Viden der styrker ida.dk SPILDEVANDSKOMITEEN EVA ERFARINGSUDVEKSLING I VANDMILJØTEKNIKKEN. FOTO: Aarhus Vand A/S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Viden der styrker ida.dk SPILDEVANDSKOMITEEN EVA ERFARINGSUDVEKSLING I VANDMILJØTEKNIKKEN. FOTO: Aarhus Vand A/S"

Transkript

1 Viden der styrker ida.dk SPILDEVANDSKOMITEEN ERFARINGSUDVEKSLING I VANDMILJØTEKNIKKEN FOTO: Aarhus Vand A/S NR ÅRGANG DECEMBER 2014 EVA

2 Adresseliste for udvalgsmedlemmer Mads Uggerby (formand) EnviDan A/S Vejlsøvej 23, 8600 Silkeborg Tlf Jan Scheel Niras A/S Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf Sanne Lund (kasserer) MOE A/S Buddingevej 272, 2860 Søborg Tlf Kjartan Gunnarsson Ravn Vejle Spildevand A/S Toldbodvej 20, 7100 Vejle Tlf Lene Bassø Aarhus Vand A/S Bautavej 1, 8210 Aarhus V Tlf Niels Overgaard Vandcenter Syd as Vandværksvej 7, 5000 Odense C Tlf Kristian Vestergaard Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Energi- og miljødesign Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C Tlf Udgiver Ingeniørforeningen, IDA Spildevandskomiteen Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA Hjemmeside Dette blads redaktør Lene Bassø, Næste blads redaktør Niels Overgaard, ISSN: Deadline for indlæg Marts 2015 Næste blad forventes udgivet April 2015 Redaktion Margrethe Nedergaard,

3 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA 3 Indhold Leder... 5 Indbydelse til Temadag... 6 Kalender... 8 AMOK er det bare sund fornuft? Avanceret online Måling af OverløbsKvalitet Lene Bassø, Michael Rasmussen og Peter Steen Mikkelsen Væk med den hydrauliske flaskehals Beskrivelse af projektet Marselisborg renseanlæg, bassin og tunnelering Vibeke Bundesen og Ruben Lauridsen Højvandssikring, sluse og pumpestation i Aarhus Å til forbedret sikkerhed mod oversvømmelser af Aarhus mistby Designparametre og projekt Ole Kloster Jacobsen Tunnelprojekt fra Jægergårdsgade til Marselisborg Renseanlæg med nyt overløb Hvad betyder det for Aarhus Bugt? Paul Chr. Erichsen Opsporing af uvedkommende vand med DTS Distributed Temperature Sensing Mads Uggerby og Kristian Kilsgaard Østertoft... 30

4 FOTO: Aarhus Vand A/S

5 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA 5 Leder Det har igen været et spændende og begivenhedsrigt år i 2014 Et af højdepunkterne i det faglige arbejde i 2014 var udgivelsen af Skrift 30 Opdaterede klimafaktorer og dimensionsgivende regnintensiteter. Skrift 31, der omhandler serviceniveau for vand på terræn er også kommet tættere på sin endelige form. Begge skrifter kommer vi sikkert til at høre mere om i Igen i år har der været kraftige skybrud forskellige steder i landet og igen er København blandt de steder der er hårdest ramt. Hver gang et område bliver ramt af en sjælden, kraftig hændelse, er det med til at afdække nye problemer og bekræfte de kendte problemer. Det udfordrer vores teorier omkring ekstreme nedbør og hvordan vi bedst indretter byområderne for at minimere skaderne. Der er ikke nogen helt nemme løsninger i sigte, så et kludetæppe af løsninger vil ofte være at fortrække. På afløbsområdet foregår der heldigvis en lang række spændende tiltag, forsøg og udvikling rundt omkring i landet. På temadagen d. 5. februar som også danner rammen for EVA Årsmøde vil I derfor kunne høre om nogle af de emner, både praktiske og teoretiske, som rører på sig. Den gode nyhed er derfor at 2015 bliver nok mindst lige så spændende som Vi håber at se så mange af jer som muligt til Årsmøde og temadag på Hotel Nyborg Strand d. 5. februar. EVA udvalget ønsker alle god jul og godt nytår!

6 EVA-udvalget indbyder til EVA-temadag der tager udgangspunkt i forskellige aspekter af afløbsområdet... Den 5. februar 2015 på Hotel Nyborg Strand Midt på dagen afholdes Årsmødet, som foreningens ordinære generalforsamling benævnes. Hvert år rammes vi af skybrud og ekstreme regn. Nogle områder oplever det for første gang i nyere tid mens andre har prøvet det før København blev således ramt for tredje gang på få år. Opgaven er at finde og implementere løsninger der gør byerne mere modstandsdygtige mod ekstremregn og samtidig gør gavn ved almindelig regn. Der findes selvsagt ikke nogen nem løsning på denne opgave, men der bliver forsket, udviklet og afprøvet en lang række tiltag rundt omkring i landet. Vi har derfor sammensat en række spændende indlæg til en temadag den 5. februar på Hotel Nyborg Strand. Frem for et klokkeklart tema har vi valgt at sammensætte en temadag der tager udgangspunkt i forskellige aspekter af afløbsområdet så der er noget for enhver smag. Temadagen danner også rammen for EVA s årsmøde. Dagsorden for årsmødet er: 1. Valg af dirigent 2. Bemærkninger til dagsorden 3. Formandens beregning 4. Fremlæggelse af regnskab 5. Valg til indstilling af udvalgsmedlemmer 6. Eventuelt. I kan snart se det endelige program for temadagene på vores hjemmeside Vel mødt!

7 vil blive tilgængeligt når det foreligger, Det endelige program for temadagen den 5. februar 2015 i kalenderen Sæt kryds såvel på IDA s hjemmeside, som på Deltagergebyr Medlem af EVA Øvrige 1300 kr kr. Ingeniører, Ikke medlem af IDA 3450 kr. Studerende gratis Tilmelding Tilmeld dig på IDAs hjemmeside Hvor du opgiver Arrangement nr. Navn, Adresse, Tlf. nr., Helst fødselsdato Oplysning om du er ingeniør eller ej. (Arrangementet er åbent for alle) FOTO: Aarhus Vand A/S

8 FOTO: Aarhus Vand A/S Kalender Faglige arrangementer EVA arrangementer Faglige arrangementer for vinter og forår 2015 Der henvises i øvrigt til de respektive kursusudbyderes hjemmesider for ajourføring af kursusdatoer, yderligere information samt tilmelding. 5. feb. EVA-temadag i Nyborg 21. maj EVA-temadag i Nyborg 24. sep. EVA-temadag i Nyborg Danva arrangementer 19. jan. Spildevandsbetalingsloven og vedtægterne 4. feb. Kommunikation i separeringsprojekter 25. feb. Hydrauliske modeller 1D/2D/3D 2. mar. Forsyningstræf Roskilde mar. Forsyningstræf Skanderborg mar. Miljøfremmede stoffer 16. mar. DDV-Introduktion til integrationsmetoden 23. mar. Gæsteprincippet, servitutter og erstatninger 25. mar. Introduktion til afløb og spildevand 8. apr. TV-Inspektion og afløbssystemet 15. apr. Bestyrelseskursus Grundlæggende for bestyrelse og direktør 6. maj Den store badedag 20. maj Afløbssystemet DHI Ingen kurser i Danmark fra Januar til maj

9 Ferskvandscentret jan. Introduktion til Grundkursus i spildevandsrensning jan. Grundkursus i spildevandsrensning 22. jan. Temadag om regn- og spildevand 3. feb. Tilsyn og håndhævelse på natur- og miljøområdet 3. feb Fejlkoblinger feb. Praktisk drift af afløbssystemer mar. Grundkursus i afløbssystemer 9. mar. Opdatering af processer på renseanlæg 12. mar. OPI i forsyningerne 12. mar. Pumpetræf mar. Drift eller anlæg hvor langt kan man gå? 19. mar. Pumpetræf 2015, Sjælland mar. Procesteknik mar. Udbud på vand- og spildevandsområdet 26. mar. Pumpetræf apr. Spildevandsafledning i det åbne land apr. Inspirationstur til Holland apr Optimering af mindre anlæg maj Drift af pumpestationer 20. maj Opdatering af proceser på renseanlæg i Slagelse maj Regnvandsbassiner Teknologisk Institut 28. jan. Spildevandsafledning det åbne land 4. feb. TV-inspektion af afløbsledninger 5. feb. Spildevandsafledning det åbne land 5. mar. Renoveringsmetoder med fokus på NO-Dig metoder 25. mar. Skybrudssikring af bygninger og kældre 26. mar. Lokal afledning af regnvand LAR 21. apr. Klimatilpasningsuddannelse Kalender 2015

