Læs også nyhedsbrevet direkte på vores hjemmeside:

Transkript

1 NYHEDSBREV UGE Læs også nyhedsbrevet direkte på vores hjemmeside: JOURNALISTIK OG REDAKTION Ingen offentlighed om arbejdsulykker Politikere ønsker forklaring på ny kurs fra Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet har besluttet, at der ikke længere skal være offentlighed om alvorlige arbejdsulykker, skriver Fagbladet 3F i sit nyhedsbrev. Hidtil har medier kunne få oplysninger om arbejdsulykker, men fremover vil alle sager, der kan medføre bøder til virksomheden, blive holdt hemmelige, indtil sagen er afsluttet hos politiet eller Arbejdstilsynet. Det gælder både sager om arbejdsulykker og om udenlandske firmaer, der arbejder ulovligt i Danmark, oplyser kontorchef i Arbejdstilsynet Eva Jensen. Ordførerne for regeringspartierne Socialdemokraterne, SF og De Radikale samt Enhedslistens ordfører vil have beskæftigelsesminister Mette Frederiksen til at forklare Arbejdstilsynets nye kurs. Mette Frederiksen har ikke svaret på Fagbladet 3Fs henvendelser herom. Læs mere på MARKED OG ØKONOMI Forslag om reklameafgift i høring Afgiften bliver på 3,75 kr. pr. kg. Reklamer med miljømærke slipper med 2,25 kr. pr.kg Regeringen har nu offentliggjort, hvem der skal omfattes af den nye reklameafgift, og hvor meget der skal betales.

2 Det sker i et lovforslag, som Skatteministeriet torsdag sendte i høring. Hustandsomdelte reklamer defineres i forslaget som forsendelser, der har karakter af erhvervsmæssig aktivitet og omdeles uden betaling for modtageren. Der er dog en række områder, der er undtaget fra afgiften. Det gælder bl.a. ugeaviser, telefonbøger og forsendelser omfattet af befordringspligten bl.a. dagblade. Reklameafgiften bliver efter forslaget på 3,00 kr. pr. kg i 2013 og herefter 3,75 kr. pr. kg reklame til husstandsomdeling dog slipper reklamer som er mærket med miljømærket Blomsten med en afgift på 2,25 kr. Danske Medier har gennem en tæt kontakt med Skatteministeriet være med til at sikre, at de lokale ugeaviser ikke blev pålagt afgiften. Forslaget er i høring til den 25. september og det endelige forslag ventes fremsat i begyndelsen af den kommende folketingssamling. Læs forslaget med bemærkninger på Regeringen foreslår øget lønsumsafgift for aviser Uændret distributionsstøtte i 2013 Regeringen foreslår i finanslovsforslaget for 2013, at alle lønsumsafgifter forhøjes med 0,98 procent. Det betyder, at den afgift af bladsalget, som momsfrie dagblade betaler, forhøjes fra 2,50 procent til 3,48 procent. Provenuet for staten herved bliver knap 40 millioner kr. Den direkte støtte til trykte medier gennem støtte til distribution er ikke omfattet af besparelserne på finansloven. Der er uændret afsat 347,8 millioner kr. til distributionsstøtte til dagblade, 9,9 millioner kr. til dagbladslignende publikationer og 37,0 millioner til de ideelle blade (bladpuljen). Desuden er der uændret afsat 6,7 millioner kr. til Dagbladsnævnet. Finanslovsforslaget kan læses på 2

3 Kritik af øget lønsumsafgift for aviser Skuffelse over at netmedier ikke er på finansloven Forslaget i regeringens finanslovsudspil om at hæve lønsumsafgiften med 0,98 procent mødes med kraftig kritik både af dagbladene, Journalistforbundet og formanden for mediestøtteudvalget, fhv. finansminister Henning Dyremose. Formanden for Danske Dagblades Forening, chefredaktør Ole Dall, Skive Folkeblad, kalder afgiftsforhøjelsen en urimelig ekstra skat på avislæsning. Det kommer på et tidspunkt, hvor vi under sværere vilkår har gjort meget for at spare og udvikle os. Og det føles som en hån mod dagbladene, når regeringen samtidig forhandler om muligvis at hæve støtten til TV2-regionerne, siger Ole Dall. Henning Dyremose siger til Kristeligt Dagblad, at afgiftsforhøjelsen fremskynder risikoen for, at små aviser vil gå nedenom og hjem, og han siger, at der er brug for mangfoldighed på dette område. Journalistforbundets formand Mogens Blicher Bjerregård siger, det er virkelig skadeligt, hvis danske aviser skal igennem denne radikale besparelse. - Der skæres helt ind til benet på dagbladene i disse år, og det vil koste både arbejdspladser og kvalitet i medierne, hvis der skal spares yderligere. Det her er en besparelse på den demokratiske dialog i samfundet, og det er meget problematisk, tilføjer DJ-formanden. Enhedslistens Per Clausen har bebudet, at Enhedslisten under finanslovsforhandlingerne vil foreslå, at aviserne fritages for afgiftsforhøjelsen, og at pengene i stedet hentes i den finansielle sektor. Også netmedierne er kritiske overfor regeringens finanslovsforslag. Danske Specialmedier finder det beklageligt, at netmedierne heller ikke i 2013 får del i driftsstøtten og foreslår, at der oprettes en pulje til netmedier, som kan ligestille disse med de trykte medier, indtil en ny mediestøtte kan træde i kraft. TV 2 skal finde 100 millioner kroner til programindhold Pengene skal bruges til investeringer i danske programmer til hovedkanalen TV 2 s hovedkanal taber seere blandt andet til fordel for dens nichekanaler. TV-stationen ønsker at få seerne tilbage på hovedkanalen, og derfor skal der investeres massivt i nye produktioner. Pengene til projektet, som kaldes Projekt 100, skal blandt andet findes ved besparelser, og derfor er hele TV 2 s organisation i gang med at finde mulige områder, der kan spares på. 3

4 - Erfaringen viser, at det for alvor er danske programmer, som trækker seere til, og det er nu engang dyrere at lave gode egenproduktioner end at købe udenlandsk. Projekt 100 skal tilføre de nødvendige vitaminer, så hovedkanalen styrkes, siger administrerende direktør Merete Eldrup, TV 2 i en pressemeddelelse. TV 2 kom ud af 1. halvår med et overskud på 54 millioner kroner før skat, hvilket svarer til TV 2- ledelsens forventninger. TV 2 s kommercielle seerandel faldt med 3,3 procentpoint i 1. halvår i forhold til samme periode i 2011, og samtidig er tv-reklameomsætningen faldet med 13 procent i periode. Udover besparelserne skal en del af de 100 millioner kroner komme fra abonnementsindtægter, da TV 2 har planer om at sætte abonnementsbetalingen for hovedkanalen lidt op. Om annonceindtægterne kan bidrage positivt til projektet, tør TV 2 ikke spå om efter det annoncemæssigt dårlige forår. Merete Eldrup, oplyser, at de digitale indtægter i år og næste år stiger langsomt, men fortsat er i nabolaget af 100 mio. kr. Stor interesse for Berlingske Media Der bliver ikke tale om et salg til en hvilken som helst pris, siger Lisbeth Knudsen Koncernchef Lisbeth Knudsen ser gerne en hurtig afgørelse om Berlingske Medias fremtid, og hun oplyser i et interview med Børsen, at der er stor interesse for koncernen, og at der som led i det strategiske review er forskellige sonderinger og kontakter på kryds og tværs. - Der er et mål om også grundet den store opmærksomhed at søge en afklaring, der ikke trækker længe ud. Men samtidig er det vigtigt at sige, at bliver der tale om et salg, så bliver det ikke til en hvilken som helst pris, siger hun. Mens arbejdet med salget foregår, er Berlingske Media i gang med at gennemføre den spareplan, som blev lanceret i forrige uge. På det redaktionelle område er reduktionerne i bemandingen gennemført på Berlingske og BT uden afskedigelser, men ved frivillige fratrædelsesordninger mens Weekendavisen har sagt farvel til avisens kulturredaktør Henrik Wivel og skribenten Ulrik Høy. På Midtjyske Medier sker der to afskedigelser. Berlingske Media har samtidig indenhus udnævnt kulturredaktører på Berlingske og Weekendavisen. På Berlingske bliver Jesper Beinov kulturredaktør efter Mette Terkelsen, som blev afskediget i forrige uge som led i besparelser. Jesper Beinov fortsætter samtidig som navne- og debatredaktør. På Weekendavisen erstattes Henrik Wivel af reporter og anmelder Joakim Jakobsen, der har været ansat på Weekendavisen siden 2005, og som i 2010 fik Berlingske Journalisters Hæderspris. 4

5 Partnerskab mellem medier og sporten Sport især fodbold trækker mediebrugere til Fremtiden for sporten vil byde på en lang række nye partnerskaber blandt andet med medierne. Sport, ikke mindst fodbold, er en kæmpeindustri, der hænger tæt sammen med medieverdenen. Pengene i fodbold er store, fordi det trækker mediebrugere til. Hele værdikæden forventer, at der skabes værdi for alle, der er involverede i begivenhederne. Det var en del af dagsordenen, da Danske Medier torsdag holdt seminar om sport og medier. På seminaret fortalte journalist Poul Funder Larsen, Dagbladet Børsen, der bl.a. har skrevet bogen Spillet om milliarderne, at hovedparten af fodboldens økonomi ligger uden for stadion i form af tv-aftaler, sponsoraftaler og andre aktiviteter, og netop tv-aftalerne om rettigheder til sporten for tv-stationerne er meget afhængige af, at det er de rigtige ligaer, man har rettigheder til. - Eksempelvis er listeprisen på TV3+ steget med 181 procent siden 2005, men det var næppe gået sådan, hvis ikke kanalen havde rettighederne til Champions League-fodbolden i Danmark, sagde Poul Funder Larsen. Et af de medier, der ikke har den store økonomi til at købe rettigheder for, er Bold.dk. De må i stedet se på andre muligheder for at udvikle forretningen eksempelvis i form af en e-shop med fodboldrelaterede produkter og ekspansion uden for Danmark. Direktør Denis Larsen, fortalte om Bold.dk s nyeste aktiviteter i afrikanske lande. - Vi overvejede først Sverige og Tyskland, men vurderede, at de var mættet med fodboldmedier. Vi valgte i stedet at se på mulighederne i Afrika og endte med at lancere en tro kopi af det danske website i afrikanske lande med start i Kenya og Nigeria. Navnet på sitet at Futaa.com, som betyder bold på swahili, fortalte Denis Larsen. Fra den anden side af bordet præsenterede Katja Moesgaard, direktør for DBU A/S, sine tanker for partnerskaber mellem fodboldverdenen og andre aktører. DBU A/S er DBU s kommercielle selskab, der blandt andet har ansvaret for indgåelse af sponsorater og partnerskaber af kommerciel karakter. Katja Moesgaard så blandt andet muligheder for DBU i samarbejder mellem virksomheder, kommuner og medier. Og hun forudser, at der i fremtiden vil blive indgået aftaler af mere eksklusiv karakter med forskellige relevante partnere, hvilket vil betyde, at der lukkes ned for andre. Et af de seneste eksempler på en sportsvirksomhed, der har udnyttet og udviklet mange typer partnerskaber, er AG København. Jordi Roig, der var marketing- og eventdirektør for selskabet, indtil det gik konkurs i sommer, fortalte om, hvordan de havde arbejdet målrettet med at opbygge fanbasen for AGK og skabt platforme til eksponering og aktivering af partnere over for tilskuerne. Eksempler på det var 5-måls jinglen, hvor der, hver gang AGK havde scoret fem mål i en kamp, blev kastet karameller fra en bestemt slikproducent ud til publikum og shows i pauserne, som aktiverede tilskuerne med konkurrencer og andre aktiviteter. 5

6 - Indtægterne for de mange partnerskaber i AGK var store, men det lykkedes ikke at føre alle ideer ud i livet, før virksomheden bag bukkede under på grund af pengemangel, fortalte Jordi Roig. SYNSPUNKT Vær med til at skabe fremtidens mediemålinger Af Analysechef Pernille Sonne, Berlingske Media, formand for Analyseudvalget i Danske Medier Etableringen af Danske Medier i foråret 2012 var samtidig startskuddet til etablering af et fælles analyseforum i mediebranchen, der med repræsentanter fra mange forskellige medier og mediemålinger skal være med til at udvikle og præge fremtidens mediemålinger i Danmark. Danmark har i en årrække været meget langt fremme med mediemålinger og på mange områder haft nogle af de bedste mediemålinger i verden. Ejerskabet til mediemålingerne er forskelligt fra måling til måling. I de fleste målinger står flere parter bag både fra medie- og bureausiden, og Danske Medier er aktive aktører i næsten alle målinger. Netop den brede opbakning har sikret høj kvalitet, dedikation og stor succes med opbygning af troværdige branchestandarder, der er omdrejningspunktet for fordelingen af en stor del af det danske reklameforbrug og samtidig bidrager med værdifuld viden om medieforbrugerne til alle interessenter. Men spørgsmålet er, hvad kravene er til fremtidens mediemålinger. Medieadfærden forandres markant i disse år, og nye platforme ser løbende dagens lys, samtidig med at platforme i højere grad integreres. Globaliseringen har skabt et øget behov for en international orientering af mediemålingerne, samtidig med at samhandlen mellem annoncører, mediebureauer og medier udvikles og optimeres i disse år. Alle disse forhold stiller nye krav til mediemålingerne og særligt til måling på tværs af alle medieplatforme traditionelle såvel som nye. Udviklingsmulighederne og fremtidsudsigterne for de danske mediemålinger blev debatteret på et dagslangt Visionarium 27. juni 2012 hos Danske Medier med 37 deltagere fra medier, bureauer, leverandører og organisationer samt indlæg fra eksperter og kollegaer i Sverige og Norge. Her blev der taget hul på nogle centrale diskussioner samt konkretiseringer af udfordringerne og krav til fremtidens mediemålinger som et værdifuldt indspark til det mere langsigtede strategiske arbejde med mediemålingerne. Der er bred enighed om, at arbejdet skal påbegyndes på det politiske og målestrategiske niveau, samtidig med at de markedsmæssige og teknologiske udfordringer skal udforskes. Det er ikke en opgave, der kan løses i løbet af én dag. Derfor er der behov for, at alle trækker i arbejdstøjet og går ind i arbejdet med åbent sind og bakker op om vigtigheden af den koordination og omlægning af analysevirksomheden, som Danske Medier ved fusionen har valgt at prioritere som et væsentligt indsatsområde En omlægning, vi alle har behov for, hvad enten man er annoncør, bureau eller medie, og som vil give os mulighed for at skabe et vidensgrundlag om de danske mediebrugere, som svarer til medieforbruget anno

7 MEDIEVERDENEN Tipsbladet i Ekstra Bladet fra 5. oktober Bladet kan ikke længere købes i løssalg Tipsbladet vil fra oktober blive distribueret i Ekstra Bladets fredagsudgave. Samtidig trækker Tipsbladet sit oplag fra løssalg, og Ekstra Bladet bliver derved den eneste salgskanal for den traditionsrige fodboldavis, der udkom første gang i Det Tipsbladet, som læserne kender, vil bestå i sin helhed. Og avisen skrives og redigeres fortsat af Tipsbladet A/S, uafhængigt af Ekstra Bladet, fremgår det af en pressemeddelelse fra Tipsbladet. - Aftalen med Ekstra Bladet er et stort skridt på vejen mod at realisere vores strategi om at være et indholdshus med fokus på fodbold, udtaler direktør ved Tipsbladet, Thomas Lue Lytzen. - Samarbejdet sikrer os en langsigtet og bæredygtig udvikling af den trykte udgave. Et større oplag og væsentligt flere læsere vil give os flere kommercielle muligheder og ro til at fokusere på at skrive Danmarks bedste fodboldavis. For Ekstra Bladet har det været afgørende, at de nuværende abonnenter og løssalgskøbere tilbydes de samme udgaver som hidtil. Læserne af Tipsbladet vil endda opleve at få mere avis, billigere. Ekstra Bladet koster 18 kr. om fredagen. Tipsbladet har hidtil kostet 35 kr. Jyllands-Posten i finalen med tv-app som årets nyhed Konkurrencen afgøres i Amsterdam i september Jyllands-Posten lancerede tidligere på året en smart tv-app, og nu er appen i finalen som en af de mest nyskabende indholdstjenester i 2012, i en konkurrence holdt af den internationale tv- og broadcastorganisation IBC (International Broadcast Convention. Konkurrencen bliver afgjort på Europas største broadcastmesse i Amsterdam i september. Oprindeligt var der indstillet ca. 100 apps, og JP s app, der er tilgængelig på alle Samsungs smart tv-modeller og blu-rayafspillere, er blandt de fem finalister. Vi er stolte af, at branchen har taget så fornemt imod vores nyhedsapplikation. Smart tvplatformen er en del af Jyllands-Postens strategi om tilgængelighed og om at tilbyde vore læsere adgang til vort journalistiske indhold på alle relevante platforme, siger internetredaktør Jørgen Schultz-Nielsen, Jyllands-Posten. Det er det danskejede selskab Xstream A/S, som har udviklet og designet tv-appen, der indeholder både avisens redaktionelle del med nyheder, erhvervsnyheder, aktiekurser og sport samt hele JP s videosektion. Læs mere om nomineringen her: 7

8 TENDENSER OG VIDEN Digitale læsere fordeler sig ligeligt på pc, tablet og smartphone Analyse af avislæsernes brug af digitale platforme foretaget af Visiolink De digitale avislæsere, der læser avisen på pc, tablet og smartphone, fordeler sig ligeligt på alle tre platforme. Tablets og smartphones har 53 procent af læserne, mens e-paper på pc følger lige i hælene med 47 procent. Det viser læsertal fra en række landsdækkende, danske aviser i en helt ny analyse gennemført af Visiolink, der leverer digitale avisløsninger til europæiske mediehuse. - Analysen giver et klart billede af, at læserne i stigende grad supplerer deres trykte avis med de digitale betalingsprodukter, og at der hele tiden kommer nye læsere til. På den baggrund er avisernes strategi om tilstedeværelse på alle digitale betalingsplatforme en vigtig brik i at fastholde og tilføre nye, betalende læsere fremover, forklarer adm. direktør Jens Funder Berg fra virksomheden Visiolink, der har foretaget analysen, som er den første af sin art i Norden. Gennemsnitstallene dækker over stor spredning. Mens nogle aviser har under 30 procent af læserne på digitaludgaven af avisen til computeren og op mod 70 procent på smartphones og tablets, så har andre aviser en mere ligelig fordeling på de tre platforme. - Den spredte fordeling af læsere på de enkelte avisers digitale betalingsplatforme viser, at det for aviserne i bund og grund handler om at understøtte en såkaldt tilgængelighedsstrategi: At være dér, hvor læserne befinder sig. Læserne flytter sig i løbet af døgnets timer fra platform til platform, og derfor har alle betalingsplatforme deres berettigelse på forskellige tidspunkter af mediedøgnet, forklarer Jens Funder Berg. Et vigtigt parameter ud over antallet af læsere er, hvor stor en del af avisen, der egentlig bliver læst. Her ligger den digitale udgave til pc samt tablets markant foran smartphones. På den digitale udgave til pc og tablets er det typisk hele avisen, der læses, mens det for smartphones kun er lidt over halvdelen af læserne, der læser den fulde avis. - Denne tendens tegner et billede af, at smartphones i udpræget grad bruges til at tjekke udvalgte nyheder samt danne sig et nyhedsoverblik på farten. Med e-paper og tablets tyder tallene på, at man mere seriøst giver sig tid til at læse avisen. Disse tal er selvfølgelig også yderst relevante i forhold til avisernes annoncører, siger Jerns Funder Berg. Kortlægningen af danskernes digitale avislæsning er udarbejdet på baggrund af tal fra et nyt, avanceret statistikmodul hos Visiolink. Med 500 europæiske avistitler i porteføljen kan Visiolink nu foretage analyser med stor volumen på tværs af nordiske og europæiske lande. 8

9 Danske Medier ønsker sendetilladelser for radio forlænget til 2019 Kritiserer overfor mediepolitikerne rapport om digitalisering fra Kulturstyrelsen Danske Medier opfordrer kulturministeren og medieordførerne til at forlænge de nuværende sendetilladelser for radioer frem til 2019, så den kommercielle radiobranche kender de fremtidige sendevilkår. Danske Mediers henvendelse til mediepolitikerne er en reaktion på den rapport om digitalisering af radio, som Kulturstyrelsen offentliggjorde tidligere på måneden. Uanset hvilket scenarium eller fremtid, der vælges for digitalisering, vil der ikke være nogen fornuftige aktører til et nyt udbud med start i 2015 med den indbyggede uvished, som den danske overgang til digitalisering medfører. Nye aktører vil skulle opbygge et nyt FM sendenet, investere i markedsføring og opbygge annoncør porteføljer, skriver Danske Medier. Kulturstyrelsen skriver i sin rapport, at sendetilladelserne ikke uden særlig grund kan forlænges efter Dette finder Danske Medier er en fejlagtig konklusion. Danske Medier fremhæver, at radiomarkedet ikke er stort, og økonomien for de lokale stationer så snæver, at det er umuligt at finansiere opbygningen af et nyt sendenet. Derfor skal der hvis det vedtages, at hele Danmarks radioudbud skal digitaliseres stilles det fornødne sendenet til rådighed. Læs om Kulturstyrelsens rapport på NYT FRA DANSKE MEDIER Danske Medier undersøger en hurtigere fusion Bestyrelsen skal i oktober vurdere, om fusion kan fremskyndes Den nye forening Danske Medier har snart været i drift i et halvt år og erfaringerne herfra har været så gode, at bestyrelsen for Danske Medier har besluttet at sætte en undersøgelse i gang af, om den endelige fusion, der var fastlagt til senest 1. januar 2014, kan fremskyndes. En sådan løsning indgår som en mulighed i de vedtagne rammer for Danske Medier. En række af de projekter, Danske Medier har startet med henblik på at skabe bedre vilkår for medlemmerne, rækker ud over Det gælder ikke mindst på det vigtige og omkostningstunge område med analyser, læser-og brugertal og anden dokumentation, hvor Danske Medier arbejder på at skabe mere tidssvarende og billigere målinger. Det gælder også på områder som leverandøraftaler, udvikling af en database til markedsføring af medlemmernes medier og i forhold til internationale relationer, at der kan disponeres længere frem. 9

10 Desuden rækker Danske Mediers interessevaretagelse på vegne af medlemmerne omkring medieansvarslovgivning, offentlighedslov, databeskyttelse, cookies mm også ud over En beslutning nu vil også gøre det muligt at skabe en mere fremtidssikret organisation, som kan indrettes efter, at det også fremover vil være alle medlemmers interesser, som skal varetages og uden at der samtidig skal tænkes i, at de gamle organisationer evt. skal genetableres efter Bestyrelsen ser også en fordel i at få skabt et fælles kontingentsystem i stedet for, at medlemmerne betaler efter forskellige principper afhængigt af, hvor de kommer fra ligesom en hurtigere afklaring af kontingent og organisering vil være en fordel i arbejdet for at tiltrække nye medlemmer til foreningen. En fremrykning af fusionen vil ikke få betydning for de enkelte medlemsgruppers mulighed for at påvirke forhandlingerne om fremtidens mediestøtte for private medier. Der arbejdes på en model, som sikrer, at medlemsgrupperne i denne sammenhæng er stillet på samme måde også ressourcemæssigt, uanset hvornår fusionen føres ud i livet. Direktionen i Danske Medier er af bestyrelsen blevet pålagt til næste bestyrelsesmøde i oktober at udarbejde et grundlag for, at bestyrelsen kan tage stilling til, om fusionen kan fremmes. Der vil bl.a. skulle fremlægges modeller til et nyt fælles kontingentsystem og fremtidig organisering m.m. Bestyrelsen vil også skulle tage stilling til, hvordan sammensætningen af den fremtidige bestyrelse skal fastlægges. Det er en forudsætning for den endelige struktur efter fusionen og for fremrykningen, at hver af de syv stiftende foreninger godkender det efter de regler, der gælder i de enkelte foreninger. Det vil for de fleste være på en generalforsamling. Danske Medier medarrangør af Internet Governance Forum Konferencen ser på udfordringerne med dataopsamling og brug af data Internet som vækstmotor er det overordnede tema på Dansk Internet Governance Forum i år. Danske Medier er medarrangør af konferencen i samarbejde med blandt andre Erhvervsstyrelsen og Copenhagen Business School. Som en del af arrangementet er der en særlig session om begrebet Big Data, som dækker over den store mængde data, der opsamles i den digitale verden, og som store virksomheder og andre i stigende omfang benytter til avancerede analyser. Men hvad kan Big Data bruges til, og hvilke kompetencer og rammebetingelser kræver det, at den store datamængde udnyttes til eksempelvis forretningsudvikling. Og, ikke mindst, hvilke overvejelser om ejerskab, validitet og brugerbeskyttelse medfører Big Data. Det er blandt de spørgsmål, der skal debatteres. Viceadministrerende direktør Morten Helveg Petersen fra Danske Medier er moderator på den session, der har overskriften Big Data or Big Brother. 10

11 - Dataopsamling, brugen af data, og ikke mindst lovgivningen på området, er emner, der står højt på Danske Mediers agenda. Det er vigtigt at få debatteret det, så alle relevante aktører ved, hvad Big Data går ud på, og hvor udviklingen er på vej hen. Derfor glæder jeg mig til at få debatten i gang på Dansk Internet Governance Forum, siger Morten Helveg Petersen. Dansk Internet Governance Forum foregår 21. september DGI Byen i København. Læs mere om konferencen her: JOB OG KARRIERE Udskiftning i chefredaktionen på Jyllands-Posten Pierre Collignon og Steen Rosenbak ind Henrik Thomsen ud Pierre Collignon og Steen Rosenbak er mandag udnævnt til nye medlemmer af chefredaktionen for Morgenavisen Jyllands-Posten. Udnævnelsen sker i forlængelse af, at Henrik Thomsen har meddelt, at han ønsker at træde tilbage som chefredaktør for i stedet at tiltræde som Jyllands-Postens nye korrespondent i London i starten af det nye år. Pierre Collignon, der er 40 år, har været på Jyllands-Posten, siden han blev uddannet som journalist i 1997 siden 2008 som nyhedschef. Steen Rosenbak, der er 44 år, kom til Jyllands-Posten i 1997 som erhvervsreporter og har siden 2008 været redaktionschef. Administrerende direktør Lars Munch, JP-Politiken, siger, at udnævnelserne understreger, at Jyllands-Posten satser entydigt på den journalistiske udvikling. - Pierre Collignon og Steen Rosenbak er fagligt i en klasse for sig, hvad seriøsitet og tyngde angår. De har begge, hvad der skal til for at lede og udvikle en moderne medievirksomhed. Jyllands- Posten har sikret sig et særdeles stærkt afsæt for en både trykt og digital fremtid, siger Lars Munch. Tipsbladet får ny chefredaktør Troels Bager Thøgersen afløser Thomas Færch Kvist på posten som chefredaktør Tipsbladet sætter en ny mand i spidsen for bladets redaktionelle udvikling. Bestyrelsen har valgt at udnævne journalist på bladet Troels Bager Thøgersen som ny chefredaktør. Målet er at gøre Tipsbladet til den førende indholdsudbyder inden for fodbold, skriver Tipsbladet i en pressemeddelelse. 11

12 Tipsbladet kom ud af 1. halvår med et overskud på 1,7 millioner kroner efter et mindre underskud i 2011, og nu skal mediet videreudvikles på alle platforme. - Vi forventer os meget af Troels Bager Thøgersen og glæder os til at se ham videreudvikle Tipsbladets medier og journalistik sammen med redaktionen, læserne og brugerne i de kommende år, siger Thomas Lue Lytzen, direktør på Tipsbladet, i pressemeddelelsen. Troels Bager Thøgersen er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 2008 og har gennem 4½ år været journalist på Tipsbladet. Redaktørskifte på Nyhedsinformation Dan Bjerring overtager redaktørposten Nyhedsinformation for Social- og Sundhedssektoren, der udgives af Danske Fagmedier, har ansat den 60-årige Dan Bjerring som chefredaktør. Dan Bjerring er oprindeligt uddannet som lærer, men har de seneste 26 år arbejdet som journalist, de fleste år på Christiansborg. Han har gennem mange år været studievært på Danmarks Erhvervstv/Danmarks Erhvervsradio. Uenighed bag chefskifte på IN Anne Absalonsen fratræder som chefredaktør Uenighed om den daglige drift af modemagasinet IN har ført til, at Anne Absalonsen forlader posten som chefredaktør på magasinet. Hun har været chef for magasinet i godt halvanden år. Udgiverredaktør Per Ingdal, Aller, oplyser, at Aller og chefredaktøren ikke kunne blive enige om driften af IN, og at der derfor er indgået en aftale om, at hun ikke længere skal stå i spidsen for magasinet. Chefredaktør Cecilie Christiansen overtager indtil videre den daglige ledelse af redaktionen. KALENDER 13.september 2012 kl. 8:30-12:00 Seminar: Online betalinger Medierne arbejder i stigende grad hen mod ehandel og online betalinger. Mange medier har eksperimenteret gennem flere år. Udvikler medier sig mod ehandel? Hvordan konverteres onlinebrugere til betalende kunder? Er apps og mobilbetalinger løsningen? Deltag i Danske Mediers seminar for inspiration og få konkrete erfaringer med ehandel og online betalinger. Læs mere og tilmeld dig på: 12

13 18.september 2012 kl. 13:00-16:00 Seminar: WordPress, Sitecore, Drupal, Umbraco hvilket CMS skal I vælge? Valg af Content Management System CMS er en af de helt store beslutninger og ofte træffes den på et upræcist grundlag, præget af et uoverskueligt marked og udbud. Gennem fire cases ser vi på svagheder og styrker ved de mest brugte systemer. Hør om faldgruber og brugervenlighed, besværligheder og fleksibilitet og se systemerne i aktion. Læs mere på og tilmeld dig på: KOLOFON Tilmeld dig Nyhedsbrevet Danske Medier, som opdaterer dig med nyheder fra medieverdenen i ind- og udland på: Se tidligere nyhedsbreve på: Skriv til redaktionen: Ansvarshavende redaktør, journalistisk direktør Christian Kierkegaard, ck@danskemedier.dk Ved annoncering i Nyhedsbrevet Danske Medier kontaktes: Markedschef Henrik Thøgersen på tlf eller ht@danskemedier.dk Danske Medier Pressens Hus Skindergade København K 13