Tema: FORANDRINGSKRÆFTER OG LÆRING. menighedernes daginstitutioner August 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tema: FORANDRINGSKRÆFTER OG LÆRING. menighedernes daginstitutioner August 2011"

Transkript

1 menighedernes daginstitutioner August 2011 Tema: FORANDRINGSKRÆFTER OG LÆRING I dette blad: Netværk med liv og sjæl Partnerskab om netværk i København Æstetiske processer i MDI Dokumentkiosken på mdi.dk

2 tema tema forandringskræfter og læring Kolofon Udgiver: MDI Enghavevej 31, København V Oplag: 700 stk Annoncekontakt: Heine Bøgsted Redaktion: Ulla Engholm Charlotte Biil Anders Zorck Frederik Blichfeldt Heine Bøgsted Layout og grafik: Heine Bøgsted Fotografer: Heine Bøgsted Ulla Engholm Bladet udkommer kvartalsvis, og udsendes til medlemmer af MDI. Næste nummer udkommer i december Ekstra eksemplarer kan bestilles på At lade sig inspirere i fællesskab Peter Birch Formand MDI har igennem mange år tilbudt ledere og pædagoger en studietur til andre lande. Studieturen gik i år til renæssancens hovedstad Firenze og omegn. Sigtet er hver gang at lade sig inspirere fagligt og gøre det i et kollegialt fællesskab. Og deltagerne i årets fem dage lange besøg i Norditalien fik masser af inspiration med hjem! Værdien af studieturen kan efter min mening ikke overvurderes; her har man sammen med andre kolleger hjemmefra mulighed for at se pædagogisk arbejde udfolde sig og sammen dele sine refleksioner. Det, man møder, kan inspirere, korrigere og perspektivere ens egen pædagogiske praksis. Man kan kort sagt spejle sin egen hverdag i de mange indtryk, man møder. En af de fordomme, vi danskere i det hele taget nok er tilbøjelige til at have med os i bagagen, når vi rejser ud, er at vi lever i et af verdens bedst fungerende velfærdssamfund. Her har vi gennem flere generationer opbygget en viden om, hvordan man leverer velfærdsydelser. Godt gemt inde i den selvopfattelse ligger der ofte en kerne af det-bliver-nok-svært-for-andre-at-læreos-noget. Men jeg tror, at jeg taler for alle deltagerne i årets studietur, når jeg siger, at norditalienerne i høj grad kan lære os noget, når det gælder pædagogisk praksis. Blandt de mange inspirerende ting, deltagerne fik med sig hjem, vil jeg især fremhæve to ting: For det første: I de norditalienske institutioner inddrages børnene i institutionernes dagligdag og alle praktiske gøremål i løbet af dagen. Det betyder bl.a., at børnene gøres medansvarlige for oprydning, rengøring og dagens måltider. For det andet arbejdes der bevidst på at integrere institutionerne i lokalsamfundets liv. Bl.a. så vi i en af Firenzes forstæder, at lokale forretninger i vinduet havde et bamse-logo, der signalerede opbakning og praktisk hjælp til de lokale daginstitutioner. Begge disse iagttagelser er udtryk for, at pædagogikken arbejder aktivt med at forstå institutionen som et community; institutionen selv er et community, hvor børnene er aktive medspillere, og institutionen indgår i det større community, som lokalsamfundet udgør. Begge dele arbejder danske institutioner uden tvivl også med mere eller mindre. Men der er meget inspiration at hente i at arbejde målrettet med det og gøre fællesskabet i og uden for institutionen til en del af det pædagogiske arbejde. Og det er et korrektiv til den udbredte sektoropdeling, som præger meget af den danske velfærdsmodel. Der er mange andre inspirationskilder i institutionerne i Norditalien. Firenze er historisk set en højborg i den europæiske kulturhistorie. Det gælder ikke mindst billedkunst og filosofi. Det allermest inspirerende var måske, at det ikke kun er historie, men levende hverdag og at det blandt andet er takket være daginstitutionernes pædagogiske indsats. Dette nummer af MDI s blad bringer eksempler og refleksioner til fortsat inspiration. God læselyst! Peter Birch Formand for MDI 2 August 2011 MENIGHEDERNES DAGINSTITUTIONER

3 forandringskræfter og læring tema tema Det handler om det der giver mening med barnet i centrum Charlotte Biil Generalsekretær I disse dage går jeg og laver lister over de ting min store datter Maria på nu 16 år skal have med på sin efterskole, som starter her i august. Hvor mange strømper har du? Bluser med lange ærmer? Hvad mangler du, og hvad skal du lave? Og Maria synes jeg er for meget, og at hun har styr på det hele. Sådan er det at være mor. Lige om lidt tager hun af sted på den dannelsesrejse jeg håber at et år på efterskole vil være, før hun skal ud i det, der er starten for alvor på voksenlivet. Og så er der kun min mindste datter Filippa hjemme på 12 år til at plukke blommer og brombær med i sommerhuset. Et kapitel er ved at vende sig i min egen lille bog om det at have børn i dagens Danmark. Og jeg har igen med lidt vemod tænkt over, hvordan det mon er at være barn i Danmark i dag, hvor en stor del af barndommen leves i daginstitutioner som vuggestue, børnehave, skole, fritidshjem og klub? Hvordan mon eftertiden vil kigge på denne epoke i Danmarkshistorien? Magtede vi som et af verdens rigeste samfund, at få givet vores børn så meget gods med i bagagen, at de var parate til at møde voksensamfundets udfordringer? Jeg synes, vores samfund og institutioner for børn stiller store krav. Man kan sætte meget i centrum: I MDI ønsker vi at sætte barnet i centrum. Vi lever i en tid med mange pres på familier og børn. Vi hører konstant om ældre årgange, der bliver større og større, og børn der er for få af til at sikre forsørgelsen af de ældre og vores velfærdsstat. Der er et kæmpe pres på, at børnene kommer godt igennem daginstitutionen, skolen og uddannelsesmiljøet for senere at gå ind og bidrage til velfærdsstatens produktionsapparat. Vores børn tilbringer størstedelen af deres vågne timer i daginstitutionen og senere i skole- og uddannelsesmiljøet. Det er ganske enestående historisk set. Aldrig har vores børns opdragelse i så mange timer for det enkelte barn været lagt i hænderne på professionelle. Den påvirkning der sker i disse timer er hverken tilfældig eller uskyldig. Aldrig har det været vigtigere at vi forældre, ansatte, ledere og bestyrelser står sammen om at definere det værdimæssige og indholdsmæssige i disse institutioner. For kravene udefra til vores børn er mange, og selvom de fra politisk hold er velmente, kalder de på et mod- og medspil. Lovgivningen på daginstitutionsområdet er kompleks, men vi må udfordre, at den aldrig bliver mere kompleks, end at vi alle sammen kan se det der giver mening for det enkelte barn. MDI har været til i ca. 100 år, og udfordringerne for børn har ændret sig meget i denne periode. Det var i tilknytning til kirken, det hele startede, fordi der var behov for, at nogen tog sig af børn, der i baggårdsmiljøerne passede sig selv efter børnearbejdets ophør. Det var blikket for menneskets værdi, den enkeltes ret og værdighed, der var fundamentet, da vi startede op. Det er det også i dag. Der skal være plads til det hele menneske. Et menneske der fra barndommen får mulighed for at udfolde sig med alle evner og sanser, hvor selv den svageste har ret til at blive hørt. Den enkelte er noget værdifuldt. Ikke først når det har gjort sig fortjent til det, men i udgangspunktet fordi det er menneske, skabt og elsket. Det betyder meget konkret, at mennesket som helhed skal have rum også i daginstitutionen. Vi sætter hos MDI barnet og menneskene omkring barnet højest. Både når vi taler om barnet og familien, og barnet og dets daginstitution. Fordi et samfund intet er værd, hvis ikke den enkelte kan ånde og vokse i det. MDI er først og fremmest til, fordi vi ønsker at gøre en forskel for vores børn med afsæt i vores værdier og den pædagogiske profession. Det er det, vi arbejder for gennem alle vores aktiviteter: når vi administrerer, så rammerne fungerer i hverdagen, afholder kurser og efteruddannelse, og arbejder politisk og pædagogisk. Men det er en dagsorden, vi ikke kan klare alene: Kun hvis vi står sammen forældre, børn, ansatte, ledere og bestyrelser, kan vi lykkes med den. MENIGHEDERNES DAGINSTITUTIONER August

4 tema tema forandringskræfter og læring Debat dag på Børsen med Charlotte Biil i paneldebatten Social velfærd 2011 hvad er fremtiden for selvejende virksomheder? lyder overskriften på denne debatdag, hvor Dansk Erhverv har inviteret politikere og førende aktører på det sociale område til at diskuterer hvordan vi bedst indretter samarbejdet med de selvejende aktører og sikrer kvalitet og mangfoldighed i fremtidens velfærdssamfund. Her kan man få socialministerens bud på, hvor de selvejende virksomheder er på vej hen og selv kan man deltage i debatten med politikere og aktører om målsætninger og fremtidens styreformer. I paneldebatten sidder Charlotte Biil sammen med Ole Pass, formand for socialchefer i DK, Søren Thorup, BDO tidligere kommunaldirektør, Generalsekretær, Hanne Thomsen Diakonissestiftelsen, Kristian Wendelboe, direktør KL samt en repræsentant fra institut for ledelse, politik og filosofi ved CBS. Her debatteres samarbejdet med kommunerne og fremtidens styreformer. Det bliver en spændende dag, hvor MDI får muligheden for at præge debatten omkring fremtiden for selvejende virksomheder. Yderligere information og tilmelding sker på Dansk erhvervs hjemmeside: Tilmeldingsfrist Arrangementet afholdes på Børsen. 4 August 2011 MENIGHEDERNES DAGINSTITUTIONER

5 forandringskræfter og læring tema tema Netværk med liv og sjæl Ulla Engholm Pædagogisk konsulent Netværk får ting til at ske i hverdagen Hele sidste år fik vi i København etableret 12 netværk i MDI regi. Lederne viste ihærdighed og engagement under uddannelsen i forpligtende netværk. Her i den forgangne tid, har alle netværkene fået lavet deres forklæde til KK, fået bestyrelserne til at underskrive netværkskontrakterne. Alle har arbejdet med deres indsatsområder, som beskrevet i deres Netværkskontrakt. I netværkene er der blevet fusioneret, udviklet, stoppet op, reflekteret, udviklet nyt og meget meget mere. Det er et utroligt flot stykke arbejde der er investeret i. Netværk der skaber mening i en foranderlig verden I en tid, hvor fordybelsen har været at blive groundet i og med hinanden, er det tid til udsyn. Derfor har vi valgt at sætte fokus på endnu en omgang diplommodul, der nu handler om Ledelse af forandrings- og udviklingsprocesser i offentlige organisationer og ledelse og styring i offentlige organisationer. Hele tiden må organisationen være i bevægelse og desto mere dynamisk og foranderlighed der er i omverden, desto mere dynamisk og foranderlig må organisationen være. I efteråret kommer vi til at arbejde med den innovative organisation, hvor der gives mulighed for fleksibilitet, god koordinering og god udnyttelse af lederes og de ansattes kompetencer. Det er bl.a. derfor det er så vigtigt at gå på uddannelse og blive klogere sammen for at forstå sammenhængskraten mellem den indre og ydre verden. Diplom for Københavner netværkene Vi starter med en Kick-off på LO-skolen, hvor blandt andre Else Sommer, direktør for Børne og unge området i København, kommer og fortæller om udfordringer og muligheder for daginstitutionsområdet i Civilsamfundet. Undervisningen ligger på henholdsvis mandage og onsdage på UCC, Titangade i København, hvor der vil være undervisere fra UCC samt fra MDI, således forløbet bliver praksisorienteret. Det vil sige, at det der bliver udviklet og skabt under uddannelsen relaterer sig til de krav og forventninger der er sat fra Københavns Kommune, det der i forvejen skal laves bliver hermed understøttet med ny viden og forståelser. Vi skal både gribe og begribe. Diplom for Svendborg, Valby, Haslev og Aarhus netværkene Fordi netværk for os er vejen frem, har vi nu også fået mulighed for at andre end Københavnerne kan komme på uddannelse. Disse netværk kommer til at udvikle netværkskontrakter og derfra sætte fokus på Ledelse af forandrings- og udviklingsprocesser i offentlige organisationer og ledelse og styring i offentlige organisationer. Deres uddannelse starter med en Kickoff dag på Christiansminde i Svendborg, hvor blandt andre Curt Sørensen Borgmester i Svendborg og Hanne Klit, formand for Børne unge udvalget kommer og fortæller om udfordringer og muligheder for daginstitutionsområdet i Civilsamfundet. Undervisningen ligger på tirsdage i henholdsvis Odense og Aarhus. Her er forløbet som i København praksisorienteret, hvor netværkene gennem uddannelsen understøtte daglig praksis. MENIGHEDERNES DAGINSTITUTIONER August

6 tema tema forandringskræfter og læring Forandringskræfterne MDI skal håndtere sammen med jer Charlotte Biil Generalsekretær De seneste år har vi oplevet mange forandringer på daginstitutionsområdet. Særlig har det presset sig på at daginstitutionerne skulle organisere sig langt mere bæredygtigt for at være attraktive samarbejdspartnere for kommunerne. Det er mere end en politisk døgnflue. Det er forandringskræfter, der vil være i spil, ligegyldig hvilken regering vi har og får. Forandringskræfter der udfordrer os voldsomt. Det er disse forandringskræfter vi skal stå sammen om at håndtere. Derfor er det så vigtigt, at vi i MDI løbende udvikler og tilpasser os til de forandringskræfter, der er i spil. Ligesom det er helt afgørende at bestyrelser og ledere på daginstitutionerne uddanner sig og går i netværk med hinanden for at imødekomme disse. MDI og det politiske arbejde Vores sekretariat har både i 2010 og vil også i 2011 bruge rigtig mange ressourcer på netværksarbejdet. Vi mente, at det var så afgørende en udfordring for selvejet, at vi måtte påtage os ansvaret for at udvikle en netværksmodel for selvejet. For os er det et led i at arbejde os ind i en partnerskabelsesmodel med kommunerne, hvor fokus er på at samarbejde og at forstå hinandens behov frem for at konflikte, som Rambøll i den store rammeundersøgelse fra foråret har peget på som en kæmpeudfordring for den fremtidige overlevelse for selvejende og private daginstitutioner. Vores satsning har givet resultater: Vi har i dag en række forpligtende netværk flere steder i landet, der er rigtig godt på vej og flere er ved at komme til i et godt samarbejde, der involverer kommuner og institutioner. Vores arbejde med at udvikle forpligtende netværk er blevet MDI har fokus på det politiske arbejde og samarbejder med alle, der vil vores sag. I en tid med så markante forandringskræfter er det vigtigt med venner, der vil trække i samme retning som os selv. Vores mærkesager er At bruge os selv i MDI som levende case på en god måde at organisere og drive fremtidens daginstitutionsmiljø på En klar målsætning for andelen af ikke kommunale daginstitutioner Udvikling af en alternativ kontraktsform til udbud med kommunerne Større prisgennemsigtighed Lige og fair konkurrence overvåget af ny enhed under konkurrence og forbrugerstyrelsen Et videnscenter for offentlig-privat samarbejde på velfærdsområdet anerkendt af socialministeriet, kommuner og politikere, hvorfor vi i efteråret 2010 kom på finansloven og fik beviljet 5 millioner kr til vores ledelsesforsøg i selvejende daginstitutioner over de næste 3 år i en erkendelse af, at det koster noget at udvikle. Vi indgår i disse dage en aftale med CBS om at de ved Camilla Sløk tager projektledelsen af dette under instituttet for ledelse, politik og filosofi. Alt i alt en anerkendelse af at der er en tro på, at vi i MDI kan udvikle det, der er en del af fremtidens selvejekultur. Det er vi stolte af. Samtidig må vi også erkende, at det har kostet, men vi så det som en nødvendig satsning. Der er ingen tvivl om, at vi står ved en strategisk korsvej i disse år på daginstitutionsområdet. Hvor de store spørgsmål der skal besvares er: I hvilken daginstitutionskultur passer vi bedst på vores børn? På hvilke betingelser kan man være ikke kommunal daginstitution fremadrettet? Og hvad betyder det for ansattes, lederes, forældres og bestyrelsens rolle? Daginstitutionsverdenen og kravene til den er under forandring og det udfordrer både hvordan institutionerne drives, men også hvilke ydelser vi i MDI sekretariatet understøtter med. De seneste år har vi arbejdet på en modernisering heraf internt i sekretariatet, og vi har fortsat intern fokus på løbende udvikling af vores understøttende ydelser indenfor bl.a. løn, regnskab, budgetlægning, jura og it og der er sket og kommer fortsat til at ske mange forbedringer og tilretninger her. De organisationsforandringer der sker på daginstitutionsområdet spejler sig i nye krav til at understøtte driften på daginstitutionerne, og med de foran- 6 August 2011 MENIGHEDERNES DAGINSTITUTIONER

7 forandringskræfter og læring tema tema dringer vi aner i horisonten, vil de fortsat udvikle sig også de kommende år. Vores partnerskabsprojekt med Svendborg, København og Aarhus kommune, som vi har fået en finanslovsbevilling til at udvikle yderligere er et vigtigt indspil. Her er kvalitetsmålinger, leder- og bestyrelsesuddannelser samt konsulentydelser fra MDI centrale ydelser, der skal understøtte MDI institutionernes udvikling. Hvor vi kommer til at sætte særlig fokus på mobilisering frivillige som bestyrelser, forældre og baglande samt betydningen af særlige værdier og pædagogiske tilgange. Vores netværksuddannelser som alle ledere i netværkene er igennem lige nu er en del af dette. Vores pædagogiske engagement omkring æstetik, som vi bl.a. er blevet inspireret af på Firenzestudieturen i maj måned og som omtales senere i bladet, er en anden måde hvor vi som selvejende og private daginstitutioner kan gøre os særlige på. For udfordringen for vores ikke kommunale daginstitutionsmiljø er og bliver at have tilstrækkeligt strategisk og ledelsesmæssig kapacitet til ikke blot at blive skabt i partnerskabets billede med kommunen men i vores eget som frivillig organisation med egne værdier. I MDI er vi på vej med en ny administrationsaftale for at følge op på, at de ydelser der er relevante for den selvejende og private daginstitution er under forandring. Hvor vi på den ene side tilbyder en hel grundlæggende basisydelse men også supplerer med muligheden for nogen konkrete tilkøb, fordi vi ønsker at kunne facilitere den bedste drift af den enkelte daginstitution. Vi vil være markedsledende på at give det bedste til jer i administrationsydelsen for de 2,1% til løn, regnskab, revision og personalejura. Men vi kan også se, at når der skal laves fusioner, etableres netværk, laves kvalitetsmålinger og meget andet kræves der noget mere, der er lige så vigtigt. Det vil vi også kunne levere til jer. For det er nødvendigt, hvis vi i MDI skal være en del af fremtiden på daginstitutionsområdet. Og det er det vi vil være. MDI s rolle som paraplyorganisation og ny pjece om vores ydelser Anders Zorck Administrationschef MDI har netop udarbejdet en ny pjece der beskriver vores administrative ydelser både dem man får som medlem, dem man får som administreret og dem man kan tilkøbe. De kommende måneder vil alle institutioner tilknyttet MDI få tilsendt denne pjece sådan at vi også kan få moderniseret vores aftaler med hinanden. Vi lancerede pjecen på vores repræsentantskabsmøde og baggrunden er at vi ønsker at beskrive vores ydelser, da der er sket og fortsat sker mange ting på daginstitutionsområdet der har kaldt på en udvikling af vores palette af ydelser. Baggrunden er følgende: I takt med at de selvejende institutioners rolle har ændret sig fra at være nødhjælp til de allerfattigste børn, til at være en uundværlig del af det moderne samfund, har vores rolle som paraplyorganisation også ændret sig. MDI er i dag en landsdækkende forening, hvis formål er at bistå vores ca. 150 selvejende daginstitutioner. MDI tilbyder en palette af forskellige ydelser i form af løn, regnskab, revision, personalejura og anden jura, pædagogisk og politisk bistand samt kurser, uddannelser og er involveret i udviklingsprojekter af relevans for vores område, hvis resultater vi indtænker i vores ydelser. Vores protektor er Alexandra, grevinde af Frederiksborg. At være arbejdsgiver for en daginstitution i dag kan opleves som en kompliceret affære, hvor det er helt afgørende aldrig at miste det væsentlige for øje: nemlig børnene og værdierne der omslutter dem i centrum. Derfor er MDI s opgave at understøtte bestyrelsens og ledelsens arbejde med råd og vejledning, så de bedste betingelser for børnene kan skabes og udvikles. Det gør vi både ved at yde konkret rådgivning til den selvejende daginstitution, men også ved at være politisk engageret både på kommunalt og centralt plan for at skabe bedre betingelser. Vi gør det også ved at tage initiativ til og involvere os i en række udviklingstiltag for de selvejende daginstitutioner. Vi ser det som en vigtig del af vores opgave at understøtte bestyrelser, forældre, ledere og ansatte i at tage bestik af de udfordringer og politiske tiltag og tendenser, der skal navigeres i, for at komme trygt i havn med sit arbejde i daginstitutionen. Alle selvejende daginstitutioner har ret til selv at forvalte deres administration, og det er vigtigt at understøtte sin selvejeidentitet ved at få varetaget sin administration af en paraplyorganisation som MDI frem for af kommunen. På den måde knytter institutionen an til et fællesskab, der ubetinget er på den selvejende daginstitutions side i forhold til at understøtte, udvikle og bevare sin selvejekultur. MENIGHEDERNES DAGINSTITUTIONER August

8 tema tema forandringskræfter og læring Studietur i Firenze: Pædagoger og det pædagogiske arbejde og forudsætning derfor Ulla Engholm Pædagogisk konsulent Forældre er betydningsfulde i barnets liv Vi er lige ankommet til Andrea Del Sarto, en institution i Pistoia, hvor der går 92 børn. Vi står langs væggen i den store sal, hvor børnene har inviteret deres forældre med til psykomotorisk leg. Børnene står forventningsfulde og venter til det bliver deres tur til at gennemføre banen med kropslige muligheder. Der bliver klappet og smilet og fotograferet i en lind strøm. Pludselig er det forældrene, der skal prøve banen, så de kan mærke, sanse og forstå det, børnene arbejder med. Der bliver igen klappet, nu af fædre der skal krybe gennem en lidt snæver tunnel. Børnene griner og klapper, mens de står på række og venter på, at det bliver deres tur.. Pædagogen fortæller, at forældresamarbejdet er vigtigt, og de har en tydelig forventning om, at forældrene har taget fri fra arbejdet, så de kan deltage i børnenes hverdag. Ligeledes får vi at vide, at det er pædagogerne, der sammen overordnet planlægger hvad børnene skal arbejde med hen over året, derefter bliver planerne præsenteret for forældrene. Der skal f.eks. arbejdes med Naturen. Forældrene bliver involveret. De får til opgave at kreere et træ sammen med deres børn og tage det med over i børnehaven. Børnene og pædagogerne har derefter lange samtaler om, hvilken titel billederne skal have, gennem nysgerrige nøglespørgsmål sikrer pædagogen, at dialogen er i gang, og barnet får nuancerne med. Forældre udviser stor respekt for pædagogernes faglighed. Der foregår en høj grad af formidling og der er høje gensidige forventninger mellem pædagoger og forældre. Forældrene deltager både i og følger op på aktiviteter der er i gang i børnehaven. Dermed bliver det pædagogiske arbejde ført videre i familien. Barnet oplever således en sammenhæng 8 August 2011 MENIGHEDERNES DAGINSTITUTIONER

9 forandringskræfter og læring tema tema i livet i børnehaven og livet i hjemmet. Der kan tales om en 3- enighed mellem pædagoger, barn og forældre. Pædagoger er betydningsfulde i barnets liv Vi bevæger os ind på en stue, hvor væggene fra gulv til loft er beklædt med de mest fantastiske billeder. På et staffeli ser vi et billede af et naturfolk, og hvordan en af dem er pyntet i ansigtet og på hovedet. Det billede kommer til at danne rammen for det fremadrettede arbejde. billede Der stilles 3 spørgsmål til børnene 1. Hvad er der på billedet der? 2. Hvordan er det, der er på billedet? 3. Kan vi bruge det her til noget? Det er udgangspunktet for, hvordan vi arbejder videre med billedet fortæller pædagogen. Der bliver arbejdet med kroppen og ansigtet, og mange typer portrætter bliver kreeret ift., hvilket humør barnet er i. Der bliver lavet udstilling med billeder af børnenes selvportrætter med titlen Lille spejl på væggen der, at spejle sig og opdage forskellige udtryk i ansigterne. På hovederne havde børnene tegnet deres tanker, nogle tænkte på krig andre på blomster. Superspændende refleksioner. Pædagogerne sørger for at give børnene stærke stimuli, f.eks. gennem 3-4 store udflugter om året. Børnene skal i bare på tur, turen er særlig og veltilrettelagt, pædagogen ved noget om det hun vil give børnene, det som de benævner som stærke stimuli. Menneskesynet i Firenze Historisk set har der i mange århundreder været fokus på ansvarligheden for områdets børn. Allerede fra 1400-tallet blev det anset som en samfundsopgave at tage sig af forældreløse børn, der senere kunne indgå i samfundet på lige for med andre børn. Socialt ansvar var et fælles anliggende. Sidenhen er de pædagogiske tanker i Firenze og Pistoia inspireret af Maria Montessori (MM), der også lægger op til lærerens åndelige forberedelse i forhold til planlægning og refleksion. Dels lægges vægt på den forsatte videreuddannelse og ligeledes på at alle oplevelser gestaltes. Alt i børnehaven skal være i og foregå i børnehøjde. Orden er et honnør-ord her. Omgivelserne tilrettelægges for børnene og børnene får herigennem en læring gennem denne pædagogiske gennemskuelighed. Maria Montessori anfører også at opdragelse ofte indbefatter vrede og hovmod. Disse to begreber ønsker MM at undgå ved hele tiden at bringe refleksionen, barneperspektivet og uddannelse med ind i det daglige pædagogiske arbejde. Det væsentlige er, at der således er et humanistisk og et pædagogisk ben. Kulturopfattelsen, det at være en del af sin lokale kultur, er en grundlæggende del af pædagogikken. At have kendskab til det nære omgivende samfund, egnens bygningsværker, kunst og historie anses som meget værdifuldt og en forudsætning for barnets mulighed for at udtrykke sig og udvikle respekt for andres måder at udtrykke sig på. I Firenze tages udgangspunkt i områdets rige historie og fortælletraditioner. Pædagogerne i Firenze institutioner fremstår som fagligt velfunderede, engagerede og med en stolthed over det vigtige arbejde, de udfører. Det er en iagttagelse samtlige studierejsende i Firenze har gjort sig. Ideen med kontinuerligt at videreuddanne sig og dermed hele tiden bringe den nyeste forskning med ind i det pædagogiske arbejde, virker som et afsæt, der også genererer respekt fra omverdenen. Pædagogerne er forberedte til dagens arbejde og bringer tydelighed med ind i dagens arbejde. Den glæde pædagogerne udstråler i arbejdet mærkes tydeligt ved besøgene i de forskellige institutioner. Vuggestuen den vigtigste tid i barnets institutionsliv De mest erfarne pædagoger tager i mod de yngste børn. Den viden, erfaring og kulturmæssige indlejring disse pædagoger repræsenterer, er uvurderlig og skal naturligvis være tilstede ved velkomsten af de nye og yngste børn. Vores arbejde med små børn er meget, meget vanskeligt. Her skal bruges de bedste og mest erfarne pædagoger.. Pædagogerne udtrykker, at de skal vise børnene glæden ved livet og at de er interesserede i alt muligt, det skal vi lære børnene og omgive dem med. Barnets horisont udvides og nysgerrigheden bringes i fokus i forhold til at interessere sig for og være nysgerrig på det ukendte ude i verden. Børn som en medskabende faktor Pædagogerne arbejder helhedsorienteret og på ligeværdig vis med børnene og med børnene i centrum. Det vil sige, at de ser barnet som en medskabende faktor. I Firenze tager man altid afsæt i fællesoplevelser. Der bliver aldrig spurgt til Hvordan har du haft det i weeken- MENIGHEDERNES DAGINSTITUTIONER August

10 tema tema forandringskræfter og læring den? Fællesskabet er i højsæde og det er det fællesskabet tager afsæt i, der er omdrejningspunkt for barnets trivsel og læring. Børnenes ideer bliver taget op og arbejdet med, og pædagogen forpligter sig af det, børnene fortæller. At undre sig sammen med børnene: Foran Sammen med Bagved. Pædagogerne ved noget om det sted, turen går til, og pædagogen får lov til at besøge stedet inden børnene kommer og besøger stedet. Igen er forberedelsen et vigtigt element i det pædagogiske arbejde de stærke stimuli. Livslang læring Når du er ansat er du altid i bevægelse. Som pædagog tager du dig af det pædagogiske arbejde. Pædagogerne arbejder sammen med de lokale universiteter, der arbejder med børneforskning. Pædagogerne er på kursus i et år, hvor de får sidste nye viden indenfor den teoretiske viden om børn. Der arbejdes meget med aktionsforskning i pædagogisk praksis. Det stilles der ikke spørgsmålstegn ved, videreuddannelse og kurser hører med til jobbet. I institutionerne arbejdes der udelukkende med pædagogik, og alt det administrative ligger i kommunen. Der findes heller ikke talepædagoger i institutionerne, men pædagogerne er uddannet til at tage sig af de børn, der har sproglige udfordringer, de har en ekspertviden, fordi pædagogerne har en uddannelses pligt. Når børnene f.eks. arbejder med kunst, arbejdes der med den visuelle kommunikation, hvor alle sanser er i brug. Det er strengt forbudt at rette børn, men man hjælper dem med teknikken. Børn lærer at kikke på deres nære omgivelser, derefter er de klar til at kikke på kunst. Her bliver børnene deltagende ift. værket og sig selv. Grundig forberedelse, først i pædagoggruppen og derefter sammen med børnene giver forberedelse en didaktisk funktion. Den orden og struktur, der ses i disse institutioner giver gode muligheder for alle børn, også for udsatte børn, som de italesætter som børn med særlige rettigheder. Alle børn skal ses som det særlige barn det er og med det, barnet bringer ind i børnehaven. De helt konkrete daglige forløb bliver reflekteret og evalueret, således at pædagogerne kan finde ud af, hvad de er blevet klogere på. Alle har magt og alle skaber forandringer. Alt er forunderligt. Alle er sammen i en fælles dialog, således det bliver muligt at gøre det usynlige synligt. Tydelighed i hvem-gør-hvad Deltagerne i studieturen bemærkede sig også at arbejdsdelingen i institutionerne er klar, således at de praktiske medhjælpere tager sig af det praktiske i forbindelse med dagens arbejde, så alt er parat, og pædagogen derfor kan koncentrere sig helt og aldeles om det pædagogiske arbejde. Medhjælperne ser efter børnene i ydertimerne. Forstyrrelser minimeres og det pædagogiske arbejde blomstrer. Dette klare samarbejde og denne tydelige arbejdsdeling minimerer forstyrrelser, alle kender deres opgaver og alle er i den sammenhæng lige betydningsfulde. Pædagogerne er sammen med børnene i 30 timer, har forældresamarbejde 2 timer, 2 timer til dokumentation og 2 timer videreuddannelse ugentligt. Ansættelsen sker centralt og den enkelte pædagog har ingen indflydelse på, hvem de skal arbejde sammen med. Pernille i Giardino di Boboli en studierejsenes refleksion Pernille, der er pædagog i Kong Oscar, gik inden afrejsen fra Firenze en tur i parken, Giardino di Boboli og gjorde sig følgende tanker ud fra en stor skulptur af et hoved.: Det kæmpe stort hoved, der står i haven: Mit store stolte hoved, der krakelerer. Kan blive helt skudt helt bagover af bare imponade over deres store dygtighed og faglighed dernede. Jeg som den lille jeg er en af de gående, der ser op til den store faglige, dygtige Firenze-pædagog og bliver inspireret. Revner i overfladen Firenze-pædagogerne har erkendt at der er revner/huller, der skal fyldes ud hele livet evig efteruddannelse. Rynker Pædagogerne oppe i årene, med smukke livsglade rynker, de brænder for deres job. 10 August 2011 MENIGHEDERNES DAGINSTITUTIONER

11 forandringskræfter og læring tema tema Hvordan driver vi sammen vores institutioner bedst? Heine Bøgsted IT konsulent Således lød overskriften på vores årsmøde en solrig 6. Maj ledere, pædagoger og bestyrelsesmedlemmer fra MDI s institutioner, Svendborg, Aarhus samt gæster fra diverse kommuner, DLO, og andre organisationer rejste til MDI s Årsmøde på Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter. Årsmødet var startskuddet til et par nysgerrige og inspirerende dage, der sluttede lørdag formiddag med MDI s årlige repræsentantskabsmøde. Solen skinnede fra en skyfri himmel mens formand Peter Birch bød velkommen til Årsmødet 2011 med sangen: Det er i dag et vejr et solskinsvejr. Titel og tema for Årsmødet var Hvordan driver vi sammen vores institutioner bedst? Blev en spændende dag, hvor vi gennem oplæg fra vores hovedtalere Søren Winther, Rejsesekretær, BUPL og Knud Aarup, Social og markedsdirektør, Randers Kommune blev udfordret på morgendagens daginstitutioner og hvilken fremtid vi går i møde. I et samfundsperspektiv blev der italesat et paradigmeskifte, herunder betydningen af bæredygtighed i f.eks. forpligtende netværk og med kvalitet og dokumentation i vores institutioner. Der blev således sat fokus på både ledelsens og bestyrelsens roller og udfordringer. Søren Winther, rejsesekretær fra BUPL var vores første indlægsholder, hvor vi i politiske vendinger blev opfordret til at løsne lidt på grebet i Selvejekortet og opsøge dem der har indflydelse. Og selvom det var rødderne i selvejemiljøet der i 1915 hjalp familierne til at få deres børn passet og ikke gik for lud og koldt vand, så er det godt i dag at lave partnerskaber med hinanden selveje og kommunale miljøer imellem. Så lad os få mere nærhed med hinanden. VI skal ud med de gode historier om partnerskaber, i al sin enkelthed skal vi udsende den gode invitation. Endvidere fortalte Søren Winther at vi skal skærpe den pædagogiske profil, gøre brug af civilsamfundet, arbejde med ledelse og netværk samt bidrage til mangfoldigheden. Som en af deltagerne udtrykte, Vi skal synliggøre hvad selveje er og positionere os i forhold til det offentlige kommunale landskab. Knud Aarup, social og arbejdsmarkedsdirektør i Randers kom til efterfølgende og indtog scenen med en energi, der fik tilhørerne til at rette sig op i stolene og le. Det danske velfærdsamfund er truet siger Knud Aarup og en større ulighed tegner sig - det går ud over børnene. Matthæuseffekten er i live: Til den, der har, til den skal der gives. Lighed og tillid er truet siger Knud Aarup videre, mens der rundt omkring bliver nikket. Nej, man skal ikke bare ha man må også give, vi må samskabe og sige farvel til egofesten. Det leder os hen på socialpædagogisk virksomhed, hvor vi bevæger os ind i frivillighedens sektor. I vores cafe, der handlede om Klods Hans sad folk i 9 grupper og i dialog med hinanden på kryds og tværs af landet. Der var en summen og aktivitet. Peter Rod, Lektor og udviklingschef på UCC KLEO satte deltagerne i gang med Klods Hans der lystigt spørge: Hvor skal vi hen?, Hvilke hindringer møder vi?, Hvilke værktøjer finder vi undervejs?, Hvem møder vi der kan hjælpe os?, Hvordan støtter MDI?. I rummet stod der 9 flipovere og omkring disse var der sat 9 stole op i en ring. I hver gruppe sad der folk fra Svendborg, Valby, København, Aarhus og Haslev. Alle skabte meningsdannelse gennem de refleksive spørgsmål, som Klods Hans havde stillet dem. Ensemblet TRIOfabula, der arbejder med en kirkeopera for og med børn i Bolbro kom og viste os hvor langt de var kommet i projektet med Regnbuebørnene. Der blev spillet, fortalt og ageret. Nogle skulle hjem efter konferencens afslutning, mens andre konsulterede deres hotelværelse for at hvile hovedet og gøre sig klar til festmiddagen. Men uanset om man skulle hjemad eller feste var det både med ny inspiration til at tænke med en øget bevidsthed om vigtigheden af udvikling af partnerskaber, frivillighed og af vores netværk med den understøttende Diplomuddannelse, at have et solidt fundament med et godt værdigrundlag for at vi sammen kan drive vores institutioner bedst. Næste dag på repræsentantskabsmødet sang vi Barndommens Land, hvor vores formand Peter Birch knyttede et par bemærkninger an til sangen: Voksne og børn - en sansning i barndommens land, der vækker en forundring i barnet og barnets evne til at undres. Tak til alle fordi I deltog og bibragte til et godt Årsmøde. Vi ses til årsmøde 2012, d maj Reserver allerede nu dagen i jeres kalender. Se materialer og hør oplæg på MDI s hjemmeside MENIGHEDERNES DAGINSTITUTIONER August

12 tema tema forandringskræfter og læring Partnerskab om netværk i København Ulla Engholm Pædagogisk konsulent Det er et privilegium at være en del af en selvejende daginstitution, som barn, forældre, leder og bestyrelse, hvor vi har stor indflydelse på det der sker, og hvordan vi kan være med til at skabe forandring i samspil med hinanden. Som leder i en selvejende daginstitution tages der bestik af disse forandringer og navigerer i dem, således vi i vores daginstitution skaber et trygt og udviklende miljø for alle. Charlotte Biil, Generalsekretær i MDI fortæller: MDI er til som paraplyorganisation med det ønske at understøtte ledere og bestyrelser i selvejende daginstitutioner i at håndtere forandringskræfterne udefra og drive den selvejende daginstitution bedst muligt. Vi er optaget af, at vi gør det bedst i et ligeværdigt samspil med de kommuner, de selvejende daginstitutioner er beliggende i, hvor vi sammen finder de bedste løsninger i gensidig forståelse for hinandens udfordringer. Gennem de seneste år har selvejende daginstitutioner været presset på eksistens, fordi kommunerne og de selvejende har haft svært ved at finde hinanden i samarbejdet. Rigtig trist når man tænker på, at selvejende daginstitutioner har været til i Danmark som en grundpille på daginstitutionsområdet de sidste 100 år. For at arbejde med denne udfordring begyndte vi hos MDI at lave forpligtende netværk i 2005, for at imødekomme nogen af de væsentlige kritikpunkter fra kommunerne om, at vores institutioner ikke var bæredygtige ledelsesmæssigt, pædagogisk og økonomi. Det har i dag udviklet sig til at bliver et partnerskabsprojekt for 120 selvejende daginstitutioner knyttet til MDI i samarbejde med København, Svendborg og Århus kommune. I 2010 fik vi over finansloven en 3-årig bevilling til at støtte og yderligere udvikle dette partnerskab, hvor vi sammen laver forpligtende netværk. Vigtige omdrejningspunkter i vores partnerskabsprojekt er at alle de selvejende daginstitutioner indgår i et forpligtende netværk af en vis størrelse min. Omkring 300 børn. Derudover er vi i gang med at udvikle en ledelsesmodel, hvor ledere og pædagoger uddannes i det at være leder og pædagog i et forpligtende netværk samt at understøtte dette med dokumentation i form af en række kvalitetsmålinger. Centralt i alle de forpligtende netværk er, at lederne på tværs af institutionerne i netværket deles om opgaver så den samlede ledelsesopgave bliver mindre men også mere fokuseret. På samme måde søges synergier ved at det at der er mange pædagoger i netværket, hvor der er overlappende kompetencer, der kan inspirere, udvikle og aflaste hinanden. Det forpligtende netværk på Nørrebro i København Vi har i Københavns Kommune i samarbejde og partnerskab med kommunen dannet 12 netværk, hvoraf et af dem er på indre Nørrebro. Det er et netværk dannet af 4 meget store institutioner, hvor de har 923 børnepoint med børn i alderen 0-14 år. Hvor overskriften på netværket er følgende: Den etiske dimension Ledelse af viden i netværknetværk flytter viden. Netværket ser sig som et organisatorisk netværk, der skal være økonomisk bæredygtigt. Med andre ord ønsker de at opkvalificere og effektivisere deres faglige kompetencer og på den måde i fællesskab skabe et organisatorisk forum, der kan stille og løse værdiskabende og meningsfulde opgaver. Netværket på Nørrebro består af følgende daginstitutioner: Martha Hjemmet Samuelsgården Haraldsgården Sankt Johannes Gården Lidt om hver af institutionerne i Netværket Samuelsgården Samuelsgården har både vuggestue, børnehave, fritidshjem og klub og ligger tæt på Mjølnerparken på Ydre Nørrebro Lederen Carsten Hansen fortæller, at Samuelsgården er en institution i børnehøjde Tryghed og omsorg er vigtige begreber for os og vi ønsker derfor et tæt samarbejde med forældrene, så vi sikre at det er det enkelte barns behov og muligheder, der sættes i centrum. Det vigtigste for os er, at børnene bliver 12 August 2011 MENIGHEDERNES DAGINSTITUTIONER

13 forandringskræfter og læring tema tema trygge og glade for at være i børnehaven. Vi tager udgangspunkt i, at børnene har behov for omsorg, nærhed, plads til udfoldelse og mulighed for udvikling. I Samuelsgården lægger vi meget vægt på, at børnene oplever nærhed, indlevelse og omsorg i hverdagen. Vi ønsker at deres selvværd styrkes og deres relationer til kammeratskabsgruppen udbygges. Et af deres særlige opmærksomhedspunkter er integrationsarbejdet, hvor der er en særlig opmærksomhed på tidlig indsats for 2 kulturelle børn og deres familier. Haraldsgården Haraldsgården har både vuggestue, børnehave, fritidshjem og klub og ligger tæt på den arabiske privatskole og midt i en skellinie mellem etnisk dansk bebyggelse og de mere velstillede familier på den anden side af Lersøparvej. Lederen Erling fortæller, at Haraldsgården i vuggestuen ønsker at give barnet mulighed for at udvikle sig til et åbent og selvstændigt menneske, skabe forståelse for forskellige måder at tænke på og forskellige kulturer, børnenelære at samarbejde ogindgå i et fællesskab barnet har mulighed for at udvikle sig gennem le og læring. I Børnehaven arbejder vi med at styrke barnets selvværdfølelse give barnet mulighed for i eget tempo at udvikle sig alene og i samspil med sine omgivelser vi ønsker at møde barnet der hvor det er. I klubben og fritidshjemmet understøtter vi barnet til at møde de udfordringer de står overfor. Vi øger børns sociale bevidsthed, og lære dem at fungere i samspil med andre og samtidig give dem en forståelse for hvordan man opfører sig i samfundet. Et af Haraldsgårdens særlige opmærksomhedspunkter er at samarbejde med den arabiske privatskole, og dermed give børn mulighed for at blive inkluderet, således begge verdener har en gensidig forståelse for hinanden. Sankt Johannesgården Sankt Johannesgården er en institution der både har vuggestue, børnehave, fritidshjem og klub. Lederen Henriette fortæller, at der i Børnehaven arbejdes for, at børnene skal føle sig glade, trygge og velkomne, så de i ro og mag og uden stress kan trives og udvikle sig. Vi giver tid og plads til leg, både ude og inde, så børnene kan få stimuleret deres fantasi, eksperimentere og knytte venskaber. På fritidshjemmet tager vores pædagogiske praksis udgangspunkt i nogle leveregler, som udgør den pædagogiske linje, vi ønsker at møde børn og voksne med. I levereglerne har vi bl.a. værdier som fællesskab, tryghed, tydelige voksne og rammer og vægt på traditioner. I klubben lægger vi vægt på at børnene får mulighed for at deltage i beslutningsprocesser der vedrører dem selv, så de mærker at de bliver taget alvorligt og respekteret. De skal også respektere og tage hensyn til hinanden, og vi forsøger at have et ordentligt sprog og god tone hos børn såvel som medarbejderne. Et af Sankt Johannesgårdens særlige opmærksomhedspunkter er nærheden med en særlig opmærksomhed i relationen med hinanden. Hvor medarbejderne har i deres læring har blik på relationen med børn og forældre. MENIGHEDERNES DAGINSTITUTIONER August

14 tema tema forandringskræfter og læring Martha Hjemmet Marthahjemmet er en institution med vuggestue, børnehave, fritidshjem og klub. Martha Hjemmet er historisk og socialt forankret i Københavns mest farverige bydel Nørrebro. Det betyder, at institutionen ønsker at bidrage og støtte sammenhængskraften i lokalmiljøet i tæt samarbejde med forældrene. Lederen Anna understreger, at man på Marthahjemmet ser kulturforskelle som udviklingsmuligheder og udtryk for ressourcer. Vores pædagogiske opgaver er derfor at fremme det konstruktive samspil på tværs af kultur, livsvilkår og livsstil. Et af deres særlige opmærksomhedspunkter er Måltidet som en pædagogisk aktivitet. En lille fortælling fra Martha Hjemmet - Mad der skaber glæde og gode vaner Det der adskiller Martha Hjemmet fra andre institutioner er Måltidet. Måltidet har fået sin helt egen plads og værdi i Martha Hjemmet. Leder Anna Fisker fortæller: Vores mad i Marthahjemmet skal være med til at stimulere børnenes glæde ved de daglige måltider og derved bidrage til, at de tilegner sig sunde og varierede kostvaner. Vi anerkender også måltidets sociale funktion. Derfor er den daglige kontakt mellem køkkenet og det pædagogiske personale et vigtigt element i vores samlede mål for et godt barneliv. Nikolaj Løngreen, han er en gourmetkok, ikke længere i i en Michelin restaurant i dag består de tilfredse kunder bare af 211 daginstitutionsbørn og 45 voksne på Martha Hjemmet på Nørrebro. Med de gode erfaringer med måltidet, besluttede de i Martha Hjemmet at skrive en bog om Marthas Måltider, der med stor succes udkom i 2010 på forlaget Gyldendal. Bogen blev skrevet af kokken Nikolaj Løngren. Bogen ser skrevet for daginstitutioner og familier der gerne vil udvikle de daglige måltider. Og skrevet til alle etniske og danske familier Interview med Erling fra Haraldsgården Hvad betyder Partnerskabet med Københavns kommune dvs. netværksprojektet som MDI faciliterer for at I er gået i netværk til forskel fra tidligere, da I stod alene? Forskellen ligger i, at man kommer tæt på relevante ledere. Opgaverne er mere konkretiseret, hvor vi får mulighed for at gå mere i dybden i de faglige dialoger. Vi får en god erfaringsudveksling med hinanden og ofte vi ser tingene på sammen måde. Det er godt med nærheden frem for at man til store ledermøder i Kommenene ofte skulle forholde sig til mange forskellige ledere og deres tanker. Et af kommunens kritikpunkter overfor vores selvejende miljø er at vi generelt ikke har været gode til at håndtere dette med at være bæredygtige ledelsesmæssigt, pædagogisk og økonomisk? Hvad siger du til at vi nu har et udviklingsprojekt med kommunen med uddannelse osv? Det er godt med uddannelsen, hvor vi på vores første modul fik talt os ind på hinanden. Udfordringen var at vi samtidig skulle målrette os til at skrive en opgave der i et uddannelsesperspektiv skulle være indenfor den ramme der er skrevet for en opgaveløsning. Det kunne godt være et benspænd for os. Men når vi starter næste forløb, glæder vi os til at det er bygget på en praksisorienteret tilgang. Samtidig kender vi jo hinanden meget bedre, hvilket også må ses som en styrke. Der er mange ting at tage fat på i netværket, og her er det vigtigt at være konstruktiv i vores planlægning. Det betyder vi har uddelegeret opgaver, hvor vi hver især har særke kompetencer. F.eks. 14 August 2011 MENIGHEDERNES DAGINSTITUTIONER

15 forandringskræfter og læring tema tema er det mig der tager sig af IT, intranet og sikre at dagsorden er klar til møderne og at de er booket i vores kalender. Det giver mening at have en tydelig struktur. I netværket har vi fået lavet en MBTI, hvor vi tydeligt kan se, at os mænd bliver tydelige på det strukturelle og hvor kvinderne bliver tydelige på de store visioner. Det er et godt mix. Som vi bruger i vores netværk. Når vi sidder i vores netværk udfordres vi på ikke at blande os i alt. Derfor er det også fint, at Kommunen ønsker en ansvarlig på. Udfordringen ligger i fra Kommunens side, at nøjes med at sende dagsorden ud til den ansvarlig i netværket og ikke til alle lederne. Hvilke nye relationer er skabt? I netværket har vi fået nye relationer. Det tætte samarbejde betyder, at man giver mere af sig selv. Sammen med medarbejderne i netværket skal vi til efteråret have en konference, hvor vi har fokus på begrebet selvledelse, med oplæg udefra og cafeer efterfølgende, hvor medarbejderne kan komme i dialog med hinanden om selvledelsesbegrebet. Hvilken forskel har Netværket gjort for dig? At vi udfordres på ikke at blande os i alt. OG samtidig kan vi ikke forcere det tillidsopbyggende liv. Min bedste oplevelse ved at indgå i netværket på det personlige og faglige plan. Her bliver man set som den man er og anerkendt for de kompetencer man har. Det er en rar og opløftende oplevelse. MENIGHEDERNES DAGINSTITUTIONER August

16 tema tema forandringskræfter og læring En ny bestyrelseshåndbog og bestyrelseskurser til efteråret Frederik Blichfeldt Chefkonsulent Så er det snart tid til at vælge nye bestyrelsesmedlemmer og aldrig har det været vigtigere som bestyrelsesmedlem i den selvejende og private daginstitution at være klædt godt på til arbejdet og samspillet med den daglige ledelse. Det er et privilegium at sidde i bestyrelsen for en selvejende daginstitution. I sin tid var jeg selv formand igennem 7 år for mine egne børns selvejende daginstitution. Det blev en tid, jeg kom til at lære rigtig meget af, både i forhold til mine egne børns liv i deres daginstitution, men som også satte i perspektiv, hvad det er for vilkår, vi byder vores børn, familier og deres daginstitutioner i starten af dette årtusinde. Et emne der siden har optaget mig rigtig meget, og som er vigtigt for alle familier i dagens Danmark at forholde sig til. For forandringskræfterne i vores samfund er utrolig store i disse år. Forandringskræfter der er med til at rammesætte vores børns liv og fremtid. Hvor arbejdet i den selvejende og private daginstitution giver en særlig unik mulighed for at præge værdierne og udviklingen af den institution, vores børn tilbringer en vigtig og meget stor del af deres barndom i, og dermed også et indspil til den store samfundsdebat på området. Daginstitutionsområdet er i disse år under markante forandringer, og det er vigtigt både at tage bestik af disse forandringer og kunne navigere med dem, sådan at hverdagen på daginstitutionen bliver god og tryg for alle. MDI giver med vores nye bestyrelseshåndbog En håndbog til bestyrelsen og ledelsen i den selvejende daginstitution - Om morgendagens daginstitution med barnet i centrum et godt bud herpå. Bestyrelsen i den selvejende og private daginstitution udstikker den pædagogiske kurs, har arbejdsgiveransvaret og skal beslutte, hvordan ressourcerne skal bruges. Det er et spændende ansvar, der giver stor mulighed for indflydelse på det værdigrundlag, der præger og skal udmøntes i institutionens dagligdag, og som handler om fundamentet for dit barns hverdag. MDI er til som paraplyorganisation, fordi vi ønsker at understøtte bestyrelserne med, værktøjer og anden hjælp i bestyrelsesarbejdet og driften af daginstitutionen. Derfor har vi skrevet denne bestyrelseshåndbog, så bestyrelsen og den daglige ledelse kommer godt i gang med arbejdet. På vores hjemmeside lægger vi løbende nye og opdaterede informationer og værktøjer, som suppleant til håndbogen og vi tilbyder kurser for både bestyrelser, ledere og pædagoger. Bestyrelseshåndbogen koster 100 kr. stykket, men ved bestilling af 5 stk. får du dem til 425 kr., inkl. porto og adm. Den kan ligeledes gratis downloades på vores hjemmeside under Bestyrelsesarbejdet. Bestyrelseskurser I foråret afholdt MDI bestyrelseskurser for alle netværkene i København. Hvor vi gennemgik og reflekterede over bestyrelsesarbejde, udvikling, ansvar og opgaver. det kommer vi til igen til efteråret, hvor nye bestyrelsesmedlemmer vil blive klædt på til at varetage opgaven som bestyrelsesmedlem professionelt. Det basale lovstof vil blive en obligatorisk del af kurset og derudover vil vi i dialog med jer om, hvad I særligt har brug for af merviden for at varetage opgaverne i bestyrelsen. Det kunne være kompetenceudvikling, MUS med lederen, arbejdet med jeres værdier, strategiske mål osv. Til efteråret afholdes bestyrelseskurserne i Aarhus, Svendborg og København. Prisen er pr. deltager 250kr. Som en del af kurset får man gratis udleveret bestyrelseshåndbogen. Jeg anbefaler varmt, at både bestyrelse og ledelse sætter sig godt ind i materialet, deltager i vores bestyrelseskurser og i det hele taget henvender sig til os i MDI med eventuelle spørgsmål. Det er den bedste måde at komme godt ind i bestyrelsesarbejdet og få sat kursen rigtigt fra starten. Velkommen til bestyrelsesarbejdet. 16 August 2011 MENIGHEDERNES DAGINSTITUTIONER

17 forandringskræfter og læring tema tema Værktøjskassen: I værkstøjskassen finder du gode redskaber til brug i hverdagen som leder, medarbejder, bestyrelsesmedlem i en selvejende og private daginstitution. Indholdet i værktøjskassen varierer fra blad til blad, mellem pædagogik, jura, IT, løn og regnskab. Værktøjskassen er også tilgængelig på Dokumentkiosken på mdi.dk Frederik Blichfeldt Chefkonsulent Måske har du allerede opdaget det. På mdi s hjemmeside, er der kommet en dokumentkiosk, som indeholder relevante skabeloner og formularer til brug i det daglige arbejde i daginstitutionen. Dokumentkiosken blev først lanceret i marts 2011, med nogle få dokumenter, men disse har sidenhen fået følgeskab af mange flere formularer, guides, og skabeloner. Tilbagemeldingerne på brugen af dokumentkiosken har indtil videre været at det er nemt og letter arbejdsgange i institutionerne. Det er tanken med dokumentkiosken at ensrette formularer og skabeloner, så de bliver simple og mere anvendelige - og således at de altid er tilgængelige, også uden for MDI s normale kontortid. Vi udvider løbende dette område af hjemmesiden, med nye formularer og skabeloner, og hører gerne hvis der er et dokument som du som institutionsleder ofte har brug for, men som pt mangler i dokumentkiosken. Dokumentkiosken findes ved tryk på enten menuen eller banneret Kontakt Frederik Blichfeldt, dk hvis du har ønsker til ændringer og tilføjelser. Indtil videre har vi følgende hovedområder i dokumentkiosken: Økonomi Personale Pædagogik Bestyrelsen En af årsagerne til at vi har oprettet dokumentkiosken, er at det ofte er nogle af de samme spørgsmål der stilles, og de samme værktøjer der eftersøges. Vi forestiller os derfor at dokumentkiosken kommer til at blive et godt udgangspunkt for at få ensartede arbejdsgange. Vi håber at en sideeffekt bliver mere tid til rådgivning af institutionerne. Dokumentkiosken finder du dels i menuen og dels på banneret i højre side af hjemmesiden, som vist på billedet her til venstre. Vi har sørget for at alle formularer kan downloades som skrivbare PDF-filer, således at det er muligt at udfylde de nødvendige oplysninger direkte på computeren, og efterfølgende udskrive og underskrive formularen. Vi opfordrer til at bruge seneste version af formularerne, som er dem der ligger på hjemmesiden, og som vi løbende udvikler og opdaterer. MENIGHEDERNES DAGINSTITUTIONER August

18 tema tema forandringskræfter og læring Hjemmeside til netværket eller institutionen? Heine Bøgsted IT-konsulent Flere institutioner og netværk kontakter os for tiden omkring mulighederne for at få en hjemmeside til enten institutionen eller netværket og i nogle tilfælde begge dele. Dette kommer blandt andet som led i at det bliver mere og mere tydeligt, at man som institution forstår nødvendigheden af at kommunikere omkring sig selv til forældre, bestyrelse og lokalområdet, omkring det der sker og om det der kendetegner institutionen. Når kommunikationen sker på internettet, opfattes det af modtagerne anderledes end når det sker i det trykte medie, som vi tidligere havde som det primære medie. Det kan være en udfordring dels at vide hvad, hvordan og og til hvem man kommunikerer. I MDI ønsker vi at hjælpe med at møde denne udfordring, på en måde hvor det ikke kræver stor specialviden inden for IT, men hvor det simpelt og nemt kan lade sig gøre. Det betyder at man kan koncentrere sig om budskabet der skal formidles til institutionens interessenter. Vi bruger på vores egen hjemmeside et system der hedder Umbraco. Vi gik i foråret 2011 over til denne løsning og har allerede gjort os mange erfaringer med dette. Fordelene ved dette system er mange, og brugervenligheden er stor. Vi har derfor også udviklet en skabelon som vores institutioner og netværk kan få lov til at gøre brug af. Med denne skabelon bliver kommunikationen lidt nemmere, da det er et meget enkelt værktøj at arbejde med. Lige for tiden arbejder vi bl.a. med at opdatere skabelonen, således at det herfra giver nye muligheder for f.eks. at registrere institutionens børn, kommunikere med forældre og bestyrelser og meget mere. Vi har indgået et samarbejde med iportalen.dk om at udvikle en integration Til hvem? af deres løsning omkring elektronisk afkrydsning. Vi forventer at dette kommer på plads i løbet af september måned, for alle der har en hjemmeside gennem MDI i det nye system. MDI hjælper gerne med en ny hjemmeside til jeres institution eller netværk. Vi afholder løbende introduktionskurser i det at arbejde med hjemmesider og det at kommunikere via internettet. Så hvis I savner muligheden for at kommunikere med omverdenen omkring jer, så vent ikke med at kontakte os. Du kan kontakt IT-konsulent Heine Bøgsted for mere information på tlf eller på Forældre (nuværende) Forældre (kommende) Bestyrelsen Kommunen Lokalsamfundet Politikere KOMMUNIKATION Hvordan? Hvad? Velkomstfolder Hjemmeside Årsplan Nyhedsbreve Hvor ofte? Hvem gør hvad? 18 August 2011 MENIGHEDERNES DAGINSTITUTIONER

19 forandringskræfter og læring tema tema Æstetiske processer i MDI Ulla Engholm Pædagogisk konsulent Æstetikken er overalt. Selv i MDI har vi fokus på det. Når man går ned af Enghavevej og står ud for nr 31, så er det der man tænker: Findes der mon et strejf af æstetisk i denne bygning? Men når man så bevæger sig op ad trapperne til 1. sal og går ind til MDI, så mødes man med friske blomster i receptionen som en lille velkomsthilsen. Her skal blomsterne fortælle os om årstiderne med deres forskellige farver og dufte, de skal tage imod alle der kommer til os. I løbet af foråret har alle medarbejderne i MDI arbejdet med værdierne gennem 4D processen, hvoraf den ene værdi blev Æstetikken. Den har vi i samspil med hinanden defineret som følgende: Æstetik er først og fremmest at skabe en forandring. Æstetik er at have et samspil med omgivelserne, at være positiv i mødet med det andet menneske og indretningen, således vi kan sanse og forstå. Æstetik er den gode dialog, hvor vi kan snakke sammen tværfagligt, der hvor vi sammen finder løsningerne. At være åben og nysgerrige overfor nyt og lytte til hinandens betragtninger. At være proaktiv i mødet med kunden. Begrebet æstetik er en mangfoldig størrelse, og for at få et godt greb om det valgte vi at starte med indretning og måden vi organiserer os på. Det gav os en kontant synlighed og forståelse i de gode dialoger tvæfagligt. Vi startede simpelthen med den store oprydning. Hvis der ikke er ryddet op og organiserede systemer, er det en udfordring at skabe pladsen til det smukke og harmoniske. En torsdag i juni sidst på dagen fik vi uddelegeret forskellige områder, og så gik vi ellers i krig med at flytte rundt på borde og stole, reoler og meget meget mere. Skabe blev endevendt, møbler og mange reoler blev arkiveret alt imens vi snakkede og hyggede os. Efter et par timers godt arbejde satte vi os ned og nød en god middag. Her kunne vi fortælle hinanden om, hvad vi havde bedrevet. Et storkontor var blevet organiseret, således vi både har løn og regnskab samme sted. Det betyder, at kunden kan gå et sted hen og medarbejderne kan få en tættere sparring med hinanden og derved give en bedre service til kunderne. Et kontor blev frigivet til omdannelse af stillearbejdsplads, mødelokale og refleksion. Kursuslokalerne blev til et stort, så der er mere plads og luft derinde. Billederne på væggene er taget ned, så der kan blive plads til nyt, og vores tagterrasse er blevet plantet til med oliventræ, citrontræ og de fineste blomster. Så nu går vi rundt med ingenting på væggene indtil vi finder ud af hvad vi gerne vil have på dem. OG vi går rundt og nyder enkeltheden. Vi nyder vores frokost ude på tagterrassen samtidig med vi får et strejf af citronduft og blomstersødme i vores næser. Det er æstetisk nydning. Med de første tiltag skabte vi en forandring, vi er kommet tættere på hinanden ved at have fået fælleskontor, hvor vi hurtigt tværfagligt kan snakke sammen, og så har vi fået smukkere omgivelser at færdes i. Som Mogens Pahuus siger, så er det æstetiske som en art selvvirkeliggørelse, hvor arbejdet med æstetikken betragtes som lystfuld handling, der er båret af en grundlæggende livstrang, trangen til at udfolde eller realisere sig selv. Det er en god drift, som vi i MDI er godt i gang med at udfolde og sanse. Så forandringer skal være velkomne. MENIGHEDERNES DAGINSTITUTIONER August

20 tema tema forandringskræfter og læring Boganmeldelse: Æstetik og læring Ulla Engholm Pædagogisk konsulent I Æstetik og læring kommer bogens to kompetente forfattere med et bud på hvordan man definerer et æstetikbegreb, der kan bruges i forhold til hele det pædagogiske og didaktiske arbejdsfelt og de uddannelser, der er knyttet hertil. Det er spændende læsning, der åbner op for nye horisonter. Selv definerer forfatterne æstetik således: Æstetik er en sanselig symbolsk form, der rummer en fortolkning af os selv og verden, og som kan kommunikere fra, til og om følelser...det handler simpelthen om at begribe verden, om kompleksitet, sanselighed og om det usigelige. Det æstetiske er et lidt diffust begreb, der spænder over alt, hvad der er sanseligt, harmonisk, smukt, kunstnerisk og oplevelsesorienteret. Spændende og filosofisk. Forfatterne tager os med tilbage på en historisk rejse, hvor vi bliver inviteret indenfor hos de græske filosoffer og båret helt frem til en af nutidens filosoffer Mogens Pahuus, der beskriver det æstetiske værende som en art selvvirkeliggørelsesproces, hvor beskæftigelse med æstetik betragtes som lystfuld handling, der er båret af en grundlæggende livstrang, trangen til at realisere eller udfolde sig selv. Pahuus beskriver det æstetiske som en drift. Alt dette og meget mere kan du læs om i nedenstående kapitler De æstetiske ideers historie Et nutidigt æstetikbegreb Æstetik og læring Drivkræfter bag menneskets æstetiske virksomhed Æstetik og uddannelsestænkning Æstetiske læreprocesser i pædagogisk arbejde Det er forfatternes intention at nærme sig et æstetikbegreb, som er anvendeligt i den pædagogiske praksis. Det er lige det vi har brug for, når vi vil skabe miljøer, hvor børn og voksne opnår størst læring og nydelse. Bogen er topaktuel i en verden, hvor børn og unge i høj grad orienterer sig æstetisk. Æstetisk viden og kunnen må derfor være et oplagt område for udforskning i den pædagogiske verden. Bogen giver god grobund for selv at tage stilling og udvikle læringsmodeller med baggrund i æstetiske læreprocesser. Bogen er brugervenligt bygget op. Der er løbende resumeer og eksemplificeringer. Eksemplificeringerne, som både er konstruerede og tager udgangspunkt i den æstetiske virkelighed, understreger målgruppens arbejdsfelt, hvor sammenkobling af teori og praksis er nødvendig. Bogen er skrevet i et lettilgængeligt sprog og er meget præcis. Forfatterne kender deres felt, som bygger på en lang videnskabelig tradition. De formår at gøre stoffet tilgængeligt og samtidig inspirere til videre læsning. Så har du ikke læst den endnu, så har du muligheden nu. Grib den og lad dig gribe. Fakta om bogen Æstetik og læring - en grundbog om æstetiske læreprocesser Forfattere: Bennye D. Austring og Merete Sørensen Hans Reitzels Forlag, sider ISBN: Pris: ca 300 kr 20 August 2011 MENIGHEDERNES DAGINSTITUTIONER

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Introduktion til MDI s partnerskabsprojekt med Svendborg, Århus og Københavns kommune. Ved Charlotte Biil Generalsekretær MDI

Introduktion til MDI s partnerskabsprojekt med Svendborg, Århus og Københavns kommune. Ved Charlotte Biil Generalsekretær MDI Introduktion til MDI s partnerskabsprojekt med Svendborg, Århus og Københavns kommune Ved Charlotte Biil Generalsekretær MDI En søstjerne der blev reddet. 2 Kampe på selvejeområdet gennem de sidste 20

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Resultater af MDI s kvalitetsmåling maj 2014

Resultater af MDI s kvalitetsmåling maj 2014 Resultater af MDI s kvalitetsmåling maj 2014 MDI har haft sendt en kvalitetsmåling ud til alle administrerede institutioner i løbet af april og starten af maj. Ud af de 85 adspurgte institutioner, har

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplan for Privatskolens børnehave Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde Engagement, tillid og samarbejde Vi viser vejen! Et godt børneliv kræver synlige og troværdige voksne, der kan og vil vise vej. Vi er professionelle! Vi er et engageret personale, som tør stå ved vores

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ HOTEL BYGHOLM PARK HORSENS MANDAG DEN 4. APRIL 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 400 stk. Konsulent

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Resultater af MDI s kvalitetsundersøgelse en gennemgang

Resultater af MDI s kvalitetsundersøgelse en gennemgang MDI Enghavevej 31, 1 1674 København V Tlf. 3324 8100 info@mdi.dk www.mdi.dk Resultater af MDI s kvalitetsundersøgelse en gennemgang I april og maj måned 2014 gennemførte vi en kvalitetsundersøgelse af

Læs mere

Værdier for Solsikken/Dyrefryd.

Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Bilag til Virksomhedsplanen Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Vores mission er: - at passe godt på børnene - at udvikle og lære børnene - at være i dialog med forældrene om børnene - at yde et positivt samarbejde

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Indledning Naturbørnehaven Lillemyr startede med de første børn d. 1. september 2000. Vi er en integreret ins

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Virksomhedsplan 2014 for Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Ulrikke Børnely 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Udvalgte indsatsområder politisk og forvaltningsmæssige Aktionslæring Baggrund...3 Mål..3 Indsats 3 Opfølgning..3

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Pædagogiske principper

Pædagogiske principper Pædagogiske principper Dagtilbud Tilst er et dagtilbud i Århus Kommune. Dagtilbuddet er underlagt lov om social service (Bilag 1). Dagtilbuddet ligger i bydelen Tilst, som er en blanding af socialt boligbyggeri

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger Læreplaner Alsidig personlighedsudvikling I børnehaven vil vi gerne børnene. Det giver sig til udtryk i indlevende og engagerede voksne, der har tid til den enkelte og dennes behov. Vi tror på børnene

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere