NYE TIDER I ÆLDREPLEJEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYE TIDER I ÆLDREPLEJEN"

Transkript

1 Nyet i deriæl dr epl ej en bet y dni ngenafi ndf l y del s epåegnear bej ds t i der Bes k r i v el s eafi nt er v ent i onerogk ons ek v ens erf orar bej ds t i ds pl anl ægni ngen Ki r st ennabeni el senogannehel enegar de SOSUr appor tnr. 18

2 NYE TIDER I ÆLDREPLEJEN BETYDNINGEN AF INDFLYDELSE PÅ EGNE ARBEJDSTIDER BESKRIVELSE AF INTERVENTIONER OG KONSEKVENSER FOR ARBEJDSTIDSPLANLÆGNINGEN Kirsten Nabe-Nielsen og Anne Helene Garde Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, København 2009

3 NFA-rapport Titel Undertitel Forfattere Institution(er) Udgiver(e) Nye tider i ældreplejen betydningen af indflydelse på egne arbejdstider Beskrivelse af interventioner og konsekvenser for arbejdstidsplanlægningen Kirsten Nabe-Nielsen og Anne Helene Garde Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Redaktion afsluttet November 2009 Udgivet December 2009 Finansiel støtte Bedes citeret Satspuljebevilling til SOSU-programmet Nabe-Nielsen K & Garde AH. Nye tider i ældreplejen betydningen af indflydelse på egne arbejdstider. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, sider. ISBN Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: e-post: Hjemmeside: 2

4 FORORD Denne rapport indeholder en beskrivelse af interventionsprojektet Nye tider i ældreplejen samt resultater og konklusioner fra en del af projektet. Formålet med interventionsprojektet var at undersøge, hvordan indflydelse på egne arbejdstider påvirker helbred og trivsel blandt plejemedarbejdere i den danske ældrepleje. Det er resultaterne om indflydelsen på medarbejdernes trivsel, som findes i denne rapport. Resultaterne af helbredsmålingerne offentliggøres senere. Projektet er gennemført i perioden 2006 til Interventionsprojektet er finansieret af midler fra det andet af to satspuljeprogrammer, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fik bevilliget af regeringen i perioden Dette andet satspuljeprogram var på 15 millioner kroner og blev givet med henblik på at undersøge effekten af forskellige redskaber til forbedring af arbejdsmiljøet blandt ældreplejens medarbejdere. På grundlag af den anden bevilling har NFA delvist financieret projektet 'Ledelse af team', hvis resultater er udgivet i rapportform og som videnskabelige artikler. I 2009 udgav NFA desuden en interviewbog som led i netværksprojektet God ledelse på ældreområdet. Derudover er der resultater på vej fra de øvrige projekter under dette program. Det første satspuljeprogram blev givet i perioden og var på 22,7 millioner kroner og havde til formål at forbedre fastholdelsen og rekrutteringen af plejemedarbejdere til ældreplejen i Danmark. Satspuljeprogrammerne går tilsammen under betegnelsen SOSUprogrammet. På baggrund af den første bevilling udgav NFA fra 2004 til 2008 i alt tre baggrundsrapporter samt 15 delrapporter. Delrapporterne var baseret på to store undersøgelser af henholdsvis ca medarbejdere i ældreplejen og en hel årgang nyuddannede socialog sundhedshjælpere og -assistenter, der færdiggjorde deres uddannelse i 2004, i alt ca nyuddannede. Forskerne bag nærværende rapport har gjort brug af to eksterne lektører, dels forsker Arne Lowden, Stressforskningsinstituttet ved Stockholms Universitet og dels udviklingskonsulent Inger-Marie Wiegmann fra Team Arbejdsliv. De skal begge have tak for at have bidraget med kritisk og konstruktiv kritik af rapportens indhold. En særlig tak skal desuden rettes til medarbejdere og ledere i ældreplejen i de tre kommuner, der deltog i interventionsprojektet. Direktør Palle Ørbæk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3

5 4

6 INDHOLD SAMMENFATNING OG KONKLUSION... 7 Konklusion... 8 ABSTRACT AND CONCLUSION...11 Conclusion FORMÅL OG LÆSEVEJLEDNING...15 INTRODUKTION TIL FORSKNINGSPROJEKTET NYE TIDER I ÆLDREPLEJEN...17 Formål med forskningsprojektet Design Interventionen Dataindsamling og forløb Deltagerne (Fokusgruppe)interviews Spørgeskemaundersøgelsen INDIVIDUEL, ELEKTRONISK ARBEJDSTIDSPLANLÆGNING...21 Beskrivelse af interventionen Erfaringerne med individuel, elektronisk arbejdstidsplanlægning NYTÆNKNING AF DEN FASTE RULLEPLAN...27 Beskrivelse af interventionen Erfaringerne med nytænkning af den faste rulleplan INTERVENTIONERNES BETYDNING FOR VAGTPLANLÆGNINGEN...31 Statistiske analyser, spørgsmål og svarmuligheder Involvering i vagtplanlægningen Tilfredshed med arbejdstiderne Forudsigelighed og regelmæssighed Langsigtet medarbejderstyret fleksibilitet i vagtplanlægningen Akut medarbejderstyret fleksibilitet i vagtplanlægningen Arbejdsgiverstyret variabilitet Restitution i løbet af arbejdsdagen DISKUSSION AF UNDERSØGELSENS RESULTATER...47 Kun øget involvering i PC-gruppen Forskellige aktiviteter i de tre interventionsgrupper Weekender og fridage kan være i fare Forholdet til kolleger og borgere er vigtigt En udfordring at omsætte ønsker til praksis Lederens rolle er vigtig Fortsat behov for at kunne bytte vagter Vagtplanlægning tager (stadig) tid Stort potentiale for indflydelse på egen arbejdstid

7 Regelmæssighed faldt i gruppen med mest indflydelse Forskel mellem gruppernes arbejdstidsplanlægning BILAG 1. FORSKNINGSPROJEKTETS BAGGRUND...51 BILAG 2. FORSKNINGSPROJEKTETS METODER...53 Formål og hypoteser Interventionen Rekruttering af deltagerne Interventions- og referencegruppen Dataindsamlingen Deltagelse i (fokusgruppe)interviewene Deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen BILAG 3. FORSKNINGSPROJEKTETS RESULTATER...59 BILAG 4. DISKUSSION AF UNDERSØGELSENS STYRKER OG SVAGHEDER...61 Anvendelse af interviews og spørgeskemaer Definition af interventionen Referencegruppe Opfølgningstiden Sammensætning af deltagerne Analyse af resultaterne Validitet og generaliserbarhed EFTERSKRIFT...65 REFERENCER

8 SAMMENFATNING OG KONKLUSION Forskningsprojektet Nye tider i ældreplejen havde til formål at undersøge, hvordan indflydelse på egne arbejdstider påvirkede helbred og trivsel blandt plejemedarbejdere i den danske ældrepleje. Projektet var designet som en 1-årig interventionsundersøgelse. I alt deltog otte arbejdspladser fra tre forskellige kommuner i projektet. Medarbejderne blev inddelt i en interventions- og en referencegruppe. Fem arbejdspladser havde medarbejdere i både interventions- og referencegruppen, to arbejdspladser havde kun medarbejdere i interventionsgruppen, og den sidste arbejdsplads havde kun medarbejdere i referencegruppen. I interventionsgruppen skulle medarbejderne på de enkelte arbejdspladser i samarbejde med deres ledere planlægge og gennemføre en eller flere selvvalgte aktiviteter, som havde til formål at øge medarbejdernes indflydelse på deres egne arbejdstider. Før interventionernes start og ved afslutningen af projektet gennemførte Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) en række målinger, der bestod af spørgeskemaer, blodprøver, vejning, måling af hofte/taljeomkreds, søvnmonitorering ved hjælp af actigrafer og søvnlogbøger samt indsamling af vagtskemaer. Ved afslutningen af projektet foretog vi desuden interviews med medarbejdere og ledere. I denne første rapport beskrives de gennemførte interventioner, og hvad de betød for arbejdstidstilrettelæggelsen, eksempelvis medarbejdernes muligheder for at ønske/fravælge vagter, få fri eller blive kaldt på arbejde med kort varsel. De øvrige resultater er endnu ikke analyseret og bliver derfor offentliggjort senere. Førmålingen bestod af to spørgeskemaer et generelt om arbejdet i ældreplejen, og et specifikt om arbejdstider der blev besvaret af henholdsvis 80 % og 74 % af medarbejderne. I alt svarede 72 % på begge skemaer. Eftermålingerne bestod kun af ét spørgeskema, som blev besvaret af 70 %. På tre arbejdspladser valgte man at arbejde med individuel, elektronisk arbejdstidsplanlægning. Det betød, at medarbejderne løbende selv skulle indtaste deres ønsker til arbejdstider i et computerprogram. På baggrund af ledernes input til bemandingsbehovet og medarbejdernes ønsker lavede computerprogrammet en vagtplan. Medarbejderne havde herefter mulighed for at flytte rundt på deres ønskede arbejdstider for at dække eventuelt ubesatte vagter og undgå overbemanding. De sidste finjusteringer blev foretaget af lederen. Vagtplanen blev varslet fire uger i forvejen. På fire arbejdspladser arbejdede man med en nytænkning af den faste rulleplan. På to af disse arbejdspladser nedsatte man en arbejdsgruppe, der skulle arbejde med indførelsen af øget medarbejderindflydelse på arbejdstiderne. Medarbejderne i arbejdsgrupperne deltog i et kursus om fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse. Derudover fik alle medarbejdere i interventionsgruppen på disse to arbejdspladser et spørgeskema om deres ønsker til arbejdstider. På den ene arbejdsplads blev der desuden udarbejdet en arbejdstidspolitik samt retningslinjer for fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse. 7

9 På de øvrige to arbejdspladser blev der nedsat arbejdsgrupper, som skulle arbejde med indførelsen af mere medarbejderindflydelse på arbejdstiderne. Disse arbejdsgrupper afholdt møder, hvor medarbejderønsker blev diskuteret, men ikke omsat til mere konkrete tiltag for at øge indflydelsen på egen arbejdstid. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen viste, at indførelse af individuel, elektronisk arbejdstidsplanlægning var en intervention, som (stort set) alle medarbejderne i interventionsgruppen på arbejdspladsen deltog i. På de arbejdspladser, hvor man indførte individuel, elektronisk arbejdstidsplanlægning skete en stigning i medarbejdernes involvering i vagtplanlægningen, deres tilfredshed med arbejdstiderne samt deres muligheder for at ønske og fravælge bestemte vagter. Samtidig skete også et fald i medarbejdernes oplevelse af regelmæssighed i deres arbejdstider. Til gengæld fandt vi ingen effekt af interventionerne på muligheden for at kunne få fri, møde eller gå hjem tidligere/senere end planlagt, ændre arbejdstider med kort varsel, holde frokostpause eller andre pauser. I de grupper, der arbejdede med en nytænkning af den faste rulleplan, var der ingen effekt af interventionerne på de målte parametre. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen viste også, at der, allerede inden interventionerne blev igangsat, var forskelle mellem interventions- og referencegrupperne fx i forhold til arbejdstidstilrettelæggelsen. Man kan derfor forestille sig, at den måde, hvorpå arbejdstiderne planlægges, når projektet går i gang, kan have betydning for de aktiviteter, der vælges, og mulighederne for at gennemføre de valgte aktiviteter. Interviewresultaterne vedrørende individuel, elektronisk arbejdstidsplanlægning centrerede sig om betydningen af weekender og fridage, og om hvordan interventionen påvirkede disse. Et vigtigt tema var også den individuelle fleksibilitet i vagtplanen overfor forudsigeligheden i arbejdstiderne, kontinuitet i samarbejdet med kolleger og plejen af borgerne. Det at skulle bruge et computerprogram og skepsis overfor forandringer blev også diskuteret. Interviewene med de medarbejdere, der arbejdede med en nytænkning af den faste rulleplan, kom især til at handle om betydningen af lederens (eller en anden tovholders) rolle i forhold til at gennemføre de planlagte ændringer, betydningen af at vide, hvordan vagtplanen hænger sammen, vigtigheden af at involvere mere end et enkelt skift for at opnå fleksibilitet samt muligheden for at opnå fleksibilitet ved at flytte arbejdsopgaver til andre tidspunkter af døgnet. Også på disse arbejdspladser gjorde medarbejderne opmærksom på vigtigheden af forholdet til borgere og kolleger. Konklusion I nærværende interventionsprojekt afdækkede vi forskellige typer af aktiviteter, som arbejdspladser i den kommunale ældrepleje valgte at iværksætte med henblik på at øge medarbejdernes indflydelse på deres egne arbejdstider og give dem større indblik i og forståelse for vagtplanlægningen. I denne rapport belyste vi ved hjælp af spørgeskemaer konsekvenserne for de ansattes involvering i planlægningen af deres egne arbejdstider, tilfredsheden med arbejdstiderne og betydningen for arbejdstidstilrettelæggelsen. Vi anvendte interviews 8

10 til at få medarbejdernes egne ord om arbejdstidernes og arbejdstidsplanlægningens betydning. På baggrund af projektet kan vi konkludere at: Medarbejdernes involvering i vagtplanlægningen og tilfredshed med arbejdstiderne steg blandt de medarbejdere, der indførte individuel, elektronisk vagtplanlægning. Indførelsen af individuel, elektronisk arbejdstidsplanlægning resulterede i en lavere grad af regelmæssighed i arbejdstiderne. Indledningsvis var mindre end hver femte medarbejder involveret i planlægningen af deres arbejdstid Deltagerne oplevede at mere indflydelse på vagtplanen formentlig ikke mindsker behovet for at kunne bytte vagter/få fri fra allerede tildelte vagter. Det kan være vanskeligt at omsætte ideer om arbejdstidsplanlægningen til praksis det blev nævnt, at det kræver mod og en tovholder med den nødvendige viden og beslutningskompetence. Der var stor opmærksomhed omkring det forhold, at ændringer i arbejdstiderne potentielt kan have en uhensigtsmæssig betydning for forholdet til borgerne og samarbejdet med kollegerne. 9

11 10

12 ABSTRACT AND CONCLUSION The research project New working hours in the elder care sector was designed as a oneyear intervention study. The aim of the study was to investigate the effect of influence on own working hours with respect to health and well-being among health care personnel working in the Danish elder care sector. A total of eight workplaces from three different municipalities participated in the study. The participants were allocated into an intervention group and a reference group. Five workplaces had employees in both the intervention and reference group, two workplaces only in the intervention group, and one only in the reference group. In the intervention group, the employees and leaders at each workplace were to plan and implement one or more self-chosen activities aiming at increasing the employees influence on their own working hours. At baseline and after a one-year follow-up, the National Research Centre for the Working Environment (NRCWE) collected the data consisting of questionnaires, blood samples, weighing, measurement of waist and hip circumference, sleep monitoring by actigraphs and sleep diaries, together with the collection of work schedules from the workplaces. At followup, we also interviewed employees and leaders. In this first report, we describe the activities and their effect on the planning of the working hours, for example in relation to the employyees possibilities of requesting/opting out duties, having a day off, exchange shifts, or to be asked to come to work within short notice. The other results have not yet been analyzed and will be published later. The baseline measurements consisted of two questionnaires. One general questionnaire aimed at the working conditions in the elder care sector, and another more specifically aimed at working hours. The questionnaires were filled in and returned by 80 % and 74 % of the participants, respectively. A total of 72 % responded to both questionnaires. At follow-up, only one questionnaire was distributed. It was filled in and returned by 70 % of the participants. At three workplaces, the participants chose to implement individual, electronic work-time planning (self-selected working hours or self-rostering). This meant that the employees should type their preferred working hours into a computer program. Based on the leaders input regarding staff needs and the employees preferred working hours, the computer program generated a duty roster. Afterwards, the employees had the possibility of changing their preferences to fill in vacant duties and avoid overstaffing. The last fine-tunings were made by the leader. The employees were notified about the duty roster four weeks in advance. At four workplaces, the participants chose to work with a rethinking of the fixed duty roster. A task group was appointed on these four workplaces. The task groups should work with the implementation of increased employee influence on the working hours. At two of the four workplaces, the task groups participated in a course on flexible work-time planning. Moreover, all employees in the intervention group at these two workplaces received a 11

13 questionnaire on their preferred working hours. Further, at one of these workplaces, a worktime policy was elaborated together with guidelines for flexible work-time planning. At the other two workplaces, meetings were held where the employees work-time preferences were discussed. The preferences, however, were not converted into more tangible undertakings to increase the employees influence on their own working hours. The results from the questionnaire study showed that the implementation of individual, electronic work-time planning was a very noticeable intervention that (almost) all of the employyees at the workplaces participated in. At workplaces where individual, electronic work-time planning was implemented, the employees involvement in the work-time planning increased together with their satisfaction with the working hours and possibilities of requesting or opting out of certain shifts. At the same time we found a decrease in the reporting of regularity in the working hours. No differences were observed in the groups, which set out to rethink the fixed duty roster. We found no effect of any of the interventions on the possibility for exchanging shifts, having a day off, starting or ending a shift earlier/ later than scheduled, changing working hours within short notice, or having time for lunch or breaks. The results of the questionnaire study also showed that already at baseline there were differrences between the intervention and reference groups. Thus, it may be speculated that the way that the working hours were planned at baseline affected the choice of activities and the possibility for implementing the chosen activities. Themes touched upon by the participants in the interviews regarding individual, electronic work-time planning were the importance of weekends and days off, and how the intervention affected these. Another important theme was the individual flexibility in the working hours compared with predictability in the working hours, continuity in the cooperation with colleagues and care of the clients. The use of a computer program and scepticism towards change were also discussed. In the interviews with the employees working with a rethinking of the fixed duty roster the main themes were the importance of the leader s or another facilitator s role in implementing the planned changes, the importance of knowing how the duty roster cohered, the importantce of involving more than one shift to achieve flexibility and the possibility to achieve flexibility by moving the tasks around to other times of the day. Also at these workplaces, the employees stressed the importance of the relation to clients and colleagues. Conclusion In the present intervention study, we described different types of activities that workplaces in the elder care sector chose to implement in order to increase the employees influence on their own working hours and to increase their insight into and understanding of the planning of the working hours. In this report, we used questionnaires to elucidate the consequences for the employees involvement in the planning of their own working hours, satisfaction with the working hours and the effect on the planning of the working hours. We used 12

14 interviews to have the employees own description of the importance of the working hours and the planning of the working hours. Based on this research project, we conclude that: The employees involvement in the planning of and satisfaction with their own working hours was increased among participants who implemented individual, electronic work-time planning. The implementation of individual, electronic work-time planning resulted in a decrease in the regularity of the working hours. Initially less than one in five employees were involved in the planning of their own working hours The participants experience that an increased influence on the work schedule does not necessarily mean that the need for exchanging shifts or have days off from already scheduled duties will disappear. It is difficult to implement changes in the planning of the working hours it was mentioned that there is a need for a facilitator with the necessary knowledge and decision-making power. There is concern that changes in the working hours may have a harmful effect on the relation to clients and the cooperation with colleagues. 13

15 14

16 FORMÅL OG LÆSEVEJLEDNING Formålet med denne rapport er at præsentere de første resultater fra forskningsprojektet Nye tider i ældreplejen. Forskningsprojektet havde til formål at undersøge betydningen af at øge plejemedarbejderes indflydelse på deres egne arbejdstider. Rapportens målgruppe er arbejdsmiljøprofessionelle samt ledere og medarbejdere på arbejdspladser, som overvejer at give medarbejderne større indflydelse på tilrettelæggelsen af deres egne arbejdstider. Rapporten indeholder først en kort introduktion til forskningsprojektet. Herefter følger en beskrivelse af interventionerne i form af de aktiviteter, der er blevet gennemført på de deltagende arbejdspladser. Vi kunne overordnet opdele interventionerne i to typer af aktiviteter: 1) Indførelse af individuel, elektronisk arbejdstidsplanlægning og 2) nytænkning af den faste rulleplan. I projektet indsamlede vi erfaringer fra ledere og medarbejdere via interviews og deltagelse i møder. Herigennem belyses de fordele og udfordringer, der er forbundet med indførelsen af øget indflydelse på arbejdstiderne blandt medarbejderne i ældreplejen. Efterfølgende præsenterer vi de første resultater fra en spørgeskemaundersøgelse, som blev gennemført ved projektets start og afslutning. Disse resultater viser, hvor mange medarbejdere der reelt oplevede at have fået mere indflydelse som følge af de aktiviteter, der blev sat i gang, samt deres tilfredshed med arbejdstiderne før og efter interventionen. Derudover undersøgte vi interventionens betydning for arbejdstidernes regelmæssighed og forudsigelighed, den medarbejderstyrede fleksibilitet og den arbejdsgiverstyrede variabilitet samt pauser i arbejdet. Som en del af evalueringen af forskningsprojektet kommer vi til at undersøge, hvilken effekt interventionen har haft på medarbejdernes helbred, trivsel og søvn. Disse resultater er imidlertid endnu ikke klar til offentliggørelse. Når resultaterne foreligger, publiceres disse i internationale, videnskabelige tidsskrifter og på NFA s hjemmeside. Sidste del af rapporten indeholder en beskrivelse af forskningsprojektets baggrund og design. Denne del er rettet mod læsere, der ønsker en detaljeret gennemgang af studiedesignet, materialet og de anvendte metoder, men er ikke nødvendig for forståelsen af resten af rapporten. 15

17 16

18 INTRODUKTION TIL FORSKNINGSPROJEKTET NYE TIDER I ÆLDREPLEJEN Formål med forskningsprojektet Det overordnede formål med projektet Nye tider i ældreplejen er at belyse, hvordan indflydelse på placeringen af egen arbejdstid blandt plejepersonale i ældreplejen påvirker helbred og trivsel, herunder søvn. Forskningsprojektet er et af interventionsprojekterne i SOSU 1 -forskningsprogrammet, som gennemføres af NFA. Forskningsprogrammet indeholder i alt seks interventionsprojekter, der havde til formål at belyse effekten af forskellige initiativer til forbedring af arbejdsmiljøet i ældreplejen. Interventionsprojekterne er beskrevet på Denne hjemmeside indeholder også oplysninger om andre udgivelser fra SOSU-forskningsprogrammet. På hjemmesiden kan man læse mere om andre projekter om arbejdstid. Design Nærværende forskningsprojekt var designet som en interventionsundersøgelse med en interventions- og en referencegruppe (også kaldet sammenligningsgruppe). Inden projektet blev sat i gang, blev det godkendt af den lokale videnskabsetiske komité. Interventionen Interventionen skulle give medarbejderne i interventionsgruppen mere indflydelse på deres egne arbejdstider. De deltagende arbejdspladser havde selv ansvaret for at planlægge, gennemføre og finansiere de ønskede aktiviteter. Dette resulterede i en række forskellige aktiviteter. Nogle steder valgte man at indføre individuel, elektronisk arbejdstidsplanlægning også kaldet prioriteret eller selvvalgt arbejdstid, mens man andre steder valgte at arbejde med mere medarbejderindflydelse på den faste rulleplan (de forskellige typer af aktiviteter præsenteres senere). På alle arbejdspladser på nær to blev fordelingen af medarbejdere i interventions- og referencegruppen besluttet af den lokale leder. På de øvrige to arbejdspladser (A1 og A2, figur 2) blev der trukket lod. Dataindsamling og forløb Dataindsamlingen strakte sig fra 2007 til Data blev indsamlet i forbindelse med en førog en eftermåling med ét års mellemrum (figur 1). I denne rapport præsenteres de første resultater fra spørgeskemaundersøgelsen, interviews med ledere og medarbejdere, deltagelse i personale- og arbejdsgruppemøder, samt skriftligt materiale udleveret af de deltagende arbejdspladser. Dataindsamlingen bestod derudover af søvnmålinger, blodprøver, 1 SOSU er en forkortelse for SOcial- og SUndhed og refererer til social- og sundhedsområdet (primært ældreplejen), og områdets medarbejdere (primært social- og sundhedshjælpere og -assistenter). 17

19 vejning, måling af hofte- og taljeomkreds samt indsamling af vagtplaner før og efter interventionsperioden. Førmålinger Spørgeskemaer Blodprøver Hofte-/taljemål og vægt Søvn Vagtplaner Indførelse af mere indflydelse på egne arbejdstider i interventionsgruppen Eftermålinger Spørgeskemaer Blodprøver Hofte-/taljemål og vægt Søvn Vagtplaner Interviews Projekt start i kommunerne i løbet af Projekt slut i kommunerne i løbet af 2008 Figur 1. Overordnet tidsplan for projektet. Deltagerne Deltagerne i projektet var plejemedarbejdere fra udvalgte plejecentre i ældreplejen i tre danske kommuner (figur 2). Projektet inkluderede plejepersonale fra både inde- og udekørende teams og grupper, der alle havde base på ét af i alt otte plejecentre (A1-2, B1, C1-5). I kommune C deltog i alt fire distrikter (distrikt C1-4), som arbejdede uafhængigt af hinanden omkring interventionerne. Disse fire distrikter behandles derfor som selvstændige enheder i det følgende. Kommune A Kommune B Kommune C Distrikt A1 Distrikt B1 Distrikt C1 Distrikt C2 Distrikt C3 Distrikt C4 Plejecenter A1 Plejecenter A2 Plejecenter B1 Plejecenter C1 Plejecenter C2 Plejecenter C3 Plejecenter C4 Plejecenter C5 Intervention (inde) Intervention (inde) Intervention (inde) Intervention (ude/inde) Intervention (inde) Intervention (ude) Intervention (ude) Reference (inde) Reference (inde) Reference (inde) Reference (ude/inde) Reference (ude/inde) Reference (ude) Figur 2. Oversigt over de deltagende arbejdspladser i Nye tider i ældreplejen. Figuren viser, om arbejdspladsen havde medarbejdere i både interventions- og referencegruppen eller kun i den ene gruppe. Inde og Ude refererer til, hvorvidt medarbejderne i gruppen arbejdede på et plejecenter (inde) eller i hjemmeplejen (ude) eller havde medarbejdere i begge typer jobs (ude/inde). Farverne illustrerer, hvordan de deltagende interventions- og referencegrupper var fordelt på de 8 arbejdspladser (plejecentre) og de 6 distrikter i undersøgelsen. 18

20 (Fokusgruppe)interviews På alle arbejdspladser blev der gennemført interviews med ledere og en gruppe medarbejdere med henblik på at belyse og forstå sammenhængen mellem (indflydelse på) arbejdstiderne og medarbejdernes tilfredshed og trivsel. I hvert interview deltog 1-8 personer (se tabel 3 i bilag 2), og interviewene tog udgangspunkt i en række spørgsmål, som intervieweren fra NFA havde forberedt. Spørgeskemaundersøgelsen Alle plejemedarbejdere på de deltagende arbejdspladser blev bedt om at udfylde et spørgeskema inden interventionens start og 12 måneder efter. Spørgeskemaerne blev uddelt til både interventions- og referencegruppen. Også nye medarbejdere, som var kommet til arbejdspladsen i løbet af opfølgningsperioden, blev opfordret til at udfylde og returnere skemaet ved opfølgningen. Førmålingerne i 2007 bestod af et generelt spørgeskema om arbejdet i ældreplejen samt et specifikt spørgeskema om arbejdstiderne. I alt svarede 80 % på det generelle skema, 74 % besvarede det specifikke skema, mens 72 % besvarede begge skemaer. Eftermålingerne bestod af ét enkelt skema, som blev udfyldt og returneret af 70 % (se tabel 4 i bilag 2). Jo lavere svarprocenten i en undersøgelse er, des mere usikkerhed kan der være om, hvorvidt deltagerne er repræsentative for arbejdspladsen som helhed. Spørgsmålet kan fx være, om det er de særligt tilfredse eller særligt utilfredse, som deltager. I første runde var der så stor tilslutning til undersøgelsen blandt medarbejderne, at man kan forvente, at resultaterne er troværdige. I anden runde var deltagelsen faldet en smule, men er stadig tilfredsstillende for en undersøgelse af denne type. 19

21 20

22 INDIVIDUEL, ELEKTRONISK ARBEJDSTIDSPLANLÆGNING Beskrivelse af interventionen I to af de deltagende kommuner i projektet (kommune A og B, plejecenter A1, A2 og B1, (figur 2) valgte man at implementere individuel, elektronisk arbejdstidsplanlægning. Det centrale ved denne type intervention er, at der anvendes et computerprogram til løbende at optimere tilpasningen mellem bemandingsbehovet og medarbejdernes ønsker til arbejdstider. I begge kommuner indgik udelukkende plejemedarbejdere, som arbejdede på plejecentre ( inde ). Der var flere forskellige computerprogrammer, der kunne anvendes, og deltagerne i projektet valgte selv uafhængigt af NFA deres udbyder. NFA anbefalede ikke specifikke udbydere. Kommunerne indledte et samarbejde med hver sin udbyder. Vi vurderer, at der ikke er principielle forskelle mellem programmernes muligheder og funktioner. Derfor er resultaterne fra de to kommuner slået sammen. I dette projekt var der ca. 15 personer, som skulle samarbejde om vagtplanen på hver arbejdsplads. Ønsker og veto På alle arbejdspladser i denne gruppe var det lederens opgave at definere bemandingsbehovet. Det kunne fx være antal medarbejdere og de nødvendige kompetencer, som skulle være til stede. Medarbejderne skulle efterfølgende, via internettet, for samme periode indtaste, hvornår de ønskede at arbejde, og hvornår de ikke ønskede at arbejde ( veto-tid ). I praksis var der tilfælde på den ene arbejdsplads, hvor medarbejderne blev bedt om at komme på arbejde på trods af, at de på denne måde havde markeret, at de ikke ønskede at arbejde. Begrundelsen var at sikre en ligelig fordeling af weekendvagter og vagter i forskellige skift. I sådanne tilfælde henvendte lederen sig personligt til den enkelte medarbejder vedrørende disse ændringer. Input til vagtplanen fra ledere og medarbejdere På baggrund af medarbejdernes ønsker og bemandingsbehovet genererede computerprogrammerne en vagtplan. Herefter fik medarbejderne vagtplanen til gennemsyn og havde en periode til at flytte rundt på deres egne vagter ( pusle ) i tilfælde af, at der var tidspunkter, hvor vagtplanen ikke gik op. Det kunne enten være, at der manglede personale, eller at der var for mange, der ønskede den pågældende vagt. Hvis der herefter endnu var vagter, som ikke var dækkede, kunne man vælge at lade computerprogrammet foretage de sidste justeringer på baggrund af nogle på forhånd fastsatte kriterier (point-systemer), eller lederen kunne foretage de sidste rettelser. Ingen af arbejdspladserne i projektet benyttede sig af point-systemet. I stedet var det lederne, der fordelte de sidste vagter ud fra overvejelser om medarbejdernes fleksibilitet fx i forhold til weekendvagter. Den endelige vagtplan skulle følge lovgivning, overenskomster og lokalaftaler. Varsling og planlægningsperiode Ifølge overenskomsten skulle vagtplanerne varsles 4 uger i forvejen, hvilket betød at planlægningen af vagter for en given periode begyndte omkring 2 måneder inden periodens start 21

Konsekvenser af fleksible arbejdstider. Anne Helene Garde 7. Oktober 2010

Konsekvenser af fleksible arbejdstider. Anne Helene Garde 7. Oktober 2010 Konsekvenser af fleksible arbejdstider A H l G d Anne Helene Garde 7. Oktober 2010 Hvad siger sygeplejerskerne? 100 80 60 40 20 0 Dag Aften Nat 2-hold 3-hold Andelen (%) af sygeplejersker, som oplever,

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Kvinders arbejdsmiljø Arbejdstid. Helene Garde

Kvinders arbejdsmiljø Arbejdstid. Helene Garde Kvinders arbejdsmiljø Arbejdstid Helene Garde Overblik Lidt historie Arbejdstidens længde Arbejdstidens placering Menneskerettighedserklæringen http://alexkrofchak.blogspot.dk Date Event Regulering af

Læs mere

Hvad kan man skrue på ved tilrettelæggelse af natarbejde? Anne Helene Garde og Marie Aarrebo Jensen AM2016, 8 november 2016

Hvad kan man skrue på ved tilrettelæggelse af natarbejde? Anne Helene Garde og Marie Aarrebo Jensen AM2016, 8 november 2016 Hvad kan man skrue på ved tilrettelæggelse af natarbejde? Anne Helene Garde og Marie Aarrebo Jensen AM2016, 8 november 2016 ROTERENDE ELLER PERMANENT NATTEVAGT? Permanent nattevagt findes ikke Argumentet

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid Seniorforsker Karen Albertsen Indflydelse på arbejdstiden Indflydelse, kontrol, fleksibilitet

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

ÆNDRINGER I DET PSYKOSOCIALE OG FYSISKE

ÆNDRINGER I DET PSYKOSOCIALE OG FYSISKE ÆNDRINGER I DET PSYKOSOCIALE OG FYSISKE ARBEJDSMILJØ I ÆLDREPLEJEN 2005-2008 Camilla Sandal Sejbæk Thomas Clausen Isabella Gomes Carneiro Vilhelm Borg Birgit Aust Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø,

Læs mere

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT)

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) Sannie Thorsen, Katja Løngård og Jakob Bue Bjørner

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Ny organisering giver bedre service for borgerne

Ny organisering giver bedre service for borgerne F O A F A G O G A R B E J D E Ny organisering giver bedre service for borgerne Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen Januar 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder i forreste række

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

Arbejdstid og arbejdsmiljø

Arbejdstid og arbejdsmiljø Arbejdstid og arbejdsmiljø Temadag 21. marts 2012 for TR og AMR i FOA Århus Inger-Marie Wiegman, imw@teamarbejdsliv.dk, 29 84 01 64 MIN BAGGRUND OG MINE PLANER FOR FORMIDDAGEN 25 år som konsulent (og forsker)

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder. VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Trivsel via selvvalgt arbejdstid. Evalueringsrapport

Trivsel via selvvalgt arbejdstid. Evalueringsrapport Trivsel via selvvalgt arbejdstid Evalueringsrapport Juli 2011 Arbejdsliv Trivsel via selvvalgt arbejdstid Udgivet af Teknologisk Institut Center for Arbejdsliv i forbindelse med projektet Trivsel via selvvalgt

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Elbil som delebil. Slutrapport, oktober 2015 Et projekt støttet af Energistyrelsen. Delebilfonden LetsGo

Elbil som delebil. Slutrapport, oktober 2015 Et projekt støttet af Energistyrelsen. Delebilfonden LetsGo Elbil som delebil Slutrapport, oktober 2015 Et projekt støttet af Energistyrelsen. Delebilfonden LetsGo 1 Slutrapport for Delebilfonden LetsGo Elbiler som delebiler et projekt under Energistyrelsens forsøgsordning

Læs mere

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv - brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv - brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Strand Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv - brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Birgit Aust Annett Finken Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Attraktive Arbejdspladser for Aktive Seniorer

Attraktive Arbejdspladser for Aktive Seniorer Attraktive Arbejdspladser for Aktive Seniorer Slutrapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Marts 2015 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Economy The cost minimization has finally started paying off, and will be used as a motivational factor in 2015.

Economy The cost minimization has finally started paying off, and will be used as a motivational factor in 2015. English resume The English resume is a short version of the minutes from the board meeting in order to give our international members an insight to the meetings. The English resume is not as detailed as

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren

Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren 8. januar 2015 Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren I perioden fra 23. oktober til 2. november gennemførte FOA en undersøgelse via det elektroniske medlemspanel om balancen mellem arbejde

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Unitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004)

Unitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Unitel EDI MT940 June 2010 Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Contents 1. Introduction...3 2. General...3 3. Description of the MT940 message...3 3.1.

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007 Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance Balance hvorfor og hvordan? Om du oplever balance og sammenhæng i din tilværelse arbejdstiden, så den sikrer den nødvendige bemanding på har stor betydning

Læs mere

Brugen af bleer i ældreplejen

Brugen af bleer i ældreplejen 11. december 2015 Brugen af bleer i ældreplejen 31 procent af FOAs medlemmer på plejecentre oplever én gang om ugen eller oftere, at en beboer må bruge bleen, fordi der ikke er tid til at hjælpe vedkommende

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

Introduktion til projekt Ledelse af Team. Ann-Louise Holten

Introduktion til projekt Ledelse af Team. Ann-Louise Holten Introduktion til projekt Ledelse af Team Ann-Louise Holten Indhold Fokus Design Metoder Forløbet Overordnet fokus - Sammenhængen mellem: Teamorganisering Trivsel og tilfredshed Ledelsesstil Transformationsledelse

Læs mere

TR-kursus Modul 1A. Arbejdstid Kommunale område. September 2015 10-09-2015 SIDE 1

TR-kursus Modul 1A. Arbejdstid Kommunale område. September 2015 10-09-2015 SIDE 1 TR-kursus Modul 1A Arbejdstid Kommunale område September 2015 10-09-2015 SIDE 1 Oplæg Lov 409 (OK13) Det politiske papir om arbejdstid (OK15) Drøftelser om arbejdstid proces og redskaber Gruppearbejde

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Modeval2 er et Leonardo da Vinci innovation overførsel projekt, der henvises til i koden n LLP-LDV-toi-2008-FR-117.044.

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Attraktive arbejdspladser

Attraktive arbejdspladser NOTAT (2. udgave) Attraktive arbejdspladser Undersøgelse af lærernes behov for faste arbejdspladser på Erhvervsskolen Nordsjælland og Handelsskolen København Nord ALECTIA A/S 12. september 2011 Teknikerbyen

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune Besøgspakker i hjemmeplejen Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune April 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Involverede borgere og medarbejdere... 4 4. Pilotprojektets

Læs mere

Sikkerhed & Revision 2013

Sikkerhed & Revision 2013 Sikkerhed & Revision 2013 Samarbejde mellem intern revisor og ekstern revisor - og ISA 610 v/ Dorthe Tolborg Regional Chief Auditor, Codan Group og formand for IIA DK RSA REPRESENTATION WORLD WIDE 300

Læs mere

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup SEPA Direct Debit Mandat Vejledning 2013.03.15 Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Tilknyttet dokumentation... 3 1.2 Kontakt til Nets... 3 2. Krav til SEPA

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Strand Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Birgit Aust Annett Finken Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune 2012 - Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem. TNS 28. november 2012 58543

Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune 2012 - Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem. TNS 28. november 2012 58543 Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune 2012 - Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem Contents 2 Baggrund og formål med undersøgelsen Baggrund og formål At få indblik i

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137)

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Tilfredshed 21/11 Region Nordjylland Januar 211 Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Fortroligt Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Strategi

Læs mere

FÅ DEL I TIDEN. med erfaring i lokale arbejdstidsaftaler. rejsehold

FÅ DEL I TIDEN. med erfaring i lokale arbejdstidsaftaler. rejsehold FÅ DEL I TIDEN med erfaring i lokale arbejdstidsaftaler 10 rejsehold 2 10 rejsehold med erfaring i lokale arbejdstidsaftaler Har I planer om at lave en lokal arbejdstidsaftale, kan det være en god idé

Læs mere

Ønsket dødssted for danske cancer patienter

Ønsket dødssted for danske cancer patienter Ønsket dødssted for danske cancer patienter Forskerdag 2011 Forskningsnetværk i Palliation Mette Asbjørn Neergaard Dødssted i Danmark Danske patienters ønskede dødssted Danske patienters ønskede dødssted

Læs mere

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter Social og Sundhed Sagsnr. 205111 Brevid. 1417478 Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter 27. marts 2012 Baggrund Byrådet besluttede den 30. marts 2011 at samle

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser September 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/2014 om hospitalernes

Læs mere

Få svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde som kommunalt ansat med vagtskema.

Få svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde som kommunalt ansat med vagtskema. Ergoterapeutforeningen Arbejdstid kommuner Få svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde som kommunalt ansat med vagtskema. For ansatte med

Læs mere

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår

Læs mere

Sund ledelse. Jan Lorentzen. Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø

Sund ledelse. Jan Lorentzen. Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø 16 Sep. 14 Sund ledelse Jan Lorentzen Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø En udbredt opfattelse? 2 Psykisk trivsel (WHO-5 index) Kilde: the fifth European Working Conditions Survey, 2010 Dublin 3 Risiko for

Læs mere

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation Implementing SNOMED CT in a Danish region Making sharable and comparable nursing documentation INTRODUCTION Co-operation pilot project between: The Region of Zealand Their EHR vendor - CSC Scandihealth

Læs mere

Aalborg Universitet. NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard. Publication date: 2014

Aalborg Universitet. NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard. Publication date: 2014 Aalborg Universitet NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg

Læs mere

3. Analyse og prioritering. Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. 4. Handleplan og opfølgning

3. Analyse og prioritering. Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. 4. Handleplan og opfølgning Mere information Trivselsundersøgelsen er udviklet som en del af et projekt om arbejdsmiljø i skovbranchen. Den er gratis og kan bruges af alle virksomheder i skovbranchen. 12 Fokus på trivsel og det psykiske

Læs mere

Forslag til ændret struktur i distrikterne i ældreområdet, april 2009.

Forslag til ændret struktur i distrikterne i ældreområdet, april 2009. Forslag til ændret struktur i distrikterne i ældreområdet, april 2009. Indholdsfortegnelse Baggrund for forslag...3 Ændring af strukturen...3 Fordele ved ny struktur i distrikterne...4 Distriktslederne...4

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

En fjerdedel af medlemmerne i undersøgelsen er helt eller delvist uenige i, at vold bliver tilstrækkeligt forebygget på deres arbejdsplads.

En fjerdedel af medlemmerne i undersøgelsen er helt eller delvist uenige i, at vold bliver tilstrækkeligt forebygget på deres arbejdsplads. 16. januar 2014 Vold i psykiatrien FOA har i dagene 3.-12. januar 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om vold blandt medlemmer, der arbejder i psykiatrien. 792 medvirkende oplyste, at de arbejder

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Arbejdspladsvurdering FIRMA X

Arbejdspladsvurdering FIRMA X Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Arbejdspladsvurdering FIRMA X Marts 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

(INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS)

(INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS) MASTER OF SCIENCE IN ENGINEERING (INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS) INGENIØRDOCENT HEAD OF PROGRAMS UNI VERSITy WHO AM I? Henrik Karstoft (hka@eng.au.dk) Ingeniørdocent @ ASE/ENG, Signal

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

Arbejdsmiljø, arbejdsfastholdelse og plejekvalitet på ældreområdet

Arbejdsmiljø, arbejdsfastholdelse og plejekvalitet på ældreområdet Formidlingsmøde om Arbejdsmiljø, arbejdsfastholdelse og plejekvalitet på ældreområdet Resultater fra 12 projektrapporter ( + samlerapport) Offentliggjort på et pressemøde i beskæftigelsesministeriet den

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Odder Kommune. Børn og Unge. Svarprocent:

Odder Kommune. Børn og Unge. Svarprocent: Medarbejdertrivselsmåling 2014 Odder Kommune Børn og Unge November 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 421 72% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 4 MTI - MEDARBEJDERTRIVSELSINDEKS

Læs mere

skoleårene 2004/05 og 2005/06

skoleårene 2004/05 og 2005/06 Rapport Forsøg i den kommunale sundhedstjeneste i Høje-Taastrup Kommune skoleårene 2004/05 og 2005/06 19 i lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge Høje-Taastrup Kommune Januar 2007 Børne-

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere