Viden der styrker ida.dk SPILDEVANDSKOMITEEN EVA ERFARINGSUDVEKSLING I VANDMILJØTEKNIKKEN. FOTO: Aarhus Vand A/S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Viden der styrker ida.dk SPILDEVANDSKOMITEEN EVA ERFARINGSUDVEKSLING I VANDMILJØTEKNIKKEN. FOTO: Aarhus Vand A/S"

Transkript

1 Viden der styrker ida.dk SPILDEVANDSKOMITEEN ERFARINGSUDVEKSLING I VANDMILJØTEKNIKKEN FOTO: Aarhus Vand A/S NR ÅRGANG DECEMBER 2014 EVA

2 Adresseliste for udvalgsmedlemmer Mads Uggerby (formand) EnviDan A/S Vejlsøvej 23, 8600 Silkeborg Tlf Jan Scheel Niras A/S Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf Sanne Lund (kasserer) MOE A/S Buddingevej 272, 2860 Søborg Tlf Kjartan Gunnarsson Ravn Vejle Spildevand A/S Toldbodvej 20, 7100 Vejle Tlf Lene Bassø Aarhus Vand A/S Bautavej 1, 8210 Aarhus V Tlf Niels Overgaard Vandcenter Syd as Vandværksvej 7, 5000 Odense C Tlf Kristian Vestergaard Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Energi- og miljødesign Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C Tlf Udgiver Ingeniørforeningen, IDA Spildevandskomiteen Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA Hjemmeside Dette blads redaktør Lene Bassø, Næste blads redaktør Niels Overgaard, ISSN: Deadline for indlæg Marts 2015 Næste blad forventes udgivet April 2015 Redaktion Margrethe Nedergaard,

3 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA 3 Indhold Leder... 5 Indbydelse til Temadag... 6 Kalender... 8 AMOK er det bare sund fornuft? Avanceret online Måling af OverløbsKvalitet Lene Bassø, Michael Rasmussen og Peter Steen Mikkelsen Væk med den hydrauliske flaskehals Beskrivelse af projektet Marselisborg renseanlæg, bassin og tunnelering Vibeke Bundesen og Ruben Lauridsen Højvandssikring, sluse og pumpestation i Aarhus Å til forbedret sikkerhed mod oversvømmelser af Aarhus mistby Designparametre og projekt Ole Kloster Jacobsen Tunnelprojekt fra Jægergårdsgade til Marselisborg Renseanlæg med nyt overløb Hvad betyder det for Aarhus Bugt? Paul Chr. Erichsen Opsporing af uvedkommende vand med DTS Distributed Temperature Sensing Mads Uggerby og Kristian Kilsgaard Østertoft... 30

4 FOTO: Aarhus Vand A/S

5 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA 5 Leder Det har igen været et spændende og begivenhedsrigt år i 2014 Et af højdepunkterne i det faglige arbejde i 2014 var udgivelsen af Skrift 30 Opdaterede klimafaktorer og dimensionsgivende regnintensiteter. Skrift 31, der omhandler serviceniveau for vand på terræn er også kommet tættere på sin endelige form. Begge skrifter kommer vi sikkert til at høre mere om i Igen i år har der været kraftige skybrud forskellige steder i landet og igen er København blandt de steder der er hårdest ramt. Hver gang et område bliver ramt af en sjælden, kraftig hændelse, er det med til at afdække nye problemer og bekræfte de kendte problemer. Det udfordrer vores teorier omkring ekstreme nedbør og hvordan vi bedst indretter byområderne for at minimere skaderne. Der er ikke nogen helt nemme løsninger i sigte, så et kludetæppe af løsninger vil ofte være at fortrække. På afløbsområdet foregår der heldigvis en lang række spændende tiltag, forsøg og udvikling rundt omkring i landet. På temadagen d. 5. februar som også danner rammen for EVA Årsmøde vil I derfor kunne høre om nogle af de emner, både praktiske og teoretiske, som rører på sig. Den gode nyhed er derfor at 2015 bliver nok mindst lige så spændende som Vi håber at se så mange af jer som muligt til Årsmøde og temadag på Hotel Nyborg Strand d. 5. februar. EVA udvalget ønsker alle god jul og godt nytår!

6 EVA-udvalget indbyder til EVA-temadag der tager udgangspunkt i forskellige aspekter af afløbsområdet... Den 5. februar 2015 på Hotel Nyborg Strand Midt på dagen afholdes Årsmødet, som foreningens ordinære generalforsamling benævnes. Hvert år rammes vi af skybrud og ekstreme regn. Nogle områder oplever det for første gang i nyere tid mens andre har prøvet det før København blev således ramt for tredje gang på få år. Opgaven er at finde og implementere løsninger der gør byerne mere modstandsdygtige mod ekstremregn og samtidig gør gavn ved almindelig regn. Der findes selvsagt ikke nogen nem løsning på denne opgave, men der bliver forsket, udviklet og afprøvet en lang række tiltag rundt omkring i landet. Vi har derfor sammensat en række spændende indlæg til en temadag den 5. februar på Hotel Nyborg Strand. Frem for et klokkeklart tema har vi valgt at sammensætte en temadag der tager udgangspunkt i forskellige aspekter af afløbsområdet så der er noget for enhver smag. Temadagen danner også rammen for EVA s årsmøde. Dagsorden for årsmødet er: 1. Valg af dirigent 2. Bemærkninger til dagsorden 3. Formandens beregning 4. Fremlæggelse af regnskab 5. Valg til indstilling af udvalgsmedlemmer 6. Eventuelt. I kan snart se det endelige program for temadagene på vores hjemmeside Vel mødt!

7 vil blive tilgængeligt når det foreligger, Det endelige program for temadagen den 5. februar 2015 i kalenderen Sæt kryds såvel på IDA s hjemmeside, som på Deltagergebyr Medlem af EVA Øvrige 1300 kr kr. Ingeniører, Ikke medlem af IDA 3450 kr. Studerende gratis Tilmelding Tilmeld dig på IDAs hjemmeside Hvor du opgiver Arrangement nr. Navn, Adresse, Tlf. nr., Helst fødselsdato Oplysning om du er ingeniør eller ej. (Arrangementet er åbent for alle) FOTO: Aarhus Vand A/S

8 FOTO: Aarhus Vand A/S Kalender Faglige arrangementer EVA arrangementer Faglige arrangementer for vinter og forår 2015 Der henvises i øvrigt til de respektive kursusudbyderes hjemmesider for ajourføring af kursusdatoer, yderligere information samt tilmelding. 5. feb. EVA-temadag i Nyborg 21. maj EVA-temadag i Nyborg 24. sep. EVA-temadag i Nyborg Danva arrangementer 19. jan. Spildevandsbetalingsloven og vedtægterne 4. feb. Kommunikation i separeringsprojekter 25. feb. Hydrauliske modeller 1D/2D/3D 2. mar. Forsyningstræf Roskilde mar. Forsyningstræf Skanderborg mar. Miljøfremmede stoffer 16. mar. DDV-Introduktion til integrationsmetoden 23. mar. Gæsteprincippet, servitutter og erstatninger 25. mar. Introduktion til afløb og spildevand 8. apr. TV-Inspektion og afløbssystemet 15. apr. Bestyrelseskursus Grundlæggende for bestyrelse og direktør 6. maj Den store badedag 20. maj Afløbssystemet DHI Ingen kurser i Danmark fra Januar til maj

9 Ferskvandscentret jan. Introduktion til Grundkursus i spildevandsrensning jan. Grundkursus i spildevandsrensning 22. jan. Temadag om regn- og spildevand 3. feb. Tilsyn og håndhævelse på natur- og miljøområdet 3. feb Fejlkoblinger feb. Praktisk drift af afløbssystemer mar. Grundkursus i afløbssystemer 9. mar. Opdatering af processer på renseanlæg 12. mar. OPI i forsyningerne 12. mar. Pumpetræf mar. Drift eller anlæg hvor langt kan man gå? 19. mar. Pumpetræf 2015, Sjælland mar. Procesteknik mar. Udbud på vand- og spildevandsområdet 26. mar. Pumpetræf apr. Spildevandsafledning i det åbne land apr. Inspirationstur til Holland apr Optimering af mindre anlæg maj Drift af pumpestationer 20. maj Opdatering af proceser på renseanlæg i Slagelse maj Regnvandsbassiner Teknologisk Institut 28. jan. Spildevandsafledning det åbne land 4. feb. TV-inspektion af afløbsledninger 5. feb. Spildevandsafledning det åbne land 5. mar. Renoveringsmetoder med fokus på NO-Dig metoder 25. mar. Skybrudssikring af bygninger og kældre 26. mar. Lokal afledning af regnvand LAR 21. apr. Klimatilpasningsuddannelse Kalender 2015

10 10 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA AMOK er det bare sund fornuft? Avanceret online Måling af OverløbsKvalitet Af: Lene Bassø, Aarhus Vand Af: Michael Rasmussen, AAU Af: Peter Steen Mikkelsen, DTU Der foretages i disse år væsentlige investeringer i afskæring af fælleskloakerede overløb for at forbedre vores vandløb, søer og fjordes økologisk kvalitet. Disse investeringer baserer sig på den centrale antagelse at overløb er en væsentlig kilde til påvirkning med organisk stof, næringssalte, bakterier og miljøfremmede stoffer. Men ved vi i virkeligheden hvor meget der aflastes hydraulisk og stofmæssigt? Og er det overhovedet muligt at måle vandmængder og stofmængder fra overløbsbygværker, der ikke er udformet efter alle hydraulikkens grundprincipper? Det spørgsmål stillede vi hinanden i projektgruppen tilbage i Vi var overbeviste om, at hvis dette skulle løses, så krævede det udvikling af en ny type virtuelle sensorer der gerne billigt og stabilt skulle kunne give os svar på vores spørgsmål uden at der skulle bruges store ressourcer på komplicerede instrumenter og analysemetoder: Software sensorer baseret på simple målinger i overløbsbygværket. I dag har vi fået besvaret spørgsmålet det kan faktisk lade sig gøre at måle på få punkter i komplicerede overløbsbygværker og derefter bruge software sensorer til beregning af overløbsmængder for både vand og stof.

11 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA 11 Figur 1 Overløbsbygværket ved Viby Renseanlæg med overløbskanal til sparebassinet. In-situ-måling Ex-situ-måling Prøveudtagning Figur 2 Opstilling af In-situ og ex-situ udstyr. Om projektet I 2012 opstartede vi VTUF-projektet Overløb fra fælleskloak Hvordan måles det og Hvorfor?. Projektet gennemføres i samarbejde mellem Aalborg Universitet (AAU), Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Dansk Hydraulisk Institut (DHI), Krüger A/S (KRG) og Aarhus Vand (AAV). I projektet er gennemført en række sammenhængende målinger af nedbør (punkt og flade) og flow/stofkoncentrationer ved et hydraulisk kompliceret overløbsbygværk i afløbssystemet. Overløbsbygværket er en del af indløbet til Viby Renseanlæg. Overløbet træder i funktion, når renseanlæggets kapacitet (Q=1360 l/s) overskrides. Overløbsbygværket aflaster til et stort sparebassin ( m³), som er udstyret med en række niveaumålere og flowmålere. På figur 1 ses i venstre side et oversigtsfoto med overløbsbygværket og etablering af sparebassinet. I højre side ses overløbsbygværket med et dobbeltsidet overløb og derfra løber overløbsvandet i en stor kanal til sparebassinet. Der er gennemført både in-situ målinger og ex-situ målinger på lokaliteten. In-situ-målingerne er gennemført i indløbskanalen, overløbsbygværket og i sparebassinet. Insitu-målingerne omfatter måling af turbiditet, ph, NH4-N og ledningsevne. Ex-situ-målingerne er gennemført i en container, der er bygget i projektet. Containeren er udstyret med en prøvetagningskanal samt on-line sensorer til måling af turbiditet, ph, NH4-N, ledningsevne, Total P, COD og TSS (S::CAN-måler). Endvidere udtages prøver til laboratorieanalyse af en række vandkvalitetsparametre inklusive udvalgte prioriterede kemiske stoffer og mikrobielle parametre. For at skabe et bedre grundlag for modellering og prioritering udføres målingerne i systemet løbende også selvom der ikke forekommer overløb. Målingerne opsamles og kvalitetssikres i en DIMS-CORE database, der er oprettet specifikt til nærværende projekt. Måleperioden har selvfølgelig budt på forskellige udfordringer, hvilket nok nærmest er mere reglen end undtagelse ved opstilling af et måleprogram. Nogle af de udfordringer vi har haft er følgende: Regn hændelser er uforudsigelige: Hvornår de forekommer, hvor længe de varer og de undertiden forekommer i weekender/helligedage/om natten Analyse omkostninger er meget høje, hvis der analyseres for alle parametrene Mange overløbsbygværker: økonomi/praktisk Forskellige stofparametre kræver forskellige indsamlings- og måle metoder Tilstopning af pumper Vinter sikring

12 12 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA Figur 3 Billede af overløbsbygværk og beregningsresultat fra CFD-modellering. Hydrauliske sensorer Hydrauliske sensorer er i princippet små lommeregnere, som kan omsætte 1-4 niveaumålinger i overløbsbygværkerne til et flow over overløbskanten for de overløbsbygværker, der ikke er udformet efter hydraulikkens grundprincipper for veldefinerede overløbskanter med fri stråle. I Aarhus (og de fleste andre steder) er der sandsynligvis ikke etableret et eneste overløbsbygværk, som er bygget efter disse grundprincipper, da formålet er at aflaste afløbssystemet under regn og ikke at måle aflastningsmængderne præcist. I projektet er formålet at anvende CDF-modellering (Computational Fuid Dynamics) til at opstille en funktion for sammenhængen mellem flow og niveau i udvalgte punkter, hvilket vil være inputtet til de hydrauliske sensorer. I projektet er gennemført avancerede CFD-modellering af et simpelt bygværk med frit overløb for at kunne eftervise, at CFD-modellering kan anvendes til beskrivelse af overløbsmængde og flow. Resultat af dette har været yderst overbevisende, hvorefter der er opstillet en CDF-model for det komplicerede overløbsbygværk ved Viby renseanlæg. Viby renseanlæg er særdeles velegnet til at undersøge denne hydrauliske modellering, da sparebassinet indeholder vandstandsmålere der kan bruges til at beregne det korrekte overløbsflow. Samtidigt er der monteret flowmålere på de pumper der pumper vandet tilbage til renseanlægget, således at der kan etableres 2 massebalancer på det samme overløbsvolumen. Fremadrettet skal vi have verificeret CFD-modellen. Til dette formål er tænkt, at anvende informationer fra vores regnradar samt informationer fra vandstandsmålere og overløbssensorer til kalibrering af modeldata med målte data. I dette projekt er udviklet nogle low cost vandstandsmålere og overløbssensorer, som skal installeres i et fin-masket grid i bygværket til en endelig verificering af CDF-modellernes anvendelse i komplicerede overløbsbygværker. Modellerne vil blive kalibreret med fokus på massebalancen i overløbsbygværket for både lav, mellem og høj intense regnhændelser til kontrol af metoden. Til dette formål anvendes både de eksisterende niveau-sensorer og de nye low-cost sensorer. Efter kalibrering af metoden udvikles hydrauliske sensorer til beregning af flow over overløbskanten baseret på enkelte niveaumålinger i bygværket.

13 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA 13 Vandkvalitets sensorer Vandkvalitets softwaresensorer er ligesom de hydrauliske softwaresensorer i princippet små lommeregnere, som kan omsætte målte stofkoncentrationer for en stoftype og efterfølgende anvende den til beregning af stofkoncentrationen af andre stoftyper. Som nævnt tidligere i artiklen er der gennemført stofmålinger både in-situ og ex-situ. Dette har til formål at undersøge muligheden for at have et mobilt måleudstyr, som kan anvendes i en periode til at kalibrere og verificere vandkvalitets softwaresensorerne opstillet til det enkelte bygværk. Vi kan således undersøge om der er forskellige stoftyper, som har samme fortyndings -mønster eller en indbyrdes sammenhæng, således at en stofmåling kan anvendes til beregning af andre stofkoncentrationer. I projektet er gennemført en kontinuert måleperiode i både tørvejr og regnvejr. I figur 4 ses en udvalgt måleperiode for ammonium (NH4-N). Af grafen ses en tydelig sammenhæng imellem in-situ og ex-situ sensormålinger og manuelle prøver udtaget til laboratorie-analyser. Ex-situ målingerne viser dog en konstant lavere koncentration end in-situ-målingerne og de manuelle målinger, hvilket kan skyldes gammel vand i målekanalen eller for lave flow i målekanalen. Ud fra disse målinger er opstillet de første vandkvalitets softwaresensorer, hvilket ses af figur 5. Der er meget god overensstemmelse mellem målt og beregnet ammoniumkoncentration. Den røde kurve er den målte koncentration, den sorte stiplede kurve er den beregnet koncentration, og den grå kurve er det måle flow. Fremadrettet vil vi prøve at udvikle vandkvalitets-sensorer for andre forureningsparametre, ligesom vi i projektet skal have en måleperiode med samtidig drift af vandkvalitets sensorer og hydrauliske sensorer. Figur 4 Ex-situ og in-situ ammonium sensor målinger sammenholdt med manuelle prøver. Projektets resultat Projektet vil resultere i en kort vejledning om måling i overløbsbygværker med en række tekniske bilag til dokumentation af resultater af VTUF-projektet Overløb fra fælleskloak Hvordan måles det og Hvorfor?. Det er målet at denne vejledning vil bidrage til at få et bedre overblik over hvor, hvornår og hvor meget afløbssystemerne aflaster. Dette vil forhåbentlig i fremtiden gøre os i stand til at kontrollere/styre aflastningerne på en mere hensigtsmæssig måde set i forhold til miljø og servicekrav. Tak til Vi retter en særlig tak til enkeltpersoner fra de deltagende organisationer, som har bidraget til projektet: Anitha K. Sharma, DTU Miljø Luca Vezzaro, DTU Miljø Signa Tanja Andersen, DTU Miljø Maltha Kristian Skovby Ahm, Aalborg Universitet Jesper Ellerbæk Nielsen, Aalborg Universitet Søren Thorndahl, Aalborg Universitet Anders Lynggaard-Jensen, DHI Niels Henrik Eisum, DHI Jan Høgh, Krüger Theis Nikolai Gadegaard, Krüger Erling Brodersen, Aarhus Vand Bo Snediker Jacobsen, Aarhus Vand. Figur 5 Målt og beregnet ammonium koncentation.

14 14 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA Væk med den hydrauliske flaskehals Beskrivelse af projektet Marselisborg renseanlæg, bassin og tunnelering Af: Vibeke Bundesen, Aarhus Vand A/S Af: Ruben Lauridsen, EnviDan A/S I maj 2013 udbød Aarhus Vand A/S et projekt, som i hovedtræk omfatter nedlæggelse af Jægergårdsgade pumpestation og, som erstatning herfor, etablering af nye store gravitationsledninger som skal lede spildevand til Marselisborg Renseanlæg, hvor spildevandet håndteres i et nyt bassin med tilhørende pumpestation. De enkelte elementer i projektet er vist på nedenstående figur 1. Formålet med projekt er: Jægergårdsgade pumpestation og de to tilhørende ø600 mm trykledninger i Sydhavnsgade er nedslidte. Et ledningsbrud kan få alvorlige konsekvenser både i forhold til badevand i Havnen og trafikken til og fra containerhavnen, idet både lastbiltrafikken og jernbanen i Sydhavnsgade i værste fald vil blive berørt. Jægergårdsgade pumpestation, som afvander en stor del af Aarhus midtby, fungerer som en hydraulisk flaskehals på spildevandets vej mod Marselisborg Renseanlæg. Ved at erstatte pumpestationen med en ny gravitationsledning opnås dels en større forsyningssikkerhed, idet man er uafhængig af et utilsigtet pumpestop, og dels afhjælpes hydrauliske problemer i oplandet som følge af, at spildevandet hurtigere kan ledes væk fra oplandet og videre til Marselisborg Renseanlæg. Volumenet i den nye spildevandsledning og det nye bassin på Marselisborg Renseanlæg medfører, at mængden af opblandet regn- og spildevand, som aflastes til Aarhus havn og bugt under regn, vil blive reduceret fra ca m³ til ca m³. Ved at udskifte de eksisterende højtliggende trykledninger i Sydhavnsgade med en dybere gravitationsledning, skabes der plads til en kommende Marselistunnel, som vil blive hovedfærdselsåren til og fra containerhavnen. For at sikre de bedste og billigste løsninger gennemføres projektet i partnering, hvor der udover Aarhus Vand A/S er deltagelse af Per Aarsleff A/S, Østergaard A/S, Viggo Madsen A/S, Flygt og EnviDan A/S.

15 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA 15 Figur 1 Oversigt. Figur 2 Ny ø1600 mm placering Spunsvæg. Ny ø1600 mm spildevandsledning i Jægergårdsgade For at afhjælpe hydrauliske problemer i oplandet skal der etableres en ø1600 mm spildevandsledning i Jægergårdsgade med en længde på ca m. denne ledning var i første omgang planlagt som en tunnelering. Den planlagte tunnelering har dog vist sig vanskelig at gennemføre p.g.a. eksisterende konstruktioner i jorden. I den konkrete situation viste det sig, at der ved indkøbscentret Bruun s Galleri findes en spunsvæg som er afstivet af jordankre i fem niveauer under Jægergårdsgade. Dette betyder i praksis, at den ny spildevandsledning skal ned i 19 m dybde (se figur 2) hvilket vil gøre tilslutninger meget vanskelig. Da der ydermere er problematiske jordbundsog grundvandsforhold i området, undersøges der i øjeblikket alternative løsninger.

16 16 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA Ny ø2200 mm spildevandsledning i Sydhavnsgade Som erstatning for Jægergårdsgades pumpestation etableres en ca. 900 m lang ø2200 mm spildevandsledning til Marselisborg Renseanlæg. Ledningen er primært beliggende uden for den gamle kystlinje, og tunneleringen skal derfor foregå i opfyld med risiko for at træffe rester af byggeaffald, kajkonstruktioner o.l. Der er derfor valgt en metode, hvor tunneleringsmaskinen forsynes med en åben front (se figur 3), således at forhindringer kan fjernes via fronten i stedet for ved nedgravning. Ved denne metode kan selv store forhindringer fjernes ved skæring, hugning eller, i særlige tilfælde, sprængning. Der er dog også ulemper forbundet med tunnelering med åben front, hvilket skyldes, at den konkrete tunnelering skal foregå under grundvandsspejlet i permeable aflejringer. Denne udfordring løses, ved at forsyne tunneleringsmaskinen med et trykluftsanlæg, som opretholder et tryk ved borefronten, som modsvarer det udvendige vandtryk og derved sikrer en tør zone. For at sikre opretholdelse af trykket skal passage af mandskab og bortgravet jord fra borefronten ske via en tryksluse (se figur 4). Figur 3 Tunneleringsmaskine med åben front. Figur 4 Tryksluse i fm. tunnelering med trykluft.

17 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA 17 Bassin og pumpestation på Marselisborg Renseanlæg På Marselisborg Renseanlæg etableres et lukket spildevandsbassin med et volumen på m³. I bassinet placeres en række pumper (se figur 5) til at håndtere de meget varierende tilløbsforhold til bassinet. Der findes overordnet tre forskellige driftssituationer: I tørvejrssituationen, op til 700 l/s, kører kun de fire tørtopstillede pumper. Da denne driftssituation optræder i 98 % tiden, har der været meget fokus på at finde de mest energioptimale pumper. Under regn suppleres tørvejrspumperne af to skaktpumper således, at der kan pumpes op til l/s op i tilløbskanalen til renseanlægget. I tilfælde af at bassinets kapacitet overskrides, vil to pumper, som i alt har en kapacitet på l/s, træde i kraft. Pumperne skal sikre, at der ikke sker kritisk opstuvning opstrøms i kloaksystemet. Figur 5 Bassin med integreret pumpestation på Marselisborg Renseanlæg. Ny ø1800 mm overløbsledning til Aarhus bugt Hydrauliske beregninger har vist, at bassinets kapacitet gennemsnitligt overskrides én gang pr. år. Når dette sker, vil de op til I/s, som pumpes fra bassinet, blive ledt til Aarhus bugt i en 800 m lang ø1800 mm ledning. Der er, i forbindelse med indhentning af udledningstilladelsen hos Aarhus Kommune, udført beregninger af badevandskvaliteten for 15 bynære badestrande. Konklusionen er, at det nye overløb ikke giver anledning til en negativ påvirkning af badevandskvaliteten. Se mere på:

18 18 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA Højvandssikring, sluse og pumpestation i Aarhus Å til forbedret sikkerhed mod oversvømmelser af Aarhus Midtby Designparametre og projekt Resumé Af: Chefkonsulent, geolog Ole Kloster Jacobsen, ALECTIA A/S Med henblik på sikring af Aarhus midtby mod oversvømmelser fra stigende havvandsspejl og store regnhændelser, projekteres et anlæg, der omfatter højvandssikring, sluse og pumpestation. Højvandssikringen og slusen sikrer Aarhus midtby mod indtrængende havvand. Pumpestationen løfter vand fra Aarhus Å ud i havnen, når slusen er lukket. Højvandssikringen, slusen og pumpestationen sikrer samtidig, at regnvand fra Aarhus by og afstrømning fra Brabrand Sø gennem Aarhus Å, samles i Aarhus Å og pumpes fra åen ud til havnen. Optimal lukkekote for slusen samt tilhørende behov for udpumpningsmængde og antal lukninger pr. år er vurderet på baggrund af beregninger med hydrologisk model. Der er herefter opstillet et projektforslag for udformning af sluse og pumpestation. Baggrund, formål og overordnet layout Formålet med projektet er at sikre midtbyen omkring Aarhus Å mod fremtidige oversvømmelser i forbindelse med, at det må forventes, at de globale klimaændringer vil betyde ændrede vejrforhold og højere vandstande i havnen og åen. Forslag til udformning af de nødvendige tiltag vedrørende sluse samt tilhørende pumpestation tager udgangspunkt i følgende overordnede krav til funktion af sluseanlægget: at sikre Aarhus indre by mod oversvømmelse som følge af høj vandstand i havnen/ bugten i disse situationer at forsinke/oplagre og udpumpe tilstrømmende å-vand til havnen.

19 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA 19 Håndskitse af foreslåede sluse med midterhelle mv. Projektet medfører gennemførelse af følgende tiltag, jf nedenstående oversigtstegning: Etablering af højvandsbarriere mellem Multimediehusets kote 2,50 og eksisterende terræn i kote 2,50 bagved Toldboden samt mindre terrænforhøjning til kote 2,50 syd for Mindet. Højvandsbarriere beskrives ikke yderligere i dette dokument. Et sluseanlæg med tilhørende pumpestation i Aarhus Å, som etableres vest for eksisterende Banebro. En vandtærskel ved åens udmunding for at sikre fast laveste vandstand i Aarhus Å.

20 20 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA Sluseanlæg omfatter: Et slusebygværk, der sikrer Aarhus indre by mod højt vandspejl i Aarhus havn. En pumpestation, der løfter vand fra Aarhus Å ud i Aarhus Havn ved højvande. Urbanmediaspace.dk Slusebygværket og højvandsbarrieren skal sikre, at højvande i bugten/havnen ikke oversvømmer midtbyen. Pumpestationen skal sikre, at det tilstrømmende vand i åen ikke opstuves i åen og medfører oversvømmelser, men kan pumpes til havnen under kontrollerede forhold. Kombination af sluseanlæg og vandtærsklen ved Multimediehuset vil sikre en fremtidig vandstandsvariation i den nedre del af Aarhus Å på mellem kote +0,10 m og +1,40 m. I dag varierer vandstanden mellem en laveste kote på 0,60 m og en højeste kote på ca. +1,8 m. Med højvandsbarrieren og sluseanlægget med tilhørende pumper vil centrale dele af midtbyen få forbedret sikkerhed mod fremtidige højere vandstande. Opstilling af designparametre Lukkekote for sluse Slusens formål er at sikre Aarhus by mod uacceptable oversvømmelser fra stigende havvandsspejl. Ved lukning af slusen spærres for passage mellem havn og å, hvilket af hensyn til faunapassage skal begrænses til det minimale. Der er således 2 modsatrettede hensyn at tage ved design af slusen: Slusen skal lukkes når havvandsstanden overskrider en valgt kote (lukkekote) med henblik på at minimere oversvømmelser. Slusen skal være lukket så kort tid som mulig af hensyn til at muliggøre faunapassage mellem havn og å.

21 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA scenarie (nutidigt klima) 2035-scenarie (med klima i 2035) 2100-scenarie (med klima i 2100) Ingen sluse Moderate oversvømmelser Store oversvømmelser Meget store oversvømmelser Lukkekote +1,0 - Pumpe: 14 m³/s - Ingen oversvømmelser - 2 lukninger/år i 10 t - Pumpe: 14 m³/s - Ingen oversvømmelser - 15 lukninger/år i 70 t - Pumpe: 16 m³/s - Ingen oversvømmelser lukn./år i 1500 t Lukkekote +1,4 - Pumpe: 15 m³/s - Små oversvømmelser - 0,2 lukninger/år i 1 t - Pumpe: 15 m³/s - Små oversvømmelser - 2 lukninger/år i 5 t - Pumpe: 17 m³/s - Små oversvømmelser - 20 lukninger/år i 100 t Lukkekote +1,8 - Pumpe: 15 m³/s - Moder. oversvømmelser - Ingen lukninger - Pumpe: 15 m³/s - Moder. oversvømmelser - 0,1 lukninger/år i 0,5 t - Pumpe: 17 m³/s - Moder. oversvømmelser - 2 lukninger/år i 10 t Med henblik på at optimere valget mellem disse 2 modsatrettede hensyn er der, for nuværende klima og for forventet fremtidigt klima samt for forskellige lukkekoter, udført en række modelberegninger af konsekvenser for behov for udpumpning fra å til havn, oversvømmelser og lukketid. Ovenstående tabel viser hovedresultaterne af disse modelkørsler. Som det fremgår af tabellen, er behov for pumpekapacitet kun i mindre omfang afhængigt af klima og lukkekote. Der er under alle omstændigheder behov for en pumpekapacitet på m³/s. Der er desuden følgende bemærkninger til tabellens hovedresultater: Ingen sluse: Som forventet viser modelberegningerne, at der med det nuværende klima er moderat oversvømmelsesrisiko (eksemplificeret af hændelse den 1. november 2006, hvor vandspejlet i havnen var op til kote +1,72 m, svarende til en 200 års begivenhed). Ligeledes som forventet vil oversvømmelsesrisikoen øges i fremtiden, hvilket jo er hele baggrunden for ønsket om etablering af sluse og pumpestation. Lukkekote +1,0 m: Den lave lukkekote medfører, at der ikke vil være oversvømmelser i Aarhus by. Til gengæld vil slusen i 2035 skulle lukkes 15 gange pr. år og i 2100 ca. 250 gange pr. år. Lukkekote +1,4 m: Den moderate lukkekote medfører, at oversvømmelserne i Aarhus by vil være små. Slusen vil i 2035 skulle lukkes 2 gange pr. år og i 2100 ca. 20 gange pr. år. Lukkekote +1,8 m: Den høje lukkekote medfører, at oversvømmelserne i Aarhus by vil være moderate. Slusen vil i 2035 skulle lukkes 0,1 gang pr. år og i 2100 ca. 2 gange pr. år. Urbanmediaspace.dk

22 22 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA Urbanmediaspace.dk Højvandssikringen, slusen og pumpestationen sikrer samtidig, at regnvand fra Aarhus by og afstrømning fra Brabrand Sø gennem Aarhus Å, samles i Aarhus Å og pumpes fra åen ud til havnen. Der skabes med andre ord et regnvandsbassin i åen på indersiden af slusen. Bassinets vandstand og vandindhold kontrolleres af pumpestationen, der løfter vandet ud til havnen. Kapaciteten af dette fysiske regnvandsbassin er beregnet til ca m³ ved en års regnhændelse og ca m³ ved en års regnhændelse. Den samlede effekt af dette fysiske og dynamiske bassin er, at regnhændelserne kan afledes uden risiko for oversvømmelse. Vandstanden i Aarhus midtby vil ved udnyttelse af dette bassin være højst +1,8 m (ved Bymuseum/Godsbanen) og forekomme i højest nogle minutter, hvilket er acceptabelt i dette område og ikke medføre nævneværdige oversvømmelser. Der vil være behov for en udpumpning på op til 20 m³/s gennem pumpestationen, hvilket svarer til den projekterede kapacitet. På den baggrund er det valgt, at slusen dimensioneres med lukkekote +1,40 m, og at pumpestationen dimensioneres med en pumpekapacitet på 18 m³/s, dvs. med en lille reservekapacitet i forhold til de beregnede krav på m³/s. Højvandssikringen, slusen og pumpestationen sikrer som nævnt samtidig, at regnvand fra Aarhus by og afstrømning fra Brabrand Sø gennem Aarhus Å, samles i Aarhus Å og pumpes fra åen ud til havnen. Der skabes således et regnvandsbassin i åen på indersiden af slusen. Bassinets vandstand og vandindhold kontrolleres af pumpestationen, der løfter vandet ud til havnen. Kapaciteten af dette regnvandsbassin er beregnet til ca m³ ved en års regnhændelse og ca m³ ved en års regnhændelse. Den samlede effekt af dette bassin er, at regnhændelserne kan afledes uden risiko for oversvømmelse.

23 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA 23 Konklusion og perspektivering Hydrologisk modellering har vist sig at være et værdifuldt værktøj til opstilling af designparametre for sluse og pumpestation. Lukkekote for sluse er fastsat til +1,4 m og behov for udpumpningskapacitet er fastsat til 18 m³/t. Projektet er udbudt på funktionskrav i foråret 2012 og er under udførelse i De indhøstede erfaringer vedrørende design, projektering og udførelse af dette projekt vil kunne anvendes i en række tilsvarende projekter, hvor der ligger en by ved hav/fjord og hvor der samtidig er udløb af større vandløb.

24 24 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA Tunnelprojekt fra Jægergårdsgade til Marselisborg Renseanlæg med nyt overløb _ Hvad betyder det for Aarhus Bugt? Baggrund Aarhus Vand A/S ansøgte i november 2013 om tilladelse til udledning af opspædet spildevand til Aarhus Bugt fra en ny overløbsledning ved Marselisborg Renseanlæg. Af: Paul Chr. Erichsen, Aarhus Kommune Baggrunden for ansøgningen er et ønske om at nedlægge Jægergårdsgades Pumpestation, og i stedet etablere en ny pumpestation på Marselisborg Renseanlægs areal. I den forbindelse etableres der en ny ø 2200 ledning fra Jægergårdsgade til den nye pumpestation på Marselisborg Renseanlæg samt et nyt bassin (pumpesump) på 2500 m³ ved den nye pumpestation. Fra den nye pumpestation etableres et nyt overløb til Aarhus Bugt (Udløb OU03A). Kommunen er myndighed når det gælder tilladelser til udledning af spildevand. Ved godkendelsen af dette projekt har Aarhus Kommune fokuseret på udledning af næringssalte og badevandskvalitet. Eksisterende forhold Spildevand og regnvand fra oplandet til Jægergårdsgades Pumpestation pumpes i dag til Marselisborg Renseanlæg, og når der ikke er plads i ledningssystemet på grund af for meget regn, sker der overløb til Aarhus Havns bassin 3 via tre overløb. På Marselisborg Renseanlæg er den hydrauliske kapacitet i indløbet på 1400 l/s (5040 m³/h). Når vandmængden under regn i oplandet overstiger denne mængde, sker der overløb fra indløbsbygværket (brønd 8) til Aarhus Bugt via det eksisterende bugtrør (Udløb OU03), som også det rensede spildevand udledes igennem (Udløb OU01), se figur1. De målte aflastninger gennem bugtrøret er i snit ca m³/år, med en variation for årene på mellem m³/år og m³/år, jf. tabel 1.

25 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA 25 Figur 1 Placering af eksisterende bugtrør (OU01/OU03) og ansøgt nyt overløb (OU03A). Marselisborg Ra. Renseanlæg udløb Aflastet i overløb (OU03) Tabel 1 Vandmængder udledt fra Marselisborg Renseanlæg og fra overløbsbygværk i brønd 8, begge via bugtrøret. Målte Vandmængde Vandmængde % Vandmængde af mængder 1000 m³/år 1000 m³/år udløb renseanlæg , , , ,35 Ansøgt projekt Den ansøgte nye pumpestationen fungerer dels som indløbspumpestation, dels som aflastningspumpestation ved høj hydraulisk belastning. I tilknytning til pumpestationen etableres nyt bassin på 2500 m³. Princippet for tilledning af spildevand til Marselisborg Renseanlæg og aflastning gennem overløb fremgår af figur 2. Det fremgår, at der fra den nye 2550 m³ pumpesump bliver mulighed for at aflaste opspædt spilde vand enten via det eksisterende bugtrør (OU03) eller den nye ø 1800 overløbsledning (OU03A). Der kan aflastes maksimalt 1,4 m³/s henholdsvis 5,0 m³/s. Beregninger viser, at jo større aflastning der sker via det nye overløb frem for via bugtrøret, jo mindre bliver den samlede stofbelastning på Aarhus Bugt. Dette skyldes, at det i højere grad er muligt at udnytte det nye bassinvolumen ved en mulig afledning på 1,4 m³/s + 5,0 m³/s end ved blot at aflede via den eksisterende bugtledning svarende til de 1,4 m³/s. Figur 2 Princip for ansøgt tilledning og overløb ved Marselisborg Renseanlæg. Grøn er eksisterende, blå er ansøgte anlæg.

26 26 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA Plan SCENARIE 1 Mest mulig aflastning via eksisterende bugtledning (EnviDans modelberegninger) Overløb til Aarhus Bugt Recipient Aflastninger [antal/år] Aflastninger [m³/år] COD total kg/år N total kg/år P total kg/år Eks. Bugtrør (via br 8 på MRA) Ny ø 1,8 m overløbsledning fra nyt bassin Aarhus Bugt Aarhus Bugt 0, I alt til Aarhus Bugt Tabel 2 Beregnet aflastning direkte til Aarhus Bugt scenarie 1 Plan SCENARIE 2 Mindst mulig samlet aflastning til Aarhus Bugt (EnviDans modelberegninger) Overløb til Aarhus Bugt Recipient Aflastninger [antal/år] Aflastninger [m³/år] COD total kg/år N total kg/år P total kg/år Eks. Bugtrør (via br 8 på MRA) Ny ø 1,8 m overløbsledning fra nyt bassin Aarhus Bugt Aarhus Bugt I alt til Aarhus Bugt Tabel 3 Beregnet aflastning direkte til Aarhus Bugt scenarie 2 Til gengæld vurderes størst mulig aflastning gennem bugtrøret at påvirke badevandskvaliteten mindst, idet bugtrøret udmunder langt fra kysten. Der er derfor regnet på to planscenarier: 1. Mest mulig aflastning via det eksisterende bugtrør 2. Mindst mulig samlet aflastning til Aarhus Bugt Aflastede vand- og stofmængder for de to scenarier fremgår af tabel 2 og 3. Det fremgår af tabel 2 og 3, at det vil være muligt, jf. scenarie 1, at begrænse aflastning gennem det nye overløb (OU03A) til én gang hvert 10. År (0,1 aflastning/år). Til gengæld bliver den samlede stofmængde til Aarhus Bugt meget stor. Scenarie 2 giver den mindste belastning af Aarhus Bugt, og en væsentlig mindre belastning end statusberegningerne. Spørgsmålet er imidlertid, om aflastningen gennem det nye overløb tæt på land kan ske uden at påvirke badevandskvaliteten.

27 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA 27 Figur 3 Lokaliteter der benyttes til badning, forureningskilder samt maksimums-koncentrationer af E.Coli/100ml ved 11 ens simulerede overløb ved forskellige vind og strømforhold i Badevandskvalitet DHI har foretaget spredningsberegninger, der belyser effekten af de eksisterende og planlægte nye spildevandsudløb til Aarhus Bugt og Aarhus Havn med hensyn til badevandskvalitet (E.coli og Enterokokker). Der er regnet på scenarie 2, hvor der er størst aflastning gennem det nye overløb OU03A, og dermed det scenarie, der er mest kritisk i forhold til badevandskvaliteten. Fra alle eksisterende og ansøgte spildevandsudløb er der foretaget 11 simulerede ens overløb jævnt fordelt gennem året 2013 for at beregne spredningen af spildevand under forskellige hydrauliske forhold. Beregningerne viser, at overløb fra eksisterende spildevandsudløb tæt på badestrande medfører overskridelse af EU s badevandskrav på nærtliggende strande, jf. figur 3. Fra Bellevue og sydpå, giver de 11 simulerede overløb anledning til 3, 4, 11 og 4 overskridelser af badevandskvaliteten ved henholdsvis Den Permanente, Tangkrogen, Varna og Ballehage.

28 28 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA Figur 4 Maksimumkoncentrationer af E.Coli/100ml ved 11 ens simulerede overløb fra OU03A ved forskellige vind og strømforhold i Stranden ved Varna er særlig udsat, idet den påvirkes af overløb ved både syd- og nordgående strøm. Generelt gælder, at antallet af overløbshændelser påvirker antallet af overskridelser af badevandskvalitetskravene. Såfremt der er risiko for sundhedsfare ved badning informeres badegæster herom via en alarmtavle på standen. Informationer og en prognose om badevandskvaliteten kan også tilgås via en badevandsapp på adressen: DHI har også foretaget en beregning af effekten af det nye planlagte overløb OU03A alene, jf. figur 4. Beregningerne viser, at der ikke sker nogen overskridelse af badevandskvalitetskravene ved nogen af strandene alene hidrørende fra det nye overløb. Da der statistisk set kun forventes ét overløb pr. år via OU03A, jf. tabel 3, og da overløbet ikke påvirker badevandskvaliteten ved Tangkrogen eller andre badestrande, vurderes det uproblematisk at satse på en pumpestrategi fra det ansøgte bassin svarende til scenarie 2, som medfører den mindste næringssaltbelastning af Aarhus Bugt.

29 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA 29 Opfyldelse af målsætningen for Aarhus Bugt Det vurderes, at den ansøgte ændrede aflastning af opspædt spildevand via det nye udløb OU03A kan godkendes, idet det er sandsynliggjort, jf. beregningerne i scenarie 2, at den samlede belastning af Aarhus Bugt med næringssalte reduceres i forhold til i dag, og at det nye udløb ikke giver anledning til overskridelse af kvalitetskravene for badevand. På ovennævnte baggrund har Aarhus Kommune den dd mm 2014 meddelt udledningstilladelse som ansøgt. Men ét er modeller, noget andet er virkeligheden. Et af vilkårene for udledningstilladelsen er derfor, at såfremt det i praksis viser sig at det nye overløb giver problemer med badevandskvaliteten, så skal pumpestrategien revurderes, f.eks. således at der veksles mellem scenarie 1 og 2 henholdsvis i og uden for badesæsonen. Foto af soldrevet alarmtavle ved Tangkrogen, der online informerer badegæster om eventuel risiko for sundhedsfare ved badning på dagen og to dage frem.

30 30 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA Opsporing af uvedkommende vand med DTS Distributed Temperature Sensing Af: Mads Uggerby, EnviDan A/S Af: Kristian Kilsgaard Østertoft, EnviDan A/S Spildevand, der ved en fejl kobles på regnvandsledningen i et separatsystem, forurener recipienten både med hensyn til vandkvalitet og æstetik. På den anden side kan fejlkoblet dræn- eller overfladevand til spildevandsledningen resultere i opstuvning af opspædet spildevand til gene for den enkelte forbruger, idet ledningen ikke er dimensioneret hertil. Hertil kommer, at det principielt set ikke er ønskeligt at rense på dræn- og afstrømmet regnvand, når der er brugt ressourcer på at adskille det fra spildevandet. Erfaringer fra bl.a. Aarhus viser, at omfanget af fejlkoblinger er stort (ca. 5 %) i både nye og gamle kloaksystemer. Ved TV-inspektion kan kontinuerlig tilledninger fra indsivning og dræn relativt nemt identificeres, men uvedkommende vand, der kommer sporadisk, er mere vanskeligt at spore på denne vis. I denne kategori falder omfangsdræn, der pumper ind på en spildevandsledning, samt fejlkoblede regnvandsledninger. Der findes en række mere traditionelle metoder til sporing af fejlkoblinger, herunder f.eks.: at gå ind på privat grund og hælde vand i nedløb med samtidig overvågning af hovedledningen med et tv-kamera at placere RFID-chips i nedløbende og derefter registrere disses passage i hovedledningen under regn at blæse røg i spildevandsledningen og se, om der kommer røg op af brønde og nedløb Ingen af de kendte metoder er problemfri. Enten betinger de adgang til private ejendomme, fanger kun en del af fejlkoblingerne og/eller de er meget ressourcetunge.

31 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA 31 Figur 1A Spredningen af det reflekterede lys. Gennem de seneste par år har en ny metode, der udnytter det forhold, at temperaturen i det fejlkoblede vand er forskellig fra temperaturen i vandet i den undersøgt ledning, været under udvikling. Med DTS (Distributed Temperature Sensing) kan temperaturændringer i kloakken forårsaget af fejlkoblinger detekteres, og eksempelvis fejlkoblet regnvand på spildevandsledningen kan identificeres med meters nøjagtighed uden at der kræves adgang til de enkelte ejendomme. EnviDan har i samarbejde med Aarhus Vand, Aalborg Universitet og Aarsleff udført pilotprojekter med opsporing af fejlkoblet regnvand på spildevandsledningen i to forsøgsopstillinger i Aarhus, og i skrivende stund er en tredje under planlægning. I denne artikel er princippet bag målemetoden kort beskrevet, og nogle af de i projektet opnåede resultater og erfaringer er præsenteret. DTS Distributed Temperature Sensing DTS er en velkendt teknologi, som blev udviklet for mere end 20 år siden, og som i mange år har været anvendt indenfor eksempelvis olie- og gasindustrien til monitering af temperaturer og trykforhold langs ledninger og boringer. Figur 1B Måleprincippet i DTS. Metoden baserer sig på analyse af spredningen af laserlys, idet den såkaldte Ramanspredning er temperaturafhængig (se figur 1A og figur 1B). Eftersom lysets hastighed er kendt, kan analyse af det reflekterede lys langs kablet afsløre, hvad temperaturen har været det sted, lyset blev reflekteret. DTS-udstyret består således af en computer med en laser og en detektor, hvortil der kobles et optisk kabel. I DTS-computerens analyse af det reflekterede lys opnås en i praksis kontinuert måling af temperaturen langs kablets længde. Brugeren bestemmer så i hvilken stedslig opløsning, målingerne skal repræsenteres, samt hvilken tidslig opløsning, de skal midles over. På denne måde kan temperaturen måles langs det optiske kabel med en opløsning på op til 0,5 m hvert 30. sekund med omkring ± 0,1 C (relativ) nøjagtighed. Til opsporing af fejlkoblinger i afløbssystemer trækkes det optiske kabel i hovedledningen, og ved kablets start placeres DTS-computeren. Næste gang det regner med en tilstrækkelig intensitet vil fejlkoblet regnvand kunne ses i de opsamlede data som temperaturændringer på den lokalitet, det fejlkoblede vand ledes til hovedledningen. Med den i dette projekt anvendte DTS-computer kan der måles på kabellængder op til 2 km, men der findes computere, der kan håndtere kabellængder på mere end 30 km. Disse ligger dog i en anden prisklasse, og erfaringerne fra dette projekt viser også, at det i praksis vil være en udfordring at udlægge så lange kabler i kloakken.

32 32 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA Figur 2 Eksempel på kablets udlægning i spildevandsledningen på Elmehaven, Aarhus (til venstre) og billeder fra udlægningen af kablet (til højre). For Elmehaven 93 var hele husstandens overfladeareal fejlkoblet til spildevandsledningen (se teksten). Opstilling og udlægning af kabel DTS-computeren er placeret i en trailer, hvorfra det optiske kabel trækkes i spildevandskloakken med tv-kamera (se figur 2). I traileren er DTS-computeren forbundet med en bærbar PC med internetopkobling, så DTS-udstyret kan styres via fjernskrivebord. På traileren er installeret en vippekars-regnmåler, hvorved lokale regndata fra området opsamles. Selve udlægningen af kablet har vist sig udfordrende. Mange retningsskift i ledningerne kan give så store modstande, at det har været nødvendigt at udvikle særlige værktøjer til kabeludlægningen (se figur 3). Hertil kommer, at der kan opstå brud på de optiske fibre ved knæk af kablet, hvilket kræver, at de splidses sammen. For at gøre dette skal kablet trækkes på land og splidses i en boks på størrelse med en madkasse (se figur 3), hvilket besværliggør den efterfølgende brug af kablet. Figur 3 Værktøj til at komme omkring skarpe retningsændringer (øverst) og oprinkning med splidset kabel (nederst). I forsøgsopstillingen på Elmehaven var der inden målekampagnen tre forskellige, kendte fejlkoblinger: Nr. 93 hele husstandens overfladeareal var koblet til spildevandskloakken Nr. 47 indkørslen var koblet til spildevandskloakken Nr. 10 en terrasse på ca. 10 m² var koblet til spildevandskloakken Måleresultater Ved manuel sammenligning af de fra DTS-udstyret opsamlede data og den lokale nedbør kan fejlkoblet overfladevand til spildevandssystemet udpeges de steder, hvor temperaturen ændrer sig samtidig med at det regner. Et eksempel på dette kan ses af figur 4, hvor koldt vand løber til spildevandsledningen flere steder (markeret med røde cirkler) samtidig med, at der kommer nedbør. Af figuren fremgår flere sektioner, der er spejlvendte dette skyldes, at kablet blev trukket ind ad sideveje, som derved måles dobbelt (se et eksempel på kabeludlægningen på figur 2). I brøndene for enden af hver sidevej blev kablet rinket op og hængt fast i brønden. I disse oprinkninger var det således temperaturen i brøndatmosfæren, og ikke spildevandets temperatur, der blev målt. Dette kan ses som lodrette søjler med omtrentligt konstant temperatur på figur 4. Bortset fra strækningerne til disse oprinkninger er flowretningen således fra højre side af figuren (ved en placering på ca m kabellængde fra DTS-computeren) mod venstre. De første ca. 100 m af kablets længde fremgår ikke af figuren, idet de var rinket op i et vandbad i traileren med DTS-computeren til brug for løbende kalibrering af udstyret.

33 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA 33 Placering langs optisk kabel (m afstand fra trailer) 14.sep 21h (9 mm på 3 timer) 9.nov 6h (9 mm på 3 timer) 19.oct 23h (8 mm på 3 timer) 20.oct 7h (7 mm på 3 timer) 28.oct 9h (6 mm på 3 timer) 1.nov 10h (4 mm på 3 timer) 3.nov 22h (4 mm på 3 timer) 255 (nr. 93) Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja 1206/1422 (nr. 47) Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja 945/1017 (nr. 10) Ja Ja Nej Ja Nej Ja Ja 839/1123 Nej Utydelig Nej Ja Nej Nej Ja Tabel 1 Resultat af manuel analyse af DTS-data fra Elmehaven i Aarhus fra september 2013 til november Registrering af uvedkommende vand er angivet som Ja, imens ingen registrering af uvedkommende vand er angivet som Nej. Figur 4 Eksempel på manuel udpegning af uvedkommende vand i spildevandsledningen ved Elmehaven i Aarhus. Koldt vand løber i kloakken flere steder (markeret med røde cirkler) samtidig med at der kommer nedbør. De lodrette søjler af (tilnærmelsesvis) konstant temperatur repræsenterer oprinkninger for enden af sideveje til hovedledningen, og omkring søjlerne er resultaterne således spejlvendte. 00,5 11,5 Nedbør (mm/10 min) De tre, kendte fejlkoblinger på Elmehaven kan identificeres på figuren som den røde cirkel ved ca. 250 m (nr. 93), de to røde cirkler ved ca m og 1425 m (nr. 47) og den røde cirkel ved ca m (nr. 10). Fejlkoblingerne fra nr. 93 og nr. 10 var således placeret umiddelbart før/efter en oprinkning, imens fejlkoblingen ved nr. 47 var placeret midt på en strækning mod en oprinkning. Alle tre fejlkoblinger registreres således dobbelt og vises som spejlvendte plamager, der breder sig ud fra tilledningspunktet. For DTS-data opsamlet fra september 2013 november 2013 er syv større regnhændelser analyseret på denne vis. For nr. 93 og 47 blev der ved alle regnhændelser registreret uvedkommende vand, imens der ved to af regnhændelserne ikke blev registreret uvedkommende vand fra den fejlkoblede terrasse ved nr. 10 (se tabel 1). Foruden registrering af de i forvejen kendte fejlkoblinger viser resultaterne, at der er en mindre fejlkobling ved placeringen 839/1123 m, eftersom der her blev registreret uvedkommende vand ved to regnhændelser og usikkerhed omkring tolkningen af dataene ved en tredje.

34 34 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA Ved opsporing med traditionelle metoder er det sandsynligt, at sådanne mindre fejlkoblinger ville blive overset. Med DTS analyseres hele hovedledningen i én omgang, hvorfor principielt set alle fejlkoblinger afsløres, når blot regnintensiteten er stor nok, og de enkelte fejlkoblinger ikke ligger for tæt. De steder, hvor flere stikledninger kobler på spildevandsledningen meget tæt på hinanden, kan det blive nødvendigt at afhjælpe de fundne fejlkoblinger og efterfølgende monitere for yderligere fejlkoblinger. Årsagen til at der ikke registreres uvedkommende vand ved den lille fejlkobling ved nr. 10 og den ukendte fejlkobling ved afstanden 839/1123 m fra DTS-computeren hver gang, det regner, kan være flere. Temperaturforskellen imellem spildevandets temperatur og det afstrømmende regnvand har betydning for, hvor stort flowet af uvedkommende vand skal være, før der registreres temperaturforskelle med DTS-udstyret. Størrelsen af spildevandets flow har også betydning for opblandingen af spildevand og regnvand, og i denne forbindelse kan eksempelvis en vaskemaskine, der kører imens det regner, forstyrre den manuelle tolkning af dataene. Af disse årsager samt selvfølgelig for at spare tid på dataanalysen arbejdes der på et værktøj, der automatisk analyserer DTS-dataene for at gøre udpegningen af fejlkoblinger sikrere og hurtigere, og som skal gøre resultaterne lettere tilgængelige for beslutningstageren. Figur 5 Eksempel på automatisk udpegning af temperaturforskelle i et datamateriale. Øverst er rådataene fra DTS-udstyret vist, og nederst er det vist, hvor i datamaterialet temperaturen ændrer sig med mere end en fastsat grænseværdi i både tid og sted, hvilket angiver et inflow event. Starten på hvert inflow event er markeret med en rød cirkel. Automatisk analyse af data og online repræsentation på portalen Foruden installation af det optiske kabel i kloakken er den manuelle analyse af data det mest tidskrævende element ved DTS-metoden. Derfor arbejdes der på udviklingen af en algoritme, der automatisk analyserer datamaterialet og udpeger tidspunkter og placeringer, hvor der tilledes uvedkommende vand. Dette gøres ved en afsøgning for temperaturændringer større end en bestemt grænseværdi, som registreres som inflow events (se figur 5). Den laveste temperaturændring, det giver mening at søge efter, er støjen på udstyret (ca. ± 0,1 C). Idet en pludselig temperaturændring i tid og sted både kan være fejlkoblet regnvand og almindelig brug af kloakken (toilet, bad, vaskemaskine etc.), vil en anvendt grænseværdi for algoritmen herpå imidlertid resultere i så mange inflow events, at det ville være umuligt at adskille fejlkoblet regnvand fra den almindelige brug af kloakken. Af figur 5 fremgår det desuden, at der kan være huller i de oprindelige data, som registreres som events. Dette skyldes korte kabelstræk, der ligger over vandfasen fordi kablet snor sig (som Loch Ness-uhyret). Derfor er det nødvendigt at anvende en højere grænseværdi for registrering af inflow events og sammenholde de registrerede events med nedbørsdata, og det kan være nødvendigt at indstille grænseværdien forskelligt fra regnhændelse til regnhændelse eller at udføre statistisk analyse på sammenfaldet imellem inflow events på en given lokalitet og nedbørshændelser. Det er målet at udvikle et GIS-værktøj, der kan bruges fra planlægning af kablets udtræk i kloakken til automatisk præsentation af resultaterne af dataanalysen via en Internetportal. Udviklingen er i fuld gang (se figur 6), og med data fra forsøgsopstillingen på Elmehaven, Holme Parkvej og en tredje opstilling, der er under planlægning, er det målet at finde frem til den opsætning af dataanalysen, der med færrest mulige (og mindst intense) regnhændelser udpeger alle fejlkoblinger sikkert.

AMOK er det bare sund fornuft? Avanceret online Måling af OverløbsKvalitet

AMOK er det bare sund fornuft? Avanceret online Måling af OverløbsKvalitet Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 10, 2015 AMOK er det bare sund fornuft? Avanceret online Måling af OverløbsKvalitet Bassø, Lene; Rasmussen, Michael; Mikkelsen, Peter Steen Published in: EVA : Erfaringsudveksling

Læs mere

MÅLING AF OVERLØBSMÆNGDE I ET HYDRAULISK KOMPLICERET OVERLØBSBYGVÆRK VED BRUG AF SIMPLE NIVEAUMÅLINGER

MÅLING AF OVERLØBSMÆNGDE I ET HYDRAULISK KOMPLICERET OVERLØBSBYGVÆRK VED BRUG AF SIMPLE NIVEAUMÅLINGER MÅLING AF OVERLØBSMÆNGDE I ET HYDRAULISK KOMPLICERET OVERLØBSBYGVÆRK VED BRUG AF SIMPLE NIVEAUMÅLINGER PRÆSENTATION VED DANSK VAND KONFERENCE 2015 M A L T E A H M, A A L B O R G U N I V E R S I T E T AMOK

Læs mere

VTUF-pulje 2012 Måling af indhold i overløbsvand. EVA-temadag den 29-10-2014 v. Anitha Kumari Sharma, DTU Miljø og Lene Bassø, Aarhus Vand

VTUF-pulje 2012 Måling af indhold i overløbsvand. EVA-temadag den 29-10-2014 v. Anitha Kumari Sharma, DTU Miljø og Lene Bassø, Aarhus Vand VTUF-pulje 2012 Måling af indhold i overløbsvand EVA-temadag den 29-10-2014 v. Anitha Kumari Sharma, DTU Miljø og Lene Bassø, Aarhus Vand Vi vil bade i byen Vi vil gerne have en grønnere og renere by

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

3D MODELLERING AF OVERLØBSBYGVÆRKER M A L T E A H M, A A L B O R G U N I V E R S I T E T

3D MODELLERING AF OVERLØBSBYGVÆRKER M A L T E A H M, A A L B O R G U N I V E R S I T E T 3D MODELLERING AF OVERLØBSBYGVÆRKER PRÆSENTATION VED DANVA TEMADAG OM HYDRAULISK MODELLER M A L T E A H M, A A L B O R G U N I V E R S I T E T Hvem er jeg? Malte Kristian Skovby Ahm 2012 2015 Ph.D. studerende,

Læs mere

Bilag 1B: Beskrivelse af overløbsbygværkets udformning samt placeringen af hydrauliske sensorer på Viby renseanlæg

Bilag 1B: Beskrivelse af overløbsbygværkets udformning samt placeringen af hydrauliske sensorer på Viby renseanlæg Bilag 1B: Beskrivelse af overløbsbygværkets udformning samt placeringen af hydrauliske sensorer på Viby renseanlæg Viby renseanlæg modtager spildevand (og regnvand) fra et opland på ca. 1450 ha, hvoraf

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Flowmåling i afløbssystemet

Flowmåling i afløbssystemet Flowmåling i afløbssystemet v. Lene Bassø, Hvorfor flowmåle? Vil vil acceptere dette? Har det ændret sig? 60 40 Afvigelse i % set i forhold til gennemsnitlig årlig mm nedbør fra 1980-2006 20 0-20 1980

Læs mere

Målrettet sporing af uvedkommende vand - det betaler sig. Dorte Juul Sørensen, NIRAS

Målrettet sporing af uvedkommende vand - det betaler sig. Dorte Juul Sørensen, NIRAS Målrettet sporing af uvedkommende vand - det betaler sig Dorte Juul Sørensen, NIRAS Målrettet sporing af uvedkommende vand - det betaler sig Hvad mener jeg med uvedkommende vand? Hvorfor skal vi interessere

Læs mere

Håndtering af regnvand i Nye

Håndtering af regnvand i Nye Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning

Læs mere

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn HYDRAULISK NOTAT Dato: 20. marts 2015 Udarbejdet af: Aske Kristensen Kvalitetssikring: Kim Skals/LAKN Modtager: Frederikshavn Forsyning (LAKN) Side: 1 af 10 Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet

Læs mere

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen

Læs mere

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse Beregningsforudsætninger Her beskrives hvilke beregningsforudsætninger NK-Spildevand A/S anvender ved dimensionering af nye kloakanlæg eller renovering af eksisterende anlæg. NK-Spildevand A/S vil løbende

Læs mere

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Dimensionering af regn- og spildevandsledninger og bassiner 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 1 Funktionspraksis og serviceniveau Indhold 1 Indledning... 2 2 Funktionspraksis og designkriterier... 2 3 Serviceniveau... 2 4 Sikkerhedstillæg...

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

EVA. Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken. Nr. 1 27. årgang Januar 2014 SPILDEVANDSKOMITEEN

EVA. Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken. Nr. 1 27. årgang Januar 2014 SPILDEVANDSKOMITEEN Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA Nr. 1 27. årgang Januar 2014 SPILDEVANDSKOMITEEN Indhold Leder 3 Indbydelse til Temadag 4 EVA-årsmøde 7 Kalender 8 Klimasikring håb forude! ISSN: 1901-3663

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Å-MÅL PROGRAMMET - Eksisterende forhold - Forslag til opgradering og etablering af nye målestationer - Dataformidling og modellering Maj - 2008 NHJ_05/05-2008 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Læs mere

DETEKTERING AV FREMMEDVANN

DETEKTERING AV FREMMEDVANN DETEKTERING AV FREMMEDVANN RIN årsmøte 13. august 2015 Peter Plejdrup Poulsen Dagsorden Hvem er jeg? Hvad er fremmedvann? NIRAS erfaringer og tilgang til detektering af fremmedvann Anvendelse af DTS/fiberoptik

Læs mere

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af

Læs mere

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner Bilag 1 Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner i Furesø Kommune 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Klimatilpasning på afløbsområdet

Klimatilpasning på afløbsområdet Klimatilpasning på afløbsområdet Optimering og samstyring af renseanlæg og afløbssystem samt anvendelse af rader til regnforudsigelse Rørcenterdage 2009 Nanna Høegh Nielsen Grundlæggende principper for

Læs mere

Kloakforhold i sommerhusområderne

Kloakforhold i sommerhusområderne Kloakforhold i sommerhusområderne Behov og mulighed for kloakering i sommerhusområderne undersøgt i 2015-2016 Det var en del af de gamle/nuværende spildevandsplan I undersøgelsen har vi kigget på: Badevand

Læs mere

Velkommen til. IshØjFORsyning. Vi sikrer dig rent vand i hanerne

Velkommen til. IshØjFORsyning. Vi sikrer dig rent vand i hanerne Velkommen til IshØjFORsyning Vi sikrer dig rent vand i hanerne og leder spildevandet bort www.ishøjforsyning.dk Det eneste, vi har i hovedet, er vand! Ishøj Forsyning A/S blev etableret i 2010 som følge

Læs mere

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken

Læs mere

Kerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem.

Kerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem. NOTAT Projekt Valg af regnmåler og sikkerhedsfaktorer til beregninger på afløbssystemer Kunde Kerteminde Forsyning Notat nr. 1 Dato 04-06-2012 Til Fra Kopi til Kerteminde Forsyning Agnethe N. Pedersen,

Læs mere

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Annette Brink-Kjær, Vandcenter Syd Jens Jørgen Linde, PH-Consult Nanna Høegh Nielsen, PH-Consult Lina Nybo Jensen, Lina Nybo

Læs mere

Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober 2008 1/26

Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober 2008 1/26 Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune 1/26 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 845 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 6 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver Orbicon A/S

Læs mere

Præsentation af Aarhus Å projektet. Præsentation af mig

Præsentation af Aarhus Å projektet. Præsentation af mig Præsentation af Aarhus Å projektet - Motivation for Aarhus Å projektet - Udbud og organisering - Design - Udførelse af bassiner - Udfordringer i forbindelse med etablering af bassinerne - Tilslutning af

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen.

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen. NOTAT Projekt Mike Urban beregning i Rønne Projektnummer 3631200019 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Bornholm Forsyning A/S Byåen - Hydrauliske beregninger John W. Hansen, Per Martlev Hansen og Vivi

Læs mere

Bilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland

Bilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland Side 1 af 5 Bilag 1. Ordliste Spildevand PE Spildevandsanlæg Recipienter Recipientkvalitetsplan Dræn Kloakopland Separatkloakeret Spildevandskloakeret Fælleskloakeret Nedsivningsopland Areal Reduceret

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Ordforklaring Bilag 1

Ordforklaring Bilag 1 Ordforklaring Af hensyn til entydig forståelse af de anvendte fagtermer er der herunder anført en liste med de mest anvendte fagudtryk fra spildevandsplanen. Aflastning Når opblandet regn- og spildevand

Læs mere

»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR

»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR »Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR Jan Jeppesen Markeds- og udviklingschef, klimatilpasning ATV Vintermøde 2015 D. 11. marts 2015, Vingstedcentret »Baggrund for LAR-model Behov for at

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer Nordfyns Kommune Spildevandsplan Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Rådgiver Orbicon A/S Munkehatten 9 5220 Odense SØ Telefon 6315 5313 Telefax 6615 4899 Email bda@orbicon.dk REV.

Læs mere

Samstyring af afløbssystem og renseanlæg Planlægning og design. Lene Bassø, Aarhus Vand A/S

Samstyring af afløbssystem og renseanlæg Planlægning og design. Lene Bassø, Aarhus Vand A/S Samstyring af afløbssystem og renseanlæg Planlægning og design Lene Bassø, Aarhus Vand A/S De næste 20 minutter: Drivers for at implemtere samstyring Introduktion til samstyring Samstyring i Århus Vand

Læs mere

ORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger.

ORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger. ORDFORKLARING Faskine. Overløb. Separering. En faskine er et hulrum i jorden, der fyldes med sten eller med præfabrikerede kassetter af plastik, der kan købes i byggemarkedet. Regnvandet fra taget føres

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Samstyring af afløbssystem og renseanlæg Planlægning og design. Lene Bassø, Aarhus Vand A/S

Samstyring af afløbssystem og renseanlæg Planlægning og design. Lene Bassø, Aarhus Vand A/S Samstyring af afløbssystem og renseanlæg Planlægning og design Lene Bassø, Aarhus Vand A/S De næste 30 minutter: Drivers for at implemtere samstyring Introduktion til samstyring Samstyring i Århus Vand

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Forsyning

Lyngby-Taarbæk Forsyning Forsyning Taarbæk kælderoversvømmelse Afklaring af hændelsesforløb under stormen 6. dec. 2013 September 2014 Udarbejdet til: Forsyning Hjortekærbakken 12 2800 Kgs. Lyngby Udarbejdet af: EnviDan A/S Søren

Læs mere

CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å)

CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å) CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å) VandCamp 2. og 3. december 2013 Morten Ejsing, Center for Miljø, Københavns Kommune Generel lovgivning Miljøbeskyttelsesloven ( 28) Spildevandsbekendtgørelsens

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø

Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING Notat ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi REVISION A 17. april 2015 Projekt nr. 220946 Dokument nr. 1215412340 Version 4 Udarbejdet af JHKR Kontrolleret af LLKR Godkendt af DPI 1

Læs mere

Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG. Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan Side 1 af 9

Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG. Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan Side 1 af 9 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan 2014-2017 Side 1 af 9 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold

Læs mere

Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ

Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ Vedr.: Ballerup Bymidte, den vestlige del. Fremtidens afløbssystem Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ 1. Sammenfatning. Med baggrund i forventningerne om øget nedbør i fremtiden, Ballerup kommunes

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras. Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:

Læs mere

Den ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat.

Den ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat. NOTAT Projekt Floodingberegninger til afhjælpning af oversvømmelser ved Gentofterenden Kunde Nordvand Notat nr. 2 Dato 13-06-2013 Til Fra Annette Kolte-Olsen, Nordvand Andreas Henriques, Rambøll Den ønskede

Læs mere

TELELOG 2K2 RADIO LOGGER

TELELOG 2K2 RADIO LOGGER Flowmåling i kloakker med TELELOG RADIOLOGGERE Har kommunen haft alvorlige oversvømmelser efter et heftigt regnskyl og har borgerne fået oversvømmet kælderen med spildevand er der behov for hurtigt at

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord,

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord, Tønder Kommune Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord, august 2015 Udarbejdet til: Tønder Kommune Kongevej

Læs mere

15. juli Redegørelse om kloakledninger, overløbsbygværker og overløb

15. juli Redegørelse om kloakledninger, overløbsbygværker og overløb Faxe Forsyning A/S CVR-nr. 31 48 04 34 Jens Chr. Skous Vej 1 4690 Haslev Tlf.: 70 26 02 07 Fax: 56 37 34 99 post@faxeforsyning.dk www.faxeforsyning.dk 15. juli 2016 Redegørelse om kloakledninger, overløbsbygværker

Læs mere

NOTAT. 1. Besvarelse af spørgsmål fra MC Århus vedr. bassinkapacitet. 2. Overfladevand fra området ved de nye tanke

NOTAT. 1. Besvarelse af spørgsmål fra MC Århus vedr. bassinkapacitet. 2. Overfladevand fra området ved de nye tanke NOTAT Projekt Ala Foods Arinco: Indvejning Kunde Arla Foods Arinco Notat nr. 02-REVIDERET Dato 31-05-2013 Til Arinco: Anne Sønderbæk Fra Michael Jørgensen Kopi til Arla Foods: Helle Nielsen Nærværende

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1

a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1 Vand i kælderen 2/3 a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Aarhus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste

Læs mere

Opstartsmøde - Måløv Rens

Opstartsmøde - Måløv Rens Copyright 2015 Grontmij A/S CVR 48233511 Opstartsmøde - Måløv Rens Grontmijs rolle i projektet Møde 19.02.2015 Grontmijs rolle er at angive retning for strategivalg Angive retning i forhold til den fremtidige

Læs mere

7. Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense

7. Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense 7. Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense Indledning På baggrund af de ekstreme nedbørshændelser, der i de senere år har ramt Danmark, har Region Syddanmark vurderet at det er nødvendigt at få undersøgt,

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg Bilag 2 Forklaring til skemaerne for: - Oplande - Udløb - Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hv. Sande Nord, Hvide Sande. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hv. Sande Nord, Hvide Sande. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Hv. Sande Nord, Hvide Sande Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Håndtering af. ved LAR

Håndtering af. ved LAR EVA temadag: Oversvømmelse eller gummistøvler Torsdag d. 27. maj 2010 Hotel Nyborg Strand Håndtering af store mængder regnvand i bymiljøer ved LAR Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende i 2BG projektet (www.2bg.dk)

Læs mere

Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr

Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr Billede 1 AMOK container med målekar og måleudstyr. På Viby Renseanlæg er opsat en isoleret standard skibscontainer, der er indrettet

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje

Læs mere

Jan Henningsen. Flowmåling i kloaksystemet. Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen. TELETRONIC Denmark ApS. TELETRONIC Denmark ApS

Jan Henningsen. Flowmåling i kloaksystemet. Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen. TELETRONIC Denmark ApS. TELETRONIC Denmark ApS Flowmåling i kloaksystemet Indlæg ved: Jan Henningsen Akademiingeniør i TELETRONIC Denmark ApS Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen TELETRONIC Denmark ApS Oversigt over emner i denne præsentation

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

brug af in-situ sensorer i afløbssystemet

brug af in-situ sensorer i afløbssystemet URBANWATER Weather Radar Applications Forbedring af regnestimatet fra vejrradarer ved brug af in-situ sensorer i afløbssystemet Malte Ahm - ma@civil.aau.dk Præsentation til EVA temadag 13. marts 2013 EVA

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer 1/1 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 8450 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 06 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver

Læs mere

Spildevandsplan Hørsholm Kommune. Kloakseparering i eksisterende kloakopland B1,

Spildevandsplan Hørsholm Kommune. Kloakseparering i eksisterende kloakopland B1, 1 Tillæg nr. 002 Spildevandsplan 2012-2016 Hørsholm Kommune Kloakseparering i eksisterende kloakopland B1, Tagvand fra AB Opnæsgård og tag- og overfladevand fra 40 omkringliggende 2 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG Hørsholm Kommune Maj 2013 REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper PROJEKT Vurdering af kloakeringsprincipper Hørsholm Kommune Projekt nr. 211521 Dokument

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Løkkeby Strand, Tullebølle. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Løkkeby Strand, Tullebølle. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Tullebølle Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse

Læs mere

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Bilag 1: Andre kommers serviceniveau Revision 1 8. september 2009 Indhold Hvidovre Kommune 2 Greve Kommune 2 Herlev kommune 3 Gribskov kommune

Læs mere

DNV-C-01-05-NOT-Spildevandsafledning DNV-Gødstrup, strategi-0001 Strategi for håndtering af spildevand fra DNV-Gødstrup

DNV-C-01-05-NOT-Spildevandsafledning DNV-Gødstrup, strategi-0001 Strategi for håndtering af spildevand fra DNV-Gødstrup Notat DNV-C-01-05-NOT-Spildevandsafledning DNV-Gødstrup, strategi-0001 Strategi for håndtering af spildevand fra DNV-Gødstrup Dato : 20.09.2012 Projekt: 53.0000.12 Til Udført af Kopi til : Anders Debel

Læs mere

Notatet beskriver de forskellige anlægselementer samt projektøkonomien og skitsemæssige

Notatet beskriver de forskellige anlægselementer samt projektøkonomien og skitsemæssige NOTAT Projekt Oversvømmelse i Skovmose på Sydals Projektnummer 1431100020 Kundenavn Emne Til Fra Kvalitetssikring Sønderborg Kommune Grundlag for prioritering af projektforslag Hans Erik Jensen Ebbe Enøe

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

Opfølgning på møde mellem Vandløbslauget for Landbækken og Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Opfølgning på møde mellem Vandløbslauget for Landbækken og Aalborg Forsyning, Kloak A/S Notat Dato: 22.04.2014 Sagsnr.: 2012-29736 Dok. nr.: Direkte telefon: 7743 9250 Initialer: BOL Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 Postboks 169 9400 Nørresundby Opfølgning på møde mellem Vandløbslauget for Landbækken

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 2 Fremtidige

Læs mere

Badevandsprofil for Egernsund i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Egernsund i Sønderborg Kommune Badevandsprofil for Egernsund i Sønderborg Kommune Strandens navn Egernsund Adresse Fjordvej 41, 6320 Egernsund (oplyses ved opkald til 112) Stationsnummer Stations-ID M101 DKBW748 Koordinater for kontrolstation

Læs mere