Identitetskonstruktioner hos unge med anden etnisk baggrund end dansk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Identitetskonstruktioner hos unge med anden etnisk baggrund end dansk"

Transkript

1 Identitetskonstruktioner hos unge med anden etnisk baggrund end dansk Af: Marie Silbye Hansen Monica Loan Kim Nguyen Nanna Cecilie Schack Telling Sarah Kristine Skou Andersen Sidsel Margrethe Rasmussen Kultur og Sprogmøde studier, modul 1, forår 2008, gruppe 18 Vejleder: Mustafa Hussain 1

2 Indledning... 3 Præsentation af teoretikere... 6 Læsevejledning... 7 Videnskabsteoretisk ramme... 8 Empirisk metode Det kvalitative interview Brugen og antallet af fokusgrupper Søgning og udvælgelse af informanter Sammensætning af informanter i fokusgrupper Interviewguide Teori Identitet Minoritetsperspektiv Projektets brug af identitetsteori og et minoritetsperspektiv Præsentation af interviews og informanter Analyseindledning Identifikation af hovedtemaer: Dyberegående analyse Analyse Identifikationer mellem individer Skole og seriøsitet Kriminelle i Ishøj Identifikationer i forhold til kategorier Kategorierne indvandrere og perkere Kategorierne indvandrere og danskere Ændring af den stereotype dansker Kultur, religion og nationalitet Kultur Ægteskab og kønsroller Tradition og kultur Religion Uddannelse og familie Uddannelse og kvinder Nationalitet Placering af nationalitet Relationen mellem majoritet og minoritet Medierne som majoritet Brugen af kategorierne indvandrere og perkere At blive kategoriseret på baggrund af udseende Diskussion Konklusion Litteraturliste

3 Indledning Individet har i dag mulighed for at konstruere sin identitet på mange måder, idet det indgår i mange sociale relationer. Identitetskonstruktioner hos unge med anden etnisk baggrund end dansk 1 sker derfor heller ikke på baggrund af blot ét identitetsgrundlag såsom at være dansker eller tyrker. Unge med anden etnisk baggrund end dansk indgår i mange forskellige sociale fællesskaber, som hver især kræver og tilbyder noget forskelligt. Der synes dog at forekomme nogle begrænsninger for disse unge, idet de må forholde sig til de betydninger, der tilskrives deres etnicitet, fordi der i Danmark på mange områder forekommer en national enhedsforståelse, som inkluderer dansk etnicitet og ekskluderer andre. Dette selvom mange af de unge er født i Danmark, og hvor faktisk kun deres hud eller hårfarve vidner om en anden baggrund end dansk. Dette projekt anvender en kvalitativ tilgang med fokusgruppeinterviews for at analysere identitetskonstruktioner hos unge med anden etnisk baggrund end dansk. Dette sker på baggrund af Ishøj kommunes udvalg for viden om unge, som har ønsket en undersøgelse af, hvordan unge i alderen år med anden etnisk baggrund end dansk, som er bosatte i Ishøj kommune 2, oplever deres tilværelse i Ishøj, samt hvad de vægter i forhold til deres hverdag. Undersøgelsen skal fremlægges af projektgruppen på en konference, som Ishøj kommune holder i september 2008, som skal omhandle unge med anden etnisk baggrund end dansk for at bedre integrationen af de unge i Ishøj kommune. 1 Betegnelsen personer med anden etnisk baggrund end dansk benyttes i projektet om personer, som enten selv eller hvis forældre eller bedsteforældre ikke er født i Danmark, og er bosat i Danmark. 2 Ishøj kommune er en forstadskommune der ligger sydvest for København. Der er cirka indbyggere. 3

4 Problemfelt Vores interesse for dette projekt bunder i det synspunkt, at identitet ikke findes som en kerne i individet, men at det derimod er et resultat af forhandlinger med andre individer samt påvirkninger af det samfund og den kultur, som individet er en del af. Dette synspunkt er dog ofte ikke det, der fremføres når problemer i tilpasningsprocesser og kulturmøder diskuteres. Både almindelige borgeres argumenter og eksperters argumenter synes ofte at bygge på fremmed etnicitet som værende forklaring på mange af samfundets problemer. Disse argumenter er ofte unuancerede og generaliserende, hvor forskellige etniske grupper bliver set som homogene grupper, og herigennem tillægges bestemte værdier og karakteristika. På denne måde skabes, opretholdes og eventuelt forstærkes et skel mellem etniske danskere og de andre. Her bringes ofte kultur, holdninger og religion ind, som konstituerende for de definitioner af forskellige etniske grupper, der omtales. Når der fokuseres på unge med anden etnisk baggrund end dansk, mener vi, at det er vigtigt ikke at antage disse som en homogen gruppe med særegne egenskaber og karakteristika. Det kan fastholde en forståelse af, at alle unge med anden etnisk baggrund er ens. Dette er ikke både et interessant men også et aktuelt og relevant emne. Det vidner Ishøj kommunes projektforslag således også om. Det er ikke blot en videnskabelig diskussion, hvorvidt etnicitet skal opfattes som en essentiel del af individet. Det er også et emne, som er relevant for at bedre integrationsindsatsen i Danmark. Som bosiddende i Danmark med anden etnisk baggrund end dansk udgør etniciteten nemlig et mindretal, hvilket kan have betydning for disses identitetskonstruktioner. Unge med anden etnisk baggrund end dansk konfronteres med majoritetens forestillinger omkring dem, hvilket kan gøre 4

5 det svært at finde sig tilrette i en dansk kontekst. Det er væsentligt og interessant at undersøge, hvordan unge med anden etnisk baggrund end dansk, selv oplever deres tilværelse og skaber en meningsgivende fortælling om dem selv i en dansk kontekst. Disse overvejelser leder til følgende problemformulering: Hvordan konstruerer unge med anden etnisk baggrund end dansk i Ishøj, deres identiteter? - Hvilke temaer inddrager informanterne i deres fortællinger om dem selv? - Hvordan har disse indflydelse på deres identitetskonstruktioner? Med en sociokulturel og socialkonstruktionistisk tilgang vil vi empirisk undersøge, hvordan identitet konstrueres hos unge med anden etnisk baggrund end dansk. De unge stilles spørgsmål omhandlende hverdags relaterede emner, såsom hvad unge med anden etnisk baggrund end dansk tænker i forhold til det at bo i Ishøj kommune, deres valg af uddannelse, samt hvor de ser sig selv i fremtiden. På denne måde kan vi få adgang til de unges tanker omkring deres tilværelse, eksempelvis hvordan de opfatter dem selv, hvordan de bliver mødt af andre, hvordan de forholder sig til andres syn på dem, samt hvad de navigerer indenfor i deres identitetskonstrueringer og selvopfattelse. Altså et fokus på hvad der har betydning for unge med anden etnisk baggrund end dansk og deres identitetskonstruktioner. 5

6 Præsentation af teoretikere Følgende er en præsentation af de teoretikere, som benyttes i projektet i forbindelse med empiri, teori og analyse. Dorte Marie Søndergaard (1957), dr.philos. og professor i socialpsykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Hendes værk Tegnet på Kroppen køn: koder og konstruktioner blandt unge voksne i akademia er en empirisk analyse af kønskonstruktioner blandt unge studerende i Akademia. I værket beskriver Søndergaard flere videnskabelige tilgange, som anser individer og kultur som gensidigt konstituerende. I projektet benyttes Søndergaards beskrivelser herom i den videnskabsteoretiske ramme. Steinar Kvale ( ) var professor i pædagogisk psykologi. Kvale har forfattet flere bøger om kvalitativ forskning, og det er netop på baggrund af dette, at Kvale benyttes i projektet. Bogen InterView - en introduktion til det kvalitative forskningsinterview belyser mange emner i forbindelse med kvalitative interviews, herunder emner som interviewteknikker og analysemetoder. Det er specielt kapitlerne 7 og 11, som i projektet benyttes til udformningen af interviewguide og analyseopbygning. Bente Halkier er cand.scient.pol., MA og ph.d. og lektor ved Institut for Kommunikation, Journalistik og Datalogi ved Roskilde Universitetscenter. Halkier beskriver i bogen Fokusgrupper om metodiske valg og muligheder i forbindelse med fokusgruppeinterviews. Det er afsnittet Vigtige valg ved fokusgrupper, som benyttes i projektet i forhold til empirisk metodiske overvejelser og valg, som vi har foretaget i forbindelse med fokusgruppeinterviews. 6

7 Stuart Hall (1932) er kulturteoretiker og arbejder ud fra et konstruktionistisk perspektiv. Med brugen af Hall i projektet forstås informanternes identitetskonstruktioner på baggrund af de sociale situationer, som informanterne indgår i. En fordel ved at bruge Hall i analysen er, at det giver os mulighed for at se identitet og de kategorier, der benyttes i konstruktionen af identitet, som konstruerede. Inden for identitet beskæftiger Hall sig desuden med etnicitet og national identitet, som er relevante begreber i en undersøgelse af unge med anden etnisk baggrund end dansk. Med Hall har vi mulighed for at diskutere, hvordan forskellige sociale situationer har betydning for identitetskonstruktionerne unge med anden etnisk baggrund end dansk. Lise Paulsen Galal er mag.art. i etnograf og socialantropologi. Vi bruger Galals definition af Minoritetsperspektivet i analysen. I minoritetsperspektivet tages der højde for, at sproget er med til at konstruere sociale kategorier og kulturer. Minoritetsperspektivet ser altså både minoriteter og majoriteter, som diskursivt betinget. Majoriteten er som minoriteten relationelt defineret og konstitueret. Det vil sige, at det er i relationen til minoriteten, at majoriteten kan indfanges. Galal skal i analysen benyttes til at undersøge, hvornår informanterne italesætter en majoritet, da dette vil give os indblik i, hvordan de positionerer sig i forhold til majoriteten, samt hvilke sociale kategorier informanterne finder tilgængelige for dem. Læsevejledning Projektet indledes med et videnskabsteoretisk afsnit, hvor vi beskriver hvordan udgangspunktet for projektet, er et syn på, at forholdet mellem 7

8 individ og kultur er gensidigt konstituerende. Dette afsnit fungerer som en gennemgående rød tråd i projektet, som projektets metodevalg derved er taget på baggrund af. Herefter følger de metodeovervejelser og valg, som vi har gjort os i forbindelse med empirien. Grunden til at det empiriske metodeafsnit kommer så tidligt i projektet er, at empirien i projektet er det styrende i forhold til den valgte analyseteori. Teorierne bliver brugt som redskaber til analysen. Identitetsteori og minoritetsteori benyttes til at analysere empirien, hvorfor den følger efter den empiriske metode. Videnskabsteoretisk ramme Dette afsnit vil introducere til projektets videnskabsteoretiske ramme og dermed introducere til den tilgang, som projektet tager afsæt i. Projektets videnskabsteoretiske ramme omhandler et syn på kulturens og individets gensidige processering (Søndergaard 2006) samt individers, kulturers og sprogets indbyrdes sammenhæng. I den videnskabsteoretiske ramme er vi i projektet inspireret af sociokulturel tænkning og socialkonstruktionistisk tænkning. Sociokulturel tænkning er spændt over mange teorier, men fælles for disse er, at de omhandler relationen mellem individ og omverden (Søndergaard 2006). En sociokulturel tilgang skal, ifølge Søndergaard, forstås således, at forholdet mellem kultur og individ er gensidigt konstitueret. Denne gensidighed kaldes processering og indikerer, hvordan individ og kultur gensidigt ændrer, påvirker og opretholder hinanden (Søndergaard 2006). Søndergaard benytter begrebet kultur som de koder, der er indenfor de diskursive og sproglige praksisser og for konkret praktiske handlemønstre. Dette kan eksempelvis være de organiseringer, rutiner og forhandleformer, som alle 8

9 mennesker eksisterer igennem. Alle samfundsforhold som individet er en del af eksisterer igennem disse koder (Søndergaard 2006). Med sociokulturel tænkning fokuseres der, ifølge Søndergaard, på, at bestemme de almene væsenstræk ved den gensidige processering. Med en socialkonstruktionistisk tilgang, som også omhandler relationen mellem individ og samfund, er der i højere grad fokus på sproget - eksempelvis de kategorier, der skabes igennem sproget (Søndergaard 2006). Grunden til, at vi har valgt denne videnskabsteoretiske ramme skyldes, at den giver mulighed for at belyse, hvordan informanterne i interviewene konstruerer deres identiteter gennem deres relationer til andre. Derudover kan tilgangen bruges til at undersøge og diskutere de kategorier og forståelser, som skabes og praktiseres i de sociale situationer (Søndergaard 2006). Ud fra et sociokulturelt perspektiv anses det, at individer fødes ind i et kulturelt og historisk samfund, der vil influere på, hvordan individer forstår, tænker og positionerer sig selv og hinanden i forhold til samfundet. Individet integrerer de givne kulturformer i sig, lever med og anvender disse, og er dermed medvirkende til at opretholde kulturen. Individet har dog også en betydning for kulturen, idet det samtidig reproducerer og udvikler kulturen gennem dens aktive brug. Dermed er forholdet mellem individ og kultur gensidigt konstituerende (Søndergaard 2006). I den kultur eller de kulturer, som individer lever igennem, findes præmisserne for en processering. Dette betyder ikke, at der er én bestemt processering, der er nærmere tale om, at hvert individ må finde præmisserne for en kulturs processering. Dette gøres for, at individet kan blive kulturelt 9

10 genkendt og inkluderet af andre individer i kulturen (Søndergaard 2006). Individet har nemlig ikke enhver mulighed for at handle og agere, da enhver forhandling altid er truet af disintegration: Det, det drejer sig om, er alene at spørge efter de betingelser, som subjektet udvikles og fungerer igennem. Det drejer sig om at spørge efter de kulturelle betingelser, der muliggør subjektet, muliggør den subjektive vilje og aktivitet. (Søndergaard 2006). Der foreligger visse kriterier og visse kulturelle koder, som individet må lære for at gøre sine ytringer og handlinger genkendelige og for dermed at blive integreret (Søndergaard 2006). For at blive accepteret i kulturen skal et individ, ifølge Søndergaard, kunne formulere sig og agere på en genkendelig måde. Aktøren integrerer sig på denne måde i kulturen, men integrerer samtidig kulturen i sig. Hvis aktøren genkendes i kulturen, er denne dermed med til at skabe og opretholde koderne indenfor kulturen (Søndergaard 2006). Ud fra Søndergaard kan det siges, at der forekommer en slags uskrevne regler, som aktøren skal blive en del af. Der forekommer nogle bestemte og accepterede måder at agere på, handle på og forholde sig til verden på, men disse regler opstår ikke af sig selv. Ved at træde ind i kulturen og bruge denne, kan det siges, at aktøren bliver en aktiv bruger og medskaber af disse regler. Med en videnskabsteoretisk ramme udgjort af sociokulturelle teorier er det altså vigtigt at se på både individet og den sociale situation for at forstå hvilken som helst social faktor. Dette har betydning for projektets tilgang, hvor konteksten nødvendigvis må inddrages som en væsentlig faktor i det, at skabe en forståelse af informanternes identitetskonstruktioner i interviewet. Socialkonstruktionisme Socialkonstruktionisme spænder også over mange teorier, som alle ligger et 10

11 sted imellem forholdet mellem individ og samfund. Den tilgang vi er inspirerede af i projektet, er særlig den tradition, som fokuserer på sproglige konstrueringer i de sociale processer og relationer. Dette vil sige, at de sandheder og forståelser, der skabes mellem individer, er et resultat af sociale relationer. Dermed er de ikke endegyldige sandheder, men repræsentationer af virkeligheden, som Søndergaard beskriver det (Søndergaard 2006). Med en socialkonstruktionistisk tilgang anses verden som socialt konstrueret og som et resultat af sproglige relationer mellem individer indenfor en samfundsmæssig kontekst. Verden konstrueres ved hjælp af sproget, og dermed bliver sproget også nøglen til forandring af den konstruerede verden. Sproget ændres konstant, hvilket betyder, at også meninger og betydninger konstant er under forandring. Med en socialkonstruktionistisk tilgang, har kategorier og diskurser en stor betydning i og for sociale relationer. Ifølge Søndergaard er det vigtigt at være opmærksom på de kategorier, der skabes, da disse netop er socialt skabte, men ofte bliver taget for givet som en selvfølgelighed. De gældende kategorier er ikke naturgivne, og derfor er de kun gældende inden for en bestemt kontekst. Det vil sige, at kategorier ikke er stabile, men er afhængige af og får sin betydning i mødet mellem individer indenfor en kontekst. Dette viser, hvordan konteksten har betydning for de kategorier, der benyttes. Kategorisering, som et produkt af den sociale interaktion, må derfor siges at have stor betydning for, hvordan individet opfatter og kategoriserer sig selv, samt hvordan det opfattes og kategoriseres af andre. 11

12 Empirisk metode Følgende afsnit indeholder empiriske metodeovervejelser i forbindelse med forarbejdet, tilrettelæggelsen af og udførelsen af projektets fokusgruppeinterviews. Afsnittet vil desuden redegøre for de overvejelser, valg og fravalg, der ligger til grund for udformningen af interviewguiden. Det kvalitative interview Kvale præsenterer to forskellige tilgange til interviewarbejdet, som han betegner med metaforerne; minearbejderen og den rejsende (Kvale 1997). Forskellen mellem disse to tilgange er, at der med minearbejder-metaforen opereres ud fra en opfattelse af, at viden er noget essentielt, og dermed noget der i forvejen findes, og som kan indsamles. Det vil sige, at viden i dette perspektiv eksisterer uafhængig af interaktionen mellem mennesker. Med rejse-metaforen arbejdes der derimod ud fra en tilgang, hvor viden er noget, som skabes mellem mennesker. Derfor forudsætter det, at intervieweren ser sig selv og sine informanter som medproducenter til den viden, der findes produceres. Dermed er den viden, der produceres, et resultat af alle de tilstedeværende samt den sociale situation. Da dette projekt arbejder ud fra en sociokulturel og en socialkonstruktionistisk tilgang, er rejse-metaforen og en kvalitativ interviewtilgang bedst anvendelig i dette projekts empiriske tilgang og arbejde, eftersom viden produceres undervejs i forløbet. Som Kvale beskriver, er de kvalitative interviews fortrin deres åbenhed, eftersom der ikke er nogen standardteknikker eller regler for en interviewundersøgelse (Kvale 1997). En kvalitativ metode lægger desuden op til at kunne indfange både aktører samt dét samfund, kultur og rum, aktørerne fungerer i igennem en efterfølgende analyse af interviewene (Halkier 2002). 12

13 Brugen og antallet af fokusgrupper Projektet anvender fokusgruppeinterviews som empirisk metode. Valget af fokusgruppeinterviews er taget på baggrund af flere overvejelser, hvilket vil blive beskrevet i dette afsnit. Halkier skriver følgende om fokusgruppeinterviews: Normer er noget af det, som metoden er stærk til, fordi deltagerne kommenterer hinandens udlægninger og forhandler dem med hinanden. Herigennem kommer deres egne forståelser og håndteringer også oftest i spil. Eller i hvert fald den italesættelse af deres forståelser og håndteringer, som de skaber i gruppen. (Halkier 2002, 30). Med fokusgruppeinterviews er der altså ifølge Halkier fokus på, hvordan udlægninger skabes i interaktionen mellem individer. Derfor er blandt andet enkeltinterviewet som empirisk metode valgt fra, eftersom projektet i højere grad lægger op til flere stemmer og udlægninger frem for mere individorienterede enkeltinterviews. Det er en fordel for projektet, at informanterne har mulighed for at præge interviewet, således at informanterne selv kan inddrage de aspekter af deres hverdag, som de finder relevante. Dette kan gøres ved, at informanterne har mulighed for at diskutere og forhandle i interviewsituationen, og dette kan netop lade sig gøre i et fokusgruppeinterview. Samtidig får vi som interviewere indblik i informanternes forståelser, erfaringer og håndteringer af hverdagssituationer. Ifølge Halkier afhænger antallet af fokusgrupper af, hvilken rolle fokusgrupperne skal spille i projektet. Fungerer fokusgrupperne eksempelvis som den vigtigste metode til dataproduktion, er det vigtigt at gennemføre relativt mange grupper (Halkier 2002). I projektet har vi valgt at foretage tre fokusgruppeinterviews. Med tre fokusgrupper er det tidsmæssigt realistisk at afholde interviewene, transskribere samt at bearbejde materialet. Det giver 13

14 også mulighed for at komme i kontakt med flere informanter, og dermed få et mere varieret indblik i informanternes forståelse af deres hverdagsliv. Der er mulighed for at finde informanter og at afholde interviews flere forskellige steder, hvilket betyder, at selve spredningen af informanter er bredere og at den kontekst, som interviewet foregår i, varieres. Med tre fokusgruppeinterviews har vi også mulighed for at undersøge om nogle af de emner, som informanterne selv bringer op, går igen i flere af interviewene, hvilket må betyde, at det ikke blot er tilfældige temaer, men derimod nogle typiske temaer. Altså vil den viden, som produceres gennem interviewene, vise nogle typiske variationer i informanternes konstruktioner. Endelig er der med tre interviews mulighed for at benytte forskellige interviewere, som hver især er forskellige i deres måde at interviewe på. Ud fra projektets formål ville så mange fokusgrupper som muligt i princippet være bedst. Men dette har vi, på baggrund af ovenstående argumenter, fravalgt. Magtpositioner i interview En konsekvens ved fokusgruppeinterviews er, at der er flere informanter, som kan påvirke hinanden. Dette betyder, at der er magtpositioner, som informanterne vil forhandle om og indtage. Dette kan påvirke informanternes udsagn, hvis de eksempelvis føler sig pressede til at ytre bestemte svar eller til at have en bestemt holdning. Det kan have betydning, hvis informanterne kender hinanden, da de dermed kan presse hinanden til bestemte svar eller tilbageholde visse informationer, netop på grund af dette. Hvis informanterne omvendt ikke kender hinanden, kan der opstå usikkerhed, ved at sidde i en gruppe, frem for eksempelvis ved et enkeltinterview. Der vil blive taget højde for magtpositioner og påvirkning i analysen. Det er dog vigtigt at understrege, at en magtfordeling også ville 14

15 forekomme under eksempelvis et enkeltinterview, hvor interviewerens rolle vil være tydeligere. I fokusgruppeinterviews kan netop magtfordelingen i forhold til intervieweren være mindre markant, eftersom der lægges op til, at det er informanterne, der skal tale og diskutere sammen. Med fokusgruppeinterviews lægges altså mere op til, at informanterne kan præge interviewet, og derfor er intervieweren i mindre grad styrende for informanternes udsagn. Dog vil en interviewsituation ifølge Kvale altid have en skæv magtbalance, da den skabte situation betyder, at informanterne ikke besidder de samme magtpositioner som intervieweren. Kvale fremhæver blandt andet, at selve det at interviewet har et specifikt formål, nemlig at producere viden til intervieweren, gør at intervieweren besidder magten i situationen. Derudover understreger Kvale, at fordi det er intervieweren definerer rammerne for situationen og bestemmer hvilke emner og udsagn, der er vigtige, er det intervieweren, der har og fastholder magten (Kvale 2007). Søgning og udvælgelse af informanter Ishøj kommunes ungdomsudvalg har opstillet kriterier i forhold til valg af informanter. Kriterierne indebærer, at informanterne skal være i alderen 15-22, være af anden etnisk baggrund end dansk samt være bosatte i Ishøj. Desuden ønsker Ishøj kommunes ungdomsudvalg et så bredt udsnit, som muligt af de unge. På baggrund af disse kriterier har vi vurderet, at vi bør søge efter informanter flere forskellige steder. Informanterne er udvalgt tre forskellige steder; CPH West 3, 10. klassecenter 4 og Ishøj Bycenter 5. I Ishøj bycenter opsøgte vi selv informanterne, hvor der 3 Uddannelsescenter for Vest - København, med erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, samt voksenuddannelser. 4 Center hvor alle 10.klasser i Ishøj er samlet. 15

16 efterfølgende blev afviklet et interview i et lokale på biblioteket i Ishøj bycenter. Da vi kontaktede de to uddannelsesinstitutioner, ønskede de selv at finde informanterne til interviewene ud fra vores kriterier: at de skulle være unge, bosatte i Ishøj kommune og enten selv være, have forældre eller bedsteforældre, som er født et andet sted end Danmark. Overvejelser om udvælgelse af informanter Ishøj kommunes ungdomsudvalgs krav til at de unge var, at de skulle have en anden etnisk baggrund end dansk. Ishøj bycenter, var det første sted, vi søgte efter informanter, og her tog vi selv kontakt til eventuelle informanter. Hvilke personer der passede under kriteriet, med anden etnisk baggrund, var baseret på en fornemmelse fra Ishøj kommune om, at de personer, de ønskede var fra ikke-vestlige lande. Det vil altså sige, at de informanter, som vi udvalgte i Ishøj bycenter, blev valgt på baggrund af vores forståelse af Ishøj kommunes ungsdomsafdelings forforståelse. Vi har efterfølgende måtte konstatere, at vi ikke havde klare nok retningslinjer omkring kravene til informanter. Hvis vi tidligere havde været opmærksomme på konsekvenserne af, at vi ikke havde fået udspecificeret kriterierne fra Ishøj kommune, kunne vi have haft helt faste kriterier for vores udvælgelse i Ishøj Bycenter og dermed undgået en sortering af etniciteter. Efter erfaringerne fra informantsøgningen i Ishøj bycenter, opstillede vi mere klare kriterier til informanter til 10.klassecentret og CPH West, som selv ønskede at finde informanter til os. Til uddannelsesinstitutionerne beskrev vi, at vi søgte unge mellem år som enten selv, eller hvis forældre eller bedsteforældre var født uden for Danmark. Denne formulering 5 Indkøbscenter i forlængelse af Ishøj S-togsstation. 16

17 skrev vi netop fordi vi ønskede, at udvælgelsen skulle ske blandt alle unge med anden etnisk baggrund end dansk, og ikke kun blandt folk fra ikkevestlige lande. At uddannelsesinstitutionerne udvalgte elever, som primært var fra ikke-vestlige lande, kan være fordi, at de havde en forforståelse af hvilke informanter, vi søgte. At søge efter informanter med anden etnisk baggrund end dansk, har dog også betydet flere videnskabsteoretiske overvejelser omkring kategoriseringer og reproduktion af disse igennem forskning. Følgende er en redegørelse over de overvejelser, vi har foretaget i forbindelse med dette projekt. Når Ishøj kommunes ungdomsudvalg ønsker en undersøgelse af en bestemt gruppe, indikerer det, at kommunen opfatter denne gruppe som noget særligt; at kommunen har kategoriseret denne gruppe som en særlig gruppe i forhold til for eksempel etnicitet, kultur, sprog, værdier og alder. Det, at kategorisere de unge som en bestemt gruppe, kan være af både negativ og positiv karakter, idet det kan være gavnligt for de unge at blive hørt af kommunen. Men det kan også være negativt, hvis de unge udelukkende bliver identificeret som en gruppe, som skal behandles på en bestemt måde, fordi de er af anden etnisk baggrund end dansk. Vi er klar over, at vi ved at lave denne undersøgelse for Ishøj kommune, er med til at kategorisere og reproducere disse unge som en særlig gruppe. Dog mener vi, at der er forskel på at tage udgangspunkt i en specifik gruppe af unge og samtidig behandle dem som én gruppe. Med dette projekt kan vi belyse hvorvidt der egentlig er tale om en homogen gruppe med særegne værdier og kulturer. Vi er klar over, at vi, når vi udvælger vores informanter på baggrund af etnicitet, kan være medvirkende til at reproducere og vedligeholde en kategorisering af 17

18 denne gruppe. Vi har dog været nødt til udvælge informanter på baggrund af etnicitet, da projektets udformning fra Ishøj kommunes side lagde op til det. Hvis vi tidligere i forløbet havde været opmærksom på disse problematikker, kunne vi dog have ændret opbygningen af undersøgelsen til også at indbefatte unge etniske danskere. Sammensætning af informanter i fokusgrupper I det følgende afsnit vil vi redegøre for den sammensætning af informanter, som vi har foretaget i fokusgruppeinterviewene. I forhold til antallet af informanter i hver fokusgruppe skriver Halkier at mindre grupper, 6-8 personer, kan være en fordel, hvis der skal snakkes om personlige ting. En anden fordel kan være, at det er nemmere at bearbejde materialet. Omvendt kan 6-8 informanter betyde begrænset dynamisk interaktion. Større fokusgrupper på personer kan være en fordel, hvis der ønskes mange forskellige synspunkter. Større grupper egner sig, ifølge Halkier, desuden godt til, hvis analysen ikke skal foretages på selve de sociale interaktionsprocesser, men derimod på indholdet i det som bliver sagt og diskuteret (Halkier 2002). Vi har vurderet, at det vil være mest brugbart for vores projekt, at hver fokusgruppe består af 6 8 personer, da det vil give mere rum og plads til, at informanterne kan berette om deres hverdag. Derudover vil et mindre antal af informanter gøre det nemmere for intervieweren at holde orden på samtalen, samt at undgå at for mange taler i munden på hinanden. Som Halkier påpeger, har dette også betydning for hvor nemt det er at transskribere og bearbejde materialet eftsrfølgende (Halkier 2002). 18

19 Beslutningen, vedrørende antallet af informanter i hver fokusgruppe, hviler samtidig på overvejelser om, hvad der er mest hensigtsmæssigt for projektets formål. Som tidligere nævnt er formålet med fokusgruppeinterviewene at motivere de unge til at diskutere hverdagstemaer. Dette vil sige, at vi er interesserede i at få kendskab til de unges erfaringer om, hvordan de selv oplever det at være bosat i Ishøj kommune. Vi ønsker at motivere informanterne til at fortælle om deres erfaringer og til at diskutere deres erfaringer i forbindelse med det at være bosat i Ishøj kommune. Ifølge Halkier bør udvælgelsen af informanter være selektiv, hvilket vil sige, at vi som forskere skal sørge for at få vigtige karakteristika i forhold til problemstillingen repræsenteret i udvalget. Ellers kan der, ifølge Halkier, opstå vanskeligheder med at generalisere empiriske mønstre analytisk senere. Som hovedregel må fokusgrupper, ifølge Halkier, ikke være for homogene, da det risikeres, at der ikke kommer nok social udveksling. Hvis grupper omvendt er for heterogene risikeres det, at der opstår alt for mange konflikter, eller at nogle forståelser ikke bliver udtrykt (Halkier 2002). Med projektets udgangspunkt foreligger der allerede nogle rammer, som bør gøre fokusgrupperne mere homogene. Nemlig det aspekt, at informanterne er unge med anden etnisk baggrund end dansk, og at de er bosatte i Ishøj kommune. Udover at være inspirerede af Halkiers betragtninger i forhold til de valg, der må foretages har vi også nogle forforståelser omkring det at faktorer som alder, køn og vennegrupper vil have betydning i interviewene. Det valg, som Halkier kalder det første yderligere valg omhandler, hvorvidt fokusgruppen skal være segmenteret eller sammensat. Det vil sige, at det bør 19

20 overvejes, om deltagerne i hver enkelt gruppe, skal tilhøre samme køn, samme sociale baggrund og samme alder eller ej. Dette bør ifølge Halkier overvejes, eftersom det er den sociale interaktion, som skaber de empiriske data. Det andet yderligere valg omhandler, ifølge Halkier, spørgsmålet om hvorvidt fokusgruppen skal bestå af informanter, som kender hinanden eller er fremmede overfor hinanden (Halkier 2002). De første yderligere valg, som vi har foretaget i forbindelse med at sammensætte fokusgruppeinterviewene, er at informanterne så vidt muligt skal være samme alder. Med den aldersmæssige spredning, som vores kriterier for informanterne har, mener vi, at der er for stor risiko for en skæv magtfordeling, hvis 15 og 22 årige sættes i samme gruppe. Informanternes familiemæssige baggrund og køn har vi valgt ikke at tage højde for i sammensætningen af fokusgrupperne, da vi ikke mener, at disse faktorer har betydning for projektets formål. Det andet yderligere valg, som vi har foretaget, er, at informanterne ikke skal komme fra en vennegruppe. Dette med den begrundelse at det vil betyde, at interviewet ikke bliver særlig nuanceret, eftersom der vil være fare for at medlemmer af en gruppe, vil have den samme tilgang og forståelse til mange emner. Erfaringer ved sammensætning af informanter Informanterne i interviewene viste sig dog at modbevise vores forforståelser og begrundelser for at sammensætte fokusgrupperne som vi gjorde. Der forekom ingen tydelige grupperinger eller magtfordelinger på baggrund af alder. Det der havde betydning for grupperingerne, var derimod informanternes uddannelsesmæssige beskæftigelse. Specielt i første og tredje interview havde uddannelse en stor betydning, eftersom informanterne kom fra forskellige uddannelser. Magtpositionerne i interviewene blev 20

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere