Læsø Varmeværk (FSL) Indledende diskussion af muligheder for udvidelse. Oplysninger om flispotentiale og langtidsopbevaring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læsø Varmeværk (FSL) Indledende diskussion af muligheder for udvidelse. Oplysninger om flispotentiale og langtidsopbevaring"

Transkript

1 Bilag 2 Eksempler på igangsætningssager Eksempel 1: Sager i 1998 Som eksempel er der i dette afsnit en kortfattet beskrivelse af igangsætningssagerne gennemført af de tre parter i Forskningscenter Bygholm har ikke lavet igangsætningssager. Skjoldnæsholm (FSL & dk-t)) Indledende vejledning vedrørende flismængder og tilskudsmuligheder. Igangsætningshjælpen derefter overdraget til dk-teknik. Sjællandske Kraftværker (FSL) Rådgivning omkring langtidsopbevaring af træbrændsel. Køge Kommune (FSL) Indledende rådgivning vedrørende mængder af træflis i oplandet. Viskum Skov Savværk (FSL) I forbindelse med overvejelser omkring installation af bark/savsmuldsfyr rådgivning vedrørende brændværdier og mængder. Endvidere besvarelse af forespørgsler om etablering af kraftvarmeproduktion på savværket. Frarådet det sidste. Læsø Varmeværk (FSL) Indledende diskussion af muligheder for udvidelse. Oplysninger om flispotentiale og langtidsopbevaring af skovflis. Nordsamsø Efterskole (FSL) Indledende samtale omkring mulighederne for at etablere en blokvarmecentral fyret med piletræ af egen avl. Projektets skæbne ukendt. Lalandia, Rødbyhavn (FSL & dk-t) Rådgivning omkring fliskvaliteter og -priser ved et muligt forbrug på tons om året. Anlægget er under opførelse. Skarpsalling (TI) I samarbejde med partnerne i stirlingmotor-projektet arbejder Videncentret med afsætning af den producerede fjernvarme til forbrugere i lokalområdet. Der er udarbejdet budget og plan for etablering af et net til forbrugere. Sagen er afsluttet, idet motoren i 1999 skal køre timers drift med varmeafblæsning, hvorefter anlægget overdrages til anlægsværten, for derefter at producere varme til ejendommens eget forbrug. Søby, Ærø (TI) Der blev i efteråret 1998 etableret en borgergruppe, der i samarbejde med Ærø Energiselskab og PlanEnergi har undersøgt biomasseressourcer og forskellige fjernvarmekoncepter. Der er nu udarbejdet et skitseprojekt baseret på træflis (+ lidt halm) og solvarme. Der overvejes samdrift med et andet fjernvarmeværk.

2 Hjortshøj (TI + FSL) Beregning af varmekapacitet, netudvidelse mm. i forbindelse med udvidelse af eksisterende træpilleanlæg i større boligkollektiv til at omfatte yderligere to boliggrupper. Videncentret har udført en række beregninger baseret på graddøgn, varmetab fra bygninger mv. Videre er der hos FSL rådgivet omkring mulighederne for at købe flis til blokvarmecentralen. Endelig har vi været sparringpartner for beboernes varmegruppe, der nu overvejer, om projektet skal føres videre. Nimtofte (TI) I Nimtofte, Djursland, blev et tidligere fjernvarmesystem for godt 10 år siden nedlagt. Nu søges etableret et nyt system dækkende ca. 150 huse + skole og børnehave med varmeforsyning fra et biogas/halmanlæg på en større landbrugsejendom udenfor byen. Det blev undersøgt, om der kunne etableres et landmandsejet forsyningsselskab (biogas-kv) og et forbrugerejet distributionsselskab, der anlægger, ejer og driver ledningsnettet med varme, købt ved forsyningsselskabet. Dette forslag om opdeling af projektet har imidlertid ikke vundet genklang blandt byens forbrugere, og projektet er derfor stillet midlertidigt i bero. Det forventes dog genoptaget i løbet af foråret Sdr. Nissum (TI) Nabovarmeprojekt. Videncentret har ydet assistance i form af orientering vedrørende organisation og kontraktforhold i et projekt. Der samarbejdes med en gårdejer, landbrugskonsulent og rådgivende ingeniør. Der er udarbejdet detailprojekt (LINKA) og truffet aftaler med kommunen, der foreløbig er eneste aftager. Der har imidlertid været flere private husejere, der har vist interesse for at blive tilsluttet. Anlægsarbejdet forventes igangsat i løbet af januarkvartal Sandholt Lyndelse 2 (TI) Fortsættelse af igangsætningssag fra Der blev arbejdet med planer om varmeforsyning fra lossepladsgasanlæg etableret af fa. Marius Pedersen. Videncentrets rolle begrænsede sig til opfølgning på tidligere udarbejdet budget og plan for anlæg af forsyningsnet i byen. Sagen er afsluttet uden resultat, idet en løsning baseret på udnyttelse af lossepladsgas ikke viste sig økonomisk gennemførlig. Thorsager - rapportering (TI) Sagen er oprettet med henblik på afrapportering af rekonstruktionen af Thorsager Varmeværk. Der har været holdt et afsluttende møde i arbejdsgruppen (ENS, DFF, TI, Rønde kommune og varmeværkets bestyrelse), og der er udarbejdet en rapport omhandlende de iværksatte ændringer og deres nuværende resultat. Slutrapporten vedrørende rehabilitering af Thorsager varmeværk, der indgår i delopgaven nødlidende værker, er indsendt til Energistyrelsen i december. Bogø (dk-t) En brugergruppe i Bogø by på Bogø overvejer at etablere et halmbaseret fjernvarmeværk til byens bygninger. Rådgiveren Carl Bro har udarbejdet et projektforslag, og Videncentret har fungeret som bygherrerådgiver for brugergruppen samt deltaget i en studietur for brugergruppen til eksisterende halmfyrede anlæg med samme karakteristika som anlægget under overvejelse. Projektforslaget bearbejdes videre, og sagen forventes at fortsætte i Frøslevlejren (dk-t) Videncentrets bistår med vurdering af driftsøkonomien ved ændring af opvarmningsformen for lejrens barakker fra elvarme til et lille fjernvarmenet, der er flisfyret. Opgaven udføres for Frøslevlejren og Aabenraa Statsskovdistrikt. Arbejdet afsluttes i februar

3 Skive (dk-t) Værket overvejer at overgå fra ristefyring med affaldspiller med kun varmeproduktion til en eller anden form for kraftvarmeanlæg. Videncentrets bistand vedrører foreløbig anlægsteknik, kontakt til andre værker samt rådgivning vedr. ansøgning om forprojektmidler fra Energistyrelsen, der blev bevilliget i december Forprojektet er nu igangsat og udføres af Viggo Folmer A/S i Århus. Sr. Tåstrup (dk-t) Indledende kontakt vedrørende overvejelser om etablering af nabovarmeprojekt (10 huse og 3 gårde) på Falster. Vejledning om tilskudsmuligheder, generelle økonomiske forhold og erfaringer fra tilsvarende projekter. Aktuel status ukendt. Munkesøgaard (dk-t) Tæt på Roskilde Universitets Center er en entusiastisk brugergruppe langt i planerne om at etablere et økologisk lavenergibyggeri med i alt 100 boliger. Byggeriet skal overholde ekstremt høje krav mht. energiforbrug og miljøpåvirkning fra såvel energiforbrug som andre udledninger til omgivelserne. Videncentret rådgiver bygherren omkring valg af varmeforsyning, idet fokus har ligget på flislagerets udformning, flistransportystemer og på udlægning af anlægsstørrelsen i et komplekst energisystem. Videncentret har endvidere været involveret i fasen, før byggeriet udbydes i EU-licitation. En Stirling-motor er under overvejelse, såfremt leverandøren kan opfylde brugergruppens krav. Møn Kommune, institutioner (dk-t) Videncentret har ydet rådgivning vedrørende brændselsvalg, leverandører, valg af rådgiver, økonomi mm. i forbindelse med konvertering af to ældrehjem og to skoler til biomasse. Anlæg er stadig under overvejelse, men kommunen prioriterer p.t. projektet på Bogø samt genetablering af fjernvarme i Lendemarke som en udbygning af forsyningen i Stege. Ringsted Kommune (dk-t) Kontakt vedrørende etablering af træpillefyr på fire skoler og institutioner i Ringsted Kommune. Sagen bygger videre på tidligere kontakter om etablering af flisfyringsanlæg i Gyrstinge. Opgaven vil formentlig komme til at omfatte teknisk og økonomisk vejledning i Statsskovens bygninger på Kalvø (dk-t) Der skal laves en indledende økonomisk og teknisk vurdering af omlægning af nogle af Aabenraa Statsskovdistrikts bygninger på Kalvø fra koksfyring i brændeovne til etablering af centralvarme og et mindre distributionsnet samt forsyning fra fælles flisfyret varmecentral. Vurderingen gennemføres i de første måneder af Hemmeshøj (dk-t) Nabovarmeværk på Sjælland - en landmand udskifter sin gamle, udtjente halmkedel med en større kedel godkendt efter Energistyrelsens godkendelsesordning for mindre biobrændselskedler. Efter et besøg hos landmanden tidligt i forløbet har Videncentrets rolle været begrænset til råd og vejledning og anbefaling af anlægsstørrelse. Nr. Dalby, Borup Fjernvarme (dk-t) Vurdering af forsyning af Nr. Dalby med transmissionsledning fra Borups halmfyrede fjernvarmeværk. Projektet er stoppet på grund af dårlig økonomi - værket har selv gennemregnet projektet, og konstateret, at forbruget på ledningen ville være for lille til at retfærdiggøre investeringen. Enstedværket (FSL) Bistand med udformning og korrekturlæsning på værkets fliskontrakter. Rådgivning vedrørende fliskvalitet. 3

