TEKNOLOGISK INSTITUT. Gevinster og barrierer ved videomøder. Resultater fra survey

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEKNOLOGISK INSTITUT. Gevinster og barrierer ved videomøder. Resultater fra survey"

Transkript

1 TEKNOLOGISK INSTITUT Gevinster og barrierer ved videomøder Resultater fra survey Analyse og Erhvervsfremme Januar 2010

2 Indhold 1. Indledning Så mange anvender videomøder Gevinster ved anvendelse af videomøder Hidtidig reduktion af rejseaktivitet, tidsforbrug og forurening Potentiel reduktion af rejseaktivitet, tidsforbrug og forurening Fordele og ulemper ved videomøder Fordele ved videomøder Hvilke typer møder egner sig dårligt til video? Hvilke møder egner sig særligt godt til at blive holdt via video? Barrierer for anvendelse af videomøder Hvilke faktorer hæmmer brugen af videomøder i virksomheden? Potentialet for videomøder blandt virksomheder, der p.t. ikke har videoudstyr Annex

3 1. Indledning Hermed præsenterer Teknologisk Institut hovedresultater fra surveyundersøgelsen om brug af videomøder blandt danske virksomheder. Virksomhedsundersøgelsen omfatter telefoninterview med 520 virksomheder, herunder 162 virksomheder, der anvender videoudstyr til møder, og 358 virksomheder, der ikke gør. For at opnå tilstrækkeligt antalsmæssigt grundlag af virksomheder, der har erfaring med video, blev stikprøven udtrukket således, at den overrepræsenterede de brancher, der i tidligere undersøgelser har vist sig at have flest virksomheder med videoudstyr. Undersøgelsen medtager ikke virksomheder med færre end 5 ansatte og har indenfor relevante brancher en overrepræsentation af større virksomheder, for igen at sikre svar fra virksomheder for hvem videokommunikation kunne være relevant. Undersøgelsens baggrundspopulation er dermed de private virksomheder i dansk erhvervsliv, for hvem anvendelse af videokommunikation antages at have størst relevans (offentlige virksomheder er ikke medtaget i undersøgelsen). Teknologisk Institut har sammen med IT- og Telestyrelsen og DI ITEK afholdt en workshop, hvor undersøgelsens resultater blev diskuteret og sammenlignet med leverandørernes oplevelser mere generelt af brugen af videoudstyr i dansk erhvervsliv. 2. Så mange anvender videomøder Surveyen viser, at 13 % af danske virksomheder med 5 eller flere ansatte anvender videokommunikation i dag. Det er ikke overraskende brancherne Information og kommunikation (34 %), Finansiering og forsikring (34 %) og Erhvervsservice (22 %), hvor andelen af virksomheder med videoudstyr er størst. Også indenfor Landbrug, skovbrug og fiskeri er brugen af videoudstyr ifølge undersøgelsen relativ høj (25 %), hvilket er noget i modstrid med resultaterne fra tidligere undersøgelser, og kan skyldes, at kun seks virksomheder fra denne branche indgår i undersøgelsens datagrundlag. Lidt over halvdelen (54 %), af de virksomheder, som har videoudstyr, benytter sig af PC baserede systemer, og cirka 2/3 af disse virksomheder anvender gratis systemer (Skype), 7 % anvender løsninger, som de betaler for, og 9 % anvender begge type systemer. 17 % har ikke kunnet svare på, hvilke typer PC systemer, de anvender. De betalte PC løsninger har størst udbredelse indenfor Finansiering og forsikring, Information og kommunikation samt Handel mv. - sandsynligvis fordi de tilbyder større mulighed for simultan deling af dokumenter og/eller bedre kryptering af signalet. Andelen af virksomheder med videoudstyr, som har investeret i videorum er 63 % (altså højere end for PC baseret udstyr). Det er dog stadig en meget begrænset andel af virksomhederne, der har investeret i højkvalitets telepresence (TP) løsninger. Disse tæller 5 % af virksomhederne, der har indrettet videorum, hvoraf 3 % har både dedikerede telepresence rum 1 og videorum med almindelig TV billede og lydkvalitet. Den overvejende andel af 1 Undersøgelsen er afhængig af respondenternes definition af dedikerede videokonferencerum, og det kan ikke konkluderes entydigt, at alle disse rent faktisk er af en telepresence billede og lydkvalitet. Leverandør workshoppen viste, at der sandsynligvis ikke er så mange telepresence løsninger installeret i DK og derfor må mange af disse være almindelige mindre VC løsninger. 3

4 virksomheder med videorum benytter altså almindelige videorum. 4 % har ikke kunnet angive hvilken type videorum, de anvender. Anvendelsen af videoudstyr og systemer efter branche Hvis ja (flere løsninger kan anvendes samtidig) Nej Ja Hvis PC Hvis rum Branche, 10 Std. PC Rum TV TP Betalt Gratis Begge Begge Mobil 2 DK (100) ( 0) (50) ( 0) ( 50) (100) ( 0) (0) ( 0) (89) (11) 58 ( 28) ( 0) (0) DB07 10 Std. Branchegruppeinddeling: 1 Landbrug, skovbrug og fiskeri (n = 6), 2 Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed (n = 86), 3 Bygge og anlæg (n = 31), 4 Handel og transport mv. (n = 100), 5 Information og kommunikation (n = 82), 6 Finansiering og forsikring (n = 85), 7 Ejendomshandel og udlejning (n = 28), 8 Erhvervsservice (n = 102). Procenter i parentes baseret på færre end fem respondenter. I forhold til virksomhedsstørrelse er det ikke nogen overraskelse, at anvendelsen af videokommunikation er størst blandt de større virksomheder. Næsten halvdelen (48 %) af virksomheder med 100+ ansatte benytter videokommunikation. For virksomheder med ansatte er andelen 28 %, mens andelen for virksomheder med ansatte er 8 %. De helt små virksomheder med mellem 5 og 9 ansatte ligger dog på 13 % (altså det samme som gennemsnittet for alle virksomheder). Anvendelsen af videoudstyr og systemer efter virksomhedsstørrelse (antal ansatte) Hvis ja (flere løsninger kan anvendes samtidig) Nej Ja Hvis PC Hvis rum Antal ansatte PC Rum TV TP Betalt Gratis Begge Begge Mobil Andet Andet DK Respondenternes svar tyder på en række mobile løsninger, men det er højest sandsynligt laptop baserede løsninger, der hentydes til, snarere end løsninger, der bygger på mobiltelefoner, da denne teknologi langt fra er modnet endnu. 4