10 10 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA AMOK er det bare sund fornuft? Avanceret online Måling af OverløbsKvalitet Af: Lene Bassø, Aarhus Vand Af: Michael Rasmussen, AAU Af: Peter Steen Mikkelsen, DTU Der foretages i disse år væsentlige investeringer i afskæring af fælleskloakerede overløb for at forbedre vores vandløb, søer og fjordes økologisk kvalitet. Disse investeringer baserer sig på den centrale antagelse at overløb er en væsentlig kilde til påvirkning med organisk stof, næringssalte, bakterier og miljøfremmede stoffer. Men ved vi i virkeligheden hvor meget der aflastes hydraulisk og stofmæssigt? Og er det overhovedet muligt at måle vandmængder og stofmængder fra overløbsbygværker, der ikke er udformet efter alle hydraulikkens grundprincipper? Det spørgsmål stillede vi hinanden i projektgruppen tilbage i Vi var overbeviste om, at hvis dette skulle løses, så krævede det udvikling af en ny type virtuelle sensorer der gerne billigt og stabilt skulle kunne give os svar på vores spørgsmål uden at der skulle bruges store ressourcer på komplicerede instrumenter og analysemetoder: Software sensorer baseret på simple målinger i overløbsbygværket. I dag har vi fået besvaret spørgsmålet det kan faktisk lade sig gøre at måle på få punkter i komplicerede overløbsbygværker og derefter bruge software sensorer til beregning af overløbsmængder for både vand og stof.

11 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA 11 Figur 1 Overløbsbygværket ved Viby Renseanlæg med overløbskanal til sparebassinet. In-situ-måling Ex-situ-måling Prøveudtagning Figur 2 Opstilling af In-situ og ex-situ udstyr. Om projektet I 2012 opstartede vi VTUF-projektet Overløb fra fælleskloak Hvordan måles det og Hvorfor?. Projektet gennemføres i samarbejde mellem Aalborg Universitet (AAU), Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Dansk Hydraulisk Institut (DHI), Krüger A/S (KRG) og Aarhus Vand (AAV). I projektet er gennemført en række sammenhængende målinger af nedbør (punkt og flade) og flow/stofkoncentrationer ved et hydraulisk kompliceret overløbsbygværk i afløbssystemet. Overløbsbygværket er en del af indløbet til Viby Renseanlæg. Overløbet træder i funktion, når renseanlæggets kapacitet (Q=1360 l/s) overskrides. Overløbsbygværket aflaster til et stort sparebassin ( m³), som er udstyret med en række niveaumålere og flowmålere. På figur 1 ses i venstre side et oversigtsfoto med overløbsbygværket og etablering af sparebassinet. I højre side ses overløbsbygværket med et dobbeltsidet overløb og derfra løber overløbsvandet i en stor kanal til sparebassinet. Der er gennemført både in-situ målinger og ex-situ målinger på lokaliteten. In-situ-målingerne er gennemført i indløbskanalen, overløbsbygværket og i sparebassinet. Insitu-målingerne omfatter måling af turbiditet, ph, NH4-N og ledningsevne. Ex-situ-målingerne er gennemført i en container, der er bygget i projektet. Containeren er udstyret med en prøvetagningskanal samt on-line sensorer til måling af turbiditet, ph, NH4-N, ledningsevne, Total P, COD og TSS (S::CAN-måler). Endvidere udtages prøver til laboratorieanalyse af en række vandkvalitetsparametre inklusive udvalgte prioriterede kemiske stoffer og mikrobielle parametre. For at skabe et bedre grundlag for modellering og prioritering udføres målingerne i systemet løbende også selvom der ikke forekommer overløb. Målingerne opsamles og kvalitetssikres i en DIMS-CORE database, der er oprettet specifikt til nærværende projekt. Måleperioden har selvfølgelig budt på forskellige udfordringer, hvilket nok nærmest er mere reglen end undtagelse ved opstilling af et måleprogram. Nogle af de udfordringer vi har haft er følgende: Regn hændelser er uforudsigelige: Hvornår de forekommer, hvor længe de varer og de undertiden forekommer i weekender/helligedage/om natten Analyse omkostninger er meget høje, hvis der analyseres for alle parametrene Mange overløbsbygværker: økonomi/praktisk Forskellige stofparametre kræver forskellige indsamlings- og måle metoder Tilstopning af pumper Vinter sikring

12 12 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA Figur 3 Billede af overløbsbygværk og beregningsresultat fra CFD-modellering. Hydrauliske sensorer Hydrauliske sensorer er i princippet små lommeregnere, som kan omsætte 1-4 niveaumålinger i overløbsbygværkerne til et flow over overløbskanten for de overløbsbygværker, der ikke er udformet efter hydraulikkens grundprincipper for veldefinerede overløbskanter med fri stråle. I Aarhus (og de fleste andre steder) er der sandsynligvis ikke etableret et eneste overløbsbygværk, som er bygget efter disse grundprincipper, da formålet er at aflaste afløbssystemet under regn og ikke at måle aflastningsmængderne præcist. I projektet er formålet at anvende CDF-modellering (Computational Fuid Dynamics) til at opstille en funktion for sammenhængen mellem flow og niveau i udvalgte punkter, hvilket vil være inputtet til de hydrauliske sensorer. I projektet er gennemført avancerede CFD-modellering af et simpelt bygværk med frit overløb for at kunne eftervise, at CFD-modellering kan anvendes til beskrivelse af overløbsmængde og flow. Resultat af dette har været yderst overbevisende, hvorefter der er opstillet en CDF-model for det komplicerede overløbsbygværk ved Viby renseanlæg. Viby renseanlæg er særdeles velegnet til at undersøge denne hydrauliske modellering, da sparebassinet indeholder vandstandsmålere der kan bruges til at beregne det korrekte overløbsflow. Samtidigt er der monteret flowmålere på de pumper der pumper vandet tilbage til renseanlægget, således at der kan etableres 2 massebalancer på det samme overløbsvolumen. Fremadrettet skal vi have verificeret CFD-modellen. Til dette formål er tænkt, at anvende informationer fra vores regnradar samt informationer fra vandstandsmålere og overløbssensorer til kalibrering af modeldata med målte data. I dette projekt er udviklet nogle low cost vandstandsmålere og overløbssensorer, som skal installeres i et fin-masket grid i bygværket til en endelig verificering af CDF-modellernes anvendelse i komplicerede overløbsbygværker. Modellerne vil blive kalibreret med fokus på massebalancen i overløbsbygværket for både lav, mellem og høj intense regnhændelser til kontrol af metoden. Til dette formål anvendes både de eksisterende niveau-sensorer og de nye low-cost sensorer. Efter kalibrering af metoden udvikles hydrauliske sensorer til beregning af flow over overløbskanten baseret på enkelte niveaumålinger i bygværket.

13 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA 13 Vandkvalitets sensorer Vandkvalitets softwaresensorer er ligesom de hydrauliske softwaresensorer i princippet små lommeregnere, som kan omsætte målte stofkoncentrationer for en stoftype og efterfølgende anvende den til beregning af stofkoncentrationen af andre stoftyper. Som nævnt tidligere i artiklen er der gennemført stofmålinger både in-situ og ex-situ. Dette har til formål at undersøge muligheden for at have et mobilt måleudstyr, som kan anvendes i en periode til at kalibrere og verificere vandkvalitets softwaresensorerne opstillet til det enkelte bygværk. Vi kan således undersøge om der er forskellige stoftyper, som har samme fortyndings -mønster eller en indbyrdes sammenhæng, således at en stofmåling kan anvendes til beregning af andre stofkoncentrationer. I projektet er gennemført en kontinuert måleperiode i både tørvejr og regnvejr. I figur 4 ses en udvalgt måleperiode for ammonium (NH4-N). Af grafen ses en tydelig sammenhæng imellem in-situ og ex-situ sensormålinger og manuelle prøver udtaget til laboratorie-analyser. Ex-situ målingerne viser dog en konstant lavere koncentration end in-situ-målingerne og de manuelle målinger, hvilket kan skyldes gammel vand i målekanalen eller for lave flow i målekanalen. Ud fra disse målinger er opstillet de første vandkvalitets softwaresensorer, hvilket ses af figur 5. Der er meget god overensstemmelse mellem målt og beregnet ammoniumkoncentration. Den røde kurve er den målte koncentration, den sorte stiplede kurve er den beregnet koncentration, og den grå kurve er det måle flow. Fremadrettet vil vi prøve at udvikle vandkvalitets-sensorer for andre forureningsparametre, ligesom vi i projektet skal have en måleperiode med samtidig drift af vandkvalitets sensorer og hydrauliske sensorer. Figur 4 Ex-situ og in-situ ammonium sensor målinger sammenholdt med manuelle prøver. Projektets resultat Projektet vil resultere i en kort vejledning om måling i overløbsbygværker med en række tekniske bilag til dokumentation af resultater af VTUF-projektet Overløb fra fælleskloak Hvordan måles det og Hvorfor?. Det er målet at denne vejledning vil bidrage til at få et bedre overblik over hvor, hvornår og hvor meget afløbssystemerne aflaster. Dette vil forhåbentlig i fremtiden gøre os i stand til at kontrollere/styre aflastningerne på en mere hensigtsmæssig måde set i forhold til miljø og servicekrav. Tak til Vi retter en særlig tak til enkeltpersoner fra de deltagende organisationer, som har bidraget til projektet: Anitha K. Sharma, DTU Miljø Luca Vezzaro, DTU Miljø Signa Tanja Andersen, DTU Miljø Maltha Kristian Skovby Ahm, Aalborg Universitet Jesper Ellerbæk Nielsen, Aalborg Universitet Søren Thorndahl, Aalborg Universitet Anders Lynggaard-Jensen, DHI Niels Henrik Eisum, DHI Jan Høgh, Krüger Theis Nikolai Gadegaard, Krüger Erling Brodersen, Aarhus Vand Bo Snediker Jacobsen, Aarhus Vand. Figur 5 Målt og beregnet ammonium koncentation.

14 14 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA Væk med den hydrauliske flaskehals Beskrivelse af projektet Marselisborg renseanlæg, bassin og tunnelering Af: Vibeke Bundesen, Aarhus Vand A/S Af: Ruben Lauridsen, EnviDan A/S I maj 2013 udbød Aarhus Vand A/S et projekt, som i hovedtræk omfatter nedlæggelse af Jægergårdsgade pumpestation og, som erstatning herfor, etablering af nye store gravitationsledninger som skal lede spildevand til Marselisborg Renseanlæg, hvor spildevandet håndteres i et nyt bassin med tilhørende pumpestation. De enkelte elementer i projektet er vist på nedenstående figur 1. Formålet med projekt er: Jægergårdsgade pumpestation og de to tilhørende ø600 mm trykledninger i Sydhavnsgade er nedslidte. Et ledningsbrud kan få alvorlige konsekvenser både i forhold til badevand i Havnen og trafikken til og fra containerhavnen, idet både lastbiltrafikken og jernbanen i Sydhavnsgade i værste fald vil blive berørt. Jægergårdsgade pumpestation, som afvander en stor del af Aarhus midtby, fungerer som en hydraulisk flaskehals på spildevandets vej mod Marselisborg Renseanlæg. Ved at erstatte pumpestationen med en ny gravitationsledning opnås dels en større forsyningssikkerhed, idet man er uafhængig af et utilsigtet pumpestop, og dels afhjælpes hydrauliske problemer i oplandet som følge af, at spildevandet hurtigere kan ledes væk fra oplandet og videre til Marselisborg Renseanlæg. Volumenet i den nye spildevandsledning og det nye bassin på Marselisborg Renseanlæg medfører, at mængden af opblandet regn- og spildevand, som aflastes til Aarhus havn og bugt under regn, vil blive reduceret fra ca m³ til ca m³. Ved at udskifte de eksisterende højtliggende trykledninger i Sydhavnsgade med en dybere gravitationsledning, skabes der plads til en kommende Marselistunnel, som vil blive hovedfærdselsåren til og fra containerhavnen. For at sikre de bedste og billigste løsninger gennemføres projektet i partnering, hvor der udover Aarhus Vand A/S er deltagelse af Per Aarsleff A/S, Østergaard A/S, Viggo Madsen A/S, Flygt og EnviDan A/S.

15 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA 15 Figur 1 Oversigt. Figur 2 Ny ø1600 mm placering Spunsvæg. Ny ø1600 mm spildevandsledning i Jægergårdsgade For at afhjælpe hydrauliske problemer i oplandet skal der etableres en ø1600 mm spildevandsledning i Jægergårdsgade med en længde på ca m. denne ledning var i første omgang planlagt som en tunnelering. Den planlagte tunnelering har dog vist sig vanskelig at gennemføre p.g.a. eksisterende konstruktioner i jorden. I den konkrete situation viste det sig, at der ved indkøbscentret Bruun s Galleri findes en spunsvæg som er afstivet af jordankre i fem niveauer under Jægergårdsgade. Dette betyder i praksis, at den ny spildevandsledning skal ned i 19 m dybde (se figur 2) hvilket vil gøre tilslutninger meget vanskelig. Da der ydermere er problematiske jordbundsog grundvandsforhold i området, undersøges der i øjeblikket alternative løsninger.

16 16 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA Ny ø2200 mm spildevandsledning i Sydhavnsgade Som erstatning for Jægergårdsgades pumpestation etableres en ca. 900 m lang ø2200 mm spildevandsledning til Marselisborg Renseanlæg. Ledningen er primært beliggende uden for den gamle kystlinje, og tunneleringen skal derfor foregå i opfyld med risiko for at træffe rester af byggeaffald, kajkonstruktioner o.l. Der er derfor valgt en metode, hvor tunneleringsmaskinen forsynes med en åben front (se figur 3), således at forhindringer kan fjernes via fronten i stedet for ved nedgravning. Ved denne metode kan selv store forhindringer fjernes ved skæring, hugning eller, i særlige tilfælde, sprængning. Der er dog også ulemper forbundet med tunnelering med åben front, hvilket skyldes, at den konkrete tunnelering skal foregå under grundvandsspejlet i permeable aflejringer. Denne udfordring løses, ved at forsyne tunneleringsmaskinen med et trykluftsanlæg, som opretholder et tryk ved borefronten, som modsvarer det udvendige vandtryk og derved sikrer en tør zone. For at sikre opretholdelse af trykket skal passage af mandskab og bortgravet jord fra borefronten ske via en tryksluse (se figur 4). Figur 3 Tunneleringsmaskine med åben front. Figur 4 Tryksluse i fm. tunnelering med trykluft.

17 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA 17 Bassin og pumpestation på Marselisborg Renseanlæg På Marselisborg Renseanlæg etableres et lukket spildevandsbassin med et volumen på m³. I bassinet placeres en række pumper (se figur 5) til at håndtere de meget varierende tilløbsforhold til bassinet. Der findes overordnet tre forskellige driftssituationer: I tørvejrssituationen, op til 700 l/s, kører kun de fire tørtopstillede pumper. Da denne driftssituation optræder i 98 % tiden, har der været meget fokus på at finde de mest energioptimale pumper. Under regn suppleres tørvejrspumperne af to skaktpumper således, at der kan pumpes op til l/s op i tilløbskanalen til renseanlægget. I tilfælde af at bassinets kapacitet overskrides, vil to pumper, som i alt har en kapacitet på l/s, træde i kraft. Pumperne skal sikre, at der ikke sker kritisk opstuvning opstrøms i kloaksystemet. Figur 5 Bassin med integreret pumpestation på Marselisborg Renseanlæg. Ny ø1800 mm overløbsledning til Aarhus bugt Hydrauliske beregninger har vist, at bassinets kapacitet gennemsnitligt overskrides én gang pr. år. Når dette sker, vil de op til I/s, som pumpes fra bassinet, blive ledt til Aarhus bugt i en 800 m lang ø1800 mm ledning. Der er, i forbindelse med indhentning af udledningstilladelsen hos Aarhus Kommune, udført beregninger af badevandskvaliteten for 15 bynære badestrande. Konklusionen er, at det nye overløb ikke giver anledning til en negativ påvirkning af badevandskvaliteten. Se mere på:

18 18 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA Højvandssikring, sluse og pumpestation i Aarhus Å til forbedret sikkerhed mod oversvømmelser af Aarhus Midtby Designparametre og projekt Resumé Af: Chefkonsulent, geolog Ole Kloster Jacobsen, ALECTIA A/S Med henblik på sikring af Aarhus midtby mod oversvømmelser fra stigende havvandsspejl og store regnhændelser, projekteres et anlæg, der omfatter højvandssikring, sluse og pumpestation. Højvandssikringen og slusen sikrer Aarhus midtby mod indtrængende havvand. Pumpestationen løfter vand fra Aarhus Å ud i havnen, når slusen er lukket. Højvandssikringen, slusen og pumpestationen sikrer samtidig, at regnvand fra Aarhus by og afstrømning fra Brabrand Sø gennem Aarhus Å, samles i Aarhus Å og pumpes fra åen ud til havnen. Optimal lukkekote for slusen samt tilhørende behov for udpumpningsmængde og antal lukninger pr. år er vurderet på baggrund af beregninger med hydrologisk model. Der er herefter opstillet et projektforslag for udformning af sluse og pumpestation. Baggrund, formål og overordnet layout Formålet med projektet er at sikre midtbyen omkring Aarhus Å mod fremtidige oversvømmelser i forbindelse med, at det må forventes, at de globale klimaændringer vil betyde ændrede vejrforhold og højere vandstande i havnen og åen. Forslag til udformning af de nødvendige tiltag vedrørende sluse samt tilhørende pumpestation tager udgangspunkt i følgende overordnede krav til funktion af sluseanlægget: at sikre Aarhus indre by mod oversvømmelse som følge af høj vandstand i havnen/ bugten i disse situationer at forsinke/oplagre og udpumpe tilstrømmende å-vand til havnen.

19 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA 19 Håndskitse af foreslåede sluse med midterhelle mv. Projektet medfører gennemførelse af følgende tiltag, jf nedenstående oversigtstegning: Etablering af højvandsbarriere mellem Multimediehusets kote 2,50 og eksisterende terræn i kote 2,50 bagved Toldboden samt mindre terrænforhøjning til kote 2,50 syd for Mindet. Højvandsbarriere beskrives ikke yderligere i dette dokument. Et sluseanlæg med tilhørende pumpestation i Aarhus Å, som etableres vest for eksisterende Banebro. En vandtærskel ved åens udmunding for at sikre fast laveste vandstand i Aarhus Å.

20 20 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA Sluseanlæg omfatter: Et slusebygværk, der sikrer Aarhus indre by mod højt vandspejl i Aarhus havn. En pumpestation, der løfter vand fra Aarhus Å ud i Aarhus Havn ved højvande. Urbanmediaspace.dk Slusebygværket og højvandsbarrieren skal sikre, at højvande i bugten/havnen ikke oversvømmer midtbyen. Pumpestationen skal sikre, at det tilstrømmende vand i åen ikke opstuves i åen og medfører oversvømmelser, men kan pumpes til havnen under kontrollerede forhold. Kombination af sluseanlæg og vandtærsklen ved Multimediehuset vil sikre en fremtidig vandstandsvariation i den nedre del af Aarhus Å på mellem kote +0,10 m og +1,40 m. I dag varierer vandstanden mellem en laveste kote på 0,60 m og en højeste kote på ca. +1,8 m. Med højvandsbarrieren og sluseanlægget med tilhørende pumper vil centrale dele af midtbyen få forbedret sikkerhed mod fremtidige højere vandstande. Opstilling af designparametre Lukkekote for sluse Slusens formål er at sikre Aarhus by mod uacceptable oversvømmelser fra stigende havvandsspejl. Ved lukning af slusen spærres for passage mellem havn og å, hvilket af hensyn til faunapassage skal begrænses til det minimale. Der er således 2 modsatrettede hensyn at tage ved design af slusen: Slusen skal lukkes når havvandsstanden overskrider en valgt kote (lukkekote) med henblik på at minimere oversvømmelser. Slusen skal være lukket så kort tid som mulig af hensyn til at muliggøre faunapassage mellem havn og å.

21 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA scenarie (nutidigt klima) 2035-scenarie (med klima i 2035) 2100-scenarie (med klima i 2100) Ingen sluse Moderate oversvømmelser Store oversvømmelser Meget store oversvømmelser Lukkekote +1,0 - Pumpe: 14 m³/s - Ingen oversvømmelser - 2 lukninger/år i 10 t - Pumpe: 14 m³/s - Ingen oversvømmelser - 15 lukninger/år i 70 t - Pumpe: 16 m³/s - Ingen oversvømmelser lukn./år i 1500 t Lukkekote +1,4 - Pumpe: 15 m³/s - Små oversvømmelser - 0,2 lukninger/år i 1 t - Pumpe: 15 m³/s - Små oversvømmelser - 2 lukninger/år i 5 t - Pumpe: 17 m³/s - Små oversvømmelser - 20 lukninger/år i 100 t Lukkekote +1,8 - Pumpe: 15 m³/s - Moder. oversvømmelser - Ingen lukninger - Pumpe: 15 m³/s - Moder. oversvømmelser - 0,1 lukninger/år i 0,5 t - Pumpe: 17 m³/s - Moder. oversvømmelser - 2 lukninger/år i 10 t Med henblik på at optimere valget mellem disse 2 modsatrettede hensyn er der, for nuværende klima og for forventet fremtidigt klima samt for forskellige lukkekoter, udført en række modelberegninger af konsekvenser for behov for udpumpning fra å til havn, oversvømmelser og lukketid. Ovenstående tabel viser hovedresultaterne af disse modelkørsler. Som det fremgår af tabellen, er behov for pumpekapacitet kun i mindre omfang afhængigt af klima og lukkekote. Der er under alle omstændigheder behov for en pumpekapacitet på m³/s. Der er desuden følgende bemærkninger til tabellens hovedresultater: Ingen sluse: Som forventet viser modelberegningerne, at der med det nuværende klima er moderat oversvømmelsesrisiko (eksemplificeret af hændelse den 1. november 2006, hvor vandspejlet i havnen var op til kote +1,72 m, svarende til en 200 års begivenhed). Ligeledes som forventet vil oversvømmelsesrisikoen øges i fremtiden, hvilket jo er hele baggrunden for ønsket om etablering af sluse og pumpestation. Lukkekote +1,0 m: Den lave lukkekote medfører, at der ikke vil være oversvømmelser i Aarhus by. Til gengæld vil slusen i 2035 skulle lukkes 15 gange pr. år og i 2100 ca. 250 gange pr. år. Lukkekote +1,4 m: Den moderate lukkekote medfører, at oversvømmelserne i Aarhus by vil være små. Slusen vil i 2035 skulle lukkes 2 gange pr. år og i 2100 ca. 20 gange pr. år. Lukkekote +1,8 m: Den høje lukkekote medfører, at oversvømmelserne i Aarhus by vil være moderate. Slusen vil i 2035 skulle lukkes 0,1 gang pr. år og i 2100 ca. 2 gange pr. år. Urbanmediaspace.dk

22 22 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA Urbanmediaspace.dk Højvandssikringen, slusen og pumpestationen sikrer samtidig, at regnvand fra Aarhus by og afstrømning fra Brabrand Sø gennem Aarhus Å, samles i Aarhus Å og pumpes fra åen ud til havnen. Der skabes med andre ord et regnvandsbassin i åen på indersiden af slusen. Bassinets vandstand og vandindhold kontrolleres af pumpestationen, der løfter vandet ud til havnen. Kapaciteten af dette fysiske regnvandsbassin er beregnet til ca m³ ved en års regnhændelse og ca m³ ved en års regnhændelse. Den samlede effekt af dette fysiske og dynamiske bassin er, at regnhændelserne kan afledes uden risiko for oversvømmelse. Vandstanden i Aarhus midtby vil ved udnyttelse af dette bassin være højst +1,8 m (ved Bymuseum/Godsbanen) og forekomme i højest nogle minutter, hvilket er acceptabelt i dette område og ikke medføre nævneværdige oversvømmelser. Der vil være behov for en udpumpning på op til 20 m³/s gennem pumpestationen, hvilket svarer til den projekterede kapacitet. På den baggrund er det valgt, at slusen dimensioneres med lukkekote +1,40 m, og at pumpestationen dimensioneres med en pumpekapacitet på 18 m³/s, dvs. med en lille reservekapacitet i forhold til de beregnede krav på m³/s. Højvandssikringen, slusen og pumpestationen sikrer som nævnt samtidig, at regnvand fra Aarhus by og afstrømning fra Brabrand Sø gennem Aarhus Å, samles i Aarhus Å og pumpes fra åen ud til havnen. Der skabes således et regnvandsbassin i åen på indersiden af slusen. Bassinets vandstand og vandindhold kontrolleres af pumpestationen, der løfter vandet ud til havnen. Kapaciteten af dette regnvandsbassin er beregnet til ca m³ ved en års regnhændelse og ca m³ ved en års regnhændelse. Den samlede effekt af dette bassin er, at regnhændelserne kan afledes uden risiko for oversvømmelse.

23 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA 23 Konklusion og perspektivering Hydrologisk modellering har vist sig at være et værdifuldt værktøj til opstilling af designparametre for sluse og pumpestation. Lukkekote for sluse er fastsat til +1,4 m og behov for udpumpningskapacitet er fastsat til 18 m³/t. Projektet er udbudt på funktionskrav i foråret 2012 og er under udførelse i De indhøstede erfaringer vedrørende design, projektering og udførelse af dette projekt vil kunne anvendes i en række tilsvarende projekter, hvor der ligger en by ved hav/fjord og hvor der samtidig er udløb af større vandløb.

24 24 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA Tunnelprojekt fra Jægergårdsgade til Marselisborg Renseanlæg med nyt overløb _ Hvad betyder det for Aarhus Bugt? Baggrund Aarhus Vand A/S ansøgte i november 2013 om tilladelse til udledning af opspædet spildevand til Aarhus Bugt fra en ny overløbsledning ved Marselisborg Renseanlæg. Af: Paul Chr. Erichsen, Aarhus Kommune Baggrunden for ansøgningen er et ønske om at nedlægge Jægergårdsgades Pumpestation, og i stedet etablere en ny pumpestation på Marselisborg Renseanlægs areal. I den forbindelse etableres der en ny ø 2200 ledning fra Jægergårdsgade til den nye pumpestation på Marselisborg Renseanlæg samt et nyt bassin (pumpesump) på 2500 m³ ved den nye pumpestation. Fra den nye pumpestation etableres et nyt overløb til Aarhus Bugt (Udløb OU03A). Kommunen er myndighed når det gælder tilladelser til udledning af spildevand. Ved godkendelsen af dette projekt har Aarhus Kommune fokuseret på udledning af næringssalte og badevandskvalitet. Eksisterende forhold Spildevand og regnvand fra oplandet til Jægergårdsgades Pumpestation pumpes i dag til Marselisborg Renseanlæg, og når der ikke er plads i ledningssystemet på grund af for meget regn, sker der overløb til Aarhus Havns bassin 3 via tre overløb. På Marselisborg Renseanlæg er den hydrauliske kapacitet i indløbet på 1400 l/s (5040 m³/h). Når vandmængden under regn i oplandet overstiger denne mængde, sker der overløb fra indløbsbygværket (brønd 8) til Aarhus Bugt via det eksisterende bugtrør (Udløb OU03), som også det rensede spildevand udledes igennem (Udløb OU01), se figur1. De målte aflastninger gennem bugtrøret er i snit ca m³/år, med en variation for årene på mellem m³/år og m³/år, jf. tabel 1.

25 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA 25 Figur 1 Placering af eksisterende bugtrør (OU01/OU03) og ansøgt nyt overløb (OU03A). Marselisborg Ra. Renseanlæg udløb Aflastet i overløb (OU03) Tabel 1 Vandmængder udledt fra Marselisborg Renseanlæg og fra overløbsbygværk i brønd 8, begge via bugtrøret. Målte Vandmængde Vandmængde % Vandmængde af mængder 1000 m³/år 1000 m³/år udløb renseanlæg , , , ,35 Ansøgt projekt Den ansøgte nye pumpestationen fungerer dels som indløbspumpestation, dels som aflastningspumpestation ved høj hydraulisk belastning. I tilknytning til pumpestationen etableres nyt bassin på 2500 m³. Princippet for tilledning af spildevand til Marselisborg Renseanlæg og aflastning gennem overløb fremgår af figur 2. Det fremgår, at der fra den nye 2550 m³ pumpesump bliver mulighed for at aflaste opspædt spilde vand enten via det eksisterende bugtrør (OU03) eller den nye ø 1800 overløbsledning (OU03A). Der kan aflastes maksimalt 1,4 m³/s henholdsvis 5,0 m³/s. Beregninger viser, at jo større aflastning der sker via det nye overløb frem for via bugtrøret, jo mindre bliver den samlede stofbelastning på Aarhus Bugt. Dette skyldes, at det i højere grad er muligt at udnytte det nye bassinvolumen ved en mulig afledning på 1,4 m³/s + 5,0 m³/s end ved blot at aflede via den eksisterende bugtledning svarende til de 1,4 m³/s. Figur 2 Princip for ansøgt tilledning og overløb ved Marselisborg Renseanlæg. Grøn er eksisterende, blå er ansøgte anlæg.

26 26 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA Plan SCENARIE 1 Mest mulig aflastning via eksisterende bugtledning (EnviDans modelberegninger) Overløb til Aarhus Bugt Recipient Aflastninger [antal/år] Aflastninger [m³/år] COD total kg/år N total kg/år P total kg/år Eks. Bugtrør (via br 8 på MRA) Ny ø 1,8 m overløbsledning fra nyt bassin Aarhus Bugt Aarhus Bugt 0, I alt til Aarhus Bugt Tabel 2 Beregnet aflastning direkte til Aarhus Bugt scenarie 1 Plan SCENARIE 2 Mindst mulig samlet aflastning til Aarhus Bugt (EnviDans modelberegninger) Overløb til Aarhus Bugt Recipient Aflastninger [antal/år] Aflastninger [m³/år] COD total kg/år N total kg/år P total kg/år Eks. Bugtrør (via br 8 på MRA) Ny ø 1,8 m overløbsledning fra nyt bassin Aarhus Bugt Aarhus Bugt I alt til Aarhus Bugt Tabel 3 Beregnet aflastning direkte til Aarhus Bugt scenarie 2 Til gengæld vurderes størst mulig aflastning gennem bugtrøret at påvirke badevandskvaliteten mindst, idet bugtrøret udmunder langt fra kysten. Der er derfor regnet på to planscenarier: 1. Mest mulig aflastning via det eksisterende bugtrør 2. Mindst mulig samlet aflastning til Aarhus Bugt Aflastede vand- og stofmængder for de to scenarier fremgår af tabel 2 og 3. Det fremgår af tabel 2 og 3, at det vil være muligt, jf. scenarie 1, at begrænse aflastning gennem det nye overløb (OU03A) til én gang hvert 10. År (0,1 aflastning/år). Til gengæld bliver den samlede stofmængde til Aarhus Bugt meget stor. Scenarie 2 giver den mindste belastning af Aarhus Bugt, og en væsentlig mindre belastning end statusberegningerne. Spørgsmålet er imidlertid, om aflastningen gennem det nye overløb tæt på land kan ske uden at påvirke badevandskvaliteten.

27 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA 27 Figur 3 Lokaliteter der benyttes til badning, forureningskilder samt maksimums-koncentrationer af E.Coli/100ml ved 11 ens simulerede overløb ved forskellige vind og strømforhold i Badevandskvalitet DHI har foretaget spredningsberegninger, der belyser effekten af de eksisterende og planlægte nye spildevandsudløb til Aarhus Bugt og Aarhus Havn med hensyn til badevandskvalitet (E.coli og Enterokokker). Der er regnet på scenarie 2, hvor der er størst aflastning gennem det nye overløb OU03A, og dermed det scenarie, der er mest kritisk i forhold til badevandskvaliteten. Fra alle eksisterende og ansøgte spildevandsudløb er der foretaget 11 simulerede ens overløb jævnt fordelt gennem året 2013 for at beregne spredningen af spildevand under forskellige hydrauliske forhold. Beregningerne viser, at overløb fra eksisterende spildevandsudløb tæt på badestrande medfører overskridelse af EU s badevandskrav på nærtliggende strande, jf. figur 3. Fra Bellevue og sydpå, giver de 11 simulerede overløb anledning til 3, 4, 11 og 4 overskridelser af badevandskvaliteten ved henholdsvis Den Permanente, Tangkrogen, Varna og Ballehage.

28 28 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA Figur 4 Maksimumkoncentrationer af E.Coli/100ml ved 11 ens simulerede overløb fra OU03A ved forskellige vind og strømforhold i Stranden ved Varna er særlig udsat, idet den påvirkes af overløb ved både syd- og nordgående strøm. Generelt gælder, at antallet af overløbshændelser påvirker antallet af overskridelser af badevandskvalitetskravene. Såfremt der er risiko for sundhedsfare ved badning informeres badegæster herom via en alarmtavle på standen. Informationer og en prognose om badevandskvaliteten kan også tilgås via en badevandsapp på adressen: DHI har også foretaget en beregning af effekten af det nye planlagte overløb OU03A alene, jf. figur 4. Beregningerne viser, at der ikke sker nogen overskridelse af badevandskvalitetskravene ved nogen af strandene alene hidrørende fra det nye overløb. Da der statistisk set kun forventes ét overløb pr. år via OU03A, jf. tabel 3, og da overløbet ikke påvirker badevandskvaliteten ved Tangkrogen eller andre badestrande, vurderes det uproblematisk at satse på en pumpestrategi fra det ansøgte bassin svarende til scenarie 2, som medfører den mindste næringssaltbelastning af Aarhus Bugt.

29 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA 29 Opfyldelse af målsætningen for Aarhus Bugt Det vurderes, at den ansøgte ændrede aflastning af opspædt spildevand via det nye udløb OU03A kan godkendes, idet det er sandsynliggjort, jf. beregningerne i scenarie 2, at den samlede belastning af Aarhus Bugt med næringssalte reduceres i forhold til i dag, og at det nye udløb ikke giver anledning til overskridelse af kvalitetskravene for badevand. På ovennævnte baggrund har Aarhus Kommune den dd mm 2014 meddelt udledningstilladelse som ansøgt. Men ét er modeller, noget andet er virkeligheden. Et af vilkårene for udledningstilladelsen er derfor, at såfremt det i praksis viser sig at det nye overløb giver problemer med badevandskvaliteten, så skal pumpestrategien revurderes, f.eks. således at der veksles mellem scenarie 1 og 2 henholdsvis i og uden for badesæsonen. Foto af soldrevet alarmtavle ved Tangkrogen, der online informerer badegæster om eventuel risiko for sundhedsfare ved badning på dagen og to dage frem.

30 30 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA Opsporing af uvedkommende vand med DTS Distributed Temperature Sensing Af: Mads Uggerby, EnviDan A/S Af: Kristian Kilsgaard Østertoft, EnviDan A/S Spildevand, der ved en fejl kobles på regnvandsledningen i et separatsystem, forurener recipienten både med hensyn til vandkvalitet og æstetik. På den anden side kan fejlkoblet dræn- eller overfladevand til spildevandsledningen resultere i opstuvning af opspædet spildevand til gene for den enkelte forbruger, idet ledningen ikke er dimensioneret hertil. Hertil kommer, at det principielt set ikke er ønskeligt at rense på dræn- og afstrømmet regnvand, når der er brugt ressourcer på at adskille det fra spildevandet. Erfaringer fra bl.a. Aarhus viser, at omfanget af fejlkoblinger er stort (ca. 5 %) i både nye og gamle kloaksystemer. Ved TV-inspektion kan kontinuerlig tilledninger fra indsivning og dræn relativt nemt identificeres, men uvedkommende vand, der kommer sporadisk, er mere vanskeligt at spore på denne vis. I denne kategori falder omfangsdræn, der pumper ind på en spildevandsledning, samt fejlkoblede regnvandsledninger. Der findes en række mere traditionelle metoder til sporing af fejlkoblinger, herunder f.eks.: at gå ind på privat grund og hælde vand i nedløb med samtidig overvågning af hovedledningen med et tv-kamera at placere RFID-chips i nedløbende og derefter registrere disses passage i hovedledningen under regn at blæse røg i spildevandsledningen og se, om der kommer røg op af brønde og nedløb Ingen af de kendte metoder er problemfri. Enten betinger de adgang til private ejendomme, fanger kun en del af fejlkoblingerne og/eller de er meget ressourcetunge.

31 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA 31 Figur 1A Spredningen af det reflekterede lys. Gennem de seneste par år har en ny metode, der udnytter det forhold, at temperaturen i det fejlkoblede vand er forskellig fra temperaturen i vandet i den undersøgt ledning, været under udvikling. Med DTS (Distributed Temperature Sensing) kan temperaturændringer i kloakken forårsaget af fejlkoblinger detekteres, og eksempelvis fejlkoblet regnvand på spildevandsledningen kan identificeres med meters nøjagtighed uden at der kræves adgang til de enkelte ejendomme. EnviDan har i samarbejde med Aarhus Vand, Aalborg Universitet og Aarsleff udført pilotprojekter med opsporing af fejlkoblet regnvand på spildevandsledningen i to forsøgsopstillinger i Aarhus, og i skrivende stund er en tredje under planlægning. I denne artikel er princippet bag målemetoden kort beskrevet, og nogle af de i projektet opnåede resultater og erfaringer er præsenteret. DTS Distributed Temperature Sensing DTS er en velkendt teknologi, som blev udviklet for mere end 20 år siden, og som i mange år har været anvendt indenfor eksempelvis olie- og gasindustrien til monitering af temperaturer og trykforhold langs ledninger og boringer. Figur 1B Måleprincippet i DTS. Metoden baserer sig på analyse af spredningen af laserlys, idet den såkaldte Ramanspredning er temperaturafhængig (se figur 1A og figur 1B). Eftersom lysets hastighed er kendt, kan analyse af det reflekterede lys langs kablet afsløre, hvad temperaturen har været det sted, lyset blev reflekteret. DTS-udstyret består således af en computer med en laser og en detektor, hvortil der kobles et optisk kabel. I DTS-computerens analyse af det reflekterede lys opnås en i praksis kontinuert måling af temperaturen langs kablets længde. Brugeren bestemmer så i hvilken stedslig opløsning, målingerne skal repræsenteres, samt hvilken tidslig opløsning, de skal midles over. På denne måde kan temperaturen måles langs det optiske kabel med en opløsning på op til 0,5 m hvert 30. sekund med omkring ± 0,1 C (relativ) nøjagtighed. Til opsporing af fejlkoblinger i afløbssystemer trækkes det optiske kabel i hovedledningen, og ved kablets start placeres DTS-computeren. Næste gang det regner med en tilstrækkelig intensitet vil fejlkoblet regnvand kunne ses i de opsamlede data som temperaturændringer på den lokalitet, det fejlkoblede vand ledes til hovedledningen. Med den i dette projekt anvendte DTS-computer kan der måles på kabellængder op til 2 km, men der findes computere, der kan håndtere kabellængder på mere end 30 km. Disse ligger dog i en anden prisklasse, og erfaringerne fra dette projekt viser også, at det i praksis vil være en udfordring at udlægge så lange kabler i kloakken.

32 32 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA Figur 2 Eksempel på kablets udlægning i spildevandsledningen på Elmehaven, Aarhus (til venstre) og billeder fra udlægningen af kablet (til højre). For Elmehaven 93 var hele husstandens overfladeareal fejlkoblet til spildevandsledningen (se teksten). Opstilling og udlægning af kabel DTS-computeren er placeret i en trailer, hvorfra det optiske kabel trækkes i spildevandskloakken med tv-kamera (se figur 2). I traileren er DTS-computeren forbundet med en bærbar PC med internetopkobling, så DTS-udstyret kan styres via fjernskrivebord. På traileren er installeret en vippekars-regnmåler, hvorved lokale regndata fra området opsamles. Selve udlægningen af kablet har vist sig udfordrende. Mange retningsskift i ledningerne kan give så store modstande, at det har været nødvendigt at udvikle særlige værktøjer til kabeludlægningen (se figur 3). Hertil kommer, at der kan opstå brud på de optiske fibre ved knæk af kablet, hvilket kræver, at de splidses sammen. For at gøre dette skal kablet trækkes på land og splidses i en boks på størrelse med en madkasse (se figur 3), hvilket besværliggør den efterfølgende brug af kablet. Figur 3 Værktøj til at komme omkring skarpe retningsændringer (øverst) og oprinkning med splidset kabel (nederst). I forsøgsopstillingen på Elmehaven var der inden målekampagnen tre forskellige, kendte fejlkoblinger: Nr. 93 hele husstandens overfladeareal var koblet til spildevandskloakken Nr. 47 indkørslen var koblet til spildevandskloakken Nr. 10 en terrasse på ca. 10 m² var koblet til spildevandskloakken Måleresultater Ved manuel sammenligning af de fra DTS-udstyret opsamlede data og den lokale nedbør kan fejlkoblet overfladevand til spildevandssystemet udpeges de steder, hvor temperaturen ændrer sig samtidig med at det regner. Et eksempel på dette kan ses af figur 4, hvor koldt vand løber til spildevandsledningen flere steder (markeret med røde cirkler) samtidig med, at der kommer nedbør. Af figuren fremgår flere sektioner, der er spejlvendte dette skyldes, at kablet blev trukket ind ad sideveje, som derved måles dobbelt (se et eksempel på kabeludlægningen på figur 2). I brøndene for enden af hver sidevej blev kablet rinket op og hængt fast i brønden. I disse oprinkninger var det således temperaturen i brøndatmosfæren, og ikke spildevandets temperatur, der blev målt. Dette kan ses som lodrette søjler med omtrentligt konstant temperatur på figur 4. Bortset fra strækningerne til disse oprinkninger er flowretningen således fra højre side af figuren (ved en placering på ca m kabellængde fra DTS-computeren) mod venstre. De første ca. 100 m af kablets længde fremgår ikke af figuren, idet de var rinket op i et vandbad i traileren med DTS-computeren til brug for løbende kalibrering af udstyret.

33 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA 33 Placering langs optisk kabel (m afstand fra trailer) 14.sep 21h (9 mm på 3 timer) 9.nov 6h (9 mm på 3 timer) 19.oct 23h (8 mm på 3 timer) 20.oct 7h (7 mm på 3 timer) 28.oct 9h (6 mm på 3 timer) 1.nov 10h (4 mm på 3 timer) 3.nov 22h (4 mm på 3 timer) 255 (nr. 93) Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja 1206/1422 (nr. 47) Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja 945/1017 (nr. 10) Ja Ja Nej Ja Nej Ja Ja 839/1123 Nej Utydelig Nej Ja Nej Nej Ja Tabel 1 Resultat af manuel analyse af DTS-data fra Elmehaven i Aarhus fra september 2013 til november Registrering af uvedkommende vand er angivet som Ja, imens ingen registrering af uvedkommende vand er angivet som Nej. Figur 4 Eksempel på manuel udpegning af uvedkommende vand i spildevandsledningen ved Elmehaven i Aarhus. Koldt vand løber i kloakken flere steder (markeret med røde cirkler) samtidig med at der kommer nedbør. De lodrette søjler af (tilnærmelsesvis) konstant temperatur repræsenterer oprinkninger for enden af sideveje til hovedledningen, og omkring søjlerne er resultaterne således spejlvendte. 00,5 11,5 Nedbør (mm/10 min) De tre, kendte fejlkoblinger på Elmehaven kan identificeres på figuren som den røde cirkel ved ca. 250 m (nr. 93), de to røde cirkler ved ca m og 1425 m (nr. 47) og den røde cirkel ved ca m (nr. 10). Fejlkoblingerne fra nr. 93 og nr. 10 var således placeret umiddelbart før/efter en oprinkning, imens fejlkoblingen ved nr. 47 var placeret midt på en strækning mod en oprinkning. Alle tre fejlkoblinger registreres således dobbelt og vises som spejlvendte plamager, der breder sig ud fra tilledningspunktet. For DTS-data opsamlet fra september 2013 november 2013 er syv større regnhændelser analyseret på denne vis. For nr. 93 og 47 blev der ved alle regnhændelser registreret uvedkommende vand, imens der ved to af regnhændelserne ikke blev registreret uvedkommende vand fra den fejlkoblede terrasse ved nr. 10 (se tabel 1). Foruden registrering af de i forvejen kendte fejlkoblinger viser resultaterne, at der er en mindre fejlkobling ved placeringen 839/1123 m, eftersom der her blev registreret uvedkommende vand ved to regnhændelser og usikkerhed omkring tolkningen af dataene ved en tredje.

34 34 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA Ved opsporing med traditionelle metoder er det sandsynligt, at sådanne mindre fejlkoblinger ville blive overset. Med DTS analyseres hele hovedledningen i én omgang, hvorfor principielt set alle fejlkoblinger afsløres, når blot regnintensiteten er stor nok, og de enkelte fejlkoblinger ikke ligger for tæt. De steder, hvor flere stikledninger kobler på spildevandsledningen meget tæt på hinanden, kan det blive nødvendigt at afhjælpe de fundne fejlkoblinger og efterfølgende monitere for yderligere fejlkoblinger. Årsagen til at der ikke registreres uvedkommende vand ved den lille fejlkobling ved nr. 10 og den ukendte fejlkobling ved afstanden 839/1123 m fra DTS-computeren hver gang, det regner, kan være flere. Temperaturforskellen imellem spildevandets temperatur og det afstrømmende regnvand har betydning for, hvor stort flowet af uvedkommende vand skal være, før der registreres temperaturforskelle med DTS-udstyret. Størrelsen af spildevandets flow har også betydning for opblandingen af spildevand og regnvand, og i denne forbindelse kan eksempelvis en vaskemaskine, der kører imens det regner, forstyrre den manuelle tolkning af dataene. Af disse årsager samt selvfølgelig for at spare tid på dataanalysen arbejdes der på et værktøj, der automatisk analyserer DTS-dataene for at gøre udpegningen af fejlkoblinger sikrere og hurtigere, og som skal gøre resultaterne lettere tilgængelige for beslutningstageren. Figur 5 Eksempel på automatisk udpegning af temperaturforskelle i et datamateriale. Øverst er rådataene fra DTS-udstyret vist, og nederst er det vist, hvor i datamaterialet temperaturen ændrer sig med mere end en fastsat grænseværdi i både tid og sted, hvilket angiver et inflow event. Starten på hvert inflow event er markeret med en rød cirkel. Automatisk analyse af data og online repræsentation på portalen Foruden installation af det optiske kabel i kloakken er den manuelle analyse af data det mest tidskrævende element ved DTS-metoden. Derfor arbejdes der på udviklingen af en algoritme, der automatisk analyserer datamaterialet og udpeger tidspunkter og placeringer, hvor der tilledes uvedkommende vand. Dette gøres ved en afsøgning for temperaturændringer større end en bestemt grænseværdi, som registreres som inflow events (se figur 5). Den laveste temperaturændring, det giver mening at søge efter, er støjen på udstyret (ca. ± 0,1 C). Idet en pludselig temperaturændring i tid og sted både kan være fejlkoblet regnvand og almindelig brug af kloakken (toilet, bad, vaskemaskine etc.), vil en anvendt grænseværdi for algoritmen herpå imidlertid resultere i så mange inflow events, at det ville være umuligt at adskille fejlkoblet regnvand fra den almindelige brug af kloakken. Af figur 5 fremgår det desuden, at der kan være huller i de oprindelige data, som registreres som events. Dette skyldes korte kabelstræk, der ligger over vandfasen fordi kablet snor sig (som Loch Ness-uhyret). Derfor er det nødvendigt at anvende en højere grænseværdi for registrering af inflow events og sammenholde de registrerede events med nedbørsdata, og det kan være nødvendigt at indstille grænseværdien forskelligt fra regnhændelse til regnhændelse eller at udføre statistisk analyse på sammenfaldet imellem inflow events på en given lokalitet og nedbørshændelser. Det er målet at udvikle et GIS-værktøj, der kan bruges fra planlægning af kablets udtræk i kloakken til automatisk præsentation af resultaterne af dataanalysen via en Internetportal. Udviklingen er i fuld gang (se figur 6), og med data fra forsøgsopstillingen på Elmehaven, Holme Parkvej og en tredje opstilling, der er under planlægning, er det målet at finde frem til den opsætning af dataanalysen, der med færrest mulige (og mindst intense) regnhændelser udpeger alle fejlkoblinger sikkert.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

EVA. Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken. Nr. 1 27. årgang Januar 2014 SPILDEVANDSKOMITEEN

EVA. Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken. Nr. 1 27. årgang Januar 2014 SPILDEVANDSKOMITEEN Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA Nr. 1 27. årgang Januar 2014 SPILDEVANDSKOMITEEN Indhold Leder 3 Indbydelse til Temadag 4 EVA-årsmøde 7 Kalender 8 Klimasikring håb forude! ISSN: 1901-3663

Læs mere

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn HYDRAULISK NOTAT Dato: 20. marts 2015 Udarbejdet af: Aske Kristensen Kvalitetssikring: Kim Skals/LAKN Modtager: Frederikshavn Forsyning (LAKN) Side: 1 af 10 Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

DETEKTERING AV FREMMEDVANN

DETEKTERING AV FREMMEDVANN DETEKTERING AV FREMMEDVANN RIN årsmøte 13. august 2015 Peter Plejdrup Poulsen Dagsorden Hvem er jeg? Hvad er fremmedvann? NIRAS erfaringer og tilgang til detektering af fremmedvann Anvendelse af DTS/fiberoptik

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Å-MÅL PROGRAMMET - Eksisterende forhold - Forslag til opgradering og etablering af nye målestationer - Dataformidling og modellering Maj - 2008 NHJ_05/05-2008 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG Hørsholm Kommune Maj 2013 REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper PROJEKT Vurdering af kloakeringsprincipper Hørsholm Kommune Projekt nr. 211521 Dokument

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Planlægning og design. Lene Bassø, Aarhus Vand A/S

Planlægning og design. Lene Bassø, Aarhus Vand A/S Samstyring af afløbssystem og renseanlæg Planlægning og design Lene Bassø, Aarhus Vand A/S De næste 25 minutter: Drivers for at implemtere samstyring Introduktion til samstyring Samstyring i Århus Vand

Læs mere

Regnhændelsen d. 15. august 2006

Regnhændelsen d. 15. august 2006 Regnhændelsen d. 15. august 2006 Den 15. august 2006 var voldsom regn i en lang periode årsag til at Aalborg Kommunes kloaksystem blev sat under pres flere steder. Det var glædeligt at se, at kloaksystemet

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Jan Henningsen. Flowmåling i kloaksystemet. Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen. TELETRONIC Denmark ApS. TELETRONIC Denmark ApS

Jan Henningsen. Flowmåling i kloaksystemet. Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen. TELETRONIC Denmark ApS. TELETRONIC Denmark ApS Flowmåling i kloaksystemet Indlæg ved: Jan Henningsen Akademiingeniør i TELETRONIC Denmark ApS Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen TELETRONIC Denmark ApS Oversigt over emner i denne præsentation

Læs mere

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet.

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet. Beretning for Vrist Pumpelag 2013-2014. Velkommen til generalforsamling. Det er rart, at der igen i år er stor tilslutning til generalforsamlingen. I 2013 kom det fysiske arbejde med etablering af pumpelaget

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER... 3 1.1 Gl. Mariager Kommune...3 1.2 Gl. Nørehald Kommune...3 1.3 Gl sønderhald kommune...7 1.4 GL PURHUS KOMMUNE...8 2 1

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Søbadeanstalt, Rudkøbing. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Søbadeanstalt, Rudkøbing. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Søbadeanstalt, Rudkøbing Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Bagenkop Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2.

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2. Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Bornholm Forsyning A/S. Mike Urban beregning for Nexø

Bornholm Forsyning A/S. Mike Urban beregning for Nexø Bornholm Forsyning A/S Mike Urban beregning for Nexø Bornholm Forsyning A/S Mike Urban beregning for Nexø Rekvirent Rådgiver Bornholm Forsyning A/S Att.: John W. Hansen Industrivej 1 3700 Rønne Orbicon

Læs mere

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel Tårnby Kommune Spildevandsplan 2010-2018 December 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...1 1 INDLEDNING...3 2 MÅLSÆTNINGER...5 3 FREMTIDIGE TILTAG I TÅRNBY KOMMUNE...7 3.1 NYANLÆG OG OMBYGNING

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Fra septiktank til fælles kloak

Fra septiktank til fælles kloak Fra septiktank til fælles kloak Hvorfor kloakering i det åbne land? Køge Kommune har besluttet, at en række ejendomme i det åbne land skal sluttes til det fælles kloaksystem. Din ejendom er én af dem.

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 15. Indhold. Kloakprojekter. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 15. Indhold. Kloakprojekter. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 15 Kloakprojekter Indhold 1 Oversigt over kloakprojekter... 2 1.1 Vejafvanding i Jægerspris Nord... 3 1.2 Udløbspumpestation på Linderupvej... 4 1.3

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. Hvem er vi Thisted Vand: Flemming Geipel tilsyn,

Læs mere

BREUM SEPARATKLOAKERING.

BREUM SEPARATKLOAKERING. BREUM SEPARATKLOAKERING. DAGSORDEN. Torsdag den 11. maj 2014, kl. 19.00 21.00 Kulturcenter Østsalling, Breum 19.00 Velkomst Præsentation af bygherrer og entreprenør Jørgen Rasmussen. Præsentation af Skive

Læs mere

Tilslutningstilladelse

Tilslutningstilladelse 1 April 2014 Tilslutningstilladelse AFLEDNING AF OVERFLADEVAND OG DRÆNVAND TIL OFFENLTIG REGNVANDSLEDNING Fra udbygning af Nordvest banen ved Vipperød station, og Sydlig omfartsvej TIL OFFENTLIG KLOAK

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg

Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg Kultur, Erhverv og Udvikling. Erhverv, Bolig og Natur. Ramsherred 5, 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 keu@svendborg.dk www.svendborg.dk Fornyet tilladelse

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne.

Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne. Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne. Bo Kær Pedersen, Vejrupvej 46, 5464 Brenderup og Lybækvej 4, 5464 Brenderup (dokument

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS

Læs mere

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Bilag 3 Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Aalborg Kommune 1 Udgiver: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE

DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE HELST DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE b Ansvar b Adgang b Afhjælpning Hvornår og hvorfor skal du helst installere rensebrønde? Loven siger, at du skal sørge for, at det er muligt at rense dine kloakker

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Afløbsinstallationer DS 432 Norm for afløbsinstallationer

Afløbsinstallationer DS 432 Norm for afløbsinstallationer Temadag om Afløbsinstallationer DS 432 Norm for afløbsinstallationer taastrup TIrsdag den 14. SEPTEMBER 2010 Regnbed ved EnergyFlexHouse på i Taastrup Klimamæssige udfordringer til afløbsinstallationer

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 23 i Rudersdal Forsyning A/S den 15. juni 2015 kl. 16.00 på Skovlytoften 27

Referat af bestyrelsesmøde nr. 23 i Rudersdal Forsyning A/S den 15. juni 2015 kl. 16.00 på Skovlytoften 27 Referat af bestyrelsesmøde nr. 23 i Rudersdal Forsyning A/S den 15. juni 2015 kl. 16.00 på Skovlytoften 27 På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen Birgitte Schjerning Povlsen

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Vand i kælderen kan undgås

Vand i kælderen kan undgås Vand i kælderen kan undgås Hvad kan du som grundejer gøre. Hvis der forekommer stuvning i det offentlige afløbssystem, kan den enkelte grundejer beskytte sin kælder mod indtrængende kloakvand på 3 måder:

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kyndeløse Sydmark, Kirke Hyllinge. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf.

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kyndeløse Sydmark, Kirke Hyllinge. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf. Badevandsprofil Badevandsprofil for, Kirke Hyllinge Ansvarlig myndighed: Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf.: 46 46 46 46 Hvis der observeres uregelmæssigheder eller uheld på stranden

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27.

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27. Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 6 Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner Indhold 1 Regnvandsbassiner... 2 1.1 Generelt om regnvandsbassiner... 2 1.2

Læs mere

Medlemsstat Danmark Danmark. DKBW Nr. 1240 1241. Stationsnummer 34 35. DKBW Navn kort Kystsanatoriet Gl. Guldagervej. Hydrologisk Reference M M

Medlemsstat Danmark Danmark. DKBW Nr. 1240 1241. Stationsnummer 34 35. DKBW Navn kort Kystsanatoriet Gl. Guldagervej. Hydrologisk Reference M M Badevandsprofil Strandpromenaden Hjerting Ansvarlig myndighed: Esbjerg Kommune Torvegade 6700 Esbjerg Tlf.: 76 16 16 16 www.esbjergkommune.dk Email: Raadhuset@esbjergkommune.dk Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE b Hvorfor spildevandskloakerer vi? b Hvad skal du selv gøre og betale? b Hvornår sker der hvad? Hvorfor denne pjece? I denne pjece kan du læse mere om, hvorfor vi spildevandskloakerer

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning Separering af regn - og spildevand Guldborgsund Forsyning Baggrunden for separering af regnog spildevand. For mange kommuner herunder Guldborgsund giver det en udfordring fordi kloakledningerne, der skal

Læs mere

Skåstrup V. Side 1 af 10

Skåstrup V. Side 1 af 10 Skåstrup V Side 1 af 10 Badevandsprofil Badevandsprofil for Skåstrup V, Skåstrup Ansvarlig myndighed: Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.: 64 82 82 82 Email: post@nordfynskommune.dk Web: www.nordfynskommune.dk

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010

Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010 Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010 ENVICLEAN Jan-2011 (rev. 2.0) Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING...

Læs mere

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 00 Tlf. 87 25 25 25 Email mail@orbicon.dk Email tekniskforvaltning@viborg.dk

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune Strandens navn Fynshav Nord Adresse Strandnr. A455, Færgevej (til venstre for færgelejet) 6440 Augustenborg, (nr. oplyses ved opkald til 112, alarm)

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2008-2015 Regnvandsbassin på Løsningvej Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Spildevandsforhold... 3 5. Arealbehov og rådighedsindskrænkninger...

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner Udarbejdet direkte fra Teknologisk Instituts Retningslinier for udførelse af faskiner Forsideillustration

Læs mere

Kloakfornyelse i Kirkevænget og Villavej

Kloakfornyelse i Kirkevænget og Villavej Kloakfornyelse i Kirkevænget og Villavej Borgermøde 10. oktober 2013 Program Præsentation og indledning Baggrund for kloakeringen Spildevandsplan 2013 Præsentation af udarbejdet kloakprojekt Hvad skal

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Forsyning

Lyngby-Taarbæk Forsyning Side: 1 Lyngby-Taarbæk Forsyning Strategiplan for afløbssystemet 2012 xx. xxxxx 2012 Side: 1 Side: 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1 Målsætning... 3 1.1 Overordnet målsætning... 3 1.2 Klimatilpasning

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Dagsorden. Informationsmøde vedr. separatkloakering i Vesløs, etape 4. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang. 4. Spørgsmål generelt m.m.

Dagsorden. Informationsmøde vedr. separatkloakering i Vesløs, etape 4. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang. 4. Spørgsmål generelt m.m. Dagsorden Informationsmøde vedr. separatkloakering i Vesløs, etape 4 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. Hvem er vi Thisted Vand: Keld Kjeldsen tilsyn tlf. 24 49 52

Læs mere

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3.

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Dagsorden Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem er vi Thisted Vand:

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Kloakering i det åbne land

Kloakering i det åbne land Kloakering i det åbne land Vi forsøger at skabe mindst mulige gener for trafikken og de berørte ejendomme. Effektiv rensning af spildevandet Lolland Kommune har besluttet, at udpegede ejendomme i det åbne

Læs mere

Er du frontløber? - kom nu ind i skybrudskampen... højvandssikring i stor stil! Til store boligkompleks og erhverv. Intet el-forbrug ved normal drift

Er du frontløber? - kom nu ind i skybrudskampen... højvandssikring i stor stil! Til store boligkompleks og erhverv. Intet el-forbrug ved normal drift Er du frontløber? - kom nu ind i skybrudskampen... højvandssikring i stor stil! Til store boligkompleks og erhverv Intet el-forbrug ved normal drift Ingen slitage ved normal drift Sikrer en tørskoet løsning

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING

BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING Velkomst Beslutningen om separering Baggrunden for separering Klima forandringer Dagsorden Beskrivelse fælles system Beskrivelse separat system Etape inddeling og tidsplan

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere