HÆFTE 1: METODE & SEKVENSANALYSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HÆFTE 1: METODE & SEKVENSANALYSE"

Transkript

1 1 HÆFTE 1: METODE & SEKVENSANALYSE E

2 2

3 FORORD 0.0 Mellemland er et metodeprojekt, der omhandler motorvejsstrækningen mellem Funder vest for Silkeborg og Hårup øst for Silkeborg, også kendt som Silkeborgmotorvejen. Mellemland tager afsæt i frontrudesperspektivet. Det vil sige trafikantens oplevelse af motorvejen og motorvejens nære omgivelser. Projektforløbet har stået på både inden og efter vedtagelse af anlægsloven for motorvejsstrækningen i december Materialet er inddelt i 2 hæfter - en metode del og en typologi og hovedprincip del. Projektet er finansieret af henholdsvis Realdanias Plan09 initiativ og Silkeborg Kommune. Møller & Grønborg har været konsulenter på projektet. August

4 INDHOLDSFORTEGNELSE DETTE ER HÆFTE 1 UD AF 2: METODE & SEKVENSANALYSE PRODUKT INTRODUKTION REGISTRERING BY & LAND OPGAVENS PRÆMISSER S.6 STRÆKNINGEN I STILLS S.8 BY OG LANDSKABSANALYSE S.10 HÆFTERNES OPBYGNING S.7 LANDKSKABET SOM KONTEKST S.11 BYEN SOM KONTEKST S.13 PROCES WORKSHOP I DAGENS FORLØB S.30 OPSAMLING S.31 STUDIETUR RESUMÉ STUDIETUREN S.36 STUDIETURENS TYPOLOGIER S.45 4

5 1.3 SEKVENSBESKRIVELSE INTRO S.14 OVERSIGTSKORT S.15 SEKVENSINDDELING S.16 G-VEST STRÆKNING S.18 S STRÆKNING S.22 G-ØST STRÆKNING S.26 OPSAMLING WORKSHOP II VEJEN OG TYPOLOGIERNE S.46 OPSAMLING S.50 OPSAMLING SEKVENSER OPSUMMERING OG VISION S.52 BILAG SAMMENLAGT SEKVENSINDDELING S.54 5

6 INTRODUKTION OPGAVENS-PRÆMISSER 1.0 Arbejdet er udviklet under Realdanias Plan09 initiativ af Silkeborg Kommune med Møller & Grønborg som konsulenter i perioden Projektet omhandler Silkeborg Motorvejen. I modsætning til - eller måske snarere som supplement til - den generelle debat, tages der i dette projekt udgangspunkt i selve motorvejen og dens nuværende forudsætninger. (Det vil sige - ikke hvordan den burde have været eller ikke have været). Opgaven har derfor afventet regeringens vedtagelse af Anlægsloven for så vidt muligt at tage afsæt i de reelle, fysiske udfordringer som vejstykket fordrer. Projekt Mellemland sætter fokus på de motorvejsnære arealer, som kan ses fra bilistens forrudeperspektiv. Alt hvad bilisten kan se fra sin bil, vil påvirke den opfattelse han får af det område han befinder sig i. Derfor er det vigtigt som planmyndighed at planlægge bevidst i disse motorvejsnære arealer. I projekt Mellemland skitseres nogle rumlige forslag til hvordan de motorvejsnære arealer langs Silkeborgmotorvejen kan udformes. I projektet arbejdes der med typologier. Typologierne er blevet introduceret, da der i de fleste større planlægningsopgaver, hvad enten det gælder strækningsanlæg eller større fladeprojekter, er en tendens til et behov for at skabe en overordnet grammatik inden man bevæger sig tættere på objektet. At det forholder sig således skyldes givetvis to forhold. Det ene ligger i tiden, idet man ikke i en tidlig fase af projektudviklingen/planlægningen ønsker at binde en løsning for det konkrete projekt, idet dette alligevel vil og skal udvikles over måske 5, 10 eller 15 år. Det betyder, at det typologiske aspekt af planarbejdet kan siges at være principper på løsninger. Heri ligger en indbygget fleksibilitet, der åbner for justeringer over tid. Denne tendens kendes også fra andet planlægningsarbejde, idet de traditionelle masterplaner efterhånden er udfaset til fordel for såkaldte strukturplaner, der også rummer typologiske udsagn. Typologiernes fremkomst i disse projekter bereder vejen for en mere fleksibel tilgang over tid, mens projektet udvikles og anlægges. Den anden bevæggrund er ønsket om at kunne formidle de overvejelser, der har ført til den mere konkrete udformning. Inddragelsen af borgere og organisationer i større planlægningsopgaver nødvendiggør, at planlægningsholdet kan argumentere for de enkelte forslag og løsninger. Dette vil næppe lykkes overbevisende, hvis man dels er meget bogstavelig og konkret sted for sted, idet man altid kan have en korrigerende mening i detaljen. Diskussionen skal føres på et principielt niveau, hvor planlæggerne og dem der planlægges for kan mødes på et niveau, hvor den enkelte grundejer ikke er konkret berørt. De typologiske overvejelser bliver dermed et kommunikationsmiddel. Således kan den generelle tilgang til vejstudierne både begrundes i en ønsket fleksibilitet overfor løsningen og ud fra en formidlingsmæssig synsvinkel. 6

7 INTRODUKTION HÆFTERNES-OPBYGNING 1.0 DETTE ER HÆFTE 1 UD AF 2 HÆFTER. HÆFTE1 - METODE OG SEKVENSANALYSE: Hæftet omhandler registrering, analyse, proces og metode. Arbejdet i hæfte 1 munder ud i en forklaring på det analytiske grundlag. Som analytisk grundlag for planlægningen af Silkeborgmotorvejens nære omgivelser, må strækningen betragtes som 2 typer; den særlige Silkeborg-strækning og de bynære strækninger som enhver anden motorvejsnær by i Danmark har lignende. Desuden introduceres der i hæfte 1 en sekvensanalyse af strækningen. Strækningens 2 overordnede typer kalder vi hhv S-strækningen og G-øst og G-Vest strækningen. S-strækningen er den helt særlige strækning som er specifik for Silkeborg. Denne strækning tilsvarer for en stor del strækningen i VVM rapport 334. G-strækningerne betragtes som de mere generelle strækninger med udfordringer og muligheder der kan genfindes mange andre steder. eller flere forslag for den pågældende sekvens på typologi niveau. Typologierne beskrives desuden vha et konceptuelt snitdiagram og en principplan eller snit alt efter relevans - med særligt fokus på S-strækningen. Koncepterne sættes i relation til den aktuelle Kommuneplan og skulle gerne kunne danne afsæt for et videre arbejde med strukturplan og kommuneplan. Hæfte 2 afsluttes med en arbejds-poster hvor udsagn og typologier fra Mellemland arbejdet sættes i relation til udsagn fra Kommuneplanen. Denne arbejds-poster er tænkt som et oversigtsmateriale, der kan videreudvikles og give inspiration til den videre planlægning og Silkeborgmotorvejens nære omgivelser. HÆFTE 2 - TYPOLOGI OG HOVEDPRINCIPPER: I hæfte 2 behandles sekvensanalysen mere specifikt i forhold til vejens niveau og dens forhold til de omgivende programmer og landskaber. Dette danner afsæt for udvikling af en række rumlige typologier på et konceptuelt niveau. Hvér typologi beskrives vha af en række overskrifter: Fakta - er det styrende lag og beskriver vejens fysiske niveau i forhold til omgivelserne. F.eks om der er udsyn eller ej. Dette er afgørende for alle efterfølgende udsagn. Sekvens - her uddybes vejens forløb i relation til de omgivende bebyggelser og deres funktioner og aktuelle landskabstræk beskrives. Program beskriver nuværende og kommende programmer langs sekvensen. Tilslut beskriver Udfordringer og Koncept et 7

8 REGISTRERING STRÆKNINGEN I STILLS Udsyn Rekreativt areal Skov

9

10 BY OG LAND BY OG LANDSKABSANALYSE 1.2 REGISTRERING PÅ STRÆKNINGEN KOMMENTARER OG ANALYSE Motorvejen er et nyt element i bybilledet for Silkeborg. Selv om vejen i sin udstrækning ikke fylder meget på den samlede byflade, som udgør Silkeborg, er dens influens betydelig, fordi den er den eneste linie, det eneste anlæg i byområdet, der ikke er født eller udviklet med bymidten som udgangspunkt. Motorvejen er et nyt og til dels fremmed anlæg, der skal betjene et stort opland, der er langt større end Silkeborg. Illustrationerne viser dette brud mellem motorvejsanlæg, terræn og bystruktur. Som det fremgår af de 4 terrændiagrammer afskærer motorvejen den nordøstlige del af Silkeborg fra resten af byen. Desuden kommer den fra det store landskabsplateau mod vest, skærer sig vej ned gennem skrænten for at passere over ådalen på bro og derefter langsomt at stige op med terrænet igen på østsiden, hvor vejen indfattes af skov ensidigt eller dobbeltsidigt. A.MOTORVEJSLINIEN SKÆRER PÅ SNED GENNEM SKRÆNTEN B. MOTORVEJEN KOMMER FRA PLATEAUET OG SKÆRER IGENNEM SKRÆNTEN FOR AT NÅ NED TIL ÅDALENS VANDFLADE C. MOTORVEJEN FØRES PÅ BRO OVER ÅDALEN A C 7 6 B 5 D 4 E D. SKOVEN INDRAMMER VEJEN E. MOTORVEJEN LEDES LANGSOMT OP PÅ NORMALTERRÆN 10

11 BY OG LAND LANDSKABET SOM KONTEKST SKOV 1.2 BYENS BILLEDE LIDT OM SILKEBORG BY OG LANDSKAB Blokdiagrammerne over byen med motorvejslinien indtegnet viser tydeligt vejens bevægelse igennem terrænet. Vejføringens tætte tangering af de store naturværdier omkring ådalen kan ikke ophæves eller neutraliseres. Men for Silkeborg og trafikanten på vejen må det være en kvalitet, at byen kan opleves fra sin allerbedste side på ådalsbroen med et snævert men langstrakt kig mod bymidten. Det er den åbenlyse gevinst ved den valgte linieføring. SKRÆNTEN SILKEBORGS SÆRKENDE ER DE TÆTTE SKOVE DER GÅR HELT TÆT PÅ BYEN MORÆNELANDSKAB SILKEBORGS OVERORDNEDE LANDSKABSTRÆK MED MORÆNELANDSKABET PÅ PLATEAUET, SKRÆNTENE, TUNNELDALENE MOD SYDØST OG VEST SAMT DALBUNDEN TUNNELDAL 11

12 BY OG LAND LANDSKABET SOM KONTEKST 1.2 Fra at være en typisk stor omfartsvej vest og nord om byen, således som disse vejanlæg kendes fra mange andre provinsbyer, føres vejen tættere på de centrale byområder mod øst og går tydeligvis på tværs af de ret markante radialveje, som leder ind mod bycentrum. SILKEBORGS OVERORDNEDE BEBYGGELSESTYPER (BRUN= ÆLDSTE BYKERNE OG INDUSTRI, GRÅ= SENERE BOLIGOMRÅDER, SORT= STØRRE ERHVERVSBYGGERI), DEN ÆLDSTE BYDEL PUTTER SIG VED SØEN OG DEN NYERE BOLIGBY INDTAGER SKRÆNTEN På en kortere strækning overtager motorvejen næsten ringvejens funktion. Blokdiagrammerne viser desuden, at motorvejen passerer uden om byen i behørig afstand fra de ældste bydele. I hovedsagen berører vejens linieføring kun dele af forstaden (den ydre by). Men på et meget prekært sted kolliderer linieføringen både med det gamle vejnet (radialveje og ringveje) samt skærer igennem et større erhvervsområde, som netop knytter sig til den eksisterende ringvej. På østsiden af ådalen forholder vejen sig atter uproblematisk til by og landskab. Heraf følger at hele den 20 km lange vejstrækning kun i en kortere sekvens på ca. 6 km er særskilt problematisk set fra byens side, men både den øst- og vestlige ende forholder sig mere typisk til by og landskab. SILKEBORGS HISTORISKE UDVIKLING (RØD= ÆLDSTE BYKERNE, GUL= ÆLDSTE INDUSTRI, GRÅ= NYERE BEBYGGELSER) DEN OVERORDENDE INFRASTRUKTUR BESTÅR I RADIALER OG RINGVEJE, OFTE MED ET LOKALSPECIFIKT SÆRKENDE I FORM AF FLANKERENDE SKOV 12

13 BY OG LAND BYEN SOM KONTEKST 1.2 SILKEBORGS BYGGERI I DEN STORE SKALA LIGGER FORTRINSVIS MOD NORD OG PÅ BEGGE SIDER AF DEN KOMMENDE MOTORVEJ. DE SORTE LINIER VISER INDFALDSVEJENE SOM DANNER ET TYDELIGT SYSTEM AF RADIALER OG RINGVEJE. DE STIPLEDE LINIER VISER HHV DEN KOMMENDE MOTORVEJSFØRING SAMT BANEN BYENS BEBYGGELSESTYPER. INDFALDSVEJENE- DE GULE LINIER VISER KLAR ORIENTERING FRA VEJRUM MOD BYKERNEN - DE PRIKKEDE LINIER ILLUSTRERER HVOR ORIENTERING MOD BYMIDTEN ER SVAG, DESTO NÆRMERE BYEN - DESTO SVAGERE ORIENTERING DE SAMLEDE BEBYGGELSESFLADER. 13

14 SEKVENSBESKRIVELSE INTRO 1.3 MOTORVEJEN OG MELLEMLANDETS TYPOLOGIER - DE GENERELLE TYPOLOGIER OG DE SÆRLIGT SILKEBORGENSISKE TYPOLOGIER Strækningen kan helt overordnet betragtes som bestående af to typer; en Generel Strækning og en Særlig Strækning. Den Generelle Strækning (vist på kortet med et G) har generelle problematikker og muligheder der, ihvertfald typologisk, vil minde om mange andre motorvejsstrækninger. Det vil sige åbent land, erhvervsområder, møde med mindre byer og naturområder. Den Særlige Strækning (vist på kortet med et S) er mere eller mindre den strækning som kaldes fokusstrækningen og behandles særskilt i VVM nr 335. Strækningens problematikker og udfordring er lokalspecifikke for Silkeborg, nemlig motorvejens gennemskæring af eksisterende by, på tværs af byens og infrastrukturens struktur samt på tværs af det topografiske underlag (se 3D kort på side 11-12). På G-strækningerne må det formodes at der kan udvikles en række typologier for mellemlandet af en mere generel karakter. Typologier som med fordel kan sammenholdes med andre strækninger i Danmark. G-strækningen har en øst- og en vestlig side set i forhold til Silkeborg og bliver porten/optakten til motorvejens møde med selve byen. S-strækningen må derimod formodes at fordre en skærpet optik, hvor nytænkning af typologier 14 for mellemlandet må på banen. Typologier som med fordel kan hente inspiration i udlandet, måske særligt i Holland. S-strækningen skærer sig igennem byen - hvilken afføder et behov for en særlig identitetsgivende karakter der kan give mening tilbage til både by og landskab. S-STRÆKNINGEN OG INFLUENSOMRÅDER SET FRA VEJEN Som det ses på kortene s.24-25, er der yderst begrænset udsyn fra motorvejen til det omgivende landskab. Hertil kommer der mange skift i vejens niveau og møder med overunderføringer fordelt på et relativt kort stykke (de gule linier). I én forstand kan man sige at kortene over influensområder og inddelinger afspejler strækningens udfordringer. INFLUENSOMRÅDER, VEJENS NIVEAU OG REVIDEREDE SEKVEN- SER Hvis man sammenholder influensområderne med de inddelinger der blev etableret ud fra Workshop1, står det klart, at der må ske en tilpasning i mødet med de specifikke fysiske forhold omkring vejen. Dette fører til en justering af sekvenserne. Disse angives med gule rammer og bruges som afsæt i det følgende arbejde. SEKVENSER OG HASTIGHEDER Dette giver en række inddelinger i sekvenser, vist med gule bokse. de gule cirkler angiver tilslutningsanlæg (forkortes fremover til TSA) idet disse både rumligt såvel som funktionelt adskiller sig markant. Når man sammenholder sekvenserne med deres respektive længde og formodede hastigheder på motorvejen - så vil nogle strækninger virke meget korte - andre vil virke lange. Trafikantoplevelsen, set som slutproduktet, vil naturligvis være en kombination af den reelle tid og den oplevede tid. Her spiller den visuelle og forståelsesmæssige oplevelse ind på hvorvidt sekvensen reelt virker som kort eller lang tid.

15 SEKVENSBESKRIVELSE OVERSIGTSKORT 1.3 G S G K&M 1:

16 SEKVENSBESKRIVELSE GUIDE TIL HVORDAN KORTENE I EFTERFØLGENDE SEKVENSBESKRIVELSE SKAL LÆSES 1.3 KORT Linieføring samt angivelse af bebyggelse, beplantning og vand. KORTEKSEMPEL: S-STRÆKNING 1:75000 GRUNDKORT BEBYGGELSE, BEPLANTNING OG VAND INFLUENSOMRÅDER Linieføringen er markeret med en række: Blå = udsyn til omgivelserne Rød = intet udsyn til omgivelserne EKSEMPEL: INFLUENSOMRÅDER FRA VEJ VEJENS NIVEAU, TILSLUTNINGSANLÆG (TSA), OVER- OG UNDERFØRINGER De lodrette gule linier viser skift i de fysiske forhold mellem motorvejens niveau og omgivelserne samt hvor tilslutningsanlæg og over-/under føring mødes. SEKVENSER EKSEMPEL: INDDELING I SEKVENSER I FORHOLD TIL MØDET MED OVERKØRSLER, TILSLUTNINGSANLÆG, UNDERFØRINGER, ETC 16

17 Sorte linier = sekvenser defineret på Workshop1 Røde linier = de reelle fysiske forhold og skift i disse (hvor køres i afgravning, på bro, mm). EKSEMPEL: INDDELING I DELSTRÆKNINGER SORT= FRA WORKSHOP1, RØD= VEJENS NIVEAU I FORHOLD TIL NÆRE OMGIVELSER Gule rammer = reviderede sekvenser EKSEMPEL: S-STRÆKNINGEN INDDELT I SEKVENSER, GUL BOX=SAMMENHÆNGENDE SEKVENS, GUL CIRKEL= TILSLUTNINGSANLÆG, LILLA BOX= OVERDÆKNING HASTIGHEDER Oplevelsessekunder. På kortet er angivet et antal ca. sekunder ved hvér sekvens (de gule boxe) de angiver den tid det vil tage at passere med omkring 110 km/t. EKSEMPEL: S-STRÆKNINGENS SEKVENSER VIST I FORHOLD TIL INFLUENSOMRÅÅDE (SET FRA VEJEN) OG OPLEVELSES-SEKUNDER VED EN HASTIGHED PÅ 110/KM.T PRINCIPSNIT AF VEJENS TVÆRPROFILER Principsnittene viser hvordan de forskellige tværprofiler ser ud i forhold til den tekniske betegnelse. TUNNEL/OVERDÆKNING NIVEAU STØTTEMUR ASYMMETRI BRO AFGRAVNING DÆMNING TSA (TILSLUTNINGSANLÆG) 17

18 SEKVENSBESKRIVELSE G-VEST STRÆKNING G 1.3 DET GENERELLE G-VEST STRÆKNINGEN I det følgende analyseres forholdene omkring Mellemlandet for G-strækningen yderligere. Arbejdet tager afsæt i Workshop1. Fokus er på influensområdet for motorvejen (set fra vejen). Det vil sige de fysiske og oplevelsesmæssige vilkår for vejen - afledt af vejens niveau (køres der i afgravning, på dæmning, etc) og sat i forhold til vejens omgivelser og nære programmer(funktioner). FUNDER KIRKEBY HVINNINGDAL FUNDER 18

19 ØSTER BORDING VIBORGVEJ BALLE KIRKEBY VESTRE HØJMARKSVEJ SILKEBORG NORDRE HØJMARKSVEJ 0 1 km OVERSIGTSKORT MED UDGANGSPUNKT I KORT FRA VVM 1:

20 SEKVENSBESKRIVELSE G-VEST STRÆKNING 1.3 SEKVENSANALYSE FUNDER FFUN N DER D KIRKEBY KIR R KE K E BY Y HVINNINGD HVINNIN HVINNINGDAL NNIN N NIN N DA DAL ALL A FUNDER FFUN UN N D ER ER 20 PLAN 09 MELLEMLAND HÆFTE 1 METODE OG SEKVENSANALYSE REALDANIA SILKEBORG KOMMUNE MØLLER & GRØNBORG AS

21 INFLUENSOMRÅDER BRO DÆMNING AFGRAVNING STØTTEMUR UDSYN SEKVENSER REVIDEREDE SEKVENSER SKIFT I VEJEN + NÆRE KONTEKST VEJENS NIVEAU 5 sek OPLEVELSES SEKUNDER TTILSLUTNINSANLÆG TILS LUTNINSA ANLÆG ØSTER ØST ØS Ø STER STE S T E R BO BOR B BORDING O DING G VIBORGVEJ VIB V B O RGVEJ G B A LE E KI KIRKE K KIRKEBY I R KE KE EBY EB Y BALLE VE VES V ES E S TR TTRE RE H RE HØJ HØ Ø JMAR ØJM JM MAR A K KSVEJ KS VEJ V VESTRE HØJMARKSVEJ SILKEBORG SILK S IILL KE KEB KEBO KEBORG K EBOR EB RG G NORDRE NO NOR N ORD OR O DR E H HØJMARKS ØJ R SV VE VEJ V HØJMARKSVEJ 0 PLAN 09 MELLEMLAND HÆFTE 1 METODE OG SEKVENSANALYSE REALDANIA 1 km SILKEBORG KOMMUNE ANALYSEKORT O M MED UDGANGSPUNKT K I KORT FRA VVM 1: MØLLER & GRØNBORG AS 21

22 SEKVENSBESKRIVELSE S-STRÆKNING 1.3 S DET SPECIFIKKE S-STRÆKNINGEN I det følgende bearbejdes forholdene omkring Mellemlandet for S-strækningen yderligere. Arbejdet tager afsæt i Workshop1 og den reviderede VVM nr 335 for Kombilinien, Fokusstrækningen. Fokus er på influensområdet for motorvejen (set fra vejen). Det vil sige de fysiske og oplevelsesmæssige vilkår for vejen - afledt af vejens niveau (køres der i afgravning, på dæmning, etc) og sat i forhold til vejens omgivelser og nære programmer (er naboen boliger, erhverv, rekreativt landskab og hvordan er adgangsforholdene til nære kontekst, er der tilslutningsanlæg mv). NØRRESKOVBAKKE NORDRE HØJMARKSVEJ KEJLSTRUPVEJ VIBORGVEJ 22

23 OSLOVEJ SKÆRBÆK LINÅVEJ SKÆRBÆKVEJ 0 1 km OVERSIGTSKORT MED UDGANGSPUNKT I KORT FRA VVM 1:

24 SEKVENSBESKRIVELSE S-STRÆKNING 1.3 SEKVENSANALYSE A F G R A V N I N G S T Ø T T E M NØRRESKOVBAKKE 16 sek 21 sek 22 sek 25 sek 15sek 6 NORDRE HØJMARKSVEJ KEJLSTRUPVEJ VIBORGVEJ OVERFØRING NY VEJ STØRRE TILSLUTNINGSANLÆG OVERFØRING NORDRE HØJMARKSVEJ OVERFØRING VEJ OVERFØRING VEJ OVERFØRING STIBRO OVERFØRING STIBRO OVERFØRING VEJ OVERFØRING VEJ OVERFØRING VEJ OVERFØRING NY VEJ STØRRE TILSLUTNINGSANLÆG 24

25 SEKVENSER BRO REVIDEREDE SEKVENSER DÆMNING SKIFT I VEJEN + NÆRE KONTEKST AFGRAVNING VEJENS NIVEAU 5 STØTTEMUR sek UDSYN B R O DÆMNING NIVEAU DÆMNINGB R O 16 sek sek sek 72 sek 18 LINÅVEJJ sek OVERFØRING STI 0 PLAN 09 MELLEMLAND HÆFTE 1 METODE OG SEKVENSANALYSE REALDANIA 1 km SILKEBORG KOMMUNE sek sek 6 sek UNDERFØRING VEJ UNDERFØRING STI SKÆRBÆKVEJ OVERFØRING VEJ STØRRE TILSLUTNINGSANLÆG 16 sek DÆMNING sek UNDERFØRING STI 8 A F G R AV N I N G N I V EAU SKÆRBÆK OSLOVEJ 26 BRO D Æ M N I N G TILSLUTNINSANLÆG UNDERFØRING VEJ STØRRE TILSLUTNINGSANLÆG R A F G R AV N I N G DÆM NING OPLEVELSES SEKUNDER OVERFØRING VEJ U DÆM NING OVERFØRING VEJ 6 INFLUENSOMRÅDER ANALYSEKORT MED UDGANGSPUNKT I KORT FRA VVM 1: MØLLER & GRØNBORG AS 25

26 SEKVENSBESKRIVELSE G-ØST STRÆKNING 1.3 DET GENERELLE I det følgende analyseres forholdene omkring Mellemlandet for G-strækningen yderligere. Arbejdet tager afsæt i Workshop1. Fokus er på influensområdet for motorvejen (set fra vejen). Det vil sige de fysiske og oplevelsesmæssige vilkår for vejen - afledt af vejens niveau (køres der i afgravning, på dæmning, etc) og sat i forhold til vejens omgivelser og nære programmer(funktioner). HÅRUP LINÅ LINÅVEJ ANEBJERGVEJ 26

27 MOLLERUP FLENSTED MOLLERUPVEJ 0 1 km OVERSIGTSKORT MED UDGANGSPUNKT I KORT FRA VVM 1:

28 SEKVENSBESKRIVELSE G-ØST STRÆKNING 1.3 SEKVENSANALYSE D Æ M N I N G A F G R A V N I N G D Æ M N I N G A F G R A V N I N G BRO AFGRAVNING DÆMNING A F G R A V N I N G 26 sek HÅRUP LINÅ 27 sek 23 sek LINÅVEJ 56 sek ANEBJERGVEJ 7 sek 17 sek 29 sek UNDERFØRING BORGDALSVEJ TILSLUTNINGSANLÆG OVERFØRING NY LOKALVEJ FAUNAPASSAGE OVERFØRING ANEBJERGVEJ 28

29 INFLUENSOMRÅDER BRO DÆMNING AFGRAVNING STØTTEMUR UDSYN SEKVENSER REVIDEREDE SEKVENSER SKIFT I VEJEN + NÆRE KONTEKST 5 sek OPLEVELSES SEKUNDER TILSLUTNINSANLÆG VEJENS NIVEAU A F G R A V N I N G B R O DÆM- D Æ M N I N G NING D Æ M N I N G N I V E A U D Æ M N I N G A F G R A MOLLERUP 38 sek 14 sek 3 min 43 sek 5sek 30sek FLENSTED 26sek MOLLERUPVEJ OVERFØRING MOLLERUPVEJ FAUNAPASSAGE RASTEPLADS OVERFØRING FORLAGT LERGRAVVEJ 0 1 km ANALYSEKORT MED UDGANGSPUNKT I KORT FRA VVM 1:

