Fardselsuheld 1993 STATISTIK. Road traffic accidents DAN MARKS :--

Transkript

1 Fardselsuheld 99 Road traffic accidents DAN MARKS STATISTIK :, C :

2 Færdselsuheld 99 Udgivet af Danmarks Statistik Januar 99. árgang ISBN 0 09 ISSN 000 Pris:,00 kr. inkl. % moms Oplag: 0 Danmarks Statistiks trykkeri, Kobenhavn Signaturforklaring Symbols panaar#(s STASTfK JAI 99 t;letrsz Danmarks Statistik 99» Gentagelse Nul 0 Mindre end '/ af den anvendte enhed 0,0 Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker til at angives... Oplysning foreligger ikke * Forelebige eller ansláede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra for og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige / / Databrud i diagrammer i.sk. Ikke sæsonkorrigeret sk. Sæsonkorrigeret Reviderede tal Som folge af afrundinger kan summen af tallen i tabellerne afvige fra totalen. 0 0,0» Repetition Nil.. Less than half the final digit shown Not applicable Available information not conclusive Data not available * Provisional or estimated figures Break in a series, which means that data above the line are not fully comparable with data below the line / / Break in a series (in diagrams) i.sk. Not seasonally adjusted sk. Seasonally adjusted Revised figures Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up the corresponding totals shown. Enhver form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggorelse of denne publikation, uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik, er forbudt efter gldende lov om ophaysret. Undtaget herfra er citatretten, der giver ret til at citere, med angivelse of denne publikation som kilde, i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formálet.

3 FORORD Nmrvmrende hmfte er en fortsattelse af den árlige statistik om fardselsuheld, der er offentliggjort siden 90. Statistikkens grundlag har hele tiden vanes indberetninger fra politiet. De mest grundlaggende mndringer, der er foretaget siden statistikkens begyndelse, vedrerer uheldsklassifikation, statistikkens omfang samt selve indberetningssystemet. Indtil 9 var klassificeringen af uheld ikke entydig. I perioden 9 9 rubriceredes uheldene ved deres hovedârsag, som bestemtes efter en juridisk vurdering. Fra 9 er denne vurdering erstattet som klassificeringsgrundlag af en systematik, der ikke baseres pá skyldsbegrebet, men derimod pá en faktisk beskrivelse af omstandighederne ved uheldet. Fra 90 ti9 omfattede statistikken ravel uheld med personskade som materielskadeuheld. Efter 9 indgár uheld alene med materiel skade ikke lmngere i statistikken, og fra 9 omfattes heller ikke uheld udelukkende med fodgmngere impliceret, uanset om der er sket personskade. Til og med 9 er politiets indberetninger blevet sendt direkte til Danmarks Statistik. Fra 9 er indberetningssystemet udvidet, sâledes at vejmyndighederne i amter og kommuner medvirker ved indberetningen, derved at disse myndigheder foretager en stedf stelae af uheldene. Denne omlmgning er isar gennemfert for at forbedre mulighederne for lokal uheldsbekampelse, og systemandringen pávirker derfor ikke i sig sels den landsdakkende statistik. Fra 9 er indberetningsblanketten blevet indbygget i politirapporten, sâledes at en del af den automatisk bliver udfyldt ved gennemslag, nâr der optages politirapport. Desuden er der sket en ajourfering af de oplysninger, der indhentes om fardselsuheld. Fra 99 er der igen sket en ajourfering af nogle af punkterne pá indberetningsblanketten, udelukkende ved tilfojelse af enkelte koder, mens selve blanketten er umndret. Kontinuiteten i de landsdakkende opgerelser skulle ikke pávirkes af disse mndringer. Hmftet er udarbejdet af Danmarks Statistiks 0. kontor under medvirken af fuldmmgtig Keun Hwang. Danmarks Statistik i december 99 Hans E. Zeuthen Carsten Torpe

4 Indhold Contents Tabel Table. Resume. Statistiksystemets formál og indhold. Formál. Definitioner og afgrmnsninger. Oplysninger om færdselsuheld. Dmkningsgrad. Blanketgangen. Anvendelse af systemets data. Fa;rdselsuheld med personskade. Færdselsuheldenes fordeling pá tid og sted. Uheldssituationerne. Implicerede elementer. Personskader. Implicerede ferere og fodgmngere. Brugen af sikkerhedssele og styrthjelm. Spiritusuheld. Specialafsnittet udgár nærværende ár Side Page Summary Purpose and contents of the statistical system Purpose Definitions and delimitations Informations about traffic accidents Coverage Reporting the accident Utilization of the system's data Road traffic accidents involving casualties Accidents by time and location Accident situations Units involved Casualties Drivers, riders and pedestrians involved Use of seat belt and crash helmet 0 Accidents involving persons influenced by alcohol The special chapter does not appear this year. Tabelafdeling. Antal uheld fordelt efter uheldssituation og forholdene pá uheldsstedet.. Antal uheld fordelt efter hovedsituation, klokkeslet, ugedag og maned.. Antal uheld fordelt efter de implicerede elementers art, klokkeslet, ugedag og mimed.. Antal uheld og personskader fordelt efter ugedag, maned og klokkeslet. Antal personskader fordelt efter ugedag, bebyggelse og elementart. Antal implicerede færdselselementer og personskader fordelt efter uheldssituation og elementart.. Antal drmbte og tilskadekomne fordelt efter elementart, ken, alder mv... Antal personskader fordelt efter elementets art, manovre, vigepligt mv.. Antal uheld fordelt efter hovedsituation og de implicerede elementers art.. Antal uheld med personbil impliceret fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal uheld med varebil impliceret fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet Tables section Accidents by accident situation and circumstances at scene of accident Accidents by group of accident situations and hour, day and month 0 Accidents by type of unit involved and hour, day and month Accidents and casualties, by day, month and hour Casualties by day, location and type of unit Traffic units involved and casualties, by accident situation and type of unit Fatal and non fatal casualties, by type unit, sex, age etc. 0 Casualties by type of unit involved, manoeuvre, any duty to give way, etc. Accidents by group of accident situations and type of traffic unit involved Accidents involving private cars, by type of other units involved and circumstances at scene of accident Accidents involving vans by type of other units involved and circumstances at scene of accident. 9

5 Tabel Table.. Antal uheld med lastbil impliceret fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal uheld med bus impliceret fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal uheld med motorcykel impliceret fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal uheld med knallert impliceret fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal uheld med cykel impliceret fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal uheld med fodgænger impliceret fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal personskader i personbil fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal personskader i varebil fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal personskader i lastbil fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal personskader i bus fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal personskader for motorcyklister fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal personskader for knallertkerere fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal personskader for cyklister fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal personskader for fodgængere fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.9.j Antal implicerede ferere af personbil fordelt efter ken, alder, kerekort og spirituspávírkning.9. Antal implicerede ferere af motorcykel fordelt efter ken, alder, kerekort og spirituspávirkning.9. Antal implicerede ferere af knallert fordelt efter ken, alder, spirituspávirkning mv..9. Antal implicerede ferere af cykel fordelt efter ken, alder og spirituspávirkning.0. Antal personskader i personbil fordelt efter alder, placering i keretejet og brugen af sikkerhedssele Side Page Accidents involving lorries by type of other units involved and circumstances at scene of accident. 0 Accidents involving busses by type of other units involved and circumstances at scene of accident. Accidents involving motor cycles by type of other units involved and circumstances at scene of accident Accidents involving mopeds by type of other units involved and circumstances at scene of accident. Accidents involving bicycles by type of other units involved and circumstances at scene of accident Accidents involving pedestrians by type of other units involved and circumstances at scene of accident Casualties in private cars, by type of other units involved and circumstances at scene of accident. Casualties in vans by type of other units involved and circumstances at scene of accident Casualties in lorries by type of other units involved and circumstances at scene of accident... Casualties in busses by type of other units involved and circumstances at scene of accident... 9 Motor cycle casualties by type of other units involved and circumstances at scene of accident. 0 Moped casualties by type of other units involved and circumstances at scene of accident Bicycle casualties by type of other units involved and circumstances at scene of accident Pedestrian casualties by type of other units involved and circumstances at scene of accident... Private car drivers involved, by sex, age, driving licence and level of alcohol Motor cycle drivers involved, by sex, age, driving licence and level of alcohol Moped riders involved, by sex, age, level of alcohol etc Cyclists involved, by sex, age and level of alcohol Casualties in private cars, by age, seat occupied and use of seat belt

6 Tabel Table Side Page.0. Antal personskader i varebil fordelt efter alder, placering i keretejet og brugen af sikkerhedssele.. Antal implicerede personer fordelt efter brugen af sikkerhedssele eller styrthjelm og skadernes type.. Antal personskader fordelt efter skadens type, hospitalsbehandling, elementart og kollisionspunkt. Antal fodgængeruheld fordelt efter uheldssituation, andre implicerede elementers art mv.. Antal uheld med forhindring pá, over eller uden for kerebanen.. Antal spiritusuheld fordelt efter uheldssituation og forholdene pá uheldsstedet.. Antal spiritusuheld fordelt efter hovedsituation, klokkeslet, ugedag og máned.. Antal spiritusuheld fordelt efter elementart, klokkeslet, ugedag og máned. Antal uheld og personskader fordelt efter administrative enheder Casualties in vans, by age, seat occupied and use of seat belt Persons involved by use of seat belt or crash helmet and type of injury Casualties by type of injury, hospital treatment, type of unit involved and collision point Pedestrian accidents by accident situation, type of other units involved etc. Accidents involving obstacles on, over or off roadway Accidents involving driver, rider or pedestrian influenced by alcohol, by accident situation and circumstances at scene of accident Accidents involving driver, rider or pedestrian influenced by alcohol, by group of accident situations, hour, day and month Accidents involving driver, rider or pedestrian influenced by alcohol, by type of unit, hour, day and month Accidents and casualties by administrative districts International oversigt. Antal uheld og personskader i de nordiske lande Antal uheld og personskader i ECEmedlemslande International summary Accident and casualties in the Nordic countries Accidents and casualties in ECE member countries Bilag..... Fortegnelse over uheldssituationer Indberetningsskema Uheldsbeskrivelse Definitioner Tidligere publikationer om færdselsuheld. Stikordsregister. Danmarks Statistik informerer. Danmarks Statistiks publikationer Annex List of accident situations Report form Description of accident Definitions Earlier publications about road traffic accidents Subject index Informations about Danmarks Statistik 0 Publication of Danmarks Statistik

7 . Resumé Færdselsuheldsstatistikken er baseret pá indberetninger fra politiet og omfatter derfor kun uheld, som politiet har feet kendskab til. Uheldets aver, hedsgrad og transportmidlets art har betydning for, om et uheld kommer til politiets kendskab. Alle uheld med dræbte antages at blive indberettet, og uheld med alvorlig personskade indberettes hyppigere end uheld med lettere personskade. Desuden bliver uheld med biler hyppigere indberettet end uheld med cykler og/eller knallerter.. Antal uheld og antal personskader I 99 registreredes feerdselsuheld med per sonskade. Ved disse uheld blev 9 dræbt og 9 90 kom til skade. I forhold til 99 faldt antallet af uheld med pct., og antallet af dræbte og tilskadekomne faldt med henholdsvis pct. og pct. Antallet af alvorligt tilskadekomne faldt med pct., lettere tilskadekomne med pct. Ifelge Vejdirektoratets trafikindeks steg biltrafikken fra 99 til 99 med pct., mens cykel /knallerttrafikken faldt med pct. Antallet af indregistrerede biler steg med omkring pct. og antallet af motorcykler med pct. Den sterste hyppighed af uheld fandtes i perioden maj august, mens der var færrest uheld i januar februar. Fredag var ugedagen med Hest uheld, nemlig 9 pct. af samtlige uheld, mod 0 pct. om sen dagen. I dagtimerne skete de sterste antal uheld mellem k. 9, og pct. af samtlige uheld skete i tidsrummet kl.. Eneuheld var den almindeligste uheldssituation med pct. af alle de politirapporterede feerdselsuheld med personskade. Derefter felger fodgcengeruheld med pct., til trods for, at antallet af fodgeengeruheld er faldet med pct. i forhold til 99. De farligste uheld var medeuheldene med dræbte og tilskadekomne pr. 00 uheld. I fodgoengeruheld blev dreebt pr. 00 uheld til trods for, at andre implicerede end fodgaengere kun sjældent bliver skadet i uheldene. De sterste fald i antal personskader kan noteres for knallertkerere med 9 pct. og for motorcyklister med pct. Der var et naesten uaendret antal person skader for bilister.. Implicerede elementer Personbil var impliceret i pct. af alle uheldene. pct. af alle personskader hidrerte fra uheld med personbil. 9 pct. af disse skader blev tilfejet ferere og passagerer i personbil. Tabel. Antal uheld og personskader Accidents and casualties Antal uheld Antal personskader Antal indberettede Pr. dag Dræbte Alvorligt Lettere Pr. 000 materieltilskade tilskade Pr. dag ind Pr. uheld skadekomne komne byggere uheld Antal akadeanmeldelser til forsiknngaseli skaberne 90, 90,0,0, , 0 9,,9, , 0 00,,, 9 9 0, ,,0, 9 9 9, 9 9,,, , 0,,, , 0 09,,, 0 9 0, 9 9,,, , 9 0,,, , 0 9,,0, , 9 0,9,0, 9 99, ,,, , ,,, , ,,0, 9 00 Kilde: Forsikringsoplysningen. Definitionen af lettere tilskadekomne er mndret pr.. Januar 9.

8 Tabel. Antal personskader fordelt efter elementart Casualties by type of unit Personbil Personskader Varebil Lastbil Bus Traktor Elementart Motorcykel Knallert Cykel Fodgænger 9 0 Andet Cykel var impliceret i 0 pct. af de registrerede uheld og pct. af personskaderne og pct. af de fa;rdselsdraebte hidrerte fra uheld med cykel impliceret. Omkring 90 pct. af disse skader blev tilfejet cyklisterne. Varebil var impliceret i pct. af uheldene, og pct. af personskaderne og pct. af de drmbte hid rerte fra uheld med varebil. pct. af personskaderne var ferere og passagerer i varebilen. Fodgænger var impliceret i pct. af uheldene. pct. af personskaderne og pct. af de drmbte hidrerte fra uheld med fodgmngere impliceret. 9 pct. of personskaderne og alle draebte i disse uheld var fodgmngere. Fodgmngere er altsá den mest udsatte gruppe i trafikken. Knallert var impliceret i pct. af uheldene. 0 pct. of personskaderne og pct. af de drmbte har vmret impliceret i uheld med knallert. Knallertkerere udgjorde pct. af skaderne i de uheld, de var implicerede i. 9 pct. af de implicerede knallerter var i evrigt ulovlige, idet der var foretaget konstruktive mndringer pa dem. Lastbil var impliceret i pct. of alle uheld, men pct. of de fmrdselsdrmbte hidrerte fra uheld med lastbil. 0 pct. of personskaderne ramte chaufferer og passagerer i lastbilen i de uheld, de var impliceret i. Motorcykel var impliceret i pct. af uheldene, og pct. af skaderne i disse uheld blev tilfejet motor cyklisterne selv. Bus og traktor var begge impliceret i ca. pct. of uheldene og af personskaderne.. Implicerede ferere og fodgaengere I trafikken er der altid fiere mænd end kvinder, der er ferere of de forskellige keretejer, og derfor bliver ogsá fiere mænd impliceret i færdselsuheld som ferere of motorkeretejer. I uheld med lastbiler og motorcykler udgjorde mænd omkring 9 pct. af implicerede ferere. pct. af personbilfererne i alt var mend, men of de unge pá ár og de mldste pá ár og derover udgjorde mændene omkring pct. Derimod udgjorde mændene kun halvdelen af de implicerede fodgmngere. Antallet of implicerede ferere of personbiler faldt med pct. fra 99 til 99. pct. af de mandlige ferere manglede i evrigt kerekort og knap pct. af de kvindelige. Desuden var pct. of mændene og pct. af kvinderne spirituspávirkede. For varebilisternes vedkommende var antallet af implicerede ferere uændret. Maend udgjorde pct. af de implicerede. Men mens antallet var uændret for tinge, faldt antallet med pct. for ferere pa ár. pct. of dem karte i evrigt uden kerekort, og 0 pct. var spirituspávirkede, hvilket var en stigning pa pct. fra 99 til 99. Ogsá antallet of implicerede lastbilchaufferer i alt var umndret i forhold til Aret far. Kun 0 pct. of lastbilchauffarerne var under ár. pct. af lastbilchauffererne var spirituspávirkede. Antallet af implicerede motorcyklister i alt faldt med pct. fra 99 tí99. De unge ferere pa under ár udgjorde pct. of samtlige implicerede motor cyklister. 0 pct. af motorcyklisterne karte uden

9 9 kerekort til motorcykel, men pct. havde dog kerekort til et andet motorkoretoj. pct. af de implicerede motorcyklister var spirituspávirkede. Antallet af implicerede knallertkorere i alt faldt med pct., mens antallet af korere pá ulovlige knallerter faldt med hele pct. pct. of alle implicerede knallertkorere var ár, men denne aldersgruppe udgjorde pct. af de implicerede kerere of de ulovlige knallerter. pct. af de Arige knallertkorere manglede desuden det obligatoriske knallertbevis. pct. var i evrigt mænd, og omkring en fjerdedel af alle implicerede knallertkorere i alt var spirituspávirkede. For cyklister faldt antallet af implicerede i ford selsuheld med 9 pct. fra 99 til 99. For born og unge under Ar var faldet dog pa 9 pct., mens det for de 0 Arige kun var pa pct. Af de implicerede cyklister var pct. spirituspávirkede. Antallet af implicerede fodgængere faldt med pct. fra 99 til 99. For de kvindelige fodgængere var faldet pti pct. mod pct. for de mandlige. Fodgængere var i ovrigt den eneste trafikantgruppe med næsten lige mange mænd og kvinder impliceret. Der var dog store forskelle i de enkelte alders grupper. For born og unge under Ar var der sáledes tale om en lille stigning pá pct., mens der for mænd pa Ar var tale om et fald pi 0 pct. For de kvindelige fodgængere steg antallet i alderen ár med pct., men for kvinder pá Ar og derover faldt det med 9 pct. Mens antallet af implicerede fodgængere i alt som nævnt faldt med pct., faldt antallet af de berusede fodgængere med pct. Af samtlige implicerede fodgængere var pct. berusede i 99 mod pct. i 99; blandt mændene var pct. pavirkede mod pct. af kvinderne.. Personskader I 99 blev 0 9 personer skadet i de politirapporterede færdselsuheld. Antallet of personskader faldt som tidligere nævnt med pct. i forhold til 99. Heraf blev 9 dræbt, var alvorligt tilskadekomne og 9 lettere tilskadekomne. Antallet of dræbte i alt faldt med pct., men for unge pá Ar var faldet pct. Derimod Steg antal dræbte pa Ar og derover med pct. Dræbte born og unge under Ar var uændret i 99 i forhold til 99 og udgjorde omkring 0 pct. of alle færdselsdræbte. Antal dræbte mænd faldt med pct., men for kvindernes vedkommende var tallet nosten uændret. De alvorligt tilskadekomne i færdselsuheld faldt med pct., og faldet gjorde sig særlig gældende i de yngste aldersgrupper, der skete det sterste fald. For born og unge under an var faldet pct. og for personer pá Ar og derover kun pá pct. De lettere tilskadekomne faldt med pct. Storst var faldet for born og unge under Ar med pct. For de ældre pá Ar og derover steg antallet af lettere tilskadekomne med pct. I forhold til indbyggertal havde mænd to tredjedel fiere personskader end kvinder og i alderen Ar endog mere end dobbelt sa mange. De Arige havde til gange sá mange personskader, som de evrige aldersgrupper, ligeledes malt i forhold til indbyggertallet. pct. of de skadede var i personbil, pct. pá cykel, pct. var fodgængere, og 9 pct. var pá knallert. Af de skadede var knap pct. blevet dræbt, pct. var alvorligt tilskadekomne, og 0 pct. var lettere tilskadekomne.. Spiritusuheld I 99 registreredes spiritusuheld med personskade, hvilket svarer til et fald pa pct. i forhold til 99. Spiritusuheld udgjorde pet. af samtlige politirapporterede færdselsuheld med personskade i 99, og personskaderne i disse uheld udgjorde ligeledes pct. af samtlige personskader. Spiritusuheldene skete som sædvanligt fortrinsvis i aften og nattetimerne. Ligeledes skete de fleste spiritusuheld i forbindelse med weekends. Andelen af spiritusuheld i de enkelte máneder varierede fra pct. i vintermánederne januar og december til 0 pct. i maj. Til trods for faldet pa pct. i antal uheld med spirituspávirkede i alt, var der for uheld med spirituspávirket forer af personbil tale om en lille stigning. Skaderne i uheldene med spirituspávirkede knallertkorere, cyklister og fodgængere rammer næsten udelukkende de pavirkede sely. Det gelder sáledes 90 pct. af de tilskadekomne og næsten samtlige dræbte. En fordeling af de implicerede spirituspávirkede forere og fodgængere efter spirituspromillens starrelse viser, at pct. af dem havde en promille pá under 0,, en tredjedel en promille pá 0,, og næsten halvdelen en promille pá, og derover. Karakteristisk for spiritusuheldene er i ovrigt, at over halvdelen er eneuheld mod kun pct. af de ovrige uheld.

10 I 0 Figur. Antal uheld og personskader 90 9 Accidents and casualties 90 9 Antal jí \ \ r Personskader Uheld \ \ \ n Figur. Antal dræbte ved færdselsuheld 909 Persons killed in road traffic accidents 909 Antal dræbte _ I I I

11 . Statistiksystemets formál og indhold. Formal Forma. let med at indsamle oplysninger om færdselsuheld er at tilvejebringe et informationsgrundlag for beslutninger, der kan formindske antallet af færdselsuheld og konsekvenserne af disse. Færdselsuheldsbekæmpelsen foregar bade lokalt og centralt og ved anvendelse of forskellige metoder. Derfor er systemet indrettet til at give fiere typer informationer, der sa vidt muligt er tilpasset de forskellige behov.. Definitioner og afgrænsninger Et færdselsuheld defineres som et uheld, der er sket pa en offentlig tilgængelig gade, vej, plads eller lignende, nar uheldet star i forbindelse med den trafikale benyttelse af de nævnte omrader, og mindst en af de implicerede parter har været kerende. Det vil sige at fx togulykker, bortset fra uheld i jernbaneoverskæringer, eller uheld, hvor der kun har været fodgngere impliceret, ikke er omfattet af den nuværende definition af færdselsuheld. Som dræbte medregnes i færdselsuheldsstatistikken alle dedsfald, der er felge af færdselsuheld, og som indtræffer indtil 0 dage efter uheldet. Som tilskadekomne medregnes alle evrige personer, der er kommet til skade ved færdselsuheld. (Smaskader, der ikke kræver lgebehandling, skai ikke medregnes som personskader). De tilskadekomne deles i alvorligt og lettere tilskadekomne ved hjælp af oplysninger om skadens type (jf. bilag, punkt ). Nærværende færdselsuheldsstatistik omfatter kun personskadeuheld, altos færdselsuheld, hvor en eller fiere personer er kommet til skade. Til vejmyndighederne indsamles ogsa oplysninger om materielskadeuheld, det vil sige uheld, hvor skaderne er begrænset til keretejer og andet materiel.. Oplysninger om færdselsuheld Oplysningerne om færdselsuheld er inddelt i hovedgrupper: uheldsoplysninger, elementoplysninger og personoplysninger. Uheldsoplysninger vedrerer uheldet som helhed, fx uheldssted og tidspunkt, vejr og lysforhold og lignende. En central faktor blandt uheldsoplysningerne er uheldssituationen, der tilsigter at give en objektiv karakteristik af situationen umiddelbart for uheldet og inden eventuelle afværgemanevrer er foretaget. Uheldssituationerne omfatter i alt typesituationer, der er inddelt i 0 hovedgrupper (jf. bilag ). Uheldssituationerne beskriver ikke om der for det enkelte element foreligger overtrædelse af færdselsloven. Til uheldsoplysningerne borer ogsa de stedfstelsesoplysninger, der er Wort af vejmyndighederne. Der er fra 99 indfert en ny uheldssituation : uheld ved ud eller indstigning fra/i et keretej i bevægelse, se bilag. Pa denne planche med uheldssituationer er yderligere tilfejet situation 0: uheld mellem krydsende keretejer uden svingning og med element kommende fra venstre, i modsætning til situation 0, der har element kommende fra hejre. Ændringen er foretaget efter enske fra politiet for at lette dets arbejde med indberetningen. Der er i statistikken dog fortsat tale om samme uheldssituation, sa situation 0 bliver i Danmarks Statistiks konverteret til situation 0 gennem ændring af elementnummereringen og retningsangivelsen. Elementoplysningerne vedrerer de enkelte elementer, der er impliceret i færdselsuheldet. Det kan enten være færdselselementer (keretejer eller fodgængere) eller en forhindring pa eller uden for kerebanen. Foruden oplysninger om elementets art vil elementoplysningerne for færdselselementernes vedkommende ogsa beskrive vejen, eventuelle former for regulering, manevre eller andre foranstaltninger gældende for dette element. Fra 99 er tilfejet to nye elementarter:»ellert«og» fodgænger«pa hjul, dvs. skateboard, rulleskejter eller rulleski. Desuden er tilfejet en ekstra kode for hastighedssken, sa det nu er muligt at angive, at hastigheden har været over 00 km/t (jf. bilag, punkterne 9). Personoplysningerne anferes for alle implicerede ferere og fodgængere samt for tilskadekomne passa gerer. Foruden beskrivelse af personskaden drejer det sig om oplysninger om alder og ken, om der var tale om spirituspavirkning eller sygdom, om der blev benyttet sikkerhedssele eller styrthjelm og for ferere af motorkeretejer, om de havde kerekort og hvis ja, dettes alder (jf. bilag, punkterne ).

12 . Dmkningsgrad Fmrdselsuheldsstatistiksystemet er begraenset til kun at omfatte uheld, der kommer til politiets kendskab, og hvorom der optages rapport. Der skai altid optages rapport om personskadeuheld, mens det ikke gender materielskadeuheld af begrmnset omfang, og hvor der ikke er sket en sedan tilsidesmttelse of frdselsioven, at der skai rejses sigtelse. Der kan dog trmffes lokale aftaler om, at ogsá materiel skadeuheld uden rapport skal indberettes til Danmarks Statistik jf. afsnit.. Jo alvorligere konsekvenserne of et uheld er, jo starre er sandsynligheden for, at politiet far kendskab til uheldet. Det vil sige, at der indberettes en starre andel of personskadeuheldene end of materielskadeuheldene. Vedrerende personskadeuheldene kan der regnes med, at alle Wield med drmbte bliver indberettet. Undersegelser ved Odense Sygehus har vist, at politiet fik kendskab til ca. 0 pct. of de alvorligt tilskadekomne og ca. pct. of de lettere tilskadekomne. Udover skadernes betydning har transportmidlet ogsá betydning for, om et uheld med person skade kommer til politiets kendskab og bliver indberettet. Saledes kommer uheld med alene cykler og /eller knallerter ikke sa hyppigt til politiets kendskab som uheld med biler. Problemerne omkring fmrdselsuheldsstatistikkens dmkningsgrad er i evrigt behandlet som specialemne i»fmrdselsuheld 9 «, afsnit og i»fmrdselsuheld 9«, ligeledes afsnit.. Blanketgangen Den nuvmrende indberetningsblanket blev taget i brug den. januar 9. Indberetningen er indbygget i politirapportens forreste side, sided. at den forelebige indberetning og den everste del af den endelige indberetning automatisk bliver udfyldt ved gennemslag, nar der bliver optaget politirapport. (Indberetningsskemaet er vist i bilag ). Den forelebige indberetning, der indeholder en summarisk uheldsbeskrivelse, skal senest timer efter fmrdselsuheldet indsendes til Danmarks Sta tistik. Den forelebige indberetning benyttes til en lynstatistik, og desuden kontrollerer Danmarks Sta tistik ved hjmlp af de forelebige indberetninger at ogsa de endelige indberetninger om uheld med per sonskade modtages. Senest uger efter fmrdselsuheldet skai politiet fmrdiggere deres del of den endelige indberetning ved hjmlp af de evrige oplysninger i politirapporten. (I bilag vises en oversigt over de koder, der skal benyttes ved uheldsbeskrivelsen). Politiet sender den endelige indberetning videre til de amtskommunale vejmyndigheder, der pilferer stedfmstelsesoplysningerne (blankettens nederste linier), og fra vejmyndighederne videresendes indberetningen til Danmarks Statistik. Siden juli 9 har Danmarks Statistik behandlet blanketterne om personskadeuheld forskelligt fra blanketterne om materielskadeuheld. Blanketterne om personskadeuheld kontrolleres manuelt i Danmarks Statistik inden de bliver registreret pa magnetband. Derefter foretages en maskinel fejlsegning pá basis af de oplysninger, indberetningen omfatter. Blanketterne vedrerende materielskadeuheld registreres umiddelbart pá magnetband, som sendes til Vejdatalaboratoriet, der forester fejlsegning og fejlrettelser. Endvidere registrerer Danmarks Statistik for Vejdatalaboratoriet den summariske uheldsbeskrivelse for bade materielskadeuheld og personskadeuheld.. Anvendelse of systemets data Udover de oplysninger, der som ovenfor nmvnt registreres direkte for Vejdatalaboratoriet, modtager Vejdatalaboratoriet hver maned fra Danmarks Statistik et magnetband med de seneste anonymiserede oplysninger om fmrdselsuheld med personskade. Vejdatalaboratoriet benytter fmrdselsuheldsbandene som en del al grundlaget for et servicesystem, der tilbyder vejmyndighederne forskellige former for bearbejdning of uhelds og trafikdata til brug ved arbejdet med den lokale uheldsbekmmpelse. Nar alle fmrdselsuheld med personskade i et kvartal er registreret, dannes et kvartalsband, som er grundlag for Danmarks Statistiks offentliggerelse of kvartalsstatistikken over fmrdselsuheld med person skade og for tabeller til brug for politiet i de enkelte politikredse. Nar alle uheld for et kalenderar er registreret dannes det arsband med personskadeuheld, som er grundlag for naervmrende arsopgsrelse over fmrdselsuheld. Rádet for Trafiksikkerhedsforskning modtager kopier of kvartalsbándene med anonymiserede oplysninger om Wield med personskade. Radet for Trail, sikkerhedsforskning anvender materialet til at fore tage specielle opgerelser til brug for forskningsprojekter, hvis behov ikke i alle tilfmlde kan were tilgodeset i den offentliggjorte fmrdselsuheldsstatistik. Hvis andre har ensker om oplysninger, der ikke fremgar of de publicerede tabeller, kan Danmarks Statistik mod betaling tilbyde at foretage specielle tabelleringer.

13 . Færdselsuheld med personskade I 99 indberettede politiet færdselsuheld med 0 9 personskader. Sammenlignet med 99 faldt antallet af uheld med pct., dræbte med pct. og tilskadekomne med pct. Ifelge Vejdirektoratets trafikindeks steg biltrafikken i samme periode med pct., mens cykel /knallerttrafïkken faldt med pct. Antallet af registrerede automobiler steg med omkring pct. og antallet af motorcykler med pct.. Frerdselsuheldenes fordeling ph tid og sted.. Fordeling pet mander I figur. vises det gennemsnitlige antal uheld pr. dag for de forskellige mander. Som nvnt faldt antallet af uheld for hele Aret med pct. Det sterste fald i antal uheld i en enkelt maned i forhold til Aret fer skete i november, hvor faldet var pa pct., mens der i aprii var tale om en stigning pa pct... Fordeling pa ugedage Figur. viser det gennemsnitlige antal uheld pr. dag for de forskellige ugedage. Som sædvanligt indtraf flest uheld pa fredage og frrest pa sondage. Sterste var faldet onsdag torsdag med pct., mens antal uheld tirsdag og fredag var næsten uændret... Fordeling pd klokkeslet Det gennemsnitlige antal uheld pr. time fremgar af figur.. Timefordelingen viser det sædvanlige monster med flest uheld i tidsrummet fra k. til og /Merest i tidsrummet fra kl. 0 til 0. I forhold til Aret for faldt antallet of uheld i myldretiderne, fra kl. 0 til kl. 09 og fra kl. til kl., med pct... Fordeling pa by /land I 99 faldt antal færdselsuheld i byzone med pct. i forhold til 99, mens faldet uden for byzone var pa knap pct. Siden 9 er andelen of politirapporterede uheld uden for byzone steget fra pct. til 9 pct. Af tabel. fremgar, at uheldene uden for byzone desuden var de alvorligste, idet de medferte pct. af samtlige personskader og pct. af alle færdselsdrbte. Lerdag sendag indtraf pct. af uheldene uden for byzone med over halvdelen af personskaderne og to tredjedele af samtlige drbte.. Uheldssituationerne En oversigt over uheldssituationerne er vist i bilag, og baggrunden for brugen af uheldssituationerne er omtalt i afsnit.. Uheldssituationerne er inddelt i 0 hovedsituationer, der kan karakteriseres som felger: Hovedsituation 0 er uheld med eet keretej, alene eller med en forhindring uden for kerebanen, herefter kaldet eneuheld Hovedsituation er uheld mellem ligeudkerende pa samme vej med samme retning: indhentningsuheld Hovedsituation er uheld mellem ligeudkerende pa samme vej med modsat retning: medeuheld Hovedsituation er uheld mellem kerende pa samme vej med samme retning med svingning: svingningsuheld mellem medkerende. Hovedsituation er uheld mellem kerende pa samme vej med modsat retning og med svingning: svingningsuheld mellem modksrende. Hovedsituation er uheld mellem ligeudkerende i kryds: uheld mellem krydsende keretajer. Hovedsituation er uheld mellem kerende pa hver sin vej med svingning: svingningsuheld mellem krydsende keretejer. Hovedsituation er uheld mellem et kerende og et parkeret keretej: parkeringsuheld Hovedsituation er uheld mellem et keretej i bevægelse og en fodgænger: fodgængeruheld Hovedsituation 9 er uheld mellem et keretej og en forhindring pa eller over kerebanen: forhindringsuheld Uheldenes fordeling pa hovedsituation ses i tabel.. Der var flest eneuheld nemlig pct. af alle uheldene. Dernæst kommer fodgængeruheld med pct., svingningsuheld mellem krydsende keretejer med pct. Uheld mellem krydsende keretejer androg godt pct. af færdselsuheldene.

14 Tabel. Antal uheld og personskader fordelt efter ugedag og by eller landomráde 99 Accidents and casualties by day and urban or rural area 99 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lerdag Sendag I I I Uheld i alt Pr. dag,,,,, 9,9,,0 Relativ fordeling I byzone,,,,,,,, Uden for byzone,9,,,,,,, Personskader i alt Pr. dag,, 9,0, 9,9, 0,, Relativ fordeling I byzone,, 9,,,,0,, Uden for byzone,, 0,,,,0,, Drsebte i alt Pr. dag,,,,,,,, Relativ fordeling I byzone, 0,0,, 9,,, 0, Uden for byzone,9 0,0,, 0,,9,9 9, antal pct. antal pct. antal pct. Antallet af svingningsuheld mellem medkerende og svingningsuheld mellem krydsende keretejer faldt begge med pct. i forhold til 99, mens medeuheld steg med pct... Baggrundsoplysninger I bilagstabel. er uheldene i de forskellige uheldssituationer fordelt pá bl.a. i eller uden for byzone, randbebyggelse, fore og lysforhold. For samtlige uheld gælder, at 9 pct. har fundet sted uden for byzone, pct. i beboelseskvarterer. Uheld i vejkryds udgjorde pct. of uheldene, mens pá lige vej udgjorde 9 pct. Endvidere skete pct. af uheldene i tusmerke og merke, og pct. i glat fore. I de enkelte hovedsituationer skal fremhæves felgende forhold: Eneuheldene fandt hyppigst sted uden for byzone (0 pct.), i kryds (0 pct.) og pá lige vej ( pct.), samt i merke og tusmerke (9 pct.). Desuden skete pct. af uheldene i glat fore. Medeuheldene skete hyppigere uden for byzone ( pct.), i kryds ( pct.) og pá lige vej ( pct.), samt i glat fore ( pct.). pct. af svingningsuheld mellem medkerende fandt sted i byzone, og knap to tredjedele af dem i et kryds. pct. af fodgcengeruheldene skete i byzone. Næsten 0 pct. af uheldene forekom i beboelseskvarterer... Uheldskonsekvenser Det gennemsnitlige antal personskader pr. 00 uheld var i 99, og det gennemsnitlige antal dræbte var knap pr. 00 uheld, se tabel.. Der var dog store forskelle mellem hovedsituationerne. Medeuheld var de farligste uheld at blive impliceret i, idet der var personskader, hvoraf blev drbt, pr. 00 uheld. Fodgcengeruheld tegnede sig for det laveste antal personskader, nemlig 0 pr. 00 uheld, men derimod det næsthejeste antal dræbte, pr. 00 uheld, til trods for, at andre implicerede end fodgængeren kun sjældent bliver dræbt eller kommer til skade, se i evrigt bilagstabel.... Elementart Den hyppighed, hvormed de enkelte keretejsarter var impliceret i eneuheld, var meget forskellig. Eneuheld udgjorde for motorcykler pct. og for knallerter pct. af de uheld, de var impliceret i. I hovedsituationerne fandtes ikke tilsvarende for skelle for de enkelte keretejsarter, da disse situatio

15 Tabel. Antal uheld og personskader fordelt efter hovedsituation 99 Accidents and casualties by group of accident situations 99 Uheld Personskader Drsebte Antal Pct. Antsl Pct. Antsl Pct. t 00, ,0 9 00,0 Eneunel0 G,, 0 9, Uheld meli hgeud Brende pi camme reim camme kms og mien wiping,9 99 9,, UheM men hgemd korerrde pi same eel m modsat kurs oil olden serngnmg 9, 0 0, 0 9, Uheld melt tomtit pi camme et m camme loos tog med swiping l 0,0 99 9, 9,0.',r Uheld melt korende pi camme ref m moduli huts N med snngnmg,, 0,,'tr Uheld atelier!) kgeud kotende i kryds 9,, 0, Uheld mellem karende pi Mer sin eel med swanning 0, 0,, Uheld med pirkerel keeul tr 00,,,0 Uheld mellem lodgrnger op koreul N,,, Uheld med der, lisle genstande in r pl kuebinen 9 90,,, Inkl. uheld med et hsendelsesforleb, der enten er uoplyst, eller som ikke kan beskrives gennem en af de benyttede hovedsituationer. Det dreier sig om uheld, personskader, heraf drsebt.

16 Figur. Gennemsnitligt antal uheld pr. dag fordelt efter maned 99 Accidents per day, by months of 99 Uheld pr. dag Arsgennemsnit... ::,ws:»::>:: 0 0 Jan. Feb. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Figur. Gennemsnitligt antal uheld pr. dag fordelt efter ugedag 99 Accidents per day, by days of the week, 99 Uheld pr. dag 0 Arsgennemsnit Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lordag Sondag Figur. Gennemsnitligt antal uheld pr. time fordelt efter klokkeslet 99 Accidents per hour, by hours of the day, 99 Uheld pr. time Arsgennemsnit

17 i. Tabel. Antal uheld fordelt pá hovedsituation og elementart 99 Accidents by group of accident situations and type of traffic unit 99 Uheld Uheld i alt Uheldssrtuation (lævnfer Meg ( Uheld med personbil impl med varebil impl med lastbil impl. med bus impl. med traktor impl med motorcykel impl.... med knallert impl med cykel impl. med fodgmnger impl Relativ fordeling Uheld i alt Uheld med personbil impl med varebil impl med lastbil impl. med bus impl. med traktor impl med motorcykel impl.... med knallert impl med cykel impl. med fodgmnger impl alt',=.. y. lo. o ", Eneuheld Uheld melt hgeud kurende pisammevel m sammekurs og uden stowing Uheld mell ligeud kuende pisammevel m modsatkurs og uden raping r T.Ì, '.'. t. Uheld mell kurende plsammevel m sammekurs og m swags Uheld mell kurende pisammevel m modsatkurs og m ninon Uheld mell ligeudkurende kryds Uheld mell m kurende pi hoer sin eel sopping Uheld med parkeret kuetuq Uheld mell lodgænger op kaetg Uheld med dyr, laste genstande m v pi kurehanen antal pct Inkl. Wield med et ha:ndelsesforleb, der eaten er uoplyst, eller som ikke kan beskrives gennem en af de benyttede hovedsituationer. For totaltallets vedkommende drejer det sig om uheld. ner netop er karakteriseret ved at have mindst to keretejer impliceret. Busser og lastbiler var dog relativt oftere impliceret i indhentningsuheld end andre keretejsarter, se tabel.. Svingningsuheld mellem krydsende keretejer hovedsituation udgjorde 9 pct. af cykeluheldene mod pct. af uheldene i alt. At de tohjulede keretejer i nærværende statistik sjældnere er impliceret i fodgngeruheld skyldes, at disse uheld ikke sá ofte kommer til politiets kendskab, og at personskaderne for det meste ikke er sá alvorlige, som det er tilfældet, nár en bil er impliceret... Regulering Det fremgár af tabel., at der i de Beets af uheldene mellem krydsende keretejer havde vaeret ubetinget vigepligt for mindst of parterne. I pct. of uheldene havde det keretej, der havde modparten kommende fra sin hejre side, ikke overholdt sin vigepligt, og i pct. af uheldene gjaldt det samme for det keretej, der havde modparten kommende fra sin venstre side. Det var i evrigt knallertkerere og cyklister, der hyppigst overtrádte vigepligten, nár de havde modparten kommende fra venstre side. Dette kan dog skyldes, at en sádan forseelse oftere vil resultere i uheld med personskade, end nár der er tale om uheld mellem biler. Af tabel. fremgár, at ogsá i forbindelse med svingningsuheld mellem krydsende keretejer havde der i mange tilfælde vaeret ubetinget vigepligt for den svingende part. I pct. af uheld med hejre og venstresvingende keretejer havde den svingende part ubetinget vigepligt.

18 Tabel. Antal uheld mellem krydsende koretojer fordelt efter de implicerede elementers art, placering og vigepligt 99 Accidents among vehicles meeting while driving straight ahead into crossroads or junctions, by type of unit involved, location and any duty to give way 99 Element nr. Element nr. Herat med ubetinget vigepligt: Herat med ubetinget vigepligt: Refit lyssignal Trekantstavle Ubetinget vigepligt i evrigt Redt lyssignal Trekantstavle Ubetinget vigepligt i evrigt Krydsuheld i alt Elementart Personbil 0 9 Varebil Lastbil Bus 9 Motorcykel 9 Knallert Cykel Andet t Det element, der har modparten kommende fra sin hejre side. Det element, der har modparten kommende fra sin venstre side. Tabel. Antal svingningsuheld mellem krydsende keretejer fordelt efter den svingende parts vigepligt 99 Accidents while turning, involving vehicles on different roads, by turning vehicle's duty to give way 99 Svingningsuheld i alt Hejresvingende keretejer Heraf med ubetinget vigepligt: Redt lyssignal Trekantstavle Ubetinget vigepligt i evrigt Venstresvingende kereteler Heraf med ubetinget vigep igt: Redt lyssignal Trekantstavle Ubetinget vigepligt i evrigt Uheld i alt Elementart Personbil Varebil 9 0 Lastbil Bus 0 Motorcykel... Knallert Cykel Andet. Implicerede elementer Der skelnes i fmrdselsuheldsstatistikken mellem færdselselementer, der udgeres af koretojer og fodgaengere, og andre elementer, der udgeres af for hindringer pa, over eller uden for kerebanen, fx dyr, afspærringsmateriel, luftledninger og vejtræer. Med henblik pá en nejere belysning of forskelle mellem de enkelte elementarter er der i tabel. foretaget en detaljeret opgerelse over antallet af implicerede elementer i relation til antallet of enheder of samme art medio 99, 99 og 99. I forhold til antallet af enheder var som smdvanligt hyrevogne, busser og lastbiler de hyppigst implicerede i færdselsuheld med personskade. Dette betyder ikke nodvendigvis, at de var de mest risikobelastede elementarter, idet deres gennemsnitlige arskarsel uden tvivl var starre end for de evrige koretojer. Hyppigheden, hvormed motorcykler var impliceret, var mere end dobbelt sá stor som for personbiler i forhold til bestanden. Dette and betyde en starre risiko for motorcykler for at blive impliceret i et

19 9 Tabel. Antal implicerede elementer Number of units involved Pr. 000 enheder I Implicerede elementer i alt 9 Elementart Personbil 9 09 Personbil, almindelig 9 Hyrevogn 0 00 Keretej 0 00 kg totalvaegt under udrykning 9 Varebil kg totalvaegt kg totalvaegt Lastbil over 00 kg totalvægt 0 Sololastbil 99 9 Lastbil med anhænger 0 0 Smttevognstog Keretej under udrykning Bus Rutebus 0 Bus i evrigt 9 Traktor Heraf traktor med anhmnger, markredskab Motorcykel Knallert 9 0 Heraf knallert med konstruktive mndringer ,.. Cykel 00 Fodgmnger Rytter, hestevogn Uoplyst keretej 9 0 Forhindring 9 9 Reviderede tal , ,.... færdselsuheld med personskade, da den gennemsnitlige árskersel er mindre for motorcykler end for personbiler. Næsten tre fjerdedele af alle færdselsuheld med personskade havde i evrigt to færdselselementer impliceret. Oplysningerne om de enkelte færdselselementer i de felgende underafsnit er især hentet fra tabellerne. og., hvortil henvises med mindre andre tabeller er nævnt... Personbil I 99 var personbiler impliceret i færdselsuheld med personskade, hvilket var en nedgang pá ca. pct. i forhold til 99. Personbiler var sáledes impliceret i pct. af samtlige uheld og udgjorde pct. af alle implicerede keretejer, se tabellerne. og.. I de uheld blev 0 draebt og 0 kom til skade. pct. af de dræbte og 9 pct. af de tilskadekomne befandt sig i de implicerede person biler. Farligst for personbilister var uheld med lastbil som modpart. Pr. 00 af disse uheld blev der i personbiler draebt, mens 09 kom til skade. De tilsvarende tal for uheld i alt med personbiler var drmbte og tilskadekomne pr. 00 uheld. pct. af uheld med personbil indtraf uden for byzone. Over en tredjedel af uheldene blev registreret i beboelseskvarterer, pct. pá lige vej og pct. i kryds, se bilagstabel..... Varebil varebiler var impliceret i uheld i 99, og det svarede til en lille stigning pá pct. i forhold til 99. De smá varebiler udgjorde pct. af alle implicerede varebiler i 99, og andelen var men dret i forhold tíl Aret for. I uheldene med de smá varebiler blev draebt og kom til skade. De tilsvarende tal for de store varebiler var dræbte og 0 tilskadekomne. I varebiler blev dræbt og kom til skade pr. 00 uheld. De fleste skader skete i uheld mod personbil, men ogsá for varebiler var de farligste uheld med

20 0 Tabel. Antal uheld og personskader fordelt efter elementart 99 Accidents and casualties by type of unit involved 99 Uheld Med et faerdselselement impliceret Med to feerdselselementer impliceret Med tre eller fiere færdselaelementer impliceret Uheld i alt 09 Elementart Personbil 09 Personbil, almindelig 9 0 Hyrevogn Keretej 0 00 kg totalvægt under udrykning Varebil kg totalvægt kg totalvægt Lastbil over 00 kg totalvægt Sololastbil 0 Lastbil med anhænger Sættevognstog 0 Keretej under udrykning Bus 0 Rutebus Bus i evrigt 9 Traktor 9 Heraf traktor med anhaenger, markredskab Motorcykel Knallert 009 Heraf knallert med konstruktive remainder 9 Cykel 0 Fodgænger Heraf fodgænger medbr. barnevogn, cykel mv Rytter, hestevogn Uoplyst keretej 0 Forhindring lastbil som modpart. Pr. 00 af disse uheld blev dræbt og kom til skade. Ingen varebilister blev dræbt og kun 0 kom til skade i uheld med tohjulede keretejer eller fodgængere. pct. af uheldene med varebil impliceret indtraf uden for byzone, men baggrundsoplysningerne afviger i evrigt ikke vaesentlig fra de tilsvarende oplysninger om uheld med personbil, se bilagstabel..... Lastbil I 99 var 0 lastbiler impliceret i uheld, hvilket var næsten uændret i forhold tí99. Af de implicerede lastbiler var sololastbiler, var lastvogne med anhaenger og 09 var sættevognstog. Mens antallet af implicerede sololastbiler faldt med pct. i forhold ta 99, steg antallet af implicerede lastbiler med anhaenger og sættevognstog med tilsammen pct. I uheld med lastbil impliceret blev 9 dræbt og 0 kom til skade, men kun pct. af de dræbte og pct. af de tilskadekomne befandt sig i lastbilerne. I en uheldssituation er en lastbil sáledes det sikreste transportmiddel at befinde sig i, men den farligste modpart for de evrige trafikanter. 9 pct. af uheldene med lastbil indtraf uden for byzone, hvilket er en storm hyppighed, end det var tilt ldet for andre elementarter bortset fra traktorer, se bilagstabel..... Bus Antallet of uheld med bus i 99 var 0 mod 9 i 99. I uheldene var impliceret rutebusser og 9 busser i evrigt. I busuheldene blev dræbt, heraf i bussen, mens pct. af de 90 tilskadekomne var i de implicerede busser.

21 i elementet uden for elementet i elementet Drsebte Personskader uden for elementet Alvorligt tilskadekomne i elementet uden for elementet Lettere tilskademomne i elementet uden for elementet 9 0 Uheld i alt Elementart Personbil Personbil, almindelig 9 Hyrevogn 0 Keretej 0 00 kg totalvsegt under udrykning Varebil kg totalvmgt kg totalvsegt 9 9 Lastbil over 00 kg totalvsegt 9 Sololastbil 9 Lastbil med anhænger 9 9 Ssettevognstog Keretej under udrykning 0 Bus Rutebus 9 Bus i evrigt 0 Traktor Heraf traktor med anhsenger, markredskab 0 Motorcykel 9 0 Knallert 9 9 Heraf knallert med konstruktive ændringer Cykel Fodgsenger 9 9 Heraf fodgsenger medbr. barnevogn, cykel mv. Rytter, hestevogn Uoplyst keretej 9 9 Forhindring 0 pct. af disse uheld indtraf i byzone og pct. i dagslys, se bilagstabel..... Traktor I 99 var traktorer impliceret i uheld, hvilket er en stigning pá pct. i forhold til 99. I af uheldene havde traktoren en anhænger fx i form af et markredskab. Der blev i traktoruheldene dræbt personer, heraf de pá traktor, mens 9 pct. af de 9 tilskadekomne befandt sig pá en traktor. Som det kunne forventes indtraf hovedparten af traktoruheldene uden for byzone, i dagslys og i tort og sigtbart vejr... Motorcykel Der var i 99 impliceret 9 motorcykler i uheld, hvilket er et fald pá pct. i forhold tí99. Af de 0 dræbte og 9 tilskadekomne i disse uheld var pct. motorcyklister. Der blev sáledes dræbt motorcyklister, mens 9 kom til skade pr. 00 motor cykeluheld. Uheld med motorcykel forekom hyppigst i dagslys og tort og sigtbart vejr. Desuden skete en femtedel af dem i kurver, hvilket er hyppigere end for uheld med noget andet keretej. Ses alene pá eneuheld med motorcykel skete over halvdelen i kurver mod en tredjedel for uheld i alt, se bilagstabellerne. og..... Knallert Antallet af færdselsuheld med knallert impliceret var 009 i 99, svarende til en nedgang pá pct. i forhold til 99. Uheld med knallerter, hvorpá der var foretaget konstruktive aendringer altsá ulovlige knallerter, faldt med pct.