5 Det er heller ikke nogen overraskelse, at jo større virksomheden er, jo større er sandsynligligheden for, at den anvender videorum, mens PC baserede systemer er mest udbredte blandt virksomheder med ansatte. Endvidere er det interessant, at det kun er 6 % af de helt små virksomheder, som benytter PC baserede systemer, der betaler for disse systemer. Telepresence (TP) er næsten udelukkende noget for større virksomheder med 50 eller flere ansatte. Af de virksomheder, som anvender videoudstyr/systemer, er der 11 %, som anvender mobile videokommunikationsløsninger. De forekommer specielt blandt virksomheder af størrelsen ansatte og primært indenfor Erhvervsservice, Industri samt Bygge og anlæg, men også lidt i Information og kommunikationssektoren. Dette kunne hænge sammen med, at disse erhverv repræsenterer arbejdsmiljøer, hvor der kan forekomme mobile situationer, og hvor mobile videoforbindelser er nødvendige for at kunne fuldføre arbejdet. 3. Gevinster ved anvendelse af videomøder I dette kapitel beregnes, hvor meget danske virksomheder årligt har reduceret deres rejseaktivitet og CO 2 udledninger ved at anvende videomøder, hvis svarene fra de 520 interviewede virksomheder antages at gælde for alle virksomheder i baggrundspopulationen. Det beregnes endvidere ud fra samme principper, hvor meget danske virksomheder eventuelt kunne spare, ved at flere møder afholdes ved hjælp af videoudstyr Hidtidig reduktion af rejseaktivitet, tidsforbrug og CO 2 udledning Realiseret reduktion af rejseaktivitet, tidsforbrug og CO 2 udledning ved eksisterende brug af videokommunikation Rejseomkostninger Produktivitet CO 2 udledning Realiserede årlige gevinster ved nuværende brug af videokommunikation millioner kr millioner kr. 355 tusind tons Blandt de 13 % af danske virksomheder, som ifølge surveyen bruger videoudstyr af den ene eller den anden art til møder, estimeres de samlede årlige rejseudgiftsbesparelser til at være omkring 3,3 milliarder kroner. Hertil skal lægges en estimeret årlig produktivitetsgevinst ved genvunden transporttid på godt halvanden milliarder kroner (mødetiden antages under alle omstændigheder at skulle bruges på afholdelse af mødet og at være af cirka samme længde). Samtidig vurderes disse virksomheder til samlet at have reduceret deres årlige CO 2 udledning med 355 tusind tons, hvilket svarer til 1/3 % af den årlige CO 2 udledning fra dansk erhvervsliv. Disse gevinster er indhentet primært igennem omlægning til videomøder af møder udenfor Danmarks grænser, og især ved omlægning af møder udenfor Europa, hvor rejseomkostninger og transporttid (og CO 2 udledning) er størst. 3 For den gruppe af medarbejdere, som havde den 3 Se venligst Annex for nærmere beskrivelse af de anvendte udregningsmodeller og antagelser. 5

6 største rejseaktivitet, drejer det sig eksempelvis om hvert femte møde i Europa og ni ud af ti internationale møder udenfor Europa, der er blevet omlagt til videomøder. Møde- og rejseaktivitet i virksomheder, der benytter videoudstyr Andel af virksomhedens medarbejdere, som deltager i møder Antal møder per medarbejder om måneden Andel af møder omlagt til videomøder Potentiale for omlægning til Møder i Danmark Møder i Europa Møder udenfor Europa 23 % (69 %) 12 % (75 %) 7 % (43 %) 4 (5) 3 (3) 4 (4) 6 % (9 %) 27 % (23 %) 66 % (89 %) 31 % (39 %) 53 % (45 %) 74 % (99 %) videomøder Bil til møde 97 % 10 % 0 % Tog til møde 3 % 0 % 0 % Fly til møde 1 % 90 % 100 % Bilrejsetid 4 timer 11 timer --- Togrejsetid 4 timer Flyrejsetid 1½ time 3 timer 20 timer Gennemsnit (medianværdi) for gruppen af mest aktive møde-rejsemedarbejdere i parentes 3.2. Potentiel reduktion af rejseaktivitet, tidsforbrug og CO 2 udledning. Udover de besparelser, der allerede er realiseret ved brug af videomøder, vurderer de danske virksomheder, at der endnu er et stort urealiseret potentiale. Således viser undersøgelsen, at der er et yderligere årligt besparelsespotentiale på næsten 2,6 mia. kr. i rejseudgifter og tabt arbejdstid ved transport samt en mulig ekstra årlig CO 2 - reduktion på cirka ton, hvis alle danske virksomheder med fem eller flere medarbejdere anvendte videokommunikation i det omfang, som de vurderer, det rent faktisk ville være realistisk. Såfremt alle danske virksomheder med fem eller flere medarbejdere anvendte videokommunikation i samme omfang, som de virksomheder, der i dag anvender videokommunikation, anser for at være realistisk, vokser dette yderligere besparelsespotentiale til lige over 4 mia. kr. årligt og de mulige CO 2 -reduktioner til lige godt tons årligt. 6

7 Potentiel urealiseret reduktion af rejseaktivitet, tidsforbrug og CO 2 udledning ved større brug af videokommunikation Rejseomkostninger Produktivitet CO 2 udledning Potentielle årlige gevinster ved brug af videokommunikation i det omfang, som millioner kr. 883 millioner kr. 105 tusind tons virksomhederne selv vurderer, er realistisk Potentielle årlige gevinster ved brug af videokommunikation i det omfang, som virksomhederne med praktisk erfaring vurderer, er realistisk millioner kr millioner kr. 161 tusind tons På sigt, og med det rette udstyr, vurderer de virksomheder, som allerede bruger videoudstyr til at afholde møder, at langt flere møder kan omlægges til rejsemøder. Det gælder især møder i Europa, hvor næsten dobbelt så mange møder rimeligvis vil kunne afholdes ved hjælp af videoforbindelser, og møder i Danmark, hvor fire gange så mange møder rimeligvis vil kunne afholdes ved hjælp af videoforbindelser. Den ekstra andel af møder udenfor Europa, som rimeligvis vil kunne afholdes ved hjælp af videoforbindelser, er derimod relativt lille, hvilket formentlig skal ses i forhold til den meget højere eksisterende omlægningsgrad af denne type rejser. Potentialet ved yderligere omlægning af rejser til videomøder for disse virksomheder estimeres på den baggrund at være andre 1,2 mia. kroner om året i sparede rejseudgifter og endnu 600 millioner kroner i produktivitetsgevinster. Hermed følger også en yderligere reduktion af CO 2 udledningen på 81 tusind tons. Virksomheder, som ikke anvender videoudstyr/systemer i dag, vurderer mulighederne for at omlægge deres møder til videomøder noget lavere end de faktiske brugere af videoudstyr/systemer. Samtidig er disse virksomheder generelt lidt mindre (10 i forhold til 20 medarbejdere) og rejser også en smule mindre (cirka halvt så mange rejser om måneden i gennemsnit per medarbejder). Det resulterer i et noget lavere estimat for potentialet ved omlægning af rejser til videomøder, nemlig i størrelsesordenen 500 millioner kroner i rejseomkostningsbesparelser plus en produktivitetsgevinst på 270 millioner kroner. Virksomhedernes vurdering af mulighederne for at omlægge deres møder til videomøder bygger naturligvis på, hvad de måtte have af viden om videokommunikation og om hvordan og til hvilke typer af møder, det potentielt kan anvendes. Hvis det antages, at virksomhederne faktisk undervurderer mulighederne for at konvertere rejsekrævende møder til videomøder, og der derfor anvendes de eksisterende brugeres erfaringsbaserede vurderinger som grundlag for beregningen af potentialet, estimeres potentialet således at være nærmere to en kvart milliarder kroner, fordelt som halvanden milliarder kroner i besparelser på rejseomkostninger og 710 millioner kroner i produktivitetsgevinster. Desuden reduceres CO 2 udledningen med yderligere 57 tusind tons fra 24 til 81 tusind tons CO Dette regnestykke bygger naturligvis på en forudsætning om, at virksomhedernes typer af møder ikke afviger væsentligt fra hinanden. 7

8 Møde- og rejseaktivitet i virksomheder, der ikke benytter videoudstyr Andel af virksomhedens medarbejdere, som deltager i møder Antal møder per medarbejder om måneden Andel af møder omlagt til videomøder Potentiale for omlægning til Møder i Danmark Møder i Europa Møder udenfor Europa 21 % (77 %) 7 % (52 %) 2 % (19 %) 2 (3) 1 (2) 1 (2) 0 % (0 %) 0 % (0 %) 0 % (0 %) 15 % (19 %) 22 % (20 %) 0 % (15 %) videomøder Bil til møde 91 % 22 % 0 % Tog til møde 3 % 0 % 0 % Fly til møde 6 % 78 % 100 % Bilrejsetid 2 timer 11 timer --- Togrejsetid 4 timer Flyrejsetid 1 time 4 timer 10 timer Gennemsnit (medianværdi) for gruppe af mest aktive rejsemedarbejdere i parentes Samlet betyder de to delestimater for henholdsvis større brug af videoudstyr til afholdelse af møder i virksomheder, som allerede har omlagt en del af deres møder til videomøder, og for brug af videoudstyr til afholdelse af møder i virksomheder, som endnu ikke benytter denne teknologi, at der, hvis det allerede realiserede potentiale tælles med, samlet set kan opnås årlige rejseomkostningsbesparelser på et sted imellem 5 og 6 milliarder kroner samt produktivitetsgevinster på 2,3-2,8 milliarder kroner om året. Endvidere kan der potentielt opnås en reduktion i CO 2 udledningen på tusind tons. Det bør dog bemærkes, at dette potentiale kun refererer til den population af virksomheder på virksomheder, som har fem eller flere ansatte, og at der i princippet kan ligge et yderligere uerkendt potentiale i underskoven af virksomheder med færre end fem ansatte (den grundlæggende antagelse for undersøgelsen er, at det ikke er tilfældet i væsentligt omfang, men muligheden kan ikke udelukkes). Samtidig findes der rimeligvis en lang række mere kvalitative effekter af videokommunikation, som det er svært eller umuligt at værdisætte direkte. Det drejer sig eksempelvis, om bedre sammenhæng imellem arbejde og familie og fritidsaktiviteter for hyppigt rejsende medarbejdere, hurtigere beslutninger og beslutningsprocesser og/eller styrkede relationer til partnere, leverandører og kunder. 8

9 Det samlede potentiale ved større brug af videokommunikation visualiseret Realiseret = Realiserede årlige gevinster ved nuværende brug af videokommunikation Baseline potentiale = Potentielle årlige gevinster ved brug af videokommunikation i det omfang, som virksomhederne selv vurderer, er realistisk Udvidet potentiale = Potentielle årlige gevinster ved brug af videokommunikation i det omfang, som virksomhederne med praktisk erfaring vurderer, er realistisk 4. Fordele og ulemper ved videomøder Dette afsnit sammenfatter virksomhedernes vurderinger af hvilke fordele, der er forbundet med videomøder, og hvilke mangler og begrænsninger, de har Fordele ved videomøder Hvilke fordele oplever virksomheder og medarbejdere ved videomøder? Hovedparten af virksomhederne nævner den indlysende fordel, at det sparer tid og penge til rejseaktivitet. Men en vigtig pointe i en del af virksomhedernes svar er, at videomøder ikke kun erstatter møder, der kræver rejser, men også den kontakt med kunder og samarbejdspartnere, som ellers ville ske i form af telefonsamtaler og s. Virksomhederne nævner f.eks. følgende fordele: Bedre kommunikation, man kan se sine kunder Man kan se hinanden, mens man taler, og man kan vise hinanden ting Man kan dele dokumenter. Det er lettere at komme til sagens kerne Undgår misforståelser, som det sker i s 9

10 Disse svar peger på, at videomøder i nogle virksomheder er en kvalitativ forbedring, hvor videomøder erstatter lange telefonsamtaler eller skriftlig korrespondance. Her gør videomøder det lettere at forstå hinanden og komme til sagens kerne. I relation til kunder og samarbejdspartnere kan videomøder således være en serviceforbedring, hvor der tilbydes bedre kontaktform end telefon og beskeder. Videomøder kan spare tid og penge ved at erstatte møder, der kræver rejser. Videomøder har også andre praktiske fordele: Man kan mødes oftere Man kan holde kortere møder Dette peger på, at møder, der kræver rejseaktivitet, er forbundet med normer om, at de ikke må være for korte. Hvis parterne har rejst langt for et møde, så skabes der forventning om, at mødet skal have en vis længde, da det ellers ikke kan begrunde rejseomkostningerne. Ligeledes kan møder forbundet med rejseaktivitet være forbundet med normer om afholdelse af frokost mv. Møder, som kræver rejser, vil som regel også kræve længere tid mellem mødets aftale og afholdelse, da parterne skal have tid til booking af rejse mv. Videomøder kræver ikke samme planlægning og er ikke forbundet med de samme normer om, at mødet skal have en vis længde. Det er derfor nemmere at afholde kortere, hyppigere møder, når der er behov for det. Dette illustreres af bl.a. følgende kommentarer: Nemmere at holde kortere møder, som ellers ville blive udsat Øge hastighed i beslutningstagningen 4.2. Hvilke typer møder egner sig dårligt til video? Hovedparten (73 %) af de virksomheder, der har videoudstyr/systemer, finder, at der er typer af møder, der egner sig dårligt til at blive afholdt via video. Desto mere alvorligt, kompliceret, personligt eller langvarigt et møde er, desto mindre egner det sig til video. Blandt virksomhederne vurderes det, at følgende typer af møder egner sig dårligt til at blive afholdt som videomøder: Betydningsfulde møder og samtaler. Det kan være afgørende ledelsesmøder, afsluttende forhandlinger, kontraktmøder, møder vedrørende budgetudfordringer og direktionsmøder. Da forhandlinger kan være langvarige og vanskelige, egner video sig dårligt til den slags møder, der kræver, at mødedeltagerne kan se hinandens reaktioner og holdninger helt tæt på. Her vil video ikke kunne give den nærhed, der kræves, og det vil være svært at fastholde mødedeltagernes koncentration over længere tid. En medvirkende faktor er, at forhandlinger kan have mange deltagere, hvilket også kan vanskeliggøre et videomøde. Ansættelsessamtaler og medarbejderudviklingssamtaler. Dette er også møder, som kræver, at mødets parter ser hinandens reaktioner og holdninger tæt på. Ansættelsessamtaler og 10

11 medarbejderudviklingssamtaler sætter fokus på den enkelte ansøger/medarbejder og er dermed forbundet med normer om nærhed og fortrolighed. Selvom det ville være praktisk muligt at gennemføre sådanne samtaler via video, så ville det af begge parter blive oplevet som overfladisk og distancerende, at kontakten til nuværende eller kommende medarbejdere foregår via en skærm. Kreative møder. Hvis det er møder, hvor der skal udvikles noget nyt, og hvor deltagerne evt. skal gennemføre brainstorm aktiviteter eller vise hinanden noget ved at tegne på tavler, så vurderes de uegnede til videomøder. Møder, hvor der skal gennemgås eller afprøves noget. Hvis der skal gennemgås tegninger, materialer eller produkter i detaljer, og man skal sidde med mange papirer, så kræver det, at alle mødets parter sidder og kan vise ting til hinanden. Møder med IT-leverandører nævnes som eksempler på møder, der ikke egner sig til video. Møder med mange deltagere. Møder med mere end 6-8 deltagere vurderes som uegnede til video, dels fordi der nemt kan skabes forvirring, og dels fordi det er vanskeligere at administrere taletid og feedback. Meget afhænger dog af den eksisterende teknologi, og Microsoft arbejder eksempelvis med at udvikle videosystemer, som kan bruges af flere tusind brugere samtidig med modereret feedback fra lyttere til hovedtaler. Førstegangsmøder. Det kan være møder med nye kunder eller møder, hvor der deltager personer fra flere lande, der ikke kender hinanden i forvejen. Blandt de virksomheder, der ikke p.t. har videoudstyr, ses det samme mønster i svarene. Dog er der den forskel, at disse virksomheder nævner kundemøder og produktpræsentationer langt hyppigere end virksomheder, der har videoudstyr. De finder, at langvarige møder med forhandlinger og møder i forbindelse med demonstration af produkter eller tegninger (f.eks. byggemøder) egner sig dårligt til at blive holdt som videomøder Hvilke møder egner sig særligt godt til at blive holdt via video? Desto mere almindeligt, rutinepræget og dagligdags et møde er, desto bedre egner det sig til at blive holdt som videomøde. En gennemgang af virksomhedernes svar peger på, at det især er interne møder, der finder sted i forbindelse med virksomhedens drift. Virksomhederne nævner følgende typer af møder som egnede til video: Tilbagevendende korte møder, hvor deltagerne kender hinanden og dagsordenen typisk er den samme. F.eks. ugentlige møder mellem de samme personer. Orienterende møder, informationsmøder, statusmøder og opdateringsmøder, som er præget af envejskommunikation. Instruerende møder præget af envejskommunikation. F.eks. hvor en medarbejder instruerer en anden. Hurtige møder, dvs. hvor behovet opstår hurtigt, og hvor der hurtigt skal tages beslutning. 11

12 Drøftelser, hvor der ikke skal træffes større eller vanskelige beslutninger, men udveksles faglige erfaringer og vurderinger. Møder hvor der skal afklares mindre spørgsmål. En gennemgang af svarene viser, at der forekommer enkelte virksomheder, der bruger video til jobsamtaler, forhandlinger eller detaljeret gennemgang af materiale, hvilket er møder som de fleste virksomheder normalt ikke synes egner sig til video. Dette viser, at det i et vist omfang er en holdningssag, hvorvidt møder egner sig til video, og at holdningerne kan variere mellem virksomheder og niveauer i virksomheden. Kommentarerne peger på, at desto bedre deltagerne kender hinanden, desto nemmere kan der afholdes videomøder om indviklede forhold, hvor fagligt materiale skal gennemgås, f.eks. regnskaber. Blandt de virksomheder, der ikke p.t. har videoudstyr ses det samme mønster i svarene. Disse virksomheder finder, at det fortrinsvis er interne, dagligdags møder, der kunne egne sig til at blive holdt som videomøder. De peger på driftsmøder, statusmøder samt koordinerende og orienterende møder mellem afdelinger. Brug af video eller ej er overvejende valgfrit I 18 % af de virksomheder, der har videoudstyr, har ledelsen meldt ud til medarbejderne, at møder med personer på andre adresser helst skal afholdes som videomøder. Dvs. i flertallet af virksomheder er det ikke et formelt krav, at der så vidt muligt skal afholdes videomøder. Mange virksomheder begrunder det med, at det er op til medarbejderen selv at vurdere om et møde egner sig til video. De anfører også, at videoudstyret er noget relativt nyt for medarbejderne, og det skal så sig selv efterhånden som flere får fortrolighed med at anvende udstyret. Andre virksomheder begrunder det med, at det er relativt få medarbejdere i virksomheden, for hvem det er relevant at anvende video, bl.a. ledelsen, og at disse personer er informeret. 5. Barrierer for anvendelse af videomøder Dette afsnit belyser barrierer for yderligere anvendelse og udbredelse af videomøder. Herunder behandles det, dels hvilke barrierer der evt. er for at afholde flere videomøder blandt de virksomheder, der har videoudstyr. Og dels hvilke barrierer eller forbehold der er for at anskaffe sig videoudstyr blandt de øvrige virksomheder. 12

13 5.1. Hvilke faktorer hæmmer brugen af videomøder i virksomheden? Virksomheder, der har videoudstyr, peger på følgende faktorer: Faktor Ja, det er en hæmmende faktor Møderne egner sig ikke til at blive holdt som videomøder 15 % Vaner, svært at omstille sig 18 % Mange medarbejdere ved ikke, at virksomheden har videoudstyr 2 % Medarbejdere kan ikke finde ud af at anvende udstyret 6 % Der mangler support til at hjælpe medarbejderne 2 % Ledelsen har ikke gjort det til et krav, at det skal bruges til videomøde 9 % Teknikken virker ofte ikke eller kun delvist 5 % Der er trængsel om videoudstyret, og svært at booke ledig tid til videomøder 3 % Kun få af vore samarbejdspartnere og kunder har video 12 % Kun få af vore afdelinger har video 4 % Tabellen viser, at de væsentligste barrierer for anvendelse af videoudstyret i virksomhederne er vaner (18 %), og at mange medarbejdere har svært ved at omstille sig. Virksomhederne uddyber det med, at lederne er lidt gammeldags, og de umiddelbart opfatter det som lettere at mødes personligt, da de er vant til det, og dermed ikke skal sætte sig ind i det med udstyret. Der er ikke væsentlige kompetencemæssige barrierer, idet relativt få (2 %) peger på, at der mangler support, og at medarbejderne ikke kan finde ud af at anvende udstyret (6 %). De teknologiske barrierer er også moderate, idet kun 5 % angiver problemer med, at teknikken ikke virker, eller at der er trængsel om udstyret (3 %). Væsentligste hæmmende faktor Adspurgt om hvad der er den væsentligste hæmmende faktor, peger flest virksomheder på det med, at der er møder, der ikke egner sig til at blive afholdt som video Potentialet for videomøder blandt virksomheder, der p.t. ikke har videoudstyr 16 % af de øvrige virksomheder vurderer, at det kunne være relevant for virksomheden at anvende videomøder. De virksomheder, der ikke finder det relevant, giver følgende begrundelser: Begrundelse Andel af virksomheder Vores behov (møder med rejseaktivitet) er ikke stort nok 61 % Samarbejdspartnere/kunder vil mødes personligt og ikke via videomøder 19 % Vores mødeaktivitet egner sig ikke til videomøder 37 % 13

14 Hovedparten (61 %) af virksomhederne begrunder det med, at deres behov, møder med rejseaktivitet, ikke er stort nok. En del af virksomhederne angiver i deres kommentarer, at deres begrænsede behov skyldes, at de kun har en afdeling, at deres antal af møder er begrænset, og at de primært holder møder med kunder. Det formodes, at de færreste virksomheder har foretaget reelle beregninger af, hvor meget de kan spare ved brug af videomøder. At så mange virksomheder vurderer, at deres behov ikke er stort nok til at indføre brug af videomøder, tyder, sammenholdt med undersøgelsens øvrige resultater, på at der er behov for at hjælpe virksomhederne til at undersøge, hvor meget virksomheden kan spare med det rejsebehov den har. 37 % af virksomhederne synes ikke at deres mødeaktivitet egner sig til video. Mange af virksomhederne begrunder det med, at de har opsøgende virksomhed i forhold til kunder og foretrækker at afholde personligt møde med dem, da det ses som en del af servicen. Køb og salg af varer, hvor produkter skal demonstreres, foregår bedst ved personligt møde, nævnes det. Hvilke forbehold har virksomhederne for at anskaffe sig videoudstyr? Forbehold Andel af virksomheder Vores medarbejdere mangler forudsætninger for at bruge videomøder 1 % Teknikken er usikker og kan nemt gå ned 1 % Prisen - det er for dyr en investering 18 % Virksomhedens lokaler egner sig ikke til videomøder 4 % Samarbejdspartnerne har ikke udstyr 5 % Væsentligste hæmmende faktorer Det mest hyppige forbehold blandt virksomheder, som endnu ikke har investeret i videoudstyr eller systemer, er prisen (18 %), og forklaringen er, at en stor del af virksomhederne ikke synes de har tilstrækkeligt rejsebehov til, at det er relevant at anskaffe sig videoudstyr. Virksomhedernes forbehold vedrører kun i meget begrænset omfang teknologisk usikkerhed eller at medarbejderne mangler forudsætninger for at bruge videomøder. 14

15 6. Annex Til udregning af CO 2 udledning med bil og tog er anvendt på den ene side sammenhængen mellem CO 2 udledning og rejseafstand ifølge Transportministeriets TEMA 2010 model (http://www.trm.dk/da/publikationer/2010/tema+2010.aspx) med udgangspunkt i henholdsvis en person i bil med nyere dieselmotor (2.0 eller større, overholdende EURO4 emissions normer for biler solgt efter 2006) kørende ad motorvej til centrum af København og en person i tog med gennemsnitlig belægningsgrad (varierende efter strækning og togtype for et miks af S-tog, Regionaltog og Intercitytog over kortere afstande og Intercitytog og Intercitylyntog over længere afstande) kørende til København H, og på den anden side sammenhængen mellem rejseafstand og rejsetid ifølge henholdsvis De Gule Sider (www.dgs.dk) og Rejseplanen (www.rejseplanen.dk). Til udregning af CO 2 udledning med fly er anvendt på den ene side sammenhængen imellem CO 2 udledning og rejseafstand ifølge ICAO s (FN s luftfartsorganisation) Carbon emissions calculator (www2.icao.int/en/carbonoffset/) med udgangspunkt i premium class sæder (økonomi premum/flex/plus/ekstra, business og førsteklasse), og på den anden side sammenhængen mellem rejseafstand og rejsetid ifølge Momondo (www.momondo.com) for alle tilgængelige ruter fra Billund, Bornholm (Rønne), Esbjerg, Kastrup, Sønderborg, Aalborg og Århus-Tirstrup lufthavne. Til hver togrejse og flyrejse er endvidere tillagt CO 2 udledningerne fra henholdsvis fire gange et kvarters transport til og fra stationen og fire gange en halv times transport til og fra lufthavnen (den første transport regnet som bilrejser og den anden transport som halvt bilrejser og halvt togrejser). Gennemsnitlige rejseudgifter er anslået i forhold til Danmarks Statistiks undersøgelse af Ferie- og forretningsrejser 2009 (Statistiske Efterretninger 2010:9) og trækkende på casematerialet og rejsebureauoplysninger således, at de spænder fra 1000 kr. per togrejse i Danmark (antaget som overvejende endagsrejser uden overnatning) til kr. per flyrejse til destinationer udenfor Europa (antaget som overvejende længere rejser med to eller flere overnatninger). Produktivitetsgevinster er udregnet som transporttid omsat til bruttoværditilvæksten per arbejdstime i 2009 ifølge Danmarks Statistik (www.statistikbanken.dk, NATE601 og NATE604, ikke medregnende bruttoværditilvækst og præsterede timer i offentlig forvaltning og service), dog med en mindre faktor i størrelsesordenen 0,8-0,9 for at godtgøre, at ikke al transporttid er tabt arbejdstid. Til grundlag for udregningen af produktivitetsgevinster er transporttid til og fra stationen/lufthavnen samt to gange en times tjek ind tid i lufthavnen medregnet i den samlede transporttid per rejse. Alle tal benyttet fra surveyen omhandlende rejseaktivitet, og som ikke er baseret på ja-nej spørgsmål, er vægtede mediantal for henholdsvis gruppen af medarbejdere med stor møderejseaktivitet og gruppen af resterende medarbejdere. De resterende tal, inklusive tal 15

16 omhandlende rejseaktivitet baseret på ja-nej spørgsmål, er vægtede gennemsnitstal for henholdsvis gruppen af medarbejdere med stor møde-rejseaktivitet og gruppen af resterende medarbejdere. Mediantal er anvendt visse steder for at modvirke betydningen af ekstreme svar fra enkeltvirksomheder (eksempelvis meget store virksomheder eller virksomheder, der er overgået totalt til videokommunikation) i den relativt lille sample (N = 520). Alle svarene er vægtet i forhold til branche og virksomhedsstørrelse for at modvirke overrepræsentationen i samplen af brancher og virksomhedsstørrelser, hvor videokommunikation er specielt fremherskende (162 virksomheder eller 31 % af alle adspurgte virksomheder i surveyen anvender således videokommunikation). 16

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

K- afdelingen lader IT i stikken

K- afdelingen lader IT i stikken K- afdelingen lader IT i stikken Kommunikationsfolk bør i langt højere grad rette blikket mod IT- afdelingen. Alt for ofte står den alene med opgaver, der bliver helt afgørende for virksomhedens konkurrenceevne

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Vækstbarometer. Elever og lærlinge. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Elever og lærlinge. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Elever og lærlinge Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau

Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau 10. juni 2008 Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau Vikarbureauer. Hver femte virksomhed i Region Midtjylland anvendte vikarbureauer til kortvarige og afgrænsede opgaver i 2007.

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Region Hovedstadens Vækstbarometer

Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Samarbejde med videns- og uddannelsesinstitutioner Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik Oktober 2014

Erhvervsnyt fra estatistik Oktober 2014 Laveste konkurstal i seks år jobtab halveret siden 21 Antallet af konkurser i tredje kvartal 214 faldt til det laveste niveau i seks år. Det seneste års fald er især sket øst for Storebælt og trækkes af

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Udviklingssamtaler og dialog

Udviklingssamtaler og dialog Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt

Læs mere

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år 73 % af alle danske virksomheder er kunder hos TDC Erhverv fordi de har en forretning, der skal køre Gennemført af

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Iværksætterledere: Gå på mod er afgørende

Iværksætterledere: Gå på mod er afgørende 23. juni 2011 Iværksætterledere: Gå på mod er afgørende Iværksætteri. Gå på mod er et afgørende karaktertræk for iværksættere. Det mener hver fjerde virksomhedsleder i Region Midtjylland, hvis de da ikke

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Til Digitaliseringsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Ref. 1270000438 Rambøll Hannemanns

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Telefon Telefax Dato

Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Telefon Telefax Dato Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Telefon 6543 2030 Telefax 6543 2050 lho@medcom.dk www.medcom.dk Dato 05.02.2013 Revideret business Case Demonstration og Udbredelse af Telepsykiatri Maj 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

Til kamp for øget produktivitet

Til kamp for øget produktivitet 14. marts 2012 Til kamp for øget produktivitet Produktivitet. 83 procent af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har fokus på, at forbedret produktivitet kan øge deres indtjening. I

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under

Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under 1. Antallet af konkurser i tredje kvartal 214 faldt til det laveste niveau i seks år. Det seneste kvartals fald trækkes af bygge- og anlægssektoren

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Vækstbarometer. Automatisering og digitalisering. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Automatisering og digitalisering. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Automatisering og digitalisering Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Kulturgæst segment: ERHVERV/DANMARK

Kulturgæst segment: ERHVERV/DANMARK Kulturgæst segment: ERHVERV/DANMARK 3. VIRKSOMHEDER / ERHVERV Danmark Virksomheder/Erhverv Typer af virksomheder: Typisk deltagerantal: 25-55. Alle danske virksomheder. Volumen: 3. virksomheder. Hjemland:

Læs mere

Erhvervsservice i Norddjurs Kommune

Erhvervsservice i Norddjurs Kommune Maj, 2016 Erhvervsservice i Norddjurs Kommune 1. INDLEDNING Formålet med dette notat er at sætte fokus på brugere af Norddjurs Kommunes erhvervsservice. Notatet beskriver antallet af brugere og tegner

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING

ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING ESBJERG KOMMUNE ÅRHUS MAJ 2011 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000

Læs mere

Energisparesekretariatet

Energisparesekretariatet Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer

Læs mere

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår Barsel og løn ved barns sygdom Privatansattes vilkår Marts 2015 Barsel og løn ved barns sygdom Resume Funktionærloven giver ret til barsel i samlet 18 uger med halv løn til kvinder, men ingen rettigheder

Læs mere

Demonstration og udbredelse af telepsykiatri. 1. afrapportering

Demonstration og udbredelse af telepsykiatri. 1. afrapportering Demonstration og udbredelse af telepsykiatri 1. afrapportering januar 2013 Indhold Forandringsteori... 3 Resultat målinger... 3 Program til resultatmåling... 6 Effekter for udbredelse projektet... 6 Effekter

Læs mere

Danskernes rejsevaner ved lange rejser. Mette Aagaard Knudsen

Danskernes rejsevaner ved lange rejser. Mette Aagaard Knudsen Danskernes rejsevaner ved lange rejser Mette Aagaard Knudsen Analyse af karakteristika for lange rejser Indledende analyse af danskeres rejser Baggrundsviden til overnatningsmodellen i NTM Grundlæggende

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

Selvstændiges kreditforhold

Selvstændiges kreditforhold Selvstændiges kreditforhold Kreditsituationen er stram for mange små virksomheder. På enkelte områder er der en beskeden tendens til bedring, men generelt er kreditsituationen stort set uforandret siden

Læs mere

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Arbejdskraft Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet 21. januar 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 7 Baggrund og formål 7 Tilgang og metode 8 2.

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Segmentanalyse. Februar 2015. En tekstrapport om virksomheders energieffektiviseringstiltag. Projektansvarlige: Asger H. Nielsen Michael Ulff Larsen

Segmentanalyse. Februar 2015. En tekstrapport om virksomheders energieffektiviseringstiltag. Projektansvarlige: Asger H. Nielsen Michael Ulff Larsen Segmentanalyse En tekstrapport om virksomheders energieffektiviseringstiltag Februar 2015 Projektansvarlige: Asger H. Nielsen Michael Ulff Larsen Side 0 af 57 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens

Læs mere

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at: Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Notat. Produktivitet på rejsen. Analyse fra Djøf, IDA, DSB og Dansk Erhverv om arbejdsliv i toget. Resumé:

Notat. Produktivitet på rejsen. Analyse fra Djøf, IDA, DSB og Dansk Erhverv om arbejdsliv i toget. Resumé: Notat Produktivitet på rejsen Analyse fra Djøf, IDA, DSB og Dansk Erhverv om arbejdsliv i toget Resumé: Tusinder af danskere tilbringer hver dag en væsentlig del af deres tid i et tog på vej til og fra

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Flygtninge på arbejdsmarkedet

Flygtninge på arbejdsmarkedet Flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Lederes initiativer til beskæftigelse af flygtninge Hvor mange ledere der personligt vil være villige til at

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,

Læs mere

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Region Hovedstadens Vækstbarometer. Elever og lærlinge

Region Hovedstadens Vækstbarometer. Elever og lærlinge Region Hovedstadens Vækstbarometer Elever og lærlinge Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Industri, råstofindvindinding og forsyningsvirksomhed 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q

Læs mere

Faktaark: Iværksætternes fortrop

Faktaark: Iværksætternes fortrop Juni 2014 Faktaark: Iværksætternes fortrop Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvem der bliver iværksættere,

Læs mere

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer 13. december 2010 4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer Strategisk kompetenceudvikling i virksomheden. 44 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke en strategi

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Fokuspanel Register over ejere af nedgravede ledninger. Oktober 2003

Fokuspanel Register over ejere af nedgravede ledninger. Oktober 2003 Fokuspanel Register over ejere af nedgravede ledninger Oktober 2003 Fokuspanel Register over ejere af nedgravede ledninger Oktober 2003 Indhold Side 1. Resumé... 1 2. Undersøgelsens resultater... 6 2.1

Læs mere

Virksomheders brug af oplevelser og sponsorater i Region Midtjylland

Virksomheders brug af oplevelser og sponsorater i Region Midtjylland 22. september 2008 Virksomheders brug af oplevelser og sponsorater i Region Midtjylland Oplevelsesøkonomi. Virksomheder i Region Midtjylland køber oplevelser til deres medarbejdere, kunder, leverandører

Læs mere

Mindre CO2 og mindre trafik

Mindre CO2 og mindre trafik Mindre CO2 og mindre trafik Samkørsel vil spare 480.000 tons CO2 om året! Søren Have Juni 2010 soren.have@paconsulting.com Samkørsel kan sænke CO2 emissionen Samkørsel kan betale sig for miljøet og for

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte) Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder

Læs mere

Præstationsbonus. HR-analyse

Præstationsbonus. HR-analyse Præstationsbonus HR-analyse September 2014 Indhold 1. Executive Summary... 3 2. Om undersøgelsen... 4 3. Udbredelsen af præstationsbonus... 6 4. Udbetalt bonus... 9 5. Kriterier for præstationsbonus...

Læs mere

ANALYSE: Danske zombieselskaber 2016

ANALYSE: Danske zombieselskaber 2016 ANALYSE: Danske zombieselskaber 216 Hovedkonklusioner 2.14 danske selskaber kan i 216 karakterers som zombieselskaber svarende til ni pct. af alle danske selskaber. I 215 var der til sammenligning ca.

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

VIRKSOMHEDERNES BESKÆFTIGELSES- VURDERINGER

VIRKSOMHEDERNES BESKÆFTIGELSES- VURDERINGER VIRKSOMHEDERNES BESKÆFTIGELSES- VURDERINGER ØSTDANMARK, FEBRUAR 2012 ØSTDANMARK, FEBRUAR 2012 INDHOLD Indledning 1 1. Opsummering 3 2. Udviklingen i antal medarbejdere 7 2.1 Resultaterne af undersøgelsen

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13.

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. april 2016 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart

Læs mere

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG Fritagelse for frit valg på hjælpemidler ( 112) og boligændringer ( 116) Marts 2016 INDHOLD 1.0 Indledning 2 1.1 Sammenfatning 2 1.2 Beskrivelse af forsøget 2 2.0 Evalueringsmetode

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014

Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014 Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014 Analyse: Afdækning af Rebild kommunes erhvervslivs temperatur, ønsker og behov mod det mål at sikre de bedst mulige rammer for etablering og udvikling. Baggrund

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at

Læs mere

Evaluering: Effekten af jobrotation

Evaluering: Effekten af jobrotation Evaluering: Effekten af jobrotation Virksomhedsservice gennemførte i september 2014 telefoninterview af borgere, som har afsluttet et jobrotationsvikariat i perioden fra 1. januar 2013 til 31. august 2014.

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED København, august 2013 Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder August 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer

Læs mere

Notat kommunale effektiviseringseksempler

Notat kommunale effektiviseringseksempler Notat om kommunale effektiviseringseksempler Gode kommunale eksempler på realisering af effektiviseringspotentialer kan fx findes inden for områderne: Afbureaukratisering Digitalisering Anvendt borgernær

Læs mere

Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis?

Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis? Nye regler og muligheder på fraværsområdet hvordan fungerer de i praksis? Oktober 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 3 4-ugers samtalen... 5 Kendskab og anvendelse... 5 Erfaringer og holdninger...

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Vækstbarometer. Opkvalificering og efteruddannelse. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Opkvalificering og efteruddannelse. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Opkvalificering og efteruddannelse Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region

Læs mere

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber Punkt 9 - bilag 3 vedr. brug af Cisco Jabber Region Sjælland 2014 INDHOLD 1. Organisation & Ansvar 2. Juridiske aspekter 3. Generel brug af Cisco Jabber Tilgængelighed Chat Skærmdeling Videosamtale Virtuelle

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Brugerundersøgelse 2014

Brugerundersøgelse 2014 19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var

Læs mere

Evalueringsrapport Virksomhedsundersøgelse af den kommunale beskæftigelsesindsats

Evalueringsrapport Virksomhedsundersøgelse af den kommunale beskæftigelsesindsats Evalueringsrapport Virksomhedsundersøgelse af den kommunale beskæftigelsesindsats Udarbejdet for Skanderborg Kommune December David Mortensen Karsten Drejer Indhold Resume... 3 Sammenfatning/anbefaling...

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Handel 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q Tre fjerdedele bruger deres sundhedsforsikringer

Læs mere

Udskrivningskonferencer via video er en genvej til samarbejde og styrker netværket omkring patienten

Udskrivningskonferencer via video er en genvej til samarbejde og styrker netværket omkring patienten Udskrivningskonferencer via video er en genvej til samarbejde og styrker netværket omkring patienten MedCom: http://www.medcom.dk/wm111505 Telepsykiatri via video Implementeringsgruppemøde 29. januar 2014

Læs mere

Indgår i analysen ved hjælp af kvalitative dybdeinterviews (og dermed analyserende tekst), og markeres på slides som Mødeagenter.

Indgår i analysen ved hjælp af kvalitative dybdeinterviews (og dermed analyserende tekst), og markeres på slides som Mødeagenter. 1 2 3 Indgår i analysen ved hjælp af kvalitative dybdeinterviews (og dermed analyserende tekst), og markeres på slides som Mødeagenter. Indgår i analysen ved hjælp af kvantitative webinterview (og dermed

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af at flytte vinterferien på Fyn fra uge 8 til uge 7

Samfundsøkonomiske konsekvenser af at flytte vinterferien på Fyn fra uge 8 til uge 7 Samfundsøkonomiske konsekvenser af at flytte vinterferien på Fyn fra uge 8 til uge 7 Copenhagen Economics 11. juni 2013 Forfattere: Frederik Harhoff Jossi Steen-Knudsen Christian Jervelund 2 1 Konklusion

Læs mere

Distanceledelse Lederne September 2015

Distanceledelse  Lederne September 2015 Distanceledelse Lederne September 15 ndledning Undersøgelsen belyser: Hvor mange ledere der har distanceledelsesansvar Overordnet karakteristik af ledere med distanceledelsesansvar De ledelsesmæssige udfordringer

Læs mere

Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer)

Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer) 1 Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer) Analyserapport nr. 2. April 2009 2 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Formål 3 Resultater spørgeskema 1 4 Resultater spørgeskema

Læs mere

Anbragte børn og unges adgang til og behov for computere

Anbragte børn og unges adgang til og behov for computere 2011 Anbragte børn og s adgang til og behov for En kvantitativ undersøgelse udarbejdet af den danske hjælpeorganisation, Børnehjælpsdagen Undersøgelsen omfatter 2106 børn og ( 0-23 år), der alle bor på/er

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Globale ambitioner i Region Midtjylland

Globale ambitioner i Region Midtjylland 23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige

Læs mere

Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder

Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Ved Kim Møller, Oxford Research Danske Universiteters Innovationskonference d. 10 november Oxford Research A/S Falkoner Allé

Læs mere

ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser

ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Vi er i disse år vidne til en hastig digitaliseringsproces og fremkomsten af en ny digital økonomi. Det ser

Læs mere