Pro gram. Bruchs 1. og Mahlers 1. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Eliahu Inbal Solist: Daniel Hope, violin. Torsdag 20. februar kl. 19.

Transkript

1 13 14 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 20. februar kl Bruchs 1. og Mahlers 1. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Eliahu Inbal Solist: Daniel Hope, violin Pro gram

2 Program DR Koncerthuset 2013/ /09 2 Torsdag 20. februar kl DR SymfoniOrkestret Dirigent: Eliahu Inbal Solist: Daniel Hope, violin Koncertmester: Håkan Rudner Koncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag 23/2 kl (DAB) Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl i koncertsalen med P2-værten Esben Tange, der fortæller om aftenens program og interviewer medvirkende fra koncerten Max Bruch ( ) Violinkoncert nr. 1, g-mol, op. 26 (1866) I. Vorspiel. Allegro moderato II. Adagio III. Finale. Allegro energico Varighed: ca. 25 Pause ca Gustav Mahler ( ) Symfoni nr. 1, D-dur ( ) I. Langsam. Schleppend. Immer sehr gemächlich II. Kräftig bewegt, doch nicht zu schnell III. Feierlich und gemessen, ohne zu schleppen IV. Stürmisch bewegt Varighed: ca. 55 I koncertpausen vil der være cd-salg i foyeren, hvor også aftenens solist Daniel Hope signerer Ensemble- og orkesterchef: Kim Bohr Producent: Curt Kollavik Jensen Lydproducer: John Frandsen Musikteknik: Jan Oldrup Regissør: Susanne Gundal Kristensen Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen A/S

3 Værker DR Koncerthuset 2013/14 3 Den tyske komponist Max Bruch er især elsket for ét bestemt værk: hans Violinkoncert nr. 1, der gjorde ham til et af sin tids allerstørste musiknavne. Max Bruch: Violinkoncert nr. 1 Af Jens Cornelius Violinkoncerten var det første værk, Bruch overhovedet skrev for orkester. Max Bruch skrev også mængder af andre orkesterværker, operaer, kammermusik, klaverværker, kormusik og sange. I dag spilles hans musik sjældent, bortset fra netop Violinkoncert nr. 1. Den er til gengæld en af de mest populære koncerter i verden, og sådan har det været siden den blev uropført i Det er især den langsomme sats, der med sine gribende melodier har gjort violinkoncerten så populær. Og det er fuldt fortjent det er en udødelig sats! Bruch ville bare også gerne anerkendes for andet end gode melodier. Den smittende, strømmende musik kommer nemlig ikke af sig selv. Den har krævet stor kunstfærdighed at skabe. Bruchs Violinkoncert nr. 1 er ganske originalt formet for at understøtte det lyriske indhold. Den normalt så vægtige førstesats er forvandlet til et "Vorspiel", som med en glidende overgang går videre til den berømte andensats. Dén er violinkoncertens hjerte. Andensatsen er smuk som en drøm, hvor tre temaer fortæller om længsel og kærlighed. Undervejs udsmykker violinen temaerne med elegante forsiringer, så det sangbare faktisk forstærkes. Max Bruch opfattede vokalmusik som det højeste af alle musikalske udtryk, og i denne sats lader han virkelig violinen og orkestret synge. Finalen er i 'sigøjnerstil', som man elskede på Bruchs tid, selv om det sjældent lød ret meget som romaernes musik. Sigøjnerstilen var et kunstsprog med hurtige rytmer, temperament og virtuose tricks også Brahms Violinkoncert slutter på den måde. Bruch sætter violinisten til at spille satsens hovedtema med virtuose dobbeltgreb for at vise solistens triumf over sit instrument. Samtidig er det en sejr over de melankolske stemninger, der prægede de to første satser.

4 Værker DR Koncerthuset 2013/14 4 Succesen med Violinkoncert nr. 1 kom tidligt i Bruchs karriere, og som årene gik, opdagede han, at ingen af hans senere værker opnåede samme popularitet. Det irriterede ham grænseløst. Kom der håbefulde violinister og bankede på Bruchs dør for at få råd om 1. Violinkoncert, kunne han finde på at smide dem ud, hvis de ikke accepterede at spille hans Violinkoncert nr. 2 eller 3 i stedet for. Max Bruch levede meget længe og nåede at opleve en moderne verden, der for ham var ren science fiction. Allerede som ung mand i 1860'erne havde han hånet 'fremtidskomponisten' Wagner, men efter århundredskiftet dukkede meget mere radikale kolleger op, blandt andre den vilde Richard Strauss, som Bruch i ren Kaptajn Haddock-stil kaldte en musikalsk socialdemokrat. Men mon ikke Max Bruch trods alt ville føle tilfredshed ved, at hans dundersucces, Violinkoncert nr. 1, efter næsten 150 år stadig er så højt elsket? Gustav Mahler: Symfoni nr. 1 De første gange, Mahler opførte sin Symfoni nr. 1, gav han den titlen Titan. Det var en hentydning til en berømt, tysk roman med samme titel, skrevet af forfatteren Jean Paul. I romanen må hovedpersonen kæmpe med både ydre og indre forhindringer, før han når sit mål. Den fortælling svarer godt til Mahlers 1. Symfoni. Symfonien udvikler sig fra sorgløshed til stærke kampe, inden helten i et opgør mellem lyse og mørke kræfter kan sejre. Mahler fortalte ikke noget om, hvor vidt han selv er hovedperson i symfoniens heltefortælling. Men det kunne meget vel være sådan, for han indlægger henvisninger til sig selv i løbet af symfonien. Flere steder citerer han sine egne sange. 1. sats er præget af hans sang Ging heut Morgen übers Feld (Jeg gik i morges ud over marken), som han havde skrevet nogle år tidligere og tilegnet en ung kvinde, han var stormende forelsket i. Melodien er altså Mahlers eget minde om en lykkelig fortid. Men inden da hører man i symfonien selve livets begyndelse, naturens opvågnen efter vintersøvnen. En uforglemmelig indledning, hvor Mahler lader strygerne spille hårfine flageoletter (overtoner), og hvor trompeter skjult i det fjerne signalerer, at lyset og livsgnisten tændes.

5 Værker DR Koncerthuset 2013/ satsen er i en grel folkemusikstil, der kan forstås som et billede på kortsynet foretagsomhed. For fulde sejl kaldte Mahler på et tidspunkt satsen. I 3. sats er der derimod indtrådt en krise, og menneskets flittige og hektiske liv går under. Begravelsen foregår til tonerne af en bitter, ironisk sørgemarch. Mahler fik idéen til denne sats fra en tegning i en børnebog, hvor skovens dyr laver et begravelsesoptog for en død jæger. Det billede overfører Mahler til musik ved at bruge børnesangen Mester Jakob som sørgemarch spillet i mol af en kontrabas, et af orkestrets mindst sandsynlige soloinstrumenter. I sin tidligste udgave havde symfonien en ekstra sats med titlen Blumine. Den strøg Mahler igen men af og til opføres satsen som selvstændigt værk. Fra den ironiske sørgemarch går Mahler uden afbrydelse videre til symfoniens finale, hvor heltens kamp bliver dødsensalvorlig. Fra Helvede til Paradis kaldte Mahler oprindeligt satsen, som er et brat udbrud af fortvivlelse fra et dybt såret hjerte. Det bratte udbrud er et chok, der fuldstændig vælter lytteren bagover ved begyndelsen på satsen. Undervejs i den lange slutsats citerer Mahler både Wagners opera Parsifal og Dante-symfonien af Liszt to af den tyske romantiks mest ambitiøse værker for at understrege hvilke højder, man befinder sig i. Alt dette gik fuldstændig hen over hovedet på publikum ved uropførelsen i Budapest i Der blev buh et fra salen, anmelderne kaldte musikken for bizar og kakofonisk, og selv Mahlers gode venner begyndte at undgå ham. I dag har vi meget bedre øje for de mange tvetydigheder i symfonien. Vi forstår, at det tragiske og det ironiske kan eksistere side om side. Et godt eksempel er når 3. satsens sørgemarch afbrydes af noget, der minder om et jødisk klezmerorkester og derefter følges af vulgær ølstuemusik. Også heltens sejr i finalen er tvetydig, for de klagende toner er ikke forsvundet. Kom hans triumf for sent? Den form for anvendelse af citater og modsigelser i den ellers så højstemte stil er med til at gøre symfonien moderne i vores ører. Og 1. Symfoni er blevet en af Mahlers mest populære et oplagt sted at indlede et forhold til denne dybt originale orkesterkomponist.

