

Vejledning til prøve med 24-timers forberedelse i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag

Vejledning til prøve med 24-timers forberedelse i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Vejledning til prøve med 24-timers forberedelse i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Prøven er enkeltfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Læs mere

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 UNI C Statistik & Analyse, 7. februar 2011 Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Sammenfatning... 4 9. klasse... 4 Fag med bundne prøver...

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Håndarbejde maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning Håndarbejde maj-juni 2009 Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING...3 PRØVEOPLÆGGENE...3 UNDERVISNINGSBESKRIVELSERNE...4

Læs mere

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2015 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring De afsluttende prøver i religion og filosofi Ifølge folkeskoleloven skal der undervises

Læs mere

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...

Læs mere

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 125 Offentligt Bilag 2 Folkeskolens afsluttende prøver Folkeskolens afgangsprøve 1. Dansk 1.1. Prøven er skriftlig og mundtlig. 1.2. Den skriftlige

Læs mere

Prøver - Evaluering Undervisning

Prøver - Evaluering Undervisning Prøver - Evaluering Undervisning Samfundsfag Maj-juni 2007 Forord Det er blevet en fast tradition, at der udarbejdes PEU-hæfter for de fag, som afsluttes med en prøve. Dette gælder med skoleåret 2006/07

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i Dansk C-niveau. Pædagogisk assistentuddannelsen. Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i:

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i Dansk C-niveau. Pædagogisk assistentuddannelsen. Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Dato: 30.03.2016 Redigeret d. 13.03.2018 Prøvevejledning Grundfagsprøve i Dansk C-niveau Pædagogisk assistentuddannelsen Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Undervisningsministeriet

Læs mere

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion 7-trinsskalaen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Introduktion...1 7-trinsskalaen...3 Anvendelsen af 7-trinsskalaen...4 Overgangsordningen...5 Referencer...6 Introduktion Regeringen har besluttet,

Læs mere

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport 2014 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Indhold Faget Konklusion Prøverne i religion og filosofi Årets prøver 2014 Den skriftlige

Læs mere

Grundfagsprøve i Dansk D-niveau

Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Oprettet april 2018 Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010

Læs mere

Grundfagsprøve i Dansk D-niveau

Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Oprettet april 2018 Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab, samfundsfag og historie Maj juni 2011

Prøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab, samfundsfag og historie Maj juni 2011 Prøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab, samfundsfag og historie Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Marianne Dietz 1 Indhold Forord 3 7 skarpe om Folkeskolens afsluttende prøver 3 Evalueringen 4

Læs mere

Vejledning til prøven i faget historie

Vejledning til prøven i faget historie Vejledning til prøven i faget historie Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 Indhold Indledning... 3 Den mundtlige prøve... 4 Faglige områder... 5 Angivelse af emner og temaer med problemstilling og

Læs mere

eller har jubelen lagt sig?

eller har jubelen lagt sig? eller har jubelen lagt sig? Hvem er vi? Terkel Jessen Jensen Lars A. Haakonsen Pæd. konsulent i Aalborg. Arbejder på Tofthøjskolen i Storvorde. Læreruddannet fra Aalborg Seminarium i 1984. Pæd. konsulent

Læs mere

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik *

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Februar 2007 / PNB Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Dette notat har til formål at give nogle generelle retningslinjer for, hvorledes eksamener med udgangspunkt i skriftlige

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen 2008/1 LSF 167 (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 180.44C.021 Fremsat den 25. marts 2009 af undervisningsministeren

Læs mere

Afgangsprøver %-vis fordeling af afgivne karakterer

Afgangsprøver %-vis fordeling af afgivne karakterer I procent Afgangsprøver 2010 Dette notat giver en fremstilling af resultaterne ved dette års afgangsprøver i 9. og 10. klasse. Den udarbejdes som led i arbejdet med udformning af skolernes kvalitetsrapport

Læs mere

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Naturfag i spil den 23. november 2016 Prøver i naturfagene 9. klasse (FP9) 1. Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi indføres som obligatorisk

Læs mere

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Folkeskolens prøve

Læs mere

Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen

Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen 23.- 9.- 2013 Oplæg vedr.: Kvalitet i erhvervsuddannelserne Erfaringer fra Kvalitetspatruljen 7-trinsskalaen Regler og procedurer (Censorrollen)

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING Prøver Evaluering Undervisning Idræt Maj-juni 2015 Ved læringskonsulent Claus Langergaard - November 2015 Indhold Indledning... 2 Hvad er PEU, og hvad

Læs mere

Projektbaserede eksamener Cand.merc. (økonomistyring)

Projektbaserede eksamener Cand.merc. (økonomistyring) November 2012 Projektbaserede eksamener Cand.merc. (økonomistyring) Professor Per Nikolaj Bukh & Lektor Christian Nielsen Dette notat har til formål at give nogle generelle retningslinjer for, hvorledes

Læs mere

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km.

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km. Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg Fra skoleåret 2015/2016 har kulturfagene samfundsfag, historie og kristendomskundskab fået ny prøveform med selvvalgt

Læs mere

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2011 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Konsulent Erik

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen (Ændring af censorordningen ved skriftlige afgangsprøver i folkeskolen)

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen (Ændring af censorordningen ved skriftlige afgangsprøver i folkeskolen) Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 192 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Ændring af censorordningen ved

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2

Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2 Juli 2016 Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2 Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014. Bekendtgørelse

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Mandag den 26. november, kl.11.50 12.30, i auditoriet: Skolen informerer 2hf om KS-eksamen, og eleverne får udleveret denne skrivelse. KS-eksamen

Læs mere

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2015 valuering, orientering og vejledning Institut for Læring Afsluttende evaluering i naturfag 2015 Skriftlig prøve Der blev afholdt skriftlige prøver i naturfag

Læs mere

PRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C

PRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C PRØVEVEJLEDNING Dansk Niveau F, E, D og C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 4 Eksaminationsgrundlag...

Læs mere

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Prøven er enkeltfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Kvalitets- og

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Naturfag Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøve Naturfag 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indhold: Indledning Konklussion Prøvens form og prøvekrav Mundlig prøve Prøvens form Hjælpemidler

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

En prøveform for piger?

En prøveform for piger? 1 En prøveform for piger? Over de seneste ti år er karaktergabet mellem drenge og piger i folkeskolen vokset, når vi ser på resultaterne af folkeskolens afgangsprøve. En stigning på 6 procentpoint i perioden

Læs mere

Hierarki. Folkeskoleloven Bekendtgørelse om folkeskolens prøver

Hierarki. Folkeskoleloven Bekendtgørelse om folkeskolens prøver Folkeskolens prøver Hierarki Ansvar for prøverne Prøvebekendtgørelsens opbygning Folkeskolens prøver Hvilke prøver? Hvem retter? Afholder ikke prøver Bestå-krav Elektroniske beviser Prøvemappens opbygning

Læs mere

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udsender hermed nyheder om folkeskolens afsluttende prøver.

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udsender hermed nyheder om folkeskolens afsluttende prøver. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Nyhedsbrev om folkeskolens afsluttende prøver 2012/2013

Læs mere

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2013 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene biologi, naturgeografi og fysik/kemi Evaluering i naturfag er

Læs mere

Grundfagsprøve i naturfag E-niveau. Grundforløb 2

Grundfagsprøve i naturfag E-niveau. Grundforløb 2 Grundfagsprøve i naturfag E-niveau Grundforløb 2 Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014. Bekendtgørelse om prøver

Læs mere

Prøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Censor

Prøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Censor Prøvevejledning for den afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen Censor Formål: Formålet med eksamen er at dokumentere og bedømme, i hvilken grad eleven opfylder uddannelsens kompetencemål,

Læs mere

En prøveform for piger?

En prøveform for piger? 1 En prøveform for piger? Over de seneste ti år er karaktergabet mellem drenge og piger i folkeskolen vokset, når vi ser på resultaterne af folkeskolens afgangsprøve. I samme periode er karaktergabet mellem

Læs mere

Hurra, min klasse træk et kulturfag. Onsdag d. 9. maj 2012, kl. 13.00-16.00 på CFU i Aalborg 1

Hurra, min klasse træk et kulturfag. Onsdag d. 9. maj 2012, kl. 13.00-16.00 på CFU i Aalborg 1 Hurra, min klasse træk et kulturfag. Onsdag d. 9. maj 2012, kl. 13.00-16.00 på CFU i Aalborg 1 Fælles: - Kort om baggrunden for prøven. - Fælles formalia om prøven - herunder opgivelser og prøveafviklingen.

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

7 skarpe til sproglæreren om prøverne i engelsk, tysk og fransk 9. og 10. klasse

7 skarpe til sproglæreren om prøverne i engelsk, tysk og fransk 9. og 10. klasse 7 skarpe til sproglæreren om prøverne i engelsk, tysk og fransk 9. og 10. klasse Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i engelsk, tysk og

Læs mere

Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU August 2015

Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU August 2015 Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU August 2015 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 298 af 24/03/2015 bekendtgørelse

Læs mere

Vejledning til prøven i faget samfundsfag

Vejledning til prøven i faget samfundsfag Vejledning til prøven i faget samfundsfag Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige prøve 5 Faglige områder 6 Angivelse af emner med problemstilling og tilhørende opgivelser

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Konference om mundtlige prøver. PRØV! Et program til de mundtlige prøver (og det daglige arbejde?)

Konference om mundtlige prøver. PRØV! Et program til de mundtlige prøver (og det daglige arbejde?) Konference om mundtlige prøver PRØV! Et program til de mundtlige prøver (og det daglige arbejde?) Faglig læsning for matematiklærere Bekendtgørelse nr. 1824 af 16. december 2015 om folkeskolens prøver

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer 1 Indhold INDLEDNING... 3 SELVE PRØVEN... 3 Prøvespørgsmålene...

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus)

Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus) Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus) Formål Formålet med prøven er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for uddannelsen og dens

Læs mere

Prøveformen indføres som valgfri prøveform ved prøveterminerne i 2015 og 2016 og som obligatorisk prøveform fra sommerprøveterminen 2017.

Prøveformen indføres som valgfri prøveform ved prøveterminerne i 2015 og 2016 og som obligatorisk prøveform fra sommerprøveterminen 2017. Initiativer til videreudvikling af folkeskolens prøver Folkeskoleforligskredsen har i november 2014 aftalt nedenstående initiativer til videreudvikling af prøverne i folkeskolen. I. Oversigt over initiativer:

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016 Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/04/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 270 af 15/03/2016 bekendtgørelse

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 13 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016 Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1642 af 15/12/2015 bekendtgørelse

Læs mere

Fordeling af karakterer

Fordeling af karakterer Dansk som andetsprog niveau D skriftlig fremstilling - maj termin 2016 Der er indgivet beretning af 18 beskikkede censorer på baggrund af 316 besvarelser. De 316 besvarelser fordeler sig som følger på

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi FP9 og FP10 Juni 2015 Ved læringskonsulent Mads Joakim Sørensen December 2015 1 Indhold Indledning... 3 På hvilken baggrund laves PEU-hæftet?... 3 Elevkarakter

Læs mere

Prøvebestemmelser Farmakologi og medicinhåndtering Social og Sundhedsassistent uddannelsen

Prøvebestemmelser Farmakologi og medicinhåndtering Social og Sundhedsassistent uddannelsen Prøvebestemmelser Farmakologi og medicinhåndtering Social og Sundhedsassistent uddannelsen Social og sundhedsassistent Januar 2017 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 3 FORMÅL... 3 MÅL... 3 FORUDSÆTNING

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Historie Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Forord 3 Evalueringen 4 Opgivelserne

Læs mere

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016 Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1642 af 15/12/2015

Læs mere

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Bjerringbro den 25. november 2015 Hvorfor ændre nuværende prøvepraksis i naturfagene? 1. Formålet er at gøre flere elever interesserede og motiverede i forhold

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016

Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016 Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/04/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 370 af 15/03/2016 bekendtgørelse

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag PAU

Ramme for prøve i områdefag PAU Ramme for prøve i områdefag PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af 20/07/2012 om uddannelserne

Læs mere

Bilag til lokal undervisningsplan. Social- og sundhedshjælper. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for. uddannelsen. Gældende fra Januar 2017

Bilag til lokal undervisningsplan. Social- og sundhedshjælper. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for. uddannelsen. Gældende fra Januar 2017 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for Social- og sundhedshjælper uddannelsen Gældende fra Januar 2017 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg Liv og religion klar til forenklede Fælles Mål og prøven Af Karina Bruun Houg Liv og religion er vel nok Danmarks bedst sælgende bogsystem til kristendomskundskab i grundskolen. Mange anvender derfor stadig

Læs mere

Prøver - Evaluering Undervisning

Prøver - Evaluering Undervisning Prøver - Evaluering Undervisning Historie Maj-juni 2007 Forord Det er blevet en fast tradition, at der udarbejdes PEU-hæfter for de fag, som afsluttes med en prøve. Dette gælder med skoleåret 2006/07 nu

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Social- og Sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Social- og Sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Social- og Sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Bek. 620 af 22/06/2005 Bekendtgørelse om

Læs mere

PRØVEVEJLEDNING. Psykologi Niveau C

PRØVEVEJLEDNING. Psykologi Niveau C PRØVEVEJLEDNING Psykologi Niveau C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Eksaminationsgrundlag... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 3

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve PAU August 2017

Ramme for afsluttende prøve PAU August 2017 Ramme for afsluttende prøve PAU August 2017 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1638 af 15/12/2016 bekendtgørelse om den pædagogiske assistentuddannelse. BEK. nr. 41 af 16/01/2014 bekendtgørelse

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSH Januar 2017

Ramme for afsluttende prøve SSH Januar 2017 Ramme for afsluttende prøve SSH Januar 2017 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/05/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1117 af 18/08/2016 bekendtgørelse om social-

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om folkeskolens prøver

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om folkeskolens prøver BEK nr 307 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 011.28V.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Ramme for prøve uddannelsesspecifikt fag SSA (trin 2) Marts 2016

Ramme for prøve uddannelsesspecifikt fag SSA (trin 2) Marts 2016 Ramme for prøve uddannelsesspecifikt fag SSA (trin 2) Marts 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1642 af 15/12/2015

Læs mere

Prøvebestemmelser Grundfagsprøver

Prøvebestemmelser Grundfagsprøver Prøvebestemmelser Grundfagsprøver Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Social- og sundhedsassistent Januar 2017 SOSU OJ 1 Prøvebestemmelser for prøve i grundfag, Social- og Sundhedsuddannelsen, Social-

Læs mere