30 WORKSHOP 1 INTRO 1.4 DAGENS FORLØB Dagen bestod af en række oplæg og øvelser. Der var deltagere fra hhv. Silkeborg Kommune, Møller & Grønborg, Ålborg Universitet og Vejdirektoratet. Henrik Harder Hovgesen startede ud med en introduktion til tilgang, metode og resultater fra forskningsprojektet Byen, Vejen og Landskabet (2005). Herefter fulgte en række oplæg og øvelser ved Møller & Grønborg. Først i form af en fælles analyse-øvelse vha. en række slides med vejlandskaber. Dernæst blev en registrering af strækningens landskaber, Strækningen i billeder, vist fra øst mod vest og deltagerne blev inddelt i grupper. Gruppeøvelsen gik ud på, at inddele strækningen i sekvenser med særlige fysiske kendetegn samt navngive disse ud fra landskabets karakter og omgivende programmer. Arbejdet blev præsenteret og diskuteret i plenum og efterfølgende samlet op af Møller & Grønborg til en række konkluderende udsagn. På de følgende sider vises uddrag fra registreringen, gruppernes arbejde samt den endelige opsamling på Workshop 1 INPUT 1: INTRODUKTION BYEN-VEJEN-LANDSKABET MOTORVEJE TIL FREMTIDEN [2005] 05] GRUPPEØVELSE: STRÆKNINGENS KARAKTERISTIKA INPUT 2: ANALYSE ØVELSER - VEJLANDSKABER INPUT 3: STRÆKNINGEN I BILLEDER 30

31 WORKSHOP 1 OPSAMLING 1.4 WORKSHOP1 - OPSAMLING SEKVENSER OG NAVNGIVNING Kortene til højre viser en opsamling på de 3 gruppers arbejde med sekvenser og navngivning. På de følgende sider er gruppernes arbejde sammenstillet i en række kort samt et opsummerende skema. GRUPPE 1-3 SIGNATURFORKLARING markør, særligt felt åbent land/dyrkningslandskab skovrejsning/nye naturområder forstærket skov grønt/landskabeligt område boligområde erhvervsområde bolig og/eller erhvervsområde udsigt/udsyn linieføring tilslutningsanlæg fotostandpunkt 19 nummerering fotostandpkt GRUPPE 2-3 SIGNATURFORKLARING markør, særligt felt åbent land/dyrkningslandskab skovrejsning/nye naturområder forstærket skov grønt/landskabeligt område boligområde erhvervsområde bolig og/eller erhvervsområde udsigt/udsyn linieføring tilslutningsanlæg fotostandpunkt 19 nummerering fotostandpkt FORSTAD MED ERHVERV FUNDER I OMDANNELSE optakt til Silkeborg, erhvervsområde og førstehåndsindtryk af forstaden Funder ÅBENT-LAND UDSIGTEN åbentland mod nord-vest, udsigten skal fortsætte som idag NYSKOV SKOVFELT område med skovrejsning FUNDER-ERHVERV ERHVERVSOMRÅDE større bygningskroppe tilsvarer Hårup erhvervsområde SKOVREJSNING VEJEN MØDER SKOVEN en lukket blød kant følger vejen UDSYN PÅ KANTEN AF BY OG LAND åbent dyrkningslandskab og lange kig mod nordvest DET STORE LANDSKAB MARKANTE BEBYGGELSER byvækst i form af motorvejsrelateret erhverv skal der skærmes eller kigges langt? DYREHAVEN FLADE, GRØNNE SKRÅNINGER skal kunne opleves fra vejen DYREHAVEN GRØNNE SKRÅNINGER at køre i afgravning - hvor stejle bliver skråningerne? skal der være beplantning? stibro? 9 HULVEJEN/SLUGTEN 8 VEJ I AFGRAVNING, TYDELIG KANT væggenes udformning/fritrumsprofilet er vigtigt - eventuelt bygge hen over motorvejen EU-HABITAT NATURSKOV tæt visuel kontakt til skoven undgå hegn og tekniske installationer DET NYE BYFELT NYE BYTYPOLOGIER OG LANDSKAB omkring vejen eksponeres nye, eksperimenterende by typologier som klynger i landskabet Gubsø indgår som landskabselement LANDMARK ARKITEKTONISK FORSTÆRKNING fx stadion som arkitektonisk landmark 7 TÆT SKOV NATURSKOV blød kant med tæt skov så lukket forløb som muligt - særligt hvor landevej løber parallelt 5 ÅDALEN MERE ÅBENT UDSYN så meget åbent udsyn over som muligt over ådal og mod bymidten - med enkle, ens broer over Gudenåen 4 SKÅRET DEN TÆTTE BY STARTER vej i afgravning - kanten udnyttes i facade- og reklame øjemed INDELUKKET ERHVERV OG VELDEFINERET SKOVKANT erhvervsområdet omkranses af skov, spredte bygninger der følger landskabet, ikke byggelinier parrallelt med vejen ÅDALEN ÅBENT KIG arealer fritholdes på begge sider OPSAMLINGSKORT GRUPPE 1 1 BRUGSLANDSKA KUPERET OG ÅBENT sidste stykke åbent land inde Silkeborg TRANSFORMATIONSZONE INDGANGEN TIL SILKEBORG kig/udsyn ved funder Å ERHVERVS-LOMMER ERHVERV OG VELDEFINERET SKOVKANT erhverv i klynger, højderyggene fritholdes og tæt skov danner baggrund TRANSFORMATIONSZONE SKOV tæt skovstykke angiver sceneskift OPSAMLINGSKORT GRUPPE 2 GRUPPE 3-3 SIGNATURFORKLARING markør, særligt felt åbent land/dyrkningslandskab skovrejsning/nye naturområder forstærket skov grønt/landskabeligt område boligområde erhvervsområde bolig og/eller erhvervsområde udsigt/udsyn linieføring tilslutningsanlæg fotostandpunkt 19 nummerering fotostandpkt FUNDER BYOMDANNELSE byområde med større kommende ændringer INDRE BUE - INDRE BY nyt boligområde på indersiden af buen - i relation til Silkeborg by VISTA NATURLIGTKIG MOD BYEN uspoleret natur med udsyn mod Silkeborg ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE HVAD SKAL HER SKE? området vil komme under pres for hhv erhvervsog boligmæssig udnyttelse OVERGANG MULIGHEDSFELT skal motorvejen have en overdækning i dette område? DYREHAVEN FRISERET NATUR natur område der fremstår med et vist plejeniveau INTRO INTRO TIL BYEN noget markant som landmark, port ell lign TRANSFORMATION ERHVERVSOMRÅDE I FORANDRING området skal kunne fremstår velordnet/dynamisk trods markante forandringer 7 6 NATURLIG STRÆKNING MED NATUR forløb med klar ÅDALEN ÅBENT ROLIGT KIG arealer fritholdes på begge sider SKOVFELT FILMEN STARTER markant intro - et stykke tæt skov præsenterer at nu kommer Silkeborg 2 1 ERHVERV OG KONTEKST ERHVERV MED LANDSKABSELEMENT Én strækning med erhverv på begge sider - evt med klart landskabselement i form af en sø, kraftig styring af sidearealer og facader OPSAMLINGSKORT GRUPPE 3 31

32 WORKSHOP 1 OPSAMLING ØVELSE Landskab med nytænkende enklavebebyggelser 1.4 Brugslandskab og natur - udsigten bevares BUEN LINIEFØRINGEN OG LANDSKABET UDSIGTEN NYSKOV ERHVERVS FORSTADEN 32

33 Vigtigt og smukt orienteringspunkt, signatur for Silkeborg, udsyn vigtigt ÅDALEN DYREHAVEN Erhvervsområde der går til kanten - motorvejsbyen HULVEJEN Skoven skal være så markant og naturlig som mulig EU-HABITAT Fortsat åbent brugslandskab ÅBENT LAND LYSNINGEN SKOVPORT 33

34 WORKSHOP 1 OPSAMLING 1.4 ERHVERVSFORSTADEN UDSIGTEN BUEN 11 DYREHAVEN 10 9 HULVEJEN 8 7 LANDMARK ÅDALEN 7 EU-HABITAT LYSNINGEN 2 DET ÅBNE BRUGSLANDSKAB 1 HÅRUP SKOV-PORT FUNDER Å-PORT WORKSHOP1 : OVERSIGTS SKEMA PÅ KORT MED SEKVENS INDDELINGER OG NAVNGIVNING 34

35 WORKSHOP 1 OPSAMLING ØVELSE 1.4 KOMMENTARER, SYNSPUNKTER, SAMMENFALD OG KONKLUSIONER ERHVERVSFORSTADEN NYSKOV UDSIGTEN BUEN DYREHAVEN HULVEJEN ÅDALEN EU-HABITAT LYSNINGEN SAMLEDE UDSAGN GR ERHVERV + FORSTAD Funder i omdannelse LANDBRUG + NATUR nordligt, ydre område fortsat åbent land BEBYGGELSE + NATUR ydre bue markante bebyggelser - erhverv i østlige del og boliger i vestlige del som tætte klynger i landskabet. REKREATION+LANDSKAB plejet natur, grønne skråninger, bro over landskabet ERHVERV + STØTTEVÆG sanistål området vejens vægge bruges eksperimenterende - som facade-, reklameo.l. Erhvervsområdets bagsider vendes til forsider. REKREATION + NATUR Gudenådalen øst kigget udover dalen opprioriteres 2 ENS BROER enkle, ens broer over ådalen REKREATION + UDSYN Nordskoven ERHVERV + LANDSKAB Hårup erhvervsomr. markante, velplacerede bygninger med udgangspunkt i landskab omkranset af skov OVER VEJ Bygninger eller andet kan gå hen over vejen ANDRE FORSLAG LANDBRUG + NATUR sydligt område skovrejsning og bykant INDRE BUE boliger i østlig del integreres i støjskærm, boliger i vestlig del som klynger i landskab, Gubsø bevares UDDYB. UDSAGN optakt til silkeborg Gubsø som landskabselement, det grønne trækkes mod nord i ydre bue. Boligklynger vest for sø adskilles af grønne bånd område i forandring - skal også fungere i transformationsprocessen, udformning af vægge/fritrumsprofil er meget vigtigt kigget udover dalen forbedres, mere land fritholdes så naturlig som muligt, undgå hegn og tekniske installationer tæt visuel kontakt træer så tæt på vej som muligt ERHVERV + LANDSKAB placering af bygninger til diskussion - oppe eller nedenfor bakker eller langs vejen? 35

36 STUDIETUR INFRASTRUKTUR I HOLLAND 1.5 resumé STUDIETUR HOLLAND 30. MARTS - 1. APRIL 2008 DELTAGERE: MELLEMLAND STYREGRUPPE & PROJEKTGRUPPE ARRANGØR: SILKEBORG KOMMUNE 1 RESUMÉ STUDIETUREN Studieturen var tænkt som en øjenåbner og inspirationstur. Formålet var at se en række infrastrukturprojekter hvor landskab og forståelsen af by var anderledes. Eksemplerne slog tonen an for en række alternative muligheder for brugen af vejrum og vejens omgivelser samt etablerede en fælles forståelse og referenceramme til det videre arbejde. Studieturen er opsamlet af Silkeborg Kommune i et mindre hæfte som fungerer separat samt i en fælles billeddatabase ( Best of Studietur). Databasen danner fundamentet i referenceprojekterne her i hæftet. Projekt Mellemlands styregruppe og arbejdsgruppe har været i Holland for at studere sammenhænge mellem by, motorvej og landskab. Turen gik med bilen gennem Amsterdam, Hilversum, Eindhoven, Breda og Utrecht. Hovedformålet var at studere referenceprojekter, der forholder sig til by, vej og landskab. 59 km 50 min. AMSTERDAM UTRECHT [INFRASTRUCTURE / LANDSCAPE / CITYSCAPE] 94 km 1 t. 10 min. BREDA 74 km 60 min. 64 km 50 min. EINDHOVEN 36

37 Zuidas Dok, Amsterdam Zuidas Infocentrum World Trade Center - Centrale hal Strawinskylaan A10 Syd og togsporet mellem Amstel- og Schinkelbrug bliver over en længde på 1200 meter tunnellagt. Ovenpå tunnelen anlægges der et nyt bycentrum med boliger, kontorer, butikker og offentlige rum. Investeringen er mulig at realisere gennem et offentligprivat samarbejde. Planen forventes færdigudbygget i år Amsterdam Zuidas er et nøgleprojekt i forhold til trafi k og offentlig transport og er et af de største transportknudepunkter i Holland. I fremtiden stopper næsten alle slags offentlige transportmidler: Højhastighedslinien, metro, regional- og bybus. 37

38 Sound wall houses, Hilversum Hilversum Charley Tooropstrat, Hilversum VHP Stedebouwkundigen + architecten + landschapsarchitecten Vej, bygning og landskab eksisteret ofte ikke på ret gode vilkår sammen. Enten degraderer vejen bygningen og landskabet eller de andre to bliver en forhindring for den første. Projektet kombinerer alle tre elementer gennem en boligtype, som er en krydsning mellem den ultimative drive-in bolig, dige-bolig og parkbolig. Boligerne er en del af en lydmur og ligger mellem en større vejføring og et grønt boliglandskab. nation of road, dwelling and landscape was the starting point for the design of these embankment dwellings. 38

39 Flight Forum, Eindhoven Designer: MVRDV,60 ha, realisering: , ightforum.nl Parmentierweg Projektet forsøger at strukturere planlægningen af et erhvervs- og kontorområde tæt ved Eindhoven lufthavn. 4 Området er opdelt I seks enklaver, 5 til erhvervsbyggeri og 1 til kontorbyggeri. Enklaverne er forbundet af en unik spaghettilignende vejstruktur med ensrettede veje og fælles parkaktige omgivelser (ca. 20 hektar offentligt rum). De ensrettede veje er designede med 50 km/t kurver uden trafi klys. Hver enklave er omsluttet af en vej og enklaverne er forbundet til en hovedakse. Bebyggelsen i hver enklave følger vejens buede form. Hermed opstår et lukket rum med en samlet facede ud mod vejen uden bagsider. Alle matriklerne har derved en 1.rækkes placering med mulighed for stor eksponering ud mod vejen. Parkeringsnorm 1 pr. 60 m2. Området betjenes desuden af offentlig trafi k; en busrute går gennem området. Mellem enklaverne er der anlagt stier og cykelstier, som forbinder området med de omkringliggende boligområder og byen. 39

40 Park Prinsenbeek, Breda Byplanlæggere: Breda Kommune & juurlink [+] geluk Prinsenbeek Prinsenbeek er en ny park under udvikling i Breda. Området er en del af en indpasningszone på ca. 8,5 hektar som følge af anlægget af højhastighedslinjen og udvidelsen af traceet for motorvejen A16. Den nuværende park bliver indskrænket pga. vejudvidelsen og det nye togspor. En del af parken bevares og en anden del af parken genetableres i en ny overgang tværs over motorvejen, der skaber en grøn overgang mellem vej og bebyggelse i området. Den nye park benyttes til gåture men også skatere og cyklister kan benytte området. Derudover indeholder planen bla. en dyrepark, søområde, trappeområde, et område til hundeluftning og et stort antal bænke. 5 40

41 Chasséparking, Breda Coulissen, Breda Chassé Parking OMA, Chassépark er et tidligere militærområde i Breda. Masterplanen for området blev udarbejdet af OMA, Offi ce for Metropolitan Architecture, som bl.a. er kendt for innovativ byplanprojekter. Området indeholder 700 boliger, et rådhus, casino, koncerthus og parkering under jorden. Parkeringskælderens tag fungerer som et offentligt åbent byrum. Pladsen er indrettet af West 8 arkitekter. Chasséparking består af parkering i én etage i en overfl ade på m 2 hvor der kan parkeres 670 biler. Gulvniveauet varierer i højden og etagehøjden varierer derfor op til en total højde på 6 meter. Lysskakter samt den store linseformede åbning bidrager en lys og åben atmosfære i parkeringskælderen. 41

42 A2 highway covering Leidsche Rijn, Utrecht A2 highway covering omhandler en 10 spors motorvej, som planlægges gennemført gennem byen Leidsche Rijn ved Utrecht. Vejen anlægges som en 2 km. lang dige tunnel som er gemt i et 5 meter dybt dige. Formålet er at bibeholde det urbane miljø så intakt som muligt. I stedet for at anse vejen som et eksternt element, der er afskåret fra byen, bliver motorvejen transformeret til en kompleks urban struktur. For at sikre en sammenhængende bystruktur, eksperimeterer projektet med forskellige muligheder for overdækning af motorvejen. Ny byudvikling placeres langs og over motorvejen. Programmeringen af overfl aden på kanten og over motorvejen giver området ny identitet. 7 42

43 The Wall, Utrecht Arkitekt: Fons Verheijen Udførelse: , A2 motorvejen 8 Ved de Wetering Zuid langs motorvejen A2, er der et storskala shoppingområde under udvikling. Bygningen danner desuden en akkustisk barriere mod det bagvedliggende boligområde i Leidsche Rijn. Bygningen, som er 800 meter lang med et etageareal på ca m 2, kommer til at indeholde detailhandel, byggemarked, fastfood restaurant og diskotek samt sportsaktiviteter. Bygningen danner sammen med Cockpitbygningen af arkitekten Kas Oosterhuis det nye visitkort for byen Utrecht. Den akkustiske barriere er en nytænkning af støjmuren. Barrieren ses ikke kun som et funktionelt objekt - en støjmur eller en støjvold, men derimod som et rum med fl ere programmeringer langs motorvejen. Projektet viser hvordan man kan addere fl ere programmer til et funktionelt objekt og på den måde skabe en ny motorvejstypologi. Den akkustiske barriere bringer en ny æstetik til motorvejsrummet og skaber visuel kontakt til det bagvedliggende rum. 43

44 Cockpitbygning Arkitekt: ONL [www.oosterhuis.nl ] Realisering: A2 motorvejen 9 Cockpitbygningen er integreret i en støjskærm i 1 ½ kilometers længde lavet af stål og glas, hvor udstillingsrummet er en del af støjskærmen. Støjskærmen består af et jorddige hvor der er placeret en glas skærm, som er opbygget af trekantede glaspaneler. Konstruktionen bag glasset er sigtbart og skærmen ændrer sig langs strækningen. Forandringerne bag skærmen kan stadig ses mens man bevæger sig på vejen. Cockpittet, der bryder igennem skærmen, bliver anvendt til showroom for biler. 44

45 STUDIETUR INFRASTRUKTUR I HOLLAND 1.5 STUDIETURENS TYPOLOGIER Studieturen indeholdt en række projekter med kombinerede programmer. Disse er katagoriseret i to grupper: vejrummet og den nære kontekst. Vejrummet er forskellige projekter hvor vejens elementer udnyttes til anden formål. Dermed opstår elementer med en ny æstetik og med en multifunktionel anvendelse. Den nære kontekst er anvendelse af de rumligheder der opstår i og omkring motorvejen, projekterne udnytter alternative arealer og kombinerer funktion og skala. KOMBINEREDE PROGRAMMER VEJRUM NÆRE KONTEKST STØJSKÆRM MED ALTERNATIVT PROGRAM OVERDÆKNING MED ALTERNATIVT PROGRAM TILSLUTNINGSANLÆG MED ALTERNATIVT PROGRAM ERHVERVSOMRÅDE MED ALTERNATIVT PROGRAM KOMMERCIELT PROGRAM REKREATIVT PROGRAM BOLIG PROGRAM ÆSTETISK ELEMENT URBANT PROGRAM REKREATIVT PROGRAM KOMMERCIELT PROGRAM ERHVERV & REKREATIVT MIX 45

46 WORKSHOP 2 VEJEN OG TYPOLOGIERNE 1.6 ERFARINGSOPSAMLING FRA PLAN 09-PROJEKTER VEDRØRENDE VEJ, LANDSKAB OG BY TYPOLOGIER DELTAGERE: Værtskommune Silkeborg repræsenteret ved arbejdsgruppen for Mellemland samt udvalgte medarbejdere fra forvaltningen. Møller & Grønborg, plankonsulent fra Teknik og Miljø for Silkeborg. Som eksterne deltagere var repræsentanter for Guldborgsund Kommune, Lolland Kommune, Sønderborg Kommune, Ikast- Brande Kommune, Herning Kommune, Skanderborg Kommune, Vejdirektoratets Skanderborg-kontor, og konsulent fra Niras Konsulenterne FORMÅL: Workshoppen havde til formål at formidle og diskutere de foreløbige metoder og resultater, som er opnået igennem de 2 plan 09- projekter, Mellemland (Silkeborg Kommune) og Erhverv ud til motorvejen? (Lolland-, Guldborgsund- og Sønderborg Kommuner), der undersøger planforhold vedrørende vejanlæg og bebyggelse/landskab. Formålet var desuden at søge at fremme diskussionen omkring de afsluttende faser af projekterne og skabe et forum for udveksling af erfa-ringer. Deltagerne var sammensat ud fra disse overvejelser. DAGSORDEN: Dagen bestod i en Inputdel i form af oplæg efterfulgt af en Outputdel i form af 2 gruppeøvelser (den gule box viser dagens forløb). Programmet blev justeret undervejs for at give plads til en plenum diskussion der trængte sig på efter oplæggene omkring tilgange til bearbejdning af mellemlandet. TYPOLOGIER: Både projekt Mellemland og Erhverv langs motorvejen? arbejder dels på et generelt niveau og dels konkret i den stedlige kontext. Dette stemmer overens med de erfaringer man har fra udenlandske projekter af lignende art, specielt tydeliggjort i den statslige vejplanlægning i Holland. I alle større vejprojekter forsøger man igennem generaliseret tilgang at udvikle typologier for samspillet mellem vej og omgivelser. I den hollandske situation tages udgangspunkt i et såkaldt Rutedesign. Det betyder at en række Tid Aktivitet Aktør : Check-in og formiddagskaffe : Intro til workshop og til Mellemland Erhverv op til motorvejen? Motorvejsnær planlægning i Holland Opsamling på oplæg Intro til Øvelse : Øvelse I; 2 gode 2 dårlige Frokost : Øvelse I fortsat : Gruppediskussion og kaffe Intro til øvelse II Øvelse II Opsamling på øvelser Afrunding I N P U T O U T P U T Velkomst v/ Silkeborg Kommune Møller & Grønborg, Dennis Lund Guldborgsund Kommune; Karsten Kolle NIRASkonsulenterne; Peter Frost-Møller Møller & Grønborg, Dennis Lund Møller & Grønborg, Dennis Lund Katrina Wiberg Møller & Grønborg, Dennis Lund og Katrina Wiberg Møller & Grønborg, Dennis Lund 46 DAGENS PROGRAM MED EN INPUT- OG EN OUTPUT DEL

47 WORKSHOP 2 VEJEN OG TYPOLOGIERNE 1.6 motorvejsruter defineres med sit eget særkende, tema og heraf følgende navn. Til hver enkelt rute opstilles en specifik matrix der kombinerer en række overordnede programmatiske typologier (by, skov, etc.) med en række rumlige typologier (panorama, kant, etc.). På dette niveau tages der bl.a. udgangspunkt i nogle overordnede typologier og ikke i vejens specifikke tracé. I Guldborgsund-projektet sker det ved at opstille et stort antal typologier, baseret på de mulige situationer, man kan opleve i det reelle landskab. I dette projekt udvikler man 32 typologier, som efterfølgende reduceres til 12. Disse 12 repræsenterer hver især en form for snit mellem vej og landskab. I alle typologierne har vejanlægget den samme topografiske placering i forhold til landskabet. Typologierne udtrykker således mere den landskabelige overflade, karakter og rumlighed. I Mellemland er der på basis af en del landskabelige analyser og strækningsanalyser udviklet en sekvensopbygning af hele strækningen som den er i dag og som den forventes at blive ved det fremtidige anlæg. Anlægget ligger på forhånd fast, således at hverken linieføring, længdeprofil eller til dels tværprofil kan redi-geres. Således kan man sige, at vejens relation til landskabet ligger fast. Derfor bliver opgaven i denne situation primært at tage stilling til hvordan landskab og evt. bebyggelse skal bearbejdes ud fra vejens faste placering. De typologiske studier viser, at der i de fleste større planlægningsopgaver, hvad enten det gælder strækningsanlæg eller større fladeprojekter, er en tendens til og åbenbart et behov for at skabe en overordnet grammatik inden man bevæger sig tættere på objektet. At det forholder sig således skyldes givetvis to forhold. Det ene ligger i tiden, idet man ikke i en tidlig fase af projektudviklingen/planlægningen ønsker at binde en løsning for det konkrete projekt, idet dette alligevel vil og skal udvikles over måske 5, 10 eller 15 år. Det betyder, at det typologiske aspekt af planarbejdet kan siges at være principper på løsninger. Heri ligger en indbygget fleksibilitet, der åbner for justeringer over tid. Denne tendens kendes også fra andet planlægningsarbejde, idet de traditionelle masterplaner efterhånden er udfaset til fordel for såkaldte strukturplaner, der også rummer typologiske udsagn. Typologiernes fremkomst i disse projekter bereder vejen for en mere fleksibel tilgang over tid, mens projektet udvikles og anlægges. Den anden bevæggrund er ønsket om at kunne formidle de overvejelser, der har ført til den mere konkrete udformning. Inddragelsen af bor-gere og organisationer i større planlægningsopgaver nødvendiggør, at planlægningsholdet kan argumentere for de enkelte forslag og løsninger. Dette vil næppe lykkes overbevisende, hvis man dels er meget bogstavelig og konkret sted for sted, idet man altid kan have en korrigerende mening i detaljen. Diskussionen skal føres på et principielt niveau, hvor planlæggerne og dem der planlægges for kan mødes på et niveau, hvor den enkelte grundejer ikke er konkret berørt. De typologiske overvejelser bliver dermed et kommunikationsmiddel. Således kan den generelle tilgang til vejstudierne både begrundes i en ønsket fleksibilitet overfor løsningen og ud fra en formidlingsmæssig synsvinkel. STRÆKNINGSANALYSER, SILKEBORG RUTEDESIGN, HOLLAND

48 PLAN 09 MELLEMLAND INTROMATERIALE WORKSHOP 2 REALDANIA SILKEBORG KOMMUNE MØLLER & GRØNBORG AS WORKSHOP 2 VEJEN OG TYPOLOGIERNE PIXIBOG NABOSKAB - SKALA OG NÆRHED TIL VEJEN 1.6 Skala - der er ikke mere at sige BILLEDANALYSE: Deltagerne modtog på forhånd et lille inspirationshæfte, en pixibog, med eksempler på vejtypologier. De blev anmodet om at medbringe et par fotos/illustrationer som eksempel på hhv. ringe overensstemmelse mellem vej og omgivelser samt nogle gode eksempler. Workshoppen skulle herefter afdække om der kunne findes fælles fodslag i billedanalysen og hvorfor. Analysen gennemførtes i grupper og det viste sig, at der stort set var samstemmighed blandt alle deltagere i opfattelsen af godt og dårligt. Billedtolkningen viste tillige, at sådanne vurderinger ikke er lette at udtrykke for den enkelte. Således kan man måske slutte, at godt og dårligt mere hviler på konventioner end på en egentlig tolkning. I billedtolkningen var der behov for analyseparametre såsom skala, for-grund, mellemgrund og baggrund samt en optik hvorigennem vurderingen kunne ske. Billedanalysen underbyggede således en antagelse om, at der savnes en bedre metodologi i vejplanlægningen. I det følgende ses en opsamling på gruppernes arbejde og et overordnet billede af arbejdet er søgt etableret. Et stort fremmedlegeme - bygningen indtager vejen men giver intet tilbage Mellemland med ekstrem eksponering PLAN 09 MELLEMLAND INTROMATERIALE WORKSHOP 2 REALDANIA SILKEBORG KOMMUNE MØLLER & GRØNBORG AS 5 PIXIBOG ERHVERV OG SAMLENDE LANDSKABSTRÆK Skiltning, fælles byghøjde og stern giver både ro og reklame på én gang Den svage vold i forgrunden skaber ro for baggrunden Landskab, skærm og diskret ervherv 6 PIXIBOG KORRIDOR AF TEKNISKE ANLÆG En teknisk korridor af kaos Det er ren godnat En struktureret korridor PLAN 09 MELLEMLAND INTROMATERIALE WORKSHOP 2 REALDANIA SILKEBORG KOMMUNE MØLLER & GRØNBORG AS 7 UDDRAG FRA PIXIBOG SOM BLEV UDSENDT SOM ET OPLÆG TIL EN LILLE HJEMMEOPGAVE INDEN SELVE WORKSHOPPEN - MED EKSEMPLER PÅ MELLEMLANDS-SITUATIONER OG TYPOLOGIER OPLEVET FRA MOTORVEJEN 48

49 WORKSHOP 2 VEJEN OG TYPOLOGIERNE 1.6 OPSAMLING GRUPPE 1 OPSAMLING GRUPPE 2 TYPOLOGIER TYPOLOGIER OPSAMLING GRUPPE 3 GR. 1 + LANDSKAB E R H V E R V [Motorvej indpasses i landskab] [Ingen visuel kontakt] EX. Motorvej og landskab skjules ved brug af volde [Åben ramme og adspredelse] EX. Gateway E45, Erhvervsarealernord for Vejle [Skjul og fremhæv] EX. Kombilinie visualisering ved højskolen i Silkeborg [Ønske om for meget] EX. Visionen for erhvervsarealerne langs Lolland/Falster -motorvejen LANDSKAB VS. PLACERING AF BYGNING GR. 2 + DET GIVNE LANDSKAB [Landskab understreges] EX. Lillebæltsbroen EX. Vejlefjordbroen [Landskabstilpasning] EX. Kroatisk motorvejsstrækning [Landskab understreges, eksponeres] EX. Vejlefjordbroen DET PLANLAGTE LANDSKAB [Visuel kontakt] EX. Motorvejssøer ved Herning [Landskab som styrrende element] EX. Søby rasteanlæg E R H V E R V [Landskabstilpasning, landart] EX. Fiberline Composite ved Middelfart I K O N E R [Symbol på aktivitet] EX. Skitse [Symbol på by] EX. Skitse [Særligt kendetegn] ALTERNATIV ANVENDELSE [Modsætninger side om side] EX. X-Hall under Bispebuen i Kbh FORGRUND - MELLEMGRUND - BAGGRUND EX. Skitse: Elia af kunstneren Ingvar Cronhammar ved Herning OPSAMLING GRUPPE 4 OPSAMLING GRUPPE 5 TYPOLOGIER GR. 3 + LANDSKAB [Vej placeret flot i landskab] EX. Den østjyske motorvej-e45 ved Illerup Ådal, Skanderborg - vejen løber langs dalsidens bund [Mindre, opdelte rumligheder] EX. Åbent landskab med smalle læhegn vinkelret på vejens forløb [natur helt tæt på motorvej] EX. Ny Egå Engsø ved Skødstrup-E45 motorvejen B Y G N I N G [Omfavner vejforløb og viser vej] EX. Detail storcenter, Brünnen, Schweiz Daniel Libeskind [Stort volume tilpasset landskab] EX. Fiberline Composite ved Middelfart [Rod, det samme som så mange andre steder] EX. Visionen for erhvervsarealerne langs Lolland/Falster-motorvejen [Rodet billede af skilte] EX. Erhverv langs den fynske motorvej VEJANLÆG [Skulpturelt element] EX. Krydsene, lagdelt motorvejs system, Ex. San Francisco, USA [Trafikal forvirring] EX. Krydsene, lagdelt motorvejs til- og frakørselssystem, Ex. Sverige [Manglende stedfornemmelse, ingen udsyn til landskabet] EX. Limfjordstunnelen, Ålborg OVERGANG [Skulpturelt element] EX. Craigieburn Bypass, Hume Freeway, Melbourne, Australien [Let og enkel overføring] EX. Faunabro ved Lillering Skov, Galten [Enkel overføring] EX. Jernbanebro på motorvejen fra Nørresundby til Brønderslev [Landskab videreføres over vej] EX. Faunaoverføring ved Give GR. 4 + TILPASNING TIL LANDSKABET EX. Symonds St, Newton, auckland, New Zealand [Lave byer færdige] [Landskab danner ramme omkring vej] EX. Motorvej i Syd Europa TYPOLOGIER VARTEGN I LANDSKABET EX. Highway Bridge Millau, Frankrig EX. Vejlefjordbroen MELLEMLANDETS YDERGRÆNSE - OG TÆT PÅ [Baggrunds billede] EX. Cockpit bygning langs A2 highway. Indeholder funktion og fungerer samtidig som støjskærm EX. The Wall bygning langs A2 highway, Utrect. Indeholder funktion og fungerer samtidig som støjskærm [Urolig skala og indpasning] EX. Erhvervsbyggeri langs den Østjyske motorvej ved Hedensted GR. 5 + TYPOLOGIER LANDSKAB E R H V E R V T Æ T B Y Kunstig sø nær motorvejen [Ikon] EX. Fiberline Composite, Middelfart [Varieret billede] EX. Serie af læhegn vinkelret på vejens forløb [Fascinerende og frygtelig] [Monotont billede] [½ oplevelse] EX. Motorvej igennem storby i Japan. EX. Læhegn parallelt med EX. Erhvervsbyggeri placeret vejens forløb lavt i forhold til vejen [Rod] EX. Erhvervsarealerne langs motorvejen syd for Randers 49

50 WORKSHOP 2 OPSAMLING 1.6 OVERORDNET PROGRAM GENERELLE TYPOLOGIER GRUPPEØVELSER Deltagerne blev inddelt i 5 grupper med spredning indenfor faglige felter og baggrund. LANDSKAB - INDPASNING vejen snor sig og indpasser sig i landskabet SAMSTILLING AF GRUPPERNES TYPOLOGI- VURDERING: Grupperne skelnede generelt mellem 2 overordende kategorier; Landskab samt By/ Bebyggelse. Landskab var i fokus som en overordnet indfaldsvinkel for den gode måde at etablere typologier på. Det vil sige landskab hvor den specifikke kontekst vurderes fra gang til gang. Landskabsbegrebet indebar både det planlagte/kunstige landskab såvel som det mere givne, naturlige landskab. I tilgangen til By/Bebyggelse var det særligt den dårlige måde der blev diskuteret. Faktorer der fordrer den dårlige måde var entydigt rodede, urolige områder - forstået som områder hvor der var misforhold imellem vej og mellemland i form af skala, rytme og generel indplacering. Bebyggelse mentes at have et tydeligt behov for at indgå i et aflæseligt system, eller logik, alt efter den specifikke kontekst. Afsluttede bebyggelser betragtedes som en særlig positiv måde at få et klart forhold imellem vej og bebyggelse. Alternative programmer og ikoner var et generelt tema - som kunne bruges i både landskabelig såvel som bymæssig sammenhæng.igen var pointen at et sådant ikon eller program krævede en nøje kontekstuel bearbejdning for ikke at give en dårlig effekt istedet. BY/ BEBYGGELSE - FORSTÆRKNING - ADDERING - SUPERIMPOSERING - VELDEFINERET - SPREDT læhegn forstæker det eksisterende landskab stærk figur indplaceret i neutralt landskab Nyt, stærkt element tilføres eksisterende landskab afgrænset og velplaceret by GRUPPE 1-5 FRA TYPOLOGI TIL STRUKTURPLAN: Hvordan omsættes typologier for mellemlandet i det videre planarbejde på en kvalificeret måde? I den gule boks ses en inspirationsliste fra workshoppen. - VARIERET landskabelig base holder på varieret bebyggelse 50

HÆFTE 1: METODE & SEKVENSANALYSE

HÆFTE 1: METODE & SEKVENSANALYSE 12 HÆFTE 1: METODE & SEKVENSANALYSE 14 13 12 11 10 16 15 9 8 7 20 19 7 6 5 4 3 2 1 2 FORORD 0.0 Mellemland er et metodeprojekt, der omhandler motorvejsstrækningen mellem Funder vest for Silkeborg og Hårup

Læs mere

HÆFTE 2 : TYPOLOGIER & HOVEDPRINCIPPER

HÆFTE 2 : TYPOLOGIER & HOVEDPRINCIPPER 12 HÆFTE 2 : TYPOLOGIER & HOVEDPRINCIPPER 0.0 FORORD Mellemland er et metodeprojekt, der omhandler motorvejsstrækningen mellem Funder vest for Silkeborg og Hårup øst for Silkeborg, også kendt som Silkeborgmotorvejen.

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg

Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg VVM-redegørelse for Kombilinien Æstetisk vurdering og visualisering Rapport 304 2006 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Telefon 3341

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg

Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg Forbedret Kombilinieprojekt Æstetisk vurdering og visualisering Rapport 334 2008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Telefon 7244 3333

Læs mere

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg P A R K B E B Y G G E L S E V E D S Ø N D E R S Ø E + N A R K I T E K T U R A / S F E B R U A R 2 0 1 4 INDHOLD PROJEKTFORLØB...4 GRUNDEN

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Trafikministeriet nedsatte i 1994 et baneplanudvalg med henblik på at opstille en samlet langsigtet plan for udbygning og

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Teknik og Miljø 15.9.14/aml Sagsnr. emn-2014-04472 Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Nr. Afsender 1 EnergiMidt Infrastruktur A/S Tietgensvej 2-4

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

Studietur til Holland. Reference dokument for Frederikssund Kommune,

Studietur til Holland. Reference dokument for Frederikssund Kommune, Studietur til Holland Reference dokument for Frederikssund Kommune, Studieturens destinationer I forbindelse med planlægnings- og udviklingsarbejdet for helhedsplanen for Vinge var Økonomiudvalget og Plan-

Læs mere

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010 BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING 24. og 25. AUGUST 2010 DAGSORDEN FOR MØDET 19.00 Velkomst og baggrund Ole Kirk, Planlægningschef, Vejdirektoratet 19.10 Præsentation af undersøgelserne,

Læs mere

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Udviklingsplan for Bording Kirkeby Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7

Læs mere

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum MunkePorten er et kombineret finanscenter,

Læs mere

SØMOSEPARK SKITSEFORSLAG 2014 01 23

SØMOSEPARK SKITSEFORSLAG 2014 01 23 SØMOSEARK SKITSEFORSLAG 2014 01 23 Danneskiold-Samsøes Allé 28 / 1434 København K Tel.: +45 3288 7844 / www.cfmoller.com rojektleder/ kontaktperson: Franz Ødum Dir. +45 3288 7842 / foe@cfmoller.com Kontekst

Læs mere

Referat af orienteringsmøde om Næstved Omfartsvej Sted: Det ny Ridehus, Næstved, mandag den 24. september 2012

Referat af orienteringsmøde om Næstved Omfartsvej Sted: Det ny Ridehus, Næstved, mandag den 24. september 2012 Referat af orienteringsmøde om Næstved Omfartsvej Sted: Det ny Ridehus, Næstved, mandag den 24. september 2012 Projektchef Carsten H. Lund fra Vejdirektoratet bemærkede indledningsvist, at formålet med

Læs mere

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013 Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie Juni 2013 Oprindelig placering v. nuv. station Alternativ placering 2 KRIEGERS FLAK

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring Faxe Kommune Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede COWI A/S Jens Chr S 8000 Aarhu Telefon 87 Telefax 87 wwwcowid Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Forslagene til vejføring

Læs mere

Motorvejen Hårup-Låsby

Motorvejen Hårup-Låsby Trafik Motorvejen Hårup-Låsby 1 1 2 2 Tilslutningsanlæg Hårup Når det nye tilslutningsanlæg bliver taget i brug, er der kun motorvej øst for det, i retning mod Aarhus. Derfor bygger Vejdirektoratet en midlertidig

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune Midttrafik Forudsætninger for byudvikling Redegørelse COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Formål 1 2 Århus Kommune

Læs mere

CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER

CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER Notat 29. marts 2012 Revideret 30. jan. 2014 CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER Projekt nr. 207450 Dokument nr. 123762000 Version 1 Udarbejdet af MSZ Kontrolleret af PTK Godkendt af CWI Fase 2-programmering

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

H ø j H u s s t r a t e g i i S i l k e b o r g n o v e m b e r 2 0 0 8

H ø j H u s s t r a t e g i i S i l k e b o r g n o v e m b e r 2 0 0 8 Højhusstrategi i S i l k e b o r g november 2008 forord Denne rapport om højhuse skal ses som et bidrag til at berede forståelsen af byen og dens arkitektoniske profil. Heri indgår en diskussion om højhuse,

Læs mere

Referat af idéværksted nr. 2

Referat af idéværksted nr. 2 Byomdannelse Bryggervej - Århus Kommune Referat af idéværksted nr. 2 04.05.2010 kl. 17.00 til 19.00 1. Program 17.00 Velkomst og formål med forløbet v/ Carsten Lützen, Århus Kommune 17.05 Introduktion

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR silkeborg KOMMUNE

TRAFIKPLAN FOR silkeborg KOMMUNE TRAFIKPLAN FOR Silkeborg KOMMUNE Silkeborg Kommune Visioner og servicemål for Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune ønsker, at den kollektive trafik er med til at binde kommunen bedre sammen. Derfor vil

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter KLINTEGÅRDEN Hotel & feriecenter 2 Klintegården hotel & feriecenter 3 KLINTEGÅRDEN Klintegården omfatter et ca. 13 ha stort areal, der ligger på sydskråningen af Røsnæs, ca.3 kilometer fra Kalundborg.

Læs mere

Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende sag.

Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende sag. Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende sag. Alle kommuner skal tilvejebringe en kommuneplan, som skal gælde for hele kommunen for en periode på 12 år, jf. planloven. Kommuneplanen udstikker rammerne

Læs mere

Tilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009

Tilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilgange til kommuneplanarbejdet Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilfredse politikere (?) 88% af politikerne synes planlæggerne er gode eller meget gode til at afdække de vigtigste politiske

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Ring-stier i Hillerød

Ring-stier i Hillerød Byringen Søringen Naturringen Ring-stier i Hillerød Strategiprogram Marts 2012 Strategiprogrammet er udarbejdet som et samarbejde mellem: Hillerød Kommune & RUM by & landskab Nærværende strategiprogram

Læs mere

Reference: Udvalgt projekterelse.

Reference: Udvalgt projekterelse. Reference: Udvalgt projekterelse. Opgave: Bygherre: Areal: Økonomi: Å-husene, Århus C (2010-14) 9 højhuse, 432 boliger SFV K/S 27.000 m² 450.000.000,- Jens Baggesens Vej, Århus (2012) 4 etagers boligblok,

Læs mere

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Til Ringsted Kommune Dokumenttype Notat Dato oktober 2009 FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Revision 0 Dato 2009-10-05 Udarbejdet af HDJ Kontrolleret

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder + = + = Parcelhuse 176 parcelhuse med egen have og private

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNGVEJ I RGKØBG UDARBEJDET AF: SKALA ARKITEKTER A/S ALLÉGADE 2 8700 HORSENS FOR: BOKA HOLDG A/S TELEHØJEN 6 5220 ODENSE HOVEDIDÉ OG DISPONERG: Dette prospekt

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE KIRKEBJERG BYDELSCENTER projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE 1 KIRKEBJERG BYCENTER BELIGGENHED Med sin unikke placering er der mulighed for en fantastisk eksponering til de omkring 33.000 bilister, der

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5.

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Nr. Afsender Resume og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil 1 Jørgen Madsen Emma Gads Vej 6 Jørgen

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Metode til systematisk trafiksikkerhedsinspektion og erfaringer med implementering af løsninger Vejforum 2011 1 Irene Bro Brinkmeyer, Grontmij Copyright

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land?

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark manifest 2 Vi vil centralisere den urbane zone i Danmark, for derefter at decentralisere byerne i byen. Vi vil skabe én by - en storby,

Læs mere

SILKEBORG ERHVERVSKORRIDOR IDENTITET

SILKEBORG ERHVERVSKORRIDOR IDENTITET SILKEBORG ERHVERVSKORRIDOR IDENTITET ERHVERVSSTRATEGI RANDERS - Randers Regnskov - --------- - Danish Crown VIBORG - Viborg Domkirke - Kongepladsen - -------------- HERNING -Boxen - Messecenter Herning

Læs mere

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Til Hærvejskomiteen Dokumenttype Rapport Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Revision 1 Dato 2013-09-18 Udarbejdet af APO

Læs mere

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 29-05-2014 Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 Til stede Anna Driscoll, Ballerup Kommune Linda Madsen, Herlev Kommune Nawsad Marouf, Frederikssund Kommune Line Groot, Sekretariatet Peter Jantzen,

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA BYGHERRE Trollesmindealle 27 3400 Hillerød SAMARBEJDSPARTNER Haraldsgade 53 2100 København Ø RÅDGIVER Partner: Helle Søholt, MAA Projekt leder: Birgitte Katborg Laursen, MAA Projekt Team: Bianca Maria

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej

Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej Sagsnr: 11/24977 Sagsansvarlig: dr29471 Sagsbehandler: hc Sagens formål Godkendelse af forslag til

Læs mere

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014 P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup maj 2014 INDHOLD Formål 5 Intro - processen 6 Havens størrelse 8 Havens formsprog 10 Havens rammer 12 Bevægelse og flow i haven

Læs mere

Portfolie. Projekter. Studierelaterede arbejder

Portfolie. Projekter. Studierelaterede arbejder Stefan Urup Kaplan Portfolie Gennem mit studieforløb har jeg hovedsageligt været tilknyttet Studieafdeling 3, arkitektur, proces og metode, som skalamæssigt spænder fra rum til bebyggelse. Mit tredje studieår

Læs mere

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB Vor Frue Kirkeplads 28. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 FOTOS AF EKSISTERENDE FORHOLD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 2 4. 9. EKSISTERENDE FORHOLD 1:200 11. Vor Frue Stræde 3. 8.

Læs mere

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k p rojektleder Jørgen Nielsen, Århus Am t,veje og Tra f i k, j n @ a g. a a a. d k. - og andre

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Vindmøllerne i Batum

Vindmøllerne i Batum Vindmøllerne i Batum Forvaltningens svar på de mange høringssvar,i alt 177, er nu tilgængelige. De 177 høringssvar indeholder mange både generelle og specifikke spørgsmål til de bekymringer som lokalsamfundet

Læs mere

Grønne Cykelruter i København

Grønne Cykelruter i København Grønne Cykelruter i København Byplanlægger Lotte Bech, Vej & Park, Københavns Kommune, Njalsgade 13, 4.sal, 2300 København S, Tlf. 33 66 34 62, e-post lobec@btf.kk.dk Ingeniør M.IDA Thomas Gätke, Carl

Læs mere

BOKA GROUP. RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering]

BOKA GROUP. RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] BOKA GROUP RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] A+ PLACERING FOR NYT DOMICIL Hjørneejendommen Ring3/Mileparken har den bedste placering i Herlev, da både tilkørselsforhold

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

Masterplanen - et billede af en fuld udbygget kommune

Masterplanen - et billede af en fuld udbygget kommune Masterplanen - et billede af en fuld udbygget kommune Et fremtidsbillede - En hovedstrukturmæssig skitse af hvordan kommunen kan se ud fuld udbygget med hensyn til erhverv, boliger, overordnede infraserukturelle

Læs mere

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier Velkommen til konferencen Rekreative stier Konference for alle med interesse for at etablere stier Den 5. oktober 2011 Kl. 9.30-16.00 Comwell Roskilde Stier i natur, landskaber og grønne områder giver

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere