TEKNOLOGISK INSTITUT. Gevinster og barrierer ved videomøder. Resultater fra survey

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEKNOLOGISK INSTITUT. Gevinster og barrierer ved videomøder. Resultater fra survey"

Transkript

1 TEKNOLOGISK INSTITUT Gevinster og barrierer ved videomøder Resultater fra survey Analyse og Erhvervsfremme Januar 2010

2 Indhold 1. Indledning Så mange anvender videomøder Gevinster ved anvendelse af videomøder Hidtidig reduktion af rejseaktivitet, tidsforbrug og forurening Potentiel reduktion af rejseaktivitet, tidsforbrug og forurening Fordele og ulemper ved videomøder Fordele ved videomøder Hvilke typer møder egner sig dårligt til video? Hvilke møder egner sig særligt godt til at blive holdt via video? Barrierer for anvendelse af videomøder Hvilke faktorer hæmmer brugen af videomøder i virksomheden? Potentialet for videomøder blandt virksomheder, der p.t. ikke har videoudstyr Annex

3 1. Indledning Hermed præsenterer Teknologisk Institut hovedresultater fra surveyundersøgelsen om brug af videomøder blandt danske virksomheder. Virksomhedsundersøgelsen omfatter telefoninterview med 520 virksomheder, herunder 162 virksomheder, der anvender videoudstyr til møder, og 358 virksomheder, der ikke gør. For at opnå tilstrækkeligt antalsmæssigt grundlag af virksomheder, der har erfaring med video, blev stikprøven udtrukket således, at den overrepræsenterede de brancher, der i tidligere undersøgelser har vist sig at have flest virksomheder med videoudstyr. Undersøgelsen medtager ikke virksomheder med færre end 5 ansatte og har indenfor relevante brancher en overrepræsentation af større virksomheder, for igen at sikre svar fra virksomheder for hvem videokommunikation kunne være relevant. Undersøgelsens baggrundspopulation er dermed de private virksomheder i dansk erhvervsliv, for hvem anvendelse af videokommunikation antages at have størst relevans (offentlige virksomheder er ikke medtaget i undersøgelsen). Teknologisk Institut har sammen med IT- og Telestyrelsen og DI ITEK afholdt en workshop, hvor undersøgelsens resultater blev diskuteret og sammenlignet med leverandørernes oplevelser mere generelt af brugen af videoudstyr i dansk erhvervsliv. 2. Så mange anvender videomøder Surveyen viser, at 13 % af danske virksomheder med 5 eller flere ansatte anvender videokommunikation i dag. Det er ikke overraskende brancherne Information og kommunikation (34 %), Finansiering og forsikring (34 %) og Erhvervsservice (22 %), hvor andelen af virksomheder med videoudstyr er størst. Også indenfor Landbrug, skovbrug og fiskeri er brugen af videoudstyr ifølge undersøgelsen relativ høj (25 %), hvilket er noget i modstrid med resultaterne fra tidligere undersøgelser, og kan skyldes, at kun seks virksomheder fra denne branche indgår i undersøgelsens datagrundlag. Lidt over halvdelen (54 %), af de virksomheder, som har videoudstyr, benytter sig af PC baserede systemer, og cirka 2/3 af disse virksomheder anvender gratis systemer (Skype), 7 % anvender løsninger, som de betaler for, og 9 % anvender begge type systemer. 17 % har ikke kunnet svare på, hvilke typer PC systemer, de anvender. De betalte PC løsninger har størst udbredelse indenfor Finansiering og forsikring, Information og kommunikation samt Handel mv. - sandsynligvis fordi de tilbyder større mulighed for simultan deling af dokumenter og/eller bedre kryptering af signalet. Andelen af virksomheder med videoudstyr, som har investeret i videorum er 63 % (altså højere end for PC baseret udstyr). Det er dog stadig en meget begrænset andel af virksomhederne, der har investeret i højkvalitets telepresence (TP) løsninger. Disse tæller 5 % af virksomhederne, der har indrettet videorum, hvoraf 3 % har både dedikerede telepresence rum 1 og videorum med almindelig TV billede og lydkvalitet. Den overvejende andel af 1 Undersøgelsen er afhængig af respondenternes definition af dedikerede videokonferencerum, og det kan ikke konkluderes entydigt, at alle disse rent faktisk er af en telepresence billede og lydkvalitet. Leverandør workshoppen viste, at der sandsynligvis ikke er så mange telepresence løsninger installeret i DK og derfor må mange af disse være almindelige mindre VC løsninger. 3

4 virksomheder med videorum benytter altså almindelige videorum. 4 % har ikke kunnet angive hvilken type videorum, de anvender. Anvendelsen af videoudstyr og systemer efter branche Hvis ja (flere løsninger kan anvendes samtidig) Nej Ja Hvis PC Hvis rum Branche, 10 Std. PC Rum TV TP Betalt Gratis Begge Begge Mobil 2 DK (100) ( 0) (50) ( 0) ( 50) (100) ( 0) (0) ( 0) (89) (11) 58 ( 28) ( 0) (0) DB07 10 Std. Branchegruppeinddeling: 1 Landbrug, skovbrug og fiskeri (n = 6), 2 Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed (n = 86), 3 Bygge og anlæg (n = 31), 4 Handel og transport mv. (n = 100), 5 Information og kommunikation (n = 82), 6 Finansiering og forsikring (n = 85), 7 Ejendomshandel og udlejning (n = 28), 8 Erhvervsservice (n = 102). Procenter i parentes baseret på færre end fem respondenter. I forhold til virksomhedsstørrelse er det ikke nogen overraskelse, at anvendelsen af videokommunikation er størst blandt de større virksomheder. Næsten halvdelen (48 %) af virksomheder med 100+ ansatte benytter videokommunikation. For virksomheder med ansatte er andelen 28 %, mens andelen for virksomheder med ansatte er 8 %. De helt små virksomheder med mellem 5 og 9 ansatte ligger dog på 13 % (altså det samme som gennemsnittet for alle virksomheder). Anvendelsen af videoudstyr og systemer efter virksomhedsstørrelse (antal ansatte) Hvis ja (flere løsninger kan anvendes samtidig) Nej Ja Hvis PC Hvis rum Antal ansatte PC Rum TV TP Betalt Gratis Begge Begge Mobil Andet Andet DK Respondenternes svar tyder på en række mobile løsninger, men det er højest sandsynligt laptop baserede løsninger, der hentydes til, snarere end løsninger, der bygger på mobiltelefoner, da denne teknologi langt fra er modnet endnu. 4

5 Det er heller ikke nogen overraskelse, at jo større virksomheden er, jo større er sandsynligligheden for, at den anvender videorum, mens PC baserede systemer er mest udbredte blandt virksomheder med ansatte. Endvidere er det interessant, at det kun er 6 % af de helt små virksomheder, som benytter PC baserede systemer, der betaler for disse systemer. Telepresence (TP) er næsten udelukkende noget for større virksomheder med 50 eller flere ansatte. Af de virksomheder, som anvender videoudstyr/systemer, er der 11 %, som anvender mobile videokommunikationsløsninger. De forekommer specielt blandt virksomheder af størrelsen ansatte og primært indenfor Erhvervsservice, Industri samt Bygge og anlæg, men også lidt i Information og kommunikationssektoren. Dette kunne hænge sammen med, at disse erhverv repræsenterer arbejdsmiljøer, hvor der kan forekomme mobile situationer, og hvor mobile videoforbindelser er nødvendige for at kunne fuldføre arbejdet. 3. Gevinster ved anvendelse af videomøder I dette kapitel beregnes, hvor meget danske virksomheder årligt har reduceret deres rejseaktivitet og CO 2 udledninger ved at anvende videomøder, hvis svarene fra de 520 interviewede virksomheder antages at gælde for alle virksomheder i baggrundspopulationen. Det beregnes endvidere ud fra samme principper, hvor meget danske virksomheder eventuelt kunne spare, ved at flere møder afholdes ved hjælp af videoudstyr Hidtidig reduktion af rejseaktivitet, tidsforbrug og CO 2 udledning Realiseret reduktion af rejseaktivitet, tidsforbrug og CO 2 udledning ved eksisterende brug af videokommunikation Rejseomkostninger Produktivitet CO 2 udledning Realiserede årlige gevinster ved nuværende brug af videokommunikation millioner kr millioner kr. 355 tusind tons Blandt de 13 % af danske virksomheder, som ifølge surveyen bruger videoudstyr af den ene eller den anden art til møder, estimeres de samlede årlige rejseudgiftsbesparelser til at være omkring 3,3 milliarder kroner. Hertil skal lægges en estimeret årlig produktivitetsgevinst ved genvunden transporttid på godt halvanden milliarder kroner (mødetiden antages under alle omstændigheder at skulle bruges på afholdelse af mødet og at være af cirka samme længde). Samtidig vurderes disse virksomheder til samlet at have reduceret deres årlige CO 2 udledning med 355 tusind tons, hvilket svarer til 1/3 % af den årlige CO 2 udledning fra dansk erhvervsliv. Disse gevinster er indhentet primært igennem omlægning til videomøder af møder udenfor Danmarks grænser, og især ved omlægning af møder udenfor Europa, hvor rejseomkostninger og transporttid (og CO 2 udledning) er størst. 3 For den gruppe af medarbejdere, som havde den 3 Se venligst Annex for nærmere beskrivelse af de anvendte udregningsmodeller og antagelser. 5

6 største rejseaktivitet, drejer det sig eksempelvis om hvert femte møde i Europa og ni ud af ti internationale møder udenfor Europa, der er blevet omlagt til videomøder. Møde- og rejseaktivitet i virksomheder, der benytter videoudstyr Andel af virksomhedens medarbejdere, som deltager i møder Antal møder per medarbejder om måneden Andel af møder omlagt til videomøder Potentiale for omlægning til Møder i Danmark Møder i Europa Møder udenfor Europa 23 % (69 %) 12 % (75 %) 7 % (43 %) 4 (5) 3 (3) 4 (4) 6 % (9 %) 27 % (23 %) 66 % (89 %) 31 % (39 %) 53 % (45 %) 74 % (99 %) videomøder Bil til møde 97 % 10 % 0 % Tog til møde 3 % 0 % 0 % Fly til møde 1 % 90 % 100 % Bilrejsetid 4 timer 11 timer --- Togrejsetid 4 timer Flyrejsetid 1½ time 3 timer 20 timer Gennemsnit (medianværdi) for gruppen af mest aktive møde-rejsemedarbejdere i parentes 3.2. Potentiel reduktion af rejseaktivitet, tidsforbrug og CO 2 udledning. Udover de besparelser, der allerede er realiseret ved brug af videomøder, vurderer de danske virksomheder, at der endnu er et stort urealiseret potentiale. Således viser undersøgelsen, at der er et yderligere årligt besparelsespotentiale på næsten 2,6 mia. kr. i rejseudgifter og tabt arbejdstid ved transport samt en mulig ekstra årlig CO 2 - reduktion på cirka ton, hvis alle danske virksomheder med fem eller flere medarbejdere anvendte videokommunikation i det omfang, som de vurderer, det rent faktisk ville være realistisk. Såfremt alle danske virksomheder med fem eller flere medarbejdere anvendte videokommunikation i samme omfang, som de virksomheder, der i dag anvender videokommunikation, anser for at være realistisk, vokser dette yderligere besparelsespotentiale til lige over 4 mia. kr. årligt og de mulige CO 2 -reduktioner til lige godt tons årligt. 6

7 Potentiel urealiseret reduktion af rejseaktivitet, tidsforbrug og CO 2 udledning ved større brug af videokommunikation Rejseomkostninger Produktivitet CO 2 udledning Potentielle årlige gevinster ved brug af videokommunikation i det omfang, som millioner kr. 883 millioner kr. 105 tusind tons virksomhederne selv vurderer, er realistisk Potentielle årlige gevinster ved brug af videokommunikation i det omfang, som virksomhederne med praktisk erfaring vurderer, er realistisk millioner kr millioner kr. 161 tusind tons På sigt, og med det rette udstyr, vurderer de virksomheder, som allerede bruger videoudstyr til at afholde møder, at langt flere møder kan omlægges til rejsemøder. Det gælder især møder i Europa, hvor næsten dobbelt så mange møder rimeligvis vil kunne afholdes ved hjælp af videoforbindelser, og møder i Danmark, hvor fire gange så mange møder rimeligvis vil kunne afholdes ved hjælp af videoforbindelser. Den ekstra andel af møder udenfor Europa, som rimeligvis vil kunne afholdes ved hjælp af videoforbindelser, er derimod relativt lille, hvilket formentlig skal ses i forhold til den meget højere eksisterende omlægningsgrad af denne type rejser. Potentialet ved yderligere omlægning af rejser til videomøder for disse virksomheder estimeres på den baggrund at være andre 1,2 mia. kroner om året i sparede rejseudgifter og endnu 600 millioner kroner i produktivitetsgevinster. Hermed følger også en yderligere reduktion af CO 2 udledningen på 81 tusind tons. Virksomheder, som ikke anvender videoudstyr/systemer i dag, vurderer mulighederne for at omlægge deres møder til videomøder noget lavere end de faktiske brugere af videoudstyr/systemer. Samtidig er disse virksomheder generelt lidt mindre (10 i forhold til 20 medarbejdere) og rejser også en smule mindre (cirka halvt så mange rejser om måneden i gennemsnit per medarbejder). Det resulterer i et noget lavere estimat for potentialet ved omlægning af rejser til videomøder, nemlig i størrelsesordenen 500 millioner kroner i rejseomkostningsbesparelser plus en produktivitetsgevinst på 270 millioner kroner. Virksomhedernes vurdering af mulighederne for at omlægge deres møder til videomøder bygger naturligvis på, hvad de måtte have af viden om videokommunikation og om hvordan og til hvilke typer af møder, det potentielt kan anvendes. Hvis det antages, at virksomhederne faktisk undervurderer mulighederne for at konvertere rejsekrævende møder til videomøder, og der derfor anvendes de eksisterende brugeres erfaringsbaserede vurderinger som grundlag for beregningen af potentialet, estimeres potentialet således at være nærmere to en kvart milliarder kroner, fordelt som halvanden milliarder kroner i besparelser på rejseomkostninger og 710 millioner kroner i produktivitetsgevinster. Desuden reduceres CO 2 udledningen med yderligere 57 tusind tons fra 24 til 81 tusind tons CO Dette regnestykke bygger naturligvis på en forudsætning om, at virksomhedernes typer af møder ikke afviger væsentligt fra hinanden. 7

8 Møde- og rejseaktivitet i virksomheder, der ikke benytter videoudstyr Andel af virksomhedens medarbejdere, som deltager i møder Antal møder per medarbejder om måneden Andel af møder omlagt til videomøder Potentiale for omlægning til Møder i Danmark Møder i Europa Møder udenfor Europa 21 % (77 %) 7 % (52 %) 2 % (19 %) 2 (3) 1 (2) 1 (2) 0 % (0 %) 0 % (0 %) 0 % (0 %) 15 % (19 %) 22 % (20 %) 0 % (15 %) videomøder Bil til møde 91 % 22 % 0 % Tog til møde 3 % 0 % 0 % Fly til møde 6 % 78 % 100 % Bilrejsetid 2 timer 11 timer --- Togrejsetid 4 timer Flyrejsetid 1 time 4 timer 10 timer Gennemsnit (medianværdi) for gruppe af mest aktive rejsemedarbejdere i parentes Samlet betyder de to delestimater for henholdsvis større brug af videoudstyr til afholdelse af møder i virksomheder, som allerede har omlagt en del af deres møder til videomøder, og for brug af videoudstyr til afholdelse af møder i virksomheder, som endnu ikke benytter denne teknologi, at der, hvis det allerede realiserede potentiale tælles med, samlet set kan opnås årlige rejseomkostningsbesparelser på et sted imellem 5 og 6 milliarder kroner samt produktivitetsgevinster på 2,3-2,8 milliarder kroner om året. Endvidere kan der potentielt opnås en reduktion i CO 2 udledningen på tusind tons. Det bør dog bemærkes, at dette potentiale kun refererer til den population af virksomheder på virksomheder, som har fem eller flere ansatte, og at der i princippet kan ligge et yderligere uerkendt potentiale i underskoven af virksomheder med færre end fem ansatte (den grundlæggende antagelse for undersøgelsen er, at det ikke er tilfældet i væsentligt omfang, men muligheden kan ikke udelukkes). Samtidig findes der rimeligvis en lang række mere kvalitative effekter af videokommunikation, som det er svært eller umuligt at værdisætte direkte. Det drejer sig eksempelvis, om bedre sammenhæng imellem arbejde og familie og fritidsaktiviteter for hyppigt rejsende medarbejdere, hurtigere beslutninger og beslutningsprocesser og/eller styrkede relationer til partnere, leverandører og kunder. 8

9 Det samlede potentiale ved større brug af videokommunikation visualiseret Realiseret = Realiserede årlige gevinster ved nuværende brug af videokommunikation Baseline potentiale = Potentielle årlige gevinster ved brug af videokommunikation i det omfang, som virksomhederne selv vurderer, er realistisk Udvidet potentiale = Potentielle årlige gevinster ved brug af videokommunikation i det omfang, som virksomhederne med praktisk erfaring vurderer, er realistisk 4. Fordele og ulemper ved videomøder Dette afsnit sammenfatter virksomhedernes vurderinger af hvilke fordele, der er forbundet med videomøder, og hvilke mangler og begrænsninger, de har Fordele ved videomøder Hvilke fordele oplever virksomheder og medarbejdere ved videomøder? Hovedparten af virksomhederne nævner den indlysende fordel, at det sparer tid og penge til rejseaktivitet. Men en vigtig pointe i en del af virksomhedernes svar er, at videomøder ikke kun erstatter møder, der kræver rejser, men også den kontakt med kunder og samarbejdspartnere, som ellers ville ske i form af telefonsamtaler og s. Virksomhederne nævner f.eks. følgende fordele: Bedre kommunikation, man kan se sine kunder Man kan se hinanden, mens man taler, og man kan vise hinanden ting Man kan dele dokumenter. Det er lettere at komme til sagens kerne Undgår misforståelser, som det sker i s 9

10 Disse svar peger på, at videomøder i nogle virksomheder er en kvalitativ forbedring, hvor videomøder erstatter lange telefonsamtaler eller skriftlig korrespondance. Her gør videomøder det lettere at forstå hinanden og komme til sagens kerne. I relation til kunder og samarbejdspartnere kan videomøder således være en serviceforbedring, hvor der tilbydes bedre kontaktform end telefon og beskeder. Videomøder kan spare tid og penge ved at erstatte møder, der kræver rejser. Videomøder har også andre praktiske fordele: Man kan mødes oftere Man kan holde kortere møder Dette peger på, at møder, der kræver rejseaktivitet, er forbundet med normer om, at de ikke må være for korte. Hvis parterne har rejst langt for et møde, så skabes der forventning om, at mødet skal have en vis længde, da det ellers ikke kan begrunde rejseomkostningerne. Ligeledes kan møder forbundet med rejseaktivitet være forbundet med normer om afholdelse af frokost mv. Møder, som kræver rejser, vil som regel også kræve længere tid mellem mødets aftale og afholdelse, da parterne skal have tid til booking af rejse mv. Videomøder kræver ikke samme planlægning og er ikke forbundet med de samme normer om, at mødet skal have en vis længde. Det er derfor nemmere at afholde kortere, hyppigere møder, når der er behov for det. Dette illustreres af bl.a. følgende kommentarer: Nemmere at holde kortere møder, som ellers ville blive udsat Øge hastighed i beslutningstagningen 4.2. Hvilke typer møder egner sig dårligt til video? Hovedparten (73 %) af de virksomheder, der har videoudstyr/systemer, finder, at der er typer af møder, der egner sig dårligt til at blive afholdt via video. Desto mere alvorligt, kompliceret, personligt eller langvarigt et møde er, desto mindre egner det sig til video. Blandt virksomhederne vurderes det, at følgende typer af møder egner sig dårligt til at blive afholdt som videomøder: Betydningsfulde møder og samtaler. Det kan være afgørende ledelsesmøder, afsluttende forhandlinger, kontraktmøder, møder vedrørende budgetudfordringer og direktionsmøder. Da forhandlinger kan være langvarige og vanskelige, egner video sig dårligt til den slags møder, der kræver, at mødedeltagerne kan se hinandens reaktioner og holdninger helt tæt på. Her vil video ikke kunne give den nærhed, der kræves, og det vil være svært at fastholde mødedeltagernes koncentration over længere tid. En medvirkende faktor er, at forhandlinger kan have mange deltagere, hvilket også kan vanskeliggøre et videomøde. Ansættelsessamtaler og medarbejderudviklingssamtaler. Dette er også møder, som kræver, at mødets parter ser hinandens reaktioner og holdninger tæt på. Ansættelsessamtaler og 10

11 medarbejderudviklingssamtaler sætter fokus på den enkelte ansøger/medarbejder og er dermed forbundet med normer om nærhed og fortrolighed. Selvom det ville være praktisk muligt at gennemføre sådanne samtaler via video, så ville det af begge parter blive oplevet som overfladisk og distancerende, at kontakten til nuværende eller kommende medarbejdere foregår via en skærm. Kreative møder. Hvis det er møder, hvor der skal udvikles noget nyt, og hvor deltagerne evt. skal gennemføre brainstorm aktiviteter eller vise hinanden noget ved at tegne på tavler, så vurderes de uegnede til videomøder. Møder, hvor der skal gennemgås eller afprøves noget. Hvis der skal gennemgås tegninger, materialer eller produkter i detaljer, og man skal sidde med mange papirer, så kræver det, at alle mødets parter sidder og kan vise ting til hinanden. Møder med IT-leverandører nævnes som eksempler på møder, der ikke egner sig til video. Møder med mange deltagere. Møder med mere end 6-8 deltagere vurderes som uegnede til video, dels fordi der nemt kan skabes forvirring, og dels fordi det er vanskeligere at administrere taletid og feedback. Meget afhænger dog af den eksisterende teknologi, og Microsoft arbejder eksempelvis med at udvikle videosystemer, som kan bruges af flere tusind brugere samtidig med modereret feedback fra lyttere til hovedtaler. Førstegangsmøder. Det kan være møder med nye kunder eller møder, hvor der deltager personer fra flere lande, der ikke kender hinanden i forvejen. Blandt de virksomheder, der ikke p.t. har videoudstyr, ses det samme mønster i svarene. Dog er der den forskel, at disse virksomheder nævner kundemøder og produktpræsentationer langt hyppigere end virksomheder, der har videoudstyr. De finder, at langvarige møder med forhandlinger og møder i forbindelse med demonstration af produkter eller tegninger (f.eks. byggemøder) egner sig dårligt til at blive holdt som videomøder Hvilke møder egner sig særligt godt til at blive holdt via video? Desto mere almindeligt, rutinepræget og dagligdags et møde er, desto bedre egner det sig til at blive holdt som videomøde. En gennemgang af virksomhedernes svar peger på, at det især er interne møder, der finder sted i forbindelse med virksomhedens drift. Virksomhederne nævner følgende typer af møder som egnede til video: Tilbagevendende korte møder, hvor deltagerne kender hinanden og dagsordenen typisk er den samme. F.eks. ugentlige møder mellem de samme personer. Orienterende møder, informationsmøder, statusmøder og opdateringsmøder, som er præget af envejskommunikation. Instruerende møder præget af envejskommunikation. F.eks. hvor en medarbejder instruerer en anden. Hurtige møder, dvs. hvor behovet opstår hurtigt, og hvor der hurtigt skal tages beslutning. 11

12 Drøftelser, hvor der ikke skal træffes større eller vanskelige beslutninger, men udveksles faglige erfaringer og vurderinger. Møder hvor der skal afklares mindre spørgsmål. En gennemgang af svarene viser, at der forekommer enkelte virksomheder, der bruger video til jobsamtaler, forhandlinger eller detaljeret gennemgang af materiale, hvilket er møder som de fleste virksomheder normalt ikke synes egner sig til video. Dette viser, at det i et vist omfang er en holdningssag, hvorvidt møder egner sig til video, og at holdningerne kan variere mellem virksomheder og niveauer i virksomheden. Kommentarerne peger på, at desto bedre deltagerne kender hinanden, desto nemmere kan der afholdes videomøder om indviklede forhold, hvor fagligt materiale skal gennemgås, f.eks. regnskaber. Blandt de virksomheder, der ikke p.t. har videoudstyr ses det samme mønster i svarene. Disse virksomheder finder, at det fortrinsvis er interne, dagligdags møder, der kunne egne sig til at blive holdt som videomøder. De peger på driftsmøder, statusmøder samt koordinerende og orienterende møder mellem afdelinger. Brug af video eller ej er overvejende valgfrit I 18 % af de virksomheder, der har videoudstyr, har ledelsen meldt ud til medarbejderne, at møder med personer på andre adresser helst skal afholdes som videomøder. Dvs. i flertallet af virksomheder er det ikke et formelt krav, at der så vidt muligt skal afholdes videomøder. Mange virksomheder begrunder det med, at det er op til medarbejderen selv at vurdere om et møde egner sig til video. De anfører også, at videoudstyret er noget relativt nyt for medarbejderne, og det skal så sig selv efterhånden som flere får fortrolighed med at anvende udstyret. Andre virksomheder begrunder det med, at det er relativt få medarbejdere i virksomheden, for hvem det er relevant at anvende video, bl.a. ledelsen, og at disse personer er informeret. 5. Barrierer for anvendelse af videomøder Dette afsnit belyser barrierer for yderligere anvendelse og udbredelse af videomøder. Herunder behandles det, dels hvilke barrierer der evt. er for at afholde flere videomøder blandt de virksomheder, der har videoudstyr. Og dels hvilke barrierer eller forbehold der er for at anskaffe sig videoudstyr blandt de øvrige virksomheder. 12

13 5.1. Hvilke faktorer hæmmer brugen af videomøder i virksomheden? Virksomheder, der har videoudstyr, peger på følgende faktorer: Faktor Ja, det er en hæmmende faktor Møderne egner sig ikke til at blive holdt som videomøder 15 % Vaner, svært at omstille sig 18 % Mange medarbejdere ved ikke, at virksomheden har videoudstyr 2 % Medarbejdere kan ikke finde ud af at anvende udstyret 6 % Der mangler support til at hjælpe medarbejderne 2 % Ledelsen har ikke gjort det til et krav, at det skal bruges til videomøde 9 % Teknikken virker ofte ikke eller kun delvist 5 % Der er trængsel om videoudstyret, og svært at booke ledig tid til videomøder 3 % Kun få af vore samarbejdspartnere og kunder har video 12 % Kun få af vore afdelinger har video 4 % Tabellen viser, at de væsentligste barrierer for anvendelse af videoudstyret i virksomhederne er vaner (18 %), og at mange medarbejdere har svært ved at omstille sig. Virksomhederne uddyber det med, at lederne er lidt gammeldags, og de umiddelbart opfatter det som lettere at mødes personligt, da de er vant til det, og dermed ikke skal sætte sig ind i det med udstyret. Der er ikke væsentlige kompetencemæssige barrierer, idet relativt få (2 %) peger på, at der mangler support, og at medarbejderne ikke kan finde ud af at anvende udstyret (6 %). De teknologiske barrierer er også moderate, idet kun 5 % angiver problemer med, at teknikken ikke virker, eller at der er trængsel om udstyret (3 %). Væsentligste hæmmende faktor Adspurgt om hvad der er den væsentligste hæmmende faktor, peger flest virksomheder på det med, at der er møder, der ikke egner sig til at blive afholdt som video Potentialet for videomøder blandt virksomheder, der p.t. ikke har videoudstyr 16 % af de øvrige virksomheder vurderer, at det kunne være relevant for virksomheden at anvende videomøder. De virksomheder, der ikke finder det relevant, giver følgende begrundelser: Begrundelse Andel af virksomheder Vores behov (møder med rejseaktivitet) er ikke stort nok 61 % Samarbejdspartnere/kunder vil mødes personligt og ikke via videomøder 19 % Vores mødeaktivitet egner sig ikke til videomøder 37 % 13

14 Hovedparten (61 %) af virksomhederne begrunder det med, at deres behov, møder med rejseaktivitet, ikke er stort nok. En del af virksomhederne angiver i deres kommentarer, at deres begrænsede behov skyldes, at de kun har en afdeling, at deres antal af møder er begrænset, og at de primært holder møder med kunder. Det formodes, at de færreste virksomheder har foretaget reelle beregninger af, hvor meget de kan spare ved brug af videomøder. At så mange virksomheder vurderer, at deres behov ikke er stort nok til at indføre brug af videomøder, tyder, sammenholdt med undersøgelsens øvrige resultater, på at der er behov for at hjælpe virksomhederne til at undersøge, hvor meget virksomheden kan spare med det rejsebehov den har. 37 % af virksomhederne synes ikke at deres mødeaktivitet egner sig til video. Mange af virksomhederne begrunder det med, at de har opsøgende virksomhed i forhold til kunder og foretrækker at afholde personligt møde med dem, da det ses som en del af servicen. Køb og salg af varer, hvor produkter skal demonstreres, foregår bedst ved personligt møde, nævnes det. Hvilke forbehold har virksomhederne for at anskaffe sig videoudstyr? Forbehold Andel af virksomheder Vores medarbejdere mangler forudsætninger for at bruge videomøder 1 % Teknikken er usikker og kan nemt gå ned 1 % Prisen - det er for dyr en investering 18 % Virksomhedens lokaler egner sig ikke til videomøder 4 % Samarbejdspartnerne har ikke udstyr 5 % Væsentligste hæmmende faktorer Det mest hyppige forbehold blandt virksomheder, som endnu ikke har investeret i videoudstyr eller systemer, er prisen (18 %), og forklaringen er, at en stor del af virksomhederne ikke synes de har tilstrækkeligt rejsebehov til, at det er relevant at anskaffe sig videoudstyr. Virksomhedernes forbehold vedrører kun i meget begrænset omfang teknologisk usikkerhed eller at medarbejderne mangler forudsætninger for at bruge videomøder. 14

15 6. Annex Til udregning af CO 2 udledning med bil og tog er anvendt på den ene side sammenhængen mellem CO 2 udledning og rejseafstand ifølge Transportministeriets TEMA 2010 model (http://www.trm.dk/da/publikationer/2010/tema+2010.aspx) med udgangspunkt i henholdsvis en person i bil med nyere dieselmotor (2.0 eller større, overholdende EURO4 emissions normer for biler solgt efter 2006) kørende ad motorvej til centrum af København og en person i tog med gennemsnitlig belægningsgrad (varierende efter strækning og togtype for et miks af S-tog, Regionaltog og Intercitytog over kortere afstande og Intercitytog og Intercitylyntog over længere afstande) kørende til København H, og på den anden side sammenhængen mellem rejseafstand og rejsetid ifølge henholdsvis De Gule Sider (www.dgs.dk) og Rejseplanen (www.rejseplanen.dk). Til udregning af CO 2 udledning med fly er anvendt på den ene side sammenhængen imellem CO 2 udledning og rejseafstand ifølge ICAO s (FN s luftfartsorganisation) Carbon emissions calculator (www2.icao.int/en/carbonoffset/) med udgangspunkt i premium class sæder (økonomi premum/flex/plus/ekstra, business og førsteklasse), og på den anden side sammenhængen mellem rejseafstand og rejsetid ifølge Momondo (www.momondo.com) for alle tilgængelige ruter fra Billund, Bornholm (Rønne), Esbjerg, Kastrup, Sønderborg, Aalborg og Århus-Tirstrup lufthavne. Til hver togrejse og flyrejse er endvidere tillagt CO 2 udledningerne fra henholdsvis fire gange et kvarters transport til og fra stationen og fire gange en halv times transport til og fra lufthavnen (den første transport regnet som bilrejser og den anden transport som halvt bilrejser og halvt togrejser). Gennemsnitlige rejseudgifter er anslået i forhold til Danmarks Statistiks undersøgelse af Ferie- og forretningsrejser 2009 (Statistiske Efterretninger 2010:9) og trækkende på casematerialet og rejsebureauoplysninger således, at de spænder fra 1000 kr. per togrejse i Danmark (antaget som overvejende endagsrejser uden overnatning) til kr. per flyrejse til destinationer udenfor Europa (antaget som overvejende længere rejser med to eller flere overnatninger). Produktivitetsgevinster er udregnet som transporttid omsat til bruttoværditilvæksten per arbejdstime i 2009 ifølge Danmarks Statistik (www.statistikbanken.dk, NATE601 og NATE604, ikke medregnende bruttoværditilvækst og præsterede timer i offentlig forvaltning og service), dog med en mindre faktor i størrelsesordenen 0,8-0,9 for at godtgøre, at ikke al transporttid er tabt arbejdstid. Til grundlag for udregningen af produktivitetsgevinster er transporttid til og fra stationen/lufthavnen samt to gange en times tjek ind tid i lufthavnen medregnet i den samlede transporttid per rejse. Alle tal benyttet fra surveyen omhandlende rejseaktivitet, og som ikke er baseret på ja-nej spørgsmål, er vægtede mediantal for henholdsvis gruppen af medarbejdere med stor møderejseaktivitet og gruppen af resterende medarbejdere. De resterende tal, inklusive tal 15

16 omhandlende rejseaktivitet baseret på ja-nej spørgsmål, er vægtede gennemsnitstal for henholdsvis gruppen af medarbejdere med stor møde-rejseaktivitet og gruppen af resterende medarbejdere. Mediantal er anvendt visse steder for at modvirke betydningen af ekstreme svar fra enkeltvirksomheder (eksempelvis meget store virksomheder eller virksomheder, der er overgået totalt til videokommunikation) i den relativt lille sample (N = 520). Alle svarene er vægtet i forhold til branche og virksomhedsstørrelse for at modvirke overrepræsentationen i samplen af brancher og virksomhedsstørrelser, hvor videokommunikation er specielt fremherskende (162 virksomheder eller 31 % af alle adspurgte virksomheder i surveyen anvender således videokommunikation). 16

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Kulturgæst segment: ERHVERV/DANMARK

Kulturgæst segment: ERHVERV/DANMARK Kulturgæst segment: ERHVERV/DANMARK 3. VIRKSOMHEDER / ERHVERV Danmark Virksomheder/Erhverv Typer af virksomheder: Typisk deltagerantal: 25-55. Alle danske virksomheder. Volumen: 3. virksomheder. Hjemland:

Læs mere

Danskernes rejsevaner ved lange rejser. Mette Aagaard Knudsen

Danskernes rejsevaner ved lange rejser. Mette Aagaard Knudsen Danskernes rejsevaner ved lange rejser Mette Aagaard Knudsen Analyse af karakteristika for lange rejser Indledende analyse af danskeres rejser Baggrundsviden til overnatningsmodellen i NTM Grundlæggende

Læs mere

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet 21. januar 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 7 Baggrund og formål 7 Tilgang og metode 8 2.

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Arbejdskraft Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

4 ud af 10 på efteruddannelse

4 ud af 10 på efteruddannelse 4 ud af 10 på efteruddannelse Region Syddanmarks borgerpanel om efteruddannelse. Fire ud af ti borgere har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Ikke alle, der har ønsket sig efteruddannelse, har

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af at flytte vinterferien på Fyn fra uge 8 til uge 7

Samfundsøkonomiske konsekvenser af at flytte vinterferien på Fyn fra uge 8 til uge 7 Samfundsøkonomiske konsekvenser af at flytte vinterferien på Fyn fra uge 8 til uge 7 Copenhagen Economics 11. juni 2013 Forfattere: Frederik Harhoff Jossi Steen-Knudsen Christian Jervelund 2 1 Konklusion

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Dårlige betalere Stigende problemer med betalingsinddrivelse i sma virksomheder

Dårlige betalere Stigende problemer med betalingsinddrivelse i sma virksomheder Dårlige betalere Stigende problemer med betalingsinddrivelse i sma virksomheder Dårlige betalere er et væsentligt problem for en stor del af de små virksomheder. Mangelfuld betaling giver både ekstraarbejde

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet 21. januar 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 7 Baggrund og formål 7 Tilgang og metode 8 2.

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber Punkt 9 - bilag 3 vedr. brug af Cisco Jabber Region Sjælland 2014 INDHOLD 1. Organisation & Ansvar 2. Juridiske aspekter 3. Generel brug af Cisco Jabber Tilgængelighed Chat Skærmdeling Videosamtale Virtuelle

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Selvstændiges kreditforhold

Selvstændiges kreditforhold Selvstændiges kreditforhold Kreditsituationen er stram for mange små virksomheder. På enkelte områder er der en beskeden tendens til bedring, men generelt er kreditsituationen stort set uforandret siden

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

61% af virksomhederne vil gøre det sværere for sælgere at ringe direkte til nøglemedarbejdere!

61% af virksomhederne vil gøre det sværere for sælgere at ringe direkte til nøglemedarbejdere! Presseinformation Oktober 2014 Indkøbsanalyse: 61% af virksomhederne vil gøre det sværere for sælgere at ringe direkte til nøglemedarbejdere! Danske sælgere er bedre end deres rygte, men der er stadig

Læs mere

VIDENCENTER FOR GRØN IT. Vejledning om øget anvendelse af videomøder i staten

VIDENCENTER FOR GRØN IT. Vejledning om øget anvendelse af videomøder i staten VIDENCENTER FOR GRØN IT Vejledning om øget anvendelse af videomøder i staten Februar 2012 Business case for øget anvendelse af Vejledning om øget anvendelse af videomøder i statendeomøder i staten Publikationen

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Dato 24. april 2015 Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Ref. OLAE Afrapportering velfærdsteknologiprojekter Hermed en statusrapportering på velfærdsteknologiprojekterne i Varde Kommune med afsæt i dels en

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER ÅRLIGE RAPPORT OM UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER med fokus på læring, HR og vidensdeling Resultat af landsdækkende undersøgelse udført i marts 2012 2012 Social Business Learning Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Industri, råstofindvindinding og forsyningsvirksomhed 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q

Læs mere

Retningslinjer for virtuelle møder

Retningslinjer for virtuelle møder Psykiatrien Region Sjælland og Vordingborg Kommune 2014 INDHOLD 1. Organisation og ansvar 2. Juridiske aspekter 3. Generel brug af virtuelle møder 4. God skik ved virtuelle møder 5. Lokale retningslinjer

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Evaluering af regeringens vækstudspil

Evaluering af regeringens vækstudspil Evaluering af regeringens vækstudspil Regeringen fremlagde 8. maj et udspil til en vækstpakke. Udspillet indeholder forslag til en lang række tiltag, som skal forbedre rammevilkårene for virksomheder lige

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

December 2014 Analyserapport. Fleksjob født med progression Analyse af drivere og barrierer for progression i små fleksjob

December 2014 Analyserapport. Fleksjob født med progression Analyse af drivere og barrierer for progression i små fleksjob December 2014 Analyserapport Fleksjob født med progression Analyse af drivere og barrierer for progression i små fleksjob Indholdsfortegnelse Resume af centrale resultater 3 1. Indledning 6 1.1. Baggrund

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen

Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen Teknologisk Institut Center for Analyse og Erhvervsfremme 01/2012 Kære konference-deltager, Som et

Læs mere

CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1

CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 UDFORDRINGEN KUNSTNERNE OG DE KREATIVE KULTUR SKABER VÆKST Kunstnerne og de kreative er en stor del af drivkraften i en af de største og hurtigst voksende sektorer i Danmark

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Foranalyse for edagsordensprojekt og devices

Foranalyse for edagsordensprojekt og devices Foranalyse for edagsordensprojekt og devices Udarbejdet af Jesper Rønnov og Morten Hougaard Sidst revideret d. 13/01/11 Sammenfatning af foranalysen... 2 Mulige veje frem for projektet... 2 A. Fujitsu

Læs mere

Danskernes brug af fly som transportmiddel

Danskernes brug af fly som transportmiddel Danskernes brug af fly som transportmiddel - De første resultater af en undersøgelse af danskernes transportvaner Af Civilingeniør Anette Enemark, Transportrådet. Lidt om surveyen Transportrådet satte

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Handel 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q Tre fjerdedele bruger deres sundhedsforsikringer

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Konkursanalyse april 2015

Konkursanalyse april 2015 April 20 Kommentarer til regionale konkurser Der har i il 20 været 394 konkurser, hvilket er en stigning på hele 34,9 % sammenlignet med il 20, hvor der var 292 konkurser. For 3. måned i træk viser antallet

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

ER DU OFFER FOR AFTALT SPIL?

ER DU OFFER FOR AFTALT SPIL? ER DU OFFER FOR AFTALT SPIL? SIDE 2 KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Februar 2015 Oplag 1000 stk. ISBN 978-87-7029-595-6 Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk A/S Brochuren er udarbejdet af Konkurrence- og

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Center for Sundhedsinnovation

Center for Sundhedsinnovation Center for Sundhedsinnovation Business case for Telemedicin Behandling over afstand Christian Graversen, DI ITEK 30. December 2011 Version 1.0 Business case for Telemedicin Behandling over afstand 1. Ledelsesresume

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen?

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? 31. oktober 211 Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? Redaktion Anders Friis Binzer abin@rd.dk Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Energispørgsmål fylder efterhånden

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Selvstændiges kreditforhold

Selvstændiges kreditforhold Selvstændiges kreditforhold Modtagelse af regeringens kreditpakke ASE har spurgt 825 selvstændigt erhvervsdrivende om forskellige omstændigheder vedrørende deres kreditmuligheder og finansieringsforhold.

Læs mere

Danske virksomheders ledelse af fremtidens medarbejdere

Danske virksomheders ledelse af fremtidens medarbejdere Danske virksomheders ledelse af fremtidens medarbejdere Analyserapport Udgivet 17. juni 2014 Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Summary... 4 2.1 Den nye generation af medarbejdere... 4 2.2 HR-administration...

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere