Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i danske virksomheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i danske virksomheder"

Transkript

1 Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i danske virksomheder Konsekvenser for corporate governance og stakeholder teori Caspar Rose I diskussionen af god corporate governance diskuteres, om ledelsen udelukkende bør maksimere aktionærernes økonomiske afkast, eller alternativt også varetage hensynet til andre interessenter, også benævnt stakeholders. Artiklen beskriver hovedresultaterne i en ny empirisk analyse, som belyser i hvor høj grad de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer vægter forskellige stakeholder hensyn i forhold til bestyrelsen som sådan. Det vises, at de medarbejdervalgte selv mener, at de vægter hensynet til lokalsamfundet og miljøet signifikant højere end bestyrelsen som sådan. Der argumenteres med, at de medarbejdervalgte udgør en sund modvægt mod en for snæver fokusering på ejernes interesser, også betegnet shareholder value. Indledning 1973 indførtes en frivillig mulighed for I virksomhedens ansatte til at lade sig repræsentere i virksomhedens bestyrelse. Forinden havde der været en heftig diskussion på Christiansborg om, hvordan man kunne sikre lønmodtagerne mere indflydelse på ledelsen af virksomhederne samt fremme økonomisk demokrati. Det sidste blev dog ikke gennemført, men medarbejderne fik retten til at være repræsenteret i virksomhedens bestyrelse og dermed formelt set en vis indflydelse på beslutningsprocessen. De nuværende regler giver de ansatte ret til at besætte en tredjedel af bestyrelsespladserne i virksomheder med over 35 ansatte på årsbasis. Deres rettigheder og pligter er identiske med de generalforsamlingsvalgtes, og medarbejderrepræsentanterne kan kun afsættes af de ansatte selv. Medarbejderne i danske virksomheder har ikke bare ret til at vælge til en tredjedel af pladserne til bestyrelsen, men er desuden givet en høringsret via virksomhedens samarbejds- og sikkerhedsudvalg. Formålet er at informere medarbejderne om de af ledelsens dispositioner, der direkte berører de ansatte f.eks. om arbejdsmiljøet. I disse udvalg kan virksomhedens forskellige tillidsfolk således give deres mening til kende over for ledelsens dispositioner. De generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer udpeges af generalforsamlingens flertal, som må forventes at varetage ejernes interesser, dvs. maksimere virksomhedens profit. Man kan dog ikke uden videre antage, at dette også er medarbejderrepræsentanternes interesse. Medarbejderrepræsentanterne kan således tænkes at varetage hensynet til andre interessenter f.eks. ansatte, lokalsamfundet, kunder, leverandører etc. det, vi her vil benævne som stakeholders. Da man indførte retten til repræsentation af medarbejderne i bestyrelsen, var det ikke intentionen, at de medarbejdervalgte kun skulle varetage de ansattes interesser, men derimod at de skulle anlægge et bredere perspektiv og dermed varetage selskabets interesse. 34 Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i danske virksomheder

2 Denne artikel redegør for resultaterne af en nu stor undersøgelsen udført af Hans Kurt Kvist og undertegnede, hvor det bl.a. er undersøgt, hvilke interesser de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer varetager i forhold til, hvad de selv mener, bestyrelsen som sådan varetager. Undersøgelsens resultater fremlægges i en ny bog til efteråret på Handelshøjskolens forlag. Metode Undersøgelsen omfatter 499 tilfældigt udvalgte medarbejderrepræsentanter i danske virksomheder, som er blevet telefoninterviewet af Danmarks Statistik i september 23. Datagrundlaget omfatter 263 medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og 236 i ikke børsnoterede selskaber. Stikprøven er udvalgt fra en liste af samtlige medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer med bopæl i Danmark udskrevet fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register (som omfatter en liste med 387 personer). Den umiddelbare opnåelsesfrekvens er ret høj, nemlig 81 for noterede selskaber og 79 procent for unoterede selskaber. Personer, der var udtrådt for mere end et år siden, indgår ikke i undersøgelsen. Desuden var der en lille gruppe, som CPRregistret ikke kunne finde evt. pga. af dødsfald og flytning til udlandet (15 personer). Endelig var der en lille gruppe, som var medlem af mere end en bestyrelse (4 personer), som dog kun er interviewet en gang. Den reelle opnåelsesfrekvens er derfor 87 procent, og der er derfor ikke blevet foretaget korrektion for bortfald under databehandling. Teknisk set er der tale om en stratificeret stikprøve med forskellige udvalgsbrøker i de 2 strata dvs. de to typer af virksomheder. Efterfølgende er det store datamateriale blevet bearbejdet statistisk, hvilket er beskrevet i en rapport beregnet til en række faglige karteller. Vores undersøgelse omfatter kun medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og ikke de generalforsamlingsvalgte. Der foretages således ikke en direkte sammenligning af holdninger mellem disse to grupper. I stedet har vi først spurgt respondenten om, hvor stor vægt en række hensyn tillægges af bestyrelsen som sådan samt efterfølgende spurgt, hvor stor vægt vedkommende selv, som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, tillægger de nævnte hensyn. De fundne resultater skal således ses i dette lys. Samtidig kan der være en risiko for, at der er forskel på udtrykte holdninger og faktisk handling i konkrete situationer. Det kan for eksempel være, hvor hensynet til det lokale miljø står over hensynet til bevarelsen af arbejdspladser (et eksempel var ØK s Sojakagefabrik i København, hvor tillidsrepræsentanterne gik mod de omfattende lokale protester mod kviksølvforureningen). Begrebet corporate governance og ledelsens loyalitetsforpligtelse Den grundlæggende forudsætning for eksistensen af et system baseret på markedsøkonomi er tilstedeværelsen af privat ejendomsret kombineret med en antagelse om, at ledelsen søger at maksimere virksomhedens profit dvs. loyalt varetager ejernes interesser. Det sidste er langt fra altid opfyldt, hvilket illustreres af de seneste års store finansskandaler i både USA og Europa, som for alvor har rystet tilliden til de finansielle markeder. Corporate governance drejer sig om, hvorledes man kan minimere de mulige interessekonflikter, der eksisterer mellem ledelsen og en række af selskabets stakeholdere. Aktionærerne udgør en vigtig stakeholder grupper, eftersom de ejer virksomheden, men andre stakeholdere såsom medarbejdere, kunder, kreditorer, leverandører, det omgivende samfund etc. spiller også en bety- Tidsskrift for A R B E J D Sliv, 7 årg. nr

3 delig rolle. Hvorvidt ledelsen udelukkende skal varetage aktionærernes interesser eller tillige varetage hensynet til andre stakeholdere er omstridt. I det første tilfælde taler man om shareholder value doktrinen, der er fremherskende i USA og Storbritannien, mens stakeholder teorien indebærer, at ledelsen ligeledes bør varetage hensynet til de andre stakeholdere end udelukkende aktionærerne (bl.a. Freeman 1984). Generelt anerkender man i Europa (bortset fra UK og Irland), at ledelsen ikke ubetinget kun skal søge at varetage aktionærernes interesser. Noget tilsvarende ville være utænkeligt i USA/UK. OECD anerkender ligeledes en højere grad af stakeholder orientering: The corporate governance framework should permit performance-enhancing mechanisms for stakeholder participation. Where stakeholders participate in the corporate governance process, they should have access to relevant information. (OECD Principles for Corporate Governance, III, C-D) Det danske system må karakteriseres som udpræget stakeholder orienteret, hvilket illustreres af, at lovgivningen indeholder nogle regler, som favner bredere end blot at angå aktionærerne. Aktieselskabsloven indeholder således regler, der skal sikre kreditorerne samt medarbejderens rettigheder, hvilket ikke er tilfældet i amerikansk selskabsret (f.eks. er der ingen minimums kapitalkrav i amerikanske aktieselskaber). Medarbejderne udgør en særdeles vigtig gruppe af interessenter, da deres velfærd afhænger direkte af ledelsens beslutninger og de målsætninger, virksomheden drives efter. Rettigheden for de ansatte til at lade sig repræsentere i bestyrelsen er et tydeligt tegn på en høj grad af stakeholder orientering i det danske system, hvilket ikke genfindes i lande, der bekender sig til shareholder value doktrinen jf. Rose & Mejer (23) for en beskrivelse af det danske corporate governance system. Stakeholder hensynet i Danmark kommer desuden til udtryk inden for selskabsretten, som opererer med begrebet selskabets interesse. Udgangspunktet er, at ledelsen skal søge at maksimere det økonomiske overskud til gavn for ejerne. Dog anerkendes det i dansk ret, at domstolene i nogle situationer bør inddrage hensynet til almene samfundsinteresser, når domstolene skal vurdere retmæssigheden af en given handling eller undladelse fra ledelsen side. Der er således langt fra konsensus om, hvorvidt corporate governance bør indrettes til udelukkende at sikre aktionærernes rettigheder eller alternativt også sikre andre interessenters rettigheder. Der synes dog at være en vis enighed om, at corporate governance vedrører analysen af de strukturer, der minimerer interessekonflikterne mellem ledelsen og de grupper, som direkte gennem indskud af kapital eller på anden måde indirekte er påvirket af ledelsens beslutninger. Det danske Nørby-udvalg definerer corporate governance som følgende: De mål, et selskab styres efter, og de overordnede principper og strukturer, der regulerer samspillet mellem ledelsesorganerne i selskabet, ejerne samt andre, der direkte berøres af selskabets dispositioner og virksomhed (her benævnt kollektivt selskabets interessenter ). Interesser omfatter bl.a. medarbejdere, kreditorer, leverandører, kunder og lokalsamfund. (Nørby-rapporten 21, 16) Nørby-udvalget lægger op til, at corporate governance skal sikre, at ledelsen varetager hensynet til alle interessenter. Svagheden ved definitionen er, at den fremtræder for bred og ikke i tilstrækkelig grad er operationel. Man tager med andre ord ikke hensyn til, at der nødvendigvis i nogle situationer vil kunne forekomme interessekonflikter 36 Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i danske virksomheder

4 mellem selskabets interessenter. Kort sagt er problemet, at man under parolen om at tage hensyn til alle interessenter i realiteten nemt kan komme i en situation, hvor man nødvendigvis må vælge side. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. (Mattæus, kap. 6 v. 24). Københavns Fondsbørs har netop udgivet en 3. udgave af Nørby-rapporten, som forholder sig kritisk til tilstedeværelsen af medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen. Det nævnes bl.a. at: De er i kraft af deres ansættelsesforhold i selskabet ikke er uafhængige. Det anbefales, at det enkelte selskab overvejer behovet for, at systemet med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer forklares i årsrapporten. (Rapport om god selskabsledelse i Danmark 25, 38) Rapporten forklarer, at dette hovedsageligt skyldes hensynet til udenlandske investorer, som ikke på forhånd kender det danske system. Som anbefalingerne er formuleret, er det tydeligt, at man gør opmærksom på, at medarbejderrepræsentation er noget negativt, som er blevet påtvunget virksomhederne fra lovgivers side. Man undskylder eksistensen af de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer over for udenlandske investorer. Men det er dog langt fra tilfældet, at tilstedeværelsen af medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen medfører en dårligere overvågning eller kontrol med direktionen. Det forholder sig snarere omvendt, eftersom en direktør vil være mere tilbageholdende med at manipulere de eksterne bestyrelsesmedlemmer f.eks. ved at give misvisende information eller på anden måde fordreje fakta, i forsøget på at få gennemført direktørens planer. Tilstedeværelsen af medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen medfører, at en direktør vil tænke sig en ekstra gang om, inden han vil forsøge at manipulere bestyrelsesmedlemmerne. Dette skyldes, at de ansatte kan tænkes at ville røbe direktørens forsøg på vildledning til de andre bestyrelsesmedlemmer, og når direktøren indser dette, vil vedkommende være mindre tilbøjelige til at foretage sådanne dispositioner, hvilket i sidste ende øger bestyrelsens kontrol og overvågning af direktionen. Rapporten henviser til, at udenlandske investorer har behov for at blive bekendt med den danske model. Dette kan ikke afvises, men medarbejderrepræsentation er ikke noget ukendt fænomen i udlandet. I vore nabolande er der en lang tradition for medarbejderrepræsentation, hvilket rapportens forfattere naturligvis er bekendt med. Det, man derimod sigter til, er at amerikanske og engelske investorer, som har en immanent aversion mod medarbejderrepræsentation, ikke bør fravælge danske virksomheder, blot fordi vi har et system med medarbejderrepræsentation. I takt med den øgede globalisering, som også omfatter de finansielle markeder, vil det altid være muligt at kunne tiltrække udenlandske investorer, forudsat at virksomheden grundlæggende er sund og rummer et fremtidigt afkast potentiale. Rapportens anbefalinger angående de medarbejdervalgte er med andre ord yderst tvivlsomme. Man kunne i den sammenhæng overveje, om virksomhederne skulle anbefales at beskrive, hvorledes de medarbejdervalgte bidrager til virksomhedens værdiskabelse, f.eks. ved at forbedre bestyrelsens beslutningskompetence. Relevant litteratur Det er omstridt i den teoretiske litteratur, hvorvidt corporate governance bør understøtte shareholder value doktrinen eller al- Tidsskrift for A R B E J D Sliv, 7 årg. nr

5 ternativt stakeholder hensynet. Shleifer & Vishny fremhæver: Corporate governance deals with the ways in which suppliers of finance to corporations assure themselves of getting a return on their investment. How do they make sure that managers do not steal the capacity they supply or invest in bad projects? How do suppliers of finance control managers? (Shleifer & Vishny 1997, 737) Teoretisk set kan man legitimere shareholder value doktrinen med, at aktionærerne er residualaflønnede, eftersom aktionærerne først får ret til deres udbytte, når alle andre grupper, herunder medarbejdere, kreditorer og kunder, er blevet kompenseret. Dette indebærer, at kun aktionærerne har et incitament til at overvåge og kontrollere ledelsen jf. bl.a. Fama & Jensen (1983), da de er interesseret i at maksimere selskabets værdi og dermed i sidste ende, maksimerer deres afkast. Roe (1999) analyserer den tyske model og argumenter for, at en af årsagerne til det relativt beskedne antal børsnoteringer (IPO er) i Tyskland skyldes, at ejerne ikke er villige til at dele magten med medarbejderne i bestyrelseslokalet, hvilket er en af grundene til, at aktiemarkedet i Tyskland er mindre set i forhold til den tyske økonomis størrelse. Denne anskuelse kritiseres imidlertid af Jean Tirole (21), som argumenterer for, at definitionen af corporate governance er for snæver: Managerial decisions do impact investors but they also exert externalities on a number of natural stakeholders who have an innate relationship with the firm. (Jean Tirole 21, 3) Dette synspunkt støttes også af Monks & Minow (21), der fremfører, at medarbejderne i højere grad end ejerne vil kunne varetage hensynet til helheden, dvs. til alle stakeholdere: The employees do not just represent members of the community; the are the members of the community. When it comes to questions of factoring in the long term and allocating externalities, they may have the fewest agency costs or conflicts of interests. (Monks & Minow 21, 234) Man bør i den forbindelse gøre sig klart, at begrebet selskabets interessenter ikke er nogen homogen størrelse. Konsekvenserne heraf analyseres af Rose (24), der sondrer mellem henholdsvis kontrakts og ikke-kontraktmæssige stakeholdere. Analysen viser, at shareholder value doktrinen ikke kan underbygges ved at henvise til aktionærernes prærogative ejendomsrettigheder. Derimod kan shareholder value doktrinen legitimeres over for de kontraktmæssige stakeholdere, såsom kreditorer, leverandører og til en vis grad ansatte. Det er dog problematisk at anvende shareholder value doktrinen over for ikke kontraktmæssige interessenter i de tilfælde, hvor der foreligger asymmetrisk information mellem virksomhedens ledelse og dens omgivelser. Der synes ikke at foreligge andre videnskabelige studier, der klarlægger, hvilke interesser medarbejderrepræsentanterne i kraft af deres bestyrelseshverv varetager. Der synes heller ikke at eksistere undersøgelser, der belyser relationen mellem stakeholder teorien og medarbejderrepræsentation i bestyrelsen. En mulig forklaring er, at medarbejderne i lande med Common Law ikke har denne ret, hvilket har bevirket at forskningen, der er meget domineret af den amerikanske dagsorden, ikke har fundet dette emne af tilstrækkelig stor betydning. Common Law lande bygger hovedsageligt deres retssystem på dommerskabt ret og i mindre 38 Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i danske virksomheder

6 grad på en detaljeret kodifikation af retstilstanden f.eks. i love, bekendtgørelser etc., som bl.a. genkendes i Danmark. Royle (23) foretager et case-studie af fastfood restauranten McDonalds forhold til de ansatte i syv europæiske lande, der alle har en eller anden form for lovbestemt medarbejderrepræsentation. Det konkluderes, at McDonalds har haft held til at underminere de ansattes ret til repræsentation, selvom de nationale lovgivninger på området synes at yde de ansatte en forholdsmæssig stor grad af repræsentation i virksomhedens ledelse. Dette er sket ved at finde huller i de respektive landes lovgivning, og Royle (23) stiller spørgsmålstegn ved, om de nationale love på området er gearet til at multinationale virksomheder som McDonalds. Dinh (1999) foretager et case-studie af dannelsen af den enorme amerikansk-tyske bilkoncern, Daimler-Chrysler, hvor der fokuseres på de konflikter, der opstår når to bilfabrikker med så vidt forskellige grader af medbestemmelsesret for de ansatte skal integreres. Dinh (1999) viser, at i multinationale selskaber som Daimler-Chrysler er der en risiko for, at ledelsen vil forsøge at stække de arbejdere, hvis rettigheder er stærkest sikret, dvs. i dette tilfælde de tyske arbejderes indflydelse. Dette er ud fra den betragtning, at ledelsen i højere grad ikke ønsker at dele sin beslutningskompetence med virksomhedens øvrige ansatte. Hoepner (21) foretager en analyse af de 4 største tyske børsnoterede virksomheders grad af shareholder value orientering. På baggrund af et shareholder value index baseret på data fra årsregnskaber, investor relations, ledelsens aflønning og gennemførelsen af vækstmålsætninger, kvantificeres hver virksomheds shareholder value orientering. Hoepner finder imidlertid, at en højere grad af orientering mod shareholder value ikke bevirker, at selskabet søger at undgå kollektive aftaler med arbejdstagerne eller underminerer medarbejderens medbestemmelsesret, eller fører til en mere markedsorienteret adfærd over for virksomhedens øvrige interessenter. Tiras, Ruf & Brown (1999) foretager en sjælden kvantitativ analyse af sammenhængen mellem et selskabs forhold til udvalgte stakeholdere og selskabet værdiskabelse. De tester bl.a. hypotesen om, at selskaber, der fremstår som havende en godt forhold til virksomhedens stakeholdere, herunder ansatte, er i stand til at generere mere værdi end selskaber, der har et mindre godt forhold til virksomhedens stakeholdere. Generelt finder de, at der er en positiv sammenhæng mellem selskaber med gode stakeholder relationer og værdiskabelsen, målt på indtjeningen og udviklingen af egenkapitalen. Dog påpeger forfatterne, at man skal være varsom med at drage entydige konklusioner, eftersom der er et problem med bestemmelsen af kausaliteten i undersøgelsen mellem variablene. Christensen og Westenholz (1999) analyserer, hvilke hensyn medarbejderrepræsentanterne tillægger udvalgte kriterier. De medarbejdervalgte vægter selv markedskriteriet højst, efterfulgt af nytænkningskriteriet og medarbejderkriteriet. Hensynet til samfundet tillægges næsten lige så meget vægt som hensynet til medarbejderne. Mindst hensyn tillægges hensynet til afkastet og ejerne. Det fremgår desuden af deres undersøgelse, at de medarbejdervalgte næsten har de samme præferencer som de generalforsamlingsvalgte, dog med undtagelse af ejerkriteriet, som de generalforsamlingsvalgte tillægger mere vægt. Christensen og Westenholz undersøgelser tyder således ikke på, at de medarbejdervalgte tillægger stakeholder hensynet afgørende betydning, men at de derimod er mere bekymrede om at varetage selskabets strategiske position. Tidsskrift for A R B E J D Sliv, 7 årg. nr

7 Steen Thomsen (24) har ligeledes undersøgt bestyrelsesstrukturen i danske virksomheder, hvoraf det fremgår, at danske bestyrelser er forholdsvis beskedne, da de i gennemsnit består af 7 medlemmer. Af Steen Thomsens undersøgelse fremgår det bl.a., at der kun i 12 procent af bestyrelserne var en kvinde repræsenteret i år 2 og andelen af generalforsamlingsvalgte kvinder faldt fra 4,3 procent i 1994 til 2,1 procent i år 2, hvilket ifølge forfatteren forekommer absurd lavt. Stenn Thomsen påpeger endvidere (s. 146), at der ikke synes at være tegn på utilfredshed med medarbejderrepræsentationen, men at det kan skabe nogle forklaringsproblemer i forhold til udenlandske investorer; der ikke kan forventes at bruge at for meget tid på et kompliceret dansk regelsæt. Samtidig påpeger forfatteren, at der er en uoverensstemmelse mellem den øgede prioritering af bestyrelsesmedlemmernes kompetencer og et system, hvor bestemte medarbejdere udpeges til at sidde i en bestyrelse. Hypoteser I det følgende redegøres for otte hypoteser, som knytter sig til, hvilke interesser medarbejderrepræsentanterne varetager, set i forhold til deres opfattelse af, hvad bestyrelsen som sådan lægger vægt på. Hensynet til de ansatte Som valgt af medarbejderne er det klart, at medarbejderrepræsentanterne nødvendigvis ikke kan være ligeglade med de ansattes interesser. For at blive genvalgt blandt virksomhedens ansatte kan en medarbejderrepræsentant ikke tåle at fremstå, som om vedkommende ikke varetager de ansattes interesser, men kun sidder i bestyrelsen, fordi der følger en attraktiv aflønning (tantieme) med, kombineret med en vis prestige. Dette gælder i særdeleshed, hvis den faglige aktivitet i virksomheden er høj, hvor de ansatte derfor forventer, at medarbejderrepræsentanterne varetager deres interesser. H1: Medarbejderrepræsentanterne tillægger medarbejderens reaktion stor betydning Hensynet til fagforeningerne Fagforeningerne har en naturlig interesse i at påvirke de medarbejdervalgte, således at de bedst muligt varetager fagforeningens interesser, hvilket i teorien er identisk med at sikre de ansatte bedst mulige arbejdsvilkår i virksomheden. Fagbevægelsen afholder bl.a. forskellige bestyrelseskurser for de medarbejdervalgte, der søger at ruste de medarbejdervalgte bedre til deres hverv som bestyrelsesmedlem. Desuden har flere karteller og fagforeninger en rådgivningsfunktion, som de medarbejdervalgte kan trække på, hvis de har behov herfor. Fællesskabet mellem den medarbejdervalgte og dens fagforening fører til, at medarbejderrepræsentanterne vil tillægge fagforeningens reaktion stor betydning. H2: Medarbejderrepræsentanterne tillægger fagforeningernes reaktion stor betydning Hensynet til lokalsamfundet I mange tilfælde vil medarbejderrepræsentanterne, lige som virksomhedens øvrige ansatte, selv bo i nærheden af virksomheden. Dette er især tilfældet, hvis virksomheden er forholdsvis ene om at være repræsenteret i området og dermed fremstår som en slags repræsentant for byen jf. f.eks. LEGO i Billund, Jyske Bank i Silkeborg, Stålvalseværket i Frederikssund etc. I sådanne tilfælde er der et skæbnefællesskab mellem lokalsamfundet og virksomheden, dvs. hvis det går godt for virksomheden, går det også godt for lokalsamfundet og omvendt. H3: Medarbejderrepræsentanterne tillægger lokalsamfundets reaktion stor betydning 4 Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i danske virksomheder

8 Hensynet til miljøet Den øgede fokus på miljøet i de senere år har bevirket, at Folketinget stiller stadig større krav til virksomhedens rapportering af, hvor meget virksomheden forurener. Denne rapportering kan således fungere som et styringsredskab i forsøget på at mindske forureningen for de virksomheder, der er mest til gene for omgivelserne. I nogle tilfælde kan der være en konflikt mellem hensynet til profitmaksimering og hensynet til et rent miljø, da en reduktion af forureningen ofte vil kræve større investeringer i miljørigtig teknologi. I dilemmaet mellem overskud og miljøhensyn kan man ikke afvise, at de medarbejdervalgte ikke kun ser på virksomhedens drift fra ejernes øjne, men tillige tillægger miljøhensyn stor betydning. H4: Medarbejderrepræsentanterne tillægger miljøhensyn stor betydning Hensynet til ejerne Ejerskabet i unoterede virksomheder er langt mere koncentreret end i børsnoterede selskaber, hvor der ofte er tusinder af aktionærer. For at minimere risikoen (den virksomhedsspecifikke risiko) ved en investering i børsnoterede værdipapirer, bør en aktionær holde en diversificeret portefølje. Dermed besidder investor aktier i flere selskaber, og jo mere selskaberne er negativt korreleret (når aktiekursen stiger på den ene aktie, så falder aktiekursen for den anden aktie), des mindre er risikoen (målt som variansen på porteføljen). Som konsekvens heraf har den enkelte aktionær ikke noget incitament til selv at overvåge og kontrollere ledelsen i det enkelte selskab. Dette skyldes, at en evt. gevinst herved skal deles med de øvrige passive aktionærer, mens den aktive aktionær derimod selv afholder alle omkostningerne hertil. Dette fører til, at ledelsen i mange tilfælde ikke er effektivt kontrolleret (dette betegnes som free rider problemet). Medarbejderrepræsentanterne skal ikke genvælges af ejerne på generalforsamlingen og kan på kort sigt være mindre bekymrede for aktionærernes reaktion. I unoterede selskaber er ejerskabet langt mindre spredt, hvilket betyder at bestyrelsesmedlemmerne ved, hvem de står til ansvar over for. Ejeren har desuden et stærkt incitament til at overvåge om ledelsen nu også varetager ejernes interesser. I unoterede selskaber er der således en klar ejerprofil, og modsætningsforholdet mellem de ansatte og ejerne, hvoraf sidstnævnte i mange tilfælde deltager i ledelsen, er tydeligt. H5: Medarbejderrepræsentanterne tillægger ejernes reaktion mindre betydning Hensynet til langsigtet afkast Medarbejderrepræsentanterne har typisk et langt ansættelsesforhold bag sig, inden de bliver valgt til bestyrelsen. I modsætning til de generalforsamlingsvalgte er de medarbejdervalgte i princippet mere loyale, da de ikke på samme måde bare kan sælge deres aktier og forlade selskabet, og dermed bestyrelsen. Det, der afgørende, er således selskabets langsigtede overlevelse og dermed sikringen af arbejdspladser ikke kun kortsigtede profitmuligheder. H6: Medarbejderrepræsentanter tillægger langsigtet økonomisk afkast mere betydning frem for hurtigt økonomisk afkast Hensynet til aktiemarkedet Når et selskab er børsnoteret, er ledelsen på godt og ondt undergivet markedskræfterne, også i de situationer, hvor investorerne ikke agerer rationalt. Som konsekvens heraf vil mange bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber derfor opleve, at markedet ikke retter sig efter, hvad man selv synes f.eks. at selskabet egentlig klarer sig fint, men at Tidsskrift for A R B E J D Sliv, 7 årg. nr

9 markedet ikke altid er af den samme holdning. Derfor må bestyrelsen i børsnoterede selskaber tillægge selskabets værdiskabelse, som afspejler sig i aktiekursen for selskabets aktier, stor betydning.. H7: Medarbejderrepræsentanter i børsnoterede virksomheder tillægger aktiemarkedets reaktion mindre betydning end de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer. Stakeholder hensynet Som nævnt indebærer stakeholder orientering, at man ikke udelukkende varetager en bestemt gruppes interesser, hvad enten det er aktionærernes eller de ansattes. Nedenfor er forsøgt specificeret, hvilke interesser henholdsvis shareholder value doktrinen og stakeholder orientering søger at varetage. De hensyn ledelsen forventes at varetage, er således markant forskellige, alt efter om man anlægger et shareholder value perspektiv eller et stakeholder hensyn. Som repræsentanter for de ansatte må de medarbejdervalgte nødvendigvis tage hensyn til de ansattes arbejdsforhold. Virksomheden påvirker omverdenen gennem sine aktiviteter, men påvirkningen er gensidig. Samtidig er det nærliggende at antage, at medarbejderrepræsentanterne vil anlægge et bredere perspektiv for virksomhedens eksistens frem for udelukkende at fokusere på en snæver målsætning om profitmaksimering. Dette kan f.eks. ske ved en erkendelse af, at virksomheden bør varetage en bredere målsætning f.eks. ved at udvise social ansvarlighed over for det omgivende samfund, således maksimeringen af det økonomiske afkast ikke er virksomhedens eneste eksistensberettigelse. Medarbejderrepræsentanterne får alt andet lige en aflønning, der ikke afhænger af virksomhedens overskud (typisk får bestyrelsen en fast gage, uafhængig af hvor stort årets overskud er). Samtidig er det sandsynligt, at der indgår andre forhold i medarbejderrepræsentanternes nyttefunktion end løn og gage, herunder andre interessenters velfærd. Virksomheden kan således påvirke den enkelte medarbejderrepræsentants velfærd negativt ved dens aktiviteter f.eks. ved forurening. Dette er eksempelvis tilfældet, hvis en medarbejderrepræsentant ansat på Stålvalseværket i Frederikssund selv bor i byen, så vil personen ikke uden videre tolerere, at værket udleder en mængde farlige stoffer, selvom dette er billigere, sammenlignet Illustration af shareholder value vs. stakeholder teorien STAKEHOLDER ORIENTERING SHAREHOLDER VALUE Medarbejderforhold Sociale samfundsmæssige hensyn Miljøet Sikkerhedshensyn Lokalsamfundet Aktionærudbytte Aktiemarkedets reaktion Hurtigt økonomisk afkast Langsigtet økonomisk afkast Ejernes reaktion 42 Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i danske virksomheder

10 med at investere i forureningsbegrænsende foranstaltninger. Forestillingen om, at medarbejderne kan betragtes som borgere i virksomheden understøtter også tesen om, at medarbejderne i højere grad repræsenterer stakeholder hensynet (jf. Christensen & Westenholz (1999, 27) for en diskussion heraf). Borgerrollen er et supplement til lønarbejderrollen, hvor den ansatte ikke bare betragtes som input i produktionsprocessen, men at virksomheden derimod består af en mængde borgere, der tilsammen udgør virksomhedens eksistens. På baggrund heraf opfatter medarbejderrepræsentanten sig ikke kun som de ansattes talerør, men ligeledes som samfundets repræsentant, der ikke er begrænset af profithensyn, men derimod indtager et mere holistisk billede af virksomhedens aktiviteter og forhold til omverdenen. H8: Medarbejderrepræsentanter tillægger stakeholder hensynet mere betydning end hensynet til shareholder value En ulempe ved denne udprægede holistiske synsvinkel kan dog være at investorer, især amerikanske og britiske, vil blive mere tilbageholdende med at investere i danske virksomheder, hvilket øger kapitalomkostningerne. Hvad der er optimalt for samfundet som helhed, beror således på en afvejning af øgede kapitalomkostninger for danske virksomheder imod at man i højere grad sikrer interessenter, der direkte eller indirekte berøres af virksomhedens aktiviteter. Antag eksempelvis at en virksomhed forurener betydeligt og bestyrelsen derfor beslutter at investere et større beløb i forureningsbekæmpelse for ikke at skade lokalbeboernes sundhed. Dette meddeler bestyrelsen fondsbørsen og aktiemarkedet reagerer negativt, da udenlandske investorer sælger ud af deres beholdning. Dette medfører, at det bliver dyrere for virksomheden at skaffe de fornødne midler, hvis man ikke selv har den tilstrækkelige likviditet. Men i en situation, hvor hensynet til lokalsamfundet er afgørende, kan det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning, godt accepteres at kapitalomkostningerne for danske virksomheder stiger. Resultater Resultaterne viser, hvor meget vægt medarbejderrepræsentanterne tillægger en bestemt stakeholder gruppe samt hvor stor betydning de selv mener, bestyrelsen som sådan, tillægger den pågældende stakeholder (på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er maksimal betydning). I det følgende er kun vist de såkaldte marginalfordelinger for svarene i de to kategorier (egne og bestyrelsen). Tabel 1a: Holdninger til medarbejdernes reaktion i noterede virksomheder Tabel 1b: Holdninger til medarbejdernes reaktion i unoterede virksomheder Det fremgår således af tabel 1a, at 36 procent giver udtryk for, at de medarbejder- Tidsskrift for A R B E J D Sliv, 7 årg. nr

11 valgte i noterede virksomheder vægter hensynet til medarbejderens hensyn mest, mens kun 2 procent vægter hensynet til medarbejderne mindst. Af tabel 1a fremgår ligeledes, at der er 9 procent, som mener, at bestyrelsen som sådan vægter hensynet til medarbejderne højst, mens 7 procent siger, at bestyrelsen som sådan varetager hensynet til medarbejderne mindst. Angående de medarbejdervalgte i de unoterede selskaber ses det, at 42 procent mener de vægter hensynet til medarbejderne højst, mens kun 4 procent vægter hensynet til medarbejderne mindst. Det fremgår desuden, at der ikke er den store forskel på besvarelserne i de noterede og de unoterede selskaber (et chi i anden test, som er et test for, om de to marginalfordelinger for de to kategorier er ens under hensyntagen til at de ikke er uafhængige, viser en signifikant forskel dvs. medarbejderne mener selv, at de i langt højere grad varetager hensynet til det medarbejdervalgte end, hvad bestyrelsen efter deres opfattelse gør). Man kan dermed ikke afvise hypotesen (H1). Tabel 2b: Holdninger til fagforeningernes reaktion i unoterede virksomheder Ad H2 var tesen, at medarbejderrepræsentanterne tillægger fagforeningernes reaktion mere betydning, end de synes bestyrelsen som sådan gør. Det ses tydeligt af tabel 2a og 2b, at de medarbejdervalgte i både børsnoterede virksomheder og i de unoterede virksomheder tillægger fagforeningen en betydelig større betydning, hvilket heller ikke synes overraskende, eftersom der ofte er tætte bånd mellem medarbejderrepræsentanterne og fagforeningen. Tabel 3a: Holdninger til lokalsamfundets reaktion i noterede virksomheder Tabel 2a: Holdninger til fagforeningernes reaktion i noterede virksomheder Tabel 3b: Holdninger til lokalsamfundets reaktion i unoterede virksomheder Af tabel 3a og 3b fremgår det, at de medarbejdervalgte i begge typer af selskaber, giver udtryk for, at de tillægger hensynet til lokalsamfundet væsentlig mere betydning end, hvad de mener bestyrelsen som sådan gør (hvilket bekræftes af et chi i anden test). Man kan på den baggrund ikke afvise H3. En nærliggende forklaring er, at de med- 44 Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i danske virksomheder

12 arbejdervalgte personligt er tæt tilknyttet til lokalsamfundet, hvor virksomheden er beliggende, hvilket langt fra er tilfældet for bestyrelsesmedlemmerne udpeget af generalforsamlingen. Dog tyder det på, at man i unoterede selskaber tillægger lokalsamfundets reaktion noget mere betydning end i de børsnoterede virksomheder. Tabel 4a: Holdninger til miljøhensyn i noterede virksomheder Tabel 4b: Holdninger til miljøhensyn i unoterede virksomheder Under H4 blev det fremført, hvorfor de medarbejdervalgte kan tænkes at varetage hensynet til miljøet højere end bestyrelsen som sådan. Af tabel 4a og 4b ses en interessant forskel, nemlig at medarbejderrepræsentanterne i både børsnoterede og i unoterede selskaber vægter hensynet til miljøet højere end, hvad de mener bestyrelsen som sådan gør, mens denne tendens ikke kan siges at være tilstrækkelig signifikant, når det gælder de medarbejdervalgte i unoterede virksomheder (et signifikansniveau på,7). Tabel 5a: Holdninger til ejernes reaktion i noterede virksomheder Tabel 5b: Holdninger til ejernes reaktion i unoterede virksomheder Set ud fra en traditionel politisk økonomisk synsvinkel er der et modsætningsforhold mellem de ansatte på den ene side og ejerne af produktionsmidlerne på den anden side. Selv om dette forhold nu til dags ikke fremtræder lige så klart, er det indlysende, at medarbejderne ønsker højst mulig løn, mens ejerne, repræsenteret ved de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, ønsker at betale den lavest mulige løn, i bestræbelserne på at maksimere profitten. H5 antager, at medarbejderrepræsentanterne tillægger ejernes reaktion mindre betydning end bestyrelsen som sådan. I tabel 5a og 5b ses, at man ikke kan afvise hypotesen, eftersom de medarbejdervalgte i begge typer af virksomheder tillægger hensynet til ejerne markant mindre betydning end, hvad de mener bestyrelsen som sådan gør (dette bekræftes af et chi i anden test). Tidsskrift for A R B E J D Sliv, 7 årg. nr

13 Tabel 6a: Holdninger til langsigtet økonomisk afkast i noterede virksomheder Tabel 6b: Holdninger til langsigtet økonomisk afkast i unoterede virksomheder Under H6 argumenteredes for, at medarbejderne kunne tænkes at være mere langsigtede, således at de vægter hensynet til langsigtet økonomisk afkast højere end den øvrige bestyrelse. Resultaterne i tabel 6a og 6b viser imidlertid, at dette ikke er tilfældet. Både når det gælder medarbejdervalgte i børsnoterede og i unoterede virksomheder, så må det klart afvises, at de medarbejdervalgte selv mener, at de prioriterer hensynet til langsigtet afkast højere, eftersom differencen på deres gennemsnitlige scorer ikke kan siges at være signifikant forskellig fra nul. Dog er det interessant at se, at for begge kategorier vægtes hensynet til langsigtet økonomisk afkast forholdsvist højt. Tabel 7a og 7b viser, at medarbejdervalgte i unoterede selskaber ikke vægter hensynet til aktiemarkedet anderledes end, hvad de mener bestyrelsen som sådan gør. For begge kategorier er det omkring halvdelen af respondenterne, som giver udtryk for, at de tillægger hensynet til aktiemarkedet lavest prioritet, hvilket næppe forekommer overraskende. Derimod viser tabel 7a, at de medarbejdervalgte i de børsnoterede virksomheder tillægger hensynet til aktiemarkedet betydelig mindre vægt end, hvad de mener bestyrelsen som sådan gør, hvilket bekræftes af et chi i anden test. H7 kan derfor ikke afvises. En mulig forklaring er, at når aktiekursen kommer under pres, så stiger risikoen for at de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer afsættes, hvilket ikke er tilfældet med medarbejderrepræsentanterne, som vælges af medarbejderne hvert 4. år. Tabel 7a: Holdninger til aktiemarkedets reaktion i noterede virksomheder Tabel 7b: Holdninger til aktiemarkedets reaktion i unoterede virksomheder Det gøres gældende i H8, at de medarbejdervalgte i højere grad varetager stakeholder hensynet frem for hensynet til shareholder value. Som tidligere nævnt er shareholder value doktrinen ensbetydende med, at man i høj grad ønsker at varetager ejernes økonomiske interesser, for derved at sikre, at 46 Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i danske virksomheder

14 Tabel 8: Hvilke interesser varetages i noterede selskaber? 1.8 Gns.diff Aktiemarkedet Ejerne Langs.øk.afkast Medarbejderne Fagforening Lokalsamfundet Miljøet investorer har tillid til, at deres investering ikke undermineres eller udhules. Stakeholder orientering er derimod ensbetydende med, at man ikke udelukkende snævert bør varetage aktionærernes interesser, men ligeledes bør inddrage hensynet til andre stakeholdere, som direkte eller indirekte er berørt at selskabets aktiviteter. Tabel 8 og 9 viser opgørelser over de gennemsnitlige svar-differencer fordelt på de enkelte interessenter, der er forskellen i scoren for de to kategoriers marginal-fordelinger i alle de forrige grafer. De gennemsnitlige differencer er således fremkommet ved at tage forskellen i det vægtede gennemsnit mellem de to fordelinger for de to kategorier (egne og bestyrelsen). I den første række i tabel 8 er det vægtede gennemsnit for egen holdning således 3,3 procent, mens tallet for bestyrelsens holdning er 3,83 dvs. en differens på -,52. Talværdier over nul er således udtryk for hensyn, som de medarbejdervalgte selv mener de vægter mere end bestyrelsen som sådan, modsat med talværdier under nul. Talværdier tæt på er således udtryk for, at de ikke mener, at der er nogen forskel mellem deres syn og hvordan bestyrelsen efter deres mening ser på den pågældende stakeholder gruppe. Det ses, at de medarbejdervalgte i børsnoterede selskaber giver udtryk for, at de selv mener, at de i højere grad varetager stakeholder hensyn end bestyrelsen som sådan (forskellen er endvidere statistisk signifikant). En mulig fortolkning er derfor, at de medarbejdervalgte kan siges at være garant for, at især børsnoterede virksomheder, ikke udelukkende drives med henblik på at skabe størst mulig profit til ejerne. På denne baggrund kan man sige, at medarbejderrepræsentanterne ikke kun opfatter sig som de ansattes talerør og repræsentant, men desuden føler en forpligtelse til at varetage andre væsentlige hensyn, der ikke kun begrænser sig til snævre profithensyn. Tidsskrift for A R B E J D Sliv, 7 årg. nr

15 Tabel 9: Hvilke interesser varetages i unoterede selskaber? Gns.diff Aktiemarkedet Ejerne Langs.øk.afkast Medarbejderne Fagforening Lokalsamfundet Miljøet Tabel 9 viser, at der ikke er den store forskel på de medarbejdervalgte i børsnoterede og i unoterede selskaber. Dog er hensynet til aktiemarkedet lavere, mens derimod hensynet til de ansatte er noget højere. Perspektivering Det er nu over 3 år siden, at medarbejderne fik en frivillig ret til at lade sig repræsentere i virksomhedens bestyrelse. Først i de senere år er der for alvor kommet fokus på de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Dette skyldes navnlig, at Nørby-rapporten om god corporate governance forholder sig kritisk over for medarbejdernes ret til at lade sig repræsentere i virksomhedens bestyrelse. Det gøres bl.a. gældende, at de medarbejdervalgte per definition ikke kan anses som uafhængige, eftersom de er ansat i selskabet, hvilket kan medføre, at deres overvågning og kontrol med direktionen svækkes. Samtidig anbefaler rapporten, at danske virksomheder bør beskrive det danske system over for de udenlandske investorer. Tilstedeværelsen af medarbejderrepræsentation i bestyrelsen er et udtryk for en højere grad af stakeholder orientering dvs. at ledelsen ikke udelukkende bør søge at maksimere aktionærernes afkast, men ligeledes inddrage hensynet til andre grupper, herunder medarbejdere, kunder, leverandører, lokalsamfundet etc. I diskussionen om god corporate governance hersker der ikke enighed om, hvorvidt ledelsen bør anlægge en snæver eller bred loyalitetsforpligtelse. Ved at virksomheden ikke udelukkende drives ud fra et snævert profithensyn, er der en chance for, at virksomheden ikke i samme grad pålægger andre interessenter negative eksternaliteter i bestræbelserne på at maksimere aktionærernes afkast. Man kan derfor argumentere for, at de medarbejdervalgte fungerer som en sund modvægt mod en ensidig fokusering på shareholder value. I takt med, at de finansielle markeder bliver stadig mere integrerede, er det tydeligt, 48 Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i danske virksomheder

16 at den angloamerikanske dominans forekommer stadig stærkere. Dette indebærer, en højere grad af fokusering på aktionærernes værdiskabelse, benævnt shareholder value, som ikke harmonerer med tilstedeværelsen af medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen. Der er således en risiko for, at danske virksomheder kan få sværere ved at tiltrække kapital, da udenlandske investorer kan frygte, at medarbejderrepræsentanterne udhuler aktionærernes ejendomsret. Undersøgelsen viser, at de medarbejdervalgte giver udtryk for, at de vægter hensynet til lokalsamfundet samt miljøet højere end, hvad de mener bestyrelsen som sådan gør. Det kan således ikke afvises, at f.eks. amerikanske pensionskasser, vil være mere tilbageholdende med at investere i danske virksomheder. Derfor synes det at være en udfordring for danske virksomheder at kommunikere de fordele, som medarbejderrepræsentation medfører. Dette kan eksempelvis være at beslutningsprocessen forbedres, som følge af, at de medarbejdervalgte har mulighed for at bidrage med intern viden om virksomhedens forhold. Desuden bør man også lægge vægt på at informere de udenlandske investorer om, at medarbejderne har en egen interesse i at virksomheden opnår et fornuftigt økonomisk afkast (jf. tabellerne 6a og 6b), da dette er nødvendigt for at sikre medarbejderes job, hvilket i sidste ende er til gavn for aktionærerne. REFERENCER Armiour, John & Simon Deakin (23): Insolvency and employment protection: the mixed effects of the Acquired Rights Directive, i International Review of Law and Economics, 22, Blair, Margaret (1995): Ownership and Control: Rethinking Corporate Governance for the Twenty first Century, The Brookings Institution, Washington D.C. Blair, Margaret & Mark J. Roe (1999): Employees and Corporate Governance, The Brookings Press. Christensen, Søren & Ann Westenholz (1999): Medarbejdervalgte i danske virksomheder. Fra lønarbejder til borger i virksomhedssamfundet, Copenhagen Business School Press. Dinh, D. Viet (1999): Codetermination and Corporate Governance in a multinational Corporation, Working paper series No , Georgetown University Law Centre. Fama, E. F. & Michael Jensen (1983): Agency Problems and Residual Claims, i Journal of Law and Economics, 26, Freeman R.E. (1984): Strategic Planning: A Stakeholder Approach, London, Pitmann Gamble, Andrew & Gavin Kelly (21): Stakeholder Value and the Stakeholder Debate in the UK, i Corporate Governance: An International Perspective, 9, 2. Goodjik, Rienk (2): Corporate Governance and Workers Participation, i Corporate Governance: An International Review, 8, 4. Hart, Oliver (1993): An economists Perspective on Fiduciary Duty, i University of Toronto Law Journal, 43, Hoepner, Martin (21): Corporate Governance in Transition: Ten Empirical Findings on Shareholder Value and Industrial Relations in Germany, Working Paper from Max-Planck Institute for the Study of Societies, 5. Hopt, Klaus J. (1994): Labor Representation on Corporate Boards: Impacts and Problems for Corporate Governance and Economic Integration in Europe, i International Review of Law and Economics, 14, Jensen, Michael (21): Value maximization, Stakeholder Theory, and the Corporate Objective Function, i Journal of Applied Corporate Finance, 13, 3. Kelly, Gavin, Dominic Kelly & Andrew Gamble (1997): Stakeholder Capitalism, MacMillan Tidsskrift for A R B E J D Sliv, 7 årg. nr

17 Press PERC, Political Economy Research Centre, University of Sheffield. Knudsen, Herman (1995): Employee Participation in Europe, SAGE Publications Ltd. Martin, James E. (1985): Employee Characteristics and Representation Election Outcomes, i Industrial and Labor Relations Review, 38, 3, Monks, Robert A.G. & Nell Minow (21): Corporate Governance, Cambridge, Blackwell Business. Nørby-udvalgets rapport om Corporate Governance i Danmark. Anbefalinger for god selskabsledelse. Kan downloades på www. corporategovernance.dk Rapport om god selskabsledelse i Danmark 25, Kan downloades på Københavns Fondsbørs hjemmeside: Roe, Mark (1999): German Codetermination and German Securities Markets, Working paper No. 128, Columbia University School of Law. Royle, Tony (23): Worker Representation under Threat? The McDonalds Corporation and the Effectiveness of Statutory Works Councils in seven European Union Countries, i Comparative Labor Law and Policy Journal, 22, 2/3. Rose, Caspar (24): Stakeholder Orientation vs. Shareholder Value a matter of Contractual Failures, i European Journal of Law and Economics, 18, 1, Rose, Caspar & Carsten Mejer (23): The Danish Corporate Governance System: From Stakeholder Orientation towards Shareholder Value, i Corporate Governance: An International Review, 11, 4. Shleifer, Andrei & Robert W. Vishny (1997): A Survey of Corporate Governance, i Journal of Finance, 52, Sternberg, Elaine (1997): The Defects of Stakeholder Theory, i Corporate Governance: An International Perspective, 5, 1. Tiras, Samuel L., Ruf M. Barnadette & Robert M. Brown (1999): The Relation Between Stakeholders Implicit Claims and Firm Value, Working paper series, State University of New York at Buffalo, School of Management and Virginia Polytechnic Institute and State University, Pamplin College of Business. Tirole, Jean (21): Corporate Governance, i Econometrica, 69, Thomsen, Steen (red.) & Jens Valdemar Krenchel (24): Corporate Governance i Danmark. Om god selskabsledelse i et dansk og internationalt perspektiv, Dansk Industri. Turnbull, Shann (1997), Stakeholder Governance: A Cybernetic and Property Rights Approach, i Corporate Governance: An International Perspective, 5, 1. Vinten, Gerald (21): Shareholder vs. Stakeholder is there a governance dilemma?, i Corporate Governance: An international Perspective, 9, 1. Caspar Rose, ph.d., lektor på Handelshøjskolen i København, tilknyttet Center for Kredit- og Kapitalmarkedsret. Forskningen fokuserer på corporate governance og selskabsret, der bl.a. analyseres ved anvendelsen af kvantitative empiriske metoder samt formuleringen af spilteoretiske modeller af retsøkonomiske problemstillinger. Jeg er taknemmelig for kommentarer fra to anonyme referees samt Steen Navrbjerg. 5 Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i danske virksomheder

MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMEDLEMMER

MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMEDLEMMER CO-industri, Vester Søgade 12.2. sal Tlf. 33638000 Fax 33638099 www.co-industri.dk E-mail:co@co-industri.dk MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMEDLEMMER hvilken indflydelse har de? BAT-kartellet Kampmannsgade

Læs mere

Reviderede Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark

Reviderede Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark Pressemeddelelse, 15. august 2005 Reviderede Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark Københavns Fondsbørs komité for god selskabsledelse har afsluttet sit arbejde med at revidere Anbefalingerne

Læs mere

A/S NYT. Læs i dette nummer: - Internet-generalforsamlinger - Medarbejderrepræsentanternes indflydelse - Konference. Nr.

A/S NYT. Læs i dette nummer: - Internet-generalforsamlinger - Medarbejderrepræsentanternes indflydelse - Konference. Nr. Nr. 1 - august 2004 A/S NYT Læs i dette nummer: - Internet-generalforsamlinger - Medarbejderrepræsentanternes indflydelse - Konference Leder I oktober holdes CO-industris A/S-konferencer, hvor medarbejdervalgte,

Læs mere

Politik for ansvarlige investeringer

Politik for ansvarlige investeringer Politik for ansvarlige investeringer Industriens Pensions målsætning er at sikre det størst mulige langsigtede reale afkast efter omkostninger under hensyntagen til investeringsrisikoen. Ved at investere

Læs mere

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision.

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision. Sparekassen skal i forbindelse med indkaldelsen til repræsentantskabet forholde sig til Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision, der knytter sig til dele af Corporate Governance

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Codan A/S. CVR-nr. 56 77 12 12. (2015-udgave)

VEDTÆGTER. for. Codan A/S. CVR-nr. 56 77 12 12. (2015-udgave) VEDTÆGTER for Codan A/S CVR-nr. 56 77 12 12 (2015-udgave) CODAN A/S 1 I. Almindelige bestemmelser 1. Selskabets navn er Codan A/S. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnet Codan Limited A/S.

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

Carlsberg søger at udvikle og vedligeholde gode relationer til sine interessentgrupper, som har væsentlig betydning for selskabets udvikling.

Carlsberg søger at udvikle og vedligeholde gode relationer til sine interessentgrupper, som har væsentlig betydning for selskabets udvikling. 42 Corporate governance / Carlsberg Årsrapport 2006 Carlsberg søger at udvikle og vedligeholde gode relationer til sine interessentgrupper, som har væsentlig betydning for selskabets udvikling. Carlsberg

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre 4.1 Bestyrelsen og ejerne 4.1.1 Flere ejere 4.2 Bestyrelsen og generalforsamlingen 4.3 Bestyrelsen og direktionen 4.4 Bestyrelsen og revisionen 4.4.1 Lovgrundlag for revisionen

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Vejledning til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, jf. selskabslovens 139

Vejledning til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, jf. selskabslovens 139 KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE Vejledning til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, jf. selskabslovens 139 (Vejledningen er alene konsekvensrettet som følge af den seneste

Læs mere

Coloplasts generalforsamling

Coloplasts generalforsamling Velkommen til Coloplasts generalforsamling 14. december 2005 kl. 16.00 2 Formand for bestyrelsen Palle Marcus 3 Bestyrelse Advokat Per Magid Direktør Kurt Anker Nielsen Adm. direktør Torsten Erik Rasmussen

Læs mere

Modernisering af velfærdsstaten gennem bestyrelsen

Modernisering af velfærdsstaten gennem bestyrelsen 10 sæt anbefalinger vedr. God Selskabsledelse i Offentlige Virksomheder Årets konference for Offentlige Bestyrelser 2. Oktober 2014 Radisson Blue Scandinavia Waldemar Schmidt International businessman

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Bestyrelsesarbejdet. Ved partner Jens Jerslev Uddannelsesdagen 2014

Bestyrelsesarbejdet. Ved partner Jens Jerslev Uddannelsesdagen 2014 Bestyrelsesarbejdet Ved partner Jens Jerslev Uddannelsesdagen 2014 2 PROGRAM A. Indhold af bestyrelsesarbejde i bestyrelser B. Bestyrelsens 10 væsentligste fejl C. Retlige rammer for bestyrelsesarbejdet

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0%

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0% Sell in May? Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det er ikke kun vejret, som har vist sig fra den kedelige side denne sommer. Aktiemarkedet har været ramt af en koldfront, der

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING UVILDIGHED KAN IKKE GRADBØJES I Willis bliver vi som markedsleder ind i mellem mødt med indvendinger mod vores rolle som forsikringsmægler og vores forretningsmodel generelt.

Læs mere

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER BENJAMIN FRANKLIN, DEN AMERIKANSKE FILOSOF, FORFATTER, VIDENSKABSMAND OG JOURNALIST, STOD I SIN TID BAG ORDENE - TID ER PENGE. ET UDTRYK, DER HANDLER

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg.

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg. Information om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Hvem kan vælges til bestyrelse, og hvad er formålet med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer? Hvad går arbejdet som bestyrelsesmedlem ud på? Hvad

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

29.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 385/55 KOMMISSIONEN

29.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 385/55 KOMMISSIONEN 29.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 385/55 KOMMISSIONEN KOMMISSIONENS HENSTILLING af 14. december 2004 om fremme af en passende ordning for aflønning af medlemmer af ledelsen i børsnoterede selskaber

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Anbefaling Gode eksempler Dårlige eksempler Begrundelse

Anbefaling Gode eksempler Dårlige eksempler Begrundelse Anbefaling Gode eksempler Dårlige eksempler Begrundelse 1.1.1. Det anbefales, at det centrale ledelsesorgan bl.a. gennem investor relations arbejde sikrer en løbende dialog mellem selskabet og aktionærerne,

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden Indhold Baggrund for børsnoteringen Organisation Målsætning Investeringsstrategien Risikofaktorer Forventninger til fremtiden Fordele ved Spar Nord FormueInvest A/S Aftaler, beskatning, udbyttepolitik,

Læs mere

Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse

Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse Jeppe Christiansen Adm. direktør 10. oktober 2014 Maj Invest Vores forretningsmodel er global Get the big picture right Økonomiske fundamentals vinder Langsigtede investeringer

Læs mere

Berlin III A/S. NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Berlin III A/S Selskabets nye strategi.

Berlin III A/S. NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Berlin III A/S Selskabets nye strategi. NASDAQ OMX Copenhagen A/S nr. 94 / 2012 Birkerød, 27. april 2012 CVR. nr. 29 24 64 91 www.berlin3.dk Berlin III A/S Selskabets nye strategi. Som nævnt i tidligere selskabsmeddelelser skal bestyrelsen herved

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Aflønningspolitik i Danica Pension

Aflønningspolitik i Danica Pension Aflønningspolitik i Danica Pension 1. Formål Formålet med denne politik er at fastlægge rammerne for aflønning i Danica Pension. Politikken tager udgangspunkt i aflønningspolitikken for Danske Bank-koncernen,

Læs mere

Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling. Regina M. Andersen, partner

Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling. Regina M. Andersen, partner Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling Regina M. Andersen, partner 1 Introduktion til emnerne Aktielån og flagning Shortselling Flagningsreglerne i VHL 29 Reglerne

Læs mere

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill.

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill. Anbefalinger for god selskabsledelse Land & Leisure A/S følger i al væsentlighed Nasdaq OMX Copenhagen A/S s anbefalinger for god selskabsledelse. Land & Leisure A/S ledelse forholder sig således løbende

Læs mere

Bestyrelsens strategiske fodaftryk

Bestyrelsens strategiske fodaftryk 10 anbefalinger om Bestyrelsens rolle vedr strategiarbejdet Danske bestyrelsesadvokater 8. Maj 2015 Hotel Hesselet, Nyborg Waldemar Schmidt International businessman with extensive CEO and Chairman experience

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Viden ind i virksomheden - skab vækst med en professionel bestyrelse. 5. Maj 2015

Viden ind i virksomheden - skab vækst med en professionel bestyrelse. 5. Maj 2015 Viden ind i virksomheden - skab vækst med en professionel bestyrelse 5. Maj 2015 Agenda 1) Hvad er virksomhedernes typiske kendetegn? 2) Hvorfor en bestyrelse? 3) Hvilke opgaver har en bestyrelse? 4) Gør

Læs mere

Ledelsesberetning for 1. halvår 2008

Ledelsesberetning for 1. halvår 2008 Ledelsesberetning for 1. halvår 2008 Bestyrelsen for Investeringsforeningen Nielsen Global Value har på et bestyrelsesmøde i dag behandlet og godkendt regnskabet for 1. halvår 2008, hvilket herved fremlægges.

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse

Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Principper for god selskabsledelse Redegørelsen vedrører perioden 2014 1 er fra ikke Forklaring på / ikke anbefalingen: 1. s kommunikation og samspil

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014

Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014 Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014 1 Selskabets kommunikation og samspil med selskabets investorer og øvrige interessenter 1.1 Dialog mellem selskab, aktionærer

Læs mere

Tema: Net Promotor Score (NPS)

Tema: Net Promotor Score (NPS) Tema: Net Promotor Score (NPS) 5 gode råd om hvordan man kan forbedre virksomhedens kundetilfredshedsresultater Klaus Lund & Partnere ApS Bernstorff Slot Jægersborg Alle 93 DK-2820 Gentofte +45 70 26 29

Læs mere

Forretningsorden. for bestyrelsen i AquaDjurs as

Forretningsorden. for bestyrelsen i AquaDjurs as Forretningsorden for bestyrelsen i AquaDjurs as Tiltrådt 17. juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Forretningsordenens hjemmel... 3 2. Aktiebesiddelse... 3 3. Tiltrædelse af forretningsorden... 3 4. Bestyrelsens

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven)

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. modernisering@eogs.dk Holte, den 8. januar 2009 Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Principielt Dansk

Læs mere

Betydningen af de nye aktionærrettigheder

Betydningen af de nye aktionærrettigheder Betydningen af de nye aktionærrettigheder - boosting aktivt ejerskab på tværs af EU - af Caspar Rose EU Parlamentet vedtog 15. februar direktivet om "Shareholders Rights" EU-Kommissær Charlie McCreevy

Læs mere

Vedtægter. Roskilde Grøn Energi A/S. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Vedtægter. Roskilde Grøn Energi A/S. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil:

Læs mere

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 DIRF Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 v./ Christian V. Petersen, Professor, Ph.D. Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision Copyright 1 @ Christian V. Peter Agenda Introduktion

Læs mere

Maj Invest Equity A/S

Maj Invest Equity A/S Maj Invest Equity A/S 27. marts 2015 MS/MAS Lønpolitik med retningslinjer for tildeling af variabel løn, retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelse og pensionspolitik 1. Baggrund Denne lønpolitik er udarbejdet

Læs mere

Generalforsamling 29. april 2013 kl. 16:00

Generalforsamling 29. april 2013 kl. 16:00 Generalforsamling 29. april 2013 kl. 16:00 Velkommen Bestyrelsen ved Direktør Poul Erik Tofte CFO Per Have Tidl. intern revisionschef Jørgen Madsen og direktionen Direktør Peter Ott, PFA Portefølje Administration

Læs mere

CODAN FORSIKING A/S AFLØNNINGSRAPPORT 2012

CODAN FORSIKING A/S AFLØNNINGSRAPPORT 2012 CODAN FORSIKING A/S AFLØNNINGSRAPPORT 2012 2 http://www.trygghansa.se/privat/varaapparhttp://www.trygghansa.se/privat/anmal-en-skada/typ-avskada/pages/default.aspxhttp://www.trygghansa.se/privat/forsakringar/pages/default.aspxaflønningsrapp

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S.

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. 1 OPP-princippet 2 Rationalet 3 Udfordringer 4 Konklusion 1. OPP-princippet Bestiller (offentlige institutioner) Aktionærer

Læs mere

Investeringsvejledning

Investeringsvejledning 19. oktober 2012 Investeringsvejledning Hvad er ESMA? ESMA er Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (European Securities and Markets Authority). Det er en uafhængig EUtilsynsmyndighed med

Læs mere

Nyt fra PwC's IPO Watch

Nyt fra PwC's IPO Watch www.pwc.dk Nyt fra 's IPO Watch v/ Jens Otto Damgaard, partner, Revision. Skat. Rådgivning. Om s IPO Watch IPO Watch Europe undersøger hvert kvartal alle nye børsnoteringer på Europas vigtigste børsmarkeder

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

VEDTÆGTER NRW II A/S

VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er NRW II A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Gentofte Kommune. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

VEDTÆGTER. CVR-nr. 29 19 56 92 BERLIN HIGH END A/S 61.137/TWE 08.01.2013 1

VEDTÆGTER. CVR-nr. 29 19 56 92 BERLIN HIGH END A/S 61.137/TWE 08.01.2013 1 VEDTÆGTER BERLIN HIGH END A/S CVR-nr. 29 19 56 92 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Navn... 3 2. Formål... 3 3. Selskabets kapital... 3 4. Selskabets aktier... 4 5. Generalforsamling, kompetence, sted og indkaldelse...

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Komitéen for god Fondsledelse

Komitéen for god Fondsledelse Præsentation af Komitéens udkast til Anbefalinger for god Fondsledelse v/ formand for Komitéen Marianne Philip 1 Baggrund 60 i lov om erhvervsdrivende fonde (vedtaget 3. juni 2014) Bestyrelsen skal redegøre

Læs mere

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner.

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner. God selskabsledelse Industriens Pensions har arbejdet systematisk med anbefalingerne og har redegjort herfor i årsrapporterne. Vi har neden for i skematisk form oplyst, om vi følger anbefalingen, om vi

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler til sikring af oplysningsforpligtelsernes overholdelse Nærværende interne regler er indført i medfør Del II, afsnit 3, kap. 2, 6 i oplysningsforpligtelser for

Læs mere

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Eksportrådet, USA Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Agenda Eksportrådet Det amerikanske marked Den typiske vej til marked Vores anbefalinger Konklusion Eksportrådet Eksportrådet er den del af

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

FAIF nyhedsservice. Maj 2015

FAIF nyhedsservice. Maj 2015 FAIF nyhedsservice Maj 2015 Indledende I dette nyhedsbrev sættes der fokus på de forskelligartede tiltag og udviklinger i praksis m.v., der har fundet sted i starten af 2015. Dette omfatter bl.a. følgende:

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012

Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012 Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012 1. Sammenfatning Komitéen for god Selskabsledelse gennemgår en gang om året et udsnit af de børsnoterede selskabers redegørelse for virksomhedsledelse

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V.

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V. Erhvervsstyrelsen carsor@erst.dk miasim@erst.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 M O B I L + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 C P H

Læs mere

Formuepleje Optimum A/S. vedtægter

Formuepleje Optimum A/S. vedtægter Formuepleje Optimum A/S vedtægter FORMUE PLEJE Optimum FoRmuepleje Optimum A/S Vedtægter 1. Selskabets navn, hjemsted og formål 2. Selskabets kapital og aktier 1.1 Selskabets navn er Formuepleje Optimum

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Aflønningsrapport for Realkredit Danmark koncernen 2014

Aflønningsrapport for Realkredit Danmark koncernen 2014 Aflønningsrapport 2014 Aflønningsrapport for Realkredit Danmark koncernen 2014 Realkredit Danmark koncernens aflønningspolitik og praksis afspejler koncernens målsætning om en ordentlig governanceproces

Læs mere

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik 81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken

Læs mere