4 Dansk Skoventreprenørforening (FSL) Videncentret har ydet rådgivning vedrørende fliskvaliteter og vandindholdsbestemmelser. Eksempel 2: Øster Hornum og Glesborg Nedenstående beskrives forløbet af to typiske igangsætningssager fra Formålet med beskrivelserne er at give indtryk af karakteren og omfanget af igangsætningshjælpen. Der er derfor lagt mindre vægt på at give detaljerede redegørelser for teknik og økonomi. Etablering af halmvarme i Øster Hornum En borgergruppe anbefaler i januar 1988, at der bygges et halmfyret fjernvarmeværk i byen, hvor der er ca. 300 boliger samt diverse institutioner og en skole. Anlægget omfatter foruden et halmfyr på 1,6 MW også nyetablering af fjernvarmenet. I efteråret 1989 foreligger der et projekt fra et rådgivende ingeniørfirma. Videncentret anmodes af borgergruppen om at vurdere projektet. Dette sker ved, at Videncentret selv indhenter tilbudspriser fra leverandører, vurderer varmebehov via Energistyrelsens BBR-atlas mv. Videncentret redegør i december 1989 i et brev til arbejdsgruppen for projektet og konkluderer, at den kalkulerede varmepris svarer til prisen, som den rådgivende ingeniør har beregnet, og det anbefales at arbejde videre med projektet. På et efterfølgende møde den 8. december 1989 med Støvring Kommune redegør Videncentret for sin opfattelse af projektet. Dernæst er der løbende telefonisk kontakt frem til 23. april 1990, hvor der afholdes et borgermøde, hvor Videncentret har et indlæg med titlen "Halmvarmeværker - erfaringer fra andre projekter i Danmark". I april bliver Videncentret også anmodet om at vurdere det første udkast til halmkontrakt mellem værket og landmændene. I april afholdes stiftende generalforsamling, og vedtægter for det kommende værk godkendes. Naturgas Midt/Nord har vurderet, at naturgas er den billigste løsning, men bestyrelsen er ikke stemt for dette. Nordjyllands Amt er positiv for en halmløsning. I april 1990 sender Naturgas Midt/Nord en indsigelse mod halmfyring til Støvring Kommune, idet man gerne vil levere gas til Øster Hornum. I forlængelse af 20. marts-aftalen udsender Energistyrelsen den 20. april et brev til kommuner og amter om "Midlertidige forudsætninger ", der opfattes som et "halm-stop". Videncentret skriver i maj 1990 til Energistyrelsen og argumenterer for, at Energistyrelsen godkender projektansøgningen vedrørende halmfyring i Øster Hornum. Den rådgivende ingeniør regner nu på samfundsøkonomien ved henholdsvis gas- og halmløsningen, og i begyndelsen af 1991 har bestyrelsen et projekt klar med halm-/fedtslamfyring, idet en sådan løsning kan konkurrere samfundsøkonomisk med gas. I maj 1991 anmodes Videncentret om en bearbejdning af halmkontrakten med landmændene, og Videncentret deltager i et møde med bestyrelse og landmænd den 29. maj Her redegør Videncentret for generelle forhold i halmkontrakter. 4

5 Den 3. juli 1991 afholdes et borgermøde, hvor Videncentret deltager. Det endelige projekt fremlægges af bestyrelsen. Tidsplanen siger start af varmeleveringen i december Efter mødet har Videncentret drøftelser med bestyrelsen om fedtslam-patentet, udtaget af Peter Saxberg. Værket bygges, varmelevering starter efter planen i december 1991, og værket indvies ved åbent hus 1. februar Den samlede anlægssum er 20,5 mio. kr. Videncentret har brugt kr. på sagen og ydet 88 timers assistance fordelt over 2½ år. Flisfyringsanlæg til Glesborg Igangsætningsarbejdet blev startet i Glesborg for en initiativgruppe, der henvendte sig i Byen er beliggende på den nordlige del af Djursland og er uden fjernvarmenet. For det påtænkte fjernvarmenet kunne regnes med tilslutning af 110 enfamiliehuse og tre storforbrugere. Der forelå et overslagstilbud på etablering af et nyt flisfyret værk og forsyningsnet fra et rådgivende ingeniørfirma, som Videncentret blev bedt om at vurdere. Der skulle anlægges ca. 4,3 km løbende meter fjernvarmerør og opstilles en varmecentral med en ca. 1 MW flisfyret kedel. Den samlede anlægsomkostning ekskl. moms var opgjort til ca. 14 mio. kr. eller ca kr. pr. husstand. Ingeniørfirmaets konklusion var, at der ville kunne opnås god brugerøkonomi i etableringen og driften. Efter at have gennemgået tilbudet gjorde Videncentret opmærksom på, at vi fandt den samlede anlægsomkostning stor og finansieringsformen risikabel, samt at der blev brugt en alt for lav brændselspris set i forhold til de lokale forsyningsmuligheder. Konklusionen i tilbagemeldingen til initiativgruppen var, at det foreliggende projekt ikke var økonomisk forsvarligt. I 1991 blev holdt møde med ARKE, der ved andre lejligheder havde udvist interesse i at indgå som finansierings- og driftspartner i lokale energianlæg, og initiativgruppen, hvor Videncentrets fremlagde de kritiske kommentarer og foreslog, at der fra anden side blev indhentet et forslag og overslagspris på etablering af fjernvarme i Glesborg. Det nye forslag forelå i april 1991 med en samlet anlægssum på 11,4 mio. kr. Videncentret lavede nu en mere grundig teknisk og økonomisk gennemgang af forslaget. Resultatet var imidlertid stadig nedslående. Konsekvensen af det nye forslag ville for en typisk husstand med et årligt olieforbrug på liter/år betyde en øget årlig varmeomkostning på ca. kr moms, hvis der skulle ændres fra privat oliefyring til fjernvarmeforsyning fra et flisfyret værk. For en del husstande ville ekstraomkostningerne blive væsentligt højere, da billig brændefyring er udbredt i Glesborg. Godt nok arbejder Videncenter for Halm- og Flisfyring for øget anvendelse af biobrændsler, men arbejdet indebærer også en forpligtelse til ikke at lokke varmeforbrugere i økonomisk uføre. Derfor blev rådet til initiativgruppen: På det foreliggende grundlag, la' vær'! Hvad slog projektet ihjel? Det må erkendes, at det er virkeligt dyrt at etablere en fjernvarmeforsyning fra grunden af. Set på kortet virkede Glesborg ellers som en velegnet by. Der kunne udlægges en hovedledning langs byens hovedgade med relativt korte forgreninger. Der var ingen højdeforskelle af betydning i byen, heller ikke åer, jernbaner og andet, som ville være bekostelige at krydse. Cirka halvdelen af det 4,3 km ledningsnet kunne lægges i ubefæstet areal. En anke mod ledningsnettet, hvis udformning blev fastlagt af det første rådgivende ingeniørfirma, var lidt rigeligt store rørdimensioner på især hovedledningen. En ændring af rørdimensionerne til en mere normal størrelse ville sandsynligvis ikke være nok til 5

6 at få økonomi i projektet. For det sidste og billigste forslag fordelte anlægsomkostningerne sig på følgende poster: Varmecentral Ledningsnet Husinstallationer I alt 4,32 mio. kr. 5,59 mio. kr. 1,46 mio. kr. 11,40 mio. kr. Både fjernvarmenettet og varmecentralen er for dyr i betragtning af, at der kun er tale om et anlæg med maksimal effekt på ca. 1 MW. Hvis der skal være en fremtid i nyetablering af fjernvarmenet med biobrændsler på et varmemarked af denne størrelse, må der udvikles og demonstreres et nyt, prisbilligt anlægskoncept eller ydes en massiv anlægsstøtte. Den første løsning vil være mest bæredygtig. Efterskrift: Anlægget blev bygget senere, indviet i 1994 med ARKE, nu NRGI som bygherre. Barmarksprojekter 8-14 TJ Ifølge Energi 21 var der forventet en forøget anvendelse af biomasse frem til 2005 ved bl.a. etablering af 105 nye fjernvarmeforsyninger i små bymæssige områder med omkring et par hundrede huse. Nettovarmebehovet i sådanne byer ligger på omkring 10 TJ. Markedet var imidlertid meget trægt, og i Videncentrets arbejdsprogram for 1998 blev der derfor gennemført en vurdering af markedet for barmarksprojekter samt det tilhørende varmegrundlag, der er økonomisk realistisk for sådanne projekter. Der blev defineret, hvad der er for småt, og hvad et rationelt barmarksprojekt koster. Ud fra tidligere igangsætningssager har Videncentret opstillet række betingelser for, at et barmarksprojekt kan gennemføres: Den samlede investering må ikke overstige kr. pr. forbruger (ekskl. moms). Starttilslutningen skal udgøre mindst 80% af samtlige huse med vandbåret varmesystem, for små projekter 90%. Alle offentlige bygninger skal tilsluttes fra starten. Den kalkulerede forbrugerpris må ikke være højere end ved individuel oliefyring. Forbrugervarmeprisen bør ikke låses til olieprisen. Som en kritisk størrelse for små projekter blev der i rapporten arbejdet med begrebet "energitæthed" udtrykt i antal solgte MWh pr. kilometer hovedledning. Denne størrelse er meget vigtig i små projekter, og er sammen med nettovarmebehovet (NVB) brugt som vejledning for, om et landsbyprojekt er rentabelt. 6

7 Undersøgelsen viser, at der i en landsby med tætliggende huse og en energitæthed på 900 MWh kan opstilles et drifts- og investeringsprojekt, der giver en forbrugervarmepris, der ikke overstiger den konkurrerende pris ved fortsat oliefyring. Fem af Videncentrets igangsætningssager blev vurderet : Vesløs, 1994: Realiseret. 103 boliger, 2 storforbrugere, 6 erhverv. Energitæthed: 760 MWh/km. NVB: 7,9 TJ Sandager, 1995: Ikke realiseret. 70 boliger, 1 storforbruger. Energitæthed: 505 MWh/km. NVB: 5,8 TJ Dyngby, 1996: Ikke realiseret. 25 boliger. Energitæthed: 523 MWh/km. NVB: 1,6 TJ. Sandholts-Lyndelse, 1997: Ikke realiseret. 35 boliger. Energitæthed: 843 MWh/km. NVB: 3,0 TJ Nimtofte, 1998: Ikke realiseret. (for lav tilslutning) 150 boliger, 1 storforbruger. Energitæthed: 893 MWh/km. NVB: 11,8 TJ. Rapportens konklusion siger bl.a., at fjernvarme i byer under boliger med en energitæthed under 900 MWh/km hovedledning kun kan realiseres, hvis der er en storforbruger, således at nettovarmebehovet nærmer sig, hvad der svarer til 200 boliger. Mindre byer henvises til nabovarmeprojekter samt til individuelle biobrændselskedler. Men det hjalp ikke. Der er bygget nogle få nabovarmeanlæg siden 1998, og ellers er det kun energiselskabet NRGI, der i de senere år har bygget mindre fjernvarmeanlæg på Djursland og på Samsø. Nabovarme Ved et nabovarmeanlæg forstås et gård- eller institutionsfyr, der ud over at levere varme til gårdens eget forbrug også leverer varme til en eller flere naboejendomme. I det åbne land, hvor der ikke findes andre kollektive varmesystemer, kan det i mange tilfælde være en fordel at etablere et nabovarmesystem. I stedet for, at hver forbruger skal sørge for sin egen varmeforsyning, f.eks. med et oliefyret centralvarmeanlæg, produceres og leveres varmen fra en fælles varmecentral ligesom ved fjernvarme. Det betyder mindre samlet tidsforbrug og mindre luftforurening. Ved omlægning fra fyringsolie til biobrændsler vil der i reglen også være en mærkbar besparelse i brændselsomkostningen, således at investeringen kan tilbagebetales over en forholdsvis kort årrække. For anlægsejeren betyder det et nyt forretningsområde baseret på en økonomisk udnyttelse af varmeoverskud fra lokale energiressourcer, f.eks. halm, flis, energiafgrøder og træpiller, samt for biogasanlæggenes vedkommende fra husdyrgødning eller andet biologisk affald. 7

8 Investering ekskl. moms 100 kw 200 kw 400 kw 800 kw Kedelanlæg kr Kedelhus kr Halmlager kr kr. pr. m 2 Hovedledning kr kr. pr. meter Stikledning kr kr. pr. forbruger Husinstallation kr kr. pr. forbruger Tabel 2: Priserne (2000 prisniveau) skal betragtes som retningsgivende for et halmfyret anlæg i fire forskellige størrelser. Ved de største anlæg vil udgifter til pumper og vandbehandling være stigende. Omkostninger til brændselslager vil være mindre for flisfyrede anlæg og endnu mindre for pillefyrede anlæg. Rapporten kan ses på Konklusioner Der er gennem perioden ydet bistand til ca. 300 sager, som alle via Videncentret har fået forbedret grundlaget for beslutningen om brug af biomasse i energiforsyningen. Der er ingen opgørelse over, hvor mange af disse sager der er gennemført, idet Videncentret ikke har fulgt sagerne gennem hele projektforløbet. Det har typisk været i den indledende fase, hvor det tekniske grundlag blev fastlagt, og de personer, der skulle eje og drive anlægget, fik opbygget deres viden om biobrændslernes muligheder. Der har været både et teknisk og et pædagogisk element i Videncentrets arbejde. Der har også været en uvildighed sammenlignet med et rådgivende ingeniørfirma, idet Videncentret lukkede sagen, inden den blev til en egentlig rådgiveropgave. For barmarksprojekterne, der oftest er blevet startet af en engageret, men økonomisk ubemidlet borgergruppe, har det været af afgørende betydning, at Videncentret har kunnet yde en gratis rådgivning, idet borgergruppen i den første planlægningsperiode ikke har haft økonomisk mulighed for at betale for rådgivningen. Det har været Videncentrets opgave at fremme gode sager og stoppe dårlige sager. Vilkårene har skiftet meget gennem perioden. Naturgassen har været en alvorlig konkurrent til biomassebaseret fjernvarme i mindre bysamfund, og i starten af 1990'erne "tabte" halm og flis mange barmarksprojekter til naturgassen. Det har siden vist sig, at de naturgasfyrede kraftvarmeværker blev startet på et urealistisk grundlag, idet de budgetter, der blev udarbejdet, bl.a. ikke havde plads til senere at indkalkulere den fulde gaspris, når den femårige introduktionsrabat forsvandt. I midten af 1990'erne blev finansieringsforholdene ændret, idet der blev indført skat på afkastet af indeksobligationer der var den almindelige finansieringsform. Det betød, at investorernes interesse i indeksobligationer aftog, og kursen faldt, så det nu blev lige så dyrt at benytte indekslån som almindelige kreditforeningslån. Videncentret har fået et godt ry for seriøs og kompetent rådgivning, og der har aldrig været sager i den 15-årige periode, hvor Videncentrets rådgivning har været igennem voldgiftssager og lignende, hvor rådgiver og bygherre ikke kunne opnå enighed. Set over hele perioden har Videncentret været en aktiv og synlig aktør i energisektorens omstilling til en større brug af vedvarende energi. Det har været en vigtig periode, hvor teknologien er blevet udviklet, og ideen om bæredygtig energiforsyning er søgt realiseret gennem lovgivning, politiske pålæg, samt økonomiske tilskud og skatter. Andelen af halm og træ i den danske energiforsyning er steget fra ca. 17 PJ til ca. 50 PJ i perioden, og Videncentret har været involveret i mange af disse projekter. 8

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Tilslutningsprojekt. vedrørende. udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Marts 2015 Version 5

Tilslutningsprojekt. vedrørende. udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Marts 2015 Version 5 Tilslutningsprojekt vedrørende udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND

Læs mere

Håstrup Udviklingsråd. Fjernvarme i Håstrup. Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger FEBRUARY 27, 2013 COWI POWERPOINT PRESENTATION

Håstrup Udviklingsråd. Fjernvarme i Håstrup. Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger FEBRUARY 27, 2013 COWI POWERPOINT PRESENTATION Håstrup Udviklingsråd Fjernvarme i Håstrup Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger 1 Forsyningsområdet for Håstrup Fjernvarme 2 Ledningsnettet og forbrugerne 3 Placering af varmecentralen som fyres med træpiller

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Torsdag 26/6-2014 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Regnskabsåret 2013/2014 har været et økonomisk rigtig godt år for Rask Mølle Varmeværk.

Læs mere

Nabovarme. - en orientering for igangsættere. Videncenter for Halm- og Flisfyring. af Mogens G. Larsen og Lars Nikolaisen

Nabovarme. - en orientering for igangsættere. Videncenter for Halm- og Flisfyring. af Mogens G. Larsen og Lars Nikolaisen Nabovarme - en orientering for igangsættere af Mogens G. Larsen og Lars Nikolaisen Videncenter for Halm- og Flisfyring Marts 2000 Indholdsfortegnelse Hvad er nabovarme?...2 Hvorfor nabovarme?...3 Kedelinstallationen...4

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Næstved Varmeværk A.m.b.a. 1 2 Formand Lindy Nymark Christensen 3 Vision Næstved Varmeværk vil være Næstved bys fortrukne leverandør af varme. 4 Bestyrelsens motto Åbenhed Demokrati Billig og miljøvenlig fjernvarme 5 Varmeværkets

Læs mere

Ansøgning om tilskud til energisyn. Energisyn af fremtidige udvalgte fjernvarmetilsluttede bygninger i Ballen, Brundby, Permelille og Ørby.

Ansøgning om tilskud til energisyn. Energisyn af fremtidige udvalgte fjernvarmetilsluttede bygninger i Ballen, Brundby, Permelille og Ørby. Til: Energistyrelsen Amaliegade 44 1401 København K Att.: Jan Biinger 26. juni Ansøgning om tilskud til energisyn. Energisyn af fremtidige udvalgte fjernvarmetilsluttede bygninger i Ballen, Brundby, Permelille

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser N OT AT 12. december 2011 J.nr. Ref. OO Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser I 1990 erne blev der etableret kollektiv varmeforsyning i større landsbyer, hvor der

Læs mere

GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE.

GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE. GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE. GLAMSBJERG FJERNVARME, HAARBY KRAFTVARME. Andelsselskaber med begrænset ansvar. 2 Generalforsamlinger. 2 Bestyrelser. 2 Formænd.

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

r NRGi Lokal varme A/S Grenåvej 55 8200 Århus N 87 39 04 04 Fax 87 39 04 05 Nigi@nrpi,clk www.nrgi.dk

r NRGi Lokal varme A/S Grenåvej 55 8200 Århus N 87 39 04 04 Fax 87 39 04 05 Nigi@nrpi,clk www.nrgi.dk LOKALVARME Langgade 24 8305 Samsø For fremtiden r NRGi Lokal varme A/S Grenåvej 55 8200 Århus N 87 39 04 04 Fax 87 39 04 05 Nigi@nrpi,clk www.nrgi.dk 4. oktober 2000 Dette brev udsendes til alle husstande

Læs mere

Referat. Deltagere: 20. oktober 2014, kl. 19.45 i Mødelokale/Bragesvej 18, RF. joda@ringsted.dk. (formand)

Referat. Deltagere: 20. oktober 2014, kl. 19.45 i Mødelokale/Bragesvej 18, RF. joda@ringsted.dk. (formand) Referat 20. oktober 2014, kl. 19.45 i Mødelokale/Bragesvej 18, RF Deltagere: Ringsted Byråd Johnny Dahlgaard (formand) Per Nørhave joda@ringsted.dk hjpen@ringsted.dk Andelsboligforeningen af Solveig Christiansen

Læs mere

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Kedelanlægget installeres på Den Lille Maskinstation, der bygges en ny lade til

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmen har i 2009 mistet en smule terræn i konkurrenceforholdet til opvarmning af enfamiliehuse med olie eller naturgas,

Læs mere

Referat. Bornholms Varme A/S 31.05.2013 181. Bestyrelsesmøde nr. 27 Den 31. maj 2013 kl. 14.30 Mødested: Toftelunden 1A, Hasle. Medlemmer: Henry Bech

Referat. Bornholms Varme A/S 31.05.2013 181. Bestyrelsesmøde nr. 27 Den 31. maj 2013 kl. 14.30 Mødested: Toftelunden 1A, Hasle. Medlemmer: Henry Bech Bornholms Varme A/S 31.05.2013 181 Referat Bestyrelsesmøde nr. 27 Den 31. maj 2013 kl. 14.30 Mødested: Toftelunden 1A, Hasle Medlemmer: René Nordin Bloch - (Formand) Martin Steen Jørgensen - (næstformand)

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Temadag om etablering af 1 MW biomasseanlæg.

Temadag om etablering af 1 MW biomasseanlæg. Temadag om etablering af 1 MW biomasseanlæg. Den 2., 3. og 4. februar 2015 v/direktør Per Hougaard Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Præsentation DFP DFP er fjernvarmeværkernes eget rådgivende ingeniørfirma

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Indsigelse mod projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk Amba.

Indsigelse mod projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk Amba. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere FAF, Foreningen Af Fjernvarmeforbrugere LNTV, Landsforeningen Naboer Til Vindmøller Forbrugernes stemme i energidebatten! Indsigelse mod projektforslag om tilslutningspligt

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. Bestyrelsens beretning Indledning 2013 har været stille år for Hadsten Varmeværk uden de store udfordringer, dog med en meget

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

Sælg barmarksværkerne til naturgasselskaberne!

Sælg barmarksværkerne til naturgasselskaberne! Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 260 Offentligt Sælg barmarksværkerne til naturgasselskaberne! Det hele startede i begyndelsen af halvfemserne, hvor mit oliefyr var ved at være

Læs mere

Notat. : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster,

Notat. : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster, Notat Til Kopi til : Garry Keyes, Ørslev Kloster : Karl Krogshede, Skive Kommune Dato : 26. marts 2013 Udarbejdet af : Finn Yde Vedrørende : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster,

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. januar 2012 Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning Silkeborg Kommune har besluttet at din ejendom skal tilsluttes kollektiv

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Hvalpsund Kraftvarmeværk. Generalforsamling. den 11. oktober 2006

Hvalpsund Kraftvarmeværk. Generalforsamling. den 11. oktober 2006 Hvalpsund Kraftvarmeværk rk Generalforsamling den 11. oktober 2006 Dagsorden Velkomst Valg af dirigent og stemmetællere Beretning for det forløbne regnskabsår Formandens beretning Bestyrelsens arbejde

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 3 supplerende beregninger udført efter 14. juli 2014 - som et isoleret

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. januar 2012 Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme Silkeborg Kommune har besluttet at din ejendom skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning fra

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Bilagsfortegnelse. Idriftsatte halm- og træfyrede værker. Bilag 2: Igangsætningshjælp ydet i 1997. Henvendelser til Halm- og flisinformationen

Bilagsfortegnelse. Idriftsatte halm- og træfyrede værker. Bilag 2: Igangsætningshjælp ydet i 1997. Henvendelser til Halm- og flisinformationen Bilagsfortegnelse Bilag 1: Idriftsatte halm- og træfyrede værker Bilag 2: Igangsætningshjælp ydet i 1997 Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Henvendelser til Halm- og flisinformationen

Læs mere

Fjernvarmen er tæt på dig

Fjernvarmen er tæt på dig Fjernvarmen er tæt på dig Vordingborg Forsynings fjernvarmeanlæg kan snart levere miljørigtig fjernvarme til husejere i Kastrup og Neder Vindinge. fjernvarme for fremtiden 2 Vordingborg Kommune er klimakommune

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme!

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! 1 2 I det forløbne regnskabsår har vi købt 185.128 MWh hos vore varmeleverandører, fordelt med: ca. 0,9 % fra Vejle Spildevands rensningsanlæg og resten,

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 a) Velkomst På bestyrelsens vegne skal jeg hermed byde alle fremmødte velkomne til Aabybro Fjernvarmeværks årlige generalforsamling. En særlig

Læs mere

Bedsted Fjernvarmes ordinære. Generalforsamling

Bedsted Fjernvarmes ordinære. Generalforsamling Bedsted Fjernvarmes ordinære Generalforsamling Torsdag, den 25. september 2014 Bestyrelsens mundtlige årsberetning v/ formand Jesper Abel Skovsted 1 Beretning Indledning Indledningsvis kan bestyrelsen

Læs mere

Informationsmøde til kommende potentielle forbrugere

Informationsmøde til kommende potentielle forbrugere Informationsmøde til kommende potentielle forbrugere På Centralhotellet i Løgumkloster d.24/9-2012 kl.19.30 Dagsorden: Orientering om Løgumkloster Fjernvarme Orientering om Løgumgårde-projektet herunder

Læs mere

Varmeplan Bornholm. Vedtaget af Bornholms Kommunalbestyrelse d. 11.10.2007

Varmeplan Bornholm. Vedtaget af Bornholms Kommunalbestyrelse d. 11.10.2007 Varmeplan Bornholm 2007 Vedtaget af Bornholms Kommunalbestyrelse d. 11.10.2007 Indholdsfortegnelse side Indledning 3 Baggrund 3 Sammenfatning 4 Varmeplanlægning 5 Baggrund 5 Gældende love og regler 6 Varmeforsyningsprojekter

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved

Læs mere

Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.

Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn. [XXX] Anonymiseret Sendt pr. e-mail til [XXX] og [XXX] Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Afgørelse

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Vedr. Projektforslag for biomassefyret varmecentral

Vedr. Projektforslag for biomassefyret varmecentral Skanderborg-Hørning Fjernvarme Danmarksvej 15 8660 Skanderborg Sagsansvarlig Advokat, ph.d. Sagsbehandler Advokat, ph.d. Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 40 J.nr.

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Nyhedsbrev Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarme Maj 2015 Tak for sidst

Nyhedsbrev Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarme Maj 2015 Tak for sidst Nyhedsbrev Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarme Maj 2015 Tak for sidst Bestyrelsen vil gerne starte med at takke for det store fremmøde til vores informationsmøde i Hørning. Hvor der var plads til alle, næsten

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune

Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Nationale, energipolitiske målsætninger...4 Syddjurs Kommunes lokale Agenda 21-strategi...5 Klimastrategi...5 Varmeplan... 6

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Temadag om konverteringer, kampagner og salg. Planlægning af konverteringer

Temadag om konverteringer, kampagner og salg. Planlægning af konverteringer Temadag om konverteringer, kampagner og salg Planlægning af konverteringer v/direktør Per Hougaard Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) og v/direktør Eva L. Rasmussen Fjernvarmens Informationsfond (FIF

Læs mere

Referat Informationsmøde 18/3 2015 Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk

Referat Informationsmøde 18/3 2015 Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Referat Informationsmøde 18/3 2015 Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Til stede: Jane Kløve Boje, Claus Mølgaard, Bo Johannesen, Torben Bøgh Nielsen, Tove Jensen, Per Hougaard (DFP), Birthe Boisen (DFF),

Læs mere

Orientering om Energigruppens arbejde Juli 2013

Orientering om Energigruppens arbejde Juli 2013 Orientering om Energigruppens arbejde Juli 2013 Energigruppen består af frivillige, som brænder for at gøre noget for Sønderho. Noget særligt, som så mange andre gør det i denne specielle og dejlige by.

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark

Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark Udvikling af bæredygtig udnyttelse af varme fra biogasanlæg i Europa Projekt nr.: IEE/11/025 Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark (National policy enforcement for

Læs mere

KLAGE FRA HMN Naturgas I/S OVER Helsingør Kommunes afgørelse af 26. april 2012 projektforslag om fjernvarmeforsyning af 8 områder i Helsingør

KLAGE FRA HMN Naturgas I/S OVER Helsingør Kommunes afgørelse af 26. april 2012 projektforslag om fjernvarmeforsyning af 8 områder i Helsingør (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA HMN Naturgas I/S OVER Helsingør

Læs mere

Notat. Notat vedr. Projektforslag for etablering af en biomassekedel samt konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Nørre Aaby

Notat. Notat vedr. Projektforslag for etablering af en biomassekedel samt konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Nørre Aaby Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Dato: 23. november 2011 Sagsnr.: 201105138 Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4835 Fax +45 8888 5501 Vicki.schmidt@middelfart.dk

Læs mere

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren UDKAST 20. august 2015 Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren i Hedensted Kommune Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 2 Indhold Baggrund side 3 Fjernvarme i dag side 6 Fjernvarme i fremtiden side

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato December 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE Revision V02 Dato 2012-12-12 Udarbejdet af Rasmus

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Alle fortjener fjernvarme...

Alle fortjener fjernvarme... Alle fortjener fjernvarme... 1 Forbrugerne sparer og sparer... I Østerby betyder det 1.018 tons CO 2 mindre om året for 276 husstande Side 2 skift fra naturgas til fjernvarme I Rudersdal spares der tillige

Læs mere

Nævnsformand, professor, cand.jur. Christen Boye Jacobsen. Direktør, cand.polyt. H. C. Mortensen Direktør, cand.oecon. Niels Jørgen Ravn Sørensen

Nævnsformand, professor, cand.jur. Christen Boye Jacobsen. Direktør, cand.polyt. H. C. Mortensen Direktør, cand.oecon. Niels Jørgen Ravn Sørensen (Varmeforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Stubbekøbing Fjernvarmeselskab AmbA af 8. oktober 2004 over Stubbekøbing Kommunes afgørelse af 8. september 2004 forlængelse af tilslutningsfristen

Læs mere

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011.

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Notat nr. 1049 Dato: 17. oktober 2011 Jour. nr.: 000.5.1 Ref.: LG/sn Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Formål Notatet opsummerer, hvorfor - samt under hvilke

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Et lunt tilbud. er på vei. til dig... PIÅ Nordby - Mårup Wft LOKALVARME

Et lunt tilbud. er på vei. til dig... PIÅ Nordby - Mårup Wft LOKALVARME Et lunt tilbud er på vei til dig... w PIÅ Nordby - Mårup Wft ^ T Vil du give 100 kr. for at få uarmen nemmere og billigere P Muligheden er ikke så fjern som den lyder! Vi kalder den... Lokalvarme i Nordby

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Varme er godt fjernvarme er bedst.

Varme er godt fjernvarme er bedst. GILLELEJE FJERNVARME JUNI 2011 VÆRDIGRUNDLAG, STRATEGI OG HANDLEPLAN FOR GILLELEJE FJERNVARME VÆRDIGRUNDLAG Gilleleje Fjernvarme arbejder efter mottoet: Varme er godt fjernvarme er bedst. Vore kerneværdier

Læs mere

Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne byde velkommen til den 19. ordinære generalforsamling for Sydlangeland Fjernvarme.

Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne byde velkommen til den 19. ordinære generalforsamling for Sydlangeland Fjernvarme. Ledelsesberetning 2011/2012 for Sydlangeland Fjernvarme. Velkommen. Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne byde velkommen til den 19. ordinære generalforsamling for Sydlangeland Fjernvarme. Første punkt på

Læs mere

Solvarme i Mou. Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri

Solvarme i Mou. Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri Solvarme i Mou Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri Side 2 af 18 Solvarme: I de senere år har solvarme for alvor vundet indpas i den danske fjernvarmeforsyning. Årsagen hertil skal findes i de stigende

Læs mere

[...] over Hanstholm Kommune af 21. december 2004 tilslutningspligt for ejendommen [...] til Ræhr Fjernvarme Amba

[...] over Hanstholm Kommune af 21. december 2004 tilslutningspligt for ejendommen [...] til Ræhr Fjernvarme Amba (Varmeforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form [...] over Hanstholm Kommune af 21. december 2004 tilslutningspligt for ejendommen [...] til Ræhr Fjernvarme Amba Næstformand, professor,

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere