Kokkedal på Vej Helhedsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kokkedal på Vej Helhedsplan 2012-2016"

Transkript

1 Kokkedal på Vej Helhedsplan Boligforeningen 3B AB Hørsholm Kokkedal Boligkontoret Danmark Fredensborg Kommune

2 Indhold 1. Boligområdet og perspektiverne i den boligsociale helhedsplan Indsatsområde 1 Uddannelse, beskæftigelse og Erhverv Aktivitet 1: Afklarings- og vejledningsforløb Aktivitet 2: Vejledningsforløb og Arbejdsprøvningsforløb Indsatsområde 2 Børn, Unge og Familier Aktivitet 1: Hele Vejen Rundt Aktivitet 2: Fritidsvejledning Aktivitet 3: Ungdomskonference Aktivitet 4: Børneudvalg Aktivitet 5: Ferie- og weekendaktiviteter Aktivitet 6: Lektie- og multimediecafé Indsatsområde 3 Kultur og Fritid Aktivitet 1: Beboerhøjskolen Aktivitet 2: Teaterforeningen / Gadeteaterfestival Aktivitet 3: Kokkedal Byfest Aktivitet 4: Klubber Indsatsområde 4 Image og Kommunikation Aktivitet 1: Beboermagasinet Raketten Organisation...34 Styregruppen Tovholdergruppen Projektsekretariatet Evaluering

3 1. Boligområdet og perspektiverne i den boligsociale helhedsplan Fundament Kokkedal på Vej står som en solid og troværdig samarbejdspartner i lokalområdet. Gennem fire års virke har indsatsen lagt fundamentet for at realisere en visionær og pragmatisk helhedsplan for den almene sektor i Kokkedal i de kommende år. Der er etableret en velfungerende organisation med gode interne og eksterne samarbejdsrelationer, som har sikret en effektiv beslutningsproces og eksekvering samt en sikker opbakning langt ind i de tre deltagende organisationer. I de kommende år er det centralt, at der bygges videre på den spirende sammenhængskraft og villighed til forandring og fællesskab, som er mobiliseret på tværs af afdelinger, organisationer og lokalsamfund. Kokkedal på Vej er en aktørbaseret indsats, som tager afsæt i en ressource- og netværksorienteret tilgang til forandringsprocessen med fokus på at skabe et sammenhængende boligområde, der er velintegreret i lokalsamfundet. Konkret betyder det, at de tilstedeværende aktører og beboere sammen skaber de nødvendige forandringer. Kokkedal på Vej har både rollen som igangsætter, koordinator og katalysator i denne proces, og er platformen hvor tiltag kan mobiliseres og plejes, til de på sigt er fasttømret i lokalsamfundet og i stand til at hvile i sig selv Image. Kokkedal og det almene boligområde har et dårligt image. Dette problem forhindrer området i at tiltrække ressourcestærke beboere, og truer boligafdelingernes mulighed for at være selvbærende. Der sker en for stor fraflytning fra boligområdet, og tendensen i de seneste år har været stigende Netværk og sammenhængskraft. Der er mangel på netværk, sammenhængskraft og reelt samarbejde på tværs af området. I området eksisterer en dem og os stemning, som i en vis udstrækning blokerer for, at der opsøges fælles løsninger på fælles problemstillinger. Området er i mangel på social kapital og de tværgående netværk, som er det kit, der binder området sammen. Denne problematik hænger sammen med den relativt høje grad af utryghed blandt beboere, der ses i Naboskabsundersøgelsen. Beboerne oplever mange problemer i boligområdet, og hvis ikke de føler, at de kan handle på problemerne, sætter det sig som magtesløshed, ligegyldighed og utryghed Ledighedsproblemer. Der er omfattende ledighedsproblemer i området. Alt for mange beboere står uden for samfundet uden en anerkendt funktion. Områdets udfordringer med parallelle og isolerede mikrosamfund kan bl.a. kædes sammen med ledighedsproblematikken. Børn af familier i den situation har meget vanskeligt ved at finde sig til rette som medborgere i samfundet. Desværre har ledige fået lov at skjule sig i for lang tid, men indenfor de seneste par år er beskæftigelses-indsatsen begyndt at have en positiv effekt i nogle af disse hjem Børn og Unge. En markant andel af områdets børn og unge har ikke tilknytning til en organiseret fritidsaktivitet, og mange unge står uden igangværende uddannelse og fritidsjob. De er selv utilfredse med deres situation og reagerer bl.a. med utilpasset og asocial adfærd i området. De oplever afmagt og tror ikke på positive forandringer. De har ingen opbakning hjemmefra eller fra deres venner, som er i samme funktionsløse og ekskluderede situation. De indtager en offerrolle og finder funktion og identitet på gaden og i kriminaliteten, og sammen i gruppen fastholder de hinanden i denne håbløse situation. Disse relativt mange unge drenge og piger bevirker, at mange beboere er utrygge ved at bo og færdes i området, hvilket bekræftes af vores naboskabsundersøgelse Racisme. Der er en understrøm af racisme i området, der underminerer sammenhængskraften. Racismen har mange retninger og er en negativ indvirkning på den vilje, som området har for forandring. Vision og overordnede formål Den overordnede vision for den nye og den eksisterende helhedsplan Kokkedal på vej er, at boligområdet - er trygt og levende - er rummeligt og åbent ud mod omverdenen - er et sted, som beboerne fortæller den gode historie om, og som de er glade for at leve og bo i Hvis det skal lykkes, skal helhedsplanen Kokkedal på vej - fase 3 fastholde og fremme den positive udvikling, som den nuværende helhedsplan har startet i området, og stræbe efter at opfylde de overordnede formål med helhedsplanen: at få nedbragt ledigheden 2

4 At få nedbragt kriminaliteten At medvirke til at den lokale deltagelse i demokratiet nationalt såvel som lokalt - forøges. at skabe bedre betingelser for integration og interaktion lokalt mellem områdets børn og familier og udadtil mod det omkringliggende samfund at skabe og styrke netværk, social kapital og sammenhængskraft på tværs indadtil i området og udadtil mod omverdenen at forankre innovationen lokalt Beboersammensætningen Egedalsvænge I Egedalsvænge er der sket et fald på 16 % i andelen af de 0-6 årige i årerne fra 2007 til Tilsvarende er der sket et fald på 10 % for de 7-17 årige fra 2007 til I 2011 er der 10,5 % børn under 7 år og 18 % 7-17 årige. Der ses - i lighed med By-Nordengen og Skovengen - en stigning i andelen af personer på +65 år på hele 70 % i årerne fra 2007 til Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande er faldet med knap 8 % i årerne fra 2007 til For gruppen af børn og unge mellem 0 og 17 år er andelen af indvandrere og efterkommere (NB. fra alle lande) faldet med hele 16 % i årerne fra 2007 til Der er dog fortsat en overrepræsentation af indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande på 56 % sammenlignet med det kommunale gennemsnit i 2011 på 9 %. Endvidere er der sket et fald på 4,2 % i det samlede antal beboere i Egedalsvænge, hvilket primært skyldes fraflytninger af personer med ikke vestlig baggrund. I samme periode er der en svag stigning i andelen af personer med dansk og vestlig baggrund. Tendensen er altså at andelen af personer med ikke vestlig baggrund bliver mindre og i øvrigt fortyndet. I 2009 var der, som i Byengen/Nordengen, 19,4 % passive kontanthjælpsmodtagere i Egedalsvænge, hvilket er 5 %point mere end det kommunale gennemsnit. Til gengæld er gruppen af passive kontanthjælpsmodtagere faldet med knap 40 % i årerne fra 2007 til Ift. pensionister og pensionstypen er der langt flere modtagere af førtidspension i Egedalsvænge, nemlig 48 % i 2010 sammenlignet med det kommunale gennemsnit på 17,3 %. Andelen af førtidspensionister er endvidere steget en smule med 2,5 % i årerne fra 2007 til Den gennemsnitlige personlige bruttoindkomst var i kr. sammenlignet med det kommunale gennemsnit på kr. For Egedalsvænges vedkommende er den personlige bruttoindkomst kun steget med 8 % fra 2007 til 2009, hvor den i kommunen som helhed kun er steget med 9 % i de samme år. By-Nordengen I By-Nordengen er andelen af 0-6 årige samt 7-17 årige stort set uændret. I 2011 er der 10,3 % 0-6 årige børn og 18,7 % 7-17 årige. Der ses til gengæld en stigning i andelen af personer på over 65 år på 45 % fra 2007 til Der er en stigning i den samlede andel af indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande på 10 % fra 2007 til Andelen af 0-6 årige børn med indvandrer og efterkommer baggrund (NB. fra alle lande) stiger med 33 % fra 2007 til 2011, mens andelen af 7-17 årige er den samme. Samtidig med stigningen på 10 % af indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande, falder andelen af beboermassen generelt med 2,3 %. Faldet skyldes fraflytninger af personer med dansk og vestlig baggrund. Sammenfattende kan man konkludere, at udviklingen i By-Nordengen er modsat udviklingen i Egedalsvænge, da der i By-Nordengen ses en tendens til, at der kommer flere beboere med ikke vestlig baggrund og færre beboere med dansk og vestlig baggrund. I 2009 var der 19,6 % passive kontanthjælpsmodtagere i Byengen/Nordengen, hvilket er 5 %point mere end det kommunale gennemsnit. Til gengæld er andelen af passive kontanthjælpsmodtagere faldet med 24 % fra Ser man på pensionister og pensionstypen er der langt flere modtagere af førtidspension i Byengen/Nordengen, nemlig 39,3 % i 2010 sammenlignet med det kommunale gennemsnit på 17,3 %. Til gengæld er andelen af førtidspensionister faldet med 11 % fra 2007 til

5 Den gennemsnitlige personlige bruttoindkomst var i kr. sammenlignet med det kommunale gennemsnit på kr. Til gengæld er den personlige bruttoindkomst steget med 11 % fra 2007 til 2009, hvor den i kommunen som helhed kun er steget med 9 % i de samme år. Skovengen I Skovengen er der i den fem årige periode ganske lidt færre 0-6 årige samt 7-17 årige. I 2011 er der 9,1 % børn under 7 år samt 18,9 % børn mellem 7-17 år. Andelen af personer på over 65 år er, som i de øvrige afdelinger, steget med 34 % fra 2007 til Der er en stigning i den samlede andel af indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande i Skovengen på 26 % fra 2007 til Der er lidt flere børn og unge under 17 år samlet set ud af alle indvandrere og efterkommere, ligesom der er lidt flere personer på 65 år eller derover. Generelt falder beboermassen med 6,3 %. Samtidig falder andelen af beboerne med dansk og vestlig baggrund i Skovengen er der altså en tydelig tendens til at andelen af beboere med ikke vestlig baggrund er stigende, som i lighed med By-Nordengen er en udvikling modsat den i Egedalsvænge. I 2009 var der 13,8 % passive kontanthjælpsmodtagere i Skovengen, som den eneste afdeling under det kommunale gennemsnit (0,3 %). Tallet er også faldet med 31 % fra 2007 til Der er dog fortsat langt flere førtidspensionister ud af alle pensionister, nemlig 42,3 %, sammenlignet med det kommunale gennemsnit på 17,3 %. I faktiske tal er der lige så mange førtidspensionister i 2007 som i Den gennemsnitlige personlige bruttoindkomst var i kr. sammenlignet med det kommunale gennemsnit på kr. Tilsvarende i Byengen/Nordengen er den personlige bruttoindkomst steget med 11 % fra 2007 til 2009, hvor den i kommunen som helhed kun er steget med 9 % i de samme år. 4

6 2. Indsatsområde 1 Uddannelse, beskæftigelse og Erhverv Center for Job og Ydelser har ansvaret for den fremskudte beskæftigelsesindsats i Kokkedal forankret lokalt i Kokkedal i Job. Målgruppen er kontanthjælpsmodtagere matchgruppe 2 / 3 over 30 år og er en del af Fredensborg Kommunes aktive tilbud til kommunens kontanthjælpsmodtagere placeret i Jobcenter Fredensborg. Kokkedal i Job har eget kontor i området, som er dagligt er bemandet med to jobvejledere samt med en sagsbehandler en-to gange ugentligt. Unge kontanthjælpsmodtagere år fra Kokkedal henvises til ungeindsatsen i Jobcenter Fredensborg. Tilbuddet i Kokkedal i Job er afklarings - og vejledningsforløb i henhold til beskæftigelsesloven 32, og i 2012 varetager Kokkedal i Job også arbejdsprøvning for kontanthjælpsmodtagere med behov for yderligere arbejdsevne afklaring. Overordnet problemkompleks (er) Mange af de henviste borgere til Kokkedal i Job matchgruppe 2 / 3 over 30 år fra boligområdet har mangeårig ledighed bag sig og en lav grad af tilknytning til og historik på det danske arbejdsmarked. Udover ledighed er disse borgere også kendetegnet ved at have mange andre problemer, og der er derfor behov for en ekstra indsats og alternative tiltag, for at bringe disse borgere nærmere på arbejdsmarkedet. Overordnet formål At flere kontanthjælpsmodtagere fra Kokkedal kommer i ordinært arbejde, virksomhedspraktikker, løntilskudsjob, i gang med en uddannelse eller opkvalificering, således der opnås en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed selvforsørgelse på sigt. - At igangsætte arbejdsprøvningsforløb for borgere med nedsat arbejdsevne for at minimere ventetiden på endelig afgørelse af fremtidig muligheder i forhold til beskæftigelse og selvforsørgelse, og dermed en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet eller endelig afgørelse af forsørgelsesgrundlag. - At sikre en høj grad af gennemførelse, forankring og stabilitet ved de uddannelsesmæssige og beskæftigelsesrettede tiltag, der iværksættes. - At gå fra ufaglært til faglært. - At tilføre ny indsigt, ny viden og støtte den enkelte i bevarelse af egne ressourcer, kompetencer og sundhed, for at opnå en højere grad af personligt ansvar for eget liv - og arbejdsliv. - At øge integrationen af borgere med anden etnisk baggrund end dansk, herunder nedbrydning af fordomme mennesker imellem, på arbejdsmarkedet såvel som i lokalsamfundet Overordnet succeskriterier At 10% af de borgere, som går igennem en eller flere af indsatsens aktiviteter ender i ordinært job eller uddannelse på normale vilkår. Aktiviteter 1. Afklarings- og vejledningsforløb for kontanthjælpsmodtagere match 2 over 30 år. 2. Vejledningsforløb i Kokkedal i Job og Arbejdsprøvningsforløb i virksomheder for kontanthjælpsmodtagere match 2 /3 med nedsat arbejdsevne. 3. Bagerdygtigt Brød 5

7 2.1 Aktivitet 1: Afklarings- og vejledningsforløb for kontanthjælpsmodtagere match 2 over 30 år. Indenfor aktivitet 1 har vi 3 forskellige afklarings - og vejledningstilbud: 2.1.A - 6 ugers gruppevejledningsforløb. 2.1.B - Individuelt vejledningsforløb 2.1.C - 4 ugers Ret og Pligt tilbud Denne gruppe af borgere er kendetegnet ved en række problemstillinger, der bevirker at den enkelte ikke umiddelbart er i stand til at komme i uddannelse eller beskæftigelse. Her ses ofte familie- og sundhedsmæssige, sociale og psykosociale problemer og dertil i nogle tilfælde misbrugsproblemer. Endvidere mangel på personlige som faglige kompetencer, motivation, selvværd, viden om eller evne til at indgå i uddannelse / opkvalificeringsforløb og arbejdsmarkedserfaring. Desuden ses ofte ved borgere med anden etnisk baggrund mangel på sprogkundskaber, viden om eller forståelse af det danske samfund / offentlig forvaltning herunder ret og pligt samt en lav grad af integration og netværk i lokalområdet. Formål - At den enkelte borger indgår aktivt og opnår, på en helhedsorienteret måde, ny viden og en højere grad af bevidsthed om egen livssituation og sammenhængen mellem de forskellige livsområders problemstillinger og muligheder. - I et samarbejde med borgeren, at afklare barrierer og udvikle den enkeltes egne kompetencer, ressourcer og mål for fremtiden med henblik på at igangsætte og gennemføre de rigtige tiltag / det rigtige match, der fører til en forbedret livssituation og hurtigere vej ind på arbejdsmarkedet, så som ordinært arbejde, løntilskudsjob, virksomhedspraktik eller uddannelse/ opkvalificeringsforløb. - Igangsætte nødvendige støtte - og hjælpeforanstaltninger herunder mentorordning ved virksomhedspraktik for at sikre en høj grad af gennemførelse og dermed personlig oplevelse af succes. - At optimere den enkeltes viden om det danske samfund, uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold, offentlig forvaltning / ret og pligt, jobsøgningsteknik o.l. - At sætte fokus på sundhed og sundhedstiltag, der optimerer den enkeltes sundhed, ressourcer og energi og dermed mulighed for en højere grad af et aktivt liv og mindre sygefravær i de tiltag, den enkelte indgår i. - At højne den enkeltes motivation og ansvar for eget liv, således at den enkelte fremover bliver bedre i stand til og engageret i at løse egne problemstillinger, skabe nye muligheder for sig selv personligt som fagligt, og dermed bedre lyst til at indgå på det danske arbejdsmarked og i det danske samfund. - At nedbryde fordomme og skabe netværk på tværs af de enkeltes forskellige etniske baggrund ved interkulturel samvær og kommunikation i gruppeforløb og eft.flg. ved at indgå på arbejdsmarkedet, foreninger, sundhedstilbud, uddannelsesinstitutioner o.l. Succeskriterier for 1.år for Aktivitet 2.1.A og 2.1.B 5-10 % - i uddannelse på almindelige betingelser eller i ordinært arbejde 5-10 % - i løntilskudsjob % - i virksomhedspraktik og / eller i opkvalificeringsforløb % - henvist til arbejdsprøvning, sygemeldte / i gang med lægelig udredning / behandling, 5-10 % - frameldt, flyttet m.m. Succeskriterier for 1.år for Aktivitet 2.1.C % - afsluttes efter endt vejledningsforløb. 6

8 30-50 % - videre visitering til beskæftigelsestiltag, opkvalificering eller andet tiltag Indholdet og praksis / metode for Aktivitet 1 Tilbuddet organiseres med de 2 nuværende vejledere og en tilknyttet jobkonsulent. De henviste borgere indkaldes til en visitationssamtale og i løbet af vejledningsforløbet, hvor borgeren inddrages aktivt i processen, afdækkes og arbejdes der med den enkelte borgers ressourceprofil og der udarbejdes en målsætning / handleplan sidst i forløbet for fremadrettede tiltag. Der indgår også individuelle samtaler, undervisning i relevante emner / temaer og gruppekontaktforløb. I gruppevejledningsforløbet har borgeren sin egen logbog til notater for dagens tema og opgaver. Den enkelte borger beskrives i De 5 opmærksomhedspunkter til internt brug for job - og virksomhedskonsulenter. Under og efter forløbet iværksættes nødvendige tiltag og hjælpeforanstaltninger efter behov i et samarbejde med relevante partnere. Ved afslutning af forløbet iværksættes de tiltag, der er aftalt. Samarbejdsrelationer og samarbejdsaftaler Kokkedal i Job samarbejder med: Jobkonsulenter Virksomhedskonsulenter og andre relevante parter i Jobcenter Fredensborg. Virksomheder / mentorer ved placering i virksomhedspraktik. Kontant og Ydelser, Børne-og Familieafdelingen, kontakt- og støttepersoner tilknyttet borgeren Psykiatrien privat og i offentlig regi, psykologer, læger og sundhedsplejersker, Misbrugscenter Kokkedal på Vej. Familiemedlemmer til borgeren efter behov og ønske. Tolkeservice. 7

9 2.2 Aktivitet 2: Vejledningsforløb i Kokkedal i Job og Arbejdsprøvningsforløb i virksomheder for kontanthjælpsmodtagere match 2 /3 med nedsat arbejdsevne. Kokkedal i Job forventes at igangsætte arbejdsprøvningsforløb i foråret Af de henviste borgere matchgruppe 2 nærmere 3 og ofte med samme problemkompleks, som tidligere beskrevet, har denne gruppe af borgere en diagnosticeret sygdom eller er i gang med udredning af sit sygdomsbillede, der medfører forskellig grad af nedsat arbejdsevne, og dermed behov for yderligere afklaring af arbejdsevne. Flere i denne gruppe har dog haft længerevarende perioder med arbejde ofte ufaglært som rengørings- og fabriksarbejde, eller har været udsat for kraftige traumatiserende oplevelser som fx vold og krig. Formålet Udover mange af de samme formål, som tidligere nævnt, kan der for denne gruppe af borgere tilføjes: - At afklare og vurdere borgerens arbejdsevne med henblik på en endelig afgørelse af denne i et arbejdsmarkedsperspektiv samt fremtidig forsørgelsesgrundlag. - At skabe et kvalitativt og sammenhængende forløb for borgeren fra opstart i vores vejledningstilbud, til efterfølgende arbejdsprøvningsforløb ude i en virksomhed. - At skabe et godt samarbejde med relevante parter; borgeren, jobkonsulent og andre samarbejdspartnere i virksomheden bl.a. mentorer, støttepersoner, læger, psykiatere m.fl. for at sikre at borgeren gennemfører forløbet på en optimal måde, og dermed får en så retvisende vurdering af arbejdsevnen som muligt. Succeskriterier for 1.år % - gennemfører forløbet indenfor ca. ½ år. Indholdet og praksis / metode Borgeren vil først deltage i et vejledningsforløb, som tidligere beskrevet, dog med mere fokus på smerte - og smertehåndtering. Efterflg.vil borgerens arbejdsevne afprøves i en virksomhed, hvor vejlederne vil følge borgeren tæt i et samarbejde med virksomheden, specifikt den tilknyttede mentor i virksomheden.. Forløbet ude i virksomheden varer typisk 3 mdr. Ved det sammenhængende forløb fra vejledning til arbejdsprøvning i virksomheden skabes kontinuitet og et godt kendskab til borgeren, som en fremmende faktor for gennemførelsen af forløbet. Endvidere ved vores fysiske placering her i Kokkedal og den uformelle tilgang, vi har, gør det let for borgeren at få kontakt til os, få sparring og støtte i fald der skulle opstå uventede problemer, eller den enkelte har behov for akut hjælp. Efter endt forløb udformes en skriftlig rapport til jobkonsulenten, med beskrivelse af borgerens arbejdsevne / funktionsniveau. Ved en forsat grad af arbejdsevne beskrives tillige tiltag, funktionsområder, skånehensyn og hjælpeforanstaltninger, der kan iværksættes, for at bibeholde borgerens muligheder for tilbagevenden på arbejdsmarkedet. Samarbejdsrelationer og samarbejdsaftaler Kokkedal i Job samarbejder med: Virksomheder specifikt en mentor / kontaktperson på arbejdspladsen. Børne-og Familieafdelingen, Kontakt- og støttepersoner tilknyttet borgeren. Psykiatrien privat og i offentlig regi og psykologer. Læger og sundhedsplejersker. Misbrugscenter Familiemedlemmer til borgeren efter behov og ønske. Tolkeservice. 8

10 3. Indsatsområde 2 Børn, Unge og Familier Det almene boligområde i Kokkedal samt nabobebyggelserne er præget af forskellige følgevirkninger af at huse socialt udsatte familier. Disse familier er kendetegnet ved at være udsatte på flere parametre, og ved at deres kontakt med de lokale myndigheder og det omkringliggende civilsamfund er ukoordineret, fragmentarisk eller for nogle ligefrem ikke eksisterende. Gadebilledet og det offentlige rum i byen er præget af børn og unge fra socialt udsatte familier. Deres adfærd er en dominerende faktor i bybilledet og området, som ikke er tilpasset disse grupper af børn og unge og deres behov for mødesteder etc. Disse børn og unge; 1. har ofte etnisk minoritetsbaggrund 2. organiserer sig i store grupper 3. er i alderen 5-20 år 4. har en dårlig tilknytning til det etablerede fritids- og arbejdsliv. Der er både tale om drenge og piger - dog er pigerne sjældent ældre end 17 år og slet ikke så synlige som drengene. Størstedelen af disse børn og unge er socialt udsatte i forhold til; 1. manglende forældreopbakning 2. kriminalitet og misbrug 3. generelle sociale kompetencer 4. fremtidige arbejdsmarkedsmuligheder De største problemer skabes af de børn og unge, der er år og drenge. For de små i denne kreds handler det om hærværk, småkriminalitet, truende adfærd, småoverfald, pjækning fra skole, daglig samvær med større og mere kriminelle unge samt ingen tilknytning til det etablerede fritidsliv. For de store i denne kreds handler det om bandelignende gruppedynamik med en voldskultur, hærværk, indbrud, røveri, vold og overfald, optøjer og konfrontationer med politi, truende adfærd samt rekruttering af de mindre børn. De store i kredsen oplever ikke, at de høre til det etablerede samfund. De står udenfor, og de mener ikke det er selvforskyldt, at de befinder sig i denne isolerede position. De oplever at deres funktion i samfundet er udtømt for mening og formål, og at de befinder sig i en udsigtsløs tilværelse, hvor det omgivende lokale og globale samfund er imod dem. De påtager sig en offerrolle og samler sig tæt om gruppen, og de reagerer på funktionsløsheden og isolationen med grænseoverskridende og utilpasset adfærd rettet mod det etablerede samfund. For både store og små gælder det om at skabe en identitet og funktion gennem risikoadfærd og kriminalitet. Sammen i gruppen fastholder de hinanden i uhensigtsmæssige adfærdsmønstre, men individuelt giver de ofte udtryk for en stærk grad af frustration over deres situation. Også en del piger bruger gaderummet, men modsat drengenes meget synlige og konfronterende adfærd, gemmer pigerne sig i grupper, fordi de ofte er udsat for social kontrol af deres familier. Hverken drengene eller pigerne oplever at have megen indflydelse på egne vilkår, og deres forståelse for de demokratiske processer er ringe. De har, siden de var relativt små, været overladt til sig selv og til grupperne på gaden. Disse unge bevirker, at mange beboere er utrygge ved at bo og færdes i området, hvilket bekræftes af Naboskabsundersøgelsen. En anden gruppe socialt udsatte børn og unge, er dem som af forskellige årsager ikke vil/må være i gruppe med 9

11 gadens børn og unge. De opholder sig hjemme efter skole, og er ofte ret ensomme. Det kræver en særlig indsats, at få dem og deres familier til at tage imod tilbud om fritidsaktiviteter som alternativ til isolationen. En meget stor del af områdets udsatte børn og unge føler sig ikke inkluderede i de samfundsstrukturer, som de forventes at benytte sig af. Det er der mange årsager til, men det er vigtigt at understrege, at helhedsplanen ikke ønsker at bidrage til yderligere eksklusion. Derfor er det grundholdningen, at også de fleste udsatte børn og antisociale unge får tilbudt vejledning og støtte i at indgå i sociale relationer og aktiviteter ved eksisterende tilbud på normale vilkår. Der skal ikke sættes en masse særlige foranstaltninger op, som blot yderligere vil stigmatisere individerne og grupperne. Samtidig skal man naturligvis vurdere nøje, om barnet/den unge er i stand til at indgå under normale vilkår, eller om der rent faktisk er behov for særlige tiltag, men det er vores erfaring, at der er sådanne behov i få tilfælde. Overordnet formål For at imødegå disse problemer vil der blive lagt vægt på: - At løfte de mest udsatte familier ud af social isolation. - At styrke det tværgående sociale arbejde - At udvikle samarbejdet med forældrene. - At virke kriminalitetsforebyggende ved at opstille attraktive alternativer til kriminel og destruktiv adfærd for udsatte børn og unge. - At udvikle kompetencer hos børn og unge, der bidrager til deres muligheder for at agere på lige fod med resten af samfundet - også i de demokratiske processer. - At påvirke gruppedynamikker. - At bidrage til at udsatte og stigmatiserede børn og unge ændrer deres ofte negative selvbillede og flytter fokus fra offerrollen, til at se mulighederne for en positiv fremtid. Overordnet succeskriterier - Fald i kriminalitet o I årene er antallet af sigtelser på årige faldende. - Stigning i demokratisk deltagelse o Ved kommunalvalget i 2013 er valgdeltagelsen blandt de årige steget med 10% i forhold til kommunalvalget i o Ved folketingsvalget i 2015 er valgdeltagelsen blandt de årige steget med10% i forhold til folketingsvalget i Aktiviteter 1. Hele Vejen Rundt; herunder Bydelsmødre 2. Fritidsvejledning 3. Ungdomskonference 4. Børneudvalg 5. Ferie- og weekendaktiviteter 6. Lektie- og Multimediecafé 10

12 3.1 Overordnet aktivitet 1: Hele Vejen Rundt I boligområdet er der mange socialt udsatte familier. Men der er relativt få familier, som også har problemer med antisociale, kriminalitetstruede og kriminelle børn. Udfordringen er, at opnå en god og konstruktiv dialog med de mest udsatte familier. Disse familier er i kontakt med mange forskellige myndigheder og instanser på mange områder, og desværre mangler der ofte koordination af div. tiltag og indsatser. Der er behov for en helhedsorienteret indsats, der sikrer et socialt og bæredygtigt løft af de mest udsatte familier. Mindre søskende er i højrisiko for at udvikle samme dysfunktionelle relation til det omkringliggende samfund som deres ældre søskende og forældre, og bl.a. derfor er det vigtigt, at hele familien indgår i indsatsen. Det er et vigtigt mål for denne indsats også, at medvirke til at opstille samfundsintegrerende alternativer for stærkt udsatte og kriminalitetstruede børn og unge i området. Formål At forøge livskvaliteten og fremtidsperspektivet for de mest udsatte familier i området. At skabe et fintmasket og koordineret netværk omkring få svært udsatte familier i området. At medvirke til at løse problemer sammen med familien hele vejen rundt om familien. At styrke det tværgående sociale samarbejde. Succeskriterier for 1. år At etablere sig i et samarbejde og i organisationen omkring kommunens projekt med LG Insight og teamet med de to mobile socialrådgivere. At få igangsat aktivitet 1.1 Bydelsmødre Indholdet og praksis Kokkedal på Vej ønsker at indgå i et partnerskab med Fredensborg Kommune og Nivå Nu om arbejdet med de mest udsatte familier. Fredensborg Kommune har vedtaget at starte en indsats op i samarbejde med LG Insight med inspiration fra bl.a. Assens Kommune. Indsatsens kerne bliver to opsøgende socialrådgivere, hvis arbejdsområde bliver de mest udsatte familier. En enhed i Kokkedal med en opsøgende socialrådgiver fra Fredensborg Kommune og en familiemedarbejder i sekretariatet kan i samarbejde med en lignende enhed i Nivå og hele baglandet i forvaltningen skabe en enestående platform for at arbejde tæt med udvalgte familier. Projektet vil anvende nogle af de erfaringer, som Nivå Nu i de første to projektår har gjort sig i arbejdet med udsatte familier. Projektet vil i øvrigt lade sig inspirere bl.a. af erfaringerne fra Assens Kommune og fra Tingbjergs Ny Start. I sekretariatet er der i denne forbindelse behov for en faglig stærk medarbejder med fingeren på pulsen i et lokalområde som vores, der i indsatsen med familierne kan tage rollen som vejleder, guide og facilitator af forandringsprocesser. De første 2 år af indsatsen skal sekretariatets familiemedarbejder implementere Bydelsmødre projektet, da et sådan projekt metodisk er velafprøvet i lignende sammenhænge og har en veldokumenteret effekt på socialt udsatte familier. Organisationen vil formentlig blive ledet af en styregruppe bestående af; ledere fra Fredensborg kommunes Center for Familie, Unge og Integration, Center for Kultur, Idræt og Sundhed og Center for Job og Velfærd samt projektlederne fra Nivå Nu og Kokkedal på Vej. Derunder overvejes det at danne en projektgruppe bestående af; de mobile socialrådgivere, Fritidsbutikken, familieafdelingen, de fremskudte beskæftigelsesindsatser samt familiemedarbejderne fra Nivå Nu og Kokkedal på Vej. 11

13 Projektgruppen kan mødes som en helhed eller i ad hoc udvalg afhængigt af den enkelte families behov for indsats. Organisationen og samarbejdsformen er på tegnebrættet og skal tilrettelægges i løbet af foråret 2012, hvorefter der skal ansættes medarbejdere. Medarbejderne skal have mulighed for at sætte præg på den metodemæssige udmøntning af projektet, hvorfor den endelig projektbeskrivelse først færdiggøres efter deres ansættelse. På tværs af Kokkedal på Vej og Nivå Nu skal der skabes fælles projekter; fx netværk familierne imellem, ture ud af området, kompetenceudviklende familiekurser, støtte/venskabsfamilier, temamøder etc. Det er væsentligt, at familierne selv tager ejerskab over indsatsen, som er et frivilligt men forpligtigende samarbejde med familierne ud fra filosofien om, at det er familiernes egne beslutninger og handlinger, der kan drive en forandringsproces. Familien har styringen og ansvaret men med denne indsats en reel og unik mulighed for at komme ud af en fastlåst situation. Samarbejdsrelationer og samarbejdsaftaler Fredensborg Kommune (familieafd., skolen, daginstitutioner, fritidshjem og -klub, ungdomsklub, opsøgende team, Fritidsbutikken) Nivå Nu s familieindsats Kokkedal på Vejs og Nivå Nu s fremskudte beskæftigelsesindsatser Politi Foreningslivet Bydelsmødrenes Landsorganisation Lokal evaluering I samarbejde med LG Insight følges denne aktivitet tæt. Forankring Er del af en stor indsats forankret i Fredensborg Kommune Aktivitet Bydelsmødre Kvinder på Vej Kendetegnet for lokalområdet er, at her er en forholdsvis stor gruppe af etniske minoritetsforældre samt socialt udsatte etnisk danske forældre, som kun i begrænset omfang deltager i bydelens generelle samfundsliv. Mange af forældrene formår ikke at støtte deres børn gennem barndom, skolegang og fritidsaktiviteter. Forældre med begrænsede danskkundskaber, manglende viden om det danske skole- og uddannelsessystem samt dansk kultur og samfundsforhold vil profitere af Bydelsmødrenes indsats, som vil hjælpe forældrene i at støtte deres børn gennem en opvækst med to kulturer. Socialt udsatte forældre med etnisk dansk baggrund har brug for en støttende indsats, som kan hjælpe dem med at bryde med negativ social arv. Ofte har de marginaliserede og isolerede kvinder psykosomatiske lidelser, populært kaldet ondt i livet og flere har diabetes som følge af deres livsstil. Indsatsens primære målgruppe er relativt ressourcestærke kvinder, som har mod på og lyst til at øge egne kompetencer, samt hjælpe og støtte andre. Der sigtes mod, at der i gruppen af Bydelsmødre er en etnisk sammensætning, der afspejler lokalområdet. Sekundært er målgruppen marginaliserede og isolerede kvinder i Kokkedal. 12

14 Formål At flere kvinder med etnisk minoritetsbaggrund og socialt udsatte etnisk danske kvinder bliver aktive i lokalområdet og det danske samfund, samt at kvinderne rustes til at være deltagende forældre, som støtter deres børn i barndommen, i livet med to kulturer, gennem uddannelsesforløb mv. At bryde med etnisk betinget isolation. At styrke kvindernes selvværd og mindske forekomsten af psykosomatiske lidelser, samt bane vejen for en sundere livsstil. Succeskriterier for 1. år At koordinator er ansat pr. august At der er etableret samarbejdsaftale med Bydelsmødrenes Landsorganisation pr. september At 7 kvinder er rekrutteret til Bydelsmor uddannelsen pr. december Indholdet og praksis Kokkedal på Vej ønsker at tilbyde Bydelsmor uddannelsen i samarbejde med Bydelsmødrenes Landsorganisation og Fredensborg Kommune. Bydelsmødrenes Landsorganisation har tilrettelagt et uddannelsesforløb og vil bistå koordinator med supervision, samt indbyde Kokkedals Bydelsmødre til et netværk med landets øvrige Bydelsmødre. Fredensborg Kommune iværksætter en opsøgende social indsats med boligområdets mest udsatte familier som målgruppe. Disse familier er også i Bydelsmødrenes målgruppe, hvor en stærk koordination og et synergiskabende samarbejde er afgørende for varig succes og effekt af disse tiltag. I projektet vil være en række aktiviteter, der alle har til sigte, at styrke kvinderne, øge deres netværk og kompetencer, samt give kvinderne mod på at blive aktive medborgere, aktive forældre og naboer, som kan støtte andre og hinanden. Aktiviteterne vil omfatte: - Uddannelse som følger Bydelsmødrenes Landsorganisations uddannelsesplan. Gruppen af kvinder skal repræsentere områdets etniske beboersammensætning, således at en uddannet Bydelsmor kan opsøge kvinder, der har samme kulturelle baggrund som hende selv. Bydelsmoren fungerer som brobygger til samfundet, og kan tale med den besøgte kvinde på hendes modersmål om nødvendigt. - Motion, som skal styrke kvindernes psyke og fysik. - Sociale arrangementer. Koordinator vil gennem hele forløbet fungere som tovholder, sparringspartner og rådgiver for Bydelsmødrene, ligesom det også er koordinators opgave at opsøge og indgå i samarbejde med relevante kommunale medarbejdere. Samarbejdsrelationer og samarbejdspartnere Bydelsmødrenes Landsorganisation, Fredensborg Kommune, Foreningslivet, Nivå Nu Forankring Sigtet er, at projektet efter en 2-årig periode skal forankres i en forening som drives af Bydelsmødrene selv. Denne proces faciliteres af Bydelsmødrene og koordinator. 13

15 3.2 Aktivitet 2: Fritidsvejledning Børn En stor andel af områdets mindre børn (6-12 år) er ikke tilknyttet en fritidsaktivitet eller en fritidsinstitution. Det bliver underprioriteret i hjemmet af flere årsager, herunder bl.a. pga. økonomi, fordi mor går hjemme, fordi familien har mange børn, som passer hinanden etc. Relativt mange børn går rundt i området efter skole indtil aften af og til også ud på aftnen. Disse børn plejer derved omgang med de større unge, som hænger ud i området, og som er kriminalitetstruede eller kriminelle. Unge En stor andel af områdets socialt udsatte unge mellem 13 og 17 år oplever, at de befinder sig i en funktionsløs og låst situation. De er antiautoritære og modsætter sig ofte en hjælpende hånd, for ikke at tabe ansigt i gruppen. En stor del af målgruppen er drenge. Der findes også piger i målgruppen, men vi oplever, som man også gør på nationalt plan, at pigerne generelt set klare sig bedre og melder sig ind på uddannelser. Formål At flere udsatte børn, som senere bliver unge og voksne, føler sig inkluderede i de lokale samfundsstrukturer. At medvirke til at skabe et mere inkluderende fritidsliv i Kokkedal. At skabe et velfungerende samarbejde med ungdomsskolen på fritidsjobvejledningen, som skal lede til et lokalt forankret og velfungerende tilbud om job og uddannelsesvejledning til unge. Succeskriterier for 1. år At indgå en samarbejdsaftale med Fritidsbutikken inden pr. 1. nov En samarbejdsaftale med ungdomsskolen er indgået pr. 1. nov Indholdet og praksis Børn Fritidsbutikken i Fredensborg Kommune er en permanent indsats, der har til hensigt via bl.a. tæt vejledning og forældrekontakt at skabe bro mellem udsatte børn og en fritidsaktivitet; herunder i forenings-, institutions- eller erhvervslivet. Hensigten med denne aktivitet i helhedsplanen er at forstærke Fritidsbutikkens indsats i Kokkedal, hvor behovet er meget stort. Det er en god og effektfuld indsats, som blot ikke har de nødvendige ressourcer til at prioritere Kokkedal højere. Unge Ungdomsskolen kører et projekt i et partnerskab med Social- og Integrationsministeriet, som omhandler bl.a. fritidsjobvejledning. Udfordringen for denne indsats er, at den ikke i tilstrækkelig grad er i nær kontakt med de unge, som har mest behov for et sceneskifte og en chance for job og uddannelse. Helhedsplanen kan tilvejebringe den lokale platform, som er nødvendig for en succesfuld indsats på dette område med udsatte og kriminalitetstruede unge. Det tænkes at projektkoordinatoren i Kokkedal på vej bliver den lokale koordinator for vejledningen, og at den praktiske udmøntning af en konkret vejledning; herunder hjælp til ansøgning/cv, holde i hånd ved besøg i virksomhed/uddannelsessted, opfølgning etc. varetages af et korps af lokale mentorer, hvoraf vi allerede har nogle få tilknyttet. Vejledning og udmøntning udføres primært 1:1 med den unge, med den grundholdning, at det er den unge, som har ansvaret og som skal være drivkraften. Første fase af denne aktivitet drejer sig om at samle viden og erfaringer ind på området. Med udgangspunkt i bl.a. CFBU s rapport om fritidsjobvejledning skal den nyansatte koordinator designe et projekt sammen med den projektansvarlige i ungdomsskolen. Samarbejdsrelationer og samarbejdsaftaler 14

16 UU-Øresund, Fritidsbutikken, Projektgruppen i Hele Vejen Rundt, Fædregruppe, Ungdomsklub, Ungdomsskole,lokale daginstitutioner, lokalt foreningsliv, det opsøgende team, politiets forebyggende Karleboteam, de lokale ejendomskontorer, kommunens ungeindsats i øvrigt, lokalt erhvervsliv. Lokal evaluering Børn: Registreringer og evaluering i regi af Fritidsbutik Unge: Evalueres som led i partnerskabet med Social og Integrationsministeriet. Forankring Kommunalt regi i Ungdomsskolen, hvor det skal være et attraktivt tilbud, at man kan få reel og konkret vejledning og støtte i forhold til job og uddannelse. 15

17 3.3 Aktivitet 3: Ungdomskonference Ungdomskonferencen adresserer den grundlæggende mangel på dannelse og demokratiforståelse, der mødes hos mange af områdets unge. Der er også fokus på den funktionsudtømning i ungdomsårene, der plager mange af de lokale unge drenge. Formål At give børn og unge mulighed for selv at skabe interessestyrede grupperinger. At bidrage til at øge demokratiforståelsen blandt områdets børn og unge. Succeskriterier for 1. år Konferenceudvalg med mindst 10 unge er nedsat i november Tema og projektskitse er udarbejdet i december Indholdet og praksis Ungdomskonferencen giver god mulighed for at arbejde konkret med dannelse og kompetenceudvidelse. Den kan være med til at italesætte de unges behov og holdninger og sætte dem på dagsordenen. De unge lærer om demokrati og bureaukrati og får et indblik i, hvordan man styrer projekter og samarbejder. Der er mange forskellige opgaver, der skal løses i forbindelse med en stor konference, og alle opgaver kan løses af unge. Idéen på sigt er at etablere en årlig national konference for unge - lavet af unge, der finder sted i påsken. Men i første omgang satses der på, at skabe en regional Ungdomskonference. Der nedsættes et arbejdsudvalg af lokale unge, som i fællesskab finder et relevant emne med et konkret fagligt indhold, der har betydning for unge i lokalområdet. I forbindelse med de forberedende processer ved opstarten af den nye ungdomsklub i Kokkedal blev der etableret et Ungeråd. Dette Ungeråd skal danne basis for unges involvering i arbejdet med at skabe en ungdomskonference. Den lokale ungdomsklub og Ungecenter vil sammen med Kokkedal på Vej og Nivå Nu stå for den praktiske del i forbindelse med at indkalde og vejlede unge, så de bliver i stand til at udføre en konference af denne art. Kommunens Ungecenter kan huse konferencen. Samarbejdsrelationer og samarbejdsaftaler Ungdomskonferencen laves i et samarbejde mellem Nivå Nu, Ungdomsklubben, Ungecenter og Kokkedal på Vej. Lokal evaluering Efter hver konference evalueres proces og afvikling med de deltagende parter Forankring Ungecenter, som er under udvikling henimod et ungdommens kulturhus i Kommunen 16

18 3.4 Aktivitet 4: Børneudvalg Forældresamarbejdet er ofte en udfordring; ikke blot for os, men også for institutions- og foreningslivet, og det er ofte vanskeligt at tiltrække forældre som frivillige til aktiviteter. Formål At komme i bedre dialog med forældre i området. At organisere den frivillige forældreindsats og give den en platform. At give frivillige forældre indflydelse på udbuddet af aktiviteter i området for børn og unge. Succeskriterier for 1. år Gennemsnitlig deltager 75 % af udvalgets medlemmer i udvalgsmøderne Der er udført 2 aktiviteter ved udgangen af Der er rekrutteret 2 nye forældre til Børneudvalget ved udgangen af Indholdet og praksis Der er i Kokkedal på nuværende tidspunkt et børneudvalg bestående af forældre, der ønsker at skabe oplevelser for lokale børn og unge. De laver både ture ud af byen og aktiviteter i lokalområdet. Børneudvalget kan skabe en bro mellem beboere og børn/unge på gaden, og give interesserede beboere mulighed for, at skabe de projekter og aktiviteter, som de mener, kan gavne børn og unge. Børneudvalget kan også vise vejen og være inspiratorer i forhold til at arbejde frivilligt med børn og unges fritidsliv. Børneudvalget skal selv lave aktiviteter og arrangementer, men beboere og andre skal også have mulighed for at søge midler til projekter i Børneudvalgets pulje. Det giver mulighed for at øge kendskabet mellem beboere og børn/unge, det giver børn og unge oplevelsen af, at der er nogle lokale beboere, der interesserer sig for børn og unges velfærd og det giver mulighed for at beboere kan bidrage med deres ressourcer. Aktiviteten efterlader erfaringer og kompetencer hos frivillige til at organisere projekter og aktiviteter på græsrodsplan, så de efter helhedsplanens udløb er klædt på til det. På denne måde støtter børneudvalget også op om dannelsestanken. Dertil skal medlemmer af børneudvalget undervises i fundraising. Børneudvalget mødes en gang om måneden. Sekretariatet har sekretærfunktion. Samarbejdsrelationer og samarbejdsaftaler Boligforeningerne, de lokale institutioner. Lokal evaluering Registreringer Forankring I en selvbærende gruppe af frivillige ildsjæle, hvor sekretariatet har en sekretærfunktion så længe projektet eksisterer. 17

19 3.5 Aktivitet 5: Ferie- og weekendaktiviteter I de perioder, korte som lange, hvor alt andet lukker ned, er der markant flere børn på gaderne. Dette taler sit tydelige sprog bl.a. på antallet af hærværkshændelser i boligområderne. Iværksættelse af aktiviteter beriger børn og unges liv samtidig med, at det bevirker, at der bliver mindre tid til at udøve hærværk og chikanere andre beboere. Formål At nedbringe hærværk begået i weekender og i ferieperioder. Ud fra et dannelsesperspektiv at inddrage børn og unge i de kultursociale spilleregler, som gælder i institutioner o.l., hvilket kan medføre en større grad af refleksion over og udvikling af egne sociale kompetencer. At tage deltagende børn ud af området og give dem adgang til oplevelser, som de ikke har mulighed for i deres hverdag. Dette er med til at åbne deres verden og udvikle deres fornemmelse for, hvilke normer, spilleregler og værdier samfundet opererer ud fra. Succeskriterier for 1. år At få et konkret samarbejde op at køre med minimum 1 anden lokal aktør i september At der er mindst 200 deltagere i løbet af efterårsferien. At der til weekendaktiviteter er 30 deltagende børn i gennemsnit mellem september og november. Indholdet og praksis Ferieaktiviteterne udfoldes i skoleferierne og er aktiviteter rettet mod områdets børn i alderen 6-17 år. Præmissen er, at aktiviteterne skal være lokale, der skal være en mulighed for forankring og der skal være et perspektiv for de deltagende børn (de skal fx kunne gå til aktiviteten efterfølgende, eller komme i kontakt med medarbejdere fra fx et fritidshjem, hvor de får lyst til at søge hen). En måneds tid før ferien tages der kontakt til lokale aktører; herunder fritidshjemmet, områdets ungdomsklub, foreningslivet etc., og der aftales, hvilke aktiviteter de lokale institutioner kan lægge hus og timer til. Der udformes et program med tilmeldingsseddel, som uddeles i alle husstande samt på den lokale skole et par uger før sidste tilmeldingsdag. Aktiviteterne varetages til dels lokale timemedarbejdere, som også fungerer som rollemodeller, sammen med ansatte og frivillige på de samarbejdende institutioner/foreninger. Weekendaktiviteter kan være alt fra bare ad hoc at samle nogle drenge og spille fodbold på græs eller i hallen i nogle timer til at få organiseret en fast ugentlig aktivitet. De unge skal selv være med til at organisere og beslutte, hvilke aktiviteter, der skal satses på. Aktiviteterne planlægges sammen med Børn og Ungekoordinator og familiemedarbejderen og udføres af lokale timemedarbejdere, som også fungerer som rollemodeller. Én timeansat får ansvaret for denne aktivitet i samarbejde med en kommunalt ansat opsøgende medarbejder. Dertil har Fredensborg Kommune indgået aftale i 2012 og 2013 med DGI Nordsjælland om et projekt, der kaldes Idræt+. Fredensborg Kommune har også truffet aftale med Gam3 om aktiviteter. Det er gadeplansbaserede aktiviteter og har som metode at kompetenceopbygge unge mennesker i socialt belastede boligområder. Kokkedal på Vej er med i dette samarbejde, og vil facilitere projekternes implementering i lokalområdet sammen med DGI ansatte samt ansatte i Gam3 organisationen. Samarbejdsrelationer og samarbejdsaftaler Den lokale ungdomsklub, foreningslivet, Fritidshjem, daginstitutioner, Fritidsbutikken, opsøgende team Lokal evaluering Registreringer og evalueringsmøder med deltagende parter Forankring Det er usikkert om denne aktivitet kan forankres 18

20 3.6 Aktivitet 6: Lektie- og multimediecafé En lang række af de udsatte og isolerede børn og unge i boligområdet klarer sig ikke godt i skolen, hverken fagligt eller socialt. De har ofte behov for ekstra hjælp, som forældre og det umiddelbare netværk har vanskeligt ved at give. Effekten af at klare sig fagligt og socialt dårligt i skolen ser vi bl.a. på de unge drenge, der nu er kriminalitetstruede, isolerede i bandelignende grupper, funktionsløse og uden håb og tro på en bedre fremtid. Børn fra det almene område i Kokkedal er splittet i forhold til skoler. Mange går på den nære folkeskole, en del går på den lokale privatskole og ca. 50 børn går på en muslimsk friskole i Helsingør. Formål At sikre en mulighed for, at vanskeligt stillede børn og unge fra området kan få hjælp til det faglige i skolen. At forbedre chancerne for at vanskeligt stillede børn og unge kan tage en ungdomsuddannelse. Succeskriterier for 1. år Samarbejdsaftale etableret med Ungdomsskolen i oktober Lektie- og PC-Café afholdt 10 gange ved udgangen af Gennemsnitligt 12 deltagere pr. gang. Indholdet og praksis Vi ønsker med denne aktivitet at samle nogle af de velfungerende børn med nogle af de udsatte børn fra området, for derigennem at opnå en praksis, hvor man hjælper hinanden på tværs af alder, socialt udgangspunkt og skolevalg. Helhedsplanen har adgang til et lokale i Egedalsvænge, hvor der er opstillet pc ere og borde/stole samt et fjernsyn. Her kan laves lektiecafé, og undertiden spilleaftener / filmaftener etc. Aktiviteten drives af udvalgte, lokale rollemodeller/aktivitetsmedarbejdere, som alle i gang med eller har afsluttet en videregående uddannelse. Aktiviteten skal understøtte Bydelsmødre projektet, dels hvad angår de involverede kvinders børn, men også hvad angår kvinderne i projektet og deres netværk, som man kunne tilbyde PC kurser etc. i lokalerne. Der skal endvidere etableres en samarbejdsrelation bl.a. til den lokale Fædregruppe og Aktive Forældregruppe, da der er behov for frivillige ressourcer i denne aktivitet. Samarbejdsrelationer og samarbejdsaftaler Fædregruppen, Aktive Forældregruppen, Boligforeningerne, ungdomsskolen, Kokkedal Skole Lokal evaluering Registreringer Forankring I ungdomskoleregi ved at Kokkedal på Vej trækker finansiering ud af det, når det er fast etableret i området 19

21 4 Indsatsområde 3 Kultur og Fritid Overordnet problemkompleks Der er mangel på sammenhængskraft mellem de tre afdelinger i området. Mellem afdelingerne ligger usynlige barrierer, og man oplever ofte holdningen dem og os. I afdelinger og blandt nogle få beboere er der en vilje til at skabe kultur i området, men ofte handler det kun om tilbud rettet mod beboere i egen afdeling, og det sker sjældent, at kulturelle initiativer sker med henblik på at bygge bro mellem områderne. En af de bedste muligheder, vi har, for at forøge den sociale kapital er at skabe et større kulturelt netværksarbejde. Et udfordring, som man ofte støder på i arbejdet med kultur og fritid, er beboernes mulighed for samt vilje og evne til at engagere sig og tilbyde de nødvendige frivillige ressourcer. Denne problematik hænger til dels sammen med utryghed blandt beboerne, som oplever mange problemer i området. De føler sig magtesløse overfor disse problemer, og føler de overskygger områdets muligheder. Der findes ildsjæle i området, men det kræver et større engagement i hele området for at kunne binde det hele sammen og øge den sociale kapital. Overordnet formål Formålet med indsatsen er at øge den sociale kapital og styrke netværksarbejdet. Der er etableret en række relativt nye aktiviteter (Teaterforening, Billedskole, Kor m.fl.), som er medvirkende til at styrke området. Nye kulturelle strategier implementeres i den nye helhedsplan. Mest markante er Beboerhøjskolen og Kokkedal Byfest (se aktivitet 4.1 og 4.3). Disse skal udvikle, udbrede og opdyrke den sociale kapital gennem kulturelle tilbud og netværksarbejde. Formål: At skabe større sammenhængskraft i området. At den sociale kapital øges, og der sker en kompetenceudvikling blandt beboere. At Kokkedal skal være et Kulturelt vækstcenter. Metode og Organisering Kultur- og Fritidsindsatsen ledes af en projektkoordinator i Kokkedal på Vej. Denne skal opdyrke og vedligeholde samarbejder og netværk med udgangspunkt i områdets beboere. Der findes mange niveauer af netværk og samarbejde i Kokkedal på Vej. Disse er lige fra den enkelte beboer og små beboernetværk til foreninger, kommunale institutioner og afdelinger. Fritidsbutikken er en vigtig samarbejdspartner i udarbejdelse af nye aktivitetstilbud til områdets beboere. Der arbejdes med de samme målgrupper, med samme metoder og strategi for forankring. Visionen i forankringsprocessen er at skabe aktiviteter og tilbud, som er inden for rækkevidde. Dvs. man søger primært at anvende de lokale ressourcer. I dette arbejde kan man med fordel anvende Ressourcekortet. Det er et landkort med liste af ressourcer, udarbejdet af beboere ved et temamøde, som beskriver personer, lokationer, institutioner m.v., som har en ressource, der alene eller kombineret med andre ressourcer, kan udvikle kulturel aktivitet i Kokkedal. 20

Helhedsplan. for de tre almene boligafdelinger By-Nordengen, Skovengen og Egedalsvænge i Kokkedal 2012 2016. Partnerskab:

Helhedsplan. for de tre almene boligafdelinger By-Nordengen, Skovengen og Egedalsvænge i Kokkedal 2012 2016. Partnerskab: Helhedsplan for de tre almene boligafdelinger By-Nordengen, Skovengen og Egedalsvænge i Kokkedal 2012 2016 Partnerskab: Indhold 1. Boligområdet og perspektiverne i den boligsociale helhedsplan... 2 2.

Læs mere

Helhedsplan. for de tre almene boligafdelinger By-Nordengen, Skovengen og Egedalsvænge i Kokkedal 2012 2016. Partnerskab:

Helhedsplan. for de tre almene boligafdelinger By-Nordengen, Skovengen og Egedalsvænge i Kokkedal 2012 2016. Partnerskab: Helhedsplan for de tre almene boligafdelinger By-Nordengen, Skovengen og Egedalsvænge i Kokkedal 2012 2016 Partnerskab: Indhold 1. Boligområdet og perspektiverne i den boligsociale helhedsplan... 2 2.

Læs mere

Der søges om støtte til at videreføre Kokkedal på Vejs indsats fra medio 2012 til medio 2016

Der søges om støtte til at videreføre Kokkedal på Vejs indsats fra medio 2012 til medio 2016 Der søges om støtte til at videreføre Kokkedal på Vejs indsats fra medio 2012 til medio 2016 1. FUNDAMENT Kokkedal på Vej står som en solid og troværdig samarbejdspartner. Gennem godt tre års virke har

Læs mere

Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov

Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov 1 Fakta om Fredensborg Kommune Der bor ca. 40.000 borgere

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen Punkt 8. Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen 2016-045554 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender:

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Ansøgning til en boligsocial indsats fra 2013 1. Problemkomplekset 1.1 Hvilke problemer ønskes løst/afhjulpet? På Nørremarken ligger der 3 almene boligafdelinger

Læs mere

Som en del af den nuværende boligsociale helhedsplan, er der etableret et områdekontor i Rønnebærparken/ Æblehaven.

Som en del af den nuværende boligsociale helhedsplan, er der etableret et områdekontor i Rønnebærparken/ Æblehaven. Velfærd Sekretariat Sagsnr. 239821 Brevid. 1694709 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Boligsociale indsatser i Roskilde Kommune 14. august 2013 Baggrund Morten Gjerskov (S) har

Læs mere

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013 Integration Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed juni 2013 Forord Lolland Kommune rummer borgere med mange forskellige baggrunde, sprog, interesser og kulturer.

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten.

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten. I forbindelse med budget 2015 blev SSP og Ungdomsklubberne lagt ind under Ungdomsskolen. Flytningen af SSP sker fra d. 1.1.2015 og ungdomsklubberne overgår til Ungdomsskolen fra d. 1.8.2015 Fritidsklub

Læs mere

Boligsocial profil Vandtårnsområdet, juni 2012

Boligsocial profil Vandtårnsområdet, juni 2012 07.03.2013 Prækvalifikation af boligsocial helhedsplan i Vandtårnsområdet (Vorrevangen, Kalmargade og Reginehøj) 1.0 Problemkompleks Andel hærværk/indbrud Boligsocial profil Vandtårnsområdet, juni 2012

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Budget for boligsocial helhedsplan

Budget for boligsocial helhedsplan Budget for boligsocial helhedsplan Boligområde/projektnavn Boulevardbebyggelserne i Varde Journal nr.: Jnr: 171 Udgifter pr. år Samlede udgifter Finansiering LBF/CFBU 213 214 215 216 217 Landsbyggefonden

Læs mere

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige). Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 BLAND DIG BLAND I DIG BYEN I MED BYEN BORGER SKAB + INKLU KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 SION »Der skal være nogen, der tager hånden, når man rækker den frem.«bajram Fetai fodboldspiller og

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Fritidsvejledning og fritidspas

Fritidsvejledning og fritidspas Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato

Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

ForeningsMentor i Tilst

ForeningsMentor i Tilst ForeningsMentor i Tilst Projektresumé ForeningsMentor i Tilst har til formål at hjælpe børn og unge i udsatte positioner med at få en aktiv fritid. Frivillige foreningsmentorer bygger bro mellem foreninger

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS Styrket integrationssamarbejde mellem frivillige, foreninger og kommuner Af Michael Karlsen Fuldmægtig i Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse Indhold 1: Den frivillige illi

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

1 Baggrund Formål Organisering Indsatsområder Evaluering Budget... 8

1 Baggrund Formål Organisering Indsatsområder Evaluering Budget... 8 Indhold 1 Baggrund... 1 2 Formål... 2 3 Organisering... 3... 3 4 Indsatsområder... 4 5 Evaluering... 7 6 Budget... 8 1 Baggrund AABs afdeling 54 og Baldersbos afdeling 12 har siden 2008 samarbejdet med

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Tillæg til Hothers Plads Helhedsplanen - AAB afdeling 58, 2. april 2014 I forbindelse med udløbet af den boligsociale helhedsplan Projekt Brobygning

Læs mere

BILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING

BILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING 1 BILAG III 2 3 PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET 4 ANSØGNING 5 FORMÅL MED PROJEKTET 6 7 8 9 10 Projektet skal stoppe og forebygge kriminalitet blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk i en bydel

Læs mere

Anbefalinger til integrationsprogrammet

Anbefalinger til integrationsprogrammet Anbefalinger til integrationsprogrammet Frivilligrådet og Rådet for Etniske Minoriteter Tidlig indsats er essentiel og kan ske gennem inddragelse af civilsamfundet Rådet for Etniske Minoriteter og Frivilligrådet

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave Velkommen til Nivå Nu 2014-2017 Nivå er et dejligt sted at bo og i de næste fire år vil Nivå Nu arbejde på, at det bliver et endnu bedre sted at

Læs mere

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. 1. Resume Magistraten igangsatte med beslutning 11. August 2014 Gellerup-analyse

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Denne vejledning er ment som en hjælp til udarbejdelsen af klubbydelsplanen gældende fra januar 2014 til januar 2016. Målgruppen for arbejdet

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Nedenfor ses et eksempel på et udfyldt handleplansskema, som projektlederen har ført status på i juni måned 2012. Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Indsats/tid 1. kvartal 2. kvartal

Læs mere

- Projektbeskrivelse

- Projektbeskrivelse - Projektbeskrivelse Baggrund og formål X-Mændene er en gruppe af unge voksne mænd bosiddende i og omkring Urbanplanen på Amager. Gruppen består af seks ildsjæle der arbejder for et socialt godt lokalsamfund.

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet:

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet: Projektbeskrivelse Revideret oktober 2008 Behov for indsats En stor del af de dårligst stillede kontanthjælpsmodtagere er karakteriserede ved at have andre problemer ud over ledighed. En del af disse problemer

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Vesthimmerlands Ungeteam

Vesthimmerlands Ungeteam Vesthimmerlands Ungeteam Ungeteamet er et gratis tilbud til børn/unge og deres forældre, hvor barnet/den unge som udgangspunkt ikke allerede er i kontakt med socialforvaltningen. Ungeteamets arbejdsområde

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet. Partnerskabet i Urbanplanen ønsker at igangsætte et længerevarende metodeudviklingsprojekt All in i samarbejde med Københavns Kommune. Projektet henvender sig til unge over 18 år, som befinder sig i en

Læs mere

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE 2016-2020 Forsidebillede: SundhedsCaféen, Dansk Integrationsnet en del af Dansk flygtninge hjælp, Horsens Sundhedshus. Horsens Havn 2 VI VIL SOCIALØKONOMI

Læs mere

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på

Læs mere

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende

Læs mere

Ad 2. Kokpit, som ungdomsklubben tidligere hed, åbner op igen under navnet Kokkedal Ungdomsklub i oktober måned uge 41 eller 42.

Ad 2. Kokpit, som ungdomsklubben tidligere hed, åbner op igen under navnet Kokkedal Ungdomsklub i oktober måned uge 41 eller 42. Styregruppemøde REFERAT Onsdag 18. sep. 2013 kl. 17.00-19.00 - i s mødelokale, Egedalsvænge 37 st.tv. Tilstede fra styregruppen: Susanne Hjælm Nørregaard Afd. formand i Skovengen Birte Vestergaard Næstformand

Læs mere

Endelig projektbeskrivelse for projekt Job-holdet

Endelig projektbeskrivelse for projekt Job-holdet Endelig projektbeskrivelse for projekt Job-holdet Indledning Landsbyggefonden gav i marts 2007 foreløbigt tilsagn om et tilskud på 1.988.000 kr. til projekt Job-holdet, et to-årigt udviklingsprojekt, der

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

Jobcenteret søger LBR om midler til projekt UNG I JOB - en virksomhedsrettet indsats på ungeområdet.

Jobcenteret søger LBR om midler til projekt UNG I JOB - en virksomhedsrettet indsats på ungeområdet. Projektansøgning til LBR Projekt UNG I JOB, juni 2010 Jobcenteret søger LBR om midler til projekt UNG I JOB - en virksomhedsrettet indsats på ungeområdet. Jobcenteret søger LBR om midler til ansættelse

Læs mere

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT 1 FYSISKE RAMMER Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids-

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune

Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune November 2009 Holbæk Byråd har på møde d. 25. november 2009 vedtaget til Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune. Strategien har været fremlægget

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose

De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose 1 Integrationschef Birgitte Vinsten, Odense Kommune Mail: bmvc@odense.dk, mobil 23629501 Indsatser

Læs mere

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med

Læs mere