Identitetskonstruktioner hos unge med anden etnisk baggrund end dansk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Identitetskonstruktioner hos unge med anden etnisk baggrund end dansk"

Transkript

1 Identitetskonstruktioner hos unge med anden etnisk baggrund end dansk Af: Marie Silbye Hansen Monica Loan Kim Nguyen Nanna Cecilie Schack Telling Sarah Kristine Skou Andersen Sidsel Margrethe Rasmussen Kultur og Sprogmøde studier, modul 1, forår 2008, gruppe 18 Vejleder: Mustafa Hussain 1

2 Indledning... 3 Præsentation af teoretikere... 6 Læsevejledning... 7 Videnskabsteoretisk ramme... 8 Empirisk metode Det kvalitative interview Brugen og antallet af fokusgrupper Søgning og udvælgelse af informanter Sammensætning af informanter i fokusgrupper Interviewguide Teori Identitet Minoritetsperspektiv Projektets brug af identitetsteori og et minoritetsperspektiv Præsentation af interviews og informanter Analyseindledning Identifikation af hovedtemaer: Dyberegående analyse Analyse Identifikationer mellem individer Skole og seriøsitet Kriminelle i Ishøj Identifikationer i forhold til kategorier Kategorierne indvandrere og perkere Kategorierne indvandrere og danskere Ændring af den stereotype dansker Kultur, religion og nationalitet Kultur Ægteskab og kønsroller Tradition og kultur Religion Uddannelse og familie Uddannelse og kvinder Nationalitet Placering af nationalitet Relationen mellem majoritet og minoritet Medierne som majoritet Brugen af kategorierne indvandrere og perkere At blive kategoriseret på baggrund af udseende Diskussion Konklusion Litteraturliste

3 Indledning Individet har i dag mulighed for at konstruere sin identitet på mange måder, idet det indgår i mange sociale relationer. Identitetskonstruktioner hos unge med anden etnisk baggrund end dansk 1 sker derfor heller ikke på baggrund af blot ét identitetsgrundlag såsom at være dansker eller tyrker. Unge med anden etnisk baggrund end dansk indgår i mange forskellige sociale fællesskaber, som hver især kræver og tilbyder noget forskelligt. Der synes dog at forekomme nogle begrænsninger for disse unge, idet de må forholde sig til de betydninger, der tilskrives deres etnicitet, fordi der i Danmark på mange områder forekommer en national enhedsforståelse, som inkluderer dansk etnicitet og ekskluderer andre. Dette selvom mange af de unge er født i Danmark, og hvor faktisk kun deres hud eller hårfarve vidner om en anden baggrund end dansk. Dette projekt anvender en kvalitativ tilgang med fokusgruppeinterviews for at analysere identitetskonstruktioner hos unge med anden etnisk baggrund end dansk. Dette sker på baggrund af Ishøj kommunes udvalg for viden om unge, som har ønsket en undersøgelse af, hvordan unge i alderen år med anden etnisk baggrund end dansk, som er bosatte i Ishøj kommune 2, oplever deres tilværelse i Ishøj, samt hvad de vægter i forhold til deres hverdag. Undersøgelsen skal fremlægges af projektgruppen på en konference, som Ishøj kommune holder i september 2008, som skal omhandle unge med anden etnisk baggrund end dansk for at bedre integrationen af de unge i Ishøj kommune. 1 Betegnelsen personer med anden etnisk baggrund end dansk benyttes i projektet om personer, som enten selv eller hvis forældre eller bedsteforældre ikke er født i Danmark, og er bosat i Danmark. 2 Ishøj kommune er en forstadskommune der ligger sydvest for København. Der er cirka indbyggere. 3

4 Problemfelt Vores interesse for dette projekt bunder i det synspunkt, at identitet ikke findes som en kerne i individet, men at det derimod er et resultat af forhandlinger med andre individer samt påvirkninger af det samfund og den kultur, som individet er en del af. Dette synspunkt er dog ofte ikke det, der fremføres når problemer i tilpasningsprocesser og kulturmøder diskuteres. Både almindelige borgeres argumenter og eksperters argumenter synes ofte at bygge på fremmed etnicitet som værende forklaring på mange af samfundets problemer. Disse argumenter er ofte unuancerede og generaliserende, hvor forskellige etniske grupper bliver set som homogene grupper, og herigennem tillægges bestemte værdier og karakteristika. På denne måde skabes, opretholdes og eventuelt forstærkes et skel mellem etniske danskere og de andre. Her bringes ofte kultur, holdninger og religion ind, som konstituerende for de definitioner af forskellige etniske grupper, der omtales. Når der fokuseres på unge med anden etnisk baggrund end dansk, mener vi, at det er vigtigt ikke at antage disse som en homogen gruppe med særegne egenskaber og karakteristika. Det kan fastholde en forståelse af, at alle unge med anden etnisk baggrund er ens. Dette er ikke både et interessant men også et aktuelt og relevant emne. Det vidner Ishøj kommunes projektforslag således også om. Det er ikke blot en videnskabelig diskussion, hvorvidt etnicitet skal opfattes som en essentiel del af individet. Det er også et emne, som er relevant for at bedre integrationsindsatsen i Danmark. Som bosiddende i Danmark med anden etnisk baggrund end dansk udgør etniciteten nemlig et mindretal, hvilket kan have betydning for disses identitetskonstruktioner. Unge med anden etnisk baggrund end dansk konfronteres med majoritetens forestillinger omkring dem, hvilket kan gøre 4

5 det svært at finde sig tilrette i en dansk kontekst. Det er væsentligt og interessant at undersøge, hvordan unge med anden etnisk baggrund end dansk, selv oplever deres tilværelse og skaber en meningsgivende fortælling om dem selv i en dansk kontekst. Disse overvejelser leder til følgende problemformulering: Hvordan konstruerer unge med anden etnisk baggrund end dansk i Ishøj, deres identiteter? - Hvilke temaer inddrager informanterne i deres fortællinger om dem selv? - Hvordan har disse indflydelse på deres identitetskonstruktioner? Med en sociokulturel og socialkonstruktionistisk tilgang vil vi empirisk undersøge, hvordan identitet konstrueres hos unge med anden etnisk baggrund end dansk. De unge stilles spørgsmål omhandlende hverdags relaterede emner, såsom hvad unge med anden etnisk baggrund end dansk tænker i forhold til det at bo i Ishøj kommune, deres valg af uddannelse, samt hvor de ser sig selv i fremtiden. På denne måde kan vi få adgang til de unges tanker omkring deres tilværelse, eksempelvis hvordan de opfatter dem selv, hvordan de bliver mødt af andre, hvordan de forholder sig til andres syn på dem, samt hvad de navigerer indenfor i deres identitetskonstrueringer og selvopfattelse. Altså et fokus på hvad der har betydning for unge med anden etnisk baggrund end dansk og deres identitetskonstruktioner. 5

6 Præsentation af teoretikere Følgende er en præsentation af de teoretikere, som benyttes i projektet i forbindelse med empiri, teori og analyse. Dorte Marie Søndergaard (1957), dr.philos. og professor i socialpsykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Hendes værk Tegnet på Kroppen køn: koder og konstruktioner blandt unge voksne i akademia er en empirisk analyse af kønskonstruktioner blandt unge studerende i Akademia. I værket beskriver Søndergaard flere videnskabelige tilgange, som anser individer og kultur som gensidigt konstituerende. I projektet benyttes Søndergaards beskrivelser herom i den videnskabsteoretiske ramme. Steinar Kvale ( ) var professor i pædagogisk psykologi. Kvale har forfattet flere bøger om kvalitativ forskning, og det er netop på baggrund af dette, at Kvale benyttes i projektet. Bogen InterView - en introduktion til det kvalitative forskningsinterview belyser mange emner i forbindelse med kvalitative interviews, herunder emner som interviewteknikker og analysemetoder. Det er specielt kapitlerne 7 og 11, som i projektet benyttes til udformningen af interviewguide og analyseopbygning. Bente Halkier er cand.scient.pol., MA og ph.d. og lektor ved Institut for Kommunikation, Journalistik og Datalogi ved Roskilde Universitetscenter. Halkier beskriver i bogen Fokusgrupper om metodiske valg og muligheder i forbindelse med fokusgruppeinterviews. Det er afsnittet Vigtige valg ved fokusgrupper, som benyttes i projektet i forhold til empirisk metodiske overvejelser og valg, som vi har foretaget i forbindelse med fokusgruppeinterviews. 6

7 Stuart Hall (1932) er kulturteoretiker og arbejder ud fra et konstruktionistisk perspektiv. Med brugen af Hall i projektet forstås informanternes identitetskonstruktioner på baggrund af de sociale situationer, som informanterne indgår i. En fordel ved at bruge Hall i analysen er, at det giver os mulighed for at se identitet og de kategorier, der benyttes i konstruktionen af identitet, som konstruerede. Inden for identitet beskæftiger Hall sig desuden med etnicitet og national identitet, som er relevante begreber i en undersøgelse af unge med anden etnisk baggrund end dansk. Med Hall har vi mulighed for at diskutere, hvordan forskellige sociale situationer har betydning for identitetskonstruktionerne unge med anden etnisk baggrund end dansk. Lise Paulsen Galal er mag.art. i etnograf og socialantropologi. Vi bruger Galals definition af Minoritetsperspektivet i analysen. I minoritetsperspektivet tages der højde for, at sproget er med til at konstruere sociale kategorier og kulturer. Minoritetsperspektivet ser altså både minoriteter og majoriteter, som diskursivt betinget. Majoriteten er som minoriteten relationelt defineret og konstitueret. Det vil sige, at det er i relationen til minoriteten, at majoriteten kan indfanges. Galal skal i analysen benyttes til at undersøge, hvornår informanterne italesætter en majoritet, da dette vil give os indblik i, hvordan de positionerer sig i forhold til majoriteten, samt hvilke sociale kategorier informanterne finder tilgængelige for dem. Læsevejledning Projektet indledes med et videnskabsteoretisk afsnit, hvor vi beskriver hvordan udgangspunktet for projektet, er et syn på, at forholdet mellem 7

8 individ og kultur er gensidigt konstituerende. Dette afsnit fungerer som en gennemgående rød tråd i projektet, som projektets metodevalg derved er taget på baggrund af. Herefter følger de metodeovervejelser og valg, som vi har gjort os i forbindelse med empirien. Grunden til at det empiriske metodeafsnit kommer så tidligt i projektet er, at empirien i projektet er det styrende i forhold til den valgte analyseteori. Teorierne bliver brugt som redskaber til analysen. Identitetsteori og minoritetsteori benyttes til at analysere empirien, hvorfor den følger efter den empiriske metode. Videnskabsteoretisk ramme Dette afsnit vil introducere til projektets videnskabsteoretiske ramme og dermed introducere til den tilgang, som projektet tager afsæt i. Projektets videnskabsteoretiske ramme omhandler et syn på kulturens og individets gensidige processering (Søndergaard 2006) samt individers, kulturers og sprogets indbyrdes sammenhæng. I den videnskabsteoretiske ramme er vi i projektet inspireret af sociokulturel tænkning og socialkonstruktionistisk tænkning. Sociokulturel tænkning er spændt over mange teorier, men fælles for disse er, at de omhandler relationen mellem individ og omverden (Søndergaard 2006). En sociokulturel tilgang skal, ifølge Søndergaard, forstås således, at forholdet mellem kultur og individ er gensidigt konstitueret. Denne gensidighed kaldes processering og indikerer, hvordan individ og kultur gensidigt ændrer, påvirker og opretholder hinanden (Søndergaard 2006). Søndergaard benytter begrebet kultur som de koder, der er indenfor de diskursive og sproglige praksisser og for konkret praktiske handlemønstre. Dette kan eksempelvis være de organiseringer, rutiner og forhandleformer, som alle 8

9 mennesker eksisterer igennem. Alle samfundsforhold som individet er en del af eksisterer igennem disse koder (Søndergaard 2006). Med sociokulturel tænkning fokuseres der, ifølge Søndergaard, på, at bestemme de almene væsenstræk ved den gensidige processering. Med en socialkonstruktionistisk tilgang, som også omhandler relationen mellem individ og samfund, er der i højere grad fokus på sproget - eksempelvis de kategorier, der skabes igennem sproget (Søndergaard 2006). Grunden til, at vi har valgt denne videnskabsteoretiske ramme skyldes, at den giver mulighed for at belyse, hvordan informanterne i interviewene konstruerer deres identiteter gennem deres relationer til andre. Derudover kan tilgangen bruges til at undersøge og diskutere de kategorier og forståelser, som skabes og praktiseres i de sociale situationer (Søndergaard 2006). Ud fra et sociokulturelt perspektiv anses det, at individer fødes ind i et kulturelt og historisk samfund, der vil influere på, hvordan individer forstår, tænker og positionerer sig selv og hinanden i forhold til samfundet. Individet integrerer de givne kulturformer i sig, lever med og anvender disse, og er dermed medvirkende til at opretholde kulturen. Individet har dog også en betydning for kulturen, idet det samtidig reproducerer og udvikler kulturen gennem dens aktive brug. Dermed er forholdet mellem individ og kultur gensidigt konstituerende (Søndergaard 2006). I den kultur eller de kulturer, som individer lever igennem, findes præmisserne for en processering. Dette betyder ikke, at der er én bestemt processering, der er nærmere tale om, at hvert individ må finde præmisserne for en kulturs processering. Dette gøres for, at individet kan blive kulturelt 9

10 genkendt og inkluderet af andre individer i kulturen (Søndergaard 2006). Individet har nemlig ikke enhver mulighed for at handle og agere, da enhver forhandling altid er truet af disintegration: Det, det drejer sig om, er alene at spørge efter de betingelser, som subjektet udvikles og fungerer igennem. Det drejer sig om at spørge efter de kulturelle betingelser, der muliggør subjektet, muliggør den subjektive vilje og aktivitet. (Søndergaard 2006). Der foreligger visse kriterier og visse kulturelle koder, som individet må lære for at gøre sine ytringer og handlinger genkendelige og for dermed at blive integreret (Søndergaard 2006). For at blive accepteret i kulturen skal et individ, ifølge Søndergaard, kunne formulere sig og agere på en genkendelig måde. Aktøren integrerer sig på denne måde i kulturen, men integrerer samtidig kulturen i sig. Hvis aktøren genkendes i kulturen, er denne dermed med til at skabe og opretholde koderne indenfor kulturen (Søndergaard 2006). Ud fra Søndergaard kan det siges, at der forekommer en slags uskrevne regler, som aktøren skal blive en del af. Der forekommer nogle bestemte og accepterede måder at agere på, handle på og forholde sig til verden på, men disse regler opstår ikke af sig selv. Ved at træde ind i kulturen og bruge denne, kan det siges, at aktøren bliver en aktiv bruger og medskaber af disse regler. Med en videnskabsteoretisk ramme udgjort af sociokulturelle teorier er det altså vigtigt at se på både individet og den sociale situation for at forstå hvilken som helst social faktor. Dette har betydning for projektets tilgang, hvor konteksten nødvendigvis må inddrages som en væsentlig faktor i det, at skabe en forståelse af informanternes identitetskonstruktioner i interviewet. Socialkonstruktionisme Socialkonstruktionisme spænder også over mange teorier, som alle ligger et 10

11 sted imellem forholdet mellem individ og samfund. Den tilgang vi er inspirerede af i projektet, er særlig den tradition, som fokuserer på sproglige konstrueringer i de sociale processer og relationer. Dette vil sige, at de sandheder og forståelser, der skabes mellem individer, er et resultat af sociale relationer. Dermed er de ikke endegyldige sandheder, men repræsentationer af virkeligheden, som Søndergaard beskriver det (Søndergaard 2006). Med en socialkonstruktionistisk tilgang anses verden som socialt konstrueret og som et resultat af sproglige relationer mellem individer indenfor en samfundsmæssig kontekst. Verden konstrueres ved hjælp af sproget, og dermed bliver sproget også nøglen til forandring af den konstruerede verden. Sproget ændres konstant, hvilket betyder, at også meninger og betydninger konstant er under forandring. Med en socialkonstruktionistisk tilgang, har kategorier og diskurser en stor betydning i og for sociale relationer. Ifølge Søndergaard er det vigtigt at være opmærksom på de kategorier, der skabes, da disse netop er socialt skabte, men ofte bliver taget for givet som en selvfølgelighed. De gældende kategorier er ikke naturgivne, og derfor er de kun gældende inden for en bestemt kontekst. Det vil sige, at kategorier ikke er stabile, men er afhængige af og får sin betydning i mødet mellem individer indenfor en kontekst. Dette viser, hvordan konteksten har betydning for de kategorier, der benyttes. Kategorisering, som et produkt af den sociale interaktion, må derfor siges at have stor betydning for, hvordan individet opfatter og kategoriserer sig selv, samt hvordan det opfattes og kategoriseres af andre. 11

12 Empirisk metode Følgende afsnit indeholder empiriske metodeovervejelser i forbindelse med forarbejdet, tilrettelæggelsen af og udførelsen af projektets fokusgruppeinterviews. Afsnittet vil desuden redegøre for de overvejelser, valg og fravalg, der ligger til grund for udformningen af interviewguiden. Det kvalitative interview Kvale præsenterer to forskellige tilgange til interviewarbejdet, som han betegner med metaforerne; minearbejderen og den rejsende (Kvale 1997). Forskellen mellem disse to tilgange er, at der med minearbejder-metaforen opereres ud fra en opfattelse af, at viden er noget essentielt, og dermed noget der i forvejen findes, og som kan indsamles. Det vil sige, at viden i dette perspektiv eksisterer uafhængig af interaktionen mellem mennesker. Med rejse-metaforen arbejdes der derimod ud fra en tilgang, hvor viden er noget, som skabes mellem mennesker. Derfor forudsætter det, at intervieweren ser sig selv og sine informanter som medproducenter til den viden, der findes produceres. Dermed er den viden, der produceres, et resultat af alle de tilstedeværende samt den sociale situation. Da dette projekt arbejder ud fra en sociokulturel og en socialkonstruktionistisk tilgang, er rejse-metaforen og en kvalitativ interviewtilgang bedst anvendelig i dette projekts empiriske tilgang og arbejde, eftersom viden produceres undervejs i forløbet. Som Kvale beskriver, er de kvalitative interviews fortrin deres åbenhed, eftersom der ikke er nogen standardteknikker eller regler for en interviewundersøgelse (Kvale 1997). En kvalitativ metode lægger desuden op til at kunne indfange både aktører samt dét samfund, kultur og rum, aktørerne fungerer i igennem en efterfølgende analyse af interviewene (Halkier 2002). 12

13 Brugen og antallet af fokusgrupper Projektet anvender fokusgruppeinterviews som empirisk metode. Valget af fokusgruppeinterviews er taget på baggrund af flere overvejelser, hvilket vil blive beskrevet i dette afsnit. Halkier skriver følgende om fokusgruppeinterviews: Normer er noget af det, som metoden er stærk til, fordi deltagerne kommenterer hinandens udlægninger og forhandler dem med hinanden. Herigennem kommer deres egne forståelser og håndteringer også oftest i spil. Eller i hvert fald den italesættelse af deres forståelser og håndteringer, som de skaber i gruppen. (Halkier 2002, 30). Med fokusgruppeinterviews er der altså ifølge Halkier fokus på, hvordan udlægninger skabes i interaktionen mellem individer. Derfor er blandt andet enkeltinterviewet som empirisk metode valgt fra, eftersom projektet i højere grad lægger op til flere stemmer og udlægninger frem for mere individorienterede enkeltinterviews. Det er en fordel for projektet, at informanterne har mulighed for at præge interviewet, således at informanterne selv kan inddrage de aspekter af deres hverdag, som de finder relevante. Dette kan gøres ved, at informanterne har mulighed for at diskutere og forhandle i interviewsituationen, og dette kan netop lade sig gøre i et fokusgruppeinterview. Samtidig får vi som interviewere indblik i informanternes forståelser, erfaringer og håndteringer af hverdagssituationer. Ifølge Halkier afhænger antallet af fokusgrupper af, hvilken rolle fokusgrupperne skal spille i projektet. Fungerer fokusgrupperne eksempelvis som den vigtigste metode til dataproduktion, er det vigtigt at gennemføre relativt mange grupper (Halkier 2002). I projektet har vi valgt at foretage tre fokusgruppeinterviews. Med tre fokusgrupper er det tidsmæssigt realistisk at afholde interviewene, transskribere samt at bearbejde materialet. Det giver 13

14 også mulighed for at komme i kontakt med flere informanter, og dermed få et mere varieret indblik i informanternes forståelse af deres hverdagsliv. Der er mulighed for at finde informanter og at afholde interviews flere forskellige steder, hvilket betyder, at selve spredningen af informanter er bredere og at den kontekst, som interviewet foregår i, varieres. Med tre fokusgruppeinterviews har vi også mulighed for at undersøge om nogle af de emner, som informanterne selv bringer op, går igen i flere af interviewene, hvilket må betyde, at det ikke blot er tilfældige temaer, men derimod nogle typiske temaer. Altså vil den viden, som produceres gennem interviewene, vise nogle typiske variationer i informanternes konstruktioner. Endelig er der med tre interviews mulighed for at benytte forskellige interviewere, som hver især er forskellige i deres måde at interviewe på. Ud fra projektets formål ville så mange fokusgrupper som muligt i princippet være bedst. Men dette har vi, på baggrund af ovenstående argumenter, fravalgt. Magtpositioner i interview En konsekvens ved fokusgruppeinterviews er, at der er flere informanter, som kan påvirke hinanden. Dette betyder, at der er magtpositioner, som informanterne vil forhandle om og indtage. Dette kan påvirke informanternes udsagn, hvis de eksempelvis føler sig pressede til at ytre bestemte svar eller til at have en bestemt holdning. Det kan have betydning, hvis informanterne kender hinanden, da de dermed kan presse hinanden til bestemte svar eller tilbageholde visse informationer, netop på grund af dette. Hvis informanterne omvendt ikke kender hinanden, kan der opstå usikkerhed, ved at sidde i en gruppe, frem for eksempelvis ved et enkeltinterview. Der vil blive taget højde for magtpositioner og påvirkning i analysen. Det er dog vigtigt at understrege, at en magtfordeling også ville 14

15 forekomme under eksempelvis et enkeltinterview, hvor interviewerens rolle vil være tydeligere. I fokusgruppeinterviews kan netop magtfordelingen i forhold til intervieweren være mindre markant, eftersom der lægges op til, at det er informanterne, der skal tale og diskutere sammen. Med fokusgruppeinterviews lægges altså mere op til, at informanterne kan præge interviewet, og derfor er intervieweren i mindre grad styrende for informanternes udsagn. Dog vil en interviewsituation ifølge Kvale altid have en skæv magtbalance, da den skabte situation betyder, at informanterne ikke besidder de samme magtpositioner som intervieweren. Kvale fremhæver blandt andet, at selve det at interviewet har et specifikt formål, nemlig at producere viden til intervieweren, gør at intervieweren besidder magten i situationen. Derudover understreger Kvale, at fordi det er intervieweren definerer rammerne for situationen og bestemmer hvilke emner og udsagn, der er vigtige, er det intervieweren, der har og fastholder magten (Kvale 2007). Søgning og udvælgelse af informanter Ishøj kommunes ungdomsudvalg har opstillet kriterier i forhold til valg af informanter. Kriterierne indebærer, at informanterne skal være i alderen 15-22, være af anden etnisk baggrund end dansk samt være bosatte i Ishøj. Desuden ønsker Ishøj kommunes ungdomsudvalg et så bredt udsnit, som muligt af de unge. På baggrund af disse kriterier har vi vurderet, at vi bør søge efter informanter flere forskellige steder. Informanterne er udvalgt tre forskellige steder; CPH West 3, 10. klassecenter 4 og Ishøj Bycenter 5. I Ishøj bycenter opsøgte vi selv informanterne, hvor der 3 Uddannelsescenter for Vest - København, med erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, samt voksenuddannelser. 4 Center hvor alle 10.klasser i Ishøj er samlet. 15

16 efterfølgende blev afviklet et interview i et lokale på biblioteket i Ishøj bycenter. Da vi kontaktede de to uddannelsesinstitutioner, ønskede de selv at finde informanterne til interviewene ud fra vores kriterier: at de skulle være unge, bosatte i Ishøj kommune og enten selv være, have forældre eller bedsteforældre, som er født et andet sted end Danmark. Overvejelser om udvælgelse af informanter Ishøj kommunes ungdomsudvalgs krav til at de unge var, at de skulle have en anden etnisk baggrund end dansk. Ishøj bycenter, var det første sted, vi søgte efter informanter, og her tog vi selv kontakt til eventuelle informanter. Hvilke personer der passede under kriteriet, med anden etnisk baggrund, var baseret på en fornemmelse fra Ishøj kommune om, at de personer, de ønskede var fra ikke-vestlige lande. Det vil altså sige, at de informanter, som vi udvalgte i Ishøj bycenter, blev valgt på baggrund af vores forståelse af Ishøj kommunes ungsdomsafdelings forforståelse. Vi har efterfølgende måtte konstatere, at vi ikke havde klare nok retningslinjer omkring kravene til informanter. Hvis vi tidligere havde været opmærksomme på konsekvenserne af, at vi ikke havde fået udspecificeret kriterierne fra Ishøj kommune, kunne vi have haft helt faste kriterier for vores udvælgelse i Ishøj Bycenter og dermed undgået en sortering af etniciteter. Efter erfaringerne fra informantsøgningen i Ishøj bycenter, opstillede vi mere klare kriterier til informanter til 10.klassecentret og CPH West, som selv ønskede at finde informanter til os. Til uddannelsesinstitutionerne beskrev vi, at vi søgte unge mellem år som enten selv, eller hvis forældre eller bedsteforældre var født uden for Danmark. Denne formulering 5 Indkøbscenter i forlængelse af Ishøj S-togsstation. 16

17 skrev vi netop fordi vi ønskede, at udvælgelsen skulle ske blandt alle unge med anden etnisk baggrund end dansk, og ikke kun blandt folk fra ikkevestlige lande. At uddannelsesinstitutionerne udvalgte elever, som primært var fra ikke-vestlige lande, kan være fordi, at de havde en forforståelse af hvilke informanter, vi søgte. At søge efter informanter med anden etnisk baggrund end dansk, har dog også betydet flere videnskabsteoretiske overvejelser omkring kategoriseringer og reproduktion af disse igennem forskning. Følgende er en redegørelse over de overvejelser, vi har foretaget i forbindelse med dette projekt. Når Ishøj kommunes ungdomsudvalg ønsker en undersøgelse af en bestemt gruppe, indikerer det, at kommunen opfatter denne gruppe som noget særligt; at kommunen har kategoriseret denne gruppe som en særlig gruppe i forhold til for eksempel etnicitet, kultur, sprog, værdier og alder. Det, at kategorisere de unge som en bestemt gruppe, kan være af både negativ og positiv karakter, idet det kan være gavnligt for de unge at blive hørt af kommunen. Men det kan også være negativt, hvis de unge udelukkende bliver identificeret som en gruppe, som skal behandles på en bestemt måde, fordi de er af anden etnisk baggrund end dansk. Vi er klar over, at vi ved at lave denne undersøgelse for Ishøj kommune, er med til at kategorisere og reproducere disse unge som en særlig gruppe. Dog mener vi, at der er forskel på at tage udgangspunkt i en specifik gruppe af unge og samtidig behandle dem som én gruppe. Med dette projekt kan vi belyse hvorvidt der egentlig er tale om en homogen gruppe med særegne værdier og kulturer. Vi er klar over, at vi, når vi udvælger vores informanter på baggrund af etnicitet, kan være medvirkende til at reproducere og vedligeholde en kategorisering af 17

18 denne gruppe. Vi har dog været nødt til udvælge informanter på baggrund af etnicitet, da projektets udformning fra Ishøj kommunes side lagde op til det. Hvis vi tidligere i forløbet havde været opmærksom på disse problematikker, kunne vi dog have ændret opbygningen af undersøgelsen til også at indbefatte unge etniske danskere. Sammensætning af informanter i fokusgrupper I det følgende afsnit vil vi redegøre for den sammensætning af informanter, som vi har foretaget i fokusgruppeinterviewene. I forhold til antallet af informanter i hver fokusgruppe skriver Halkier at mindre grupper, 6-8 personer, kan være en fordel, hvis der skal snakkes om personlige ting. En anden fordel kan være, at det er nemmere at bearbejde materialet. Omvendt kan 6-8 informanter betyde begrænset dynamisk interaktion. Større fokusgrupper på personer kan være en fordel, hvis der ønskes mange forskellige synspunkter. Større grupper egner sig, ifølge Halkier, desuden godt til, hvis analysen ikke skal foretages på selve de sociale interaktionsprocesser, men derimod på indholdet i det som bliver sagt og diskuteret (Halkier 2002). Vi har vurderet, at det vil være mest brugbart for vores projekt, at hver fokusgruppe består af 6 8 personer, da det vil give mere rum og plads til, at informanterne kan berette om deres hverdag. Derudover vil et mindre antal af informanter gøre det nemmere for intervieweren at holde orden på samtalen, samt at undgå at for mange taler i munden på hinanden. Som Halkier påpeger, har dette også betydning for hvor nemt det er at transskribere og bearbejde materialet eftsrfølgende (Halkier 2002). 18

19 Beslutningen, vedrørende antallet af informanter i hver fokusgruppe, hviler samtidig på overvejelser om, hvad der er mest hensigtsmæssigt for projektets formål. Som tidligere nævnt er formålet med fokusgruppeinterviewene at motivere de unge til at diskutere hverdagstemaer. Dette vil sige, at vi er interesserede i at få kendskab til de unges erfaringer om, hvordan de selv oplever det at være bosat i Ishøj kommune. Vi ønsker at motivere informanterne til at fortælle om deres erfaringer og til at diskutere deres erfaringer i forbindelse med det at være bosat i Ishøj kommune. Ifølge Halkier bør udvælgelsen af informanter være selektiv, hvilket vil sige, at vi som forskere skal sørge for at få vigtige karakteristika i forhold til problemstillingen repræsenteret i udvalget. Ellers kan der, ifølge Halkier, opstå vanskeligheder med at generalisere empiriske mønstre analytisk senere. Som hovedregel må fokusgrupper, ifølge Halkier, ikke være for homogene, da det risikeres, at der ikke kommer nok social udveksling. Hvis grupper omvendt er for heterogene risikeres det, at der opstår alt for mange konflikter, eller at nogle forståelser ikke bliver udtrykt (Halkier 2002). Med projektets udgangspunkt foreligger der allerede nogle rammer, som bør gøre fokusgrupperne mere homogene. Nemlig det aspekt, at informanterne er unge med anden etnisk baggrund end dansk, og at de er bosatte i Ishøj kommune. Udover at være inspirerede af Halkiers betragtninger i forhold til de valg, der må foretages har vi også nogle forforståelser omkring det at faktorer som alder, køn og vennegrupper vil have betydning i interviewene. Det valg, som Halkier kalder det første yderligere valg omhandler, hvorvidt fokusgruppen skal være segmenteret eller sammensat. Det vil sige, at det bør 19

20 overvejes, om deltagerne i hver enkelt gruppe, skal tilhøre samme køn, samme sociale baggrund og samme alder eller ej. Dette bør ifølge Halkier overvejes, eftersom det er den sociale interaktion, som skaber de empiriske data. Det andet yderligere valg omhandler, ifølge Halkier, spørgsmålet om hvorvidt fokusgruppen skal bestå af informanter, som kender hinanden eller er fremmede overfor hinanden (Halkier 2002). De første yderligere valg, som vi har foretaget i forbindelse med at sammensætte fokusgruppeinterviewene, er at informanterne så vidt muligt skal være samme alder. Med den aldersmæssige spredning, som vores kriterier for informanterne har, mener vi, at der er for stor risiko for en skæv magtfordeling, hvis 15 og 22 årige sættes i samme gruppe. Informanternes familiemæssige baggrund og køn har vi valgt ikke at tage højde for i sammensætningen af fokusgrupperne, da vi ikke mener, at disse faktorer har betydning for projektets formål. Det andet yderligere valg, som vi har foretaget, er, at informanterne ikke skal komme fra en vennegruppe. Dette med den begrundelse at det vil betyde, at interviewet ikke bliver særlig nuanceret, eftersom der vil være fare for at medlemmer af en gruppe, vil have den samme tilgang og forståelse til mange emner. Erfaringer ved sammensætning af informanter Informanterne i interviewene viste sig dog at modbevise vores forforståelser og begrundelser for at sammensætte fokusgrupperne som vi gjorde. Der forekom ingen tydelige grupperinger eller magtfordelinger på baggrund af alder. Det der havde betydning for grupperingerne, var derimod informanternes uddannelsesmæssige beskæftigelse. Specielt i første og tredje interview havde uddannelse en stor betydning, eftersom informanterne kom fra forskellige uddannelser. Magtpositionerne i interviewene blev 20

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Kategorisering i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Mit forskningsprojekt Steder Retspsykiatrisk afdeling, SHH Almen psykiatrisk afdeling,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Redegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown

Redegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown Redegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown Indholdsfortegnelse: 1 Indledning...2 2 Ståsted.2 3.1 Samfundet....2 3.2 Individet.....3 3.3 Hvordan kundskab videregives... 4

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 11.11.2015 Side 0 Side 1 Program 1. Rammesætning - flygtninges livssituation 2. Kultursensitivitet 3. At

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

At at skabe narrativer

At at skabe narrativer At at skabe narrativer En fælles fortælling som mål og middel Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering Dagens praktiske program Introduktion Etniske minoriteter i sundhedsystemet et studie af kulturel

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Interviewguide Interviewerens rolle:

Interviewguide Interviewerens rolle: Interviewguide Overordnet er ønsket med fokusgruppeinterviewet at afdække hvilke barrierer underviserne oplever i forbindelse med at anvende Absalon i undervisningen. Idet det er relativt nyt at uddannelsen

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Min kulturelle rygsæk

Min kulturelle rygsæk 5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de

Læs mere