HÆFTE 1: METODE & SEKVENSANALYSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HÆFTE 1: METODE & SEKVENSANALYSE"

Transkript

1 1 HÆFTE 1: METODE & SEKVENSANALYSE E

2 2

3 FORORD 0.0 Mellemland er et metodeprojekt, der omhandler motorvejsstrækningen mellem Funder vest for Silkeborg og Hårup øst for Silkeborg, også kendt som Silkeborgmotorvejen. Mellemland tager afsæt i frontrudesperspektivet. Det vil sige trafikantens oplevelse af motorvejen og motorvejens nære omgivelser. Projektforløbet har stået på både inden og efter vedtagelse af anlægsloven for motorvejsstrækningen i december Materialet er inddelt i 2 hæfter - en metode del og en typologi og hovedprincip del. Projektet er finansieret af henholdsvis Realdanias Plan09 initiativ og Silkeborg Kommune. Møller & Grønborg har været konsulenter på projektet. August

4 INDHOLDSFORTEGNELSE DETTE ER HÆFTE 1 UD AF 2: METODE & SEKVENSANALYSE PRODUKT INTRODUKTION REGISTRERING BY & LAND OPGAVENS PRÆMISSER S.6 STRÆKNINGEN I STILLS S.8 BY OG LANDSKABSANALYSE S.10 HÆFTERNES OPBYGNING S.7 LANDKSKABET SOM KONTEKST S.11 BYEN SOM KONTEKST S.13 PROCES WORKSHOP I DAGENS FORLØB S.30 OPSAMLING S.31 STUDIETUR RESUMÉ STUDIETUREN S.36 STUDIETURENS TYPOLOGIER S.45 4

5 1.3 SEKVENSBESKRIVELSE INTRO S.14 OVERSIGTSKORT S.15 SEKVENSINDDELING S.16 G-VEST STRÆKNING S.18 S STRÆKNING S.22 G-ØST STRÆKNING S.26 OPSAMLING WORKSHOP II VEJEN OG TYPOLOGIERNE S.46 OPSAMLING S.50 OPSAMLING SEKVENSER OPSUMMERING OG VISION S.52 BILAG SAMMENLAGT SEKVENSINDDELING S.54 5

6 INTRODUKTION OPGAVENS-PRÆMISSER 1.0 Arbejdet er udviklet under Realdanias Plan09 initiativ af Silkeborg Kommune med Møller & Grønborg som konsulenter i perioden Projektet omhandler Silkeborg Motorvejen. I modsætning til - eller måske snarere som supplement til - den generelle debat, tages der i dette projekt udgangspunkt i selve motorvejen og dens nuværende forudsætninger. (Det vil sige - ikke hvordan den burde have været eller ikke have været). Opgaven har derfor afventet regeringens vedtagelse af Anlægsloven for så vidt muligt at tage afsæt i de reelle, fysiske udfordringer som vejstykket fordrer. Projekt Mellemland sætter fokus på de motorvejsnære arealer, som kan ses fra bilistens forrudeperspektiv. Alt hvad bilisten kan se fra sin bil, vil påvirke den opfattelse han får af det område han befinder sig i. Derfor er det vigtigt som planmyndighed at planlægge bevidst i disse motorvejsnære arealer. I projekt Mellemland skitseres nogle rumlige forslag til hvordan de motorvejsnære arealer langs Silkeborgmotorvejen kan udformes. I projektet arbejdes der med typologier. Typologierne er blevet introduceret, da der i de fleste større planlægningsopgaver, hvad enten det gælder strækningsanlæg eller større fladeprojekter, er en tendens til et behov for at skabe en overordnet grammatik inden man bevæger sig tættere på objektet. At det forholder sig således skyldes givetvis to forhold. Det ene ligger i tiden, idet man ikke i en tidlig fase af projektudviklingen/planlægningen ønsker at binde en løsning for det konkrete projekt, idet dette alligevel vil og skal udvikles over måske 5, 10 eller 15 år. Det betyder, at det typologiske aspekt af planarbejdet kan siges at være principper på løsninger. Heri ligger en indbygget fleksibilitet, der åbner for justeringer over tid. Denne tendens kendes også fra andet planlægningsarbejde, idet de traditionelle masterplaner efterhånden er udfaset til fordel for såkaldte strukturplaner, der også rummer typologiske udsagn. Typologiernes fremkomst i disse projekter bereder vejen for en mere fleksibel tilgang over tid, mens projektet udvikles og anlægges. Den anden bevæggrund er ønsket om at kunne formidle de overvejelser, der har ført til den mere konkrete udformning. Inddragelsen af borgere og organisationer i større planlægningsopgaver nødvendiggør, at planlægningsholdet kan argumentere for de enkelte forslag og løsninger. Dette vil næppe lykkes overbevisende, hvis man dels er meget bogstavelig og konkret sted for sted, idet man altid kan have en korrigerende mening i detaljen. Diskussionen skal føres på et principielt niveau, hvor planlæggerne og dem der planlægges for kan mødes på et niveau, hvor den enkelte grundejer ikke er konkret berørt. De typologiske overvejelser bliver dermed et kommunikationsmiddel. Således kan den generelle tilgang til vejstudierne både begrundes i en ønsket fleksibilitet overfor løsningen og ud fra en formidlingsmæssig synsvinkel. 6

7 INTRODUKTION HÆFTERNES-OPBYGNING 1.0 DETTE ER HÆFTE 1 UD AF 2 HÆFTER. HÆFTE1 - METODE OG SEKVENSANALYSE: Hæftet omhandler registrering, analyse, proces og metode. Arbejdet i hæfte 1 munder ud i en forklaring på det analytiske grundlag. Som analytisk grundlag for planlægningen af Silkeborgmotorvejens nære omgivelser, må strækningen betragtes som 2 typer; den særlige Silkeborg-strækning og de bynære strækninger som enhver anden motorvejsnær by i Danmark har lignende. Desuden introduceres der i hæfte 1 en sekvensanalyse af strækningen. Strækningens 2 overordnede typer kalder vi hhv S-strækningen og G-øst og G-Vest strækningen. S-strækningen er den helt særlige strækning som er specifik for Silkeborg. Denne strækning tilsvarer for en stor del strækningen i VVM rapport 334. G-strækningerne betragtes som de mere generelle strækninger med udfordringer og muligheder der kan genfindes mange andre steder. eller flere forslag for den pågældende sekvens på typologi niveau. Typologierne beskrives desuden vha et konceptuelt snitdiagram og en principplan eller snit alt efter relevans - med særligt fokus på S-strækningen. Koncepterne sættes i relation til den aktuelle Kommuneplan og skulle gerne kunne danne afsæt for et videre arbejde med strukturplan og kommuneplan. Hæfte 2 afsluttes med en arbejds-poster hvor udsagn og typologier fra Mellemland arbejdet sættes i relation til udsagn fra Kommuneplanen. Denne arbejds-poster er tænkt som et oversigtsmateriale, der kan videreudvikles og give inspiration til den videre planlægning og Silkeborgmotorvejens nære omgivelser. HÆFTE 2 - TYPOLOGI OG HOVEDPRINCIPPER: I hæfte 2 behandles sekvensanalysen mere specifikt i forhold til vejens niveau og dens forhold til de omgivende programmer og landskaber. Dette danner afsæt for udvikling af en række rumlige typologier på et konceptuelt niveau. Hvér typologi beskrives vha af en række overskrifter: Fakta - er det styrende lag og beskriver vejens fysiske niveau i forhold til omgivelserne. F.eks om der er udsyn eller ej. Dette er afgørende for alle efterfølgende udsagn. Sekvens - her uddybes vejens forløb i relation til de omgivende bebyggelser og deres funktioner og aktuelle landskabstræk beskrives. Program beskriver nuværende og kommende programmer langs sekvensen. Tilslut beskriver Udfordringer og Koncept et 7

8 REGISTRERING STRÆKNINGEN I STILLS Udsyn Rekreativt areal Skov

9

10 BY OG LAND BY OG LANDSKABSANALYSE 1.2 REGISTRERING PÅ STRÆKNINGEN KOMMENTARER OG ANALYSE Motorvejen er et nyt element i bybilledet for Silkeborg. Selv om vejen i sin udstrækning ikke fylder meget på den samlede byflade, som udgør Silkeborg, er dens influens betydelig, fordi den er den eneste linie, det eneste anlæg i byområdet, der ikke er født eller udviklet med bymidten som udgangspunkt. Motorvejen er et nyt og til dels fremmed anlæg, der skal betjene et stort opland, der er langt større end Silkeborg. Illustrationerne viser dette brud mellem motorvejsanlæg, terræn og bystruktur. Som det fremgår af de 4 terrændiagrammer afskærer motorvejen den nordøstlige del af Silkeborg fra resten af byen. Desuden kommer den fra det store landskabsplateau mod vest, skærer sig vej ned gennem skrænten for at passere over ådalen på bro og derefter langsomt at stige op med terrænet igen på østsiden, hvor vejen indfattes af skov ensidigt eller dobbeltsidigt. A.MOTORVEJSLINIEN SKÆRER PÅ SNED GENNEM SKRÆNTEN B. MOTORVEJEN KOMMER FRA PLATEAUET OG SKÆRER IGENNEM SKRÆNTEN FOR AT NÅ NED TIL ÅDALENS VANDFLADE C. MOTORVEJEN FØRES PÅ BRO OVER ÅDALEN A C 7 6 B 5 D 4 E D. SKOVEN INDRAMMER VEJEN E. MOTORVEJEN LEDES LANGSOMT OP PÅ NORMALTERRÆN 10

11 BY OG LAND LANDSKABET SOM KONTEKST SKOV 1.2 BYENS BILLEDE LIDT OM SILKEBORG BY OG LANDSKAB Blokdiagrammerne over byen med motorvejslinien indtegnet viser tydeligt vejens bevægelse igennem terrænet. Vejføringens tætte tangering af de store naturværdier omkring ådalen kan ikke ophæves eller neutraliseres. Men for Silkeborg og trafikanten på vejen må det være en kvalitet, at byen kan opleves fra sin allerbedste side på ådalsbroen med et snævert men langstrakt kig mod bymidten. Det er den åbenlyse gevinst ved den valgte linieføring. SKRÆNTEN SILKEBORGS SÆRKENDE ER DE TÆTTE SKOVE DER GÅR HELT TÆT PÅ BYEN MORÆNELANDSKAB SILKEBORGS OVERORDNEDE LANDSKABSTRÆK MED MORÆNELANDSKABET PÅ PLATEAUET, SKRÆNTENE, TUNNELDALENE MOD SYDØST OG VEST SAMT DALBUNDEN TUNNELDAL 11

12 BY OG LAND LANDSKABET SOM KONTEKST 1.2 Fra at være en typisk stor omfartsvej vest og nord om byen, således som disse vejanlæg kendes fra mange andre provinsbyer, føres vejen tættere på de centrale byområder mod øst og går tydeligvis på tværs af de ret markante radialveje, som leder ind mod bycentrum. SILKEBORGS OVERORDNEDE BEBYGGELSESTYPER (BRUN= ÆLDSTE BYKERNE OG INDUSTRI, GRÅ= SENERE BOLIGOMRÅDER, SORT= STØRRE ERHVERVSBYGGERI), DEN ÆLDSTE BYDEL PUTTER SIG VED SØEN OG DEN NYERE BOLIGBY INDTAGER SKRÆNTEN På en kortere strækning overtager motorvejen næsten ringvejens funktion. Blokdiagrammerne viser desuden, at motorvejen passerer uden om byen i behørig afstand fra de ældste bydele. I hovedsagen berører vejens linieføring kun dele af forstaden (den ydre by). Men på et meget prekært sted kolliderer linieføringen både med det gamle vejnet (radialveje og ringveje) samt skærer igennem et større erhvervsområde, som netop knytter sig til den eksisterende ringvej. På østsiden af ådalen forholder vejen sig atter uproblematisk til by og landskab. Heraf følger at hele den 20 km lange vejstrækning kun i en kortere sekvens på ca. 6 km er særskilt problematisk set fra byens side, men både den øst- og vestlige ende forholder sig mere typisk til by og landskab. SILKEBORGS HISTORISKE UDVIKLING (RØD= ÆLDSTE BYKERNE, GUL= ÆLDSTE INDUSTRI, GRÅ= NYERE BEBYGGELSER) DEN OVERORDENDE INFRASTRUKTUR BESTÅR I RADIALER OG RINGVEJE, OFTE MED ET LOKALSPECIFIKT SÆRKENDE I FORM AF FLANKERENDE SKOV 12

13 BY OG LAND BYEN SOM KONTEKST 1.2 SILKEBORGS BYGGERI I DEN STORE SKALA LIGGER FORTRINSVIS MOD NORD OG PÅ BEGGE SIDER AF DEN KOMMENDE MOTORVEJ. DE SORTE LINIER VISER INDFALDSVEJENE SOM DANNER ET TYDELIGT SYSTEM AF RADIALER OG RINGVEJE. DE STIPLEDE LINIER VISER HHV DEN KOMMENDE MOTORVEJSFØRING SAMT BANEN BYENS BEBYGGELSESTYPER. INDFALDSVEJENE- DE GULE LINIER VISER KLAR ORIENTERING FRA VEJRUM MOD BYKERNEN - DE PRIKKEDE LINIER ILLUSTRERER HVOR ORIENTERING MOD BYMIDTEN ER SVAG, DESTO NÆRMERE BYEN - DESTO SVAGERE ORIENTERING DE SAMLEDE BEBYGGELSESFLADER. 13

14 SEKVENSBESKRIVELSE INTRO 1.3 MOTORVEJEN OG MELLEMLANDETS TYPOLOGIER - DE GENERELLE TYPOLOGIER OG DE SÆRLIGT SILKEBORGENSISKE TYPOLOGIER Strækningen kan helt overordnet betragtes som bestående af to typer; en Generel Strækning og en Særlig Strækning. Den Generelle Strækning (vist på kortet med et G) har generelle problematikker og muligheder der, ihvertfald typologisk, vil minde om mange andre motorvejsstrækninger. Det vil sige åbent land, erhvervsområder, møde med mindre byer og naturområder. Den Særlige Strækning (vist på kortet med et S) er mere eller mindre den strækning som kaldes fokusstrækningen og behandles særskilt i VVM nr 335. Strækningens problematikker og udfordring er lokalspecifikke for Silkeborg, nemlig motorvejens gennemskæring af eksisterende by, på tværs af byens og infrastrukturens struktur samt på tværs af det topografiske underlag (se 3D kort på side 11-12). På G-strækningerne må det formodes at der kan udvikles en række typologier for mellemlandet af en mere generel karakter. Typologier som med fordel kan sammenholdes med andre strækninger i Danmark. G-strækningen har en øst- og en vestlig side set i forhold til Silkeborg og bliver porten/optakten til motorvejens møde med selve byen. S-strækningen må derimod formodes at fordre en skærpet optik, hvor nytænkning af typologier 14 for mellemlandet må på banen. Typologier som med fordel kan hente inspiration i udlandet, måske særligt i Holland. S-strækningen skærer sig igennem byen - hvilken afføder et behov for en særlig identitetsgivende karakter der kan give mening tilbage til både by og landskab. S-STRÆKNINGEN OG INFLUENSOMRÅDER SET FRA VEJEN Som det ses på kortene s.24-25, er der yderst begrænset udsyn fra motorvejen til det omgivende landskab. Hertil kommer der mange skift i vejens niveau og møder med overunderføringer fordelt på et relativt kort stykke (de gule linier). I én forstand kan man sige at kortene over influensområder og inddelinger afspejler strækningens udfordringer. INFLUENSOMRÅDER, VEJENS NIVEAU OG REVIDEREDE SEKVEN- SER Hvis man sammenholder influensområderne med de inddelinger der blev etableret ud fra Workshop1, står det klart, at der må ske en tilpasning i mødet med de specifikke fysiske forhold omkring vejen. Dette fører til en justering af sekvenserne. Disse angives med gule rammer og bruges som afsæt i det følgende arbejde. SEKVENSER OG HASTIGHEDER Dette giver en række inddelinger i sekvenser, vist med gule bokse. de gule cirkler angiver tilslutningsanlæg (forkortes fremover til TSA) idet disse både rumligt såvel som funktionelt adskiller sig markant. Når man sammenholder sekvenserne med deres respektive længde og formodede hastigheder på motorvejen - så vil nogle strækninger virke meget korte - andre vil virke lange. Trafikantoplevelsen, set som slutproduktet, vil naturligvis være en kombination af den reelle tid og den oplevede tid. Her spiller den visuelle og forståelsesmæssige oplevelse ind på hvorvidt sekvensen reelt virker som kort eller lang tid.

15 SEKVENSBESKRIVELSE OVERSIGTSKORT 1.3 G S G K&M 1:

16 SEKVENSBESKRIVELSE GUIDE TIL HVORDAN KORTENE I EFTERFØLGENDE SEKVENSBESKRIVELSE SKAL LÆSES 1.3 KORT Linieføring samt angivelse af bebyggelse, beplantning og vand. KORTEKSEMPEL: S-STRÆKNING 1:75000 GRUNDKORT BEBYGGELSE, BEPLANTNING OG VAND INFLUENSOMRÅDER Linieføringen er markeret med en række: Blå = udsyn til omgivelserne Rød = intet udsyn til omgivelserne EKSEMPEL: INFLUENSOMRÅDER FRA VEJ VEJENS NIVEAU, TILSLUTNINGSANLÆG (TSA), OVER- OG UNDERFØRINGER De lodrette gule linier viser skift i de fysiske forhold mellem motorvejens niveau og omgivelserne samt hvor tilslutningsanlæg og over-/under føring mødes. SEKVENSER EKSEMPEL: INDDELING I SEKVENSER I FORHOLD TIL MØDET MED OVERKØRSLER, TILSLUTNINGSANLÆG, UNDERFØRINGER, ETC 16

17 Sorte linier = sekvenser defineret på Workshop1 Røde linier = de reelle fysiske forhold og skift i disse (hvor køres i afgravning, på bro, mm). EKSEMPEL: INDDELING I DELSTRÆKNINGER SORT= FRA WORKSHOP1, RØD= VEJENS NIVEAU I FORHOLD TIL NÆRE OMGIVELSER Gule rammer = reviderede sekvenser EKSEMPEL: S-STRÆKNINGEN INDDELT I SEKVENSER, GUL BOX=SAMMENHÆNGENDE SEKVENS, GUL CIRKEL= TILSLUTNINGSANLÆG, LILLA BOX= OVERDÆKNING HASTIGHEDER Oplevelsessekunder. På kortet er angivet et antal ca. sekunder ved hvér sekvens (de gule boxe) de angiver den tid det vil tage at passere med omkring 110 km/t. EKSEMPEL: S-STRÆKNINGENS SEKVENSER VIST I FORHOLD TIL INFLUENSOMRÅÅDE (SET FRA VEJEN) OG OPLEVELSES-SEKUNDER VED EN HASTIGHED PÅ 110/KM.T PRINCIPSNIT AF VEJENS TVÆRPROFILER Principsnittene viser hvordan de forskellige tværprofiler ser ud i forhold til den tekniske betegnelse. TUNNEL/OVERDÆKNING NIVEAU STØTTEMUR ASYMMETRI BRO AFGRAVNING DÆMNING TSA (TILSLUTNINGSANLÆG) 17

18 SEKVENSBESKRIVELSE G-VEST STRÆKNING G 1.3 DET GENERELLE G-VEST STRÆKNINGEN I det følgende analyseres forholdene omkring Mellemlandet for G-strækningen yderligere. Arbejdet tager afsæt i Workshop1. Fokus er på influensområdet for motorvejen (set fra vejen). Det vil sige de fysiske og oplevelsesmæssige vilkår for vejen - afledt af vejens niveau (køres der i afgravning, på dæmning, etc) og sat i forhold til vejens omgivelser og nære programmer(funktioner). FUNDER KIRKEBY HVINNINGDAL FUNDER 18

19 ØSTER BORDING VIBORGVEJ BALLE KIRKEBY VESTRE HØJMARKSVEJ SILKEBORG NORDRE HØJMARKSVEJ 0 1 km OVERSIGTSKORT MED UDGANGSPUNKT I KORT FRA VVM 1:

20 SEKVENSBESKRIVELSE G-VEST STRÆKNING 1.3 SEKVENSANALYSE FUNDER FFUN N DER D KIRKEBY KIR R KE K E BY Y HVINNINGD HVINNIN HVINNINGDAL NNIN N NIN N DA DAL ALL A FUNDER FFUN UN N D ER ER 20 PLAN 09 MELLEMLAND HÆFTE 1 METODE OG SEKVENSANALYSE REALDANIA SILKEBORG KOMMUNE MØLLER & GRØNBORG AS

21 INFLUENSOMRÅDER BRO DÆMNING AFGRAVNING STØTTEMUR UDSYN SEKVENSER REVIDEREDE SEKVENSER SKIFT I VEJEN + NÆRE KONTEKST VEJENS NIVEAU 5 sek OPLEVELSES SEKUNDER TTILSLUTNINSANLÆG TILS LUTNINSA ANLÆG ØSTER ØST ØS Ø STER STE S T E R BO BOR B BORDING O DING G VIBORGVEJ VIB V B O RGVEJ G B A LE E KI KIRKE K KIRKEBY I R KE KE EBY EB Y BALLE VE VES V ES E S TR TTRE RE H RE HØJ HØ Ø JMAR ØJM JM MAR A K KSVEJ KS VEJ V VESTRE HØJMARKSVEJ SILKEBORG SILK S IILL KE KEB KEBO KEBORG K EBOR EB RG G NORDRE NO NOR N ORD OR O DR E H HØJMARKS ØJ R SV VE VEJ V HØJMARKSVEJ 0 PLAN 09 MELLEMLAND HÆFTE 1 METODE OG SEKVENSANALYSE REALDANIA 1 km SILKEBORG KOMMUNE ANALYSEKORT O M MED UDGANGSPUNKT K I KORT FRA VVM 1: MØLLER & GRØNBORG AS 21

22 SEKVENSBESKRIVELSE S-STRÆKNING 1.3 S DET SPECIFIKKE S-STRÆKNINGEN I det følgende bearbejdes forholdene omkring Mellemlandet for S-strækningen yderligere. Arbejdet tager afsæt i Workshop1 og den reviderede VVM nr 335 for Kombilinien, Fokusstrækningen. Fokus er på influensområdet for motorvejen (set fra vejen). Det vil sige de fysiske og oplevelsesmæssige vilkår for vejen - afledt af vejens niveau (køres der i afgravning, på dæmning, etc) og sat i forhold til vejens omgivelser og nære programmer (er naboen boliger, erhverv, rekreativt landskab og hvordan er adgangsforholdene til nære kontekst, er der tilslutningsanlæg mv). NØRRESKOVBAKKE NORDRE HØJMARKSVEJ KEJLSTRUPVEJ VIBORGVEJ 22

23 OSLOVEJ SKÆRBÆK LINÅVEJ SKÆRBÆKVEJ 0 1 km OVERSIGTSKORT MED UDGANGSPUNKT I KORT FRA VVM 1:

24 SEKVENSBESKRIVELSE S-STRÆKNING 1.3 SEKVENSANALYSE A F G R A V N I N G S T Ø T T E M NØRRESKOVBAKKE 16 sek 21 sek 22 sek 25 sek 15sek 6 NORDRE HØJMARKSVEJ KEJLSTRUPVEJ VIBORGVEJ OVERFØRING NY VEJ STØRRE TILSLUTNINGSANLÆG OVERFØRING NORDRE HØJMARKSVEJ OVERFØRING VEJ OVERFØRING VEJ OVERFØRING STIBRO OVERFØRING STIBRO OVERFØRING VEJ OVERFØRING VEJ OVERFØRING VEJ OVERFØRING NY VEJ STØRRE TILSLUTNINGSANLÆG 24

25 SEKVENSER BRO REVIDEREDE SEKVENSER DÆMNING SKIFT I VEJEN + NÆRE KONTEKST AFGRAVNING VEJENS NIVEAU 5 STØTTEMUR sek UDSYN B R O DÆMNING NIVEAU DÆMNINGB R O 16 sek sek sek 72 sek 18 LINÅVEJJ sek OVERFØRING STI 0 PLAN 09 MELLEMLAND HÆFTE 1 METODE OG SEKVENSANALYSE REALDANIA 1 km SILKEBORG KOMMUNE sek sek 6 sek UNDERFØRING VEJ UNDERFØRING STI SKÆRBÆKVEJ OVERFØRING VEJ STØRRE TILSLUTNINGSANLÆG 16 sek DÆMNING sek UNDERFØRING STI 8 A F G R AV N I N G N I V EAU SKÆRBÆK OSLOVEJ 26 BRO D Æ M N I N G TILSLUTNINSANLÆG UNDERFØRING VEJ STØRRE TILSLUTNINGSANLÆG R A F G R AV N I N G DÆM NING OPLEVELSES SEKUNDER OVERFØRING VEJ U DÆM NING OVERFØRING VEJ 6 INFLUENSOMRÅDER ANALYSEKORT MED UDGANGSPUNKT I KORT FRA VVM 1: MØLLER & GRØNBORG AS 25

26 SEKVENSBESKRIVELSE G-ØST STRÆKNING 1.3 DET GENERELLE I det følgende analyseres forholdene omkring Mellemlandet for G-strækningen yderligere. Arbejdet tager afsæt i Workshop1. Fokus er på influensområdet for motorvejen (set fra vejen). Det vil sige de fysiske og oplevelsesmæssige vilkår for vejen - afledt af vejens niveau (køres der i afgravning, på dæmning, etc) og sat i forhold til vejens omgivelser og nære programmer(funktioner). HÅRUP LINÅ LINÅVEJ ANEBJERGVEJ 26

27 MOLLERUP FLENSTED MOLLERUPVEJ 0 1 km OVERSIGTSKORT MED UDGANGSPUNKT I KORT FRA VVM 1:

28 SEKVENSBESKRIVELSE G-ØST STRÆKNING 1.3 SEKVENSANALYSE D Æ M N I N G A F G R A V N I N G D Æ M N I N G A F G R A V N I N G BRO AFGRAVNING DÆMNING A F G R A V N I N G 26 sek HÅRUP LINÅ 27 sek 23 sek LINÅVEJ 56 sek ANEBJERGVEJ 7 sek 17 sek 29 sek UNDERFØRING BORGDALSVEJ TILSLUTNINGSANLÆG OVERFØRING NY LOKALVEJ FAUNAPASSAGE OVERFØRING ANEBJERGVEJ 28

29 INFLUENSOMRÅDER BRO DÆMNING AFGRAVNING STØTTEMUR UDSYN SEKVENSER REVIDEREDE SEKVENSER SKIFT I VEJEN + NÆRE KONTEKST 5 sek OPLEVELSES SEKUNDER TILSLUTNINSANLÆG VEJENS NIVEAU A F G R A V N I N G B R O DÆM- D Æ M N I N G NING D Æ M N I N G N I V E A U D Æ M N I N G A F G R A MOLLERUP 38 sek 14 sek 3 min 43 sek 5sek 30sek FLENSTED 26sek MOLLERUPVEJ OVERFØRING MOLLERUPVEJ FAUNAPASSAGE RASTEPLADS OVERFØRING FORLAGT LERGRAVVEJ 0 1 km ANALYSEKORT MED UDGANGSPUNKT I KORT FRA VVM 1:

30 WORKSHOP 1 INTRO 1.4 DAGENS FORLØB Dagen bestod af en række oplæg og øvelser. Der var deltagere fra hhv. Silkeborg Kommune, Møller & Grønborg, Ålborg Universitet og Vejdirektoratet. Henrik Harder Hovgesen startede ud med en introduktion til tilgang, metode og resultater fra forskningsprojektet Byen, Vejen og Landskabet (2005). Herefter fulgte en række oplæg og øvelser ved Møller & Grønborg. Først i form af en fælles analyse-øvelse vha. en række slides med vejlandskaber. Dernæst blev en registrering af strækningens landskaber, Strækningen i billeder, vist fra øst mod vest og deltagerne blev inddelt i grupper. Gruppeøvelsen gik ud på, at inddele strækningen i sekvenser med særlige fysiske kendetegn samt navngive disse ud fra landskabets karakter og omgivende programmer. Arbejdet blev præsenteret og diskuteret i plenum og efterfølgende samlet op af Møller & Grønborg til en række konkluderende udsagn. På de følgende sider vises uddrag fra registreringen, gruppernes arbejde samt den endelige opsamling på Workshop 1 INPUT 1: INTRODUKTION BYEN-VEJEN-LANDSKABET MOTORVEJE TIL FREMTIDEN [2005] 05] GRUPPEØVELSE: STRÆKNINGENS KARAKTERISTIKA INPUT 2: ANALYSE ØVELSER - VEJLANDSKABER INPUT 3: STRÆKNINGEN I BILLEDER 30

31 WORKSHOP 1 OPSAMLING 1.4 WORKSHOP1 - OPSAMLING SEKVENSER OG NAVNGIVNING Kortene til højre viser en opsamling på de 3 gruppers arbejde med sekvenser og navngivning. På de følgende sider er gruppernes arbejde sammenstillet i en række kort samt et opsummerende skema. GRUPPE 1-3 SIGNATURFORKLARING markør, særligt felt åbent land/dyrkningslandskab skovrejsning/nye naturområder forstærket skov grønt/landskabeligt område boligområde erhvervsområde bolig og/eller erhvervsområde udsigt/udsyn linieføring tilslutningsanlæg fotostandpunkt 19 nummerering fotostandpkt GRUPPE 2-3 SIGNATURFORKLARING markør, særligt felt åbent land/dyrkningslandskab skovrejsning/nye naturområder forstærket skov grønt/landskabeligt område boligområde erhvervsområde bolig og/eller erhvervsområde udsigt/udsyn linieføring tilslutningsanlæg fotostandpunkt 19 nummerering fotostandpkt FORSTAD MED ERHVERV FUNDER I OMDANNELSE optakt til Silkeborg, erhvervsområde og førstehåndsindtryk af forstaden Funder ÅBENT-LAND UDSIGTEN åbentland mod nord-vest, udsigten skal fortsætte som idag NYSKOV SKOVFELT område med skovrejsning FUNDER-ERHVERV ERHVERVSOMRÅDE større bygningskroppe tilsvarer Hårup erhvervsområde SKOVREJSNING VEJEN MØDER SKOVEN en lukket blød kant følger vejen UDSYN PÅ KANTEN AF BY OG LAND åbent dyrkningslandskab og lange kig mod nordvest DET STORE LANDSKAB MARKANTE BEBYGGELSER byvækst i form af motorvejsrelateret erhverv skal der skærmes eller kigges langt? DYREHAVEN FLADE, GRØNNE SKRÅNINGER skal kunne opleves fra vejen DYREHAVEN GRØNNE SKRÅNINGER at køre i afgravning - hvor stejle bliver skråningerne? skal der være beplantning? stibro? 9 HULVEJEN/SLUGTEN 8 VEJ I AFGRAVNING, TYDELIG KANT væggenes udformning/fritrumsprofilet er vigtigt - eventuelt bygge hen over motorvejen EU-HABITAT NATURSKOV tæt visuel kontakt til skoven undgå hegn og tekniske installationer DET NYE BYFELT NYE BYTYPOLOGIER OG LANDSKAB omkring vejen eksponeres nye, eksperimenterende by typologier som klynger i landskabet Gubsø indgår som landskabselement LANDMARK ARKITEKTONISK FORSTÆRKNING fx stadion som arkitektonisk landmark 7 TÆT SKOV NATURSKOV blød kant med tæt skov så lukket forløb som muligt - særligt hvor landevej løber parallelt 5 ÅDALEN MERE ÅBENT UDSYN så meget åbent udsyn over som muligt over ådal og mod bymidten - med enkle, ens broer over Gudenåen 4 SKÅRET DEN TÆTTE BY STARTER vej i afgravning - kanten udnyttes i facade- og reklame øjemed INDELUKKET ERHVERV OG VELDEFINERET SKOVKANT erhvervsområdet omkranses af skov, spredte bygninger der følger landskabet, ikke byggelinier parrallelt med vejen ÅDALEN ÅBENT KIG arealer fritholdes på begge sider OPSAMLINGSKORT GRUPPE 1 1 BRUGSLANDSKA KUPERET OG ÅBENT sidste stykke åbent land inde Silkeborg TRANSFORMATIONSZONE INDGANGEN TIL SILKEBORG kig/udsyn ved funder Å ERHVERVS-LOMMER ERHVERV OG VELDEFINERET SKOVKANT erhverv i klynger, højderyggene fritholdes og tæt skov danner baggrund TRANSFORMATIONSZONE SKOV tæt skovstykke angiver sceneskift OPSAMLINGSKORT GRUPPE 2 GRUPPE 3-3 SIGNATURFORKLARING markør, særligt felt åbent land/dyrkningslandskab skovrejsning/nye naturområder forstærket skov grønt/landskabeligt område boligområde erhvervsområde bolig og/eller erhvervsområde udsigt/udsyn linieføring tilslutningsanlæg fotostandpunkt 19 nummerering fotostandpkt FUNDER BYOMDANNELSE byområde med større kommende ændringer INDRE BUE - INDRE BY nyt boligområde på indersiden af buen - i relation til Silkeborg by VISTA NATURLIGTKIG MOD BYEN uspoleret natur med udsyn mod Silkeborg ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE HVAD SKAL HER SKE? området vil komme under pres for hhv erhvervsog boligmæssig udnyttelse OVERGANG MULIGHEDSFELT skal motorvejen have en overdækning i dette område? DYREHAVEN FRISERET NATUR natur område der fremstår med et vist plejeniveau INTRO INTRO TIL BYEN noget markant som landmark, port ell lign TRANSFORMATION ERHVERVSOMRÅDE I FORANDRING området skal kunne fremstår velordnet/dynamisk trods markante forandringer 7 6 NATURLIG STRÆKNING MED NATUR forløb med klar ÅDALEN ÅBENT ROLIGT KIG arealer fritholdes på begge sider SKOVFELT FILMEN STARTER markant intro - et stykke tæt skov præsenterer at nu kommer Silkeborg 2 1 ERHVERV OG KONTEKST ERHVERV MED LANDSKABSELEMENT Én strækning med erhverv på begge sider - evt med klart landskabselement i form af en sø, kraftig styring af sidearealer og facader OPSAMLINGSKORT GRUPPE 3 31

32 WORKSHOP 1 OPSAMLING ØVELSE Landskab med nytænkende enklavebebyggelser 1.4 Brugslandskab og natur - udsigten bevares BUEN LINIEFØRINGEN OG LANDSKABET UDSIGTEN NYSKOV ERHVERVS FORSTADEN 32

33 Vigtigt og smukt orienteringspunkt, signatur for Silkeborg, udsyn vigtigt ÅDALEN DYREHAVEN Erhvervsområde der går til kanten - motorvejsbyen HULVEJEN Skoven skal være så markant og naturlig som mulig EU-HABITAT Fortsat åbent brugslandskab ÅBENT LAND LYSNINGEN SKOVPORT 33

34 WORKSHOP 1 OPSAMLING 1.4 ERHVERVSFORSTADEN UDSIGTEN BUEN 11 DYREHAVEN 10 9 HULVEJEN 8 7 LANDMARK ÅDALEN 7 EU-HABITAT LYSNINGEN 2 DET ÅBNE BRUGSLANDSKAB 1 HÅRUP SKOV-PORT FUNDER Å-PORT WORKSHOP1 : OVERSIGTS SKEMA PÅ KORT MED SEKVENS INDDELINGER OG NAVNGIVNING 34

35 WORKSHOP 1 OPSAMLING ØVELSE 1.4 KOMMENTARER, SYNSPUNKTER, SAMMENFALD OG KONKLUSIONER ERHVERVSFORSTADEN NYSKOV UDSIGTEN BUEN DYREHAVEN HULVEJEN ÅDALEN EU-HABITAT LYSNINGEN SAMLEDE UDSAGN GR ERHVERV + FORSTAD Funder i omdannelse LANDBRUG + NATUR nordligt, ydre område fortsat åbent land BEBYGGELSE + NATUR ydre bue markante bebyggelser - erhverv i østlige del og boliger i vestlige del som tætte klynger i landskabet. REKREATION+LANDSKAB plejet natur, grønne skråninger, bro over landskabet ERHVERV + STØTTEVÆG sanistål området vejens vægge bruges eksperimenterende - som facade-, reklameo.l. Erhvervsområdets bagsider vendes til forsider. REKREATION + NATUR Gudenådalen øst kigget udover dalen opprioriteres 2 ENS BROER enkle, ens broer over ådalen REKREATION + UDSYN Nordskoven ERHVERV + LANDSKAB Hårup erhvervsomr. markante, velplacerede bygninger med udgangspunkt i landskab omkranset af skov OVER VEJ Bygninger eller andet kan gå hen over vejen ANDRE FORSLAG LANDBRUG + NATUR sydligt område skovrejsning og bykant INDRE BUE boliger i østlig del integreres i støjskærm, boliger i vestlig del som klynger i landskab, Gubsø bevares UDDYB. UDSAGN optakt til silkeborg Gubsø som landskabselement, det grønne trækkes mod nord i ydre bue. Boligklynger vest for sø adskilles af grønne bånd område i forandring - skal også fungere i transformationsprocessen, udformning af vægge/fritrumsprofil er meget vigtigt kigget udover dalen forbedres, mere land fritholdes så naturlig som muligt, undgå hegn og tekniske installationer tæt visuel kontakt træer så tæt på vej som muligt ERHVERV + LANDSKAB placering af bygninger til diskussion - oppe eller nedenfor bakker eller langs vejen? 35

36 STUDIETUR INFRASTRUKTUR I HOLLAND 1.5 resumé STUDIETUR HOLLAND 30. MARTS - 1. APRIL 2008 DELTAGERE: MELLEMLAND STYREGRUPPE & PROJEKTGRUPPE ARRANGØR: SILKEBORG KOMMUNE 1 RESUMÉ STUDIETUREN Studieturen var tænkt som en øjenåbner og inspirationstur. Formålet var at se en række infrastrukturprojekter hvor landskab og forståelsen af by var anderledes. Eksemplerne slog tonen an for en række alternative muligheder for brugen af vejrum og vejens omgivelser samt etablerede en fælles forståelse og referenceramme til det videre arbejde. Studieturen er opsamlet af Silkeborg Kommune i et mindre hæfte som fungerer separat samt i en fælles billeddatabase ( Best of Studietur). Databasen danner fundamentet i referenceprojekterne her i hæftet. Projekt Mellemlands styregruppe og arbejdsgruppe har været i Holland for at studere sammenhænge mellem by, motorvej og landskab. Turen gik med bilen gennem Amsterdam, Hilversum, Eindhoven, Breda og Utrecht. Hovedformålet var at studere referenceprojekter, der forholder sig til by, vej og landskab. 59 km 50 min. AMSTERDAM UTRECHT [INFRASTRUCTURE / LANDSCAPE / CITYSCAPE] 94 km 1 t. 10 min. BREDA 74 km 60 min. 64 km 50 min. EINDHOVEN 36

37 Zuidas Dok, Amsterdam Zuidas Infocentrum World Trade Center - Centrale hal Strawinskylaan A10 Syd og togsporet mellem Amstel- og Schinkelbrug bliver over en længde på 1200 meter tunnellagt. Ovenpå tunnelen anlægges der et nyt bycentrum med boliger, kontorer, butikker og offentlige rum. Investeringen er mulig at realisere gennem et offentligprivat samarbejde. Planen forventes færdigudbygget i år Amsterdam Zuidas er et nøgleprojekt i forhold til trafi k og offentlig transport og er et af de største transportknudepunkter i Holland. I fremtiden stopper næsten alle slags offentlige transportmidler: Højhastighedslinien, metro, regional- og bybus. 37

38 Sound wall houses, Hilversum Hilversum Charley Tooropstrat, Hilversum VHP Stedebouwkundigen + architecten + landschapsarchitecten Vej, bygning og landskab eksisteret ofte ikke på ret gode vilkår sammen. Enten degraderer vejen bygningen og landskabet eller de andre to bliver en forhindring for den første. Projektet kombinerer alle tre elementer gennem en boligtype, som er en krydsning mellem den ultimative drive-in bolig, dige-bolig og parkbolig. Boligerne er en del af en lydmur og ligger mellem en større vejføring og et grønt boliglandskab. nation of road, dwelling and landscape was the starting point for the design of these embankment dwellings. 38

39 Flight Forum, Eindhoven Designer: MVRDV,60 ha, realisering: , ightforum.nl Parmentierweg Projektet forsøger at strukturere planlægningen af et erhvervs- og kontorområde tæt ved Eindhoven lufthavn. 4 Området er opdelt I seks enklaver, 5 til erhvervsbyggeri og 1 til kontorbyggeri. Enklaverne er forbundet af en unik spaghettilignende vejstruktur med ensrettede veje og fælles parkaktige omgivelser (ca. 20 hektar offentligt rum). De ensrettede veje er designede med 50 km/t kurver uden trafi klys. Hver enklave er omsluttet af en vej og enklaverne er forbundet til en hovedakse. Bebyggelsen i hver enklave følger vejens buede form. Hermed opstår et lukket rum med en samlet facede ud mod vejen uden bagsider. Alle matriklerne har derved en 1.rækkes placering med mulighed for stor eksponering ud mod vejen. Parkeringsnorm 1 pr. 60 m2. Området betjenes desuden af offentlig trafi k; en busrute går gennem området. Mellem enklaverne er der anlagt stier og cykelstier, som forbinder området med de omkringliggende boligområder og byen. 39

40 Park Prinsenbeek, Breda Byplanlæggere: Breda Kommune & juurlink [+] geluk Prinsenbeek Prinsenbeek er en ny park under udvikling i Breda. Området er en del af en indpasningszone på ca. 8,5 hektar som følge af anlægget af højhastighedslinjen og udvidelsen af traceet for motorvejen A16. Den nuværende park bliver indskrænket pga. vejudvidelsen og det nye togspor. En del af parken bevares og en anden del af parken genetableres i en ny overgang tværs over motorvejen, der skaber en grøn overgang mellem vej og bebyggelse i området. Den nye park benyttes til gåture men også skatere og cyklister kan benytte området. Derudover indeholder planen bla. en dyrepark, søområde, trappeområde, et område til hundeluftning og et stort antal bænke. 5 40

41 Chasséparking, Breda Coulissen, Breda Chassé Parking OMA, Chassépark er et tidligere militærområde i Breda. Masterplanen for området blev udarbejdet af OMA, Offi ce for Metropolitan Architecture, som bl.a. er kendt for innovativ byplanprojekter. Området indeholder 700 boliger, et rådhus, casino, koncerthus og parkering under jorden. Parkeringskælderens tag fungerer som et offentligt åbent byrum. Pladsen er indrettet af West 8 arkitekter. Chasséparking består af parkering i én etage i en overfl ade på m 2 hvor der kan parkeres 670 biler. Gulvniveauet varierer i højden og etagehøjden varierer derfor op til en total højde på 6 meter. Lysskakter samt den store linseformede åbning bidrager en lys og åben atmosfære i parkeringskælderen. 41

42 A2 highway covering Leidsche Rijn, Utrecht A2 highway covering omhandler en 10 spors motorvej, som planlægges gennemført gennem byen Leidsche Rijn ved Utrecht. Vejen anlægges som en 2 km. lang dige tunnel som er gemt i et 5 meter dybt dige. Formålet er at bibeholde det urbane miljø så intakt som muligt. I stedet for at anse vejen som et eksternt element, der er afskåret fra byen, bliver motorvejen transformeret til en kompleks urban struktur. For at sikre en sammenhængende bystruktur, eksperimeterer projektet med forskellige muligheder for overdækning af motorvejen. Ny byudvikling placeres langs og over motorvejen. Programmeringen af overfl aden på kanten og over motorvejen giver området ny identitet. 7 42

43 The Wall, Utrecht Arkitekt: Fons Verheijen Udførelse: , A2 motorvejen 8 Ved de Wetering Zuid langs motorvejen A2, er der et storskala shoppingområde under udvikling. Bygningen danner desuden en akkustisk barriere mod det bagvedliggende boligområde i Leidsche Rijn. Bygningen, som er 800 meter lang med et etageareal på ca m 2, kommer til at indeholde detailhandel, byggemarked, fastfood restaurant og diskotek samt sportsaktiviteter. Bygningen danner sammen med Cockpitbygningen af arkitekten Kas Oosterhuis det nye visitkort for byen Utrecht. Den akkustiske barriere er en nytænkning af støjmuren. Barrieren ses ikke kun som et funktionelt objekt - en støjmur eller en støjvold, men derimod som et rum med fl ere programmeringer langs motorvejen. Projektet viser hvordan man kan addere fl ere programmer til et funktionelt objekt og på den måde skabe en ny motorvejstypologi. Den akkustiske barriere bringer en ny æstetik til motorvejsrummet og skaber visuel kontakt til det bagvedliggende rum. 43

44 Cockpitbygning Arkitekt: ONL [www.oosterhuis.nl ] Realisering: A2 motorvejen 9 Cockpitbygningen er integreret i en støjskærm i 1 ½ kilometers længde lavet af stål og glas, hvor udstillingsrummet er en del af støjskærmen. Støjskærmen består af et jorddige hvor der er placeret en glas skærm, som er opbygget af trekantede glaspaneler. Konstruktionen bag glasset er sigtbart og skærmen ændrer sig langs strækningen. Forandringerne bag skærmen kan stadig ses mens man bevæger sig på vejen. Cockpittet, der bryder igennem skærmen, bliver anvendt til showroom for biler. 44

45 STUDIETUR INFRASTRUKTUR I HOLLAND 1.5 STUDIETURENS TYPOLOGIER Studieturen indeholdt en række projekter med kombinerede programmer. Disse er katagoriseret i to grupper: vejrummet og den nære kontekst. Vejrummet er forskellige projekter hvor vejens elementer udnyttes til anden formål. Dermed opstår elementer med en ny æstetik og med en multifunktionel anvendelse. Den nære kontekst er anvendelse af de rumligheder der opstår i og omkring motorvejen, projekterne udnytter alternative arealer og kombinerer funktion og skala. KOMBINEREDE PROGRAMMER VEJRUM NÆRE KONTEKST STØJSKÆRM MED ALTERNATIVT PROGRAM OVERDÆKNING MED ALTERNATIVT PROGRAM TILSLUTNINGSANLÆG MED ALTERNATIVT PROGRAM ERHVERVSOMRÅDE MED ALTERNATIVT PROGRAM KOMMERCIELT PROGRAM REKREATIVT PROGRAM BOLIG PROGRAM ÆSTETISK ELEMENT URBANT PROGRAM REKREATIVT PROGRAM KOMMERCIELT PROGRAM ERHVERV & REKREATIVT MIX 45

46 WORKSHOP 2 VEJEN OG TYPOLOGIERNE 1.6 ERFARINGSOPSAMLING FRA PLAN 09-PROJEKTER VEDRØRENDE VEJ, LANDSKAB OG BY TYPOLOGIER DELTAGERE: Værtskommune Silkeborg repræsenteret ved arbejdsgruppen for Mellemland samt udvalgte medarbejdere fra forvaltningen. Møller & Grønborg, plankonsulent fra Teknik og Miljø for Silkeborg. Som eksterne deltagere var repræsentanter for Guldborgsund Kommune, Lolland Kommune, Sønderborg Kommune, Ikast- Brande Kommune, Herning Kommune, Skanderborg Kommune, Vejdirektoratets Skanderborg-kontor, og konsulent fra Niras Konsulenterne FORMÅL: Workshoppen havde til formål at formidle og diskutere de foreløbige metoder og resultater, som er opnået igennem de 2 plan 09- projekter, Mellemland (Silkeborg Kommune) og Erhverv ud til motorvejen? (Lolland-, Guldborgsund- og Sønderborg Kommuner), der undersøger planforhold vedrørende vejanlæg og bebyggelse/landskab. Formålet var desuden at søge at fremme diskussionen omkring de afsluttende faser af projekterne og skabe et forum for udveksling af erfa-ringer. Deltagerne var sammensat ud fra disse overvejelser. DAGSORDEN: Dagen bestod i en Inputdel i form af oplæg efterfulgt af en Outputdel i form af 2 gruppeøvelser (den gule box viser dagens forløb). Programmet blev justeret undervejs for at give plads til en plenum diskussion der trængte sig på efter oplæggene omkring tilgange til bearbejdning af mellemlandet. TYPOLOGIER: Både projekt Mellemland og Erhverv langs motorvejen? arbejder dels på et generelt niveau og dels konkret i den stedlige kontext. Dette stemmer overens med de erfaringer man har fra udenlandske projekter af lignende art, specielt tydeliggjort i den statslige vejplanlægning i Holland. I alle større vejprojekter forsøger man igennem generaliseret tilgang at udvikle typologier for samspillet mellem vej og omgivelser. I den hollandske situation tages udgangspunkt i et såkaldt Rutedesign. Det betyder at en række Tid Aktivitet Aktør : Check-in og formiddagskaffe : Intro til workshop og til Mellemland Erhverv op til motorvejen? Motorvejsnær planlægning i Holland Opsamling på oplæg Intro til Øvelse : Øvelse I; 2 gode 2 dårlige Frokost : Øvelse I fortsat : Gruppediskussion og kaffe Intro til øvelse II Øvelse II Opsamling på øvelser Afrunding I N P U T O U T P U T Velkomst v/ Silkeborg Kommune Møller & Grønborg, Dennis Lund Guldborgsund Kommune; Karsten Kolle NIRASkonsulenterne; Peter Frost-Møller Møller & Grønborg, Dennis Lund Møller & Grønborg, Dennis Lund Katrina Wiberg Møller & Grønborg, Dennis Lund og Katrina Wiberg Møller & Grønborg, Dennis Lund 46 DAGENS PROGRAM MED EN INPUT- OG EN OUTPUT DEL

47 WORKSHOP 2 VEJEN OG TYPOLOGIERNE 1.6 motorvejsruter defineres med sit eget særkende, tema og heraf følgende navn. Til hver enkelt rute opstilles en specifik matrix der kombinerer en række overordnede programmatiske typologier (by, skov, etc.) med en række rumlige typologier (panorama, kant, etc.). På dette niveau tages der bl.a. udgangspunkt i nogle overordnede typologier og ikke i vejens specifikke tracé. I Guldborgsund-projektet sker det ved at opstille et stort antal typologier, baseret på de mulige situationer, man kan opleve i det reelle landskab. I dette projekt udvikler man 32 typologier, som efterfølgende reduceres til 12. Disse 12 repræsenterer hver især en form for snit mellem vej og landskab. I alle typologierne har vejanlægget den samme topografiske placering i forhold til landskabet. Typologierne udtrykker således mere den landskabelige overflade, karakter og rumlighed. I Mellemland er der på basis af en del landskabelige analyser og strækningsanalyser udviklet en sekvensopbygning af hele strækningen som den er i dag og som den forventes at blive ved det fremtidige anlæg. Anlægget ligger på forhånd fast, således at hverken linieføring, længdeprofil eller til dels tværprofil kan redi-geres. Således kan man sige, at vejens relation til landskabet ligger fast. Derfor bliver opgaven i denne situation primært at tage stilling til hvordan landskab og evt. bebyggelse skal bearbejdes ud fra vejens faste placering. De typologiske studier viser, at der i de fleste større planlægningsopgaver, hvad enten det gælder strækningsanlæg eller større fladeprojekter, er en tendens til og åbenbart et behov for at skabe en overordnet grammatik inden man bevæger sig tættere på objektet. At det forholder sig således skyldes givetvis to forhold. Det ene ligger i tiden, idet man ikke i en tidlig fase af projektudviklingen/planlægningen ønsker at binde en løsning for det konkrete projekt, idet dette alligevel vil og skal udvikles over måske 5, 10 eller 15 år. Det betyder, at det typologiske aspekt af planarbejdet kan siges at være principper på løsninger. Heri ligger en indbygget fleksibilitet, der åbner for justeringer over tid. Denne tendens kendes også fra andet planlægningsarbejde, idet de traditionelle masterplaner efterhånden er udfaset til fordel for såkaldte strukturplaner, der også rummer typologiske udsagn. Typologiernes fremkomst i disse projekter bereder vejen for en mere fleksibel tilgang over tid, mens projektet udvikles og anlægges. Den anden bevæggrund er ønsket om at kunne formidle de overvejelser, der har ført til den mere konkrete udformning. Inddragelsen af bor-gere og organisationer i større planlægningsopgaver nødvendiggør, at planlægningsholdet kan argumentere for de enkelte forslag og løsninger. Dette vil næppe lykkes overbevisende, hvis man dels er meget bogstavelig og konkret sted for sted, idet man altid kan have en korrigerende mening i detaljen. Diskussionen skal føres på et principielt niveau, hvor planlæggerne og dem der planlægges for kan mødes på et niveau, hvor den enkelte grundejer ikke er konkret berørt. De typologiske overvejelser bliver dermed et kommunikationsmiddel. Således kan den generelle tilgang til vejstudierne både begrundes i en ønsket fleksibilitet overfor løsningen og ud fra en formidlingsmæssig synsvinkel. STRÆKNINGSANALYSER, SILKEBORG RUTEDESIGN, HOLLAND

48 PLAN 09 MELLEMLAND INTROMATERIALE WORKSHOP 2 REALDANIA SILKEBORG KOMMUNE MØLLER & GRØNBORG AS WORKSHOP 2 VEJEN OG TYPOLOGIERNE PIXIBOG NABOSKAB - SKALA OG NÆRHED TIL VEJEN 1.6 Skala - der er ikke mere at sige BILLEDANALYSE: Deltagerne modtog på forhånd et lille inspirationshæfte, en pixibog, med eksempler på vejtypologier. De blev anmodet om at medbringe et par fotos/illustrationer som eksempel på hhv. ringe overensstemmelse mellem vej og omgivelser samt nogle gode eksempler. Workshoppen skulle herefter afdække om der kunne findes fælles fodslag i billedanalysen og hvorfor. Analysen gennemførtes i grupper og det viste sig, at der stort set var samstemmighed blandt alle deltagere i opfattelsen af godt og dårligt. Billedtolkningen viste tillige, at sådanne vurderinger ikke er lette at udtrykke for den enkelte. Således kan man måske slutte, at godt og dårligt mere hviler på konventioner end på en egentlig tolkning. I billedtolkningen var der behov for analyseparametre såsom skala, for-grund, mellemgrund og baggrund samt en optik hvorigennem vurderingen kunne ske. Billedanalysen underbyggede således en antagelse om, at der savnes en bedre metodologi i vejplanlægningen. I det følgende ses en opsamling på gruppernes arbejde og et overordnet billede af arbejdet er søgt etableret. Et stort fremmedlegeme - bygningen indtager vejen men giver intet tilbage Mellemland med ekstrem eksponering PLAN 09 MELLEMLAND INTROMATERIALE WORKSHOP 2 REALDANIA SILKEBORG KOMMUNE MØLLER & GRØNBORG AS 5 PIXIBOG ERHVERV OG SAMLENDE LANDSKABSTRÆK Skiltning, fælles byghøjde og stern giver både ro og reklame på én gang Den svage vold i forgrunden skaber ro for baggrunden Landskab, skærm og diskret ervherv 6 PIXIBOG KORRIDOR AF TEKNISKE ANLÆG En teknisk korridor af kaos Det er ren godnat En struktureret korridor PLAN 09 MELLEMLAND INTROMATERIALE WORKSHOP 2 REALDANIA SILKEBORG KOMMUNE MØLLER & GRØNBORG AS 7 UDDRAG FRA PIXIBOG SOM BLEV UDSENDT SOM ET OPLÆG TIL EN LILLE HJEMMEOPGAVE INDEN SELVE WORKSHOPPEN - MED EKSEMPLER PÅ MELLEMLANDS-SITUATIONER OG TYPOLOGIER OPLEVET FRA MOTORVEJEN 48

49 WORKSHOP 2 VEJEN OG TYPOLOGIERNE 1.6 OPSAMLING GRUPPE 1 OPSAMLING GRUPPE 2 TYPOLOGIER TYPOLOGIER OPSAMLING GRUPPE 3 GR. 1 + LANDSKAB E R H V E R V [Motorvej indpasses i landskab] [Ingen visuel kontakt] EX. Motorvej og landskab skjules ved brug af volde [Åben ramme og adspredelse] EX. Gateway E45, Erhvervsarealernord for Vejle [Skjul og fremhæv] EX. Kombilinie visualisering ved højskolen i Silkeborg [Ønske om for meget] EX. Visionen for erhvervsarealerne langs Lolland/Falster -motorvejen LANDSKAB VS. PLACERING AF BYGNING GR. 2 + DET GIVNE LANDSKAB [Landskab understreges] EX. Lillebæltsbroen EX. Vejlefjordbroen [Landskabstilpasning] EX. Kroatisk motorvejsstrækning [Landskab understreges, eksponeres] EX. Vejlefjordbroen DET PLANLAGTE LANDSKAB [Visuel kontakt] EX. Motorvejssøer ved Herning [Landskab som styrrende element] EX. Søby rasteanlæg E R H V E R V [Landskabstilpasning, landart] EX. Fiberline Composite ved Middelfart I K O N E R [Symbol på aktivitet] EX. Skitse [Symbol på by] EX. Skitse [Særligt kendetegn] ALTERNATIV ANVENDELSE [Modsætninger side om side] EX. X-Hall under Bispebuen i Kbh FORGRUND - MELLEMGRUND - BAGGRUND EX. Skitse: Elia af kunstneren Ingvar Cronhammar ved Herning OPSAMLING GRUPPE 4 OPSAMLING GRUPPE 5 TYPOLOGIER GR. 3 + LANDSKAB [Vej placeret flot i landskab] EX. Den østjyske motorvej-e45 ved Illerup Ådal, Skanderborg - vejen løber langs dalsidens bund [Mindre, opdelte rumligheder] EX. Åbent landskab med smalle læhegn vinkelret på vejens forløb [natur helt tæt på motorvej] EX. Ny Egå Engsø ved Skødstrup-E45 motorvejen B Y G N I N G [Omfavner vejforløb og viser vej] EX. Detail storcenter, Brünnen, Schweiz Daniel Libeskind [Stort volume tilpasset landskab] EX. Fiberline Composite ved Middelfart [Rod, det samme som så mange andre steder] EX. Visionen for erhvervsarealerne langs Lolland/Falster-motorvejen [Rodet billede af skilte] EX. Erhverv langs den fynske motorvej VEJANLÆG [Skulpturelt element] EX. Krydsene, lagdelt motorvejs system, Ex. San Francisco, USA [Trafikal forvirring] EX. Krydsene, lagdelt motorvejs til- og frakørselssystem, Ex. Sverige [Manglende stedfornemmelse, ingen udsyn til landskabet] EX. Limfjordstunnelen, Ålborg OVERGANG [Skulpturelt element] EX. Craigieburn Bypass, Hume Freeway, Melbourne, Australien [Let og enkel overføring] EX. Faunabro ved Lillering Skov, Galten [Enkel overføring] EX. Jernbanebro på motorvejen fra Nørresundby til Brønderslev [Landskab videreføres over vej] EX. Faunaoverføring ved Give GR. 4 + TILPASNING TIL LANDSKABET EX. Symonds St, Newton, auckland, New Zealand [Lave byer færdige] [Landskab danner ramme omkring vej] EX. Motorvej i Syd Europa TYPOLOGIER VARTEGN I LANDSKABET EX. Highway Bridge Millau, Frankrig EX. Vejlefjordbroen MELLEMLANDETS YDERGRÆNSE - OG TÆT PÅ [Baggrunds billede] EX. Cockpit bygning langs A2 highway. Indeholder funktion og fungerer samtidig som støjskærm EX. The Wall bygning langs A2 highway, Utrect. Indeholder funktion og fungerer samtidig som støjskærm [Urolig skala og indpasning] EX. Erhvervsbyggeri langs den Østjyske motorvej ved Hedensted GR. 5 + TYPOLOGIER LANDSKAB E R H V E R V T Æ T B Y Kunstig sø nær motorvejen [Ikon] EX. Fiberline Composite, Middelfart [Varieret billede] EX. Serie af læhegn vinkelret på vejens forløb [Fascinerende og frygtelig] [Monotont billede] [½ oplevelse] EX. Motorvej igennem storby i Japan. EX. Læhegn parallelt med EX. Erhvervsbyggeri placeret vejens forløb lavt i forhold til vejen [Rod] EX. Erhvervsarealerne langs motorvejen syd for Randers 49

50 WORKSHOP 2 OPSAMLING 1.6 OVERORDNET PROGRAM GENERELLE TYPOLOGIER GRUPPEØVELSER Deltagerne blev inddelt i 5 grupper med spredning indenfor faglige felter og baggrund. LANDSKAB - INDPASNING vejen snor sig og indpasser sig i landskabet SAMSTILLING AF GRUPPERNES TYPOLOGI- VURDERING: Grupperne skelnede generelt mellem 2 overordende kategorier; Landskab samt By/ Bebyggelse. Landskab var i fokus som en overordnet indfaldsvinkel for den gode måde at etablere typologier på. Det vil sige landskab hvor den specifikke kontekst vurderes fra gang til gang. Landskabsbegrebet indebar både det planlagte/kunstige landskab såvel som det mere givne, naturlige landskab. I tilgangen til By/Bebyggelse var det særligt den dårlige måde der blev diskuteret. Faktorer der fordrer den dårlige måde var entydigt rodede, urolige områder - forstået som områder hvor der var misforhold imellem vej og mellemland i form af skala, rytme og generel indplacering. Bebyggelse mentes at have et tydeligt behov for at indgå i et aflæseligt system, eller logik, alt efter den specifikke kontekst. Afsluttede bebyggelser betragtedes som en særlig positiv måde at få et klart forhold imellem vej og bebyggelse. Alternative programmer og ikoner var et generelt tema - som kunne bruges i både landskabelig såvel som bymæssig sammenhæng.igen var pointen at et sådant ikon eller program krævede en nøje kontekstuel bearbejdning for ikke at give en dårlig effekt istedet. BY/ BEBYGGELSE - FORSTÆRKNING - ADDERING - SUPERIMPOSERING - VELDEFINERET - SPREDT læhegn forstæker det eksisterende landskab stærk figur indplaceret i neutralt landskab Nyt, stærkt element tilføres eksisterende landskab afgrænset og velplaceret by GRUPPE 1-5 FRA TYPOLOGI TIL STRUKTURPLAN: Hvordan omsættes typologier for mellemlandet i det videre planarbejde på en kvalificeret måde? I den gule boks ses en inspirationsliste fra workshoppen. - VARIERET landskabelig base holder på varieret bebyggelse 50

resumé STUDIETUR HOLLAND [INFRASTRUCTURE / LANDSCAPE / CITYSCAPE] 30. MARTS - 1. APRIL 2008

resumé STUDIETUR HOLLAND [INFRASTRUCTURE / LANDSCAPE / CITYSCAPE] 30. MARTS - 1. APRIL 2008 resumé STUDIETUR HOLLAND 30. MARTS - 1. APRIL 2008 DELTAGERE: MELLEMLAND STYREGRUPPE & PROJEKTGRUPPE ARRANGØR: SILKEBORG KOMMUNE 1 Projekt Mellemlands styregruppe og arbejdsgruppe har været i Holland for

Læs mere

HÆFTE 1: METODE & SEKVENSANALYSE

HÆFTE 1: METODE & SEKVENSANALYSE 12 HÆFTE 1: METODE & SEKVENSANALYSE 14 13 12 11 10 16 15 9 8 7 20 19 7 6 5 4 3 2 1 2 FORORD 0.0 Mellemland er et metodeprojekt, der omhandler motorvejsstrækningen mellem Funder vest for Silkeborg og Hårup

Læs mere

workshop 1 20.02.2008 mellemland

workshop 1 20.02.2008 mellemland opamlin workshop 0.0.00 p l a n _ 0 mellemland 0 0 P A M L I N T UPPE UPPE - DET TE LANDAB INATUFLAIN MAANTE BEBYELE byvækst i form af motorvejsrelateret erhverv skal der skærmes eller kigges langt? markør,

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

HÆFTE 2 : TYPOLOGIER & HOVEDPRINCIPPER

HÆFTE 2 : TYPOLOGIER & HOVEDPRINCIPPER 12 HÆFTE 2 : TYPOLOGIER & HOVEDPRINCIPPER 0.0 FORORD Mellemland er et metodeprojekt, der omhandler motorvejsstrækningen mellem Funder vest for Silkeborg og Hårup øst for Silkeborg, også kendt som Silkeborgmotorvejen.

Læs mere

W O R K S H O P 30. 04.2009 MELLEMLAND

W O R K S H O P 30. 04.2009 MELLEMLAND INtrOMATERIALE W O R K S H O P 30. 04.2009 MELLEMLAND intro materialets omfang Intromaterialet består af 2 dele: En pixibog En mindre hjemme-opgave Pixibogen giver en række kommenterede eksempler på mellemland

Læs mere

TIL LANDSKABSANALYSE

TIL LANDSKABSANALYSE fra analyse TIL 2 0 1 2. 0 1. 2 4 LANDSKABSANALYSE B Y P L A N L A B m ø l l e r & g r ø n b o r g case 1-3 1 station herslev 2 mellemland 3 bioethanol studstrup møller & grønborg - præsentation byplanlab

Læs mere

Din guide til SilkeborgMotorvejen

Din guide til SilkeborgMotorvejen Din guide til SilkeborgMotorvejen Oplev med 130 i timen SilkeborgMotorvejen er ikke bare en almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde

Læs mere

MELLEMLAND. Projektplan. Plan09 eksempelprojekt. Silkeborg Kommune

MELLEMLAND. Projektplan. Plan09 eksempelprojekt. Silkeborg Kommune MELLEMLAND Projektplan Plan09 eksempelprojekt Silkeborg Kommune 1 Mellemland -et udviklingsprojekt om forholdet mellem vej, by og landskab. Projektet benævnes MELLEMLAND, fordi det tager udgangspunkt i

Læs mere

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi INDLEDNING 3 En bund af krokus ANKOMSTEN 5 INDFALDSVEJE 6 VIRKEMIDLER 7 Beplantning Bebyggelse og arkitektur Skiltning Kunst og udsmykning Belysning Forside - H. P. Hansens

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

Litteraturliste. Litteratur:

Litteraturliste. Litteratur: 88 Konklusion Dette projekt tager sit udgangspunkt i det nye motorvejsprojekt i og omkring Silkeborg. Den kommende motorvej i Silkeborg får store konsekvenser for byen, både negative og positive. Silkeborg

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Designmanual for fauna- og stibroer

Designmanual for fauna- og stibroer Designmanual for fauna- og stibroer Stibro ved Gubsø Faunabro ved Nordskoven/ Nyløkkevej Fauna- og stibro ved Dyrehaven 6620 + 25 Funder - Låsby 6620.R20 Dyrehaven - Nyløkkevej - Gubsø Faunapassage ved

Læs mere

Funder. Silkeborg Nord. Høje Kejlstrup

Funder. Silkeborg Nord. Høje Kejlstrup Funder Silkeborg Nord Høje Kejlstrup Søholt Silkeborg Centrum Hårup Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

T RUKTURPLAN FOR NYT BYO M R Å D E MELLEM TJØRRING OG SNEJBJERG. Strukturplan Gødstrup

T RUKTURPLAN FOR NYT BYO M R Å D E MELLEM TJØRRING OG SNEJBJERG. Strukturplan Gødstrup X S T RUKTURPLAN FOR NYT BYO M R Å D E MELLEM TJØRRING OG SNEJBJERG INDHOLDSFORTEGNELSE Proces Herning XL Eksisterende forhold Infrastruktur Landskab Forudsætninger Byen og konteksten Funktioner Forløbsdiagram

Læs mere

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

HERNING - HOLSTEBRO MOTORVEJEN INFORMATIONSMØDE FOR LEVERANDØRER VEDR. UDBUDSSTRATEGI DEN 26. FEBRUAR 2014

HERNING - HOLSTEBRO MOTORVEJEN INFORMATIONSMØDE FOR LEVERANDØRER VEDR. UDBUDSSTRATEGI DEN 26. FEBRUAR 2014 HERNING - HOLSTEBRO MOTORVEJEN INFORMATIONSMØDE FOR LEVERANDØRER VEDR. UDBUDSSTRATEGI DEN 26. FEBRUAR 2014 PROGRAM 12.30 Velkomst og præsentation Formål med mødet Strategi for udbud og overvejelser - ved

Læs mere

TRANSFORMASJON AV FORUS

TRANSFORMASJON AV FORUS FAKTABOKS: Projekt: Udvikling af Vision Forus - en fremtidssikret strategi for udviklingen af Forus Næringspark Klient: Forus Næringspark AS Areal: ca. 645 km, 1.000.000 m2 erhvervsejendomme Periode: Rådgivning

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune. Skitse juli 2009

Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune. Skitse juli 2009 Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune Skitse juli 2009 Indhold Forord 2 Visualisering og landskabelig vurdering 2 Visualisering fra Kalveboderne syd 4 Visualisering fra Amager

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

GLESBORG BY OG TRAFIKPLAN VISIONER FOR FREMTIDENS GLESBORG

GLESBORG BY OG TRAFIKPLAN VISIONER FOR FREMTIDENS GLESBORG GLESBORG BY OG TRAFIKPLAN VISIONER FOR FREMTIDENS GLESBORG INDHOLD INTRO 2 Indhold / Intro 3 Vision: Trygge rammer for handel og hverdagsliv 4 Eksisterende forhold 5 Udfordringer i Glesborg 6 Hovedgreb:

Læs mere

Boligbebyggelse på Jens Baggesens Vej

Boligbebyggelse på Jens Baggesens Vej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 26. juni 2015 Boligbebyggelse på Jens Baggesens Vej Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune har fået en henvendelse fra en privat grundejer

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG

FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I For- og bagside: Panorama af hjørnet ved Søndersøvej og Middelfartvej. 2 Indhold OMRÅDE TIL LOKALCENTER VED DUEDALEN I INDHOLD Oversigtskort........................................................................................

Læs mere

Godsbanearealerne et nyt byområde

Godsbanearealerne et nyt byområde Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. april 2016 Godsbanearealerne et nyt byområde Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune er i gang med, at planlægge det nye byområde ved

Læs mere

DEBATOPLÆG OM PROJEKT FOR NYT BUTIKSCENTER VED SMEDELUNDSGADE

DEBATOPLÆG OM PROJEKT FOR NYT BUTIKSCENTER VED SMEDELUNDSGADE Holbæk Byråd Borgermøde afholdes den 3.4.2012 kl. 19-21, på biblioteket i Holbæk DEBATOPLÆG OM PROJEKT FOR NYT BUTIKSCENTER VED SMEDELUNDSGADE Høringsperiode fra den 14.3 til den 13.4.2012 Visualisering

Læs mere

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Formål... 3 3 Forudsætninger for vejinfrastrukturen... 3 3.1 Overordnet

Læs mere

Randersvej 229, Skejby - stor udvalgsvarebutik, erhverv og pladskrævende varegrupper

Randersvej 229, Skejby - stor udvalgsvarebutik, erhverv og pladskrævende varegrupper Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 28. april 2016 Randersvej 229, Skejby - stor udvalgsvarebutik, erhverv og pladskrævende varegrupper Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune

Læs mere

Bering-beder vejen. Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013

Bering-beder vejen. Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013 Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 Bering-beder vejen Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013 1 Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 kommuneplantillæg for Bering-beder vejen Udgivet af: Aarhus Kommune 2016 Indhold

Læs mere

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan Den klimatilpassede kommuneplan Et Plan09-projekt December 07 Projektplan PROJEKTPLAN I projektplanen redegøres for selve projektets indhold og realisering i en række trin. I projektplanen er tilføjet

Læs mere

Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg

Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg VVM-redegørelse for Kombilinien Æstetisk vurdering og visualisering Rapport 304 2006 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Telefon 3341

Læs mere

Program for møde i det nordiske Miljøudvalg 51 i NVF i Roskilde maj 2005 Veje i bynære områder

Program for møde i det nordiske Miljøudvalg 51 i NVF i Roskilde maj 2005 Veje i bynære områder Program for møde i det nordiske Miljøudvalg 51 i NVF i Roskilde 26. 28. maj 2005 Veje i bynære områder Torsdag 26. maj 2005: Sted: Roskilde Vindeboder 7, 4000 Roskilde (Vandrehjemmet på museumshavnen)

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen COWI A/S Særlige fokusområder i VVM-redegørelsen for Odense Letbane etape 1 Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 VVM-redegørelsen 1 2 Baggrund

Læs mere

Funder Ådals broen set med landskabsarkitektens briller

Funder Ådals broen set med landskabsarkitektens briller BROER OG TUNNELER Funder Ådals broen set med landskabsarkitektens briller Funder Ådals Broen, Danmarks længste dalbro, spænder med sine 742 m over den fulde bredde af Funder Ådal vest for Silkeborg. Broen

Læs mere

Designmanual for Gudenåbroen. 66 Herning - Århus 6620 Funder - Hårup

Designmanual for Gudenåbroen. 66 Herning - Århus 6620 Funder - Hårup Designmanual for Gudenåbroen 66 Herning - Århus 6620 Funder - Hårup Preben Skaarup Landskabsarkitekt MAA MDL Maj 2011 Gudenåbroen Længde: 350 m Stationeringspunkt for vederlag: ca. 35 376 ca. 35 726 Gudenåbroen

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

KUNST og KULTUR som byprofil?

KUNST og KULTUR som byprofil? KUNST og KULTUR som byprofil? Kenneth A. Balfelt KRISTOFFER l. WEISS bording i et NYT perspektiv stationsby - erhvervsby - bosætningsby NY rolle - det regionale hvad betyder e15 bording i et regionalt

Læs mere

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Visualiseringer - vindmølleområder

Visualiseringer - vindmølleområder Visualiseringer - vindmølleområder 2 Udarbejdet af Sweco Architects A/S for Norddjurs Kommune 2010 Visualiseringer af valgte vindmøller. Område 2, vindmøller ved Tørslev standpunkt B. Eksisterende forhold

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Bilag: 13.8. Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf

Bilag: 13.8. Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf Bilag: 13.8. Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf Udvalg: Økonomiudvalget 2014-2017 Mødedato: 17. maj 2016 - Kl. 7:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 30980/16 Bilag:

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Beskyttelse af bækken

Beskyttelse af bækken Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

SÆRLIGE VEJRUM Rundkørsler - byporte - underføringer??? Principper for udformning og udsmykning

SÆRLIGE VEJRUM Rundkørsler - byporte - underføringer??? Principper for udformning og udsmykning SÆRLIGE VEJRUM Rundkørsler - byporte - underføringer??? Principper for udformning og udsmykning Baggrund Kommuneplanen 2013-2025 beskriver, hvordan Vejen Kommune ønsker at arbejde med identitet. Dette

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative

Læs mere

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks

Læs mere

KAPITEL 6 RETNINGSLINJER FOR AREALRESERVATIONER I DET ÅBNE LAND

KAPITEL 6 RETNINGSLINJER FOR AREALRESERVATIONER I DET ÅBNE LAND KAPITEL 6 RETNINGSLINJER FOR AREALRESERVATIONER I DET ÅBNE LAND 419 Oversigtskort Motortrafikvej Ødsted - Ny Højen Billundvej Kastanievej 2,0 F 3,0 Hærvejen 4,0 0,0 Gøddinghusevej Rodalvej 5,0 MTV 6,0

Læs mere

BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps

BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 4 TEMATISERING AF BEBYGGELSESPLANEN 5 ANEBJERGSPILLET

Læs mere

Designmanual for Belysning

Designmanual for Belysning Designmanual for Belysning 66 Herning - Århus 6620 + 25 Funder - Låsby Rundkørsler Samkørselspladser Rasteanlæg Preben Skaarup Landskabsarkitekt MAA MDL Marts 2012 1 Belysning af rundkørsler De 8 rundkørsler

Læs mere

Norman Foster. Kendte Bygningsværker:

Norman Foster. Kendte Bygningsværker: Norman Foster Kendte Bygningsværker: Millau Viaduct Broen ligger i det sydlige Frankrig og har skabt en direkte vej mellem Paris og Barcelona. Den spænder 2460 meter, den store udfordring var ikke at ødelægge

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Befolkningsudviklingens geografi under finanskrisen Befolkningsudvikling pr. år 2008 til 2012 Kilde: Danmarks Statistik De unges flyttemønster under finanskrisen

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.

Læs mere

D I S P O S I T I O N. Baggrund og problemstilling. Landskabstyper i Danmark. Herregårdsstudier. Ny beplantningsstrategi

D I S P O S I T I O N. Baggrund og problemstilling. Landskabstyper i Danmark. Herregårdsstudier. Ny beplantningsstrategi D I S P O S I T I O N Baggrund og problemstilling Landskabstyper i Danmark Herregårdsstudier Ny beplantningsstrategi Eksempelsamling fra Ph.d. afhandling Andre eksempler Pig City og Videbæk Biogas Opsamling

Læs mere

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde REFERAT Plan & Miljøudvalget den 08.12.2008 i mødelokale 2 Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde Indledning

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed

ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed Det 140 HA store perspektivareal på Elev Bakke har en unik beliggenhed tæt på skov og sø, eksisterende by og store infrastrukturelle tiltag; letbanen

Læs mere

Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby

Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby 1 Sundby Hvorups Masterplanstilgang - Vejen frem Sundby Hvorup Boligselskab har en vision for deres Nørresundby. Derfor arbejder man på en samlet masterplan

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Tegninger. Indholdsfortegnelse

Tegninger. Indholdsfortegnelse Tegninger Dette er præsentationsmappen til projektet PULSEN. Den indeholder først en kort oversigt over designprocessen og herefter planer, opstalter og snit samt rumlige afbildninger og stemningsbilleder

Læs mere

Oplæg til placering af byggeri

Oplæg til placering af byggeri Oplæg til placering af byggeri Nærværende er rådgiverteamets tilrettede forslag til placering af nyt byggeri. Tilretning er iht. mødereferat fra fællesmøde afholdt den 17.12.2014 Der er i indholdet ikke

Læs mere

Svendborgmotorvejen. færdiggøres og åbnes

Svendborgmotorvejen. færdiggøres og åbnes MOTORVEJSÅBNING: ODENSE-SVENDBORG Svendborgmotorvejen færdiggøres og åbnes Svendborg er nu forbundet med det øvrige motorvejsnet anlæg af 35 km motorvej fra Odense til Svendborg er afsluttet. Trafikanterne

Læs mere

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Jørgen Kragh a, Gilles Pigasse a, Jakob Fryd b a) Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, kragh@vd.dk, gip@vd.dk b) Vejdirektoratet, Vejplan- og miljøafdelingen,

Læs mere

MODERNISERING AF RESENDALVEJ

MODERNISERING AF RESENDALVEJ MODERNISERING AF RESENDALVEJ Forudgående høring April 2012 Debatoplæg Baggrund Silkeborg Kommune planlægger en modernisering af Resendalvej for at forbedre trafiksikkerheden. Den berørte strækning er ca.

Læs mere

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Ny dagligvarebutik i Slagerup. Skitseprojekt 1. oktober2012 Udviklingsselskab DPI Strandvejen 171, 2 Dk-2900 Hellerup www.dpi.dk Arkitekt Gottlieb

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger Region Midtjylland Følsomhedsberegninger - og rejseafstand Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund

Læs mere

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:

Læs mere

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015 Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015 KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning Partnerskab mellem Middelfart Spildevand,

Læs mere

Motorvejen mellem Funder og Låsby. Juni 2014

Motorvejen mellem Funder og Låsby. Juni 2014 Motorvejen mellem Funder og Låsby Juni 2014 Motorvejen mellem Funder og Låsby Motorvejsstrækningen mellem Funder og Låsby er en 29 kilometer lang delstrækning af motorvejen mellem Aarhus og Herning. I

Læs mere

Silkeborg- motorvejen Juni 2015

Silkeborg- motorvejen Juni 2015 Silkeborgmotorvejen Juni 2015 Motorvejen mellem Funder og Låsby Motorvejsstrækningen mellem Funder og Låsby er en 29 kilometer lang delstrækning af motorvejen mellem Aarhus og Herning. I maj 2009 vedtog

Læs mere