Aftenskole i Singapore. Effekten af kurserne overstiger langt de traditionelle oplysningskampagner fra kommunerne.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aftenskole i Singapore. Effekten af kurserne overstiger langt de traditionelle oplysningskampagner fra kommunerne."

Transkript

1 ... et netværk af aftenskoler og folkeoplysende foreninger NYTº04decemBER 2012 ÅRGANG 09 Aftenskole i Singapore Fleksibel tilrettelæggelse lader deltagerne gå i aftenskole, mens de er på rejse. Effekten af kurserne overstiger langt de traditionelle oplysningskampagner fra kommunerne. Bliv din egen energikonsulent Nød lærer nøgen kvinde... hjemmesider der sælger Folkeoplysning imod ensomhed

2 Landsmødet er i sig selv et mødested, hvor vi kan snakke sammen og formidle livsoplysning. Bente Dahl, Formand for NETOP NETOP og vidensgryden Vi, der mener, at oplysning er vigtig i dag, forudsætter, at mennesker er nysgerrige. Nysgerrige på livet og livsbetingelserne. Nysgerrige efter at vide mere om alting. Mere om andre folkeslag, mere om børneopdragelse, mere om sundhed, mere om ernæring, mere om klimaet, mere om de politiske forhold, mere om månen og planeterne, mere om litteraturen, mere om det, vi ikke vidste fandtes. Nysgerrighed fører et behov for viden med sig. Et behov, som det enorme mediebårne informationsflow ikke dækker, men et behov for en viden, der også kalder på fordybelse og refleksion. Jo mere vi ved, desto mere opdager vi, at der er meget, vi ikke ved. Vi kan blive ved med at øse af vidensgryden hele livet. Hvis vi vil. Men hvor er så den gryde? Hvor står den? Gryden er de fysiske og virtuelle mødesteder, og grydens indhold er dem, der mødes her om formidlingen og læringen. At finde frem til de gryder, som er af interesse kræver altså noget organisation. Vi har organisationerne, for eksempel vores eget NETOP og alle NETOPs foreninger. I disse år udvikler vi os også i NETOP. Vi har fået nye muligheder i det, der hedder fleksible tilrettelæggelsesformer. Her kan der gives tilskud til undervisning, der ikke nødvendigvis har en lærer for bordenden. Her kan der eksperimenteres med nye former, hvor kun vor egen fantasi sætter grænser for, hvordan vi formidler viden. Her er folke- og livsoplysningens eksperimentarium. Her er der rum for nye idéer, der skal afprøves. Når vi så mødes til Landsmødet 2013, kan vi fortælle hinanden om, hvordan det gik med de idéer, vi prøvede af, og helt sikkert få nye idéer af hinanden. Landsmødet er i sig selv en vidensgryden, hvor vi kan snakke sammen og formidle livsoplysning, Vi ses der. I det levende fællesskab. Bente Dahl Formand for NETOP Gammel Kongevej 39G, København V Telefon Redaktion Bernhard Trier Frederiksen, ansvarshavende Martin Thirstrup Hansen, redaktør Redaktionsudvalg Kaj Andersen, FO Nordfyn, formand Pernille Roth, FO-Aarhus Anna Kolind, Radikale venstre Jan Johansen, Odense Aftenskole Morten Beck Christensen, NETOP Hvidovre Layout Martin Thirstrup Hansen Tryk: one2one, Odense Oplag: eksemplarer 4 gange om året. Alle kan indsende relevante indlæg. Redaktionen forbeholder sig ret til eventuelt at forkorte uopforderede indlæg. De synspunkter, der udtrykkes i bladet, er ikke nødvendigvis NE- TOPs synspunkter. Eftertryk er tilladt med tydelig kildeangivelse. Næste deadline: 28. januar 2013 Forsiden: En deltager på et yogakursus kunne med e-læring gennemføre sine øvelser under en rejse til Singapore. (Foto: 123RF.com) ISSN

3 NYTº04 december 2012 ÅRGANG 09 TEMA Folkeoplysning til tiden 04 Fleksible hvad for noget...? NETOPnyt ser nærmere på, hvorfor fleksibel tilrettelæggelse ikke er mere udbredt. 06 Folkeoplysningens laboratorium Et projekt hjalp foreningerne med fleksibel tilrettelæggelse Besværet værd Der er fordele ved e-læring. 10 Bliv din egen energikonsulent Succeskursus spredes ud i landcet. 13 Folkeoplysning når det er bedst Klimachefen i Middelfart Kommune er glad. 16 Nød lærer nøgen kvinde... En krise i Nordsjælland førte til gevinster Nogle træer vokser næsten ind i himlen Svenskerne kan virkelig noget med husflidsudstillinger. 20 Folkeoplysning med holdning Fokus på NETOP Hvidovre. 22 Hjemmesider der sælger Om det nye NETOPweb Folkeoplysning imod ensomhed Internationalt projekt vil hjælpe ældre ensomme. 3

4 TEMA Folkeoplysning til tiden Fleksible hvad for noget? Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent Nogle tiltag bliver store succeser fra starten, og andre slår fuldstændigt fejl og forsvinder hurtigt ud i glemslen. Og så er der dem, der får en stille begyndelse og langsomt spreder sig efterhånden som værdierne i dem opdages. De fleksible tilrettelæggelsesformer hører efter vores opfattelse til den sidste kategori. Fra januar 2007 var det tilladt at benytte fleksible tilrettelæggelsesformer, og vi fra NETOP skyndte os at lave inspirationsworkshops, udforme vejledninger og anbefale dem overalt, vi kom. Men vi talte for døve øren de fleste steder. Og bevares, fleksibel tilrettelæggelse lyder da heller ikke så mundret og billedskabende, som det måske kunne. Men sandheden er, at begrebet dækker over nogle meget interessante muligheder for at forny folkeoplysningen og det er der flere og flere aftenskoler, der får øjnene op for! I dette nummer af NETOPnyt kan du læse om flere eksempler på NETOP-foreninger, der har succes med fleksibel tilrettelæggelse. Kører stille og roligt Vi spurgte Mogens Karbo, Kommunernes Landsforenings ekspert på folkeoplysningsområdet, hvad hans oplevelse er omkring udbredelsen af fleksibel tilrettelæggelse: Vi fik selvfølgelig en del opklarende spørgsmål, efter at vejledningen blev udsendt i 2007, men derefter ser det ud til at køre stille og roligt... Jeg har ikke hørt om, at kommunerne har problemer med at administrere regelsættet om de fleksible tilrettelæggelsesformer. Roen på området og fraværet af problemer kunne dog meget vel skyldes, at det ikke har vundet udbredelse i så mange kommuner, og Mogens Karbo indrømmede også: Den eneste udbredte brug af fleksible tilrettelæggelsesformer, jeg kan huske at have hørt om, er Torben Dreiers skole i Aarhus. Hjælp kommunen Vi har også hørt om Torben Dreiers erfaringer. Han var en af idémagerne bag fleksibel tilrettelæggelse, da han var med i arbejdsgruppen bag loven, der tillod dem. Dengang fortalte han, at han betragtede fleksibel tilrettelæggelse som folkeoplysningens laboratorium. Det var her, hvor aftenskolen blev løsnet fra krav om fastaflønning med mere, og kunne tænke i nye, utraditionelle baner. Torben Dreier og FO-Aarhus har ganske rigtigt benyttet sig flittigt af fleksibel tilrettelæggelse, men det har heller ikke været ligetil. For Aarhus Kommune var ligesom resten af landets kommuner heller ikke afklaret omkring, hvordan de skulle administrere denne nye mulighed. Det endte helt oplagt med, at FO-Aarhus sammen med Aarhus Kommune lavede retningslinjerne for administrationen. Således tog de udgangspunkt i, hvordan kommunen lettest muligt administrerede, så det samtidig passede til aftenskolens brug. Torben Dreier mener ikke, man skal sidde og vente på, at kommunen melder noget ud omkring, hvordan den vil håndtere fleksibel tilrettelæggelse: Aftenskolerne skal nok selv tage initiativet, hvis de vil i gang i kommuner, der endnu ikke har erfaringerne... rådgiver Torben Dreier. Fleksibel fitness Et andet sted, hvor de benytter fleksibel undervisning er i Aalborg. Og selv om faget er fitness og bevægelse, er det ikke kun fysisk fleksibilitet, der arbejdes med. 4

