Aftenskole i Singapore. Effekten af kurserne overstiger langt de traditionelle oplysningskampagner fra kommunerne.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aftenskole i Singapore. Effekten af kurserne overstiger langt de traditionelle oplysningskampagner fra kommunerne."

Transkript

1 ... et netværk af aftenskoler og folkeoplysende foreninger NYTº04decemBER 2012 ÅRGANG 09 Aftenskole i Singapore Fleksibel tilrettelæggelse lader deltagerne gå i aftenskole, mens de er på rejse. Effekten af kurserne overstiger langt de traditionelle oplysningskampagner fra kommunerne. Bliv din egen energikonsulent Nød lærer nøgen kvinde... hjemmesider der sælger Folkeoplysning imod ensomhed

2 Landsmødet er i sig selv et mødested, hvor vi kan snakke sammen og formidle livsoplysning. Bente Dahl, Formand for NETOP NETOP og vidensgryden Vi, der mener, at oplysning er vigtig i dag, forudsætter, at mennesker er nysgerrige. Nysgerrige på livet og livsbetingelserne. Nysgerrige efter at vide mere om alting. Mere om andre folkeslag, mere om børneopdragelse, mere om sundhed, mere om ernæring, mere om klimaet, mere om de politiske forhold, mere om månen og planeterne, mere om litteraturen, mere om det, vi ikke vidste fandtes. Nysgerrighed fører et behov for viden med sig. Et behov, som det enorme mediebårne informationsflow ikke dækker, men et behov for en viden, der også kalder på fordybelse og refleksion. Jo mere vi ved, desto mere opdager vi, at der er meget, vi ikke ved. Vi kan blive ved med at øse af vidensgryden hele livet. Hvis vi vil. Men hvor er så den gryde? Hvor står den? Gryden er de fysiske og virtuelle mødesteder, og grydens indhold er dem, der mødes her om formidlingen og læringen. At finde frem til de gryder, som er af interesse kræver altså noget organisation. Vi har organisationerne, for eksempel vores eget NETOP og alle NETOPs foreninger. I disse år udvikler vi os også i NETOP. Vi har fået nye muligheder i det, der hedder fleksible tilrettelæggelsesformer. Her kan der gives tilskud til undervisning, der ikke nødvendigvis har en lærer for bordenden. Her kan der eksperimenteres med nye former, hvor kun vor egen fantasi sætter grænser for, hvordan vi formidler viden. Her er folke- og livsoplysningens eksperimentarium. Her er der rum for nye idéer, der skal afprøves. Når vi så mødes til Landsmødet 2013, kan vi fortælle hinanden om, hvordan det gik med de idéer, vi prøvede af, og helt sikkert få nye idéer af hinanden. Landsmødet er i sig selv en vidensgryden, hvor vi kan snakke sammen og formidle livsoplysning, Vi ses der. I det levende fællesskab. Bente Dahl Formand for NETOP Gammel Kongevej 39G, København V Telefon Redaktion Bernhard Trier Frederiksen, ansvarshavende Martin Thirstrup Hansen, redaktør Redaktionsudvalg Kaj Andersen, FO Nordfyn, formand Pernille Roth, FO-Aarhus Anna Kolind, Radikale venstre Jan Johansen, Odense Aftenskole Morten Beck Christensen, NETOP Hvidovre Layout Martin Thirstrup Hansen Tryk: one2one, Odense Oplag: eksemplarer 4 gange om året. Alle kan indsende relevante indlæg. Redaktionen forbeholder sig ret til eventuelt at forkorte uopforderede indlæg. De synspunkter, der udtrykkes i bladet, er ikke nødvendigvis NE- TOPs synspunkter. Eftertryk er tilladt med tydelig kildeangivelse. Næste deadline: 28. januar 2013 Forsiden: En deltager på et yogakursus kunne med e-læring gennemføre sine øvelser under en rejse til Singapore. (Foto: 123RF.com) ISSN

3 NYTº04 december 2012 ÅRGANG 09 TEMA Folkeoplysning til tiden 04 Fleksible hvad for noget...? NETOPnyt ser nærmere på, hvorfor fleksibel tilrettelæggelse ikke er mere udbredt. 06 Folkeoplysningens laboratorium Et projekt hjalp foreningerne med fleksibel tilrettelæggelse Besværet værd Der er fordele ved e-læring. 10 Bliv din egen energikonsulent Succeskursus spredes ud i landcet. 13 Folkeoplysning når det er bedst Klimachefen i Middelfart Kommune er glad. 16 Nød lærer nøgen kvinde... En krise i Nordsjælland førte til gevinster Nogle træer vokser næsten ind i himlen Svenskerne kan virkelig noget med husflidsudstillinger. 20 Folkeoplysning med holdning Fokus på NETOP Hvidovre. 22 Hjemmesider der sælger Om det nye NETOPweb Folkeoplysning imod ensomhed Internationalt projekt vil hjælpe ældre ensomme. 3

4 TEMA Folkeoplysning til tiden Fleksible hvad for noget? Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent Nogle tiltag bliver store succeser fra starten, og andre slår fuldstændigt fejl og forsvinder hurtigt ud i glemslen. Og så er der dem, der får en stille begyndelse og langsomt spreder sig efterhånden som værdierne i dem opdages. De fleksible tilrettelæggelsesformer hører efter vores opfattelse til den sidste kategori. Fra januar 2007 var det tilladt at benytte fleksible tilrettelæggelsesformer, og vi fra NETOP skyndte os at lave inspirationsworkshops, udforme vejledninger og anbefale dem overalt, vi kom. Men vi talte for døve øren de fleste steder. Og bevares, fleksibel tilrettelæggelse lyder da heller ikke så mundret og billedskabende, som det måske kunne. Men sandheden er, at begrebet dækker over nogle meget interessante muligheder for at forny folkeoplysningen og det er der flere og flere aftenskoler, der får øjnene op for! I dette nummer af NETOPnyt kan du læse om flere eksempler på NETOP-foreninger, der har succes med fleksibel tilrettelæggelse. Kører stille og roligt Vi spurgte Mogens Karbo, Kommunernes Landsforenings ekspert på folkeoplysningsområdet, hvad hans oplevelse er omkring udbredelsen af fleksibel tilrettelæggelse: Vi fik selvfølgelig en del opklarende spørgsmål, efter at vejledningen blev udsendt i 2007, men derefter ser det ud til at køre stille og roligt... Jeg har ikke hørt om, at kommunerne har problemer med at administrere regelsættet om de fleksible tilrettelæggelsesformer. Roen på området og fraværet af problemer kunne dog meget vel skyldes, at det ikke har vundet udbredelse i så mange kommuner, og Mogens Karbo indrømmede også: Den eneste udbredte brug af fleksible tilrettelæggelsesformer, jeg kan huske at have hørt om, er Torben Dreiers skole i Aarhus. Hjælp kommunen Vi har også hørt om Torben Dreiers erfaringer. Han var en af idémagerne bag fleksibel tilrettelæggelse, da han var med i arbejdsgruppen bag loven, der tillod dem. Dengang fortalte han, at han betragtede fleksibel tilrettelæggelse som folkeoplysningens laboratorium. Det var her, hvor aftenskolen blev løsnet fra krav om fastaflønning med mere, og kunne tænke i nye, utraditionelle baner. Torben Dreier og FO-Aarhus har ganske rigtigt benyttet sig flittigt af fleksibel tilrettelæggelse, men det har heller ikke været ligetil. For Aarhus Kommune var ligesom resten af landets kommuner heller ikke afklaret omkring, hvordan de skulle administrere denne nye mulighed. Det endte helt oplagt med, at FO-Aarhus sammen med Aarhus Kommune lavede retningslinjerne for administrationen. Således tog de udgangspunkt i, hvordan kommunen lettest muligt administrerede, så det samtidig passede til aftenskolens brug. Torben Dreier mener ikke, man skal sidde og vente på, at kommunen melder noget ud omkring, hvordan den vil håndtere fleksibel tilrettelæggelse: Aftenskolerne skal nok selv tage initiativet, hvis de vil i gang i kommuner, der endnu ikke har erfaringerne... rådgiver Torben Dreier. Fleksibel fitness Et andet sted, hvor de benytter fleksibel undervisning er i Aalborg. Og selv om faget er fitness og bevægelse, er det ikke kun fysisk fleksibilitet, der arbejdes med. 4

5 De fleksible tilrettelæggelsesformer har efterhånden nogle år på bagen. Alligevel er det meget få aftenskoler, der benytter dem og det er synd! NETOPnyt satte sig for at se nærmere på, hvorfor der ikke er flere, der benytter fleksibel tilrettelæggelse. I FOKUS Fitness er deltagerne godt nok tilmeldt aftenskolen, men de kan komme og gå som de vil. De betaler for et 'klippekort', der giver adgang til et bestemt antal kursusgange, og så stempler de ind, når de har tid. Det er så populært, at vi i seneste NETOPnyt kunne berette om, at de havde åbnet fitnesscenter nummer to. Skoleleder Bjørn Salling fortæller, at Aalborg Kommune fra starten har haft fokus på fleksibel tilrettelæggelse. Faktisk i så stor grad, at der er ydet et ekstraordinært stort tilskud for at fremme udviklingen. Kommunen har ikke specifikke retningslinjer, da man er meget åben over for at prøve mulighederne af. Det fungerer rigtig godt hvilket fitness-succesen er et fint bevis på. I øvrigt har fitness i aftenskoleregi ikke givet anledning til problemer med for eksempel kommercielle fitnesscentre: Vi havde for nylig lidt murren i krogene fra et foreningsbaseret motionscenter i Aalborg Øst, der var bange for at vi stjal deres medlemmer, fortæller Bjørn Salling, men det er nu i bero. De havde 300 medlemmer, før vi åbnede i Øst. Nu har de 500 medlemmer. Vi har fået 500 nye medlemmer i Aalborg Øst. Samlet set er der sket i tredobling af fitness-medlemstallet i Aalborg Øst, efter at vi er åbnet. Så nu er ALLE glade! Kommunens rådmand for Sundhed- og Bæredygtig Udvikling og Sundhedsminister Astrid Krag har begge rost FOKUS Fitness i Øst for at åbne fitnesstilbud i et belastet boligområde. Forkerte retningslinjer I NETOP har vi været helt tæt på en række e-læringsforløb, der også kører under fleksibel tilrettelæggelse. Her viser det sig i nogle tilfælde, at kommunen godt nok har taget sig tid til at kigge nærmere på den nye mulighed, men ikke nok tid til at få helt styr på det. I FO Aftenskolerne skal nok selv tage initiativet, hvis de vil i gang i kommuner, der endnu ikke har erfaringerne... Nordfyn har de gennem flere år forsøgt at få kommunen til at rette ind efter den gældende lov, men uden held. Nordfyns Kommune har meldt ud, at man skal søge om et særskilt tilskud til fleksibel tilrettelæggelse, selvom loven tydeligt siger, at den enkelte tilskudsmodtager selv må vælge at benytte op til 40 procent af den almindelige bevilling hertil. Desuden har Nordfyn Kommune bestemt, at fleksibiliteten kun gælder én vej, når det drejer sig om aflønning. Trods lovens bestemmelse om, at fleksibel tilrettelæggelse er fritaget fra at aflønne efter løncirkulæret, må man i Nordfyn maksimalt aflønne med løncirkulærets takst men dog gerne give mindre. På den måde begrænser man vores mulighed for at anvende fleksible tilrettelæggelsesformer fleksibelt i sin egentlige betydning, mener skoleleder i FO Nordfyn, Kaj Andersen. Det forhindrer ham dog ikke i fortsat at forsøge at sætte nye fleksibelt tilrettelagte kurser op. Prøv det trods alt Efter seks år med fleksibel tilrettelæggelse er det meget blandet, hvor meget og hvordan denne nye mulighed har bredt sig ud i landets aftenskoler. Det skyldes til dels, at mange aftenskoler har haft svært ved at se, hvordan de kunne få glæde af fleksibel tilrettelæggelse. Men det skyldes i høj grad også kommunerne. Enten har de ligesom aftenskolerne svært ved at overskue mulighederne. Eller også fejlfortolker de loven, og skaber ikke de rammer, som det oprindeligt var tænkt. Men omvendt er der så mange fordele at hente i fleksibel tilrettelæggelse, at de fleste aftenskoler burde overvinde forhindringerne og kaste sig ud i det. Og der skal ikke herske tvivl om, at medarbejderne på NETOPs landssekretariat hellere end gerne hjælper til, hvis foreningerne skal have en hånd med. 5

6 TEMA Folkeoplysning til tiden Folkeoplysningens laboratorium De fleksible tilrettelæggelsesformer er en fantastisk mulighed for at udvikle aftenskolens tilbud men alt for få har taget det til sig. Det har NETOP gjort noget ved. Vi har taget en række foreninger i hånden, og sammen har vi udviklet folkeoplysningen. Af Bente Skov Machholm, Konsulent Når vi taler om udvikling i folkeoplysningen i denne tid, så kan vi ikke komme uden om at nævne fleksible tilrettelæggelsesformer. Mange har hørt om fleksible tilrettelæggelsesformer, men få har arbejdet med dem. Måske er selve begrebet fleksible tilrettelæggelsesformer en del af årsagen til den manglende succes. For det lyder bestemt ikke særlig mundret eller som noget, der er let at gå til. Man faktisk lyder det meget værre end det reelt er. Folkeoplysningslovens åbning i forhold til fleksibel tilrettelæggelse er en gave; endelig har vi fået muligheden for at lave andre ting end traditionel undervisning og foredrag. Meget fleksible rammer Ved fleksibel tilrettelagt undervisning kan aflønningen fravige løncirkulæret, og der godkendes støtte til andre udgifter end løn så som annoncering og lokaleudgifter. Dermed er der for eksempel mulighed for at lave workshops med flere undervisere; studiecirkler med en studiecirkelleder, der ikke får løn, og så alligevel regne timerne med i den samlede afregning. Kun få foreninger har taget springet og afprøvet fleksible tilrettelæggelsesformer, måske fordi den frihed der er i fleksible tilrettelæggelsesformer i virkeligheden hæmmer foreningerne i deres kreative tanker man er jo vant til relativ faste rammer i folkeoplysningsloven, så Kan det virkelig passe at vi selv kan bestemme?. Men det kan det. Der er væsentlig flere muligheder, og det er flere steder kun kreativiteten, der sætter grænsen. Det er selvfølgelig sådan, at der skal være en godkendelse af fleksibel tilrettelagt undervisning i kommunen, og her opstår nok et af de væsentligste problemer lige nu; nemlig at kommunerne har lige så lidt erfaring med fleksibel tilrettelæggelse som foreningerne. Det var også baggrunden for, at NETOP søgte Dansk Folkeoplysnings Samråd om midler til et projekt, hvor fleksible tilrettelæggelsesformer blev afprøvet af nogle foreninger, og projektet fulgte forløbene fra første tanke via gennemførelse og sluttende med endelig afregning med kommunen. Tæt fulgte forløb Projektet blev bevilliget, og i samarbejde med konsulenter fra DOF, AOF, FOF og LOF er der igangsat adskillige forløb. Den sætning, der har været brugt mest blandt projektdeltagerne, har nok været: I første omgang tænker vi ikke i tilskud, men benytter muligheden for at tænke i nye aktiviteter, og så bagefter tænker vi i, om det kan betale sig. Vi vil bruge de fleksible tilrettelæggelsesformer til at være kreative og sprænge nogle rammer. Om det er den sætning, der har været banebrydende for mange gode ideer, ved vi ikke, men de deltagende skoler har udvist stor fantasi. Har følger en række eksempler på forløb, der er sat i gang her i efteråret: Keramisk sommerskole (Klippekortsmodellen) Undervisning tilrettelagt, så den enkelte deltager selv har mulighed for at vælge det tidspunkt, der passer bedst. I løbet af sommeren afholdes en lang række daglige, keramiske 6

7 kurser, og kursisten kan frit vælge hvornår han/hun ønsker at deltage, indtil det det købte antal undervisningsgange er opbrugt. Fotografer med spejlreflekskamera (Blandet læring) Kombination af almindelig undervisning ved fremmøde samt undervisning via elektronisk læringsportal. Læs mere Har I fået mod på at gå i gang med fleksible tilrettelæggelsesformer, så kig på www. lærerportalen.dk/1101.aspx. Her finder I en gennemgang af reglerne for fleksible tilrettelæggelsesformer, ideer til fleksible tilrettelæggelsesformer samt en grundigere beskrivelse af ovenstående forløb i projektet. Da forløbene i projektet ikke er afsluttet endnu, kan vi først skrive om det på siden i løbet af foråret 2013, men så vil det også være muligt at følge et forløb hele vejen igennem fra start til slut. It for begyndere samt Cykelslangetasker (Kun underviser på dele af tiden) Begge forløb er tilrettelagt, så der kommer en underviser og giver grundviden samt inspiration, hvorefter deltagerne arbejder videre selv, og med gensidig støtte Træ, inspiration og trædrejning, Strik og hækling samt Kreativt værksted (Uden underviser) Alle tre forløb er tilrettelagt, så det er deltagernes gensidige inspiration, der er det bærende. Der er ingen underviser, men i stedet en værkstedsansvarlig. Afventer afregning Ingen af projekterne er afregnet med kommunerne endnu, og vi kender derfor ikke kommunernes reaktion på de enkelte forløb. Men umiddelbart kan alle forløb godkendes som fleksible tilrettelæggelsesformer. Det giver et godt billede af, hvor mange muligheder, der reelt er til stede og det er jo stadig primært fantasien, der sætter grænser for nye. Vi kan ikke komme udenom at det vil være banebrydende for mange af vores foreninger, hvis forløb med gensidig inspiration uden underviser bliver godkendt som fleksibel tilrettelæggelse. Så vil mange af NETOPs foreninger med aktiviteter pludselig kunne søge støtte til deres virksomhed der jo traditionelt ikke har benyttet faste undervisere. I det hele taget afventer projektet spændt den endelige afregning med kommunerne i foråret Det skal vi nok bringe nyt om, når vi når så langt. Få hjælp Hvis du er blevet inspireret til at afprøve fleksibel tilrettelæggelse i din forening kan du kontakte NETOP for flere oplysninger eller hjælp til at komme i gang. 7

8 TEMA Folkeoplysning til tiden Virtuel læring: Besværet værd E-læring har vist sig svær at indføre i folkeoplysningen men når det lykkes er der stor begejstring fra undervisere og deltagere. Og det har blandt andet spredt aftenskolen helt til Singapore. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent Hvordan sælger man en fantastisk ting til mennesker, der ikke ved, at det er fantastisk? Det er i grove træk udfordringen for e-læring i aftenskolen. Dem, der prøver e-læring, er ovenud begejstrede, men problemet er, at kun meget få tilmelder sig. Dette er en af konklusionerne efter et netop overstået projekt, hvor vi forsøgte at starte en række e-læringsforløb op. De tre forsøg I 2010 udviklede NETOP sammen med andre oplysningsforbund e-læringsværktøjet eaftenskolen. Målet var at lave et system, der var enkelt og ligetil at benytte, men som samtidig gav mulighed for at undervisere og deltagere kunne dele materiale og kommunikere indbyrdes. Systemet blev vurderet som værende godt, men underviserne tog det ikke til sig, da de kendte for lidt til undervisning på nettet. Året efter deltog vi derfor i et projekt, der undersøgte, hvordan man underviser med e-læring. Der skal benyttes andre pædagogiske metoder, når man ikke er fysisk til stede sammen med kursisterne. Vi arbejdede derfor med at undersøge eksisterende erfaringer og udvikle dem til aftenskole og folkeoplysning. Men stadig ramte vi forskellige barrierer. I sommer afsluttede vi så et projekt, der tog undervisere og skoleledere i hånden igennem planlægning, markedsføring og gennemførelse af e-læringsforløb. Vi lavede inspirationsmøder, kurser og workshops i forskellige værktøjer. Og her i efteråret var det så planen, at vi skulle have en masse kurser i luften men desværre. Trods en masse gode tanker fra en række gode undervisere, var det meget beskedent, hvad der kom i gang. Men der kom dog nogle forløb i gang hvoraf det ene først lige er påbegyndt. Aftenskole i Singapore De mest succesfulde forløb blev gennemført i flere foreninger af samme underviser. Ilse Gaardahl underviser i yoga blandt andet i FO-Aarhus. Hun så hurtigt fordelen i eaftenskolen, som hun ville introducere for sine eksisterende yoga-hold. Ideen var nemlig at benytte eaftenskolen som et ekstra supplement til den almindelige undervisning. Ilse indspillede en række korte instruktionsfilm med yogaøvelser, som hun lagde op på eaftenskolen. Her kunne hendes deltagere så gå ind og se filmene og lave øvelserne, hvor og når det passede dem. Ud over at det det var et ekstra tilbud til deltagerne, gav det også mulighed for, at Ilse kunne rejse en måned til Indien midt i forløbet og fortsætte undervisningen 8

9 Med e-læring kunne en kursusdeltager fortsætte undervisning under en rejse til Singapore. (Foto: 123RF.com) undervejs via filmene og elektronisk kommunikation. Det fungerede perfekt, og deltagerne udtrykte stor glæde for muligheden for at kunne lave øvelserne hjemme eller andre steder. En af deltagerne skulle midt i forløbet på forretningsrejse til Singapore og fortalte efterfølgende begejstret, at hun kunne holde træningen ved lige fra hotelværelset. Fremtiden for e-læring En konklusion på vores arbejde med e-læring i aftenskolen er, at det ikke er et oplagt valg for nutidens aftenskolebrugere. Derfor var en af ideerne i sidste projekt også, at sådanne kurser skal markedsføres af andre kanaler, end dem aftenskolerne normalt benytter. Det er altså ikke nok, at sætte dem i aftenskolekataloget eller ind på hjemmesiden. Man skal tænke i, hvilke målgrupper, der finder sådanne kurser interessante og finde en måde at fortælle dem om tilbuddet. Det er tydeligvis lettere sagt end gjort. Men dermed ikke sagt, at man ikke skal gøre forsøget. Vi ved, at den gennemsnitlige dansker er travl og bliver mere og mere vant til at benytte elektroniske medier. Det er to rigtig gode argumenter for at e-læring har en berettigelse. Og når så tilbagemeldingerne fra dem, der prøver det, er så positive, er der god grund til fortsat at prøve. Der gives desværre ikke garanti for succes, men der synes at være stort potentiale i at tilbyde e-læring som en ekstra mulighed ved siden af et traditionelt e-læringsforløb. Det giver både aftenskoler, undervisere og deltagere mulighed for at afprøve mulighederne uden at de kaster sig ud på dybere vand, end hvor de kan bunde. Og så indeholder eaftenskolen i øvrigt også nogle oplagte værkstøjer til studiecirkler, hvor man skal kunne gemme dokumenter centralt og kunne kommunikere på nettet. Vejledning til e-læring NETOP har lavet en Vejledning til e-læring i aftenskolen som du kan bestille ved henvendelse til Solveig Heldt på eller på Interesseret i eaftenskolen? Kontakt Martin Thirstrup Hansen på eller for flere oplysninger om eaftenskolen eller for at få adgang til et testhold. 9

10 TEMA Folkeoplysning til tiden Energikurset tilbyder deltagerne en termografering af deres hus. Har kan man se, hvor varmen siver ud. Kursussucces: Bliv din egen energikonsulent Interessen for energiforbedring var overvældende, da FO Ejby sidste år lavede en kursusrække for boligejere, der ønsker at bringe deres energiudgifter ned. Nu spredes ideen ud til flere foreninger med hjælp fra NETOP. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent 10

11 FO Ejby har siden 2011 gennemført tre succesfulde kursusrækker med overskriften Bliv din egen energikonsulent. I samarbejde med kommunen, energiselskabet Tre-For og en række lokale virksomheder gav aftenskolen en grundig indføring i de forskellige fagområder, der indgår i energiforbedring af huse. FO Ejby havde søgt NETOPs udviklingspulje om støtte til opstart af initiativet, men interessen var så overvældende, at det slet ikke var nødvendigt med ekstern støtte. Alle deltagende samarbejdspartnere var så begejstrede, at flere af dem sammen med NETOP nu vil brede ideen ud til flere aftenskoler i Region Syddanmark og herefter til hele landet. En enkel idé Egentlig var ideen enkel. Der er mange boligejere, der gerne vil spare på energiudgifterne og samtidig belaste miljøet mindre. Der er samtidig en masse virksomheder og organisationer, der arbejder på præcis samme mål. Så skoleleder i FO Ejby, Lissen Christensen, så en oplagt mulighed i at bringe alle disse interesser sammen. Kommunen var helt med på ideen og ville gerne støtte op. Dermed tegnede sig hurtigt et kursusforløb. Lokale aktører på energiområdet skulle på skift fungere som undervisere, og kommunen tilbød kursusdeltagerne, at de gratis kunne låne et termografikamera, der viser, hvor varmen strømmer ud af huse. Kurserne kom til at bestå af seks kursusgange, der havde hvert sit fokus. Emnerne var: Økonomien omkring energiforbedringer. Gennemgang af klassiske bygningselementer. Hvad kan renoveres og hvad kan ikke? Skifte til vedvarende energi. Teknologien bag varmepumpen og ventilation. Skifte til vedvarende energi. Teknologien bag solvarme og solceller. Gennemgang af konkrete muligheder: Kuldebroer og varmeudslip. Blandt andet ved hjælp af termografi billeder. Spørg en håndværker og afslutning. Lokale håndværkere stiller op til spørgsmål om energiforbedring. Styrmand gennem hele forløbet var en pensioneret VVS installatør, der var det faste ansigt på alle kursusgangene. Samtidig stod han også for optagelse af termografibillederne af deltagernes huse. Kommunen medvirkede til informationsarbejde, der fungerede udenfor almindelig arbejdstid og som virkelig rykkede. Det var mere effektivt end nok så mange reklamekampagner. Desuden var projektet oplagt i forbindelse med kommunens visioner om grøn energiomstilling og erhvervsudvikling. De forskellige undervisere fik også noget med hjem. Grøn Erhvervsvækst opfyldte sin målsætning om at få gang i små erhverv og håndværksfirmaer med grøn energiomstilling som motor. Banken markedsførte sig over for nye potentielle kunder. Energiselskabet kunne dels markedsføre sig som energibevidst og kunne samtidig arbejde for nedsættelse af produktionen, hvilket den slags selskaber er forpligtet til. Og håndværkerne fik kontakt til nye interesserede, potentielle kunder. Sidst, men bestemt ikke mindst kunne naturen glæde sig over, at det var en indsats, der førte til mindre belastning. Forløbet skabte resultater, fordi det dækkede hele værdikæden indenfor energi; fra borger, over energiselskab, kommune og lokale håndværkere og aftenskole! Ideen spredes ud FO Ejby har naturligvis planer om at fortsætte med at udbyde disse kurser. Interessen for energiforbedring er stor i øjeblikket. Den netop indgåede energiaftale pålægger de danske energiselskaber, at de over de næste tre år skal blive dobbelt så gode til at få deres kunder til at spare på energien. Og både energiselskabet TREFOR og organisationen Grøn Erhvervsvækst der var blandt partnerne i de afsluttede forløb er meget interesserede i at sprede den gode idé ud til flere kommuner. I samarbejde med NETOP er det derfor planen, at kurserne udbydes i 10 nye NETOP-foreninger i Region Syddanmark. Vi er allerede ved at formulere et projekt, og planen er, at NETOP finder 10 skoleledere/foreninger i Region Syddanmark, som vil være med til at afholde disse energikurser. Så alle interesserede er meget velkomne til at henvende sig til NETOP. Så vil vi hjælpe med at finde lokale, relevante samarbejdspartnere, for eksempel byggemarkeder, håndværkere, banker, med flere. Målet er at udbyde kurserne i efteråret Men selvfølgelig er man også velkommen til at forsøge sig med kurserne andre steder i landet. Som sagt er erfaringerne rigtig gode, og der vil helt sikkert være tilsvarende interesserede og gode samarbejdspartnere i resten af landets regioner. Fleksibel tilrettelæggelse Hele kursusrækken var planlagt som fleksibel tilrettelæggelse. De forskellige oplægsholdere fik ingen løn, men blot et par flasker vin for deres indsats. Den eneste, der fik løn, var blikkenslageren, der fungerede som studiekredsleder og et samlet honorar på kroner plus kørselspenge. Han havde en del kørsel i forbindelse med optagelse af de termografiske billeder. Der var ingen udgifter til lokaler, da de blev stillet til rådighed af Byggecentrum Middelfart. Her var der ikke blot adgang til mødelokale med alt nødvendigt tilbehør i form af computere, projektorer og så videre, men også mulighed for, at deltagerne kunne gå rundt og kigge på de forskellige materialer og løsninger. Alle partnere var glade Kursusforløbet var ikke kun en stor succes for FO Ejby. Alle forløbets samarbejdspartnere havde stor glæde af deltagelsen: FO Ejby fik overskud grundet de mange deltagere og nåede ud til nye målgrupper heriblandt yngre erhvervsaktive husfædre, der ellers er en sjælden race i aftenskolesammenhænge. John Bonnichsen fra Tre-For gennemgør termobilleder med kursist. Foto: Lissen Christensen 11

12 Hvorfor deltager du på landsmøde? Pauserne og den gode lørdag aften er noget, jeg glæder mig til hver gang. Henning Vestergaard, Formand Ullerslev Husflid Hvorfor deltager du på landsmøde? Landsmødet er altid en god anledning til at møde gode, inspirerende kollegaer. Gode oplægsholdere giver ny viden og inspiration. Winnie Nebbelunde, Skoleleder NETOP Hvidovre Landsmøde 2013: Jagten på folkeoplysningens guld Alle sejl er sat, når vi sammen drager på skattejagt på dette års landsmøde. Skibet er ladet med inspiration, ny viden og godt selskab og DU skal med ombord! Hvorfor deltager du på landsmøde? Her er alle tiders lejlighed til at påvirke eller bakke op. Tro mig selv en dygtig og vidende bestyrelse har brug for opbakning. Ole Schuldt-Larsen, Skoleleder Lejreegnens Husholdnings- Forening Hjerneforskeren Ann Knudsen er vores stifinder på første del af skattejagten, hvor hun vil lede os rundt i hjernens kringelkroge. Herefter skal vi på workshops finde flere ledetråde i vores søgen efter folkeoplysningens guld. Følg landsmødeforberedelserne på Facebook.dk/netoplys Det foregår den 4. til 5. maj 2013 på Hotel Svendborg. Invitationen er på trapperne. Hold øje med posten! 12

13 TEMA Folkeoplysning til tiden Samarbejde med kommune: Folkeoplysning når det er bedst Morten M. Westergaard er en glad mand for han har samarbejdet med en aftenskole. Som klimachef i Middelfart Kommune har han arbejdet sammen med FO Ejby omkring et klimakursus, og det var Folkeoplysning når det er bedst! Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent Nogle mennesker er så begejstrede, at det smitter. Dette er tilfældet med Morten M. Westergaard. Han var partner i FOLOF Ejbys klimakursusrække, og han var overordentlig entydig i sin vurdering af Middelfart Kommunes samarbejde med aftenskolen: Det har været fuldstændig fantastisk at opleve kurset. Effekten af kurserne overstiger langt de traditionelle oplysningskampagner fra kommunerne. Morten M. Westergaard har ideer til flere samarbejder mellem kommunen og aftenskolerne. Foto: Middelfart Kommune 13

14 TEMA Folkeoplysning til tiden Folkeoplysning når det er bedst... Udover at det luner at høre, at en NETOP-skole gør det godt, så passer det også fantastisk med de senere års snak om, at folkeoplysningen skal hjælpe det offentlige Danmark med at løfte centrale opgaver. Danner skole Morten M. Westergaard mener ikke blot, at folkeoplysningen kan hjælpe kommunen, men at den kan tilføre noget andet og mere end de traditionelle tiltag: Samarbejdet med FO Ejby danner på mange måder skole for klima- og energiarbejdet. Igennem samarbejdet har vi formået at tilbyde læring om energi i hjemmet til borgerne. Det er faktisk sket på en sådan måde, at vi tilmed har oplevet direkte efterspørgsel på kurserne. Vi ved også, at mange af kursisterne har anvendt deres viden til at lave energiforbedringer i hjemmet og når viden anvendes, så er læringsindsatsen en succes! En af fordelene ved aftenskolen er også den tætte dialog med borgerne, der betyder, at kommunen får effekt på flere områder end det, man umiddelbart fokuserer på. Ved at samarbejde med FO Ejby om Bliv din egen energikonsulent er vores generelle kampagnearbejde blevet kvalificeret enormt meget, forklarer Morten M. Westergaard. Man kan sige, at kurset har givet emnet langt flere dimensioner end blot Energibesparelser, fordi vi også har oplevet en stor interesse i, hvordan huset bliver sundere at leve i, og hvordan co2-udledningen mindskes. Folk er meget interesserede. Vi ved også, at kursus-viden vandrer fra kursisterne og ud i samfundet nu taler man om energiforbedringer til middagsselskaber, og man arbejder med det i praksis. Det er da en succes! Kan spredes til andre indsatser Og Morten M. Westergaard er ikke i tvivl. Han vil i fremtiden i langt højere grad end tidligere tænke folkeoplysningen ind i kommunens indsatser. Det er helt klart en model, jeg vil anvende fremadrettet. For det første så bliver vi nødt til at anstrenge os og finde ud af, hvordan vi gør et emne relevant og nærværende for borgerne, og dertil er sparringen med aftenskolerne helt fantastisk. Fremadrettet kan jeg, hvis vi holder os til klima- og energiområdet, forestille mig et kursus der hedder Vild med vand, hvor kursisterne lærer at håndtere den øgede nedbør der kommer igennem klimaforandringerne. Det kan eksempelvis være til at dyrke vandmeloner, bruge regnvand til tøjvask og meget mere i praksis. Netop omsætning af viden til virkelighed er noget aftenskolen kan bidrage på suveræn vis til, siger den begejstrede klimachef og fortsætter: Det kursus er den bedste investering, vi har haft i folkeoplysning om energibesparelser nogensinde! Effekten af kurserne overstiger langt de traditionelle oplysningskampagner fra kommunerne. Der deltog også kvinder på energikurserne (øverst) og tovholder samt forhenværende vvs-installatør Bent Nielsen (nederst). Fotos: Lissen Christensen 14

15 SkolelederTræf marts Odense Tema: Lærerudvikling - sig det med efteruddannelse! Cafe-debat! Hvordan leder og inspirerer vi underviserne? Sted: MødeCenter Odense Invitationer udsendes i januar. Hold øje med posten! Oplev Jesper Buhl, operachef: "Hvordan får man meget ud af lidt?" 15

16 Krisehjælp og fælles skolelederordning: Nød lærer nøgen kvinde Nogle gange udspringer gode ting af kriser, der findes solide løsninger på. Uheldet ramte en række NETOP-foreninger i Nordsjælland, men forhåbentlig går de styrket ud af udfordringerne. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent I sensommeren kimede telefonen en dag på NETOPs landskontor. En lokalforeningsformand var i vildrede: Kommunen havde smidt foreningen ud af dens hus, kursusprogrammet stod for at skulle laves færdigt og tilmed var skolelederen gennem mange år blevet langtidssyg. Hvad skulle de gøre? De stod foran årets travleste tid med kursusindskrivning og holdopstarter, og den person, der normalt stod for det, var ikke arbejdsdygtig. Og så kom fraflytningen af deres hus oveni. Der var ikke noget at sige til, at bestyrelsen følte sig fristet til at kaste håndklædet i ringen og lukke ned for kurserne. Men heldigvis ringede de først til NETOP. Foreningsførstehjælp Det første, vi kunne blive enige om, var, at det naturligvis var synd at lukke ned for en ellers sund og aktiv aftenskole. Dernæst var udfordringen at berolige bestyrelsen, og det var heldigvis let gjort. Vi forklarede formanden, at de havde landsforbundet i ryggen til at hjælpe med deres udfordringer og at vi blot skulle blive enige om, hvad de havde behov for. Det viste sig, at det største problem var selve aftenskoledriften. Flytningen havde de styr på, hvis blot de kunne koncentrere sig om den og de ville også gerne benytte lejligheden til at rydde op i arkivalierne. Men driften af kurserne havde de behov for hjælp til. Rent tilfældigt havde NETOPs styrelse kort forinden diskuteret rammerne for en fleksibel krisehjælp til lokalforeningerne, og her var en oplagt chance til at teste nogle af ideerne af. En af ideerne var, at krisehjælp ikke nødvendigvis skal bestå af økonomisk støtte. Nogle gange er der behov for andre ting. I denne situation var der behov for en person med viden om, hvordan man administrerer en aftenskole og med tiden til at gøre det. Heldigvis kendte vi til en person, Inge Lindqvist, der havde evnerne og endnu mere heldigt var det, at hun også havde både tid og lyst. Derfor kunne vi dagen efter, at vi fik det første telefonopkald, sætte vores nye hjælper i forbindelse med foreningen. Den hurtige hjælp beroligede formand og bestyrelse, og en stresset situation blev forvandlet til en trods omstændighederne tilfredsstillende ordning. Og én gang til Kort efter blev vi kontaktet af yderligere en forening, der akut manglede en skoleleder. Vi har længe arbejdet med ideen om en fælles skolelederordning, og nu var muligheden for at teste ideen af i praksis. Inge Lindqvist var med på også at overtage skoleledelsen af de yderligere to implicerede foreninger. Det krævede en masse koordinering, afklaring og møder, men efterhånden har aftenskolearbejdet fundet et fornuftigt leje. Her spiller NETOPs elektroniske hjælpemidler ikke mindst en stor rolle. Både administrationsprogrammet DOFO og hjemmesidesystemet NETOPweb er centrale i Inges arbejde med aftenskolerne. En vigtig pointe i forhold til at kunne benytte en 16

17 NETOP står klar med hjælp, som kvinden med klædet i Sandro Botticellis maleri af Venus' fødsel uden sammenligning i øvrigt. fælles skoleleder er, at man har en god og aktiv bestyrelse. Det var heldigvis tilfældet i denne historie. For den fælles skoleleder sidder ikke nødvendigvis lokalt i den enkelte kommune og har derfor ikke den nødvendige føling med lokalsamfundet og de lokale forhold. Selvfølgelig skal man fra gang til gang indbyrdes aftale den præcise opgavefordeling, men som udgangspunkt skal skolelederen stå for det rent administrative, og bestyrelsen skal stå for den kreative udvikling af foreningen. Målrettet og tilpasset hjælp Ovenstående forløb er et eksempel på, hvordan NETOP kan hjælpe foreninger, der står med ekstraordinære udfordringer. Som skrevet tidligere, er krisehjælp til foreningerne noget, som både medarbejdere og styrelse har diskuteret. NETOP har altid tilbudt krisehjælp til trængende foreninger, men den har tidligere formelt haft form af økonomisk støtte. Det er dog, som ovenstående forløb viser, ikke altid løsningen blot at få tilført penge. Derfor har vi ændret på beskrivelsen af støtte til krisehjælp, så den i højere grad tager udgangspunkt i den enkelte forening og lige præcis de udfordringer, der her er gældende. Det betyder, at krisehjælp fremover vil blive givet ud fra en analyse af behovet, så den gør størst mulig gavn. Men det betyder samtidig, at man som forening ikke kan regne med, at man får præcis samme hjælp, som for eksempel beskrevet i denne artikel. Vi tilpasser hjælpen fra sag til sag men er naturligvis klar til at rykke hurtigt ud, hvis det er det, situationen kræver. Så I skal endelig give os besked, hvis I står med udfordringer, der synes større, end I kan klare. Og hellere en gang for tidligt end en gang for sent! NETOPs krisehjælp NETOP kan yde støtte til en lokalforening, der oplever en krise. Krisehjælp kan gives ved uforudsete årsager som for eksempel skolelederskift i utide. Krav ved bevilling Støtten skal være med til at sikre foreningens fortsatte virke. Hjælpen gives kun i enkeltstående tilfælde. Der skal udarbejdes langsigtet plan for den fortsatte drift. Hjælpen skal kunne løse problemet endeligt. Hjælpen kan gives i form af økonomisk støtte, arbejdskraft eller andet. Det afhænger af en vurdering af den enkelte situation. Husk: Jo tidligere der søges om hjælp til en krisesituation, desto større er chancerne for, at hjælpen virker. Formalia: Det er formelt NETOPs forretningsudvalg, der bevilger krisehjælp. Men det skal gå igennem sekretariatet, der naturligvis hurtigt kan skaffe den fornødne tilladelse fra forretningsudvalget, hvis det skal gå stærkt. 17

18 Nogle træer vokser næsten ind i Et årsmøde i det internationale forbund for håndværk er meget inspirerende. I Sverige, der var vært for mødet, har de en tradition for at aktivere almindelige mennesker og det beviste de til fulde. Inge-Lise Andersen, Medlem af internationalt udvalg, repræsentant i EFACF, formand og skoleleder i Vestfyns Husflid En dejlig sommerdag midt i august mødtes 18 repræsentanter fra ni deltagerlande i Stockholm til et par dages samvær og møde. Der var repræsentanter fra Estland, Finland, Island, Letland, Norge, Polen, Slovakiet, Sverige og Danmark. European Folk Art and Craft Federation (EFACF) afholder General Assembly hvert tredje år med valg og så videre, men hvert år afholdes almindeligt årsmøde i forbindelse med et seminar eller et andet arrangement i et medlemsland. Sverige har haft formandsposten de sidste tre år, derfor skulle mødet afholdes i Stockholm, og det var placeret samtidig med festligholdelsen af Svensk Husflids 100 års jubilæum. Den halve dags møde forløb planmæssigt med beretninger fra de deltagende lande, vedtagelse af vedtægtsændringer, godkendelse af regnskab og valg af formandsland for de næste tre år: Finland. Et forslag om afholdelse af en fælles dag med art and craft workshops i alle medlemslande skal den nye tremandsbestyrelse tage stilling til, inden vi mødes i 2013 i Finland. For øvrigt bliver det møde placeret i forbindelse med TAITOs (Finsk Husflids) 100 års jubilæum. Udstillinger på Djurgården Hele året 2012 har der rundt om i Sverige været arrangementer og udstillinger for at markere hemdslöjdens jubilæumsår, og kulminationen var altså i august i Stockholm. Tre store udstillinger på Djurgården, museumsøen midt i byen, var indlagt i vores program. Alle tre stort anlagte og meget, meget seværdige. På det Nordiske Museum så vi en stor væveudstilling, på Waldemarsudde en udstilling om en fremtrædende tekstilkunstner og endelig på Liljevalchs kunstcenter den store jubilæumsudstilling. Den var simpelt hen utrolig og fortjener megen positiv omtale. Her var bidrag fra såvel de bedste kunsthåndværkere i Sverige, som tusindvis af glade husflidsfolk rundt om i det store land. Jeg var målløs og bjergtaget over resultatet, over mængden af ting, over de enkelte bidrag, over opsætningen, over rammerne, over ideerne, over opbakningen simpelthen fantastisk! Desværre sluttede udstillingen den 2. sept. Hvis den havde varet længere, havde jeg arrangeret en tur til Stockholm for medlemmerne i min husflidsforening bare for at se denne fantastiske udstilling. Perfekte rammer Udstillingen blev set af rigtig mange mennesker i de måneder, den varede, og jeg skal her prøve med billeder og tekst at beskrive oplevelsen. Udstillingen fyldte 13 sale, og rammerne var perfekte. Hver sal havde sit tema inden for håndværk, som kunsthåndværkere og/eller amatører havde nyfortolket med hensyntagen til den lange tradition. En sal var for eksempel dedikeret til flet et lille eksempel er modestøvlen her ved siden af. En anden sal var helliget rosenmønstre med fantastiske broderier på stof og strik, samt gamle broderier indsat i moderne sølvsmykker. I en tredje sal var temaet samehåndværk, en fjerde træskæring, en femte filt og sådan kunne jeg fortsætte med alle 13 sale. Sverige har en rigdom af tradition og nytænkning. Man kunne være blevet på udstillingen hele dagen. En skov af kreativitet Men det bedste har jeg gemt til sidst: Tre højloftede sale fyldt med store træer. På disse i alt 80 store 18

19 himlen træer var monteret kæmpeblade, som var udført af folk fra hele Sverige. Cirka et år før kunne alle, der havde lyst, få tilsendt rammen til et blad. Den er på størrelse med og ligner en tennisketsjer, og man kunne udsmykke bladet præcis, som man ville. Alle teknikker måtte anvendes og var blevet anvendt stof, filt, broderi, strik, hækling, flet, maling, træskæring og så videre. Både i bogstavelig og overført forstand var der højt til loftet blade var det blevet det til. Den yngste kunstner var 8 år den ældste over 80 år. I gennemsnit har hvert blad taget en uge at fremstille. Det er altså blevet til en imponerende masse arbejdstimer rundt om i Sverige. Alle blade blev monteret på de 80 kæmpestore træer, og skoven var skabt. Men hvad blev der så af de blade, da udstillingen sluttede? Alle bladene var på auktion, og efter auktionens slutning havde man svenske kroner i kassen. Alle pengene går til at plante træer i Afrika træer kan plantes. Det er/var et fantastisk projekt! Forhåbentlig kan de få billeder i artiklen give en idé om, at træer faktisk godt kan vokse næsten ind i himlen! Jeg er overbevist om, at næste års møde samtidig med TAITOs jubilæum igen bliver en stor oplevelse. Måske kunne andre fra NETOP tænke sig en sådan oplevelse. Deltagelse bliver mulig for andre end NETOPs officielle repræsentant. De planlagte datoer hedder 26. og 27. oktober Læs mere Du kan se mere om den svenske husflids jubilæum på Alle billeder er taget af Inge-Lise Andersen. 19

20 Fokus på NETOP Hvidovre: Folkeoplysning med holdning I NETOPs forening i Hvidovre har de en mening om de mange folkeoplysende aktiviteter, de laver. Skoleleder Winnie Nebbelunde har et udstrakt ansvar for driften men bestyrelsen følger med. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent NETOP Hvidovre bor sammen med FOF og AOF i et meget centralt hus ved et af byens travleste vejkryds. 20

21 I NETOP Hvidovre har de en holdning til, hvordan de laver folkeoplysning. Alle undervisere kommer til ansættelsesaftaler, hvor de taler om gensidige forventninger. Skoleleder Winnie Nebbelunde vil sikre sig, at det er undervisere, der kan levere en ordentlig undervisning. Jeg skal jo lige se dem an, griner Winnie, men hun er dog helt alvorlig omkring kravene. I efteråret så hun sig nødsaget til at afbryde samarbejdet med en sprogunderviser. Grundet klager fra deltagerne indkaldte hun til en samtale, og her afslørede underviseren en holdning til undervisningen, som Winnie ikke mente, hører hjemme i folkeoplysningen. Han var af den gamle skole og mente, at han som en anden lektor kunne kræve kæft, trit og retning af sine elever, fortæller skolelederen. På mødet kunne han slet ikke se problemet i sin undervisning. Winnie forsøgte forgæves at få ham til at se, at det var voksne mennesker, der af lyst brugte deres fritid på både undervisning og hyggeligt samvær men uden held. Derfor endte mødet med, at Winnie fortalte ham, at han ikke behøvede at dukke op til fremtidige kursusgange på trods af, at hun ikke havde nogen andre undervisere i pågældende fag. Men aftenskolens omdømme og værdier var på spil, så hun mente ikke, hun havde andet valg. Heldigvis fandt hun hurtigt en afløser, der havde en anderledes, åben tilgang til undervisning i aftenskolen. Samarbejde med læger NETOP Hvidovre hører til en af NETOPs store skoler og en af de få, der har en fuldtidsansat skoleleder. Hvert år udbydes en lang række kurser inden for mange forskellige fag. Størstedelen af aktiviteterne er inden for bevægelsesområdet, hvor blandt andet hensyntagende undervisning fylder en del. Der er blandt andet en del genoptræningskurser, hvor et samarbejde med læger og behandlere har vist sig særdeles værdifuldt. Lægerne og behandlerne har fået en mappe med NETOP Hvidovres forskellige kursustilbud og kan let henvise patienter til de relevante hold. Samarbejdet kom i stand for flere år siden efter projektet Folkeoplysning på recept, hvor en projektleder ansat til lejligheden skabte de mange kontakter. De har også mere traditionelle bevægelsesfag såsom Zumba og forskellige former for gymnastik. Hertil kommer fag inden for musik, sprog, IT og forskellige håndværk. Og så er der de ornitologiske kurser. Her har Winnie Nebbelunde fundet en lille niche, hvor hun i samarbejde med en dygtig ornitolog arrangerer fire årlige fuglekurser, der har op mod 25 deltagere hver gang. Rammerne i Hvidovre er ganske gode. Foreningen deler en etage med FOF, hvor de både har kontorer til administrationen og undervisningslokaler. Lokalerne ligger meget centralt, lige ved siden af en S-togsstation. Herudover låner de lokaler rundt på kommunens skoler og lejer tilmed fast bevægelseslokaler i den anden ende af Hvidovre. Fremtidsplaner Winnie Nebbelunde har konstant blikket rettet mod nye muligheder. Hun er så småt begyndt at arbejde med IT-kurser målrettet alle dem, der endnu ikke er rustet til den kommende elektroniske kontakt med det offentlige. Her mener hun, at en lektiecafe kunne være et oplagt supplement, så deltagerne kan komme og øve sig mellem lektionerne. Dette tænkes arrangeret som fleksibel tilrettelæggelse. En kreativ kunstskole er også på tegnebrættet. Her kan man samle en række kreative fag, hvor undervisere og deltagere kan inspirere hinanden på tværs af fagene. Udfordringen er dog at finde egnede lokaler, fordi specielt manglen på opbevaringsplads til materialer, værktøj og så videre er et problem. Selvom Winnie Nebbelunde i vid udstrækning selv styrer NETOP Hvidovre i det daglige, så er det ikke fordi, bestyrelsen er inaktiv. Bestyrelsen følger nøje skolens drift og økonomi og specielt formanden, Flemming Thøgersen, deltager i en lang række projekter ved siden af aftenskoledriften. Desuden udstikker bestyrelsen de overordnede retningslinjer for foreningen på et heldagsmøde en gang om året. Det er også planen, at nogle af bestyrelsesmedlemmerne skal stå for et oplæg om skolens værdier på et kommende lærermøde. I det hele taget er lærerpleje et område, som Winnie Nebbelunde gerne vil gøre mere ud af fremover. Det kunne for eksempel være kurser i kommunikation eller pædagogik. Der er således ikke grund til at tro at NETOP Hvidovre sætter aktivitets- eller ambitionsniveauet ned foreløbig. Winnie Nebbelunde i et af skolens bevægelseslokaler. 21

22 Internettets brugere er blevet mere forvente forbrugere og det gælder ikke mindst aftenskoledeltagere. Det stiller krav til butikkerne på Internettet og dermed også til aftenskolernes hjemmesider. Derfor har en forbedring af kursusvisning og -tilmelding været det primære fokusområde i udviklingen af den nye version af NETOPweb. En stribe nyheder Trods mange ændringer og tilføjelser, ligner NETOPweb i vid udstrækning sig selv både i administrationen bag ved og i udseendet på den færdige hjemmeside. Der er foretaget nogle designmæssige ændringer, men alle eksisterende hjemmesider i NETOPweb fungerer som hidtil. Der er dog kommet en række nye funktioner til. Først og fremmest er integrationen med administrationsprogrammet DOFO blevet væsentligt forbedret. Den bagvedliggende teknik er opgraderet, men mere synligt har kursusvisningen og onlinetilmeldingen fået en gevaldig ansigtsløftning. Dette sker ved hjælp af nye skabeloner, som skal tilvælges. Den største nyhed herudover er bokse. Med NETOPweb 3 introducerer vi en ny måde at slå aktuelt indhold op på din hjemmeside, nemt og hurtigt. Ved at lave og indsætte små bokse med billeder, tekst og links rundt om på din hjemmeside, er det blevet nemt at gøre opmærksom på næsten-fulde kursushold og kommende aktiviteter på forsiden eller en hvilken som helst tekstunderside. Du bestemmer selv, hvor på dine sider, du vil have boksene vist, og du kan have så mange, du vil. I forbindelse med opdateringen af NETOPweb er vi også gået over til en ny version af det grundlæggende program, Umbraco, som NETOPweb er bygget af. Dette har betydet, at opdateringen har givet mere brugervenlighed. For den øvede hjemmesideredaktør vil det betyde en række forbedrede funktioner, når man retter på sin hjemmeside. En anden stor nyhed i NETOPweb 3 er måden, man 22

23 NETOPweb er opdateret: Hjemmesider der sælger kurser En ny version af NETOPs hjemmesidetilbud til foreningerne har set dagens lys. Med NETOPweb 3 får alle hjemmesiderne et nyt og mere luftigt design, så NETOPs foreninger kan tage sig moderne ud i cyberspace. Af Peter Koefoed Brix, IT-konsulent indsætter billeder på. Det er blevet nemmere, og det er blevet hurtigere. Hvor man før først skulle lægge billeder ind i systemets mediearkiv, kan man nu også indlæse billedet og sætte det på sin side i én arbejdsgang. Det gør det lettere for foreningerne at dele billeder af flotte arbejder, glade kursister eller sågar bestyrelsesmedlemmerne som forhåbentlig også er glade. deres titel tilsiger dem. På siden finder du også miniguides til flere af de nye funktioner. Der er ikke ændret på måden, man logger på NETOPweb, så din gamle adgangskode og adresse er stadig gældende. Og hvis ikke du har besøgt din forenings hjemmeside for nylig, er der al mulig god grund til at gøre det nu! Ny manual Vi har netop lagt en ny manual ud på NETOPs hjemmeside, så webmasterne i foreningerne kan få den kontrol, NETOPweb-kursus Kurser i NETOPweb slås op efter behov. Hvis din forening er interesseret i at få et kursus, kan du kontakte Solveig på sekretariatet på adressen Hjælp at få Har du spørgsmål til mulighederne i NETOPweb, er du altid velkommen til at kontakte Peter Koefoed Brix på sekretariatet. Peter hjælper med foreningernes hjemmesider og afholder kurser i NETOPweb. 23

Inspiration: Fleksible tilrettelæggelsesformer

Inspiration: Fleksible tilrettelæggelsesformer Inspiration: Fleksible tilrettelæggelsesformer (Åben) Studiecirklen Jahn Sørensen fra Bjerggaardens Lokalcenter i Århus ville gerne lave et forløb på 36 timer omkring lokalområdet Christiansbjergs historie.

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Fleksibel workshopdag 12. nov. kl Hornstrup kursuscenter Vejle

Fleksibel workshopdag 12. nov. kl Hornstrup kursuscenter Vejle Fleksibel workshopdag 12. nov. kl. 10.00-20.00 Hornstrup kursuscenter Vejle Program 09.30 10.00 Ankomst & morgenkaffe 10.00 10.15 Fælles velkomst, sang osv. 10.15 12.00 Fælles oplæg & gruppesessions 12.00

Læs mere

Fleksible tilrettelæggelsesformer

Fleksible tilrettelæggelsesformer Fleksible tilrettelæggelsesformer Nogle vigtige ting om fleksible tilrettelæggelsesformer Der er tale om en KAN bestemmelse! I behøver ikke lave fleksible tilrettelæggelsesformer, hvis I ikke vil. Der

Læs mere

Fleksibelworkshopdag kl Hornstrupkursuscenter

Fleksibelworkshopdag kl Hornstrupkursuscenter Fleksibel Fleksibelworkshopdag workshopdag 14. 14.jan. jan.kl.10.00-20.00 kl.10.00-20.00 Hornstrup Hornstrupkursuscenter kursuscentervejle Vejle Program 09.30 10.00 Ankomst & morgenkaffe 10.00 10.15 Fælles

Læs mere

FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER

FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Aftenskolens foreningsnummer: 67460 FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Projekttitel: It for alle Ansøgers navn: NETOP København Navn på ansvarlig:

Læs mere

Foras brand lokalt. Alle foreninger kan vælge at skifte navn til Fora. Alle foreninger skal gøre opmærksom på, at de medlem af Fora

Foras brand lokalt. Alle foreninger kan vælge at skifte navn til Fora. Alle foreninger skal gøre opmærksom på, at de medlem af Fora Foras opbygning Foras brand lokalt Alle foreninger kan vælge at skifte navn til Fora. Alle foreninger skal gøre opmærksom på, at de medlem af Fora I vedtægter I kataloger osv. På hjemmesiden Fællesskab

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter.

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter. Produktions og udvikling, strøm, styring og it Handlingsplan for elevtrivselsundersøgelsen 2010. Denne handlingsplan vil følge op på områderapporten fra Ennova, fremstillet på baggrund af ETU tilfredshedsundersøgelsen

Læs mere

GigtSkolen, beretning for beretning på generalforsamlingen den 27. marts Folkeoplysningsloven

GigtSkolen, beretning for beretning på generalforsamlingen den 27. marts Folkeoplysningsloven GigtSkolen, beretning for 2013 - beretning på generalforsamlingen den 27. marts 2014 Folkeoplysningsloven Der er i den nye Folkeoplysningslov åbnet op for muligheden for at arbejde på tværs af organisationer

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

Velkommen. Uddannelse af kursusleder

Velkommen. Uddannelse af kursusleder v/ 2 Velkommen Tusinde tak for at du har valgt at blive frivillig kursusleder. Gennem dit frivillige arbejde er du med til at sikre, at forældre til børn med ADHD, voksne med ADHD og søskende til børn

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Fleksibel workshopdag 14. nov. kl.10.00-20.00 Hornstrup kursuscenter Vejle

Fleksibel workshopdag 14. nov. kl.10.00-20.00 Hornstrup kursuscenter Vejle Fleksibel workshopdag 14. nov. kl.10.00-20.00 Hornstrup kursuscenter Vejle Program 10.00 Ankomst, fælles velkomst 10.15 12.15 Workshoprunde 1 12.15 13.15 Frokost 13.15 15.15 Workshoprunde 2 15.15 16.15

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Vi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen.

Vi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen. Formandsberetning til generalforsamlingen i Frivilligcenter & Selvhjælp den 18. marts 2014. Det har været et rigtigt spændende år i Frivilligcenter & Selvhjælp, som jeg kan aflægge beretning for. Jeg vil

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Adresse: Lyngby Hovedgade 15 D, 2800 Kgs Lyngby

Adresse: Lyngby Hovedgade 15 D, 2800 Kgs Lyngby Aftenskolens foreningsnummer: 66020 FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Projekttitel: IT certifikat for undervisere i bevægelsesfag og kreative fag

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

VED AT VÆRE MEDLEM AF Fora

VED AT VÆRE MEDLEM AF Fora Hvad betyder det at være en del af FORA? FÅ overblik over FORDELENE VED AT VÆRE MEDLEM AF Fora HVEM ER VI? Medlem af fora? Fora arbejder for folkeoplysning med kvalitet, vi har fællesskabet i centrum,

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 Bålfest Bålfest deltager vi traditionelt i hvert år, i det forgangne år kom vi ved arrangementet igennem med stor succes,der var bred forældre opbakning af både børnehave forældre,

Læs mere

En professionel Networkers historie

En professionel Networkers historie En professionel Networkers historie Hele mit liv har jeg set, hvordan mine forældre har Networket som en naturlig del af deres hverdag - både privat og erhvervsmæssigt. For mig er det derfor kommet meget

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013.

Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013. Fora - læring og kreativitet i fællesskab, 2014 Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013. På landsmødet i maj 2014 stemte de delegerede ja

Læs mere

En del af. Få overblik over fordele og muligheder ved at være medlem af Fora

En del af. Få overblik over fordele og muligheder ved at være medlem af Fora En del af Få overblik over fordele og muligheder ved at være medlem af Fora HVEM ER FORA? Fora er et oplysningsforbund med fokus på læring og kreativitet i fællesskab. Vi består af både små og store foreninger

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning i Hørsholm Kommune

Tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning i Hørsholm Kommune Tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning i Hørsholm Kommune Alle godkendte folkeoplysende foreninger, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning, kan søge om tilskud i henhold til Folkeoplysningsloven.

Læs mere

Åstrup Forsamlingshus

Åstrup Forsamlingshus Beretning 2014 Tuborgfondet Vi har, i anledning af husets 90 års fødselsdag den 18. marts 2015, søgt Tuborgfondet om tilskud til nye stole og borde. Som I jo alle ved, har Tuborgfondet imødekommet vores

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Bestyrelsens beretning april 2013

Bestyrelsens beretning april 2013 Bestyrelsens beretning april 2013 Aflagt ved den ordinære generalforsamling mandag d. 29. april 2013 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. I år har det været lidt underligt at skrive beretning,

Læs mere

Evaluering - kommuner

Evaluering - kommuner Baggrund I forbindelse med afslutning af Spar 20% projektet har Energi tjenesten sendt et link til en elektronisk spørgeskemaundersøgelse til alle de deltagende kommuner, som hermed fik mulighed for at

Læs mere

Generalforsamling 26. april 2006

Generalforsamling 26. april 2006 Formandens beretning for året 2005 Indledning Indledningsvis vil jeg starte min beretning med en kort orientering om foreningens virke og derefter gå over til udviklingen i det forgangne år. Foreningens

Læs mere

Processen Forslag fra Oplysningsforbundenes Fællesråd af 30. juni Arbejdsgruppe om fleksible tilrettelæggelsesformer i folkeoplysningsloven. Lov

Processen Forslag fra Oplysningsforbundenes Fællesråd af 30. juni Arbejdsgruppe om fleksible tilrettelæggelsesformer i folkeoplysningsloven. Lov Undervisning tilrettelagt fleksibelt Fleksible tilrettelæggelsesformer 1 Processen Forslag fra Oplysningsforbundenes Fællesråd af 30. juni 2004. Arbejdsgruppe om fleksible tilrettelæggelsesformer i folkeoplysningsloven.

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning og anvisning af lokaler i Brøndby Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning og anvisning af lokaler i Brøndby Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven Brøndby Kommune Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning og anvisning af lokaler i Brøndby Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven 1. Ansøgningsfrist

Læs mere

Lær IT på biblioteket

Lær IT på biblioteket Lær IT på biblioteket Program for forår 2014 Kik ind i bibliotekets IT-værksted på eller på. Her kan du få hjælp til at komme videre. Og du kan møde andre begyndere. Filmstriben- hvad er det? Hvordan bruger

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

Tilskudsguide. Sådan får du tilskud til din aftenskole

Tilskudsguide. Sådan får du tilskud til din aftenskole Tilskudsguide Sådan får du tilskud til din aftenskole Tilskudsguide_aftenskoler_2015.indd 1 29-10-2014 10:29:07 I denne folder får du overblik over de tilskudsmuligheder, der er for aftenskoler inden for

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Formanden v. Poul Henning byder velkommen og præsenterer bestyrelsen. Tilstede fra bestyrelsen er; Kenni Thunø, Torben Olsen,

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

Først og fremmest tak for et godt og inspirerende møde lørdag 19. september 2015!

Først og fremmest tak for et godt og inspirerende møde lørdag 19. september 2015! Kære beboere på Lyø! Først og fremmest tak for et godt og inspirerende møde lørdag 19. september 2015! Teknik - Klimasekretariatet Mellemgade 15, 5600 Faaborg Tlf. 72 53 21 40 Fax 72 530 531 teknik@fmk.dk

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Referat til bestyrelsesmøde den 2. december 2014

Referat til bestyrelsesmøde den 2. december 2014 Referat til bestyrelsesmøde den 2. december 2014 Til stede: Jane Brøndum (JB), Jeppe Vestenaa (JV), Lisa Vogel (LV), Jannick Jakobsen (JJ), Dan Olvhøj (DO), Anders Gadkjær (AG), Coilin Jeritslev (CJ),

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE September 2014 Successen fortsætter - flere Fars køkkenskoler På rekordtid oplevede vi at få 5 fyldte køkkenskoler, som er startet op i august og september. Det er dermed

Læs mere

En guide til etablering af nye lokalforeninger. Indholdsfortegnelse. 1.1 Etablering af ny lokalforening

En guide til etablering af nye lokalforeninger. Indholdsfortegnelse. 1.1 Etablering af ny lokalforening En guide til etablering af nye lokalforeninger Indholdsfortegnelse 1.1 Etablering af ny lokalforening... 1 1.2 Roller i lokalforeninger... 3 1.3 Ansvarsområder i lokalforeninger... 4 1.4 Eksempel på en

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET

UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET LOF s idétræf 2016, Hotel Svendborg, 06/02/2016. Analytiker Malene Thøgersen UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET OPLÆGGETS TEMAER Overordnede udviklingstendenser i foreningslivet

Læs mere

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, 2015. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden.

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, 2015. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden. Bestyrelsen håber at Hermods medlemmer vil benytte sig af muligheden for at være med til at fylde

Læs mere

Adwords i praksis annoncer på Google

Adwords i praksis annoncer på Google 3 timers kursus hos jer, hos Nielsens Bureau eller over internettet: Adwords i praksis annoncer på Google Adwords-annoncerne fra Google er en nem, hurtig og effektiv måde at gøre jeres produkter og ydelser

Læs mere

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb.

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp til selvhjælp. Alt materiale på hjemmesiden

Læs mere

ErhvervsKvindenyt Herning januar 2010

ErhvervsKvindenyt Herning januar 2010 ErhvervsKvindenyt Herning januar 2010 Kære ErhvervsKvinde 2010.. Er helt nyt år står for døren. Tilbage ligger 2009 med alle de oplevelser, glæder, sorger og erfaringer det gav os. Foran os ligger 365

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Dagsorden HUNDIGE BOLDKLUB

Dagsorden HUNDIGE BOLDKLUB Dagsorden HUNDIGE BOLDKLUB Mødeleder: Jan Referent: Henrik Dato: 04. November 2015 kl. 19:00 Tilstedeværende: Henrik, Jan, Stig, Kirsten og Peshko Punkt: Konklusion: Ansvarlig: Deadline: 1. Godkendelse

Læs mere

Skabelon til artikel om skoleprojektet

Skabelon til artikel om skoleprojektet Skabelon til artikel om skoleprojektet I tilknytning til slutkonferencen og udgivelsen af forskergruppens slutrapport, vil vi udfærdige en artikelsamling med artiklerne. Det er ikke hensigten, at artiklen

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

status Lever du livet eller lever livet dig?

status Lever du livet eller lever livet dig? Daisy Løvendahl Personlig rådgiver status Lever du livet eller lever livet dig? www.daisylovendahl.dk Vælg til og fra #1. tid til at tjekke ind Fælles for de mennesker, jeg arbejder med, er, at det, de

Læs mere

Formanden orienterer

Formanden orienterer Nummer 1 2013 - årgang 39. I dette nummer: Formanden orienterer Formanden orienterer 1 Ferie!!!! 2 Parkering ved klubhuset 3 Hjemmesiden får nyt udseende 4 Igennem de seneste år har der været faldende

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT]

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] 2010 Pernille Ketscher & Kasper Lassen [AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] Indhold Skema over fordeling af opgaver.... 3 Kommunikationsplan.... 4 Overvejelser for kommunikationsplanen.... 5 Overvejelserne for

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Skab bedre forhold for folkeoplysningen Skab bedre forhold for folkeoplysningen Sådan varetager du folkeoplysningens interesser i din kommune Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Gammel Kongevej 39 E, 2. tv. DK-1610 København V +45 3315 1466 dfs@dfs.dk

Læs mere

I anledning af at Annes Atelier fyldte et halvt år d. 1. juni spurgte vi medlemmerne i om hjælp inde i vores forum.

I anledning af at Annes Atelier fyldte et halvt år d. 1. juni spurgte vi medlemmerne i om hjælp inde i vores forum. TRE GODE GRUNDE I anledning af at Annes Atelier fyldte et halvt år d. 1. juni spurgte vi medlemmerne i om hjælp inde i vores forum. Vi spurgte: Vi vil gerne høre, om du herunder i tråden vil nævne de tre

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

TILSKUDSGUIDE. Sådan får du tilskud til din aftenskole

TILSKUDSGUIDE. Sådan får du tilskud til din aftenskole TILSKUDSGUIDE Sådan får du tilskud til din aftenskole 2 INDHOLD INDLEDNING... 4 HVAD KAN MAN FÅ TILSKUD TIL?... 5 BETINGELSER FOR AT FÅ TILSKUD... 5 ANSØGNINGSFRISTER... 5 TILSKUDSBEREGNING... 6 10 % DEBATPULJE...

Læs mere

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes Onlinerekruttering Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes FrivilligJob.dk dit værktøj til online-rekruttering Hvor går man hen, hvis man vil være frivillig,

Læs mere

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister

Læs mere

FrivilligCenter Lolland. Kurser Fo r å r 2011

FrivilligCenter Lolland. Kurser Fo r å r 2011 FrivilligCenter Lolland Kurser Fo r å r 2011 Vi glæder os til at se jer Kære frivillig, Vi har her samlet en række spændende kurser som du har mulighed for at deltage på i foråret 2011. Alle kurser er

Læs mere

Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010

Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010 Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010 Generelt: Så er det atter blevet tid til at mødes til generalforsamling og bl.a. gøre status over det året som nu er gået.. 2011 er et lidt specielt år for

Læs mere

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskemaet mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Der kan max. vedhæftes ét bilag til ansøgningen Titel på projektet Kragetær i kor Beløb,

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere