digital borrgerinddragelse - Best Practice Manual

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "digital borrgerinddragelse - Best Practice Manual"

Transkript

1 digital borrgerinddragelse - Best Practice Manual

2 Borgerinddragelse har l formål at give borgere og private organisa oner muligheden for at kunne deltage i beslutninger, der påvirker dem, og digital borgerinddragelse er en metode, hvorpå man kan opnå de e ved hjælp af teknologi. De e antyder måske, at de to udtryk ikke kan adskilles fra hinanden, og at digital borgerinddragelse blot er en supplerende metode l en mere omfattende involvering, hvilket så betyder, at de samme inddragelses-principper stadig bliver anvendt. Dog, set i lyset af moderne kommunika onsvaner og tendenser, er digital borgerinddragelse på vej l at blive den primære inddragelsesmetode for mange virksomheder og organisa oner. Digital borgerinddragelse er derfor en vig g udfordring for mange kommuner, et element der kan bidrage l at tydeliggøre forvaltningsprocessen, såvel som folkets inddragelse i lre elæggelsen af lokallivet. Kommunen kan ikke bare distribuere informa on omkring deres beslutninger på deres hjemmeside borgerne har større forventninger. De er blevet vant l at bruge interne et og sociale medier som et kommunika onsværktøj, og de forventer det samme af deres kommune. Ønsket om at deltage i udformningen af ens egne omgivelser er fuldt ud forståeligt og skal velkommes; e-kanaler er et passende middel l de e. Vores mål i sammensætningen af digitalborgerinddragelses-manualen, og de medfølgende, nuværende retningslinjer, er at assistere kommunerne i det samt lbyde dem stø e og rådgivning i bedre at kunne håndtere nye udfordringer. Formålet med denne manual, såvel som projektet, er at udarbejde og udveksle borgernes online vaner for at øge og fremme inddragelsesmuligheder indenfor medlemslandende i EU. Drivkra en bag projektet er den s gende bekymring for demokra sk underskud i samfundet. Som et resultat heraf, er statsforvaltningerne begyndt at styrke borgerinddragelsesmuligheder og forudsætningerne for, at borgere kan deltage i den poli ske proces. De e omfa er bl.a. ini a- ver, informa onskampagner, pilotprojekter og diverse eksperimenter. Projekterne har genereret et bredt udvalg af værktøjer for at kunne promovere og besky e demokra et i områder som f.eks. informa onsprovision, kommunika on og interak on. Alligevel er der ikke meget konkret viden omkring e ek viteten af disse projekter og lignende eksempler i andre medlemslande i EU. Den nuværende manual prøver at udfylde de e hul og præsenterer en samling af cases, der kan blive brugt som modeller for borgere og lokalregeringer i brugen af diverse e-demokra værktøjer l at skabe inddragelse. Den prak ske præsenta on af best prac ces, ledsaget af en introduk on l hvert emne, er primært re et mod embedsmænd hos kommunerne og ins tu er, der er ansvarlige for at håndtere borgerinddragelse og demokra -orienterede ak viteter. Dog kan de e materiale forhåbentligt også inspirere et bredere publikum, inklusive repræsentanter fra civilsamfundsorganisa oner. 2

3 I Planlægning af demokra sk beslutningstagning 4 TRIN 1 Baggrund, Forventninger 5 TRIN 2 Planlægning af processen 6 TRIN 3 Handling: e-par cipa on ak viteter 8 TRIN 4 Kommunika on 10 TRIN 5 Beslutning, Evaluering, Feedback 12 Case Forberedelse af busindkøb i byen Tartu 14 II Retningslinjer for brug af Manualen 16 3

4 Brugen af online-miljøer i øget kommunika on med borgerne kræver særlige foranstaltninger, der kan præsenteres i fem trin. I denne manual er hvert trin illustreret med eksempler på cases: succeshistorier, såvel som historier med værdifulde erfaringer på trods af fiasko BAGGRUND, FORVENTNINGER PLANLÆGNING HANDLING KOMMUNIKATION BESLUTNING, EVALUERING, FEEDBACK Nedenfor giver vi detaljerede beskrivelser af hvert trin og præsenterer en række spørgsmål, der skal løses, før vi begynder på den demokra ske beslutningstagning. På mange måder er de generelle ordninger for digital borgerinddragelse de samme som tradi onelle metoder, dog lføjer brugen af nye kommunika onskanaler ekstra nuancer. E er beskrivelsen af de fem nødvendige trin for digital borgerinddragelse, udforsker vi eksemplet om o entligt busindkøb i byen Tartu, hvor digital borgerinddragelse var et vig gt element i beslutningsprocessen. 4

5 1. I hvilke lfælde bør beboerne blive konsulteret før beslutningsprocessen? 2. Hvad er målet for (e-)inddragelsen: at få feedback på de lokale regeringers planer eller at generere nye idéer og forslag? Hvilke specifikke mål bør processen hjælpe med at udføre? 3. Tillader den organisatoriske kultur og de arbejdsprocesser, som kommunerne bruger, at inddragelsesprocessen kan blive gennemført, og at e-par cipa on kan blive integreret? Hvilke ændringer er nødvendige for, at de e kan ske? 4. Hvor forberedte er beboerne på at blive inddraget i processen, også via e-kanaler? - Inddragelse bør ikke være begrænset l situa oner og emner, der er lovplig ge (for eksempel i udviklingsplaner). Inddragelse bør fremmes i alle situa oner, der har med o entlig interesse at gøre. Forud for de e, skal den o entlige interesse dog defineres i fællesskab. Det er vig gt at inkludere folk i processer så som planlægning af bymidten eller opførelse af en ny bro. Selv emner, der har mindre relevans for kommunen, er vig ge for borgerne. Disse emner ville være et godt udgangspunkt for at lære at inkludere begge parter, og for at få erfaring indenfor inddragelse. For eksempel, kunne beboerne i et bydistrikt blive spurgt, når der skal beslu es hvor og hvilken en legeplads skal bygges. For at kunne definere o entlig interesse, bør der være tæt samarbejde med PR-afdelingen eller en specialist, da borgerne o e er meget interesserede i beslutninger, der udadvendt synes kun at have at gøre med interne kommunale strukturer. I mindre kommuner, hvor der ikke er adgang l en sådan afdeling eller specialist, anbefales embedsmænd at diskutere virkningen af de forskellige beslutninger i fællesskab med forskellige beboergrupper ved hvert nyt emne. - Som en generel regel bør beboere blive inviteret l inddragelse, når beslutningen berører mange af dem. Selvfølgelig er mange et rela v koncept, men i en by kunne de e for eksempel betyde beboerne på en gade af gennemsnitlig størrelse. I et mindre landområde kan selv 10 personers mening være vig g. Borgerne bør ikke være tvunget l at deltage; i stedet skal de udtrykke et ønske. De e betyder, at informa on omkring nye projekter og processer bør distribueres på forhånd. - Det er ikke al d nødvendigt eller muligt at inkludere en bred gruppe af folk. Gruppen kan være lille a ængigt af, hvorvidt problemet hører l et meget specifikt område. Dog bør borgergruppen o est være så bred som muligt, for at kunne generere nye idéer og fremgangsmåder. Detaljer kan blive specificeret senere, og alterna ver kan blive overvejet af en mindre gruppe specialister. - Godkendelse og konstant stø e fra ledelsen er afgørende. Et centralt argument i brugen af inddragelse er behovet for at kunne iden ficere borgernes holdninger udenfor organisa onen, at få nye perspek ver og ny viden. Problemerne kan typisk være komplekse, og en given beslutningstager ved ikke al ng. Det er også vig gt ikke bare at inkludere formelle og obligatoriske deltagere. O e kan det være hjælpsomt at invitere folk, der ikke al d bliver inviteret for at få andre synspunkter. For eksempler, i byplanlægning kunne kunstlærere og studerende bliver inkluderet o ere end før. - Endnu et stærkt argument for inddragelse er, at ved at inkludere borgere, der er berørte af en eller anden beslutning, kan man senere undgå eller formindske nega v feedback. Endvidere reducerer inddragelse ikke kun risikoen for kri k, men også for fejl og forkerte beslutninger. - Et kompetencecenter internt i organisa onen er nødvendigt. De e kan være PR-afdelingen, eller, i en mindre kommune, en enkelt person (PR-manager, udviklingsrådgiver, etc.) - Udførelsen af en (e-)inddragelsesproces kræver uden tvivl vilje på vegne af organisa onen l at kunne ændre ens arbejds- og beslutningsprocesser for at kunne blive hur gere, mere fleksibel og åben. - Hvis den endelige beslutning allerede er taget, og inddragelse eller ikke-inddragelse (af visse grunde) ikke længere kan ændre resultatet, er der ingen mening i at påbegynde inddragelsesprocessen. De e kommer kun l at beskadige organisa onens forhold med borgergrupperne, for ikke at nævne det o entlige ry, hvilket gør frem dig inddragelse vanskeligere. 5

6 1. Hvem skal inddrages i planlægningsprocessen? Hvem er de målgrupper, som det konkrete spørgsmål påvirker direkte? Hvem er ekspert på de e område? Hvem er de interessegrupper, der kan hjælpe os med at nå ud l målgrupperne? 2. Hvordan kan vi nå ud l mål- og interessegrupperne? Er det lstrækkeligt at distribuere informa on via e-kanaler, eller skal vi tage andre kanaler i brug? 3. Hvad er dsrammen for digital borgerinddragelse begyndelsen, midt-faserne og slutningen? Hvornår skal beslutningen tages? 4. Hvad er reglerne for digital borgerinddragelse? Hvordan bliver deltagernes input brugt, og hvordan giver vi feedback l dem? Hvem tager den endelige beslutning: deltagerne (f.eks. gennem afstemning) eller kommunen? 5. Hvordan vil digital borgerinddragelse blive håndteret mht. det tekniske? Hvilke teknologier bliver brugt? Kan de eksisterende blive brugt eller skal nye søges? Hvor finder vi dem? Skal vi bruge freeware, eller bliver vi nødt l at bes lle nødvendige løsninger? - Det er al d lrådeligt at påbegynde (digital) borgerinddragelse før snarere end senere. Det er vig gt, at deltagerne i hver fase har nok d l at gøre sig bekendte med emnet og baggrundsinforma onen (herunder mulige alterna ve løsninger). - Målet med inddragelsen skal præsenteres på korte og klare vilkår. Skemaet og de ønskede resultater af hver fase skal også kommunikeres. - Helt fra starten, er det vig gt at have specifikke regler omkring hvornår og gennem hvilke kanaler, borgere skal inkluderes; hvem og hvordan skal feedback fra deltagerne samles og distribueres; hvilke alterna ver vil senere komme i spil i beslutningsprocessen osv. Det er vig gt at gentage reglerne i hver fase. Ideelt set bør reglerne også blive skabt gennem integra on og forhandling. Reglerne bør også dække, hvordan uenigheder skal løses (f.eks. gennem afstemning), og hvem, der tager den endelige beslutning. Reglerne og fuld informa on omkring hele processen skal nemt kunne findes og skal al d være lgængelige (elektronisk) for alle parter. - Selv om en fast dsplan og regler er meget vig ge, er fleksibilitet også, da forskellige faktorer kan fremtvinge ændringer i den grundlæggende plan. Disse bør ikke påvirke resultatet i høj grad lederen af inddragelsesprocessen skal vide, hvilke metoder virker og være parat l at ændre metoderne eller kanalerne, hvis de første ikke fungerer. - Nøgleordene i informa onsdistribuering l deltagerne i en given proces bør være enkelhed, konkrethed, korthed, de rig ge slogans; ingen vil læse lange dokumenter i hver fase. - Den planlagte pla orm for inddragelse skal være pålidelig og teknisk simpel, såvel som brugervenlig. - Det foreløbige skema bør inkludere ekstra d l at udarbejde uoverensstemmelser i den endelige fase, og, hvis enighed ikke kan opnås, l at kunne gentage visse faser e er poten elle forbedringer. 6

7 Brug af online-kanaler for forberedelsen af indkøb af o entlig transport i Tartu, Tartu Kommune (Estland) se casen på side 14. Vejles frem d, Vejle Kommune (Danmark) d.dk er en dialog-portal, hvor borgere og erhvervsmiljøet kan blive en del af udviklingen af en ny erhvervspoli k. Gennem pressen og andre kanaler, har Vejle opfordret det lokale erhvervsliv l at involvere sig i deba en. Idéen blev fremlagt af kommunika onsafdelingen og borgmesteren. Vejlesfrem d.dk er ikke bare en idé boks. Det er også en pla orm, hvor du kan finde fakta, analyser og informa on omkring konferencer og ak viteter relateret l industripoli k. Denne del af pla ormen bliver kaldt fokus-delen. Portalen er lavet i et open source system og skabt af web design bureauet skybrud.dk i samarbejde med firmaet Seismonaut. Den er programmeret i Umbraco. At skabe en dialog-portal, der både leverer informa on og giver mulighed for inddragelse. Inddragelse er mulig på flere forskellige niveauer: brugeren kan vælge at deltage med deres egne visioner eller idéer eller bare vælge at læse kommentarerne og dere er stemme. Vejlesfrem d.dk er opre et primært på grund af industripoli k-deba en. deba en Det har været en posi v oplevelse at kombinere muligheden for at deltage og at samle informa on på samme hjemmeside. Der er flere brugere, der har besøgt siden for informa on, end der har besøgt for inddragelse. Der har været omkring 30 læsere per dag, men desværre ikke mange, der har deltaget ved at indsende deres egne idéer eller visioner. Marke ng er vig gt, ellers bruger folk ikke siden, eller også ved de ikke, at den eksisterer. Det er vig gt at informere borgere gennem de lokale medier og diskutere det ved o entlige events. 7

8 1. Er vi rent fak sk klar l at begynde? 2. Er de deltagende embedsmænd klar over deres opgaver? Er vi parate l poten elle ændringer undervejs i processen (nogen, der forlader organisa- onen, bliver syg, etc.)? 3. Hvilke yderligere ak viteter bør fastlægges for at understø e demokra sk beslutningstagning? - Arrangørerne af inddragelsesprocessen skal først og fremmest skitsere de faktorer, der kan blive ændret, og de faktorer, der ikke kan ændres undervejs i processen, så den ikke bliver brugt på irrelevante og ikkerelaterede problemer. - Det er meget vig gt at nogen fra organisa onen al d fokuserer på den igangværende inddragelsesproces, så det ikke blot bliver en ekstraopgave, der skal udføres, når der ikke er andet at lave. Denne person skal konstant stå l rådighed for deltagerne l at kunne give feedback og svare på spørgsmål, og de skal kunne opdatere informa on i inddragelsesmiljøet. - Det er også vig gt, at andre medlemmer af organisa onen konstant bliver informeret om den digitale borgerinddragelsesproces. Det er ny gt at skabe et inddragelsesmiljø (på interne et, i sociale medier), hvor hele processen kan blive overvåget (ligesom info omkring byggeri kan findes på nogle lokale regeringers hjemmesider). Tilstrækkelig forståelse af processen vil blive styrket ved brug af grafik, der skildrer den nuværende fase mellem afslu ede handlinger samt endnu ufuldendte handlinger. - Det er vig gt at kunne være fleksibel og, hvis nødvendigt, gå på kompromis og lave ændringer l den originale plan. - Forskellige metoder og miljøer bør bruges på samme d, da forskellige målgrupper kan være mere åbne overfor forskellige kanaler (møder, arbejdsgrupper, online fora) - I de allerførste faser er det vig gt at etablere en metode for at kunne registrere samtlige uoverensstemmelser. - Kommuner bør anerkende brugen af åbne materialer i processen for at gøre poli kken mere transparent, som en vig g del af den digitale inddragelsesproces. Det første skridt kunne være en liste over data og databaser, der er lgængelig for alle. Denne liste kunne også indeholde korte kommentarer omkring hver database, ak ve links l materialer, etc. De e skaber en situa on, hvor firmaer og private organisa oner kan bruge de e data l at generere nye løsninger og services. Et eksempel på de e er siden meieraha.eu, skabt af Garage48-gruppen, hvor det na onale budget og dets individuelle dele er visualiserede og le orståelige. Siden gør brug af data, der er fuldt lgængelig. - Opmærksomhed bør gives l dannelsen af et enkelt no tssystem (for eksempel, i kanalen valgt og brugt af borgerne), der kan meddele deltagerne omkring nyt data. Valma forberedelses forum, Tampere (Finland) Valma supplerer det repræsenta ve demokra i Tampere. Målet er at give folk bedre mulighed for at kunne deltage direkte i beslutningsprocessen. Valma forummet giver Tamperes borgere muligheden for at udtrykke deres meninger omkring emner under forberedelse. Borgere har indflydelse i opstartsfasen og gennem hele forberedelsesprocessen. De e gør o entlig inddragelse l en integreret del af byens forberedelsesproces. Når udtalelser indsendes, bliver de mailet l embedsmænd med ansvar for forberedelse, samt beslutningstagerne. Disse kan så følge borgernes meninger, mens de danner deres egne synspunkter på de fremlagte emner. 8

9 Valma kan ses som et digitalt borgerinddragelsesværktøj eller forum for forberedelsesarbejde. Blandt andet: lægger det emner online l kommentering, redegør proceduren og fortæller brugerne, hvornår de skal handle. Det viser alle relaterede dokumenter, bearbejder informa on og GIS data. Det sender de indsendte udtalelser l forberedelsesformanden og udvalgets medlemmer og udgiver dem, hvis senderen vedlægger hans kontak nforma on. Udtalelser kan også indsendes under et pseudonym. sorterer systemet indlæg e er emne. Det indskriver de seneste emner og meninger på forsiden. Registrerede brugere kan få lsendt s fra Valma omkring emner, de er interesserede i på deres egen anmodning. Informa onen bliver udgivet sammen med o cielt data, hvilket betyder at procesfasen af emnet, elekroniske dokumenter og beslutninger, kan ses i det samme elektroniske miljø på samme d. Der er forbindelse l en GIS-service, så Valma-brugere kan søge på emner, de er interesserede i. Borgere kan registrere på Valma og abonnere på nyhedsbreve om interessante emner og områder. O entlig høring samt borgernes feedback er en integreret del af forberedende arbejde af høj kvalitet. Valma lbyder en komplet, brugervenlig metode l at samle feedback på meget forskellige cases. Valma blev udviklet for at supplere det repræsenta- ve demokra i Tampere. Målet var at give borgere en bedre chance for at kunne deltage direkte i beslutningsprocessen. For at kunne forbedre borgernes inddragelse, er det vig gt at få stø e fra ledelsen såvel som poli sk. Borgernes holdninger bør samles på det bedst egnede dspunkt, hvilket betyder før snarere end senere. Længerevarende Valma henvendelser er generelt ikke nødvendige. To uger er normalt langt nok. Borgernes inddragelse er kun mulig, hvis de er lstrækkeligt informerede omkring inddragelsesmulighederne. Informa- on omkring Valma-emner s lles l rådighed i overensstemmelse med de sædvanlige kommunika onsprincipper i Tampere. En pressemeddelelse skrives for hvert Valma-emne. Når en beslutning er taget, vil den forberedende tekst nævne, hvorvidt Valma blev brugt. Der er også et link l Valma-siden, hvor alle kommentarer bliver udgivet. Antallet af modtagne kommentarer samt dspunktet, de blev samlet på, er også rapporteret. Forberedelsesteksten giver også en kort opsummering af kommentarerne. Under Valma-projektet blev arbejdsgrupper og workshops også taget i brug som arbejdsmetoder. De e blev opfa et som en e ek v måde at gå fremad med, men det var også en vanskelig måde at arbejde på. - Udviklingen af borgerinddragelse kræver lstrækkelige ressourcer. - Det er nødvendigt, at et specifikt medlem i organisa onen står l ansvar for at arrangere borgerinddragelse. - Engagement fra den øverste ledelse var vig g i udviklingsprojektet Valma, hvilket det også generelt er for borgerinddragelse. - I implementeringsfasen var embedsmænd fra diverse afdelinger i kommunen de vig gste partnere. I denne fase er samarbejde med byens kommunika onsenhed meget vig g. Borgere har selvfølgelig behov for at kende inddragelsesmulighederne, før de kan få lov l at deltage. - Det er vig gt for forberedelsesfasen, at man direkte specificerer, hvordan de indsamlede holdninger bliver brugt. Vil vi have nye perspek ver, indsamle informa on og a lare forskellige muligheder eller noget andet. De e bør allerede tages i betragtning, når det skal beslu es hvad og hvordan man skal bruge services så som Valma. - Det er en del af forberedelsesarbejdet og beslutningsprocessen at give borgerne dlige chancer for at kunne deltage. Det er vig gt for byforvaltningen, folkevalgte embedsmænd og tjenestemænd at stø e idéen om at promovere inddragelse. Og lgængelig informa on er også en af forudsætningerne for at kunne udvikle digital borgerinddragelse. Se flere cases l de e trin i digital borgerinddragelse Manualen. 9

10 1. Hvilke e-kanaler bør bruges for at nå ud l så mange folk som muligt? Hvilke andre kanaler skal bruges l at informere borgerne omkring inddragelsesprocessen og mulighed for digital borgerinddragelse. Hvilken kanal ville gøre det muligt at nå vores primære målgruppe i denne specifikke inddragelsesproces på den mest e ek ve måde? 2. Hvordan kan vi skabe interesse hos medierne; hvordan kan vi blive så synlige, at medierne kan bruges direkte l at nå ud l de relevante målgrupper. 3. Er beskederne og informa onen, som vi sender ud, forståelig for borgerne? - Det ville kun være rimeligt at teste beskederne på forskellige grupper for at finde ud af, om de er klare nok, og invitere folk l at læse og ly e og ændre deres meninger. - Avanceret informa on kan visualiseres (billeder, infographics, videoer) i online-miljøer; de e sikrer interesse i informa onen og en bedre forståelse og hukommelse af det. - For at emnet skal ltrække nok opmærksomhed fra medierne, skal det tage fat i mange mennesker (se ovenfor for o entlig interesse), præsentere et interessant synspunkt og pege på forbindelser og virkninger, så folk skal kunne iden ficere sig med emnet og føle sig personligt involveret. - Det bør understreges, at det al d er bedst at være den første, der forsyner medierne med informa on, selv i en situa on, hvor beskeden måske ikke er l fordel for kommunen. Ærlighed og vilje l at samarbejde a øder et bedre forhold med medierne, samt en mere forstående og samarbejdsvillig inds lling fra alle andre parter. - Ikke alle er, eller har planer om, at bruge sociale medier, så det er vig gt for kommunen at samarbejde med de lokale medier. - Sam dig er sociale medier en fremragende pla orm for hur g og fleksibel kommunika on, og kommuner bør bruge dem som en o ciel kanal for borgerinddragelse og distribuering af informa on. - Det er vig gt at definere, hvem der repræsenterer kommunen i visse områder. Medierne foretrækker eksperter frem for pressesekretærer, men PR-afdelingen bør stadig være koordinator for mediebegivenheder, og alle beskeder bør diskuteres førhen. Det er vig gt, at beskederne sendt fra organisa onen (gennem forskellige embedsmænd) ikke er modstridende. De e er især vig gt i krisesitua oner. - Arbejde med sociale medier udfordrer uden tvivl hele organisa onskulturen og de eksisterende arbejdsprocesser. For at skulle kunne overkomme denne udfordring, er det vig gt at være enige om (og ideelt set, klart formulere) et sæt retningslinjer førhen, så embedsmændene kan følge op på sociale medier. Der er mange spørgsmål: Bliver Facebook-siden, Twi er eller Youtube-kon erne kun opdateret af PR-afdelingen eller PR-rådgiveren? Eller skal hver embedsmand have forpligtelsen l at præsentere emner og svare på spørgsmål omkring deres område? Eller skal det kun være sådan for visse embedsmænd (hvis ja, hvem?)? Hvor o e skal embedsmændene besøge kommunens Facebook side? Skal embedsmændene have en individuel konto l de e formål, eller skal de også have lov l at fremhæve emner og svare på spørgsmål omkring byen og kommunelivet med deres personlige konto? Hver kommune bør diskutere disse spørgsmål internt, da arbejdsprocesserne og organisa onskulturen er meget anderledes i de forskellige kommuner. - Før man begiver sig i gang med sociale medier, er det vig gt at spørge, om embedsmændene er klare l det. Det er vig gt at huske på, at brugen af sociale medier tvinger embedsmændene l at tage flere risici og beslu e på egen hånd, hvad og hvornår de skal kommunikere. Der er ikke d l de langvarende godkendelsesprocesser, der ellers karakteriserer den o entlige sektor i sociale medier, skal man bruge svar på et øjebliks varsel. - Den rolle, som sociale medier spiller, skal ses bredere end blot en kanal for udveksling af informa on og dialog. Som eksemplet nedenfor afslører, omkring forberedelsen af inddragelsesprocessen af busindkøbsprojektet som en social mediekampagne i byen Tartu, gør denne kanal det muligt for kommunerne at kunne foretage online-konsulta on og nå en endelig beslutning gennem en inddragelsesproces. 10

11 Facebook gruppe ved navn Odense, Odense Kommune (Danmark) Odense Kommune havde planlagt at opre e en Facebook konto for at kunne distribuere kulturel informa on og indlede drø elser omkring kultur. De tøvede l at begynde med og var ikke helt sikre på, om hvordan kontoen skulle styres, og hvordan borgerne ville reagere på ini a vet. Det blev foreslået, at man skulle købe ydelsen fra en borger, der var velbevandret i det lokale kulturliv og en fan af Facebook. Kommunen indleder emnerne, men prøver at holde lav profil, og Facebook siden reklamerer ikke med, at det er kommunens egen konto. Tvær mod, kommunen gør et bevidst valg om at lade brugerne tro, at det er et miljø skabt af borgere for borgere i frygt af, at de mere ru nerede brugere af sociale medier måske ville synes, at den såkaldte o cielle kommuneside var for kedelig. Kommunen hævder selv, at hvis siden har nok besøgende og indhold, og at de får nok erfaring, kan de sagtens styre kontoen selv. Sam dig er de enige om, at da den nuværende administrator ikke er en embedsmand, kan de bruge en mere uformel s l, og sprogbruget behøver ikke al d at være poli sk korrekt. En sådan fremgangsmåde synes at være bere get: siden har over 13,000 fans og ak v diskussion finder sted her. At informere borgerne omkring inddragelsesmuligheder gennem en Facebook side, Tampere (Finland) Forkyndelsen af det lokale demokra i byen Tampere opre ede en Facebook side, der specifikt var fokuseret på inddragelse. På denne side blev alle igangværende inddragelsesprocesser, spørgeskemaer og arbejdet fra ungdomsparlamentet kommunikeret l borgerne. Hovedårsagen for de e var følelsen, at på trods af Tamperes lange erfaringer med inddragelse, havde borgerne stadig begrænset kendskab omkring mulighederne for inddragelse. Frygten var også, at hvis de havde én samlet konto for nyheder omkring byen, ville den specifikke indkaldelse l at deltage gå tabt. I første omgang frygtede de også en storm af nega ve kommentarer, men de llod stadig, at alle bruger frit kunne kommentere, s lle spørgsmål osv. Deres erfaringer viser, at det ikke er nødvendigt at frygte nega ve kommentarer, og at den største vanskelighed er at overbevise folk l at deltage. Se flere cases l de e trin i digital borgerinddragelse Manualen. 11

12 1. Hvordan bliver den endelige beslutning taget, hvis processen resulterer i mange uenigheder? 2. Hvordan kommunikerer vi og forklarer vores beslutning? Har vi nok argumenter for beslutningen (og modsvar l dem, der var uenige)? 3. Blev den oprindelige plan realiseret? Hvad blev ændret og hvorfor? Hvis noget slog fejl, i så fald hvorfor? 4. Var de involverede folk lfredse med resultatet? Var de lfredse med processen som en helhed, selv hvis resultatet ikke var det, de foreslog? Hvordan kan vi finde ud af, hvad deltagerne syntes? - Når du foretager den endelige beslutning på basis af forskellige meninger, løsninger, planer osv., er det vig gt endnu en gang at diskutere e ekten af hver beslutning på de enkelte parter (ved at inkludere flere eksperter, hvis nødvendigt). De e bidrager også l bedre at kunne kommunikere og forklare beslutningen l de forskellige parter. - Det er vig gt ikke at glemme de involverede mennesker, når du har nået det ønskede resultat (en beslutning, input) fra processen. Deltagerne skal vide, hvad den endelige beslutning bliver, og begrundelsen for den. Du skal være klar l at kunne forklare i detalje, hvorfor alle de forskellige meninger ikke kunne tages i betragtning. Personlig feedback er o est nødvendigt for at kunne undgå konflikter. Du skal også være forberedt på at kommunikere over en periode med folk, der har forskellige meninger. - Man skal huske på, at inddragelse ikke må føre l ubeslutsomhed. Inddragelsesprocessen skal have et resultat. Det er vig gt at nå et kompromis mellem parterne, men det bør ikke være det endelige mål i sig selv. Det er vig gt at have fokus på den primære målsætning. - Det er vig gt at indsamle indtryk og vurderinger fra alle deltagere (inklusive embedsmændene og organisa onens afdelinger) omkring resultaterne og hele processen. De e er også et godt dspunkt l at bede om idéer og forslag for frem dige processer. - Det er nødvendigt at være ærlig og kri sk i vurderingen af den oprindelige plan, de trufne foranstaltninger og det fak ske resultat. Hvis der opstod en fejl, skal denne kunne forklares, og de konkrete årsager skal o entliggøres. - Den endelige konklusion samt feedback skal let kunne findes og bruges i et e-miljø, hvor de dligere inddragelsesprocesser og deres resultater også skal kunne findes. - Til sidst skal alle, der har deltaget takkes for deres input og, hvis der allerede findes idéer for frem dige inddragelsesprocesser, er de e et godt dspunkt l at kort introducere dem og mo vere alle l at deltage endnu en gang i frem den. 12

13 Snerydningskampagne, Tartu (Estland) For nogle år siden, da der var meget sne hver vinter, introducerede byen Tartu en ny kampagne. De kontaktede borgerne for at lade byforvaltningen vide, hvor mange mennesker i deres nabolag, der al d holder deres fortove fri fra is og sne. Denne kampagne blev en tradi on, og i 2012 blev den holdt for erde gang. De 100 bedste husejere vandt en sneskovl og et takkebrev fra byforvaltningen, og husenes adresser blev publiceret i medierne, på Tartus o cielle hjemmeside og på byens Facebook side. Folk kunne indsende rapporter enten gennem Tartus hjemmeside ved et simpelt feedback modul, på den gammeldags facon ved at ringe eller ved at e erlade en kommentar på Facebook siden. I alt blev 250 adresser rapporteret under kampagnen. De fleste rapporter kom fra Tartus hjemmeside, hvorimod telefonen og Facebook (hvor kampagnen blev reklameret for to gange) også fik få rapporter. På Facebook havde folk en tendens l at rose kampagnen i stedet for at rapportere andre borgere, og det blev foreslået at uddele sneskovle l de folk, der ikke holdt fortovene foran deres hjem fri fra sne. Da det i Estland er husejerens ansvar at holde de o entlige fortove foran deres hjem fri fra is og sne, har dligere kampagner beny et sig af advarsler og bøder. Målet med denne kampagne var at anerkende og sige tak l borgerne, der har udført deres opgave bemærkelsesværdigt godt. Målet var også at gøre andre borgere opmærksomme på det hårde arbejde og få dem l at tænke over det. Da der var ret få rapporter på Facebook, kan det antages, at sociale medier (Facebook i de e lfælde) bliver set som en mindre o ciel kanal end byens hjemmeside. Facebook bliver snarere set som et sted for at udtrykke sin stø e for sagen og give sine meninger. Da det meste feedback kom gennem byens hjemmeside, kan det udledes, at folk stoler mest på denne side. Den samme trend kan observeres i andre lfælde af at spørge om feedback fra borgerne der gives meget mere feedback på hjemmesiden end gennem andre kanaler. Facebook er stedet, hvor folk o est kan lide forskellige emner, men sjældent involverer sig i seriøse deba er. Mængden af feedback på hjemmesiden kan også indikere, at den yngre genera on, der er mere ak ve i sociale medier og ikke besøger byens hjemmeside ret o e, ikke er så interesseret i daglige vedligeholdelsesproblemer. Og de folk, der tager en interesse i vedligeholdelse af gader og bemærker disse ng via deres livserfaring, stoler måske ikke på Facebook som et middel l at give oprig g feedback. Du bør tage hensyn l det faktum, at sociale medier ikke opfa es som en o ciel informa onskanal. Det bliver snarere set som et sted, hvor du kan vise din sympa og give din stø e. For at kunne nå ud l et yngre publikum, skal invita- oner l sociale medier være anderledes end dem, der bliver publiceret gennem andre kanaler. Disse invita oner bør tale l de unge på deres eget sprog. Når man skal engagere yngre målgrupper, er det måske værd at bruge d på en app, der kan appellere l yngre mennesker. 13

14 I 2010 planlagde forvaltningen i byen Tartu at forny byens o entlige busser og busskemaer, og beslu ede sig derfor at invitere beboere l at deltage i forberedelsen af indkøbsprocessen. Målet med inddragelsesprocessen var at få folks feedback omkring busskemaer, og at lbyde dem en mulighed for at ændre bussernes visuelle design. Situa onen opfordrede i hvert fald brugen af digital borgerinddragelse: der var øget o entlig interesse, da emnet betød noget for mange af beboerne. Der var også et klart behov l at forny busserne og embedsmændene var derfor meget villige l at løse problemet. Der var en del poli sk stø e l projektet, da lø et om at forbedre o entlig transport var centralt i lokalvalget i Elementet, der var oppe l o entlig debat og beslutning var det visuelle design af busserne, hvilket gjorde bruget af e-kanaler særligt passende i de e lfælde. I planlægningen af inddragelsesprocessen, var målet at have en så o entlig diskussion omkring kvaliteten af o entlig transport som muligt, og at inkludere så mange forskellige målgrupper (poli kere, private transportvirksomheder, embedsmænd, lærere og studerende, etc.) som muligt. Et andet mål var at informere det o entlige omkring indkøbsprocessen dligt. Skemaet, kanalerne, etc. i processen blev fremlagt i detaljer. De primære e-kanaler for kontakt med borgerne var Facebook og Twi er. Ligeledes blev en plan for kommunika on med medierne forberedt, og målet var at have et tæt samarbejde med avisen Tartu Pos mees. Under forberedelsesfasen blev forskellige specialister i byforvaltningen grundigt konsulteret. De visuelle designløsninger l busserne blev lavet af studenter på Tartus kunstskole. Inddragelsesprocessen blev skudt i gang på samme d i de lokale medier (Tartu Pos mees) og på byens hjemmeside: d. 23 marts 2010 blev interviews med byens embedsmænd publiceret i avisen, samt busskemaer og billeder af de forskellige designs. Den samme informa- on blev præsenteret på byens hjemmeside, hvor folk kunne udtrykke deres meninger med det samme. De publicerede materialer blev også henvist l i forskellige pressemeddelelser og på Facebook og Twi er. Folket havde 15 dage l at komme med forslag. Samlet kom der 233 forslag. Processen blev løbende dækket af Tartu Pos mees (nye busskemaer, etc.). Den næste fase var at stemme på studenternes visuelle designs og en ny indkaldelse blev sendt ud l deltagerne på Facebook og Twi er, samt på byens hjemmeside. Tartu Pos mees publicerede også det nye ini a v: at stemme på de visuelle løsninger. Folket havde 14 dage l at stemme. Samlet kom der 319 lfælde af feedback. Resultatet blev, at nye busser i Tartu fik et rødt design, der nu kan ses på gaderne. Meddelelserne i de forskellige kommunika onskanaler afveg ikke i stor udstrækning, men understø ede hinanden (et overblik over kanalerne findes ovenfor). Det er sandsynligt, at borgerinddragelsen ville have været endnu større, hvis Tartus besøgscenter også ville have været brugt som en central kommunika onspartner (det kunne have været et sted, hvor folk der ikke bruger e-kanaler kunne have givet feedback og stemt). 14

15 Ud over det faktum, at inddragelsesprocessen førte l valget af det visuelle design og brugen af feedback l at udvikle nye busskemaer, er følgende vig ge resultater og erfaringer fra den digitale borgerinddragelsesproces: mennesker viste interesse i og besøgte busske- masiden (223 udtrykte deres meninger); mennesker besøgte siden med de visuelle designs (319 udtrykte deres meninger). Disse tal viser, at en betydelig del af borgerne havde interesse i at blive inddraget digitalt; - Processen beviste, at der er behov og mulighed for tæt samarbejde med lokalmedierne; i sidste ende var målet med forbedring af o entlig transport i byen et fælles ansvar; - Den digitale borgerinddragelsesproces krævede ingen yderligere finansiering. Selv den lokale avis o entliggjorde informa onen gra s. Gennem hele processen var kun 15 ekstra arbejdsdage nødvendige; - en lek on for frem dige byprojekter var, at de kunne have givet mere direkte og personlig feedback, samt takket deltagerne; de e kunne have givet mo va on l større involvering; - borgerne er mere klare på at involvere sig i såkaldte le ere emner (de visuelle løsninger) end i mere komplicerede emner (busskemaer). De e betyder ikke, at inddragelsesprocesser skal begrænses l le ere emner, men at de komplicerede har behov for en mere omfa ende forklaring og dyg ghed for at kunne skabe interesse hos borgerne. 15

16 e-ci zen II Best Prac ce Manualen er et online wiki miljø, der opererer som en pla orm, hvor best prac ce cases og eksempler kan deles. Den første pla orm blev produceret i Udviklingsprojektet for wikiet, med mål l forbedring af UX, fandt sted sent i Forsiden af BPM findes på cipa on.eu. En grundlæggende bruger, der ikke besidder de krævede brugerlegi ma onsoplysninger kan gennemse indholdet af siden gennem case studies og andet sta sk indhold. Basisbrugeren kan navigere siden ved at følge de logiske trin eller bare ved at søge på cases via emner eller lande. Den registrerede bruger (det er ikke uvist, hvordan det operer senere, og hvem der administrer det?) har det følgende sæt af funk onelle features ved hånden: At opre e en case study. At administrere case studies. At kommentere på andre case studies. At administrere sin egen konto. 16

Hvad siger medarbejderne? Spørg dem!

Hvad siger medarbejderne? Spørg dem! Hvad siger medarbejderne? eller kunderne, medlemmerne... Spørg dem! S l 50 personer fra 5 grupper 50 spørgsmål indenfor 5 emner for kun kr. 3.500, ex. moms og få svar på 5 dage! FLOT rapportering med grafik

Læs mere

Brugerråd Derfor og sådan. Guide l jer der vil opre e et brugerråd

Brugerråd Derfor og sådan. Guide l jer der vil opre e et brugerråd Brugerråd Derfor og sådan Guide l jer der vil opre e et brugerråd Brugerråd Derfor Fordelen er de andre øjne, vi får på. Vi kommer hur gt l at se det hele indefra, og det bliver også hur gt silotænkning.

Læs mere

Værd at vide! Til dig, der gerne vil være frivillig. Værdien af frivillighed! Billedet: - De frivillige her er fotografen og skyggen

Værd at vide! Til dig, der gerne vil være frivillig. Værdien af frivillighed! Billedet: - De frivillige her er fotografen og skyggen Værd at vide! Til dig, der gerne vil være frivillig Billedet: Værdien af frivillighed! - De frivillige her er fotografen og skyggen 2015 Frivillig, fordi - man gør noget for andre, som samtidig st ker

Læs mere

Administra on Small Offi ce I

Administra on Small Offi ce I S O V For at kunne bruge Vikarbooking, skal du først have installeret modulet Small Office. Small Office installer sig som en knap, der kan lgås under fanebladet Administra on -> Small Office. Dere er

Læs mere

BRUGERMANUAL TILMELDING TIL EFTERUDDANNELSE. www.e eruddannelse.dk

BRUGERMANUAL TILMELDING TIL EFTERUDDANNELSE. www.e eruddannelse.dk BRUGERMANUAL TILMELDING TIL EFTERUDDANNELSE www.e eruddannelse.dk 2 Kursus lmelding på www.e eruddannelse.dk Digital lmelding nye regler Pr. 1. november 2011 skal virksomheder lmelde deres medarbejdere

Læs mere

UCC. Mellem tilbud og tvang nye vilkår for vejledere og vejledte

UCC. Mellem tilbud og tvang nye vilkår for vejledere og vejledte Mellem tilbud og tvang nye vilkår for vejledere og vejledte Den årlige konference for vejledere på erhvervsskolerne og i UU- centre Hotel Nyborg Strand den 4. 5. maj 2009 Vejledning mellem tvang og tilbud

Læs mere

MasterPlan. et nyt værktøj l geografisk bu ks og investeringsplanlægning i detailhandel

MasterPlan. et nyt værktøj l geografisk bu ks og investeringsplanlægning i detailhandel MasterPlan et nyt værktøj l geografisk bu ks og investeringsplanlægning i detailhandel Her er nogle af de virksomheder vi arbejder og gennem årene har arbejdet for med MasterPlan opgaver: Statoil Danmark,

Læs mere

ATTRAKTIVE RASTEPLADSER

ATTRAKTIVE RASTEPLADSER ATTRAKTIVE RASTEPLADSER Langturschaufførens bud på den gode rasteplads Undersøgelsen er gennemført med stø e fra FDE-Fonden Indledning Danske langturschauffører skal i deres arbejde overholde en række

Læs mere

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 VEJLEDNING 1.0 Indhold VELKOMMEN 3 KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 SÅDAN OPRETTER DU EN QUIZ 10 Quiz info 11 Tilføj spørgsmål 12 Tilføj formel til

Læs mere

Coachuddannelsen version 1.0

Coachuddannelsen version 1.0 Coachuddannelsen version 1.0 Dommerkarrieren starter med 4 lektionskursus samt professionel coachforløb Forord Dansk Håndbold Forbund (DHF) har som fornemste opgave at skabe et solidt fundament af håndbolddommere,

Læs mere

Vejledning l virksomheder

Vejledning l virksomheder Vejledning l virksomheder Digital kursus lmelding Ansøgning om VEU godtgørelse og befordrings lskud Sønderhøj 9 8260 Viby J Telefon: 8936 3000 business@aabc.dk www.aabc.dk Digital kursus lmelding og VEU

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Stay WebSecurity. Sikker, kontrolleret og monitoreret surfing. Websikkerhed

Stay WebSecurity. Sikker, kontrolleret og monitoreret surfing. Websikkerhed Stay WebSecurity Sikker, kontrolleret og monitoreret surfing. Websikkerhed Stay WebSecurity Web den nye trussel I dag er ne et den største sikkerhedstrussel for mange virksomheder. Så mange som hver tredje

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Hvem behøver en Fan side?

Hvem behøver en Fan side? Facebook Fan sider er en fantastisk måde at promovere en virksomhed på, og en vigtig del af enhver social media marketing plan. Oprettelse af en grundlæggende side er ikke så kompliceret, men at skabe

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Fordele og faldgruber ved brug af sociale medier Google On Tour. Tåstrup 18/05-2015 Dorte Møller Madsen, Stormvind Social Selling

Fordele og faldgruber ved brug af sociale medier Google On Tour. Tåstrup 18/05-2015 Dorte Møller Madsen, Stormvind Social Selling Fordele og faldgruber ved brug af sociale medier Google On Tour Tåstrup 18/05-2015 Dorte Møller Madsen, Stormvind Social Selling Formålet I får indblik og mulighed til at tænke strategisk vedr. de sociale

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Brug TripAdvisor aktivt i din markedsføring

Brug TripAdvisor aktivt i din markedsføring 60 61 KAPITEL 3 Brug TripAdvisor aktivt i din markedsføring 62 Brug TripAdvisor i din markedsføring For at du kan få anmeldelser, skal dine gæster vide, at du er på Trip- Advisor og at du gerne vil have

Læs mere

Undersøgelse om informationsteknologi og borgerinddragelse

Undersøgelse om informationsteknologi og borgerinddragelse Undersøgelse om informationsteknologi og borgerinddragelse Kvantitativ survey i samarbejdet med Operate i aug.-sep. 2014 Temaer: - Kendskab til app s og informationsteknologi - Brug og erfaringer med app

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPLATFORME

KOMMUNIKATIONSPLATFORME KOMMUNIKATIONSPLATFORME HVAD ER EN KOMMUNIKATIONSPLATFORM? En kommunikationsplatform er populært sagt et hjem for jeres kommunikation og udgangspunktet for alt jeres andet kommunikation Det vil sige, at

Læs mere

Trin for trin guide til Google Analytics

Trin for trin guide til Google Analytics Trin for trin guide til Google Analytics Introduktion #1 Opret bruger #2 Link Google Analytics til din side #3 Opret konto #4 Udfyld informationer #5 Gem sporings id #6 Download WordPress plugin #7 Vent

Læs mere

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk?

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Jesper Brieghel Chefkonsulent KL Anna Ebbesen Rådgiver Advice Digital Formål med workshoppen Hvordan bruger man de nye medier strategisk,

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Før under efter - kommunikation

Før under efter - kommunikation Før under efter - kommunikation 1 Få mere ud af arrangementet med kommunikation FØR UNDER - EFTER Vi afholder et arrangement for at gøre opmærksom på et emne eller et budskab Tænk arrangementet som én

Læs mere

Hvor kommer du fra? Hvordan kan vi bruge data fra projektet i undervisningssammenhæng?

Hvor kommer du fra? Hvordan kan vi bruge data fra projektet i undervisningssammenhæng? Hvor kommer du fra Hvordan kan vi bruge data fra projektet i undervisningssammenhæng Slutkonference ulaen på arhus Universitet, d. 31 marts 2014 Frank Grønlund Jørgensen Ph.d. i biologi fra U med fokus

Læs mere

NYE VEJE I ARBEJDET MED SYNLIGGØRELSE AF AMU S STYRKER IF 31-10-2013

NYE VEJE I ARBEJDET MED SYNLIGGØRELSE AF AMU S STYRKER IF 31-10-2013 NYE VEJE I ARBEJDET MED SYNLIGGØRELSE AF AMU S STYRKER IF 31-10-2013 Drømmeprojekt NYE VEJE I ARBEJDET MED SYNLIGGØRELSE AF AMU S STYRKER 1 AMU på de sociale medier 2 Sociale medier på amukurs.dk 4 amukurs.dk

Læs mere

Changepilot - Det bedste fra to verdener

Changepilot - Det bedste fra to verdener Skab nyt og nå dine mål. Rejsen begynder her. Changepilot - Det bedste fra to verdener Vi vinder, når du vinder Changepilot er sat i verden for, at du lykkes med at skabe nyt og nå de strategiske mål,

Læs mere

Mobilitet i Grønland. Sammenfatning af hovedpunkter fra analysen af mobiliteten i Grønland

Mobilitet i Grønland. Sammenfatning af hovedpunkter fra analysen af mobiliteten i Grønland Mobilitet i Grønland Sammenfatning af hovedpunkter fra analysen af mobiliteten i Grønland Mobilitetsstyregruppen Nuuk 2010 Mobilitet i Grønland Sammenfatning af hovedpunkter fra analysen af mobiliteten

Læs mere

Di e Marquard Andresen master i strategisk byplanlægning afslu ende opgave semester 1 januar 2012. hvad skal vi leve af - i provinsen?

Di e Marquard Andresen master i strategisk byplanlægning afslu ende opgave semester 1 januar 2012. hvad skal vi leve af - i provinsen? Di e Marquard Andresen master i strategisk byplanlægning afslu ende opgave semester 1 januar 2012 hvad skal vi leve af - i provinsen? 1 indhold 1 disposi on mo va on problemformulering indledning overordnet

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

PLAN & MIL JØ STRUER KOMMUNE

PLAN & MIL JØ STRUER KOMMUNE 21. SEPTEMBER 2012 E T U D V I K L I N G S P R O J E K T PLAN & MIL JØ STRUER KOMMUNE T Æ T P Å M E N N E S K E R, T E K N O L O G I O G N A T U R INDHOLD GRUNDLAGET 03 FORMÅL IDÈ 05 LYD I ET ERHVERVS

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Sociale medier en guide for læger

Sociale medier en guide for læger Sociale medier en guide for læger 2012 SOCIALE MEDIER ER ALLE DIGITALE TJENESTER OG SIDER, HVOR BRUGEREN KAN BIDRAGE MED INDHOLD OG DELE DET MED VENNER OG RESTEN AF OMVERDENEN. DET GÆLDER FACEBOOK, LINKEDIN,

Læs mere

UDFYLDES OG AFLEVERES SAMMEN MED DINE LØSNINGER

UDFYLDES OG AFLEVERES SAMMEN MED DINE LØSNINGER Opgavesæt UDFYLDES OG AFLEVERES SAMMEN MED DINE LØSNINGER Navn: Alder: Adresse: By: Postnr: Email: Telefonnr: Evt hjemmeside: Rettigheder på alt indsendt materiale tilfalder Nørgård Mikkelsen ODENSE KØBENHAVN

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN. Andelsboligforeningen Tingstedet

NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN. Andelsboligforeningen Tingstedet NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN Andelsboligforeningen Tingstedet Skemaet skal bruges af mulige købere i deres overvejelser om køb af andelsbolig. Derfor er det vigtigt, at skemaet udleveres

Læs mere

NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN. ABF Lundbis, A/B Lundbyesgade 7-7A Bissesgade 18

NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN. ABF Lundbis, A/B Lundbyesgade 7-7A Bissesgade 18 NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN ABF Lundbis, A/B Lundbyesgade 7-7A Bissesgade 18 Skemaet skal bruges af mulige købere i deres overvejelser om køb af andelsbolig. Derfor er det vigtigt, at

Læs mere

Case: Messearrangør Sund Livstil

Case: Messearrangør Sund Livstil Case: Messearrangør Sund Livstil Opsummering Livstils messen er en årlig event. Arrangøren har altid udført markedsføring gennem print og TV, samt mail, men målgruppen fanges ikke længere gennem traditionelle

Læs mere

ROTARYs brand vi er, hvad vi gør!

ROTARYs brand vi er, hvad vi gør! ROTARYs brand vi er, hvad vi gør! AGENDA Kl. 18.00 Velkomst ved Guvernøren Kl. 18.10 Kort intro af Access PR og Karin Lund-Frank Kl. 18.20 Hvorfor fokus på branding og image? PR organisation og PR aktivitetskalender

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Rapport om følelsesmæssig intelligens Navn Sample Candidate Dato www.ceb.shl.com Rapport om følelsesmæssig intelligens Denne rapport beskriver en række kompetencer, som er afgørende for

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Sociale Medier eguide. Hvem rammer vi bedst hvor? Hvordan er medierne forskellige? Hvad skal vi producere af indhold? og med hvilket formål?

Sociale Medier eguide. Hvem rammer vi bedst hvor? Hvordan er medierne forskellige? Hvad skal vi producere af indhold? og med hvilket formål? Sociale Medier eguide Hvem rammer vi bedst hvor? Hvordan er medierne forskellige? Hvad skal vi producere af indhold? og med hvilket formål? Kort om guiden Denne guide er lavet til dig, der synes, at det

Læs mere

ALTERNATIVETS POLITISKE LABORATORIER

ALTERNATIVETS POLITISKE LABORATORIER ALTERNATIVETS POLITISKE LABORATORIER Hvad er et poli:sk laboratorium? Et poli:sk laboratorium er det rum vi giver hinanden :l at undersøge og udforske et poli:sk emne/spørgsmål. Laboratoriet er også det

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Best practice for kommunale landingssider for affald

Best practice for kommunale landingssider for affald Best practice for kommunale landingssider for affald København den 1. april 2015 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål... 3 1.1 Formål og proces... 3 2 Generelle anbefalinger... 4 2.1 Navigation og

Læs mere

Brugermanual. - For intern entreprenør

Brugermanual. - For intern entreprenør Brugermanual - For intern entreprenør Version 1.0 2014 Brugermanual - For Intern Entreprenør Velkommen som bruger på Smartbyg.com. Denne manual vil tage dig igennem de funktioner der er tilgængelig for

Læs mere

Synliggør din virksomhed via de digitale medier. Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard

Synliggør din virksomhed via de digitale medier. Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Synliggør din virksomhed via de digitale medier Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Agenda Tidens tendenser i markedsføring Sociale medier, big data og indholdsmarkedsføring Behøver jeg så

Læs mere

- NOTER, IDEER OG GODE RÅD- Participatorisk Video PV

- NOTER, IDEER OG GODE RÅD- Participatorisk Video PV Lær først og fremmest brugergruppen og projektet godt at kende. Indkald dernæst (eller være medvirkende til indkaldelse) dernæst til de første møder. Her er nogle ideer og råd til at få sat gang i processen.

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

Introduktion til frontend

Introduktion til frontend Side 1 af 43 Introduktion til frontend Dette dokument beskriver kort, hvordan du bruger WeroShop frontend. Dette omfatter at sætte dig ind i varegrupper, producenter og produkter, filtrering af produkter,

Læs mere

NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN ANDELSBOLIGFORENINGEN BANGSBO

NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN ANDELSBOLIGFORENINGEN BANGSBO NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN ANDELSBOLIGFORENINGEN BANGSBO Skemaet skal bruges af mulige købere i deres overvejelser om køb af andelsbolig. Derfor er det vigtigt, at skemaet udleveres

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

Velkommen 4 Tilmelding og priser 5 Personale 6 7 Åbnings der og lukkedage 8 Tabulex SFO 9 Dagligdagen i SFO en 10 12 Tradi oner 13 Væksthuset 14

Velkommen 4 Tilmelding og priser 5 Personale 6 7 Åbnings der og lukkedage 8 Tabulex SFO 9 Dagligdagen i SFO en 10 12 Tradi oner 13 Væksthuset 14 Velkommen 4 Tilmelding og priser 5 Personale 6 7 Åbnings der og lukkedage 8 Tabulex SFO 9 Dagligdagen i SFO en 10 12 Tradi oner 13 Væksthuset 14 Mariahuset 15 Mål og indholdsbeskrivelse 17 19 Kære børn

Læs mere

AGIDON Kursushæfte. Effek viser dine arbejdsgange! Kursushæfte

AGIDON Kursushæfte. Effek viser dine arbejdsgange! Kursushæfte Programopsætning AGIDON Kursushæfte Effek viser dine arbejdsgange! Kursushæfte Indholdsfortegnelse Introduktion 0-1 Velkommen...0-1 Indhold af kursusmateriale til Microsoft Dynamics...0-2 Dokumentationskonventioner...0-3

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN ANDELSBOLIGFORENINGEN BRYNHILDE

NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN ANDELSBOLIGFORENINGEN BRYNHILDE NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN ANDELSBOLIGFORENINGEN BRYNHILDE Skemaet skal bruges af mulige købere i deres overvejelser om køb af andelsbolig. Derfor er det vigtigt, at skemaet udleveres

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov

Læs mere

Vejledning til Facebook-virksomhedsprofil

Vejledning til Facebook-virksomhedsprofil Vejledning til Facebook-virksomhedsprofil Tillykke med din Facebook-virksomhedsprofil. I denne vejledning finder du hjælp til hvordan du inviterer dit personlige netværk, hvordan du bliver administrator,

Læs mere

Hjælpeguide til Digitalisér.dk

Hjælpeguide til Digitalisér.dk Hjælpeguide til Digitalisér.dk Hvad er Digitalisér.dk Digitalisér.dk er et socialt netværk og værktøj som du kan anvende på flere forskellige måder. Har du viden som du ønsker at dele og debattere med

Læs mere

Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker

Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker Account Mananger Vi tilbyder en engageret kundechef, som er tilgængelig i kontortiden via telefon, e-mail og Skype for at løse enhver problemstilling. Kundechefen

Læs mere

A Publication of Company XYZ

A Publication of Company XYZ A Publication of Company XYZ En guide for studerende om LinkedIn I guiden her får du tips til, hvordan du laver en grundlæggende LinkedIn-profil, og hvordan du kan bruge den til at synliggøre dig selv

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

ElevIntra. En gennemgang af ElevIntra-modulet. Version: August 2012

ElevIntra. En gennemgang af ElevIntra-modulet. Version: August 2012 ElevIntra En gennemgang af ElevIntra-modulet Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er ElevIntra?...5 ElevIntra/LærerIntra...5 Login på ElevIntra eleven...6 Login på ElevIntra læreren...6 Arbejdsfladen...7

Læs mere

Firmaprofil. Etableret 2011. OffentligPrivatDialog gik live primo 2012. Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog

Firmaprofil. Etableret 2011. OffentligPrivatDialog gik live primo 2012. Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog DIGITAL DIALOG Firmaprofil Etableret 2011 OffentligPrivatDialog gik live primo 2012 Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog Vinder af IKA s Dialogpris 2014 nomineret og kåret af

Læs mere

Hvad gør kinesiotape for neurologiske pa enter?

Hvad gør kinesiotape for neurologiske pa enter? PRESSEMEDDELSE Hvad gør kinesiotape for neurologiske pa enter? Forbløffende pa en orløb bør følges op, mener fysioterapeut Nels Asmussen, Helsinge - Jeg har aldrig oplevet noget lignende i mine år som

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur.

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur. Kampagnevejledning Indholdsfortegnelse Intro Arbejdsstruktur Fag Se, hvordan andre har gjort Arbejdsprocessen Roller til eleverne Dataindsamlingen Testen - survey Spilleregler for kampagnen Muligheder

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Munkekærskolen Tjørnholmvej 10 2680 Solrød Strand www.munkekaerskolen.dk eller www.munkekaer.dk E-mail: munkekaerskolen@solrod.dk Tlf.

Munkekærskolen Tjørnholmvej 10 2680 Solrød Strand www.munkekaerskolen.dk eller www.munkekaer.dk E-mail: munkekaerskolen@solrod.dk Tlf. Munkekærskolen Tjørnholmvej 10 2680 Solrød Strand www.munkekaerskolen.dk eller www.munkekaer.dk E-mail: munkekaerskolen@solrod.dk Tlf. 5618 2600 Forældreintra 1 September 2007 Vejledning for forældre ForældreIntra

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

Opret en begivenhed og/el. tjekliste

Opret en begivenhed og/el. tjekliste TAG DEL byens funktioner Hvordan bruges TAG DELs forskellige funktioner INDHOLD Rediger udfordring Opret en begivenhed og/el. tjekliste Brug invitationssystemet Del din udfordring el. begivenhed på facebook

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Facebook guide for begyndere

Facebook guide for begyndere Facebook guide for begyndere Facebook er stor Facebook er ikke bare kraftfuldt. Det er fleksibelt. Ligegyldigt hvilken type virksomhed du kører, er der nok af forskellige markedførings-muligheder som du

Læs mere