6 Dirigent DR Koncerthuset 2013/14 6 Dirigent Eliahu Inbal Eliahu Inbal er en af Israels største musiknavne. En lang karriere har bragt ham vidt omkring, og han er i dag chefdirigent for Tokyo Metropolitan Symfoniorkester og æresdirigent for Radiosymfoniorkestret i Frankfurt. Indtil sidste år var han desuden chefdirigent for det berømte Tjekkisk Filharmonisk Orkester. Han er uddannet som dirigent og violinist i fødebyen Jerusalem og i Paris. Blandt hans mentorer var dirigentlegenderne Sergiu Celibidache og Leonard Bernstein, der opdagede talentet og sikrede den unge mand et stipendiat. Israelsk dirigent, født 1936 i Jerusalem Chefdirigent for Tokyo Metropolitan Symfoniorkester Har lavet en højt rost serie indspilninger med alle Mahlers symfonier Eliahu Inbal er ikke mindst anerkendt som en mester inden for senromantisk musik, og i 1980 erne lavede han den første komplette digitale indspilning af Mahlers symfonier. Det var med Radiosymfoniorkestret i Frankfurt, hvis chef han var i 16 år. Siden har han været chefdirigent ved Berlins Konzerthaus og for Det italienske Radiosymfoniorkester i Torino. I to perioder har han desuden været chefdirigent ved Venedigs historiske operahus La Fenice. Det er i år 35 år siden, at Eliahu Inbal første gang dirigerede DR SymfoniOrkestret. Han er en meget efterspurgt gæstedirigent, der har optrådt med alle toporkestre som f.eks. Berliner Filharmonikerne, Wiener Filharmonikerne, London Symfonikerne og de store nordamerikanske orkestre. Pladesamlere kender Inbals navn fra en lang række prisbelønnede indspilninger, hvor han gør de komplekse værker af blandt andre Mahler, Ravel, Bruckner, Berlioz og Sjostakovitj krystalklare. Eliahu Inbal er desuden personligt blevet udmærket med ordener og hæderspriser i Paris, Wien og Frankfurt.

7 Solist DR Koncerthuset 2013/14 7 Solist Daniel Hope Opvokset i England, bosat i Tyskland, født i Sydafrika af en irsk far og en engelsk mor, der kan spore sin slægt tilbage til komponisten Mendelssohn. Violinisten Daniel Hope passer ikke ind i de sædvanlige rammer, og især ikke når man ser på hans kunstneriske spændvidde. På sin hjemmeside skilter han åbent med sine facetter: Violinist, studievært, forfatter, koncertarrangør og aktivist er de fem faneblade, man kan vælge imellem. Britisk violinist, født 1974 i Sydafrika Global karriere som solist og kammermusiker Udfolder sig også som forfatter og musikalsk aktivist Avisen New York Times har gjort et forsøg på at beskrive Daniel Hope. Han sætter den klassiske musik ind i en bred sammenhæng, hvor musikken træder frem som spejl for menneskets håb og stræben. Det er flotte ord, men de er på deres plads, også når man ser på Daniel Hopes mange optrædener i humanitære arrangementer. Det er ikke urimeligt at sammenligne ham med den store humanist blandt fortidens violinister, Yehudi Menuhin, som faktisk var en af de første til at bemærke hans talent. Som 11- årig spillede Daniel Hope duetter med Menuhin, og Hope var solist, da Menuhin som dirigent gav sin sidste koncert i Daniel Hope spiller hele det klassiske repertoire, både som solist og som kammermusiker. Dertil er han meget engageret i ny musik og uropfører nye værker hvert år. Han bruger også megen tid på at redde oversete værker fra glemslen, ikke mindst musik af de komponister, der blev undertrykt eller myrdet af nazisterne. Essensen af alle disse brogede personoplysninger er, at Daniel Hopes nysgerrighed og alsidighed gør ham til en komplet musiker. Godt illustreret af hans nyeste cd, hvor han i en smuk helhed samler alt fra barokmusik til fire helt nye værker. Cd en hedder Spheres og var for et par uger siden nomineret til Årets P2 Pris.

8 Adresse: Adresse: Adresse: Ørestads Ørestads Ørestads Boulevard Boulevard Boulevard København København Kbh C S C Tlf.: 35 Tlf.: Tlf.: koncerthuset@dr.dk koncerthuset@dr.dk HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen book1bord@dr.dk eller telefonisk på (hverdage 12-16). Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i Koncertsalen. Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten så står den klar til dig i pausen. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone: 1. Download gratis Zerved (via app-store eller Google Play) 2. Bestil og betal 3. Hent din drink i vores Zerved-bar Parkeringen: For at minimere ventetiden i forbindelse med udkørsel efter koncerten kan du betale din parkeringsbillet ved siden af DR Koncerthusets Kundecenter (ved indgangen) inden koncerten eller i pausen. Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg dr.dk/koncerthuset. Udlejning/konferencer: Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på eller på adressen gruppesalg@ dr.dk og få et uforpligtende tilbud. FÅ NYHEDER OM KONCERTHUSET Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på dr.dk/koncerthuset. Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det DRs koncertvirksomhed obelske Familiefond støttes af blandt andre: FrederiksbergFonden Nordea-fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden er sponsor for Koncerthuset