5 De fleksible tilrettelæggelsesformer har efterhånden nogle år på bagen. Alligevel er det meget få aftenskoler, der benytter dem og det er synd! NETOPnyt satte sig for at se nærmere på, hvorfor der ikke er flere, der benytter fleksibel tilrettelæggelse. I FOKUS Fitness er deltagerne godt nok tilmeldt aftenskolen, men de kan komme og gå som de vil. De betaler for et 'klippekort', der giver adgang til et bestemt antal kursusgange, og så stempler de ind, når de har tid. Det er så populært, at vi i seneste NETOPnyt kunne berette om, at de havde åbnet fitnesscenter nummer to. Skoleleder Bjørn Salling fortæller, at Aalborg Kommune fra starten har haft fokus på fleksibel tilrettelæggelse. Faktisk i så stor grad, at der er ydet et ekstraordinært stort tilskud for at fremme udviklingen. Kommunen har ikke specifikke retningslinjer, da man er meget åben over for at prøve mulighederne af. Det fungerer rigtig godt hvilket fitness-succesen er et fint bevis på. I øvrigt har fitness i aftenskoleregi ikke givet anledning til problemer med for eksempel kommercielle fitnesscentre: Vi havde for nylig lidt murren i krogene fra et foreningsbaseret motionscenter i Aalborg Øst, der var bange for at vi stjal deres medlemmer, fortæller Bjørn Salling, men det er nu i bero. De havde 300 medlemmer, før vi åbnede i Øst. Nu har de 500 medlemmer. Vi har fået 500 nye medlemmer i Aalborg Øst. Samlet set er der sket i tredobling af fitness-medlemstallet i Aalborg Øst, efter at vi er åbnet. Så nu er ALLE glade! Kommunens rådmand for Sundhed- og Bæredygtig Udvikling og Sundhedsminister Astrid Krag har begge rost FOKUS Fitness i Øst for at åbne fitnesstilbud i et belastet boligområde. Forkerte retningslinjer I NETOP har vi været helt tæt på en række e-læringsforløb, der også kører under fleksibel tilrettelæggelse. Her viser det sig i nogle tilfælde, at kommunen godt nok har taget sig tid til at kigge nærmere på den nye mulighed, men ikke nok tid til at få helt styr på det. I FO Aftenskolerne skal nok selv tage initiativet, hvis de vil i gang i kommuner, der endnu ikke har erfaringerne... Nordfyn har de gennem flere år forsøgt at få kommunen til at rette ind efter den gældende lov, men uden held. Nordfyns Kommune har meldt ud, at man skal søge om et særskilt tilskud til fleksibel tilrettelæggelse, selvom loven tydeligt siger, at den enkelte tilskudsmodtager selv må vælge at benytte op til 40 procent af den almindelige bevilling hertil. Desuden har Nordfyn Kommune bestemt, at fleksibiliteten kun gælder én vej, når det drejer sig om aflønning. Trods lovens bestemmelse om, at fleksibel tilrettelæggelse er fritaget fra at aflønne efter løncirkulæret, må man i Nordfyn maksimalt aflønne med løncirkulærets takst men dog gerne give mindre. På den måde begrænser man vores mulighed for at anvende fleksible tilrettelæggelsesformer fleksibelt i sin egentlige betydning, mener skoleleder i FO Nordfyn, Kaj Andersen. Det forhindrer ham dog ikke i fortsat at forsøge at sætte nye fleksibelt tilrettelagte kurser op. Prøv det trods alt Efter seks år med fleksibel tilrettelæggelse er det meget blandet, hvor meget og hvordan denne nye mulighed har bredt sig ud i landets aftenskoler. Det skyldes til dels, at mange aftenskoler har haft svært ved at se, hvordan de kunne få glæde af fleksibel tilrettelæggelse. Men det skyldes i høj grad også kommunerne. Enten har de ligesom aftenskolerne svært ved at overskue mulighederne. Eller også fejlfortolker de loven, og skaber ikke de rammer, som det oprindeligt var tænkt. Men omvendt er der så mange fordele at hente i fleksibel tilrettelæggelse, at de fleste aftenskoler burde overvinde forhindringerne og kaste sig ud i det. Og der skal ikke herske tvivl om, at medarbejderne på NETOPs landssekretariat hellere end gerne hjælper til, hvis foreningerne skal have en hånd med. 5

6 TEMA Folkeoplysning til tiden Folkeoplysningens laboratorium De fleksible tilrettelæggelsesformer er en fantastisk mulighed for at udvikle aftenskolens tilbud men alt for få har taget det til sig. Det har NETOP gjort noget ved. Vi har taget en række foreninger i hånden, og sammen har vi udviklet folkeoplysningen. Af Bente Skov Machholm, Konsulent Når vi taler om udvikling i folkeoplysningen i denne tid, så kan vi ikke komme uden om at nævne fleksible tilrettelæggelsesformer. Mange har hørt om fleksible tilrettelæggelsesformer, men få har arbejdet med dem. Måske er selve begrebet fleksible tilrettelæggelsesformer en del af årsagen til den manglende succes. For det lyder bestemt ikke særlig mundret eller som noget, der er let at gå til. Man faktisk lyder det meget værre end det reelt er. Folkeoplysningslovens åbning i forhold til fleksibel tilrettelæggelse er en gave; endelig har vi fået muligheden for at lave andre ting end traditionel undervisning og foredrag. Meget fleksible rammer Ved fleksibel tilrettelagt undervisning kan aflønningen fravige løncirkulæret, og der godkendes støtte til andre udgifter end løn så som annoncering og lokaleudgifter. Dermed er der for eksempel mulighed for at lave workshops med flere undervisere; studiecirkler med en studiecirkelleder, der ikke får løn, og så alligevel regne timerne med i den samlede afregning. Kun få foreninger har taget springet og afprøvet fleksible tilrettelæggelsesformer, måske fordi den frihed der er i fleksible tilrettelæggelsesformer i virkeligheden hæmmer foreningerne i deres kreative tanker man er jo vant til relativ faste rammer i folkeoplysningsloven, så Kan det virkelig passe at vi selv kan bestemme?. Men det kan det. Der er væsentlig flere muligheder, og det er flere steder kun kreativiteten, der sætter grænsen. Det er selvfølgelig sådan, at der skal være en godkendelse af fleksibel tilrettelagt undervisning i kommunen, og her opstår nok et af de væsentligste problemer lige nu; nemlig at kommunerne har lige så lidt erfaring med fleksibel tilrettelæggelse som foreningerne. Det var også baggrunden for, at NETOP søgte Dansk Folkeoplysnings Samråd om midler til et projekt, hvor fleksible tilrettelæggelsesformer blev afprøvet af nogle foreninger, og projektet fulgte forløbene fra første tanke via gennemførelse og sluttende med endelig afregning med kommunen. Tæt fulgte forløb Projektet blev bevilliget, og i samarbejde med konsulenter fra DOF, AOF, FOF og LOF er der igangsat adskillige forløb. Den sætning, der har været brugt mest blandt projektdeltagerne, har nok været: I første omgang tænker vi ikke i tilskud, men benytter muligheden for at tænke i nye aktiviteter, og så bagefter tænker vi i, om det kan betale sig. Vi vil bruge de fleksible tilrettelæggelsesformer til at være kreative og sprænge nogle rammer. Om det er den sætning, der har været banebrydende for mange gode ideer, ved vi ikke, men de deltagende skoler har udvist stor fantasi. Har følger en række eksempler på forløb, der er sat i gang her i efteråret: Keramisk sommerskole (Klippekortsmodellen) Undervisning tilrettelagt, så den enkelte deltager selv har mulighed for at vælge det tidspunkt, der passer bedst. I løbet af sommeren afholdes en lang række daglige, keramiske 6

7 kurser, og kursisten kan frit vælge hvornår han/hun ønsker at deltage, indtil det det købte antal undervisningsgange er opbrugt. Fotografer med spejlreflekskamera (Blandet læring) Kombination af almindelig undervisning ved fremmøde samt undervisning via elektronisk læringsportal. Læs mere Har I fået mod på at gå i gang med fleksible tilrettelæggelsesformer, så kig på www. lærerportalen.dk/1101.aspx. Her finder I en gennemgang af reglerne for fleksible tilrettelæggelsesformer, ideer til fleksible tilrettelæggelsesformer samt en grundigere beskrivelse af ovenstående forløb i projektet. Da forløbene i projektet ikke er afsluttet endnu, kan vi først skrive om det på siden i løbet af foråret 2013, men så vil det også være muligt at følge et forløb hele vejen igennem fra start til slut. It for begyndere samt Cykelslangetasker (Kun underviser på dele af tiden) Begge forløb er tilrettelagt, så der kommer en underviser og giver grundviden samt inspiration, hvorefter deltagerne arbejder videre selv, og med gensidig støtte Træ, inspiration og trædrejning, Strik og hækling samt Kreativt værksted (Uden underviser) Alle tre forløb er tilrettelagt, så det er deltagernes gensidige inspiration, der er det bærende. Der er ingen underviser, men i stedet en værkstedsansvarlig. Afventer afregning Ingen af projekterne er afregnet med kommunerne endnu, og vi kender derfor ikke kommunernes reaktion på de enkelte forløb. Men umiddelbart kan alle forløb godkendes som fleksible tilrettelæggelsesformer. Det giver et godt billede af, hvor mange muligheder, der reelt er til stede og det er jo stadig primært fantasien, der sætter grænser for nye. Vi kan ikke komme udenom at det vil være banebrydende for mange af vores foreninger, hvis forløb med gensidig inspiration uden underviser bliver godkendt som fleksibel tilrettelæggelse. Så vil mange af NETOPs foreninger med aktiviteter pludselig kunne søge støtte til deres virksomhed der jo traditionelt ikke har benyttet faste undervisere. I det hele taget afventer projektet spændt den endelige afregning med kommunerne i foråret Det skal vi nok bringe nyt om, når vi når så langt. Få hjælp Hvis du er blevet inspireret til at afprøve fleksibel tilrettelæggelse i din forening kan du kontakte NETOP for flere oplysninger eller hjælp til at komme i gang. 7

8 TEMA Folkeoplysning til tiden Virtuel læring: Besværet værd E-læring har vist sig svær at indføre i folkeoplysningen men når det lykkes er der stor begejstring fra undervisere og deltagere. Og det har blandt andet spredt aftenskolen helt til Singapore. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent Hvordan sælger man en fantastisk ting til mennesker, der ikke ved, at det er fantastisk? Det er i grove træk udfordringen for e-læring i aftenskolen. Dem, der prøver e-læring, er ovenud begejstrede, men problemet er, at kun meget få tilmelder sig. Dette er en af konklusionerne efter et netop overstået projekt, hvor vi forsøgte at starte en række e-læringsforløb op. De tre forsøg I 2010 udviklede NETOP sammen med andre oplysningsforbund e-læringsværktøjet eaftenskolen. Målet var at lave et system, der var enkelt og ligetil at benytte, men som samtidig gav mulighed for at undervisere og deltagere kunne dele materiale og kommunikere indbyrdes. Systemet blev vurderet som værende godt, men underviserne tog det ikke til sig, da de kendte for lidt til undervisning på nettet. Året efter deltog vi derfor i et projekt, der undersøgte, hvordan man underviser med e-læring. Der skal benyttes andre pædagogiske metoder, når man ikke er fysisk til stede sammen med kursisterne. Vi arbejdede derfor med at undersøge eksisterende erfaringer og udvikle dem til aftenskole og folkeoplysning. Men stadig ramte vi forskellige barrierer. I sommer afsluttede vi så et projekt, der tog undervisere og skoleledere i hånden igennem planlægning, markedsføring og gennemførelse af e-læringsforløb. Vi lavede inspirationsmøder, kurser og workshops i forskellige værktøjer. Og her i efteråret var det så planen, at vi skulle have en masse kurser i luften men desværre. Trods en masse gode tanker fra en række gode undervisere, var det meget beskedent, hvad der kom i gang. Men der kom dog nogle forløb i gang hvoraf det ene først lige er påbegyndt. Aftenskole i Singapore De mest succesfulde forløb blev gennemført i flere foreninger af samme underviser. Ilse Gaardahl underviser i yoga blandt andet i FO-Aarhus. Hun så hurtigt fordelen i eaftenskolen, som hun ville introducere for sine eksisterende yoga-hold. Ideen var nemlig at benytte eaftenskolen som et ekstra supplement til den almindelige undervisning. Ilse indspillede en række korte instruktionsfilm med yogaøvelser, som hun lagde op på eaftenskolen. Her kunne hendes deltagere så gå ind og se filmene og lave øvelserne, hvor og når det passede dem. Ud over at det det var et ekstra tilbud til deltagerne, gav det også mulighed for, at Ilse kunne rejse en måned til Indien midt i forløbet og fortsætte undervisningen 8

9 Med e-læring kunne en kursusdeltager fortsætte undervisning under en rejse til Singapore. (Foto: 123RF.com) undervejs via filmene og elektronisk kommunikation. Det fungerede perfekt, og deltagerne udtrykte stor glæde for muligheden for at kunne lave øvelserne hjemme eller andre steder. En af deltagerne skulle midt i forløbet på forretningsrejse til Singapore og fortalte efterfølgende begejstret, at hun kunne holde træningen ved lige fra hotelværelset. Fremtiden for e-læring En konklusion på vores arbejde med e-læring i aftenskolen er, at det ikke er et oplagt valg for nutidens aftenskolebrugere. Derfor var en af ideerne i sidste projekt også, at sådanne kurser skal markedsføres af andre kanaler, end dem aftenskolerne normalt benytter. Det er altså ikke nok, at sætte dem i aftenskolekataloget eller ind på hjemmesiden. Man skal tænke i, hvilke målgrupper, der finder sådanne kurser interessante og finde en måde at fortælle dem om tilbuddet. Det er tydeligvis lettere sagt end gjort. Men dermed ikke sagt, at man ikke skal gøre forsøget. Vi ved, at den gennemsnitlige dansker er travl og bliver mere og mere vant til at benytte elektroniske medier. Det er to rigtig gode argumenter for at e-læring har en berettigelse. Og når så tilbagemeldingerne fra dem, der prøver det, er så positive, er der god grund til fortsat at prøve. Der gives desværre ikke garanti for succes, men der synes at være stort potentiale i at tilbyde e-læring som en ekstra mulighed ved siden af et traditionelt e-læringsforløb. Det giver både aftenskoler, undervisere og deltagere mulighed for at afprøve mulighederne uden at de kaster sig ud på dybere vand, end hvor de kan bunde. Og så indeholder eaftenskolen i øvrigt også nogle oplagte værkstøjer til studiecirkler, hvor man skal kunne gemme dokumenter centralt og kunne kommunikere på nettet. Vejledning til e-læring NETOP har lavet en Vejledning til e-læring i aftenskolen som du kan bestille ved henvendelse til Solveig Heldt på eller på Interesseret i eaftenskolen? Kontakt Martin Thirstrup Hansen på eller for flere oplysninger om eaftenskolen eller for at få adgang til et testhold. 9

10 TEMA Folkeoplysning til tiden Energikurset tilbyder deltagerne en termografering af deres hus. Har kan man se, hvor varmen siver ud. Kursussucces: Bliv din egen energikonsulent Interessen for energiforbedring var overvældende, da FO Ejby sidste år lavede en kursusrække for boligejere, der ønsker at bringe deres energiudgifter ned. Nu spredes ideen ud til flere foreninger med hjælp fra NETOP. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent 10

11 FO Ejby har siden 2011 gennemført tre succesfulde kursusrækker med overskriften Bliv din egen energikonsulent. I samarbejde med kommunen, energiselskabet Tre-For og en række lokale virksomheder gav aftenskolen en grundig indføring i de forskellige fagområder, der indgår i energiforbedring af huse. FO Ejby havde søgt NETOPs udviklingspulje om støtte til opstart af initiativet, men interessen var så overvældende, at det slet ikke var nødvendigt med ekstern støtte. Alle deltagende samarbejdspartnere var så begejstrede, at flere af dem sammen med NETOP nu vil brede ideen ud til flere aftenskoler i Region Syddanmark og herefter til hele landet. En enkel idé Egentlig var ideen enkel. Der er mange boligejere, der gerne vil spare på energiudgifterne og samtidig belaste miljøet mindre. Der er samtidig en masse virksomheder og organisationer, der arbejder på præcis samme mål. Så skoleleder i FO Ejby, Lissen Christensen, så en oplagt mulighed i at bringe alle disse interesser sammen. Kommunen var helt med på ideen og ville gerne støtte op. Dermed tegnede sig hurtigt et kursusforløb. Lokale aktører på energiområdet skulle på skift fungere som undervisere, og kommunen tilbød kursusdeltagerne, at de gratis kunne låne et termografikamera, der viser, hvor varmen strømmer ud af huse. Kurserne kom til at bestå af seks kursusgange, der havde hvert sit fokus. Emnerne var: Økonomien omkring energiforbedringer. Gennemgang af klassiske bygningselementer. Hvad kan renoveres og hvad kan ikke? Skifte til vedvarende energi. Teknologien bag varmepumpen og ventilation. Skifte til vedvarende energi. Teknologien bag solvarme og solceller. Gennemgang af konkrete muligheder: Kuldebroer og varmeudslip. Blandt andet ved hjælp af termografi billeder. Spørg en håndværker og afslutning. Lokale håndværkere stiller op til spørgsmål om energiforbedring. Styrmand gennem hele forløbet var en pensioneret VVS installatør, der var det faste ansigt på alle kursusgangene. Samtidig stod han også for optagelse af termografibillederne af deltagernes huse. Kommunen medvirkede til informationsarbejde, der fungerede udenfor almindelig arbejdstid og som virkelig rykkede. Det var mere effektivt end nok så mange reklamekampagner. Desuden var projektet oplagt i forbindelse med kommunens visioner om grøn energiomstilling og erhvervsudvikling. De forskellige undervisere fik også noget med hjem. Grøn Erhvervsvækst opfyldte sin målsætning om at få gang i små erhverv og håndværksfirmaer med grøn energiomstilling som motor. Banken markedsførte sig over for nye potentielle kunder. Energiselskabet kunne dels markedsføre sig som energibevidst og kunne samtidig arbejde for nedsættelse af produktionen, hvilket den slags selskaber er forpligtet til. Og håndværkerne fik kontakt til nye interesserede, potentielle kunder. Sidst, men bestemt ikke mindst kunne naturen glæde sig over, at det var en indsats, der førte til mindre belastning. Forløbet skabte resultater, fordi det dækkede hele værdikæden indenfor energi; fra borger, over energiselskab, kommune og lokale håndværkere og aftenskole! Ideen spredes ud FO Ejby har naturligvis planer om at fortsætte med at udbyde disse kurser. Interessen for energiforbedring er stor i øjeblikket. Den netop indgåede energiaftale pålægger de danske energiselskaber, at de over de næste tre år skal blive dobbelt så gode til at få deres kunder til at spare på energien. Og både energiselskabet TREFOR og organisationen Grøn Erhvervsvækst der var blandt partnerne i de afsluttede forløb er meget interesserede i at sprede den gode idé ud til flere kommuner. I samarbejde med NETOP er det derfor planen, at kurserne udbydes i 10 nye NETOP-foreninger i Region Syddanmark. Vi er allerede ved at formulere et projekt, og planen er, at NETOP finder 10 skoleledere/foreninger i Region Syddanmark, som vil være med til at afholde disse energikurser. Så alle interesserede er meget velkomne til at henvende sig til NETOP. Så vil vi hjælpe med at finde lokale, relevante samarbejdspartnere, for eksempel byggemarkeder, håndværkere, banker, med flere. Målet er at udbyde kurserne i efteråret Men selvfølgelig er man også velkommen til at forsøge sig med kurserne andre steder i landet. Som sagt er erfaringerne rigtig gode, og der vil helt sikkert være tilsvarende interesserede og gode samarbejdspartnere i resten af landets regioner. Fleksibel tilrettelæggelse Hele kursusrækken var planlagt som fleksibel tilrettelæggelse. De forskellige oplægsholdere fik ingen løn, men blot et par flasker vin for deres indsats. Den eneste, der fik løn, var blikkenslageren, der fungerede som studiekredsleder og et samlet honorar på kroner plus kørselspenge. Han havde en del kørsel i forbindelse med optagelse af de termografiske billeder. Der var ingen udgifter til lokaler, da de blev stillet til rådighed af Byggecentrum Middelfart. Her var der ikke blot adgang til mødelokale med alt nødvendigt tilbehør i form af computere, projektorer og så videre, men også mulighed for, at deltagerne kunne gå rundt og kigge på de forskellige materialer og løsninger. Alle partnere var glade Kursusforløbet var ikke kun en stor succes for FO Ejby. Alle forløbets samarbejdspartnere havde stor glæde af deltagelsen: FO Ejby fik overskud grundet de mange deltagere og nåede ud til nye målgrupper heriblandt yngre erhvervsaktive husfædre, der ellers er en sjælden race i aftenskolesammenhænge. John Bonnichsen fra Tre-For gennemgør termobilleder med kursist. Foto: Lissen Christensen 11

12 Hvorfor deltager du på landsmøde? Pauserne og den gode lørdag aften er noget, jeg glæder mig til hver gang. Henning Vestergaard, Formand Ullerslev Husflid Hvorfor deltager du på landsmøde? Landsmødet er altid en god anledning til at møde gode, inspirerende kollegaer. Gode oplægsholdere giver ny viden og inspiration. Winnie Nebbelunde, Skoleleder NETOP Hvidovre Landsmøde 2013: Jagten på folkeoplysningens guld Alle sejl er sat, når vi sammen drager på skattejagt på dette års landsmøde. Skibet er ladet med inspiration, ny viden og godt selskab og DU skal med ombord! Hvorfor deltager du på landsmøde? Her er alle tiders lejlighed til at påvirke eller bakke op. Tro mig selv en dygtig og vidende bestyrelse har brug for opbakning. Ole Schuldt-Larsen, Skoleleder Lejreegnens Husholdnings- Forening Hjerneforskeren Ann Knudsen er vores stifinder på første del af skattejagten, hvor hun vil lede os rundt i hjernens kringelkroge. Herefter skal vi på workshops finde flere ledetråde i vores søgen efter folkeoplysningens guld. Følg landsmødeforberedelserne på Facebook.dk/netoplys Det foregår den 4. til 5. maj 2013 på Hotel Svendborg. Invitationen er på trapperne. Hold øje med posten! 12

13 TEMA Folkeoplysning til tiden Samarbejde med kommune: Folkeoplysning når det er bedst Morten M. Westergaard er en glad mand for han har samarbejdet med en aftenskole. Som klimachef i Middelfart Kommune har han arbejdet sammen med FO Ejby omkring et klimakursus, og det var Folkeoplysning når det er bedst! Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent Nogle mennesker er så begejstrede, at det smitter. Dette er tilfældet med Morten M. Westergaard. Han var partner i FOLOF Ejbys klimakursusrække, og han var overordentlig entydig i sin vurdering af Middelfart Kommunes samarbejde med aftenskolen: Det har været fuldstændig fantastisk at opleve kurset. Effekten af kurserne overstiger langt de traditionelle oplysningskampagner fra kommunerne. Morten M. Westergaard har ideer til flere samarbejder mellem kommunen og aftenskolerne. Foto: Middelfart Kommune 13

14 TEMA Folkeoplysning til tiden Folkeoplysning når det er bedst... Udover at det luner at høre, at en NETOP-skole gør det godt, så passer det også fantastisk med de senere års snak om, at folkeoplysningen skal hjælpe det offentlige Danmark med at løfte centrale opgaver. Danner skole Morten M. Westergaard mener ikke blot, at folkeoplysningen kan hjælpe kommunen, men at den kan tilføre noget andet og mere end de traditionelle tiltag: Samarbejdet med FO Ejby danner på mange måder skole for klima- og energiarbejdet. Igennem samarbejdet har vi formået at tilbyde læring om energi i hjemmet til borgerne. Det er faktisk sket på en sådan måde, at vi tilmed har oplevet direkte efterspørgsel på kurserne. Vi ved også, at mange af kursisterne har anvendt deres viden til at lave energiforbedringer i hjemmet og når viden anvendes, så er læringsindsatsen en succes! En af fordelene ved aftenskolen er også den tætte dialog med borgerne, der betyder, at kommunen får effekt på flere områder end det, man umiddelbart fokuserer på. Ved at samarbejde med FO Ejby om Bliv din egen energikonsulent er vores generelle kampagnearbejde blevet kvalificeret enormt meget, forklarer Morten M. Westergaard. Man kan sige, at kurset har givet emnet langt flere dimensioner end blot Energibesparelser, fordi vi også har oplevet en stor interesse i, hvordan huset bliver sundere at leve i, og hvordan co2-udledningen mindskes. Folk er meget interesserede. Vi ved også, at kursus-viden vandrer fra kursisterne og ud i samfundet nu taler man om energiforbedringer til middagsselskaber, og man arbejder med det i praksis. Det er da en succes! Kan spredes til andre indsatser Og Morten M. Westergaard er ikke i tvivl. Han vil i fremtiden i langt højere grad end tidligere tænke folkeoplysningen ind i kommunens indsatser. Det er helt klart en model, jeg vil anvende fremadrettet. For det første så bliver vi nødt til at anstrenge os og finde ud af, hvordan vi gør et emne relevant og nærværende for borgerne, og dertil er sparringen med aftenskolerne helt fantastisk. Fremadrettet kan jeg, hvis vi holder os til klima- og energiområdet, forestille mig et kursus der hedder Vild med vand, hvor kursisterne lærer at håndtere den øgede nedbør der kommer igennem klimaforandringerne. Det kan eksempelvis være til at dyrke vandmeloner, bruge regnvand til tøjvask og meget mere i praksis. Netop omsætning af viden til virkelighed er noget aftenskolen kan bidrage på suveræn vis til, siger den begejstrede klimachef og fortsætter: Det kursus er den bedste investering, vi har haft i folkeoplysning om energibesparelser nogensinde! Effekten af kurserne overstiger langt de traditionelle oplysningskampagner fra kommunerne. Der deltog også kvinder på energikurserne (øverst) og tovholder samt forhenværende vvs-installatør Bent Nielsen (nederst). Fotos: Lissen Christensen 14

15 SkolelederTræf marts Odense Tema: Lærerudvikling - sig det med efteruddannelse! Cafe-debat! Hvordan leder og inspirerer vi underviserne? Sted: MødeCenter Odense Invitationer udsendes i januar. Hold øje med posten! Oplev Jesper Buhl, operachef: "Hvordan får man meget ud af lidt?" 15

16 Krisehjælp og fælles skolelederordning: Nød lærer nøgen kvinde Nogle gange udspringer gode ting af kriser, der findes solide løsninger på. Uheldet ramte en række NETOP-foreninger i Nordsjælland, men forhåbentlig går de styrket ud af udfordringerne. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent I sensommeren kimede telefonen en dag på NETOPs landskontor. En lokalforeningsformand var i vildrede: Kommunen havde smidt foreningen ud af dens hus, kursusprogrammet stod for at skulle laves færdigt og tilmed var skolelederen gennem mange år blevet langtidssyg. Hvad skulle de gøre? De stod foran årets travleste tid med kursusindskrivning og holdopstarter, og den person, der normalt stod for det, var ikke arbejdsdygtig. Og så kom fraflytningen af deres hus oveni. Der var ikke noget at sige til, at bestyrelsen følte sig fristet til at kaste håndklædet i ringen og lukke ned for kurserne. Men heldigvis ringede de først til NETOP. Foreningsførstehjælp Det første, vi kunne blive enige om, var, at det naturligvis var synd at lukke ned for en ellers sund og aktiv aftenskole. Dernæst var udfordringen at berolige bestyrelsen, og det var heldigvis let gjort. Vi forklarede formanden, at de havde landsforbundet i ryggen til at hjælpe med deres udfordringer og at vi blot skulle blive enige om, hvad de havde behov for. Det viste sig, at det største problem var selve aftenskoledriften. Flytningen havde de styr på, hvis blot de kunne koncentrere sig om den og de ville også gerne benytte lejligheden til at rydde op i arkivalierne. Men driften af kurserne havde de behov for hjælp til. Rent tilfældigt havde NETOPs styrelse kort forinden diskuteret rammerne for en fleksibel krisehjælp til lokalforeningerne, og her var en oplagt chance til at teste nogle af ideerne af. En af ideerne var, at krisehjælp ikke nødvendigvis skal bestå af økonomisk støtte. Nogle gange er der behov for andre ting. I denne situation var der behov for en person med viden om, hvordan man administrerer en aftenskole og med tiden til at gøre det. Heldigvis kendte vi til en person, Inge Lindqvist, der havde evnerne og endnu mere heldigt var det, at hun også havde både tid og lyst. Derfor kunne vi dagen efter, at vi fik det første telefonopkald, sætte vores nye hjælper i forbindelse med foreningen. Den hurtige hjælp beroligede formand og bestyrelse, og en stresset situation blev forvandlet til en trods omstændighederne tilfredsstillende ordning. Og én gang til Kort efter blev vi kontaktet af yderligere en forening, der akut manglede en skoleleder. Vi har længe arbejdet med ideen om en fælles skolelederordning, og nu var muligheden for at teste ideen af i praksis. Inge Lindqvist var med på også at overtage skoleledelsen af de yderligere to implicerede foreninger. Det krævede en masse koordinering, afklaring og møder, men efterhånden har aftenskolearbejdet fundet et fornuftigt leje. Her spiller NETOPs elektroniske hjælpemidler ikke mindst en stor rolle. Både administrationsprogrammet DOFO og hjemmesidesystemet NETOPweb er centrale i Inges arbejde med aftenskolerne. En vigtig pointe i forhold til at kunne benytte en 16

17 NETOP står klar med hjælp, som kvinden med klædet i Sandro Botticellis maleri af Venus' fødsel uden sammenligning i øvrigt. fælles skoleleder er, at man har en god og aktiv bestyrelse. Det var heldigvis tilfældet i denne historie. For den fælles skoleleder sidder ikke nødvendigvis lokalt i den enkelte kommune og har derfor ikke den nødvendige føling med lokalsamfundet og de lokale forhold. Selvfølgelig skal man fra gang til gang indbyrdes aftale den præcise opgavefordeling, men som udgangspunkt skal skolelederen stå for det rent administrative, og bestyrelsen skal stå for den kreative udvikling af foreningen. Målrettet og tilpasset hjælp Ovenstående forløb er et eksempel på, hvordan NETOP kan hjælpe foreninger, der står med ekstraordinære udfordringer. Som skrevet tidligere, er krisehjælp til foreningerne noget, som både medarbejdere og styrelse har diskuteret. NETOP har altid tilbudt krisehjælp til trængende foreninger, men den har tidligere formelt haft form af økonomisk støtte. Det er dog, som ovenstående forløb viser, ikke altid løsningen blot at få tilført penge. Derfor har vi ændret på beskrivelsen af støtte til krisehjælp, så den i højere grad tager udgangspunkt i den enkelte forening og lige præcis de udfordringer, der her er gældende. Det betyder, at krisehjælp fremover vil blive givet ud fra en analyse af behovet, så den gør størst mulig gavn. Men det betyder samtidig, at man som forening ikke kan regne med, at man får præcis samme hjælp, som for eksempel beskrevet i denne artikel. Vi tilpasser hjælpen fra sag til sag men er naturligvis klar til at rykke hurtigt ud, hvis det er det, situationen kræver. Så I skal endelig give os besked, hvis I står med udfordringer, der synes større, end I kan klare. Og hellere en gang for tidligt end en gang for sent! NETOPs krisehjælp NETOP kan yde støtte til en lokalforening, der oplever en krise. Krisehjælp kan gives ved uforudsete årsager som for eksempel skolelederskift i utide. Krav ved bevilling Støtten skal være med til at sikre foreningens fortsatte virke. Hjælpen gives kun i enkeltstående tilfælde. Der skal udarbejdes langsigtet plan for den fortsatte drift. Hjælpen skal kunne løse problemet endeligt. Hjælpen kan gives i form af økonomisk støtte, arbejdskraft eller andet. Det afhænger af en vurdering af den enkelte situation. Husk: Jo tidligere der søges om hjælp til en krisesituation, desto større er chancerne for, at hjælpen virker. Formalia: Det er formelt NETOPs forretningsudvalg, der bevilger krisehjælp. Men det skal gå igennem sekretariatet, der naturligvis hurtigt kan skaffe den fornødne tilladelse fra forretningsudvalget, hvis det skal gå stærkt. 17

18 Nogle træer vokser næsten ind i Et årsmøde i det internationale forbund for håndværk er meget inspirerende. I Sverige, der var vært for mødet, har de en tradition for at aktivere almindelige mennesker og det beviste de til fulde. Inge-Lise Andersen, Medlem af internationalt udvalg, repræsentant i EFACF, formand og skoleleder i Vestfyns Husflid En dejlig sommerdag midt i august mødtes 18 repræsentanter fra ni deltagerlande i Stockholm til et par dages samvær og møde. Der var repræsentanter fra Estland, Finland, Island, Letland, Norge, Polen, Slovakiet, Sverige og Danmark. European Folk Art and Craft Federation (EFACF) afholder General Assembly hvert tredje år med valg og så videre, men hvert år afholdes almindeligt årsmøde i forbindelse med et seminar eller et andet arrangement i et medlemsland. Sverige har haft formandsposten de sidste tre år, derfor skulle mødet afholdes i Stockholm, og det var placeret samtidig med festligholdelsen af Svensk Husflids 100 års jubilæum. Den halve dags møde forløb planmæssigt med beretninger fra de deltagende lande, vedtagelse af vedtægtsændringer, godkendelse af regnskab og valg af formandsland for de næste tre år: Finland. Et forslag om afholdelse af en fælles dag med art and craft workshops i alle medlemslande skal den nye tremandsbestyrelse tage stilling til, inden vi mødes i 2013 i Finland. For øvrigt bliver det møde placeret i forbindelse med TAITOs (Finsk Husflids) 100 års jubilæum. Udstillinger på Djurgården Hele året 2012 har der rundt om i Sverige været arrangementer og udstillinger for at markere hemdslöjdens jubilæumsår, og kulminationen var altså i august i Stockholm. Tre store udstillinger på Djurgården, museumsøen midt i byen, var indlagt i vores program. Alle tre stort anlagte og meget, meget seværdige. På det Nordiske Museum så vi en stor væveudstilling, på Waldemarsudde en udstilling om en fremtrædende tekstilkunstner og endelig på Liljevalchs kunstcenter den store jubilæumsudstilling. Den var simpelt hen utrolig og fortjener megen positiv omtale. Her var bidrag fra såvel de bedste kunsthåndværkere i Sverige, som tusindvis af glade husflidsfolk rundt om i det store land. Jeg var målløs og bjergtaget over resultatet, over mængden af ting, over de enkelte bidrag, over opsætningen, over rammerne, over ideerne, over opbakningen simpelthen fantastisk! Desværre sluttede udstillingen den 2. sept. Hvis den havde varet længere, havde jeg arrangeret en tur til Stockholm for medlemmerne i min husflidsforening bare for at se denne fantastiske udstilling. Perfekte rammer Udstillingen blev set af rigtig mange mennesker i de måneder, den varede, og jeg skal her prøve med billeder og tekst at beskrive oplevelsen. Udstillingen fyldte 13 sale, og rammerne var perfekte. Hver sal havde sit tema inden for håndværk, som kunsthåndværkere og/eller amatører havde nyfortolket med hensyntagen til den lange tradition. En sal var for eksempel dedikeret til flet et lille eksempel er modestøvlen her ved siden af. En anden sal var helliget rosenmønstre med fantastiske broderier på stof og strik, samt gamle broderier indsat i moderne sølvsmykker. I en tredje sal var temaet samehåndværk, en fjerde træskæring, en femte filt og sådan kunne jeg fortsætte med alle 13 sale. Sverige har en rigdom af tradition og nytænkning. Man kunne være blevet på udstillingen hele dagen. En skov af kreativitet Men det bedste har jeg gemt til sidst: Tre højloftede sale fyldt med store træer. På disse i alt 80 store 18

19 himlen træer var monteret kæmpeblade, som var udført af folk fra hele Sverige. Cirka et år før kunne alle, der havde lyst, få tilsendt rammen til et blad. Den er på størrelse med og ligner en tennisketsjer, og man kunne udsmykke bladet præcis, som man ville. Alle teknikker måtte anvendes og var blevet anvendt stof, filt, broderi, strik, hækling, flet, maling, træskæring og så videre. Både i bogstavelig og overført forstand var der højt til loftet blade var det blevet det til. Den yngste kunstner var 8 år den ældste over 80 år. I gennemsnit har hvert blad taget en uge at fremstille. Det er altså blevet til en imponerende masse arbejdstimer rundt om i Sverige. Alle blade blev monteret på de 80 kæmpestore træer, og skoven var skabt. Men hvad blev der så af de blade, da udstillingen sluttede? Alle bladene var på auktion, og efter auktionens slutning havde man svenske kroner i kassen. Alle pengene går til at plante træer i Afrika træer kan plantes. Det er/var et fantastisk projekt! Forhåbentlig kan de få billeder i artiklen give en idé om, at træer faktisk godt kan vokse næsten ind i himlen! Jeg er overbevist om, at næste års møde samtidig med TAITOs jubilæum igen bliver en stor oplevelse. Måske kunne andre fra NETOP tænke sig en sådan oplevelse. Deltagelse bliver mulig for andre end NETOPs officielle repræsentant. De planlagte datoer hedder 26. og 27. oktober Læs mere Du kan se mere om den svenske husflids jubilæum på Alle billeder er taget af Inge-Lise Andersen. 19

20 Fokus på NETOP Hvidovre: Folkeoplysning med holdning I NETOPs forening i Hvidovre har de en mening om de mange folkeoplysende aktiviteter, de laver. Skoleleder Winnie Nebbelunde har et udstrakt ansvar for driften men bestyrelsen følger med. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent NETOP Hvidovre bor sammen med FOF og AOF i et meget centralt hus ved et af byens travleste vejkryds. 20

21 I NETOP Hvidovre har de en holdning til, hvordan de laver folkeoplysning. Alle undervisere kommer til ansættelsesaftaler, hvor de taler om gensidige forventninger. Skoleleder Winnie Nebbelunde vil sikre sig, at det er undervisere, der kan levere en ordentlig undervisning. Jeg skal jo lige se dem an, griner Winnie, men hun er dog helt alvorlig omkring kravene. I efteråret så hun sig nødsaget til at afbryde samarbejdet med en sprogunderviser. Grundet klager fra deltagerne indkaldte hun til en samtale, og her afslørede underviseren en holdning til undervisningen, som Winnie ikke mente, hører hjemme i folkeoplysningen. Han var af den gamle skole og mente, at han som en anden lektor kunne kræve kæft, trit og retning af sine elever, fortæller skolelederen. På mødet kunne han slet ikke se problemet i sin undervisning. Winnie forsøgte forgæves at få ham til at se, at det var voksne mennesker, der af lyst brugte deres fritid på både undervisning og hyggeligt samvær men uden held. Derfor endte mødet med, at Winnie fortalte ham, at han ikke behøvede at dukke op til fremtidige kursusgange på trods af, at hun ikke havde nogen andre undervisere i pågældende fag. Men aftenskolens omdømme og værdier var på spil, så hun mente ikke, hun havde andet valg. Heldigvis fandt hun hurtigt en afløser, der havde en anderledes, åben tilgang til undervisning i aftenskolen. Samarbejde med læger NETOP Hvidovre hører til en af NETOPs store skoler og en af de få, der har en fuldtidsansat skoleleder. Hvert år udbydes en lang række kurser inden for mange forskellige fag. Størstedelen af aktiviteterne er inden for bevægelsesområdet, hvor blandt andet hensyntagende undervisning fylder en del. Der er blandt andet en del genoptræningskurser, hvor et samarbejde med læger og behandlere har vist sig særdeles værdifuldt. Lægerne og behandlerne har fået en mappe med NETOP Hvidovres forskellige kursustilbud og kan let henvise patienter til de relevante hold. Samarbejdet kom i stand for flere år siden efter projektet Folkeoplysning på recept, hvor en projektleder ansat til lejligheden skabte de mange kontakter. De har også mere traditionelle bevægelsesfag såsom Zumba og forskellige former for gymnastik. Hertil kommer fag inden for musik, sprog, IT og forskellige håndværk. Og så er der de ornitologiske kurser. Her har Winnie Nebbelunde fundet en lille niche, hvor hun i samarbejde med en dygtig ornitolog arrangerer fire årlige fuglekurser, der har op mod 25 deltagere hver gang. Rammerne i Hvidovre er ganske gode. Foreningen deler en etage med FOF, hvor de både har kontorer til administrationen og undervisningslokaler. Lokalerne ligger meget centralt, lige ved siden af en S-togsstation. Herudover låner de lokaler rundt på kommunens skoler og lejer tilmed fast bevægelseslokaler i den anden ende af Hvidovre. Fremtidsplaner Winnie Nebbelunde har konstant blikket rettet mod nye muligheder. Hun er så småt begyndt at arbejde med IT-kurser målrettet alle dem, der endnu ikke er rustet til den kommende elektroniske kontakt med det offentlige. Her mener hun, at en lektiecafe kunne være et oplagt supplement, så deltagerne kan komme og øve sig mellem lektionerne. Dette tænkes arrangeret som fleksibel tilrettelæggelse. En kreativ kunstskole er også på tegnebrættet. Her kan man samle en række kreative fag, hvor undervisere og deltagere kan inspirere hinanden på tværs af fagene. Udfordringen er dog at finde egnede lokaler, fordi specielt manglen på opbevaringsplads til materialer, værktøj og så videre er et problem. Selvom Winnie Nebbelunde i vid udstrækning selv styrer NETOP Hvidovre i det daglige, så er det ikke fordi, bestyrelsen er inaktiv. Bestyrelsen følger nøje skolens drift og økonomi og specielt formanden, Flemming Thøgersen, deltager i en lang række projekter ved siden af aftenskoledriften. Desuden udstikker bestyrelsen de overordnede retningslinjer for foreningen på et heldagsmøde en gang om året. Det er også planen, at nogle af bestyrelsesmedlemmerne skal stå for et oplæg om skolens værdier på et kommende lærermøde. I det hele taget er lærerpleje et område, som Winnie Nebbelunde gerne vil gøre mere ud af fremover. Det kunne for eksempel være kurser i kommunikation eller pædagogik. Der er således ikke grund til at tro at NETOP Hvidovre sætter aktivitets- eller ambitionsniveauet ned foreløbig. Winnie Nebbelunde i et af skolens bevægelseslokaler. 21

22 Internettets brugere er blevet mere forvente forbrugere og det gælder ikke mindst aftenskoledeltagere. Det stiller krav til butikkerne på Internettet og dermed også til aftenskolernes hjemmesider. Derfor har en forbedring af kursusvisning og -tilmelding været det primære fokusområde i udviklingen af den nye version af NETOPweb. En stribe nyheder Trods mange ændringer og tilføjelser, ligner NETOPweb i vid udstrækning sig selv både i administrationen bag ved og i udseendet på den færdige hjemmeside. Der er foretaget nogle designmæssige ændringer, men alle eksisterende hjemmesider i NETOPweb fungerer som hidtil. Der er dog kommet en række nye funktioner til. Først og fremmest er integrationen med administrationsprogrammet DOFO blevet væsentligt forbedret. Den bagvedliggende teknik er opgraderet, men mere synligt har kursusvisningen og onlinetilmeldingen fået en gevaldig ansigtsløftning. Dette sker ved hjælp af nye skabeloner, som skal tilvælges. Den største nyhed herudover er bokse. Med NETOPweb 3 introducerer vi en ny måde at slå aktuelt indhold op på din hjemmeside, nemt og hurtigt. Ved at lave og indsætte små bokse med billeder, tekst og links rundt om på din hjemmeside, er det blevet nemt at gøre opmærksom på næsten-fulde kursushold og kommende aktiviteter på forsiden eller en hvilken som helst tekstunderside. Du bestemmer selv, hvor på dine sider, du vil have boksene vist, og du kan have så mange, du vil. I forbindelse med opdateringen af NETOPweb er vi også gået over til en ny version af det grundlæggende program, Umbraco, som NETOPweb er bygget af. Dette har betydet, at opdateringen har givet mere brugervenlighed. For den øvede hjemmesideredaktør vil det betyde en række forbedrede funktioner, når man retter på sin hjemmeside. En anden stor nyhed i NETOPweb 3 er måden, man 22

23 NETOPweb er opdateret: Hjemmesider der sælger kurser En ny version af NETOPs hjemmesidetilbud til foreningerne har set dagens lys. Med NETOPweb 3 får alle hjemmesiderne et nyt og mere luftigt design, så NETOPs foreninger kan tage sig moderne ud i cyberspace. Af Peter Koefoed Brix, IT-konsulent indsætter billeder på. Det er blevet nemmere, og det er blevet hurtigere. Hvor man før først skulle lægge billeder ind i systemets mediearkiv, kan man nu også indlæse billedet og sætte det på sin side i én arbejdsgang. Det gør det lettere for foreningerne at dele billeder af flotte arbejder, glade kursister eller sågar bestyrelsesmedlemmerne som forhåbentlig også er glade. deres titel tilsiger dem. På siden finder du også miniguides til flere af de nye funktioner. Der er ikke ændret på måden, man logger på NETOPweb, så din gamle adgangskode og adresse er stadig gældende. Og hvis ikke du har besøgt din forenings hjemmeside for nylig, er der al mulig god grund til at gøre det nu! Ny manual Vi har netop lagt en ny manual ud på NETOPs hjemmeside, så webmasterne i foreningerne kan få den kontrol, NETOPweb-kursus Kurser i NETOPweb slås op efter behov. Hvis din forening er interesseret i at få et kursus, kan du kontakte Solveig på sekretariatet på adressen Hjælp at få Har du spørgsmål til mulighederne i NETOPweb, er du altid velkommen til at kontakte Peter Koefoed Brix på sekretariatet. Peter hjælper med foreningernes hjemmesider og afholder kurser i NETOPweb. 23

Fleksible tilrettelæggelsesformer

Fleksible tilrettelæggelsesformer Fleksible tilrettelæggelsesformer Nogle vigtige ting om fleksible tilrettelæggelsesformer Der er tale om en KAN bestemmelse! I behøver ikke lave fleksible tilrettelæggelsesformer, hvis I ikke vil. Der

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

VED AT VÆRE MEDLEM AF Fora

VED AT VÆRE MEDLEM AF Fora Hvad betyder det at være en del af FORA? FÅ overblik over FORDELENE VED AT VÆRE MEDLEM AF Fora HVEM ER VI? Medlem af fora? Fora arbejder for folkeoplysning med kvalitet, vi har fællesskabet i centrum,

Læs mere

En del af. Få overblik over fordele og muligheder ved at være medlem af Fora

En del af. Få overblik over fordele og muligheder ved at være medlem af Fora En del af Få overblik over fordele og muligheder ved at være medlem af Fora HVEM ER FORA? Fora er et oplysningsforbund med fokus på læring og kreativitet i fællesskab. Vi består af både små og store foreninger

Læs mere

Fleksibel workshopdag 14. nov. kl.10.00-20.00 Hornstrup kursuscenter Vejle

Fleksibel workshopdag 14. nov. kl.10.00-20.00 Hornstrup kursuscenter Vejle Fleksibel workshopdag 14. nov. kl.10.00-20.00 Hornstrup kursuscenter Vejle Program 10.00 Ankomst, fælles velkomst 10.15 12.15 Workshoprunde 1 12.15 13.15 Frokost 13.15 15.15 Workshoprunde 2 15.15 16.15

Læs mere

Tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning i Hørsholm Kommune

Tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning i Hørsholm Kommune Tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning i Hørsholm Kommune Alle godkendte folkeoplysende foreninger, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning, kan søge om tilskud i henhold til Folkeoplysningsloven.

Læs mere

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning og anvisning af lokaler i Brøndby Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning og anvisning af lokaler i Brøndby Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven Brøndby Kommune Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning og anvisning af lokaler i Brøndby Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven 1. Ansøgningsfrist

Læs mere

Virtuel læring i praksis undervisningsforløb fra start til slut

Virtuel læring i praksis undervisningsforløb fra start til slut Virtuel læring i praksis undervisningsforløb fra start til slut UP1102 Projektrapport udarbejdet af Martin Thirstrup Hansen, NETOP juli 2012 Projektet er støttet af Undervisningsministeriets puljemidler

Læs mere

Tilskudsguide. Sådan får du tilskud til din aftenskole

Tilskudsguide. Sådan får du tilskud til din aftenskole Tilskudsguide Sådan får du tilskud til din aftenskole Tilskudsguide_aftenskoler_2015.indd 1 29-10-2014 10:29:07 I denne folder får du overblik over de tilskudsmuligheder, der er for aftenskoler inden for

Læs mere

Generalforsamling CC 95 Herfølge

Generalforsamling CC 95 Herfølge Generalforsamling CC 95 Herfølge Dato: Mandag 26/1 2015 KL 19:30 i Herfølge Hallerne Tilstede: 50 deltagende medlemmer inkl. bestyrelse 1. Valg af dirigent Leo Støchkel (revisor) blev valgt 2. Valg af

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter.

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter. Produktions og udvikling, strøm, styring og it Handlingsplan for elevtrivselsundersøgelsen 2010. Denne handlingsplan vil følge op på områderapporten fra Ennova, fremstillet på baggrund af ETU tilfredshedsundersøgelsen

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Adwords i praksis annoncer på Google

Adwords i praksis annoncer på Google 3 timers kursus hos jer, hos Nielsens Bureau eller over internettet: Adwords i praksis annoncer på Google Adwords-annoncerne fra Google er en nem, hurtig og effektiv måde at gøre jeres produkter og ydelser

Læs mere

Lederuddannelse i folkeoplysningen

Lederuddannelse i folkeoplysningen Lederuddannelse i folkeoplysningen Projektrapport Lene Buerup Andersen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse af dokumentets

Læs mere

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling Afrapportering i fb. med bevilling af udviklingsmidler fra Dansk Folkeoplysnings Samråd (UVM) Aalborg d. 5. december 2005 Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling FO-Aalborg FO-AALBORG,

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb.

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp til selvhjælp. Alt materiale på hjemmesiden

Læs mere

1 Formål. 2 Virksomhedens omfang

1 Formål. 2 Virksomhedens omfang Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Vallensbæk kommune i henhold til Folkeoplysningsloven 1 Formål Formålet med folkeoplysende voksenundervisning er med udgangspunkt i undervisningen

Læs mere

Årsmøde 26. marts 2014 Aftenskolernes Samråd i København. www.samraadetkbh.dk

Årsmøde 26. marts 2014 Aftenskolernes Samråd i København. www.samraadetkbh.dk www.samraadetkbh.dk Udviklingen af Aftenskolernes samråd. v/ Udviklingskonsulent Ole Sørensen UDVIKLINGSPROJEKTER Samrådet 2007 Samrådet 2007 Årsmøde 26. marts 2014 o Styrke aftenskolernes indflydelse.

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

NYHEDSBREV. FEBRUAR/MARTS 2015 Siden sidst: Formanden har ordet: Generalforsamling den 23. januar 2015

NYHEDSBREV. FEBRUAR/MARTS 2015 Siden sidst: Formanden har ordet: Generalforsamling den 23. januar 2015 FEBRUAR/MARTS 2015 Siden sidst: NYHEDSBREV Generalforsamling den 23. januar 2015 Referat findes nederst i nyhedsbrevet og på hjemmesiden. Formanden har ordet: Kære Medlemmer Så er bestyrelsen blevet konstitueret.

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune

Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune Regler for tilskud til Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune Godkendt i EKFU120814 (dok 480-2014-901417) 1 INDHOLD: Formål... 3 Hvem kan få tilskud... 3 Hvad ydes der tilskud til...

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Vi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen.

Vi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen. Formandsberetning til generalforsamlingen i Frivilligcenter & Selvhjælp den 18. marts 2014. Det har været et rigtigt spændende år i Frivilligcenter & Selvhjælp, som jeg kan aflægge beretning for. Jeg vil

Læs mere

Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011

Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011 Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011 Fraværende fra Tina Holm og Verner Frederiksen 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt 2. Godkendelse af referatet fra mødet den

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Tilskudsordninger for folkeoplysende virksomhed

Tilskudsordninger for folkeoplysende virksomhed Tilskudsordninger for folkeoplysende virksomhed Skanderborg Kommune Vedtaget af Skanderborg Kommune den 27. marts 2014 1 Tilskud til den folkeoplysende virksomhed Indledende bemærkninger Nærværende regelsæt

Læs mere

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det ARTIKEL De svageste led Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det Dato: 24 aug 2000 Ver.: Draft Rev.: 11 Forfatter: Anders Munck I den seneste tids

Læs mere

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Skab bedre forhold for folkeoplysningen Skab bedre forhold for folkeoplysningen Sådan varetager du folkeoplysningens interesser i din kommune Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Gammel Kongevej 39 E, 2. tv. DK-1610 København V +45 3315 1466 dfs@dfs.dk

Læs mere

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS INVITATION Præsentation Mit navn er Henning Dalhoff og jeg har mere end 25 års erfaring som grafisk designer og illustrator og har igennem årene opbygget stor erfaring med at udvikle grafiske løsninger

Læs mere

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven. 1 Formål

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven. 1 Formål Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven 1 Formål Formålet med folkeoplysende voksenundervisning er med udgangspunkt i undervisningen

Læs mere

FOF Odder. www.fof.dk. Else Elisabeth Andersen. fof.odder@gmail.com. Tlf. 86 55 80 22 - er ikke bemandet dagligt FOF, Nølev Driften 150, 8300 Odder

FOF Odder. www.fof.dk. Else Elisabeth Andersen. fof.odder@gmail.com. Tlf. 86 55 80 22 - er ikke bemandet dagligt FOF, Nølev Driften 150, 8300 Odder FOF Odder Else Elisabeth Andersen fof.odder@gmail.com Tlf. 86 55 80 22 - er ikke bemandet dagligt FOF, Nølev Driften 150, 8300 Odder www.fof.dk Lær noget nyt - eller bliv bedre til noget du kan og interesserer

Læs mere

Lær IT på biblioteket

Lær IT på biblioteket Lær IT på biblioteket Program for forår 2014 Kik ind i bibliotekets IT-værksted på eller på. Her kan du få hjælp til at komme videre. Og du kan møde andre begyndere. Filmstriben- hvad er det? Hvordan bruger

Læs mere

Referat af Bestyrelsesmøde hos Jan Marker, Ledreborg Allé 10 søndag den 25. maj 2014

Referat af Bestyrelsesmøde hos Jan Marker, Ledreborg Allé 10 søndag den 25. maj 2014 Referat af Bestyrelsesmøde hos Jan Marker, Ledreborg Allé 10 søndag den 25. maj 2014 Tilstede: Peter Vestergaard Charlotte Christoffersen Jan Marker Jesper Petersen Mogens Frølund Michael Jakobsen Fleur

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Møde i Folkeoplysningsudvalget. tirsdag den 19. august 2003, Kl. 17.00. i udvalgsværelse 2 REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE. 1.

Møde i Folkeoplysningsudvalget. tirsdag den 19. august 2003, Kl. 17.00. i udvalgsværelse 2 REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE. 1. Møde i tirsdag den 19. august 2003, Kl. 17.00 i udvalgsværelse 2 REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Meddelelser * 2. Godkendelse af Ballerup Wildhorse Lindedancers * 3. Udvalgets konference den 5. - 6. september

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2012.

Bestyrelsens beretning 2012. Bestyrelsens beretning 2012. Et forenings år er allerede gået siden vi holdt generalforsamling i kulturhuset i Farum i 2012. Som de forrige år har dette år også være præget af rigtig mange udfordringer

Læs mere

Skolens digitale univers

Skolens digitale univers For it- og webansvarlige på friskolerne, bestyrelsesmedlemmer, forældre og andre interesserede Skolens digitale univers September-oktober 2015 Friskolernes Hus Kursusrække: Sådan udvikler du digitale univers

Læs mere

Revideret arbejdsplan, version 3

Revideret arbejdsplan, version 3 1 Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Application ID: AD 2009_1 17497 03.10.2009 / hjv Revideret arbejdsplan, version 3 Indhold FORMÅL OG MÅL... 2 Formål

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Formanden v. Poul Henning byder velkommen og præsenterer bestyrelsen. Tilstede fra bestyrelsen er; Kenni Thunø, Torben Olsen,

Læs mere

Februar 2011. Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen

Februar 2011. Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen Februar 2011 REFERAT AF GENERALFORSAMLING I FORBINDELSE MED SELSKABETS ÅRSKURSUS Fredag den 28. januar 2011, kl. 16.30 Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

DELTAG I NYE MÅL 2013 ET UDVIKLINGSPROJEKT OM KOMMUNIKATIONSMÅLINGER

DELTAG I NYE MÅL 2013 ET UDVIKLINGSPROJEKT OM KOMMUNIKATIONSMÅLINGER INVITATION TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER DELTAG I NYE MÅL 2013 ET UDVIKLINGSPROJEKT OM KOMMUNIKATIONSMÅLINGER HAVNEGADE 39 DK-1059 KØBENHAVN K T : +45 33 25 33 27 W: WWW.BJERGK.DK E : KONTAKT@BJERGK.DK 2

Læs mere

Aktiviteter i Learning Lab

Aktiviteter i Learning Lab Aktiviteter i Learning Lab Efteråret 2012 1 Lær nyt i Learning Lab Learning Lab i Skolegade er rigtig godt i gang efter en lang sommerferie, og vi har igen en masse spændende aktiviteter på tapetet i løbet

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Det danske. Institut. SUZUKI nyt 3 2007

Det danske. Institut. SUZUKI nyt 3 2007 Det danske Institut SUZUKI nyt 3 2007 Suzuki nyt Efterårssæsonen er startet - og årets nye elever er lige for alvor kommet i gang med ene undervisning og fællestimer. Næsten lige efter sæsonstart kommer

Læs mere

Åstrup Forsamlingshus

Åstrup Forsamlingshus Beretning 2013 Spisning På generalforsamlingen i marts 2013, havde vi forsøgt med mad før generalforsamlingen. Det var en succes, som de der deltog mente, vi skulle fortsætte med. Vi fortsætter derfor

Læs mere

Referat af møde i Frivilligudvalget

Referat af møde i Frivilligudvalget Referat af møde i Frivilligudvalget Dato: 13. november 2013 Tid: 16.00 18.30 Sted: Borgergade 10, 1300 København K, mødelokale 5. sal Mødeleder: IF Referent: HMJ Deltagere: Frivilligudvalget Afbud: Dagsorden

Læs mere

Bestyrelsesudvikling

Bestyrelsesudvikling LOF HASLEV Bestyrelsesudvikling Sådan gør vi i LOF Haslev 1. februar 2015 LOF Haslev Ligger på Midtsjælland i Faxe Kommune 2.441 timer i 2014 Udbudt 160 hold i 2014-2015 Økonomi: meget fornuftig 50-års

Læs mere

status Lever du livet eller lever livet dig?

status Lever du livet eller lever livet dig? Daisy Løvendahl Personlig rådgiver status Lever du livet eller lever livet dig? www.daisylovendahl.dk Vælg til og fra #1. tid til at tjekke ind Fælles for de mennesker, jeg arbejder med, er, at det, de

Læs mere

Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013

Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013 Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013 Ansøgningen mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Titel på projektet PRINT YOUR LIFE - 3D-printer festival 2013 Beløb, der ansøges om i Ud-over-KANten-puljen

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Formidlingsstrategi, version 1

Formidlingsstrategi, version 1 Nordplus Adult development project, August 2009 June 2011 NOVA Nordic Tools for Learning Validation HJV / 04.03.2011 Formidlingsstrategi, version 1 I. Overblik formidlingsstrategi 1. Mål at gøre opmærksom

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

- om branding for begyndere. TEKSTPERTEN Københavnsvej 69, 1. 4000 Roskilde Tlf. 6068 1939 www.tekstperten.dk

- om branding for begyndere. TEKSTPERTEN Københavnsvej 69, 1. 4000 Roskilde Tlf. 6068 1939 www.tekstperten.dk TEKSTperten workshopkatalog WORKSHOPS: TEKSTperimentariet - om pressemeddelelser der virker - om salgsmateriale der sælger - om branding for begyndere - om at blive fundet på nettet - om at kende sine

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

FO-byen i Aarhus. FO-Aarhus er på 40 år vokset fra gælds- og lukningstrusler til en hel folkeoplysningens by.

FO-byen i Aarhus. FO-Aarhus er på 40 år vokset fra gælds- og lukningstrusler til en hel folkeoplysningens by. ... et netværk af aftenskoler og folkeoplysende foreninger NYTº01marts 2013 ÅRGANG 10 FO-byen i Aarhus FO-Aarhus er på 40 år vokset fra gælds- og lukningstrusler til en hel folkeoplysningens by. tema:

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Referat fra møde i den administrative styregruppe den 11. april

Referat fra møde i den administrative styregruppe den 11. april Referat fra møde i den administrative styregruppe den 11. april Mødedeltagere: Anni Jensen, Jan Hermansen, Christian Tønnesen, Lili Jensen, Bo Stærke Jensen, Hans Jantzen, Peter Nielsen, Charlotte Pedersen,

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

ErhvervsKvindeNyt Herning Maj - Juni 2012

ErhvervsKvindeNyt Herning Maj - Juni 2012 ErhvervsKvindeNyt Herning Maj - Juni 2012 Kære ErhvervsKvinder Herning. Sommerferien står for døren og det betyder, at ErhvervsKvinder Herning holder pause i 2 måneder med arrangementer. Vi mødes igen

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere