Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Gæstekantinen, rådhuset Grenaa Dato: Tirsdag den 4. marts 2014 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 18:30 Medlemmer: Olaf Krogh Madsen (L) Lars Sørensen (V) Inger K. Andersen (O) Pia Bjerregaard (A) Lars Møller (A) Lars Pedersen (A) Helle Kierkegaard Plougmann (Ø) Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Voksen- og plejeudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Brugertilfredshedsundersøgelse på sundheds- og omsorgsområdet Hovedprojekt for nyt aktivitetscenter i Ørsted Forslag til ny sundhedsberedskabsplan Vedtægter og forretningsorden for handicaprådet Kvalitetsstandard for sundhedsfremme og forebyggelse Status på anvendelsen af midler fra udviklingspuljen i Voksen- og plejeudvalgets udviklingspulje i Status på anvendelsen af midler fra sundhedspuljen i Voksen- og plejeudvalgets sundhedspulje i Ferieordning for beboere i botilbud på handicap- og psykiatriområdet Forslag til styrkelse af indsatsen i de særlige demensenheder Arbejdsopgaver og organisatorisk tilhørsforhold for frivilligkonsulent Vedtægter for afdelingsbestyrelser i pleje-, ældre- og handicapboliger Udpegning til afdelingsbestyrelser i pleje-, ældre- og handicapboliger Budgetopfølgning på voksen- og plejevalgets område ultimo januar Sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen Kommunalt tilsyn med botilbud på socialområdet Kvartalsvis statistik over magtanvendelse Kvartalsvis statistik på hjemmeplejen 4. kvartal Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan Orientering Norddjurs Kommunes handicappris Bilagsoversigt...40 Norddjurs Kommune

3 Voksen- og plejeudvalget Brugertilfredshedsundersøgelse på sundheds- og omsorgsområdet A00 12/18758 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Voksen- og plejeudvalget besluttede på sit møde den 19. december 2012, at der skal gennemføres en brugertilfredshedsundersøgelse på sundheds- og omsorgsområdet. Desuden godkendte voksen- og plejeudvalget på et møde den 23. maj 2013, at brugertilfredshedsundersøgelsen skal tage udgangspunkt i det nye nationale koncept for gennemførelsen af denne type undersøgelser, der er udarbejdet i et samarbejde mellem KL og 10 kommuner. På denne baggrund har forvaltningen i samarbejde med analyseinstituttet Epinion gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse, hvor der spørges både til tilfredsheden med de ydelser, som Norddjurs Kommune leverer til modtagere af hjemmepleje, og til tilfredsheden blandt kommunens beboere på plejecentre. Der har i perioden oktober 2013 til november 2013 været forsøgt gennemført telefoninterviews med samtlige modtagere af hjemmepleje, dvs visiterede borgere. Det har været muligt at få besvarelser fra 816 respondenter, hvilket giver en svarprocent på 72,4 pct. Ifølge Epinion er der tale om en meget høj svarprocent set i forhold til målgruppen. Desuden har der været forsøgt gennemført interviews med alle beboere i kommunens plejeboliger, dvs. 385 personer. Det har været muligt at gennemføre 168 interviews, hvilket giver en svarprocent på 43,7 pct. Set i forhold til beboernes helbredstilstand vurderes svarprocenten ifølge Epinion at være på et forventeligt niveau. På voksen- og plejeudvalgets møde vil undersøgelsens hovedresultater blive præsenteret og medlemmerne vil få den samlede brugertilfredshedsundersøgelse udleveret. Brugertilfredshedsundersøgelsen skal sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringsfristen er den 24. marts

4 Voksen- og plejeudvalget Økonomiske konsekvenser Udgiften til gennemførelse af brugertilfredshedsundersøgelsen er på ca kr., der skal finansieres via det samlede driftsbudget på sundheds- og omsorgsområdet. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at brugertilfredshedsundersøgelsen på sundheds- og omsorgsområdet sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Bilag: 1 Åben Brugertilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen og på plejecentre 34780/14 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. Brugerundersøgelsen er vedlagt som bilag til referatet. 2

5 Voksen- og plejeudvalget Hovedprojekt for nyt aktivitetscenter i Ørsted A00 13/5703 Åben sag Sagsgang: VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Voksen- og plejeudvalget godkendte på sit møde den 12. december 2013 dispositionsforslaget for et nyt aktivitetscenter i Ørsted. Norddjurs Kommunes byggerådgivere, Arkikon A/S og arkitektfirmaet Vintov, har i samarbejde med det nedsatte byggeudvalg nu udarbejdet et hovedprojekt for etableringen af det nye aktivitetscenter. En udbudsannonce for udbud af håndværkerydelserne, tegninger af det nye aktivitetscenter og et foreløbigt budget er vedlagt som bilag. Det endelige budget vil foreligge efter afholdt licitation, hvor der skal tages stilling til tildeling af håndværkerydelserne. I slutningen af projekteringsfasen er det blevet klarlagt, at der må forventes en betragtelig udgift til miljøsanering i forbindelse med nedbrydning af de eksisterende bygninger i Ørsted. Med henblik på at sikre muligheden for fortsat at overholde det afsatte anlægsbudget er der udarbejdet to scenarier for byggeriets udformning. Begge scenarier er beskrevet i det vedlagte tegningsmateriale. Scenarie 1: Der etableres et aktivitetscenter på 485 m 2. Aktivitetscentret indeholder udover personale-, toilet- og køkkenfaciliteter et fælles opholdsareal på 93 m 2, 3 aktivitetsrum på i alt 116 m 2 samt 5 disponible opholdsrum rum på i alt 56 m 2. Scenarie 2: Der etableres et aktivitetscenter på 549 m 2. Aktivitetscentret indeholder udover personale-, toilet- og køkkenfaciliteter et fælles opholdsareal på 100 m 2, 3 aktivitetsrum på i alt 155 m 2 samt 6 disponible opholdsrum rum på i alt 67 m 2. Det skal bemærkes, at en gennemførelse af byggeriet medfører, at de eksisterende bygninger på Sygehusvej 27 E (den tidligere lægebolig), Sygehusvej 27 F (den tidligere hovedbygning) og Sygehusvej 27 G (det tidligere epidemihospital) nedrives. 3

6 Voksen- og plejeudvalget Det skal ligeledes bemærkes, at kommunalbestyrelsen på sit møde den 23. april 2013 har besluttet, at håndværkerydelserne skal udbydes offentligt i fagentrepriser med laveste pris som tildelingskriterium. Den endelige beslutning om aktivitetscentrets størrelse samt tildeling af håndværkerydelserne forventes truffet på kommunalbestyrelsens møde den 17. juni 2014, således at byggeriet kan starte primo juli 2014 med forventet ibrugtagning i april Økonomiske konsekvenser Der er afsat i alt 8,520 mio. kr. (netto) til byggeriet. Hertil skal lægges et servicearealtilskud på kr. pr. bolig i Skovvang og Kærvang svarende til i alt 1,280 mio. kr. Bruttobudgettet udgør således 9,800 mio. kr. Kommunalbestyrelsen frigav på sit møde den 23. april 2013 et rådighedsbeløb på 0,600 mio. til afholdelse af udgifter til rådgivning mv. Den resterende del af nettobevillingen, som udgør mio. kr., søges nu frigivet. For at opnå servicearealtilskuddet på 1,280 mio. kr. skal der godkendes et skema A og skema B, som skal indberettes til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. I forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling af skema A og skema B den 17. juni 2014 søges der om en frigivelse af rådighedsbeløb på 1,280 mio. og en tilsvarende indtægtsbevilling. Det skal bemærkes, at Teknik og Drift finansierer udgiften til nedrivning af den tidligere lægebolig (Sygehusvej 27 E). Det skal desuden bemærkes, at der pågår en forhandling med Region Midtjylland om regionens overtagelse af to udendørs skure og en fordelingsgang inkl. enkelte mindre indendørs lokaler, som forbinder Region Midtjyllands socialpsykiatriske botilbud Tangkærcentret og hovedbygningen af det tidligere sygehus, som nedrives. Forhandlingen forventes afsluttet, inden kommunalbestyrelsen træffer beslutning om igangsætning af 4

7 Voksen- og plejeudvalget byggeriet af det nye aktivitetscenter. En eventuel indtægt i forbindelse med denne forhandling er ikke indregnet i bruttobudgettet for byggeriet. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller: 1. at hovedprojektet for det nye aktivitetscenter i Ørsted godkendes. 2. at byggeriet sendes i udbud. 3. at rådighedsbeløbet på 7,920 mio. kr. på konto XA frigives, og at der gives en anlægsbevilling på 7,920 mio. kr. Bilag: 1 Åben Budget for nyt aktivitetscenter i Ørsted. Hovedprojekt - før licitation /14 2 Åben Udbudsannonce for håndværkerydelser vedr. nyt aktivitetscenter i Ørsted 31194/14 3 Åben Tegninger for scenarie /14 4 Åben Tegninger for scenarie /14 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Tiltrådt. 5

8 Voksen- og plejeudvalget Forslag til ny sundhedsberedskabsplan P15 13/20418 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Sundhedsberedskabsplanen fungerer som en delplan under den generelle beredskabsplan i Norddjurs Kommune og beskriver den sundhedsmæssige håndtering af beredskabsrelaterede hændelser. Planen blev senest godkendt i Forvaltningen har nu udarbejdet et forslag til en revideret udgave af sundhedsberedskabsplanen, der er bygget op over en fælles skabelon for kommunale sundhedsberedskabsplaner. Skabelonen er udarbejdet af sundhedskoordinationsudvalget i Region Midtjylland i 2013 og skal sikre, at alle aspekter i sundhedsberedskabet medtages samt at der opnås en større ensartethed på tværs af kommunerne. Alle kommuner skal ifølge Sundhedsloven planlægge således, at sundhedsvæsenet vil kunne udvide og omstille den daglige behandlings- og plejekapacitet i forbindelse med større ulykker, katastrofer, udbrud af smitsomme sygdomme, terror- eller krigshandlinger. Sundhedsberedskabsplanen beskriver, hvordan sundhedsberedskabets indsats i kommunen skal organiseres og koordineres i tilfælde af sådanne hændelser. Planen indeholder indsatsplaner/actioncards for: Pandemi, masseudskrivelser, massevaccinationer, voldsomt vejrlig, genhusning af ældre borgere eller ekstraordinært udskrevne patienter, støtte ved CBRNE-hændelser, krisestøttende beredskab og lægemiddelberedskab. Et udkast til den nye sundhedsberedskabsplan har været sendt til kommentering i nabokommuner, region og sundhedsstyrelsen. I kommentarerne har der været enkelte forslag til praktiske justeringer, der er indarbejdet i planen. Sundhedsberedskabsplanen har ligeledes været sendt til høring i ældrerådet og handicaprådet. Sundhedsberedskabsplanen med tilhørende høringssvar er vedlagt som bilag. 6

9 Voksen- og plejeudvalget Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til en ny sundhedsberedskabsplan godkendes. Bilag: 1 Åben Sundhedsberedskabsplan /13 2 Åben Høringssvar - ældrerådet 12190/14 3 Åben Høringssvar - handicaprådet 27975/14 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Tiltrådt. 7

10 Voksen- og plejeudvalget Vedtægter og forretningsorden for handicaprådet G01 07/20553 Åben sag Sagsgang: VPU, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 9. januar 2007 vedtægter og forretningsorden for handicaprådet. Handicaprådet har på sit møde den 6. februar 2014 behandlet både vedtægter og forretningsorden og foreslår, at der foretages en række mindre redaktionelle ændringer. Vedtægter og forretningsorden med foreslåede ændringer markeret med rødt er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til tilrettede vedtægter og forretningsordning for handicaprådet godkendes. Bilag: 1 Åben Vedtægter - ændringsforslag 31477/14 2 Åben Forretningsorden - ændringsforslag 31472/14 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Tiltrådt. 8

11 Voksen- og plejeudvalget Kvalitetsstandard for sundhedsfremme og forebyggelse A00 11/22414 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, KB Sagsfremstilling Sundheds- og omsorgsområdet har udarbejdet et forslag til en revideret kvalitetsstandard for sundhedsfremme og forebyggelse. Kvalitetsstandarden er ændret betydeligt siden I det følgende oplistes ændringerne inden for en række hovedkategorier: Eksternt finansierede projekter som er afsluttet Projekt Sundere mad i idrætshaller (SMIL). Sundhedskonsulenter er ikke længere repræsenteret i projektet Projekt Ny Kurs er afsluttet Projekt Sluk smøgen ud med røgen er afsluttet Projekt Sunde alkoholvaner blandt unge er afsluttet Projekt Fritidspas med Fritidsvejledning er overgået til UngNorddjurs Projekt Operation K.R.A.M er afsluttet Projekt Forstærket kronikerindsats er afsluttet. Nye projekter Projekt Behandling af svært overvægtige børn mellem 3-18 år i Randersklyngen (s. 7-9 i 2014-udgaven). Indsatsen er rettet mod en målgruppe, som har et stort behov for en særlig indsats jfr. målgruppeinddeling i sundhedspolitikken Projekt Ung uden røg (s. 11 i 2014-udgaven) 9

12 Voksen- og plejeudvalget Projekt fritidspas for voksne (s. 15 i 2014 udgaven). Indsatsen indgår i strategiområdet for udvikling af patientuddannelse ved kronisk sygdom, og formålet er fastholdelse af sunde vaner. Afsluttede indsatser Familier med overvægtige børn. Indsatsen er erstattet af Projekt Behandling af svært overvægtige børn mellem 3-18 år (se ovenfor) Seksuel sundhed Sunde solvaner. Nye indsatser Lær at tackle angst og depression (s. 19 i 2014 udgaven). Indsatsen indgår i forløbsprogrammet for angst og depression, som er politisk besluttet Knogleskørhed/osteoporose (s. 16 i 2014 udgaven). Indsatsen er ikke ny, men har ikke været beskrevet særskilt i 2012 udgaven. I kvalitetsstandarden 2012 indgår der to generelle beskrivelser (lovgrundlag, politik som grundlag for indsatsen mv.) en for den borgerrettede og en for den patientrettede. I kvalitetsstandarden 2014 er de sammenskrevet (s. 3-6 i 2014 udgaven), og alle tekstrubrikker er tilpasset retning og prioritering i sundhedspolitikken. Derudover er kvalitetsmål opdaterede. Beskrivelse af indsatsen Håndtering af livet med en kronisk sygdom eller kræft (s i 2014 udgaven) er opdateret i forhold til retning og prioritering i sundhedspolitikken. Begrundelsen for, at kronisk sygdom og kræft beskrives samlet i 2014 udgaven, er, at det jfr. sundhedspolitikken ikke længere er diagnosen, der udløser en bestemt indsats, men en 10

13 Voksen- og plejeudvalget systematisk screening af borgernes behov. Det medfører yderligere, at indsatserne er opdelt i 3 kategorier dvs. de differentieres og tildeles i forhold borgerens behov. Den reviderede kvalitetsstandard er vedlagt som bilag. Kvalitetstandarden skal sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringsfristen er den 24. marts Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at den reviderede kvalitetsstandard for sundhedsfremme og forebyggelse sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard for sundhedsfremme og forebyggelse 30387/14 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 11

14 Voksen- og plejeudvalget Status på anvendelsen af midler fra udviklingspuljen i P20 13/252 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Voksen- og plejeudvalget besluttede i 2013 at anvende udvalgets udviklingspulje til følgende projekter: Aktivitetsareal ved Ørum Bo- og Aktivitetscenter Projekt om det gode hverdagsliv i boenheden Nøddebo Rehabilitering på socialområdet Elektronisk tolkebistand Markedsføring af den nye demenspolitik Fritidspas til udsatte unge i alderen år. De enkelte modtagere af midler fra puljen har efterfølgende udarbejdet statusbeskrivelser over midlernes anvendelse. En kort sammenfatning af statusbeskrivelserne er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen om anvendelsen af midlerne fra udviklingspuljen i 2013 tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Voksen- og plejeudvalgets udviklingspulje status 28900/14 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 12

15 Voksen- og plejeudvalget Voksen- og plejeudvalgets udviklingspulje i G01 14/4138 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling På voksen- og plejeudvalgets område er der afsat et fast årligt puljebeløb til særlige udviklingsaktiviteter. Det foreslås, at voksen- og plejeudvalget fastlægger principperne for anvendelsen af midlerne i udviklingspuljen og tager stilling til forløbet for den videre proces vedrørende udmøntningen af puljen. Økonomiske konsekvenser I budgettet for 2014 er der afsat 0,2 mio. kr. i udviklingspuljen. Hertil kommer, at der overføres kr. i uforbrugte midler fra 2013, der kan fordeles til nye aktiviteter i Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller: 1. at voksen- og plejeudvalget tager stilling til hvilke principper, der skal være for anvendelsen af midlerne i udviklingspuljen. 2. at voksen- og plejeudvalget tager stilling til forløbet for den videre proces. Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget beslutter, at alle institutioner får mulighed for at ansøge om midler til udviklingsprojekter fra udvalgets udviklingspulje. Voksen- og plejeudvalget beslutter, at udviklingspuljen udmøntes på baggrund af de indkomne ansøgninger på udvalgsmødet den 6. maj

16 Voksen- og plejeudvalget Status på anvendelsen af midler fra sundhedspuljen i Ø39 13/1153 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Voksen- og plejeudvalget besluttede i 2013 at anvende udvalgets sundhedspulje til følgende projekter: Tobaksforebyggelsesindsats Sundhedsugen Indsats for overvægtige børn og deres familier Koordineret/sammenhængende indsats på misbrugsområdet Tandsundhed for udsatte grupper Markedsføring af den nye sundhedspolitik. De enkelte modtagere af midler fra puljen har efterfølgende udarbejdet statusbeskrivelser over midlernes anvendelse. En kort sammenfatning af statusbeskrivelserne er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen om anvendelsen af midlerne fra sundhedspuljen i 2013 tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Voksen- og plejeudvalgets sundhedspulje status 28908/14 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 14

17 Voksen- og plejeudvalget Voksen- og plejeudvalgets sundhedspulje i Ø40 14/3910 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling På voksen- og plejeudvalgets område er der afsat en fast årlig sundhedspulje til støtte af særlige sundhedsaktiviteter. Det foreslås, at voksen- og plejeudvalget fastlægger principperne for anvendelsen af midlerne i sundhedspuljen, og tager stilling til forløbet for den videre proces vedrørende udmøntningen af puljen. Økonomiske konsekvenser I budgettet for 2014 er der afsat 0,41 mio. kr. i sundhedspuljen. Hertil kommer, at der overføres kr. i forbrugte midler fra 2013, der kan fordeles til nye aktiviteter i Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller: 1. at voksen- og plejeudvalget tager stilling til hvilke principper, der skal være for anvendelsen af midlerne i sundhedspuljen. 2. at voksen- og plejeudvalget tager stilling til forløbet for den videre proces. Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget beslutter, at alle kommunens institutioner får mulighed for at ansøge om midler til sundhedsprojekter fra sundhedspuljen. Udvalget ønsker, at ansøgningerne skal understøtte den nye sundhedspolitik. Voksen- og plejeudvalget beslutter, at sundhedspuljen udmøntes på baggrund af de indkomne ansøgninger på udvalgsmødet den 6. maj

18 Voksen- og plejeudvalget Ferieordning for beboere i botilbud på handicap- og psykiatriområdet A00 14/4317 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling På voksen handicap- og psykiatriområdet har det indtil 2013 været fast praksis i en række kommuner herunder Norddjurs Kommune at det har været muligt for beboere i kommunale botilbud at tilkøbe ekstra pædagogisk ledsagelse i forbindelse med ferierejser o.lign. arrangementer. Ifølge Socialministeriet og KL er der ikke lovhjemmel til denne praksis, og kommunalbestyrelsen har derfor i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 besluttet at afsætte 2,140 mio. kr. årligt til etablering af en ferieordning for beboerne i botilbuddene. På nuværende tidspunkt fordeles de samlede ressourcer til kommunens botilbud ud fra en model, hvor der tages højde for beboernes forskellige behov for pædagogisk bistand og pleje. I modellen opereres der med fem forskellige niveauer for tyngden af hjælpen. Det vurderes, at beboernes nuværende inddeling i de fem tyngdekategorier i store træk også afspejler behovet for pædagogisk ledsagelse i forbindelse med ferierejser o.lign. arrangementer. Forvaltningen foreslår på denne baggrund: At den nuværende ressourcefordelingsmodel på botilbudsområdet ligeledes anvendes ved fordelingen af de afsatte midler til etablering af en ferieordning for beboerne i de forskellige botilbud. At det sikres, at de afsatte midler til ferieordningen kun må anvendes til dækning af udgifter i forbindelse med medarbejdernes ledsagelse af beboerne i forbindelse med ferierejer o.lign. arrangementer. At de enkelte botilbud hvert år skal redegøre for anvendelsen af midlerne. 16

19 Voksen- og plejeudvalget At uforbrugte midler i de enkelte botilbud skal tilbageføres med henblik på fordeling blandt de øvrige botilbud. Ved anvendelse af den nuværende ressourcefordelingsmodel vil de forskellige botilbud få tilført følgende beløb: Kærvang/Skovvang Skovstjernen Bofællesskaberne på Centervej Kornvænget/Åparken Nøddebo Broagervej Stadionparken Ålunden Dolmer Have Bofællesskaberne i Glesborg I alt kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. De resterende kr. forslås anvendt i forbindelse med udflugter, ture mv. for beboere i særlige 108 enkeltmandsprojekter i Ørum Bo- og Aktivitetscenter. På nuværende tidspunkt er der 5 beboere i disse tilbud heraf 3 domsanbragte. Forslaget til fordeling af midlerne til en ferieordning i botilbuddene skal sendes til høring i handicaprådet og ældrerådet. Høringsfristen er den 24. marts Økonomiske konsekvenser I budgettet for 2014 og overslagsårene er der afsat et årligt beløb på 2,140 mio. kr. til etablering af en ferieordning for beboerne i Norddjurs Kommunes botilbud på voksen handicap- og psykiatriområdet. Det skal bemærkes, at ferieordningen vil medføre en stigning i Norddjurs Kommunes takster for fremmede kommuners betaling for borgeres ophold i botilbuddene. Ifølge rammeaftalen for 2014 mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen skal der være fokus på at udvikle omkostningseffektive tilbud, der kan muliggøre en 17

20 Voksen- og plejeudvalget takstreduktion. Der er dog mulighed for i særlige situationer som f.eks. ved lovændringer o.lign. at forhøje driftsbudgettet i de forskellige tilbud. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til fordeling af de afsatte ressourcer til etablering af en ferieordning for beboere i Norddjurs Kommunes botilbud på voksen handicap- og psykiatriområdet sendes til høring i handicaprådet og ældrerådet. Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 18

21 Voksen- og plejeudvalget Forslag til styrkelse af indsatsen i de særlige demensenheder A00 13/3850 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 17. september 2013 forslaget til en demenspolitik i Norddjurs Kommune. Samtidig med godkendelsen af demenspolitikken godkendte kommunalbestyrelsen et forslag til anvendelse af 1,0 mio. kr. til en styrkelse af demensindsatsen i Norddjurs Kommune, som blev afsat i forbindelse med vedtagelsen af budget På voksen- og plejeudvalgets møde vil der blive givet en status på arbejdet med implementering af demenspolitikken og anvendelsen af midlerne til en styrkelse af indsatsen på området. Demenspolitikken og den udarbejdede plan for en styrkelse af demensindsatsen er vedlagt som bilag til orientering. I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2014 besluttede kommunalbestyrelsen at afsætte yderligere 0,5 mio. kr. til demensområdet med henblik på at styrke indsatsen i de nye særlige demensenheder. De særlige demensenheder er placeret to steder i kommunen: Fuglsanggården, Grenaa med 20 specialiserede boliger, o o o 10 skærmede boliger (flyttes fra Violskrænten) 5 midlertidige boliger (NY) 6 boliger målrettet svært udad reagerende borgere (NY) Møllehjemmet, Auning med 6 skærmede boliger (4 flyttes fra Violskrænten, 2 NY). 19

22 Voksen- og plejeudvalget Ud over den praktiske udvidelse af antallet af boliger målrettet borgere med demens er der også tale om et markant fagligt løft af indsatsen, som skal medvirke til at indfri intentionerne i demenspolitikken. Tilpasningen forventes at foregå glidende, men der er aktuelt visitationsstop til de berørte enheder, så der kan ske den nødvendige opkvalificering af rammer, kompetencer og normering. Det foreslås, at de øgede ressourcer til demensområdet i budget 2014 anvendes på følgende måde: Møllehjemmet, Auning Der er tale om 6 skærmede boliger, der ligger i den ældre del af Møllehjemmet. Afstanden til øvrige dele af centeret gør, at der altid skal være personale i selve afdelingen. Det anbefales, at afdelingen styrkes på følgende områder: En af de nuværende medarbejdere uddannes til demenskonsulent. Hermed styrkes den faglige rådgivning og pleje i forhold til de 6 beboere og deres pårørende, og der sikres en stabil og innovativ udvikling af tilbuddet. Der sker en meget stor udvikling i plejen og behandlingen af borgere med demens. Samtidig opleves stadig yngre og mere udad reagerende borgere, der er aktive over hele døgnet. Denne udvikling stiller højere krav til de faglige kompetencer døgnet igennem. Derfor konverteres 3 hjælperstillinger til assistentstillinger. Fuglsanggården, Grenaa Der er tale om 20 skærmede boliger, hvoraf de 10 er stærkt specialiserede og et nyt tilbud. Afdelingen er placeret i den ene fløj af Fuglsanggården. Der er en demenskonsulent på Fuglsanggården. Borgergruppen vil være præget af såvel svære psykiske som somatiske lidelser. Der vil være et tæt samarbejde med gerontopsykiatrisk afdeling i Aarhus. 20

23 Voksen- og plejeudvalget Det anbefales, at afdelingen styrkes på følgende områder: Der ansættes en sygeplejerske i den nye demensenhed. Sygeplejersken skal styrke såvel udredning som behandling og pleje. Som et generelt løft af fagligheden i forhold til den svært syge gruppe borgere og deres pårørende over hele døgnet konverteres 3 hjælperstillinger til assistentstillinger. Forslaget til styrkelse af indsatsen i de særlige demensenheder skal sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringsfristen er den 24. marts Økonomiske konsekvenser Indsats Årlig udgift i kr. Demenskonsulent på Møllehjemmet (øget lønudgift) Opkvalificering af 6 personer til SOSU assistent (øget lønudgift) Ansættelse af sygeplejerske på Fuglsanggårdens demensafsnit (nye ressourcer) I alt Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til anvendelse af 0,5 mio. kr. til en styrkelse af indsatsen i de særlige demensenheder på Fuglsanggården og Møllehjemmet sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Bilag: 1 Åben Demenspolitik i Norddjurs Kommune 79399/13 2 Åben Plan for styrkelse af demensindsatsen /13 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 21

24 Voksen- og plejeudvalget Arbejdsopgaver og organisatorisk tilhørsforhold for frivilligkonsulent A00 14/4045 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 besluttede kommunalbestyrelsen, at der skal ansættes en frivilligkonsulent i en toårig forsøgsperiode. På denne baggrund har forvaltningen udarbejdet et forslag til hvilke arbejdsopgave, den kommende frivilligkonsulent skal løse, og hvor frivilligkonsulentens organisatoriske tilhørsforhold skal være. Forslaget er vedlagt som bilag. Forslaget skal sendes til høring i frivilligrådet, handicaprådet, integrationsrådet og ældrerådet. Høringsfristen er mandag den 24. marts Økonomiske konsekvenser Der er i budgettet afsat 0,3 mio. kr. i 2014 og 2015 til ansættelse af en frivilligkonsulent svarende til ca. 2/3 årsværk. For at skabe en attraktiv fuldtidsstilling lægges der op til, at stillingen også skal indeholde sekretariatslignende opgaver i forbindelse med betjeningen af fritidsrådet og handicaprådet. Denne del finansieres af eksisterende budgetmidler på kto. 6. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til fritidskonsulentens arbejdsopgaver og organisatorisk tilhørsforhold sendes til høring i frivilligrådet, handicaprådet, integrationsrådet og ældrerådet. Bilag: 1 Åben Forslag til arbejdsopgaver og organisatorisk tilhørsforhold for 29144/14 22

25 Voksen- og plejeudvalget frivilligkonsulent Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 23

26 Voksen- og plejeudvalget Vedtægter for afdelingsbestyrelser i pleje-, ældre- og handicapboliger A00 14/3958 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har 629 pleje-, ældre- og handicapboliger fordelt på 25 afdelinger. Alle boliger er opført efter lovgivningen om almene boliger. I henhold til lovgivningen kan boligtagerne i pleje-, ældre- og handicapboliger udpege en afdelingsbestyrelse til at udøve medindflydelse på områder, der vedrører afdelingens boliger. Afdelingsbestyrelsen har en række konkrete opgaver, som f.eks. at godkende afdelingens driftsbudget og årsregnskab. Der er i den forbindelse udarbejdet et forslag til vedtægter for afdelingsbestyrelser i Norddjurs Kommunes pleje-, ældre- og handicapboliger. Vedtægterne omhandler bl.a. bestemmelser om afdelingsbestyrelsens størrelse og sammensætning, valgperiode, afholdelse af afdelingsmøder, godkendelse af driftsbudget og årsregnskab, adgang til afdelingsmødet, stemmeret samt fastsættelse af ordens- og vedligeholdelsesreglement for den enkelte afdeling. Et forslag til vedtægter for afdelingsbestyrelser i Norddjurs Kommunes pleje-, ældre- og handicapboliger er vedlagt som bilag. Forslaget til vedtægter skal sendes til høring i ældrerådet, handicaprådet samt bruger- og pårørenderådene på sundheds- og omsorgsområdet og socialområdet. Høringsfristen er den 24. marts Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling 24

27 Voksen- og plejeudvalget Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til vedtægter for afdelingsbestyrelser i Norddjurs Kommunes pleje-, ældre- og handicapboliger sendes til høring i ældrerådet, handicaprådet samt bruger- og pårørenderådene. Bilag: 1 Åben Vedtægter for afdelingernes ledelse af pleje-, ældre- og handicapboliger i Norddjurs Kommune 28549/14 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 25

28 Voksen- og plejeudvalget Udpegning til afdelingsbestyrelser i pleje-, ældre- og handicapboliger A00 14/3958 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har 629 pleje-, ældre- og handicapboliger fordelt på 25 afdelinger. Alle boliger er opført efter lovgivningen om almene boliger. Boligtagerne på et plejecenter, i en ældrebolig eller i et botilbud kan i henhold til lovgivningen udpege en afdelingsbestyrelse til at udøve medindflydelse på områder, der vedrører afdelingens boliger. Består en afdeling udelukkende af pleje-, ældre- og handicapboliger, der bebos af svage og plejekrævende beboere, og der ikke er valgt en afdelingsbestyrelse, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at afdelingsbestyrelsen udpeges af kommunalbestyrelsen blandt beboere, pårørende eller andre, der vil kunne varetage beboernes interesse. Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at benytte sig af ovenstående mulighed, skal der til 4 i forslag til Vedtægter for afdelingsbestyrelser i Norddjurs Kommunes pleje-, ældre- og handicapboliger, tilføjes et stk. 3. med følgende indhold: 4 Stk. 3. Består afdelingen udelukkende af pleje-, ældre- og handicapboliger, der bebos af svage og plejekrævende borgere, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at afdelingsbestyrelsen udpeges af kommunalbestyrelsen blandt beboere, pårørende eller andre, der vil kunne varetage beboernes interesse. Ændring af vedtægterne skal sendes til høring i ældrerådet, handicaprådet samt bruger- og pårørenderådene på sundheds- og omsorgsområdet og socialområdet. Høringsfristen er den 24. marts Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. 26

29 Voksen- og plejeudvalget Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at tilføjelsen til 4 i forslag til Vedtægter for afdelingsbestyrelser i Norddjurs Kommunes pleje-, ældre- og handicapboliger sendes til høring i ældrerådet, handicaprådet samt bruger- og pårørenderådene. Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 27

30 Voksen- og plejeudvalget Budgetopfølgning på voksen- og plejevalgets område ultimo januar S00 14/2702 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling På voksen- og plejeudvalgets område forventes der følgende budgetafvigelser: Drift På driften forventes et merforbrug på ca. 5,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget ekskl. overførte midler. Merforbruget vedrører en væsentlig udgiftsstigning til STUuddannelser. Anlæg På anlæg forventes et mindreforbrug på ca. 7,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget inkl. overførte midler fra Mindreforbruget vedrører byggeriet af det nye aktivitetscenter i Ørsted og etableringen af Djurs Mad I/S. En uddybende redegørelse for budgetopfølgningen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Korrigeret Forventet Afvigelse* budget regnskab (Mio. kr.) Drift i alt 626,6 631,8 5,2 Anlæg (inkl. overførte midler) 14,1 6,4-7,7 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at voksen- og plejeudvalget drøfter mulighederne for at finansiere det forventede merforbrug på ca. 5,2 mio. kr. på driftsområdet. Bilag: 1 Åben Bilag til budgetopfølgning - januar /14 28

31 Voksen- og plejeudvalget Åben Notat om STU - baggrund, udvikling og tiltag 23763/14 3 Åben Anlæg ult. januar /14 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget drøftede merforbruget til STU og vil følge udviklingen i udgifterne tæt i

32 Voksen- og plejeudvalget Sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen A00 13/696 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Randersklyngen (Syddjurs, Favrskov, Randers og Norddjurs kommuner, praktiserende læger og Randers Regionshospital) har i perioden august 2011 til og med december 2013 samarbejdet om projektet Sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen, hvor der bl.a. er formuleret en fælles vision om Et sundhedsvæsen uden knaster. Baggrunden for visionen/projektet Et sundhedsvæsen uden knaster har været at markere et fælles ledelsesmæssigt fokus på samarbejde om og udvikling af patientforløb og opgaver, der går på tværs af hospital, kommuner og almen praksis. Forløb i sundhedsvæsenet er ofte sammensat af ydelser på tværs af sektorerne, som involverer forskellige fagpersoner fra henholdsvis praksissektor, hospital og kommune. Det er derfor en stående udfordring er at skabe sammenhængende patientforløb, hvor borgeren oplever kvalitet, tryghed og samarbejde i det samlede sundhedsvæsen. Denne udfordring er forstærket i disse år, da udviklingen af sundhedsområdet er under forandring og pres på flere måder. Det er vurderingen, at projektet i gennem de 2½ år, som det har kørt, har været med til at bane vejen for udviklingen af fælles løsninger på tværs af sektorerne, hvor målet er at skabe endnu mere kvalitet i de enkelte forløb. Konkret har projektet udviklet og igangsat nye indsatser og samarbejdsrelationer i forhold til: Behandling i eget hjem med udgangspunkt i IV-behandling Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser via tidlig opsporing af begyndende sygdom (TOBS) Sårbehandling i borgerens nærmiljø Forebyggelse af hospitalskontakter blandt børn med inkontinens (enuesis) Tværsektorielt pakkeforløb for borgere med hoftebrud. 30

33 Voksen- og plejeudvalget De fælles løsninger adresserer relevante udfordringer i sundhedsvæsenet og er anvendelige i praksis og fokuserer på forskellig vis på: vidensdeling mellem sektorerne koordinering af behandlingsindsatser potentialer for forebyggelse arbejdsdeling mellem de involverede aktører organisering af de udviklede indsatser monitorering af de udviklede indsatser. På baggrund af ovenstående projekterfaringer er det besluttet at fortsætte arbejdet i styregruppen for sundhedsstrategisk ledelse med det formål at have særlig fokus på ledelse på tværs af sektorerne. En evalueringsrapport og et kort resumé er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller at orienteringen om projektet Sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Status projekt sundhedsstrategisk ledelse 27481/14 2 Åben Evaueringsrapport SSL 27602/14 31

34 Voksen- og plejeudvalget Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 32

35 Voksen- og plejeudvalget Kommunalt tilsyn med botilbud på socialområdet A00 14/4116 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Norddjurs Kommunes tilsynsgruppe på socialområdet har aflagt et anmeldt besøg den 25. oktober 2013 hos boenheden Nøddebo, der indgår som en del af Ørum Bo- og Aktivitetscenter. Tilsynsrapporten inkl. høringssvar fra handicaprådet og ældrerådet er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at tilsynsrapporten tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Tilsynsrapport - Nøddebo den 25. oktober /14 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 33

36 Voksen- og plejeudvalget Kvartalsvis statistik over magtanvendelse G00 13/19809 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling I henhold til gældende retningslinjer skal voksen- og plejeudvalget kvartalsvis orienteres om magtanvendelsen på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet. Som udgangspunkt er al magtanvendelse i forhold til den enkelte borger forbudt. Der kan imidlertid opstå lejlighedsvise situationer, hvor en særlig foranstaltning er nødvendig for at undgå omsorgssvigt. Såfremt en borger giver sit samtykke til en given foranstaltning, er der ikke tale om magtanvendelse, men i de situationer, hvor borgeren modsætter sig eller er passiv, gælder reglerne om magtanvendelse. Når der er udøvet magtanvendelse, har de enkelte institutioner pligt til at indberette hændelsen til henholdsvis visitationsenheden på sundheds- og omsorgsområdet og myndighedsafdelingen. Magtanvendelsen indgår efterfølgende som en del af dialogen i forbindelse med udarbejdelsen af handleplaner og tilsyn. Oversigter over indberettede magtanvendelser i 4. kvartal 2013 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen om magtanvendelsen i 4. kvartal 2013 på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Magtanvendelse 4. kvartal - sundheds- og omsorgsområdet 28973/14 34

37 Voksen- og plejeudvalget Åben Magtanvendelse 4. kvartal - handicap- og psykiatriområdet 30785/14 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 35

38 Voksen- og plejeudvalget Kvartalsvis statistik på hjemmeplejen 4. kvartal P05 13/22278 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Visitationsenheden på sundheds- og omsorgsområdet har udarbejdet den kvartalsvise statistik over antallet af visiterede brugere og timer i hjemmeplejen for 4. kvartal Statistikken er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at statistikken tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Statistik hjemmehjælp 4. kvartal /14 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 36

39 Voksen- og plejeudvalget Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan A00 14/1 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Velfærdsforvaltningen har udarbejdet et forslag til en revideret arbejdsplan for voksen- og plejeudvalget i Det bemærkes, at tidspunktet for voksen- og plejeudvalgets besøg på Digterparken og den efterfølgende kunstindvielse den 20. maj 2014 er fremrykket fra kl til kl pga. kommunalbestyrelsens temamøde kl Arbejdsplanen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at voksen- og plejeudvalgets reviderede arbejdsplan for 2014 godkendes. Bilag: 1 Åben Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan /13 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 37

40 Voksen- og plejeudvalget Orientering A00 14/1711 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling På voksen- og plejeudvalgets møde vil der blive orienteret om følgende: Pilotprojekt vedrørende hjemmesygeplejens mulighed for direkte kontakt til bagvagten i det palliative team. I projektet deltager sygehusene i Randers, Aarhus og Horsens samt Silkeborg, Holstebro og Norddjurs Kommuner. Sundhedsstyrelsens tema for plejehjemstilsynene i 2014 Behandling af plejehjemsbeboere med antipsykotiske lægemidler. Et orienteringsbrev fra Sundhedsstyrelsen er vedlagt som bilag. Henvendelse vedrørende oprettelse af friplejehjem i Norddjurs Kommune. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Brev fra Sundhedsstyrelsen - tema for plejehjemstilsyn /14 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 38

41 Voksen- og plejeudvalget Norddjurs Kommunes handicappris G01 13/1748 Lukket sag Sagsgang: VPU 39

42 Voksen- og plejeudvalget Bilagsoversigt 1. Brugertilfredshedsundersøgelse på sundheds- og omsorgsområdet 1. Brugertilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen og på plejecentre (34780/14) 2. Hovedprojekt for nyt aktivitetscenter i Ørsted 1. Budget for nyt aktivitetscenter i Ørsted. Hovedprojekt - før licitation. (30459/14) 2. Udbudsannonce for håndværkerydelser vedr. nyt aktivitetscenter i Ørsted (31194/14) 3. Tegninger for scenarie 1 (31271/14) 4. Tegninger for scenarie 2 (31272/14) 3. Forslag til ny sundhedsberedskabsplan 1. Sundhedsberedskabsplan 2013 (145826/13) 2. Høringssvar - ældrerådet (12190/14) 3. Høringssvar - handicaprådet (27975/14) 4. Vedtægter og forretningsorden for handicaprådet 1. Vedtægter - ændringsforslag (31477/14) 2. Forretningsorden - ændringsforslag (31472/14) 5. Kvalitetsstandard for sundhedsfremme og forebyggelse 1. Kvalitetsstandard for sundhedsfremme og forebyggelse (30387/14) 6. Status på anvendelsen af midler fra udviklingspuljen i Voksen- og plejeudvalgets udviklingspulje status (28900/14) 8. Status på anvendelsen af midler fra sundhedspuljen i Voksen- og plejeudvalgets sundhedspulje status (28908/14) 11. Forslag til styrkelse af indsatsen i de særlige demensenheder 1. Demenspolitik i Norddjurs Kommune (79399/13) 2. Plan for styrkelse af demensindsatsen (125547/13) 12. Arbejdsopgaver og organisatorisk tilhørsforhold for frivilligkonsulent 1. Forslag til arbejdsopgaver og organisatorisk tilhørsforhold for frivilligkonsulent (29144/14) 13. Vedtægter for afdelingsbestyrelser i pleje-, ældre- og handicapboliger 1. Vedtægter for afdelingernes ledelse af pleje-, ældre- og handicapboliger i Norddjurs Kommune (28549/14) 15. Budgetopfølgning på voksen- og plejevalgets område ultimo januar Bilag til budgetopfølgning - januar 2014 (20437/14) 2. Notat om STU - baggrund, udvikling og tiltag (23763/14) 3. Anlæg ult. januar 2014 (31401/14) 16. Sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen 40

43 Voksen- og plejeudvalget Status projekt sundhedsstrategisk ledelse (27481/14) 2. Evaueringsrapport SSL (27602/14) 17. Kommunalt tilsyn med botilbud på socialområdet 1. Tilsynsrapport - Nøddebo den 25. oktober 2013 (29626/14) 18. Kvartalsvis statistik over magtanvendelse 1. Magtanvendelse 4. kvartal - sundheds- og omsorgsområdet (28973/14) 2. Magtanvendelse 4. kvartal - handicap- og psykiatriområdet (30785/14) 19. Kvartalsvis statistik på hjemmeplejen 4. kvartal 1. Statistik hjemmehjælp 4. kvartal 2013 (27090/14) 20. Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan 2014 (150769/13) 21. Orientering 1. Brev fra Sundhedsstyrelsen - tema for plejehjemstilsyn 2014 (28576/14) 41

44 Voksen- og plejeudvalget Underskriftsside Olaf Krogh Madsen (L) Lars Sørensen (V) Inger K. Andersen (O) Pia Bjerregaard (A) Lars Møller (A) Lars Pedersen (A) Helle Kierkegaard Plougmann (Ø) 42

45 Bilag: 1.1. Brugertilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen og på plejecentre Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 34780/14

46 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 6. marts 2014

47 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje 4. Prioriteringskort 5. Baggrundsoplysninger 6. Tilfredshed blandt borgere i plejeboliger i Norddjurs Kommune 7. Prioriteringskort 8. Baggrundsoplysninger SIDE

48 1 Om rapporten I denne sektion vil baggrunden for og udførelsen af brugertilfredshedsundersøgelsen blive præsenteret. Herudover indeholder denne sektion en læsevejledning til rapporten. 3

49 Læsevejledning Denne rapport indeholder resultaterne fra den undersøgelse af brugertilfredsheden i hjemmeplejen og på plejecentrene i Norddjurs Kommune, der blev gennemført i oktober og november Resultaterne kommenteres hele vejen igennem rapporten. Populationen for undersøgelsen af alle borgere, der modtager hjemmehjælp af den ene eller anden slags, der bor i Norddjurs Kommune. Deltagerne i undersøgelsen er fra Norddjurs Kommunes register over borgere, der modtager hjemmehjælp. Der er i alt blevet ringet til 1127 borgere, hvoraf 816 borgere valgte at deltage i undersøgelsen. Det giver en svarprocent på 72,4%, hvilket må siges at være særdeles højt. Desuden har der været forsøgt gennemført interviews med alle beboere i kommunens plejeboliger, det vil sige 385 personer. Det har været muligt at gennemføre 168 interviews, hvilket giver en svarprocent på cirka 43,6%. Set i forhold til beboernes helbredstilstand vurderes svarprocenten at være på et forventeligt niveau. Der er i rapporten fokus på resultaterne relateret til kvaliteten af hjemmeplejen og plejecentrene i Norddjurs Kommune. Således er tilfredsheden med den personlige pleje, den praktiske hjælp og den samlede tilfredshed med hjemmeplejen og plejecentrene inddraget i rapporten. Brugernes vurdering af kvaliteten af maden og kontakten til kontaktpersonen i kommunen er også inddraget. En lav værdi på spørgsmålene indikerer en negativ vurdering eller lav betydning, mens en høj værdi indikerer en positiv vurdering eller høj betydning. Den anvendte skala i spørgsmålenegårfra1til5. I forhold til resultaterne, der er fordelt på lokalområder og private leverandører, så er antallet af respondenter i kategorien Private meget lav. Det vil sige, at der ikke skal særlig meget til at ændre i svarprocenterne. Ud fra hvert spørgsmål er herudover angivet antal besvarelser samt fordelingen på den enkelte skala. Der er i rapporten lavet signifikanstest de steder, hvor der er lavet fordelinger på køn for at sikre, at resultaterne er forskellige fra hinanden. Opdelingen på køn er kun medtaget i de tilfælde, hvor der er en signifikant forskel mellem mænd og kvinder. Udover resultater relateret til kvaliteten af hjemmeplejen og plejecentrene i Norddjurs Kommune, omhandler en af sektionerne det frie valg af leverandører af hjemmepleje. Sektionen omhandler kendskabet til det frie valg samt resultaterne af, hvor vigtigt dette valg er for brugerne. Her skal det nævnes, at det frie valg ikke har været en mulighed, for borgerne i den vestlige del af kommunen, idet der på interviewtidspunktet ikke har været andre leverandører i Norddjurs Kommune. 4

50 2 Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune I denne sektion vil tilfredsheden med den personlige pleje, den praktiske hjælp og hjemmeplejen samlet set blive belyst. Herudover inddrages vurderingen af kvaliteten af maden og kontakten til kontaktpersonen i kommunen også. 5

51 Den samlede vurdering af hjemmeplejen 6

52 Den samlede tilfredshed med hjemmeplejen Hvad synes du samlet set om den hjemmepleje, du modtager? Den gennemsnitlige, samlede tilfredshed med hjemmeplejen er høj, også når man sammenligner med tilfredsheden på de forskellige delelementer af hjemmeplejen. Således er den gennemsnitlige, samlede tilfredshed med hjemmeplejen kun overgået af den gennemsnitlige tilfredshed med den personlige pleje. Kontaktperson (N = 812) 25% 65% 9% 1% 90% er enten tilfredse eller meget tilfredse med hjemmeplejen. Det er værd at bemærke, at 25% er meget tilfredse med hjemmeplejen samlet set, mens kun 1% er meget utilfredse med hjemmeplejen. Der er altså en langt større andel, der er meget tilfredse ift. andelen af meget utilfredse. 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget god God Hverken god/dårlig Dårlig Meget dårlig 7

53 Den samlede vurdering af hjemmeplejen fordelt på lokalområder og private leverandører 8

54 Personlig pleje Her bliver resultaterne omhandlende personlig pleje gennemgået. 100% Modtager du hjælp til personlig pleje? 80% 60% 58% Nej (N = 474) 40% Ja (N = 342) 20% 42% 0% 9

55 Tilfredshed med den personlige pleje Hvad synes du om den hjælp du får til? Der er stor tilfredshed blandt brugerne med den personlige pleje. Således er 94% meget tilfredse eller tilfredse med den personlige pleje samlet set. Den personlige pleje, samlet set (N=283) 36% 58% 5% 1% Ses der på de enkelte dele af den personlige pleje, er der størst gennemsnitlig tilfredshed med hjælpen til at gå i bad og mindst gennemsnitlig tilfredshed med hjælpen til af- og påklædning. Toiletbesøg (N=57) Af- og påklædning (N=171) 38% 52% 52% 33% 11% 8% 4% 2% Ses der på procentdelen, der er tilfredse eller meget tilfredse, er brugerne mindst tilfredse med hjælpen til toiletbesøg. Dog ses den største andel, der er meget tilfredse, også ved denne ydelse, hvilket øger den gennemsnitlige tilfredshed med denne ydelse. At vaske sig? (N=146) 47% 43% 8% 1% At gå i bad? (N=244) 44% 52% 3% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 10

56 Praktisk hjælp 11

57 Tilfredshed med den praktiske hjælp Hvad synes du om den hjælp du får til? Den praktiske hjælp omfatter ud over rengøring f.eks. også hjælp til tøjvask og hjælp til indkøb. Ligesom ved den personlige pleje er der stor tilfredshed blandt brugerne med den praktiske hjælp, hvilket også ses ved den høje gennemsnitlige tilfredshed. Den praktiske hjælp, samlet set (N=723) 26% 55% 15% 3% 1% Dog er den andel, der er tilfreds eller meget tilfreds, mindre sammenlignet med den personlige pleje. Dette er en del af forklaringen på, at den gennemsnitlige tilfredshed er lavere sammenlignet med tilfredsheden med den personlige pleje. Ses der på et delelement af den praktiske hjælp, nemlig hjælpen til rengøring, er lidt over ¼ af brugerne meget tilfredse med denne ydelse, mens ca. halvdelen er tilfredse med denne. Hjælpen til rengøring? (N=748) 27% 51% 17% 4% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 12

58 Hjælp til personlig pleje fordelt på lokalområder og private leverandører 100% 7% 80% 44% Privat (N=57) 60% Vest (N=359) 40% 20% 49% Øst (N=400) 0% Hvorfra modtager du hjælp til den personlige pleje? (N = 816) 13

59 Praktisk hjælp tilfredshed med den praktisk hjælp samlet set Ses der på den samlede tilfredshed med den praktiske hjælp, er der igen meget stor tilfredshed at finde blandt brugerne. Vest (N=330) 23% 55% 17% 4% 1% Der er flere brugere, der er meget tilfredse med den praktiske hjælp samlet set blandt borgere, der har private udbydere ift. offentlige udbydere. Dog er der væsentlig færre respondenter, der har private udbydere, hvorfor forskelle mellem offentlige og private udbydere skal tolkes forsigtigt. Privat (N=63) 39% 43% 10% 6% 2% Uanset om der er tale om private eller offentlige udbydere, er mindst ¾ meget tilfredse eller tilfredse med den praktiske hjælp samlet set. Øst (N=319) 26% 53% 16% 3% 2% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 14

60 Praktisk hjælp hjælp til rengøring Der er generelt stor tilfredshed med den praktiske hjælp, når det drejer sig om hjælpen til rengøring. Vest (N=339) 25% 52% 18% 4% 1% Således er ca. 80% enten meget tilfredse eller tilfreds med hjælpen til rengøring. Skelnes der mellem udbydere, er der størst tilfredshed med de private udbydere, men der er meget lidt forskel på de private og offentlige udbydere. Privat (N=66) 39% 41% 12% 6% 2% Der er kun omkring 2 procent, der er meget utilfredse med hjælpen til rengøring. Øst (N=329) 27% 53% 16% 3% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 15

61 Maden 16

62 Vurdering af kvaliteten af maden Hvad synes du om maden du får leveret? Ligesom ved den personlige pleje og praktiske pleje er der stor tilfredshed blandt brugerne af maden, hvilket ses i en høj gennemsnitlig vurdering af madens kvalitet. ¾ er tilfreds eller meget tilfreds med maden. Dog er den andel, der er tilfredse, mindre sammenlignet med den personlige pleje og den praktiske hjælp. Ca. en femtedel er hverken tilfredse eller utilfredse med maden. Det er værd at bemærke, at kun 5% er utilfredse eller meget utilfredse med maden. Maden (N = 189) 21% 55% 19% 4% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 17

63 Maden fordelt på lokalområder 18

64 Tilfredshed med maden fordelt på lokalområder Der er ikke signifikant forskel mellem område Øst og område Vest. Vest (N=88) 23% 51% 20% 5% 1% Ivest er74%ententilfredseeller meget tilfredse med maden. 6% er meget utilfredse eller utilfredse med maden. I øst er 79% enten tilfredse eller meget tilfredse med maden. 5% er meget utilfredse eller Øst utilfredse med maden. 19% (N=101) 60% 16% 4% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds N=189 Note: Der er kun to respondenter, der har private udbydere. Der kan derfor ikke tolkes på ydelsen. 19

65 Maden fordelt på alder 20

66 Maden fordelt på alder Der er stor tilfredshed med maden i alle aldersgrupper. 85 eller ældre (N= 106) 22% 52% 22% 3% 1% Den største utilfredshed findes blandt aldersgrupperne årigeog65-74årige,hvor10%er utilfredse med maden. Dette skal dog tolkes med forsigtighed, da der er få respondenter årige (N= 48) 29% 56% 12% 2% 1% årgie (N= 17) 10% 65% 15% 10% 0% årige (N= 11) 20% 50% 20% 10% 0% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds N =182. Der er ikke vist data i aldrene under 55, da der ikke var flere end to respondenter i disse grupper 21

67 Praktiske forhold 22

68 Vurdering af praktiske forhold De næste spørgsmål handler om nogle praktiske forhold omkring hjælperne 85% mener, at hjælperne generelt kommer på de aftalte tidspunkter. Kommer hjælperne generelt på de aftalte tidspunkter? (N=812) 85% 10% 5% 68% mener, at den hjælp de får, er lige god uanset hvilken hjælper, der kommer i deres hjem, mens 17% mener, at hjælpen ikke er lige god uanset hvilken hjælper, der kommer i deres hjem. Er den hjælp du får lige god uanset hvilken hjælper der kommer i dit hjem? (N=813) 68% 16% 17% Et flertal på 40% mener ikke, at det oftest er de samme hjælpere, der kommer hos dem. Mens 37% mener, at det oftest er de samme hjælpere, der kommer hos dem. Er det oftest de samme hjælpere, der kommer hos dig? (N=822) 37% 23% 40% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja Både og Nej 23

69 Praktiske forhold fordelt på lokalområder og private leverandører 24

70 Praktiske forhold fordelt på lokalområder og private leverandører Erdetoftestden sammehjælperder kommerhos dig? Der vil helt naturligt være forskel på den offentlige leverandør og den private leverandør, i det den kommunale leverandør leverer ydelsen døgnet rundt, mens den private leverandør som udgangspunkt kun kommer hos borgeren i dagtimerne og på hverdage. Vest (N=381) 20% 25% 55% I lokalområde Vest, er der 20%, der mener, at det er den samme hjælper der kommer hos dem, mens 55% mener, at det ikke er den samme hjælper, der kommer hos dem. Privat (N=66) 88% 10% 2% 88% med privat leverandør mener, at det er den samme hjælper, der kommer hos dem. Øst (N=362) 47% 24% 29% Hos lokalområde Øst, mener 47%, at det er den samme hjælper der kommer hos dem, mens 29% ikke mener, at det er den samme hjælper der kommer hos dem. 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja Både og Nej 25

71 Praktiske forhold fordelt på lokalområder og private leverandører Er den hjælp du får, lige god, uanset hvilken hjælper, der kommer i dit hjem? Et flertal i lokalområde Vest på 56% mener, at de får en lige god hjælp uanset hvilken hjælper, der kommer, mens 23% ikke mener, atdeikkefårligegodhjælp. Vest (N=381) 56% 21% 23% 75% med privat leverandør mener, at den hjælp de får, er lige god uanset hvilken hjælper, der kommer i deres hjem, mens 9%mener,athjælpenikkeerlige god uanset hvilken hjælper, der kommer i deres hjem. Privat (N=60) 75% 6% 9% 72% i lokalområde Øst mener, at det er lige god hjælp de får, uanset hvilken hjælper, der kommer, mens 14% ikke mener at de får lige så god hjælp, uanset hvilken hjælper, der kommer. Øst (N=359) 72% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja Både og Nej 14% 14% 26

72 Praktiske forhold fordelt på lokalområder og private leverandører Hjemmehjælper kommer som regel på det aftalte tidspunkt? 80% i lokalområde Vest er enige i, at hjælperne som regel kommer på det aftalte tidspunkt, mens8%ikkeerenige. Vest (N=373) 80% 12% 8% 94% med privat leverandør er enige i, at hjælperne som regel kommer på det aftalte tidspunkt, mens3%ikkeerenige. 87%ilokalområdeØst erenigei, at hjælperne som regel kommer på det aftalte tidspunkt, mens 5%ikkeerenige. Privat (N=66) 94% 3% 3% Øst (N=361) 87% 8% 5% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja Både og Nej 27

73 Kontaktperson i kommunen 28

74 Vurdering af kontakten til kontaktperson i kommunen Hvordan er kontakten til din kontaktperson i kommunen? Ca. ¾ af brugerne synes, at kontakten til kontaktpersonen i kommunen er enten meget god eller god. Den gennemsnitlige vurdering af kontaktpersonen ved kommunen blandt brugerne er dog lavere end gennemsnittene på de hidtil berørte tilfreds- og kvalitetsparametre. 4% af brugerne synes, at kontakten til kontaktpersonen ved kommunen er meget dårlig. Dette er betydeligt lavere end andelen, der synes, at kontakten er megetgod,denneandelerpå18%. Andelen, der vurderer kontakten til kontaktpersonen i kommunen til at være meget god, er lavere end andelen af meget tilfredse ift. personlig pleje, praktisk hjælp samt andelen, der synes, at maden er meget god. Dette er noget af forklaringen på det lavere gennemsnit set ift. de hidtil berørte parametre. Cirka 2/3 af de adspurgte ved ikke, hvordan kontakten til kontaktpersonen i kommunen er. Kontaktperson (N = 269) 18% 56% 14% 7% 4% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget god God Hverken god/dårlig Dårlig Meget dårlig 2% 1% Kontaktperson (N = 816) 6% 19% 5% 67% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget god God Hverken god/dårlig Dårlig Meget dårlig Ved ikke 29

75 Kontaktperson i kommunen fordelt på lokalområder og private leverandører 30

76 Hvordan er kontakten til din kontaktperson fordelt på lokalområder og private leverandører Hvordan er kontakten til din kontaktperson i kommunen? Det vurderes generelt set, at borgerne ikke ved hvordan kontakten til deres kontaktperson i kommunen er, uanset leverandør. Øst (N=364) 6% 19% 5% 2% 1% 67% Privat (N=66) 7% 18% 4% 1% 69% Vest (N=386) 5% 19% 5% 3% 2% 67% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget god God Hverken god eller dårlig Dårlig Meget dårlig Ved ikke 31

77 Hjælperne 32

78 Vurdering af hjælperne De næste spørgsmål handler om de hjælpere, som yder hjælpen Der er meget stor tilfredshed med hjælperne. Udviser hjælperne respekt overfor dig? (N=816) 95% 3% 2% 95% mener, at hjælperne udviser respekt for dem, mens 2% ikke mener, de viser respekt. 95% mener, at hjælperne er omsorgsfulde over for dem, mens 2% ikke er enige i, at hjælperne er omsorgsfulde over for dem. Er hjælperne omsorgsfulde overfor dig? (N=816) 95% 3% 2% 96% mener, at hjælperne er venlige over for dem og 1% mener ikke, at hjælperne er venlige overfor dem. Er hjælperne venlige overfor dig? (N=816) 96% 3% 1% 80% 100% Ja Både og Nej 33

79 3 Leverandører af hjemmepleje I denne sektion vil kendskabet til og vigtigheden af det frie valg mellem leverandører af hjemmepleje blive belyst. 34

80 Kendskabet til det frie valg af leverandør af hjemmepleje Ved du, at du kan vælge frit mellem kommunale og private leverandører? Ikkeallekendertil,atderermulighed for at vælge mellem kommunale og private leverandører af hjemmepleje. Det oplyses, at der i område Vest i perioden, hvor undersøgelsen er blevet gennemført, ikke har været en fritvalgsleverandør. Visitationen i Norddjurs Kommune, har derfor ikke kunnet oplyse borgerne om muligheden for fritvalg. Det kan forklare de 32%, der ikke kender til ordningen. Leverandør (N = 816) 68% 32% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja Nej 35

81 Vigtigheden af at kunne vælge mellem kommunale og private leverandører Hvor vigtigt er det for dig at kunne vælge mellem kommunale og private leverandører? For størstedelen er det ikke vigtigt, at kunne vælge mellem kommunale og private leverandører af hjemmepleje. For lidt under ¼ er det meget vigtigt eller vigtigt at kunne vælge mellem private og kommunale leverandører. For lidt under ¾ er det ikke vigtigt eller slet ikke vigtigt at kunne vælge mellem disse. Ser man på yderpunkterne, svarer 5 % af brugerne, at det ermeget vigtigt at kunne vælge mellem kommunale og private leverandører. 17% svarer, at det slet ikke er vigtigt at kunne vælge mellem disse. Vigtighed af leverenadør (N = 734) 5% 18% 6% 55% 17% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget vigtigt Vigtigt Hverken vigtigt/ikke vigtigt Ikke vigtigt Slet ikke vigtigt 36

82 Leverandør af hjemmepleje fordelt på hjælpere 37

83 Hvor tit kommer der hjælpere hos dig, fordelt på lokalområder og private leverandører 25% i lokalområde Vest får hjælp flere gange om dagen, mens 46% får hjælp hver 3. uge eller mindre. Vest (N=387) 25% 12% 6% 6% 5% 46% 4% med privat leverandør får hjælp flere gange om dagen, mens 64% får hjælp hver 3. uge eller mindre. 22% i lokalområde Øst får hjælp flere gangeomdagen,mens40% fårhjælp hver 3. uge eller mindre. Privat (N=66) 1% 4% 4% 25% 64% Øst (N=363) 22% 15% 6% 9% 8% 40% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Flere gange om dagen 1 gang hver dag Flere gange om ugen 1 gang om ugen hver 2. uge Hver 3. uge eller mindre 38

84 4 Prioriteringskort I denne sektion vil resultaterne for baggrundsspørgsmålene blive præsenteret. 39

85 Lille betydning Læsevejledning til prioriteringskort Positiv vurdering af hjemmeplejen i Norddjurs Kommune I prioriteringen af forskellige mulige TILPAS FASTHOLD indsatsområder er det relevant at se på deres betydning for, borgerens samlede tilfredshed med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune. Vurdering: Høj Betydning: Lav Elementer placeret i dette felt kan nedprioriteres uden store konsekvenser for den samlede tilfredshed med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune Vurdering: Lav Betydning: Lav Elementer placeret i dette felt kan med fordel overvåges, og prioriteres, hvis betydningen stiger. OVERVÅG Vurdering: Høj Betydning: Høj Elementer placeret i dette felt kan med fordel fastholdes, da et fald forventes at have stor betydning for den samlede tilfredshed med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune Vurdering: Lav Betydning: Høj En stigning i vurderingen af elementer placeret i dette felt forventes at give betydelig stigning i samlede tilfredshed med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune PRIORITÉR Stor betydning Prioriteringskortet ordner de forskellige elementer i fire kasser efter den gennemsnitlige vurdering, og hvor stor betydning den enkelte faktor har for borgernes samlede tilfredshed med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune. Punkter i kasserne til venstre har lav betydning for borgernes samlede tilfredshed med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune. En stigning eller et fald i vurderingen af disse elementer forventes ikke at have særlig stor betydning for den samlede tilfredshed. Punkter i kasserne til højre har stor betydning for borgernes samlede tilfredshed med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune. Et fald eller en stigning i et af disse punkter forventes derfor at medføre et fald eller en stigning i borgernes samlede tilfredshed med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune. Negativ vurdering af hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 40

86 Prioriteringskortet viser, at tilfredsheden med hjælp til toiletbesøg, hjælp til at gå i bad, hjælp til at vaske sig og hjælp til af-og påklædning er høj. De områder, hvor tilfredsheden er lavest, men som stadig prioriteres højt, er indenfor Praktisk hjælp samlet set og hjælp til rengøring. Vurdering af tilfredsheden med de enkelte ydelser i Norddjurs Kommune Meget tilfreds Tilfreds 4,5 4,4 4,3 4,2 4,1 4,0 3,9 3,8 Den leverede mad Kontakten til kommunen Praktisk hjælp samlet set Hjælp til rengøring Hjælp til toiletbesøg Hjælp med at gå i bad Hjælp med at vaske sig Personlig pleje samlet set Hjælp til af- og påklædning 3,7 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 Lille betydning Stor betydning Betydning for den samlede tilfredshed med hjemmeplejen i Norddjurs kommune 41

87 5 Baggrundsoplysninger I denne sektion resultaterne for baggrundsspørgsmålene blive præsenteret. 42

88 Baggrundsoplysninger Køn (N = 816) 31% 69% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Mand Kvinde Civilstand (N = 815) 78% 22% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Enlig/Enke/Enkemand Gift/samboende 1% 1% Alder (N = 799) 4% 9% 14% 37% 34% 0% 20% 40% 60% 80% 100% år år år år år over 85 år 43

89 Baggrundsoplysninger Hvor ofte er du sammen med dine pårørende (familie og venner)? (N = 816) 37% 31% 22% 9% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Cirka 2 gange om ugen eller oftere Cirka 1 gang om ugen Cirka 1-3 gange om måenden Sjældnere Aldrig Hvordan vil du vurdere dit nuværende helbred? (N = 816) 5% 33% 31% 27% 4% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget godt Godt Både godt og dårligt Dårligt Meget dårligt 44

90 6 Tilfredsheden blandt borgere i plejeboliger i Norddjurs Kommune I denne sektion vil tilfredsheden med den personlige pleje, den praktiske hjælp og personalet samlet set blive belyst. 45

91 Samlet tilfredshed 46

92 Samlet tilfredshed Hvortilfredserdu samletset med at boher? 83% er tilfredse eller meget tilfredse med at bo, hvor de bor, mens 2% er utilfredse eller meget utilfredse med atbo,hvordebor. Hvor tilfreds er du samlet set med at bo her? (N=165) 51% 32% 15% 1% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 47

93 Din bolig 48

94 Din bolig Hvortilfredserdu samletset med din bolig? Der er overordnet stor tilfredshed med boligen. 88% er tilfredse eller meget tilfredse, mens kun 3% er utilfredse eller meget utilfredse med boligen. Bolig (N=159) 53% 35% 10%2% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 49

95 Din bolig Hvor tilfreds er du med jeres fælles områder? 89% er enten tilfredse eller meget tilfredse med fællesområderne, mens 2% er utilfredse med fællesområderne. Fælles områder (N=135) 39% 50% 10% 2% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 50

96 Din bolig Hvor tilfreds er du med de udendørs områder? 86% er enten tilfredse eller meget tilfredse med udendørsområderne, mens 1% er utilfredse med udendørsområderne. Udendørs områder (N=127) 43% 43% 13% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 51

97 Din bolig Hvortilfredserdu med de aktiviteterder tilbydesher påstedet? 73% er enten tilfredse eller meget tilfredse med de aktiviteter, der tilbydes, mens 10% er utilfredse eller meget utilfredse med de aktiviteter der tilbydes. Aktiviteter (N=105) 34% 39% 17% 7% 3% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 52

98 Din bolig Hvor tilfreds er du med de arrangementer, der tilbydes her på stedet? 85% er enten tilfredse eller meget tilfredse med de arrangementer der tilbydes, mens 4% er utilfredse med de tilbudte arrangementer. Fælles arrangementer (N=115) 55% 30% 12% 4% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 53

99 Din bolig fordelt på alder 54

100 Bolig fordelt på alder Hvor tilfreds er du samlet set med din bolig? / Alderskategorier Ved at fordele den samlede tilfredshed på alder kan det ses, hvilken aldersgruppe der er mest tilfredse og utilfredse. 85 eller ældre (N=88) 51% 38% 11% Det ses, at 89% af de 75 årige eller ældre, er tilfredse eller meget tilfredse samlet set med deres bolig årige (N=45) 55% 34% 8% 3% 67% af de årige er meget tilfredse med deres bolig samlet set, mens33%afde55-64årigeersamlet set utilfredse med deres bolig. Det er altså i denne aldersgruppe, at man finder den største utilfredshed årgie (N=19) 50% 25% 15% 10% årige (N=4) 67% 33% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds N =156. Der er ikke vist data i aldrene under 55, da der kun var to respondenter i hver af disse grupper 55

101 Arrangementer fordelt på alder Hvor tilfreds er du med de arrangementer, der tilbydes her på stedet? / Alderkategorier Ved at opdele tilfredsheden med arrangementerne, der tilbydes, fordelt på alder, kan det ses, at den største tilfredshed findes blandt de årige, hvor 94% er tilfredse eller meget tilfredse med arrangementerne. 85 eller ældre (N=87) 57% 29% 10% 4% Det ses også, at den laveste tilfredshed findes hos de årige, hvor 80% er tilfredse eller meget tilfredse årige (N=47) 32% 48% 16% 4% årige (N=22) 81% 13% 6% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds N =156 56

102 Personlig pleje 57

103 Personlig pleje Den personlige pleje samlet set? 95% er tilfredse eller meget tilfredse med den personlige pleje samlet set, mens 5% er hverken tilfredse, eller utilfredse med den personlige pleje samlet set. Den personlige pleje samlet set (N=115) 52% 43% 5% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 58

104 Personlig pleje Hvortilfredserdu med hjælpentilat kommeibad? 92% er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen til at komme i bad, mens 7% hverken er tilfredse eller utilfredse med hjælpen til at komme i bad. 1% er utilfredse med hjælpen til atkommeibad. Bad (N = 118) 55% 37% 7% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 59

105 Personlig pleje Hvortilfredserdu med hjælpentilat blivevasket? 94% er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen til at blive vasket, mens 6% hverken er tilfredse eller utilfredse med hjælpen til at blive vasket. Blive vasket (N = 79) 56% 38% 6% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 60

106 Personlig pleje Hvortilfredserdu med hjælpentilat kommepåtoilettet? 80% er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen til at komme på toilettet, mens 3% er utilfredse med hjælpen til at komme på toilettet. Komme på toilettet (N = 49) 48% 32% 8% 3% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 61

107 Personlig pleje Hvortilfredserdu med hjælpentilat fåtøjpå? 97% er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen til at fåtøjpå, mens 3% er utilfredse med hjælpen til at få tøj på. Hjælpen til at få tøj på (N = 71) 45% 52% 3% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 62

108 Praktisk hjælp 63

109 Praktisk hjælp Tilfredshed med den praktiske hjælp? 82% er tilfredse eller meget tilfredse med den praktiske hjælp de får, samlet set. 14% er utilfredse med denhjælpdefår. Den praktiske hjælp, samlet set (N=162) 41% 41% 14% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 64

110 Praktisk hjælp Tilfredshed med den praktiske hjælp? 77% er tilfredse eller meget tilfredse med den rengøring de får. 5% er utilfredse eller meget utilfredse med rengøringen. Rengøringen (N=158) 42% 35% 12% 4% 1% 79% er tilfredse eller meget tilfredse med den tøjvask de får. 4% er utilfredse med den tøjvask de får. Tøjvasken (N=71) 42% 37% 4% 70% er tilfredse eller meget tilfredse med den mad de får. 9% er utilfredse eller meget utilfredse med den mad de får. Maden (N=162) 39% 31% 17% 4% 5% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 65

111 Personalet 66

112 Personalet Tilfredshed med personalet? 93% mener, at personalet udviser respekt for dem, mens 2% mener, at personalet ikke udviser respekt for dem. Personalet udviser respekt overfor dig (N=158) 93% 5% 2% 91% mener, at personalet er omsorgsfulde, mens 1% ikke mener, at personalet er omsorgsfulde. Personalet er omsorgsfulde (N=165) 91% 9% 1% 94% mener, at personalet venlige overfor dem, mens 1% ikke mener, at personalet er venlige overfor dem. Personalet er venlige (N=167) 94% 5% 1% 79% mener, at personalet kommer hurtigt, hvis der kaldes på hjælp. 2% mener ikke, at personalet kommer hurtigt nok, hvis der kaldes på hjælp. Dem der arbejder her, kommer hurtigt, når du kalder på hjælp (N=133) 79% 19% 2% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja Både og Nej 67

113 7 Prioriteringskort I denne sektion vil resultaterne for baggrundsspørgsmålene blive præsenteret. 68

114 Lille betydning Læsevejledning til prioriteringskort TILPAS Vurdering: Høj Betydning: Lav Elementer placeret i dette felt kan nedprioriteres uden store konsekvenser for den samlede tilfredshed med plejeboligen i Norddjurs Kommune Vurdering: Lav Betydning: Lav Elementer placeret i dette felt kan med fordel overvåges, og prioriteres, hvis betydningen stiger. OVERVÅG Positiv vurdering af plejeboligen i Norddjurs Kommune Vurdering: Høj Betydning: Høj FASTHOLD Elementer placeret i dette felt kan med fordel fastholdes, da et fald forventes at have stor betydning for den samlede tilfredshed med plejeboligen i Norddjurs Kommune Vurdering: Lav Betydning: Høj En stigning i vurderingen af elementer placeret i dette felt forventes at give betydelig stigning i samlede tilfredshed med plejeboligen i Norddjurs Kommune PRIORITÉR Stor betydning I prioriteringen af forskellige mulige indsatsområder er det relevant at se på deres betydning for, borgerens samlede tilfredshed med plejeboligen i Norddjurs Kommune. Prioriteringskortet ordner de forskellige elementer i fire kasser efter den gennemsnitlige vurdering, og hvor stor betydning den enkelte faktor har for borgernes samlede tilfredshed med plejeboligen i Norddjurs Kommune. Punkter i kasserne til venstre har lav betydning for borgernes samlede tilfredshed med plejeboligen i Norddjurs Kommune.En stigning eller et fald i vurderingen af disse elementer forventes ikke at have særlig stor betydning for den samlede tilfredshed. Punkter i kasserne til højre har stor betydning for borgernes samlede tilfredshed med plejeboligens i Norddjurs Kommune. Et fald eller en stigning i et af disse punkter forventes derfor at medføre et fald eller en stigning i borgernes samlede tilfredshed med plejeboligen i Norddjurs Kommune. Negativ vurdering af plejeboligen i Norddjurs Kommune 69

115 Prioriteringskortet viser, at tilfredsheden med bolig, tøjvasken, hjælp til at komme på toilettet og den personlige pleje samlet set er høj. De områder, hvor tilfredsheden og som er vigtige for borgerne, er indenfor udendørsområder, daglige aktiviteter, og fælleslokaler. Vurdering af tilfredsheden med de enkelte områder i Norddjurs kommune Meget tilfreds Tilfreds 4,7 4,6 4,5 4,4 4,3 4,2 4,1 4,0 3,9 Hjælp til at få tøj på Hjælp til at blive vasket Hjælp til at komme i bad Praktisk hjælp samlet set Rengøringen Arrangementer Maden Hjælp til at komme på toilettet Personlig pleje samlet set Udendørsområder Daglige aktiviteter Fælles lokaler Tøjvasken 3,8 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 Lille betydning Bolig Stor betydning Betydning for den samlede tilfreds med hjemmeplejen I Norddjurs kommune 70

116 8 Baggrundsoplysninger I denne sektion resultaterne for baggrundsspørgsmålene blive præsenteret. 71

117 Baggrundsoplysninger Hvordan vil du vurdere dit nuværende helbred? (N = 165) 14% 33% 36% 13% 4% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget godt Godt Både godt og dårligt Dårligt Meget dårligt Hvor ofte er du sammen med dine pårørende (familie og venner)? (N = 167) 38% 27% 24% 8% 3% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Cirka 2 gange om ugen eller oftere Cirka 1 gang om ugen Cirka 1-3 gange om måenden Sjældnere Aldrig 72

118 Baggrundsoplysninger Køn (N = 168) 35% 65% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Mand Kvinde Alder (N = 168) 2% 2% 15% 27% 54% 0% 20% 40% 60% 80% 100% år år år over 85 år 73

119 EPINION AARHUS NORDHAVNSGADE 1-3 DK AARHUS C T: E: TV@EPINION.DK W: EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F DK COPENHAGEN T: E: TYA@EPINION.DK W: AUSTRIA DENMARK NORWAY SWEDEN VIETNAM

120 Bilag: 2.1. Budget for nyt aktivitetscenter i Ørsted. Hovedprojekt - før licitation. Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 30459/14

121 Budget for etablering af nyt aktivitetscenter i Ørsted Håndværkerudgifter, inkl. nedbrydning Løst inventar Uforudsete udgifter og vinterforanstaltninger Rådgivning (arkitekt, ingeniør og revision) Omkostninger (bl.a. forbrugsudgifter i byggeperioden, forsikring, landinspektør, afvikling af udbud mv.) Servicearealtilskud Udgifter i alt Budget

122 Bilag: 2.2. Udbudsannonce for håndværkerydelser vedr. nyt aktivitetscenter i Ørsted Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 31194/14

123 UDBUDSBREV 02-01Udbudsbrev DATO: SAGSNR: ANSVAR:MS SAG: aktivitetscenter Ørsted KONTROL: ENTREPRISE: Fagentreprise 1.1 Orientering På vegne af bygherre, Norddjurs Kommune, udbydes håndværkerydelser vedr. opførelse af aktivitetscenter i Ørsted, i offentligt udbud i følgende fagentrepriser. A. Nedbrydningsentreprisen B. Murerentreprisen C. Tømrerentreprisen D. Gulventreprisen E. Malerentreprisen F. VVS-entreprisen G. EL-entreprisen Der gøres opmærksom på, at der ved licitationen skal afleveres to udfyldte tilbudslister: en udfyldt tilbudsliste for scenarie 1 en udfyldt tilbudsliste for scenarie 2 Det er kun det ene af de to scenarier, der skal udføres. Beslutningen om, hvor vidt håndværkerydelser vedrørende senarie 1 eller håndværkerydelser vedrørende etape 2 skal udføres, træffes af kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune på et møde den 17. juni Såfremt kun den ene af de to tilbudslister udfyldes og afleveres, anses det afleverede tilbud som ukonditionsmæssigt. 1.2 Udbudsmaterialet: Udbudsmaterialet hentes via under sagsnr. XXX Det er nødvendigt, at være oprettet som bruger af Byggeweb, for at kunne tilgå udbudsmaterialet. Brugeroprettelse er gratis. Såfremt der er tekniske spørgsmål til udbuddet i Byggeweb, kan Byggeweb Support kontaktes på tlf.: eller support@byggeweb.dk Det er den bydendes eget ansvar, at kontrollere, at de har det fulde udbudsmateriale i henhold til oversigten. Udbudsbrev dateret d. xx.xx.2014 og nedenstående materiale Nærværende fællesbetingelser, inkl. afvigelser eller tilføjelser fra AB 92. dateret d. xx.xx.2014 Tilbudslister med evt. bilag. dateret xx.xx.2014 Tegningsmateriale dateret d. xx.xx.2014 Evt. rettelsesblade der udsendes i tilbudsperioden. Overordnet tidsplan iht. nærværende udbudsbrev. Udgifter til printning / plotning af udbudsmaterialet afholdes af de bydende, og er bygherren uvedkommende Tildelingskriterier Tildelingskriteriet er laveste pris.

124 UDBUDSBREV Udbudsbrev DATO: Besigtigelse: De bydende må selv gøre sig bekendt med arbejdsvilkårene på stedet og foretage de supplerende undersøgelser, der anses for nødvendige for tilbudsgivningen. Bemærk at der kun adgang til byggepladserne efter nærmere aftale med Arkikon. Krav som følge af manglende kendskab til lokale forhold, vil ikke blive anerkendt Tidsplan: Byggeriet skal udføres i henhold til nedenstående tidsterminer. Efter tildeling af ordren skal de vindende entreprenør senest en uge efter kontraktunderskrift udarbejde en detaljeret arbejdstidsplan i samråd med bygherrerådgiveren. Arbejdet forventes påbegyndt primo juli 2014 Arbejdet forventes afleveret primo marts 2015 Prisen skal være fast i hele byggeperioden Spørgsmål: Alle spørgsmål til udbudsmaterialet skal fremsættes senest d. xx.xx.2014 kl hvorefter der vil blive udsendt rettelsesblad. Henvendelser bedes rettes til: Arkikon ApS Fornæsvej Grenaa Att.: Mark Simonsen Via mark@arkikon.dk Underentreprenør skal rette deres henvendelse til deres bydende entreprenør. Der vil ikke blive udsendt rettelsesbreve senere end d Fremsendelse af tilbud: Tilbud afgives i henhold til Byggestyrelsens cirkulære om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder, samt lov om begrænsning af skyldnerens muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger. Tilbud skal afgives på de aktuelle tilbudsblanketter i 1 eksemplar, hvor alle positioner er udfyldt og afleveres i underskrevet stand. Positioner som ikke er udfyldt, ansættes til 0 kr. og betragtes som indeholdt i tilbuddet. Tilbud skal indeholde alle beskrevne opgaver og samlet pris for samtlige opgaver skal fremgå af udfyldt tilbudsliste. Såfremt tilbudsgiveren finder, at der er ydelser beskrevet i tegninger og beskrivelser, som ikke er fuldt dækket af tilbudsspecifikationerne, tilføjes manglende ydelser under øvrige arbejder i tilbudsspecifikationen under det pågældende arbejde. Tilbuddet skal desuden indeholde dateret og underskrevet tro og love erklæring om ubetalt forfalden gæld til det offentlige. Side 2 af 3

125 UDBUDSBREV Udbudsbrev DATO: Såfremt dokumentation for gyldig erhvervsansvarsforsikring ikke er vedlagt tilbuddet, skal denne dokumentation være fremsendt senest 5 arbejdsdage efter anmodning. Der kræves sikkerhedsstillelse i henhold til AB 92, dog således, at den tilbudsgiver, der afgiver den konditionsmæssige laveste pris, umiddelbart efter tilbudsåbning vil blive anmodet om, at fremsende en erklæring fra pengeinstitut eller lignende om, at der kan gives en sikkerhedsstillelse på 15 % af tilbudssummen ekskl. moms. Såfremt bygherre ikke har modtaget denne erklæring senest 5 arbejdsdage efter anmodningen, forbeholder bygherren sig ret til at kassere tilbuddet. Alternative tilbud modtages ikke. Der accepteres ikke forbehold, heller ikke faglige forbehold. Et tilbud anført forbehold kasseres derfor som ukonditionsmæssigt Licitation: Licitationen afholdes fredag d kl i mødelokale 1 (Gæstekantinen) på Rådhuset i Grenaa, Torvet 3, 8500 Grenå, i overværelse af de bydende. Tilbuddet skal afleveres i lukket kuvert mærket: Nyt aktivitetscenter Ørsted samt entreprisenummer og navn. Tilbuddet kan fremsendes anbefalet til: Arkikon Fornæsvej Grenå, som skal have det i hænde senest torsdag d ved normal postomdeling Klausul: Tilbudsgivere gøres opmærksom på, at kontrakten for hver entreprise indeholder nedenstående klausul om, at de medarbejdere der udfører den pågældende opgave, skal arbejde under løn- og arbejdsvilkår, som mindst svarer til, hvad der er aftalt i gældende dansk overenskomst på området. Entreprenørens - og evt.- underentreprenørers medarbejdere arbejder i forbindelse med udførelsen af denne opgave under løn- og arbejdsvilkår, som mindst svarer til, hvad der er aftalt i gældende dansk overenskomst på området. Bygherren kan til enhver tid udbede sig relevant dokumentation for at løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagere lever op til denne forpligtigelse. Entreprenøren skal efter skriftligt påkrav, fremskaffe relevant dokumentation fra såvel egne som underentreprenørers arbejdstagere. Dokumentation skal være bygherren i hænde senest to arbejdsdage efter påkravets modtagelse. Relevant dokumentation kan f.eks. være lønsedler, lønregnskab, opholdstilladelser og ansættelseskontrakter eller ansættelsesbeviser. Såfremt entreprenøren ikke senest to arbejdsdage efter påkravets modtagelse har dokumenteret de ovennævnte krav er bygherren berettiget til at tilbageholde alle betalinger, uden at entreprenøren har ret til at standse arbejdet, indtil dokumentationen er tilvejebragt og / eller forholdet er bragt i orden. Bygherren er herudover berettiget til at anse entreprenørens manglende overholdelse af denne bestemmelse som hæveberettigende misligholdelse Vedståelse Tilbudsgiver skal vedstå tilbuddet i 12 uger efter tilbudsdagen. Side 3 af 3

126 Bilag: 2.3. Tegninger for scenarie 1 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 31271/14

127

128

129

130

131

132

133

134

135

136

137

138

139

140

141

142

143

144

145

146

147

148

149

150

151

152

153

154

155

156

157 Bilag: 2.4. Tegninger for scenarie 2 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 31272/14

158

159

160

161

162

163

164

165

166

167

168

169

170

171

172

173

174

175

176

177

178

179

180

181

182

183

184

185

186

187

188 Bilag: 3.1. Sundhedsberedskabsplan 2013 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

189 Sundhedsberedskabsplan for Norddjurs Kommune Revideret december 2013

190 Sundhedsberedskabsplan Indholdsfortegnelse Indledning...4 Opbygning af Sundhedsberedskabsplanen Krisestyringsorganiseringen Indledning Overordnede opgaver Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet Aktivering og drift af kommunens sundhedsberedskab Informationshåndtering Koordination og samarbejde Krisekommunikation Indsatsplaner, instrukser og actioncards Actioncard 1. Aktivering af sundhedsberedskabet Action card 2 Pandemi Actioncard 3. Masseudskrivelse, aflastning af sygehuse, anden omsorg for særligt udsatte Actioncard 4 Massevaccinationer Action card 5. Voldsomt vejrlig Actioncard 6. Genhusning af evakuerede ældre borgere eller ekstraordinært udskrevne patienter Action card 7. Støtte ved CBRNE-hændelser Krisestøttende beredskab og etablering af psykosociale støttecentre Lægemiddelberedskab (herunder medicinsk udstyr, utensilier, forbindsstoffer mv.) Supplerende aktiviteter Uddannelsesaktiviteter Øvelsesaktivitet

191 Sundhedsberedskabsplan 3.3 Evalueringskoncept Risiko- og sårbarhedsvurdering...28 Risiko- og sårbarhedsanalyse...29 Bilag 1. Kontaktoplysninger...30 Sundhedskrisestaben...30 Andre relevante nøglepersoner...30 Ekstern bistand til sundhedskrisestaben...31 Oversigt over pladser i tilfælde af genhusning...35 Bilag 2. Blanket til Status- og situationsrapporter...36 Bilag 3. Logbog

192 Sundhedsberedskabsplan Indledning Sundhedsberedskabet skal ses i sammenhæng med det øvrige beredskab i kommunen. Sundhedsberedskabsplanen skal sikre, at Norddjurs Kommune kan udvide og omstille sine forebyggelses-, behandlings-, og omsorgsopgaver ved ulykker, katastrofer og krig. Endvidere skal det sikres, at de daglige opgaver videreføres. Sundhedsberedskabet skal effektivt og fleksibelt kunne håndtere større ulykker og katastrofer med udgangspunkt i den daglige drift, og dermed hurtigst muligt genoprette kommunens normale funktioner. Opbygning af Sundhedsberedskabsplanen Sundhedsberedskabsplanen er overordnet inddelt i tre dele: 1) Krisestyringsorganiseringen, der indeholder en overordnet og generel beskrivelse af formål, organisering af kommunens sundhedsberedskab, kerneopgaver, samt rolle- og ansvarsfordeling 2) Indsatsplaner, herunder instrukser og Action Cards, der udgør den operative del af planen med konkrete procedurer for håndtering af specifikke opgaver/funktioner mv. 3) Appendiks, der indeholder beskrivelse af de elementer, der jf. loven skal indgå i planlægningen, men som ikke anvendes i akutte situationer (fx plan for uddannelses- og øvelsesaktivitet, evalueringer samt risiko- og sårbarhedsvurdering) 4

193 Sundhedsberedskabsplan 1. Krisestyringsorganiseringen 1. Indledning Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Formål med Sundhedsberedskabet skal sikre, at Norddjurs Kommune kan udvide og sundhedsberedskabsplanen omstille sine forebyggelses-, behandlings, og omsorgsopgaver ved ulykker, katastrofer og krig. Endvidere skal det sikres, at de daglige opgaver under sådanne omstændigheder kan videreføres. Planens præmisser Gyldighedsområde Ajourføring og afprøvning Sundhedsberedskabet skal effektivt og fleksibelt kunne håndtere større ulykker og katastrofer med udgangspunkt i den daglige drift, og dermed hurtigst muligt genoprette kommunens normale funktioner. Beredskabsplanen bygger på sektoransvarsprincippet. Princippet indebærer, at den forvaltning, der har ansvaret for en funktion i det daglige, også har ansvaret i ulykker og krisesituationer. Derudover indebærer nærhedsprincippet, at beredskabsopgaverne bør løses så tæt på borgerne som muligt, så længe den pågældende myndighed er relevant og egnet til opgaven. Planen er gældende for alle ansatte i Norddjurs Kommune. Chefen for sundheds- og omsorgsområdet er ansvarlig for, at sundhedsberedskabsplanen med tilhørende operative indsatsplaner, instrukser, kontaktoplysninger og bilag holdes ajour. Planen skal revideres af kommunalbestyrelsen sammen med den samlede beredskabsplan, og derudover skal planen ajourføres eller revideres når: - Lovgivningen stiller krav om det - Der er indikationer på, at trusselsbilledet forandrer sig væsentligt - Erfaringer fra hændelser, øvelser eller risiko- og sårbarhedsanalyse tilsiger det - Ændring af forvaltningens organisation eller ansvarsområder Planen skal revideres i hver valgperiode. 5

194 Sundhedsberedskabsplan 1. 1 Overordnede opgaver Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Kort oplistning af de overordnede situationer og opgavetyper, der er planlagt for på baggrund af risikoog sårbarhedsvurderingen Modtagelse, pleje og behandling af ekstraordinært udskrevne patienter samt andre syge, tilskadekomne og smittede ved masseudskrivelser. Samarbejde med regionen i krisesituationer omkring sundhedsfaglige opgaver. Samarbejde med omkringliggende kommuner i krisesituationer. Evakuering, indkvartering og pleje i forbindelse med voldsomt vejrlig (herunder også hedebølge). Varetagelse af hygiejniske foranstaltninger og begrænsning af smitte. Varetagelse af massevaccinationer Støtte ved CBRNE-hændelser 1.2 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Beskrivelse af organiseringen af kommunens sundhedsberedskab Sundhedsberedskabet ledes af sundhedskrisestaben. Velfærdsdirektøren (eller det medlem af sundhedskrisestaben, der først alarmeres) indkalder sundhedskrisestaben, som er ansvarlig for at koordinere arbejdet i en sundhedsberedskabssituation, herunder samarbejde med andre aktører som politi, brand og redning, Region Midt, Sundhedskrisestaben består af: Velfærdsdirektøren Velfærdssekretariatschefen Sundheds- og omsorgschefen Skole- og dagtilbudschefen Socialchefen 6

195 Sundhedsberedskabsplan Sundhedsstyrelsen, praksiskonsulenterne og nabokommunerne. Ledere, der har ansvar for den daglige drift i kommunen, har også ansvaret i en ekstraordinær situation. Chefer for berørte områder som for eksempel centerledere, institutionsledere eller skoleledere er vigtige nøglepersoner i forhold til ressourcer. Sundhedsberedskabet er sammenhængende med det øvrige beredskab i kommunen og koordinerer arbejdet med ledelsen af det generelle beredskab, som består af borgmesteren, kommunaldirektøren, involverede direktører, direktionssekretær og beredskabschefen. Beredskabschefen Myndighedschefen Mulige støttefunktioner til sundhedskrisestaben: kommunikationsmedarbejder IT-medarbejdere miljø/teknik- medarbejdere sikret kommunikation (indsatsleder fra beredskabet) logistik (holdleder fra beredskabet) 1.3 Aktivering og drift af kommunens sundhedsberedskab Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Modtagelse af varsler og alarmer Varsler og alarmer kan komme fra flere forskellige steder. Det kan bl.a. indgå mv. fra borgere, praktiserende læger, embedslæger eller sundhedsstyrelsen. Aktivering af sundhedsberedskabet Planen aktiveres af én af følgende instanser: Sundhedsstyrelsen, herunder embedslægerne, regionens Beredskabs-AMK-funktion (Akut Medicinsk Koordinationscenter, herefter AMK), eller internt af borgmesteren, et medlem af krisestaben for den generelle beredskabsplan eller et medlem af sundhedskrisestaben. Udløsende årsager: Planen skal aktiveres Når der indtræder ekstraordinære, varslede eller uvarslede hændelser, der kan sætte kommunens sundhedstjeneste under pres. Eksempler på dette er svigt i strømforsyning, plejeopgaver ved hedebølge, aflastning af hospitaler ved ekstraordinære udskrivelser mm. Når Sundhedsstyrelsen eller en anden national myndighed erklærer Danmark for pandemisk ramt område. (se desuden actioncard 1. Aktivering af sundhedsberedskabet) 7

196 Sundhedsberedskabsplan Planen kan aktiveres Når større, udefrakommende, varslede eller uvarslede sygdomsudløsende hændelser rammer kommunen Hvordan finder aktivering konkret sted? Indledende opgaver i aktiveringsfasen Samarbejde med regionen og andre samarbejdspartnere i relation til aktivering Gennemførelse af møder, sundhedsberedskabets ledelse Afløsning Aktivering af sundhedsberedskabet vil kunne ske med kort varsel, f.eks. ved hedebølge eller akut masseudskrivning fra hospitalerne. Der vil være tale om længere varsel ved f.eks. pandemisk relaterede hændelser. Sundhedsstyrelsen, herunder embedslægerne, AMK, borgmester eller et medlem af den generelle krisestab kontakter enten beredskabschefen (akut, ved pludselig opståede situationer eller ulykker) eller Sundhedskrisestaben Sundhedskrisestaben er ansvarlig for at træffe de nødvendige beslutninger vedrørende indsatsen på det berørte område med henblik på, at den pågældende beredskabssituation afhjælpes bedst muligt. Uanset hvilken sundhedsberedskabsmæssig situation eller hændelse som måtte forekomme, er kommandovejen ens. Kommandovejen ligger forud for alle operative indsatsplaner. Se ovenstående samt actioncard 1 Orientering og opretholdelse af kontakt til følgende parter bør iværksættes hurtigst muligt alt efter krisens omfang og karakter: Østjyllands Politi (alarmcentral) Region Midtjylland Embedslægeinstitutionen. Sundhedskrisestaben afholder møder i henhold til den aktuelle situation, dog mindst en gang i døgnet. Sundhedskrisestaben kan udøve sin funktion fra Velfærdsdirektørens kontor/velfærdssekretariatet på rådhuset i Grenaa (adresse: Torvet 3, 8500 Grenaa). Sundhedskrisestaben vurderer selv, hvorvidt der skal iværksættes en afløsnings- og/eller vagtordning, såfremt krisen er langvarig. (se bilag 1: numre til nøglepersoner i prioriteret rækkefølge) 8

197 Sundhedsberedskabsplan 1.4 Informationshåndtering Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger At opstille og holde situationsbilledet ajourført kan være omfattende. Lederen af sundhedskrisestaben skal afsætte de fornødne ressourcer til denne opgave. Opretholdelse af situationsbillede inden for sundhedsberedskabet og bidrage til fælles situationsbillede tværsektorielt Indhentning af informationer om hændelsen/situationen Situationsbilledet bør: tage udgangspunkt i informationer fra interne og eksterne kilder. være så kortfattet som muligt samtidig med at der fokuseres på den konkrete krise. evt. beskrive, hvad der ikke bør offentliggøres. være klar til brug ved planlagte møder i sundhedskrisestaben. vurdere kommunens særlig risikobetonede anlæg, institutioner og virksomheder. Sundhedskrisestaben kan forvente at modtage informationer fra: den lokale beredskabsstab ved politiet Beredskabsstyrelsen kommunens forvaltninger, afdelinger og institutioner direkte fra indsatsstederne kommunens borgere nationale og internationale medier sundhedssektoren Informationerne kan tilgå i form af f.eks. : telefon mail SMS personlig henvendelse pressen (tv, radio, trykte medier, web og lign.). sociale medier (facebook, twitter etc.) Det anbefales at ét medlem af sundhedskrisestaben (eller støttefunktion til sundhedskrisestaben) udpeges til at besvare telefonopkald, overvåge medier etc. Relevante informationer noteres i logbog og vises på storskærm, således alle i sundhedskrisestaben modtager samme informationer. Fordeling af information internt i Indkomne informationer til kommunens officielle kontaktmuligheder (hovednummer samt mail), sendes videre til sundhedskrisestaben, hvor de vurderes. Interne informationer videregives fra sundhedskrisestaben gennem de 9

198 Sundhedsberedskabsplan kommunen og ift. eksterne samarbejdspartnere Dokumentation (logføring) relevante chefer inden for de enkelte områder. Personalet holdes informeret om situationen ved orientering enten i form af en skriftlig situationsmelding eller ved en mundtlig orientering. Der oprettes og fastholdes kontakt med relevante eksterne samarbejdspartnere (Region Midtjylland, AMK, politi mv.) Alle relevante ind- og udgående informationer samt sundhedskrisestabens beslutninger registreres i en logbog. 1.5 Koordination og samarbejde Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Det tilstræbes, at normale ledelses- og samarbejdsrelationer bevares i videst mulig omfang Det bør fremgå af planen, at og hvordan der er koordineret med samarbejdspartnere internt og eksternt og hvilke overordnede procedure, der er aftalt for samarbejdet. Akut medicinsk koordinationscenter (Beredskabs-AMK) har det overordnede ansvar for den medicinske kommunikation og koordination ved større ulykker samt katastrofe- og beredskabsmæssige situationer i Region Midtjylland. AMK vil alarmere Norddjurs Kommune, hvis der er behov for at inddrage de praktiserende læger eller pleje- og omsorgsområdet i forbindelse med større hændelser eller katastrofer med mange tilskadekomne Embedslægerne kontaktes ved brug for rådgivning om eksempelvis smitsomme sygdomme, hygiejneprocedurer, anvisninger til plejepersonale m.v. Jf. Ramme- og hensigtserklæring for samarbejdet mellem Region Midtjylland, kommunerne i regionen og Praktiserende lægers organisation i regionen Norddjurs Kommune har klyngesamarbejde med følgende kommuner: Syddjurs, Randers og Favrskov. I en aktuel situation koordineres det med nabokommunerne, hvordan den optimale hjælp sikres. Kommunerne er hinanden behjælpelige i det omfang, det er muligt. Det vil særligt relatere sig til følgende hændelser: Ekstraordinære udskrivelser CBRNE-hændelser 10

199 Sundhedsberedskabsplan Genhusning af ældre medborgere Ved en ekstraordinær udskrivning af et større antal patienter fra hospitalerne til plejecentre, plejehjem eller eget hjem er det de praktiserende læger i plejecentret/plejehjemmets lokalområde eller den hjemmeboende borgers lokalområde, der har til opgave at varetage behandlingen af patienterne. Fordeling af opgaver planlægges af praksiskonsulenterne i kommunen, og plejecentrene og plejehjemmene informeres i forbindelse med modtagelsen af patienterne om, hvilken læge de kan benytte. 1.6 Krisekommunikation Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Hvordan sikres sundhedsfaglig Det er vigtigt, at informationen koordineres, således at borgere og personale information ift. kommunens modtager ensartet information. Sundhedskrisestaben kan inddrage kommunikationsafdelingen til denne opgave. krisekommunikation? Koordination af udmeldinger til offentligheden Umiddelbart efter sundhedskrisestabens oprettelse gives der besked til involverede forvaltninger og/eller til skadestederne om, at der snarest skal indsendes en statusrapport. Efterfølgende skal der indsendes en situationsrapport hver 3. time eller efter aftale. Den eksterne information varetages af én fra sundhedsberedskabsplanens krisestab, som bliver udvalgt til at udtale sig. For at undgå misforståelser er det vigtigt, at så få personer som muligt udtaler sig. Se evt. bilag vedr. pressestrategi i den generelle beredskabsplan. 11

200 Sundhedsberedskabsplan 2. Indsatsplaner, instrukser og actioncards 2.1 Actioncard 1. Aktivering af sundhedsberedskabet Aktivering af Sundhedsberedskabsplanen: de første timer Nr. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT (tidspunkt, udfører) 1 Aktiver Sundhedskrisestaben for sundhedsberedskabet: (Sundheds- og omsorgschefen, Velfærdsdirektøren, Velfærdssekretariatschefen, Skole- og dagtilbudschefen, Socialchefen, Beredskabschefen, Myndighedschefen) se bilag 1: kontaktoplysninger. Opret logbog 2 Møde i sundhedskrisestaben. Mødestedet er altid på velfærdsdirektørens kontor/velfærdssekretariatet i Grenaa (adresse: Torvet 3, 8500 Grenaa), hvis ikke andet bliver oplyst. Det medlem af sundhedskrisestaben, der modtager meldingen Sundhedskrisestaben 3 Underret og indkald kommunens kommunikationsmedarbejdere. Sundhedskrisestaben 4 Kontakt relevante områdeledere. Orienter dem kort og bed dem indkalde relevant mandskab. Sundhedskrisestaben Møde i sundhedskrisestaben 5 Skab overblik over situationen og den forestående opgave, så alle har samme opfattelse af situationen Sundhedskrisestaben 6 Vurder om der er behov for at mødes med kommunens kriseledelse fra det generelle beredskab Sundhedskrisestaben 7 Orienter borgmester og kommunaldirektør Sundhedskrisestaben 8 Vurder, om der er behov for, at politiet orienteres om aktivering af sundhedsberedskabet Sundhedskrisestaben 9 Orienter Region Midtjylland om aktivering af indsatsen (med mindre Region Midtjylland har foretaget aktiveringen) Situationsbedømmelse og prioritering Sundhedskrisestaben 10 Fremskaf flest mulige informationer om hændelsen og dermed opgaven Sundhedskrisestaben 11 Fasthold løbende kontakt med AMK mhp. informationsindsamling og opdatering af opgaver Sundhedskrisestaben 12 Opdater hjemmesiden med relevante oplysninger til borgerne Sundhedskrisestaben Operative indsatsplaner 13 Slå op på hændelsesspecifik operativ indsatsplan/actioncard og følg denne Sundhedskrisestaben 12

201 Sundhedsberedskabsplan 2.2 Action card 2 Pandemi En pandemi er en epidemi, der rammer store dele af verdens befolkning. Den kan bryde ud, når der f.eks. opstår en type influenzavirus, som ikke er set før hos mennesker. Pandemi siger noget om udbredelsen og ikke noget om alvorligheden. Norddjurs Kommunes opgaver i forbindelse med en pandemi er vurderet til at omfatte følgende: Modtagelse af masseudskrevne patienter fra sygehus (se actioncard 3) Pleje og omsorg til smittede og raske ældre i eget hjem Pleje og omsorg til smittede og raske ældre på lokalcentre m.v. Faciliteter til massevaccination (se actioncard 4) Beskyttelse af børn og unge Sikre værnemidler i forbindelse med pandemisk influenza Sundheds- og omsorgsområdet varetager den overordnede koordinering ved pandemi. Kort beskrivelse af scenariet Sundhedsstyrelsen vurderer, at der også i fremtiden vil komme pandemier til Danmark. Ingen vaccine beskytter på forhånd mod influenzaepidemi, da en vaccine først kan udvikles, når den nye virus er blevet identificeret. Sundhedsmyndighederne modtager et kort varsel på ca. 2 uger fra World Health Organisation (WHO), før de første tilfælde ses i Danmark. Vigtige oplysninger om beredskab og håndtering af pandemisk influenza kan findes på: Sundhedsstyrelsens hjemmeside, hvor der er bl.a. i bilag til håndbog om sundhedsberedskab findes en vejledning til kommunernes sundhedspersonale i håndtering af pandemisk influenza. hvor der bl.a. findes en vigtig vejledning for aktører udenfor sundhedsvæsenet. Hvordan har eller Pandemisk influenza udgør en direkte trussel mod de personer, som bliver syge. Smittede personer er syge i nogle uger, dog ikke alle på samme tid. Endvidere udgør pandemisk influenza en indirekte trussel i forhold til at opretholde og videreføre samfundets kritiske funktioner (f.eks. ældrepleje, skoler, dagpasning mv.) på grund af udbredt personalefravær, særligt når antallet af sygdomstilfælde er på højeste niveau. Det kan bl.a. medføre et stort personalefravær på børn- og ældreområdet. På ældreområdet kan det betyde, at ældre og svækkede personer, der i forvejen får hjælp af hjemmeplejen, vil have et større behov for pleje under influenzapandemien, og dermed er hjemmeplejen udsat for et endnu større pres fra brugerne. Sundhedsstyrelsen vurderer i en plan Beredskab for pandemisk influenza, at ca. hver 4. dansker vil blive smittet under en pandemi. Der vil kunne forekomme dødsfald under en influenzapandemi, ligesom der er dødsfald under en almindelig influenzaepidemi. Sundheds- og omsorgsområdet samt børn- og ungeområdet: 13

202 Sundhedsberedskabsplan vil organisationen forberede sig på scenariet Med mindre der er tale om en helt konkret hændelse foregår den overordnede koordinering forsat på sundheds- og omsorgsområdet. Håndtering af ekstraordinære situationer med smitsomme sygdomme: Personale (herunder private leverandører) med direkte borgerkontakt i hjemmeplejen, i sundhedsplejen, i skoler, i daginstitutioner og den kommunale administration orienteres om den ekstraordinære situation. Ledelse af sundhedsberedskabet sikrer, at den nødvendige orientering foretages. Orienteringen indeholder vejledning om hygiejniske foranstaltninger, herunder håndhygiejne og forebyggelse af yderligere smitsom sygdom i forhold til de gældende instrukser vedrørende sygdommen. Håndhygiejne mv. fremgår af hygiejnehåndbogen Actioncard HANDLING ANSVARLIG Sundhedskrisestaben orienteres Opstart af log (bilag 2 og 3) Følg udviklingen på Hygiejneansvarlige medarbejdere inddrages og orienteres om situationen samt mulige forholdsregler Ved behov indkaldes ekstra personale Områdelederne 14

203 Sundhedsberedskabsplan 2.3 Actioncard 3. Masseudskrivelse, aflastning af sygehuse, anden omsorg for særligt udsatte I beredskabsmæssig sammenhæng er der for alle ovenstående hændelser tale om at aktivere de samme funktioner. Dog kan antal involverede lokalområder variere fra hændelse til hændelse. I Norddjurs Kommune anvendes de 16 midlertidige boliger i Digterparken som omdrejningspunkt for disse sundhedsberedskabsrelaterede ydelser. I Digterparken er der sundhedsfagligt personale og fornuftige rammer i form af lys, varme, vand m.v. De beboere, der evt. måtte flyttes fra boligerne i Digterparken, sendes hjem, hvis det er muligt eller genhuses på de øvrige plejecentre i kommunen. I skemaerne nedenfor har Norddjurs Kommune udelukkende valgt at beskrive ledelsesrelaterede opgaver. Det er en klar forventning til lederne at mest muligt uddelegeres. Det overordnede ansvar for opgavernes udførelse er placeret ved Sundheds- og omsorgschefen. Nr. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT (tidspunkt, udfører) 1 Sygehusledelsen kontakter Digterparken og informerer om masseudskrivelse Den medarbejder, der tager telefonen i Digterparken 2 Når meldingen indløber, registreres: Hvad er der sket Antal forventede patienter Forventet ankomsttidspunkt for hver enkelt patient Den medarbejder, der tager telefonen i Digterparken 3 Registrer meldingen og opret log (bilag 2 og 3) Den medarbejder, der tager telefonen i Digterparken 4 Sundhedskrisestaben orienteres (se prioriteret kontaktliste, bilag 1) Plejecenterleder informeres og indkaldes (jf. intern kontaktliste i Digterparken) Områdeleder informeres og indkaldes 5 Følg eventuelle anbefalinger fra AMK (Akut Medicinsk Koordinering, Region Midtjylland) eller ift. behov for sektionsopdeling af borgerne i forskellige grupperinger af hensyn til fare for smittespredning mv. 6 Opdater overblik over personalesituationen og indkald personale i fornødent omfang (orienter områdeleder) Plejecenterleder i Digterparken (eller ansvarshavende vagt indtil lederen ankommer) Plejecenterleder i Digterparken (eller ansvarshavende vagt indtil lederen ankommer) Plejecenterleder i Digterparken (eller ansvarshavende vagt indtil lederen ankommer) 7 Opdater overblik over ledige boliger Plejecenterleder i Digterparken 15

204 Sundhedsberedskabsplan 8 Ved pladsmangel: vurder om nuværende borgere i de midlertidige boliger kan komme hjem eller overflyttes til andet plejecenter 9 Kontakt områdelederen, som tager kontakt til samtlige plejecentre: - orienter om situation - noter antal ledige pladser og dan et samlet overblik - aftal hvor mange af Digterparkens nuværende borgere, hvert plejecenter skal modtage 10 Hvis borgere hjemsendes fra de midlertidige boliger: Vurder behov for pleje og praktisk hjælp i borgernes eget hjem Fremskaf det fornødne tilbehør i forbindelse med hjemsendelse 11 Kontakt teamlederne i hjemmeplejen og orienter om: - Hvilke borgere hjemsendes - Hvordan sikres tilstrækkelig hjælp Visitationen inddrages ved behov for koordinering (eller ansvarshavende vagt indtil lederen ankommer) Plejecenterleder i Digterparken (eller ansvarshavende vagt indtil lederen ankommer) Plejecenterleder i Digterparken (eller ansvarshavende vagt indtil lederen ankommer)/områdelederen Plejecenterleder i Digterparken (eller ansvarshavende vagt indtil lederen ankommer) Plejecenterleder i Digterparken (eller ansvarshavende vagt indtil lederen ankommer) 12 Planlæg transport til flytning af borgerne (taxa eller benyt plejecentrenes busser) Plejecenterleder i Digterparken (eller ansvarshavende vagt indtil lederen ankommer) Opgaver for alle plejecentre (Digterparken: 1-4) 1 Når meldingen indløber: Registrer meldingen og opret log (bilag: 2 og 3) Den medarbejder, der tager telefonen i plejecentret 2 Indkald plejecenterleder Den medarbejder, der tager telefonen i plejecentret 3 Indkald personale i fornødent omfang Plejecenterlederne 4 Opdater overblik over mulige lokaler til indkvartering på plejecentret Plejecenterlederne 5 Vurder behov for senge med madrasser, sengelinned og beklædning Plejecenterlederne 6 Fremskaf senge, sengelinned og beklædning ved hjælpemiddeldepotet/berendsen Plejecenterlederne 7 Klargør lokaler til modtagelse Plejecenterlederne 16

205 Sundhedsberedskabsplan 8 Udarbejd nødvagtplan for første uge, så der tidligst muligt bliver overblik over personaleknaphed 9 Orienter områdelederen om personaleknaphed. Områdelederen skaffer yderligere personale, hvis det er muligt 10 Når der foreligger oplysninger fra det udskrivende sygehus/digterparken, registreres særlige behov for pleje, lægeligt tilsyn, hjælpemidler eller andet for hver enkelt patient Plejecenterlederne Plejecenterlederne/områdelederen Plejecenterlederne 11 Når opgavens omfang er erkendt; revurder og prioriter indsats for både nytilkomne og nuværende borgere på plejecentret 12 Vurder behov for medicin, forbindinger o.l. til nytilkomne jf. sygehusets/digterparkens instrukser (hospitalet sørger for medicin til de første 48 timer) Plejecenterlederne Plejecenterlederen 13 Fremskaf medicin, forbindinger o.l. ved kontakt til apoteket/sygeplejedepotet Plejecenterlederne 14 Vurder behov for krisehjælp og fremskaf krisepsykolog Plejecenterlederne 15 Planlæg forplejning af personale og borgere Plejecenterlederne Ressourcer til rådighed: Eget personale Eget køkken Hjælpemiddeldepotet Djurs Mad Berendsen Transport: egne busser / Taxa 17

206 Sundhedsberedskabsplan 2.4 Actioncard 4 Massevaccinationer Ansvar for vaccination af borgere, f.eks. i tilfælde af pandemi, påhviler Region Midtjylland. Norddjurs Kommune er imidlertid forpligtet til at sørge for de fysiske vaccinationssteder. Kommunens plejecentre og plejehjem vil indledningsvist blive anvendt som vaccinationssteder og det sundhedsfaglige personale må påregne at skulle vaccinere på delegation fra enten kommunens læger eller anden praktiserende læge. Nr. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT (tidspunkt, udfører) 1 Orienter sundhedskrisestaben og opret log (bilag 2) Den medarbejder, der modtager information om hændelsen 2 På baggrund af situationsbedømmelsen fra AMK (Akut Medicinsk Koordinering, Region Midtjylland) og de prioriterede opgaver orienteres relevante områdeledere om antal af forventede patienter til vaccination i det specifikke område 3 Følg eventuelle anbefalinger fra AMK eller fx ift. behov for sektionsopdeling af borgerne i forskellige grupperinger af hensyn til fare for smittespredning mv. 4 Kontakt de udvalgte vaccinationssteder (Møllehjemmet og Sundhedscenteret) (indtil åbning af Sundhedscentret: Posthaven) og orienter om situationen Sundheds- og Omsorgschefen Områdelederne for Hjemmepleje Øst og Hjemmepleje Vest Områdelederne for Hjemmepleje Øst og Hjemmepleje Vest 5 Koordiner med de afdelinger, der har behov for vaccination af personale Områdelederne for Hjemmepleje Øst og Hjemmepleje Vest Praktisk planlægning af vaccinationer 5 Indretning af lokaler til vaccinationer Plejecenterlederen 6 Planlæg forplejning af personale og patienter Plejecenterlederen Ressourcer til rådighed: Hjemmesygeplejen 18

207 Sundhedsberedskabsplan 2.5 Action card 5. Voldsomt vejrlig Voldsomme vejrlig forstås som en varslet hændelse, der udsendes gennem de nationale og lokale nyhedsmedier. Sundhedsberedskabet aktiveres på baggrund af disse vejrvarsler. I Danmark vil det ofte dreje sig om relativ kort tid, inden offentlige veje igen er farbare efter snefald og isslag. Det samme gør sig gældende under storme og lignende. På trods af dette vil der være borgere, for hvem det vil være af væsentlig betydning at skulle undvære hjælp i kort tid. Det bør overvejes om der er borgere, der skal tilbydes evakuering, enten fordi de ikke selv kan komme væk fra faren og/eller fordi de vil være i fare, hvis plejepersonalet hindres i at gennemføre den sædvanlige pleje og omsorg. Hvis hjemmesygeplejersker, medicin eller mad ikke kan komme frem til patienter/klienter vil teknik og drift samt brand og redning stå til rådighed med transport. Samtidig må det forventes, at et stort antal medarbejdere ikke kan komme frem til deres arbejdspladser. Sundhedskrisestaben aktiveres af kommunens beredskabsafdeling. Sundheds- og Omsorgschefen kontakter områdelederne i hjemmeplejen med henblik på at aktivere handleplanen. For mere konkrete procedurer under hedebølge, henvises til Sundhedsstyrelsens hjemmeside: under gode råd i varmen. Nr. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT (tidspunkt, udfører) Ved varsel om voldsomt vejrlig: instrukser vedr. borgere 1 Kontakt sundhedskrisestaben og opret log (bilag 2 og 3) Relevante områdeledere 2 Identificer udsatte borgere i området Relevante områdeledere 3 Vurder behov for pleje og praktisk hjælp i eget hjem: 1. Borgere, der kan klare sig uden besøg i en periode, underrettes om, at de evt. ikke får besøg 2. Borgere, der vil kunne klare sig ved andres hjælp, kontaktes for at sikre, at denne hjælp er til rådighed. Der laves aftale herom med borgerne. 3. Borgere, der ikke kan klare sig uden hjælp, og som ikke har mulighed for at få hjælp fra andre, tilbydes ophold på et plejecenter Relevante områdeledere 4 Der sørges for konserves/ekstra måltider til de borgere, der modtager madservice Relevante områdeledere Instrukser for medarbejdere 19

208 Sundhedsberedskabsplan 5 Opdater overblik over personalesituationen: - Vurder om der er medarbejdere, der ikke vil kunne komme frem til deres arbejdsplads - Udarbejd nødvagtplan, således der bliver overblik over personaleknaphed Relevante områdeledere 6 Hjemmeplejebiler tjekkes for benzin og udstyr Relevante områdeledere 7 Personalet anbefales at medbringe varmt tøj o.l. Relevante områdeledere Når uvejret rammer uden varsel og vejene er svært fremkommelige; instrukser vedr. borgere 1 Kontakt sundhedskrisestaben og opret log Relevante områdeledere 2 Weekendkøreplan aktiveres, således der ikke køres unødigt Orienter berørte borgere eller pårørende om evt. aflysning af besøg 3 Borgere, der ikke kan klare sig selv uden besøg sikres hjælpen efter den sunde fornufts princip dvs. at man kører to personer i bilerne. Hvis vejene er ufremkommelige kontaktes beredskabsafdelingen, der vurderer om Vej og Park eller Falck skal kontaktes 4 Borgere der evakueres kan om nødvendigt placeres på genhusningspladser (se actioncard 6 vedr. genhusning) Instrukser for medarbejdere Relevante områdeledere Relevante områdeledere Relevante områdeledere 5 Weekendbemanding aktiveres Relevante områdeledere 6 Personale, der bor i nærheden af konkrete borgere kan anmodes om at yde den fornødne hjælp Relevante områdeledere 20

209 Sundhedsberedskabsplan 2.6 Actioncard 6. Genhusning af evakuerede ældre borgere eller ekstraordinært udskrevne patienter Som udgangspunkt anvendes Norddjurs Kommunes skoler, haller og idrætscentre i tilfælde af behov for genhusning af evakuerede. Imidlertid vil en række ældre borgere have særlige behov, hvorfor indkvartering på et plejecenter eller plejehjem kan være nødvendigt. Indkvartering kan ske i plejecentrene og plejehjemmenes aktivitets- og møderum, samt i boliger til korttidsophold. Ved genhusning forstås indkvartering på feltmanér i få dage, f.eks. under en snestorm, hvor færdsel ikke er mulig. Ekstraordinær udskrivelse af patienter omfatter modtagelse, pleje og behandling af patienter fra sygehusene i krisesituationer. Det kan være en krigs- eller terrorsituation eller i forbindelse med større sygdomsudbrud. Indkvarteringen vil i disse tilfælde ske under sygehuslignende forhold i det omfang dette er muligt i den aktuelle situation. 21

210 Sundhedsberedskabsplan 2.7 Action card 7. Støtte ved CBRNE-hændelser Med CBRNE-hændelser forstås hændelser, som er forårsaget af kemisk, biologisk, radiologisk og/eller nukleart materiale. Sådanne hændelser kan eksempelvis opstå som følge af større ulykker, naturlige epidemier eller terrorangreb. Akut medicinsk koordinationscenter og embedslægen skal altid kontaktes ved CBRNE-relaterede hændelser eller mistanke om sygdom forårsaget af en sådan. Embedslægens opgave er kontakt og smitteopsporing, samt at informere læger i primærsektoren om smitstoffets natur og forebyggende tiltag. Embedslægens information kan anvendes til rådgivning af borgere, der henvender sig, men som ikke har været udsat for smitte. Embedslægen aftaler med Akut medicinsk koordinationscenter og videregiver informationen til primærsektoren, om hvilke undersøgelsesmuligheder der kan etableres, og hvortil personer, der oplever sygdomstegn, skal henvende sig. Centralt for det samlede beredskab på området er de landsdækkende ekspertfunktioner, som kan yde rådgivning og bistand til både centrale og lokale myndigheder. Disse ekspertfunktioner udgøres af: C Kemisk Beredskab, /, Beredskabsstyrelsen, tlf: og Giftlinjen tlf: , Bispebjerg Hospital B Center for Biosikring og -Beredskab R/N Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) Sundhedsstyrelsen E Forsvaret, ammunitionsrydningstjenesten, Kommunens opgave vil primært være at aflaste og støtte sygehusvæsenet. Der kan være en risiko for, at de praktiserende læger og evt. hjemmeplejen kan komme i direkte kontakt med patienter, som har været udsat for CBRNE-eksponering. Der skal derfor opsættes skilte med adgang forbudt uden henvendelse ved indgangsdøre til administrationsbygninger, plejecentre og plejehjem, såfremt selvhenvendere kan udgøre en trussel for de ansatte og beboere i den givende situation. Kommunens ansatte skal forholde sig i ro og ikke møde op på skadesstedet, før sundhedskrisestaben har modtaget besked om, hvad de ansatte skal foretage sig i den givne situation. Opgaverne for kommunens sundhedsberedskab består i: At stille ekstra personale til rådighed At indkvartere og drage omsorg for lettere påvirkede patienter på skoler, plejecentre og plejehjem At drage omsorg for smittede i eget hjem At oprette skadeklinikfunktion på plejecenter/plejehjem til aflastning af skadestuerne Sundhedsberedskabet vil i tilfælde af CBRNE-hændelser primært fungere som støttefunktion til det generelle beredskab. 22

211 Sundhedsberedskabsplan Nr. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT 1 Ved mistanke om terror: kontakt politi Den medarbejder, der modtager meldingen 2 Orienter sundhedskrisestaben Den medarbejder, der modtager meldingen 3 Orienter embedslægen Sundhedskrisestaben 4 Følg eventuelle anbefalinger fra AMK eller fx ift. behov for sektionsopdeling af borgerne i forskellige grupperinger af hensyn til fare for smittespredning mv. 5 På baggrund af situationsbedømmelsen og de prioriterede opgaver orienteres relevante områdeledere om følgende: Antal forventede patienter Behov for karantænefaciliteter Særlige behov for pleje, lægetilsyn, hjælpemidler eller andet for hver enkelt patient Områdelederen og visitationskontoret opgør personalebehovet i fællesskab. Plejecenterlederen indkalder personale i eget område Områdeledere og sundheds- og omsorgschefen opgør personalebehovet i fællesskab. Områdeledere indkalder personale i eget område Ved personaleknaphed skaffes yderligere bemanding, hvis det er muligt Sundhedskrisestaben Relevante chefer 6 Vurder behovet for en skadeklinikfunktion orienter relevante områdeledere Relevante chefer Opgaver for relevante plejecenterledere og områdeledere 1 Registrer alle informationer om opgaven, opret log (bilag 3) Plejecenterleder 2 Indkald personale i fornødent omfang Plejecenterleder 3 Udarbejd nødvagtplan for den første uge, så der tidligst muligt bliver overblik over personaleknaphed Plejecenterleder 4 Opdater overblik over mulige lokaler til indkvartering og karantænefaciliteter Relevante områdeledere 5 Underret visitationskontor om evt. ledig kapacitet Relevante områdeledere 6 Overvej hvor eventuel skadeklinikfunktion kan placeres orienter den relevante plejecenterleder Ressourcer til rådighed: eget personale Opgaver for hvert plejecenter og plejehjem Relevante områdeledere 1 Registrer antal patienter og alle øvrige tilgængelige oplysninger om opgavens omfang Plejecenterleder 23

212 Sundhedsberedskabsplan og om hver enkelt ny patient; opret log 2 Vurder behov for senge med madrasser, sengelinned og beklædning Plejecenterleder 3 Vurder behov for medicin, forbindinger o.l. Plejecenterleder 4 Vurder behov for krisehjælp Plejecenterleder 5 Vurder behov for pleje og praktisk hjælp i eget hjem, hvis relevant Plejecenterleder 6 Vurder personalebehov og rapporter evt. personaleknaphed til plejechefen (løbende) Plejecenterleder 7 Indkald personale til plejen Plejecenterleder 8 Klargør lokaler til modtagelse Plejecenterleder 9 Fremskaf senge, sengelinned og beklædning Plejecenterleder 10 Fremskaf medicin, forbindinger o.l. Plejecenterleder 11 Planlæg forplejning af personale og patienter Plejecenterleder 12 Klargør lokaler til skadeklinikfunktion, hvis denne placeres på det pågældende sted Plejecenterleder 13 Klargør lokaler til karantænefunktion, hvis denne placeres på det pågældende sted Plejecenterleder Ressourcer til rådighed: Eget personale Eget køkken Hjælpemiddeldepotet Sædvanlige leverandører Brand og redning Ressourcer til transport af materiel: Vejvæsenets personale og materiel Private vognmænd og entreprenørfirmaer Personale og materiel fra brand og redning Hjemmeværnets personel og materiel 24

213 Sundhedsberedskabsplan 2.7 Krisestøttende beredskab og etablering af psykosociale støttecentre Opgaver Procedurer Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Opgaven er at foretage en vurdering af det aktuelle behov for ressourcer og herefter iværksætte, gennemføre og afslutte det krisestøttende beredskab i kommunen. Indsatsen koordineres med regionen. Sundhedskrisestaben etablerer kontakt til relevante interne ressourcer. Det kan være: Hjemmeplejen, præster, læger, sundhedsplejen, psykiatrien (se intern kontaktliste) Se i øvrigt relevante action cards Kommunen er ansvarlig for praktiske funktioner i form af indkvartering og forplejning. Der kan etableres psykosociale støttecentre følgende steder: Vest: Møllehjemmet i Auning, Elme Allé 6, 8963 Auning (mulighed for udvidelse til Auning Skole, Sdr. Fælledvej 4, 8963 Auning) Øst: Rehabiliteringscenter Posthaven i Grenaa, Posthaven 48, 8500 Grenaa (mulighed for udvidelse til Vestre Skole, Vestergade 7, 8500 Grenaa) Jf. Ramme- og hensigtserklæring for samarbejdet mellem Region Midtjylland, kommunerne i regionen og Praktiserende lægers organisation i regionen Afklaring af forplejning: Der etableres kontakt til Djurs Mad, Fuglsanggården og caféerne i hhv. Posthaven og Møllehjemmet. 25

214 Sundhedsberedskabsplan 2.8 Lægemiddelberedskab (herunder medicinsk udstyr, utensilier, forbindsstoffer mv.) Opgaver Bemanding og udstyr Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Kommunen skal forholde sig til følgende opgaver i planlægningsfasen og i en akut situation: Vurdering af behov for medicinsk udstyr i hjemmeplejen, på plejecentre, i relevante døgninstitutioner samt den kommunale tandpleje, både hvad angår type og mængde Forsyning af medicinsk udstyr, herunder udstyr der ikke eller kun sjældent anvendes i dagligdagen Aftale med regionen omkring lægemidler og medicinsk udstyr ved ekstraordinær udskrivning Samarbejde med omkringliggende kommuner, herunder aftale om gensidig assistance i tilfælde af akut behov for supplerende medicinsk udstyr Samarbejde med lokale apoteker, herunder dosisdispensering og bortskaffelse af medicinaffald mv. Distribution til hjemmeplejen, plejecentre og øvrige relevante kommunale institutioner mv. Kontakt til Lægemiddelstyrelsen ved forsyningsmæssige nødsituationer. Alle relevante medarbejdere i kommunen vil indgå i indsatsen Der tages udgangspunkt i den grundlæggende forudsætning, at de eksisterende forsyninger af lægemidler og medicinsk udstyr på hospitaler ville være tilstrækkelige til at kunne dække behovet ved ulykker og hændelser med endog mange tilskadekomne. Behov for ekstra forsyninger kan dækkes af andre hospitaler eller fremskaffes via apoteker/hospitalsapoteker. Ved ekstraordinære udskrivelser forsyner hospitalet borgerne med den fornødne medicin i op til 48 timers forbrug (ud fra en individuel vurdering af særlige behov, eller som private apoteker ikke vurderes at ligge inde med) 26

215 Sundhedsberedskabsplan 3. Supplerende aktiviteter 3.1 Uddannelsesaktiviteter Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Konkret program for uddannelse af personer, som indgår i sundhedsberedskabet. Sundhedsberedskabsplanen skal indgå i introduktionen af nye medarbejdere, der har mulighed for at skulle tage del i sundhedsberedskabet. Kurser og øvelser planlægges og afholdes i de enkelte sektorer efter behov, f.eks. kurser i hygiejne, brandbekæmpelse og førstehjælp. Undervisning i håndhygiejne/ hygiejne udbydes jævnligt til ansatte indenfor kommunes ældreområde. 3.2 Øvelsesaktivitet Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Konkrete planer for øvelser evt. i samarbejde med tilstødende kommuner, region og øvrige aktører. Hvert andet år gennemføres en skrivebordsøvelse. Live-øvelser og kurser kan i relevant omfang foregå med inddragelse beredskabsafdelingen og samarbejdspartnere i Region Midtjylland og klyngekommunerne. 3.3 Evalueringskoncept Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Plan for evaluering af stedfundne hændelser og Planlægningen af Norddjurs Kommunes sundhedsberedskab øvelser. evalueres løbende i forbindelse med sundhedsberedskabshændelser eller ved øvelser. Evalueringen varetages i disse situationer i samarbejde mellem de involverede direktørområder samt 27

216 Sundhedsberedskabsplan beredskabschefen. Enhver øvelse tager udgangspunkt i sundhedsberedskabsplanen. 3.4 Risiko- og sårbarhedsvurdering Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Der gennemføres en risiko- og sårbarhedsvurdering. Denne kan med fordel vedlægges sundhedsberedskabsplanen som bilag. Sundhedsberedskabsplanen er bl.a. udarbejdet på baggrund af en lokal risiko- og sårbarhedsanalyse. Det overordnede formål med en risiko- og sårbarhedsvurdering er at skabe grundlag for en målrettet og prioriteret beredskabsplanlægning. Formålet er at afdække meget sandsynlige og særligt sårbare indsatsområder med store konsekvenser som grundlag for den videre udarbejdelse af lokale handleplaner. I risiko- og sårbarhedsanalysen er der identificeret forskellige trusler, som kan påvirke de kritiske funktioner, dvs. omsorg og pleje til svage ældre og børn. 28

217 Sundhedsberedskabsplan Risiko- og sårbarhedsanalyse Meget sandsynlig Voldsomt vejrlig Overvejende Genhusning af Massevaccinati Pandemi sandsynlig evakuerede oner Sandsynlighed Sandsynlig Overvejende usandsynlig borgere Masseudskrivel ser Meget usandsynlig CBRNEhændelser Begrænsede Moderate Alvorlige Meget alvorlige Kritiske konsekvenser konsekvenser konsekvenser konsekvenser konsekvenser Konsekvenser Hændelse Actioncard for Masseudskrivelser Masseudskrivelser Genhusning Voldsomt vejrlig (skybrud, hedebølge snestorm, orkan m.m.) Genhusning Voldsomt vejrlig Pandemi Pandemi: Begrænsning af smitte, hygiejne Massevaccinationer Massevaccinationer CBRNE-hændelser Støtte ved CBRNE-hændelser Genhusning af evakuerede borgere Genhusning 29

218 Sundhedsberedskabsplan Bilag 1. Kontaktoplysninger Sundhedskrisestaben Indkaldelsesr ækkefølge Betegnelse Navn Telefonnummer/Mobilnummer/ 1 Velfærdsdirektør Kenneth Koed Nielsen / / kkn@norddjurs.dk 2 Sundheds- og omsorgschef Søs Fuglsang / / abskf@norddjurs.dk 3 Sekretariatschef Anders Blæsbjerg Baun / abb@norddjurs.dk 4 Skole- og dagtilbudschef Finn Nørskov Mikkelsen / / fnm@norddjurs.dk 5 Socialchef Hanne Nielsen / hann@norddjurs.dk 6 Myndighedschef Helle Støve / / hevs@norddjurs.dk 7 Beredskabschef Leif Bang / / leib@norddjurs.dk Andre relevante nøglepersoner Betegnelse Navn Telefonnummer/ Borgmester Jan Petersen / jp@norddjurs.dk Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt / / jeks@norddjurs.dk Sekretariatschef, direktionssekretariatet Kim Bruun Nielsen / kbn@norddjurs.dk Områdeleder hjemmepleje Vest Anne Birthe Kajhøj / / anbk@norddjurs.dk Områdeleder hjemmepleje Øst Ninna Thomsen / / nt@norddjurs.dk Områdeleder for visitation og hjælpemidler Dorthe Milthers / / dm@norddjurs.dk Områdeleder Sundhed, administration og udvikling Anne Aastrup / / anne@norddjurs.dk Plejecenterleder Fuglsanggården Helle Thomsen / ht@norddjurs.dk Plejecenterleder Digterparken Inge Bukhart / / ingb@norddjurs.dk Plejecenterleder Violskrænten Anette O. Eriksen / / aoe@norddjurs.dk Plejecenterleder Bakkely Karina Kreutzfeldt / / kak@norddjurs.dk 30

219 Sundhedsberedskabsplan Plejecenterleder Farsøhthus Karina Kreutzfeldt / / kak@norddjurs.dk Plejecenterleder Glesborg Birthe Holst Sørensen / / bihs@norddjurs.dk Plejecenterleder Møllehjemmet Birgit Appel / / bala@norddjurs.dk Teamleder, hjemmepleje Øst Anette Hjelm / ah@norddjurs.dk Teamleder, hjemmepleje Øst Bo Bendtsen / bob@norddjurs.dk Teamleder, hjemmepleje Vest Lone Thorup Juncher / loj@norddjurs.dk Teamleder, træning vest Dorte Bitsch / / dortb@norddjurs.dk Teamleder, træning øst Grete Ølgaard / / goe@norddjurs.dk Teamleder, hjælpemidler Ellen Keller / / ehk@norddjurs.dk Djurs Mad / djursmad@djursmad.dk Køkkenet i Fuglsanggården / koekkenfuglsanggaerden@norddjurs.dk Møllehjemmets café Posthavens café Ekstern bistand til sundhedskrisestaben Myndighed/virksomhed Opgave Telefonnummer/ Beredskabs-AMK (Akut Medicinsk Koordineringscenter, Region Midtjylland) Operativ indgang til regionens sundhedsberedskab. AMK har det overordnede ansvar for den medicinske kommunikation og koordination ved større ulykker samt katastrofe- og beredskabsmæssige situationer i Region Midtjylland. Regionshospitalet, Randers Koordinering (fx ved masseudskrivelser) Østjyllands Politi Support Kemisk beredskab, beredskabsstyrelsen Support Giftlinjen Support / / rmberedskabamk@rm.dk 31

220 Sundhedsberedskabsplan Embedslægerne, Region Midtjylland / Døgntelefon: / Kontaktperson i klyngekommunerne Favrskov Kommune, Syddjurs Kommune, Randers Kommune, Relevante links : Beredskabsstyrelsen: Politiet: Region Midtjylland: Norddjurs Kommune: Sundhedsstyrelsen: Nyhedsindeks Sundhedsportal Brand og Redning Øvrige kontaktområder Kontaktperson Telefonnummer/ Rusmiddelcentret Centerleder, Helle Christensen / / hc@norddjurs.dk Psykiatriområde Auning Ole Svinth / obs@norddjurs.dk Psykiatriområde Grenaa Jan Hoel / jth@norddjurs.dk Sundhedsplejen, Glesborg Dagtilbud Leder af Sundhedsplejen og Familiehuset, Annette Kristensen / / annetk@norddjurs.dk Vuggestuen Åboulevarden, Grenaa Leder, Solveig Tybjerg Havmand / soth@norddjurs.dk Vores Hus, Grenaa Leder, Solveig Tybjerg Havmand / soth@norddjurs.dk Bette-Bo, Øster Alling Leder Dorthe Karlsen / dok@norddjurs.dk Fjellerup Børnehave, Fjellerup Leder Palle Dausell / pd@norddjurs.dk Bønnerup Børnehave, Bønnerup Leder, Lone Kauzski / lonek@norddjurs.dk Savværket, Gjerrild Leder, Lone Kauzski / lonek@norddjurs.dk 32

221 Sundhedsberedskabsplan Nørager Børnehave, Nørager Leder Inge F Pedersen / ip@norddjurs.dk Toubro Børnehave, Trustrup Leder Birgitte Chalmer Rasmussen / bcr@norddjurs.dk Glesborg Børnehave, Glesborg Leder Lone Kauzski / lonek@norddjurs.dk Skovsprutten, Ørsted Leder Marianne Boje / marib@norddjurs.dk Anholt skole og børnehave, Anholt Leder Kisten Rasmussen / kir@norddjurs.dk Skovbørnehaven, Grenaa Leder, Pernille Ege Nielsen / pen@norddjurs.dk Regnbuen, Grenaa Leder, Solveig Tybjerg Havmand / soth@norddjurs.dk Møllehaven, Ålsø Leder, Ulla Hansen / uh@norddjurs.dk Gymnasievej, Grenaa Leder, Pernille Ege Nielsen / pen@norddjurs.dk Landsbyen, Grenaa Leder, Pernille Ege Nielsen / pen@norddjurs.dk Frihedslyst, Voldby Leder, Bente Have / beh@norddjurs.dk Åparkens Børnehave, Ørum Leder, Palle Dausell / pd@norddjurs.dk Skovvang, Auning Leder, Dorthe Karlsen / dok@norddjurs.dk Nyvang, Auning Leder Dorthe Karlsen / dok@norddjurs.dk Allingåbro Børnecenter, Allingåbro Leder, Bente Laursen / bentl@norddjurs.dk Blinklyset, Vivild Leder, Gitte Voetmann Johansen / gvj@norddjurs.dk Børnehaven Glentereden, Grenaa Leder, Vinnie Madsen / madsenvk@glentereden.dk Børnehaven ved skolen.com, Grenaa Leder, Kristina Holt / / kontakt@skolen.com Børnehaven Høgereden, Ørsted Leder, Henriette Madsen / rydalsgaard@gmail.com Skoler Vestre skole, Grenaa Skoleleder, Jacob Hørlyk / / vestreskole@norddjurs.dk Auning skole Skoleleder, Henrik Schou / auning-skole@norddjurs.dk Kattegatskolen, Grenaa Skoleleder, Allan Vestrup / kattegatskolen@norddjurs.dk Børneby Mølle, Grenaa Skoleleder, Erik Vedelsbo / evf@norddjurs.dk 10.klasse-center Djursland, Grenaa Skoleleder, Lissi Pedersen / lissi@10kcd.dk Toubro Børneby, Trustrup Skoleleder, Martin B Bak / toubroskolen@norddjurs.dk Børneby Glesborg Skoleleder, Helle Bruun Poulsen / hbp@norddjurs.dk Distrikt Ørum Skoleleder, Karsten Refsgaard / distriktoerum@norddjurs.dk 33

222 Sundhedsberedskabsplan Vivild børneby Skoleleder, Jonna Nielsen / langhoejskolen@norddjurs.dk Allingåbro børneby Skoleleder, Christian Sloth / allingaabroskolen@norddjurs.dk Ørsted børneby Skoleleder, Henning Hansen / oerstedboerneby@norddjurs.dk Djurslandsskolen, Ørum Skoleleder, Jesper Juul Pedersen / kimb@norddjurs.dk Anholt skole og børnehave, Anholt Skoleleder, Helene Hennings / heleh@norddjurs.dk Praktiserende læger Lægepraksis By Kontaktinformation Auning Lægecenter v/ læge Jes Krarup og læge Jesper Østergaard Auning Læge Bjarne Jensen Ørsted Læge Henrik Willemoes Larsen Ørsted Læge Lene Krogh Grenaa Læge Camilla Sand Grenaa Læge Preben Dissing Grenaa Lægehuset ved lægerne Birgitte Borup, Henrik Fendinge Olsen og Eva Rasbak Trustrup Lægehuset Allingåbro ved lægerne Johannes Brockstedt og Ib Fræmohs Allingåbro Lægehuset i Glesborg ved lægerne Helene Gram Larsson, Gitte Funding Husum og Hans Jørgen Bysted Glesborg Læge Niels Frederik Pedersen Grenaa Læge Søren Dujardin Grenaa Læge Toni Aa. Moeskjær Grenaa Læge Tyge Ingerslev Grenaa Vivild Lægehus ved lægerne Carsten Lykke Hansen og Birthe Bang Vivild Ø-lægen på Anholt ved Anders Fjendbo Jørgensen Anholt Åbylægerne ved lægerne Thyge Traulsen, Anne Weibull og Dorte Bojer Grenaa Liste over sognepræster i Norddjurs Kommune: 34

223 Sundhedsberedskabsplan Oversigt over pladser i tilfælde af genhusning Plejecenter Fuglsanggå rden Plejecenter Digterparken Plejecenter Violskrænten Plejecenter Bakkely Plejecenter Farsøhthus Plejecenter Glesborg Normal kapacitet, antal boliger Heraf værelser med eget toilet/bad Nødhusning, antal ekstra pladser ud over normal kapacitet (fx i stuer, kontorer mv.) senge til plejekrævende hvor der kræves plads til pleje. Derudover er der cafe samt evt tomme lejligheder og korttidspladser Ekstra badeværelser Ekstra toiletter Sikringsrumspladser? 0 110?? 1 1 Køkkenkapacitet. Mad til antal personer Yderligere køkkenkapacitet med ekstra personel 200 Leveres af djursmad Køkkenkapacitet ved døgndrift x x x X Bemærkninger Der findes desuden et dagcenter med muligheder. Der er på etagerne 5 mindre køkkener med almindelig komfur samt ovn. Der forefindes stor samlingssal som kan opdeles i 2 Plejecenter Møllehjem met 35

224 Sundhedsberedskabsplan mindre sale Bilag 2. Blanket til Status- og situationsrapporter (udfyldes når opgaven indløber) Blanketten er udfyldt af: Institution: Dato: Kl.: 1. Fra (hvem har du været i kontakt med) 2. Tidpunkt for hændelsen 3. Hvad er der sket? 4. Hvor er det sket? 5. Hvordan er situationen? 6. Hvad er iværksat? 7. Tidsplan for udførelse og godkendelse 8. Bemærkninger 36

225 Sundhedsberedskabsplan Bilag 3. Logbog Hændelse: Dato/tidspunkt Bemærkninger Logbogsfører 37

226 Sundhedsberedskabsplan 38

227 Bilag: 3.2. Høringssvar - ældrerådet Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 12190/14

228 Voksen- og plejeudvalget Direktionssekretariatet Dato: 23. januar 2014 Reference: Kirsten Hansen Direkte telefon: Journalnr.: Forslag til ny sundhedsberedskabsplan Ældrerådet behandlede ovennævnte sag i sit møde den 23. januar Ældrerådet anbefaler, at der skrives i et tydeligere sprogbrug, og at man undgår alle forkortelser. Ældrerådets sagkyndige på området deltager gerne i et samråd om forskellige forslag til forbedringer af teksten. Med venlig hilsen på ældrerådets vegne Kirsten Hansen fuldmægtig Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

229 Bilag: 3.3. Høringssvar - handicaprådet Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 27975/14

230 Norddjurs Kommune Rådhuset Torvet Grenaa ATT: Velfærdsdirektør Kenneth Koed Nielsen Grenaa D Høringssvar Forslag til ny sundhedsberedskabsplan Handicaprådet har på ordinært møde D , behandlet ovenstående emne. Handicaprådet tog materialet til efterretning. Og har spørgsmål til udvalget om den bevilligede og kompenserende hjælp der aflyses, udføres efterfølgende når beredskabet er normaliseret..?? Med venlig hilsen Jens Holst Formand Handicaprådet

231 Bilag: 4.1. Vedtægter - ændringsforslag Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 31477/14

232 Vedtægter for Handicaprådet i Norddjurs Kommune 1

233 VEDTÆGTER FOR HANDICAPRÅDET I NORDDJURS KOMMUNE Stk. 1: 1 NAVN Norddjurs Handicaprådet i Norddjurs Kommune er valgt efter reglerne i Lov om Retssikkerhed og Administration på det Sociale Område. Stk. 1: Stk. 2: 2 FORMÅL Handicaprådet rådgiver kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgere og kkommunalbestyrelsen om kan behandle de lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører som har betydning for mennesker med handicap. Handicaprådet kan tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til initiativer. Stk. 1: Stk. 2: Stk. 3: Stk. 4: Stk. 5: 3 OPGAVER Kommunalbestyrelsen hører Handicaprådet om initiativer, som har betydning for mennesker med handicap, herunder bl.a. byggeri- og anlægsopgaver samt lovpligtige tilsyn på handicapområdet. Handicaprådet kan behandle lokalpolitiske spørgsmål, som vedrører mennesker med handicap. Handicaprådet kan tage spørgsmål af mere generael karakter op til drøftelse og komme med forslag til såvel politiske som administrative initiativer. Handicaprådet kan ikke behandle spørgsmål om enkeltpersoners forhold, herunder personalesager eller konkrete klagesager. Handicaprådet afgiver årligt en beretning til kkommunalbestyrelsen eller giver på anden måde kkommunalbestyrelsen en orientering om rådets arbejde og virke. Beretningen afgives senest 31. marts i det efterfølgende år. 2

234 Stk. 6: Stk. 7: Handicaprådet kan tage kontakt til andre handicapråd eller organisationer mv. Handicaprådet kan rette henvendelse til Det Centrale Handicapråd for at få belyst særlige temaer ud fra et landsdækkende perspektiv. Stk. 1: Stk. 2: Stk. 3: Stk. 4: 4 SAMMENSÆTNING Handicaprådet i Norddjurs Kommune består af 3-7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget af Kkommunalbestyrelsen efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer Danske Handicaporganisationer (DSIDH). Handicaprådet består desuden af 3-7 medlemmer udpeget af Kkommunalbestyrelsen. Et antal af de medlemmer, der udpeges af kommunalbestyrelsen, skal være medlem af kommunalbestyrelsen. De øvrige repræsentanter for kommunalbestyrelsen udpeges blandt ansatte i kommunen, ansatte i selvejende institutioner eller ansatte hos andre private leverandører, som udfører relevante opgaver for kommunen. Myndighedssiden skal være repræsenteret af mindst ét medlem af Kommunalbestyrelsen. DSI DH kan kun indstille personer, som har bopæl i kommunen. Flytter et medlem af Handicaprådet fra kommunen inden udløb af Handicaprådets funktionsperiode, indtræder stedfortræder i handicaprådet, og der udpeges en ny stedfortræder. Der udpeges en personlig stedfortræder for hvert medlem af Handicaprådet, som deltager i rådets møder ved det ordinære medlems frafald. Handicaprådet skal sammensættes, så medlemmerne repræsenterer forskellige handicapgrupper og forskellige sektorer i den kommunale forvaltning, herunder som minimum børne- og voksen området. Stk. 1: Stk. 2: 5 VALG AF FORMAND Handicaprådet vælger sin formand blandt medlemmerne af rådet. Handicaprådet vælger tillige en næstformand. 3

235 Stk. 3: Stk. 4: Handicaprådets formand har bemyndigelse til at udtale sig på rådets vegne. Handicaprådets formand udarbejder, med bistand fra sekretariatet, dagsorden for handicaprådets møder. Stk. 1: 6 FUNKTIONSPERIODE Handicaprådet virker for en 4 årig periode, som svarer til kommunalbestyrelsens de kommunale råds valgperiode. Medlemmerne fungerer, indtil nye medlemmer indstilles eller udpeges. Stk. 1: 7 KOMPETENCER Handicaprådet fastsætter selv sin forretningsorden. Stk. 1: Stk. 2: Stk. 3: Stk. 4: 8 MØDEVIRKSOMHED Kommunalbestyrelsen indkalder til det første møde i Handicaprådet efter kommunalvalget. Handicaprådet fastsætter selvstændigt i forretningsordenen, hvor ofte rådet mødes. Indkaldelse til ekstraordinære møder kan kun ske på formandens, på to medlemmers eller på Kkommunalbestyrelsens initiativ. Den personlige stedfortræder for et medlem, jf. 4, kan indkaldes til at deltage i Handicaprådets møder i alle tilfælde, hvor det ordinære medlem har frafald. Stk. 1: Stk. 2: Stk. 3: 9 SEKRETARIATSBISTAND Kommunalbestyrelsen yder sekretariatsmæssig bistand til Handicaprådet, samt afholder de udgifter, som er forbundet med Handicaprådets virke. Rådet udarbejder, på baggrund af den ramme som kkommunalbestyrelsen udmelder, et budget for rådets arbejde i det kommende år. Medlemmer af Handicaprådet modtager diæter og godtgørelse i henhold til gældende regler. Sekretariatet udarbejder, i samarbejde med formanden, dagsorden for hvert møde i Handicaprådet. 4

236 Stk. 3: Sekretariatet udarbejder beslutningsreferat af hvert møde i rådet. Godkendt den 9. januar 2007 X februar 2014 Norddjurs Kommune 5

237 Bilag: 4.2. Forretningsorden - ændringsforslag Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 31472/14

238 Forretningsorden for Handicaprådet i Norddjurs Kommune

239 FORRETNINGSORDEN FOR HANDICAPRÅDET I NORDDJURS KOMMUNE Stk. 1: Stk. 2: Stk. 3: Stk. 1: Stk. 2: Stk. 3: Stk. 4: Stk. 1: Stk. 2: 1 Mødehyppighed m.v. Der afholdes årligt ca ordinære møder i Handicaprådet. Ekstraordinære møder afholdes i henhold til vedtægter for hhandicaprådet. På årets første møde i Handicaprådet fastsættes datoer, mødested samt evt. temaer for årets ordinære møder i rådet. Det tilstræbes, at møderne afholdes på kommunens handicapinstitutioner. Såfremt et medlem af Handicaprådet er forhindret i at deltage i et berammet møde, sørger medlemmet selv for at indkalde suppleanten. 2 Dagsordener og referater Dagsorden for et kommende møde i Handicaprådet offentliggøres på kommunens hjemmeside senest 5 arbejdsdage før afholdelsen af det berammede møde. Referater udformes som beslutningsreferater, dog således at det er muligt at få indført mindretalsindstillinger i referatet. Referater fra Handicaprådets møder offentliggøres på kommunens hjemmeside senest 10 arbejdsdage efter afholdelsen af det pågældende møde. På møde i rådet godkendes referat fra seneste møde. Godkendelse af referat fra sidste møde er således første punkt på enhver dagsorden for et ordinært møde i Handicaprådet. 3 Andet Handicaprådet fastsætter ved et af årets første møder en plan, der anfører, hvilke områder Handicaprådet ønsker at sætte fokus på i det kommende år. Ved stemmelighed i Handicaprådet er formandens stemme afgørende. Godkendt den 9. januar 2007x februar 2014 Norddjurs Kommune

240 Bilag: 5.1. Kvalitetsstandard for sundhedsfremme og forebyggelse Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 30387/14

241 Kvalitetsstandard Sundhedsskolen Sundhedsfremme & forebyggelse Revideret den 19. februar 2014

242 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Generelt om indsatser og projekter på Sundhedsskolen...3 Projekt: Behandling af svært overvægtige børn mellem 3-18 år i Randersklyngen...8 Tobaksforebyggelse...11 Projekt: Ung uden røg...13 Håndtering af livet med en kronisk sygdom eller kræft...14 Projekt: Fritidspas for voksne...18 Knogleskørhed/osteoporose...20 Selvhjælpskursus: Lær at tackle kronisk sygdom...21 Selvhjælpskursus: Lær at tackle kroniske smerter...22 Selvhjælpskursus: Lær at tackle angst og depression

243 1. Indledning Denne kvalitetsstandard omhandler Sundhedsskolens sundhedsfremmende og forebyggende indsatser samt projekter. Projekterne er delvist eksternt finansierede, og en række af indsatserne er baseret på viden og erfaringer fra tidligere gennemførte projekter, fx Kræftrehabiliteringsprojektet , Projekt forstærket kronikerindsats , Evaluering af projekt Sundhedsskolen og Norddjurs en røgfri kommune En del af indsatserne er baseret på anbefalinger i de implementerede forløbsprogrammer for borgere med hjertesygdom, lungesygdom, sukkersyge, kræft og depression. Sundhedsskolens koordinerings-, udviklings- og analyseopgaver indgår ikke i kvalitetsstandarden. Formålet med kvalitetsstandarden er: At sikre høj kvalitet i indsatserne og sammenhængende forløb At sikre sammenhæng mellem serviceniveau, sundhedspolitik og sundhedsaftalen At skabe synlighed omkring Sundhedsskolens sundhedsfremmende og forebyggende tilbud. Kvalitetsstandarden er dynamisk og revideres en gang årligt i forhold til nye aktiviteter, udvikling af indhold i allerede igangsatte aktiviteter og forandringer, som opstår på baggrund af ændringer i økonomiske forudsætninger, personalemæssige ressourcer og borgernes efterspørgsel. 3

244 2. Generelt om indsatser og projekter på Sundhedsskolen Lovgrundlag Sundhedsloven Kommunen har ansvaret for at skabe rammer for sund levevis for borgerne. Kommunen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Kommunen har ansvaret for den patientrettede forebyggelse / rehabilitering, der finder sted uden for hospitaler og almen praksis. Region Midtjylland og kommunalbestyrelserne i regionen indgår aftaler om varetagelsen af opgaver på sundhedsområdet. Politik som grundlag for indsatsen Sundhedspolitikken i Norddjurs Kommune. Videreudvikling af patientuddannelse ved kronisk sygdom er et strategiområde. I 2014 udarbejdes en kronikerstrategi i Norddjurs Kommune. Sundhedsaftaler i Region Midtjylland. Forløbsprogrammer i Region Midtjylland. Formål Det er Norddjurs Kommunes vision, at alle borgere har et sundt, meningsfyldt og aktivt liv. Kommunen og borgerne arbejder i fællesskab for, at sundhed bliver en naturlig del af alle borgeres hverdag (vision i sundhedspolitikken). Et centralt formål med Sundhedsskolens indsatser er derfor at styrke borgernes mestringsvne og livskvalitet, dvs. at gøre dem i stand til på bedst mulig måde at tage hånd om egen sundhed, herunder at udvikle og fastholde sunde vaner. Endvidere har det til formål at fremme lighed i sundhed. Målgruppe Sundhedsskolen tilbyder rådgivning, vejledning og indsatser til 4

245 borgere, der har brug for hjælp og borgere, der har brug for en særlig indsats jf. målgruppeopdelingen i Norddjurs Kommunes sundhedspolitik. Behovet for hjælp vurderes på baggrund af borgerens mestringsevne, herunder evnen til at varetage egen sundhed pga. kronisk sygdom, kræftsygdom, risikoadfærd eller sårbarhed. Størstedelen af indsatserne er til borgere over 18 år. Krav til borgeren for at modtage ydelsen Borgeren kan selv tilmelde sig til nogle indsatser. Til andre indsatser kræves henvisning af egen læge eller hospital for at sikre, at den rette borger befinder sig på rette sted til rette tid. Dette gælder indsatser, der er omfattet af forløbsprogrammer, hvor stratificering i forhold til sværhedsgraden af en kronisk sygdom er afgørende for, hvem der har ansvaret. Borgeren skal være motiveret for aktiv deltagelse. Borgeren skal selv sørge for transport. Indsats og omfang Rådgivning, vejledning og indsatser tilbydes på Sundhedsskolen i Grenaa Sundhedshus, på Møllehjemmet i Auning og på ad hoc lokaliteter. Rådgivning, vejledning og indsatser er relateret til: KRAM-faktorerne: Kost, rygning og motion samt mental sundhed/trivsel og seksuel sundhed. Rådgivning, vejledning og indsatser er baseret på anbefalinger i forebyggelsespakker og/eller i forløbsprogrammer. Varighed og omfang tildeles på baggrund af borgerens behov for hjælp. Hvem udfører indsatsen Sundhedskonsulenter på Sundhedsskolen, som har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, fx sygeplejerske, fysioterapeut, diætist, idræt og human ernæring. Sundhedskonsulenterne 5

246 samarbejder med en række aktører i og uden for kommunen. Frivillige, som er uddannede instruktører af Komiteen for Sundhedsoplysning, varetager selvhjælpskurser. Farmaceut fra apoteket og patientforeninger. Brugerbetaling Leverandør Kommunens kvalitetsmål Ingen brugerbetaling. Sundheds- og omsorgsområdet, Norddjurs Kommune og Regionshospitalet Randers. Kvalitetsmålene relaterer sig både til Norddjurs Kommunes sundhedsprofil og sundhedspolitik samt sundhedsaftalerne. Kvalitetsmål i forhold til sundhedsprofilen: Kronisk sygdom: Forekomsten af kroniske sygdomme er lavere end 1,08 sygdomme pr. borger. Kost: Andelen af personer med et sundt kostmønster er over 19 %. Andelen af personer med et usundt kostmønster er under 14 %. Rygning: Andelen af dagligrygere er under 28 %. Andelen af personer, der bor sammen med børn på 0-15 år, hvor der bliver røget indendørs i hjemmet hver dag, er under 31 %. Andelen af rygere, der er holdt op inden for de seneste 5 år, er over 20 %. Motion: Antallet af dage med mindst 30 minutters fysisk aktivitet er over 4,3 dage om ugen. 6

247 Andelen af personer, der dyrker idræt eller får anden regelmæssig motion i fritiden, er over 45 %. Andelen af moderat overvægtige er under 39 %. Andelen af svært overvægtige er under 17 %. Kvalitetsmål i forhold til sundhedsaftaler/forløbsprogrammer: At Sundhedsskolens tilbud er kendte og anvendes af borgere, læger, hospital og kommunale forvaltninger. At borgerne oplever sammenhæng i forløb på tværs af sektorer. Kvalitetsmål i forhold til sundhedspolitikken At borgere, der påbegynder et forløb, gennemfører forløbet. At borgere, der har deltaget i et forløb får øget mestringsevne og livskvalitet. At borgere, der har deltaget i et forløb har forbedret sine sundhedsvaner og fastholder disse på lang sigt. At behovet for det specialiserede sundhedsvæsen reduceres. At tværfagligt samarbejde og koordination mellem kommune, almen praksis og Region Midtjylland skaber helhedsorienterede og sammenhængende rehabiliteringsindsatser. Hvordan evalueres indsatsen Der følges op på kvalitetsmål i forhold til sundhedsprofilen hvert 4. år. Undersøgelsen udføres af Center for Folkesundhed og kvalitetsudvikling i Region Midtjylland (ny profil udkommer i 2014) I Region Midtjylland er der igangsat en række 7

248 monitoreringsinitiativer i forhold til forløbsprogrammer, fx registrering af antal henvisninger fra almen praksis og hospital, borgernes oplevelse af sammenhæng i forløbene. Sundhedsvaner, mestringsevne mv. evalueres på baggrund af spørgeskemaer, tests mv. under forløbet på Sundhedsskolen (se under de enkelte beskrivelser af indsatser) Klagemulighed Klager over personalet og udførelse af indsatserne kan sendes til: Sundheds- og omsorgsområdet i Norddjurs Kommune Østergade Grenaa Att.: Sundheds- og omsorgschef Der er ingen klageadgang til andre instanser. Kontaktinformation Sundhedsskolen Sygehusvej Grenaa Tlf.:

249 Projekt: Behandling af svært overvægtige børn mellem 3-18 år i Randersklyngen Målgruppe Indsats og omfang Familier i Norddjurs Kommune med svært overvægtige børn mellem 3-18 år. Norddjurs Kommune, Randers Kommune, Syddjurs Kommune, Favrskov Kommune og Regionshospitalet Randers har fået bevilliget midler til et fælles projekt for svært overvægtige børn. Projektet forløber over 4 år ( ) og er i opstartsfasen. Norddjurs Kommune har fået tildelt 15 pladser til svært overvægtige børn i projektperioden. Der skal etableres en overvægtsklinik i hver af de 4 kommuner. Projektets metoder er Holbækmodellen, som er en veldokumenteret familieorienteret metode. Alle aktører i projektet får kompetenceudvikling i denne metode. Behandlingsperioden for et svært overvægtigt barn og familie vil typisk strække sig over 2 år. Forløbet starter med samtale og undersøgelse på hospitalet. Barnet og familien får udarbejdet en handleplan i forhold til motion, kost mv., som der i det 1. år følges op på ved 4 efterfølgende besøg i kommunens overvægtsklinik. Parallelt gøres en særlig indsats for, at barnet inkluderes i motions- og foreningslivet. I slutningen af det 1. år foretages et lægetjek på hospitalet. 2. år har barnet og familien 5 besøg i overvægtsklinikken i kommunen. Afslutningsvis er der igen samtale og undersøgelse på hospitalet. Finansiering Kvalitetsmål Ministeriet for Sundhed og forebyggelse. At reducere vægten blandt børn med svær overvægt i alderen 3-18 år ved at udvikle et effektivt regionalt/kommunalt familieorienteret shared care behandlingstilbud, som har opnået 9

250 den bedste evidens og de bedste resultater i forhold til behandling af børn med svær overvægt. Succeskriterier: At minimum 65 % af de deltagende børn har tabt sig og holdt vægttabet efter en 2 årig behandlingsperiode. At der er udviklet et succesfuldt tilbud og erfaring med at fastholde sårbare børn og familier i behandlingstilbuddet. At 90 % af børn i behandling deltager regelmæssigt i motions- og fritidsaktiviteter. At børneafdelingen og de 4 kommuner efter projektperioden har udviklet et effektivt behandlingstilbud til børn med svær overvægt, der fortsætter som en integreret del af den daglige drift på børneafdelingen og i kommunerne, og som børneafdelingen kan tilbyde til andre interesserede kommuner i Østjylland. At projektet bidrager med ny viden og erfaringer om behandling af svær overvægt, og som kommer til at indgå i børneafdelingens samt kommunernes udvikling af strategier og indsatser til behandling samt forebyggelse af svær overvægt. Hvem udfører indsatsen Hvordan evalueres indsatsen Samtale og undersøgelse på hospitalet varetages af læge, sygeplejerske og sundhedsplejerske. Opfølgning på handleplan og samtaler i overvægtsklinik på Sundhedsskolen varetages af sundhedskonsulent og sundhedsplejerske. Der er indgået en samarbejdsaftale med børneafdelingen på Holbæk Sygehus for at dokumentere projektets succeskriterier, målsætninger og resultater, således de kan sammenlignes med resultaterne fra andre børneafdelinger og kommuner, der anvender 10

251 Holbækmodellen. Børneafdelingen på Holbæk Sygehus har udviklet skemaer og en database til dokumentation af de enkelte behandlingsgange i Holbækmodellen. Behandlingsskemaerne indeholder registrering af forløb med mål på vægt og højde samt barnets/familiens opfyldelse af handleplaner vedr. bl.a. kost, motion og fritidsaktiviteter m.m. Behandlingsresultaterne analyseres ved hjælp af body mass index (BMI) standard deviations scores (SDS) i forhold til det enkelte barns alder, køn og udvikling. Børneafdelingen på Holbæk Sygehus bistår med databearbejdning og statistisk analyse i samarbejde med Institut for Sygdomsforebyggelse på Frederiksbjerg Hospital. Analyserne vil omfatte graden af vægttab, antal børn der taber sig, og antal børn der forbliver i behandling samt analyse og beskrivelse af målopfyldelse. Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Det er endnu ikke besluttet, idet projektet er i opstartsfasen. 11

252 Tobaksforebyggelse Målgruppe Alle elever i 5. eller 6. klasse i Norddjurs Kommune (social pejling). Voksne borgere i Norddjurs Kommune. Indsats og omfang Temadag à 4 timers varighed i alle 5. eller 6. klasser omhandlende rygning og forebyggelse af rygestart (social pejling). Rygestoptilbud: Individuel rådgivning med fem møder (i alt ca. 2 timer). Gruppekursus med minutters individuel samtale efterfulgt af valgfrie temamøder à 1,5 times varighed. Finansiering Kvalitetsmål Sundhedspuljen. At forebygge rygestart samt flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser (5. eller 6. klasserne). At borgere i Norddjurs Kommune bliver røgfrie (rygestoptilbud). Hvem udfører indsatsen UngNorddjurs planlægger og udfører forebyggelsesindsatsen i 5. eller 6. klasserne. Der tages udgangspunkt i metoden omkring flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser. Sundhedsfaglig konsulent på Sundheds- og omsorgsområdet koordinerer indsatsen omkring rygestoptilbud for kommunens borgere. Rygestoprådgivere på hhv. Grenaa og Auning Apotek står for udførelsen. Hvis der er yderligere behov for rygestopkurser ud over de planlagte i samarbejdsaftalerne med apotekerne, udføres de af uddannede rygestoprådgivere fra Sundheds- og omsorgsområdet. Hvordan evalueres indsatsen UngNorddjurs evaluerer indsatsen ud fra spørgeskemaer. Rygestoprådgiverne indberetter data til Rygestopbasen ved start, 12

253 og der følges op på borgerne telefonisk efter seks måneder. Der kan udtrækkes rapporter efter behov. Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Til Rygestopbasen udfyldes registreringsskema og opfølgningsskema, hvor der bl.a. spørges ind til borgerens tilfredshed med rygestopinstruktørens indsats og kurset generelt. 13

254 Projekt: Ung uden røg Målgruppe Alle elever i 7., 8. og 9. klasse på Auning Skole samt alle elever på Efterskolen Helle. Elever, der ryger på 10kcd, Efterskolen Helle, Sosu-skolen og Produktionsskolen. Indsats og omfang Undervisning i X:IT (forebyggelse af rygestart) 10 lektioner om året. Xhale-events, som består af oplevelsesorienterede øvelser, tilbydes på de fire ovennævnte uddannelsesinstitutioner, samt efterfølgende Xhale-tilbud (rygestop) 1 lektion om ugen. Finansiering Kvalitetsmål Sundhedsstyrelsen, sundhedspuljen og samarbejdsparterne i projektet. At forebygge rygestart (7.-9. klasse). At unge bliver røgfrie (rygestoptilbud). Hvem udfører indsatsen Lærerne på Auning Skole underviser klasserne, og lærer på Efterskolen Helle underviser eleverne. Undervisere på de fire uddannelsesinstitutioner afholder rygestoptilbud 1 gang ugentligt. Hvordan evalueres indsatsen X:IT-undervisningen evalueres ifm. satspuljeprojektet. Xhale-tilbuddene evalueres ifm. satspuljeprojektet. Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Til Rygestopbasen udfyldes registreringsskema og opfølgningsskema, hvor der bl.a. spørges ind til borgerens tilfredshed med rygestopinstruktørens indsats og rygestoptilbuddet generelt. 14

255 Håndtering af livet med en kronisk sygdom eller kræft Målgruppe Voksne i Norddjurs Kommune over 18 år som har / eller har haft én eller flere af følgende sygdomme: sukkersyge, hjertesygdom, lungesygdom, kræft, muskel-, led- og skeletlidelser samt overvægt i forbindelse med samtidig forekomst af kronisk sygdom. Ovennævnte målgrupper er omfattet af forløbsprogrammer. Indsats og omfang Indledende individuel samtale med afsæt i en systematisk guide, hvor borgerens behov, forventninger og motivation afdækkes. Der udarbejdes en sundhedsprofil på baggrund af samtalen, tests og et spørgeskema om sundhedsvaner. På baggrund af de afdækkede behov tildeles borgeren hjælp i forskelligt omfang: Råd og vejledning (behov for hjælp i mindre omfang = kategori 1) Deltagelse i et grundforløb og selvvalgte temaer (behov for hjælp over tid = kategori 2) Deltagelse i et grundforløb og individuelle tiltag (behov for en særlig indsats = kategori 2 og 3). Kategori 1: Råd og vejledning er forholdsvis kortvarig og kan fx være i forhold til ændring af sundhedsvaner, hvor borgeren har en forholdsvis god mestringsevne. Det kan også være råd og vejledning samt koordinering i forhold til tilbud i andre forvaltningsområder. Kategori 2: Alle borgere med behov for hjælp og borgere med behov for en særlig indsats tilbydes et 5 ugers grundforløb på hold og på tværs 15

256 af diagnoser. På grundforløbet er der undervisning 2 gange om ugen i grundlæggende sundhedstemaer som sund mad, motion, mestring og trivsel i alt 30 timer. Efter grundforløbet forstætter motion i 3 uger med træning 2 gange om ugen. Parallelt deltager borgeren i selvvalgte temaer, som matcher borgerens behov. Valgfrie temaer: Vægttab Vægtøgning Diabetesmad Senfølger ved kræft Seksualitet Arbejdsliv Det nye liv Rygestop Efter grundforløbet, motion og de selvvalgte temaer (8 uger i alt) gentages tests. Derudover tilbydes disse borgere diagnosespecifik undervisning på hold i forhold til hjertesygdom, lungesygdom, diabetes og kræft. Det udbydes hvert halve år og omfatter sundhedsfaglig opfølgning på sygdom og behandling, medicinhåndtering og information om tilbud ved den pågældende patientforening i alt 3 timer. Kategori 3: Parallelt med grundforløbet, motion og de valgfrie temaer får borgere med et behov for en særlig hjælp individuel støtte. Opfølgning: 16

257 Borgere, som har deltaget i et forløb (kategori 2 og 3) tilbydes opfølgning á 3 timer efter 6 og 12 måneder. Opfølgning består af tests og gentagelse af spørgeskema om sundhedsvaner mv. Der udarbejdes en ny sundhedsprofil, som sammenholdt med borgerens oplevelse af egen situation danner baggrund for en samtale. Finansiering Kvalitetsmål Sundheds- og omsorgsområdet, Norddjurs Kommune og Regionshospitalet Randers. At borgerens mestringsevne og livskvalitet øges. At borgeren udvikler og fastholder gode sundhedsvaner. Hvem udfører indsatsen Sundhedskonsulenter på Sundhedsskolen; sygeplejerske, fysioterapeut og diætist. Eksterne undervisere; seksualvejleder, præst, jobkonsulent og farmaceut. Repræsentanter fra patientforeninger. Hvordan evalueres indsatsen Ved start, efter afsluttet forløb og ved opfølgning efter 6 og 12 måneder foretages følgende tests: BMI, vægt, fedtmasse, taljemål og kondition. Status til egen læge efter afsluttet forløb og efter 12 måneder. (kategori 2 og 3) Evaluering af patientuddannelse foretages via et spørgeskema udarbejdet af Center for Folkesundhed. Skemaet udleveres ved start, efter 6 og 12 måneder. Spørgeskemaet omhandler sundhedsvaner, social baggrund, mestringsevne, selvvurderet helbred mv. Hvordan undersøges patienternes oplevelse af Via spørgeskema udarbejdet af Center for Folkesundhed. 17

258 indsatsen Projekt: Fritidspas for voksne Målgruppe Borgere, som har afsluttet forløbet Håndtering af livet med en kronisk sygdom eller kræft, og som opfylder kriterier for 18

259 tildeling af et fritidspas fx begrænsede økonomiske ressourcer, ensomme mv. Indsats og omfang Et 2-årigt projekt ( ) i et samarbejde mellem Sundhedsskolen, kultur og udvikling, Norddjurs Idrætsråd samt forbundene FOF, LOF og AOF. Der er indgået et samarbejde med foreninger og forbund samt udpeget nøglepersoner i disse. Efter endt forløb på Sundhedsskolen informeres borgere inden for målgruppen om muligheden for et fritidspas. Interesserede borgere henvises derefter til et tilbud i et forbund eller i de foreninger, som er med i projektet. Borgeren kan benytte fritidspasset i 4 måneder. Finansiering Kultur- og udviklingsudvalgets udviklingspulje og folkeoplysningens udviklingspulje. Borgerens skal selv betale 25 % af udgiften til en aktivitet. Projektet finansierer de resterende 75 %. Kvalitetsmål At inkludere borgere med få ressourcer i fritids- og foreningslivet. At udvikle og fastholde sunde vaner. Hvem udfører indsatsen Sundhedskonsulent på Sundhedsskolen. Foreninger, forbund mv. Hvordan evalueres indsatsen Registrering af antal borgere, der informeres om fritidspastilbuddet. Registrering af antal borgere, der takker ja til tilbuddet. Registrering af antal borgere, der efter ophør af fritidspasset, fornyer sit medlemskab i den pågældende forening eller i et 19

260 forbund. Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Når borgeren møder op til 6 og 12 måneders opfølgning. Alternativt via telefonopringning. Knogleskørhed/osteoporose Målgruppe Borgere som har knogleskørhed/osteoporose. 20

261 Indsats og omfang Træningsanbefalinger i forhold til sygdommen (15-20 timer). Madanbefalinger i forhold til sygdommen (2 timer). Medicin, kalk og vitaminer. Osteoporoseforeningens tilbud. Finansiering Sundheds- og omsorgsområdet, Norddjurs Kommune og Regionshospitalet Randers. Posthaven i Grenaa og Møllehjemmet i Auning. Kvalitetsmål At borgeren udvikler en bred forståelse af, hvad osteoporose er. At borgeren har en knoglevenlig livsstil. Hvem udfører indsatsen Diætist på Sundhedsskolen. Fysio- og ergoterapeuter i Posthaven i Grenaa og på Møllehjemmet i Auning. Farmaceut fra apoteket. Repræsentant fra patientforeningen. Hvordan evalueres indsatsen Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Registrering af antal deltagere. Det undersøges fortløbende og mundtligt. 21

262 Selvhjælpskursus: Lær at tackle kronisk sygdom Målgruppe Indsats og omfang Voksne og pårørende over 18 år med en kronisk sygdom. Borgeren får redskaber og inspiration til at leve et godt liv og få mere ud af hverdagen med en kronisk sygdom. Kurset følger et standardiseret nationalt koncept, som udbydes af Komiteen for Sundhedsoplysning. Kurset varer 6 uger med én undervisningsgang á 2,5 timer om ugen. Finansiering Kvalitetsmål Hvem udfører indsatsen Hvordan evalueres indsatsen Kurset er gratis. Det anbefales at købe bogen med selvhjælpsredskaber, som anvendes på kurset. At lære at tackle en kronisk sygdom. 2 frivillige instruktører, som selv har en kronisk sygdom, og som har en instruktøruddannelse. De frivillige instruktører får back-up og feed-back af en sundhedskonsulent. Borgeren udfylder et spørgeskema ved 2. kursusgang samt i slutningen af forløbet. Borgere, som har tilmeldt sig kurset, bliver registreret hver gang de kommer. Hvis en borger ikke gennemfører kurset, udleveres et spørgeskema om årsager hertil. Data indtastes i survey excact. Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Via de spørgeskemaer som borgeren udfylder. 22

263 Selvhjælpskursus: Lær at tackle kroniske smerter Målgruppe Indsats og omfang Voksne og pårørende over 18 år med kroniske smerter. Borgeren får redskaber og inspiration til at leve et godt liv og få mere ud af hverdagen med kroniske smerter. Kurset følger et standardiseret nationalt koncept, som udbydes af Komiteen for Sundhedsoplysning. Kurset varer 6 uger med én undervisningsgang á 2,5 timer om ugen. Finansiering Kvalitetsmål Hvem udfører indsatsen Hvordan evalueres indsatsen Kurset er gratis. Det anbefales at købe bogen med selvhjælpsredskaber, som anvendes på kurset. At lære at tackle kroniske smerter. 2 frivillige instruktører, som selv har en kronisk sygdom, og som har en instruktøruddannelse. De frivillige instruktører får back-up og feed-back af en sundhedskonsulent. Borgeren udfylder et spørgeskema ved 2. kursusgang samt i slutningen af forløbet. Borgere, som har tilmeldt sig kurset, bliver registreret hver gang de kommer. Hvis en borger ikke gennemfører kurset, udleveres et spørgeskema om årsager hertil. Data indtastes i survey excact. Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Via de spørgeskemaer som borgeren udfylder. 23

264 Selvhjælpskursus: Lær at tackle angst og depression Målgruppe Indsats og omfang Voksne og pårørende over 18 år med angst og/eller depression (let til moderat) Indsatsen indgår i forløbsprogrammet for angst og depression. Individuel samtale. Borgeren får redskaber og inspiration til at leve et godt liv og få større psykisk frihed, når man lider af angst og/eller depression. Kurset følger et standardiseret nationalt koncept, som udbydes af Komiteen for Sundhedsoplysning. Kurset varer 7 uger med én undervisningsgang á 2,5 timer om ugen. Parallelt med kurset tilbydes motion 2 gange om ugen. Finansiering Kvalitetsmål Hvem udfører indsatsen Hvordan evalueres indsatsen Kurset er gratis. Det anbefales at købe bogen med selvhjælpsredskaber, som anvendes på kurset. At lære at tackle angst og/eller depression. 2 frivillige instruktører, som selv har haft angst og/eller depression, og som har en instruktøruddannelse. De frivillige instruktører får back-up og feed-back af en sundhedskonsulent. Borgeren udfylder et spørgeskema ved 2. kursusgang samt i slutningen af forløbet. Borgere, som har tilmeldt sig kurset, bliver registreret hver gang de kommer. Hvis en borger ikke gennemfører kurset, udleveres et spørgeskema om årsager hertil. Data indtastes i survey excact. 24

265 Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Via de spørgeskemaer som borgeren udfylder. 25

266 Bilag: 6.1. Voksen- og plejeudvalgets udviklingspulje status Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 28900/14

267 Voksen- og plejeudvalgets udviklingspulje i 2013 I 2013 er voksen- og plejeudvalgets udviklingspulje blevet anvendt til følgende: Aktivitetsareal ved Ørum Bo- og Aktivitetscenter I forbindelse med erhvervelsen af nabogrunden til Ørum Bo- og Aktivitetscenter er der blevet indrettet et aktivitetsareal for de beboere, der har et stort behov for fysisk udfoldelse og udendørs aktiviteter, men som samtidig har behov for at være i umiddelbar nærhed af institutionen. Nøddebo Der er ydet støtte til udviklingen af et tværorganisatorisk samarbejde mellem Plejecenter Glesborg og Ørum Bo- og Aktivitetscenter mhp. gennemførelsen af et projekt om det gode hverdagsliv i boenheden Nøddebo. Rehabilitering på socialområdet På baggrund af de positive erfaringer med rehabiliteringsindsatsen på sundheds- og omsorgsområdet er der anvendt et beløb til at understøtte opstarten af lignende indsatser på socialområdet. Midlerne er bl.a. blevet anvendt til kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere og gennemførelsen af forsøgsprojekter. Elektronisk tolkebistand Der er blevet afsat et beløb til undersøgelse og afprøvning af elektroniske tolkebistandsløsninger. Det er målet, at løsningerne på sigt kan medvirke til Beløb Status kr. Beløbet er anvendt til formålet kr. Projektet det gode hverdagsliv er gennemført som planlagt kr. Beløbet er anvendt til fælles kompetenceudvikling, med deltagelse af medarbejdere og ledere i myndighedsafdelingen og på socialområdet kr. Beløbet er anvendt til løsning af opgaven.

268 at reducere de stigende udgifter til tolkning. Markedsføring af den nye demenspolitik I forbindelse med godkendelsen af demenspolitikken er der afsat midler til trykning af en pjece med politikken samt til andre markedsførings- /formidlingstiltag. Fritidspas til udsatte unge i alderen år I 2013 er der opstartet et tilbud om fritidspas til udsatte unge i alderen år. Bruger- og pårørendedag I 2012 blev der afsat kr. til formålet. Beløbet er endnu ikke blevet anvendt. Beløbet overføres til 2013 og foreslås fortsat anvendt til formålet. Frivilligdag I 2012 blev der afsat kr. til formålet. Beløbet er endnu ikke blevet anvendt. Beløbet overføres til 2013 og foreslås fortsat anvendt til formålet. Klubaktiviteter for beboere på Skovstjernen og STU-elever I 2012 blev der afsat kr. til formålet. Beløbet er endnu ikke blevet anvendt. Beløbet overføres til 2013 og foreslås fortsat anvendt til opstart af klubaktiviteter kr. Politikken sendes i trykken forår 2014 (afventer den nye designmanual). Midlerne overføres til kr. Beløbet er anvendt til løsning af opgaven. 0 Ikke afholdt endnu. Det afsatte beløb overføres til 2014 med henblik på, at socialchefen og sundhedsog omsorgschefen arrangerer en bruger- og pårørendedag. Forslag til program præsenteres på det årlige møde med formænd og næstformænd for brugerog pårørenderådene i foråret Ikke afholdt endnu. Det afsatte beløb overføres til 2014 med henblik på, at frivilligkonsulenten kan arrangere frivilligdagen. 0 Beløbet er anvendt til løsning af opgaven, og en klub er etableret og igangsat i forbindelse med STU kollegiet.

269 Frivilligcenter I 2012 blev der afsat kr. til etablering af et frivilligcenter. Beløbet er endnu ikke blevet anvendt. Beløbet overføres til 2013 og foreslås fortsat reserveret til formålet, indtil mulighederne for etablering af et frivilligcenter er endelig afklaret. I alt 0 Ikke oprettet, da der i budget 2014 er afsat midler til en frivilligkonsulent i stedet for et frivilligcenter. Det afsatte beløb overføres til 2014 og indgår i udviklingspuljen med henblik på en ny fordeling af midlerne kr.

270 Bilag: 8.1. Voksen- og plejeudvalgets sundhedspulje status Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 28908/14

271 Voksen- og plejeudvalgets sundhedspulje i 2013 I 2013 er voksen- og plejeudvalgets sundhedspulje blevet anvendt til følgende: Tobaksforebyggelsesindsats En af de basale sundhedsindsatser. Opgaven løses dels af Grenaa Apotek, og dels af sundhedsskolen. Sundhedsugen Årligt tilbagevendende arrangement, som sætter sundhed på dagsordenen i uge 23. Et tværorganisatorisk team planlægger ugens aktiviteter. Ansvaret for sundhedsugen er placeret på sundheds- og omsorgsområdet. Indsats for overvægtige børn og deres familier Overvægt blandt børn er en stor udfordring. Indsatsen retter sig mod hele familien. Der er tale om en langvarig indsats. Opgaven løses af sundhedsskolen. Koordineret/sammenhængende indsats på misbrugsområdet Der er afholdt en temadag mhp. fælles Beløb Status kr. Midlerne er anvendt til indsatser som beskrevet i ansøgning. Der er uforbrugte midler på kr kr. Midlerne er anvendt til markedsføring af sundhedsugen, der blev afholdt i uge 23. Der er uforbrugte midler på kr kr. Midlerne er reserveret til et projekt med klyngekommunerne og Regionshospitalet i Randers. Projektstart blev forsinket og udsat til Midlerne overføres derfor til kr. Fælles tværfaglig kompetenceudvikling er afviklet med

272 kompetenceudvikling / undervisning af medarbejdere, der arbejder med misbrugere. Tandsundhed for udsatte grupper Tandsundhed er en betydelig udfordring på såvel handicapsom psykiatriområdet. Midlerne er anvendt til udarbejdelsen af et nyt undervisningsmateriale samt konkret undervisning af medarbejdere på handicap- og psykiatriområdet omkring tandsundhed. Markedsføring af den nye sundhedspolitik Der er afsat midler til trykning af en pjece med sundhedspolitikken samt til andre markedsførings- /formidlingstiltag. I alt rusmiddelcentret som initiativtager kr. Projektet er gennemført som beskrevet kr. Politikken sendes i trykken forår 2014 afventer den nye designmanual. Midlerne overføres til kr.

273 Bilag: Demenspolitik i Norddjurs Kommune Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 79399/13

274 Sundhed og Omsorg FORSLAG TIL DEMENSPOLITIK NORDDJURS KOMMUNE 2013 Godkendt 17. oktober 2013 Norddjurs Kommune Østergade Grenaa Tlf:

275 Norddjurs Kommune Demenspolitik i Norddjurs Kommune DEMENSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE Indhold INDLEDNING...2 MÅLGRUPPEN...3 VISION...3 ETIK...3 INDSATSOMRÅDER Tidlig opsporing og udredning Borgerens hverdagsliv Familie og netværk Bolig Viden og samarbejde internt og eksternt Velfærdsteknologi Frivillige...13 IMPLEMENTERING

276 Norddjurs Kommune Demenspolitik i Norddjurs Kommune INDLEDNING Med demenspolitikken ønsker Norddjurs Kommune at sætte yderligere fokus på demensområdet og styrke indsatsen for demensramte borgere og deres pårørende. Demens er en sygdom, som ikke på nuværende tidspunkt kan kureres, men der er mulighed for at afhjælpe, lindre og udsætte demenssymptomerne. I sammenligning med andre sygdomme indebærer demens særlige udfordringer for såvel den sygdomsramte, som for de pårørende og for de medarbejdere, som yder behandling og pleje. Demens er betegnelsen for en række kendetegn, der opstår som følge af aftagende hjernefunktioner. Sygdommen viser sig først og fremmest ved dårlig hukommelse og nedsat evne til at fungere i hverdagen. Sygdommen kommer ofte snigende, og i begyndelsen kan det være svært at afgøre, om der er tale om en demenssygdom. Risikoen for at udvikle demens stiger med alderen, og det antages, at hver tredje borger over 85 år har demens. Prognoserne viser, at antallet af borgere, der lever med demenssygdomme i Norddjurs Kommune, vil stige fra knap 700 borgere i 2011 til ca. 850 i Norddjurs Kommune vil med demenspolitikken tage højde for udfordringerne på området. Det er Norddjurs Kommunes ønske, at tilværelsen bliver så god som mulig, både for den enkelte borger med demens og for de pårørende til demente, og at der skabes en sammenhængende indsats på tværs af faggrænser og sektorer med et fælles værdisæt og udgangspunkt. I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes demenspolitik. Politikken indeholder en beskrivelse af målgruppen og den overordnede vision for demensindsatsen. Derefter præsenteres syv indsatsområder, der beskriver, hvad Norddjurs Kommune vil sætte særlig fokus på. 1 Nationalt Videnscenter for demens prognose for forekomst af demens i Danmark. 2

277 Norddjurs Kommune Demenspolitik i Norddjurs Kommune MÅLGRUPPEN Målgruppen for politikken er: Ældre borgere med demens eller demenslignende adfærd og deres pårørende Yngre borgere med demens eller demenslignende adfærd og deres pårørende Borgere med psykisk og/eller mental funktionsnedsættelse, der samtidig har demens eller demenslignende adfærd og deres pårørende VISION Det er Norddjurs Kommunes vision, at demenspolitikken skal sikre et aktivt, trygt og værdigt liv for borgere med demens eller demenslignende adfærd og for deres pårørende. Indsatsen skal ske med udgangspunkt i det enkelte menneskes baggrund, ressourcer og behov. ETIK Den centrale værdi er respekten for det enkelte menneske, så borgeren sikres et trygt, aktivt og værdigt liv på egne præmisser. Det enkelte menneskes frihed og retten til selvbestemmelse skal bevares, så længe det er muligt. Såfremt borgeren ikke er i stand til at tage vare på sig selv, skal enhver indgriben ske med respekt for det levede liv og borgerens retssikkerhed. I indsatsen vægtes samarbejde med pårørende og borgerens netværk højt. 3

278 Norddjurs Kommune Demenspolitik i Norddjurs Kommune INDSATSOMRÅDER 1. Tidlig opsporing og udredning I Norddjurs Kommune har sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet samlet kendskab til 191 borgere, der er diagnosticeret med demens 2. Dette svarer til, at kommunen kender 25 pct. af de borgere, der ifølge den nationale prognose har en demenssygdom. Mange borgere har dermed endnu ikke adgang til den specialiserede behandling og pleje, som kan gøre en væsentlig forskel for dem resten af livet. Derfor er det vigtigt at arbejde målrettet med at identificere og opspore borgere med tegn på demens så tidligt som muligt 3. Mange borgere har i starten svært ved at tale om de forandringer, der sker hos dem selv eller deres pårørende. Dette tabu er en barriere for den tidlige indsats, fordi det kan afholde folk fra at få undersøgt en mistanke om begyndende demens Derfor er der behov for større åbenhed samt for at fremme viden om demens og kommunens tilbud. En tidlig diagnose giver borgeren og de pårørende større mulighed for at forberede sig på de forandringer, den nye situation bringer med sig. Samtidig bliver der bedre mulighed for at udelukke eller behandle for andre sygdomme, som giver demenssymptomer og for at træffe de rigtige valg vedrørende behandling og støtte. En tidlig diagnose øger muligheden for at anvende medicin, der kan udsætte symptomerne. Desuden giver samarbejdet med de praktiserende læger om f.eks. forebyggende hjemmebesøg mulighed for større kvalitet i den samlede behandling. Indsats Der sættes fokus på: Alle borgere med begyndende demenssymptomer skal udredes, så de får tilbud om rette behandling. Den demente borger og de pårørende skal have let ved at finde frem til hvor, der er hjælp at hente. Der skal være adgang til en bred og let tilgængelig information, viden og rådgivning om demens og symptomer på tidlig demens til alle borgere i Norddjurs Kommune. Dette gælder også for medarbejdere på tværs af de kommunale afdelinger og tilbud som f.eks. bo- og aktivitetstilbud, hjemmepleje og bostøtte samt arbejds-markedsområdet. Der skal være særlig opmærksomhed på tidlig opspring hos borgere med psykisk eller mental funktionsnedsættelse, hvor behandlingen af anden sygdom eller adfærden i forbindelse med et handicap kan skjule de tidlige signaler på demens. 2 Opgørelsen er foretaget i Norddjurs Kommune i efteråret/vinter Sundhedsstyrelsens MTV om demens fra 2008 og 4

279 Norddjurs Kommune Demenspolitik i Norddjurs Kommune Fagpersonale skal have kendskab til advarselssignaler vedrørende begyndende demens samt diagnoser, der kan forveksles med demens, og skal vide, hvordan de skal handle. Fagpersonalet skal arbejde opsøgende, forebyggende og medvirke til, at der hurtig tilbydes udredning, for at sikre borgeren en korrekt og effektiv medicinsk- og sundhedsfaglig behandling. Indsatsen i Norddjurs Kommune er tværfaglig og hænger sammen med den indsats, der sker andre steder, bl.a. ved den praktiserende læge, gerontopsykiatrisk team (teamet beskæftiger sig primært med ældres psykiatriske lidelser), demensklinikken og oligofreniklinikken (ambulatorium med særlig ekspertise i psykiatrisk undersøgelse og behandling af mennesker med udviklingshæmning). Der skal være konstant fokus på rette behandling og løbende medicingennemgang. Det skal sikres tidligt i demensforløbet, at borgeren selv er med til at tage stilling til fremtiden, herunder bl.a. afklaring af værgemål. Fremme viden og forståelse samt nedbringe tabu og uvidenhed omkring demens. 5

280 Norddjurs Kommune Demenspolitik i Norddjurs Kommune 2. Borgerens hverdagsliv Hverdagens aktiviteter skaber roller og vaner, som er med til at give tryghed og identitet. Hverdagslivet er i størstedelen af voksenlivet aktiviteter relateret til: Arbejdsliv, familie- og fritidsliv og egenomsorg. Alle har brug for meningsfulde aktiviteter i hverdagen, men borgere, som har demens, er i stor risiko for at miste dette. Demens ændrer menneskets betingelser for et hverdagsliv både på det individuelle plan og i relation til omgivelserne. Samtidig ændres evnen til at håndtere de nye betingelser. Omsorg, pleje og behandling sigter ikke mod helbredelse, men mod et værdigt livsforløb, rettet mod borgerens ønsker og behov. For mange er især arbejdslivet en vigtig del af identiteten. I tilfælde, hvor borgeren mister evnen til at strukturere hverdagen, skal indsatsen medvirke til, at det kendte hverdagsliv med en meningsfuld og overskuelig hverdag så vidt mulig fastholdes. Indsatsen skal imødekomme de udfordringer, borgeren oplever, så borgerens kompetencer og ressourcer bevares længst mulig, og udviklingen i sygdommen forebygges. En styrket indsats er med til at skabe rammer for et godt hverdagsliv for borgere, som har demens. Indsats Der sættes fokus på: Borgeren støttes i muligheden for at bevare og genoptage selvstændige funktioner i hverdagen, som f.eks. personlige omsorgsopgaver Hvor det er muligt skal yngre borgere fastholdes på arbejdsmarkedet i samarbejde med jobcenter og arbejdsplads. Antallet af yngre med en demensdiagnose forventes at stige og for denne målgruppe skal der gøres en særlig indsats. At fastholde fritidsaktiviteter i samarbejde med foreningslivet Støtte til hverdagslivet tilstræbes at begynde tidligt i forløbet. Der skal være kommunale aktivitetstilbud, der kan tage over, når øvrige tilbud ikke længere er dækkende. Tilbuddene skal være dækkende for de forskellige målgrupper som f.eks. yngre borgere med demens, pårørende med behov for aflastning, bevægelseshæmmede borgere, meget fysisk aktive borgere osv. Der skal desuden være tilbud om aktiviteter, der vedligeholder og styrker både de fysiske, psykiske og sociale/kulturelle kompetencer og den kognitive funktion (kognitive funktioner vedrører funktioner med erkendelse, opfattelse og tænkning). Demenskonsulenter sikrer den nødvendig specialviden, så der er mulighed for i tilstrækkelig grad at være opsøgende og tilgængelig i forhold til råd, vejledning, udredning og undervisning. Demenskonsulentens arbejde er rettet mod såvel borgere som medarbejdere. Borgeren mødes i alle kommunale sammenhænge af medarbejdere med den nødvendige viden om demens. Der er tilbud om passende hjælp, uanset om borgeren bor i eget hjem, almen bolig, på et plejecenter eller et bosted. Kontinuerlig justering af indsats og tilbud i forhold til hverdagslivets aktiviteter, så de tilgodeser den aktuelle livssituation. 6

281 Norddjurs Kommune Demenspolitik i Norddjurs Kommune 3. Familie og netværk Familien er medvirkende til, at borgeren oplever omsorg, tilhørsforhold, tryghed, stabilitet og ro. Familien og de nære relationer har stor betydning for selvopfattelsen og identitetsfølelsen. Når demens bliver en del af familiens liv, ændrer rollerne sig, og samværet skifter karakter under sygdommens udvikling. Demens ændrer den personlighed, der var hos borgeren, og skaber samtidig en ny, som kan være markant anderledes i adfærd og sprogbrug. Dette kan påvirke balancen i familien og give udfordringer i samlivet. Mange pårørende yder en betydelig og vigtig omsorgsindsats overfor borgere med demens. Derfor er det ikke kun borgeren med demens, der berøres af sygdommen. Ved at støtte og hjælpe de pårørende findes der løsninger på de udfordringer, som opstår. Dermed skabes der mulighed for et trygt, aktivt og værdigt liv for borgere med demens. I de tilfælde, hvor borgeren ingen familie og netværk har, eller hvor kontakten er svigtende, er det vigtigt at være opmærksom på, at kommunen har en særlig rolle i indsatsen for disse borgere. Indsats Der sættes fokus på: De pårørende sikres en bred og let tilgængelig information, viden og vejledning til mestring af de forandringer og nye vilkår, der følger med demenssygdommen. De pårørende anerkendes for deres vigtige indsats, og de tilbydes individuel støtte, der hjælper dem til at klare den nye situation. Det skal sikres, at tilbuddene er målrettet den enkeltes families behov og starter tidligt i forløbet. Inddragelse og samarbejde med familie og netværk vægtes højt. Der skal være fokus på de pårørende, som en væsentlig ressource og samarbejdspartner. De pårørende sikres fleksible muligheder for aflastning, der kan hjælpe dem i rollen som omsorgsgiver. 7

282 Norddjurs Kommune Demenspolitik i Norddjurs Kommune 4. Bolig En styrket indsats på boligområdet er med til at sikre et trygt, aktivt og værdigt liv for borgeren. Boligen er rammen om den enkeltes liv og er fyldt med minder. Boligen er forbundet med mange dagligdags aktiviteter og vaner. Ved en demenssygdom påvirkes hukommelsen og ofte også sanser, så tingene opfattes anderledes. Rum- og retningsforstyrrelser kan for eksempel gøre, at borgeren har svært ved at orientere sig. Dette gør, at flytning til en ny bolig kan være specielt vanskelig for borgere i denne situation. I indsatsen er det vigtigt at være opmærksom på, at indretning af omgivelserne har betydning for borgerens evne til at mestre hverdagssituationen og til at færdes sikkert. Borgeren og de pårørende skal have mulighed for en boligform, der imødekommer den enkeltes behov og ønsker, og hvis indretning og placering tilgodeser borgerens behov. Mange demensramte familiers første kontakt med det offentlige sker, når situationen i hjemmet er kørt fast, familien er slidt, og borgeren med demens har en markant anderledes og ofte urolig adfærd. Her er der brug for akut aflastning af familien, samt udredning og behandling af borgeren med demens. Under de rette vilkår vil der oftest komme ro over situationen og nogle kan vende hjem med passende hjælp og støtte. Mange vil imidlertid have behov for at bo på et plejecenter i nærmiljøet, og enkelte vil på grund af deres adfærd have behov for et særligt skærmet botilbud eller et specialtilbud. Komplekse sygdomsforløb, hvor adfærden hos borgeren påvirkes i særlig grad, kræver særlige faglige kompetencer, hvis borgeren skal sikres et forløb og tilbud af høj kvalitet. Den specialiserede indsats bør samles og koordineres i et fagligt bæredygtigt demenscenter. Indsats Der sættes fokus på: Det sikres, at der er relevante boligtilbud til borgere med demenssygdom. Dette gælder såvel i forhold til udredning og aflastning som til varig bolig. Det skal sikres, at der er fleksibilitet i forhold til boligtilbud. Borgeren skal have mulighed for at bo i selvvalgt bolig længst mulig. Som udgangspunkt skal alle botilbud i Norddjurs Kommune kunne rumme og skabe trygge rammer for borgere med demens. Dette tilbud retter sig mod de fleste borgere med en udredt demenssygdom. Der skal oprettes botilbud til de borgere, hvis adfærd medfører særlige behov for at blive skærmet og beskyttet, og som ikke forsvarligt kan bo i et almindeligt plejecenter. Der oprettes et særligt, fagligt bæredygtigt botilbud, der retter sig mod: 8

283 Norddjurs Kommune Demenspolitik i Norddjurs Kommune o de borgere, som har brug for en midlertidig bolig i forbindelse med aflastning, udredning og stabilisering. o De meget få borgere, hvis adfærd er voldsomt udadreagerende og skaber utryghed Betydningen af nærmiljøet og det at være tæt på familie, pårørende og netværk inkluderes i overvejelserne ved et boligtilbud. Skift af bolig skal være baseret på rettidighed. Det tilstræbes, at der bliver så få boligskift som muligt. Skift af bolig skal ske i tæt samarbejde med familie og relevant fagpersonale. De fysiske rammer skal være trygge, og boligerne skal være indrettet, så de forebygger behovet for magtanvendelse. 9

284 Norddjurs Kommune Demenspolitik i Norddjurs Kommune 5. Viden og samarbejde internt og eksternt Borger med demenssygdom har forskellige behov for støtte, pleje og omsorg. Indsatsen foregår ofte over lang tid, og flere sektorer er ofte involveret. I et demensforløb består de centrale samarbejdspartnere ofte af forskellige kommunale afdelinger og tilbud, den praktiserende læge og hospitalet. Omsorg for borgere med demens forudsætter pleje og behandling på et højt fagligt niveau. Det indebærer, at det faglige personale har de nødvendige kompetencer. Det er vigtigt, at ny og dokumenteret viden og erfaring anvendes og indgår aktivt i udviklingen af omsorgen. Demensområdet er på denne måde et komplekst område, der kræver et tværfagligt arbejde omkring borgerens forløb. Borgeren skal opleve sig inkluderet samtidig med, at det tætte tværfaglige samarbejde danner grundlag for sammenhæng og kontinuitet i sygdomsforløbet. Som en del af den koordinerede tværfaglige indsats er gennemsigtighed og tilgængelighed vigtige elementer for borgerne, så de igennem hele forløbet ved, hvad der sker, og hvilke tilbud, der eksisterer og tilrettelægges efter. Organiseringen af omsorgen og plejen skal rumme den særlige situation, som borgere med demens kan være i. Det kan være vanskeligt for borgere og/eller de pårørende at have overblikket, og det er derfor nødvendigt, at medarbejderne kan koordinere forløbet for borgeren. En styrket indsats i forhold til det interne og eksterne samarbejde er med til at skabe tryghed for borgerne. Samtidig vil det være med til at øge kvaliteten af omsorgen og give bedre resultater. Herved kan unødige vanskeligheder og barrierer, der naturligt kan forekomme i et samarbejde, undgås eller nedbrydes, og energien kan i stedet bruges på at skabe nye løsninger i fællesskab. Regionen og kommunerne i Region Midtjylland har i fællesskab indgået en sundhedsaftale på demensområdet. Aftalen beskriver samarbejdet mellem praktiserende læger, sygehus (demensklinikker) og kommunale hjemmeplejeordninger. Sundhedsaftalen skal sikre en klar og entydig ansvars- og rollefordeling mellem de forskellige fagpersoner og instanser, som borgeren og familien kommer i kontakt med. Norddjurs Kommune har etableret et videns netværk (videns center) for demens. Netværkets hovedopgave er at være videns ansvarlige på demensområdet. Netværket består af demenskonsulenter fra plejecentrene og hjemmepleje samt medarbejdere fra socialområdet. Indsats Der sættes fokus på: Borgere med demens og de pårørende skal vide, hvor de kan henvende sig om hjælp og behandling. 10

285 Norddjurs Kommune Demenspolitik i Norddjurs Kommune Borgeren skal opleve en sammenhængende indsats med så få personer involveret som muligt. Medarbejderne skal have de rette kompetencer til at yde omsorg og pleje til borgeren, og medarbejderne skal have mulighed for at inddrage specialkompetencer fra andre aktører. Medarbejderne skal have en pædagogisk tilgang, som er forudseende og minimerer brugen af tvang. Der skal etableres erfaringsudveksling og vidensdeling mellem alle kommunale tilbud. Der skal være adgang til ressourcepersoner i kommunen med øget viden om demens og velfærdsteknologiske muligheder. Norddjurs Kommune skal i overensstemmelse med sundhedsaftalerne bidrage til at styrke samarbejdet med praktiserende læger og sygehus samt bidrage til at sikre en ensartet høj kvalitet og sammenhæng i forløbene. 11

286 Norddjurs Kommune Demenspolitik i Norddjurs Kommune 6. Velfærdsteknologi En demenssygdom kan ikke helbredes, men der er mange muligheder for at afhjælpe, lindre og udsætte demenssymptomerne. Udviklingen af teknologiske hjælpemidler går stærkt, og der findes mange hjælpemidler, der kan kompensere for færdigheder som f.eks. glemsomhed eller svigtende orienteringssans. Teknologien kan være med til at støtte borgeren med demens i et selvstændigt liv og skabe tryghed og sikkerhed for såvel den demensramte som dennes pårørende med f.eks. GPS systemer, faldalarmer og lysledere. Teknologien kan støtte borgerens hukommelse med f.eks. husketavler, klokkealarmer og talende ure. Kropsopfattelsen kan fremmes og sanser kan stimuleres med specielle madrasser, dyner og veste. Anvendes velfærdsteknologiske hjælpemidler med omtanke, kan de bidrage til et trygt, aktivt og værdigt liv for borgeren. Borgerne vil have forskellige behov, og deres forudsætninger for at udnytte mulighederne vil være afhængig af det levede liv. Den yngre generation vil sandsynligvis have nemmere ved at anvende Informationsteknologiske løsninger. Indsats Der sættes fokus på: Det skal i alle situationer overvejes, om der er velfærdsteknologiske løsninger, der kan støtte borgeren i at leve et trygt, aktivt og værdigt liv. Der skal være de nødvendige velfærdsteknologiske løsninger til rådighed for de demente borgere. Den nyeste forskning og teknologi skal danne grundlag for kommunens indsats og tilbud på demensområdet. 12

287 Norddjurs Kommune Demenspolitik i Norddjurs Kommune 7. Frivillige Inddragelse af frivillige giver et ekstra tilbud til borgere med demens og deres pårørende. Den tid, som de frivillige investerer, kan være med til at øge livskvaliteten hos borgerne. Det stiller særlige krav til de frivillige at hjælpe borgere med en demenssygdom. Fokus på udvikling af frivillighedsområdet kan bidrage til at sikre gode og fleksible tilbud til borgerene. Indsats/strategi Der sættes fokus på: Samarbejdet med de frivillige skal fortsat styrkes og udvikles. De frivillige skal inddrages i aktiviteter og tilbud, hvor det giver mening. De frivillige skal tilbydes den nødvendige støtte og information, så de ikke stilles i urimelige situationer. Der skal arbejdes på at understøtte udviklingen af frivillige aktiviteter og tilbud, der kan supplere de kommunale tilbud. 13

288 Norddjurs Kommune Demenspolitik i Norddjurs Kommune IMPLEMENTERING Demenspolitikken beskriver de indsatsområder, der skal sættes særlig fokus på, og som skal realiseres. Demenspolitikken er starten på en vedvarende udviklings- og kvalitetssikringsproces. I tilslutning til demenspolitikken skal der udarbejdes en overordnet handleplan, som skal sikre, at politikken omsættes til handling. Indsatsen forankres i ledergruppen på socialområdet samt sundheds- og omsorgsområdet. Implementeringen af politikken skal planlægges, gennemføres og evalueres som en del af kommunens generelle aftalestyring med aftaleholderne. Hver enkel institution med berøring til demente og deres pårørende skal på baggrund af en dialog mellem ledere, medarbejder og borgere udarbejde en lokal og konkret handleplan for indsatsen på demensområdet. 14

289 Bilag: Plan for styrkelse af demensindsatsen Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

290 Sundhed og Omsorg FORSLAG TIL ANVENDELSE AF MIDLER TIL STYRKELSE AF DEMENSINDSATSEN Redigeret Norddjurs Kommune Østergade Grenaa Tlf:

291 Forslag til anvendelse af midler til en styrkelse af demensindsatsen Indhold INDLEDNING...2 FORSLAG TIL FORBEDRING AF INDSATSEN Inden for indsatsområdet Tidlig opsporing og udredning foreslås det: Inden for indsatsområdet Borgerens hverdagsliv foreslås det: Inden for indsatsområdet Bolig foreslås det: Inden for indsatsområdet Viden og velfærdsteknologi foreslås det: Inden for indsatsområdet Frivillige forslås det:...10 OPSUMMERING

292 Indledning Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med vedtagelsen af budget 2013 besluttet at afsætte 0,5 mio. kr. i 2013 og 1,0 mio. kr. i overslagsårene til en styrkelse af demensindsatsen i Norddjurs Kommune. I forbindelse med udarbejdelse af forslag til en demenspolitik i Norddjurs Kommune har projektgruppen og styregruppen samtidig udarbejdet et konkret forslag til anvendelsen af de afsatte midler. I dette notat beskrives et forslag til anvendelse af midlerne. Under hvert forslag er der en begrundelse for anbefalingen samt en uddybende beskrivelse. Forslagene relaterer sig til de særlige indsatsområder, der er beskrevet i demenspolitikken. Forslag til forbedring af indsatsen 1.1 Inden for indsatsområdet Tidlig opsporing og udredning foreslås det: Titel: Tidlig opsporing og udredning Nr. - at de afsættes midler til løbende oplysning og dialog. Udgifter (1000 kr.) Iværksættelsestidspunkt: Pulje til information, oplysning og dialog Beskrivelse En generel højnelse af informations- og vidensniveauet skal medvirke til, at der bliver øget opmærksomhed på de begyndende symptomer på en demenssygdom, og de relevante handlemuligheder. Informationen skal omhandle: viden om demens viden om den hjælp borgere og pårørende kan få, herunder velfærdsteknologiske hjælpemidler viden om, hvordan demens påvirker adfærden. Målgruppen for informationen er både borgere og medarbejdere. Der afholdes en temadag for medarbejdere og to til tre temadage for borgere og pårørende. Der vil ske en udbygning af informationen 2

293 på Norddjurs Kommunes hjemmeside samt information via avisannoncer under Norddjurs Kommune informerer. Demenskonsulenterne bidrager til dette arbejde. Begrundelse for forslaget Oplysning og dialog fremmer viden og modvirker tabu. Derved bliver det nemmere at søge hjælp. Familierne sikres hjælp, inden det bliver for meget for dem at håndtere selv. Samtidig vil en øget åbenhed generelt gøre det nemmere at drøfte demensforløbet. Et øget informationsniveau er med til at styrke en tidlig opsporing og en rettidig behandling. Ønsket om mere information er fremkommet fra alle interessenter i forbindelse med udarbejdelse af forslaget til demenspolitikken. Der er brug for løbende kompetenceudvikling af medarbejdere, bl.a. basisinformation om tidlige tegn på demenssygdom til f.eks. medarbejdere i jobcentret, borgerservice, bostøtten og hjemmeplejen. 3

294 1.2 Inden for indsatsområdet Borgerens hverdagsliv foreslås det: Titel: Borgerens hverdagsliv Nr. - at der anvendes midler til opnormering af demenskoordinatorer/konsulenter, således at der samlet for hjemmeplejen øst og vest opnormeres svarende til en fuldtidsstilling. Udgifter (i hele 1000 kr.) Iværksættelsestidspunkt: Opnormering af demenskoordinatorer/konsulenter Beskrivelse Med forslaget øges det nuværende timetal til demenskoordinator og -konsulenter. Demenskoordinatorerne/konsulenternes opgave vedrører bl.a.: Tidlig opsporing af demens Samtale, støtte og vejledning Samarbejde og koordinering af det sammenhængende forløb med hjemmesygeplejen og andre samarbejdspartnere Fokus på retssikkerheden, herunder værgemål og evt. indberetninger omkring magtanvendelse Bindeled til kommunens videns netværk for demens og medvirke til, at specialet udvikles på tværs af faggrupper og sektorgrænser Pårørendegrupper Undervisning af frivillige Kvalitetssikring i forhold til sundhedsaftalen for demens. Begrundelsen for forslaget Antallet af borgere med demens stiger og samtidig forventes det, at indsatserne inden for tidlig opsporing og udredning vil føre til, at der opspores flere borgere med demens. Opnormering af demenskoordinatorerne/konsulenterne kan gøre en positiv forskel for den enkelte borgers situation og medvirke til at sikre et aktivt, trygt og værdigt liv for borgeren. Forebygge at situationen i den enkelte familie bliver for vanskelig. Opnormeringen skal understøtte, at Norddjurs Kommune lever op til den fælles sundhedsaftale på demensområdet i Region Midtjylland. Det er her aftalt, at kommunerne har ansvaret for, at der findes forskellige behandlings-, pleje-, omsorgstilbud, som dels kan støtte op om hverdagen for 4

295 borgere med demens og deres pårørendes, dels bidrage til at løse de problemstillinger, som kan opstå undervejs i demensforløbet. Det er vurderingen, at behovet for demenskonsulenter på selve plejecentrene er dækket. 5

296 1.3 Inden for indsatsområdet Bolig foreslås det: Titel: Bolig Nr. - at der anvendes midler således, at der sikres det rette boligtilbud til borgere med demenssygdom Udgifter (i hele 1000 kr.) Iværksættelsestidspunkt: Tomgangshusleje ifm. oprettelse af 5 midlertidige boliger Indskud ifm. oprettelse af 5 midlertidige boliger Medarbejder opnormering i de 5 midlertidige boliger. Merudgifter ift. almindelig plejebolig Beskrivelse Der oprettes særlige botilbud til de borgere, hvis adfærd medfører behov for at blive skærmet og beskyttet, og som ikke forsvarligt kan bo i et almindeligt plejecenter. Det eksisterende botilbud til borgere med svært demens, som har behov for et særligt skærmet botilbud, flyttes fra Violskrænten til Fuglsanggården, Grenaa (10 boliger) og Møllehjemmet, Auning (6 boliger). Der oprettes et særligt, fagligt bæredygtigt botilbud på Fuglsanggården, der retter sig mod: o De borgere, som har brug for en midlertidig bolig i forbindelse med aflastning, udredning og stabilisering (5 boliger) o De få borgere, hvis adfærd desuden er voldsomt udadreagerende og skaber utryghed (5 boliger) Det skal bemærkes, at for enkeltstående borgere kan der fortsat være behov for helt særlige specialtilbud udenfor kommunen. Normering og kompetencer tilpasses til den nye opgave. Der kan være afledte udgifter til indretning af boliger (afhængig af den endelige placering). 1 Fordelingsnøgle alm. plejebolig kr./år=faktor 1. Midlertidig bolig er her vægtet med faktor 1,25 6

297 Begrundelsen for forslaget Omsorg for borgere med demens forudsætter pleje og behandling på et højt fagligt niveau, og dette stiller særlige krav til medarbejdernes kompetencer. Der anbefales koordinering og faglig sammenhæng. En koordineret og sammenhængende indsats på demensområdet vil øge den faglige bæredygtighed. Dette er nødvendigt for at sikre den nødvendige kvalitet i tilbuddet. Helhedstanken i forhold til boligtilbud vil give større mulighed for fleksibilitet. Der tænkes sammenhæng og synergi mellem botilbud og dagtilbud. Bygningernes indretning har betydning for kvaliteten i tilbuddet. Faktorer, der fremmer indsatsen og anbefales for denne målgruppe, er: o Mindre enheder med mulighed for skærmning af borgeren og mulighed for at bo i små grupper. o Adgang til udendørsarealer, hvor der ikke er trafikeret vej. o Den konkrete indretning med farver, planter etableres med anbefalinger for demensindsatsen. 7

298 1.4 Inden for indsatsområdet Viden og velfærdsteknologi foreslås det: Titel: Viden og velfærdsteknologi Nr. - At der anvendes midler til køb velfærdsteknologiske hjælpemidler Udgifter (i hele 1000 kr.) Iværksættelsestidspunkt: Indkøb af velfærdsteknologiske hjælpemidler Beskrivelse Der er behov for indkøb af et basislager af særlige velfærdteknologiske hjælpemidler på demensområdet. Der vil blive udarbejdet en konkret, målrettet og prioriteret liste. Indkøb af eksempelvis: MEMO dayplanner elektronisk tavle som hjælper med at huske aftaler og strukturere dagen. Kan anvendes af borgeren eller pårørende. MEMO messenger talende ur med huskeseddel funktion. Klokkealarm eksempelvis til påmindelse om medicinindtag. Tale eller tekstbesked. Dørtaler eksempelvis husk at låse døren og det er nat, det er bedre at være inde nu. Kugledyner - sansestimulerende/beroligende hjælpemidler. Mikrostimulerende madraser - forbedrer kropsopfattelsen. Styrker den gode nattesøvn. GPS. Indkøb af velfærdsteknologiske hjælpemidler er tænkt som basis udstyr, der fremadrettet kan holdes ved lige via hjælpemiddeldepot eller en evt. velfærdsteknologipulje. Begrundelse for forslaget Anvendelsen af velfærdsteknologiske hjælpemidler kan være med til at støtte borgeren i et selvstændigt liv og skabe tryghed og sikkerhed for såvel den demensramte som dennes pårørende med f.eks. GPS systemer, faldalarmer og lysledere. Teknologien kan støtte borgerens hukommelse med f.eks. husketavler, klokkealarmer og talende ure. Kropsopfattelsen kan fremmes, og sanser kan stimuleres med specielle madrasser, dyner og veste. Anvendes velfærdsteknologiske hjælpemidler med omtanke, kan de bidrage til et trygt, aktivt og værdigt liv for borgeren. 8

299 Borgerne vil have forskellige behov, og deres forudsætninger for at udnytte mulighederne vil være afhængige af det levede liv. Den yngre generation vil sandsynligvis have nemmere ved at anvende Informationsteknologiske løsninger. Det overvejes i alle situationer, om der er velfærdsteknologiske løsninger, der kan støtte borgeren i at leve et trygt, aktivt og værdigt liv. Norddjurs kommune råder i dag over meget få velfærdsteknologiske hjælpemidler på demensområdet. 9

300 1.5 Inden for indsatsområdet Frivillige forslås det: Titel: Frivillige Nr. - At der anvendes midler til undervisning af frivillige indenfor demensområdet. Udgifter (i hele 1000 kr.) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter til undervisning Beskrivelse Undervisning af frivillige således, at de tilbydes den nødvendige støtte og information. Den konkrete undervisning foretages af demenskonsulenterne. Begrundelse for forslaget Inddragelse af frivillige er med til at give et ekstra tilbud til borgere med demens og deres pårørende. At være frivillig på demensområdet kræver særlig viden om demens, adfærd, lovgivning mv. Som frivillig vil der være behov for særlig støtte for at være tryg i funktionen og for at kunne give et tilbud, som både borgeren og den frivillige oplever som berigende. 10

301 Opsummering Opsummerende indstilles følgende: I hele 1000 kr. årligt. Indsatsområde Indsats Tidlig opsporing og udredning Højnelse af det generelle informationsniveau Borgerens hverdagsliv Opnormering af demenskoordinatorerne Bolig Tomgangshusleje i forbindelse med oprettelse af 5 midlertidige boliger 323 Bolig Indskud i forbindelse med oprettelse af 5 midlertidige boliger Bolig Medarbejderopnormering ifm. oprettelse af 5 midlertidige boliger (øvrige ressourcer er inden for rammen) Viden og velfærdsteknologi Indkøb af velfærdsteknologiske hjælpemidler Frivillige Undervisning af frivillige 25 0 I alt

302 Bilag: Forslag til arbejdsopgaver og organisatorisk tilhørsforhold for frivilligkonsulent Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 29144/14

303 27. februar 2014 Forslag til arbejdsopgaver og organisatorisk tilhørsforhold for frivilligkonsulent Arbejdsopgaver Med oprettelsen af en stilling som frivilligkonsulent søges det frivillige sociale arbejde i Norddjurs Kommune styrket. Frivilligkonsulenten skal således være med til at understøtte de mange frivillige, som allerede i dag yder en stor frivillig social indsats samtidig med, at det frivillige sociale arbejde i Norddjurs Kommune udvides. Frivilligkonsulentens opgaver vil bl.a. være: Skabe overblik over og sammenhæng mellem det eksisterende frivilligt sociale arbejde Sikre erfaringsudveksling og videnopbygning omkring, hvad der virker i forhold til frivilligt socialt arbejde, så samarbejdet mellem frivillige og de kommunale institutioner kan udvikles og udvides Koordinere tværgående aktiviteter, der kan styrke synligheden og udviklingen af det lokale frivillige sociale arbejde Være de frivilliges indgang til kommunen i forhold til frivillige sociale tiltag Yde konsulentstøtte til frivillige foreninger og til nye projekter og initiativer f.eks. sparring i forbindelse med projektbeskrivelser, foreningsdrift, frivilligpleje og samarbejde Afdække behov og ønsker hos de kommunale institutioner i forhold til oprettelse og udvidelse af samarbejde med frivillige Skabe sammenhæng til det etablerede foreningslivs aktiviteter på kultur- og fritidsområdet Kontaktskabelse mellem frivillige foreninger og nye frivillige. I løsningen af arbejdsopgaverne vil det være centralt, at konsulenten indtager en koordinerende og konsulentlignende rolle, så det frivillige arbejde drives af frivillige ildsjæle og ikke af konsulenten. Konsulenten skal i stedet understøtte, kvalificere og afhjælpe eventuelle barrierer for frivilliges arbejde.

304 Organisatorisk tilhørsforhold Frivilligt socialt arbejde i Norddjurs Kommune spænder bredt og fungerer på flere forskellige fagområder. Det være sig f.eks. aktiviteter på sundheds- og omsorgsområdet, socialområdet og skole- og dagtilbudsområdet. Da frivilligkonsulentens overordnede opgave bliver at støtte frivilligt socialt arbejde på flere fagområder, foreslås frivilligkonsulenten organisatorisk placeret i velfærdssekretariatet. Frivilligkonsulenten skal i høj grad ud i marken, men vil i velfærdssekretariatet kunne have det organisatoriske fundament for arbejdet. Derudover vil placeringen gøre det naturligt, at konsulenten varetager sekretariatslignende opgaver for frivilligrådet. For at sikre en stærk sammenhæng til de enkelte fagområder, vil der blive udpeget kontaktpersoner for de enkelte chefområder, så det sikres, at frivilligkonsulent hurtigt kan opbygge et stærkt netværk i organisationen. I budget 2014 er der afsat 0,3 mio. kr. i 2014 og 2015, hvilket svarer til ca. 2/3 årsværk. For at skabe en fuldtidsstilling lægges der op til, at stillingen også skal omfatte sekretariatslignende opgaver i forbindelse med betjeningen af frivilligrådet og handicaprådet. Frivilligrådet og handicaprådet har naturlig sammenhæng til hele området for frivilligt socialt arbejde, ligesom sekretariatsbetjeningen af de to råd naturligt kan placeres i velfærdssekretariatet. Den del af stillingen, der vedrører sekretariatsfunktioner, finansieres via eksisterende budgetmidler på kto. 6.

305 Bilag: Vedtægter for afdelingernes ledelse af pleje-, ældre- og handicapboliger i Norddjurs Kommune Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 04. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 28549/14

306 Vedtægter for afdelingsbestyrelser i Norddjurs Kommunes pleje-, ældre- og handicapboliger Norddjurs Kommune 28. februar 2014

307 Vedtægter for afdelingsbestyrelser i Norddjurs Kommunes pleje-, ældre- og handicapboliger 1 Hvert år afholdes inden 3 måneder før næste regnskabsårs begyndelse ordinært, obligatorisk afdelingsmøde i boligafdelingen. I en ny selvejende institution afholdes afdelingsmøde første gang inden 6 måneder, efter indflytning har fundet sted. Dagsordenen for afdelingsmødet skal, jf. dog stk. 3, omfatte følgende punkter: 1. Valg af dirigent. 2. Fremlæggelse af beretning for perioden siden sidste møde samt godkendelse af afdelingens driftsbudget for det kommende år. 3. Behandling af eventuelt indkomne forslag. 4. Valg af medlemmer til afdelingsbestyrelsen og suppleanter. 5. Eventuelt. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Stk. 6. Fremsætter mindst 25 pct. af afdelingsmødets stemmeberettigede deltagere krav herom, skal godkendelse af afdelingens driftsbudget ske ved urafstemning blandt afdelingens lejere efter reglerne i 3, stk. 3. Afdelingsmødet kan beslutte, at årsregnskab skal forelægges afdelingsmødet til godkendelse. Er dette tilfældet, skal der inden 5 måneder efter regnskabsårets afslutning afholdes yderligere et ordinært afdelingsmøde (regnskabsmødet). Afdelingsmødet træffer i sådanne tilfælde tillige beslutning om, på hvilket af de to ordinære afdelingsmøder valg af afdelingsbestyrelse skal finde sted (valgmødet). Afholdes der to ordinære afdelingsmøder, sker fremlæggelse af årsberetning på regnskabsmødet. På det afdelingsmøde, hvor der vælges bestyrelsesmedlemmer, træffes der ligeledes en beslutning om hvorvidt der skal vælges en formand for afdelingsbestyrelsen. Formanden for afdelingsbestyrelsen vælges på mødet af afdelingens bestyrelsesmedlemmer. Ekstraordinært afdelingsmøde afholdes, når afdelingsbestyrelsen finder anledning til det, eller når mindst 25 pct. af husstandene i afdelingen ønsker et angivet emne behandlet, eller når der på et tidligere tidspunkt er truffet beslutning herom, eller når Norddjurs Kommune anmoder afdelingsbestyrelsen herom. Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde skal ske med mindst 2 ugers varsel. Indkaldelsen skal angive tid og sted for afdelingsmødet samt dagsorden. Efterkommer afdelingsbestyrelsen ikke inden 2 uger en anmodning om indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde, foretages indkaldelsen af Norddjurs Kommune. Når ekstraordinært afdelingsmøde har været afholdt, kan nyt ekstraordinært afdelingsmøde om samme emne først finde sted efter afholdelse af et ordinært, obligatorisk afdelingsmøde. Tager lejerne i en ny selvejende institution ikke inden 6 måneder efter indflytningen - om nødvendig efter opfordring fra Norddjurs Kommune - initiativ til indkaldelse af et afdelingsmøde, påhviler det Norddjurs Kommune at indkalde til det første afdelingsmøde. De følgende afdelingsmøder indkaldes af afdelingens bestyrelse. Indkaldelsen skal ske med mindst 4 ugers varsel ved brev til samtlige husstande i afdelingen. Indkaldelsen skal angive tid og sted for afdelingsmødet samt dagsorden. Stk. 2. Stk Budget for det kommende år for vedkommende afdeling udsendes til samtlige husstande i afdelingen senest 1 uge forud for det ordinære, obligatoriske afdelingsmøde. Afholdes der ikke regnskabsmøde, jf. 1, stk. 3, udsendes endvidere det sidst godkendte årsregnskab. Har afdelingsmødet besluttet, jf. 1, stk. 3, at afdelingens regnskab skal forelægges afdelingsmødet til godkendelse, udsendes regnskabet for boligafdelingen til samtlige husstande i afdelingen senest 1 uge forud for det ordinære afdelingsmøde, hvor regnskabet skal godkendes. Er der udarbejdet skriftlig årsberetning, skal denne ligeledes udsendes til samtlige husstande i afdelingen senest 1 uge forud for afdelingsmødet. 2

308 Stk. 2. Stk. 3. Stk Adgang til afdelingsmødet og stemmeret på dette har lejere i afdelingen, disses ægtefæller eller hermed sidestillede personer. Hver husstand har 2 stemmer uanset husstandens størrelse. Adgang har tillige - men uden stemmeret - repræsentanter for Norddjurs Kommune. Afdelingsmødet kan beslutte, at andre deltager i mødet, ligeledes uden stemmeret. Norddjurs Kommune kan beslutte, at andre deltager i mødet med taleret. Enhver, der ifølge stk. 1, 1. og 3. punktum, har adgang til afdelingsmødet, har ret til at få et angivet emne behandlet på mødet og til at tage ordet. Forslag, der ønskes behandlet på det ordinære afdelingsmøde, skal være afdelingsbestyrelsen i hænde senest 2 uger før mødet. Forslag bekendtgøres for afdelingens lejere senest 1 uge før mødet. Afdelingsmødets beslutninger træffes på grundlag af almindeligt stemmeflertal blandt de tilstedeværende stemmeberettigede. Afdelingsmødet kan beslutte, at den endelige afgørelse af emner, der er til behandling på afdelingsmødet, skal træffes ved efterfølgende urafstemning blandt afdelingens lejere, hvor hver husstand ligeledes har 2 stemmer uanset størrelse. Når et forslag har været undergivet urafstemning, kan ny urafstemning om samme forslag først finde sted efter afholdelse af ordinært, obligatorisk afdelingsmøde. I en protokol optages et kort referat af afdelingsmødet. Referatet underskrives af dirigenten og formanden for afdelingsbestyrelsen. En udskrift af protokollen skal gøres tilgængelig senest 4 uger efter mødets afholdelse. Stk Afdelingsmødet træffer beslutning om afdelingsbestyrelsens størrelse. Afdelingsbestyrelsen skal bestå af et ulige antal medlemmer. Valgbare som medlemmer til afdelingsbestyrelsen er lejere i afdelingen, disses ægtefæller samt hermed sidestillede personer. Hvert andet år afgår afdelingsbestyrelsens formand. Af afdelingsbestyrelsens øvrige medlemmer afgår halvdelen hvert år. Afgangsordenen bestemmes for samtidig valgte medlemmer ved lodtrækning og ellers ved den rækkefølge, som medlemmerne er valgt i. Genvalg kan finde sted. Stk Er der i en afdeling ikke valgt afdelingsbestyrelse, eller har en afdelingsbestyrelse nedlagt sit hverv, uden at en ny afdelingsbestyrelse er valgt, varetager Norddjurs Kommune de funktioner, der er henlagt til afdelingsbestyrelsen. Afdelingen afholder rimelige udgifter i forbindelse med afdelingsbestyrelsens arbejde. Hvervet som medlem af afdelingsbestyrelsen er ulønnet. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Stk. 6. Afdelingsbestyrelsen godkender driftsbudget og årsregnskab for afdelingen. Afdelingsbestyrelsen forelægger driftsbudget for afdelingsmødet til godkendelse. 6 Afdelingsbestyrelsen forelægger de overordnede rammer for iværksættelse af arbejder og aktiviteter i afdelingen for afdelingsmødet til godkendelse, forinden disse iværksættes. Afdelingsmødet kan herunder træffe beslutning om iværksættelse af forebyggende arbejder rettet mod boligområdet og de enkelte beboere med henblik på at styrke det sociale liv og netværk i boligområdet, såfremt afdelingsmødet samtidig tiltræder den nødvendige lejeforhøjelse. Afdelingsmødet kan endvidere træffe beslutning om beboernes ret til at udføre forbedringer m.v. af boligerne ud over den fastsatte positivliste, jf. 69 og 70 i lov om almene boliger m.v. Medfører et arbejde eller en aktivitet en lejeforhøjelse, der overstiger 15 pct. af den gældende årsleje, skal godkendelse ske ved urafstemning blandt afdelingens lejere, hvis mindst 25 pct. af afdelingsmødets stemmeberettigede deltagere fremsætter krav herom. Afdelingsmødet fastsætter et ordensreglement og vedligeholdelsesreglement for afdelingen. Afdelingsbestyrelsen påser, at der er god orden i afdelingen. Eventuel påtale sker til Norddjurs Kommune. 3

309 Stk. 7. Stk. 8. Stk. 9. Afdelingsmødet kan beslutte at uddelegere afdelingsbestyrelsens og afdelingsmødets kompetence på en række områder til en eller flere beboergrupper. Afdelingsbestyrelsen skal orienteres om Norddjurs Kommunes ansættelse og afskedigelse af ejendomsfunktionærer. Afdelingsbestyrelsen kan være til stede ved 5 års eftersynet, jf. 154 i lov om almene boliger m.v., og skal orienteres om den rapport, der udfærdiges på baggrund af eftersynet. Stk. 10. Afdelingsbestyrelsen kan beslutte, at den endelige afgørelse af spørgsmål, der henhører under afdelingsbestyrelsen, skal træffes ved urafstemning blandt afdelingens lejere. Stk. 11. Norddjurs Kommune skal yde afdelingsbestyrelsen nødvendig bistand i forbindelse med udøvelsen af dennes funktioner. Stk. 12. Afdelingsbestyrelsen kan i en forretningsorden træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv. 4