DANSK HANDICAPPOLITIKS GRUNDPRINCIPPER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK HANDICAPPOLITIKS GRUNDPRINCIPPER"

Transkript

1 DANSK HANDICAPPOLITIKS GRUNDPRINCIPPER Kompensation Sektoransvar Solidaritet Ligebehandling Det Centrale Handicapråd September 2005

2 Udgiver Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: Fax: Teksttelefon: Mail: Hjemmeside: Pjecen udgives også på bånd og diskette, og den kan desuden hentes på Tekst: Mogens Wiederholt Layout: Kasper Egeberg September 2005 Oplag: ISBN Tryk: Scanprint a/s

3 Indhold Forord Fra statslig særforsorg til kommunale handicapråd Handicapbegrebet Kompensationsprincippet Sektoransvarlighedsprincippet Solidaritetsprincippet Ligebehandlingsprincippet Læs mere

4 Forord Dansk handicappolitik har i kraft af den netop vedtagne strukturreform fået mange nye vigtige aktører. Vi er blevet mange flere til at arbejde og kæmpe for, at mennesker med en funktionsnedsættelse kan få en tilværelse med samme muligheder, som ikke-handicappede har. Og det er der god brug for. Der er stadig lang vej at gå, før vi kan tale om fuld ligestilling. At vi trods alt er nået så langt, som vi er, skyldes ikke mindst, at der mellem myndigheder og brugerorganisationer har været udtalt enighed om grundprincipperne i handicappolitikken. Der har således været bred enighed om målene men måske ikke altid om tempoet. Det Centrale Handicapråd vil gerne bidrage til at bære kendskabet til disse grundpiller videre ud til de nye handicappolitiske miljøer, der nu er ved at tage form i de nye kommuner. Med denne pjece introducerer vi fire væsentlige grundprincipper: kompensationsprincippet, sektoransvarlighedsprincippet, solidari- 4

5 tetsprincippet og ligebehandlingsprincippet. De har siden begyndelsen af 1980 erne dannet fundamentet for dansk handicappolitik. Pjecen introducerer desuden det handicapbegreb, vi benytter i dag. Jeg håber, pjecen vil blive læst og brugt af de nye handicapråd, de kommunale beslutningstagere og de kommunale medarbejdere, som i kraft af strukturreformen får nye og udvidede opgaver på handicapområdet. Vi modtager gerne kommentarer og synspunkter på vores hjemmeside: hvor man også kan blive orienteret om, hvad der i øvrigt foregår af nyt med relevans for handicapområdet. Ester Larsen formand 5

6 Fra statslig særforsorg til kommunale handicapråd Det er i år 2005 præcis 25 år siden, den statslige særforsorg på handicapområdet blev udlagt til amterne skriver sig dermed ind i den handicappolitiske historie som fikspunkt for et af de mest markante udviklingsspring i den nyere tids handicappolitik. Udlægningen blev den foreløbige kulmination på handicappedes lange vandring væk fra de store totalinstitutioner, hvor beboernes samlede behov blev varetaget inden for institutionens eget lukkede kredsløb. Bolig, uddannelse, beskæftigelse, medicinsk behandling, kontakt med tandlæge, præst, frisør alt foregik inden for matriklen. I deres velmagtsdage udgjorde de store centralinstitutioner et kopi-samfund, som tilbød alt, hvad man mente, beboerne havde behov for. Resultatet var, at mange mennesker med en funktionsnedsættelse levede størstedelen af deres tilværelse inden for institutionens rammer uden at bevæge sig ud i det omkringliggende samfund. Og hvad der måske var nok så vigtigt: dem udenfor var bekvemt fri for at blive konfronteret med dem indenfor. Op gennem 70 erne blev det imidlertid tydeligt, at den tænkning, der lå bag totalinstitutionerne havde udspillet sin rolle. Den velstands- og lighedsbølge, som prægede 60 erne og 70 erne, slog også igennem i synet på handicappede. Institutionerne blev i stigende omfang opfattet som utidssvarende, uværdige og ikke mindst 6

7 som udtryk for en underkendelse af handicappedes ligeværd som mennesker. Der var i høj grad brug for at omdefinere og reformulere handicappolitikkens grundprincipper. Det er som bekendt nemt at være bagklog. Den, der bruger støvsugeren til at hovere over dem, der opfandt kosten, begår en historisk fejltagelse. Institutionerne har givetvis målt med samtidens alen repræsenteret en nytænkning i forhold til tidligere tilbud. Derfor var der også dengang, man begyndte udflytningen fra totalinstitutionerne til mindre boenheder, en diskussion om afspecialisering, videnstab og bæredygtighed. Diskussionen dengang ligner til forveksling den, vi har set i forbindelse med den aktuelle strukturreformdebat. Nye handicappolitiske grundprincipper Udlægningen af særforsorgen blev ikke bare en administrativ reform. Den blev samtidig starten på en omfattende indholdsreform, der, med særforsorgen som modbillede, lagde grunden til et nyt handicapbegreb og skabte de fundamentale principper, som handicappolitikken bygger på den dag i dag: ligebehandlingsprincippet (eller med datidens parole: en tilværelse så tæt på det normale som muligt), blev skabt som modbillede til særforsorgens udgrænsende særforanstaltninger, sektoransvarlighedsprincippet som modsvar til institutionstænkningens centralisme og isolerende reservattænkning og kompensationsprincippet som et opgør med det lægevælde, der konservativt fastholdt, at en funktionsnedsættelse er en sygdomstilstand, der skal behandles, frem for at forstå funktionsnedsættelsen som en tilstand, der ikke nødvendigvis kan kureres, men kan kompenseres gennem forskellige hjælpeforanstaltninger. 7

8 Det fjerde og sidste princip solidaritetsprincippet udgør i denne sammenhæng en undtagelse, fordi det ikke er skabt i særforsorgens modbillede. Solidaritetsprincippet er derimod et produkt af den omfordelingspolitik, som velfærdsstaten bygger på. Solidaritetsprincippet indebærer, at ydelser til mennesker med en funktionsnedsættelse er gratis for den enkelte, fordi de finansieres solidarisk via skatterne. Opgør med særforsorgen og fremkomsten af et nyt handicapbegreb Også selve handicapbegrebet undergik en ganske betydelig ændring i lyset af særforsorgens udlægning. Inden for murene herskede der i vid udstrækning et snævert medicinsk og individorienteret handicapbegreb. At have en funktionsnedsættelse blev forstået som en fejl hos det enkelte individ, der skulle diagnosticeres og eventuelt kureres. Denne individfokuserede forståelse blev i høj grad udfordret i takt med, at mennesker med en funktionsnedsættelse blev integreret i normalsamfundet. Jo dybere integrationen gik, desto tydeligere blev det, at problemet ikke alene kunne løses på individsiden. Det samfund og de omgivelser, mennesker med en funktionsnedsættelse skulle integreres i, var slet ikke indrettet til at modtage de borgere, som nu ikke længere skulle bo på institutionerne. Forudsætningen for en vellykket integration var derfor, at det samfund, der skulle integreres til, forandrede sig. Udlægningen af særforsorgen og den efterfølgende afinstitutionalisering affødte et handicapbegreb, som i langt højere grad fokuserer på de barrierer, som samfundet og omgivelserne skaber. Denne lokale danske udvikling forløb parallelt med en helt tilsvarende international udvikling, som i 1993 førte til vedtagelsen af 8

9 FN s Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede. Standardreglerne formulerer det såkaldte miljørelaterede handicapbegreb et begreb der efterfølgende er blevet yderligere udbygget af WHO. Ud over at levere et væsentligt bidrag til udviklingen af handicapbegrebet har standardreglerne i det hele taget leveret et væsentligt fundament til formuleringen af den danske handicappolitik op gennem 1990 erne. Selv om den moderne handicappolitiks grundprincipper er rundet af opgøret med særforsorgstænkningen, så er principperne stadig gyldige. Med strukturreformens nye opgavefordeling er der i høj grad behov for at sætte lys på handicappolitikkens principper. Strukturreformen viderefører særforsorgens udlægning Ved at videregive hovedansvaret for handicapområdet fra amterne til kommunerne fuldbyrder strukturreformen den decentraliseringsproces, som udlægningen af særforsorgen tog hul på. Samtidig betyder strukturreformen, at der kommer nye vigtige spillere på den handicappolitiske bane. De kommunale beslutningstagere og mange kommunale medarbejdere får nye og udvidede opgaver på handicapområdet, bl.a. inden for botilbudsområdet og i den vidtgående specialundervisning. Samtidig kommer der nye kommunale handicapråd i alle kommuner, og der etableres en helt ny vidensorganisation i form af VISO. Den øgede decentralisering og de kommunale handicapråd er i sig selv udtryk for en potentiel styrkelse af sektoransvarlighedsprincippet. Arbejdet i de lokale handicapråd er en oplagt mulighed for at styrke den lokale forståelse for, at alle har et ansvar for, at de opgaver, de løser hvad enten det vedrører transport, uddannelse, VISO VISO står for videns- og specialrådgivningsorganisation. Det er en national organisation, der fra 1. januar 2007 samler en række videns- og udviklingscentret i én enhed. Læs mere på viso.social.dk 9

10 kulturtilbud eller andet skal løses på en måde, så også mennesker med en funktionsnedsættelse er omfattet af løsningen. Det større lokale ansvar giver mulighed for at løse opgaverne på handicapområdet i et meget tættere samspil med det generelle ansvar, kommunerne har for kulturområdet, beskæftigelsesområdet, den fysiske planlægning etc. At kunne skabe sammenhæng og integration mellem normalområdet og det hidtidige handicapområde rummer et enormt potentiale for større ligebehandling. 10

11 Handicapbegrebet Skal man arbejde med handicappolitik, er det nødvendigt først at gøre sig nogle overvejelser over begrebet handicap. Hvad er et handicap, og hvem er handicappet? Der findes i Danmark ikke én vedtagen og kanoniseret definition af begrebet handicap. I daglig tale benytter man imidlertid typisk en definition, som ser nogenlunde sådan ud: For at tale om et handicap eller en handicappet person må der kunne konstateres en fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, som afføder et kompensationsbehov for, at den pågældende kan fungere på lige fod med andre borgere. Men handicapbegrebet er dynamisk og udvikler sig hele tiden i samspil med det, der i øvrigt sker i samfundet. Derfor findes der ikke én simpel formel. Det handicapbegreb, der dominerede under særforsorgen, var som nævnt meget anderledes end det, vi bruger i dag. Tilsvarende vil det begreb, vi bruger i dag, forhåbentlig forandre sig i takt med, at vi bliver i stand til at tænke og forstå handicap anderledes og endnu bedre, end vi gør i dag. Ovennævnte husmandsdefinition kommer faktisk ganske tæt på det, der er den mest officielle definition vi har, nemlig definitionen på handicap i FN s Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede. Her hedder det: Betegnelsen handicap betyder tab eller begrænsning af mulighederne for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Den 11

12 beskriver relationen mellem et menneske med funktionsnedsættelse og dets omgivelser. Formålet med denne betegnelse er at sætte fokus på mangler ved omgivelserne og mangler ved de i samfundet iværksatte aktiviteter, som for eksempel information, kommunikation og uddannelse, der forhindrer mennesker med funktionsnedsættelse i at deltage på lige vilkår med andre. Definitionen er vigtig, fordi den præciserer forholdet mellem de to nøglebegreber: handicap og funktionsnedsættelse. Funktionsnedsættelsen er det objektivt konstaterbare hos personen, for eksempel nedsat syn, manglende hørelse eller en psykisk eller kognitiv funktionsnedsættelse. Handicappet er derimod det, der så at sige ligger uden for personen det er ikke en skavank ved den enkelte, men en skavank ved omgivelserne. Handicappet er med andre ord de begrænsninger i ens udfoldelse, som følger af funktionsnedsættelsen, fordi det omgivende samfund ikke er indrettet, så det modsvarer de behov og krav, mennesker med funktionsnedsættelser har. Sondringen mellem funktionsnedsættelse og handicap er grundlaget for det såkaldte miljø- eller samfundsrelaterede handicapbegreb. Det miljørelaterede handicapbegreb Funktionsnedsættelse + Barriere = Handicap Funktionsnedsættelse + Kompensation = Lige muligheder Med det miljørelaterede handicapbegreb flyttes fokus væk fra individet over til samfundets indretning. Handicappolitik handler i mindre omfang om diagnoser, fejlfinding og reparation hos den 12

13 enkelte og i stigende omfang om kompensation og om at forandre omgivelserne, så der i videst muligt omfang tages hensyn til, at mennesker med funktionsnedsættelser også skal kunne deltage. Derfor kommer det brede tilgængelighedsbegreb det vil sige både den fysiske, den intellektuelle og den mentale tilgængelighed også til at spille en helt afgørende rolle i den aktuelle handicappolitik. Tilgængelighedsbegrebet Både i Danmark og internationalt er tilgængelighedsbegrebet over de seneste ti år flyttet ind i det absolutte centrum for den handicappolitiske diskussion. Tilgængelighedsbegrebet har ændret sig i takt med, at der er kommet fokus på samfundets generelle handicapegnethed. Fra at tilgængelighed tidligere var lig med gode adgangsforhold for kørestolsbrugere, er det nu et bredt og omfattende begreb. Tilgængelighed beskriver de mangeartede og komplekse processer, som handler om at tilpasse og tilrettelægge alle samfundets aktiviteter, så de i udgangspunktet også inkluderer de behov, mennesker med en funktionsnedsættelse har uanset om funktionsnedsættelsen er fysisk, psykisk eller intellektuel. 13

14 Kompensationsprincippet Kompensationsprincippet har sine rødder i opgøret med særforsorgen. Særforsorgens institutioner var domineret af læger, ligesom datidens handicapbegreb i høj grad var medicinsk funderet og byggede på en forestilling om handicappede som syge som patienter, der skulle behandles. En væsentlig del af det holdningsmæssige opgør med særforsorgstænkning har derfor været at erobre retten til at kunne definere sig selv med en identitet som et menneske med en funktionsnedsættelse, ikke som en patient med en sygdom. I det omfang en funktionsnedsættelse skyldes en sygdom, som kan behandles, skal der selvfølgelig behandles, ligesom der selvfølgelig skal forskes i de medicinske årsager og behandlingstilbud, som kan forebygge eller helbrede de sygdomme, som fører til forskellige funktionsnedsættelser. Men behandling og forskning er i dag kun et delelement i en handicappolitik, som i lige så høj grad tager afsæt i, at funktionsnedsættelsen er en tilstand. Derfor må indsatsen fokusere på løsninger, der tager udgangspunkt i det vilkår. I opgøret med særforsorgen har det været altafgørende at ændre synet på funktionsnedsættelsen fra at være en sygdom til et vilkår, man lever med og kan kompenseres for, så man kan fungere i en almindelig dagligdag på lige vilkår med alle andre. Kompensationsprincippet udgør i dag, sammen med sektoransvarlighedsprincippet, kernen i bestræbelsen på at opnå ligebehandling. 14

15 Kompensationsprincippet indebærer, at samfundet tilbyder mennesker, som har en funktionsnedsættelse, en række ydelser og hjælpeforanstaltninger med det formål at afhjælpe eller begrænse konsekvenserne af den nedsatte funktion mest muligt. Kompensationen skal så langt som det overhovedet er muligt forhindre og forebygge de situationer, som begrænser udfoldelsesmuligheder for personer med en funktionsnedsættelse. Kompensationsprincippet er en helt afgørende brik i bestræbelsen på at skabe lige muligheder. Ideen med kompensationsprincippet er at skabe et så lige udgangspunkt som overhovedet muligt. Kompensation er ikke privilegier eller positiv særbehandling, men et forsøg på at udjævne et ulige udgangspunkt. En vej til lige muligheder Forstår man kompensationsprincippet som en bro en bro over kløften mellem de begrænsninger en funktionsnedsættelse afsætter, og de krav og forventninger samfundet stiller, så bliver det tydeligt, at kløften må angribes fra begge sider man må bygge på broen fra både individsiden og fra samfundssiden. Kompensation kan derfor være mange ting og have mange forskellige udgangspunkter: Kompensationen kan bestå i individuelle personlige ydelser, for eksempel et høreapparat eller en støtte-kontaktperson. Kompensationen kan også bestå i parallelle tilbud, for eksempel at skriftlige pjecer udgives i en parallel version på lydbånd. Parallelle tilbud kan også være individuelle kørselsordninger for personer, der ikke kan benytte ordinær kollektiv trafik. Endelig kan kompensationen bestå i kollektive tiltag, det vil 15

16 16 sige, at samfundet som sådan indrettes, så der tages de videst mulige hensyn til mennesker med en funktionsnedsættelse. Det kan i nogle situationer være meget konkrete og praktiske initiativer i andre situationer mere holdningspåvirkende aktiviteter. Initiativerne kan for eksempel være at lave web-sider, så de uden videre også kan benyttes af blinde, at bevægehandicappede har fri og uhindret adgang gennem niveaufri adgang til bygninger, at kollektive transportmidler kan benyttes uanset funktionsnedsættelse etc. Men det handler også om, at virksomheder har en politik for f.eks. rummelighed og forebyggelse af stress og andre arbejdsskader, at offentlige myndigheder gennem information og dialog fremmer tolerance og bekæmper tabuer, så eksempelvis etablering af botilbud og placering af institutioner ikke møder holdningsmæssig modstand.

17 Sektoransvarlighedsprincippet Handicappede borgere er selvfølgelig individer og borgere på lige fod med hvilke som helst andre borgere og har derfor også de samme rettigheder og pligter som andre. For at samfundet skal kunne leve op til dette handicapsyn, og for at mennesker med en funktionsnedsættelse skal kunne nyde rettigheder og efterleve pligter, må hvert eneste hjørne af samfundet være indrettet ud fra, at der er en vis del af befolkning, som har en eller anden form for funktionsnedsættelse. Hver eneste sektor, enhver myndighed, organisation eller virksomhed må tage sin del af ansvaret for, at deres hjørne af verden er tilgængeligt for mennesker med en funktionsnedsættelse. Derfor indebærer sektoransvarlighedsprincippet: at den myndighed, organisation eller virksomhed, som har ansvaret for at levere ydelser, tjenester eller service til borgerne i almindelighed, har en tilsvarende forpligtelse til at sikre og finansiere, at disse ydelser, tjenester eller services er tilgængelige for mennesker med en funktionsnedsættelse. Sektoransvarlighedsprincippet er i lighed med kompensationsprincippet skabt som modbillede til forestillingen om institutionslivets totalforsorg. Sektoransvarlighedsprincippet er forbundet med kompensationsprincippet derved, at det er sektoransvarlighedsprincippet, der regulerer, hvem der er ansvarlig for at stille den nødvendige kompensation til rådighed. 17

18 Sektoransvarlighedsprincippet er ikke et fast juridisk begreb. Der findes ikke en lov, som definerer og fastlægger rammerne for sektoransvarlighedsprincippet. Men princippet er over de seneste 20 år løbende og i stigende omfang blevet integreret i forskellige sektorlovgivninger. For eksempel indeholder lovgivning inden for uddannelse, byggeri, beskæftigelse og kollektiv trafik i dag bestemmelser, som fastlægger sektorens ansvar over for mennesker med funktionsnedsættelser. Sektoransvarlighedsprincippet er ligeledes en del af Folketingsbeslutningen om ligebehandling fra 1993 (B43), hvor det bl.a. understreges, at princippet også omfatter private aktører. Princippet er desuden beskrevet i vejledningen til serviceloven, ligesom Den Sociale Ankestyrelsen har brugt princippet som afgørende argument i flere afgørelser. Sektoransvar i praksis Hvad betyder sektoransvarlighedsprincippet i praksis? Det betyder i al sin enkelhed blot, at enhver aktør for eksempel et bibliotek eller en biograf principielt er forpligtet til at sørge for, at de ydelser og tilbud, de stiller til rådighed for befolkningen som helhed, også er tilgængelige for mennesker med en funktionsnedsættelse. Det enkelte bibliotek og den kommune, der er ansvarlig for biblioteket, må således påtage sig et eget og selvstændigt ansvar for, at kørestolsbrugere kan komme ind på biblioteket, at der findes letlæste bøger til læsesvage, at der er tegnsprogstolk til rådighed ved arrangementer på biblioteket etc. Tilsvarende må biografejerne hvis princippet skal efterleves påtage sig forpligtelsen til at sikre fysiske rammer, som gør, at kørestolsbrugere kan komme i biografen og sidde sammen med dem, de følges med. Biograferne/ filmbranchen er på samme principielle måde forpligtet til at kunne 18

19 tilbyde danske film med undertekster til hørehæmmede og arrangere forestillinger, hvor der er tegnsprogstolkning etc. Finansiering af sektoransvaret Det er som udgangspunkt en integreret del af sektoransvarlighedsprincippet, at den ansvarlige myndighed, organisation eller virksomhed også er ansvarlig for at afholde de udgifter, der er forbundet med at leve op til sektoransvarlighedsprincippet. Mennesker med en funktionsnedsættelse er ligesom alle andre en del af den befolkning, der skal leve og fungere her i landet. Derfor bør de naturligvis heller ikke være hverken puljefinansieret eller have biografturen sponsoreret af de sociale myndigheder. Det må være en del af det at drive et bibliotek eller en biograf, at man også betjener mennesker med en funktionsnedsættelse uden at skulle kompenseres af en anden myndighed. Hvorfor er sektoransvarlighedsprincippet så vigtigt? Det er det af to grunde: For det første er det ud fra en ligebehandlings- og værdighedsbetragtning vigtigt, at mennesker med en funktionsnedsættelse får leveret identiske ydelser samme sted som alle andre. Handicappede skal ikke være henvist til særlige handicapbiografer eller biblioteket-kommer-ordninger, fordi biblioteket ikke er tilgængeligt. Ligeledes skal mennesker med en funktionsnedsættelse ikke have leveret transport af socialforvaltningen, når alle andre får det fra trafikselskabet. For det andet er sektoransvarlighedsprincippet i praksis det eneste mulige princip. I et moderne decentraliseret samfund, hvor ansvar og beslutningskompetence er uddelegeret på uendelig mange beslutningstagere, er enhver forestilling om, at handicappolitik drives og finansieres af én central myndighed en praktisk 19

20 umulighed. Kun ved at gøre hver enkelt beslutningstager medvidende om, at deres beslutninger har konsekvenser for mennesker med en funktionsnedsættelse, kan man skabe et mere tilgængeligt og ligeværdigt samfund. Uanset om beslutningstageren er statsministeren eller den tømre, der sætter vasken op i skolekøkkenet, har de beslutninger, de træffer, konsekvenser. Sektoransvarlighedsprincippet er således et forsøg på at formulere et handicappolitisk princip, som er lige så dynamisk og fleksibelt som den virkelighed, princippet skal virke i. Handicappolitik kan ikke organiseres centralistisk, når samfundet i øvrigt er organiseret decentralt. 20

21 Solidaritetsprincippet Solidaritetsprincippet betyder, at støtteforanstaltninger og handicapkompenserende ydelser finansieres solidarisk via skattesystemet. Det indebærer, at tildelingen af kompensation principielt er gratis for den enkelte og dermed uafhængig af indkomst og formue. Solidaritetsprincippet er som allerede nævnt ikke et eksklusivt handicappolitisk princip, men et generelt velfærdspolitisk princip. Når solidaritetsprincippet alligevel bør nævnes blandt handicappolitikkens grundprincipper, skyldes det, at solidaritetsprincippet er med til at fastholde kompensationsprincippet som en ren ligebehandlingsforanstaltning ikke en trangsbestemt foranstaltning. Hvad enten du er rig eller fattig, har du behov for kompensation for at få et lige udgangspunkt. 21

22 Ligebehandlingsprincippet Ligebehandlingsprincippet har formelt set været udgangspunktet for dansk handicappolitik siden 1993, hvor Folketinget vedtog beslutningsforslaget B43 om ligebehandling og ligestilling mellem handicappede og ikke-handicappede. Her fastslår Folketinget, at det påhviler enhver offentlig som privat myndighed, organisation og virksomhed at efterleve princippet om ligebehandling af handicappede og ikke-handicappede. B43 er desuden helt i tråd med FN s Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede, som også kom i I beslutningsforslaget B43 står bl.a.: Folketinget henstiller til, at alle statslige og kommunale myndigheder samt private virksomheder med eller uden offentlig støtte efterlever princippet om ligestilling og ligebehandling af handicappede med andre borgere og tager hensyn til og skaber muligheder for hensigtsmæssige løsninger under hensyntagen til handicappedes behov i forbindelse med forberedelse af beslutninger, hvor hensyntagen overhovedet kan komme på tale. (fra B43, 2. april 1993) Ligebehandlingsprincippet opstår, når man kombinerer sektoransvarlighedsprincippet med kompensationsprincippet og solidaritetsprincippet. 22

23 Forudsætningen for ligebehandling er: at alle sektorer i samfundet tager deres del af ansvaret for at gøre netop deres område tilgængeligt, så mennesker med en funktionsnedsættelse kan gøre brug af samme ydelser fra samme leverandør som alle andre og at samfundet påtager sig en solidarisk forpligtelse til at kompensere individuelt eller kollektivt for den enkeltes funktionsnedsættelse, så der via kompensationen sikres et lige udgangspunkt. Ligebehandling betyder altså ikke at behandle alle ens. Ligebehandling betyder derimod at sikre alle lige muligheder lige muligheder for at udvikle og nyttiggøre sine potentialer og udvikle færdigheder i overensstemmelse med den enkeltes evner. Ligebehandling vil derfor ofte betyde forskelsbehandling af mennesker, fordi handicappede har andre forudsætninger end ikke-handicappede, og fordi handicappede indbyrdes har vidt forskellige forudsætninger. Netop forståelsen for, at handicappede indbyrdes har vidt forskellige forudsætninger, er vigtig. Grundlæggende gælder ligebehandlingsprincippet naturligvis for alle uanset karakteren af funktionsnedsættelsen. Men ligebehandlingsbegrebet er også nødsaget til at reflektere, at der er betydelig forskel på at være for eksempel blind og svært multihandicappet. Et er at tale om og forstå ligebehandling på arbejdsmarkedet, når eksemplet er en blind jurist, som ikke har andre problemer end, at vedkommende ikke kan se. Noget andet er at tale om ligebehandlingsbegrebet for udviklingshæmmede, sindslidende og multihandicappede, hvor udgangspunktet er meget anderledes. 23

24 24 Ligebehandlingsbegrebet skal kunne rumme alle former for funktionsnedsættelse. Det må ikke blive eksklusivt og kun have relevans der, hvor der umiddelbart kan kompenseres til et lige udgangspunkt. For at rumme alle må vi definere ligebehandlingsprincippet ud fra nogle mindre mekaniske, men måske snare moralske begreber om livskvalitet og det gode liv. Altså ret til at leve et liv på egne præmisser uanset funktionsnedsættelse og uanset, at man i mange situationer er dybt afhængig af indsatsen fra det offentlige. Ligebehandlingsprincippet er med andre ord meget bredere end det, der kan rummes inden for kompensationsprincippets forestilling om det lige udgangspunkt. Når det ikke er muligt fuldt ud at opnå lige muligheder, så er ligebehandling at sikre det gode liv.

25 25

26 Læs mere Dansk handicappolitik lige muligheder gennem dialog. Center for Ligebehandling af Handicappede (2002). FN s Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede. Dansk udgave af Socialministeriet (1999). Historiske spor og nutidige udfordringer i handicappolitikken. Inge Storgaard Bonfils. Handicap, kvalitetsudvikling og brugerinddragelse. AKF Forlaget (2003) Sektoransvar: muligheder og problemer. Mogens Wiederholt. Sektoransvar på programmet. Center for Ligebehandling af Handicappede (2004) Vejledning om Sociale tilbud til voksne med handicap (vejl. nr. 58, 1998). WWW

27

28 Dansk handicappolitik bygger på nogle få, men centrale principper, som enhver, der beskæftiger sig med handicapområdet, støder på og har brug for at kende til. Denne pjece introducerer kompensations-, sektoransvars-, solidaritets- og ligebehandlingsprincippet og sætter principperne ind i deres handicappolitiske kontekst. Pjecen giver desuden nogle pejlepunkter til definitionen af handicapbegrebet. Kompensationsprincippet betyder, at samfundet tilbyder mennesker, som har en funktionsnedsættelse, en række ydelser og hjælpeforanstaltninger med det formål, at afhjælpe eller begrænse konsekvenserne af den nedsatte funktion mest muligt. Sektoransvarlighedsprincippet betyder at den myndighed, organisation eller virksomhed, som har ansvaret for at levere ydelser, tjenester eller service til borgerne i almindelighed, har en tilsvarende forpligtelse til at sikre og finansiere, at disse ydelser, tjenester eller services er tilgængelige for mennesker med en funktionsnedsættelse. Solidaritetsprincippet betyder, at støtteforanstaltninger og handicapkompenserende ydelser finansieres solidarisk via skattesystemet. Det indebærer, at tildelingen af kompensation principielt er gratis for den enkelte og dermed uafhængig af indkomst og formue. Ligebehandlingsprincippet betyder ikke at behandle alle ens. Ligebehandling betyder derimod at sikre alle lige muligheder lige muligheder for at udvikle og nyttiggøre sine potentialer og udvikle færdigheder i overensstemmelse med den enkeltes evner. Ligebehandling vil derfor ofte betyde forskelsbehandling af mennesker, fordi handicappede har andre forudsætninger end ikke-handicappede, og fordi handicappede indbyrdes har vidt forskellige forudsætninger.

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Handicappolitik i Langeland Kommune Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Indledning Langeland Kommunes handicappolitik skal dække alle forvaltningsområder,

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommunes Handicappolitik

Ringkøbing-Skjern Kommunes Handicappolitik Ringkøbing-Skjern Kommunes Handicappolitik Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Definition 3. Vision 4. Mål 5. Indsatsområder 5.1. Tilgængelighed 5.2. Uddannelse og beskæftigelse 5.3. Information, rådgivning

Læs mere

Handicappolitik for Vallensbæk Kommune

Handicappolitik for Vallensbæk Kommune Handicappolitik for Vallensbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Målsætninger... 3 2.1 Samarbejde... 3 2.2 God service... 3 2.3 Tilgængelighed... 4 2.4 Børn... 4 2.5 Uddannelse... 4 2.6 Adgang

Læs mere

HANDICAP OG LIGEBEHANDLING

HANDICAP OG LIGEBEHANDLING HANDICAP OG LIGEBEHANDLING - ET REFLEKSIONSPAPIR DET CENTRALE HANDICAPRÅD UDGIVER DET CENTRALE HANDICAPRÅD BREDGADE 25 SKT. ANNÆ PASSAGE, OPG. F, 4. SAL 1260 KØBENHAVN K TELEFON 33 11 10 44 TELEFAX 33

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Gribskov Kommunes Handicappolitik

Gribskov Kommunes Handicappolitik Gribskov Kommunes Handicappolitik Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed UDKAST Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Indledning til politikken...4 Grundlag...5 Kompensationsprincippet...5

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

HANDICAPPOLITIK 2015-2019

HANDICAPPOLITIK 2015-2019 HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Handicappolitik Thisted Kommune

Handicappolitik Thisted Kommune Handicappolitik Thisted Kommune Indledning... 2 Formål... 2 Grundprincipper... 2 Indsatsområder... 3 Tilgængelighed... 3 De fysiske omgivelser... 4 Information... 4 Uddannelse... 4 Arbejde og social sikring...

Læs mere

En tilværelse tæt på det normale

En tilværelse tæt på det normale En tilværelse tæt på det normale Af Morten Gjerskov, Formand for Forebyggelses- og Socialudvalget Det skal være muligt for alle børn, unge og voksne med handicap, at få en tilværelse så tæt på det normale

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Handicap- og Psykiatripolitik

Handicap- og Psykiatripolitik Social- og Sundhedssekretariatet Dok. nr. 306-2009-1889037 Handicap- og Psykiatripolitik Funktionsnedsættelsen i sig selv gør ikke den enkelte handicappet. Handicappet opstår først, når det omgivende samfund

Læs mere

Handicappolitik i Helsingør Kommune

Handicappolitik i Helsingør Kommune Handicappolitik i Helsingør Kommune Vedtaget af Byrådet i Helsingør Kommunes den 21. januar 2008 Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 2 1. Forord 3 2. Indledning 3 3. Værdier og målsætninger på handicapområdet:

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Handicappolitik Hedensted Kommune

Handicappolitik Hedensted Kommune Handicappolitik Hedensted Kommune Godkendt af Byrådet den 29. november 2011 Dokument nr. 1824741 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 INDLEDNING Hedensted kommunes handicappolitik er vedtaget i Hedensted

Læs mere

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik Det gode liv for alle Sønderborg Kommunes handicappolitik Et godt liv for alle Det er en stor glæde at præsentere Sønderborg Kommunes handicappolitik. Den handler om at fremme det gode liv for alle. Bag

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

GUIDEN / SAGSFREMSTILLING TIL DE POLITISKE UDVALG

GUIDEN / SAGSFREMSTILLING TIL DE POLITISKE UDVALG GUIDEN / SAGSFREMSTILLING TIL DE POLITISKE UDVALG VÆRKTØJET TIL SAGSFREMSTILLING CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET INTRODUKTION HVORFOR BØR JEG INDARBEJDE

Læs mere

Byrådet vedtog sin første handicappolitik i 2008. Denne handicappolitik er nu blevet revideret

Byrådet vedtog sin første handicappolitik i 2008. Denne handicappolitik er nu blevet revideret Handicappolitik Forord Byrådet vedtog sin første handicappolitik i 2008. Denne handicappolitik er nu blevet revideret og fornyet. Favrskov Kommune vil med handicappolitikken skabe et fundament, der sikrer

Læs mere

Esbjerg Kommunes. Handicappolitik. Esbjerg Kommunes Handicappolitik

Esbjerg Kommunes. Handicappolitik. Esbjerg Kommunes Handicappolitik Esbjerg Kommunes Handicappolitik Esbjerg Kommunes Handicappolitik 1 2 Esbjerg Kommunes Handicappolitik Handicappolitik på forkant med udviklingen Handicappolitikken er ledelinje for fremtidens indsats

Læs mere

Handicaprådets Handleplan

Handicaprådets Handleplan SOLRØD KOMMUNE HANDICAPRÅDET Handicaprådets Handleplan Valgperiode 2005-2009 Valgperiode 2005-2009 Indholdsfortegnelse. INDHOLDSFORTEGNELSE.... 1 INDLEDNING OG BAGGRUND.... 2 FORMÅL OG MÅLSÆTNING... 2

Læs mere

2013 HANDICAPPOLITIK 2015

2013 HANDICAPPOLITIK 2015 2013 HANDICAPPOLITIK 2015 Indhold FORORD 05 1. INDLEDNING 06 2. HANDICAPPOLITIKKENS VÆRDIGRUNDLAG 07 Formål 07 Definition af handicapbegrebet- målgruppe for Handicappolitikken 07 Generelle principper

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Fra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik

Fra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik 10 år efter Hvidbogen. Hvor er kanterne? Hvad er kursen? Fra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik Leif Olsen 7. årlige rehabiliteringskonference Mandag d. 27.

Læs mere

Handicappolitik Silkeborg Kommune

Handicappolitik Silkeborg Kommune Handicappolitik Silkeborg Kommune Indhold: Forord...3 Handicapbegrebet...4 Mission...4 Vision...5 Menneskesyn...5 Samfundssyn...6 Værdigrundlag...6 Kompensationsprincippet...6 Solidaritetsprincippet...7

Læs mere

Handicappolitik for Fanø Kommune 2011-2015

Handicappolitik for Fanø Kommune 2011-2015 Handicappolitik for Fanø Kommune 2011-2015 Vedtaget i Fanø Byråd den 21. januar 2008 revideret udgave vedtaget den 11. april 2011 Handicappolitik for Fanø Kommune 2011 2015 Indholdsfortegnelse Forord/Indledning...

Læs mere

Handicappolitik. Billund Kommunes. Ligeværdighed og lige muligheder for alle næsten lige som

Handicappolitik. Billund Kommunes. Ligeværdighed og lige muligheder for alle næsten lige som Billund Kommunes Handicappolitik Godk. af Byrådet 15/12-15 Ligeværdighed og lige muligheder for alle næsten lige som Jorden Rundt 7200 Grindsted Tlf. 79 72 72 72 www.billund.dk Indhold Indledning......................................................................................................

Læs mere

HANDICAPPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE

HANDICAPPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE HANDICAPPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE FORORD D. 1. januar 2007 overtog landets kommuner en række vigtige opgaver på handicapområdet, som før blev varetaget af amterne. Det giver nu kommunerne større mulighed

Læs mere

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet et liv på egne præmisser Udgivet

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar Handicappolitik for Ishøj Kommune Mennesket før handicappet Aktiv deltagelse og medansvar Ishøj Kommune 1 2 Aktiv deltagelse og medansvar Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle

Læs mere

Handicappolitik. I Skive Kommune. 25. marts 2008 - revideret 9. maj 2014. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

Handicappolitik. I Skive Kommune. 25. marts 2008 - revideret 9. maj 2014. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK Handicappolitik I Skive Kommune 25. marts 2008 - revideret 9. maj 2014 Skive det er RENT LIV Indholdsfortegnelse 1. Forord 3 2. Indledning 3 3. Værdier og målsætninger på handicapområdet: 4 FN s standardregler

Læs mere

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir Handicap, Etik og Fosterdiagnostik - et refleksionspapir Det Centrale Handicapråd februar 2005 Udgiver Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: 33

Læs mere

Hjælp i hjemmet trods rask ægtefælle. Hjælp og støtte til forældreopgaver

Hjælp i hjemmet trods rask ægtefælle. Hjælp og støtte til forældreopgaver Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 161 Offentligt Bilag 1 til oplæg 2014 Hjælp trods rask ægtefælle Scleroseforeningen Hjælp i hjemmet trods rask ægtefælle Hjælp og støtte til forældreopgaver Indhold:

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan

Læs mere

Efterskole for alle - også for unge med opmærksomhedsforstyrrelse

Efterskole for alle - også for unge med opmærksomhedsforstyrrelse Efterskole for alle - også for unge med opmærksomhedsforstyrrelse Økonomi og støttemuligheder Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Grundlag for handicappolitik Ligebehandlingsprincippet

Læs mere

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab Handicappolitik 2013-16 Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab 1 Indhold Forord... 3 Vision... 4 Indledning... 5 Værdier og principper... 6 FN s handicapkonvention... 8 Mål for handicappolitikken...

Læs mere

Frederikshavn Kommune Handicappolitik

Frederikshavn Kommune Handicappolitik Frederikshavn Kommune Handicappolitik 2014-2017 Indholdsfortegnelse 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Indledning Vision, værdier og menneskesyn De handicappolitiske grundprincipper Regeringens

Læs mere

Handicap & Socialpsykiatri/Jobcenter. Værdi for alle. - et meningsfyldt arbejdsliv

Handicap & Socialpsykiatri/Jobcenter. Værdi for alle. - et meningsfyldt arbejdsliv - et meningsfyldt arbejdsliv Handicap & Socialpsykiatri/Jobcenter Værdi for alle - et meningsfyldt arbejdsliv Værdi for alle Slagelse Kommunes beskæftigelsespolitik for mennesker med sindslidelser og handicap

Læs mere

Handicap og ulighed -Et sundhedsøkonomisk perspektiv

Handicap og ulighed -Et sundhedsøkonomisk perspektiv Veje til lighed i sundhed for mennesker med handicap 27. november 213 Handicap og ulighed -Et sundhedsøkonomisk perspektiv Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk

Læs mere

Handicappede og arbejdsmarkedet

Handicappede og arbejdsmarkedet Den 8. Nordiske Kongres for Synspædagoger: Handicappede og arbejdsmarkedet ved Finn Amby Email: finn.amby@gmail.com Mobil: (+45) 41 30 15 45 Oslo, 6. maj 2015 Kort præsentation Født 1959. Født svagsynet

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGIK SOCIALPOLITISKE TENDENSER OG FORSKNINGSBEHOV

SOCIALPÆDAGOGIK SOCIALPOLITISKE TENDENSER OG FORSKNINGSBEHOV SOCIALPÆDAGOGIK SOCIALPOLITISKE TENDENSER OG FORSKNINGSBEHOV K O N F E R E N C E O M F O R S K N I N G I SOCIALPÆDAGOGIK O G UDVIKLINGSHÆMMEDE 2 9. 0 1 2 0 1 5 I N G E M. B R Y D E R U P Hvem er de udviklingshæmmede

Læs mere

H A N D I C A P P O L I T I K

H A N D I C A P P O L I T I K HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Ældre & Handicap, Ballerup Kommune 2007 Redaktion: Tværfaglig projektgruppe Produktion og Layout: Hanne Koch,

Læs mere

1. FORORD. Handicappolitikken er vedtaget af Byrådet, og politikken er dækkende for hele Furesø Kommune.

1. FORORD. Handicappolitikken er vedtaget af Byrådet, og politikken er dækkende for hele Furesø Kommune. HANDICAPPOLITIK 1. FORORD Handicappolitikken er vedtaget af Byrådet, og politikken er dækkende for hele Furesø Kommune. Efter oprettelsen af Furesø Kommune den 1. januar 2007 tog Byrådet initiativ til

Læs mere

Sorø Kommune. Handicappolitik

Sorø Kommune. Handicappolitik Sorø Kommune Handicappolitik INDHOLD Forord af borgmester Ivan Hansen Side 5 DEL 1 Baggrund og fundament for handicappolitikken Indledning og baggrund Side 8 Tidsplan og proces for handicappolitikken

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Professionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende

Professionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende Professionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende Ledelsessekretariatet Februar 2014 Ref.: KAHO FUNDAMENTET FOR UCC'S HANDICAPPOLITIK UCC's handicappolitik bygger på de 4 grundprincipper, som er

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Juni 2012 Finn Kenneth Hansen Center for Alternativ

Læs mere

Nordfyns Kommunes handicappolitik tager udgangspunkt i Nordfyns Kommunes overordnede vision, Ny kommune på Nordfyn, der indeholder følgende elementer:

Nordfyns Kommunes handicappolitik tager udgangspunkt i Nordfyns Kommunes overordnede vision, Ny kommune på Nordfyn, der indeholder følgende elementer: NORDFYNS KOMMUNE. DET GODE LIV FOR ALLE. Nordfyns Kommunes handicappolitik tager udgangspunkt i Nordfyns Kommunes overordnede vision, Ny kommune på Nordfyn, der indeholder følgende elementer: En idealkommune

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes handicappolitik

Faaborg-Midtfyn Kommunes handicappolitik Faaborg-Midtfyn Kommunes handicappolitik Version 2. Revideret 11. december 2007 Indholdsfortegnelse 1. Organisering og ansvar for handicapindsatsen 1 2. Målgruppen for handicappolitikken 1 3. Handicappolitikken

Læs mere

Jammerbugt Kommunes. Handicappolitik

Jammerbugt Kommunes. Handicappolitik Jammerbugt Kommunes Handicappolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 22.-3. 2012 BAGGRUND I juni 2007 besluttede Kommunalbestyrelsen, at Jammerbugt Kommune skulle udarbejde en handicappolitik. Politikken

Læs mere

HANDICAPPOLITIK I JAMMERBUGT

HANDICAPPOLITIK I JAMMERBUGT HANDICAPPOLITIK I JAMMERBUGT Baggrund I juni 2007 besluttede Kommunalbestyrelsen, at Jammerbugt Kommune skulle udarbejde en handicappolitik. Politikken skal være med til at understøtte visionen om, at

Læs mere

Handicappolitik i Syddjurs Kommune

Handicappolitik i Syddjurs Kommune Vedtaget i Syddjurs Byråd den 19. december 2013 Side 1 af 11 1. INDLEDNING... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Overordnede mål:... 4 1.3 Generelle mål:... 4 1.4 Indsatsområder... 4 2. MÅLSÆTNINGER... 4 2.1 Det tekniske

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Retningslinjer for brugerindflydelse

Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet retningslinjer for brugerindflydelse inden for. Retningslinjerne er udformet

Læs mere

Handicap- og psykiatripolitik for Halsnæs Kommune

Handicap- og psykiatripolitik for Halsnæs Kommune Byrådet Handicap- og psykiatripolitik for Halsnæs Kommune Indledning Byrådet har besluttet, at der skal udarbejdes en handicap- og psykiatripolitik. Udvalget for Voksne og Sundhed har i foråret 2008 arbejdet

Læs mere

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Kalundborg kommune marts Handicappolitik Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Kommissorium for Egedal Kommunes handicappolitik 2012-2015

Kommissorium for Egedal Kommunes handicappolitik 2012-2015 Kommissorium for Egedal Kommunes handicappolitik 2012-2015 Dette kommissorium erstatter kommissorium udarbejdet i efteråret 2011. Formål Vi ønsker med udarbejdelse af denne handicappolitik at skabe øget

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Handicapkonventionens betydning for handicap og socialpsykiatrien

Handicapkonventionens betydning for handicap og socialpsykiatrien Handicapkonventionens betydning for handicap og socialpsykiatrien Odense Kommune, Handicap- og psykiatriafdelingen Et eksempel på hvordan man kan arbejde med at virkeliggøre intentionerne Oplæggets struktur

Læs mere

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

Handicappolitik 5. marts 2012

Handicappolitik 5. marts 2012 5. marts 2012 Indledning Denne politik danner det overordnede grundlag for Rebild Kommunes løsning af opgaver for borgere med handicap. I praksis udmøntes handicappolitikken gennem kommunens kvalitetsstandarder,

Læs mere

HANDICAP POLITIK GULDBORGSUND KOMMUNE AUGUST 2013

HANDICAP POLITIK GULDBORGSUND KOMMUNE AUGUST 2013 HANDICAP POLITIK GULDBORGSUND KOMMUNE AUGUST 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Guldborgsund kommunes handicappolitik Side 3 Side 3 Side 4 Side 4 Side 5 Side 5 Side 6 Bilag: Forord Tilblivelsesproces Handicappolitikkens

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Touretteforeningens Generalforsamling

Touretteforeningens Generalforsamling Touretteforeningens Generalforsamling Udredning og sociale støttemuligheder søndag d.24.marts 2013 Tåstrup Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Dansk lovgivning fælles lovgivning

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Hånd om paragrafferne / 1. Børn og unge med udviklingshæmning

Hånd om paragrafferne / 1. Børn og unge med udviklingshæmning Hånd om paragrafferne / 1 Børn og unge med udviklingshæmning 2 Børn og unge med udviklingshæmning At være forældre til et barn eller en ung med udviklingshæmning er på mange måder en stor udfordring. Samfundet

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

FN s handicapkonvention

FN s handicapkonvention PÆDAGOGISK FN s handicapkonvention Rettigheder for personer med handicap Indhold Indledning 3 Artikel 1 5 Formål Artikel 3 6 Gererelle principper 6 Artikel 19 8 Retten til et selvstændigt liv og til at

Læs mere

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING VÆRKTØJET TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET INTRODUKTION Betydningen af tilgængelighed

Læs mere

Glostrup Kommune. Handicappolitik for Glostrup Kommune

Glostrup Kommune. Handicappolitik for Glostrup Kommune Glostrup Kommune Handicappolitik for Glostrup Kommune 1 1 Kommunerne Indledning har med kommunalreformen overtaget forsynings-, finansierings- og myndighedsansvaret for de fleste opgaver inden for handicapområdet.

Læs mere

Hvad kan I forvente? Sociallovgivningen. Go between. Èn indgang med mange veje

Hvad kan I forvente? Sociallovgivningen. Go between. Èn indgang med mange veje Sociallovgivningen Èn indgang med mange veje Go between Speciale i ASF og ADHD Rådgivning, vejledning og kurser Mentorordninger Supervision Huskurser og undervisning Viso leverandør mail: dh@dorthehoelck.dk

Læs mere

Relationer. høringsudgave. rykker

Relationer. høringsudgave. rykker Relationer høringsudgave rykker Nogen er der for dig Du er der for nogen Et liv i samspil... I Aalborg Kommune står vi for en professionel indsats, og det indebærer helt oplagt tæt samarbejde om den situation,

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalget

Kultur- og Fritidsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Protokol 24-11-2015 kl. 16:45 Mødelokale 3, 1. sal i Lyngby Idrætsby (samme mødelokale som det ordinære møde i september) Medlemmer Dorthe la Cour Hanne Agersnap Søren P. Rasmussen

Læs mere

Handicappolitik i Lolland Kommune

Handicappolitik i Lolland Kommune Handicappolitik i Lolland Kommune 2010-2013 Indhold Forord FN's Handicapkonvention... 4 Handicapbegrebet under udvikling De nationale handicapprincipper... 6 Lolland Kommunes handicappolitik... 7 Værdier

Læs mere

Handicappolitik i Kerteminde Kommune 2010-2011

Handicappolitik i Kerteminde Kommune 2010-2011 Handicappolitik i Kerteminde Kommune 2010-2011 Kerteminde Kommunes handicappolitik tager udgangspunkt i FN s standardregler fra 1993 om ligestilling af handicappede med andre borgere. Endvidere har Regeringens

Læs mere

Handicappolitik. - mere end en hensigtserklæring

Handicappolitik. - mere end en hensigtserklæring Handicappolitik - mere end en hensigtserklæring 2 Handicappolitik - mere end en hensigtserklæring Forord Handicappolitikken 2008 for Aalborg Kommune er blevet til i et tæt samarbejde med interessenterne

Læs mere

BEVÆGELSESHÆMMEDE OG LETBANER. Den danske banekonference 5. maj 2015

BEVÆGELSESHÆMMEDE OG LETBANER. Den danske banekonference 5. maj 2015 BEVÆGELSESHÆMMEDE OG LETBANER Den danske banekonference 5. maj 2015 DET CENTRALE HANDICAPRÅD Formål Skal rådgive regeringen, Folketinget og andre om handicapspørgsmål og er forum for dialog mellem centrale

Læs mere

Idrætten og de psykisk sårbare v/ Ejgil Jespersen, lektor Center for Handicap og Bevægelsesfremme Syddansk Universitet

Idrætten og de psykisk sårbare v/ Ejgil Jespersen, lektor Center for Handicap og Bevægelsesfremme Syddansk Universitet Idrætten og de psykisk sårbare v/ Ejgil Jespersen, lektor Center for Handicap og Bevægelsesfremme Syddansk Universitet IDAN konference om Idrættens største udfordringer IV Vejen Idrætscenter 25. november

Læs mere